SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og klage- og erstatningsloven (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v., fra sundhedsministeren.

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 268
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: SUMLFI

Koordineret med:

Sagsnr.: 1801824

Dok. nr.: 574367

Dato: 23-03-2018

NOTAT

UDKAST

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som senest ændret ved

[…], foretages følgende ændringer:

Efter

§ 57 c

indsættes før kapitel 14 som nyt kapitel:

”Kapitel 13 b

Obligatoriske opgaver og krav m.v. for praktiserende tandlæger

§ 57 e.

Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud

af regionsrådet, jf. § 72, til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. § 58, stk.

1, skal meddele dette til regionsrådet.

Stk. 2.

Meddelelse, jf. stk. 1, skal gives elektronisk med 1 måneds varsel til den 1. i en

måned. Retten til at yde tandlægehjælp, jf. stk. 1, indtræder, når regionen skriftligt har

meddelt tandlægen sin godkendelse.

Stk. 3.

Ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. stk. 1,

kan ske ved skriftlig meddelelse til regionen fra den enkelte praktiserende tandlæges side.

Meddelelse herom skal ske med tre måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 4.

Regionsrådet offentliggør på sundhed.dk en liste over de praktiserende tandlæger,

der har givet meddelelse i henhold til stk. 1.

§ 57 f.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal have

Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk.

1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 57 g.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal tegne

en erhvervsansvarsforsikring.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og klage- og erstatningsloven (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v., fra sundhedsministeren.

§ 57 h.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

offentliggøre de oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med

borgerens valg af tandlæge, jf. § 64 a.

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal på et for

patienterne synligt sted offentliggøre prisoplysninger på tandplejeydelser uden fastsat

grundhonorar, der udføres i klinikken.

Stk. 3.

Forud for igangsættelse af behandlinger, hvor prisen for den samlede behandling

inklusiv alle nødvendige ydelser, forventes at overstige 2.500 kr., skal praktiserende

tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, give patienten tilbud om et

skriftligt uspecificeret prisoverslag. Ændres behandlingen, og har det væsentlig indflydelse

på prisoverslaget, jf. 1. pkt., skal tandlægen informere patienten herom og tilbyde et

revideret skriftligt uspecificeret prisoverslag. Information om ændret behandling skal gives

på et tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at fravælge den foreslåede behandling.

Stk. 4.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af

oplysninger efter stk. 1 og 2 samt prisoverslag efter stk. 3.

§ 57 i.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal benytte

elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring og kommunikation med

sundhedsmyndigheder.

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal give

patienterne mulighed for elektronisk kommunikation, herunder elektronisk tidsbestilling

og indkaldelse.

Stk. 3.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal etablere

en indkaldelsesordning, der sikrer, at patienter tilknyttet praksis regelmæssigt indkaldes til

tandlæge. Indkaldelsen skal baseres på patientens individuelle behov vurderet på

baggrund af tandlægens faglige skøn.

Stk. 4.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten for praktiserende

tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, til at benytte elektroniske it-

løsninger, jf. stk. 1.

Praksisformer m.v.

§ 57 j.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal drive

praksis i form af en personligt ejet virksomhed, et interessentskab, et kommanditselskab

eller et kapitalselskab. Virksomhedsformerne kan organiseres som et fællesskab mellem

to eller flere selvstændige tandlægepraksis (klinikfællesskaber), jf. 1. pkt.

Stk. 2.

En praktiserende tandlæge, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, kan drive

praksis, jf. stk. 1, fra højst to praksisadresser og skal selv udøve tandlægevirksomhed på

mindst én af adresserne.

Stk. 3.

Regionsrådet kan efter en praktiserende tandlæges ansøgning tillade, at en

praktiserende tandlæge, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, praktiserer fra flere

end to praksisadresser.

Stk. 4.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, og som

flytter sin praksis til en ny adresse, skal give regionsrådet i den region, hvori praksis er

beliggende, meddelelse herom inden eller samtidig med at flytningen finder sted. Flyttes

praksis til en anden region, skal meddelelsen også sendes til regionsrådet i denne region.

Stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om praksisformer efter stk. 1,

herunder om ejerskab, ledelsesmæssig sammensætning, vedtægter og personligt ansvar.

Side 2

§ 57 k.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal ved

længerevarende fravær overdrage ansvaret for drift af praksis til en stedfortrædende

tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal have Styrelsen for Patientsikkerheds

tilladelse til selvstændigt at virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 2.

En praktiserende tandlæge, der, jf. stk. 1, overdrager ansvaret for driften af sin

praksis til en stedfortræder, skal give regionen meddelelse herom inden eller samtidig

med at overdragelsen finder sted.

Stk. 3.

Hvis en praktiserende tandlæge, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, dør

eller går konkurs kan henholdsvis dødsboet eller konkursboet indsætte en

stedfortrædende tandlæge på vilkår som anført i stk. 1 og 2.

Efter

§ 64

indsættes inden overskriften:

”Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge”

§ 64 a.

Personer over 18 år, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. § 58, kan frit vælge

tandlæge blandt samtlige praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e,

stk. 1.

§ 64 b.

Hos praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, yder

regionsrådet tilskud til tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. §

58, som ikke modtager tandpleje efter §§ 131 og 133.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om:

1) Omfanget af tandlægehjælp (tandplejeydelser), der er omfattet af stk. 1.

2) Indhold og anvendelse af de tandplejeydelser, der er omfattet af stk. 1.

3) Nærmere regler for det tilskud, der ydes til tandplejeydelser, der er omfattet af stk. 1.

4) Borgerens egenbetaling for modtagelse af tandplejeydelser, der er omfattet af stk. 1,

herunder regler om afregning og adgang til at modtage prisoverslag, samt gebyr for

udeblivelse og afbrudt behandling.

Stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter den økonomiske ramme for tilskud til behandling,

jf. stk. 1.

§ 64 c.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal sikre, at

patienter, der tilknyttes praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager

undersøgelse og eventuel behandling inden for en rimelig frist afhængig af problemets

alvor og patientens eventuelle smerter.

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal i

samarbejde med de øvrige praktiserende tandlæger i den region, hvor praksis er

beliggende, bidrage til at sikre etablering af en tandlægevagtordning i regionen.

Økonomisk ramme, afregning og kontrol

§ 64 d.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal afregne

tilskud for de i § 64 b, stk. 1, omhandlede tandplejeydelser, med regionsrådet.

Stk. 2.

Afregningen sker elektronisk med den region, hvori tandlægens klinik er

beliggende, efter gældende MedCom standarder og på baggrund af en af regionen

udarbejdet snitfladebeskrivelse.

Stk. 3.

Praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, indsender

afregningsoplysninger til regionen for de i en kalendermåned afsluttede behandlinger

Side 3

månedsvis således, at de er modtaget i regionen senest den 7. i den efterfølgende måned.

Afregningen af regionens andel af udgiften finder herefter sted således, at beløbet er til

tandlægens rådighed senest den 17. i måneden. Hvor tandlægevirksomheden drives i

selskabsform, jf. § 57 j, sker indbetaling til selskabets pengeinstitutkonto. Transport i

tandlægens tilgodehavende kan ikke finde sted.

Stk. 4.

Ved afregning er regionens beregninger gældende. I tilfælde af afvigelser mellem

regionens og tandlægens opgørelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere

undersøgelse. Undersøgelsen skal så vidt mulig være afsluttet inden følgende

afregningsmåned.

Stk. 5.

Regionsrådet fører løbende kontrol med udbetalingen af tilskud efter stk. 1.

Stk. 6.

Regionsrådet kan til brug for sin kontrolvirksomhed efter stk. 5 anmode om alle

oplysninger, der er nødvendige for kontrollen.

§ 64 e.

Sundhedsministeren fastsætter krav om tilbagebetaling af tilskud, jf. § 64 b, stk. 1,

der er afregnet med tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, jf. § 64 b, stk.

1, når det samlede niveau for afregnede tilskud overstiger den økonomiske ramme for

tilskud til behandling, jf. § 64 b, stk. 4.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for krav om tilbagebetaling efter

stk. 1, herunder om tidspunkter og intervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav.

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at tandlæger, der, jf. § 57 e, stk. 3,

har meddelt regionsrådet, at de ønsker at ophøre med at yde tandlægehjælp, hvortil der

ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 57 e, stk. 1, skal tilbagebetale allerede afregnede tilskud,

jf. stk. 1-2, jf. § 64 b, stk. 1.

Stk. 4.

Krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1 og stk. 3, kan ligeledes gøres gældende for

allerede afregnede tilskud til ydelser, som er leveret i strid med regler fastsat efter § 64 b,

stk. 2.

Stk. 5.

Krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1-4, kan alene gøres gældende for allerede

afregnede tilskud, som er afregnet efter 1. juni 2018.

§ 64 f.

Regionsrådene fører løbende en opgørelse over tandplejeydelser, der er afregnet

efter § 64 d, stk. 1, fordelt på den enkelte praksis og regionen som helhed. Opgørelsen

skal efter anmodning stilles til rådighed for Sundheds- og Ældreministeriet og

underliggende styrelser.

Stk. 2.

Regionsrådene kan, ved afvigende ydelsesmønstre, og på baggrund af opgørelserne

efter stk. 1 fastsætte højestegrænser for afregning af tilskud til tandlæger, der har givet

meddelelse efter § 57 e, stk. 1.

Stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til at udarbejde

opgørelser efter stk. 1-2.

§ 65

ophæves.

§ 72, stk. 1,

ændres ”§§ 65-71” til: ”§§ 66-71”

§ 227, stk. 1, 1. punktum,

ændres ”64-69” til: ”64, 66-69”

§ 234

ændres ”§§ 60-72” til: ”§§ 60-64, § 64 b, stk. 1, samt §§ 66-72”

§ 273 a

tilføjes efter ”§ 57 d, stk. 3,” og inden ”og § 195, stk. 1 og 3”: ” § 57 h, stk. 43”

Side 4

§2

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr.

1022 af 28. august 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i sager omfattet af stk. 1 vedrørende

sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af autoriserede praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, i sundhedsloven, træffe afgørelse om, at det udførte

arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling til patienten, eller

at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling herfor. Styrelsen for Patientsikkerhed

kan endvidere behandle klager fra patienter over forhold omfattet af sundhedslovens § 57

h, stk. 3, § 57 i, stk. 3, og § 64 c, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer afgørelse om,

hvorvidt den der er handlet i strid med de i 2. pkt. nævnte bestemmelser.”

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 1, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres ”jf. dog stk. 4” til: ”jf. dog stk. 5”.

§ 1, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres to steder ”stk. 3” til: ”stk. 4”.

§ 1, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres ” stk. 3 eller 4” til: ”stk. 4 eller 5”.

§ 2, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 2, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres ”stk. 3 og 4” til: ”stk. 4 og 5”.

§ 3

indsættes som stk. 2:

”Stk.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan i sager omfattet af § 2, stk. 1, træffe

afgørelse om, at det arbejde en autoriseret praktiserende tandlæge der har givet

meddelelse efter sundhedslovens § 57 e, stk. 1, er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller

delvis tilbagebetaling til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling

herfor.”

Efter

§ 3 a

indsættes før § 4:

”§

3 b.

Sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager omfattet af § 1, stk. 1, og

§ 2, stk. 1, vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger

og sager vedrørende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, i

sundhedsloven, til en tandlægefaglig klageinstans. Sundhedsministeren kan endvidere

henlægge behandling af klager fra patienter over forhold omfattet af sundhedslovens § 57

h, stk. 3, § 57 i, stk. 3 og § 64 c, stk. 1. Sundhedsministeren indgår i så tilfælde de

nødvendige aftaler herom.

Stk. 2.

Henlægger sundhedsministeren sine beføjelser efter stk. 1 til en tandlægefaglig

klageinstans, fastsætter ministeren regler om klageadgangen, herunder regler om:

1) Sammensætning af klageinstansen.

2) Frister for indgivelse af klager til klageinstansen.

Side 5

3) Mulighed for besigtigelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde som led i

oplysning af sagen.

4) Ydelse af vederlag til medlemmerne af klageinstansen, der ikke udfører hvervet som

led i deres tjenstlige arbejde, og om afholdelse af udgifter til vederlag og befordrings-

godtgørelse.

5) Offentliggørelse af oplysninger om afgørelser, der er truffet af klageinstansen, herun-

der regler om at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om den ind-

klagede tandlæge, som har modtaget kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse el-

ler kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.

6) Videregivelse af afgørelser, der er truffet af klageinstansen, til Styrelsen for Patientsik-

kerhed til lærings- og tilsynsformål.

Stk. 3.

Henlægger sundhedsministeren sine beføjelser efter stk. 1 til en tandlægefaglig kla-

geinstans, finder forvaltningsloven anvendelse for nævnenes virksomhed.

§ 12

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan med henblik på oplysning af sager omfattet af §

1, stk. 1, vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger,

der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, i sundhedsloven, lade foretage besigtigelse af

det udførte eller manglende arbejde.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4

10.

§ 16 stk. 1,

ændres ”§ 12 stk. 1-3 og stk. 4, 1.-3. pkt.” til: ”§ 12, stk. 1-4 og stk. 5, 1.-3.

pkt.”

11.

§ 17, stk. 2 og 4,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

12.

§ 17, stk. 3,

udgår: ”og 2”.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der hidtil har været omfattet af Overenskomst om

tandlægehjælp kan fortsat yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud, jf. § 64 b, med

mindre tandlægen senest den 30. juni 2018 med tre måneders varsel til udgangen af

september 2018 skriftligt meddeler regionen, at vedkommende udtræder af ordningen.

Stk. 3.

Behandlinger, der er påbegyndt før den 1. juni 2018 kan fortsættes og færdiggøres

under de rammer og vilkår for tandlægehjælp, der følger af denne lovs § 1.

Stk. 4.

Klager, der er indgivet til det faglige klagesystem efter kapitel 10 i Overenskomst

om tandlægehjælp, hvori der ikke er truffet endelig afgørelse den 1. juni 2018, oversendes

til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn med henblik på behandling efter § 2 i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og § 3, stk. 2, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 7.

Stk. 5.

Klager over overenskomstmæssige forhold, der er indgivet til et samarbejdsudvalg

efter § 35, stk. 1, eller Landssamarbejdsudvalget efter § 37, stk. 2, i Overenskomst om

tandlægehjælp, hvori der ikke er truffet endelig afgørelse den 1. juni 2018, bortfalder. Det

Side 6

gælder dog ikke klager vedrørende forhold omfattet af sundhedslovens § 57 h, stk. 3, § 57

i, stk. 3, og § 64 c, stk. 1, der oversendes til Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på

behandling efter § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og

§ 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

Stk. 6.

Henlægger sundhedsministeren efter denne lovs § 2, nr. 8, behandlingen af sager til

en klageinstans, behandles klager, der er indgivet til det faglige klagesystem, der er nævnt

i stk. 4, efter de aftaler, der indgås efter § 3 b, stk. 1, og de regler, der udstedes efter § 3 b,

stk. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets indhold og formål

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslaget

2.1. Obligatoriske opgaver og krav m.v. for praktiserende tandlæger

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.3 Den foreslåede ordning

2.2. Praksisformer m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Økonomiske rammer, afregning og kontrol

2.4.1 Gældende ret

2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5 Det særlige klagesystem for klager over praktiserende tandlæger

2.5.1 Gældende ret

2.5.1.1. Klage- og erstatningsloven

2.5.1.2 Overenskomst om tandlægehjælp

2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1 Lovforslagets indhold og formål

Side 7

Formålet med lovforslaget er at videreføre de vilkår og betingelser for tandlægehjælp til

voksne, der hidtil har været delvis reguleret af Overenskomst om tandlægehjælp, i en

situation, hvor tandlægeoverenskomsten er opsagt med virkning fra 1. juni 2018.

Regionerne er efter sundhedsloven ansvarlige for at tilvejebringe tilbud om behandling

hos praktiserende tandlæger og yde tilskud til en række nærmere fastsatte behandlinger.

Regioner har hidtil opfyldt denne forpligtelse ved Overenskomst om tandlægehjælp, som

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået med Tandlægeforeningen.

Tandlægeoverenskomsten er den 28. februar 2018 opsagt af Regionernes Lønnings- og

Takstnævn med virkning pr. 1. juni 2018.

Den 28. februar 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti politisk aftale om nye rammer for voksentandplejen.

Med aftalen er parterne enige om at igangsætte et arbejde med at gentænke

voksentandplejen i Danmark. I den forbindelse er aftalepartierne enige om at videreføre

den nuværende ordning ved lov for dermed at sikre, at borgerne også fra den 1. juni 2018

har adgang til tandlægehjælp og tilskud til behandlingen hos praktiserende tandlæger i

samme omfang som hidtil.

Med lovforslaget foreslås der således indført en ordning, hvor praktiserende tandlæger,

der ønsker at levere tandlægehjælp til borgerne med tilskud fra regionerne, meddeler

dette valg til regionen, hvorefter tandlægehjælpen hos de omfattede privatpraktiserende

tandlæger ydes på en række nærmere fastsatte vilkår og betingelser, svarende til de vilkår

og betingelser, der hidtil har været reguleret ved Overenskomst om tandlægehjælp.

Med lovforslaget sikres det, at borgerne kan gå til tandlægen, som man hele tiden har

gjort det, og at man er tilskudsberettiget, som man hele tiden har været det.

Samtidig er aftalepartierne enige om med lovforslaget at sikre, at den gældende

økonomiske ramme for voksentandplejen overholdes, indtil der kan fastlægges en ny og

samlet model for voksentandplejen.

Med lovforslaget indføres

for det første

en række regler om obligatoriske opgaver og krav

m.v. for praktiserende tandlæger, der ønsker at indgå i ordningen og dermed levere

tandlægehjælp med offentligt tilskud. Der er tale om en videreførelse af de rammer og

krav til praktiserende tandlæger med ydernummer, der fremgår af Overenskomst om

tandlægehjælp.

For det andet

indføres regler om, under hvilke virksomhedsformer en praktiserende

tandlæge, der ønsker at indgå i ordningen, kan drive sin tandlægepraksis på. De

foreslåede virksomhedsformer svarer til de virksomhedsformer, som hidtil er fastlagt i

Overenskomst om tandlægehjælp.

For det tredje

indføres nærmere regler om borgerens valg af praktiserende tandlæge og

tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger, hvorved retten til tandlægebehandling med

offentligt tilskud reguleres. Der er i det væsentligste tale om en videreførelse af de

gældende rammer for at modtage tilskud til tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger

med ydernummer.

Side 8

For det fjerde

indføres regler om fastsættelse af en økonomiske ramme, afregning og

kontrol vedrørende den tandlægehjælp, som borgerne kan modtage tilskud til hos

praktiserende tandlæger, der indgår i ordningen. Der er dels tale om en videreførelse af

de gældende krav til tandlæger med ydernummer, der som hidtil er fremgået af

Overenskomst om tandlægehjælp, dels en mere præcis regulering af den økonomiske

ramme for tilskud til tandlægehjælp af hensyn til at sikre den ønskede overholdelse af den

fastsatte økonomiske ramme.

Faglige klager over behandling udført af praktiserende tandlæger og klager over

overenskomstmæssige spørgsmål behandles i dag i et selvstændigt, paritetisk

klagesystem, der falder bort, når tandlægeoverenskomsten ophører med at være

gældende. Derfor foreslås det

for det femte,

at sundhedsministeren bemyndiges til – efter

aftale med Danske Regioner og Tandlægeforeningen – at henlægge behandlingen af

faglige klager over behandling, der er udført af praktiserende tandlæger, til en særlig

tandlægefaglig klageinstans. Det skal muliggøre en videreførelse af det faglige

klagesystem, som i dag er reguleret i Overenskomst om tandlægehjælp. Det foreslås på

tilsvarende måde at bemyndige sundhedsministeren til at indgå aftale om at henlægge

behandlingen af visse klager over tilsidesættelse af individbaserede rettigheder, der

tilkommer patienten, til en sådan klageinstans. Det gælder bl.a. klager over manglende

afgivelse af prisoverslag forud for iværksættelse af bekostelige behandlinger, manglende

etablering af en indkaldelsesordning m.m. Såfremt det ikke måtte være ønskeligt eller

muligt at indgå aftale om at henlægge behandlingen af klagerne til en særlig

tandlægefaglig klageinstans, vil klagerne i stedet skulle behandles efter de generelle

regler, der gælder for behandling af patientklager efter lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28.

august 2017 (klage- og erstatningsloven). Det følger af loven, at klager fra patienter over

sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens

kapitel 4-9 og klager over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

og forhold omfattet af sundhedslovens § 4-7 og 9 samt afsnit IV, behandles af henholdsvis

Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Som følge af at

tandbehandling hos de praktiserende tandlæger er delvist betalt af patienten selv, foreslås

det dog, at regelsættet tilpasses således, at der i forbindelse med Styrelsen for

Patientsikkerheds eller disciplinærnævnets behandling af sagerne vil være mulighed for at

fortage besigtigelse af manglende eller mangelfuldt arbejde og træffe afgørelse om

omgørelse af arbejdet eller hel eller delvis tilbagebetaling af honorar.

1.2 Lovforslagets baggrund

Regionerne har hidtil opfyldt sin forpligtelse til at tilvejebringe tilbud om behandling hos

praktiserende tandlæger og yde tilskud til en række nærmere fastsatte behandlinger ved

at indgå aftale med Tandlægeforeningen om Overenskomst om tandlægehjælp

(tandlægeoverenskomsten). Overenskomst om tandlægehjælp fastlægger i dag de

nærmere vilkår for voksnes adgang til overenskomstfastsatte tandplejeydelser ved

praktiserende tandlæger. Tandlægeoverenskomsten er overordnet set udtryk for en

prisaftale mellem det offentlige og Tandlægeforeningen, som repræsentant for de

praktiserende tandlæger, der er selvstændige private erhvervsdrivende, om de af aftalen

omfattede ydelser og vilkår herfor.

Den gældende Overenskomst om tandlægehjælp er imidlertid opsagt af Regionernes

Lønnings- og Takstnævn den 28. februar 2018 med virkning pr. 1. juni 2018.

Side 9

Der er derfor behov for at indføre ny lovgivning, der pr. 1. juni 2018 fastlægger de

overordnede rammer for det tandplejetilbud for voksne, som regionerne har ansvaret for

at tilvejebringe hos praktiserende tandlæger. Lovforslaget sikrer voksnes adgang til

tandlægehjælp og tilskud hertil, så borgerne kan gå til tandlægen, som man hele tiden har

gjort det, og at man er tilskudsberettiget, som man hele tiden har været det.

Samtidig er der behov for at sikre, at den gældende økonomiske ramme for

voksentandplejen overholdes, indtil der kan fastlægges en ny og samlet model for

voksentandplejen.

Med den politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen som regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti har indgået den 28. februar 2018 er partierne enige om at

igangsætte et arbejde, der skal undersøge modeller for voksentandplejen, som kan

understøtte og udbygge den gode og tværfaglige forebyggelsesindsats i Danmark,

understøtte bedre overgange mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen,

understøtte social lighed i tandsundhed, og understøtte lavere og mere rimelige priser i

tandplejen.

Den danske tandsundhed er forbedret markant i de sidste 25 år – særligt blandt børn og

unge. Og tandsundheden i Danmark er høj i international sammenhæng, herunder også

sammenlignet med de andre nordiske lande. Aftalepartierne er derfor enige om, at det er

vigtigt at understøtte den positive udvikling, og at den forebyggende indsats i børne- og

ungdomstandplejen også fremover skal være et centralt og bærende element i den danske

tandpleje.

Aftalepartierne konstaterer dog samtidig, at der i de seneste år er identificeret væsentlige

styringsudfordringer i voksentandplejen. Den forbedrede tandsundhed i befolkningen har

således ikke ført til færre udgifter i den del af tandplejen, som i dag er reguleret via

Overenskomst om tandlægehjælp, og som er aftalt mellem det offentlige og de

privatpraktiserende tandlæger. Der er i praksistandplejen aktuelt årlige overskridelser på

ca. 20 pct. af den aftalte økonomiske ramme.

I efteråret 2017 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en evaluering af den nationale kliniske

retningslinje (NKR) for diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Evalueringen viste, at der

var betydelige udfordringer med at omsætte retningslinjen til praksis, og at der i de

seneste par år har været en aktivitetsudvikling inden for bestemte ydelser, som er

vanskelig at forklare i lyset af den løbende forbedring af tandsundheden.

For aftalepartierne er det afgørende, at midlerne i sundhedsvæsenet forvaltes på

forsvarlig vis, og at man som borger i Danmark ikke skal betale for meget for ydelser i

tandplejen. Aftalepartierne ser derfor et behov for, dels at se på nye modeller for

voksentandplejen, som i højere grad afspejler de seneste års udvikling i tandsundheden,

og som sikrer den bedste anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer til gavn for

patienterne, og som samtidig sikrer, at patienterne ikke bliver mødt med større

brugerbetaling end i dag. Dels at videreføre den eksisterende ordning fra den 1. juni 2018

til en ny model for voksentandplejen kan indføres.

2. Lovforslaget

Side 10

Regionerne er efter sundhedsloven ansvarlige for at tilvejebringe tilbud om behandling

hos praktiserende tandlæger og yde tilskud til en række nærmere fastsatte

behandlinger.

Denne forpligtelse har regionerne hidtil løst ved at indgå aftale med

Tandlægeforeningen om Overenskomst om tandlægehjælp, der fastlægger de

nærmere vilkår for voksnes adgang til overenskomstfastsatte tandplejeydelser ved

praktiserende tandlæger.

2.1. Obligatoriske opgaver og krav m.v. for praktiserende tandlæger

2.1.1 Gældende ret

Regionsrådet er efter sundhedslovens § 57, stk. 1, ansvarlige for at tilvejebringe tilbud om

behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter lovens afsnit V. Af sundhedslovens

§ 65, fremgår videre, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos tandlæge.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter sundhedslovens § 65, jf.

sundhedslovens § 72. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 331 af 28.

marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren.

I praksis sikres adgangen til bl.a. tilskud til behandling hos tandlæge ved, at Regionernes

Lønnings- og Takstnævn afslutter overenskomst med organisationer af sundhedspersoner

m.fl. om vilkårene for blandt andet de i sundhedslovens §§ 65 og 72 nævnte ydelser.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler for tilskud til tandpleje hos praktiserende

tandlæger. Af bekendtgørelsens § 3 fremgår således, hvilke former for tandlægehjælp, der

er omfattet af offentligt tilskud i voksentandplejen. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 4,

fremgår videre, at den nærmere specifikation af de enkelte tandbehandlinger fremgår af

Overenskomst om tandlægehjælp indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn

og Tandlægeforeningen.

Tandlæger er autoriserede sundhedspersoner, hvis virksomhedsområde er reguleret af lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

(autorisationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017. Af

autorisationslovens § 48, stk. 1, fremgår, at tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge

meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til en tandlæge, der i 1 år har virket i

underordnet stilling, hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke.

