SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Revideret grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktivom ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, KOM(2017) 335 af 21. juni 2017

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 79
Offentligt

Notat

22. november 2017

J.nr. 2017-3947

Kontor: Proces og

Administration

Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-

ropaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligato-

risk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indbe-

retningspligtige grænseoverskridende ordninger, KOM(2017) 335.

1. Resumé

Kommissionen har 21. juni 2017 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU om ad-

ministrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC).

Kommissionens forslag vil medføre, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter skatterådgivere til

at indberette oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder om grænseoverskridende ordninger, fx

forretningsmodeller eller transaktioner. Ordningerne skal indberettes, hvis de på baggrund af en række

foruddefinerede kendetegn (såkaldte

”hallmarks”), vurderes at have

som primært formål at facilitere skat-

teundgåelse. Det foreslås derudover, at EU-landenes nationale skattemyndigheder automatisk udveksler de

modtagne oplysninger indbyrdes.

Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner ved manglende

eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af nærværende oplysningspligt.

Regeringen ser positivt på forslaget. Forslaget er på linje med regeringens politiske aftale med alle Folketin-

gets partier om styrket indsats mod international skatteunddragelse, hvor der bl.a. bliver sat fokus på

skatterådgiveres ansvar.

2. Baggrund

I globalt regi har der gennem de senere år været stor fokus på at bekæmpe skatteundgåelse,

og OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 de såkaldte BEPS-anbefalinger

(”Base

Erosion

and Profit Shifting”) om

bekæmpelse af skatteundgåelse. Resultatet af arbejdet i

form af anbefalinger/handlingspunkter kan opdeles i tre kategorier. Den første gruppe af

resultater er dem, hvor landene er blevet enige om en minimumsstandard, som landene

forpligter sig til at overholde. Den anden gruppe af resultater er dem, hvor landene er enige

om en fremtidig fælles tilgang til problemstillingen. Den fælles tilgang betyder, at der er

enighed om, at lande, der ønsker at lave nye skatteregler, bør følge den beskrevne fælles

tilgang. Den tredje gruppe er dem, hvor landene har beskrevet bedste praksis. I den sidste

kategori falder bl.a. anbefaling nr. 12, der nærmere beskriver en rammemodel for en tidlig

oplysningspligt for visse grænseoverskridende ordninger.

Initialer: DB ABL

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Revideret grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktivom ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, KOM(2017) 335 af 21. juni 2017

Kommissionen har ligeledes stort fokus på generelt at sikre mere fair og effektiv selskabs-

beskatning og fremlagde senest i juli 2016 en meddelelse herom. Her meddelte Kommissi-

onen bl.a., at den ville overveje, hvordan tilsyn med og transparens omkring skatterådgivere

kunne øges. I november 2016 lancerede den en høring herom. Kommissionens forslag af

21. juni 2017 er inspireret af OECD/G20’s

BEPS

anbefaling nr. 12, og er endnu et led i

arbejdet med at implementere BEPS-anbefalingerne i EU.

I Danmark indgik alle Folketingets partier 17. maj 2017 en aftale om styrket indsats mod

international skatteunddragelse. Et element i aftalen er øget fokus på skatterådgiveres an-

svar. Der skal i den forbindelse bl.a. ses på muligheden for at indføre en indberetningspligt

for skatterådgivere. Dette arbejde ventes færdiggjort i slutningen af 2017.

At der i Danmark og EU nu ses nærmere på, hvordan transparensen omkring skatterådgi-

vere kan øges, skyldes bl.a. nylige lækagesager, som fx

”Panama

Papers”-sagen. Nærmere

analyser af sagen peger bl.a. på, at skatterådgivere spiller en vigtig rolle heri ved at rådgive

–

og bidrage til at implementere

–

ordninger, der gør brug af skattely. Sagerne har

derfor i særlig grad understreget behovet for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes

skatterådgivere faciliterer skattemæssige ordninger til klienter, der har til formål at fremme

skatteundgåelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115 og skal behandles efter den særlige

lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Europa-Parlamentet

og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indebærer konkret, at medlemsstaterne skal indføre regler, der for-

pligter rådgivere

til at indberette oplysninger om bestemte grænseoverskridende ordnin-

ger

til de relevante skattemyndigheder i den medlemsstat, hvor kunden er beliggende. Op-

lysningerne skal herefter udveksles automatisk mellem EU-landenes skattemyndigheder.

