UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Udenrigsnote - Rusland, seks år mere med Putin

Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18, Forsvarsudvalget 2017-18, Udenrigsudvalget 2017-18
UPN Alm.del Bilag 264, FOU Alm.del Bilag 91, URU Alm.del Bilag 209
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

UDENRIGSNOTE

TIL ORIENTERING AF

DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN

UDENRIGSUDVALGET

FORSVARSUDVALGET

Rusland: Seks år mere med Putin. Hvad er forventningerne?

Sammenfatning

Ruslands præsident Vladimir Putin blev den 7. maj 2018 taget i ed som

præsident for en ny seksårig periode. Ved udløbet af den nye præsident-

periode vil han have været ved magten siden 2000

–

enten som præsident

eller premierminister. Hvad er forventningerne til den kommende præsi-

dentperiode, som ifølge forfatningen er Putins sidste? Flere internationale

iagttagere forventer, at Putin vil fortsætte den hidtidige linje, som bl.a. ude-

lukker større strukturelle økonomiske reformer på grund af de politiske ri-

sici, der vil være knyttet til dem; forsøg på fortsat at kontrollere befolkningen

og stræbe efter stormagtsstatus.

Den 17. maj 2018

Kontaktperson

Peter Riis

International konsulent

Putin ved magten i næsten et kvart århundrede

Den 7. maj 2018 blev Ruslands præsident Vladimir Putin taget i ed som præ-

sident for en ny seksårig embedsperiode. Ifølge landets forfatning er det Pu-

tins sidste periode. Indsættelsen skete på baggrund af Vladimir Putins histo-

risk store valgsejr den 18. marts tidligere i år, hvor 76 pct. af de afgivne stem-

mer tilfaldt Putin. Stemmeprocenten var 67 pct. Valgkampen og valgforløbet,

herunder udelukkelsen af oppositionslederen Alexei Navalny, har dog været

kritiseret af flere internationale valgobservatører.

Vladimir Putin har været Ruslands reelle magthaver siden 2000, hvor han

vandt sit første præsidentvalg efter præsident Jeltsin. Bortset fra en fireårig

periode mellem 2008-2012, hvor han var premierminister af forfatningsmæs-

sige årsager, har han besat præsidentposten. Dermed vil den nu 65 årige

præsident ved udløbet af indeværende embedsperiode i 2024 have været ved

magten i næsten et kvart århundrede.

Ved indgangen til Vladimir Putins antagelig sidste embedsperiode har en

række internationale tænketanke og analytikere givet deres bud på, hvilke ud-

fordringer Rusland står overfor, og hvordan Rusland vil agere internationalt.

1/5

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Udenrigsnote - Rusland, seks år mere med Putin

Hvor stærkt står Putin?

På trods af præsident Putins overbevisende valgsejr i marts stilles der fortsat

kritiske spørgsmål til den russiske ledelses legitimitet

–

ikke bare fra udlan-

dets side, men også fra dele af den russiske befolkning og helt ind i Kreml, ly-

der det fra senioranalytiker i International Crisis Group, Anna Arutunyan.

Dette har bl.a. ført til, at den russiske regering internt har slået hårdt ned på

oppositionsgrupper og demonstranter.

Definitionen af ”fremmede agenter”

”ekstremisme”

er blevet udvidet, og en række grupper/organisationer er blevet

forbudt, eksempelvis Jehovas Vidner.

Ruslands forfatning sætter de formelle rammer for magtdelingen mellem den

lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, men reelt ligger magten i

en uigennemsigtig og omskiftelig magtstruktur centreret i Kreml, skriver Stor-

britanniens tidligere Ruslandsambassadør, Andrew Wood i en analyse for

tænketanken Chatham House. Ifølge Wood giver det stadig god mening at

spørge: Hvem er hr. Putin? Woods egen analyse peger i retning af, at Putin er

dén som træffer de endelige beslutninger efter at konkurrerende interesser og

magtfulde personer har fremlagt deres anbefalinger. I nogle tilfælde har Putin

dog været den drivende kraft, som det eksempelvis var tilfældet i forbindelse

med annekteringen af Krim, vurderer Wood. Under Putins ledelse har efterret-

ningstjenesten FSB (arvtageren efter KGB) haft en helt central placering i det

politiske system, påpeger Wood.

