UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Notat om udvikling af en erhvervs-

uddannelse til Hærens konstabler

Svend Jensen

ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning

Glenn Press-Hansen

PAR by Press

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Indholdsfortegnelse

Indledning ………………………………………………………………………………………………… 3

Styring af erhvervsuddannelserne ………………………………………………….. 4

1.1

Aktørerne i erhvervsuddannelsessystemet ………………………………….. 4

1.1.1 Råd og nævn ………………………………………………………………………………. 4

1.1.2 De faglige udvalg ………………………………………………………………………… 5

1.1.3 Lokale uddannelsesudvalg …………………………………………………………. 6

1.2

Styringsmodel ……………………………………………………………………………….. 7

Erhvervsuddannelsernes typiske opbygning og struktur ……………….. 7

2.1

Grundforløbet ………………………………………………………………………………… 7

2.2

Hovedforløbet ………………………………………………………………………………… 8

Udspil til udvikling af en erhvervsuddannelse for konstabler ………… 10

3.1

Det faglige udvalgs opgave ved etablering af en ny uddannelse…. 10

3.2

Uddannelsens kompetenceområder.………….………………….……………….11

3.3

Uddannelsens formål, opdeling og varighed………………….……………… 14

3.3.1 Formål og opdeling ……….………………………………………….………………… 14

3.3.2 Varighed ………………………………………………………………………………………. 14

3.4

Kompetencer forud for optagelse på hovedforløbet ……………………. 15

3.5

Kompetencer for hovedforløbet ……………………………………………………. 16

3.6

Model for uddannelsens opbygning ………………………………………………. 19

3.7

Lærerkvalifikationer ………………………………………………………………………. 21

3.8

Erhvervsuddannelserne og Forsvarets uddannelsessystem.……….. 22

3.9

Læreplansfag og undervisningsfag ………………………………………………. 23

Det militære uddannelseshierarki ……………………………………………………. 24

4.1

Det militære curriculum ………………………………………………………………… 25

4.2

Organisation for en kampbataljon ………………………………………………… 26

4.2.1 Grundlæggende militær uddannelse ………………………………………….. 26

4.2.2 Funktionsuddannelse ……………………………………………………………………27

4.2.3 Enhedsuddannelse ………………………………………………………………………. 27

4.2.4 Uddannelsens sammensætning …………………………………………………. 28

Opsamling ………………………………………………………………………………………… 29

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Indledning

Den 3. marts 2017 afholdte HKKF en workshop om udvikling af en erhvervsud-

dannelse til Hærens konstabler med deltagelse af en række ressourcepersoner

med viden om erhvervsuddannelser, erhvervsskoler og Forsvarets uddannelser.

Udgangspunktet for drøftelserne på workshoppen var rapporten:

Fra funktion til

faglært – Praktiske veje til en erhvervsuddannelse i Hæren.

I forlængelse af

workshoppen blev det besluttet, at Svend Jensen, ERA – Erhvervspædagogisk

Rådgivning og Glenn Press-Hansen, PAR by Press, skulle arbejde videre med at

udforme et beslutningsgrundlag for udvikling af en erhvervsuddannelse til pro-

fessionel soldat – i første omgang som et notat, der indeholder følgende:

•

Et udkast til en bekendtgørelse, hvor

uddannelsens formål, opdeling i

trin

kompetencemål for hovedforløbet

er beskrevet. De øvrige beskri-

velsesenheder udelades i denne omgang.

En skitse, der beskriver uddannelsens gennemførelse overordnet set i ly-

set af bl.a. hærens uddannelser for konstabler og den militære opgave-

løsning.

•

Arbejdet med notatet bygger på følgende forudsætninger:

•

Hærens Basisuddannelse (HBU) indgår ikke i den samlede erhvervsud-

dannelse.

Hærens Reaktionsuddannelse (HRU) integreres i erhvervsuddannelsen i

så høj grad som muligt.

Erhvervsuddannelsen tilstræbes at have en varighed på 3 år og 6 måne-

der, som efterfølgende giver soldaten mulighed for at blive optaget på

videregående uddannelser fx professionsbachelor m.v.

Erhvervsuddannelsen skal opbygges med en tydelig progression i forlø-

bet. Det er afgørende, at etablering af en erhvervsuddannelse for kon-

stabler i Hæren tilrettelægges således, at Hærens operative opgaveløs-

ning og evnen til at uddanne, opstille og udsende enheder opretholdes.

Der lægges stor vægt på, at en erhvervsuddannelse udvikles ud fra et

helhedsperspektiv, som skaber grundlag for et kvalitativt løft af konstab-

lernes militærfaglige kompetencer, samtidig med at uddannelsen tilgo-

deser muligheder for intern videreuddannelse (karriereudvikling) såvel

som omstillingsevne og employability.

•

Arbejdet med notatet repræsenterer en tidlig fase i et længere udviklingsforløb.

Udvikling af en ny erhvervsuddannelse er en omfattende proces som i forhold til

de obligatoriske dokumenter involverer beskrivelse af en bekendtgørelse, en ud-

dannelsesordning og senere når uddannelsen skal iværksættes kræves der også

en lokal undervisningsplan.

På workshoppen var flere deltagere inde på, at det første arbejde må være at få

specificeret, hvad uddannelsen skal føre frem til dvs. formålet med uddannelsen

og de kompetencemål, der skal være opnået ved uddannelsens afslutning.

Derudover er det også vigtigt at få et tydeligt billede af uddannelsens specialer,

fordi det er herigennem, at fx ingeniørtropperne og andre grene af hæren kan se

sig selv i uddannelsen.

Til en begyndelse er det imidlertid nødvendigt at etablere et overblik over de

lovgivnings- og styringsmæssige rammer, som en erhvervsuddannelse for kon-

stabler i Hæren skal være omfattet af.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Styringen af erhvervsuddannelserne

Udviklingen af en militær erhvervsuddannelse for konstabler i Hæren skal over-

holde de gældende regler for erhvervsuddannelsers opbygning, indhold og sty-

ring mv., sådan som det fremgår af lov om erhvervsuddannelser.

Det danske erhvervsuddannelsessystem er generelt meget fleksibelt, hvilket har

sikret, at uddannelserne generelt har opfyldt uddannelsesbehovene i mange for-

skellige typer af virksomheder og brancher i årtier. Koblingen til AMU har samti-

dig garanteret et relevant udbud af efteruddannelse for faglærte, inden for den

pågældende uddannelse. Det har i mange år været muligt at foretage en lø-

bende tilpasning af uddannelsernes indhold og tilbyde efteruddannelse via AMU i

takt med teknologiudviklingen og udviklingen i virksomhederne. Denne fleksibili-

tet fordrer imidlertid et større regelværk, der undertiden kan virke uoverskue-

ligt, når man skal udvikle en ny erhvervsuddannelse fra grunden.

Regelgrundlaget for styringen af erhvervsuddannelserne er erhvervsuddannel-

sesloven, der uddybes i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, som ofte kal-

des hovedbekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse er Undervisningsministeriets

udmøntning af loven og uddyber en lang række regler for uddannelserne.

Styringen af den enkelte uddannelse bygger desuden på en uddannelsesbe-

kendtgørelse, der konkretiseres i en uddannelsesordning. Uddannelsesordningen

udmøntes lokalt på den enkelte skole igennem en lokal undervisningsplan.

Dette regelværk tilvejebringes, forvaltes og udmøntes af en række vigtige aktø-

rer nemlig Undervisningsministeriet, tre råd og nævn, faglige udvalg, lokale ud-

dannelsesudvalg og skolerne. Dette skal uddybes i de følgende kapitler.

1.1 Aktørerne i erhvervsuddannelsessystemet

Undervisningsministeriet har det overordnede parlamentariske, økonomiske og

retlige ansvar for erhvervsuddannelserne, som er reguleret i henhold til er-

hvervsuddannelsesloven. Dette betyder, at Undervisningsministeriet i praksis er

involveret på flere niveauer i både udvikling, udbud og gennemførelse af er-

hvervsuddannelserne. Undervisningsministeriet fører fx tilsyn med den faglige

kvalitet på erhvervsuddannelserne og tilsyn med uddannelsesinstitutionernes

økonomi, drift og anvendelse af tilskud.

Samtidig er der er også en række andre aktører, der spiller vigtige roller i den

samlede styring af erhvervsuddannelserne.

Arbejdsmarkedets parter indgår i de faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg.

Det samme er tilfældet i tre uafhængige råd og nævn, som rådgiver og træffer

afgørelser på området.