Formålet er at sikre, at der gennem en indberetningspligt på et tidligt tidspunkt kan identi-

ficeres og kastes lys over grænseoverskridende ordninger der vurderes at have som primært

formål at facilitere skatteundgåelse. Formålet er endvidere at give Kommissionen og med-

lemsstaterne et oplysningsgrundlag, som kan danne grundlag for nye lovgivningstiltag med

henblik på fremadrettet at lukke smuthuller i lovgivningen for sådanne ordninger. Målet er

i øvrigt, at forslaget skal have en præventiv effektiv, idet den foreslåede indberetningspligt

kan virke afskrækkende for dem, der overvejer at etablere grænseoverskridende ordninger

med henblik på skatteundgåelse.

Ifølge direktivudkastet er en rådgiver enhver fysisk eller juridisk person, der udvikler, markedsfører, organiserer eller gen-

nemfører implementeringen af de skattemæssige elementer i en grænseoverskridende ordning, fx en forretningsmodel el-

ler en transaktion.

Med grænseoverskridende skatteordninger forstås fx transaktioner, forretningsmodeller eller skattekonstruktioner der kan

have en skattemæssig indvirken på mere end ét land og mindst ét EU-land, eller som involverer parter med aktiviteter i

mere end ét land, og mindst ét EU-land. Med land menes formelt set jurisdiktion, da der fx i UK er flere skattejurisdiktio-

ner.

Side 2 af 11

Indberetningspligten vil omfatte grænseoverskridende ordninger, der på baggrund af en

række foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”), vurderes at have

som primært

formål at facilitere skatteundgåelse.

Kommissionens forslag indeholder en liste med konkrete kendetegn, som beskrives i

bilag

Kendetegnene har til formål at identificere skatteundgående adfærd, og er bl.a. baseret

på de oplysninger om skatteundgåelsesteknikker, der er kommet frem som følge af forskel-

lige lækagesager, fx senest Panama-Papers. Eksempler på kendetegn kan være, at ordnin-

gerne indeholder fortrolighedsklausuler, eller at skatterådgiverens aflønning afhænger af

den skattemæssige fordel klienten opnår, som følge af rådgivningen. Forslaget giver Kom-

missionen delegerede beføjelser til løbende at opdatere listen af konkrete kendetegn i lyset

af mulig ny information om skatteundgåelsesteknikker.

Er mindst ét sådan kendetegn til stede i ordningen, skal den indberettes. Indberetningsplig-

ten omfatter oplysninger om rådgiverens og skatteyderens (klientens) identitet samt nær-

mere oplysninger om indholdet af den konkrete grænseoverskridende ordning, fx hvilke

medlemsstater den vedrører.

For så tidligt som muligt at kunne opdage og derved sætte ind over for skattemæssige ord-

ninger, som har til formål at facilitere skatteundgåelse, foreslås det, at indberetningspligten

i udgangspunktet indtræder, inden den pågældende ordning tages i brug. Kommissionen

foreslår på den baggrund, at rådgiverens indberetningspligt forfalder 5 dage efter, at ord-

ningen er blevet gjort tilgængelig for skatteyderen (der vil typisk gå et stykke tid mellem, at

ordningen bliver gjort tilgængelig for skatteyderen, til at den tages i brug).

I de tilfælde hvor rådgiveren ikke kan afgive oplysningerne, fx som følge af tavshedspligt

eller som følge af, at rådgiveren ikke er til stede i EU, vil oplysningspligten påhvile skatte-

yderen. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ikke er nogen selvstændige skatterådgivere

involveret i etableringen af en grænseoverskridende ordning, fordi en skatteyder selv ud-

tænker og gennemfører denne.

Oplysningsfristen er da 5 dage fra det tidspunkt, ordningen

tages i brug.

Med henblik på at sikre størst mulig vidensdeling om de indberettede oplysninger om de

anmeldte grænseoverskridende ordninger foreslår Kommissionen, at oplysningerne bliver

genstand for automatisk udveksling mellem medlemsstaters nationale skattemyndigheder.

