Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 87
Offentligt
1830681_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
4. december 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 6. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 15 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hæk-
kerup (S).
Spørgsmål nr. 15:
”Hvad
kan ministeren oplyse om den nyere historiske og forventede fremtidige udvikling i
Ruslands flåde, herunder antal og art af orlovsfortøjer samt evt. flådebaser uden for det
russiske
fastland?”
Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst følgende baseret på åbne kilder:
”Den russiske flåde er opdelt i fire flåder: Nordflåden, Stillehavsflåden, Sortehavsflåden og
Østersøflåden. Herudover eksisterer der en mindre flådestyrke i Det Kaspiske Hav.
Den russiske flåde er ifølge åbne kilder siden 2000 samlet blevet tilført 33 nye enheder:
4 fregatter,
13 korvetter,
6 patruljebåde,
3 ballistiske missilubåde,
en nuklear angrebsubåd og
6 konventionelle ubåde
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 87: Svar på spørgsmål vedr. Ruslands flåde
Det relativt begrænsede antal nybygninger skyldes primært manglende ressourcer og tekno-
logiske begrænsninger, men er også blevet påvirket af Ukraine-konflikten og sanktionerne.
Samlet set råder den russiske flåde ifølge åbne kilder over i alt 268 orlogsskibe. Disse om-
fatter:
ét hangarskib (for tiden ikke operativt),
én krydser med nuklear fremdrivning,
3 konventionelle krydsere,
14 destroyere,
11 fregatter,
68 korvetter,
28 patruljeskibe,
23 landgangsskibe,
42 mineskibe,
13 efterretningsskibe,
13 ballistiske missilubåde,
28 nukleare angrebsubåde,
23 konventionelle ubåde.
Hertil kommer et stort antal hjælpeskibe, kystvagtfartøjer, isbrydere m.m.
Det er sandsynligt, at byggetakten vil blive øget i de kommende år, og at Rusland vil ud-
bygge sin flåde med 10-15 nye enheder pr. år. Samtidig vil en lang række skibe udgå af
flådens tal. Samlet set vil antallet af orlogsskibe i den russiske flåde næppe blive væsentligt
mindre end i dag, men skibene vil være mindre og med mere effektive våbensystemer. Fo-
kus er skiftet til mindre enheder primært af korvetstørrelse samt enkelte fregatter. Samtidig
har våbenudviklingen medført, at selv skibe i korvetstørrelse kan armeres med moderne og
langtrækkende Kalibr-missiler.
På trods af reduktionen af større enheder vil Rusland fortsat prioritere at kunne indsætte sin
flåde langt fra landets grænser og territorialfarvand. Derfor vil landet søge at kompensere
gennem at anvende ubåde samt mindre enheder, der egentlig ikke er beregnet til længere
deployeringer.
I Danmarks nærområde er Østersøflåden den primære aktør. Østersøflåden, som stadig er
den lavest prioriterede flåde af Ruslands fire flåder, har som hovedopgave at forsvare Kali-
ningrad Oblast. Denne begrænsede opgave er forenelig med flådens aktuelle styrke, da den
reelt kun råder over korvetter og patruljebåde med begrænset sødygtighed. Derudover an-
vendes flåden i forbindelse med afprøvninger af nybyggede skibe og ubåde til de øvrige flå-
der og til eksport. Der er dog for nylig blevet tilført nye orlogsskibe og våbensystemer til
Østersøflåden, og dens evne til at true vestlig sejlads i Østersøen er blevet øget. Det er me-
get sandsynligt, at Rusland på mellemlangt sigt vil foretage en række yderligere tilførsler og
især moderniseringer, der samlet set vil styrke Østersøflådens sømilitære kapacitet.
Havnen i Tartus i Syrien er Ruslands eneste faste flådebase uden for Ruslands territorium.
Den understøtter Ruslands permanente flådegruppe i det østlige Middelhav. Derudover bru-
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 87: Svar på spørgsmål vedr. Ruslands flåde
ger Rusland også havnene i Limassol på Cypern og Valletta på Malta som midlertidige an-
løbshavne for genforsyning
af flådeenhederne, der opererer i Middelhavet.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen