UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Grund- og nærhedsnotater for Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse, Kommissionens forslag til rådshenstilling om fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen og Kommissionens forslag til rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang læring, fra undervisningsudvalget

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Den 1. marts 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Handlingsplanen for digital uddannelse

KOM(2018) 22

1. Resumé

Formålet med meddelelsen er at pege på, hvor Kommissionen ser de største muligheder og udfordringer i forbindelse med

digital omstilling på uddannelsesområdet og foreslå initiativer til, hvordan uddannelsessystemerne i Europa kan gøre bedre

brug af innovation og digital teknologi og støtte udviklingen af relevante digitale kompetencer. Kommissionen ønsker i

samarbejde med medlemsstaterne at gennemføre de skitserede initiativer inden udgangen af 2020.

I meddelelsen identificerer Kommissionen tre områder, hvor der særligt er behov for tiltag, som kan stimulere, støtte og

intensivere hensigtsmæssig brug af digitale og innovative undervisningsmetoder.

Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed

Udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale omstilling

Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser

Det anerkendes samtidig, at EU-landenes uddannelsessystemer er mangfoldige, at skoler og uddannelsesinstitutioner er

meget forskellige hvad angår udstyr, underviseres færdigheder og tilgange til anvendelse af teknologi, og at nogle områder i

Europa allerede er godt på vej i forhold til innovation inden for digital uddannelse.

Regeringen hilser overordnet set Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for digital uddannelse velkommen. Det

bemærkes, at flere at forholdene i Kommissionens handlingsplan stemmer godt overens med danske initiativer i forhold til

digital uddannelse, herunder bl.a. den danske handlingsplan for teknologi i undervisningen, initiativerne i den digitale

vækststrategi og teknologipagten. Meddelelsen beskriver ikke samtlige tiltag i detaljer, hvorfor regeringen vil forholde sig til

disse, efterhånden som de bliver udfoldet.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde meddelelsen

Handlingsplanen for digital uddannelse

den 17. januar 2018.

Meddelelsen er oversendt til Rådet den 22. januar 2018 i dansk sprogversion. Denne meddelelse blev

offentliggjort sammen med et forslag til en rådshenstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv

uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen og et forslag til en rådshenstilling om

nøglekompetencer for livslang læring som en del af Kommissionens Uddannelsespakke af 17. januar.

Handlingsplanen for digital uddannelse er et led i Kommissionens bredere ambition om et europæisk

uddannelsesområde og

bygger videre på to meddelelser, der blev vedtaget i maj 2017, nemlig ”En ny

EU-dagsorden

for videregående uddannelse” og ”Skoleudvikling og fremragende undervisning for en

god begyndelse i livet”. Det er endvidere en opfølgning på meddelelsen ”Styrkelse af

den europæiske

identitet gennem uddannelse og kultur” af 14. november 2017, som bebudede en egentlig handlingsplan

for digital uddannelse.

I meddelelsen foreslår Kommissionen med henvisning til tilsagnene i ”Den nye

dagsorden for færdigheder i Europa” af

10. juni 2016, en revision af den europæiske referenceramme

om nøglekompetencer inden for livslang læring, herunder også digitale kompetencer. Kommissionen

fremhæver desuden, at handlingsplanen understøtter behovet for uddannelsessystemer, der er ”egnede

til den digitale tidsalder”, som det blev fremhævet ved Det Europæiske Råds møde i oktober 2017.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Grund- og nærhedsnotater for Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse, Kommissionens forslag til rådshenstilling om fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen og Kommissionens forslag til rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang læring, fra undervisningsudvalget

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med meddelelsen er at påpege, hvor Kommissionen ser de største muligheder og

udfordringer i forbindelse med digital omstilling på uddannelsesområdet og foreslå initiativer til,

hvordan uddannelsessystemerne i Europa kan gøre bedre brug af innovation og digital teknologi og

støtte udviklingen af relevante digitale kompetencer, idet investering i digitale færdigheder gennem hele

livet er af afgørende betydning i en globaliseret og sammenkoblet verden i hastig udvikling.

