URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 204
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr.: 2018-53

Den 9. maj 2018

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj 2018

SUPPLERENDE SAMLENOTAT

2. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en

ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet ..............................2

3. Kommissionens forslag til MFF: EU’s eksterne finansielle instrumenter

...................................6

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj

2. Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne

forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og

Stillehavet

KOM (2017) 0763

Revideret notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 28. maj 2018 ventes Rådet at skulle vedtage rådsbeslutning, der

bemyndiger Kommissionen og EU’s

udenrigsrepræsentant til at påbegynde forhandlinger om en ny

partnerskabsaftale mellem EU og Afrika, Vestindien samt Stillehavet forud for den eksisterende aftales udløb i

2020. Det bulgarske EU-formandskab har i den forbindelse udarbejdet et nyt revideret udkast til det af

Kommissionen den 12. december 2017 fremsatte forslag til rådsbeslutning, som udenrigsrepræsentanten forinden

ønsker drøftet på rådsmødet (udenrigsanliggender

–udvikling)

den 22. maj 2018.

2. Baggrund

Det bulgarske formandskab har den 3. maj 2018 rundsendt et nyt revideret udkast til det af

Kommissionen den 12. december 2017 fremsatte forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-

Kommissionen og udenrigsrepræsentanten til at åbne forhandlinger om en ny partnerskabsaftale

mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). Kommissionens

oprindelige forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218 stk. 3 og 4. Formandskabet har

herudover foreslået en tilføjelse af art. 37 og art. 217 i TEUF som retsgrundlag for

rådsbeslutningen. Forhandlingerne mellem EU og AVS-landene skal i henhold til den

nugældende aftale iværksættes senest den 1. september 2018.

Kommissionens forslag til rådsbeslutning blev fremsat i opfølgning på den fælles meddelelse fra

Kommissionen og den højtstående repræsentant af 22. november 2016 om et fornyet

partnerskab med AVS- landene (JOIN (2016) 52 final). Med afsæt i forudgående konsultationer

og en konsekvensanalyse af det tidligere samarbejde samt på basis af en række optioner

argumenterer meddelelsen for, at et fremtidigt partnerskab bør forankres i en juridisk bindende

paraplyaftale og tre underliggende regionale aftaler for Afrika, Vestindien og Stillehavslandene

for herigennem at bevare de værdifulde elementer i den nugældende Cotonou-aftale. En sådan

konstruktion har til hensigt at sikre de rette betingelser for, at EU mere effektivt kan forfølge

sine politiske og økonomiske interesser, øge sin indflydelse på den globale arena, gennemføre en

regional differentiering med styrket fokus på Afrika og forbedre mulighederne for at gennemføre

2030-dagsordenen og de 17 verdensmål.

Med dette som baggrund lægger Kommissionen op til, at det overordnede formål med

forhandlingerne med AVS-landene vil være at etablere et politisk samarbejde, der fokuserer på

følgende målsætninger:

1) At opbygge fredelige, stabile, velstående og modstandsdygtige lande og samfund og sikre

fuld respekt for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske

principper.

2) At sikre fremskridt i forhold til opnåelsen af verdensmålene og klimaaftalen samt øge

investeringer og skabe anstændige job for alle.

3) At etablere effektive alliancer og fremme fælles interesser i internationale sammenhænge

med henblik på at drive den globale dagsorden frem.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj

Mere specifikt er det formålet, at parterne forpligter sig til at iværksætte konkrete tiltag, der sigter

på:



At sikre menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati,

retsstatsprincipper og god regeringsførelse.



At efterstræbe bæredygtig og inklusiv vækst og anstændige job for alle.



At beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og fremme bæredygtig energi.



At fremme fred, sikkerhed og retfærdighed.



At vende mobilitet og migration til muligheder og adressere udfordringer i relation hertil.



At fremme menneskelig udvikling og værdighed.

Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at der skal søges skabt enighed om en ny retsligt

bindende aftale uden tidsbegrænsning, der tilgodeser principper om ligeværdighed, ikke-

diskrimination, solidaritet og gensidig respekt og politisk dialog. Aftalen kan dog til enhver tid

opsiges af en af parterne. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal etableres et fælles

fundament og tre regionale partnerskaber. Tyngden vil ligge på de regionale partnerskaber, der

med afsæt i de fælles målsætninger og tiltag i det fælles fundament skal definere regionspecifikke

prioriteter og tage hensyn til de regionale organisationers øgede betydning. Konkret vil dette ske

gennem en opdatering og opgradering af allerede eksisterende regionale aftaler, der udformes, så

de let vil kunne tilpasses ændrede forhold. Partnerskabet vil desuden være åbent for andre lande,

som deler de samme værdier og ønsker at bidrage til at opnå ovenstående målsætninger. Dertil

lægges der op til, at civilsamfundets og den private sektors rolle skal styrkes.

Fra Kommissionens side ønsker man endeligt at tilstræbe en forenkling af den institutionelle

arkitektur og sikre større sammenhæng med eksisterende organisatoriske strukturer, herunder

regionale og kontinentale organisationer, for at opnå en mere effektiv forvaltning af aftalen.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 22. maj ventes en drøftelse af de sidste

udestående spørgsmål i det af EU-formandskabet fremlagte reviderede udkast til rådsbeslutning

med forventet formel vedtagelse på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 28. maj 2018.

Formandskabets nye reviderede udkast tager afsæt i skriftlige bidrag fra stort set alle

medlemslande og drøftelser i løbet af foråret på embedsmandsniveau af Kommissionens

oprindelige forslag samt en kort drøftelse i forbindelse med den første præsentation i Rådet

(udenrigsanliggender) den 22. januar 2018 og en mere omfattende drøftelse på et uformelt

rådsmøde (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 20. februar 2018.

Formandskabet har med det reviderede udkast tilstræbt at formulere et balanceret og koncist

forslag, hvor man har søgt både at tage højde for medlemslandenes forslag og finde

formuleringer på nogle af de mere vanskelige spørgsmål, hvorom man forventer, der kan opnås

konsensus. Af ændringer, hvor teksten er blevet styrket, kan særligt fremhæves:



En stærkere markering af verdensmålene

En større rolle til civilsamfundet

Styrket sprog på korruption, hvidvask og ulovlige finansielle transaktioner

Styrket sprog i forhold til udryddelse af børnearbejde og børneægteskaber

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj



Styrket sprog vedrørende reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og et styrket

ligestillingsperspektiv



Mere uddybende formuleringer på miljø og klima



Håndtering af irregulær migration

Det er forventningen, at den reviderede tekst efter drøftelsen i Rådet (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 22. maj vedtages endeligt i Rådet (udenrigsanliggender) den 28. maj 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet opfordrer i en beslutning vedtaget den 4. oktober 2016 om fremtiden for

forbindelserne mellem AVS-landene og EU post-2020 til, at 2030-dagsordenen og

verdensmålene sættes i centrum for det fremtidige samarbejde. Der opfordres til, at samarbejdet

fremadrettet bør udformes, så det fastholder de dele af det nuværende regelværk, der er af

universel karakter inden for en overordnet fælles retslig bindende ramme. Der lægges i

beslutningen op til, at det primære samarbejde forankres i regionale og sub-regionale aftaler,

ligesom der bør gives mulighed for at inddrage andre lande i samarbejdet. Europa-Parlamentet

gør sig endvidere til talsmand for en indlemmelse af den Europæiske Udviklingsfond i

EU’s

generelle budget for at øge effektiviteten, gennemsigtigheden, den demokratiske kontrol,

ansvarligheden og synligheden samt sammenhængen i EU’s udviklingsfinansiering.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke for indeværende at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det fremtidige samarbejde

efter 2020 vil dog indeholde konkrete initiativer, som kan få statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vigtigste finansielle

instrument, der ligger til grund for den nuværende aftale, er den Europæiske Udviklingsfond, der

vil blive håndteret i forbindelse med de kommende forhandlinger om

EU’s

næste flerårige

finansielle ramme (MFF). Regeringen vil tage konkret stilling hertil i forbindelse med

forhandlingerne herom. Såfremt man i post-Cotonou forhandlingerne beslutter sig for en ny

juridisk bindende aftale, forventes det, at den vil skulle ratificeres.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring, men er løbende blevet drøftet med relevante

civilsamfundsorganisationer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under de indledende drøftelser har der været to overordnede tilgange blandt medlemslandene.

