SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, spiritusafgiftsloven, lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af kvælstofoxider og øl- og vinafgiftsloven (Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne, afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation), justering af moderationsordningen for små producenter af øl og afgiftsfritagelse for gas i lightere) og resumé, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 78
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

2017 - 7582

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, spiritusafgiftsloven, lov om afgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af kvælstofoxider og øl- og vinafgiftsloven

(Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne, afgiftslempelse for

små producenter af spiritus (moderation), justering af moderationsordningen for små producenter af

øl og afgiftsfritagelse for gas i lightere)

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret

senest ved lov nr. 1049 af 12. september 2017, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »afgiftspligtige elektricitet,«: »herunder den afgiftspligtige

elektricitet, som udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden

særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som udlejer af campingplads forsyner sine

lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling,«.

Efter § 11 d indsættes:

»§

11 e.

For at tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 1, nr. 1, kan finde sted for afgiftspligtig

elektricitet, som udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden

særskilt betaling, skal den samlede mængde elektricitet til lystfartøjerne være opgjort særskilt på

grundlag af målinger af elektricitet. I hver af månederne april, maj, juni, juli, august og september

kan udlejer få tilbagebetalt afgiften nedsat med 0,4 øre pr. kWh. I hver af de øvrige måneder i

kalenderåret kan udlejer få tilbagebetalt afgiften efter § 11, stk. 3, 7. pkt.

Stk. 2.

For at tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 1, nr. 1, kan finde sted for afgiftspligtig

elektricitet, som udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og

køretøjer med uden særskilt betaling, skal den samlede mængde elektricitet til campingenhederne

og køretøjerne være opgjort særskilt på grundlag af målinger af elektricitet. I hver af månederne

april, maj, juni, juli, august og september kan udlejer få tilbagebetalt afgiften nedsat med 0,4 øre pr.

kWh. I hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan udlejer få tilbagebetalt afgiften efter § 11, stk.

3, 7. pkt.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (kodifikation).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 78: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, spiritusafgiftsloven, lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af kvælstofoxider og øl- og vinafgiftsloven (Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne, afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation), justering af moderationsordningen for små producenter af øl og afgiftsfritagelse for gas i lightere) og resumé, fra skatteministeren

Stk. 3.

§ 11, stk. 3, 12. pkt., finder ikke anvendelse for elektricitet, som er omfattet af stk. 2.«

§2

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som

ændret senest ved § 13 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 1,

indsættes efter »afgiftspligtige vand«: », herunder det afgiftspligtige vand, som

udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og det

afgiftspligtige vand, som udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder

og køretøjer med uden særskilt betaling«.

§3

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016, som ændret ved § 2 i

lov nr. 947 af 20. december 1999 og § 2 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

§ 2

indsættes som nye stykker:

»Stk.

For hvert kalenderår ydes der en afgiftslettelse pr. hl spiritus (100 pct. ætanolstyrke), som

defineret i § 1, stk. 1, der er fremstillet af det enkelte destilleri.

Stk. 4.

Afgiftslettelsen afhænger af destilleriets fremstilling af spiritus i det foregående kalenderår,

jf. dog stk. 5. For destillerier, der højst har fremstillet 10 hl spiritus i det foregående kalenderår,

udgør afgiftslettelsen 7.500 kr. pr. hl. Der kan ikke opnås moderation for mere end 10 hl i det

aktuelle kalenderår. For destillerier, der har fremstillet over 10 hl spiritus i det foregående

kalenderår, udgør afgiftslettelsen 0 kr. pr. hl.

Stk. 5.

Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på destillerier, der er nystartede i det aktuelle

kalenderår og derfor ikke har fremstillet spiritus i det foregående kalenderår. Efter udløbet af det

aktuelle kalenderår opgør destilleriet den fremstillede mængde spiritus for det pågældende år.

Såfremt den fremstillede mængde overstiger 10 hl for det aktuelle kalenderår, skal destilleriet

opgøre differencen mellem den faktiske opnåede afgiftslempelse, jf. stk. 3, og den fulde afgift, jf. §

2, stk. 1. Differencen angives og indbetales i januar måned det følgende år.

Stk. 6.

Det er en forudsætning for afgiftslempelsen efter stk. 3-5, at destilleriet er juridisk og

økonomisk uafhængig af andre destillerier og ikke drives på licens.

Stk. 7.

De i stk. 3-5 fastsatte lettelser i afgiften finder på samme måde også anvendelse for spiritus,

der leveres fra små uafhængige destillerier i andre medlemsstater.«

§4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.

september 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, foretages følgende

ændring:

§ 9, stk. 7,

indsættes som 3.

pkt.:

»Der ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der er indeholdt i lightere, der indføres fra udlandet.«

§5

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 13. oktober 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Der ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der er indeholdt i lightere, der indføres fra udlandet.«

§6

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, foretages følgende

ændring:

§ 2, affattes således:

»§ 2.

For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse pr. hl øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol.

eller derover), der er fremstillet af det enkelte bryggeri.

Stk. 2.

Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets fremstilling af øl i det foregående kalenderår, jf. dog

stk. 3. For bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 77,08 kr. pr. hl. For

bryggerier, der fremstiller over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 259.939 kr.

divideret med den udleverede hl-mængde øl tillagt 6,83 kr. For bryggerier med en fremstilling på

over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 22,02 kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer

ved at dividere den udleverede hl-mængde øl med 9.083. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb,

der er deleligt med 5. Der kan ikke opnås moderation for mere end 200.000 hl i det aktuelle

kalenderår. For bryggerier, der har fremstillet over 200.000 hl øl i det foregående kalenderår, udgør

afgiftslettelsen 0 kr. pr. hl.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på bryggerier, der er nystartede i det aktuelle

kalenderår og derfor ikke har fremstillet øl i det foregående kalenderår. Efter udløbet af det aktuelle

kalenderår opgør bryggeriet den fremstillede mængde øl for det pågældende år. Såfremt den

fremstillede mængde overstiger 200.000 hl for det aktuelle kalenderår, skal bryggeriet opgøre

differencen mellem den faktisk opnåede afgiftslempelse, jf. stk. 2 og 3, og den fulde afgift, jf. § 1,

stk. 1. Differencen angives og indbetales i januar måned det følgende år.

Stk. 4.

Det er en forudsætning for afgiftslempelsen efter stk. 1-3, at bryggeriet er juridisk og

økonomisk uafhængig af andre bryggerier og ikke drives på licens.

Stk. 5.

De i stk. 1-3 fastsatte lettelser i afgiften finder på samme måde også anvendelse for øl, der

leveres fra små uafhængige bryggerier i andre medlemsstater.«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med den 1. januar 2018, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, for så vidt angår § 11 e, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet har virkning fra og

med den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne

3.1.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne

3.1.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

3.1.4. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.1.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne

4.1.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne

4.1.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

4.1.4. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne

7.2. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

7.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået aftale om en række erhvervs- og

iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at forbedre erhvervsvilkårene i Danmark. Der skal skabes vækst og udvikling

i hele Danmark ved bl.a. at fremme turismen, og de administrative byrder for virksomhederne skal

reduceres gennem sanering af en række afgifter, så det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark.

