Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 353
Offentligt
1940774_0001.png
Enhed
Udsatte Børn
Sagsbehandler
Marie-Louise
Linneballe Hansen
Koordineret m ed
Sagsnr.
2018 - 4627
Doknr.
607464
Dato
05-09-2018
Notat om børnehusenes finansiering
Børnehusene blev oprettet i 2013 som en del af Overgrebspakken, der var en
del af satspuljeaftalen for 2013.
Børnehusene er fysiske huse geografisk placeret med et i hver region samt evt .
en satellit: Nord (Aalborg), Midt (Aarhus og Herning), Syd (Odense og Esbjerg),
Sjælland (Næstved) og Hovedstaden (København og Hillerød). Børnehus ene
har den stedlige kommune som driftsherre.
Formål og opgaver
Børnehusene skal sikre, at børn og unge møder en koordineret indsats på tværs
af sektorer (sociale myndigheder, politi og sygehusvæsen) om at unders øge
barnet i forbindelse med en sag om fysisk vold og seksuelle overgreb.
Børnehusene skal her rent fysisk være en tryg og børnevenlig ramme om
barnets forløb, som involverer flere forskellige fagligheder og personer.
Børnehusenes opgave er at bidrage til den børnefaglige undersøgelse, mens
det er handlekommunen, der træffer afgørelse om at iværksætte videre
foranstaltninger over for barnet på baggrund af viden fra udredningen i
børnehuset.
Kommunerne er forpligtede til at anvende børnehusene i sager, hvor følgende
tre forhold alle er gældende:
1.
2.
3.
Kommunens sociale myndigheder igangsætter en børnefaglig
undersøgelse (servicelovens § 50)
Der er viden eller mistanke om seksuelle eller voldelige overgreb mod
barnet eller den unge under 18 år
Andre sektorer end kommunen er involveret (sygehusvæsen og/eller
politi)
Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt kommunen skal benytte børnehuset, kan
kommunen få rådgivning herom fra børnehuset.
Finansiering
Det er børnehusenes driftskommuner, der årligt fastsætter driftsbudgettet for
hvert børnehus.
De 60 pct. af driften finansieres ved en fast betaling fra alle kommuner i regionen
baseret på antallet af børn og unge under 18 år i kommunen (objekt iv
finansiering).
Det betyder, at den største del af driftskommunernes finansiering således er
uafhængig af, hvor mange børn og unge fra den enkelte kommune, der måtte
komme i et forløb i børnehuset.
Det betyder, at alle kommuner bidrager til finansieringen af børnehuset, og
således opkræves betaling, uanset om de anvender børnehuset eller ej.
1
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Notat om håndtering af sager, hvor børn er vidne til vold i hjemmet og notat om børnehusenes finansiering, fra børne- og socialministeren
1940774_0002.png
De resterende 40 pct. finansieres ved en betaling fra den enkelte
handlekommune for hvert forløb, som et barn eller en ung fra kommunen
gennemgår i børnehuset. Det betyder, at den enkelte kommune altså kun betaler
en mindre andel af det, et børnehusforløb koster i den enkelte sag ved
opkrævning af takst.
Et af formålene med selve finasieringsmodellen er at mindske risikoen også for,
at økonomiske hensyn får for stor betydning.
Samtidig betyder modellen, at driftskommunerne har mulighed for at justere
driftsbudgettet og dermed også taksten i takt med udviklingen i antallet af
brugere af børnehuset. Hermed kan driftskommunerne tilføre børnehusene flere
midler, hvis der er behov for at udvide kapaciteten fx pga. et stort træk på
børnehuset.
2