Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 229
Offentligt
1907854_0001.png
Møde med udviklingsministeren om status på
den nye enhed i Udenrigsministeriet for religions- og trosfrihed
Tirsdag d. 12. juni 2018, kl. 12.45-13.45, i Grundlovsværelset lokale 1.117
D. 1. januar 2018 blev der oprettet en ny enhed i Udenrigsministeriet for religions- og trosfrihed. Formålet
var at styrke den danske indsats for at fremme religions- og trosfriheden med fokus på forfølgelse og
marginalisering af religiøse mindretal i Danmarks nærområder.
Religions- og trosfriheden har dårlige vilkår i store dele af verden, og der har i de seneste år været en række
eksempler på stadig grovere overgreb på religions- og trosfriheden. Der er således god grund til at fokusere
ekstra meget på religions- og trosfriheden i disse år.
Enheden ledes af den særlige repræsentant for tros- og religionsfrihed, ambassadør Franz-Michael Skjold
Mellbin.
På mødet vil udviklingsminister Ulla Tørnæs samt ambassadør Franz-Michael Skjold Mellbin give en status
på arbejdet og aktiviteterne i den nye enhed.
Mødet er arrangeret af Folketingets tværpolitiske netværk for tros- og religionsfrihed.
Deltagere bedes tilmelde sig til koordinator for det tværpolitiske netværk, Filip Buff Pedersen, på
[email protected].
Venlig hilsen
Daniel Toft Jakobsen (S), MF
Formand for folketingets tværpolitiske netværk for tros- og religionsfrihed