På denne baggrund foreslås lempelser i de statslige afgifter på el og vand for campingpladser og

lystbådehavne med henblik på at fremme turismen i Danmark og udviklingen i landdistrikterne.

Med det formål at forbedre konkurrenceevnen for små producenter af spiritus (destillerier) foreslås

det desuden at indføre en afgiftslempelse for disse små producenter (moderation).

Endeligt foreslås det, at gassen i lightere fritages for mineralolie-, CO2- og NOx-afgift ved indførsel

med henblik på at mindske de administrative byrder forbundet med angivelse og indbetaling af

afgifterne, da disse ikke vurderes at stå mål med det samlede afgiftsprovenu.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at afgiften på el forbrugt i private campingvogne og lignende på campingpladser og i

lystbåde i havne lempes.

For en campingplads vil lempelserne i elafgiften betyde, at campingpladsen kan betale procesafgift

på 0,4 øre pr. kWh eller rumvarmeafgift på ca. 40 øre pr. kWh for el, som campingpladsens gæster

benytter, i stedet for den høje almindelige afgift på el på ca. 90 øre pr. kWh. Afgiftslempelsen vil

gælde for de situationer, hvor campingpladsen forsyner campisternes medbragte campingvogne

m.v. med elektricitet, og hvor de enkelte gæster ikke betaler særskilt for elektriciteten, men derimod

betaler en samlet regning for overnatning m.v.

Tilsvarende lempes reglerne for el fra havne til private lystbåde i havn.

Det foreslås endvidere, at campingpladser og lystbådehavne kan få tilbagebetalt afgiften på

ledningsført vand (herefter benævnt vandafgiften), når vandet forbruges i private campingvogne på

campingpladser eller i lystbåde i havn. I dag betales afgiften på vandet ikke tilbage.

Afgiftslempelsen vil gælde for de situationer, hvor campingpladsens eller havnens gæster betaler en

samlet regning for opholdet, som dækker bl.a. vandforbruget.

Disse lempelser i elafgiften og vandafgiften har til formål at fremme turismen og udviklingen i

landdistrikterne.

I aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer er der bl.a. lagt vægt på, at

turismeerhvervet skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og kyst- og naturturismen spiller

en væsentlig rolle for udviklingen i landdistrikterne, og at Danmark derfor skal gøre mere for at

tiltrække turister.

Det fremgår af aftalen, at turismen på globalt plan forventes at vokse med knap 4 pct. årligt i de

kommende år, og at det skal gøres billigere at drive turisterhverv, hvis Danmark skal have del i

denne vækst.

På den baggrund foreslås det, at vilkårene for campingpladser og lystbådehavne forbedres med

henblik på at fremme turisme, vækst og udvikling i hele Danmark.

Små producenter af spiritus (destillerier) betaler i dag fuld afgift af deres produkter. En afgifts-

lempelse for små producenter af spiritus vil i højere grad ligestille små producenter af spiritus med

små ølproducenter (bryggerier).

Formålet med ølmoderationsordningen er at styrke de mindre ølproducenters konkurrenceevne over

for de større ølproducenter. Dette er tilsvarende formålet med spiritusmoderationsordningen, dvs. at

styrke mindre spiritusproducenters konkurrenceevne over for de større spiritusproducenter.

Endeligt foreslås det, at gassen i lightere fritages for mineralolie-, CO2-, og NOx-afgift ved

indførsel.

Forslaget er behandlet i det af regeringen nedsatte saneringsudvalg, som havde til formål at belyse

virksomhedernes administrative omkostninger i forbindelse med opkrævningen af en række afgifter.

Det samlede afgiftsprovenu af gas i lightere vurderes ikke at stå mål med de administrative byrder,

der er forbundet med afgiftsbetalingen. På baggrund heraf foreslås det, at lightere fritages for afgift

ved indførsel. Forslaget lemper således de administrative byrder for de virksomheder, der betaler

afgift af gas i lightere.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne

2.1.1. Gældende ret

Momsregistrerede campingpladser og lystbådehavne kan som udgangspunkt få tilbagebetalt

elafgiften på den af den i virksomheden forbrugte elektricitet, jf. lov om afgift af elektricitet

(herefter elafgiftsloven).

Elafgiften udgør ca. 90 øre pr. kWh elektricitet.

Det er dog kun dele af elafgiften, som tilbagebetales. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at

elektriciteten kan anses for at være forbrugt erhvervsmæssigt af campingpladsen eller

lystbådehavnen.

I relation til tilbagebetaling af elafgift er momsregistrerede campingpladsers og lystbådehavnes

indkøb af afgiftspligtig elektricitet delt op i tre dele.

For det første el til virksomhedens eget procesforbrug, f.eks. belysning, kontormaskiner og

køleskabe, der pålægges en procesafgift på 0,4 øre pr. kWh, dvs. at der sker tilbagebetaling af den

fulde afgift på ca. 90 øre pr. KWh med undtagelse af 0,4 øre pr. KWh. Dette gælder for el forbrugt i

f.eks. campingpladsens egne campingvogne og hytter. Elektriciteten anses for at være forbrugt

erhvervsmæssigt af virksomheden.

For det andet el til virksomhedens eget forbrug af rumvarme m.v., f.eks. rumopvarmning via el-

radiatorer, varmt brugsvand fra el-vandvarmere og komfortkøling i egne lokaler m.v., der pålægges

en rumvarmeafgift på ca. 40 øre pr. kWh som ikke tilbagebetales. Dette gælder for el forbrugt i

f.eks. campingpladsens egne campingvogne og hytter. Elektriciteten anses for at være forbrugt

erhvervsmæssigt af virksomheden.

For det tredje el til campingvogne m.v. medbragt af campinggæster og til lystbåde medbragt af

lejere af havneplads, der pålægges den fulde elafgift med ca. 90 øre pr. kWh, som dermed ikke

tilbagebetales. Dette gælder, uanset om virksomheden kræver særskilt betaling for denne el, eller

om denne el blot indgår som en integreret del af den samlede ydelse, som kunden betaler for, f.eks.

overnatning og parkering m.v.

Det skyldes, at elektriciteten ikke betragtes som værende forbrugt erhvervsmæssigt af

campingpladsen eller lystbådehavnen. Med andre ord er der ikke sket opfyldelse af betingelsen for

tilbagebetaling, hvorefter elektriciteten skal kunne anses for at være forbrugt erhvervsmæssigt af

campingpladsen eller lystbådehavnen.

Denne praksis, hvorefter elektriciteten ikke kan betragtes som værende forbrugt erhvervsmæssigt af

campingpladsen eller lystbådehavnen, stemmer med kendelser fra Landsskatteretten.

Denne praksis stemmer også med lovgivning specifikt vedrørende campingpladsers mulighed for

godtgørelse af elafgift i de situationer, hvor el leveres til gæsternes campingvogne. Det blev således

ved § 8, stk. 10, i lov nr. 444 af 10. juni 1997 fastsat, at campingpladser, der var registreret efter

momsloven, i perioden frem til den 31. december 1997 kunne få tilbagebetalt afgiften af el, der blev

leveret til campingvogne, selv om disse ikke tilhørte virksomheden. Der var tale om en særlig

ordning, hvorefter der blev givet en tidsbegrænset mulighed for godtgørelse af elafgift. Af

bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at bestemmelsen præciserer, at el forbrugt af den

momsregistrerede campingplads ikke omfatter el leveret til campisternes vogne.