Opfattelsen af at Vesten er ude på at skade Rusland mest muligt er ikke be-

grænset til høgene i Kreml, skriver International Crisis Group. Tænketanken

fremhæver, at der langt ind i den tilbageværende provestlige elite breder sig

en negativ stemning og opfattelse af, at Vesten bevidst har svigtet Rusland si-

den afslutningen af den kolde krig.

Der står ikke umiddelbart nogen tydelig arvtager klar i kulissen til at overtage

præsidentposten efter Putin, skriver bl.a. Andrew Wood. Putins nylige genud-

pegelse af tidligere præsident Dmitry Medvedev til regeringschef giver ikke

nogen indikation af, at den nye administration vil være meget anderledes end

den gamle. Det gør heller ikke nogen klogere på, hvem der vil kunne blive Pu-

tins efterfølger, vurderer tidsskriftet the Economist.

Hvad vil Rusland?

I sin indsættelsestale fastslog Putin, at nu hvor landets sikkerheds- og for-

svarspolitiske kapaciteter var på plads, vil landet rette sigtet mod et gennem-

brud på andre områder, ikke mindst på det teknologiske område. Præsiden-

tens første dekret efter indsættelsen beordrede regeringen til at forbedre

sundhedssektoren, højne uddannelsesniveauet og øge levestandarden. En

række kilder vurderer imidlertid, at Ruslands udsigter til økonomisk vækst i de

2/5

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Udenrigsnote - Rusland, seks år mere med Putin

kommende år i bedste fald er beskedne. Wood vurderer, at Rusland går en

periode med stagnation i møde. Eventuelt fortsat stigende oliepriser vil dog

kunne forbedre situationen, påpeger the Economist.

Ifølge the Economist flugter Putins dekreter målene udstukket i den liberale,

tidligere finansminister Alexei Kudrins reformprogram. Dog indeholder Putins

første dekreter ifølge the Economist ingen omtale af de midler som Kudrin op-

fattede som centrale for virkeliggørelsen af sine reformplaner såsom et uaf-

hængigt retssystem og en fri politisk konkurrence.

Andrew Wood er grundlæggende enig i, at Rusland mangler legitime, autorita-

tive institutioner, som vil kunne reformere det russiske samfund. Han vurde-

rer, at det overordnede mål for regimet er at fastholde grebet om magten.

Derfor vil Putin ifølge Wood fortsat forfølge de politiske retningslinjer som blev

fastlagt i 2012: At regere videre uden større strukturelle økonomiske reformer

på grund af de politiske risici der vil være knyttet til dem; at kontrollere befolk-

ningen og at stræbe efter stormagtsstatus.

Andrew Wood advarer i øvrigt om, at russiske forsøg på at undergrave vest-

lige demokratier og destabilisere internationale organisationer vil fortsætte.

Det vil f.eks. ske gennem fortsat anvendelse af cyber-angreb.

International Crisis Group’s ruslandsekspert Anna Arutunyan forventer heller

ikke markante ændringer i russisk udenrigs- og indenrigspolitik de kommende

seks år. Hun fremhæver, at Ruslands udenrigs- og indenrigspolitik er tæt

sammenhængende. Udenrigspolitikken har ikke blot til formål at forfølge Rus-

lands udenrigspolitiske interesser, men anvendes også målrettet til at mobili-

sere indenrigspolitisk opbakning som det eksempelvis er kommet til udtryk i

forbindelse med annekteringen af Krimhalvøen og Ruslands militære engage-

ment i Syrien.

