TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Initiativer der modvirker parallelsamfund), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 205
Offentligt

2. marts 2018

UDKAST

Fremsat den {FREMSAT} af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje

(Initiativer der modvirker parallelsamfund)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017, som ændret

ved § 20 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 27, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Stk.

Afhændelse af ejendomme, som omfatter almene boliger, skal tillige godkendes af

transport-, bygnings- og boligministeren. Dette gælder dog ikke, når afhændelsen sker med

henblik på fortsat anvendelse som almene boliger eller til en certificeret friplejeboligleveran-

dør.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter ansøgning godkende afhændelse af

almene boliger efter stk. 2, når:

1) der er dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen,

2) der er dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder,

3) der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller

4) afhændelse er af væsentlig betydning for udvikling af et byområde og sker som led i en

nært forestående gennemførelse af en lokalplan eller byplanvedtægt samt ikke giver tab for

boligorganisationen eller dennes kreditorer.”

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.

§ 27, stk. 3,

som bliver stk. 4, ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Initiativer der modvirker parallelsamfund), fra transport-, bygnings- og boligministeren

2. marts 2018

§ 27, stk. 5, 3. pkt.,

der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres ”stk. 3” til: ”stk. 4”.

§ 27, stk. 5, 5. pkt.,

der bliver stk. 6, 5. pkt., ændres ”stk. 6” til: ”stk. 7”.

§ 27, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres ”stk. 5, 5. pkt.” til: ”stk. 6, 5. pkt.”.

§ 27, stk. 7, 3. pkt.,

der bliver stk. 8, 3. pkt., ændres ”stk. 3” til: ”stk. 4”.

§ 27, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres ”Stk. 1-3 og 8” til: ”Stk. 1-4 og 9”.

Efter § 27 a indsættes:

”27 b.

Kommunalbestyrelsen kan indtil den 1. januar 2025 beslutte at undlade at opkræve en

tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen boligorganisations ejendom i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, hvis afhændelsen sker med henblik på opførelse af private boli-

ger eller erhverv.

§ 27 c.

Når kommunalbestyrelsen godkender afhændelse til private af en almen boligorganisa-

tions ejendom beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, fastsætter kommunalbesty-

relsen kriterier for udlejning af de pågældende boliger på ejendommen. Kriterierne efter 1. pkt.

fastsættes senest i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af afhændelsen og gæl-

der i 10 år fra overtagelsesdatoen for den enkelte ejendom.

Stk. 2.

Kriterierne efter stk. 1 skal tinglyses som servitut på ejendommen med kommunalbe-

styrelsen som påtaleberettiget.

Stk. 3.

Udlejes et lejemål i strid med kriterierne efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen på-

lægge udlejer at ophæve lejeaftalen.”

§ 28

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende nedrivning af almene boliger

efter stk. 2, 2. pkt., når der er:

1) dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen,

2) dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder, eller

3) væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.”

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

10.

§ 28, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres ”Stk. 3 og 4” til: ”Stk. 4 og 5”.

11.

§ 28, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt, affattes således:

”Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter ansøgning godkende, at nettoprovenuet

ved afhændelse af ejendomme efter § 27, stk. 1, som er beliggende i udsatte boligområder, jf. §

61 a, stk. 1, ikke skal indbetales som ekstraordinært afdrag efter stk. 5, men overføres til dispo-

sitionsfonden.”

12.

13.

§ 30, stk. 4, 3. pkt.,

ændres ”§ 27, stk. 4” til: ”§ 27, stk. 5”.

§ 31, stk. 1,

ændres ”§ 28, stk. 3 og 4” til: ”§ 28, stk. 4 og 5”.

2. marts 2018

14.

15.

16.

§ 37, stk. 4, nr. 3,

ændres ”helhedsplaner og” til: ”helhedsplaner,”.

§ 37, stk. 4, nr. 4,

ændres ”bebyggelsen.” til: ”bebyggelsen og”.

§ 37, stk. 4,

indsættes som

nr. 5:

”5) indsatser mod parallelsamfund.”

17.

Efter § 51 b indsættes:

”§

51 c.

I en almen boligafdeling, der de seneste fire år har været et ghettoområde, jf. § 61

a, stk. 2, skal boligorganisationen afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har

en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle modtager inte-

grationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Med ægtefæller sidestilles andre personer, som i mindst 2 år har været samlevende

med den boligsøgende.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen påser inden udlejning, at den boligsøgende ikke modtager in-

tegrationsydelse, og meddeler dette til boligorganisationen.”

18.

19.

20.

§ 59, stk. 6,

ændres ”ghettoområde, jf. § 61 a, eller et område, der opfylder betingelserne

i § 51 b, stk. 3 og 4” til: ”udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1”.

§ 59, stk. 6, nr. 3,

ændres ”orden eller” til: ”orden,”.

§ 59, stk. 6, nr. 4,

ændres ”uddannelsesinstitution.” til: ”uddannelsesinstitution,”

21.

§ 59, stk. 6,

indsættes som

nr. 5-7:

”5) i de seneste 6 kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

6) modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller

7) i de seneste 6 kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.”

22.

§ 60, stk. 4,

affattes således:

”Stk. 4.

For almene familieboliger, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,

og som hverken er omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal boligorganisationen anvise le-

dige boliger efter særlige beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Kommunalbestyrelsen

fastsætter kriterierne med henblik på at styrke beboersammensætningen i boligområdet og of-

fentliggør dem. Kriterierne tages op til revision senest 4 år efter, at de er fastsat. Kriterierne

bortfalder, når et boligområde ikke længere er et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.”

§ 61 a, stk. 1,

ændres ”Ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene

boligafdelinger med mindst 1.000 indbyggere, hvor mindst tre af følgende kriterier er op-

fyldt” til: ”Ved et udsat boligområde, jf. stk. 3, forstås et område, hvor mindst to af føl-

gende kriterier er opfyldt”.

§ 61 a, stk. 1, nr. 4,

ændres ”50” til: ”60”.

§ 61 a,

indsættes efter stk. 1, som nye stykker:

23.

24.

25.

2. marts 2018

”Stk. 2.

Ved et ghettoområde, jf. stk. 3, forstås et udsat boligområde, jf. stk. 1, hvor andelen af indvan-

drere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 60 pct. eller et udsat boligområde, jf. stk. 1, hvor

mindst to af følgende tre kriterier er opfyldt:

1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse,

overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer over-

stiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

Stk. 3.

Ved boligområder nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010

var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og

boligministeren kan godkende, at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnum-

rene i 1. pkt., indgår i boligområdet”.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

26.

27.

§ 61 a, stk. 2,

der bliver stk. 4, ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1 og 2”.

§ 63 e, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 90, stk. 1, nr. 7-9« til: »§ 90, stk. 1, nr. 7-10«.

28.

§ 91, stk. 1, 1.–4. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

”Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,

inden for en investeringsramme på 200 mio. kr. i 2019 og 300 mio. kr. i 2020, 2.340 mio.kr.

årligt i 2021-2024 og 2.345 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 give tilsagn om ydelsesstøtte til

lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og

sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene boligorganisationers byggeri.

Af investeringsrammerne nævnt i 1. pkt. anvendes 1.000 mio. kr. årligt i årerne 2021-2026

fortrinsvist til udsatte boligområder jf. § 61 a, stk. 1. Af investeringsrammerne nævnt i 1.

pkt. anvendes 50 mio. kr. årligt i årene 2021-2026 fortrinsvist til renovering af boliger i ud-

satte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, med henblik på salg. Beløbene nævnt i 1. til 3. pkt. re-

guleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.”

29.

§ 91 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”2015-2018” til: ”2019-2026” og ”465 mio. kr.” til: ”480

mio. kr.”.

30.

§ 91 a, stk. 1, 2. pkt.

ændres ”2018 overføres til 2019” til ”2026 overføres til 2027”.

31.

§ 91 a, stk. 2, 3. pkt.,

ændres ”den 1. januar 2016.” til: ”den 1. januar 2019.”.

32.

§ 92, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger kan ydes indenfor en ramme på 200 mio.

kr. årligt i perioden 2019-2026. Af rammen nævnt i 1. pkt. anvendes 60 mio. kr. årligt for-

trinsvist til udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1. Ikke anvendte beløb nævnt i 1. og 2. pkt.

kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til

2027.”

2. marts 2018

33.

§ 92, stk. 2, 2. pkt.,

som bliver 4. pkt., ændres ”Indtil 200 mio. kr. af rammen” til: ”Ram-

men”.

34.

§ 92

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Landsbyggefonden kan yde støtte efter stk. 1 til boligafdelinger, der er omfattet af

en afviklingsplan, jf. § 168 b.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

35.

§ 92 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115

og 117 samt tilsagn efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af

17. august 2011, eller efter § 11 a i lov om friplejeboliger i hvert af årene 2015-2018” til: ”100

pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 11 a i lov

om friplejeboliger i hvert af årene 2019-2026.”

36.

§ 92 a

indsættes som

stk. 3:

”Stk.

For boliger med tilsagn meddelt i hvert af årene 2007-2014 efter §§ 115 og 117,

samt efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august

2011, eller efter § 11 a i lov om friplejeboliger, bidrager Landsbyggefonden af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøtten, jf. § 130 og § 13 i lov

om friplejeboliger, med et beløb, der svarer til 100 pct. af ydelsesstøtten for indbetalinger til

staten, der finder sted fra 2018 og frem.”

37.

§ 92 b, stk. 1,

affattes således:

”Landsbyggefonden kan i årerne 2019-2026 af de midler, der er overført til landsdisposi-

tionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 35 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr. år-

ligt i 2021-2014 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med transport-, bygnings- og boligmini-

sterens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i

udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1. Ikke anvendte beløb kan overføres til det efterføl-

gende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbene nævnt i 1.

pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar

2019.”

38.

§ 96

indsættes som

stk. 3:

”Stk.

Landsbyggefonden skal betinge ydelse af støtte i henhold til §§ 91, 91 a, 92 og 92 b til

boligafdelinger, der de seneste fire år har været en del af et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, af,

at helhedsplanen for boligområdet indebærer, at andelen af almene familieboliger frem til 2030

reduceres til højest 40 pct. af alle boliger i det pågældende boligområde. Ved opgørelsen af det

samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan medtælles boliger, som er nedrevet

efter 2010, og som ikke er erstattet af andre boliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal

boliger, således at 75 m

erhvervsareal opgøres som en bolig.”

39.

Efter § 165 indsættes:

2. marts 2018

”§

165 a.

Kommunalbestyrelsen kan give den almene boligorganisation påbud om at iværk-

sætte indsatser i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, herunder indsatser mod parallelsam-

fund.”

40.

§ 168

ændres ”efter § 165” til: ”efter §§ 165 og 165 a”.

41.

Efter § 168 indsættes:

”§ 168 a.

Den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen skal i fællesskab udarbejde

en udviklingsplan for et boligområde, som i de seneste fire år har været et ghettoområde, jf. §

61 a, stk. 2. Udviklingsplanen skal have som sit mål at nedbringe andelen af almene familiebo-

liger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende boligområde, jf. § 61 a, stk. 3.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren skal godkende udviklingsplaner efter stk. 1.

§ 168 b.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter en konkret vurdering meddele en

almen boligorganisation påbud om at afvikle et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, hvis boligorgani-

sationen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udviklingsplan efter § 168 a, stk. 1,

som ministeren kan godkende, eller hvis en udviklingsplan, der er godkendt af transport-, byg-

nings- og boligministeren, jf. § 168 a, stk. 2, ikke bliver implementeret.

Stk. 2.

Efter modtagelse af transport-, bygnings- og boligministerens påbud om afvikling, jf.

stk. 1, skal boligorganisationen og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en afviklings-

plan. Planen kan give mulighed for bevarelse eller nybyggeri af almene boliger, dog sådan at

højst 25 pct. af den bygningsmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være almene boliger.

Stk. 3.

Afvikler den almene boligorganisation ikke ghettoområdet efter påbud herom, jf. stk. 1,

iværksætter transport-, bygnings- og boligministeren nødvendige tiltag for statslig overtagelse af

de berørte afdelinger med henblik på afvikling.

Stk. 4.

Inden for bevillingsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove, kan transport-, byg-

nings- og boligministeren afholde udgifter, der er forbundet med overtagelse af et ghettoområde

med henblik på afvikling, jf. stk. 3.”

42.

§ 169, stk. 2,

ændres ”§§ 164-166” til: ”§§ 164-166, § 168 a og § 168 b”.

§2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 9. marts 2016, som senest æn-

dret ved § 2 i lov nr. 1561 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

I § 80, stk. 1, ændres ”12” til: ”13”.

§ 85, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

”2)

Når en ejendom, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om al-

mene boliger m.v., helt eller delvist overdrages.”

2. marts 2018

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

§ 86, stk. 1,

indsættes efter ”stk. 1, nr. 1”: ”og 2”.

§ 86, stk. 4,

ændres ”eller 5” til: ”, 3 eller 6”.

§ 86, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

”Dette gælder dog ikke ved nedrivning af ejendomme, der er beliggende i et udsat boligområde,

jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.”

§ 90, stk. 1,

indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:

»10) Når nogen er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-

berøvende karakter for overtrædelse af §§ 119, 180-181, 192 a, 216, 237, 244-246, 260, 266,

276 a, 281, 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, og når

overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.«

Nr. 10-12 bliver herefter 11-13.

§3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 9. marts 2016, som senest ændret ved § 1 i lov nr.

1561 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

I § 27, stk. 1, ændres ”l” til: ”m”.

§ 93, stk. 1,

indsættes efter litra i som nyt litra:

»j) Når nogen er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-

berøvende karakter for overtrædelse af §§ 119, 180-181, 192 a, 216, 237, 244-246, 260, 266,

276 a, 281, 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, og når

overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.«

Litra j-l bliver herefter litra k-m.

§ 100, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

”Dette gælder dog ikke for ejendomme, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v.”

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 91, 91 a, 92, 92 a og 92 b, som affattet ved denne lovs § 1 nr. 28-37, træder i kraft

den 1. januar 2019.

2. marts 2018

Stk. 3.

Den 1. juli 2018 offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren listen over ghet-

toområder fra 1. december 2017 med boligområder revideret efter kriterierne i § 61 a, stk. 1 og

2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24. Offentliggørelsen af listen over boligområder efter 1.

pkt. træder i stedet for den krævede offentliggørelse af boligområder 1. december 2018, jf. § 61

a, stk. 4.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af de fireårs perioder, der fastsættes i § 96, stk. 3, og § 168 a, stk. 1,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38 og 41, medregnes den periode, hvor området har været

en del af et ghettoområde efter § 61 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017.

Stk. 5.

Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden inden for

en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio.

kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansi-

ering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af

lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri, jf. § 91, stk. 1, 1. pkt., i

lovbekendtgørelse nr. 1116 af 5. oktober 2017 af lov om almene boliger m.v. Af de investe-

ringsrammer, der er nævnt i 1. pkt., skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligor-

ganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap og indtil 350 mio. kr. af inve-

steringsrammerne for 2015-2020 kan anvendes til gennemførelse af energibesparende foran-

staltninger, som ikke vil kunne opnå støtte efter § 91, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1116

af 5. oktober 2017 af lov om almene boliger m.v.

Stk. 6.

Landsbyggefonden kan, jf. § 92 b, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1116 af 5. oktober

2017 af lov om almene boliger m.v., i årene 2015-2020 af de midler, der er overført til lands-

dispositionsfonden, inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med transport-, bygnings- og bo-

ligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres

i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk.1.

2. marts 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning............................................................................................................................11

Lovforslagets indhold..........................................................................................................12

2.1.

Ny definition af udsatte boligområder og ghettoområder ............................................12

Gældende ret .........................................................................................................12

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Gældende ret .........................................................................................................15

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Gældende ret

.........................................................................................................19

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

2.1.1.

2.1.2.

ning

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

ning

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

ning

Omdannelse af udsatte boligområder og ghettoområder ..............................................15

Afkald på tillægskøbesum

.............................................................................................19

2.4. Udvidelse af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser mod paral-

lelsamfund uden afdelingens godkendelse ..............................................................................21

2.4.1.

2.4.2.

ning

2.5.

2.5.1.

Gældende ret .........................................................................................................21

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Gældende ret .........................................................................................................23

Kommunal anvisningsret ...............................................................................23

Fleksibel udlejning.........................................................................................24

Skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler ..............................................................23

2.5.1.1.

2.5.1.2.

2.5.2.

ning

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

ning

2.7.

2.7.1.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Gældende ret .........................................................................................................26

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Gældende ret

.........................................................................................................29

Ophævelse af lejekontrakt på grund af lejerens kriminalitet ........................................26

Videregivelse af oplysninger om lejeres kriminalitet

...................................................29

2. marts 2018

2.7.2.

2.8.

2.8.1.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............................................30

Gældende ret .........................................................................................................31

Afhændelse af ejendomme indeholdende almene boliger .............................31

Nedrivning af ejendomme indeholdende almene boliger ..............................32

Afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene boliger ........................31

2.8.1.1.

2.8.1.2.

2.8.2.

ning

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

2.9. Fastsættelse af udlejningskriterier i forbindelse med afhændelse af en almen boligor-

ganisations ejendom ................................................................................................................34

2.9.1.

2.9.2.

ning

2.10.

2.10.1.

2.10.2.

ning

2.11.

2.11.1.

2.11.2.

ning

Gældende ret .........................................................................................................34

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

overvejelser og den foreslåede ord-

Omlægning af ydelsesstøtten ....................................................................................35

Gældende ret......................................................................................................35

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Gældende ret......................................................................................................36

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Landsbyggefondens midler .......................................................................................36

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.........................................41

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. .................................45

Administrative konsekvenser for borgerne .........................................................................46

Miljømæssige konsekvenser ...............................................................................................46

Forholdet til EU-retten ........................................................................................................46

Hørte myndigheder og organisationer.................................................................................46

Sammenfattende skema.......................................................................................................47

2. marts 2018

Indledning

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger på demokratiske

værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor

alle deltager aktivt. En utilstrækkelig integration har givet grobund for parallelsamfund. Her er

danske værdier og normer ikke de primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i det

danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Regeringen fremlagde den 1.

marts 2018 udspillet

Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030.

Udspillet in-

deholder blandt andet en række initiativer, der er målrettet de områder i Danmark, hvor paral-

lelsamfund er mest udbredt, og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.

Regeringens udspil er fokuseret på fire indsatsområder:

Fysisk nedrivning og omdannelse af boligområder.

Strammere regler for, hvem der kan bo i udsatte boligområder.

Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed.

En god start på livet for alle børn og unge.

Nærværende lovforslag understøtter de to første punkter i regeringens plan vedr. den fysiske

omdannelse af udsatte boligområder samt strammere regler for, hvem der kan bo i de udsatte

boligområder.

For flere af ghettoområderne er der allerede besluttet og iværksat vigtige indsatser, der over tid

kan være med til at skabe en fysisk forandring i de udsatte boligområder. Men hvis målet om,

at der ikke skal være nogen ghettoer i Danmark i 2030, skal realiseres, er der behov for en ek-

stra og langt mere kontant indsats.

Derfor skal tilgangen til ghettoområderne ændres, så der fokuseres på gennemgribende fysiske

omdannelser, en nedbringelse af andelen af almene familieboliger og en blanding af forskellige

boligformer med ejerboliger, andelsboliger og private lejeboliger.

Derfor får boligorganisationer og kommuner med lovforslaget en række nye redskaber til at

omdanne udsatte boligområder.

Boligorganisationer og kommuner, som gennem de seneste fire år har haft et boligområde på

ghettolisten, forpligtes til at udarbejde en udviklingsplan, hvor målet er at nedbringe andelen af

almene familieboliger i området til 40 pct. Det er regeringens vurdering, at en grundlæggende

omdannelse fra et ghettoområde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboliger ikke

udgør den dominerende boligform i området.

Reduktionen af andelen af almene familieboliger kan ske ved at afhænde familieboliger, ved at

bygge nye boliger eller etablere erhvervsarealer i boligområdet, nedrive familieboliger, om-

danne familieboliger til erhverv eller ommærke familieboliger til almene ungdoms- eller ældre-

boliger.

For at gøre boligerne i de udsatte boligområder mere salgbare foreslås det, at boligorganisatio-

nen kan opsige lejerne i forbindelse med afhændelse af boligerne til private. Lejerne genhuses

2. marts 2018

efter samme regler, som i dag anvendes ved nedrivning. Endvidere foreslås det at øge boligor-

ganisationernes økonomiske incitament til at afhænde boliger ved at give boligorganisationer i

udsatte boligområder mulighed for at anvende et nettoprovenu til bredt at styrke sine boligafde-

linger og som noget nyt at yde tilskud til moderniserings- og forbedringsarbejder i boligafdelin-

gerne.

Det er endvidere regeringens vurdering, at kommuner og boligorganisationer skal anvende en

række eksisterende styringsredskaber mere konsekvent. Det foreslås at gøre det obligatorisk for

boligorganisationer at anvende fleksibel udlejning i udsatte boligområder og at forbyde kom-

munerne at anvise boligsøgende, som modtager en række nærmere angivne overførselsindkom-

ster, til udsatte boligområder.

Med lovforslaget afsættes der betydelige midler i Landsbyggefonden til at gennemføre omfat-

tende fysiske forandringer af de udsatte boligområder. Det er regeringens vurdering, at de fysi-

ske indsatser skal ledsages af en boligsocial indsats i de udsatte boligområder og ghettoområ-

derne, som kan forebygge ekstremisme og kriminalitet og understøtte en positiv social udvik-

ling i de udsatte områder.

For at understøtte regeringens ambition om, at der ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030, er

det afgørende, at der for alvor tages fat for at omdanne udsatte boligområder til attraktive by-

dele. Derfor foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren får mulighed for at påbyde

en boligorganisation at afvikle hele boligområdet som almene boliger, hvis der er behov for det.

Staten kan i sidste ende overtage de berørte afdelinger med henblik på at afvikle et ghettoom-

råde.

I forbindelse med regeringens indsats mod parallelsamfund er det regeringens opfattelse, at

ghettokriterierne bør opdateres og konsolideres. Det skal gøre kriterierne mere robuste og sikre,

at regeringens indsatser rettes mod de rigtige områder. Derfor indeholder lovforslaget en æn-

dring af definitionen på et ghettoområde og en definition af udsatte boligområder.

2.1.

Lovforslagets indhold

Ny definition af udsatte boligområder og ghettoområder

2.1.1.

Gældende ret

Ghettokriterierne blev indført ved lov nr. 1610 af 22. december 2010 om ændring af lov om almene boliger

m.v. Loven er en del af finanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen og Dansk Folkeparti samt aftalen om

styrket indsats i ghettoområderne og om anvendelsen af den almene boligsektors midler, indgået mellem

regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Ghettokriterierne blev senere ændret ved lov nr. 1609 af

26. december 2013.

Ved lov nr. 1610 fra 2010 blev et ghettoområde identificeret med udgangspunkt i tre kriterier i almenbolig-

lovens § 61 a, stk. 1: Andel indvandrere og

efterkommere fra ikkevestlige lande, andel uden arbejdsmar-

kedstilknytning og antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende

stof-

fer.

2. marts 2018

Det følger af lovens forarbejder, at et væsentligt indsatsområde er integrationen af de mange indvandrere og

efterkommere fra ikkevestlige lande i de udsatte boligområder, og derfor anvendes andelen af indvandrere

og efterkommere fra ikkevestlige lande som mål for integrationen. Høj koncentration af indvandrere og ef-

terkommere i mange af de udsatte boligområder vanskeliggør integrationen.

En øget beskæftigelse er et andet væsentligt mål for indsatsen i de udsatte boligområder. Som kriterium ind-

går derfor andelen af 18-64 årige beboere, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Der er en højere andel af dømte i ghettoområder sammenlignet med det nationale gennemsnit. Det medfører

utryghed for beboerne, og gør det vanskeligt at tiltrække ressourcestærke tilflyttere. Som mål for kriminalite-

ten anvendes antallet af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om eu-

foriserende stoffer, i forhold til antallet af beboere på 18 år og derover.

Ved ændringen af almenboligloven i 2013 blev de tre oprindelige kriterier fastholdt, og med henblik på at

sikre en bredere tilgang til definitionen af særligt udsatte boligområder blev der tilføjet to nye kriterier i al-

menboliglovens § 61 a, stk. 1: Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse

overstiger 50 pct. samt indkomstkrav for skattepligtige i alderen 15-64 år i området.

Det følger af lovens forarbejder, at uddannelse er et væsentligt indsatsområde og er endvidere af væsentlig

betydning for beboernes muligheder for at få og fastholde et arbejde.

De udsatte boligområder er præget af mange beboere med lav indkomst. Lav indkomst har stor betydning for

livskvaliteten. Den gennemsnitlige indkomst opføres som andel af gennemsnitsindkomsten i regionen for

samme gruppe.

Ved et ghettoområde forstås således efter de gældende regler, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fysisk

sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende krite-

rier er opfyldt: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., 2)

andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, over-

stiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 3) antallet af dømte for overtrædelse af straffe-

loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og

derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 4) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene

har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct. og 5) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skatteplig-

tige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gen-

nemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med regeringens indsats mod parallelsamfund er det regeringens opfattelse, at ghettokriteri-

erne bør opdateres og konsolideres. Det skal gøre kriterierne mere robuste. Samtidig skal det sikres, at

regeringens indsatser rettes mod de rigtige områder, og derfor er der behov for at lave en afgrænsning af

udsatte boligområder og herudfra definere de mere belastede ghettoområder.

Det foreslås at ændre almenboliglovens områdeafgrænsning, jf. § 61 a, stk. 1, således at bestemmelsen

definerer et udsat boligområde som et fysisk sammenhængende område med mindst 1.000 beboere, hvor

mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige

lande overstiger 50 pct., 2) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmar-

kedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 3) antallet af

dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct.

2. marts 2018

af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 4) andelen af be-

boere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og 5) den gennem-

snitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende

udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Med forslaget justeres kriterier om uddannelse. Med den foreslåede ændring skal andelen af beboerne i

alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, således overstige 60 pct. Efter de gældende

regler skal andelen af beboere, der alene har en grundskoleuddannelse, overstige 50 pct.

Den seneste opdatering af oplysningerne om indvandreres medbragte uddannelse som Danmarks Stati-

stik og Rockwoolfonden har gennemført, har tydeliggjort en problemstilling med imputerede og

selvrapporterede data i forhold til kriteriet om grundskoleuddannelse. Denne uddannelsesopgørelse har

langt fra den samme præcisionsgrad som de danske uddannelsesregistre. Det skyldes en række forhold,

herunder at oplysningerne om indvandreres medbragte uddannelse omfatter selvrapporterede data uden

dokumentationskrav, og at kun 37 pct. af oplysningerne er reelt indsamlet. De øvrige oplysninger for

111.000 indvandrere er såkaldt imputerede uddannelsesoplysninger, det vil sige, at Danmarks Statistik

har beregnet og skønnet disse. Imputerede data har normalt 2. prioritet og bruges typisk for at få et

samlet statistisk billede og kun undtagelsesvis som persondata i sammensatte datasæt som f.eks. ghet-

tolisten. På den baggrund vil imputerede og selvrapporterede data ikke længere blive anvendt ved be-

regning af uddannelseskriteriet. Kriteriet vil kun omfatte uddannelser, som er taget eller godkendt i

Danmark, og som derfor kan bruges med henblik på at få et arbejde i det danske samfund.

Samtidig ændres kriterieværdien fra 50 pct. til 60 pct., idet uddannelseskriteriet bliver mere

snævert med de rensede data.

Efter de gældende regler afgrænses boligområderne ud fra kriterier, der beskriver beboerne i almene

boligafdelinger. Målet er at ændre boligsammensætningen i de udsatte boligområder ved at øge antal-

let af private ejerboliger, private udlejningsboliger eller andelsboliger. Det kan f.eks. ske ved at af-

hænde almene boliger til private, ved nybyggeri og fortætning eller ved at rive almene boliger ned og

efterfølgende at afhænde byggegrundene. Der er behov for, at kriterieværdierne tager højde for, at

mange af boligerne i de udsatte boligområder ikke fremadrettet skal være almene boliger. Derfor fo-

reslås det at ændre grundlaget for opgørelsen af beboersammensætningen fra almene boligafdelinger

til matrikelnumre, således at beboersammensætningen opgøres for de fysisk sammenhængende matri-

kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger, og som havde over 1.000 beboere i 2010, jf.

den foreslåede § 61 a, stk. 3.