Opdelingen af momsregistrerede campingpladsers og lystbådehavnes indkøb af afgiftspligtig

elektricitet i nævnte tre dele skal være baseret på konkrete målinger i henhold til regler i

elafgiftsloven. Det er ikke muligt at anvende skønsmæssige opdelinger af elektriciteten til de tre

formål, dvs. virksomhedens procesforbrug, virksomhedens rumvarmeforbrug og forbrug uden for

virksomheden. Hvis der ikke måles, mangler der et grundlag for, at der kan ske tilbagebetaling af

afgift.

Beskatningen af elektricitet er reguleret i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om

omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (herefter

energibeskatningsdirektivet).

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af elafgift overholde minimumsafgifterne i

energibeskatningsdirektivet. Der er tale om minimumsafgifter i og med, at medlemsstaterne som

udgangspunkt kan fastsætte niveauet for elafgifter på et højere niveau end de gældende

minimumsafgifter.

Der er fastsat to forskellige minimumsafgifter for henholdsvis erhvervsmæssigt og ikke-

erhvervsmæssigt elforbrug, jf. direktivets bilag 1, tabel C. Minimumssatserne er ca. 0,4 øre pr. kWh

for erhvervsmæssigt elforbrug og ca. 0,8 øre pr. kWh for ikke-erhvervsmæssigt elforbrug. For så

vidt angår det erhvervsmæssige elforbrug kan medlemsstaterne begrænse anvendelsen af lavere

afgifter for dette forbrug, jf. direktivets artikel 11, stk. 4.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at den afgiftspligtige elektricitet, som en momsregistreret campingplads forsyner sine

gæsters medbragte campingvogne m.v. med uden særskilt betaling, anses for at være forbrugt af

campingpladsen. Det foreslås ligeledes, at den afgiftspligtige elektricitet, som en momsregistreret

lystbådehavn forsyner sine lejeres medbragte lystbåde med uden særskilt betaling, er forbrugt af

lystbådehavnen.

I den omfattede situation sælger campingpladsen en samlet ydelse til gæsterne bestående af en

pakke af oplevelser, hvori indgår brug af pladsens faciliteter, herunder adgang til at bruge el. Denne

el til medbragte campingvogne m.v. indgår som en integreret del af denne samlede og samlet

prissatte ydelse til gæsterne. Det tilsvarende gælder for lystbådehavne i den omfattede situation.

Derfor har det omfattede forbrug af elektricitet karakter af virksomheders erhvervsmæssige

elforbrug.

Dette indebærer, at den omfattede elektricitet ikke længere ifølge elafgiftsloven skal anses som

værende forbrugt ikke-erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lystbådehavnen. Derimod skal

elektriciteten anses for at være omfattet af virksomhedens eget erhvervsmæssige forbrug, som

vedrører enten proces eller rumvarme m.v. Det vil sige, at elafgiften på ca. 90 øre pr. kWh delvist

tilbagebetales ned til 0,4 øre pr. kWh for proces og ned til ca. 40 øre pr. KWh for rumvarme m.v.

I relation til tilbagebetaling af elafgift til virksomheden skal elektriciteten herefter fordeles mellem

procesforbrug og forbrug af rumvarme m.v. De gældende regler om målinger til denne fordeling er

imidlertid ikke egnede til at opgøre proces og rumvarmeforbruget i gæsters medbragte

campingvogne eller lystbåde, da der f.eks. ikke er tale virksomhedens egne driftsmidler, og

gæsternes ophold kan være ganske kortvarigt ned til en enkelt overnatning.

På den baggrund foreslås det, at virksomheden kun skal måle den samlede forsyning af el til disse

gæster, og at der indføres en regel om en skematisk fordeling af denne el mellem proces og

rumvarme m.v. Den foreslåede skematiske regel går ud på, at al denne el i hver af månederne april,

maj, juni, juli, august og september anses for at være til procesforbrug, og at den anses for at være

til rumvarme m.v. i hver af de øvrige måneder i kalenderåret. Det svarer til, at det gennemsnitlige

forbrug af rumvarme er begrænset i sommerhalvåret, og at det hovedsageligt er i vinterhalvårets

måneder, at der er behov for rumvarme m.v. Der er tale om et forenklet regelsæt, som vil være

forholdsvis nemt for virksomhederne at håndtere og administrere.

Det er vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med og ligger inden for mulighederne i

energibeskatningsdirektivet.

2.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne

2.2.1. Gældende ret

Momsregistrerede campingpladser og lystbådehavne kan som udgangspunkt få tilbagebetalt

vandafgiften på den af den i virksomheden forbrugte vand, jf. lov om afgift af ledningsført vand

(herefter vandafgiftsloven).

Vandafgiften udgør knap 6 kr. pr. kubikmeter vand. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at

vandet kan anses for at være forbrugt erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lystbådehavnen.

Vand til campingvogne m.v. medbragt af campinggæster og til lystbåde medbragt af lejere af

havneplads pålægges den fulde vandafgift, som dermed ikke tilbagebetales. Dette gælder, uanset

om virksomheden kræver særskilt betaling for dette vand, eller om dette vand blot indgår som en

integreret del af den samlede ydelse, som kunden betaler for, f.eks. overnatning og parkering eller

kajplads m.v.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås endvidere, at afgiftspligtigt vand, som en momsregistreret campingplads forsyner sine

gæsters medbragte campingvogne m.v. med uden særskilt betaling, er forbrugt af campingpladsen.

Det foreslås ligeledes, at afgiftspligtigt vand, som en momsregistreret lystbådehavn forsyner sine

lejeres medbragte lystbåde med uden særskilt betaling, er forbrugt af lystbådehavnen.

I den omfattede situation sælger campingpladsen en samlet ydelse til gæsterne bestående af en

pakke af oplevelser, hvori indgår brug af pladsens faciliteter, herunder adgang til at bruge vand.

Dette vand til medbragte campingvogne m.v. indgår som en integreret del af denne samlede og

samlet prissatte ydelse til gæsterne. Det tilsvarende gælder for lystbådehavne i den omfattede

situation. Derfor har det omfattede forbrug af vand karakter af virksomheders erhvervsmæssige

vandforbrug.

Dette forslag indebærer, at det omfattede afgiftspligtige vand ikke længere ifølge vandafgiftsloven

skal anses som værende forbrugt ikke-erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lystbådehavnen.

Derimod skal vandet anses for at være omfattet af virksomhedens eget erhvervsmæssige forbrug.

Det vil sige, at vandafgiften på knap 6 kr. pr. kubikmeter vand tilbagebetales.

2.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

2.3.1. Gældende ret

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler fremgår bl.a.

af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for

alkohol og alkoholholdige drikkevarer (herefter strukturdirektivet).

Ølmoderationsordningen er reguleret i strukturdirektivets artikel 4, hvorefter medlemsstaterne kan

anvende reducerede punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer op til 200.000 hl øl om året.