1.1.1 Råd og nævn

Til rådgivning af ministeren om erhvervsuddannelserne generelt er "Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser” (REU) nedsat. Rådet, som mødes

8-10 gange om året, er bredt sammensat af arbejdsmarkedets hovedorganisati-

oner og underorganisationer. Derudover er Kommunernes Landsforening, Dan-

ske Regioner, lærerorganisationer, skoleforeninger og elevorganisationer repræ-

senteret. Ministeriet deltager i alle rådets møder.

REU har blandt andet til opgave at følge samfundets udvikling og pege på ten-

denser, som kan få betydning for erhvervsuddannelserne. På baggrund af REU’s

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

observationer afgiver rådet indstillinger til ministeren, hvis der opstår behov for

at oprette nye erhvervsuddannelser og omlægge eller nedlægge eksisterende.

En ny erhvervsuddannelse til Hærens konstabler skal forelægges REU og kan ef-

ter en positiv indstilling godkendes af ministeren.

Tvistighedsnævnet behandler og træffer afgørelser om tvister og uenigheder

mellem elever og virksomheder, hvor der er opstået uenighed om elevens prak-

tikophold. Det er en forudsætning for indbringelse af sager for Tvistighedsnæv-

net, at sagen forinden har været forsøgt forligt af det faglige udvalg.

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder behandler primært klager fra virk-

somheder, som mener, at deres ansøgning om godkendelse som praktiksted

ikke fuldt ud er imødekommet.

1.1.2 De faglige udvalg

Arbejdsmarkedets parter har en stor indflydelse på erhvervsuddannelserne igen-

nem arbejdet i de faglige udvalg og deres uddannelsessekretariater. I forbin-

delse med en erhvervsuddannelse til Hærens konstabler får de relevante ar-

bejdstager/arbejdsgiverorganisationer i Hæren en betydelig indflydelse på ud-

dannelsens udvikling og gennemførelse igennem medlemskab af det faglige ud-

valg for uddannelsen. Hæren/Forsvaret kan naturligvis stadig gennemføre ud-

dannelsesvirksomhed efter eget behov, som ligger udenfor erhvervsuddannel-

sen.

De faglige udvalg bestemmer uddannelsernes varighed og struktur, herunder

fordelingen af skoleundervisning og praktikuddannelse. De faglige udvalg be-

stemmer også uddannelsens mål og øvrige rammer for undervisningens indhold

samt indholdet i reglerne for praktikuddannelsen. I praksis er det Undervisnings-

ministeriet, som fastsætter reglerne på baggrund af udvalgenes ønsker.

De faglige udvalg udvikler uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser på

grundlag af uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsesordningerne fastsættes i

henhold til erhvervsuddannelsesloven og bekendtgørelse om erhvervsuddannel-

ser (hovedbekendtgørelsen) og skal supplere uddannelsesbekendtgørelserne. Fx

er det i uddannelsesordningerne, at fagene i uddannelsernes hovedforløb er be-

skrevet. Man kan i nogen grad sammenligne uddannelsesordningen med Hærens

blivende bestemmelser for uddannelse (BBU).

De faglige udvalg har desuden til opgave at følge den erhvervsmæssige udvik-

ling og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af

uddannelser. Følgende afgørelser hører også under det faglige udvalgs arbejds-

område:

•

Godkendelse af praktikvirksomheder.

Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler.

Afkortning eller forlængelse af uddannelser.

Klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med

skolepraktik.

Udvalgenes bestemmelsesret udfoldes inden for lovgivningens rammer. Det vig-

tigste regelværk er i denne forbindelse erhvervsuddannelsesloven, bekendtgø-

relsen om erhvervsuddannelser og den pågældende uddannelsesbekendtgørelse.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

1.1.3 Lokale uddannelsesudvalg

De lokale uddannelsesudvalg rådgiver bestyrelsen, skolen og uddannelsesområ-

det, som uddannelsesudvalget refererer til. Derudover fungerer de lokale uddan-

nelsesudvalg som de faglige udvalgs forlængede arm på lokalt niveau. Det er de

samme organisationer/parter, der er repræsenteret i det faglige udvalg og i det

lokale uddannelsesudvalg. Parterne er Hæren/VFK og HKKF, og de kan vælge at

lade sig repræsentere af lokale repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg.

Det lokale uddannelsesudvalg har en betydelig indflydelse på uddannelsens gen-

nemførelse lokalt på den enkelte skole. Det lokale uddannelsesudvalg skal fx:

•

I samarbejde med skolen fastsætte den lokale undervisningsplan. Den

lokale undervisningsplan er skolens dokumentation for, hvordan man vil

gennemføre uddannelsen på skolen med udgangspunkt i uddannelses-

ordningen.

Rådgive skolen om udbud af valgfag, valgfrie specialefag.

I samarbejde med skolen at fastsætte en skolebedømmelsesplan, der

indgår i den lokale undervisningsplan

Holde sig orienteret om evalueringsresultatet af skolens kvalitetssystem,

der skal sikre kvaliteten i uddannelsens skoledel.

Rådgive skolen i forbindelse med undervisningens gennemførelse i over-

ensstemmelse med undervisningsplanen, herunder om indretning og

vedligeholdelse af værkstedslokaler samt anvendelse og vedligeholdelse

af udstyr, værktøj og øvelsesmateriale.

•

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne har igennem repræsentationen i

både det faglige udvalg og det lokale uddannelsesudvalg en afgørende indfly-

delse på uddannelsens konkrete gennemførelse og kvalitet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

1.2 Styringsmodel

Sammenfattende vises herunder en model for styringen af erhvervsuddannel-

serne med de vigtigste aktører og den væsentligste del af regelværket.

Undervisnings

ministeriet

Erhvervsuddannelsesloven og bekendtgø-

relse om erhvervsuddannelser (hovedbe-

kendtgørelsen).

Det faglige

udvalg for

uddannelsen

Uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannel-

sens formål og overordnede kompetence-

mål, trin samt øvrige overordnede ram-

mer.

Uddannelsesordningen fastsættes af det

faglige udvalg og supplerer samt uddyber

uddannelsesbekendtgørelsen fx igennem

beskrivelse af fagene i uddannelsen.

Det lokale

uddannelses-

udvalg

Den lokale undervisningsplan. Her beskri-

ver erhvervsskolen i samarbejde med det

lokale uddannelsesudvalg, hvordan ud-

dannelsesordningen udmøntes lokalt på

skolen.

Erhvervs-

skolen

Erhvervsuddannelsernes typiske opbygning og struktur

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb (grundforløb 1 og 2) og et ho-

vedforløb. Grundforløb 1 har en varighed på 20 uger, og det samme gælder for

grundforløb 2. Det er dog muligt at opbygge et grundforløb 2 med under 20

ugers varighed. Hovedforløbet, der gennemføres som vekseluddannelse, kan

ifølge hovedbekendtgørelsen normalt have en varighed på op til 3 år og 6 mdr.

Varigheden af den obligatoriske skoleundervisning kan normalt ikke overstige 60

uger.

2.1 Grundforløbet

Grundforløbet er bygget op omkring følgende fire hovedområder.

1) Omsorg, sundhed og pædagogik

2) Kontor, handel og forretningsservice

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser

4) Teknologi, byggeri og transport

En erhvervsuddannelse for konstabler i Hæren vil ligge i område 4 vurderet ud

fra indholdet i erhvervsuddannelsen.

Der er flere forskellige måder, eleven kan gennemføre en erhvervsuddannelse

på. Hvis man påbegynder en erhvervsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen,

starter man typisk på grundforløb 1, som er et bredt erhvervsintroducerende

forløb på 20 uger inden for et hovedområde. Herefter fortsætter eleven på

grundforløb 2 efter at have valgt den erhvervsuddannelse, som eleven ønsker at

gennemføre. Grundforløb 2 er dermed en del af en bestemt erhvervsuddannelse.

En erhvervsuddannelse for konstabler i Hæren bygger på, at eleven har gen-

nemført Hærens Basisuddannelse, som for nærværende er tilrettelagt som fire

måneders tjeneste som værnepligtig eller på værnepligtslignende vilkår. Derfor

kan den unge starte direkte på grundforløb 2, som dermed skal udgøre en del af

erhvervsuddannelsen. Dette ligger godt i tråd med de forhold, der gælder i dag i

Hærens uddannelser. En tilfredsstillende gennemførelse af HBU udgør en forud-

sætning for at indgå en ”uddannelsesaftale” som konstabel og dermed fortsætte

på Hærens reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). Derfor er det naturligt at lade HBU

udgøre den væsentligste del af grundforløb 2.