Ifølge autorisationslovens § 49 omfatter tandlægevirksomhed forebyggelse af

instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og

sygdomme i tænder, mund og kæber.

En autoriseret tandlæge er på linje med alle andre autoriserende sundhedspersoner, jf.

autorisationslovens § 17, forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under

udøvelsen af sin virksomhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination

af lægemidler m.v.

Med Overenskomst om tandlægehjælp har Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Tandlægeforeningen indgået aftale om rammerne for tilbuddene i voksentandplejen i

privat praksis, der sikret alle borgere adgang til forebyggelse og vejledning om tandpleje,

samt diagnostik og behandling af almindeligt forekommende tilstande og sygdomme.

Side 11

Overenskomst om tandlægehjælp gælder alene for de praktiserende tandlæger, der aktivt

har tiltrådt overenskomsten. Kun tandlæger, der har ret til selvstændigt virke som

tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, kan tiltræde overenskomsten, jf. tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1.

Til tandlægeoverenskomstens centrale indhold hører en vejledende beskrivelse af de

former for tandlægehjælp (tandplejeydelser), der er omfattet af overenskomsten. Disse

ydelser er sammenfaldende med de former for tandpleje, hvortil der ydes offentligt

tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren, der

er udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 72, stk. 1.

Hertil kommer, at tandlægeoverenskomsten forpligter tandlægen til at offentliggøre en

række nærmere angivne oplysninger om praksis, herunder om åbningstider,

adgangsforhold og tilgængelighed, ligesom der stilles krav om offentliggørelse af priser for

ydelser uden aftalt grundhonorar samt tilbud om skriftligt uspecificeret prisoverslag ved

behandlinger, der overstiger 2.500 kr.

Endvidere stiller tandlægeoverenskomsten krav om, at tandlæger, der har tiltrådt

overenskomsten, skal benytte elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring og

kommunikation, skal tilstræbe at give patienterne mulighed for elektronisk

kommunikation, og skal etablere en tilkaldeordning, der indebærer, at patienter tilknyttet

tandlægens praksis indkaldes til behandling og kontrol med regelmæssige intervaller på

baggrund af tandlægens faglige skøn.

2.1.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Overenskomst om tandlægehjælp er den 28. februar 2018 opsagt af Regionernes

Lønnings- og Takstnævn med virkning fra 1. juni 2018, hvorfor der er et akut behov for ved

lov at fastsætte nærmere regler om borgernes fortsatte adgang til tandlægehjælp med

offentligt tilskud, der kan erstatte Overenskomst om tandlægehjælp, for så vidt angår de

forhold, der alene er reguleret af overenskomsten.

Overenskomst om tandlægehjælp regulerer, hvilke tandlæger der i dag kan yde

tandlægehjælp med offentligt tilskud. Det vil sige tandlæger, der har tiltrådt

overenskomsten og derved forpligter sig til at opfylde de med tandlægeoverenskomsten

aftalte rammer for og krav til den praktiserende tandlæge og dennes praksis.

Da Overenskomst om tandlægehjælp er opsagt – og regeringen og aftalepartierne fortsat

ønsker at sikre, at borgerne kan gå til tandlæge, som man hele tiden har gjort det, og at

borgerne er tilskudsberettigede, som man hele tiden har været det – er det nødvendigt på

anden måde end ved aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Tandlægeforeningen at regulere, hvilke tandlæger, der kan tilbyde borgerne

tandlægehjælp, hvortil der ydes offentligt tilskud.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at dette skal ske ved en ændring af

sundhedsloven, der indebærer, at det af loven kommer til at fremgå, hvordan en

praktiserende tandlæge kan indgå aftale med regionen om at levere tandlægebehandling

med offentligt tilskud til borgerne og hvilke krav, der stilles til de praktiserende tandlæger

i den anledning.

Side 12

Det vil i den forbindelse være nødvendigt at fastsætte regler svarende til de gældende

vilkår i Overenskomst om tandlægehjælp, om de betingelser, der stilles til en

praktiserende tandlæge, for at vedkommende kan opnå regionens godkendelse af at

kunne levere tandlægehjælp med offentligt tilskud i form af krav om autorisation til

selvstændigt virke, erhvervsansvarsforsikring, praksisdeklaration, tilbud om prisoverslag,

offentliggørelse af prisliste for ydelser uden aftalt grundhonorar, elektronisk

kommunikation og journalisering, praksisformer mv.

Hensigten med lovforslaget er i videst mulige omfang at videreføre den eksisterende

ordning.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre borgernes fortsatte adgang til tandlægebehandling med offentligt

tilskud i samme omfang som før 1. juni 2018, hvor området er reguleret af Overenskomst

om tandlægehjælp, foreslås der med lovforslaget indført en ordning, hvorefter

praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af

regionsrådet, til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. sundhedslovens §

58, stk. 1, skal meddele dette til regionen, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 1.

Hermed indføres en registreringsordning for praktiserende tandlæger, der tilbyder

tandlægebehandling med offentligt tilskud til personer over 18 år, der efter

sundhedslovens almindelige regler har ret hertil. Se nærmere herom under beskrivelsen af

valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge.

Som det er tilfældet efter tandlægeoverenskomsten, vil der ikke med den foreslåedes

ordning være nogen forpligtelse for en praktiserende tandlæge til at lade sig registrere.

Hvis en praktiserende tandlæge således ikke ønsker at tilbyde sine patienter

tandlægehjælp, hvortil der ydes offentligt tilskud, vil der ikke være noget krav om, at

tandlægen lader sig registre hos regionsrådet. Kravet om registrering gælder derfor alene

praktiserende tandlæger, der ønsker at tilbyde deres patienter tandlægehjælp, hvortil der

ydes offentligt tilskud. Ved at indgår i ordningen og give meddelelse herom til

regionsrådet opnår den praktiserende tandlæge mulighed for at afregne tilskud med

regionen, jf. de herom foreslåede bestemmelser.

En registreringsordning som den foreslåede vil sikre klarhed over, hvilke tandlæger, der

tilbyder tandlægehjælp, hvortil der ydes offentligt tilskud.

Meddelelse om at indgå i ordningen skal, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 2, gives elektronisk

med en måneds varsel til den 1. i en måned. Retten til at yde tandlægehjælp, hvortil der

ydes tilskud af regionsrådet, indtræder, når regionen skriftligt har meddelt tandlægen sin

godkendelse, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 2, 2. pkt.

Med forslaget til sundhedslovens § 57 e, stk. 3, foreslås det videre, at den enkelte

praktiserende tandlæge, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, kan

udtræde af ordningen ved skriftligt at give regionen meddelelse om ophør. Meddelelse

herom skal ske med tre måneders varsel til udgangen af en måned.

Det findes formålstjenligt at præcisere direkte i loven, at praktiserende tandlæger, for at

kunne indgå i registreringsordningen, skal have autorisation til selvstændigt virke som

Side 13

tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, stk. 1. Heraf følger bl.a. at praktiserende tandlæger,

der indgår i ordningen, skal udøve deres virksomhed i overensstemmelse med faglige

retningslinjer, herunder nationale kliniske retningslinjer m.v.

Med forslaget til sundhedslovens § 57 f, foreslås således, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal have Styrelsen for

Patientsikkerheds tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. autorisationslovens §

48, stk. 1. Dette er en videreførelse af den gældende ordning, jf. autorisationslovens § 48,

stk. 1, og tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1.

Det findes ligeledes formålstjenligt at præcisere direkte i loven, at praktiserende

tandlæger, for at indgå i registreringsordningen, skal have tegnet en

erhvervsansvarsforsikring. Med forslaget til sundhedslovens § 57 g, foreslås således, at

praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal

tegne en erhvervsansvarsforsikring. Dette er en videreførelse af den gældende ordning, jf.

tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1.

For at blive godkendt til at indgå i ordningen skal en praktiserende tandlægen i forbindelse

med tandlægens meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, dokumentere, at

tandlægen har Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til selvstændigt virke som

tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, stk. 1, og har tegnet en erhvervsansvarsforsikring.

Endvidere foreslås det med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 1, at forpligte

praktiserende tandlæger, der giver meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, til at

offentliggøre en række oplysninger om praksis, der er relevante i forbindelse med

borgerens valg af tandlæge. Der er tale om en videreførelse af de nuværende krav om

praksisdeklaration.

Hertil bemærkes, at sundhedsministeren med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 4,

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af en sådan praksisdeklaration.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 h, stk. 2,

foreslås videre, at praktiserende tandlæ-

ger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, på et for patienterne synligt sted skal of-

fentliggøre prisoplysninger på tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, der udføres i

klinikken. Der er tale om en videreførelse af de gældende krav til offentliggørelse og ind-

hold af prisliste for ydelser uden aftalt grundhonorar, jf. tandlægeoverenskomstens § 5,

stk. 4, jf. bilag 7.

Med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 3, foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, forud for igangsættelse af behandlinger, hvor pri-

sen for den samlede behandling inklusiv alle nødvendige ydelser, forventes at overstige

2.500 kr., skal give patienten tilbud om et skriftligt uspecificeret prisoverslag. Ændres be-

handlingen og har det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal tandlægen informere

patienten herom og tilbyde et revideret skriftligt uspecificeret prisoverslag. Information

om ændret behandling skal gives på et tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at fra-

vælge den foreslåede behandling. Der er tale om en videreførelse af de gældende krav om

prisoverslag, jf. tandlægeoverenskomstens § 5, stk. 1-3.

Med forslaget til sundhedslovens § 57 h, stk. 4, foreslås det, at sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2, samt

prisoverslag efter stk. 3.

Side 14

Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelse at videreføre de gældende krav til

praksisdeklaration, herunder om oplysninger om tandlægen, klinikken, praksispersonale,

adgangsforhold, tilgængelighed etc., krav til prisliste for ydelser uden aftalt grundhonorar

og offentliggørelse heraf, samt til prisoverslag ved behandlinger, der overstiger 2.500 kr.

2.2. Praksisformer m.v.

2.2.1. Gældende ret

Tandlægeoverenskomsten fastlægger de former, hvori der må drives tandlægepraksis, og

fastsætter bl.a., at en tandlæge kan praktisere efter overenskomsten fra op til to

praksisadresser med mulighed for at søge om tilladelse til at praktisere fra mere end to

adresser.

Herunder er der i tandlægeoverenskomstens bilag 3 ”Regler om tandlægeklinikken som

virksomhed” fastsat yderligere bestemmelser om virksomheds- og ejerskabsforhold. Det

fremgår bl.a. heraf, at over 50 % af tandlægeselskabet - såvel efterejerandele som efter

stemmevægt - skal ejes af (i) ét eller flere tandlægeholdingselskaber og/eller (ii)

én eller flere tandlæger, der udøver tandlægevirksomhed som aktivt beskæftiget i

tandlægeselskabet.

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Med den politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen af 28. februar 2018 er

aftalepartierne enige om at regulere voksentandplejen via lovgivning, som skal sikre

patienternes fortsatte ret til tilskud til tandpleje og overholdelse af de gældende

økonomiske rammer indtil, der kan fastlægges en ny og samlet model for

voksentandplejen.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at hensynet til patienternes fortsatte ret

til tilskud tilsiger, at de eksisterende rammer for virksomhedsdrift m.v. for praktiserende

tandlæger i så vid udstrækning som muligt videreføres uændret i forhold til de

bestemmelse, som i dag er fastsat i tandlægeoverenskomsten.

Sundheds- og Ældreministeriet ønsker hermed at skabe stabilitet og gennemskuelighed i

vilkårene for drift af tandlægeklinikker med henblik på sikre behandlingskapacitet på et

niveau, som ikke stiller patienterne dårligere end i dag.

Sundheds- og Ældreministeriet er i den forbindelse opmærksom på, herunder på

baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fra efteråret 2017, at en række

af de eksisterende bestemmelser i tandlægeoverenskomsten vedrørende ejerskab kan

have utilsigtede konsekvenser i form af betydelige markeds- og konkurrencemæssige

barrierer.

En revision af disse bestemmelser vil dog kræve en mere grundig analyse af

markedsforholdene i tandlægebranchen, og aftalepartierne er derfor enige om, at disse

overvejelser skal indgå i det arbejde, der skal undersøge modeller for voksentandplejen,

og som bl.a. skal kunne understøtte lavere og mere rimelige priser i tandplejen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at praktiserende tandlæger, som ønsker at levere tandpleje med offentligt

tilskud, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal drive praksis i form af en personligt ejet

Side 15

virksomhed, et interessentskab, et kommanditselskab eller et kapitalselskab. Disse

virksomheder vil – som det er tilfældet i dag – kunne organiseres som klinikfællesskaber

med to eller flere selvstændige tandlægepraksisser.

Endvidere er det hensigten, at de eksisterende rammer for drift fra flere praksisadresser –

dvs. maksimalt to adresser – videreføres som hidtil. Dog lægges der op til, at regionsrådet

– efter en praktiserende tandlæges ansøgning – kan tillade, at en praktiserende tandlæge

kan praktisere fra flere end to praksisadresser. Dette er en ændring i forhold til de

nuværende rammer i Overenskomst om tandlægehjælp, hvor samarbejdsudvalget i

medfør af overenskomstens § 9 træffer beslutning herom. Forankringen af

beslutningskompetencen vedrørende adgangen til at praktisere fra mere end to

praksisadresser hos regionsrådet anses for nødvendig, idet de overenskomstbaserede

samarbejdsudvalg ikke længere eksisterer efter den 1. juni 2018, hvor opsigelsen af

tandlægeoverenskomsten har virkning.

Ligeledes videreføres de eksisterende bestemmelser vedrørende flytning af praksis og krav

til meddelelse til regionsrådet herom.

Endelig bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om

virksomhedsdrift i tandlægepraksis. Det er hensigten, at bemyndigelsen her skal anvendes

til at videreføre de mere detaljerede gældende rammer for virksomhedsdrift i

Overenskomst om Tandlægehjælp, og herunder overenskomstens bilag 3 ”Regler om

tandlægeklinikken som virksomhed”.

2.3. Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge

2.3.1. Gældende ret

Adgangen til ydelser i praksissektoren, herunder til tilskud til behandling hos tandlæge, er

reguleret af sundhedslovens § 7, hvoraf fremgår, at personer, der har bopæl her i landet,

har ret til lovens ydelser.

Det er regionsrådet, der har ansvar for at tilvejebringe og sikre tilskud til behandling hos

praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens afsnit V, jf. sundhedslovens § 57.

Regionen skal i den forbindelse bl.a. tilvejebringe og sikre tilskud til behandling hos

praktiserende tandlæger, jf. sundhedslovens § 65, hvoraf fremgår, at regionsrådet yder

tilskud til behandling hos tandlæge. Nærmere regler om tilskud til behandling hos

tandlæge er med hjemmel i sundhedslovens § 72 fastsat i bekendtgørelse nr. 331 af 28.

marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren.

Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har

ret til tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren. Af bekendtgørelsens § 2

fremgår videre, at børn og unge under 18 år, der er omfattet af den kommunale børne- og

ungetandpleje, og personer, der modtager tandpleje efter sundhedslovens § 131

(omsorgstandpleje) og § 133 (specialtandpleje) er undtaget.

I lighed hermed beskriver tandlægeoverenskomstens § 3 den personkreds, der er omfattet

af retten til tandlægehjælp, der ydes efter overenskomsten. Af tandlægeoverenskomstens

§ 3, stk. 1, fremgår således, at overenskomsten omfatter tandlægehjælp til personer, der

ifølge sundhedsloven er omfattet af sikringsgruppe 1. Af tandlægeoverenskomstens § 3,

stk. 2, fremgår videre, at overenskomsten, i det omfang det er fastsat i de enkelte

bestemmelser, omfatter tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 2.

Side 16

Ligeledes fremgår, at overenskomsten omfatter personer, der ifølge internationale aftaler

er sidestillet med gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede patienter og disse personers børn.

Uanset tandlægeoverenskomstens fremstilling af personkredsen, der er omfattet af de

ydelser, der leveres på baggrund af overenskomsten, er det alene sundhedsloven, der

regulerer, hvilke personer der har ret til lovens ydelser, jf. sundhedslovens kapitel 2.

Tilsvarende gælder reglerne for valg af sikringsgruppe, jf. sundhedslovens § 58, jf. § 12.

Af tandlægeoverenskomstens § 19, stk. 1, fremgår, at patienter har frit valg mellem

samtlige tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten, samt at regionen på forespørgsel

skal give patienterne oplysning om, hvilke tandlæger der har tiltrådt overenskomsten.

Herudover må der ikke under nogen form ske påvirkning af patienterne ved valg af

tandlæge.

I bekendtgørelsens § 3 oplistes de tandplejeydelser, hvortil der ydes tilskud af regionen,

og af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, fremgår, at den nærmere specifikation af de enkelte

tandbehandlinger fremgår af Overenskomst om tandlægehjælp. Specifikation og

beskrivelse af de enkelte tandbehandlinger, fremgår således af § 4 i Overenskomst om

tandlægehjælp, der indeholder en omfattende beskrivelse af de enkelte

tandbehandlinger, hvortil der ydes tilskud.

I forhold til akut tandbehandling fremgår det af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 3, at

patienter med et akut opstået behov for tandpleje skal have dækket deres behov for

tandbehandling, inden for en rimelig frist afhængig af problemets alvor, og hvis en hurtig

behandlingsindsats er afgørende for kvaliteten af det endelige resultat.

Videre fremgår det af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 4, at tandlægerne er

forpligtede til at sikre akut tandbehandling af smertepatienter, således at den enkelte

tandlæge som hovedregel skal være ansvarlig for egne patienter inden for klinikkens

normale åbningstid. Af bestemmelsen fremgår desuden, at tandlægerne bidrager til at

etablere en tandlægevagtordning i hver region.

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

I den politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen af 28. februar 2018 er

aftalepartierne enige om at regulere voksentandplejen via lovgivning, som skal sikre

patienternes fortsatte ret til tilskud til tandpleje og overholdelse af de gældende

økonomiske rammer indtil, der kan fastlægges en ny og samlet model for

voksentandplejen.

Dette indebærer et behov for at lovgive om en række forhold i forhold til patienternes valg

af tandlæge, om adgang til behandling, herunder akut tandbehandling og

smertebehandling, om behandlingens omfang og indhold og patientens egenbetaling, der

hidtil alene har været reguleret af Overenskomst om tandlægehjælp.

Hensigten hermed er at videreføre de eksisterende regler og vilkår for behandling hos

praktiserende tandlæge.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget til sundhedslovens § 64 a, foreslås det at fastsætte, at personer over 18 år

der er omfattet af sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58, frit kan

Side 17

vælge tandlæge blandt samtlige praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter

den foreslåede § 57 e, stk. 1, om at tandlægen ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der

ydes tilskud af regionsrådet.

Med bestemmelsen foreslås, at den enkelte person, der er omfattet af retten til ydelser

efter sundhedsloven, frit kan vælge tandlæge blandt de praktiserende tandlæger der

ønsker at indgå i ordningen, jf. den med lovforslaget foreslåede § 57 e, stk. 1, i

sundhedsloven. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning, hvorefter

regionen yder tilskud til tandbehandling foretaget af praktiserende tandlæger, der har

tiltrådt tandlægeoverenskomsten.

Videre foreslås det med forslaget til sundhedslovens § 64 b, stk. 1, at regionsrådet hos

praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, yder

tilskud til tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf.

sundhedslovens § 58, som ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens § 131

(omsorgstandpleje) og § 133 (specialtandpleje). Der er tale om en videreførelse af den

eksisterende adgang for borgere med ret til ydelser efter sundhedsloven, til at modtage

tilskud til tandbehandlinger hos praktiserende tandlæger, der har tiltrådt

tandlægeoverenskomsten.

Med forslaget til sundhedslovens § 64 b, stk. 2, foreslås det, at bemyndige

sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om omfanget af tandlægehjælp (

tandplejeydelser), jf. stk. 1, indhold og anvendelse af de tandplejeydelser, der er omfattet

af stk. 1, nærmere regler for det tilskud, der ydes til tandplejeydelser, der er omfattet af

stk. 1, og borgerens egenbetaling for modtagelse af tandplejeydelser, der er omfattet af

stk. 1, herunder om afregning og adgang til at modtage prisoverslag, samt gebyr for

udeblivelse og afbrudt behandling.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at sikre en videreførelse af de tilsvarende

bestemmelser i Overenskomst om tandlægehjælp.

Med forslaget til sundhedslovens § 64 b, stk. 3, foreslås, at sundhedsministeren fastsætter

den økonomiske ramme for tilskud til behandling, jf. stk. 1. Sundhedsministeren kan i den

forbindelse endvidere fastsætte regler om, at andre forhold end de i den foreslåede § 64

b, stk. 2, nævnte forhold også skal finansieres inden for den økonomiske ramme. De andre

mulige forhold vedrører her først og fremmest de bestemmelser vedrørende klage- og

erstatningsadgang, som i dag er finansieret inden for rammerne af

tandlægeoverenskomsten.

Bemyndigelsen vil danne grundlag for sundhedsministerens implementering af den

krævede udgiftsreduktion på ca. 288,8 mio. kr. årligt (2017-prisniveau), jf. også

bemærkningerne i afsnit 2.4.2, således at regionernes udgifter til tilskud til behandling hos

tandlæge tilpasses den økonomiske ramme på ca. 1.379,1 mia. kr. årligt (2017-prisniveau).

Konkret forventes udgiftsreduktionen udmøntet ved bekendtgørelse, hvor regionernes

tilskud til ydelser i medfør af tandlægeoverenskomstens § 4 nedjusteres. Se nærmere

hertil i afsnit 2.4 nedenfor.

Med forslaget til sundhedslovens § 64 c, stk. 1, foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal sikre, at patienter, der

Side 18

tilknyttes praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og

eventuel behandling inden for en rimelig frist afhængig af problemets alvor og patientens

eventuelle smerter. Forslaget er en videreførelse af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 3

og stk. 4, 1. punktum. Der tilsigtes ingen ændringer i forhold til det nuværende tilbud om

akut behandling. Den enkelte praktiserende tandlæge vil således som hovedregel fortsat

selv være ansvarlig for behandling af egne patienter inden for klinikkens åbningstid.

Videre foreslås det med forslaget til sundhedslovens § 64 c, stk. 2, at praktiserende

tandlæger, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, i samarbejde med

de øvrige praktiserende tandlæger i den region, hvor praksis er beliggende, skal bidrage til

at sikre etablering af en tandlægevagtordning i regionen. Forslaget er en videreførelse af

tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 4, 2. punktum. Der tilsigtes ingen ændringer i forhold

til den forpligtelse praktiserende tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten, hidtil har

haft til at bidrage til at etablere tandlægevagtordninger i hver region.

2.4. Økonomiske rammer, afregning og kontrol

2.4.1. Gældende ret

Regionerne afholder i medfør af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 64

udgifter til tilskud til behandling hos tandlæge. Den samlede økonomiske ramme for

regionernes tilskud fastsættes via de årlige aftaler om regionernes økonomi mellem

regeringen og Danske Regioner, og er gengivet i tandlægeoverenskomstens bilag 1, jf.

også nedenfor.

Tandlægeoverenskomstens § 4 fastlægger endvidere de grundhonorarer

(afregningstakster), som tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten, må opkræve ved

levering af de former for tandlægehjælp, der er omfattet af overenskomsten. For enkelte

af overenskomstens ydelser er der ikke aftalt et grundhonorar, og der er i stedet af

sundhedsministeren fastsat et tilskudsbeløb i kroner i medfør af sundhedslovens § 72, stk.

1. Disse tilskudsbeløb er ligeledes fastsat i bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om

tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren.

Reguleringsbestemmelser vedrørende tandlægeoverenskomstens økonomi er fastsat i

overenskomstens kapitel 7 ”Økonomi og afregning” (§§ 27-31) og i overenskomstens bilag

1 ”Aftale om overenskomstens økonomi”.

Tandlægeoverenskomstens § 27 fastsætter vilkår for regulering af honorarerne i

overenskomsten. Tandlægeoverenskomstens § 27, stk. 1, fastlægger, at honorarerne for

ydelser (samt godtgørelse ved udeblivelse fra behandling eller afbrudt behandling) er

grundhonorarer. Tandlægeoverenskomstens § 27, stk. 2-4, fastlægger, at honorarerne

reguleres årligt ud fra en omkostningsandel (56 % af honorarerne) og en nettoandel (44 %

af honorarerne). Den samlede reguleringsprocent for honorarerne er således en

sammenlægning af procentpointene ift. hhv. omkostnings- og nettoandelen. Reguleringen

af honorarerne finder sted to gange årligt den 1. april og den 1. oktober.

Tandlægeoverenskomstens § 28 regulerer vilkår for afregning af ydelser.

Tandlægeoverenskomsten § 28, stk. 1, fastlægger, at regionernes beregninger betragtes

som gældende ved afregning, men at begge parter i tilfælde af afvigelser mellem

regionens og tandlægens opgørelser har krav på at få foretaget en nærmere undersøgelse.

Tandlægeoverenskomstens § 28, stk. 2-3, regulerer tandlægens adgang til at afkræve

patienten acontobetaling for patientens del af honoraret for udførte behandlinger.

Side 19

Tandlægeoverenskomstens § 28, stk. 4, regulerer afregningen ift. gruppe 2-sikrede

patienter, som er omfattet af tandlægeoverenskomsten.

Tandlægeoverenskomstens § 28, stk. 5, fastsætter, at en tandlæge ikke kan kræve honorar

for ydelser til tandlægen selv eller tandlægens ægtefælle.

Tandlægeoverenskomstens § 29 regulerer indbetaling til tandlægeforeningens

tryghedsordninger (herunder tandskadeerstatning).Tandlægeoverenskomstens § 29, stk.

1-2, fastlægger, at regionen fratrækker bidraget til Tandlægeforeningens obligatoriske

Tandskadeerstatning og til tandlægernes dagpengeordning fra tandlægens tilkomne

honorar, og indbetaler dette direkte til Tandlægeforeningens Tryghedsordninger.

Indbetalingen af beløbet sker månedsvis samtidig med afregning med tandlægen.

Tandlægeoverenskomstens § 29, stk. 3, fastlægger, at Regionernes Lønnings- og

Takstnævn kan udpege et medlem til Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudvalg.

Tandlægeoverenskomstens § 29, stk. 4, fastlægger, at regnskabet for

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning hvert år fremsendes til Regionernes Lønnings-

og Takstnævn.

Tandlægeoverenskomstens § 30 regulerer vilkår for elektronisk afregning.

Tandlægeoverenskomstens § 30, stk. 1-6, fastsætter de specifikke krav til afregningens

form, herunder ift. MedCom-standarder og blanketter udarbejdet efter aftale mellem

overenskomstens parter. Tandlægeoverenskomstens § 30, stk. 7, fastlægger regler om

månedsvis indsendelse af afregningsoplysninger til den enkelte region.

