UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 62
Offentligt

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om

erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov

om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)

§1

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen

voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-

loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Målgruppe og optagelse«

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»§ 2.

Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk

afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov.«

§ 2, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Personer under 25 år kan modtage undervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 4,

såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Personen er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 18 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker for faglig opkvalificering.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.

4) Personen tager hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for

enkelte fag med undtagelse af fag nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, for at kunne gennemføre det gymnasiale

niveau.

5) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge enkelte

fag.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen afgør ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, om

vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om

kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til

lov om forberedende grunduddannelse.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om….«

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Kursister omfattet af § 2, stk. 2, nr. 4, kan højest følge undervisningen i ét fag hvert halvår.«

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 12, stk. 1,

ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«.

§2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1692 af 26. december 2017, § 1 i lov nr. 1669 af

26. december 2017 og § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« til: »FGU-baseret

erhvervsuddannelse«.

§ 13, stk. 3,

ophæves.

§ 20, stk. 4, nr. 1,

ændres »erhvervsgrunduddannelser og erhvervsgrunduddannelser« til:

»erhvervsgrunduddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om

forberedende grunduddannelse«.

§ 22, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« til: »FGU-baseret

erhvervsuddannelse«.

§3

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. marts 2014, foretages

følgende ændring:

§ 16

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Udbyderen af arbejdsmarkedsuddannelser samarbejder med institutioner for forberedende

grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om

forberedende grunduddannelse.«

§4

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 437 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ophæves og i stedet indsættes:

»3) lov om kommunal indsats for unge under 25 år i forhold til deltagelse i afsøgningsforløb,

4) lov om forberedende grunduddannelse,«

Nr. 4-8 bliver herefter til nr. 5-9.

§ 2, stk. 1, nr. 5,

der bliver nr. 6, ophæves.

§ 2, stk. 1, nr. 6,

der bliver nr. 7, ændres »(avu-loven),« til: »(avu-loven) eller«.

§ 2, stk. 1, nr. 7,

der bliver nr. 8, ændres »voksne eller« til: »voksne.«.

§ 2, stk. 1, nr. 8,

der bliver nr. 9, ophæves.

§ 3, stk. 3,

ændres »produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,«

til: »afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, eller i

uddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 4,«.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 9, stk. 2,

ændres »nr. 7« til »nr. 8«.

§ 13, stk. 3,

ophæves.

§5

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 449 af 10. maj 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 5, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2 medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter

indstilling af henholdsvis Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne«.

§ 5, stk. 2,

indsættes som nr. 7:

»7) 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der beskikkes efter

indstilling af ministeren for uddannelse og forskning.«

Bilag 1, nr. 13,

affattes således:

»13) Lov om forberedende grunduddannelse.«

Bilag 1, nr. 14,

ophæves.

Nr. 15-25 bliver herefter nr. 14-24.

Bilag 1, nr. 15,

der bliver nr. 14, affattes således:

»14) Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

§6

I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 59, stk. 1,

ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«.

§ 74, stk. 3,

ændres »stk. 4-7« til: »stk. 4-8«.

§ 74

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

En ansøger, som påbegyndte 6. klassetrin i skoleåret 2014-15, og som søger optagelse på en

3-årig gymnasial uddannelse eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10.

klasse til skoleåret 2019-20, anses for at opfylde forudsætningen i § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3,

1. pkt., 1. led, hvis ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9.

klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

§7

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2017, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 1445 af 12. december 2017 og § 1 i lov nr. 1568 af 19. december 2017, foretages følgende

ændringer:

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 2, stk. 10,

ændres to steder »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 23 a, stk. 3, nr. 1,

udgår », lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om

erhvervsgrunduddannelse m.v.«.

§ 23 a, stk. 3, nr. 1

udgår

»en

folkehøjskole eller«.

§ 41, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »erhvervsgrunduddannelse,« og

»og

kombineret ungdomsuddannelse«.

§8

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 24. marts 2017, som ændret ved § 2 i

lov nr. 706 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 2,

ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 5, stk. 4, nr. 2,

ophæves.

Overalt i loven ændres »produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« og

»Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse« til: »FGU-baseret erhvervsuddannelse«.

§ 30, stk. 2,

ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »kommunalbestyrelsen«.

Overskriften

til § 7 c affattes således:

»Kapitel 7 c

Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (FGU-baseret erhvervsuddannelse)«

§ 66 p, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »produktionsskole« til: »en institution for forberedende

grunduddannelse«.

§ 66 p, stk. 2, § 66 q, stk. 1, § 66 r, stk. 2,

§ 66 s, stk. 1,

ændres »produktionsskole« til:

»institution for forberedende grunduddannelse«.

§ 66 q, stk. 1,

ændres »produktionsskoleforløb« til: »produktionsgrunduddannelse, jf. lov om

forberedende grunduddannelse,«.

§ 66 q, stk. 2,

ændres »produktionsskolen« til: »en institution for forberedende grunduddannelse«.

10.

§ 66 s, stk. 2,

ændres »produktionsskole« til: »en institution for forberedende grunduddannelse«.

§9

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13, nr.

2 og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 3, § 7, stk. 2, § 9, stk. 3

4, § 12, stk. 4, § 19 d, stk. 8,

§ 33, stk. 4

ændres

»Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »den af kommunalbestyrelsen etablerede ungeindsats efter

kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 7 a, stk. 1,

tre steder i

§ 7 a, stk. 2,

og i

§ 9, stk. 4, 2. pkt., § 13 b, stk. 4, 1. pkt., § 19 c, stk. 4

§ 19 d, stk. 6,

§ 19 j, stk. 3,

ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«.

§ 7 a, stk. 2,

§ 19 e, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »Den af

kommunalbestyrelsen etablerede ungeindsats efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år«.

§ 26, stk. 1,

ændres » kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »kapitel xx i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«.

§ 57 a, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 10

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

ændres »18 år« til: »25 år«:

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Personer under 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har

adgang til forberedende voksenundervisning, jf. dog stk. 4, såfremt en af følgende betingelser er

opfyldt:

1) Personen er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 18 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.

4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge

forberedende voksenundervisning.

5) Personen har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, men er i målgruppen

for forberedende voksenundervisning.

6) Personen er selvforsørgende eller modtager dagpenge.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om

kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til

lov om forberedende grunduddannelse.«

Stk. 2. bliver herefter stk. 4.

§ 2, stk. 2,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om….«

§ 2 a

affattes således:

»§ 2 a.

Alle, der er fyldt 25 år, og som har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og

forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, har efter undervisningspligtens

ophør adgang til sådan undervisning.«

§ 2 a

indsættes som

stk. 2-3:

»Stk. 2.

