Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1851857_0001.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Udkast af 1. februar 2018
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v.
(Kommunal indsats for unge under 25 år)
§1
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1097 af 28. september 2017, som ændret ved lov nr. <> af <>, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
”Lov
om kommunal indsats for unge under 25 år”
2.
I
§ 2 a, stk. 4, § 2 c, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 3, § 5, stk. 2
og
§ 10 e, stk. 2,
ændres ”Ungdommens
Uddannelsesvejledning” til: ”Kommunalbestyrelsen” og i
§ 2 c, stk. 4, 5, 6 og 7, § 2 f, § 2 g, stk. 2, 3, 4, 5
og 8, § 2 h, stk. 2 og 3, § 6, stk. 3, § 10 c, stk. 1, § 10 f, stk. 3, § 10 g, overskriften til kapitel 3 a, § 12 a og § 12 c,
ændres ”Ungdommens Uddannelsesvejledning” til: ”kommunalbestyrelsen”.
3.
I
§ 1, stk. 1,
ændres ”denne lov skal” til: ”denne lovs kapitel 1 og 2 skal”.
4.
§ 2 a, stk. 5,
affattes således: ”Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige, som har opfyldt
undervisningspligten, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at
de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest
relevante tilbud. Målgruppevurderingen skal omfatte Forberedende Grunduddannelse (FGU), jf. § 2 k.
5.
I
§ 2 c, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”10. klasse,”: ”FGU”.
6.
§ 2 c, stk. 6,
affattes således: ”I 10. klasse foretager kommunalbestyrelsen eller skolen, hvis
kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, jf. stk. 4, den løbende revision af uddannelsesplanen
for alle elever.”
7.
§ 2 c, stk. 7
ophæves.
8.
I
§ 2 c, stk. 8,
som bliver stk. 7, indsættes efter ”nærmere regler om”: ”proceduren ved ansøgning om
optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller FGU,”
9.
Efter
§ 2 f
indsættes: ”
Ӥ 2 ff.
Uddannelsesplanen skal for elever, der søger FGU, indeholde aftale om eventuelt
afsøgningsforløb til FGU, jf. § 2 k, stk. 5, samt eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre
uddannelsesspor i FGU, varighed af forløbet, uddannelsens mål samt eventuel aftale om
1
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
kontaktperson. Endvidere skal uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for
den unges behov for social støtte eller behandling.
Stk. 2.
For unge i FGU skal uddannelsesplanen justeres og godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis
skolen foreslår ændringer i den unges forløbsplan, der forlænger eller ændrer ved det aftalte
uddannelsesmål. Bliver skolen og eleven enige om ændringer i den unges forløbsplan, som ikke
indebærer ændring af uddannelsesmålet eller forlængelse af uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen
alene orienteres om ændringen.
Stk. 3.
Indtil den unge har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast
tilknytning til arbejdsmarkedet, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet. Revision af
uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med den unge, og for unge, som er undergivet
forældremyndighed, tillige i samarbejde med forældremyndighedens indehaver”.
10.
I
§ 2 g, stk. 5,
indsættes som sidste punktum: ”Hvis eleven ønsker at gå i FGU, foretager
kommunalbestyrelsen en målgruppevurdering, jf. § 2 k.”.
11.
I
§ 2 g, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter ”om eleven er uddannelsesparat”: ”, jf. dog stk. 9.”
12.
I
§ 2 g,
indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
”Stk.
9.
Muligheden for at forlange en ny vurdering af om eleven er uddannelsesparat, jf. stk. 8, finder
ikke anvendelse, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9.
klasse.
Stk. 10.
For en elev, som er vurderet ikkeuddannelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse
stadig ikke er vurderet uddannelsesparat, foretager kommunalbestyrelsen, hvis eleven ønsker at gå i
FGU, en målgruppevurdering efter § 2 k.”
13.
Efter kapitel 1 c indsættes:
”Kapitel
1 d
Den kommunale ungeindsats
§ 2 j.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der sker en koordinering af den samlede
ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25
år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller
komme i beskæftigelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder
hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år varetages.
Undervisningsministeriet orienteres om organiseringen, som tillige offentliggøres på kommunens
hjemmeside.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på vej
mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning på arbejdsmarkedet.
2
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens opgaver og funktioner vedrørende den kommunale ungeindsats
omfatter:
1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge med henblik på, at den unge
bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b.
2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10.
klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger samt
brobygning, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a.
3) Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.
4) Beskrivelse af kendt behov for specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb,
pædagogisk-psykologisk rådgivning og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.
5) Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse i FGU.
6) Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder
koordinering med virksomhedspraktik, jf. stk. 7.
7) Målgruppevurdering til FGU, jf. § 2 k.
8) Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har
fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet FGU.
9) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. Beskæftigelsesministeriets
bestemmelser herom i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
10) Vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabase, jf. kapitel 4 b.
11) Etablering af kontaktpersonordning til unge, som har behov herfor, jf. § 2 l.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter udover folkeskoler tillige friskoler og
private grundskoler, der ligger i kommunen.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 5,
koordineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i
grundskolen og på FGU, samt med jobcentrenes arbejde.
§ 2 k.
Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering til FGU og eventuelt til øvrige tilbud, jf.
stk. 2, af unge under 25 år, som har opfyldt undervisningspligten, som ikke har gennemført en
ungdomsuddannelse eller er i minimum halvtidsbeskæftigelse og som har behov for en særlig
forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Stk. 2.
Målgruppevurdering efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og
indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.
Stk. 3.
Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en
ungdomsuddannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes til FGU.
3
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Stk. 4.
Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale eller
personlige udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder
og afsøgningsforløb på FGU. Til brug for vurderingen af, om den unge har sociale eller personlige
udfordringer, som har indflydelse på den unges videre uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:
1)
Motivation for uddannelse og lyst til læring
2)
Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en uddannelse.
3)
Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage initiativ til opgaveløsninger.
4)
Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.
5)
Samarbejdsevner.
6)
Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Stk. 5.
Som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-3, kan der etableres afsøgningsforløb på
op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for FGU.
Hvis forløbet viser, at den unge tilhører målgruppen, kan der træffes beslutning om, hvilken af de tre
grunduddannelser i FGU, den unge skal begynde på.”
Stk. 6.
Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører målgruppen til FGU, kan den unge søge
om at få foretaget en ny målgruppevurdering seks måneder efter, at vurderingen er foretaget.
Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren og frister for
målgruppevurderingen.
§ 2 l.
Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at der udpeges en gennemgående kontaktperson til unge,
når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser.
Kontaktpersonen har til opgave at følge den unge og støtte den unge frem mod fastholdelse i en
ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner foretages så vidt muligt blandt de
medarbejdere, som er ansat i kommunen, og som lever op til de kompetencekrav, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3.
En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin.
Stk. 4.
Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i uddannelse eller har fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis den unge ikke fuldfører sin uddannelse eller bliver ledig inden det
fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.”
14.
I
§ 3, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”forladt grundskolen”: ”, 10. klasse eller FGU.”
15.
§ 5, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en
øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i
overgangen til en ungdomsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering til FGU, jf. § 2 k, samt
tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l”.
4
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
16.
§ 5, stk. 4,
affattes således:
”Stk.
4.
Vejledningen, herunder vejledning om FGU og tildeling af kontaktperson, jf. stk. 3 og § 2 l, og
udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og
kommunernes beskæftigelsesindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for
det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.”
17.
§ 5, stk. 5
ophæves.
18.
§ 9, stk. 1
og
stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
19.
I
§ 12 d, stk. 1,
ændres ”Ungdommens Uddannelsesvejledning” til: ”FGU og
kommunalbestyrelsen”.
20.
I
§ 12 d, stk. 2,
ændres ”Ungdommens Uddannelsesvejledning” til: ”FGU og
kommunalbestyrelsen”.
21.
§ 15, stk. 1,
ophæves.
22.
§ 15, stk. 2,
som bliver stk. 1, affattes således: ”Undervisningsministeriet foretager landsdækkende
videns- og erfaringsopsamling samt kvalitetsudvikling i overensstemmelse med kapitel 4, jf. dog § 13,
stk. 3. Ministeriet kan tillige varetage analyse og prognosearbejde og kan iværksætte tværgående forsøgs-
og udviklingsarbejder.”
23.
§ 15, stk. 3,
ophæves.
24.
§ 15 a
affattes således: ”Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på
overordnet niveau undervisningsministeren om vejledning efter denne lovs § 5 for så vidt angår de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Rådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om
vejledning i forhold til Forberedende Grunduddannelse (FGU).
25
.
Kapitel 4 a
ophæves.
26.
Titlen til kapitel 4 b affattes således: ”Et
fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse”
27.
§§ 15c-15e
affattes således:
Ӥ 15 c.
Til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse og opfølgning på den enkelte
unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, skal uddannelsesinstitutioner, kommunalbestyrelsen og
andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold,
elektronisk indberette oplysninger på individniveau om den unges uddannelses- og
beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet.
Stk. 2.
Undervisningsministeriet kan til brug for det fælles datagrundlag indhente oplysninger om den
unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler, om hvilke myndigheder der skal indberette
oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om hvilke oplysninger myndighederne skal
indberette hertil.
5
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
§ 15 d.
Det fælles datagrundlag må kun omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 25 år, der
er nødvendige for tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats efter den uddannelses- og
arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Oplysninger om den unges uddannelsesstatus, højst afsluttede
uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job kan dog indgå i det fælles datagrundlag
for unge op til 30 år, når det er nødvendigt for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats.
Stk. 2.
Oplysninger kan kun videreformidles fra det fælles datagrundlag til:
a) Kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats.
b) Den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har
meddelt samtykke hertil. Oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud
og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats kan dog
videreformidles uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til
den unge.
c) Udarbejdelse af statistik og videnskabelige undersøgelser om uddannelses- og
arbejdsmarkedsrettede forhold.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at videregive oplysninger
fra det fælles datagrundlag.
§ 15 e.
Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler det fælles datagrundlag til rådighed for
kommunerne til brug for tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse og
opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan. Kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af
de indlæste personoplysninger i det fælles datagrundlag og kan i opgaveløsningen behandle elevers
personnummer med henblik på en entydig identifikation.
Stk. 2.
Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra
kommunerne. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og databeskyttelsesloven. Styrelsen skal herved også sikre, at it-løsningen for det fælles
datagrundlag, jf. stk. 1, opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og
databeskyttelse gennem standardindstillinger.
Stk. 3.
Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra kommunerne give tilstrækkelige
oplysninger til, at kommunerne kan påse, at de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
Stk. 4.
Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om
kommunernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 1, og om styrelsens opgaver og ansvar som
databehandler.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 k træder i kraft den 1. januar 2019.
6
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. En sammenhængende kommunal ungeindsats
2.2. Uddannelsesplan
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Vejledning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2..4. Mentorordning og kontaktperson
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Datagrundlag
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
Lovforslaget er en udvidelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., idet forslaget indeholder et nyt afsnit om etablering af en sammenhængende
kommunal indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år.
7
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Derudover indeholder forslaget ændringer til primært de dele af loven, som vedrører
uddannelsesplanen for videre uddannelse og beskæftigelse efter grundskolen.
Kommunalbestyrelsen skal efter lovforslaget have ansvaret for, at der sker en koordinering af den
samlede ungeindsats i den enkelte kommune. Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret,
herunder kompetence til at målgruppevurdere til en ny forberedende grunduddannelse, FGU.
En lang række kommuner har allerede i dag erfaringer med at samtænke ungeindsatser, fx med
Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver og jobcenterindsatserne. Med forslaget om en
sammenhængende kommunal ungeindsats understøttes denne organisering. Det understreges samtidig
med forslaget, at det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats skal
organiseres.
Efter forslaget har alle unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført en
ungdomsuddannelse, ret til at få en uddannelsesplan. Det vil være den enkelte unges uddannelsesplan,
som er styrende for, hvordan ungeindsatsen skal gribes an i kommunen.
Med lovforslaget gives kommunerne således et entydigt ansvar for at få alle unge godt videre efter
grundskolen.
Lovforslagets bestemmelser om en sammenhængende plan på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og
socialområdet er endvidere i tråd med, at det som led i regeringens Moderniserings- og
effektiviseringsprogram med KL (ØA18) er aftalt, at regeringen i efteråret 2017 skulle søge Folketingets
opbakning til at etablere hjemmelsgrundlaget for, at borgere med komplekse og sammensatte
problemer får én samlet plan på tværs af kommunale forvaltninger. Formålet hermed er, at borgeren og
familien oplever, at den offentlige sektor tilbyder en sammenhængende indsats. Der forventes at blive
fremsat lovforslag herom foråret 2018.
1.2. Baggrund
Baggrunden for forslaget er ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job” af 13. oktober 2017. Aftalen
er indgået af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti) samt de øvrige af
Folketingets partier, det vil sige Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Alternativet og Enhedslisten. Det er aftalepartiernes ønske, at 90 procent af en årgang skal
have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Desuden er det en målsætning, at andelen af unge under
25 år, som ikke er i gang med en uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal være
halveret i 2030. Det er ofte i overgangen mellem uddannelser, fx mellem grundskole og
ungdomsuddannelse, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer bliver synlige.
Aftalepartierne er enige om, at der skal være et klart myndighedsansvar over for de unge, så de ikke har
forskellige uddannelsesplaner i hvert sit system. Skift og inaktive perioder har stor betydning for, om de
unge kommer videre i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, og det er derfor vigtigt, at
understøttelse af forskellige mål blandt instanserne ikke forårsager, at værdifuld viden i forhold til den
unge tabes.
Som følge af ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job” vil der samtidig med dette forslag blive stillet
forslag om en ny forberedende grunduddannelse benævnt FGU, forslag til en ny lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse samt konsekvensændringer i øvrige relevante love.
2. Lovforslagets indhold
2.1. En sammenhængende kommunal ungeindsats
8
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Kommunerne skal efter forslaget have det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne får herved ansvaret for
alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller har opnået fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer, at kommunerne får ansvaret for, at der sker en
koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-,
beskæftigelses- og socialindsatsen.
