SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 92
Offentligt

Virksomhedernes efterlevelse

af skattereglerne

Indkomståret 2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Rapporten er udarbejdet af:

Indsats

Indsatsplanlægning og -analyse

Indsatsanalyse

Østbanegade 123

2100 København Ø



+45 72 22 18 18



www.skat.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

ORORD

SKAT har, i overensstemmelse med anbefalinger fra OECD, gennem de seneste ti år

aktivt arbejdet på at sikre en effektiv og retfærdig skatteadministration med udgangs-

punkt i en compliancetilgang. Tilgangen indebærer et fokus på at øge skatteydernes

regelefterlevelse gennem en bred vifte af tiltag, der sigter mod både at gøre det enkelt

at indberette korrekt for dem, der gerne vil efterleve reglerne, og mindske

mulighederne for bevidst at omgå reglerne for dem, der ikke vil efterleve reglerne.

For at kunne holde fokus på de små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse

på skatteområdet har SKAT for hvert andet år foretaget en kortlægning heraf

–

såkaldte complianceundersøgelser.

Med den viden, der opsamles fra complianceundersøgelserne, er SKAT i stand til at

påvirke rammerne for skatteydernes adfærd. Både i form af input til ny lovgivning,

forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer og øget samarbejde

med såvel relevante eksterne parter som på tværs af offentlige myndigheder. Det

medvirker til at gøre det nemmere at indberette korrekt og begrænse mulighederne

for, at der sker fejl og omgåelse af reglerne. Samtidig kan viden om regelefterlevelsen

på de specifikke områder anvendes til en mere effektiv ressourceallokering og danne

udgangspunkt for mere målrettede vejlednings- og kontrolaktiviteter. På den måde

undgås en lang række fejl. Samtidig skaber det en synlig konsekvens for skatteydere,

der bevidst laver fejl.

Resultaterne af complianceundersøgelsen af små og mellemstore virksomheder for

indkomståret 2014, der præsenteres her, kan således anskues som en tilstandsrapport,

der fungerer som et nyttigt redskab for såvel den interne styring i organisationen som

for udviklingen og planlægningen af SKATs indsats på området.

Complianceundersøgelserne er et centralt omdrejningspunkt i SKATs

vidensfunderede arbejde og hjælper dermed SKAT som myndighed til at gøre tingene

enkelt, effektivt og korrekt.

Overordnet set viser resultaterne for de små og mellemstore virksomheder for

indkomståret 2014, at regelefterlevelsen i kroner og ører

–

det såkaldte skatte- og

momsgab

–

for skat gradvist er steget siden 2008, mens niveauet er fastholdt for

moms. Der har også været en stigning i fejlprocenten, mens der for første gang er et

fald i andelen af virksomheder med bevidste fejl.

Rapporten er organiseret således, at de væsentligste resultater er opsummeret i

kapitel 1 og 2. I kapitel 4 er udviklingen i regelefterlevelsen for skat og moms fra 2008

til 2014 beskrevet nærmere. I kapitel 5 og 6 fordeles skatte- og momsgabet ud på

forskellige parametre som fx virksomhedernes alder, brancher samt fejltyper for at

give en beskrivelse af, hvor gabet opstår, og hvilke fejl der er mest betydende for

gabet. Kapitel 4 til 6 kan læses som en samlet rapport, men de enkelte afsnit kan også

læses uafhængigt af hinanden, hvis der er områder, der har særlig interesse for læseren.

SKAT, Indsats, 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. E

XECUTIVE SUMMARY

.................................................................................. 7

2. H

OVEDRESULTATER

..................................................................................... 9

Hovedresultater for regelefterlevelsen .........................................................................9

Skattegab fordelt på omsætning, antal ansatte, alder af virksomhed og branche.............................................10

Skattegab fordelt på Fejltyper.....................................................................................................................................11

Momsgab fordelt på alder, brancher og fejltyper ...................................................................................................11

3. I

NDLEDNING

.............................................................................................. 13

4. U

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014 ................................................................ 14

Skat ................................................................................................................................. 14

Moms ............................................................................................................................. 17

5. S

KATTEGAB I

2014 ....................................................................................... 21

Sammensætning af skattegabet................................................................................... 21

Skattegab fordelt på compliancegrader ..................................................................... 23

Skattegab fordelt på omsætning ................................................................................. 24

Skattegab fordelt på antal ansatte .............................................................................. 26

Skattegab fordelt på virksomhedens alder ................................................................ 28

Skattegab fordelt på brancher .................................................................................... 29

Skattegab fordelt på fejltyper ...................................................................................... 30

Fejltypen private udgifter ............................................................................................ 33

Fejltypen hovedaktionærbeskatning .......................................................................... 35

6. M

OMSGAB I

2014 ......................................................................................... 37

Sammensætning af momsgabet .................................................................................. 37

Momsgab fordelt på compliancegrader .................................................................... 38

Momsgabet fordelt på virksomhedens alder ............................................................ 39

Momsgab fordelt på brancher .................................................................................... 40

Momsgab fordelt på fejltyper ..................................................................................... 41

7. A

PPENDIKS

................................................................................................. 44

Afgrænsning og definitioner ....................................................................................... 44

Afgrænsning mellem borgere og virksomheder .....................................................................................................44

Kontrolomfang og usikkerheder ...............................................................................................................................45

Beregning af vægtede gennemsnit .............................................................................................................................46

Skat og momsgi .............................................................................................................................................................47

Skattegabet og momsgabet .........................................................................................................................................47

Omregning af skattegab fra årets priser til faste priser..........................................................................................50

NDHOLDSFORTEGNELSE

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Ekstreme observationer .............................................................................................................................................. 51

Fejlprocent kontra træfprocent ................................................................................................................................. 52

SKATs complianceskala ............................................................................................................................................. 53

Fejlprocent fordelt på brancher ................................................................................................................................. 56

Fejltyper

–

skat og moms ............................................................................................ 59

Selskaber: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2014 ...................................................................................... 66

Selvstændigt erhvervsdrivende: Fejltyper og anvendte skattesatser i 2014 ....................................................... 70

Fejltyper for moms ...................................................................................................................................................... 75

ABELOVERSIGT

Tabel 1. Nøgletal

for små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse i 2014

......................................................................7

Tabel 2. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitlige skattegab. 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. Moms....................... 17

Tabel 3. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitlige momsgab. 2008, 2010, 2012 og 2014. Vedr. moms alene ............. 20

Tabel 4. Skattegabet inkl. 95 pct. konfidensinterval og skattegabets andel af slutskatten. 2014. Ekskl. Moms ............................ 21

Tabel 5. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitlige skattegab. 2014. Ekskl. moms. ............................................................ 22

Tabel 6. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 og bidrag i mio. kr. 2014. Ekskl. moms .................. 24

Tabel 7. Skattegab i mio.kr, andel af totale skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på omsætningens størrelse.

2014. Ekskl. moms .................................................................................................................................................................................. 25

Tabel 8. Skattegab i mio.kr, andel af totale skattegab og gennemsnitlig compliancegrad fordelt på antal ansatte i

virksomhederne. 2014. Ekskl. moms..................................................................................................................................................... 27

Tabel 9. Fejlprocent og andel af virksomheder med bevidste fejl fordelt på branche. 2014. Ekskl. moms. ................................. 30

Tabel 10. Fejltyper som udgør over 5 pct. af skattegabet for selskaber i 2014. Sorteret efter skattegab (faldende) ..................... 32

Tabel 11. Fejltyper som udgør over 5 pct. af skattegabet for selvstændig erhvervsdrivende i 2014. Sorteret efter skattegab

(faldende) .................................................................................................................................................................................................. 32

Tabel 12. Momsgabet inkl. konfidensgrænser og momsgabets andel af momstilsvaret. 2014 ........................................................ 37

Tabel 13. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitlige momsgab. 2014. Vedr. moms alene ................................................. 38

Tabel 14. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 og bridrag i mio. kr. 2014. Kun for momspligtige39

Tabel 15. Momsgab, andel af total momsgab, fejlprocent, andel af virksomheder med bevidste fejl fordelt på branche. Kun

momspligtige virksomheder ................................................................................................................................................................... 41

Tabel 16. Fejltyper med over 5 pct. af momsgabet i 2014. Sorteret efter momsgab (faldende) ..................................................... 42

PPENDIKSTABELLER

Appendikstabel 1. Antal selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i stikprøven i hele landet, med ekstreme observationer . 47

Appendikstabel 2. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder ........... 48

Appendikstabel 3. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2014. Pct. ........................................................................... 50

Appendikstabel 4. Skattegab og momsgab med og uden ekstreme observationer........................................................................... 51

Appendikstabel 5. Fejlprocent fordelt på branche. 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. moms ........................................................ 57

Appendikstabel 6. Andel af virksomheder med bevidste fejl fordelt på branche. 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. moms ...... 58

Appendikstabel 7.1 Fejltyper for selskaber i 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. moms ................................................................... 59

Appendikstabel 8.1 Fejltyper for selvstændige erhvervsdrivende i 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. moms .............................. 61

Appendikstabel 9.1 Moms fejltyper i 2008, 2010, 2012 og 2014. ....................................................................................................... 64

NDHOLDSFORTEGNELSE

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

IGUROVERSIGT

Figur 1. Skattegab opgjort i 2014-priser samt i skattegabet i pct. af slutskat .....................................................................................15

Figur 2. Fejlprocent og andel af bevidste fejl, ekskl. Moms ................................................................................................................ 16

Figur 3. Momsgab opgjort i 2014-priser samt momsgabet i pct. af momstilsvaret ...........................................................................18

Figur 4. Fejlprocent og andel af momspligtige virksomheder med bevidste fejl

–

kun moms ........................................................ 19

Figur 5. Fordeling af reguleringer og andelen af skattegabet. 2014 ....................................................................................................23

Figur 6. Mediangab samt fejlprocent fordelt på omsætning ................................................................................................................ 26

Figur 7. Mediangab og fejlprocent fordelt på antal ansatte ................................................................................................................. 27

Figur 8. Mediangab og fejlprocent fordelt på virksomhedens alder ...................................................................................................28

Figur 9. Fordeling af skattegab for fejltypen private udgifter for selvstændigt erhvervs-drivende pct. ..........................................34

Figur 10. Fordeling af skattegab for fejltypen hovedaktionærbeskatning for selskaber pct. ............................................................ 36

Figur 11. Andel af momsgab per alder af virksomheden ..................................................................................................................... 40

PPENDIKSFIGURER

Appendiksfigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne ........................................................... 53

Appendiksfigur 2. Procesdiagram ........................................................................................................................................................... 53

Appendiksfigur 3. Kriterier for virksomhedernes indplacering på SKATs complianceskala .......................................................... 54

Appendiksfigur 4. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne ........................................................................................55

NDHOLDSFORTEGNELSE

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SKAT har igen kortlagt små og mellemstore virksomheders efterlevelse af skatte- og

momsreglerne. Denne gang for indkomståret 2014, hvor SKAT har modtaget

selvangivelser medio 2015.

Med skatte- og momsgabet kan den manglende regelefterlevelse kvantificeres i kroner

og ører. I 2014 er dette opgjort til i alt 14,1 mia. kr., hvoraf 10,9 mia. kr. kan henføres

til skat og 3,2 mia. kr. til moms. For skattegabets vedkommende er der tale om en

stigning, mens niveauet for momsgabet er nogenlunde fastholdt i forhold til de

tidligere undersøgelser. Sat i forhold til virksomhedernes slutskat og momstilsvar

udgør skatte- og momsgabet hhv. 13,7 pct. og 3,8 pct.

For indkomståret 2014 sker modsatrettede bevægelser i de parametre, som har

betydning for skattegabet størrelse.

Tabel 1. Nøgletal for små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse i 2014

Skat

Gab (i mia. kr.)

Gab i pct. af slutskat/momstilsvar

Fejlprocent

Virksomheder med bevidste fejl i pct.

Andel af gabet fra virksomheder med bevidste fejl (pct.)

10,9

13,7

Moms

3,2

3,8

I næsten 6 ud af 10 virksomheder er der fejl i skatteangivelsen, mens der blandt de

momspligtige virksomheder er fejl i næsten halvdelen af momsangivelserne. Mens

størstedelen af borgernes skatteberegning sker automatisk og på baggrund af

tredjepartsoplysninger, skal virksomheder selv angive deres skat. Samtidig er

virksomheders skatteforhold mere komplekse, hvilket alt andet lige skaber en større

sandsynlighed for, at der sker fejl

–

bevidste såvel som ubevidste.

Selv om færre virksomheder efterlever reglerne til punkt og prikke, skyldes de fleste

fejl manglende viden om reglerne eller misforståelser, mens en mindre del af fejlene

vurderes at være begået bevidst. I 2014 skønnes 8 pct. af de små og mellemstore

virksomheder bevidst at begå fejl, mens det skønsmæssigt er 11 pct. af de

momspligtige virksomheder, som begår fejl med vilje. For første gang er denne andel

faldet for både skat og moms.

En betydelige del af både skatte- og momsgab kan tilskrives de bevidste fejl. I 2014

er det næsten halvdelen af skattegabet og omtrent to tredjedele af momsgabet, der

kan henføres til virksomheder, hvor der er begået fejl med vilje. For skat er andelen

nogenlunde på niveau med de tidligere år, mens der er en mindre stigning i andelen

af momsgabet fra virksomheder med bevidste fejl.

Mens der sker forskydning i regelefterlevelsens enkelte delelementer, tegner der sig et

ganske stabilt billede af, at de fleste reguleringer er små, mens en stor del af gabet kan

henføres til meget få, men store reguleringer.

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Den stigning, som sker i skattegabet fra 2012 til 2014, skyldes ikke nødvendigvis en

adfærdsændring, men kan lige så godt tilskrives almindelig variation i stikprøven.

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

2. H

OVEDRESULTATER

Regelefterlevelsen belyses via tre forskellige opgørelser



Skatte- og momsgabet

(forskellen mellem det, der burde angives i henholdsvis

skat og moms, hvis alle regler var overholdt, og det, der rent faktisk angives).

Fejlprocenten

(den procentvise andel af virksomhederne, der har én eller flere

fejl i selvangivelsen).

Compliancegraden

(de små og mellemstore virksomheders samlede

regelefterlevelse i ét tal på en skala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen

regelefterlevelse og 6, at alle regler er fulgt til punkt og prikke).

OVEDRESULTATER FOR REGELEFTERLEVELSEN



For indkomståret 2014 er

skattegabet

for de små og mellemstore virksomheder

opgjort til 10,9 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til tidligere år.

Stigningen er imidlertid ikke statistisk signifikant og kan således skyldes

tilfældig variation.

I 2014 udgør skattegabet godt 13,7 pct. af slutskatten, hvilket er en mindre

stigning fra 12 pct. i 2012 og 13 pct. i 2008 og 2010.

Fejlprocenten

blandt samtlige små og mellemstore virksomheder (når der ses

bort fra momsforhold) er steget fra 52 pct. i 2008, 54 pct. i 2010, 56 pct. i

2012 og til 58 pct. i 2014. Fejlprocenten er nu, statistisk set, højere end den

var i 2008 og 2010.

Den gennemsnitlige

compliancegrad

for virksomhederne under ét er i 2014 på

3,89. Compliancegraden har været jævnt faldende i hele perioden fra 4,13 i

2008, 4,05 i 2010 og 3,98 i 2012. Faldet i compliancegrad er statistisk

signifikant.

Der er en klar overvægt af virksomheder, som enten følger reglerne, eller hvor

fejlen sker på baggrund af manglende viden eller misforståelser. I 2014 er det

kun 8 pct. af virksomhederne, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne.

Det er den lavest målte andel i perioden 2008-2014. Faldet er dog ikke

statistisk signifikant.

Selv om de bevidste fejl kun sker blandt en mindre del af virksomhederne,

kan 47 pct. af skattegabet henføres til denne gruppe.

I 2014 er

momsgabet

for små og mellemstore virksomheder opgjort til 3,2 mia.

kr. og udgør 3,8 pct. af momstilsvaret. Opgjort i 2014-priser er momsgabet

steget i forhold 2012, men er lavere end i 2008. Ændringerne er ikke statistisk

signifikante.



Definitionerne findes i appendiks.

OVEDRESULTATER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Sættes momsgabet for indkomståret 2014 i forhold til det samlede moms-

provenu, bliver den relative underdeklaration på 3,8 pct. Det er en stigning

fra 2,2 i 2012 og 2,7 i 2010.

I 2014 har knap halvdelen af de momspligtige små og mellemstore

virksomheder fejl i deres momsafregning. Fejlprocenten isoleret for

momsdelen er i 2014 opgjort til 48 pct., hvilket er 2 pct.-point højere end i

2012. Stigningen fra 2012 er ikke statistisk signifikant, mens stigningen fra

2010 og 2008 er statistisk signifikant.

I 2014 er den gennemsnitlige

compliancegrad

3,53 for de momspligtige små og

mellemstore virksomheder. Compliancegraden har været faldende fra 3,82 i

2008, 3,72 i 2010 og 3,59 i 2008. Faldet fra 2008 og 2010 er statistisk

signifikant, mens faldet fra 2012 ikke er statistisk signifikant.

I 2014 er det 11 pct. af de momspligtige små og mellemstore virksomheder,

som bevidst omgår reglerne. Det er lavere end i de tidligere år, men forskellen

er ikke statistisk signifikant. I 2014 kan 65 pct. af momsgabet henføres til de

virksomheder, der bevidst ikke følger reglerne.



KATTEGAB FORDELT PÅ OMSÆTNING

ANTAL ANSATTE

ALDER AF

VIRKSOMHED OG BRANCHE



Mere end halvdelen af skattegabet skyldes få, men store reguleringer. I 2014

er kun 6 pct. af reguleringerne på mere end 300.000 kr., men disse udgør 55

pct. af gabet.

Modsat er mere end halvdelen af reguleringerne for skat mellem 0 og 40.000

kr., men det er alene 13 pct. af skattegabet, som kan henføres hertil.

Virksomheder med stor omsætning begår hyppigere fejl end virksomheder

med ingen eller lav omsætning. Samtidig kan halvdelen af skattegabet

henføres til virksomhederne med en omsætning over 500.000 kr.

Virksomheder med ingen ansatte udgør 75 pct. af de små og mellemstore

virksomheder, mens det kun er 57 pct. af skattegabet, som kan henvises til

disse virksomheder. Virksomhederne uden ansatte begår også færrest fejl,

mens virksomheder med over 50 ansatte har den højeste fejlprocent.

Alder har ikke betydning for, hvor hyppigt en virksomhed begår fejl. Det er

de yngste (0-2 år) og de ældste (20+ år) virksomheder, som begår færrest fejl

og har de laveste mediangab.

Virksomhederne, der ikke har oplyst alder

– som fx ”Forældrekøb”,

har lavere

fejlprocent og en højere regelefterlevelse end virksomheder med oplyst alder.

På tværs af brancher forekommer betydelig variation i graden af regel-

efterlevelse. I 2014 er skattegabet størst i branchen

Handel

med 19 pct. af

gabet.

Som i 2012 er fejlprocenten og andelen af virksomheder, der bevidst omgår

reglerne, højest i branchen

Hotel- og restauration.



OVEDRESULTATER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Det er ikke nødvendigvis brancherne med en høj fejlprocent, som også har

en relativt høj andel af virksomheder, der bevidst omgår reglerne. Fx ses en

af de højeste fejlprocenter i

Undervisning,

mens andelen af virksomheder i

denne branche med bevidste fejl er lavere end gennemsnittet.

KATTEGAB FORDELT PÅ

EJLTYPER



Den største og hyppigste fejltype for selskaberne er

Yderligere udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

(alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær,

der beskattes som yderligere udbytte), som udgør 17,5 pct. af skattegabet for

selskaberne. Den næststørste fejltype for selskaberne er

Nedsættelse af

afskrivningsgrundlaget

(nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse

afskrivningsgrundlaget som følge af, at hele eller dele af dette ikke kan anses

som afskrivningsberettiget). Denne udgør 15,5 pct. af gabet, men alene 2 pct.

af fejlene i stikprøven.

Fejltypen

Skønsmæssig ansættelse

(omfatter skønsmæssig ansættelse af

virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af manglende bilag) er den

største fejltype for de selvstændigt erhvervsdrivende og udgør 21,9 pct. af

gabet for selvstændigt erhvervsdrivende. Set i forhold til 2012 er der tale om

en markant stigning på knap 1 mia. kr., som i høj grad er med til at forklare

stigningen i det samlede skattegab.

Private udgifter

(udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomhedens

erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er private) har i alle

complianceundersøgelserne været blandt de største fejltyper for de

selvstændigt erhvervsdrivende og er samtidig den hyppigste fejltype blandt

selvstændigt erhvervsdrivende. Set over perioden 2008 til 2014 har både gab

og andel af fejl været stigende.

De største fejltyper for de selvstændigt erhvervsdrivende er i høj grad de

samme på tværs af compliancemålingerne for 2008-2014. I 2014 var de seks

største fejltyper gengangere fra 2012, mens fire af disse var blandt de seks

største i 2010 og 2008.



OMSGAB FORDELT PÅ ALDER

BRANCHER OG FEJLTYPER



Virksomhederne på +20 år har den laveste fejlprocent, men der er ikke en

klar sammenhæng mellem virksomhedens alder og graden af regelefterlevelse.

Således er fejlprocent og gab pr. virksomhed nogenlunde på samme niveau

på tværs af aldersintervaller.

De brancher, som har de største momsgab, er de samme, som står for de

største andele af skattegabet. I 2014 er

Landbrug, skovbrug, fiskeri og

råstofudvinding

branchen med det største momsgab.

Brancher med en høj fejlprocent har ikke nødvendigvis en høj andel af

virksomheder, der bevidst omgår reglerne. Dette billede svarer til det, der ses

for branchernes regelefterlevelse med hensyn til skat. Fx er fejlprocenten for

branchen

Sundhed og socialvæsen

15 pct.-point højere end gennemsnittet, mens

andelen af virksomheder, som bevidst begår fejl, er lavere end den

gennemsnitlige andel for de momspligtige virksomheder.



OVEDRESULTATER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Fordelt på fejltyper udgøres det største momsgab i 2014 af fejl vedrørende

Manglende dokumentation for købsmomsen.

Set over perioden 2008 til 2014 er det de samme fejltyper, der optræder blandt

de fire største fejltyper i alle årene. Mindst 60 pct. af gabet kan henføres til

disse fejltyper i alle fire complianceundersøgelser.

OVEDRESULTATER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

3. I

NDLEDNING

I denne rapport præsenteres resultaterne for indkomståret 2014 for de små og

mellemstore virksomheder, det vil sige selvangivelser indleveret i sommeren 2015.

Hertil hører både selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber

For de små og mellemstore virksomheder baserer undersøgelsen sig på en

dybdegående kontrol af 2.833 virksomheder. Denne stikprøve er udvalgt, så den

udgør et repræsentativt udsnit af alle de små og mellemstore virksomheder med op

til 250 ansatte. Ved hver enkelt kontrol er der foretaget en grundig gennemgang af

alle virksomhedens skattemæssige forhold. Blandt alle kontrollerede virksomheder,

som er momsregistrerede, er der tillige foretaget en kontrol af virksomhedens

momsforhold (i alt 1.767 kontroller). Som hovedregel har SKAT ved kontrollen aflagt

virksomheden et på forhånd aftalt besøg. I hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangivet

korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og den samlede ændring af

beskatningsgrundlaget opgøres.

Denne undersøgelse og de angivne skatte- og momsgab afdækker ikke told, afgifter

eller regelefterlevelsen for skat og moms i virksomheder med mere end 250 ansatte.

SKAT arbejder på at udvikle metoder, så det samlede omfang af den manglende

regelefterlevelse for alle typer skatteydere kan kortlægges og for såvel skat, moms og

afgifter.

På basis af det omfattende kontrolarbejde kan man følge, hvordan efterretteligheden

udvikler sig blandt de små og mellemstore virksomheder. Resultaterne giver værdifuld

viden om, hvilke områder der er særligt risikobetonede, og dermed også input til

planlægning af den nødvendige indsats.

Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af små og mellemstore

virksomheder har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol

–

uanset om alt på

overfladen ser ud til at være i orden. Dette er væsentligt i forhold til at opretholde

retssikkerheden, og er et vigtigt redskab til, at SKAT løbende kan overvåge, om nye

typer af fejl opstår.