De matrikelnumre, som indgår i opgørelsen af beboersammensætningen, skal de være fysisk sammen-

hængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger, og som i 2010 havde mindst

1.000 beboere. Med denne afgrænsning omfattes de samme boligområder, som efter gældende regler

indgår i opgørelsen af ghettolisten. Ved at tage udgangspunkt i 2010 opnås, at ikke-almene boligformer,

som er etableret i perioden fra 2010 til 2018, medtages i opgørelsen.

Boligområdernes opdeling i matrikelnumre kan være meget forskellig, hvilket skyldes historiske forhold

og traditioner. Det vil derfor kunne forekomme, at matrikelnumre i et boligområde har været ubenyttet

og dermed ikke indgår i ovennævnte definition, men at området alligevel kommer til at indgå som led i

en plan for området og dermed bliver aktiveret med nye boligformer. Der kan derfor være behov for at

give mulighed for, at matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med boligområdet, men som ikke

indgår i den oprindelige afgrænsning, skal medtælles. Der kan f. eks. være tale om et erhvervsareal, som

oprindeligt har været udlagt til butikker, men som led i planen udbygges med private ejerboliger. Disse

2. marts 2018

nye beboere kan hensigtsmæssigt indgå i opgørelsen af kriterierne for boligområdet. Det foreslås derfor,

at transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende, at matrikelnumre, som er fysisk sammenhæn-

gende med et boligområde, kan indgå i boligområdet.

Der skal være tale om matrikelnumre, som er beliggende i boligområdet. Det er ikke hensigten, at bo-

ligområderne skal udvides med tilstødende private boligområder, som ikke oprindeligt har været al-

mene boligafdelinger.

Derudover foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 2, hvorefter der

ved et ghettoområde forstås et udsat område, jf. § 61 a, stk. 1, hvor andelen af indvandrere og efter-

kommere fra ikkevestlige lande overstiger 60 pct., eller et udsat område, jf. stk. 1, hvor mindst to af

følgende tre kriterier er opfyldt: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande

overstiger 50 pct., 2) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet

eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år og 3) antallet af

dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7

pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2.2.

Omdannelse af udsatte boligområder og ghettoområder

2.2.1.

Gældende ret

Det er de almene boligorganisationer, der har ansvaret for at sikre, at almene boligafdelinger er øko-

nomisk og socialt velfungerende og fysisk fremstår i god og tidssvarende standard, jf. almenbolig-

lovens § 6 b. Hvis boligorganisationen finder, at der er behov for salg eller nedrivning af boliger

med henblik på at sikre, at området er socialt velfungerende, kan beslutningen om dette træffes af

boligorganisationens øverste myndighed, der efter § 6, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 70 af 26. januar

2018 om drift af almene boliger m.v. (driftsbekendtgørelsen) har kompetencen til at træffe afgørelse

om salg af afdelingernes ejendomme, om væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme og om

nedlæggelse af en afdeling. Disse dispositioner skal dog godkendes af kommunalbestyrelsen, jf.

almenboliglovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1. Salg og nedrivning af almene boliger skal tillige god-

kendes af transport-, bygnings- og boligministeren, jf. § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer og de enkelte afdelinger, jf.

almenboliglovens §§ 164-167. Hvis boligorganisationen ikke lever op til sine forpligtelser, herunder

pligten efter § 6 b til at drage omsorg for, at afdelingerne er økonomisk og socialt velfungerende,

kan kommunalbestyrelsen efter almenboliglovens § 165 meddele de almene boligorganisationer de

påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og

dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. I yderste tilfælde kan kom-

munalbestyrelsen indsætte en midlertidig forretningsfører, jf. almenboliglovens § 165, stk. 2 og 3.

Efter almenboliglovens § 168 har transport-, bygnings- og boligministeren samme tilsynsbeføjelser

som kommunalbestyrelsen har efter § 165. Transport-, bygnings- og boligministeren vil således

også kunne meddele påbud til boligorganisationen.

2.2.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2. marts 2018

Kommunalbestyrelsens og ministerens beføjelser som tilsynsmyndighed efter de gældende reg-

ler omfatter ikke kompetence til at meddele påbud om, at boligorganisationen iværksætter salg

eller nedrivning af boliger.

Det vurderes, at en væsentlig årsag til, at et ghettoområde er opstået, er den ensidige boligsam-

mensætning med et meget stort antal almene familieboliger i boligområdet. Der er derfor behov

for at nedbringe antallet af almene familieboliger, hvis der ikke skal være ghettoområder i Dan-

mark i 2030.

Det vurderes på den baggrund, at der er behov for at ændre lovgivningen, så kommunens mu-

ligheder for at sikre en reduktion i andelen af almene familieboliger i ghettoområder konkreti-

seres og tydeliggøres.

Det foreslås derfor med en ny § 165 a, at der udtrykkeligt gives kommunalbestyrelsen mulig-

hed for at påbyde en almen boligorganisation at iværksætte indsatser i de udsatte boligområder.

Hensigten med denne nye bestemmelse er at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen om nødven-

digt ved påbud kan bidrage til at forebygge, at områderne udvikler sig til ghettoer og parallel-

samfund samt til at iværksætte indsatser, hvis et område har udviklet sig til et udsat område

eller en ghetto, jf. § 61 a, stk. 1 og 2.

Som et element i indsatsen mod ghettoområder foreslås det, at de ghettoområder, hvor proble-

merne har en permanent karakter, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.

I boligområder, hvor dette ikke sker, herunder som følge af at boligorganisationen ikke ønsker

at samarbejde, eller hvor det skønnes udsigtsløst at løse områdets problemer ved en nedbrin-

gelse af andelen af almene familieboliger, vil transport-, bygnings- og boligministeren med de

foreslåede bestemmelser kunne pålægge boligorganisationen, at området i stedet skal afvikles

helt som alment boligområde.

Samtlige boligområder, der har været på ghettolisten, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 2, de

seneste fire år, skal efter den foreslåede § 168 a udarbejde en udviklingsplan, der skal ned-

bringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. I de fire år indregnes også perioden før

ikrafttræden af de foreslåede ghettokriterier.

Kravet om udarbejdelse af en udviklingsplan rettes til de boligorganisationer og kommuner, der

er ansvarlige for de relevante ghettoområder.

Når et boligområde bliver omfattet af kravet om udarbejdelse af en udviklingsplan, vil kommu-

nalbestyrelsen og boligorganisationen derfor i fællesskab skulle udarbejde denne plan. I planen

skal det med konkrete nedslagspunkter fremgå, hvordan man vil udvikle boligområdet og sikre

blandede boligformer, der bidrager til nedbringelse af andelen af almene familieboliger frem

mod 2030.

Udviklingsplanen skal redegøre for, hvordan andelen af almene familieboliger inden for en

acceptabel årrække og senest i 2030 ved hjælp af salg af boliger eller grunde, fortætning, er-

hvervslejemål, nedrivning og omdannelse af familieboliger og lignende vil være nedbragt til 40

pct. Desuden skal udviklingsplanen indeholde en finansieringsplan og beskrivelse af organise-

ring og samarbejdsflader mellem boligorganisationen og kommunen.

2. marts 2018

Hvert år i forbindelse med offentliggørelse af ghettolisten vil det blive opgjort, hvilke nye om-

råder der opfylder det ovennævnte kriterium om at have været på ghettolisten de seneste fire år,

og som derfor skal indsende en udviklingsplan.

Første gang, der stilles krav om udviklingsplan, vil være ved ikrafttrædelse af lovændringen.

Dette forventes at ske den 1. juli 2018. Det foreslås, at offentliggørelsen af ghettolisten for

2018 fremrykkes, så offentliggørelse kan ske samtidig med, at lovgivningen træder i kraft, såle-

des at boligorganisationen og kommunen kan påbegynde omdannelsen af ghettoområdet med

det samme.

På baggrund af en konkret vurdering godkender transport-, bygnings- og boligministeren den

udarbejdede udviklingsplan. Såfremt udviklingsplanen kan godkendes, og boligorganisationen

ansøger Landsbyggefonden om økonomisk støtte, omformes planen til en egentlig helhedsplan,

hvori boligorganisationen sammen med kommunen opstiller milepæle for helhedsplanens frem-

drift. Milepælene skal fastsættes og afstemmes efter, at det skal være muligt at stoppe planen

og fratage videre finansiering, hvis det vurderes, at planen ikke realiseres tilfredsstillende, eller

at den ikke vil føre til det ønskede resultat.

Visse ghettoområder har så store problemer, at en egentlig afvikling af området som almene

boliger kan være nødvendig for at løse problemerne. Der vil være tale om områder med mas-

sive problemer i form af et samspil af udfordringer vedr. arbejdsløshed, kriminalitet, sociale

problemer og en høj andel af beboere fra ikkevestlige lande. Det vil være områder, der typisk er

plaget af hård kriminalitet og massiv utryghed, og hvor det trods en massiv og årelang indsats

ikke er lykkedes boligorganisationen og kommunen at vende den negative udvikling.

Derfor foreslås i § 168 b, at der i almenboligloven indføres en mulighed for, at transport-, byg-

nings- og boligministeren kan beslutte, at særligt belastede ghettoområder skal afvikles, hvis

boligorganisationen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udviklingsplan efter § 168

a, som ministeren kan godkende, eller hvis en udviklingsplan, der er godkendt af transport-,

bygnings- og boligministeren, ikke bliver implementeret i overensstemmelse med tidsplanen.

Ministerens beslutning om et evt. afviklingspåbud træffes på baggrund af en konkret vurdering

af nødvendigheden af et sådan indgreb. I ministerens vurdering indgår bl.a. længden af det tids-

rum, hvor området har stået på ghettolisten, områdets udvikling i forhold til ghettokriterierne,

omfanget og karakteren af kriminalitet i området samt perspektivet i den gældende helhedsplan.

Det vil således være af betydning, om den iværksatte helhedsplan inden for en rimelig tidshori-

sont vil kunne omdanne området til en velfungerende bydel.

Ved afvikling forstås, at området afvikles som alment boligområde f.eks. ved salg af bygninger

til private investorer, salg af arealer, ombygning med henblik på salg, salg med henblik på om-

dannelse til ejerboliger eller udlejningsboliger, nedrivning af boliger mv.

Forslaget indebærer, at der indføres en pligt for boligorganisationen til efter ministerens påbud

at gennemføre en afvikling af særligt belastede ghettoområder. Et afviklingspåbud rettes mod

den eller de relevante boligorganisationer. Det er dog nødvendigt, at kommunen indgår i arbej-

det med afvikling og efterfølgende udvikling af området, herunder med nyt plangrundlag.

2. marts 2018

Udvikling og afvikling af et område med almene boliger i henhold til de foreslåede bestemmel-

ser kan forudsætte ændringer i plangrundlaget efter lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 50 af 19. januar 2018 (planloven). Der vil skulle tilvejebringes en ny lokalplan, før der gen-

nemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af

bygninger, jf. planlovens §§ 13-21 a. Eksempelvis

kan der i en lokalplan fastsættes bestemmel-

ser om områdets anvendelse, ejendommes størrelse og afgrænsning, vej- og stiforhold, anven-

delse af de enkelte bygninger, udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede area-

ler, friholdelse af bebyggelse og bevaring af bebyggelse. Det er

ikke muligt at fastsætte lokal-

planbestemmelser, der regulerer ejer- og brugerforhold. Dog er der med en ændring af lov om

planlægning fra 2014 (lov nr. 89 af 10. december 2014) givet mulighed for i den kommunale

planlægning at fastsætte, at op til 25 % af boligmassen skal være almene boliger. Hvis ændrin-

ger af lokalplanlægningen ikke kan rummes inden for kommuneplanens rammer, vil kommu-

nalbestyrelsen tillige skulle tilvejebringe et kommuneplantillæg.

Kommunalbestyrelsens planforslag, herunder lokalplaner og kommuneplantillæg, skal offent-

liggøres med en frist for indsigelser, jf. planlovens §§ 22 a-33. Kommunalbestyrelsen skal

sikre, at fristen for indsigelser mod planforslaget er passende og tillader rimelig tid til at infor-

mere offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i pro-

cessen. Det bemærkes, at vedtagelsen af et ændret plangrundlag ikke i sig selv medfører en

handlepligt for boligorganisationer eller borgere m.v., idet det ændrede plangrundlag ikke ind-

skrænker en hidtidig lovlig anvendelse af planområdet. Det ændrede plangrundlag kan dog som

nævnt være en forudsætning for de ændringer, der følger af beslutninger efter de foreslåede

bestemmelser. Spørgsmål om ekspropriative indgreb behandles i tilknytning til disse beslutnin-

ger med eventuel tilhørende lovgivning, jf. nærmere nedenfor, og ikke på baggrund af det æn-

drede plangrundlag, der skal muliggøre de besluttede ændringer.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen for at sikre de bedst mulige rammer for en hensigts-

mæssig udvikling af boligområde vil tilvejebringe det plangrundlag, der er nødvendigt for at

kunne realisere de besluttede ændringer.

Erhvervsministeren har dog en række beføjelser (”landsplanbeføjelser”), der efter omstændig-

hederne vil kunne bringes i anvendelse, jf. planlovens § 3. Hvis en kommune ikke ønsker at

udarbejde den nødvendige planlægning, kan erhvervsministeren, jf. planlovens § 3 i særlige

tilfælde pålægge en kommunalbestyrelse at bringe planlovens bestemmelser i anvendelse, her-

under tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold, og i særlige tilfælde beslutte at

overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders

lovbestemte opgaver eller har større betydning, herunder vedrørende tilvejebringelse af lokal-

plan og kommuneplantillæg. Særlige tilfælde kan fx vedrøre nødvendig udvikling af de enkelte

lokalsamfund for at varetage overordnede interesser i at modvirke parallelsamfund.

Efter modtagelse af påbuddet skal boligorganisationen i samarbejde med kommunalbestyrelsen

udarbejde og indsende en plan for afviklingen med milepæle for gennemførelsen til ministerens

orientering, således at det er muligt at følge, hvordan afviklingen skrider frem. Afviklingspla-

nen kan give mulighed for at bevare eller nybygge almene boliger inden for en ramme af højst

25 pct. af den boligmasse, der er tilladt efter den lokalplanen, der gælder ved afslutning af af-

viklingen.

2. marts 2018

Hermed sikres det, at en afgørelse om afvikling af et ghettoområde føres ud i livet, uanset om

der måtte være lokal modstand mod afviklingen.

Afvikling af et ghettoområde ved en statslig overtagelse vil medføre visse udgifter for staten.

Udgifternes omfang og art vil afhænge af den konkrete situation. Der kan være tale om udgifter

forbundet med udarbejdelse af en afviklingsplan, salg af bygninger eller grunde, nedrivning,

genhusning af beboere m.v.

I forbindelse med beslutning om afvikling af ejendomme, der indeholder almene boliger, vil

der blive udarbejdet en ny lov for det konkrete område, som skal afvikles. Loven vil indeholde

nærmere bestemmelser om fremgangsmåde ved afviklingen, herunder nærmere bestemmelser

om forholdet til anden lovgivning og eventuel kompensation i forbindelse med afviklingen. Der

vil således blive udarbejdet de fornødne bestemmelser i den nye lov vedrørende erstatning i de

situationer, hvor afviklingen vil udgøre et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73. Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det vil være en konkret

vurdering fra sag til sag, om afviklingen udgør et ekspropriativt indgreb, hvorefter der i medfør

af grundlovens § 73 skal ydes fuldstændig erstatning. Dette vil særligt afhænge af, om boligor-

ganisationen lider et økonomisk tab ved afviklingen. På den baggrund er det fundet mest hen-

sigtsmæssigt, at de nærmere bestemmelser om afviklingen af en konkret almen boligafdeling

vil blive fastsat i en konkret lov, når beslutningen om afvikling er truffet. Den konkrete lov vil

endvidere indeholde bestemmelser om genhusning af beboere i forbindelse med statslig overta-

gelse. Det er hensigten, at reglerne vil blive fastsat således, at genhusningen for beboerne vil

svare til almenlejelovens § 86.

Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til inden for bevillings-

rammer, der fastsættes på de årlige finanslove, at afholde udgifter, der er forbundet med overta-

gelse af et ghettoområde med henblik på afvikling.

Det er hensigten, at der på finansloven for finansåret 2019 afsættes 200 mio. kr. til dækning af

udgifter forbundet med en statslig overtagelse af et ghettoområde med henblik på afvikling.

Den foreslåede ministerbemyndigelse er således undergivet lovgivers kontrol gennem den al-

mindelige parlamentariske kontrol og gennem, at udgifterne kun kan afholdes inden for de be-

villinger, som enten afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansieret gennem et

aktstykke, der er godkendt af Finansudvalget.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 168 a og 168 b, jf. lovforslagets §

1, nr. 41.

2.3. Afkald på tillægskøbesum

2.3.1. Gældende ret

Når en almen boligorganisation skal afhænde sin ejendom eller dele heraf, skal afhændelse ske

på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelses-

tidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af

landets faste ejendomme. Udgangspunktet ved afhændelse er, at prisen skal være et udtryk for

markedsprisen.

2. marts 2018

I forbindelse med afhændelse af grunde til almene boligorganisationer har visse kommuner som

led i salget tinglyst særlige bestemmelser om tillægskøbesum (merbebyggelse på ejendommen i

forhold til det i skødet anførte etageareal) på ejendommen.

Tillægskøbesum er et beløb, som kommunen opkræver, hvis ejendommen udnyttes mere eller

til andet formål end forudsat ved den oprindelige afhændelse. Beløbet svarer til markedsprisen

for den øgede anvendelse.

Når markedsprisen er fastlagt, opkræves tillægskøbesummen for den påtænkte merudnyt-

telse/ændrede anvendelse af boligorganisationen.

2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunalbestyrelsen kan ikke uden en udtrykkelig lovhjemmel beslutte at undlade at opkræve

betaling af tillægskøbesum kun i forhold til almene boligorganisationer.

Tillægskøbesummen kan have en negativ virkning på boligorganisationens økonomiske incita-

ment til at afhænde f. eks. restarealer eller byggeret til etablering af private boliger. Hermed

modarbejdes det almindeligt anerkendte ønske om blandet boligbyggeri.

Hvis boligorganisationen ønsker at afhænde en del af ejendommen til en privat investor med

henblik på opførelse af private boliger m.v., vil den, i de kommuner, som har tinglyst en servi-

tut om betaling af tillægskøbesum, skulle betale en tillægskøbesum til kommunen. Der kan

være tale om opførelse af private tagboliger ovenpå en eksisterende almen boligafdeling eller et

nyt privat byggeri på et restareal. Opkrævning af tillægskøbesum indebærer, at mange eksiste-

rende grunde ikke udnyttes fuldt ud.

Idet kommunen ikke kan fravige kravet uden en lovhjemmel, foreslås det at indsætte en be-

stemmelse i almenboligloven, hvorefter kommunalbestyrelsen får mulighed for at undlade at

opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af ejendomme i udsatte boligområder

indtil den 1. januar 2025. Det vurderes ikke, at der er behov for, at forslaget omfatter hele den

almene boligsektor. Forslaget rettes derfor kun mod de boligområder, hvor der er behov for en

styrket indsats for at vende områdets negative udvikling.

Formålet med bestemmelsen er at stimulere privat byggeri i udsatte områder med mange al-

mene boliger og dermed modvirke parallelsamfund og ghettodannelse.

Forslaget forventes at øge boligorganisationens økonomiske incitament til at afhænde dele af

ejendommen og tiltrække private bygherrer. Midlerne, herunder den frafaldne tillægskøbesum,

vil kunne bruges i området efter samme regler, som vil gælde for brug af nettoprovenuet i for-

bindelse med afhændelse af arealer i udsatte boligområder, jf. afsnit 2.8. Det indebærer, at man

blandt andet vil kunne bruge midlerne til et løft af det udsatte boligområde, hvor salget finder

sted.

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. de-

cember 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet

2. marts 2018

til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økono-

misk interesse.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form for kompensation for en tje-

nesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten

efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel

106, stk. 2.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Kommissionens afgø-

relse.

2.4.

Udvidelse af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser mod parallel-

samfund uden afdelingens godkendelse

2.4.1.

Gældende ret

Beslutning om gennemførelse af arbejder og aktiviteter i en almen boligafdeling træffes af af-

delingsmødet, hvortil alle afdelingens lejere og disses myndige husstandsmedlemmer har ad-

gang og stemmeret. Hver husstand har to stemmer, jf. de regler om afdelingsmødets afvikling,

der er fastsat i de normalvedtægter, der er udarbejdet af transport-, bygnings- og boligministe-

ren.

Afdelingsmødet skal godkende de overordnede rammer for iværksættelsen, jf. almenbolig-

lovens § 37, stk. 1.

Til brug for afdelingsmødets godkendelse af påtænkte arbejder, herunder arbejder, der sker som

led i gennemførelse af større helhedsplaner, skal boligorganisationens bestyrelse drage omsorg

for, at der foreligger et fyldestgørende beslutningsgrundlag. Dette skal omfatte ikke blot karak-

teren og omfanget af arbejderne, men også oplysninger om et forventet tidsrum for arbejdernes

gennemførelse. Desuden skal beslutningsgrundlaget indeholde oplysning om forventede husle-

jekonsekvenser og eventuelt behov for midlertidig eller permanent genhusning.

Ved afdelingsmødets godkendelse af, at arbejderne iværksættes, kan det være hensigtsmæssigt,

at afdelingsmødet tillige delegerer kompetencen til at styre den praktiske gennemførelse af ar-

bejderne til en ”realiseringsbestyrelse”, der f.eks. kan bestå af ledelsesrepræsentanter for boli-

gorganisationen og kommunalbestyrelsen. Det kan navnlig være relevant ved gennemførelse af

store, komplekse planer, som involverer mange interessenter og kræver godkendelser fra flere

myndigheder. Hermed vil gennemførelse af arbejderne kunne lettes betydeligt og dermed ske

mere effektivt.

Der findes dog undtagelser, hvor arbejder og aktiviteter kan iværksættes uden afdelingsmødets

godkendelse.

Således kan organisationsbestyrelsen uden afdelingsmødets godkendelse iværksætte arbejder,

der er påbudt af kommunen, jf. almenboliglovens § 41.

Herudover kan boligorganisationens øverste myndighed i særlige tilfælde iværksætte arbejder

uden afdelingens godkendelse, jf. almenboliglovens § 37, stk. 4.

2. marts 2018

Øverste myndighed er enten et repræsentantskab bestående af afdelingsvalgte repræsentanter

og boligorganisationens bestyrelse eller en generalforsamling, hvortil alle boligorganisationens

medlemmer har adgang. Det er dog kun boligorganisationens boliglejere og disses myndige

husstandsmedlemmer, der har stemmeret på generalforsamlingen. Boligorganisationens lejere

har i begge tilfælde flertallet af stemmer i øverste myndighed.

Boligorganisationens øverste myndighed kan efter almenboliglovens § 37, stk. 4, træffe beslut-

ning om gennemførelse af større renoveringsarbejder, større energibesparende foranstaltninger,

boligsociale helhedsplaner og fremtidssikring af bebyggelsen, selv om afdelingsmødets god-

kendelse ikke kan opnås, eller forslaget forkastes ved urafstemning.

Efter almenboliglovens § 37, stk. 5, er det en betingelse for øverste myndigheds adgang til at

træffe beslutning efter stk. 4, at de pågældende arbejder og aktiviteter er nødvendige for at gøre

boligerne og boligafdelingen tidssvarende og konkurrencedygtige over for en bred kreds af

boligsøgende.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at beslutninger af denne karakter træffes inden for ram-

merne af beboerdemokratiet også i tilfælde, hvor en afdelings nuværende beboere ikke ønsker

arbejder gennemført med deraf følgende gener og lejeforhøjelser.

Det er et krav, at boligorganisationens anvendelse af reglen indberettes til Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen via kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens § 37, stk. 6. Siden reglen blev

indført den 1. januar 2010, er den kun anvendt få gange.

2.4.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Boligorganisationens øverste myndigheds mulighed for at iværksætte arbejder og aktiviteter,

der ikke er godkendt af afdelingen, er begrænset til de arbejder, der udtrykkeligt er fastsat i

almenboliglovens § 37, stk. 4. Det vil sige større renoveringsarbejder, større energibesparende

foranstaltninger, boligsociale helhedsplaner og fremtidssikring af bebyggelsen.

I visse tilfælde vil de nævnte arbejder eller aktiviteter kunne medvirke til at imødegå dannelsen

af parallelsamfund. Der kan også være tilfælde, hvor bekæmpelse af bestående parallelsamfund

eller forebyggelse af, at der dannes nye, kræver iværksættelse af aktiviteter eller arbejder, der

ikke klart er omfattet af de allerede bestående muligheder for, at øverste myndighed kan iværk-

sætte arbejder eller aktiviteter uden en afdelings godkendelse.

Også beslutning om iværksættelse af sådanne arbejder og aktiviteter bør så vidt muligt træffes

inden for rammerne af beboerdemokratiet frem for efter krav fra den tilsynsførende kommune.

Det bemærkes i den forbindelse, at boligorganisationens beboere altid har flertallet i øverste

myndighed, uanset om der er tale om et repræsentantskab eller en generalforsamling.

Det foreslås derfor, at der indføres en hjemmel for boligorganisationens øverste myndighed til

at iværksætte indsatser mod parallelsamfund, selv om afdelingens godkendelse ikke har kunnet

opnås.

2. marts 2018

Forslaget, der skal ses som led i en samlet indsats mod parallelsamfund, indebærer således en

udvidelse af de arbejder og aktiviteter, som boligorganisationens øverste myndighed kan iværk-

sætte uden afdelingens godkendelse men ikke en ændring af betingelserne for anvendelse af

reglen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

2.5.

Skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler

2.5.1.

Gældende ret

2.5.1.1.

Kommunal anvisningsret

Ledige almene familieboliger skal som hovedregel anvises til boligsøgende, som er optaget på en

venteliste, og som har behov for almene boliger af den pågældende art, jf. almenboliglovens § 51,

stk. 1. Ventelisteprincippet gælder dog ikke for de almene familieboliger, der er omfattet af kom-

munal anvisningsret, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1 og 2, og § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr.

1223 af 22. november 2017 om udlejning af almene boliger m.v. Det vil sige, at den kommunale

anvisningsret til almene boliger går forud for såvel den almindelige venteliste som oprykningsven-

telisten i en boligorganisation.

En almen boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde

ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende bo-

ligsociale opgaver i kommunen, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1.

Derudover kan en boligorganisation indgå en aftale med kommunalbestyrelsen om at stille yderli-

gere ledige familieboliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver, jf. almen-

boliglovens § 59, stk. 2. Aftalen kan dække op til 100 pct. af de ledige boliger i en afdeling, og

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan i forbindelse hermed aftale kriterier for, hvilke

af boligorganisationens ledige boliger som stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen, f. eks.

boligernes størrelser, beliggenhed og husleje.

Kommunalbestyrelsens anvisning skal i hvert enkelt tilfælde ske på baggrund af en vurdering af

den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, som den boligsøgende anvi-

ses til eller bor i på anvisningstidspunktet. Kommunen skal på baggrund heraf anvise boligen til

den ansøger, som vurderes at have størst behov.

I henhold til almenboliglovens § 59, stk. 6, må ledige boliger, som er stillet til rådighed for kom-

munalbestyrelsen, og som er beliggende i ghettoområder, jf. § 61 a, stk. 1, eller i et område med

en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet, jf. § 51 b, stk. 3 og 4, ikke anvises til boligsø-

gende, hvor et medlem af husstanden enten er dømt for et strafbart forhold, har fået sit lejemål

ophævet, er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, eller ikke er statsborger

i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomi-

ske Samarbejdsområde, eller i Schweiz.

Efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationen

ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af per-

2. marts 2018

soner uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en

bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende ka-

lendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om

aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at boligorganisationen ud over

de boligsøgende, der er nævnt ovenfor, også skal afvise en boligsøgende og dennes ægtefælle, som

modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., eller som i 6 sammenhængende kalendermåneder har

modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller sygedagpenge

efter lov om sygedagpenge. Ordningen benævnes kombineret udlejnings-ordning.

2.5.1.2.