Tandlægeoverenskomstens § 31 indeholder informations- og kontrolbestemmelser.

Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 1-2, fastlægger, at regionen hvert år pr. den 1. januar

skal foretage opgørelser over antal tandlæger, antal patienter samt antal

overenskomstmæssige ydelser præsteret i det foregående regnskabsår.

Opgørelserne udarbejdes dels for samtlige tandlæger i regionen under ét, dels fordelt på

de enkelte praksis i regionen. Opgørelserne skal indeholde oplysninger om antal

tandlæger, antal behandlede patienter, antal ydelser samlet set samt fordelt på

ydelsesarter, det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient samt på ydelsesart og antal

ydelser på regions- og landsplan.

Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 3, fastlægger, at Landssamarbejdsudvalget

fastsætter nærmere regler for udarbejdelse mv. af årsopgørelsen.

Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 4, fastlægger, at årsopgørelsen vedrørende hver

enkelt klinik stilles til rådighed for tandlægen på Praksis- og afregningsportalen på

sundhed.dk.

Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 4-8, fastlægger bestemmelser for sammenholdning

af den enkelte praksis ydelsesmønstre med det gennemsnitlige ydelsesmønster, og for

udvælgelse af praksis, hvor ydelsesmønstre afviger væsentligt fra det gennemsnitlige

ydelsesmønster.

Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 9-10, fastlægger reaktionsmuligheder ved afvigende

ydelsesmønstre. Samarbejdsudvalget kan her (1) tildele tandlægen en advarsel, eller (2)

Side 20

pålægge den enkelte yder en højestegrænse på yderens behandlingsniveau pr. patient

som helhed eller på enkeltydelser. Højestegrænsen sættes i forhold til

landsgennemsnittet.

Landssamarbejdsudvalget orienteres, jf. § 31, stk. 9, om samarbejdsudvalgets beslutning

om at pålægge højestegrænser. Tandlægen kan anke samarbejdsudvalgets afgørelse om

højestegrænse til Landssamarbejdsudvalget, som kan fastholde, ændre eller fjerne

højestegrænsen. Landssamarbejdsudvalget kan endvidere tilbagesende sagen

til fornyet behandling i samarbejdsudvalget.

Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 11 fastlægger, at højestegrænsen for klinikkens

behandlingsniveau pr. patient bortfalder, når behandlingsniveauet i 2 år har ligget under

det fastsatte niveau, men at grænsen af det udvalg, der har fastsat højestegrænsen, kan

forlænges for et år ad gangen med en nærmere angivet begrundelse.

Hvis tandlægen over for samarbejdsudvalget sandsynliggør, at forudsætningerne for den

fastsatte højestegrænse er ændret væsentligt i perioden efter fastsættelsen, er

samarbejdsudvalget forpligtet til at vurdere den pålagte højestegrænse på ny.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af vurderingen fastholde, ændre eller fjerne

højestegrænsen.

Tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 12, fastlægger, at opgørelser i medfør af § 31, stk. 1-

2, i øvrigt kan iværksættes på ethvert tidspunkt, hvis regionen finder det nødvendigt.

Tandlægeoverenskomstens bilag 1 ”Aftale om overenskomstens økonomi” udgør aftalen

mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen om

overenskomstens økonomi. Det fremgår således af bilag 1 til tandlægeoverenskomsten, at

den årlige økonomiske ramme for tandlægehjælp i overenskomstperioden er fastsat til at

udgøre 1.283,7 mio. kr. i 2014–prisniveau. Hertil lægges 2,5 mio. kr. til ny biopsiydelse.

Rammen tillægges endvidere et råderum til aktivitetsvækst svarende til stigningen i

antallet af gruppe 1 og gruppe 2 sikrede over 18 år. Og endelig tillægges rammen løn- og

prisregulering af honorarerne i aftaleperioden

i henhold til den beskrevne reguleringsbestemmelse i § 27 i tandlæge overenskomsten, jf.

ovenfor.

Regionernes samlede økonomiske ramme for tilskud til behandling hos tandlæge i medfør

af sundhedslovens § 65 udgør – med alle fremskrivninger og justeringer - 1.379,1 mio. kr. i

2017-prisniveau.

Med tandlægeoverenskomstens bilag 1 er der endvidere fastsat en

reguleringsbestemmelse ved overskridelse af den økonomiske ramme ovenfor.

Det fremgår således af tandlægeoverenskomstens bilag 1, at udgiftsudviklingen inden for

overenskomstens følges af parterne i kvartalsvise opgørelser, der viser regionernes

udgifter vurderet i forhold til den aftalte ramme. Opgørelsen skal vise udgifterne, antal

patienter, antal ydelser, ydelseskode, ydelser pr. patient og rubriceringen af patienter.

Hvis den kvartalsvise opgørelse viser tegn på, at udgifterne ikke kan holdes inden for den

samlede aftalte ramme, drøfter parterne mulighederne for at iværksætte

udgiftsdæmpende tiltag.

Side 21

Hvis de årlige udgifter til tandlægebehandling på trods af eventuelle udgiftsdæmpende

tiltag alligevel overstiger den aftalte ramme, sker der med virkning fra den

førstkommende regulering en modregning først i reguleringen dernæst via en nedsættelse

af tilskuddene.

Det fremgår videre af bilag 1, at modregningen skal give kompensation svarende til

halvdelen af den konstaterede forskel mellem den aftalte ramme og de regionale udgifter

op til 150 mio. kr. årligt. I tilfælde af modregning sker der fortsat regulering af rammen i

henhold til aftalens reguleringsbestemmelse, jf. beskrivelsen af tandlægeoverenskomstens

§ 27 ovenfor.

Endelig fremgår af bilag 1, at overenskomstparterne er enige om, at tilskudsnedsættelsen

ikke overvæltes på patienterne, og at patienternes egenbetaling i kroner ikke berøres.

Modregningen bortfalder efter et år, hvorefter overskridelsen betragtes som tilbagebetalt.

I helt særlige tilfælde kan der herudover mellem de centrale parter aftales en korrektion

af rammen, som følge af større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af

lovgivning.

2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

I den politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen af 28. februar 2018 konstaterer

aftalepartierne, at der i de seneste år er identificeret væsentlige styringsudfordringer i

voksentandplejen. Aftalepartierne fremhæver i den forbindelse, at der i praksistandplejen

aktuelt er årlige overskridelser på ca. 20 pct. af den aftalte økonomiske ramme.

Med udgangspunkt i den politiske aftale kan det således konstateres, at regionernes

udgifter (hvori modregningsmekanismen i overenskomstens bilag 1, jf. afsnit 2.4.1

ovenfor, ikke er inkluderet), i 2017 udgjorde 1.667,9 mio. kr.

Med modregningsmekanismen i tandlægeoverenskomstens bilag 1, som er beskrevet i

afsnit 2.4.1, udgør regionernes korrigerede udgifter 1.602,4 mio. kr. i 2017.

Det fremgår således her entydigt, at modregningsmekanismen ikke er i stand til at

nedbringe de årlige tilskudsudgifter til den årlige ramme på 1.379,1 mio. kr., jf. afsnit 2.4.1

ovenfor, som overenskomstens parter har aftalt.

Modregningsmekanismen bortfalder desuden med opsigelsen af Overenskomst om

tandlægehjælp med virkning fra 1. juni 2018. Derfor er den forventede ubalance mellem

den økonomiske ramme og udgifter til tilskud til behandling til tandlæge således forskellen

mellem den årlige økonomiske ramme og de årlige ikke-korrigerede udgifter til tilskud.

Sammenholdt med den økonomiske ramme på 1.379,1 mio. kr. i 2017, jf. også afsnit 2.4.1

ovenfor, udgjorde rammeoverskridelsen i 2017 således 288,8 mio. kr.

Rammeoverskridelsen i 2017 svarer her til 21,2 pct. af den samlede ramme til tilskud

behandling hos tandlæge i medfør af sundhedslovens § 65.

Rammeoverskridelsen har haft lignende omfang i årene 2015-2016, og regeringen og

regionerne har derfor i fællesskab iværksat tiltag til bedre udgiftskontrol, herunder med

udgangspunkt i aftalerne om regionernes økonomi for både 2017 og 2018.

Side 22

I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen opdateret den nationale kliniske retningslinje for

”Fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen” (NKR) i juli

2016, opstillet måltal i maj 2017 for inddeling af borgerne i rød, gul og grøn kategori hos

praktiserende tandlæge, og i november 2017 gennemført ”Evaluering af national klinisk

retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i

tandplejen” (NKR-evalueringen).

På baggrund af de regionale udgifter til tilskud i 2017 – og på trods af de beskrevne tiltag i

2016-2017 – kan regeringen dog konstatere, at der ikke er udsigt til at nedbringe

rammeoverskridelserne med de eksisterende redskaber i overenskomsten.

I lyset heraf – og da overenskomsten om tandlægehjælp er opsagt med virkning fra og

med 1. juni 2018 – vil det være nødvendigt i loven at fastsætte væsentligt bedre redskaber

til økonomistyring.

Det er hensigten med lovforslaget, at regler om afregningsprocedurer, opgørelser,

dokumentation m.v. i så vid udstrækning som muligt skal videreføre de eksisterende

bestemmelser og principper i tandlægeoverenskomsten.

Da udgangspunktet for opsigelsen af overenskomsten netop er de økonomiske

udfordringer i overenskomsten, vil der i lovforslaget være behov for at erstatte flere af

overenskomstens bestemmelser med mere effektive styringsredskaber.

2.4.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de eksisterede bestemmelser i tandlægeoverenskomstens §§ 27-31 og

overenskomstens bilag 1 videreføres i fire nye bestemmelser i sundhedsloven: § 64 b samt

§§ 64 d-64 f.

Helt overordnet foreslås det med forslag til sundhedslovens § 64 b, stk. 2, og § 64 e, at

sundhedsministeren bemyndiges til at indføre to generelle økonomiske

styringsinstrumenter: Dels en bemyndigelse til at fastsætte selve den økonomiske ramme

for regionernes samlede tilskud, og dels en bemyndigelse til at fastsætte vilkår for

tilbagebetaling af honorarer ved overskridelse af denne ramme.

Forventningerne til de årlige udgifter til tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge i

medfør af sundhedslovens § 65 tager udgangspunkt i den konkrete

ydelsessammensætning, honorarer for de enkelte ydelser, patientkredsen og

forventningen til den fremtidige udvikling i disse forhold.

Med lovforslagets § 64 b, stk. 2 og 3, foreslås det således, at sundhedsministeren dels kan

fastsætte regler om selve ydelserne (herunder i forhold til omfang, indhold og patienters

egenbetaling) og dels om den samlede økonomiske ramme for tilskud til disse ydelser.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte vilkår for de ydelser, som i dag er fastsat i

medfør af tandlægeoverenskomstens § 4, og for den økonomiske ramme, som i dag er

beskrevet i overenskomstens bilag 1.

Side 23

Bemyndigelsen til at fastsætte den samlede økonomiske ramme for regionernes tilskud i

medfør af den foreslåede § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, er ét af de to primære

økonomiske styringsredskaber i lovforslaget.

Bemyndigelsen forventes derfor også at blive benyttet til at fastsætte skærpede

økonomiske krav i forhold til tandlægeoverenskomsten med henblik på at nedbringe

tilskudsudgifterne til den aftale økonomiske ramme.

Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 64 b.

Med de foreslåede § 64 d og § 64 f, i sundhedsloven, vil der blive fastsat vilkår for

afregning, kontrolvirksomhed, dokumentation m.v., som i videst muligt udstrækning vil

videreføre de nuværende bestemmelser herom i tandlægeoverenskomsten, jf. også afsnit

2.4.1 ovenfor.

Med den foreslåede § 64 e i sundhedsloven foreslås, at indføre en bemyndigelse til at

sundhedsministeren kan fastsætte krav om tilbagebetaling af afregnede tilskud til

tandlæger, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, i sundhedsloven,

når det samlede niveau for afregnede tilskud overstiger den økonomiske ramme for

tilskud til behandling. Ligeledes vil der også kunne stilles krav om tilbagebetaling af forkert

anvendte tilskud, f.eks. ved en ikke-tilladt kombination af ydelser.

For at sikre kontinuerlig mulighed for at modvirke rammeoverskridelser bemyndiges

sundhedsministeren endvidere i den foreslåede § 64 e, stk. 3, til at fastsætte regler om

tilbagebetaling af afregnerede tilskud fra tandlæger, som efterfølgende ophører med at

behandle patienter med tilskud fra regionerne.

De foreslåede bemyndigelser til, at sundhedsministeren kan fastsætte krav om

tilbagebetaling af afregnede tilskud til tandlæger, vil dog alene kunne gøres gældende for

tilskud, som er afregnet efter den 1. juni 2018.

Sundhedsministeren vil således ikke med hjemmel i de foreslåede bestemmelser kunne

fastsætte krav om tilbagebetaling af tilskud, som er afregnet med udgangspunkt i den

nuværende tandlægeoverenskomst, som er opsagt med virkning pr. 1. juni 2018.

Bemyndigelsen til i medfør af den foreslåede § 64 e, at fastsætte krav om tilbagebetaling

af afregnede tilskud til tandlæger ved overskridelse af den økonomiske ramme er ét af de

to primære økonomiske styringsredskaber i lovforslaget.

Bemyndigelsen forventes derfor også at blive benyttet til at fastsætte skærpede

økonomiske krav i forhold til tandlægeoverenskomsten med henblik på at nedbringe

tilskudsudgifterne til den aftale økonomiske ramme.

Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 64 e.

Samlet set vil lovforslagets bestemmelser om fastsættelse, regulering og håndhævelse af

økonomiske vilkår understøtte, at regionernes udgifter til tilskud til behandling hos

tandlæge kan nedbringes med 288,8 mio. kr. årligt, så udgifterne fremadrettet holdes

inden for den aftalte ramme på 1.379,1 mio. kr. årligt (2017-prisniveau).

Side 24

2.5 Det særlige klagesystem for klager over praktiserende tandlæger

2.5.1 Gældende ret

2.5.1.1. Klage- og erstatningsloven

Klager over behandling udført af praktiserende tandlæger, der har tilsluttet sig

Overenskomst om tandlægehjælp, behandles i dag i et selvstændigt klagesystem, der er

reguleret i Overenskomst om tandlægehjælp, der er indgået mellem Tandlægeforeningen

og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Når tandlægeoverenskomsten falder bort

den 1. juni 2018 som følge af opsigelse, vil klager i stedet skulle behandles efter de

generelle bestemmelser i §§ 1 og 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), som regulerer adgangen til at klage over

behandling udført af de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner, herunder også

tandlæger, der udfører behandling uden for rammerne af tandlægeoverenskomsten.

Efter § 1, stk. 1, i klage- og erstatningsloven behandler Styrelsen for Patientsikkerhed bl.a.

klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold

omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige

lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Bestemmelsen blev indsat i klage- og

erstatningsloven ved lov nr. 706 af 25. juni 2010. Det fremgår af bemærkninger til loven,

jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 130, at bestemmelsen indebærer en mulighed for at

klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, uden klage over en bestemt

eller bestemte sundhedspersoner. Med sundhedsvæsenet forstås efter bestemmelsen det

offentlige sundhedsvæsen, hvis opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen,

praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private

institutioner, jf. sundhedslovens § 3, stk. 2.

Inden Styrelsen for Patientsikkerhed behandler en klage vedrørende en sundhedsydelse,

som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til, tilbyder regionen, efter klage- og

erstatningslovens § 1, stk. 3, patienten en dialog med vedkommende region. Ifølge

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 130, drejer det sig

om klager vedrørende sygehusvæsenet, herunder behandlingen på private sygehuse og

klinikker, som regionen har indgået aftale med, praksissektoren og den præhospitale

indsats. Hvis patienten tager imod tilbuddet, sendes klagen til regionen, som tager kontakt

til patienten og søger de spørgsmål, klagen vedrører afklaret. Inden 4 uger efter Styrelsen

for Patientsikkerhed fremsender klagen til regionen, giver regionen meddelelse til

Styrelsen for Patientsikkerhed om udfaldet af dialogen. Hvis den pågældende herefter ikke

ønsker yderligere behandling af sin klage, meddeler regionen med patientens accept dette

til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorefter klagen anses som bortfaldet. I modsat fald

sender regionen alle relevante oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for

styrelsens behandling af sagen.

Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager omfattet af klage- og erstatningslovens § 1,

stk. 1, afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller

om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9, jf. klage- og

erstatningslovens § 1, stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed er efter klage- og erstatningslovens § 11, stk. 2, ved

behandlingen af ovennævnte klager uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags

behandling og afgørelse, og styrelsens afgørelser kan ifølge § 11, stk. 3, ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Side 25

Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, er der desuden mulighed for, at patienter kan

klage over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold

omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV ved at klage til

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det gælder dog ikke, hvis der i den øvrige lovgivning

er foreskrevet en anden klageadgang. Bestemmelsen blev indsat i klage- og

erstatningsloven ved lov nr. 706 af 25. juni 2010. Det fremgår af bemærkningerne til

loven, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 130, at disciplinærnævnet skal vurdere, om

sundhedspersonen har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt

faglig standard og på det grundlag afgiver en udtalelse herom. Disciplinærnævnet vil også

kunne tage stilling til, om en sundhedsperson har tilsidesat reglerne om journalføring,

udfærdigelse af lægeerklæringer, indhentelse af patientens informere samtykke til

behandling eller har handlet i strid med reglerne om sundhedspersoners videregivelse af

oplysninger og tavshedspligt om helbredsoplysninger m.v.

Hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, er omfattet af en klage til

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, vil den ikke kunne behandles som en klage over

sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, jf. klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1,

2. pkt. På tilsvarende vis vil disciplinærnævnet ikke kunne behandle en klage, hvis den

sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter lovens § 1,

medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter stk. 1 allerede har

udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.

Efter klage- og erstatningslovens § 3 afgiver Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager

omfattet af nævnets kompetence en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens

sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet

i strid med sundhedslovens kapitel 4-7, 9 og afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik

med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er efter klage- og erstatningslovens § 13, stk. 1, i sin

virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og

nævnets afgørelser kan ifølge § 13, stk. 2, ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Sundhedsministeren har i medfør af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 1, fastsat regler

om offentlighedens adgang til oplysninger om disciplinærnævnets afgørelser. Det fremgår

således af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse

af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet, at disciplinærnævnet – uden

anonymisering af oplysninger om vedkommende sundhedsperson – offentliggør afgørelser

i klagesager, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, eller givet

kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.

Det bemærkes herudover, at såvel klager indgivet til Styrelsen for Patientsikkerhed, jf.

klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, som klager indgivet til Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn, jf. § 2, stk. 1, kan anvendes som led i Styrelsen for Patientsikkerheds

tilsyn med sundhedsområdet efter sundhedsloven og tilsyn med individer efter lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven),

jf. § 12, stk. 3, og § 16, stk. 1.

Efter klage- og erstatningslovens § 18, stk. 1, afholder staten, regionsråd og

kommunalbestyrelser udgifterne til driften af Styrelsen for Patientsikkerheds aktiviteter i

Side 26

tilknytning til patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Udgifterne

fordeles på baggrund af en standardtakst pr. afsluttet sag og i forhold til, om behandlingen

har fundet sted ved institutioner, der drives af henholdsvis staten, regioner og kommuner.

Der er i bekendtgørelse nr. 562 af 29. april 2015 om finansiering af Patientombuddet (nu

Styrelsen for Patientsikkerhed), Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævnet for

Patienterstatningen og Det Psykiatriske Ankenævn, om afholdelse af udgifterne til

Styrelsen for Patientsikkerhed og disciplinærnævnet fastsat nærmere regler om afholdelse

af disse udgifter. Det følger således af bekendtgørelsens § 10, at sundhedsministeren efter

et finansårs udløb fastsætter en fælles standardtakst pr. klagesag ved bl.a.

Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) og Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn. Standardtaksterne fastsættes senest den 31. maj året efter det

pågældende finansår.

Som nævnt behandles klager over behandling udført af praktiserende tandlæger, der har

tilsluttet sig Overenskomst om tandlægehjælp i et selvstændigt klagesystem. Det fremgår

derfor af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, at sundhedsministeren, når særlige

hensyn taler herfor, kan fastsætte regler om, at disciplinærnævnets virksomhed ikke

omfatter dele af den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af autoriserede

sundhedspersoner. Bestemmelserne blev indsat i loven ved lov nr. 706 af 25. juni 2010. Af

bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 130, at

bestemmelsen viderefører en bestemmelse i den daværende klage- og erstatningslov,

hvorefter der var fastsat regler om, at praktiserende tandlæger, der er omfattet af

overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, er

undtaget fra det daværende Patientklagenævns kompetence (nu Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn). Det fremgår endvidere, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive

fastsat regler om, at de omhandlede praktiserende tandlæger ikke er omfattet af

disciplinærnævnets kompetence, og om de kompetencer, som tilkommer de instanser, der

udgør det særlige klagesystem (regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet).

Endelig fremgår det, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at klager

over praktiserende tandlæger – i lighed med øvrige klager – kan indgives til det

daværende Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed), og at

tandlægenævnenes afgørelser sendes til det daværende Patientombuddet (nu Styrelsen

for Patientsikkerhed) med henblik på at indgå i den vidensopsamling som det daværende

Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) forestår.

Klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1340 af 18.

december 2012 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og

behandlingen af klager over praktiserende tandlæger. Det fremgår af § 1, stk. 1, i

bekendtgørelsen, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke omfatter

klager fra patienter over praktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed og forhold

omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, hvis vedkommende tandlæge er omfattet af

overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen

(Overenskomst om tandlægehjælp). Det indebærer samtidig, at praktiserende tandlæger,

der står uden for overenskomsten, vil være omfattet af disciplinærnævnets kompetence.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 2, at sådanne klager, der falder uden for

disciplinærnævnets kompetence, behandles af det stedlige regionstandlægenævn og i

tilfælde af stemmelighed eller påklage af Landstandlægenævnet. De stedlige

Side 27

regionstandlægenævn og Landstandlægenævnet er etableret efter bestemmelser i

tandlægeoverenskomsten og behandler sager i overensstemmelse med bestemmelserne i

overenskomsten og i medfør af den i overenskomsten udstedte forretningsorden for det

pågældende nævn.

Bekendtgørelsens §§ 4 og 5 regulerer sammensætningen af henholdsvis de stedlige

regionstandlægenævn og Landstandlægenævnet. Det fremgår således af § 4, stk. 1, at det

stedlige regionstandlægenævn sammensættes af 3 medlemmer udpeget af

Tandlægeforeningens Regionsbestyrelse, 2 medlemmer udpeget af regionsrådet og 1

medlem udpeget af Forbrugerrådet. Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 2, træffer

regionslandlægenævnet beslutning ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed

forelægges sagen for Landstandlægenævnet til afgørelse. Ifølge bekendtgørelsens § 5, stk.

1, sammensættes Landstandlægenævnet af 1 dommer udpeget efter bestemmelserne i

tandlægeoverenskomsten, 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningen, 2 medlemmer

udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og

1 medlem udpeget af Danske Patienter. Landstandlægenævnet træffer ifølge § 5, stk. 2,

beslutninger ved stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

I bekendtgørelsens § 6 er der fastsat regler om, at medlemmer af nævnene, der er

udpeget af Forbrugerrådet og Danske Patienter, der ikke udfører hvervet som led i deres

tjenstlige arbejde, er berettiget til vederlag og befordringsgodtgørelse svarende til

taksterne for vederlag og befordringsgodtgørelse til formand, næstformand og

medlemmer af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der ikke udfører hvervet som led i

deres tjenstlige arbejde. Udgifterne afholdes af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Tandlægeforeningen.

Af bekendtgørelsens § 7 fremgår det, at forvaltningslovens regler om inhabilitet finder

anvendelse for regionstandlægenævnenes og Landstandlægenævnets virksomhed efter

bekendtgørelsens § 2.

Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 8, at det stedlige regionstandlægenævn

eller Landstandlægenævnet skal indberette sagen til Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for

Patientsikkerhed), hvis de under behandlingen af en klage skønner, at der foreligger en

alvorlig eller gentagen overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed eller af straffeloven, så snart den pågældende sag er afsluttet.

Endvidere vil nævnene skulle indberette klager over mangelfuld diagnostik og dermed

manglende behandling, så snart nævnets behandling af den pågældende sag er afsluttet.

Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 9, at regionstandlægenævnene og

Landstandlægenævnet skal underrette Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for

Patientsikkerhed) og Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) om samtlige

afgørelser og forlig i klagesager, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1.

Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 2, at sundhedsministeren kan

fastsætte regler om, at der gives offentligheden adgang til oplysninger om afgørelser, der

er truffet i det klagesystem, som er aftalt mellem de driftsansvarlige myndigheder for

sundhedsvæsenet og Dansk Tandlægeforening.

Side 28

Af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 4 fremgår, at sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn varetager offentliggørelsen af

afgørelserne fra tandklagesystemet, jf. stk. 2.

Sundhedsministeren har i bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om

offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet fastsat regler for

offentliggørelse af afgørelser truffet i det særlige tandklagesystem. Det fremgår således af

§ 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, at disciplinærnævnet – uden anonymisering af oplysninger

om vedkommende sundhedsperson – offentliggør afgørelser i klagesager om tandlægers

faglige virksomhed, hvor der givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, eller givet

kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.

2.5.1.2 Overenskomst om tandlægehjælp

Det overenskomstbaserede klagesystem for tandlæger, der har tilsluttet sig Overenskomst

om tandlægehjælp, omfatter klager over faglige forhold (det faglige klagesystem) og de

områder, der fremgår af bekendtgørelse om afgrænsning af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over praktiserende tandlæger.

Det omfatter desuden de forhold, der er omhandlet i overenskomsten, jf.

overenskomstens § 50.

Det fremgår af overenskomstens § 52, stk. 1, at klager fra patienten forelægges et stedligt

visitationsudvalg nedsat i den region, hvor tandlægen har sin klinik. Visitationsudvalgets

sammensætning er reguleret i overenskomstens § 41, stk. 1, hvoraf det fremgår, at

udvalget nedsættes af samarbejdsudvalget bestående af ét medlem udpeget af regionen

og ét medlem udpeget af Tandlægeforeningens regionsbestyrelse. Samarbejdsudvalget

kan dog træffe beslutning om en anden repræsentation på baggrund af regionale forhold.

Regionen virker ifølge overenskomstens § 41, stk. 2, som sekretariat for

visitationsudvalget.

Behandlingen af klager over praktiserende tandlægers

faglige virksomhed

skal fremsættes

inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med et forhold,

der klages over, dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted, jf.

overenskomstens § 51, stk. 5. Klagerne behandles af regionstandlægenævn, der er nedsat

i hver region. Nævnene sammensættes ifølge overenskomstens § 43, stk. 1, af 2

medlemmer udpeget af regionsrådet, 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningens

regionsbestyrelse og 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet. Regionen virker som

sekretariat for regionstandlægenævnet, jf. § 43, stk. 2. Regionstandlægenævnet træffer

efter overenskomstens § 43, stk. 4, afgørelse ved almindeligt flertal. I tilfælde af

stemmelighed skal sagen forelægges Landstandlægenævnet.

