UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Evaluering

Af den ledighedsbaserede

dimensioneringsmodel

Maj 2018

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel.: 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-92962-73-7

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Indhold

Indledning

1. Resumé

2. Modelbeskrivelse

3. Dimensioneringens effekter

3.1 Omfanget af dimensionering

3.2 Udvikling i søgning, afviste ansøgere og tilgang

3.3 Brugen af fleksibilitetsmuligheder

3.4 Dimensionering i institutionelt perspektiv

3.5 Opsamling

4. Modellens niveau for dimensionering

4.1 Gruppering af uddannelser

4.2 Nye uddannelser

4.3 Dimensionering på uddannelsesniveau

5. Indikator for match

5.1 Tid efter endt uddannelse for opgørelse af indikator

5.2 Håndtering af dimittenders videre uddannelse og dimittender, der forlader

Danmark

5.3 Alternative indikatorer for match

5.4 Simuleringer af ændret population og ændring til beskæftigelse

6. Modellens nationale perspektiv

6.1 Regionale forskelle i uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

6.2 Regionale forskelle i ledighed, uddannelsesudbud og mobilitet

6.3 Den nationale dimensioneringsmekanisme

6.4 Simuleringer af betydningen af forudsætningen om et nationalt

arbejdsmarked

6.5 Opsummering

102

111

7. Modellens administrative effekter

7.1 Opgørelsesmetode i den ledighedsbaserede dimensionering

7.2 Administrative erfaringer ved anvendelsen af tilgangstal

7.3 Fordele og ulemper ved de enkelte opgørelsesmetoder

7.4 Egen-dimensionering

7.5 Øvrig styring af match

114

116

119

121

123

Bilag A: Kommissorium

Bilag B: Referencegruppe

Bilag C: Institutionernes erfaringer

Bilag D: Uddybende modelbeskrivelse

Bilag E: Simuleringsmetoden

Bilag F Regionale simuleringer

–

it, kvu som eksempel

130

131

132

139

145

150

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Indledning

Udgangspunktet

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel blev indført i 2014. Modellen sætter loft over

tilgangen på uddannelser med markant og systematisk dimittendoverledighed. Forud for

modellens indførelse gik en længere periode med stigende tilgang til de videregående ud-

dannelser.

Figur 0.1

Tilgang til de videregående uddannelser i perioden 2004-2014

Antal

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kandidatuddannelser

Professionsbachelorer

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Akademisk bachelor

Antal

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Stigningen i tilgang skete i væsentligt omfang også på områder med høj dimittendledighed.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 0.2

Dimittendledighed for udvalgte områder i perioden 2008-2013

Pct.

2008

2009

2010

2011

2012

Samfundsfaglige område, EA

Design, prof. bach.

2013

Alle videregående uddannelser

Medie, kommunikation, it mv., prof. bach.

Humaniora, kand

Pct.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Fra flere sider blev der efterspurgt en mere central regulering af antallet af studiepladser på

de videregående uddannelser. Således fandt Produktivitetskommissionen det ”relevant at se

på, om man som på de kunstneriske uddannelser skulle indføre et loft over optaget på andre

videregående uddannelser, hvorfra dimittenderne systematisk har høj arbejdsløshed og lave

lønninger” (Analyserapport

4 om Uddannelse og Innovation, februar 2014).

Efterfølgende anbefalede Kvalitetsudvalget, at der blev udviklet ”en systematisk og velfun-

deret central styring af antallet af uddannelsespladser på hele det videregående uddannel-

sesområde” (Nye veje og høje mål, Kvalitetsudvalgets samlede forslag til reform af de vide-

regående uddannelser, januar 2015).

På denne baggrund blev den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel udviklet. Formålet

var at reducere optaget på uddannelser med systematisk overledighed blandt dimitten-

derne med henblik på at få flere til at søge ind på uddannelser med lavere ledighed. Fra cen-

tralt hold blev der derfor sat lofter over tilgang på uddannelser med markant og systematisk

dimittendoverledighed, mens det fortsat var op til institutionerne at fastsætte optaget på

uddannelser med lavere ledighed.

Dimensionering af videregående uddannelser er ikke et nyt fænomen. En række professions-

rettede uddannelser som bl.a. pædagog, sygeplejerske, jordemoder og læge har været di-

mensionerede igennem en længere årrække. Det nye ved den ledighedsbaserede model er, at

den bygger på en samlet beregningsmodel med udgangspunkt i det faktisk registrerede

match mellem udbud og efterspørgsel og omfatter alle uddannelser. Der er således indført

dimensionering på en række områder, der ellers i vid udstrækning har været de enkelte insti-

tutioners ansvar at fastsætte optag på.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Evalueringen

I forbindelse med dimensioneringsmodellens indførelse blev det besluttet, at den ville blive

evalueret efter 3 år. Formålet med evalueringen er at samle systematisk op på de praktiske

erfaringer med modellen og om modellens effekter.

Dimensioneringsmodellen har endnu ikke eksisteret tiltrækkeligt længe til at modellens ef-

fekter afspejles på arbejdsmarkedet. De første lofter over optaget er endnu ikke fuldt indfa-

set, og modellens fulde effekt på udbuddet af dimittender er derfor ikke slået igennem

endnu. Det er således for tidligt at opgøre effekten af modellen på match mellem udbud af

og efterspørgsel efter dimittender med en videregående uddannelse.

Evalueringen undersøger i stedet, om der er sket et skifte i tilgangen til de videregående ud-

dannelser til fordel for uddannelser med lavere dimittendledighed. Den adresserer de erfarin-

ger, som institutionerne har gjort sig, i den periode modellen har eksisteret. Endelig sætter

evalueringen fokus på den tekniske udformning af modellen, herunder fordele og ulemper

ved nogle af de mest centrale valg i modellens udformning.

Metoden

I evalueringen benyttes flere forskellige metoder. Når effekten skal gøres op, er det som

nævnt ovenfor ikke muligt at inddrage effektmålinger af status for match mellem udbud af

og efterspørgsel efter videreuddannet arbejdskraft. I stedet undersøges udviklingen i tilgan-

gen på og udbuddet af videregående uddannelser, og om der kan spores en ændring i de

studerendes søgemønstre til fordel for uddannelser med lav dimittendledighed samt udvik-

lingen i antallet af afviste ansøgere. Dette gøres ved hjælp af registerdata.

For at inddrage institutionernes erfaringer med den ledighedsbaserede dimensionering er

der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsakademier, professionshøj-

skoler og universiteter. Der er desuden nedsat en referencegruppe med repræsentanter for

de tre sektorer til at kvalificere institutionernes input til evalueringen og give feedback på

udkast til delanalyser.

For så vidt angår den tekniske udformning af modellen er der analyseret fordele og ulemper

ved en række centrale modelvalg. Til det formål er der gjort brug af et til lejligheden udarbej-

det simuleringsværktøj, der på udvalgte parametre perspektiverer modelvalgene via en

række alternativ-scenarier og illustrerer, hvordan dimensioneringen alt andet lige havde set

ud, såfremt man havde foretaget alternative valg. Simuleringerne justerer på enkelte ele-

menter af modellen og sammenholder dette med den nuværende mekaniske beregning. Der

er tale om partielle ændringer, hvor enkeltstående justeringer sammenholdes med den nu-

værende mekaniske beregning. Den mekaniske beregning er dog ikke implementeret en-til-

en, da der ved udmøntningen i en række tilfælde er taget hensyn til særlige institutionsspe-

cifikke og regionale omstændinger m.m. Simuleringerne siger endvidere alene noget om den

isolerede effekt af enkeltstående elementer uden at forholde sig til andre parametre i mo-

dellen. Se bilag E for yderligere om simuleringsmetoden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Struktur for evalueringsrapporten

Rapporten er opbygget omkring en opgørelse af modellens effekter, en analyse af de mest

centrale modelvalg samt en kortlægning af administrative erfaringer med modellen. Evalue-

ringsrapporten består af følgende afsnit:

Kapitel 1: Resume

I dette kapitel præsenteres de overordnede resultater af evalueringen.

Kapitel 2: Overordnet beskrivelse af modellen

Kapitlet beskriver kort dimensioneringsmodellen. En uddybende beskrivelse findes i bilag D.

Kapitel 3: Modellens effekter

Der gives en status på dimensioneringen, herunder fordelt på år, uddannelser og institutio-

ner. Der foretages en opgørelse af tilgang og ledighed på ledighedsdimensionerede og ikke-

ledighedsdimensionerede videregående uddannelser. Med udgangspunkt i KOT-data kort-

lægges søgning og afviste på dimensionerede og ikke-dimensionerede uddannelser, herun-

der uddannelser med ledighed der er mindre end gennemsnittet.

Kapitel 4: Dimensionering af uddannelser og uddannelsesgrupper

I kapitel 4 bliver der sat fokus på fordele og ulemper ved det niveau dimensioneringen fore-

tages på. Det handler blandt andet om, hvilket uddannelsesniveau dimensioneringen sker på

(f.eks. på akademiske bacheloruddannelser eller på kandidatuddannelserne), hvorvidt ud-

dannelserne dimensioneres som grupper eller enkeltuddannelser, samt hvordan nye uddan-

nelser håndteres.

Kapitel 5: Modellens indikator for match

Indikatoren for match er udgangspunktet for udtagelsen til dimensionering og fastsættelsen

af loftet over tilgangen. Modellen anvender dimittendledighed i 4.-7. kvartal efter endt ud-

dannelse. Kapitlet beskriver de valg, der er truffet, alternative valg og opsummerer og ana-

lyserer fordele og ulemper herved. Valget perspektiveres ved simuleringer med udgangs-

punkt i alternative indikatorer for match.

Kapitel 6: Modellens nationale perspektiv

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel tager udgangspunkt i et nationalt arbejds-

marked for dimittender med en videregående uddannelse. I kapitlet beskrives baggrunden

for det trufne valg, og fordele og ulemper analyseres. Desuden belyses effekterne ved en

anden udtagelse til dimensionering baseret på ledigheden for de enkelte institutioners di-

mittender og en anden fordelingsmekanisme mellem institutioner via simulering.

Kapitel 7: Modellens administrative effekter

I kapitlet analyseres konsekvenserne ved at anvende Danmarks Statistiks tilgangsopgørelse

i dimensioneringssammenhæng, f.eks. i forhold til periodisering og opgørelse af, hvilke dimit-

tender der indgår i populationen. Desuden adresseres samspillet mellem den ledighedsbase-

rede dimensionering og andre styringsredskaber, hvor målet om bedre match indgår, herun-

der bevillingsreform og rammekontrakter mv.

Bilag:

A. Kommissorium

B. Referencegruppe

C. Institutionernes erfaringer med dimensioneringsmodellen

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Udvidet modelbeskrivelse

Simuleringsmetoden

Konkret simuleringsresultat vedrørende betydning af institutionsspecifikke hensyn

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

1. Resumé

Evalueringens hovedresultater

Evalueringens formål er at samle systematisk op på de praktiske erfaringer med modellen

og om modellens effekter.

Følgende hovedkonklusioner kan drages:



Udvikling i tilgang; Der har i perioden 2013-2016 været et fald i tilgangen på dimensi-

onerede uddannelser og en stigning på ikke-dimensionerede uddannelser. Der har

samlet været en tilgangsstigning på 7 pct. Der er således sket en bevægelse fra di-

mensionerede uddannelser til ikke-dimensionerede uddannelser.



Søgemønstre; Samme tendens vises i de studerendes søgemønstre: I perioden 2013-

2016 er antallet af 1. prioritetsansøgere på de videregående uddannelser generelt ste-

get 5 pct. Det dækker over et fald på 9 pct. på de dimensionerede uddannelser og en

stigning på 11 pct. på de ikke-dimensionerede uddannelser.

Information; Institutionerne har generelt oplyst at have fået god information, men ar-

bejdet med evalueringen har også vist, at der fortsat er behov for at styrke viden om

regler og retningslinjer for dimensioneringen.

Administration; Institutionerne finder på visse områder modellen vanskelig at admini-

strere efter. Det gælder blandt andet opgørelsen af tilgang, herunder også periode for

måling af tilgang.

Kandidatdimensionering; Flere universiteter ønsker, at kandidatdimensioneringen af-

skaffes, så det alene er bacheloruddannelser, der dimensioneres. Evalueringen viser

dog, at dimensionering alene på bachelorniveau ikke giver nogen reel styring af antal-

let af dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, da den naturlige afgang

til arbejdsmarkedet i dag sker fra kandidatuddannelserne og ikke fra bacheloruddan-

nelserne.

Uddannelsesgrupper; Kvalitetsudvalgets uddannelsesgrupper er ikke alle steder sam-

mensat, så alle uddannelser i de enkelte grupper retter sig mod samme arbejdsmar-

ked. Omvendt sikrer brugen af uddannelsesgrupper, at beslægtede uddannelser be-

handles ens.

Ledighedsmål; Evalueringen viser, at tidspunkt for måling af dimittendledighed i 4.-7.

kvartal efter endt uddannelse fungerer godt.

Beskæftigelsesmål; Evalueringen peger på, at hvis dimensioneringen havde fulgt be-

skæftigelsesmålet fra bevillingssystemet i stedet for ledighedsmålet vil det give en

større sammenhæng i styringen. En omlægning vil dog samtidig kræve et udviklings-

arbejde og forudsætter betydelig modeltilpasning, ligesom data for beskæftigelses-

målet først er tilgængelige et år senere end for ledighedsmålet. Alternativt kan di-

mensioneringsmodellen tage højde for nogle af forskellene mellem beskæftigelsesmå-

let og ledighedsmålet, jf. nedenfor om udvandrere og personer under videre uddan-

nelse.



Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering



Udvandrere og personer under videre uddannelse; Det kan være relevant at fjerne di-

mittender, der ikke længere er i Danmark eller går videre i uddannelse, fra populatio-

nen, så de ikke reducerer den opgjorte ledighed i procent af populationen.

National versus institutionsspecifik opgørelse af ledighed; Evalueringen viser, at der er

flere muligheder for at inddrage institutionsspecifikke ledighedsmålinger i fastsættel-

sen af dimensionering. Afhængig af i hvilket omfang den institutionsspecifikke ledig-

hed inddrages i dimensioneringen (udtagelse til dimensionering eller fastsættelse af

dimensionering) vil dimensioneringen ændres eller fordeles anderledes mellem institu-

tioner. Det kræver et udviklingsarbejde, såfremt institutionsspecifik ledighed skal

indgå i modellen. Omvendt skal dette ses i sammenhæng med, at der i beskæftigel-

sessystemet er krav om, at dimittenderne skal søge job geografisk bredt, ligesom flere

uddannelser kun udbydes få steder i landet.



1.1 Baggrund

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel blev indført i 2014. Modellen sætter loft over

tilgangen til uddannelser med markant og systematisk dimittendoverledighed. Forud for

modellens indførelse gik en længere periode med stigende tilgang til de videregående ud-

dannelser. Stigningen i tilgang skete i væsentligt omfang også på områder med høj dimit-

tendledighed.

For at tage hånd om uddannelser med høj dimittendledighed blev den ledighedsbaserede di-

mensioneringsmodel udviklet. Det politiske mål var, at de unge ikke skulle uddannes til ledig-

hed, og metoden var at reducere optaget på uddannelser med markant og systematisk

overledighed med henblik på at få flere til at søge ind på uddannelser med lavere ledighed.

I forbindelse med dimensioneringsmodellens indførelse blev det besluttet at evaluere ord-

ningen efter 3 år. Evalueringen ser på (1)

dimensioneringens effekter,

herunder om der er

sket et skifte i tilgangen til de videregående uddannelser til fordel for uddannelser med la-

vere dimittendledighed. Evalueringen sætter fokus på (2)

modellens tekniske udformning,

herunder effekter ved nogle af de centrale modelvalg, der har ligget til grund. Endelig adres-

seres som punkt

(3) modellens administrative effekter,

herunder de erfaringer, som instituti-

onerne har gjort sig, i den periode modellen har været anvendt.

1.2 Dimensioneringens effekter

Evalueringen giver en status på dimensioneringen, herunder fordeling på uddannelser og in-

stitutionstyper. 467 institutionsudbud af uddannelse er siden 2014 blevet dimensioneret,

størstedelen (401) ved modellens start i 2014. I alt vil ca. 4.500 pladser på de berørte ud-

dannelser (uden akademiske bacheloruddannelser) være reduceret i forhold til tilgangen

forud for dimensioneringen, når den igangværende dimensionering er fuldt indfaset. Dette

skal ses i forhold til en samlet tilgang i 2016 på knap 73.000 studerende på de videregående

uddannelser (uden akademiske bacheloruddannelser), dvs. de fuldt indfasede reduktioner

udgør ca. 6 pct. af den samlede tilgang til de videregående uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Evalueringen undersøger, om der kan spores en ændring i dels institutionernes optag på og

udbuddet af videregående uddannelser samt de studerendes søgemønstre til fordel for ud-

dannelser med lav dimittendledighed.

Analyserne viser, at der som ventet er sket et fald i tilgangen fra 2014 til 2016 til de uddan-

nelser, der blev dimensioneret ved modellens indførelse i 2014. Samtidig har der været en

stigning i tilgangen på ikke-dimensionerede uddannelser, og samlet set er tilgangen til de

videregående uddannelser steget med 4 pct. i perioden. Der er således sket en bevægelse

fra dimensionerede uddannelser til ikke-dimensionerede uddannelser.

Rapporten viser, at der er tegn på, at der samtidig med dimensioneringen er kommet en øget

bevidsthed blandt de uddannelsessøgende om de forskellige uddannelsers beskæftigelses-

muligheder. I perioden 2013-2016 er antallet af 1. prioritetsansøgere på de videregående ud-

dannelser generelt steget 5 pct. Det dækker over et fald på 9 pct. på de dimensionerede ud-

dannelser og en stigning på 11 pct. på de ikke-dimensionerede uddannelser. Se yderligere

om effekter i kapitel 3.

1.3 Modellens tekniske udformning

For så vidt angår den tekniske udformning af modellen, er der analyseret fordele og ulemper

ved en række af de mest centrale modelvalg, herunder:

1: Valg af uddannelser og uddannelsesgrupper,

2: Valg af indikator for match samt

3: Valg af nationalt perspektiv, herunder udgangspunkt i et nationalt arbejdsmarked.

Analyserne ser blandt andet på, hvad der sker, når der foretages partielle justeringer af ud-

valgte aspekter af den mekaniske beregningsmodel. I praksis vil disse justeringer ofte skulle

ledsages af andre tilpasninger af modellen, hvorfor de beregnede effekter alene skal betrag-

tes som indikative.

1.4 Dimensionering af uddannelser og uddannelsesgrupper

Et centralt element i den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel handler om, hvilket ni-

veau dimensioneringen foretages på. Det er f.eks. afgørende, hvilket uddannelsesniveau di-

mensioneringen sker på (f.eks. akademiske bacheloruddannelser eller på kandidatuddannel-

serne), hvorvidt uddannelserne dimensioneres som grupper eller enkeltuddannelser, samt

hvordan nye uddannelser håndteres.

1.4.1 Kandidatdimensionering

Udtagelsen til dimensionering og fastsættelsen af loft over tilgangen sker på uddannelser-

nes naturlige afstigningsniveau. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-

dannelser, herunder top-up-uddannelser, dimensioneres direkte ud fra uddannelsernes di-

mittenders ledighed. De akademiske uddannelser dimensioneres som udgangspunkt på kan-

didatniveau, da det primært er kandidatuddannelserne, der leverer dimittender til arbejds-

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

markedet. (I gennemsnit går 80 pct. af bachelorerne videre til en kandidatuddannelse inden-

for 5 måneder efter fuldførelse). Der er fastsat en modsvarende reduktion af bacheloropta-

get, hvor det er relevant.

Flere universiteter ønsker, at dimensioneringen alene fastsættes på bachelorniveau i stedet

for på kandidatniveau for at skabe større fleksibilitet til at fastsætte optag på kandidatud-

dannelserne.

En dimensionering på bachelorniveau har imidlertid den ulempe, at det ikke medfører nogen

reel styring af antal dimittender fra kandidatuddannelser med høj dimittendledighed. Det

skyldes, at der ikke nødvendigvis er en klar sammenhæng mellem bacheloruddannelsen og

kandidatuddannelsen den studerende tager. En ren bachelordimensionering vil derfor ikke

nødvendigvis give et bedre samlet match på arbejdsmarkedet, når de studerende overgår til

arbejdsmarkedet fra deres respektive kandidatuddannelser. I dag er det hovedparten af de

studerende, som overgår til arbejdsmarkedet fra deres kandidatuddannelser fremfor deres

bacheloruddannelser.

1.4.2 Uddannelsesgrupper

Alle videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort er

omfattet af den ledighedsbaserede dimensionering undtagen de kunstneriske uddannelser,

som er omfattet af en særskilt regulering. Uddannelserne er grupperet i de grupper, som blev

udarbejdet til brug for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kva-

litetsudvalget).

Anvendelsen af uddannelsesgrupper i dimensioneringsøjemed har bl.a. den fordel, at uddan-

nelser, der er nært beslægtede og dermed retter sig mod samme arbejdsmarked, dimensio-

neres samlet, så en reduktion af optaget et sted ikke imødegås af stigninger et andet sted.

Hvis der alene blev dimensioneret på enkeltuddannelsesniveau, ville flere uddannelser med

potentielle ledighedsudfordringer blive undtaget, og der er derfor risiko for, at optaget flyt-

tes til disse uddannelser, hvorved de så på sigt også får ledighedsudfordringer.

En dimensionering på enkeltuddannelsesniveau betyder desuden, at små uddannelser (på

grund af for få observationer) ikke vil kunne dimensioneres, og at antallet af observationer,

en dimensionering bygger på, falder. En dimensionering på uddannelsesgruppeniveau gør

dermed modellen mere robust.

Nogle uddannelser er dog kategoriseret uhensigtsmæssigt i de anvendte uddannelsesgrup-

per. Det kan således være relevant at se på, om enkelte justeringer i grupperingen kan fore-

tages meningsfuldt for at skabe bedre sammenhæng i grupper rettet mod samme arbejds-

marked.

1.4.3 Nye uddannelser

For at kunne udtages til dimensionering efter modellen skal uddannelserne have mindst tre

årgange af dimittender. Dette skal sikre, at nye uddannelser har mulighed for at slå igennem

på arbejdsmarkedet, og samtidig skal det sikre, at uddannelser med udfordringer på ar-

bejdsmarkedet identificeres af modellen så hurtigt som muligt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Nogle institutioner peger på, at nye uddannelser først efter en længere periode skal kunne

omfattes af dimensionering, da de ofte har en vis indtrængningstid på arbejdsmarkedet og

således må acceptere overledighed de første år. Og da det er nye uddannelser, er der ikke

den samme reserve af ledige i arbejdsstyrken som på ældre uddannelser med en længere år-

række med markant og systematisk overledighed for dimittender. Derfor kan de reduktioner

af tilgangen, som institutionen pålægges (10 pct., 20 pct. eller 30 pct.), være høje i forhold til

mængden af ledige i hele arbejdsstyrken.

Til gengæld stiger tilgangen til nye uddannelser ofte betydeligt i de første år efter deres

etablering. Dimensioneringen sker derfor ofte på basis af dimittendårgange med relativt få

dimittender, og der er derfor en risiko for, at ledigheden reelt stiger i de efterfølgende år, ef-

terhånden som antallet af dimittender øges.

I det videre arbejde kan en mulighed være mere systematisk at fastsætte et maksimalt ni-

veau i forbindelse med akkreditering af nye uddannelser, hvor der er usikkerhed om størrel-

sen på arbejdsmarkedets efterspørgsel. Se yderligere om dimensioneringsniveau i kapitel 4.

1.5 Indikatorer for match

Indikatoren for match er et centralt element i modellen og udgangspunktet for både udta-

gelsen til dimensionering og fastsættelsen af loftet over tilgangen. Modellen anvender di-

mittendledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse.

Modellens ledighedsmål er baseret på Danmarks Statistiks opgørelser, hvor det kun er per-

soner, som står til rådighed for arbejdsmarkedet og modtager en offentlig ydelse, der regnes

som ledige. Dette gælder også personer i aktivering. Således regnes personer, som ikke

modtager offentlige ydelser eller ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, ikke som ledige i

modellen.

1.5.1 Tidspunkt for måling

Ledigheden måles for årgange af dimittender i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse. Evalue-

ringen peger på, at netop denne afstand efter endt uddannelse er et rimeligt tidspunkt at

måle dimittendledigheden på for at sikre, at dimensioneringen reelt tager udgangspunkt i

uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet.

Perioden fra 4.-7. kvartal er valgt for at sikre, at dimittenderne har tid til at komme ind på

arbejdsmarkedet, før ledigheden måles. Samtidig måles ledigheden så tæt på uddannelsens

afslutning, at det er rimeligt at antage, at dimittenderne stadig søger job på grundlag af de-

res uddannelse. Med de aktuelle dagpengeregler mister dimittenderne retten til dagpenge

efter 2 år. Det kan både betyde, at de ikke længere kan indgå som ledige i indikatoren, og at

de herefter formodes at være villige til at søge jobs mere uafhængigt af den uddannelse, de

har taget. Et ledighedsmål, der rækker ud over 7. kvartal, vil således ikke nødvendigvis sige

noget om efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter dimittender fra specifikke uddannelser.

Evalueringen peger på, at andre faktorer som f.eks. dimittendernes overgang til og afslut-

ning af nye uddannelser vil spille en rolle for hvilke uddannelser, der udtages til dimensione-

ring, hvis ledigheden måles såvel kortere som længere tid efter endt uddannelse. Måles le-

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

digheden længere tid efter endt uddannelse, bliver erhvervsakademiuddannelserne dimensi-

oneret mere, hvor flere dimittender er i gang med en ny uddannelse i forhold til en måling

tidligere på fuldførelsestidspunktet.

1.5.2 Dimittender der er udrejst eller i videre uddannelse

Dimensioneringsmodellens ledighedsmål opgør antallet af fuldtidsledige dimittender i for-

hold til det samlede antal af dimittender. Derfor indgår også dimittender i målet, som reelt

ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked, herunder f.eks. dimittender som er under

uddannelse, eller dimittender som ikke længere er i Danmark.

Derved adskiller indikatoren sig f.eks. fra bevillingsreformens beskæftigelsesmål, som kun

omfatter dimittender, som står til rådighed for det danske arbejdsmarked (ledige og be-

skæftigede). Effekten af udrejste dimittender og videreuddannelse neutraliseres ved helt at

udelade dem af målingens population.

Evalueringen viser, at der er stor forskel på uddannelsernes relative rangering efter de to mål

for relevans. Afgrænsningen af populationen har derfor en stor betydning for dimensionerin-

gens fordeling mellem uddannelsestyper og konkrete uddannelser.

Især dimittenderne i videreuddannelse har stor betydning. Og især for erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser, mens dimittender, der forlader Danmark, har mindre be-

tydning og især har effekt for kandidatuddannelserne. En del af forklaringen på dette skal

dog findes i, at en stor andel af de dimittender, som i sidste ende forlader Danmark, først ta-

ger en videre uddannelse.

En mulighed er at korrigere ledighedsmålet, således at dimittender, der enten er udrejst eller

er i videre uddannelse, ikke tæller positivt, når der beregnes dimensionering. På den måde vil

der ske en tilnærmelse til bevillingsreformens opgørelsesmetode. Aktuelt er der dog visse

datamæssige udfordringer herved.

Det kan også overvejes helt at overgå til at anvende beskæftigelsesmålet fra bevillingsre-

formen i stedet for ledighed. Simuleringer viser, at dette vil kunne have væsentlig betydning

for den beregnede dimensionering. Men det konstateres også, at simuleringsresultaterne

nødvendigvis må betragtes som indikative, da en så væsentlig modelændring i praksis vil

nødvendiggøre øvrige tilpasninger af dimensioneringsmodellen. Se yderligere om indikatoren

for match i kapitel 5.

1.6 Nationalt perspektiv

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel tager udgangspunkt i uddannelser og uddan-

nelsesgrupper på tværs af udbud og forudsætter herved implicit, at der i Danmark er et na-

tionalt arbejdsmarked for dimittender med en videregående uddannelse. Dvs. institutioner

med udbud af en uddannelse med høj national dimittendledighed får samme reduktionsmål

uanset, om institutionens dimittender har en relativ lav ledighed.

Modellens udgangspunkt er, at ens uddannelser behandles ens, uanset hvor i landet dimit-

tenderne uddannes fra, og at reduktioner af tilgangen på en institution ikke fører til øget til-

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

gang på en anden institution. Denne tilgang skal bl.a. ses i lyset af, at der i beskæftigelses-

systemet er krav om, at dimittenderne skal søge job geografisk bredt, ligesom flere uddan-

nelser kun udbydes få steder i landet.

Dette kan til gengæld betyde, at dimensioneringen i mindre grad er målrettet de institutio-

ner, hvor der er de største udfordringer med ledighed blandt dimittenderne. Et institutions-

specifikt udgangspunkt kan således med fordel overvejes, hvis der i betydeligt omfang ud-

dannes til et forholdsvist lokalt arbejdsmarked.

Der er betydelige forskelle på ledigheden mellem institutionerne inden for den samme ud-

dannelse eller uddannelsesgruppe.

I evalueringen er der set nærmere på mulighederne for i højere grad at differentiere dimensi-

oneringen efter de enkelte institutioners dimittenders ledighedsmålinger og dermed øge di-

mensioneringen for institutioner med høj dimittendledighed til fordel for institutioner, hvor

dimittenderne har en lavere ledighed.

Der kan f.eks. anvendes en anden fordelingsmekanisme mellem institutioner baseret på de-

res relative ledighed eller en anden udtagelse til dimensionering baseret på de enkelte insti-

tutioners dimittenders ledighed.

Afhængigt af hvor institutionsspecifik modellen gøres, kan valget have væsentlig betydning

både for hvilke uddannelser, der udtages, og for fordelingen af dimensioneringen på de en-

kelte uddannelser og institutioner. Se yderligere om det nationale perspektiv og instituti-

onsspecifikke hensyn i kapitel 6.

1.7 Modellens administrative effekter

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel har påvirket institutionernes administration

af optaget. Datagrundlag og opfølgningsmetode er eksempelvis anderledes i den ledigheds-

baserede dimensioneringsmodel end i den uddannelsesspecifikke dimensionering.

Mere fremadrettet peger flere institutioner på, at dimensioneringen medfører en ”dobbelt-

styring”,

idet en række af de øvrige nye styringsredskaber, herunder bevillingsreform og

rammekontrakter mv., også adresserer målet om bedre match.

1.7.1 Periodisering og datagrundlag

Evalueringen undersøger betydningen af anvendelsen af data fra Danmarks Statistik (DST)

til tilgangsopgørelser i opfølgningen på dimensioneringen, herunder periodisering og af-

grænsning af population. Flere institutioner har oplyst, at de finder det er vanskeligt at plan-

lægge på grund af tilgangsbegrebets tælleperiode, som er forskudt i forhold til studieår.

Den primære årsag til, at tilgang via DST-data blev valgt som opgørelsesmetode i den le-

dighedsbaserede dimensioneringsmodel, er, at opgørelsen dækker samtlige videregående

uddannelser over en længere tidsperiode og via uddannelseskoderne kan kobles til ledig-

hedsopgørelserne. Dette er nødvendigt for at kunne opgøre ledigheden for de enkelte ud-

dannelsers dimittender og sikrer således en sammenhæng mellem opgørelse af ledighed og

beregningen af dimensioneringen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Ulempen ved at benytte tilgangsdata fra DST, er opgørelsesmetodens procedurer i behand-

lingen af rådata, som kan gøre det svært for institutionerne at genkende tallene.

Alternativerne til tilgangsdata er KOT-optag og optag indberettet til Uddannelses- og

Forskningsministeriets tilskudsadministrative systemer. Begge er nemmere for institutio-

nerne at styre efter. Optag indberettet til UFM benyttes allerede i den uddannelsesspeci-

fikke dimensionering. Til gengæld er det først fra 2016 muligt at knytte optagstallene på

universitetsområdet til de uddannelseskoder, som ledigheden opgøres på hos DST, og der er

endnu kun høstet få erfaringer med indberetningernes kvalitet.

Mest væsentligt omfatter KOT-optaget ikke kandidatuddannelser og overbygningsuddan-

nelser (top-up), hvilket betyder, at dimensioneringen ikke ville kunne udføres på disse ni-

veauer. Endvidere indgår vinteroptag samt optag på ledige pladser heller ikke fuldt ud i

KOT-opgørelsen. Opgørelsen er dermed ikke fuldstændig, hvorfor dimensioneringen reelt set

ikke kan basere sig på disse data.

I forbindelse med en evt. revision af modellen kan overvejes at undersøge mulighederne for i

højere grad at samordne modellen, herunder periodisering og opgørelsesmetoder, med insti-

tutionernes optagelsesproces. Se yderligere om administrative effekter i kapitel 7.

1.8 Afslutning

Det er for tidligt at vurdere dimensioneringsmodellens effekt forstået som øget match mel-

lem udbud og efterspørgsel efter dimittender fra de videregående uddannelser. Det kan dog

konstateres, at såvel tilgang som søgning til dimensionerede uddannelser er faldet og til

gengæld steget på ikke-dimensionerede uddannelser. Der er sket et skifte i institutionernes

tilrettelæggelse af udbud og i de studerendes præferencer i retning af uddannelser med la-

vere dimittendledighed. I det lys kan indførelsen af ledighedsbaseret dimensionering siges at

have haft en effekt. Om den fastsatte dimensionering er passende til at undgå eller væsent-

ligt reducere fremadrettet overledighed på de omfattede uddannelser kan endnu ikke afgø-

res, og afhænger også af andre forhold på arbejdsmarkedet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

2. Modelbeskrivelse

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel sætter loft over tilgangen til uddannelser

med markant og systematisk dimittendledighed.

Modellen består af en mekanisk beregningsmodel, som er suppleret med en række fleksibili-

tetsmuligheder for institutionerne, som kan anvendes efter aftaler mellem ministeriet og in-

stitutionerne.

Modellen bliver hvert år genberegnet med henblik på at identificere om nye uddannelser har

markante og systematiske ledighedsudfordringer.

2.1 Den mekaniske beregningsmodel

Modellen tager udgangspunkt i uddannelsesgrupper og uddannelser. Udtagelsen til dimensi-

onering og fastsættelsen af loftet over tilgangen fastsættes i udgangspunktet på landsplan.

2.1.1 Udtagelse

Uddannelserne udtages til dimensionering, hvis:



De er del af en uddannelsesgruppe med markant og systematisk overledighed



De i sig selv har markant og systematisk overledighed

Ved markant overledighed forstås, at en dimittendårgang har mindst 2 procentpoint højere

ledighed end gennemsnittet for de videregående uddannelser samlet set. Ved systematisk

overledighed forstås, at mindst 70 pct. af de seneste (op til) 10 dimittendårgange har mar-

kant overledighed.

Det anvendte ledighedsmål i modellen er bruttoledigheden for årgange af dimittender målt i

4.-7. kvartal efter endt uddannelse.

For at kunne udtages til dimensionering, skal uddannelserne på landsplan have eksisteret

længe nok til at kunne have mindst tre ledighedsmålinger. Der beregnes kun ledighedsmålin-

ger, hvis der er mindst 10 dimittender.

2.1.2 Beregning af dimensionering

For uddannelser med markant og systematisk overledighed fastsættes et loft over tilgan-

gen. Loftet fastsættes ud fra uddannelsernes gennemsnitlige tilgang de seneste 5 år fra-

trukket en reduktion, som afhænger af, hvor høj deres overledighed har været de seneste 5

år. Tilgangen kan dog maks. reduceres med 30 pct. af den samlede tilgang det seneste år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Hvis en uddannelsesgruppe eller uddannelse har udbud på flere institutioner, fordeles loftet

på landsplan på institutionerne ved den gennemsnitlige tilgang de seneste 5 år.

Det at loftet på den enkelte institution fastsættes ud fra institutionens gennemsnitlige til-

gang de seneste 5 år betyder, at institutioner, der har øget tilgangen over de seneste 5 år

skal reducere mere i forhold til den seneste tilgang, end institutioner med en stabil tilgang.

Det kan desuden betyde, at reduktionen på enkelte institutioner kan være større end 30 pct.

forhold til seneste tilgang.

2.2 Praktisk implementering

Institutionerne beslutter selv, hvordan reduktionen af tilgangen fordeles mellem de dimensi-

onerede uddannelser og udbud. Institutionerne kan desuden flytte op til 15 pct. af den sam-

lede reduktion til uddannelser, der ikke er udtaget til dimensionering efter beregningsmodel-

len, hvis dette kan begrundes med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov.

Institutionerne kan herved friholde uddannelser for reduktioner, hvis de oplever, at der er sti-

gende lokal efterspørgsel efter dimittenderne, eller hvis de vurderer, at det er vigtigt at be-

skytte specifikke udbud af uddannelsen f.eks. af særlige regionale hensyn. Omvendt kan de

vælge at lukke udbud og tildele pladserne til andre udbud eller andre uddannelser.

Loftet over tilgangen på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og akademiske bachelor-

uddannelser indfases lineært over en periode på fire år. I perioden hvor loftet over de akade-

miske bacheloruddannelser indfases, må tilgangen på kandidatuddannelserne ikke have sti-

gende tilgang. Derefter indfases loftet over kandidatuddannelserne over en periode på tre

år.

Opfølgningen på overholdelse af dimensioneringen sker pr. institution og ikke på de enkelte

uddannelser.

Se Bilag D: Uddybende modelbeskrivelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

3. Dimensioneringens

effekter

Dette kapitel sætter fokus på de effekter af den ledighedsbaserede dimensionering, der kan

identificeres på nuværende tidspunkt. Det gælder blandt andet udviklingen i tilgangen til de

videregående uddannelser siden den ledighedsbaserede dimensioneringens indførsel i 2014,

herunder fordelingen på dimensionerede og ikke-dimensionerede uddannelser.

Desuden undersøges udviklingen i søgning og afviste til dimensionerede og ikke-dimensio-

nerede uddannelser. Dette er for at belyse, om de studerendes søgemønster har ændret sig.

Der bliver blandt andet set nærmere på 1. prioritetsansøgninger, som kan indikere et skift i

de studerendes søgeadfærd og ikke blot tilskrives en ændring i antallet af udbudte pladser.

I kapitlet undersøges yderligere, hvordan dimensioneringen har fordelt sig på institutionerne

og hvordan modellens fleksibilitetsmuligheder er blevet anvendt.

HOVEDKONKLUSIONER

I alt 4.512 (ekskl. akademiske bacheloruddannelser) pladser vil være redu-

ceret på dimensionerede uddannelser når den igangværende dimensione-

ring er fuldt indfaset

Der har i perioden 2013-2016, været et fald i antallet af personer, som tilgår

dimensionerede uddannelser på 12 pct. og en stigning på ikke-dimensione-

rede uddannelser på 14 pct. Der har samlet været en stigning i tilgangen på

7 pct.

Der har været et fald i antallet af 1. prioritetsansøgere til dimensionerede

uddannelser på 9 pct. og en stigning til ikke-dimensionerede uddannelser

på 11 pct.

Næsten alle institutioner, uanset geografisk placering, har haft stigning i

tilgangen på ikke-dimensionerede uddannelser

De største reduktioner på dimensionerede uddannelser er i Nordjylland og

Københavnsområdet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

3.1 Omfanget af dimensionering

For at sætte analyserne af effekter af den ledighedsbaserede dimensionering i perspektiv,

præsenteres i det følgende det overordnede omfang af dimensioneringen i form af en række

nøgletal. Der er i den forbindelse foretaget en opgørelse af, hvor mange uddannelser der er

udtaget til ledighedsbaseret dimensionering, og hvordan de fordeler sig mellem erhvervs-

akademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiske bachelor- og kandidat-

uddannelser.

3.1.1 Antallet af uddannelsesudbud udtaget til dimensionering

Fra 2014 til 2017 er der samlet set udtaget 467 institutionsudbud af uddannelser til dimensi-

onering opgjort efter institutionsudbud af uddannelseskoder hos Danmarks Statistik. I 2017

var der samlet set ca. 1.200 aktive institutionsudbud

. Udbuddet varierer dog over tid som

følge af omfattende kodeoprydning de seneste år. Uddannelseskoderne udtaget til dimensi-

onering i 2014 er f.eks. i en række tilfælde opsplittet på flere koder efterfølgende.

Opgørelsen inkluderer en række akademiske bacheloruddannelser, hvor UFM efter ønske fra

universiteterne udmelder en reduktion med udgangspunkt i de bacheloruddannelser, der gi-

ver retskrav til og har høj overgangsfrekvens til dimensionerede kandidatuddannelser. Uni-

versiteterne fordeler efterfølgende selv reduktionen på deres uddannelser.

Tabel 3.1

Institutionsudbud af uddannelser udtaget til dimensionering fordelt på udmeldeår og uddannel-

sestype

2014

Erhvervsakademi

Top up uddannelse*

Professionsbachelor

Akademisk Bachelor

Kandidat

Total

Total, uden akademisk bachelor

152

180

401

249

2015

2016

2017

Total

154

194

467

313

Anm.: Opgørelsen tager ikke højde for, om der på de enkelte institutioner er et eller flere udbud af de dimensionerede

uddannelser f.eks. på forskellige adresser eller om institutionerne indberetter flere uddannelser under samme kode til

Danmarks Statistik. Parallelt med dimensioneringen er der foretaget en oprydning i uddannelseskoderne mellem in-

stitutionerne og Danmarks Statistik. Antallet af uddannelseskoder varierer derfor historisk. I opgørelsen anvendes

uddannelseskoderne der indgår i det givne års beregning af dimensioneringen. På tværs af institutionerne er der efter

kodeoprydningen et loft over tilgang på ca. 600 forskellige uddannelseskoder, som ikke alle er aktive. Flere af ko-

derne kan desuden dække over samme uddannelse.

*Professionsbacheloruddannelse, der udbydes som overbygning til en erhvervsakademiuddannelse

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Opgjort efter aktive uddannelseskoder hos Danmarks Statistik. Afgrænset til at dække institutionsudbud inden for dimensi-

oneringsmodellens område

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

3.1.2 Omfanget af reduktioner

Dimensioneringen indfases løbende over en årrække jf. 2.2 Praktisk implementering. De di-

mensionerede uddannelser vil, når dimensioneringen er fuldt indfaset, samlet set være redu-

ceret med 4.512 uddannelsespladser i forhold til tilgangen året før dimensionering. På de

akademiske uddannelser fastsættes dimensioneringen på kandidatniveau. Den modsva-

rende reduktion af bacheloruddannelserne udgør jf. tabel 3.2 nedenunder, en reduktion på

3.047 uddannelsespladser, som institutionerne selv fordeler på de bacheloruddannelser, hvor

der er stor overgang til de dimensionerede kandidatuddannelser.

Tabel 3.2

Reduktioner fordelt på udmeldeår og uddannelsestype

Udmeldeår

Uddannelsestype

Erhvervsakademiuddannelse

Top up uddannelse (PB)

Professionsbachelor

Universitetsuddannelser

- Kandidat

- Modsvarende bachelordimensionering

Total, uden akademisk bachelor

2.214

2.995

3.473

694

285

2.400

3.047

4.512

908

351

572

195

989

767

356

2014

2015

2016

2017

Total

Anm.: Opgørelsen viser den fordeling af reduktionerne i optaget, som blev aftalt med institutionerne efter udmelding

af ny dimensionering i de enkelte år. Den aftalte dimensionering udgør institutionernes fordeling af den endeligt ud-

meldte dimensionering

. Institutionerne har løbende mulighed for at ændre i deres fordeling af dimensioneringen på

uddannelser. Fordelingen af reduktionerne kan derfor have ændret sig siden opgørelsestidspunkt. I nogle tilfælde er

den faktiske dimensionering desuden ændret idet institutionerne har konstateret fejl i deres indberetninger af tilgang

til Danmarks Statistik.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Pladsreduktionerne

er primært udmeldt i 2014. Reduktionerne indfases fra det år uddannel-

serne er udtaget til dimensionering over fire år (tre år for kandidatuddannelserne). De ud-

tagne kandidatuddannelser starter dog først indfasningen af reduktionerne efter en gen-

nemført bachelorcyklus. Således starter de kandidatuddannelser, der blev udtaget i 2014,

først deres indfasning i perioden 2018-2020.

Den udmeldte dimensionering udgøres af den mekanisk modelberegnede dimensionering fratrukket friholdte uddannelser.

En dimensioneret uddannelsesreduktioner opgøres som forskellen mellem de fuldt indfasede lofter og tilgangen på

uddannelsen året før uddannelsen udtages til dimensionering.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

3.1.3 Antal studerende på dimensionerede og ikke-dimensionerede

uddannelser

Tilgangen til de dimensionerede uddannelser var ca. 29.000 i 2016. For de uddannelser, der

ikke er ledighedsdimensionerede, var tilgangen ca. 73.000. Det svarer til, at omkring hver

fjerde studerende startede på en ledighedsdimensioneret uddannelse, jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Tilgang på ledighedsdimensionerede og ikke-ledighedsdimensionerede videregående uddannel-

ser i 2016

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Dimensioneret

Ikke dimensioneret

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Der er stor forskel på de videregående uddannelsers ledighedsudfordringer alt efter uddan-

nelsesområde. Det er særligt de tekniske og sundhedsfaglige områder der i mindre grad er

omfattet af dimensionering. På tre områder inden for erhvervsakademiuddannelserne er alle

uddannelser dimensioneret. I alle tre tilfælde er der tale om områder bestående af få uddan-

nelser. På universitetsuddannelserne, hvor områderne i højere grad består af flere uddannel-

ser, er det særligt på det humanistiske område, at store andele af tilgangen er dimensione-

ret, figur 3.2.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.2

Procentdelen af tilgang (2016) på en ledighedsdimensioneret uddannelse, fordelt efter område

Samfundsfaglige område, EA

Designfaglige område, EA

It-faglige område, EA

Design, prof. bach.