Forslaget træder ikke i stedet for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter anden lovgivning.
Kommunens vurdering af hvorvidt der er koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt
vurdering af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal derfor ske inden for rammerne af de
relevante sektorlovgivninger. Det indebærer, at kommunens ansvar på uddannelsesområdet efter dette
forslag kan ses i sammenhæng med andre områder og de herunder hørende sektorlove, som er
relevante i relation til at give alle unge under 25 år det mest hensigtsmæssige tilbud.
Kommunalbestyrelsens ansvarsområder omfatter efter forslaget en række af de områder, som allerede i
dag varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder funktioner og opgaver, der knytter sig
til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse samt vejledning m.v. af de 15-17-
åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v.
Efter gældende lovgivning er kommunen ikke pålagt en pligt til at foretage en samlet koordinering af
forskellige indsatser for unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Det er kommunerne, som har ansvaret for folkeskolen. Ansvaret for at gøre de unge parate til
ungdomsuddannelse eller beskæftigelse varetages af kommunerne i regi af folkeskolerne, Ungdommens
Uddannelsesvejledning og jobcentrene. Ansvaret er ikke entydigt forankret ét sted i kommunen, men
afhænger bl.a. af den unges alder og beskæftigelsessituation. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal
målgruppevurdere til nogle af de forberedende tilbud, og jobcentrene iværksætter andre tilbud efter
Beskæftigelsesministeriets lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Formålet med kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges
forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Kommunen skal
således sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret, sådan at
unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere sin egen sag
og indsats. Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af indsatsen iagttage, at det sker på en sådan måde,
at den unge ikke klientgøres.
Der vil skulle være et tæt samspil mellem kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats og
skolerne og institutionerne om den enkelte unge. Den lokale FGU-institution vil ofte have flere
kommuner, som alle arbejder med kommunale ungeindsatser i sit dækningsområde. Derfor skal den
enkelte kommune offentliggøre, hvordan den har organiseret arbejdet med ungeindsatsen, og hvordan
vejledningsopgaverne skal varetages, herunder hvordan Ungdommens Uddannelsesvejlednings
funktioner videreføres.
Forslaget indebærer, at den kommunale ungeindsats kommer til at omfatte koordinering af nye
ansvarsområder og funktioner. Det foreslås, at kommunerne gennem opsøgende og opfølgende indsats
skal tilbyde unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse,
vejledning om uddannelse og erhverv. Kommunen får dermed et særligt ansvar for de unge i
overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod
uddannelse eller job. Det foreslås, at indsatsen kan suppleres med afklaringsforløb i forhold til den
unges videre muligheder for uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet..
Den kommunale ungeindsats følger den unge indtil den unge er fyldt 25 år, har gennemført en
ungdomsuddannelse eller fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet har dog
fortsat et selvstændigt behov for visse oplysninger indtil den unges fyldte 30. år til brug for den fortsatte
9
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
uddannelsesrettede indsats for modtagere af uddannelseshjælp. Data om den unges uddannelsesstatus
og højst afsluttede uddannelse vil således fremgå af Ungedatabasen indtil den unges fyldte 30. år
Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere
til den nye forberedende grunduddannelse, FGU. Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget foretage en
samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse,
herunder mulige tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelser i regi af
Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
Målgruppevurderingen til FGU, som efter forslaget foretages af kommunen, er en helhedsvurdering,
der foreslås baseret på et konkret skøn og som skal inddrage objektive forhold, såsom om den unge
opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne, om den unge har udfordringer af social eller personlig
karakter, den unges karakterer fra folkeskolen, erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner,
praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på FGU eller lignende.
Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge, så der skabes størst mulig sikkerhed for, at
den unge tager ejerskab til planen.
Formålet med målgruppevurderingen er at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og
gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at have et samlet kendskab til og overblik
over tilbud på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet, så den unges langsigtede interesser
varetages bedst muligt.
Som et supplement til målgruppevurderingen foreslås etableret afsøgningsforløb på 2 uger på FGU,
som kan anvendes, når det er nødvendigt at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører
målgruppen for FGU.
Der henvises til nr. 13, §§ 2 j, 2 k og 2 l, i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
2.2. Uddannelsesplan
2.2.1. Gældende ret
Der arbejdes med uddannelsesplaner mange steder i skole-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet,
herunder ved tilmelding til ungdomsuddannelserne i forlængelse af 9. og 10. klasse, ved tilrettelæggelsen
af undervisningen i 10. klasse, ved tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen for unge med særlige
behov, i forbindelse med 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse samt i jobcentret,
når den unge skal formulere mål for videre uddannelse eller beskæftigelse.
Uddannelsesplanerne er forskellige afhængig af den unge situation, fx om den unge går i skole, skal
have hjælp til at komme videre, eller om den unge får et pålæg til at gå i gang med en uddannelse. Fælles
for disse uddannelsesplaner er, at de har til formål at hjælpe den unge på vej til på sigt at blive forankret
i uddannelse eller beskæftigelse.
Efter lovens § 2 c, stk. 1, skal alle elever ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for deres
videre uddannelse. Planen anvendes til brug for ansøgning om en ungdomsuddannelse, tilmelding til
10. klasse eller planlægning af, hvordan eleven bliver uddannelsesparat eller i øvrigt overholder pligten
til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis
eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan.
For elever, der i 8. klasse eller senere vurderes ikkeuddannelsesparate, er det Ungdommens
Uddannelsesvejledning, der har ansvaret for uddannelsesplanen, og som forestår vejledningen, uanset
om Ungdommens Uddannelsesvejledning i øvrigt forestår vejledningen på den skole, hvor eleven går.
10
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, om de 15-17-årige følger deres uddannelsesplan. Hvis
uddannelsesplanen efter grundskolen ikke overholdes, skal kommunen drøfte med den unge og
forældrene, hvordan uddannelsesplanen kan justeres, så den unge kommer i gang med en aktivitet.
Jobcentrene har endvidere mulighed for efter en konkret vurdering at give uddannelses- og
beskæftigelsesrettede tilbud.
Tilbuddene til unge, som er ikkeuddannelsesparate, og som ikke er optaget eller kan optages på den
ønskede ungdomsuddannelse, omfatter de eksisterende gængse tilbud som fx produktionsskoler,
erhvervsgrunduddannelser, ungdomsskoler og den kombinerede ungdomsuddannelse.
Kommunalbestyrelsen er ikke efter gældende ret forpligtet til at give tilbud og særlige forløb.
Jobcentrenes mulighed for efter konkret vurdering at give tilbud til unge under 18 år, som har behov
for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats, kan dreje sig om vejledning og
opkvalificering eller virksomhedspraktik, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende lov er der intet til hinder for, at arbejdet med uddannelsesplanen ses i sammenhæng
med andre indsatser i kommunen, hvis det skønnes nødvendigt.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med udarbejdelsen af uddannelsesplanen er at støtte den unge i at tilrettelægge et realistisk
forløb, der forankrer den unge i uddannelse og beskæftigelse. Som led i arbejdet med en
sammenhængende kommunal ungeindsats skal kommunerne have ansvaret for den unges
uddannelsesplan. Kommunens arbejde med den unge skal understøttes af uddannelsesplanen, som
anvendes som fagligt værktøj. Uddannelsesplanen foreslås således at være omdrejningspunktet for den
unges forløb. Den unge skal opleve, at der arbejdes med samme målsætninger på både kort og langt sigt
på tværs af kommunale enheder, sådan at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal
fortælles forfra i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger.
Alle unge, som har opfyldt undervisningspligten ved udgangen af 9. klasse, skal have en
uddannelsesplan. Uddannelsesplanen vil som hidtil være forskellig afhængig af den unges situation, fx
om den unge går på en ungdomsuddannelse, skal have hjælp til at komme videre med uddannelse eller
job eller om den unge får et pålæg til at gå i gang med en uddannelse.
Uddannelsesplanen skal efter forslaget understøttes digitalt, jf. afsnit 2.5.2, så den giver et detaljeret
overblik over den unges uddannelsesaktiviteter. Formålet er at hjælpe den unge til at finde den mest
realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå
fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at have et samlet
kendskab til og overblik over tilbud på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet, så den unges
langsigtede interesser varetages bedst muligt.
Det foreslås, at uddannelsesplanen fremover ikke skal anvendes som tilmelding til
ungdomsuddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne vil fortsat skulle modtage oplysninger om eleverne
i det omfang, det er nødvendigt i forbindelse med optagelsen.
Med henblik på at give overblik, samordne samt prioritere hidtil adskilte kommunale indsatser kan den
unges uddannelsesplan samordnes med øvrige planer for den unge, jf. lovforslag, som forventes
fremsat foråret 2018 af Finansministeriet om Én plan for borgere med komplekse og sammensatte
problemstillinger på tværs af beskæftigelses-, social- og integrationsområdet samt i overensstemmelse
med dette forslag om uddannelsesplanen. Formålet med Én plan er at understøtte kommunernes
mulighed for at tilbyde borgere med komplekse og sammensatte problemer en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats på tværs af lovgivning og sektorområder. Lovforslaget om Én plan har til
hensigt at skabe større gennemsigtighed og overskuelighed i målsætninger og indsatser, som iværksættes
overfor den unge. Én plan kan anvendes af såvel den unge som af fagpersoner som et fagligt værktøj,
der koordinerer og sikrer overblik over indsatserne, og løbende kan suppleres og opdateres i takt med,
11
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
at den unges behov eller ønsker ændrer sig, og der derfor formuleres nye mål eller eksisterende mål
revideres. Én plan tager afsæt i den unges situation og oplysningerne heri beskrives i et samarbejde
mellem den unge og de relevante fagpersoner, fx en koordinerende sagsbehandler. Planen skal fungere
som omdrejningspunkt for den unges forløb og kan revideres løbende i mødet med den unge.
Kommunen har ansvar for, at planen indeholder de oplysninger, som skal indgå i udarbejdelsen af de
sektorspecifikke planer, herunder uddannelsesplaner.
For uddannelsesplanens vedkommende skal kommunernes arbejde med at støtte den unge i at realisere
denne være synliggjort, sådan at den unge oplever, at alle de relevante kommunale instanser arbejder
frem mod at gøre den unge selvhjulpen. Kommunen skal derfor bruge uddannelsesplanerne som
fagligt værktøj, som skal understøtte en tværgående og sammenhængende indsats med udgangspunkt i
den unges behov. Arbejdet med den unges uddannelsesplan tilrettelægges, sådan at den unge i størst
muligt omfang tager ejerskabet over egen uddannelsesplan.
2.3. Vejledning
2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i lovens kapitel 1, kapitel 1 b og kapitel 2 sørge for, at
der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Det er kommunalbestyrelsen, som
fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter.
Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10.
klasse. Der skal endvidere gives vejledning til unge under 25 år med bopæl eller længerevarende ophold
i kommunen, som hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en
ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10.
klasse. Vejledningen skal tilbydes de unge gennem en opsøgende og opfølgende indsats i forhold til de
unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i forvejen modtager
vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig
med unge. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens
Uddannelsesvejledning kan efter anmodning fra og finansieret af jobcentret yde vejledning til unge
under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Vejledning tilrettelægges efter lovens § 5 som et sammenhængende forløb, som bl.a. sikrer, at den unge
forberedes på valg af ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge. Vejledningen
omfatter gruppevejledning og individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske problemer i
forbindelse med den unges bestræbelser på at begynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse.
For unge, som er ikkeuddannelsesparate, skal folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning
sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet og differentieret indsats.
I bekendtgørelse nr. 774 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv af 2. oktober 2017 er der
fastsat nærmere regler om målgrupper og om indholdet i vejledningen.
Det er i bekendtgørelsen bl.a. fastsat, at vejledningen skal tilbydes unge, der er i risiko for at afbryde et
skole- eller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed.
For unge, som søger optagelse på en produktionsskole, skal vejledningen tillige omfatte en
målgruppevurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hvis den unge anmoder om et
uddannelsestilbud for unge med særlige behov, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning for at
tilvejebringe det nødvendige grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning herom.Vejledningen skal
12
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
tilbydes løbende, indtil den unge er fyldt 25 år eller er kommet i en ordinær uddannelse eller følger en
uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget indebærer, at kravet om at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af
Ungdommens Uddannelsesvejledning fjernes. Det foreslås, at den opgaveportefølje, som Ungdommens
Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fremover skal videreføres uændret i en ny organisatorisk
ramme, som bidrager til at styrke kommunernes mulighed for at koordinere en samlet tværgående
ungeindsats, hvor ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret.
Kommunerne kan i øvrigt vælge at videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som i dag, men det
skal være inden for rammerne af den samlede kommunale ungeindsats.
Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge
et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center).
2.4. Mentorordning og kontaktperson
2.4.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 5, stk. 3, sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10.
klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres
en mentorordning eller i helt særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse.
Etablering af mentorordninger skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og
kommunernes beskæftigelsesindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for
det arbejdsmarked, som vejledningsindsatsen geografisk omfatter.
Mentorerne yder en personlig støtte, der kan tilbydes elever i 9. og 10. klasse, som skønnes at få
vanskeligheder ved overgangen til en ungdomsuddannelse.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der etableres et samarbejde mellem Ungdommens
uddannelsesvejledning og områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner om anvendelse af mentorer. Det
lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre former for støtte og indsatser, herunder
mentorordninger, og kommunen skal blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor
i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen har pligt til
at sikre, at den enkelte mentor er tilstrækkelig forberedt på den aktuelle mentoropgave, og at
vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven for den unge.
Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal
forældremyndighedens indehaver give sit samtykke hertil.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kommunen skal efter forslaget sørge for, at der udpeges en gennemgående kontaktperson til unge, som
af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser. Det er hensigten, at
kontaktpersonordningen skal afløse de eksisterende mentorrelationer, som den unge i dag møder i den
kommunale forvaltning samt i uddannelses- og vejledningssystemet. Tildeling af kontaktperson kan
efter forslaget ske fra 8. klassetrin i grundskolen. Sigtet med kontaktpersonordningen er at give støtte til
den unge i forhold til at realisere sin uddannelsesplan og dermed komme videre i uddannelse eller
beskæftigelse.