Se side 44 for afgrænsning.

NDLEDNING

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

4. U

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

Resultaterne fra SKATs fire seneste complianceundersøgelser belyser samlet

udviklingen i virksomhedernes regelefterlevelse fra 2008 til 2014. Regelefterlevelsen

beskrives overordnet ved skatte- og momsgab, fejlprocenter og de gennemsnitlige

compliancegrader. Resultaterne præsenteres først vedrørende skat og dernæst for

moms.

KAT

Regelefterlevelsen blandt de små og mellemstore virksomheder som helhed kan

blandt andet udtrykkes ved at opgøre skattegabet. Skattegabet kan så at sige

kvantificere den manglende regelefterlevelse i kroner og ører.

I rapporten her

–

så vel som i de foregående rapporter - er skattegabet opgjort i

provenu. For at opgøre skattegabet i provenu er der i hver enkelt sag, hvor der er

konstateret fejl, gennemført en mere detaljeret registrering af fejltypen, idet alle fejl

er identificeret efter art og beløb

–

se også afsnittet om fejltyper side 59. Til hver

fejltype er der knyttet en skattesats.

Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de

gennemførte reguleringer er skattegabet målt som provenu beregnet og derefter

aggregeret op til en samlet sum for alle små og mellemstore virksomheder.

Udviklingen i skattegabet fra 2008 til 2014 fremgår af figur 1. I figuren er skattegabet

for de enkelte år opgjort i 2014-priser og opdelt på selskaber og selvstændigt

erhvervsdrivende. Skattegabet vises uden få men ekstreme observationer. Metoden

for identifikation af ekstreme observationer er udarbejdet af lektor ved Københavns

Universitet, Anders Milhøj. Med denne metode er der identificeret én stor regulering

for skat i 2008, én i 2010, ingen i 2012 og to i 2014. For en nærmere beskrivelse se

afsnit

”Ekstreme

observationer” side 51.

Set over perioden 2008 til 2012 har skattegabet for små og mellemstore virksomheder

været fastholdt på nogenlunde samme niveau. I 2008 udgjorde skattegabet 9,3 mia.

kr., i 2010 8,8 mia. kr. og i 2012 kunne det opgøres til 9,4 mia. kr.

I forhold til de tidligere år er der for 2014 sket en stigning i skattegabet. For 2014 kan

skattegabet opgøres til 10,9 mia. kr. Hvoraf 6,0 mia. kr. kan henføres til selvstændigt

erhvervsdrivende og 4,9 mia. kr. til selskaber. For de selvstændigt erhvervsdrivende

er der i 2014 sket en stigning på ca. 1,1 mia. kr. i forhold til 2012, og for selskaberne

er gabet steget med ca. 0,5 mia. kr. Stigningen i 2014 er dog ikke statistisk signifikant

og kan derfor lige så godt tilskrives almindelig variation i stikprøven.

Da der er modsatrettede bevægelser i hovedkategorierne af fejl, vil det sjældent være

muligt at isolere en ændring i skattegabet til enkelte fejltyper. Alligevel kan der

observeres så betydelige ændringer i nogle fejltyper, at de er udslagsgivende i den

overordnede tendens. Eksempelvis ses der i 2014 for de selvstændigt

erhvervsdrivende en stigning i gabet, der kan henføres til fejltypen

Skønsmæssig

ansættelse

(omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

som følge af manglende bilag), på ca. 1 mia. kr. Der er en nærmere beskrivelse af

skattegabet opdelt på fejltyper side 30.

Figur 1. Skattegab opgjort i 2014-priser samt i skattegabet i pct. af slutskat

12,0

13,0

10,0

13,0

12,1

12,0

10,0

8,0

6,017

6,0

5,3

4,6

4,9

8,0

6,0

4,0

2,0

3,9

4,2

4,4

4,871

2,0

0,0

2008

Selskaber

2010

Selvstændigt erhvervsdrivende

2012

2014

13,7

14,0

Skattegabet i pct. af beregnet slutskat

Af figur 1 ses også, hvor stor en andel skattegabet udgør af slutskatten for alle

virksomheder. I 2008 og 2010 udgjorde skattegabet 13,0 pct. af virksomhedernes

slutskat. Efter et fald til 12,1 pct. i 2012 stiger andelen til 13,7 pct. i 2014.

Fordelingen skal tolkes med nogen forsigtighed, idet billedet af slutskatten i nogen

grad vil være sløret af, at slutskatten er opgjort efter brug af fremførbare underskud.

Hvis en virksomhed i tidligere år har haft underskud, bliver et evt. overskud i 2014

først reduceret med underskuddet fra tidligere år, før skatten beregnes. For selskaber

skal man være ekstra forsigtig, da det i en sambeskattet koncern er slutskatten

vedrørende hele koncernen, der indgår i slutskatten

–

og ikke kun det enkelte

datterselskabs reelle andel af koncernens slutskat.

Mens skattegabet bruges til at belyse, hvor meget fejlene kan opgøres til, giver det

ikke noget information om, hvor udbredt det er, at de små og mellemstore

virksomheder begår fejl. Til det bruges i stedet fejlprocenten, som er den procentvise

andel af virksomhederne, der har én eller flere fejl i selvangivelsen, som resulterer i

en skattemæssig regulering. Selv om fejlprocenten ikke umiddelbart siger noget om

størrelsen af fejlene eller alvoren heraf, er det imidlertid altid væsentligt at vide, om

det er mange eller et fåtal af virksomheder, der enten ikke formår eller ønsker at

angive korrekt.

Som det ses i figur 2 nedenfor, er der sket en stigning i fejlprocenten for alle virksom-

heder fra 2008 til 2014. I 2008 var fejlprocenten 52, i 2010 var den 54, i 2012 var den

56 og 58 i 2014. Når der testes for statistisk usikkerhed, er fejlprocenten i 2014 højere

end i 2008 og 2010. I disse tal ses der bort fra moms.

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Stigningen i fejlprocenten fra 2012 til 2014 skyldes, at selskaberne oftere begår fejl. I

2012 var fejlprocenten for selskaberne 46, mens den er steget til 51 i 2014. For de

selvstændigt erhvervsdrivende er fejlprocenten 61 i 2014, hvilket er uændret i forhold

til 2012.

Figur 2. Fejlprocent og andel af bevidste fejl, ekskl. Moms

2008

Fejlprocent

2010

2012

2014

Andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne

Det er kun en mindre del af virksomhederne, hvor det vurderes, at der bevidst er

begået fejl.

Af figur 2 ovenfor fremgår det, at andelen af virksomheder med bevidste

fejl har ligget stabilt på 10 pct. for indkomstårene 2008, 2010 og 2012. I 2014 er

andelen faldet

–

for første gang

–

til 8 pct. Faldet kan ses som en indikation på, at

selvom der i 2014 oftere bliver begået fejl, er det samtidig blevet sjældnere, at fejlene

er alvorlige.

I 2014 kan 47 pct. af skattegabet henføres til virksomheder, som bevidst begår fejl.

Denne andel har været nogenlunde på samme niveau set over de fire undersøgelser.

Compliancegraden er det enkeltstående tal, der bedst udtrykker den samlede

regelefterlevelse. I hver kontrol vurderes den respektive virksomheds grad af

compliance på en skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst (se appendiks

”SKATs

complianceskala”

side

53).

I tabel 2 ses den gennemsnitlige compliancegrad og det gennemsnitlige skattegab for

alle virksomheder samt opdelt på ejerform. Den gennemsnitlige compliancegrad for

alle virksomheder er faldende over årene fra 4,13 i 2008 til 4,05 i 2010, til 3,98 i 2012

og til 3,89 i 2014. Compliancegraden i 2014 er statistisk lavere end compliancegraden

de andre år. Som for de øvrige år ligger compliancegraden i 2014 sådan, at

virksomhederne ud fra en gennemsnitsbetragtning har viljen til at følge

skattereglerne, og at enkle fejl skyldes forglemmelse eller manglende viden.

Når den gennemsnitlige compliancegrad falder i 2014 samtidig med, at der er en

lavere andel af virksomhederne, som bevidst omgår reglerne, skyldes det en større

andel af virksomheder med rating 3. Der er altså både en mindre andel af de mest

De virksomheder, som efter complianceskalaen er blevet ratet 0,1 eller 2. Se appendiks side 55 for

en beskrivelse af SKATs complianceskala.

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

regelefterlevende virksomheder (rating 4-6)

en mindre andel virksomheder, hvor

det vurderes, at fejl begås med vilje (rating 0-2).

Compliancegraden er

–

for alle årene - signifikant højere blandt selskaber end blandt

selvstændigt erhvervsdrivende. Overordnet set er selskaberne altså mere regelefter-

levende end de selvstændigt erhvervsdrivende.

Mens regelefterlevelsen for selskaberne har været faldende hele perioden, er der i

2014 for første gang sket en bedring af compliancegraden for de selvstændigt

erhvervsdrivende

–

fra 3,79 i 2012 til 3,82 i 2014.

Tabel 2. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitlige skattegab. 2008, 2010, 2012 og

2014. Ekskl. Moms

Gennemsnitlig compliancegrad

Ejerform

2008

Index

(0-6)

Selskaber

Selvstændigt

erhvervsdrivende

I alt

4,29

2010

Index

(0-6)

4,4

2012

Index

(0-6)

4,33

2014

Index

(0-6)

4,04

2008

Kr.

Gennemsnitlige skattegab

(2014-priser)

2010

Kr.

2012

Kr.

2014

Kr.

46.100

50.300

48.000

46.900

4,05

4,13

3,86

4,05

3,79

3,98

3,82

3,89

25.000

31.100

20.800

28.900

21.300

28.900

26.200

32.700

Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun beregnet for de virksomheder, hvor der er sket

en regulering. Der er set bort fra to ekstreme observationer i 2008, en i 2010 og to i 2014.

Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2014-priser).

De gennemsnitlige skattegab er angivet som afrundede værdier.

Tabel 2 ovenfor viser også det gennemsnitlige skattegab. I beregningen er der alene

medregnet de virksomheder, der er blevet reguleret. Det gennemsnitlige skattegab for

alle regulerede virksomheder ligger på 32.700 kr. i 2014, hvilket er højere end

gennemsnittet i alle de andre år.

For selskaberne ses der imidlertid et fald i det gennemsnitlige skattegab fra 48.000 kr.

i 2012 til 46.900 kr. i 2014. Den overordnede stigning skyldes altså, at det

gennemsnitlige skattegab stiger for selvstændigt erhvervsdrivende med knap 5.000 kr.

fra 2012 til 2014.

Stigningen i det gennemsnitlige skattegab for de selvstændigt erhvervsdrivende sker

samtidig med, at den gennemsnitlige compliancegrad for gruppen stiger. Selv om

fejlene målt i kroner og ører er blevet større, er de overordnet set ikke blevet mere

alvorlige.

OMS

For de momspligtige små og mellemstore virksomheder kan regelefterlevelsen

udtrykkes ved at opgøre momsgabet, det vil sige den manglende regelefterlevelse i

forhold til momsafregningen målt i kroner og ører. Med udgangspunkt i det beløb,

som momsen er ændret med for alle de kontrollerede virksomheder i stikprøven, er

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

momsgabet beregnet og derefter aggregeret op til en samlet sum for alle små og

mellemstore virksomheder.

Beregningerne

med moms

vedrører udelukkende moms og alene de momspligtige

virksomheder.

Det fremgår af figur 3 nedenfor, at momsgabet i 2014 kan opgøres til i alt 3,2 mia. kr.

Heraf kan godt 1,3 mia. kr. henføres til selskaber og knap 1,9 mia. kr. til selvstændigt

erhvervsdrivende. Momsgabet er angivet uden én stor regulering for moms i 2008 og

to i 2014.

Det ses af figur 3, at momsgabet har været faldende i perioden 2008 til 2012. I 2008

var momsgabet således 3,5 mia. kr., i 2010 godt 2,9 mia. kr. og knap 2,8 mia. kr. i

2012. Fra 2012 til 2014 sker der en stigning i momsgabet, men når hele perioden

betragtes, er niveauet fastholdt. Ingen af disser ændringer i momsgabet er signifikante.

Figur 3. Momsgab opgjort i 2014-priser samt momsgabet i pct. af momstilsvaret

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2008

Selskaber

2010

Selvstændigt erhvervsdrivende

2012

2014

1.728

1.750

1.773

2,9

2,7

2,2

2,5

1.872

1,5

1.133

1.064

1.303

0,5

3,8

3,5

1.765

Momsgabet i pct. af momstilsvar

I 2008 var selskaber og selvstændigt erhvervsdrivendes andel af momsgabet mere eller

mindre lige store med ca. 1,7 mia. kr. for hver ejerform. Selskabernes momsgab er

derefter faldet til 1,1 mia. kr. i 2010, til 1 mia. kr. i 2012, hvorefter det stiger til 1,3

mia. kr. i 2014. For de selvstændigt erhvervsdrivende har momsgabet ligget mere eller

mindre stabilt over årene på omkring 1,7 mia. kr. (2014-priser), mens det i 2014 stiger

til knap 1,9 mia. kr.

Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en metode udarbejdet af lektor ved

Københavns Universitet, Anders Milhøj (se appendiks side 53). Der er ingen ekstreme reguleringer vedrørende moms i

indkomstårene 2010 og 2012.

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Som det fremgår af figur 3, har momsgabet som andel af momstilsvaret været

faldende fra 2,9 pct. i 2008 til 2,2 pct. i 2012. I 2014 stiger andelen af momstilsvaret

til omkring 3,8 pct.

Momsgabet i pct. af momstilsvar skal iagttages med forbehold, idet billedet af

momstilsvaret i nogen grad vil være sløret af, om der indgår såkaldte

fællesregistreringer for moms eller ej. En koncern kan således vælge at lade moms for

alle selskaber afregne i et enkelt selskab (med fællesregistreringen for moms). For

moms gør samme forbehold sig altså gældende som beskrevet vedrørende

selskabsskat.

Figur 4 viser udviklingen i fejlprocent for momsforhold isoleret set. For alle

virksomheder stiger fejlprocenten over hele perioden

–

fra 40, 41 og 46 pct. i hhv.

2008, 2010 og 2012 til 48 pct. i 2014. Stigningen fra 2008 og stigningen fra 2010 er

begge signifikante.

Figur 4. Fejlprocent og andel af momspligtige virksomheder med bevidste fejl

–

kun moms

2008

Fejlprocent

Andel af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne

2010

2012

2014

Selv om andelen af fejl stiger, er der færre virksomheder, som bevidst omgår reglerne.

Som det ses af figur 4 er det i 2014 11 pct. af virksomhederne, der bevidst har begået

fejl, hvilket er den laveste andel, som er målt. I 2008 var det 12 pct., mens der i 2010

og 2012 var 13 pct. Forskellen er ikke statistisk signifikant.

I 2014 kan 65 pct. af momsgabet henføres til virksomheder, der bevidst begår fejl. I

2014 er denne andel lidt højere, end den har været i de tidligere

complianceundersøgelser, hvor andelen har været mellem 55 og 60 pct. af

momsgabet.

Af tabel 3 nedenfor fremgår det gennemsnitlige momsgab. I beregningen inddrages

alene de virksomheder, hvor der er sket en regulering. For de små og mellemstore

virksomheder er det gennemsnitlige momsgab faldet i perioden 2008 til 2012

–

fra

23.100 kr. i 2008 til 19.200 kr. i 2010 og 17.300 kr. i 2012. Selv om det gennemsnitlige

momsgab stiger fra 2012 til 18.200 kr. i 2014, er det stadig lavere end i 2010 og 2008.

For selskaber er det gennemsnitlige momsgab faldet fra 41.300 kr. i 2008 til 30.800

kr. i 2010 og til 25.000 kr. i 2012, mens niveauet fastholdes i 2014 og opgøres til

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

24.600 kr. For selvstændigt erhvervsdrivende er det gennemsnitlige momsgab noget

lavere end for selskaber og har over alle årene ligget på nogenlunde samme niveau. I

2014 udgør det 16.000 kr.

Tabel 3. Gennemsnitlig compliancegrad og gennemsnitlige momsgab. 2008, 2010, 2012 og

2014. Vedr. moms alene

Gennemsnitlig compliancegrad

Ejerform

2008

Index

(0-6)

Selskaber

Selvstændigt

erhvervsdrivende

I alt

3,70

3,87

3,82

2010

Index

(0-6)

3,92

3,64

3,72

2012

Index

(0-6)

3,71

3,54

3,59

2014

Index

(0-6)

3,56

3,52

3,53

Gennemsnitlige momsgab (2014-priser)

2008

Kr.

41.300

15.900

23.100

2010

Kr.

30.800

15.500

19.200

2012

Kr.

25.000

14.600

17.300

2014

Kr.

24.600

15.400

18.200

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer.

Forbrugerprisindekset er benyttet ved omregning fra årets til faste priser (2014-priser).

De gennemsnitlige momsgab er angivet som afrundede værdier.

I vurderingen af compliancegraden er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og

skat. Compliancegraden i tabel 3 er altså udtryk for den samlede rating i de

virksomheder, der både er kontrolleret for moms og skat.

Som det fremgår af tabellen, er der over hele perioden sket et fald i ratingen for alle

momsafregnende virksomheder. I 2008 var ratingen på 3,82, hvorefter den faldt til

3,72 i 2010 og til 3,59 i 2012. I 2014 er ratingen 3,53, hvorved niveauet fra 2012

nogenlunde fastholdes. Faldene i ratingen mellem 2008 og 2010 og mellem 2010 og

2012 er statistisk signifikante.

Ratingen for selvstændigt erhvervsdrivende er

–

som for virksomheder under et -

faldet set over årene

–

fra 3,87 i 2008, til 3,64 i 2010 og 3,54 i 2012, mens niveauet

fastholdes på 3,52 i 2014. Ratingen for selskaber steg fra 2008 (3,70) til 2010 (3,92),

hvorefter den er faldet i både 2012 (3,71) og 2014 (3,56).

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

5. S

KATTEGAB I

2014

I dette kapitel beskrives skattegabet for indkomstår 2014 nærmere. Der vil dog fra tid

til anden blive sammenholdt med resultater fra indkomstårene 2012, 2010 og 2008.

Skattegabet fordeles på forskellige parametre, hvilket kan være med til at give et

indblik i, hvor gabet opstår. Skattegabet er fordelt på ejerform, omsætningsstørrelse,

antal ansatte og brancher. Dernæst beskrives de fejltyper, som bliver begået for hhv.

selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

AMMENSÆTNING AF SKATTEGABET

Tabel 4 nedenfor viser skattegabet for alle virksomheder samt for hhv. selskaber og

selvstændigt erhvervsdrivende. Det samlede skattegab for virksomhederne i 2014 er

knap 10,9 mia. kr. Skattegabet er størst for de selvstændigt erhvervsdrivende på godt

6,0 mia. kr., mens skattegabet for selskaber er estimeret til knap 4,9 mia. kr. for 2014.

I 2014 er der registreret to ekstreme reguleringer med hensyn til skat, som ikke indgår

i opgørelsen af skattegabet. De ekstreme reguleringer er identificeret ved hjælp af

”outlier” metoden.

Indregnes de to ekstreme observation kan skattegabet i 2014

opgøres til 11,6 mia. kr.

–

se side 51.

Tabel 4. Skattegabet inkl. 95 pct. konfidensinterval og skattegabets andel af slutskatten. 2014.

Ekskl. Moms

Ejerform

Skattegab

Mio. kr.

Selskaber

Selvstændigt

erhvervsdrivende

I alt

4.871

6.017

10.887

Nedre grænse

Mio. kr.

3.746

4.725

9.069

Øvre grænse

Mio. kr.

6.713

10.133

14.642

Skattegabets andel

af slutskatten

Pct.

38,0

10,8

13,7

Af tabel 4 fremgår desuden et såkaldt konfidensinterval angivet ved en nedre og en

øvre grænse, hvor imellem den sande værdi må forventes at være.

Det ses, at spændet

for skattegabet i 2014 ligger mellem 9,1 mia. kr. og 14,6 mia. kr. Skattegabet for 2012

er opgjort til 9,3 mia. kr. og ligger således inden for intervallet for skattegabet for

2014. Beregningen af usikkerheden fremgår i appendiks side 49.

Tabel 4 viser også skattegabets andel af slutskatten for selskaber og selvstændigt

erhvervsdrivende samt for alle virksomheder under et. Det skal bemærkes, at der er

set bort fra, om slutskatten er betalt til tiden, eller om den er betalt overhovedet. I

2014 er skattegabets andel af slutskatten for 2014 på 13,7 pct. Der er stor forskel på

andelens størrelse for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende. Hvor

skattegabets andel af slutskatten er på blot 10,8 pct. for de selvstændigt

erhvervsdrivende, er andelen mere end tre gange så stor for selskaberne (38,0 pct.).

Til beregning af konfidensintervaller for gabet er anvendt den såkaldte

Bootstrap-metode,

som er en

databaseret simulationsmetode, der anvendes når fordelingen, som stikprøven er udtrukket fra ikke er

kendt.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Som tidligere beskrevet er skattegabets andel af slutskatten steget fra 2012 til 2014,

hvilket særligt gør sig gældende for selskaberne. I 2012 udgjorde skattegabet således

godt 25 pct. af slutskatten for selskaberne og godt 8 pct. for de selvstændigt

erhvervsdrivende.

Som nævnt tidligere i rapporten skal fordelingen tolkes med nogen forsigtighed

–

særligt for selskaber, da det i en sambeskattet koncern er slutskatten vedrørende hele

koncernen, der indgår i slutskatten og ikke kun det enkelte datterselskabs reelle andel

af koncernens slutskat.

Som det også har være tilfældet i de tidligere complianceundersøgelser er langt

størstedelen af reguleringerne forhøjelser. Det fremgår af tabel 5, at 9 ud af 10

reguleringer i 2014 resulterede i en forhøjelse af skatten.

Tabel 5. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitlige skattegab. 2014. Ekskl. moms.

Fordeling af reguleringer

Gennemsnitlige skattegab

Virksomheder med fejl i

stikprøven (uvægtet)

Antal

-8.300

37.900

32.700

182

1.438

1.624

Pct.

Nulresultat

Nedsættelser

Forhøjelser

I alt

0,27

11,2

88,6

100

Kr.

Note. Der er set bort fra to ekstreme observationer.

De gennemsnitlige skattegab er angivet som afrundede værdier.

De forhøjelser, som sker, er også beløbsmæssigt større end nedsættelserne. I 2014 er

det gennemsnitlige skattegab for virksomheder, der har fået en forhøjelse, mere end

fire gange så stort, som det er for virksomheder, der får en nedsættelse (37.900 kr.

mod 8.300 kr.). Set i forhold til 2012 er spændet mellem forhøjelserne og

nedsættelserne større. I 2012 var det gennemsnitlige skattegab af forhøjelserne 34.900

kr., mens det var 15.000 kr. for nedsættelserne.

Figur 5 viser den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer (før skat) efter

beløbets størrelse samt andelen af skattegabet, der falder ind under hvert interval.

Som i de tidligere undersøgelser er fordelingen af reguleringerne højreskæv.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Figur 5. Fordeling af reguleringer og andelen af skattegabet. 2014

700

600

500

65%

55%

45%

35%

25%

15%

-5%

Antal reguleringer

400

300

200

100

Størstedelen af skattegabet skyldes relativt få, men betydelige reguleringer. Som det

fremgår af figur 5 kan 55 pct. af skattegabet henføres til reguleringer på mindst

300.000 kr., mens det kun er 6 pct. af reguleringerne, der falder i denne kategori.

Modsat er mere end halvdelen af reguleringerne mellem 0 og 40.000 kr., men det er

alene 13 pct. af gabet, som kan henføres hertil. Denne fordeling svarer til de tidligere

år, hvor godt halvdelen af gabet også har været placeret blandt de omtrent 5 pct. af

reguleringerne, der er større end 300.000 kr., mens halvdelen af reguleringerne er små

og står kun for 12-13 pct. af gabet.

Når en stor del af gabet er placeret blandt få store reguleringer vil disse have stor

betydning for det gennemsnitlige skattegab. Den typiske gab pr. virksomhed vil altså

være noget mindre, end det opgjorte gennemsnitlige skattegab.

KATTEGAB FORDELT PÅ COMPLIANCEGRADER

I tabel 6 er skattegabet for alle virksomheder i 2014 fordelt ud på complianceskalaens

syv trin. Complianceskalaen er forklaret i appendiks side 53.