Der ydes efter øl- og vinafgiftsloven hvert år en afgiftslettelse (ølmoderation) for øl med et

ethanolindhold på 2,8 pct. vol. eller derover (stærkt øl), som er fremstillet og udleveret af det

enkelte bryggeri. Da der er tale om en bagudrettet ordning betyder det, at nystartede bryggerier

ikke kan opnå moderation i det første kalenderår.

Strukturdirektivets artikel 22 giver også mulighed for at anvende reducerede satser for små

producenter af spiritus, der højst fremstiller 10 hl ren alkohol om året. Det følger ligeledes af

direktivet, at de reducerede satser ikke må være mindre end 50 pct. af den normale afgiftssats.

Denne mulighed er ikke implementeret i dansk ret, og der findes derfor ikke en tilsvarende ordning

for små producenter af spiritus (destillerier) i spiritusafgiftsloven.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en moderationsordning for små producenter af spiritus, dvs. der højst

fremstiller 10 hl ren alkohol om året dvs. det pågældende kalenderår. Lig ølmoderationsordningen

vil afgiftslettelsen afhænge af destilleriets fremstilling af spiritus (ren alkohol) i det foregående

kalenderår.

For destillerier, der højst har fremstillet 10 hl spiritus (ren alkohol) i det foregående kalenderår,

foreslås det, at afgiftslettelsen udgør 7.500 kr. pr. hl.

Det foreslås, at nystartede destillerier også kan opnå moderation det første kalenderår.

En tilsvarende mulighed foreslås indført i moderationsordningen for øl. Derudover foreslås en

sproglig tilretning af øl- og vinafgiftslovens bestemmelser omhandlende moderationsordningen for

øl i overensstemmelse med ordlyden i strukturdirektivets artikel 4.

2.4. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

2.4.1. Gældende ret

Lightere indeholder typisk ren butangas eller en blanding af butan- og propangas. Ren butangas

samt blandinger af butan- og propangas er omfattet af begrebet liquefied petroleum gas (LPG).

Skatterådet har i SKM2015.161.SR fastslået, at gassen i lightere er pålagt mineralolie-, CO2- og

NOx-afgift i medfør af hhv. § 1, stk. 1, nr. 16, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., §

2, stk. 1, nr. 9, samt bilag 2, nr. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt § 2, stk. 2,

og bilag 1, nr. 10, i lov om afgift af kvælstofoxider.

Mineralolieafgiften af LPG udgør 255,5 øre pr. kg i 2018. CO2-afgiften af LPG udgør 51,8 øre pr.

kg i 2018. NOx-afgiften af LPG udgør 0,9 øre pr. kg i 2018. Den samlede afgift udgør ca. 1 øre per

lighter, hvorfor det samlede provenu af afgifterne af gas i lightere ikke overstiger 0,5 mio. kr.

Lightere produceres i udlandet og importeres til Danmark. De virksomheder, som betaler afgift af

lightere, er dermed typisk varemodtagere. Registrerede varemodtagere skal månedligt angive og

indbetale mineralolie-, CO2- og NOx-afgift af den samlede mængde LPG til SKAT, når de

modtager varen i Danmark. Virksomheder, som kun lejlighedsvis importerer, skal betale afgiften

ved importen inden varens afsendelse.

Af tal fra udenrigsstatistikken fra Danmarks Statistik fremgår det, at antallet af lightere, der indføres

til Danmark, har varieret en del de seneste år. Fra 2010-2015 har importen af engangslightere

varieret fra 12 til 30 mio. stk. I samme periode har importen af lightere til genopfyldning varieret

fra 2 til 5 mio. stk.

Skatteministeriet har ikke kendskab til, at der er virksomheder, der producerer lightere indenlandsk.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at gassen i lightere fritages for mineralolie-, CO2- og NOx-afgift ved indførsel.

Der er tale om et forslag fra branchen i forbindelse med, at regeringen i 2016 nedsatte et

saneringsudvalg, der bl.a. fik til opgave at belyse virksomhedernes administrative omkostninger i

forbindelse med opkrævningen af en række afgifter.

Baggrunden for forslaget er, at den samlede afgift pr. lighter udgør ca. 1 øre pr. stk., hvorfor det

samlede mindreprovenu ved en fritagelse for gas i lightere ikke overstiger 0,5 mio. kr. Det vurderes

derfor, at provenuet af afgifterne af lightere ikke står mål med virksomhedernes administrative

byrder i forbindelse med angivelse og indbetaling af mineralolie-, CO2- og NOx-afgift ved

indførsel.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne

De foreslåede ændringer af elafgiften vedrørende campingpladser og lystbådehavne skønnes samlet

at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 20 mio. kr. i 2018 og frem. Det varige mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd skønnes til 15 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel. 3.1.1. Provenumæssige konsekvenser ved lempelse af elafgift for campingpladser og

lystbådhavne

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd

Varig

virkning

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Finansår

2025

2018

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Det andates, at udviklingen i afgiftsgrundlaget følger realvæksten i BNP.

Det bemærkes, at det provenumæssige skøn er nedjusteret fra et umiddelbart mindreprovenu på 25

mio. angivet i aftaleteksten til 20 mio. kr. Det nedjusterede provenu skyldes indarbejdning af den

skematiske regel for den gennemsnitlige andel, som er rumvarme. Skønnet er belagt med

usikkerhed, særligt om andelen af campingpladsers elforbrug, der vedrører gæsters medbragte

vogne, såvel som andelen af lystbådehavnes elforbrug, der leveres til lejeres egne både.

Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på 15 mio. kr. i 2018.

3.1.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne

De foreslåede ændringer af afgiften på ledningsført vand vedrørende campingpladser og

lystbådehavne skønnes samlet at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 5 mio. kr. i 2018 og

frem. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes ligeledes at beløbe sig til ca. 5

mio. kr., jf. tabel 2.

Tabel. 3.1.2. Provenumæssige konsekvenser ved lempelse af afgift på ledningsført vand for

campingpladser og lystbådhavne

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd

Varig

virkning

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Finansår

2025

2018

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Det andates, at udviklingen i afgiftsgrundlaget følger realvæksten i BNP.

Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget ligeledes at medføre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.

i 2018.

3.1.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

En moderationsordning for små destillerier skønnes at medføre et mindreprovenu på knap 5 mio. kr.

årligt ved maksimal moderation inden for rammerne af strukturdirektivet, svarende til at destillerier,

som ikke fremstiller mere end 10 hl ren spiritus om året, får reduceret spiritusafgiften med 50 pct. af

den normale afgift.

Forslaget om en moderationsordning for små destillerier medfører en skatteudgift på ca. 5 mio. kr.

svarende til det umiddelbare mindreprovenu.

Forslaget om ændring af ølmoderationsordningen skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

3.1.4. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende afgiftslempelse (moderation) for små producenter af spiritus medfører

administrative konsekvenser for SKAT på ca. 0,8 mio. kr. årligt til udvalgte, risikobaserede

kontroller af små producenter af spiritus (destillerier) for at sikre, at der sker afgiftsberegning og -

betaling. Dertil kommer flere kontrolaktiviteter i forbindelse med godkendelse af lokaler og

sikkerhedsstillelse for afgiften som følge af, at der forventes en stigning i antallet af producenter.

