SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 92
Offentligt

Borgernes efterlevelse

af skattereglerne

Indkomståret 2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Rapporten er udarbejdet af:

Indsats

Indsatsplanlægning og -analyse

Indsatsanalyse

Østbanegade 123

2100 København Ø



+45 72 22 18 18



www.skat.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

ORORD

SKAT har, i overensstemmelse med anbefalinger fra OECD, gennem de seneste ti år

aktivt arbejdet på at sikre en effektiv og retfærdig skatteadministration med udgangs-

punkt i en compliancetilgang. Tilgangen indebærer et fokus på at øge skatteydernes

regelefterlevelse gennem en bred vifte af tiltag, der sigter mod både at gøre det enkelt

at indberette korrekt for dem, der gerne vil efterleve reglerne, og mindske mulig-

hederne for bevidst at snyde for dem, der ikke vil efterleve reglerne.

For at kunne følge udviklingen i borgernes regelefterlevelse på skatteområdet

foretager SKAT hvert andet år en kortlægning heraf

–

den såkaldte compliance-

borger-undersøgelse. Med den viden, der opsamles herfra, er SKAT i stand til at

påvirke rammerne for skatteydernes adfærd. Både i form af input til ny lovgivning,

forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer og øget samarbejde

med såvel relevante eksterne parter som på tværs af offentlige myndigheder.

Det medvirker til at gøre det nemmere at indberette korrekt og begrænse

mulighederne for, at der sker fejl og omgåelse af reglerne. Samtidig kan viden om

regelefterlevelsen på de specifikke områder anvendes til en mere effektiv ressource-

allokering og danne udgangspunkt for mere målrettede vejlednings- og kontrol-

aktiviteter. På den måde undgås en lang række fejl. Samtidig skaber det også en synlig

konsekvens for skatteydere, der bevidst laver fejl.

Resultaterne af complianceundersøgelsen af borgerne, der præsenteres her for

indkomståret 2014, kan således anskues som en tilstandsrapport. Rapporten fungerer

som et nyttigt redskab for såvel den interne styring i organisationen som for

udviklingen og planlægningen af SKATs indsats på området. Complianceunder-

søgelserne er et centralt omdrejningspunkt i SKATs vidensfunderede indsatsarbejde

og hjælper dermed SKAT som myndighed til at gøre tingene enkelt, effektivt og

korrekt.

SKAT, Indsats, 2017

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. E

XECUTIVE SUMMARY

.................................................................................. 7

2. H

OVEDRESULTATER

.................................................................................... 9

Skattegabet for borgerne ............................................................................................................................................... 9

3. I

NDLEDNING

............................................................................................... 11

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014 ................................................................. 13

Den samlede regelefterlevelse

–

compliancegraden.............................................................. 13

Andel af borgerne med fejl i årsopgørelsen ........................................................................... 15

Skattegabet for borgerne ........................................................................................................... 17

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014 ....................................................................22

Sammensætningen af regelefterlevelsen.................................................................................. 22

Skattegabet fordelt på simple og grove fejl ............................................................................ 24

Skattegabet opdelt på årsopgørelsens hovedposter .............................................................. 26

6. S

KATTEGABET FORDELT PÅ SEGMENTER

.................................................... 31

7. P

ERSPEKTIVERING

......................................................................................32

8. A

PPENDIKS

..................................................................................................33

Stikprøvedesign........................................................................................................................... 33

Hvorfor tilfældig udvælgelse?..................................................................................................................................... 33

Analytiske og praktiske hensyn i udsøgningen ....................................................................................................... 35

Forbedringer af stikprøvens design .......................................................................................................................... 38

Stikprøvesammensætningen for 2014 ...................................................................................................................... 39

Konsekvenserne af nyt design af stikprøven .......................................................................................................... 41

Skattegab fordelt på segmenter

–

metode ............................................................................................................... 42

Brug af centrale begreber .......................................................................................................... 48

SKATs complianceskala ............................................................................................................................................. 48

Skattegabsbegreber....................................................................................................................................................... 50

Vurdering af signifikans .............................................................................................................................................. 51

Anvendt numerisk notation ....................................................................................................................................... 52

Metodeudvikling ......................................................................................................................... 52

Omregning af beløb fra årets priser til faste priser ................................................................................................ 52

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

ABELOVERSIGT

Tabel 1. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser. 2010-2014....................................................................................14

Tabel 2. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser, alene blandt borgere med fejl. 2010-2014 ...............................14

Tabel 3. Fordeling af borgerne på compliancegrader. 2010-2014 ....................................................................................................... 15

Tabel 4. Fejlprocenter med konfidensgrænser. 2010-2014 .................................................................................................................. 16

Tabel 5. Bidrag til samlet fejlprocent fra de respektive risikogrupper. 2014 ......................................................................................16

Tabel 6. Antal borgere med forhøjelser og nedsættelser. 2010-2014, 1.000 personer ...................................................................... 17

Tabel 7. Skattegabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser, 2010-2014 ........................................................... 18

Tabel 8. Opskalerede reguleringers bidrag til skattegabet inddelt i intervaller ..................................................................................20

Tabel 9. Bruttoskattegabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser 2010-2014..................................................21

Tabel 10. Skattegab opdelt på forhøjelser og nedsættelser. Opgjort i løbende og faste priser, 2010-2014 ....................................21

Tabel 11. Compliancegrad, andel af borgere med grove fejl og fejlprocent for hver risikogruppe ................................................23

Tabel 12. Skattegab (ekskl. lavrisiko) fordelt på compliancegrader ....................................................................................................24

Tabel 13. Skattegab og antal skatteydere fordelt relativt på compliancegrader, 2014. ...................................................................... 25

Tabel 14. Skattegab i procent af skatteprovenu, fordelt på compliancegrader ..................................................................................25

Tabel 15. Bruttogab før skat, skattebase og fejlandel for årsopgørelsens hovedkategorier ............................................................. 27

Tabel 16. Fejlprocenter for årsopgørelsens hovedkategorier .............................................................................................................. 27

Tabel 17. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort brutto og netto og fordelt på forhøjelser og

nedsættelser ........................................................................................................................................................................ 29

Tabel 18. Skattegabet fordelt på segmenter ...........................................................................................................................................32

PPENDIKSTABELLER

Appendikstabel 1. Stikprøvens fordeling på risikogrupper og regioner, antal...................................................................................40

Appendikstabel 2. Antal skatteydere fordelt regionalt og efter risikogruppe.....................................................................................40

Appendikstabel 3. Skaleringsfaktorer for de fem risikogrupper .......................................................................................................... 41

Appendikstabel 4. Borgere med fejl inden for stikprøven, fordelt regionalt og efter risiko ............................................................ 41

Appendikstabel 5. Undersøgelsesdesignets træfsikkerhed. 2010-2014 ...............................................................................................42

Appendikstabel 6. Felter på årsopgørelsen fordelt på skattegabssegmenter ......................................................................................45

Appendikstabel 7. Udvalgte prisindeks. 2010-2014 ..............................................................................................................................53

Appendikstabel 8. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2010-2014 ....................................................................................53

IGUROVERSIGT

Figur 1. Gennemsnitlig compliancegrad. 2010 - 2014 ............................................................................................................................ 7

Figur 2. Andel af borgerne, der angiver forkert. 2010-2014 .................................................................................................................. 7

Figur 3. Skattegab i 2014-priser. 2010 - 2014 .......................................................................................................................................... 8

Figur 4. Compliancetrekanter. 2014, 2012 og 2010 ..............................................................................................................................22

Figur 5. Compliancetrekanter for hver risikogruppe. 2014 .................................................................................................................. 23

Figur 6. Compliancegradernes nettoændring fra 2012 til 2014., 1.000 personer ...............................................................................24

Figur 7. Brutto- og nettoskattegabet (før skat) fordelt på hovedkategorier. 2014, 2012 og 2010 ...................................................30

Figur 8. Oversigt over de 21 segmenter i Indsats. ................................................................................................................................31

PPENDIKSFIGURER

Appendiksfigur 1. Kriterier for indplacering på SKATs complianceskala .........................................................................................49

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendiksfigur 2. Procesdiagram til indplacering på SKATs complianceskala ............................................................................... 50

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SKAT har igen undersøgt, hvor gode borgerne er til at efterleve skattereglerne, når

de indberetter til deres årsopgørelse.

Resultatet er opmuntrende. Den samlede regelefterlevelse er udtrykt i ét tal på en

skala på 0-6, hvor 0 betyder, at reglerne ikke efterleves, og 6 betyder, at alle regler er

fulgt til punkt og prikke.

Figur 1. Gennemsnitlig compliancegrad. 2010 - 2014

Alle

regler

fulgt

5,79

5,82

5,77

Skatteyder

drages til

ansvar

2010

2012

2014

Langt de fleste borgere angiver korrekt, og kun ganske få angiver bevidst deres skat

forkert. Ud af hver 1.000 borgere i Danmark angav 911 deres indkomst for 2014

korrekt, mens kun 4 bevidst lavede fejl.

Figur 2. Andel af borgerne, der angiver forkert. 2010-2014

10%

0,2%

0,5%

0,4%

7,3%

6,7%

8,9%

2006

Fejlprocent

2008

Andel der bevidst omgår reglerne

2010

Skattegabet er opgjort til 1,4 mia. kr. for 2014. Det svarer til 4 promille af den samlede

skat, som borgerne skal betale

–

eller godt 300 kr. pr. borger. De borgere, der bevidst

laver fejl, står for en fjerdedel af det samlede skattegab, selv om de kun udgør knap 5

procent af de borgere, der har angivet forkert. Skattegabet ligger stabilt på samme

niveau for alle tidligere undersøgelser.

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Figur 3. Skattegab i milliarder. 2010

–

2014. 2014-priser

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

2010

2012

2014

Borgerne efterlever reglerne, fordi det er nemt. De behøver ikke angive de mange

oplysninger, som SKAT automatisk modtager fra tredjeparter som arbejdsgivere og

banker. Flere og flere felter er blevet låst, så der for indkomståret 2014 var 23 felter,

som skatteyderen ikke selv kunne indberette i. Disse felter er helt centrale og udgør

mere end 90 pct. af det samlede beløb, der skal indberettes for borgerne.

Skattegabet opstår altså primært på de områder, hvor borgerne selv skal gøre noget,

og hvor der er stor volumen eller høj kompleksitet

–

fx befordringsfradrag,

aktieindkomst og udenlandsk indkomst.

Den detaljerede viden om borgernes regelefterlevelse, som complianceundersøgelsen

giver SKAT, er et nyttigt redskab for udviklingen og planlægningen af SKATs indsats

på området.

1. E

XECUTIVE SUMMARY

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

2. H

OVEDRESULTATER

Nedenfor beskrives de vigtigste resultater af undersøgelsen i punktform. For mange

af resultaterne kan det dog ikke udelukkes, at ændringerne i forhold til tidligere

undersøgelser skyldes tilfældig variation i stikprøven og altså ikke er statistisk

signifikante.

KATTEGABET FOR BORGERNE

Overordnet set udtrykker skattegabet forskellen mellem det beløb, alle skattepligtige

borgere for et givet indkomstår har selvangivet som skattepligtig indkomst og

aktieindkomst, og det beløb, de burde have angivet, såfremt reglerne var fulgt til

punkt og prikke. Nogle borgere angiver således for lidt og skal have forhøjet

indkomsten og dermed skattebetalingen, mens andre angiver for meget og skal have

nedsat indkomsten og skattebetalingen. Nettogabet er forhøjelserne fratrukket

nedsættelserne, og bruttogabet er summen af forhøjelserne og nedsættelserne.

Desuden kan gabet opgøres både før og efter skat, men er i denne rapport

hovedsageligt opgjort efter skat. I modsat fald vil det være anført eksplicit. Det, som

her betegnes

skattegabet,

er nettogabet efter skat.



Skattegabet for borgere er opgjort til 1,4 mia. kr. i 2014, mod 1,0 og 1,2

mia. kr. i hhv. 2012 og 2010. Forskellene mellem gabet for 2014 og de to

seneste opgørelser er ikke statistisk signifikante. Konklusionen påvirkes

ikke af, om gabene opgøres i faste eller løbende priser.

Sammenholder man skattegabet på 1,4 mia. kr. med den samlede skat,

som borgerne efter forskrifterne er pligtige til at betale, udgør under-

deklarationen kun 0,4 pct.

Bruttogabet er 1,8 mia. kr. fordelt med hhv. 1,6 og 0,2 mia. kr. i

forhøjelser og nedsættelser. Ændringen i forhold til 2012, hvor

bruttogabet var 1,3 mia. kr., er ikke signifikant.

Den del af skattegabet, der stammer fra borgere, der bevidst omgår

reglerne, er steget fra 0,25 mia. kr. i 2012 til 0,35 mia. kr. i 2014. Denne

gruppe borgere står igen for en fjerdedel af det samlede skattegab, selvom

de blot udgør 4 promille af hele landets skattepligtige borgere.

Skatteydere med compliancegrader på 3 og 4 bidrager i 2014 med hhv.

næsten 10.000 kr. og 2.000 kr. til skattegabet, hvilket er på niveau med

2012.



Bemærk at det her opgjorte skattegab for borgerne blot er en delkomponent i det skattegab, der

opgøres på finansloven.

Det, der især har trukket opgørelsen af skattegabet op for 2014, er nogle store reguleringer for 27 af

de godt 5.000 kontrollerede borgere i undersøgelsen. I stikprøven repræsenterer de i alt 10.000 borgere

i landet og vejer derfor tungt i den samlede opgørelse, hvor de bidrager med knap 0,6 mia. kr. eller 40

procent af det samlede skattegab. I 2012 var der kun 11 af denne type observationer, som samlet

bidrog med 0,2 mia. kr. Usikkerheden på disse enkeltstående observationer er stor, og derfor bliver

stigningen på 0,4 mia. kr. ikke signifikant.

2. H

OVEDRESULTATER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Ligningsmæssige fradrag

personlig indkomst

er de to hovedkategorier på

årsopgørelsen, der bidrager mest til skattegabet. Tilsammen udgør disse

to områder omtrent halvdelen af hele gabet både brutto og netto, men til

gengæld også over 90 pct. af hele skattebasen.

EJLPROCENTER OG ANTAL FEJL



Fejlprocenten i 2014 er 8,9 pct.

–

en stigning fra 6,7 pct. i 2012 og 7,3

pct. i 2010. Niveauet i 2014 er signifikant højere end i 2012, men ikke i

forhold til 2010.

På landsplan vurderes således, at 370.000 skatteydere har fejl i

årsopgørelsen, hvilket er knap 90.000 flere end i 2012.

I 2014 er der 69.000 borgere, der fik nedsat skatten, mens 288.000 har

fået forhøjet deres skat. De resterende 13.000 fejlangivelser udløser ikke

ændring af den beregnede skat. Den relative andel af skatteydere, der

enten burde nedsættes eller forhøjes, er nogenlunde uændret fra 2012,

mens andelen med fejl uden skattemæssig betydning falder fra 19.000 til

13.000.

OMPLIANCEGRADEN

–

BORGERNES SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE

Compliancegraden udtrykker skatteydernes samlede regelefterlevelse i ét tal på en

skala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen regelefterlevelse og 6, at alle regler er fulgt til

punkt og prikke. Compliancegrader mellem 0 og 2 anses for at være alvorlige/grove

og tyder på en bevidst omgåelse af reglerne (se appendiks side 49). Vurderingen

foretages ved kontrollen af hver enkelt skatteyder.



Den samlede regelefterlevelse for borgerne ligger på et særdeles højt

niveau med en gennemsnitlig compliancegrad på 5,77, hvilket er på

niveau med 2010, men dog signifikant lavere end i 2012, hvor

compliancegraden var 5,82.

Faldet skyldes, at der er en større andel med fejl. Når man alene vurderer

borgere med fejl, så er compliancegraden nemlig bedret marginalt fra

3,64 i 2012 til 3,72 i 2014. Stigningen er ikke signifikant.

SKAT vurderer, at blot én ud af 250 skattepligtige borgere i 2014 bevidst

laver fejl, dvs. 4 promille af borgerne. Det svarer til, at 17.000 borgere i

2014 begår grove fejl mod 22.000 i 2012 og 9.000 i 2010. Faldet fra 2012

til 2014 er dog ikke statistisk signifikant.

Til gengæld er antallet af borgere, som slet ikke begår fejl eller får

anmærkninger af nogen art (rating 6), faldet med 124.000. Dette fald er

signifikant.



2. H

OVEDRESULTATER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

3. I

NDLEDNING

SKAT foretager hvert andet år en såkaldt complianceundersøgelse, hvor danskernes

efterlevelse af skattereglerne kortlægges.

I denne rapport præsenteres resultaterne for indkomståret 2014 for borgerne. Hertil

hører alle skattepligtige lønmodtagere og personer på overførselsindkomst, mens

selvstændige erhvervsdrivende tælles med i en tilsvarende undersøgelse af

virksomhedssiden. For borgerdelens vedkommende baserer undersøgelsen sig på en

dybdegående kontrol af lidt over 5.000 skatteydere. Denne meget store stikprøve er

udvalgt, så den udgør et repræsentativt udsnit af hele den skattepligtige befolkning

–

uanset om det er unge eller ældre, kvinder eller mænd, høj- eller lavindkomster eller

fx beskæftigede eller personer på overførselsindkomst.

Undersøgelsen afdækker ikke sort arbejde, som derfor ikke er indeholdt i skattegabet

for borgere. SKAT arbejder på at udvikle metoder, så det samlede omfang af den

manglende regelefterlevelse kan kortlægges

–

ikke bare for borgerne men for alle

typer skatteydere og for såvel skat, moms og afgifter.

I lighed med de tidligere undersøgelser er der ved hver enkelt kontrol foretaget en

grundig gennemgang af skatteyderens samlede forhold. Som hovedregel er der

afkrævet dokumentation for alle de oplysninger, SKAT ikke selv ligger inde med. I

alle de tilfælde, hvor der ikke er angivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl

svarende til de enkelte rubrikker/felter på årsopgørelsen. Tillige afrapporteres den

samlede ændring af beskatningsgrundlaget. Dette reguleringsbeløb opgøres både før

og efter skat, hvor sidstnævnte er et udtryk for det skattemæssige provenu. Med

udgangspunkt i reguleringsbeløbene kan et samlet skattegab for alle borgere beregnes.

Det er også muligt at dekomponere gabet på forskellige dele, fx årsopgørelsens

hovedkategorier, forhøjelser og nedsættelser, samt compliancegrader. Sidstnævnte er

en samlet vurdering af regelefterlevelsen for hver enkelt skatteyder og udgør dermed

endnu et vigtigt led i kontrollen. Indplaceringen på skalaen fra 0-6 sker ud fra over-

vejende objektive kriterier.

På basis af det omfattende kontrolarbejde kan man følge, hvordan efterretteligheden

udvikler sig blandt borgerne. Resultaterne giver værdifuld viden om, hvilke områder

der er særligt risikobetonede, og dermed også input til planlægning af den nødvendige

indsats. En høj andel af fejl på et givet område fortæller, at her er behov for indsats.