Kommissionen foreslår, at dette sker ved, at de enkelte medlemsstater i forbindelse med

modtagelsen af oplysningerne indsender disse til en central database, hvorfra de andre med-

lemsstaters nationale skattemyndigheder og delvist Kommissionen, kan få adgang til disse.

Eksempelvis en virksomhed, som gennem sine egen, interne rådgivningsafdeling har designet den pågældende forretnings-

model

Baggrunden for denne forskel i tidspunktet for indberetningspligtens indtræden er ikke nærmere uddybet i forslaget.

Side 3 af 11

Endelig foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne fastsætter de nødvendige bestemmel-

ser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør

af direktivforslaget.

Det bemærkes at der er tale om et minimumsdirektiv. EU-landene kan fx nationalt fast-

lægge yderligere kendetegn, der skal udløse indberetningspligt, hvis de ønsker dette.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen udtaler, at regulering mod skatteundgåelse ikke kan blive effektiv, hvis

denne alene finder anvendelse på et rent nationalt niveau. Dette skyldes, at en væsentlig del

af de forretningsmodeller og strukturer, som har til hensigt at facilitere skatteundgåelse

består af et grænseoverskridende element. Behovet for en samlet indsats på fællesskabsni-

veau med henblik på at styrke kampen mod skatteundgåelse kan derfor ifølge Kommissio-

nen med fordel supplere de eksisterende initiativer på området, herunder især inden for

rammerne af DAC. Behovet for en samlet indsats på fællesskabsniveau bestyrkes ifølge

Kommissionen yderligere af, at de initiativer, der indtil videre er blevet taget på nationalt

niveau, kun i begrænset omfang har vist sig at være effektive.

I lyset heraf har det indre marked brug for en robust mekanisme til på en konsistent og

ensartet måde at imødegå smuthullerne og afhjælpe eksisterende fordrejninger ved at sikre,

at skattemyndighederne modtager passende oplysninger i tide om potentielt aggressiv skat-

teplanlægning med grænseoverskridende konsekvenser.

Henset til at obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger har til formål at oplyse skat-

temyndighederne om grænseoverskridende forretningsmodeller, der således vedrører mere

end blot én medlemsstats jurisdiktion, er det nødvendigt at udmønte initiativet på EU-

niveau for dermed at sikre en ensartet tilgang til bekæmpelsen af skatteundgåelse. Såfremt

en sådan indsats alene gennemføres isoleret hos de enkelte medlemsstater, vil dette kunne

skabe et kludetæppe af usammenhængende indberetningsordninger og dermed også en

skævvridning i regelgrundlaget på tværs af EU.

Selv i de tilfælde, hvor det alene er en enkeltstående medlemsstat, der bliver udsat for skat-

teundgåelse, og hvor forretningsmodellens grænseoverskridende element vedrører den på-

gældende medlemsstat og et tredjeland, vil et sådan arrangement potentielt kunne fordreje

det indre markeds funktion, idet de strukturelle forudsætninger for det indre marked kan

få en afsmittende effekt på de øvrige medlemsstaters forhold. Et grænseoverskridende, po-

tentielt skatteundgående arrangement, der vedrører én medlemsstat, påvirker således ifølge

Kommissionen reelt alle medlemsstater i fællesskabet.

Side 4 af 11

At overlade reguleringen af bekæmpelse af skatteundgåelse til individuelle nationale initia-

tiver ville betyde en differentieret tilgang til indsatsen på området. Dilemmaet bestyrkes

ifølge Kommissionen yderligere af, at OECD/G20’s rammemodel for oplysningspligt i

BEPS Action 12 ikke er en egentlig mindstestandard for en indberetningsordning. Hvis de

enkelte medlemsstater dermed konsekvent og alene etablerer en national model for oplys-

ningspligt der følger forudsætningerne for denne rammemodel, vil dette kunne indebære

væsentligt forskellige ordninger for oplysningspligt på tværs af EU. Af samme årsag, vil ét

samlet regelsæt og én fælles standard igennem EU-regulering ifølge Kommissionen skabe

den bedste og mest konsekvente platform til at adressere nærværende problemstilling om

skatteundgåelse på en ensartet måde.

Ifølge Kommissionen vil et initiativ om oplysningspligt på EU-niveau således alt andet lige

give et større potentiale sammenlignet med evt. enkeltstående initiativer, som alene gen-

nemføres af enkelte medlemsstater. Dette skyldes, at en fælles indberetningsmodel i videre

omfang vil kunne facilitere, at der på tværs af

EU’s medlemsstater vil kunne

udveksles

oplysninger om potentielle forretningsmodeller og koncepter, der har til formål at facilitere

skatteundgåelse. De enkelte medlemsstaters nationale skattemyndigheder vil dermed i vi-

dere omfang kunne få et fuldt overblik over virkningen af grænseoverskridende transakti-

oner. Ifølge Kommissionen er fællesskabsretten således en bedre platform til at sikre effek-

tiviteten og fuldstændigheden i et system for oplysningspligt.

Den danske regering vurderer at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

fordi grænseoverskridende skatteundgåelse bedst bekæmpes på EU-niveau og internatio-

nalt. Gennem fælles regler for oplysningspligt vil man kunne forhindre en skævvridning af

konkurrencen, og man vil kunne undgå smuthuller for skatteundgåelse, der kan opstå ved

forskellig implementering af BEPS-anbefalingerne EU-landene imellem. Både kampen

mod skatteundgåelse og det indre marked sikres derfor bedst ved et fælles regelsæt for

indberetningspligt for skatterådgivere. Endvidere vil der gennem regler om udveksling af

de modtagne oplysninger mellem medlemsstaterne kunne opnås et større vidensniveau i de

enkelte medlemsstater, end der kan opnås gennem nationale regler, hvormed et fælles re-

gelsæt vil være mere effektiv til at bekæmpeskatteundgåelse end nationalt baserede regelsæt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører regelområder, som i dag ikke er reguleret ved national lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget gennemføres, vil de standarder, der fremgår af nærværende forslag, skulle

implementeres i dansk ret. Der skal således i Skattekontrolloven indføres en indberetnings-

pligt i forhold til udveksling af de oplysninger, som nærmere fremgår af direktivforslaget,

ligesom der skal fastsættes relevante sanktioner for overtrædelse af den nævnte indberet-

ningspligt.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Side 5 af 11

Det er ikke umiddelbart muligt at lave et nærmere skøn over de statsfinansielle konsekven-

ser af forslaget.

I det omfang forslaget har en afskrækkende effekt på fysiske og juridiske personer, der

ellers ville have indgået i skatteundgåelse, vil det kunne medføre et merprovenu. Såfremt

forslaget medfører indsigt i specifikke grænseoverskridende ordninger, der derefter giver

anledning til indførelse af fx nye værnsregler, vil det umiddelbart kunne have positive stats-

finansielle konsekvenser. Konsekvenserne vil dog blive vurderet nærmere i forbindelse med

fremlæggelsen af eventuelle forslag.

Ifølge Kommissionens forslag ventes der ikke betydelige omkostninger forbundet med ud-

vekslingen af information medlemslandene imellem, da der i høj grad vil kunne gøres brug

af eksisterende IT-løsninger til udveksling af skatteinformation i EU. Ifølge Kommissionen

ventes begrænsede administrative byrder for skattemyndighederne til at håndtere indberet-

ningspligten nationalt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af det endelige forslags indhold kan initiativet indebære administrative byrder

for erhvervslivet, idet reglerne i videre omfang vil forpligte især rådgivere til at indberette

bestemte typer af oplysninger til medlemsstaternes nationale skattemyndigheder. Kommis-

sionen forventer, at byrderne vil være begrænsede, bl.a. fordi de især falder på skatterådgi-

vere, der netop er specialiserede i at sikre overholdelse af skattereglerne. Derudover er det

søgt gjort klart, hvem indberetningspligten falder på for at undgå dobbelt-indrapportering

(og smuthuller). Endelig ventes det, at skatterådgivere typisk vil kunne opfylde indberet-

ningspligten ved at indberette de referater af skatteordninger, som de ofte markedsfører til

skatteydere.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivforslaget vil

medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser ventes at være positive, da forslaget medvirker til

at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse uden at skabe uforholdsmæssig store er-

hvervsøkonomiske eller administrative byrder.