Forslagets øvrige elementer vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser

for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.1.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne

Forslaget vurderes at medføre en umiddelbar lempelse for erhvervslivet på ca. 20 mio. kr. årligt.

4.1.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne

Forslaget vurderes at medføre en umiddelbar lempelse for erhvervslivet på ca. 5 mio. kr. årligt.

4.1.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

Moderationsordningen vil medføre en mindreudgift for de små destillerier, der ikke fremstiller mere

end 10 hl ren spiritus om året, svarende til mindreprovenuet på knap 5 mio. kr. årligt.

Herudover forventes afgiftslempelsen at styrke de små producenters konkurrenceevne over for de

større producenter af spiritus.

Forslaget, om at nystartede bryggerier kan opnå afgiftslettelse allerede fra første år, vil styrke de

nystartede bryggeriers konkurrenceevne over for mere etablerede bryggerier. Samlet skønnes

ændringerne af ølmoderationsordningen dog ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

4.1.4. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at forslaget vedrørende afgiftsfritagelse for

gas i lightere medfører administrative lettelser på under 4 mio. kr. årligt.

Forslagets øvrige elementer vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,

hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

7.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne

Det er Europa-Kommissionens vurdering, at godtgørelsesbestemmelserne i elafgiftsloven

sammenholdt med lovens bilag 1 indeholder elementer af statsstøtte. Det hænger sammen med, at

momsregistrerede virksomheder normalt kan benytte den lave processats, mens den type

momsregistrerede virksomheder inden for de liberale erhverv, der fremgår af lovens bilag 1, betaler

den højeste sats, når der er tale om el til aktiviteter, der ellers anerkendes som værende proces i

momsregistrerede virksomheder.

Støtteordningen er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Kommissionens forordning (EU) nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold

til traktatens artikel 107 og 108 (herefter gruppefritagelsesforordningen). Den foreslåede lempelse af

elafgiften til fordel for campingpladser og lystbådehavne vil derfor som udgangspunkt indebære

statsstøtte.

Det fremgår af gruppefritagelsesforordningens artikel 44, at en række betingelser skal være opfyldt

for, at støtte i form af nedsættelse af miljøskatter er forenelig med det indre marked og derfor ikke

skal anmeldes til Europa-Kommissionen.

Den relevante betingelse i denne sammenhæng er, at støtteordningen skal opfylde betingelserne i

energibeskatningsdirektivet.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af elafgifter overholde minimumsafgifterne i

energibeskatningsdirektivet. Elafgifter kan imidlertid fastsættes på et højere niveau end de gældende

minimumsafgifter, så længe Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning

for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed

overholdes, jf. energibeskatningsdirektivets artikel 10.

Der er fastsat to forskellige minimumsafgifter for henholdsvis erhvervsmæssigt og ikke-

erhvervsmæssigt elforbrug, jf. direktivets bilag 1, tabel C.

Direktivet giver derudover mulighed for, at medlemsstaterne kan anvende en særlig sats for

erhvervsmæssigt elforbrug og en særlig sats for ikke-erhvervsmæssigt elforbrug, jf. direktivets artikel

5, 4. led.

For så vidt angår det erhvervsmæssige elforbrug kan medlemsstaterne endvidere begrænse

anvendelsen af lavere afgifter for dette forbrug, jf. direktivets artikel 11, stk. 4. Ved ”erhvervsmæssigt

forbrug” forstås forbruget ”i” en erhvervsmæssig enhed, jf. direktivets artikel 11, stk. 1 og stk. 2.

Reglerne om de lavere satser for el til eget erhvervsmæssige forbrug er blevet fortolket sådan, at der

ikke gælder en lav sats for campingpladsers og lystbådehavnes køb af el til brug for deres gæsters

medbragte campingvogne og lystfartøjer. Denne fortolkning ligger til grund for den nugældende

lovgivning og indebærer, at el i disse tilfælde ikke anses for at være forbrugt af campingpladsen eller

havnen selv, men derimod anses for videresolgt til gæsterne. Dette gælder, uanset om der kræves

særskilt betaling for den forbrugte el, eller om el blot indgår som en integreret del af den ydelse, som

gæsterne betaler for.

Campingpladser og lystbådehavne har derfor ikke kunnet anvende de nævnte lavere afgiftssatser,

som kun kan anvendes for deres eget erhvervsmæssige elforbrug.

Der er dog blevet foretaget en fornyet vurdering vedrørende den el, der på en campingplads eller i en

lystbådehavn anvendes i gæsternes medbragte enheder, og hvor der ikke sker særskilt opmåling og

fakturering for el i forhold til de enkelte kunder. Det er således vurderet, at denne el skal anses for at

være forbrugt af henholdsvis campingpladsen eller lystbådehavnen, således at der er tale om et

erhvervsmæssigt elforbrug. Dette skyldes, at campingpladserne og lystbådehavnene i sådanne

tilfælde sælger en samlet og samlet prissat ydelse til gæsterne, hvori adgang til el indgår som et

element blandt flere elementer, og uden at den enkelte gæst betaler særskilt for el.

Det er på denne baggrund vurderet, at forslaget om lempelser i elafgiften for campingpladser og

lystbådehavne er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

7.2. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af

moderationsordningen for små producenter af øl

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i

Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol

og alkoholholdige drikke (strukturdirektivet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om

indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Efter artikel 22 i strukturdirektivet, har medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede satser

for små producenter af spiritus, der fremstiller op til 10 hl spiritus (ren alkohol) om året. Det følger

ligeledes af direktivet, at de reducerede satser ikke må være mindre end 50 pct. af den normale

afgiftssats. Direktivets artikel 4 giver mulighed for en lignende ordning for små bryggerier.

Den foreslåede moderationsordning for små producenter af spiritus samt ændringerne i

moderationsordningen for små bryggerier er fastsat i overensstemmelse hermed.

7.3. Afgiftsfritagelse for gas i lightere

Afgiftsfritagelsen for gas i lightere kan give anledning til spørgsmål om statsstøtte, idet

afgiftsfritagelsen alene kommer bestemte produktkategorier til gode, mens andre beholdere af gas

fortsat er underlagt afgift.

Ifølge EU-Domstolens praksis indebærer ordninger, der uanset at de udgør en undtagelse fra det

almindelige afgiftssystem, dog ikke statsstøtte, hvis undtagelsen er begrundet i den almindelige

ordnings karakter eller generelle opbygning. I Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i

artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01) er det

præciseret, hvornår dette kriterium - efter Kommissionens opfattelse - kan være opfyldt.

Af meddelelsen fremgår bl.a., at betingelsen vil være opfyldt, hvis en

”

foranstaltning er direkte

afledt af den almindelige ordnings iboende grundlæggende eller ledende principper, eller hvis den

følger af indbyggede mekanismer, som er nødvendige for ordningens funktionsmåde og effektivitet

”.

Kommissionen anfører endvidere,

at en ”

mulig begrundelse kunne f.eks. støttes på hensynet til

bekæmpelse af bedrageri eller skatteunddragelse, behovet for at tage hensyn til særlige

regnskabsmæssige krav, administrative hensyn […]”.

Det vurderes på den baggrund, at en afgiftsfritagelse for lightere kan begrundes i afgiftssystemets

generelle karakter og opbygning, således at afgiftsfritagelsen ikke udgør statsstøtte.