Kobles de registrerede fejltyper og omfanget af fejl med fordelingen af

compliancegraderne, fås et billede af, hvornår fejl fx opstår som resultat af komplekse

skattemæssige forhold, eller hvor fejlene er så grove, at det tyder på bevidst

skatteunddragelse. Dermed har SKAT et fingerpeg om, hvilken indsats der bør

anvendes på området. Beror fejlene fx især på misforståelser eller manglende

kendskab til reglerne, kan indsatsen bestå i bedre information og vejledning eller

måske en direkte regelforenkling. Er der omvendt tale om bevidste fejl, kan behovet

være en målrettet kontrolindsats og brug af sanktioner, eller man kan imødegå

adfærden ved at begrænse eller fjerne muligheder for at omgå reglerne. Dette kan fx

ske ved lovmæssigt at tilvejebringe indberetninger fra tredjepart.

I afsnittet

Stikprøvedesign

på side 33 er stikprøvedesignet uddybet.

3. I

NDLEDNING

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af skatteydere har en

sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol

–

uanset om alt på overfladen ser ud til

at være i den skønneste orden. Dette er væsentligt i forhold til at opretholde

retssikkerheden og et vigtigt redskab til, at SKAT løbende kan overvåge, om nye typer

af fejl opstår.

Rapporten er opdelt i 3 hovedkapitler. Det første tegner et billede af udviklingen over

de tre indkomstår 2010, 2012 og 2014

–

målt på regelefterlevelsens hovedparametre.

Herefter vises der i næste kapitel en mere detaljeret opgørelse af resultaterne for 2014,

herunder en redegørelse for sammensætningen af regelefterlevelsen blandt andet

fordelt på simple og grove fejl. Sidste hovedkapitel viser skattegabet fordelt på

skattegabssegmenter. Endelig afrundes rapporten med appendiks med gennemgang

af metoder og definitioner.

3. I

NDLEDNING

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

Resultaterne fra SKATs tre seneste complianceundersøgelser belyser samlet for-

skellene i regelefterlevelsen fra 2010 til 2014. Udviklingen er her beskrevet overordnet

ved skattegabet samt de gennemsnitlige compliancegrader og fejlprocenter for alle

borgere.

For disse elementer af regelefterlevelsen er der foruden vores bedste estimat

–

middelskønnet

–

også opgjort et såkaldt konfidensinterval. Dette er angivet ved en nedre

og øvre grænse, som den sande værdi må forventes at ligge indenfor.

Bredden af

konfidensintervallet giver et absolut mål for præcisionen af estimatet, og på baggrund

heraf kan det vurderes, om eventuelle forskelle i resultaterne de tre år imellem blot

skyldes tilfældig variation, eller der reelt er tale om en bedring eller forværring i regel-

efterlevelsen. Der er også beregnet den relative usikkerhed for alle middelskønnene.

Usikkerheden angiver kort, hvor præcisionen er rigtig god, og hvor den er knap så

god, og resultatet derfor skal anvendes mere varsomt.

Udover at opgøre regelefterlevelsen for hele landet, er der

–

for indkomståret 2014

–

også underopdelt på de tre risikogrupper

Lav, Mellem

Høj.

EN SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE

–

COMPLIANCEGRADEN

Compliancegraden er det enkeltstående tal, der bedst udtrykker den samlede

regelefterlevelse. På en skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst, vurderes i hver kontrol den

respektive skatteyders grad af compliance

–

dvs. i hvor høj grad vedkommende har

sikret, at alle indkomster og fradrag er angivet korrekt. I vurderingen indgår både, om

der er lavet fejl og i givet fald, hvor mange og hvor store fejlene er. Desuden bruges

den opgjorte compliancegrad til at skelne mellem dels de mere eller mindre

undskyldelige

enkle

fejl, som opstår ved ukendskab til regler, forglemmelser eller

misforståelser o.l., og så det, som kan betegnes som

grove

fejl, der tyder på en bevidst

omgåelse af reglerne fra skatteyderens side.

På den måde er compliancegraden et bedre mål for den samlede regelefterlevelse end

isoleret at betragte fejlprocenter eller reguleringsbeløb/skattegab. Disse kan dog

opfattes som delkomponenter af compliancegraden og er derfor vigtige for at kunne

forstå udviklingen i regelefterlevelsen. Se de præcise kriterier for indplacering på

complianceskalaen i afsnittet

SKATs complianceskala

på side 48.

Af tabel 1 ses den gennemsnitlige compliancegrad for alle landets skatteydere. I

indkomståret 2014 var compliancegraden med 5,77 tæt på den optimale grad på 6. I

forhold til 2012 er der tale om et fald på 0,05 point, hvormed den gennemsnitlige

regelefterlevelse er tilbage på niveau med 2010. Faldet fra 2012 til 2014 er statistisk

signifikant. Af tabellen fremgår yderligere, at præcisionen i den beregnede

Der opereres gennemgående med et signifikansniveau på 5 pct.

Den relative usikkerhed er defineret som den afstand, der er fra midten af konfidensintervallet ud til

den øvre eller nedre grænse, sat i forhold til middelskønnet. Med andre er usikkerheden et mål for,

hvor mange procent den sande værdi kan tænkes at afvige fra vores bedste skøn.

I afsnittet

Stikprøvesammensætningen for 2014

på side 39 er denne opdeling nærmere beskrevet.

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

compliancegrad er meget høj. Med en usikkerhed på kun 0,5 pct. er der tale om et

meget robust skøn for skatteydernes gennemsnitlige regelefterlevelse.

Tabel 1. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser. 2010-2014

År / risikogruppe

2014

Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2012

2010

Nedre grænse

Index (0-6)

5,74

5,86

5,45

4,67

5,80

5,75

Middel-skøn

Index (0-6)

5,77

5,89

5,49

4,71

5,82

5,79

Øvre grænse

Index (0-6)

5,80

5,93

5,53

4,76

5,85

5,82

Usikkerhed

+/- pct.

0,5

0,7

1,1

0,4

0,5

Udførte kontroller i

stikprøven

Antal

5.025

598

2.056

2.371

5.064

4.490

Hver hundrededel point i forskel på den gennemsnitlige compliancegrad svarer til, at

1 pct. af hele befolkningen rykker ét trin på skalaen. En måde at tolke faldet på 0,05

point fra 2012 til 2014 er derfor, at 5 pct. af skatteyderne

–

eller ca. 200.000 personer

–

rates ét trin lavere, mens resten er status quo. Det reelle billede er naturligvis mere

komplekst, da der både kan være bevægelser på mere end ét trin samt større

bevægelser op og ned på skalaen, som delvist neutraliserer hinanden.

Af de tre risikogrupper, som borgerne er inddelt i, er det lavrisikogruppen, der er ratet

bedst, med en compliancegrad på hele 5,89. Derefter følger først mellem- og så høj-

risikogruppen med hhv. 5,49 og 4,71. Spændet i rating fra lav til høj er vokset til 1,18

fra 1,05 i 2012.

Tabel 2 viser mere specifikt den gennemsnitlige compliancegrad blandt de borgere,

der

har

begået fejl. Det giver et billede, som i højere grad ligner det, sagsbehandlerne

normalt møder, når der udsøges efter væsentlighed og risiko. Her ligger

regelefterlevelsen per definition meget lavere end for alle borgere under ét, da en

skatteyder med fejl kun kan rates i intervallet 0-4, jf. kriterierne for indplacering på

complianceskalaen.

Tabel 2. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser, alene blandt borgere med

fejl. 2010-2014

År / risikogruppe

2014

- Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2012

2010

Nedre grænse

Index (0-6)

3,60

3,39

3,69

3,57

3,56

3,67

Middel-skøn

Index (0-6)

3,72

3,75

3,61

3,64

3,75

Øvre grænse

Index (0-6)

3,84

4,11

3,81

3,65

3,73

3,82

Usikkerhed

+/- pct.

3,2

9,5

1,6

1,1

2,3

2,0

Borgere med fejl

i stikprøven

Antal

1.605

400

1.181

1.407

1.103

Til trods for et fald i den gennemsnitlige compliancegrad, sker der en stigning i

regelefterlevelsen isoleret blandt de borgere, der har fejl i årsopgørelsen. I 2012 var

compliancegraden for dem på 3,64, mens den i 2014 stiger til 3,72. Fejlene vurderes

altså i gennemsnit at være en smule mindre alvorlige. Stigningen på 0,08 svarer til, at

ca. 8 pct. af borgerne med fejl er flyttet ét trin op på complianceskalaen. Stigningen

er dog ikke statistisk signifikant.

Når compliancegraden alligevel falder, jf. tabel 1, hænger det således sammen med, at

der, samlet set, er flere, som begår fejl

–

se mere side 16.

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Ses der på de enkelte risikogrupper, er der kun meget små forskelle i den

gennemsnitlige compliancegrad. Højrisikogruppen ligger blot en smule dårligere end

de to andre grupper for disse skatteydere med en eller flere fejl. Her er det vigtigt at

gøre opmærksom på, at inddelingen af skatteyderne i de tre risikogrupper primært er

foretaget ud fra, hvor sandsynligt det var, at de respektive borgere ville begå fejl. Der

er ikke direkte taget højde for, om fejlene kunne forventes at opstå som led i en

bevidst omgåelse af reglerne, men dog er der lagt nogen vægt på fejlenes beløbs-

mæssige størrelse.

I tabel 3 er den gennemsnitlige

compliancegrad ”foldet ud”, så man kan se den relative

fordeling af skatteydere på hvert niveau af complianceskalaen. Herudfra er andelen

af borgere, der bevidst laver fejl, bestemt og omregnet til antal tusinde personer på

makroniveau.

Tabel 3. Fordeling af borgerne på compliancegrader. 2010-2014

År / risikogruppe

pct.

2014

Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2012

2010

0,2

0,1

0,3

0,0

0,1

pct.

0,1

0,2

0,7

0,1

0,0

pct.

0,2

0,6

1,2

0,4

0,1

Compliancegrad

pct.

1,4

0,3

3,0

14,0

1,2

pct.

7,2

3,5

15,8

33,7

5,0

5,9

Borgere med grove

fejl

pct.

2,6

1,5

5,6

9,0

1,9

4,9

pct.

88,4

94,5

74,5

41,1

91,3

87,8

Andel

Pct.

0,4

0,2

1,0

2,2

0,5

0,2

Antal

1.000

1) De skatteydere, som efter SKATs vurdering laver grove fejl, rates med 0, 1 eller 2. Andelen af borgere med grove fejl i tabellen

bestemmes som summen af andelene, der rates 0-2. Der er dog en afvigelse mellem disse, hvilket skyldes afrunding.

Andelen af borgere, der bevidst laver fejl, er faldet med 0,1 procentpoint fra 0,5 pct.

i 2012 til 0,4 pct. i 2014, jf. tabel 3. Opregnet til landsplan svarer dette til, at der i 2014

er knap 5.000 færre skatteydere end i 2012, som bevidst har lavet fejl. Andelen af

borgere, der bevidst omgår reglerne, er dog fortsat omtrent dobbelt så høj, som det

hidtil laveste niveau, SKAT har målt, for indkomståret 2010.

Den samlede andel med rating 6, er faldet fra godt 91 til godt 88 pct. i perioden 2012-

2014 og er dermed tilbage på niveau med 2010. Faldet fra 2012 til 2014 er statistisk

signifikant. Det er således knap ni ud af ti borgere, som ikke begår fejl eller får

anmærkninger af nogen art.

NDEL AF BORGERNE MED FEJL I ÅRSOPGØRELSEN

Den procentvise andel af skatteyderne, der har én eller flere fejl i årsopgørelsen,

benævnes

fejlprocenten.

En opgørelse af fejlprocenten er således god til at sige noget

om, hvor udbredt det er, at skatteyderne begår fejl, men siger til gengæld ikke

umiddelbart noget om størrelsen af fejlene eller alvoren heraf. Det er imidlertid altid

væsentligt at vide, om det er mange eller et fåtal af skatteyderne, der ikke formår eller

ønsker at angive korrekt. Fejlprocenten fremgår af tabel 4.

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 4. Fejlprocenter med konfidensgrænser. 2010-2014

År / risikogruppe

2014

Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2012

2010

Nedre grænse

Fejlprocent

7,6

2,4

17,7

47,8

5,7

6,0

Middel-skøn

Fejlprocent

8,9

4,0

19,5

49,8

6,7

7,3

Øvre grænse

Fejlprocent

10,1

5,6

21,2

51,8

7,8

8,6

Usikkerhed

+/- pct.

Udførte

kontroller i

stikprøven

Antal

5.025

598

2.056

2.371

5.064

4.490

For indkomståret 2014 er fejlprocenten opgjort til 8,9. Det er noget højere end i 2012,

hvor den blot var 6,7. Omfanget af skatteydere med fejl er dermed vokset med en

tredjedel. Stigningen er statistisk signifikant.

Som forventet sker det langt mere hyppigt, at en skatteyder i højrisikosegmentet har

fejl i årsopgørelsen, end en skatteyder med lav risiko. Mens det alene er 4 pct. i

lavrisikogruppen, er de respektive fejlprocenter i mellem- og højrisikosegmentet på

20 og 50. De store forskelle viser, at kriterierne, som skatteyderne inddeles efter, er

gode og er blevet yderligere styrket siden sidste undersøgelse. Som tidligere nævnt

kan SKAT altså med stor præcision udpege de skatteydere, der begår fejlene. Dermed

kan kontrollerne målrettes, således at færre borgere bliver generet unødigt, samtidig

med at der opnås en mere effektiv anvendelse af SKATs ressourcer.

I tabel 5 nedenfor er den samlede fejlprocent i 2014

–

for alle skatteydere under ét

–

dekomponeret på bidrag fra hver af de tre risikogrupper. Ved at gange fejlprocenten

for de respektive risikogrupper med dennes andel af samtlige skatteydere fås bidraget

fra den enkelte risikogruppe.

Tabel 5. Bidrag til samlet fejlprocent fra de respektive risikogrupper. 2014

Risikogruppe

Lavrisiko

Mellemrisiko

Højrisiko

Alle

Fejlprocent

4,0

19,5

49,8

Andel af samtlige

skatteydere

Pct.

75,7

20,8

3,6

100

Bidrag til samlet

fejlprocent

3,0

4,0

1,8

8,9

Antal skatteydere

med fejl

Antal tusind

127

169

370

Opregnet er der blandt borgerne på landsplan 370.000, der ikke selvangiver deres

indkomstforhold helt korrekt. Mellemrisikogruppen bidrager mest til det samlede

antal borgere med fejl, på trods af, at fejlprocenten i højrisikogruppen er 2,5 gange

større. Dette skyldes, at mellemrisikogruppen udgør mere end 20 pct. af det samlede

antal skatteydere, mens højrisikogruppens andel blot er knap 4 pct.

Når man ser på antallet af fejl, er det samtidig interessant at opdele i hvor mange af

disse fejl, som ikke ændrer det samlede beløb, der skal betales i skat, eller resulterer i,

at skatteyderen enten skal indbetale ekstra skat

–

restskat

–

eller får penge tilbage i

skat

–

overskydende skat. Disse tre scenarier benævnes henholdsvis

Nulresultat,

Forhøjelser

Nedsættelser.

Antallet af borgere med en eller flere fejl i årsopgørelsen er

fordelt på disse tre mulige udfald i tabel 6 nedenfor.

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabel 6. Antal borgere med forhøjelser og nedsættelser. 2010-2014, 1.000 personer

Indkomstår

2014

2012

2010

Nulresultat

Forhøjelser

288

216

201

Nedsættelser

Fejl i alt

370

282

307

Helt parallelt med stigningen i fejlprocenten ses det, at det samlede antal borgere med

fejl i 2014 stiger med 88.000 personer eller godt 30 pct. til 370.000 personer i forhold

til 2012. Stigningen skyldes både flere forhøjelser og flere nedsættelser.

Antallet af borgere med nedsættelser er steget fra 2012 til 2014, og er tilbage på niveau

med 2010. Nedsættelserne opstår typisk, når skatteyderne ikke fuldt ud udnytter de

fradrag, som de er berettigede til. Det kan således konstateres, at flere borgere nu

”snyder” sig selv

i forhold til 2012.

Ligesom stigningen i borgere med nedsættelser, er der sket en stigning i antal

skatteydere, som får forhøjet deres skat. Fra 2012 til 2014 stiger antallet af borgere

med forhøjelser med 72.000 til 288.000, mens antallet af nedsættelser er steget med

22.000. En fejl i årsopgørelsen fører altså omtrent fire gange oftere til, at en borger

får en restskat, end til at der skal udbetales overskydende skat. Hvad angår fejl med

nulresultat er der sket et fald på godt 30 pct. siden 2012, og antallet af nulresultater

udgør nu blot en tredjedel af antallet i 2010.

Et nulresultat opstår fx, når en ændring skaber et skattemæssigt tab, der ikke kan

udnyttes i indeværende år, men kan fremføres til kommende indkomstår

–

såkaldte

skatteskjoldsfelter. En nedsættelse begrundet i et ikke-udnyttet fradrag

–

fx ved tab

på aktier

–

giver ikke nødvendigvis nogen overskydende skat, hvis der ikke er anden

positiv aktieindkomst, som fradraget kan modregnes i. Derfor fremføres tabet til

følgende år og får ikke skattemæssig effekt i indeværende år. Omvendt kan man have

et overført fradrag fra tidligere år, der betyder, at en forhøjelse af aktieindkomsten i

indeværende år kan indeholdes i det tidligere tab, og derfor ikke udløser en restskat.

En anden årsag til, at fejl ikke fører til ændret skat

–

hverken i form af forhøjelser

eller nedsættelser

–

kan være, at et korrekt beløb er angivet, men i en forkert rubrik

på årsopgørelsen. Hvis de to rubrikker beskattes ens, vil der ikke være nogen skatte-

mæssig effekt.

KATTEGABET FOR BORGERNE

En anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed fås ved at opgøre

skattegabet. Skattegabet kan så at sige kvantificere den manglende regelefterlevelse i

kroner og ører

–

noget som måske er mere håndgribeligt end den gennemsnitlige

compliancegrad.

Til gengæld skal man være opmærksom på, at selv et mindre antal skatteydere med

betydelige reguleringsbeløb kan flytte det samlede skattegab ganske meget, hvilket

ikke er tilfældet med compliancegraden, der jo kun kan variere mellem værdierne fra

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

0 til 6. Der tages dog højde for særligt ekstreme reguleringsbeløb ved, at disse

observationer pilles ud af undersøgelsen ud fra en standardiseret, mekanisk metode.

Et andet opmærksomhedspunkt med skattegabet er, at der ikke er en direkte sammen-

hæng mellem reguleringsbeløbenes størrelse og de respektive skatteyderes grad af

regelefterlevelse. Compliancegraden kan altså i visse tilfælde være højere for en

person med et stort reguleringsbeløb end for en anden skatteyder med et lavere

reguleringsbeløb. Skattegabets store styrke er imidlertid, at det konkret kan sige, hvor

stort et beløb staten risikerer at gå glip af som følge af, at skatteyderne ikke i fuld

udstrækning angiver korrekt. I praksis vil SKATs indsats og eventuelle senere

berigtigelser fra tredjepart eller skatteyderne selv kunne sikre noget af det umiddelbart

tabte provenu.