Regionstandlægenævnet tager på samme måde som Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

stilling til, om der er grundlag for at udtale kritik af tandlægens faglige virksomhed.

Regionstandlægenævnet bedømmer således samme forhold som Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn, herunder om reglerne om informeret samtykke, patientens aktindsigt og

videregivelse af helbredsoplysninger er overholdt. Reglerne er oplistet i overenskomstens

bilag 6. Regionstandlægenævnet kan ligesom Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

foretage sin vurdering på baggrund af det skriftlige materiale i sagen, herunder

journalmaterialet, men nævnet har også mulighed for at få foretaget en besigtigelse af det

udførte tandarbejde. Regionstandlægenævnet kan således anmode et i regionen nedsat

besigtigelsesudvalg om at foretage en faglig vurdering af det påklagede forhold, jf.

Side 29

overenskomstens § 46, stk. 2. Til forskel fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan

Regionstandlægenævnet også tilkendegive, at nævnet finder arbejdet mangelfuldt og

idømme hel eller delvis tilbagebetaling af honorar eller idømme betaling for omgørelse

samt forsøge at indgå forlig mellem parterne i forbindelse med klagesagsbehandlingen, jf.

overenskomstens § 44, stk. 2.

Regionstandlægenævnets afgørelse kan af både klager og tandlægen ankes til

Landstandlægenævnet inden for en frist på 6 uger, jf. overenskomstens § 56, stk. 2.

Landstandlægenævnet består ifølge overenskomstens § 47, stk. 1, af 2 medlemmer

udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 3 medlemmer udpeget af

Tandlægeforeningen, 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet, 1 medlem udpeget af Danske

Patienter samt en landsdommer, der fungerer som formand for Landstandlægenævnet.

Landstandlægenævnet har i ankesager de samme kompetencer som

regionstandlægenævnene.

Alle regionstandlægenævnenes og Landtandlægenævnets afgørelser – både forlig,

afvisninger og kendelser – skal efter overenskomstens § 44, stk. 3 og § 49, stk. 3,

indrapporteres til Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet (nu Styrelsen for

Patientsikkerhed). Hvis Regionstandlægenævnet eller Landstandlægenævnet skønner, at

der i en konkret sag foreligger en alvorlig eller gentagen overtrædelse af tandlægeloven

eller af straffeloven, skal nævnet indberette disse sager til Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn i overensstemmelse med klage- og erstatningslovens regler herom.

Klager over forhold,

der er reguleret i overenskomsten

behandles af et samarbejdsudvalg,

der nedsættes for hver region, og ifølge overenskomstens § 34, stk. 1, består af 2

medlemmer udpeget af regionsrådet, 3 medlemmer udpeget af Tandlægeforeningens

regionsbestyrelse og 1 medlem udpeget af Kommunekontaktrådet. Samarbejdsudvalget

træffer afgørelse ved enighed, jf. overenskomstens § 34, stk. 3.

Samarbejdsudvalget kan efter overenskomstens § 35, stk. 7, tildele en advarsel eller

udtale misbilligelse. Udvalget kan desuden indstille til Landssamarbejdsudvalget, at

tandlægen skal tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb, at tandlægen pålægges at betale

en bod efter Landssamarbejdsudvalgets bestemmelse, eller at tandlægen udelukkes fra at

praktisere efter overenskomsten. Samarbejdsudvalget kan endvidere tage stilling til en

klage over sagsbehandlingen i regionstandlægenævnet, jf. overenskomstens § 35, stk. 2.

Samarbejdsudvalget foretager sin vurdering på baggrund af det skriftlige materiale i

sagen.

Samarbejdsudvalgets afgørelse kan af både klager og tandlæge ankes til

Landssamarbejdsudvalget inden for en frist på 6 uger, jf. overenskomstens § 51, stk. 4.

Landssamarbejdsudvalget har i ankesager de samme kompetencer som

samarbejdsudvalgene, jf. overenskomstens § 38, stk. 2.

I mangel af enighed i Landssamarbejdsudvalget om iværksættelse af en sanktion som

nævnt i overenskomstens § 38, kan sagen af overenskomstens parter indbringes for et

voldgiftsråd. Det gælder såvel sanktioner i sager, hvor der er klaget over en tandlæges

faglige virksomhed som i sager, hvor der er klaget over overenskomstmæssige forhold.

Voldgiftsrådet er ifølge overenskomstens § 39, stk. 1, sammensat af

Landssamarbejdsudvalget og en af parterne uafhængig formand. Ved en sags behandling

Side 30

for voldgiftsrådet er sagens parter Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Tandlægeforeningen, og voldgiftsrådets kendelser vil være bindende for parterne, jf.

overenskomstens § 39, stk. 4 og 5.

2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Det særlige klagesystem på tandlægeområdet, der i dag er forankret i overenskomsten, og

som behandler faglige og overenskomstmæssige klager, kan ikke føres videre på grundlag

af overenskomsten, når den ophører med at være gældende den 1. juni 2018.

Faglige klager fra patienter over tandlæger, der har tilsluttet sig overenskomsten, vil efter

overenskomstens ophør i stedet skulle behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis

der er tale om klager over sundhedsfaglig virksomhed (behandlingsforløb), og af

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis der er tale om en klage over en autoriseret

tandlæges sundhedsfaglige virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at klager over

behandlingsforløb og klager over autoriserede tandlæger, der ikke er omfattet af

overenskomsten allerede i dag behandles af disse instanser.

Klager over overenskomstmæssige forhold vil som en direkte konsekvens af

overenskomstens ophør falde bort.

Tandklagesystemet adskiller sig fra de fleste øvrige sundhedsfaglige områder derved, at

ydelser (delvist) betales af patienten selv, mens langt hovedparten af øvrige sundhedsy-

delser er vederlagsfrie. Mangelfuldt tandlægearbejde vil desuden i langt de fleste tilfælde

kunne afhjælpes fuldstændigt ved en fornyet tandbehandling, men det vil som udgangs-

punkt medføre merudgifter for patienten til betaling af ydelsen. Der er derfor på tandom-

rådet muligheder for at søge klager afsluttet ved forlig eller afgørelser, hvor patienten helt

eller delvist får tilbagebetalt sine udgifter til behandlingen eller får betaling for omgørelse,

og disse muligheder benyttes med det nuværende tandklagesystem.

Det er derfor også regeringens og Danske Regioners ønske, at det tandlægefaglige

klagesystem på tandlægeområdet, der er reguleret i Overenskomst om tandlægehjælp, i

den kommende periode, hvor arbejdet med kortlægning af de eksisterende ordninger i

den danske tandpleje pågår så vidt muligt føres videre via en aftale med

Tandlægeforeningen. Derimod findes der alene i begrænset omfang grundlag for at

videreføre adgangen til at klage over øvrige overenskomstmæssige forhold.

Såfremt det ikke måtte vise sig muligt at videreføre det tandlægefaglige klagesystem

gennem en aftale med Tandlægeforeningen, vil regeringen være indstillet på at

gennemføre en ”normalisering” af det faglige klagesystem inden for rammerne af de

gældende ordninger, som omfatter øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner. Det

vil medføre, at sagerne på det tandlægefaglige område, som øvrige klager på det

sundhedsfaglige område, vil blive behandlet hos Styrelsen for Patientsikkerhed og hos

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 1 og 2 i klage- og erstatningsloven.

Hvis sagerne skal behandles i det eksisterende klagesystem vurderes det dog

hensigtsmæssigt, at det som led i oplysning af den enkelte sag, bliver muligt at benytte

besigtigelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde – på linje med hvad der

gælder efter bestemmelserne i Overenskomst om tandlægehjælp.

Det vil i nogle tilfælde være muligt at omgøre det udførte tandlægearbejde. Ministeriet

finder på den baggrund, at det skal være muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

og Styrelsen for Patientsikkerhed at træffe afgørelse om omgørelse af det udførte arbejde

Side 31

i tandlægesagerne. Herudover vurderes det hensigtsmæssigt, at Styrelsen for

Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan træffe beslutning om, at

patienten kan få honoraret for den udførte behandling helt eller delvis tilbagebetalt, hvis

det vurderes, at den udførte behandling ikke lever op til den norm, der er for den

almindelige anerkendte faglige standard.

Endelig finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der bør være adgang til at klage over en

tandlæges eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved

bekostelige behandlinger, manglende etablering af indkaldelsesordninger og manglende

sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for

tandpleje modtager undersøgelse og eventuel behandling inden for en rimelig frist.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at sundhedsministeren bemyndiges til at indgå aftale med Danske Regioner

og Tandlægeforeningen om en videreførelse af det tandlægefaglige klagesystem, som i

dag er forankret i Overenskomst om tandlægehjælp.

Det foreslås samtidig, at sundhedsministeren i forbindelse med indgåelse af en sådan

aftale bl.a. bemyndiges til i en bekendtgørelse – i lighed med hvad der gælder i dag – at

fastsætte nærmere regler om sammensætning af klageinstansen, om vederlag og

befordringsgodtgørelse til de medlemmer af klageinstansen, der ikke udfører hvervet som

en del af deres tjenstlige arbejde samt fastsætte regler om afholdelse af udgifter til

vederlag og befordringsgodtgørelse.

Det foreslås herudover, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte frister for

indgivelse af klager til klageinstansen, og regler om, at der som led i oplysningen af den

enkelte sag, vil være mulighed for at benytte besigtigelse af det udførte eller manglende

arbejde. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om offentlighedens adgang til

oplysninger om afgørelser, der er truffet af klageinstansen. Det er i den forbindelse

hensigten at videreføre regler svarende til bestemmelserne i Overenskomst om

tandlægehjælp og bestemmelserne om offentliggørelse af afgørelser truffet af det

tandlægefaglige klagenævn efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om offentliggørelse af

afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet, jf. herom ovenfor.

Såfremt det ikke er ønskeligt eller muligt at indgå aftale om en videreførelse af det

tandlægefaglige klagesystem vil klager skulle behandles inden for rammerne af de

gældende ordninger, som omfatter øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner. Det

vil medføre, at sagerne på det tandlægefaglige område, som øvrige klager på det

sundhedsfaglige område, vil blive behandlet hos Styrelsen for Patientsikkerhed og hos

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i henhold til bestemmelserne i henholdsvis § 1 og § 2

i klage- og erstatningsloven. Det følger af, at der – såfremt der ikke indgås en aftale om

sagernes henlæggelse og fastsættelse af nærmere regler herom - ikke i den øvrige

lovgivning vil være foreskrevet en anden klageadgang, jf. ordlyden af henholdsvis § 1, stk.

1, og § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, hvorefter henholdsvis Styrelsen for

Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets disciplinærnævn behandler klager fra patienter

”med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden

klageadgang”.

Det foreslås dog, at der i forbindelse med Styrelsen for Patientsikkerheds og

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling af sagerne – som noget særegent for

klager vedrørende autoriserede praktiserende tandlæger - får adgang til som led i

oplysningen af sagerne at lade foretage besigtigelse af det udførte eller manglende

Side 32

arbejde. Endvidere foreslås det, at såvel Styrelsen for Patientsikkerhed som

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn får adgang til at træffe afgørelse om, at der skal ske

hel eller delvis tilbagebetaling til patienten eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller

betaling herfor. Hermed bevares denne mulighed for patienten, hvis det ikke måtte vise

sig muligt at videreføre det tandlægefaglige klagesystem i det eksisterende form via en

aftale med Tandlægeforeningen.

Endelig foreslås det – som noget særegent for klager vedrørende autoriserede

praktiserende tandlæger – at der bliver mulighed for, at patienter kan klage til Styrelsen

for Patientsikkerhed over tandlægens eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse

af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende etablering af

indkaldelsesordninger og manglende sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i

tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel

behandling ingen for en rimelig frist. Om det nærmere indhold af disse rettigheder for

patienterne henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende de

foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 57 h, stk. 3, § 57 i, stk. 3, og § 64 c, stk. 1.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget og dets efterfølgende udmøntning i bekendtgørelser vurderes at medføre en

årlig reduktion i regionernes udgifter til tilskud til tandlægehjælp hos praktiserende

tandlæge på ca. 288,8 mio. kr. i 2017-prisniveau.

Udgiftsreduktionen vil først og fremmest blive realiseret via bemyndigelserne til

sundhedsministeren i de foreslåede § 64 b, stk. 3 (den samlede økonomiske ramme), og §

64 (tilbagebetalingsmekanisme). Disse to bemyndigelsesbestemmelser er således de to

primære økonomiske styringsredskaber i lovforslaget.

Men da de foreslåede økonomistyringsredskaber først kan gælde for tilskud afregnet efter

1. juni 2018, vil den forventede udgiftsreduktion i de 7 omfattede måneder (juni-

december) i 2018 dog være mindre end den forventede helårlige besparelse for 2019 og

frem.

På baggrund af den månedsvise fordeling af regionernes udgifter til tilskud i 2013-2016

forventes det, at regionernes udgift til tilskud i juni – december 2018 vil udgøre 58,3 pct.

af de samlede udgifter for 2018.

På baggrund heraf forventes lovforslaget at medføre en reduktion i regionernes udgifter til

tilskud (2017-prisniveau) på 168,4 mio. kr. i 2018, stigende til det tilsigtede niveau på

288,8 mio. kr. i udgiftsreduktion årligt fra og med 2019.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 64 b i

sundhedsloven for en nærmere beskrivelse af den forventede fordeling af reduktionen i

tilskud og honorarer.

Udgiftsreduktionen frigør ikke midler i det regionale sundhedsvæsen, idet regionernes

udgifter derimod fremadrettet nedbringes til den aftalte årlige økonomiske ramme for

tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge, som er fastsat via de årlige aftaler om

regionernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner.

Side 33

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der

sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientsikkerhed, fremadrettet skal behandle faglige

klager over behandling udført af praktiserende tandlæger og rettighedsbaserede klager vil

der være tale om en ny opgave.

Styrelsen vil i givet fald skulle modtage og oplyse et øget antal klagesager. Da faglige

klager vedrørende praktiserende tandlæger ikke behandles af styrelsen på nuværende

tidspunkt, vil der desuden skulle opbygges en ny ekspertise på området.

Til brug for oplysning af sagerne vil der i en række tilfælde skulle udføres en besigtigelse af

det udførte eller manglende tandlægearbejde.

Det må endvidere forventes, at en flytning af sagsbehandling og afgørelse af klagesagerne

fra det overenskomstbaserede klagesystem til Styrelsen for Patientsikkerhed og

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil medføre en ophobning og forlænget

sagsbehandlingstid på verserende patientklager på de områder, styrelsen og nævnet

varetager i dag. Endvidere må det forventes, at der vil være en forlænget

sagsbehandlingstid for tandlægesagerne som følge af flytningen af sagsbehandlingen af de

sager.

Hvis der ikke indgås en aftale om henlæggelse af de faglige klagesager til en

tandlægefaglig klageinstans, vil Styrelsen for Patientsikkerhed desuden skulle ”overtage”

behandlingen af de sager, hvori der pr. 1. juni 2018 endnu ikke er truffet endelig afgørelse

i regionstandlægenævnene eller i Landstandlægenævnet. Det vurderes, at disse sager i

vidt omfang vil skulle behandles ”forfra”, men at det materiale, der er tilvejebragt i

sagerne, naturligvis vil kunne indgå i styrelsens behandling heraf. Sundheds- og

Ældreministeriet er ikke for nuværende bekendt med antallet af sådanne sager, men

vurderer, at omkostningerne forbundet med disse sager vil ligge mellem 2,8 og 11,3 mio.

kr. ”Worst case”-scenariet er, at der vil være tale om et helt års sager, der skal

genbehandles fra bunden, hvilket jf. oven for medfører omkostninger på 11,3 mio. kr.

”Best case”-scenariet er, at der kun vil være tale om et halvt års sager, der kan behandles

til halv takst (2,8 mio. kr.)

Det skønnes, at Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til behandling af det øgende antal

faglige klager vil medføre årlige merudgifter på ca. 11,3 mio. kr. baseret på styrelsens

nuværende udgifter til behandling af klagesager i henholdsvis styrelsen og

disciplinærnævnet og antallet af faglige klagesager behandlet (eller afgjort) i det

overenskomstbaserede faglige tandklagesystem i 2017.

Det må herudover forventes, at de samlede omkostninger i forbindelse med behandling af

sagerne vil blive øget i hvert fald i 2019 og 2020 som følge af, at de dele af Styrelsen for

Patientsikkerhed, der forestår klagesagsbehandlingen, udflyttes til Aarhus pr. 1. januar

2019. Udflytningen ventes at medføre et produktivitetstab for de nuværende sagsområder

på 10 -25 pct. som følge af tab af kompetencer og erfaringer, hvilket eventuelt vil kunne

være større for et nyt sagsområde, der på samme tid skal implementeres i styrelsens

sagsgange mv. Udflytningen vil derfor bidrage yderligere til initialt stigende

enhedsomkostninger og længere sagsbehandlingstider. De samlede udgifter må således

forventes at blive øget med minimum 10 -25 pct., og medføre en merudgift på minimum

1,1-2,8 mio. kr. årligt i årene 2019 og 2020.

Side 34

Der vil herudover være udgifter til disciplinærnævnets behandling af endnu ikke afsluttede

sager, som er indgivet til det faglige klagesystem efter kapitel 10 i Overenskomst om

tandlægehjælp, men endnu ikke er afsluttet den 1. juni 2018. Sundheds- og

Ældreministeriet er ikke for nuværende bekendt med antallet af sådanne sager.

Styrelsen for Patientsikkerheds merudgifter til behandling af klagesager vedrørende

praktiserende tandlæger vil skulle finansieres via en takst, der opkræves hos regionerne

på samme måde som ved finansiering af styrelsens nuværende aktiviteter i tilknytning til

patientklagesystemet.

Lovforslaget forventes herudover at medføre en mindre administrativ lempelse for

regionerne i form af mere ensrettede regler, som fremadrettet udelukkende er fastsat ved

sundhedslovens bestemmelser eller ved bekendtgørelser udstedt med hjemmel i disse

bestemmelser. Omvendt vil der tilsvarende være en mindre stigning i administrative

opgaver for staten (Sundheds- og Ældreministeriet) i forhold til at regulere forhold, som

tidligere er blevet reguleret ved aftale inden for rammerne af tandlægeoverenskomsten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget og dets efterfølgende udmøntning i bekendtgørelser vurderes at medføre en

årlig reduktion i udbetalte honorarer til de praktiserende tandlæger, som modsvarer den

forventede reduktion i regionernes udgifter til tilskud til behandling hos tandlæge som

beskrevet i afsnit 3 ovenfor.

Det forventes derfor, at de udbetalte honorarer (2017-prisniveau) til praktiserende

tandlæger samlet set vil blive reduceret med 168,4 mio. kr. i 2018 (i perioden juni-

december), og 288,8 mio. kr. årligt fra og med 2019.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i

sundhedslovens § 64 b for en beskrivelse af den forventede fordeling af reduktionen i

tilskud og honorarer.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der

sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientsikkerhed, fremadrettet skal behandle faglige

klager over behandling udført af praktiserende tandlæger og rettighedsbaserede klager vil

der være tale om en administrativ forenkling.

Hvor faglige klager i dag kan behandles i op til tre forskellige instanser i det

overenskomstbaserede tandklagesystem, vil der fremadrettet alene være tale om én

instans eller efter omstændighederne to instanser.

Lovforslaget forventes samlet set ikke at have administrative konsekvenser for

erhvervslivet, idet de administrative bestemmelser i tandlægeoverenskomsten i så vid

udstrækning som muligt videreføres med lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Med de foreslåede

ændringer af sundhedsloven vil borgerne som hidtil have ret til tilskud til tandpleje.

Side 35

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der

sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientsikkerhed, fremadrettet skal behandle faglige

klager over behandling udført af praktiserende tandlæger og rettighedsbaserede klager vil

der være tale om en administrativ forenkling.

Hvor faglige klager i dag kan behandles i op til tre forskellige instanser i det

overenskomstbaserede tandklagesystem, vil der fremadrettet alene være tale om én

instans eller efter omstændighederne to instanser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har fra den 23. marts til den 6. april 2018 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

[angivelse af høringsparter]

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget forventes at

medføre en reduktion i

regionernes udgifter (2017-

prisniveau) til tilskud til

behandling hos tandlæge på

168,4 mio. kr. i 2018, stigende

til 288,8 mio. kr. årligt fra og

med 2019.

Udgiftsreduktionen frigør ikke

midler i det regionale

sundhedsvæsen, idet

regionernes udgifter derimod

fremadrettet nedbringes til den

aftalte årlige økonomiske

ramme for tilskud til

behandling hos tandlæge.

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Begrænsede administrative

lempelser for regionerne i

forbindelse med administration

af lovbestemmelser om tilskud

til behandling hos tandlæge.

Begrænsede administrative

forøgelser for staten

(Sundheds- og

Ældreministeriet) i

forbindelse med

administration af

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Side 36

lovbestemmelser om

tilskud til behandling hos

tandlæge.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige

minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen, da de administrative

bestemmelser i Overenskomst

om tandlægehjælp videreføres

i så vid udstrækning som muligt

med lovforslaget.

Hvis faglige klager over

behandling udført af

praktiserende tandlæger og

rettighedsbaserede klager

fremover behandles hos

Styrelsen for Patientsikkerhed

og Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn, vil der være

tale om en administrativ

forenkling.

Hvis faglige klager over

behandling udført af

praktiserende tandlæger og

rettighedsbaserede klager

fremover behandles hos

Styrelsen for Patientsikkerhed

og Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn, vil der være

tale om en administrativ

forenkling

Ingen

Lovforslaget forventes at

medføre en reduktion i

udbetalte honorarer (2017-

prisniveau) til

praktiserende tandlæger

på 168,4 mio. kr. i 2018,

stigende til 288,8 mio. kr.

årligt fra og med 2019.

Ingen. De administrative

bestemmelser i

Overenskomst om

tandlægehjælp videreføres

i så vid udstrækning som

muligt med lovforslaget.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Side 37

Til nr. 1 (sundhedslovens kapitel 13 b)

§ 57 e

Af tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 3, fremgår, at tiltrædelse til overenskomsten kan

ske med en måneds varsel til den 1. i en måned. Erklæring om tiltrædelse indsendes til

Tandlægeforeningen på blanketter, godkendt af overenskomstens parter, og

Tandlægeforeningen videresender erklæringen til regionen, hvor tandlægens klinik er

beliggende, jf. overenskomstens § 6, stk. 4.

Tiltrædelse til overenskomsten får virkning, når regionen skriftligt over for tandlægen og

Tandlægeforeningen har meddelt sin godkendelse, jf. overenskomstens § 6, stk. 5, 1. pkt.

Ophør af praksis over for patienter kan, jf. overenskomstens § 6, stk. 6, fra tandlægens

side ske ved skriftlig meddelelse til Tandlægeforeningen med 3 måneders varsel til

udgangen af en måned. Tandlægeforeningen videresender meddelelse herom til

regionsrådet.

Tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten, kan herefter yde tandlægehjælp til patienter

omfattet af sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, med tilskud i henhold til sundhedslovens

§ 65.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 e, stk. 1,

foreslås, at praktiserende tandlæger, der

ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 72, til personer,

der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. § 58, stk. 1, skal meddele dette til

regionsrådet.

Med forslaget til sundhedslovens § 57 e, stk. 1, vil praktiserende tandlæger, der ønsker at

levere tandlægehjælp med tilskud fra det offentlige, skulle give meddelelse til den region,

hvori tandlægens praksis er beliggende, om at vedkommende tandlæge ønsker at indgå i

ordningen.

Da overenskomsten om tandlægehjælp er opsagt med virkning fra 1. juni 2018 er der

behov for ved lov at fastsætte, at praktiserende tandlæger, der opfylder de ved lov

fastsatte betingelser, kan levere tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1

og sikringsgruppe 2. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er således at videreføre

den eksisterende ordning, hvorefter tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten om

tandlægehjælp, kan levere tandlægehjælp med offentligt tilskud.

Når en praktiserende tandlæge giver meddelelse til regionen om, at vedkommende ønsker

at indgå i ordningen, vil tandlægen i den forbindelse skulle dokumentere, at

vedkommende lever op til de betingelserne, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i

sundhedslovens § 57 f (tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf.

autorisationslovens § 48, stk. 1), den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 g

(erhvervsansvarsforsikring), den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 h

(praksisdeklaration og prisoplysninger), den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens §

57 i (elektroniske it-løsninger til kommunikation med sundhedsmyndigheder og patienter),

samt at praksis er organiseret i henhold til den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens

§ 57 j (praksisformer).

Side 38

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 e, stk. 2,

foreslås, at meddelelse, jf. stk. 1, skal gives

elektronisk med en måneds varsel til den 1. i en måned. Retten til at yde tandlægehjælp,

jf. stk. 1, indtræder, når regionen skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse.

Meddelelse om at indgå i ordningen skal således gives elektronisk med en måneds varsel

til den 1. i en måned. Retten til at yde tandlægehjælp får herefter virkning, når regionen

skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse. Der er tale om en videreførelse af den

gældende ordning.

Forud for godkendelsen skal regionen sikre, at tandlægen har indsendt den fornødne

dokumentation for at vedkommende, jf. ovenfor, lever op til de fastsatte betingelser. Der

er tale om en videreførelse af den gældende ordning, dog således, at det herefter er

regionen, der modtager den praktiserende tandlæges meddelelse om at indgå i ordningen

og den medsendte dokumentation for, at den praktiserende tandlæge lever op til de

fastsatte betingelser, herunder at tandlægepraksis er organiseret i overensstemmelse

med den foreslåede § 57 j.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 e, stk. 3,

foreslås, at ophør med at yde

tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. stk. 1, kan ske ved skriftlig

meddelelse til regionen fra den enkelte tandlæges side. Meddelelse herom skal ske med

tre måneders varsel til udgangen af en måned.

Heraf følger, at den praktiserende tandlæge, der ønsker at udtræde af ordningen skal give

regionen, hvori praksis er beliggende, meddelelse om at vedkommende ønsker at ophøre

med at yde tandlægehjælp, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 3. Meddelelse herom vil som

anført skulle ske med tre måneders varsel til udgangen af en måned. Der er tale om en

videreførelse af den gældende ordning.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 e, stk. 4,

foreslås, at regionsrådet på sundhed.dk

offentliggør en liste over de praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse, jf. stk. 1.

