Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 74
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J. nr. 2017 - 3694
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbe-
taling Danmark
(Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig
afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.)
§1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar
2015, som ændret ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, § 1 i lov nr. 298 af 22. marts 2016, § 1 i
lov nr. 428 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr. 114 af 31. januar 2017 og § 1 i lov nr. 285 af 29. marts
2017, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 18 c indsættes før overskriften før § 19:
»Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden og
om fordringer i told- og skatteforvaltningens opkrævningssystemer m.v.
§ 18 d.
I sager om inddrivelse eller frivillig betaling, der har fundet sted i perioden fra og med
den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015 vedrørende fordringer under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er restanceinddrivelsesmyndigheden ikke forpligtet til af
egen drift at udsøge og foretage genoptagelse af sager, hvor inddrivelsen eller den frivillige betaling
kan have været uretmæssig, jf. dog stk. 2 og 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden genoptager ikke
sager som anført i 1. pkt. på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 8.
september 2018 eller senere.
Stk. 2.
I sager om inddrivelse eller frivillig betaling, der har fundet sted i perioden fra og med den
1. september 2013 til og med den 7. september 2015 vedrørende fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, genoptager restanceinddrivelsesmyndigheden af egen drift sager,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret, at fordringen ved inddrivelsen eller modta-
gelsen af den frivillige betaling var eller kan have været uden retskraft, og sager, hvor restanceind-
drivelsesmyndigheden har konstateret, at fordringen, efter at der blev inddrevet på den ved en ind-
drivelse, der af restanceinddrivelsesmyndigheden er konstateret ramt eller formodes at kunne være
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
2
ramt af sagsbehandlingsfejl, mistede eller kan have mistet retskraften. Det er for genoptagelsen dog
en forudsætning, at det samlede beløb, der er inddrevet eller modtaget på eller vedrørende fordrin-
gen, inklusive renter udgør mindst 3.000 kr., og at et krav på tilbagebetaling af det inddrevne eller
modtagne beløb ikke vil være forældet, jf. § 18 e.
Stk. 3.
I sager om inddrivelse eller frivillig betaling, der har fundet sted i perioden fra og med den
1. september 2013 til og med den 7. september 2015 vedrørende fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, genoptager restanceinddrivelsesmyndigheden sagen, hvis for-
dringen ikke er omfattet af en genoptagelse af egen drift efter stk. 2, og det i forbindelse med re-
stanceinddrivelsesmyndighedens gennemgang af fordringen for at afklare dens retskraft konstateres,
at fordringen var forældet eller på anden vis ophørt, da inddrivelsen eller den frivillige betaling
fandt sted. Genoptagelse er dog betinget af, at et krav på tilbagebetaling af det inddrevne eller mod-
tagne beløb ikke vil være forældet, jf. § 18 e.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der omfattes af stk. 1-3.
§ 18 e.
Forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav, som fysiske og juridiske personer måtte have
som følge af en inddrivelse eller frivillig betaling, der fandt sted i perioden fra og med den 1. sep-
tember 2013 til og med den 7. september 2015 vedrørende fordringer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, løber fra den 8. september 2015.
§ 18 f.
Told- og skatteforvaltningen ændrer ikke skatteansættelsen for en skattepligtig, som følge
af at den skattepligtige i sin skatteansættelse uberettiget har fået fradrag for renter, der for en for-
dring, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19. november 2015,
men før eller efter overdragelsen er bortfaldet ved forældelse, i medfør af § 5 er tilskrevet fordrin-
gen efter dens forældelse.
Stk. 2.
Skattepligtige, der har fået deres skatteansættelse ændret på grund af et efter stk. 1 uberet-
tiget rentefradrag, kan begære deres skatteansættelse genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 26
og § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på at rentefradraget indgår i skatteansættelsen.
§ 18 g.
Gevinst ved forældelse til og med den 19. november 2015 af fordringer inklusive renter,
gebyrer og andre omkostninger, der er overdraget til restanceinddrivelsesinddrivelsesmyndigheden
inden denne dato, og af renter, gebyrer og andre omkostninger, der af restanceinddrivelsesmyndig-
heden er pålagt disse fordringer, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Gevinst ved forældelse til og med den 1. april 2023 af fordringer inklusive renter, gebyrer og andre
omkostninger under opkrævning hos told- og skatteforvaltningen medregnes ikke ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke
gevinst, der opstår, ved at fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger afskrives efter
§ 18 h, stk. 1, eller i medfør af regler udstedt i henhold til § 18 h, stk. 10.
Stk. 2.
Skattepligtige, der har selvangivet en gevinst, som efter stk. 1 ikke medregnes ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst, kan begære deres skatteansættelse genoptaget efter skattefor-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
3
valtningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på at gevinsten ikke indgår i opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
§ 18 h.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endeligt afskrive fordringer, herunder renter og ge-
byrer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19. november 2015
eller i samme periode er dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden som led i inddrivelsen af disse
fordringer, hvis der er tvivl om retskraften for disse fordringer. Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan desuden ved tvivl om deres retskraft endeligt afskrive renter og gebyrer, der vedrører de i 1.
pkt. nævnte fordringer og efter den 19. november 2015 enten er dannet af restanceinddrivelsesmyn-
digheden som led i inddrivelsen eller er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, samt op-
skrivningsfordringer, der fra og med den 1. april 2017 er overdraget til restanceinddrivelsesmyndig-
heden og vedrører de i 1. pkt. nævnte fordringer eller de i nærværende punktum nævnte renter og
gebyrer, der efter den 19. november 2015 er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, samt
renter og gebyrer, der vedrører disse opskrivningsfordringer. For adgangen til endelig afskrivning
efter 1. og 2. pkt. gælder dog de begrænsninger og betingelser, der fremgår af stk. 2-8.
Stk. 2.
En fordring, der inklusive renter påløbet under inddrivelsen udgør mere end 7.500 kr. pr.
8. september 2018, kan ikke afskrives efter stk. 1. Renter, der er påløbet under inddrivelsen af den i
1. pkt. nævnte fordring, kan heller ikke afskrives.
Stk. 3.
En fordring, der inklusive renter påløbet under inddrivelsen udgør mellem 1.000 kr. og
7.500 kr. pr. 8. september 2018, kan inklusive disse renter alene afskrives efter stk. 1, hvis skyldne-
ren er en fysisk person med en skattepligtig indkomst, der ifølge skyldnerens pr. 8. september 2018
gældende årsopgørelse for indkomståret 2017 udgjorde mindre end 200.000 kr., og ikke hæfter for
fordringen som følge af sin deltagelse i et interessentskab eller anden virksomhed med flere deltage-
re, der hver især hæfter personligt, helt eller delvist og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.