For alle virksomheder under ét er det godt 8 pct., som havner i en af de tre kategorier

for virksomheder med bevidste fejl (rating 0-2). Med andre ord er det mere end

90 pct. af virksomhederne, der har vilje til at efterleve reglerne (rating 3-6). Dette var

også mønstret for undersøgelserne i 2008, 2010 og 2012.

<-100.000

-100 - -80

-80 - -60

-60 - -40

-40 - -20

-20 - -1

0 - 20

20 - 40

40 - 60

60 - 80

80 - 100

100 - 120

120 - 140

140 - 160

160 - 180

180 - 200

200 - 220

220 - 240

240 - 260

260 - 280

280 - 300

300+

Beløbsgrænser i tusinde kr

Andel af skattegab

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Selv om virksomhederne, hvor fejlene vurderes at være begået bevidst, udgør 8 pct.

af virksomhederne, kan næsten halvdelen af skattegabet henføres til disse. I denne

gruppe af virksomheder er det gennemsnitlige skattegab også markant højere end for

de øvrige. Virksomheder med rating 2 har gennemsnitlig set et skattegab på knap

98.200 kr., og for virksomheder med rating 1 og 0 et gennemsnitlig skattegab på hhv.

161.700 kr. og 210.000 kr.

Tabel 6. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 og bidrag i mio. kr.

2014. Ekskl. moms

Compliance grader

Rating gnst

Andel virksomheder i

procent

Bidrag til skattegab i

mio. kr.

Andel af skattegab i

procent

Gennemsnitlige

skattegab i kr.

0,3

1,5

6,7

48,4

10,2

9,2

23,7

I alt

361

3,3

210.000

1.319

12,1

161.700

3.473

31,9

98.200

5.396

49,6

23.600

297

2,7

5.600

0,2

5.300

0,2

9.200

10.887

100

32.700

3,9

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer.

Tallene, der fremgår af tabellen, er afrundede.

I 2014 findes den største andel af virksomhederne

–

godt 48 pct.

–

i kategorien 3,

hvilket også har været tilfældet for de tidligere indkomstår. I 2012 var andelen på godt

42 pct., i 2010 på knap 39 pct. og i 2008 på knap 36 pct. Stigningen fra hhv. 2008,

2010 og 2012 til 2014 er statistisk signifikant. Der har altså være en stigning i andelen

af virksomheder i gruppen, hvor det er svært at afgøre, om fejlen skyldes

forglemmelse fra virksomhedens side eller om der er tale om bevidst forsøg på

omgåelse af skattereglerne. Selskaber, der er ratet 3, har ofte fejl i afledte fradrag for

moms og afgifter, mens de selvstændigt erhvervsdrivende, der rates 3, hyppigt har

trukket åbenlyst private udgifter fra i regnskabet. Knap halvdelen af gabet kan

placeres hos denne gruppe af virksomheder.

Samtidig er andelen af virksomheder i kategorierne 4, 5 og 6 faldet svagt over de

seneste indkomstår og udgør samlet set i indkomståret 2014 knap 44 pct. Det betyder,

at der er færre virksomheder, der vurderes at have viljen til at følge reglerne og hvor

der ikke laves fejl eller kun få, som vurderes at skyldes glemsomhed eller mangel på

viden. Det er kun 3 pct. af skattegabet, som kan henføres virksomheder med rating

4-6.

Det skal bemærkes, at complianceundersøgelsen ikke fuldt ud dækker de sager, som

vedrører kompliceret skattesvig. For indkomståret 2014 er der udgået 4 sager af denne

slags sager. Kontrollerne sker i andet regi, da de kræver særlige kompetencer og tager

typisk lang tid at afslutte. Derfor kan de ikke rummes inden for den ramme, som er

afsat til compliancekontrollerne.

KATTEGAB FORDELT PÅ OMSÆTNING

I tabel 7 nedenfor er skattegabet fordelt på størrelsen af virksomhedernes omsætning.

I 2014 kan en fjerdedel af skattegabet placeres blandt virksomheder uden omsætning,

og halvdelen blandt virksomheder med en omsætning på mere end 500.000 kr.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 7. Skattegab i mio.kr, andel af totale skattegab og gennemsnitlig compliancegrad

fordelt på omsætningens størrelse. 2014. Ekskl. moms

Omsætning

Skattegab

Mio. kr.

Uoplyst

1-10.000

10.000 - 100.000

100.000 - 500.000

500.000 - 1 mio.

1 mio.

–

10 mio.

> 10 mio.

I alt

763

2.735

182

426

1.206

891

3.376

1.308

10.887

Andel af totale

skattegab

Pct.

100

Gennemsnitlig

compliancegrad

Index (0-6)

4,36

4,21

3,89

3,90

3,54

3,37

3,42

3,38

3,89

Virksomheder i

stikprøven

Antal

570

765

256

424

193

458

117

2.826

Af tabel 7 ses også, at virksomhederne uden omsætning er ratet relativt højt i forhold

til virksomheder med en omsætning. Som eksempler på virksomheder uden

omsætning kan nævnes personer, der udlejer en lejlighed til deres børn (forældrekøb),

udlejning af anden ejendom eller har solceller på taget. Overordnet set falder ratingen,

når omsætningen stiger

–

den laveste rating (3,37) ses dog i gruppen af virksomheder

med en omsætning på 500.000-1 mio. kr.

Figur 6 nedenfor viser mediangabet samt fejlprocenten fordelt på omsætning. Både

fejlprocenten og størrelsen af mediangabet er stigende med omsætningen.

Fejlprocenten stiger fra 47 pct. for virksomheder uden omsætning til 73 pct. for

virksomheder med over 10 mio. kr. i omsætning. Denne tendens afspejler blandt

andet det forhold, at kompleksiteten i virksomhedernes skatteforhold stiger, når

omsætningen stiger, hvilket alt andet lige vil øge sandsynligheden for at begå fejl.

Ligeledes viser figur 6, at mediangabet stiger med omsætningen. Således er

mediangabet over dobbelt så stor i virksomheder med over 10 mio. i omsætning ift.

virksomheder uden omsætning. Det, at mediangabet stiger med omsætningens

størrelse, kan være årsagen til, at virksomhederne med den højeste omsætning også

har den laveste ratingen. Større beløbsmæssige fejl vil typisk føre til en dårligere rating

end tilsvarende fejl med en lavere regulering.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Figur 6. Mediangab samt fejlprocent fordelt på omsætning

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

9.900

10.800

18.100

8.000

8.100

7.800

6.500

5.800

6.000

4.000

4.100

2.000

Uoplyst

1-10.000

10.000 - 100.000 - 500.000 - 1 mio.

–

> 10 mio.

100.000 500.000

1 mio.

10 mio.

Omsætning

Median

Fejlprocent

Da enkelte observationer kan have stor betydning for den gennemsnitlige værdi, er

der her benyttet medianen til at beskrive midten for hver gruppe. Betragtes de

gennemsnitlige gab for de forskellige omsætningsintervaller, tegner der sig det samme

billede.

KATTEGAB FORDELT PÅ ANTAL ANSATTE

I tabel 8 nedenfor er skattegab fordelt på antal ansatte i virksomheden. Omtrent

75 pct. af alle virksomheder har ingen ansatte, og af tabellen fremgår det, at næsten

to tredjedele af gabet i 2014 er placeret her. Samtidig er det den gruppe af

virksomheder, der med en gennemsnitlige rating på 4,05 er de mest regelefterlevende.

Overordnet ses der en tendens til, at regelefterlevelsen falder jo flere ansatte, der er i

virksomheden. Den laveste rating ses således for gruppen af virksomheder med

50-250 ansatte, hvor den gennemsnitlige compliancegrad er 3,25. Set i forhold til

2008 og 2010 er regelefterlevelsen forbedret i gruppen

–

i 2008 og 2010 var

gennemsnitlige compliancegrad hhv. 2,88 og 3,11. I 2012 var den gennemsnitlige

rating dog på 3,36.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 8. Skattegab i mio.kr, andel af totale skattegab og gennemsnitlig compliancegrad

fordelt på antal ansatte i virksomhederne. 2014. Ekskl. moms

Antal ansatte

Skattegab

Mio. kr.

0 ansatte

1-12 ansatte

13-24 ansatte

24-49 ansatte

50+ ansatte

I alt

6.484

3.707

225

101

372

10.887

Andel af totale

skattegab

Pct.

100

Gennemsnitlig

compliancegrad

Index (0-6)

4,05

3,36

3,28

3,25

3,46

Virksomheder i

stikprøven

Antal

2.127

581

2.826

Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms.

Der er set bort fra to ekstreme observationer.

Målt på fejlprocent er det også virksomhederne uden ansatte, der er mest

regelefterlevende. Af figur 7 ses det, at fejlprocenten for virksomheder uden ansatte

er 53, hvilket er noget lavere end virksomhederne med ansatte, som har en fejlprocent

mellem 69 og 81. Når der oftere bliver begået fejl i de virksomheder, der har flest

ansatte, skyldes det blandt andet, at skatteberegningen bliver mere kompleks, hvilket

øger sandsynligheden for at der bliver begået fejl.

Det skal bemærkes, at virksomhederne uden ansatte ikke nødvendigvis er de samme,

som de virksomheder, der ikke har nogen omsætning. I 2014 er der 707

virksomheder, der ikke har nogen ansatte eller nogen omsætning.

Figur 7. Mediangab og fejlprocent fordelt på antal ansatte

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0 ansatte

1-12 ansatte

13-24 ansatte

25-49 ansatte

Fejlprocent

50+ ansatte

6.400

11.200

11.000

22.800

34.300

Antal ansatte i virksomhed

Median reguleringsbeløb

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer.

Figur 7 viser også, at selv om 60 pct. af skattegabet er placeret i virksomhederne uden

ansatte, har disse virksomheder de laveste mediangab. Årsagen til, at så stor en andel

af gabet kan henføres til disse virksomheder, er altså ikke mange eller store fejl, men

at de derimod udgør en betydelig andel af samtlige virksomheder.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Virksomhederne med 50-250 ansatte har det største mediangab og er samtidig den

gruppe af virksomheder, som hyppigst begår fejl. Da gruppen kun udgør en lille andel

af virksomhederne, er det alligevel kun 3 pct. af gabet, der er placeret i denne gruppe.

I det ovenstående er midten for hvert gruppe beskrevet ved medianen, da enkelte

observationer kan have stor betydning for den gennemsnitlige værdi. Det skal dog

bemærkes, at det er det samme billede, der tegner sig, hvis de gennemsnitlige værdier

betragtes.

KATTEGAB FORDELT PÅ VIRKSOMHEDENS ALDER

Det er de yngste virksomheder, der begår færrest fejl, når der ses bort fra

virksomheder med uoplyst alder. Som det fremgår af figur 8 ses laveste fejlprocent

blandt virksomheder på 0-2 år (56). Den næstlaveste fejlprocent (57) ses blandt

virksomheder på 20+ år. Det er også disse to grupper af virksomheder, der har det

laveste mediangab.

Selv om regelefterlevelsen blandt de ældste virksomheder ligger i den pæne ende, kan

størstedelen af gabet dog placeres her. I 2014 er det 30 pct. af det samlede skattegab,

som kan henføres til virksomheder i gruppen 20+ år. Dette kan tilskrives, at der

blandt de ældste virksomheder sker enkelte betydelige reguleringer.

Figur 8. Mediangab og fejlprocent fordelt på virksomhedens alder

14.000

12.000

10.000

9.700

11.500

8.000

6.000

4.000

7.100

8.400

7.900

4.100

2.000

0-2 år

3-5 år

6-9 år

10-19 år

20+ år

Uoplyst alder

Alder af virksomheden

Median reguleringsbeløb

Fejlpct. uden moms

I 2014 kan 28 pct. af gabet henføres til virksomheder, som 10-19 år. Sammen med

gruppen af virksomheder på 3-5 år er virksomhederne på 10-19 år dem med den

højeste fejlprocent (62 pct.). Det højeste mediangab ses i gruppen af virksomheder,

der er 3-5 år gamle.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

De mest regelefterlevende virksomheder er dem med uoplyst alder. Det er

virksomheder, der ikke har et SE-nummer

fx ”Forældrekøb”.

Disse virksomheder

har den laveste fejlprocent, laveste mediangab og den bedste rating (4,4).

KATTEGAB FORDELT PÅ BRANCHER

I dette afsnit ses der på forskelle i regelefterlevelsen for brancherne. I tabel 9 nedenfor

fremgår skattegabet for 2014 fordelt på brancher samt fejlprocent og andel af

virksomheder, der bevidst omgår skattereglerne. I appendikstabel 5 og

appendikstabel 6 fremgår udviklingen fra 2008 til 2014 i de forskellige branchers

fejlprocent og andel virksomheder, som bevidst omgår reglerne.

I 2014 kan godt 2 mia. kr. af det samlede skattegab henføres til

Handel,

og er dermed

den branche, som bidrager mest til det samlede skattegab

–

i alt 19 pct. Det er en

stigning i forhold til 2012, hvor

Handels

andel af det samlede skattegab udgjorde ca.

10 pct. Samtidig ligger branchens fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst

omgår reglerne, højere end gennemsnittet, hvilket også var tilfældet i 2008, 2010 og

2012.

Det er ikke nødvendigvis de samme brancher, som står for en stor del af gabet, og

dem, der har en høj fejlprocent

–

eller en stor andel af virksomheder med bevidste

fejl. Som det fremgår af tabel 9 kan 16 pct. af skattegabet placeres i branchen

Landbrug,

skovbrug, fiskeri og råstofudvinding,

og er dermed branchen med næsthøjest skattegab. Til

gengæld er branchens fejlprocent og andel af virksomheder, der bevidst omgår

reglerne, lavere end gennemsnittet.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 9. Fejlprocent og andel af virksomheder med bevidste fejl fordelt på branche. 2014.

Ekskl. moms.

Branche

Skattegab

Mio. kr.

Handel

Landbrug, skovbrug, fiskeri og

råstofudvinding

Uoplyst erhverv

Vidensservice

Bygge og anlæg

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Information og kommunikation

Hotel og restauranter

Kultur og fritid

Sundhed og socialvæsen

Industri

Rejsebureauer, rengøring og

anden operationel service

Transport

Andre serviceydelser

Undervisning

Øvrige (< 15 fejl pr. branche)

I alt

2.088

1.703

1.296

1.117

843

790

524

485

460

439

289

275

234

146

117

10.887

Andel af totale

skattegab

Pct.

100

Fejlprocent

Pct.

Andel af

virksomheder

med bevidste fejl

Pct.

Branchen med den højeste fejlprocent og største andel, som bevidst omgår reglerne,

Hotel og restauration.

I denne branche er fejlprocenten 21 procentpoint højere end

gennemsnittet, og andelen, som bevidst omgår reglerne, er næsten tre gange så stor.

Branchen

Hotel og restauration

står dog ikke for mere end 4 pct. af det samlede

skattegab. Fejlene, som bliver begået er altså typisk små og ofte alvorlige.

I 2010 og 2012 var

Hotel og restauration

også den branche, som havde den højeste

fejlprocent, mens branchen i 2008 havde den næsthøjeste fejlprocent.

Hotel og

restauration

har i alle complianceundersøgelserne været den branche, som har haft den

største andel af virksomheder, der bevidst omgår reglerne

–

i hvert år udgør de mere

end en femte del af branchens virksomheder.

Den laveste andel af virksomheder, som bevidst omgår skattereglerne, findes i

branchen

Finansiering og forsikring.

I 2014 er det 3 pct. af virksomhederne i denne

branche, som bevidst laver fejl. Samtidig er det den branche, hvor fejlprocenten er

lavest. I 2014 var det således 30 pct. af virksomhederne i branchen, som havde fejl i

deres skatteregnskab. I de tidligere complianceundersøgelser har

Finansiering og

forsikring

også været branchen med den laveste fejlprocent.

KATTEGAB FORDELT PÅ FEJLTYPER

Fejltypeanalysen tager afsæt i en gennemgang af alle de virksomhedssager, hvor der

er fundet én eller flere fejl med hensyn til både skat og moms. Formålet med

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

gennemgangen er at kortlægge, hvor hyppigt de forskellige typer af fejl opstår, og

hvad de betyder i skatteprovenu.

I hver enkelt sag er alle fejl identificeret efter art og beløb. Herudfra er der foretaget

en samlet opgørelse af, hvor mange gange hver fejltype optræder, og hvor stort et

beløb, de andrager.

Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de

gennemførte reguleringer er der beregnet et estimat af skattegabet. På den måde er

det muligt at underopdele skattegabet på hver af de forskellige fejltyper.

De anvendte fejltyper og skatteprocenter til beregning af provenutabet fremgår af

appendiks.

På skatteområdet bygger opgørelsen af de typiske fejl på en gennemgang af de 1.701

virksomheder, som har fejl i angivelsen af den skattepligtige indkomst, ud af totalt

2.833 kontrollerede virksomheder.

I det følgende foretages en opdeling af fejl på hovedposterne.

Tabel 10 nedenfor viser de hovedkategorier af fejl for selskaberne, som udgør mere

end 5 pct. af selskabernes skattegab.

Tabellen er sorteret efter faldende skattegab.

Det største skattegab for selskaber findes ved fejl i hovedkategorien vedr.

Yderligere

udbytte - hovedaktionærbeskatning,

som i 2014 udgør 852 mio. kr.

–

svarende til 17,5 pct.

af det samlede skattegab for selskaber. Samtidig er det også den fejltype, hvor

selskaberne begår flest fejl. I 2014 er 9,8 pct. af fejlene registreret under denne

hovedkategori. Fejltypen er beskrevet nærmere i afsnittet side 35.

Den næststørste fejl vedrører

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne

afskrivninger)

og udgør godt 800 mio. kr. eller ca. 16 pct. af selskabernes samlede

skattegab i 2014. Selv om det er den næststørste fejltype, er det ikke en af de hyppigste

fejl

–

således udgør fejlene alene 2 pct. af fejlene i stikprøven.

Tidligere har fejltypen udgjort en betydelig mindre andel af selskabernes samlede

skattegab. I 2008, 2010 og 2012 kunne hhv. 116, 84 og 87 mio. kr. henføres hertil

–

svarende til 2-3 pct. af gabet i de enkelte år.

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget

omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og

nedsættelse af afskrivningsgrundlaget som følge af, at hele eller dele af

afskrivningsgrundlaget ikke kan anses som afskrivningsberettiget. Som eksempel kan

nævnes:



En virksomhed, som bibeholdt en Renault Clio i afskrivningsgrundlaget og

afskrev på denne til trods for, at bilen er blevet afregistreret umiddelbart efter

købet og derfor aldrig har været anvendt i virksomhedens drift.

Et selskab der har foretaget afskrivninger på en lejlighed til beboelse i

Aberdeen, selv om der ikke kan foretages afskrivninger på bygninger, som

anvendes til beboelse.

Udviklingen i alle fejltyper for selskaberne kan ses i Appendikstabel 7.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 10. Fejltyper som udgør over 5 pct. af skattegabet for selskaber i 2014. Sorteret efter

skattegab (faldende)

Selskaber

Fejltyper

Mio. kr.

5 Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning

13 Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne

afskrivninger)

58 Tab/ underskud til fremførsel

12 Ikke fradragsberettigede udgifter

1 Skattepligtigt aktionærlån

23 Tab på debitorer mv. - periodisering

852

770

435

299

233

223

Pct.

17,5

15,8

8,9

6,1

4,8

4,6

Antal

206

103

Pct.

9,8

2,0

1,2

4,9

1,3

2,6

Skattegab

Andel af totale

skattegab

Fejl i stikprøven

Note: En oversigt over udviklingen af fejltyper fra 2008 til 2014 og alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til

beregning af skattegab findes i appendikset.

Hvis man sammenligner en top-5 liste med fejl defineret ved skattegabets størrelse

for den enkelte fejltype, som angivet i tabel 10 ovenfor, med en tilsvarende liste for

2012, viser det sig, at to af fejltyperne i 2014 er gengangere fra 2012. Det drejer sig

Yderligere udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

(nr. 3 i 2012) og

Tab/underskud til fremførsel

(nr. 4 i 2012).

Tabel 11 viser fejltyperne for de selvstændigt erhvervsdrivende, hvor mere end 5 pct.

af skattegabet kan henføres til.

Tabellen er sorteret efter faldende skattegab.

Tabel 11. Fejltyper som udgør over 5 pct. af skattegabet for selvstændig erhvervsdrivende i

2014. Sorteret efter skattegab (faldende)

Selvstændigt erhvervsdrivende

Fejltyper

16 Skønsmæssig ansættelse

1 Private udgifter

6 Ikke selvangivne indtægter -

erhvervsmæssige

36 Fejl i VSL

14 Taksation

37 Fikseret leje mv.

Skattegab

Mio. kr.

1.319

721

693

625

496

351

Andel af totale skattegab

Pct.

21,9

12,0

11,5

10,4

8,2

5,8

Fejl i stikprøven

Antal

801

180

130

Pct.

0,8

18,6

4,2

0,3

2,1

Note: En oversigt over udviklingen af fejltyper fra 2008 til 2014 og alle de anvendte fejltyper og de anvendte

skatteprocenter til beregning af skattegab findes i appendikset.

Skønsmæssig ansættelse

udgør i 2014 den beløbsmæssigt mest omfattende fejl for de

selvstændigt erhvervsdrivende med et skattegab på godt 1,3 mia. kr. svarende til

21,9 pct. af det samlede skattegab for de selvstændigt erhvervsdrivende.

Fejltypen var også blandt de 6 største (nr. 5) i 2012, men niveauet er steget markant.

I 2012 udgjorde gabet for

Skønsmæssig ansættelse

knap 0,3 mia. kr., og er altså omtrent

1 mia. kr. større i 2014.

Udviklingen i alle fejltyper for selskaberne kan ses i Appendikstabel 8.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Selv om ca. en femtedel af gabet kan henføres til

Skønsmæssig ansættelse,

udgør fejlene

kun en lille andel af de fejl, som de selvstændige begår. I 2014 er der alene 33 fejl,

som er kategoriseret under

Skønsmæssig ansættelse,

hvilket svarer til 0,8 pct. af fejlene i

stikprøven.

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst

som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale, jf. SKL §6 og skønsmæssig

ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af tilsidesættelse af

hele regnskabsgrundlaget. Som eksempler kan nævnes:



Indehaver har selvangivet et underskud samt renteudgifter af udenlandsk

virksomhed. Indehaver har oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe

regnskaber og regnskabsmateriale. Underskuddet samt renteudgifterne blev

herefter ansat til 0 kr., da underskuddet og renteudgifterne ikke kunne

dokumenteres.

En ejer af et landbrug har ikke villet indsende regnskab og tilhørende bilag.

SKAT nægtede som følge heraf fradrag for samtlige udgifter. Der blev derfor

ansat et overskud af virksomheden udelukkende på baggrund af

omsætningens størrelse.



Den næststørste fejltype i 2014 er

Private udgifter,

som omfatter udgifter, der fejlagtigt

er fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig

åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. I 2014 udgør denne

fejltype 721 mio. kr. svarende til knap 12 pct. af skattegabet for de selvstændigt

erhvervsdrivende.

Niveauet for, hvor stor en andel af skattegabet for de selvstændigt erhvervsdrivende,

som kan henføres til

Private udgifter,

har været ganske stabilt i de seneste fire

complianceundersøgelser. I 2012 udgjorde den 10,1 pct., 11,4 pct. i 2010 og 8,5 pct.

i 2008. Fejltypen er beskrevet nærmere i afsnittet side 33.

I alle årene har en betydelig andel af skattegabet for de selvstændigt erhvervsdrivende

kunne henføres til få fejltyper. I 2014 var det næsten 70 pct. af gabet, som kunne

henføres til fejltyperne i top-6, hvilket er en større andel end tidligere. I 2012 var det

godt halvdelen, mens det i 2010 og 2008 var 61 og 65 pct.

Samtidig er det i høj grad de samme fejltyper, som optræder i top-6 for de selvstændigt

erhvervsdrivende, på tværs af complianceundersøgelserne. For 2014 og 2012 er de

seks største fejltyper identiske med de seks største fejltyper i 2012

–

der er blot sket

en forskydning i rangordningen og niveauet. I forhold til 2010 og 2008 optrådte fire

ud af seks fejltyper på top-6. De to nye er

Fejl i Virksomhedsskatteloven

Fikseret leje.