Personer under 25 år kan modtage ordblindeundervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk.

4, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Personen er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 18 timer om ugen.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for ordblindeundervisning for

voksne.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, men har behov

for ordblindeundervisning for voksne.

4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge

ordblindeundervisning for voksne.

5) Personen har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse, men er i målgruppen

for ordblindeundervisning for voksne.

6) Personen er selvforsørgende eller modtager dagpenge.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om

kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til

lov om forberedende grunduddannelse.«

§ 7, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

§ 11

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. december 2018,

foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 5,

ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«.

§ 12

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1143 af 23. oktober 2017, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »selvejende institutioner for videregående uddannelser« til: »selvejende

uddannelsesinstitutioner«.

§ 13

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november

2017, foretages følgende ændring:

§ 34 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »private gymnasieskoler og private hf-kurser« til: »private

institutioner for gymnasiale uddannelser«.

§ 14

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 2,

ændres »og færdigheds- og vidensmål« til: », færdigheds- og vidensområder og

opmærksomhedspunkter«.

§ 7, stk. 5,

ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

§ 15

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

I lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge,

jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 3. februar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 3,

ændres »og færdigheds- og vidensmål« til: », færdigheds- og vidensområder og

opmærksomhedspunkter«.

§ 7, stk. 3,

ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

§ 16

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli

2017, foretages følgende ændringer:

Pladsholder til evt. ændring af § 2 a.

Efter § 2 a indsættes:

»2 b.

Institutionen kan samarbejde med institutioner for forberedende grunduddannelse om

tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende

grunduddannelse.«

§ 14 a

ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 17

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 3 b

ændres »kapitel 2 a lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »[kapitel xx i] lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 18

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni

2015, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

udgår »efter indstilling, jf. stk. 2 og 3,«.

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer efter samråd med den unge og forældrene afgørelse efter stk.

1, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent

omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den

unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.«

§ 3, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter stk. 1 om, at den unge optages på uddannelsen,

udarbejder kommunalbestyrelsen efter samråd med den unge og forældrene en 3-årig individuel

uddannelsesplan, herunder om ungdomsuddannelsen eventuelt skal indledes med et afklaringsforløb, jf.

§ 4, stk. 2.«

§ 3, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 3 a, 1. pkt., § 4, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3,

ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til:

»kommunalbestyrelsen«, og i

§ 4, stk. 4,

ændres »Ungdommens Uddannelsesvejledning« til:

»Kommunalbestyrelsen«.

§ 4, stk. 3,

udgår », som godkendes af kommunalbestyrelsen«.

§ 5, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

§ 5, stk. 2,

ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-5«.

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

10.

§ 5, stk. 4,

ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-3«.

11.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning« til: »efter

samråd med den unge og forældrene«.

12.

§ 7, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

13.

§ 8, stk. 4,

udgår »efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning«.

§ 19

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret ved § 2

i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 3 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, § 9 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 og § 10 i

lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 7 a, stk. 1, nr. 3,

ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »opgjorte indkomster« til: »opgjorte indkomster, jf. dog stk. 4«.

§ 8, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4. Børns indkomster indgår ikke i den samlede husstandsindkomst, der opgøres efter stk. 1, og

børns formuer indgår ikke i opgørelsen af formuetillægget, jf. § 8 a.«

§ 8, stk. 7, 2.

3. pkt.,

affattes således:

»Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7,

stk. 2, anses ansøgeren og dennes børn for at være en husstand i beregningen af boligstøtten. Bor begge

forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved beregningen af boligstøtten hos en af forældrene,

der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1.«

§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »husstandsmedlemmers formuer« til: »husstandsmedlemmers

formuer, jf. dog § 8, stk. 4«.

§ 8 a, stk. 2,

ændres »efter § 72, stk. 1, nr. 2« til: »efter § 72, stk. 1, nr. 1«.

§ 10, stk. 2,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 3« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 2«.

§ 10, stk. 3,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 4« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 3«.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 10, stk. 4, 4. pkt.,

ændres »efter § 72, stk. 1, nr. 5« til: »efter § 72, stk. 1, nr. 4«.

10.

§ 10, stk. 5,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 6” til: ”jf. § 72, stk. 1, nr. 5«.

11.

§ 14, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 7” til: ”jf. § 72, stk. 1, nr. 6«.

12.

§ 17, stk. 1, nr. 4,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 8« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 7«.

13.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »4.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9« til: »4.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8«, og

»111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10« ændres til: »111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9«.

14.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 11« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 10«.

13.

§ 21, stk. 2,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 12« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 11«.

16.

§ 22, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 12«.

17.

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 14« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 13«.

18.

§ 22, stk. 2,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 15« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 14«.

19.

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 16« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 15«.

20.

§ 24 d, stk. 1, 4. pkt., § 24 d, stk. 2, 4. pkt., § 24 e, stk. 3, 4. pkt.,

§ 24 i, stk. 1, 4. pkt.,

stk. 2,

2. pkt.,

ændres »ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7« til: »ved beregningen af

boligstøtten, jf. § 8, stk. 7«.

21.

§ 24 d, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 17« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 16«.

22.

§ 24 e, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 18« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 17«.

23.

§ 33, stk. 1,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 19« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 18«.

24.

§ 34, stk. 1,

ændres »jf. § 72, stk. 1, nr. 20« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 19«.

25.

§ 56, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »jf., § 72, stk. 1, nr. 21« til: »jf. § 72, stk. 1, nr. 20,«.

26.

§ 72, stk. 1, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2-21 bliver herefter til nr. 1-20.

27.

§ 72, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 1-12 og 16-20« til: »stk. 1, nr. 1-11 og 15-19«.

28.

§ 72, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 1-9 og 13-20« til: »stk. 1, nr. 1-8 og 12-19«.

29.

§ 72, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 21« til: »stk. 1, nr. 20«.

30.

§ 72, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 1, 2, 7-15, 17 og 21« til: »stk. 1, nr. 1, 6-14, 16 og 20«.

31.

§ 72, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 16, og 18-20« til: »stk. 1, nr. 15, og 17-19«.

32.

§ 72, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 3-6« til: »stk. 1, nr. 2-5«.

33.

§ 84, 2. pkt.,

ændres »efter § 72, stk. 1, nr. 11« til: »efter § 72, stk. 1, nr. 10«.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 20

I lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. september 2008, som ændret

ved § 10 i lov nr. 595 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2, nr. 2,

ændres: »lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« til: »lov om forberedende

grunduddannelse«.

§ 21

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27.

december 2014 og § 2 i lov nr. 1568 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 4,

§ 25, stk. 1, nr. 1,

ændres »lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« til: »lov om

forberedende grunduddannelse«.