Udenrigspolitisk har præsident Putin to klare målsætninger ifølge Arutunyan

fra International Crisis Group: For det første vil han afskrække tidligere sovjet-

republikker samt sydlige og vestlige nabolande fra at tilslutte sig NATO og

EU. For det andet vil Putin på den globale scene styrke Ruslands stormagts-

status. Det kan ske ved at tage initiativer til fredsforhandlinger i internationale

konflikter eller ved at

’kaste mere benzin på bålet’ i andre konflikter. Målet er

det samme: At fremme opfattelsen af, at Rusland er et land som Vesten og

det internationale samfund må tage alvorligt, skriver Aruntunyan.

3/5

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Udenrigsnote - Rusland, seks år mere med Putin

Forholdet til Vesten: Eskalering eller tilnærmelse?

Relationerne mellem Rusland og Vesten under Putins sidste embedsperiode

ser ud til at fortsætte den igangværende negative udvikling. Arutunyan frem-

hæver, at forholdet til Rusland er under forværring især forårsaget af den di-

plomatiske krise afledt af forløbet omkring giftangrebet i Salisbury i England

(Skripal-affæren). Hertil kommer det amerikansk ledede angreb den 14. april

2018 på faciliteter i Syrien som følge af Assad-regimets formodede anven-

delse af kemiske våben i Damaskusforstaden Douma tidligere samme måned.

De seneste amerikanske sanktioner af 6. april 2018 opfattes bredt i Rusland

som meget uretfærdige og har ifølge ICG været med til at styrke opfattelsen

af,

at Rusland er ’under belejring’. Det har formentlig også været

med til at

øge den indenrigspolitiske opbakning til præsidenten, vurderer Arutunyan.

International Crisis Group argumenterer for, at Vestens sanktioner mod Rus-

land ikke må stå alene. For det første bør sanktionerne være meget målret-

tede, og for det andet bør det stå klart, hvad der skal ske fra russisk side for,

at sanktionerne kan ophæves igen. Sanktionerne bør endvidere kobles til en

dialog med Rusland. International Crisis Group vurderer, at der blandt den

russiske elite findes vilje til at indgå i dialog om konkrete emner, f.eks. be-

kæmpelse af terrorisme, international kriminalitet og energipolitik. En forbed-

ret dialog vil også kunne mindske Ruslands til tider aggressive udenrigspolitik,

påpeger ICG.

Andrew Wood

er enig med ICG’s vurdering,

at det kan være formålstjenligt at

indlede dialog og samarbejde med Rusland på specifikke områder af fælles

interesser. Han har dog ingen forventning om et større politisk tøbrud i den

nære fremtid.

4/5

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Udenrigsnote - Rusland, seks år mere med Putin

Kilder:

Anna Arutunyan:

What to Expect of President Putin’s Foreign Policy in His

New Term,

International Crisis Group, 10. maj 2018

https://www.crisisgroup.org/europe-central-asia/caucasus/russianorth-cauca-

sus/what-expect-president-putins-foreign-policy-his-new-term

Magdalena Grono:

Mirror Images: The Standoff between Moscow and

Western Capitals,

International Crisis Group, 4. maj 2018

https://www.crisisgroup.org/europe-central-asia/western-europemediterra-

nean/mirror-images-standoff-between-moscow-and-western-capitals

Andrew Wood:

Putin and Russia in 2018-24 What Next?,

Chatham House,

The Royal Institute of International Affairs, marts 2018

https://www.chathamhouse.org/sites/files/chathamhouse/publications/re-

search/2018-03-15-putin-russia-wood-final.pdf

Fresh challenges for Vladimir Putin in his supposedly final term,

the Economist, 10. maj 2018

https://www.economist.com/europe/2018/05/12/fresh-challenges-for-vladimir-

putin-in-his-supposedly-final-term

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-

ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-

gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

5/5