Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1806228_0001.png
Iben Gaardmand ([email protected]) og
Nadia Steensen ([email protected])
23. oktober 2017
Kære Iben Gaardmand og Nadia Steensen
Blik- og Rørarbejderforbundet anmoder hermed om foretræde for Undervisningsudvalget i
november måned.
Blik- og Rørarbejderforbundet har over sommeren lavet en undersøgelse af indeklimaet i
folkeskoler og daginstitutioner. Undersøgelsen har gennem telefoninterviews spurgt over 20 af
landets folkeskoler om deres procedure for vedligeholdelse og rensning af
ventilationsanlæggene i de respektive kommuner, samt hvordan indeklimaet er på deres
folkeskole. På samme måde har et tilsvarende antal daginstitutioner været en del af
undersøgelsen.
Undersøgelsen viser, at 2/3 af de adspurgte folkeskoler ikke efterlever kravet om ét årligt
tilsyn. Indeklimaet er et afgørende element i børn og unges indlæring og har store
konsekvenser for deres indlæringsevne og koncentrationsevne, derfor er det ifølge Blik- og
Rørarbejderforbundet forundrende, at over 2/3 af de adspurgte folkeskoler ikke efterlever
kravene om rensning af ventilationsanlæg, som netop skal sikre et godt og sundt indeklima.
Yderligere viser undersøgelsen, at 38 % af de adspurgte ikke dokumenterer overfor
kommunen, når der bliver ført tilsyn, derfor har kommunen ingen indsigt i, hvordan
indeklimaet er på kommunens folkeskoler.
Blik- og Rørarbejderforbundet vil gerne anmode om foretræde for Undervisningsudvalget med
henblik på at præsentere undersøgelsens resultater og fremlægge en række forslag til,
hvordan vi i fremtiden kan sikre tilsynsordningen, der skal sikre et sundt indeklima i de
institutioner, hvor børn og unge tilbringer adskillige timer dagligt.
Vi håber, at I har mulighed for at få foretræde den 7. november 2017.
Vi glæder os til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Max Meyer
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Nyropsgade 14, 1602 København V
tlf. 36 38 36 38 E-mail: [email protected]
www.blikroer.dk