Med bestemmelse sikres det, at borgere, der ønsker at vælge tandlæge, hvor borgeren

kan modtage tandlægehjælp, hvortil der ydes offentligt tilskud, vil kunne danne sig et

overblik over, hvilke tandlæger i regionen, der yder tandlægehjælp med offentligt tilskud,

ved at regionen offentliggør en liste over de praktiserende tandlæger, der har givet

meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1. Der er tale om en videreførelse af den

gældende ordning.

§ 57 f

Af tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1, fremgår, at overenskomsten kan tiltrædes af

tandlæger, der har autorisation fra Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed)

til selvstændigt virke.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 f,

foreslås det, at praktiserende tandlæger, der

ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. den foreslåede §

57 e, stk. 1, skal have Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til selvstændigt virke som

tandlæge, jf. autorisationslovens § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed.

Side 39

Som autoriserede sundhedspersoner er tandlæger, der har Styrelsen for Patientsikkerheds

tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, forpligtede til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed i udførelsen af deres hverv. Heraf følger bl.a., at tandlægen skal

udføre sit erhverv i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer, herunder

nationale kliniske retningslinjer m.v.

En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af

regionsrådet, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 1, er således som autoriseret sundhedsperson

forpligtet til bl.a. at følge ”National Klinisk Retningslinje for fastlæggelse af intervaller

mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”. Hertil bemærkes, at nationale kliniske

retningslinjer ikke har karakter af juridisk bindende dokumenter. Ved uoverensstemmelse

mellem forskellige kliniske retningslinjer, vil det i den konkrete situation altid være et

fagligt skøn, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig

ydelse.

§ 57 g

Af tandlægeoverenskomstens § 6, stk. 1, fremgår, at tandlæger, der tiltræder

overenskomsten, og som udfører tandlægearbejde for regionen, har pligt til at tegne en

erhvervsansvarsforsikring.

Tandlægeforeningen etablerede en kollektiv patientforsikringsordning i forbindelse med

Tandlægeforeningens Praksisforsikring, som trådte i kraft den 1. januar 1990 og omfatter

alle praktiserende tandlæger i Danmark.

Praksisforsikringen består af erhvervsansvarsforsikring, retshjælpsforsikring,

arbejdsskadeforsikring, sikringsordning og Tandskadeerstatning.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 g

foreslås det, at praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal tegne en erhvervsansvarsforsikring.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres kravet om, at praktiserende tandlæger, der

udføre tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af det offentlige, tegner en

erhvervsansvarsforsikring.

En tandlæge, der ønsker at indgå i ordningen, vil i forbindelse med, at vedkommende

giver meddelelse herom til regionsrådet, jf. den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens

§ 57 e, stk. 1, skulle dokumentere over for regionen, at vedkommende har tegnet en

erhvervsansvarsforsikring.

§ 57 h

Overenskomstens § 5 fastsætter nærmere regler om prisoverslag og synlig prisliste

vedrørende ydelser uden aftalt grundhonorar.

Af overenskomstens § 5, stk. 1, fremgår, at behandling af anden art end behandlinger

omfattet af offentligt tilskud betales af patienten efter forudgående aftale med

tandlægen, herunder også aftale om prisen.

Af overenskomstens § 5, stk. 2, fremgår, at tandlægen skal tilbyde patienten et skriftligt

uspecificeret prisoverslag, hvis den samlede behandling inklusiv alle nødvendige ydelser,

forventes at overstige 2.500 kr. Prisoverslaget skal tilbydes inden behandlingen

Side 40

påbegyndes, dog senest på et tidspunkt, hvor patienten har en reel mulighed for at

afbryde behandlingen, uden at patientens udgifter overstiger 2.500 kr.

Af overenskomstens § 5, stk. 3, fremgår, at hvis behandlingen ændres, og dette har

væsentlig indflydelse på prisen, skal tandlægen informere herom og tilbyde et revideret

uspecificeret prisoverslag. Information herom skal ligeledes gives på et tidspunkt, hvor

patienten har mulighed for at fravælge den foreslåede behandling.

Af overenskomstens § 5, stk. 4, fremgår videre, at der i klinikkens venteværelse skal være

synlige prislister på ydelser uden aftalt grundhonorar, som udføres på klinikken. Klinikkens

prisliste skal endvidere være tilgængelig på sundhed.dk. Ydelserne skal være klart

definerede og i et ikke tandlægefagligt sprog, således at patienterne har en reel mulighed

for at bedømme prisniveauet i forhold til andre tandlæger. Hvis priserne angives

eksklusive bedøvelse, røntgenbilleder, stifter, opbygning eller andre forventelige ydelser,

skal dette tydeligt fremgå af prislisten. I det omfang prisen for den enkelte ydelse varierer,

skal prisen være angivet med et fra/til-interval, der angiver reelt forekommende priser.

Oversigt over de aftalte ydelser, der skal offentliggøres på sundhed.dk fremgår af

overenskomstens bilag 7 ”Oversigt over ydelser på sundhed.dk”.

Af overenskomstens § 17, fremgår, at tandlægen har pligt til at oplyse

samarbejdsudvalget, om der ved tidsbestilling eller fast åbningstid er konsultation efter kl.

16.00, samt om klinikken kan modtage bevægelseshæmmede patienter.

Af overenskomstens § 18, fremgår, at ved etablering af kliniklokaler i forbindelse med

tiltrædelse af overenskomsten, ved flytning af klinik samt i forbindelse med nyindretning

af eksisterende kliniklokaler bør der, under hensyntagen til de økonomiske forhold i

forbindelse hermed, i videst muligt omfang etableres hensigtsmæssige forhold for

bevægelseshæmmede såvel med hensyn til adgangsforhold til kliniklokalerne som med

hensyn til indretningen af disse.

Af overenskomstens § 19, stk. 3, fremgår videre, at tandlægen med henblik på at

tilvejebringe uddybende information til brug for patienternes valg af tandlæge, skal

udarbejde en praksisdeklaration som offentliggøres på sundhed.dk. En liste med

oplysningerne skal endvidere udleveres af tandlægen på forlangende.

Af overenskomstens § 19, stk. 3, fremgår således, at følgende oplysninger skal fremgå af

praksisdeklarationen: tandlægens navn, køn, alder, klinikadresse og åbningstider, samt

hvorvidt klinikken kan modtage bevægelseshæmmede patienter. Herudover skal

telefonnummer, evt. hjemmesideadresse, evt. e-mailadresse, information om evt.

elektronisk tidsbestilling og oplysning om tandlægevagt, herunder evt. tandlægevagtens

telefonnummer, fremgå. Endvidere skal der oplyses om navn, alder og køn på de

tandlæger, der er tilknyttet klinikken, samt hvorvidt der er ansat sundhedsfagligt

klinikpersonale (tandplejere, klinikassistenter eller andet), herunder hvilke ydelser,

klinikpersonalet udfører på den pågældende klinik. Derudover kan der orienteres om

tandlægens særlige arbejds- og interesseområder. Endelig skal klinikkens priser på ydelser

uden aftalt grundhonorar fremgå af oplysningerne. Ydelserne skal som minimum omfatte

de i overenskomstens § 5, stk. 4, nævnte.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 h, stk. 1,

foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal offentliggøre de oplysninger om deres

Side 41

praksis, der er relevante i forbindelse med borgerens valg af tandlæge, jf. § 64 a. Der er

tale om en videreførelse af de gældende krav til indhold af praksisdeklaration og

offentliggørelse af denne, jf. overenskomstens §§ 17-19.

Hertil bemærkes, at tandlæger, der indgår i ordningen, jf. den foreslåede § 57 e, varetager

en offentlig opgave og dermed er forpligtede til at følge gældende regler, herunder i

bygningsreglementet, om tilgængelighed og adgangsforhold for personer med handicap.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 h, stk. 2,

foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, på et for patienterne synligt sted skal

offentliggøre prisoplysninger på tandplejeydelser, jf. stk. 4, uden fastsat grundhonorar,

der udføres i klinikken. Der er tale om en videreførelse af de gældende krav til

offentliggørelse og indhold af prisliste for ydelser uden aftalt grundhonorar, jf.

overenskomstens § 5, stk. 4, jf. bilag 7.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 h, stk. 3,

foreslås, at forud for igangsættelse af

behandlinger, hvor prisen for den samlede behandling inklusiv alle nødvendige ydelser,

forventes at overstige 2.500 kr., skal praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse

efter § 57 e, stk. 1, give patienten tilbud om et skriftligt uspecificeret prisoverslag. Ændres

behandlingen, og har det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal tandlægen

informere patienten herom og tilbyde et revideret skriftligt uspecificeret prisoverslag.

Information om ændret behandling skal gives på et tidspunkt, hvor patienten har

mulighed for at fravælge den foreslåede behandling. Der er tale om en videreførelse af de

gældende krav om prisoverslag, jf. overenskomstens § 5, stk. 1-3.

Hertil bemærkes, at offentliggørelse af prislister for ydelser uden aftalt grundhonorar samt

krav om skriftligt uspecificeret prisoverslag for behandlinger, der overstiger 2.500 kr.

beskytter forbrugerne, fører til en øget gennemsigtighed med priser, ligesom det

understøtter konkurrencen på området.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 h, stk. 4,

foreslås, at sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2, samt

prisoverslag efter stk. 3.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved i bekendtgørelse at fastsætte nærmere krav til

indholdet af praksisdeklarationen, der svarer til de gældende krav. Det vil i den forbindelse

blive fastsat, at praksisdeklarationen vil skulle indeholde oplysninger om, tandlægens

navn, køn, alder, klinikadresse og åbningstider, samt hvorvidt klinikken kan modtage

bevægelseshæmmede patienter. Herudover skal telefonnummer, evt.

hjemmesideadresse, evt. e-mailadresse, information om evt. elektronisk tidsbestilling og

oplysning om tandlægevagt, herunder evt. tandlægevagtens telefonnummer, fremgå.

Endvidere skal der oplyses om navn, alder og køn på de tandlæger, der er tilknyttet

klinikken, samt hvorvidt der er ansat sundhedsfagligt klinikpersonale (tandplejere,

klinikassistenter eller andet), herunder hvilke ydelser, klinikpersonalet udfører på den

pågældende klinik. Derudover kan der orienteres om tandlægens særlige arbejds- og

interesseområder. Endelig skal klinikkens priser på ydelser uden aftalt grundhonorar

fremgå af oplysningerne.

Hertil bemærkes, at praktiserende tandlæger, der giver meddelelse efter den foreslåede §

57 e, stk. 1, varetager en offentlig opgave og er dermed forpligtet til at følge gældende

Side 42

regler, herunder i bygningsreglementet, om tilgængelighed og adgangsforhold for perso-

ner med handicaps. Oplysninger om tilgængelighed og adgangsforhold vil derfor tydeligt

skulle fremgå af praksisdeklarationen.

§ 57 i

Af overenskomstens § 11, stk. 1, fremgår, at tandlægen er forpligtet til at etablere en

tilkaldeordning for alle patienter tilknyttet praksis, der skal sikre, at der etableres kontakt

mellem patient og praksis f.eks. ved skriftligt tilkald, telefonisk tilkald, eller at der ved

tidligere behandlingers slutning aftales en ny tid. Tandlægens indkaldelse skal baseres på

patientens individuelle behov vurderet på baggrund af tandlægens faglige skøn. At

indkaldelsen skal ske på baggrund af tandlægens faglige skøn fremgår ligeledes af National

klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i

tandplejen.

Af overenskomstens § 11, stk. 2, fremgår, at hvis tilkaldekortet returneres, fordi sikrede er

flyttet til en for tandlægen ukendt adresse, oplyser regionen, om muligt, på tandlægens

anmodning om sikredes nye adresse.

Denne ordning sikrer, at patienter tilmeldt den enkelte praksis indkaldes til kontrol og

undersøgelse med et regelmæssigt interval baseret på patientens individuelle behov ud

fra tandlægens faglige skøn og fastsætter, at det er tandlægens pligt at indkalde

patienten. Den etablerede indkaldelsesordning har dermed et betydningsfuldt,

forebyggende sigte.

Af overenskomstens § 24, stk. 1, fremgår, at alle tandlæger skal have et elektronisk

kliniksystem, der overholder MedCom-standarderne. Tandlægen er forpligtet til at benytte

MedCom-standarderne til opbevaring af elektronisk patientdata og kommunikation, der er

omfattet af disse. Endvidere fremgår, at der vil være udgifter forbundet med

implementering af elektroniske journaler og at parterne er enige om, at disse finansieres

af klinikkerne inden for den økonomiske ramme.

Af overenskomstens § 25, fremgår, at parterne (Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Tandlægeforeningen) er enige om at sikre en sikker, hurtigere og billigere kommunikation

mellem begge parter. Al brevforsendelse m.v. fra regionerne foregår via elektronisk

forsendelse. Modtagelse af elektronisk post fra regionerne sker ved oprettelse af en for

tandlæger gratis Digital Dokumentboks. Parterne er enige om, at tandlægerne skal

tilstræbe, at der tilbydes elektronisk kommunikation med patienterne.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 i, stk. 1,

foreslås det, at praktiserende tandlæger,

der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal benytte elektroniske it-løsninger i

forbindelse med journalføring og kommunikation med sundhedsmyndighederne. Forslaget

er en videreførelse af overenskomstens § 24, stk. 1. Eksisterende dispensationer i forhold

til indførelse af elektroniske it-løsninger videreføres inden for den angivne tidsramme.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 i, stk. 2,

foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal give patienterne mulighed for elektronisk

kommunikation, herunder elektronisk tidsbestilling og indkaldelse. Forslaget er en

videreførelse af overenskomstens § 25, sidste punktum.

Side 43

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 i, stk. 3,

foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal etablere en indkaldelsesordning, der sikrer,

at patienter tilknyttet praksis regelmæssigt indkaldes til tandlæge. Indkaldelsen skal

baseres på patientens individuelle behov vurderet på baggrund af tandlægens faglige

skøn. Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 11, stk. 1 og 2. Som hidtil vil

tandlægen kunne kontakte regionen i de tilfælde, hvor indkaldelsen returneres, fordi

patienten er flyttet til en for tandlægen ukendt adresse, hvorefter regionen – om muligt –

oplyser om sikredes nye adresse.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 i, stk. 4,

foreslås, at sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om pligten for praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter §

57 e, stk. 1, til at benytte elektroniske it-løsninger efter stk. 1.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om krav

til den praktiserende tandlæges elektroniske kliniksystem og opbevaring af elektroniske

patientdata m.v. I den forbindelse vil der kunne fastsættes nærmere regler om, at

praktiserende tandlægers kliniksystemer skal overholde gældende, relevante MedCom-

standarder, svarende til kravene i overenskomstens § 24, stk. 1.

§ 57 j

Af overenskomstens § 7, fremgår, at etablering af en tandlægeklinik skal ske i

overensstemmelse med overenskomstens bilag 3 om praksisformer, herunder om

tandlægevirksomhed i selskabsform samt om godkendelse af vedtægter.

Bestemmelsen indebærer, at tandlæger der tiltræder overenskomsten, skal organisere

deres praksis i overensstemmelse med de i overenskomstens bilag 3 nævnte

virksomhedsformer.

Af overenskomstens bilag 3 fremgår, at en tandlægepraksis overordnet set kan drives som

et (i) personselskab (eksempelvis interessentskab eller kommanditselskab), som et (ii)

kapitalselskab (eksempelvis aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab) eller som en

(iii) enkeltmandsvirksomhed.

Videre fremgår, at de ovennævnte virksomhedsformer kan organiseres i

klinikfællesskaber, hvorved forstås et (omkostnings)fællesskab mellem to eller flere

selvstændige personselskaber, kapitalselskaber og/eller enkeltmandsvirksomheder. Et

klinikfællesskab er ikke en selvstændig juridisk enhed, og er dermed heller ikke underlagt

de i bilag 3 opstillede vilkår og betingelser.

Af bilag 3 fremgår videre, at ved et "tandlægeselskab" forstås et person- eller

kapitalselskab, der har til formål at drive tandlægevirksomhed og virksomhed, som er

naturligt forbundet hermed, samt at ved et "tandlægeholdingselskab" forstås et person-

eller kapitalselskab, der har til formål at besidde ejerandele i et tandlægeselskab.

Af overenskomstens § 9 fremgår om antallet af praksisadresser, at en tandlæge kan

praktisere efter overenskomsten fra to praksisadresser. Tandlægen er kun forpligtet til, jf.

overenskomstens § 6, stk. 2, selv at udøve tandlægevirksomhed på den ene

praksisadresse. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning give tilladelse til, at en tandlæge

praktiserer fra flere end to praksisadresser. Tandlægen er personlig forpligtet efter

overenskomstens almindelige bestemmelser på alle praksisadresser.

Side 44

Af overenskomstens § 10 fremgår om flytning af praksis, at såfremt en tandlæge ændrer

praksisadresse inden for samme region, skal dette skriftligt meddeles regionen og

Tandlægeforeningen senest 8 dage efter, at ændringen har fundet sted. Såfremt en

tandlæge i øvrigt ændrer praksisadresse, skal dette skriftligt meddeles til den region, hvor

den pågældende hidtil har været tilmeldt. Samtidig foretages tilmelding i

overensstemmelse med overenskomstens § 6, stk. 4, om indsendelse af erklæring om

tiltrædelse til overenskomsten.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 j, stk. 1,

foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal drive praksis i form af en

personligt ejet virksomhed, et interessentskab, et kommanditselskab eller et

kapitalselskab. Virksomhedsformerne kan organiseres som et fællesskab mellem to eller

flere selvstændige tandlægepraksis (klinikfællesskaber), jf. 1. pkt.

En tandlæge, der har givet meddelelse, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 1, er selv ansvarlig

for at sikre, at virksomheden drives under en af de i den foreslåedes § 57 j nævnte

selskabsformer. Tandlægen vil således i forbindelse med indgivelse af meddelelse efter

den foreslåede § 57 e, stk. 1, skulle orientere regionen om, hvordan tandlægepraksis er

organiseret.

Forslaget er en videreførelse af gældende ordning. De anførte selskabsformer svarer

således til de selskabsformer, det efter overenskomsten er muligt at drive

tandlægevirksomhed i. Der er dermed ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt

ændringer i de selskabskonstruktioner, som tandlægevirksomheden kan drives i. Der er

imidlertid fundet behov for at henvise til de i selskabslovgivningen anvendte begreber for

virksomheder og selskaber, således at det sikres, at lovgivningen er i overensstemmelse

hermed. Ordlyden af den foreslåede bestemmelse svarer derfor ikke fuldt ud til ordlyden

af overenskomstens bilag 3.

I forlængelse heraf bemærkes, at regionen ved godkendelsen af den praktiserende

tandlæges meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, alene forudsættes at påse, om

tandlægen har medsendt dokumentation for overholdelse af kravet i § 57 j, stk. 1.

Regionen vil således ikke være forpligtet til, at foretage en nærmere vurdering af, om

tandlægen lever op til sit ansvar efter bestemmelsen i forhold til, om virksomheden er

organiseret inden for de fastsatte rammer, da det alene er tandlægens ansvar at sikre

dette. Eksisterende selskaber kan fortsætte uændret.

Om personligt ejede virksomheder bemærkes, at en enkeltmandsvirksomhed er identisk

med ejeren, der hæfter personligt for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for

andre.

Hertil bemærkes, at interessentskaber (I/S) kan sidestilles med enkeltmandsvirksomheder,

men de har dog mindst 2 ejere (interessenter). Interessenterne hæfter personligt, uden

begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Ejerne i et interessentskab kan

både være personer og virksomheder.

Om kommanditselskaber (K/S) bemærkes, at kommanditselskaber (K/S) reguleres af lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder. De har mindst én komplementar og én

kommanditist. Begge parter kan være fysiske personer eller juridiske personer

Side 45

Ved kapitalselskaber forstås iværksætterselskaber (IVS), anpartsselskaber (ApS),

aktieselskaber (A/S) og partnerselskaber (P/S). Et selskab ejes af den eller de personer

eller virksomheder, som har anparterne eller aktierne i selskabet. Selskaberne er

selvstændige juridiske enheder, og ejerne hæfter ikke personligt for selskabets gæld.

I forlængelse heraf bemærkes, at en tandlægevirksomhed vil kunne etableres i et

holdingselskab. Et holdingselskab er ikke en selvstændig selskabsform, men er et

kapitalselskab, iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab, der primært har til

formål at eje andre selskaber (kapitalselskab, iværksætterselskab, anpartsselskab eller

aktieselskab). Holdingselskaber nævnes derfor ikke direkte i bestemmelsen.

Videre bemærkes, at det som anført i bestemmelsen fortsat vil være muligt at organisere

de nævnte virksomhedsformer som klinikfællesskaber, hvorved forstås et fællesskab

mellem to eller flere selvstændige tandlægepraksis.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 j, stk. 2,

foreslås, at en praktiserende tandlæge, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, kan drive praksis, jf. stk. 1, fra højst to

praksisadresser, og at tandlægen selv skal udøve tandlægevirksomhed på mindst én af

adresserne. Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning, jf. overenskomstens

§ 9.

Forslaget indebærer, at en praktiserende tandlæge, der har givet meddelelse efter den

foreslåede § 57 e, stk. 1, kan drive praksis fra højst to praksisadresser og selv skal udøve

tandlægevirksomhed på mindst én af adresserne.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 j, stk. 3,

foreslås, at regionsrådet efter en

praktiserende tandlæges ansøgning kan give tilladelse til, at en praktiserende tandlæge,

der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, praktiserer fra flere end to

praksisadresser. Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning, jf.

overenskomstens § 9, 2. pkt.

Hertil bemærkes, at forslaget indebærer, at regionsrådet – efter en praktiserende

tandlæges ansøgning – kan tillade, at en praktiserende tandlæge kan praktisere fra flere

end to praksisadresser. Dette er en ændring i forhold til de nuværende rammer i

Overenskomst om tandlægehjælp, hvor samarbejdsudvalget i medfør af overenskomstens

§ 9 træffer beslutning herom. Forankringen af beslutningskompetencen vedrørende

adgangen til at praktisere fra mere end 2 praksisadresser hos regionsrådet anses for

nødvendig, idet de overenskomstbaserede samarbejdsudvalg ikke længere eksisterer efter

den 1. juni 2018, hvor opsigelsen af tandlægeoverenskomsten har virkning.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 j, stk. 4,

foreslås, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, og som flytter sin praksis til en ny

adresse, skal give regionsrådet i den region, hvori praksis er beliggende, meddelelse

herom inden eller samtidig med, at flytningen finder sted. Flyttes praksis til en anden

region, skal meddelelsen også sendes til regionsrådet i denne region. Der er tale om en

videreførelse af den gældende ordning, jf. overenskomstens § 10.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 j, stk. 5,

foreslås, at sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om praksisformer efter stk. 1, herunder om ejerskab,

ledelsesmæssig sammensætning, vedtægter og personligt ansvar.

Side 46

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at videreføre de mere detaljerede gældende rammer

for virksomhedsdrift i Overenskomst om Tandlægehjælp, og herunder overenskomstens

bilag 3 ”Regler om tandlægeklinikken som virksomhed”.

§ 57 k

Af overenskomstens § 8, stk. 1, fremgår, at en tandlæge ved længerevarende midlertidigt

fravær (sygdom, ulandsfrivillig m.v.) skal overdrage ansvaret for klinikkens drift til en

stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal have Styrelsen for

Patientsikkerheds tilladelse til selvstændigt virke, jf. overenskomstens § 8, stk. 2. Af

overenskomstens § 8, stk. 3, fremgår videre, at inden overdragelsen til en

stedfortrædende tandlæge skal dette meddeles skriftligt til Tandlægeforeningen med

angivelse af den forventede periodes længde. Tandlægeforeningen skal skriftligt

videregive oplysningen til regionen. Praksis er, at der gives tilladelse til stedfortrædende

tandlæge i en periode af 6 måneders varighed.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57

k foreslås, at praktiserende tandlæger, der har givet

meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, ved længerevarende fravær skal overdrage

ansvaret for drift af praksis til en stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende

tandlæge skal have Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til selvstændigt at virke som

tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed.

Der er tale om en videreførelse af den eksisterende forpligtelse til at udpege en

stedfortrædende tandlæge ved længerevarende fravær.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 k, stk. 2,

foreslås, at en praktiserende tandlæge, der,

jf. stk. 1, overdrager ansvaret for driften af sin praksis til en stedfortræder, skal give

regionen meddelelse herom inden eller samtidig med, at overdragelsen finder sted. Der er

tale om en videreførelse af den gældende ordning.

Med forslaget til

sundhedslovens § 57 k, stk. 3,

foreslås, at hvis en praktiserende tandlæge,

der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, dør eller går konkurs kan

henholdsvis dødsboet eller konkursboet indsætte en stedfortrædende tandlæge på vilkår

som anført i stk. 1 og 2.

Det bemærkes hertil, at den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 k, stk. 3, er en

kodificering af praksis, således at det, i tilfælde af en praktiserende tandlæges dødsfald

eller konkurs, bliver muligt for dødsboet eller konkursboet at udpege en stedfortrædende

tandlæge på vilkår som anført i stk. 1 og 2, hvilket indebærer, at den stedfortrædende

tandlæge også i disse tilfælde skal have Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til

selvstændigt virke, jf. autorisationslovens § 48, jf. stk. 1, ligesom dødsboet eller

konkursboet skal give regionen meddelelse om udpegning af stedfortrædende tandlæge

inden eller samtidig med, at udpegelsen finder sted.

Hensigten hermed er at sikre patienternes adgang til tandlægehjælp, mens virksomhedens

videre drift eller eventuelle afvikling afklares.

Til nr. 2

Side 47

§ 64 a

Overenskomstens § 3 beskriver personkredsen der er omfattet af retten til

tandlægehjælp, der ydes efter overenskomsten. Af overenskomstens § 3, stk. 1, fremgår,

at overenskomsten omfatter tandlægehjælp til personer, der ifølge sundhedsloven er

omfattet af sikringsgruppe 1. Af overenskomstens § 3, stk. 2, fremgår videre, at

overenskomsten, i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser, omfatter

tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 2. Ligeledes fremgår, at

overenskomsten omfatter personer, der ifølge internationale aftaler er sidestillet med

gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede patienter og disse personers børn.

Hertil bemærkes, at Overenskomst om Tandlægehjælp ikke giver patienter en selvstændig

ret til tandlægehjælp med offentligt tilskud. Retten hertil følger af sundhedslovens

almindelige bestemmelser om, hvem der er omfattet af retten til ydelser efter loven, jf.

sundhedslovens kapitel 2. Tilsvarende gælder reglerne for valg af sikringsgruppe, jf.

sundhedslovens § 58, jf. § 12.

Af overenskomstens § 19, stk. 1, fremgår videre, at patienter har frit valg mellem samtlige

tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten, samt at regionen på forespørgsel skal give

patienterne oplysning om, hvilke tandlæger, der har tiltrådt overenskomsten. Herudover

må der ikke under nogen form ske påvirkning af patienterne ved valg af tandlæge.