Indhold

Meddelelsen peger på, at uddannelse spiller en væsentlig rolle i forbindelse med fremme af vækst,

innovation og jobskabelse, og at Europas uddannelsessystemer skal formidle fremadskuende viden,

færdigheder og kompetencer, som folk har brug for til at innovere og trives

–

herunder også digitale

færdigheder og kompetencer. Der identificeres både udfordringer og muligheder i forbindelse med

digital omstilling på uddannelsesområdet. Af udfordringer nævnes:



Der er en vedvarende kløft internt i medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem, hvad angår

digital infrastruktur og digitale færdigheder. Dertil hører, at der er en manglende interesse

blandt piger til at studere informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og naturvidenskab,

teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM), hvilket kan føre til ulighed mellem mænd

og kvinder.



På trods af at anvendelsen af teknologi og den mobile adgang til internettet er forbedret

betydeligt de seneste år, halter anvendelsen af teknologi til uddannelsesmæssige formål fortsat

bagefter. Der mangler stadig gode bredbåndsforbindelser på nogle skoler på primær- og

sekundærtrinnet i EU, og ikke alle undervisere har de fornødne kompetencer i at anvende

digitale værktøjer i deres undervisning.



De algoritmer, der anvendes af sociale medier og nyhedsportaler, kan forstærke fordomme eller

falske nyheder. Databeskyttelse er samtidig et centralt emne i det digitale samfund, hvor der er

en risiko for cybermobning og cyberchikane, aggressiv adfærd og foruroligende onlineindhold.

Af muligheder fremhæves:



Studerende kan få stort udbytte af onlinesamarbejde og adgang til og brug af digital teknologi

kan bidrage til at mindske læringskløft mellem studerende fra velstillede og mindre velstillede

socioøkonomiske miljøer.



Innovation i uddannelsessystemerne ved indførelse af nye tjenester, teknologier og

kompetencer kan bidrage til at forbedre uddannelsesresultaterne og skabe større lighed og

effektivitet.

På den baggrund identificerer Kommissionen i meddelelsen følgende tre prioriteter, hvor der er behov

for tiltag, som kan stimulere, støtte og intensivere hensigtsmæssig brug af digitale og innovative

undervisningsmetoder.

- Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed

- Udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale

omstilling

- Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser

For hver prioritet indeholder handlingsplanen en række foranstaltninger, som skal hjælpe EU-

medlemsstaterne med at tackle udfordringerne. Kommissionen udstikker for hver prioritet i

meddelelsen konkrete initiativer til vejen videre frem.

a) Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed

Kommissionen vil med den første prioritet:



Arbejde på at mindske konnektivitetskløften mellem EU’s medlemsstater, hvad angår

udbredelsen af bredbåndsnet med meget høj kapacitet på alle skoler i Europa.



Støtte den digitale parathed inden for almene og erhvervsrettede skoler ved at styrke deres

digitale kapacitet og ved at udbrede selvevalueringsværktøjet SELFIE til en million lærere,

undervisere og lærende inden udgangen af 2019 i samtlige EU-medlemsstater og i landene på

Vestbalkan.



Skabe rammer for udstedelse af digitalt certificerede kvalifikationsbeviser og validering af

digitalt erhvervede færdigheder, der er pålidelige, flersprogede og kan lagres i faglige profiler

(CV’er) såsom Europass.

b) Udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale

omstilling

Kommissionen vil med den anden prioritet:



Skabe en europæisk platform for digital videregående uddannelse og øget samarbejde. Den nye

platform, der støttes af Erasmus+ vil tilbyde: onlinelæring, kombineret mobilitet, virtuelle

campusser og udveksling af bedste praksis blandt videregående uddannelsesinstitutioner på alle

niveauer.



Styrke åben forskning og borgervidenskab i Europa gennem pilotforsøg med målrettet

uddannelse.



Indføre undervisning i programmering på alle skoler i Europa, herunder ved at øge skolernes

deltagelse i EU’s programmeringsuge.



Iværksætte i) en EU-dækkende oplysningskampagne rettet mod lærere, undervisere, pædagoger,

forældre og lærende for at fremme onlinesikkerhed, cyberhygiejne og mediekendskab og ii) et

initiativ til undervisning i cybersikkerhed, som bygger på den digitale kompetenceramme for

borgerne.