§ 22

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 3 i lov

nr. 1686 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1, nr. 16,

indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for skoleydelse, der udbetales i henhold til § 47 i lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse.«

§ 23

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, foretages følgende

ændring:

§ 1, stk. 2, nr. 11,

ændres »og uddannelser omfattet af lov om produktionsskoler« til: »,

uddannelser omfattet af lov om forberedende grunduddannelse og afsøgningsforløb omfattet af lov om

kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 24

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-18 og 20-23 træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 3.

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019, jf. lovbekendtgørelse nr.

738 af 20. juni 2016. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelser forbliver i kraft indtil den 1. juli 2023. §

27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse for klager, der

indgives den 1. august 2019 eller senere. Regler fastsat i medfør af lov om erhvervsgrunduddannelse

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

forskrifter udstedt i medfør af ….

Stk. 4.

Lov om kombineret ungdomsuddannelse ophæves den 1. august 2019, jf. lovbekendtgørelse

nr. 779 af 15. juni 2015. Regler fastsat i medfør af lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af …

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Stk. 5.

Lov om produktionsskoler ophæves den 1. august 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26.

januar 2017. Regler fastsat i medfør af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26.

januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af …

Stk. 6.

Lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser ophæves dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i avu-loven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af forskrifter udstedt i medfør af …

Stk. 8.

Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i

medfør af …

Stk. 9.

Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af …

Stk. 10.

Elever, som er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om

kombineret ungdomsuddannelse eller lov om produktionsskoler før den 1. august 2019, afslutter de

respektive uddannelser efter de hidtil gældende regler på institutioner for forberedende

grunduddannelse. Elever omfattet af 1. pkt., bevarer rettigheder og pligter efter de hidtil gældende

regler. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilrettelæggelsen m.v. af de i 1. pkt., nævnte

elevers overgang til institutioner for forberedende grunduddannelse.

Stk. 11.

Elever, som har påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov

om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om produktionsskoler før den 1. august 2019, bevarer

retten til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Stk. 12.

Elever, som har påbegyndt forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning

for voksne efter lov om … før den 1. august 2019, afslutter den respektive uddannelse eller

undervisning efter de hidtil gældende regler. Elever omfattet af 1. pkt., bevarer rettigheder og pligter

efter de hidtil gældende regler. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilrettelæggelsen m.v. af

de i 1. pkt., nævnte elevers overgang til institutioner for forberedende grunduddannelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

1.2. Baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konsekvensændringer

2.1.1. Ny lov om forberedende grunduddannelse

2.2. Justering af målgruppen for avu og fvu

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Videreførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på institutioner for forberedende

grunduddannelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Befordringsrabat til elever i forberedende grunduddannelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Justering af rådsstrukturen på Undervisningsministeriets område

2.6.1. Udvidelse af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

2.6.1.1. Gældende ret

2.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.2. Rådet for Børns Læring

2.6.2.1. Gældende ret

2.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Indkomst fra børn under 18 år skal ikke indgå som grundlag for boligstøtte [BM]

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Med lovforslaget foreslås ændringer i lovgivningen inden for ressortområderne for hhv.

Undervisningsministeriet,

Beskæftigelsesministeriet,

Kulturministeriet

Skatteministeriet.

Ændringerne indebærer en udmøntning af dele af

Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Lovforslaget omfatter konsekvensændringer som følge af de samtidigt fremsatte forslag til lov om

forberedende grunduddannelse, forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og

forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v. Det foreslås i den forbindelse at ophæve lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., lov

om kombineret ungdomsuddannelse og lov om produktionsskoler.

På baggrund af anbefaling fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse om en

forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet foreslås det at nedlægge Rådet for

Ungdomsuddannelser. På denne baggrund foreslås lov om Rådet for Ungdomsuddannelser ophævet.

Den aftalte udvidelse af REU’s rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ud

over erhvervsuddannelserne til at omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder

også vejledningsområdet og det forberedende område, indgår i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

forberedende grunduddannelse.

Det foreslås med lovforslaget, at indkomst fra børn under 18 år ikke skal indgå i grundlaget for

beregning af boligstøtte, og at deres formue ikke indgår i formuetillægget. Dette skal understøtte, at alle

unge og deres familier oplever en økonomisk fordel ved, at den unge sideløbende med sin skole eller

som en del af sin uddannelse styrker sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

1.2. Baggrund

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (aftalepartierne) indgik den 13. oktober 2017

Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job ønsker aftalepartierne, at der etableres

en nyt, samlet forberedende uddannelsestilbud til primært personer under 25 år, som har brug for

forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse. Uddannelsestilbuddet ønskes benævnt forberedende grunduddannelse (FGU).

Nærværende lovforslag har sammen med de samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende

grunduddannelse, forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og forslag til lov

om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse

m.v. til formål at gennemføre de dele af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, hvor

lovgivning vurderes at være nødvendig for at etablere den nye forberedende grunduddannelse. Øvrige

initiativer, der forudsætter regulering, udmøntes administrativt med hjemmel i dels hidtidige

bemyndigelsesbestemmelser, dels nye bestemmelser, som er indeholdt i dette lovforslag.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job har udspring i arbejdet i

Ekspertgruppen om

bedre veje til en ungdomsuddannelse,

som i januar 2016 blev nedsat af regeringen, som på daværende

tidspunkt bestod af Venstre. Ekspertgruppen afgav sine anbefalinger til regeringen i februar 2017.

Aftalepartierne er enige om, at en række af de eksisterende forberedende tilbud og uddannelser

omlægges og erstattes med forberedende grunduddannelse. Det drejer sig om produktionsskoletilbud,

kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen, som efter den politiske aftale om bedre

veje til uddannelse og job skal integreres i den nye uddannelse. Derudover drejer det sig om almen

voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

ligeledes ønskes integreret i den nye uddannelse for de deltagere, som er i målgruppen for den nye

uddannelse.

Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt med et dataetisk perspektiv i relation til omfanget af de

informationer, der indhentes og følger de eleverne.

Aftalepartierne er enige om, at boligstøttelovens regler om indregning af hjemmeboende børn under

18 års indkomst i husstandens indkomst afskaffes.

For en nærmere beskrivelse af baggrunden for og indholdet af den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job og dens målsætninger henvises i øvrigt til selve aftalen, ekspertgruppens anbefalinger

samt de ovennævnte samtidigt fremsatte lovforslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konsekvensændringer

2.1.1. Ny lov om forberedende grunduddannelse m.v.

Det foreslås med nærværende lovforslag at ophæve lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., lov om

kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for

Ungdomsuddannelser.

