Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
UFO Alm.del Bilag 27
Offentligt
1853990_0001.png
SAMRÅDSARBEJDSGRUPPEN UNDER UDVALGET FOR
FORRETNINGSORDENEN
Konkretisering af samrådsrelaterede forslag fra ”Antorini-
Skaarup-arbejdsgruppen”
7. februar 2018
Ref.:
17-000958-9
KV, KG
Udvalget for Forretningsordenen besluttede den 11. oktober 2017 at nedsætte
en ”samrådsarbejdsgruppe” med repræsentanter fra alle partier.
Samrådsarbejdsgruppen fik til opgave at arbejde videre med og konkretisere
de samrådsrelaterede forslag, som fremgår
af ”Antorini-Skaarup-
arbejdsgruppens” endelige rapport (UFO alm. del –
bilag 62, folketingsåret
2016-17).
Nedenfor følger samrådsarbejdsgruppens indstillinger vedr. de enkelte
samrådsrelaterede forslag, som alle har til formål at skabe bedre rammer for
den måde, samråd afholdes og tilrettelægges på. Enhedslisten tager
forbehold for den samlede indstilling.
Samrådsarbejdsgruppen understreger vigtigheden af, at konkrete ændringer
og præciseringer af retningslinjerne for samråd formidles bredt til
udvalgsformænd, udvalgsmedlemmer, partiansatte, ministerier osv., således
at de ændrede retningslinjer kan blive til almindelig, gængs praksis for
afholdelse af samråd i Folketinget. Der henvises i den forbindelse til, at
”Antorini-Skaarup-arbejdsgruppen” i sin endelige
rapport har foreslået, at
Folketingets formand jævnligt indkalder til møder mellem udvalgsformænd og
næstformænd mhp. drøftelse af generelle problemstillinger og ”best practice” i
udvalgsarbejdet (forslag 13.1.).
Samrådsarbejdsgruppen ønsker desuden at understrege vigtigheden af, at
udvalgsformanden udfylder sin rolle som mødeleder, så samråd og
udvalgsmøder kan gennemføres effektivt.
Nummereringen af forslagene følger nummereringen i
”Antorini-Skaarup-
arbejdsgruppens” endelige rapport.
1/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
FORSLAG 1.1: ET ADFÆRDSKODEKS FOR DET GODE
SAMRÅD:
Baggrund:
Forslaget indebærer, at der udarbejdes en slags adfærdskodeks, der
definerer, hvad der er ”et godt samråd” eller et sæt retningslinjer for god
praksis, som samlet set kan sikre kvaliteten af samrådene.
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at der udarbejdes et sæt ”spilleregler for
afholdelse af det gode samråd”, hvori nedenstående elementer skal
indgå. Spillereglerne indarbejdes i de eksisterende retningslinjer for
afholdelse af samråd, der fremgår af ”Vejledning
til formænd for
Folketingets stående udvalg” og/eller ”Håndbog i folketingsarbejdet”.
Spilleregel:
SAMRÅDSSPØRGER HAR RETTIGHEDER
Initiativtageren til samrådet (spørgeren) bør som hovedregel få mulighed for
at stille et par spørgsmål til ministeren efter dennes besvarelse af
samrådsspørgsmålene, før de andre medlemmer kan stille spørgsmål efter
denne model:
o
o
o
o
o
o
Spørger begrunder samrådet
Ministeren besvarer samrådsspørgsmål (tale)
Spørger får ordet til 1-2 korte opfølgende spørgsmål
Ministeren svarer
Spørgerunder med spørgsmål fra alle medlemmer
Spørger får mulighed for enten et afsluttende spørgsmål eller
afrunding
Formålet med denne præcisering af spørgerens rettigheder er at give spørger
bedre mulighed for at forberede og forfølge bestemte vinkler på samrådet.
Denne form balancerer hensynet til initiativtageren til samrådet og hensynet
til, at det er udvalget, der formelt set afholder samrådet og ikke det enkelte
medlem.
Såfremt der ved et samråd er 2 eller flere samrådsspørgere, eller der til
samrådet er indkaldt 2 eller flere ministre, er det op til udvalgsformanden at
tilrettelægge en mødeafvikling, der lever op til intentionerne bag spillereglerne
for det gode samråd.