2.2 Hovedforløbet

Forudsætningen for at starte på et hovedforløb er, at eleven har bestået prøven

i grundforløb 2 og indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed i dette til-

fælde med Hæren. Som udgangspunkt skal et hovedforløb bestå at flere (typisk

to) kompetencegivende trin. Ved udvikling af en erhvervsuddannelse for kon-

stabler i Hæren kan HRU udgøre den væsentligste del af trin 1. Det forhold, at

soldaten er klar til udsendelse, opfylder hovedbekendtgørelsens krav om, at et

kompetencegivende trin skal kunne være grundlag for beskæftigelse. Derudover

kan et antal grundfag i løbet af trin 1 bidrage til at udvikle en bredere og mere

helhedsorienteret kompetenceprofil hos konstablen. Generelt er det undtagelsen

at konstablen afslutter sin erhvervsuddannelse med trin 1. Dette træffes der af-

gørelse om i forbindelse med udformningen af uddannelsesaftalen.

Trin 2 indeholder typisk flere specialer, og her er det naturligt at inddrage de

forskellige tjenestegrene i Hæren som uddannelsens specialer. Dette uddybes

senere.

De fleste erhvervsuddannelser har i dag et eux-forløb, hvor eleven kan kombi-

nere en erhvervsuddannelse med en erhvervsfaglig studentereksamen. På den

måde opnås både en erhvervskompetence og en generel studiekompetence.

Eux indeholder praktik og den fulde skoleundervisning fra erhvervsuddannelsen

- med undtagelse af grund- og valgfag samt fag med grundfagslignende indhold.

Disse fag er erstattet af fag på gymnasialt niveau. Eleven får altså de samme er-

hvervsfaglige kompetencer i et eux-forløb, som i en almindelig erhvervsuddan-

nelse. Samtidig får man fag på gymnasialt niveau, der i omfang svarer til en to-

årig gymnasial uddannelse.

Det er ikke et krav, at en erhvervsuddannelse skal indeholde et eux-forløb. For-

løbet vil komplicere gennemførelsen af en erhvervsuddannelse betydeligt for

konstabler i Hæren. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at planlægge med at

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

udvikle en erhvervsuddannelse uden eux-forløb i dette tilfælde. Hvis der senere

viser sig behov for dette, kan man udvikle et eux-forløb senere.

En erhvervsuddannelse skal også indeholde en beskrivelse af et særligt tilrette-

lagt hovedforløb for voksne. Dette vil betyde, at alle konstabler i Hæren med ti-

den får en mulighed for at få den samme erhvervsuddannelse som de unge,

men med fuld merit for praktik og allerede erhvervede kompetencer. I praksis

vil der være tale om korte uddannelsesforløb med fuld merit for praktik. Det

standardiserede hovedforløb for voksne skal bestå af fag, der indgår i den tilsva-

rende erhvervsuddannelse for unge. Opgaven er derfor først at få udviklet en er-

hvervsuddannelse til de unge i Hæren.

Herunder vises en overordnet model for det mest oplagte forløb i forhold til en

erhvervsuddannelse for Hærens konstabler. Modellen vil blive uddybet og mere

indgående beskrevet i resten af notatet.

Grundforløb

slut

Uddannelsesaftale skal

underskrives inden start

på hovedforløb

Mulighed for

afstigning som

reaktionsstyrkesoldat

Fællesdel

trin 1

specialedel

trin 2

Grundforløb 2

Uddannelsesspecifikt

indhold rettet mod

hovedforløbet

Den militære grunduddannelse i

hovedforløbet, som er fælles for

alle soldater i Hæren

Specialedelen af uddannelsen

med baggrund i de forskellige

tjenestegrene i Hæren

Svendeprøve/

eksamen

Grundforløbsprøve

skal bestås inden

start på hovedforløb

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Udspil til udvikling af en erhvervsuddannelse for konstabler

I dette hovedkapitel leveres et udspil til, hvordan man kan udvikle en erhvervs-

uddannelse til Hærens konstabler, der både tager højde for de gældende regler

og den særlige uddannelseskontekst, som Hæren og Forsvaret udgør. Der er

ikke tale om et udviklingsarbejde, men skitseringer til brug for de videre drøftel-

ser af mulighederne for at udvikle en erhvervsuddannelse på dette område.

Fokus i bestræbelsen ligger på at tilvejebringe et grundlag for at skrive en ud-

dannelsesbekendtgørelse dvs. beskrivelse af

uddannelsens formål, opdeling i trin

kompetencemål for hovedforløbet.

Skitseringerne tager bl.a. højde for Hæ-

rens uddannelser for konstabler og den militære opgaveløsning.

3.1 Det faglige udvalgs opgave ved etablering af en ny uddannelse

I hovedbekendtgørelsen oplistes en række krav, som det faglige udvalg skal op-

fylde i forbindelse med etablering af en ny erhvervsuddannelse. I henhold til §2 i

bekendtgørelse om erhvervsuddannelse skal det faglige udvalg redegøre for føl-

gende:

Uddannelsens formål.

De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorle-

des uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er

tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede

uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller

specialer og i bekræftende fald hvilke.

Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette

eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af ud-

dannelser.

Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannel-

sen, jf. § 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod.

Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser.

De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæf-

tigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på

analyser og prognoser.

Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og

prognoser.

Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der

kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold.

10. Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde for-

målene efter § 1.

I dette tilfælde er der umiddelbart vurderet ingen eksisterende faglige udvalg,

som har baggrund for at ansøge om en erhvervsuddannelse til konstabler i Hæ-

ren. Derfor må der etableres et midlertidigt uddannelsesudvalg/fagligt udvalg

med deltagere fra de relevante parter allerede i de tidlige faser af udviklingsar-

bejdet.

Det forarbejde, der ligger til grund for dette notat, retter sig mod flere punkter i

ovestående liste, som det faglige udvalg skal redegøre for. I forbindelse med det

videre arbejde er det nødvendigt at igangsætte et analysearbejde især i forhold

til at opfylde punkterne 7-10.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

3.2 Uddannelsens kompetenceområder

I forbindelse med udvikling af nye erhvervsrettede uddannelser har ERA udviklet

et værktøj, som sigter på at udvikle en sammenhængende arbejdsrelateret pro-

fil for uddannelsen, der samtidig viser dens unikke kompetencesammensætning

set i forhold til andre uddannelser. Grundlaget for denne del af udviklingsarbej-

det er normalt en analyse af jobfunktioner, arbejdsdeling, teknologi m.m. som

sammenfattes i en model bestående af en række kompetenceområder. I dette

tilfælde bygger kompetenceområderne på data fra tidligere gennemførte projek-

ter i Forsvaret.

En uddannelses kompetenceområder tager udgangspunkt i arbejdet og arbejds-

markedet. På denne måde relaterer kompetenceområderne sig også til formålet

og de overordnede kompetencemål for uddannelsen.

Kompetenceområderne skal korrespondere med indholdet, organiseringen og

teknologien i de arbejdsområder, som uddannelsen skal udvikle viden, færdighe-

der og kompetencer inden for. Kompetenceområderne beskrives overordnet,

men genkendeligt i forhold til f.eks. specialiseringer og særlige arbejdsområder.

Senere kan der blive behov for at beskrive kompetenceområderne væsentligt

mere detaljere fx i forbindelse med udvikling af fag i uddannelsesordningen.

I den videre uddannelsesudvikling skal kompetenceområderne sikre en helheds-

orienteret tilgang til soldatens kompetenceudvikling, sådan at specifikke og fag-

ligt snævre kompetenceelementer, fx vedligeholdelse af et våben o.l., altid ses

inden for en helhed – et kompetenceområde. Derfor vil modellerne for kompe-

tenceområderne være et gennemgående værktøj i uddannelsesudviklingen fra

skrivning af bekendtgørelsen til uddannelsesordningen er færdig. I forbindelse

med seminarer og andre drøftelser om uddannelsen vil kompetenceområderne

være et vigtigt strukturerende omdrejningspunkt for de beslutninger, der skal

træffes.

På næste side ses en skitse af kompetenceområderne for den faglærte soldat. Vi

bruger begrebet faglært soldat i stedet for professionel soldat for at betone det

uddannelsesløft, som erhvervsuddannelsen skal sikre.

Kompetenceområderne beskriver det, en soldat skal kunne inden for forskellige

områder som grundlag for den senere specialisering. På den efterfølgende side

ses kompetenceområderne for de oplagte specialiseringsmuligheder.

Beskrivelserne af de forskellige kompetenceområder i modellen er overordnede

illustrative beskrivelser. Skitserne og indholdsbeskrivelserne kan ændres og til-

passes i løbet af uddannelsesudviklingen og dermed bidrage til at fastholde

overordnede beslutninger om uddannelsens indhold.