Humaniora, kandidat

Medie, kommunikation, it mv., prof. bach.

Økonomisk/merkantil, prof. bach.

Bio- og laboratorietekniske område, EA

Natur, kandidat

Samfund, kandidat

Sundhed, prof. bach.

Tekniske område, EA

Samfund, prof. bach.

Økonomisk-merkantile område, EA

Teknik, kandidat

Teknik, prof. bach.

Sundhed, kandidat

Pædagogik, prof. bach.

Sundhedsfaglige område, EA

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Pct. ledighedsdimensioneret tilgang

Dimensioneret

Ikke-dimensioneret

Anm.:

Kilde:

Områderne er opgjort efter Danmarks Statistiks mellemgruppe kategorisering

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

3.1.4 Ledighed fordelt på dimensionerede og ikke-dimensionerede

videregående uddannelser

For at blive udtaget til dimensionering skal en uddannelse eller en uddannelsesgruppe have

en markant og systematisk overledighed blandt dimittenderne. Med markant menes mindst

2 procentpoint højere end gennemsnittet for alle videregående uddannelser det pågældende

år.

Den gennemsnitlige dimittendledighed for ledighedsdimensionerede uddannelser på tværs

af årene 2011 til 2015 ligger væsentligt over den gennemsnitlige dimittendledighed for ikke-

ledighedsdimensionerede uddannelser. Dette er tilfældet på tværs af år for udmeldt dimen-

sionering, dvs. året hvor uddannelsen blev udtaget til ledighedsbaseret dimensionering, jf.

figur 3.3.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.3

Gennemsnitlig 4.-7. kvartalsdimittendledighed for kandidatuddannelser, professionsbachelorud-

dannelser og erhvervsakademiuddannelser fordelt på året for udmeldt dimensionering

Dimittendledighed i pct.

25%

Dimittendledighed i pct.

25%

20%

15%

10%

2011

2012

2013

2014

Ledighedsdimensioneret 2015

Ledighedsdimensioneret 2017

Alle videregående

2015

Ledighedsdimensioneret 2014

Ledighedsdimensioneret 2016

Ikke ledigheds-dimensioneret

Benchmark

Anm.:

Kilde:

Vægtet efter antal fuldførte i den enkelte gruppering

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Figur 3.4 og figur 3.5 viser, at dimittendledigheden for de dimensionerede uddannelser er fal-

dende for erhvervsakademiuddannelser samt professionsbacheloruddannelser udtaget i

2014. Professionsbacheloruddannelserne udtaget i 2016 og 2017 er primært top-up uddan-

nelser jf. tabel 3.1. Disse uddannelser var tidligere for nye til at blive udtaget. Der har derfor i

perioden 2011-2015 været en stigning i antallet af fuldførte dimittender fra disse uddannel-

ser. Fremkomsten af disse uddannelser kan påvirke dimittendledigheden for både erhvervs-

akademiuddannede og professionsbacheloruddannede. De erhvervsakademiuddannede be-

nytter sig i højere grad af muligheden for at efteruddanne sig og indgår dermed ikke i ledig-

hedsmålingen. Samtidig vil antallet af professionsbacheloruddannede stige idet dimittender

fra top-up uddannelser vil indgå i ledighedsstatistikken som professionsbachelorer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.4

Gennemsnitlig 4.-7. kvartals dimittendledig-

hed for erhvervsakademiuddannelser fordelt

på udmeldeår

Pct. dimittendledighed

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2011

2012

2013

2014

2015

Pct. dimittendledighed

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Figur 3.5

Gennemsnitlig 4.-7. kvartals dimittendledig-

hed for professionsbacheloruddannelser for-

delt på udmeldeår

Pct. dimittendledighed

35%

Pct. dimittendledighed

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2011

2012

2013

2014

2015

Ledighedsdimensioneret 2014

Ledighedsdimensioneret 2016

Ledighedsdimensioneret 2017

Ikke ledigheds-dimensioneret

Alle videregående

Benchmark

Ledighedsdimensioneret 2014

Ledighedsdimensioneret 2017

Ikke ledigheds-dimensioneret

Alle videregående

Benchmark

Anm.:

Kilde:

Vægtet efter antal fuldførte i den enkelte

gruppering

Uddannelses- og Forskningsministeriet

på baggrund af data fra Danmarks Stati-

stik

Anm.:

Kilde:

Vægtet efter antal fuldførte i den enkelte

gruppering

Uddannelses- og Forskningsministeriet

på baggrund af data fra Danmarks Stati-

stik

Kandidatuddannelsernes dimittendledighed fordelt på udmeldeår (figur 3.6), viser som de

øvrige hovedgrupper en betydelig forskel i dimittendledigheden mellem dimensionerede ud-

dannelser og ikke dimensionerede uddannelser. Således har kandidatuddannelser udmeldt i

2014, 2015 og 2017 en dimittendledighed på omkring 20 pct. mens det tilsvarende tal for

ikke-dimensionerede uddannelser er på 7 pct.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.6

Gennemsnitlig 4.-7. Kvartals dimittendledighed for kandidatuddannelser fordelt på udmeldeår

Pct. dimittendledighed

35%

Pct. dimittendledighed

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2011

2012

2013

Ledighedsdimensioneret 2015

Ikke ledigheds-dimensioneret

2014

2015

Ledighedsdimensioneret 2016

Alle videregående

Ledighedsdimensioneret 2014

Ledighedsdimensioneret 2017

Benchmark

Anm.:

Kilde:

Vægtet efter antal fuldførte i den enkelte gruppering

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Figur 3.7 nedenunder viser den gennemsnitlige 4-7. kvartals ledighed for personer, der dimit-

terede i 2015 på de enkelte uddannelser fordelt efter år for udmeldt dimensionering. Figuren

viser, at uddannelser med lav ledighed generelt holdes ude af den ledighedsbaserede dimen-

sionering. Nogle uddannelser er dog dimensioneret på trods af lav ledighed i 2015. Uddan-

nelser med systematisk lav ledighed i dimensionerede uddannelsesgrupper friholdes dimen-

sionering. Der kan dog være tilfælde, hvor en lav ledighed i et år er en afvigelse fra det gene-

relle mønster, eller hvor uddannelsen har for få dimittender til, at målingen kan indgå i en

tidsserie. I sådanne tilfælde vil uddannelsen ikke blive friholdt dimensionering på trods af lav

ledighed i et givent år. Nogle ikke-dimensionerede uddannelser har omvendt høj ledighed.

Dette kan skyldes, at uddannelserne er for nye til at indgå i modellen (for få ledighedsobser-

vationer), eller at uddannelsen, som det er tilfældet med de kunstneriske uddannelser, har

deres egen specifikke dimensionering.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.7

Spredning i dimittendledighed for ledighedsdimensionerede og ikke-ledighedsdimensionerede

uddannelser (2015 dimittender)

Pct.

Gennemsnitlig

dimittendledighed

for alle

videregående

uddannelser

Udtaget 2014

Udtaget 2015

Udtaget 2016

Udtaget 2017

Ikke dimensioneret

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

3.2 Udvikling i søgning, afviste ansøgere og tilgang

Der vil i det følgende blive set nærmere på udviklingen i søgning, optag, afviste og tilgang til

ledighedsdimensionerede og ikke-ledighedsdimensionerede uddannelser. Dette er for at be-

lyse, om de studerendes søgemønstre har ændret sig, og om tilgangen til uddannelser med

bedre beskæftigelsesmuligheder er øget. Der bliver blandt andet set nærmere på 1. priori-

tetsansøgninger, som kan indikere et skift i de studerendes søgeadfærd og ikke blot tilskri-

ves en ændring i antallet af udbudte studiepladser. Analysen fokuserer på udviklingen i peri-

oden 2013-2017.

HOVEDKONKLUSIONER

Der har i perioden 2013-2017 været et fald i antallet af 1. prioritetsansøgere til le-

dighedsdimensionerede uddannelser på 9 pct. og en stigning til ikke-ledighedsdi-

mensionerede uddannelser på 11 pct.

Der har i perioden 2013-2016

været et fald i tilgang på ledighedsdimensionerede

uddannelser på 12 pct. og en stigning på ikke-ledighedsdimensionerede uddan-

nelser på 14 pct. Der har samlet været en tilgangsstigning på 7 pct.

Der er ikke nogen betydelig forskel i udviklingen i antallet af afviste ansøgere

mellem ledighedsdimensionerede og ikke-ledighedsdimensionerede uddannelser.

3.2.1 Udvikling i 1. prioritetssøgninger

I perioden 2013-2017 er antallet af 1. prioritetsansøgere på de videregående uddannelser

steget 5 pct. Det dækker over et fald på 9 pct. på de ledighedsdimensionerede uddannelser

og en stigning på ca. 11 pct. på de ikke-ledighedsdimensionerede uddannelser, jf. tabel 3.3.

1. prioritetsansøgningerne er faldet med hhv. 14 pct. og 12 pct. på de ledighedsdimensione-

rede akademiske bachelor- og professionsbacheloruddannelserne. På erhvervsakademiud-

dannelserne er der sket en stigning i 1. prioritetsansøgningerne på 10 pct. på de ledighedsdi-

mensionerede uddannelser jf. tabel 3.3.

Tilgangsdata fra 2017 har ikke været tilgængelig under udarbejdelse af rapporten

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 3.3

Udviklingen i søgning (1. prioritetsansøgninger) på ledighedsdimensionerede og ikke-ledighedsdi-

mensionerede uddannelser opdelt efter uddannelsestype

Ændring

2013-17 i

pct.

-12

-14

-9

2013

Erhvervsakade-

miuddannelse

Ledighedsdimensioneret

Ikke-ledighedsdimensionerede

i alt

Professionsba-

cheloruddannelse

Ledighedsdimensioneret

Ikke-ledighedsdimensionerede

i alt

Bacheloruddan-

nelse

Ledighedsdimensioneret

Ikke-ledighedsdimensionerede

i alt

I alt

Ledighedsdimensioneret

Ikke-ledighedsdimensionerede

i alt

5.155

6.996

12.151

6.326

27.191

33.517

15.421

25.591

41.012

26.902

59.778

86.680

2014

5.569

7.943

13.512

6.583

29.586

36.169

14.361

25.722

40.083

26.513

63.251

89.764

2015

6.238

8.495

14.733

6.163

31.134

37.297

14.065

26.885

40.950

26.466

66.514

92.980

2016

6.024

7.869

13.893

5.925

32.064

37.989

14.052

28.301

42.353

26.001

68.234

94.235

2017

5.683

7.589

13.272

5.548

31.064

36.612

13.311

27.980

41.291

24.542

66.633

91.175

Anm.: Opgørelsen er baseret på, hvorvidt en uddannelse blev udtaget til dimensionering i 2014 eller ej. Uddan-

nelser udtaget senere indgår derfor som ikke-dimensioneret. KOT opgørelsen indeholder ikke top-up-uddan-

nelser og kandidatuddannelser. Koblingen mellem uddannelseskoder til identifikation af de enkelte uddannel-

ser og KOT koderne er forbundet med en vis usikkerhed, da registreringen på én KOT kode kan henføres flere

uddannelser.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.2.2 Udvikling i antal afviste

Antallet af afviste ansøgere på de videregående uddannelser er mellem 2013 og 2017 steget

med 8 pct. Stigningen er gældende for både ledighedsdimensionerede og ikke-ledighedsdi-

mensionerede uddannelser.

Stigningen i antallet af afviste ansøgere er primært sket fra 2013 til 2014 før indførelsen af

den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel. Antallet af afviste ansøgere er endvidere fal-

det fra 2015 til 2017. Dette tyder på, at udviklingen på det overordnede plan ikke kan knyt-

tes til dimensioneringsmodellen.

På erhvervsakademiuddannelserne er antallet af afviste mere end tredoblet mellem 2013 og

2017 på de ledighedsdimensionerede uddannelser, og fordoblet på de ikke-dimensionerede

uddannelser. Denne udvikling hænger sammen med stigningen i antallet af 1. prioritetsan-

søgninger til erhvervsakademiuddannelserne jf. tabel 3.3 ovenfor.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 3.4

Udviklingen i antallet af afviste 1. prioritetsansøgere på dimensionerede og ikke-dimensionerede

uddannelser opdelt efter uddannelsestype

2013

Erhvervsakademiud-

dannelse

Ledighedsdimensioneret

Ikke-ledighedsdimensioneret

i alt

Professionsbachelor-

uddannelse

Ledighedsdimensioneret

Ikke-ledighedsdimensioneret

i alt

Bacheloruddannelse

Ledighedsdimensioneret

Ikke-ledighedsdimensioneret

i alt

Ledighedsdimensioneret

I alt

Ikke-ledighedsdimensioneret

i alt

234

210

444

864

3.080

3.944

1.473

3.304

4.777

2.571

6.594

9.165

2014

305

301

606

1.238

4.693

5.931

1.243

3.259

4.502

2.786

8.253

11.039

2015

903

408

1.311

929

4.850

5.779

1.380

3.434

4.814

3.212

8.692

11.904

2016

702

327

1.029

847

4.183

5.030

1.539

3.935

5.474

3.088

8.445

11.533

2017

781

422

1.203

645

3.134

3.779

1.372

3.541

4.913

2.798

7.097

9.895

Ændring 2013-

17 i pct.

234

101

171

-25

-4

-7

Anm.:

Kilde:

Opgørelsen er baseret på, hvorvidt en uddannelse blev udtaget til dimensionering i 2014 eller ej. Ud-

dannelser udtaget senere indgår derfor som ikke dimensioneret. KOT opgørelsen indeholder ikke top-

up-uddannelser og kandidatuddannelser. Koblingen mellem uddannelseskoder til identifikation af de

enkelte uddannelser og KOT koderne er præget af en vis usikkerhed, da registreringen på én KOT

kode kan henføres flere uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.2.3 Udvikling i tilgang

Tilgangen til de videregående uddannelser er steget med syv pct. fra 2013 til 2016. Undersø-

ges fordelingen heraf på uddannelser udtaget til ledighedsbaseret dimensionering i 2014 i

forhold til de uddannelser, der ikke var udtaget til ledighedsbaseret dimensionering i 2014,

har der været et fald på ca. 12 pct. på de ledighedsdimensionerede uddannelser og en stig-

ning på ca. 14 pct. på de ikke-ledighedsdimensionerede uddannelser, jf. tabel 3.5.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 3.5

Udviklingen i tilgang på ledighedsdimensionerede og ikke-ledighedsdimensionerede videregå-

ende uddannelser for dimensioneringen udmeldt i 2014 opdelt efter uddannelsestype

Uddannelsestype

Ikke-ledighedsdimensioneret

2014

Ledighedsdimensioneret 2014

Total

Ikke-ledighedsdimensioneret

2014

Professionsbachelor

Ledighedsdimensioneret 2014

Total

Ikke-ledighedsdimensioneret

2014

Akademisk bachelor

Ledighedsdimensioneret 2014

Total

Ikke-ledighedsdimensioneret

2014

Kandidatuddannelser

Ledighedsdimensioneret 2014

Total

Ikke-ledighedsdimensioneret

2014

I alt

Ledighedsdimensioneret 2014

Total

2013

7.808

4.576

12.384

27.233

1.970

29.203

16.675

12.612

29.287

16.639

7.469

68.355

26.627

94.982

2014

8.556

5.018

13.574

27.654

1.782

29.436

17.325

11.924

29.249

17.937

7.282

71.472

26.006

97.478

2015

9.181

4.347

13.528

28.932

1.703

30.635

17.707

11.396

29.103

18.953

6.634

74.773

24.080

98.853

2016

8.619

4.198

12.817

30.428

1.704

32.132

17.905

10.687

28.592

21.144

6.843

78.096

23.432

101.528

Pct. Æn-

dring fra

2013-

2016

-8

-14

-15

-2

-8

-12

Erhvervsakademiud-

dannelser (EA)

Anm.:

Kilde:

Opgørelsen er baseret på, hvorvidt en uddannelse blev udtaget til dimensionering i 2014 eller ej. Ud-

dannelser udtaget senere indgår derfor som ikke dimensioneret.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Der er sket et fald på ca. 12 pct. i tilgangen fra 2013 til 2016 for uddannelser udmeldt til di-

mensionering i 2014. Tilgangen for uddannelser udtaget til dimensionering i 2016 og 2017

(og dermed får sat loft over tilgang i henholdsvis 2017 og 2018) har ikke haft samme fal-

dende tendens. Tværtimod er tilgangen til de uddannelser, der er udtaget i 2016 på grund af

høj dimittendledighed, steget med ca. 23 pct. fra 2013 til 2016. Uddannelserne udtaget i

2016 er primært ”top-up” uddannelser.

Tilgangen på uddannelserne udtaget i 2017 er fra

2013 til 2016 steget med 30 pct. jf. tabel 3.6.

Tilgangen for uddannelser, der ikke er ledighedsdimensioneret, er steget med ca. 14 pct. Den

samlede tilgang for alle videregående uddannelser er steget med ca. 7 pct. i perioden 2013 til

2016.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 3.6

Tilgangsudvikling på dimensionerede uddannelser fordelt på år for udmeldt dimensionering

Udmeldeår

Dimensioneret 2014

Indeks

Dimensioneret 2015

Indeks

Dimensioneret 2016

Indeks

Dimensioneret 2017

Indeks

Ikke-dimensioneret

Indeks

Ledighedsdimensioneret i alt

Indeks

Total

Total indeks

2013

26.627

100

577

100

2.783

100

860

100

64.135

100

30.847

100

94.982

100

2014

26.006

551

2.873

103

945

110

67.103

105

30.375

97.478

103

2015

24.080

500

3.025

109

956

111

70.292

110

28.561

98.853

104

2016

23.432

614*

106

3.434

123

1.120

130

72.928

114

28.600

101.528

107

Anm.: * Stigningen i 2016 for uddannelser udtaget til dimensionering i 2015 skyldes oprettelsen af kandidat-

uddannelsen i Interkulturelle markedsstudier på KU, hvor der blev flyttet pladser fra andre uddannel-

ser hertil.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet & Danmarks Statistik

Figur 3.8 viser en fremskrivning af beskæftigelsesudbuddet for henholdsvis ledighedsdimen-

sionerede og ikke-ledighedsdimensionerede kandidatuddannelsesgrupper. Fremskrivningen

indikerer, at arbejdsudbuddet af personer med en dimensioneret videregående uddannelser

fortsat vil stige.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.8

Det forventede beskæftigelsesudbud med kandidatuddannelse fordelt på dimensionerede og

ikke-dimensionerede fremskrivningsgrupper

Antal personer

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Antal personer

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Anm.:

Kilde:

Se infoboksen nederst i afsnittet for beskrivelse af fremskrivningsmetoden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Fremskrivningen viser også, at dimensionerede uddannelsesgrupper har en fladere profil end

ikke-dimensionerede uddannelsesgrupper. Fremskrivningen indikerer dermed, at der på trods

af dimensioneringen fortsat vil være en stigning i udbuddet af arbejdskraft fra de dimensio-

nerede uddannelser. Dette skyldes, at tilgangen på ledighedsdimensionerede uddannelser

stadig er højere end for f.eks. 10 år siden jf. figur 3.9.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

2051

Dimensioneret beskæftigelse

Ikke-dimensioneret beskæftigelse

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.9

Historisk tilgang på dimensionerede og dimensionerede uddannelser

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Dimensioneret

Ikke dimensioneret

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Anm.:

Kilde:

Se infoboksen nederst i afsnittet for beskrivelse af fremskrivningsmetoden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Med den nuværende dimensionering, forventes det på baggrund af fremskrivningen, at de

fleste fremskrivningsgrupper vil have et svagt stigende antal beskæftigede. Enkelte frem-

skrivningsgrupper vil dog have en fladere

udbudskurve som eksempelvis gruppen ”Frem-

medsprog” i figuren nedenunder,

jf. figur 3.10.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.10

Det forventede beskæftigelsesudbud med videregående uddannelse for fire udvalgte dimensio-

nerede fremskrivningsgrupper

Antal personer

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Antal personer

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Erhvervssprog (hum.), kand.

Klassisk humaniora, kand.

Fremmedsprog (hum.), kand.

Medie og kommunikation (hum.), kand.

Anm.: Fremskrivning udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af metode anvendt af

Kvalitetsudvalget i ”nye veje og høje mål”. Fremskrivningerne indeholder alene uddannelsesgrupper

og ikke uddannelser dimensioneret som enkeltuddannelse

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Metode

Der er tale om en teknisk fremskrivning af befolkningsudviklingen for at forudsige det

forventede udbud af personer med en given videregående uddannelse i Danmark i de

kommende år. Fremskrivningen er foretaget for grupper af videregående uddannelser

(fremskrivningsgrupper), som forventes at have overlappende aftagermarked.

Som forudsætning for fremskrivninger antages beskæftigelsesfrekvensen for de fær-

diguddannede dimittender, antallet af dimittender, som dør eller flytter til og fra Dan-

mark samt andel af studerende, som falder fra og gennemfører uddannelserne, over-

gangsmønstre mellem bachelor og kandidat at være uændrede i forhold til de seneste

kendte mønstre. For dimensionerede uddannelser fremskrives tilgangen svarende til

de udmeldte lofter.

Metoden er også brugt i Universitetsudvalgets rapport ”Universitetsuddannelser til

fremtiden”.

En beskrivelse af metoden findes i rapportens appendiks 2.C.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

3.3 Brugen af fleksibilitetsmuligheder

Lofterne over tilgangen på uddannelser i den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel

fastsættes i flere trin:

1. Først udmelder ministeriet lofter over tilgangen og modsvarende reduktioner fast-

sat af den mekaniske beregningsmodel for hver af de uddannelsesgrupper og enkelt-

uddannelser, som er udtaget til dimensionering.

2. På den baggrund beslutter institutionerne, hvordan de ønsker at fordele reduktio-

nerne på deres konkrete uddannelser og kommer med evt. indsigelser til den ud-

meldte dimensionering.

3. Ministeriet godkender institutionernes ønsker til fordeling af lofterne og monitore-

rer institutionernes overholdelse af lofterne samlet pr. institution.

Institutionerne har frihed til selv at fordele dimensioneringen på deres uddannelser. De kan

frit flytte pladser mellem de ledighedsdimensionerede uddannelser, og de kan flytte op til 15

pct. af reduktionerne til uddannelser, som ikke er udtaget til dimensionering, såfremt det kan

begrundes i, at dette er mest hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at deres uddannelsesud-

bud matcher arbejdsmarkedets behov.

I det følgende undersøges, hvor mange institutioner, der har gjort brug af fleksibilitetsmulig-

hederne, hvor mange pladser det handler om, og i hvilket omfang det har medført afvigelser

fra de udmeldte lofter baseret på modellens mekaniske fordeling.

HOVEDKONKLUSIONER



Institutionernes fordeling af dimensioneringen mellem dimensionerede uddannelser

afviger kun i mindre grad fra den udmeldte dimensionering.



8 ud 24 institutioner har gjort brug af muligheden for at flytte pladser fra ikke-dimen-

sionerede uddannelser til dimensionerede uddannelser.



449 pladser er flyttet fra ikke-dimensionerede til dimensionerede uddannelser sva-

rende til ca. 5 pct. af dimensioneringen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

3.3.1 Institutionernes fordeling af pladser mellem dimensionerede

uddannelser

Institutionernes frihed til at fordele pladserne mellem deres dimensionerede uddannelser på

tværs af uddannelsesgrupper kan føre til, at enkeltuddannelser bliver reduceret kraftigt

–

principielt op til 100 procent, mens andre uddannelser reduceres mindre eller helt friholdes

reduktioner. Uddannelsesgruppernes dimensionering kan således afvige fra den beregnede

dimensionering.

Der vil i det følgende blive set nærmere på, hvordan institutionerne har valgt at fordele deres

reduktioner

på de enkelte uddannelser.

Reduktionerne er opgjort som forskellen mellem tilgangen på uddannelsen året før den blev

udtaget til dimensionering sammenholdt med loftet over tilgang når dimensioneringen er

fuldt indfaset. Reduktionerne er således endnu ikke realiseret. Reduktionerne forholder sig

ikke til, hvorvidt tilgangen på uddannelsen året før uddannelsen blev udtaget til dimensione-

ring adskiller sig fra den historiske tilgang. Den samlede tilgang har været stigende, hvorfor

tilgangen året før en uddannelse udtages til dimensionering oftest er højere, end tilgangen

historisk har været.

Opgørelsen af reduktionerne besværliggøres endvidere af den omfattende kodeoprydning

der har fundet sted mellem institutionerne og Danmarks Statistik. For at kunne opgøre re-

duktionerne er loftet på de nye koder så vidt muligt tilbageført på koderne der eksisterede

før en given uddannelse blev udtaget til dimensionering.

3.3.2 Reduktionernes fordeling

I 14 tilfælde fastholder institutionerne loftet på tilgangsniveauet fra før dimensionering

mens der i 18 tilfælde er blevet fastsat et loft på nul. De fleste reduktioner er dog fordelt

jævnt på tværs af institutionernes uddannelser jf. figur 3.11. Udover nedenstående reduktio-

ner har institutionerne i 38 tilfælde fastsat et loft over tilgangen der er højere end tilgangen

var før dimensionering og dermed muliggjort en mindre tilgangsstigning.

En uddannelsesreduktion udgøres af forskellen mellem loftet fuldt indfaset og tilgangen året før udtagelse til dimensione-

ringen. Reduktionsprocenten angiver andelen reduktionen udgør i forhold til tilgangen året før udtagelse til dimensionering.

Ved en reduktion på 10 pladser, hvor tilgangen året før udtagelse til dimensionering var 100, udgør reduktionsprocenten

således 10 pct.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.11

Fordeling af reduktionsandele på institutionsudbud

Antal institutionsudbud af uddannelser

100

Reduktionsandele

Antal institutionsudbud af uddannelser

Anm.:

Kilde:

Bacheloruddannelser indgår ikke. Beror på 249 observationer. For visse sproguddannelser har det

ikke været muligt at opgøre tilgangen før dimensionering og dermed reduktionerne pga. omfattende

kodeændringer. I 38 tilfælde har institutionerne fast et loft med en tilgangsstigning. Disse tilfælde

indgår ikke i figuren. Modsat tidligere opgørelser indgår Laborant uddannelsen ikke, da den fra 2018

er overgået fra ledighedsdimensionering til uddannelsesspecifik dimensionering.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

3.3.3 Udbudslukninger i forbindelse med dimensionering

En mulig konsekvens af dimensioneringen kan være, at institutionerne vælger at placere re-

duktionerne, så visse uddannelsesudbud lukkes. En måde at se på udbudslukninger i dimen-

sioneringssammenhæng er at se på udbud, som indgår i modellen, hvor institutionerne i for-

delingen af dimensionering har fastsat et loft på nul.

Det er ikke muligt at vurdere, hvilken

årsag, der har været til et loft på nul (der kan være mange andre end dimensionering), men

det kan give en indikation af lukninger, hvor dimensionering kan have været en medvirkende

årsag. Det skal i den forbindelse understreges, at det er institutionerne selv der fastsætter

et loft på nul

Institutionerne har fordelt de udmeldte lofter, således at i alt 47 institutionsudbud af uddan-

nelser har fået et loft på nul. Modsat ovenstående opgørelse inkludere dette bacheloruddan-

nelser. Heraf 16 kandidatuddannelser, 29 bacheloruddannelser, 1 professionsbacheloruddan-

nelser og 1 top-up-uddannelse. Ud af de 47 uddannelser vurderes mindst 18 fortsat at ud-

bydes i en anden form eksempelvis som sidefag. Flere af uddannelserne med loft på nul er

endvidere sammenlagt.

De fleste institutionsudbud af uddannelser, hvor institutionerne har fastsat lofter på nul i

fordelingen af dimensioneringen, er institutionsudbud, der før dimensioneringen havde en lav

Der er ikke i den mekaniske beregning fastsat lofter på nul. Det er ikke muligt at lave en præcis opgørelse af udbudsluknin-

ger som konsekvens af dimensioneringen. Et loft på nul kan ses i de tilfælde, hvor en institution skal reducere optaget på en

uddannelse udbudt flere steder og vælger at lukke det ene udbud. Men det kan også skyldes at en uddannelse lukkes, mens

dele af uddannelsen fortsætter i en anden form.

Opgørelsen indfanger ikke tilfælde hvor en institution har haft flere udbud af samme uddannelse og valgt at lukke det ene. I

dette tilfælde vil institutionen fortsat have et loft på uddannelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

tilgang jf. figur 3.12. Det er især tilfældet for kandidatuddannelser inden for kategorien

”fremmedsprog”. I en række tilfælde har det været muligt at identificere, at uddannelsen

fortsat eksisterer i en anden form.

Figur 3.12

Tilgang før dimensionering for uddannelser med loft på nul. X-aksen sat til maksimum 100

Antal uddannelser

Kilde:

3.3.4 Fordelingen af reduktioner på uddannelsesgruppeniveau i forhold til

den mekaniske beregning

For de fleste uddannelsesgrupper adskiller institutionernes fordeling af lofterne sig kun i

mindre grad fra de beregnede lofter udmeldt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. For

enkelte uddannelsesgrupper er forskellen dog af et større omfang. Særligt uddannelsesgrup-

perne ”øvrige (nat), kand” reducerer

mere, end modellen tilsiger, mens

”it, KVU”

reducerer

mindre

. For ”it, KVU” har institutionerne

særligt tilført pladser til datamatikeruddannelsen,

som er en dimensioneret uddannelse med lavere dimittendledighed, jf. figur 3.13.

Aggregeringen på uddannelsesgruppeniveau dækker over afvigelser fra de generelle tendenser på enkelt uddannelsesni-

veau.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Seneste tilgang før loft på nul

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.13

Difference mellem den udmeldte dimensionering og lofterne efter institutionernes fordeling af di-

mensioneringen for uddannelser udtaget som gruppe

Øvrige (nat.), kand.

Æstetiske fag (hum.), kand.

Områdestudier og øvrige (hum.), kand.

Medie og kommunikation (hum.), kand.

Klassisk humaniora, kand.

Fremmedsprog (hum.), kand.

Etno-/antropologi (samf.), kand.

Erhvervssprog (hum.), kand.

Bio (nat.), kand.

Øvrige pædagogik, MVU

Medie og kommunikation, MVU

It, MVU

Ernæring, MVU

Design, MVU

It, KVU

Design, KVU

-150

-100

-50

100

150

200

Forskel mellem aftalte og udmeldte lofter

Anm.:

Kilde:

De aftalte lofter justeres løbende, da institutionerne kan flytte pladser på tværs af uddannelses-

grupper. Positive værdier angiver lofter, der er højere end mekanisk beregnet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.3.5 Omfanget af reduktioner flyttet fra dimensionerede til ikke-

dimensionerede uddannelser

Tabel 3.1 viste reduktionsomfanget fordelt efter dimensioneringstype. Dimensioneringstype

refererer til, hvorvidt reduktionen sker på en uddannelse udtaget til dimensionering på bag-

grund af uddannelsens placering i en uddannelsesgruppe, udtaget som enkeltuddannelse,

eller uddannelser som er dimensioneret, fordi institutionerne har anvendt fleksibilitetsmulig-

heden til at flytte pladser fra ikke-dimensionerede uddannelser til dimensionerede uddan-

nelser (se Bilag D: Uddybende modelbeskrivelse for yderligere om udtagelse til dimensione-

ring). Samlet har institutionerne valgt at flytte 449 pladser fra ikke-dimensionerede uddan-

nelser til dimensionerede svarende til ca. 5 pct. af de samlede reduktioner på tværs af ud-

dannelsestyper jf. tabel 3.7.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 3.7

Antal uddannelsespladser der reduceres efter uddannelsestype, dimensioneringstype og udmelde

år

Uddannelsestype

Dimensioneringstype

Fleksibilitet

Bachelor

Enkelt

Gruppe

Fleksibilitet

Kandidat

Enkelt

Gruppe

Fleksibilitet

Akademiuddannelse

Enkelt

Gruppe

Fleksibilitet

Professionsbacheloruddan-

nelse

Enkelt

Gruppe

Top op uddannelse

Fleksibilitet i alt

Enkelt i alt

Gruppe i alt

Total

Enkelt

Gruppe

415

943

5.110

6.468

112

2014

177

394

2.424

120

413

1.681

781

224

457

115

545

115

694

285

195

2015

2016

2017

Total

177

446

2.424

120

599

1.681

110

781

224

652

115

449

1.885

5.225

7.559

Anm.:

Kilde:

Reduktionerne afspejler de nuværende aftaler med institutionerne og kan ændre sig over tid

Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.3.6 Fleksibilitetsdimensionerede uddannelser

Som beskrevet i afsnit 3.1, er der i alt 467 dimensionerede institutionsudbud af videregående

uddannelser

. Heraf udgør fleksibilitetsdimensionerede uddannelser 16 udbud fordelt på 8

institutioner. Disse uddannelser er alene dimensioneret som følge af institutionernes mulig-

hed for at flytte op til 15 pct. af pladserne fra ikke-dimensionerede til dimensionerede ud-

dannelser.

Af de 16

”fleksibilitetsdimensionerede” uddannelser er

6 senere udtaget til dimensionering

via den mekaniske genberegning. I alle tilfælde er der indtil implementeringen af den centralt

fastsatte dimensionering fortsat et fleksibilitetsdimensioneret loft. Yderligere én fleksibili-

tetsdimensioneret uddannelse er senere blevet friholdt som følge af, at laborantuddannel-

sen er overgået fra ledighedsdimensionering til uddannelsesspecifik dimensionering. De re-

sterende 10 fleksibilitetsdimensionerede uddannelser er fordelt på 5 ud af 24 institutioner.

Dimensioneres en uddannelse tæller den for hver institution, der udbyder den. Opgørelsen bygger på uddannelses-

koderne anvendt før kodeoprydning mellem Danmarks Statistik og institutionerne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Fleksibilitetsmuligheden er således kun blevet anvendt i et mindre omfang og kun anvendt

af et mindre antal af institutionerne. Det fremgår endvidere, at muligheden hovedsageligt

blev anvendt ved udmeldingen af dimensioneringen i 2014.

3.3.7 Fleksibilitetsreduktioner som andel af den samlede reduktion

Ud af de resterende 6 institutioner, der fortsat har fleksibilitetsdimensionerede uddannelser

udgør andelen af reduktioner på disse uddannelser mere end 15 pct. for AAU, UCN og Er-

hvervsakademi Lillebælt (figur 3.14).

Figur 3.14

Fleksibilitetsdimensionerede reduktioner som andel af totale reduktioner pr. institution

AAU

UC VIA

Nordjylland

EA Aarhus

EA Lillebælt

100

Fleksibilitetsreduktioner

Øvrige reduktioner

200

300

400

500

600

700

Anm.: Opgørelsen er et udtryk for det nuværende billede og kan ændre sig over tid

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.4 Dimensionering i institutionelt perspektiv

I det følgende undersøges, hvordan den ledighedsbaserede dimensionering påvirker de for-

skellige institutioner i forhold til antallet af uddannelsespladser.

Flere forhold kan give institutionsmæssige variationer i dimensioneringen. For det første har

omfanget af uddannelsesudbud med ledighedsudfordringer betydning. Dernæst betyder in-

stitutionsfordelingsmekanismen, der anvender institutionernes gennemsnitlige tilgang de

seneste 5 år som grundlag for beregningen af reduktionsmål, at stigende tilgang på uddan-

nelser, som udtages til dimensionering, vil medføre en større reduktion i forhold til seneste

tilgang end ellers. Institutioner med stigende tilgang på uddannelser, der dimensioneres, har

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

derfor relativt større reduktioner i forhold til tilgangen året før dimensionering. Disse institu-

tioner vil dog også have et højere loft end tilfældet havde været såfremt tilgangen ikke

havde været stigende.

HOVEDKONKLUSIONER



Den samlede tilgang på institutionerne er steget i alle regioner, mens tilgangen på di-

mensionerede uddannelser er faldet. Næsten alle institutioner, uanset geografisk pla-

cering, har haft stigning i tilgangen på ikke-dimensionerede uddannelser



De største reduktioner på dimensionerede uddannelser er i Nordjylland og Køben-

havnsområdet



Reduktioner som andel af seneste tilgang er jævnt fordelt på tværs af regioner.

3.4.1 Den institutionsspecifikke reduktionsfordeling

Opgøres institutionernes fuldt indfasede reduktioner som andel af deres samlede tilgang i

2016, dannes et billede af reduktionernes institutionsvise omfang. De største reduktioner

som andel af tilgangen i 2016 er på RUC, AAU, IBA, KEA, EAL og KU, hvor reduktionerne i alle

tilfælde udgør mere end 10 pct. af institutionens samlede tilgang i 2016. Institutionerne med

større reduktionsandele er fordelt på tværs af landet jf. figur 3.15

1011

For at undersøge den regionale fordeling af dimensioneringen undersøges fordelingen af reduktioner på tværs af institutio-

ner. Reduktionen måles som forholdet mellem tilgangen året før uddannelsen blev udtaget til dimensionering og lofterne

fuldt indfaset. I tilfælde hvor tilgangen året før udtagelse til dimensionering var særlig lav fremstår loftet ikke nødvendigvis

som en reduktion. Ved udregningen af reduktionerne tages der ligeledes ikke højde for institutioner, der har fastsat lofter der

medfører reduktioner udover det udmeldte krav. Dette vil fremstå som en konsekvens af dimensioneringen, selvom der er

tale om et selvstændigt institutionsvalg.

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at adskille effekter of dimensioneringen på det regionale udbud fra effekterne af

andre faktorer såsom udviklingen i institutionernes økonomi og optag. Anvendelsen af modellens fleksibilitetsmuligheder

kan desuden medføre, at reduktionerne placeres anderledes end ved den mekaniske beregning. Herved kan reduktioner i

højere grad placeres på enkeltuddannelser uden at det er en effekt af beregningen. Endelig kan udbudslukninger være et

resultat af institutionsspecifikke overvejelser samt et element i institutionernes planlægning og ikke nødvendigvis på grund

af dimensionering

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 3.15

Reduktioner som andel af institutionernes samlede tilgang (2016) fordelt på institutionernes pri-

mære beliggenhed.

Pct. reduktioner af samlet tilgang

16%

14%

12%

10%

Pct. reduktioner af samlet tilgang

16%

14%

12%

10%

IT-Universitetet i København

Københavns Universitet

Københavns…

Hovedstaden

Erhvervsakademiet…

Copenhagen Business…

Danmarks Tekniske Universitet

Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen…

Erhvervsakademi Sjælland

Sjælland

Roskilde Universitet

Professionshøjskolen…

Reduktionsprocent

Syddansk Universitet

Erhvervsakademiet Lillebælt

Syddanmark

Professionshøjskolen UC…

Erhvervsakademi SydVest

Erhvervsakademi Kolding

Professionshøjskolen…

Erhvervsakademi MidtVest

Erhvervsakademi Dania

Midtjylland

Aarhus Universitet

Danmarks Medie- og…

Erhvervsakademi Aarhus

Professionshøjskolen VIA…

Nordjylland

Aalborg Universitet

Professionshøjskolen…

Anm.:

Kilde:

Reduktionerne dækker den samlede dimensionering på tværs af år for udmeldt dimensionering. Re-

duktionerne beskriver differencen mellem tilgangen året før dimensionering og loftet fuldt indfaset.

Reduktionerne er således ikke realiseret endnu. Endvidere vil institutionerne i perioden for implemen-

teringen af reduktionerne kunne hæve optaget på ikke-ledighedsdimensionerede uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

3.4.2 Tilgang på dimensionerede og ikke-dimensionerede uddannelser

fordelt på regioner

Reduktionsfordelingen beskrevet i foregående afsnit siger noget om forholdet mellem til-

gangen året før dimensionering og lofterne fuldt indfaset fordelt på institutioner. Det siger

dog ikke noget om tilgangsudviklingen over en årrække eller tilgangsudviklingen på ikke-le-

dighedsdimensionerede uddannelser. Reduktionerne vil f.eks. være større, hvis tilgangen op

til udtagelse for dimensionering har været stigende. For at udbygge belysningen af fordelin-

gen af dimensioneringen undersøges tilgangsudviklingen på ledighedsdimensionerede og

ikke-ledighedsdimensionerede uddannelser fra 2013 til 2016 fordelt på regioner. Tabel 3.8

viser udviklingen i tilgang for henholdsvis dimensionerede og ikke-dimensionerede uddan-

nelser fordelt på hovedinstitutionens udbudssted. Det fremgår, at Region Hovedstaden og

Region Nordjylland har det største fald i tilgangen på dimensionerede uddannelser. Begge

regioner har dog ligeledes en høj stigning i tilgang på ikke-dimensionerede uddannelser. Det

fremgår, at tilgangen samlet set er steget i alle regioner fra 2013 til 2016, og at den pro-

centvise stigning i tilgangen har været større end gennemsnittet i Sjælland og Syddanmark.

Tabel 3.8

Tilgang fordelt på udbudssted og udmeldeår.

Region

Hovedstaden

Dimensioneringsstatus

Dimensioneret 2014

2013

9.650

2014

9.418

2015

8.953

2016

8.417

Pct. Ændring

2013-2016

-13

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Dimensioneret 2015

Dimensioneret 2016

Dimensioneret 2017

Ikke-dimensioneret

Total

Dimensioneret 2014

Dimensioneret 2015

Midtjylland

Dimensioneret 2016

Dimensioneret 2017

Ikke-dimensioneret

Total

Dimensioneret 2014

Dimensioneret 2015

Nordjylland

Dimensioneret 2016

Dimensioneret 2017

Ikke-dimensioneret

Total

Dimensioneret 2014

Dimensioneret 2015

Sjælland

Dimensioneret 2016

Dimensioneret 2017

Ikke-dimensioneret

Total

Dimensioneret 2014

Dimensioneret 2016

Syddanmark

Dimensioneret 2017

Ikke-dimensioneret

Total

Hovedtotal

251

880

435

24.701

35.917

6.325

629

181

16.560

23.752

4.053

225

605

7.116

12.055

2.792

286

3.890

7.060

3.807

383

140

11.868

16.198

94.982

229

775

465

25.440

36.327

6.274

691

169

17.247

24.419

3.549

229

662

7.872

12.383

2.881

296

3.914

7.224

3.884

449

162

12.630

17.125

97.478

213

902

487

26.587

37.142

5.883

691

188

17.987

24.795

3.010

209

664

8.216

12.163

2.643

255

4.215

7.231

3.591

513

131

13.287

17.522

98.853

286

981

465

27.800

37.949

5.880

757

299

18.244

25.218

2.991

232

624

8.714

12.622

2.640

441

102

4.492

7.733

3.504

631

193

13.678

18.006

101.528

-7

-33

-26

-5

113

-8

Anm.:

Kilde:

Tilgangens regionale placering er institutionsindberettet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

3.4.3 Særlige hensyn ved indførelsen af dimensioneringsmodellen i 2014

I forbindelse med modellens indførelse i 2014 blev der blandt andet godkendt afvigelser fra

den centralt beregnede dimensionering begrundet i særlige regionale forhold. De regionale

og udbudsmæssige hensyn udgjorde samlet 166 pladser til erhvervsakademier, Den frie læ-

rerskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Syddansk Universitet. For erhvervs-

akademierne, Den Frie Lærerskole og Danmarks Medie- og journalisthøjskole udgjorde hen-

synet 151 pladser svarende til ca. 48 pct. af modellens oprindelige reduktionskrav i 2014 på

311 for disse institutioner. For Syddansk Universitet drejede det sig om 15 pladser i Sønder-

borg jf. tabel 3.9.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 3.9

Regionale og udbudsmæssige hensyn i 2014

Institution

EA Dania

EA Midtvest

EA Sydvest

EA Sjælland

Den frie lærerskole

DMJX

I alt EA/PH

SDU

I alt

Oprindeligt udmeldt Regionale og/eller

Revurdering af ud-

reduktionsomfang udbudsmæssige hen-

dannelser

2014

syn 2014

107

351

382

733

151

15 (Kandidat)

166

Endelig reduktions-

omfang 2014

176

351 (Kandidat)

527

Anm.:

Kilde:

Tabellen indeholder alene revurderinger på baggrund af regionale og/eller udbudsmæssige hensyn.

Der er i 2014 i en række tilfælde lavet revurderinger af dimensioneringen på et andet grundlag end

regionale og/eller udbudsmæssige årsager.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

I forhold til det endelige reduktionsomfang udmeldt i 2014 på tværs af institutioner (351

pladser på professionsbacheloruddannelser, 908 pladser på erhvervsakademiuddannelser

og 2.214 pladser på kandidatuddannelserne

) udgjorde de regionale og institutionsspeci-

fikke hensyn en begrænset andel på overordnet plan, mens det for professionsbachelorud-

dannelser og erhvervsakademiuddannelser udgjorde 12 pct. af reduktionerne udmeldt i 2014.

Der er ikke taget institutionsspecifikke hensyn i de senere udmeldinger, hvor der samlet er

udmeldt reduktioner på 853 plader på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannel-

ser samt 126 på kandidatuddannelser.

3.5 Opsamling

Effektkapitlet har undersøgt den konkrete udvikling i tilgangs- og søgemønstre siden indfø-

relsen af dimensioneringsmodellen. I den periode modellen har fungeret, er tilgangen på

ikke-dimensionerede uddannelser steget. Søgemønstret til videregående uddannelser har i

perioden ligeledes ændret sig, med et mindre fald i søgning til dimensionerede bachelor- og

professionsbacheloruddannelser til fordel for ikke-dimensionerede uddannelser.