Yde støtte til foranstaltninger for yderligere at mindske den kønsbestemte forskel inden for

teknologi og iværksætteri ved at fremme digitale kompetencer og iværksætterkompetencer

blandt piger.

c) Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser

Kommissionen vil med den tredje prioritet:



Indsamle dokumentation om udbredelsen af IKT og digitale færdigheder i skoler ved at

offentliggøre en referenceundersøgelse, der skal vurdere fremskridt med hensyn til integrering

af IKT i uddannelsessystemet. Kommissionen vil også samarbejde med OECD om at udvikle et

nyt modul i PISA-undersøgelsen om brug af teknologi på uddannelsesområdet.



Iværksætte pilotprojekter om kunstig intelligens og læringsanalyser på uddannelsesområdet fra

2018 for at gøre bedre brug af den enorme mængde data, som nu er tilgængelig.



Påbegynde strategiske prognoser om de vigtigste tendenser i forbindelse med den digitale

omstilling for fremtidens uddannelsessystemer i tæt samarbejde med medlemsstaternes

eksperter og ved hjælp af eksisterende og fremtidige platforme for EU-samarbejdet på

uddannelsesområdet.

Afslutningsvis påpeges det i meddelelsen, at handlingsplanen vil blive gennemført som led i det

europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), og at handlingsplanen vil understøtte det

europæiske semester. Kommissionen ønsker at gennemføre handlingsplanens skitserede initiativer i

samarbejde med medlemsstater, interessenter og samfundet som helhed inden udgangen af 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen i sig selv forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 19.

januar 2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL):

”Danmark bør argumentere for, at den digitale handleplan ikke skal fokusere på tekniske digitale

færdigheder men på alle aspekter af digitale kompetencer

–

som fx at lære eleverne at være kritiske

brugere af den relevante information. Danmark bør understrege, at den største udfordring, når man

skal opnå fordele ved brug af IKT i undervisningen, er at sikre, at lærerne har den fornødne

pædagogiske og didaktiske uddannelses i at bruge IKT, når det er relevant for at øge læringsudbyttet for

eleverne.

GL finder, at den fremlagte handlingsplan fokuserer for meget på digitale tekniske færdigheder, så som

at kunne programmere og forstå, hvordan en computer virker. Vi skal opnå mere end det, for vi skal

lære eleverne at anvende digitale redskaber, så de lærer mere og udvikler deres kreativitet både i skolen

og senere i deres arbejdsliv.”

LO:

”Forudsætningen for en handlingsplan om digital uddannelse er, ud over et effektivt sammenspil

mellem aktørerne, for det første solide investeringer i bredbåndsforbindelser på europæisk plan, og for

det andet bedre brug af digitale løsninger på uddannelsesområdet.

LO støtter idéen om at styrke en digital handlingsplan gennem Erasmus-programmet. En 1/3 af

Erasmus-deltagerne bliver i dag tilbudt et job hos det pågældende firma, hvor de har været i praktik.

Desuden er Erasmus+-deltagere fem år efter afsluttet uddannelse 23 pct. mindre arbejdsløse end deres

peers, som ikke har deltaget.

Det er endvidere væsentligt, at aktørerne på uddannelsesområdet har lettere adgang til

EU’s

støtteordninger, og derfor bør man i anledning af den digitale handlingsplan arbejde for at fjerne

nuværende barriere i forbindelse med støtteordningerne. For at lykkes med dette er det nødvendigt at

inddrage interessenter, her især støttemodtagerne på undervisnings- og uddannelsesområdet.

Erasmus+-programmet er et essentielt og succesrigt instrument i forhold til at fremme mobilitet og

beskæftigelse på tværs af EU’s grænser. Samtidigt er programmet et klart eksempel på et effektivt

sammenspil mellem uddannelsesinstitutioner i EU, dette har EU fordel i at videreføre. Derfor er det

positivt, at Erasmus-programmet bliver tilskrevet flere midler i justeringen af den nuværende FFR

(2018-2020).”

