Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1821280_0001.png
Forslag
Lisbeth Søndergaard Raun.
Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i
universitetslovgivningen
Forslag: Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i
universitetslovgivningen
Formål:
Sikring af tilstrækkelig handicapkompenserende tilpasning i universitetslovgivningen
(også for specialeskrivning) og dermed afhjælpning af manglerne i universitetslovgivningen i
forhold til studerende med funktionsnedsættelser.
Forslagets tekst:
Der skal i universitetslovgivningen indføres lovpligtig handicapkompenserende tilpasning, herunder
fritagelse fra studietidsmodellen, UDEN AT universiteterne straffes økonomisk for dette.
Tilpasningen skal
for at hjælpe de studerende, der er kommet i klemme pga. deres
funktionsnedsættelser
have retsvirkning med tilbagevirkende kraft, dvs. til 2009, da Danmark
ratificerede FN's Handicapkonvention.
De nuværende »kan«-bestemmelser om handicapkompenserende tilpasning i
Uddannelses- og Eksamensbekendtgørelsen skal ændres til »skal«-bestemmelser, således at
universiteterne ikke længere kan nægte eller undlade den fornødne handicapkompenserende
tilpasning til studerende med funktionsnedsættelser.
Fremover skal funktionsnedsatte studerende ikke indgive dispensationsansøgninger og konstant
dokumentere funktionsnedsættelsen for at opnå en reel mulighed for studiegennemførelse og
specialeskrivning og -vejledning. Dokumentation for bevilget førtidspension, revalideringsydelse,
SU-handicaptillæg eller specialpædagogisk støtte skal være nok til at dokumentere den studerendes
funktionsnedsættelse.
Dette gælder navnlig for studerende, der har så væsentlige funktionsnedsættelser, at de allerede
under uddannelsen er blevet bevilget førtidspension.
Reglerne for indskrivning og genindskrivning er i strid med FN's Handicapkonvention, da reglerne
muliggør tvangsudmeldelse pga. funktionsnedsættelser samt nægtelse af genindskrivning pga.
funktionsnedsættelser.
Også reglerne for specialeskrivning indført i 2007 er i strid med FN's Handicapkonvention, da de
har medført ulige store forhindringer for studerende med funktionsnedsættelser. Universiteterne
forpligtes derfor til at udarbejde specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår (de
handicapkompenserende vilkår skal være indskrevet i specialekontrakten inden kontraktens
igangsættelse, ellers er kontrakten ugyldig). Ligeledes forpligtes universiteterne til at annullere
specialeforsøg påtvunget målgruppen, hvis specialeforsøgene er blevet igangsat uden handicap-
kompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten.
Uddannelsesbekendtgørelsen, Eksamensbekendtgørelsen og Kandidatadgangsbekendtgørelsen skal
ændres i overensstemmelse hermed.
Jeg vil gerne understrege, at Danske Universiteter, Danske Rektorer og Danske
Handicaporganisationer har anbefalet, at studerende med svære funktionsnedsættelser skal fritages
for studietidsmodellen, uden at universiteterne straffes økonomisk for dette.
Link:
https://uniavisen.dk/rektorkollegiets-formand-reelt-behov-lette-presset-paa-studerende-
handicap/
Side 1 af 2
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 31: Henvendelse af 21/11-17 fra Lisbeth Søndergaard Raun om forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i universitetslovgivningen
1821280_0002.png
Forslag
Lisbeth Søndergaard Raun.
Forbud mod diskrimination pga. handicap, sygdom og funktionsnedsættelser i
universitetslovgivningen
Vær opmærksom på, at det IKKE er nok at afskaffe fremdriftsreformen, da også ændrede
specialeregler indført i 2007 har medført store forhindringer for studerende med
funktionsnedsættelser.
Eksempler på de i 2007 ændrede specialeregler, der spænder ben for studerende med
funktionsnedsættelser, og som derfor forhindrer denne gruppe studerende i at færdiggøre
uddannelsen:
regler om standardspecialekontrakter uden mulighed for fleksible studieordninger og uden
garanti for dispensation pga. varige handicap, sygdom og funktionsnedsættelser
tvangstilmelding til specialet, herunder max. 6 mdr. til 1. forsøg, uanset sygdom, handicap og
dødsfald i familien, og herefter automatisk tvangstilmelding til 2., henholdsvis 3. forsøg, hvortil
der kun er afsat max. 3 mdr. (uden garanti for vejledning, der på mange fag er blevet sparet væk)
manglende mulighed for specialeafmelding
manglende mulighed for sygeorlov under specialeskrivning samt
fravær af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår.
Se også høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/forbud-forskelsbehandling-paa-grund-handicap
Forslaget er ikke mindst et forslag om reel handicapkompenserende tilpasning, som Danmark i
henhold til krav i FN’s Handicapkonvention faktisk er forpligtet til. Den foreslåede
handicapkompenserende tilpasning skal gives til funktionsnedsatte studerende, der ellers risikerer at
komme på - eller forblive på - førtidspension eller anden længerevarende offentlig ydelse. Der ville
være en langt større samfundsmæssig gevinst i at hjælpe disse studerende til at blive helt eller
delvist selvforsørgende end ved at lade dem sejle deres egen sø.
Dette er navnlig gavnligt i forhold til studerende, der kun mangler specialet (Hvorfor bruge en
masse penge på den øvrige uddannelse for derefter at forhindre den studerende i at komme i mål?).
Både menneskeligt og samfundsøkonomisk ville det være hul i hovedet ikke at hjælpe disse
studerende færdige med uddannelsen.
Se fx
https://www.information.dk/indland/2017/07/studerende-handicap-maa-opgive-studierne
:
“Formand
for DH, Thorkild Olesen, mener, at undersøgelsen peger på, at man med det øgede
aktivitetskrav »ikke presser de handicappede hurtigere igennem studierne, men helt ud af
uddannelsessystemet«. Og det er ikke kun urimeligt, det er også en dårlig forretning for samfundet,
vurderer han. For få uger siden udgav SFI en rapport, der konkluderer, at uddannelse er endnu
vigtigere for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for den øvrige
befolkning. »Vi ved, at for mange handicappede er alternativet til at få en uddannelse langvarig
offentlig forsørgelse. Det kan simpelthen ikke svare sig for samfundet. Hverken menneskeligt eller
økonomisk,« siger Thorkild Olesen.”
Side 2 af 2