Ved modellens indførsel i 2014 blev der taget en række regionale og udbudsmæssige hensyn

i forhold til den mekanisk beregnede dimensionering. Modellen indeholder herudover en be-

tydelig grad af fleksibilitet ved institutionernes mulighed for at flytte pladser mellem dimen-

sionerede uddannelser og op til 15 pct. fra ikke-dimensionerede uddannelser til dimensione-

rede uddannelser. Disse to muligheder har dog vist sig at være anvendt i begrænset omfang.

Reduktionskravene er opgjort som det udmeldte. Der er ikke taget højde for eventuelle mindre differencer i forhold

til de gældende lofter pga. særaftaler. Det er så vidt muligt taget højde for at fleksibilitetsdimensionerede uddan-

nelser, der senere er udtaget til central dimensionering, indgår som opgjort ved den seneste centrale udtagelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

I de følgende kapitler vil nogle af de centrale modelvalg, der ligger til grund for den ledig-

hedsbaserede dimensioneringsmodel blive evalueret. Det drejer sig om: Hvad der dimensio-

neres og hvilket niveau (kapitel 4:

Modellens niveau for dimensionering

49), hvilken indikator

der benyttes til at vurdere en uddannelses match med arbejdsmarkedet (kapitel 5:

Indikator

for match),

det nationale perspektiv i modellen (kapitel 6:

Modellens nationale perspektiv)

samt de administrative effekter modellen har haft på de involverede institutioner (kapitel 7:

Modellens administrative effekter).

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4. Modellens niveau for

dimensionering

Et centralt element i den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel er det niveau, dimensio-

neringen foretages på. Valget af niveau handler om:

Gruppering af uddannelserne.

Dimensioneres uddannelser i grupper eller enkeltvis?

Nye uddannelser:

Hvordan håndteres nye uddannelser?

Dimensionering på uddannelsesniveau.

På hvilket uddannelsesniveau fastsættes di-

mensioneringen. F.eks. for akademiske bacheloruddannelser eller for kandidatuddan-

nelser?

Nedenfor beskrives valgene, der er truffet, omkring niveauet samt fordele og ulemper her-

ved.

4.1 Gruppering af uddannelser

Uddannelserne, som indgår i modellens beregningsgrundlag, tager udgangspunkt i uddannel-

sesinstitutionernes indberetninger af deres uddannelser til Danmarks Statistik. Enkeltud-

dannelserne grupperes i

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelsers

(Kvalitetsudvalget) uddannelsesgrupper, jf. boks nedenfor.

Kvalitetsudvalgets uddannelsesgrupper

Kvalitetsudvalgets uddannelsesgrupper havde til formål at gruppere uddannelserne,

så der kunne laves arbejdsmarkedsfremskrivninger med en vis tyngde.

De videregående uddannelser er delt op i 7 grupper med korte videregående uddan-

nelser, 16 grupper med mellemlange videregående uddannelser og 28 grupper med

lange videregående uddannelser.

4.1.1 Anvendelse af uddannelsesgrupper

Formålet med at anvende uddannelsesgrupper i den ledighedsbaserede dimensioneringsmo-

del kan opsummeres i nedenstående hensyn.

1. Dimensioneringen målrettes uddannelser, som har et problem med dimittendledighed

- eller et større udbud end efterspørgsel.

2. Uddannelser, der uddanner til det samme arbejdsmarked, dimensioneres samlet, så en

reduktion af optaget et sted ikke imødegås af stigninger et andet sted.

3. Små uddannelser skal kunne indgå i dimensioneringsmodellen.

4. Grupperingen medfører, at dimensioneringen sker på basis af et større datagrundlag

og er mindre følsom overfor udsving i enkeltobservationer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Formålet med brug af uddannelsesgrupperinger er at identificere specifikke områder på ar-

bejdsmarkedet, hvor der igennem en længere årrække har været uddannet flere, end der er

behov for på arbejdsmarkedet. Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalgets analyser

viste, at der på tværs af fagområder er variation i hvilke uddannelser og uddannelsesgrup-

per, som systematisk har henholdsvis høj og lav relativ ledighed. Dette vil ikke kunne ses i en

opgørelse på f.eks. institutionsniveau. Kvalitetsudvalget påviste desuden, at de faglige ho-

vedområder, dækker over store forskelle i ledigheden og i de fremtidige arbejdsmarkedsud-

sigter. F.eks. påpegede udvalget, at det naturvidenskabelige hovedområde dækker over ud-

dannelsesgrupper med udsigt til høj beskæftigelse (f.eks. kandidatuddannelserne i gruppen

Fysik/kemi) og uddannelsesgrupper med systematisk høj ledighed og risiko for yderligere

udfordringer med beskæftigelsen i fremtiden (kandidatuddannelserne i gruppen Bio). Der er

derfor brug for en mere detaljeret gruppering end hovedområder.

For det andet har uddannelsesgrupperingen til formål at sætte et loft over optaget for ud-

dannelser, som generelt uddanner til det samme arbejdsmarked. Et loft over optaget på ud-

dannelsesgrupper er med til at understøtte, at en dimensionering af én uddannelse ikke imø-

degås af et stigende optag på en anden, lignende uddannelse, der ikke er dimensioneret,

men uddanner til det samme arbejdsmarked.

For det tredje har uddannelsesgrupperingen givet mulighed for at inddrage små uddannelser

i modellen, så der opnås en ensartet behandling, uanset om et uddannelsesområde består af

få eller mange uddannelser. Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel inddrager kun le-

dighedsmålinger baseret på mindst 10 dimittender, jf. uddybende bilag D om dimensione-

ringsmodellen. Mange små uddannelser har under 10 dimittender om året, og vil derfor kun

kunne blive udtaget som en del af en gruppe. Dette er særligt relevant på universiteterne, og

især på det humanistiske område, hvor der er mange små uddannelser. I 2014 var der dimit-

tender fra 423 uddannelser

. Heraf havde 117 uddannelser færre end 10 fuldførte og vil såle-

des kun kunne dimensioneres som gruppe ud fra de gældende kriterier.

En risiko ved brug uddannelsesgrupper er omvendt, at grupperne sammensættes på en

måde, så de samler uddannelser, der reelt ikke uddanner til samme arbejdsmarked. I den

samlede dimensioneringsmodel imødegås denne usikkerhed ved, at institutionerne har flek-

sibilitet til i vid udstrækning selv at fordele reduktionen af optaget med udgangspunkt i de-

res viden om efterspørgslen efter dimittender fra deres uddannelser fra samarbejdet med

deres aftagere. Gruppernes sammensætning indebærer dog en risiko for, at præcisionen i

den mekaniske beregningsmodel svækkes i det en uddannelse kan blive udtaget til dimensi-

onering som følge af manglende relevans af uddannelser, som dens dimittender reelt ikke er

i konkurrence med på arbejdsmarkedet. Nedenfor belyses betydningen af denne risiko dog

yderligere.

4.1.2 Alternative opgørelsesmetoder

Et alternativ til uddannelsesgrupper kunne være at basere modellen på enkeltuddannelser

ud fra uddannelseskoderne hos Danmarks Statistik. Dette ønsker nogle af institutionerne jf.

bilag C Institutionserfaringer. Modellen gør det til dels, da enkeltuddannelser i de grupper,

som ikke dimensioneres, udtages, hvis de som enkeltuddannelse har systematisk overledig-

hed, mens underledige enkeltuddannelser i udtagne uddannelsesgrupper friholdes.

En uddannelse kan have udbud flere steder. Dette er en optælling af Danmarks Statistiks uddannelseskoder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Ved udelukkende at kigge på enkeltuddannelser vil præcis de uddannelser, der har ledig-

hedsudfordringer, udtages til dimensionering uden at slægtskabet med andre uddannelser

skal vurderes. Herved undgås potentielle uhensigtsmæssige grupperinger, hvor uddannelser,

der er mindre fagligt beslægtede, og som har forskellige ledighedsudfordringer, dimensione-

res ens.

Ulempen er, at lignende uddannelser, som ligger lige under grænsen til at blive udtaget til di-

mensionering, friholdes for dimensionering. Friholdte uddannelser ville dermed kunne øge op-

taget af studerende, som ikke kan komme ind på de beslægtede dimensionerede uddannel-

ser, og der er dermed risiko for, at der ikke samlet uddannes færre fra denne type uddannel-

ser på trods af ledighedsudfordringer. Desuden vil små uddannelser ikke kunne dimensione-

res såfremt der kræves en vis mængde dimittender for dimensionering, jf. ovenfor. Endvi-

dere medfører dimensionering på enkeltuddannelsesniveau, at antallet af observationer, en

dimensionering bygger på, falder, hvorfor få observationer får større betydning for, hvorvidt

en uddannelse dimensioneres eller ej.

I forbindelse med evalueringen er der foretaget en simulering af, hvordan dimensioneringen

ville være udmeldt, hvis beregningerne kun var lavet på enkeltuddannelsesniveau. Simulerin-

gen ændrer kun på en enkelt ting

–

nemlig at fjerne grupperne. Der er derfor ikke tale om re-

alistiske alternative modeller, og der foretages derfor ikke modsvarende ændringer i f.eks.

grænsen for overledighed (2 procentpoint over den gennemsnitlige ledighed for alle videre-

gående uddannelse) eller grænserne for de tre niveauer af reduktioner af tilgangen (10 pct.

ved mindre end 5 procentpoints overledighed, 20 pct. ved 5-7,5 procentpoints overledighed

og 30 pct. ved højere overledighed).

Hvis der ikke var anvendt uddannelsesgrupper, ville der være 43 uddannelser, som ikke var

blevet udtaget til dimensionering i perioden 2014-2016. Heraf har 25 af disse uddannelser

ikke nok dimittender til at kunne beregne tre ledighedsobservationer. 6 af disse uddannelser

blev i forbindelse med dimensioneringen i 2014 friholdt fra dimensionering pga. lav ledighed,

selvom de lå i en dimensioneret gruppe. Tilbage er 12 uddannelser, som er store nok til at

have tilstrækkelig med ledighedsobservationer til at blive udtaget til dimensionering og som

ikke er systematisk overledige, men som ikke havde så lav ledighed, at de blev friholdt i

2014. De største af disse er

molekylærbiologi, global nutrition and health

erhvervssprog

og it-markedskommunikation.

Samlet set ville reduktionen i tilgangen have været godt 500 pladser lavere end i den oprin-

deligt beregnede dimensionering, hvis modellen i øvrigt var uændret

–

og når der ikke er ta-

get hensyn til de friholdelser, der blev lavet i 2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 4.1

Simulering af reduktion af tilgangen ved dimensionering på baggrund af enkeltuddannelser

Reduktioner

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Pct. fordeling

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Baseline

2.495

1.084

1.054

4.633

Baseline

100

Enkeltudd.

2.053

1.078

961

4.091

Enkeltudd.

100

Et andet alternativ kunne være at fastsætte et samlet reduktionsmål for hver institution,

som flere universiteter har udtrykt ønske om. Det giver institutionerne stor frihed til at pla-

cere reduktionerne der, hvor de ser problemerne er. Ulempen er, at der er risiko for, at andre

hensyn end arbejdsmarkedsrelevans indgår i institutionernes beslutninger, og at reduktionen

dermed ikke sker på uddannelser med de største ledighedsudfordringer. Desuden er der ikke

nogen sikring af, at reduktioner i tilgangen på en uddannelse på en institution ikke modsva-

res af en stigning i tilgangen på den samme uddannelse på en anden institution, hvormed

problemet med manglende match ikke er løst.

Der er endvidere en række fleksibilitetsmuligheder i implementeringen af dimensioneringen

på de enkelte institutioner, der giver institutionerne friheder i fordelingen af dimensionerin-

gen. Institutionerne kan flytte pladser mellem de dimensionerede uddannelser og op til 15

pct. af dimensioneringen fra dimensionerede uddannelser til ikke-dimensionerede uddannel-

ser, såfremt det kan begrundes i f.eks. ledighedsdata.

4.1.3 Udfordringer med Kvalitetsudvalgets grupper og alternative

grupperinger

En del institutioner har kritiseret anvendelsen af Kvalitetsudvalgets uddannelsesgrupper i

dimensioneringsmodellen jf. bilag c: institutionernes erfaringer. Grupperingen af uddannelser

omfatter bl.a. nogle restgrupper kategoriseret som

– ”Øvrige …”. De indeholder uddannelser

med forskelligt indhold, og i flere tilfælde klarer uddannelserne sig meget forskelligt på ar-

bejdsmarkedet.

Udover uddannelserne i ”øvrige-grupperne”, har

institutionerne også i det

løbende arbejde med dimensioneringen påpeget, at der er enkelte uddannelser, som evt.

mere hensigtsmæssigt kunne flyttes til andre uddannelsesgrupper.

Man kan undgå ”øvrige”-kategorier

mv. ved at gøre grupperne større, f.eks. på hovedområ-

deniveau. Disse områder er dog så store, at variation indenfor gruppen stiger og det kun i

mindre grad sikres, at det alene er uddannelser med ledighedsudfordringer, der dimensione-

res. En bedre gruppering af uddannelserne uden ”øvrige-grupper”

og mere detaljeret end ho-

vedområderne, vil muligvis kunne opnås.

Alternativt kunne uddannelser kategoriseret i ”Øv-

rig…” grupperne alene behandles som enkeltuddannelser.

Aktuelt drejer det sig om ca. 30 di-

mensionerede uddannelser, der ligger i en ”øvrig-gruppe”.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4.1.4 Betydningen af uddannelsesgrupper i praksis

Grupperingsniveauet er afgørende for, hvilke uddannelser der udtages til dimensionering og

for fastsættelsen af loftet over tilgangen på institutionsniveau.

Udmeldingen af dimensioneringen til institutionerne sker på et detaljeret niveau med speci-

fikation af lofter over optaget ned til enkeltuddannelser. Dimensioneringen udmeldes til in-

stitutionerne i to former. Først udmeldes resultaterne af den mekaniske beregningsmodel

med loft over optaget pr. dimensioneret uddannelsesgruppe og pr. dimensioneret enkeltud-

dannelse og næst udmeldes en konkret aftale om, hvordan dimensioneringen fordeles på en-

keltuddannelser på grundlag af en indmelding fra institutionen.

På de enkelte institutioner kan det dog i planlægningen af optaget f.eks. være hensigts-

mæssigt at bruge modellens fleksibilitet til at flytte pladser mellem uddannelser ud fra et lo-

kalt kendskab til aftagernes behov, hensyn til uddannelseskvalitet mv., men også i optagel-

sessituationen kan også være relevant at bruge fleksibiliteten i selve optagelsesprocessen,

hvis f.eks. ansøgningerne fordeler sig anderledes end optagelseslofterne.

Selvom dimensioneringen udmeldes på uddannelsesniveau, følger ministeriet dog op på in-

stitutionernes opfyldelse af lofterne på aggregeret institutionsniveau. Institutionerne har

derfor fortsat fuld fleksibilitet til at omfordele pladserne mellem uddannelser, som beskrevet

ovenfor. Enkelte institutioner har dog påpeget, at der ligger et signal i, at dimensioneringen

udmeldes så detaljeret, at det kan gøre det sværere at bruge modellens fleksibilitet fuldt ud.

Tabel 4.2

Fordele og ulemper ved forskellige uddannelsesgrupperinger

Fordele

Enkeltuddannelser

- Rammer præcis de uddannelser,

hvor der er udfordringer med dimit-

tendledighed

- Ikke behov for at vurdere om ud-

dannelser retter sig mod samme ar-

bejdsmarked

Ulemper

- Små uddannelser kan ikke indgå i modellen uden

kompromis i forhold til antallet af observationer,

der kræves for en uddannelse kan indgå i modellen

- Ingen sikring af, at reduktioner af tilgangen på

en uddannelse ikke imødegås af stigninger på en

anden uddannelse rettet mod samme arbejdsmar-

ked

- Dimensioneringen beregnes på færre observati-

oner

Kvalitetsudvalgets

grupper

- Lignende uddannelser dimensio-

neres samlet

- Små uddannelser kan indgå i di-

mensioneringen

- Dimensioneringen bygger på flere

observationer

- Rummer usikkerheder f.eks.

grupper med ”øvrige”

uddannelser

- Der kan være forskelle inden for grupperne, som

ikke opsamles i modellen på trods af at enkeltud-

dannelser med systematisk underledighed frihol-

des dimensionering

- En gruppering af uddannelser er behæftet med

et skøn og en vis usikkerhed. Inden for en uddan-

nelsesgruppe vil nogle uddannelser i mindre grad

være beslægtet, mens andre uddannelser vil være

tættere relateret til samme arbejdsmarked

Alternativ gruppe-

ring udarbejdet til

- Som Kvalitetsudvalgets grupper

- Eksisterer ikke endnu

- Udelukker ikke forskelle inden for grupperne og

kræver fortsat krav om grupper af en vis størrelse,

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

dimensioneringsfor-

mål

- Mulighed for inddragelse af insti-

tutionerne og deres kendskab til ud-

dannelserne

- Mulighed for at justere grupperne i

de mere åbenlyse uhensigtsmæs-

sige tilfælde

- Giver institutionerne frihed til at

placere den udmeldte dimensione-

ring

hvis dimensioneringen skal ske på et solidt data-

grundlag

Dimensionering be-

regnet og udmeldt

på institutionsni-

veau

- Risiko for at uddannelser med udfordringer med

relevans ikke omfattes, behov for yderligere til-

syn/styring

- Ingen modelbaseret sikring af sammenhæng

mellem dimensioneringen på de enkelte institutio-

ner

- Risiko for at reduktioner på en uddannelse på en

institution modsvares af stigende tilgang på en

anden institution

4.2 Nye uddannelser

Udtagelsen til dimensionering foregår på uddannelses- eller uddannelsesgruppeniveau. For

at kunne indgå i den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel skal uddannelserne have ud-

dannet mindst tre årgange af mindst 10 dimittender pr. årgang. Nogle institutioner mener, at

der bør være et længere tidsperspektiv på nye uddannelser i dimensioneringssammenhæng,

da de ofte har længere indtrængningstid på arbejdsmarkedet jf. bilag c: institutionernes er-

faringer.

Hvorvidt en uddannelse betragtes som at have eksisteret tilstrækkeligt længe til at kunne

blive udtaget til dimensionering afhænger af, hvornår der findes tre dimittendårgange af

mindst 10 dimittender på landsplan. Det afgørende er således det første udbud af uddannel-

sen. Det vil sige, at institutioner, som senere har startet et nyt udbud op af en eksisterende

uddannelse og som ikke har haft tre årgange af dimittender endnu, kan blive dimensioneret,

fordi dimittender fra andre udbud af uddannelsen har haft systematisk overledighed.

Nye uddannelser og udbud starter typisk op med et mindre optag, end institutionen har

planlagt på sigt. Derfor kan tilgangen stige meget de første år. Da modellen fordeler de

samlede lofter over tilgangen ud fra et gennemsnit af tilgangen de seneste 5 år før udta-

gelse til dimensionering, kan det betyde, at en ny udbyder får et lavt loft over tilgangen

sammenlignet med de etablerede udbud, da den nye udbyders gennemsnitlige tilgang de

første år af den udbudte uddannelse, typisk er lavt. Endvidere kan reduktionen i forhold til

seneste års tilgang være større.

For nye uddannelser er der ikke den samme reserve af ledige i arbejdsstyrken, som der er for

uddannelser, der har samme ledighedsudfordringer, men som har eksisteret længere. Derfor

kan reduktioner af tilgangen på nye uddannelser (10 pct., 20 pct. eller 30 pct.) være høj i for-

hold til mængden af ledige i hele arbejdsstyrken. Dette taler for en længere tidsserie før nye

uddannelser dimensioneres.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4.3 Dimensionering på uddannelsesniveau

Udtagelsen til dimensionering og fastsættelsen af loft over tilgangen sker på uddannelser-

nes naturlige afstigningsniveau. Erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddan-

nelser og top-up-uddannelser dimensioneres direkte ud fra uddannelsernes ledighed, mens

de akademiske uddannelser dimensioneres på kandidatniveau. Det følger ligeledes de prin-

cipper, som anvendes i måling af uddannelsernes performance i forbindelse med akkredite-

ring og prækvalifikation.

Når de studerende gennemfører en akademisk bacheloruddannelse, opnår de retskrav på

optag til en specifik kandidatuddannelse på samme institution. Selvom dimensioneringen

sker på kandidatniveau, kan der derfor være behov for reduktion af tilgangen til de akade-

miske bacheloruddannelser, hvis lofterne over tilgangen på kandidatuddannelserne ikke skal

overskrides grundet mængden af retskravsbachelorer til dimensionerede kandidatuddannel-

ser.

Efter ønske fra universiteterne udmelder UFM, hvor det vurderes at være relevant, en mod-

svarende reduktion af optaget på bacheloruddannelser, som universiteterne selv fordeler på

deres uddannelser. Den modsvarende reduktion af bacheloroptaget fastsættes ud fra de

senest kendte studie- og adfærdsmønstre.

Udmeldingen af en modsvarende bachelorreduktion efter denne metode er kun meningsfuld

i de tilfælde, hvor der er en stærk sammenhæng mellem bacheloruddannelsen og kandidat-

uddannelsen, eller når reduktionen beregnes for større grupper af uddannelser ad gangen,

som det var tilfældet ved den første udmelding af dimensionering i 2014. Når kandidatud-

dannelser, som ikke har nogen retskravsbacheloruddannelse og ikke rekrutterer fra speci-

fikke bacheloruddannelser, er blevet udtaget til dimensionering som enkeltuddannelser, er

der derfor ikke blevet udmeldt nogen modsvarende reduktion af bachelortilgangen. I disse

tilfælde kan optaget på bacheloruddannelser ikke udfordre institutionernes mulighed for at

overholde kandidatloftet. Bachelorer, der traditionelt søger mod disse uddannelser uden

retskrav, må derfor søge andre kandidatuddannelser.

I forbindelse med indførelsen af den modsvarende bachelorreduktion i modellen, blev der

desuden aftalt en fleksibilitetsgaranti for kandidatoptaget. Garantien bestod i, at universi-

teterne fortsat kunne optage

alle

retskravsbachelorer, og hvis disse udgjorde 90 pct. eller

mere af tilgangsloftet kunne de overskride loftet og optage studerende uden retskrav op til

10 pct. af tilgangsloftet

En forudsætning for at kunne forudsige effekterne af bacheloroptaget på den senere søg-

ning til kandidatuddannelserne er, at de studerendes adfærdsmønstre og veje gennem ud-

dannelsessystemet er forholdsvist stabile. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, og derfor kan

det være kompliceret for institutionerne at styre tilgangen til bacheloruddannelserne så

præcist, at de kan forudsige, hvor mange bachelorer, der ender med at søge optagelse på

specifikke kandidatuddannelser. Det er også muligt, at dimensioneringen på kandidatniveau

i sig selv medfører ændringer i adfærdsmønstrene. Når dimensioneringen alligevel sker på

kandidatniveau, skyldes det, at det vurderes at være den eneste måde, dimensioneringen

reelt kan sikre en målrettet reduktion af optaget på uddannelser/grupper af uddannelser

med høj dimittendledighed. Dette beskrives nærmere i næste afsnit.

Fleksibilitetsgarantien er pt. kun aftalt for perioden 2015-2020. Se i øvrigt kapitel 3 om fleksibilitetsmuligheder i modellen

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4.3.1 Dimensionering på kandidatniveau

Dimensioneringen af de akademiske uddannelser sker på kandidatniveau. Det skyldes:

At det primært er kandidatuddannelserne, der leverer dimittender til arbejdsmarke-

det. Langt de fleste bachelorer går i dag videre til en kandidatuddannelse. I gennem-

snit går 80 pct. af bachelorerne videre til en kandidatuddannelse indenfor 5 måneder

efter fuldført bacheloruddannelse, jf.

figur 4.1

At der ikke altid er en direkte sammenhæng mellem bacheloruddannelser og kandi-

datuddannelser. Nogle gange slet ingen. Ofte udgøres tilgangen på kandidatuddan-

nelserne af bachelorer fra flere forskellige bacheloruddannelser.

At optaget på kandidatuddannelserne også kan bestå af studerende uden retskrav

på optag f.eks. studerende med en udenlandsk bachelorgrad, professionsbachelorer

og bachelorer fra andre uddannelsesområder eller institutioner. På uddannelserne

udtaget til dimensionering i 2014 gjaldt det for omkring 50 pct. af optaget.

Det betyder, at en dimensionering på bachelorniveau uden nogen regulering af kandidatud-

dannelserne ikke sikrer nogen reel styring af, at færre dimittender i sidste ende uddannes fra

kandidatuddannelser med høj dimittendledighed eller med større udbud end efterspørgsel.

Derfor sker udtagelsen til dimensionering og fastsættelsen af loftet over tilgangen på kan-

didatniveau. Dette kan dog betyde flere afledte effekter i forhold til adgangsmulighederne

til kandidatuddannelserne, da pladserne på dimensionerede uddannelser i højere grad fyldes

op af retskravsbachelorer. Derfor kan dimensioneringen på kandidatniveau betyde, at ad-

gangsmulighederne for andre end retskravsbachelorer reduceres mere, end reduktionerne i

tilgangen i sig selv medfører. Det kan f.eks. medføre at:

det bliver sværere for studerende at opnå optag på den naturlige overbygning af

deres bacheloruddannelse, hvis de har holdt pause mellem bachelor- og kandidatud-

dannelse. Retskravet gælder nemlig kun i direkte forlængelse af bacheloruddannel-

sen.

der er områder, hvor professionsbachelorer og akademiske bachelorer fra andre ud-

dannelsesinstitutioner og uddannelser i mindre grad vil kunne blive optaget på kan-

didatuddannelserne.

det bliver sværere for universiteterne, at rekruttere udlændinge til dimensionerede

uddannelsesområder.

Hvis de eksisterende adfærdsmønstre ændrer sig (f.eks. reduceret frafald eller en større an-

del af bachelorerne, der benytter deres retskrav), kan det betyde, at de modsvarende reduk-

tioner af bacheloruddannelserne ikke medfører samme reduktion af tilgangen til kandidat-

uddannelserne som forventet, da alle retskravsbachelorer skal optages på kandidatuddan-

nelsen, selvom den er dimensioneret. Set fra et arbejdsmarkedsperspektiv ville problemstil-

lingen dog være den samme, hvis dimensioneringen skete på bachelorniveau, da ændrede

adfærdsmønstre også i den sammenhæng ville kunne føre til flere færdiguddannede kandi-

dater end forventet. Når dimensionering på kandidatniveau ventes at være mere præcis end

på bachelorniveau, skyldes det således især, at det sikrer en samlet styring med antallet af

dimittender, der uddannes fra kandidatuddannelserne og ikke kun institutionernes optag af

egne bachelorer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4.3.2 Overgang fra bacheloruddannelser til kandidat

Figur 4.1 viser, at langt hovedparten (ca. 80 pct.) af de danske bachelorer både før og efter

implementeringen af dimensioneringsmodellen påbegynder en kandidatuddannelse inden for

de første 5 måneder efter, de har afsluttet deres bachelorgrad. Medregnes de bachelorer,

som ikke starter direkte på en kandidatuddannelse, er det op mod 90 pct. af en bachelor di-

mittendårgang, der optages på en kandidatuddannelse.

Selvom nogle studerende vælger at tage en ny uddannelse eller finder beskæftigelse på

grundlag af deres bacheloruddannelse, er andelen, der optages på en kandidatuddannelse,

så stor, at målinger af bachelorernes performance på arbejdsmarkedet efter endt uddan-

nelse ikke vil være repræsentativ for dimittenderne som helhed. I forhold til de akademiske

uddannelser er det derfor nødvendigt at måle uddannelsernes match med arbejdsmarkedets

behov på kandidatniveau.

Figur 4.1

Andelen af de danske bachelorer fra 2012-2015, der er optaget på en kandidatuddannelse, pct. af

årgang

Pct. af årgang

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

0-5 mdr.

6-11 mdr.

1 til 2 år

2 til 3 år

Over 3 år

100

Anm.: Data afspejler, at dimittendårgange ikke har haft lige lang tid til at overgå til en kandidatuddannelse.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus på baggrund af data fra Danmarks Statistik

4.3.3 Sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannelser

Alle, der gennemfører en bacheloruddannelse ved et dansk universitet, har retskrav på optag

til den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning på uddannelsens fagområde

eller fagområder ved samme universitet, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. Retskravet

gælder kun, hvis bacheloren søger optagelse på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse

af bacheloruddannelsen. Det understøtter universiteternes muligheder for at estimere, hvor

mange bachelorer, der forventes at søge optagelse på den kandidatuddannelse, de har rets-

krav på.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Alle bacheloruddannelser skal give adgang til mindst 2 kandidatuddannelser evt. på andre

institutioner. De faktiske mønstre for de studerendes adfærd viser, at det langt fra er alle,

der benytter deres retskrav på optag.

Figur 4.2 - figur 4.6 nedenunder viser, hvordan frafald og søgning uden for hovedområdet

betyder, at der ikke er en en-til-en sammenhæng mellem optaget til bacheloruddannelser

og det senere optag til kandidatuddannelser. Efter optag på bacheloruddannelserne, falder

en del fra inden fuldførelse af bacheloruddannelsen. Derefter er det langt fra alle, der starter

på en kandidatuddannelse indenfor samme hovedområde. Det gælder på alle hovedområder.

På flere hovedområder er det under halvdelen af de optagne, som forventes at benytte de-

res retskrav. Opgørelsen tager ikke højde for, at bachelorerne også optages på andre kandi-

datuddannelser inden for hovedområdet end deres retskravsuddannelse. Der eksisterer f.eks.

kandidatuddannelser, som ikke er tilknyttet én bestemt retskravsuddannelse og optager

bachelorer fra flere uddannelser. Dette udvisker sammenhængen yderligere.

Den manglende sammenhæng mellem omfanget af optaget på en given bacheloruddannelse

og det senere optag på kandidatuddannelserne betyder, at målingerne af match på kandi-

datniveau ikke kan henføres til én bestemt bacheloruddannelse. Det er derfor ikke umiddel-

bart muligt at dimensionere specifikke bacheloruddannelser på grundlag af målinger af

match på kandidatniveau.

I nedenstående figurer 4.2-4.6 kan man med udgangspunkt i antal studerende se sammen-

hængen mellem optag på bacheloruddannelser og forventet afledt optag på kandidat i

umiddelbart forlængelse af bacheloruddannelsen inden for samme hovedområde og institu-

tion.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 4.2

Antal studerende

10000

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Antal studerende

10000

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Figur 4.3

Antal studerende

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Tilgang 2014

Forventet

fuldførte

Forventet afledt

kandidatoptag

med retskrav

4900

2989

2039

1000

Antal studerende

6000

64 pct.

51 pct.

8804

5595

2879

Tilgang 2014

Forventet

fuldførte

Forventet afledt

kandidatoptag

med retskrav

61 pct.

68 pct.

5000

4000

3000

2000

Humaniora, bach.

Natur, bach.

Anm.: Se figur 4.6

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på

baggrund af data fra Danmarks Statistik

Anm.: Se figur 4.6

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på

baggrund af data fra Danmarks Statistik

Figur 4.4

Antal studerende

12000

10000

8000

6000

10161

4000

2000

Tilgang 2014

Forventet

fuldførte

Forventet afledt

kandidatoptag

med retskrav

7212

5161

4000

2000

Antal studerende

12000

Figur 4.5

Antal studerende

2500

2000

1500

1000

500

Tilgang 2014

Forventet

fuldførte

Forventet afledt

kandidatoptag

med retskrav

2327

1883

1691

Antal studerende

2500

71 pct.

72 pct.

10000

8000

6000

81 pct.

90 pct.

2000

1500

1000

500

Samfund, bach.

Sundhed, bach.

Anm.: Se figur 4.6

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på

baggrund af data fra Danmarks Statistik

Anm.: Se figur 4.6

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på

baggrund af data fra Danmarks Statistik

Figur 4.6

Antal studerende

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

Tilgang 2014

Forventet

fuldførte

Forventet afledt

kandidatoptag

med retskrav

3057

2056

1394

Antal studerende

3500

3000

2500

67 pct.

68 pct.

2000

1500

1000

500

Teknik, bach.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Anm.: Opgørelsen viser den forventede udvikling fra et optag af studerende på bachelorniveau (tilgang af

studerende i 2014 hos Danmarks Statistik) med udgangspunkt i de senest kendte adfærdsmønstre for

uddannelserne i forhold til gennemførsel (gennemførselsprocent efter 4 år for årgang 2012) og brug af

retskrav. Opgørelsen overvurderer den faktiske andel af de fuldførte bachelorer, som benytter retskrav

til optag på en kandidatuddannelse. Der er således tale om et estimat baseret på andelen af fuldførte,

akademiske bachelorer i 2014, som påbegynder en kandidatuddannelse inden for samme hovedområde

–

Danmarks Statistik mellemgruppe

–

på samme institution som bacheloruddannelsen inden for 0-5

måneder efter endt uddannelse.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Figur 4.7 viser, at studerende med en professionsbacheloruddannelse, en udenlandsk uddan-

nelse eller en bachelorgrad fra en anden dansk institution i 2014 ved modellens implemente-

ring udgjorde 38 pct. af det samlede kandidatoptag på de danske universiteter. Hertil kom-

mer studerende, som optages på en uddannelse uden retskrav på den institution, hvor de

har taget deres bacheloruddannelse.

Da studerende uden retskrav udgør en så betydelig andel af kandidatoptaget, vil en dimen-

sionering af bacheloroptaget ikke nødvendigvis indebære, at antallet af dimittender fra de

uddannelser med udfordringer i forhold til match falder.

Figur 4.7

Adgangsgrundlag for optag til kandidatuddannelser ved universiteterne i 2016

Pct. af optag

International eksamen

Professionsbachelor

Bachelor fra anden institution

Bachelor fra samme institution

Andel af kandidatoptag

Anm.: Opgørelsen omfatter alle hovedområder, herunder også det tekniske, hvor diplomingeniører ventes at

udgøre en større andel af optaget på det tekniske område

Kilde: Danske Universiteters Nøgletal F.2 2016 vedrørende optaget til kandidatuddannelserne

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4.3.4 Styring af tilgangen til kandidatuddannelser i praksis

Institutionerne har to redskaber til at overholde de udmeldte lofter over tilgangen til kandi-

datuddannelserne:



Reduktion af optaget på bacheloruddannelser med retskrav på dimensionerede kan-

didatuddannelser



Reduktion af optaget på kandidatuddannelser af studerende uden retskrav, herunder

personer med en udenlandsk bachelorgrad, professionsbachelorer mv.

Hvis studerende uden retskrav udgør en forholdsvis lille del af tilgangen til kandidatuddan-

nelserne, er reduktioner af tilgangen til retskravsbacheloruddannelserne centrale for model-

lens effekter på fordelingen af dimittender fra de videregående uddannelser.

Ministeriet har udmeldt et krav til universiteterne om, at de skal reducere optaget på bache-

loruddannelserne i de tilfælde, hvor hele uddannelsesgrupper og/eller store dele af et hoved-

område er udtaget til dimensionering. Derudover er der også meldt en bachelorreduktion ud i

de tilfælde, hvor en stor andel af optaget på kandidatuddannelsen er fra en bacheloruddan-

nelse med retskrav.

Udmeldingen af bachelordimensionering er dog sket på aggregeret niveau, og det er således

op til institutionerne selv at vurdere, hvilke uddannelser reduktionen af optaget skal foreta-

ges på.

Samtidig sker opfølgningen på institutionernes overholdelse af dimensioneringen på aggre-

geret niveau, og institutionerne har mulighed for at indmelde forklaringer på eventuelle afvi-

gelser. Institutionerne har desuden

–

foruden alle retskravsbachelorer

–

lov til at optage et

antal personer på kandidatuddannelsen uden retskrav svarende til 10 pct. af loftet.

De akademiske bacheloruddannelser har en normeret varighed på 3 år. Det betyder, at ho-

vedparten af de studerende, som er blevet optaget på de dimensionerede kandidatuddan-

nelser siden modellens implementering, allerede var i gang med deres bacheloruddannelse,

da modellen blev indført. Institutionernes muligheder for at påvirke optag på dimensione-

rede kandidatuddannelser har derfor indtil nu været begrænset til styring af, hvor mange

studerende, der optages uden retskrav. Modellen indeholder derfor en 4-årig indfasningspe-

riode med reduktioner i bacheloroptaget før implementeringen af loftet over optag på de di-

mensionerede kandidatuddannelser. Optaget må i indfasningsperioden ikke overstige opta-

get året før udtagelse til dimensionering.

Universiteterne påpeger, at dimensioneringen på kandidatniveau er administrativt tung og

kompliceret, og at de har svært ved at forudsige, hvor mange bachelorer der vil uddannes

som følge af et givet optag, og dermed svært ved at vurdere, hvor mange studerende, de

kan optage på bacheloruddannelserne uden at få problemer med, at antallet af retskravsba-

chelorer overstiger lofterne over tilgangen på kandidatuddannelserne jf. bilag c: institutio-

nernes erfaringer.

Universiteterne har hver især overholdt lofterne på kandidatuddannelserne i 2015 og 2016.

Der er derfor ikke tegn på, at der indtil videre er for mange retskravsbachelorer i forhold til

lofterne. Reduktionerne i optaget på kandidatuddannelserne er dog endnu ikke indfaset.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4.3.5 Mulige afledte effekter for adfærdsmønstre og mobilitet i

uddannelsessystemet

Ansøgere uden retskrav (f.eks. bachelorer, der har udskudt deres ansøgning om optag eller

kommer med en anden dansk eller en udenlandsk bachelorgrad eller professionsbachelorer)

kan optages på de ledige studiepladser, som ikke optages af retskravsbachelorer. Da rets-

kravet er tidsbegrænset, og da bachelorerne historisk i høj grad er blevet optaget på kandi-

datuddannelser, de ikke har haft retskrav til, er det muligt, at dimensioneringen påvirker de

studerendes adfærd og veje igennem uddannelsessystemet. Blandt de mulige effekter er:



At færre udskyder deres påbegyndelse af kandidatuddannelse og prøver kræfter med

arbejdsmarkedet på grundlag af deres bacheloruddannelse (allerede i dag påbegynder

ca. 8-9 ud af 10 dog deres kandidatuddannelse i direkte forlængelse af bachelorud-

dannelsen)



At det bliver sværere for studerende uden en akademisk bachelorgrad at få adgang til

en kandidatuddannelse



At det bliver sværere for studerende på dimensionerede uddannelser at skifte institu-

tion



At bachelorerne reelt kan vælge mellem færre kandidatuddannelser, da der bliver

større konkurrence om pladserne

Figur 4.8 til 4.10 viser, at det er omtrent samme andel af optaget, der er hhv. bachelor fra en

anden institution, professionsbachelor eller uden dansk akademisk eller professionsbachelor

som før dimensioneringen trådte i kraft.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel er ikke det eneste aktuelle politiske initiativ,

der kan spille en rolle i forhold til de studerendes adfærd og uddannelsesmønstre. For ek-

sempel kan implementeringen af fremdriftsreformen og begrænsning af dobbeltuddannelser

også have en betydning. Desuden kan andre faktorer som f.eks. de økonomiske konjunkturer

spille en rolle. Det er endvidere endnu tidligt at se på de studerendes adfærd og uddannel-

sesmønstre, da der kun er gennemført tre optag siden modellens implementering, hvoraf mi-

nisteriet pt. kun har adgang til data om to, og da lofterne over optaget endnu er under ind-

fasning, har institutionerne endnu ikke skulle reducere optaget på kandidatuddannelserne.

Resultaterne er derfor ikke et udtryk for effekter af dimensioneringsmodellen alene, men de

viser, at der pt. ikke er tegn på væsentlige forskydninger i optagets sammensætning.

Figur 4.8

Udviklingen i andelen af tilgangen til kandidatuddannelserne, som har taget en akademisk ba-

chelor på en anden institution, tilgang årgang 2010-2016, pct.

Pct. af tilgang

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Pct. af tilgang

dimensionerede uddannelsesgrupper

dimensionerede uddannelsesgrupper i 2014

kandidater i alt

kandidater i alt i 2014

Anm.: De dimensionerede uddannelsesgrupper er de uddannelsesgrupper, som blev udtaget til dimensionering

i 2014. Hele tilgangen til uddannelsesgrupperne er medtaget.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistik

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 4.9

Udviklingen i andelen af tilgangen til kandidatuddannelserne, som har taget en professionsba-

cheloruddannelse, tilgang 2010-2016, pct.

Pct. af tilgang

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Pct. af tilgang

dimensionerede uddannelsesgrupper

dimensionerede uddannelsesgrupper i 2014

kandidater i alt

kandidater i alt i 2014

Anm.: De dimensionerede uddannelsesgrupper er de uddannelsesgrupper, som blev udtaget til dimensionering

i 2014. Hele tilgangen til uddannelsesgrupperne er medtaget.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Figur 4.10

Udviklingen i andelen af tilgangen til kandidatuddannelserne, som ikke har en akademisk eller

professionsbachelor fra Danmark, tilgang 2010-2016, pct.

Pct. af tilgang

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Pct. af tilgang

dimensionerede uddannelsesgrupper

dimensionerede uddannelsesgrupper i 2014

kandidater i alt

kandidater i alt i 2014

Anm.: De dimensionerede uddannelsesgrupper er de uddannelsesgrupper, som blev udtaget til dimensionering

i 2014. Hele tilgangen til uddannelsesgrupperne er medtaget.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

4.3.6 Opsummering på bachelor- versus kandidatdimensionering

Der er ikke en-til-en sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannelser. Samtidig

sker den naturlige afgang til arbejdsmarkedet i dag fra kandidatuddannelserne og ikke fra

bacheloruddannelserne. Det gør det svært at måle bacheloruddannelsernes relevans og be-

tyder, at en dimensionering af bacheloroptaget alene ikke kan sikre, at der uddannes færre

kandidater fra uddannelser med lav arbejdsmarkedsrelevans.

Dimensionering på kandidatniveau har den ulempe, at universiteterne skal styre optaget på

både bachelor og kandidatniveau for at overholde dimensioneringen.

Dimensionering på kandidatniveau kan påvirke de studerendes adfærds- og uddannelses-

muligheder. Analysen viser dog, at der ikke kan konstateres væsentlige ændringer i møn-

strene Det er dog meget tidligt at vurdere evt. effekter af dimensioneringsmodellen.

Fordelene og ulemperne opsummeres i nedenstående tabel.

Tabel 4.3

Fordele og ulemper ved dimensionering på bachelor- vs. kandidatniveau

Fordele

Bachelorniveau

- Ikke behov for tilbageskrivning

af lofterne for at realisere reduk-

tion

- Simpelt for institutionerne, da

der er en klar styring af tilgang på

indgangsniveau

Ulemper

- Ikke muligt at måle relevans på ba-

chelorniveau da den naturlige afgang til

arbejdsmarkedet i dag typisk sker fra

kandidatuddannelserne

- Ikke en entydig sammenhæng mellem

bacheloruddannelse og kandidatud-

dannelse

- Kandidattilgangen kan øges som

følge af optag af studerende uden rets-

krav (professionsbachelorer, internatio-

nale studerende osv.)

Kandidatniveau

- Transparent da uddannelsens

relevans kan måles på arbejds-

markedet idet langt de fleste ba-

chelorer også tager en kandidat-

uddannelse

- Samme princip som anvendes i

kontrol af uddannelsernes rele-

vans i forbindelse med akkredite-

ring og prækvalifikation

- Kræver en modsvarende reduktion af

bachelortilgangen for at realisere lof-

terne

- Det kan være svært at nå at varsle

ændringer i dimensioneringen så tidligt,

at de studerende kan nå at reagere

- Studerende får sværere ved flytte

mellem institutioner eller at holde pause

mellem kandidat og bacheloruddan-

nelse, da det bliver sværere at opnå op-

tag uden retskrav

- Sværere for institutionerne at styre

end dimensionering alene på bachelor-

niveau

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

5. Indikator for match

I dimensioneringsmodellen benyttes dimittendledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse

som indikator for match. Modellen baserer sig på målinger af bruttoledighed, dog anvendes

nettoledighed for årgang 2005 og tidligere.

Afgørende for valget af indikator har været, at der kan fortages kvantitative, sammenligne-

lige, entydige og pålidelige målinger, der kan gentages år for år. Samtidig skal målingerne

afspejle en betydelig del af dimittendernes (helst alle dimittendernes) muligheder på ar-

bejdsmarkedet og i videst muligt omfang være fri for køns- og sektorbaseret bias.

Metode til måling af ledighed

I modellen måles ledigheden for hver dimittend i de fire kvartaler, der omfatter datoen,

der ligger præcis 12, 15, 18 og 21 måneder efter de afsluttede deres uddannelse. Ledig-

hedsgraden opgøres som antal fuldtidsledige sammenlignet med det samlede antal af

dimittender, dvs.

��

Alle dimittender fra en given uddannelse tæller med i dennes dimittendledighed. Hvis

en dimittend har gennemført mere end én uddannelse, indgår personen i begge ud-

dannelsers opgørelser.

I dette afsnit foretages en evaluering af valget af indikator for match. Kapitlet beskriver al-

ternative indikatorer og opgørelsesmetoder og analyserer baggrunden for de beslutninger,

der lå bag valget af indikatoren og konsekvenserne ved alternative valg.

For en nærmere beskrivelse af brutto- og nettoledighed se https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdoku-

mentation/registreret-ledighed/indhold

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

5.1 Tid efter endt uddannelse for opgørelse af indikator

Ved måling i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse får dimittenderne en vis tid til at komme ind

på arbejdsmarkedet, før ledigheden måles. Samtidig måles ledigheden så tæt på uddannel-

sens afslutning, at det er rimeligt at antage, at dimittenderne stadig søger job på grundlag

af deres uddannelse, således at målingen til en vis udstrækning er et udtryk for efterspørgs-

len efter uddannelsernes dimittender.