Med udgangspunkt i de beløb, som slutskatten er ændret med for alle de udsøgte

skatteydere i stikprøven, er netto- og bruttoskattegabet for hver af de tre risiko-

grupper beregnet og derefter aggregeret op til en samlet sum for hele landet. For

begge de to typer af skattegab gælder imidlertid, at beregningen specifikt for lavrisiko-

segmentet

–

ironisk nok

–

er for usikker til at kunne bruges til noget. Dette er også

nævnt i forbindelse med omtalen af appendikstabel 4 i afsnittet på side 35 ff. Med

blot 24 fejl blandt de 600 udsøgte i lavrisikogruppen bliver variationen i

reguleringsbeløbene for stor til, at det er meningsfuldt at gange op til et skattegab for

de 3,2 mio. borgere i dette segment.

I tabel 7 og tabel 9 er skattegabet for 2014 opgjort hhv. netto og brutto og sammen-

lignet med de tilsvarende skattegab for indkomstårene 2012 og 2010. I begge tabel-

lerne er skattegabet for borgere med lav risiko angivet med en lys grå farve for at

understrege usikkerheden af tallet. For de to tabeller er desuden angivet de øvre og

nedre konfidensgrænser og usikkerheden på middelskønnet.

Tabel 7. Skattegabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser, 2010-2014

År / risikogruppe

2014 ekskl. lavrisiko

2014 inkl. lavrisiko

‒

Lavrisiko

‒

Mellemrisiko

‒

Højrisiko

2012 ekskl. lavrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

Opgjort i faste priser,

indeks 2014=100

2012 ekskl. lavrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

0,8

0,7

1,0

1,2

1,7

1.391

1.081

Nedre grænse

Mia. kr.

1,0

1,3

0,0

0,6

0,3

0,8

0,7

Middel-skøn

Mia. kr.

1,4

2,5

1,1

1,0

0,4

1,0

1,2

Øvre grænse

Mia. kr.

1,7

3,6

2,1

1,3

0,5

1,2

1,7

Usikkerhed

+/- pct.

102

Borgere med

fejl i stikprøven

Antal

1.581

1.605

400

1.181

1.391

1.081

Note: i 2014 indgår felt 965

Grøn check

for første gang i beregningen af skattegabet. Feltets bidrag til skattegabet er dog så småt, at

det ikke ændrer på konklusionerne vedrørende udviklingen i skattegabet fra 2010-2014.

For indkomståret 2014 har vi ikke fundet nogen ekstreme observationer, ligesom der heller ikke var

nogen i 2012-undersøgelsen. Der var dog 2 i 2010-undersøgelsen.

Appendikstabel 3 i afsnittet Stikprøvesammensætningen for 2014 viser også, at skaleringsfaktorerne

for lavrisikogruppen er helt oppe på 5.288. En enkelt regulering med skattemæssig effekt på blot

18.000 kr. vil således alene kunne løfte skattegabet med 100 mio. kr.

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Skattegabet for indkomståret 2014 udgør ca. 1,4 mia. kr., hvilket er en stigning i

forhold til 2012, hvor skattegabet var 1,0 mia. kr. Kigger man på udviklingen i

skattegabet regnet i faste priser, så er historien den samme. Stigningen er ikke

statistisk signifikant

–

hverken opgjort i løbende eller faste priser.

Bemærk dog, at den statistiske test ikke går på, om skattegabene i 2012 og 2014 er

forskellige fra hinanden

alt i alt,

da dette ikke er muligt at teste. I stedet undersøges

den statistiske signifikans af stigningen i skattegabet ved at teste, om det

gennemsnitlige

skattegabsbidrag pr. borger i mellem- eller højrisikopopulationen,

er signifikant større i 2014

end i 2012. Skattegabsbidraget fra lavrisikogruppen inkluderes hverken i 2012 eller i

2014, idet usikkerheden her var for stor

–

dette er yderligere uddybet nedenfor.

Antallet af borgere, der

–

ud fra SKATs risikokriterier

–

vurderes at tilhøre enten

mellem- eller højrisikogruppen, er steget fra omkring 800.000 i 2012 til godt 1 mio. i

2014, jf. appendikstabel 2. Dette er således en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor

skattegabsestimatet er større i 2014 end i 2012, og forklarer samtidig hvorfor det

gennemsnitlige skattegabsbidrag pr. borger ikke stiger signifikant

–

på trods af at

skattegabsestimatet for 2014 samlet set er 400 mio. kr. større end 2012.

Som det fremgår af tabel 7 angives skattegabet for 2014 med en usikkerhed på 25 pct.

Usikkerheden på skattegabet er dermed en anelse større end den var i 2012, men dog

stadig markant mindre end for 2010. Præcisionen på gabet øges ellers isoleret af det

større antal observationer med fejl i stikprøven

–

ca. 200 flere fra 2012 til 2014

–

men

da variationen i reguleringsbeløbene vokser markant, stiger usikkerheden alligevel.

Den øgede variation ses tydeligt i tabel 8, hvor der fra 2012 til 2014 er en kraftig vækst

i de allerstørste reguleringer.

Det ses desuden af tabel 7, at gabet for mellemrisikogruppen er væsentligt større end

gabet for højrisikogruppen. Idet mellemrisikogruppen også bidrager væsentligt mere

til den samlede fejlprocent end højrisikogruppen, er dette ikke så overraskende.

Usikkerheden for gabet fra højrisikogruppen er mindre end usikkerheden for gabet

på mellemrisikogruppen, hvilket skyldes, at der er næsten tre gange så mange

observationer med fejl i højrisikogruppen.

For lavrisikogruppen er præcisionen væsentligt mindre med en usikkerhed på over

100 pct. for skattegabet. En så markant usikkerhed gør, at den ikke kan inddrages

som en robust del af den videre afrapportering. Derfor beskrives skattegabets

delkomponenter som udgangspunkt ekskl. lavrisikogruppen.

At skattegabet ikke kan opgøres præcist for lavrisikogruppen betyder, at det reelt ikke

kan afgøres, om det sande tal er fx 0 kr. eller 2 mia. kr. Dette ændrer dog ikke ved det

billede, der er beskrevet ovenfor

–

nemlig, at der er meget få fejl i denne gruppe, og

den gennemsnitlige compliancegrad ligger helt i top. En traditionel kontrolindsats for

at lukke gabet her vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer, da de forholdsvis få

Bemærk dog, at den statistiske test ikke går på, om skattegabene i 2012 og 2014 er forskellige fra

hinanden

alt i alt,

da dette ikke er muligt at teste. I stedet undersøges den statistiske signifikans af

stigningen i skattegabet ved at teste, om det

gennemsnitlige skattegabsbidrag pr. borger i mellem- eller

højrisikopopulationen,

er signifikant større i 2014 end i 2012. Skattegabsbidraget fra lavrisikogruppen

inkluderes hverken i 2012 eller i 2014, idet usikkerheden her var for stor

–

dette er yderligere uddybet.

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

fejl er svære at udpege blandt de 3,2 mio. borgere med lav risiko. Ressourcer som vel

at mærke kan anvendes med væsentligt større effekt i de to andre grupper.

Tabel 8. Opskalerede reguleringers bidrag til skattegabet inddelt i intervaller

Interval

Mio. kr.

0-1

1-5

5-10

> 10

I alt

Note: Gru det afru di g su

Bidrag til skattegabet

2012

Mia. Kr.

-0,2

0,2

0,5

0,2

1,0

erer rækker e i kolo

2014

Mia. Kr.

-0,2

0,3

0,5

0,2

0,6

1,4

e ”Stig i g

Stigning 2012-

2014

Mia. Kr.

-0,0

0,0

0,1

0,0

0,4

4” ikke.

Antal skatteydere i stikprøven med

fejl

2012

Antal

240

729

243

1.253

2014

Antal

260

1.017

243

1.581

1) Idet kun borgere fra høj- og mellemrisikogruppen tæller med i skattegabet er tallene i denne kolonne også ekskl. lavrisikogruppen.

Tabel 8 viser skattegabet fordelt på intervaller for størrelsen af de opskalerede

reguleringsbeløb.

Det ses, at hele stigningen på 0,4 mia. kr. i skattegabsestimatet fra

2012 til 2014 kan henføres til de største reguleringer

–

dvs. de reguleringer, som

individuelt bidrager med over 10 mio. kr. opskaleret. Antallet af skatteydere med

sådanne store reguleringer er vokset fra kun 11 i 2012 til 27 i 2014 og repræsenterer

hhv. 3.300 og 10.000 af landets borgere. Observationerne vejer derfor tungt i den

samlede opgørelse, men usikkerheden på de enkeltstående observationer er stor, og

derfor bliver stigningen i det samlede skattegab ikke signifikant.

Halvdelen af skattegabet fra disse 27 reguleringer stammer desuden fra sager, hvor

skatteyderens indkomst er skønsmæssigt ansat. Det vil sige sager, hvor borgeren har

angivet enten

ingen

indkomst, eller en så lav indkomst, at det ikke ville kunne dække

deres udgifter. I sådanne sager skal borgeren dokumentere, hvordan de kan afholde

udgifter til fx bolig, børn, bil eller andet, som SKAT har kendskab til, med en så lav

indkomst. Hvis denne dokumentation ikke tilvejebringes, så tvinges SKAT til at

skønne, hvor stor en indkomst borgeren må have haft, for at kunne afholde disse

udgifter. Derfor kan sager, hvor indkomsten er skønsmæssigt ansat, give meget store

reguleringer, idet borgerens indkomst eksempelvis kan reguleres fra 0 kr. til

150.000 kr. Dette beløb skal så opskaleres med den relevante skaleringsfaktor, og på

den måde kan selv få reguleringer af denne slags bidrage meget til det samlede

skattegab.

Tabel 9 viser, at bruttoskattegabet stiger fra 1,3 mia. kr. i 2012 til 1,8 mia. kroner i

2014. Stigningen er ikke statistisk signifikant.

Bruttoskattegabet udtrykker den

samlede skattemæssige værdi af alle fejl uden hensyn til, om der er tale om

Da complianceundersøgelsen er baseret på en stratificeret stikprøve, afhænger skaleringsfaktoren af

hvorvidt den pågældende borger, der bliver reguleret, stammer fra enten høj-, mellem- eller

lavrisikogruppen. De tre skaleringsfaktorer kan ses i Appendikstabel 3, og designet af stikprøven er

uddybet i appendiksafsnittet.

Idet disse få sager med skønsmæssigt ansat indkomst udgør så stor en del af skattegabet, er sagerne

gennemgået en ekstra gang for at kvalitetssikre sagsbehandlerens vurdering.

Det er undersøgt, om det gennemsnitlige bruttoskattegabsbidrag pr borger i mellem- eller

højrisikopopulationen i 2012 og 2014 er signifikant forskellige. Dette er gjort, idet det ikke er muligt

at teste, om de samlede bruttoskattegab i 2012 og 2014 er signifikant forskellige, hvilket også er

diskuteret på side 16.

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

nedsættelser eller forhøjelser. Hvis man eksempelvis har forhøjelser og nedsættelser

efter skat på 1 mia. kr. hver, vil skattegabet, der er en nettostørrelse, lande på nul,

mens bruttoskattegabet opgøres til 2 mia. kr. Skattegabet vil i så fald give et

misvisende indtryk af, at der ikke er noget at komme efter. Dermed kan

bruttoskattegabet i højere grad belyse det samlede omfang af den manglende

regelefterlevelse. Hvor skattegabet alene siger noget om, hvor mange penge staten

netto risikerer at gå glip af, kan bruttoskattegabet også give overblik over, hvor mange

penge, der reelt skal omfordeles mellem skatteyderne, før de gældende regler kan siges

at være overholdt.

Tabel 9. Bruttoskattegabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser

2010-2014

År / risikogruppe

2014 ekskl. lavrisiko

2014 inkl. lavrisiko

‒

Lavrisiko

‒

Mellemrisiko

‒

Højrisiko

2012 ekskl. lavrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

Opgjort i faste priser,

indeks 2014=100

2012 ekskl. lavrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

Nedre grænse

Mia. kr.

1,5

1,8

0,1

0,9

0,5

1,1

1,0

Middel-skøn

Mia. kr.

1,8

2,9

1,1

1,2

0,6

1,3

1,6

Øvre grænse

Mia. kr.

2,1

4,1

2,2

1,6

0,6

1,5

2,1

Usikkerhed

+/- pct.

Borgere med fejl

i stikprøven

Antal

1.581

1.605

400

1.181

1.391

1 081

1,1

1,3

1,7

1,5

2,2

1.391

1 081

Som det også var tilfældet for skattegabet, er bidraget til bruttoskattegabet fra

mellemrisikogruppen større end bidraget fra højrisikogruppen. Usikkerheden for

bruttoskattegabsskønnet er lavere, end usikkerheden for skattegabet opgjort netto.

Præcisionen på bruttoskattegabet vil naturligt være større end for skattegabet, i og

med fortegnet ved opgørelse af førstnævnte vendes på alle nedsættelserne, så der kun

bliver positive værdier tilbage. Forskellen mellem de største og de mindste værdier

bliver derfor mindre.

Tabel 10 viser skattegabet og bruttoskattegabet fordelt på hhv. forhøjelser og

nedsættelser. Det ses, at skattegabet for nedsættelser i 2012 og 2014 begge er ca. 200

mio. kr., og at stigningen i skattegabsestimatet derfor skyldes stigningen i

forhøjelserne.

Tabel 10. Skattegab opdelt på forhøjelser og nedsættelser. Opgjort i løbende og faste priser,

2010-2014

År / risikogruppe

2014 ekskl. lavrisiko

2014 inkl. Lavrisiko

‒

Lavrisiko

‒

Mellemrisiko

‒

Højrisiko

2012 ekskl. lavrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

Opgjort i faste priser,

indeks 2014=100

2012 ekskl. lavrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

Bruttoskattegab

Mia. kr.

1,8

2,9

1,1

1,2

0,6

1,3

1,6

Skattegab

Mia. kr.

1,4

2,5

1,1

1,0

0,4

1,0

1,2

Mia. kr.

1,6

2,7

1,1

0,5

1,1

1,4

Ned

Mia. kr.

0,2

0,0

0,1

0,2

Op / ned ift.

bruttogab

Pct.

89 / 11

92 / 8

97 / 3

89 / 11

87 / 13

90 / 10

88 / 12

1,3

1,7

1,0

1,2

1,5

0,2

90 / 10

88 / 12

4. U

DVIKLINGEN FRA

2010

TIL

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

Dette kapitel går hovedsageligt i dybden med resultaterne vedrørende indkomståret

2014, men vil, hvor det er relevant, sammenholde med tal fra 2012 og 2010.

AMMENSÆTNINGEN AF REGELEFTERLEVELSEN

Som et billede på fordelingen af skatteydernes regelefterlevelse anvendes her

compliancetrekanten

baseret på de syv trin fra complianceskalaen. Trekanten farve-

lægges, så arealet for hver af de syv farver udgør præcis samme andel af trekantens

totale areal, som den respektive compliancegrads andel af skatteyderne. De laveste

compliancegrader er placeret i toppen af trekanten og de højeste i bunden. Det giver

et meget hurtigt overblik over sammensætningen af regelefterlevelsen.

Figur 4 viser compliancetrekanterne for 2014, 2012 og 2010. Det hvide areal, der

repræsenterer de helt fejlfrie skatteydere, er reduceret fra 2012 til 2014, mens det

cremefarvede areal med de næsten fejlfrie klart er blevet større

–

jf. tabel 3.

Figur 4. Compliancetrekanter. 2014, 2012 og 2010

2014

2012

2010

Samlet er andelen af borgere, der laver grove fejl (de gule og røde arealer), en anelse

mindre end 2012, hvilket svarer til, at der nu er ca. 5.000 færre borgere, der begår

grove fejl. Den røde stiplede streg følger niveauet for andelen af de grove fejl i 2014,

så man lettere kan sammenligne med de foregående år.

Figur 5 viser de respektive compliancetrekanter for hver af de tre risikogrupper, der

blev anvendt i 2014. Der er en meget tydelig forskel på disse tre segmenter. I lav-

risikogruppen er der næsten kun borgere helt uden fejl (de hvide og cremefarvede

arealer), og ganske få borgere, der laver grove fejl (de gule og røde arealer). I

mellemrisikogruppen er andelen af både borgere i de grønne kategorier og borgere,

der laver grove fejl, større end i lavrisikogruppen, og i højrisikogruppen er disse

andele endnu større.

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Figur 5. Compliancetrekanter for hver risikogruppe. 2014

Lav

Mellem

Høj

Af tabel 11 fremgår de underliggende data for figur 5. Fx kan man se, at andelen af

skatteydere med rating 6 i grupperne med lav, mellem og høj risiko ligger på hhv. 95,

75 og 41 pct. Også i den anden ende af skalaen er der store forskelle mellem de tre

risikogrupper. Andelen af borgere, der med vilje omgår reglerne, ligger for

højrisikogruppen på 2,2 pct.

–

eller ca. det dobbelte af mellemgruppen og 11 gange

så højt som gruppen med lav risiko.

Som tidligere nævnt er fejlprocenten kun 4 i lavrisikogruppen, mens den er 20 i

mellemrisikogruppen og 50 i gruppen med høj risiko. Dette giver som tidligere nævnt

også udslag i store forskelle i de gennemsnitlige compliancegrader for de tre

segmenter.

Tabel 11. Compliancegrad, andel af borgere med grove fejl og fejlprocent for hver

risikogruppe

Risikogruppe

Lav

Mellem

Høj

I alt

Pct.

0,2

0,1

0,3

0,2

Pct.

0,2

0,7

0,1

Compliancegrad

Pct.

0,6

1,2

0,2

Pct.

0,3

3,0

14,0

1,4

Pct.

3,5

15,9

33,7

7,2

Andel med

grove fejl

Pct.

1,5

5,6

9,0

2,6

Pct.

94,5

74,5

41,1

88,4

Pct.

0,2

1,0

2,2

0,4

Pct.

3,9

19,4

49,7

8,9

Gns.

5,89

5,49

4,71

5,77

Fejlprocent

Compliance-

grad

1) Summeringen af andelen af borgere grove fejl afviger pga. afrunding

For alle skatteydere under ét ligger andelen af borgere, der bevidst laver fejl, lavt og

udgør blot 0,4 pct. af de skattepligtige. Sagt på en anden måde er det 1 ud af 250

borgere, som ikke ønsker at følge reglerne og altså bevidst omgår reglerne.

Figur 6 viser nettoændringen fra 2012 til 2014 i antallet af skatteydere på hvert trin af

complianceskalaen. Antallet af borgere, uden nogen fejl eller anmærkninger

overhovedet, falder med over 120.000, mens der er en modsvarende tilvækst i borgere

med enten rating 4 eller 5. I den dårlige ende af skalaen bliver der 10.000 færre med

rating 2, som netto er flyttet nogenlunde ligeligt til rating 0 og 3. Generelt set er der

altså kommet omtrent 90.000 flere borgere med fejl, men de kan alle forklares af

tilvæksten i den lysegrønne kategori, dvs. blandt borgere, der ikke bevidst har begået

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

fejl. Dette afspejler fint, at på trods af en signifikant stigning i fejlprocenten, så er den

gennemsnitlige compliancerating ikke faldet ret meget.