Det er efter forslaget op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen skal
etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og opgaver. Det afgørende er, at den unge har
én kontaktperson. Kontaktpersonens hovedopgave er at støtte den unge i at realisere sin
13
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
uddannelsesplan for dermed at komme godt videre uddannelses- eller jobmæssigt. Efter forslaget er det
kommunen, der beslutter, hvilke unge der skal have tilknyttet en kontaktperson.
Den gennemgående kontaktperson skal som udgangspunkt være forankret i kommunen, sådan at
vedkommende kan trække på alle kommunens fagligheder i forhold til støtte. Det er målet, at den unge
kun skal have én kontaktperson, som er den unges ansigt til kommunen. Kontaktpersonfunktionen
ophører, når den unge er forankret i uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men det
foreslås, at den kan genetableres, hvis den unge alligevel falder fra eller bliver ledig inden det fyldte 25.
år.
2.5. Datagrundlag
2.5.1. Gældende ret
Med afsæt i lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
og afbureaukratisering m.v.) er der i 2010 i Undervisningsministeriet etableret et fælles datagrundlag
(Ungedatabasen), der sammenholder personoplysninger om unge 15-29 åriges uddannelses- og
beskæftigelsesstatus fra forskellige offentlige registre til brug for den kommunale vejledningsindsats ved
Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentre over for de unge. Oplysningerne bruges også til
kommunale og landsdækkende statistikker.
Ungedatabasen baserer sig på indberetninger af data fra forvaltninger, uddannelsesinstitutioner,
kommuner og stat, herunder jobcentres registre, Ungdommens Uddannelsesvejlednings registre og
studieadministrative systemer. Herudover indlæses der oplysninger fra e-indkomstregisteret for at
afgøre, om den unge er i beskæftigelse eller modtager social ydelser. Ungedatabasens primære opgave er
således at modtage indberetninger om de unges uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter, at gøre status
og derpå videregive informationen til brug for den rette kommune, Ungdommens
Uddannelsesvejledning og (via Det Fælles Datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen) til jobcentre.
Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal
indberette oplysninger, om oplysningernes videregivelse og om adgangen til udveksling af oplysninger
mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre.
2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er i aftalen om bedre veje til uddannelse og job af 13. oktober 2017 aftalt at give kommunerne et
entydigt ansvar for at få alle unge godt videre, og at den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge
skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt
mulighederne for realisering. Arbejdet skal understøttes af én samlet kommunal uddannelsesplan for
den enkelte unge, som omdrejningspunkt for den unges forløb frem mod uddannelse og beskæftigelse
på både kort og langt sigt og på tværs af kommunale enheder, så den unge ikke oplever at skulle
gentage informationer, hvis den unge skifter mellem forskellige tilbud.
En udvidelse af omfanget af oplysninger i det fælles datagrundlag (Ungedatabasen) vil kunne forbedre
mulighederne for tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af én
kommunal uddannelsesplan for den enkelte unge, da Ungedatabasen herefter vil give et mere detaljeret
overblik over den unges uddannelsesaktiviteter, uddannelsesparathed og ønsker for fremtiden og et
eventuelt uddannelsespålæg. Samtidig er det vigtigt med et dataetisk perspektiv på omfanget af
oplysninger, der indhentes og følger den enkelte unge rundt i uddannelsessystemet, så de unge ikke
oplever at have en logbog, der reducerer deres frihed og muligheder for en frisk skolestart.
14
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Det er kommunerne, der i henhold til databeskyttelseslovgivningen er dataansvarlige for de oplysninger
om de unge, der indlæses i det fælles datagrundlag, da oplysningerne behandles til brug for den
kommunale ungeindsats. Det betyder, at den behandling, som Styrelsen for It og Læring foretager af de
unges personoplysninger i ungedatabasen sker som databehandler på vegne af den dataansvarlige
kommune og under iagttagelse af de krav til behandling af personoplysninger, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.
Lovforslagets §§ 15 c-15e om udvidelse af det fælles datagrundlag for løbende samkøring af data er
udarbejdet på baggrund af ovenstående aftale.
Det foreslås, at det fælles datagrundlag (Ungedatabasen), der er etableret til sammenholdelse af
oplysninger fra forskellige offentlige registre om de 15-29 åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus,
udbygges, så den kommunale ungeindsats fremadrettet får adgang til flere oplysninger om den enkelte
unge, herunder bl.a. i forhold til uddannelsesparathed, uddannelsespålæg og planer og mål for indsatser,
uddannelse og job. Udvidelsen af omfanget af oplysninger i Ungedatabasen skal understøtte, at den
kommunale ungeindsats har det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge en målrettet
vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen.
Det foreslås samtidig af dataetiske hensyn, at videreformidling af oplysninger fra Ungedatabasen til den
uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, begrænses til oplysninger om
uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og en eventuel kontaktperson i regi af kommunen,
medmindre den unge giver skriftligt samtykke til anden videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen.
Den unge får herved mulighed for en frisk skolestart på institutionen uden at opleve sig tynget af
eventuelle tidligere udfordringer med skolevæsnet. Oplysninger i Ungedatabasen vil fortsat kunne
bruges til udarbejdelse af bl.a. landsdækkende og kommunale statistikker om uddannelses- og
arbejdsmarkedsrettede forhold, ligesom oplysningerne vil kunne bruges til videnskabelige undersøgelser
på området.
Den databehandling, som Styrelsen for It og Læring foretager på vegne af de enkelte kommuner i
forhold til de indhentede personoplysninger om de unge, kræver som udgangspunkt en
databehandleraftale i medfør af databeskyttelsesforordningen. Det forslås at indsætte
databehandleraftalen direkte i loven. Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98
kommuner ikke hver især skal indgå en særskilt databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring. En
lignende ordning er etableret i vejledningslovens § 15 g.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget skønnes at være ca. 70 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på ca. 50 mio. kr. årligt fuldt indfaset til
initiativet om en fast kommunal kontaktperson for de unge i målgruppen, som har kontakt med flere
kommunale instanser, og til kommunernes praktikpladsopsøgende arbejde. Lovforslaget skønnes at
medføre statslige merudgifter på ca. 20 mio. kr. årligt fuldt indfaset til etablering af et
sammenhængende datagrundlag for den kommunale ungeindsat (ungedatabasen) og udgifter til
understøttelse af implementeringen af den kommunale ungeindsats.
Merudgifter vil dels blive satspuljefinansieret, dels finansieret inden for den samlede reformøkonomi,
der er redegjort kort for i Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. De økonomiske
15
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
konsekvenser af forslaget skal konsolideres, herunder skal de præcise økonomiske konsekvenser på
kommunalt niveau drøftes med kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervslivet vil opleve en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats fra kommunerne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den unge i målgruppen og den unges forældre vil møde kommunen som én samlet instans.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1.februar 2018 til den 21. februar 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatsamfundet,
Akademikerne,
AK-Samvirke,
Ankenævnet
for
Statens
Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arriva, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms
Trafikselskab, B-SOSU, Børns Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, C3, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings
Forbund, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V., Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler,
Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler,
Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De private sociale
tilbud, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, DSB
Regional, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
16
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0017.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet af
Offentlige Ansatte, Foreningen af danske skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for
udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen
Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for
Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat,
Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, Jyske Grundejerforeninger, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen
for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for
PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Midttrafik, Moderniseringsstyrelsen, Movia,
Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, Nordjyllands trafikselskab –
NT,
Ordblindeforeningen,
Plejefamiliernes
Landsforening,
Produktionsskoleforeningen,
Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen og
Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, SFR
Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og
Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,
Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsboligrådet, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening,
UU
Danmark,
VUC
Bestyrelsesforeningen,
Ældreboligrådet, Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
Negative konsekvenser/merudgifter
konsekvenser/mindreudgifter (hvis
(hvis ja, angiv omfang)
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
Under konsolidering
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
Administrative fordele på længere Kommuner: Administrativ opgave på
konsekvenser for stat,
sigt i en koordineret ungeindsats i kort sigt i forbindelse med
kommuner og regioner
kommunen.
koordinering af den kommunale
ungeindsats
Staten: Administrativ ny opgave i at
sikre fornødent datagrundlag for den
kommunale ungeindsats.
Økonomiske konsekvenser Ingen
Ingen
17
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0018.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
for erhvervslivet
Administrative
Kommunale henvendelser i det
Ingen
konsekvenser for
praktikpladsopsøgende arbejde
erhvervslivet
koordineres.
Administrative
Én ansvarlig myndighed for unge i
konsekvenser for borgerne målgruppen og de unges forældre.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
JA
retlige
minimumsforpligtelser (sæt
X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
NEJ
Lovens titel foreslås ændret, sådan at den kommunale indsats for unge under 25 år fremhæves i lovens
titel,. Kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til unge under 25 år tydeliggøres med lovforslaget,
da ungeindsatsen er grundlaget for kommunens aktiviteter i forhold til unge under 25 år. Uddannelses-
og erhvervsvejledning vil fortsat indgå som et hovedelement i kommunalbestyrelsens indsats for unge
under 25 år, ligesom pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. vil være en væsentlig del af
kommunalbestyrelsens opgaver også fremover.
Til nr. 2
Efter lovforslaget bliver det op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller
nedlægge et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center). De opgaver, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning i dag varetager, skal fortsat varetages, men i en anden
organisatorisk ramme. Derfor foreslås det, at ”Ungdommens Uddannelsesvejledning” overalt i loven
ændres til enten ”Kommunalbestyrelsen” eller ”kommunalbestyrelsen”. Uddannelses- og
erhvervsvejledning, som tager afsæt i UU’s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der
har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller
som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelseskravet gælder,
uanset om det vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center.
Kommunerne har fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning,
der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1)
Da lovforslaget udvides, sådan at bestemmelser om den kommunale ungeindsats foreslås at udgøre en
væsentlig del af loven, præciseres det, at det er de bestemmelser, der specifikt vedrører vejledning, som
18
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
bestemmelsen i § 1, stk. 1, henviser til. Hvor lovens hovedsigte hidtil har været at lovgive om
vejledning, herunder mål for vejledning, vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og
Ungdommens Uddannelsesvejledning, foreslås lovens genstandsfelt at gøres bredere med
kommunalbestyrelsens samlede indsats for unge under 25 år. Indsatsen i forhold til vejledning om valg
af uddannelse og erhverv indgår fortsat i loven som en væsentlig opgave for kommunen.
Til nr. 4 (§ 2 a, stk. 5)
Efter den gældende bestemmelse i § 2 a, stk. 5, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at 15-17-årige
unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge
gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud, som kan afdække og udvikle den unges interesser
og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat. Det er fortsat formålet, at
den unges interesser og kompetencer skal afdækkes med henblik på påbegyndelse af uddannelse eller
beskæftigelse. Som følge af Aftale om bedre veje til uddannelse og job foreslås det, at bestemmelsen
ændres, sådan at det gældende krav om at kommunalbestyrelsen skal give nødvendige tilbud suppleres
af kommunalbestyrelsens målgruppevurdering til blandt andet FGU. Ved målgruppevurderingen skal
der tages en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på
uddannelse og job. Målgruppevurderingen skal efter forslaget omfatte Forberedende Grunduddannelse
(FGU) for unge, som har opfyldt undervisningspligten. Unge, som ikke har opfyldt
undervisningspligten på det tidspunkt, hvor undervisningspligten efter folkeskoleloven under alle
omstændigheder ophører – det vil sige senest den 31. juli i det kalenderår, hvor den unge fylder 17 år
eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen - er desuden omfattet af
målgruppevurderingen.
Målgruppevurderingen vil kunne føre til, at den unge som hidtil får mulige tilbud efter lov om aktiv
beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter. Endvidere kan målgruppevurderingen
føre til tilbud om uddannelser i regi af Kulturministeriet. I Undervisningsministeriets regi kan der indgå
tilbud om andre uddannelser eller aktiviteter end FGU, herunder STU (ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov).
Til nr. 5 (§ 2 c, stk. 1)
Forslaget er en følge af, at der efter Aftale om bedre veje til uddannelse og job etableres en ny
forberedende grunduddannelse (FGU), jf. samtidigt fremsat lovforslag herom. Elevens plan ved
udgangen af grundskolens 9. klasse skal således udover at indeholde elevens ønske om
ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver
uddannelsesparat, tillige omfatte eventuelt ønske om FGU.
Til nr. 6 (§ 2 c, stk. 6)
Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen forestå revision af uddannelsesplanen i 10. klasse for alle
elever. Den gældende bestemmelse om, at uddannelsesplanen skal revideres indtil eleven fylder 18 år
foreslås ophævet, idet revision af uddannelsesplanen fremover foreslås at skulle ske, indtil eleven er
fyldt 25 år eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet henholdsvis har afsluttet en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Til nr. 7 (2 c, stk. 7)
19
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Efter den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 7, anvendes elevens uddannelsesplan som tilmelding til en
ungdomsuddannelse eller til 10. klasse. Denne bestemmelse foreslås ophævet, sådan at elevens
uddannelsesplan ikke som hidtil skal anvendes som ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse.
De nærmere regler om proceduren ved tilmelding til en ungdomsuddannelse vil blive fastsat i
bekendtgørelse.
Med den sammenhængende uddannelsesplan, som efter forslaget skal indeholde alle relevante
oplysninger i forhold til den unges videre forløb, herunder oplysninger om fx pædagogisk-psykologisk
rådgivning og misbrugsindsatser, vil der kunne indgå personfølsomme oplysninger i uddannelsesplanen,
som ikke bør tilgå den ansøgte uddannelsesinstitution. Relevante oplysninger fra planen skal dog tilgå
de uddannelsessteder, som den unge går på. Dette gælder særligt for unge, der falder fra en uddannelse
og derefter søger om uddannelseshjælp, eller unge, der dropper uddannelseshjælp og det tilhørende
tilbud. De oplysninger, der kan være relevante, er alene oplysninger af betydning for tilrettelæggelse af
og opfølgning på uddannelses- eller beskæftigelsesindsatsen.