Et tilbagevendende ønske fra institutionerne i forbindelse med etableringen af dimensione-

ringsmodellen var, at ledigheden ikke måltes for kort tid efter endt uddannelse. Institutio-

nerne påpegede, at der

–

dog i varierende grad

–

er behov for tid for dimittenderne til at

finde ind på arbejdsmarkedet, hvorfor der kan være en øget ledighed (søgeledighed) i den

første periode, efter uddannelsen er afsluttet.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at de enkelte uddannelsers dimittendledighed

sammenlignes med den gennemsnitlige dimittendledighed for at vurdere, om uddannelsens

dimittender har overledighed. Figur 5.1 viser, at ledighedsgraden for dimittender falder mar-

kant for hvert kvartal efter afsluttet uddannelse. Et mønster der gentager sig på tværs af

årgange af dimittender. Udviklingen er dog betydeligt mindre markant for dimittendårgan-

gene i 2008 og 2009, hvor ledigheden umiddelbart efter endt uddannelse også er lavere.

Figur 5.1

Udviklingen i ledigheden for årgange af dimittender fra de videregående uddannelser pr. kvartal

efter endt uddannelse, 2008-2015, pct.

Ledighedspct.

Kv1

2008

Kv2

2009

2010

Kv3

2011

Kv4

2012

Kv5

2013

Kv6

2014

Kv7

2015

Ledighedspct.

Anm.: Figuren omfatter dimittender fra alle erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser

under Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Der er dog forskelle i ledighedsudviklingen over tid imellem uddannelsesniveauerne. Af Figur

5.2 kan man se, at erhvervsakademiuddannede har den laveste ledighed i 1.-5. kvartal, mens

dimittender med kandidatuddannelse har det største fald i ledigheden mellem 1. kvartal og

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

8. kvartal. Det fremgår ligeledes, at erhvervsakademiuddannedes ledighed stiger igen fra 6.

kvartal.

For erhvervsakademiuddannelserne er der en høj overgangsfrekvens til overbygningsuddan-

nelserne (top-up). Dimittender som påbegynder og afslutter en ny uddannelse indgår fortsat

i ledighedsmålinger for deres oprindelige uddannelse. Disse indgår som ikke-ledige, så længe

de er under uddannelse, men når de afslutter deres uddannelse, indgår de med deres fakti-

ske status på arbejdsmarkedet. Varigheden af en top-up-uddannelse er 1�½ år. Ved direkte

overgang hertil, vil erhvervsakademidimittender derfor kunne afslutte deres nye uddannelse

i 6. kvartal efter endt erhvervsakademiuddannelse. Hvorfor ledige top-up-dimittender bevir-

ker, at ledigheden for erhvervsakademiuddannelserne stiger i 6. kvartal.

Figur 5.2

Ledigheden for årgang 2013 i 1.-8. kvartal opdelt på uddannelsesniveauer, pct.

Ledighedspct.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

5. kvartal

6. kvartal

7. kvartal

8. kvartal

I alt

Ledighedspct.

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Det er i dag muligt at modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for 3 år. Hvis dimitten-

derne ikke er i beskæftigelse, vil deres dagpenge derfor ophøre i 8. kvartal efter endt uddan-

nelse. Hvis ledigheden måles efter 7. kvartal, er der derfor en vis sandsynlighed for, at flere

dimittender ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet eller er berettiget til at mod-

tage de ydelser, som gør, de kan indgå i ledighedsmålingerne. Målinger efter 7. kvartal af-

spejler derfor ikke nødvendigvis, om der er dimittender, som ikke kan finde beskæftigelse.

Efter og umiddelbart op til dagpengeperiodens afslutning antages sandsynligheden for, at

dimittenderne søger og tager arbejde, der i mindre grad eller slet ikke er relevant i forhold til

deres uddannelse, for at være forøget. Der vil f.eks. have været mere tid til at videreuddanne

sig og omstille sig til andre funktioner på arbejdsmarkedet.

For at sikre, at målingen ser på dimittenderne i en periode, hvor de må formodes i høj grad at

søge/finde beskæftigelse på grundlag af deres uddannelse, inddrager målingen dimittendle-

dighed til og med 7. kvartal efter endt uddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Ved at måle ledigheden i hvert kvartal over et helt år fremfor i en kortere periode eller på et

bestemt tidspunkt af året, tager modellen samtidig i større grad højde for eventuelle sæson-

udsving i ledigheden.

5.1.1 Betydningen af tidspunktet for ledighedsmålingen for dimensionering

I forbindelse med evalueringen er der foretaget en simulering af, hvordan dimensioneringen

havde set ud, hvis ledigheden i stedet var blevet målt i 3.-6. kvartal og 5.-8. kvartal uden at

andre elementer i dimensioneringsmodellen i øvrigt er blevet ændret.

Formålet med simuleringerne er alene at vise, hvordan dimensioneringen alt andet lige ville

have ændret sig, hvis modellen var blevet opbygget anderledes på et enkelt parameter. Si-

muleringerne er således ikke realistiske alternative modeller, da det ved en justering også

kan være relevant at justere f.eks. grænserne for overledighed og for reduktionernes stør-

relse mv. Eventuelle efterjusteringer kan betyde, at uddannelser eller uddannelsesgrupper,

som ligger på grænsen til dimensionering, skifter status, eller dimensioneringens omfang

ændrer sig for nogle af de udtagne uddannelser og grupper. Simuleringerne sammenlignes

endvidere kun med resultatet af den mekaniske model. Der blev f.eks. i 2014 givet flere insti-

tutionsspecifikke undtagelser i forhold til den mekaniske beregning. Dette tager simulerin-

gerne ikke højde for.

5.1.2 Måling i 3.-6. kvartal

I den første simulering flyttes tidpunktet for målingen af ledighed frem, således at dimitten-

derne måles i 3.-6. kvartal efter fuldført uddannelse.

For erhvervsakademiuddannede skiftes et kvartal med høj ledighed, i forhold til de andre ud-

dannelsesniveauer (7. kvartal), ud med et kvartal med en lav ledighed i forhold til de andre

uddannelsesniveauer (3. kvartal), jf. figur 5.2. Grunden til, at erhvervsakademiuddannede har

en lavere ledighed i 3. kvartal i forhold til 7. kvartal er, at mange er under uddannelse i 3.

kvartal og derfor tælles som ikke-ledige. I 7. kvartal er flere blevet færdig med en overbyg-

ningsuddannelse (top-up), men har ikke fundet beskæftigelse endnu. For de dimensionerede

uddannelser medfører dette alligevel ikke en samlet højere dimensionering i simuleringerne.

Det skyldes forhold vedrørende enkeltuddannelser, herunder at administrationsøkonom og

autoteknolog bliver udtaget, og procesteknolog reduceres med en højere sats.

For kandidatuddannelserne skiftes et kvartal med ledighed på gennemsnittet (7. kvartal) ud

med et kvartal med højere ledighed (3. kvartal), jf. figur 5.2. Det skyldes, at kandidatuddan-

nelserne har en længere og højere ledighed umiddelbart efter endt uddannelse end de andre

uddannelsesniveauer. Det medfører, at kandidatuddannelserne bliver reduceret mere, hvis

man bruger 3.-6. kvartal i stedet for 4.-7. kvartal.

Faldet på professionsbacheloruddannelserne skyldes især fritagelsen af International handel

og markedsføring samt Webudvikling. Disse uddannelser blev udtaget i 2016 på baggrund af

tre observationer af overledighed, hvoraf nogle målinger kun var lige over grænseværdien

for overledighed på 2 procentpoint over gennemsnittet. Ved ændringen af tidspunktet for

målingen, kom et enkelt af disse år under 2 procentpoint over gennemsnittet, og bliver der-

for ikke dimensioneret i simuleringen.

Samlet set medfører en ændring til 3.-6. kvartal uden andre ændringer i modellen, at den

samlede dimensionering stort set er uændret, jf. tabel 5.1.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 5.1

Simuleret reduktion i tilgangen på baggrund af ledighed målt 3.-6. kvartal

Reduktioner

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Pct. fordeling

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Baseline

2.495

1.084

1.054

4.633

Baseline

100

3.-6.kvartal

2.744

1.159

722

4.625

3.-6.kvartal

100

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

5.1.3 Måling i 5.-8. kvartal

I den anden simulering rykkes ledighedsmåling til 5.-8. kvartal, således at dimittenderne må-

les et kvartal senere end i den eksisterende model.

For erhvervsakademiuddannelserne er der nu to kvartaler, hvor der er dimittender, som

netop har fuldført en top-up, som blev påbegyndt umiddelbart efter fuldførelse af erhvervs-

akademiuddannelsen. I 4. kvartal var erhvervsakademiuddannelserne den uddannelsestype,

der havde den laveste ledighed, mens de i 7. og 8. kvartal havde den højeste dimittendledig-

hed, jf. figur 5.2. Derfor bliver erhvervsakademiuddannelserne dimensioneret mere, hvis man

rykker målingen til 5.-8. kvartal. Omvendt har kandidatuddannelserne en ledighed under

gennemsnittet i 8. kvartal, mens ledigheden i 4. kvartal var over gennemsnittet, jf. figur 5.2.

Derfor bliver kandidatuddannelserne dimensioneret mindre, hvis der blev målt i 5.-8. kvartal i

stedet for 4.-7. kvartal.

Det store fald på professionsbacheloruddannelserne skyldes især fritagelsen af Internatio-

nal handel og markedsføring. Ligesom for simuleringen i 3.

–

6. kvartal skyldes det at Inter-

national handel og markedsføring er rykket under grænseværdien på 2 procentpoint over

den gennemsnitlige ledighed i et enkelt år.

Samlet set viser simuleringen, at der vil skulle reduceres næsten 500 pladser færre end i den

eksisterende model, hvis ledigheden måles i 5.-8. kvartal, jf. tabel 5.2. Det skal dog ses i lyset

af, at der ikke er foretaget andre ændringer i modellen, selvom benchmark i simuleringen er

lavere end i dimensioneringsmodellen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 5.2

Simuleret reduktion i tilgang på baggrund af ledighed målt 5.-8. kvartal

Reduktioner

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Pct. fordeling

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Baseline

2.495

1.084

1.054

4.633

Baseline

100

5.-8.kvartal

2.162

1.249

761

4.172

5-8.kvartal

100

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

5.1.4 Dimensionering og særlige uddannelsesmæssige forhold

En af styrkerne ved en mekanisk model er, at alle uddannelser måles ens. Institutionerne har

dog påpeget, at der kan være uddannelser med særlige forhold, som gør, at dimittenderne

stilles dårligere end andre ved denne målemetode. Det gælder f.eks. branchespecifikke for-

hold, hvor visse dimittender forsøger sig som iværksættere eller arbejder som freelancere

eller projektansatte, før de kan finde fast beskæftigelse, og det gælder teologi, hvor pasto-

ralseminaret betyder, at måling af ledighed i 4.-7. kvartal kan stille uddannelsen anderledes

end andre uddannelser. Institutionerne mener derfor, at visse uddannelsers ledighed skal

måles senere end de resterende uddannelser for at være sammenlignelig.

Teologi har været fremhævet som et eksempel på, at ledigheden for alle uddannelser ikke

kan måles i 4.-7. kvartal, og at dimensioneringen fastsættes uhensigtsmæssigt i forhold til

fremtidige behov på arbejdsmarkedet.

Teologi er som en del af uddannelsesgruppen ”Klas-

sisk humaniora” udtaget til dimensionering

i 2014, dimensioneret med 30 pct. af tilgangen i

2013.

Teologerne gennemfører efter endt uddannelse typisk et pastoralseminar på seks måneder.

De har derfor haft kortere tid til at søge beskæftigelse end andre dimittender. Figur 5.3 viser,

at ledigheden for teologer i 6.-9. kvartal efter endt uddannelse generelt set ligger lavere end

ledigheden for humanister i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse. Teologernes ledighed ligger

dog fortsat betydeligt højere end både ledigheden for alle videregående uddannelser og i

forhold til grænsen for overledighed i modellen. Målingen i 6.-9. kvartal vil derfor ikke ændre

på dimensioneringen af teologi, da uddannelsen fortsat vil være gruppedimensioneret. Selv,

hvis teologi havde indgået i modellen som enkeltuddannelse ud fra ledigheden i 6.-9. kvartal,

ville uddannelsens dimensionering have været den samme, som den er i dag.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 5.3

Bruttoledighed for dimittender fra teologi versus humaniora for årgang 2007-2011

Bruttoledighed for dimimittender årgang 2007-2011

Pct.

2007

Humaniora 4.-7.

2008

Teologi 6.-9.

2009

2010

Alle videregående 4.-7.

2011

Grænsen for overledighed

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i datagrundlaget for udmeldingen af dimensionering i 2014.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Institutionerne beslutter selv, hvordan dimensioneringen fordeles på konkrete uddannelser.

Det skal dog ske under hensyn til deres konkrete viden om lokale arbejdsmarkedsbehov og

lignende. Hvis de f.eks. ser tegn på, at der sker skift i den lokale efterspørgsel efter arbejds-

kraft, kan de justere fordelingen af dimensioneringen derefter og i tilfælde af betydelige

skift i efterspørgsel kan de anmode ministeriet om, at dimensioneringen ophæves.

Mens Københavns Universitet har valgt at reducere tilgangen på teologi med knap 10 pct.

frem mod 2018, har Aarhus Universitet valgt at reducere tilgangen med over 30 pct. På

landsplan svarer det til en reduktion på 20 pct.

5.2 Håndtering af dimittenders videre uddannelse og dimittender,

der forlader Danmark

Dimittendernes status efter fuldførelse kan deles op i fem kategorier:

Beskæftiget

Ledig

Under uddannelse

Uden for arbejdsstyrken

Ikke i Danmark

I ledighedsgraden for dimittender indgår alle dimittender. Det gælder også dimittender, som

har gennemført en ny uddannelse, og dimittender, som ikke står til rådighed for arbejdsmar-

kedet, f.eks. fordi de er under uddannelse eller ikke længere er i Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

For at regnes som ledig skal en dimittend være jobparat og modtage en offentlig ledigheds-

ydelse (dagpenge, kontanthjælp, løntilskud, uddannelseshjælp) eller være i aktivering

. Di-

mittender, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet regnes således som ikke-ledige.

Det vil sige, at de indgår i målingen med en ledighedsgrad på 0 svarende til dimittender, der

er i beskæftigelse.

5.2.1 Dimittender, som ikke er i Danmark

Med den anvendte indikator indgår personer, som ikke befinder sig i Danmark, som ikke-le-

dige. Det betyder, at uddannelser, hvor mange af dimittenderne tager til udlandet, vil klare

sig bedre med den valgte indikator, end hvis der havde været set på en indikator, hvor der

f.eks. alene ses på dimittender i Danmark.

Der er forskel på i hvilket omfang udenlandske dimittender forlader Danmark efter endt ud-

dannelse. Dimittender fra kandidatuddannelserne er i højere grad udvandret i 2. år efter fuld-

førelse end dimittenderne fra professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddan-

nelser jf. figur 5.4.

En af årsagerne til det er, at internationale studerende har en større udvandringstilbøjelig-

hed, og der er forskel mellem uddannelserne i forhold til omfanget af internationale stude-

rende.

Figur 5.4

Andel ikke i Danmark 12-23. måned efter fuldførelse fordelt på uddannelsesniveauer

Pct.

14%

12%

10%

2008

Kandidatuddannelser

2009

2010

erhvervsakademiuddannelser

2011

2012

professionsbachelorudd.

2013

i alt

Pct.

14%

12%

10%

Anm.: Der er i denne opgørelse brugt samme opgørelsesmetode som til beskæftigelsesopgørelsen til bevil-

lingsreformen, men hvor der i bevillingsreformens beskæftigelsesmål kun ses på beskæftigede og ledige,

ses der her på beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken, i uddannelse og ikke i Danmark. En dimit-

tend kan have forskellig status i løbet af perioden.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Se Danmarks Statistiks definition af ledighed på

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/ledighedsbegreber

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Det ses, at på erhvervsakademiuddannelserne, som også har en høj andel internationale

studerende, er udvandringsandelen ikke så stor som for kandidaterne. Det skyldes dog pri-

mært, at mange går videre i uddannelsessystemet, som der kigges på i næste afsnit.

Det er muligt at ændre ledighedsopgørelsen, således at dimittender, der forlader Danmark,

ikke indgår i målingen. Et generelt opmærksomhedspunkt i forhold til håndteringen af dimit-

tender, som forlader landet, er dog, at kvaliteten af data omkring især de internationale di-

mittenders vandring er mangelfuld. Det skyldes, at dimittenderne ikke altid oplyser, at de

forlader landet, og Danmarks Statistik opjusterer derfor ofte antallet af personer, som histo-

risk har forladt Danmark. Der kan derfor være en vis usikkerhed forbundet med målrettet at

bruge oplysningen som en del af en indikator.

5.2.2 Dimittender, som er under uddannelse

Hovedparten af dimittenderne fra erhvervsakademi-, professionsbachelor og kandidatud-

dannelserne går direkte ud på arbejdsmarkedet, efter de har afsluttet deres uddannelse. Alle

tre uddannelsestyper er direkte adgangsgivende til arbejdsmarkedet. Derfor dimensioneres

erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og kandidatuddannelser ef-

ter dimittendernes ledighed umiddelbart efter fuldførelse.

Der er dog forskel mellem uddannelsesniveauerne i, hvor mange af dimittenderne, som umid-

delbart efter fuldførelse er i anden uddannelse. En markant større og stigende andel af di-

mittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne går videre i uddannelsessystemet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 5.5

Andel i uddannelse 12-23. måned efter fuldførelse fordelt på uddannelsesniveauer

Pct.

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Pct.

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Kandidatuddannelser

erhvervsakademiuddannelser

professionsbachelorudd.

i alt

Anm.:Der er i denne opgørelse brugt samme opgørelsesmetode som til beskæftigelsesopgørelsen til bevil-

lingsreformen, men hvor der i bevillingsreformens beskæftigelsesmål kun ses på beskæftigede og le-

dige, ses der her på beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken, i uddannelse og ikke i Danmark. En

dimittend kan have forskellige statusser i løbet af perioden.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

I 2009 blev der i Lov om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven)

indføjet en hjemmel til etablering af de første såkaldte top-up-uddannelser - 1�½-årige pro-

fessionsbacheloruddannelser, der bygger oven på en erhvervsakademiuddannelse. Der er

ikke et retskrav på optag på disse uddannelser, og formålet med uddannelserne har ikke

været, at meget store dele af erhvervsakademidimittenderne skal fortsætte i efteruddan-

nelse.

Hvad betyder videre uddannelse for ledighedsmålingerne?

I dimensioneringsmodellen indgår alle dimittender fra en uddannelse i uddannelsernes

ledighedstal, også selvom vedkommende har taget eller er i gang med en ny uddan-

nelse.

Der måles ledighed og dimensioneres på både kandidat-, erhvervsakademi og profes-

sionsbacheloruddannelser inklusiv top-up (1�½-årig overbygning til erhvervsakademi-

uddannelser). Det betyder f.eks., at en studerende, som umiddelbart efter at have af-

sluttet en erhvervsakademiuddannelse tager en top-up, kan indgå i ledighedsmålin-

gerne og en evt. dimensionering af begge uddannelser. Dimittender under uddannelse

regnes som ikke-ledige (ledighedsgrad på 0).

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

5.3 Alternative indikatorer for match

I forbindelse med udviklingen af dimensioneringsmodellen skulle der vælges én eller flere in-

dikatorer for match til brug i modellen (ledighed, beskæftigelse, fremskrivninger, etc.), samt

vælges hvilken population der skulle indgå i målingen (befolkningen, dimittender eller snæv-

rere grupper).

I valget af indikator blev der lagt vægt på at indikatoren skulle indikere:

Uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans (i videst muligt omfang)

Udgøres af kvantitative målinger af høj kvalitet, der kan gentages årligt

Afspejle flest mulige dimittenders muligheder på arbejdsmarkedet

Dimittendledighed

blev vurderet som en egnet indikator for uddannelsernes relevans, da en

høj ledighedsprocent er et udtryk for, at der uddannes flere, end der aktuelt er brug for på

arbejdsmarkedet. Ledighed fortæller dog ikke direkte, om dimittenderne fra en given uddan-

nelse finder relevant beskæftigelse i forhold til den uddannelse, de har gennemført. Endvi-

dere måler ledigheden alene, hvorvidt en person er tilmeldt et jobcenter, og ikke hvorvidt de

øvrige personer er i beskæftigelse. Herved indgår som tidligere nævnt f.eks. personer, der

læser en anden uddannelse efterfølgende, som ikke-ledig på trods af, at vedkommende ikke

har fået beskæftigelse på baggrund af den oprindeligt gennemførte uddannelse.

5.3.1 Alternative indikatorer for ledighed

Alternative eller supplerende indikatorer til ledighed kunne være beskæftigelse, relevant be-

skæftigelse eller løn og samfunds- og privatøkonomisk afkast målt ved livsindkomst. Disse

gennemgås kort i det følgende.

Beskæftigelse

angiver om personer, der har gennemført en uddannelse, er efterspurgte på

arbejdsmarkedet, men indikerer ikke, hvorvidt beskæftigelsen er relevant i forhold til uddan-

nelsesbaggrund. Beskæftigelse afspejler i vid udstrækning det samme som ledighed (blot

med modsat fortegn). Afhængig af hvilket mål for beskæftigelsen, der anvendes, kan det

være nødvendigt at korrigere for valg vedr. deltid, barsel mv. Danmarks Statistiks beskæfti-

gelsesdata på tidspunktet for udarbejdelsen af den ledighedsbaserede dimensioneringsmo-

del havde desuden den svaghed, at beskæftigelsen kun blev målt en gang om året i kalen-

deruge 48. Det gjorde målet følsomt for sæsonudsving i beskæftigelsen og betød, at der

kunne være stor forskel på, hvor lang tid efter endt uddannelse dimittendernes status blev

målt. Siden dimensioneringsmodellens tilblivelse har Danmarks Statistik udviklet et nyt be-

skæftigelsesmål, som beskrives i afsnit 5.3.2.

Hvorvidt dimittender er i

relevant beskæftigelse

kan for dele af arbejdsstyrken opgøres ud

fra Danmarks Statistiks oplysninger om, hvilket kompetenceniveau beskæftigelsen er på

(DISCO-koder). Oplysningerne indsamles dog ikke for små, private virksomheder (næsten

halvdelen af den private sektor). Der kan derfor være store forskelle på, hvor godt forskellige

uddannelser er repræsenteret i statistikken. Desuden sondrer statistikken ikke mellem, om

en jobfunktion kræver beskæftigelse på professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-niveau.

Løn

forventes ideelt set at kunne måle lønpræmien forbundet med at tage en bestemt ud-

dannelse. Løn vil i forlængelse heraf umiddelbart kunne bruges til at identificere, om der er

tale om relevant eller ikke relevant beskæftigelse i forhold til dimittendens uddannelse. Di-

mittendernes løn påvirkes dog i videre udstrækning end f.eks. beskæftigelse og ledighed

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

også af andre faktorer, så som i hvilken sektor dimittenderne er beskæftiget, deltid og bar-

sel mv. Endvidere kan lønforskellen på relevant og ikke relevant beskæftigelse være relativt

lille i starten af en ansættelse, mens udviklingen herefter ofte er større.

Alternativt kan der foretages et skøn for

samfunds-/privatøkonomisk afkast

for en konkret

uddannelse ved at beregne livsindkomsten forbundet med at tage en uddannelse og korri-

gere for samfundets eller individets omkostninger forbundet med uddannelsen. Som for løn-

indikatoren bør der ligeledes korrigeres for effekten af personlige forudsætninger, sektor,

køn mv., og det kan være svært at etablere et kontrafaktisk livsforløb til sammenligning.

De nævnte indikatorer vil generelt være korrelerede med andre faktorer end match på ar-

bejdsmarkedet herunder f.eks. dimittendernes personlige egenskaber og motivation, men

også bias som følge af regionale forskelle, sektor- eller branchespecifikke forskelle i ar-

bejdsmarkedet, mellem den offentlige og private sektor eller systematiske forskelle i dimit-

tendernes personlige valg, som nedsat tid, barsel mv., der også kan påvirke indikatorernes

kvalitet i målingen af match.

Ved hjælp af statistiske metoder er det muligt i nogen udstrækning at korrigere for dette.

Det vil dog betyde, at dimensioneringen vil skulle ske på grundlag af korrigerede tal, som

ikke nødvendigvis afspejler det arbejdsmarked, som opleves af den enkelte dimittend. Det vil

samtidig øge kompleksiteten i modellen og gøre det mindre gennemsigtigt, hvad uddannel-

sernes performance egentlig måles på baggrund af.

I vurderingen af indikatorer blev der derfor lagt vægt på, at indikatoren i mindst mulig ud-

strækning skulle være præget af sådanne typer af selektion. Dimittendledighed var desuden

den eneste af de mulige indikatorer, på tidspunktet modellen blev udviklet, som kunne sikre

et datagrundlag af høj kvalitet med en lang tidsserie, der dækkede alle dimittender og målte

deres status cirka lige lang tid efter endt uddannelse.

Ministeriets målinger af ledighed og beskæftigelse

Inden implementering af dimensioneringsmodellen målte ministeriet systematisk di-

mittendernes performance på arbejdsmarkedet efter to metoder:

- Nyuddannedes beskæftigelse

–

en punktmåling af andelen af en dimittendårgang,

der har beskæftigelse i uge 48 året efter de har afsluttet uddannelsen (4-19 måneder

efter endt uddannelse)

- Aktuel ledighed

–

andelen af ledige dimittender pr. årgang i deres 2. måned efter

endt uddannelse opgjort efter samme metode som dimittendledighed i 4.-7. kvartal

efter endt uddannelse

5.3.2 Bevillingsreformens beskæftigelsesmål

I bevillingsreformen vurderes uddannelsernes relevans ikke ud fra ledighed, men ud fra be-

skæftigelse. Siden implementering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel har

Danmarks Statistik udviklet et nyt beskæftigelsesregister - arbejdsmarkedsregnskabet

(AMR). Det nye register giver nye muligheder for mere solide beskæftigelsesbaserede indi-

katorer, herunder beskæftigelsesmålet, som indgår i den nye bevillingsreform.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Enkelte institutioner har udtrykt ønske om, at dimensioneringen fremadrettet sker på grund-

lag af det nye beskæftigelsesmål, som anvendes i bevillingsreformen, så der styres efter

samme mål for arbejdsmarkedsrelevans.

AMR indeholder detaljerede oplysninger om bl.a. dimittendernes beskæftigelse målt over

hele året. Oplysningerne har dog et års ekstra forsinkelse i forhold til ledighedsdata i pro-

duktionstiden. Beskæftigelsesmålingen på en dimittendårgang kan derfor først opgøres 1�½

år efter fuldførelsesåret.

Bevillingsreformens beskæftigelsesmål måler dimittendernes beskæftigelse fra 12.-23. må-

ned efter endt uddannelse opgjort månedsvis ved antallet af dage i beskæftigelse og antal-

let af dage i ledighed.

Beskæftigelsen opgøres på det grundlag ved følgende sammenhæng, hvor B angiver antallet

af dages beskæftigelse og L angiver antallet af dages ledighed:

��

�� + ��

I modsætning til dimensioneringsmodellens ledighedsmål, indgår dimittender, der står uden

for arbejdsstyrken herunder også dimittender, der ikke er i Danmark eller er under uddan-

nelse, ikke i bevillingsreformens beskæftigelsesopgørelse. Personer under ordinær uddan-

nelse fjernes i månederne under uddannelse. Dvs. at evt. beskæftigelse, mens man er under

ordinær uddannelse, fjernes som beskæftigelse.

Den forskellige håndtering af dimittender uden for arbejdsmarkedet forstærker forskellen

mellem de to indikatorer. Ledighedsmålet sidestiller dimittender uden for arbejdsmarkedet

med beskæftigede dimittender, mens de udlades af beskæftigelsesmålet. Uddannelser, hvor

mange dimittender ikke er til rådighed for det danske arbejdsmarked, fremstår altså som

havende et bedre match i dimensioneringsmodellens ledighedsmål end i bevillingsreformens

beskæftigelsesmål.

I bevillingsreformen indgår kun målinger af beskæftigelse på institutionsniveau. I det om-

fang opgørelsen skal foretages på et større detaljeringsniveau f.eks. på uddannelsesniveau,

kan udeladelsen af dimittender uden for arbejdsmarkedet betyde, at færre enkeltuddannel-

ser vil kunne vurderes selvstændigt grundet hensynet til bl.a., at målingen skal ske på et so-

lidt grundlag (pt. et krav i dimensioneringsmodellen om mindst 10 dimittender årligt).

I bevillingsreformen sammenlignes dimittendernes beskæftigelse med beskæftigelsen for

den samlede danske arbejdsstyrke i alderen 16-64-år påregnet en usikkerhedsfaktor, mens

benchmark i dimensioneringsmodellen er dimittendledigheden for alle dimittender fra de vi-

deregående uddannelser.

Forskellene mellem målene er opsummeret nedenfor i tabel 5.3.

Tabel 5.3

Populationsforskelle mellem ledighedsmålet og beskæftigelsesmålet

Ledighed

Personer, der er udvandret

Indgår

Beskæftigelse

Er ikke med

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Personer, der er i uddannelse

Personer udenfor arbejdsstyrken

Personer, der er beskæftiget

Personer, der er ledige

Indgår

Er ikke med

Indgår

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Det ses af figur 5.6, at der på overordnet plan ikke er store forskelle mellem uddannelsesni-

veauerne i andel tid i ledighed eller uden for arbejdsstyrken. De store forskelle ligger i ande-

len, der er i uddannelse og i beskæftigelse, hvor erhvervsakademiuddannelserne har en høj

andel i uddannelse. Dette kan dog dække over forskelle inden for uddannelsesniveauerne.

Figur 5.6

Andel tid i de fem tilstande i 12.-23. kvartal efter fuldførelse

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

kandidat

beskæftigelse

i uddannelse

erhvervsakademiudd.

ledig

udland

professionsbachelorudd.

uden for arbejdsstyrken

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.: Der er i denne opgørelse brugt samme opgørelsesmetode som til beskæftigelsesopgørelsen til bevil-

lingsreformen, men hvor der i bevillingsreformens beskæftigelsesmål kun ses på beskæftigede og ledige, ses

der her på beskæftigede, ledige, uden for arbejdsstyrken, i uddannelse og ikke i Danmark.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

5.3.3 Inddragelse af udviklingen i arbejdsmarked og arbejdsstyrke

Dimensioneringsmodellen bruger ledighedsserier på op til 10 år til at vurdere, om og hvor

meget den nuværende tilgang skal reduceres. Behovet for reduktion i tilgangen vurderes

dermed alene på baggrund af historisk systematisk og markant overledighed.

Flere af institutionerne har givet udtryk for, at dimensionering i øget omfang bør baseres på

fremskrivninger eller indmeldinger fra aftagere om det forventede behov for dimittender

med en given uddannelse, da de ser en risiko for, at visse uddannelser, der historisk har haft

høj ledighed, kan stå over for en stor efterspørgsel i fremtiden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

På det offentlige arbejdsmarked er det til en vis grad muligt at foretage fremskrivninger ba-

seret på den forventede udvikling i befolkningen og det forventede serviceniveau. Men i for-

hold til det private arbejdsmarked er grundlaget for fremskrivninger typisk behæftet med

meget stor usikkerhed, og det vurderes i praksis ikke at være muligt at foretage præcise

skøn for fremtidig efterspørgsel på det private arbejdsmarked, som vil kunne danne grund-

lag for en dimensionering.

Det samme gælder mere kvalitative vurderinger af behovet for dimittender med en given

uddannelse f.eks. indhentet via aftagerpaneler. Aftagerrapporter har f.eks. i flere år indgået i

processerne forbundet med akkreditering og prækvalifikation og nye uddannelser og -ud-

bud. Brug af vurderinger af denne type vil kræve, at de mere subjektive vurderinger fra afta-

gerne vil kunne omsættes til kvantitative opgørelser af behov for uddannelserne for at

kunne indgå i en mekanisk model.

I forhold til det fremtidige behov for arbejdskraft kan man også se på udviklingen i den ge-

nerelle arbejdsstyrke inden for et givet uddannelsesområde, herunder se nærmere på hvor

stor en del af arbejdsstyrken med en given uddannelsesbaggrund der f.eks. ventes at gå på

pension inden for en snarlig fremtid. Kvalitetsudvalget viste f.eks. i udvalgets første rapport,

at der var store forskelle i den forventede udvikling i arbejdsstyrken mellem forskellige fag-

lige områder.

Institutionerne har peget på sådanne problemstillinger f.eks. i forhold til den forventede ud-

vikling i arbejdsstyrken af teologer, laboranter og dimittender fra typiske gymnasielærerfag

såsom tysk og fransk. Ministeriet har i sådanne tilfælde undersøgt, hvorvidt udviklingen i le-

digheden, tilgangen og arbejdsstyrken indikerede at pågældende uddannelser ikke burde di-

mensioneres. Laborantuddannelsen er på denne baggrund overgået fra den ledighedsbase-

rede dimensionering til uddannelsesspecifik dimensionering, hvor tilgangen kan hæves ved

ansøgning.

Udviklingen i arbejdsstyrken kan fremskrives ud fra kendte og konsoliderede data og kan

dermed bidrage med viden om det forventede behov for ny arbejdskraft inden for et givet

fagområde. Ved at sammenholde den forventede arbejdsstyrke med den aktuelle beskæfti-

gelse og eventuelle fremskrivninger af den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft, vil

forskellen mellem disse angive hvor mange flere end i dag, der skal finde et job i den private

sektor, hvis beskæftigelsen skulle forblive uændret. Dette vil kunne bruges som indikator.

For at kunne inddrage fremskrivninger i en indikator kræves dog yderligere overvejelser om,

hvordan det rent teknisk kan indarbejdes, herunder hvilket benchmark, der er relevant, og

hvorvidt indikatoren kan stå alene eller skal anvendes i sammenhæng med f.eks. ledighed.

Opgørelser af denne type stiller desuden større krav til antallet af observationer end målin-

ger af ledighed. Fremskrivningerne vil derfor skulle laves for grupper af uddannelser og vil

kun i tilfælde af store evt. nationale uddannelser kunne foretages på uddannelsesniveau.

5.3.4 Opsummering

–

valget af dimittendledighed som indikator

Dimittendledighed anvendes som indikator for match i dimensioneringsmodellen, da det, på

det tidspunkt modellen blev udviklet, blev anset for at være den mest præcise tilgængelige

indikator for match. Ledighed vurderes at være en god objektiv indikator for, om dimitten-

derne efterspørges af arbejdsmarkedet, match måles ca. lige lang tid efter endt uddannelse

for alle dimittender, indikatoren kan opgøres for alle dimittender med en lang tidsserie, og

ledighed er et kendt og veletableret mål for match i sektoren.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

En anden relevant indikator kunne være bevillingsreformens beskæftigelsesmål. Fordelen

ved at overgå til bevillingsreformens beskæftigelsesmål er, at populationen ændres, således

at personer der rejser ud af landet efter endt uddannelse eller læser en ny videregående ud-

dannelse ikke indgår. Ulempen er, at beskæftigelsesmålet er et år mere forsinket end ledig-

hedsmålet, og tidsserien er kortere end for ledighed. Fordelen ved at inddrage den forven-

tede udvikling i arbejdsstyrken er i højere grad, at have et fremadskuende element i model-

len. Det er dog svært at forudsige, det vil øge kompleksiteten og være svært at opgøre ob-

jektivt. Fordelene ved alternativerne skal vurderes i forhold til de ulemper de kan have bl.a. i

forhold til kompleksitet, ændringsomfang og mindre transparens.

5.4 Simuleringer af ændret population og ændring til beskæftigelse

For at vurdere effekterne af de trufne modelvalg er der udarbejdet en række simuleringer af,

hvordan det ville have påvirket beregningerne af dimensioneringen, hvis indikatoren var ble-

vet opgjort på en anden måde.

Simuleringerne tager udgangspunkt i det datagrundlag, som blev brugt i forbindelse med

beregningen af dimensionering i 2014, 2015 og 2016 og beregner trinvist, hvad der ville være

blevet udtaget i hvert af de tre år med en alternativ indikator.

Ligesom tilfældet var med simuleringerne af ændringen i tidspunktet for målingen af ledig-

hed til 3.-6. og 5.-8. kvartal fremfor 4.-7. kvartal ændres der kun enkelte dele af modellen ad

gangen for at se på den partielle effekt af justeringerne. Der er derfor ikke tale om realisti-

ske alternative modeller, og der foretages derfor ikke modsvarende ændringer i f.eks. græn-

sen for overledighed (2 procentpoint over den gennemsnitlige ledighed for alle videregående

uddannelse) eller grænserne for de tre niveauer af reduktioner af tilgangen (10 pct. ved min-

dre end 5 procentpoints overledighed, 20 pct. ved 5-7,5 procentpoints overledighed og 30

pct. ved højere overledighed), selvom det generelle ledighedsniveau ændrer sig. I den gæl-

dende model er grænserne fastsat forholdsmæssigt i forhold til ledigheden.

Modeljusteringerne sker i fire trin:

Effekt af at udelade dimittender, der ikke er i Danmark af ledighedsmålingen

Effekt af at udelade dimittender under uddannelse af ledighedsmålingen

Effekt af at udelade både dimittender under uddannelse og dimittender, der ikke er i

Danmark af ledighedsmålingen (approksimation til bevillingsreformens populations-

begreb)

Effekt af at skifte fra dimittendledighed til bevillingsreformens dimittendbeskæfti-

gelse som indikator for match

I forbindelse med simuleringer af betydningen af brugen af bevillingsreformens beskæftigel-

sesmål, er det nødvendigt at arbejde med underbeskæftigelse i stedet for overledighed, og i

det tilfælde har grænserne ændret fortegn.

Justeringerne påvirker indikatorens niveau. Det gælder både for de enkelte uddannelser og

for det samlede benchmark. Der kan derfor være modsatrettede virkninger af justeringerne.

Ændringernes effekter på de enkelte uddannelsers og uddannelsesgruppers dimensionering

afhænger altså af, om de påvirkes mere eller mindre af justeringerne end de øvrige uddan-

nelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Formålet med simuleringerne er at vise, hvordan dimensioneringen alt andet lige ville have

ændret sig, hvis modellen var opbygget anderledes. I tilfælde af en egentlig justering af mo-

dellen, vil resultaterne dog kunne falde anderledes ud, da det vil være relevant at justere

grænserne for overledighed/underbeskæftigelse og for reduktionernes størrelse. Eventuelle

efterjusteringer kan betyde, at uddannelser eller uddannelsesgrupper, som ligger på grænsen

til dimensionering, skifter status, eller dimensioneringens omfang ændrer sig for nogle af de

udtagne uddannelser og grupper. Endvidere er der efter modelberegningen i 2014 taget flere

regionale og institutionsspecifikke hensyn i fastsættelsen af den endelige dimensionering.

Disse forhold vil ved en eventuel modeljustering også kunne ændres.

5.4.1 Simulering af udeladelse af dimittender, som ikke længere er i

Danmark

Udelades dimittender, som ikke længere er i Danmark, af målingerne af ledighed, vil det uden

yderligere justeringer af modellen betyde en generelt højere ledighed. Benchmark-ledighe-

den stiger således med 0,2 til 1 procentpoint i hvert enkelt år.

Det ses af figur 5.7, at kandidatuddannelser bliver påvirket mest af ændringen, hvor ledighe-

den vokser mere end for de andre uddannelsestyper. Det skyldes, at det er de uddannelser,

hvor flest udvandrer efter fuldførelse, jf. figur 5.4. Samtidig udvandrer færrest fra professi-

onsbacheloruddannelserne, hvorfor de påvirkes mindst.

Figur 5.7

Forskel i procentpoint mellem den oprindelige ledighedsopgørelse og en ledighedsopgørelse uden

udvandrede dimittender

Pct.point

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Pct.point

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer

I alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Uden yderligere justeringer af modellen falder tilgangsreduktionen samlet med ca. 150 plad-

ser. Dette dækker dog over en stigning i reduktionen i tilgangen på kandidatuddannelserne

og erhvervsakademiuddannelserne, da ledigheden stiger mest for disse uddannelser ved

ændringen af indikatoren og et fald i reduktionen af tilgangen på professionsbachelorud-

dannelserne, da stigningen i ledigheden for disse uddannelser er mindre end den gennem-

snitlige stigning, jf. tabel 5.4.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 5.4

Reduktion i tilgangen i simulering hvor personer, der ikke er i Danmark, udelades

Reduktioner

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Pct. fordeling

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Baseline

2.495

1.084

1.054

4.605

Baseline

100

Ej i DK

2.574

1.113

776

4.462

Ej i DK

100

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

5.4.2 Simulering af udeladelse af personer under uddannelse

Udelades dimittender, som er under uddannelse, af målingerne af ledighed, vil det uden

yderligere justeringer af modellen betyde en generelt højere opgjort ledighed. Benchmark-

ledigheden stiger således med 0,1 til 0,7 procentpoint i hvert enkelt år.

Af figur 5.8 kan man se, at erhvervsakademiuddannelsernes ledighed påvirkes mest, mens

kandidatuddannelsernes ledighed nærmest ikke påvirkes af ændringen.

Figur 5.8

Forskel i procentpoint mellem den oprindelige ledighedsopgørelse og ledighedsopgørelse uden di-

mittender under uddannelse

Pct. point

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Pct. point

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer

I alt

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Det medfører, at erhvervsakademiuddannelserne bliver reduceret mere, og kandidatuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser bliver reduceret mindre, hvis personer under ud-

dannelse fjernes af opgørelsen. Samlet set vil der skulle reduceres med omkring 700 pladser

mere, hvis der ikke foretages yderligere justeringer i modellen.

Tabel 5.5

Reduktion i tilgangen i simulering hvor personer, der er i uddannelse, udelades

Reduktioner

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Pct. fordeling

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Baseline

2.495

1.084

1.054

4.605

Baseline

100

Ikke i udd

2.464

1.889

982

5.336

Ikke i udd

100

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

5.4.3 Simulering af udeladelse af personer der ikke er i Danmark samt

personer under uddannelse

Man kan også simulere på en samlet udeladelse af dimittender, der ikke er i Danmark og di-

mittender, der er i efterfølgende videre uddannelse. Personer udenfor arbejdsmarkedet ind-

går stadig i populationen, da det ikke er muligt at tage disse personer ud af ledighedsmålin-

gerne, da disse data er mere forsinkede.

Det ses af figur 5.9, at erhvervsakademiuddannelsernes ledighed stiger mest som følge af,

at personer, der ikke er i Danmark samt personer under uddannelse udelades af opgørelsen.

Påvirkningen sker især fra 2009 og frem efter at top-up-uddannelserne opstod og mange

fra erhvervsakademierne begyndte at tage top-up-uddannelser efter endt erhvervsakade-

miuddannelse, jf. figur 5.5. Kandidatuddannelser og professionsbachelorerne får dog også en

højere ledighed. For kandidatuddannelsernes vedkommende på grund af udvandring og for

professionsbacheloruddannelsers vedkommende på grund af personer i uddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 5.9

Forskel i procentpoint mellem den oprindelige ledighedsopgørelse og en ledighedsopgørelse uden

dimittender i uddannelse eller udvandrede dimittender

Pct. point

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

I alt

Pct point.

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Det fremgår heraf, at den samlede reduktion vil øges med over 1.200 pladser. Reduktionen

øges på alle uddannelsesniveauer. Det skyldes at der for alle uddannelsestyper er flere ud-

dannelser, hvor forskellen til den gennemsnitlige ledighed er højere. Særligt erhvervsakade-

miuddannelserne påvirkes i dette scenarie.

Tabel 5.6

Reduktion i tilgang ved simulering af udeladelse af personer ikke i Danmark samt personer under

uddannelse

Reduktioner

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Pct. fordeling

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Baseline

2.495

1.084

1.054

4.605

Baseline

100

Ej i DK og ikke I udd

2.509

2.018

1.329

5.856

Ej i DK og ikke i udd

100

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

5.4.4 Simulering af anvendelse af beskæftigelsesmål

Afsluttende for kapitlet er der foretaget en simulering af, hvad det ville have betydet for

fordelingen af dimensioneringen, hvis bevillingsreformens beskæftigelsesmål var blevet an-

vendt som indikator i stedet for ledighed. Simuleringen er fortaget som en alt-andet-lige-

beregning. Det er således alene en ændring fra ledighedsmålet til beskæftigelsesmålet uden

yderligere ændringer. Grænseværdierne for hvornår uddannelsesgrupper og enkeltuddannel-

ser dimensioneres er fortsat 2 pct. fra gennemsnittet. Dvs. 2 pct. fra den gennemsnitlige be-

skæftigelse fremfor den gennemsnitlige ledighed. Ligeledes er grænseværdierne for hvorvidt

der reduceres med 10, 20 eller 30 pct. fortsat de samme. Hvis beskæftigelsesmålet i praksis

havde været anvendt eller skulle anvendes i modellen, ville det forudsætte øvrige tilpasnin-

ger af modellen, hvorfor de eksakte beregningsresultater skal tages med et forbehold.

Det ses af figur 5.10, at kandidatuddannelserne har en lavere underbeskæftigelse end over-

ledighed, mens det omvendte er tilfældet for erhvervsakademiuddannelserne. For erhvervs-

akademiuddannelsernes vedkommende hænger forskellen sammen med, at en del af dimit-

tenderne særligt fra 2009 og frem har taget videre uddannelse efter top-up uddannelserne

blev introduceret.

Figur 5.10

Forskel i overledighed i den oprindelige model og underbeskæftigelse opgjort på baggrund af be-

skæftigelsesmålet

Pct.