Med den forslaget til

sundhedslovens § 64 a

foreslås, at personer over 18 år, der er

omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. sundhedslovens § 58, frit kan vælge tandlæge blandt

samtlige praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e,

stk. 1.

Med bestemmelsen fastsættes, at den enkelte person, der er omfattet af retten til ydelser

efter sundhedsloven, frit kan vælge tandlæge blandt de praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1.

Med bestemmelsen tilsigtes ingen ændring i omfanget af personer, der efter de gældende

regler i sundhedsloven og overenskomst om tandlægehjælp, har adgang til tandlægehjælp

med offentligt tilskud.

I forlængelse heraf bemærkes, at den praktiserende tandlæge – som i dag – som bevis for

retten til tilskud til tandlægehjælp kan anmode den enkelte patient om at fremvise gyldigt

sundhedskort. Sundhedskortet gælder, jf. sundhedslovens § 12, stk.1, som dokumentation

for retten til ydelser efter loven. Af sundhedskortet fremgår, jf. sundhedslovens § 58, om

den enkelte borger er omfattet af sikringsgruppe 1 eller 2. På den baggrund videreføres

overenskomstens § 20 om patientens pligt til at legitimere sig ikke separat med

lovforslaget.

§ 64 b

Det fremgår af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 65, at regionsrådet yder

tilskud til behandling hos tandlæge. Videre fremgår det af sundhedslovens § 72, at

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter sundhedslovens § 65.

Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til

behandling hos tandlæge i praksissektoren.

Side 48

Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har

ret til tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren. Af bekendtgørelsens § 2

fremgår, at børn og unge under 18 år, der er omfattet den kommunale børne- og

ungetandpleje, og personer, der modtager tandpleje efter sundhedslovens § 131

(omsorgstandpleje) og sundhedslovens § 133 (specialtandpleje) er undtaget.

I bekendtgørelsens § 3, stk. 1, oplistes de tandplejeydelser, hvortil der ydes tilskud af

regionen, og af bekendtgørelsens § 3, stk. 4, fremgår, at den nærmere specifikation af de

enkelte tandbehandlinger fremgår af overenskomst om tandlægehjælp indgået mellem

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen.

Specifikation og beskrivelse af de enkelte tandbehandlinger fremgår, jf. bekendtgørelsens

§ 3, stk. 4, af tandlægeoverenskomsten, der i § 4, indeholder en omfattende beskrivelse af

de enkelte tandbehandlinger, hvortil der ydes tilskud, herunder indhold og anvendelse.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 b, stk. 1,

foreslås, at regionsrådet yder tilskud til

tandlægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. sundhedslovens § 58,

som ikke modtager tandpleje efter §§ 131 (omsorgstandpleje) og 133 (specialtandpleje),

der herefter regulerer regionsrådets forpligtelse til at yde tilskud til behandling hos

tandlæge.

Med de foreslåede ændringer vil det alene være praktiserende tandlæger, der har givet

meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, der kan yde tandbehandlinger, hvortil

borgere omfattet af sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, kan modtage tilskud fra

regionen. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende adgang for borgere med ret

til ydelser efter sundhedsloven, til at modtage tilskud til tandlægehjælp hos praktiserende

tandlæger, der indgår i ordningen.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 b, stk. 2,

foreslås, at sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om omfanget af tandlægehjælp, der er omfattet af stk. 1, indhold og

anvendelse af de tandplejeydelser, der er omfattet af stk. 1, nærmere regler for det

tilskud, der ydes til tandplejeydelser, omfattet af stk. 1, og borgerens egenbetaling for

modtagelse af tandplejeydelser omfattet af stk. 1, herunder om afregning og adgang til at

modtage prisoverslag samt gebyr for udeblivelse og afbrudt behandling. Hensigten er at

videreføre de gældende regler om fastsættelse af tilskud til tandbehandlinger og de

omfattede ydelser, samt anvendelsen heraf, i en bekendgørelse.

Bemyndigelsen vil således blive anvendt til i bekendtgørelse at videreføre de eksisterende

regler om de tandplejeydelser, der er omfattet af regionernes forpligtelse til at yde tilskud.

En indgående og tilsvarende beskrivelse af de enkelte ydelser forventes optaget som bilag

til bekendtgørelsen og vil indeholde en specifikation af ydelserne svarende til de i

overenskomsten om tandlægehjælp fastsatte ydelser.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 b, stk. 3,

fastsætter sundhedsministeren den

økonomiske ramme for tilskud til behandling, jf. stk. 1. Sundhedsministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om, at klage- og erstatningssystemet på tandområdet skal

finansieres inden for den økonomiske ramme.

Bemyndigelsen vil danne grundlag for sundhedsministerens implementering af den

krævede udgiftsreduktion på 288,8 mio. kr. årligt (2017-prisniveau), jf. også

Side 49

bemærkningerne i afsnit 2.4.2, således at regionernes udgifts tilskud til behandling hos

tandlæge tilpasses den økonomiske ramme på 1.379,1 mia. kr. årligt (2017-prisniveau).

Konkret forventes udgiftsreduktionen udmøntet ved bekendtgørelse, hvor regionernes

tilskud til ydelser i medfør af tandlægeoverenskomstens § 4 nedjusteres.

Det samlede katalog af ydelser i overenskomsten er aktuelt (jf. Danske Regioners takstkort

pr. 1. oktober 2017) følgende:

- Udvidet diagnostisk grundundersøgelse

- Diagnostisk grundundersøgelse (fra 26 år), førstegangsydelse

- Diagnostisk grundundersøgelse (fra 18-25 år), førstegangsydelse

- Statusundersøgelse - SU fra 26 år

- Statusundersøgelse - SU 18-25 årige

- Fokuseret undersøgelse

- Individuel forebyggende behandling

- Undersøgelse af patient henvist fra tandplejer

- Tandrensning a (mindst 15 tænder)

- Tandrensning b (højst 14 tænder)

- Fyldning Amalgam. A

- Fyldning Amalgam. B

- Fyldning Amalgam. C

- Plast enkeltfladet - hvor okklusion påvirkes af slid

- Plastfyld Enfladet - Fyldning

- Plastfyld Flerfladet - Fyldning

- Glasionomerfyldning - Fyldning

- Plast Flerfladet - hvor okklusion påvirkes af slid

- Gradvis ekskavering Amalgam. A (ikke kombineret)

- Gradvis ekskavering Amalgam. B (kombineret)

- Gradvis ekskavering Amalgam. C (dobbelt kombineret)

- Plast enkeltfladet - gradvis ekskavering, hvor okklusion påvirkes af slid

- Plastfyld Enfladet - Gradvis ekskavering

- Plastfyld Flerfladet - Gradvis ekskavering

- Glasionomerfyldning - Gradvis ekskavering

- Glasionomerfyldning, flerfladet - Gradvis ekskavering

- Plast flerfladet - gradvis eskavering, hvor okklusion påvirkes af slid

- Pulpaoverkapning

- Koronal amputation

- Akut oplukning til og nødvendig udrensning af rodkanaler

- Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal

- Udtrækning pr. tand

- Tillæg for standsning af blødning

- Operativ fjernelse af tand m.v.

- Parodontal undersøgelse og diagnostik

- Udvidet tandrensning

- Tandrodsrensning

- Kirurgisk Parodontalbehandling

- Røntgenoptagelse

- Bitewings i forbindelse med regelmæssig diagnostisk undersøgelse

- Bitewings i forbindelse med UDG

Side 50

- Bitewings i forbindelse med FU

- Bitewings i forbindelse med diagnostisk undersøgelse (DG og DGBU)

- Konsultation uden behandling

- Biopsi, oral

Med bemyndigelsen i den foreslåede § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, vil der dog blive

foretaget en afgrænsning i forhold til de ydelser, hvor det regionale tilskud konkret vil blive

nedsat.

Som udgangspunkt består tandlægernes honorarer for ydelser i tandlægeoverenskomsten

af et samlet honorar med en fast pris, som reguleres løbende, jf. tandlægeoverenskomstens

§ 27.

Det samlede honorar består af et regionalt tilskud på i gennemsnit ca. 40 pct. af det samlede

honorar, jf. også § 4, stk. 1, bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til

behandling hos tandlæge i praksissektoren, samt en egenbetalingsandel.

For eksempel er der for ydelsen ”Udvidet diagnostisk grundundersøgelse” fastsat et samlet

honorar på 558,08 kr. (oktober 2017-niveau), hvoraf 215,13 kr. er et regionalt tilskud, og

hvor 334,85 kr. er patientens egenbetaling.

Tilskudsandelen varierer dog ift. enkelte ydelser, jf. bekendtgørelse nr. 33 af 28. marts 2015

om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren § 4, stk. 2. For de to ydelser vedr.

undersøgelser for unge (18-25 år), jf. listen ovenfor, yder regionsrådet således i dag et

tilskud på 65 %. For ydelser med brug af bitewings ovenfor yder regionsrådet derimod kun

et tilskud på 30 %. Det generelle princip for sammensætning af honoraret er dog det

samme.

I medfør af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, er der for følgende ydelser ikke fastsat et samlet

honorar, men alene et tilskud i kronebeløb:

- Enkeltfladet tandfyldning med anvendelse af plast, glasionomer eller amalgam, hvor

(okklusionen) tanden er påvirket af slid

- Flerfladet tandfyldning med anvendelse af plast, glasionomer eller amalgam

- Gradvis eskavering gives tilskud som for tilsvarende fyldning.

- Apikal amputation og rodfyldning pr. kanal

- Operativ fjernelse af tænder, rodspidser, mindre cyster m.v.

- Tandudtrækning under lokalbedøvelse

- Kirurgisk parodontalbehandling

Med tandlægeoverenskomstens § 4, stk. 1, er der fastsat et fast honorar for følgende

ydelser, men der ydes ikke regionalt tilskud til disse:

- Standsning af blødning

- Røntgen

Af tandlægeoverenskomstens § 4, stk. 1, fremgår videre, at ydelsen ”biopsi” er vederlagsfri

for patienten.

Side 51

Det er forventningen, at bemyndigelsen i den foreslåede § 64 b, stk. 3, vil blive anvendt til

at sænke tilskud og honorarer for de ydelser, hvor honoraret i dag består af (1) et samlet

honorar med en fast pris, (2) en regional tilskudsandel og (3) en egenbetalingsandel

(herefter betegnet som tilskudshonorarer med faste priser).

De ydelser, der jf. ovenfor, har en anden honorarsammensætning, vil derfor som

udgangspunkt ikke blive omfattet af tilskudsreduktionen. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der

for honorarer uden faste priser er risiko for, at en tilskudsreduktion vil føre til øget

egenbetaling for patienterne, hvilket vil stride mod den politiske aftale om nye rammer for

voksentandplejen af 28. februar 2018.

Det er desuden hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede § 64 b, stk. 3, vil blive anvendt

til fremadrettet at afkoble honorarer og tilskud fra den specifikke procentsats, som i dag er

fastsat i § 4, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til behandling

hos tandlæge i praksissektoren.

Hermed sikres det, at patienternes egenbetaling holdes konstant i kroner og ører (dog med

mulighed for relevant pris- og lønfremskrivning), jf. også den politiske aftale om nye rammer

for voksentandplejen af 28. februar 2018.

Patientens egenbetaling i forhold til den enkelte ydelse skal således ikke nedsættes som

følge af den forventede nedsættelse af tilskuddet til samme ydelse, da dette ellers vil påføre

de praktiserende tandlæger en væsentligt større omsætningsnedgang end den krævede

udgiftsreduktion på 288,8 mio. kr. årligt i 2017-prisniveau.

Det vurderes umiddelbart, at den krævede udgiftsreduktion på 288,8 mio. kr. årligt (2017-

prisniveau) vil blive udmøntet via en gennemsnitlig reduktion i tilskudshonorarer med faste

priser på knap 21 pct., svarende til en reduktion i det samlede honorarer (tilskud +

egenbetaling) på knap 8,5 pct.

Bemyndigelsen i den foreslåedes § 64 b, stk. 3, kan endvidere anvendes til at fastlægge en

anden fordeling af tilskudsreduktionen, f.eks. ved at målrette denne specifikke ydelser, hvor

der hidtil har været en uforklarlig eller overraskende udviklingen i ydelsesmønstret.

Endelig kan bemyndigelsen i den foreslåede § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven blive anvendt til

at sikre fortsat finansiering af de øvrige aktiviteter, som i dag helt eller delvis finansieres

inden for rammerne af tandlægeoverenskomsten.

Herudover vil bemyndigelsen i § 64 b, stk. 3, blive anvendt til at foretage en løbende

regulering af tilskud og honorarer på baggrund af den generelle pris- og lønudvikling, som i

dag er fastsat i overenskomstens § 27, stk. 3-4.

De andre mulige forhold vedrører her først og fremmest de bestemmelser vedrørende

klage- og erstatningsadgang, som i dag er finansieret inden for rammerne af

tandlægeoverenskomsten. Det omfatter således de aktiviteter, der følger af

tandlægeoverenskomstens kapitel 8 om udvalg og fonde og kapitel 10 om det faglige

klagesystem. Det kan i så fald påvirke det samlede forventede behov for tilskudsreduktion,

jf. ovenfor.

Det bemærkes her, at regionerne allerede i dag fratrækker en andel af tandlægernes

honorarer til at finansiere øvrige aktiviteter i medfør af tandlægeoverenskomsten, jf.

Side 52

overenskomstens § 29, stk. 1 (tandlægernes tryghedsordninger), og § 32 (Tandlægefonden

– midler til fælles foranstaltninger på tandlægeområdet).

Det er ikke hensigten, at der med hjemmel i den foreslåedes bestemmelse i

sundhedslovens § 64 b, stk. 3, skal tilvejebringes finansiering til opgaver og aktiviteter,

som ikke allerede varetages i dag.

§ 64 c

Af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 3, fremgår, at patienter med akut opstået behov

for tandpleje skal have dækket deres behov inden for en rimelig frist afhængig af

problemets alvor, og hvis en hurtig behandlingsindsats er afgørende for kvaliteten af det

endelige resultat.

Af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 4, fremgår, at tandlægerne er forpligtede til at

sikre akut tandbehandling af smertepatienter, således at den enkelte tandlæge som

hovedregel skal være ansvarlig for egne patienter inden for klinikkens normale åbningstid.

Derudover bidrager tandlægerne til at etablere tandlægevagtordninger i hver region.

Overenskomstens § 11, stk. 4, indebærer, at den enkelte tandlæge som hovedregel er

ansvarlig over for egne patienter inden for klinikkens åbningstid.

Med forslaget til sundhedslovens § 64 c, stk. 1, foreslås det, at praktiserende tandlæger,

der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal sikre, at patienter, der

tilknyttes praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og

eventuel behandling inden for en rimelig frist afhængig af problemets alvor og patientens

eventuelle smerter.

Forslaget er en videreførelse af tandlægeoverenskomstens § 11, stk. 3 og 4, 1. punktum.

Der tilsigtes ingen ændringer i forhold til det nuværende tilbud om akut behandling. Den

enkelte tandlæge vil således som hovedregel fortsat være ansvarlig over for egne

patienter inden for klinikkens åbningstid.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 64 c, stk. 2,

foreslås det, at de praktiserende

tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, i samarbejde med de øvrige

praktiserende tandlæger i den region, hvor praksis er beliggende, skal bidrage til at sikre

etablering af en tandlægevagtordning.

Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 11, stk. 4, 2. punktum. Der tilsigtes

ingen ændringer i forhold til den forpligtelse, som tandlæger, der havde tilmeldt sig hidtil

har haft til at bidrage til at etablere tandlægevagtordninger i hver region. Den enkelte

tandlæge, der har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, er således forpligtet

til at bidrag til at sikre etablering af en tandlægevagtordning i den region, hvori den

pågældende praksis er beliggende.

For nærmere om etablering af en tandlægevagtordning henvises til § 27 i bekendtgørelse

nr. 1658 af 22. december 2017 om tandpleje. Det fremgår her, at regionsrådet og

kommunalbestyrelserne dels skal sikre en koordination af den kommunale tandpleje, den

regionale tandpleje og tandplejen i privat praksis, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, dels at

regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen samt repræsentanter

fra praksistandplejen nedsætter et koordinationsudvalg, der bl.a. har til opgave at sikre, at

der etableres vagtordninger i det geografiske område, regionen dækker, til ydelse af

fornøden tandlægehjælp uden for sædvanlig behandlingstid, jf. bekendtgørelsens § 27,

stk. 7, nr. 4.

Side 53

§ 64 d

Af overenskomstens § 30, stk. 1, fremgår, at tandlægen skal afregne elektronisk med den

region, hvor tandlægens klinik er beliggende. Afregningen skal foregå efter gældende

Medcom standarder.

Af overenskomstens § 30, stk. 2, fremgår, at der ved den elektroniske afregning overføres

afregningsoplysninger svarende til oplysningerne på regningsblanketten, jf. § 30, stk. 5.

Af overenskomstens § 30, stk. 3, fremgår, at regionen udarbejder en snitfladebeskrivelse,

som udgør det tekniske grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen skal

aftales mellem parterne.

Af overenskomstens § 30, stk. 4, fremgår, at der ved behandlingens afslutning udleveres en

regning til patienten med det i § 30, stk. 5, nævnte indhold. Der anvendes en blanket

udformet efter aftale mellem overenskomstens parter.

Af overenskomstens § 30, stk. 5, fremgår, at regningen skal indeholde oplysninger om

patientens personnummer, navn og adresse, sikringsgruppe, dato for behandlingens

påbegyndelse og afslutning, samt ydelsernes antal og art og honorar herfor fordelt på

patientens og regionens andel, samt i en sammentælling opdelt på patientens og regionens

andel. Af regningen skal endvidere fremgå tandlægens navn, praksisadresse og

ydernummer. Hvor tandlægevirksomhed drives i selskabsform, jf. overenskomstens bilag 3,

skal af regningen fremgå, hos hvilken tandlæge, patienten er blevet behandlet.

Af overenskomstens § 30, stk. 6, fremgår, at tandlæger indsender afregningsoplysninger for

de i en kalendermåned afsluttede behandlinger månedsvis således, at de er modtaget i

regionen senest den 7. i den efterfølgende måned. Afregningen af regionens tilskud finder

herefter sted således, at beløbet er til tandlægens rådighed senest den 17. i måneden.

Hvor tandlægevirksomhed drives i selskabsform, jf. overenskomstens bilag 3, sker

indbetaling til selskabets pengeinstitutkonto. Transport i tandlægens tilgodehavende kan

ikke finde sted.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 d

foreslås det, at videreføre de krav og beføjelser

vedrørende afregning, information og kontrol, som i dag er fastsat i § 30 i Overenskomst

om tandlægehjælp.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 d, stk. 1,

foreslås det, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal afregne tilskud for de i § 64 b,

stk. 1, omhandlede tandplejeydelser, med regionsrådet.

Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 30, stk. 1, 1. pkt., og fastlægger de

grundlæggende principper for afregning af tilskud mellem regionerne og de praktiserende

tandlæger. Der er ikke her tilsigtet nogen ændret praksis i forhold til den nuværende

tandlægeoverenskomst.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 64 d, stk. 2,

foreslås det, at afregningen skal ske

elektronisk med den region, hvori tandlægens klinik er beliggende, efter gældende

MedCom standarder og på baggrund af en af regionen udarbejdet snitfladebeskrivelse.

Side 54

Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 30, stk. 1, 2. pkt., og fastlægger

rammerne for afregning mellem den konkrete praktiserende tandlægen og den enkelte

region. Ligeledes viderefører den foreslåede bestemmelser de eksisteren rammer for

elektronisk afregning i tandlægeoverenskomsten. Der er ikke her tilsigtet nogen ændret

praksis i forhold til den nuværende tandlægeoverenskomst.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 d, stk. 3,

foreslås det, at praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, indsender afregningsoplysninger til

regionen for de i en kalendermåned afsluttede behandlinger månedsvis således, at de er

modtaget i regionen senest den 7. i den efterfølgende måned. Afregningen af tilskud finder

herefter sted således, at beløbet er til tandlægens rådighed senest den 17. i måneden. Hvor

tandlægevirksomheden drives i selskabsform, jf. den foreslåede § 57 j, sker indbetaling til

selskabets pengeinstitut. Transport i tandlægens tilgodehavende kan ikke finde sted.

Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 30, stk. 2-6, og fastsætter de nærmere

bestemmelser for afregning mellem regionen og den praktiserende tandlæge, herunder i

forhold til tidsfrister. Endvidere fremgår det, at der ikke kan ske transport i tandlægens

tilgodehavende, dvs. at andre aktører end tandlægen ikke kan rejse krav om, at regionen

skal udbetale tilgodehavende honorarer. Der er ikke her tilsigtet nogen ændret praksis i

forhold til den nuværende tandlægeoverenskomst.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 d, stk. 4,

foreslås, at ved afregningen er regionens

beregning gældende. I tilfælde af afvigelser mellem regionens og tandlægens opgørelser

har begge parter krav på at få foretaget en nærmere undersøgelse. Undersøgelsen skal så

vidt muligt være afsluttet inden følgende afregningsmåned.

Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 28, stk. 1, og regulerer de tilfælde, hvor

der er uoverensstemmelser mellem regionen og den praktiserende tandlæges opgørelser.

Der er ikke her tilsigtet nogen ændret praksis i forhold til den nuværende

tandlægeoverenskomst

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 d, stk. 5,

foreslås det, at regionsrådet fører løbende

kontrol med udbetalingen af tilskud efter stk. 1.

Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 37, stk. 3, hvor

Landssamarbejdsudvalget har pligt til at føre effektiv kontrol med regionernes udgifter til

behandling efter overenskomsten. Da Landssamarbejdsudvalget i overenskomstens § 36

nedlægges med opsigelsen af tandlægeoverenskomsten pr. 1. juni 2018, overføres denne

forpligtelse til at føre kontrol med udgifterne derfor til regionsrådet i medfør af den

foreslåede § 64 d, stk. 5.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 d, stk. 6,

foreslås det, at regionsrådet til brug for sin

kontrolvirksomhed efter den foreslåede § 64 d, stk. 5, kan anmode om alle oplysninger, der

er nødvendige for kontrollen.

Dette indebærer, at en tandlæge, der har givet meddelelse efter sundhedslovens § 57 e,

stk. 1, på regionens forlangende skal udlevere alle oplysninger der måtte være relevante for

regionens kontrol af den løbende udbetaling af tilskud, jf. den foreslåede § 64 d, stk. 5, jf.

stk. 1.

Side 55

Forslaget er en videreførelse af overenskomstens § 35, stk. 1, og § 37, stk. 4, hvor såvel

regioner som tandlæger har pligt til at afgive oplysninger, der er nødvendige for hhv.

Samarbejdsudvalgets og Landssamarbejdsudvalgets virksomhed. Da Samarbejdsudvalget

og Landssamarbejdsudvalget i overenskomstens §§ 35-36 nedlægges med opsigelsen af

tandlægeoverenskomsten pr. 1. juni 2018, overføres denne beføjelse til at anmode om

relevante oplysninger derfor til regionsrådet i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 6.

I forlængelse heraf bemærkes, at der efter den gældende sundhedslovs § 195, påhviler

regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner og de private personer

eller institutioner, der driver sygehuse m.v., at give oplysninger om virksomheden til de

centrale sundhedsmyndigheder m.fl. efter nærmere af sundhedsministeren fastsatte

regler. Der vil med hjemmel heri bl.a. kunne fastsættes nærmere regler om praktiserende

tandlægers forpligtelse til at indberette oplysninger til de centrale sundhedsmyndigheder,

der er nødvendige i forhold til overvågning af udviklingen i danskernes tandsundhed.

§ 64 e

Det fremgår af tandlægeoverenskomstens bilag 1 ”Aftale om overenskomstens økonomi”,

at den økonomiske ramme følger kalenderåret, og udgiftsudviklingen inden for

overenskomstens område følges af parterne i kvartalsvise opgørelser, der viser

regionernes udgifter vurderet i forhold til den aftalte ramme.

Af overenskomstens bilag 1, fremgår det, at opgørelsen skal vise udgifterne, antal

patienter, antal ydelser, ydelseskode, ydelser pr. patient og rubriceringen af patienter.

Første opgørelse udsendes i august 2015, når tallene for andet kvartal 2015 foreligger.

Videre fremgår, at hvis den kvartalsvise opgørelse viser tegn på, at udgifterne ikke kan

holdes inden for den samlede aftalte ramme, drøfter parterne mulighederne for at

iværksætte udgiftsdæmpende tiltag.

Videre fremgår, at hvis de årlige udgifter til tandlægebehandling på trods af eventuelle

udgiftsdæmpende tiltag alligevel overstiger den aftalte ramme, sker der med virkning fra

den førstkommende regulering en modregning først i reguleringen dernæst via en

nedsættelse af tilskuddene.

Videre fremgår, at modregningen skal give kompensation svarende til halvdelen af den

konstaterede forskel mellem den aftalte ramme og de regionale udgifter op til 150 mio. kr.

årligt. I tilfælde af modregning sker der fortsat regulering af rammen i henhold til aftalens

reguleringsbestemmelse, jf. ovenfor.

Parterne er, jf. overenskomstens bilag 1, enige om, at tilskudsnedsættelsen ikke

overvæltes på patienterne, og at patienternes egenbetaling i kroner ikke berøres.

Modregningen bortfalder efter et år, hvorefter overskridelsen betragtes som tilbagebetalt.

I helt særlige tilfælde kan der herudover mellem de centrale parter aftales en korrektion

af rammen, som følge af større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af

lovgivning.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 e, stk. 1,

foreslås, at sundhedsministeren

bemyndiges til at fastsætte krav om tilbagebetaling af afregnede tilskud til tandlæger, som

har givet meddelelse efter den foreslåede § 57 e, stk. 1, jf. § 64 b, stk. 1, når det samlede

Side 56

niveau for afregnede tilskud overstiger den økonomiske ramme for tilskud til behandling,

jf. § 64 b, stk. 4.

Den eksisterende tilbagebetalingsmekanisme i tandlægeoverenskomsten har, jf. også de

almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.1 og 2.4.2, ikke været i stand til at modvirke de

store overskridelser af regionernes økonomiske ramme til tilskud til behandling hos

tandlæge.

Det er derfor hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede § 64 e, stk. 1, vil blive anvendt

til at fastsætte en tilbagebetalingsmekanisme, som muliggør krav om tilbagebetaling af

den fulde overskridelse af rammen (mod maksimalt 75 mio. kr. i dag).

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 d, stk. 2,

foreslås, at sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, herunder om tidspunkter og

intervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav.

Med den foreslåede § 64 e, stk. 2, bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte mere

specifikke vilkår for tilbagebetalingen, og herunder andre tidspunkter og intervaller for

opgørelse af tilbagebetalingskrav.