Fleksibel udlejning

For almene familieboliger, der ikke er omfattet af reglerne om kommunal anvisningsret, jf. almen-

boliglovens § 59, stk. 1 og 2, og § 63, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation

indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriteri-

erne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres

af kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens § 60, stk. 1. Det kan således aftales, at ledige al-

mene boliger anvises til boligsøgende efter særlige kriterier, således at bestemte grupper af bo-

ligsøgende får fortrinsret på ventelisten til de ledige boliger – f. eks. boligsøgende i beskæftigelse

eller under uddannelse.

Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de ledige boliger, der er beliggende i ghettoom-

råder, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, og ikke er omfattet af reglerne om kommunal anvis-

ningsret, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1 og 2, og § 63, skal udlejes efter særlige kriterier, som

kommunalbestyrelsen fastsætter med henblik på at styrke beboersammensætningen i området, jf.

almenboliglovens § 60, stk. 4. Kommunalbestyrelsens beslutning skal tages op til revision senest 4

år efter, at den er truffet. Beslutningen kan kun forlænges, hvis området på tidspunktet for forlæn-

gelse stadig har status som ghettoområde.

2.5.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beboerne i den almene boligsektor adskiller sig markant fra beboerne på det øvrige boligmarked

ved, at en lille andel af beboerne i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse, og at over 20 pct. af

beboerne har en ikkevestlig baggrund. Det svarer til, at godt halvdelen af alle indvandrere og efter-

kommere fra ikkevestlige lande bor i den almene boligsektor. Beboersammensætningen i den al-

mene boligsektor afspejler sektorens formål, og sektoren huser således socialt eller økonomisk

vanskeligt stillede grupper, men også en bredere gruppe af borgere.

Der er behov for at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder, hvor en høj andel

af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, mange er på overførselsindkomster, og det er specielt

her, at mange af beboerne – ofte indvandrere fra ikkevestlige lande og efterkommere af indvan-

drere – lever i isolerede enklaver og ikke i tilstrækkeligt omfang tager danske normer og værdier

til sig.

En omdannelse af sådanne boligområder kræver en koordineret indsats, hvor kommuner og boli-

gorganisationer påtager sig ansvaret og bruger de tilgængelige redskaber. Udover den fysiske

omformning af områderne er der behov for, at kommunen aktivt søger at ændre beboersammen-

sætningen. Almenboligloven indeholder en række udlejningsregler, der har til formål at skabe en

mere varieret beboersammensætning, men der træffes imidlertid ikke altid de nødvendige beslut-

2. marts 2018

ninger, ligesom redskaberne til tider viser sig utilstrækkelige til at få løst problemerne. Derfor fo-

reslås en skærpelse af anvisningsreglerne, der gør, at lovgivningen i endnu højere grad understøt-

ter kommunernes og boligorganisationernes arbejde for at nå målet om en mere varieret beboer-

sammensætning, hvor en større andel af beboerne enten er i beskæftigelse eller under uddan-

nelse.

Det foreslås således at skærpe kravene til den kommunale anvisning af ledige almene boliger i

udsatte boligområder. Udover de gældende krav, jf. almenboliglovens § 59, stk. 6, foreslås sup-

plerende anvisningskrav i den foreslåede § 59, stk. 6, nr. 5-7, hvorefter ledige boliger, som er

stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen og er beliggende i et udsat boligområde, jf. den

foreslåede § 61 a, stk. 1, ikke må anvises til boligsøgende, når et medlem af husstanden i de

seneste 6 kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, modtager førtidspension efter lov om social pension eller

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller i de

seneste 6 kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Der er tale om de samme typer af overførselsindkomster, som indgår i reglerne om kombineret

udlejning. Efter disse regler kan en kommune beslutte, at en boligorganisation ved udlejning af

almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af personer uden for

arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afde-

lingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle modtager eller har modtaget en af

de nævnte overførselsindkomster.

Derudover foreslås det som noget nyt at gøre det obligatorisk for kommunalbestyrelserne og

boligorganisationerne at anvende reglerne om fleksibel udlejning ved anvisning af ledige boli-

ger i boligområder, der opfylder kriterierne for et udsat boligområde, jf. den foreslåede § 61 a,

stk. 1. Det betyder, at boligorganisationen udlejer ledige almene familieboliger efter særlige

beskæftigelses- og uddannelseskriterier, hvis boligerne er beliggende i et udsat boligområde.

Boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse vil med forslaget få fortrinsret til de ledige

boliger, og andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet vil dermed over tid øges i

området.

I de øvrige boligområder, som ikke er omfattet af den foreslåede § 61 a, stk. 1, vil de gældende

regler om fleksibel udlejning, jf. almenboliglovens § 60, stk. 1, uændret finde anvendelse efter

aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen.

Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår en aftale om den nærmere udformning af

de konkrete anvisningskriterier vedrørende beskæftigelse eller uddannelse. Der skal således

aftales beskæftigelses- og uddannelseskriterier, der nøje afspejler de lokale forhold og behov,

og kriterierne kan variere fra kommune til kommune og inden for en kommune. Som eksempler

på kriterier kan nævnes personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, personer under ud-

dannelse, personer i lærlingeforløb eller personer der har været selvforsørgende (bortset fra SU,

folkepension eller lignende) i de seneste seks sammenhængende måneder. Kriterierne offentlig-

gøres af kommunalbestyrelsen, og tages op til revision, senest 4 år efter de er fastsat. Kriteri-

erne bortfalder, når et boligområde ikke længere opfylder kriterierne for at være et udsat bolig-

område.

2. marts 2018

De gældende regler om fleksibel udlejning har vist sig at have en positiv effekt på beboersam-

mensætningen i byer, hvor der er et vist pres på boligmarkedet og venteliste til de almene boli-

ger. Effekten af det nye anvisningsinstrument vil være afhængig af, at der er boligsøgende, der

er opskrevet på boligorganisationens venteliste for at komme i betragtning til en bolig i områ-

det, og dernæst at der på ventelisten er boligsøgende, som opfylder de særlige beskæftigelses-

og uddannelseskriterier.

I lyset af regeringens øvrige initiativer rettet mod parallelsamfund vil der ske en generel reduk-

tion i antallet af almene familieboliger i ghettoområderne, hvilket vil bidrage yderligere til at

styrke effekten af forslagene om ændring af anvisningsreglerne.

Der foreslås desuden indført en pligt for boligorganisationer at afvise boligsøgende til afdelin-

ger, der de seneste fire år har været en del af et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2, hvis den bo-

ligsøgende og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse. Forslaget forventes at bidrage til

at ændre beboersammensætningen i områderne ved at nedbringe tilgangen af personer på de

laveste offentlige ydelser. Kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at træffe afgørelse om at

dispensere fra udlejningsforbuddet i særlige tilfælde, hvor dette vil ramme uforholdsmæssigt

hårdt.

Endelig vil der ved bekendtgørelse med hjemmel i den gældende § 64 i almenboligloven blive

fastsat nærmere regler, der giver udlejere mulighed for at afvise kriminelle, som ønsker at bo-

sætte sig i udsatte boligområder. Det er hensigten, at de almene boligorganisationer herefter vil

få mulighed for at afvise at udleje en bolig beliggende i et udsat boligområde, hvis den boligsø-

gende eller medlemmer af ansøgerens husstand er straffet for utryghedsskabende kriminalitet

som f.eks. vold, trusler, røveri, indbrudstyveri mv. Initiativet skal ses i sammenhæng med rege-

ringens øvrige initiativer rettet mod parallelsamfund for at nå målet om en mere varieret beboer-

sammensætning i visse særligt udsatte boligområder.

2.6. Ophævelse af lejekontrakt på grund af lejerens kriminalitet

2.6.1. Gældende ret

Det følger af lejelovens § 79 b, stk. 1, og almenlejelovens § 81, stk. 1, at en lejer kan pålægges

retsfølger, hvis lejeren i en række nærmere opregnede tilfælde tilsidesætter god skik og orden.

Bestemmelserne omfatter bl.a. tilfælde, hvor lejeren udøver vold, trusler om vold eller chikane

mod udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen.

Der er efter bestemmelserne ligeledes tale om tilsidesættelse af god skik og orden, når lejerens

adfærd er til fare for ejendommen, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring

af farefremkaldende materiale i det lejede, eller når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til

gene for ejendommen eller de førnævnte personer.

Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den pågældende adfærd udøves af lejeren selv,

medlemmer af lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, jf. leje-

lovens § 79 a, stk. 3.

Når der er tale om et forhold af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet, har udlejer i

visse tilfælde mulighed for bl.a. at ophæve lejemålet som følge af lejerens tilsidesættelse af god

2. marts 2018

skik og orden, jf. lejelovens § 93, stk. 1, litra g, og almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 7. En ophæ-

velse efter lejelovens § 93, stk. 1, litra g, og almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 7, forudsætter, at

lejeren forud for ophævelsen har modtaget en påmindelse fra udlejer.

Udlejer kan desuden ophæve lejeaftalen, når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på

en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet, jf. lejelovens § 93, stk. 1, litra l, og almenleje-

lovens § 90, stk. 1, nr. 12. Der stilles i disse tilfælde ikke krav om, at lejeren forinden skal have

modtaget en påmindelse fra udlejeren. Bestemmelserne er i retspraksis typisk anvendt i tilfælde

af særlig grove overtrædelser af god skik og orden.

Udlejer har endvidere mulighed for at ophæve lejeaftalen i en række øvrige tilfælde.

Det gælder bl.a., når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i be-

stemte lokaler for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud ned-

lagt i medfør af loven, eller når lejeren er straffet i medfør af § 8, stk. 1, i lov om forbud mod

anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe for at have anvendt det

lejede som samlingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven, jf. lejelovens § 93, stk.

1, litra i, almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 9 og erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 8. Det er i

disse tilfælde ikke en betingelse, at lejerens flytning er påkrævet.

Som led i vurderingen af, om en ophævelse er berettiget, skal der foretages en proportionalitets-

afvejning, jf. lejelovens § 94, stk. 1, og almenlejelovens § 91, stk. 1, der fastslår, at en ophæ-

velse af lejeaftalen forudsætter, at det forhold, der lægges lejeren til last, ikke er af uvæsentlig

betydning.

Det er dog forudsat i bemærkningerne til ophævelsesbestemmelsen i lejelovens § 93, stk. 1,

litra i, og almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 9, at det forhold, at nogen er straffet for overtrædelse

af et forbud nedlagt i medfør af enten hashklubloven eller rockerborgsloven, altid skal betragtes

som væsentligt.

Ophæver udlejer lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte lejemålet, jf. lejelovens § 95, stk. 1, og

almenlejelovens § 92, stk. 1.

Efter lejelovens § 107, stk. 1, og almenlejelovens § 107, stk. 1, skal tvister om boligforhold, der

er omfattet af lejelovgivningen, indbringes for boligretten.

Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 55 har udlejer dog også mulighed for at få tvangsfuld-

byrdet en ophævelse af en lejeaftale i fogedretten, hvis udlejer kan godtgøre, at der er tale om

en væsentlig misligholdelse af lejeforholdet, og at lejerens fraflytning er påkrævet.

Lejeren kan herefter udsættes af lejemålet ved en umiddelbar fogedforretning, medmindre fo-

gedretten finder det betænkeligt at fremme udsættelsesforretningen, jf. § retsplejelovens § 597,

stk. 3.

Adgangen til bevisførelse i fogedretten som led i en umiddelbar fogedforretning, er i sager, der

ellers ville høre under boligretten, som udgangspunkt begrænset til dokumentbevis og partsfor-

klaring, og fogedretten er således i de pågældende sager afskåret fra at tillade anden bevisfø-

relse i medfør af retsplejelovens § 597, stk. 2.

2. marts 2018

Efter lejelovens § 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3, er adgangen til bevisførelse ud-

videt i sager om udsættelse af lejemål, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af

god skik og orden, således at fogedretten i disse sager undtagelsesvist kan tillade, at parterne –

foruden dokumentbevis og partsforklaringer – kan føre enkelte vidner.

I forbindelse med behandlingen af sager om ophævelse og udsættelse af lejemål foretager dom-

stolene en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet.

2.6.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En række boligorganisationer oplever, at reglerne i lejeloven ikke giver udlejer tilstrækkelig

mulighed for at ophæve et lejemål i de tilfælde, hvor lejer er dømt for at have begået kriminali-

tet i det boligområde, hvor vedkommende bor.

I praksis er der set eksempler på, at beboere, der har begået selv alvorlig kriminalitet i det bo-

ligområde, hvor de bor, ikke har kunnet udsættes af lejemålet, fordi kriminaliteten ikke er be-

gået i nær tilknytning til den ejendom, hvor den pågældende bor.

Derudover indebærer reglerne, at sagsbehandlingstiden i sager om udsættelse ofte er lang, fordi

sagen på grund af bevisførelsen ikke kan gennemføres i fogedretten, men må afvente sagens

behandling i boligretten og evt. landsretten. Under sagens behandling i boligretten vil lejeren

eller medlemmer af lejers husstand kunne blive boende og fortsætte med at begå kriminalitet i

boligområdet.

Regeringen ønsker at styrke udlejernes mulighed for udsættelse af beboere, der begår kriminali-

tet i deres boligområder og bidrager til den generelle utryghed i området.

Efter regeringens opfattelse er det således ikke rimeligt, at lejer eller medlemmer af lejers hus-

stand kan blive boende i det område, hvor den pågældende har begået kriminalitet og skabt

utryghed for områdets øvrige beboere.

Det foreslås på den baggrund at indføre en ny ophævelsesgrund i lejelovgivningen, som inde-

bærer, at et lejeforhold fremover vil kunne ophæves i tilfælde, hvor lejer eller medlemmer af

lejers husstand er straffet med en ubetinget fængselsstraf for bestemte typer af utryghedsska-

bende kriminalitet, som er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor den pågældende bor.

Formålet med ordningen er at fastsætte klare kriterier for, hvornår udlejer kan ophæve et leje-

mål på grund af kriminalitet begået af lejer eller medlemmer af lejers husstand med henblik på

at sikre, at flere sager om ophævelse af lejemål som følge af kriminalitet kan gennemføres i

fogedretten.

Med forslaget fastsættes for det første de typer af kriminalitet, der på grund af deres karakter og

grovhed vurderes at være særligt egnet til at skabe utryghed i et boligområde, og som derfor

efter regeringens opfattelse er så væsentlige, at de i udgangspunktet kan begrunde en ophæ-

velse. Det drejer sig om groft hærværk, indbrudstyveri, vold, trusler, afpresning, røveri,

brandstiftelse, vold mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde, ulovlig

2. marts 2018

våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, salg af euforiserende stoffer,

voldtægt og drab.

For at sikre, at forhold, som kan betragtes som uvæsentlige, ikke skal kunne begrunde en ophæ-

velse af lejemålet, fastsættes det dog som betingelse for ophævelsen i medfør af ordningen, at

forholdet skal have medført en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter.

Det foreslås endvidere, at det er en yderligere betingelse for ophævelse af lejemålet, at det for-

hold, der ligger til grund for ophævelsen, er begået inden for 1 km fra den ejendom, som leje-

målet er beliggende i.

Den geografiske afgrænsning er fastsat på baggrund af en afvejning af, hvornår kriminaliteten

vurderes at have en sådan tilknytning til bopælen og det boligområde, som bopælen ligger i, at

det skal kunne begrunde en ophævelse.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kriminalitet, der er begået inden for et boligområde

eller i umiddelbar tilknytning til et boligområde af personer, der har bopæl i området, bidrager

væsentligt til at forringe trygheden for områdets øvrige beboere. Det kan f.eks. være tilfældet i

sager, hvor beboere i et boligområde har truet eller afpresset forretningsdrivende i området. Det

kan også være tilfældet i sager, hvor bandekriminelle beboere i boligområdet kaster sten mod

politiet for at forhindre dem i at komme ind i boligområdet.

Det er regeringens opfattelse, at en ophævelse af lejemål i disse sager altid bør være berettiget,

uanset at forholdet ikke har direkte tilknytning til den ejendom, hvor den pågældende bor. Det

betyder, at udlejer i medfør af ordningen ikke vil skulle godtgøre, at forholdet er så væsentligt,

at lejerens fraflytning er påkrævet.

I forbindelse med sagens behandling ved retten vil udlejer som udgangspunkt kunne dokumen-

tere, at betingelserne for at ophæve lejemålet er opfyldt ved at fremlægge et domsudskrift fra

straffesagen mod den pågældende beboer i fogedretten. Udlejeren skal dermed normalt ikke

føre yderligere bevis, og udsættelse vil således kunne ske ved en umiddelbar fogedforretning.

Herved tilsigtes en væsentlig forkortelse af sagsbehandlingstiden af hensyn til boligområdets

øvrige beboere og udlejer.

Den foreslåede ordning svarer dermed til lejelovens § 93, stk. 1, litra i, og almenlejelovens §

90, stk. 1, nr. 9, om ophævelse af lejemål for personer, der er straffet for overtrædelse af et for-

bud nedlagt i medfør af enten hashklubloven eller rockerborgsloven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og § 3, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.7. Videregivelse af oplysninger om lejeres kriminalitet

2.7.1. Gældende ret

I medfør af almenboliglovens § 63 e, stk. 1, 1. pkt., kan en boligorganisation til andre boligor-

ganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger i

samme boligområde, videregive oplysning om, at et af boligorganisationens lejemål beliggende

i boligområdet er blevet opsagt eller ophævet efter § 85, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller § 90, stk. 1,

2. marts 2018

nr. 7-9 eller 12, i lov om leje af almene boliger, hvis videregivelsen må anses for nødvendig for

at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at styrke forudsætningerne for den tryghedsskabende indsats til gavn for alle beboere i ud-

satte boligområder foreslås det med ændringen af almenboliglovens § 63 e, stk. 1, 1. pkt., at en

boligorganisation vil kunne give andre boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner

og regioner, der udlejer almene boliger i samme boligområde, oplysninger om, at et af boligor-

ganisationens lejemål beliggende i området er blevet ophævet på grund af kriminalitet begået af

lejer eller et medlem af lejers husstand i medfør af den foreslåede ordning, jf. pkt. 2.6.2.

Det vil være en betingelse for, at oplysningerne kan videregives, at den pågældende boligorga-

nisation vurderer, at videregivelsen må anses for nødvendig for at styrke den tryghedsskabende

indsats i boligområdet.

Det vil være tilfældet, hvis den pågældende lejers eller medlemmer af lejers husstands adfærd

må forventes fortsat at ville skabe en sådan utryghed i boligområdet, at de øvrige boligorgani-

sationer mv. i boligområdet vil kunne benytte udlejningsbekendtgørelsens § 28 til at afvise leje-

ren.

Der tilsigtes ikke i øvrigt nogen ændring af proceduren for boligorganisationernes mulighed for

udveksling af oplysninger, herunder databeskyttelsesretlige forpligtelser i den forbindelse.

Boligorganisationerne har således fortsat alene en adgang til at videregive og behandle perso-

noplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at udføre den væsentlige samfundsopgave,

som styrkelse af den tryghedsskabende indsats i boligområder udgør. Det tillægges i den for-

bindelse vægt, at boligorganisationernes udveksling af oplysninger om lejere og medlemmer af

lejers husstand er nødvendig for at kunne afvise boligsøgende, der tidligere har fået ophævet

deres lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet, hvorfor der er tale om et nødvendigt

led i den tryghedsskabende indsats.

Den boligorganisation, der har ophævet lejemålet, må alene videregive oplysninger om navnet

og adressen på den pågældende lejer eller medlem af lejers husstand samt oplysning om, at

ophævelsen er sket efter § 90, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.

Adgangen til at videregive oplysninger omfatter ikke oplysninger om, hvad der er den nærmere

årsag til ophævelsen, ligesom den ikke omfatter oplysninger om, hvilken nærmere bestemmelse

(§ 90, stk. 1, nr. 7-10 eller 12) ophævelsen er foretaget efter.

Hvis ophævelsen eventuelt måtte blive underkendt ved domstolene, skal den afgivende boligor-

ganisation give besked herom til de modtagende boligorganisationer mv. Oplysninger om op-

hævelser, der efterfølgende måtte blive underkendt, vil skulle slettes.

Med henblik på at give udlejer mulighed for en effektiv anvendelse af den foreslåede mulighed

for ophævelse, jf. pkt. 2.6.2, vil boligorganisationernes adgang til de straffedomme, som skal

ligge til grund for ophævelsen, i mange tilfælde være af væsentlig betydning. Når der er afsagt

endelig dom i en straffesag omfattet af den foreslåede ordning, vil politiet ligge inde med op-

lysninger herom, der vil kunne udgøre den fornødne dokumentation.

2. marts 2018

Det er derfor vigtigt, at politiet samarbejder med de almene boligorganisationer og om nødven-

digt videregiver oplysninger om domme for strafbare forhold omfattet af den foreslåede ord-

ning til de almene boligorganisationer mv. i medfør af almenboliglovens § 63 d, stk. 1.

Der eksisterer allerede et samarbejde mellem politiet og andre aktører, herunder kommuner og

boligorganisationer, for at forebygge og bekæmpe kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.

Det er dog vigtigt, at forudsætningerne for den tryghedsskabende indsats i de udsatte boligom-

råder, der oplever særlige problemer med kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, forbedres.

For at styrke samarbejdet og sikre en ensartet håndtering af videregivelsesmuligheden vil Rigs-

politiet derfor også som led i forslaget udarbejde nationale retningslinjer til politikredsene

herom. Det vil fremgå af retningslinjerne, at politiet i de områder, hvor der er en tryghedsska-

bende indsats – det kan f.eks. være i særligt udsatte boligområder – skal have særlig fokus på at

videregive oplysninger om straffedomme, som kan danne grundlag for ophævelse af lejemålet

efter den foreslåede ordning, jf. pkt. 2.6.2.

Der vil samtidig med lovens ikrafttræden ske en administrativ ændring af udlejningsbekendtgø-

relsens § 28, således at en boligorganisation med boliger i et boligområde, hvor der også er

boliger tilhørende andre boligorganisationer, efter en konkret vurdering kan afvise en boligsø-

gende, der inden for en periode på 2 år har fået ophævet sit lejemål på grund af kriminalitet

begået af lejer eller medlemmer af lejers husstand.

Der henvises til § 1, nr. 27, og bemærkningerne hertil.

2.8.

Afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene boliger

2.8.1.

Gældende ret

2.8.1.1.

Afhændelse af ejendomme indeholdende almene boliger

Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal godkendes af kommunalbestyrelsen,

jf. almenboliglovens § 27, stk. 1. Omfatter ejendommen almene boliger, skal afhændelsen til-

lige godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren, bortset fra i de tilfælde hvor afhæn-

delsen sker inden for samme boligorganisation, til en afdeling i en anden almen boligorganisa-

tion eller til en selvejende almen institution, jf. almenboliglovens § 27, stk. 2.

Almenboligloven indeholder ikke nærmere regler om, i hvilke tilfælde transport-, bygnings- og

boligministeren kan godkende en ansøgning om afhændelse af ejendomme, som indeholder

almene boliger.

Ministerens godkendelse af ansøgninger om afhændelse af almene boliger omfatter dels kontrol

af, at alle formelle krav, som stilles i forhold til afhændelsesbeslutningen, er opfyldt, dels vur-

dering af, om afhændelsen er fagligt begrundet.

Ministerens godkendelse af en ansøgning om afhændelse af almene boliger forudsætter, at boli-

gorganisationens øverste myndighed og kommunalbestyrelsen har truffet en beslutning om af-

hændelse af ejendommen, og at Landsbyggefonden har vurderet sagen og har udarbejdet en

2. marts 2018

indstilling. Desuden skal afhændelsen godkendes af de involverede realkreditinstitutter og Ud-

betaling Danmark. Dette sikrer, at alle relevante lokale aktører og økonomiske interessenter er

enige om afhændelsen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets praksis i forhold til afhændelse af almene boliger

efter almenboliglovens § 27, stk. 2, er restriktiv. Det skal ses i sammenhæng med, at staten har

givet støtte til opførelse af de almene boliger, og at kommunerne har selvstændig kompetence

til at give tilsagn til nybyggeri, som udløser yderligere statslig støtte.

2.8.1.2.

Nedrivning af ejendomme indeholdende almene boliger

Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at nedrivning af en ejendom, der tilhører

en almen boligorganisation, skal godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren, hvis

ejendommen omfatter almene boliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets godkendelse af ansøgninger om nedrivning omfat-

ter dels kontrol af, at alle formelle krav, som stilles i forhold til nedrivningsbeslutningen, er

opfyldt, dels vurdering af, om nedrivningen er sagligt begrundet.

Ministeriet godkender en ansøgning om nedrivning af almene boliger, når der foreligger doku-

mentation for, at nedrivningen er godkendt af boligorganisationens øverste myndighed og kom-

munalbestyrelsen, Landsbyggefonden har vurderet, at nedrivning er den nødvendige løsning på

problemerne i afdelingen, som er udgangspunktet for ansøgningen, og når nedrivningen er fuldt

finansieret, således at afdelingens resterende beboere ikke får huslejestigninger som følge af

nedrivningen.

Ved ansøgning om nedrivning af en almen boligafdeling foretages en samlet vurdering af afde-

lingens forhold, hvor der bl.a. lægges vægt på, om der er byggetekniske problemer ved ejen-

dommene, om der er vedvarende og massive udlejningsvanskeligheder, som indebærer store

økonomiske vanskeligheder for den almene boligafdeling, og alle andre løsningsmuligheder har

været overvejet og fundet udsigtsløse for den almene boligafdeling, eller om nedrivning i et

udsat boligområde kan bidrage til en positiv udvikling af området.

Endelig kan der efter en konkret vurdering i særlig tilfælde lægges vægt på, om omstændighe-

derne taler for en nedrivning, og nedrivningen vurderes at være i samfundets generelle inter-

esse. Det understreges, at denne type tilladelser kun kan gives undtagelsesvis.

2.8.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Transport-, bygnings- og boligministeren godkender afhændelse og nedrivning af almene boli-

ger, jf. ovenfor. Da der er tale om indgreb i almenboligsektorens bestand, vil det være mest

hensigtsmæssigt, hvis kriterierne for ministerens godkendelse af afhændelse og nedrivning af

almene boliger lovfæstes.

Derfor foreslås det, at den gældende praksis for godkendelse af afhændelse og nedrivning af

almene boliger kodificeres. Dette gælder for kriterierne vedrørende alvorlige byggetekniske

problemer, vedvarende og massive udlejningsvanskeligheder samt løft af et udsat boligområde.

Nedrivning af almene boliger er blandt andet et relevant virkemiddel, når man ønsker at bryde

med områdets isolation fra det øvrige bysamfund, og åbne området, så det ikke lukker sig om

sig selv.

2. marts 2018

Det bliver med den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 3, tydeligt for de lo-

kale aktører, hvilke kriterier, der vil indgå i en vurdering af, om der kan ske afhændelse eller

nedrivning af almene boliger. Desuden styrkes den parlamentariske kontrol i forhold til mini-

sterens godkendelsesbeføjelse.

Afhændelse af almene ældreboliger og plejeboliger til en kommune, en region eller en certifice-

ret friplejeboligleverandør med henblik på fortsat anvendelse som ældreboliger og plejeboliger

foreslås undtaget fra kravet om, at transport-, bygnings- og boligministeren skal godkende af-

hændelsen. Dette skyldes, at boligerne efter afhændelsen fortsat vil blive anvendt som ældre-

eller plejeboliger.

Endelig foreslås det i § 27, stk. 3, nr. 4, at transport-, bygnings- og boligministeren som noget

nyt får mulighed for at godkende ansøgninger om afhændelse af ejendomme, som omfatter al-

mene boliger, når afhændelse er en forudsætning for, at nye byudviklingsprojekter kan gennem-

føres og er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Der har vist sig at være behov for efter ønske fra de lokale aktører at afhænde almene ejen-

domme for at kunne videreudvikle eller revitalisere bestemte bydele. Flere boligorganisationer

og kommuner har været nødt til at anerkende, at store byudviklingsprojekter indeholdende af-

hændelse af ejendomme, som omfatter almene boliger, ikke kan gennemføres. Det er sket i

både store byer og mindre byer. Det kan betyde, at en mindre ejendom med almene boliger

beliggende i en bymidte kan sætte en stopper for f. eks. et stort byudviklingsprojekt, som ville

kunne gøre byen mere attraktivt, sikre bedre trafikforbindelser, styrke erhverv eller skabe nye

byrum og boliger.