-2

-4

-6

-8

2008

2009

2010

2011

2012

2013

-8

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Ændringen af indikatoren viser en markant anderledes fordeling af reduktionen mellem ud-

dannelsestyperne end den nuværende model. Kandidatuddannelserne vil ifølge simuleringen

skulle reduceres mindre, mens erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne vil

skulle reduceres mere. Det skyldes i høj grad, at dimittender, som efterfølgende videreud-

danner sig, har en positiv indvirkning på ledighedsmålet men ikke på beskæftigelsesmålet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 5.7

Simulering af bevillingsreformens beskæftigelsesmål

Reduktioner

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Pct. fordeling

Kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer m.v.

I alt

Baseline

2.495

1.084

1.054

4.605

Baseline

100

Beskæftigelse

1.876

3.098

2.181

7.154

Beskæftigelse

100

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Forskellene mellem den nuværende model og simuleringen er her mere markante end ved si-

muleringen, hvor man fjernede dimittender, der ikke er i Danmark og dimittender under ud-

dannelse, fra opgørelsen. Årsagen hertil er bl.a., at tidsserien for beskæftigelsesmålet er kor-

tere end tidsserien er for ledighedsmålet. Beskæftigelsesmålet kan laves tilbage til 2008.

Tidsserien vil med tiden blive længere, men udgør pt. kun 6 dimittendårgange, og modellen

bliver derfor mere konjunkturfølsom.

Derudover er en væsentlig forskel, at personer udenfor arbejdsmarkedet er fjernet af be-

skæftigelsesmålet, men indgår i ledighedsmålet. Personer udenfor arbejdsmarkedet inklude-

rer f.eks. personer på førtidspension eller passiv kontanthjælp, på efterløn eller pension.

Beskæftigelsesoplysningerne er samtidig et år mere forsinkede end ledighedsoplysningerne.

De store forskelle i simuleringsresultaterne skyldes desuden, at nogle volumenmæssigt me-

get store uddannelsesgrupper skifter kategori og falder ud på den anden side af grænse-

værdierne. Dette både i forhold til, om uddannelsesgrupper bliver dimensioneret eller ej, og i

forhold til om de bliver reduceret med 10 eller 20 pct.

For erhvervsakademiuddannelsernes vedkommende bliver den store gruppe

”økono-

misk/merkantil, KVU” udtaget, hvilket giver en reduktion på næsten 1.500 pladser.

For professionsbachelorerne vedkommende udtages grupperne ”øvrig teknik, MVU” og ”øko-

nomisk/merkantil, MVU”.

For kandidatuddannelserne friholdes grupperne ”bio (nat)” og ”øvrige (nat)”, hvor nogle af

uddannelserne dog udtages som enkeltuddannelser. Desuden reduceres mange af de huma-

nistiske grupper med en mindre reduktionsprocent.

Uddannelsesgruppen

”øvrige (nat)” eksemplificerer effekten af, at beskæftigelsesmålet har

en kortere tidsserie. I det ændrede ledighedsmål (hvor man fjerner dimittender, der ikke er i

Danmark og dimittender under uddannelse af ledighedsmålet), dimensioneres gruppen, da

den er overledig i 70 pct. af observationerne. I den periode, hvor beskæftigelsesmålet kan

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

opgøres er uddannelsesgruppen ved anvendelsen af beskæftigelsesmålet kun underbeskæf-

tiget i 4 ud af 6 observationer og dermed ikke i mindst 70 pct. af observationerne, hvorfor

uddannelsesgruppen ikke udtages til dimensionering ved denne simulering.

Tabel 5.8

Begrundelse for og alternativer til ledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse som eneste indi-

kator for relevans og metode til opgørelse heraf

Begrundelse

- Transparens

- Andre indikatorer var mindre efficiente

og risikerede at skabe bias eller usikker-

hed i modellen

- Negativ indikator for relevans/match

–

hvis ikke de kan finde job, selvom de står

til rådighed for arbejdsmarkedet, er det

en stærk indikator for, at der er udfor-

dringer med relevans/match til arbejds-

markedets behov

- Ikke præget af betydelig selektion i for-

hold køn eller offentlig versus privat be-

skæftigelse

Alternativer

Flere indikatorer kan evt. vægtes sammen

i udtagningen eller indgå i fastsættelsen

af loftet over tilgangen

Kun én indikator for

relevans

Ledighed

Bevillingsreformens mål for beskæftigel-

sesgrad. Ulempen ved den er dog at tids-

serien er kortere, og at beskæftigelses-

oplysningerne er et år mere forsinkede

end ledighedsoplysningerne.

Andre tidligere vurderede indikatorer er

erhvervsindkomst, timeløn, beskæftigelse

på ufaglært niveau og beskæftigelse målt

i uge 48. De vurderes alle at rumme ud-

fordringer i forhold blandt andet selektion

og dermed risiko for forskelsbehandling

af uddannelserne.

Inddragelse af kvalitative vurderinger

vurderes ikke at være realistisk i forhold

til den mekaniske model og risikerer at

give skævhed i behandlingen af uddan-

nelserne.

4.-7. kvartal

- Giver dimittenderne mulighed for en vis

søgeledighed

- Hele målingen sker før dagpengeretten

ophører så der fortsat er grund til at tro,

at de søger på grundlag af deres uddan-

nelse

- Måles så tæt på dimission, at dimitten-

derne kun i mindre grad har haft mulighed

for at omkvalificere sig

- Ved at måle over et helt år udjævnes

evt. sæsonudsving og kortvarige bevæ-

gelser ind og ud af arbejdsmarkedet

- Hele dimittendårgange indgår, transpa-

rent

- Barsel, internationalisering og videre-

uddannelse kommer ikke uddannelserne

til last

Målingen bør fortsat ske tæt på uddan-

nelsens afslutning, men det er muligt at

måle på andre kombinationer af kvartaler

–

evt. tættere på uddannelsens afslut-

ning.

Alle dimittender ind-

går

- Udeladelse af dimittender, som ikke er i

Danmark

- Udeladelse af dimittender i uddannelse

- Kombination af de to ovenstående

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

6. Modellens nationale

perspektiv

Fokus i modellens mekaniske beregningsmodel for dimensioneringen er at sikre, at der bliver

uddannet færre dimittender fra uddannelser med systematiske ledighedsudfordringer uan-

set hvor i landet, dimittenderne uddannes. Dette er i overensstemmelse med, at dimitten-

derne på arbejdsmarkedsmarkedet mødes med et krav om, at de skal være mobile for at

finde job. Desuden udbydes flere, især akademiske, uddannelser kun et eller to steder i lan-

det, hvorfor disse udbud skal forsyne hele landet med arbejdskraft inden for deres fagom-

råde.

Uddannelser og grupper af uddannelser udtages derfor til dimensionering på nationalt ni-

veau ud fra uddannelsernes gennemsnitlige ledighed på landsplan, som også bruges i fast-

sættelsen af dimensioneringens omfang. Hvis en uddannelse er dimensioneret på én institu-

tion, er den således dimensioneret på alle institutioner. Det er dermed entydigt, hvad der di-

mensioneres, og reduktioner af tilgangen på en institution kan ikke imødegås af stigninger

på en anden. Desuden sikrer metoden, at dimensioneringen sker på grundlag af flere obser-

vationer, og dermed et mere solidt datamæssigt grundlag, end hvis dimensioneringen f.eks.

sker institutionsvist.

Den mekaniske beregningsmodel tager til gengæld ikke højde for eventuelle institutionsvise

forskelle i ledigheden. Et institutionsudbud med lav ledighed, kan derfor blive dimensioneret

som følge af høj ledighed for dimittenderne fra en anden institution, og omvendt kan et in-

stitutionsudbud med høj ledighed undgå dimensionering, fordi andre institutioners udbud har

lav ledighed. I udmøntning af dimensioneringen er der indlagt frihed for institutionerne til

selv at fordele dimensioneringen anderledes, end den mekaniske model har gjort med henblik

på bl.a. at tilpasse fordelingen af dimensioneringen til de lokale arbejdsmarkedsbehov. Dette

element i den mekaniske model kan dog have effekter for modellens præcision i forhold til

forskelle i de regionale arbejdsmarkedsbehov, og regeringsgrundlaget peger også på, at

evalueringen skal afdække dette nærmere.

Nedenfor beskrives variationer i den regionale dimittendledighed, og fordele og ulemper ved

et nationalt fokus i modellen analyseres. Samtidig beskrives det nationale fokus i den meka-

niske beregningsmodel, herunder belyses effekterne af at løsne op på antagelsen om et na-

tionalt arbejdsmarked med tre simuleringer, hvor beregningsmodellen trinvist justeres ved at

inddrage regionale/institutionsspecifikke elementer.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

6.1 Regionale forskelle i uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet

Det nationale element kan betyde, at dimensioneringen i mindre grad er målrettet de kon-

krete udbud af uddannelser, hvor der er størst udfordringer med ledighed. Modellen fokuserer

derimod på det generelle match mellem udbud og efterspørgsel efter dimittender fra de vi-

deregående uddannelser på landsplan. Såfremt dimittenderne er mobile i deres jobsøgning

og søger beskæftigelse, hvor deres kompetencer efterspørges, vil et nationalt fokus i mo-

dellen bidrage til at understøtte et bredt udbud af uddannelser, idet regionale forskelle og

udsving i beskæftigelsesmulighederne i mindre grad vil påvirke dimensioneringen af de en-

kelte institutioner. Det er dog en nødvendig forudsætning, at dimittender bevæger sig efter

jobs, hvis deres kompetencer ikke efterspørges i det område, hvor de er uddannet. Dette

skal ses i sammenhæng med, at der i beskæftigelsessystemet er krav om, at dimittenderne

skal søge job geografisk bredt, ligesom flere uddannelser kun udbydes få steder i landet.

At udtagelsen til dimensionering sker på landsplan i stedet for enkeltinstitutioner gør det

mere gennemsigtigt hvilke uddannelsesområder, der har udfordringer med match. Det er

f.eks. relevant i forhold til vurderingen af ansøgninger om prækvalifikation og institutioner-

nes generelle arbejde med at udvikle nye og eksisterende uddannelser.

Regionale forskelle og forskelle i den institutionsspecifikke ledighed har været et tilbage-

vendende tema i forbindelse med udmeldingen af ny dimensionering. Særligt i situationer

hvor en uddannelse har betydeligt lavere ledighed på én institution end andre. Flere institu-

tioner har derfor i deres indmeldinger omkring modellen peget på, at dimensioneringen i hø-

jere grad bør inddrage hensyn til lokale behov på arbejdsmarkedet og/eller institutionsspe-

cifikke ledighedsmålinger.

Neden for belyses variationen i udbud af uddannelse på tværs af regioner samt forskelle i

institutionernes ledighed og de geografiske mønstre i dimittendernes beskæftigelse og bo-

sætning efter endt uddannelse.

6.2 Regionale forskelle i ledighed, uddannelsesudbud og mobilitet

Som baggrund for analysen af det modeltekniske valg om at tage udgangspunkt i et natio-

nalt arbejdsmarked for videregående uddannelse gives i det følgende en overordnet karak-

teristik af de regionale forskelle i uddannelsesdækningen og arbejdsmarkedet for de videre-

gående uddannelser. Forudsætningen om et nationalt arbejdsmarked for videregående ud-

dannelse indebærer, at dimittenderne er mobile efter endt uddannelse og søger beskæfti-

gelse, hvor den er, herunder også i andre regioner. Forudsætningen tager ikke højde for at

evt. forskelle i kompetencer for dimittender fra forskellige institutioner kan påvirke efter-

spørgslen. Derfor beskrives dimittendernes mobilitet på arbejdsmarkedet også.

6.2.1 Regionale forskelle i dimittendledighed

Figur 6.1 viser, at der overordnet set er betydelige forskelle på ledigheden for dimittender fra

institutioner beliggende i forskellige regioner, og det kan derfor være relevant at afdække

betydningen af den mekaniske beregningsmodels udtagelse og fastsættelse af reduktion af

tilgangen på landsplan frem for pr. institution.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Opgørelsen tager ikke højde for, at institutionerne kan have udbud af uddannelse i andre re-

gioner end hovedinstitutionens beliggenhed. For alle institutioner gælder det dog, at langt

hovedparten af dimittenderne uddannes i samme region som hovedinstitutionens beliggen-

hed.

For en stor andel af de videregående uddannelser og særligt de akademiske uddannelser

gælder det, at institutionerne historisk har haft og fortsat har en stor frihed til selv at fast-

sætte omfanget af deres optag og dermed ansvar for at sikre et match mellem dimitten-

derne og arbejdsmarkedets behov. Det er derfor relevant at se på den institutionsspecifikke

ledighed fremfor f.eks. at betragte alle dimittender i en given region.

De regionale forskelle i institutionernes dimittendledighed kan være en afspejling af gene-

relle forskelle i ledighedsniveauet mellem institutionerne. Alle institutioner er forpligtede til

at sikre sammenhæng mellem antallet af dimittender og arbejdsmarkedets behov. Derfor

vurderes institutionernes ledighed i forhold til et fælles, nationalt benchmark frem for et re-

gionalt bestemt.

Figur 6.1

Regionale forskelle i gennemsnitlig dimittendledighed i 4.-7. kvartal efter endt ledighed for dimit-

tendårgang 2011-2015, pct.

Pct.

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

9,1

13,5

12,1

10,6

10,8

Pct.

Anm.:

Kilde:

Bruttoledighed for dimittender i 4.-.7. kvartal efter endt uddannelse fordelt på hovedinstitutionens

beliggenhed.

Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus

Variationen i den regionale ledighed er endnu større, når de enkelte uddannelser betragtes.

Dette er relevant, da hensigten med dimensioneringsmodellen ikke er at sænke optaget ge-

nerelt, men kun på uddannelser med udfordringer med ledigheden. Figur 6.2 viser eksempler

på variationer i ledigheden mellem uddannelser og mellem institutionsudbud af de konkrete

uddannelser. Figuren viser, at uddannelser med lav ledighed på landsplan kan have udbud

på enkelte institutioner, som har overledighed.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.2

Eksempler på variation i ledighed pr. institutionsudbud målt ved gennemsnitlig ledighed i 4.-7.

kvartal for efter endt uddannelse for dimittendårgang 2011-2015, pct.

pct.

Administrationsøkonom

Autoteknolog

Bygningskonstruktør, prof.bach.

Finansøkonom

Historie, kand.2år

Multimediedesigner

Tysk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Logistikøkonom

Alle videregående

Biologi, kand.2år

Datamatiker

Gennemsnit

Markedsføringsøkonom

Serviceøkonom

Grænsen for overledighed

pct.

Anm.:

Kilde:

Dataserien gennemsnit angiver den gennemsnitlige ledighed for optil 5 dimittendårgange. Det er det

ledighedsmål, som indgår i dimensioneringsmodellen, og grænsen for overledighed angiver tærsklen

for, hvornår et ledighedsmål i dimensioneringsmodellen anses for at være for høj. Figuren viser dog

kun variationen i ledigheden men fortæller ikke, om de enkelte institutionsudbud har systematisk

overledighed og opfylder kravene til udtagelse til dimensionering. Dimittender fra institutioner, som

ikke hører under UFM’s ressort indgår i gennemsnittet, men er ikke markeret med et institutionsud-

bud.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

6.2.2 Forskelle i den regionale uddannelsesdækning

Figur 6.3 viser, at der er stor forskel på antallet af uddannelsespladser pr. indbygger i 18-20

årsalderen i de enkelte regioner. Antallet af indbyggere pr. uddannelsesudbud er størst i Re-

gion Sjælland og mindst i Region Nordjylland. Region Sjælland skiller sig ud ved et betydeligt

højere antal 18-20-årige pr. uddannelsesplads end de andre regioner. Hvis de uddannelses-

søgende ikke var mobile, og der er samme uddannelsestendens på tværs af regionerne, ville

der altså i sig selv være større rift om uddannelsespladserne i Region Sjælland end i de øv-

rige regioner.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.3

Antal 18-20-årige indbyggere i regionen pr. uddannelsesudbud via KOT, 2017

Antal

350

300

250

200

150

100

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

I alt

Antal

350

300

250

200

150

100

18-20-årige pr. KOT-udbud

Anm.:

Kilde:

Indbyggere defineres som personer med bopæl i regionen d. 1. juli 2017, der er mellem 18 og 20 år. An-

tallet af udbud defineres gennem antal uddannelser, der kan søges gennem Den Koordinerede Til-

melding. Der sondres ikke mellem vinterstart og sommerstart samt e-læringsudbud.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på basis af data fra Den Koordinerede Tilmelding og Dan-

marks Statistik

Ledige pladser på et uddannelsesudbud efter optaget via KOT er et udtryk for, at der ikke

har været nok kvalificerede ansøgere i forhold til antallet af udbudte pladser. Opgørelsen

tager ikke højde for, at pladserne kan blive udfyldt af studerende, som søger ledige pladser

efter at have fået afslag på optag på de uddannelser, de havde søgt via KOT, men er allige-

vel et udtryk for efterspørgslen efter de udbudte uddannelsespladser. Figur 6.4 viser relativt

stor forskel mellem regionerne i forhold til antal udbud med ledige pladser. Region Nordjyl-

land og Region Syddanmark har den største andel uddannelser med ledige pladser, mens

Region Hovedstaden har den mindste andel uddannelser med ledige pladser.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.4

Andel uddannelsesudbud med ledige pladser ved KOT-optaget i 2017, pct.

Pct.

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

I alt

Pct.

Andelen af KOT-udbud med ledige pladser efter optag i runde 1

Anm.:

Kilde:

Figuren viser andelen af uddannelsesudbud, som havde ledige pladser efter afslutningen af 1. runde

af KOT-optaget i 2016. Figuren tager derfor f.eks. ikke højde for, at de ledige pladser kan være blevet

fyldt op med studerende, som har søgt optag uden om KOT.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

6.2.3 Dimittendernes arbejdsmarkedsmobilitet

Forudsætningen om et nationalt arbejdsmarked for arbejdskraft med en videregående ud-

dannelse er, at dimittenderne er mobile i deres jobsøgning. Dimittenderne skal altså være

villige til at bevæge sig og evt. flytte efter arbejde efter endt uddannelse. Dette skal ses i

sammenhæng med beskæftigelsessystemet, hvor der er krav til dimittenderne om, at de skal

bevæge sig for at finde job. Reglerne er særligt skarpe i forhold til personer med en høj eller

mellemlang uddannelse inden for et område, hvor der mangler arbejdskraft

. Desuden udby-

des flere uddannelser (især de akademiske) kun et eller få steder i landet. Disse uddannelser

har derfor en national forsyningsopgave.

Dimittendernes mobilitet i forhold til arbejdsmarkedet afhænger især af, i hvilken udstræk-

ning de bosætter sig i samme region, som de har taget deres uddannelse og i hvilken grad de

finder beskæftigelse i en anden region, end de er bosiddende i.

Figur 6.5 viser dimittendmobilitet opgjort som andelen af beskæftigede med en videregå-

ende uddannelse bosat i samme region, som de har taget deres videregående uddannelse

inden for. En høj andel indikerer, at dimittenderne i høj grad bliver og arbejder i samme re-

gion, som de er uddannet i og dermed en lavere grad af mobilitet. En lavere andel indikerer,

at mange af regionens beskæftigede er uddannet i andre regioner. Figur 6.5 viser, at ande-

len af borgere, der bor og arbejder i den region, de har taget deres videregående uddannelse

Bekendtgørelse om rådighed § 9 angiver, at det er et krav, at ledige arbejdstagere skal være villige til at tage arbejde med

en daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler og mere, hvis ledigheden strækker sig ud over 3 må-

neder, der gælder særlige forhold, eller personen bor i områder, hvor længere transport tid er forventelig. Yderligere kan der

stilles særlige krav til personer med høj eller mellemlang uddannelse om en daglig transport tid på op til 4 timer, hvis der

mangler kvalificeret arbejdskraft.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

i er størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, mens udvandringen er størst fra Re-

gion Sjælland.

Langt størstedelen af de beskæftigede dimittender har således fundet beskæftigelse i

samme region, som de er uddannet i dog med undtagelse af dimittenderne fra Region Sjæl-

land. Det kan skyldes, at dimittenderne f.eks. fra Roskilde Universitet i høj grad også finder

beskæftigelse i Region Hovedstaden efter endt uddannelse.

Figur 6.5

Andel dimittender som finder beskæftigelse i samme region som de er uddannet i

Andel

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Andel med VU opnået i regionen. Bopæl i regionen

Andel

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.:

Kilde:

Der tages udgangspunkt i ordinære videregående uddannelser, hvor personer med en bachelor som

højest fuldførte uddannelse er udeladt. Bacheloruddannelser udelades, for at undgå at personer, der

er under videre uddannelse, og som har et studiejob, ikke støjer i beregningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Arbejdskraftens mobilitet afspejles også i omfanget af dimittender, som flytter sig efter be-

skæftigelse. Et andet aspekt af arbejdskraftens mobilitet er den daglige mobilitet i form af

pendling mellem regionerne.

Figur 6.6 viser andelen af beskæftigede personer med en videregående uddannelse i en gi-

ven region, der har bopæl i en anden region. Figuren viser, at Region Sjælland er den region,

som beskæftiger flest personer med en videregående uddannelse, som er bosiddende i en

anden region. Næst flest pendlere findes i Region Hovedstaden. Da de to regioner ligger

samlet geografisk, kan det være endnu et tegn på, at de i højere grad end de øvrige regioner

deler arbejdskraft.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.6

Pendling fra bopæl udenfor regionen til job indenfor regionen

Andel

18%

16%

14%

12%

10%

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Andel

18%

16%

14%

12%

10%

Pendling ind i regionen (beskæftigede med VU)

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

6.2.4 Opsummering

Dimittendledigheden varierer på tværs af regioner. Når regionerne sammenlignes er det især

Region Hovedstaden, der skiller sig ud med lav ledighed, og færrest ledige uddannelsesplad-

ser efter 1. runde af optag via KOT. Dog er der i Region Sjælland flest18-20-årige pr. udbud

uddannelser via KOT.

Hovedparten af dimittenderne finder beskæftigelse i samme region, som de er uddannet i.

Især Region Sjælland skiller sig ud i den sammenhæng. Det kan skyldes, at dimittenderne er

mere mobile end i andre regioner. Dette bekræftes af opgørelsen af dimittendernes pendling

For mange uddannelser er variationen i ledighed mellem institutionsudbud også betydelig.

Såfremt dimensioneringsmodellen i øget grad skal tage højde for det regionale arbejdsmar-

ked, vil en mere institutionsspecifik dimensionering bidrage til at optaget reduceres de ste-

der, hvor udfordringerne med ledighed er størst. Mulighederne herfor vil blive analyseret i det

følgende.

6.3 Den nationale dimensioneringsmekanisme

Dimensioneringsmodellens mekaniske udtagelse af uddannelser og uddannelsesgrupper til

dimensionering og fastsættelsen af lofter over tilgangen sker på landsplan. Hvis der skal ta-

ges øget hensyn til de regionale arbejdsmarkeder, kan den mekaniske beregningsmodel ju-

steres, så fastlæggelsen af dimensioneringen i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte

institution ud fra ledigheden for institutionens egne dimittender. Neden for beskrives den

gældende beregningsmodel og de nationale elementer samt overvejelserne bag, og der

identificeres muligheder for at gøre modellen mere institutionsspecifik.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

6.3.1 De nationale elementer i dimensioneringsmekanisme

Figur 6.7 viser de tre trin i modellen til fastsættelse af lofter over optaget på uddannelsernes

naturlige afstigningsniveau. Fokus i alle tre trin er landsgennemsnittet og det nationale ni-

veau. Der tages ikke specifikt hensyn til institutionsspecifikke ledighedstal og dermed be-

hovet for at reducere i tilgang til uddannelserne på de enkelte institutioner.

Figur 6.7

De tre trin i den nationale dimensioneringsmekanisme

Trin 1

Trin 2

Trin 3

National udtagelse

(nationalt ud fra

nationale ledighedstal)

Fastsættelse af loft

over optaget på

landsplan

(nationalt ud fra

nationale ledighedstal

og tilgangstal)

Institutionsfordeling

af loft over optaget

(ud fra

institutionernes andel

tilgangen på

landsplan)

Loftet over optaget på landsplan fastsættes efter følgende form:

��

{

−

∗ ∑ ��

��

;

− ,

∗ ∑ ��

��

Hvor

angiver det fastsatte loft over optaget,

reduktionssatsen for, hvor meget optaget

skal nedsættes afhængigt af den nationale ledighed,

��

angiver det gennemsnitlige optag de

seneste 5 år, og

det seneste optag henholdsvis nationalt (nat) eller på en given institution

(i).

Loftet over optaget og reduktionen af optaget på de enkelte institutioner fremkommer ved

en institutionsfordeling af det nationale loft ud fra institutionernes andel af den samlede til-

gang af studerende på landsplan de seneste fem år efter følgende form:

��

= ��

��

∗

��

= ��

��

}

Hvor

angiver reduktionen af optaget på institution

i pladser. Som det fremgår, er der ikke

noget loft over, hvor stor en andel af det seneste optag reduktionen kan udgøre på den en-

kelte institution, og ledigheden på den enkelte institution påvirker kun dimensioneringen via

dens bidrag til den nationale ledighed.

Den mekaniske models implicitte antagelse om et nationalt arbejdsmarked kommer således

til udtryk ved, at alle tre trin i beregningsmekanismen tager udgangspunkt i det nationale

niveau i form af ledighed og tilgang på landsplan.

− ��

��

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Som nævnt i indledningen til kapitlet betyder denne mekanisme, at alle udbud af en uddan-

nelse behandles ens, at datagrundlaget for modellen bliver mere robust, at små uddannelser

kan indgå i modellen, og at modellens følsomhed over for udsving i de enkelte institutioners

ledighedstal reduceres. Mekanismen betyder endvidere, at institutioner, som har haft en stor

stigning i tilgangen de seneste 5 år får en relativt større reduktion i tilgangen end institutio-

ner med en faldende eller stabil tilgangsudvikling.

Mekanismen tager derimod ikke højde for, at der kan være forskel på den lokale ledighed.

Det kan betyde, at et udbud på en institution dimensioneres som følge af høj ledighed på en

anden. Der kan være flere afarter af denne type af situationer. F.eks. kan det forekomme, at

små udbud med lav ledighed dimensionereres, fordi et større udbud på en anden institution

har høj ledighed., eller at nye udbud dimensioneres, før de overhovedet har haft dimittender.

Figur 6.8 viser, at der er stor variation i institutionernes ledighed for de grupper af uddannel-

ser, som blev udtaget til dimensionering i 2014. Figuren viser, at der i alle grupper er institu-

tioner, som ville være blevet dimensioneret med en anden reduktionssats, end satsen fast-

sat på grundlag af den gennemsnitlige ledighed på landsplan, herunder institutioner som

ikke ville have fået reduceret optaget, hvis reduktionens omfang alene var blevet fastsat ud

fra ledigheden for institutionens egne dimittender.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.8

Variation i institutionernes ledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse for uddannelsesgrupper

udtaget til dimensionering målt ved gennemsnitlig ledighed for de optil 5 dimittendårgange, som

indgik i ledighedsmålingen ved dimensioneringen, pct.

Pct.

30 pct.

20 pct.

10 pct.

20 pct.

Bio (nat.), kand.

Design, KVU

Ernæring, MVU

Fremmedsprog (hum.), kand.

Grænsen for overledighed

Klassisk humaniora, kand.

Medie og kommunikation, MVU

Æstetiske fag (hum.), kand.

Øvrige (nat.), kand.

Alle videregående

Bio, KVU

Erhvervssprog (hum.), kand.

Etno-/antropologi (samf.), kand.

Gennemsnit

It, KVU

Medie og kommunikation (hum.), kand.

Områdestudier og øvrige (hum.), kand.

Øvrige pædagogik, MVU

30 pct.

Anm.:

Kilde:

Figuren viser den gennemsnitlige bruttoledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse for de op til 5

seneste dimittendårgange på det tidspunkt, hvor uddannelserne blev udtaget til dimensionering, som

er det ledighedsmål, der har betydning for hvor mange pct. tilgangen skal reduceres med i den meka-

niske beregningsmodel. Hvert institutionsudbud er markeret med en prik, gennemsnittet på landsplan

er en streg. Intervallet af overledighed, hvor gennemsnittet er placeret afgjorde reduktionssatsen ved

dimensionering. Dimittender fra institutioner, som ikke hører under UFM’s ressort indgår i gennem-

snittet, men er ikke markeret med et institutionsudbud.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på basis af data fra Danmarks Statistik

Figur 6.9 viser, at der også er betydelig variation i ledigheden for institutionsudbud af di-

mensionerede enkeltuddannelser, så flere institutioners ledighed ikke ligger i samme ledig-

hedsinterval som gennemsnittet på landsplan. De enkelte institutioner ville altså i mange til-

fælde også have oplevet andre reduktioner af tilgangen, hvis loftet over optaget var blevet

fastsat ud fra deres egne dimittenders ledighed. Den største variation ses i forhold til en-

keltuddannelserne, som blev udtaget til dimensionering i 2016 (højre side af figuren), hvor

der er flere eksempler på udbud med ledighed under gennemsnittet på alle videregående ud-

dannelser.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.9

Variation i institutioners ledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse for enkeltuddannelser ud-

taget til dimensionering målt ved gennemsnitlig ledighed for de optil 5 dimittendårgange, som

indgik i ledighedsmålingen ved dimensioneringen, pct.

pct.

30 pct

20 pct.

10 pct.

Afspændingspædagogik og psykomotorik (PB)

Design og business (PB-overbyg)

International handel og markedsføring (PB-overbyg)

Jordbrugsteknolog

Procesteknolog

Sociologi, kand.2år

Webudvikling (PB-overbyg)

20 pct.

Alle videregående

Gennemsnit

International hospitality management (PB-overbyg)

Laboratorie-, fødevare- og procestekn. (PB-overbyg)

Pædagogik, kand.2år

Sportsmanagement (PB-overbyg)

Grænse for overledighed

30 pct.

Anm.:

Kilde:

Figuren viser den gennemsnitlige bruttoledighed i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse for de op til 5

seneste dimittendårgange på det tidspunkt, hvor uddannelserne blev udtaget til dimensionering, som

er det ledighedsmål, der har betydning for hvor mange pct. tilgangen skal reduceres med i den meka-

niske beregningsmodel. Hvert institutionsudbud er markeret med en prik, gennemsnittet på landsplan

er en streg. Intervallet af overledighed, hvor gennemsnittet er placeret afgjorde reduktionssatsen ved

dimensionering. Knæk i grænserne for reduktionssatser markerer forskellige udtagelsesår, da ledig-

heden måles op mod gennemsnittet for alle videregående uddannelser i det pågældende år. Dimit-

tender fra institutioner, som ikke hører under UFM’s ressort indgår

i gennemsnittet, men er ikke mar-

keret med et institutionsudbud.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på basis af data fra Danmarks Statistik

6.3.2 Maksimal reduktion på 30 pct. i forhold til seneste optag

Reduktionens andel af det seneste optag på en given uddannelse eller uddannelsesgruppe

kan højest udgøre 30 pct. Denne grænse gælder dog kun i forhold til opgørelse af redukti-

onsomfang på landsplan, og hvis én institution har haft større stigninger i tilgangen end de

øvrige, vil den skulle reducere optaget mere end de øvrige. På de enkelte institutioner kan

der derfor forekomme reduktioner på mere end 30 pct., hvis de har haft større stigninger i

tilgangen end de øvrige institutioner. I det omfang at nogle institutioner begynder at udbyde

uddannelser, som allerede findes på andre institutioner, vil de typisk have en større stigning i

tilgangen end de etablerede udbud. Derfor kan nyere udbud, som udtages til dimensionering

ofte opleve relativt højere reduktionssatser end mere etablerede udbud.

100

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

I alt er uddannelsesgrupper i 29 tilfælde og enkeltuddannelser i 19 tilfælde blevet reduceret

med mere end 30 pct. på en konkret institution. Figur 6.10 viser, at flest enkeltuddannelser

og grupper (20 i alt) er blevet reduceret med mere end 30 pct. i Midtjylland.

Figur 6.10

Antal institutioner hvor der er udmeldt reduktioner af grupper eller enkeltuddannelser med mere

end 30 pct. af seneste tilgang, udmeldt dimensionering 2014-2016

Antal

Enkeltuddannelser

hovedstaden

midtjylland

nordjylland

sjælland

syddanmark

Grupper

Antal

Anm.:

Kilde:

Opgørelse baseret på udmeldt dimensionering i 2014-2016

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Institutionerne vurderer, at reduktioner på op til 30 pct. og over på mindre uddannelser kan

gøre det vanskeligt at opretholde et studiemiljø af en tilstrækkelig kvalitet og derfor medfø-

rer overvejelser om at lukke udbuddene.

Enkelte institutioner har i den sammenhæng påpeget, at der bør være et loft over, hvor me-

get tilgangen kan reduceres på den enkelte institution for i højere grad at sikre udbud regio-

nalt, så der f.eks. kun dimensioneres, hvis der er mindst 30 studerende på en uddannelse.

Omvendt kan det være rimeligt, at institutioner, som har ladet tilgangen stige på uddannel-

ser med eksisterende eller spirende ledighedsudfordringer, mødes med en større reduktion af

tilgangen, når uddannelsen udtages til dimensionering.

6.3.3 Vurdering af nye uddannelser på landsplan

Vurdering af om en uddannelse har eksisteret længe nok til at indgå i modellen sker ved at

se på, hvor længe det ældste udbud af uddannelsen har eksisteret. Hvis det har eksisteret

længe nok til potentielt at kunne have tre ledighedsmålinger, kan uddannelsen dimensione-

res, ellers anses den for at være for ny og udelades.

Det betyder, at der kan være situationer, hvor institutioners udbud af en uddannelse udta-

ges til dimensionering uden selv at have haft dimittender endnu. I de tilfælde hvor nogle in-

stitutioner oftere udvikler nye uddannelser end andre, og de øvrige institutioner efterføl-

101

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

gende søger om også at oprette tilsvarende uddannelse, kan det betyde, at de første udby-

dere af uddannelser, der viser sig at få ledighedsudfordringer og dimensioneres, får et højere

tilgangsloft end de øvrige institutioner, som typisk vil have større tilgangsvækst i de første

år efter etableringen og derfor stå til en større reduktionssats end de første udbydere.

Dette kan være hensigtsmæssigt, da det må formodes, at de oprindelige udbydere i højere

grad end nyere udbydere har etableret uddannelsen i samarbejde med netop deres lokale

aftagere. Hvis der omvendt er en tendens til, at nogle institutioner eller institutioner i nogle

regioner i højere grad er first movers på udvikling af nye uddannelser, kan det betyde, at der

opstår regionale skævheder i uddannelsesmulighederne.

Der er således flere nye uddannelsesudbud blandt de institutionsudbud, som reduceres med

mere end 30 pct. af seneste optag. Det gælder f.eks. udbuddene af international hospitality

management på Erhvervsakademi Lillebælt (reduktion på 46 pct.) og webudvikling på Er-

hvervsakademi Kolding (reduktion på 41 pct.), som blev udtaget til dimensionering i 2016.

6.3.4 Opsummering

Fokus i den mekaniske beregningsmodel er på at sikre et bedre match mellem antallet af di-

mittender fra uddannelser med systematiske ledighedsudfordringer på det nationale niveau.

Der tages ikke hensyn til regionale eller institutionsspecifikke forskelle i ledigheden. Analy-

sen viser, at der kan være stor spredning i ledigheden inden for samme uddannelse på tværs

af institutioner. Der er flere dele af modellen, som kan justeres for at sikre større hensyn til

de regionale arbejdsmarkeder, herunder:

At udtagelsen til dimensionering i stedet sker pr. institution

At udtagelsen til dimensionering fortsat sker på landsplan, men lofterne over opta-

get fastsættes på den enkelte institution ud fra den institutionsspecifikke ledighed

At udtagelsen og fastsættelsen af lofter sker på landsplan, men institutionsfordelin-

gen af loftet over optaget sker uden hensyn til ledigheden på den enkelte institution

Desuden sker vurderingen af, om uddannelser har eksisteret længe nok til at indgå i

modellen pr. institutionsudbud (en institution skal have udbud uddannelsen længe

nok til at kunne have mindst 3 ledighedsmålinger for at indgå i modellen).

Såfremt modellen justeres med mere regionale elementer, skal det overvejes om og evt.

hvordan loftet over reduktionens andel af seneste tilgang skal indgå i modellen.

6.4 Simuleringer af betydningen af forudsætningen om et nationalt

arbejdsmarked

Nedenfor analyseres betydningen af de nationale elementer i den mekaniske beregnings-

model gennem tre simuleringer, hvor den udmeldte dimensionering i 2014, 2015 og 2016 be-

regnes efter alternative opbygninger af modellen med en trinvis nedskallering af de natio-

nale elementer. I første simulering inddrages ledighed i institutionsfordelingsmekanismen for

det nationale loft over optaget, i anden simulering sker udtagelsen til dimensionering forsat

nationalt, men i stedet for at institutionsfordele et nationalt loft over optaget, fastsættes

loftet over optaget pr. institution ud fra ledigheden for institutionens egne dimittender, og i

den sidste simulering sker både udtagelsen til dimensionering og fastsættelsen af loftet

over optaget pr. institution.

102

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

I alle scenarier benyttes hovedinstitutionens oplysninger for tilgang og ledighed til at inklu-

dere et regionalt perspektiv. Der tages ikke hensyn til, om hovedinstitutionen har udbud af

uddannelserne i flere regioner.

Simuleringerne ændrer kun på enkelte ting i modellerne ved at medtage det institutionsspe-

cifikke perspektiv. Der er derfor ikke tale om realistiske alternative modeller, og for alle tre

simuleringer gælder det derfor, at der ikke foretages andre ændringer i modellen end en ju-

stering til et mere institutionsrettet perspektiv. Den gennemsnitlige ledighed for alle dimit-

tender fra de videregående uddannelser anvendes fortsat som benchmark, der udtages

fortsat først til dimensionering af uddannelsesgrupper og dernæst til enkeltuddannelser osv.

Der ændres ikke i, hvilke uddannelser, der er for nye til at dimensioneres. Denne vurdering fo-

retages fortsat ud fra første udbud af uddannelsen på landsplan. Men når der benyttes le-

dighedsoplysninger pr. hovedinstitution i modellen, vil det alligevel betyde, at nyere udbud

håndteres særligt, da de endnu ikke har tre ledighedsmålinger.

Hvis en institution ikke har nogen ledighedsmålinger baseret på mindst 10 dimittender, sæt-

tes loftet over tilgangen i simulering 1 og 2 til den seneste tilgang. Men i de tilfælde, hvor der

findes ledighedsmålinger baseret på mindst 10 dimittender for mindst en af de seneste 5 di-

mittendårgange, bruges målingerne i simulering 1 og 2 til at institutionsfordele/fastsætte

loftet over tilgangen, uanset hvor mange målinger der er. Dette afviger fra modellens krav

om, at der skal være mindst 3 ledighedsmålinger, før data bruges i modellen. Undtagelsen

gøres kun i forbindelse med institutionsfordeling/fastsættelse af loftet og ikke i forhold til

udtagelse til dimensionering. Det sikrer, at simuleringerne bruger de ledighedssignaler, der

trods alt er, frem for blot at bruge den gennemsnitlige tilgang.

Justeringerne er lavet med henblik på at være så tro mod den gældende model som muligt

blot med et mere institutionsrettet perspektiv. Der er altså ikke tale om alternative modeller,

men små justeringer af modellen beregnet til at belyse effekterne af de trufne modelvalg.

Justeringerne i de tre simuleringer er opsamlet i tabel 6.1.

Tabel 6.1

Ændringer af den mekaniske beregningsmekaniske i de tre simuleringer

Simulering 1

Ny fordelingsnøgle

Udtagelse

Fastsættelse af loft

over optaget

Institutionsfordeling

Landsplan (ingen ændring)

Ny Fordelingsnøgle:

Gennemsnitlige optag de se-

neste 5 år vægtet med den

gennemsnitlige ledighed for in-

stitutionens dimittender.

(Tidligere vægt: andel af det

gennemsnitlige optag på

landsplan)

Loft over reduktionens Højest 30 pct. af seneste til- Højest 30 pct. af seneste til- Højest 30 pct. af seneste til-

maksimale andel af

gang samlet set landsplan, in- gang pr. institution

gang pr. institution

seneste tilgang

gen begrænsning pr. institution

Håndtering af instituti-Ingen reduktion, loft over op- Ingen reduktion, loft over op- Ikke relevant

onsudbud uden ledig- taget svarende til seneste

taget svarende til seneste til-

hedsobservationer

tilgang

gang

Simulering 2

Fastsættelse af loft over op-

taget pr. institution

Landsplan (ingen ændring)

Pr. institution

Ikke relevant

Simulering 3

Udtagelse til dimensionering

pr. institution

Pr. institution

Ikke relevant

103

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Neden for beskrives de tre simuleringer med fokus på at vise, hvilke effekter der er i spil, når

modellens mekanik gøres mere institutionsspecifik. Som supplement til den samlede beskri-

velse af effekterne findes i bilag en konkret beregning af effekterne i de tre simuleringer ek-

semplificeret ved uddannelsesgruppen It, kvu.

6.4.1 Overordnede resultater af simuleringerne

Figur 6.11 viser den samlede reduktion af tilgangen i de tre simuleringer sammenlignet med

den gældende mekaniske model. Forskellene illustrerer betydningen af en mere og mere in-

stitutionsspecifik model givet modelforudsætningerne beskrevet i Tabel 6.1.

Da både udtagelsen til dimensionering og fastsættelsen af loftet over optaget er uændret i

simulering 1 (begge dele sker på landsplan som i den gældende model, det er kun instituti-

onsfordelingsmekanismen, der er ændret), vil den samlede reduktion i denne simulering være

uændret i forhold til den gældende model.

I simulering 2 og 3 er reduktionerne derimod ca. 400 og ca. 500 pladser mindre.

Figur 6.11

Reduktion af optaget i de tre scenarier, udmeldt dimensionering i 2014-2016, antal pladser

Antal pladser

4.700

4.600

4.500

4.400

4.300

4.200

4.100

4.000

3.900

3.800

3.700

Gældende model

Ledighedsvægtet

fordelingsnøgle

Loft pr. institution

Udtagelse pr. institution

Antal pladser

4.700

4.600

4.500

4.400

4.300

4.200

4.100

4.000

3.900

3.800

3.700

Anm.: Udmeldt dimensionering baseret på den mekaniske beregning eksklusiv modsvarende bachelorreduktion

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Da den mekanisk beregnede reduktion af tilgangen både afhænger af den enkelte instituti-

ons gennemsnitlige tilgang de seneste 5 år, institutionens seneste tilgang og ledigheden for

institutionernes dimittender, dækker resultatet over et komplekst samspil af underliggende

effekter. Dette giver samtidig en lavere gennemsigtighed både centralt og for institutio-

nerne, ligesom det ikke sikrer en national koordinering af uddannelsesudbuddet.

Også opbygningen af modellerne, der simuleres på, har en betydning. En del af forklaringen

på forskellene mellem simulering 2 og 3 og den gældende model er f.eks., at reduktionen af

optaget i de to simuleringer maksimalt kan udgøre 30 pct. af. af seneste optag indført på

institutionsniveau, mens de enkelte institutioner i den gældende model godt kan opleve

større reduktioner end 30 pct. af seneste optag. Også fravær af ledighedsobservationer for

104

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

nyere udbud spiller en stor rolle. For at belyse de underliggende effekter nærmere, er det

nødvendigt at belyse effekterne på de konkrete uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser.

Figur 6.12 viser forskellene mellem reduktionen af tilgangen pr. uddannelsesgruppe i simule-

ring 2 (fastsættelse af loft over optaget pr. institution) og simulering 3 (udtagelse pr. institu-

tion) i forhold til den gældende model. Forskellene til simulering 1 vises ikke, da denne kun

afføder ændringer i fordelingen mellem institutionerne.

Figuren viser, at It, kvu er den uddannelsesgruppe, hvor dimensioneringen varierer mest mel-

lem scenarierne. Den store ændring i gruppens dimensionering skyldes stor variation i de en-

kelte institutioners ledighed i forhold til gennemsnittet på landsplan.

En institution har lavere ledighed end gennemsnittet for alle videregående uddannelser og

en anden er for ny til at have ledighedsoplysninger. Alle de øvrige institutioner har en gen-

nemsnitlig ledighed, der er over gennemsnittet for de videregående uddannelser, og skal

derfor reducere tilgangen, når udtagelsen sker på landsplan og loftet over optaget fastsæt-

tes pr. institution (simulering 2). På 5 institutioner nedsættes reduktionen, fordi den ellers

ville overstige 30 pct. af seneste tilgang.

Ved udtagelse på landsplan (simulering 3) friholdes de to førnævnte institutionsudbud. For 4

institutioner svinger ledigheden så meget, at de heller ikke har systematisk overledighed

De udtages derfor heller ikke på institutionsniveau. Af de 10 institutioner med udbud i grup-

pen, dimensioneres kun 4 altså på landsplan. Som det beskrives nedenfor, udtages der dog

enkeltuddannelser til dimensionering på den ene af institutionerne med svingende ledighed.

På 3 af de 4 udtagne institutioner nedsættes reduktionen, fordi den ellers ville overstige 30

pct. af seneste tilgang.

Eksemplet med it, kvu illustrerer altså, at der er flere effekter i spil, når forskellene mellem

simuleringerne og den gældende model skal analyseres.

Andre eksempler på grupper, som varierer meget, er

”It

(nat), kand.” og

”Forvaltning

og sam-

fund, kand.”, som begge dimensioneres som grupper på 2 institutioner, når udtagelsen sker

pr. institution. Samt

”økonomisk

merkantil, kvu”, som ikke tidligere var udtaget som uddan-

nelsesgruppe, men som ved udtagelse til dimensionering pr. institution udtages på 2 institu-

tioner, som begge udbyder erhvervsakademiuddannelserne som finansøkonom og markeds-

føringsøkonom og den ene desuden serviceøkonom inden for uddannelsesgruppen.