Foreligger der på den nævnte dato ingen årsopgørelse for 2017, anvendes den da gældende årsopgø-
relse for 2016, alternativt den da gældende årsopgørelse for 2015. Foreligger der for ingen af disse
indkomstår en årsopgørelse for skyldneren, anses dennes skattepligtige indkomst at være mindre
end 200.000 kr. ved anvendelsen af 1. pkt.
Stk. 4.
Bøder, tvangsbøder, erstatningskrav og sagsomkostninger fastslået eller fastsat ved afgø-
relse i straffesag, afsoningsomkostninger, konfiskationskrav, offerbidrag, private underholdsbidrag,
toldkrav, udenlandske fordringer, fortrinsberettigede kommunale fordringer og fordringer, der op-
kræves af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, kan ikke afskrives efter stk. 1. Renter, der er påløbet un-
der inddrivelsen af disse fordringer, friholdes fra afskrivningen efter stk. 1. Det samme gælder ren-
ter påløbet under opkrævningen af private underholdsbidrag, toldkrav, udenlandske fordringer og
fordringer, der opkræves af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Stk. 5.
Det er en betingelse for afskrivning af en fordring efter stk. 1, at der ikke inden den 8.
september 2018 er gennemført en retskraftvurdering eller over for restanceinddrivelsesmyndighe-
den er fremsat en anmodning, der vil indebære en retskraftvurdering af fordringen, og at der ikke af
andre grunde, som restanceinddrivelsesmyndigheden senest den 8. september 2018 har fået kend-
skab til, skal foretages en retskraftvurdering af fordringen.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
4
Stk. 6.
Hæfter flere skyldnere helt eller delvist for en fordring, kan afskrivning alene ske, hvis
samtlige skyldnere, som fordringen er under inddrivelse over for pr. 8. september 2018, opfylder
betingelserne for afskrivning.
Stk. 7.
I forhold til den enkelte skyldner gælder et afskrivningsloft, der beregnes som et grundbe-
løb på 50.000 kr. med tillæg af 50 pct. af den samlede størrelse på de fordringer, der resterer, hvis
der efter stk. 1 sker afskrivning af fordringer for et samlet beløb på 50.000 kr., og som den 8. sep-
tember 2018 er under inddrivelse i forhold til skyldneren. Ved udvælgelsen af de fordringer, der
efter 1. pkt. kan afskrives, vælges den mindste fordring først. Dernæst vælges den næstmindste og
så fremdeles, indtil afskrivningsloftet i 1. pkt. nås. Er to eller flere fordringer lige store, og over-
skrides afskrivningsloftet, hvis alle disse lige store fordringer afskrives, afskrives i henhold til den
rækkefølge, hvori fordringerne er blevet registreret som værende under inddrivelse, således at den
fordring, der først er registreret, afskrives først. En fordring, der i henhold til 1. pkt. ikke kan afskri-
ves i forhold til en skyldner, kan heller ikke afskrives i forhold til en anden skyldner, der helt eller
delvist hæfter for fordringen, jf. stk. 6.
Stk. 8.
En afskrivning efter stk. 1 gælder hele fordringen inklusive renter påløbet under inddrivel-
sen, hvorfor alle skyldforhold vedrørende fordringen og de nævnte renter ophører efter afskrivnin-
gen. Ved anvendelsen af stk. 2-7 er det restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger pr. 8. sep-
tember 2018, der lægges til grund. Renter påløbet under opkrævningen, renter, der er påløbet under
inddrivelsen af en fordring, der inden den 8. september 2018 er blevet indfriet, samt gebyrer og an-
dre omkostninger anses som selvstændige fordringer ved afskrivning efter stk. 1, jf. dog stk. 4. En
opskrevet fordring og opskrivningsfordringer til den opskrevne fordring kan alene afskrives efter
stk. 1, hvis de efter at være lagt sammen opfylder betingelserne i stk. 2-4 og 6-7, mens betingelserne
i stk. 5 skal være opfyldt for både den opskrevne fordring, opskrivningsfordringer til denne og det
sammenlagte beløb.
Stk. 9.
Når en endelig afskrivning efter stk. 1 er foretaget, giver restanceinddrivelsesmyndighe-
den skyldneren meddelelse herom.
Stk. 10.
Skatteministeren kan til og med den 1. april 2023 fastsætte regler om, at restanceinddri-
velsesmyndigheden for en gruppe af fordringer, der med tillæg af renter, gebyrer og andre omkost-
ninger er under inddrivelse, kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af hver enkelt for-
dring, hvis der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for fordringernes
inddrivelse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbundet med ufor-
holdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne, eller hvis der
foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning. Skatteministeren kan
til og med den 1. april 2023 desuden fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for
grupper af tilbagebetalingskrav inklusive eventuelle renter, gebyrer og andre omkostninger, som
tilkommer restanceinddrivelsesmyndigheden, kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af
hvert enkelt tilbagebetalingskrav, hvis der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nød-
vendige for tilbagebetalingskravenes opkrævning og inddrivelse, eller disse oplysninger mangler,
og det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl
eller fremskaffe oplysningerne, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennem-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
5
føre endelig afskrivning. Skatteministeren kan til og med den 1. april 2023 endelig fastsætte regler
om, at told- og skatteforvaltningen for en gruppe af fordringer bestående af skatter og afgifter m.v.
med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan foretage endelig afskrivning uden en vur-
dering af hver enkelt fordring, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger for
told- og skatteforvaltningen at gennemføre opkrævning, eller hvis der foreligger andre ganske sær-
lige grunde til at gennemføre endelig afskrivning. Afskrivningen efter 3. pkt. kan være begrænset til
alene at omfatte renter, gebyrer eller andre omkostninger.«
§2
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som
ændret ved § 9 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 26 i lov nr. 287 af 29. marts 2017 og § 16 i lov nr.
674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 31
ændres »§ 8« til: »§ 9«.
§3
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1.1. Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse
1.1.2. Genoptagelsessager
1.1.3. Afskrivning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden
og om fordringer i SKATs opkrævningssystemer m.v.