Der lægges i den sammenhæng navnlig vægt på, at de gældende regler indebærer en række

administrative byrder for erhvervslivet, som umiddelbart ikke står mål med det begrænsede årlige

provenu på ca. 0,5 mio. kr. Det vurderes, at de virksomheder, som i dag pålægges afgiften, udsættes

for ekstraordinære administrative byrder som følge af afgiftssystemet opbygning, herunder

afgiftssatsernes størrelse, som virksomheder, der forhandler LPG i større beholdere, herunder gas til

påfyldning af lightere, ukrudtsbrændere mv. ikke belastes af i samme grad. Samlet vurderes det

derfor, at afgiftsfritagelsen for gas i lightere kan begrundes i administrative hensyn og hensynet til

afgiftsreglernes generelle funktionsmåde og effektivitet.

Forslaget vil derfor ikke blive anmeldt til Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne. Det

bemærkes dog, at vurderingen af, at afgiftsfritagelsen ikke udgør statsstøtte, ikke er helt utvivlsom.

Medlemsstaterne skal desuden beskatte forbrug af energiprodukter

–

herunder LPG

–

til

opvarmning ifølge energibeskatningsdirektivet.

For så vidt angår energiprodukter følger det af energibeskatningsdirektivet, at afgiftspligten som

hovedregel indtræder ved overgangen til forbrug i den medlemsstat, hvor overgangen finder sted.

Det betyder, at det for en dansk virksomhed ikke er muligt at modtage selve LPG-gassen til

påfyldning af lightere, uden at afgiften forfalder. Der kan altså ikke ske afgiftsfritagelse i disse

tilfælde på grund af energibeskatningsdirektivet. Er modtager af gassen en momsregistreret

virksomhed i Danmark, der fremstiller lightere, og hvor denne gas direkte anvendes til påfyldning

af lighterne, må det dog antages, at virksomheden kan opnå delvis godtgørelse af afgiften efter de

almindelige regler for procesgodtgørelse.

En lighter er som sådan ikke et energiprodukt, selvom den indeholder LPG. Derfor er lightere ikke

omfattet af energibeskatningsdirektivet. Dette understøttes af, at KN-koderne for lightergasserne

butan- og propangas

–

som er omfattet af begrebet LPG

–

er direkte nævnte under definitionen af

energiprodukter i energibeskatningsdirektivet, hvorimod engangslightere og genopfyldelige

lightere, som indeholder energiprodukter, omfattes af andre KN-koder, som ikke er nævnt i

direktivet.

I forhold til indførsel af lightere, herunder engangslightere, er energibeskatningsdirektivet derfor

ikke til hinder for, at gassen i lighterne fritages for dansk energiafgift.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Tidspunktet for indgåelse af den politiske aftale om erhvervs- og iværksætteraftalen og det forhold,

at loven skal have virkning fra den 1. januar 2018, indebærer en tidsmæssigt presset proces.

Lovforslaget er sendt i høring den 7. december 2017 med frist til den 4. januar 2018 hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus, Aluminium Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Borger- og retssikkerhedschefen

i SKAT, CEPOS, Cevea, Coop, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen

for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Børsmæglerforeningen, Danmarks

Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri,

Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk

Retursystem A/S, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, Danske Speditører, Danske

Universiteter, Datatilsynet, De Samvirkende Købmand, Danske Regioner, DK-CAMP Foreningen,

Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk,

Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, FSR

–

danske revisorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace

Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, InvesteringsFondsBranchen,

Håndværksrådet, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale

Pengeinstitutter, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalbanken,

Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk,

Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Serviceforbundet,

Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi,

VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF,

Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Forslaget vedrørende

lempelser i elafgiften for

campingpladser og

lystbådehavne skønnes at

medføre et varigt

mindreprovenu på 15 mio. kr.

årligt.

Forslaget vedrørende

lempelser i vandafgiften for

campingpladser og

lystbådehavne vurderes at

medføre et varigt

mindreprovenu på ca. 5 mio.

kr. årligt.

Forslaget vedrørende

indførelse af en

moderationsordning for små

spiritusproducenter medfører

et mindreprovenu på knap 5

mio. kr. årligt.

Forslaget vedrørende

afgiftsfritagelse for små

producenter af spiritus

vurderes at medføre

administrative konsekvenser

for SKAT på ca. 0,8 mio. kr.

årligt.

Forslagets øvrige elementer

vurderes ikke at medføre

nævneværdige administrative

konsekvenser for stat,

kommune og regioner.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget vedrørende lempelser

i elafgiften for campingpladser

og lystbådehavne skønnes at

medføre en umiddelbar

lempelse for erhvervslivet på

20 mio. kr. årligt.

Forslaget vedrørende lempelser

i vandafgiften for

campingpladser og

lystbådehavne skønnes at

medføre en umiddelbar

lempelse for erhvervslivet på 5

mio. kr. årligt.

Forslaget vedrørende indførelse

af en moderationsordning for

små spiritusproducenter

medfører en mindreudgift på

knap 5 mio. kr. årligt for små

producenter af spiritus.

Forslaget vedrørende

afgiftsfritagelse for gas i

lightere vurderes at medføre

administrative lettelser for

erhvervslivet på under 4 mio.

kr. årligt.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslagets øvrige elementer

vurderes ikke at medføre

nævneværdige administrative

konsekvenser for

erhvervslivet.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at

medføre nævneværdige

miljømæssige konsekvenser.

Forslaget notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en

skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen

stand still-periode.

Forslagene vedrørende lempelser i elafgiften for

campingpladser og lystbådehavne samt afgiftsfritagelse for gas

i lightere vurderes at være i overensstemmelse med direktiv

2003/96 (energibeskatningsdirektivet).

Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU.

De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19.

oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for

alkohol og alkoholholdige drikke og Rådets direktiv nr. 84 af

19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af

punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Den foreslåede moderationsordning for små producenter af

spiritus er fastsat i overensstemmelse med direktivets artikel 22.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

De foreslåede tilretninger af ølmoderationsordningen er i

overensstemmelse med direktivets artikel 4.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret opdeles campingpladsers og havnes indkøb af elektricitet i tre dele.

For det første el til virksomhedens eget procesforbrug. Det følger af elafgiftslovens §§ 11, stk. 1, nr.

1, og 11 c, stk. 1, at virksomheder, der er momsregistreret, som udgangspunkt kan få tilbagebetalt

elafgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh. Det er således en

betingelse for tilbagebetaling, at den virksomhed, der anmoder om godtgørelsen, kan anses for

forbruger af elektriciteten. Dette forbrug benævnes virksomhedens procesforbrug og omfatter

eksempelvis forbrug af elektricitet til belysning, kontormaskiner og lignende. Denne elektricitet

betragtes således som anvendt erhvervsmæssigt af virksomheden.

For det andet el til virksomhedens egen rumvarme m.v., der pålægges en elafgift på ca. 40 øre pr.

kWh, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. Dette kan eksempelvis være elektricitet anvendt til

rumopvarmning via el-radiatorer, varmt brugsvand fra el-vandvarmere og komfortkøling i egne

lokaler. Dette gælder også for elektricitet forbrugt i el-radiatorer i f.eks. campingpladsers egne

campingvogne og hytter. Denne elektricitet betragtes således også som anvendt erhvervsmæssigt af

virksomheden.