Ud over at fastsætte nærmere regler om en tilbagebetalingsmekanisme, som muliggør

krav om tilbagebetaling af den fulde overskridelse af rammen, jf. ovenfor vedrørende den

foreslåede § 64 e, stk. 1, vil bemyndigelsen i den foreslåede § 64 e, stk. 2, blive anvendt til

at fastsætte hyppigere intervaller for opfølgning og tilbagebetaling end i dag.

De skærpede vilkår for tilbagebetalingsmekanismen i medfør af § 64 e, stk. 1-2, skal ses i

sammenhæng med fastsættelsen af den økonomiske ramme i medfør af den foreslåede §

64 b, stk. 3.

Med den foreslåede § 64 b, stk. 3, forventes, jf. også bemærkninger til denne

bestemmelse, at blive udmøntet med henblik på at opnå den nødvendige reduktion i

regionernes udgift til tilskud på 288,8 mio. kr. årligt i 2017-prisniveau.

I lyset af store rammeoverskridelser i årene 2015 – 2017 vurderes det dog, at der er behov

for etablering af en særskilt tilbagebetalingsmekanisme, hvis pludselige ændringer i

ydelsesmønstre m.v. for eksempel fører til, at den forventede besparelse ikke kan

realiseres som følge af tilskudsreduktionen i medfør af den foreslåede § 64 b, stk. 3, jf.

ovenfor.

Skærpelsen af tilbagebetalingsmekanismen i den foreslåede § 64 e, stk. 1-2, er derfor et

yderligere instrument til at opnå budgetsikkerhed for regionerne, og de foreslåede

bestemmelser i sundhedslovens § 64 b, stk. 3, og § 64 e, stk. 1-2, udgør i fællesskab den

primære økonomiske styringsmekanisme i forhold til regionernes afregning af tilskud til

behandling hos tandlæge i medfør af den foreslåede § 64 a.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 e, stk. 3,

foreslås, at sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at tandlæger, der, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 3, har

meddelt regionsrådet, at de ønsker at ophøre med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes

Side 57

tilskud af regionsrådet, jf. den foreslåede § 57 e, stk. 1, skal tilbagebetale tilskud, jf. stk. 1-

2, som allerede er afregnet i medfør af den foreslåede § 64 b, stk. 1.

Med den foreslåede § 64, e, stk. 3, bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte regler

om tilbagebetalingskrav over for praktiserende tandlæger, der – efter tidligere at have

tilmeldt sig ordningen i medfør af den foreslåede § 57 e, stk. 1. – ophører med at yde

tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet. Hermed skal det undgås, at en

praktiserende tandlæge for eksempel midlertidigt udtræder af ordningen alene med

henblik på at undgå et kommende krav pr. en bestemt dato om tilbagebetaling af allerede

afregnede tilskud.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 e, stk. 4,

foreslås, at krav om tilbagebetaling, jf. stk.

1 og stk. 3, ligeledes kan gøres gældende for tilskud, der er afregnet for ydelser, som er

leveret i strid med regler fastsat i medfør af den foreslåede § 64 b, stk. 2.

Med den foreslåede § 64, e, stk. 4, bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte krav

om tilbagebetaling af tilskud, som er leveret i strid med regler fastsat efter § 64 b, stk. 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at tage højde for de restriktioner på

kombination og hyppighed af bestemte ydelser, som allerede gælder i dag.

I bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren er det for

eksempel fastlagt i § 4, stk. 4, at der kun ydes tilskud til almindelig tandrensning når denne

udføres i forbindelse med diagnostisk grundundersøgelse, diagnostisk grundundersøgelse

for unge (18-25 år), udvidet diagnostisk grundundersøgelse, statusundersøgelse eller

statusundersøgelse for unge (18-25 år) med et interval på 12 måneder eller mere, eller

som led i en sygdomsbehandling ved fokuseret undersøgelse.

Da det er hensigten, at de eksisterende regler i forhold til kombination og hyppighed af

ydelser m.v. skal videreføres, er det således også hensigten, at der fremadrettet skal

kunne rejses krav om tilbagebetaling af afregnede tilskud ved brud på disse regler.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 e, stk. 5,

foreslås, at krav om tilbagebetaling, jf. stk.

1-4, alene kan gøres gældende for tilskud, som er afregnet efter 1. juni 2018.

Med den foreslåede § 64, e, stk. 5, fastsættes, at krav om tilbagebetaling af afregnende

tilskud, jf. de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 64 e, stk. 1-4, alene kan gøres

gældende for tilskud, som er afregnet efter 1. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelsen skal tydeliggøre, at afregnede tilskud inden for rammerne

af Overenskomst om tandlægehjælp, som er opsagt med virkning fra og med den 1. juni

2018 ikke vil være omfattet af lovforslaget.

Hvis regionerne ønsker at rejse tilbagebetalingskrav i forhold til overenskomstens ydelser

og honorarer, vil krav herom således skulle håndteres inden for rammerne af

tandlægeoverenskomsten.

§ 64 f

Af tandlægeoverenskomstens § 31, stk. 1, fremgår, at regionen hvert år pr. 1. januar

foretager opgørelser over antal tandlæger, antal patienter samt antal

overenskomstmæssige ydelser præsteret i det foregående regnskabsår.

Side 58

Opgørelserne udarbejdes dels for samtlige tandlæger i regionen under ét, dels fordelt på

de enkelte praksis i regionen, jf. overenskomstens § 31, stk. 2. Opgørelserne skal

indeholde oplysninger om antal tandlæger, antal behandlede patienter, antal ydelser

samlet set samt fordelt på ydelsesarter, det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient samt

på ydelsesart, antal ydelser på regions- og landsplan. Årsopgørelsen afsluttes hurtigst

muligt og som udgangspunkt inden den 1. april.

Af overenskomstens § 31, stk. 3, fremgår, at Landssamarbejdsudvalget fastsætter

nærmere regler for udarbejdelse mv. af årsopgørelsen efter denne bestemmelse.

Af overenskomstens § 31, stk. 4, fremgår, at årsopgørelsen vedrørende hver enkelt klinik

stilles til rådighed for tandlægen på Praksis- og afregningsportalen på sundhed.dk, samt at

opgørelserne i følge stk. 1, endvidere fremsendes til Tandlægeforeningen. Hertil fremgår

det videre, at opgørelserne vedrørende den enkelte kliniks ydelsesforbrug set i forhold til

regions- og landsgennemsnittet skal være kvartalsvist tilgængelige for tandlægerne på

Praksis- og afregningsportalen. Opgørelsen viser det ovennævnte forbrug fra 1. januar og

frem til seneste kvartal. Dermed har den enkelte yder mulighed for at følge sit forbrug

samt reagere på afvigelser i forhold til landsgennemsnittet

Af overenskomstens § 31, stk. 5, fremgår, at regionen inden den 30. juni sammenholder

den enkelte praksis’ gennemsnitlige ydelsesantal pr. patient med det gennemsnitlige antal

ydelser pr. patient for samtlige praksis under ét. Sammenligningen sker på grundlag af det

gennemsnitlige antal ydelser pr. patient. Sammenligning sker dels for samtlige ydelser

under ét dels for enkeltydelser.

Af overenskomstens § 31, stk. 6, fremgår, at såfremt det ved denne gennemgang af

årsopgørelsen viser sig, at det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient afviger fra det

gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige praksis under ét i forhold til regions-

og landsgennemsnittet med 25 % eller derover, eller afviger fra det gennemsnitlige antal

ydelser pr. patient på enkeltydelser med 25 % eller derover, skal der foretages en

undersøgelse af årsagen til det afvigende behandlingsmønster. Dette gælder dog alene i

tilfælde, hvor overskridelsen tilsvarende gør sig gældende målt på landsplan.

Undersøgelsen foretages af regionen efter retningslinjer fastsat af

Landssamarbejdsudvalget. Sammenligningen skal tage højde for eventuelle forskelle i

patientsammensætningen med hensyn til køn og alder.

Af overenskomstens § 31, stk. 7, fremgår videre, at der ved undersøgelsen skal tages

hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på afvigelsen, herunder f.eks. eventuelle

forskelle i den enkelte tandlæges patientsammensætning med hensyn til køn, alder og

andre særlige forhold vedrørende tandlægens patientsammensætning. De tandlæger i

regionen, hvis gennemsnitlige antal ydelser pr. patient afviger med mere end nævnt i stk.

6, og hvor regionen finder, at der er behov for at iværksætte en nærmere undersøgelse,

skal høres af regionen. Til brug ved høringen anvender regionen de i stk. 2 nævnte

oplysninger. Tandlægen skal ved skriftlig henvendelse fra regionen opfordres til at

fremsætte sine synspunkter.

Af overenskomstens § 31, stk. 8, fremgår, videre, at Samarbejdsudvalget kan fastsætte

kriterier for fritagelse fra undersøgelse af enkelte praksis eller praksistyper i en kortere

eller længere periode i henhold til stk. 6, såfremt særlige forhold begrunder det.

Side 59

Dernæst følger i overenskomstens § 31, stk. 9-11, nærmere regler for tildeling af advarsel

og pålæg om højestegrænse på yderens behandlingsniveau pr. patient som helhed eller på

enkeltydelser.

Med forslaget til

sundhedslovens § 64 f, stk. 1,

foreslås, at regionsrådene løbende skal føre

en opgørelse over tandplejeydelser, der er afregnet efter den foreslåede § 64 d, stk. 1,

fordelt på den enkelte praksis og regionen som helhed. Opgørelsen skal efter anmodning

stilles til rådighed for Sundheds- og Ældreministeriet og underliggende styrelser.

Bestemmelsen er delvis en videreførelse af regionernes forpligtelse til at føre opgørelser

over tandplejeydelser, der er omfattet af tilskud, fordelt på den enkelte praksis og

regionen som helhed, jf. overenskomstens § 31, stk. 1, jf. stk. 2.

Med bestemmelsen er regionen fremadrettet forpligtet til løbende af føre opgørelser over

de omfattede tandplejeydelser. Herved vil det være muligt løbende at følge udviklingen i

ydelses- og udgiftsmønstre.

Af hensyn til Sundheds- og Ældreministeriets mulighed for løbende at følge udviklingen i

afregningen af tandplejeydelser, der er afregnet efter § 64 d, stk. 1, forpligtes regionerne

til efter anmodning af stille opgørelsen til rådighed for Sundheds- og Ældreministeriet og

underliggende styrelser.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 64 f, stk. 2,

foreslås, at sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om pligten til at udarbejde opgørelser efter stk. 1.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 64 f, stk. 2,

kan regionsrådet, ved afvigende

ydelsesmønstre, og på baggrund af opgørelserne efter stk. 1 fastsætte højestegrænser for

afregning af tilskud til tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1.

Bestemmelsen er en videreførelse af Samarbejdsudvalgets mulighed for at fastsætte

højestegrænser i medfør af overenskomstens § 31, stk. 9-11. Det er hensigten, at

overenskomstens kriterier for fastsættelse af højestegrænser skal videreføres, dog med

mulighed for at regulere højestegrænsen i forhold til at sikre overholdelse af den

økonomiske ramme, jf. lovforslagets § 64 b, stk. 3.

Med forslaget til sundhedslovens

§ 64 f, stk. 3,

foreslås, at sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om pligten til at udarbejde opgørelser efter stk. 1, og muligheden for at

fastsætte højestegrænser efter stk. 2.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om hyppighed og krav til

indholdet af opgørelsen svarende til indholdet af de opgørelser, som regionen udarbejder

i dag, jf. overenskomstens § 31. Der vil således kunne fastsættes nærmere regler om, at

opgørelsen skal indeholde oplysning om antallet af praktiserende tandlæger i regionen,

der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, antal patienter, der er behandlet i regionen af

disse tandlæger og antal tandplejeydelser, jf. stk. 1, der er ydet tilskud til, fordeling på

ydelsesarter, det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient på ydelsesart samt antal ydelser

på regions- og landsplan.

Side 60

Bemyndigelsen vil samtidig blive anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om

regionernes anvendelse af højestegrænser over for de praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1. Udgangspunktet vil her – dog i lyset af den samlede

økonomiske ramme i medfør af lovforslagets § 64 b, stk. 3 – være de krav, som i dag er

fastsat i overenskomstens § 31, stk. 9-11, herunder vedrørende kriterier for

højestegrænser sammenlignet med lands- og regionsgennemsnit (overenskomstens § 31,

stk. 9) samt tidspunkt for henholdsvis iværksættelse, ændring og bortfald af

højestegrænser (overenskomstens § 31, stk. 10-11).

Til nr. 3 (sundhedslovens § 65)

Det fremgår af sundhedslovens § 65, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

tandlæge. Bestemmelsen indebærer, at regionen er forpligtet til at yde tilskud til

behandling hos tandlæge.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at ophæve sundhedslovens § 65,

som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1 indsættes en ny bestemmelse i

sundhedslovens § 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at yde tilskud til tandlægehjælp,

til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf. sundhedslovens § 58, som

ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131 (omsorgstandpleje) og 133

(specialtandpleje).

Regionernes forpligtelse til at yde tilskud til tandpleje til voksne vil herefter fremgår af

sundhedslovens § 64 b.

Til nr. 4 (sundhedslovens § 72)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslagets § 1 indsættes

en ny bestemmelse i sundhedslovens § 64 b, om regionsrådets forpligtelse til at yde

tilskud til tandlægehjælp, til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, jf.

sundhedslovens § 58, som ikke modtager tandpleje efter sundhedslovens §§ 131

(omsorgstandpleje) og 133 (specialtandpleje).

Med lovforslaget tilpasses bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 72 til denne

ændring.

Til nr. 5 (sundhedslovens § 227, stk. 1)

Af sundhedslovens § 227, stk. 1, fremgår det, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn

afslutter overenskomst med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for

bl.a. de i §§ 64-69, nævnte ydelser.

Som en konsekvens af ophævelsen af sundhedslovens § 65 og de øvrige foreslåede

ændringer af sundhedsloven foreslås det at ændre opregningen af ydelser i loven, om

hvilke Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgår overenskomst.

Med den foreslåede ændring vil voksentandplejen herefter ikke være omfattet af de

ydelser, som Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgår overenskomst med

organisationer af sundhedspersoner m.fl. om.

Til nr. 6 (sundhedslovens § 234)

Af sundhedslovens § 234 fremgår, at bopælsregionen afholder udgifter til ydelser efter §§

60-72.

Side 61

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det som en konsekvens af den foreslåede ophævelse

af sundhedslovens § 65 og den foreslåede ændring af reguleringen af voksentandplejen,

der følger af de i øvrigt foreslåede ændringer af sundhedsloven, at ændre opregningen i

sundhedslovens § 234, så den stemmer overens med de foreslåede ændringer af loven.

Af bestemmelsen fremgår herefter, at bopælsregionen afholder udgifter til ydelser efter

sundhedslovens §§ 60-64, § 64 b, stk. 1, samt §§ 66-72.

Til nr. (sundhedslovens § 273 a)

Af sundhedslovens § 273 a, fremgår at sundsministeren i forskrifter, der udstedes i medfør

af § 57 d, stk. 3, og § 195, stk. 1 og 3 kan fastsætte bestemmelser om straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Bestemmelsen indebærer, at det er muligt at straffe overtrædelse af regler om pligt for

alment praktiserende læger til at foretage kodning af henvendelser til almen praksis,

anvende datafangst og offentliggøre oplysninger om deres praksis udstedet efter

sundhedslovens § 57 d, stk. 3, pligt for regionsråd, kommunalbestyrelser og de private

personer eller institutioner, der driver sygehuse m.v. til at give oplysninger om

virksomheden til centrale sundhedsmyndigheder udstedt efter sundhedslovens § 195, stk.

1, og pligt for alment praktiserende læger til at give visse oplysninger om deres

virksomhed til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af

udbetalte tilskud og honorarer udstedt efter sundhedslovens § 195, stk. 3.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at ændre sundhedslovens § 273 a, således at det

af bestemmelsen kommer til at fremgå, at sundhedsministeren også i forskrifter, der

udstedes i medfør af § 57 h, stk. 4, kan fastsætte bestemmelser om straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre en forpligtelse for praktiserende

tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, til at offentliggøre nærmere

fastsatte oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgerens valg

af tandlæge, jf. den foreslåede § 57 h, stk. 1, offentliggøre prisoplysninger på

tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, jf. den foreslåede § 57 h, stk. 2, samt tilbyde

prisoverslag forud for igangsættelse af behandlinger, hvor prisen overstiger 2.500 kr., jf.

den foreslåede § 57 h, stk. 3, jf. stk. 4, hvorefter sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af de pågældende oplysninger og prisoverslag.

Med forslaget vil sundhedsministeren kunne fastsætte bestemmelse om straf af bøde for

overtrædelse af de bestemmelser fastsat i de omfattede forskrifter, herunder også i

forhold til praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, for så

vidt angår praktiserende tandlægers pligt til at offentliggøre nærmere fastsatte

oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgerens valg af

tandlæge, jf. den foreslåede § 57 h, stk. 1, offentliggøre prisoplysninger på

tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, jf. den foreslåede § 57 h, stk. 2, samt tilbyde

prisoverslag forud for igangsættelse af behandlinger, hvor prisen overstiger 2.500 kr., jf.

den foreslåede § 57 h, stk. 3.

Til § 2

Side 62

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed

behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og

forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den

øvrige lovgivning er foreskrevet anden klageadgang. Faglige klager over behandling udført

af tandlæger, der er omfattet af Overenskomst om tandlægehjælp, reguleres i dag af

bestemmelserne i overenskomsten, og er således ikke omfattet af Styrelsen for

Patientsikkerheds kompetence efter § 1, stk. 1.

Om behandlingen af klager fra patienter efter § 1, stk. 1, fremgår det af den gældende

bestemmelse i § 1, stk. 2, i klage- og erstatningsloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed

træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller

om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke tidligere behandlet klagesager vedrørende

tandlæger, der er omfattet af Overenskomst om tandlægehjælp, idet de som nævnt

reguleres af overenskomsten.

Hvis der ikke etableres en alternativ regulering for klager over autoriserede praktiserende

tandlæger, vil klagerne blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds kompetence efter

klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, når overenskomsten ophører med at være

gældende den 1. juni 2018.

Det foreslås med indsættelsen af et stk. 3 i klage- og erstatningslovens § 1, at Styrelsen for

Patientsikkerhed i sager omfattet af lovens § 1, stk. 1, vedrørende sundhedsfaglig

virksomhed, der udøves af autoriserede praktiserende tandlæger, der har givet

meddelelse efter den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 57 e, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, får adgang til at træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er

mangelfuldt, og om der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af det honorar, patienten

har betalt for behandlingen, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling

herfor.

Dette er en mulighed i det overenskomstbaserede system og foreslås med denne tilføjelse

af et nyt stk. 3 i § 1 i klage- og erstatningsloven videreført.

Det foreslås desuden at indføre en mulighed for at patienter kan klage til Styrelsen for

Patientsikkerhed over en tandlægens eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse af

prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende etablering af indkaldelsesordninger

og manglende sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået

behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel behandling ingen for en rimelig

frist. Om det nærmere indhold af disse rettigheder for patienterne henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende de foreslåede bestemmelser i

sundhedslovens § 57 h, stk. 3, § 57 i, stk. 3, og § 64 c, stk. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslås indsat et nyt stk. 3 i klage- og erstatningslovens § 1.

Til nr. 3

Side 63

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslås indsat et nyt stk. 3 i klage- og erstatningslovens § 1.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslås indsat et nyt stk. 3 i klage- og erstatningslovens § 1.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2, stk. 3, i klage- og erstatningsloven, at sundhedsministeren, når særlige

hensyn taler for det, kan fastsætte regler om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

virksomhed ikke omfatter dele af den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af

autoriserede sundhedspersoner. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om vederlag og befordringsgodtgørelse til visse medlemmer af de regionale

tandlægenævn og Landstandlægenævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres

tjenstlige arbejde og om afholdelse af udgifter til vederlaget og befordringsgodtgørelsen.

Bestemmelsen er nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2012 om

afgrænsningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandling af

klager over privatpraktiserende tandlæger.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed

efter § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, ikke omfatter klager fra patienter over

praktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af

sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, hvis vedkommende tandlæge er omfattet af

overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen.

Bestemmelsen i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, har alene være benyttet på

tandlægeområdet. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, så Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn kan behandle klager fra patienter over privatpraktiserende tandlægers

sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9,

såfremt sundhedsministeren ikke måtte henlægge behandlingen af sagerne til en særlig

klageinstans efter den foreslåede bestemmelse i klage- og erstatningslovens § 3 b, jf.

lovforslagets § 2, nr. 8.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det med lovforslagets § 2, nr. 5,

foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3.

Til nr. 7

Det fremgår af § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, at Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners

sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt

afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet anden

klageadgang. Faglige klager over behandling udført af tandlæger, der er omfattet af

Overenskomst om tandlægehjælp, reguleres i dag af bestemmelserne i overenskomsten

og er således ikke omfattet af disciplinærnævnets kompetence efter § 2, stk. 1.

Om behandlingen af klager fra patienter efter § 2, stk. 1, fremgår det af den gældende

bestemmelse i § 3 i klage- og erstatningsloven, at disciplinærnævnet afgiver en udtalelse

om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller

Side 64

om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit

IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke tidligere behandlet klagesager vedrørende

tandlæger, der er omfattet af Overenskomst om tandlægehjælp, idet de som nævnt

reguleres af overenskomsten.

Hvis der ikke etableres en alternativ regulering for klager over autoriserede praktiserende

tandlæger, vil klagerne blive omfattet af disciplinærnævnets kompetence efter klage- og

erstatningslovens § 2, stk. 1, når overenskomsten ophører med at være gældende den 1.

juni 2018.

Det foreslås med indsættelsen af et stk. 2 i klage- og erstatningslovens § 3, at

disciplinærnævnet i sager omfattet af lovens § 2, stk. 1, vedrørende autoriserede

praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter den foreslåede bestemmelse i

sundhedslovens § 57 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, får adgang til at træffe afgørelse

om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og om der skal ske hel eller delvis

tilbagebetaling af det honorar, patienten har betalt for behandlingen, eller at der skal ske

omgørelse af arbejdet eller betaling herfor.

Dette er en mulighed i det overenskomstbaserede system, og foreslås med denne

tilføjelse af et nyt stk. 2 i § 3 i klage- og erstatningsloven videreført.

Til nr. 8

Klagesager på tandlægeområdet bliver i dag behandlet i et særskilt klagesystem, der er

forankret i Overenskomst om tandlægehjælp. Overenskomsten er opsagt med virkning fra

den 1. juni 2018. Som følge heraf falder den særlige overenskomstmæssige regulering

også bort.

Det foreslås derfor, at indsætte § 3 b i klage- og erstatningsloven, der giver mulighed for,

at sundhedsministeren efter aftale med Danske Regioner og Tandlægeforeningen kan

henlægge sagerne til en særlig klageinstans. Der vil således være mulighed for ved aftale

at videreføre den overenskomstbaserede regulering med udgangspunkt i den foreslåede

lov.

Efter den foreslåede § 3 b, stk. 1, vil sundhedsministeren således kunne indgå aftale om at

henlægge behandlingen af faglige klager vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, der

udøves af praktiserede tandlæger, der har givet meddelelse efter den foreslåede

bestemmelse i sundhedslovens § 57 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, til en særlig

tandlægefaglig klageinstans. Ministeren vil desuden kunne henlægge behandlingen af de

rettighedsbaserede patientklager, som Styrelsen for Patientsikkerhed får adgang til at

behandle efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Der er

vil være tale om klager over tandlæges eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse

af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende etablering af

indkaldelsesordninger og manglende sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis, i

tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel

behandling inden for en rimelig frist. Om det nærmere indhold af disse rettigheder for

patienterne henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende de

foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 57 h, stk. 3, § 57 i, stk. 3, og § 64 c, stk. 1.

Side 65

Med den foreslåede § 3 b, stk. 2, bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte

nærmere regler om klageadgangen, hvis behandlingen af de omhandlede klagesager

henlægges til en særlig klageinstans. Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse bl.a.

blive fastsat regler om sammensætningen af de nødvendige klageinstanser, frister for

indgivelse af klager, mulighed for at benytte besigtigelse af det udførte eller manglende

tandlægearbejde, som led i oplysningen af sagen, om ydelse af vederlag til de medlemmer

af klageinstanserne, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde og om

afholdelse af udgifter til vederlag og befordringsgodtgørelse. Der vil desuden blive fastsat

regler om offentliggørelse af oplysninger om afgørelser, der er truffet af klageinstansen,

herunder regler om at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om den

indklagede tandlæge, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller

kritik i forbindelse med kosmetisk behandling samt videregivelse af afgørelser, der er

truffet af klageinstanserne til Styrelsen for Patientsikkerhed til lærings- og tilsynsformål.

Endelig foreslås det i § 3 b, stk. 3, at indsætte en udtrykkelig bestemmelse om, at

forvaltningsloven skal finde anvendelse for klageinstansens virksomhed.

Til nr. 9

Som et led i sagsoplysningen er det i dag, i de sager, der behandles i det

overenskomstmæssige klagesystem, muligt at lade en besigtigelse foretage af det udførte

eller manglende tandlægearbejde. Der bliver efter besigtigelsen udarbejdet en rapport,

der bruges ved behandlingen og afgørelsen af sagen.

Det foreslås, at der i § 12 i klage- og erstatningsloven indsættes et nyt stk. 3, hvorefter

Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på oplysning af sager omfattet af klage- og

erstatningslovens § 1, stk. 1, vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af

praktiserende tandlæger, der har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, i sundhedsloven,

kan lade besigtigelse fortage af det udførte eller manglende tandlægearbejde.

Dette medfører, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan få foretaget en besigtigelse af det

udførte eller manglende tandlægearbejde, når det i den konkrete sag vurderes

hensigtsmæssigt.

Til nr. 10

Det følge af klage- og erstatningslovens § 16, stk. 1, at reglerne i § 12, stk. 1-3 og stk. 4, 1.-

3. pkt., tilsvarende finder anvendelse for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Ændringen af § 16, stk. 1, hvormed § 12, stk. 1-3 og stk. 4, 1.-3. pkt. ændres til § 12, stk. 1-

4 og stk. 5, 1.-3.pkt, er en konsekvensændring af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i

§ 12, men det har samtidig den konsekvens, at der også i forbindelse med

disciplinærnævnets behandling af klagesager, jf. lovens § 2, stk. 1, vil være mulighed for at

lade foretage besigtigelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde.

Til nr. 11

Af klage- og erstatningslovens § 17, stk. 2 fremgår, at sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at der gives offentligheden adgang til oplysninger om afgørelser, der er truffet i

det klagesystem, som er aftalt mellem de driftsansvarlige myndigheder for

sundhedsvæsenet og Dansk Tandlægeforening. Der kan fastsættes regler om, at der kan

ske behandling af oplysninger om personnummer, og om, at offentliggørelse sker uden

anonymisering af oplysninger om den indklagede tandlæge, såfremt der er tale om sager,

Side 66

hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik med kosmetisk

behandling.