2.1.1. Begrænsning af restanceinddrivelsesmyndighedens genoptagelse af afgørelser om inddrivelse
ramt af mulige sagsbehandlings- og datafejl
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Lovforslaget
2.1.2. Nyt begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav, der skyldes uret-
mæssig inddrivelse i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Lovforslaget
2.1.3. Ingen genoptagelse af skatteansættelser med uretmæssige fradrag af inddrivelsesrenter ved-
rørende forældede fordringer
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Lovforslaget
2.1.4. Ingen kursgevinstbeskatning af kursgevinst opnået ved ekstraordinær afskrivning eller util-
sigtet forældelse konstateret før eller i forbindelse med genoptagelse af sager om inddrivelse
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Lovforslaget
2.1.5. Ekstraordinær afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Lovforslaget
2.1.6 Bemyndigelse til ekstraordinær afskrivning af grupper af fordringer under inddrivelse eller
opkrævning hos SKAT
2.1.6.1 Gældende ret
2.1.6.2. Lovforslaget
2.2. Andre ændringer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
7
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Begrænset genoptagelse
3.1.2. Ingen genoptagelse for korrektion for uberettigede rentefradrag
3.1.3. Ingen kursgevinstbeskatning ved utilsigtet forældelse
3.1.4. Ekstraordinær afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
8
1. Indledning
Regeringen og aftalepartierne bag »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8.
juni 2017 er enige om at sikre den fremadrettede inddrivelse af gæld til det offentlige og få løst de
bagudrettede oprydningsopgaver efter de fejl, som bl.a. er opstået på grund af det fejlbehæftede it-
system for inddrivelsen, Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og DebitorMotorInddrivelse (DMI). En
række analyser havde påvist fejl af funktionel, teknisk og datamæssig karakter. Fejlene førte til, at
SKAT den 8. september 2015 besluttede at stoppe al automatisk inddrivelse af gæld til det offentli-
ge via EFI/DMI.
En oprydning er afgørende for at skabe det bedst mulige fundament for fremtidens gældsinddrivelse
og samtidig sikre tilliden til skattevæsenet. På baggrund heraf er det vigtigt for regeringen og afta-
lepartierne at få gjort op med de fejl og problemer, der er opstået i forhold til de fordringer, der har
været under inddrivelse i perioden med EFI/DMI. Som følge af de tekniske og datamæssige fejl er
der opstået tvivl om gyldigheden af en stor mængde fordringer under inddrivelse. For en mindre del
af fordringerne
men stadig et stort antal fordringer
har det været muligt maskinelt at udsøge for
mulige fejl og manglende gyldighed.
Med henblik på at fokusere ressourceforbruget på at rette identificerede fejl, hvis rettelse får betyd-
ning for skyldnerne, og for at sikre, at den fremadrettede inddrivelse kan prioriteres, foreslår rege-
ringen og aftalepartierne en række tiltag, der har til formål at forenkle arbejdet med at genoptage
disse sager og sikre, at borgere og virksomheder ikke unødigt ulejliges, hvor en fejlretning alene vil
have ingen eller begrænset betydning for disse.
Der foreslås derfor en række regler, der har til formål at begrænse og fokusere SKATs opgave med
at genoptage sager og gøre det muligt at afskrive en række mindre fordringer efter en model, der
dels tager hensyn til skyldnernes betalingsevne, dels varetager hensynet til retsfølelsen, således at
f.eks. bøder på bl.a. politiets område ikke afskrives. Den målrettede afskrivning skal sikre, at udgif-
terne til de såkaldte retskraftvurderinger af fordringer med tvivlsom retskraft står i et rimeligt for-
hold til de enkelte fordringers størrelse, og at opgaven i praksis kan gennemføres administrativt og
organisatorisk.
Med udgangspunkt i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« foreslås en række
tiltag om bl.a. denne oprydningsopgave.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.1.1. Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti har den 8. juni 2017 indgået »Aftale om styrkelse af den offentlige gælds-
inddrivelse«.
Nærværende lovforslag udmønter de dele af aftalen, der omhandler forenkling af regler om genop-
tagelse af sager med mulige fejl i inddrivelsen og afskrivning af fordringer.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
9
Der er tale om en tilpasning af processen for behandlingen af sager om genoptagelse vedrørende
inddrivelse af fordringer, der er sendt til inddrivelse inden nedlukningen af EFI/DMI. Tilpasningen
sikrer, at ressourcerne anvendes effektivt. Det kendetegner en stor del af de fordringer, der er regi-
streret i EFI/DMI, at de har tvivlsom retskraft. Det vil dog kræve et større oprydningsarbejde at få
klarlagt, om fordringerne er retskraftige eller ikke-retskraftige. Derfor indgår i lovforslaget også en
målrettet afskrivning af fordringer, for hvilke udgifterne til retskraftvurderinger ikke står i et rime-
ligt forhold til de enkelte fordringers størrelse, idet det dog samtidig sikres, at fordringer ikke af-
skrives, hvis dette vil virke stødende på retsfølelsen eller være i strid med retlige bindinger.
Lovforslaget er det femte i rækken af lovgivningstiltag på inddrivelsesområdet, der er fremsat i for-
længelse af SKATs suspension af al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via EFI/DMI i
september 2015 og det efterfølgende igangsatte arbejde med genetablering af en effektiv restance-
inddrivelse.
Det er målsætningen, at et nyt it-system på inddrivelsesområdet kan være færdigt i 2019. Den første
version af it-systemet vil i starten alene kunne sikre en begrænset it-understøttelse af inddrivelsen
og vil herefter gradvist få udbygget sin funktionalitet, indtil det fuldt ud understøtter inddrivelsen i
2019.
For at undgå utilsigtet forældelse i perioden med ingen eller meget begrænset systemunderstøttelse
blev der i november 2015 gennemført det første lovgivningstiltag om standsning af forældelsen for
fordringer under inddrivelse, jf. lov nr. 1253 af 17. november 2015.
I marts 2016 blev det andet lovgivningstiltag gennemført i form af regler, der er nødvendige for
etableringen af det nye it-system og for en hensigtsmæssig behandling af klager på inddrivelsesom-
rådet. Der blev desuden gennemført en række justeringer og præciseringer med henblik på at sikre
et klart og entydigt hjemmelsgrundlag, jf. lov nr. 298 af 22. marts 2016.
I januar 2017 blev det tredje lovgivningstiltag
om overdragelse af inddrivelsen af fortrinsberetti-
gede kommunale krav til kommunerne
gennemført, jf. lov nr. 114 af 31. januar 2017.
I marts 2017 blev det fjerde lovgivningstiltag
om forenkling af lovgivningen på inddrivelsesom-
rådet
gennemført, jf. lov nr. 285 af 29. marts 2017.