2/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
Spilleregel:
SPØRGSMÅL SKAL BELYSE SAMRÅDET
Det er udvalgsformandens opgave at henstille til, at der ikke stilles retoriske
støttespørgsmål og fremføres unødigt lange indlæg under samråd. Spørgsmål
bør være reelle og bør have til formål at belyse samrådet. Det er særligt vigtigt
at undgå unødigt lange indlæg, når samrådets varighed er begrænset f.eks. til
1 time.
Formålet med dette tiltag er at sikre, at initiativtageren til samrådet og
udvalget får tid til og mulighed for at få belyst det emne eller den
problemstilling, samrådet drejer sig om, uden at andre medlemmer trækker
tiden ud med lange indlæg og retoriske spørgsmål, der ikke er relevante for
samrådet. Samtidig kan forslaget være med til at sikre kvaliteten af samrådet,
både for udvalget og tilhørerne, og behovet for at indkalde til et nyt samråd
om samme emne vil mindskes.
Spilleregel:
FAST TILTALEFORM VED ÅBNE SAMRÅD
Der indføres fast tiltaleform under åbne samråd af hensyn til gæster og tv-
seere. Medlemmerne tiltales med for- og efternavn samt parti (uden hr. og
fru). Ministeren tiltales
som udgangspunkt ”ministeren”.
Dette er en ændring i forhold til den eksisterende formulering i vejledningen til
udvalgsformænd, der lyder: ”Udvalgsformanden bør tilstræbe, at tiltaleformen
under de åbne samråd nærmer sig tiltaleformerne i Folketingssalen”.
Spilleregel:
PAUSER UNDER LANGE SAMRÅD
Under længerevarende samråd, hvor der ikke er aftalt tidsbegrænsning, bør
udvalgsformanden i dialog med ministeren vurdere, om der evt. skal
indlægges korte pauser på passende tidspunkter, så ministeren og
medlemmerne har mulighed for at få forplejning m.v.
Formålet med denne præcisering er at sikre, at samrådet ikke ender som en
”udmattelseskrig”.
Under længerevarende samråd uden bagkant, der må forventes at vare
adskillige timer (måske op til 6-7 timer), er det ikke altid muligt for
medlemmerne og for ministrene at forlade samrådet for at få forplejning m.v.
Det kan især være en udfordring under åbne samråd med tv og tilhørere og
især for ministrene,
der er ”på” hele tiden og ikke kan forlade lokalet
undervejs.
3/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
AD FORSLAG 1.1: ADFÆRDSKODEKS FOR SAMRÅD
ØVRIGE FORSLAG I RELATION HERTIL:
Baggrund:
I forbindelse med arbejdsgruppens overvejelser om indholdet af spillereglerne
for det gode samråd har arbejdsgruppen drøftet en række forslag, som
nærmere omhandler forberedelse, opfølgning og kvalificering af samrådene.
Forslagene, der fremgår nedenfor, kan ligesom spillereglerne for det gode
samråd medvirke til at sikre kvaliteten af udvalgenes samråd.
KVALIFICERING AF SAMRÅDSSPØRGSMÅL
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at udvalgssekretæren orienterer
udvalgsformanden om samrådsspørgsmålet, inden det er stillet, så
udvalgsformanden, hvis det er nødvendigt, kan gå i
dialog med spørger
om kvalificering af samrådsspørgsmålet, spørgsmålets relevans og om
spørgsmålet egner sig bedre til at blive stillet i en anden form, f.eks. om
det vil være mere hensigtsmæssigt at stille som et § 20-spørgsmål eller
som et udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse.
Arbejdsgruppen
indstiller,
at der med jævne mellemrum udarbejdes
oversigter over stillede samrådsspørgsmål
til gruppeformændene,
som de kan vurdere og drøfte med deres egne grupper, for derved at
appellere til partigruppernes selvjustits i forhold til de stillede
samrådsspørgsmål.
Dialogen om, hvorvidt et samrådsspørgsmål er bedre egnet som § 20-
spørgsmål eller som udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse, kan være med
til, at fokus rettes mod forarbejdet og overvejelserne forud for et samråd, selv
om der naturligt vil være aktuelle og højpolitiske sager, hvor denne dialog ikke
vil være relevant. Formålet er at kvalificere de samrådsspørgsmål, der stilles,
og at sikre, at der er fokus på relevansen og kvaliteten af de samråd, der
afholdes i udvalgene. Formålet er ikke at censurere eller at dømme bestemte
typer samrådsspørgsmål ude på forhånd.