Til nr. 8 (§ 2 c, nyt stk. 8)
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 2 c, stk. 7, foreslås udvidet, hvorefter
bemyndigelsen tillige omfatter undervisningsministerens fastsættelse af regler om proceduren ved
ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller FGU. Bestemmelsen er en
konsekvens af ophævelsen af § 2 c, stk. 7, hvorefter elevens uddannelsesplan i dag anvendes som
ansøgning om optagelse.
Til nr. 9 (ny § 2 f)
Som led i arbejdet med en sammenhængende kommunal ungeindsats skal kommunerne have ansvaret
for den unges uddannelsesplan. Kommunens arbejde med den unge skal således understøttes af
uddannelsesplanen, som anvendes som fagligt værktøj. Uddannelsesplanen foreslås således at være
omdrejningspunktet for den unges forløb. Den unge skal opleve, at der arbejdes med samme
målsætninger på både kort og langt sigt på tværs af kommunale enheder, sådan at baggrundsoplysninger
og historik om den unge ikke skal fortælles forfra i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og
tilbud efter forskellige lovgivninger.
Har den unge fået uddannelsespålæg efter bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal
dette således fremgå af uddannelsesplanen.
Forslaget om anvendelsen af uddannelsesplanen som et fagligt værktøj til understøttelse af en
sammenhængende indsats over for den unge er på linje med det igangværende arbejde med én plan i
regi af Sammenhængsreformen, som desuden indgår i regeringens moderniserings- og
effektiviseringsprogram med KL. Hensigten med én plan er, at borgere med komplekse og
sammensatte problemer kan have én samlet handlingsplan på tværs af kommunale forvaltninger, sådan
at borgeren eller familien oplever, at den offentlige sektor udbyder en sammenhængende indsats.
Formålet med udarbejdelsen af uddannelsesplanen er at støtte den unge i at tilrettelægge et realistisk
forløb, der forankrer den unge i uddannelse og beskæftigelse. Der arbejdes med uddannelsesplaner
mange steder i skole-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet, herunder for ikkeuddannelsesparate
elever i 8. klasse, ved tilrettelæggelsen af undervisningen i 10. klasse, ved tilmelding til
ungdomsuddannelserne i forlængelse af 9. og 10. klasse, ved tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen
20
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
for unge med særlige behov, i forbindelse med 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse eller
beskæftigelse samt i jobcentret, når den unge skal formulere uddannelses- og jobmål.
Uddannelsesplanerne er forskellige afhængig af den unge situation, fx om den unge går i skole, skal
have hjælp til at komme videre med uddannelse eller beskæftigelse, eller om den unge får et pålæg til at
gå i gang med en uddannelse. Fælles for alle disse uddannelsesplaner er, at de har til formål at hjælpe
den unge på vej til på sigt at blive forankret i uddannelse eller beskæftigelse.
Kommunernes arbejde med at støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan skal således stå klart for
den unge, således at den unge oplever, at alle de kommunale indsatser har til formål at gøre den unge
selvhjulpen. Kommunerne skal således bruge uddannelsesplanerne som fagprocessuelt værktøj, der skal
understøtte en tværgående og sammenhængende indsats, som tager udgangspunkt i den unges behov.
Arbejdet med den unges uddannelsesplan tilrettelægges, således at den unge i størst muligt omfang
tager ejerskabet over egen uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen skal efter forslaget understøttes digitalt med en udvidelse af Ungedatabasen, så den
giver et detaljeret overblik over den unges uddannelsesaktiviteter. Oplysninger om bl.a.
uddannelsespålægget fra jobcentret og uddannelsesplanen samordnes, så det fremstår som én samlet
kommunal plan for de unge. Det indebærer, at der skal være et sikkert dataetisk perspektiv på omfanget
af informationer, der indhentes og følger de unge. Behandling af personoplysninger skal ske i
overensstemmelse med gældende persondatalovgivning, herunder kravet om, at data skal være relevante
og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, der behandles og ikke opbevares
længere end strengt nødvendigt. Der henvises til punkt 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Formålet med den kommunale ungeindsats ophører senest, når den unge fylder 25 år, har gennemført
en ungdomsuddannelse eller fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet har dog
fortsat et selvstændigt behov for visse oplysninger indtil den unges fyldte 30. år til brug for den fortsatte
uddannelsesrettede indsats for modtagere af uddannelseshjælp. Data om den unges uddannelsesstatus
og højst afsluttede uddannelse vil således fremgå af Ungedatabasen indtil den unges fyldte 30. år.
Uddannelsesplanen, herunder eventuelt uddannelsespålæg, skal fremstå som én sammenhængende plan
for såvel den unge som de involverede myndigheder og øvrige aktører. Relevante oplysninger fra
uddannelsesplanen skal tilgå de uddannelsessteder, som den unge går på. De relevante oplysninger skal
fremgå fra grundskolen til afslutning af en kompetencegivende uddannelse. Særligt for unge, der falder
fra en uddannelse og derefter søger uddannelseshjælp eller unge, som er berettigede til
uddannelseshjælp, men som af forskellige grunde ikke tager imod hjælpen og tilhørende tilbud, er det
vigtigt, at oplysninger om den unges situation fremgår af planen.
Relevante oplysninger kan være fx behov for specialpædagogisk støtte, samarbejde mellem skole,
socialforvaltning og politi (SSP), læsevejledning, turboforløb, den pædagogisk-psykologisk rådgivning i
kommunen, misbrugsindsats og kontaktpersoner.
Baggrundsoplysninger og historik om den unge skal derfor kunne fremfindes , hvorved den unge
undgår at skulle oplyse om det samme i forskellige enheder i kommunen. Samtidig er det hensigten at
bibringe kommunen et overblik over den unges samlede aktuelle situation og baggrund som grundlag
for at kunne yde bedre hjælp og vejledning og foreslå den unge mere målrettede og relevante tilbud og
aktiviteter.
21
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Det er sigtet, at overvejelser om den unges boligsituation skal indgå i udarbejdelsen af den unges
uddannelsesplan, herunder om den lokale infrastruktur understøtter en smidig transport til og fra
uddannelsesinstitutionen eller beskæftigelsen for den unge. I denne sammenhæng kan det fx være
relevant at undersøge, om kommunen råder over ungdomsboliger eller kollegieværelser, der er placeret,
så de letter den unges skolevej.
Uddannelsesplanen er endvidere grundlaget for tilrettelæggelsen af indholdet i den unges forløb i FGU.
Med hensyn til uddannelsesplanen for elever fra 9. klasse i grundskolen skal denne som hidtil være et
værktøj til brug for elevens valg af uddannelse. Har eleven i 8. og 9. klasse brug for øvrige indsatser,
som er relevante i forhold til videre uddannelse eller beskæftigelse, som fx sociale indsatser i form af
samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi (SSP), er det hensigten, at dette tillige indgår i den plan,
skolen skal udarbejde, for at eleven kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. klasse. Disse
indsatser beskrives i elevplanen i 8. klasse og i uddannelsesplanen i 9. klasse. De nævnte indsatser
indgår ikke i tilmeldingen til ungdomsuddannelserne, men viderebringes på anden vis.
For elever fra 8. klasse i folkeskolen drejer det sig som hidtil om, at det af elevplanen bl.a. skal fremgå,
hvilke mål eleven har for uddannelse efter folkeskolen. Det er skolens leder, der som administrativ og
pædagogisk leder er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen (og
skolebestyrelsen), og som derfor skal sikre, at det fremgår af elevplanen, om eleven opfylder de sociale
og personlige forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse. Ligeledes skal skolelederen
sikre, at oplysninger om standpunktskarakterer er afgivet i karakterdatabasen.
For 15-17-årige unge, som har opfyldt undervisningspligten, men som ikke følger deres
uddannelsesplan ved efter grundskolen at være i uddannelse eller beskæftigelse, er det i dag
Ungdommens Uddannelsesvejledning som sammen med den unge skal revidere planen. Efter
lovforslaget vil det være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om disse opgaver, som Ungdommens
Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fortsat skal varetages af Ungdommens
Uddannelsesvejledning eller om funktionerne skal overgå til andre enheder i kommunen.
I overensstemmelse med Aftale om bedre veje til uddannelse og job foreslås det, at for de elever, som
søger FGU, skal uddannelsesplanen indeholde aftale om eventuelt afsøgningsforløb forud for optagelse
i FGU samt om eventuel efterfølgende påbegyndelse på et af de tre uddannelsesspor i FGU.
Varigheden af forløbet skal anføres i uddannelsesplanen, ligesom det skal fremgå, hvilke aftaler der er
etableret om kontaktperson for eleven. Afsøgningsforløbet kan vare op til to uger, hvor den unge kan
få erfaringer med forskellige fagområder og blive realkompetencevurderet. Afsøgningsforløbet kan
danne grundflag for den endelige vurdering af, hvorvidt den unge skal optages på FGU eller om det er
andre uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige indsatser, der vil være det mest virksomme for den
unge. Det er sigtet, at kommunen skal foretage en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som
kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om aktiv
beskæftigelse. Uddannelsesplanen skal endvidere, hvis det er relevant, indeholde oplysninger om kendt
behov for andre særlige indsatser. Det gælder fx specialpædagogisk støtte (SSP), samarbejde mellem
skole, socialforvaltning og politi (SSP), læsevejledning, turboforløb, pædagogisk-psykologisk rådgivning
(PPR) samt misbrugsindsats.
Angivelse af kendte støttebehov i uddannelsesplanen foreslås af hensyn til muligheden for at planlægge
og tilvejebringe rammer for tilbuddet inden elevens begyndelse på uddannelsen. Fastlæggelsen af det
22
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
konkrete støttebehov sker i et samarbejde mellem kommunen og den pågældende
uddannelsesinstitution.
For en ung på FGU, der sigter mod en erhvervsuddannelse, skal kommunen sikre, at der tilrettelægges
et forløb, så også eventuelle overgangskrav til hovedforløbet kan honoreres, og at dette fremgår af
uddannelsesplanen. Forløbet tilrettelægges, så den unge så vidt muligt kan påbegynde en
ungdomsuddannelse direkte efter afslutningen af FGU.
Uddannelsesplanen udgør derudover grundlaget for tilrettelæggelsen af og opfølgning på indholdet i
den unges forløb i STU, jf. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne
uddannelsesplan, der i stor udstrækning anvendes af den skole eller institution, hvor den unge er
indskrevet, indeholder en række oplysninger om hvordan den konkrete undervisning skal tilrettelægges.
Det er hensigten at ændre uddannelsesplanen for STU, sådan at der udarbejdes en plan dels for den
unges mål m.v. med STU og dels en forløbsplan, som beskriver indholdet i den unges konkrete
uddannelsesforløb på STU.
Kommunen vil få et tilsynsansvar overfor de enkelte elever i FGU og skal løbende følge op på
uddannelsesplanens gennemførelse for hver enkelt elev og på, at den unge fortsat via FGU er på vej
mod uddannelse eller beskæftigelse.
Efter forslaget skal kommunen orienteres, hvis skolen og eleven er blevet enige om, at der skal
foretages ændringer, som vedrører den unges forløb i FGU eller STU. Orienteringen skal gives for at
kommunen kan have det overblik over den unges uddannelsessituation, som er nødvendigt for at
kunne tilbyde den mest relevante indsats. Hvis skolen foretager ændringer i relation til den unges forløb
i FGU, som har økonomiske konsekvenser, skal dette godkendes af kommunen. Det gælder fx
ændringer i uddannelsesforløbets varighed.
For at uddannelsesplanen skal kunne fungere som et brugbart værktøj, slås det med den foreslåede
bestemmelse fast, at uddannelsesplanen skal revideres, når det er påkrævet, og indtil den unge har
afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Fast tilknytning indebærer, at den unge er i minimum halvtidsbeskæftigelse med en varighed af 18
ugentlige timer. I den gældende bestemmelse er det fastsat, at uddannelsesplanen skal revideres indtil
eleven fylder 18 år. Der er således tale om en udvidelse af bestemmelsen, idet pligten til at revidere
uddannelsesplanen efter forslaget ikke længere ophører ved den unges fyldte 18. år. Udvidelsen er en
følge af Aftale om bedre veje til uddannelse og job, hvorefter kommunen pålægges ansvaret for unge
under 25 år i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Hvis den unge under 25 år ophører med sin
uddannelse eller beskæftigelse, er det hensigten, at uddannelsesplanen på ny skal tages op og revideres.
Som hidtil skal revision af uddannelsesplanen ske i samarbejde med den unge, og for unge under 18 år
tillige i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.
Til nr. 10 (§ 2 g, stk. 5 )
Efter forslaget skal elever, som i 10. klasse er vurderet ikkeuddannelsesparate, og som ønsker at gå i
FGU, have foretaget en målgruppevurdering af, hvorvidt FGU er det mest relevante tilbud. Der
henvises til forslaget til nr. 12 om nyt stk. 9 i § 2 g.
Til nr. 11 (§ 2 g, stk. 8)
23
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Det foreslås med dette lovforslags ændring til nr. 12, § 2 g, stk. 9, fastsat, at elever, som søger om
optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, og som er vurderet
ikkeuddannelsesparate i 9. klasse, ikke kan forlange, at den ønskede uddannelsesinstitution foretager en
ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.
Med henblik på at tydeliggøre at bestemmelsens stk. 8 om at forlange en ny vurdering af
uddannelsesparatheden ikke finder anvendelse for elever, som ansøger om optagelse på den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, foreslås der i bestemmelsens stk. 8 indsat en henvisning til det
nye stk. 9. Der henvises til bemærkningerne til nr. 12, § 2 g, stk. 9.
Til nr. 12 (§ 2 g, nyt stk. 9 og stk. 10)
Til § 2 g, stk. 9
Det fremgår af § 2 g, stk. 8, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., at hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ved vurderingen af
uddannelsesparathed i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan
forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed,
forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som
eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Efter
anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen
vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.