1.1.2. Genoptagelsessager
Skatteministeriet har gennemgået kendte systematiske fejl (mere end 100 fejltyper/puljer) i
EFI/DMI som følge af funktionalitetsmangler og datafejl i EFI/DMI, der potentielt kan have med-
ført ulovlig inddrivelse i EFI/DMI’s driftsperiode fra den 1. september 2013 til den 7. september
2015. For hver type fejl har ministeriet foretaget en vurdering af fejlens mulige konsekvenser for de
berørte skyldnere og forsøgt at kortlægge omfanget af fejlen med hensyn til antallet af potentielt
berørte fordringer og skyldnere og værdien af de potentielt ulovligt inddrevne beløb. For visse fejl-
typer har det været muligt at foretage en tilbundsgående analyse af fejlens konsekvenser og udsøg-
ning af berørte skyldnere. For andre fejltyper medfører kompleksiteten i fejltypen, at det ikke uden
anvendelse af uforholdsmæssigt store ressourcer kan kortlægges, hvilke skyldnere der kan være
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
10
berørt af fejlen m.v., herunder om fejlen har haft reel økonomisk betydning for skyldnerne. Samti-
dig er det vurderet, hvad restanceinddrivelsesmyndigheden er forpligtet til at gøre for at rette de
inddrivelsesskridt, som har været berørt af fejlen, herunder om restanceinddrivelsesmyndigheden er
forpligtet til at genoptage fejlbehæftede inddrivelsesskridt enten af egen drift eller efter anmodning
fra skyldnerne.
De identificerede funktionalitetsmangler vurderes overordnet at have resulteret i to typer af risiko
for ulovlig inddrivelse. Der er således konstateret 1) inddrivelse på fordringer, som ikke umiddel-
bart kan konstateres at have været retskraftige på inddrivelsestidspunktet, og 2) potentielle sagsbe-
handlingsfejl m.v. i inddrivelsesskridt, der har medført ulovlig inddrivelse.
For type 1, der består af ca. 387.000 fordringer, gælder, at selv om de berørte fordringer ikke umid-
delbart kan konstateres at have været retskraftige på inddrivelsestidspunktet, vil det på grund af
funktionalitetsmanglerne i EFI/DMI kræve en manuel retskraftvurdering af hver enkelt fordring for
at konstatere, om den har været retskraftig på inddrivelsestidspunktet.
For type 2, der består af ca. 188.000 fordringer, vurderes de identificerede fejl ikke at vedrøre de
berørte fordringers retskraft, men alene gennemførelsen af det pågældende inddrivelsesskridt. Der
kan eksempelvis være gennemført lønindeholdelse med en forkert lønindeholdelsesprocentsats. Ef-
ter rettelse af denne type fejl vil fordringen mod skyldneren som hovedregel fortsat bestå. Det tilba-
gebetalingskrav, som skyldneren vil have som konsekvens af et ugyldigt inddrivelsesskridt, vil der-
for af restanceinddrivelsesmyndigheden blive brugt til at dække den bestående fordring (gendæk-
ning). I denne situation fører fejlretningen derfor ikke til tilbagebetaling af noget beløb til skyldne-
ren, og fejlretningen vil derfor have beskeden eller ingen økonomisk betydning for skyldneren. Mi-
nisteriet har ved hjælp af maskinelle udsøgninger delt fordringerne omfattet af denne type fejl op i
fordringer, som nu må formodes at være forældede, og fordringer, som må formodes stadig at være
retskraftige.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skal genoptage alle sager, hvor der består en mistanke om,
at der kan være sket fejl ved inddrivelsen, vil det kræve op mod 2.500 årsværk, svarende til ca. 1,5
mia. kr. Der kan ikke på kort sigt ansættes og oplæres så mange medarbejdere, hvorfor ressourcer-
ne derfor ville skulle hentes fra de ressourcer, der er allokeret til den egentlige inddrivelsesopgave,
ligesom en yderligere ressourcetilførsel vil være nødvendig. Dette vurderes at være en uhensigts-
mæssig prioritering, hvorfor der er behov for ved lov at begrænse denne del af SKATs oprydnings-
arbejde med henblik på både at begrænse antallet af genoptagelsessager og selve sagsbehandlingen
til de tilfælde, hvor fejlretningen har reel økonomisk betydning for skyldneren.
Det foreslås derfor, at restanceinddrivelsesmyndigheden af egen drift alene genoptager sager med
fordringer ramt af retskrafttvivl (type 1, jf. ovenfor), hvis der er inddrevet et beløb på mindst 3.000
kr. inklusive renter på eller vedrørende fordringen. Derved kan antallet af sager fra denne pulje
nedbringes fra ca. 387.000 til ca. 44.000 fordringer.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
11
Det foreslås, at der for fordringer, der er ramt af retskrafttvivl (type 1, jf. ovenfor), og hvor det ind-
drevne beløb på eller vedrørende fordringen udgør mindre end 3.000 kr. inklusive renter, alene sker
genoptagelse efter anmodning fra de pågældende borgere og virksomheder, og at anmodningen skal
være modtaget inden den 8. september 2018, dvs. treårsdagen for suspenderingen af den automati-
ske inddrivelse via EFI/DMI. Fristen skyldes ønsket om efter fristudløbet at kunne gennemføre den
ekstraordinære afskrivning, der beskrives nedenfor i afsnit 1.1.3.
For fordringer af type 2 om sagsbehandlingsfejl ved inddrivelsen foreslås ligeledes, at restanceind-
drivelsesmyndigheden alene genoptager sagen efter anmodning fra de pågældende borgere og virk-
somheder. For disse anmodninger foreslås samme frist, dvs. den 7. september 2018.
For at begrænse genoptagelsesopgaven foreslås også, at der ikke skal gennemføres kursgevinstbe-
skatning i tilfælde, hvor der allerede er konstateret eller i forbindelse med en genoptagelse eller en
retskraftvurdering af fordringer med tvivlsom retskraft konstateres en utilsigtet forældelse. Det fore-
slås, at den manglende kursgevinstbeskatning tillige skal gælde utilsigtede forældelser, der er ind-
trådt før EFI/DMI’s
driftsperiode fra den 1. september 2013 til den
7. september 2015. Friholdelsen
for kursgevinstbeskatning bør tillige omfatte den ekstraordinære afskrivning, der nedenfor foreslås
for fordringer med tvivlsom retskraft og datafejl m.v.
Det foreslås også, at rentefradrag vedrørende fordringer, der ved en genoptagelse eller retskraftvur-
dering konstateres at have været forældede, da renten blev beregnet, ikke skal føre til en genopta-
gelse af skatteansættelsen, selv om renten
og dermed rentefradraget
da har været uberettiget.
For at stille alle borgere og virksomheder, der har været berørt af ulovlig inddrivelse i EFI/DMI’s
driftsperiode, ens foreslås, at forældelsesfristen for et eventuelt tilbagebetalingskrav først skal løbe
fra den 8. september 2015, hvor den automatiske inddrivelse via EFI/DMI blev suspenderet. Et til-
bagebetalingskrav, der skyldes en ulovlig inddrivelse, der fandt sted i september 2013, vil som ud-
gangspunkt være bortfaldet ved forældelse tre år senere, dvs. i september 2016.