Grundlaget for de nuværende indholdsbeskrivelser i modellen er en gennemgang

af en større mængde beskrivelser af, hvad den faglærte soldat skal kunne inden

for de forskellige områder i Hæren. På denne baggrund er vi nået frem til 6

kompetenceområder, der omfatter soldatens grundlæggende kompetencer. Det

drejer sig om militær fysisk og mental kapacitet, signaltjeneste, førstehjælpstje-

neste, felttjeneste, våbenanvendelse samt katastrofe- og humanitær bistand.

Tilsvarende er der 5 kompetenceområder for specialerne. Det drejer sig om in-

geniørtjeneste, kamp- og ildstøttetjeneste, logistik, føringsstøttetjeneste og ef-

terretningstjeneste. Måske kan antallet af specialer blive reduceret i løbet af ud-

viklingsarbejdet, men det er for tidligt at afgøre dette. Se i øvrigt kompetence-

modellerne på de næste to sider.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Kompetenceområder for faglært soldat i Hæren

Mål

Våben-

anvendelse

Militær fysisk

og mental

kapacitet

Signal-

tjeneste

Førstehjælps-

tjeneste

Felttjeneste

Katastrofe-

og humanitær

bistand

Indhold.

Kompetenceområdet

har til formål at bibringe

den faglærte soldat

viden om:

- de forskellige våben

og våbensystemers

virkning på mennesker,

anlæg/installationer og

køretøjer;

- den humanitære

folkeret, Geneve

konventionen samt

krigens love, herunder

Rules of Engagement;

- Den danske Grundlov;

- Militær

magtanvendelse i fred

og krig.

Færdigheder i brug af:

- eget våben

- enhedens våben/

våbensystemer

Indhold.

Kompetenceområdet

har til formål om at

opbygge, udvikle og

fastholde en stærk

fysik, samt det mentale

overskud, jobbet

kræver. Der stilles krav

om, at den faglærte

soldat skal kunne bære

en stor vægt, skal

kunne bevæge sig i al

slags terræn med fuld

oppakning og i al slags

vejr under et ekstremt

fysisk og psykisk pres.

Der arbejdes både med

core træning (styrkelse

af kroppens skelet),

muskelstyrketræning,

udholdenhedstræning

og restituering.

Kamppsykologi,

stresshåndtering og

teambuilding ingår også

i kompetenceområdet.

Indhold.

Kompetenceområdet

har til formål at udvikle

strukturerede

færdigheder inden for

kommunikation:

- mand og mand i

mellem

- enheder i mellem;

- krypteret

kommunikation.

Derudover fokuseres på

anvendelsen af

signalkoder,

kryptereringsmåder og

metoder samt

anvendelse af

forskellige radiotyper på

de forskellige

båndbredder: HF, VHF,

UHF samt satelit-

kommunikation.

Indhold.

Kompetenceområdet

har til formål at

opbygge og

vedligeholde

soldatens evne til at

rede liv. Området

omfatter almindelig

førstehjælp samt

taktisk

sanitetstjeneste for

enkeltmand.

Derudover bibringes

soldaten en forståelse

af den såredes vej fra

kamppladsen til

behandlingssted og

hvordan

sanitetstjenesten er

organiseret.

Indhold.

Kompetenceområdet

omfatter metoder og

teknikker til

overlevelse på

kamppladsen og i

terrænet (naturen).

Der bibringes viden

og færdigheder om

underbringelses-

teknikker, kamp-

former/metoder og

våbenvirkningens

indflydelse på kamp-

og underbringelses-

anlæg.

Indhold.

Kompetenceområdet

har til formål at bibringe

den faglærte soldat

viden og færdigheder i:

- civilt-militært

samarbejde

(CIMIC)

herunder samvirket

med Udenrigs-

ministeriet,

- samarbejde med

Government

Organisations (GO’s)

og Non-Governmental

Organisations (NGO’s),

- kulturforståelse,

- fremmedsprog,

- historie og

samfundsudvikling,

- håndtering af

menneskemasser/

flygtningestrømme,

- riot control og

- militær assistance til

det civile samfund.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Kompetenceområder for faglært soldat - specialer

Mål

Ingeniør-

tjeneste

Kamp- og

ildstøtte-

tjeneste

Logistik

Føringsstøtte

-tjeneste

Efterretning-

stjeneste

Indhold.

kompetenceområdet har

til formål at bibringe

soldaten færdigheder

indenfor mobilitets-

fremmende og

mobilitetshæmmende

foranstaltninger under

alle forhold.

Herudover dækker

kompetenceområdet

også etablering af lejre.

Indhold.

Kompetenceområdet

dækker evnen til at

nedkæmpe fjenden.

Dette gøres inden for

kortere afstand af fjenden

ved nærkamp og direkte

skydende våben i

afstande op til 4 km.

Desuden omfatter

kompetenceområdet

evnen til at levere alle

former for fjernleveret

våben i forbindelse med

angreb og/eller forsvar,

herunder: Artilleri,

raketter, missiler, flystøtte

samt droner.

Fælles for disse er, at der

er tale om langtrækkende

våbensystemer, der

anvendes til at

nedkæmpe en fjende på

lang afstand.

Indhold.

kompetenceområdet

har til formål at

gennemføre logistisk

understøttelse af

militære operationer.

Logistisk understøttelse

indeholder:

- forsyningstjeneste,

- sanitetstjeneste,

- ammunitionstjeneste,

- bjærgningstjeneste,

- militær politi tjeneste.

- vedligeholdelses- og

reparationstjeneste

Indhold.

Kompetenceområdet er

værnsfælles og er et

samlende begreb for

etablering og drift af

militære hovedkvarterer

og de nødvendige

kommunikations- og

informationssystemer.

Indhold.

Kompetenceområdet

omfatter indhentning,

bearbejdning og

analyse af informationer

til efterretninger.

Formålet er at sikre, at

beslutninger træffes på

et så oplyst og

veldokumenteret

grundlag, som muligt.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

3.3 Uddannelsens formål, opdeling og varighed

I en kommende uddannelsesbekendtgørelse for en erhvervsuddannelse til fag-

lært soldat skal man i §1 redegøre for uddannelsens formål og opdeling i trin og

specialer samt indplacering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Det skal også her angives om uddannelsen kan gennemføres som et eux-forløb,

hvilket er fravalgt i dette tilfælde.

3.3.1 Formål og opdeling

Med baggrund i de to modeller for den faglærte soldats kompetenceområder gi-

ves herunder et forslag til beskrivelse af § 1 i den kommende bekendtgørelse.

§ 1.

Erhvervsuddannelsen til faglært soldat har som overordnet formål, at eleverne

gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for

følgende overordnede kompetenceområder:

1) Våbenanvendelse herunder brug af eget våben og enhedens våben.

2) Militær fysisk og mental kapacitet herunder core træning, muskelstyrketræning,

udholdenhedstræning kamppsykologi og stresshåndtering.

3) Signaltjeneste i forbindelse med kommunikation mand og mand imellem, enhe-

der imellem og krypteret kommunikation.

4) Førstehjælpstjeneste herunder almindelig førstehjælp og taktisk sanitetstjeneste

for enkeltmand.

5) Felttjeneste til overlevelse på kamppladsen og i terrænet.

6) Katastrofe- og humanitær bistand herunder civilt-militært samarbejde (CIMIC)

Stk. 2.

Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale,

jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt.

Stk. 3.

Uddannelsen indeholder trin 1 -----

(her skal findes en titel for afstigning ef-

ter HRU fx reaktionsstyrkesoldat)

niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livs-

lang læring.

Stk. 4.

Uddannelsen afsluttes med trin 1 jf. stk. 3, eller med følgende specialer (trin

2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1) Ingeniørtjeneste.

2) Kamp- og ildstøttetjeneste.

3) Logistik.

4) Føringsstøttetjeneste.

5) Efterretningstjeneste.

Der skal findes nogle nye titler for specialerne i trin 2 i løbet af udviklingsarbej-

det fx

faglært soldat inden for ingeniørtjeneste.

3.3.2 Varighed

I §2 i bekendtgørelsen skal uddannelsens varighed beskrives både for unge og

voksne.

§ 2.

Uddannelsen varer 3 år og 8 måneder inklusive grundforløbet

(eller 4 år?).

Stk. 2.

For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for

unge, varer uddannelsens specialer x år, hvoraf skoleundervisningen udgør xx uger for-

delt på mindst to skoleperioder.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Stk. 3.

For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for

voksne (euv-forløb), varer uddannelsens specialer x år og x måneder, hvoraf skoleun-

dervisningen udgør xx uger.