Muligheden for at forlange revurdering af uddannelsesparatheden for elever, som bliver vurderet ikke
uddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning, blev indført ved § 2 g, stk. 4, i lov nr. 641
af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre
love. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning
vurderer, at den unge ikke er uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse eller til en
erhvervsuddannelse, har forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet
forældremyndighed, mulighed for at få efterprøvet vurderingen af en institution, der udbyder
uddannelsen. Hvis den unge vurderes uddannelsesparat af uddannelsesinstitutionen, har den unge
retskrav på optagelse i samme udstrækning, som hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning havde
foretaget vurderingen. Lovændringen vedrørte ikke retskrav på optagelse på 2-årig hf efter 9. klasse, da
retskrav på optagelse for denne elevgruppe først blev indført med § 74, stk. 5, i lov om de gymnasiale
uddannelser, med virkning fra skoleåret 2017-18.
De gældende regler om optagelse til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen fra 10. klasse findes i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale
uddannelser. Det er bl.a. en forudsætning for at have retskrav på optagelse på de 3-årige gymnasiale
uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse, at eleven er vurderet
uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser. Hvis eleven ikke opfylder betingelserne for at
have retskrav på optagelse, f.eks. fordi eleven ikke er vurderet uddannelsesparat, kan eleven eventuelt
optages efter en konkret vurdering efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 5.
Som led i implementering af Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 er reglerne om
retskrav på optagelse til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra
10. klasse med henblik på påbegyndelse af undervisning fra skoleåret 2019/20 reguleret i §§ 7, 9 og 10 i
24
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
lov om de gymnasiale uddannelser og ikrafttræden heraf i lovens § 74, stk. 4. Også efter disse regler er
det en forudsætning for at have retskrav på optagelse, at eleven er vurderet uddannelsesparat i henhold
til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Ansøgere til de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fra 10. klasse,
som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse efter §§ 7, 9 eller 10 i lov om de
gymnasiale uddannelser, f.eks. fordi de ikke er vurderet uddannelsesparate, og som fastholder sit ønske,
vil få foretaget en konkret vurdering af den uddannelsesinstitution, som ansøgeren har prioriteret højst i
sine uddannelsesønsker, jf. § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser. Ansøgeren er optagelsesberettiget,
hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en
samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale
uddannelse. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at institutionen til brug for vurderingen
dels skal anvende en centralt stillet optagelsesprøve og dels gennemføre en samtale med ansøgeren.
Den centralt stillede optagelsesprøve, som vil blive udviklet til formålet, vil have fokus på at afdække
ansøgerens faglige niveau. Samtalen skal bl.a. være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale
forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det er således hensigten, at den konkrete vurdering
efter § 11 i lov om de gymnasiale institutioner vil komme til at udgøre den revurdering af
uddannelsesparathedsvurderingen, som fremgår af denne lovs § 2 g, stk. 8, 1. pkt.
Der er ikke i lov om de gymnasiale uddannelser en tilsvarende bestemmelsen om, at ansøgere til den 2-
årige hf-eksamen efter 9. klasse, som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse
efter lovens § 9 (fra skoleåret 2019-20), jf. § 74, stk. 4 (for skoleårene 2017-18 og 2018-19), herunder
fordi de er vurderet ikke uddannelsesparate, skal have mulighed for at blive optaget efter en konkret
vurdering. Dette er imidlertid ikke afspejlet i denne lovs
§ 2 g, stk. 8, 1. pkt.
og forarbejderne hertil.
For at undgå tvivl foreslås det på den baggrund, at det skal fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at
muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. stk. 8, ikke finder
anvendelse, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse
Til § 2 g, stk. 10
Det foreslås, at § 2 g udover som hidtil specifikt at fastsætte bestemmelser om ikkeuddannelsesparate
elever, der ønsker at fortsætte i 10. klasse, tillige fastsætter bestemmelser om ikkeuddannelsesparate
elever, som ønsker optagelse i FGU. I bestemmelsen slås det således fast, at for elever, der ønsker at gå
i FGU, skal kommunalbestyrelsen foretage en målgruppevurdering, og der henvises til de nærmere
herom.
Det foreslås, at den fornyede vurdering af uddannelsesparathed, som efter gældende bestemmelses § 2
g, stk. 5, sidste pkt., foretages, når eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9.
klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, udvides, sådan at vurdering tillige foretages, når eleven ønsker at gå
i FGU. Forslaget er således en følge af det samtidige forslag om etablering af FGU.
Til nr. 13 (nyt kapitel)
Til § 2 j
25
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Kommunerne skal efter forslaget have det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne får herved ansvaret for
alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller har opnået fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer, at kommunerne får ansvaret for, at der sker en
koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-,
beskæftigelses- og socialindsatsen.
Kommunalbestyrelsens ansvarsområder omfatter efter forslaget en række af de områder, som allerede i
dag varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder funktioner og opgaver, der knytter sig
til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse samt vejledning m.v. af de 15-17-
åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v.
Forslaget indebærer, at den kommunale ungeindsats kommer til at omfatte koordinering af nye
ansvarsområder og funktioner. Det foreslås, at kommunerne gennem opsøgende og opfølgende indsats
skal tilbyde unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse,
vejledning om uddannelse og erhverv. Kommunen får dermed et særligt ansvar for de unge i
overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod
uddannelse eller job. Det foreslås, at indsatsen kan suppleres med afklaringsforløb i forhold til den
unges videre muligheder for uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne får en
række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye FGU.
Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget foretage en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser,
som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om aktiv
beskæftigelse samt uddannelser i regi af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
Lovforslaget indebærer, at kravet om at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af
Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes. Det foreslås således, at den opgaveportefølje, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fremover skal videreføres uændret i en ny
organisatorisk ramme, som bidrager til at styrke kommunernes mulighed for at koordinere en samlet
tværgående ungeindsats, hvor ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt
forankret. Kommunerne kan i øvrigt vælge at videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som i
dag, men det skal være inden for rammerne af den samlede kommunale ungeindsats.
Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge
et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-center).
Formålet med kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges
forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Kommunen skal
således sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret, sådan at
unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere sin egen sag
og indsats. Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af indsatsen iagttage, at det sker på en sådan måde,
at den unge ikke klientgøres.
Der vil skulle være et tæt samspil mellem kommunens arbejde med den kommunale ungeindsats og
skolerne og institutionerne om den enkelte unge. Den lokale institution vil ofte have flere kommuner,
som alle arbejder med kommunale ungeindsatser i sit dækningsområde. Derfor skal den enkelte
kommune offentliggøre, hvordan den har organiseret arbejdet med ungeindsatsen, og hvordan
vejledningsopgaverne skal varetages, herunder hvordan Ungdommens uddannelsesvejlednings
funktioner videreføres. Kommunen skal endvidere meddele den lokale institution, hvem der er de
26
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
relevante kontaktpersoner for institutionen. Det er hensigten, at oplysninger om organiseringen af
ungeindsatserne i kommunerne indsamles i forlængelse af den lokale proces om institutionsdannelsen,
og at oplysningerne anvendes til deling mellem kommunerne med henblik på at opnå det bedst mulige
grundlag for en hensigtsmæssig organisering. Der skal sikres en erfaringsopsamling og vidensdeling
mellem de forskellige kommuners indsatser overfor de unge. Det er endvidere hensigten, at oplysninger
om organiseringen af ungeindsatsen i kommunerne skal anvendes i forbindelse med den følgeforskning,
der foreslås iværksat i forlængelse af lovforslaget.
Kommunalbestyrelsen får efter forslaget til opgave i forhold til den kommunale ungeindsats at
tilvejebringe praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse i FGU. Dette skal, hvor det er hensigtsmæssigt, ske koordineret med
jobcentrenes arbejde og understøtte, at virksomhederne har få og brede kontaktflader til kommunen.
Tilrettelæggelsen af praktikforløbet skal ske i samarbejde med FGU-institutionen, som skal sikre den
faglige standard og fastsætte individuelle kompetencemål for forløbet. Funktionen koordineres med
andre kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder også på grundskoleniveau og
i forhold til erhvervsgrunduddannelsessporet på FGU.
Efter forslaget skal FGU-institutionen således spille en central rolle i forhold til de konkrete
praktikaftaler, hvorved eleverne kan være trygge ved, at der er voksne i det nære miljø, som er tæt på
praktikstederne. I det samtidigt fremsatte lovforslag om FGU foreslås der givet bemyndigelse til, at
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilvejebringelse af praktikpladser til
virksomhedspraktik.
Til § 2 k
En af kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med den kommunale ungeindsats vil efter forslaget
blive målgruppevurdering til FGU. Hvis målgruppevurderingen fører til, at den unges optages på FGU,
skal det fremgå af den unges uddannelsesplan, hvilket spor den unge følger og varigheden af forløbet.
Hvis tilbuddet skal afkortes eller forlænges, skal det ligeledes fremgå af den unges uddannelsesplan.
Kommunalbestyrelsen vil således skulle godkende ændringen.
Nogle unge vil blive vurderet til ikke umiddelbart at tilhøre målgruppen for FGU, fx fordi den unge har
sociale eller personlige vanskeligheder i en sådan grad, at den unge i højere grad vil få gavn af et mere
specialiseret behandlingstilbud. Andre unge vil blive vurderet til ikke at tilhøre målgruppen, fordi de
vurderes at tilhøre målgruppen for den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Der vil også være
unge, hvis langsigtede interesser bedst varetages ved et skoleophold på de frie fagskoler, højskoler,
daghøjskoler, ungdomsskoler eller TAMU. Der kan endvidere være tale om forløb i regi af
oplysningsforbund, brobygning på erhvervsskoler m.v.
Hvis den unge bliver vurderet til ikke at tilhøre målgruppen for FGU, kan den unge søge om at få
foretaget en ny målgruppevurdering seks måneder efter vurderingen er foretaget.
Målgruppen omfatter ikke unge på 25 år og derover samt unge under 25 år, der er i gang med eller har
gennemført en ungdomsuddannelse eller er i job med et omfang af mere end halvtidsbeskæftigelse.
Dog skal unge under 25 år, der er i beskæftigelse eller på anden måde er selvforsørgende, men som
mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, have ret til at blive
målgruppevurderet til FGU, hvis de ønsker det. Det er dermed ikke en forudsætning, at den unge siger
sit arbejde op for at kunne komme i betragtning.
27
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Det foreslås, at der som et supplement til målgruppevurderingen kan etableres et afsøgningsforløb på
op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for FGU.
Afsøgningsforløbet tager sigte på at vurdere den unges praktiske og teoretiske kompetencer
(realkompetencevurdering) i forhold til udbytte af at gennemføre FGU. De nærmere regler om
proceduren og frister for målgruppevurderingen, herunder afsøgningsforløb, vil blive fastsat i
bekendtgørelse.
Vurderingen af, om en ung er omfattet af målgruppen for FGU, vil under alle omstændigheder have
karakter af en forvaltningsafgørelse. Det indebærer bl.a., at vurderingen af hvorvidt en ung tilhører
målgruppen til FGU skal begrundes.
Undervisningsministeriet har til hensigt at udarbejde en vejledning til brug for den kommunale
ungeindsats’ målgruppevurdering.
Det er desuden hensigten at følge kommunernes målgruppevurderingspraksis i følgeforskningen,
herunder omfanget af unge, der i de enkelte kommuner dels bliver målgruppevurderet til uddannelsen,
dels får afslag på et ønsket FGU-tilbud.
Til § 2 l
Det foreslås, at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser,
tilknyttes én gennemgående kontaktperson, der følger den unge i overgangene og støtter den unge hen
mod fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det er op til den enkelte kommune at
afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres med bagvedliggende understøttende funktioner og
opgaver. Det afgørende vil være, at den unge har én kontaktperson. Kontaktpersonens hovedopgave er
at støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan for dermed at komme godt videre i livet. For
nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som bindeled og koordinere andre kommunale
indsatser. Kontaktpersonen skal give de unge oplevelsen af at have én kontakt til kommunen.
For andre unge med et særligt behov for støtte til at få struktur på livet og mestre hverdagen, vil
kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, herunder at
møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det er centralt, at kontaktpersonen er i stand
til at være en autoritet, der kan sætte sig ind i den unges situation, og som hele tiden har øje for, at
indsatsen skal bidrage til at gøre den unge selvhjulpen.
Forslaget om tildeling af kontaktperson erstatter ikke servicelovens bestemmelser, hvorefter særligt
sårbare unge har krav på en kontaktperson. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en
kontaktperson tildelt en ung efter dette forslag og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én
kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner. Dette forslag træder ikke i stedet for
bestemmelserne om kontaktperson til unge på det sociale område, men forslaget indgår som led i en
bredere indsats over for de unge under 25 år, som har behov for en særlig indsats.
Det er hensigten, at kommunen skal kunne tildele en kontaktperson fra 8. klasse. Kontaktpersoner,
som kommunen udpeger, skal være myndige og godkendt af kommunen, herunder med indhentning af
straffeattest og børneattester. Kommunen har instruktionsbeføjelser over for kontaktpersonen, der
handler på kommunens vegne i relationen til den unge. Dette gælder også, selvom kontaktpersonen er
hentet i civilsamfundet. Det er hensigten, at kommunen nøje skal overveje og beslutte, hvem der skal
være den unges kontaktperson, og der skal lægges vægt på, at der i videst muligt omfang er kontinuitet i
28
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
kontaktpersonordningen. Kommunerne skal inddrage den unge i valg af kontaktperson og tilstræbe den
unges accept af valg af kontaktperson.
Med henblik på at skabe ensartede vilkår på tværs af kommuner vil der blive udarbejdet en vejledning,
hvori det tydeliggøres, hvilke kriterier kommunerne kan lægge til grund for valg af kontaktperson. I
vejledningen er det hensigten, at det skal fremgå, at den gennemgående kontaktperson som
udgangspunkt skal være forankret i den eller de enheder i kommunen, som arbejder med ungeindsatser.
Der kan være tale om en uddannelsesvejleder eller anden ressourceperson ansat i kommunen, der får
opgaven som kontaktperson som særskilt ansvar. Det vil også kunne være en person med tilknytning til
FGU eller civilsamfundet. Det afgørende er, at vedkommende udfører opgaven for kommunen, og at
det er en person, som den unge har tillid til. Kontaktpersoner skal så vidt muligt være gennemgående,
sådan at kontaktpersonen kan følge den unge gennem det samlede forløb og bistå den unge og
eventuelt forældrene i forhold til den unges behov ved løbende kontakt med offentlige myndigheder og
sagsbehandling. Det er sigtet, at der skal være formulerede kompetencekrav, men ikke uddannelseskrav
til kontaktpersonen.