1.1.3. Afskrivning
Ultimo oktober 2017 havde restanceinddrivelsesmyndigheden registreret ca. 13,3 mio. fordringer
med tvivlsom retskraft
såkaldte »grå« fordringer. Den nominelle værdi af disse fordringer udgjor-
de ca. 40,1 mia. kr., mens kursværdien, der er et estimat af deres reelle værdi for fordringshaver,
udgjorde ca. 5,8 mia. kr. Tvivl om en fordrings retskraft indebærer, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden ikke må inddrive fordringen, før det gennem en retskraftvurdering er blevet afklaret, at for-
dringen er retskraftig.
Da restanceinddrivelsesmyndigheden alene har begrænsede ressourcer til rådighed til at gennemgå
det store antal fordringer, der har tvivlsom retskraft, foreslås det, at restanceinddrivelsesmyndighe-
den ud fra nærmere kriterier ekstraordinært kan afskrive sådanne grå fordringer, der er overdraget
til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19. november 2015 eller i samme periode er
dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden som led i inddrivelsen af disse fordringer. Den nævnte
dato er ikrafttrædelsesdatoen for lov nr. 1253 af 17. november 2015, der i lov om inddrivelse af
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
12
gæld til det offentlige indsatte en bestemmelse, § 18 a, hvorefter forældelsesfristen for fordringer,
der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere,
tidligst regnes fra den 20. november 2018. De fordringer, der dannes af restanceinddrivelsesmyn-
digheden som led i inddrivelsen, er renter påløbet under inddrivelsen, dvs. inddrivelsesrenter, samt
restanceinddrivelsesmyndighedens egne fordringer vedrørende udgifter og gebyrer. Sådanne renter
og gebyrer vil også have tvivlsom retskraft som følge af forældelseslovens § 23, stk. 2, om accesso-
risk forældelse af renter og gebyrer, hvis den fordring, de vedrører, er forældet.
En sådan retskrafttvivl vil også foreligge for renter og gebyrer, der efter den 19. november 2015
enten er overdraget til eller dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden som led i inddrivelsen, hvis
disse renter og gebyrer vedrører de grå fordringer, der er overdraget forinden. Afskrivningsadgan-
gen bør derfor også omfatte disse renter og gebyrer.
Ved en opskrivning forstås en beløbsmæssig opjustering af en fordring, der er under inddrivelse. En
opskrivning sker, ved at en såkaldt opskrivningsfordring overdrages til restanceinddrivelsesmyn-
digheden, jf. § 4, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og § 7, stk. 1, 1. pkt., i be-
kendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige. De nævnte be-
stemmelser har været gældende siden den 1. april 2017 og skal varetage de systemmæssige behov i
det ny inddrivelsessystem, som er under udvikling. Inden den 1. april 2017 blev en opskrivning
gennemført ved alene at foretage en beløbsmæssig justering af den fordring, der var under inddri-
velse. Sådanne opskrivningsfordringer vil som udgangspunkt også have tvivlsom retskraft, hvis den
opskrevne del af fordringen har tvivlsom retskraft. Det foreslås derfor, at opskrivningsfordringer,
der fra og med den 1. april 2017 overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, inklusive renter
og gebyrer, der vedrører disse opskrivningsfordringer, også kan afskrives, hvis opskrivningsfor-
dringerne vedrører fordringer, herunder renter og gebyrer, der kan afskrives på grund af tvivl om
retskraften. De vil dog alene kunne afskrives, hvis de sammen med den opskrevne del af fordringen
opfylder betingelserne for afskrivning, jf. nedenfor.
Det foreslås, at alle grå fordringer under 1.000 kr. pr. 8. september 2018 kan afskrives, mens grå
fordringer på mellem 1.000 kr. og 7.500 kr. pr. 8. september 2018 kan afskrives, hvis skyldner er en
fysisk person, der har en skattepligtig årsindkomst på mindre end 200.000 kr. i indkomståret 2017,
alternativt 2016 eller 2015, hvilket omtrent svarer til årsindkomsten for en enlig dagpengemodtager,
der bor i lejebolig. Det foreslås dog, at en fysisk person, der opfylder disse betingelser for afskriv-
ning, ikke kan få afskrevet fordringen, hvis personen hæfter som følge af sin deltagelse i et interes-
sentskab eller tilsvarende virksomhed, hvor deltagerne hæfter personligt, helt eller delvist og solida-
risk for gælden.
Det foreslås, at afskrivningsadgangen skal være fakultativ. Selv om en fordring opfylder alle betin-
gelser, der foreslås at skulle gælde for adgangen til endelig afskrivning, vil restanceinddrivelses-
myndigheden således kunne undlade at gennemføre afskrivning, hvis det f.eks. vurderes, at fordrin-
gen tilhører en gruppe af fordringer, hvor der er en vis sandsynlighed for, at fordringerne maskinelt
kan retskraftvurderes.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
13
Hensynet til retsfølelsen tilsiger, at bøder og andre krav, der hviler på strafbare handlinger, ikke
afskrives, hvorfor disse fordringer foreslås undtaget fra den ekstraordinære afskrivning.
Private krav og udenlandske fordringer kan ikke afskrives efter den eksisterende afskrivningsregel i
§ 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og foreslås derfor også undtaget fra den
ekstraordinære afskrivning.
Særlige hensyn gør sig også gældende for toldkrav, der er en del af den Europæiske Unions »egne
indtægter«, selv om tolden opkræves af medlemsstaterne. Toldkrav foreslås derfor også undtaget fra
den ekstraordinære afskrivning.
Som følge af EU-retlige bindinger kan der ikke ske afskrivning af tilbagebetalingskrav bestående af
tilskud udbetalt under tre forskellige EU-fonde: Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Europæi-
ske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Disse tilbagebetalingskrav er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden af NaturErhvervstyrelsen, som den 1. februar 2017 skiftede navn til Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen. Ved overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden er det ikke blevet specifi-
ceret, om der er tale om nationale krav, medfinansierede EU-krav eller rene EU-krav, hvorfor det
ikke uden en manuel vurdering vil være muligt at skelne mellem de enkelte fordringstyper. Alle
fordringer, der opkræves af denne styrelse, foreslås derfor også holdt uden for den foreslåede eks-
traordinære afskrivning.
For fortrinsberettigede kommunale fordringer foreslås, at der heller ikke skal kunne ske ekstraordi-
nær afskrivning af sådanne fordringer, der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er under inddrivel-
se.