EJLTYPEN PRIVATE UDGIFTER

Fejltypen

Private udgifter

for selvstændigt erhvervsdrivende har været blandt de fire

største af hovedkategorierne af fejl for de selvstændigt erhvervsdrivende i alle de

gennemførte complianceundersøgelser

–

nr. 3 i 2014, 2012 og 2010 og nr. 4 i 2008.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden som erhvervs-

mæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som

private udgifter.

Selv om

Private udgifters

placeringen blandt de største fejltyper har været relativ stabil i

perioden 2008 til 2014, ses der både en stigning i skattegabet og i andelen af fejl, som

bliver begået.

I 2014 undersøgelsen udgjorde denne fejltype for selvstændigt erhvervsdrivende 730

mio. kr. svarende til 12 pct. af skattegabet for selvstændigt erhvervsdrivende (jf. tabel

11). De tilsvarende tal var for 2012 496 mio. kr., for 2010 524 mio. kr. og for 2008

452 mio. kr.

Samtidig er det den fejltype, hvor størstedelen af fejlene for de selvstændigt

erhvervsdrivende bliver begået. I 2014 kunne 18,7 pct. af de selvstændigt

erhvervsdrivendes fejl henføres til

Private udgifter

(jf. tabel 11), mens det i 2012 var

13,9 pct., i 2010 14,4 pct. og i 2008 16,9 pct.

Figur 9. Fordeling af skattegab for fejltypen private udgifter for selvstændigt erhvervs-

drivende pct.

–

4.999 kr.

5.000

–

24.999 kr.

16%

25.000

–

49.999 kr.

50.000+ kr.

82%

Note: De 0,28 pct., som var negative reguleringer, er lagt under 0-4.999 kr.

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer.

Når

Private udgifter

udgør 12 pct. af skattegabet er det i høj grad en konsekvens af de

mange fejl og ikke af, at det er store fejl, der bliver begået på området. I 2014 kan

mere end 80 pct. af skattegabet for

Private udgifter

henføres til reguleringerne under

5.000 kr. (skatteværdi), mens reguleringer over 25.000 kr. kun udgjorde ca. 2 pct. af

gabet

–

jf. figur 9.

De to oftest forekommende kategorier af fejl for de selvstændigt erhvervsdrivende er

Private multimedieudgifter

Tøj, private beklædningsgenstande og personlig pleje.

Som

eksempler kan nævnes:

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Private udgifter til briller og almindelig beklædningsgenstande for

virksomhedens indehaver.

Udgift til skærmbriller til indehavers ægtefælle

–

virksomheden har ingen

ansatte.

Private udgifter til Louis Vuitton kufferter og rejsetasker.

Private udgifter til ægtefælles og børns telefoner fratrukket i

landbrugsvirksomhed.

Privat udgift til medielicens.

En stor del af selskabernes fejl sker også ved fradrag af private udgifter, men målt i

kroner og øre er skattegabet vedr. private udgifter for selvstændigt erhvervsdrivende

mere end 4 gange så stort som for selskaber. I 2014 var

Yderligere udbytte

–

private udgifter

således den næstmest forekommende fejltype blandt selskaberne, og 177 mio. kr. af

selskabernes skattegab

–

svarende til 3,4 pct.

–

kan henføres til denne fejltype.

EJLTYPEN HOVEDAKTIONÆRBESKATNING

I 2014 er

Yderligere udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

både den hyppigste og største

fejltype for selskaberne

–

9,8 pct. af fejlene og 17,5 pct. af selskabernes skattegab kan

henføres hertil. Overordnet set er det et billede, som går igen fra de tidligere

complianceundersøgelser. I 2008 og 2010 udgjorde denne fejltype hhv. 19,1 og 19,7

pct. af selskabernes samlede skattegab og har været den største fejltype for

selskaberne i tre ud af fire complianceundersøgelser. Opgjort i kroner og ører er

niveauet dog nogenlunde uændret

–

i 2010 og 2008 var skattegabet 831 mio. kr. og

752 mio. kr. Resultaterne for 2012 adskiller sig fra de øvrige år. Her var det kun 6,2

pct. af selskabernes skattegab, der kunne henføres til denne fejltype

–

svarende til ca.

275 mio. kr.

Ses der på antal fejl er fejltypen også blandt selskabernes hyppigste fejl i de tidligere

undersøgelser, hvor

Yderligere udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

enten har været nr. 1

eller nr. 2 målt på antal fejl.

Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der

beskattes som yderligere udbytte, og endvidere rene formuedispositioner i selskabet,

der alene har medført en yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær.

Som eksempler på denne fejltype kan nævnes:



Selskabet har betalt to fartbøder for hovedanpartshaver, men

hovedanpartshaveren er ikke blevet beskattet af udgiften som maskeret

udbytte.

I et selskab har anpartshaver foretaget hævninger på selskabets bankkonto,

som er indsat på anpartshavers private bankkonti

–

hævningerne anses som

skattepligtig udlodning.

Et selskab har solgt en VW Golf Plus til selskabets anpartshaver til en pris

under markedsprisen. Der er fikseret en salgspris på bilen, og der opstår en

skattepligtig avance ved salget af bilen i selskabets indkomst. Indkomsten

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

forhøjes i selskabet, og anpartshaver beskattes af en yderligere værdi på bilen

som maskeret udlodning.

Figur 10. Fordeling af skattegab for fejltypen hovedaktionærbeskatning for selskaber pct.

–

4.999 kr.

5.000

–

24.999 kr.

25.000

–

49.999 kr.

50.000+ kr.

51%

36%

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer.

I 2014 er det gennemsnitlige skattegab for selskaberne er 46.900 kr.

–

jf. tabel 2

side 17. Sammenholdt med dette er de fleste reguleringer, som sker for

Yderligere

udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

små. Som det fremgår af figur 10, har 51 pct.

reguleringerne i 2014 en skatteværdi, som er mindre end 5.000 kr., og 36 pct. af

reguleringerne har en skatteværdi mellem 5.000-24.999 kr.

KATTEGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

6. M

OMSGAB I

2014

I dette kapitel beskrives momsgabet for indkomstår 2014. Hvor det er relevant, vil

der endvidere blive sammenholdt med tal fra indkomstårene 2012, 2010 og 2008.

Momsgabet fordeles på forskellige parametre, som kan være med til at give et indblik

i, hvor gabet opstår. Momsgabet er fordelt på ejerform, compliancegrader, alder,

brancher og fejltyper.

AMMENSÆTNING AF MOMSGABET

I tabel 12 fremgår momsgabet for de momspligtige virksomheder under et og opdelt

på hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende. I 2014 udgør momsgabet for små

og mellemstore virksomheder knap 3,2 mia. kr. i 2014. Momsgabet størst for de

selvstændigt erhvervsdrivende med knap 1,9 mia. kr., mens momsgabet for selskaber

er 1,3 mia. kr.

I 2014 er der registreret to ekstreme reguleringer med hensyn til moms, som ikke

indgår i opgørelsen af momsgabet. De ekstreme reguleringer er identificeret ved hjælp

af ”outlier” metoden –

se appendiks side 51. Indregnes de to ekstreme observation

kan momsgabet i 2014 5,7 mia. kr.

Tabel 12. Momsgabet inkl. konfidensgrænser og momsgabets andel af momstilsvaret. 2014

Momsgabets andel

af momstilsvaret

Pct.

2.486

3.320

4.786

2,2

8,2

3,8

Ejerform

Momsgab

Nedre grænse

Øvre grænse

Mio. kr.

Selskaber

Selvstændigt

erhvervsdrivende

I alt

1.303

1.872

3.176

Mio. kr.

839

1.220

2.301

Mio. kr.

Note: Resultaterne omfatter alene ændringer mht. moms.

1) Da der er tale om en stratificeret stikprøve, bliver de nedre og øvre konfidensgrænser for summen anderledes end ved blot at

summere for hhv. selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

Note. Der er set bort fra to ekstreme observationer.

Med et konfidensinterval

på 95 pct. ses af tabel 12, at spændet for momsgabet i 2014

ligger mellem 2,3 mia. kr. og 4,8 mia. kr. Momsgabene for 2008, 2010 og 2012 ligger

inden for dette spænd, hvorfor der ikke er signifikant forskel på gabet i 2014.

Beregningen af usikkerheden fremgår i appendiks side 51.

Tabel 12 ovenfor viser også momsgabet for indkomståret 2014 i forhold til det

samlede momstilsvar (ekskl. virksomheder med mere end 250 ansatte). Af tabellen

ses, at momsgabets andel af momstilsvaret for 2014 er på 3,8 pct. For de selvstændigt

Til beregning af konfidensintervaller for gabet er anvendt den såkaldte

Bootstrap-metode,

som er en

databaseret simulationsmetode, der anvendes når fordelingstypen, som stikprøven er udtrukket fra

ikke er kendt.

OMSGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

erhvervsdrivende udgør momsgabet 8,2 pct. af momstilsvaret for denne gruppe,

mens momsgabets andel af momstilsvaret for selskaber er på blot 2,2 pct. Momsgabet

udgør således en markant lavere andel af det samlede momstilsvar, end skattegabet

udgør af den samlede slutskat.

De fleste reguleringer af momsen skyldes, at virksomheden har betalt for lidt i moms.

Som det fremgår tabel 13, er momsreguleringen i 9 ud af 10 tilfælde en forhøjelse.

Det svarer til fordelingen mellem nedsættelser og forhøjelser på skatteområdet, hvor

det også er ca. 90 pct. af reguleringerne, som er forhøjelser.

Tabel 13. Forhøjelser og nedsættelser samt gennemsnitlige momsgab. 2014. Vedr. moms

alene

Fordeling af reguleringer

Pct.

Nulresultat

Nedsættelser

Forhøjelser

I alt

0,1

8,8

91,1

100,0

Gennemsnitlige momsgab

Kr.

-16.000

21.600

18.200

Virksomheder med fejl i

stikprøven

Antal

770

848

Note. Der er set bort fra to ekstreme observationer.

De angivne gennemsnitlige momsgab er afrundede værdier.

I 2014 er det gennemsnitlige momsgab for virksomheder, der får forhøjelser, på ca.

21.600 kr. og dermed en tredjedel større end den gennemsnitlige momsnedsættelse

–

altså når virksomheden skal have penge tilbage. Selv om det samlede momsgab er

steget fra 2012 til 2014, er niveauet for både forhøjelser og nedsættelser fastholdt. I

2012 udgjorde de udgjorde således 22.300 kr. og -16.800 kr.

OMSGAB FORDELT PÅ COMPLIANCEGRADER

Tabel 14 viser momsgabet fordelt på compliancegrader. Når en virksomhed vurderes

at have viljen til at følge skatte- og momsreglerne, selv om eventuelle enkelte fejl

optræder, rates den med en af kategorierne 3-6 på complianceskalaen. I 2014 er det

langt størstedelen af virksomhederne, som falder inden for denne kategori

–

ca. 90

pct. Der er dog en stor andel af virksomhederne

–

næsten 60 pct.

–

som kategoriseres

mørk grøn. Det er de virksomheder, der læner sig op af en adfærd, hvor

virksomheden bevidst søger at omgå skatte- og momsreglerne. I 2014 kan ca. 34 pct.

af momsgabet henføres til disse virksomheder. Den hyppigste fejl vedrørende moms

blandt virksomhederne, der rates 3, er

Diverse private udgifter.

OMSGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 14. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 og bidrag i mio. kr.

2014. Kun for momspligtige

Compliance grader

Andel virksomheder i

procent

0,4

2,0

8,9

58,9

7,3

15,2

Rating gnst

3,53

I alt

Bidrag til momsgab i

112

302

1.643

mio. kr.

Andel af momsgab i

3,5

9,5

51,7

procent

Gennemsnitlige

momsgab i kr.

71.900

50.200

64.600

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer.

De angivne gennemsnitlige momsgab er afrundede værdier.

1.063

33,5

8.200

1,6

4.600

0,1

1.700

0,1

11.100

3.176

100

18.200

Halvdelen af momsgabet er placeret hos knap 9 pct. af virksomhederne, som rates 2,

og hvor det altså er vurderingen, at fejlene er begået bevidst. Yderligere kan ca. 13

pct. af gabet henføres til de mindst regelefterlevende virksomheder (rating 0 og 1).

Det gennemsnitlige momsgab for virksomhederne med rating 0-2 er mere end to en

halv gange så stort som det gennemsnitlige momsgab for alle virksomheder.

Det er kun en lille del af gabet, som kan henføres til de mest regelefterlevende

virksomheder. Det er således knap 2 pct. af momsgabet, som er placeret hos de ca.

30 pct. af virksomhederne, der er ratet 4-6.

Som tidligere nævnt er der ikke skelnet mellem moms og skat i ratingen, og

compliancegraden er altså et udtryk for den samlede rating i virksomheder, der både

er kontrolleret for moms og skat. Den gennemsnitlige rating alene for de

momspligtige virksomheder er lavere end den gennemsnitlige rating for alle

virksomheder (3,89). Denne forskel er forventelig, da de momspligtige virksomheder

skal angive endnu en skatteart, hvilket øger muligheden for at begå fejl

–

både

bevidste og ubevidste.

OMSGABET FORDELT PÅ VIRKSOMHEDENS ALDER

Det er de ældste virksomheder, der begår færrest fejl i momsafregningen. Som det

fremgår af figur 11 er fejlprocenten for virksomheder på +20 år 45. Der er dog ikke

en klar sammenhæng mellem alder og graden af regelefterlevelse. Fejlprocenten for

de øvrige aldersgrupper ligger på nogenlunde samme niveau

–

her er fejlprocenten

mellem 49 og 51.

Dette billede gentages, når den gennemsnitlige compliancegrad betragtes. Her ligger

alderintervallerne også på nogenlunde samme niveau

–

mellem 3,43 (0-2 år) og 3,52

(3-5 år). Dog ligger gruppen med de ældste virksomheder (20+ år) lidt højere med en

gennemsnitlig rating på 3,8.

OMSGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Figur 11. Andel af momsgab per alder af virksomheden

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0-2 år

3-5 år

6-9 år

10-19 år

Fejlpct. kun moms

20+ år

3.200

3.400

4.700

4.600

4.300

Alder af virksomheden

Median momsreguleringsbeløb

Note: Der er set bort fra to ekstreme observationer.

Grupper med det laveste mediangab er virksomheder på 0-2 år (3.200 kr.), mens det

højeste mediangab ses i gruppen af virksomheder på 3-5 år (4.700 kr.).

OMSGAB FORDELT PÅ BRANCHER

Tabel 15 nedenfor viser momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. Det

største momsgab findes i branchen

Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofudvinding

på

943 mio. kr. svarende til 30 pct. af det samlede momsgab. I 2012 havde branchen det

fjerdestørste momsgab (314 mio. kr.), som udgjorde godt 11 pct. af det samlede

momsgab.

Branchen med det næststørste momsgab i 2014 er

Handel

med et momsgab på

729 mio. kr., hvilket udgør 23 pct. af momsgabet. I 2008 2010 og 2012 havde

Handel

det største momsgab. I 2008 og 2010 udgjorde godt 660 mio. kr. svarende til hhv.

19 pct. og 23 pct. af det samlede momsgab. I 2012 var momsgabet for

Handel

lavere

end i de øvrige år. Her udgjorde det 452 mio. kr. svarende til 16 pct. af momsgabet i

2012.

I 2014 er det de samme to brancher

–

Handel

Landbrug, skovbrug, fiskeri og

råstofudvinding

–

som har det største og næststørste gab både for moms og skat.

OMSGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 15. Momsgab, andel af total momsgab, fejlprocent, andel af virksomheder med

bevidste fejl fordelt på branche. Kun momspligtige virksomheder

Branche

Momsgab

Mio.kr.

Landbrug, skovbrug,

fiskeri og råstofudvinding

Handel

Bygge og anlæg

Rejsebureauer, rengøring

og anden operationel

service

Hotel og restauranter

Vidensservice

Information og

kommunikation

Transport

Kultur og fritid

Industri

Ejendomshandel og

udlejning

Andre serviceydelser

Finansiering og forsikring

Sundhed og socialvæsen

Undervisning

Uoplyst erhverv

Øvrige (< 15 fejl pr.

branche)

I alt

943

729

294

234

203

167

135

3.176

Andel af totale

momsgab

Pct.

100

Fejlprocent

Pct.

Andel af

virksomheder med

bevidste fejl

Pct.

Note. Der er set bort fra to ekstreme observationer.

I 2012 var branchen med det næsthøjeste momsgab

Hotel og restauration

med 416 mio.

kr. svarende til knap 15 pct. af det samlede momsgab. I 2014 er momsgabet, der kan

henføres til denne branche, faldet til 203 mio. kr.

–

svarende til godt 6 pct. af det

samlede momsgab.

Hotel og restauration

er dog den branche, hvor både fejlprocenten

er højest (68 pct.), og andelen af virksomheder, der bevidst omgår reglerne, er størst

(20 pct.).

OMSGAB FORDELT PÅ FEJLTYPER

For momsens vedkommende er fejltypeanalysen baseret på en gennemgang af 848

virksomheder, hvor den angivne moms ikke var korrekt, ud af de 1.766 virksomheder,

der i alt er kontrolleret for moms.

Tabel 16 viser de fejltyper for moms, som udgør mere end 5 pct. af virksomhedernes

samlede momsgab. Tabellen er sorteret efter faldende gab.

Det største momsgab findes ved fejl vedrørende

Manglende dokumentation for

købsmomsen,

som i 2014 udgør 854 mio. kr.

–

svarende til ca. 27 pct. af det samlede

momsgab. I 2012 og 2010 var

Manglende dokumentation for købsmomsen

den næststørste

fejltype og udgjorde hhv. 516 mio. kr. og 548 mio. kr.

–

svarende til hhv. godt 18 pct.

OMSGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

og 19 pct. af det samlede momsgab. I 2008 kunne 565 mio. kr. henføres til fejltypen

svarende til godt 16 pct. af det samlede momsgab, hvilket gjorde den til den

tredjestørste fejltype. Fejltypen har således stabilt været blandt de tre største fejltyper

for moms i de seneste fire complianceundersøgelser, og niveauet er steget betydeligt

i 2014.

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen som følge af manglende

dokumentation for udgiften. Som eksempler kan nævnes:



Manglende dokumentation for udgifter til benzin, leasing, telefon og advokat.

Nægtet fradrag for udgifter til repræsentation/personaleudgifter,

hoteludgifter og køkkenrenovering.

Manglende dokumentation til staldleje.

Tabel 16. Fejltyper med over 5 pct. af momsgabet i 2014. Sorteret efter momsgab (faldende)

Moms

Fejltyper

Mio. kr.

540 Manglende dokumentation for købs-

momsen

13 Skønsmæssig ansat salgsmoms

499 For lidt angivet momstilsvar i forhold til

bogføringen

12 Ikke selvangivet salgsmoms

161 Div. Private udgifter

95 Moms af erhvervelser købt i EU

143 Momsgrundlaget

854

526

Pct.

26,9

16,6

Antal

127

Pct.

6,1

1,6

Momsgab

Andel af totale

momsgab

Fejl i stikprøven

382

257

215

163

145

12,0

8,1

6,8

5,1

4,6

109

331

5,3

3,8

1,4

0,8

Note: Fejltyper med mindre end 15 fejl per fejltype udgør 11 pct. af gabet men er ikke taget med i denne tabel. En oversigt over

udviklingen af fejltyper fra 2008 til 2014 og alle de anvendte fejltyper findes i appendikset.

Som det fremgår af tabel 16 ovenfor, er den næststørste fejltype

Skønsmæssig ansat

salgsmoms.

I 2014 kan 526 mio. kr. svarende til godt 16 pct. af gabet tilskrives denne

fejltype. Fejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund

af konkrete fakturaer og momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er

opkrævet og angivet. Som eksempler kan nævnes:



Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen på baggrund af indsætninger i bank,

der ikke kan indeholdes i det daglige bogførte kontantsalg.

Skønsmæssig ansat yderligere omsætning, da regnskabet tilsidesættes på grund

af manglende kasseapparat og kassekladder.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen af træpiller på baggrund af

lageropgørelse.



OMSGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Skønsmæssig ansat salgsmoms

har også tidligere været blandt de største fejltyper.

Fejltypen var således nr. 4 i både 2012 og 2010

–

med knap 219 mio. kr. og knap 256

mio. kr.

–

mens var den næststørste i 2008 med knap 606 mio. kr.

Set over årene 2008 til 2014 har det været de samme fejltyper, som optræder blandt

de fire største fejltyper. Den tredjestørste fejltype i 2014

For lidt angivet momstilsvar i

forhold til bogføringen

var således den største fejltype i 2012 og 2010, mens den var nr. 4

i 2008. Den fjerdestørste fejltype i 2014

Ikke selvangivet salgsmoms

var i 2012 og 2010

den tredjestørste fejltype og den største fejltype i 2008. Samtidig har de fire største

fejltyper i alle årene samlet udgjort mindst 60 pct. af årets samlede momsgab.

Dermed er fejltypen

Ikke selvangivet salgsmoms

stadig en af de største fejltyper i 2014,

men niveauet har været betydeligt faldende over årene. I 2008 kunne 1.569 mio. kr.

henføres til fejltypen, mens niveauet i 2010 og 2012 var faldet til hhv. 457 mio. kr. og

342 mio. kr. I 2014 er momsgabet for denne type fejl 257 mio. kr.

Fejltypen

Diverse privateudgifter

er i 2014 den femte største fejltype og udgør 215 mio.

kr. svarende til knap 7 pct. af momsgabet. Fejltypen var også en del af top-6 i 2012

og 2010. Det er samtidig den fejltype, hvor der hyppigst bliver begået fejl. I 2014 kan

16 pct. af fejlene henføres til

Diverse private udgifter.

Som eksempel på denne fejltype

kan nævnes:



Udgift til køb af MacBook til datter

Udgifter til ny skorsten i sommerhus

Udgift til kørekort til børn

Den sjettestørste fejltype i 2014 er

Moms af erhvervelser købt i EU.

I 2014 kan 163 mio.

kr. svarende til 5 pct. af det samlede momsgab henføres til fejltypen. I 2008 var

fejltypen den femtestørste og udgjorde 8,2 pct. af momsgabet men har både i 2010

og 2012 kun udgjort en mindre del af gabet (hhv. 0,6 og 0,7 pct.).

OMSGAB I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

7. A

PPENDIKS

FGRÆNSNING OG DEFINITIONER

I dette appendiksafsnit gennemgås den særlige terminologi, der anvendes i rapporten.

Samtidig beskrives nogle af de valg, der er truffet i forhold til afgrænsningen af det,

der måles. Også en del af metoden i forhold til beregning af diverse resultater er

skitseret.

Først redegøres for den grundlæggende opdeling mellem borgere og virksomheder.

Herefter følger en diskussion af betydningen af ekstreme observationer i stikprøven,

og der forklares, hvordan spørgsmålet er håndteret. Efterfølgende beskrives

omregningen fra årets til faste priser. Derpå beskrives omfanget af de gennemførte

kontroller og den overordnede usikkerhed ved resultaterne. Dette efterfølges af en

beskrivelse af, hvordan de vægtede gennemsnit konstrueres. Så fremlægges en

definition af fejlprocenten, og hvordan denne forholder sig til træfprocenten, som

tidligere har været anvendt i SKAT. Dernæst præsenteres complianceskalaen, som

SKAT har udviklet for at kunne rangordne skatteydernes evne til at efterleve reglerne.

Herefter følger afsnittet med en kort forklaring af princippet for opdeling af resulta-

terne på skat og moms. Afsnittet afsluttes med en definition af skattegabet og

momsgabet.

FGRÆNSNING MELLEM BORGERE OG VIRKSOMHEDER

I undersøgelserne af regelefterlevelsen er det en prioritet, at alle aspekter af

henholdsvis borgernes og virksomhedernes skatteforhold bliver belyst. I kontrollerne

og den efterfølgende opgørelse for de to grupper er det således vigtigt, at der ikke er

noget, der er udeladt, men omvendt heller ikke noget, der tælles med både på borger-

og på virksomhedssiden.

Revisionen af en selvstændigt erhvervsdrivende omfatter både privatsfæren og

virksomhedssfæren, da de to dele ikke kan adskilles skattemæssigt på en meningsfuld

måde. Personer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, er således ikke udsøgt på

borgersiden, da der anses at være fuld identitet mellem personen og virksomheden.