Samtidig er formålet også gennem dialog at forsøge at udvikle en kultur, hvor
samråd i højere grad forberedes og overvejes, f.eks. bygges op ved hjælp af
forudgående skriftlige spørgsmål, og hvor andre parlamentariske værktøjer og
redskaber overvejes og evt. bringes i spil.
4/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
OPFØLGNING PÅ SAMRÅD
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at ministrenes
talepapirer
til både lukkede og
åbne samråd sendes til udvalget umiddelbart efter samrådet, og at
ministerierne evt. tager højde for dette allerede under udarbejdelsen af
talepapirerne.
Arbejdsgruppen
indstiller,
at der i vejledningen for udvalgsformænd
beskrives forskellige muligheder for opfølgning på samråd, f.eks. en fast
praksis, hvor Udvalgssekretariatet sender de skriftlige svar på de
opfølgende spørgsmål til orientering til de medlemmer, der har deltaget i
samrådet, hvorefter det er op til medlemmerne at tage yderligere
initiativer.
Formålet med disse tiltag er at sikre en god og mere systematisk praksis for
opfølgning på samråd, som igen er med til at sikre kvaliteten og relevansen af
de afholdte samråd.
Ministerens talepapir er sammen med tv-optagelsen dokumentationen for,
hvad der er blevet drøftet under samrådet, og er dermed en væsentlig kilde til
opfølgning på samrådet. For at give udvalget de bedste muligheder for at
følge op på samråd er det derfor vigtigt, at ministerens talepapir hurtigst
muligt efter mødet bliver tilgængeligt for udvalget, især efter lukkede samråd,
der ikke dokumenteres via tv-optagelse. Det må formodes, at talepapiret er
klar umiddelbart efter mødet, og der er ingen rimelig begrundelse for den
praksis, der findes i nogle ministerier, hvor oversendelsen af talepapiret
udsættes i flere uger, fordi oversendelsen foregår som besvarelse af et
skriftligt spørgsmål med 4 ugers svarfrist.
FORSKELLIGE TYPER AF SAMRÅD BESKRIVES LIGEVÆRDIGT
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at de eksisterende retningslinjer for
åbent
samråd og lukket samråd
præciseres og beskrives ligeværdigt, så det
tydeligt fremgår, hvad de to forskellige typer indebærer og kan bruges til,
og at de eksisterende muligheder for
samrådsspørgsmål stillet af hele
udvalget
præciseres og beskrives tydeligt.
Formålet med disse tiltag er at præcisere og tydeliggøre,
at ”åbent samråd”
ikke er den eneste mulighed for at holde samråd, men at der er forskellige
typer, som kan anvendes afhængig af den konkrete situation og formålet med
samrådet. Ved at beskrive åbent og lukket samråd samt samråd indkaldt på
initiativ af hele udvalget, så det tydeligt fremgår, hvad de forskellige typer
indebærer og kan bruges til, skabes et bedre grundlag for at vælge den rette
5/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
type samråd i den konkrete situation og dermed sikre en bedre kvalitet af
samrådene. F.eks. kan lukkede samråd være relevante, når udvalget
forventer, at ministeren kan give flere og mere fortrolige oplysninger, som ikke
egner sig til offentliggørelse, hvorimod åbne samråd egner sig bedst i sager,
der har offentlighedens opmærksomhed og interesse. Samråd på initiativ af
hele udvalget (åbne eller lukkede) kan være egnede i sager, som alle (eller en
stor del af) udvalgets medlemmer interesserer sig for og ønsker belyst.
6/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
1853990_0007.png
FORSLAG 1.2: JUSTERINGER AF SAMRÅDENES
AFVIKLING
a) Et udgangspunkt for samråds varighed på en time, og at
ministerens indledende besvarelse under samråd begrænses til
10 minutter.