Fordringer, der omfattes af en afgørelse, som genoptages af restanceinddrivelsesmyndigheden, vil i
forbindelse med genoptagelsen få deres retskraft afklaret ved en retskraftvurdering, hvorfor sådanne
fordringer ikke skal afskrives, fordi formålet med afskrivningen netop er at undgå en ressourcekræ-
vende retskraftvurdering. Det indebærer, at fordringer omfattet af afgørelser, som restanceinddrivel-
sesmyndigheden genoptager af egen drift eller på begæring fra skyldner, ikke afskrives. Det samme
gælder, hvor retskraftvurderingen f.eks. skyldes skyldners anmodning om en restanceattest til brug
for f.eks. et lån eller en autorisation m.v. For en sådan anmodning gælder tilsvarende, at formålet
med afskrivningen vil være spildt, hvis den til brug for udstedelsen af restanceattesten nødvendige
retskraftvurdering viser, at fordringen er retskraftig. Viser den sig at være forældet, skal den afskri-
ves efter de allerede gældende regler. Der kan også være påbegyndt en retlig proces, f.eks. indled-
ning af insolvensbehandling ved skifteretten eller anden bobehandling, som nødvendiggør en rets-
kraftvurdering.
Det foreslås derfor, at en ekstraordinær afskrivning ikke skal ske for fordringer, for hvilke der inden
den 8. september 2018 er gennemført en retskraftvurdering eller over for restanceinddrivelsesmyn-
digheden er fremsat en anmodning, der vil indebære en retskraftvurdering af fordringen, og at der
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
14
ikke af andre grunde, som restanceinddrivelsesmyndigheden senest den 8. september 2018 har fået
kendskab til, skal foretages en retskraftvurdering af fordringen.
Hvis der f.eks. anmodes om og gennemføres genoptagelse inden den 8. september 2018, vil der
være to mulige udfald. Enten viser det sig, at fordringen er retskraftig. I så fald gennemføres der
ikke afskrivning, og fordringen vil da blive søgt inddrevet, fordi der ikke længere er tvivl om dens
retskraft. Eller også viser det sig, at fordringen er forældet. I så fald skal det inddrevne beløb tilba-
geføres til borgeren eller virksomheden, hvis forældelse var indtrådt allerede på inddrivelsestids-
punktet. Det kan evt. ske gennem modregning, hvis borgeren eller virksomheden har anden forfal-
den gæld til det offentlige. I forbindelse med den genoptagelse, som borgeren eller virksomheden
måtte have anmodet om, vil restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig tage stilling til eventuelle
sagsbehandlingsfejl, hvis borgeren eller virksomheden har henvist til sådanne.
Hvis flere skyldnere hæfter for en fordring, foreslås det, at samtlige skyldnere, som fordringen er
under inddrivelse hos den 8. september 2018, skal opfylde betingelserne for afskrivning. Hvis blot
en enkelt af disse skyldnere ikke opfylder betingelserne for afskrivning, gennemføres afskrivning
ikke.
Af »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 fremgår, at skyldnere
med uforholdsmæssig stor gæld
som følge af mange små gældsposter
ikke må få afskrevet hele
deres gæld. Det foreslås derfor, at det samlede omfang af en afskrivning i forhold til den enkelte
skyldner højst kan beløbe sig til et grundbeløb på 50.000 kr. med tillæg af 50 pct. af skyldners her-
efter resterende gæld, som er under inddrivelse den 8. september 2018. Ved opgørelsen af afskriv-
ningens omfang anvendes fordringernes størrelse, dvs. ikke det beløb, som en skyldner med en be-
grænset hæftelse hæfter for. Ved udvælgelsen af de fordringer, der kan afskrives, vælges den mind-
ste fordring først. Dernæst vælges den næstmindste og så fremdeles, indtil afskrivningsloftet nås. Er
to eller flere fordringer lige store, og overskrides afskrivningsloftet, hvis alle disse lige store for-
dringer afskrives, afskrives i henhold til den rækkefølge, hvori fordringerne hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden er blevet registreret som værende under inddrivelse, således at den fordring, der
først er registreret, afskrives først. Hvis to skyldnere hæfter solidarisk for fordringen, kræver en
afskrivning, at fordringen i forhold til begge skyldnere holder sig inden for afskrivningsgrænsen.
Det er den enkelte fordring inklusive renter påløbet under inddrivelsen, der foreslås afskrevet, og
derfor ophører alle skyldforhold for solidarisk hæftende skyldnere, når afskrivningen er gennemført.
Om betingelserne for afskrivning er opfyldt, foreslås at skulle afgøres ud fra de oplysninger, som
restanceinddrivelsesmyndigheden besidder den 8. september 2018. Senere op- eller nedskrivninger
eller kendskab til yderligere skyldnere for samme fordring vil derfor være uden betydning for af-
skrivningen.
Det foreslås også, at opkrævningsrenter, inddrivelsesrenter, hvis hovedfordring inden den 8. sep-
tember 2018 er blevet indfriet, samt gebyrer og andre omkostninger skal betragtes som selvstændige
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
15
fordringer i den foreslåede afskrivningsmodel, idet der dog gøres en undtagelse for renter, der ved-
rører de fordringstyper, der friholdes fra afskrivning, jf. ovenfor.
En opskrivningsfordring, som den 1. april 2017 eller senere er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden og vedrører en fordring med tvivlsom retskraft, og den således opskrevne fordring
kan alene afskrives, hvis de efter at være lagt sammen opfylder betingelserne for afskrivning, idet
det dog vil udelukke afskrivning, hvis der f.eks. anmodes om en retskraftvurdering, der alene omfat-
ter den opskrevne fordring, men ikke tillige opskrivningsfordringen.
Når den endelige afskrivning er foretaget, giver restanceinddrivelsesmyndigheden skyldneren med-
delelse herom.
Den samlede restancemasse har ifølge Skatteministeriets nye opgørelsesmetode pr. juni 2017 en
kursværdi på ca. 21,3 mia. kr. (ca. 104,3 mia. kr. i nominel værdi). Heraf udgør den samlede mæng-
de af fordringer, hvor der er tvivl om retskraften, ca. 13,3 mio. fordringer med en kursværdi på ca.
5,8 mia. kr. (ca. 40,1 mia. kr. i nominel værdi).
En manuel gennemgang af fordringerne med tvivl om retskraften vil kræve ca. 12.000 årsværk sva-
rende til sagsbehandlingsudgifter på ca. 7 mia. kr. Opgaven er derfor så omfattende, at den ikke kan
håndteres administrativt eller organisatorisk, hvorfor der er behov for en ekstraordinær afskrivning.