Samlet set påvirker følgende effekter forskellen i reduktionen af tilgangen mellem simulerin-

gen med udtagelse af uddannelsesgrupper pr. institution (simulering 3) og den gældende

model:

7 grupper, som dimensioneres på landsplan, dimensioneres ikke på alle institutioner

ved udtagelse pr. institution. I alt fritages 20 institutionsudbud herunder fritages bio,

kvu på 5 institutioner og it, kvu på 6. I fire tilfælde skyldes den manglende udtagelse,

at der ikke er nok ledighedsoplysninger på institutionen. I de øvrige tilfælde er for-

klaringen, at der ikke er systematisk overledighed på de enkelte tilfælde oftest som

følge af udsving i ledigheden. Kun i et tilfælde er forklaringen systematisk lav ledig-

hed.

Se evt. bilag F for en detaljeret beregning af dimensioneringen af it, kvu

105

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

2) 15 nye uddannelsesgrupper udtages til dimensionering (24 grupper pr. institution).

Dette er dog inklusiv Den Frie Lærerhøjskoles læreruddannelse, som skifter status

fra dimensionering som enkeltuddannelse til dimensionering som gruppe.

3) Reduktionen af optaget ændres, fordi stigning i tilgangen kombineret med ledig-

hedssats på institutionsniveau ikke udløser samme reduktion på landsplan

54 reduktioner af tilgangen rammer loftet på højest 30 pct. af seneste tilgang

Færre effekter spiller ind, når det kommer til forskellene mellem den gældende model og

fastsættelsen af loftet over optaget pr. institution (simulering 2). Ændringerne dækker over:

9 institutionsudbud af uddannelsesgrupper skal ikke reducere i optaget, da deres le-

dighed de seneste 5 år er under grænsen for overledighed eller ingen ledighedsmå-

linger har.

2) 44 reduktioner af tilgangen rammer loftet over reduktionen på højest 30 pct. af se-

neste tilgang

3) Reduktionen af optaget ændres, fordi stigning i tilgangen kombineret med ledig-

hedssats på institutionsniveau ikke udløser samme reduktion på landsplan

Figur 6.12

Forskel i reduktion af uddannelsesgrupper sammenlignet med gældende model, udmeldt dimensi-

onering i 2014-2016, antal pladser

Antal pladser

-500

Øvrige teknik, MVU

Øvrige sundhed, MVU

Øvrige pædagogik, MVU

Øvrige (nat.), kand.

Økonomisk/merkantil, MVU

Økonomisk/merkantil, KVU

Æstetiske fag (hum.), kand.

Teknik, KVU

Pædagogik (hum.), kand.

Pædagog, prof. bach.

Psykologi (samf.), kand.

Områdestudier og øvrige (hum.), kand.

Merkantil (samf.), kand.

Medie og kommunikation, MVU

Medie og kommunikation (samf.), kand.

Medie og kommunikation (hum.), kand.

Lærer, prof. bach.

Klassisk humaniora, kand.

It, MVU

It, KVU

It (nat.), kand.

Fremmedsprog (hum.), kand.

Forvaltning og samfund (samf.), kand.

Etno-/antropologi (samf.), kand.

Ernæring, MVU

Erhvervssprog (hum.), kand.

Design, MVU

Design, KVU

Bio, KVU

Bio (nat.), kand.

-500

Udtagelse pr. institution

-400

-300

-200

-100

100

200

300

-400

-300

-200

-100

100

200

300

Loft pr. institution

Anm.: Udmeldt dimensionering baseret på den mekaniske beregning ekskl. modsvarende bachelorreduktion

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

106

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Ligesom figur 6.12 viser forskelle i reduktionen af tilgangen pr. uddannelsesgruppe, viser fi-

gur 6.13 viser, forskelle på enkeltuddannelser. Figuren viser, at forskellene er størst, når udta-

gelsen sker pr. institution.

De største ændringer i dimensioneringen af enkeltuddannelser sker på overbygningsuddan-

nelsen i international handel og markedsføring. To institutioner (EA Sjælland og EA Sydvest)

har så lav ledighed, at de ikke skal reducere optaget ved fastsættelse af loft pr. institution

(simulering 2) og ikke udtages til dimensionering pr. institution (simulering 3). Alle de øvrige

institutioner skal reducere optaget ved fastsættelse af loft over optaget pr. institution, men

ved udtagelse til dimensionering pr. institution dimensioneres kun UCN og EA Kolding, da de

øvrige institutioner har udsving i ledigheden, som betyder, at de ikke har systematisk over-

ledighed.

Kandidatuddannelsen i turisme og uddannelsen som multimediedesigner udtages i den gæl-

dende model ikke som enkeltuddannelser, men ved udtagelse pr. institution (simulering 3) di-

mensioneres uddannelsesgrupperne øvrige (nat) og it, kvu ikke længere udtages som grup-

per på hhv. AAU og UCN, og da disse to uddannelser har systematisk overledighed på de

pågældende institutioner, udtages de i simuleringen som enkeltuddannelser. Modsat frem-

kommer flere af de store fald i dimensioneringen af enkeltuddannelser, fordi nye uddannel-

sesgrupper udtages til dimensionering. Det gælder f.eks. politik og administration, socialvi-

denskab, internationale udviklingsstudier på RUC, som ved udtagelse pr. institution (simule-

ring 3) udtages som del af uddannelsesgruppe forvaltning og samfund fremfor som enkelt-

uddannelser.

Forskellene ved udtagelse af enkeltuddannelser pr. institution dækker over flere effekter:

1) 9 nye institutionsudbud af uddannelser udtages til dimensionering. Heraf var 2 tidli-

gere dimensioneret som del af en uddannelsesgruppe (turisme på AAU og multime-

diedesigner på UCN). Blandt de nye udbud, som udtages er bl.a. tre udbud af pro-

duktionsteknolog.

2) 51 institutionsudbud af uddannelser friholdes, da de ikke har systematisk overledig-

hed, har lav ledighed de seneste fem år, eller ikke har ledighedsmålinger nok til at

indgå i modellen

3) Reduktionen af optaget ændres, fordi stigning i tilgangen kombineret med ledig-

hedssats på institutionsniveau ikke udløser samme reduktion på landsplan

4) 30 reduktioner af tilgangen rammer loftet over reduktionen på højest 30 pct. af se-

neste tilgang

Færre effekter spiller ind, når det kommer til forskellene mellem den gældende model og

fastsættelsen af loftet over optaget pr. institution. Her dækker ændringerne over:

19 institutionsudbud af uddannelser

skal ikke reducere optaget, da deres ledighed

de seneste 5 år er under grænsen for overledighed eller ingen ledighedsmålinger

har.

72 reduktioner af tilgangen rammer loftet over reduktionen på højest 30 pct. af

seneste tilgang

2) Reduktionen af optaget ændres, fordi stigning i tilgangen kombineret med ledig-

hedssats på institutionsniveau ikke udløser samme reduktion på landsplan

Såfremt beregningsmekanismen justeres, så udtagelsen sker på landsplan med et regionalt

loft over optaget, kan det være relevant at afdække tilfælde, hvor optaget ikke skal reduce-

107

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

res, da der ikke er ledighedsinformationer. Såfremt der er tale om et nyere udbud af en ud-

dannelse, som blot ikke har ledighedsmålinger endnu, kan det f.eks. være relevant at vurdere

behovet for at reducere udbuddets optag, når ledighedsoplysningerne foreligger.

Figur 6.13

Forskel i reduktion af enkeltuddannelser sammenlignet med gældende model, udmeldt dimensio-

nering i 2014-2016, antal pladser

Antal pladser

-300

Webudvikling (overbygning), prof.bach.

Virksomhedsledelse, kand.2år

Turisme, kand.2år

Tek-Sam - miljøplanlægning, kand.2år

Sundhedsfremme og sundhedsstrategier, kand.2år

Sportsmanagement (overbygning), prof.bach.

Sociologi, kand.2år

Socialvidenskab, kand.2år

Serviceøkonom

Samfundsvidenskab kombination, kand.2år

Pædagogik, kand.2år

Pædagogik og uddannelsesstudier, kand.2år

Psykologi, kand.2år (RUC)

Produktionsteknolog

Procesteknolog

Politisk kommunikation og ledelse, kand.2år

Politik og administration, kand.2år

Multimediedesigner

Medialogi, kand.2år

Laboratorie-, fødevare- og procestekn. (overbygning),…

Kemi, ingeniør prof.bach.

Jordbrugsteknolog

Internationale udviklingsstudier, kand.2år

International hospitality management (overbygning),…

International handel og markedsføring (overbygning),…

Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)2år

Eksport og teknologi, ing.prof.bach.

Digital design og kommunikation, kand.2år

Design og business (overbygning), prof.bach.

Den frie læreruddannelse

Afspændingspædagogik og psykomotorik, prof.bach.

-300

Udtagelse pr. institution

Loft pr. institution

-250

-200

-150

-100

-50

100

-250

-200

-150

-100

-50

100

Anm.: Udmeldt dimensionering baseret på den mekaniske beregning ekskl. modsvarende bachelorreduktion

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Når beregningsmodellen gøres mere institutionsspecifik, målrettes dimensioneringen i højere

grad institutioner med højere ledighed. Simuleringerne illustrerer dog også, at de endelige re-

sultater af en justering af modellen afhænger meget af de konkrete modelvalg, som træffes.

De tre simuleringer illustrerer f.eks., hvordan håndteringen af nye udbud kan have stor be-

tydning for dimensioneringen, idet de ofte fritages for dimensionering, hvor de modsat ofte

skal reducere optaget mere i den gældende model, da de ofte har haft en større stigning i

tilgangen end andre institutioner. Simuleringerne illustrerer også, at brug af et loft over den

maksimale reduktion af optaget kan have stor betydning for dimensioneringens omfang.

108

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

De tilfælde, hvor loftet over reduktionen er i spil, dækker over kombinationer af meget høj

ledighed og/eller stigninger i tilgangen. Et sådant loft over optaget er derfor ikke nødvendig-

vis hensigtsmæssigt i en mere regional model, hvor fokus er at ansvarliggøre den enkelte in-

stitution for egne dimittender.

6.4.2 Samlede effekter på uddannelsesniveau og pr. region

Kandidatuddannelserne oplever den største reduktion af optaget i alle simuleringsscenarier.

Kandidatuddannelserne er den eneste af de tre uddannelsestyper, hvor udtagelse til dimen-

sionering pr. institution indebærer større reduktion af tilgangen end udtagelse på landsplan

kombineret med fastsættelse af loft over optaget pr. institution.

Figur 6.14

Reduktion af optaget pr. uddannelsestype i de tre scenarier, udmeldt dimensionering i 2014-2016,

antal pladser

Antal pladser

3.000

Antal pladser

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Delte kandidatuddannelser

Ledighedsvægtet fordelingsnøgle

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Loft pr. institution

Professionsbachelorer inkl. øvrige

MVU

Udtagelse pr. institution

Anm.: Udmeldt dimensionering baseret på den mekaniske beregningsmodel eksklusiv modsvarende bachelor-

reduktion

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Figur 6.15 viser, at den regionale fordeling af reduktionerne af optaget varierer mellem de tre

scenarier. Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Nordjylland har både i den

gældende model og i alle scenarierne hhv. den største, næststørste og tredjestørste abso-

lutte reduktion i antallet af pladser. Eneste skift er mellem Region Syddanmark og Region

Sjælland, hvor reduktionen i Region Sjælland er stabil på tværs af scenarierne, stiger reduk-

tionerne i Region Syddanmark i scenarierne med institutionsfordelingsnøgle vægtet med le-

dighed og med lokalt fastsættelse af lofter efter national udtagelse til dimensionering.

109

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.15

Regional fordeling af reduktionen af optaget i de tre simuleringer og den gældende model, ud-

meldt dimensionering i 2014-2016, antal pladser

Antal pladser

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

hovedstaden

Gældende model

midtjylland

nordjylland

sjælland

Loft pr. institution

syddanmark

Udtagelse pr. institution

Antal pladser

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Ledighedsvægtet fordelingsnøgle

Anm.: Udmeldt dimensionering baseret på den mekaniske beregningsmodel eksklusiv modsvarende bachelor-

reduktion

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

I vurderingen af dimensioneringens betydning for regionernes institutioner og uddannelses-

mulighederne i de enkelte regioner, er reduktionens størrelse relativt i forhold til antallet af

uddannelser også relevant.

110

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 6.16

Gennemsnit af reduktionens andel af seneste tilgang for institutioner i de enkelte regioner, ud-

meldt dimensionering 2014-2016, pct.

pct.

hovedstaden

Gældende model

midtjylland

nordjylland

sjælland

Loft pr. institution

syddanmark

Udtagelse pr. institution

pct.

Ledighedsvægtet fordelingsnøgle

Anm.:

Kilde:

Udmeldt dimensionering baseret på den mekaniske beregningsmodel eksklusiv modsvarende bache-

lorreduktion

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

6.5 Opsummering

Simuleringerne viser, at valget om at anse arbejdsmarkedet for de videregående uddannel-

ser for at være nationalt har betydning for dimensioneringen. Ændring i balancen mellem det

nationale og det institutionsspecifikke udgangspunkt i modellen har betydning både for

hvilke uddannelser, der udtages, hvor meget de dimensioneres og for fordelingen af dimensi-

oneringen på de enkelte uddannelser.

Med de gældende metoder er den samlede dimensionering mindre med en mere institutions-

specifik model. Det skyldes, at nogle institutionsudbud ikke længere dimensioneres. Om-

vendt udtages der samtidig nye udbud, som ikke før blev dimensioneret, og en stor del af

faldet i dimensioneringen skyldes, at loftet over den maksimale reduktionssats er flyttet fra

landsplan til institutionsniveau.

Når beregningsmodellen gøres mere institutionsspecifik, målrettes dimensioneringen i højere

grad de institutioner, hvis dimittender har haft relativt højere ledighed. Simuleringerne illu-

strerer dog også, at de endelige resultater af en justering af modellen afhænger meget af de

konkrete modelvalg, som træffes. Det drejer sig f.eks. om håndtering af institutioner uden

ledighedsoplysninger, om loftet over hvor stor en andel af seneste optag reduktionen mak-

simalt kan udgøre osv.

111

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 6.2

Oversigt over fordele og ulemper ved fastsættelse af dimensionering på landsplan

Fordele

Ulemper

Udtagelse til dimensionering sker på - En uddannelse kan ikke være dimensione- - En uddannelse med lav ledighed et sted i

landsplan ud fra ledigheden for alle

dimittender fra uddannelsesgrup-

pen/uddannelsen uanset hvor de er

uddannet

ret et sted i landet og friholdt et andet.

landet kan blive dimensioneret, fordi ud-

- Entydigt, hvilke områder der er dimensio- dannelsesgruppen nationalt set har høj le-

neret f.eks. i forhold til godkendelse af nye

dighed

uddannelser og vurdering af ansøgninger om - Der kan godt være forskelle i aftageres

at øge optaget i forbindelse med uddannel- behov på tværs af landet, således at en in-

sesspecifik dimensionering.

- Sikrer overensstemmelse mellem model-

lens principper og arbejdsmarkedets krav

om, at dimittenderne skal være villige til at

bevæge sig efter arbejde.

- Sikrer overensstemmelse med, at nogle

uddannelser kun udbydes et eller få steder i

landet og derfor har en national forsynings-

forpligtelse.

- Implicerer et krav til institutionerne om at

koordinere størrelserne på deres udbud ind-

byrdes.

- Målinger på større populationer og dermed

flere dimittender bag målingerne.

stitution oplever større efterspørgsel end

andre

Modellen anvender national dimit-

tendledighed som benchmark

- Enkelt og gennemsigtigt mål for perfor-

mance.

- Tager ikke højde for, at der kan være

store forskelle for mulighederne på ar-

- Der stilles samme krav til alle dimittenders bejdsmarkedet forskellige steder i landet.

performance.

Dimittender uddannet i nogle regioner kan

- Dimittenderne har haft lige så lang tid på derfor i højere grad være nødt til at be-

arbejdsmarkedet, som benchmark-populati- væge sig efter arbejde end i andre.

onen, når ledigheden måles i modsætning til

f.eks. en måling baseret på hele arbejdsstyr-

ken.

Vurdering af om uddannelserne er

- Der forskelsbehandles ikke på nye og

- Nye udbud påvirker ledighedstallene i

færre år end de etablerede.

nye eller kan indgå i modellen sker på etablerede udbud.

landsplan

- Alle udbud indgår, og institutioner, der har - Nye udbydere risikerer at blive dimensio-

oprettet nye udbud af en uddannelse med

ledighedsproblemer dimensioneres på lige

fod med de første udbydere.

neret alene på grundlag af andre instituti-

oners dimittenders performance.

- En risiko for at udbud, der netop har væ-

ret igennem akkreditering eller prækvalifi-

kation udtages til dimensionering.

Loftet over optaget fastsættes på

landsplan

- I kombination med national udtagelse gi- - Loftet over optaget målrettes ikke den

ver valget en entydighed omkring, hvad der regionale performance/de regionale behov

ligger til grund for dimensioneringen.

- Risiko for situationer hvor høj ledighed på

- Alle udbud af uddannelsen er omfattet af én institution betyder lavt loft på en anden

loftet.

- Modvirker at reduktion af optaget på en

- Risiko for moral hazard problemer i for-

hold til selv at gøre en indsats for at redu-

institution imødegås af stigninger på en an- cere optaget på uddannelser med mang-

den.

lende relevans

112

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

- Fastsættelsen sker på et større antal ob-

servationer og dermed et mere solidt data-

grundlag.

Det nationale loft over optaget insti- - Sikrer en kobling mellem udbuddenes nu- - Øger risiko for moral hazard problemer i

tutionsfordeles ud fra tilgang fremfor værende størrelse og dimensioneringen.

ud fra arbejdsmarkedsperformance

forhold til selv at gøre en indsats for at re-

- Sikrer at institutionerne, der har ladet til- ducere optaget på uddannelser med

gangen stige mest, får udmeldt den største manglende relevans.

reduktion af tilgangen.

- Kan give anledning til meget store re-

duktioner på enkelte institutioner.

- Nye udbud risikerer at rammes hårdere

grundet stigninger i tilgangen i indkøringen

af uddannelsen.

Loft over, hvor stor en andel af det

- Indbygget værn mod lukninger af uddan- - Ingen garanti mod lukninger af uddannel-

ser, og ikke noget værn med store redukti-

seneste nationale optag reduktionen nelser på landsplan. Men ingen garanti.

kan udgøre

–

ingen begrænsninger

- Sikrer en mindre voldsom omstilling for in- oner af optaget på de enkelte institutioner,

og dermed ikke noget værn mod udbuds-

lukninger.

for reduktionen på institutionsniveau stitutioner og uddannelsesmiljøer.

113

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

7. Modellens

administrative effekter

Indførelsen af den ledighedsbaserede dimensionering har påvirket den administrative sty-

ring af optag og tilgang både på institutionerne og i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Datagrundlag og periodisering af studieaktivitetsopgørelsen er nogle af de forhold, hvor den

ledighedsbaserede dimensionering adskiller sig fra nogle af de andre styrings- og dimensio-

neringsformer.

I dette afsnit evalueres valget af tilgangstal og periodisering, som den ledighedsbaserede

dimensionering benytter. Kapitlet beskriver valgene, årsagerne bag, de administrative erfa-

ringer ved styring efter modellen samt alternative opgørelsesmetoder og konsekvenserne

ved alternative valg.

Herudover beskrives og analyseres sammenhænge mellem den ledighedsbaserede dimensi-

oneringsmodel og andre dimensioneringsformer, prækvalifikations- og akkrediteringssyste-

met, bevillingsreformen/tilskudssystemet og de strategiske rammekontrakter, der alle i

større eller mindre grad adresserer målet om bedre match.

7.1 Opgørelsesmetode i den ledighedsbaserede dimensionering

I den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel anvendes data fra Danmarks Statistik (DST)

til beregning af dimensioneringen, fastsættelsen af lofter og til den efterfølgende opfølgning

på, hvorvidt dimensioneringen overholdes. Anvendelsen af tilgangstal har betydning for,

hvilke studerende, der tæller med, hvilken periode der opgøres efter, institutionernes mulig-

hed for at identificere data m.m.

7.1.1 Danmark Statistiks tilgangsopgørelse

Opgørelsen af tilgang ved Danmarks Statistiks tilgangsbegreb sker i en tælleperiode, der lø-

ber fra 1. oktober et givent år til 30. september det følgende år. Alle studerende, der påbe-

gynder en ordinær uddannelse indgår i denne tælleperiode. Opgørelsen er på individniveau

og er opgjort medpåbegyndelsesdato, hvorfor man via Danmarks Statistiks data også kan

kigge på andre perioder. Der indberettes dog kun en gang årligt, hvorfor data bliver mere

forsinket hvis man anvender en anden periodisering. Studerende der indmeldes på en ud-

dannelse, men som af institutionernes indberettes som afmeldt senest 30 dage efter ud-

dannelsesstart, betragtes dog som ikke-fremmødte og indgår dermed ikke i tilgangen, lige-

gyldig hvornår i tælleperioden de afmeldes.

Tilgangsopgørelsen

inkluderer alle heltidsstuderende på ordinære uddannelser uanset,

hvordan de er indskrevet (f.eks. selvbetalere, overflyttere

og genindskrevne). Dog indgår

Opgørelsens der benyttes i dimensioneringssammenhæng, er den hullukkede version af Elev3

Person som skifter institution, men ikke uddannelse.

114

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

gæstestuderende på korte ophold ikke. I det anvendte hullukkede register indgår genind-

skrivninger indenfor 13 måneder ikke som en ny tilgang. Såfremt en studerende stopper på

en institution og påbegynder på en anden institution indenfor 13 måneder efter det første

studiestop

opfattes vedkommende som en ”overflytter”. Overflyttere

indgår som tilgang på

den institutionen/uddannelse vedkommende flytter til på tidspunktet for oprindelig studie-

start. Tilgangen for en overflytter fjernes således fra den institution, som vedkommende

flytter fra og opgøres i stedet for den institution vedkommende flytter til. Dette skyldes, at

en studerende i et givent hullukket register kun kan henføres til én institution og én uddan-

nelse.

Udover Danmarks Statistiks tilgangstal findes der to andre fast etablerede opgørelsesme-

toder til måling af tilgangen/optaget på uddannelser, som kort gennemgås i det følgende.

7.1.2 Den Koordinerede Tilmelding (KOT)

Uddannelses- og Forskningsministeriets KOT-opgørelse opgør optag via den koordinerede

tilmelding. Dette dækker optag på erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelorud-

dannelser og akademiske bacheloruddannelser. Opgørelsen indeholder ikke optag på kandi-

datuddannelser og optag på overbygningsuddannelser (top-up), da optagelsesprocessen

for disse uddannelser foregår uden om den koordinerede tilmelding. Heller ikke al tilgang til

erhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne og akademiske bache-

loruddannelser er gennem den Koordinerede Tilmelding. Uddannelserne er i KOT-opgørelsen

ikke baseret på de samme uddannelsesspecifikke koder, som anvendes af DST, men på en

intern kode.

7.1.3 Optagsindberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Institutionerne indberetter optag til de tilskudsadministrative systemer, CØSA og BUDA.

Optagstallene indberettes i starten af oktober og i starten af april af universiteterne og i

starten af oktober og medio marts af erhvervsakademier, professionshøjskoler og de mari-

time uddannelsesinstitutioner. Udgangspunkt for indberetningen er en optælling af antallet

af studerende, som er optaget i året, og som stadig er indskrevne på opgørelsestidspunktet.

Opgørelsen er derfor, til forskel fra tilgangsopgørelsen som opgøres over en periode, et

punktnedslag foretaget to gange årligt. Oktober-optag opgør studerende med sommer-

start, som fortsat er indskrevet 1. oktober, mens marts-optag opgør studerende med vinter-

start, som fortsat er indskrevet 1. marts. Herved kan optaget både opgøres for studieår og

tilgangsår.

Optagstallene anvendes til at prognosticere fremtidige antal studenterårsværk (aktivitet)

og til opfølgning på overholdelse af den uddannelsesspecifikke dimensionering. Optagstal-

lene indrapporteres til Uddannelses- og Forskningsministeriet aggregeret på uddannelses-

niveau og kan i opgørelsen dermed ikke følges på individniveau. Opgørelsen kan således ikke

direkte kobles til f.eks. dimittendledighed på personniveau. Optagstallene kontrolleres ved

interne kontrolprocedurer i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Da indberetningen ikke

er på personniveau kontrolleres det dog ikke, hvorvidt en person indgår i optaget mere end

et sted. Dette kontrolleres der for i tilgangen hos Danmarks Statistik.

115

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Institutionsindberetningsprocedurer

Institutionernes indberetning af tilgang/optag foretages for hovedparten af instituti-

onerne gennem de studieadministrative systemer, SIS og STADS. Stamdataopgørel-

sen fra disse systemer indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af tilgang og i Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets opgørelse af optag.

Forskellene mellem opgørelsen af Danmarks Statistiks tilgang og Uddannelses- og

Forskningsministeriets optag skyldes den efterfølgende behandling af data, hvor op-

tag hos Danmarks Statistik opgøres på individniveau og efterbehandles i forhold til

hullukninger og overlappende forløb.

Indberetning af uddannelsesoplysninger for ordinære uddannelser til Danmarks stati-

stik foretages en gang årligt, hvor oplysninger om tilgang, fuldførte og afbrudte ind-

berettes og bestanden beregnes.

Indberetningen af optag til Uddannelses- og Forskningsministeriet sker sideløbende

med institutionernes indberetning til Danmarks Statistik.

7.2 Administrative erfaringer ved anvendelsen af tilgangstal

Tilgangen blev valgt som parameter pga. muligheden for at identificere uddannelserne en-

keltvis med en solid historisk tidsserie, hvor der kunne laves en kobling mellem de uddannel-

ser, som blev identificeret med høj ledighed, og tilgangen til uddannelserne.

Der er dog visse administrative udfordringer ved brugen af tilgangstallene. Institutionerne

giver udtryk for, at det kan være kompliceret at identificere, hvilke studerende der tæller

med i opgørelsen, og at periodiseringen ved tilgangsår ikke harmonerer med studieåret star-

tende med sommeroptag og herefter vinteroptag. En udfordring er desuden, at institutio-

nerne i nogle tilfælde har svært ved at genkende de tal, som ligger til grund for opfølgning på

dimensioneringen, hvilket kan vanskeliggøre såvel udbudsplanlægning som tilpasning af til-

gang til de gældende lofter.

Problemet med genkendelse af tal følger bl.a. af den efterbearbejdning af institutionernes

indberettede rådata, som foretages af Danmarks Statistik. Ifølge DST skyldes problemer

med at genkende data dog oftest misforståelser omkring periodiseringen. Udover periodise-

ring har der også på institutionerne været tvivl om eksempelvis overflyttere og genindskriv-

ninger, dvs. konkret i forhold til hvilke studerende, der reelt indgår i tilgangstallene. Det frem-

går f.eks. Bilag C: Institutionernes erfaringer at flere institutioner fortsat misforstår opgørel-

sen af hvilke studerende der indgår og spørgsmål omkring periodiseringen.

116

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Optagelsesproces

Nedenstående beskrivelse af udfordringer ved den ledighedsbaserede dimensione-

ringsmodel er baseret på indspil fra VIA og Erhvervsakademi Aarhus.

I forbindelse med optagelsesprocessen forsøger institutionerne at ramme et optag på

dimensionerede uddannelser, der svarer til dimensioneringen. Institutionerne finder det

svært, da de skal estimere, hvor mange studerende, der falder fra i løbet af de første

30 dage, og da opgørelsen udover optag via den koordinerede tilmelding også inklu-

derer genindskrivninger, overflyttere og udenlandske selvbetalere, som de manuelt

lægger til optaget fra den koordinerede tilmelding.

Optagelsesprocessen besværliggøres yderligere af, at periodiseringen for opgørelsen

af tilgang er modsat institutionernes normale styring af optaget ved studieår. De fle-

ste institutioner anvender sommeroptaget, som sker via KOT, som det primære optag,

mens der suppleres ved det efterfølgende vinteroptag. I opgørelsen af tilgangen hos

Danmarks Statistik opgøres det modsat, hvorfor institutionerne skal tage højde for

optaget i forbindelse med det foregående vinteroptag i forbindelse med det følgende

sommeroptag. Institutionerne finder denne praksis uhensigtsmæssig.

Disse udfordringer gør sig ikke gældende for optaget indberettet til Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Her opgøres optaget alene som institutionernes indberetning af

nyt optag uden genindskrivninger og overflyttere, mens udenlandske selvbetalere kan

udskilles i indberetningen. Endvidere består optaget af aktive studerende på tælleda-

toerne 1. marts og 1. oktober og kan derfor sættes op til at følge studieår. I forhold til

studiestart kan institutionerne derfor løbende fylde op med studerende frem til tælle-

datoen konkret f.eks. efter sommerstarten frem til tælledatoen 1. marts og dermed i

højere grad ramme et specifikt antal.

7.2.1 Hvem tæller med?

–

Overflyttere, genindskrivninger og udenlandske

selvbetalere

I den hullukkede version af Danmarks Statistiks elevregistre tæller overflyttere med i til-

gangstallet på lige fod med studerende, som er startet fra 1. semester på institutionen.

Overflyttere henføres til institutionen vedkommende flytter til mens tilgangen fjernes fra in-

stitutionen vedkommende flytter fra. Tilgangen opgøres fortsat på tidspunktet for den op-

rindelige studiestart. En person kan således kun indgå som tilgang et sted i et givent regi-

ster. På tværs af registre vil en overflytter kunne være registreret på institutionen vedkom-

mende oprindeligt startede på og i et senere register være flyttet til institutionen vedkom-

mende senere er skiftet til.

Genindskrivninger er studerende, som er stoppet på deres uddannelse, men herefter ønsker

at starte på uddannelsen igen. Efter 13 måneder vil den studerende tælle som ny tilgang.

Dette skyldes metoden til udregningen af tilgang, hvori tilgang tælles som indberetninger,

der ikke forefindes i sidste års bestand.

117

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Udenlandske selvbetalere er udenlandske studerende som tager en uddannelse i Danmark

med ekstern finansiering. I tilgangsbegrebet tælles alle indskrevne med uanset betalings-

form.

Dimensioneringen er beregnet ud fra de historiske tilgange, hvor overflyttere, genindskriv-

ninger og udenlandske selvbetalere ligeledes indgår. Uddannelser med mange overflyttere,

genindskrivninger og udenlandske selvbetalere, har derfor et højere loft end hvis disse stu-

derende ikke talte med.

Flere institutioner har kritiseret, at de udenlandske selvbetalere tæller med i dimensionerin-

gen, da de dels selv står for finansieringen af deres uddannelse, dels for langt de flestes

vedkommende rejser hjem igen uden at lægge det danske samfund til last. Samtidig kan de

udenlandske selvbetalere bidrage til at sikre kritisk masse på visse uddannelser samt under-

støtte institutionernes strategiske internationale samarbejdsprojekter.

Især blandt kandidatuddannelser har der været en stigning i optaget af udenlandske selvbe-

talere som i 2017 udgjorde 822 svarende til ca. 3 pct. af de ca. 26.600 optagede studerende

på en kandidatuddannelse. Tabel 7.1 viser det nominelle omfang af optaget og af udenland-

ske selvbetalere.

Tabel 7.1

Udvikling i udenlandske selvbetalere fordelt på uddannelsestype.

Uddannelsestype

Udenlandske

Akademiuddannelse

selvbetalere

Andre

Udenlandske

Professionsbache-

loruddannelse

selvbetalere

Andre

Udenlandske

Top up

selvbetalere

Andre

Udenlandske

Akademisk bachelor

selvbetalere

Andre

Udenlandske

Kandidat

selvbetalere

Andre

2009

656

8.877

20.534

942

20.996

17.465

2010

375

9.624

22.650

100

1.632

23.350

19.081

2011

291

10.635

24.215

179

2.203

25.484

19.719

2012

195

11.851

25.666

126

2.653

27.336

269

20.965

2013

174

12.279

25.517

3.112

28.583

425

23.791

2014

183

13.442

25.710

3.295

28.243

311

24.585

2015

214

13.062

26.650

3.549

28.188

450

24.565

2016

116

12.361

27.848

113

4.002

27.504

481

26.122

2017

11.754

28.244

3.583

26.746

822

25.781

Anm.: Det er i Danmarks Statistiks datastruktur, som benyttes til den ledighedsbaserede dimensionering, ikke

muligt at skelne udenlandske selvbetalere. Opgørelsen er derfor lavet via de tilskudsudløsende syste-

mer.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

118

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

7.2.2 Hvornår tælles? (periodisering)

Tilgangsåret fra 1. oktober et givent år til 30. september det følgende år adskiller sig fra de

andre dimensioneringsformer og fra optag benyttet i de tilskudsadministrative systemer.

Institutionerne har i nogle tilfælde svært ved at administrere efter de forskellige tælleperio-

der. Figur 7.1 nedenunder illustrerer forskellene mellem tælleperioderne. Tilgangsopgørelsen,

Finans/kalenderår og studieår er alle forskudt. For institutioner med uddannelser underlagt

flere forskellige dimensioneringsformer vil de således skulle styre tilgangen/optaget efter

flere forskellige tælleperioder.

Figur 7.1

Tidslinje for tælleperiode i forskellige dimensioneringsformer

01-okt-13 09-jan-14 19-apr-14 28-jul-14 05-nov-14 13-feb-15 24-maj-1501-sep-15

Tilgang 2014

Kalenderår 2014

Studieår

2014/2015

Finans 2014

Anm.: Ved anvendelsen af tilgangsår følger, at grundet tælleperiodens startdato 1. oktober skal institutio-

nerne starte deres tælling af tilgangen med vinteroptaget fremfor sommeroptaget og herefter

slutte med sommeroptaget. Studerende optaget efter 30. september, hvor tælleperioden slutter, vil

tælle med i tilgangen for det følgende år.

7.3 Fordele og ulemper ved de enkelte opgørelsesmetoder

Institutioner er primært kritiske overfor planlægningen af fremtidigt optag på baggrund af

anvendelsen af tilgangsår (tælleperioden fra 1. oktober til 30. september det efterfølgende

år) fremfor studieår samt håndteringen af overflyttere, genindskrivninger og udenlandske

selvbetalere. Problemerne kan til dels henføres til fejlagtige opfattelser af Danmarks Stati-

stiks opgørelse af tilgang.

Den primære årsag til at tilgang fra Danmarks Statistik blev valgt som opgørelsesmetode i

den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, var, at det er den eneste opgørelse, der giver

mulighed for at koble de enkelte uddannelsers ledighed med de samme uddannelsers til-

gang. I den sammenhæng har både opgørelsen af KOT-optag og optag indberettet til Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets tilskudsadministrative systemer mangler.

119

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Det er først fra 2016 muligt at knytte optagstallene på universitetsområdet til UDD koder

og derfor uddannelsens ledighed. Optaget har fra universiteterne tidligere udelukkende væ-

ret indberettet på et andet kodesæt (aktivitetsgruppekoder). Det er således ikke muligt at

koble dimittendernes arbejdsmarkedsstatus entydigt til opgørelserne af optag over en læn-

gere tidsperiode.

Fordelen ved optagstallene indberettet til Uddannelses- og Forskningsministeriet er, at data

ikke efterbehandles, som tilfældet er hos Danmarks Statistik. Institutionerne er bekendte

med opgørelsesmetoden, og tælleperioderne gør det nemmere at planlægge i forhold til

sommer/vinter optag, da der er tælletidspunkt både 1. oktober og 1 marts. Såfremt optags-

tallene skulle anvendes vil det kræve, at udtagelsen til dimensionering fortsat sker på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik, mens lofterne og opfølgningen i stedet kan benytte

opgørelsen af optag indberettet til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

KOT-optaget omfatter ikke kandidatuddannelser og overbygningsuddannelser (top-up),

hvilket betyder, at dimensioneringen ikke ville kunne udføres på kandidat- og overbygnings-

niveau. Endvidere vil

–

hvis det er tilbudte pladser, der opgøres

–

der være et efteroptag på

uddannelser med ledige pladser, som i så fald ikke indgår i dimensioneringen. Ligeledes vil

der være et antal personer, som takker nej tak til pladsen, men som så indgår i dimensione-

ringen. KOT-optaget opgøres desuden på en række koder, der kan henføres til flere forskel-

lige uddannelser i DSTs opgørelse, hvilket besværliggør koblingen af optaget på en uddan-

nelse med dimittendernes ledighed.

Fordelen ved KOT-optag er primært, at opgørelsen vil være lettere for institutionerne at

håndtere i forhold til planlægning af optag. Dette skyldes, at dimensioneringen kan påføres

direkte på tilbuddet om optag og ikke som nu på indskrevne studerende 1. oktober.

Tabel 7.2

Fordele og ulemper ved de forskellige opgørelsesmetoder

Metode

Optag

–

KOT



Fordele

Nemt at styre efter for insti-

tutionerne

Dimensioneres direkte på ind-

skrivning



Ulemper

Ingen opgørelse af kandidat eller

top up optag

Overflyttere tæller ikke med

Personer, der takker nej tak, tæl-

ler med

Personer der optages i 2. runde

på ledige pladser, tæller ikke

med.

Ingen historisk tidsserie på uni-

versitetsområdet

Overflyttere tæller ikke med

Optag

–



Tilgang



Nemt at administrere for insti-

tutioner da tallene allerede

benyttes til tilskud

Tælleperiode kan tilpasses et

studieår

Kan følge studerende gennem

hele deres uddannelsesforløb

Samme data som bruges til at

opgøre ledighed.

Indfanger alle relevante ud-

dannelsestyper, herunder også

kandidatuddannelserne og

top-up uddannelserne



Svært at administrere for insti-

tutionerne

Overflyttere og genskrevne kan

ikke identificeres.

120

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

7.4 Egen-dimensionering

Egen-dimensionering eller selv-dimensionering refererer til, at institutioner på eget initiativ

sænker optaget på uddannelser. Flere institutioner har kritiseret dimensioneringsmodellen

for ikke i tilstrækkeligt grad at tage hensyn til de institutioner, der selv sænker optaget på

uddannelser med høj ledighed. Ifølge institutionerne er der dermed ikke incitament til selv at

regulere et optag på en uddannelse, der potentielt kan blive dimensioneret, da det samlet

kan betyde færre uddannelsespladser på institutionen, hvis uddannelsen senere udtages

centralt til dimensionering.

Modellens fordelingsmekanisme synes derfor at ”belønne” til-

gangsstigninger på uddannelser med ledighedsudfordringer.

Loftet i dimensioneringsmodellen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige tilgang de

seneste 5 år, med en reduktion på maks. 30 pct. af seneste års tilgang på uddannelses- eller

uddannelsesgruppeniveau. Herved får institutioner, der har haft en stigende tilgang på ud-

dannelser med ledighedsudfordringer, potentielt en større reduktion i forhold til tilgangen

året før dimensionering, men ligeledes et højere loft end tilfældet havde været, hvis instituti-

onen ikke havde haft en stigende tilgang på uddannelsen. Ligeledes får institutioner, der har

haft faldende tilgang på uddannelser med ledighedsudfordringer, potentielt en mindre re-

duktion i forhold til tilgangen året før dimensionering, men ligeledes et lavere loft end tilfæl-

det havde været, hvis institutionen ikke havde haft en faldende tilgang på uddannelsen.

Tabellerne nedenfor illustrerer problemstillingen med et tænkt eksempel på en uddannelse

udtaget til dimensionering i 2016. I tabel 7.3 præsenteres et eksempel på forskellen i fast-

sættelsen af loftet på en uddannelse som kun udbydes på en enkelt institution alt efter om

uddannelsen har haft en stigende, faldende eller en konstant tilgangsudvikling inden udta-

gelse til dimensionering. I tabel 7.4 vises et eksempel på forskellen mellem en svagt stigende

tilgang og en selvvalgt egen-dimensionering for en uddannelse der udbydes på flere institu-

tioner.

Tabel 7.3

Eksempel på incitamentsproblemer i forhold til egen-dimensionering.

2011

Tilgangsstigning

Tilgang uændret

Tilgangsfald

120

2012

130

2013

140

130

120

2014

150

130

110

2015

160

130

100

Loft

Anm.: Eksemplet bygger på en uddannelse dimensioneret på en institution. Institutionsfordelingen af lofterne i

tilfælde af at flere institutioner uddyber en dimensioneret uddannelse kan påvirke loftsfor-delingen

121

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 7.4

Eksempel på incitamentsproblemer i forhold til egen-dimensionering

2011

Udbud A

Udbud B

Udbud C

I alt

150

2012

150

2013

150

2014

150

2015

150

Loft

105

Reduktion

45%

30%

Som det fremgår af tabellerne, er egen-dimensionering særligt en problemstilling for uddan-

nelser, som kun udbydes på en enkelt institution. For uddannelser udbudt på flere institutio-

ner gør denne problemstilling sig i mindre grad gældende pga. loftsberegningen, som beror

på et udbuds andel af tilgangen på hele uddannelsen gennemsnitligt de seneste fem år. Den

gennemsnitlige tilgang over en årrække er anvendt for at mindske effekten af tilgangsstig-

ninger.

Ministeriet har i enkelte tilfælde lavet særdimensionering for uddannelser, hvor der er blevet

egen-dimensioneret. Fremgangsmåden i denne forbindelse har været at udregne loftet på

baggrund af tallene før egen-dimensioneringen fremfor de seneste fem tilgangsår. Ved

denne fremgangsmåde kompenseres for den allerede initierede reduktion.

Derudover har ministeriet generelt tilkendegivet, at såfremt en uddannelse reduceres yderli-

gere som følge af modellens beregningsmetode i en situation, hvor en institution allerede har

foretaget dimensionering af uddannelser i risiko for en senere central dimensionering, vil

UFM være indstillet på at finde en løsning.

7.4.1 Institutionernes overholdelse af ledighedsbaseret dimensionering

Indførelsen af ledighedsbaseret dimensionering med lofter over tilgang på uddannelser med

markant og systematisk overledighed blandt dimittenderne har været et nyt styringstiltag

for uddannelsesinstitutionerne. Ved at se nærmere på opfølgningen for den første opfølg-

ning på overholdelse af den ledighedsbaserede dimensionering for 2015 og 2016 kan man få

en fornemmelse af, hvordan institutionerne har håndteret implementeringen af den ud-

meldte dimensionering. Princippet for opfølgningen er, at der følges samlet op på instituti-

onsniveau. Det er således ikke de enkelte uddannelser, der følges op på, men den samlede

dimensionering fratrukket den samlede tilgang. (se afsnit 1.1 for uddybning).

Blandt universiteterne har alle overholdt deres samlede dimensionering. Fire erhvervsakade-

mier har overskredet dimensioneringen i 2015 mens fem har overskredet i 2016. For profes-

sionshøjskolerne er der to, der har overskredet dimensioneringen i 2015, mens fire har over-

skredet dimensioneringen i 2016. Det samlede omfang af overskridelserne var på 61 pladser

i 2015 og 126 pladser i 2016. Fordelt på de enkelte institutioner er der tale om relativt små

overskridelser. Som forklaring er bl.a. angivet overbookning pga. frafald, misforståelse af op-

gørelsesmetode, manglende forståelse af periodiseringen samt manglende genkendelse af

tilgangstallene.

122

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Generelt har mange institutioner en lavere tilgang end deres dimensionering muliggør. Den

samlede tilgang på de dimensionerede uddannelser er dermed lavere end den samlede di-

mensionering.

7.5 Øvrig styring af match

Udover den ledighedsbaserede dimensionering adresserer en række andre styringsredskaber

ligeledes i varierende grad og på forskellige måder målet om at sikre et bedre match mellem

udbud af og efterspørgsel efter dimittender fra videregående uddannelser.

7.5.1 Øvrige dimensioneringsformer

Ministeriet har pt. to hovedtyper af dimensionering af de videregående uddannelser: Den ge-

nerelle, ledighedsbaserede dimensionering og den uddannelsesspecifikke dimensionering.

Derudover er der i 2017 indført en aftale om reduktion af optaget på engelsksprogede ud-

dannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Modellerne gennemgås kort i det

følgende, hvorefter de efterfølgende sammenlignes i forhold til, hvordan de hver især adres-

serer match.

7.5.1.1 Uddannelsesspecifik dimensionering

Den uddannelsesspecifikke dimensionering fastsætter lofter over optaget under hensyn til

arbejdsmarkedets behov og antallet af praktikpladser. Den omfatter en række uddannelser

primært rettet mod den offentlige sektor, herunder uddannelserne som pædagog, fysiotera-

peut, jordemoder og sygeplejerske. Optaget på disse uddannelser sker under forudsætning

af, at der kan skaffes det fornødne antal praktikpladser.

Hertil kommer dimensioneringen af autorisationsgivende uddannelser som medicin, tand-

læge, dyrlæge og kiropraktor/Biomekanik. Optaget på disse fastsættes på finansloven bl.a.

efter indstilling fra Prognose- og dimensioneringsudvalget i regi af Sundhedsministeriet.

Opfølgningen på de to modeller adskiller sig på flere punkter:



Opfølgningen på den uddannelsesspecifikke dimensionering foretages på hver enkelt

uddannelse, mens opfølgningen på den generelle, ledighedsbaserede dimensionering

foretages på et aggregeret niveau pr institution og således med et rum for overskri-

delser på de enkelte uddannelser.



Al tilgang til institutionerne indgår i den ledighedsbaserede model, mens internatio-

nale selvbetalere, overflyttere mv. er udeladt af opgørelsen af optaget i den uddan-

nelsesspecifikke model. Den ledighedsbaserede model tager udgangspunkt i til-

gangsår, mens den uddannelsesspecifikke tager udgangspunkt i studieår.