Baggrund:
Udvalgene har i dag forskellige praksisser med hensyn til varigheden af
samråd: Nogle udvalg har én eller halvanden time som fast standard for
varigheden, mens andre udvalg nødigt accepterer faste bagkanter. Forslaget
indebærer, at udgangspunktet for samråds varighed i alle udvalg fastsættes til
en time, og at der desuden formuleres en forventning om, at ministerens
indledende besvarelse under samråd begrænses til 10 minutter.
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at udgangspunktet om samråd på max en times
varighed og ministerbesvarelse på max 10 minutter indskrives i
vejledningen for udvalgsformænd. Ved samråd med 2 ministre afsættes
som udgangspunkt halvanden time med 10 minutters indledende taletid til
hver af ministrene. Disse standarder for samrådenes og
ministerbesvarelsernes varighed kan med fordel indføjes i de spilleregler
for det gode samråd, som er skitseret ovenfor (forslag 1.1).
Udvalgene er dog forskellige ligesom de problemstillinger, som
samrådsspørgsmål adresserer. En del samråd, f.eks. samråd om højpolitiske
sager med stor mediebevågenhed eller samråd med flere ministre, vil næppe
kunne afvikles inden for en time. Forslaget om en fast tidsramme for samråd
på en time i alle udvalg, og at ministerens indledende besvarelse under
samråd begrænses til 10 minutter, bør derfor formuleres som
vejledende
retningslinjer,
som man kan afvige, f.eks. hvis spørger specifikt udtrykker
ønske om det.
At fastlægge, at udgangspunktet for samråds varighed i alle udvalg er en
time, vil potentielt set kunne bidrage til, at berammelsestiderne bringes ned,
så flere samråd kan afvikles hurtigt, og mens samrådene stadig har aktualitet.
b) Forslag om frist på 4 uger for, hvornår ministre senest skal møde
i samråd, efter samrådsspørgsmål er stillet, og krav om, at
ministeren er til rådighed på ”sit” udvalgs faste og alternative
mødetidspunkt.
7/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
Baggrund:
Forslaget indebærer, at der indføres en absolut frist på 4 uger for, hvornår
stillede samrådsspørgsmål senest skal være besvaret. Forslaget indebærer
også, at der - tydeligere end det sker i dag - stilles krav om, at ministeren er
til rådighed på ”sit” udvalgs
faste og alternative mødetidspunkt, og at det
forventes, at ministeren begrunder det, hvis det ikke er muligt.
I vejledningen for udvalgsformænd står der allerede i dag, at
”Ressortministeren for et udvalg bør, medmindre særlige forhold gør sig
gældende, være indstillet på at møde i samråd på udvalgets sædvanlige (eller
alternative) mødetidspunkt senest 2-3 uger efter, at et samrådsspørgsmål er
stillet”. I praksis har det dog vist sig, at kun meget få samråd afvikles inden for
3 uger efter, at samrådsspørgsmålene er stillet (se Notat 2 om samråds
berammelsestid og varighed m.v.
UFO alm. del
bilag 82, folketingsåret
2016-17).
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at det i vejledningen for udvalgsformænd
indskærpes, at samråd som udgangspunkt
skal være afviklet efter
senest 4 uger,
efter at samrådsspørgsmål er stillet. Dermed er fristen for
besvarelsen af udvalgsspørgsmål og besvarelsen af samrådsspørgsmål
som udgangspunkt den samme. Det indskærpes også i vejledningen for
udvalgsformænd, at samråd som udgangspunkt afholdes på udvalgets
faste eller alternative mødetidspunkt, hvorfor det enkelte udvalgs
ressortminister forventes at være til rådighed på disse tidspunkter.
Samtidig
indstiller
arbejdsgruppen, at der i vejledningen for
udvalgsformænd formuleres en klar forventning til udvalgsmedlemmerne
om, at de også forventes at
stå til rådighed for besvarelse af deres
samrådsspørgsmål
på deres udvalgs faste og alternative
mødetidspunkt.
I vurderingen af, hvorvidt en minister overholder fristen på 4 uger, vil det
ifølge arbejdsgruppen være rimeligt, at visse mødefri dage/perioder og
ferieperioder modregnes (f.eks. uge 7 og uge 10, hvor der kun i særlige
tilfælde afholdes udvalgsmøder). Arbejdsgruppen
indstiller
derfor, at
Udvalgssekretariatet udarbejder
konkrete retningslinjer
for, hvordan
samråds berammelsestider skal måles, såfremt Præsidiet i fremtiden
ønsker statistik over samrådenes gennemsnitlige berammelsestider.