Af § 17, stk. 4 fremgår, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn varetager offentliggørelsen af afgørelserne fra

tandklagesystemet, jf. stk. 2.

Hvis der indgås en aftale om en videreførelse af et overenskomstlignende klagesystem,

kan sundhedsministeren efter det foreslåede § 3 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 8,

fastsætte regler om, at der kan ske behandling af oplysninger om personnummer, og om,

at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om den indklagede tandlæge,

såfremt der er tale om sager, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen

forsømmelse eller kritik med kosmetisk behandling samt om offentliggørelsen af

afgørelser på tandlægeområdet.

Såfremt det ikke måtte være muligt eller ønskeligt at indgå en sådan aftale om

henlæggelse af behandlingen af klagesager til en klageinstans, vil behandlingen af

klagesagerne ske hos Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn kan, jf. klage- og erstatningslovens § 17, stk. 1, fastsætte regler om, at

der gives offentligheden adgang til oplysninger om Sundhedsvæsenets disciplinærnævns

afgørelser, herunder om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om

den indklagede sundhedsperson, såfremt der er tale om sager, hvor der er givet kritik for

alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med kosmetisk behandling.

Det foreslås på den baggrund at ophæve § 17, stk. 2 og 4.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 17, stk.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2018.

Overenskomst om tandlægehjælp er den 28. februar 2018 opsagt af Regionernes

Lønnings- og Takstnævn med virkning fra den 1. juni 2018. Den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse sikre, at borgerne kan gå til tandlæge, som man hele tiden

har gjort det, og at personer omfattet af sikringsgruppe 1 og sikringsgruppe 2, også efter

den 1. juni 2018 kan få tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger i hidtidigt

omfang.

Det foreslås i

stk. 2,

at praktiserende tandlæger, der hidtil har været omfattet af

Overenskomst om tandlægehjælp fortsat kan yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud i

henhold til den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 64 b, med mindre tandlægen

senest den 30. juni 2018 med tre måneders varsel til udgangen af september 2018

skriftligt meddeler regionen, at vedkommende udtræder af ordningen.

Bestemmelsen skal sikre, at tandlæger, der hidtil har været omfattet af Overenskomst om

tandlægehjælp kan fortsætte med at yde tandlægebehandlinger, hvortil der ydes tilskud

af det offentlige. Hermed undgås en situation, hvor samtlige tandlæger, der hidtil har

Side 67

været omfattet af Overenskomst om tandlægehjælp, først skulle give meddelelse til

regionen om at ville indgå i ordningen og afvente regionens godkendelse heraf, for at

kunne levere tandlægeydelser, hvortil der ydes offentligt tilskud.

Praktiserende tandlæger, der på denne måde indgår i ordningen, jf. den foreslåede § 57 e,

stk. 1, betragtes herefter som værende en del af ordningen og vil således skulle leve op til

de med lovforslaget fastsatte vilkår og rammer for tandlægehjælp, jf. § 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at behandlinger, der er påbegyndt før den 1. juni 2018 kan fortsættes

og færdiggøres under de rammer og vilkår for tandlægehjælp, der følger af lovens § 1.

Med bestemmelsen sikres det, at igangværende behandlinger kan fortsættes og

færdiggøres efter den 1. juni 2018.

Når Overenskomst om tandlægehjælp ophører med at være gældende den 1. juni 2018 vil

der være klager, som er indgivet til det faglige klagesystem efter overenskomstens kapitel

10, og klager over overenskomstmæssige forhold, der er indgivet til et stedligt

samarbejdsudvalg efter overenskomstens § 35, stk. 1, eller til Landssamarbejdsudvalget

efter overenskomstens § 37, stk. 2, hvori der endnu ikke er truffet endelig afgørelse. Der

skal derfor tages stilling til, hvad der skal ske med disse klager.

Det foreslås i

stk. 4,

at klager over faglige spørgsmål skal oversendes til behandling i

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Det foreslås i

stk. 5,

at klager over overenskomstmæssige spørgsmål bortfalder, dog med

undtagelse af klager vedrørende forhold omfattet af sundhedslovens § 57 h, stk. 3, § 57 i,

stk. 3, og § 64 c, stk. 1, der foreslås oversendt til Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik

på behandling efter § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017, og denne lovs § 2, nr. 1.

Det foreslås i

stk. 6,

at såfremt sundhedsministeren imidlertid måtte henlægge

behandlingen af de omhandlede sager, nævnt i stk. 4, til en tandlægefaglig klageinstans

efter den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås det, at

sagerne i stedet skal behandles efter de aftaler, der indgås, og de regler, der måtte blive

fastsat efter den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

191 af 28. februar 2018, som senest

Side 68

ændret ved […], foretages følgende

ændringer:

§ 57 c.---

Efter

§ 57 c

indsættes før kapitel 14

som nyt kapitel:

”Kapitel 13 b

Obligatoriske opgaver og krav m.v. for

praktiserende tandlæger

§ 57 e.

Praktiserende tandlæger, der

ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der

ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 72, til

personer, der er omfattet af

sikringsgruppe 1 og 2, jf. § 58, stk. 1, skal

meddele dette til regionsrådet.

Stk.

Meddelelse, jf. stk. 1, skal gives

elektronisk med 1 måneds varsel til den 1.

i en måned. Retten til at yde

tandlægehjælp, jf. stk. 1, indtræder, når

regionen skriftligt har meddelt tandlægen

sin godkendelse.

Stk. 3.

Ophør med at yde tandlægehjælp,

hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf.

stk. 1, kan ske ved skriftlig meddelelse til

regionen fra den enkelte praktiserende

tandlæges side. Meddelelse herom skal

ske med tre måneders varsel til udgangen

af en måned.

Stk. 4.

Regionsrådet offentliggør på

sundhed.dk en liste over de praktiserende

tandlæger, der har givet meddelelse i

henhold til stk. 1.

§ 57 f.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

have Styrelsen for Patientsikkerheds

tilladelse til selvstændigt virke som

tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om

autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed.

§ 57 g.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

tegne en erhvervsansvarsforsikring.

§ 57 h.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

offentliggøre de oplysninger om deres

praksis, der er relevante i forbindelse med

borgerens valg af tandlæge, jf. § 64 a.

Side 69

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

på et for patienterne synligt sted

offentliggøre prisoplysninger på

tandplejeydelser uden fastsat

grundhonorar, der udføres i klinikken.

Stk. 3.

Forud for igangsættelse af

behandlinger, hvor prisen for den samlede

behandling inklusiv alle nødvendige

ydelser, forventes at overstige 2.500 kr.,

skal praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, give

patienten tilbud om et skriftligt

uspecificeret prisoverslag. Ændres

behandlingen, og har det væsentlig

indflydelse på prisoverslaget, jf. 1. pkt.,

skal tandlægen informere patienten

herom og tilbyde et revideret skriftligt

uspecificeret prisoverslag. Information om

ændret behandling skal gives på et

tidspunkt, hvor patienten har mulighed

for at fravælge den foreslåede behandling.

Stk. 4.

Sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af

oplysninger efter stk. 1 og 2 samt

prisoverslag efter stk. 3.

§ 57 i.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

benytte elektroniske it-løsninger i

forbindelse med journalføring og

kommunikation med

sundhedsmyndigheder.

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

give patienterne mulighed for elektronisk

kommunikation, herunder elektronisk

tidsbestilling og indkaldelse.

Stk. 3.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

etablere en indkaldelsesordning, der

sikrer, at patienter tilknyttet praksis

regelmæssigt indkaldes til tandlæge.

Indkaldelsen skal baseres på patientens

individuelle behov vurderet på baggrund

af tandlægens faglige skøn.

Stk. 4.

Sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om pligten for

praktiserende tandlæger, der har givet

Side 70

meddelelse efter § 57 e, stk. 1, til at

benytte elektroniske it-løsninger, jf. stk. 1.

Praksisformer m.v.

§ 57 j.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

drive praksis i form af en personligt ejet

virksomhed, et interessentskab, et

kommanditselskab eller et kapitalselskab.

Virksomhedsformerne kan organiseres

som et fællesskab mellem to eller flere

selvstændige tandlægepraksis

(klinikfællesskaber), jf. 1. pkt.

Stk. 2.

En praktiserende tandlæge, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, kan

drive praksis, jf. stk. 1, fra højst to

praksisadresser og skal selv udøve

tandlægevirksomhed på mindst én af

adresserne.

Stk.

Regionsrådet kan efter en

praktiserende tandlæges ansøgning

tillade, at en praktiserende tandlæge, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1,

praktiserer fra flere end to

praksisadresser.

Stk. 4.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, og

som flytter sin praksis til en ny adresse,

skal give regionsrådet i den region, hvori

praksis er beliggende, meddelelse herom

inden eller samtidig med, at flytningen

finder sted. Flyttes praksis til en anden

region, skal meddelelsen også sendes til

regionsrådet i denne region.

Stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om praksisformer efter

stk. 1, herunder om ejerskab,

ledelsesmæssig sammensætning,

vedtægter og personligt ansvar.

§ 57 k.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

ved længerevarende fravær overdrage

ansvaret for drift af praksis til en

stedfortrædende tandlæge. Den

stedfortrædende tandlæge skal have

Styrelsens for Patientsikkerheds tilladelse

til selvstændigt at virke som tandlæge, jf.

§ 48, stk. 1, i lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed.

Side 71

§ 64. ---

Stk. 2.

En praktiserende tandlæge, der, jf.

stk. 1, overdrager ansvaret for driften af

sin praksis til en stedfortræder, skal give

regionen meddelelse herom inden eller

samtidig med at overdragelsen finder

sted.

Stk. 3.

Hvis en praktiserende tandlæge,

der har givet meddelelse efter § 57 e, stk.

1, dør eller går konkurs kan henholdsvis

dødsboet eller konkursboet indsætte en

stedfortrædende tandlæge på vilkår som

anført i stk. 1 og 2.

Efter

§ 64

indsættes inden overskriften:

”Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos

praktiserende tandlæge”

§ 64 a.

Personer over 18 år, der er

omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, jf. § 58,

kan frit vælge tandlæge blandt samtlige

praktiserende tandlæger, der har givet

meddelelse efter § 57 e, stk. 1.

§ 64 b.

Hos praktiserende tandlæger, der

har givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1,

yder regionsrådet tilskud til

tandlægehjælp til personer omfattet af

sikringsgruppe 1 og 2, jf. § 58, som ikke

modtager tandpleje efter §§ 131 og 133.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om:

1) Omfanget af tandlægehjælp

(tandplejeydelser), der er omfattet af stk.

2) Indhold og anvendelse af de

tandplejeydelser, der er omfattet af stk. 1.

3) Nærmere regler for det tilskud, der

ydes til tandplejeydelser, der er omfattet

af stk. 1.

4) Borgerens egenbetaling for modtagelse

af tandplejeydelser, der er omfattet af stk.

1, herunder regler om afregning og

adgang til at modtage prisoverslag, samt

gebyr for udeblivelse og afbrudt

behandling.

Stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter

den økonomiske ramme for tilskud til

behandling, jf. stk. 1.

§ 64 c.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

sikre, at patienter, der tilknyttes praksis, i

tilfælde af akut opstået behov for

Side 72

tandpleje modtager undersøgelse og

eventuel behandling inden for en rimelig

frist afhængig af problemets alvor og

patientens eventuelle smerter.

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal i

samarbejde med de øvrige praktiserende

tandlæger i den region, hvor praksis er

beliggende, bidrage til at sikre etablering

af en tandlægevagtordning i regionen.

Økonomisk ramme, afregning og kontrol

§ 64 d.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1, skal

afregne tilskud for de i § 64 b, stk. 1,

omhandlede tandplejeydelser, med

regionsrådet.

Stk. 2.

Afregningen sker elektronisk med

den region, hvori tandlægens klinik er

beliggende, efter gældende MedCom

standarder og på baggrund af en af

regionen udarbejdet snitfladebeskrivelse.

Stk. 3.

Praktiserende tandlæger, der har

givet meddelelse efter § 57 e, stk. 1,

indsender afregningsoplysninger til

regionen for de i en kalendermåned

afsluttede behandlinger månedsvis

således, at de er modtaget i regionen

senest den 7. i den efterfølgende måned.

Afregningen af regionens tilskud finder

herefter sted således, at beløbet er til

tandlægens rådighed senest den 17. i

måneden. Hvor tandlægevirksomheden

drives i selskabsform, jf. § 57 j, sker

indbetaling til selskabets

pengeinstitutkonto. Transport i

tandlægens tilgodehavende kan ikke finde

sted.

Stk. 4.

Ved afregning er regionens

beregninger gældende. I tilfælde af

afvigelser mellem regionens og

tandlægens opgørelser har begge parter

krav på at få foretaget en nærmere

undersøgelse. Undersøgelsen skal så vidt

mulig være afsluttet inden følgende

afregningsmåned.

Stk. 5.

Regionsrådet fører løbende kontrol

med udbetalingen af tilskud efter stk. 1.

Stk. 6.

Regionsrådet kan til brug for sin

kontrolvirksomhed efter stk. 5 anmode

Side 73

om alle oplysninger, der er nødvendige for

kontrollen.

§ 64 e.

Sundhedsministeren fastsætter

krav om tilbagebetaling af tilskud, jf. § 64

b, stk. 1, der er afregnet med tandlæger,

der har givet meddelelse efter § 57 e, stk.

1, jf. § 64 b, stk. 1, når det samlede niveau

for afregnede tilskud overstiger den

økonomiske ramme for tilskud til

behandling, jf. § 64 b, stk. 4.

Stk. 2.

Sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler for krav om

tilbagebetaling efter stk. 1, herunder om

tidspunkter og intervaller for opgørelse af

tilbagebetalingskrav.

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at tandlæger, der, jf. § 57 e,

stk. 3, har meddelt regionsrådet, at de

ønsker at ophøre med at yde

tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af

regionsrådet, jf. § 57 e, stk. 1, skal

tilbagebetale allerede afregnede tilskud,

jf. stk. 1-2, jf. § 64 b, stk. 1.

Stk. 4.

Krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1 og

stk. 3, kan ligeledes gøres gældende for

allerede afregnede tilskud til ydelser, som

er leveret i strid med regler fastsat efter §

64 b, stk. 2.

Stk. 5.

Krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1-4,

kan alene gøres gældende for allerede

afregnede tilskud, som er afregnet efter 1.

juni 2018.

§ 64 f.

Regionsrådene fører løbende en

opgørelse over tandplejeydelser, der er

afregnet efter § 64 d, stk. 1, fordelt på den

enkelte praksis og regionen som helhed.

Opgørelsen skal efter anmodning stilles til

rådighed for Sundheds- og

Ældreministeriet og underliggende

styrelser.

Stk. 2.

Regionsrådene kan, ved afvigende

ydelsesmønstre, og på baggrund af

opgørelserne efter stk. 1 fastsætte

højestegrænser for afregning af tilskud til

tandlæger, der har givet meddelelse efter

§ 57 e, stk. 1

Stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler om pligten til at

udarbejde opgørelser efter stk. 1-2.

Side 74

§ 65.

Regionsrådet yder tilskud til

behandling hos tandlæge.

§ 72.

Sundhedsministeren fastsætter

nærmere regler for tilskud efter §§ 65-71.

Stk. 2.---

§ 227.

Det i henhold til § 37 i lov om

regioner og om nedlæggelse af

amtskommunerne, Hovedstadens

Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab nedsatte nævn

afslutter overenskomster med

organisationer af sundhedspersoner m.fl.

om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64-69,

71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159

og 175 nævnte ydelser. Vilkår, der er

fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57

c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204,

stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler

udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk.

5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som

bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved

overenskomster indgået med

organisationer af sundhedspersoner

repræsenterende almen praksis.

Stk. 2-13.

---

§ 234.

Bopælsregionen afholder udgifter

til ydelser efter §§ 60-72.

§ 273 a.

Sundhedsministeren kan i

forskrifter, der udstedes i medfør af § 57

d, stk. 3, og § 195, stk. 1 og 3, fastsætte

bestemmelser om straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 65

ophæves.

§ 72, stk. 1,

ændres ”§§ 65-71” til: ”§§

66-71”

§ 227, stk. 1,

ændres ”64-69” til: ”64,

66-69”

§ 234

ændres ”§§ 60-72” til: ”§§ 60-64,

§ 64 b, stk. 1, samt §§ 66-72”

§ 273 a

tilføjes efter ”§ 57 d, stk. 3,” og

inden ”og § 195, stk. 1 og 3”: ” § 57 h, stk.

43”.

§ 1.---

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed

træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om,

hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed

har været kritisabel, eller om

sundhedsvæsenet har handlet i strid med

sundhedslovens kapitel 4-9.

Stk. 3-6.---

§2

I lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1022 af 28. august

2017, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

”Stk.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan

i sager omfattet af stk. 1 vedrørende

sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af

autoriserede praktiserende tandlæger,

der har givet meddelelse efter § 57 e, stk.

1, i sundhedsloven, træffe afgørelse om,

at det udførte arbejde er mangelfuldt, og

at der skal ske hel eller delvis

Side 75

tilbagebetaling til patienten, eller at der

skal ske omgørelse af arbejdet eller

betaling herfor. Styrelsen for

Patientsikkerhed kan endvidere behandle

klager fra patienter over forhold omfattet

af sundhedslovens § 57 h, stk. 3, § 57 i,

stk. 3, og § 64 c, stk. 1. Styrelsen for

Patientsikkerhed træffer afgørelse om,

hvorvidt den der er handlet i strid med de

i 2. pkt. nævnte bestemmelser.”

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 1, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1.

pkt., ændres ”jf. dog stk. 4” til: ”jf. dog stk.

5”.

§ 1.

---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

Inden Styrelsen for

Patientsikkerhed behandler en klage

vedrørende en sundhedsydelse, som

regionen helt eller delvis afholder

udgifterne til, tilbyder styrelsen, jf. dog

stk. 4, patienten en dialog med

vedkommende region. Hvis patienten

tager imod tilbuddet, sendes klagen til

regionen, som tager kontakt til patienten

og søger de spørgsmål, klagen vedrører,

afklaret….

Stk. 4-6.

---

§ 1.

---

Stk. 1-3.

---

Stk. 4.

Hvis en klage omfattet af stk. 3 er

indgivet til regionen, tilbyder regionen en

dialog og orienterer samtidig Styrelsen for

Patientsikkerhed om klagen. Fristen i stk.

3, 3. pkt., regnes fra regionens modtagelse

af klagen.

Stk. 5-6.---

§ 1.

---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

Patienter, der tager imod et tilbud

om dialog efter stk. 3 eller 4, tilbydes en

bisidder. Styrelsen for Patientsikkerhed og

regionsrådet skal oplyse patienten om

muligheden for at lade sig ledsage af en

uvildig bisidder i forbindelse med tilbud

om dialog. Sundhedsministeren indgår

aftale med en eller flere private

institutioner om administration og drift af

bisidderordningen.

§ 2.---

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan, når

særlige hensyn taler herfor, fastsætte

§ 1, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres to

steder ”stk. 3” til: ”stk. 4”.

§ 1, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres ”

stk. 3 eller 4” til: ”stk. 4 eller 5”.

§ 2, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Side 76

regler om, at nævnets virksomhed ikke

omfatter dele af den sundhedsfaglige

virksomhed, der udøves af autoriserede

sundhedspersoner. Sundhedsministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler

om vederlag og befordringsgodtgørelse til

visse medlemmer af de regionale

tandlægenævn og Landstandlægenævnet,

der ikke udfører hvervet som led i deres

tjenstlige arbejde, og om afholdelse af

udgifter til vederlaget og

befordringsgodtgørelsen.

Stk. 4.

---

§ 2.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Inden nævnet behandler en klage

over en autoriseret sundhedspersons

sundhedsfaglige virksomhed i forbindelse

med en sundhedsydelse, som regionen

helt eller delvis afholder udgifterne til,

tilbyder nævnet patienten en dialog med

vedkommende region. Reglerne i § 1, stk.

3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 3.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en

udtalelse om, hvorvidt

sundhedspersonens sundhedsfaglige

virksomhed har været kritisabel, eller om

sundhedspersonen har handlet i strid med

sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt

afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale

kritik med indskærpelse eller søge

iværksat sanktioner.

§ 3 a.

---

§ 2, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2.

pkt., ændres ”stk. 3 og 4” til: ”stk. 4 og 5”.

§ 3

indsættes som stk. 2:

”Stk. 2.

Sundhedsvæsenets Disciplinær-

nævn kan i sager omfattet af § 2, stk. 1,

træffe afgørelse om, at det arbejde en au-

toriseret praktiserende tandlæge der har

givet meddelelse efter sundhedslovens §

57 e, stk. 1, er mangelfuldt, og at der skal

ske hel eller delvis tilbagebetaling til pa-

tienten, eller at der skal ske omgørelse af

arbejdet eller betaling herfor

.”

Efter

§ 3 a

indsættes før § 4:

”§

3 b.

Sundhedsministeren kan henlægge

behandlingen af sager omfattet af § 1, stk.

1, og § 2, stk. 1, vedrørende

sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af

praktiserende tandlæger og sager

vedrørende tandlæger, der har givet

meddelelse efter § 57 e, stk. 1, i

sundhedsloven, til en tandlægefaglig

klageinstans. Sundhedsministeren kan

endvidere henlægge behandling af klager

fra patienter over forhold omfattet af

sundhedslovens § 57 h, stk. 3, § 57 i, stk. 3

og § 64 c, stk. 1. Sundhedsministeren

indgår i så tilfælde de nødvendige aftaler

Side 77

§ 12.

---

Stk. 2.

Personer og myndigheder, som en

sag efter § 1 og §§ 5-8 vedrører, skal efter

anmodning meddele Styrelsen for

Patientsikkerhed enhver oplysning,

herunder journaloplysninger, til brug for

Styrelsen for Patientsikkerheds

behandling af sagen.

herom.

Stk. 2.

Henlægger sundhedsministeren

sine beføjelser efter stk. 1 til en

tandlægefaglige klageinstans, fastsætter

ministeren regler om klageadgangen,

herunder regler om:

Sammensætning af klageinstansen.

Frister for indgivelse af klager til

klageinstansen.

Mulighed for besigtigelse af det udførte

eller manglende tandlægearbejde som led

i oplysning af sagen.

Ydelse af vederlag til medlemmerne af

klageinstansen, der ikke udfører hvervet

som led i deres tjenstlige arbejde, og om

afholdelse af udgifter til vederlag og

befordringsgodtgørelse.

Offentliggørelse af oplysninger om

afgørelser, der er truffet af

klageinstansen, herunder regler om at

offentliggørelse sker uden anonymisering

af oplysninger om den indklagede

tandlæge, som har modtaget kritik for

alvorlig eller gentagen forsømmelse eller

kritik i forbindelse med kosmetisk

behandling.

Videregivelse af afgørelser, der er truffet

af klageinstansen, til Styrelsen for

Patientsikkerhed til lærings- og

tilsynsformål.

Stk. 3.

Henlægger sundhedsministeren

sine beføjelser efter stk. 1 til en

tandlægefaglig klageinstans, finder

forvaltningsloven anvendelse for

nævnenes virksomhed.

§ 12

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

”Stk.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan

med henblik på oplysning af sager

omfattet af § 1, stk. 1, vedrørende

sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af

praktiserende tandlæger, der har givet

meddelelse efter § 57 e, stk. 1, i

sundhedsloven, lade foretage besigtigelse

af det udførte eller manglende arbejde.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4

Side 78

§ 16.

Reglerne i § 12, stk. 1-3 og stk. 4, 1.-

3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Stk. 2.

---

§ 17.

---

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at der gives offentligheden

adgang til oplysninger om afgørelser, der

er truffet i det klagesystem, som er aftalt

mellem de driftsansvarlige myndigheder

for sundhedsvæsenet og Dansk

Tandlægeforening. Der kan fastsættes

regler om, at der kan ske behandling af

oplysninger om personnummer, og om, at

offentliggørelse sker uden anonymisering

af oplysninger om den indklagede

tandlæge, såfremt der er tale om sager,

hvor der er givet kritik for alvorlig eller

gentagen forsømmelse eller kritik i

forbindelse med kosmetisk behandling.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn varetager

offentliggørelsen af afgørelserne fra

tandlægeklagesystemet, jf. stk. 2.

§ 17.

Stk. 3.

Oplysninger om, at vedkommende

sundhedsperson har overtrådt

lovgivningen ved de forhold, som de i stk.

1 og 2 nævnte afgørelser vedrører, kan

offentliggøres. Der kan dog ikke ske

offentliggørelse af oplysninger om, at

sagen oversendes til politiet.

Stk. 4.

---

10.

§ 16 stk. 1,

ændres ”§ 12 stk. 1-3 og

stk. 4, 1.-3. pkt.” til: ”§ 12, stk. 1-4 og stk.

5, 1.-3. pkt.”

11.

§ 17, stk. 2 og 4,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

12.

§ 17, stk. 3,

udgår: ”og 2”.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni

2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Praktiserende tandlæger, der hidtil

har været omfattet af Overenskomst om

tandlægehjælp kan fortsat yde

tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud, jf.

§ 64 b, med mindre tandlægen senest den

30. juni 2018 med tre måneders varsel til

udgangen af september 2018 skriftligt

meddeler regionen, at vedkommende

udtræder af ordningen.

Stk. 3.

Behandlinger, der er påbegyndt før

den 1. juni 2018 kan fortsættes og

færdiggøres under de rammer og vilkår

Side 79

for tandlægehjælp, der følger af denne

lovs § 1.

Stk. 4.

Klager, der er indgivet til det

faglige klagesystem efter kapitel 10 i

Overenskomst om tandlægehjælp, hvori

der ikke er truffet endelig afgørelse den 1.

juni 2018, oversendes til

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn med

henblik på behandling efter § 2 i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, og § 3, stk. 2, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 7.

Stk. 5.

Klager over overenskomstmæssige

forhold, der er indgivet til et

samarbejdsudvalg efter § 35, stk. 1, eller

Landssamarbejdsudvalget efter § 37, stk.

2, i Overenskomst om tandlægehjælp,

hvori der ikke er truffet endelig afgørelse

den 1. juni 2018, bortfalder. Det gælder

dog ikke klager vedrørende forhold

omfattet af sundhedslovens § 57 h, stk. 3,

§ 57 i, stk. 3, og § 64 c, stk. 1, der

oversendes til Styrelsen for

Patientsikkerhed med henblik på

behandling efter § 1 i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, og § 1, stk. 3, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

Stk. 6.

Henlægger sundhedsministeren

efter denne lovs § 2, nr. 8, behandlingen

af sager til en klageinstans, behandles

klager, der er indgivet til det faglige

klagesystem, der er nævnt i stk. 4, efter de

aftaler, der indgås efter § 3 b, stk. 1, og de

regler, der udstedes efter § 3 b, stk. 2.

Side 80