8. Høring

Direktivforslaget blev 30. juni 2017 sendt i høring hos:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen

i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Ad-

vokater, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR Danske Revisorer, Forsik-

ringsFondsBranchen, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatte-

ankestyrelsen, SFR Skattefaglig Forening

Side 6 af 11

Der blev anmodet om bemærkninger senest den 14. august 2017.

Endvidere er Skattelovrådet, som led i sit arbejde med at undersøge behovet for en skær-

pelse af skatterådgiveres ansvar, blevet præsenteret for direktivforslaget med henblik på

afgivelse af bemærkninger.

Advokatrådet, Dansk Erhverv, DI og FSR

–

danske revisorer har i forbindelse med hø-

ringen sendt bemærkninger til høringen. Høringssvarene er resumeret i det følgende.

Advokatrådet noterer sig, at direktivudkastets art. 8aaa, stk. 2, fastslår, at kravet om oplys-

ningspligt til skattemyndighederne ikke gælder for rådgivning, som er omfattet af tavs-

hedspligten mellem advokater og klienter. Advokatrådet finder det afgørende for direkti-

vets overensstemmelse med grundlæggende principper i retsstaten, at ovennævnte undta-

gelsesbestemmelse er til stede i det endelige direktiv og forventer, at Skatteministeriet vil

arbejde herfor.

Dansk Erhverv giver udtryk for bekymring over, at direktivforslaget er for vidtgående, og

indstiller i den forbindelse, at der arbejdes for, at nå målet med direktivforslaget uden at

pålægge erhvervslivet og rådgivere nye byrder.

Danske Advokater kan tilslutte sig Advokatrådets bemærkninger i forhold til direktivud-

kastets art. 8aaa, stk. 2. Danske Advokater bemærker endvidere, at der i direktivforslaget

ikke er nogen nærmere angivelse af, hvad der skal forstås med begrebet ”potentielt ag-

gressive skatteplanlægningsordninger”, jf. direktivforslagets art. 23aa.

Danske Advokater finder det i øvrigt generelt uheldigt, at der i Kommissionens forslag og

arbejdspapirer anvendes flere forskellige begreber, som ”tax avoidance”, ”tax evasion” og

”Potentially agressive tax planning arrangements” uden en nærmere definition.

Danske Advokater opfordrer endelig Skatteministeriet til i den videre proces at arbejde

for, at retsstillingen for skatteyderne m.fl. afklares gennem en begrebsafklaring, og at rets-

sikkerheden forbedres.

DI giver udtryk for, at direktivforslaget overordnet ikke er tilstrækkeligt målrettet, og at

det derved vil medføre et betydeligt unødvendigt spild af administrative ressourcer i virk-

somhederne og skattemyndighederne. DI bemærker i øvrigt, at det generelt bør overvejes

at begrænse indberetningspligten til tilfælde, hvor en ordnings eller en række ordningers

primære formål er at opnå en skattefordel. DI anfører, at den væsentligste udfordring i

det aktuelle forslag er, at de anvendte

kriterier (”kendetegn”), som fastlægger de ordnin-

ger, der skal indberettes til skattemyndighederne, er udformet meget bredt og at disse vil

omfatte almindelige forretningsdrevne dispositioner.

Side 7 af 11

Det er i øvrigt

DI’s

opfattelse, at de allerede vedtagne tiltag i høj grad styrker landenes

muligheder for at føre kontrol med andre landes skattepraksis og internationale virksom-

heders skatteforhold.

Endelig anfører DI, at det for driftsvirksomhederne er væsentligt, at indberetningspligten

som udgangspunkt påhviler rådgiverne, der er nærmest til at vide, om en ordning er ind-

beretningspligtig.

FSR

–

Danske Revisorer er overordnet af den opfattelse, at obligatorisk indberetning af

aggressive grænseoverskridende ordninger vil kunne være et effektivt værktøj til at be-

kæmpe udhuling af medlemslandene skattegrundlag ved brug af sådanne ordninger. Ifølge

FSR

–

Danske Revisorer er det foreliggende direktivforslag imidlertid alt for bredt og

uklart formuleret og bør derfor ændres væsentligt. FSR

–

Danske Revisorer forholder sig

principielt kritisk til, at der indføres direktiver med potentiale til at indebære væsentlige

byrder og omkostninger for såvel myndigheder som virksomheder, uden at der skabes

klare rammer for indholdet af direktiverne.