Den foreslåede ekstraordinære afskrivning er karakteriseret ved, at langt de fleste skyldnere stadig
skylder størstedelen af deres gæld efter en afskrivning, at mange af de afskrevne fordringer har lav
værdi, mens få fordringer har høj værdi, at de afskrevne fordringer særligt vedrører skyldnere med
lav indkomst, at afskrivningen særligt påvirker skyldnere på Lolland, Langeland og Samsø samt i
Albertslund og i mindre grad påvirker skyldnere i kommunerne nord for hovedstaden, at den af-
skrevne gæld haves af skyldnere med lav betalingsevne eller uden betalingsevne, at langt størstede-
len af de afskrevne fordringer haves af skyldnere mellem 30 og 60 år, at især skyldnere på dagpen-
ge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtids- og folkepension får afskrevet gæld til det offentlige, mens
skyldnere med lønindkomst i mindre grad får afskrevet gæld.
Den foreslåede ekstraordinære afskrivning vil indebære en endelig afskrivning efter kriterier, som i
al væsentlighed svarer til principperne for afskrivning i medfør af den gældende afskrivningsbe-
stemmelse i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som anført i afsnit 2.1.5.1
anvendes bestemmelsen, hvorefter afskrivning af en fordring kan ske, hvis det må anses for åben-
bart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen, dog
efter en konkret vurdering af den enkelte skyldners betalingsevne og inddrivelsesomkostningernes
forholdsmæssighed i forhold til fordringens størrelse, ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden
anvender bestemmelsen til afgangsførelse som uerholdelig og ikke til endelig afskrivning, jf. styre-
signalet SKM2013.102.SKAT. En afgangsførelse som uerholdelig indebærer, at endelig afskrivning
først vil ske, når forældelse indtræder, men tvivlen om retskraften indebærer, at forældelsestids-
punktet netop ikke kendes uden en retskraftvurdering, hvorfor der er brug for en hjemmel til endelig
afskrivning.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
16
De grå fordringer, der ikke afskrives ekstraordinært, vil blive gennemgået med henblik på retskraft-
vurdering. Viser det sig ved denne retskraftvurdering, at den enkelte grå fordring er bortfaldet ved
forældelse til og med den 19. november 2015, vil den blive afskrevet i henhold til gældende regler,
hvorefter en forældet fordring ikke længere kan gøres gældende af fordringshaver. Datoen skyldes
som nævnt ovenfor § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter forældelsesfristen
for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller
senere tidligst regnes fra den 20. november 2018. Hvis der er inddrevet eller frivilligt betalt på for-
dringen, efter at den bortfaldt ved forældelse, vil sagen blive genoptaget, hvis inddrivelsen eller den
frivillige betaling fandt sted i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. septem-
ber 2015, jf. den foreslåede regel i § 18 d, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
hvorefter genoptagelse dog er betinget af, at et krav på tilbagebetaling af det inddrevne eller mod-
tagne beløb ikke vil være forældet. Med den foreslåede regel i lovens § 18 e foreslås, at forældelses-
fristen for tilbagebetalingskrav, som fysiske og juridiske personer måtte have som følge af en ind-
drivelse eller frivillig betaling, der fandt sted i perioden fra og med den 1. september 2013 til og
med den 7. september 2015, dvs. EFI/DMI’s
driftsperiode, vedrørende fordringer under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, løber fra den 8. september 2015.
Hvis inddrivelsen eller den frivillige betaling fandt sted inden den 1. september 2013, hvor EFI blev
taget i drift, vil tilbagebetalingskravet som udgangspunkt være forældet, hvorfor genoptagelse ikke
sker i disse tilfælde, medmindre den pågældende borger eller virksomhed har anmodet om genopta-
gelse og i sin anmodning om genoptagelse har henvist til sådanne omstændigheder, der gør en gen-
optagelse berettiget, og omstændigheder, som efter forældelseslovens § 3, stk. 2, vil kunne bevirke
suspension af forældelsen, dvs. at forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, hvor borgeren eller
virksomheden fik eller burde have fået kendskab til sit tilbagebetalingskrav.
Blandt de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, findes ud over
de grå fordringer, der kendetegnes ved tvivl om retskraften og derfor ud fra nærmere kriterier fore-
slås afskrevet ekstraordinært, jf. ovenfor, også en række fordringer, der som følge af dataproblemer
ikke aktuelt vil kunne inddrives. Fejlene, der potentielt kan betyde, at de ikke kan konverteres til det
ny inddrivelsessystem, skyldes navnlig, at fordringshaverne, herunder også SKAT, har foretaget
systematiske indberetningsfejl ved overdragelsen af dem til inddrivelse. Der er bl.a. tale om, at ren-
ter ikke kan knyttes til det korrekte hovedkrav, og fordringstyper, for hvilke fordringshaverne har
indberettet renter som hovedkrav, således at der er en risiko for, at der ulovligt beregnes renters
rente. Det er f.eks. tilfældet for fordringer, der er overdraget fra SKATs opkrævningssystemer KO-
BRA og DMO. Der er desuden tale om stamdatafejl, hvor f.eks. stiftelsestidspunkt og forældelses-
datoer enten ikke er blevet registreret eller er blevet registreret forkert. Nogle af problemerne vil
blive søgt løst i samarbejde med fordringshaverne, i takt med at disse klargøres til og tilkobles det
ny inddrivelsessystem. Det forventes dog, at nogle af problemerne alene vil kunne løses ved manuel
sagsbehandling hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For en række fejl og fordringskombinationer
er det nødvendigt at returnere hovedparten af de berørte fordringer til fordringshaverne med henblik
på berigtigelse af de fejlbehæftede oplysninger, men det er uafklaret, i hvilket omfang fordringsha-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
17
verne teknisk er i stand til at tage imod fordringerne og foretage de nødvendige fejlrettelser. Hvis
dette viser sig at være en hindring, må der efter omstændighederne træffes beslutning om at afskrive
fordringerne. Dette vil dog kræve en hjemmel.
Det foreslås derfor, at skatteministeren gives en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at restance-
inddrivelsesmyndigheden skal kunne foretage ekstraordinær afskrivning af en gruppe af fordringer,
hvis der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for fordringernes inddri-
velse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssi-
ge omkostninger at afklare denne tvivl eller at fremskaffe oplysningerne, eller hvis der foreligger
andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning. En sådan bemyndigelse vil kun-
ne udnyttes til at løse det aktuelle afskrivningsbehov, men vil også kunne anvendes til afskrivning
af grupper af fordringer, der fremtidigt måtte blive identificeret som lidende af de samme problemer
som de ovenfor beskrevne fordringer, eller hvor de nødvendige oplysninger ikke foreligger, eller
hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning. Bemyndigel-
sen vil blive udnyttet gennem skatteministerens udstedelse af en bekendtgørelse, der sendes i eks-
tern høring. Det foreslås med baggrund i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse«
af 8. juni 2017, at bemyndigelsen skal gælde i en 5-årig periode.