En gruppe af medlemslande der har ønsket, at det fremtidige samarbejde skulle: 1) gøres mere

tidssvarende ved, at interesserede lande fra flere regioner - og ikke alene AVS-landene -

inkluderes på lige fod, 2) være baseret på stærke regionale partnerskaber og tematiske aftaler samt

3) være tidsbegrænset og forankret i de 17 Verdensmål. En anden gruppe af medlemslande har

tidligere ønsket, at et fremtidigt samarbejde skulle fokuseres på AVS-landene og en mindre

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj

revision af den eksisterende aftale. Begge grupper af lande støtter nu på centrale områder

overvejende formandskabets nye reviderede forslag. Der udestår imidlertid to områder, hvor der

blandt medlemslandene fortsat er divergerende holdninger. Det gælder i forhold til

tidsperspektivet for aftalen samt migration. Forventningen er, at der kan skabes enighed om

førstnævnte i Rådet den 22. maj, men at sidstnævnte søges løst på mødet den 28. maj, hvor et

land ønsker endnu stærkere tekst. Man fastholder den gældende juridiske forpligtelse i Cotonou-

aftalen til at tilbagetage egne statsborgere, som opholder sig ulovligt på en anden parts

territorium samtidig med, at der lægges op til en yderligere styrkelse af samarbejdet omkring

irregulær migration, herunder identifikation af egne statsborgere og udstedelse af

rejsedokumenter i forbindelse med tilbagetagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser det senest revidere forslag fra det bulgarske EU-formandskab velkommen og

er enig i de foreslåede målsætninger. Forhandlingerne har efter regeringens opfattelse vist sig at

være en god lejlighed for EU og medlemslandene til at søge mere tidsvarende måder at

samarbejde på. Forslaget om indgåelse af stærke regionale partnerskaber synes at være en effektiv

måde at imødegå fremtidens udfordringer på, herunder i forhold til vigtige spørgsmål såsom

menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt ikke mindst migration og gensidig

forpligtigelse i forhold til tilbagetagelse af egne statsborgere.

At nøjes med enkelte mindre ændringer i den nuværende aftale ville have været en forpasset

mulighed for at sikre et moderne, ligeværdigt og effektivt partnerskab. Regeringen ser gerne, at et

fremtidigt samarbejde forankres i en juridisk bindende aftale, men at endelig stillingtagen hertil

må afhænge af den reelle mulighed herfor samt en ny aftales indhold og struktur.

Det har endvidere været vigtigt for regeringen, at partnerskabet med Afrika, herunder

Nordafrika, vægtes tungt i aftalen, samt at det fremtidige samarbejde så vidt muligt inddrager alle

andre interesserede regioner og partnerlande på lige fod i samarbejdet fremfor at fortsætte et

privilegeret partnerskab alene med de nuværende 79 AVS-lande. Hertil kommer, at aftalen

forankres i et bredt globalt partnerskab

om gennemførelsen af EU’s globale strategi, EU’s nye

Konsensus for Udvikling, 2030-dagsordenen, de 17 verdensmål og Paris-aftalen. Partnerskabet

må tage afsæt i de enkelte landes og regioners udviklingsperspektiver, og de interesser, som

partnerlandene og EU har til fælles.

Regeringen har desuden lægt vægt på, at aftalen skal være tidsbegrænset, samt at forhandlingerne

ikke foruddiskonterer den fremtidige finansiering. Regeringen vil tage konkret stilling hertil som

del af en tværgående prioritering i forbindelse med forhandlingerne af

EU’s

næste flerårige

finansielle ramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 16.

marts 2018.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj

3. Kommissionens forslag til MFF:

EU’s eksterne finansielle instrumenter

KOM (2018) 0321

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj 2018 forventes en kort orientering om

Kommissionens forslag til EU’s næste Flerårige Finansielle

Ramme (MFF) gældende for perioden 2021-2027.