Revisionen af virksomheder i selskabsform omfatter kun selskabets virksomhed.

Selskabets hovedaktionær er alene omfattet af revisionen på virksomhedssiden for så

vidt angår skatterelationerne mellem selskabet og hovedaktionæren, fx fri bil,

mellemregningskonti, maskerede udlodninger mv.

Alle øvrige forhold vedrørende hovedaktionærens selvangivelse kontrolleres i

forbindelse med en eventuel kontrol af hovedaktionæren på borgersiden. Personer,

der er hovedaktionærer, kan med andre ord være udsøgt på borgersiden, da

hovedaktionær og selskab betragtes som to selvstændige skatte-subjekter.

I en sambeskattet koncern er det alene det selskab i koncernen, som er udtaget til

compliancerevision, der skal revideres.

For så vidt angår virksomhedens oplysnings- og indberetningspligter i forhold til de

ansatte med hensyn til lønudbetalinger, personalegoder mv. kontrolleres disse forhold

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

som en naturlig del af revisionen af virksomheden, hvad enten virksomheden er

organiseret i personligt regi eller i selskabsform.

Afgrænsningerne her sikrer, at vi så at sige ”kommer hele vejen rundt”. På

borgersiden antages oplysninger om udbetalt løn og evt. personalegoder fra

virksomhederne således som værende rigtige. På borgersiden er det altså

skatteyderens egen ageren, der undersøges.

På virksomhedssiden sikres det ved kontrol af virksomhedens udbetaling af løn og

personalegoder m.v.

–

herunder udbetalinger til evt. hovedaktionærer

–

at disse er

korrekte. Det er således en vigtig del af compliancekontrollerne på virksomhedssiden,

at udbetalinger af løn mv. er korrekte. Desuden kontrolleres selvsagt virksomhedens

ageren mht. skatte- og momsmæssige forhold. Hvis der er fejl i udbetalte lønninger

og personalegoder, tilskrives fejlen virksomhedssiden, da det er her, fejlen er opstået.

Det fremgår af appendikstabel 1 side 47, at med den anvendte definition af hhv.

selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber, er der 203.319 selskaber og 375.742

selvstændigt erhvervsdrivende. Andelen af selskaber udgør altså 35 pct. af alle 579.061

virksomheder.

For både borgere og virksomheder er der i de tilfælde, hvor en person eller

virksomhed ikke længere eksisterer, valgt en ny borger eller virksomhed fra en

ligeledes tilfældig udtrukket bufferliste. Hermed sikres det, at stikprøven har den

planlagte størrelse og sammensætning. For selskaberne er 11 pct. af de oprindeligt

udtrukne blevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de selvstændigt

erhvervsdrivende er 21 pct. erstattet. Tallene i appendikstabel 1 er angivet efter

korrektion for dette bortfald, idet den endelige population (med et teknisk udtryk:

”Store N”) ikke er kendt.

ONTROLOMFANG OG USIKKERHEDER

SKAT foretager for hvert andet indkomstår et complianceprojekt, hvor

regelefterlevelsen for virksomhederne i Danmark kortlægges

–

senest for

indkomståret 2014. Virksomhedsdelen omfatter virksomheder, der er organiseret i

såvel personligt regi (selvstændigt erhvervsdrivende) som i selskabsform, men ikke

virksomheder med mere end 250 ansatte.

De udvalgte virksomheder er kontrolleret med fokus på alle aspekter af

virksomhedens skatteforhold. Det betyder, at transfer pricing, punktafgifter og told

ikke er dækket af analysen. Af det samlede antal (uvægtede) kontroller er der for 2012

gennemført 1.081 kontroller blandt selskaber og 1.747 bland selvstændigt

erhvervsdrivende. Dermed udgør selskaberne 38 pct. af virksomhederne i den

uvægtede stikprøve. I den vægtede stikprøve udgør selskabsandelen 35 pct., jf.

Appendikstabel 1 nedenfor.

Ud over kontrollen af virksomhedernes skatteforhold er der i de 1.766 virksomheder,

som er momsregistrerede, også foretaget en kontrol af momsforholdene.

Virksomhederne er alle helt tilfældigt udvalgt. Dermed opnås et repræsentativt billede

for hele landet, og det er således muligt at udtale sig om den samlede regelefterlevelse.

Regelefterlevelsen beskrives i rapporten ved virksomhedernes fejlprocent og

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

compliancegrad samt hvor stort et beløb fejlene medfører

–

se beskrivelser nedenfor.

Generelt er usikkerheden mindre, hvad angår fejlprocenter og compliancegrader, end

det er tilfældet for beløbsstørrelserne. Det skyldes, at spredningen i de beløbsmæssige

værdier er væsentligt større.

Mange steder i rapporten sammenholdes fx fejlprocenter eller gennemsnitlige

skattegab for virksomheder opdelt på ejerform eller brancher, og der er i visse tilfælde

foretaget en vurdering af, om disse forskelle er signifikante. I rapporten anvendes

termen signifikant om, hvorvidt den observerede forskel, når den testes ud fra den

relevante statistiske metode (uden andre forklarende variable), findes statistisk

signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau. De signifikante resultater kan med

andre ord anses for ret robuste. Man bør derfor sætte væsentlig større lid hertil end

til de resultater, som ikke er signifikante.

EREGNING AF VÆGTEDE GENNEMSNIT

Stikprøven er udtrukket ved stratificeret tilfældig udvælgelse. I 2014 er stratificeringen

alene foretaget efter ejerform. Det vil sige, der er to strata i stikprøven: én for

selvstændigt erhvervsdrivende og én for selskaber.

Der er som tidligere nævnt gennemført kontroller af 1.747 tilfældigt udvalgte

selvstændigt erhvervsdrivende og 1.081 kontroller af tilfældigt udvalgte selskaber. Når

resultater for landet som helhed præsenteres, kan man imidlertid ikke anvende en

simpel sum eller gennemsnit af tallene for de selvstændigt erhvervsdrivende og

selskaber, da der er vidt forskellige antal selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

For at få et retvisende billede af den faktiske situation på landsplan er alle resultater

fastlagt ved at lade resultaterne for de to ejerformer indgå med en forskellig vægt.

Som vægte er anvendt den relative andel, som populationen af skatteydere i de to

ejerformer udgør af den samlede population i hele landet.

I alle tabellerne i rapporten og de tilhørende kommentarer er det de vægtede antal,

gennemsnit eller sumstørrelser, som er vist, såfremt der ikke eksplicit er angivet andet.

Det faktiske antal af kontroller, der ligger til grund for resultaterne, er opgjort i

appendikstabel 1 fordelt på ejerform.

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 1. Antal selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i stikprøven i hele

landet, med ekstreme observationer

Antal i stikprøven

Ejerform

Uvægtet

Antal

Selskaber

Selvstændigt

erhvervsdrivende

I alt

1.081

Vægtet

Antal

993

Antal

203.319

Pct.

Antal i hele landet

Andel af virksomheder

1.747

1.835

375.742

2.828

579.061

100

Note: Antal selvstændige og selskaber i hele landet er opgjort efter korrektion for bortfald i stikprøven, idet den endelige population

ikke kendes med 100 pct. sikkerhed. F.eks. kan en selvstændig erhvervsdrivende stadig stå i SKATs systemer som selvstændig, selv om

virkso hede er lukket. I såda t et tilfælde udgår ”virkso hede ” af stikprøve .

For virksomheder er der i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke længere eksisterer,

valgt en ny virksomhed fra en ligeledes tilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at

antallet af kontroller bliver lige mange i hver region. På denne måde sikres dels, at

fejlprocenterne er beregnet på baggrund af reelt eksisterende virksomheder, dels at

usikkerheden på fejlprocenten bliver ens i hvert stratum. For selskaberne er 11 pct.

af de oprindeligt udtrukne blevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de

selvstændige er 21 pct. erstattet med en sag fra bufferlisten.

KAT OG MOMS

Resultaterne for virksomhederne er opgjort henholdsvis med og uden moms. I

tabellerne uden moms indgår reguleringer for de selvstændigt erhvervsdrivendes

skattepligtige indkomst (herunder privatsfæren), selskabets skattepligtige indkomst,

ændring af hovedaktionærs skattepligtige indkomst, ændringer af skattepligtig

indkomst for ansatte og ægtefæller samt ændringer af skattepligtig indkomst for

medinteressenter.

I tabellerne med moms vedrører fejlprocenten udelukkende moms af de

virksomheder, der både er kontrolleret for moms og skat, mens de gennemsnitlige

beløb alene vedrører moms.

Vedrørende compliancegraden gælder der dog særlige forhold. Som nævnt ovenfor

er det ikke muligt at opdele compliancegraden på skat og moms for de virksomheder,

som er kontrolleret for begge forhold.

KATTEGABET OG MOMSGABET

Regelefterlevelsen i landet som helhed kan udtrykkes ved at opgøre skattegabet.

Skattegabet opgøres efter skat og er lig forskellen mellem skatteværdien af det

virksomhederne rent faktisk selvangiver, og skatteværdien af det de burde have

selvangivet. Skattegabet kan så at sige kvantificere den manglende regelefterlevelse i

kroner og øre.

Skatte- og momsgabet siger således noget om, hvor stort et beløb staten netto

risikerer at gå glip af, men giver overblik over, hvor mange penge, der reelt bør

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

omfordeles før de gældende regler kan siges at være overholdt. Hvis man eksempelvis

har forhøjelser og nedsættelser efter skat på 1 mia. kr. hver, så vil skattegabet opgøres

til nul, mens det beløbsmæssige omfang af den manglende regelefterlevelse kan

opgøres til 2 mia. kr. Skattegabet vil i så fald give et misvisende indtryk af, at der ikke

er noget at komme efter.

Et andet opmærksomhedspunkt med skattegabet er, at der ikke er en direkte

sammenhæng mellem reguleringsbeløbenes størrelse og de respektive virksomheders

grad af regelefterlevelse. Compliancegraden, der beskriver graden af regelefterlevelse

i ét tal

–

se definition side 53, kan altså i visse tilfælde være højere for en virksomhed

med et stort reguleringsbeløb end for en anden virksomhed med et lavere

reguleringsbeløb. Desuden skal man være opmærksom på, at selv et mindre antal

virksomheder med betydelige reguleringsbeløb kan flytte det samlede skattegab

ganske meget, hvilket ikke er tilfældet med compliancegraden, der kun kan variere

mellem værdierne fra 0 til 6. Dette tages der dog delvist højde for ved at frasortere

eventuelle ekstreme observationer.

Skattegabets store styrke er imidlertid, at det konkret kan sige, hvor stort et beløb, det

offentlige risikerer at gå glip af som følge af, at virksomheder ikke i fuld udstrækning

angiver korrekt.

Appendikstabel 2 nedenfor viser, hvilke områder der dækkes i SKATs

complianceundersøgelser baseret på kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og

virksomheder.

De grønne felter er de områder, der belyses ved hjælp af kontrollerne af de tilfældigt

udvalgte borgere og virksomheder. Gabet for de uregistrerede er således ikke belyst,

men for de registrerede virksomheder er nogle af de væsentligste komponenter belyst

med både skatte- og momsdelen for alle selvstændigt erhvervsdrivende og for alle

selskaber med op til 250 ansatte.

Appendikstabel 2. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte

borgere og virksomheder

Borgere

Virksomheder

Uregistrerede

Selvstændigt

erhvervsdrivende

Udlændinge i DK

Skat

Moms

Afgift

Told

Note:

Selskaber

omfatter aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber. Derudover indeholder selskaber også

andelsforeninger.

Øvrige virksomheder

indeholder med den her valgte afgrænsning fx offentlig virksomhed m.v.

Borgerdelen er dækket nogenlunde ind, da unddragelse med moms, afgift og told ikke

er lige så relevant for borgernes vedkommende

–

heraf de skraverede felter. I disse

kategorier er det hovedsageligt ulovlig indførsel af varer til eget forbrug, der tæller.

Er der omvendt tale om videresalg af indførte varer med fortjeneste for øje, som ikke

PPENDIKS

uden tilladelse

virksomheder

Uregistrerede

virksomheder

Selskaber

0-250 ansatte

Selskaber

> 250 ansatte

Mellemrisiko

Højrisiko

Lavrisiko

Øvrige

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

selvangives, er der de facto tale om uregistreret virksomhed, og det hører således til i

opgørelsen af gabet for de uregistrerede.

I denne rapport fokuseres der på de dele af det totale skatte- og momsgab, der

vedrører henholdsvis skat og moms på virksomhederne. De to bidrag benævnes hhv.

Skattegabet for virksomheder og Momsgabet for virksomheder.

Førstnævnte defineres som følger

Skattegabet for virksomheder

er skatteværdien af forskellen mellem

det beløb, der for et givet indkomstår

–

for alle skattepligtige selskaber

og selvstændigt erhvervsdrivende med op til 250 ansatte

–

selvangivet i skat, og det beløb, der burde være angivet, såfremt

virksomhederne havde selvangivet præcis det, de er pligtige til ifølge

reglerne

–

hverken mere eller mindre.

I stil hermed defineres Momsgabet for virksomheder således

Momsgabet for virksomheder

er forskellen mellem det beløb, der

for et givet indkomstår

–

for alle momspligtige selskaber og

selvstændigt erhvervsdrivende med op til 250 ansatte

–

er angivet i

moms, og det beløb, der burde være angivet, såfremt virksomhederne

havde oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne

–

hverken mere

eller mindre

EREGNING AF SKATTE

OG MOMSGABET FOR VIRKSOMHEDER UD FRA

COMPLIANCEUNDERSØGELSEN

Ovenfor er defineret, hvad der forstås ved henholdsvis skattegabet og momsgabet

for virksomheder. Hvordan måles så disse størrelser? Der er generelt flere tilgange til

at opgøre skattegab. Overordnet set skelner man typisk i skatteadministrationerne

rundt omkring i verden mellem en top-down- og en bottom-up-tilgang.

En form for top-down metode tager sit udgangspunkt i makrodata

–

tal for

økonomien som helhed. De personlige indkomster, som de fremstår i

nationalregnskaberne, sammenlignes med de tilsvarende tal fra skattemyndighedernes

registre for på denne måde at identificere inkonsistens. Disse diskrepanser kan så med

en række forbehold tages som et samlet mål for skattegabet

–

i dette tilfælde for

personer.

Bottom-up-metoden hedder sådan, fordi den så at sige opgør gabet nedefra og op.

Fejl og snyd fastlægges på individniveau for et repræsentativt udsnit af virksomheder,

og resultaterne skaleres derefter til et samlet beløb for hele populationen. Det er

denne tilgang, som er udgangspunkt for opgørelsen af både skattegabet og

momsgabet for virksomhederne, som præsenteres senere i denne rapport.

Med udgangspunkt i de 2.828 gennemførte skattekontroller opgøres et gennemsnitlig

skattegab for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende hver for sig. Herefter ganges

de to gennemsnitsbeløb med de respektive populationer af de to virksomhedstyper.

Beløbene for selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende kan nu lægges sammen til

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

et samlet beløb for skattegabet for alle virksomheder. Dette giver et troværdigt billede

af omfanget for hele landet, netop fordi resultaterne for de to ejerformer er

repræsentative på grund af den stratificerede tilfældige udvælgelse.

Momsgabet er konstrueret på helt tilsvarende vis.

Da opgørelsen her baserer sig på et relativt stort antal kontroller opnås en forholdsvis

høj præcision i opgørelsen. Desuden giver bottom-up-metoden mulighed for at

dekomponere resultaterne i mange forskellige dimensioner

–

fx efter region,

omsætning, brancher, compliancegrader osv. Dette er ikke muligt med top-down

tilgangen. Endelig har vi her et unikt materiale med registrering af fejltyper koblet til

alle gennemførte reguleringer. På den måde er det sågar muligt at underopdele

skattegabet på forskellige fejltyper, hvilket er meget værdifuldt i forhold til den

fremtidige ressourcedisponering og indsatsplanlægning.

MREGNING AF SKATTEGAB FRA ÅRETS PRISER TIL FASTE PRISER

Når man betragter et udviklingsforløb, er det naturligt, at man gerne vil kunne se bort

fra den del af bevægelsen fra år til år, der ikke skyldes ændret adfærd, men blot at

priserne er steget. Derfor er resultaterne fra de tidligere undersøgelser til brug for

denne rapport omregnet til faste priser.

For at foretage en sådan omregning af skattegabene til faste priser, skal man først tage

stilling til, hvilke prisers udvikling der er relevante at korrigere for. Af appendikstabel

3 fremgår bevægelsen i nogle af de prisindeks, der ofte anvendes til at måle inflation

og som kunne give mening at bruge til at ”rense” skattegabene for prisudvikling.

Ud fra disse indeks kan man beregne den procentvise tilvækst i priserne fra

henholdsvis 2008 til 2014, fra 2008 til 2014 og fra 2012 til 2014. Disse tal er

præsenteret i appendikstabel 3.

Appendikstabel 3. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2014. Pct.

Udvalgt prisindeks

Forbrugerprisindeks

Nettoprisindeks

Lønindeks for virksomheder

og organisationer

Prisindeks på BNP (BNP-

deflatoren)

Prisindeks på BNI (BNI-

deflatoren)

Fra 2008 til 2014

10,58%

10,53%

12,85%

8,70%

6,89%

Fra 2010 til 2014

6,70%

6,18%

4,36%

4,75%

4,37%

Fra 2012 til 2014

1,40%

1,61%

1,50%

1,67%

0,54%

I denne rapport

–

som i borgerrapporten - benyttes forbrugerprisindekset til

inflationskorrektionen. For at omregne skattegabene for indkomståret 2008 til 2012-

prisniveauet skal der altså tillægges lige godt 10,5 pct., mens det tilsvarende tal for

indkomståret 2010 er godt 6,7 pct. og for 2012 1,4 pct.

For hele rapporten gælder det, at der altid er tale om 2014-priser (faste priser), såfremt

andet ikke er nævnt.

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

KSTREME OBSERVATIONER

Når man opgør gennemsnit og summer for en hel population på baggrund af en

stikprøve herfra, er der altid en fare for, at et mindre antal ekstreme observationer

kommer til at veje for tungt i billedet. Hvis fx virksomheden med det største

beløbsmæssige antal fejl i landet tilfældigvis er med i stikprøven, vil den dermed kunne

trække gennemsnittet for højt op i forhold til det sande landsgennemsnit.

For at undgå denne situation er det normal procedure, at man forsøger at rense

datamaterialet for sådanne ekstreme observationer. Der findes imidlertid ikke en

alment accepteret standardmetode til at foretage denne selektion. Udfordringen er

–

i og med fordelingen i hele populationen selvfølgelig ikke er kendt

–

at det kan være

svært at vurdere, om de største og mindste observationer i stikprøven vitterligt er

ekstreme i forhold til den sande fordeling for hele landet.

For at få bedre styr på identifikationen af ekstreme observationer har SKAT fået

lektor ved Københavns Universitet, Økonomisk Institut, Anders Milhøj til at

udarbejde en metode, der kan identificere ekstreme observationer

–

også kaldet

”outliere”. Anders Milhøj har udarbejdet notatet ”Outlier tests”, som kan fås ved

henvendelse til SKAT.

Erfaringen fra mange års kontroller i SKAT viser, at der hvert år forekommer sager

med meget store reguleringer, og det er derfor vanskeligt at sige skråsikkert, om disse

ekstremer er ”unormale” og bør udelades,

eller om de skal tælles med.

For 2014 undersøgelsen er der registreret to ekstreme reguleringer mht. skat og to

mht. moms.

Appendikstabel 4. Skattegab og momsgab med og uden ekstreme observationer

Gab

Mio.kr.

Skattegab

Med outliers

Uden skat outliers

Momsgab

Med outliers

Uden moms outliers

5.684

3.176

3.074

2.301

15.695

4.786

-46/+176

-28/+51

11.627

10.887

9.304

9.069

16.145

14.642

-20 /+39

-17/+34

Nedre grænse

Mio.kr.

Øvre grænse

Mio.kr.

Usikkerhed

-/+ i pct.

De i alt fire ekstreme reguleringer er identificeret ved brug af ”outlier” metoden

beskrevet ovenfor. Én virksomhed havde ekstreme reguleringer både for moms og

skat. I appendikstabel 4 fremgår momsgabet og skattegabet beregnet med alle obser-

vationer og uden disse tre virksomheder. De ekstreme reguleringer er ikke normen

og bør derfor ikke bruges til at beregne skatte og momsgabet. Som det ses i tabellen,

er der især store forskelle i momsgabet med og uden de to ekstreme

momsreguleringer.

Uden ekstreme observationer er der lavere usikkerhed omkring estimaterne for moms

og skattegabet. Dette kan ses ved, at konfidensintervallene er smallere.

Den relative usikkerhed er defineret som den afstand, der er fra midten af

konfidensintervallet ud til den øvre eller nedre grænse, sat i forhold til middelskønnet.

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Med andre ord er usikkerheden et mål for, hvor mange procent den sande værdi kan

tænkes at afvige fra det bedste skøn.

EJLPROCENT KONTRA TRÆFPROCENT

I rapporten anvendes begrebet fejlprocenten. Det er vigtigt at skelne mellem begrebet

fejlprocent og SKATs traditionelle term træfprocent. Hvis der er sket en regulering

–

positiv eller negativ

–

taler vi her om en fejl. Fejlprocenten fremkommer dermed som

andelen af det samlede antal sager med fejl i. Når ordet træfprocent, der tidligere

traditionelt blev anvendt i SKAT, ikke anvendes her, skyldes det, at afgrænsningen på

flere væsentlige punkter er forskellig fra, hvad man er vant til. Det ville derfor let

kunne give anledning til misvisende tolkninger, hvis den samme term blev anvendt i

den aktuelle fremstilling.

Den traditionelle træfprocent kan ikke umiddelbart sammenlignes med fejlprocenten.

Grunden til dette er for det første, at enheden i complianceprojektet for de

selvstændigt erhvervsdrivende er personen (CPR nummeret) og ikke SE nummeret.

I SKATs normale opgørelse af træfprocenten er enheden antallet af kontroller. Hvis

en selvstændig har mere end et SE-nummer, og der er fejl i det ene men ikke i det

andet, vil det i SKATs normale opgørelse af træfprocenten give en træfprocent på 50

pct., mens det i complianceregi indebærer en fejlprocent på 100.

For det andet inddrages langt flere lovområder i complianceprojektet. Ved en

traditionel kontrol vil kontrollen typisk være begrænset til et konkret lovområde,

såsom moms eller arbejdsgiverkontrol. Compliancekontrollen er derimod en

samordnet kontrol. Kontrollen af skatten omfatter således en kontrol af

virksomhedsbeskatning, arbejdsgiverområdet og alle de underliggende områder inden

for skatteområdet, såsom hovedaktionærer og investeringer i passiv virksomhed

(anpartsprojekter). For de selvstændigt erhvervsdrivende omfatter compliance-

kontrollen af virksomhedsbeskatningen også en kontrol af privatsfæren.

For det tredje har compliancerevisionen en større kontrolbredde end den traditionelle

revision. Ved kontrolbredde forstås antallet af hovedposter og underposter, der

indgår i revisionen af den pågældende virksomhed. I compliancerevision er der ikke

som i den traditionelle revision mulighed for fravalg af hovedposter og underposter

ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Compliancerevision er med andre ord

en 360°-revision, hvor alle dele af resultatopgørelse og balance kontrolleres.

Den større kontrolbredde trækker altså i retning af et større antal sager med fejl i

forhold til den traditionelle revision. Omvendt vil det nok også i gennemsnit trække

i retning af mindre alvorlige forhold.

Til gengæld for den større kontrolbredde anvendes som udgangspunkt en lavere

kontroldybde i compliancerevisionen. Det indebærer, at hvert forhold i virk-

somheden afsøges med et antal stikprøver. Hvis der konstateres fejl inden for et

bestemt område øges kontroldybden til at afdække hele dette specifikke område, men

det har normalt ikke betydning for kontrollen af virksomhedens øvrige forhold.

Afsløres der fejl på andre områder, vil disse også blive underlagt en fuldstændig

kontrol. Kontroldybden kan altså være enten større eller mindre end ved den

traditionelle revision. Det kan man ikke sige noget om på forhånd.