Hvis den unge allerede har en velfungerende mentorrelation skal kommunen overveje, om denne
mentor kan ansættes som kontaktperson. Kommunen beslutter, under hensyn til at forskellige unge kan
have varierende behov for tilgængelighed, i hvilket omfang kontaktpersonen skal være tilgængelig,
herunder om der er behov for tilgængelighed på skæve tidspunkter uden for skoletiden.
Kontaktpersonfunktionen ophører, når den unge er forankret i uddannelse eller har fast tilknytning til
arbejdsmarkedet, men den kan genetableres, hvis den unge alligevel falder fra eller bliver ledig inden det
fyldte 25. år.
Til nr. 14 (§ 3, stk. 3)
Som konsekvens af Aftale om bedre veje til uddannelse og job og det samtidigt fremsatte lovforslag om
FGU indsættes ”FGU” i bestemmelsen.
Til nr. 15 [(§ 5, stk. 3)
Efter Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal kommunalbestyrelsen tildele en kontaktperson i
overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse til unge, som har øget risiko for ikke at påbegynde
eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Den gældende bestemmelse fastsætter, at der skal etableres
en mentorordning for disse unge. Med ændringen erstattes mentorordningen med en kontaktperson i
overensstemmelse med aftalen. Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 13, § 2 l.
Til nr. 16 (§ 5, stk. 4)
Forslaget er en følge af det samtidigt fremsatte forslag om FGU, herunder om tildeling af
kontaktperson. Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 13, § 2 l.
Til nr. 17 (§ 5, stk. 5)
Den gældende bestemmelse i § 5, stk. 5, som bemyndiger undervisningsministeren til at kunne fastsætte
nærmere regler om mentorordninger, foreslås at udgå som følge af forslaget om kommunalbestyrelsens
opgaver i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning.
29
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Til nr. 18 (§ 9, stk. 1 og 2)
Bestemmelsen foreslås ophævet, idet det efter forslaget vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte,
hvorvidt vejledningen fortsat skal varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning eller af andre
enheder. Uddannelses- og erhvervsvejledning, som tager afsæt i Ungdommens Uddannelsesvejlednings
opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og
erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere
et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelseskravet gælder, uanset om der vælges at
bibeholde, oprette eller nedlægge et center for Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Til nr. 19 og 20 (§ 12 d, stk. 1 og 2)
Forslaget er en følge det samtidigt fremsatte lovforslag om etablering af FGU og af dette forslag om
kommunalbestyrelsens opgaver efter Aftale om bedre veje til uddannelse og job.
Til nr. 21 (§ 15, stk. 1)
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om et Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.
Bestemmelsen om et Landscenter har ikke fundet anvendelse, idet opgaverne hidtil er varetaget af
Undervisningsministeriet i samarbejde med kommunerne.
Til nr. 22 (§ 15, stk. 2)
Forslaget er en følge af, at Undervisningsministeriets landsdækkende opgaver med videns- og
erfaringsopsamling samt kvalitetsudvikling efter forslaget om ophævelse af § 15, stk. 1, ikke længere skal
varetages i form af et landscenter, men i stedet af Undervisningsministeriet i samarbejde med
kommunerne.
Til nr. 23 (§ 15, stk. 3)
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af stk. 1 om Landscenter for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning.
Til nr. 24 (§ 15 a)
Det foreslås, at Nationalt Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning nedlægges i
overensstemmelse med ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”.
Det følger af aftalen, at rådsstrukturen skal forenkles med henblik på etablering af en entydig og
sammenhængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder og sikring af
politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud, herunder at
rådgivning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) udover de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal omfatte den samlede rådgivende kompetence på
området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område.
30
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver efter erhvervsuddannelseslovens §
35 om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, herunder den kombinerede
ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse og produktionsskoletilbud. Rådets medlemmer er
udpeget efter indstilling primært fra arbejdsmarkedets parter med henblik på også at kunne varetage
organisationernes interesser.
Forslaget om at REU fremover skal varetage vejledningsområdet sigter derfor på de
uddannelsesområder, som REU rådgiver om, og som er afspejlet i REU’s sammensætning. Det betyder,
at rådgivningen på vejledningsområdet efter lovforslaget vil skulle gives i forhold til
erhvervsuddannelserne og FGU. Det foreslås, at rådgivningen på vejledningsområdet gives efter lovens
§ 5 på et overordnet niveau. I relation til det forberedende område foreslås det, at rådet afgiver
indstilling til ministeren på vejledningsområdet. Der sigtes her til den særlig målrettede
vejledningsindsats, som skal tilrettelægges for de unge, som er i målgruppen til FGU.
Til nr. 25 (§ 15 b i kapitel 4 a)
Det foreslås, at den gældende bestemmelse om mulighed for at fravige bestemmelserne om varetagelse
af vejledningen efter lovens § 2, om tilrettelæggelse m.v. af vejledningen efter § 5 og § 6 samt §§ 9, stk.
1 og 10, stk. 1, ophæves. Det vurderes, at der ikke er behov for specifikke forsøgsbestemmelser på disse
områder. Der vil fortsat være mulighed for, jf. forslaget til § 15, stk. 2, at Undervisningsministeriet kan
iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder.
Til nr. 26 (overskriften til kapitel 4 b)
Det foreslås, at titlen til lovens kapitel 4 b ændres, så det tydeliggøres, at kapitlet omhandler det fælles
datagrundlag om unges uddannelsesforhold og beskæftigelsesmæssige status.
Til §§ 15 c- 15 e
Til § 15 c
Med forslaget til § 15 c tydeliggøres, at det fælles datagrundlag (Ungedatabasen), der blev etableret i
Undervisningsministeriet i 2010 over de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status, udgør
grundlaget for den nye fælles kommunale ungeindsats, herunder i forhold til opgaven med udarbejdelse
og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg. Formålet med
datagrundlaget er således at give kommunernes det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge
en målrettet vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen.
Bestemmelsens stk. 1 udgør en uændret videreførelse af gældende ret for så vidt angår afgrænsningen
af de myndigheder, der skal foretage en elektronisk indberetning af oplysninger til Ungedatabasen. Det
vil således fortsat være uddannelsesinstitutioner, kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, der
beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, der skal foretage indberetning af
oplysninger til Ungedatabasen.
Der er tilsvarende tale om en videreførelse af den overordnede afgrænsning af de hovedkategorier af
oplysninger, som myndighederne skal indberette til Ungedatabasen. Indberetningspligten angår således
også fremadrettet oplysninger på individniveau om de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
31
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
status. Forslaget indebærer imidlertid en udvidelse af omfanget af oplysninger, der anses omfattet af de
unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status. Det sker for at understøtte, at den kommunale
ungeindsats har det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge en målrettet vejledning og en
effektiv opfølgning på indsatsen.
Det fælles datagrundlag (Ungedatabasen) vil fremadrettet omfatte oplysninger om de
uddannelsesaktiviteter, som den enkelte unge deltager i eller har deltaget i, f.eks. grundskole, 10. klasse,
efterskole, højskole, den forberedende grunduddannelse (FGU), erhvervsuddannelse, gymnasial
uddannelse samt anden ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Efter nærmere aftale kan
også indgå oplysninger om politiets og forsvarets uddannelser. Herudover vil indgå oplysninger om en
eventuel beskæftigelses omfang.
Følgende oplysninger vil skulle indberettes eller indhentes til det fælles datagrundlag og herved indgå i
Ungedatabasen til brug for den fælles kommunale ungeindsats:
Unge mellem 15-24 år: Oplysninger om den unges navn, bopæl og CPR-nr.,
uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsespålæg, uddannelsesstatus (inklusiv optagelse, afbrud og
gennemførelse samt eventuelle ikke-beståede optagelsesprøver til gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelser), højst afsluttede uddannelse, risiko for frafald, en eventuel udpeget kontaktperson
for den unge i regi af den kommunale ungeindsats og den unges ønsker til uddannelse og job. Hertil
kommer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger i henhold lov om aktiv beskæftigelsesindsats
(inklusiv oplysninger om optagelse, afbrud og gennemførelse), status på den unges beskæftigelse
(deltidsbeskæftigelse, heltidsbeskæftigelse og beskæftigelsesgrad) og status på den unges offentlige
forsørgelse.
For unge mellem 25-29 årige vil Ungedatabasen alene gengive oplysninger om den unges navn, bopæl
og CPR-nr. samt uddannelsesstatus, den unges højst afsluttede uddannelse, samt den unges ønsker til
uddannelse og job, jf. nærmere herom under bemærkningerne til § 15 d.
Bestemmelsens
stk. 2
indebærer alene en lovteknisk justering i forhold til gældende ret. Der foreslås
således en uændret videreførelse af Undervisningsministeriets adgang til at indhente oplysninger fra e-
indkomstregisteret om de unges CPR-nr., løn og andet vederlag, løn- og ansættelsesperioden til brug
for det fælles datagrundlag med det formål at give kommunerne mulighed for at vurdere, om den unge
opfylder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet eller skal tilbydes vejledning.
Ved
stk. 3
foreslås en videreførelse af bemyndigelsen for undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler, om hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles
datagrundlag, og om hvilke præcise oplysninger myndighederne skal indberette hertil. Bemyndigelsen
vil blive udmøntet med det formål at sikre en større gennemsigtighed omkring Ungedatabasen, så det
står klart for de enkelte myndigheder, i hvilket omfang og hvornår de har en indberetningspligt i
forhold oplysninger om de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status, og hvilke nøjagtige
data myndighederne skal indberette til brug for datagrundlaget, herunder til sikring af en ensartethed i
detaljeringsgraden i forhold til de data, der er omfattet af indberetningspligten.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
32
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Til § 15 d
Det fælles datagrundlag (Ungedatabasen) vil indeholde de oplysninger om de unges uddannelsesforhold
og beskæftigelsesmæssige status, som myndighederne skal indberette eller indhente i overensstemmelse
med forslaget til § 15 c.
Med forslaget til
§ 15 d, stk. 1,
foretages en afgrænsning af de unge, som Ungedatabasen vil indeholde
oplysninger om. Det fremgår således, at Ungedatabasen vil indeholde oplysninger om principielt set alle
unge fra 15 år, hvor grundskolen foretager den første uddannelsesparathedsvurdering (UPV) af de unge
for at sikre, at ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod
afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Den øvre grænse vil for enkelte data være op til det
fyldte 30. år og i øvrigt det fyldt 25. år. Dette skyldes, at opgaven for den kommunale ungeindsats
afsluttes, når den unge fylder 25 år. Der må derfor kun foretages registreringer i Ungedatabasen for
unge op til det fyldte 25. år, og registreringen i Ungedatabasen skal afsluttes inden den fyldte 25. år, hvis
den unge inden det fyldte 25. år har gennemført en ungdomsuddannelse (dog undtaget Forberedende
Grunduddannelse), eller en videregående uddannelse. For unge mellem 25-29 år vil Ungedatabasen
alene gengive oplysninger om de unges uddannelsesstatus, højst afsluttede uddannelse og mål, planer
for indsatser, uddannelse og job, og disse oplysninger vil alene fremgå af datagrundlaget, hvis den unge
ikke forinden har gennemført en ungdomsuddannelse (dog undtaget Forberedende Grunduddannelse)
eller en videregående uddannelse. It-løsningen for Ungedatabasen vil blive indrettet, så der i relation til
unge mellem 25-29 år ikke er teknisk adgang til de oplysninger, der i øvrigt måtte være registreret i
Ungedatabasen forinden, det vil sige fra det 15. år og indtil det fyldte 25. år. Adgangen til oplysninger
om de unge mellem 25-29 år er således begrænset til oplysninger om de unges uddannelsesstatus, højst
afsluttede uddannelse og ønsker for uddannelse og job.
Der foreslås med
stk. 2
en klar afgrænsning af adgangen til at videreformidle oplysninger fra
Ungedatabasen. Det følger af
stk. 2, litra a,
at oplysningerne kun kan videreformidles fra det fælles
datagrundlag til brug for kommunerne ved den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse og
opfølgning på den unges uddannelsesplan, kontrol af om den unge overholde pligten til at være i
uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod gennemførelse af en uddannelse, jf.
lovens § 2 a, stk.1, og beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunerne kan tillige få oplysningerne til brug for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats.
Ungedatabasen vil fremadrettet omfatte flere oplysninger end i dag. Udvidelsen af datagrundlaget sker
med det formål at understøtte, at den kommunale ungeindsats har det bedst mulige grundlag for at
kunne tilbyde de unge en målrettet vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen. Dataetiske
hensyn taler for, at de enkelte uddannelsesinstitutioner ikke skal have samme vide adgang til
oplysninger om den enkelte unge. Det er således vigtigt med et dataetisk perspektiv på omfanget af
oplysninger, der indhentes og følger den enkelte unge rundt i uddannelsessystemet, så de unge ikke
oplever at have en logbog, der reducerer deres frihed og muligheder for en frisk skolestart. Det foreslås
derfor ved
stk. 2, litra b,
at adgangen til videreformidling af oplysninger fra Ungedatabasen til den
uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, som udgangspunkt alene kan ske, hvis den
unge har samtykket til en sådan videregivelse. Oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller
afbrud og om den unges kontaktperson i regi af kommunen kan dog videreformidles fra
Ungedatabasen uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge. Et
eventuelt samtykke til videregivelse af yderligere oplysninger fra Ungedatabasen skal meddeles i
overensstemmelse med kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 7, herunder så den unge til
enhver tid har ret til at trække et meddelt samtykke tilbage, og så det er lige så let at trække samtykket
tilbage som at give det.
33
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Ved
stk. 2, litra c,
foreslås, at oplysninger i Ungedatabasen forsat vil kunne videregives til brug
for
udarbejdelse af statistikker om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold. En behandling af
oplysninger i statistisk øjemed vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med
de
generelle regler for
udarbejdelse af statistik. Herudover forslås en præcisering af, at oplysningerne også kan anvendes til
brug for videnskabelige undersøgelser.