Udvikling af byområder kan bl.a. ske for at styrke beboersammensætningen, indkomst- og er-

hvervsudviklingen og beskæftigelsen i et område. Forslaget vil således give kommunerne nye

værktøjer til at understøtte omdannelsesprocessen i byerne.

Ved at afhænde almene ejendomme åbnes der for en omdannelse af de udsatte boligområder,

og for at private investorer og boligejere kan bidrage til at ændre beboersammensætningen. Det

kan f.eks. ske ved at afhænde almene boliger til private, ved nybyggeri og fortætning eller ved

at rive almene boliger ned og efterfølgende at afhænde byggegrundene.

Desuden kan indtægter fra afhændelse af almene ejendomme styrke en boligorganisations mu-

lighed for at opkøbe eksisterende ejendomme i områder, hvor der er få almene boliger, at gen-

nemføre renoveringer og at fremtidssikre de tilbageværende ejendomme og boliger.

Med henblik på at tilskynde en boligorganisation til at reducere andelen af almene familieboli-

ger i et udsat boligområde foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren efter § 28,

stk. 5, 2. pkt., kan godkende, at nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme, som ligger i

udsatte boligområder, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1, overføres til dispositionsfonden.

I henhold til driftsbekendtgørelsens § 43 kan boligorganisationen bl.a. anvende midler i dispo-

sitionsfonden til fysisk, økonomisk og social opretning af nødlidende boligafdelinger, til etable-

ring af nye boligafdelinger, og i forsvarligt omfang til udlån til boligorganisationens afdelinger.

2. marts 2018

Støtte til etablering af afdelinger skal ske som udlån, der skal afdrages over højst 50 år, og ud-

lån til finansiering af moderniserings- og forbedringsarbejder skal afdrages over højst 30 år.

Det er endvidere hensigten at give boligorganisationen mulighed for at yde tilskud til moderni-

serings- og forbedringsarbejder i organisationens boligafdelinger.

Med forslaget gives der således mulighed for, at en boligorganisation kan beslutte at anvende et

nettoprovenu til en bred vifte af initiativer og arbejder med henblik på at styrke boligorganisa-

tionens afdelinger. Det vil således ikke længere være et krav, at et nettoprovenu kun anvendes

til gennemførelse af en helhedsplan for det boligområde, hvor afdelingen ligger. Det skal dog i

de samlede overvejelser, tages stilling til, om provenu eller dele heraf hensigtsmæssigt kan an-

vendes i de berørte afdelinger.

2.9.

Fastsættelse af udlejningskriterier i forbindelse med afhændelse af en almen boligorgani-

sations ejendom

2.9.1.

Gældende ret

En almen boligorganisation kan afhænde sine ejendomme efter reglerne herom i § 27 i lov om

almene boliger m.v. Afhændelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen og, hvis ejendommen

omfatter almene boliger, tillige af transport-, bygnings- og boligministeren.

Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med

kommunalbestyrelsens samtykke, jf. § 28, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes

godkende nedrivning. Hvis ejendommen omfatter almene boliger, skal nedrivningen tillige

godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren.

2.9.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 2.2.2. vil en almen boligorganisation efter den foreslåede § 168 a

skulle udarbejde en udviklingsplan for afdelinger, som i de seneste fire år har været et ghetto-

område, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 2. I særlige tilfælde vil boligorganisationen endvidere

efter den foreslåede § 168 b kunne påbydes at afvikle sine afdelinger beliggende et ghettoom-

råde.

I udsatte boligområder, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1, vil man ligeledes udarbejde plan, hvis

formål er en genopretning af boligområdet.

Som led i udarbejdelse af ovennævnte planer vil en almen boligorganisation bl.a. være nødt til

at overveje initiativer, som omfatter afhændelse af hele afdelingen eller dele heraf eller hel eller

delvis nedrivning af afdelingens ejendom med efterfølgende afhændelse af grunden. Desuden

vil boligorganisationen kunne vælge at fortætte afdelingen ved at afhænde dele af grunden med

henblik på opførelse af private boliger.

En køber af ejendommen vil kunne have et ønske om at anvende ejendommen som private ud-

lejningsboliger. Desuden kan der være tale om at opføre nye private udlejningsejendomme på

den frasolgte ejendom eller dele heraf med henblik på privat udlejning.

I ovennævnte situationer vil der foreligge en risiko for, at den gennemførte udviklings- eller

afviklingsplan ikke fører til det ønskede mål om ændring af beboersammensætningen, hvis man

2. marts 2018

ikke samtidigt sikrer, at en ændret beboersammensætning opretholdes i en nærmere afgrænset

periode.

Derfor foreslås det, at der i almenboligloven indsættes en særlig bestemmelse i § 27 c, hvoref-

ter ejendomme beliggende i et udsat boligområde, som bliver afhændet til private købere, ved

en anvendelse som private lejemål, skal udlejes efter kriterier, som fastsættes af kommunalbe-

styrelsen. Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse på bygninger, der opføres på

arealerne efter afhændelsen til private.

De udlejningskriterier, som kommunalbestyrelsen har fastsat, skal tinglyses på ejendommen,

således at senere ejere og andre rettighedshavere, herunder panthavere, bliver bekendt med kri-

terierne og skal respektere disse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ved en ændring af lov om leje af almene boliger

(almenlejeloven) vil blive muligt for en almen boligorganisation at opsige alle lejere i forbin-

delse med afhændelse af en afdeling eller dele heraf. Når køberen overtager ejendommen,

eventuelt med tomme boliger, vil der opstå en mulighed for en fundamental ændring af beboer-

sammensætningen. En tidsbegrænset beslutning om udlejning efter særlige kriterier fastsat af

kommunalbestyrelsen f.eks. kriterier svarende til det, som man anvender i forbindelse med

fleksibel udlejning, vil kunne fremme områdets forandring.

2.10.

Omlægning af ydelsesstøtten

Gældende ret

Landsbyggefonden blev oprettet ved lov i 1967 med det formål at fremme selvfinansieringen af

den almene boligsektor.

2.10.1.

Staten betaler i dag støtte til den almene boligsektor i form af ydelsesstøtte, jf. § 130 i almenbo-

ligloven og § 13 i lov om friplejeboliger. Ydelsesstøtten beregnes som forskellen mellem de

samlede, faktiske ydelser på lånet og låntagers betaling. I dag betaler staten, opgjort på tids-

punktet for fastsættelsen af Landsbyggefondens refusion, 75 pct. af den beregnede ydelses-

støtte, mens Landsbyggefonden betaler 25 pct. De senere års meget lave finansieringsrenter har

medført, at Landsbyggefondens faktiske refusionsprocent ligger væsentligt over 25 pct.

Refusionen af de statslige udbetalinger af ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden opgøres i dag på

baggrund af et beregnet ydelsesforløb for hver enkelt tilsagnsårgang. Ydelsesprofilen, der lig-

ger til grund for Landsbyggefondens refusion til staten, fastlægges 21 måneder efter tilsagnet,

og gives med udgangspunkt i det skønnede gennemsnitlige renteniveau for den foretrukne låne-

type over lånets fulde løbetid. Landsbyggefondens refusionsprofil justeres ikke efterfølgende,

selv om renteniveauet måtte ændre sig. Det betyder, at staten i dag bærer den renterisiko, der

herefter er forbundet med ydelsesforløbet.

Efter almenboliglovens § 92 a, stk. 1, bidrager Landsbyggefonden i perioden 2015-2018 med et

beløb til staten, som svarer til 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte til boliger med tilsagn

efter §§ 115 og 117 samt tilsagn til friplejeboliger. Landsbyggefonden betaler dog ikke bidrag

for universitetsnære almene ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 6. Opgørelsesme-

2. marts 2018

toden for Landsbyggefondens bidrag blev fastlagt ved lov nr. 547 af 6. juni 2007 om ændring af

lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger.

Reglerne for Landsbyggefondens bidrag til statens udgifter til ydelsesstøtte er løbende ændret

siden 2002. Efter den nuværende ordning og i perioden 2007-2014 har Landsbyggefonden re-

funderet 25 pct. af ydelsesstøtten for nybyggerier med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt fripleje-

boliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er som opfølgning på boligaftalen fra 2014 gennemført en analyse af Landsbyggefondens

økonomi. Analysen viser, at der vil være et betydeligt og stigende råderum i Landsbyggefonden

frem til 2050. Fremskrivninger viser, at Landsbyggefondens nettoformue vil være vokset til i

størrelsesordenen 60 mia. kr. i 2050, hvis der ikke pålægges fonden nye forpligtelser. Det skyl-

des, at der i de kommende år vil være langt flere boligafdelinger, som vil have afdraget deres

realkreditlån.

2.10.2.

Det foreslås på den baggrund, at Landsbyggefonden overtager statens andel af ydelsesstøtten til

finansiering af nybyggeri af almene boliger og friplejeboliger, således at Landsbyggefonden

betaler 100 pct. af ydelsesstøtten fra 2019 til 2026 samt statens andel af udgifter til ydelses-

støtte for tilsagnsårgangene 2007-2014. Staten vil også fremadrettet bære renterisikoen forbun-

det med lånene. En eventuel rentegevinst eller et rentetab vil således fremover tilfalde eller

dækkes af staten.

I forbindelse med omlægningen til 100 pct. refusion for tilsagnsårgangene 2007-2014 tages der

derfor også udgangspunkt i det ydelsesforløb, der blev fastlagt 21 måneder efter tilsagnene blev

givet.

Det antages i henhold til lovgivningspraksis, den statsretlige litteratur og domstolspraksis, at

lovgivningsmagten, uden at der foreligger ekspropriation, kan gennemføre konkrete indgreb i

styrelses- og formueforhold m.v. hos selvejende institutioner inden for den statslige forvaltning.

Det gælder også, hvor der er tale om at overføre midler fra institutionen til statskassen. Lands-

byggefonden er en selvejende institution inden for den statslige forvaltning. Det er ministeriets

vurdering, at ændringen i Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtten for tilsagnsårgangene

2007-2014 ikke udgør ekspropriation efter grundlovens § 73 i forhold til Landsbyggefonden.

Med forslaget vil Landsbyggefonden opfylde det lovfæstede formål om selvfinansiering af den

almene boligsektor, for så vidt angår statens ydelsesstøtte til sektoren.

Forslaget vil ikke medføre ændringer i huslejeniveauerne i sektoren, fordi huslejen er uafhæn-

gig af renteudvikling, lånetype og løbetid. Provenuet ved forslaget indgår som et finansierings-

element i regeringens udspil om parallelsamfund.

2.11. Landsbyggefondens midler

2.11.1.

Gældende ret

2. marts 2018

Landsbyggefonden yder i dag støtte til initiativer og større arbejder, der fysisk og socialt gen-

nemføres for at omdanne ghettoområder og udsatte boligområder og åbne områderne i forhold

til det omgivende samfund.

Efter almenboliglovens § 91, stk. 1, kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og

2016, 2.555 mio. kr., i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give

tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbed-

ring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisa-

tioners byggeri.

Af disse nævnte investeringsrammer skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boli-

gorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap. Ligeledes kan der inden

for den samlede investeringsrammer anvendes indtil 350 mio. kr. til gennemførelse af energibe-

sparende foranstaltninger i perioden 2015-2020, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt.

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan Landsbyggefonden i årene 2015-2018 af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig ramme på 465 mio. kr.

give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering i om-

råder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af øko-

nomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af bolig-

tagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Det

fremgår af § 91 a, stk. 3, at det er en forudsætning for tilskud, at indsatsen indgår i en helheds-

plan med en tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af boligorganisation og godkendt af

kommunalbestyrelsen.

I forhold til nedrivning kan Landbyggefonden yde støtte til nedrivning af almene boliger, jf.

almenboliglovens § 92, stk. 2, inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-

2018. Indtil 200 mio. kr. af rammen kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som

har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle, og efter Landsbyggefondens vurde-

ring ikke kan videreføres. Landsbyggefondens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det samlede

støttebehov. Derimod kan Landsbyggefonden ikke støtte nedrivninger af hele boligafdelinger,

når begrundelsen for nedrivningen ikke er de nævnte forhold.

Efter almenboliglovens § 92 b, stk. 1, kan Landsbyggefonden i årene 2015-2020 af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, inden for en årlig ramme på 160 mio. kr., med trans-

port-, bygnings- og boligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturæn-

dringer, der gennemføres i områder, som opfylder mindst to af kriterierne i almenboliglovens §

61 a, stk. 1, som definerer ghettoområder.

Det er en forudsætning, at infrastrukturændringer sker som led i en godkendt helhedsplan, der

skal indeholde en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende boligområde og

den omgivende by sikres.

Det fremgår af almenboliglovens § 96, at Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i hen-

hold til § 92, stk. 1, af, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder en eventuel

almen administrationsorganisation, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings

økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligorganisationen anvender

2. marts 2018

midler, der er til dets rådighed i henhold til § 87. Af § 96, stk. 2 fremgår, at Landsbyggefonden

kan betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1, og 2, § 92, stk. 1, og § 92 b af, at

der ansøges om transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse af salg efter kapitel 5 a i

almenboligloven.

2.11.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er et stort behov for at foretage en renoveringsindsats i det almene byggeri med henblik på

at styrke det almene byggeris konkurrenceevne, bl.a. for at modvirke tendenser til ghettoisering

og for at udbedre sundhedsskadelige forhold, som f. eks. skimmelsvamp og PCB (miljøgifte,

der enavendt i byggematerialer). I det omfang det er muligt og forsvarligt, skal renoveringsar-

bejder finansieres af indtægter fra husleje eller med midler fra boligorganisationens egenkapi-

tal. Først når disse muligheder er opbrugt, kan Landsbyggefonden træde til.

En række almene boligafdelinger vil ikke kunne finansiere en sådan indsats gennem lejebeta-

ling alene, fordi betalingsevnen er lav i disse afdelinger, lige som det ikke er alle arbejder, der

kan forudsættes finansieret via lejeforhøjelser. Nedslidte og utidssvarende boliger og boligom-

råder klarer sig ikke på det lokale boligmarked og formår derfor ikke at appellere til en bredere

kreds af boligsøgende. Konkrete fysiske forbedringer som renoveringer, tryghedsskabende ind-

satser og ændringer i det arkitektoniske udtryk m.v. medfører en højere attraktivitet og er derfor

medvirkende til at tiltrække nye beboere og fastholde ressourcestærke beboere, som ellers ville

flytte.

Udsatte boligområder og ghettoområder er typisk kendetegnet ved at være etagebyggerier med

funktionsadskillelse og begrænset infrastruktur, som bevirker, at områderne ofte lukker om sig

selv og forekommer isolerede i forhold til de omkringliggende byområder. Isolationen besvær-

liggør en egentlig integration af boligområdet med den øvrige by. Det medvirker til, at ghetto-

områderne kan forblive socialt, fysisk og kulturelt marginaliserede.

Tilsvarende betyder en dårligt planlagt infrastruktur i ghettoområderne, at de ofte store bolig-

områder ikke deles op i naturlige og mindre lokalsamfund i boligområdet. For at vende udvik-

lingen i områderne kan det være nødvendigt at gennemføre radikale fysiske forandringer, her-

under at nedrive en eller flere boligblokke.

Det er vigtigt at tilvejebringe fysisk sammenhæng mellem ghettoområderne og de omgivende

bykvarterer for at sikre kontakten med det omkringliggende samfund. Afhængig af lokale for-

hold kan det f. eks. være nyttigt at lægge veje ind gennem området, så der kommer en større

cirkulation gennem boligområdet, og boligområdet bliver delt op i mindre og overskuelige en-

heder, samt forbedre adgangsvejene til området og inden for området.

Erfaringer fra Holland og Frankrig viser, at strategisk nedrivning af boliger kan fremme en po-

sitiv udvikling ved at skabe plads til andre boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsa-

realer. På den måde opnås en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder. Der er

også i begrænset målestok erfaringer fra Danmark.

Der er endvidere brug for at fastholde en betydelig boligsocial indsats for at forbedre de sociale

vilkår i ghettoområder og udsatte boligområder generelt. Den negative udvikling er et resultat

2. marts 2018

af et kompleks af problemer, der til sammen bliver en barriere for de enkelte beboeres mulighe-

der.

Det er et mål for regeringen at afskaffe alle ghettoområder inden 2030. For at denne ambition

skal kunne indfries, er der behov for, at virkemidlerne, som er nævnt ovenfor, kommer i anven-

delse. Hidtil er dette kun sket i større omfang i ganske få boligområder, men ellers anvendes

redskaberne kun sporadisk. Derfor foreslås det, som forudsætning for at Landsbyggefonden kan

yde støtte til boligafdelinger, som de seneste 4 år har optrådt på ghettolisten, at gennemførelse

af en helhedsplan for boligområdet reducerer andelen af almene familieboliger til 40 pct. af

boliger i området.

Betingelsen gælder i forhold til støtte til renovering efter almenboliglovens § 91, stk. 1, støtte

til boligsocial indsats efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, støtte til nedrivning af almene boli-

ger efter almenboliglovens § 92, stk. 1, og støtte til infrastrukturændringer efter almenbolig-

lovens § 92 b, stk. 1

Reduktionen i antallet af almene familieboliger kan opnås på flere måder. Det kan ske ved at

bygge nye boliger, som ikke er almene familieboliger. Det kan f. eks. være rækkehuse, der af-

hændes som ejerboliger, eller tagboliger, som afhændes som ejerboliger. Almene familieboliger

kan endvidere afhændes med henblik på at fungere som privat udlejning, andelsbolig eller ejer-

lejlighed. Ligeledes kan restarealer afhændes med henblik på fortætning gennem f. eks. private

ejerboliger. Det er også muligt at nedbringe andelen af almene familieboliger ved at etablere

erhvervsarealer i boligområdet eller flytte kommunale arbejdspladser ind i området. 75 m

er-

hvervsareal tæller som en bolig og et erhvervsareal på 150 m

tæller som to boliger.

Andelen af almene familieboliger kan endvidere nedbringes ved at nedrive almene familieboli-

ger, så de ikke længere indgår i boligområdet. Boliger, som rives ned, eller som er blevet nedre-

vet i perioden siden 2010, kan tælles med ved opgørelse i andelen af almene familieboliger. Det

er en forudsætning for at tælle nedrevne boliger med, at de ikke er blevet erstattet af nye al-

mene boliger i boligområdet.

Endelig kan andelen af almene familieboliger nedbringes ved at ommærke almene familieboli-

ger til almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, såfremt betingelserne herfor er op-

fyldt.

Hvis der findes flere boligorganisationer i det pågældende ghettoområde, skal de sammen udar-

bejde en udviklingsplan og være enige om en planløsning, jf. afsnit 2.2.om udviklingsplaner.

Med den nuværende boligaftale er der afsat midler til boligsociale indsatser og til nedrivning til

og med 2018, mens der er afsat investeringsrammer til renovering og infrastruktur til og med

2020. Det foreslås, at afsætte rammer for Landsbyggefondens midler frem til 2026.

Vedrørende den boligsociale indsats i gældende. 91 a, stk. 1, foreslås det at forlænge perioden

for årene 2019-2026 og med et årligt beløb på 480 mio. kr. til den boligsociale indsats i socialt

udsatte boligområder. Indtil halvdelen af beløbet kan anvendes til huslejenedsættelser i socialt

udsatte boligområder. Ikke-anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke-

2. marts 2018

anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i

nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

I forhold til nedrivning foreslås det at forlænge rammen til 2019-2026 for de midler der er over-

ført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 200 mio.kr. årligt i 2019-2026.

Af investeringsrammerne nævnt i 1. pkt., øremærkes 50 mio. kr. årligt i årerne 2021-2026 til

nedrivning af boliger i udsatte boligområder med førsteprioritet til ghettoområder jf. den fore-

slåede § 61 a, stk. 1. og 2. Ikke-anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan

ikke-anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklin-

gen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019. Såfremt der ikke er afløb for de øre-

mærkede midler i de udsatte områder eller ghettoområderne, kan de anvendes til øvrige almene

boligområder.

Med den nuværende boligaftale er der afsat investeringsrammer til renovering frem til og med

2020. Det foreslås at forhøje investeringsrammerne til renovering med 200 mio.kr. i 2019 og

300 mio. kr. i 2020, jf. § almenboliglovens § 91, så investeringsrammen for 2019 samlet er på

2.576 mio.kr. og på 2.676 mio. kr. i 2020. Derudover afsættes der investeringsrammer på 2.340

mio.kr. årligt i 2021-2024 og 2.345 mio.kr. årligt i 2025 og 2026 med henblik på at give tilsagn

om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,

ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene boligorganisatio-

ners byggeri.

Endvidere foreslås det, at der af investeringsrammerne øremærkes 1.000 mio. kr. årligt i årerne

2021-2026 til udsatte boligområder med førsteprioritet til ghettoområder, jf. den foreslåede §

61 a, stk. 1 og 2. Af investeringsrammerne nævnt i 1. pkt. øremærkes 50 mio. kr. årligt i årerne

2021-2026 til renovering af boliger med henblik på salg i udsatte boligområder med førsteprio-

ritet til ghettoområder, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1 og 2. Såfremt der ikke er afløb for de

øremærkede midler i de udsatte områder eller i ghettoområderne, kan de anvendes til øvrige

almene boligområder.

Med den nuværende boligaftale er der afsat infrastrukturmidler frem til og med 2020. Det fore-

slås at forhøje rammen til infrastrukturændringer med 35 mio. kr. i hvert af årene 2019 og

2020, jf. almenboliglovens § 92 b. Derudover afsættes der 190 mio.kr. årligt i 2021-2024 og

185 mio. kr. årligt i 2025-2026. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder

kan ikke-anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbet reguleres én gang årligt med udvik-

lingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Det foreslås, at Landsbyggefonden skal stille som betingelse for at yde støtte fra de foreslåede

rammer i henhold til §§ 91, 91 a, 92 og 92 b til boligafdelinger, der de seneste fire år har været

en del af et ghettoområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 2, at helhedsplanen for boligområdet

reducerer at andelen af almene familieboliger frem til 2030 til højest 40 pct. af alle boliger i det

pågældende boligområde. Boliger som rives ned eller som er blevet nedrevet i perioden siden

2010, kan tælles med ved opgørelse. Det er en forudsætning for at tælle nedrevne boliger med,

at de ikke er blevet erstattet af nye almene boliger i boligområdet. Erhvervsareal indgår i opgø-

relsen af antal boliger, således at 75 m

erhvervsareal opgøres som en bolig.

2. marts 2018

Midlerne, som forhøjer rammerne til infrastrukturændringer og renovering i 2019 og 2020 er

nye midler, og det vil derfor være et krav for udmøntningen af midlerne til ghettoområder, der

har stået på ghettolisten de seneste fire år jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1. og 2, at deres hel-

hedsplan skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højest 40 pct. De allerede afsatte

rammer til renovering og infrastrukturændringer i 2019 og 2020 udmøntes efter de hidtil gæl-

dende kriterier for udmøntning.

For investeringsrammerne til renovering for 2019 og 2020, som er afsat i medfør af boligafta-

len af 2014, skal mindst 400 mio.kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri

mere egnet for mennesker med handicap. Af de samlede investeringsrammer for 2015-2020

kan indtil 350 mio.kr. anvendes til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Det er

ikke et krav for udmøntningen af midlerne til ghettoområder, der har stået på ghettolisten de

seneste fire år jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1. og 2, at deres helhedsplan skal nedbringe ande-

len af almene familieboliger til højest 40 pct.

Det foreslås derudover i almenboliglovens § 92, stk. 3, at Landsbyggefonden skal kunne yde

støtte til almene boligafdelinger som led i en afviklingsplan, jf. den foreslåede § 168 b i almen-

boligloven.

I tabellen er vist en oversigt over de nye rammer. For renovering og infrastruktur er det i 2019

og 2020 forøgelsen af de gældende rammer, der er vist.

Tabel 1. Foreslåede rammer for renovering, nedrivning, infrastrukturforbedring og boligsocial

indsats (mio. kr. i 2018-PL).

2019

2020

2021

2022

2023 2024 2025 2026

Renovering

200

300

2.340

2.340 2.340 2.345 2.345

Nedrivning

200

Infrastruktur

190

185

Boligsocial

480

Heraf huslejenedsæt-

240

telse, max

Samlet vil ændringsforslaget bidrage til omdannelse af ghettoområder og understøtte målsæt-

ningen om ikke at have ghettoområder i 2030.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget omfatter en række elementer, der har økonomiske og admini-

strative konsekvenser for staten og kommunerne, og som især vedrører om-

dannelsen af de 16 særligt udsatte boligområder samt forhøjelsen af Lands-

byggefondens refusion af statslig ydelsesstøtte.

Opgørelsen af lovforslagets økonomiske konsekvenser er i høj grad baseret på

antagelser, idet der er få erfaringer at basere opgørelserne på. Det indebærer,

at de skønnede udgiftsmæssige konsekvenser er behæftet med stor usikker-

hed.

2. marts 2018

Omdannelse af særligt udsatte boligområder og krav om udviklingsplaner

Forslaget om omdannelse af udsatte boligområder og ghettoområder, der in-

deholder krav om reduktion til 40 pct. almene familieboliger, vurderes at

medføre visse merudgifter.

Med den nye ghettodefinition i lovforslaget, vil der være 25 ghettoområder

pr. 1. dec. 2017, heraf 16 særligt belastede områder, der forpligtes til at udar-

bejde en helhedsplan/udviklingsplan, hvor målet er at nedbringe andelen af

almene familieboliger i området til 40 pct.

Det er i beregningerne vedrørende målet om 40 pct. reduktion antaget at be-

boersammensætningen ændres løbende, i takt med nedlæggelsen eller omdan-

nelsen af almene familieboliger, og at der er nettobalance i den samlede bo-

ligmasse i kommunerne mellem nedrivning/salg og nybyggeri/ fortætning i

2030. Det er også forudsat, at regeringens initiativer vil forhindre, at der kom-

mer nye særligt udsatte boligområder ud over til de nuværende 16. En vurde-

ring heraf bygger på virkningen af det samlede udspil om parallelsamfund,

herunder kommunernes brug af de nye udlejningsredskaber.

Reduktionen af almene familieboliger til 40 pct. vil omhandle ca. 11.000 boli-

ger, såfremt der nedrives eller afhændes mens fortætning vil mindske dette

tal. Dette medfører, at der i forbindelse med omdannelsen skal ske en tilbage-

betaling af de statslige og kommunale grundkapitallån, der er ydet til mange

af de omfattede boligafdelinger, hvor påbegyndelsen af tilbagebetalingen så-

ledes fremrykkes i forhold til den forudsatte afdragsfri periode på 50 år. Om-

fanget af denne førtidige tilbagebetaling er med betydelig usikkerhed opgjort

til ca. 150 mio. kr. for staten og ca. 94 mio. kr. for kommunerne, hvis det an-

tages, at omdannelsen foretages ved afhændelse alene.

Der forventes kun i yderst begrænset omfang at kunne forekomme statslige

mindreudgifter til ydelsesstøtte mv., da der bl.a. kun er en enkelt boligafde-

ling på godt 200 boliger i de 16 områder, der er finansieret med lange indek-

slån (IS35), hvor der fortsat ydes løbende støtte til ydelsesbetalingen på lånet,

og hvor der derfor vil være mindreudgifter i en periode ved en evt. afvikling

af den pågældende afdeling.

I forbindelse med omdannelsen vil der være udgifter til genhusning af bebo-

ere, tomgangsleje ved nedrivning, salg og fraflytning som følge af renoverin-

ger mv. samt indfrielse af lån i forbindelse med nedrivning og salg. Grund-

læggende bygger omdannelserne af boligområderne på en forudsætning om

frivillighed. Det skal ses i lyset af, at kravet om reduktion til maksimalt 40

pct. almene familieboliger i praksis knyttes til Landsbyggefondens tilskud til

støtte til renovering, nedrivning, infrastrukturændringer mv. Som følge heraf

afholdes udgifterne af boligorganisationerne efter de gældende regler. Derud-

over vil der være indtægter fra salg af boliger og grunde, som vil tilfalde boli-

gorganisationerne.

2. marts 2018

Samlet set forventes disse økonomiske konsekvenser derfor at kunne håndte-

res inden for det eksisterende finansieringskredsløb i sektoren, herunder med

støtte fra Landsbyggefonden. Der forudsættes således ikke at blive tale om

kommunale merudgifter til fx dækning af tomgangsleje og fraflytningsudgif-

ter.