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Af ovennævnte grunde kan den traditionelle træfprocent altså ikke anvendes til

sammenligning med fejlprocenten i complianceprojektet. Det er derfor helt bevidst,

at der i rapporten konsekvent anvendes betegnelsen fejlprocent om den relative andel

af sager, der resulterer i en skattemæssig regulering.

SKAT

S COMPLIANCESKALA

Når sagsbehandlerne har afsluttet sagen, skal vedkommende vurdere, i hvilken grad

reglerne er blevet efterlevet. Derved fås en samlet konklusion på revisionen udtrykt i

ét tal

–

compliancegraden. Der er tale om en form for karaktergivning på en skala fra

0 til 6, hvor et højere tal modsvarer en højere grad af regelefterlevelse, jf.

appendiksfigur 1 nedenfor.

Appendiksfigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne

Ej vilje

Vilje

Alvorlige fejl

Enkle fejl

Ingen fejl

I vurderingen indgår både, om der er lavet fejl og i givet fald hvor mange og hvor

store fejlene er. Desuden bruges den opgjorte compliancegrad til at skelne mellem

dels de mere eller mindre undskyldelige enkle fejl, som opstår ved ukendskab til regler,

forglemmelser eller misforståelser o.l., og så mere grove fejl, der tyder på en bevidst

omgåelse af reglerne fra virksomhedens side og unddragelse af skattebetaling uagtet,

at de har forstået reglerne eller ej.

Nedenfor findes et procesdiagram, som alle sagsbehandlerne har anvendt i

forbindelse med indplaceringen af hver kontrolleret virksomhed på skalaen.

Appendiksfigur 3 nedenfor giver desuden en nærmere beskrivelse af indholdet i de

enkelte kategorier på complianceskalaen.

Ratingen

Appendiksfigur 2. Procesdiagram

Giver kontrollen anledning til

ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret?

Enkle fejl

Nej

Grove fejl

Håndteres sagen som

en straffesag?

Vurderes reguleringer

at være resultat af en

bevidst adfærd?

Nej

Er der givet påtale vedr.

bogførings- eller

regnskabsgrundlaget?

Konstateres flere fejl

og/eller gives påtale?

Nej

Er enkeltstående fejl af

en ”vis” størrelse?

Nej

Lys

grøn

Var der bemærkninger af

nogen art eller fejl under

bagatelgrænsen?

Nej

Sendes sagen til

ansvarsvurdering?

Mørk

gul

Nej

Lys

gul

Rød

Mørk grøn

Brækket hvid

Hvid

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendiksfigur 3. Kriterier for virksomhedernes indplacering på SKATs complianceskala

Værdi 6

Hvid

Værdi 5

Brækket hvid

Ved compliance revisionen er der

ikke

konstateret fejl af nogen art. Revisionen har

ikke

givet

anledning til bemærkninger af nogen art.

Compliance revisionen har

ikke

givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret, men der er evt. konstateret fejl under bagatelgrænsen. Der er i et

vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettet korrektion.

Revisionen har

ikke

givet anledning til bemærkninger til bogførings- eller

regnskabsgrundlagets beskaffenhed.

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen er enkeltstående og vurderes at være ubevidst. Der kan i et

vist omfang være givet vejledning, men ikke påtale. Revisionen har ikke givet anledning til

bemærkning til bogførings- eller regnskabsgrundlagets beskaffenhed.

Vilje og evne til at angive Vilje, men manglende evne til at angive Manglende vilje + evt. manglende

korrekt



Ingen

fejl

korrekt



Én eller flere

simple

fejl

evne



Én eller flere alvorlige/grove

fejl

Værdi 4

Lys grøn

Værdi 3

Mørk grøn

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Der kan være flere fejl, men det vurderes ikke at være udslag af

egentlig bevidst omgåelse af reglerne fra virksomhedens side. Der kan være givet påtale og

vejledning. Har revisionen

specifikt

givet anledning til

påtale

vedrørende bogførings- eller

regnskabsgrundlaget, er dette tilstrækkeligt til bedømmelsen mørk grøn, uanset om

revisionen har givet anledning til en ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret

eller ej.

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig

fortolkning af love, regler. Sagen sendes

ikke

til ansvarsvurdering

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/ansvarstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst tvivlsom

fortolkning af love, regler. Grove fejl! Sagen sendes til ansvarsvurdering

Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige

indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse. Grove fejl!

Sagen håndteres som straffesag

Værdi 2

Lys gul

Værdi 1

Mørk gul

Værdi 0

Rød

På en måde giver compliancegraden et bedre billede af den samlede regelefterlevelse,

end isoleret at betragte fejlprocenter, reguleringsbeløb eller skattegab. Disse kan dog

opfattes som delkomponenter af compliancegraderne og er derfor vigtige for at

kunne forstå udviklingen i regelefterlevelsen.

Når en virksomhed vurderes at have viljen til at følge skatte- og momsreglerne, men

hvor enkelte fejl optræder, rates den med en af kategorierne 3-6 på

complianceskalaen. Kategorien 3 indeholder dog de virksomheder, der læner sig op

af en adfærd, hvor virksomheden bevidst søger at omgå skatte- og momsreglerne

(rating 0-2). For virksomheder, som får ratingen 3, fx virksomheder, der har udeholdt

omsætning eller har trukket åbenlyst private udgifter fra i virksomhedens regnskaber,

er det vanskeligt at afgøre, om det er en forglemmelse fra virksomhedens side eller

der er tale om bevidst forsøg på omgåelse af skattereglerne.

I Appendiksfigur 4 ses eksempler på virksomheders indplacering på compliances-

kalaen.

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendiksfigur 4. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne

Værdi 6

Hvid

Værdi 5

Brækket hvid

Eks. nr. 1.

Sagen har ikke givet anledning til hverken bemærkninger eller reguleringer af skat/ moms

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter en ændring med en samlet forhøjelse på 2.600 kr.



Selskabets hovedaktionær er ikke beskattet af værdi af fri telefon.

Eks. nr. 2.

Sagen omfatter en ændring med en samlet nedsættelse på 2.850 kr.



Selskabets hovedaktionær er beskattet af værdi af fri bil. Bilen er imidlertid solgt i

løbet af indkomståret og i den forbindelse er der sket en fejl vedrørende beskatningen

af værdi af fri bil, således at hovedaktionær er blevet beskattet af et for højt beløb.

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 10 t.kr.



Virksomheden har solgt aktier og har i den forbindelse afholdt udgifter til advokat.

Udgifterne er fejlagtigt fratrukket i virksomhedens skattepligtige indkomst. Udgifterne

skal rettelig indgå i avanceopgørelsen vedrørende aktierne (som i øvrigt er skattefri).

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 145 t.kr.



Selskabet har stilet fri bil og frie multimedier til rådighed for virksomhedens ejer.

Virksomhedens ejer er ikke blevet beskattet af de frie goder.

Eks. nr. 2.

Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 25 t.kr.



Selskabet har undladt at give SKAT meddelelse om selskabets ændrede sam-

beskatningsforhold og har ikke indleveret en opgørelse af koncernens

sambeskatningsindkomst og underskudssaldi i 3 på hinanden følgende indkomstår.

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 7 ændringer med en samlet forhøjelse på 180 t.kr.



Private udgifter til forbedring af en ejendom tilhørende den erhvervsdrivendes datter.

Garageport, vinduer, VVS-arbejde, hårde hvidevarer og møbler.



Private hævninger af kontanter på selskabets bankkonto.

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 880 t.kr.



Virksomheden har ikke opgjort og afregnet punktafgifter i 3 på hinanden følgende år.



Virksomheden har foretaget en skattemæssig nedskrivning af selskabets varelager med

550 t.kr. Nedskrivningen er helt uden baggrund i de faktiske forhold omkring selskabets

køb, salg og ukurans.

Eks. nr. 2.

Sagen omfatter 13 ændringer med en samlet forhøjelse på 530 t.kr.



Private udgifter til spansk undervisning, private flybilletter og rejseudgifter vedrørende

ferie (med familien) i Spanien og Italien.



Private udgifter til køb af møbler (3-personers sofa, seng mv.) afskrevet som driftsmidler

i selskabets indkomstopgørelse.



Ombygning af privat bolig fratrukket som skattemæssige afskrivninger vedrørende

lejede lokaler i selskabets indkomstopgørelse.



Selskabet har købt en bolig i Spanien som hovedaktionær bebor. Hovedaktionær er ikke

beskattet af fri bolig i Spanien.

Eks. nr. 1.

Sagen omfatter 16 ændringer med en samlet forhøjelse på 293 t.kr. (Sagen håndteres

som en straffesag på grund af hovedaktionærs forsætlige og personlige vinding ved de fejl, der er

konstateret i sagen).



Private udgifter til abonnement til Fitness World, billetter til Øresundsbroen, tøj og

skærmbriller til ægtefælle, bestiksæt og gryde, private restaurantbesøg og vingaver.



Privat køb af glasbord og 6 salonstole samt en broderimaskine fratrukket som

skattemæssige afskrivninger vedrørende driftsmidler.



Udgifter til hjemmeside og køb af etiketter med logo uden dokumentation.



Private hævninger af kontanter på selskabets bankkonto.



Omsætning i selskabet, der ikke er bogført og selvangivet. Selskabet har udskrevet

salgsfaktura og betaling fra kunden er indgået på selskabets bankkonto.



Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til hovedaktionær og ægtefælle i strid

med reglerne.



Selskabet har foretaget indskud i et selskab, som er gået konkurs i 2014. Selskabet har

ejet 1/3 af anparterne i det konkursramte selskab. Selskabet har fratrukket

indskuddene som tab på tilgodehavender. Der nægtes fradrag for tabet, da der ikke er

udfærdiget gældsbreve eller andet, hvoraf det fremgår, at selskabet har et

tilgodehavende. Der er derfor ikke et retsligt krav på at få indskuddene tilbagebetalt.

Værdi 4

Lys Grøn

Værdi 3

Mørk Grøn

Værdi 2

Lys gul

Værdi 1

Mørk gul

Værdi 0

Rød

Når der i rapporten sammenlignes mellem fx ejerform eller brancher, refereres ofte

til gennemsnitlige compliancegrader, der har den store fordel, at de udtrykker

niveauet for regelefterlevelsen i ét tal. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på

variationen i den underliggende fordeling. Fx giver en fordeling med halvdelen mørk

grøn og den anden halvdel knækket hvid det samme snit på 4,0 som en fordeling,

hvor alle er lysegrønne. Samme gennemsnitlige compliancegrad er altså ikke

ensbetydende med ens fordelinger!

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Bemærk også, at en absolut forskel på blot 0,1 i gennemsnitlig compliancegrad svarer

til, at 10 pct. flere af samtlige virksomheder ligger én kategori forskudt på

complianceskalaen. Selv små afvigelser i de gennemsnitlige compliancegrader mellem

fx regioner eller ejerform kan altså godt være væsentlige.

Det er også vigtigt, at fejlprocenter, reguleringsbeløb og compliancegrader bliver set

i sammenhæng. Høje fejlprocenter er ikke så alarmerende, hvis de optræder i

kombination med høje compliancegrader og/eller små reguleringsbeløb. En sådan

situation kan give et fingerpeg om, at der er et behov for information og vejledning.

For de virksomheder, som både er kontrolleret for skat og moms (i alt 1.770

virksomheder) er der kun foretaget én samlet rating, og man kan ikke opdele denne

compliancegrad på de to typer. Regelefterlevelsen opgøres ganske enkelt i disse sager

som en helhedsbedømmelse af virksomhedens skatte- og momsforhold.

EJLPROCENT FORDELT PÅ BRANCHER

I appendikstabel 5 nedenfor ses udviklingen fra 2008 til 2104 i fejlprocenten for de

enkelte brancher. Andelen virksomheder, der bevidst omgår reglerne, fordelt på

brancher for årene 2008, 2010, 2012 og 2014 ses i appendikstabel 6.

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 5. Fejlprocent fordelt på branche. 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. moms

Branche

2008

Pct.

Transport

Hotel og

restauranter

Undervisning

Bygge og anlæg

Kultur og fritid

Industri

Sundhed og

socialvæsen

Rejsebureauer,

rengøring og anden

operationel service

Information og

kommunikation

Handel

Vidensservice

Andre

serviceydelser

Ejendomshandel og

udlejning

Landbrug, skovbrug,

fiskeri og

råstofudvinding

Uoplyst erhverv

Øvrige (<15 fejl pr.

branche)

Finansiering og

forsikring

I alt

73 Undervisning

Hotel og

restauranter

Branche

2010

Pct.

Hotel og

restauranter

Branche

2012

Pct.

Hotel og

restauranter

Branche

2014

Pct.

71 Transport

67 Kultur og fritid

67 Undervisning

Sundhed og

socialvæsen

Information og

kommunikation

75 Undervisning

Sundhed og

socialvæsen

65 Bygge og anlæg

Information og

kommunikation

Sundhed og

socialvæsen

73 Bygge og anlæg

67 Vidensservice

64 Transport

64 Handel

Andre

serviceydelser

Information og

kommunikation

63 Handel

61 Vidensservice

60 Kultur og fritid

Rejsebureauer,

59 rengøring og anden

operationel service

58 Transport

58 Industri

Andre

serviceydelser

64 Industri

Rejsebureauer,

63 rengøring og anden

operationel service

62 Vidensservice

62 Bygge og anlæg

61 Handel

Landbrug, skovbrug,

57 fiskeri og

råstofudvinding

Andre

serviceydelser

Ejendomshandel og

udlejning

Øvrige (<15 fejl pr.

branche)

62 Kultur og fritid

62 Industri

Rejsebureauer,

61 rengøring og anden

operationel service

Øvrige (< 15 fejl pr.

branche)

Landbrug, skovbrug,

44 fiskeri og

råstofudvinding

Ejendomshandel og

udlejning

Øvrige (<15 fejl pr.

branche)

Landbrug, skovbrug,

55 fiskeri og

råstofudvinding

Ejendomshandel og

udlejning

31 Uoplyst erhverv

Finansiering og

forsikring

39 Uoplyst erhverv

Finansiering og

forsikring

47 Uoplyst erhverv

Finansiering og

forsikring

52 I alt

54 I alt

I alt

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 6. Andel af virksomheder med bevidste fejl fordelt på branche. 2008, 2010,

2012 og 2014. Ekskl. moms

Branche

2008

Pct.

Hotel og

restauranter

Undervisning

Bygge og anlæg

Rejsebureauer,

rengøring og anden

operationel service

Transport

Handel

Vidensservice

Information og

kommunikation

Kultur og fritid

23 Hotel og restauranter

19 Transport

17 Undervisning

Øvrige (<15 fejl pr.

branche)

Branche

2010

Pct.

Hotel og

restauranter

Branche

2012

Pct.

Hotel og

restauranter

Branche

2014

Pct.

25 Bygge og anlæg

17 Transport

16 Handel

15 Vidensservice

12 Industri

12 Kultur og fritid

Rejsebureauer,

11 rengøring og anden

operationel service

Information og

kommunikation

Øvrige (<15 fejl pr.

branche)

17 Vidensservice

16 Kultur og fritid

14 Handel

14 Transport

Information og

kommunikation

Rejsebureauer,

12 rengøring og anden

operationel service

12 Bygge og anlæg

Andre

serviceydelser

Ejendomshandel og

udlejning

16 Handel

14 Bygge og anlæg

12 Kultur og fritid

Ejendomshandel og

udlejning

Landbrug, skovbrug,

10 fiskeri og

råstofudvinding

Rejsebureauer,

9 rengøring og anden

operationel service

Sundhed og

socialvæsen

Andre serviceydelser

Industri

Landbrug, skovbrug,

fiskeri og

råstofudvinding

Ejendomshandel og

udlejning

Sundhed og

socialvæsen

Uoplyst erhverv

Finansiering og

forsikring

Øvrige (<15 fejl pr.

branche)

I alt

8 Andre serviceydelser

6 Industri

Information og

kommunikation

Ejendomshandel og

udlejning

Landbrug,

9 skovbrug, fiskeri og

råstofudvinding

Andre

serviceydelser

Sundhed og

socialvæsen

Sundhed og

socialvæsen

Landbrug,

9 skovbrug, fiskeri og

råstofudvinding

7 Undervisning

7 Industri

5 Uoplyst erhverv

Finansiering og

forsikring

Øvrige (< 15 fejl pr.

branche)

6 Vidensservice

Finansiering og

forsikring

9 Uoplyst erhverv

Finansiering og

forsikring

0 Uoplyst erhverv

10 I alt

5 Undervisning

10 I alt

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

EJLTYPER

–

SKAT OG MOMS

Appendikstabel 7.1 Fejltyper for selskaber i 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. moms

2008

Fejltype

Andel

af gab

2010

Fejltype

Andel

af gab

2012

Fejltype

Andel

af gab

2014

Fejltype

Andel

af gab

Yderligere udbytte

–

hovedaktionær-

beskatning

Yderligere udbytte

19,1

–

hovedaktionær-

beskatning

Tab på debitorer

mv. - periodisering

Ikke selvangivne

19,7 personlige

indtægter

Fikseret rente og

leje med personer

Fri bil

7,6

7,2

Y udbytte

–

10,1 hovedaktionær-

beskatning

Nedsættelse af

afskrivningsgrund-

9 laget (og årets

foretagne

afskrivninger)

6,2

Tab/ underskud til

fremførsel

17,5

15,8

Fikseret rente og

leje med personer

Ikke selvangivne

selskabsindtægter

Yderligere udbytte

- div. private

udgifter

Yderligere løn

–

hovedaktionær-

beskatning

Div. ikke

fradragsberettige-

de udgifter

Sammentællings-

fejl og

overførselsfejl

Nedsættelse af

afskrivningsgrund-

laget (og årets

foretagne

afskrivninger)

Ikke selvangivne

personlige

indtægter

Fikseret rente og

leje med selskaber

Forbedringsudgif-

ter fratrukket som

vedligeholdelse

Befordringsfradrag

–godtgørelse

Tab/ underskud til

fremførsel

Fikseret rente og

leje med personer

Yderligere

udbytte

–

5,9

hovedaktionær-

beskatning

3,7

Tab/underskud til

fremførsel

8,9

4,5 Fri bil

Ikke selvangivne

4,3 personlige

indtægter

4,2

Yderligere udbytte -

private udgifter

Ikke

6 fradragsberettige-

de udgifter

4,3

Skattepligtigt

aktionærlån

Tab på debitorer

mv. - periodisering

Y udbytte - private

udgifter

6,1

3,7 Fri bil

Befordringsfra-

3,5 drag og -

godtgørelse

2,7

Fejlagtige

lønudbetalinger

4,8

3,9

4,6

Ikke

4 fradragsberettigede

udgifter

Yderligere løn

–

3,2 hovedaktionær-

beskatning

Befordringsfradrag

og -godtgørelse

3,7

3,5

Etablerings- og

2,1

formueudgifter

Ikke

2 fradragsberet-

tigede udgifter

Yderligere løn

–

2 hovedaktionær-

beskatning

Yderligere

1,7 udbytte - private

udgifter

Aktiver, der

1,7 fejlagtigt er

straksafskrevet

1,5

Ikke selvangivne

selskabsindtægter

Befordringsfra-

3,6 drag og -

godtgørelse

Fikseret rente og

leje med personer

3,4

2,9

3,3

Nedsættelse af

afskrivnings-

2,6 grundlaget (og

årets foretagne

afskrivninger)

Ikke selvangivne

2,6

selskabsindtægter

2,4

Naturaliegoder -

ansatte m.fl.

Ikke selvangivne

2,8 personlige

indtægter

Forbedringsudgift

2,6 er fratrukket som

vedligeholdelse

2,3 Fri bil

Y løn

–

2,2 hovedaktionær-

beskatning

2,2

Etablerings- og

formueudgifter

2,8

2,4

2,2

2,3 Udgifter til bøder

Etablerings- og

formueudgifter

2,1

1,6

Yderligere løn - div.

private udgifter

1,5

Sammentællingsfejl

og overførselsfejl

Naturalgoder -

ansatte m.fl.

Indretningsudgifter

- lejede lokaler

Aktiver, der

fejlagtigt er

straksafskrevet

1,4 Frie multimedier

0,8

0,5

Yderligere løn - div.

private udgifter

Repræsentations-

udgifter

Tab på debitorer

1,5 mv. -

periodisering

Nedsættelse af

afskrivnings-

1,4 grundlaget (og

årets foretagne

afskrivninger)

Yderligere løn -

0,8 div. private

udgifter

Naturaliegoder -

0,6

ansatte m.fl.

0,6

Repræsentations-

udgifter

Ikke selvangivne

selskabsindtægter

1,6

Sammentællings-

1,2 fejl og over-

førselsfejl

Y løn - private

udgifter

0,5

Fejlagtige

lønudbetalinger

1,4

0,8

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 7.2 Fejltyper for selskaber i 2008, 2010, 2012 og 2014. Ekskl. moms

2008

Fejltype

Andel

Fejltype

af gab

2010

Andel

af gab

Fejltype

2012

Andel

af gab

Fejltype

2014

Andel

af gab

Repræsentations-

udgifter

Fri telefon

Avance/tab

–

aktier

Foreningsvirksom-

0,5

hed

0,4

Afledte

afskrivninger

Privatsfæren

–

parts

indberetninger og

afledte ændringer

Yderligere fradrag -

skat

Afledt fradrag for

moms og afgifter

Øvrige (< 15 fejl pr.

fejltype)

0,1 Frie multimedier

-0,6 Udgifter til bøder

Ikke

fradragsberettiget

stiftelsesprovision

mv.

Afledte

afskrivninger

Afledt fradrag for

moms og afgifter

Yderligere fradrag

- skat

Sammentællings-

fejl og

overførselsfejl

Øvrige (<15 fejl

pr. fejltype)

Aktiver, der

0,4 fejlagtigt er

straksafskrevet

Naturaliegoder -

0,4

ansatte m.fl.

0,3 Fri telefon

Repræsentations-

udgifter

Afskrivning

-0,9

installationer

-0,5

-1,4 Udgifter til bøder

-1,7

36,9

Yderligere fradrag

- skat

0,7

0,3

-0,6

0,6

Udgifter til bøder

Afledte

afskrivninger

Afledt fradrag for

moms og afgifter

Yderligere fradrag

–

skat

Tab på debitorer

mv.

–

periodisering

Øvrige (< 15 fejl pr.

fejltype)

0,2

-0,4

-2,3

-3,1

-4,1

35,9

-1,4

-1,6

41,5

0,4

0,2

0,1

-0,3

-0,4

-1,6

15,3

100

I alt

100 I alt

Afledte

afskrivninger

Afledt fradrag for

moms og afgifter

Øvrige (< 15 fejl

pr. fejltype)

100 I alt

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 8.1 Fejltyper for selvstændige erhvervsdrivende i 2008, 2010, 2012 og 2014.

Ekskl. moms

2008

Fejltype

Andel

af gab

2010

Fejltype

Andel

af gab

2012

Fejltype

Andel

af gab

2014

Fejltype

Andel

af gab

Taksation

Ikke selvangivne

indtægter

–

erhverv

Skønsmæssig

ansættelse

Div. private

udgifter

Div. ikke

fradragsberettige-

de udgifter

Private andele

Ikke selvangivne

28,4 indtægter -

erhvervsmæssige

9,9 Taksation

Ikke selvangivne

15,6 indtægter -

erhvervsmæssige

13 Taksation

12,5

Skønsmæssig

ansættelse

21,9

11 Private udgifter

Ikke selvangivne

10,1 indtægter -

erhvervsmæssige

8,2 Fejl i VSL

5,9 Taksation

9,4 Private udgifter

Skønsmæssig

ansættelse

Nedsættelse af

4,7 afskrivningsgrund-

laget

Ikke

4,2 fradragsberettige-

de udgifter

8,5

Ejendomsavance/

3,7 tab der ikke er

selvangivet

11,4 Private udgifter

11,4 Fejl i VSL

5,3

Skønsmæssig

ansættelse

11,5

10,4

8,2

4,3 Fikseret leje mv.

4,7 Fikseret leje mv.

Nedsættelse af

afskrivningsgrundl

4,5 aget (og årets

foretagne

afskrivninger)

Privatsfæren - 3.

parts

3,9

indberetninger

mv.