Lovforslaget indeholder endvidere de nødvendige konsekvensændringer af

Undervisningsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Kulturministeriets og Skatteministeriets

lovgivning som følge af de samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse,

forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og forslag til lov om ændring af lov

om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Hertil kommer konsekvensændringer som følge af identificerede glemte konsekvensændringer fra

tidligere.

Der henvises til lovforslagets [§ 1, nr. 5, § 2, § 5, § 6, nr. 1 og 2, §§ 7-9, §§ 11-15, § 16, nr. 2, § 17 og

18 og §§ 20-23], og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af målgruppen for avu og fvu

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i

forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen

studentereksamen (avu-loven), at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for

en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til loven. Det følger

videre af lovens § 2, stk. 2, at unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan modtage

undervisning i henhold til loven, hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan, der er

udarbejdet i samarbejde mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens

Uddannelsesvejledning. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Uddannelsesinstitutionen

afgør ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, om vedkommende kan optages på fag inden

for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom,

jf. lovens § 2, stk. 3.

Det følger af § 12, stk. 1, at institutionen for at fastholde kursister i uddannelse skal yde bistand til de

kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistanden i samarbejde med Ungdommens

Uddannelsesvejledning. Det er bestemt i § 12, stk. 2 og 3, at institutionen skal udarbejde retningslinjer

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

for fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, at alle, der er fyldt 18 år, og som har

forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte, har adgang til forberedende

voksenundervisning. Af lovens § 2, stk. 2, følger, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om fravigelse af aldersbetingelsen i stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet til udstedelse af § 12 i

bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v. inden for forberedende

voksenundervisning, hvoraf bl.a. fremgår, at alderskravet på 18 er fraveget for unge, der i kombination

med forberedende voksenundervisning (FVU) enten følger uddannelse under lov om

arbejdsmarkedsuddannelser eller under lov om kombineret ungdomsuddannelse, der er i et

ansættelsesforhold og følger virksomhedsrettet FVU-undervisning eller unge, der følger undervisning

på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Det følger af lovens § 2 a, at alle med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget, som har

forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, efter undervisningspligtens ophør

har adgang til sådan undervisning, jf. § 4 a, stk. 4. Af denne bestemmelse følger, at

undervisningsministeren fastsætter regler om ordblindeundervisningen, herunder om adgangen til

denne, om undervisningens tilrettelæggelse, mål og indhold, samt om uddannelses- og

erhvervsvejledningen. Med hjemmel heri er der udstedt bekendtgørelse nr. 1589 af 13. december 2016

om ordblindeundervisning for voksne.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen, at målgruppen for forberedende grunduddannelse ikke omfatter unge på 25 år

og derover samt unge under 25 år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, eller

er i minimum halvtidsbeskæftigelse. Unge på 25 år og derover samt unge under 25 år i beskæftigelse vil

fortsat kunne benytte sig af de nuværende muligheder for faglig opkvalificering i voksen- og

efteruddannelsessystemet, herunder almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning

(FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU).

Aftalepartierne er enige om, at unge under 25 år, der ikke er i målgruppen for forberedende

grunduddannelse, fortsat vil [skulle] have ret til ordblindeundervisning [for voksne] (OBU) og

forberedende voksenundervisning (FVU) efter gældende bestemmelser. Unge under 25 år, der ikke

tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for en forberedende

grunduddannelse, men som er ordblinde eller er i målgruppen for forberedende voksenundervisning

(FVU), [vil fortsat skulle] have mulighed for at få disse undervisningstilbud i regi af

[voksenuddannelsescentre] (VUC) og andre udbydere.

Aftalepartierne er enige om, at unge under 25 år fortsat vil [skulle] kunne tage både hf-enkeltfag,

OBU, FVU-fag og avu-fag på VUC samt FVU og OBU hos VUC’s driftsoverenskomstparter under

følgende omstændigheder:

1. Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse (min. 18 timer/ugen).

2. Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden

for specifikke fag.

3. Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.

4. Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for

enkelte fag fx matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages ét

fag på avu-niveau hvert halvår.

5. Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC.

Det foreslås på denne baggrund, at målgruppen for avu-loven ændres fra personer, der er fyldt 18 år

til i udgangspunktet personer, der er fyldt 25 år. Som undtagelse hertil foreslås, at personer under 25 år

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

vil kunne modtage undervisning i henhold til avu-loven, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

[opremsning]. Det foreslås i den forbindelse, at avu-loven ikke vil finde anvendelse for personer, der

deltager i afsøgningsforløb efter den foreslåede ændring af vejledningsloven [foreslået ny titel: lov om

kommunal indsats for unge under 25 år] eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til

den foreslåede lov om forberedende grunduddannelse.

Det foreslås også, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

ændres, således at målgruppen for disse tilbud i udgangspunktet bliver personer, der er fyldt 25 år. Som

undtagelse hertil foreslås, at personer under 25 år, som har forudsætningerne for at følge

undervisningen med udbytte, vil have adgang til forberedende voksenundervisning i henhold til lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, såfremt en af følgende

betingelser er opfyldt [opremsning]. Det foreslås videre, at alle, der er fyldt 25 år, og som har basale

vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget og forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen

med udbytte, efter vil have undervisningspligtens ophør adgang til sådan undervisning i henhold til lov

om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Det foreslås i den

forbindelse, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ikke vil

finde anvendelse for personer, der deltager i afsøgningsforløb efter den foreslåede ændring af

vejledningsloven (foreslået titel) lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller er optaget på

forberedende grunduddannelse i henhold til den foreslåede lov om forberedende grunduddannelse.

Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.3. Videreførelse af produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på institutioner for forberedende grunduddannelse

2.3.1. Gældende ret

Reguleringen af såkaldt produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse findes i kapitel 7 c i lov om

erhvervsuddannelser (§§ 66 p-66 t).

Det fremgår af lovens § 66 p, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er en særlig

tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, og som helt eller delvis gennemføres på en

produktionsskole. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan kun tilrettelægges for erhvervsuddannelser, der er

vekseluddannelser, og ikke for de rent skolebaserede erhvervsuddannelser. Både skoleundervisningen

og praktikuddannelsen gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole, der i givet fald skal

godkendes som praktiksted, jf. § 46. Praktikuddannelse kan tillige finde sted i praktikvirksomheder med

uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3, eller i en virksomhed efter aftale med produktionsskolen

(virksomhedsforlagt undervisning). Ved virksomhedsforlagt undervisning gennemfører en virksomhed i

en periode praktikuddannelse på skolens vegne og ansvar; eleven må ikke deltage i virksomhedens

produktion. Virksomhedsforlagt undervisning i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan bl.a.

anvendes i tilfælde, hvor produktionsskolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er

nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage

specifikke undervisningsopgaver.