Der vurderes at være omkostninger i kommuner forbundet med udarbejdelse

af nye udviklingsplaner samt genåbning og justering af eksisterende helheds-

planer og sandsynligvis også lokalplaner. Denne sagsbehandling forudsættes

at medføre udgifter på i gennemsnit 1,5 mio. kr. pr. område, svarende til om-

kring 24 mio. kr. for alle 16 områder. Udgifterne vil primært falde i de første

år efter forslagets ikrafttræden, dvs. i 2019-2020.

Forslaget om, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende på integra-

tionsydelse i almene boligafdelinger, der de seneste fire år har været opført på

ghettolisten, vil medføre kommunale administrative omkostninger til kontrol

af, om de boligsøgende, der står øverst på boligorganisationens venteliste, er

modtagere af integrationsydelse, og om der i givet fald skal gives dispensa-

tion. Det skønnes, at de årlige kommunale udgifter i forbindelse hermed ud-

gør i størrelsesordenen 1 mio. kr. i de første år, hvorefter de vil aftage.

I forbindelse med salg af grunde til almene boligorganisationer har visse

kommuner som led i salget tinglyst særlige bestemmelser om tillægskøbesum

ved merbebyggelse på ejendommen i forhold til det i skødet anførte etagea-

real på ejendommen. Det foreslås, at kommunerne indtil den 1. januar 2025

kan undlade at pålægge den sælgende boligorganisation at betale denne til-

lægssum ved salg i et udsat boligområde. I kommunernes beslutning om at

anvende bestemmelsen vil indgår en samlet vurdering af salget, herunder de

samlede økonomiske konsekvenser for kommunen. Isoleret set vil forslaget

om ikke at opkræve tillægssum ikke medføre kommunale merudgifter.

Lovforslaget vurderes i forbindelse med salg og nedrivning af alment byggeri

at medføre et ekstraarbejde i Udbetaling Danmark, der varetager den finansi-

elle administration af støtte til alment byggeri, bl.a. jf. almenboliglovens § 28. I

henhold til lov om Udbetaling Danmark sker betaling for Udbetaling Danmarks

ydelser efter forbrug. Der forventes samlede udgifter hertil på op til 2 mio. kr.

fordelt over perioden 2020-2028.

Lovforslaget indebærer herudover ekstraarbejde i Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen. Dels i forbindelse med den generelle monitorering og løbende evalue-

ring af proces og resultater i forbindelse med omdannelsen af de udsatte bolig-

områder og ghettoområder. Dels specifikt i forbindelse med blandt andet mini-

stergodkendelser af de udviklingsplaner, nedrivninger, mv., som skal udarbej-

des og implementeres for de 16 boligområder, samt den specifikke overvåg-

ning af disse planer. Der forventes samlede udgifter hertil på 1,5 mio. kr. årligt

hertil i perioden 2019–2026, hvoraf i alt 2,0 mio. kr. kan afsættes til ekstern

bistand i forbindelse med en større evaluering i 2025 og 2026.

2. marts 2018

Det forudsættes i udgangspunktet, at omdannelsen af alle 16 områder kan

gennemføres, uden at der er behov for at staten pålægger afvikling eller over-

tage boligafdelinger med henblik på selv af afvikle områderne.

Ændret Landsbyggefond-refusion af ydelsesstøtte

Den foreslåede forhøjelse af Landsbyggefondens refusion af statens udgifter

til ydelsesstøtte vedrørende nybyggeri af almene boliger og friplejeboliger

med tilsagn 2007-2014 samt den foreslåede 100 pct. refusion fra fonden ved-

rørende tilsagnsårgangene 2019-2026, vil få betydning for fondens indbetalin-

ger til staten i perioden 2018-2045. I de første 10 år efter lovændringens

ikrafttræden forventes de øgede indbetalinger til staten at udgøre i gennemsnit

ca. 800 mio. kr. årligt. Da Landsbyggefonden har underskud, som finansieres

gennem statslån, vil forøgelsen af Landsbyggefondens refusion medføre et

forøget behov for låntagning til dækning af forskellen mellem fondens udgif-

ter og de løbende indbetalinger til Landsdispositionsfonden.

Øvrige forslag

Forslagene om skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler (obligatorisk

brug af fleksibel udlejning, strammere regler for kommunal anvisning og for-

bud for tilflytning af kriminelle til visse boligområder) vurderes ikke at have

nævneværdige udgiftskonsekvenser for kommunerne som følge af, at flere

boligsøgende end i dag skal anvises til boliger i almene boligområder uden

for de udsatte boligområder tomgangsleje.

De øvrige elementer i lovforslaget forudsættes ikke at have økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige.

Samlede konsekvenser

I tabel 2 er vist de samlede udgifts- og indtægtsmæssige konsekvenser af lov-

forslaget for stat og kommuner.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner fordelt på udgifts- og indtægtstyper

2018-2022

(2018-pl, mio.

kr.)

Refusion af

ydelsesstøtte

Råderum sfa.

refusion af

ydelsesstøtte

(2019-2022)

Tilbagebetaling

af grundkapital

Administrative

udgifter

Det offentlige i

2018

-841,0

2019

-831,0

-505,0

2020

-847,0

-628,0

2021

-948,0

-743,0

Samlet

effekt

2018-2030

-907,0

-8.945,0

-907,0

-2.783,0

2022

-841,0

0,0

14,5

-816,5

0,0

14,7

-832,3

-10,0

2,7

-955,3

-20,0

2,7

-924,3

-244,0

45,0

-9.144,0

2. marts 2018

alt

Stat

Kommune

-841,0

0,0

-829,5

13,0

-845,3

13,0

-952,3

-3,0

-917,3

-7,0

-9.081,0

-63,0

Note: Et foranstillet ”-” angiver mindreudgifter eller merindtægter.

Den statslige mindreudgift udgør 13.063 mio. kr. for hele perioden 2018-2045

Refusionen af ydelsesstøtte svarer ikke til råderummet, derfor er begge dele angivet i tabellen. De statslige ind-

tægter fra Landsbyggefonden indgår som en kapitalindtægt i den nationalregnskabsmæssige opgørelse af den

offentlige saldo. I opgørelsen af den strukturelle saldo udglattes indtægterne via et 7-års glidende gennemsnit i

udgiftsloftårene (aktuelt frem til 2021).

Udover hvad der er nævnt ovenfor, kan der være administrative merudgifter i

forbindelse med tilretning af det administrative it-system BOSSINF-Renove-

ring. Sådanne udgifter afholdes inden for Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriets eksisterende ramme.

Landsbyggefondens merudgifter til refusion af statslig ydelsesstøtte, jf. tabel 1, vil isoleret set

resultere i en forøgelse af det statslige udlån til dækning af Landsbyggefondens underskud.

Samtlige elementer i lovforslaget ventes at medføre, at tidspunktet, hvor

Landsdispositionsfondens har tilbagebetalt sit statslån, udskydes fra 2029 til

2042. Hvor statslånet under fondens nuværende forpligtelser vil nå et maksi-

mum på 6,8 mia. kr. i 2020, ventes lovforslaget at medføre, at statslånets

maksimum stiger til 17,1 mia. kr. i 2028.

Via de huslejeændringer som lovforslaget vil medføre, blandt andet som følge

af genhusning af økonomisk svage lejere i boliger med højere huslejer, kan

der være afledte effekter på udgifterne til boligstøtte på Beskæftigelsesmini-

steriets område. Størrelsen af eventuelle afledte udgifter til boligstøtte vil af-

hænge af genhusningsbehovets størrelse i forhold den enkelte kommuners

bestand af almene boliger.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om fastsættelse af rammer for Landsbyggefondens støtte til renovering, nedrivning og

infrastrukturinvesteringer i perioden 2018-2026 skønnes alt andet lige at medføre en samlet

merinvestering på 17,6 mia. kr. Denne merinvestering forventes isoleret set at resultere i øget

omsætning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene byggeri, dvs. entreprenører,

rådgivere, byggematerialeproducenter, private grundsælgere, finansielle virksomheder mv., og

dermed i en aktivitetsforøgelse i byggesektoren i bred forstand.

Forslaget om reduktion af andelen af familieboliger til 40 pct. i 16 særligt udsatte boligområ-

der, svarende til omkring 11.000 boliger, der forudsættes at medføre en nogenlunde tilsvarende

forøgelse af udbuddet af private boliger, må antages at resultere i en forøget omsætning hos

virksomheder indenfor ejendomsadministration.

2. marts 2018

Virkningerne af lovforslaget vil være midlertidige, og det vurderes, at virkningerne for økono-

mien som helhed vil være neutrale, idet en aktivitetsforøgelse i de erhverv, der leverer varer og

ydelser til det almene byggeri, vil fortrænge aktivitet i andre dele af økonomien.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder visse initiativer, som medfører administrative konsekvenser for bor-

gerne. De foreslåede regler om afvikling af almene boligafdelinger med tilbud om genhusning

til beboerne vil medføre visse administrative konsekvenser for borgerne f. eks. i forbindelse

med adresseflytning. Derudover vil de ændrede kriterier for anvisning af almene boliger i ud-

satte områder, hvorefter visse kriminelle borgere og borgere på visse typer af overførselsind-

komster ikke kan anvises til en sådan bolig, betyde, at de pågældende borgere skal sætte sig ind

i ændrede ansøgningsregler og overveje alternative muligheder i forhold til at finde en bolig.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om forøgede renoveringsrammer må via de løsninger, der vælges, antages at medføre

et lavere energiforbrug og et bedre indeklima (luftfugtighed, luftskifte, afgasning mv.). Dette

understøttes af, at en række boligorganisationer og kommuner efterhånden har en bæredygtig-

hedspolitik med fokus på bl.a. projekterne totaløkonomi og genanvendelse af byggematerialer.

På den baggrund vurderes lovforslaget at medføre en vis reduktion af CO

–udledning fra al-

ment byggeri og en bedre sundhed for beboerne.

Forholdet til EU-retten

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. de-

cember 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet

til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økono-

misk interesse.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form for kompensation for en tje-

nesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten

efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel

106, stk. 2.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Kommissionens afgø-

relse.

Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. marts 2018 til den 31. marts 2018 været sendt i

høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejen-

domme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL – Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byforny-

elsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,

2. marts 2018

Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverfore-

ning, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske

Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,

Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale

Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Fore-

ningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet,

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, KL, Kollegiekontorerne i Dan-

mark, KommuneKredit, Kommunernes Revision – BDO, Landsbyggefonden, Ældre Sagen, Le-

jernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK–Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH,

SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagoger-

nes Landsforbund, TEKNIQ, Udbetaling Danmark.

Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Statslige mindreudgifter på

omkring 900 mio. kr. årligt i

2018-2022 altovervejende

som følge af forøget refusion

af ydelsesstøtte fra Lands-

byggefonden. Det giver et rå-

derum på i størrelsesordenen

500-900 mio. kr. årligt.

Kommunale mindreudgifter

på 4 mio. kr. i 2021 og 8

mio. kr. i 2022 som følge af

tilbagebetaling af grundkapi-

tal.

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Statslige administrative mer-

udgifter på 1,5 mio. kr. i

2019, 1,7 mio. kr. om året i

perioden 2020-2026 og 0,2

mio. kr. i 2027-2028, jf. ne-

denfor.

Kommunale administrative

merudgifter på 13 mio. kr.

om året i 2019 og 2020 samt

1,0 mio. kr. årlige i 2021 og

2022, jf. nedenfor.

Administrativ merbelastning

i Udbetaling Danmark som

følge af ekstraarbejde ved

administration af støttet belå-

ning.

Administrativ merbelastning

i staten som følge af ekstra-

arbejde ved implementering

og overvågning af udvik-

2. marts 2018

lingsplaner samt evaluering.

Administrativ merbelastning

i kommunerne som følge

omdannelse af særligt ud-

satte boligområder og krav

om udviklingsplaner samt

kontrol af, om boligsøgende

er på integrationsydelse.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Isoleret set en vis aktivitets-

forøgelse i byggesektoren og

en forøget omsætning hos

virksomheder indenfor ejen-

domsadministration.

Ingen

Afvikling af almene boligaf-

delinger med tilbud om gen-

husning til beboerne vil med-

føre visse administrative

konsekvenser for borgerne.

Derudover vil ændrede krite-

rier for anvisning af almene

boliger i udsatte områder,

hvorefter visse kriminelle

borgere og borgere på visse

typer af overførselsindkom-

ster ikke kan anvises til en

sådan bolig, betyde, at de på-

gældende borgere skal sætte

sig ind i ændrede ansøg-

ningsregler og overveje alter-

native muligheder i forhold

til at finde en bolig.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

En vis reduktion af CO

–ud-

ledning fra alment byggeri

og en bedre sundhed for be-

boerne som følge af forøgede

renoveringsrammer.

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-

delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form

af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-

heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af al-

mindelig økonomisk interesse.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i

2. marts 2018

form for kompensation for en tjenesteydelse af almindelig

økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelses-

pligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses

for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er i overens-

stemmelse med Kommissionens afgørelse.

Nej

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtel-

ser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter almenboliglovens § 27, stk. 1, 1. pkt., skal afhændelse af en almen boligorganisations

ejendom godkendes af kommunalbestyrelsen. Afhændelse af almene boliger skal efter lovens §

27, stk. 2, tillige godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren, bortset fra de tilfælde,

hvor afhændelse sker inden for samme boligorganisation, til en afdeling i en anden almen boli-

gorganisation eller til en selvejende almen institution.

Ministeriet meddeler således godkendelse til afhændelse af almene ældreboliger og almene ple-

jeboliger til en kommune eller en region, når boligerne fortsat skal anvendes som almene æl-

dreboliger eller almene plejeboliger. Tilsvarende meddeler ministeriet som udgangspunkt god-

kendelse til afhændelse af almene plejeboliger til en certificeret friplejeboligleverandør, når bo-

liger skal anvendes som friplejeboliger.

Det foreslås i

§ 27, stk. 2,

at afhændelse, jf. stk. 1, af ejendomme, som omfatter almene boliger,

skal godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren, medmindre afhændelse sker med

henblik på fortsat anvendelse som almene boliger eller friplejeboliger, og afhændelsen sker in-

den for samme boligorganisation, til en afdeling i en anden almen boligorganisation, til en sel-

vejende almen institution, til en kommune, til en region eller til en certificeret friplejeboligleve-

randør.

Det betyder, at transport-, bygnings- og boligministeren ikke længere skal godkende afhæn-

delse af almene ældreboliger og almene plejeboliger til en kommune, en region eller en certifi-

ceret friplejeboligleverandør, når afhændelsen sker med henblik på fortsat at anvende boligerne

som henholdsvis almene ældreboliger, herunder almene plejeboliger eller friplejeboliger. Den

foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at boligerne fortsat vil blive anvendt som

almene boliger. Der er således ikke tale om, at boligerne udgår af den almene boligsektor. Mi-

nisteren skal fremadrettet kun godkende afhændelser, når den afhændede boligmasse ikke læn-

2. marts 2018

gere skal være en del af den almene boligsektor. Afhændelse af friplejeboliger til friplejebolig-

leverandører skal fremadrettet heller ikke længere godkendes af ministeren, idet boligerne efter

afhændelsen fortsat anvendes som plejeboliger. Hermed effektiviseres og forenkles processen

vedrørende afhændelse af almene ældreboliger og almene plejeboliger.

Ved ansøgning om afhændelse af en almen boligafdeling foretages en samlet vurdering af afde-

lingens forhold, hvor der bl.a. lægges vægt på, om der er byggetekniske problemer ved ejen-

dommene, og om der er vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder, som indebærer

store økonomiske vanskeligheder for den almene boligafdeling, og alle andre løsningsmulighe-

der har været overvejet og fundet udsigtsløse. Det indgår endvidere i vurderingen, om afhæn-

delsen i et udsat boligområde sker som led i gennemførelse af en helhedsplan, som forventes at

kunne bidrage til en positiv udvikling af området. Endelig indgår det i vurderingen, om der er

særlige tilfælde, hvor omstændighederne taler for en afhændelse, og hvor afhændelse vurderes

at være i samfundets generelle interesse. Denne type tilladelser til afhændelse gives som ud-

gangspunkt kun i ganske ekstraordinære sager.

Det foreslås i

§ 27, stk. 3,

at transport-, bygnings- og boligministeren efter ansøgning kan god-

kende afhændelse af almene boliger efter § 27, stk. 2, når et af de fire angivne forhold forelig-

ger. Der er således tale om, at de hensyn, som skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en al-

men boligorganisation kan afhændes, indføres i almenboligloven.

Det følger af den foreslåede

§ 27, stk. 3, nr. 1,

at transport-, bygnings- og boligministeren efter

ansøgning kan godkende afhændelse af almene boliger, efter det foreslåede stk. 2, når der er

dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen. Byggetekniske problemer

ved ejendommene dækker både over egentlige byggetekniske problemer og sundhedsrisiko for

beboerne, hvilket gør den enkelte bolig uegnet til beboelse. Der vil ofte være tale om konstruk-

tionsmæssige problemer eller betydelige forekomster af skimmelsvamp, PBC eller lignende, og

hvor fagpersoner vurderer, at omkostninger ved at udbedre skaderne er store og ikke står i et ri-

meligt forhold til omkostningerne ved nybyggeri.

Det følger endvidere af den foreslåede

§ 27, stk. 3, nr. 2,

at transport-, bygnings- og boligmini-

steren kan godkende afhændelse af almene boliger, efter det foreslåede stk. 2, når der er doku-

menterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder. Med væsentlige udlejningsvan-

skeligheder sigtes til, at der skal være tale om ganske betydelige vanskeligheder med at udleje

boliger i det pågældende område. Udlejningsvanskeligheder kan vedrøre hele afdelingen eller

dele heraf, og der skal være tale om langvarige udlejningsproblemer, som ikke kan forventes

overvundet inden for den nærmeste fremtid. Vedvarende og massive udlejningsvanskeligheder

kan lede til økonomiske vanskeligheder for både boligorganisationen og den enkelte boligafde-

ling, eventuelt med manglende vedligehold af ejendommene og dårligt image for området til

følge. Ved store økonomiske vanskeligheder forstås, at afdelingen ikke længere er i stand til at

vedligeholde og renovere ejendommene, og de økonomiske vanskeligheder vil påvirke både

boligorganisationen og den enkelte boligafdeling negativt og komme beboerne til skade. Først

når alle andre muligheder, som f. eks. øget markedsføring og indsatser for at forbedre boligom-

rådets image, er afprøvet og fundet virkningsløse, kan en boligorganisation overveje at afhænde

boligerne.

Det følger af den foreslåede

§ 27, stk. 3, nr. 3,

at transport-, bygnings- og boligministeren kan

godkende afhændelse af almene boliger, efter det foreslåede stk. 2, når der er væsentlige bo-

2. marts 2018

ligsociale udfordringer, herunder omfattende kriminalitet og stor andel af beboere med sociale

og økonomiske problemer, i et udsat boligområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1. Udsatte bo-

ligområder er ofte præget af sociale problemer, som kan skyldes en uheldig sammenhæng mel-

lem fysiske forhold og beboersammensætning. Afhændelse af almene ejendomme er et af de

initiativer, som en boligorganisation kan anvende for at vende en udvikling. Det er en forudsæt-

ning for godkendelse af afhændelse, at afhændelsen indgår i et samspil med andre relevante ini-

tiativer og tager hensyn til disse. Når der med det foreslåede § 85, stk. 1, nr. 2, i lov om leje af

almene boliger indføres mulighed for at opsige lejere ved helt eller delvist salg af ejendommen,

samtidig med, at det foreslås, at kommunalbestyrelsen senest i forbindelse med godkendelse af

afhændelse skal fastsætte kriterier for privat udlejning af boliger beliggende på ejendommen, jf.

det foreslåede § 27 c, vil en godkendelse af afhændelsen således forudsætte, at boligorganisa-

tionen bl.a. har besluttet at opsige de lejere, som ikke opfylder de af kommunalbestyrelsen fast-

satte udlejningskriterier.

Med lovforslagets § 1, nr. 22, vedrørende § 61 a, stk. 1, er udsatte boligområder afgrænset til

boligområder med mindst 1.000 beboere og som opfylder mindst to ud af de fem kriterier, der

er opregnet i den foreslåede bestemmelse. De fem kriterier vedrører andelen af beboere med ik-

kevestlig baggrund, andelen af beboere uden beskæftigelse, antallet af beboere dømt for krimi-

nalitet, andelen af beboere uden uddannelse og andelen af beboere med lav indkomst. Kriteri-

erne afgrænser boligområder, som er i risiko for at kunne udvikle sig til ghettoområder, jf. den

foreslåede § 61 a, stk. 2, med parallelsamfundsproblemer til følge. Den foreslåede § 27, stk. 3,

nr. 3, kan anvendes i sådanne områder.

§ 27, stk. 3, nr. 4,

foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende an-

søgninger om afhændelse af almene boliger efter det foreslåede stk. 2, når afhændelse er af væ-

sentlig betydning for udvikling af et byområde.

Betingelsen for, at en almen boligafdeling eller dele af en almen boligafdeling kan afhændes,

er, at afhændelse er af væsentlig betydning for udvikling af et byområde, at afhændelse sker

som led i en nært forestående gennemførelse af en lokalplan eller byplanvedtægt og ikke giver

tab for boligorganisationen eller dennes kreditorer. Afhændelse af byudviklingsmæssige årsa-

ger kan således ikke finde sted, hvis formålet kan realiseres på en mindre indgribende måde.

Afhændelse skal ske som led i virkeliggørelse af en detaljeret og konkret planlægning i en lo-

kalplan eller byplanvedtægt, og virkeliggørelse af byudviklingsplanerne skal være nært forestå-

ende. Kravet betyder bl.a., at de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning skal være med-

delt eller kan forventes at blive meddelt inden for en kortere frist. Der kan. f. eks. være tale om

transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse til at nedrive eller afhænde en almen bo-

ligafdeling eller dele heraf.

Det er ikke en betingelse, at det er kommunen eller en anden offentlig myndighed, der realise-

rer formålet. Der kan foretages afhændelse af en boligafdeling eller dele af en boligafdeling til

tredjemand, hvormed tredjemand kan være en developer, entreprenør m.v.

Udgangspunktet ved afhændelse af en ejendom til byudviklingsformål er, at prisen fastsættes

på baggrund af en vurdering af ejendommen, hvor der tages hensyn til ejendommens tilstand og

prisforholdene på overdragelsestidspunktet, jf. den gældende almenboliglovs § 27, stk. 3. Pri-

sen skal være et udtryk for ejendommens markedsværdi. Salgsprisen skal således mindst svare

til værdien af ejendommen i handel og vandel.

2. marts 2018

Det vil kunne forekomme, at belåningen af en ejendom overstiger værdien i handel. Da der er

tale om afhændelse af boliger i økonomisk bæredygtige almene boligafdelinger, som vil kunne

fortsætte med at fungere som almene boliger, skal prisen mindst kunne dække indfrielse af lån i

ejendommen og alle øvrige omkostninger ved afhændelsen. Det skal således ikke være muligt

at godkende afhændelse til byudviklingsformål, som giver tab for boligorganisationen eller

dennes kreditorer.

Til nr. 2-7

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om at nyaffatte stk. 2, og indsætte et

nyt stk. 3, i almenboliglovens § 27, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der er ikke med de foreslåede

bestemmelser foretaget materielle ændringer af gældende ret, men alene foretaget lovtekniske

konsekvensændringer.

Til nr. 8

Det foreslås, at der indsættes en ny § 27 b og 27 c i almenboligloven.

Det foreslås i

§ 27 b

at kommunalbestyrelsen indtil den 1. januar 2025 kan træffe beslutning

om at undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen boli-

gorganisations ejendom i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, med henblik på opførsel af pri-

vate boliger eller erhverv.

Hermed tilvejebringes en hjemmel for kommunen til at undlade at opkræve betaling for ophæ-

velse af klausulen, idet almenboligloven ikke i dag indeholder en sådan hjemmel.

Kommunalbestyrelsens beslutning skal træffes i forbindelse med godkendelse af afhændelse af

den ejendom, hvorpå der er tinglyst tillægskøbesumklausul.

Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens beslutning, at der bliver opført private boli-

ger på den frasolgte del af grundarealet, herunder etableret private tagboliger ovenpå de eksiste-

rende almene boliger eller nedrevet almene boliger med henblik på opførelse af private boliger

eller erhvervsejendomme, f.eks. butikker og kontorer.

For så vidt angår afgrænsningen af de ejendomme, der er omfattet af bestemmelsen, er det af-

gørende, at ejendommen, som omfattes af beslutningen, på tidspunktet for indgivelse af ansøg-

ningen optræder på listen over udsatte boligområder, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal behandle almene boligorganisationers ansøgninger om ophævelse

af klausulen i henhold til de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder ligebe-

handlingsgrundsætningen.

Det foreslås i

§ 27 c, stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen skal fastsætte kriterier for udlejning

af en almen boligorganisations ejendomme beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1,

som afhændes til private købere.

Det vil således være obligatorisk for kommunalbestyrelsen at fastsætte udlejningskriterier.

Typisk vil kriterierne være af beskæftigelses- og uddannelsesmæssige karakter og svare til kri-

terier for fleksibel udlejning. Det er dog kommunalbestyrelsens vurdering af forholdene i det

2. marts 2018

konkrete boligområde, som er afgørende for, hvilke udlejningskriterier kommunalbestyrelsen

ønsker at fastsætte.

Kommunalbestyrelsens beslutning skal træffes i forbindelse med afhændelse af en almen boli-

gorganisations ejendom beliggende i udsatte boligområder, som er på listen over udsatte bolig-

områder gældende på tidspunktet for beslutningen. Hvis et boligområde efterfølgende ikke læn-

gere er på listen over udsatte boligområder, vil de berørte ejendomme fortsat være omfattet af

kommunalbestyrelsens beslutning.

Kriterierne skal gælde for alle solgte ejendomme i boligområdet. Hvis et boligområde består af

flere afdelinger beliggende på flere matrikelnumre, vil kriterierne skulle omfatte alle disse ma-

trikelnumre. Kriterierne vil ikke blot gælde for de bygninger, der umiddelbart tages i brug til

privat udlejning, men også for bygninger, der nyopføres på grunden med henblik på anvendelse

som private udlejningsboliger, herunder ejerboliger, der benyttes til udlejning.

stk. 1, 2. pkt.,

foreslås det, at kriterierne skal fastsættes senest i forbindelse med godkendelse

af afhændelse af ejendommen. Bestemmelsen overlader det i øvrigt til kommunalbestyrelsen at

beslutte, på hvilket tidspunkt kriterierne skal fastsættes. Det vil være nærliggende, at kommu-

nalbestyrelsen træffer beslutningen i forbindelse med udarbejdelse af en udviklingsplan for bo-

ligområdet.

stk. 1, 3. pkt.,

foreslås det, at de fastsatte udlejningskriterier skal gælde i 10 år fra overtagel-

sesdatoen for de enkelte ejendomme. Kriterierne vil således ikke kunne fastsættes for en kortere

eller længere gyldighedsperiode.

Det foreslås i

stk. 2,

at de fastsatte udlejningskriterier efter stk. 1, skal tinglyses på ejendommen

med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget. Herved sikres det, at kriterierne kan gøres gæl-

dende over for alle senere ejere af ejendommen.

Det foreslås i

stk. 3,

at kommunalbestyrelsen skal pålægge udlejere at ophæve lejeaftalen, hvis

et lejemål udlejes i strid med kriterierne fastsat af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen

vil i den forbindelse ikke have en særlig genhusningspligt over for lejeren, udover det der føl-

ger af servicelovens § 80 om anvisning af midlertidigt husly til husvilde.

Den foreslåede bestemmelse forventes at sikre, at en ændret beboersammensætning fastholdes i

en nærmere afgrænset periode. Hermed støttes en stabil og varig genopretning af et udsat bolig-

område, som bl.a. skal gennemføres ved brug af de udviklings- eller afviklingsplaner, der fore-

slås i de nye §§ 168 a og 168 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, eller ved brug af helhedsplaner.

Til nr. 9

Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at nedrivning af en ejendom, der tilhører

en almen boligorganisation, skal godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren, hvis

ejendommen omfatter almene boliger.