I den generelle, ledighedsbaserede dimensioneringsmodel udmeldes en reduktion i op-

tagelsesloftet, der indfases over en årrække, hvorimod den uddannelsesspecifikke di-

mensionering som udgangspunkt ligger fast fra år til år, men kan justeres afhængig af

bl.a. antallet af praktikpladser

Det er i princippet ikke muligt at være underlagt begge dimensioneringsformer. En uddan-

nelse overgår fra uddannelsesspecifik til ledighedsbaseret dimensionering, når en uddan-

nelse opfylder kriterierne for at blive dimensioneret efter den ledighedsbaserede dimensio-

neringsmodel.

123

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

7.5.1.2 Aftale om reduktion af engelsksprogede uddannelser

I foråret 2017 blev det meldt ud, at de engelsksprogede uddannelser på professionshøjskoler

og erhvervsakademier reduceres særskilt, således at optaget på de pågældende uddannel-

ser reduceres med ca. 25 procent i 2017 i forhold til 2015, hvilket svarer ca. til 1.600 færre

studiepladser sammenlignet med 2015.

De engelsksprogede uddannelser indgår allerede i den ledighedsbaserede dimensionerings-

model som en del af de samlede uddannelser, og flere af de dimensionerede uddannelser har

betydelige engelsksprogede udbud. De engelsksprogede uddannelser dimensioneres således

allerede i et vist omfang uden det dog kan specificeres, hvorvidt dimensioneringen særligt

lægges på engelsksprogede udbud eller ej.

Fra 2017 er det blevet muligt fremadrettet at skelne de engelsksprogede udbud fra de dan-

ske i Danmarks Statistik. Historisk kan tilgang til og dimittender fra de engelsksprogede ud-

dannelser dog ikke kan identificeres entydigt i data fra Danmarks Statistik, og derfor indbe-

retter institutionerne således indtil videre deres tilgang til engelsksprogede uddannelsesud-

bud direkte til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Denne indberetning vil foregå, indtil en tidsserie er skabt i indberetningerne til Danmarks

Statistik, der kan håndtere, hvorvidt en studerende læser en uddannelse udbudt på engelsk

eller ej.

7.5.2 Bevillingsreformen

I november 2017 blev en reform af tilskud til de videregående uddannelser vedtaget. Formå-

let med reformen er at ændre incitamentsstrukturen således, at tilskud til videregående ud-

dannelser i lidt mindre grad kommer til at være aktivitetsbestemt og i højere grad inddrager

målinger af kvalitet og fremtidige jobmuligheder på den enkelte uddannelse. Flere interes-

senter har påpeget, at dette overlapper med dimensioneringen, og der hermed er tale om

”dobbeltstyring” af institutionerne.

Bevillingsreformen ændrer tilskuddene til de videregående uddannelser, hvor det tidligere i

gennemsnit var ca. 93 pct. aktivitetsbestemt og 5-7 pct. beregnet pga. færdiggørelse til nu

at, være i gennemsnit ca. 25 pct. grundtilskud, ca. 67,5 pct. aktivitetstilskud og ca. 7,5 pct.

kvalitets- og resultattilskud, jf. figur 7.2.

124

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 7.2

Det nye bevillingssystem

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

De 7,5 pct. kvalitets- og resultattilskud udgøres af henholdsvis et studietidstilskud og et be-

skæftigelsestilskud. Hvis resultattilskuddet ikke udløses af institutionen, vil det ikke-opnå-

ede tilskudsbeløb blive overført til en kvalitetspulje, som kan benyttes til at målrette politisk

bestemt indsatser på de videregående uddannelser. Det er særligt beskæftigelsestilskuddet,

som relaterer til den ledighedsbaserede dimensionering.

Beskæftigelsesdelen af resultattilskuddet opgøres på baggrund af nyuddannedes beskæfti-

gelse i perioden 12-23. måned efter afsluttet uddannelse på institutionsniveau. Tilskuddet

beregnes ud fra forholdet mellem dimittendernes beskæftigelse og den samlede befolknings

beskæftigelse fratrukket en usikkerhedsfaktor på 0,4 gange ledigheden. Jo lavere den gen-

nemsnitlige beskæftigelsesgrad er i forhold til måltallet, jo mere reduceres det mulige be-

skæftigelsestilskud. Det samlede beskæftigelsestilskud bortfalder, hvis den gennemsnitlige

beskæftigelsesgrad er 25 pct. point under måltallet.

Det mulige beskæftigelsestilskud beregnes som 0,0556*taxametertilskud og udgjorde på

baggrund af 2016 tilskuddet ca. 500 mio. kr. for alle de videregående uddannelser. Instituti-

onerne ville på baggrund af de seneste beskæftigelsesdata opnå samlet ca. 400 mio. kr. og

de resterende 100 mio. kr. overføres til kvalitetspuljen.

Bevillingsreformen giver et overordnet incitament til at øge de nyuddannedes beskæftigel-

sesmuligheder og uddanne flere på uddannelser med god beskæftigelse og færre på uddan-

nelser med dårligere beskæftigelse. Institutionerne får adgang til opgørelser af beskæftigel-

sesgraden på uddannelsesniveau, så institutionerne kan se hvilke uddannelser, der har en høj

og en lav beskæftigelsesgrad.

125

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

7.5.3 Strategiske rammekontrakter

I 2018 indgås nye strategiske rammekontrakter mellem UFM og de videregående uddannel-

sesinstitutioner gældende for perioden 2019-2022. De strategiske rammekontrakter erstat-

ter de eksisterende udviklingskontrakter og indeholder centrale strategiske mål for instituti-

onernes kerneopgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte institution. De skal

samtidig være et centralt værktøj i den strategiske dialog mellem uddannelses- og forsk-

ningsministeren og institutionerne vedrørende mål og resultater for institutionerne.

Der er tale om en fireårig kontraktperiode, og i løbet af denne skal institutionen årligt rede-

gøre for progression og status for opfyldelsen af de enkelte mål i kontrakten. Statusredegø-

relsen skal for hvert af målene dokumentere status for målopfyldelsen samt gennemgå væ-

sentlige målunderstøttende aktiviteter, som er iværksat, gennemført og planlagt for det vi-

dere forløb i kontraktperioden.

Mens de strategiske rammekontrakter på overordnet plan udmøntes nationalt vil de enkelte

rammekontrakter være lokale og forholde sig til tiltag på de enkelte institutioner. Herudover

er der ikke indlejret i de strategiske rammekontrakter nogen tværgående styringsmeka-

nisme til at reducere optaget på uddannelser med høj ledighed.

7.5.4 Prækvalifikation og akkreditering

Alle videregående uddannelser i Danmark skal gennemgå prækvalifikation, godkendelse

og/eller akkreditering. Prækvalifikation og akkreditering er en vurdering af uddannelsernes

samfundsmæssige relevans og uddannelsesmæssige kvalitet. Prækvalifikationen og god-

kendelse kræves, når et udbud skal oprettes, mens akkreditering kræves løbende hver sjette

år.

I forbindelse med oprettelse af nye uddannelser, udbud, dubleringer af eksisterende udbud

og flytning af eksisterende udbud skal institutionerne have prækvalificeret deres ansøgning.

Her vurderes, om det er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt at

oprette uddannelsen/udbuddet. Den ansøgende institution skal i ansøgningen redegøre for

behov for og relevansen af nye uddannelser/udbud som ikke allerede er dækket af andre ud-

dannelser/udbud på det nuværende eller fremtidige arbejdsmarked. Dette kan f.eks. ske ved

kontakt til institutionernes aftagerpaneler, arbejdsmarkedsundersøgelser og analyser af ud-

viklingstendenser. Aftagersiden skal være inddraget i vurderingen af uddannelsesforslagets

relevans. I forlængelse heraf skal institutionen estimere behovets størrelse og dokumentere,

at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgi-

vende myndigheder, har været inddraget i vurderingen af behovet for dimittender. Ved an-

søgning om nye udbud af en eksisterende uddannelse skal institutionen godtgøre at udbud-

det bidrager til at opfylde det lokale/regionale behov i forhold til behovet på nationalt ni-

veau samt forholde sig til, hvilke konsekvenser det nye udbudssted kan forventes, at have

på andre beslægtede uddannelser.

For institutioner der endnu ikke er institutionsakkrediteret er en eventuel ministergodken-

delse foreløbig. Uddannelsen/udbuddet kan herefter først oprettes når institutionen eller ud-

dannelsen er akkrediteret. Er en institution ikke institutionsakkrediteret går der op mod 2 år

fra ansøgning om en ny uddannelse til første optag.

I behandlingen af en ansøgning undersøger

Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af

videregående uddannelser

(RUVU) og sekretariatet for RUVU de nationale ledighedstal for

126

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

lignende uddannelser og i tilfælde af udbudsansøgninger ledighedstal for de i forvejen eksi-

sterende udbud af uddannelsen. Der er i denne forbindelse ikke en fast regel for, at høj ledig-

hed

skal

føre til, at en ansøgning afvises. Ledigheden indgår dog som et væsentligt element

f.eks. afslås ansøgninger om nye udbud af dimensionerede uddannelser, mens pladser på

nye udbud af uddannelser, der falder under dimensionerede uddannelsesgrupper som oftest

vil skulle findes indenfor institutionens samlede dimensionering. I tilfælde, hvor ikke alle an-

søgere godkendes til udbud, eller hvor uddannelsen dimensioneres fra start, undersøger se-

kretariatet for RUVU STARS /Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) regionale ba-

lance. Ved ansøgning om nyt udbud af eksisterende uddannelser inddrager RUVU endvidere

tilgangsudviklingen de seneste år for den pågældende uddannelse i vurderingen af behovet

for et nyt udbud. For udbud af erhvervs- og professionsrettede uddannelser skal institutio-

nerne endvidere godtgøre at der findes tilstrækkeligt med praktikpladser.

I forbindelse med prækvalifikationen er det institutionernes ansvar at redegøre for behovet

for uddannelsen. I tilfælde hvor det efterfølgende viser sig, at produktionen af dimittender

overstiger behovet, er dette institutionernes ansvar. I prækvalifikationen sættes normalt

ikke loft over optaget på enkelte udbud. Dette sker alene i særlige tilfælde. Godkendes ud-

dannelsen uden optagsbegrænsninger er det endvidere efterfølgende institutionernes an-

svar, at udbuddet af dimittender matcher arbejdsmarkedets behov. Når nye uddannelser og

nye udbud af eksisterende uddannelser dimensioneres relativt kort tid efter en positiv præ-

kvalifikation skyldes det, at der på trods af institutionens redegørelse i forbindelse med

prækvalifikationen, er målt en systematisk og markant overledighed blandt uddannelsens

dimittender på nationalt plan. Nye udbud har ofte en kraftig tilgangsstigning i de første år.

Det kan således godt være, at der var et godtgjort behov for en given uddannelse og/eller et

givent udbud, regionalt, men at den samlede produktionen af dimittender overstiger behovet

på arbejdsmarkedet generelt.

Ved prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og udbud tilgodeses typisk de in-

stitutioner, der først søger om nye uddannelser og/eller udbud heraf (”først til mølle” –

prin-

cippet). Der er en tendens til, at de nye uddannelser og udbud, hvor der ikke er fastsat en

maksimumsgrænse for optaget, over en relativ kort årrække øger optaget, hvor det er mu-

ligt. Dette betyder ofte, at den fornødne produktion af dimittender på landsplan allerede er

til stede, når andre institutioner ansøger om udbud af den pågældende uddannelse. For at

imødekomme en skæv geografisk produktion af dimittender har ministeriet derfor i forbin-

delse med godkendelser på det erhvervsrettede område i visse tilfælde fastsat maksimums-

ramme for optag på nye uddannelser og udbud heraf. Dette bl.a. for at sikre, at andre er-

hvervsakademier også kan få et udbud af uddannelsen.

7.5.5 Sammenligning af øvrige styringsredskaber

Den uddannelsesspecifikke dimensionering, aftalen om reduktion i optaget på engelskspro-

gede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, bevillingsreformen, de strategi-

ske rammekontrakter og prækvalifikation og akkreditering kan alle bidrage til at indfri målet

om at sikre et bedre match mellem udbud af og efterspørgsel efter dimittender med videre-

gående uddannelser. Der er dog ingen af de øvrige styringsredskaber, der behandler alle vi-

deregående uddannelser efter objektive kriterier for arbejdsmarkedsmatch og fastsætter

reduktioner i tilgangen på baggrund af dimittendledighed ligesom i den ledighedsbaserede

dimensioneringsmodel.

127

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Den uddannelsesspecifikke dimensionering og aftalen om reduktion af optaget på engelsk-

sprogede uddannelser fastsætter begge en dimensionering. Den uddannelsesspecifikke di-

mensionering anvender dog ikke mekaniske beregninger, og dimensioneringen af de en-

gelsksprogede uddannelser er mindre mekanisk grundet mindre data. Endvidere styrer den

uddannelsesspecifikke dimensionering primært optaget på offentligt rettede velfærdsud-

dannelser, hvor efterspørgslen i højere grad kendes.

Aftalen om reduktioner af optaget på engelsksprogede uddannelser adresserer et ønske om

at begrænse optaget herpå. Aftalerne fra foråret 2017 forholder sig ikke til de enkelte insti-

tutioners performance.

Bevillingsreformen anvender en tilsvarende vurdering af performance i udbetalingen af til-

skud, men fastsætter ikke lofter over optag.

De strategiske rammekontrakter kan potentielt indeholde dimensioneringsmæssige mål

og/eller mål omhandlede bedre match. Der er dog som udgangspunkt ingen mekanisk bereg-

ning af hvilke uddannelser der har ledighedsudfordringer.

Prækvalifikationen og akkrediteringen adresserer spørgsmålet om behov, men forholder sig

typisk alene til hvorvidt der kan godtgøres et behov for en given uddannelse og ikke omfan-

get af optag herpå. Vurderingen bygger ikke på en mekanisk beregning, men i stedet på

mere konkrete vurderinger fra aftagerpaneler.

Nedenstående tabel opgør de enkelte styringsredskabers primære formål, hvordan de

adresserer match og overlap i forhold til den ledighedsbaserede dimensionering.

Tabel 7.5

Øvrig styringsredskabers formål og adressering af match

Primære formål

Hvordan adresseres match



Match adresseres ved

at fastsætte loft over

Overlap til den ledighedsbase-

rede dimensionering



Har en uddannelsesspe-

cifikt dimensioneret ud-

dannelse systematisk og

markant overledighed

overgår den til ledig-

hedsbaseret dimensio-

nering.



Uddannelsesspecifik

dimensionering

Styrer optaget på ud-

dannelser målrettet

det offentlige arbejds-

marked efter efter-

spørgslen



optag pba. arbejds-

markedets behov og

praktikpladser mm.

Styrer kun optaget på

specifikke uddannelser

rettet mod det offent-

lige arbejdsmarked

128

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering



Engelsksprogede uddan-

nelser er også dimensio-

neret via den ledigheds-

baserede dimensione-

ring. Tilgangen for en-

gelsksprogede uddan-

nelser skal overholde

begge aftaler. Institutio-

nerne kan lægge mere af

den ledighedsbaserede

dimensionering over på

de engelsksprogede ud-

bud af en dimensioneret

uddannelse.



Forholder sig mest til

udvandring.

Aftalerne fra foråret

2017 styrede optaget

ved en samlet reduk-

tion på institutionsni-

veau

–

reduktionssats

ens på tværs af insti-

tutioner.

Aftalt reduktion af

engelsksprogede

uddannelser



Reducerer optaget på

engelsksprogede ud-

dannelser.



Aggregeret beskæfti-

gelsesperformance be-

regning, hvor tilskud



Måler performance på

institutionsaggregeret

niveau.



De samme uddannelsers

performance indgår i be-

villingsreformen som i

den ledighedsbaserede

dimensionering.



Ændrer incitaments-

strukturer så tilskud i

mindre grad er aktivi-



justeres efter instituti-

onsperformance.

Match adresseres

dog

kun

gennem udbetalin-

Bevillingsreform

tetsbestemte og i hø-

jere grad tager hensyn

til kvalitet og fremti-

dige jobmuligheder.



ger fremfor ved at be-

grænse optaget.

Match er kun et delele-

ment i modellen og fyl-

der derfor ikke så me-

get økonomisk.



Forpligtelse der inde-

holder centrale strate-

giske mål for instituti-



Adresserer match så-

fremt det er et af en

given institutions kon-

krete udfordringer.

Såfremt det aftales, kan

der være et overlap til

den ledighedsbaserede

dimensionering.

Strategiske

rammekontrakter

onernes kerneopgaver

målrettet de konkrete

udfordringer på den

enkelte institution.



Adresserer kun match

såfremt det aftales

mellem ministeriet og

den konkrete institu-

tion



Såfremt der aftales di-

mensioneringsmæssige

mål i rammekontrakterne

baseres disse ikke af sig

selv på en mekanisk be-

regning.



Prækvalificering og

akkreditering

En vurdering af uddan-

nelsernes samfunds-

mæssige relevans og

uddannelsesmæssige

kvalitet

Adresserer match via

redegørelse for behov

herunder ved inddra-

gelse af aftagerside.

Vurderer behov for ud-

dannelsen, men ikke

omfanget af optag



Vurderer behov for en gi-

ven uddannelse eller et

givet udbud. Begrænser

typisk ikke optaget på

godkendte udbud/ud-

dannelser.

129

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Bilag A: Kommissorium

Formål og baggrund

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel er indført for at skabe et bedre match mellem

udbud af og efterspørgsel efter dimittender fra de videregående uddannelser. I forbindelse

med dimensioneringsmodellens indførelse i 2014 blev det besluttet, at den ville blive evalue-

ret efter 3 år (2017).

Evalueringens formål er at etablere et godt videngrundlag om de praktiske erfaringer med

modellen og om modellens effekter. Dimensioneringsmodellen har endnu ikke eksisteret til-

trækkeligt længe til, at dens effekter afspejles i udviklingen i dimittender og dermed på ar-

bejdsmarkedet, og de første lofter over optaget er ikke fuldt indfaset. Det er derfor for tid-

ligt at opgøre effekten af modellen på match mellem udbud af og efterspørgsel efter dimit-

tender med en videregående uddannelse.

Evalueringen skal derfor som udgangspunkt give svar på følgende spørgsmål:



I hvilken grad har dimensioneringsmodellen understøttet ambitionen om at reducere

optaget på uddannelser med overledighed til fordel for et højere optag på uddannel-

ser med lav ledighed?



Hvilke erfaringer har institutionerne gjort sig i forbindelse med implementering af og

opfølgning på dimensioneringen?



Hvilke effekter har der været af den tekniske udformning af modellen, herunder mo-

dellens udgangspunkt i et nationalt arbejdsmarked samt brug af systematisk overle-

dighed som parameter for fastlæggelse af dimensionering?

Organisering

Arbejdet er forankret i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) i et internt

samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriets departement samt Styrelsen

for Forskning og Uddannelse (SFU). Der nedsættes en referencegruppe med deltagelse af

uddannelsesinstitutionerne på ledelsesniveau. Undervejs orienteres rektorkollegierne for de

videregående uddannelsesinstitutioner om arbejdet.

130

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Bilag B: Referencegruppe

Til at følge evalueringen ud fra et institutionsperspektiv er der nedsat en referencegruppe

med repræsentanter for de videregående uddannelsesinstitutioner.

Referencegruppens primære opgave er at levere et institutionsperspektiv på relevante ana-

lyser, bidrage med viden om den daglige praksis vedrørende dimensionering samt kvalificere

og udfolde institutionernes indmeldte erfaringer med dimensioneringsmodellen.

Rektorkollegierne har indmeldt medlemmer til referencegruppen, der har haft følgende sam-

mensætning:



Prorektor Lars Poulsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Studiechef Helle Doktor Simonsen, VIA University College

Rektor Anders Graae Rasmussen, Dania

Uddannelsesdirektør Anne Storm Rasmussen, EAAA

Universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet

Vicedirektør Kristian Thorn, Aarhus Universitet

Referencegruppen har holdt 3 møder undervejs.

131

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Bilag C: Institutionernes

erfaringer

I forbindelse med evalueringen af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel har univer-

siteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier haft mulighed for at indmelde deres er-

faringer med modellen, holdninger til modellens udformning samt forslag til hvordan model-

len kan styrkes. 24 institutioner har givet deres input, som nedenfor er opsummeret med fo-

kus på de generelle tendenser på tværs af institutionerne efter emnerne 1) nationalt ar-

bejdsmarked og regionalisering, 2) indikator for match, 3) hvad dimensioneres, 4) styring og

5) kommunikation/formidling.

Omfanget af de indmeldte erfaringer og holdninger varierer på tværs af institutionerne. In-

stitutioner med omfattende indmeldinger fylder derfor mere.

Nationalt arbejdsmarked og regionalisering

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel tager udgangspunkt i uddannelser og uddan-

nelsesgrupper og forudsætter et nationalt arbejdsmarked for dimittender med en videregå-

ende uddannelse (se bilag E for uddybning).

Institutionerne er generelt kritiske overfor dette valg og den deraf følgende anvendelse af

nationale ledighedsdata som grundlag for dimensioneringen. Størstedelen af institutionerne

kritiserer i deres indmelding specifikt anvendelsen af nationale ledighedsdata som den ene-

ste indikator for match og ønsker øget fokus på regionale eller institutionsspecifikke ele-

menter.

Øget fokus på regional ledighed

De fleste institutioner argumenterer for at modellen bør justeres, så den har fokus på regio-

nal ledighed, hvoraf de fleste institutioner specifikt argumenterer for anvendelsen af institu-

tionsspecifikke eller regionale ledighedsdata. Flere institutioner påpeger endvidere et behov

for øget fokus på regionale og branchemæssige forskelle.

Institutionerne finder det uhensigtsmæssigt at 1) deres udbud begrænses som følge af le-

dighedsudfordringer, som i højere grad vedrører dimittender fra andre institutioner, og at ef-

terspørgslen efter forskellige dimittender i høj grad varierer på tværs af regionerne, 2) der i

modellen ikke tages hensyn til regionale forskelle institutionerne imellem samt 3) et regio-

nalt fokus i forhold til f.eks. regionale vækstområder er svært at tage i en national model.

Enkelte institutioner kritiserer, at deres udbud er blevet dimensioneret på baggrund af ledig-

hedstal for uddannelsen på landsplan, før de selv har produceret dimittender fra den dimen-

sionerede uddannelse. En enkelt institution kritiserer modellen for ikke at vurdere, hvordan

optaget burde fordeles mellem institutionerne alt efter udbudssted og efterspørgsel efter

kandidater.

132

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Øget udbudsbeskyttelse af regionale og små udbud

Enkelte institutioner argumenterer for et behov for øget udbudsbeskyttelse af regionale og

små udbud. Det påpeges, at dimensioneringsmodellen kan skævvride uddannelsesudbuddet,

og at der er behov for øget udbudssikring af regionale udbud. Modellen tager ikke hensyn til,

at der er forskelle i arbejdsmarkedets træghed på tværs af regioner. Herudover fremhæves,

at der er behov for særlige hensyn til dimensionering af mindre uddannelser.

Indikator for match

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel anvender dimittendledighed som den eneste

indikator for match. Dimittendledigheden måles i 4-7 kvartal efter dimension. For at en ud-

dannelse udtages til dimensionering skal den være systematisk overledig (se kapitel 5 Indi-

kator for match for uddybning).

Institutionerne er særligt kritiske overfor, at uddannelsernes arbejdsmarkedsperformance

alene vurderes på baggrund af historiske ledighedsdata. Enkelte institutioner er endvidere

kritiske overfor målingen i 4-7 kvartal samt at nye uddannelser dimensioneres, når blot tre

dimittendårgange indgår i opgørelsen.

Historisk ledighed

De fleste institutioner kritiserer i deres indmelding, brugen af historiske ledighedsdata som

eneste indikator for match, og at modellen som følge heraf har en langsom responstid på

ændringer i efterspørgslen. Institutionerne kritiserer primært, at dimensioneringen alene sker

på baggrund af historiske data, der med en tidsserie på 10 år samt forsinkelse i data bety-

der, at uddannelser dimensioneres på baggrund af en performance, der ligger langt tilbage i

tid.

Flere institutioner påpeger, at visse uddannelsers historiske ledighed adskiller sig fra den

aktuelle ledighed. Det historiske fokus risikerer, at medføre flaskehals-problematikker ved

forbedret ledighed og øget efterspørgsel, da konjunkturændringer indfanges for langsomt.

Institutionerne påpeger at dette kan medføre dimensionering af uddannelser, hvor der enten

er mangel på arbejdskraft eller forventes at være øget efterspørgsel fremadrettet.

Flere institutioner påpeger et eller flere af følgende ændringsønsker:

- Forbedrede ledighedsmålinger bør føre til ophævelse af dimensioneringen

- Aftagerpaneler bør inddrages i fastsættelsen af dimensioneringen

- De historiske ledighedsdata bør suppleres med prognosticering af fremtidige behov

- Enkelte institutioner foreslår ledighedsmålinger vægtet efter årstal

Flere af institutionerne efterspørger endvidere klarere principper for, hvornår en uddannelse

kan udgå fra dimensionering.

Måling af ledighed

Enkelte institutioner kritiserer i deres indmelding, at modellen ikke tager højde for, at kon-

junkturfølsomme uddannelser kan opleve udfordringer ved anvendelsen af historiske data.

Enkelte institutioner kritiserer, at måling i 4-7 kvartal ikke tager højde for branchespecifikke

133

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

forhold, hvor arbejdsmarkedet for visse uddannelser har særegne træk, der medfører en læn-

gere indfasning på arbejdsmarkedet. Det kan f. eks. være øget grad af iværksætteri og free-

lance- og projektansættelser blandt dimittenderne. En institution er kritisk overfor anven-

delsen af 4-7 kvartal til identifikationen af dimittendoverledighed, da beskæftigelsessituati-

onen ofte ser væsentlig bedre ud i 8. og 9. kvartal. Yderligere en institution påpeger et efter-

uddannelseskrav på 6 måneder for teologer, hvorfor disse bør måles i 6-9 kvartal.

Endvidere fremfører enkelte institutioner et ønske om, at modellen anvender beskæftigelse

fremfor ledighed som parameter, da det vil harmonisere i forhold til målingen af match i be-

villingsreformen og vurderes at være et bedre mål.

Dimensionering af uddannelsesgrupper og nye uddannelser

Det er et centralt element i den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, at uddannelser

dimensioneres på baggrund af en gruppering (se kapitel 49 for uddybning).

Anvendelsen af Kvalitetsudvalgets uddannelsesgrupper er dog blevet mødt med kritik fra

institutionernes side. Institutionerne er i deres indmeldinger endvidere særligt kritiske over-

for, hvordan nye og små uddannelser behandles i dimensioneringsmodellen.

Uddannelsesgrupper

Kritikken af uddannelsesgrupperne er særligt udpræget blandt universiteterne. Institutio-

nerne påpeger, at kategoriseringerne i uddannelsesgrupperne ikke er fagligt meningsfulde

eller rettet mod samme del af arbejdsmarkedet, hvorved uddannelser, der ikke er beslæg-

tede, dimensioneres på baggrund af gruppens gennemsnitlige ledighed. Dette medfører, at

uddannelser dimensioneres ens på trods af forskellig arbejdsmarkedsperformance. Instituti-

onerne er særligt kritiske over for indplaceringen af specifikke enkelte uddannelser samt an-

vendelsen af samlebetegnelserne ”øvrige”.

Flere institutioner kritiserer i denne forbindelse, at uddannelser dimensioneres på baggrund

af deres indplacering i en uddannelsesgruppe, mens aftagerne efterspørger flere dimitten-

der. Her nævnes eksempler som teologi og IT-uddannelser på erhvervsakademierne.

Enkelte institutioner foreslår, at der udvikles nye uddannelsesgrupper, der i højere grad inde-

holder sammenlignelige uddannelser. Enkelte universiteter ønsker at dimensioneringen alene

baseres på enkeltuddannelsers performance fremfor uddannelsesgrupper.

Enkelte institutioner pointerer vigtigheden af, at reduktionsomfanget opgøres på gruppeni-

veau, og at opfølgningen sker på institutionsniveau, da det giver institutionerne væsentlig

fleksibilitet og frihedsgrader til at kunne tage institutionsspecifikke og regionale hensyn.

Øgede frihedsgrader og dimensionering på bachelorniveau fremfor

kandidatniveau

I forlængelse af kritikken af uddannelsesgrupper frembringer flere universiteter et ønske om,

at dimensioneringen udmeldes som et samlet måltal på institutionsniveau fremfor dimensi-

onering af enkeltuddannelser.

134

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

I forlængelse heraf ønsker universiteterne, at dimensioneringen sker på bachelorniveau

fremfor kandidatniveau. Ønsket om øgede frihedsgrader og dimensionering på bachelorni-

veau begrundes med, at det vil reducere de administrative omkostninger forbundet med ad-

ministrationen af den nuværende model markant og medføre øget frihed til planlægning af

udbud.

Dimensioneringen af nye og små uddannelser

Flere institutioner kritiserer, at den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel ikke i tilstræk-

kelig grad tager højde for, at nye uddannelser har brug for en længere indfasning, da kend-

skabet til dimittenderne er mindre, og uddannelserne derfor har højere dimittendledighed i

de første år. I forlængelse heraf påpeger enkelte institutioner problemer ved, at modellen

ikke tager højde for, at justeringer i eksisterende uddannelser for at sikre et bedre match

kræver tid, før effekten kan ses. Enkelte institutioner kritiserer endvidere, at dimensionerin-

gen i visse tilfælde sker kort tid efter en positiv akkreditering, hvor der er godtgjort regionale

behov.

Enkelte institutioner kritiserer herudover, at dimensioneringen for små uddannelser er af-

hængig af ledighedsdata fra få observationer og anfører, at der pga. det lave antal dimit-

tender ikke er tale om overproduktion. Enkelte institutioner anfører, at det ikke er menings-

fuldt at reducere tilgangen til uddannelser, hvor optaget er mindre end 25 studerende.

Styring

Dimensioneringsmodellen anvender tilgangsdata fra Danmarks Statistik for at sikre en di-

rekte sammenhæng mellem tilgang på en uddannelse og efterfølgende arbejdsmarkedsper-

formance. De fleste institutioner kritiserer anvendelsen af tilgangsdata fra Danmarks Stati-

stik, overlappet mellem den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel og den uddannelses-

specifikke dimensionering samt andre styringsredskaber. Enkelte institutioner kritiserer

endvidere incitamentsstrukturerne i modellen. Den primære kritik går på:

Eksistensen af flere forskellige dimensioneringsmodeller med forskellige opgørelses-

metoder og overlap til andre styringsredskaber

Anvendelsen af tilgangsdata fra Danmarks Statistik

Manglende incitament til selv at regulere tilgangen på uddannelser, der ikke er di-

mensioneret

De fleste institutioner giver udtryk for, at kompleksiteten betyder, at kun få medarbejdere

reelt forstår modellen i dybden. Enkelte institutioner skriver, at de ikke helt forstår bereg-

ningsmekanismerne i modellen og fordelingen af lofter.

Eksistensen af flere forskellige dimensioneringsmodeller og

opgørelsesmetoder og overlap med andre styringsredskaber

Flere institutioner er kritiske overfor kompleksiteten og de administrative byrder forbundet

med eksistensen af flere forskellige dimensioneringsmodeller med forskellige opgørelsesme-

toder. Enkelte institutioner kritiserer, at dimensioneringen af engelsksprogede uddannelser

lægger op til yderligere kompleksitet.

135

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

En harmonisering vurderes af flere institutioner at ville være en betydelig forbedring, da det

vil gøre det lettere både administrativt og forståelsesmæssigt at styre efter modeller med

sammenlignelige data. Der udtrykkes et generelt ønske om, at der for alle dimensionerings-

modeller styres efter optag opgjort i forbindelse med optagelsesprocessen 1. september,

som generelt er lettere for institutionerne at styre efter.

Enkelte institutioner påpeger endvidere, at bevillingsformen og dimensioneringsmodellen ef-

ter deres mening er dobbeltstyring, samt at anvendelse af forskellige mål for performance i

den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel og bevillingsreformen er uhensigtsmæssige.

Anvendelsen af to forskellige begreber giver unødig kompleksitet af et i forvejen komplekst

område, som besværliggør arbejdet lige fra administrative medarbejdere til ledelsesniveau. I

stedet bør alene AMR målet for beskæftigelse anvendt i bevillingsreformen anvendes.

Enkelte institutioner kritiserer endvidere, at dimensioneringen er dobbeltstyring i forhold til

akkrediterings- og prækvalifikationsprocessen, hvor behov og relevans er godtgjort af insti-

tutionerne.

En enkelt institution mener, at dimensionering er den bedste måde at justere optaget på og

kritiserer i den forbindelse bevillingsreformen.

Anvendelsen af tilgangsdata fra Danmarks Statistik

Opgørelsen af tilgang

Institutionerne kritiserer, at selvbetalere og internationale fulldegree studerende tæller med i

tilgangen. Institutionerne påpeger, at der er tale om studerende, der kun bliver i landet, så-

fremt de får beskæftigelse. Har de ikke det, skal de rejse hjem og kan dermed ikke belaste

samfundet eller indgå i ledighedsstatistikken. Institutionerne kritiserer i forlængelse heraf, at

overflyttere indgår som tilgang på både den oprindelige og den nye institution, samt at gen-

indskrivninger efter 13 måneder indgår som en ny tilgang. Flere institutioner opfatter dette

som dobbeltdimensionering og finder det både uretfærdig og uhensigtsmæssigt. Det ople-

ves særligt uhensigtsmæssigt i tilfælde, hvor der på baggrund af frafald er opstået kapaci-

tetsmæssig plads. Det påpeges endvidere, at institutionerne ikke har incitament til at op-

tage overflyttere fremfor at optage ”egne” studerende både i forhold til udløsning af tilskud

og i forhold til forventninger om efterfølgende arbejdsmarkedsperformance.

Flere institutioner finder det at svært genkende tilgangstallene fra Danmarks Statistik.

Dette skyldes blandt andet, at overflyttere og genindskrivninger tæller med. En enkelt insti-

tution påpeger, at det er svært at identificere retskravsbachelorer i Danmarks Statistiks tal,

hvilket gør det svært at planlægge efter en udnyttelse af muligheden for garanteret optag

af studerende ikke omfattet af retskrav svarende til 10 pct. af loftet.

RUC pointerer, at der er særlige udfordringer med anvendelsen af tilgangsdata fra Dan-

marks Statistik, som kan henføres til RUC’s særlige to-fagsstruktur

og indberetningspraksis

til Danmarks Statistik samt Danmarks Statistiks behandling heraf. RUC kritiserer desuden,

at der indberettes på samlebetegnelser for uddannelser hos Danmarks Statistik og sam-

menligner problematikken med problemerne ved anvendelsen af uddannelsesgrupper.

136

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Styring efter tilgangsopgørelsen

Flere Institutioner oplever vanskeligheder ved at styre efter periodiseringen fra 1. oktober til

30. september i Danmarks Statistiks opgørelse af tilgang. Det kan i forbindelse med opta-

gelsesprocesser være svært at styre efter en opgørelse af den tilstedeværende tilgang på

et senere tidspunkt end optagelsesprocessen. Det er svært at prognosticere frafaldet den

første måned og ramme en tilgang, der udgør loftet på dimensioneringen, når frafald i løbet

af de første 30 dage ikke tæller med. Flere af institutionerne påpeger, at de er vant til at

overbooke, da mange studerende falder fra inden studiestart eller ikke benytter tilbuddet

om optag. Overbookning af den fastsatte dimensionering besværliggøres ved anvendelsen

af tilgangstal. Flere institutioner anfører, at de anvender et forsigtighedsprincip for ikke at

risikere at overskride dimensioneringen. Dette resulterer ifølge institutionerne i et lavere op-

tag, end dimensioneringen tillader.

Flere institutioner kritiserer, at periodiseringen efter tilgangsår er administrativt besværligt

at styre efter og adskiller sig fra den uddannelsesspecifikke dimensionering. Det er sværere

for institutionerne at styre efter og medfører, at der er kort tid fra udmeldingen af dimensio-

neringen i efteråret, til det kommende vinteroptag. Enkelte institutioner anfører, at de finder

det sværere at styre efter tilgangsår (vinter-sommer) fremfor studieår (sommer-vinter). For

de fleste institutioner udgør sommeroptaget det primære optag, mens vinteroptaget bruges

til efterfølgende at ”fylde op”.

En enkelt institution foreslår opfølgning på rullende gennemsnit over en tre årig periode, som

vil lette administrationen og styringen.

Incitamentsstruktur

Flere institutioner kritiserer incitamentseffekter som følge af modellens institutionsforde-

lingsmekanisme af dimensioneringen. En institution påpeger, at anvendelsen af tilgang

medfører, at uddannelser med traditionelt højt frafald får en fordel i form af flere pladser på

de dimensionerede uddannelser, da loftet over optag sættes højere i forhold til antallet af

dimittender end for uddannelser med lavt frafald.

Enkelte andre institutioner kritiserer institutionsfordelingsmekanismen, hvor loftet fastsæt-

tes på baggrund af den gennemsnitlige tilgang de seneste 5 år. Herved pålægges institutio-

ner, der har haft en stigende tilgang på uddannelser med ledighedsudfordringer, en større

reduktion i forhold til tilgangen året før dimensionering, men tilgodeses ved at loftet sættes

højere end tilfældet havde været, hvis institutionen ikke havde haft tilgangsstigning. Samti-

dig risikerer en selvvalgt nedregulering at resultere i et lavere loft end ellers ved efterføl-

gende dimensionering.

Formidling og kommunikation

Institutionerne er blevet bedt forholde sig til kommunikationen med og formidlingen fra Ud-

dannelses- og forskningsministeriet. Institutionerne har generelt givet udtryk for, at de føler

kommunikationen med ministeriet er god.

Flere institutioner påpeger, at den årlige udmelding af dimensionering af nye uddannelser og

den efterfølgende proces med institutionernes mulighed for at indmelde ændringsønsker til

137

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

fordelingen af lofterne på uddannelsesniveau sker for sent i forhold til optagelsesprocessen

for vinteroptag.

Enkelte udtrykker ønske om, at datamæssige forhold er mere præcist beskrevet i forhold til

f.eks. tidsafgrænsninger, opgørelsesmetode, regler om genindskrivninger, brugen af fleksibi-

litetsmulighederne, opfølgningsniveau samt lettere tilgængelige ledighedsdata. Enkelte ef-

terspørger i den forbindelse, at hele datagrundlaget for dimensioneringsmodellen lægges

frem.

Samtlige institutioner har angivet, at de i varierende grad anvender ledighedsdata i deres

planlægning særligt i forbindelse med ansøgning om nye udbud eller i forbindelse med ud-

viklingen af nye uddannelser. Flere institutioner påpeger endvidere, at de anvender ledighed,

enten national eller regional, i forbindelse med deres generelle planlægning af udbud. Enkelte

institutioner oplyser, at de anvender ledighedsdata til en selvvalgt nedregulering af optaget

på uddannelser med ledighedsudfordringer, der endnu ikke er dimensioneret.

138

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Bilag D: Uddybende

modelbeskrivelse

Udfoldet beskrivelse af den ledighedsbaserede

dimensioneringsmodel

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel sætter et loft over tilgang til uddannelser

med systematiske udfordringer på arbejdsmarkedet (systematisk dimittendoverledighed).

Institutionerne er desuden blevet opfordret til at øge optaget på uddannelser med gode ar-

bejdsmarkedsudsigter (systematisk underledighed).

På baggrund af en mekanisk beregning udtager modellen uddannelser til dimensionering og

fastsætter lofter over deres tilgang ud fra entydige og objektive kriterier. Modellens mekani-

ske beregning er udgangspunktet for udmeldingen om, hvilke uddannelser der skal reducere

deres tilgang, og hvor meget tilgangen skal reduceres. Institutionerne har mulighed for selv

at fordele den udmeldte dimensionering på deres ledighedsdimensionerede uddannelser bl.a.

med udgangspunkt i deres viden om lokale arbejdsmarkedsbehov, ny efterspørgsel efter di-

mittender mv. Herudover er der i visse tilfælde taget hensyn til institutionsspecifikke og re-

gionale forhold i implementeringen af dimensioneringen, således at implementeringen ad-

skiller sig fra den mekaniske beregning.

Opfølgningen på institutionernes overholdelse af lofterne sker samlet pr. institution. Der føl-

ges altså ikke op på, om institutionerne har overholdt lofterne på de enkelte uddannelser.

Dermed har institutionerne yderligere frihed til at flytte rundt på dimensioneringen i forbin-

delse med deres optag, såfremt dette måtte være hensigtsmæssigt.

I det følgende gennemgås modellens uddannelsesbegreb og opbygning af den mekaniske

beregningsmodel samt rammerne for institutionernes fleksibilitet.

Modellens uddannelsesbegreb

Alle videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort indgår

i beregningerne i den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel. Dog er der indgået en særlig

aftale om dimensioneringen af de kunstneriske uddannelser, som ikke dimensioneres via

modellen.

Modellen benytter Danmarks Statistiks uddannelsesbegreb. Uddannelserne i modellen er

altså de uddannelseskoder, som institutionerne indberetter tilgang på til Danmarks Statistik.

Alle uddannelser dimensioneres på deres naturlige afstigningsniveau. Det betyder, at de

akademiske uddannelser dimensioneres på kandidatniveau fremfor bachelorniveau. Efter

universiteternes ønske er modellen dog udbygget med en modsvarende reduktion af bache-

loroptaget.

139

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Modellen benytter desuden de uddannelsesgrupper, der blev udarbejdet til brug for Kvali-

tetsudvalget til at understøtte, at uddannelser, der uddanner til det samme arbejdsmarked

kan dimensioneres samlet.

Nye uddannelser indgår først i modellen, når de har eksisteret længe nok til at kunne have

mindst 3 årgange med ledighedsmålinger i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse.

Det bemærkes, at der efter modellens implementering er indgået en særlig aftale med er-

hvervsakademierne og professionshøjskolerne om reduktion af optaget på engelsksprogede

uddannelser. Det er dog pt. ikke muligt at sondre mellem dansk og engelsksprogede udbud

af samme uddannelse i datagrundlaget for modellen. Engelsksprogede uddannelser med le-

dighedsproblemer, er derfor også dimensioneret via den ledighedsbaserede dimensione-

ringsmodel.

Den mekaniske beregningsmodel

Modellen er bygget op omkring begrebet

systematisk overledighed,

som er centralt i udvæl-

gelsen af uddannelsesgrupper og uddannelser til dimensionering.

Graden af match mellem de uddannede dimittender (antal og kompetencer) og arbejdsmar-

kedets behov måles ved den registerbaserede dimittendledighed for de seneste 10 årgange

af dimittender målt i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse.

Uddannelsernes ledighed vurderes i sammenligning med den gennemsnitlige ledighed for alle

dimittender fra de videregående uddannelser på den pågældende årgang på landsplan. Hvis

ledigheden for en given dimittendårgang fra en uddannelsesgruppe eller en enkeltuddan-

nelse er mindst 2 procentpoint højere end gennemsnitsledigheden for alle dimittender, anses

den for at være

overledighed

Hvis mindst 70 pct. af dimittendårgangene fra en uddannelsesgruppe eller uddannelse er

overledig, vurderes det i modellen, at der er tale om

systematisk

overledighed, og den udta-

ges derfor til dimensionering.

Udtagelsen til dimensionering sker trinvist. Udtagelsen til dimensionering beregnes først for

uddannelsesgrupper. Dernæst udtages evt. enkeltuddannelser med systematisk overledig-

hed, som ikke er udtaget til dimensionering som del af en gruppe.

Er der enkeltuddannelser i en dimensioneret uddannelsesgruppe, som har systematisk un-

derledighed (det vil sige, hvis ledighed for mindst 70 pct. af dimittendårgangene ligger

mindst 2 procentpoint under gennemsnittet for de videregående uddannelser) udelades de i

beregningen af loftet og er ikke omfattede af dimensioneringen.

For at sikre en vis soliditet i datagrundlaget skal en uddannelsesgruppe eller enkeltuddan-

nelse have mindst 3 ledighedsmålinger baseret på mindst 10 dimittender hver for at kunne

udtages til dimensionering. Uddannelser og dimittendårgange med færre end 10 dimittender

indgår dog stadig i uddannelsesgruppernes samlede ledighed. Processen for udtagelse er

vist grafisk i figur 0.1 nedenfor.

For dimittendårgange før 2005 anvendes dimittendernes nettoledighed, som ikke omfatter aktivering og

derfor er lavere end bruttoledigheden. Får dimittendårgange målt ved nettoledigheden er grænsen for over-

ledighed 1,5 procentpoint over gennemsnittet.

140

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Figur 0.1

Dimensioneringsmodellen udtagelsesmekanisme

Uddannelsesgrupper

undersøges for ledighed og

grupper med overledighed

udtages til dimensionering

•

10 ledighedsobservationer

(nye udd. mindst 3) for

dimittendledighed i 4-7

kvartal. Mindst 70% skal

være overledige før en

gruppe udtages

Enkeltuddannelser i de ikke-

dimensionerede grupper

undersøges for systematisk

overledighed.

Enkeltuddannelser med

systematisk underledighed i

grupper udtaget til

dimensionering friholdes

•

Samme

Uddannelser som

ikke indgår i ud-

tagne uddannel-

sesgrupper og el-

lers ikke er overle-

dige fritages.

Omfanget af dimensionering

beregnes for enkelt- og gruppe

udtagene uddannelser.

•

Reduktionssatsen

beregnes på baggrund af

ledighedsafvigelsen

omfang.