Figur 6. Compliancegradernes nettoændring fra 2012 til 2014., 1.000 personer

-10

+90

+29

-124

KATTEGABET FORDELT PÅ SIMPLE OG GROVE FEJL

Selv om skattegabet som tidligere nævnt udmåler den manglende regelefterlevelse i

kroner og ører, siger gabet ikke i sig selv noget om alvoren af de fejl, der er begået.

Ved at koble ratingen med størrelsen af de foretagne reguleringer kan gabet for hvert

niveau på complianceskalaen beregnes, som det er gjort i tabel 12. I det følgende ses

der igen bort fra bidraget fra lavrisikosegmentet, jf. også kommentarerne til tabel 7.

Tabel 12. Skattegab (ekskl. lavrisiko) fordelt på compliancegrader

Skattegab

Bruttoskattegab

Forhøjelser

Nedsættelser

Gns. reguleringsbeløb

Skattegab pr. skatteyder

Antal

Skatteydere i alt

Skatteydere i stikprøven

Mia. kr.

0,35

1.000 kr.

20,6

1.000

0,1

Mia. kr.

0,54

0,57

0,56

0,02

1.000 kr.

9,6

1.000

0,4

Compliancegrad

Mia. kr.

0,50

0,87

0,72

0,17

1.000 kr.

1,7

1.000

299

1,1

Mia. kr.

1.000 kr.

1.000

110

0,3

Mia. kr.

1.000 kr.

1.000

3.695

3,1

Mia. kr.

1,39

1,80

1,60

0,20

1.000 kr.

0,3

1.000

4.178

5,0

I alt

Note: Der er kun 10, 21 og 41 (73 inkl. lavrisikogruppen) uvægtede ratings på hhv. 0, 1 og 2. Derfor bliver usikkerheden på skattegabet

for rating 0, 1 og 2 meget store. For at opnå en bedre statistisk præcision er tallene for kategorierne 0, 1 og 2 samlet under ét.

1) Skattegabet er beregnet ekskl. skatteydere fra lavrisikogruppen, mens disse er talt med i antallet af skatteydere. Der er dog mange

skatteydere, som begår fejl og dermed ender i kategorien.

Tabellen viser, at borgere med rating 0-2 står for 350 mio. af samlede skattegab. Det

vil sige, at en fjerdedel af det samlede skattegab kan henføres til borgere, der bevidst

omgår reglerne. Andelen er uændret i forhold til 2012, hvor skattegabet dog var en

del lavere. For 2012 var skattegabet for borgere med grove fejl 100 mio. kr. lavere,

selvom der var 5.000 flere af denne type. Dette hænger sammen med, at det

gennemsnitlige skattegab pr. skatteyder, der begår fejl med vilje, er fordoblet fra godt

11.000 kr. i 2012 til knap 21.000 kr. i 2014.

I forhold til 2012 stiger såvel skattegabet som bruttoskattegabet mest absolut set

blandt de borgere, der har den lysegrønne compliancerating, 4.

Der er per definition ikke noget gab for de skatteydere, som rates 5 eller 6

–

de to

hvide kategorier. Det hænger naturligvis sammen med, at man ikke kan opnå en bedre

rating end 4, hvis man har begået fejl.

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

I tabel 13 er opdelingen af skattegabet på compliancegraderne vist som procentvise

andele. Endvidere er det også vist, hvor stor en andel af borgerne, som er ratet på de

forskellige niveauer af skalaen.

Tabel 13. Skattegab og antal skatteydere fordelt relativt på compliancegrader, 2014.

Skattegab

Compliancegrad

Andel i pct.af respektive gab

Skattegab, ekskl. lavrisiko

Bruttoskattegab, ekskl. lavrisiko

Grupper af skatteydere

Borgere, inkl.

Lavrisiko

Borgere, ekskl. lavrisiko

Borgere ratet 0-4, inkl. Lavrisiko

Borgere ratet 0-4, ekskl. lavrisiko

Stikprøven

Uvægtet antal inkl. Lavrisiko

Uvægtet antal ekskl. lavrisiko

395

393

0,4

1,2

2,8

4,2

1,4

4,6

15,7

19,2

7,2

18,5

81,5

76,6

Antal observationer

1.147

1.126

339

330

3.071

2.506

5.025

4.427

2,6

6,1

88,4

69,6

100

100,0

I alt

Andel i pct. af antal skatteydere i respektive gruppe

Af tabellen ses det, at de grove fejl udgør 25 pct. af skattegabet, mens skatteyderne

med denne rating blot udgør godt 4 pct. af borgerne med fejl

–

eksklusiv

lavrisikogruppen. Måles andelen af borgere med grove fejl i forhold til alle borgere

inkl. lavrisiko, udgør de blot 0,4 pct. af befolkningen. Selv hvis der ses bort fra

lavrisikogruppen, der ikke er talt med i skattegabet, er det kun 1,2 pct. af skatteyderne,

der bevidst omgår reglerne.

Borgere med compliancegraderne 3 og 4 står for ca. samme andel af skattegabet, mens

de lysegrønne (rating 4) tegner sig for en større del af bruttogabet end de

mørkegrønne (rating 3).

Dette skyldes, at alle skatteydere, der ”snyder” sig selv og

ikke har andre fejl, vil blive ratet 4 og derfor vil trække bruttogabet op og skattegabet

ned for denne kategori.

Tabel 14 viser skattegabet i procent af skatteprovenuet for skatteyderne på hvert af

de respektive niveauer af complianceskalaen. Skatteprovenuet skal her tolkes som det

provenu, der ville have været, hvis skatteyderne havde efterlevet alle regler.

På den

måde bliver forholdet mellem gab og provenu et mål for den relative

underdeklaration i forhold til den helt korrekte angivelse.

Tabel 14. Skattegab i procent af skatteprovenu, fordelt på compliancegrader

Skattegab

Bruttoskattegab

Pct.

19,3

Pct.

6,2

6,6

Compliancegrad

Pct.

1,3

2,3

Pct.

0,4

0,5

I alt

Note: Skattegabet opgjort i skattegab eller bruttoskattegab er begge ekskl. lavrisikogruppen. Det samlede skatteprovenu, som gabet er

sat i forhold til, er dog inkl. lavrisikogruppen, da vi jo har observationer om selve skatteprovenuet for alle skatteydere i stikprøven.

Samtidig kan man ikke se bort fra lavrisikogruppen, som udgør 76 pct. af de skattepligtige og står for langt størstedelen af det totale

skatteprovenu.

Skatteprovenuet opgøres altså efter, at ændringerne i slutskatten er foretaget og inkluderer således

skattegabet.

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Tabellen viser tydeligt forskellen mellem de forskellige compliancegrader. Skattegabet

udgør fx kun ca. 1 pct. af skatteprovenuet for skatteydere med rating 4 (lys grøn) og

næsten 20 pct. for de tre laveste compliancegrader under ét. Gruppen med grove fejl

angiver altså kun lidt over 80 pct. af, hvad de burde have angivet. Problemerne har

således en helt anden volumen blandt de, der bevidst omgår reglerne. Denne forskel

ser ud til at være mere udtalt end i 2012, hvor borgerne med de grove fejl i gennemsnit

angav ca. 90 pct. af, hvad der skulle betales i skat. Der er dog en enkelt regulering i

2014 der står 30 pct. af skattegabsbidraget fra gruppen med rating 0-2, så forskellen i

den relative underdeklaration i hhv. 2012 og 2014 er forbundet med en hvis

usikkerhed.

Når man sammenholder skattegabet med det samlede skatteprovenu, som borgerne

–

inklusiv lavrisikogruppen

–

efter forskrifterne er pligtige til at betale, så er det kun

0,4 pct. af slutskatten, der mangler. Det vil altså sige, at 99,6 pct. af hele den

retmæssige skat kommer ind ad fordøren.

KATTEGABET OPDELT PÅ ÅRSOPGØRELSENS HOVEDPOSTER

I ovenstående afsnit blev skattegabet præsenteret som et mål

–

i kroner og ører

–

for

den manglende regelefterlevelse. For at SKAT kan anvende opgørelsen i en

indsatsmæssig sammenhæng og i forhold til den interne dimensionering af SKATs

ressourcer, er der behov for en dekomponering af gabet på forskellige hovedområder.

Opdelingen giver også vigtigt input til ekstern kommunikation med synliggørelse af,

på hvilke felter der er problemer med regelefterlevelsen. En sådan underopdeling er

derfor foretaget i nærværende afsnit.

Ved gennemgangen af sagerne i stikprøven er der for hver enkelt fejl, skatteyderne

har begået, foretaget en registrering af beløbet henført til den relevante rubrik på års-

opgørelsen. På baggrund heraf kan skattegabet

–

brutto og netto

–

opgøres for års-

opgørelsens hovedposter. Bemærk at de anførte beløb afspejler selve reguleringen,

der foretages, og ikke skatteværdien heraf som i de tidligere præsenterede skattegab

og bruttoskattegab. Før-skat-tallene er således væsentligt større.

Tabel 15 viser bruttoskattegabet opgjort på årsopgørelsens hovedposter. For hver

kategori er bruttogabet før skat sat i forhold til skattebasen for at bestemme

fejlandelen.

Det samlede bruttoskattegab stiger fra 5,4 mia. kr. i 2012 til 7,1 mia. kr. i 2014, og

stigningen ser ud til at være fordelt jævnt ud over hovedkategorierne. Med undtagelse

Fradrag i kapitalindkomst,

hvor det er uændret.

Ligningsmæssige fradrag

Personlig indkomst

har de største bruttogab i 2014. Tilsammen

udgør de to hovedkategorier 46 pct. af bruttogabet. Det bemærkes, at

Personlig

indkomst

alene udgør mere end 85 pct. af den totale skattebase, hvilket medvirker til

at forklare det store bruttogab. Målt på fejlandel er

Personlig indkomst

dog den

hovedkategori, hvor den laveste fejlandel kan konstateres med blot 0,1 pct.

Stigningerne i bruttogabene skygger i visse tilfælde for, at fejlandelene for de fleste

hovedkategorier er nogenlunde uændret siden 2012, fordi den samlede skattebase

også er vokset. For

Kapitalindkomst

falder fejlandelen fra 5 til 4 pct., og fejlandelen er

faldet fra 6 til 5 pct. for

Aktieindkomst.

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Omvendt er det gået for

Udenlandsk indkomst,

hvor fejlandelen i 2014 er vokset til

16 pct. fra 12 pct. i 2012. Dette er dog forbundet med en del usikkerhed, idet 2

reguleringer alene tegner sig for halvdelen af skattegabet på denne hovedkategori.

Samlet set stiger fejlandelen en anelse fra 0,5 pct. til 0,6 pct., samtidig med at

skattebasen vokser fra ca. 1.150 mia. i 2012 til godt 1.220 mia. kr. i 2014.

Tabel 15. Bruttogab før skat, skattebase og fejlandel for årsopgørelsens hovedkategorier

Hovedkategori

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

Bruttogab

(A)

Mia. kr.

1,5

0,3

0,7

0,3

1,8

1,0

1,2

0,4

7,1

Skattebase

(B)

Mia. kr.

1.063,9

6,4

16,1

47,6

42,4

20,0

7,4

20,2

1.223,9

Fejlandel

/ B)

Pct.

0,1

4,4

4,2

0,6

4,3

4,9

16,0

2,0

0,6

Andel af

bruttogab i alt

Pct.

100

Borgere med fejl i

stikprøven

Antal

142

102

383

760

366

279

1.605

Note: Bemærk, at summen af tallene i den sidste kolonne er noget større end de 1.605 borgere med fejl i alt. Dette skyldes, at

skatteydere med fejl i mere end én hovedkategori tæller med i hver af disse respektive kategorier, men kun tæller med én gang i

”i alt”-feltet.

1) Bruttogabet er opgjort ekskl. bidrag fra lavrisikogruppen, da tallene herfor er for usikre.

2) Skattebasen udtrykker det samlede beløb til beskatning inden for de respektive hovedkategorier. Beløbet stammer fra den seneste

årsopgørelse vedr. indkomståret 2014 for de 5.025 skatteydere i stikprøven. Beløbet indeholder på den måde både

indberettede/selvangivne beløb samt beløb efter evt. korrektion fra SKATs side, og disse beløb er så skaleret op til makroniveau.

Den totale skattebase er dannet som summen af beløbene for hver af de respektive hovedkategorier, hvilket indebærer, at både

indkomster og fradrag tæller positivt.

3) Denne kategori er en sammensat kategori af en række specialfelter, der ikke falder i en af de ovenstående grupper. I praksis udgøres

næsten hele kategorien af ændringer vedr.

Ejendomsværdiskat

I tabel 16 nedenfor genfindes den gennemsnitlige fejlprocent på 8,9 for hele landet,

som tidligere er omtalt. Desuden er den gennemsnitlige fejlprocent på hver af

hovedkategorierne også opgjort.

Tabel 16. Fejlprocenter for årsopgørelsens hovedkategorier

Hovedkategori

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

Borgere med fejl

(A)

Antal tusind

240

370

Borgere med felt

(B)

Antal tusind

3.981

320

2.615

2.831

2.529

691

185

3.556

4.178

Fejlprocent

(A / B)

Pct.

0,9

3,1

1,5

0,7

9,5

5,9

9,8

1,5

8,9

Bruttogab pr.

borger med fejl

Tusind kr.

1) Kolonnen angiver, hvor mange borgere, der har angivet et beløb i mindst et felt under den pågældende hovedkategori efter evt.

korrektion fra SKATs side.

2) Bemærk, at summen af borgere med fejl ikke skal være lig med borgere med fejl

i alt.

Summen er større, idet en borger kan have fejl

i felter u der flere hovedposter. Det sa

e gælder for su

e af ”borgere ed felt” i de e kelte hovedposter sa t ”bruttogab

pr.

borger ed fejl”.

Da mange felter kun har relevans for udvalgte grupper af skatteydere, er beregningen

foretaget ved at opgøre, hvor mange borgere, der skal gøre brug af et eller flere af

felterne i hver af de respektive hovedkategorier. Ved at sætte antallet af fejl i hoved-

kategorien i forhold til det opgjorte antal skatteydere med felter i den pågældende

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

kategori kan en gennemsnitlig fejlprocent fastlægges. På den måde bliver det tydeligt,

hvor der relativt begås det største antal fejl, og disse resultater kan holdes op mod

den beløbsmæssige fejlandel, som blev præsenteret i tabel 15 ovenfor. Dermed får

man et overblik over, om et givent område er præget af mange små fejl eller evt. få

store fejl.

Ligesom med fejlandelen (opgjort på beløb) er fejlprocenten (opgjort på antal

registreringer) også højest for hovedkategorien

Udenlandsk indkomst.

Knap 10 pct. af

skatteyderne med udenlandsk indkomst har altså fejl i ét eller flere af

udlandsfelterne.

Af den sidste kolonne i tabellen fremgår det, at den gennemsnitlige

bruttoregulering blandt skatteydere med fejl i udlandsfelterne udgør 65.000 kr. Det er

mere end for nogen anden hovedkategori.

For

Kapitalindkomst

er der hyppige fejl i stort set alle felter, som denne hovedkategori

består af, og fejlandelen er

–

som tidligere nævnt

–

ret høj. Alligevel er fejlprocenten

blot 1,5. Dette skyldes, at et enkelt felt (renteindtægter, felt 233) under denne

hovedpost har en meget lille fejlprocent og samtidig anvendes af et stort antal

borgere, hvilket gør, at feltets bidrag til

Kapitalindkomsts

samlede fejlprocent har stor

vægt. Dette ene felt, hvor SKAT har omfattende indberetninger fra tredjepart,

trækker således den samlede fejlprocent markant ned. Renteindtægterne i felt 233

optræder næsten 30 gange så hyppigt, som det næstmest anvendte felt under

Kapitalindkomst,

nemlig felt 239

Gevinst/tab på aktier/beviser i investeringsselskaber.

Også i

dette felt optræder fejl ekstremt sjældent. Da de fleste øvrige kapitalindkomstfelter er

forholdsvist fejlbehæftede, viser det, at selv når man dekomponerer det samlede

resultat på hovedkategorier, bør man fortsat være forsigtig med håndfaste

konklusioner om den pågældende kategori, før man har set på de underliggende felter.

Tilsvarende gælder de andre hovedposter. I flere tilfælde indeholder hovedposten

eksempelvis låste felter med meget lav fejlprocent og stor skattebase, som trækker

hovedpostens samlede fejlprocent ned, mens der er store udfordringer med andre

specifikke felter. Fejlprocenterne i tabel 16 dækker altså over meget store forskelle på

de enkelte felter under de respektive hovedposter.

En anden hovedpost, der er grund til at fremhæve, er

Ligningsmæssige fradrag,

hvor

fejlprocenten også er høj, og fejlandelen samtidig ligger en del lavere. Her ses også et

relativt lavt gennemsnitligt bruttoreguleringsbeløb på 8.000 kr. Der kan således

konstateres mange små fejl her og flere end tidligere. Især på transportfradraget bliver

der begået mange

–

men i gennemsnit små fejl. Siden sidste complianceundersøgelse

har SKAT låst fem nye felter

(udover 2 felter som er blevet oprettet efter 2012 og

Fejlprocenten på hovedkategorien ”Udenlandsk indkomst” er faldet fra 36 pct. i 2012 til knap 10

pct. i 2014. Dette skyldes primært, at ”Felt

540

–

Udenlandsk udbytteskat vedr. felt 509” ikke var

inkluderet i 2012-undersøgelsen, men er medtaget denne gang. Idet ca. 140 tusinde borgere har dette

felt og meget få personer samtidig har fejl i dette felt, så betyder det, at fejlprocenten i 2014-opgørelsen

er væsentligt mindre. Dette er således ikke et udtryk for en bedring af regelefterlevelsen på

udlandsområdet, men snarere at denne complianceundersøgelse giver et mere retvisende billede af

fejlprocenten end 2012-undersøgelsen.

Felt 233:

Renteindtægter af indestående i pengeinstitut, obligationer og pantebreve i depot mv. samt udlodning fra

obligationsbaserede investeringsforeningsforeninger,

Felt 310:

Udbytte af danske aktier, ikke optaget til handel på et

reguleret marked, indberettet til SKAT,

Felt 481:

Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og

finansieringsselskaber, kontokortordninger samt af pantebreve i depot,

Felt 483:

Renteudgift af gæld til

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

derfor ikke indgik i sidste complianceundersøgelse), men ingen af de nye feltlåsninger

vedrørte dog ligningsmæssige fradrag. Tanken kan hos en mindre gruppe måske være,

at hvis man unddrager et lille beløb, får SKAT nok ikke øje på det, og i givet fald er

konsekvenserne nok ikke ret store.

I tabel 17 nedenfor er bruttoskattegabet delt op på forhøjelser og nedsættelser, og

nettoskattegabet er bestemt som differencen mellem disse.

Tabel 17. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort brutto og netto

og fordelt på forhøjelser og nedsættelser

Hovedkategori

Skattegabet før skat (ekskl. lavrisiko)

Brutto

Netto

Mia. kr.

1,5

1,3

1,4

0,3

0,1

0,2

0,7

0,3

0,5

0,3

0,2

1,8

1,6

1,7

1,0

0,6

0,8

1,2

1,0

1,1

0,4

0,1

0,3

7,1

5,1

6,1

Op/ned ift.

bruttogabet

Ned

Mia. kr.

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,1

1,0

Pct.

91 / 9

60 / 40

70 / 30

91 / 9

94 / 6

79 / 21

94 / 6

64 / 36

86 / 14

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

I forhold til 2012 er andelen af det samlede bruttogab, der stammer fra forhøjelser,

steget. Det er således stadig klart den største del af bruttogabet, der stammer fra

forhøjelser, både samlet set og for de enkelte hovedkategorier. I 2012 var undtagelsen

Fradrag i personlig indkomst,

hvor størstedelen af bruttogabet stammede fra

nedsættelser.

Figur 7 viser, hvordan brutto- og nettoskattegabet fordelte sig på årsopgørelsens

hovedposter i 2010, 2012 og 2014. For 2014 og 2012 gælder det, at fordelingen på

brutto- og nettogab er relativt ens. Det skyldes, at bruttogabet hovedsageligt består

af forhøjelser, og derfor bliver der ikke så stor forskel på brutto- og nettogabet

–

hverken absolut set eller i gabenes sammensætning.

De største andele af brutto- og nettogabene stammer i 2014 fra

Ligningsmæssige fradrag

Personlig indkomst.

Disse to hovedposter udgør tilsammen omkring halvdelen af

skattegabet både i 2014 og i 2012.

realkreditinstitutter, og reallånefonde samt fradragsberettigede kurstab ved omlægning af kontantlån

og Felt 501:

Udbytte af danske aktier optaget til handel på et reguleret marked, i dansk depot, og udlodning fra visse

investeringsforeninger, indberettet til SKAT.

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Figur 7. Brutto- og nettoskattegabet (før skat) fordelt på hovedkategorier. 2014, 2012 og 2010

Bruttogab 2014

Bruttogab 2012

Bruttogab 2010

14%

23%

31%

12%

17%

10%

26%

16%

24%

Nettogab 2014

Nettogab 2012

Nettogab 2010

14%

15%

22%

14%

-2%

33%

21%

30%

18%

10%

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssigt fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

5. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2014

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

6. S

KATTEGABET FORDELT PÅ SEGMENTER

I SKATs arbejde med at sikre, at skatteyderne afregner og betaler deres skat korrekt,

er opgaveløsningen for SKATs indsatsaktiviteter organisatorisk opdelt på seks

afdelinger og underopdelt på 21 skattegabssegmenter, jf. figur 8. Denne opdeling er

gjort ud fra tankegangen om, at forskellige skattemæssige områder (segmenter) byder

på forskellige udfordringer i forhold til at sikre den korrekte skattebetaling.

For hver af de 21 skattegabssegmenter udarbejder SKAT en strategi, hvori der

opsamles viden om skattegabet, samt designes forslag til nye aktiviteter og strukturelle

løsninger til at nedbringe skattegabet. Disse strategier gør det muligt for SKAT at

prioritere sine ressourcer på et oplyst grundlag, ved eksempelvis at fokusere indsatsen

på de segmenter, hvor skattegabet er størst.

Figur 8. Oversigt over de 21 segmenter i Indsats.

Person og

datakontrol

Tredjepartsdata

Personselvangivelsen

Værdipapirer

Globalisering

Sort økonomi

–

virksomheder

Sort økonomi

–

borger

Virksomheds og

afgiftskontrol

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel

Biler

Mellemstore

virksomheder

Mellemstore og store

virksomheder

Offentlige virksomheder og

institutioner

Fonde og foreninger

Ejendomme

Told

Store selskaber

Finansiel told

Toldbevilling og

selvforvaltning

Samfundsbeskyttende

aktiviteter

Særlig kontrol

Kompleks svig

De største virksomheder på

skat og afgifter

Transfer Pricing

Det samlede skattegab estimeret i denne rapport kan betragtes som summen af

skattegab på felterne på årsopgørelsen. Disse felter tilhører hver især et bestemt

skattegabssegment, og på denne måde fordeles det samlede skattegab ud på de

respektive segmenter. Helt konkret er der

–

ud fra fordelingen af kompetencer og

opgaver i de respektive skattegabssegmenter

–

foretaget en faglig vurdering af, hvilke

felter på årsopgørelsen der hører til hvilke segmenter. Fordelingsnøglen fremgår af

appendikstabel 6 på side 45.

I tabel 18 nedenfor er det vist, hvordan det samlede skattegab fra compliance-

undersøgelsen er fordelt ud på segmenter. Bemærk, at tabellen blot viser den del af

skattegabet på de respektive segmenter, som meningsfuldt kan opgøres ud fra denne

complianceundersøgelse, og ikke de pågældende segmenters totale skattegab.

Eksempelvis dækker denne complianceundersøgelse ikke hele skattegabet på

Værdipapirer,

idet en

del af skattegabet på dette segment stammer fra virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende som

jo ikke indgår i denne undersøgelse.

6. S

KATTEGABET FORDELT PÅ

SEGMENTER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Det ses, at langt størstedelen af skattegabet hører til i segmentet

Personselvangivelsen,

efterfulgt af

Værdipapirer

Globalisering.

Til gengæld er fejlandelen større for

Værdipapirer

Globalisering

end for

Personselvangivelsen. Personselvangivelsen

består

primært af felter, der hører til på hovedposterne

Ligningsmæssige fradrag

eller

Kapitalindkomst.

Derfor ligger fejlandelen for dette segment nogenlunde på samme

niveau som disse to hovedkategorier. Ligeledes er fejlandelen på

Globalisering

14 pct.,

hvilket er tæt på de 16 pct. som er fejlandelen på hovedkategorien

Udenlandsk indkomst,

jf. tabel 15 på side 27. Dette skyldes simpelthen, at hovedkategorien

Udenlandsk

indkomst

primært består af felter, der hører til segmentet

Globalisering.

Kolonnen, der angiver det uvægtede antal reguleringer, er inkluderet i tabellen for at

vise, hvor mange observationer skattegabsestimaterne på de enkelte segmenter er

baserede på. Selv for segmentet med det laveste antal reguleringer

–

95 reguleringer i

Globalisering

–

er skattegabsestimatet beregnet på et solidt statistisk grundlag.

Tabel 18. Skattegabet fordelt på segmenter

Skattegabssegment

Personselvangivelsen

Værdipapirer

Globalisering

Tredjepartsdata

Ejendomme

Andet

I alt

Skattegab

Mia. kr.

0,9

0,2

0,1

0,0

1,4

Fejlandel

Pct.

4,9

11,5

14,0

0,0

1,6

0,1

0,6

Uvægtede reguleringer

Antal

911

641

176

148

2.034

Note: Bemærk, at summen af tallene i den sidste kolonne er noget større end de 1.605 borgere med fejl i alt. Dette skyldes, at

skatteydere ed fejl i ere e d ét seg e t tæller ed i hver af disse respektive seg e ter, e ku tæller ed é ga g i ”i alt”-

feltet.

1) Fejlandelen er beregnet som i tabel 15.

2) I complianceundersøgelsen måles

borgernes

regelefterlevelse, så i kontrollen af den enkelte borger, antages oplysninger fra

tredjepart (banker, pensionsselskaber, a-kasser etc.) at være korrekte. På den måde er det kun borgerens evne til at angive korrekt,

som der bliver kontrolleret, hvilket jo er formålet med denne undersøgelse. Derfor kan det undre, at en del af skattegabet hører til i

seg e tet ”Tredjepartsdata”. Dette skyldes, at det er skattegabet fra felter, so typisk er låste, so hører til i dette seg

ent. Der

findes dog borgere, som ikke er omfattet af feltlåsningen, og som derfor kan have reguleringer i disse felter der hører til i dette

segment.

”A det” vedrører dels de ikke-relevante

felter (grøn check, tillæg til grøn check, tillæg til grøn check pr. barn) og ændringer i

slutskatten hos den enkelte skatteyder, der

ikke

skyldes en feltændring. Sidstnævnte forhold skyldes typisk, at der er blevet ændret i

antallet af skattepligtige dage hos den enkelte skatteyder. Hvis en skatteyder ændres fra at være skattepligtig hele året til kun at

være skattepligtig et begrænset antal dage af året, vil det alt andet lige medføre en højere slutskat, idet man foretager en

opskalering af indkomsten m.m. En anden årsag er ændring i personfradragets størrelse. Ændringer som disse giver det ikke

umiddelbart mening at fordele på nogle segmenter.

7. P

ERSPEKTIVERING

De overordnede resultater fra complianceundersøgelsen af borgere vedr. indkomst-

året 2014 er nu belyst. Resultaterne indgår i SKATs videre arbejde med at sikre input

til ny lovgivning, forbedrede digitale løsninger, bedre vejledning og mere målrettet og

omkostningseffektiv indsats. Dermed bidrager resultaterne til, at SKAT vil kunne

opkræve den rigtige skat fremover.

De mange data vil i den kommende tid blive underlagt en række mere detaljerede

analyser. På udvalgte områder vil SKAT bruge data til at undersøge specifikke forhold

–

både med henblik på at kortlægge skatteyderadfærden mere detaljeret og samtidig

afprøve om forskellige hypoteser kan underbygges. Ved at gå et spadestik dybere

tilføres yderligere information om skatteydernes adfærd og årsagerne til, at reglerne

ikke altid følges.

7. P

ERSPEKTIVERING

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

8. A

PPENDIKS

TIKPRØVEDESIGN

I dette appendiksafsnit gennemgås stikprøvesammensætningen samt ændringer af

designet i forhold til de tidligere complianceundersøgelser på borgerområdet.

Resultaterne i denne rapport baserer sig

–

ligesom de tidligere udgaver

–

på

skattemæssig kontrol af en omfattende stikprøve blandt danske skatteydere. Når man

gennemfører en sådan stikprøveundersøgelse, er det indlysende, at antallet af

individer i stikprøven har betydning for præcisionen af resultaterne. Endvidere

gælder, at også måden, hvorpå de enkelte individer i stikprøven udvælges, indvirker

på, hvor robuste resultaterne er, og tilmed får betydning for, hvordan de efterfølgende

kan anvendes.

Følgelig bliver der her lagt vægt på at beskrive den konkrete sammensætning af

stikprøven

–

omtalt som stikprøvedesignet eller

stratificeringen.

Som ved de sidste

undersøgelser er der også for indkomståret 2014 foretaget ændringer i designet.

Årsagen hertil bliver derfor belyst. Først redegøres dog for de primære fordele ved

tilfældig udvælgelse.

VORFOR TILFÆLDIG UDVÆLGELSE

Mange spørger sikkert sig selv, hvordan det kan give mening at udvælge skatteyderne

tilfældigt, når man på forhånd har en god fornemmelse for, hvem det er, der laver

fejlene. Ved målrettet kontrol

–

baseret på eksisterende udsøgningskriterier

–

burde

man vel opnå en langt højere træfprocent og dermed et større provenu i form af

regulering af den skattemæssige ansættelse. Så hvad skal SKAT med tilfældig

udvælgelse?



Først og fremmest giver kontrol i tilfældigt udvalgte sager et

repræsentativt billede af alle skatteydere, mens den information, SKAT

opnår, når sagerne er valgt systematisk ud fra en vurdering af

væsentlighed og risiko, alene vedrører dem, man har udsøgt, og ingen

andre. Den store gevinst ved den tilfældige udvælgelse er altså, at SKAT

på basis af disse kontroller får viden om regelefterlevelsen for hele landet

–

selvom SKAT kun har taget en stikprøve. Stikprøven skal blot være

tilstrækkeligt stor til at sikre en rimelig præcision.

For det andet kan SKAT på basis heraf vurdere, om de

udvælgelseskriterier, SKAT i dag anvender, er gode, og hvordan de

fremadrettet kan forbedres. Dette kan bl.a. ske ved at sammenholde den

gennemsnitlige fejlprocent opnået blandt de tilfældigt udvalgte med

tidligere opnåede træfprocenter i systematisk udvalgte sager.



Hvis træfprocenten blandt de systematisk udvalgte blot er en smule højere end fejlprocenten blandt

de tilfældigt valgte, har udvælgelseskriterierne kun begrænset værdi. Omvendt, hvis der er meget stor

forskel, er SKAT god til at udvælge og bidrager dermed til en mere effektiv ressourceanvendelse.

Derfor er det vigtigt løbende at evaluere, om de kriterier, SKAT anvender, er tilstrækkeligt målrettede.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



For det tredje giver de tilfældigt udvalgte sager mulighed for at gøre op

med vanetænkning

–

eller evt. få sikkerhed for at tingene vitterligt

forholder sig som tidligere formodet. Når SKAT udvælger tilfældigt, får

SKAT øje på ting, som SKAT hidtil ikke anså for at være problematiske,

eller SKAT kan endda finde helt nye former for fejl

–

fx opstået som

effekt af nye regler eller fordi skatteyderne er blevet mere kreative. Denne

vigtige indsigt opnås ikke i samme grad ved at gøre, som man plejer.

Endelig har SKAT som myndighed en forpligtelse til at sikre, at alle

skatteydere har en positiv sandsynlighed for kontrol. Ellers kan man

forestille sig, at fejl og bevidst omgåelse af reglerne kan opstå og brede

sig i de grupper, hvor der sædvanligvis ikke foregår kontrol. Den

tilfældige udvælgelse vil modvirke en sådan udvikling.

Den viden, der opsamles fra complianceundersøgelsen, kan dermed anvendes til

fremadrettet at mindske omfanget af fejl og bevidst omgåelse af reglerne. Dels kan

viden om regelefterlevelsen på de specifikke områder være udgangspunkt for en mere

effektiv ressourceallokering og mere målrettede vejlednings- og kontrolaktiviteter

–

både så fejl kan undgås, og så der er en synlig konsekvens for skatteydere, der bevidst

vælger ikke at angive deres skat korrekt. Men måske endnu vigtigere, kan den nye

viden gøre SKAT i stand til at gennemføre det, der betegnes som

strukturel respons.

Det vil sige forskellige tiltag, der fundamentalt og omkostningseffektivt ændrer

rammerne for skatteyderadfærden for store grupper af skatteydere eller beskatnings-

områder på én gang. Det kan fx ske i form af input til ny lovgivning, forbedrede

digitale løsninger, optimering af interne processer og øget samarbejde såvel med

relevante eksterne parter som på tværs af offentlige myndigheder. Alt dette medvirker

til at begrænse mulighederne for, at der sker fejl og omgåelse af reglerne.

Der er alt i alt et stort afkast af at gennemføre en undersøgelse som compliance-

projektet baseret på kontrol af tilfældigt udvalgte skatteydere.

Den enkleste form for tilfældig udvælgelse går ud på, at man blot udtager det ønskede

antal til sin stikprøve tilfældigt fra hele den population, man ønsker at undersøge

–

vores tilfælde alle lønmodtagere m.v., der er fuldt eller begrænset skattepligtige i

Danmark. Med simpel tilfældig udvælgelse har alle skatteydere altså præcis samme

sandsynlighed for at indgå i stikprøven, men denne tilgang er dog sjældent effektiv.

I stedet kan det ofte svare sig at sammensætte stikprøven af flere delstikprøver fra

nøje afgrænsede undergrupper (strata) af den samlede befolkning. Grupperne skal

inddeles, så skatteyderne i hvert stratum har et eller flere fællestræk

–

de skal være

homogene.

De respektive strata skal samtidig fastlægges, så de ikke overlapper hinanden,

og så de tilsammen udgør hele populationen. Hver af delstikprøverne udvælges

simpelt tilfældigt fra hver sin specifikke delpopulation (stratum), men ikke nødvendig-

vis med lige mange elementer i hver stikprøve. Enhver skatteyder skal altså optræde

i netop ét stratum, og alle skatteydere har dermed en positiv sandsynlighed for at

indgå. Sandsynligheden for at indgå varierer således på tværs af strata i stikprøven,

men er ens inden for hvert stratum.

Mere præcist er det denne afgrænsning af strata og indbyrdes vægtning af de

forskellige delstikprøvers størrelse, der betegnes stikprøvedesignet.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

NALYTISKE OG PRAKTISKE HENSYN I UDSØGNINGEN

Under visse betingelser kan sammensætningen af stikprøven optimeres i forhold til

den simple, tilfældige udvælgelse. Ved at udnytte information om

variationen i data

fra tidligere undersøgelser kan man ofte øge præcisionen uden at gøre stikprøven

større. Alternativt kan stikprøvestørrelsen reduceres, uden usikkerheden vokser.

Begge dele er naturligvis ønskeligt.

Der er dog en række hensyn, som er afgørende for stikprøvedesignet til compliance-

undersøgelsen. Disse hensyn trækker i vid udstrækning designet i forskellig retning,

og det er derfor nødvendigt at finde det kompromis, der samlet set bedst kan

honorere de forskellige ønsker. Følgende elementer har været centrale:



Hvor stor præcision er der behov for?

Overordnet skal præcisionen

være acceptabel. Det vil sige, at usikkerheden skal være så begrænset, at

resultaterne meningsfuldt kan anvendes som beslutningsgrundlag. I

denne type undersøgelser må man altid acceptere en vis usikkerhed, men

hvis SKAT på specifikke punkter observerer store forskelle i regelefter-

levelsen i forhold til tidligere år, skal SKAT også kunne påvise, at der ER

tale om en reel (statistisk signifikant) udvikling. Store forskelle må altså

ikke kunne være udslag af en tilfældig variation i stikprøverne. Så er

stikprøverne ganske enkelt for små. Dette hensyn trækker altså i retning

af, at gøre stikprøverne så store som muligt. Den samlede stikprøve i

complianceundersøgelsen for borgerdelen omfatter således næsten 1

promille af samtlige skattepligtige.

Hvilke dele af populationen skal over- eller undervægtes i

stikprøven?

Når stikprøven deles op i stikprøver fra nøje udvalgte og

afgrænsede dele af populationen, kan SKAT imidlertid vælge at udtage

en større eller mindre forholdsmæssig andel af populationen fra disse

respektive strata. Dette omtales som over-/undervægtning eller som

over-/understratificering. For at opnå en optimal vægtning kan man lidt

forenklet sige, at stikprøven skal sammensættes, så man tager en større

stikprøve

–

flere skatteydere

–

fra de strata, hvor der er størst forventet

variation i adfærden, mens man omvendt kun har brug for en lille

stikprøve fra de befolkningsgrupper, hvor skatteyderne opfører sig meget

ens. I sidstnævnte tilfælde er variationen altså lille, og man finder derfor

hurtigt ud af, at der fx stort set ikke er nogen, der begår fejl, eller at næsten

alle gør det. Præcisionen for sådanne grupper bliver derfor tilstrækkelig

selv med et lille antal i stikprøven. Ved at over-/undervægte ud fra disse

principper vil man som før omtalt ofte kunne øge præcisionen uden at

øge antallet i stikprøven, eller man vil kunne fastholde præcisionen med

et lavere antal i stikprøven. Det kræver dog, at man på forhånd har viden

om, hvilke grupper af skatteydere der har mere eller mindre variation i

adfærden. Her kan SKAT heldigvis trække på meget præcis viden fra

tidligere complianceundersøgelser og bruge denne viden til at optimere

designet.



Fx forskelle i fejlprocenter, compliancegrader og reguleringsbeløb på tværs af befolkningsgrupper.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Hvad skal der stratificeres efter (hvad skal vægtningen foretages

ud fra)?

Når stikprøven sammensættes, skal SKAT også tage stilling til,

hvad det er, SKAT helst vil vide præcist. Er det fx compliancegraden,

SKAT gerne vil kende, skal SKAT

stratificere

(sammensætte stikprøven),

så SKAT udtager relativt flere fra de dele af befolkningen, hvor

compliancegraden varierer mest og vice versa. Men dette giver ikke

nødvendigvis nogen særlig god præcision for fx skattegabet

–

med

mindre reguleringsbeløbenes størrelse nøje følger compliancegraderne,

hvilket ikke er tilfældet her. Præcisionen afhænger med andre ord af, hvad

der stratificeres efter, og det er ikke muligt at optimere præcisionen i en

variabel uden at gå på kompromis med andre.

Generelt er der meget stor variation i reguleringsbeløbene og dermed høj

usikkerhed, da værdierne principielt kan være vilkårligt store

–

både for

forhøjelser og nedsættelser. Compliancegraden kan derimod kun være en

af de syv værdier fra 0 til 6, og fejlprocenten bestemmes alene ud fra to

mulige udfald, fejl eller ikke-fejl. Derfor er usikkerheden generelt mindre

for compliancegraderne og fejlprocenterne.

Valget afhænger ikke alene af, hvilke resultater SKAT helst vil have høj

præcision i, men også i høj grad af om SKAT ved nok om målvariablen

–

det, SKAT ønsker at undersøge, fx fejlprocent, compliancegrad eller

reguleringsbeløb

–

til, at SKAT kan udpege de dele af befolkningen, der

må formodes at have størst hhv. mindst variation i målvariablen.

Kan resultaterne skaleres op til makroniveau?

Selv med en meget stor

stikprøve kan man havne i en situation, hvor man alligevel ikke har

tilstrækkelig information til at tegne et pålideligt og retvisende billede af

hele befolkningen. Hvis SKAT fx ønsker at opgøre skattegabet for en

given delpopulation, hvor fejlprocenten er meget lille, opstår der et

problem. Den lave fejlprocent betyder, at SKAT får meget få

observationer på reguleringsbeløb for den givne gruppe, og dermed ikke

kan skalere resultaterne op til makroniveau. Usikkerheden på

reguleringsbeløbene bliver alt for stor, selvom stikprøven absolut set

forekommer stor nok. Er det derimod fejlprocenten, der er i fokus, vil

det meget begrænsede antal fejl betyde, at SKAT med stor sikkerhed kan

fastslå, at fejlprocenten er lav. Her tæller alle observationerne uden fejl

nemlig også med. SKAT ved altså med sikkerhed, at de fleste angiver

korrekt, men paradoksalt nok kan SKAT ikke sige ret meget om de

samlede beløbsmæssige fejl

–

i form af skattegab

–

da SKAT kun ved

meget lidt om størrelsen af de sjældent forekommende fejl.

Dette taler for, at man skal udføre mange kontroller i de grupper, hvor

der er få fejl, hvis man ønsker at sige noget præcist om skattegabet i



Ti fejl i en stikprøve på 200 fra en population på 1 mio. skatteydere er således fint til at bedømme,

at fejlprocenten er lav, men hvis man skal skønne over skattegabet ud fra de ti reguleringsbeløb, man

har observeret, så bliver det alt for upræcist. Man kan med andre ord ikke med rimelighed skalere de

ti fejl op til at sige noget om de ca. 50.000 fejl (10/200×1 mio.), der formodentligt er i hele gruppen.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



gruppen, mens man omvendt kan nøjes med meget få kontroller her, hvis

det blot drejer sig om at fastlægge fejlprocenten.

Hvordan påvirkes kontrolafkastet?

Hvis man udtager skatteyderne

simpelt tilfældigt til kontrol, bliver afkastet i form af reguleringsbeløb

lavere end kontrolresultatet ved systematisk udvælgelse. Ydermere

risikerer man at ulejlige en masse regelrette skatteydere, når kontrollen

ikke er målrettet. Af disse hensyn ønsker SKAT, at antallet af kontroller,

der er udvalgt tilfældigt, holdes så lavt som muligt. I modstrid med

præcisionshensynet.

Ved at tage en større relativ stikprøveandel (overstratificere) fra de del-

populationer (strata), hvor fejlprocenten forventes at være høj, kan man

imidlertid opnå, at SKAT både generer færre skatteydere uden grund og

samtidig får et relativt højt kontrolresultat, selvom skatteyderne udtages

tilfældigt inden for de respektive strata.

Denne strategi vil også øge præcisionen i opgørelsen af fejlprocenten og

compliancegraderne, men vil så til gengæld betyde, at SKAT kun får ringe

viden om skattegabet i de strata, hvor der ikke begås mange fejl. Denne

effekt mindskes dog af, at reguleringerne jo netop ikke er hyppige her.

Hvordan sikres det, at resultaterne kan anvendes operationelt?

Det

overordnede skattegab belyser det tab i kroner og ører, som manglende

regelefterlevelse forårsager. Ved at følge gabets størrelse over tid kan

man se, hvordan regelefterlevelsen samlet set udvikler sig, og hvor stort

potentialet for forbedring teoretisk set er alt i alt. I forhold til en

overordnet prioritering af ressourcerne er det derfor interessant at kende

gabets størrelse. Indsatsmæssigt er det imidlertid ikke operationelt blot at

kende det samlede gab. Det siger ikke noget om, hvor SKAT skal sætte

ind og med hvilke tiltag.

For at kunne give helt eller delvist svar på dette, er det nødvendigt, at

kortlægge skatteydernes samlede fejltypemønster. Altså viden om, hvad

det er for fejl, der begås. Viden, som kan omsættes til handlinger, der

fører til øget regelefterlevelse og mindsket skattegab.

I complianceundersøgelsen registreres derfor ved hver gennemført

regulering

–

ud over fejlens størrelse

–

også, hvad fejlen præcist vedrører.

Det indebærer, at SKAT har brug for så mange observationer med

reguleringsbeløb i stikprøven som muligt. På den måde kan SKAT tegne

et mere præcist billede af fejltypemønstret og dermed bedre tilrettelægge

den fremadrettede indsats.

Ved at udtage ekstra mange skatteydere fra strata med høj fejlfrekvens

får SKAT netop skabt et robust analysegrundlag, mens det omvendt slet

ikke er muligt at gennemføre analysen, såfremt SKAT udvælger en

relativt stor andel blandt skatteyderne med lav risiko for fejl. Dette

argument overskygger således helt hensynet fra før om at udtage mange

skatteydere fra de omfattende grupper med lave fejlprocenter for at

kunne opgøre skattegabet dér mere præcist.



8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Hvilke ressourcer, skal anvendes til complianceundersøgelsen?

Antallet af skatteydere i stikprøven må ikke overstige, hvad der rimeligvis

kan forventes gennemgået med de afsatte årsværk inden for den stillede

tidsramme. Projektet skal i øvrigt også kunne afvikles med respekt for

den gældende ligningsfrist for borgerne.

Samtidig skal man være opmærksom på, at antallet af kontroller, der kan

gennemføres med de givne ressourcer, også afhænger af, hvordan

stikprøven er sammensat. Hvis man fx har udtaget en stikprøve med

relativt mange skatteydere med lav fejlprocent, så kan kontrollerne

gennemføres hurtigere, end hvis der er relativt mange skatteydere med

komplekse skatteforhold og højere fejlprocenter. På den måde har

sammensætningen en direkte kobling til ressourceforbruget.

Medarbejdernes kompetencemix kan også spille en rolle, når SKAT

ønsker at udsøge mange skatteydere med særlige skatteforhold. Hvis der

eksempelvis er mange skatteydere i stikprøven med udlandsforhold, så

skal SKAT også have mange medarbejdere med kompetencer inden for

udlandsbeskatning med på projektet.

ORBEDRINGER AF STIKPRØVENS DESIGN

Umiddelbart gav resultaterne af complianceundersøgelsen for indkomståret 2012 ikke

anledning til de store ændringer i stikprøvedesignet for 2014-undersøgelsen, idet

konfidensgrænserne

–

der angiver præcisionen af estimatet for skattegabet

–

var nede

på blot 19 pct. af middelestimatet, jf. tabel 7. Dette er et rigtig godt niveau for

præcision, når undersøgelsens kompleksitet tages i betragtning.

Som tidligere nævnt er der dog for indkomståret 2014 foretaget en række tilpasninger

i stikprøvedesignet med henblik på fortsat at opnå robuste resultater. Justeringerne er

baseret på de erfaringer, som SKAT har gjort sig på baggrund af de foregående

rapporter, og på baggrund af de seneste oplysninger om borgernes skatteforhold for

indkomståret 2014.

Det er som beskrevet ovenfor muligt opnå et mere præcist resultat ved blot at øge

stikprøvens størrelse, men det er en dyr vej i form af øget ressourceforbrug.

Alternativt kan man søge at optimere den måde, man stratificerer på, ud fra grundig

analyse af alle tilgængelige data om skatteydernes karakteristika og deres tilbøjelighed

til at begå fejl. En god stratificering skabes ved at udarbejde kriterierne for

stratificeringen af skatteyderne, så der opnås størst mulig ensartethed (homogenitet)

inden for hver af de enkelte strata, men størst mulig forskel (heterogenitet) mellem

de respektive strata.

SKAT anvender et omfattende antal interne risikoparametre til udsøgning af

skatteydere med potentielle fejl på personskatteområdet. Det er det system, der også

er benyttet til at inddele skatteyderne i de tre risikogrupper i compliance-

undersøgelserne. De anvendte parametre er ikke statiske, men ændres i takt med, at

rammerne ændres og nye risici opstår.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Ved at se nærmere på, hvilke kriterier, der giver ”bid” i de forskellige segmenter, kan

vores udsøgninger justeres, så det bliver muligt at udpege skatteydere med fejl med

endnu større præcision og derigennem gøre de enkelte strata mere homogene.

For 2014-undersøgelsen var målet at øge homogeniteten ved at tage de dårligst

præsterende risikokriterier fra 2012-højrisikogruppen og flytte disse til mellemrisiko-

gruppen. Som tilsigtet har det øget den gennemsnitlige fejlprocent inden for både

mellem- og højrisikogruppen, samtidig med at forskellen mellem de to grupper er

udvidet. Noget af denne bevægelse skyldes dog også en generel stigning i den

gennemsnitlige fejlprocent blandt alle skatteydere, jf. tabel 4.

For yderligere at øge præcisionen på skattegabet blev antallet af kontroller i

mellemrisikogruppen øget med 300 på bekostning af en tilsvarende reduktion i

antallet af kontroller i højrisikogruppen, hvor der i forvejen var klart flest udtrukket

til stikprøven og også den laveste usikkerhed. Justeringen har været medvirkende til,

at antallet af observationer med fejl er vokset betydeligt fra godt 1.400 til godt 1.600,

jf. tabel 2.

Antallet af kontroller i lavrisikogruppen har været holdt på et minimum. Niveauet er

højt nok til at give et retvisende og præcist billede af regelefterlevelsen udtrykt ved

compliancegrad og fejlprocent, men ikke højt nok til at give en meningsfuld opgørelse

af skattegabet for gruppen

–

usikkerheden er i 2014 undersøgelsen på over 100 pct.

Skal gabet for lavrisikogruppen opgøres med en brugbar præcision skal opgørelsen

formentlig bygge på mindst 100 observationer med fejl. Det kræver imidlertid, at man

gennemfører et par tusinde ekstra kontroller i lavrisikogruppen, da fejlprocenten for

segmentet er meget lav. Afkastet heraf i form af kontrolprovenu og øget viden vil

være meget begrænset, fordi stort set alle skatteydere i segmentet angiver korrekt.

Som det også er beskrevet inde i selve rapporten, er gruppen med lav risiko heller

ikke der, hvor SKAT ønsker at fokusere sine ressourcer, da gabet er meget begrænset

og spredt på lidt over 3 mio. skatteydere.

TIKPRØVESAMMENSÆTNINGEN FOR

2014

Det er for indkomståret 2014 planlagt at gennemføre 5.100 kontroller. Som tidligere

bliver skatteyderne i stikprøven for 2014 udsøgt i strata. Der er 3 grupperinger–

høj-, mellem- og lavrisiko, med hhv. 2.400, 2.100 og 600 borgere i hvert segment. I

afsnittet

Forbedringer af stikprøvens design

ovenfor er der redegjort for, hvorfor

sammensætningen af stikprøven er ændret siden seneste complianceundersøgelse.

Af appendikstabel 1 nedenfor fremgår det, hvordan stikprøven er fordelt på de tre

risikogrupper, og yderligere hvordan skatteyderne i stikprøven fordeler sig regionalt.

Når man ikke stratificerer efter den regionale dimension, vil regionerne indgå i

stikprøven nogenlunde med deres relative andel af den samlede population i de

respektive strata. De regioner, der har mange skatteydere med en given risiko,

optræder derfor også mere hyppigt i stikprøven for dette stratum. Dermed vil

præcisionen også variere, hvis man foretager regionale opgørelser. Den regionale

dimension er vanskelig at anvende operationelt, så rapporten indeholder af denne

årsag ikke tabeller på regionsniveau

–

ud over dem der er bragt i nærværende afsnit.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 1. Stikprøvens fordeling på risikogrupper og regioner, antal.

Risikogruppe

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Midt- & Sydsjælland

Nordsjælland

København

I alt

Lav

114

126

110

598

Mellem

204

394

452

326

359

322

2.056

Høj

297

521

452

329

455

317

2.371

564

1.028

1.030

753

924

726

5.025

I alt

Note: Der er 75 skatteydere færre med i stikprøven end de 5.100, der oprindeligt var udsøgt

–

29 fra højrisikogruppen, 44 fra

mellemrisikogruppen og 2 fra lavrisikogruppen. Hovedparten af disse sager vedrører skatteydere, der skulle have været erstattet.

Dette er fejlagtigt ikke sket, men sagerne er blevet identificeret i den efterfølgende centrale kvalitetssikring og har derfor måttet

udgå. Desuden er der i den efterfølgende validering opdaget en håndfuld sager, hvor skatteyderne faktisk er erhvervsdrivende, og

derfor ikke indgår i undersøgelsen. Endelig var 6 sager stadig igangværende, da rapporten blev skrevet, og disse blev vurderet til

ikke at have betydning nok for resultatet til at udsætte rapporten til sagerne blev afsluttet, og indgår således ikke i de endelige

resultater.

I appendikstabel 2 præsenteres den faktiske fordeling af alle skatteydere i Danmark

på de tre risikogrupper. Andelen af skatteydere i de respektive risikogrupper er

desuden vist for hver region for sig samt for Vest- og Østdanmark.

Appendikstabel 2. Antal skatteydere fordelt regionalt og efter risikogruppe

Risikogruppe

Region / landsdel

Population

Antal tusind

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Midt- & Sydsjælland

Nordsjælland

København

I alt

Vest

Øst

438

801

885

676

762

616

4.178

2.125

2.054

Lav

Pct.

76,1

75,2

75,3

76,6

76,4

74,7

75,7

75,4

75,9

Mellem

Pct.

19,6

20,7

21,5

20,3

19,9

22,1

20,8

20,7

Høj

Pct.

4,3

4,1

3,2

3,1

3,8

3,2

3,6

3,8

3,4

Note: Bemærk, at det oprindelige mandtal, som stikprøven er trukket fra udgjorde ca. 4,5 mio. skatteydere. Mandtallet er baseret på

den specifikke afgrænsning, der i complianceprojektet er valgt til at adskille borgere fra virksomheder

–

herunder selvstændige

erhvervsdrivende. Imidlertid viser det sig undervejs i projektperioden, at nogle skatteydere er placeret i den forkerte bunke så at

sige, eller måske ikke længere er skattepligtige fx grundet flytning til udlandet eller ved død. Af denne årsag foretages løbende en

række ombytninger, hvor sager, der ikke længere er relevante for borgerdelen, bliver erstattet med nye sager fra en reserveliste

trukket sammen med den oprindelige stikprøve. Det samlede mandtal korrigeres efterfølgende med de relative frafaldsprocenter

for de respektive risikogrupper, og det er således denne korrigerede population, der er præsenteret i tabellen.

1) Vest omfatter Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, mens Øst omfatter Midt- og Sydsjælland, Nordsjælland og København.

Der er ikke væsentlig forskel på andelen af hhv. lav-, mellem- og højrisikoborgere i

de forskellige regioner.

Sammenholder man den relative fordeling i hele populationen fra appendikstabel 2

med det valgte stikprøvedesign præsenteret i appendikstabel 1, bliver det meget

tydeligt, at SKAT i udpræget grad har overrepræsenteret højrisikogruppen og

tilsvarende undervægtet lavrisikogruppen massivt. Der er gode argumenter for netop

at disponere på denne måde, hvilket er beskrevet i de forudgående afsnit. Borgere

med mellem risiko er desuden overvægtet i stikprøven

–

godt 40 pct. mod godt 20 pct.

i befolkningen. Denne over- og undervægtning betyder, at de vægte, der skal

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

anvendes til at finde et gennemsnit eller aggregeret tal for hele befolkningen, bliver

meget forskellige for de fem risikogrupper, jf. appendikstabel 3.

Appendikstabel 3. Skaleringsfaktorer for de fem risikogrupper

Risikogruppe

Lav

Skaleringsfaktor

5.288

Mellem

422

Høj

Skaleringsfaktorerne anvendes til at opvægte stikprøveresultaterne til de respektive

stratumpopulationer. Tolkningen er, at en fejl på fx 1.000 kr. i lavrisikogruppen

bidrager til skattegabet med godt 5 mio. kr. (1.000×5.288), mens en tilsvarende fejl i

højrisikogruppen kun bidrager med 63.000 kr. (1.000×63). Sagt på en anden måde vil

blot små udsving i lavrisikogruppen påvirke resultaterne voldsomt svarende til, at

usikkerheden her er meget påvirkelig over for variation i data. Dette er en direkte

konsekvens af, at skatteydere med lav risiko er underrepræsenteret i stikprøven, og

skatteydere med høj risiko er voldsomt overvægtet.

Som det fremgår af appendikstabel 4, er der i hele stikprøven konstateret fejl hos

1.605 borgere. Der er kun 24 borgere med fejl i lavrisikogruppen. Det lave antal fejl

gør opgørelsen af skattegabet for denne gruppe meget usikker. Derfor er det valgt

–

på linje med opgørelsen for indkomstårene 2010 og 2012

–

helt at lade lavrisiko-

gruppen udgå af skattegabet.

Appendikstabel 4. Borgere med fejl inden for stikprøven, fordelt regionalt og efter risiko

Risikogruppe

Region / landsdel

Lav

Antal

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Midt- & Sydsjælland

Nordsjælland

København

I alt

Vest

Øst

Mellem

Antal

400

189

211

Høj

Antal

140

243

231

171

224

172

1.181

614

567

Antal

188

314

313

245

309

236

1.605

815

790

I alt

Alle kontrollerne er igen foretaget af medarbejdere fra SKATs afdeling

Borgere

under

forretningsområdet

Indsats.

Dér er stor erfaring med kontrolkonceptet og ved at holde

opgaven nogenlunde samlet ét sted i landet, kan kontrollerne gennemføres på en

ensartet måde. Ensartetheden er yderligere understøttet ved, at principperne for de

enkelte kontrolhandlinger fra start af har været nøje beskrevet. På denne måde sikres

det, at de forskelle, der observeres, er udtryk for reelle forskelle i skatteydernes regel-

efterlevelse og ikke blot dækker over variation i kontroltilgangen. Dette er naturligvis

essentielt.

ONSEKVENSERNE AF NYT DESIGN AF STIKPRØVEN

I appendikstabel 5 er træfsikkerheden i designet af undersøgelserne for 2010-2014

angivet. Træffaktoren opgøres som træfprocenten i stikprøven i forhold til

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

fejlprocenten blandt alle skatteyderne. På den måde kan det ”måles”, i hvor høj grad

stikprøvedesignet har muliggjort at identificere borgere med fejl

–

selv om der

udvælges tilfældigt i hvert af de tre strata: lav, mellem og høj risiko.

Appendikstabel 5. Undersøgelsesdesignets træfsikkerhed. 2010-2014

År / risikogruppe

Fejlprocent

Pct.

2014

2012

2010

8,9

6,7

7,3

Træfprocent

Pct.

31,9

27,8

24,6

Træffaktor

Kvote

3,6

4,1

3,4

Note: Træffaktoren beregnes som forholdet mellem træfprocenten og fejlprocenten.

Appendikstabellen viser, at stikprøven for indkomståret 2014 har et meget effektivt

design med en træfprocent på knap 32 pct.

–

selvom der udvælges tilfældigt. I forhold

til 2012 er træffaktoren faldet godt 12 pct. fra 4,1 til 3,6. En høj træffaktor er dog

vanskeligere at opnå, når fejlprocenten for alle skatteydere er høj. Sat på spidsen kan

dette anskueliggøres ved at forestille sig en fejlprocent på 25. I så fald ville det være

umuligt at opnå en træffaktor på 4,1 som i 2012, da det ville kræve en træfprocent på

102 pct., hvilket naturligvis ikke kan lade sig gøre.

Som beskrevet tidligere har SKAT i designet af stikprøven for indkomståret 2014

tilpasset de kriterier, som borgerne segmenteres i risikogrupper efter. Det er sket på

baggrund af analyser af de tidligere år, og der kan således været opstået forhold fra

2012 til 2014, som designet af 2014-undersøgelsen ikke har kunne tage højde for.

Desuden er der fra 2012 til 2014 flyttet kontroller fra højrisikogruppen til

mellemrisikogruppen, hvilket også er en del af forklaringen på, at træffaktoren er

mindre i 2014.

KATTEGAB FORDELT PÅ SEGMENTER

–

METODE

Det samlede skattegab for borgere kan underopdeles på hvert af årsopgørelsens felter

og herudfra fordeles ud på fem af de i alt 21 skattegabssegmenter, som SKATs

indsatsaktiviteter er organiseret efter. Det drejer sig om segmenterne

Ejendomme,

Globalisering, Personselvangivelsen, Tredjepart

Værdipapirer.

Fordelingen sker ud fra en vedtagen afgrænsning af, hvilke felter på årsopgørelsen,

der vedrører hvert af de fem respektive skattegabssegmenter. Afgrænsningen fremgår

af appendikstabel 6 på side 45 og frem. I de tilfælde, hvor borgeren ikke er omfattet

af feltlåsning, flyttes skattegabsbidraget fra ”Tredjepart” til ”Personselvangivelsen”

Med udgangspunkt i alle de foretagne feltændringer for hver af de respektive

skatteydere i stikprøven kan skattegabet opgøres på feltniveau. De enkelte felter

allokeres efterfølgende til det passende segment, og skattegabet for det enkelte

segment vil således være lig summen af skattegabene for hvert af de felter, der er

blevet henført til segmentet.

Da fejlprocenten er godt 30 pct.-point højere i høj- end i mellemrisikogruppen, ville der være opnået

træf i godt 90 ekstra sager, såfremt de 300 sager ikke var flyttet til mellemrisikogruppen. Det ville have

øget træfprocenten til 33,8 og træffaktoren til 3,8.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Ved at summere den skattemæssige værdi af reguleringsbeløbene for hvert enkelt felt

på tværs af alle skatteyderne og opskalere resultatet er det muligt at beregne et

skattegab

for hvert enkelt

felt.

Dette kræver, at man ved, hvad den skattemæssige værdi af

ændringen i det enkelte felt er. Hvis en borger kun har én regulering, er det nemt at

beregne skatteværdien af denne regulering, idet den blot er lig med borgerens ændring

i slutskatten. Slutskatten beregnes automatisk af SKATs borgerligningssystem ud fra

den pågældende borgers skattemæssige forhold, samt eventuelle reguleringer.

Hvis en borger derimod har mere end én regulering, er det ikke umiddelbart muligt

entydigt at bestemme, hvor stor en del af ændringen i slutskatten, der stammer fra

hvert af felterne. Den samlede ændring af slutskatten for hver enkelt skatteyder er

nemlig kendt, men ikke konsekvensen for slutskatten for hver af de respektive fejl.

Lige store absolutte fejl kan nemlig have vidt forskellig skattevirkning på forskellige

skatteområder. Samtidig kan korrektionen have betydning for, hvor stor beskatningen

bliver af den sidst tjente krone

–

pga. progressionen. Derfor skal man i så fald kunne

afgøre, hvilken eller hvilke af de fejl, skatteyderen har begået, der kan opfattes som

marginal, og så skal beskattes hårdest.

Derfor må skattegabet (dvs. ændringen i slutskatten) for den enkelte skatteyder

fordeles ud på de respektive felter vha. nedenstående systematiske procedure.

I det trivielle tilfælde, hvor en skatteyder kun har en ændring i ét felt, fordeles hele

ændringen i slutskat ud på dette ene felt. I alle øvrige tilfælde er det nødvendigt at

splitte gabet op og fordele det på indtil flere felter. Dette gøres ved at kategorisere de

enkelte felter efter type, og herefter fordele provenuet i nedenstående rækkefølge:



Aktiefelter:

omfatter alle felter, der indeholder aktieindkomst, herunder

gevinst og tab ved salg af aktier og aktiebaserede værdipapirer, samt

udbytte. Det udnyttes hér, at beskatningen af aktier beregnes separat fra

alle øvrige felter. Som udgangspunkt fordeles ændringen i aktieskatten

proportionalt ud på aktiefelter med ændringer vha. en aktieskattesats for

alle borgere i stikprøven: (ændring i aktieskat) / (summen af felt–

ændringer). Nogle skatteydere har ændringer i felt 849 som rummer

fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier optaget til handel på et reguleret marked

(børsnoterede aktier).

Tab fra tidligere år kan dermed modregnes i

aktieindkomsten, så feltet vil også have indflydelse på ændringer i

aktieskatten. Efter at provenuet er fordelt ud på de øvrige aktiefelter vil

effekten fra eventuelle ændringer i felt 849 udgøre differencen mellem

det allerede fordelte provenu og ændringen i aktieskatten. Efter endt

fordeling af aktieskattens provenu på aktiefelter, kan den resterende del

af gabet fordeles på de øvrige felter.

Felter med fuldt provenu:

omfatter felter vedrørende ejendoms–

værdiskat, manuelt beregnet AM-bidrag, udligningsskat, udenlandsk skat

vedrørende udenlandsk indkomst/pension (ved lempelse efter

creditmetoden), samt diverse felter vedrørende grøn check. Der er tale

om felter, der har 100 pct. provenumæssig effekt af feltændringerne, så

provenuet på disse felter sættes lig feltændringerne. Den resterende del

af gabet fordeles på de øvrige felter.



8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren



Ligningsmæssige fradrag:

omfatter bl.a. befordringsfradrag,

beskæftigelsesfradrag, servicefradrag, rejseudgifter, og andre lignings–

mæssige fradrag. Den provenumæssige effekt af feltændringerne

beregnes vha. en skattesats bestående af satserne for hhv. kommuneskat,

sundhedsbidrag og kirkeskat for den enkelte skatteyder. Den resterende

del af gabet fordeles på de øvrige felter.

Personlig indkomst og kapitalindkomst:

omfatter de tilbageværende

felter vedrørende personlig indkomst, fradrag i personlig indkomst,

kapitalindkomst, fradrag i kapitalindkomst, samt diverse felter

vedrørende udenlandsk indkomst. Den provenumæssige effekt af

feltændringerne bestemmes vha. en beregnet skattesats (sum af

resterende gab) / (summen af resterende feltændringer), og herved

fordeles provenuet proportionalt. Felter med udenlandsk indkomst med

fuld lempelse tildeles intet provenu, mens udenlandsk indkomst med halv

lempelse tildeles halvt provenu i forhold til almindelige felter. Endeligt

tildeles felter vedrørende udenlandsk indkomst med kreditlempelse

provenu som almindelige felter. Effekten fra kreditlempelsen vil ligge på

felterne vedrørende udenlandsk skat (fuld provenumæssig effekt).

Idet ændringerne i beskæftigelsesfradraget og AM-bidraget skyldes fejl på forskellige

indkomstfelter, fordeles provenuerne på beskæftigelsesfradraget og AM-bidraget

proportionelt over på relevante indkomstfelter med feltændringer hos den enkelte

skatteyder.

Efter endt fordeling af provenuet på feltniveau er det muligt at opgøre skattegabet

fordelt på følgende segmenter:



Ejendomme

Globalisering

Personselvangivelsen

Tredjepart

Værdipapirer

Enkelte felter kan, alt efter den enkelte skatteyders skattepligtsmæssige status,

henføres til enten

Globalisering

(hvis skatteyderen har begrænset skattepligtig), eller

Personselvangivelsen/Ejendomme

(hvis skatteyderen har fuld skattepligt). Hertil kommer

skatteydere uden låste felter, hvor provenuet på

Tredjepart

overføres til

Personselvangivelsen.

Efter endt fordeling på segmentniveau, vil der være en lille del af gabet, der ikke kan

henføres til et segment. Der er ud over ændringer i den grønne check typisk tale om

skatteydere, der har fået ændret antallet af skattepligtige dage. En række skatteydere,

der ikke har feltændringer overhovedet, får alligevel ændret slutskatten, som følge af

en justering i antallet af skattepligtige dage.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 6. Felter på årsopgørelsen fordelt på skattegabssegmenter

Afhængigt af skattepligt - Ejendomme eller Globalisering

F769

F453

F939

F450

F272

F267

F437

F491

F482

F400

F942

F308

FEVS

F248

F218

F892

F456

F290

F282

F287

F408

F402

F775

F786

F539

F242

F977

F975

F976

F974

F979

F698

F762

F575

F459

F463

F504

F314

F819

F495

F820

F413

F493

F414

F496

F281

F296

F818

F297

F407

Ægtefælles samlede indkomst

Fradrag i DIS-indkomst, anden fart

Manuelt beregnet udligningsskat

Søfradrag

Søindkomst (herafbeløb til felt 202)

Søindkomst, Færøerne og Grønland (herafbeløb til felt 204)

Fradrag for visse udenlandske gæstestuderende begyndt efter den 31.12.2010

Fradrag for visse udenlandske gæstestuderende begyndt før den 1.1.2011

Renteudgifter offentlig gæld

Beskæftigelsesfradrag

Manuelt beregnet AM-bidrag

Ejendomsavance

Ejendomsværdiskat

Indtægter af egen udenlandsk ejendom

Lejeindtægt ved udleje af helårsbolig en del af året samt sommerhus- og værelsesudlejning. Gælder kun,

hvis du selv ejer boligen

Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002

–

2012 til fremførsel til senere indkomstår

vedrørende afståelse af fast ejendom.

Udgifter til fredede bygninger

Anden udenlandsk pension, credit

Anden udenlandsk personlig indkomst fra udenlandsk arbejdsgiver (AM-bidrag)

Anden udenlandsk personlig indkomst; AM-bidragspligtig

Andre danske renteudgifter af forbrugslån

Andre udenlandske private nettorenteudgifter

Betalt fransk skat af dansk tjenestemandspension i rubrik 16

Betalt udenlandsk skat vedr. felt 290

Betalt udenlandsk udbytteskat vedr. felt 503

Danske royalties

Del af pension fra en særlig ordning i udlandet (credit 223), ej i udligningsgrundlag

Del af pension fra udlandet (credit felt 290) ej i udligningsgrundlag

Del af pension fra udlandet (exemption 295/320), ej i udligningsgrundlag

Del af pension fra udlandet (uden lempelse i 228) ej i udligningsgrundlag

Del af pensionsordning (exemption 225) fra særlig ordning i udlandet, ej i udligningsgrundlag

DIS-indkomst, jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse indsat på pensionsordning (herafbeløb til felt

200)

Egen indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark

Engangsbeløb personlig indkomst

Fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag

Fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag, Forskere

Gevinst/tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Tab angives med minus

Gevinst/tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Tab angives med minus

Kapitalindkomst i perioden uden fuld skattepligt

Ligningsmæssige fradrag vedr. anden udenlandsk personlig indkomst

Ligningsmæssige fradrag vedr. perioden uden fuld skattepligt

Ligningsmæssige fradrag vedr. personlig indkomst, gl. exemption

Ligningsmæssige fradrag vedr. udenlandsk indkomst - halv lempelse

Ligningsmæssige fradrag vedr. udenlandsk lønindkomst

Ligningsmæssige fradrag vedrørende udenlandsk virksomhed

Lønindtægt ved arbejde i udlandet; AM-bidragspligtig

Over-/underskud udenlandsk virksomhed

Personlig indkomst i perioden uden fuld skattepligt

Renter i udenlandsk virksomhed

Renteudgifter af udenlandsk prioritetsgæld samt andre renteudgifter af lån vedrørende egen udenlandsk

ejendom

Afhængigt af skattepligt - Globalisering eller personselvangivelsen

Afhængigt af skattepligt - Personselvangivelsen eller Globalisering

Afhængigt af skatteyder - Tredjepart, Personselvangivelsen, Globalisering

Ejendomme

Globalisering

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

F594

F475

F559

F286

F291

F289

F294

F418

F415

F298

F285

F228

F320

F295

F225

F223

F299

F292

F591

F588

F589

F503

F313

F586

F826

F962

F963

F965

F214

F207

F250

F546

F417

F436

F595

F957

F254

F497

F444

F472

F426

F235

F958

F212

F530

F217

F429

F485

F249

F464

F419

Skat, udenlandsk pensionsordning

Skattefri del af pension mv. (den del af pension under rubrik 16 som Danmark ikke kan beskatte).

Udbytter af danske aktier og lignende, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat

Udenlandsk indkomst med halv lempelse (a conto AM-bidrag mv.)

Udenlandsk indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen

Udenlandsk indkomst til beskatning efter reglerne om konjunkturudligning

Udenlandsk indkomst; halv lempelse; AM-bidragspligtig

Udenlandsk kapitalafkast (kapitalafkastordningen)

Udenlandsk kapitalafkast (virksomhedsordningen)

Udenlandsk kapitalindkomst

Udenlandsk kapitalindkomst; gl. exemption

Udenlandsk pension til dansk beskatning

Udenlandsk pension, exemption

Udenlandsk pension, gl. exemption

Udenlandsk pensionsordning exemption, særlig ordning

Udenlandsk pensionsordning, særlig ordning

Udenlandsk personlig indkomst, gl. exemption; AM-bidragspligtig

Udenlandsk rentekorrektion

Udenlandsk selskabsskat vedr. felt 561

Udenlandsk skat vedr. felt 298

Udenlandsk skat vedrørende felt 296 og 297

Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst fra aktier optaget til handel på reguleret marked og ikke er i

dansk depot (før betalt udenlandsk udbytteskat). Udbytte af aktier i Frankrig, Grønland, Malaysia og

Spanien selvangives her, selv om de er i dansk depot

Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst fra aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

(før indeholdelse af evt. udenlandsk udbytteskat)

Udl. skat vedr. felt 282 og 287

Udlignet skatteprovenubeløb

Manuelt beregnet grøn check, max kr. 1.300

Manuelt beregnet supplerende grøn check kr. 300 pr. barn, max kr. 600

Manuelt beregnet tillæg til grøn check, max kr. 280

Anden kapitalindkomst

Anden personlig indkomst, fx fra privat dagpleje før fradrag af AM-bidrag

Anden personlig indkomst, herunder mindre personalegoder med samlet værdi over 1.000 kr.

Arbejdsgiveradministreret kapitalpension (manuel)

Befordring

Bidrag og præmie til privattegnede livsvarige pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Ophørspensionsordninger, samt ratepensioner efter overgangsreglen for selvstændigt erhvervsdrivende

DIS-fradrag, begrænset fart (herafbeløb til felt 419)

Etableringskontoindskud, henstand med efterbeskatning

Fortjeneste/tab ved ophør af visse skibsprojekter. Fortjeneste ved ophør af anden anpartsvirksomhed

Fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikringer for medarbejdende ægtefælle

Fradragsberettiget andel af indbetalinger foretaget før 1. januar 2010 omfattet af overgangsreglerne for

ratepensioner og ophørende alderspension

Fradragsberettiget indskud på etableringskonto

Fradragsberettiget indskud på iværksætterkonto

Hævning af iværksætterkontomidler til køb af aktier mv

Manuelt beregnet henstandsbeløb, etableringskontoindskud

Modtaget underholdsbidrag

Ophævelse af etableringskonto, indskud før 2002

Over-/underskud ved visse skibsprojekter (underskud angives med minus). Overskud ved anden

anpartsvirksomhed

Rejseudgifter (fradrag for kost og logi på rejser, højst 50.000 kr.)

Renteudgifter af anden gæld, herunder af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut samt af pantebreve

der ikke er i depot

Reservefondsudlodninger og kapitalværdistigninger af pensionsordninger

Standardfradrag for børnedagplejere

Standardfradrag for børnedagplejere/fiskere. Ansattes årlige betaling vedr. PC-ordning (højst 3.500 kr.).

Fradrag vedr. DIS-indkomst (begrænset fart)

Ikke relevant

Personselvangivelsen

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

F505

F316

F509

F624

F540

F460

F411

F260

F425

F449

F982

F983

F420

F416

F401

F506

F508

F447

F319

F409

F458

F412

F229

F210

F256

F347

F243

F448

F202

F204

F233

F481

F483

F489

F477

F501

F310

F352

F247

F246

F849

F329

F312

F502

F239

F330

Udbytte af danske aktier optaget til handel på et reguleret marked og udlodning fra visse

investeringsforeninger, ikke medtaget i rubrik 61

Udbytte af danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, og udlodning fra visse

investeringsforeninger, ikke medtaget i rubrik 64

Udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked, i dansk depot, indberettet til

SKAT. Udbytter af aktier i visse lande fx Frank rig, Grønland, Kenya og Spanien skal i rubrik 452 på

selvangivelse for udenlandsk indkomst

Udbytte og udlodning af aktier/investeringsbeviser, optaget til handel på et reguleret marked (hvor der

ikke er indeholdt dansk udbytteskat)

Udenlandsk udbytteskat vedr. felt 509

Udgifter med servicefradrag

–

højst 15.000 kr.

Underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børnebidrag. Aftægtsforpligtelser mv.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn mv. før fradrag af AM-bidrag og SP-opsparing

Øvrige fradrag i den personlige indkomst

Øvrige lønmodtagerudgifter kr. ÷ 5.500 kr.

Beløb til afgiftsberegning med 20%

Beløb til afgiftsberegning med 4%

Beregnet ekstra befordringsfradrag (udkantskommuner)

Bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørende alderspension (højst 50.000 kr.) (Selvstændigt

erhvervsdrivende; se rubrik 24)

Bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse

DIS-indkomst, anden fart (herafbeløb til felt 204)

DIS-indkomst, begrænset fart (herafbeløb til felt 204)

Donationer til kultur- og forskningsinstitutioner

Egen værdi af fri telefon

Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere

Fagligt kontingent

–

højst 3.000 kr.

Gaver til godkendte foreninger mv.

Gruppelivsforsikring, legater og bestemte personalegoder

Honorarer, indkomst ved hushjælp og værdien af nogle personalegoder før fradrag af AM-bidrag

Hædersgaver

Indskud på arbejdsgiveradministreret alderspension, gruppeliv mv., fratrukket i din løn

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. før fradrag af AM-bidrag

Løbende ydelser til godkendte foreninger mv.

Lønindkomst, bestyrelseshonorar, fri bil mv. før fradrag af AM-bidrag

Pensioner, SU og dagpenge mv.

Renteindtægter af indestående i pengeinstitut, obligationer og pantebreve i depot mv. samt udlodning fra

obligationsbaserede investeringsforeninger

Renteudgifter af gæld til pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber,

kontokortordninger samt af pantebreve i depot

Renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter og reallånefonde samt fradragsberettigede kurstab ved

omlægning af kontantlån

Renteudgifter af studielån

Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse mv.

Udbytte af danske aktier optaget til handel på et reguleret marked, i dansk depot, og udlodning fra visse

investeringsforeninger, indberettet til SKAT

Udbytte af danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked, indberettet til SKAT

Udbytte fra blandede udloddende investeringsforeninger/-selskaber

Udlodning fra investeringsselskab/-forening, hvor der er indeholdt udbytteskat

Udlodning i virksomhed fra investeringsforening eller selskab, hvor der er indeholdt udbytteskat

Fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier optaget til handel på et reguleret marked (børsnoterede

aktier)

Fradragsberettiget tab vedrørende aktiebaserede finansielle kontrakter, som du kan vælge at få

modregnet i aktiegevinst for aktier optaget til handel på reguleret marked.

Gevinst/tab på aktier, ikke optaget til handel på reguleret marked, samt udbytte der ikke er indeholdt

udbytteskat i

Gevinst/tab på aktier, optaget til handel på reguleret marked, samt investeringsforeningsbeviser i

aktieinvesterende og/eller akkumulerende investeringsforeninger

Gevinst/tab på aktier/beviser i investeringsselskaber

Gevinst/tab på beviser i minimumsudloddende obligationsinvesterende investeringsforeninger

Tredjepart

Værdipapirer

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

F327

F328

F346

F893

Gevinst/tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked

Gevinst/tab på obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

Indkomst vedr. finansielle kontrakter

Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002

–

2012 til fremførsel til senere indkomstår

vedrørende finansielle kontrakter og aftaler mv., dog ikke de finansielle kontrakter der kan henføres til

rubrik 86.

RUG AF CENTRALE BEGREBER

I dette afsnit gennemgås de mest benyttede begreber og metoder for indkomståret

2014. For yderligere information konferér venligst med rapporterne for:



2012 (http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=125266)

2010 (http://skat.dk/getFile.aspx?Id=112994)

2008 (http://skat.dk/getFile.aspx?Id=91510)

2006 (http://skat.dk/getFile.aspx?Id=54996)

SKAT

S COMPLIANCESKALA

Ved kontrollen af alle de udsøgte skatteydere i complianceundersøgelsen af lønmod-

tagere m.v.

–

borgerdelen

–

har sagsbehandlerne i SKAT anvendt nedenstående

kriterier til indplacering af skatteyderne på SKATs complianceskala. Ved fastlæg-

gelsen af kriterierne er det forsøgt at gøre indplaceringen så objektiv som muligt, så

forskellige medarbejdere vil rate den samme sag ens. Af den løbende kvalitetssikring

i projektet kan SKAT se, at dette i høj grad er lykkedes. Der er fra tid til anden tvivl

mellem to niveauer, der grænser op til hinanden, men yderst sjældent flere niveauers

afvigelse. Der er desuden generelt enighed om, hvornår der er tale om simple

ubevidste fejl, og hvornår fejlene er grove og tyder på, at skatteyderen bevidst omgår

skattereglerne

–

skellet mellem mørk grøn og lys gul.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendiksfigur 1. Kriterier for indplacering på SKATs complianceskala

Ingen ændring af borgerens skattegrundlag.

Værdi 6

Ingen konkrete differencer.

Hvid

Ingen andre forhold, hvor der skønnes at være fejl.

Der er tale om en selvangivelse, der efter de foreliggende oplysninger findes at være fuldstændig

”ren”.

Ingen ændring af borgerens skattegrundlag.

Værdi 5

Brækket hvid

Bagatelagtige differencer eller fejl kan forekomme.

Der kan være givet vejledning om fremadrettet korrektion.

Vilje og evne til at angive

korrekt



Ingen

fejl

Vilje, men manglende evne til at angive

korrekt



Én eller flere

simple

fejl

Værdi 4

Lys grøn

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være

ubevidste.

Ændringer der medfører nedsættelser af skattegrundlaget, uanset antallet af ændringer

Ændringer der medfører forhøjelse af skattegrundlaget. Højst 1 fejl, der vurderes ikke at være

”særlig”

store/alvorlige.

Flytning af beløb fra ét felt til et andet anses for én fejl.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være

ubevidste,

men tættere på en modspilleradfærd end i kategorien

lys grøn.

Der er gennemført én eller flere forhøjelser af skattegrundlaget. Enkeltstående forhøjelser har en

”vis størrelse” eller er af mere ”alvorlig” karakter.

Flytning af beløb fra ét felt til et andet anses for én fejl.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være bevidste eller baseret på en risikovillig/uagtsom indstilling til

skattebetalingen.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være

bevidste

eller baseret på en

yderst

risikovillig eller

groft

uagtsom indstilling til skattebetalingen.

Det har været overvejet at sende sagen til ansvarsvurdering, men det vurderes ikke muligt at føre

ansvarssagen.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse

–

grove fejl.

Sagen sendes til ansvarsvurdering eller håndteres som straffesag.

Værdi 3

Mørk grøn

Manglende vilje + evt. manglende evne



Én eller flere alvorlige/grove fejl

Værdi 2

Lys gul

Værdi 1

Mørk gul

Værdi 0

Rød

Kriterierne ovenfor kan meget enkelt omsættes til nogle ganske få spørgsmål, som

sagsbehandlerne i SKAT skal kunne besvare med ja eller nej for at afgøre, hvilken

kategori den respektive skatteyder tilhører. Spørgsmålene stilles i en bestemt

rækkefølge og afhænger af svaret på det senest stillede spørgsmål. Det er der kommet

et nogenlunde enkelt procesdiagram ud af.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendiksfigur 2. Procesdiagram til indplacering på SKATs complianceskala

Ændring af skattegrundlaget?

Nej

Vurderes

fejlen at være

bevidst?

Nej

Bagatelagtig fejl

og/eller givet

vejledning?

Ansvarssag?

Mere end én forhøjelse

af skattegrundlaget?

Nej

Overvejet at

sende sagen til

ansvarsvurdering?

Vurderes fejlen

at være særlig

stor/alvorlig?

Nej

Rød

Mørk gul

Lys gul

Mørk grøn

Lys grøn

Brækket hvid

Hvid

KATTEGABSBEGREBER

Når SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer SKAT

i det indberettede beløb.

Forskellen på det tidligere og det nye beløb kaldes for en

regulering.

Når reguleringsbeløbet er positivt

–

dvs. i SKATs favør

–

tales der om en

forhøjelse.

Omvendt kaldes negative reguleringsbeløb, som altså kommer skatteyderen

til gode, for

nedsættelser

–

fx hvis skatteyderen har glemt at udnytte et berettiget

befordringsfradrag.

På individniveau tales der om

reguleringsbeløb,

mens de tilsvarende termer på makro-

niveau alle benævnes

skattegab

–

også hvis de fx er underopdelt på risikogrupper,

regioner eller årsopgørelsens rubrikker.

Reguleringsbeløbene

–

forhøjelser eller nedsættelser

–

opgøres i første omgang før

skat, og herudfra kan skattegabet før skat beregnes ved at skalere resultaterne for de

respektive strata i stikprøven op til makroniveau. For at kunne udtale os om den

skattemæssige værdi af disse reguleringer ser SKAT også på ændringen direkte i

slutskatten. Her tages altså i fuld udstrækning højde for asymmetrisk beskatning af

indkomster og fradrag og af forskellige indkomsttyper

–

fx aktie- og kapitalindkomst.

Eller evt. i andre oplysninger, der har betydning for skatteansættelsen.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

SKAT skelner også mellem, om gabet er opgjort

netto

eller

brutto.

Netto-termen

fremkommer ved blot at trække nedsættelser fra forhøjelser, mens brutto-termer

anvendes om den numeriske sum af forhøjelser og nedsættelser

–

dvs. når de lægges

sammen uden brug af fortegnet.

Umiddelbart forekommer det mest nærliggende at se på nettotermen, men hvis man

tænker sig en situation, hvor der både er meget store forhøjelser og meget store

nedsættelser, kan en nettoopgørelse blive meget tæt på et rundt nul og derfor give et

forkert billede af regelefterlevelsen. Har man kun nettoopgørelsen, risikerer man at

komme til den konklusion, at der ikke er noget problem. Til dette formål vil

bruttoopgørelsen være bedre egnet, da både forhøjelser og nedsættelser øger gabet,

og dermed giver et præcist billede af omfanget af den manglende regelefterlevelse.

Opgørelserne før og efter skat og opgjort netto og brutto giver i alt fire forskellige

typer af skattegab

: Brutto- og nettogab før skat, samt brutto- og nettogab efter skat.

I denne rapport er skattegabene opgjort efter skat, medmindre andet er anført. Når

der refereres til

skattegabet

menes der

nettogabet efter skat.

Det er oplagt interessant at kende gabet opgjort netto efter skat, da det er de penge,

som alternativt kunne være anvendt til fx velfærdsformål eller sænkning af skatter.

Ud fra et politisk synspunkt vil sådanne tal altid have størst fokus, og SKATs indsats

vil også fremadrettet blive planlagt herefter. I forhold til ambitionen om fortsat at øge

regelefterlevelsen er det dog vigtigt også at kunne opgøre skattegabet brutto.

URDERING AF SIGNIFIKANS

I rapporten sammenlignes regelefterlevelsen i de forskellige indkomstår flere gange

–

enten i form af compliancegrader, fejlprocenter eller skattegab. For at kunne vurdere

om eventuelle forskelle blot kan være udslag af tilfældig variation i den udsøgte

stikprøve, eller om de vitterlig er udtryk for en reel udvikling i skatteydernes

regelefterlevelse, er der foretaget en beregning af, om disse forskelle er

statistisk

signifikante.

I denne rapport anvendes termen

statistisk signifikant

om, hvorvidt den observerede

forskel, når den testes ud fra den relevante statistiske metode (uden andre forklarende

variable), findes statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.

De forskelle,

I stedet for at opgøre en forhøjelse på fx 10.000 kr. og en nedsættelse på 10.000 kr. som et samlet

stort rundt nul

netto,

indregner

brutto-størrelserne

altså dette som en fejl på 20.000 kr.

Bemærk, at terminologien er ændret en anelse i forhold til forrige compliancerapporter, hvor

skattegab efter skat blev betegnet ”provenugab”.

Ifølge

Den Danske Ordbog

anvendes ordet

signifikant

om noget,

som er til stede el. gør sig gældende i så høj

grad at det tydeligt kan mærkes, måles e.l.

Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed.

Nulhypotesen er den hypotese, man gerne vil afprøve

–

fx om den gennemsnitlige compliancegrad er

den samme i 2014 som i 2012. Hvis denne hypotese afvises, er compliancegraderne i de to indkomstår

signifikant forskellige. Signifikansniveauet er den accepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste

nulhypotesen, når den i virkeligheden er sand! En afvisning af nulhypotesen er således ikke

ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert. Det indebærer blot, at man på grundlag af de

observerede data ikke mener at kunne opretholde hypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau

mindskes altså risikoen for at drage forkerte konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i

virkeligheden er sand! Signifikanssandsynligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem

data og den opstillede nulhypotese.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

der viser sig at være statistisk signifikante, kan med andre ord anses for ret robuste.

Man bør derfor sætte væsentlig større lid hertil end til de resultater, som ikke er

statistisk signifikante.

NVENDT NUMERISK NOTATION

I alle rapportens tabeller er resultaterne angivet med et passende antal betydende cifre.

På den måde er der gjort et forsøg på ikke at angive resultaterne mere præcist, end

den underliggende statistiske usikkerhed kan bære. Det giver fx ikke mening at angive

skattegabet i hele kroner, når usikkerheden er i størrelsesordenen +/- 40 pct. End

ikke i hele mio. kr. vil være rimeligt, når der er tale om det samlede gab. Det opgøres

her i mia. kr. med én decimal svarende til to betydende cifre, hvorimod skattegabet

opdelt på fx rubrikniveau, hvor beløbene er meget lavere, godt kan opgøres i hele

mio. kr. Ellers smider man al for meget information væk, hvilket også vil være forkert.

Derfor er der for hver enkelt tabel foretaget en afvejning af, hvor mange betydende

cifre der skal offentliggøres.

SKAT skelner i tabellerne også mellem

præcist nul

afrundet til nul.

Præcist nul angives

med ”.” i tabellerne og dækker over, at der ikke er fundet en eneste observation af

den respektive type, hvorimod afrundet til nul angives med ”0” eller fx ”0,0” og

indebærer, at der er én eller flere observationer af den givne slags, men altså mindre

end �½ af den anvendte enhed og dermed ikke tilstrækkeligt til at blive rundet op til

over nul. SKAT skelner også mellem ”0” og ”-0”. Sidstnævnte anvendes, når

afrundingen til nul sker fra en negativ værdi.

ETODEUDVIKLING

MREGNING AF BELØB FRA ÅRETS PRISER TIL FASTE PRISER

Opgørelsen af skattegab blev i SKATs undersøgelser af indkomstår før 2012 alene

opgjort i det respektive indkomstårs priser. Det der normalt betegnes enten

årets priser

eller

løbende priser.

Når man betragter et udviklingsforløb, er det imidlertid naturligt, at

man gerne vil kunne se bort fra den del af bevægelsen fra år til år, som skyldes, at

priserne er steget. For at foretage en sådan omregning af skattegabene til

faste priser,

skal man først tage stilling til, hvilke prisers udvikling der er relevante at korrigere for.

Af appendikstabel 7 nedenfor fremgår bevægelsen i nogle af de prisindeks, der ofte

anvendes til at måle

inflation

og som kunne give mening at bruge til at ”rense”

skattegabene for prisudvikling.

8. A

PPENDIKS

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 92: Complianceundersøgelser af borgere og virksomheder, indkomståret 2014, fra skatteministeren

Appendikstabel 7. Udvalgte prisindeks. 2010-2014

Tabelnavn

PRIS61

PRIS71

ILON12

NAN2

Beskrivelse

Forbrugerprisindeks

(2000 = 100)

Nettoprisindeks

(2000 = 100)

Lønindeks for virksomheder og organisationer

(1. kvartal 2005 = 100)

Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)

(2012 = 100)

Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)

(2012 = 100)

2010

Indeks

122,4

124,6

123,3

100,0

2012

Indeks

128,8

130,2

126,8

103,0

103,8

2014

Indeks

130,6

132,3

128,7

104,8

104,4

Kilde: Statistikbanken fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabelnavnet er navnet på det datasæt i Statistikbanken, hvor

prisindeksene er fundet. De to øverste, forbruger- og nettoprisindeks er fundet under emnet

Priser og forbrug



Forbrugerpriser.

Lønindekset er fundet under emnet

Arbejde, løn og indkomst



Løn- og arbejdsomkostninger



Lønindeks.

De to sidste indeks for

BNP- og BNI-deflatoren er beregnet ved at sammenholde nationalregnskabstal i hhv. løbende og faste priser for både

bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten. Disse størrelser er fundet under emnet

Nationalregnskab og offentlige

finanser



Årligt nationalregnskab.

1) Kvartalstallene i serien er omregnet til tal for hele året som et simpelt gennemsnit af tallene for hvert af årets fire kvartaler.

Ud fra disse indeks kan man beregne den procentvise tilvækst i priserne fra

henholdsvis 2010 til 2014 og fra 2012 til 2014. Disse tal er vist i appendikstabel 8.

Appendikstabel 8. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2010-2014

Udvalgt prisindeks

Forbrugerprisindeks

Nettoprisindeks

Lønindeks for virksomheder og organisationer

Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)

Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)

Fra 2010 til 2014

6,70%

6,18%

4,36%

4,75%

4,37%

Fra 2012 til 2014

1,40%

1,61%

1,50%

1,67%

0,54%

SKAT har til denne rapport prøvet at benytte de forskellige indeks fra tabellen til at

inflationskorrigere med, og det giver meget beskedne forskelle i skattegabene

omregnet til faste priser. Da forbrugerprisindekset er det indeks, som de fleste kender,

og som hyppigst er udgangspunkt for beregning af inflationen i Danmark, har SKAT

valgt også at bruge dette. For at omregne skattegabene for indkomståret 2010 til 2014-

prisniveauet skal der altså tillægges knap 7 pct., mens det tilsvarende tal for

indkomståret 2012 er godt 1 pct.

Det er anden gang, SKAT anvender inflationskorrektion i complianceundersøgel-

serne, og beregningerne er udelukkende gennemført i afsnittet

Skattegabet

i kapitel 4,

Udviklingen fra 2010 til 2014,

hvor de er anført i tabellerne efter opgørelserne i årets

priser. For hele rapporten gælder det, at der altid er tale om årets priser (løbende

priser), såfremt andet ikke er nævnt.

8. A

PPENDIKS