En ansøgning om nedrivning skal efter ministeriets faste praksis indeholde dokumentation for,

at nedrivningen er godkendt af boligorganisationens øverste myndighed og kommunalbestyrel-

2. marts 2018

sen, at Landsbyggefonden har vurderet, at en nedrivning er den nødvendige løsning på de pro-

blemer i afdelingen, som er udgangspunktet for ansøgningen, samt at nedrivningen er fuldt fi-

nansieret, således at afdelingens resterende beboere ikke får huslejestigninger som følge af ne-

drivningen.

Ved ansøgning om nedrivning af en almen boligafdeling foretages en samlet vurdering af afde-

lingens forhold, hvor der bl.a. lægges vægt på, om der er byggetekniske problemer ved ejen-

dommene, og om der er vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder, som indebærer

store økonomiske vanskeligheder for den almene boligafdeling, og alle andre løsningsmulighe-

der har været overvejet og fundet udsigtsløse. Det indgår endvidere i vurderingen, om nedriv-

ningen i et udsat boligområde sker som led i en helhedsplan, som forventes at kunne bidrage til

en positiv udvikling af området. Endelige indgår det i vurderingen, om der er særlige tilfælde,

hvor omstændighederne taler for en nedrivning, og hvor nedrivning vurderes at være i samfun-

dets generelle interesse. Denne type tilladelser til nedrivning gives som udgangspunkt kun i

ganske ekstraordinære sager.

Det foreslås i § 28, stk. 3, at transport-, bygnings- og boligministeren efter ansøgning kan god-

kende nedrivning af almene ejendomme, når et af de tre angivne forhold foreligger. Der er såle-

des tale om, at de hensyn, som skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en almen boligorga-

nisation kan nedrives, indføres i almenboligloven.

Det foreslås i

§ 28, stk. 3, nr. 1,

at transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende ne-

drivning af almene boliger efter § 28, stk. 2, 2. pkt., når der er dokumenterede alvorlige bygge-

tekniske problemer ved ejendommene. Byggetekniske problemer ved ejendommene dækker

både over egentlige byggetekniske problemer og sundhedsrisiko for beboerne, som gør den en-

kelte bolig uegnet til beboelse. Der vil ofte være tale om konstruktionsmæssige problemer eller

betydelige forekomster af skimmelsvamp, PBC, radon eller lignende, og hvor fagpersoner vur-

derer, at omkostninger ved at udbedre skaderne er store og ikke står i et rimeligt forhold til om-

kostningerne ved nybyggeri. Der er tale om en videreførelse af den gældende praksis.

Det foreslås endvidere i

§ 28, stk. 3, nr. 2,

at transport-, bygnings- og boligministeren kan god-

kende nedrivning af almene boliger efter § 28, stk. 2, 2. pkt., når der er dokumenterede vedva-

rende og massive udlejningsvanskeligheder. Vedvarende og væsentlige udlejningsvanskelighe-

der kan lede til store økonomiske vanskeligheder for både boligorganisationen og den enkelte

boligafdeling, eventuelt med manglende vedligehold af ejendommene og dårligt image for om-

rådet til følge. Udlejningsvanskeligheder kan vedrøre hele afdelingen eller dele heraf, og der

skal være tale om langvarige udlejningsproblemer, som ikke kan forventes overkommet inden

for den nærmeste fremtid. Først når alle andre muligheder, som f. eks. øget markedsføring, ind-

satser for at forbedre boligområdets image, er afprøvet og fundet virkningsløse, kan en boligor-

ganisation overveje at nedrive boligerne. Ved store økonomiske vanskeligheder forstås, at afde-

lingen ikke længere er i stand til at vedligeholde og renovere ejendommene, og de økonomiske

vanskeligheder vil påvirke både boligorganisationen og den enkelte boligafdeling negativt og

vil komme beboerne til skade. Der er tale om en videreførelse af den gældende praksis.

Endelig foreslås det i

§ 28, stk. 3, nr. 3,

at transport-, bygnings- og boligministeren kan god-

kende nedrivning af almene boliger efter § 28, stk. 2, 2. pkt., når der er tale om væsentlige bo-

ligsociale udfordringer i et udsat boligområde. Udsatte boligområder er ofte præget af sociale

problemer, som kan skyldes en uheldig sammenhæng mellem fysiske forhold og beboersam-

2. marts 2018

mensætning. Nedrivning af almene ejendomme er et af de initiativer, som en boligorganisation

kan anvende for at vende en udvikling. Der er tale om en videreførelse af den gældende praksis.

Med lovforslagets § 1, nr. 23, er udsatte boligområder afgrænset til boligområder med mindst

1.000 beboere, som opfylder mindst to ud af fem kriterier. De fem kriterier vedrører andelen af

beboere med ikkevestlige baggrund, andelen af beboere uden beskæftigelse, antallet af beboere

dømt for kriminalitet, andel beboere uden uddannelse og andelen af beboere med lav indkomst,

jf. den gældende § 61 a. Kriterierne afgrænser boligområder, som er i risiko for at udvikle sig

til ghettoområder med parallelsamfundsproblemer.

Til nr. 10

Der er tale om konsekvensrettelse, som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i almenbo-

liglovens § 28, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse fore-

taget materielle ændringer af gældende ret, men alene foretaget en lovteknisk konsekvensæn-

dring.

Til nr. 11

I henhold til § 28, stk. 3, i almenboligloven indberetter kommunalbestyrelsen afhændelse og

forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, hvori indestår statslån eller statsga-

ranterede lån eller, hvortil der ydes statslig driftsstøtte, til Udbetaling Danmark.

Efter § 28, stk. 4, i almenboligloven afgør Udbetaling Danmark, om forudsætningerne for støt-

ten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan

forblive indestående samt, hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ek-

straordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Det følger af § 104, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 70 af 31. januar 2018 om drift af almene boliger

m.v. (driftsbekendtgørelsen), at ved afståelse af en del af en almen afdeling indbetales net-

toprovenuet som ekstraordinært afdrag på indestående statslån, statsgaranterede lån eller foran-

stående lån, og at overskydende beløb tilfalder dispositionsfonden.

Efter § 21 i Landsbyggefondens regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyg-

gerifonden overføres ved hel eller delvis afståelse af en almen ejendom overskydende beløb til

dispositionsfonden, jf. driftsbekendtgørelsens § 99. Efter § 21, stk. 2, i Landsbyggefondens re-

gulativ opgør Landsbyggefonden, hvilken forholdsmæssig andel af det overskydende beløb, der

skal indbetales til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden.

I henhold til § 28, stk. 5, 2. pkt., i almenboligloven, kan transport-, bygnings- og boligministe-

ren efter ansøgning godkende, at nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme efter § 27, som

er beliggende i udsatte almene boligafdelinger, jf. § 91 a, stk. 1, og som er omfattet af en god-

kendt helhedsplan, ikke skal anvendes som ekstraordinært afdrag, efter stk. 4, men overføres til

dispositionsfonden og anvendes til finansiering af aktiviteter omfattet af helhedsplanen for det

område, hvori afdelingen er beliggende.

Det foreslås i

§ 28, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver til stk. 6, 2. pkt., at transport-, bygnings- og bolig-

ministeren efter ansøgning kan godkende, at nettoprovenuet ved afhændelse af ejendomme ef-

ter § 27, som er beliggende i udsatte boligområder, jf. § 91 a, stk. 1, ikke skal indbetales som

ekstraordinært afdrag efter stk. 4, der bliver til stk. 5, men overføres til dispositionsfonden.

2. marts 2018

Boligorganisationen kan efter de gældende regler i driftsbekendtgørelsen bl.a. anvende midler i

dispositionsfonden til fysisk, økonomisk og social opretning af nødlidende boligafdelinger, jf.

driftsbekendtgørelsens § 43, stk. 3, til etablering af nye boligafdelinger, jf. driftsbekendtgørel-

sens § 43, stk. 4, og i forsvarligt omfang til udlån til boligorganisationens afdelinger, jf. drifts-

bekendtgørelsen § 44, stk. 1. Etablering af afdelinger skal ske som udlån, der skal afdrages over

højst 50 år, og udlån til finansiering af moderniserings- og forbedringsarbejder skal afdrages

over højst 30 år, jf. driftsbekendtgørelsens § 43, stk. 7. Disse bestemmelser vil uændret blive

videreført. Det er dog hensigten at revidere bekendtgørelsen og give boligorganisationen mulig-

hed for at yde tilskud til moderniserings- og forbedringsarbejder i organisationens boligafdelin-

ger.

Det vil således ikke længere være et krav, at et nettoprovenu anvendes til gennemførelse af en

helhedsplan for det boligområde, hvor afdelingen er beliggende. Med forslaget og den deraf

følgende ændring af driftsbekendtgørelsen vil der blive givet mulighed for, at en boligorganisa-

tion kan beslutte at overføre midlerne til dispositionsfonden og anvende dem til initiativer og

arbejder med henblik på at styrke boligorganisationens afdelinger.

Som konsekvens af forslaget ændres endvidere § 21 i Landsbyggefondens regulativ om indbe-

taling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden, således at overskydende beløb (net-

toprovenu) ikke indbetales til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden i de tilfælde, hvor

transport, bygnings- og boligministeren har godkendt, at nettoprovenuet ved afhændelse af

ejendomme, som er beliggende i udsatte boligområder, ikke skal indbetales som ekstraordinært

afdrag efter stk. 4, der bliver stk. 5, men overføres til dispositionsfonden til brug i boligorgani-

sationens afdelinger.

Til nr. 12

Konsekvensrettelse i

§ 30, stk. 4, 3. pkt.,

som følge af ændringsforslagets § 1, nr. 1.

Med lovforslaget foreslås i § 27 indsat et nyt stykke 3, som betyder, at de gældende stk. 3-10

herefter bliver til stk. 4-11.

Til nr. 13

Konsekvensrettelse i

§ 31, stk. 1,

som følge af ændringsforslagets § 1, nr. 9. Med lovforslaget

forslås i § 28 indsat et nyt stykke 3, som betyder, at de gældende stk. 3-5 herefter bliver til stk.

4-6.

Til nr. 14 og 15

Den foreslåede ændring i § 37, stk. 4, nr. 3 og 4, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 16,

hvorved der indsættes et nyt nr. 5 i almenboliglovens § 37, stk. 4.

Til nr. 16

Beslutning om gennemførelse af arbejder og aktiviteter i en almen boligafdeling træffes af af-

delingsmødet, hvortil alle afdelingens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer har

adgang og stemmeret. Afdelingsmødet skal godkende de overordnede rammer for iværksættel-

sen, jf. almenboliglovens § 37, stk. 1.

I visse tilfælde kan arbejder og aktiviteter dog iværksættes uden afdelingsmødets godkendelse,

jf. almenboliglovens § 37, stk. 4, og § 41.

2. marts 2018

Således kan organisationsbestyrelsen uden afdelingsmødets godkendelse iværksætte vedlige-

holdelsesarbejder og fornyelser, rimelige moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive

anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af

bygningsændringer m.v., når kommunalbestyrelsen har givet boligorganisationen påbud om

gennemførelse af de pågældende arbejder, jf. almenboliglovens § 41.

Der er desuden efter lovens § 37, stk. 4, mulighed for, at boligorganisationens øverste myndig-

hed i særlige tilfælde kan træffe beslutning om gennemførelse af større renoveringsarbejder,

større energibesparende foranstaltninger, boligsociale helhedsplaner og fremtidssikring af be-

byggelsen, selv om afdelingsmødets godkendelse ikke kan opnås, eller forslaget forkastes ved

urafstemning.

Øverste myndighed er enten et repræsentantskab bestående af afdelingsvalgte repræsentanter

og boligorganisationens bestyrelse eller en generalforsamling, hvortil alle boligorganisationens

medlemmer har adgang. Det er dog kun boligorganisationens boliglejere og disses myndige

husstandsmedlemmer, der har stemmeret på generalforsamlingen. Boligorganisationens lejere

har i begge tilfælde flertallet af stemmer i øverste myndighed.

Det er en betingelse for boligorganisationens øverste myndigheds adgang til at gennemføre ar-

bejder, der ikke er godkendt af afdelingen, at de pågældende arbejder og aktiviteter er nødven-

dige for at gøre boligerne og boligafdelingen tidssvarende og konkurrencedygtige over for en

bred kreds af boligsøgende, jf. almenboliglovens § 37, stk. 5. Det er desuden en forudsætning,

at afdelingens godkendelse forgæves er søgt opnået, evt. til et tilrettet projekt, jf. § 37, stk. 4.

§ 37, stk. 4, har til formål at sikre, at beslutninger af denne karakter træffes inden for rammerne

af beboerdemokratiet også i tilfælde, hvor en afdelings nuværende beboere ikke ønsker arbejder

gennemført med deraf følgende gener under arbejdernes udførelse og efterfølgende lejeforhø-

jelser.

Med den foreslåede tilføjelse af

§ 37, stk. 4, nr. 5,

udvides boligorganisationens øverste myn-

digheds mulighed for at iværksætte arbejder eller aktiviteter uden afdelingens godkendelse, idet

der vil blive mulighed for at igangsætte indsatser mod parallelsamfund. Såvel indsatser, der har

til formål at forebygge dannelsen af parallelsamfund, som indsatser, der har til formål at løse

problemer i allerede bestående parallelsamfund, vil være omfattede af den nye bestemmelse.

Det vil være en betingelse for øverste myndigheds kompetence til at iværksætte indsatser imod

parallelsamfund, at de pågældende indsatser er nødvendige for at gøre boligerne og boligafde-

lingen tidssvarende og konkurrencedygtige over for en bred kreds af boligsøgende, jf. almenbo-

liglovens § 37, stk. 5. Det vil desuden, som for de gældende regler i § 37, stk. 4, være en forud-

sætning, at afdelingens godkendelse forgæves er søgt opnået, evt. til et tilrettet projekt. Betin-

gelserne for brug af reglen vil således være de samme, som allerede er gældende for de arbej-

der, der kan iværksættes efter den nuværende § 37, stk. 4. Også indberetning til Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet, jf. § 37, stk. 6, vil skulle ske på samme måde som ved anven-

delse af de allerede gældende muligheder for at iværksætte arbejder efter § 37, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen er som tilsynsmyndighed forpligtet til at føre tilsyn med, at boligorgani-

sationen tager de skridt, der er nødvendige for at sikre, at boligafdelingerne er økonomisk og

socialt velfungerende, jf. almenboliglovens §§ 164 og 165. Herunder skal kommunalbestyrel-

2. marts 2018

sen sikre, at reglerne i almenboliglovens § 37, stk. 4, anvendes efter deres hensigt. Sker dette

ikke, kan kommunalbestyrelsen tage de skridt, den anser for nødvendige i henhold til sine til-

synsbeføjelser, jf. § 165. Sådanne skridt kan om nødvendigt bestå i udstedelse af påbud eller

udpegning af en midlertidig forretningsfører, der overtager boligorganisationens administration.

Om nødvendigt kan kommunalbestyrelsen også udpege en midlertidig forretningsfører, der skal

varetage funktioner, der ellers varetages af boligorganisationens beboerdemokratiske organer.

Til nr. 17

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 51

c i almenboligloven om forbud mod udlejning af boli-

ger i boligafdelinger, der de seneste fire år har været en del af et ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 2,

til personer, der modtager integrationsydelse. Formålet med bestemmelsen er at nedbringe til-

gangen af personer på offentlig forsørgelse og uden tilknytning til arbejdsmarkedet til de sær-

ligt udsatte ghettoområder.

stk. 1

foreslås, at en almen boligorganisation skal afvise boligsøgende på ventelisten til en bo-

lig i en almen boligafdeling, der de seneste fire år har været en del af et ghettoområde, jf. § 61

a, stk. 2, når den pågældende eller dennes ægtefælle modtager integrationsydelse. Med forsla-

get vil det ikke være afgørende for pligten til at afvise den boligsøgende, hvor længe denne og

dennes ægtefælle har modtaget integrationsydelse, men om de pågældende aktuelt modtager

denne ydelse. Afvisning skal dog ikke ske, hvis den boligsøgende allerede har en bolig i afde-

lingen.

Afvisning af en boligsøgende på ventelisten vil medføre, at den boligsøgende, der står derefter

på ventelisten, får tilbudt boligen, medmindre denne også skal afvises efter den foreslåede be-

stemmelse. Findes der ingen opnoterede på ventelisten, der ikke modtager integrationsydelse,

vil dette indebære, at den pågældende bolig kommer til at stå tom, indtil det bliver muligt at ud-

leje den. Dette kan f.eks. ske ved kommunal anvisning eller ved annoncering.

stk. 2

foreslås det, at personer, som i mindst 2 år har været samlevende med den boligsøgende,

sidestilles med ægtefæller. Dette svarer til afgrænsningen i den gældende § 51 b, stk. 1, 4. pkt.,

vedrørende afvisning efter kommunal beslutning.

stk. 3

foreslås det, at kommunalbestyrelsen inden udlejning til en boligsøgende påser, at denne

ikke modtager integrationsydelse, og at kommunalbestyrelsen meddeler dette til boligorganisa-

tionen. I praksis vil dette indebære, at boligorganisationen må underrette kommunen om en på-

tænkt udlejning, hvorefter kommunen skal kontrollere, om den boligsøgende modtager integra-

tionsydelse. Dette vil i sagens natur skulle ske hurtigt for at undgå, at lejemål står tomme i læn-

gere tid end nødvendigt.

Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at træffe afgørelse om at dis-

pensere fra udlejningsforbuddet i særlige tilfælde, hvor dette vil ramme uforholdsmæssigt

hårdt.

§ 51 c vil blive omfattet af bemyndigelsen i § 64, stk. 1, der giver ministeren mulighed for at

fastsætte nærmere regler bl.a. om de forhold, der nævnes i §§ 51-54. Bemyndigelsen forventes

anvendt til at fastsætte regler om mulighed for dispensation fra udlejningsforbuddet.

Til nr. 18

2. marts 2018

I henhold til § 59, stk. 6, i almenboligloven må ledige boliger beliggende i et ghettoområde, jf.

§ 61 a, eller i et område, der opfylder betingelserne i § 51 b, stk. 3 og 4, som er stillet til rådig-

hed for kommunalbestyrelsen efter reglerne om kommunal anvisningsret, jf. almenlovens §

59, stk. 1-5, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden er dømt for et straf-

bart forhold, har fået opsagt eller ophævet sit lejemål, eller ikke er statsborger i et EU-land el-

ler omfattet af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz.om

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz

Det foreslås at ændre

§ 59, stk. 6,

om områdeafgrænsning fra ghettoområder, jf. almenbolig-

lovens § 61 a, stk. 1, eller i et område, der opfylder betingelserne i § 51 b, stk. 3 og 4, til ud-

satte boligområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, hvorved mulighederne for at anvende reglerne

i § 59, stk. 6, udvides til flere boligområder.

Formålet med at ændre ghettoområderne til udsatte område er at udvide brugen af anvisnings-

redskabet til boligområder, som er i farezone for at udvikle sig til egentlige ghettoområder.

Til nr. 19 og 20

Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af forslaget om at indsætte tre nye numre i al-

menboliglovens § 59, stk. 6, jf. dette lovforslags § 1, nr. 21. Der er ikke med de foreslåede be-

stemmelser foretaget materielle ændringer af gældende ret, men alene foretaget lovtekniske

konsekvensændringer.

Til nr. 21

I henhold til § 59, stk. 6, i almenboligloven må ledige boliger, som er stillet til rådighed for

kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et ghettoområde, jf. § 61 a, eller i

et område, der opfylder betingelserne i § 51 b, stk. 3 og 4, ikke anvises til boligsøgende, hvor

et medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder

er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en

handleplan efter § 141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart for-

hold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for krimi-

nalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i

lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er

opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden eller 4) ikke er statsborger i et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er ind-

skrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

Ved ghettoområde forstås i henhold til almenloven § 61 a, stk. 1, fysisk sammenhængende al-

mene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er op-

fyldt: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., 2)

andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-

nelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 3) antallet af dømte for

overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct.

af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 4) an-

delen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.,

og 5) den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eks-

klusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst

2. marts 2018

for samme gruppe i regionen. Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør, hvilke

områder der opfylder betingelserne i stk. 1, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 2.

Efter almenboliglovens § 51 b, stk. 3 og 4, forstås ved områder med en høj andel af personer

uden for arbejdsmarkedet fysisk sammenhængende almene afdelinger, hvor 1) der bor mindst

1.000 beboere i afdelingerne tilsammen og 2) mindst 40 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i

afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet, eller fysisk sammenhængende almene

afdelinger, hvor 1) der bor mindst 5.000 beboere i afdelingerne tilsammen og 2) mindst 30

pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet.

Transport-, bygnings- og boligministeren beregner og offentliggør, hvilke områder der opfyl-

der betingelserne i stk. 3 og 4, jf. almenboliglovens § 51 b, stk. 5.

Det foreslås at skærpe kravene til den kommunale anvisning af ledige almene boliger i udsatte

boligområder. Udover de gældende krav, jf. § 59, stk. 6, foreslås tre supplerende betingelser for

anvisning af ledige boliger til boligsøgende i visse boligområder.

Det foreslås med

§ 59, stk. 6, nr. 5,

at ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbe-

styrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 23

vedrørende § 61 a, stk. 1, ikke må anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden i de

seneste 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det er de samme typer af overførselsindkomster, som indgår i reglerne om kombineret udlejning.

Formålet er fortsat at forhindre, at flere ressourcesvage personer flytter ind i de udsatte boligom-

råder, og samtidig skal ressourcestærke personer gives fortrinsret til boligerne i disse områder.

Beregningen af 6-måneders perioden sker individuelt for både den boligsøgende og dennes ægte-

fælle eller samlever. 6-måneders-perioden beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra per-

sonen er berettiget til at modtage kontanthjælp m.v.

Efter disse regler kan en kommune beslutte,

at en boligorganisation ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder

med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten,

som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle

modtager eller har modtaget en af de nævnte overførselsindkomster.

Det foreslås med

§ 59, stk. 6, nr. 6,

at ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbe-

styrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 23

vedrørende § 61 a, stk. 1, ikke må anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden mod-

tager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås med

§ 59, stk. 6, nr. 7,

at ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbe-

styrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 23

vedrørende § 61 a, stk. 1, ikke må anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden i de

seneste 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

2. marts 2018

Til sammen vil der blive flere boligsøgende personer, som kommunen ikke vil kunne anvise en

ledig bolig beliggende i et udsat boligområde. Disse boligsøgende skal i stedet anvises bolig i an-

dre boligområder, som ikke falder ind under afgrænsningen for udsatte boligområder.

Formålet med forslagene til § 59, stk. 6, nr. 5-7, er at sikre at kommunerne anvender de tilgæn-

gelige redskaber for at forhindre en ensidig beboersammensætning i udsatte boligområder. Sær-

ligt i byer med pres på boligmarkedet kan forslaget vise sig effektiv. I kommuner hvor der ikke

er venteliste til almene boliger, vil de boligsøgende imidlertid kunne få en ledig bolig via boli-

gorganisationernes almindelige venteliste. Der vil kunne opstå udfordringer med at fremskaffe

tilstrækkeligt med boliger, idet forslaget vil medføre flere boligsøgende, der ikke kan anvises bo-

lig i et ghettoområde eller område med høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Der vil

således være flere boligsøgende end i dag, som skal anvises boliger i almene boligområder, der

ikke falder ind under kriterierne for et udsat boligområde og områder med en høj andel af perso-

ner uden for arbejdsmarkedet.

De skærpede krav til kommunal anvisning af ledige almene boliger foreslås således anvendt, når

kommunen anviser ledige almene boliger i udsatte boligområder, jf. lovforslagets § 1. nr. 23,

vedrørende almenboliglovens § 61 a, stk. 1.

Til nr. 22

Det følger af almenboliglovens § 60, stk. 4, at for almene familieboliger, der er beliggende i et

ghettoområde, jf. § 61 a, og som hverken er omfattet af reglerne om kommunal anvisningsret, jf.

§ 59, stk. 1 og 2, eller § 63 om udslusningsboliger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de le-

dige boliger i området skal udlejes efter særlige kriterier, som kommunalbestyrelsen fastsætter

med henblik på at styrke beboersammensætningen (fleksibel udlejning). Kommunalbestyrelsens

beslutning skal tages op til revision senest 4 år efter, at den er truffet. Har området ikke på dette

tidspunkt status som ghettoområde, kan beslutningen ikke forlænges yderligere.

Det foreslås i §

60, stk. 4,

at almene familieboliger, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. §

61 a, stk. 1, og som hverken er omfattet af § 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal anvises efter særlige

beskæftigelses- og uddannelseskriterier. Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med hen-

blik på at styrke beboersammensætningen i boligområdet, og kriterierne offentliggøres af kom-

munalbestyrelsen. Kriterierne tages op til revision senest 4 år efter, at de er fastsat, og bortfalder,

når et boligområde ikke længere opfylder kriterierne for obligatorisk anvendelse af reglerne om

fleksibel udlejning af ledige almene boliger.

Det foreslås således som noget nyt at gøre det obligatorisk for boligorganisationerne at anvende

reglerne om fleksibel anvisning ved anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder. I bolig-

områder, der ikke falder ind under udsatte boligområder, vil de gældende regler om fleksibel ud-

lejning, jf. almenboliglovens § 60, stk. 1, uændret finde anvendelse efter aftale mellem kommu-

nalbestyrelsen og boligorganisationen.

I henhold til den foreslåede § 60, stk. 4, skal boligorganisationerne i de udpegede områder anvise

ledige boliger til boligsøgende, der opfylder særlige beskæftigelses- og uddannelseskriterier.

Formålet er at stille flere redskaber til rådighed for kommunerne og boligorganisationerne for at

nå målet om en mere varieret beboersammensætning i udsatte boligområder.

2. marts 2018

Kommunen skal beslutte den nærmere udformning af de konkrete anvisningskriterier vedrørende

beskæftigelse eller uddannelse. Det kan således fastsættes beskæftigelses- og uddannelseskrite-

rier, der nøje afspejler de lokale forhold og behov i et område, og kriterierne kan således variere

fra kommune til kommune, ligesom de kan variere inden for en kommune. Kommunen bør

drøfte med boligorganisationen om udformningen af kriterierne er administrerbar for boligorga-

nisationen.

Opfylder ingen personer på ventelisten de aftalte anvisningskriterier, vil der ske udlejning af le-

dige boliger efter den almindelige venteliste, hvor boligsøgende med længst anciennitet får an-

vist den ledige bolig.

Til nr. 23

Efter den gældende § 61 a, stk. 1, i almenboligloven forstås ved et ghettoområde fysisk sammen-

hængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende krite-

rier er opfyldt: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50

pct., 2) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 3) antallet af dømte

for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct.

af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 4) ande-

len af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct. og 5)

den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive ud-

dannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.

Det foreslås med en ændring af

§ 61, a, stk. 1,

at ghettoområder bliver en delmængde at de ud-

satte områder

Visse ghettoområder har gennem flere år oplevet massive parallelsamfundsproblemer, uden at det er

lykkedes afgørende at vende udviklingen. Derfor foreslås særlige initiativer i regeringens parallelsam-

fundsudspil målrettet boligområder, som i de seneste 4 år har opfyldt betingelserne for at være et ghetto-

område. Der er aktuelt tale om 16 boligområder, og det er vurderingen, at der er behov for en håndfast

og markant indsats for at vende udviklingen her.

Der er således behov for at kunne afgrænse boligområder præget af parallelsamfundsproblemer

for at kunne målrette særlige indsatser mod sådanne boligområder. Det foreslås at definere ghet-

toområderne, som en delmængde af de udsatte boligområder, og derfor er det nødvendigt først at

afgrænse de udsatte boligområder og dernæst at tilpasse afgrænsningen ghettoområderne.

For at definere ghettoområderne er det nødvendigt først at afgrænse de udsatte boligområder,

hvilket er baggrunden for forslaget til ændringen af

§ 61 a, stk. 1.

Herefter forstås der ved et ud-

sat boligområde boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende kriterier er

opfyldt: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., 2)

andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-

nelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 3) antallet af dømte for

overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af

antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 4) andelen

af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. og 5)

den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive ud-

2. marts 2018

dannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.