Det sker ind i mellem, at et udvalg kalder andre ministre end udvalgets
ressortminister i samråd. Også disse samråd skal som udgangspunkt være
afholdt inden for 4 uger. Arbejdsgruppen mener dog ikke, at man generelt kan
forvente af en minister, at han eller hun står til rådighed for at møde i samråd i
et ”fremmed” udvalg på dette udvalgs faste eller alternative mødetidspunkt.
Derfor bør udvalg, samrådsspørgere og udvalgsformænd opfordres til at
8/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
1853990_0009.png
udvise fleksibilitet omkring mødetidspunktet, når sådanne samråd skal i
kalenderen.
c) Indførelsen af mulighed for hastesamråd
Baggrund:
Forslaget indebærer, at der indføres en form for hastesamråd (svarende til
hasteforespørgsler), hvor der kræves opbakning fra flere partier, og hvor
samrådet i så fald skal afholdes inden for en kort frist (f.eks. 14. dage).
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at forslaget om at indføre en form for
hastesamråd ikke realiseres.
Indførelsen af muligheden for hastesamråd risikerer at skabe store
kalendermæssige udfordringer i de udvalg, hvor der generelt stilles mange
samrådsspørgsmål, og hvor samrådene typisk vil være planlagt flere måneder
ud i fremtiden. Arbejdsgruppen vurderer desuden, at det ift. visse politiske
sager kan være svært for ministrene at levere de ønskede svar på f.eks. 14
dage, og dermed kan man risikere samråd, hvor temaet for samrådet ikke
bliver ordentligt belyst.
Endelig eksisterer der allerede i dag en uformel mulighed for at få en minister
hurtigt i samråd, f.eks. når et eller flere medlemmer udtrykker et stærkt ønske
om, at samrådet afvikles hurtigt.
d) Udvidet adgang til at referere fra lukkede samråd.
Baggrund:
Forslaget indebærer, at der åbnes op for at udvide adgangen til at referere fra
lukkede samråd, herunder hvad ministeren har oplyst. Ideen er at gøre det
mere attraktivt at anvende et lukket samråd som alternativ til et åbent samråd.
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at der ikke ændres på reglerne for at referere
fra lukkede samråd (Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 7, og
Håndbog i Folketingsarbejdet, afsnit 4.4.).
Arbejdsgruppen
indstiller
dog, at regeringen mindes om, at talepapirer
fra lukkede samråd ikke nødvendigvis skal oversendes til udvalgene i
fortrolig form, blot fordi samrådet har været lukket.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der kan være risiko for, at hovedformålet
med de lukkede samråd (en fortrolig eller friere politisk drøftelse) udvandes,
hvis mulighederne for at referere fra lukkede samråd udvides. Måske vil færre
9/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
fortrolige eller ”under hånden” oplysninger tilgå et udvalg under lukkede
samråd, hvis en minister generelt oplever, at udvalget ofte ønsker at
videregive oplysninger fra lukkede samråd.
Desuden er det arbejdsgruppens vurdering, at der allerede i dag er gode
muligheder for, at udvalget efter et lukket samråd kan lave konkrete aftaler
med ministeren om, at udvalgsmedlemmerne kan videregive visse
oplysninger fremkommet på samrådet, f.eks. en ministers tilkendegivelse om
snarlig politisk handling på et område. Denne mulighed kan med fordel
beskrives eksplicit i vejledningen for udvalgsformænd.
Dog vil talepapirer, som oversendes til udvalget umiddelbart efter et lukket
samråd i ikke-fortrolig form, i sig selv kunne bidrage til, at medlemmer af et
udvalg får bedre muligheder for at bruge oplysninger, der er fremkommet på
det lukkede samråd.
10/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
FORSLAG 1.3: INDFØRELSE AF FORSØGSORDNING MED
EN REGELMÆSSIG LUKKET SPØRGETIME I UDVALGENE
Baggrund:
Forslaget går ud på, at der gives bedre muligheder for at få en minister i tale
om et aktuelt emne på en anden måde end ved at indkalde til samråd, f.eks.
ved at der indføres en regelmæssig lukket spørgetime i udvalgene (svarende
omtrent til et lukket samråd med forskellige uforberedte spørgsmål).