FSR

–

Danske Revisorer anfører endvidere, at direktivudkastet, udover at medføre byrder

og usikkerhed for danske virksomheder, rådgivere og skattemyndigheder, i sin nuværende

form med stor sandsynlighed vil føre til en meget uensartet praksis i de enkelte medlems-

lande grundet sin alt for brede og uklare form. Det er ifølge FSR

–

Danske Revisorer der-

for helt nødvendigt, at direktivet omskrives, således at der kommer en meget bedre ba-

lance imellem på den ene side, hvad der skal indberettes og på den anden side direktivets

formål.

FSRs bemærker endvidere, at det efter

FSR’s

opfattelse er nærliggende, at indberetnings-

forpligtelsen placeres på den, der gør brug af rådgivningen (i de fleste tilfælde virksomhe-

derne). Hermed vil man efter

FSR’s

opfattelse sikre en entydig placering af indberetnings-

forpligtelsen.

Skattelovrådet er generelt positiv overfor tiltag, som kan bidrage til at styrke kampen mod

international skattely og skattemyndighedernes mulighed for at gennemføre en effektiv

skattekontrol. Formålet med EU-Kommissionens direktivforslag er generelt med til at

understøtte disse målsætninger, og kan bidrage til at sikre medlemsstaternes skattegrund-

lag mod aggressiv, grænseoverskridende skatteplanlægning.

Kommissionens direktivforslag har imidlertid efter Skattelovrådets opfattelse på en række

punkter behov for at blive mere målrettet og præciseret med henblik på at skabe større

klarhed omkring forslagets rækkevidde og indhold. En sådan yderligere kvalificering er ef-

ter Skattelovrådets opfattelse af afgørende retssikkerhedsmæssig betydning, idet et uklart

regelgrundlag vil skabe grobund for betydelig usikkerhed hos de fysiske og juridiske per-

soner, som måtte blive omfattet af direktivforslagets obligatoriske oplysningspligt.

Skattelovrådet henviser i den forbindelse til direktivudkastets anvendelsesområde, der i

sin nuværende form er formuleret meget bredt og med få fortolkningsmæssige holde-

punkter for, hvem og hvilke typer af transaktioner der er omfattet af den obligatoriske

Side 8 af 11

oplysningspligt. Skattelovrådet kan i forlængelse heraf konstatere, at den obligatoriske op-

lysningspligt, ifølge direktivudkastets art. 8aaa, stk. 2, ikke finder anvendelse for rådgiv-

ning, som er omfattet af tavshedspligten mellem advokater og klienter. Skattelovrådet an-

erkender behovet for en sådan undtagelse fra den foreslåede obligatoriske oplysningspligt,

idet denne fortsat vil muliggøre et fortroligt rum for rådgivning mellem en advokat og

dennes klient. Som bestemmelsen er formuleret, efterlader denne efter Skattelovrådets

opfattelse imidlertid tvivl om tavshedspligtens anvendelsesområde og rækkevidde, og så-

ledes hvornår denne har forrang for den obligatoriske oplysningspligt. Det vil derfor

ifølge Skattelovrådet være hensigtsmæssigt, at bestemmelsen nærmere kvalificerer hvilke

typer af ordninger, der er omfattet af en sådan fortrolighed. Skattelovrådet noterer sig i

den forbindelse, at det i overensstemmelse med det EU-retlige subsidiaritetsprincip er de

enkelte medlemsstaters tavshedspligtsregler, der for advokaters vedkommende vil angive

tavshedspligtens rækkevidde, hvorefter denne vil kunne gå forud for den oplysningspligt,

der følger af direktivforslaget.