Til nr. 24

I den gældende § 61 a, stk. 1, nr. 1-5, opregnes 5 kriterier for, at et boligområde anses for et

ghettoområde. Med lovforslaget bliver ghettoområder fremadrettet en delmængde af udsatte bo-

ligområder. Det betyder, at de gældende fem ghettokriterier fremadrettet bliver kriterierne for at

anse et boligområde for et udsat boligområde. De nye ghettokriterier følger af lovforslaget af §

61 a, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 25.

Efter § 61 a, stk. 1, nr. 4, skal andelen af beboere, der alene har en grundskoleuddannelse, over-

stige 50 pct., for at kriteriet anses for opfyldt i forhold til at anse et boligområde som et ghetto-

område.

Med forslaget ændres uddannelseskriteriet i

§ 61 a, stk. 1, nr. 4,

således at andelen af beboerne

i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, skal overstige 60 pct. for at kriteriet

anses for opfyldt i forhold til anse et boligområde som et udsat boligområde.

Ændrede opgørelsesmetoder for data fra Danmarks Statistik er baggrunden for forslaget. Ho-

vedparten af data vedrørende uddannelseskriteriet er enten skønnede eller selvrapporterede op-

lysninger, hvilket betyder, at de ikke egner sig til persondata i sammensatte datasæt som ghetto-

listen, der tager udgangspunkt i data om de konkrete beboere i området. Derfor lægges der op

til at rense uddannelsesdata for alle selvrapporterede og imputerede (skønnede) data, så kriteriet

kun anerkender uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, og som derfor kan bruges

med henblik på at få et arbejde i det danske samfund. Samtidig ændres kriterieværdien fra 50

pct. til 60 pct., idet uddannelseskriteriet bliver mere snævert med de rensede data.

Kriterierne vedrørende henholdsvis andelen af beboere af indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande, andelen af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelse, antallet af beboere dømt for overtrædelse efter straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer, og den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-65 år,

jf. § 61 a, stk. 1, nr. 1-3 og 5, vil ikke med forslaget blive ændret, bortset fra at de fremadrettet

udgør kriterier for udsatte boligområder – og ikke som i dag for ghettoområder.

Til nr. 25

Efter gældende regler i § 61 a, stk. 1, i almenboligloven forstås ved et ghettoområde fysisk sam-

menhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende

kriterier er opfyldt: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger

50 pct., 2) andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 3) antallet af dømte

for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct.

af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år, 4) ande-

len af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct. og 5)

den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive ud-

dannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme

gruppe i regionen.

2. marts 2018

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i

§ 61 a, stk. 2,

hvorefter der ved et ghettoområde for-

stås et udsat boligområde, jf. stk. 1, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevest-

lige lande overstiger 60 pct. Ved et ghettoområde forstås endvidere et udsat boligområde, jf. stk.

1, hvor mindst to af følgende tre kriterier er opfyldt: andelen af indvandrere og efterkommere fra

ikkevestlige lande overstiger 50 pct., andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de se-

neste 2 år og antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforise-

rende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennem-

snit over de seneste 2 år.

Med forslaget bliver ghettoområderne en delmængde at de udsatte områder, jf. den foreslåede §

61 a, stk. 1, med en særlig høj koncentration af beboere med ikkevestlig oprindelse, eller hvor

området er præget af et højt antal dømte beboere eller beboere uden tilknytning til arbejdsmarke-

det.

Kriterierne beskriver de centrale udfordringer i et ghettoområde. Et væsentligt indsatsområde er

integrationen af de mange indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Dertil kommer,

at mange af de udsatte boligområder er præget af megen kriminalitet, hvilket medfører utryg-

hed for beboerne og gør det vanskeligt at tiltrække ressourcestærke tilflyttere. Som mål for kri-

minaliteten anvendes antallet af beboere, der er dømt for overtrædelse efter straffeloven, våben-

loven m.v. Endelig er øget beskæftigelse et andet væsentligt mål for indsatsen i de udsatte bo-

ligområder, og derfor indgår andelen af de 18-64 årige beboere, der er uden tilknytning til ar-

bejdsmarkedet eller uddannelse i ghettodefinitionen.

Med forslaget om den nye opgørelsesmetode vil der være 25 ghettoområder i forhold til de 22

områder på ghettolisten fra 1. december 2017, hvoraf 3 er nye ghettoområder. Ingen boligområ-

der udgår.

Efter gældende regler beregnes kriterierne efter § 61 a, stk. 1, ud fra beboerne i de almene bo-

ligafdelinger, som hører til et ghettoområde.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i

§ 61 a, stk. 3,

hvorefter grundlaget for opgørelsen af

kriterierne ændres, således at de beregnes på grundlag af beboere, som bor på fysisk sammen-

hængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger, og som havde mindst

1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende, at andre matrikelnumre,

som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.

Med denne afgrænsning udtages de samme boligområder, som efter gældende regler indgår i

opgørelsen af ghettolisten. Ved at tage udgangspunkt i 2010 opnås, at ikke-almene boligformer,

som er etableret i perioden 2010 til 2018, medtages i opgørelsen.

Til nr. 26

Der er tale om konsekvensrettelse, som følge af forslaget om at indsætte to nye stykker i almen-

boliglovens § 61 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 25. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse

foretaget materielle ændringer af gældende ret, men alene foretaget en lovteknisk konsekvens-

ændring.

Til nr. 27

2. marts 2018

Forslagets § 1, nr. 27, medfører, at spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget for en boligorga-

nisation at videregive oplysninger om, at boligorganisationen har ophævet et lejemål belig-

gende i en bestemt afdeling efter den foreslåede § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene bo-

liger til en anden boligorganisation mv. i samme boligområde, skal bedømmes efter § 63 e – og

ikke efter de generelle regler, der følger af bl.a. databeskyttelsesforordningen – når videregivel-

sen sker, fordi det er nødvendigt for at styrke den tryghedsskabende indsats i boligområdet.

Boligorganisationerne mv. får med den foreslåede ændring alene mulighed for at videregive

oplysninger til andre boligorganisationer mv., der har almene boliger i samme boligområde,

som det i dag er tilfældet i medfør af bestemmelsen.

Det er – i lighed med i dag – en betingelse for at kunne behandle modtagne oplysninger, at den

modtagende boligorganisation mv. har vurderet, at det af hensyn til den tryghedsskabende ind-

sats i boligområdet er nødvendigt at kende til de pågældende oplysninger i tilfælde af, at boli-

gorganisationen modtager en ansøgning fra den pågældende lejer eller medlemmer af lejers

husstand. De modtagne oplysninger skal således være relevante for behandlingen af eventuelle

fremtidige ansøgninger fra den pågældende lejer eller medlemmer af lejers husstand.

Det vil ligesom i dag være op til den enkelte boligorganisation mv. at vurdere, om der på bag-

grund af eventuelle indsamlede oplysninger om en boligsøgende er grundlag for at afvise den

pågældende. Det kan i den forbindelse være nødvendigt, at boligorganisationen mv. indsamler

yderligere oplysninger om ophævelsen hos den boligsøgende. En sådan indsamling vil skulle

ske under iagttagelse af databeskyttelsesretlige regler og kan således efter omstændighederne

kræve, at den pågældende giver udtrykkeligt samtykke hertil.

Forslaget ændrer i øvrigt ikke på, at det fortsat overlades til boligorganisationerne mv. selv at

afgøre, hvordan de vil administrere ordningen, og der indføres ikke pligt til at videregive de

omhandlede oplysninger.

Til nr. 28

Landsbyggefonden kan med hjemmel i almenboliglovens § 91, stk. 1, af de midler, der er over-

ført til landsdispositionsfonden inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015

og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020

give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse,

forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligor-

ganisationers byggeri.

Af investeringsrammerne skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisatio-

nernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap. Ligeledes kan der inden for den sam-

lede investeringsrammer anvendes indtil 350 mio. kr. til gennemførelse af energibesparende

foranstaltninger i perioden 2015-2020, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt.

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 91, stk. 1, 1.-4. pkt.,

fastsættes Landsbyggefondens inve-

steringsramme for en ny forlænget periode fra 2019-2026, inden for hvilken fonden kan give

tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbed-

ring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisa-

tioners byggeri.

2. marts 2018

Det foreslås at fremrykke midler på henholdsvis 200 mio. kr. og 300 mio. kr. i 2019 og i 2020,

så investeringsrammen for 2019 samlet er på 2.576 mio. kr. og på 2.676 mio. kr. i 2020, 2.340

mio. kr. årligt i 2021-2024 og 2.345 mio. kr. årligt i 2025 og 2026.

Af midlerne prioriteres årligt 1.000 mio. kr. i årerne 2021-2026 til udsatte boligområder med

førsteprioritet til ghettoområderne, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-24, vedrørende § 61 a, stk. 1 og

2. De nævnte beløb reguleres én gang årligt med nettoprisindekset, første gang den 1. januar

2019.

Til nr. 29

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en årlig ramme på 465 mio. kr. i årene 2015-

2018 give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering

i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af

økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af

boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Det fremgår af § 91 a, stk. 3, at det er en forudsætning for tilskud, at indsatsen indgår i en hel-

hedsplan med en tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af en boligorganisation og god-

kendt af kommunalbestyrelsen.

Den boligsociale indsats udgør en hjørnesten i indsatsen i de udsatte boligområder. Der er gen-

nem årerne sket en styrkelse af den boligsociale indsats i ghettoområder og udsatte boligområ-

der med øgede krav til dokumentation, effektskabelse og koordinering af den områdebaserede

indsats. Ligeledes er der i de boligsociale indsatser kommet et øget fokus på at fremme tryghe-

den i nævnte områder og med en prioritet på indsatsområder, der øger tryghed og trivsel, der

bryder den negative sociale arv gennem især beskæftigelses- og uddannelsesmæssige tiltag

samt indsatser, der skal sikre en entydig ledelse.

Den boligsociale indsats fastlægges i en helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 3. Hel-

hedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en helhedsorienteret løsning af boligafdelingens

problemer. Helhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af formålet med indsatsen, herunder af

de problemer indsatsen skal løse for boligområdet og dets beboere, boligområdet og de mål-

grupper i området, som indsatsen skal skabe forandringer for, herunder en karakteristik af om-

rådet og dets beboere.

Der skal i helhedsplanen redegøres for mål og, hvordan resultaterne opnås, herunder hvilke ak-

tiviteter der skal igangsættes for at opnå de opstillede mål for igangsatte sociale tiltag. Ligele-

des skal planen indeholde tiltag der fremmer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og

unge, beskæftigelses- og erhvervsmuligheder og kultur- og fritidstilbud, økonomisk opretnings-

amt løbende tilskud til nedsættelse af huslejen og fysisk opretning. Dette dækker bl.a. over nød-

vendige renoveringsarbejder, infrastrukturændringer og miljøforbedrende foranstaltninger. En-

delig skal helhedsplanen beskrive, hvordan der evalueres på indsatsen.

Med den foreslåede ændring af

§ 91 a, stk. 1, 1. pkt.,

foretages en konsekvensrettelse i forhold

til den foreslåede forlængede periode fra 2019-2026, som følger af den foreslåede § 91, stk. 1.

Endvidere foreslås det med bestemmelsen, at det årlige beløb på 465 mio. kr. forhøjes til 480

mio. kr. målrettet den boligsociale indsats i ghettoer og udsatte boligområder. Hermed fasthol-

des fokus på ovennævnte indsatstemaer med udgangspunkt i det beskrevne indhold i helheds-

planerne.

2. marts 2018

Til nr. 30

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan ikke-anvendte midler på den årlige ramme til den bo-

ligsociale indsats i perioden 2015-2018 overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke-an-

vendte beløb i 2018 overføres til 2019.

Det foreslås med

§ 91 a, stk. 1, 2. pkt.,

i forhold til den nye forlængede periode til den boligso-

ciale indsats i 2019-2026 og med et forhøjet årligt beløb på 480 mio. kr., at ikke-anvendte be-

løb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke-anvendte beløb i 2026 overføres til

2027.

Efter den foreslåede

§ 91 a, stk. 1, 3. pkt.,

reguleres beløbet nævnt i den foreslåede § 91 a, stk.

1, 1. pkt., én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Til nr. 31

Bestemmelsen i § 91 a, stk. 2, 3. pkt., om at beløb reguleres én gang årligt med udviklingen i

nettoprisindekset fastsættes til at gælde første gang den 1. januar 2019.

Til nr. 32

Landbyggefonden kan yde støtte til nedrivning af almene boliger, jf. almenboliglovens § 92,

stk. 2, inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018. Indtil 200 mio. kr. af

rammen kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligle-

dighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.

Landsbyggefondens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det samlede støttebehov. Derimod kan

Landsbyggefonden ikke støtte nedrivninger af hele boligafdelinger, når begrundelsen for ne-

drivningen ikke er de nævnte forhold.

Det foreslås

§ 92, stk. 2, 1.-3. pkt.,

at støtte efter § 92, stk. 1, til nedrivning af almene boliger

kan ydes inden for en ramme på 200 mio. kr. årligt i perioden 2019-2026. Af rammen øremær-

kes 60 mio. kr. årligt til udsatte boligområder med førsteprioritet til ghettoområder, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 22-24 vedrørende § 61 a, stk. 1 og 2. Ikke-anvendte beløb nævnt i de foreslåede

1. og 2. pkt. kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke-anvendte beløb i 2026 overfø-

res til 2027 til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, er

mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondes vurdering ikke kan videreføres. Landsbygge-

fondens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det samlede støttebehov.

Nedrivning skal fortsat besluttes af boligorganisationernes øverste myndighed og godkendes af

kommunalbestyrelsen og ressortministeren.

Til nr. 33

Bestemmelse i § 92, stk.2, 2. pkt., ændres ”indtil 200 mio. kr. af rammen” til ”Rammen”. Der-

med bliver § 92, stk. 2, 2. pkt., til 4.pkt.

Til nr. 34

Efter den gældende § 92 i almenboligloven kan Landsbyggefonden yde støtte til forskellige for-

mål til boligafdelinger, der har så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanske-

liggøre afdelingens videreførelse.

Efter § 92, stk. 2, kan fonden yde støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedva-

rende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke

2. marts 2018

kan videreføres. Derimod kan Landsbyggefonden ikke yde støtte til nedrivning af hele boligaf-

delinger, der ikke opfylder disse kriterier.

Med det foreslåede nye stk. 3 i almenboliglovens § 92 gives der mulighed for, at fonden også

kan yde støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, der er omfattet af en afviklingsplan, jf. den

foreslåede § 168 b, stk. 1.

Da der efter nedrivning af en hel boligafdeling ikke vil være beboere, der over huslejen kan bi-

drage til at tilbagebetale lån, vil støtte efter den foreslåede nye § 92, stk. 3, skulle ydes som til-

skud.

Der henvises til bemærkningerne til § 168 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 35

Efter den gældende § 92 a, stk. 1, 1. pkt., bidrager Landsbyggefonden i hvert af årene 2015-

2018 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, til ydelsesstøtte med et beløb, der

svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter

§ 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter

§ 11 a i lov om friplejeboliger.

Efter gældende regler opgøres Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte

endeligt for en tilsagnsårgang den 1. oktober i det andet år efter tilsagnsåret, jf. § 92 a, stk. 2, i

lov om almene boliger m.v. Det betyder f.eks., at refusionen for tilsagnsåret 2017 opgøres den

1. oktober 2019. Ved beregning af refusionen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger,

som har været anvendt ved budgetteringen af udgifterne til ydelsesstøtte i forbindelse med den

vedtagne finanslov i opgørelsesåret, i eksemplet på FL 2019. Opgørelsen er endelig, og der sker

ikke efterfølgende regulering som følge af ændringer i beregningsforudsætninger, faktiske an-

skaffelsessummer eller senere bortfaldne tilsagn. Landsbyggefonden påbegynder betalingen af

bidraget på det tidspunkt, hvor den tilbageværende beregnede ydelsesstøtte på lånet svarer til

fondens bidrag. Opgørelse af Landsbyggefondens bidrag er nærmere reguleret i bekendtgørelse

nr. 1063 af 7. september 2017 om Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtte 2015 til 2018.

Det foreslås i

§ 92 a, stk. 1, 1. pkt.,

at Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydel-

sesstøtte til lån til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 11 a i lov om

friplejeboliger forhøjes til 100 pct., som betyder, at der fremadrettet vil være en selvfinansie-

rende almen boligsektor.

Hermed vil Landsbyggefonden opfylde det lovfæstede formål om selvfinansiering af den al-

mene boligsektor, for så vidt angår statens ydelsesstøtte til sektoren.

Forslaget har således den virkning at betone selvfinansieringen af den almene boligsektor, hvil-

ket er et af formålene med Landsbygefondens virksomhed.

Lovændringen vil blive udmøntet ved udstedelse af bekendtgørelse om Landsbyggefondens bi-

drag til ydelsesstøtte 2019 til 2026 samt for tilsagnsårene 2007 til 2014 med hjemmel i almen-

boliglovens § 102.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10.

2. marts 2018

Til nr. 36

Efter almenboliglovens § 92 a er Landsbyggefondens refusion 25 pct. af statens udgifter til

ydelsesstøtte til lån til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 10, stk. 1, i

lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a i lov

om friplejeboliger i hvert af årene 2007-2014.

Det foreslås i

§ 92 a, stk. 3,

at for boliger med tilsagn meddelt i hvert af årene 2007-2014 efter

§§ 115 og 117 samt efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af

17. august 2011, eller efter § 11 a i lov om friplejeboliger bidrager Landsbyggefonden af de

midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøtten, jf. § 130 og § 13 i

lov om friplejeboliger, med et beløb, der svarer til 100 pct. af ydelsesstøtten for indbetalinger til

staten, der finder sted fra 2018 og frem.

Landsbyggefondens bidrag på 100 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte opgøres med de

rente- og inflationsforudsætninger, som oprindeligt blev anvendt ved budgetteringen af udgif-

terne til ydelsesstøtte for de enkelte tilsagnsårgange. Landsbyggefonden påbegynder betalingen

af bidraget på det tidspunkt, hvor den tilbageværende beregnede ydelsesstøtte på lånet svarer til

fondens bidrag. I det omfang staten allerede har afholdt udgifter til ydelsesstøtte, som efter be-

regningen skulle betales af Landsbyggefonden, nedsættes Landsbyggefondens bidrag. Lands-

byggefonden kan tidligst betale bidrag for 2018.

Lovændringen vil få den virkning, at der frigøres et større provenu fra omlægning af ydelses-

støtten for tilsagnsårgangene fra 2007 til 2014, som kan indgå som finansieringselement i ud-

spillet om parallelsamfund.

Lovændringen vil blive udmøntet ved udstedelse af bekendtgørelse om Landsbyggefondens bi-

drag til ydelsesstøtte 2019 til 2026 samt for tilsagnsårene 2007 til 2014 med hjemmel i almen-

boliglovens § 102.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10.

Til nr. 37

Efter almenboliglovens § 92 b, stk. 1, kan Landsbyggefonden i årene 2015-2020 af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med trans-

port-, bygnings- og boligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturæn-

dringer, der gennemføres i områder, som opfylder mindst to af kriterierne i almenboliglovens §

61 a, stk. 1, som definerer ghettoområder.

Det er en forudsætning, at infrastrukturændringer sker som led i en godkendt helhedsplan, der

skal indeholde en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende boligområde og

den omgivende by sikres.

Formålet med tilskuddet er at bryde boligområdets isolation ved grundlæggende at sikre områ-

dets sammenhæng med den omgivende by eller ved grundlæggende at omdisponere områdets

interne struktur. Tilskuddet kan ydes til fysiske foranstaltninger i form af etablering, ændring

eller nedlæggelse af f.eks. torve, pladser, sti- eller vejsystemer, der har betydning herfor.

2. marts 2018

Ikke anvendte beløb kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke-anvendte beløb i

2020 overføres til 2021. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset

første gang den 1. januar 2016.

Det foreslås med en nyaffattelse af

§ 92 b, stk. 1,

at Landsbyggefonden af de midler der er

overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 35 mio. kr. årligt i 2019-

2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2014 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med transport-, byg-

nings- og boligministerens godkendelse kan give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer,

der gennemføres i udsatte boligområder, jf. den foreslåede § 61 a., stk. 1. Ikke anvendte beløb

kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke-anvendte beløb i 2026 overføres til

2027.

Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset første gang den 1. januar

2019.

Til nr. 38

Det fremgår af almenboliglovens § 96, at Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i hen-

hold til § 92, stk. 1, af, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder en eventuel

almen administrationsorganisation, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings

økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligorganisationen anvender

midler, der er til dets rådighed i henhold til § 87. Af § 96, stk. 2 fremgår, at Landsbyggefonden

kan betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1, og 2, § 92, stk. 1, og § 92 b af, at

der ansøges om transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse af salg efter kapitel 5 a i

almenboligloven.

Det foreslås med

§ 96, stk. 3,

at Landsbyggefonden skal betinge ydelse af støtte i henhold til §§

91, 91 a, 92 og 92 b til boligafdelinger, der de seneste fire år har været en del af et ghettoom-

råde, jf. § 61 a, stk. 2, af, at helhedsplanen for boligområdet indebærer, at andelen af almene fa-

milieboliger indtil 2030 reduceres til højest 40 pct. af alle boliger i det pågældende boligom-

råde, jf. § 61 a, stk. 3.

Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan medtælles boli-

ger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre boliger. Erhvervsareal indgår i

opgørelsen af antal boliger, således at 75 m

erhvervsareal opgøres som en bolig.

Af de samlede investeringsrammer for 2019 og 2020 skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes

til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap, ligesom der

af de samlede investeringsrammer for 2019 og 2020 kan anvendes indtil 350 mio. kr. til gen-

nemførelse af energibesparende foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1.pkt.

Til nr. 39

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer og deres afdelinger, jf.

almenboliglovens §§ 164 og 165.

Hvis boligorganisationen ikke lever op til sine forpligtelser, kan kommunalbestyrelsen efter de

gældende regler i almenboliglovens § 165 meddele de påbud, der skønnes nødvendige for at

sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse

med de regler, der er fastsat herfor.

2. marts 2018

Om nødvendigt kan kommunalbestyrelsen efter § 165 tillige indsætte en forretningsfører til

midlertidigt at overtage boligorganisationens administration. I særlige tilfælde kan kommunal-

bestyrelsen udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligorganisa-

tionen eller i en af boligorganisationens afdelinger, som i henhold til boligorganisationens

vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse.

Det må anses for usikkert, om kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 165 rækker så vidt som

til at påbyde salg eller nedrivning af boliger.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny

§ 165 a

med en udtrykkelig hjemmel for kommunal-

bestyrelsen til at meddele boligorganisationen påbud om at iværksætte indsatser mod parallel-

samfund. Boligorganisationen kan beslutte indsatser som f.eks. renoveringer, infrastrukturæn-

dringer, salg eller nedrivning af almene boliger i områder omfattet af den foreslåede § 61 a, stk.

2, dvs. ghettoområder.

Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre kommunalbestyrelsens ansvar for at medvirke til

at boligområder udvikler sig i retning af ikke længere at være et ghettoområde.

Til nr. 40

Efter almenboliglovens § 168 har transport-, bygnings- og boligministeren samme beføjelser,

som kommunalbestyrelsen har efter § 165, hvorefter boligorganisationerne kan meddeles påbud

for at sikre en forsvarlig drift.

Med den foreslåede ændring af

§ 168

udvides transport-, bygnings- og boligministerens befø-

jelser til også at omfatte beføjelser efter den foreslåede § 165 a. Efter § 165 a kan kommunalbe-

styrelsen – og dermed også ministeren – meddele påbud om indsatser i udsatte boligområder,

herunder også indsatser mod parallelsamfund. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 39.

Til nr. 41

Det følger af almenboliglovens §§ 6 a-f, at boligorganisationen skal sikre en forsvarlig og ef-

fektiv drift af boligorganisationen og dens afdelinger, og de almene boligafdelinger skal være

økonomisk og socialt velfungerende og fysisk fremstå i god og tidssvarende standard. Dette er

en vanskelig opgave at løfte i de mest belastede ghettoområder.

Boligorganisationerne kan selv træffe beslutning om salg eller nedrivning af boliger, hvis de

vurderer, at dette er nødvendigt. Sådanne beslutninger kan træffes af øverste myndighed, der

efter § 6, stk. 4, i driftsbekendtgørelsen har kompetencen til at træffe afgørelse om salg af afde-

lingernes ejendomme, om væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme og om nedlæg-

gelse af en afdeling.

I praksis vil boligorganisationerne ofte inddrage afdelingens beboere i sådanne beslutninger,

men de vil kunne gennemføres uden afdelingens godkendelse. Dog skal afdelingens godken-

delse ifølge almenboliglovens § 75 c indhentes forud for salg efter almenboliglovens kap. 5 a,

der vedrører salg af boliger som ejerboliger.

Nedrivning eller salg af boliger vil ofte indgå i en helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91 a, stk.

3, hvis øvrige elementer som udgangspunkt skal godkendes af afdelingen. Det vil i disse til-

2. marts 2018

fælde typisk være nødvendigt, at afdelingen tager stilling til den samlede plan, idet afdelingen

kan have svært ved at forholde sig alene til enkelte dele af planen, ligesom det vil kunne van-

skeliggøre samarbejdet med afdelingen, hvis væsentlige beslutninger, der indgår i den samlede

plan, træffes hen over hovedet på beboerne.

Nedrivning af boliger medfører, at lejerne skal opsiges. Dette kan ske efter almenlejelovens §

85, stk. 1, nr. 1. Derimod er der efter gældende ret ikke mulighed for at opsige lejere med den

begrundelse, at ejendommen skal sælges.

Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed, jf. almenboliglovens § 165, om nødvendigt

skulle tage relevante forholdsregler overfor boligorganisationen, hvis den ikke af egen drift ta-

ger de skridt, der er nødvendige for at sikre, at de almene boligafdelinger er økonomisk og soci-

alt velfungerende og fysisk fremstår i god og tidssvarende standard. Der kan f.eks. være tale om

påbud om gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder.

Efter almenboliglovens § 168 har transport-, bygnings- og boligministeren samme beføjelser

som kommunalbestyrelsen har efter § 165.

Kommunalbestyrelsens og ministerens beføjelser som tilsynsmyndighed efter de gældende reg-

ler omfatter formentlig ikke kompetence til at meddele påbud om, at boligorganisationen

iværksætter salg eller nedrivning af boliger.

Det foreslås derfor med § 96, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, at det bliver en betingelse for

støtte fra Landsbyggefonden, at antallet af almene familieboliger nedbringes til 40 pct. af antal-

let i boligområdet i 2010. Der henvises til bemærkningerne til det nævnte forslag.

Med den foreslåede

§ 168 a, stk. 1,

skal kommunen og den almene boligorganisation i fælles-

skab udarbejde en udviklingsplan for det pågældende boligområde. Af denne plan skal det

fremgå, hvordan man vil udvikle boligområdet og sikre blandede boligformer, der bidrager til

at nedbringe af andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 pct. inden 2030.

Udviklingsplanen skal på baggrund af en ambitiøs men realistisk vurdering konkret angive,

hvilke skridt boligorganisationen har tænkt sig at tage, herunder hvilke boliger boligorganisa-

tionen har tænkt sig at nedrive eller sælge. Desuden skal udviklingsplanen indeholde en tids-

plan for omdannelse af boligområdet, således at denne sker inden for en rimelig tidshorisont, en

skitse for finansiering af omdannelsen og milepæle for denne. Der vil i en bekendtgørelse

blandt andet blive fastsat en frist for indsendelse af udviklingsplanen. Denne frist forventes

fastsat til 6 måneder.

Med den foreslåede

§ 168 a, stk. 2,

fastslås det, at udviklingsplaner efter det foreslåede stk. 1,

skal godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren.

Inden indsendelse til ministerens godkendelse skal planen være besluttet af boligorganisatio-

nens øverste myndighed og godkendt af kommunalbestyrelsen.

Hvis flere boligorganisationer med afdelinger i ghettoområdet skal udarbejde en udviklings-

plan, vil de enkelte boligorganisationer med ministerens godkendelse kunne ”udveksle” krav,

således at der ikke nødvendigvis sker nedbringelse af andelen af almene familieboliger i samme

2. marts 2018

omfang i alle de implicerede afdelinger. En sådan planlagt ”udveksling” skal fremgå af udvik-

lingsplanen.