Med
stk. 3
foreslås en videreførelse af bemyndigelsen for undervisningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen. Bemyndigelsen påtænkes udmøntet
med det formål at sikre en større gennemsigtighed omkring Ungedatabasen, herunder om den nærmere
fremgangsmåde i forhold til videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen og til sikring af en ensartet
formidling af data.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15 e
Den foreslåede § 15 e er ny.
Efter artikel 28, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers behandling af
personoplysninger være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende dokument i henhold til EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsætter genstanden for og varigheden af
behandlingen, behandlingens karakter og formål, typen af personoplysninger og kategorierne af de
registrerede samt den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder. Den databehandling, som Styrelsen
for It og Læring foretager på vegne af de enkelte kommuner i forhold til de indhentede
personoplysninger om de unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus, kræver derfor som udgangspunkt
en databehandleraftale.
Det forslås med § 15 e, at kravet om et retligt bindende dokument om relationen mellem kommunerne
som dataansvarlige og Styrelsen for It og Læring som databehandler mødes direkte i loven, så der
skabes tydelighed om databehandlerrelationen. Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om parternes
roller som henholdsvis dataansvarlig og databehandler i forhold til behandlingen af de unges
personoplysninger, ligesom de 98 kommuner undgår den administrative belastning, at de hver især skal
indgå en særskilt enslydende databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring.
Det fremgår derfor af
stk. 1,
at Styrelsen for It og Læring som databehandler stiller det fælles
datagrundlag til rådighed til brug for kommunernes opgave med tilrettelæggelse af den kommunale
ungeindsats, herunder kommunens udarbejdelse og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan.
Kommunerne er således dataansvarlige for behandlingen af personoplysningerne i Ungedatabasen, idet
oplysningerne indlæses til brug for kommunernes formål med tilrettelæggelse og opfølgning på den
kommunale ungeindsats. Kommunerne skal herved sikre, at behandlingen af oplysningerne om de unge
sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder også i
forhold til korrekt håndtering af de registrerede rettigheder.
Det fastslås med
stk. 2,
at Styrelsen for It og Læring i opgaveløsningen alene handler efter
dokumenteret instruks fra kommunerne. Oplysningerne i Ungedatabasen anvendes således til
kommunens formål i forhold til den kommunale ungeindsats, mens styrelsens opgave alene er at
34
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0035.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
behandle (opbevare) oplysningerne i Ungedatabasen, så kommunerne herfra kan trække de fornødne
oplysninger til brug for ungeindsatsen. Styrelsen skal i den sammenhæng træffe de fornødne tekniske
og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i Ungedatabasen hændeligt eller
ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab,
misbruges eller i øvrigt behandles i strid med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Styrelsen skal i den forbindelse også sikre, at it-løsningen for det fælles datagrundlag indrettes i
overensstemmelse med forordningens krav til databeskyttelse gennem design og standardindstillinger.
Systemet vil blive tilrettet, så det teknisk (med filtre) sikres, at de relevante aktører kun har teknisk
adgang til de data, der er nødvendige for behandlingen af deres respektive målgruppe, og så en
videreformidling af oplysninger via systemet alene kan ske i det beskrevne omfang og på det anførte
grundlag, herunder i forhold til de situationer der kræver et samtykke fra den unge.
Det fremgår af
stk. 3,
at Styrelsen for It og Læring som databehandler efter anmodning fra
kommunerne skal give tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan kontrollere, at de ved stk. 2
foreslåede tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er iværksat korrekt.
Herudover foreslås ved
stk. 4,
at Styrelsen for It og Læring bemyndiges til efter forhandling med KL at
fastsætte nærmere regler om kommunens opgaver og ansvar som dataansvarlig efter stk. 1, og om
styrelsens opgaver og ansvar som databehandler. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte
nærmere regler, der – i overensstemmelse med forordningens artikel 28, stk. 3 – regulerer
kommunernes og styrelsens ansvar som henholdsvis dataansvarlige og databehandler. En sådan
nærmere regulering i bekendtgørelsesform giver mulighed for at ajourføre parternes indbyrdes
rollefordeling i tilfælde af ændret praksis eller ændret fortolkning af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2019. § 2 k om målgruppevurdering træder dog i kraft
den 1. januar 2019, idet målgruppevurdering skal kunne foretages i foråret 2019 med henblik på
optagelse i FGU august 2019.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
§1
Lovforslaget
Lovens titel affattes således:
”Lov om kommunal indsats for unge under 25
35
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0036.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
§ 1.
Vejledningen efter denne lov skal bidrage til,
at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst
mulig gavn for den enkelte og for samfundet,
herunder at alle unge gennemfører en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Stk. 2-6
(…..)
§ 2 a.
Stk. 1-4 (…..)
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at
15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod,
at de unge gennemfører en uddannelse, gives
nødvendige tilbud, som kan afdække og udvikle
den unges interesser og kompetencer, og som kan
føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf. §
2 g. I tilbud efter 1. pkt. kan indgå tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af
kommunens jobcenter.
Stk. 6.
(…)
§ 2 c.
Stk. 1
En elev skal ved udgangen af grundskolens 9.
klasse have en plan for sin videre uddannelse,
som skal indeholde:
1)….
2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10.
klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan
føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.
3)-4)…….
Stk. 2-5 (…..)
Stk. 6.
Indtil eleven fylder 18 år, skal
uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet,
jf. stk. 3 og 4. Revision af uddannelsesplanen skal
ske i samarbejde med eleven og
forældremyndighedens indehaver. I 10. klasse
foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning
eller skolen, hvis Ungdommens
Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen,
jf. § 4, den løbende revision af uddannelsesplanen
for alle elever.
Stk. 7.
Hvis eleven søger om optagelse til en
ungdomsuddannelse eller i 10. klasse, anvendes
elevens uddannelsesplan som ansøgning om
optagelse. Hvis eleven søger en
erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller
10. klasse, sender Ungdommens
Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3
og 4 har ansvaret for at udarbejde
uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til
den først prioriterede institution, jf. dog § 2 h, stk.
3. I andre tilfælde sendes uddannelsesplanen til
år”.
I
§ 1, stk. 1,
ændres ”denne lov skal” til: ”denne
lovs kapitel 1 og 2 skal”.
§ 2 a, stk. 5,
affattes således:
”Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at
15-17-årige, som har opfyldt undervisningspligten,
og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller
anden aktivitet, der sigter mod, at de unge
gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes
med henblik på at tilbyde den unge det mest
relevante tilbud. Målgruppevurderingen skal
omfatte Forberedende Grunduddannelse (FGU),
jf. § 2 k.”
I
§ 2 c, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”10. klasse”:
”FGU”.
§ 2 c, stk. 6,
affattes således: ”I 10. klasse foretager
kommunalbestyrelsen eller skolen, hvis
kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen,
jf. stk. 4, den løbende revision af
uddannelsesplanen for alle elever.”
§ 2 c, stk. 7,
ophæves.
36
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0037.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
den kommune, hvor eleven er tilmeldt
folkeregistret.
Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om uddannelsesplanens form og
indhold og om frister m.v. og kan herunder
fastsætte regler om, at planen skal omfatte en
studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen
til ungdomsuddannelsen og sendes til den
uddannelsesinstitution, som eleven optages på.
I
§ 2 c, stk. 8,
som bliver stk. 7, indsættes efter
”nærmere regler om”: ”proceduren ved ansøgning
om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10.
klasse eller FGU.”
Efter
§ 2 f
indsættes:
Ӥ 2 ff.
Uddannelsesplanen skal for elever, der
søger FGU, indeholde aftale om eventuelt
afsøgningsforløb til FGU, jf. § 2 k, stk. 5, samt
eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre
uddannelsesspor i FGU, varighed af forløbet samt
eventuel aftale om kontaktperson. Endvidere skal
uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive
indsatser og mål for den unges behov for social
støtte eller behandling.
Stk. 2.
For unge i FGU skal uddannelsesplanen
justeres og godkendes af kommunalbestyrelsen,
hvis skolen foreslår ændringer i den unges
forløbsplan, der forlænger eller ændrer ved det
aftalte uddannelsesmål. Bliver skolen og eleven
enige om ændringer i den unges forløbsplan, som
ikke indebærer ændring af uddannelsesmålet eller
forlængelse
af
uddannelsen,
skal
kommunalbestyrelsen alene orienteres om
ændringen.
Stk. 3.
Indtil den unge har afsluttet en
erhvervskompetencegivende uddannelse eller har
fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal
uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet.
Revision af uddannelsesplanen skal ske i
samarbejde med den unge, og for unge, som er
undergivet
forældremyndighed,
tillige
i
samarbejde
med
forældremyndighedens
indehaver”.
§ 2 g.
Stk. 1-4 (…..)
Stk. 5.
For elever, der er vurderet
uddannelsesparate i 8. klasse, foretager
Ungdommens Uddannelsesvejledning alene en
fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige
niveau falder eller skolens leder vurderer, at
elevens sociale og personlige forudsætninger har
37
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0038.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
ændret sig væsentligt i negativ retning. Der
foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis
eleven søger en anden kategori af
ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering
foretages alene, hvis eleven søger en
ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af
9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3.
Stk. 6-7 (…..)
Stk. 8.
Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning
ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en
elev ikke er uddannelsesparat, kan
forældremyndighedens indehaver eller eleven selv,
hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed,
forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution,
der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse,
som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager
en ny vurdering af, om eleven er
uddannelsesparat. Efter anmodning fra
Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager
ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen.
Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering
træder i stedet for den vurdering, som
Ungdommens Uddannelsesvejledning har
foretaget.
I
§ 2 g, stk. 5,
indsættes som sidste punktum:
”Hvis eleven ønsker at gå i FGU, foretager
kommunalbestyrelsen en målgruppevurdering, jf.
§ 2 k.”
I
§ 2 g, stk. 8, 1. pkt.
indsættes efter ”om eleven er
uddannelsesparat”: ”, jf. dog stk. 9.”
I
§ 2 g,
indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
”Stk. 9.
Muligheden for at forlange en ny
vurdering af om eleven er uddannelsesparat, jf.
stk. 8, finder ikke anvendelse, hvis eleven ønsker
at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen efter 9. klasse.
Stk. 10.
For en elev, som er vurderet
uddannelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af
10. klasse stadig ikke er vurderet
uddannelsesparat, foretager
kommunalbestyrelsen, hvis eleven ønsker at gå i
FGU, en målgruppevurdering efter § 2 k.”
Efter
1 c
indsættes:
”Kapitel
1 d
Den kommunale ungeindsats
§ 2 j.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge
for, at der sker en koordinering af den samlede
ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-
, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen etablerer en
sammenhængende kommunal ungeindsats for
unge under 25 år, som har til formål at gøre alle
unge under 25 år parate til at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
38
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0039.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan
ungeindsatsen skal organiseres i kommunen,
herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til
kommunens unge under 25 år varetages.
Undervisningsministeriet orienteres om
organiseringen, som tillige offentliggøres på
kommunens hjemmeside.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der
sker kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på
vej mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast
tilknytning på arbejdsmarkedet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens opgaver og
funktioner vedrørende den kommunale
ungeindsats omfatter:
1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde
med den unge med henblik på, at den unge bliver
forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning
til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b.
2) Opgaver og funktioner vedrørende
uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen
og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8.
klasse, uddannelsesparathedsvurderinger samt
brobygning, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a.
3) Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i
uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.
4) Beskrivelse af kendt behov for
specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt
skoleforløb, pædagogisk-psykologisk rådgivning
og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.
5) Tilvejebringelse af praktikpladser til
virksomhedspraktik for unge i
erhvervsgrunduddannelsen.
6) Koordinering af opsøgende funktioner i
forhold til virksomhedspraktik, herunder
koordinering med virksomhedspraktik, jf. stk. 7.
67 Målgruppevurdering til FGU, jf. § 2k.
8) Opsøgende og opfølgende indsats til under 25
år, som hverken er i gang med eller har fuldført
mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge,
der har afsluttet FGU.
9) Jobcentrenes opgaver i forhold tilunge under
25 år, jf. Beskæftigelsesministeriets bestemmelser
39
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0040.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
herom i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
10) Vedligeholdelse og ajourføring
afUngedatabase, jf. kapitel 4 b.
11) Etablering af kontaktpersonordning til unge,
som har behov herfor, jf. § 2 l.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk.
5, nr. 2, omfatter udover folkeskoler tillige
friskoler og private grundskoler, der ligger i
kommunen.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsens opsøgende
funktioner i forhold virksomhedspraktik m.v., jf.
stk. 5, nr. 5, koordineres med øvrige kommunale
praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser,
herunder indsatser i grundskolen og på FGU,
samt med jobcentrenes arbejde.
§ 2 k.
Kommunalbestyrelsen foretager
målgruppevurdering til FGU og eventuelt til
øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25 år, som
har opfyldt undervisningspligten, som ikke har
gennemført en ungdomsuddannelse eller er i
minimum halvtidsbeskæftigelse og som har behov
for en særlig forberedende indsats for at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme
i beskæftigelse,.
Stk. 2.
Målgruppevurdering efter stk. 1 foretages
på grundlag af en samlet afvejning af mulige
tilbud og indsatser, som kan bringe den unge
tættere på job og uddannelse, herunder mulige
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og tilbud om uddannelse.
Stk. 3.
Unge under 25 år, der er i beskæftigelse,
men som mangler forudsætninger for at
gennemføre en ungdomsuddannelse, kan efter
anmodning målgruppevurderes til FGU.
Stk. 4.
Målgruppevurderingen efter stk. 1-3
foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige,
sociale eller personlige udfordringer, karakterer
fra grundskolen, erfaringer fra brobygning,
praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på
FGU. Til brug for vurderingen af, om den unge
har sociale eller personlige udfordringer, som har
indflydelse på den unges videre uddannelse, tages
udgangspunkt i følgende:
7)
Motivation for uddannelse og lyst til
40
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0041.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
læring
8)
Generel viden om forventninger og
krav til at gennemføre en uddannelse.