Kommunernes Landsforening (KL):

”Handlingsplanen

falder overordnet set godt i tråd med de initiativer, der enten er sat i værk eller

planlægges iværksat i Danmark. Følgende er dog værd at bemærke:

4.1. Prioritet 1: Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed:



KL er enig i det store potentiale for udnyttelse af digital teknologi i undervisningen. Både i

forhold til at understøtte bedre undervisning men også i forhold til at sikre bedre adgang til

undervisning. KL bifalder Kommissionens fokus på tilstedeværelsen af det rigtige udstyr og den

nødvendige infrastruktur på uddannelsesinstitutionerne. Det er væsentligt for at kunne udnytte

det store potentiale i forhold til IT i undervisningen, at både institutionerne, lærerne og eleverne

har adgang til udstyr, der kan understøtte en hensigtsmæssig implementering af IT i

undervisningen.



4.1 En central del af digital uddannelse er at sikre lighed og kvalitet for så vidt angår adgang og infrastruktur.

Den digitale kløft har mange dimensioner, men en bedre adgang til teknologi og internetforbindelser for alle børn

under uddannelse skal være et udgangspunkt for at mindske ulighed og udstødelse.

Dette betyder, at det ikke er nok, at kommunerne har sørget for tilstrækkelig trådløs

internetadgang på skolerne. Netningen i Danmark skal opprioriteres, så det er muligt for

borgere i hele landet at opnå kvalitativ netadgang, så det er muligt for alle børn og unge at

benytte den digitale teknologi hjemmefra.



Vejen videre frem, pkt. 3 Der skal arbejdes på at skabe rammer for udstedelse af

digitalt certificerede

kvalifikationsbeviser

og validering af digitalt erhvervede færdigheder, der er pålidelige, flersprogede og kan

lagres i faglige profiler (CV'er) såsom Europass.

Det står ikke konkret beskrevet, hvad dette drejer sig

om, så det kræver en uddybning. I mange tilfælde vil de digitale færdigheder indgå i faglige

sammenhænge, og det vil være irrelevant, ikke at udskille den digitale del.

4.2. Prioritet 2: Udvikling af relevante digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling.



Arbejdsmarkedet efterspørger i højere og højere omfang digitale kompetencer. Ligeledes er det

væsentligt i relationen mellem staten og borgeren og kommunen og borgeren, at borgerne har

de nødvendige digitale færdigheder for at kunne interagere med myndighederne og for at kunne

opsøge information og bidrage til demokratiet. Det er derfor væsentligt, at der er et stort fokus

på at oparbejde digitale kompetencer i uddannelsessystemet. Dette gør sig både gældende i

forhold til folkeskolen, men også i forhold til ungdomsuddannelserne og de videregående

uddannelser, særligt der, hvor den digitale udvikling betyder, at selve fagets karakter og didaktik

ændres. Her skal undervisere være klædt på til at give de studerende de nødvendige

kompetencer til at håndtere IT i faget/professionen samt til at forholde sig refleksivt til den

løbende udvikling af IT i faget/professionen.



Vedr. side 9: "Det er afgørende at udligne den kønsbestemte forskel gennem digital uddannelse og

iværksætteruddannelse, hvis Europa skal kunne udnytte alle fordelene ved den digitale revolution".



Vejen videre frem pkt. 6 Der skal indføres undervisning i programmering på alle skoler i Europa,

herunder ved at øge skolernes deltagelse i EU's programmeringsuge.



Vejen videre frem pkt. 8 Der skal ydes støtte til foranstaltninger for yderligere at mindske den

kønsbestemte forskel inden for teknologi og iværksætteri ved at fremme digitale kompetencer og

iværksætterkompetencer blandt piger, og interessenter (virksomheder, ngo'er) skal mobiliseres til at give

piger digitale færdigheder og inspirerende rollemodeller ved at bygge på den digitale kompetenceramme for

borgerne og kompetencerammen for iværksætteri."

KL mener, at er vigtigt, når der sættes ind i forhold til programmering i skolen, at

programmeringen ikke bliver et mål i sig selv. Programmering bør derfor ikke være et

selvstændigt fag, men det skal indgå i de andre fag, så det bliver tydeligt, hvad det kan bruges til.

Børn og unge lærer bedre, hvis de selv er producenter eller medproducenter, og her kan

programmeringen spille en positiv rolle. Dette vil endvidere være en vej til at opnå pigernes

interesse. De motiveres mere og lærer bedre, hvis de kan se en mening, med det de foretager

sig.”