Ikke

3,5 fradragsberettige-

de udgifter

2,7 Private andele

Erhvervsmæssig

befordring

5,8

Passiv virksomhed

- fælles udlejning

Nedsættelse af

3,7 afskrivningsgrund

laget

Ikke

3,5 fradragsberet-

tigede udgifter

Ikke

3 erhvervsmæssig

virksomhed

2,5

Erhvervsmæssig

befordring

3,8

Privatsfæren - 3.

parts

indberetninger mv.

Indtægter/ avance

–

periodisering

Sammentællings-

fejl og

overførselsfejl

Erhvervsmæssig

befordring

Fejl i VSL

Ikke selvangivne

indtægter

–

personlige

Nedsættelse af

afskrivningsgrund-

laget

Udgifter og tab på

debitorer

–

periodisering

Fri bil

Forbedring ctr.

vedligeholdelse -

fast ejend.

Fikseret leje mv.

Uddannelses-

udgifter

Afledte ændringer

hos bl.a.

medarbejdere

3,1 Private andele

3,8

2,7 Fri bil

3,1

2,5 Fejl i VSL

Privatsfæren - 3.

2,1 parts

indberetninger mv.

Udgifter og tab på

2,1 debitorer -

periodisering

1,9 Fikseret leje mv.

Værdiansættelse -

varelager

2,2

Sammentællings-

2,4 fejl og

overførselsfejl

2,3 Private andele

Forbedring ctr.

2,1 vedligeholdelse

–

fast ejendom

Udgifter og tab på

1,7 debitorer -

periodisering

1,5 Renter - erhverv

Værdiansættelse

1,5

- varelager

1,5 Blandet ejendom

1,3

Etablerings- og

formueudgifter

2,6

1,9

Udgifter og tab på

2,5 debitorer -

periodisering

Ikke

2,1 erhvervsmæssig

virksomhed

1,7

Anpartsprojekter

–

fælles udlejning

Etablerings- og

formueudgifter

1,8

1,4

Afledte ændringer

1,7 hos bl.a.

medarbejdere

Ikke selvangivne

1,4 indtægter -

personlige

Forbedring ctr.

1,4 vedligeholdelse -

fast ejend.

1,1 Blandet ejendom

Indtægter/ avance -

periodisering

Ikke

0,8 erhvervsmæssig

virksomhed

1,7

1,3

Sammentællings-

1,6 fejl og

overførselsfejl

1,6 Fri bil

1,3 Blandet ejendom

Fradrag for

arbejdsværelse og

husleje i egen

bolig

0,9

Uddannelsesudgif-

ter

1,2

1,1

Indtægter/

1,2 avance -

periodisering

0,9

Solcellevirksom-

hed

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 8.2 Fejltyper for selvstændige erhvervsdrivende i 2008, 2010, 2012 og 2014.

Ekskl. moms

2008

Fejltype

Andel

Fejltype

af gab

2010

Andel

af gab

Fejltype

2012

Andel

af gab

Fejltype

2014

Andel

af gab

Fradrag for

arbejdsvær. og

husleje egen bolig

Etablerings- og

formueudgifter

Klassifikationsfejl

Aktiver, der

fejlagtigt er

straksafskrevet

Værdiansættelse

–

varelager

Ejendomsavance -

fejl i

avanceopgørelse

Afskrivning på

installationer

Blandet benyttet

driftsmiddel

Fejl i årets

afskrivninger

0,5 Renter - erhverv

Erhvervsmæssig

0,5

befordring

Fradrag for

0,5 arbejdsvær. og

husleje egen bolig

Passiv virksomhed

0,5

–

fælles udlejning

Aktiver, der

0,5 fejlagtigt er

straksafskrevet

0,4

Uddannelsesudgift

Afskrivning på

installationer

0,9 Repræsentation

0,8 Renter - erhverv

Forbedring ctr.

0,8 vedligeholdelse -

fast ejendom

0,7

Afskrivning på

installationer

0,9

0,7 Kost og logi

Afskrivning på

installationer

0,8

0,7

0,6

Fradrag for

arbejdsvær. og

0,7

husleje i egen

bolig

Uddannelsesudgif

0,6

ter

0,6 Frie multimedier

0,5 Fri bil

0,5

Værelsesudlej-

ning

Aktiver, der

fejlagtigt er

straksafskrevet

Afledte

ændringer hos

bl.a.

medarbejdere

Udgifter til bøder

mv.

Bankgebyrer og

låneomkostninger

Fejl i årets

afskrivninger

Privatsfæren - 3.

parts

indberetninger

mv.

Blandet benyttet

driftsmiddel

BoligJobordning-

–

håndværker-

/servicefradrag

Skønsmæssig

ansættelse

–

konkrete

udgiftsposter

Afledte

afskrivninger

0,7 Fri telefon

Aktiver, der

0,7 fejlagtigt er

straksafskrevet

0,6

0,5

Værdiansættelse -

varelager

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,4 Frie multimedier

0,3

Etablerings- og

formueudgifter

Indtægter/ avance

- periodisering

Fejlkontering i

0,5

bogføringen

0,4 Repræsentation

BoligJobOrdning

–

håndværker-

/Servicefradrag, jf.

LL § 8 V

Solcellevirksomhe

Blandet benyttet

driftsmiddel

Udgifter til bøder

mv.

Bankgebyrer og

låneomkostninger

Repræsentation

0,3 Kost og logi

0,5

0,4

0,2

Blandet ejendom

Kost og logi

Udgifter til bøder

mv.

Fejlkontering i

bogføringen

Bankgebyrer og

låneomkostninger

Renter

–

erhverv

Ændringer i

Ejendomsværdiska

Afledte

afskrivninger

Afledt

fradrag/indtægt

vedr. moms og afg.

For meget

medregnet indtægt

Yderligere fradrag

–

driftsomkostninger

Øvrige (< 15 fejl pr.

fejltype)

0,3 Klassifikationsfejl

Sammentællingsfejl

og overførselsfejl

Blandet benyttet

0,2

driftsmiddel

0,2

0,2 Repræsentation

Fejlkontering i

bogføringen

Udgifter til bøder

mv.

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,3

0,2

0,1

-0,1

0,2

0,1

0,2 Klassifikationsfejl

0,2 S 15

0,1

Tillæg til

-0,2 anskaffelsessum

–

fast ejendom

-0,2

-0,5

Bankgebyrer og

låneomkostninger

Fejl i årets

afskrivninger

Afledte

afskrivninger

0,1

0 Værelsesudlejning

Afledte

afskrivninger

For meget

medregnet

indtægt

Ændringer i

Ejendomsværdi-

skat

Yderligere fradrag

–

driftsomkostning-

Afledt fradrag/

indtægt vedr.

moms og afgifter

0,1

-0,1

-0,2

0,1 Klassifikationsfejl

Fejlkontering i

bogføringen

-0,5

-0,1

-0,2

-0,6

Ændringer i

-1,6

Ejendomsværdiskat

Yderligere

afskrivninger

5,4

Lønmodtagerfor-

hold

–

-0,3

erhvervsmæssig

virksomhed

Ændringer i

-0,3 ejendomsværdi-

skat

-0,3

-1,2

-0,4

-1,2

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 8.3 Fejltyper for selvstændige erhvervsdrivende i 2008, 2010, 2012 og 2014.

Ekskl. moms

2008

Fejltype

Andel

af gab

Fejltype

2010

Andel

af gab

Fejltype

2012

Andel

af gab

Fejltype

2014

Andel

af gab

For meget

medregnet indtægt

Afledt

fradrag/indtægt

vedr. moms og afg.

Yderligere fradrag -

driftsomkostninger

Øvrige (< 15 fejl pr.

fejltype)

I alt

100 I alt

For meget

-0,8 medregnet

indtægt

Afledt

fradrag/indtægt

-1,1

vedr. moms og

afg.

Yderligere fradrag

–

-2,6

driftsomkostning-

Øvrige (<15 fejl

6,8

pr. fejltype)

100 I alt

Lønmodtagerfor-

hold -

-0,6

erhvervsmæssig

virksomhed

-0,9

Øvrige (< 15 fejl

pr. fejltype)

-1,4

2,9

-0,9

12,2

100 I alt

100

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 9.1 Moms fejltyper i 2008, 2010, 2012 og 2014.

2008

Fejltype

Andel

af gab

2010

Fejltype

Andel

af gab

2012

Fejltype

Andel

af gab

2014

Fejltype

Andel

af gab

Ikke selvangivet

salgsmoms

Skønsmæssig ansat

salgsmoms

Manglende

dokumentation for

købsmomsen

For lidt angivet

momstilsvar i fht.

til bogføringen

Moms af

erhvervelser købt i

Kontoen for

købsmoms skal

indeholde de

fradragsberettige-

de beløb, som er

faktureret til

virksomheden

Div. private

udgifter

For lidt angivet

44,9 momstilsvar ift.

bogføringen

Manglende

17,3 dokumentation for

købsmomsen

16,2

Ikke selvangivet

salgsmoms

Skønsmæssig ansat

salgsmoms

For lidt angivet

25,2 momstilsvar ift.

bogføring

Manglende

19 dokumentation

for købsmomsen

15,8

Ikke selvangivet

salgsmoms

Skønsmæssig

ansat salgsmoms

Periodefejl -

salgsmoms

Manglende

25,8 dokumentation

for købsmomsen

18,2

Skønsmæssig

ansat salgsmoms

26,9

16,6

For lidt angivet

momstilsvar i

forhold til

bogføringen

7,7

Ikke selvangivet

salgsmoms

Div. Private

udgifter

8,9

8,1

Ikke

8,2 fradragsberettiget

køb

6,6

7,5

6,8

6,7 Div. private udgifter

Div. private

5,1

udgifter

Moms af

6,3 erhvervelser købt i

5,1

4,8 Delvis fradragsret

Kontoen for

købsmoms skal

indeholde de

3,6 fradragsberettigede

beløb, som er

faktureret til

virksomheden

Opgørelse af

3,9 afgiftstilsvaret -

bogføringsfejl

5,5 Momsgrundlaget

Kontoen for

købsmoms skal

indeholde de

3,7

fradragsberettiged

e beløb, som er

faktureret til vi

Moms af køb af

ydelser i andre

3,5 EU-lande med

omvendt

betalingspl.

Ikke

2,1 fradragsberettiget

køb

2 Privat andel

4,6

Opgørelse af

afgiftstilsvaret -

Bogføringsfejl

Ikke

3,2 fradragsberettiget

køb

4,2

Ikke

fradragsberettiget

køb

Opgørelse af

3,1 afgiftstilsvaret -

bogføringsfejl

Kontoen for

købsmoms skal

indeholde de

2,7 fradragsberettige

de beløb, som er

faktureret til

virksomheden

2,3 Privat andel

3,9

Privat andel

Naturalieaflønning

- virksomhedens

personale

Anskaffelse og drift

personmotorkøre-

tøj

Fejlagtig fratrukket

købsmoms -

fakturakrav

Udgifter til

restaurationsbesøg

For lidt angivet

lønsumsafgift i fht.

til bogføring

Forbrug af egne

varer

Udgifter til gaver

2,2 Privat andel

Anskaffelse og drift

1,3

personmotorkøre-

tøj

Elafgift

–

ikke

1,2

fradragsberettiget

2,6

1,2 Delvis fradragsret

Anskaffelse og

drift af

0,9

personmotor-

køretøj

Periodefejl

–

0,7

købsmoms

Udgifter til gaver

0,6 og

repræsentation

Moms af

0,6 erhvervelser købt

i EU

0,6

0,5

Forbrug af egne

varer

Ændring af

afgiftsgrundlag

2,5

1,2 Delvis fradragsret

Anskaffelse og

drift af

0,8

personmotorkøre-

tøj

0,8

Periodefejl -

købsmoms

2,3

0,9 Tab på debitor

1,6

0,5

Forbrug af egne

varer

1,3

Moms af

0,5 erhvervelser købt i

Naturalieaflønning -

0,4 virksomhedens

personale

Ændring af

0,2

afgiftsgrundlag

Opgørelse af

0,7 afgiftstilsvaret -

Bogføringsfejl

0,6

Forbrug af egne

varer

Udgifter til gaver

og repræsentation

0,9

0,6

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 9.2 Moms fejltyper i 2008, 2010, 2012 og 2014

2008

Fejltype

Andel

Fejltype

af gab

2010

Andel

af gab

Fejltype

2012

Andel

af gab

Fejltype

2014

Andel

af gab

Ændring af

afgiftsgrundlag

For meget angivet

momstilsvar i fht.

til bogføring

Delvis fradragsret

Fradragsberettiget

køb

Øvrige (< 15 fejl pr.

fejltype)

-0,1

-2,4

Udgifter til gaver og

repræsentation

Elafgift - privat

andel

Udgifter til

restaurationsbesøg

Driftsudgifter på

varebil

Fradragsberettiget

køb

For meget angivet

momstilsvar ift.

bogføring

Øvrige (< 15 fejl pr.

fejltype)

-6,7

Elafgift

–

ikke

fradragsberettiget

Naturalaflønning

0,3

–

virksomhedens

personale

Udgifter til

0,2 restaurations-

besøg

0,5

-0,1

Elafgift

–

ikke

fratrukket

0,5

0,4

Ændring af

afgiftsgrundlag

Elafgift - ikke

fradragsberettiget

0,5

-25,4

10,7

For meget angivet

-3,9 momstilsvar ift.

bogføringen

-7,2 Hobbyvirksomhed

12,3

Fradragsberet-

tiget køb

Øvrige (<15 fejl

pr. fejltype)

100 I alt

Naturalaflønning -

0,1 virksomhedens

personale

Udgifter til

-1 restaurations-

besøg

For meget angivet

momstilsvar i

-3,3

forhold til

bogføringen

-3,8

-4

12,1

100 I alt

Fradragsberettiget

køb

Øvrige (< 15 fejl

pr. fejltype)

0,3

0,1

-3

-10,7

11,3

I alt

100 I alt

100

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

ELSKABER

: F

EJLTYPER OG ANVENDTE SKATTEPROCENTER I

2014

Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2014 for selskaber

Nr.

Fejltype (Overskrift +

Beskrivelse)

Skattepct.

2014

Henlagt - uden ændringer

Skattepligtigt aktionærlån

Fejltypen omfatter selskabers udbetaling af lån mv. til personaktionærer

1 foretaget efter den 14. august 2012. Efter denne dato beskattes lån, som en

aktionær har taget i sit eget selskab som udbytte hos aktionæren, medmindre

udbetalingen ud fra en konkret vurdering kan betragtes som yderligere løn.

Yderligere udbytte

–

Private udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som

2 erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal

kvalificeres som private udgifter. (Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver,

der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 13)

Gaver til godkendte foreninger

3 Fejltypen omfatter gaver til foreninger, der ikke er fradragsberettiget, fordi

foreningen ikke har indberettet indbetalingen til SKAT

Indtægter/avance

–

periodisering

4 Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende omsætning, herunder

igangværende arbejder

24,5

Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning

Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der

beskattes som yderligere udbytte Dvs. den personlige afledte beskatning af

hovedaktionær, jf. fejltypen 1, 2, 3, 6, 10, 27, 28, 33 m.fl.

Og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medført en

yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær

Renteindtægter og renteudgifter

Fejltypen omfatter en manglende selvangivelse af skattepligtige

renteindtægter eller en fejlagtig selvangivelse af ikke fradragsberettigede

renteudgifter

Repræsentationsudgifter

8 Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter

generelt.

Taksation

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige

indkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af behørig

selvangivelse, skattekontrolloven § 5

Yderligere løn

–

hovedaktionærbeskatning

Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der

beskattes som yderligere løn - dog bortset fra fejltypenr. 34 og 32. Dvs. den

personlige afledte beskatning af hovedaktionær, jf. fejltypenr. 20

24,5

Ikke fradragsberettigede udgifter

Fejltypen omfatter forskellige former for udgifter, der rimelig åbenbart ikke

kan bringes til fradrag. Dvs. udgifter der ikke opfylder de almindelige

dokumentationskrav (/manglende dokumentation). Udgifter, hvor selskabet

ikke er rette omkostningsbærer, eller hvor selskabet har taget fradrag for

samme udgift flere gange. Og endelig udgifter, hvor modtager af et

personalegode eller en gave ikke beskattes

–

mod at selskabet samtidig

nægtes fradrag for udgiften som lønudgift (efter aftale med SKAT).

24,5

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)

Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af

afskrivningsgrundlaget som følge af, at hele eller dele af

afskrivningsgrundlaget ikke kan anses for afskrivningsberettiget. Endvidere

omfatter fejltypen installationer i en- og tofamiliehuse, der skattemæssigt ikke

er fradragsberettiget og heller ikke afskrivningsberettiget

Udgifter til bøder

14 Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke er

fradragsberettiget

Fejlagtige lønudbetalinger

15 Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er

trukket A-skat efter kildeskatteloven

Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet

Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kan

straksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver i

samlesæt

Afledt fradrag for moms og afgifter

Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger,

18 som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere

skattemæssige indtægter, som følge af ændringer vedrørende moms og

afgifter

Fri bil

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil

24,5

Yderligere løn

–

private udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som

20 erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal

kvalificeres som private udgifter. (Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver,

der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 13)

24,5

Afledte afskrivninger

21 Fejltypen omfatter afledte afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv.

–

som

følge af ikke godkendte straksafskrivninger mv., jf. fejltype 17, 24 og 31

Indretningsudgifter - lejede lokaler

22 Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for indretningsudgifter vedrørende

lejede lokaler generelt efter afskrivningsloven § 39

Tab på debitorer mv.

–

periodisering

23 Fejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag for debitorer, samt fejl i

periodisering af generelle driftsudgifter og -indtægter

Afskrivning

–

rettigheder

Fejltypen omfatter fejl vedrørende afskrivninger af rettigheder generelt

24,5

Rejsegodtgørelse

25 Fejltypen omfatter fejlagtig udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, hvor

betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt.

Udgifter til sponsorater

–

tillægsydelser

26 Fejltypen omfatter tillægsydelser, der fejlagtigt er behandlet skattemæssigt på

samme måde som det samtidige køb af reklameydelser, jf. SKM 2006, 398 HR

Ikke selvangivne selskabsindtægter

Fejltypen omfatter manglende indtægtsførsel af nettoomsætning, der ikke er

periodiseringsfejl, og manglende indtægtsførsel af tilskud fra det offentlige

samt erstatningsbetalinger mv. fra forsikringsselskab

Fikseret rente og leje med personer

Fejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab og

hovedaktionær som følge af, at parterne ikke har handlet til almindelige

markedspriser

24,5

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Ændret sambeskatningsindkomst

29 Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af sambeskatningsindkomsten for

sambeskattede selskaber

Varelagernedskrivning

30 Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig

værdiansættelse af varelager ultimo generelt

Forbedringsudgifter fratrukket som vedligeholdelse

31 Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler og fast

ejendom, der fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter

Ikke selvangivne personlige indtægter

32 Fejltypen omfatter personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigt ikke

er selvangivet, dog bortset fra fejltype 37 og 45

Skønsmæssig ansættelse

–

skattepligtig indkomst

33 Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige

indkomst som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale

Befordringsfradrag og -godtgørelse

Fejltypen omfatter fejlagtig udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og

kørselsfradrag, der er fejlagtige allerede af den grund, at fradragene optræder

i kombination med fri bil

Naturaliegoder

–

ansatte m.fl.

Fejltypen omfatter forskellige former for personalegoder til ansatte, hvor den

35 ansatte fejlagtigt ikke er beskattet korrekt af godets værdi. Fejltypen omfatter

ikke personalegoder i form af fri bil, fri telefon mv., jf. fejltype 19, 40,41,42 og

Privatsfæren

–

3. parts indberetninger og afledte ændringer

37 Fejltypen omfatter fejl vedrørende hovedaktionærs personlige selvangivelse,

dog bortset fra fejltype 32 og 45

Sammentællingsfejl og overførselsfejl

Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl i forbindelse med

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der ikke har en specifik

lovhjemmel

Skattepligtigt tilskud

39 Fejltypen omfatter forskellige former for tilskud, der skattemæssigt er

behandlet forkert

Fri helårsbolig

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri

helårsbolig med tillæg af udgifter til El, vand, varme, ejendomsskat og

renovation afholdt af selskabet, LL § 16

Fri telefon

Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af fri telefon

24,5

Fri sommerbolig

42 Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri

sommerbolig

Fri motorcykel

44 Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri

motorcykel stillet til rådighed for hovedaktionær

Selvstændig virksomhed

–

hovedaktionær

45 Fejltypen omfatter fejl i den skattepligtige indkomst vedrørende

hovedaktionærs selvstændige virksomhed

Afskrivning installationer

Fejltypen omfatter fejl vedrørende skattemæssige afskrivninger på

installationer, herunder installationer i en- og tofamiliehuse, der

skattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller ikke afskrivningsberettiget

Yderligere fradrag

–

skat

47 Fejltypen omfatter forskellige former for fradrag for selskabet, der fejlagtigt

ikke er selvangivet

24,5

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tillæg

–

anskaffelsessum

Fejltypen omfatter udgifter i forbindelse med køb af aktiver, der fejlagtigt er

48 fratrukket som driftsomkostninger. Udgifterne er rettelig en del af aktivets

anskaffelsessum, som først kan fratrækkes på det tidspunkt, hvor aktivet

sælges

Straksfradrag

–

bygninger

49 Fejltypen omfatter fejlagtigt beregnede straksafskrivninger vedrørende

afskrivningsberettigede bygninger

Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.

Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier mv. i forbindelse

med optagelse af lån, der fejlagtigt er fratrukket på tidspunktet for lånets

optagelse

Afskrivning

–

udlejningsaktiver

51 Fejltypen omfatter udlejningsaktiver, der fejlagtigt er afskrevet i

anskaffelsesåret

Fikseret rente og leje med selskaber

Fejltypen omfatter fiksering af rente og leje mv. mellem interesseforbundne

juridiske parter som følge af, at parterne ikke har handlet på almindelige

markedsvilkår

Udbytte af udenlandske aktier

54 Fejltypen omfatter selskabets manglende selvangivelse af udbytte af

udenlandske aktier

Territorialprincippet

56 Fejltypen omfatter fejlagtig selvangivelse af indkomst fra fast driftssted i

udlandet

Udbytte fra ikke-datterselskaber

57 Fejltypen omfatter en fejlagtig selvangivelse af udbytte fra ikke-

datterselskaber

Tab/ underskud til fremførsel

Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af fremførbare underskud generelt

24,5

Avance/tab

–

driftsmidler

59 Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse med

salg af driftsmidler

Avance/tab

–

fast ejendom

60 Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse med

salg af fast ejendom

Gevinst/ tab

–

investeringsbeviser

Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af investeringsbeviser

24,5

Gevinst/tab

–

fordringer og gæld

62 Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer og gæld

Foreningsvirksomhed

63 Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende foreningers

ikke-erhvervsmæssige virksomhed

Avance/tab

–

aktier

Fejltypen omfatter selskabets selvangivelse af avance og tab på aktier

24,5

Yderligere løn

–

løn til hovedaktionærs børn

Fejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står i rimeligt

forhold til barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte løn anses for

yderligere løn til hovedaktionær

Fri campingvogn

66 Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri

campingvogn

Anpartsprojekter

–

afskrivningsgrundlag

Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af

afskrivningsgrundlaget vedrørende masseanpartsprojekter - som følge af, at

afskrivningsgrundlaget er opgjort til et for højt beløb.

24,5

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Fri kunst

Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri kunst

Etablerings- og formueudgifter

70 Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er

fratrukket ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst

Tilslutningsafgifter

71 Fejltypen omfatter fejl vedrørende afholdte tilslutningsudgifter til offentlige

anlæg generelt efter afskrivningsloven § 43.

Sponsorudgifter

72 Fejltypen omfatter sponsorat eller tilskud til foreninger mv., der kan er at have

en form for politisk indhold eller der mangler reklameværdi for selskabet.

