Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 116
Offentligt
1900532_0001.png
Side 1 af 4
A dele af elever i de al i delige u dervis i g i
/
Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres
kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.
De nyeste opgørelser af inklusionsgraden frem til skoleåret 2017/18 viser at:
95 procent af eleverne i de kommunale skoler er inkluderet i den almindelige undervisning.
Andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning er højest i indskolingen. Herefter
falder inklusionsandelen ved hvert klassetrin.
97 procent af pigerne er inkluderet i den almindelige undervisning, mens det gælder 93 procent af
drengene.
Forældres uddannelse har betydning for inklusionsgraden. 96,9 procent af de elever, der mindst har én
forældre med en videregående uddannelse er i den almindelige undervisning. For de elever, hvor
forældrene har grundskolen som højest fuldførte uddannelse udgør andelen 87,6 procent.
Inklusionsgraden er på samme niveau
som de seneste år
95 procent af eleverne i de kommunale skoler
modtager deres undervisning i den almindelige
undervisning,
jf. figur 1.
Denne andel har været
næsten uændret de sidste fem år, men er dog
siden skoleåret 2010/11 steget med 0,8
procentpoint.
I 2017/18 modtager omkring 28.000 elever deres
undervisning i et segregeret tilbud, dvs.
specialskoler og specialklasser i folkeskoler,
kommunale ungdomsskoler og interne skoler i
dagbehandlingstilbud eller opholdssteder,
jf.
tabel 1.
I perioden fra 2010/11 til 2017/18 er der blevet
ca. 6.000 færre elever, der modtager deres
undervisning i et segregeret tilbud. Det samlede
elevtal er dog ligeledes faldet i samme periode.
Figur 1. 95 procent af eleverne er inkluderet i den
almindelige undervisning.
Kilde:
Beregninger af Styrelsen for It og Læring,
baseret på Danmarks Statistiks registre
Tabel 1. Antallet af elever, der modtager undervisning i et segregeret tilbud er lidt højere end de sidste 3
skoleår, men er overordnet set faldet siden 2010/11.
Skoleår
Antal elever i alt
2010/11
591.077
2011/12
584.174
2012/13
580.002
2013/14
573.796
2014/15
570.318
2015/16
566.712
2016/17
563.753
27.809
2017/18
558.489
28.072
Antal elever i
34.065
31.651
30.222
28.817
27.734
27.429
segrerede tilbud
Kilde:
Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Offentliggørelse af 3 analyser om antal elever i grundskolen 2017/18, elever i 10. klasse og andelen af elever i den almindelige undervisning (inklusionsgrad)
1900532_0002.png
Side 2 af 4
Flere piger end drenge i den
almindelige undervisning
En klart større andel af pigerne end drengene er
inkluderet i den almindelige undervisning,
jf. figur
2.
Mere end 97 procent af pigerne modtager
således undervisning i den almindelige
undervisning. For drengene gælder det kun små
93 procent. Disse andele er på niveau med
fordelingerne de seneste år.
begge tilfælde lidt under 94 procent. Disse
forskelle har været relativt stabile de seneste år.
Figur 2. Pigerne er i højere grad end drengene
inkluderet i den almindelige undervisning.
Inklusionsgrad opdelt på drenge og piger i
skoleåret 2017/18.
Kilde:
Beregninger af Styrelsen for It og Læring,
baseret på Danmarks Statistiks registre
Elever hvis forældre har en
videregående uddannelse er i højere
grad i den almindelige undervisning
Opdeles eleverne i forhold til deres forældres
højest fuldførte uddannelse, ses det, at jo højere
uddannelsesniveau elevernes forældre har, jo
større er andelen af elever i den almindelige
undervisning,
jf. figur 3.
96,9 procent af eleverne, der har mindst en
forældre med en videregående uddannelse, er
således i den almindelige undervisning. Det
samme gælder 87,6 procent af eleverne, hvor
forældrene har grundskolen som højest fuldførte
uddannelse. For elever, hvor forældrene har
gymnasiet eller en erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse, udgør andelen i
Figur 3. Elever med mindst én forælder med en
videregående uddannelse er oftere inkluderet i
den almindelige undervisning.
Inklusionsgrad fordelt på forældres
uddannelsesniveau i skoleåret 2017/18.
Kilde:
Beregninger af Styrelsen for It og Læring,
baseret på Danmarks Statistiks registre
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Offentliggørelse af 3 analyser om antal elever i grundskolen 2017/18, elever i 10. klasse og andelen af elever i den almindelige undervisning (inklusionsgrad)
1900532_0003.png
Side 3 af 4
Inklusionsgraden er højest på de mindste klassetrin
Andelen af elever i den almindelige undervisning er størst i indskolingen,
jf. figur 4.
Næsten 98 procent af
eleverne i 0. klasse er en del af den almindelige undervisning, mens andelen af elever i den almindelige
undervisning kun er 93 procent i 9. klasse. Blandt de elever, der tager 10. klasse i en kommunal skole, udgør
andelen i den almindelige undervisning knap 83 procent.
Figur 4. Flest elever er i den almindelige undervisning i indskolingen.
Andelen af elever i almindelig undervisning i skoleåret 2017/18.
Kilde:
Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
Værd at vide
Når man beregner inklusionsgraden indgår kun elever i de kommunale
skoletyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn og
dagbehandlingstilbud.
Elever, der ikke er en del af den almindelige undervisning, modtager
undervisning i et segregeret tilbud. De segregerede tilbud omfatter
specialskoler og specialklasser i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og
interne skoler i dagbehandlingstilbud eller opholdssteder.
Elevtallene opgøres som bestandstal pr. 30. september.
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 116: Offentliggørelse af 3 analyser om antal elever i grundskolen 2017/18, elever i 10. klasse og andelen af elever i den almindelige undervisning (inklusionsgrad)
1900532_0004.png
Side 4 af 4
Vil du vide mere?
Opgørelser over inklusionsgraden for hver enkelt kommune og skole kan
findes i Undervisningsministeriets Datavarehus ved at klikke
her.
Tallene findes også via en Excel adgang, hvor du frit kan sammensætte
præcist de tal, du skal bruge:
https://uddannelsesstatistik.dk/Excel%20analyser/Grundskolen/Rapporter/Elev-
%20og%20inklusionstal/Elevtal.xlsx
Kontakt
Center for Data & Analyse
Styrelsen for It og Læring
Opret supporthenvendelse
Tlf.: 35 87 83 00