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder,

der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. lovens § 18, og som samarbejder med en

produktionsskole herom, jf. § 66 p, stk. 2.

Efter aftale indgået mellem en produktionsskole og en skole eller institution, der er godkendt til at

udbyde det pågældende hovedforløb, kan skoleundervisningen helt eller delvist udlægges til

produktionsskolen. Dette skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, jf. lovens § 13, stk. 2.

Samarbejdsaftalen mellem erhvervsskolen og produktionsskolen skal blandt andet fastlægge, hvilken

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

betaling produktionsskolen skal modtage for den undervisning m.v., som produktionsskolen varetager i

forbindelse med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse.

Undervisningsministeren har i medfør af § 66 p, stk. 3, fastsat nærmere regler om samarbejde som

nævnt i stk. 2. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 893 af … 2010 om …

Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er ifølge § 66 q, stk. 1, betinget af, at en

produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven

ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en

erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er således betinget af, at eleven har

deltaget i et forudgående produktionsskoleforløb. Hvis produktionsskolen på trods af elevens ønske

ikke indstiller eleven til optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, kan eleven ikke blive

optaget. Eleven kan indbringe spørgsmålet om produktionsskolens indstilling for produktionsskolens

bestyrelse. Produktionsskolens indstilling kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eleven

kan søge optagelse til en erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.

Efter § 66 q, stk. 2, træffes afgørelse om optagelse til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

træffes efter indstilling fra produktionsskolen af den skole, der udbyder uddannelsen, jf. § 66 p, stk. 2.

Ikke alle erhvervsskoler udbyder produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, men kun skoler, der

er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, og som samarbejder med en produktionsskole,

jf. § 66 p, stk. 2. Visitationen af elever til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse skal foregå i et

tæt samarbejde mellem produktionsskolen og den relevante erhvervsskole for at sikre, at den unge

tilhører målgruppen. Når produktionsskolen afgiver indstilling om optagelse, jf. stk. 1, har

erhvervsskolen som udgangspunkt ikke anledning til at foretage en selvstændig vurdering af, om eleven

kan gennemføre produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, og på den baggrund vil skolen optage

eleven. Hvis en erhvervsskole i modsætning til produktionsskolen er af den opfattelse, at eleven har de

faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en

erhvervsuddannelse, skal skolen optage eleven på almindelige vilkår, jf. kapitel 2. Ansøgere, der efter

erhvervsskolens vurdering ikke vil kunne gennemføre en produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse,

selv med alle støtteforanstaltninger, skal af skolen vejledes til at påbegynde en anden uddannelse, f.eks.

erhvervsgrunduddannelse eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Klager over afgørelser

om optagelse, der ikke imødekommer ansøgeren, behandles efter de almindelige klageregler fastsat i

medfør af § 69.

Undervisningsministeren kan i medfør af § 66 q, stk. 3, fastsætte regler om antalsbegrænsning af

tilgangen til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Hjemlen er ikke benyttet. Formålet med

bemyndigelsen er at give mulighed for et administrativt indgreb, såfremt aktiviteten får et

uhensigtsmæssigt omfang.

Det følger af § 66 r, stk. 1, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse har samme mål og niveau

som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og

afsluttes med de samme prøver og beviser.

De almindelige regler om uddannelserne og de særlige regler om de enkelte uddannelsers mål og

indhold m.v. gælder for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse med de ændringer, som de særlige

bestemmelser om denne tilrettelæggelsesform kræver.

Grundforløbet erstattes for den enkelte elev helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring på

en produktionsskole, jf. § 66 r, stk. 2. Grundforløbet i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

tilrettelægges efter samme hovedprincipper som ny mesterlære, jf. lovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det er fastlagt i § 66 r, stk. 3, at eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens

hovedforløb finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en

delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Eleven får i så fald løn i stedet for skoleydelse, jf. § 66 t. »Produktion m.v.« omfatter f.eks. også salg

af varer og tjenesteydelser. Hvis eleven modtager praktikuddannelse i en virksomhed som

virksomhedsforlagt undervisning og derfor ikke indgår i virksomhedens produktion, oprettes ingen

uddannelsesaftale, og eleven modtager fortsat skoleydelse, ligesom produktionsskolen har ansvaret for

elevens undervisning m.v. Hvis eleven har en uddannelsesaftale, er eleven omfattet af de almindelige

regler om elevers retsstilling, jf. lovens §§ 55 og 56, hvilket eleven ikke er, når denne er i

virksomhedsforlagt undervisning uden uddannelsesaftale. I sidstnævnte tilfælde har eleven ikke

lønmodtagerstatus, men samme retsstilling som elever i skolepraktik.

Det følger af § 66 s, stk. 1, at når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som produktionsskolebaseret

erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende produktionsskole opgaver og funktioner som

praktikvirksomhed. Lovens § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 32, § 33, § 46 og § 58 finder

tilsvarende anvendelse.

Bestemmelserne i lovens § 42 finder tilsvarende anvendelse for de faglige udvalgs tilsyn med

praktikuddannelse på produktionsskole, jf. § 66 s, stk. 2. Dvs. at de faglige udvalg fører tilsyn med

praktikuddannelse, der gennemføres på en produktionsskole, på samme måde som de faglige udvalg

fører tilsyn med skolepraktik og praktikuddannelse.

Af § 66 t, stk. 1, følger, at skolen udbetaler en skoleydelse til elever, der deltager i

produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte,

der tilsigter at dække leveomkostninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på

grundlag af en uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige

finanslove. Skoleydelsen svarer til ydelsen til erhvervsuddannelseselever i skolepraktik. Denne ydelse

svarer i størrelse til, hvad produktionsskolens ordinære elever modtager.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af skoleydelse. De udgifter,

der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af

Undervisningsministeriet, jf. § 66 t, stk. 2 og § 13, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Undervisningsministeren har med hjemmel i § 66 t, stk. 3, fastsat nærmere regler om skoleydelsens

opgørelse og udbetaling. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 1677 af 22. december 2010 om

skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, som ændret

ved bekendtgørelse nr. 1372 af 21. december 2012.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at muligheden for at tilrettelægge erhvervsuddannelse efter modellen for

produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) videreføres i forberedende grunduddannelse.

Produktionsbaseret erhvervsuddannelse vurderes at flugte godt med det generelle sigte med

forberedende grunduddannelse. Fælles for disse forløb er, at de tager udgangspunkt i praksis, og at de

henvender sig til en gruppe af elever, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre

gymnasiet eller en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår. Begge forløb er således rettet mod netop de

elever, der ikke har profiteret af den traditionelle skole, og derfor har behov for en anden og mere

praktisk anlagt vej til uddannelse eller beskæftigelse.