Stk. 4.

Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-

forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Den viste tekst i §2 skal blot illustrere, hvad der skal med i den endelige ud-

gave. En varighed på 3 år inkl. grundforløbet er minimum, for at uddannelsen

kan give adgang til de videregående uddannelser. Det er vigtigt at være op-

mærksom på, at bekendtgørelsen også skal angive varigheder for erhvervsud-

dannelse for voksne. De voksne konstabler i hæren skal derfor medtænkes i den

samlede uddannelsesløsning under udviklingsarbejdet. Det er dog generelt de

unge, der er referencen for uddannelsens indhold, opbygning og varighed.

3.4 Kompetencer forud for optagelse på hovedforløbet

Det ligger som en grundpræmis for udvikling af en erhvervsuddannelse for kon-

stabler i Hæren, at man ikke kan indgå en uddannelsesaftale med Hæren og

dermed starte på hovedforløbet uden at have gennemført HBU med et tilfreds-

stillende resultat. På denne måde repræsenterer målene for HBU reelt over-

gangskompetencerne til hovedforløbet. Dermed varetager HBU en funktion, der

uddannelsesmæssigt svarer til grundforløb 2 i en erhvervsuddannelse. Derfor

bliver det uhensigtsmæssigt at holde HBU uden for selve uddannelsesforløbet.

Dette skal uddybes med baggrund i følgende skitse.

Grundforløb

slut

Kompetencemål

for overgangs-

kompetencer

HBU med

uddannelsesspecifikt

indhold rettet mod

hovedforløbet

Grundforløb 2

Uddannelsesspecifikt

indhold rettet mod

hovedforløbet

Den mest enkle løsning uddannelsesmæssigt set vil være at tilrettelægge HBU

sådan, at den opfylder kravene til at udgøre et grundforløb 2 i en erhvervsud-

dannelse. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om et forløb for værnepligtige

kan være en del af en erhvervsuddannelse? Dette skal drøftes nærmere med

Undervisningsministeriet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

En alternativ løsning kan være at beskrive et grundforløb 2, der i høj grad svarer

til HBU, og derigennem sikre soldater med en tilfredsstillende gennemførelse af

HBU en standardmerit for den største del af grundforløb 2. Der kan fx restere

gennemførelse af valgfag og grundfag, som ikke er varetaget under HBU. Disse

kan gennemføres i løbet af få uger. Grundforløb 2 skal ikke nødvendigvis være

på 20 uger, hvilket er det almindeligste. Der er altså et spillerum for at udvikle

særlige løsninger i forhold til inddragelse af HBU i erhvervsuddannelsen.

De kompetencer, som det faglige udvalg vil kræve opfyldt ved overgangen til

hovedforløbet, kan udledes direkte af Hærens basisuddannelse, da den er ens

ved alle tjenestesteder. De nøjagtige formuleringer af kompetencerne skal vente

til en senere fase i udviklingsarbejdet. I dag beskriver Hæren overordnede mål

for HBU med følgende formuleringer:

Målet med uddannelsen er at lære dig både som enkeltperson og i samarbejde

med andre at kunne løse begrænsede kampopgaver, herunder bl.a. bevogt-

ningsopgaver, patruljetjeneste og adgangskontrol. Du vil også opnå sådanne

færdigheder, at du kan overleve i et ”uvant miljø”, ligesom du vil blive uddannet

til at yde hjælp til den øvrige del af samfundet i tilfælde af f.eks. miljøkatastrofer

eller større redningsopgaver. Endvidere vil du i løbet af uddannelsen modtage en

grundlæggende introduktion om hærens deltagelse i fredsstøttende missioner,

herunder om mulighederne for at tegne reaktionsstyrkekontrakt, samt en orien-

tering om mulighederne for videre ansættelse i hæren.

HBU har i dag en varighed på 4 måneder og har dermed ikke en varighed som

grundforløb 2 på normalt 20 uger. Grundforløb 2 kan som nævnt fastlægges til

at være kortere end 20 uger. Hvis HBU skal udgøre en del af grundforløb 2 så

skal en væsentlig del af indholdet formelt have status af uddannelsesspecifikke

fag. Det vil antageligt blive nødvendigt med en mindre tilpasning af HBU ad hen-

syn til grundfag og valgfag i grundforløb 2. Dette vurderes til at kunne foregå

uden at antaste formålet og målet med HBU. En anden mulighed er, at dele af

HBU ikke formelt indgår i erhvervsuddannelsen fx i forbindelse med opstarten på

HBU.

Rekrutteringsmæssigt vil det være et aktiv for Forsvaret, at værnepligten eller

det meste af den kan indgå i en erhvervsuddannelse til faglært soldat.

3.5 Kompetencer for hovedforløbet

I bekendtgørelsen skal man beskrive to slags kompetencemål for hovedforløbet

nemlig kompetencemål for trin 1, der er fælles for alle, og derudover de sær-

skilte kompetencemål for uddannelsens specialer (trin 2). Se skitsen på næste

side.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Kompetencemål

for specialer

Grundforløb

slut

Kompetencemål

for overgangs-

kompetencer

Kompetencemål

for fællesdel

Uddannelsens

specialer

trin 2

Fællesdel

trin 1

Ingeniørtjeneste

Kamp- og ildstøttetjeneste

Den militære grunduddannelse i

hovedforløbet, som er fælles for

alle soldater i Hæren

Logistik

Svendeprøve/

eksamen

Føringsstøttetjeneste

Efterretningstjeneste

I bekendtgørelsens § 4 skal kompetencemålene for hovedforløbet beskrives inkl.

specialerne. Vi har med udgangspunkt i kompetencemodellen udviklet følgende

17 kompetencemål for hovedforløbet:

Eleven kan igennem militær fysisk træning opbygge, udvikle og fast-

holde en stærk fysik med fokus på core træning, muskelstyrketræning

og udholdenhedstræning.

Eleven kan opbygge egen mental kapacitet igennem anvendelse af

kamppsykologi, teambuilding og stresshåndtering.

Eleven kan i forbindelse med signaltjeneste udføre kommunikation mand

og mand imellem samt enheder imellem.

Eleven kan anvende signalkoder, krypteringsmåder og metoder samt an-

vende forskellige radiotyper på forskellige båndbredder herunder HF,

VHF, UHF og satellitkommunikation.

Eleven kan anvende livredende førstehjælp i fredstid og udføre taktisk

sanitetstjeneste i krigstid.

Eleven kan anvende viden om den såredes vej fra kamppladsen til be-

handlingssted og hvordan sanitetstjenesten generelt er organiseret.

Eleven kan anvende metoder og teknikker til overlevelse på kampplad-

sen og i terræn.

Eleven kan anvende eget og enhedens våben.

Eleven kan anvende kampformer/metoder og vurdere virkninger af fjen-

dens våben samt indflydelse på kamp- og underbringelsesanlæg.

10. Eleven kan udføre magtanvendelse som soldat ud fra viden om den dan-

ske grundlov, Genevekonventionen samt krigens love herunder Rules of

Engagement.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

11. Eleven kan deltage i civilt-militært samarbejde (CIMIC) herunder samar-

bejde med Government Organisations (GO’s) og Non-Governmental Or-

ganisations (NGO’s).

12. Eleven kan yde militær assistance til det civile samfund på baggrund af

viden om psykologi og forståelse for menneskers situation og reaktioner

under kritiske forhold. I kompetencen indgår desuden kulturforståelse

og viden om samfundets udvikling og historie.

13. Eleven kan i forbindelse med ingeniørtjeneste anvende mobilitetsfrem-

mende og mobilitetshæmmende foranstaltninger under alle forhold.

14. Eleven kan i forbindelse med kamp- og ildstøttetjeneste nedkæmpe fjen-

den under anvendelse af direkte eller indirekte skydende våben.

15. Eleven kan i forbindelse med logistiktjeneste understøtte militære opera-

tioner (som kan omfatte forsyningstjeneste, sanitetstjeneste, ammuniti-

onstjeneste, bjærgningstjeneste, militærpolititjeneste, vedligeholdelses-

og reparationstjeneste).

16. Eleven kan i forbindelse med føringsstøttetjeneste medvirke ved etable-

ring og drift af militære hovedkvarterer og betjene de nødvendige kom-

munikations- og informationssystemer.

17. Eleven kan i forbindelse med efterretningstjeneste medvirke ved ind-

hentning, bearbejdning og analyse af informationer til efterretninger.

Kompetencemålene nr. 1-12 gælder for alle elever i hovedforløbet.

