Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 182
Offentligt
1857030_0001.png
Til medlemmerne af:
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg, Christiansborg
Torsdag den 15. februar 2018
MDP/-
Spørgsmål vedrørende beslutningsgrundlaget for brugerfinansieringen på Kronprinsesse Marys Bro
I skrivende stund indsamles underskrifter i protest mod brugerbetaling på den nye bro i Frederikssund
Kommune; Kronprinsesse Marys Bro. Jeg støtter protesten imod den planlagte brugerbetaling
eller
broafgift om man vil, ikke kun fordi brugerbetalingen på denne vejbro over Roskilde Fjord, som det eneste
sted i landet, går imod det gamle retspolitiske princip om at vi alle skal være lige for Loven, men også fordi
jeg vurderer, at der er al mulig grund til at bekymre sig om dele af beregningsgrundlaget og analyserne lagt
til grund for beslutningen om brugerbetaling på mit lokalområdes nye bro.
Som supplement til den igangværende underskriftindsamling, synes jeg det er vigtigt at gøre udvalgets
medlemmer opmærksom på et par af de problematiske forhold omkring den planlagte brugerfinansiering.
For det første vil jeg gerne ytre min bekymring omkring, at den oprindelige betalingsvillighedsanalyse
(vedhæftet) udført af Sund & Bælt, efter sigende kun skulle være baseret på 27 besvarelser i en
spørgeskemaundersøgelse.
Sammenholdt med det faktum, at mindst 20.000 køretøjer i skrivende stund krydser den nuværende gamle
Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord - om dagen, er en spørgeskemaundersøgelse omkring
brugernes betalingsvillighed i forbindelse med brugerbetaling, lavet på basis af 27 respondenters
besvarelse, med al respekt: aldeles uholdbart som beslutningsgrundlag.
Ved en hurtig gennemgang af Sund & Bælts øvrige analysemateriale, er jeg desuden faldet over de
forholdsvis høje driftudgifter, som et betalingsanlæg til Kronprinsesse Marys Bro forventes at generere. I
vedhæftede kopi af Sund og Bælts delrapport:
Ny fjordforbindelse ved Frederikssund
Betalingsanlæg,
kan
man læse, at driftudgifterne til betalingsanlægget forventes at beløbe sig til 21 mio. kr. p.a.
og at der
samtidig er knyttet en væsentlig usikkerhed omkring dette skøn over betalingsanlæggets årlige
driftudgifter.
Sammenholdes den igangværende protest- og underskriftindsamling imod brugerbetaling på Kronprinsesse
Marys Bro - med den uholdbare betalingsvillighedsanalyse og de usikre, skønnede driftudgifter til et
betalingsanlæg, fremstår et stærkt bekymrende billede af, at den planlagte brugerbetaling hverken holder
retspolitisk i forhold til princippet om Lighed for Loven, eller økonomisk, på hverken mikro- eller makro
niveau.
Med stor respekt for udvalgets mange opgaver, i en sikkert presset hverdag, vil jeg gerne bede om et
snarligt svar fra udvalget, på spørgsmålet om ikke det vil være i både borgernes og samfundets tjeneste, at
Kronprinsesse Marys Bros anlægslov hurtigst muligt ændres, så brugerbetaling (og de tilhørende, mulige
trafikregulerende tiltag i tilknytning til Kronprins Frederiks Bro) fjernes
og en 100% statslig finansiering
indsættes i stedet.
Med venlig hilsen
Marianne Porsborg
Thyrasvej 40
3630 Jægerspris