Udover ovennævnte forhold henleder Skattelovrådet opmærksomheden på direktivforsla-

gets bilag, hvor de nærmere kendetegn (”hallmarks”), som

ifølge forslaget skal kvalificere

en obligatorisk indberetningspligt af forretningsmodeller og transaktioner, nærmere er op-

regnet. Skattelovrådet finder, at der særligt på dette punkt er et behov for præciseringer,

idet de nuværende kendetegn er udformet meget bredt. Kendetegnenes brede form vil ef-

ter Skattelovrådets opfattelse medføre, at mange almindelige forretningsdispositioner bli-

ver omfattet af den obligatoriske oplysningspligt, hvilket ikke formodes er målet for nær-

værende direktivforslag. En så bred og uklar ramme for, hvilke kriterier der skal udløse en

obligatorisk indberetningspligt, vil dermed ifølge Skattelovrådet skabe risiko for, at der

sker en for uforholdsmæssig stor indberetning og dermed også ophobning af oplysninger

hos skattemyndighederne. Dette vil efter Skattelovrådets opfattelse give anledning til rets-

sikkerhedsmæssige betænkeligheder for de implicerede virksomheder, som oplysningerne

vedrører, ligesom den store mængde af oplysninger, som skal bearbejdes af skattemyndig-

hederne, vil udhule myndighedernes effektive kontrol og opfyldelse af direktivforslagets

målsætninger om at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning.

I forlængelse af ovenstående bemærker Skattelovrådet, at det af direktivudkastet fremgår,

at EU-Kommissionen vil få tildelt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, hvorefter

Kommissionen suverænt vil have kompetence til at forestå den løbende opdatering af de

omtalte kendetegn, der følger af direktivudkastets bilag. Skattelovrådet finder, at der med

en sådan delegeret beføjelse til EU-Kommissionen bør følge en beslutningsproces, hvor

medlemsstater og relevante aktører i erhvervslivet bliver inddraget i og får indflydelse på

en evt. løbende opdatering af direktivforslagets kendetegn. En mulighed kunne ifølge

Skattelovrådet her være at indføre en revisionsbestemmelse i direktivudkastet, hvorefter

de nævnte kendetegn bliver taget til genovervejelse medlemsstaterne og EU-Kommissio-

nen imellem og efter behørig inddragelse af relevante dele af erhvervslivet.

Skattelovrådet henleder i øvrigt opmærksomheden på direktivudkastets sanktionsbestem-

melse, som i sin nuværende form overlader det til de enkelte medlemsstater at fastsætte

nærmere sanktioner for overtrædelse af den obligatoriske oplysningspligt efter direktivfor-

slaget. Skattelovrådet finder det retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at fastsætte

sanktionsbestemmelser på baggrund af et så uklart regelgrundlag, som der med nærvæ-

rende direktivforslag er tale om. Dette vil ifølge Skattelovrådet medføre en øget usikker-

Side 9 af 11

hed om anvendelsen af reglerne for den obligatoriske oplysningspligt og manglende gen-

nemsigtighed i, hvornår en given handling eller undladelse i relation til direktivforslaget,

kan sanktioneres af skattemyndighederne.

Endelig opfordrer Skattelovrådet til, at der i de videre forhandlinger om direktivudkastet

tages højde for, at den endelige regulering ikke pålægger unødige byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af indledende drøftelser på teknisk niveau ventes der generelt bred opbak-

ning til forslaget fra EU-landene. Enkelte lande har udtrykt bekymring for, om fordelene

ved forslaget opvejer de er erhvervsøkonomiske og administrative byrder. Enkelte lande

har også udtrykt bekymring for, at Kommissionen gives delegerede beføjelser til at opda-

tere listen over kendetegn. Der ventes også drøftelser om, hvilke konkrete kendetegn skal

medtages.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, som giver medlemsstaternes skattemyndig-

heder endnu et instrument mod grænseoverskridende skatteundgåelse og mod udhuling af

medlemsstaternes skattegrundlag.

Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til forretningsmodeller og

grænseoverskridende transaktioner, som har til formål at facilitere skatteundgåelse. Med

forslaget øges medlemsstaternes mulighed for på et tidligt tidspunkt at opdage skatteund-

gående adfærd og dermed også et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for æn-

dringer af lovgivningen med henblik på at udforme passende nationale værnsregler.

Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effektiv, idet den foreslåede oplysningspligt kan

virke afskrækkende for dem, der overvejer at etablere forretningsmodeller eller gennemføre

grænseoverskridende transaktioner med henblik på skatteundgående adfærd.