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

”Vi ser positivt på bestræbelserne for at anses digitalisering som et værktøj til at hæve kvaliteten på

videregående uddannelser. Som det fremgår af dokumentet er innovation i videregående uddannelse

ikke et mål i sig selv, men et værktøj til at forbedre kvalitet og inklusion i uddannelsessystemet. Derfor

må digitalisering heller aldrig bruges som en anledning til nedskæringer på bevillingerne til uddannelse,

da dette skader kvaliteten, og dermed skader hovedformålet med digitalisering.

Vi ser også positivt på at dokumentet fokuserer på behovet for at sørge for lige adgang til digitale

værktøjer for alle studerende, også dem der bor i fjerntliggende områder. Det er dog vigtigt at

digitalisering ikke bruges til at mindske indsatsen for lige adgang til ikke-digitale læringsværktøjer. Der

skal sikres lige adgang til uddannelse i alle aspekter og digitalisering må ikke blive en undskyldning for at

mindske den lige adgang i andre ikke-digitale områder af uddannelse.

Som det fremgår af dokumentet påvirker ‘one-size-fits-all’ løsninger, i mange tilfælde,

uddannelseskvaliteten negativt, fordi de ikke kan tage højde for forskellige læringsbehov hos forskellige

studerende og forskellige læringsmål. Derfor er det vigtigt at alle løsninger, der forslås implementeret på

uddannelsesinstitutioner, diskuteres og besluttes lokalt i råd, nævn og udvalg hvor studerende er

inkluderet ligeværdigt. På den måde kan vi sikre at digitale værktøjer bruges på en måde som passer til

det specifikke fag og forbedrer uddannelseskvaliteten mest muligt.

Afslutningsvis ser vi meget positivt på yderligere tiltag for at eliminere kønsforskelle på STEM-fagene.”

Danske Universiteter:

”Danske Universiteter

hilser et øget fokus på digital uddannelse velkomment og stiller sig positiv over

for, at mulighederne for virtuel mobilitet og blended learning styrkes i Erasmus-programmet.

Hvad angår handlingsplanens prioritet om mere viden og sammenhængende tilgang til dataindsamling,

bemærker Danske Universiteter, at der allerede i national sammenhæng er omfattende uddannelsesdata,

som indberettes til Uddannelses- og Forskningsministeriet eller til Danmarks Statistik. Det er vigtigt, at

evt. nye eller supplerende dataindsamlinger baserer sig på data, som kan systemunderstøttes, så

indsamlingerne i mindst mulig grad tager ressourcer fra universiteternes kerneopgaver.

Danske Universiteter har modtaget svar fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk

Universitet og Aalborg Universitet. Københavns Universitet og Aalborg Universitet meddeler, at de

ikke har bemærkninger til dokumenterne.” Nedenfor er svar fra Aarhus Universitet og Syddansk

Universitet.

Aarhus Universitet (AU):

”Aarhus Universitet ser positivt på oplæg til handlingsplan for digital uddannelse. Fokus på at styrke

innovation, adgang til og brug af digital teknologi og støtte til udvikling af digitale kompetencer er et

afgørende indsatsområde ift. fortsat sikring af kvalitet i uddannelse på alle niveauer i EU. Planens

handlingsprioriteringer ligger helt i tråd med AU’s digitaliseringsstrategi,

bl.a. med fokus på lærings-it og

øget optag på uddannelserne inden for STEM.”

Syddansk Universitet (SDU):

”Det kan herved meddeles, at SDU ser positivt på, at virtuel mobilitet og blended learning søges styrket

gennem Erasmus-programmet, og at Erasmus-programmet

generelt tilpasses en ny digital virkelighed.”

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA kan overordnet støtte handlingsplanen for digital uddannelse, idet digitale kompetencer skal opnås

i en tidlig alder. Det er nødvendigt, for at give unge mennesker et digitalt mindset, der ruster dem til et

fremtidigt arbejdsmarked.”

Danske Regioner:

”Vi bakker op om

behovet for et særskilt fokus på,

hvordan uddannelsessystemerne kan gøre bedre brug af

innovation og digital teknologi og støtte udviklingen af relevante digitale kompetencer, som er nødvendige for at leve og

arbejde i en tid med hastige digitale forandringer.