Kravet om, at ministeren skal godkende udviklingsplanen indebærer, at ministeren vurderer,

om planen er realistisk og tilstrækkelig i forhold til at vende boligområdets udvikling om, her-

under om omdannelsen planlægges gennemført inden 2030. Det forhold, at planen har som sit

mål at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. af alle boliger i det pågældende

boligområde, vil således ikke i sig selv indebære, at betingelserne for ministerens godkendelse

er opfyldt.

Den godkendte plan skal danne udgangspunkt for en egentlig helhedsplan i overensstemmelse

med tidsplanen. Hvis boligorganisationen har fået ministerens godkendelse af en udviklings-

plan, men denne efterfølgende ikke gennemføres i overensstemmelse med planen, vil kommu-

nalbestyrelsen som følge af de almindelige tilsynsbeføjelser efter almenboliglovens § 165

kunne indsætte en forretningsfører til at sikre den videre afvikling i overensstemmelse med pla-

nen.

Forslaget vil betyde, at der hvert år i forbindelse med offentliggørelse af ghettolisten stilles

krav om udarbejdelse af en udviklingsplan for nye områder, der opfylder kriteriet om at have

været på ghettolisten de seneste fire år. En godkendt plan vil være en forudsætning for at søge

om midler til renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer og nedrivning fra Lands-

byggefonden, jf. lovforslagets § 1 nr. 38. Kravet rettes til de boligorganisationer og kommuner,

der er ansvarlige for de relevante ghettoområder.

Med den foreslåede nye

§ 168 b, stk. 1,

får transport-, bygnings- og boligministeren mulighed

for at meddele en boligorganisation påbud om at afvikle et område omfattet af § 61 a, stk. 2,

hvis boligorganisationen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udviklingsplan efter §

168 a, som ministeren kan godkende, eller hvis en af transport-, bygnings- og boligministeren

godkendt udviklingsplan ikke bliver implementeret i overensstemmelse med den tidsplan, der

er godkendt af ministeren.

Forslaget har til formål at sikre afvikling af nogle få ghettoområder, som er så belastede, at en

egentlig afvikling af ghettoen som samlet alment boligområde er den eneste vej frem.

Påbud om afvikling kan være aktuelt i de ghettoområder, som er værst ramt af et samspil af ud-

fordringer vedr. arbejdsløshed, kriminalitet, sociale problemer og en høj andel af beboere fra

ikkevestlige lande. Det vil være områder, der typisk er plaget af hård kriminalitet og massiv ut-

ryghed, og hvor det trods en massiv og årelang indsats ikke er lykkedes kommunen og boligor-

ganisationen at vende den negative udvikling. Med et samlet salg eller en total nedrivning vil

der kunne skabes et grundlag for udviklingen til et nyt og mere attraktivt boligområde integre-

ret med resten af samfundet.

I ministerens konkrete vurdering vil indgå en række kriterier, herunder hvor længe området har

været på ghettolisten, områdets udvikling i forhold til ghettokriterierne og omfanget og karakte-

ren af kriminalitet i området. Herudover vil en gældende helhedsplan og realismen og ambitio-

nerne heri blive taget med i vurderingen. Der vil således også blive lagt vægt på, om en plan-

lagt eller iværksat helhedsplan inden for en rimelig tidshorisont vil kunne omdanne området til

en velfungerende bydel. Såfremt der foreligger en udviklingsplan for boligområdet, vil denne

også indgå i vurderingen.

2. marts 2018

Det skal i sidste ende ud fra en samlet vurdering på baggrund af ovenstående besluttes af trans-

port-, bygnings- og boligministeren, om det vil være rimeligt, at der gennemføres foranstaltnin-

ger, som afvikler ghettoområdet som samlet alment boligområde.

Med forslaget er der tale om en særlig statslig indgriben over for boligorganisationen, som lig-

ger udover de påbud mv., der kan gives som led i det løbende tilsyn med boligorganisationen.

Vurderer ministeren, at et ghettoområde skal afvikles, vil de implicerede boligorganisationer

modtage et påbud om at afvikle området som alment boligområde. En sådan afvikling vil bl.a.

kunne ske ved salg af bygninger til private investorer, salg af arealer, ombygning med henblik

på salg, salg med henblik på omdannelse til ejerboliger eller udlejningsboliger, nedrivning af

boliger mv.

Hvis et ghettoområde omfatter afdelinger af flere forskellige boligorganisationer, vil påbud

blive udstedt til den enkelte boligorganisation.

Det bemærkes, at afgørelse om salg, væsentlig forandring eller nedrivning af afdelingernes

ejendomme kan træffes af øverste myndighed uden afdelingernes godkendelse, jf. § 6, stk. 4, i

driftsbekendtgørelsen. Sådanne beslutninger skal dog godkendes af kommunalbestyrelsen og

for så vidt angår salg og nedrivning af almene boliger tillige af transport-, bygnings- og bolig-

ministeren, jf. § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2.

Efter modtagelse af ministerens afviklingspåbud vil den eller de implicerede boligorganisatio-

ner i samarbejde med kommunalbestyrelsen skulle udarbejde en afviklingsplan, der skal sendes

til ministeren til orientering inden for en frist, der forventes fastsat til 6 måneder med mulighed

for en kort forlængelse i særlige tilfælde.

Med forslaget til

§ 168 b, stk. 2,

gives mulighed for, at der efter afviklingsplanens gennemfø-

relse højst må være en andel af almene boliger på 25 pct. af den boligmasse, lokalplanen giver

mulighed for på området, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det.

Den udarbejdede plan skal implementeres i overensstemmelse med tidsplanen. Hvis afviklin-

gen ikke efterfølgende gennemføres i overensstemmelse med planen, vil ministeren dog ikke

kunne indsætte en forretningsfører til at sikre den videre afvikling i overensstemmelse med pla-

nen. I stedet herfor vil ministeren kunne benytte sig de beføjelser, der fremgå af det foreslåede

§ 168 b, stk. 3, jf. nedenfor.

Evt. overskud ved projektets afslutning tilføres boligorganisationens dispositionsfond. Lands-

byggefonden vil efter den foreslåede bestemmelse i almenboliglovens § 92, stk. 3, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 34, kunne yde støtte til planens gennemførelse.

Med forslaget til

§ 168 b, stk. 3,

fastslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren foran-

lediger iværksættelse af statslig overtagelse af berørte boligafdelinger i den eller de boligorga-

nisationer, som ikke har efterfulgt et påbud efter den foreslåede § 168 b, stk. 1, om at afvikle et

ghettoområde.

2. marts 2018

Transport-, bygnings- og boligministeren udarbejder herefter en afviklingsplan, som vil kunne

indeholde samme elementer som boligorganisationens plan. På det grundlag vil ministeren

tage skridt til at fremsætte et lovforslag om statslig overtagelse af et konkret ghettoområde med

henblik på afvikling.

Med den foreslåede ordning efter § 168 b, stk. 1-3, vil der således blive tale om statslig inter-

vention i to faser. For det første meddeles påbud til boligorganisationen om selv at afvikle et

konkret ghettoområde. Og hvis dette ikke har den ønskede effekt, så vil transport-, bygnings-

og boligministeren herefter foranledige statslig overtagelse ved lov.

Der vil således – såfremt der er flertal i Folketinget for at gennemføre ny lovgivning om statslig

overtagelse af et ghettoområde – blive udarbejdet en ny lov for det konkrete område, som skal

afvikles. Loven vil indeholde nærmere bestemmelser om fremgangsmåde ved afviklingen, her-

under nærmere bestemmelser om forholdet til anden lovgivning og eventuel kompensation i

forbindelse med afviklingen. Der vil således blive udarbejdet de fornødne bestemmelser i den

nye lov vedrørende erstatning i de situationer, hvor afviklingen vil udgøre et ekspropriativt ind-

greb efter grundlovens § 73. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal i den forbindelse

bemærke, at det vil være en konkret vurdering fra sag til sag, om afviklingen udgør et eksprop-

riativt indgreb, hvorefter der i medfør af grundlovens § 73 skal ydes fuldstændig erstatning.

Dette vil særligt afhænge af, om boligorganisationen lider et økonomisk tab ved afviklingen. På

den baggrund er det fundet mest hensigtsmæssigt, at de nærmere bestemmelser om afviklingen

af en konkret almen boligafdeling vil blive fastsat i en konkret lov, når beslutningen om afvik-

ling er truffet. Den konkrete lov vil endvidere indeholde bestemmelser om genhusning af bebo-

ere i forbindelse med statslig overtagelse. Det er hensigten, at reglerne vil blive fastsat således,

at genhusningen for beboerne vil svare til almenlejelovens § 86.

Et eventuelt overskud ved statslig afvikling af et ghettoområde vil skulle indbetales til staten.

Midlerne vil indgå i finansieringen af afviklingsopgaver, der giver underskud.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 4,

at transport-, bygnings- og boligministeren får bemyndigelse til at

anvende midler fra en bevilling på finansloven til dækning af udgifter forbundet med ministe-

rens beslutning om at afvikle et ghettoområde efter statens overtagelse. Som eksempler på så-

danne udgifter kan nævnes udarbejdelse af en afviklingsplan, udgifter forbundet med evt. salg

af bygninger eller grunde, udgifter til evt. nedrivning af bygninger eller dele heraf, udgifter til

genhusning af beboere m.v.

Ministerens anvendelse af bevillingen skal understøtte processen vedrørende en statslig overta-

gelse af et ghettoområde, jf. stk. 3 i den foreslåede § 168 b. Det er hensigten, at der på finanslo-

ven for finansåret 2019 afsættes 200 mio. kr. til dækning af udgifter forbundet med en statslig

overtagelse af et ghettoområde med henblik på afvikling.

Afvikling, der sker ved nedrivning af boliger, medfører, at lejerne skal opsiges. Dette kan ske

efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1.

En afvikling af området som ghettoområde, der sker ved salg af boliger, vil typisk forudsætte,

at boligerne sælges fri for lejere, idet formålet med afviklingen som alment boligområde ikke

vil kunne nås, hvis de hidtidige beboere ikke flytter. Det vil sige, at lejerne må opsiges. Der er

efter gældende regler ikke mulighed for at opsige lejerne med den begrundelse, at ejendommen

2. marts 2018

skal sælges. Det foreslås derfor, at der i almenlejeloven indsættes en hjemmel til opsigelse i

denne situation. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og de tilhørende bemærkninger.

Med den foreslåede § 27 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil solgte ejendomme, der bliver private

udlejningsejendomme, i en årrække skulle udlejes efter særlige kriterier fastsat af kommunalbe-

styrelsen. Kriterierne, der har til formål at bevare en bedring i beboersammensætningen, vil

skulle tinglyses på de pågældende ejendomme.

I forbindelse med opsigelse skal beboerne have tilbudt en ny bolig i kommunen. Afhængigt af,

hvor hurtigt planerne realiseres og, hvor stor den samlede boligbestand i kommunen er, kan der

opstå behov for nyopførelse af almene familieboliger andetsteds i kommunen, evt. som en del

af nybyggeri med blandede ejerformer.

Det er kommunalbestyrelsen, der giver tilsagn om støtte til nye almene boliger. Det vil sige, at

det er kommunalbestyrelsen, der vurderer behovet for nye almene boliger til erstatning for de

nedrevne eller solgte. Dette gælder, uanset om afviklingen gennemføres af boligorganisationen

eller af staten.

Ved en statslig overtagelse af området skal der desuden tages stilling til rammerne for, hvad der

efterfølgende skal ske med det overtagne boligområde. Staten eller kommunen vil kunne igang-

sætte et byudviklingsprojekt, som skal genoprette og udvikle området til en attraktiv bydel, som

er integreret i byen og har en blandet beboersammensætning.

Uanset om afviklingen gennemføres af den almene boligorganisation eller af staten, skal kom-

munalbestyrelsen både bidrage til at gennemføre afviklingen af ghettoområdet og til at udvikle

det nye byområde efterfølgende.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen for at sikre de bedst mulige rammer for en hensigts-

mæssig udvikling af boligområdet vil tilvejebringe det plangrundlag, der er nødvendigt for at

kunne realisere de besluttede ændringer. Erhvervsministeren har dog en række beføjelser

(”landsplanbeføjelser”), der efter omstændighederne vil kunne bringes i anvendelse, jf. plan-

lovens § 3. Erhvervsministeren kan herunder i særlige tilfælde pålægge en kommunalbestyrelse

at bringe planlovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere

bestemt indhold, og i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser ef-

ter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betyd-

ning, herunder vedrørende tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg. Landsplanbefø-

jelserne anvendes kun i de undtagelsestilfælde, hvor overordnede interesser måtte gøre det det

nødvendigt at fravige lovens almindelige opgavefordeling for den fysiske planlægning.

Til nr. 42

Efter almenboliglovens § 169, stk. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte

nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 164-166, der omhandler kommunalbestyrel-

sens tilsynsbeføjelser med de almene boligorganisationer.

Med den foreslåede ændring af almenboliglovens

§ 169, stk. 2,

bemyndiges transport-, byg-

nings- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i de fore-

slåede §§ 168 a og b.

2. marts 2018

Bemyndigelsen forventes således anvendt til at fastsætte nærmere regler om udarbejdelse og

indhold af en plan for nedbringelse af antallet af boliger, ministerens påbud til boligorganisatio-

nen om afvikling af et boligområde, om frist for boligorganisationens udarbejdelse af en udvik-

lings- eller afviklingsplan og om disses indhold, om ministerens godkendelse af planerne og

dennes gennemførelse. Desuden vil der blive fastsat regler om orientering af afdelingsbestyrel-

sen.

Derimod vil der ikke blive fastsat regler om ministerens beslutning om afviklingspåbud, idet en

sådan beslutning træffes på grundlag af en konkret samlet vurdering, jf. bemærkningerne til §

1, nr. 41.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at der i § 2, nr. 6 foreslås en udvidelse af almenlejelovens § 90,

stk. 1, idet der indsættes et nyt nummer, hvorved nr. 12 bliver nr. 13.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i almenlejelovens § 85 kan udlejeren ikke opsige lejere med den be-

grundelse, at der skal ske hel eller delvis overdragelse af en ejendom, som ejes af en almen bo-

ligorganisation. De lejere, som er i ejendommen på overdragelsestidspunktet, har således i kraft

af lejeaftalen ret til at forblive lejere i ejendommen efter ejerskiftet.

Det følger af § 27 a i lov om almene boliger m.v., at lejerne med de undtagelser, som følger af

§ 27 a, stk. 2-11, efter overdragelsen er omfattet af lov om leje og lov om midlertidig regulering

af boligforholdene, når ejendommen overdrages til en erhverver, der ikke er omfattet af lov om

leje af almene boliger.

Det foreslås, at der i almenlejelovens

§ 85, stk. 1, nr. 2,

indsættes en ny bestemmelse, hvorefter

udlejeren kan opsige lejeaftalen, når en ejendom, som er beliggende i et udsat boligområde, jf.

§ 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., helt eller delvist overdrages.

Med den foreslåede bestemmelse gives udlejeren ret til at opsige de lejere, som bebor ejendom-

men eller den del af ejendommen, som skal overdrages, når der er tale om en ejendom, som er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. Udlejerens

opsigelsesadgang vil gælde både for eksisterende og fremtidige lejeforhold.

Det følger af forslaget, at det er op til boligorganisationen at beslutte, om der skal ske opsigelse

som følge af overdragelsen. Formålet med bestemmelsen er, at gøre ejendommen eller den del

af ejendommen, som ønskes afhændet, så salgbar som muligt. Normalt vil det øge efterspørgs-

len efter en udlejningsejendom, hvis den indeholder uudlejede boliger. Det er op til boligorga-

nisationen at beslutte, om lejemålene i ejendommen skal opsiges, og det vil således kunne

indgå i forhandlingerne med erhververen, om der skal ske opsigelse af lejemål i ejendommen.

Lejere har således ikke noget krav på at blive boende i ejendommen. Opsigelse kan ske, når der

er indgået en bindende aftale om overdragelse med en erhverver.

2. marts 2018

Det vil være muligt, at boligorganisationen og erhververen aftaler, at erhververen overtager de

lejere, som opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsatte udlejningskriterier, jf. det foreslåede §

27 c. Boligorganisationen kan således ikke indgå en aftale om, at erhververen skal overtage de

lejere, som ikke opfylder kommunalbestyrelsens kriterier fastsat i henhold til det foreslåede §

27 c.

Det bemærkes i den forbindelse, at afhændelse af ejendomme tilhørende en almen boligorgani-

sation, som indeholder almene boliger, kræver, at både kommunalbestyrelsen og transport-,

bygnings- og boligministeren har godkendt det, jf. almenboliglovens § 27, stk. 1og 2.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i almenlejelovens § 86, stk. 1, skal udlejeren tilbyde lejeren

en erstatningsbolig, hvis lejeren kan opsiges som følge af nedrivning eller ombygning.

Det foreslås at udvide den gældende bestemmelse i lovens § 86, stk. 1, om obligatorisk tilbud

om erstatningsbolig til også at omfatte tilfælde af opsigelse efter den foreslåede bestemmelse

om opsigelse som følge af hel eller delvis overdragelse, jf. den foreslåede § 85, stk. 1, nr. 2.

Da der ikke er tale om en midlertidig foranstaltning, vil udlejeren skulle tilbyde lejeren en per-

manent erstatningsbolig.

Det følger af de gældende regler i lovens § 86, at boligorganisationen uden unødigt ophold skal

tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være af passende størrelse, be-

liggenhed og kvalitet og med passende udstyr.

Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstands-

medlemmer eller samme værelsesantal som den tidligere bolig.

En passende beliggenhed betyder, at lejeren som udgangspunkt har ret til at få tilbudt en bolig i

samme kommune. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er indforstået

hermed.

Boligorganisationen skal tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede udgifter i for-

bindelse med flytningen.

Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunen overtager udlejerens

pligt til at tilbyde lejeren en erstatningsbolig. Dette kan være nødvendigt, hvis boligorganisatio-

nen f. eks. kun har én boligafdeling i kommunen.

Skal genhusningsboligerne være almene familieboliger, er der også mulighed for, at boligorga-

nisationen kan indgå aftale med en anden boligorganisation om, at denne anden boligorganisa-

tion sørger for genhusningen.

Endelig indebærer pligten til genhusning, at en boligorganisation er berettiget til at indgå aftale

med en anden boligorganisation om at anvende ledige familieboliger til genhusning i stedet for

at udleje ledige boliger efter ventelisten.

2. marts 2018

Afviser lejeren et genhusningstilbud, har boligorganisationen ikke længere pligt til at genhuse

lejeren, og lejeren må selv finde et andet sted at bo.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af, at den nuværende § 86, stk. 1, nr. 5, bliver til nr. 6, jf. dette

lovforslags § 2, nr. 2.

Til nr. 5

Efter den gældende generelle ordning med tilbud om erstatningsbolig i ejendommen efter al-

menlejelovens § 86, stk. 5, skal udlejeren tilbyde den opsagte lejer en anden bolig i ejendom-

men, hvis der bliver en bolig ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil

lejeren er opsagt.

Det foreslås i

§ 86, stk. 4,

at denne ret til erstatningsbolig ikke skal gælde for lejere, der opsi-

ges, når den ejendom, som de bor i, skal nedrives og er beliggende i et udsat boligområde, jf. §

61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Nedrivning af en ejendom, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v. sker bl.a. for at medvirke til en mere varieret beboersammensætning i bo-

ligområdet. Tilbud om erstatningsbolig i den pågældende ejendom ville modvirke dette formål.

Til nr. 6

Forslagets § 2, nr. 6 medfører, at der i almenlejeloven indsættes en adgang til at hæve lejeafta-

len, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand, er straffet for kriminalitet omfattet af den

foreslåede § 90, stk. 1, nr. 10, og forholdet er begået inden for 1 km fra den ejendom, som leje-

målet er beliggende i.

De kriminalitetstyper, der foreslås omfattet af ordningen, omfatter groft hærværk, indbrudsty-

veri, vold, trusler, afpresning, røveri, brandstiftelse, vold mod myndighedspersoner og hindring

af myndighedernes arbejde, ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder,

salg af euforiserende stoffer, voldtægt og drab.

Det forudsættes, at alle domme om overtrædelse af de pågældende bestemmelser skal kunne

begrunde en ophævelse af lejemålet. Det er imidlertid en betingelse for ophævelsen i medfør af

den foreslåede ordning, at lejer eller et medlem af lejers husstand er idømt en ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for at have begået

den utryghedsskabende kriminalitet.

Med strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forstås anbringelsesdomme og behand-

lingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69, hvor der er sket frihedsberøvelse, forvaring efter

straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. En ophævelse forudsætter,

at der foreligger en endelig dom i straffesagen mod den pågældende.

Derudover skal forholdet efter bestemmelsen være begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor

lejemålet er beliggende. Den geografiske afstand fastsættes fra det tætteste yderste punkt af ma-

triklen, hvorpå lejerens eller medlemmer af lejers husstands lejemål er beliggende, og til det

sted, hvor gerningen ifølge dommen er begået.

2. marts 2018

Ifølge almenlejelovens § 91, stk. 1, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen, hvis det forhold, der

lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig betydning.

Det forhold, at lejeren eller medlemmer af lejerens husstand idømmes en ubetinget fængsels-

straf for kriminalitet omfattet af den foreslåede ordning, vil imidlertid altid skulle betragtes som

væsentligt og dermed kunne danne grundlag for en ophævelse. Udlejer skal dermed ikke godt-

gøre, at lejers flytning er påkrævet.

I forbindelse med sagens behandling ved retten vil udlejer derfor som udgangspunkt kunne do-

kumentere, at betingelserne for at ophæve lejemålet er opfyldt ved at fremlægge et domsud-

skrift fra straffesagen mod den pågældende beboer i fogedretten. Udlejeren skal dermed nor-

malt ikke føre yderligere bevis, og udsættelse vil således kunne ske ved en umiddelbar foged-

forretning.

Det forudsættes i den forbindelse, at lejelovens § 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3,

finder anvendelse i sager omfattet af den foreslåede ordning, således at der i fogedretten er mu-

lighed for – foruden dokumentbevis i form af domsudskrift fra straffesagen – at føre enkelte

vidner, hvis det måtte skønnes nødvendigt.

Fogedretten vil fortsat kunne afvise at fremme forretningen, hvis fogedretten finder det betæn-

keligt at fremme forretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.

Der vil i forbindelse med en umiddelbar fogedforretning efter den foreslåede ordning i øvrigt

skulle foretages en konkret proportionalitetsafvejning efter Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet og familielivet.

Der henvises til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at der i § 3, nr. 2 foreslås en udvidelse af lejelovens § 93, stk.

1, idet der indsættes et nyt litra, hvorved litra l bliver til litra m.

Til nr. 2

Forslagets § 3, nr. 2, medfører, at der i lejeloven indsættes en adgang til at ophæve lejeaftalen,

når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er straffet for kriminalitet omfattet af den fore-

slåede § 93, stk. 1, litra j.

De kriminalitetstyper, der foreslås omfattet af ordningen, omfatter groft hærværk, indbrudsty-

veri, vold, trusler, afpresning, røveri, brandstiftelse, vold mod myndighedspersoner og hindring

af myndighedernes arbejde, ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder,

salg af euforiserende stoffer, voldtægt og drab.

2. marts 2018

Det er en betingelse for ophævelsen i medfør af den foreslåede ordning, at lejer eller et medlem

af lejers husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter for at have begået den utryghedsskabende kriminalitet.

Med strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forstås anbringelsesdomme og behand-

lingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69, hvor der sker frihedsberøvelse, forvaring efter

straffelovens § 70 eller ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.

En ophævelse forudsætter desuden, at der foreligger en endelig dom i straffesagen mod den på-

gældende.

Derudover skal forholdet efter bestemmelsen være begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor

lejemålet er beliggende. Den geografiske afstand fastsættes fra det tætteste yderste punkt af ma-

triklen, hvorpå lejerens eller medlemmer af lejers husstands lejemål er beliggende, og til det

sted, hvor gerningen ifølge dommen er begået.

Ifølge lejelovens § 94, stk. 1, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen, hvis det forhold, der lægges

lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig betydning.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at lejeren eller medlemmer af lejerens husstand

idømmes en ubetinget frihedsstraf for kriminalitet omfattet af den foreslåede ordning, altid vil

skulle betragtes som væsentligt og dermed kunne danne grundlag for en ophævelse. Udlejer

skal dermed ikke godtgøre, at lejers flytning er påkrævet.

I forbindelse med sagens behandling ved retten vil udlejer derfor som udgangspunkt kunne do-

kumentere, at betingelserne for at ophæve lejemålet er opfyldt ved at fremlægge et domsud-

skrift fra straffesagen mod den pågældende beboer i fogedretten. Udlejeren skal dermed nor-

malt ikke føre yderligere bevis, og udsættelse vil således kunne ske ved en umiddelbar foged-

forretning.

Det forudsættes i den forbindelse, at lejelovens § 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3,

finder anvendelse i sager omfattet af den foreslåede ordning, således at der i fogedretten er mu-

lighed for – foruden dokumentbevis i form af domsudskrift fra straffesagen – at føre enkelte

vidner, hvis det måtte skønnes nødvendigt.

Fogedretten vil fortsat kunne afvise at fremme forretningen, hvis fogedretten finder det betæn-

keligt at fremme forretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.

Der vil i forbindelse med en umiddelbar fogedforretning efter den foreslåede ordning i øvrigt

skulle foretages en konkret proportionalitetsafvejning efter Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet og familielivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler om tilbudspligt i lejelovens § 100, stk. 4, finder reglerne anvendelse

ved overdragelse af ejendomme omfattet af almenboligloven, hvis ejendommen efter overdra-

gelsen ikke er omfattet af denne lov. Dette indebærer, at tilbudspligten gælder, hvis erhververen

2. marts 2018

ikke er omfattet af lov om almene boliger, hvilket typisk vil sige en privat investor, der, hvis

ejendommen drives videre som en udlejningsejendom, vil være omfattet af lov om leje.

Det foreslås med

§ 100, stk. 4, 2. pkt.,

at overdragelse af ejendomme, som er beliggende i et ud-

sat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., undtages fra reglerne om til-

budspligt i lovens § 100, stk. 4.

Formålet med at øge muligheden for at sælge ejendomme, der er beliggende i et udsat boligom-

råde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., er bl.a. at understøtte en udvikling herimod

en mere varieret beboersammensætning i boligområdet. Opretholdelse af tilbudspligt i sådanne

boligområder må forventes at modvirke disse bestræbelser. Der henvises nærmere herom til

pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 28-37 (§§ 91, 91 a, 92, 92 a og 92 b) træder i kraft

den 1. januar 2019.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at transport-, bygnings- og boligministeren den 1. juli 2018

offentliggør listen med boligområder revideret efter kriterierne i de foreslåede § 61 a, stk. 1 og

2, i almenboligloven. Offentliggørelsen af listen over boligområder efter 1. pkt. træder i stedet

for den offentliggørelse af listen over boligområder, som ministeren skulle have offentliggjort

den 1. december 2018. Det vil sige, at næste gang en ny ghettoliste offentliggøres, vil være den

1. december 2019.

Med

stk. 4,

foreslås det, at den periode, hvor et område har været på ghettolisten efter de hidtil

gældende ghettokriterier, medregnes i opgørelsen af de fireårs perioder, der fastsættes i det nye

stk. 3 i § 96, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, og den nye § 168 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Et område, der i de seneste fire år har været på ghettolisten efter de hidtil gældende kriterier, vil

således blive omfattet af de nye regler straks ved lovforslagets ikrafttrædelse.

Med den nuværende boligaftale er der afsat investeringsrammer til renovering frem til og med

2020 med 2.300 mio.kr årligt i 2019 og 2020. Det følger af det foreslåede

stk. 5,

at investe-

ringsrammerne til renovering forhøjes med 200 mio. kr. i 2019 og 300 mio. kr. i 2020, jf. al-

menboliglovens § § 91, så investeringsrammen for 2019 samlet er på 2.576 mio.kr og på 2.676

mio.kr. i 2020.

Med den nuværende boligaftale er der afsat infrastrukturmidler frem til og med 2020 med 160

mio.kr. årligt fra 2017 til 2020. Det følger af det foreslåede

stk. 6,

at 35 mio. kr. i hvert af årene

2019 og 2020 fremrykkes, jf. almenboliglovens § 92 b, så infrastrukturmidlerne i hvert af

årerne 2019 og 2020 er på 200 mio.kr. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i net-

toprisindekset, første gang den 1.januar 2019

2. marts 2018

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret