SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 89
Offentligt

7/2017

Rigsrevisionens beretning om

SKATs kontrol og vejledning

på toldområdet

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

December 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

2017

Beretning om SKATs

kontrol og vejledning

på toldområdet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2017

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i april 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-541-1

ISBN pdf 978-87-7434-542-8

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM SKATS KONTROL OG VEJLEDNING

PÅ TOLDOMRÅDET

Danmark er en del af EU’s toldunion, og reglerne på toldområdet er fastsat i det fælles

europæiske toldkodeks. SKAT kontrollerer og vejleder borgere og virksomheder, når de

fortolder importvarer fra lande uden for EU. De danske toldindtægter udgjorde 3,1 mia. kr.

i 2016, hvoraf Danmark får 20 % til at dække administrationsomkostningerne.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at SKAT ikke har tilrettelagt og gennem-

ført en effektiv toldkontrol af den legale vareimport, og at SKATs vejledning af borge-

re og virksomheder har været utilstrækkelig. Konsekvensen heraf er, at EU og Danmark

mister toldindtægter, fordi toldreglerne bliver overtrådt, eller fordi borgere og virksom-

heder begår fejl.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at SKAT i 2016 kun kontrollerede

ca. 0,2 % af vareimporten. SKATs kontrolniveau var således det laveste i EU.

Statsrevisorerne bemærker:



At SKAT i 2017 endnu ikke har imødekommet Europa-Kommissionens kritik fra 2010

af SKATs kontrolindsats.

At SKATs risikovurderingssystem ikke fungerer hensigtsmæssigt, bl.a. fordi det ikke

bygger på systematisk indsamling af viden om resultater og effekt af den udførte

kontrol samt oplysninger om svig og uregelmæssigheder fra EU-myndigheder. Hertil

kommer, at SKAT manuelt frasorterer halvdelen af de kontroller, som systemet har



udvalgt.

At SKATs kontrol med importvarer, der har en særlig farlig karakter i forhold til bor-

gernes sikkerhed og sundhed, er utilstrækkelig.

At SKATs sanktionspraksis ikke understøtter regelefterlevelse på toldområdet. Fx

udnytter SKAT ikke den eksisterende lovhjemmel til at udstede administrative bøder

ved gentagne fejl i fortoldningen.

At SKATs toldkontrol er for ineffektiv, bl.a. på grund af mangelfuld it-understøttelse.

At SKAT bruger mange resurser på at forklare toldreglerne over for borgere og virk-

somheder, fordi SKATs vejledning på væsentlige områder er utilstrækkelig.

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at Folketinget med virkning fra 1. juli 2018 etable-

rer en ny toldstyrelse, som med fordel kan anvende denne beretning i den fremadrette-

de kontrol og vejledning på toldområdet.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

STATSREVISORERNE,

den 13. december 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. SKATs kontrol på toldområdet

2.1.

SKATs tilrettelæggelse af kontrolindsatsen

2.2.

Gennemførelse af toldkontrollen

3. SKATs vejledning på toldområdet

3.1.

SKATs grundlag for vejledningsindsatsen

3.2.

SKATs vejledning om tarifering og bevillinger på skat.dk

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beret-

ningen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om SKATs kontrol og vejledning i forbindelse med borgeres og

virksomheders fortoldning af importvarer fra lande uden for EU. Skatteministeriet har det

overordnede ansvar for, at forvaltningen i SKAT fungerer tilfredsstillende, herunder også

toldområdet. SKAT forvalter lovgivningen om skatter i forhold til borgere og virksomheder

og har således den juridiske kompetence til at kontrollere borgeres og virksomheders afreg-

ning af told og træffe afgørelser om fortoldning.

Det er Europa-Kommissionen, der forestår toldlovgivningen og holder øje med, at den im-

plementeres, som den skal. Fortoldning af varer sker efter et komplekst regelsæt med man-

ge muligheder for at misforstå og omgå toldreglerne. Det stiller store krav til SKATs kon-

trol og vejledning.

SKAT er ansvarlig for kontrol med importerede varer fra lande uden for EU og for afregning

og opkrævning af told, moms og punktafgifter. Ud over konkrete kontrolaktiviteter er SKAT

ansvarlig for at vejlede borgere og virksomheder om toldreglerne. Den told, som SKAT op-

kræver, går til EU, men Danmark får 20 % af det samlede opkrævede beløb til at dække ad-

ministrationsomkostningerne. Ud over at føre kontrol med varer, der indføres legalt i EU,

fører SKAT kontrol med import af illegale varer, fx narkotika, doping og våben.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs kontrol og vejledning i tilstrække-

lig grad bidrager til at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte told i forhold

til den legale import af varer, der er angivet til SKAT. Undersøgelsen omfatter ikke SKATs

kontrol med import af illegale varer. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Tilrettelægger og gennemfører SKAT toldkontrollen af den legale vareimport, så den

får så stor effekt som muligt?

Har SKAT en tilstrækkelig vejledningsindsats på toldområdet?

TOLD

SKAT opkræver told af import-

varer på vegne af EU.

Told er en afgift, som pålægges

importerede varer fra lande uden

for EU. Tolden varierer, alt efter

hvilken vare der er tale om, og

hvilket land varen importeres fra.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at SKAT ikke tilrettelægger og gennemfører toldkontrollen af den

legale vareimport, så den får så stor effekt som muligt, og at SKATs vejledningsindsats på

væsentlige områder ikke er tilstrækkelig. Det betyder, at EU og Danmark mister indtægter,

fordi toldreglerne bliver omgået, eller fordi borgere og virksomheder begår fejl. Det kan ikke

opgøres, hvor mange toldindtægter der er tale om, da SKAT mangler viden om toldgabet.

SKAT tilrettelægger kontrolindsatsen på toldområdet ud fra risiko og væsentlighed og har

prioriteret enkelte væsentlige risikoområder i sin efterkontrol med gode resultater. SKAT

kan dog blive bedre til at målrette toldkontrollen og gøre den mere effektiv. Dette kan bl.a.

ske ved, at SKAT mere systematisk inddrager viden om resultater og effekter af de kon-

krete toldkontroller, herunder særligt den toldkontrol, som SKAT foretager, før varen udle-

veres til importøren.

TOLDKONTROL

SKAT kan foretage toldkontrol,

før og efter varen udleveres til

importøren.

Ved kontrol,

før

varen udleveres,

har SKAT fysisk adgang til varen

og kan også kontrollere relevan-

te dokumenter. I 2016 blev alle

4,6 mio. vareposter risikovurde-

ret. SKAT foretager desuden ef-

terkontrol, dvs. kontrol,

efter

va-

ren er udleveret, på udvalgte

områder. Her har SKAT imidler-

tid ikke adgang til varen.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT i 2016 havde et meget lavt kontrol-

niveau. SKATs kontrolniveau var det laveste i EU og markant under gennemsnittet for EU-

landene. I 2016 kontrollerede SKAT mindre end 0,2 % af vareimporten, før varerne blev ud-

leveret til importøren, hvilket er en halvering siden 2010, hvor Europa-Kommissionen kri-

tiserede SKAT for det daværende kontrolniveau på 0,4 %. Opgørelsen af kontrolniveauet

indeholder både kontroller af illegale og legale varer, da SKAT ikke kan opgøre tallene hver

for sig.

Europa-Kommissionen kritiserede i 2010 også, at over halvdelen af de kontrolemner, som

var udvalgt på baggrund af en risikovurdering, ikke blev kontrolleret. Kommissionen be-

mærkede endvidere, at SKAT ikke gennemførte tilfældige kontroller, hvilket medfører, at

alle borgere og virksomheder ikke har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol.

Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT fortsat ikke har imødekommet Kommissionen i for-

hold til ovennævnte forhold.

SKATs kontroller, før varerne udleveres, udvælges via et risikosystem. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at risikosystemet ikke fungerer hensigtsmæssigt, da SKAT manuelt fra-

sorterer halvdelen af de kontroller, som systemet har udvalgt. Risikosystemet omfatter

al import til virksomheder, men ikke alle pakker til borgere, der importerer varer fra lande

uden for EU. Rigsrevisionen finder det særligt væsentligt, at SKATs toldkontrol, før va-

rerne udleveres, fungerer effektivt, da SKATs risikovurdering i modsætning til efterkon-

trollen omfatter alle vareposter, der er angivet til SKAT.

Rigsrevisionen vurderer endvidere, at der er risiko for, at Danmark ikke lever op til flere af

de forpligtelser, Danmark har over for EU. SKAT udnytter ikke sin lovhjemmel til at sank-

tionere virksomheder og foretager kun en risikovurdering af 0,8 % af de importvarer, der

potentielt kan udgøre en sikkerheds- og sundhedsrisiko, selv om EU stiller krav om, at alle

disse varer skal risikovurderes.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

SKATs vejledning skal understøtte, at brugerne oplever, at det er nemt at forstå toldreg-

lerne og nemt at foretage en korrekt fortoldning. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs vej-

ledningsindsats på væsentlige dele af toldområdet ikke er tilstrækkelig. SKATs vejledning

om toldreglerne på skat.dk bør således forbedres. Undersøgelsen har afdækket 2 centrale

områder på skat.dk, hvor vejledningen til virksomhederne ikke er tilstrækkelig fyldestgø-

rende og forståelig for brugeren. Vejledningerne forudsætter et stort forhåndskendskab

til toldområdet i forhold til fortoldning af de pågældende varer. Konsekvensen er, at virk-

somhederne enten skal bruge unødigt lang tid på at forstå reglerne, at der er risiko for, at

fortoldningen bliver forkert, eller at virksomhederne må rette henvendelse til SKAT for at

få forklaret reglerne, hvilket er resursekrævende for SKAT.

SKATs målinger af brugertilfredsheden viser, at brugerne generelt er tilfredse med tele-

fonbetjeningen, men at SKAT får en lav vurdering fra brugerne på skat.dk i forhold til, om

de kan finde den vejledning, de har behov for.

1.2.

BAGGRUND

EU’S TOLDUNION

EU’s toldunion skal beskytte

EU’s indre marked, så varer kan

bevæge sig frit inden for EU, og

sikre kontrol med import og ek-

sport af varer fra og til resten af

verden. Toldunionen betyder, at

EU-landene anvender de samme

toldsatser for varer, der indføres

til EU-landene fra resten af ver-

den, samtidig med at de ikke an-

vender nogen toldsatser internt

over for hinanden. Toldunionen

forvaltes i praksis af de 28 EU-

landes toldadministrationer.

SKATs toldopgave

3. Danmark er en del af EU’s toldunion, og reglerne på toldområdet er fastsat i det fælles-

europæiske toldkodeks og de tilhørende gennemførelsesforordninger og er implemente-

ret i dansk lovgivning.

Alle EU-lande er forpligtet til at sikre EU’s indtægter og bekæmpe svig og enhver anden

aktivitet, der skader EU’s finansielle interesser, bl.a. via kontrol. I Danmark er det SKATs op-

gave at opkræve told af varer og gennemføre den fornødne vejledning og kontrol i forbin-

delse hermed. Europa-Kommissionen har ikke opstillet præcise krav til fx kontrolniveauet

eller fordelingen af kontroller, men på et enkelt område har SKAT pligt til at gennemføre

et specifikt antal kontroller. Det drejer sig om kontrol af EU’s markedsordninger for land-

brugsvarer. Her har Kommissionen fastsat et krav om, at SKAT hvert år skal risikovurdere

alle virksomheder, der har en bevilling til at anvende industrisukker. På bagrund af risiko-

vurderingen skal SKAT kontrollere 50 % af virksomhederne. Herudover har SKAT vide ram-

mer i forhold til at tilrettelægge kontrollen, og det er SKATs ansvar, at kontrollen gennem-

føres så effektivt som muligt.

4. Toldområdet er organisatorisk placeret i SKATs forretningsområde

Indsats.

Tildelingen

af årsværk og prioriteringen af vejlednings- og kontrolindsatser til toldområdet indgår i

SKATs samlede prioritering af alle fagområderne i Indsats. Inden for denne ramme er det

dog stadig muligt for SKATs toldafdeling at prioritere sine resurser mellem de forskellige

toldenheder og kontroltyper.

Folketinget har i 2017 besluttet at nedlægge SKAT i sin nuværende form og etablere 7 nye

styrelser, herunder en selvstændig toldstyrelse, med virkning fra 1. juli 2018.

Figur 1 giver et overblik over toldenhedernes placering, antal medarbejdere til kontrol af

legale importvarer og omfanget af importen til Danmark.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 1

TOLDENHEDERNES PLACERING OG OMFANGET AF IMPORTEN TIL DANMARK

NORDJYLLAND

Fragt (primært lastbiler):

ca. 640.000 angivelser

Antal årsværk: 3,5

LANDSDÆKKENDE OPGAVER

HIRTSHALS

FREDERIKSHAVN

Skibskontrol: 10 årsværk

Mobilt scannerteam: 10 årsværk

Dokumentkontrol: 4 årsværk

AALBORG

MIDT- OG ØSTJYLLAND

Fragt (containere):

ca. 145.000 stk.

Antal årsværk: 11

KØBENHAVN

Fragt (post/kurér):

ca. 925.000 angivelser

Antal årsværk: 19

HERNING

AARHUS

OG HØJBJERG

KVISTGÅRD

HELSINGØR

BILLUND

FREDERICIA

ESBJERG

MIDDELFART

KØBENHAVNS FRIHAVN

KØBENHAVN

KØBENHAVNS

LUFTHAVN

KØGE

SYDJYLLAND OG FYN

Fragt (primært lastbiler

og containere):

ca. 1,1 mio. angivelser

Antal årsværk: 5,5

NØRRE ALSLEV

PADBORG

MIDT- OG SYDSJÆLLAND

Fragt (primært lastbiler):

ca. 121.000 angivelser

Antal årsværk: 2,5

RØDBY

GEDSER

Typiske ankomststeder

En toldenhed og/eller en toldekspedition

Note: Figuren opgør årsværk til kontrol af legale importvarer. Herudover har SKAT ca. 120 årsværk til kontrol af illegale varer og ca. 41 årsværk til efter-

kontrol.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT om import og årsværk for 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

5. Europa-Kommissionen kontrollerer opgavevaretagelsen på toldområdet i forbindelse med

kontrollen af EU’s egne indtægter. Konstaterer Kommissionen mangelfuld overholdelse af

regler eller uhensigtsmæssig forvaltning, vil Kommissionen kunne kræve tilbagebetaling

fra Danmark, hvis SKAT har opkrævet for lidt told. Svigt i kontrollen eller manglende kon-

trol kan således betyde indtægtstab for såvel EU som Danmark. De danske toldindtægter

udgjorde 3,1 mia. kr. i 2016 (inkl. den andel, som Danmark beholder til dækning af admini-

strationsomkostninger).

Fortoldning af varer

6. En virksomhed, der importerer varer fra lande uden for EU, skal indberette oplysninger

om varerne i SKATs toldsystem, så SKAT kan opkræve told, moms og punktafgifter for va-

rerne. Boks 1 giver et overblik over virksomhedernes forskellige angivelser til toldsystemet.

BOKS 1

VIRKSOMHEDERS ANGIVELSER TIL SKATS TOLDSYSTEM

Toldsystemet består af en række selvstændige it-systemer. I de forskellige systemer angiver

virksomhederne importvarer til SKAT. Det drejer sig om følgende angivelser:



Importørens angivelse af importvaren til SKAT. Det kan være virksomheden selv eller en

speditør/kurér på vegne af virksomheden.

Transportørens angivelse af, hvilken fragt transportøren transporterer til Danmark.

Importørens (eller en speditør/kurér) angivelse af potentielle sikkerheds- og sundhedsska-

delige varer.

Importørens (eller en speditør/kurér) angivelse af varer, der skal transporteres mellem EU-

lande, dvs. varer i transit.

Hvis en privatperson køber en vare fra et land uden for EU, fx på internettet, er det typisk

den pågældende kurérvirksomhed, der sørger for at indberette varen i toldsystemet og af-

regne told på vegne af køberen. For alle varer gælder, at der ikke skal betales told for varer

med en værdi under 1.150 kr.

Transportøren skal indberette oplysninger om fragten i toldsystemet inden ankomsten til

Danmark. Disse oplysninger kan SKAT sammenholde med oplysningerne om varen, som

virksomheden, der importerer varen, har indberettet i toldsystemet.

Hvis transporten går fra et land uden for EU gennem andre EU-lande inden ankomsten til

Danmark, skal transportøren endvidere indberette oplysninger herom i et fælleseuropæ-

isk system til håndtering af transporter. Indberetningen af transporten betyder, at varen

først skal fortoldes ved ankomsten til Danmark og ikke i transitlandene.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

SKATs kontrolmuligheder

7. Figur 2 viser i overordnede træk processen, fra en borger/virksomhed køber en vare i et

land uden for EU, til borgeren/virksomheden kan disponere over varen. Figuren viser også

SKATs kontrolmuligheder i processen.

FIGUR 2

TOLDPROCESSEN FOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER SAMT SKATS KONTROL

FRAGT

Varen sendes

fra udlandet med

containerskib/ﬂy/

lastbil til Danmark.

BESTILLING AF VARE

En importør

(borger/virksomhed)

bestiller en vare fra et

land uden for EU.

SKAT

BUTIK

TOLD-

SYSTEM

ANGIVELSE

TIL SKAT

Importøren (eller en

speditør/kurér)

anmelder varen i

SKATs toldsystem.

Transportøren

anmelder også

oplysninger om

fragten til told-

systemet.

RISIKOVURDERING

(DØGNTJENESTEN)

Inden varen ankom-

mer, bliver den

automatisk risiko-

vurderet i SKATs told-

system. Herefter

foretager SKAT

Døgntjeneste en

vurdering af, om varen

skal fastholdes til

kontrol (sker 24/7).

KONTROL, FØR

VAREN FRIGIVES

Tolderen kontrollerer

både varer, der er

vurderet til kontrol af

SKAT Døgntjeneste,

og varer, som

tolderen selv

udvælger til kontrol.

VAREN FRIGIVES

Varen kan nu

transporteres til

modtageren.

Modtageren kan frit

disponere over

pakken, fx sælge

den i sin butik.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af figur 2, at SKATs toldafdeling har til opgave at risikovurdere alle importan-

givelserne i toldsystemet, inden varen udleveres til importøren. Dette sker automatisk ud

fra en række parametre i toldsystemet, fx om der er sammenhæng mellem vægt, indhold og

afsenderland. Ud fra en efterfølgende manuel risikovurdering sender SKAT Døgntjeneste et

antal kontrolemner videre til toldenhederne.

Dernæst foretager den pågældende toldenhed en risikovurdering af varen og vurderer, om

varen skal udtages til kontrol, eller om varen kan frigives. Vælger toldenheden at kontrol-

lere varen, har toldenheden mulighed for at gennemføre forskellige kontroller:



fysisk kontrol,

hvor toldenheden åbner pakken og fx kontrollerer, om varen stemmer

med de angivne oplysninger i SKATs systemer

dokumentkontrol,

hvor toldenheden kontrollerer dokumenter om varen, fx om fakturaen

er i overensstemmelse med den værdi, som varen er angivet til i toldsystemet, og do-

kumenter, der viser varens oprindelsesland

scanningskontrol,

fx af lastbiler, containere og større partier af pakker fra transportø-

rerne.

SKAT DØGNTJENESTE

Døgntjenesten er en toldenhed,

der bl.a. står for at risikovurdere

alle importangivelser.

Døgntjenesten er bemandet

24/7 og skal tjekke SKATs risi-

kosystem for nye kontrolsager

hvert 15. minut.

ORGANISERING AF

TOLDOMRÅDET

I beretningen bruger vi følgen-

de 3 betegnelser for at skelne

mellem niveauerne i organisa-

tionen:



toldafdelingen



SKAT

På baggrund af den udførte kontrol foretager SKAT eventuelt efteropkrævning af told,

moms eller punktafgifter. Herudover kan SKAT foretage efterkontroller eller regnskabs-

kontroller, som også kan føre til en efteropkrævning. Efterkontrollerne foretages, når va-

ren er udleveret til importøren, og SKAT har derfor som udgangspunkt ikke adgang til va-

ren. SKAT foretager efterkontroller på udvalgte områder, og kontrollerne er typisk mere

resursekrævende og involverer risiko- og dataanalyser på baggrund af SKATs databaser

og anden relevant viden. I 2017 planlagde SKAT ca. 500 efterkontroller på udvalgte om-

råder.

En effektiv kontrol med importen, før varerne udleveres, er særlig vigtig, da SKAT på dette

tidspunkt har fysisk adgang til varerne og kan foretage fysisk kontrol, hvilket ikke er mu-

ligt i SKATs efterkontrol.



toldenhederne (inkl. døgn-

tjenesten og vejledningsen-

heden).

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

8. Vi lægger til grund for undersøgelsen, at både vejledning og kontrol er væsentlige for-

udsætninger for at sikre, at borgere og virksomheder betaler den told, de skal.

Derudover forudsætter vi, at SKAT på toldområdet – selv om området er reguleret af EU –

har samme muligheder og forpligtelser til at tilrettelægge kontrollen effektivt som på

SKATs øvrige områder.

Endvidere lægger vi til grund, at SKAT skal efterleve Europa-Kommissionens krav og an-

befalinger og naturligvis den danske toldlovgivning.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Endelig lægger vi til grund, at en effektiv toldkontrol forudsætter, at SKAT indsamler og an-

vender viden om risiko og væsentlighed, der viser, hvor regelefterlevelsen er lav, og hvor

der er områder med manglende toldbetaling. SKAT bør ligeledes anvende den viden, SKAT

får om træfprocenter (andelen af fejl fundet i kontrollen) og reguleringsprovenu (efterop-

krævning af told) fra sin toldkontrol til at målrette den fremtidige kontrol. En effektiv told-

kontrol forudsætter endvidere, at SKAT anvender denne viden til at prioritere resurserne

mellem toldenheder og forskellige typer af toldkontroller, så kontrolindsatsen får så stor

effekt som muligt.

I forhold til vejledningsindsatsen lægger vi til grund, at en tilstrækkelig vejledning bør ta-

ge udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov, der fx tager højde for, at virksom-

hederne har forskellige vejledningsbehov. Vejledningsindsatsen bør desuden tage udgangs-

punkt i SKATs viden om effekten af vejledningen. Desuden lægger vi ved den konkrete vej-

ledningsindsats på skat.dk til grund, at vejledningen skal være tilstrækkelig til, at forskel-

lige typer af virksomheder kan finde de oplysninger, de efterspørger, og at vejledningen

skal være forståelig for virksomhederne.

SKAT har oplyst, at SKAT opererer med en 80/20-regel, hvor borgere og virksomheder selv

skal kunne finde 80 % af informationerne på skat.dk og få 20 % af informationerne ved

personlig henvendelse. Det er ikke muligt at vejlede om alle nuancer og undtagelser inden

for et givent område. Det kan altså være nødvendigt, at brugerne fx skal kontakte SKAT

telefonisk, før de er i stand til at forstå toldreglerne fuldt ud.

Vi tager udgangspunkt i, at der bør være grundlæggende vejledning på skat.dk, der forkla-

rer de relevante regler og procedurer på toldområdet i et klart og forståeligt sprog. Vej-

ledningen bør være relevant både for virksomheder med meget erfaring inden for toldom-

rådet, fx speditører, der bevæger sig ind på et nyt marked eller udskifter personale, og for

nystartede og mindre virksomheder med mindre grad af viden om toldområdet.

Metode

9. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT, bl.a. ret-

ningslinjer, vejledninger, segmentstrategier, complianceundersøgelser, projektbeskrivel-

ser og projektevalueringer, målopstillinger og kontrolaktivitetsplaner. Derudover har vi

holdt møder med ledelsen i toldafdelingen og andre relevante nøglemedarbejdere samt

besøgt 4 toldenheder for at få indblik i kontrolprocedurerne i toldenhederne, og hvordan

toldkontrollerne foregår i praksis. Vi har desuden holdt møder med Indsats og Kundeser-

vice i SKAT. Endvidere har vi gennemgået 101 kontroller fra de 4 toldenheder, 21 sager,

hvor en angivelse er blevet udtaget til kontrol, men ikke er blevet kontrolleret, og alle ri-

sikomeddelelser fra Europa-Kommissionen, OLAF og andre EU-lande. Resultaterne af gen-

nemgangen er anvendt i beretningen, hvor det er relevant.

Dansk Sprognævn har i juli og august 2017 foretaget en analyse for Rigsrevisionen af

SKATs vejledningsmateriale på skat.dk vedrørende områderne

tarifering

bevillinger

for

at vurdere, om vejledningen er tilstrækkelig og forståelig for virksomheder med forskel-

lige grader af indsigt i toldreglerne. Selv om analysen kun vedrører 2 områder, er det Rigs-

revisionens opfattelse, at analysens konklusioner siger noget generelt om toldsiderne på

skat.dk, da der er tale om 2 helt centrale områder. Virksomhedernes valg af tarif er såle-

des afgørende for, at virksomhederne foretager en korrekt fortoldning, mens bevillinger

ifølge SKAT er et område, hvor der sker mange fejl. Samtidig anvender SKAT den samme

metode i forhold til opbygning og formidling på alle toldsider på skat.dk.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgrænsning

10. Undersøgelsen omfatter SKATs kontrol med import af legale varer. Ud over at kontrolle-

re, at varerne er korrekt fortoldede, varetager SKAT også en række kontroller af samfunds-

beskyttende karakter, fx i forhold til at begrænse den illegale import af varer som våben

og doping (smugleri). Dette foregår både som kontrol af legale importvarer, der er indbe-

rettet i SKATs toldsystem, og som kontrol af fx biler, der passerer grænseovergange, og

passagerer i ankomsthaller i lufthavnene for fx at tjekke for varer, der ikke er angivet til

SKAT. SKAT samarbejder med andre relevante myndigheder om disse opgaver, fx miljø- og

fødevaremyndighederne og politiet.

FORDELING AF ÅRS-

VÆRK TIL KONTROL AF

LEGALE OG ILLEGALE

IMPORTVARER

120

I 2017 anvender SKATs toldafdeling 57 % af de resurser, der er afsat til toldkontrol, til at

kontrollere, at der ikke indføres illegale varer til Danmark, og 43 % af resurserne til at kon-

trollere, om der betales korrekt told af importvarer.

Legal

Illegal

Undersøgelsen omfatter ikke import af illegale varer til Danmark, bortset fra de tilfælde,

hvor man ikke skarpt kan skelne mellem kontrol af legal og illegal vareimport. Det drejer

sig bl.a. om varer, der i sig selv ikke er farlige, men som potentielt kan udgøre en sikker-

hedsrisiko, hvis de anvendes til bestemte formål, fx gødning.

I forlængelse heraf har vi afgrænset os fra den ene af SKATs 3 segmentstrategier –

Sam-

fundsbeskyttende aktiviteter,

der vedrører kontrol med det illegale segment. Undersøgel-

sen omhandler de 2 resterende segmentstrategier på toldområdet:

Toldbevillinger og selv-

forvaltning

samt

Finansiel told.

Derudover omfatter undersøgelsen ikke, hvordan SKAT har tilrettelagt og udført efterkon-

trollen af den legale vareimport, herunder hvordan SKAT udvælger importvarer til efter-

kontrol. Rigsrevisionen har tidligere revideret SKATs tilrettelæggelse af efterkontrollen i

forbindelse med den løbende revision af statsregnskabet. Efterkontrollen indgår dog i vo-

res undersøgelse af, hvordan SKAT prioriterer mellem de forskellige typer af toldkontroller,

og hvordan SKAT følger op på effekten af efterkontrollen. Disse forhold har ikke tidligere

været genstand for en undersøgelse af Rigsrevisionen.

Undersøgelsen af SKATs vejledningsindsats omfatter grundlaget for SKATs tilrettelæg-

gelse af vejledningsindsatsen, herunder de analyser mv., som SKAT har udarbejdet på told-

området. Undersøgelsen af SKATs konkrete vejledningsindsats på skat.dk vedrører 2 cen-

trale områder på toldområdet: tarifering og bevillinger. Vi har valgt at fokusere på vejled-

ningsindsatsen på skat.dk, da hjemmesiden typisk er det første sted, brugerne søger hjælp.

Undersøgelsen vedrører endvidere telefonisk vejledning. Undersøgelsen omfatter derimod

ikke skriftlig vejledning via mail/breve, virksomhedsbesøg og kurser, dvs. den mere indi-

viduelt tilrettelagte vejledning. Endelig omfatter undersøgelsen ikke Skatteministeriets

tilsyn med toldområdet.

11. Undersøgelsen vedrører primært perioden januar 2016 - april 2017.

12. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

13. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

SMUGLERI

Smugleri kan have til formål at

indføre ulovlige varer eller at

undgå at betale told, moms og

punktafgifter.

Smugleri kan således vedrøre

både legale varer (cigaretter,

spiritus mv.) og illegale varer

(narkotika, doping mv.).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

2. SKATs kontrol på

toldområdet

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at SKAT ikke tilrettelægger og gennemfører toldkontrollen, så den

får så stor effekt som muligt.

SKATs toldkontroller gennemføres efter udvælgelse i et risikosystem, der omfatter al im-

port til virksomheder, men ikke alle pakker til borgere, da en enkelt kurérvirksomhed ikke

indberetter til SKATs toldsystem. Risikosystemet fungerer imidlertid ikke tilstrækkeligt

effektivt, idet SKAT frasorterer halvdelen af de angivelser, systemet har udtaget til kontrol.

Endvidere foretager SKAT kun risikobaserede kontroller og ingen tilfældige kontroller, hvil-

ket er et krav fra EU. SKAT sikrer derved ikke, at alle borgere og virksomheder har en sand-

synlighed for at blive udtaget til kontrol. Endelig viser undersøgelsen, at SKAT i flere tilfæl-

de ikke har dokumenteret, hvorfor de har valgt at se bort fra risikomeddelelser fra Europa-

Kommissionen.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at SKAT i 2016 har opnået gode resultater fra sine efter-

kontroller på udvalgte væsentlige risikoområder set i forhold til fx træfprocenten for den

løbende toldkontrol, herunder særligt antidumpingtold med 80 mio. kr. i reguleringsprove-

nu. Dette har imidlertid ikke fået SKAT til at ændre prioriteringen af de forskellige kontrol-

typer.

SKAT mangler viden om regelefterlevelsen og toldgabet, da 5 væsentlige risikoområder

ikke indgår i opgørelserne. Rigsrevisionen finder, at SKAT med fordel kunne anvende sin

viden om resultater og effekter af kontrollerne, fx træfprocenter og reguleringsprovenu,

så toldkontrollen i højere grad kan målrettes væsentlige og risikofyldte områder af vare-

importen. Dette gælder særligt den toldkontrol, SKAT foretager, før varerne udleveres til

importøren, da SKAT hverken har brugbare mål eller opgør resultater og effekter af denne

toldkontrol.

Det manglende overblik over effekten af toldkontrollen betyder, at SKAT kun har et be-

grænset overblik over kontrolbehovet i toldenhederne, og at SKAT derfor ikke fordeler sine

årsværk til toldenhederne ud fra en viden om omfanget af importen de pågældende steder

og effekten af den type toldkontrol, SKAT skal foretage.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Rigsrevisionen vurderer, at der er risiko for, at SKAT ikke lever op til flere af de forpligtel-

ser, Danmark har over for EU. For det første udnytter SKAT ikke sin lovhjemmel til at sank-

tionere virksomheder, selv om EU’s toldkodeks kræver, at der skal sanktioneres ved mang-

lende overholdelse af toldlovgivningen. For det andet risikovurderer SKAT kun 0,8 % af de

importvarer, der kan udgøre en sikkerheds- og sundhedsrisiko, selv om EU stiller krav om,

at alle varer, der kan udgøre en potentiel risiko, skal risikovurderes.

Undersøgelsen viser, at SKATs kontrolniveau i forhold til den legale vareimport er på min-

dre end 0,2 %. SKAT opgør ikke tal for kontrollen med den legale og illegale vareimport hver

for sig. Andelen af kontroller med den legale vareimport er derfor mindre. Kontrolniveauet

ligger markant under EU-gennemsnittet, og Danmark har samtidig det laveste kontrolni-

veau i EU. Europa-Kommissionen kritiserede i 2010 SKAT for, at det daværende kontrolni-

veau på 0,4 % var for lavt. Kommissionen kritiserede desuden, at SKAT frasorterede over

halvdelen af kontrollerne fra risikosystemet. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at SKATs kontrolniveau er det laveste i EU, og at det er faldet markant siden 2010.

14. Dette kapitel handler om, hvorvidt SKAT tilrettelægger og gennemfører en effektiv kon-

trol af varer, der importeres fra lande uden for EU. Vi har lagt til grund, at en effektiv kon-

trol forudsætter, at SKAT indsamler og anvender viden om regelefterlevelsen til at tilret-

telægge en risikobaseret toldkontrol, og at SKAT anvender sin viden om træfprocenter og

reguleringsprovenu fra sin kontrolindsats. SKAT bør desuden anvende risikomeddelelser-

ne fra Europa-Kommissionen, OLAF og andre EU-lande til at målrette den fremtidige kon-

trol, så kontrolindsatsen får så stor effekt som muligt. Vi har desuden sammenlignet kon-

trolniveauet i Danmark med det gennemsnitlige kontrolniveau i EU.

Vi har endvidere lagt til grund for undersøgelsen, at en effektiv toldkontrol forudsætter,

at SKAT opstiller mål for effekten af toldkontrollerne, at SKAT følger op på effekten, og at

SKAT fordeler sine årsværk til toldenheder og toldkontroller ud fra sin viden om risici og

væsentlighed.

Endelig har vi lagt til grund, at SKAT anvender sanktioner over for virksomhederne i over-

ensstemmelse med den hjemmel, SKAT har i lovgivningen. Dette er væsentligt for at sikre

en tilstrækkelig regelefterlevelse hos virksomhederne.

2.1. SKATS TILRETTELÆGGELSE AF KONTROL-

INDSATSEN

15. Vi har undersøgt, om SKAT opstiller produktionsmål og effektmål for toldindsatsen, og

om SKAT fordeler sine årsværk til toldenhederne og toldkontrollerne på baggrund af sin

viden om risiko og væsentlighed.

Mål for toldkontrollen

16. Vi har undersøgt, om SKAT har fastsat overordnede produktionsmål og effektmål for

toldkontrollen og konkrete produktions- og effektmål for de forskellige kontroltyper, som

understøtter en effektiv toldkontrol, og som SKAT kan følge op på.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Toldgabet

SKATTEGAB

Skattegabet er skatteværdien

af forskellen mellem det beløb,

der er selvangivet i skat, og det

beløb, der burde være angivet

(skattepotentialet). Skattega-

bet omfatter både fejl og direk-

te snyd.

17. SKAT har et overordnet effektmål på finansloven om at fastholde skattegabet. Told

indgår imidlertid ikke i SKATs beregning af skattegabet, idet told opkræves på vegne af

EU, hvorfor pengene ikke går til den danske statskasse. SKAT har i stedet beregnet et selv-

stændigt toldgab, der viser, hvor meget told der mangler at blive opkrævet, fordi borgere

og virksomheder ikke efterlever reglerne. Toldgabet vedrører den legale vareimport og er

beregnet på baggrund af importangivelserne i SKATs toldsystem.

SKAT har opgjort toldgabet til ca. 47,5 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1,4 % af toldindtæg-

terne fra borgere og virksomheder på ca. 3,1 mia. kr. i 2016.

Undersøgelsen viser imidlertid, at SKATs beregnede toldgab har begrænset styringsmæs-

sig værdi, og at der er væsentlige områder, som ikke indgår i beregningen. Det drejer sig

om følgende 5 risikoområder: underfakturering, antidumpingtold, virksomheder med be-

villinger, smugleri (dvs. import af varer, der ikke angives i SKATs toldsystem) og borgeres

import af varer fra lande uden for EU (internethandel). SKAT har desuden oplyst, at SKAT i

beregningen af toldgabet ikke har undersøgt dokumentationen nærmere, fx om fakturaer-

ne var korrekte, eller om dokumenter, der viser oprindelseslandet, var ægte. Det beløb, EU

og Danmark går glip af, er dermed større end det opgjorte toldgab. Alene i 2016 regulerede

SKAT fx for ca. 80 mio. kr. i sager vedrørende antidumpingtold, som er ét af de 5 områder,

der i dag ikke indgår i beregningen af toldgabet.

SKATs beregning af toldgabet er baseret på SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen

(compliance II) fra 2015, hvor regelefterlevelsen afdækkes for brancher, varetyper, told-

regioner, varemodtagere mv. Det fremgår af complianceundersøgelsen, at det er speditø-

rer og kurérer, der står for langt den største andel af toldgabet. SKAT har gennem compli-

anceundersøgelsen fået overblik over, hvilke typer af fejl speditører/kurérvirksomheder

og virksomheder, der selv står for importen, typisk foretager.

18. Undersøgelsen viser, at SKAT ikke anvender kortlægningen af regelefterlevelsen og

beregninger af toldgabet til at opstille egentlige målsætninger for kontrolarbejdet, fx i for-

hold til at øge regelefterlevelsen eller reducere toldgabet, og at der heller ikke opstilles

kvantitative mål for den ønskede udvikling. SKAT har oplyst, at SKATs viden om toldgabet

kun har haft begrænset betydning for SKATs målsætning for kontrolarbejdet i toldafdelin-

gen, og at den nuværende opgørelse af toldgabet ikke kan anvendes som et overordnet

mål for udviklingen i regelefterlevelsen på toldområdet.

Ifølge SKAT skyldes det også, at langt hovedparten af toldopgaverne udføres på vegne af

EU, og at Danmark er forpligtet til at varetage disse EU-bundne opgaver, uanset om de har

indflydelse på toldgabet eller ej. SKAT har desuden oplyst, at SKAT ikke udelukkende kan

målrette indsatsområderne mod det største provenu, idet toldområdet er underlagt EU’s

specifikke krav om opgavevaretagelsen.

UNDERFAKTURERING

Ved underfakturering har impor-

tøren angivet, at varen har en

lavere værdi end varens reelle

værdi. Det kan fx ske ved, at im-

portøren anvender en falsk fak-

tura.

ANTIDUMPINGTOLD

EU pålægger bestemte varer en

ekstra told for at udligne prisen

på varer, hvor tredjelande dum-

per deres eksportpriser til et ni-

veau under den naturlige mar-

kedspris.

Antidumpingsatserne kan være

høje, ofte op til 100 % af varens

værdi.

RESULTATER AF SKATS

COMPLIANCEUNDER-

SØGELSER

Compliance I (2011)



fejlprocent på 54,3



heraf fejl med økonomisk

betydning: 6,7 % (fejl i told-

beløbet på mindst 10 euro).

Compliance II (2015)



heraf fejl med økonomisk

betydning: 12,8 %.

Den generelle fejlprocent i un-

dersøgelserne dækker over be-

tydelige forskelle mellem fx

brancher og toldregioner, men

omfatter ikke flere væsentlige

risikoområder.



fejlprocent på 41,2

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Rigsrevisionen bemærker, at SKAT for at kunne leve op til krav fra EU har fastsat at gen-

nemføre et bestemt antal kontroller på 3 områder: EU’s forsendelsesordning, virksomhe-

der med bevillinger og EU’s markedsordning for landbrugsvarer. Det forhindrer dog ikke

SKAT i at tilrettelægge en effektiv toldkontrol i forhold til de nævnte kontroller og i for-

hold til den øvrige toldkontrol. Det kan i den forbindelse være relevant at fastsætte over-

ordnede mål, der kan sætte retning for toldkontrollen, og som SKAT over en længere år-

række vil kunne følge op på.

SKAT har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til, hvilke mål den

kommende toldstyrelse skal arbejde med, og om complianceundersøgelserne og bereg-

ningen af toldgabet videreføres i den nye toldstyrelse.

Key Performance Indicators (KPI)

19. Undersøgelsen viser, at SKAT bl.a. benytter KPI’er i sin styring af toldområdet, men at

SKAT ikke har fastsat centrale KPI’er i form af effektmål, der måler på, om SKATs kontrol-

indsats på toldområdet er effektiv.

SKAT har dog opstillet 3 KPI’er vedrørende afgørelser på toldområdet. Disse KPI’er måler

på, om SKATs afgørelser er korrekte i forhold til toldafregningen og sagsbehandlingen. En

afgørelse kan fx være et bindende svar fra SKAT, der giver varemodtageren dokumenta-

tion for, hvilken toldsats der skal anvendes. KPI’erne måler desuden på, om SKAT overhol-

der de frister, der er fastsat på området, og om sagsbehandlingen er omkostningseffektiv.

20. SKAT har oplyst, at SKAT arbejder med et udvikle nye KPI’er på toldområdet, men at

SKAT ikke forventer at implementere nye KPI’er, før den nye toldstyrelse er etableret.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Produktionsmål og effektmål for SKATs kontrolindsats

21. SKATs varetagelse af toldområdet er opdelt i forskellige delopgaver. Tabel 1 viser, hvil-

ke produktionsmål og effektmål SKAT har opstillet vedrørende de forskellige delopgaver i

2017.

TABEL 1

PRODUKTIONSMÅL OG EFFEKTMÅL FOR SKATS TOLDKONTROLLER I 2017

Toldkontroller

Produktionsmål

Antal kontroller

Løbende toldkontrol

Den løbende toldkontrol er SKATs primære toldkontrol, som SKAT

foretager, før varen udleveres til importøren. Kontrollen omfatter

den legale vareimport, forsendelser i transit, der foretages via

EU’s forsendelsesordning, og den legale import af varer, der kan

være potentielt sikkerheds- og sundhedsskadelige.

Risikobaseret dokumentkontrol

Dokumentkontrol af særligt udvalgte varer, hvorved SKAT skal

sikre, at der ved import af varer sker en korrekt afregning af told

og afgifter.

Bevillinger (særlige procedurer)

Kontrol med bevillingshavere består af en risikovurdering af 1.400

bevillingshavere og kontrol med udvalgte virksomheder.

Efterkontrol

Finansiel told

Efterkontroller på risikofyldte områder såsom tarifering, anti-

dumping og underfakturering.

Efterkontrol af forsendelser

SKAT foretager efterkontroller af forsendelser via EU’s forsendel-

sesordning for at opnå viden om risici ved ordningen.

Analyseprojekter

Effektmål

Træfprocent

Toldindtægt

Kontrol før frigivelse

Ingen mål

(dog 1 % af for-

sendelser i transit)

Ingen mål

750

40 %

Ingen mål

140

Ingen mål

0,9 mio. kr.

300

50 %

Ingen mål

Note: Rigsrevisionen har ikke medtaget SKATs kontrol af EU’s markedsordninger for landbrugsvarer (5 årsværk). EU har fastsat krav til antallet

af kontroller mv. Der er derfor tale om en bunden opgave. SKAT har derudover fastsat 2 mål for den løbende toldkontrol, som ikke vedrører

antallet af kontroller, der skal gennemføres, eller måler på effekten af kontrollerne. Af forskellige årsager har målene ikke indgået i SKATs

ledelsesinformation i perioden 2015-2017, der er den periode, Rigsrevisionens undersøgelse vedrører.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SKATs projektbeskrivelser og projektevalueringer.

ANALYSEPROJEKTER

Analyseprojekter er projekter,

der har til formål at afdække og

skabe ny viden om et afgrænset

område. Fx har SKAT analyse-

projektet

Svig i fiskerisektoren.

Det fremgår af tabel 1, at SKAT har fastsat ét eller flere mål for flere af delopgaverne, men

at der også er delopgaver, som SKAT ikke har opstillet mål for. SKAT anvender 3 mål: ét pro-

duktionsmål (mål om antallet af kontroller, der skal gennemføres) og 2 effektmål. Det ene

effektmål er træfprocenten, der måler på, hvor ofte SKAT finder fejl i fortoldningen. Det an-

det effektmål er toldindtægten (reguleringsprovenuet), der måler på størrelsen af den told,

som SKAT efteropkræver.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Løbende toldkontrol

er den opgave, som SKAT tildeler flest resurser inden for kontrollen

af den legale vareimport. Denne opgave har SKAT imidlertid ikke opstillet mål for – hver-

ken for antallet af kontroller, der ønskes gennemført, den forventede træfprocent, eller

hvilke økonomiske effekter der forventes. SKAT har dog fastsat et enkelt produktionsmål

i form af antallet af kontroller af forsendelser via EU’s forsendelsesordning, der skal kon-

trolleres. På dette område har SKAT lovet EU at kontrollere 1 % af alle forsendelser i tran-

sit. Grunden til, at SKAT har forpligtet sig til at tage denne andel af kontroller på forsen-

delsesområdet, er, at SKATs risikosystem ikke understøtter en risikobaseret udvælgelse

af kontrolemner for varer under forsendelse.

Finansiel told

er den næststørste driftsopgave og omfatter antidumpingtold, underfakture-

ring og tarifering. Her har SKAT opstillet et mål om 300 kontroller og en træfprocent på 50.

SKAT har samlet set valgt at fastsætte mål for antallet af kontroller for 4 af opgaverne.

SKAT har desuden opstillet mål for træfprocenten i 2 af opgaverne (finansiel told og risi-

kobaseret dokumentkontrol). For toldkontrollen af virksomhedernes bevillinger har SKAT

opstillet et mål for forventet reguleringsprovenu.

22. Da både importen og risikofaktorerne ændrer sig hele tiden, giver det ifølge SKAT ikke

mening at opstille mål om antallet af kontroller, der skal gennemføres. SKAT har også op-

lyst, at SKAT kun har fastsat et mål vedrørende reguleringsprovenu ved én af opgaverne –

kontrollen med virksomheder, der har en bevilling – da SKAT på det område har opbygget

en erfaring, som gør det muligt at fastlægge et mål.

23. Rigsrevisionen er enig, i at kvantitative mål kan være problematiske på et kontrolom-

råde, hvor relevansen af kontrollerne (og dermed antallet af kontroller, der bør foretages)

og reguleringsprovenuet kan ændre sig meget, men finder, at opgørelserne stadig kan give

SKAT nyttig viden om effekten af toldkontrollerne. Ved at opgøre tallene systematisk vil

SKAT også kunne følge udviklingen over tid og eventuelt på længere sigt kunne opstille

mål på relevante områder.

24. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at SKAT bør overveje at opgøre og analy-

sere flere statistiske resultater på baggrund af gennemførte kontroller – ud over træfpro-

cent og reguleringsprovenu – da oplysningerne kan give SKAT et statistisk overblik over

risiko og væsentlighed, fx for brancher, oprindelseslande og typen af fejl. SKAT har oplyst,

at det er muligt at forbedre erfaringsopsamlingen fra tidligere kontroller, bl.a. ved en mere

systematisk gennemgang af data, hvilket vil være ét af hovedelementerne i arbejdet med

at opbygge den nye toldstyrelse.

FORDELINGEN AF

ÅRSVÆRK TIL TOLD-

KONTROL I 2017

Løbende toldkontrol

Finansiel told

Bevillinger

Analyseprojekter

Risikobaseret dokumentkontrol

Efterkontrol af forsendelser

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Fordeling af årsværk til toldenheder og toldkontroller

25. Vi har undersøgt, om SKAT fordeler årsværk til toldenhederne ud fra sin viden om kon-

trolbehovet de pågældende steder og effekten af de forskellige kontroltyper.

Kontrolbehovet i toldenhederne

TOLDEKSPEDITIONS-

STED

Ved toldekspeditionsstederne

skal SKAT ekspedere varetrans-

porten i forbindelse med ind- og

udpassage af Danmark og EU.

Det er toldekspeditionens opga-

ve på vegne af EU at kontrollere

korrekt fortoldning og ekspede-

re fortoldningers forløb gennem

toldsystemerne. Toldbehandlin-

gen omfatter lastbiltrafik, fly-

trafik og skibstrafik og i mindre

omfang ekspedition af privat-

personer.

26. SKAT skal være repræsenteret ved alle ekspeditionssteder, hvor der ankommer import-

varer fra lande uden for EU, fx havne og lufthavne. Ved ekspeditionsstederne skal trans-

portørerne fremvise toldpapirer for varerne. Ved normeringen af årsværk i de enkelte told-

enheder skal SKAT tage hensyn til, at der skal være toldere til stede i hele landet, og at der

skal være en minimumsbemanding ved hver toldenhed, da SKAT er forpligtet til at kunne

dække den løbende kontrol ved alle kontrolsteder.

27. Hovedparten af toldafdelingens medarbejdere er organiseret i toldenheder, der er pla-

ceret over hele landet. I 2017 var der i alt ca. 560 årsværk i toldafdelingens toldenheder,

hvoraf 250 var beskæftiget i kontroldelen, heraf 35 årsværk i SKAT Døgntjeneste. Medar-

bejderne er desuden opdelt i en kontrol af den legale og illegale import. 35,5 årsværk var

endvidere beskæftiget med vejledning. Herudover var en række medarbejdere beskæfti-

get med administrative opgaver, herunder sagsbehandling m.m.

28. SKAT fører i dag ikke statistik for hver enkelt toldenhed over omfanget af importen og

resultatet af toldenhedens kontroller og har dermed et begrænset overblik over kontrol-

behovet i toldenhederne, herunder om der kan omfordeles resurser mellem toldenhederne

set i forhold til minimumsbemandingen de enkelte steder. Dette gør det vanskeligt for

SKAT at sikre, at tolderne placeres de steder, hvor kontrolbehovet er størst.

29. Vi har besøgt 4 toldenheder og har konstateret, at der er stor forskel på, hvilke kon-

troller toldenhederne gennemfører. Nogle toldenheder foretager stort set kun risikobase-

rede kontroller, som er udvalgt af SKATs risikosystem, og stort set ingen manuelle kon-

troller på eget initiativ. Andre toldenheder foretager væsentligt flere manuelle kontroller

på eget initiativ og færre risikobaserede kontroller fra risikosystemet.

SKAT har oplyst, at toldkontroller fra SKATs risikosystem skal prioriteres af toldenheder-

ne. Når toldenhederne har foretaget de kontroller, der kommer fra risikosystemet, kan de

foretage manuelle kontroller. Disse kontroller er ligeledes risikobaserede, men baseret på

toldernes egne erfaringer.

30. Rigsrevisionen konstaterer, at der er stor forskel på fordelingen mellem kontroller, som

toldenhederne selv udvælger, og kontroller, som udvælges via SKATs risikosystem. Det er

Rigsrevisionens opfattelse, at det ikke er udtryk for en bevidst prioritering.

31. SKAT har oplyst, at arbejdet tilrettelægges ud fra risiko og væsentlighed, og at der i

forbindelse med årsplanlægningen tildeles resurser til projekter og opgaver. Dette arbejde

foregår på ledermøder. Der sker desuden en løbende tilretning af risiko og væsentlighed

og løbende disponeringer på tværs af landet. Vi har modtaget en oversigt, der viser års-

værk til kontrolarbejdet fordelt på toldkontroller og toldenheder. Ifølge SKAT bruges over-

sigten til en overordnet resurse- og opgavestyring i SKATs toldafdeling, mens detailplan-

lægningen foregår på ledermøder mv.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Rigsrevisionen bemærker, at oversigten viser, hvordan toldafdelingen har allokeret resur-

serne til toldkontroller og toldenheder, men at det ikke fremgår af oversigten, hvordan

SKAT arbejder med at sikre en effektiv kontrol med de tilgængelige resurser, og om resur-

serne er fordelt til toldkontroller og toldenheder med henblik på at sikre et effektivt kon-

trolarbejde. Undersøgelsen viser således, at SKAT ikke allokerer årsværk til toldenhederne

ud fra et planlagt kontrolniveau.

32. SKAT har oplyst, at SKAT er i gang med at forbedre sit overblik over resurseanvendel-

sen og resultatet af kontrollerne, så toldafdelingen fremover kan se sammenhænge mel-

lem fx antallet af importangivelser, geografiske oplysninger om import- og eksportvarer,

informationer om antallet af transporter, kontrolmedarbejdere og resultater af toldkontrol-

lerne. Ifølge SKAT vil de fremadrettet få et bedre styringsgrundlag, end de har i dag.

Fordeling af årsværk til toldkontroller ud fra viden om effekt

33. Som det fremgår af tabel 1, opgør SKAT ikke effekten i form af træfprocenter og regu-

leringsprovenu for den største toldopgave – den løbende toldkontrol. SKAT kan derfor ikke

anvende resultaterne af den løbende toldkontrol til at fordele årsværkene mellem den lø-

bende toldkontrol og de øvrige toldkontroller.

34. Den eneste toldopgave, hvor SKAT opgør effekten i form af træfprocenter og regule-

ringsprovenu, er finansiel told, der omfatter de særlige risikoområder tarifering, underfak-

turering og antidumpingtold. SKAT måler på produktionen og effekten i form af antal kon-

troller, som SKAT gennemførte, kontrollernes træfprocent og det reguleringsprovenu, som

SKAT opnåede. Resultaterne viser, at SKAT i 2016 både opnåede høje træfprocenter på

62-72 og relativt store reguleringsprovenuer på samlet ca. 105 mio. kr. Fx opnåede SKAT

på området for antidumpingtold en træfprocent på 72 og et reguleringsprovenu på 80

mio. kr.

SKAT har oplyst, at disse toldopgaver blev samlet i driftsopgaven finansiel told i 2017 for

at opnå højere effekt og større omkostningseffektivitet. SKAT anvender således toldkon-

trollens resultater til at oprette en ny samlet driftsopgave gældende fra 2017. Hertil er

der afsat 20,6 årsværk, svarende til 30 % af SKATs årsværk, til toldkontrollen, og planlagt

med 300 kontroller og en træfprocent på 50. Der er imidlertid tale om en nedjustering fra

2016 til 2017 både i forhold til antal planlagte kontroller, der i 2016 var på ca. 560, og an-

tallet af årsværk, der i 2016 var på 26. Desuden fastsætter SKAT en træfprocent på 50,

hvilket er lavere end resultatet i 2016.

35. Undersøgelsen viser, at måltallene for kontrol med bevillinger blev indfriet i 2016 med

et realiseret reguleringsprovenu på 1,5 mio. kr. (hvilket var næsten en fordobling af må-

let). For 2017 har SKAT sat måltallet for regulering op fra 805.000 kr. til 900.000 kr., men

har samtidig ændret resurseallokeringen fra 8 årsværk i 2016 til 7,5 årsværk i 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at SKAT ikke har fastsat overordnede mål for toldkontrollen, som

SKAT kan følge op på. SKAT har kortlagt regelefterlevelsen for den legale vareimport og

beregnet et toldgab på ca. 47 mio. kr. Kortlægningen af regelefterlevelsen har givet SKAT

viden, der kan anvendes af SKAT i toldkontrollen. Beregningen af toldgabet er imidlertid

mangelfuldt, idet 5 væsentlige områder ikke indgår i opgørelsen.

SKAT har i forhold til enkelte toldkontroller i varierende omfang opstillet mål for det øn-

skede antal kontroller og effektmål i form af træfprocenter og reguleringsprovenu. For

den løbende toldkontrol – som er den kontroltype, SKAT anvender flest årsværk til – har

SKAT imidlertid ingen brugbare mål. Rigsrevisionen finder, at SKAT med fordel kunne an-

vende sin viden om resultater og effekter af kontrollerne, fx træfprocenter og regulerings-

provenu, så toldkontrollen i højere grad kan målrettes væsentlige og risikofyldte områder

af vareimporten.

SKAT har et begrænset overblik over kontrolbehovet i toldenhederne og ved de enkelte

kontrolopgaver, hvilket gør det vanskeligt for SKAT at placere sine årsværk, hvor det gi-

ver størst effekt. SKAT har dog inden for toldopgaven finansiel told identificeret flere væ-

sentlige risikoområder, bl.a. antidumpingtold, og har prioriteret disse ved at tildele områ-

derne 30 % af årsværkene fra kontrollen med den legale vareimport.

Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har opnået høje træfprocenter og reguleringspro-

venu ved sine kontroller på flere af de væsentligste risikoområder i 2016, særligt anti-

dumpingtold med 80 mio. kr. i reguleringsprovenu, men at resultaterne ikke har givet an-

ledning til en ændret prioritering af toldkontrollerne. Det kan i den forbindelse efter Rigs-

revisionens vurdering være relevant at opgøre effekten af den løbende toldkontrol, så

SKAT havde et bedre sammenligningsgrundlag, når årsværk skal fordeles.

2.2.

GENNEMFØRELSE AF TOLDKONTROLLEN

36. Vi har undersøgt, om SKAT gennemfører kontrollen på toldområdet, så den får så stor

effekt som muligt. Vi har i den forbindelse undersøgt omfanget af kontrollen (kontrolni-

veauet), og om SKAT gennemfører både risikobaserede kontroller og tilfældige kontrol-

ler, så alle borgere og virksomheder har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol.

Vi har desuden undersøgt, om SKAT anvender bestemmelserne på toldområdet til at

sanktionere fejl hos importørerne for dermed at sikre en tilstrækkelig regelefterlevelse.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Niveauet for SKATs kontrol, før varerne udleveres

37. Vi har undersøgt kontrolniveauet for SKATs toldkontrol, før varerne udleveres, sam-

menlignet med kontrolniveauet i EU. Tabel 2 viser antallet af vareposter, som SKAT kon-

trollerede i 2016, fordelt på risikobaserede kontroller, tilfældige kontroller og manuelle

kontroller, dvs. kontroller, som toldenhederne gennemførte på eget initiativ.

TABEL 2

SKATS KONTROLNIVEAU I 2016

Vareposter i alt

Kontroller i alt

Risikobaserede kontroller

(fra risikosystemet)

5.681

Manuelle kontroller

2.265

Tilfældige kontroller

555

Ca. 4.6 mio.

8.501 (0,2 %)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af tabel 2, at SKAT i 2016 kontrollerede 8.501 ud af ca. 4,6 mio. vareposter,

hvilket svarer til 0,2 % af de vareposter, der blev angivet i SKATs toldsystem. Antallet af

kontroller omfatter både kontrol med den legale og den illegale import, da SKAT ikke op-

gør kontrollerne hver for sig. Andelen af kontroller med den legale vareimport er derfor

mindre. 5.681 af kontrollerne var baseret på SKATs risikosystem, mens toldenhederne

gennemførte 2.265 manuelle kontroller. SKAT gennemførte desuden 555 kontroller i 2016,

der var tilfældigt udvalgt.

Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs kontrolniveau på 0,2 % er det laveste i EU og langt

under EU-gennemsnittet. Rigsrevisionen kan ikke offentliggøre kontrolniveauet i EU, da

tallet er omfattet af fortrolighed i henhold til Europa-Kommissionens adfærdskodeks på

toldområdet, der bl.a. regulerer, hvilke statistiske oplysninger der må offentliggøres.

Europa-Kommissionen kritiserede i 2010, at SKAT med 0,4 % havde et lavt kontrolniveau.

Rigsrevisionen konstaterer, at kontrolniveauet i SKAT er faldet på trods af Kommissio-

nens kritik af, at niveauet var for lavt.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Varelager ved Aarhus Havn.

Foto: Rigsrevisionen

Risikobaserede kontroller (før varen udleveres)

OLAF (DET EURO-

PÆISKE KONTOR FOR

BEKÆMPELSE AF SVIG)

OLAF efterforsker svindel med

EU-budgettet, korruption og al-

vorlige forseelser inden for EU's

institutioner og udvikler Europa-

Kommissionens politik for be-

kæmpelse af svig.

38. Vi har undersøgt, om SKAT foretager risikobaserede kontroller, så toldkontrollen mål-

rettes mod risikofyldte og væsentlige områder af importen. Vi har i den forbindelse under-

søgt, om SKATs risikosystem understøtter en effektiv udvælgelse af importvarer, og om

SKAT løbende opdaterer systemet på baggrund af underretninger om svig og uregelmæs-

sigheder fra Europa-Kommissionen, OLAF og andre EU-lande. Vi har desuden undersøgt, om

SKAT risikovurderer alle importvarer vedrørende sikkerhed og sundhed.

SKAT fik i 2016 foretaget en turnusanalyse af toldområdet. Som en del af analysen inter-

viewede konsulentvirksomheden bl.a. en række virksomheder, der tilkendegav, at SKATs

kontrol ikke var tiltrækkeligt risiko- og effektbaseret, og at ”modspillere” efter virksomhe-

dernes opfattelse ikke oplevede tilstrækkelig stor risiko for kontrol. Dette påvirker virk-

somhedernes oplevede retssikkerhed negativt og kan tilskynde til, at virksomhederne ik-

ke selv overholder reglerne.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Risiko

39. SKATs toldafdeling nævner 3 væsentlige risici knyttet til den legale vareimport: tari-

fering, toldværdi og oprindelsesland.

Tarifering

vedrører den varekode med tilknyttet toldsats, som en vare fortoldes efter. Det

er EU, der fastlægger toldsatsen på importvarer. Ofte er tolden høj på importerede varer,

der også fremstilles i EU, mens den er lav på varer, som EU ikke selv fremstiller eller har

et særligt behov for. Fx skal der betales 14 % i told af importerede cykler fra lande uden

for EU, så disse lande ikke udkonkurrerer cykler, der fremstilles i lande inden for EU. Det er

den specifikke varekode, der afgør toldsatsen. Både varens materiale og formål kan have

betydning for, hvilken varekode varen bør have, og dermed hvor høj toldsatsen bliver. Der

findes over 10.000 forskellige varekoder.

Toldværdien

er den samlede værdi af alle varerne i en forsendelse. En forkert toldværdi

kan enten skyldes en forkert valutakurs, eller at importøren bevidst har angivet en for lav

værdi, fx ved hjælp af en proformafaktura. Dette betegnes underfakturering.

Oprindelseslandet

har ligeledes betydning for den toldsats, som den pågældende vare på-

lægges, idet EU har indgået en række særaftaler, der gør, at tolden fra visse områder uden

for EU er nedsat eller er 0 %. Dette kaldes toldpræference. For at en virksomhed kan be-

nytte den lavere toldsats, kræver det, at varen er forsynet med et certifikat, der viser va-

rens oprindelsesland.

Væsentlighed

40. Væsentligheden vurderes ud fra størrelsen af det provenu, som SKAT efterregulerer

ved konkrete toldkontroller, eller ud fra størrelsen af den manglende toldindtægt på et gi-

vent område. Der er imidlertid også andre kriterier for væsentlighed, som har betydning

for SKATs indsats på toldområdet. Selv i de tilfælde, hvor det kun drejer sig om en forkert

varekode, og den korrigerede toldsats ikke i sig selv giver et reguleringsprovenu til SKAT,

er det væsentligt at rette varekoden, da toldsatsen på varen på et senere tidspunkt kan

ændre sig.

Når SKATs toldafdeling tilrettelægger kontrollen, bør det ikke kun være den økonomiske

væsentlighed, der har betydning. Også EU’s krav og anbefalinger skal imødekommes – selv

i de tilfælde, hvor det ud fra en økonomisk betragtning kunne give mening at prioritere

toldkontrollerne anderledes.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Systemunderstøttede kontroller

41. Figur 3 viser, hvor mange vareposter risikosystemet automatisk udvalgte til kontrol i

2016, hvor mange af disse SKAT Døgntjeneste videresendte til kontrol, og endelig hvor man-

ge af disse vareposter toldenhederne valgte at kontrollere.

FIGUR 3

SKATS UDVÆLGELSE AF VAREPOSTER TIL KONTROL (FØR UDLEVERING)

I 2016

Ca. 4,6 mio. vareposter

Angivet i SKATs toldsystem

11.355 vareposter

Automatisk udvalgt af SKATs risikosystem til kontrol

8.674 vareposter

Fastholdt til kontrol af SKAT Døgntjeneste

5.681 vareposter

Kontrolleret af toldenhederne

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af figur 3, at der i 2016 blev angivet ca. 4,6 mio. vareposter til SKAT. Varepo-

sterne omfatter importvarer til borgere og virksomheder. På baggrund af angivelserne til

SKATs toldsystem udvælger SKAT Døgntjeneste et antal vareposter til en første indleden-

de risikovurdering. Det sker automatisk i SKATs risikosystem. Ud fra en række risikoprofi-

ler udtager risikosystemet et antal vareposter. Risikoprofilen kan indeholde en række pa-

rametre, fx vægt, værdi, oprindelsesland og varetype, og oprettes på baggrund af ønsker

fra toldenhederne eller meddelelser om svig og uregelmæssigheder fra Europa-Kommissio-

nen, OLAF og andre EU-lande. Risikosystemet udtog automatisk 11.355 vareposter, sva-

rende til ca. 0,25 % af alle angivelser.

De systemudvalgte kontrolemner risikovurderes dernæst af SKAT Døgntjeneste, inden kon-

trollerne sendes videre til toldenhederne, der skal foretage selve kontrollen. Døgntjene-

sten frasorterer i den forbindelse et antal vareposter ud fra en manuel risikovurdering.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

42. Undersøgelsen viser, at døgntjenesten i 2016 frasorterede ca. 25 % af kontrolemner-

ne, der var udvalgt gennem risikosystemet, og at toldenhederne efterfølgende frasorte-

rede yderligere ca. 25 % ud fra deres egen risikovurdering. Som figur 3 viser, betød det, at

toldenhederne i 2016 samlet set gennemførte en risikobaseret kontrol af 5.681 varepo-

ster ud af de 11.355 vareposter, der var udvalgt til kontrol af SKATs risikosystem. Under-

søgelsen viser endvidere, at træfprocenten for disse kontroller lå på 15 i 2016.

Toldenhederne skal ifølge SKATs egne retningslinjer dokumentere deres fravalg. Vores

sagsgennemgang viser, at toldenhederne i ca. halvdelen af sagerne ikke har en fyldestgø-

rende dokumentation for frasorteringen.

Rigsrevisionen bemærker, at Europa-Kommissionen i 2010 kritiserede, at SKAT frasorte-

rede over halvdelen af de systemunderstøttede kontrolemner. Omfanget af frasorterede

kontrolemner indikerer, at systemunderstøttelsen af den risikobaserede toldkontrol ikke

fungerer tilstrækkeligt effektivt.

43. Risikosystemet omfatter ud over import til virksomheder også pakker til borgere, der

fragtes af kurérvirksomheder mfl., og SKAT har således også en systemunderstøttet risi-

kovurdering af importen til borgere med undtagelse af pakker til borgere fra en enkelt ku-

rérvirksomhed. Det skyldes, at den pågældende kurérvirksomhed ikke er forpligtet til at

indberette pakker til borgere fra lande uden for EU. SKAT har derfor ikke oplysninger om

antallet af pakker til borgere i toldsystemet, der fragtes med den pågældende kurérvirk-

somhed, og SKAT efterspørger heller ikke oplysningerne. SKAT har dog adgang til at kon-

trollere varerne fra den pågældende kurérvirksomhed.

44. Da SKAT etablerede risikosystemet, var det hensigten, at systemet både skulle kunne

vælge

vareposter

ud fra risikoprofiler og vælge

virksomheder

ud fra en risikoscore, hvor

virksomheder med en høj risikoscore kunne udvælges til kontrol, bl.a. ud fra SKATs erfa-

ringer fra tidligere kontroller. SKAT har imidlertid ikke anvendt risikoscoren siden 2014,

da de data, som danner baggrund for risikoscoren, ikke er opdaterede. Det betyder, at

SKAT ikke systematisk kan kontrollere virksomheder med høj risiko, fx virksomheder, der

tidligere har haft fejl i importangivelserne. De data, der skal bruges, skal opdateres manu-

elt, og det vil ifølge SKAT kræve for mange resurser. Rent systemteknisk virker risikosy-

stemet, som det skal.

SKAT har opgivet at få denne del af risikosystemet i drift og er nu i gang med at udvikle

en ny funktion til systemet. Den nye risikoscore skal dannes automatisk ud fra historiske

data og resultatet af tidligere kontrolbesøg og give SKAT mulighed for at finde anormale

mønstre i toldangivelserne, som kan give anledning til kontrol. SKAT ved endnu ikke, hvor-

når den nye risikoscore kan tages i brug.

45. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs systemunderstøttelse af de risikobasere-

de kontroller ikke virker efter hensigten – enten fordi systemet udpeger et meget stort

antal irrelevante kontrolemner, eller fordi SKAT Døgntjeneste også frasorterer relevante

kontrolemner. SKAT har oplyst, at de finder, at systemet virker efter hensigten, da risiko-

profilerne er udformet på en måde, så systemet rammer bredt i forhold til potentielle kon-

trolemner.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Manuelle kontroller

46. Toldenhederne gennemfører også et antal manuelle kontroller som supplement til de

systemunderstøttede kontroller. De manuelle kontroller bygger på de enkelte tolderes er-

faringer og kan fx tage udgangspunkt i de oplysninger i toldsystemet, som virksomheden

har angivet til SKAT, og de oplysninger om lasten i fly, skibe og lastbiler, som SKAT mod-

tager fra transportørerne. I 2016 udtog toldenhederne 2.265 ud af ca. 4,6 mio. vareposter

til manuel kontrol.

47. Vi har besøgt 4 toldenheder og undersøgt, hvordan toldenhederne foretager de forskel-

lige kontroller. Undersøgelsen viser, at toldenhederne ikke kan sammenligne virksomhe-

dernes angivelser i toldsystemet med de angivelser, som SKAT modtager elektronisk fra

transportørerne. Hensigten med de elektroniske indberetninger er, at SKAT skal kunne fo-

retage en risikovurdering, bl.a. ved at sammenligne oplysningerne fra virksomheder, der

importerer varerne, med transportørernes oplysninger om deres fragt.

Toldenhederne er derfor afhængige af, at transportørerne frivilligt indsender oplysninger-

ne om lasten på papir. Ud fra oplysningerne om lasten kan toldenhederne sammenligne op-

lysningerne om varerne med de oplysninger, som virksomhederne har indberettet i angivel-

sen til SKATs toldsystem, og udtage varer til kontrol. Én af de 4 besøgte toldenheder an-

vender ikke oplysningerne om lasten i skibe og fly til at udtage manuelle kontroller. SKAT

har oplyst, at de ikke har hjemmel til at afkræve papirbaserede oplysninger om lasten fra

transportørerne. Den hjemmel udløb, da virksomhederne overgik til at indberette lasten

elektronisk i toldsystemet. Ifølge SKAT kræver det en investering på ca. 100.000 kr. at få

omprogrammeret toldsystemet, så SKAT kan sammenligne de nødvendige oplysninger

elektronisk. Rigsrevisionen konstaterer, at den manglende it-understøttelse på dette om-

råde reducerer effektiviteten af SKATs toldkontrol.

Tilfældige kontroller

48. Vi har undersøgt, om SKAT foretager tilfældige kontroller, så alle borgere og virksom-

heder har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol.

49. Det fremgår af EU’s toldkodeks, at den risikobaserede kontrol skal kombineres med til-

fældige kontroller, så alle borgere og virksomheder har en sandsynlighed for at blive ud-

taget til kontrol, da kontrollen dermed får en præventiv virkning.

AEO (AUTORISERET

ØKONOMISK OPERA-

TØR)

EU’s AEO-bevilling giver import-

og eksportvirksomheder en ræk-

ke fordele i forbindelse med de-

res transport over landegræn-

serne.

Virksomheder, der er AEO-certi-

ficerede, har lettere adgang til

toldforenklinger eller til toldlem-

pelser med hensyn til kontrol af

sikkerhed og sikring.

50. SKATs risikosystem udvælger tilfældigt hver tusinde vare til kontrol. Undersøgelsen

viser imidlertid, at SKAT Døgntjeneste og dernæst toldenhederne fravalgte stort set alle

vareposter, og at toldenhederne kun foretog kontrol af 555 vareposter.

SKAT har oplyst, at kontrollerne blev fravalgt, fordi døgntjenesten vurderede, at de var ri-

sikofrie. SKAT fravælger bl.a. at kontrollere flere identiske varer fra virksomheder, der er

AEO-certificerede, og fra store virksomheder. SKAT kan også frigive varer uden kontrol,

når der er tale om import af varer til bestemte typer af toldoplag. Varer kan også frigives

uden kontrol, hvis tolderen vurderer, at varen er risikofri set i forhold til den samlede told-

angivelse. SKAT har efterfølgende oplyst, at SKAT har besluttet, at døgntjenesten frem-

over kun må frasortere AEO-certificerede virksomheder og visse større virksomheder, hvor

der er en faktisk viden om, at angivelserne er risikofrie.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

51. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT dermed reelt ikke gennemfører tilfældige kontrol-

ler, idet SKAT Døgntjeneste har risikovurderet alle kontroller, der er blevet udtrukket til-

fældigt af risikosystemet. SKAT efterlever således ikke EU-forordningens krav om at sup-

plere de risikobaserede kontroller med tilfældige kontroller, hvilket Europa-Kommissionen

også bemærkede i 2010. SKAT har derfor heller ikke mulighed for at vurdere effekten af

de tilfældige kontroller og sammenholde træfprocenten med træfprocenten for de risiko-

baserede kontroller og toldenhedernes manuelle kontroller.

Toldkontrol ved Aarhus Havn.

Foto: Rigsrevisionen

Risikomeddelelser fra Europa-Kommissionen mfl.

52. SKAT modtager løbende risikomeddelelser fra Europa-Kommissionen, OLAF og andre

EU-lande om svig og uregelmæssigheder ved import af varer. Ud fra disse underretninger

skal SKAT foretage en vurdering af, om der skal oprettes risikoprofiler i SKATs risikosystem.

SKATs interne revision viste i 2015, at SKAT ikke i alle tilfælde oprettede de nødvendige

risikoprofiler i risikosystemet på baggrund af risikomeddelelserne fra Europa-Kommissio-

nen. SKATs procedurer betød, at der ikke blev oprettet nye risikoprofiler i risikosystemet,

hvis der ikke allerede var angivelser om importvarer i systemet, som matchede kriterierne

i underretningerne. Det medførte, at der ikke blev oprettet risikoprofiler, som kunne fore-

bygge en fremtidig import, hvis importen af varen blev omdirigeret til Danmark. Desuden

viste revisionen, at SKAT ved udgangen af august 2015 endnu ikke havde oprettet 222 ud

af 227 risikoprofiler, som SKAT havde vurderet skulle oprettes. Undersøgelsen viser, at

SKAT for hele 2015 kun har oprettet 78 profiler. SKAT har således stadig ikke fået oprettet

de resterende profiler i 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

53. I perioden januar 2016 - april 2017 har SKAT modtaget 2.591 nye risikomeddelelser fra

Europa-Kommissionen og andre EU-lande. Vi har undersøgt, om SKAT har behandlet alle

modtagne risikomeddelelser og har nedskrevet dækkende begrundelser for eventuelle be-

slutninger om ikke at oprette en risikoprofil. Vi har ligeledes gennemgået alle 37 risiko-

meddelelser fra OLAF for samme periode, fordi der er tale om særligt vigtige meddelelser

om mistanke om svig.

Undersøgelsen viser, at SKAT i 2016 har oprettet risikoprofiler for 15 % af meddelelserne

fra Europa-Kommissionen og for 5 % af meddelelserne fra andre EU-lande. For de resteren-

de meddelelser har SKAT ikke oprettet risikoprofiler. I forhold til 41 % af meddelelserne

fra Kommissionen og 38 % af meddelelserne fra andre EU-lande begrunder SKAT dette

med, at der ikke eksisterer en import af den pågældende vare. Resten af meddelelserne

har SKAT ikke oprettet af forskellige andre årsager. Rigsrevisionen konstaterer, at begrun-

delserne herfor ofte ikke er dækkende. Fx bliver det blot konstateret, at halvdelen af med-

delelserne ikke er relevante, men ikke nærmere beskrevet hvorfor. Vores gennemgang af

meddelelserne fra 2017 viser et lignende billede, bortset fra at SKAT i 2017 har oprettet

en lidt større andel af meddelelserne fra Europa-Kommissionen som risikoprofiler.

Undersøgelsen viser endvidere, at der ligeledes ikke noteres dækkende begrundelser for

ikke at oprette risikoprofiler på baggrund af meddelelser fra OLAF. I de tilfælde, hvor der

ikke er oprettet en risikoprofil, er begrundelsen, at ”risikoformodningen ikke er opfyldt”,

og i få tilfælde er der ikke noteret nogen bemærkning, så det er ikke muligt at afgøre, om

der er oprettet en profil eller ej.

54. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT efter kritik fra sin interne revision ikke har rettet

sin vejledning, så det fremgår, at der skal oprettes forebyggende risikoprofiler for at und-

gå omdirigering af import til EU via Danmark. Desuden konstaterer Rigsrevisionen, at SKAT

ikke skriver fyldestgørende begrundelser for, hvorfor nogle risikomeddelelser om mulig

svig ikke bliver oprettet som risikoprofiler, og at SKAT på baggrund heraf ikke kan sikre

sig, at vigtige risikomeddelelser ikke bliver overset.

55. SKAT har oplyst, at der årligt udsendes ca. 2.000 risikomeddelelser til alle EU-lande,

og at det vil være meget resursekrævende for SKAT at oprette risikoprofiler for alle med-

delelserne, ligesom profilerne ville skulle vedligeholdes, følges op på og kvalitetssikres.

SKAT oplyser samtidig, at de i november 2017 har igangsat et nyt afrapporteringssystem,

der skal sikre en mere ensartet afrapportering og håndtering af risikomeddelelserne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT bør forholde sig til de risikomeddelelser, der

modtages, og i tilstrækkelig grad dokumentere begrundelsen, i de tilfælde hvor SKAT

vælger at se bort fra risikomeddelelsen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Kontrol med sikkerheds- og sundhedsskadelige varer

56. Ifølge en EU-forordning fra 2005 skal SKAT risikovurdere alle potentielle sikkerheds-

og sundhedsskadelige varer.

57. Undersøgelsen viser, at SKAT ikke har et risikosystem, der kan udtage særligt farlige

varer til kontrol, fx fyrværkeri, kemikalier og våben, som kan udgøre en trussel mod bor-

gernes sundhed og sikkerhed. Transportøren skal oplyse særskilt om særligt risikofyldte

varer, men SKAT har ikke systemunderstøttelse til at udvælge de mest risikofyldte angi-

velser til kontrol. SKAT Døgntjeneste udvælger derfor en række tilfældige angivelser og

risikovurderer dem derefter ud fra en vejledning og et tjekskema. En enkelt kurérvirksom-

hed er ikke forpligtet til at oplyse SKAT om særligt risikofyldte importvarer til borgere.

Ifølge SKAT må det forventes, at det vil være lettere at indsmugle varer, der potentielt kan

udgøre en sikkerheds- eller sundhedsrisiko, som følge af den manglende systemunderstøt-

telse til risikovurdering af denne type vare.

58. I 2016 udtog SKAT Døgntjeneste 0,8 % tilfældige angivelser ud af 242.179 angivelser

om sikkerhed og sundhed. Døgntjenestens manuelle risikovurdering af disse angivelser

medførte, at 4 ud af 5 angivelser blev frasorteret, og resten videregivet til toldenhederne,

der frasorterede et yderligere antal angivelser. I sidste ende kontrollerede toldenhederne

0,1 % af angivelserne om sikkerhed og sundhed i 2016.

59. Det fremgår af SKATs ledelsesrapport fra januar 2017, at SKAT på grund af manglen-

de systemunderstøttende risikovurdering ikke lever op til Danmarks forpligtelse over for

EU, og Danmark kan som følge heraf risikere en traktatkrænkelsessag. SKAT har gennem

flere projektforløb forgæves forsøgt at idriftsætte en løsning i 2011 og i 2013. Den 1. juni

2016 blev der igangsat et projekt, der skulle løse en række sikkerhedsmæssige aspekter

ved den eksisterende løsningsmodel. Projektet er imidlertid stærkt forsinket, og SKAT for-

venter at idriftsætte systemet primo 2018.

SKAT har oplyst, at Europa-Kommissionen arbejder med at opgradere det nuværende sy-

stem vedrørende angivelser om varer, der kan udgøre en sikkerheds- eller sundhedsrisiko,

så det fremover kommer til at omfatte postforsendelser til borgere fra alle kurérvirksom-

heder.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

SKATs mobile scanner til brug ved kontrol af fx lastbilstransporter.

Foto: Rigsrevisionen

SKATs brug af sanktioner

60. Vi har undersøgt, om SKAT anvender bestemmelserne på toldområdet til at sanktione-

re fejl hos importørerne for dermed at sikre en tilstrækkelig regelefterlevelse.

61. SKAT har gennemført en adfærdsundersøgelse i speditør- og kurérbranchen, der bl.a.

viste, at begge brancher vurderede, at SKATs kontrolindsats og anvendelse af sanktioner

er de forhold, der har størst indflydelse på regelefterlevelsen. Begge brancher tilkendegav,

at der var en relativt lille risiko for, at en fejlfortoldning blev opdaget, og at man i givet fald

kun skulle betale den korrekte told uden yderligere sanktioner i form af bøder eller en ren-

tetilskrivning af unddragne toldbeløb.

SKAT vurderer ligeledes selv, at SKATs begrænsede sanktioner har betydning for regelef-

terlevelsen på toldområdet, og at en forkert angivelse kan ske mere eller mindre omkost-

ningsfrit. Det er endvidere SKATs opfattelse, at SKAT mangler muligheder for at sanktio-

nere virksomheder med bevilling, der overtræder reglerne. Af SKATs segmentstrategi for

toldbevillinger og selvforvaltning fremgår det således, at selv om tidligere års projekter

på området for særlige procedurer har påvist fejl hos alle kontrollerede bevillingshavere i

form af misligholdelse af bevillingsforholdet, er ingen bevillingshavere blevet pålagt en

bødestraf. SKATs eneste mulighed i dag er at inddrage virksomhedens bevilling.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

Af boks 2 fremgår EU’s toldkodeks’ bestemmelser om sanktioner.

BOKS 2

EU’S TOLDKODEKS, ARTIKEL 42

Det fremgår af EU’s toldkodeks, artikel 42, at hver enkelt medlemsland skal indføre sanktioner

for manglende overholdelse af toldlovgivningen, og at sanktionerne skal være effektive, have

afskrækkende virkning og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen. I toldkodekset nævnes end-

videre, at hvis toldmyndigheden anvender administrative sanktioner, kan sanktionerne fx være

en bøde, tilbagekaldelse, suspension eller ændring af enhver bevilling, som indehaves af den

pågældende person eller virksomhed.

62. Sanktionerne på toldområdet skal leve op til artikel 42 i EU’s toldkodeks, hvilket også

fremgår af SKATs segmentstrategi for toldbevillinger og selvforvaltning. Det betyder, at

sanktionerne skal være effektive og have afskrækkende virkning.

Undersøgelsen viser, at bestemmelserne i den danske lovgivning om sanktioner på toldom-

rådet ikke giver SKAT mulighed for at pålægge borgeren eller virksomheden administrative

bøder e.l. i førstegangstilfælde, medmindre SKAT kan bevise, at der er tale om grov uagt-

som adfærd eller forsætlig adfærd.

SKAT kan imidlertid pålægge borgere og virksomheder administrative bøder, hvis SKATs

kontrol gentagne gange viser, at en virksomhed (simpelt uagtsomt) har foretaget en urig-

tig fortoldning. Hvis SKAT vurderer, at der er tale om grov uagtsom unddragelse eller for-

sætlig unddragelse, anvendes takstbøder, og bøden takseres til henholdsvis �½ gang den

manglende betaling af told (grov uagtsom unddragelse) og 1 gang den manglende betaling

af told (forsætlig unddragelse). Rigsrevisionen har ikke set SKAT gøre brug af disse mulig-

heder til at sanktionere virksomhederne.

Rigsrevisionen bemærker, at SKAT har mulighed for at sanktionere virksomheder, hvis

SKAT ved gentagne kontroller finder fejl i fortoldningen en allerede kontrolleret virksom-

hed. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT i højere grad bør udnytte den eksisterende

hjemmel i lovgivningen til at udstede administrative bøder ved gentagne tilfælde. Rigsre-

visionen bemærker desuden, at Europa-Kommissionen i 2010 kritiserede, at SKAT ikke ind-

drog resultatet af tidligere kontroller i kontrolarbejdet. Dette vil give SKAT et grundlag for

at vurdere, om en given virksomhed skal sanktioneres. Det fremgår desuden af SKATs seg-

mentstrategi for finansiel told, at SKAT ofte kun foretager efteropkrævninger og ikke sank-

tionerer virksomhederne, og at SKAT selv vurderer, at SKAT i højere grad burde udnytte

de eksisterende sanktionsmuligheder.

SANKTIONSMULIG

HEDER I ANDRE

NORDISKE LANDE

Det fremgår af SKATs segment-

strategi for finansiel told, at

toldmyndighederne i Sverige og

Finland kan pålægge importøren

et toldtillæg på op til 30 % af

den told, som myndigheden ef-

teropkræver.

ADMINISTRATIVE

BØDER

De fleste administrative bøder

ligger i størrelsesordenen 1.200-

3.000 kr.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS KONTROL PÅ TOLDOMRÅDET

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at SKAT i 2016 kontrollerede ca. 0,2 % af vareimporten, hvilket var

det laveste kontrolniveau i hele EU og markant under gennemsnittet. Europa-Kommissio-

nen kritiserede i 2010, at SKAT med 0,4 % havde et lavt kontrolniveau. SKAT opgør ikke tal

for kontrollen med den legale og illegale vareimport hver for sig. Andelen af kontroller med

den legale vareimport er derfor mindre.

SKAT har et risikosystem, der kan udtage risikobaserede kontroller. De risikobaserede kon-

troller omfatter alle importvarer til virksomheder og borgere, der fragtes af en kurérvirk-

somhed, med en enkelt undtagelse. SKAT indhenter ikke oplysninger fra den pågældende

kurérvirksomhed om antallet af importvarer til borgere. SKAT modtager desuden elektro-

niske oplysninger om lasten fra skibe, fly og lastbiler, men kan ikke anvende dem i risiko-

vurderingen af importen på grund af tekniske udfordringer med toldsystemet. SKAT har

endvidere fravalgt at anvende den del af risikosystemet, der udvælger virksomheder til

kontrol ud fra en risikoscore, som supplement til den nuværende kontrol af vareposter.

Disse forhold reducerer SKATs effektivitet i toldkontrollen.

Europa-Kommissionen kritiserede i 2010 SKAT for, at over halvdelen af de risikobaserede

kontrolemner ikke blev kontrolleret. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at systemunder-

støttelsen (risikosystemet) ikke fungerer tilstrækkeligt effektivt, når SKAT frasorterer

halvdelen af de risikobaserede kontrolemner.

SKAT gennemfører kun risikobaserede kontroller og ingen tilfældige kontroller. SKAT sik-

rer derved ikke, at alle borgere og virksomheder har en sandsynlighed for at blive udtaget

til kontrol. Europa-Kommissionen kritiserede i 2010 SKAT for at frasortere de tilfældige

kontroller.

I flere tilfælde dokumenterer SKAT ikke, hvorfor de har valgt at se bort fra risikomeddelel-

ser fra Europa-Kommissionen og andre EU-lande. SKAT bør forholde sig til de risikomedde-

lelser, der modtages, og i tilstrækkelig grad dokumentere begrundelsen, i de tilfælde hvor

SKAT vælger at se bort fra risikomeddelelsen.

SKATs kontrol med importvarer, der har en særlig farlig karakter i forhold til borgernes sik-

kerhed og sundhed, er utilstrækkelig og lever ikke op til EU’s krav om en risikobaseret kon-

trol af alle importvarer, der potentielt kan udgøre en sikkerheds- og sundhedsrisiko. SKAT

risikovurderer kun en mindre stikprøve på 0,8 %, der er tilfældigt udvalgt.

SKAT har via lovgivningen mulighed for at sanktionere virksomheder, der gentagne gange

foretager en urigtig fortoldning, med en administrativ bøde. Rigsrevisionen har imidlertid

ikke set, at SKAT gør brug af denne mulighed. Rigsrevisionen konstaterer, at det af artikel

42 i EU’s toldkodeks fremgår, at medlemslandene skal indføre sanktioner, som skal være

effektive og have afskrækkende virkning. Både branchen og SKAT vurderer imidlertid, at

den nuværende sanktioneringspraksis ikke understøtter regelefterlevelsen på toldområ-

det.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

3. SKATs vejledning på

toldområdet

DELKONKLUSION

SKATs vejledning skal understøtte, at brugerne oplever, at det er nemt at forstå toldreg-

lerne og nemt at foretage en korrekt fortoldning. Samtidig er det mere effektivt for SKAT,

hvis borgere og virksomheder selv finder svar på deres spørgsmål. SKAT opererer derfor

med en 80/20-regel, hvor borgere og virksomheder selv skal kunne finde 80 % af informa-

tionerne på skat.dk og få 20 % af informationerne ved personlig henvendelse, fx i forhold

til undtagelser fra reglerne. På toldområdet er vejledning af virksomheder på alle niveauer –

fra den nystartede til den mere erfarne virksomhed – særligt påkrævet, fordi området er

kendetegnet ved kompleks lovgivning og procedurekrav.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs vejledningsindsats på toldområdet kan forbed-

res. SKAT har foretaget flere analyser af sin vejledning på toldområdet, som bl.a. har pe-

get på en række initiativer til at forbedre vejledningen. Undersøgelsen viser imidlertid, at

SKAT kun i begrænset omfang har implementeret de vejledningsinitiativer, som SKATs

egne kortlægninger og analyser viser, der er behov for. Derudover viser undersøgelsen, at

SKAT ikke anvender resultaterne af de løbende toldkontroller til at identificere, hvor pro-

blemerne er, og udvikle målrettede vejledningsinitiativer.

SKAT arbejder kun i begrænset omfang med effektmål, der kan anvendes af SKAT til at vur-

dere, hvordan de forskellige typer af vejledninger virker. SKAT måler dog på, om brugerne

finder den information, de søger på skat.dk. SKAT måler endvidere på virksomhedernes

tilfredshed med SKATs telefonbetjening. Målingerne har vist, at brugerne generelt er til-

fredse med telefonbetjeningen, men at SKAT får en lav vurdering fra brugerne på skat.dk.

Rigsrevisionen har undersøgt 2 væsentlige områder – tarifering og bevillinger – inden for

SKATs vejledning på skat.dk. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs vejledning om områderne

ikke er tilstrækkelig.

Undersøgelsen af den del af vejledningen på skat.dk, der er henvendt til virksomheder, vi-

ser, at vejledningen ikke er tilstrækkelig forståelig til, at den kan guide en virksomhed gen-

nem de processer, virksomheden skal foretage i forbindelse med en fortoldning. De er der-

med henvist til den juridiske vejledning, der forudsætter et stort forhåndskendskab til told-

området og til regler i forhold til de pågældende varer. Konsekvensen er, at virksomheder-

ne enten skal bruge unødigt lang tid på at forstå reglerne, at der er risiko for, at fortold-

ningen bliver forkert, eller at virksomhederne må rette henvendelse til SKAT for at få for-

klaret reglerne, hvilket er resursekrævende for SKAT.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

63. Dette kapitel handler om, hvorvidt SKAT vejleder virksomhederne tilstrækkeligt. Vi har

lagt til grund, at SKAT skal målrette sin vejledningsindsats mod de områder, hvor risikoen

for fejl og misforståelser er størst, og de områder, hvor der sker flest fejl. Vejledningen bør

tage højde for, at forskellige virksomheder kan have forskellige forudsætninger for at for-

stå regler m.m. og som følge heraf kan have forskellige behov for vejledning. Vejledning kan

fx være nødvendig, hvis en virksomhed bevæger sig ind på et nyt marked eller udskifter

personale.

Undersøgelsen omfatter SKATs grundlag for vejledningsindsatsen, dvs. de analyser m.m.,

som er foretaget på toldområdet, og som bør lægges til grund for en målrettet vejlednings-

indsats, og de mål, som SKAT opstiller vedrørende vejledning på toldområdet. Endvidere

omfatter undersøgelsen SKATs vejledning på skat.dk på 2 udvalgte områder og SKATs te-

lefonbetjening på toldområdet.

64. Vejledning af borgere og virksomheder er en central opgave for SKAT. SKAT skal ifølge

finansloven give borgere og virksomheder generel information og vejledning om SKATs pro-

dukter og ydelser, så de kan opgøre og betale den korrekte skat til tiden.

Ifølge SKAT skal vejledningen understøtte, at brugerne oplever, at det er nemt at forstå

toldreglerne og nemt at foretage en korrekt fortoldning. Samtidig er vejledning ifølge SKAT

mere omkostningseffektiv end kontrol. Vejledning er således et vigtigt redskab til at ned-

bringe antallet af virksomheder, som ikke overholder toldreglerne. Det er endvidere vigtigt,

at SKAT har viden om, hvilke former for vejledning der har effekt.

65. Vejledning på toldområdet er særligt vigtigt, da området er kendetegnet ved kompleks

lovgivning og procedurekrav, som omfatter både EU-forordninger, internationale aftaler

og dansk lovgivning. SKAT vurderer, at en stor del af den manglende overholdelse af reg-

lerne på toldområdet skyldes, at regler og lovgivning er kompleks. SKAT har derfor et sær-

ligt ansvar for at vejlede borgere og virksomheder om reglerne på toldområdet for at sikre,

at reglerne efterleves.

3.1.

SKATS GRUNDLAG FOR VEJLEDNINGSINDSATSEN

66. Vi har undersøgt, om SKAT har viden om effekten af sine vejledningsindsatser, og om

SKAT bruger sin viden fra fx kunde- og complianceundersøgelserne og kontrolindsatsen

til at målrette vejledningen efter, hvor behovet er størst.

67. SKAT udarbejder en årlig plan for, hvilke vejledningsinitiativer der skal prioriteres på

tværs af hele SKAT. Det er SKATs vurdering, at vejledning på toldområdet har fået større

bevågenhed i 2016 og 2017 sammenlignet med tidligere år. Det fremgår af de årlige pla-

ner for 2016 og 2017, at en stor del af indsatsen har vedrørt information til virksomheder-

ne om det nye toldkodeks.

SKAT har oplyst, at SKAT i forhold til vejledning om told bl.a. har arbejdet intensivt med at

forbedre navigation, sprog og indhold på emnetekstsiderne om told på erhvervsdelen på

skat.dk.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

Viden fra analyser

68. SKAT har udarbejdet en række analyser på toldområdet, herunder 2 målinger af regel-

efterlevelse (compliance), 2 segmentstrategier – én om toldbevillinger og selvforvaltning

og én om finansiel told – og løbende kundetilfredshedsundersøgelser. Herudover har SKAT

fået udarbejdet en turnusanalyse på toldområdet, som lå færdig i foråret 2016, og som og-

så vedrørte vejledningsindsatsen.

69. Undersøgelsen viser, at den første complianceundersøgelse førte til, at der blev afholdt

en række kurser og informationsmøder på toldområdet og igangsat 2 konkrete vejlednings-

projekter rettet mod speditører og virksomheder med mange fejl. Disse initiativer er nu af-

sluttet. Den anden complianceundersøgelse, der blev offentliggjort i 2015, har ligeledes

ført til en række forslag til initiativer. Flere er dog endnu ikke gennemført.

70. De 2 segmentstrategier, der vedrører toldområdet, indeholder begge forslag til vejled-

ningsinitiativer. Fx fremgår det af segmentstrategien for finansiel told, at informationen

om told på skat.dk skal forbedres, så virksomhederne har let adgang til at betjene sig selv,

ligesom det af segmentstrategien for toldbevillinger og selvforvaltning fremgår, at der skal

være øget mulighed for selvhjælp via skat.dk, så virksomhederne i højere grad end nu kan

finde den fornødne hjælp og vejledning.

SKAT har udarbejdet en liste over initiativer, som udspringer af segmentstrategien for fi-

nansiel told. Kun enkelte initiativer er dog implementeret, hvilket ifølge SKAT skyldes, at

toldområdet indgår i en samlet prioritering med de øvrige fagområder i SKAT. SKAT har af-

holdt et webinar i juni 2017 med titlen

Sådan laver du en korrekt fortoldning

og har udar-

bejdet en række infografikker, som vejledningsenheden i toldafdelingen kan sende til virk-

somheder ved behov. Toldafdelingen har endnu ikke igangsat initiativer på baggrund af

segmentstrategien for toldbevillinger og selvforvaltning.

DE 2 PROJEKTER I FOR-

LÆNGELSE AF COMPLI-

ANCE I



Projektet Speditørs kvalitet

i fortoldning

vedrørte fejl be-

gået af speditører, da com-

plianceundersøgelsen viste,

at speditører stod for en stor

andel af fejlene. Projektet va-

rede fra 2011 til 2013.



Projektet Tidsrøver

gik ud på,

at vejledningsenheden i told-

afdelingen tog fat i de virk-

somheder, der lavede mange

fejl og dermed lagde beslag

på en stor del af toldafdelin-

gens tid. En del af formålet

med projektet var at få told-

området op på direktionsgan-

gen i de berørte virksomhe-

der. Projektet varede fra 2011

til 2015.

Viden fra kontroller

71. Undersøgelsen viser, at resultater fra toldkontrollen ikke videndeles med vejlednings-

enheden i toldafdelingen. Fx skyldes et stort antal fejl ifølge SKAT, at virksomheder med

en bevilling ikke fuldt ud er bekendt med og har forstået reglerne. Det kunne efter Rigsre-

visionens vurdering afhjælpes, hvis vejledningsenheden løbende fik informationer fra kon-

troldelen. Toldafdelingen har oplyst, at videndelingen er ad hoc-baseret. Fx har drøftelser

mellem kontrolmedarbejdere og vejledningsmedarbejdere i toldafdelingen resulteret i en

konkret vejledningsindsats. SKAT har dog oplyst, at der jævnligt afholdes møder mellem

toldafdelingen og SKATs kundekommunikation. Endvidere skal toldafdelingens medarbej-

dere i forbindelse med opstart og afslutning af et projekt tage stilling til, om der eventuelt

skal igangsættes vejledningstiltag i forbindelse med projektet, eller når projektet er afslut-

tet. Rigsrevisionens gennemgang af alle 7 projekter på toldområdet, der er afsluttet i 2016,

viser imidlertid, at der ikke i nogen af projekterne er stillet forslag om vejledningstiltag,

på trods af at det bl.a. i projektet om bevillinger påpeges, at der ofte mangler en helt grund-

læggende forståelse af bevillingens overordnede funktion og viden om helt fundamentale

toldfaglige begreber. Dette er områder, der efter Rigsrevisionens vurdering kan afhjælpes

ved en konkret vejledningsindsats.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

Målinger af kundetilfredshed mv.

72. SKAT undersøger årligt borgeres og virksomheders holdninger til forskellige forhold i

SKAT, fx tillid til SKAT og tilfredshed med SKATs administration. Rigsrevisionen konstate-

rer, at SKATs undersøgelse ikke specifikt berører de enkelte skatteområder, herunder told-

området. Undersøgelsen har derfor kun begrænset værdi i forhold til at vurdere kundetil-

fredsheden med vejledningen på toldområdet.

Som supplement til den generelle undersøgelse af tilfredsheden med SKAT gennemfører

toldafdelingen løbende målinger af kundetilfredsheden med telefonbetjeningen på toldom-

rådet. Kundetilfredsheden opgøres – på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst – på baggrund af

kundens holdning til 2 udsagn: ”Jeg

er alt i alt tilfreds med den service, jeg netop har mod-

taget” og ”Jeg fik tingene forklaret, så det var nemt at forstå”.

SKATs måling fra 2015 vi-

ste, at SKATs telefonbetjening på toldområdet blandt 295 brugere fik resultatet 4,1. SKAT

kan ikke opgøre et sammenligneligt tal for 2016, da SKAT skiftede it-systemet i 2016.

SKAT har desuden oplyst, at siderne på skat.dk bliver vurderet af brugerne, og at dette ar-

bejde er sat i system, så SKAT arbejder struktureret med at følge op på brugernes feed-

back til vejledningen. Vurderingen består i, at besøgende på skat.dk på de enkelte sider

kan klikke enten ja eller nej til spørgsmålet ”Fik du svar på dine spørgsmål?” og indsende

en kommentar til SKAT. Brugernes rating fra august/september 2017 af 4 sider på skat.dk

vedrørende told viste et resultat på mellem 1,6 og 1,9 på 5-punktsskalaen og dermed væ-

sentligt under målsætningen på 3,8. SKAT har oplyst, at de kontinuerligt arbejder på at om-

sætte målinger og feedback fra brugere til konkrete forbedringstiltag.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at SKAT har begrænset viden om effekten af sine forskellige vejled-

ningstiltag. SKAT måler dog på, om brugerne kan finde den vejledning, de har behov for, på

skat.dk. SKATs måling fra august/september 2017 viste dog, at SKAT ikke levede op til må-

let på 3,8. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, gav brugerne SKAT en lav vurdering på mel-

lem 1,6 og 1,9. SKAT måler ligeledes på kundetilfredsheden med telefonbetjeningen. Den-

ne måling viste, at brugerne vurderede telefonbetjeningen til 4,1.

Toldafdelingen har udarbejdet en række analyser på toldområdet, men SKAT har ikke sy-

stematisk igangsat vejledningsaktiviteter på baggrund af analyserne, på trods af at vej-

ledning ofte fremhæves som en måde at afhjælpe et konstateret problem på. Det er end-

videre begrænset, hvor langt toldafdelingen er nået med de tiltag, der er påbegyndt.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

Toldafdelingen bruger ikke resultaterne fra toldkontrollen til at identificere, hvor proble-

merne er, og udvikle målrettede vejledningsinitiativer. Rigsrevisionen finder det positivt,

at toldafdelingen ved igangsættelse og afslutning af et projekt skal tage stilling til, om der

skal igangsættes vejledningsaktiviteter, men konstaterer samtidig, at SKAT ikke har fore-

slået vejledningsindsatser i nogen af de projekter, der er afsluttet i 2016. Endvidere kun-

ne vejledningsenheden med fordel gøre brug af kontrolresultater fra toldkontrollen til at

forbedre og målrette vejledningen, fx ud fra viden om, hvilke brancher eller varetyper der

oftest har fejl i fortoldningen.

3.2. SKATS VEJLEDNING OM TARIFERING OG BEVIL-

LINGER PÅ SKAT.DK

73. Vi har undersøgt, om SKATs vejledning på skat.dk på 2 udvalgte områder er tilstrække-

lig og forståelig.

Vejledning på hjemmesiden er vigtig, fordi det typisk er det første sted, en borger eller en

virksomhed søger efter information. SKATs turnusanalyse viste dog, at mange virksomhe-

der fandt, at toldområdet på skat.dk var vanskeligt at navigere i.

Da toldområdet er omfattende og komplekst, har vi valgt særligt at se på 2 områder: tari-

fering og bevillinger.

Tarifering

er valgt, fordi det er et helt centralt element i en fortoldning. Tarifering vedrører

den varekode, som en virksomhed skal anføre, når en vare importeres, som igen er afhæn-

gig af bl.a. materialet og formålet med varen. Det er den specifikke varekode, der afgør

toldsatsen. Der findes over 10.000 forskellige varekoder, og mange virksomheder har svært

ved at vurdere, hvilken varekode der er den rigtige. Det er derfor vigtigt, at SKATs vejled-

ning i, hvordan den korrekte varekode vælges, er forståelig.

Figur 4 viser et udsnit af SKATs oversigt over varekoder. Under hver varekategori kan man

klikke sig længere ned i mappestrukturen, indtil man finder den rigtige varekode. Det er vig-

tigt at angive den korrekte varekode, da det bl.a. er varekoden, der er med til at afgøre, hvor

meget virksomheden skal betale i told.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

FIGUR 4

UDDRAG AF SKATS VAREKODEOVERSIGT

Kilde: tarif.skat.dk.

Bevillinger

er valgt, fordi det er et område, hvor SKAT selv har konstateret, at der sker man-

ge fejl, ligesom det er et kompliceret område. Det er derfor særligt vigtigt, at SKAT forkla-

rer reglerne, så de er forståelige for brugerne. Da bevillingsområdet imidlertid er meget om-

fattende, har vi valgt at se på en enkelt bevillingstype: særlige procedurer. Disse bevillin-

ger er kendetegnet ved, at bevillingshaverne har et tydeligt økonomisk incitament til at

have bevillingen, fx i form af toldlempelse eller toldfritagelse. SKAT har oplyst, at tekster-

ne på skat.dk om bevillinger er omskrevet og opdateret primo 2017.

Analysen, som er gennemført med bistand fra Dansk Sprognævn, omfatter alle tekster, som

en bruger af skat.dk vil skulle gennemgå i sin søgen efter information om tarifering eller be-

villinger i forbindelse med en toldangivelse, og navigationen imellem teksterne inden for

de specifikke områder. Teksterne omfatter både såkaldte emnetekster og tekster fra den

juridiske vejledning. SKAT har oplyst, at emneteksterne på skat.dk er tiltænkt virksomhe-

der, mens den juridiske vejledning er tiltænkt personer med særlig faglig indsigt, dvs. sags-

behandlere, revisorer mv.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at de 2 teksttyper (emnetekster og den juridiske vejled-

ning) er forskellige og henvender sig til forskellige målgrupper.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

Navigation på skat.dk

74. SKAT har i løbet af foråret 2017, dvs. forud for Rigsrevisionens undersøgelse, omstruk-

tureret en stor del af indholdet på skat.dk, bl.a. for at forbedre navigationen. SKAT har des-

uden testet de nye navigationsveje på en række brugere. Rigsrevisionen finder det positivt,

at SKAT arbejder med at forbedre navigationen, men vurderer dog samtidig, at det fortsat

er svært at finde de rette informationer på toldsiderne på skat.dk.

Navigationen i og mellem flere af teksterne gør, at brugerne ofte skal klikke sig frem og til-

bage i en tekst, ligesom de ofte henvises til den juridiske vejledning for yderligere informa-

tion. Generelt kræver det altså god tid at finde frem til de ønskede oplysninger. Det er na-

turligvis lettere for brugere, der ved, hvad de skal lede efter, fx hvis de kender hjemmesiden

godt. Men det er ikke umiddelbart let at finde de relevante afsnit, hvis man ikke er fortro-

lig med området og behersker terminologien. Flere steder linkes der endvidere til forskel-

lige versioner af den juridiske vejledning, så man som bruger automatisk ledes til en foræl-

det version uden mulighed for at tilgå den aktuelle version. Brugerne risikerer herved at ta-

ge udgangspunkt i oplysninger, der er forældede.

Emnetekster og vejledninger

75. Emnetekster er de sider på skat.dk, som er skrevet til almindelige borgere og virksom-

heder. Det er de tekster, som brugerne i første omgang møder, når de går ind på skat.dk.

Formålet med emneteksterne er ifølge SKAT at give vejledning, som tager udgangspunkt

i brugernes situation, og som fokuserer på at vejlede brugerne i, hvilken proces de skal

igennem, og hvilke handlinger de skal foretage. SKAT har oplyst, at teksterne er tænkt som

en simpel forklaring af relevante regler. SKAT forsøger at omsætte, hvad regler betyder i

brugernes situation.

76. Det er Rigsrevisionens vurdering, at emneteksterne generelt er overskuelige og let læ-

selige. Teksterne er imidlertid ikke fyldestgørende nok til at kunne guide brugerne igen-

nem den proces, de skal igennem, og de handlinger, de skal foretage for at kunne søge en

bevilling eller tarifere en vare korrekt. SKATs målinger på toldsiderne på skat.dk viser lige-

ledes, at brugerne har svært ved at finde de rette oplysninger.

Vores gennemgang viser også, at ordvalget i flere af vejledningsteksterne – særligt ved-

rørende tarifering – virker indforstået og ikke henvendt til almindelige brugere. Flere udtryk

introduceres ikke, fx det harmoniserede system, og der mangler ofte forklaringer på begre-

ber som fx positionstekst. Endvidere kan man flere steder komme i tvivl om, hvorvidt det

er SKAT eller brugeren, der skal gøre noget, ligesom teksterne er præget af juridiske fag-

udtryk.

Ligeledes synes vejledningsteksten

Toldtariffen

at være henvendt til garvede brugere af

toldsystemet. Vejledningen starter med en forklaring på, hvordan en varekode er bygget

op. Det beskrives indgående, hvor mange 10-, 8-, 6- og 4-cifrede positioner tariferingssy-

stemet indeholder. Ligeledes fremgår det af vejledningen, at man i visse tilfælde skal an-

søge om en bevilling, og at en forkert angivelse kan medføre strafansvar. Den meget (tek-

niske) information kan virke overvældende for almindelige brugere, der måske snarere ef-

terspørger en guide til, hvordan virksomheder bruger tariferingssystemet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

VITA

eVita er SKATs system, som

kan hjælpe brugeren ved valg

af varekode.

Vejledningen

Hvordan anvendes eVita

fremstår i begyndelsen klar og overskuelig, men vir-

ker mod slutningen ufærdig, og der optræder i flere tilfælde ufuldstændige sætninger.

Den juridiske vejledning og andre juridiske tekster

77. Den juridiske vejledning indeholder ifølge SKAT en fremstilling af hovedparten af de reg-

ler og praksis i tilknytning hertil, som gælder på SKATs område, og giver udtryk for SKATs

opfattelse af gældende praksis. Vejledningen er beskrivende og har status af cirkulære, dvs.

at den forklarer reglerne i dybden inkl. alle undtagelser og detaljer. Den er opdelt i emner,

men er ikke orienteret mod en bestemt situation, handling eller proces. Vejledningen kan

derfor ikke umiddelbart anvendes til at forstå, hvordan de forskellige regler og procedurer

hænger sammen.

Målgruppen for den juridiske vejledning er ifølge SKAT sagsbehandlere, revisorer, boghol-

dere og virksomheder, som har en særlig faglig indsigt i et skattefagligt emne, og som vil

vide præcis, hvordan de enkelte regler skal forstås. Vejledningen er som udgangspunkt ik-

ke tiltænkt almindelige borgere og virksomheder.

Dermed er vejledningen heller ikke skrevet i et sprog, som skal kunne forstås af almindeli-

ge brugere. SKAT henviser i stedet til, at virksomheder kan orientere sig i emneteksterne.

Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at emneteksterne ikke indeholder nok informa-

tion til, at borgere og virksomheder kan foretage en fortoldning, eller nok information om

kravene til en bevilling, og hvordan bevillingen anvendes. Borgere og virksomheder har så-

ledes ikke andre muligheder end at søge information i den juridiske vejledning, som SKAT

henviser til, hvis der er behov for yderligere vejledning, eller at ringe til SKAT Kundeservice.

Dette er ikke effektivt eller økonomisk for hverken virksomhederne eller SKAT, der begge

skal bruge unødigt lang tid på en opgave.

Rigsrevisionen finder, at SKAT med fordel kunne forklare regler og lovgivning, fx ved at ud-

bygge emneteksterne eller udarbejde en vejledning på niveau med den juridiske vejledning,

men som er rettet mod virksomheder på forskellige niveauer. Det ville spare både SKAT og

virksomhederne for spildtid, idet virksomhederne i højere grad vil blive i stand til at finde

informationerne selv frem for at skulle kontakte SKAT telefonisk eller skriftligt. Desuden

kunne det reducere omfanget af fejlfortoldninger. Dette ville endvidere være i overensstem-

melse med SKATs sprogpolitik, der bl.a. har som mål at undgå, at virksomhederne kontak-

ter SKAT for at få forklaret, hvad SKAT har skrevet på skat.dk.

78. Boks 3 viser 2 eksempler på tekster fra den juridiske vejledning. Teksterne er så svært

tilgængelige, at det kræver indgående kendskab til området, hvis man skal kunne forstå

indholdet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

BOKS 3

EKSEMPLER PÅ TEKSTER FRA DEN JURIDISKE VEJLEDNING

Eksempel 1

”Den

i afsnit A, punkt 1, litra c), andet led, og afsnit A, punkt 2 omhandlede sammenstikning

med jomfruolie af ikke-EU-oprindelse, anvendt på samme måde, tillades dog kun, hvor kontrol-

len med proceduren er tilrettelagt således, at det kan konstateres, hvilken andel jomfruolien

af ikke-EU-oprindelse udgør af den samlede eksporterede blanding”.

Eksempel 2

”Med vedtagelsen af EU-toldkodeksen er toldproceduren ’aktiv forædling – tilbagebetaling’ op-

hørt som en mulig procedure. Samtidig er den hidtidige toldprocedure ’forarbejdning under told-

kontrol’ indarbejdet i de nugældende bestemmelser om aktiv forædling. Proceduren for aktiv

forædling kan fremover både anvendes, hvis de forædlede varer planlægges genudført af EU’s

toldområde (den hidtidige aktiv forædling – suspension), eller hvis hensigten er at lade de for-

ædlede varer overgå til fri omsætning i EU (den hidtidige forarbejdning under toldkontrol)”.

Kilde: Den juridiske vejledning, F.A.25. Aktiv forædling.

Informationen i de 2 ovenstående eksempler er i bedste fald forståelig for jurister og virk-

somheder, der tidligere har anvendt procedurerne, og derfor ville det være mere hensigts-

mæssigt og mere overskueligt, hvis fx de forskellige procedurer blev forklaret i en emne-

tekst.

79. Flere steder i den juridiske vejledning er der endvidere links til EU-lovtekster, fx EU’s

toldkodeks og Europa-Kommissionens gennemførelsesforordninger. Der henvises altid til

toppen af dokumenterne, på trods af at flere af dem er på mange hundrede sider. Derfor er

det vanskeligt for brugerne at finde den information, der henvises til. SKAT har oplyst, at

det ikke er teknisk muligt at linke til en bestemt artikel i en EU-forordning på Europa-Kom-

missionens hjemmeside.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

SKATS VEJLEDNING PÅ TOLDOMRÅDET

RESULTATER

Ifølge SKAT skal vejledningen understøtte, at brugerne oplever, at det er nemt at forstå

toldreglerne og nemt at foretage en korrekt fortoldning. Det er imidlertid Rigsrevisionens

vurdering, at emneteksterne ikke er tilstrækkelige til at kunne guide forskellige typer af

virksomheder – fra den nystartede til den mere erfarne virksomhed – igennem de proces-

ser og handlinger, som de skal foretage, når de fx skal udfylde en fortoldningsangivelse el-

ler ansøge om en bevilling. Virksomhederne er således nødsaget til at søge i den juridiske

vejledning, der er SKATs eneste mere uddybende vejledning ud over personlig kontakt. Den

juridiske vejledning er imidlertid ikke henvendt til almindelige brugere, men til fx jurister,

og er som følge heraf meget svær at forstå. Det er hverken effektivt for virksomhederne

eller for SKAT, der skal bruge unødigt lang tid på at vejlede virksomheder, der ikke forstår

sprogbrugen i den juridiske vejledning, fx på mail eller pr. telefon. Endvidere finder Rigsre-

visionen, at skat.dk på toldområdet generelt er svær at navigere i og finde de rette informa-

tioner på.

Uklare og vanskeligt forståelige vejledninger kan desuden medføre, at brugerne skal bru-

ge mere tid på at finde den rette information og har sværere ved at følge instrukserne. Der

er hermed større risiko for, at virksomhederne begår fejl, som kan få økonomiske konsekven-

ser. SKAT risikerer endvidere at bruge tid på at svare på spørgsmål og udrede misforståel-

ser, som er opstået på grund af fx forkert udfyldte blanketter. En mere gennemarbejdet og

brugervenlig vejledning kan derfor spare både virksomhederne og SKAT for unødvendige

udgifter.

Rigsrevisionen, den 6. december 2017

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs kontrol og vejledning i tilstrækkelig

grad bidrager til at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte told i forhold til

den legale import af varer, der er angivet til SKAT. Derfor har vi undersøgt følgende:



Tilrettelægger og gennemfører SKAT toldkontrollen af den legale vareimport, så den får

så stor effekt som muligt?

Har SKAT en tilstrækkelig vejledningsindsats på toldområdet?

I undersøgelsen indgår SKAT, SKATs toldafdeling og underliggende toldenheder. Undersø-

gelsen vedrører primært 2016 og 1. halvår 2017.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, interviews og stikprøver. Vi har

desuden fået Dansk Sprognævn til at analysere SKATs vejledning på skat.dk inden for 2 ud-

valgte emner (tarifering og bevillinger – særlige procedurer).

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



retningslinjer og vejledninger (drejebøger) for toldkontrol og vejledning

analyser på toldområdet, herunder særligt complianceundersøgelser og segmentstrate-

gier for toldområdet

mål- og resultatplaner, gennemsigtighedsrapporter og ledelsesinformation

projektbeskrivelser og slutrapporter for indsatsprojekter i SKAT, der beskæftiger sig

med toldopgaver

statistikker og opgørelser over udtagne og udførte kontroller

rapporteringer af målopfyldelse

udvalgte sider på skat.dk

SKATs kundekommunikationsplaner.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at få viden om SKATs kontrol-

strategi og retningslinjer for at kunne vurdere, om SKAT tilrettelægger og udfører kontrol-

len, så den får så stor effekt som muligt, og for at kunne vurdere SKATs vejledningsindsats

på toldområdet.

Møder

Vi har holdt møder med:



SKATs toldafdeling

SKAT Døgntjeneste

Vejledningsenheden i toldafdelingen i SKAT

SKAT Kundeservice og SKAT IT og Data.

Formålet med møderne har været at få viden om bl.a. organiseringen af toldafdelingen, told-

afdelingens it-systemer til udvælgelse af kontrolemner og toldafdelingens vejledningsind-

sats. Desuden har vi holdt et særskilt møde om ledelsesinformation.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

Besøg og interviews

For at få et indblik i toldenhedernes kontrolprocedurer har vi i forbindelse med undersøgel-

sen udvalgt og besøgt følgende toldenheder:



Told 1 og 2, Hirtshals Havn

Told 4 og 6, Aarhus Havn

Told 9, Fredericia Havn

Told 9, Bevillingskontrol

Told 16, Københavns Lufthavn

Told 11 og 12, toldvejledning og kundeservice.

Vi har besøgt toldenheder, hvor der ankommer varer fra tredjelande med forskellige trans-

portformer. I Hirtshals Havn ankommer der skibe med lastbiler fra fx Norge. I Aarhus Havn

og Fredericia Havn ankommer der containerskibe fra hele verden. I Københavns Lufthavn

ankommer der fly med varer, som udgør en stor del af pakkeposten til Danmark.

Toldenhederne foretager både kontrol med legale og illegale varer. Undersøgelsens fokus

har været på kontrollen med den legale vareimport, men vi har ved besøgene også fået for-

talt om kontrollen med den illegale vareimport, da de 2 dele kan overlappe i en kontrolsitua-

tion. Derudover har vi besøgt bevillingsenheden i Told 9, der står for kontrol med bevillings-

havere, samt Told 11 og 12, der står for vejledning og kundeservice på toldområdet.

Ved vores besøg i toldenhederne interviewede vi toldere og ledere om tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af kontroller. Spørgsmålene vedrørte:



organiseringen af kontrolindsatsen

dokumentation og afrapportering af kontroller

resultater og effekter af kontroller

retningslinjer og praksis for udtagelse af manuelle kontroller.

Desuden overværede vi en fysisk kontrol, herunder hvordan en kontrol udføres, registreres

og afrapporteres.

Datagrundlag

SKAT har flere forskellige opgørelser over antallet af kontroller, som SKAT udfører. Vi har

i forbindelse med undersøgelsen modtaget opgørelser fra forskellige systemer, hvor talle-

ne ikke har stemt overens. SKAT begrunder det med, at der er forskel på, om tal afrappor-

teres først eller sidst i en måned, hvilket kan give forskelle. Efter dialog med SKAT har vi

valgt at tage udgangspunkt i rapporterne

Toldproduktivitet 2015

Toldproduktivitet 2016,

da det er denne opgørelse, som SKAT selv mener, er den mest retvisende. I toldproduktivi-

tetsrapporterne er der opgørelser for antal kontroller for hver toldenhed. Derudover har vi

brugt data fra opgørelserne

Import 2016

Import 2017

fra systemet SharePoint, der inde-

holder træfprocenter fra SKATs risikosystem. Vi er opmærksomme på, at toldproduktivi-

tetsrapporterne og opgørelserne fra SharePoint anvender 2 forskellige systemer, og talle-

ne derfor ikke kan sammenlignes.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

Gennemgang af risikomeddelelser fra Europa-Kommissionen, OLAF og andre

EU-lande

SKAT modtager løbende risikomeddelelser fra Europa-Kommissionen og andre EU-lande.

Efter behandling vurderer SKAT, om risikomeddelelsen skal oprettes som en risikoprofil i

risikosystemet. Vi har fået udleveret alle meddelelser fra Europa-Kommissionen og andre

EU-lande fra 2015 og frem til i dag og alle risikomeddelelser modtaget fra OLAF for perio-

den januar 2016 - april 2017. Vi har gennemgået meddelelserne i forhold til, om SKAT har

oprettet risikoprofiler på baggrund af meddelelserne og hvis ikke, om SKAT har foretaget

fyldestgørende begrundelser.

Stikprøver

Vi har gennemgået 101 gennemførte kontrolsager og 21 kontrolsager, der i første omgang

var udtaget til kontrol, men efterfølgende blev fravalgt. Formålet med stikprøvegennem-

gangen var at undersøge, om toldenhederne lever op til deres retningslinjer for kontrol og

afrapportering. Toldafdelingen udfører forskellige kontroller, og vi har derfor udtrukket 2

forskellige stikprøver:



én for fysiske kontroller i de 4 besøgte toldenheder – både gennemførte kontroller og

ikke-gennemførte kontroller

én for kontroller af pakkepost i postcentret i Københavns Lufthavn.

Stikprøve af fysiske kontroller

For at undersøge, om toldafdelingen følger sine retningslinjer for udførelse og afrapporte-

ring af fysiske kontroller, har vi udtaget en stikprøve fra hver af de 4 besøgte toldenheder

og for hver sag gennemgået, om toldenhederne har afrapporteret korrekt i SKATs systemer,

anvendt og udfyldt et tjekskema og sendt et kvitteringsbrev til den kontrollerede virksom-

hed.

I hver toldenhed fik vi udleveret datasæt med alle fysiske kontroller, der er udført i 2016

og i 1. halvår 2017. Heraf har vi for hver toldenhed udtrukket 2 stikprøver: én for de gennem-

førte kontroller og én for de angivelser, der er udtaget til kontrol, men hvor toldenheden har

vurderet, at kontrollen alligevel ikke skal udføres. Stikprøverne er udtrukket tilfældigt, men

er ikke repræsentative. Vi har dog forsøgt at opveje, at ikke alle toldenheder udfører lige

mange kontroller, og har derfor udtrukket flere kontroller fra Aarhus Havn og Københavns

Lufthavn, som er de 2 største toldenheder.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

Nedenstående tabel viser stikprøven for gennemførte kontroller fordelt på toldenheder og

år.

GENNEMFØRTE KONTROLLER I 4 UDVALGTE TOLDENHEDER

2016

Told 1 og 2, Hirtshals Havn

Told 4 og 6, Aarhus Havn

Told 9, Fredericia Havn

Told 16, Københavns Lufthavn

I alt

2017

I alt

101

I 2016 og i 1. halvår 2017 er der kontrolleret i alt 3.110 angivelser, som er udtrukket fra ri-

sikosystemet i de 4 toldenheder. Vores stikprøve på 101 angivelser udgør således 4 %.

Derudover udtog vi 21 kontrolemner, som toldenhederne havde fravalgt at kontrollere: 9

fra Aarhus Havn, 6 fra Københavns Lufthavn, 4 fra Fredericia Havn og 2 fra Hirtshals

Havn.

Generaliserbarhed

Ingen af vores stikprøver er omfattende nok til, at vi kan konkludere noget generelt om told-

afdelingens kontroller og afrapportering. Stikprøverne er dog med til at pege på mulige ten-

denser og give os et mere detaljeret billede af toldafdelingens tilrettelæggelse og gennem-

førelse af kontroller.

Dansk Sprognævn

For at kunne vurdere, om SKATs vejledning af virksomhederne om toldreglerne er tilstræk-

kelig og forståelig, har vi fået Dansk Sprognævn til at foretage en analyse af SKATs vejled-

ningsmateriale vedrørende told på 2 udvalgte områder: tarifering og bevillinger.

Tarifering

er valgt, fordi det er et helt centralt og meget svært forståeligt element i fortoldning og

ifølge SKAT ét af de 3 centrale risikoområder.

Bevillinger

er valgt, fordi det ligeledes er et

kompliceret område og et område, hvor SKAT selv vurderer, at der sker mange fejl.

Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet be-

skæftiger sig med det danske sprogs udvikling og brug gennem forskning, normering og

rådgivning. Nævnet er endvidere specialeret i sproglig gennemgang af borgerrettede bre-

ve i forhold til at analysere graden af læsevenlighed og forståelighed.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

METODISK TILGANG

Analysen er foretaget for at vurdere, om vejledningerne er målrettet de enkelte brugere og

ydelser, og om teksten er skrevet, så brugerne kan forstå vejledningen. Der er tale om et ud-

drag af et samlet vejledningskompleks bestående af en række sider fra skat.dk. Skat.dk er

inddelt i en borgerdel og en erhvervsdel. Teksterne, der er udvalgt i samarbejde med SKAT,

er alle fra erhvervsdelen. En række af teksterne har været under omskrivning af SKAT i lø-

bet af 2017. Dansk Sprognævn har været i besiddelse af udkast til de nye versioner af si-

derne, som er sendt til Rigsrevisionen primo juli 2017, og de eksisterende sider på skat.dk.

Dansk Sprognævn har taget udgangspunkt i de nyeste versioner af teksterne.

Følgende sider på skat.dk har været omfattet af analysen:



Kend dit varekodenummer til fortoldningen

Bindende tariferingsoplysninger (BTO)

Den juridiske vejledning, afsnit F.A.5

A.A.3.15.1. Bindende tariferingsoplysninger (BTO)

eVita

Hvordan anvendes eVita

Tariferingsforordninger

Vejledning indeholdt i toldtariffen

Særlige procedurer

F.A.19. Almindelige bestemmelser for særlige procedurer

F.A.25.1-F.A.25.11. Aktiv forædling.

Følgende tekster var SKAT i gang med at opdatere ved udarbejdelsen af beretningen:



Kend dit varekodenummer til fortoldningen

Bindende tariferingsoplysninger (BTO).

Dansk Sprognævn har foretaget en kvalitativ analyse af teksterne for at give en overord-

net indikation af, hvor vanskelige teksterne er at forstå for fagkyndige og ikke-fagkyndi-

ge brugere, og i hvilket omfang præsentationen af materialet på skat.dk er brugervenlig.

Analysen er gennemført i perioden juli-august 2017.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

AEO

(Autoriseret økonomisk

operatør)

Angivelse

En bevilling, der giver import- og eksportvirksomheder en række fordele i forbindelse med deres trans-

port over landegrænserne. Virksomheder, der er AEO-certificerede, har lettere adgang til toldforenklin-

ger eller til toldlempelser med hensyn til kontrol af sikkerhed og sikring.

En fortoldningsangivelse består af en række registreringer, som importøren angiver i SKATs toldsy-

stem, fx oprindelsesland, varekode, varens pris, vareposter og kolli.

EU pålægger bestemte varer en ekstra told for at udligne prisen på varer, hvor tredjelande dumper

deres eksportpriser til et niveau under den naturlige markedspris. Antidumpingsatserne kan være

høje, ofte op til 100 % af varens værdi.

Virksomheder har mulighed for at søge om bevilling til enten toldlempelser eller til undtagelser fra

toldreglerne. Fx kan en virksomhed undlade at betale told af varer med et særligt anvendelsesfor-

mål, fx flymad og delelementer til fly, eller undlade at betale told, hvis virksomheden importerer rå-

varer, der skal forarbejdes og derefter eksporteres. En virksomhed kan også få bevilling til toldoplag

(et særligt lager), som virksomheden kan importere varerne direkte til.

SKATs systematiske undersøgelse af borgeres og virksomheders efterlevelse af skattereglerne på

udvalgte skatte- og afgiftsområder. På toldområdet er der foretaget 2 complianceundersøgelser –

compliance I fra 2011 og compliance II fra 2015.

Vejledning på skat.dk, der indeholder en fremstilling af hovedparten af de regler og praksis i tilknyt-

ning hertil, som gælder på SKATs område. Vejledningen er målrettet sagsbehandlere, revisorer mv.

og giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksis.

Kontrol af dokumenter om varen, fx om fakturaen er i overensstemmelse med den værdi, varen er an-

givet til i toldsystemet, og dokumenter, der viser varens oprindelsesland.

Ved efterkontrol kan tolderen ikke foretage fysisk kontrol af varen. Efterkontrollen gennemføres

derfor som en dokumentkontrol/regnskabskontrol.

Sider på skat.dk, som er skrevet til borgere eller virksomheder, der ikke nødvendigvis har en forhånds-

viden om området.

Danmark er sammen med de 27 andre EU-lande medlem af EU’s toldunion. Medlemslandene anven-

der de samme toldsatser for varer, der indføres til landets område fra resten af verden, samtidig med

at de ikke anvender toldsatser internt over for hinanden. I EU’s toldunion er der ingen intern toldkon-

trol mellem EU-landene, og der findes en lang række fælles regler for import og eksport. EU‘s told-

union beskytter EU‘s indre marked, så varer kan bevæge sig frit internt, og kontrollerer import og

eksport af varer fra og til resten af verden.

Når toldenheden åbner pakken og fx kontrollerer, om varen stemmer med de angivne oplysninger i

SKATs systemer.

Indeholder detaljerede og praktiske regler om administrationen af reglerne i toldkodekset.

Antidumpingtold

Bevilling

Compliance-

undersøgelse

Den juridiske

vejledning

Dokumentkontrol

Efterkontrol

Emnetekster

EU’s toldunion

Fysisk kontrol

Gennemførelses-

forordninger

Kontrol med illegal

vareimport

Kontrol med legal

vareimport

Kontrol med, om der importeres ulovlige varer til EU.

Kontrol med, om der er anvendt den rigtige tarif og angivet den rigtige vare, det rigtige antal, den

rigtige vægt osv., for at vurdere, om der er betalt den korrekte told.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

ORDLISTE

KPI

(Key Performance

Indicators)

OLAF

(Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig)

Oprindelsesland

Nøgletal, der måler en virksomheds præstation på udvalgte indikatorer.

OLAF efterforsker svindel med EU-budgettet, korruption og alvorlige forseelser inden for EU’s insti-

tutioner og udvikler Europa-Kommissionens politik for bekæmpelse af svig. OLAF sender risikomed-

delelser til medlemslandene om varer med risiko for svig.

Det land, en vare oprindeligt kommer fra. I nogle fortoldninger skal der bruges et certifikat for oprin-

delseslandet, da det kan have betydning for, hvor meget told der skal betales.

Særlige afgifter på bl.a. emballage, spiritus, chokolade og spil. Nogle punktafgifter kaldes også mil-

jø- og energiafgifter, fx afgifter på el og olie.

Ved formodning om svig på baggrund af toldkontroller eller indberetninger fra EU mfl. kan toldafde-

lingen oprette risikoprofiler i risikosystemet, så angivelser falder ud til kontrol ved kombination af

parametre, fx varetyper, afsenderland og værdi.

Ved at scanne pakker, lastbiler og containere kan toldafdelingen kontrollere, om der er smuglervarer

i lasten.

En enhed i toldafdelingen, der bl.a. står for at risikovurdere alle importangivelser. Døgntjenesten er

bemandet 24/7 og skal tjekke SKATs risikosystem for nye kontrolsager hvert 15. minut.

Smugleri kan have til formål at indføre ulovlige varer eller at undgå at betale told, moms og punkt-

afgifter. Smugleri kan således vedrøre både legale varer (cigaretter, spiritus mv.) og illegale varer

(narkotika, doping mv.).

En person eller en virksomhed, der kan hyres til at stå for transport og fortoldning af varer.

En særlig kategori af bevillinger, hvor bevillingshaveren har et tydeligt økonomisk incitament for at

have bevillingen – enten i form af toldlempelser eller toldfritagelse.

Vedrører den varekode med tilknyttet toldsats, som en vare fortoldes efter. En korrekt varekode er

afgørende for, om der bliver afregnet korrekt told.

En afgift, som pålægges importerede varer fra lande uden for EU. Tolden varierer, alt efter hvilken

vare der er tale om, og hvilket land varen importeres fra.

En afdeling i SKAT, som har ansvaret for toldopgaven, og som organisatorisk hører under forretnings-

området Indsats. Toldafdelingen er organiseret i 20 lokale toldenheder fordelt rundt om i landet og

et centralt toldkontor.

En enhed, der varetager den lokale toldekspedition, toldsagsbehandling og toldkontrol af legal og

illegal import.

Forskellen mellem den told, der burde være betalt, hvis alle fortoldninger var korrekte, og den fak-

tisk betalte told.

EU’s grundlæggende toldlovgivning, der er implementeret ved en række gennemførelsesforordninger.

EU’s nye toldkodeks fra 1. maj 2016 har til hensigt at digitalisere og effektivisere toldbehandlingen

og toldkontrollen på tværs af EU, bl.a. i kraft af fælles it-systemer.

Virksomheder med bevilling til toldoplag kan importere varer uden for EU til et lager (toldoplag) og i

en midlertidig periode fritages for told og andre afgifter, indtil varerne enten eksporteres til lande

uden for EU, eller varerne indføres i EU, hvorved der skal betales told og andre afgifter.

Punktafgifter

Risikoprofil

Scanningskontrol

SKAT Døgntjeneste

Smugleri

Speditør, kurér

Særlige procedurer

Tarifering

Told

Toldafdelingen

Toldenhed

Toldgab

Toldkodeks

Toldoplag

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på told-området, fra Statsrevisorerne

ORDLISTE

Toldværdi

Træfprocent

Underfakturering

Den totale værdi af varen, som tolden skal beregnes ud fra.

Andelen af gennemførte kontroller, hvor der konstateres fejl.

Ved underfakturering har importøren angivet, at varen har en lavere værdi end varens reelle værdi.

Dette kan fx ske ved, at importøren anvender en falsk faktura.

En fortoldningsangivelse kan bestå af én eller flere vareposter, dvs. forskellige typer af varer.

Et onlineseminar/-kursus, hvor en underviser/oplægsholder og andre webinardeltagere mødes vir-

tuelt på nettet. Deltagere kan se underviserens præsentation, billeder, dokumenter mv. Undervejs

kan deltagere chatte med de andre deltagere og stille spørgsmål til underviseren.

Varepost

Webinar