Det foreslås, at produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ændrer navn til FGU-baseret

produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Der henvises til lovforslagets § 8, og bemærkningerne hertil.

2.5. Befordringsrabat til elever i forberedende grunduddannelse

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017, at administrationen af befordringsrabat efter loven

varetages af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan bemyndige en anden statslig

myndighed efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren. De befordringsansvarlige, uddannelsesstederne og kommunalbestyrelserne bistår

ministeriet eller den myndighed, der efter 2. pkt. er bemyndiget dertil, med administrationen, jf. kapitel

5. Efter § 1, stk. 2, er undervisningsministeren bemyndiget til at kunne fastsætte regler om udøvelsen af

de beføjelser, som en anden statslig myndighed er bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Bemyndigelsen i stk. 1 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2017 om delegation af

undervisningsministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Efter bekendtgørelsens § 1,

skt. 1, er beføjelser, herunder til udstedelse af administrative retsforskrifter, der er tillagt

undervisningsministeren efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser

m.v., delegeret til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, medmindre andet er fastsat i stk. 2. I

§ 1, stk. 2, er det fastsat, at følgende beføjelser udøves af undervisningsministeren: 1) Beføjelsen i

lovens § 1, stk. 1, til at bemyndige en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende

minister til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt undervisningsministeren. 2) Beføjelsen i lovens §

1, stk. 2, til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed er

bemyndiget til at udøve efter lovens § 1, stk. 1.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser

m.v. (befordringsrabatloven), at der gives rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus,

tog og metro i den offentlige servicetrafik. Rabatten gives til den billigste daglige befordring mellem

bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 21,33 kr. (2018-niveau) for hver dag,

abonnementskortet er gyldigt, jf. befordringsrabatlovens § 7. Et månedskort betragtes som et

abonnementskort på 30 dage.

Det følger imidlertid af § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelses om ungdomskort, at egenbetalingen som

ved køb af ungdomskort for uddannelsesøgende, der er omfattet af kapitel 2 i lov om befordringsrabat

til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., er 12,25 (2018-niveau). Med Ungdomskortet får

de persongrupper, der er omfattet af ordningen – udover fri rejse mellem bolig og uddannelsessted – fri

rejse i det takstområde, hvor de pågældende har bopæl. Derudover giver Ungdomskort rabat på rejser i

andre takstområder end der, hvor den pågældende har bopæl, samt rejser, som foregår på tværs af

takstområder.

Rabatten gives efter befordringsrabatloven (og efter bekendtgørelse om ungdomskort) til

uddannelsessøgende og deltagere, der gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i

medfør af

1) lov om de gymnasiale uddannelser,

2) lov om erhvervsuddannelser,

3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,

4) lov om fodterapeuter,

5) lov om produktionsskoler,

6) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen

voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-

loven),

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

7) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller

8) lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Undervisningsministeren (Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte efter bemyndigelse) kan

fastsætte regler om, at andre end de uddannelsessøgende og deltagere har ret til rabat, og at anden

persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet af stk. 1.

Det er en betingelse for at få rabat, at de omfattede uddannelser og undervisningsforløb er tilrettelagt

som heltidsundervisning, jf. befordringsrabatlovens § 3, stk. 1. Retten til rabat gælder kun for måneder,

hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes undervisning eller eksamen, jf. § 3, stk. 2.

Der gives efter befordringsrabatlovens § 3, stk. 3, ikke rabat til deltagere i produktionsskoleforløb efter

lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, der i stedet giver mulighed for befordringsgodtgørelse.

For så vidt angår deltagere i enkeltfagsundervisning, almen voksenuddannelse og forberedende

voksenuddannelse gælder, at disse har ret til rabat, hvis undervisningen samlet er tilrettelagt som

heltidsundervisning på mindst 23 timer ugentligt over en sammenhængende periode af mindst 3

måneders varighed, eller hvis uddannelsen er berettigende til støtte efter lov om statens

uddannelsesstøtte og de i medfør heraf udstedte regler.

Endelig er det en betingelse for at få rabat, at den uddannelsessøgende og deltageren

1) ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution,

2) ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign. i henhold til andre regler,

3) ikke modtager løn fra praktikvirksomheden i skoleperioden,

4) ikke er i lønnet praktik og

5) er studieaktiv.

Befordringsrabatloven indeholder i § 9 en ordning, hvorefter uddannelsessøgende, der har ret til

befordringsrabat efter loven i stedet kan få godtgørelse efter en kilometersats, hvis en række betingelser

er opfyldt. Kilometersatsen er 18,77 kr. pr. km (2018-niveau) pr. påbegyndt km pr. måned og gives til

den del af den daglige befordring, der overstiger 24 kilometer.

Godtgørelsen efter en kilometersats kan gives til deltagere i ordblindeundervisning for voksne, jf. § 2,

stk. 1, nr. 7, hvis de har mindre end 5 ugentlige undervisningsdage.

Endvidere kan den uddannelsessøgendes uddannelsessted i ganske særlige tilfælde godkende, at

uddannelsessøgende og deltagere, der er omfattet af lovens befordringsrabatordning, helt eller delvis

benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler, jf. § 9, stk. 3.

Det følger af § 13 i bekendtgørelse nr. 1632 af 14. december 2015 om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, at der kan gives befordringsgodtgørelse, hvis



der ikke er mulighed for offentlig befordring på en del af eller hele rejsestrækningen mellem

den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl og uddannelsesstedet,



offentlig befordring medfører en samlet ventetid på 2 timer eller mere pr. undervisningsdag,



den faktiske køretid med offentlig befordring er mere end 2 timer længere pr.

undervisningsdag end køretiden med andre befordringsmidler eller



den uddannelsessøgende eller deltageren har fået støtte til køb af bil efter § 114 i lov om

social service

Befordringsrabatloven indeholder også i § 9 a en ordning, hvorefter uddannelsesinstitutionen sørger

for befordringen mellem bopæl og uddannelsessted af uddannelsessøgende eller deltagere, der er

omfattet af befordringsrabatordningen og deltager i korte eller vekslende forløb. Forpligtelsen kan

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

opfyldes ved at henvise den uddannelsessøgende til offentlige befordringsmidler og godtgøre udgiften

hertil med fradrag af egenbetalingen, jf. befordringsrabatlovens § 7.