For det tredje el til kundernes egne fartøjer og campingvogne m.v., der pålægges elafgift med ca. 90

øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. Denne elektricitet anses således efter gældende ret for

ikke at være forbrugt af virksomheden, men af virksomhedens kunder. Dermed anses den for ikke at

være forbrugt erhvervsmæssigt af virksomheden.

Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 844 af 30. juni 2010 om tilladelse til udlejning af

arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser. Ifølge denne

bekendtgørelse skal campingpladser forstås som udlejere af visse arealer, dvs. arealer, som

erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og

natophold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte, campingvogne eller andre

transportable konstruktioner som campingbiler og lignende. Campingpladser kan desuden opstille

og udleje mindre hytter. Det er dermed nærmere afgrænset i dansk ret, hvad der forstås ved en

campingplads. Det anvendte udtryk i denne lov svarer til denne afgrænsning.

Ved lystbåd forstås et fartøj, som anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål

end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag. Denne

definition svarer til definitionen af et lystfartøj i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Ved lystbådehavn forstås en havn, hvori der befinder sig lystbåde.

Landsskatteretten har i SKM2016.361 taget stilling til, hvorvidt el forbrugt af campister i egne

campingvogne skal betragtes som forbrugt af campingpladsen eller campisten. Sagen vedrørte

afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, der afgiftsfritager elektricitet, som fremstilles

ved anvendelse af vedvarende energi, og som direkte forbruges af elproducenten. Landsskatteretten

konstaterede i sagen, at elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, kun omfatter elektricitet, som direkte

forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom. Landsskatteretten anså ikke det

i sagen omhandlede forbrug for omfattet heraf. Det følger således af Landsskatterettens praksis, at

elektricitet, der forbruges af campister i egne campingvogne, ikke kan betragtes som forbrugt af

campingpladsen.

Der er tidligere lovgivet specifikt vedrørende campingpladsers mulighed for godtgørelse af elafgift i

de situationer, hvor elektricitet leveres til gæsternes egne campingvogne.

Der blev således ved § 8, stk. 10, i lov nr. 444 af 10. juni 1997 fastsat, at campingpladser i perioden

frem til den 31. december 1997 kunne få tilbagebetalt afgiften af elektricitet, der blev leveret til

campingvogne, selv om disse ikke tilhørte virksomheden. Af bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at bestemmelsen præciserer, at elektricitet forbrugt af den momsregistrerede campingplads

ikke omfatter elektricitet leveret til campisternes vogne.

Efter gældende ret har campingpladser således ikke mulighed for at få tilbagebetalt afgift af

elektricitet, der leveres til gæsternes egne campingvogne, og det er nødvendigt at ændre

lovgivningen, såfremt denne praksis skal ændres. Tilsvarende vurderes det at være nødvendigt at

lovgive for at ændre praksis vedrørende tilbagebetaling af afgift af elektricitet, der leveres til

lystbådehavnes gæster, da der er tale om en tilsvarende situation.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at den afgiftspligtige elektricitet, som udlejer af havneplads forsyner sine

lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som

udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder med uden særskilt

betaling, skal betragtes som forbrugt af henholdsvis udlejer af havneplads og udlejer af

campingpladsen. Udlejere af campingplads og havneplads vil herefter være berettiget til at få

godtgjort betaling af elafgift ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh i månederne april, maj, juni,

juli, august og september og ned til rumvarmesatsen på ca. 40 øre pr. kWh i resten af året for den

elektricitet, der forbruges i kundernes campingenheder og lystfartøjer. Det er en betingelse for

tilbagebetaling, at virksomheden forsyner sine kunders medbragte lystfartøjer eller campingenheder

med elektricitet uden særskilt betaling herfor. Dette indebærer, at gæsternes betaling ikke må

afhænge af, hvor meget elektricitet den enkelte gæst har forbrugt under opholdet.

Disse lempelser i elafgiften har til formål at fremme turismen og udviklingen i landdistrikterne. Der

henvises til afsnit 1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende bestemmelser i elafgiftslovens 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 15, kan momsregistrerede

virksomheder som hovedregel få tilbagebetalt elafgiften af deres forbrug af elektricitet, i det omfang

virksomheden kan fradrage momsen af indkøbet af elektriciteten som indgående moms.

For så vidt angår el til virksomhedens rumvarme m.v. ydes der delvis tilbagebetaling af afgiften

med et beløb på ca. 50 øre pr. kWh elektricitet efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. Ved el til

rumvarme m.v. forstås el, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af

brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg og lignende rumvarmeanlæg samt til anlæg til

køling af komfortmæssige hensyn.

Det resterende elforbrug i virksomheden betegnes procesforbrug. Dette forbrug dækker f.eks.

belysning, kontormaskiner og køleskabe. Procesforbruget belastes som hovedregel med en elafgift

på 0,4 øre pr. kWh, dvs. at der sker tilbagebetaling af den fulde afgift på ca. 90 øre pr. KWh med

undtagelse af 0,4 øre pr. KWh.

Til fordeling af den indkøbte el mellem rumvarme m.v. og proces med henblik på opgørelse af

tilbagebetaling af elafgift er der fastsat regler i elafgiftslovens § 11, stk. 5-7. Alle reglerne bygger

på, at virksomheden skal foretage interne målinger i bred forstand til fordelingen. Det kan f.eks.

være målinger af elforbruget til rumvarme m.v., målinger af kvadratmeter i de rum, hvori der

forekommer rumvarme m.v., eller konstatering af installeret effekt i relevante rumvarmeanlæg. Der

er ikke mulighed for ren skønsmæssig fordeling. Der kan dog anvendes et begrænset skøn specifikt

for rumvarme m.v. i form af varmt vand, når el til varmt vand i en virksomhed vil indebære måling

af mindre end 50 gigajoule (GJ) årligt, og virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville

medføre en større tilbagebetaling af elafgift.

Indkøber en virksomhed el, som ikke er til dens egen forbrug, men til videresalg, er denne el ikke

omfattet af elafgiftslovens regler om tilbagebetaling af elafgift. Denne el indgår ikke i fordelingen

mellem rumvarme m.v. og proces.

Når el til virksomhedens rumvarme m.v. og proces er opgjort, vil den resterende mængde af den

indkøbte el være den el, som ikke er omfattet af elafgiftslovens regler om tilbagebetaling af elafgift.

Det foreslås i § 1, nr. 2, at der som en ny bestemmelse i elafgiftsloven indsættes

§ 11 e.