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at der igangsættes en
forsøgsordning med
både lukkede og åbne (dvs. tv-transmitterede) spørgetimer
i
udvalgene, hvor aktuelle sager på ministerens og udvalgets område
drøftes, men hvor spørgsmålene ikke er formulerede på forhånd. Det
undersøges, om der er udvalg og ministre, der ønsker at deltage i
forsøgsordningen. Ideelt set kan 2 udvalg iværksætte forsøg med lukkede
spørgetimer, mens 2 udvalg kan afprøve åbne spørgetimer.
Forsøgsperioden kan f.eks. strække sig over 6 måneder, således at alle
forsøgsudvalg får afholdt 2-3 spørgetimer.
Arbejdsgruppen
indstiller
desuden, at Udvalgssekretariatet formulerer
overordnede
retningslinjer for spørgetimernes afvikling,
inden
forsøgsordningen sættes i gang, f.eks. at spørgetimen skal lægge op til
en politisk drøftelse med ministeren, og at medlemmerne bør undgå
tekniske og rent faktuelle spørgsmål, som ministeren har ringe muligheder
for at svare på uden forberedelse.
Formålet med forsøgsordningen skal være at afprøve og indsamle erfaringer
med en ny form for dialog mellem ministre og udvalg om aktuelle, politiske
emner, som ikke er ”store nok” eller ikke egner sig til et samråd. Der kan være
en gevinst i at afprøve andre debatformer i udvalgene end samråd.
Udviklingen af andre debatformer kan muligvis bidrage til, at samrådene
forbeholdes større politiske sager, der har flere medlemmers interesse.
I forhold til formen på spørgetimen kunne man f.eks. forestille sig, at der
afsættes 1 time til spørgetime i et af forsøgsudvalgene hver anden måned.
Ministeren kunne indlede spørgetimen med at orientere udvalget om, hvilke
aktuelle sager der ”ligger på ministerens bord”. Herefter kunne udvalgets
medlemmer spørge ind til de sager, som ministeren har nævnt, eller andre
aktuelle sager.
11/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
1853990_0012.png
FORSLAG 1.4: RETNINGSLINJER FOR AT OPTAGE
BILLEDER, LYD OSV. UNDER ÅBNE SAMRÅD, HØRINGER
M.V.
Baggrund:
Forslaget indebærer, at der i Folketinget fastsættes generelle regler for god
adfærd ved åbne samråd, høringer m.v. i forhold til fotografering, optagelse af
billede/lyd m.v., der som udgangspunkt ikke bør ske under mødeafvikling, da
møderne live-streames på Folketingets hjemmeside og via Folketingets tv,
som alle har fri adgang til.
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at der formuleres
ens regler
for optagelse af
lyd og billede under åbne samråd i alle udvalg. Regelsættet indeholder
følgende elementer:
o
Tilhørere til åbne samråd skal, når de tilmelder sig, tydeligt
gøres opmærksom på, at
optagelser fra åbne samråd er
tilgængelige
på Folketingets hjemmeside og kan bruges af
alle. Dette skal også fremgå tydeligt i forbindelse med
annonceringen af samråd på Folketingets hjemmeside.
Har man som journalist, fotograf eller privatperson alligevel
behov for at tage billeder eller optage video og lyd under et
samråd, skal dette primært ske
i løbet af samrådets første
minut.
Dette sker kun efter forudgående aftale med udvalgets
formand/via Udvalgssekretariatet, som også kan give
tilladelse til, at fotografen/journalisten/privatpersonen i løbet
af samrådets første minut bevæger sig rundt i udvalgslokalet.
Efter samrådets første minut
må fotografering og lyd- eller
filmoptagelse kun foregå (siddende) fra tilhørerpladserne, og
det skal ske uden at forstyrre udvalgsmødet. Fotografering
skal efter det første minut foregå uden blitz.
Udvalgsformanden kan til enhver tid bede om, at fotografering
og film- og lydoptagelser stoppes, hvis formanden vurderer,
at dette generer samrådet.
o
o
Forslaget fra
”Antorini-Skaarup-arbejdsgruppen” handlede om at udarbejde
retningslinjer for brug af kameraer mv. under både åbne samråd og høringer.