Orienteringen ventes at omhandle de dele, der vedrører EU's eksterne finansielle instrumenter. Kommissionens

forslag til EU’s eksterne finansielle instrumenter under næste MFF ventes først offentliggjort

medio juni. På dette

stadie ventes en eventuel udveksling af synspunkter på rådsmødet holdt på et overordnet plan.

2. Baggrund

Den nuværende MFF er gældende til og med 2020. Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 et

forslag til den kommende MFF, gældende for perioden 2021-2027. I forlængelse heraf ventes

Kommissionen medio juni at fremlægge sit specifikke

forslag til EU’s eksterne finansielle

instrumenter, der udgør den nuværende budgetkategori 4

på EU’s budget og

vedrører Unionens

ageren uden for EU.

I den nuværende MFF indeholder budgetkategori 4 bl.a. syv eksterne finansielle instrumenter,

budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP-budgettet) og den såkaldte

Grønlandsbeslutning

–

alle under den fælles overskrift

Globale Europa.

Samlet udgør

budgetkategori 4 ca. 6 pct. af det samlede EU-budget.

Kommissionen ventes i sit forslag til EU’s eksterne finansielle instrumenter at lægge op til en

sammenlægning af en række eksisterende instrumenter til et samlet Instrument for Naboskab,

Udvikling og International samarbejde. Kun førtiltrædelsesinstrumentet, FUSP-budgettet, den

humanitære bistand samt et instrument for oversøiske territorier, inkl. Grønland ventes fastholdt

som selvstændige instrumenter.

På det uformelle møde

for EU’s stats-

og regeringschefer den 23. februar 2018 var der generel

enighed om behovet for et øget fokus på især migration inden for rammen af den næste MFF.

Dette ventes også afspejlet i Kommissionens kommende sektorforslag vedr. eksterne finansielle

instrumenter. Generelt ventes forhandlingerne af den næste MFF særligt vanskeliggjort af

Storbritanniens udtræden af EU, hvilket efterlader et betydeligt finansieringsgab.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (udvikling) den 22. maj 2018 ventes en kort orientering om Kommissionens

forslag til EU’s næste Flerårige Finansielle Ramme (MFF), gældende for perioden 2021-2027.

Orienteringen ventes at omhandlede de dele, der vedrører EU's eksterne finansielle instrumenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes at udtale sig, når forslaget er offentliggjort.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 22. maj

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsdrøftelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingssituationen præges af, at Europa-Kommissionen endnu ikke har fremlagt sit

sektorspecifikke forslag til fremtidige eksterne finansielle instrumenter. På et overordnet plan

ventes blandt EU-landene støtte til, at EU skal spille en robust global rolle med et forstærket

fokus på især migration. EU-landene har særligt tilkendegivet et ønske om en styrket indsats over

for de grundlæggende årsager til migration i oprindelseslande, såsom fattigdom og politisk

ustabilitet. Herudover ventes EU-medlemslandene

at lægge vægt på forskellige aspekter af EU’s

eksterne ageren i tråd med landenes generelle prioriteter inden for rammen af EU's fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik.

10. Regeringens generelle holdning

Storbritanniens udtræden af EU efterlader

et betydeligt hul i EU’s budget, der skal

håndteres. EU-budgettet skal tilpasses den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27

lande. Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af

EU27’s BNI,

og at alle EU-budgettets udgifter skal afholdes inden for dette loft.

Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, er det

regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-

budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder den del af de eksterne

finansielle instrumenter, der vedrør eksterne aspekter af migration. Det vil endvidere være et

dansk opmærksomhedspunkt at sikre Rigsfællesskabets interesser, herunder at fastholde

bevillingen til Grønlandsinstrumentet.

I den konkrete udmøntning af sektorretsakterne prioriteres en samling af de udviklingsrelaterede

instrumenter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. april 2018.