Ophør

–

selskabets virksomhed

Fejltypen omfatter fejl i forbindelse med ophør af selskabets virksomhed

24,5

Ikke selvangivet aktieudbytte

Fejltypen omfatter deklareret udbytte fra hovedaktionærs selskab, hvor

74 selskabet ikke har indsendt udbytteangivelse vedrørende hovedaktionær, og

hvor hovedaktionær ikke har selvangivet det modtagne udbytte i sin

personlige selvangivelse

ELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE

: F

EJLTYPER OG ANVENDTE

SKATTESATSER I

2014

Fejltyper og skatteprocenter i 2014 for selvstændigt erhvervsdrivende

Nr. Fejltype (Overskrift +

Beskrivelse)

Private udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden

som erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter,

der skal kvalificeres som private udgifter. (Fejltypen omfatter dog ikke

private aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige

aktiver, jf. fejltype 33)

Forbedring ctr. vedligeholdelse - driftsmidler

2 Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, der

fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter

Afskrivning

–

ibrugtagningstidspunkt

Fejltypen omfatter ikke godkendte afskrivninger på driftsmidler og

bygninger, hvor fradrag er nægtet alene som følge af, at aktivet endnu

ikke er taget i erhvervsmæssig anvendelse i indkomståret

Ejendomsavance/ tab, der ikke er selvangivet

Fejltypen omfatter manglende selvangivelse af avance eller tab ved

salg af fast ejendom. (Fejltypen omfatter ikke avance/tab, der er

selvangivet, men hvor der er fejl i avanceopgørelsen, jf. fejltype 24)

Afskrivning

–

salgsåret

Fejltypen omfatter aktiver, hvorpå der fejlagtigt er afskrevet i det

indkomstår, hvor aktivet er solgt, herunder i forbindelse med ophør af

virksomhed, jf. fejltype 19

Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssige

Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet, herunder

nettoomsætning, der ansat ud fra et skøn og offentlige tilskud, der skal

medregnes til nettoomsætningen. Og endvidere erhvervsmæssige

driftsindtægter og forsikringsbetalinger, herunder tilbagebetalte

forsikringspræmier som følge af salg af driftsmidler, hvor tilbage-

betalingen fra forsikringen ikke er indtægtsført. (Fejltypen omfatter

ikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 45)

Skattepct. 2014

24,5

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Renter

–

erhverv

Fejltypen omfatter alene fejl vedrørende erhvervsmæssige rente-

indtægter og renteudgifter. (Fejltypen omfatter ikke renteindtægter

og renteudgifter vedrørende privatsfæren, jf. fejltype 27)

Afledt fradrag/ indtægt vedr. moms og afgifter

Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkost-

ninger, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter. Og

8 endvidere yderligere skattemæssige indtægter, som følge af

ændringer vedrørende moms og afgifter. Fx en skattepligtig indtægt,

som ikke er momspligtig, men hvor indtægten fejlagtigt er bogført

under momspligtig omsætning

Afledte afskrivninger

Fejltypen omfatter yderligere afskrivninger af driftsmidler, bygninger

mv. som følge af ikke godkendte straksafskrivninger mv.

–

jf. fejltype.

2, 20, 21, 35

Fri telefon

10 Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af fri

telefon

Skønsmæssig ansættelse

–

konkrete udgiftsposter

11 Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter

–

bortset fra kørselsudgifter, jf. fejltype 26

S15 Selvangivelser

Fejltypen omfatter forskellen mellem SKATs automatisk ansatte

resultat af virksomhed og det faktiske resultat af virksomhed ifølge

12 virksomhedens regnskab. Fejtypen omfatter alene virksomheder, der

ikke har reageret på SKATs automatisk ansatte resultat af virksomhed,

jf. modsætningsvis fejltype nr. 28, der omfatter virksomheder, der har

reageret på SKATs ansatte resultat af virksomhed.

Fri bil

13 Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af

fri bil

Taksation

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens

skattepligtige indkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af

behørig selvangivelse. (Til den skønsmæssigt ansatte

virksomhedsindkomst er evt. tillagt konto for opsparet overskud i

virksomhedsskatteordningen, idet manglende indsendelse af selv-

angivelse kan anses for fravalg af virksomhedsskatteordningen).

Fejltypen omfatter ikke skønsmæssig ansættelse som følge af

manglende indlevering af bilagsmateriale, jf. fejltype 16.

Skattekontrolloven § 5

Ægtefælle

–

overvejende drift

Fejltypen omfatter fejl som følge af, at resultat af virksomhed er

selvangivet hos den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver

virksomheden

Skønsmæssig ansættelse

Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens

skattepligtige indkomst som følge af manglende indlevering af

bilagsmateriale, SKL § 6 og skønsmæssig ansættelse af virksomhedens

skattepligtige indkomst som følge af tilsidesættelse af hele

regnskabsgrundlaget

Værdiansættelse

–

varelager

17 Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig

værdiansættelse af varelager ultimo generelt

Solcellevirksomhed

Fejltypen omfatter fejl vedrørende solcellevirksomhed generelt

24,5

Ophør virksomhed

Fejltypen omfatter ikke selvangivet avance eller tab i forbindelse med

ophør af virksomhed, herunder ved overdragelse af aktiver til privat

brug

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Forbedring ctr. vedligeholdelse

–

fast ejendom

20 Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende fast ejendom, der

fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter

Indretningsudgifter - lejede lokaler

21 Fejltypen omfatter indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler

generelt efter afskrivningsloven § 39

Udgifter til bøder mv.

22 Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt

ikke er fradragsberettiget

Repræsentation

23 Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for

repræsentationsudgifter generelt

Ejendomsavance

–

fejl i avanceopgørelse

Fejltypen omfatter avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl

24 i avance-/tabsopgørelsen. (Fejltypen omfatter ikke manglende

selvangivelse af avance eller tab ved salg af fast ejendom, jf. fejltype

Private andele

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter

mellem privat og erhverv, jf. modsætningsvis fejltype 38, som

omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af anskaffelsessummen i

25 forbindelse med anskaffelse af blandede driftsmidler og fejltype 44,

der omfatter driftsudgifter, tilbygningsudgifter og ændret benyttelse

af en blandet ejendom.

Endvidere indeholder fejltypen værdi af eget vareforbrug mv. (opgjort

efter standardsatser)

Erhvervsmæssig befordring

Fejltypen omfatter al erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9B, jf. dog

fejltype 25, som omfatter procentvise ændringer af private andele og

fejltype 30, som omfatter kørselsudgifter uden dokumentation

Privatsfæren

–

3. parts indberetninger mv.

Fejltypen omfatter ændringer vedrørende den erhvervsdrivendes

privatsfære, dog bortset fra personlige indtægter, som den

erhvervsdrivende ikke har selvangivet korrekt, og hvor der ikke er en

afstemningsmulighed i forhold til 3. parts indberetninger, jf. fejltype

Sammentællingsfejl og overførselsfejl

28 Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl, der ikke

har en specifik lovhjemmel

Ikke selvangivne indtægter

–

personlige

Fejltypen omfatter personlige indtægter, der fejlagtigt ikke er

selvangivet, dog bortset fra A-indkomstdifferencer, jf. fejltype 27 og

fejltype 71

Ikke fradragsberettigede udgifter

Fejltypen omfatter udgifter, der ikke opfylder de almindelige

dokumentationskrav eller som i øvrigt helt åbenbart ikke kan bringes

til fradrag på grund af forkert omkostningsbærer. Og udgifter, hvor en

30 ansat mv. efter aftale mellem SKAT og virksomheden ikke beskattes

–

mod at virksomheden samtidig nægtes fradrag for udgiften (som

lønudgift). Endelig omfatter fejltypen fejl som følge af dobbeltfradrag i

forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dvs. fejl,

der ikke har baggrund i egentlige bogføringsfejl, jf. fejltype 45

Indtægter/ avance

–

periodisering

31 Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende nettoomsætning,

herunder igangværende arbejder for fremmed regning

Løn til børn

Fejltypen omfatter løn til den erhvervsdrivendes børn, der ikke står i et

rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, hvorfor den erhvervsdrivende er

skattepligtig af lønnen

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne

afskrivninger)

33 Fejltypen omfatter et for højt opgjort afskrivningsskrivningsgrundlag

generelt, hvorfor afskrivningsgrundlaget og årets afskrivninger er

nedsat

24,5

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Ikke erhvervsmæssig virksomhed

Fejltypen omfatter nægtelse af fradrag for underskud som følge af, at

virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet

(hobbyvirksomhed)

Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet

Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke

kan straksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen,

herunder aktiver i samlesæt. L.V. E.C.2.4.6.2.

Fejl i VSL

Fejltypen omfatter kun direkte fejl vedrørende virksomhedsskatte-

36 ordningen - og ikke afledte ændringer vedrørende virksomheds-

skatteordningen. Eksempelvis en forhøjelse, der udløser en ændret

opsparing mv. i virksomhedsskatteordningen)

Fikseret leje mv.

Fejltypen omfatter fiksering af leje mv. mellem interesseforbundne

parter som følge af, at parterne ikke har handlet til almindelige

markedspriser

Blandet benyttet driftsmiddel

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af

anskaffelsessummen og dermed årets afskrivninger mellem privat og

38 erhverv vedrørende nyanskaffede driftsmidler med blandet

benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt med

blandet benyttelse) og fejltype 44 (driftsudgifter og tilbygningsudgifter

vedrørende ejendom med blandet benyttelse)

Fejl i årets afskrivninger

Afskrivning på kunst

40 Fejltypen omfatter en forkert skattemæssig behandling af

afskrivninger på kunst

Anpartsprojekter

–

fælles udlejning

Fejltypen omfatter fejl vedrørende anpartsprojekter generelt

24,5

Yderligere fradrag

–

driftsomkostninger

Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst i

forhold til det selvangivne

–

bortset fra nedsættelser som følge af

konkrete bogføringsfejl (fejltype 45) og yderligere afskrivninger

(fejltype 43) samt skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter

(fejltype 11)

Yderligere afskrivninger

Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst som

følge af ”gle te” afskriv i ger, dog ikke afledte afskriv i ger, jf.

fejltype 9 og småaktiver, der fejlagtigt er aktiveret, idet de godkendes

straksafskrevet, jf. fejltype 35

Blandet ejendom

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig for deling af

vedligeholdelsesudgifter, driftsudgifter og tilbygningsudgifter mellem

44 privat og erhverv vedrørende ejendom med blandet benyttelse, jf.

modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt med blandet

benyttelse) og fejltype 38 (nyanskaffede driftsmidler med blandet

benyttelse)

Fejlkontering i bogføringen

Fejltypen omfatter konkrete bogføringsfejl. Fejltypen omfatter ikke

sammentællingsfejl mv. i forbindelse med opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. fejltype 28

Afskrivning på installationer

Fejltypen omfatter installationer, der fejlagtigt er straksafskrevet, men

som skal aktiveres og afskrives, AL § 17. Og installationer i en- og

tofamiliehuse, der ikke kan straksfradrages eller afskrives, AL § 15

For meget medregnet indtægt

Fejltypen omfatter for meget selvangivet nettoomsætning og

erhvervsindtægter i øvrigt. Fejltypen omfatter således ikke for meget

selvangivet lønindkomst og andre indkomster omfattet af 3-parts

indberetning, jf. fejltype 27. Fejltypen omfatter heller ikke konkrete

bogføringsfejl, jf. fejltype 45

24,5

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Bankgebyrer og låneomkostninger

Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende

ydelser for lån, hvor lånets løbetid er over 2 år, hvorfor der ikke er

fradrag for disse stiftelsesprovisioner mv., jf. LL § 8, stk. 3

Ændringer i ejendomsværdiskat

Fejltypen omfatter ændringer af ejendomsværdiskatten i forhold til

den erhvervsmæssige benyttelse. Andre ændringer af ejendoms-

værdiskatten, jf. fejltype 27

Fradrag for arbejdsværelse og husleje i egen bolig

50 Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i eget

hjem, da forudsætningerne for fradrag ikke er opfyldt

Klassifikationsfejl

Fejltypen omfatter indtægter og udgifter, der er klassificeret forkert,

51 således at fejlen både medfører en forhøjelse og en nedsættelse af

den skattepligtige indkomst, dog bortset fra problematikken omkring

lønmodtager ctr. selvstændig erhvervsdrivende, jf. fejltype 62

Sponsorudgifter

52 Fejltypen omfatter nægtet fradrag for sponsorudgifter på grund af den

erhvervsdrivendes personlige interesse

Tillæg til anskaffelsessum

–

fast ejendom

Fejltypen omfatter udgifter, der ikke kan fratrækkes som

driftsudgifter, men som skal aktiveres som en del af ejendommens

anskaffelsessum

Blandet driftsmiddel

–

avance/tab

54 Fejltypen omfatter selvangivelse af avance/tab vedrørende blandede

driftsmidler generelt

Udgifter og tab på debitorer

–

periodisering

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i et indkomstår

55 før eller efter det indkomstår, hvor udgiften er pådraget og dermed

fradragsberettiget. Endvidere tab på debitorer, der fejlagtigt er

fratrukket før tabet er endeligt konstateret

Ændring af udbytteskat

Fejltypen omfatter en fejlangivelse og indberetning af udbytteskat

24,5

100

24,5

Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdere

57 Fejltypen omfatter den afledte beskatning af naturalgoder mv. hos

ansatte og ægtefæller

Kildeartsbestemte tab

58 Fejltypen omfatter fremførbart tab på aktier mv., som fejlagtigt ikke er

selvangivet.

Uddannelsesudgifter

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgifter som

følge af fejlagtig eller manglende afgrænsning af udgifter til

efteruddannelse i forhold til udgifter til. videreuddannelse

Værelsesudlejning

60 Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af overskud ved udlejning af

værelser til beboelse efter LL § 15P

Erhvervsmæssige kursgevinster / kurstab

Lønmodtagerforhold

–

erhvervsmæssig virksomhed

Fejltypen omfatter fejl i selvangivelsen som følge af forkert

afgrænsning af selvstændig virksomhed i forhold til

lønmodtagervirksomhed

Udgifter til genplantning af skov

63 Fejltypen omfatter en fejlagtig behandling af udgifter til genplantning

af skov efter ligningsloven § 8 K

Tilslutningsafgifter

64 Fejltypen omfatter fejl vedrørende afholdt tilslutningsudgift til

offentlige anlæg generelt efter AL § 43.

Afskrivning

–

Rettigheder

Fejltypen omfatter afskrivninger vedrørende rettigheder

24,5

Passiv virksomhed

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

BoligJobordning

–

håndværker-/Servicefradrag, jf. LL § 8 V

Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for arbejdsløn til hjælp og

istandsættelse i hjemmet, der hører under BoligJobordningen,

herunder manglende dokumentation.

Straksfradrag

–

bygninger

Fejltypen omfatter straksfradrag vedrørende bygninger generelt

24,5

Etablerings- og formueudgifter

70 Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der

fejlagtigt er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Fejlagtige lønudbetalinger

71 Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der

ikke er trukket A-skat efter kildeskatteloven

Kost og logi

72 Fejltypen omfatter forkert anvendelse af reglerne om kost- og

logifradrag som erhvervsdrivende efter LL § 9A, stk. 8

24,5

EJLTYPER FOR MOMS

Nr.

Fejltype (Overskrift +

Beskrivelse)

Hobbyvirksomhed

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for moms, da virksomhedens aktiviteter ikke er erhvervsmæssige

Ikke selvangivet salgsmoms

Fejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatter

fejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og angivet

Skønsmæssig ansat salgsmoms

Fejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund af vareforbrug, bruttoavance,

negativt privatforbrug mv.

Udtagning til privat benyttelse

Fejltypen omfatter ikke angivet moms i forbindelse med overførsel af aktiver fra erhverv til privat benyttelse

Forbrug af egne varer.

Fejltypen omfatter ikke angivet moms af forbrug af egne varer

Momspligt af byggeri for egen regning (værdi af eget arbejde)

Fejltypen omfatter momspligt af byggeri m.v. for egen regning. Arbejdet skal vedrøre bygninger, til salg eller

udlejning, bygninger til virksomhedens brug eller bygninger til privat brug for virksomhedens indehaver med

henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning

Byggeri for egen regning til virksomhedens brug

Fejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri for egen regning til virksomhedens brug

Salg af aktiver

Fejltypen omfatter salgsmoms ved salg af aktiver, hvor der fejlagtigt ikke er beregnet salgsmoms

Moms af erhvervelser købt i EU

Fejltypen omfatter erhvervelsesmoms ved køb fra andre EU-lande, hvor erhvervelsesmomsen fejlagtigt ikke

er beregnet

108

Moms ved indførsel af varer uden for EU

Fejltypen omfatter importmoms ved køb fra lande uden for EU, hvor importmomsen fejlagtigt ikke er

beregnet

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

110

Momsfri levering af varer

Fejltypen omfatter forskellige varer og ydelser, der er fritaget for moms, men som ved en fejl ikke er blevet

solgt momsfrit

111

Ikke momsfritaget levering af varer og ydelse

Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, som er blevet solgt som momsfritaget, men hvor leverancerne

ikke kan omfattes af momsfritagelserne

126

Leveringsstedet for varen

Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og køb, hvor

virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til varens leveringssted

127

Leveringsstedet for ydelser

Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og køb, hvor

virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til ydelsens leveringssted

136

Periodefejl - salgsmoms

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende salgsmoms

141

Periodefejl

–

købsmoms

Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende købsmoms

142

Tab på debitor

Fejltypen omfatter fradrag for moms vedrørende tab på debitorer, hvor momsen er fratrukket førend tabet

er endeligt konstateret

143

Momsgrundlaget

Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, hvor momsen fejlagtigt ikke er beregnet af det fulde

momsgrundlag

153

Salg af biler der har været anvendt til udlejning eller køreskole

Fejltypen omfatter fejl vedrørende beregnet salgsmoms ved salg af biler, der har været anvendt til køreskole

mv.

155

Momssatsen

Fejltypen omfatter en forkert momssats som følge af fejl vedrørende opsætningen af bogføringssystemet

161

Div. private udgifter

Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for købsmomsen af udgifter til varer og ydelser, der rimelig åbenbart er

indkøbt med henblik på udelukkende privat brug for virksomhedens ejer

162

Fradragsberettiget køb

Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms, som virksomheden fejlagtigt ikke har afløftet

163

Husleje

Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt er afløftet, idet der ikke har været en

frivillig registrering. Endvidere omfatter fejltypen fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt ikke er

afløftet på trods af frivillig registrering

164

Ikke fradragsberettiget køb

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter, der korrekt er faktureret med moms, men

hvor momsen ikke kan afløftes, idet udgifterne ikke er anvendt til virksomhedens momspligtige aktiviteter

307

Delvis fradragsret

Fejltypen omfatter en fejlagtig afgrænsning af momsfrie aktiviteter overfor momspligtige aktiviteter, hvorved

det forholdsmæssige fradrag for købsmoms er opgjort forkert

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

308

Privat andel

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat og erhverv, hvor fradrag

for købsmoms er nægtet

309

Delvis fradrag

–

for lidt fratrukket

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem momsfrie og momspligtige

aktiviteter, hvor yderligere fradrag for købsmoms er godkendt

365

Delvis fradrag

–

bygninger

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter vedrørende bygninger, der tjener et blandet

formål

367

Medarbejdertelefon

Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner generelt

368

2/3 fradrag vedligeholdelse veje landbrug

Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til vedligeholdelse af veje til landbrugsejendomme

–

2/3 fradrag

for købsmoms

375

Leasing af varebiler

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af leasingudgifter vedrørende varebil, der tjener et

blandet formål

376

Køb af varebil

–

blandet anvendelse

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af købsudgiften vedrørende varebil, der tjener et

blandet formål

377

Driftsudgifter på varebil

Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter vedrørende varebil, der tjener et

blandet formål

385

Moms af sponsoraftaler

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til sponsoraftaler

386

Naturalieaflønning - virksomhedens personale

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af naturalaflønning til virksomhedens personale

387

Udgifter til gaver og repræsentation

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til gaver og repræsentation generelt

388

Udgifter til restaurationsbesøg

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til restaurationsydelser generelt

389

Anskaffelse og drift af personmotorkøretøj

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bil på hvide plader

390

Kursusudgifter

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af kursusudgifter generelt

391

Autoleasing personbil

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til leje af personbil generelt

392

Anskaffelse og drift af bolig for indehaver og personale

Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bolig for indehaver og

personale generelt

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

393

Reguleringsforpligtelse

–

investeringsgoder

Fejltype omfatter fejl vedrørende regulering af investeringsgoder, jf. momsloven § 43, stk. 1

394

Moms af køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt

Fejltypen omfatter køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt, hvor ej beregnet moms

436

Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom

Fejltypen omfatter fejl vedrørende frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 51

437

Fejlagtig fratrukket købsmoms

–

fakturakrav

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen af udgifter, hvor de almindelige fakturakrav ikke

er opfyldt, hvorfor fradrag for købsmomsen er nægtet

460

Opgørelse af afgiftstilsvaret - Bogføringsfejl

Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af afgiftstilsvaret som følge af konkrete bogføringsfejl

For lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som virksomheden dog (på

trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt at afregne

For meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen

499

500

522

Brugtmomsordningen

Fejltypen omfatter en forkert behandling af moms, der er omfattet af brugsmomsordningen

MOMSBEKENDTGØRELSEN

526

Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som er faktureret til virksomheden

Fejltypen omfatter udgifter, der korrekt ikke er faktureret med moms, men hvor den købende virksomhed

alligevel har beregnet og afløftet en købsmoms. Endvidere omfatter fejltypen udgifter, hvor den købende

virksomhed ikke er rette omkostningsbærer og derfor allerede af den grund ikke har fradrag for momsen af

de omhandlede udgifter.

540

Manglende dokumentation for købsmomsen

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende dokumentation for

udgiften

Elafgift

600

Elafgift

–

rumopvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig fratrukket elafgift til rumopvarmning generelt

602

Elafgift

–

ikke fratrukket

Fejltypen omfatter yderligere fradrag for el-afgift, som virksomheden fejlagtig ikke har fratrukket

603

Elafgift

–

privat andel

Fejltypen omfatter privat andel af elafgift, der fejlagtigt ikke er beregnet

604

Elafgift

–

manglende dokumentation

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af manglende dokumentation for udgiften

605

Eldistributionsbidrag

Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for eldistributionsbidrag generelt

606

Elafgift

–

for meget angivet i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for meget fratrukket elafgift i forhold til virksomhedens bogføring.

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

607

Elafgift

–

ikke fradragsberettiget.

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af, at elafgiften ikke er forbrugt i

virksomheden eller hvor virksomhedens aktiviteter ikke berettiger til fradrag for elafgift.

608

Elafgift

–

delvis fradrag

Fejltypen omfatter delvis fradrag for elafgift som følge af at virksomheden både har momspligtige og

momsfrie aktiviteter

609

Elafgift

–

bogføringsfejl

Fejltypen omfatter bogføringsfejl vedrørende elafgifter

610

Elafgift

–

for lidt angivet i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter for lidt angivet elafgift i forhold til bogføringen

Olieafgift

611

Farvet dieselolie

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter til farvet dieselolie som følge af, at dieselolien ikke er

anvendt til fradragsberettiget formål

612

613

Olieafgift - opvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt til opvarmning (ikke

godtgørelsesberettiget formål)

615

Olieafgift

–

ikke godtgørelsesberettiget

Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt til øvrige ikke

godtgørelsesberettigede formål

616

Olieafgift

–

godtgørelsesberettiget

Fejltypen omfatter yderligere fradrag for olieafgift

Vandafgift

621

Vandafgift

–

ikke fradragsberettiget

Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for vandafgift som følge af, at vandafgiften ikke er forbrugt i

virksomheden

622

Vandafgift

–

fradragsberettiget

Fejltypen omfatter fradrag for vandafgift, som virksomheden fejlagtigt ikke har taget fradrag for

-afgift

637

Gasafgift

–

rumopvarmning

Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for gasafgift generelt

638

Råstofafgift

Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for råstofafgift generelt

Lønsumsafgift

700

Lønsumsafgift

Fejltypen omfatter momsfri omsætning, som virksomheden fejlagtigt ikke har anset for lønsumsafgiftspligtig

701

Ændring af afgiftsgrundlag

Fejltypen omfatter tilbagebetaling af lønsumsafgift som følge af, at virksomhedens afgiftsgrundlag er ændret

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

702

For lidt angivet lønsumsafgift i forhold til bogføringen

Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig lønsumsafgift, som virksomheden dog

(på trods af korrekt opgørelse af den skyldige lønsumsafgift) har undladt at afregne

703

Lønsumsafgift

–

ikke registreringspligtig

Fejltypen omfatter regulering af angivet lønsumsafgift som følge af at virksomheden ikke er

registreringspligtig da enten afgiftsgrundlaget ikke overstiger registreringsgrænsen eller aktiviteterne falder

uden for lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde

707

Punktafgifter

Fejltypen omfatter ej afregnede punktafgifter

PPENDIKS