Denne nye bestemmelse vil være en overbygning på den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 1,

hvorefter momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet omfatter dels den elektricitet, som

udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og

dels den afgiftspligtige elektricitet, som udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte

campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling. Dette er ensbetydende med, at der kan ske

tilbagebetaling af elafgift for det omfattede elforbrug. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens

§ 11 e, stk. 1, 1. pkt.,

tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, i relation til elektricitet, som udlejer

af havneplads forsyner sine lejeres egne lystfartøjer med uden særskilt betaling, er betinget af, at

elektricitetsforbruget er opgjort på grundlag af målinger af elektricitet.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens

§ 11 e, stk. 1, 2. pkt.,

at udlejeren af

havneplads for hver af månederne april, maj, juni, juli, august og september kan få tilbagebetalt

afgiften nedsat med 0,4 øre pr. kWh, og for hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan få

tilbagebetalt afgiften efter § 11, stk. 3, 7. pkt.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens

§ 11 e, stk. 2, 1. pkt.,

tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, i relation til elektricitet, som udlejer

af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt

betaling, er betinget af, at elektricitetsforbruget er opgjort på grundlag af målinger af elektricitet.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens

§ 11 e, stk. 2, 2. pkt.,

at udlejeren af

campingplads for hver af månederne april, maj, juni, juli, august og september kan få tilbagebetalt

afgiften nedsat med 0,4 øre pr. kWh, og for hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan få

tilbagebetalt afgiften efter § 11, stk. 3, 7. pkt.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens

§ 11 e, stk. 3,

at reglen i

elafgiftslovens § 11, stk. 3, 12. pkt., ikke finder anvendelse for elektricitet, som er omfattet af

ovennævnte foreslåede bestemmelser vedrørende udlejere af campingplads i elafgiftslovens § 11, e,

stk. 2.

Efter de foreslåede nye regler i elafgiftslovens § 11 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., er det en

betingelse for, at tilbagebetaling af afgift til de omfattede udlejere af havneplads til gæsters

medbragte lystfartøjer eller af plads til gæsters medbragte campingenheder og køretøjer, at den el,

som går til disse medbragte enheder, opgøres på grundlag af målinger af el. Det kan være ved

direkte målinger af den samlede mængde el til de medbragte enheder. Det kan også være indirekte

måling forstået på den måde, at hvis udlejer kun måler det øvrige elforbrug, så vil den samlede

mængde el til gæsternes medbragte enheder kunne opgøres som en reststørrelse, dvs. som indkøbt el

fratrukket den målte mængde el.

El, som går til gæsternes medbragte enheder, skal ligesom virksomhedens elforbrug i øvrigt

fordeles mellem proces og rumvarme. Til det formål er det nødvendt med en skematisk regel til

fordelingen, hvis indhold og baggrund der redegøres for nedenfor. For at denne skematiske

fordelingsregel reelt kan benyttes og fungere, er det nødvendigt, at der først foreligger en præcis

opgørelse af den relevante mængde el, som skal fordeles. Det er baggrunden for, at den omfattede el

til gæsters medbragte enheder skal opgøres præcist, dvs. på grundlag af elmålinger, for at der kan

ske tilbagebetaling af afgift for denne el.

Efter de foreslåede nye regler i elafgiftslovens § 11 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., indføres der i

relation til el, som går til gæsternes medbragte enheder, en skematisk regel til fordeling af denne el

mellem el til proces og el til rumvarme m.v., dvs. en regel der ikke indebærer målinger vedrørende

el til de enkelte lystfartøjer eller enkelte campingenheder, køretøjer m.v. Baggrunden for, at der er

behov for en ny særlig regel, er, at de gældende regler om målinger til denne fordeling ikke er

egnede til at opgøre proces og rumvarmeforbruget i de enkelte gæsters medbragte lystfartøjer eller

campingenheder m.v., da der f.eks.er tale om fremmede private enheder, og gæsternes ophold kan

være ganske kortvarige.

Efter de foreslåede nye regler i elafgiftslovens § 11 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., indføres der

en skematisk regel til fordeling af denne el mellem el til proces og el til rumvarme m.v. Ifølge

reglen anses denne el i hver af månederne april, maj, juni, juli, august og september for at være til

procesforbrug, mens den i hver af de øvrige måneder i kalenderåret anses for at være til rumvarme

m.v. Det svarer til, at det gennemsnitlige forbrug af rumvarme er begrænset i hver af disse seks

måneder, mens det hovedsageligt er i årets øvrige måneder, at der er behov for rumvarme m.v. Der

er tale om et forenklet regelsæt, som vil være forholdsvis nemt for virksomhederne at håndtere og

administrere.

Det er en forudsætning for, at den skematiske regel kan finde anvendelse, at det samlede

omhandlede elforbrug i kalenderåret er opgjort på grundlag af målinger af elektricitet, og at det

samlede omhandlede elforbrug for hver af kalenderårets to perioder, dvs. henholdsvis

sommermåneder og årets øvrige måneder, også er opgjort på basis af målinger af elektricitet.

Målingerne skal fremgå af virksomhedernes regnskabsmateriale.

Der foreslås en ny regel i elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, hvorefter reglen i elafgiftslovens § 11, stk. 3,

12. pkt., ikke finder ikke anvendelse for elektricitet, som er omfattet af ovennævnte foreslåede

bestemmelser for udlejere af campingplads i elafgiftslovens § 11, e, stk. 2.

Den nye regel elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, vedrører opladning af gæsters medbragte eldrevne

registrerede køretøjer. Med reglen tilsigtes, at der for el til denne opladning fortsat kan opnås

tilbagebetaling af afgift som for procesforbrug, når denne adgang til tilbagebetaling som hovedregel

ellers begrænses for eldrevne registrerede køretøjer med virkning fra og med den 1. januar 2020.

Den nye regel elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, skal således ses i sammenhæng med § 4, nr. 1, i lov nr.

687 af 8. juni 2017. Efter denne lov indsættes elafgiftslovens § 11, stk. 3, 12. pkt., i elafgiftsloven.

Reglen i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 12. pkt., har endnu ikke virkning, idet reglen først er givet

virkning fra og med den 1. januar 2020.

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev indført en særlig begrænsning i momsregistrerede

virksomheders adgang til elafgiftsgodtgørelse i forbindelse med lagring af elektricitet i

komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer.

Denne særlige begrænsning gælder dog af administrative grunde ikke for reparatører af køretøjer, i

det omfang de oplader komponenter til fremdrift af fremmede eldrevne køretøjer i forbindelse med,

at de reparerer disse.

Tilsvarende foreslås det i den nye regel i elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, at campingpladser af

administrative grunde kan medtage el til opladning af de omhandlede fremmede elbiler i deres

procesforbrug og dermed fortsat få tilbagebetaling af elafgift for proces for forbruget, uanset lov nr.

687 af 8. juni 2017.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af vandafgiftslovens § 9, stk. 1, at virksomheder, der er momsregistreret, som

udgangspunkt kan få tilbagebetalt afgift af det af virksomheden forbrugte afgiftspligtige vand i

samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af vand. Det er således en

betingelse for tilbagebetaling, at den virksomhed, der anmoder om godtgørelsen, kan anses for

forbruger af vandet.

Det følger af Landsskatterettens kendelse i SKM2003.175.LSR, at tilbagebetaling af vandafgift skal

administreres efter samme retningslinjer som gælder for tilbagebetaling af elafgift. Det fremgår

ligeledes af bemærkningerne til vandafgiftslovens § 9, at momsregistrerede virksomheder kan få

tilbagebetalt vandafgift på samme måde, som de kan få tilbagebetalt energiafgifter.

Der gælder således et tilsvarende forbrugskriterium i vandafgiftsloven som efter elafgiftsloven.