Der er ikke i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. fastsat

regler om befordringsrabat til elever, der deltager i afsøgningsforløb efter det samtidigt fremsatte

forslag om ændring af vejledningsloven (foreslået titel: lov om kommunal indsats for unge under 25 år)

eller forberedende grunduddannelse efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende

grunduddannelse.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at eleverne i forberedende grunduddannelse vil [skulle] kunne få

befordringsrabat efter tilsvarende regler, som gælder for elever i de forberedende uddannelser i dag, jf.

lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det foreslås derfor at § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v. ændres, således at uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning vil have

ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige

servicetrafik, når de gennemgår, uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af lov om

forberedende grunduddannelse og deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge

under 25 år. Samtidig foreslås det, at lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., lov om produktionsskoler

og lov om kombineret ungdomsuddannelse ikke længere vil skulle være omfattet af loven, dog således

at elever, som har påbegyndt en uddannelse efter en af disse love før den 1. august 2019, vil bevare

retten til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 24, stk. 11.

Med den foreslåede ændring vil elever, der deltager i afsøgningsforløb efter lov om kommunal

indsats for unge under 25 år og elever optaget på forberedende grunduddannelse efter den foreslåede

lov om forberedende grunduddannelse være omfattet af lov om lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det foreslås videre, at § 3, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v. ændres, således at deltagere i afsøgningsforløb efter lov om kommunal

indsats for unge under 25 år eller uddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse ikke skal

have ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette

er i forhold til den eksisterende regel om deltagere i produktionsskoleforløb en udvidelse, idet

forberedende grunduddannelse vil komme til at bestå af tre uddannelsesspor, hvoraf

produktionsgrunduddannelse vil være det ene. De to andre uddannelsesspor vil være almen

grunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse. Den foreslåede ændring har baggrund i aftalens præmis

om at sikre så ubureaukratiske løsninger som muligt. Således vil det efter det foreslåede i relation til

retten til befordringsrabat efter det ene eller det andet regelsæt være afgørende for en elev optaget på

afsøgningsforløb eller forberedende grunduddannelse, hvorvidt vedkommende er aktiveret i henhold til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ikke hvilket uddannelsesspor, den pågældende aktuelt befinder

sig på.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.6. Justering af rådsstrukturen på Undervisningsministeriets område

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har anbefalet, at der skal ske en forenkling

af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet. Den forenklede rådsstruktur skal medvirke til

entydig og sammenhængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder

og sikre politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Aftalepartierne er enige om, at Rådet for Ungdomsuddannelser og Nationalt Dialogforum for

Uddannelses- og Erhvervsvejledning nedlægges. Aftalepartierne er endvidere enige om, at der nedsættes

en reformfølgegruppe, som skal følge implementeringen af initiativerne i aftalen samt varetage den

løbende tværgående monitorering af det forberedende område. Aftalepartierne er også enige om at

udvide REU’s rådgivning inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ud over

erhvervsuddannelserne til at omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også

vejledningsområdet og det forberedende område.

Med den forenklede rådsstruktur og med nedsættelse af en særskilt følgegruppe med repræsentation

af fx arbejdsmarkedets parter, KL, erhvervsskoler FGU-institutioner samt elev- og lærerorganisationer

for det forberedende område skabes der grundlag for en entydig og sammenhængende rådgivning af

undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder, ligesom der sikres politisk og administrativ

opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud og på implementeringen af initiativerne i

den politiske aftale.

2.6.1. Udvidelse af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

2.6.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at

evalueringsinstituttet efter undervisningsministerens beslutning gennemfører de

akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til brug for

Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov om videregående uddannelser

(videreuddannelsessystemet) for voksne. Evalueringsinstituttet kan endvidere som indtægtsdækket

virksomhed gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for

Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om videregående

uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Af den gældende § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår, at instituttets bestyrelse

består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af

undervisningsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns

Læring.

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter

indstilling af Rådet for Ungdomsuddannelser.

3) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

4) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der

beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes

efter indstilling fra kulturministeren.

6) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling

fra velfærdsministeren.

Det følger således af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 2, i lov om Danmarks

Evalueringsinstitut, at undervisningsministeren beskikker et medlem til bestyrelsen med viden og

erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for

Ungdomsuddannelser.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det bemærkes, at de videregående uddannelser ikke er repræsenteret i instituttets bestyrelse, selvom

de er omfattet af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

2.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har som nævnt anbefalet, at der skal ske

en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, og aftalepartierne er enige om, at

Rådet for Ungdomsuddannelser nedlægges, og at REU’s rådgivning udvides, jf. afsnit 2.6 ovenfor.

Rådet for Ungdomsuddannelser blev indført ved lov nr. 630 af 16. juni 2014 om Rådet for

Ungdomsuddannelser, hvorved § 5, stk. 2, nr. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fik sin

nuværende ordlyd. Samtidig blev Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nedlagt. Før indførelsen af

Rådet for Ungdomsuddannelser fulgte det af § 5, stk. 2, nr. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at

2 medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne blev beskikket efter indstilling

af henholdsvis REU med 1 repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med 1 repræsentant.

Det foreslås, at Rådet for Ungdomsuddannelser udgår af lovens § 5, stk. 2, nr. 2. Det foreslås, at

undervisningsministeren i stedet vil skulle beskikke 2 medlemmer med viden og erfaring inden for

ungdomsuddannelserne efter indstilling af henholdsvis Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler

og –Gymnasier - Lederne.

Som konsekvens af at de videregående uddannelser er omfattet af Danmarks Evalueringsinstituts

ordinære virksomhed, foreslås bestyrelsens sammensætning endvidere ændret således, at

undervisningsministeren tillige vil skulle beskikke 1 medlem til bestyrelsen med viden og erfaring inden

for universitetsuddannelserne efter indstilling fra ministeren for uddannelse og forskning.

Herved kan dette medlem bidrage til instituttets legitimitet i forbindelse med evalueringer af disse

institutioner.

Der henvises til lovforslagets § 5, og bemærkningerne hertil.

2.6.2. Rådet for Børns Læring

2.6.2.1. Gældende ret

Det følger af § 57, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017,

som ændret ved § 13, nr. 2 og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, at Rådet for Børns Læring har til

opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og børne- og socialministeren om det

faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og

ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og

læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe

børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at

inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det følger af § 57, stk. 2, at

undervisningsministeren og børne- og socialministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen,

ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Rådet for Børns Læring nedsættes af undervisningsministeren, folkeskolelovens jf. § 57 a, stk. 1.

Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende

folkeskolen og dagtilbud, og formandsskabet og rådets formand udpeges af undervisningsministeren, jf.

