Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 103
Offentligt
Noter fra GymSprogs foretræde for Folketingets undervisningsudvalg d. 29.5.18
Hvorfor er det attraktivt at kunne sprog?
Sprog er med til at styrke elevernes internationale kompetencer
med til at skabe globale
medborgere. Den nye Pisaundersøgelse baserer sig blandt andet på Michael Byrams
forskning, som fremhæver netop sprogforståelse som væsentlig for at styrke de
internationale kompetencer.
Ifølge DI’s undersøgelser er der behov for sprogkompetencer som dobbeltkompetence i
forbindelse med mange nuværende og fremtidige job.
Vi taber global indflydelse diplomatisk, økonomisk og kulturelt, fordi vi mangler kendskab til
sprog og kultur, der er nødvendige for, at Danmark kan klare sig bedst muligt og for, at den
enkelte kan begå sig.
Konkrete forslag:
1)
Sikre den sproglige mangfoldighed i hele landet
Der er behov for at sikre at hold oprettes - både i de mindre sprog og ift. opgradering
i fortsættersprogene fra B- til A-niveau. Det er politisk besluttet, hvilke sprog vi skal
satse på. I Gymsprog forholder vi os til, hvordan disse intentioner kan føres ud i livet,
så den vedtagne sproglige mangfoldighed sikres
at sprogene og de sproglige niveauer udbydes
og sproghold oprettes.
Vi foreslår, at det via et sprogtaxameter eller en tilskudsordning, som skolerne kan søge, sikres
at mangfoldigheden eksisterer. Det gælder også oprettelse af sproghold på HF og EUX, hvor der
ikke er krav om 2. fremmedsprog og på VUC hvor sproghold pga brugerbetalingen ikke oprettes.
2)
Fjerne barrierer, så alle har mulighed for at vælge 2. fremmedsprog på A-niveau.
Som nogle studieretninger er opbygget, er det svært at få plads i skemaet til sprog på A-niveau.
Vi foreslår, at det sikres, at alle elever har plads til at vælge sprog på A- niveau, uanset hvilken
studieretning de vælger - både begyndersprog på A og opgradering af fortsættersprogene fra B
til A.
Sprog i grundforløbet
Alle eleverne skal have mulighed for at møde de 2.fremmedsprog, der findes på det enkelte
gymnasium fra starten af 1.g, i grundforløbet. Det er vigtigt for at skabe kontinuitet for
fortsættersprogene, og det er vigtigt, at der i grundforløbet er mulighed for at vise, hvilke sprog
gymnasiet kan tilbyde, og hvordan undervisningen i 2.fremmedsprog foregår på gymnasiet.
Gymnasierne bør altså forpligtes til at udbyde moduler i 2.fremmedsprog i grundforløbet, evt.i
kombination med særlige sprogdage o.lign.
Sprog skal kunne kombineres med fag, der giver mening i forhold til at træne elevers
dobbeltkompetence
Der skal løsnes op for strukturelle bindinger, så der er mulighed for at fremmedsprog
indgår i flere studieretninger, både de sproglige, naturvidenskabelige,
samfundsvidenskabelige, økonomiske og kunstneriske.
Repræsentation i det nationale sprogcenter
Vi anerkender Den nationale sprogstrategis mål for kvalitetsløft. Vi er dog bekymret for
manglende fokus på gymnasieskolen i sprogstrategien. Endvidere ligger der et vigtigt arbejde i at
styrke kvalitet og status i sprogundervisningen i folkeskolen, da det ville have en positiv
indvirkning på sprog i gymnasieskolen. Vi foreslår derfor, at der kommer en repræsentant fra
folkeskole, fra gymnasieskolen og fra de faglige foreninger i bestyrelsen eller som fast tilknyttet
medarbejder i Det internationale center for fremmedsprog.
3)
4)
5)
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Henvendelse af 11/5-18 fra GymSprog, Hvidovre om behov for justeringer med henblik på styrkelse af sprogfagene i gymnasieskolen
Gymsprog står gerne til rådighed for uddybning af de konkrete forslag samt de enkelte sprogs
muligheder i forhold til ovenstående fagkombinationer.
Fransklærerforeningen - Christine Léturgie
Italiensklærerforeningen - Pia Zinn Ohrt
Kinesisklærerforeningen - Sidsel R. Magnussen
Russisklærerforeningen - Frank Østergaard
Spansklærerforeningen - Irma Kobæk
Tysklærerforeningen stx og HF - Lise Høyer
Handelsskolernes Tysklærerforening - Lene Porsborg
Følgende foreninger blev ligeledes repræsenteret af GymSprog ved foretrædet
Arabisklærerforeningen
Klassikerforeningen
Engelsklærerforeningen STX og HF
Engelsklærerforeningen HHX
Japansklærerforeningen
Bilag
Uddybende kommentarer til sprogfagenes mulighed for at samarbejde med andre fag i
forskellige studieretninger.
Det er vores opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne og ikke
tiltrækker så mange, som det kunne være ønskeligt. Eleverne foretrækker i mange tilfælde sprog i
kombination med ikke-sproglige fag. Den giver heller ikke så meget mening for de ikke-europæiske
sprog, da den ofte kombineres med latin. Derfor skal der både sikres en positiv italesættelse af det
at vælge og være god til sprog samtidig med, at sprogene får mulighed for at indgå nye
samarbejder med ikke-sproglige fag.
Sprog kan give mening i kombination med fag inden for stort set alle hovedgrene af
studieretningerne. Vi kan forestille os følgende muligheder:
Sprog og biologi: Der er en ganske pæn fødevareeksport til de lande vi repræsenterer, og desuden
forudser man store eksportmuligheder for rensning og effektivisering af drikkevandsressourcer,
hvor Danmark har en del ekspertise.
Sprog og naturvidenskab: Der er en stor eksport af vindmøller og anden alternativ energi til
udlandet. Sprogkundskaber og kendskab til andre landes kultur er en stor fordel, når der skal
samarbejdes mellem Danmark og udlandet, det gælder f.eks. kemiingeniører.
Dansk Industri har i forbindelse med sprogstrategiens høringer påpeget, at der er brug for dobbelt-
fagskandidater, her f.eks. folk, der kan både sprog og et naturvidenskabeligt fag.
Hvis man kigger på handelsforholdet mellem Danmark og udlandet, er mange lande interesseret i
farmaceutiske produkter, energiteknologi og teknologi inden for vandområdet. Der er således brug
for folk, der kan kombinere sprog med enten biologi, bioteknologi, fysik, kemi og geografi.
Sprog og samfundsfag
Samfundsfag er en styrke for alle sprog, idet man her kan gå i dybden med et bestemt lands
indenrigspolitik, kulturelle forhold og udenrigspolitik, herunder samhandel med Danmark. Dette er
områder, som har en sproglig sværhedsgrad, der i hvert fald i visse 2. fremmedsprog overstiger
det sproglige niveau, som eleverne kan læse tekster på. En fælles faglig referenceramme med
samfundsfag er derfor en fordel.