Kompetencemål nr. 13 gælder for specialet ingeniørtjeneste

Kompetencemål nr. 14 gælder for specialet kamp- og ildstøttetjeneste.

Kompetencemål nr. 15 gælder for specialet logistik.

Kompetencemål nr. 16 gælder for specialet føringsstøttetjeneste.

Kompetencemål nr. 17 gælder for specialet efterretningstjeneste.

Ovenstående kompetencemål skal ses som et udkast, der antageligt skal tilret-

tes i løbet af udviklingsarbejdet. Måske skal kompetencemålene for specialerne

uddybes sådan, at der optræder flere mål for hvert speciale. Det er imidlertid

vigtigt at skrive kompetencemålene så overordnede, at de kan rumme den dy-

namik, der altid vil være i Hærens aktiviteter. I modsat fald skal man ofte fore-

tage ændringer i bekendtgørelsen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

3.6 Model for uddannelsens opbygning

På næste side ses en skitse, der viser uddannelsens opbygning i hovedtræk.

Trindelingen i modellen betyder, at eleven kan gennemføre en del af uddannel-

sen (trin 1) og typisk efter en bestået prøve erhverve sig et uddannelsesbevis,

som dokumenterer en brugbar erhvervskompetence på arbejdsmarkedet. Er-

hvervskompetencen for trin 1 refererer her til HRU, som udgør en uddannelses-

tid på 8 mdr. plus missionsforberedende undervisning. Det forhold, at HRU fører

frem til, at soldaten kan udsendes, er tilstrækkelig dokumentation for, at trin 1

repræsenterer en erhvervskompetence.

Det er dermed muligt at lægge en pause ind i uddannelsesforløbet ved udsen-

delse. I det videre udviklingsarbejde skal det dog undersøges, om det er muligt,

at en mission kan fungere som praktik eller evt. fungere som en standardmerit-

mulighed for praktikken i forbindelse med trin 2.

Praktikken udgør en særlig problemstilling i udviklingen af en erhvervsuddan-

nelse til konstabler i Hæren. En del af den undervisning, der i dag foregår i Hæ-

ren, kan både ses som praktik og skoleundervisning fx skydeøvelser. En afkla-

ring af dette skal ske i forbindelse med nogle vurderinger af hvor meget af sko-

leundervisningen, der kan/skal gennemføres i Hæren i relation til undervisnings-

fagene i den lokale undervisningsplan. En væsentlig del af skoleundervisningen

skal nødvendigvis foregå i Hæren i praksis som udlagt undervisning fra er-

hvervsskolen, da ingen erhvervsskoler i dag har de nødvendige undervisningsfa-

ciliteter og det nødvendige materiel. Hvordan dette løses beror bl.a. på et sam-

arbejde mellem Hæren og én eller flere erhvervsskoler allerede i løbet af udvik-

lingsarbejdet.

Progressionen i uddannelsen opstår igennem beskrivelsen af fag og rækkefølgen

i fællesdelen af uddannelsen. Prøver i forløbet kan medvirke til at understrege

progressionen. Det fremgår af beskrivelsen af uddannelsesplanlægningen i Hæ-

ren, at man her opererer med en tydelig progression i konstablens uddannelse,

og den skal opretholdes og videreudvikles i erhvervsuddannelsesløsningen. Der-

udover medvirker specialiseringen i den sidste del af uddannelsen til en progres-

sion, der svarer til den, man ser i mange erhvervsuddannelser.

Set i forhold til de fleste erhvervsuddannelser er der forholdsvis mange specialer

i uddannelsesskitsen. Dette anses i denne tidlige fase af uddannelsesudviklingen

for at være nødvendigt for at kunne skabe en uddannelse, der svarer til det ar-

bejdsmarked, som Hæren udgør. Hvis man i en branche på det civile arbejds-

marked havde et dokumenteret behov for en erhvervsuddannelse med 5 specia-

ler, så ville dette næppe udgøre et problem. Elektrikeruddannelsen havde 5 spe-

cialer indtil august 2015, hvor man indførte en moduliseret uddannelse i stedet.

Modellen viser også den tidligere omtalte problemstilling om, at HBU i realiteten

varetager overgangskompetencerne i grundforløb 2. Hvis man forestiller sig, at

HBU holdes helt ude af erhvervsuddannelsen, så skal der laves et tilsvarende

forløb i grundforløb 2. En person, der har været på arbejdsmarkedet i ganske

kort tid efter folkeskolen, skal kunne optages på grundforløb 2 og gennemføre et

forløb, der fører frem til hovedforløbet for konstabler.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Uddannelsesmodel for erhvervsuddannelse til faglært soldat

Kompetencemål

for specialer

Grundforløb

slut

Kompetencemål

for overgangs-

kompetencer

HBU med

uddannelsesspecifikt

indhold rettet mod

hovedforløbet

Kompetencemål

for fællesdel

Uddannelsens

specialer

trin 2

Fællesdel

trin 1

Ingeniørtjeneste

Kamp- og ildstøttetjeneste

Den militære grunduddannelse i

hovedforløbet, som er fælles for

alle soldater i Hæren

Logistik

Svendeprøve/

eksamen

Grundforløb 2

Uddannelsesspecifikt

indhold rettet mod

hovedforløbet

Føringsstøttetjeneste

Efterretningstjeneste

Kommentar:

Modellens skal ses som en overordnet skitse til brug for drøftelser om den videre uddannelsesudvikling.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

En almindelig uddannelsesaftale omfatter enten hele erhvervsuddannelsen eller

kun hovedforløbet. I en erhvervsuddannelse for konstabler, hvor der skrives

kontrakt (uddannelsesaftale) efter HBU, er det skoleindgangsvejen, der er rele-

vant. Under denne ordning venter virksomheden og eleven med at indgå en ud-

dannelsesaftale, indtil eleven har gennemført grundforløbet og bestået grundfor-

løbsprøven, sådan at uddannelsesaftalen kun omfatter hovedforløbet.

3.7 Lærerkvalifikationer

Da der er tale om en ny erhvervsuddannelse, opstår der nogle særlige problem-

stillinger i forhold til lærerkvalifikationer både i forhold til de militærfaglige og

pædagogiske kvalifikationer.

Kravene til lærerkvalifikationer for lærere på erhvervsuddannelser beskrives i

hovedbekendtgørelsens kapitel 3. Læreren skal ved ansættelsen være i besid-

delse af en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant pro-

fessionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Ud-

dannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående

uddannelse, herunder efteruddannelse.

Derudover stilles der krav om erhvervserfaring ved ansættelsen:

Lærere, der

skal undervise i direkte erhvervsrettet fagligt stof, skal normalt have mindst 5

års erhvervserfaring.

Teksten vil i denne sammenhæng henvise til relevante militærfaglige kvalifikati-

oner og erfaring hos læreren. Disse erhvervsrettede kvalifikationer skal samtidig

være aktuelle og løbende vedligeholdes igennem efteruddannelse/videreuddan-

nelse. Det er fx faglæreren, der eksaminerer i det militærfaglige område/fag ved

eksamen og dermed står som garant for det faglige niveau. Derudover kan en

militærfaglig censor medvirke ved eksamen. Dette skal beskrives i forbindelse

med de nærmere regler for eksamen i uddannelsesordningen og uddannelsesbe-

kendtgørelsen.

På det pædagogiske område skal læreren være i besiddelse af følgende kvalifi-

kationer:

§ 12.

Læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke er opnået på ansæt-

telsestidspunktet:

1) En bred almen baggrund: Senest 3 år efter ansættelsen skal læreren have kom-

petencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter

skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Det er skolens ansvar i samarbejde

med læreren at sikre bredden i de almene kompetencer.

2) En erhvervspædagogisk læreruddannelse: Senest 4 år efter ansættelsen skal læ-

reren have kompetencer fra en pædagogisk uddannelse mindst svarende til en gen-

nemført pædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed

senest et år efter ansættelsen.

