Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1863995_0001.png
Til
Folketingets Undervisningsudvalg
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
Bestyrelsen for SkillsDenmark
Tre år mere med Dit Barns Fremtid
Danmarks økonomi og udvikling er afhængig af dygtige faglærte, men som
bekendt er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter
grundskolen faldet dramatisk siden 2001. Derfor har regionerne sammen med
erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter mfl. taget initiativ til en indsats –
ditbarnsfremtid.dk – der skal være med til at sikre, at flere unge får øjnene op
for de mange muligheder, man får med en erhvervsuddannelse. Her spiller
særligt forældrene en afgørende rolle.
Dit Barns Fremtid kommunikerer til forældre i hele landet via kampagner,
pressehistorier, forældrebreve og foldere, som skoler, vejledere og
samarbejdspartnere benytter, når de er i kontakt med forældre. Siden
lanceringen i 2016 er der udviklet en stærk forældreplatform, og responsen har
været meget positiv fra en bred kreds af samarbejdspartnere. Der er opbakning
til indsatsen, og derfor står alle regioner nu bag forlængelse af kampagnen, så
den løber frem til udgangen af 2020. Indsatsen skal ses i sammenhæng med
regionernes øvrige arbejde for flere faglærte, der bl.a. også rummer fokus på
frafald, praktikpladser, brobygning og udskolingsindsatser i grundskolen,
digitalisering og talentspor.
For erhvervsskolerne er det altafgørende, at flere unge ser
erhvervsuddannelserne som et attraktivt tilvalg. Her spiller Dit Barns Fremtid en
central rolle og kampagnen rummer et stort potentiale, som vi ser frem til at
udfolde over de næste tre år. Det er vigtigt med en samlet indsats, der kan
medvirke til, at vi nu får vendt udviklingen, og at vi kommer tættere på
målsætningerne fra erhvervsuddannelsesreformen.
Vi ønsker således et bredt samarbejde og ser frem til den videre dialog om,
hvilke konkrete tiltag, der skal til for, at flere unge vælger en
erhvervsuddannelse som et aktivt førstevalg.
06-03-2018
EMN-2017-02248
1109947
Stephanie Lose
Næstformand, Danske Regioner
Lars Kunov
Direktør, Danske Erhvervsskoler- og
Gymnasier
Nuværende partnerkreds og pressemeddelelse vedlagt som bilag
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 6/3-18 fra Danske Regioner, vedrørende forlængelse af den nationale kampagne "Dit barns fremtid"
1863995_0002.png
Nuværende partnerkreds i Dit Barns Fremtid