Denne arbejdsgruppe har i sit arbejdet fokuseret specifikt på rammerne for
samråd og vurderer, at der bør udarbejdes særskilte retningslinjer for
optagelse af billede og lyd under åbne høringer og ekspertmøder, hvor det
typisk vil være mindre forstyrrende for mødets afvikling, at f.eks. en journalist
eller en privatperson tager et billede, og hvor et udvalg i øvrigt selv kan have
12/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
en interesse i, at billeder og optagelser formidles bredt (f.eks. via sociale
medier) og ikke kun via Folketingets tv-kanal.
13/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
FORSLAG 1.5: INDRETNING AF UDVALGSLOKALER PÅ EN
HENSIGTSMÆSSIG MÅDE:
Baggrund:
Forslaget indebærer, at udvalgslokaler, der anvendes til åbne samråd, skal
indrettes sådan, at udvalgsmedlemmer og gæster ikke sidder tæt op ad
hinanden, da det kan genere udvalgsmedlemmerne under mødet.
Indstillinger:
Arbejdsgruppen
indstiller,
at Folketingets Administration udarbejder et
konkret forslag til, hvordan de eksisterende udvalgslokaler kan indrettes
på en måde, der i højere grad tager hensyn til medlemmernes
arbejdsmiljø under åbne samråd, men samtidig ikke begrænser antallet af
tilhørerpladser væsentligt. Forslaget kan evt. indeholde følgende
elementer:
Ny indretning af eksisterende samrådslokaler
1- 2 af de eksisterende udvalgslokaler med tv-mulighed
(f.eks. lokale 2-080) kan evt. nyindrettes med en smallere
brøndopstilling end i dag og smallere borde og stole, således
at der bliver større afstand til de tilhørere, som sidder på
langsiderne i de pågældende lokaler. En ny lokaleindretning
vil indebære, at der kun vil være 4 pladser på den langside,
hvor formand, udvalgssekretær, minister og
ministerembedsmand sidder. Yderligere ministerielle
embedsmænd kan henvises til at sidde bag ministeren.
Udvalgssekretær nr. 2 eller udvalgsassistenten henvises til at
sidde på hjørnet.
Fjernelse af tilhørerpladser
I det/de lokaler, hvor der ikke foretages ændringer af
brøndopstillingen, kan man evt. fjerne de stole, som er
placeret umiddelbart bag udvalgsmedlemmernes
siddepladser. Der kan desuden udarbejdes nedjusterede og
realistiske standarder for, hvor mange tilhørere der kan være i
et givent udvalgslokale under åbne samråd.
Strammere styring af, hvor medlemmer og tilhørere
sidder
Der kan indføres en praksis, som betyder, at medlemmerne
generelt henvises til at sætte sig samlet i udvalgslokalet (tæt
på formandsstolen), således at der ikke er stole i mellem de
enkelte udvalgsmedlemmer. Denne praksis giver
Udvalgssekretariatet bedre muligheder for at placere
tilhørerne et stykke væk fra medlemmerne (i den modsatte
ende af der, hvor medlemmerne er samlet), fordi der sjældent
er mere end 7-10 deltagende medlemmer under et åbent
samråd.
o
o
o
14/15
UFO, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Om indstillinger fra samrådsarbejdsgruppe til UFO.
Der er i øjeblikket overvejelser om, hvorvidt Folketinget skal overtage
Rigsarkivets bygningsmasse, når Rigsarkivet fraflytter bygningerne på
Slotsholmen. Da en evt. overtagelse af Rigsarkivets bygninger vil betyde nye
muligheder for indretning af lokaler til samråd, vil det ikke på nuværende
tidspunkt være hensigtsmæssigt at gå i gang med en omfattende og
ressourcekrævende ombygning af de eksisterende udvalgslokaler. Omvendt
vil der - i tilfælde af en beslutning om overtagelse af bygningerne - gå
adskillige år, før eventuelle nye og velegnede udvalgslokaler vil kunne tages i
brug. På den baggrund har arbejdsgruppen drøftet ovenstående som mulige
tiltag, som kan afhjælpe, men ikke løse problemet.
15/15