Direktivforslaget ligger derudover i naturlig forlængelse af regeringens politiske aftale om

skattely af 17. maj 2017. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier og skal bidrage til

at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse. Det fremgår af aftalen, at der bl.a.

vil blive sat fokus på skatterådgiveres ansvar, når de rådgiver om forretningsmodeller ved

brug af skattely i udlandet. Der skal i den forbindelse ses på muligheden for at indføre en

oplysningspligt, så opdagelsesrisikoen øges gennem en højere grad af åbenhed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den 30. juni 2017 blev foreløbigt grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg.

Side 10 af 11

Bilag 1. Kendetegn ved skatteordninger, der udløser indberetningspligt

Med forslaget skal en skatteordning, der opfylder mindst ét af de nedenstående kendetegn,

indberettes. Kendetegn i kategori A og B skal dog kun udløse indberetningspligt, såfremt

det kan påvises at det ”primære formål” med en skatteordning er, at opnå en skattemæssig

fordel. Det vurderes at være tilfældet hvis det kan påvises, at det kan forventes at ordningen

vil give en skattefordel.

Tabel 1

Kendetegn ved skatteordninger der skal udløse indberetningspligt

Kommissionens forslag

Generelle kendetegn

Skatteyder forpligter sig til tavshedspligt omkring ordningen

Skatterådgiver er berettiget til honorar, der fastsættes på basis af 1) hvorvidt der drages en skattefordel af

ordningen, eller 2) størrelsen af den opnåede skattefordel

Standardiserede ordninger, der gør brug af standarddokumentation, som er almindeligt tilgængeligt for flere

skatteydere og som ikke behøves skræddersys for, at en skatteyder kan gøre brug af ordningen.

Særlige kendetegn, relevante ved kontrollen af, om kriteriet for det primære formål er opfyldt

Skatteyderen bruger tab til at mindske sin skatteforpligtelse, fx ved overførsel til en anden jurisdiktion eller ved

at fremskynde brugen af tabene

Indtægt omdannes til kapital, gaver eller andre former for indkomst, der beskattes lavere

Cirkulære transaktioner, der inddrager mellemmænd og ikke primært har kommercielle funktioner

Særlige kendetegn ifm. grænseoverskridende transaktioner

Fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem mindst to indbyrdes forbundne parter, og hvor

mindst et af følgende forhold gør sig gældende:

a) Modtageren er ikke skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejuridiktion

b) Modtager er hjemmehørende i en skattejurisdiktion, men denne jurisdiktion

Opkræver ikke selskabsskat, eller

ii)

Opkræver selskabsskat på nul pct. eller til en lovbestemt sats, der er lavere end halvdelen af

den gns. lovbestemte selskabsskattesats i EU, eller

iii)

Er på en liste over tredjelande, som medlemsstaterne kollektivt eller inden for rammerne af en

international organisation har vurderet som havende et skadeligt skatteregime

Det samme aktiv afskrives i mere end én jurisdiktion

Mindst to skatteydere kan kræve fritagelse for dobbeltbeskatning af den samme indkomst i forskellige

jurisdiktioner

Overførsel af aktiver, hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skal

betales som modydelse for aktiverne

Særlige kendetegn vedr. aftaler om automatisk udveksling af oplysninger i EU

EU-lovgivningen eller aftaler med bl.a. tredjelande om automatisk udveksling af oplysninger (AUO) omgås,

hvorfor indberetning af indtægt til den stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende, undgås, fx ved:

a) Brug af jurisdiktioner, som ikke er underlagt EU-lovgivningen eller aftaler om AUO

b) Omklassificering af indtægtstyper i kategorier, som ikke er underlagt krav om AUO

c) Brug af juridiske enheder og strukturer, som ikke er omfattet af enten EU-lovgivningen eller AUO

d) Brug af jurisdiktioner med utilstrækkelig bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Fx ved manglende regler

og information om reelle ejere af juridiske enheder, herunder også trusts o.lign.

Særlige kendetegn vedr. interne afregningspriser

Harmonerer ikke med

armslængdeprincippet eller med OECD’s retningslinjer vedr. interne afregningspriser,

herunder fordeling af overskud mellem forskellige dele af den samme koncern

Omfattet af AUO om grænseoverskridende skatteafgørelser, men som ikke indberettes, eller som der ikke

udveksles oplysninger om.

Kilde: Kommissionens forslag

Side 11 af 11