9)
Selvstændighed
og
ansvarlighed,
herunder om den unge kan tage
initiativ til opgaveløsninger.
10)
Mødestabilitet, herunder rettidighed og
fravær.
11)
Samarbejdsevner.
12)
Respekt, herunder forståelse for andre
mennesker.
Stk. 5.
Som supplement til målgruppevurderingen
efter stk. 1-3, kan der etableres afsøgningsforløb
på 2 uger med henblik på kvalificering af
vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen
for FGU. Hvis forløbet viser, at den unge tilhører
målgruppen, besluttes det på baggrund af
forløbet, hvilken af de tre grunduddannelser på
FGU, den unge skal begynde på.”
Stk. 6.
Viser målgruppevurderingen, at den unge
ikke tilhører målgruppen til FGU, kan den unge
søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering
seks måneder efter, at vurderingen er foretaget.
Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om proceduren og frister for
målgruppevurderingen.
§ 2 l.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der
udpeges en gennemgående kontaktperson til
unge, når det vurderes, at den unge af personlige
eller sociale årsager har behov for støtte fra flere
instanser. Kontaktpersonen har til opgave at følge
den unge og støtte den unge frem mod
fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller
beskæftigelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens udpegning af
kontaktpersoner foretages så vidt muligt blandt de
medarbejdere, som er ansat i kommunen, og som
lever op til de kompetencekrav, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3.
En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2
kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin.
41
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0042.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Stk. 4.
Kontaktpersonordningen ophører, når den
unge er forankret i uddannelse, herunder FGU
eller STU, eller har fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Hvis den unge ikke fuldfører
sin uddannelse eller bliver ledig inden det fyldte
25. år, kan kontaktpersonordningen
genetableres.”
§ 3.
Stk. 1-2 (….)
Stk. 3.
Vejledningen skal endvidere gives til unge
under 25 år med bopæl eller længerevarende
ophold i kommunen, når de pågældende hverken
er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har
fuldført en ungdomsuddannelse eller en
videregående uddannelse, efter af de har forladt
grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25
år skal have vejledning, hvis de henvender sig
herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan
efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret
yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et
uddannelsespålæg, jf. lov om aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 4-6 (…..)
§ 5.
Stk. 1-2 (…..)
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der
har en øget risiko for ikke at påbegynde eller
gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en
mentorordning eller i helt særlige tilfælde en
anden indsats i overgangen til
ungdomsuddannelse.
Stk. 4.
Vejledningen, herunder etablering af
mentorordninger, jf. stk. 3, og udbud af
brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et
samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og
kommunernes beskæftigelsesindsats og med
inddragelse af organisationer og virksomheder
inden for det arbejdsmarked, som
vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om mentorordningen og anden
indsats, jf. stk. 2-4.
§ 9.
Varetagelsen af vejledningsopgaven efter
dette kapitel skal ske under benævnelsen
»Ungdommens Uddannelsesvejledning«.
Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse
I
§ 3, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”forladt
grundskolen”: ”, 10. klasse eller FGU.”
§ 5, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der
har en øget risiko for ikke at påbegynde eller
gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en
særlig indsats i overgangen til en
ungdomsuddannelse, herunder foretages
målgruppevurdering til FGU, jf. § 2 k, samt
tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l.”
§ 5, stk. 4,
affattes således:
”Stk.
4.
Vejledningen, herunder vejledning om
FGU og tildeling af kontaktperson, jf. stk. 3 og §
2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a,
skal ske i et samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne og kommunernes
beskæftigelsesindsats og med inddragelse af
organisationer og virksomheder inden for det
arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden
geografisk omfatter.”
§ 5, stk. 5
ophæves.
§ 9, stk. 1 og 2
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
42
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0043.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
af det geografiske område, som
vejledningsvirksomheden omfatter.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en
offentlig institution eller efter udbud en
selvejende institution eller privat virksomhed til at
varetage en eller flere af de opgaver, der efter
loven varetages af Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe
forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke
gives til en selvejende institution eller en privat
virksomhed.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om
overholdelse af pligter efter § 2 a, stk. 3, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, såfremt det
i samme afgørelse tillige besluttes, at ungeydelsen
efter lov om en børne- og ungeydelse skal
standses.
§ 12 d.
Uddannelsesinstitutioner, som udbyder
ungdomsuddannelser, skal underrette
grundskolerne, udbydere af 10. -klasses-
undervisning og Ungdommens
Uddannelsesvejledning om de unges generelle
forudsætninger for at få udbytte af
undervisningen. Underretningen skal ske på
møder arrangeret af Ungdommens
Uddannelsesvejledning for repræsentanter fra alle
ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler og
udbydere af 10. -klasses-undervisning i det i § 9,
stk. 1, nævnte område.
Stk. 2.
Møderne efter stk. 1 skal medvirke til, at
grundskolerne, udbyderne af 10. -klasses-
undervisning og Ungdommens
Uddannelsesvejledning får bedre muligheder for
at vurdere, om deres indsats over for tidligere
elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som
vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af
ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne
medvirke til, at
ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse
deres indslusningsaktiviteter, således at de unges
overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst
I
§ 12 d, stk. 1,
ændres ”Ungdommens
Uddannelsesvejledning” til: ”FGU og
kommunalbestyrelsen”.
I
§ 12, d, stk. 2,
ændres ”Ungdommens
Uddannelsesvejledning” til: ”FGU og
kommunalbestyrelsen”.
43
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0044.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
muligt for den enkelte unge.
§ 15.
Undervisningsministeriet varetager som
Landscenter for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning opgaverne efter kapitel 3 og
4, jf. dog § 13, stk. 3.
Stk. 2.
Landscenteret varetager landsdækkende
videns- og erfaringsopsamling, kvalitetsudvikling
og samordning af vejledningen efter denne lov og
andre vejledningsordninger. Landscenteret kan
tillige varetage analyse og prognosearbejde og kan
iværksætte tværgående forsøgs- og
udviklingsarbejder.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan bemyndige
en styrelse under Undervisningsministeriet, en
anden offentlig institution eller efter udbud en
selvejende institution eller en privat virksomhed
til at varetage en eller flere af opgaverne som
landscenter.
§ 15 a.
Undervisningsministeren sørger gennem et
nationalt dialogforum for, at relevante
myndigheder, organisationer, foreninger m.v. kan
fremsætte og drøfte synspunkter og vurderinger
om alle forhold, der har betydning for
uddannelses- og erhvervsvejledning.
Stk. 2.
Dialogforummet ledes af et formandskab
bestående af tre personer med indsigt i
uddannelses- og erhvervsvejledning.
Undervisningsministeren udpeger formandskabet
og udvælger blandt disse dialogforummets
formand.
Stk. 3.
Dialogforummet omfatter ud over
repræsentanterne, jf. stk. 1, ligeledes et antal
særligt sagkyndige medlemmer udpeget af
ministeren.
Stk. 4.
Alle medlemmer, jf. stk. 2 og 3, udpeges af
undervisningsministeren for en periode på 3 år ad
gangen.
Stk. 5.
Formandskabet har til opgave at følge og
vurdere samt rådgive undervisningsministeren om
forhold vedrørende uddannelses- og
§ 15, stk. 1,
ophæves.
§ 15, stk. 2,
som bliver stk. 1, affattes således:
”Undervisningsministeriet foretager
landsdækkende videns- og erfaringsopsamling
samt kvalitetsudvikling i overensstemmelse med
kapitel 4, jf. dog § 13, stk. 3. Ministeriet kan tillige
varetage analyse og prognosearbejde og kan
iværksætte tværgående forsøgs- og
udviklingsarbejder.”
§ 15, stk. 3,
ophæves.
§ 15 a
affattes således:
”Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser rådgiver på overordnet niveau
undervisningsministeren om vejledning i
overensstemmelse med denne lovs § 5 for så vidt
angår de grundlæggende erhvervsrettede
uddannelser. Rådet afgiver indstilling til
undervisningsministeren om vejledning i forhold
til Forberedende Grunduddannelse (FGU).”
44
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0045.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
erhvervsvejledning og om elevernes og de
studerendes udbytte af vejledningen.
Rådgivningen sker via udtalelser efter drøftelser i
forummet.
Kapitel 4 a
Kapitel 4 a
ophæves.
Forsøgs- og udviklingsarbejde
§ 15 b.
Undervisningsministeren kan tillade, at
kommunalbestyrelsen efter ansøgning fraviger
bestemmelserne i §§ 2, 5 og 6, § 9, stk. 1, og § 10,
stk. 1, som led i forsøgs- og udviklingsarbejde.
Kapitel 4 b
Indberetning og videregivelse af oplysninger
Titlen til
kapitel 4 b
affattes således:
”Et
fælles datagrundlag for unges uddannelse og
beskæftigelse”
§§ 15 c- 15 e
affattes således:
§ 15 c.
Til brug for forvaltningen af den
uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede
lovgivning, herunder ved udarbejdelse af statistik,
skal uddannelsesinstitutioner,
kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, der
beskæftiger sig med uddannelses- og
arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk
indberette oplysninger på individniveau om unges
uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til
et fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet.
Stk. 2.
Undervisningsministeriet kan indhente
oplysninger om beskæftigelsesforhold fra
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.
Stk. 3.
Undervisningsministeriet kan indhente
oplysninger i elektronisk form fra Udbetaling
Danmark om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov
om en børne- og ungeydelse.
§ 15 c.
Til brug for den kommunale ungeindsats,
herunder udarbejdelse og opfølgning på den
enkelte unges uddannelsesplan, skal
uddannelsesinstitutioner, kommunalbestyrelsen
og andre myndigheder, der beskæftiger sig med
uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold,
elektronisk indberette oplysninger på
individniveau om den unges uddannelses- og
beskæftigelsesmæssige status til et fælles
datagrundlag i Undervisningsministeriet.
Stk. 2.
Undervisningsministeriet kan til brug for
det fælles datagrundlag indhente oplysninger om
den unges beskæftigelsesforhold fra
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler, om hvilke myndigheder der skal
indberette oplysninger på individniveau til det
fælles datagrundlag, og om hvilke oplysninger
myndighederne skal indberette hertil.
§ 15 d.
Det fælles datagrundlag må kun omfatte
§ 15 d.
Det fælles datagrundlag må kun omfatte
oplysninger på individniveau om unge op til 25 år,
45
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0046.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
oplysninger på individniveau om unge op til 30 år
af betydning for tilrettelæggelse af og opfølgning
på indsatsen efter den uddannelses- og
arbejdsmarkedsrettede lovgivning over for de
unge.
Stk. 2.
Oplysningerne i det fælles datagrundlag
anvendes til udarbejdelse af og opfølgning på
uddannelsesplanen, jf. kapitel 1 b, herunder til
kontrol af, om den unge overholder pligten efter §
Stk. 2.
Oplysninger kan kun videreformidles fra
2 a, stk. 1, indsatsen fra Ungdommens
det fælles datagrundlag til:
Uddannelsesvejledning, jf. § 3, stk. 3, og til
beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om
a) Kommunerne til brug for den
en aktiv beskæftigelsesindsats.
kommunale ungeindsats og en
arbejdsmarkedsrettet indsats.
Stk. 3.
Oplysningerne i det fælles datagrundlag
b) Den uddannelsesinstitution, hvor den
anvendes til udarbejdelse af aktuelle
unge er elev eller kursist, hvis den
landsdækkende og kommunalt fordelte
pågældende har meddelt samtykke
statistikker.
hertil. Oplysninger om
uddannelsespålæg, risiko for frafald
eller afbrud og om den unges
kontaktperson i forhold til den
kommunale ungeindsats kan dog
videreformidles uden samtykke til
brug for institutionens
opgavevaretagelse i forhold til den
unge.
c) Udarbejdelse af statistik og
videnskabelige undersøgelser om
uddannelses- og
arbejdsmarkedsrettede forhold.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til at videregive
oplysninger fra det fælles datagrundlag.
§ 15 e.
Styrelsen for It og Læring stiller som
databehandler det fælles datagrundlag til rådighed
for kommunerne til brug for tilrettelæggelse af
§ 15 e.
Undervisningsministeren kan fastsætte
den kommunale ungeindsats, herunder
nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal
udarbejdelse og opfølgning på den enkelte unges
indberette oplysninger. Undervisningsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelsesplan. Kommunerne er dataansvarlige
oplysninger der er omfattet af dette kapitel, og om for behandlingen af de indlæste
personoplysninger i det fælles datagrundlag og
deres videregivelse, herunder om, hvilke særlige
oplysninger på individniveau om unge under 30 år kan i opgaveløsningen behandle elevers
personnummer med henblik på en entydig
der må udveksles mellem Ungdommens
identifikation.
Uddannelsesvejledning og de kommunale
Stk. 2.
Styrelsen for It og Læring handler som
jobcentre.
databehandler alene efter dokumenteret instruks
fra kommunerne. Styrelsen for It og Læring skal
der er nødvendige for tilrettelæggelsen af den
kommunale ungeindsats efter den uddannelses-
og arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Oplysninger
om den unges uddannelsesstatus, højst afsluttede
uddannelse og ønsker for uddannelse og job kan
dog indgå i det fælles datagrundlag for unge op til
30 år, når det er nødvendigt for en fortsat
arbejdsmarkedsrettet indsats.
46
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren
1851857_0047.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger
hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, og mod, at de kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
databeskyttelsesloven. Styrelsen skal herved også
sikre, at it-løsningen for det fælles datagrundlag,
jf. stk. 1, opfylder forordningens krav til
databeskyttelse gennem design og databeskyttelse
gennem standardindstillinger.
Stk. 3.
Styrelsen for It og Læring skal efter
anmodning fra kommunerne give tilstrækkelige
oplysninger til, at kommunerne kan påse, at de i
stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
Stk. 4.
Styrelsen for It og Læring fastsætter
efter forhandling med KL nærmere regler om
kommunernes opgaver og ansvar som
dataansvarlige, jf. stk. 1, og om styrelsens opgaver
og ansvar som databehandler.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 k træder i kraft den 1. januar 2019.
47