Disse krav om pædagogisk uddannelse gælder ikke for gæstelærere og timelæ-

rere, der kun underviser få timer om ugen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

3.8 Erhvervsuddannelserne og Forsvarets uddannelsessystem

På mange områder er der en stor forskel på erhvervsuddannelserne og Forsva-

rets uddannelsessystem. Både uddannelsesplanlægningen og organiseringen

samt gennemførelsen af uddannelserne i Hæren afviger meget fra erhvervsud-

dannelsessystemet. Dette kan vises igennem følgende skitse for de to systemers

uddannelsesplanlægning:

Erhvervsuddannelsernes

uddannelsesplanlægning

Uddannelsesbekendtgørelse

udviklet af Undervisnings-

ministeriet og det faglige udvalg

i fællesskab

Uddannelsesordning udviklet af

det faglige udvalg

Lokal undervisningsplan udviklet af

skolen i samarbejde med det lokale

uddannelsesudvalg

Fagstruktur:

Grundfag, som udvikles af

Undervisningsministeriet

Uddannelsesrettede fag, som

udvikles af det faglige udvalg

Specialefag herunder valgfri

specialefag, som udvikles af det

faglige udvalg

Undervisningsfag i den lokale

undervisningsplan, som udvikles

af skolen i samarbejde med det

lokale uddannelsesudvalg

Valgfag, som udbydes af skolen

Forsvarets

uddannelsesplanlægning

Blivende bestemmelser for

uddannelse (BBU)

Uddannelsesdirektiver

Fagplaner

Forsvarets uddannelsesplanlægning og gennemførelsen af uddannelserne er tæt

forbundet med den konkrete opgaveløsning, som soldaten er en del af. Forsva-

ret udgør samtidig en meget stor og kompleks uddannelsesorganisation med en

professionel pædagogisk og didaktisk kompetence, som fuldt ud er på højde

med de civile erhvervsuddannelser, men de forskellige praksisser og uddannel-

sesdokumenter virker fremmedartede i en civil sammenhæng. Derfor skal der

gennemføres et analyse- og udviklingsarbejde som grundlag for beskrivelsen af

uddannelsesordningen for erhvervsuddannelsen til faglært soldat. Hærens ud-

dannelsesplanlægning med BBUer, direktiver og fagplaner skal transformeres til

den civile uddannelseskontekst i forbindelse med udvikling af uddannelsesord-

ningen og fagene heri.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

3.9 Læreplansfag og undervisningsfag

Fagene i uddannelsesordningen er det, man i didaktikken kalder læreplansfag.

Dette betyder, at målene i fagene sætter rammer for skolens beskrivelse af un-

dervisningsfag i den lokale undervisningsplan. Hvor vide rammer, der skal være

for tolkning af fagene i uddannelsesordningen, bestemmer det faglige udvalg,

når disse læreplansfag beskrives. Læreplansfagene er dermed også et middel for

det faglige udvalg til styring af undervisningen på skolen. I nogle tilfælde vælger

man ganske specifikke målbeskrivelser og i andre rummelig målbeskrivelser, der

åbner et større tolknings- og handlerum på skolen.

Hærens fagplaner har en konkretiseringsgrad, der svarer til undervisningsfag i

en lokal undervisningsplan, hvor direktiver og BBUer kan sammenlignes med det

beskrivelsesniveau, man typisk finder i en uddannelsesordning.

Grundfag er læreplansfag, der anvendes bredt i erhvervsuddannelserne og ud-

vikles af Undervisningsministeriet. De faglige udvalg vælger hvilke grundfag, der

skal være i et givet hovedforløb. I dag er der følgende 17 grundfag til rådighed:

Afsætning, biologi, dansk, design, erhvervsøkonomi, finansiering, fremmed-

sprog, fysik, idræt, informationsteknologi, kemi, matematik, naturfag, organisa-

tion, psykologi, samfundsfag og teknologi.

I grundfagsbekendtgørelsens bilag ses formålsbeskrivelser og målbeskrivelser

mv. for typisk 4 niveauer for de enkelte grundfag.

I valg af grundfag vil det være naturligt at tage afsæt i kompetenceområderne

og kompetencemålene i uddannelsesbekendtgørelsen. Grundfaget psykologi vil

fx understøtte kompetenceområdet ”militær fysisk og mental kapacitet”. Grund-

fagene samfundsfag og fremmedsprog vil understøtte kompetenceområdet ”Ka-

tastrofe- og humanitær bistand. Det er også muligt at inddrage AMU-mål som et

fag i en erhvervsuddannelse fx vedrørende kulturforståelse.

Set i lyset af kompetencemålene og kompetenceområderne vil det være hen-

sigtsmæssigt at inddrage følgende grundfag:

Dansk, engelsk, matematik, sam-

fundsfag og psykologi.

I disse grundfag vil soldaten opnå en særskilt kompeten-

ceudvikling, som ikke vil overlappe væsentligt med de øvrige fag i uddannelsen.

Disse fag vil også kunne bidrage til at styrke soldatens kompetencer i forhold til

videregående uddannelse. Hvilket niveau disse grundfag skal gennemføres på er

for tidligt at afgøre. Generelt vil det være bedre at tilstræbe et højere niveau i

relativt få fag i stedet for at lægge mange grundfag ind i uddannelsen.

Det er afgørende for indførelsen af erhvervsuddannelsen for konstabler, at hæ-

rens operative opgaveløsning og evnen til at uddanne, opstille og udsende enhe-

der opretholdes usvækket. Ambitionen må samtidig være at bidrage til et gene-

relt uddannelsesmæssigt kvalitetsløft ved indførelse af en erhvervsuddannelse

for konstabler i Hæren.

Udviklingen af uddannelsen og beskrivelsen af fagene i uddannelsesordningen

skal ske i et tæt samarbejde med Hæren med henblik på at opnå den fornødne

fleksibilitet og kvalitet i uddannelsens gennemførelse. Dette kræver, at udvik-

lingsarbejdet tager højde for den militære uddannelsesplanlægning og det mili-

tære uddannelseshierarki. Dette skal beskrives nærmere i det næste kapitel.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Det militære uddannelseshierarki

Hærens uddannelser er opbygget i et uddannelseshierarki med Værnsfælles For-

svarskommando – Hærstaben (VFK-H), som den overordnede myndighed vedrø-

rende hvilke temaer, hæren skal uddanne sig i.

VFK-H´s uddannelsesdirektiv nedbrydes af Danske Division (DDIV) til specifikke

opgaver til de to brigader (BDE). BDE er direkte uddannelsesansvarlige for de

underliggende enheder af henholdsvis kamp-, artilleri-, ingeniør-, forsynings-,

efterretnings- og føringsstøtte enheder.

BDE koordinerer uddannelsen indenfor deres respektive ansvarsområder med

deres underlagte enheder ved at udgive detaljerede uddannelsesbestemmelser

og bestemmelser for uddannelsesplanlægning og gennemførelse.

Værnsfælles

Forsvarskommando

- Hærstaben

Danske Division

Tjenestegrenscenter

1. Brigade

2. Brigade

Bataljon/Kompagni

VFK-H -> DDIV -> de to BDE -> underlagte enheder af kampbataljonerne, artil-

lerienhederne (Hærens Kamp- og Ildstøtte Center (HKIC)), ingeniørenhederne

(Hærens Ingeniør- og CBRN Center(HIC)), forsyningsenhederne (Hærens Logi-

stik Center (HLS)), efterretningsenheder (Hærens Efterretningscenter (HEC)) og

føringsstøtteenheder (Hærens Føringscenter(HFC)).

Alle disse myndigheder udgiver uddannelsesdirektiver til de enkelte enheder ved

deres speciale, som er koordineret og understøttet ressourcemæssigt af BDE.

Diagrammet for uddannelseshierarkiet vises på næste side.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Brigaden

Bataljonen

Tjenestegrenscenter

Kompagni

Det kan virke en smule uoverskueligt og forvirrende med alle disse udgivende

og bestemmende led. Det er det dog på ingen måde, idet disse bestemmelser,

direktiver og aktivitetsoversigter (AKOS) tilsikrer, at alle enheder koordinerer

deres uddannelsesniveau til at kæmpe de samme kampmåder på samme tid-

punkt, således at de enkelte enheder kan samles til én samlet enhed under bri-

gaden når samvirkeperioden iværksættes eller når enheden skal udsendes i in-

ternationale operationer.

4.1 Det militære curriculum

Hærens uddannelser fastlægges af VFK-H via hærens blivende bestemmelser for

uddannelse (HRN BBU) for enkeltmand og enheder; i hærens organisations- og

opstillingsskemaer, hvoraf det fremgår, hvad denne type enheder skal være ud-

dannet til, og i hærens uddannelsesdirektiv samt AKOS.

Det fremgår af uddannelsesbestemmelserne hvilke uddannelsesemner, de en-

kelte enheder skal gennemføre. Enhedernes chef udarbejder et detaljeret ud-

dannelsesdirektiv for dennes enhed, indeholdende følgende temaer:

Enhedens fastlagte uddannelsesmål i end state.