§ 57 a, stk. 2. Det følger af folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, at rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af

undervisningsministeren efter indstilling fra hver af nærmere angivne organisationer og således, at hver

organisation repræsenteres af 1 medlem.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det følger af folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, at formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser

udpeger en repræsentant blandt medlemmerne af formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser,

som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring.

Folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, blev indsat som ny bestemmelse ved § 11, nr. 1 i lov nr. 630 af 16.

juni 2014 om Rådet for Ungdomsuddannelser.

2.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har som nævnt anbefalet, at der skal ske

en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, og aftalepartierne er enige om, at

Rådet for Ungdomsuddannelser nedlægges, jf. afsnit 2.6 ovenfor.

Det foreslås på denne baggrund, at folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.7. Indkomst fra børn under 18 år skal ikke indgå som grundlag for boligstøtte

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar

2016, sker beregningen af boligstøtte på grundlag af husstandsindkomsten.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn

under 18 år og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.

Husstandsindkomsten pr. måned opgøres som summen af ansøgerens og dennes

husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Der sker fradrag i husstandsindkomsten for

hvert barns indkomst på 20.200 kr. for boligsikring og 22.600 kr. for boligydelse. De oplyste satser er

for 2018.

Til den indkomst, der er opgjort, lægges et formuetillæg. Formuetillægget opgøres som en andel af

støttemodtagerens og dennes husstandsmedlemmers formuer.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at boligstøttelovens regler om indregning af hjemmeboende børn under

18 års indkomst i hustandens indkomst afskaffes. Det skal understøtte, at alle unge og deres familier

oplever en økonomisk fordel ved, at den unge sideløbende med sin skole eller som en del af sin

uddannelse styrker sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås derfor, at børns indkomst udgår af beregningen i boligstøtten. Det foreslås samtidig, at

børns formue udgår af det formuetillæg, der lægges til hustandsindkomsten ved beregningen af

boligstøtten. Herudover medfører forslaget en række konsekvensrettelser i boligstøtteloven.

Der henvises til lovforslagets § 19, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget skønnes at være ca. 10 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Udgifterne vedrører en lempelse af boligstøtteloven, så der ved opgørelse af en husstands indkomst ses

bort fra indkomster og formuer hos personer, der ikke er fyldt 18 år. Det skønnes, at der i husstande,

hvor der udbetales boligstøtte, er omkring 5.000 - 6.000 unge med personlige indkomster, som

overstiger boligstøttelovens bundfradrag i børns indkomst på 20.200 kr. (boligsikring)/22.600 kr.

(boligydelse) i 2018. De økonomiske konsekvenser af forslaget skal konsolideres, herunder skal de

præcise økonomiske konsekvenser på kommunalt niveau drøftes med kommunerne. Det bemærkes, at

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

der er redegjort kort for den samlede reformøkonomi i bemærkningerne til forslag til Lov om

institutioner for forberedende grunduddannelse.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget skønnes ikke at have yderligere væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser

for det offentlige. Det bemærkes, at der er redegjort for den samlede FGU-reformøkonomi i

bemærkningerne til forslag til Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ændring af boligstøtteloven har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede ændring af boligstøtteloven har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2018 til den 21. februar 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arriva, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms

Trafikselskab, B-SOSU, Børns Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, C3, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for

Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk

Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings

Forbund, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V., Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,

Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske

Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler,

Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler,

Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De private sociale

tilbud, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det

Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, DSB

Regional, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,

Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet af

Offentlige Ansatte, Foreningen af danske skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne

Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen

Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for

Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske revisorer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening,

Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat,

Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, Jyske Grundejerforeninger, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen

for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger,

Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for

PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i Danmark,

Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Midttrafik, Moderniseringsstyrelsen, Movia,

Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, Nordjyllands trafikselskab –

NT, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen,

Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen og

Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, SFR

Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og

Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,

Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsboligrådet, Ungdomsskoleforeningen,

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforeningen,

Ældreboligrådet, Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen.

Under konsolidering.

Ingen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forhold til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige

minimumsforpligtelser

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

[AVU-loven]

Til nr. 1

[Overskrift]

Det foreslås, at overskriften til avu-lovens

kapitel 2

affattes »Målgruppe og optagelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 2

[§ 2, stk. 1]

Det følger af § 2, stk. 1, i avu-loven, at undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år,

inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne

lov. Det følger videre af lovens § 2, stk. 2, at unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten,

kan modtage undervisning i henhold til denne lov, hvis uddannelsesforløbet er et led i en

uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og

Ungdommens Uddannelsesvejledning. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Efter stk. 3 er det uddannelsesinstitutionen, der ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger

afgør, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Det følger af § 12, stk. 1, at institutionen for at fastholde kursister i uddannelse skal yde bistand til de

kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistanden i samarbejde med Ungdommens

Uddannelsesvejledning. Det er bestemt i stk. 2 og 3, at institutionen skal udarbejde retningslinjer for

fastholdelsesarbejdet, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, og at

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.

Det følger af aftalen, at målgruppen for forberedende grunduddannelse ikke omfatter unge på 25 år

og derover samt unge under 25 år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, eller

er i minimum halvtidsbeskæftigelse. Unge på 25 år og derover samt unge under 25 år i beskæftigelse vil

fortsat kunne benytte sig af de nuværende muligheder for faglig opkvalificering i voksen- og

efteruddannelsessystemet, herunder almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning

(FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU).

Aftalepartierne er enige om, at unge under 25 år, der ikke er i målgruppen for forberedende

grunduddannelse, fortsat vil [skulle] have ret til ordblindeundervisning [for voksne] (OBU) og

forberedende voksenundervisning (FVU) efter gældende bestemmelser. Unge under 25 år, der ikke

tilbydes en forberedende grunduddannelse eller har udtømt deres muligheder for en forberedende

grunduddannelse, men som er ordblinde eller er i målgruppen for forberedende voksenundervisning

(FVU), [vil fortsat skulle] have mulighed for at få disse undervisningstilbud i regi af

[voksenuddannelsescentre] (VUC) og andre udbydere.

Aftalepartierne er enige om, at unge under 25 år fortsat vil [skulle] kunne tage både hf-enkeltfag,

OBU, FVU-fag og avu-fag på VUC samt FVU og OBU hos VUC’s driftsoverenskomstparter under

følgende omstændigheder:

1. Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse (min. 18 timer/ugen).

2. Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden

for specifikke fag.

3. Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.

4. Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for

enkelte fag fx matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages ét

fag på avu-niveau hvert halvår.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

5. Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC.

Det foreslås, at avu-lovens

§ 2, stk. 1,

affattes således, at undervisningsministeren skal sikre, at alle,

der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i

henhold til denne lov.

Der henvises i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4 samt til afsnit 2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

[§ 2, stk. 2 og 3]