Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1833602_0001.png
Fakta om høreapparatbehandling:
Ventetiden tæt på fordoblet på 4 år
Der er op til 124 ugers ventetid for at få gratis høreapparatbehandling på en offentlig klinik.
Nedenfor ses ventetiden opgjort i uger. Blå søjle viser ventetiden i januar 2013, da
høreapparatområdet blev samlet under sundhedsloven, og regionerne overtog ansvaret for
bevilling og finansiering. Rød søjle viser ventetiden primo december 2017. Den gennemsnitlige
ventetid er således gået fra 33 uger i januar 2013 til 56 uger i december 2017
næsten en
fordobling og helt i strid med intentionerne bag lovændringerne.
140
120
100
80
60
40
20
0
28
9
4
25
16
0
110
124
119
75
65
60
52
34
50
45
22
16
48
31
56
34
64
40
30
48
40
31
18
8
Høreapparatbehandling er en af de ganske få sundhedsydelser, som IKKE er omfattet af
behandlingsgarantien. Høreforeningen mener, at man
overtræder FN’s handi apkonvention ved at
holde en bestemt handicapgruppe ude af behandlingsgarantien, som man giver på næsten alle
andre områder
herunder fx behandling mod slidte hofter og dårlige knæ.
Ubehandlet høretab har mange konsekvenser
Giver større risiko for:
Ensomhed, isolation og nedsat livskvalitet
Kognitivt forfald (demens), formentligt fordi hjernen mangler lydinput.
Risikoen er
fordoblet ved milde høretab, tredoblet ved middel høretab og femdoblet ved kraftige
høretab. Forskning peger på at behandling med høreapparater kan nedsætte risiko til
normalthørendes niveau.
Depressioner og angstlidelser
Tredobbelt risiko for faldulykker
Markant større risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Henvendelse af 12/12-17 fra Høreforeningen vedr. forespørgselsdebat om høreområdet
1833602_0002.png
Alt sammen problemer, der belaster samfundet hårdt økonomisk, og som kunne forebygges ved
en effektiv høreomsorg.
Området beskåret med en milliard på 4 år
WHO opfordrer til, at høretab tages seriøst og fastslår, at hørehjælp er omkostningseffektivt.
Europæiske forskere har vurderet, at 1 krone givet ud på høreomsorg i Europa kommer 10 gange
igen til samfundet. Alligevel har Danmark med loven om høreapparatbehandling fra 2013 og en ny
licitationsmodel sparet op mod 1 mia. kroner på høreapparatbehandling de seneste fire år. Ud fra
en forebyggelsesstrategi og op mod en million med høreproblemer i 2030, mener Høreforeningen,
der er fornuft i at investere de sparede midler i høreområdet.
Tusindvis af mennesker står på venteliste lige nu
Kontakt til de 5 regioner viser, at der mindst står 24.000 mennesker på venteliste, men tallet er
ifølge regionernes egne opgørelser ikke nøjagtigt. Ser man på antallet af udleverede
høreapparater (Amgros) sammenholdt med ventetiderne tyder det på, at antallet snarere er ca.
34.000 mennesker.
Øget brugerbetaling
Nogle politikere mener, at man med det offentlige tilskud til privat køb af høreapparater har en
slags behandlingsgaranti, da man hurtigt kan få høreapparater hos private klinikker. Desværre skal
mindst 85 pct. af borgerne så bruge dankortet i stedet for sundhedskortet. De skal ofte lægge
mange tusinde kroner, da tilskuddet i de fleste tilfælde ikke er nok. Da et høreapparat er slidt efter
4 år, skal betalingen falde forholdsvis tit. Det har mange borgere ikke råd til.
Det frie valg er ikke frit
Men for en stor gruppe mennesker kan tilskudsordningen slet ikke bruges. Ifølge
Sundhedsstyrelsens regler SKAL mennesker med forskellige former for komplicerede høretab
behandles på de offentlige, audiologiske klinikker med specialviden. Og det er især disse
mennesker, som i dag venter længe på høreapparatbehandling. Derfor mener vi, at man
diskriminerer en bestemt handicapgruppe.
Puljeklinikker
Region Sjælland og Region Hovedstaden har som et supplement til den offentlige
høreapparatbehandling indgået aftale med en række lokale ørelæger i såkaldte puljeordninger.
Derudover har Region Nordjylland en aftale med en enkelt ørelæge. Puljelæger tilbyder
høreapparatbehandling på offentlige vilkår uden udgifter for borgerne.
Løsninger
Indfør behandlingsgaranti som på andre sundhedsområder.
Ned ring ’ventetids-puklen’ved
at investere fra den milliard, der siden 2013 er sparet på at
nedsætte tilskuddet til høreapparatsbehandling.
Tænk alternativt og brug de ca. 300 godkendte private høreklinikker og ca. 20 offentlige
kommunikationscentre til at aflaste de audiologiske klinikker med gratis behandling.
Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger om høreapparatbehandling, høretab eller høreområdet
generelt, så kontakt os gerne på tlf. 36 75 42 00 eller e-mail: [email protected]
2