Enhedens mission, vision og strategi

Uddannelse, herunder prioritering af emner i tid og sted

Hvorledes uddannelsen gennemføres

Ressourcer til rådighed

Kontrol, evaluering og rapportering

Mødeaktivitet

Kommunikation

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Enhedens chef skal således udarbejde en detaljeret plan for, hvordan enheden

opnår sit uddannelsesniveau. Planen har normalt en horisont på 3 år med hen-

blik på at sikre et langsigtet overblik over uddannelsesmål og uddannelsestermi-

ner samt hvilke emner, der har prioritet i de givne uddannelsesterminer.

I det følgende tages udgangspunkt i en kampbataljon ved Den kongelige Liv-

garde (LG).

4.2 Organisation for en kampbataljon

Kampbataljonen

2 x Kompagni

Stabskopagni

3 x Deling

5 x Deling

4.2.1 Grundlæggende militær uddannelse (GMU)

GMU er et forudsætningsskabende pensum, som alle soldater skal mestre og in-

deholder en repetition fra soldatens første samlede uddannelsesperiode i hærens

basisuddannelse (HBU).

GMU består af følgende fag:

Militær Fysisk Træning

Skyttetjeneste

Chemical-, Biological-, Radioactiv-, Neuclear –grunduddannelse (CBRN)

Orienteringslære

Våbenuddannelse

Radiooperatøruddannelse

Signaluddannelse

Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand

Eksercits

Basisteori

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Materielkending

Håndgranat

Pionertjeneste

Panserværnsvåben.

GMU har en samlet varighed af ca. 29 dage.

Enhederne skal tilstræbe at gennemføre hele uddannelsespensum og i fuldt om-

fang, men chefen kan/skal prioritere uddannelserne i forhold til de anviste res-

sourcer, herunder især tiden til rådighed, således det tydeliggøres, hvilke dele

eller hele emner, der kan udgå. Dette er vist ved de kursiverede emner, som har

en lavere prioritering i forhold til ressourcerne.

GMU kan kategoriseres som skoleophold, da alle soldater skal gennemføre dette

pensum.

4.2.2 Funktionsuddannelse

Funktionsuddannelse er en grundlæggende uddannelse, som navnet angiver, for

personellet, der bestrider bestemte og særlige funktioner indenfor enheden.

Funktionsuddannelsen kan betragtes som en række specialer indenfor kampba-

taljonen. Det er ikke alle, der skal kunne det hele i enheden; men alle skal bi-

bringes en forståelse af hvad og hvordan, de enkelte delelementer fungerer en-

keltvis. Funktionsuddannelsesfagene kan kategoriseres som valgfrie specialefag.

4.2.3 Enhedsuddannelse

Enhedsuddannelsen er en direkte fortsættelse af GMU og funktionsuddannelsen,

idet de enkelte uddannelser skal bringes til at fungere i en samlet hele.

Dette gøres ved at gennemføre enhedsuddannelsesforløb.

Indledningsvis gennemføres enhedsuddannelse i rammen af gruppen – hærens

mindste enhed. Når gruppen har indarbejdet GMU og funktionsuddannelsen i de-

res enhed og har opnået en taktisk forståelse af, hvordan gruppen skal løse sine

opgaver, udvides funktionsuddannelsen til at omfatte delingsniveauet.

På delingsniveauet er der nu tre grupper, der skal samarbejde, træne og øve de

taktiske principper for delingens virke. Opgaveporteføljen bliver mere omfat-

tende og krævende for førerpersonellet, men for den enkelte soldat er der tale

om rutinering i funktionen og samarbejde i en større ramme.

Når det taktiske beherskes på delingsniveauet øges kompleksiteten yderligere,

idet der nu skal arbejdes på kompagniniveau. Igen er det førerne, der belastes

mest, men den enkelte soldat rutineres i sin funktion, samarbejder internt i

gruppen og yderligere samarbejde inden for delingsniveauet, således at kom-

pagniet er i stand til at løse de beskrevne opgaver.

Der sker derved en progression i uddannelsesforløbet over de tre år, som kamp-

bataljonen direktivgiver for. Hertil kan lægges de 8 måneder, som udgøres af

HBU – i alt 3 år og 8 måneder.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

4.2.4 Uddannelsens sammensætning

Uddannelsen er sammensat efter den enhedstype, uddannelsen omfatter. Ud-

dannelsens indhold er fastlagt af VFK-H uddannelsesbestemmelser og udmøntes

ved uddannelsesbestemmelser udarbejdet af de respektive tjenestegrenscentre

(tjenestegrens specialer).

Den militære uddannelse

HRU

SRS 1. år

SRS 2. år

SRS 3. år

Fælles for alle typer af enheder er, at alle gennemfører en basisuddannelse

(Hærens Basisuddannelse(HBU)) af 4 måneders varighed.

HBU og de efterfølgende 3 år og 8 måneder kan omfatte hele erhvervsuddannel-

sesperioden.

Soldaten fortsætter sin uddannelse ved at gennemføre hærens reaktionsuddan-

nelse (HRU) af 8 måneders varighed, før han/hun indtræder i stående reaktions-

styrke (SRS), som er den professionelle del af hærens enheder. SRS har en ud-

dannelsescyklus på 3 år.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

Opsamling

Afslutningsvis leveres herunder en kort punktvis opsamling af indholdet i nota-

tet.

•

Styringen af erhvervsuddannelser foregår igennem nogle centrale aktø-

rer dvs. Undervisningsministeriet, tre råd og nævn, de faglige udvalg,

lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskolerne. Der til kommer et regel-

værk der består af erhvervsuddannelsesloven, hovedbekendtgørelsen,

uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger samt den lokale

undervisningsplan.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i Hæren/Forsvaret kan

igennem repræsentation i både det faglige udvalg og det lokale uddan-

nelsesudvalg få en afgørende indflydelse på uddannelsens udvikling,

konkrete gennemførelse og kvalitet.

En tilfredsstillende gennemførelse af HBU udgør en forudsætning for at

indgå en ”uddannelsesaftale” som konstabel og dermed fortsætte på

Hærens reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). Derfor er det naturligt at lade

HBU udgøre den væsentligste del af grundforløb 2 i en erhvervsuddan-

nelse for konstabler i Hæren.

HRU kan udgøre trin 1 i hovedforløbet. Det forhold, at soldaten er klar til

udsendelse efter HRU, opfylder hovedbekendtgørelsens krav om, at et

kompetencegivende trin skal kunne være grundlag for beskæftigelse.

Trin 2 indeholder typisk flere specialer og her er det naturligt at ind-

drage de forskellige tjenestegrene i Hæren som uddannelsens specialer.

Det er ikke et krav, at en erhvervsuddannelse skal indeholde et eux-for-

løb. Hvis der senere viser sig behov for dette, kan man udvikle et eux-

forløb senere.

Udvikling af et erhvervsuddannelsesforløb for voksne skal også indgå i

udviklingsarbejdet. Det standardiserede hovedforløb for voksne skal be-

stå af fag, der indgår i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge.

Opgaven er derfor først at få udviklet en erhvervsuddannelse til de unge

i Hæren.

I dette tilfælde er der umiddelbart vurderet ingen eksisterende faglige

udvalg, som har baggrund for at ansøge om en erhvervsuddannelse til

konstabler i Hæren. Derfor må der etableres et midlertidigt uddannelses-

udvalg/fagligt udvalg med deltagere fra de relevante parter allerede i de

tidlige faser af udviklingsarbejdet.

Modellerne for kompetenceområderne for fællesdelen (trin 1) og specia-

lerne (trin 2) vil være et gennemgående værktøj i uddannelsesudviklin-

gen fra skrivning af bekendtgørelsen til uddannelsesordningen er færdig.

I forbindelse med seminarer og andre drøftelser om uddannelsen vil

kompetenceområderne være et vigtigt strukturerende omdrejningspunkt

for de beslutninger, der skal træffes.

•

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-17 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om en erhvervsuddannelse for konstabler

•

Praktikken udgør en særlig problemstilling i udviklingen af en erhvervs-

uddannelse til konstabler i Hæren. En del af den undervisning, der i dag

foregår i Hæren, kan både ses som praktik og skoleundervisning fx sky-

deøvelser.

Den væsentligste del af skoleundervisningen skal nødvendigvis foregå i

Hæren i praksis som udlagt undervisning fra erhvervsskolen, da ingen

erhvervsskoler har de nødvendige undervisningsfaciliteter og det nød-

vendige materiel.

Udviklingen af uddannelsen og beskrivelsen af fagene i uddannelsesord-

ningen skal ske i et tæt samarbejde med Hæren med henblik på at opnå

den fornødne fleksibilitet og kvalitet i uddannelsens gennemførelse.

Dette kræver, at udviklingsarbejdet tager højde for den militære uddan-

nelsesplanlægning og det militære uddannelseshierarki.

•