Vi kan ligeledes overordnet støtte de 3 prioriteringer:

1: Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed

2: Udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale omstilling

3: Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser

Vi finder det bl.a. væsentligt at have fokus på digital uddannelse - STEM og IKT - både på tværs af køn

og som en vigtig prioritering på alle uddannelsesniveauer, ikke mindst blandt højtuddannede. Her til

kommer vigtigheden af at udnytte nye digitale læringsteknologier og -former, sikre lighed i adgangen til

at anvende de digitale muligheder (inkl. internetforbindelse) samt at opbygge fælles kompetence/indsats

ift. strategiske prognoser om de vigtigste tendenser i forbindelse med den digitale omstilling for

fremtidens uddannelsessystemer.”

Dansk Industri (DI):

”DI

er positiv ift., at også EU aktivt støtter udviklingen af digitale færdigheder, forståelse og

uddannelse. Generelt er der god sammenhæng ift. de danske prioriteter ifm. digitalisering af

uddannelsesindsatsen og rammevilkårene herfor. En generel kommentar er dog, at handlingsplanen

synes skrevet med et udgangspunkt i en uddannelsesopfattelse, der er traditionelt skolebaseret og ikke

som fx. i de danske erhvervsuddannelser i høj grad omfatter uddannelse og undervisning, der finder

sted i virksomhederne. Dette er især tydeligt ift. prioritet nr. 2, hvor der alene sigtes på behovet for

videregående IKT-specialister samt om behovet for undervisning på skoler. Her ville det være på sin

plads dels at fremhæve også behovet for faglærte IKT-specialister samt behovet for en særlig indsats

ifm. dels at sikre de digitale indholdskompetencer i erhvervsuddannelserne (hvilket DK er langt fremme

med takket være tæt involvering af arbejdsmarkedets parter) og dels for at sikre digitalisering af

uddannelsesmetoder mv på de erhvervsrettede uddannelser. Her kan fremhæves initiativet i den digitale

vækstplan med etablering af et center for anvendelse af IT i erhvervsuddannelserne, hvor DK tager fat

på udfordringen.

På et punkt må vi imidlertid tage afstand fra handlingsplanen, nemlig i prioritet 1, pkt. 3, hvor det

foreslås, at digitale beviser mv skal være i fuld overensstemmelse med både EQF og ESCO. For det

første giver det ikke mening at fastsætte, at digitale beviser skal være i overensstemmelse med EQF, da

EQF er en referenceramme, der bruges til at lave en omtrentlig angivelse af niveauet i uddannelse og

opnåede kvalifikationer - ikke fastsætte regler for digitale beviser. EQF skal efter DIs opfattelse ikke

være retningsgivende for udvikling af hverken uddannelser eller uddannelsesbeviser, det vil støtte en

udvikling af uddannelser, der mangler det nødvendige udgangspunkt i at opfylde aftagernes behov -

ikke blot passe ind i et teoretisk udviklet kompetenceskema.

For det andet er der fortsat ikke demonstreret et ESCO, som er i nærheden af at virke og være et

realistisk instrument på uddannelsesområdet. DI er ikke overbevist om værdien af ESCO trods mange

års udvikling og kan derfor ikke støtte et krav om, at digitale beviser skal udvikles i overensstemmelse

hermed.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslande forventes at støtte meddelelsen, men mere detaljerede holdninger kan

fremkomme, når meddelelsens enkelte tiltag behandles.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse velkommen og glæder sig over,

at der på EU-plan bliver sat fokus på området.

Indholdet i Kommissionens handlingsplan flugter overordnet set godt med de danske initiativer på

området, herunder den danske handlingsplan for teknologi i undervisningen, initiativerne i den digitale

vækststrategi og teknologipagten.

Meddelelsen beskriver ikke samtlige tiltag i detaljer, hvorfor regeringen vil forholde sig hertil,

efterhånden som de bliver udfoldet.

I forbindelse med dataindsamling er det centralt, at der kommunikeres klart om datas anvendelse,

opbevaring og sletning. Der er spændende nye muligheder og potentialer i digitalisering og data, men

der er også en række etiske dilemmaer, som hver medlemsstat skal forholde sig til.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.