Loftet sættes ved at

gange reduktionssatsen

med det gennemsnitlige

optag de sidste fem år

Fastsættelse af lofter over tilgangen

For de uddannelsesgrupper og uddannelser, der er udtaget til dimensionering fastsætter

modellen et samlet loft over tilgangen.

Institutionerne indberetter årligt tilgang til Danmarks Statistik. Tilgangen omfatter alle ordi-

nære heltidsstuderende, som indskrives på en uddannelse fra 1. oktober året før til 30. sep-

tember i optagelsesåret, herunder også internationale selvbetalere og genindskrivninger el-

ler overflyttere fra andre institutioner, som har været udskrevet af uddannelsen i mere end

13 måneder. Dog udelades studerende som har været indskrevet på uddannelsen i mindre

end 30 dage.

Loftet over tilgangen beregnes som 90, 80 eller 70 pct. af den gennemsnitlige tilgang i de

seneste 5 år afhængigt af uddannelsens eller uddannelsesgruppens overledighed (se

neden-

stående tabel.

tabel 0.1). Der er dog indlagt den begrænsning for dimensioneringen, at loftet over tilgangen

fuldt indfaset samlet set højest kan reduceres med 30 pct. af den seneste tilgang. Denne

begrænsning er relevant i de tilfælde, hvor tilgangen har været stigende.

Loftet over tilgangen fastsættes altså ud fra følgende sammenhæng:

Hvor

L angiver loftet,

��

�� = max{��

gennemsnitlige optag de seneste 5 år og det seneste år og

��

∗ ; ��

��

∗ ,7}

reduktionssatsen jf. nedenstående tabel.

141

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 0.1

Sammenhæng mellem overledighed og tilgangsloft

Overledighed - det antal pct. point, som uddannelsesgruppen/ud-

dannelsens ledighed er højere end gennemsnittet for dimittendle-

dighed for alle videregående uddannelser

2-4,9 pct. point

5-7,5 pct. point

over 7,5 pct. point

Optagelsesloftets andel af det

gennemsnitlige optag de seneste 5

år

90 pct.

80 pct.

70 pct.

Beregning af bachelorreduktion

Dimensioneringen af de akademiske uddannelser sker på kandidatniveau, men for at sikre,

at der efter endt uddannelse er plads til retskravsbachelorerne i det nye loft over kandidat-

optaget, har ministeriet efter ønske fra universiteterne, hvor det er relevant fastlagt en

modsvarende reduktion af bacheloroptaget. Denne reduktion skal sikre en sammenhæng

mellem loftet over tilgangen på kandidatuddannelserne og tilgangen på bacheloruddannel-

serne, så bacheloroptaget gradvist nedbringes på de bacheloruddannelser, som leverer rets-

kravsstuderende til de dimensionerede kandidatuddannelser.

Den modsvarende reduktion af bachelortilgangen fastsættes ved at omregne kandidatlof-

tet til et modsvarende bacheloroptag. Omregningen tager højde fra, at nogle studerende

falder fra bacheloruddannelsen og derved aldrig kommer i betragtning til optag på kandi-

datuddannelsen med retskrav. Den tager også højde for, at nogle færdiguddannede bache-

lorer ikke bruger deres retskrav, men f.eks. søger optag på en anden kandidatuddannelse.

Desuden tager omregningen højde for, at kandidatuddannelser ofte også optager stude-

rende uden retskrav. Hvis dette skal sikres, må der optages lidt færre studerende på bache-

loruddannelserne, end hvis kandidatuddannelserne kun optager studerende med retskrav.

Omregningen antager dog, at der fremadrettet skal være plads til en lidt mindre andel af

studerende uden retskrav. Omregningen reducerer derfor kun det modsvarende bachelorop-

tag med 75 pct. af den gældende andel af studerende uden retskrav. Beregningen af den

modsvarende reduktion af bacheloroptaget sker med udgangspunkt i de seneste, kendte

adfærds- og optagelsesmønstre efter følgende formel:

��

ℎ

��

ℎ

��

ℎ

angiver hhv. den modsvarende reduktion af bacheloroptaget og seneste optag

på bacheloruddannelsen med retskrav.

��

angiver loftet over kandidattilgangen, mens

angiver andelen af kandidattilgangen som består af studerende uden retskrav på optagelse.

Det kan f.eks. være internationale studerende eller professionsbachelorer.

er frafaldet på

bacheloruddannelsen med retskrav, mens

angiver andelen af de fuldførte bachelorer, som

ventes at bruge deres retskrav til at søge optagelse på en kandidatuddannelse

Et tænkt eksempel kan være en kandidatuddannelse med et loft over tilgangen på 100. 20

pct. af uddannelsens studerende er historisk blevet optaget uden retskrav. Én bachelorud-

dannelse giver retskrav på optag til uddannelsen. Den optog 230 studerende i det seneste år

= ��

ℎ

−

��

−

− ,75

Frafald defineres som alle studerende, som ud fra modelberegnede studiemønstre ikke ventes at gennemføre uddannelsen.

Alle bachelorer, som søger optagelse på en kandidatuddannelse inden for samme hovedområde senest et halvt år efter endt

uddannelse, regnes som retskravsbachelorer. Det faktiske antal af studerende med retskrav ventes at være lavere, da op-

gørelsen ikke tager højde for, at bachelorer søger optag på andre kandidatuddannelser end de har retskrav på inden for

samme hovedområde eller på en anden institution.

142

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

og har et frafald på 40 pct., mens 70 pct. af de fuldførte bachelorer gør brug af deres rets-

krav. Her vil det modsvarende optag over bacheloroptaget være på 202 pladser, og den

modsvarende reduktion af bacheloruddannelsen vil være på 28 studerende Udregningen ser

således ud:

��

ℎ

Udmeldingen af en modsvarende bachelorreduktion efter denne metode er kun meningsfuld

i de tilfælde, hvor der er en stærk sammenhæng mellem bacheloruddannelsen og kandidat-

uddannelsen, eller når reduktionen beregnes for større grupper af uddannelser ad gangen,

som det var tilfældet ved den første udmelding i 2014. Hvis kun få bachelorer benytter deres

retskrav (lille r), eller andelen af optaget til kandidatuddannelsen uden retskrav er højt (stort

e), er der i stedet indgået aftaler med institutionerne om ikke at udmelde en modsvarende

reduktion af bacheloroptaget.

I forbindelse med indførelsen af en modsvarende bachelorreduktion i modellen, blev der des-

uden aftalt en såkaldt fleksibilitetsgaranti for kandidattilgangen. Garantien bestod i, at uni-

versiteterne fortsat kunne optage studerende udover retskravsbachelorer op til 10 pct. af

loftet, hvis retskravsbachelorer udgjorde 90 pct. eller mere af loftet

−

− ,7 × ,

− , × ,7

Fordeling af tilgangslofter på institutioner

Det beregnede loft over tilgangen på erhvervsakademi-, professionsbachelor og kandidat-

uddannelser institutionsfordeles ud fra institutionernes andel af den samlede tilgang de se-

neste 5 år inden for hver af de dimensionerede uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser.

Hvis institutionens andel af den nationale tilgang på uddannelsen eller uddannelsesgruppen

de sidste fem år f.eks. er 20 pct., må institutionen, når dimensioneringen er fuldt indfaset,

optage 20 pct. af det nationale tilgangsloft.

Loftet over tilgangen på erhvervsakademi- og professionsbachelor- og bacheloruddannel-

ser indfases lineært over en periode på fire år. I perioden hvor loftet over bacheloruddannel-

serne indfases, må tilgangen på kandidatuddannelserne ikke have stigende tilgang. Derefter

indfases loftet over kandidatuddannelserne over en periode på tre år.

Reduktionen af bachelortilgangen institutionsfordeles ud fra institutionernes andel af det

udmeldte krav om reduktion af tilgangen på kandidatuddannelserne.

Praktisk udmøntning af de beregnede lofter

Udmeldingen af dimensioneringen i 2014 blev fulgt op af møder med alle institutioner. I den

efterfølgende dialog blev der taget en række institutionsspecifikke hensyn, og der blev såle-

des foretaget en række justeringer i forhold til den mekaniske beregningsmodel. Der er ef-

terfølgende ligeledes justeret i dimensioneringen i tilfælde af institutions- eller uddannel-

sesspecifikke problemstillinger f.eks. på baggrund af fejlregistreringer, forbedret ledigheds-

målinger og egen-dimensionering.

Fleksibilitetsgarantien er pt. kun aftalt for perioden 2015-2020.

143

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Institutionernes fleksibilitet

Udover konkrete hensyn som angivet ovenfor giver dimensioneringsmodellen institutionerne

fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres udbud på tre måder:

Ministeriet udmelder de overordnede rammer og lader institutionerne fordele plad-

serne på uddannelsesniveau

–

institutionerne fordeler frit lofterne mellem de dimen-

sionerede uddannelser.

Institutionerne kan flytte op til 15 % af deres reduktioner fra dimensionerede ud-

dannelser til ikke-dimensionerede uddannelser såfremt dette kan begrundes ud fra

ledighedsudsigterne for de berørte uddannelser

Garanteret optag af ikke-retskravsbachelorer svarende til 10 pct. af loftet

Ministeriet udmelder et samlet tilgangsloft for dimensionerede uddannelsesgrupper og en-

keltuddannelser, som institutionerne har frihed til selv at fordele mellem de dimensionerede

uddannelser. Da bachelordimensioneringen er en omregningen af kandidatdimensioneringen

kan der dog ikke flyttes pladser mellem bacheloruddannelser og kandidatuddannelser.

Institutionerne kan herudover flytte op til 15 pct. af tilgangsreduktionen fra dimensionerede

uddannelser til ikke-dimensionerede uddannelser, hvis det kan godtgøres, at disse uddan-

nelser uddanner flere dimittender, end arbejdsmarkedet ventes at efterspørge i den kom-

mende tid. Institutionerne kan endvidere indgå aftaler om alternative indbyrdes fordelinger

af dimensioneringen.

Flyttes pladser fra en ikke-dimensioneret uddannelse til en dimensioneret, ved brugen af de

15 pct. fleksibilitet, fastsættes et loft over den tidligere ikke-dimensionerede uddannelses

tilgang. Disse lofter fjernes igen, såfremt institutionen vælger at flytte pladser tilbage til den

tidligere ikke-dimensionerede uddannelse. Institutionerne kan årligt indmelde justeringer af

fordelingen af dimensioneringen mellem uddannelser.

Den praktiske drift af dimensioneringen

Den praktiske drift af dimensioneringen består i tre årlige aktiviteter:

Kontrol af institutionernes overholdelse af dimensioneringen

Genberegning, hvor nye uddannelser kan udtages til dimensionering

Håndtering af institutionsønsker til ændringer i eksisterende dimensionering

Hertil kommer koordinering med dels arbejdet omkring prækvalifikation og godkendelse af

nye uddannelser og udbud, dels arbejdet med den uddannelsesspecifikke dimensionering.

Der foretages en årlig kontrol af, om institutionerne har overholdt den fastsatte dimensio-

nering. Opfølgningen på, om institutionerne overholder dimensioneringen, består i en kontrol

af, hvorvidt det samlede aggregerede loft over tilgangen er overholdt.

Ved den årlige genberegning af modellen, opgøres modellen på opdaterede data for de ud-

dannelser, som ikke tidligere er udtaget til dimensionering. Herunder uddannelser, der tidli-

gere var for nye til at blive dimensioneret. Uddannelser, som institutionerne har dimensione-

ret ved brug af fleksibilitet kan også udtages til dimensionering. I så fald fastsættes loftet

over optaget uden hensyn til den tidligere brug af fleksibilitet.

144

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Bilag E:

Simuleringsmetoden

Beskrivelse af simuleringer af justeringer af dimensioneringsmodellen

Nedenfor beskrives principper og forudsætninger for modelsimuleringerne, som er lavet i forbin-

delse med evalueringen af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel. Hver simulering viser,

hvordan den historiske udmelding af dimensionering efter den mekaniske beregningsmodel i

2014, 2015 og 2016 var faldet ud ved en mindre justering af modellens opbygning. Simulerin-

gerne viser kun effekterne på dimensioneringen af erhvervsakademi-, professionsbachelor og

kandidatuddannelser og omfatter ikke beregning af den modsvarende bachelorreduktion.

Simuleringerne benytter de samme data, som blev brugt i de historiske udmeldinger af dimensi-

onering og benytter samme mekaniske beregningsmodel, som blev anvendt i de historiske ud-

meldinger. Eneste forskel er de indlagte justeringer af isolerede elementer i modellen. Det gælder

eksempelvis scenarier for betydningen af at måle dimittendledighed i en alternativ periode eller

af at beregne dimensionering på institutionsniveau.

I alle simuleringer er der tale om partielle justeringer af modellen. Når en ændring er foretaget,

laves der derfor ikke tilpasninger af de andre dele af modellen, selvom de måtte blive påvirket

af justeringen. Det gælder f.eks. en justering af, hvor meget ledigheden skal afvige fra gennem-

snittet for de videregående uddannelser for at anses for at være overledig, når ledighedsmålet

ændres. Sådanne tilpasninger ville være relevante, hvis der var tale om modeludvikling med hen-

blik på udvikling af en ny dimensioneringsmodel. Formålet med simuleringerne er imidlertid kun

at belyse effekterne af de trufne modelvalg. Derfor foretages sådanne justeringer ikke. Simule-

ringerne skal derfor heller ikke ses som alternativer til den gældende dimensioneringsmodel,

men alene som et analytisk værktøj beregnet på at belyse effekten af de trufne modelvalg.

Justeringerne dækker over følgende typer af ændringer:

1) Justering af indikator for match (tidspunkt for måling af ledighed, udeladelse af perso-

ner i videreuddannelser og/eller personer der ikke er i Danmark fra ledighedsmålingen,

skift af indikator til beskæftigelse)

2) Ændring i udtagelsesmekanismen (afskaffelse af uddannelsesgrupper eller udtagelse pr.

institution)

3) Ændringer i mekanismen for fastsættelse af loft over optaget (ny institutionsforde-

lingsnøgle, fastsættelse af loft over optaget pr. institution)

Rapporten omfatter i alt 10 simulering. Neden for beskrives justeringerne i simuleringerne og de

mulige effekter i forhold til den gældende den gældende beregningsmodel.

145

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Justeringer af niveauet for dimensionering (modellens niveau for dimensionering)

I den gældende model udtages uddannelser først til dimensionering pr. uddannelsesgruppe og

dernæst udtages evt. enkeltuddannelser, som ikke er udtaget som del af en gruppe, men i sig

selv har systematisk overledighed til dimensionering. Modellen har samtidig et krav om, at di-

mensioneringen kun kan ske på grundlag af mindst tre ledighedsmålinger baseret på mindst 10

dimittender. I simuleringen justeres mekanismen, så udtagelsen kun sker pr. enkeltuddannelse.

Lofterne over optaget fastsættes også pr. enkeltuddannelse. Alle andre modelvalg fastholdes.

Justeringen af udtagelsesmekanismen kan derfor påvirke dimensioneringen som følge af føl-

gende effekter:

1) Enkeltuddannelser uden systematisk overledig i grupper med overledighed dimensione-

res ikke

2) Små uddannelser, som før var dimensioneret som del af en uddannelsesgruppe, dimen-

sioneres ikke længere, hvis de har færre end 3 ledighedsmålinger baseret på mindst 10

dimittender.

3) Loftet over optaget ændres, fordi kombinationerne af graden af overledighed og udvik-

lingen i tilgang er forskellig for enkeltuddannelser i forhold til uddannelsesgruppen

Justeringer af tidspunktet for måling af ledighed (indikator for match)

I den gældende beregningsmodel anvendes dimittendledighed målt i 4.-7. kvartal som indikator

for match. Her måles ledigheden for hver dimittend i det kvartal, som omfatter datoen, som lig-

ger præcis 12, 15, 18 og 21 måneder efter endt uddannelse. Indikatoren består af et gennemsnit

af målingerne.

For at belyse effekten af det valgte måletidspunkt, foretages to simuleringer, hvor dimittendle-

digheden i stedet måles i 3.-6. og 5.-8. kvartal efter endt uddannelse. Ledigheden måles altså i

stedet i de kvartaler, der omfatter datoen, der ligger præcis 9, 12, 15 og 18 måneder og 15, 18, 21

og 24 måneder efter endt uddannelse. Alle andre modelvalg fastholdes.

Når ledigheden ændres, opstår der følgende effekter, som påvirker dimensioneringen:

1) Ledigheden for alle videregående uddannelser ændrer sig. Da grænsen for overledighed

og grænserne for, hvornår optaget skal reduceres med 10, 20 eller 30 pct. ikke ændres,

kan det påvirke både udtagelsen til dimensionering og dimensioneringens omfang

2) Justeringen påvirker de enkelte uddannelser og uddannelsesgrupper forskelligt, fordi di-

mittenderne har forskellige Justeringen påvirker de enkelte uddannelser og uddannel-

sesgrupper forskelligt, fordi dimittenderne har forskellige mønstre for overgang til ar-

bejdsmarkedet. Ændringen kan derfor medføre forskydninger i dimensioneringen mellem

grupper og enkeltuddannelser fordi:

a. Der sker ændringer i hvilke uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser, der udta-

ges til dimensionering

b. Reduktionssatsen for uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser ændres

Justeringer af populationen for ledighedsmålet (indikator for match)

I den gældende beregningsmodel indgår alle dimittender fra de videregående uddannelser i be-

regningen af dimittendledigheden. Det gælder også dimittender, som har fuldført en ny videre-

gående uddannelse, dimittender som er i gang med en ny videregående uddannelse og dimit-

tender, som ikke længere er i Danmark.

146

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Der er foretaget følgende fire simuleringer af justeringer af populationen, der indgår i beregnin-

gen af ledighedsmålet:

Simulering af dimensionering, hvor dimittender i videre uddannelse udelades af ledig-

hedsmålet i hele måleperioden.

Simulering af dimensionering hvor dimittender, derfor forlader landet udelades af ledig-

hedsmålet i hele måleperioden.

Simulering af dimensionering hvor både dimittender i videre uddannelse og dimittender,

der ikke er i Danmark, udelades af ledighedsmålet i hele måleperioden.

I alle tre simuleringer bevirker ændringerne af populationen ændringer i ledigheden. Når ledighe-

den ændres, opstår der følgende effekter, som påvirker dimensioneringen:

1) Ledigheden for alle videregående uddannelser ændrer sig. Da grænsen for overledighed

og grænserne for, hvornår optaget skal reduceres med 10, 20 eller 30 pct. ikke ændres,

kan det påvirke både udtagelsen til dimensionering og dimensioneringens omfang

2) Justeringen påvirker de enkelte uddannelser og uddannelsesgrupper forskelligt, fordi di-

mittenderne har forskellige mønstre for overgang til arbejdsmarkedet. Ændringen kan

derfor medføre forskydninger i dimensioneringen mellem grupper og enkeltuddannelser

fordi:

a. Der sker ændringer i hvilke uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser, der udta-

ges til dimensionering

b. Reduktionssatsen for uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser ændres

Skift af indikatortype (indikator for match)

I den gældende beregningsmodel er indikatoren for match dimittendledighed. Der er gennemført

en simulering af betydningen af at skiftet fra dimittendledighed til dimittendbeskæftigelse som

indikator baseret på AMR-registret hos Danmarks Statistik. AMR-registret indeholder oplysnin-

ger for en kortere tidsserie end ledighedsoplysningerne. Mens den tidligste dimittendårgang,

som indgår i dimensioneringsmodellen baseret på ledighed er årgang 2002, er den tidligste di-

mittendårgang, som indgår i dimensioneringsmodellen baseret på beskæftigelse årgang 2008.

Yderligere leveres data for beskæftigelse med større forsinkelse end data for ledighed. Den ny-

este dimittendårgang, der indgår i en given dimensionering ved brug af beskæftigelsesdata er

derfor en årgang ældre end ved brug af ledighedsdata. Ved simulering af udtagelsen til dimensi-

onering i 2014 efter beskæftigelsesdata, baserer opgørelsen sig således på data for årgang

2008-2010 versus årgang 2002-2011 for ledighedstal. Den korte tidsserie ved brug af beskæf-

tigelsestal bevirker, at små udsving i beskæftigelsen f.eks. som følge af uddannelsernes kon-

junkturudsving kan have relativt større betydning for dimensioneringen ved brug af ledighedstal.

Ved ibrugtagning af AMR-registret, har Uddannelses- og Forskningsministeriet desuden beslut-

tet at anvende en større granularitet end ved brug af ledighedsdata. Ministeriet opgør således

dimittendbeskæftigelse månedsvist i stedet for kvartalsvist. Målingerne er derfor baseret på

opgørelser i 12.-23. måned frem for 4.-7. kvartal som ved brug af ledighed som indikator for

match.

Beskæftigelsesmålet inddrager kun dimittender, der er ledige eller i beskæftigelse. Dimittender,

der er under videre uddannelse, ikke er i Danmark eller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet

af andre årsager indgår ikke. Dette afviger også fra modellens ledighedsmål idet alle dimitten-

der uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet indgår i opgørelsen. Dimittender uden for ar-

bejdsmarkedet indregnes som ikke-ledige og vil derfor føre til en lavere ledighed for de uddan-

nelser, som de har gennemført.

147

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Justeringerne påvirker dimensioneringen derfor dimensioneringen via flere effekter:

1) Skiftet til en ny indikator påvirker de enkelte uddannelser og uddannelsesgrupper for-

skelligt, fordi dimittenderne har forskellige mønstre for overgang og tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, fordi der er forskel på hvor stor en andel af dimittenderne, der forlader

Danmark, går i videre uddannelse eller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet af an-

dre grunde samt hvor hurtigt dimittenderne finder beskæftigelse. Ændringen kan derfor

medføre forskydninger i dimensioneringen mellem grupper og enkeltuddannelser fordi:

a. Der sker ændringer i hvilke uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser, der udta-

ges til dimensionering

b. Reduktionssatsen for uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser ændres

2) Tilsvarende kan den kortere tidsserie give anledning til ændringer i både udtagelsen til

dimensioneringen og i reduktionssatserne, hvis en uddannelsesgruppe eller enkeltud-

dannelse historisk har haft bedre eller dårlige match med arbejdsmarkedets behov end i

de seneste år

Justering til institutionsspecifik udtagelse til og fastsættelse af dimensionering (modellens

nationale perspektiv)

I den gældende beregningsmodel sker udtagelsen til dimensionering på nationalt niveau ud fra

den samlede ledighed for dimittender fra alle institutioner på en given uddannelsesgruppe eller

enkeltuddannelse. Loftet over optaget fastsættes også på nationalt niveau og institutionsfor-

deles ud fra institutionernes andel af den gennemsnitlige tilgang de seneste 5 år på landsplan.

Der er gennemført tre simuleringer til at belyse effekterne af det nationale element i bereg-

ningsmekanismen:

1. Udtagelsen og lofterne over optaget er uændret i forhold til den gældende model, men

institutionsfordelingsmekanismen inddrager institutionernes ledighed

2. Udtagelsen til dimensionering sker på landsplan som i den gældende model, men loftet

over optaget fastsættes pr. institution i stedet for på landsplan, som i den gældende mo-

del

3. Både udtagelse til dimensionering og fastsættelse af loftet over optaget sker pr. institu-

tion.

Beregningerne foretages pr. hovedinstitution (f.eks. Aalborg Universitet samlet) ikke for de en-

kelte uddannelsesudbud (f.eks. ingen sondring mellem Aalborg Universitet i Sydhavnen i Køben-

havn og Aalborg Universitet i Aalborg). I de to simuleringer, hvor udtagelse til dimensionering

og/eller fastsættelse af loft over optaget sker pr. institution, er der indlagt et loft over den mak-

simale reduktion af optaget på en given uddannelsesgruppe eller enkeltuddannelse pr. institu-

tion. Reduktionen må maksimalt udgøre 30 pct. af det seneste optag.

Tilsvarende loft indgår på landsplan i den gældende model, men de enkelte institutioner kan

godt opleve højere reduktioner hvis f.eks. de har haft en større stigning i tilgangen af studerende

end andre institutioner. Da der kan være forskel på, hvor længe institutionerne har udbudt en gi-

ven uddannelse, har institutionerne ikke nødvendigvis til strækkeligt mange ledighedsobservati-

oner til at kunne udtages til dimensionering på samme tidspunkt. I simuleringerne sker marke-

ringen af, hvilke uddannelser der har eksisteret længe nok til at kunne indgå i modellen stadig på

landsplan, men der er tilfælde, hvor uddannelser på nogle institutioner ikke har tilstrækkeligt

med ledighedsoplysninger til at kunne udtages til dimensionering på samme tidspunkt, som de

148

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

er blevet det i den gældende model. I simuleringerne sættes institutioner uden ledighedsoplys-

ninger til en reduktion af optaget på 0.

Regionaliseringen af beregningsmekanismen påvirker dimensioneringen igennem følgende ef-

fekter:

Der kan være stor variation fra institution til institution i ledigheden for dimittender fra

samme uddannelsesgruppe eller enkeltuddannelse. Forskelle mellem institutionernes le-

dighed og ledigheden på landsplan kan bevirke:

a. Ændringer i hvilke institutionsudbud af uddannelsesgrupper og enkeltuddannel-

ser, der dimensionereres. Nogle fritages for dimensionering, andre nye udtages.

b. Ændringer i reduktionssatserne i forhold til den gældende model herunder, at in-

stitutioner uden ledighedstal ikke skal reducere tilgangen

2) Tilgangsudviklingen på de enkelte institutioner afviger fra landsplan

3) Ved udtagelse og fastsættelse af loftet over optaget pr. institution, vil begrænsningen

om at tilgangen maksimalt kan reduceres 30 pct. pr. institution og så kunne medføre af-

vigelser fra den gældende model

I Bilag F gennemgås effekterne i de regionale simuleringer i større detalje ud fra uddannelses-

gruppen it, kvu som et konkret eksempel.

Datagrundlag for simuleringerne

Simuleringerne bygger på følgende datakilder fra Danmarks Statistik:

Elevregisteret:

Heri findes dimittenderne, der tjekkes der for om dimittender er under ud-

dannelse og tilgange bliver opgjort på baggrund af dette register. Simuleringerne ind-

drager de forskellige versioner af elevregisteret, som har været til rådighed i de år, hvor

dimensioneringen blev udmeldt.

Befolkningsregisteret:

Heri findes bopælen for dimittenderne et givet kvartal.

Registerbaserede ledighedsstatistik:

Herfra trækkes netto- og bruttoledigheden for di-

mittenderne.

Arbejdsmarkedsregisteret (unormeret):

Herfra trækkes dage i beskæftigelse og dage i

ledighed.

149

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Bilag F Regionale

simuleringer

–

it, kvu som

eksempel

I forbindelse med analysen af det nationale perspektiv er der foretaget en række simuleringer

der i forskellige grader inddrager hensynet til den institutionsspecifikke dimittendledighed. I

dette bilag er simuleringerne konkretiseret med udgangspunkt i uddannelsesgruppen it, kvu.

Gruppen omfatter uddannelser til datamatiker, IT-teknolog og multimediedesigner.

I det første scenarium ændres der ikke på udtagelsen til dimensionering eller på fastsættelsen

af det samlede loft over tilgangen. Begge sker fortsat på nationalt niveau, og den samlede re-

duktion af tilgangen er derfor det samme som i den gældende model. Eneste ændring er, at der

implementeres en ny nøgle, som tager højde for ledigheden på de enkelte institutioner, til at for-

dele lofterne over optaget på institutioner.

Hvis der ikke er ledighedsmålinger baseret på mindst 10 dimittender på den enkelte institution,

sættes loftet til den seneste tilgang (en reduktion på 0). For institutioner med ledighedsoplys-

ninger fordeles loftet over tilgangen. Institutionsfordelingsnøglen i scenariet er det gennemsnit-

lige optag de seneste fem år korrigeret for ledighedsgraden på den enkelte institution. Forde-

lingsnøglen anvendes på følgende måde, hvor

angiver tilgangslofter,

��

angiver gennemsnitligt

tilgang,

den gennemsnitlige ledighedsgrad de seneste optil 5 år for institution

��

= �� ∗

Den nye fordelingsnøgle bibeholder den gældende models forudsætning, om at institutioner,

som har haft stigende tilgang får en større reduktion i forhold til den seneste tilgang. Effekten

af udviklingen i tilgangen op eller nedskaleres blot ud fra institutionens ledighed.

Simuleringen vil derfor alene påvirke fordelingen af den gældende dimensionering inden for de

udtagne uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser med udgangspunkt i den lokale ledighed. Ef-

fekterne opstår fordi:

At institutioner uden ledighed ikke skal reducere tilgangen

–

i den gældende model er

det ikke tilfældet, og hvis der er tale om nye uddannelser kan en stor tilgangsstigning

betyde, at netop sådan institutioner har store reduktioner af tilgangen i forhold til sene-

ste tilgang

At variation i institutionernes ledighed i forhold til landsplan betyder, at reduktionerne

ændres

∑

��

−

��

150

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Effekten ses f.eks. for uddannelsesgruppen It, kvu. Som det fremgår af tabel 0.1 udbydes It, kvu

på 11 institutioner, herunder både erhvervsakademier og professionshøjskoler. Disse institutio-

ner blev dog først etableret i 2009, og derfor ligger ledighedstal og tilgangstal før det år ikke

tilgængelige på de relevante institutioner. Data indgår dog i modellen, når der skal udtages til

dimensionering, da der her ikke skelnes mellem, hvilken institution dimittenderne er uddannet

fra.

It, kvu blev udtaget til dimensionering som gruppe i 2014 med en reduktion på 10 pct. Loftet

over tilgangen fastsættes som det gennemsnitlige optag de seneste 5 år fratrukket reduktions-

satsen. I forhold til optaget det seneste år, kan reduktionen derfor være større end reduktions-

satsen, hvis optaget har været stigende.

Tabel 0.1 viser, at tilgangen er steget markant på alle udbud (gennemsnittet er mindre end se-

neste tilgang) dog med undtagelse af EA Sjælland og EA Midtvest. Der blev derfor efter den

gældende model udmeldt en reduktion på 715 svarende til 23 pct. af gruppens seneste tilgang.

Tabel 0.1

Tilgang til It, kvu på UFM’s institutioner fra 2009-2013

2009

Erhvervsakademi Dania (multimediedesign, da-

tamatiker og it-teknolog)

Erhvervsakademi Kolding (multimediedesign)

Erhvervsakademi MidtVest (multimediedesign

og datamatiker)

Erhvervsakademi Sjælland (multimediedesign og

datamatiker)

Erhvervsakademi SydVest (multimediedesign og

datamatiker)

Erhvervsakademi Aarhus (multimediedesign, da-

tamatiker og it-teknolog)

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Aca-

demy (datamatiker og multimediedesign)

Erhvervsakademiet Lillebælt (multimediedesign,

datamatiker og it-teknolog)

Københavns Erhvervsakademi (KEA) (multime-

diedesign, datamatiker og it-teknolog)

Professionshøjskolen University College Nordjyl-

land (multimediedesigner, datamatiker og it-

teknolog)

Professionshøjskolen VIA University College

(multimediedesign)

It, kvu i alt

452

128

431

144

319

594

138

2010

105

309

103

440

171

340

581

177

2011

109

291

109

465

198

324

732

177

2.341

2.342

2.531

2012

104

111

306

114

463

237

432

814

255

2.908

2013

179

147

344

142

472

248

455

738

310

3.093

2.643

Gennem-

snit

100

109

340

119

454

200

374

692

211

Anm.:

Kilde:

Opgørelsen omfatter kun udbud på institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Data for

andre tidligere udbydere af uddannelserne indgår kun i modellen med deres bidrag til dimittendledighed.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Tabel 0.2 viser, at der er stor forskel på den gennemsnitlige ledighed for de enkelte institutioner

med udbud inden for uddannelsesgruppen. Dania og VIA havde ved udtagelsen af gruppe til di-

mensionering ikke ledighedsmålinger med mindst 10 dimittender. Deres loft over optaget sæt-

tes derfor til deres gennemsnitlige tilgang de seneste 5 år. For de øvrige institutioner fastsættes

et loft ud fra deres andel af den gennemsnitlige ledighedskorrigerede tilgang. EA Kolding og EA

151

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

MidtVest får derved en betydeligt større reduktion i forhold til seneste tilgang, end de gør efter

den gældende model, og institutioner med en lav ledighed (CBA og KEA) kan hæve deres optag.

Tabel 0.2

Fordeling af dimensionering for it, kvu med ledighedsvægtet fordelingsnøgle

Gennem-

Andel af

Gennem-

snitlig le-

ledigheds-

snitlig til-

dighed

vægtet

gang

(pct.)

tilgang

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Kol-

ding

Erhvervsakademi Midt-

Vest

Erhvervsakademi Sjæl-

land

Erhvervsakademi Syd-

Vest

Erhvervsakademi Aar-

hus

Erhvervsakademiet Co-

penhagen Business

Academy

Erhvervsakademiet Lil-

lebælt

Københavns Erhvervs-

akademi (KEA)

Professionshøjskolen

University College

Nordjylland

Professionshøjskolen

VIA University College

It, kvu samlet

Alle videregående

20,3

23,1

12,2

14,5

16,8

7,2

15,0

9,5

17,0

11,4

8,2

109

340

119

454

200

374

692

211

2.644

Andel se-

Andel af neste til-

Seneste

Reduktion seneste

gang

optag

tilgang (gældende

model)

179

147

344

142

472

248

455

738

310

3.094

714

126

128

Loft

179

293

285

294

262

763

131

2.379

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

7.5.6 Simulering af betydning af fastsættelse af loftet over optaget på

regionalt niveau

I det andet scenarie sker udtagelsen til dimensionering stadig nationalt som i den gældende

model. Det er altså de samme enkeltuddannelser og uddannelsesgrupper, der udtages til dimen-

sionering. Til gengæld fastsættes loftet over optaget lokalt på hver enkelt hovedinstitution ud

fra institutionens ledighed. Som ved første simulering sættes loftet til den seneste tilgang, hvis

der ikke er ledighedsmålinger for den enkelte institution baseret på mindst 10 dimittender. Og

igen bruges ledighedsmålinger baseret på mindst 10 dimittender i fastsættelsen af loftet over

optaget, selvom der ikke er tre målinger. Der fastsættes et loft over den maksimale dimensio-

nering pr. institution, så reduktionen højest kan udgøre 30 pct. af den seneste tilgang på institu-

tionen.

152

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Der fastsættes fortsat et loft over optaget på alle institutioner. Hvis institutionen ikke har le-

dighedsmålinger, sættes loftet til seneste tilgang. For de øvrige institutioner fastsættes en re-

duktionssats på 10, 20 eller 30 pct. for hver udtaget uddannelsesgruppe og enkeltuddannelse

ud fra institutionens gennemsnitlige ledighed de seneste 5 år efter samme metode som i den

gældende model.

Loftet over optaget fastsættes for de udtagne uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser for

hver enkelt institution med ledighedsmålinger efter følgende form, hvor

��

institutionens loft

over optaget,

��

dens gennemsnitlige tilgang,

��

dens reduktionssats, og

��

dens seneste til-

gang.

��

�� {��

��

∗

−

��

Loftet over den maksimale reduktion af optaget på 30 pct. af seneste tilgang bibeholdes som

en del af modellen, men gælder nu for den enkelte institution i stedet for på landsplan. Simule-

ringen påvirker altså ikke, hvilke uddannelser der dimensioneres, men dimensioneringens sam-

lede omfang og fordeling mellem institutioner. Ændringerne opstår som en kombination af flere

effekter:

At institutioner uden ledighed ikke skal reducere optaget

–

i den gældende model er det

ikke tilfældet og hvis der er tale om nye uddannelser kan en stor tilgangsstigning be-

tyde, at netop sådan institutioner har store reduktioner af tilgangen

2) At variation i institutionernes ledighed og tilgang i forhold til landsplan betyder, at re-

duktionerne ændres

3) At reduktionen af optaget påvirkes af at loftet over den maksimale reduktion af opta-

get flyttes fra landsplan til de enkelte institutioner.

Tabel 0.3 viser, at de store forskelle i institutionernes ledighed betyder forskellige reduktions-

satser ved regional fastsættelse af optagelseslofterne. Selvom It, kvu i den gældende model kun

blev reduceret med 10 pct., reduceres 4 institutioner ved lokal fastsættelse af lofterne med 30

pct. Samlet set falder reduktionen af optaget dog fra 714 pladser til 625 (89 pladser i forskel).

Årsagen til faldet i reduktionen skal findes i loftet over, hvor meget de enkelte institutioner kan

dimensioneres i forhold til seneste optag. Hvis ikke grænsen havde været der, ville reduktionen

have været 131 pladser højere. Desuden betyder fastsættelse af loftet til niveauet for seneste

optag, når der ikke er ledighedsobservationer eller underledighed, at institutionernes samlede

loft sættes 128 pladser højere, end hvis dimensioneringen var blevet beregnet ud fra det gen-

nemsnitlige optag og en reduktionssats på 0.

Tabel 0.3

Regional fastsættelse af lofter over optaget for it, kvu

Institution

Erhvervsakademi

Dania

Erhvervsakademi

Kolding

Erhvervsakademi

MidtVest

Ledighed

gennemsnit

Reduktion

ved lokal

fastsæt-

telse af loft

0 pct.

30 pct.

Sene-

ste til-

gang

179

147

Reduktion

Pct. af

sene-

ste

Pct. af se-

neste

(gæl-

dende)

Betyd-

ning af

30 pct.

Betyd-

ning af

senest

optag

|��

��

∗

− , }

153

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Erhvervsakademi

Sjælland

Erhvervsakademi

SydVest

Erhvervsakademi

Aarhus

Erhvervsakademiet

Copenhagen Busi-

ness Academy

Erhvervsakademiet

Lillebælt

Københavns Er-

hvervsakademi

(KEA)

Professionshøjsko-

len University Col-

lege Nordjylland

Professionshøjsko-

len VIA University

College (multime-

diedesign)

It, kvu i alt*

Alle videregående

10 pct.

20 pct.

30 pct.

0 pct.

20 pct.

10 pct.

344

142

472

248

455

738

142

137

115

30 pct.

310

10 pct.

3.093

625

131

128

Anm.: Tabellen viser datagrundlaget for beregning af dimensionering pr. institution ved fastsættelse af loftet

over optaget pr. institution. Reduktionssatsen på 10, 20 eller 30 pct. fastsættes ud fra den enkelte insti-

tutions dimittendledighed for de seneste 5 årgange. Loftet beregnes desuden ud fra institutionernes se-

neste tilgang og tilgang de seneste 5 år. Opgørelsen viser betydningen af reglen om at optaget maksi-

malt kan reduceres med 30 pct. af seneste tilgang og sammenligner dimensioneringens andel af seneste

optag efter den gældende model med andelen af seneste optag efter simuleringen.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

7.5.7 Simulering af betydningen af regional udtagelse til dimensionering

I den tredje simulering sker udtagelsen på hovedinstitutionsniveau. Det vurderes for hver enkelt

uddannelsesgruppe og enkeltuddannelse på hver institution, hvorvidt de opfylder kravet til sy-

stematisk overledighed (mindst 70 pct. ledighedsmålinger med mindst 2 procentpoint højere

bruttoledighed end gennemsnittet for de videregående uddannelser). Der udtages fortsat kun til

dimensionering, hvis der er mindst tre målinger af ledighed baseret på mindst 10 dimittender.

Loftet over optaget fastsættes efter samme metode som i den anden simulering.

Simuleringen kan ændre grundlæggende sammensætning og omfang af dimensioneringen. Æn-

dringerne kan opstå via flere effekter:

Ændringer i udtagelsen til dimensionering

–

fritagelse såvel som forskydninger fra grup-

pedimensionering til dimensionering som enkeltuddannelse

2) At små og nye udbud ikke længere udtages til dimensionering som følge af færre ledig-

hedsmålinger med 10 dimittender

3) At variation i institutionernes ledighed og tilgang i forhold til landsplan betyder, at re-

duktionerne ændres

4) At reduktionen af optaget påvirkes af, at loftet over den maksimale reduktion af opta-

get flyttes fra landsplan til de enkelte institutioner

154

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 0.4 viser, hvordan udtagelse pr. hovedinstitution betyder, at det ikke længere er alle insti-

tutioner med udbud af uddannelser i gruppen it, kvu der udtages til dimensionering. 6 af 10 in-

stitutioner udtages ikke længere. For enkelte udbud skyldes det, at ledigheden er lav. Men for de

fleste udbud er ledigheden høj i forhold til de videregående uddannelser samlet set. Fritagelsen

vurderes derfor især at være et udtryk for udsving fra år til år samt få observationer.

Tabel 0.4

Ledighed i pct. og regional udtagelse til dimensionering på it, kvu

Institution

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Kolding

Erhvervsakademi MidtVest

Erhvervsakademi Sjælland

Erhvervsakademi SydVest

Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademiet Copenha-

gen Business Academy

Erhvervsakademiet Lillebælt

Københavns Erhvervsakademi

(KEA)

Professionshøjskolen University

College Nordjylland

It, kvu i alt*

Alle videregående

Grænsen for overledighed

2009

20,1

18,1

18,5

16,5

18,3

6,7

15,0

9,6

10,6

13,9

9,5

11,5

2010

17,7

26,6

10,8

11,3

18,7

8,5

15,7

7,6

21,7

13,6

10,8

12,8

2011

23,0

24,5

7,4

15,6

13,4

6,3

14,4

11,5

18,6

12,8

11,0

13,0

Gennemsnit

20,3

23,1

12,2

14,5

16,8

7,2

15,0

9,5

17,0

11,4

8,2

10,2

20 pct.

30 pct.

Systematisk over-

Reduktionssats

ledighed

Anm.:

Kilde:

Rød markerer ledighedsmålinger med overledighed, grøn markerer målinger med ledighedsmålinger under

gennemsnittet for de videregående uddannelser. Den gennemsnitlige ledighed for alle videregående ud-

dannelser, som anvendes som benchmark, er beregnet på basis af ledigheden for de seneste 5 dimittend-

årgange. Kun 2009-2011

er vist i skemaet, da det kun er i de år, der er ledighed for it, kvu på UFM’s nu-

værende institutioner.

* For It, kvu samlet findes der yderligere 2 ledighedsmålinger i 2007 og 2008, som begge er overledige.

Derfor er gruppen samlet set overledig.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

For de udbud, som ikke længere udtages til dimensionering på gruppeniveau, skal det undersø-

ges, om der er behov for udtagelse af nogle af de underliggende enkeltuddannelser. viser, at det

kun gør sig gældende for multimediedesigner på UCN, som skal reduceres med 30 pct. af opta-

get, selvom f.eks. IT-teknolog på UCN også har høj ledighed.

155

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 0.5

Udtagelse af enkeltuddannelser under It, kvu til dimensionering opgjort på pct. ledighed

Institution

Erhvervsakademi

Sjælland

Erhvervsakademi

SydVest

Erhvervsakademiet

Copenhagen Busi-

ness Academy

Københavns Er-

hvervsakademi

(KEA)

Professionshøjsko-

len University Col-

lege Nordjylland

Alle videregående

Grænsen for over-

ledighed

Uddannelse

Datamatiker

Multimedie-

designer

Datamatiker

Multimedie-

designer

Datamatiker

Multimedie-

designer

Datamatiker

IT-teknolog

Multimedie-

designer

Datamatiker

IT-teknolog

Multimedie-

designer

2009

19,0

18,3

22,7

11,9

11,3

3,4

10,0

10,2

9,5

8,8

2010

11,5

10,4

10,8

11,5

8,8

7,9

2,8

6,6

8,3

19,9

25,9

23,3

10,8

12,8

2011

6,5

7,7

14,6

16,6

10,0

2,8

9,6

12,8

11,6

18,3

18,0

19,5

11,0

13,0

30 pct.

Systematisk

overledighed

Reduktions-

sats

15,4

9,5

11,5

Anm.:

Rød markerer ledighedsmålinger med overledighed, grøn markerer målinger med ledighedsmålinger

under gennemsnittet for de videregående uddannelser. Den gennemsnitlige ledighed for alle

videregående uddannelser, som anvendes som benchmark, er beregnet på basis af ledigheden

for de seneste 5 dimittendårgange. Kun 2009-2011 er vist i skemaet, da det kun er i de år, der

er ledighed for it, kvu på UFM’s

nuværende institutioner.

* For It, kvu samlet findes der yderligere 2 ledighedsmålinger i 2007 og 2008, som begge er

overledige. Derfor er gruppen samlet set overledig.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

Tabel 0.6 viser, at den samlede reduktion af tilgangen på it, kvu falder fra 715 til 375 pladser,

hvis udtagelsen sker på regionalt niveau. For de institutioner, som dimensioneres er reduktionen

dog med undtagelse af enkeltuddannelsesudtagelsen af multimediedesigner på UCN større end

ved den gældende model. Opgørelsen viser også, at betydningen af grænsen for reduktionens

maksimale andel af seneste optag betyder, reduktionen sænkes med 87 pladser.

156

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Orientering om evaluering af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel, fra uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering

Tabel 0.6

Beregning af loft over optaget på it, kvu ved national udtagelse

Redukti-

ons-sats

Tilgang

(seneste)

Tilgang

(gennem- Loft

snit)

Reduk-

tion

Andel af se-

neste (grup-

peniveau)

Andel af

seneste

af grup-

pen

(gæl-

dende)

33%

13%

26%

Betyd-

ning af

30 pct.

grænse

Institution

Erhvervsaka-

demi Kolding

Erhvervsaka-

demi MidtVest

Erhvervsaka-

demi Aarhus

Erhvervsakade-

miet Lillebælt

UC Nordjylland -

Multimediede-

signer

It, kvu i alt

30%

20%

147

472

455

109

454

374

103

363

319

142

137

30%

24%

30%

Enkeltuddannelsesdimensionering

30%

125

1257

1083

916

375

12%

11%

39%

23%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af data fra Danmarks Statistik

157