Det foreslås desuden, at skatteministeren tillige gives bemyndigelse til i samme 5-årige periode at
fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for grupper af tilbagebetalingskrav inklu-
sive eventuelle renter, gebyrer og andre omkostninger, som tilkommer restanceinddrivelsesmyndig-
heden, kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af hvert enkelt tilbagebetalingskrav, hvis
der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetalingskravenes
opkrævning og inddrivelse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne, eller
hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning.
I SKATs opkrævningssystem SAP 38 er der konstateret en potentiel forældelse af et større antal
fordringer, fordi systemet i en periode ikke har kunnet beregne opkrævningsrenter, og disse renter
er derfor ikke blevet sendt til inddrivelse. Alene fordringer under inddrivelse omfattes af § 18 a i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter forældelsesfristen for fordringer under inddrivel-
se hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere tidligst regnes fra den
20. november 2018. I september 2016 omhandlede problemet i SAP 38 ca. 60.000 fordringer sva-
rende til ca. 1,8 mia. kr. eksklusive renter i nominel værdi. Disse fordringer vil skulle retskraftvur-
deres manuelt. For de fordringer, der viser sig at være retskraftige, vil der
som udgangspunkt ma-
nuelt
skulle beregnes opkrævningsrenter, der herefter skal opkræves hos skyldnerne, medmindre
der skabes hjemmel til ekstraordinært at afskrive opkrævningsrenterne. Da der er tale om fordrin-
ger, der ikke er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil der være behov for
en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om, at SKAT som fordringshaver kan foreta-
ge endelig afskrivning af disse fordringer, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige om-
kostninger at gennemføre opkrævning, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at
gennemføre afskrivning. I den konkrete situation med SAP 38 vil der manuelt skulle foretages en
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
18
retskraftvurdering. For de fordringer, der viser sig at være retskraftige, vil beregningen af opkræv-
ningsrenter skulle ske manuelt, hvilket som følge af rentens typisk beskedne størrelse vil udløse
uforholdsmæssige omkostninger, ligesom det for en skyldner, over for hvem der ikke tidligere er
sket opkrævning af renterne, vil kunne være byrdefuldt, hvis opkrævning skulle ske efter måske
flere år.
Som følge af manglende systemunderstøttelse har det siden idriftsættelsen af SKATs system for
fordringer vedrørende motorkøretøjer, Digitalt Motorregister (DMR), i juni 2012 ikke været muligt
at beregne renter af fordringerne i dette system, der genererer motorfordringerne, der herefter op-
kræves via opkrævningssystemet SAP 38. Et renteberegningsprogram forventes taget i brug i 2018.
Som følge af den 3-årige forældelsesfrist for renter er renter, der påløb for mere end 3 år siden, bort-
faldet ved forældelse. For perioden fra medio 2014 til medio 2017 skønnes der at være ca. 3 mio.
retskraftige rentefordringer med en samlet værdi på ca. 75-90 mio. kr. En opkrævning af disse ren-
ter vurderes at kræve et administrativt ressourcetræk på ca. 70-90 mio. kr. Der vil desuden være en
risiko for, at nogle renteopkrævninger vil være uberettigede som følge af tvivl om retskraften af en
del af hovedkravene. Er den rentebærende hovedfordring forældet, vil dens påløbne renter blive
ramt af accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. Dertil kommer, at en opkrævning
af disse opkrævningsrenter efter måske flere år vil kunne opleves som byrdefuld for en skyldner,
der kan have indrettet sig på, at et sådant krav ikke vil blive gjort gældende.
Det foreslås derfor, at skatteministeren tillige skal gives en bemyndigelse til at fastsætte regler om,
at SKAT for en gruppe af fordringer bestående af skatter og afgifter m.v. med tillæg af renter, geby-
rer og andre omkostninger kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af hver enkelt for-
dring, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger for SKAT at gennemføre
opkrævning, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskriv-
ning. Uforholdsmæssige omkostninger kan f.eks. skyldes, at der består tvivl om rigtigheden af de
oplysninger, der er nødvendige for fordringernes opkrævning, og det vil være umuligt eller forbun-
det med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl. Dette omfatter tilfælde, hvor for-
dringen potentielt kan være forældet, og det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostnin-
ger at afklare, hvorvidt fordringen er retskraftig. Andre ganske særlige grunde vil kunne foreligge,
hvis en opkrævning endnu ikke er sket, lang tid efter at kravet er stiftet.
Det foreslås, at bemyndigelsen ud over at skabe mulighed for endelig afskrivning af fordringer i
SAP 38 og DMR, hvis behovet skulle blive aktuelt, også skal kunne anvendes til afskrivning af
grupper af fordringer, der fremtidigt måtte blive identificeret som lidende af de samme problemer
som de ovenfor beskrevne fordringer.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet gennem skatteministerens udstedelse af en bekendtgørelse, der
sendes i ekstern høring.
Det foreslås med baggrund i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni
2017, at bemyndigelsen skal gælde i en 5-årig periode.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
19
2. Lovforslagets indhold
2.1. Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden
og om fordringer i SKATs opkrævningssystemer m.v.
2.1.1. Begrænsning af restanceinddrivelsesmyndighedens genoptagelse af afgørelser om inddrivelse
ramt af mulige sagsbehandlings- og datafejl
2.1.1.1. Gældende ret
I nogle tilfælde har borgeren retskrav på, at myndigheden genoptager en sag, som myndigheden
tidligere har afgjort, for at vurdere rigtigheden af den afgørelse, borgeren modtog. Ifølge ombuds-
mandens udtalelse i FOB 2006.436 (side 449) har borgeren et retskrav på genoptagelse, hvis der
fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsyn-
lighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse
med myndighedernes oprindelige stillingtagen til sagen. Genoptagelse på ulovbestemt grundlag kan
dernæst komme på tale, hvis der fremkommer væsentlige nye retlige forhold, dvs. en væsentlig æn-
dring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige af-
gørelse. Endelig kan myndigheden have pligt til at genoptage sagen, hvis der foreligger ikke uvæ-
sentlige sagsbehandlingsfejl. Mindst ét af de nævnte forhold skal således foreligge, før borgeren kan
have krav på genoptagelse. Det er en yderligere betingelse, at der skal være en vis sandsynlighed
for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med
myndighedernes oprindelige stillingtagen til sagen, eller hvis fejlen ikke var blevet begået, jf. bl.a.
FOB 2004.175 (side 183).
Borgere og virksomheder vil normalt have adgang til rekurs, dvs. adgang til administrativ prøvelse
af deres klage over den afgørelse, som myndigheden har truffet i forhold til borgeren eller virksom-
heden. På inddrivelsesområdet er rekursadgangen reguleret i § 17 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser truffet inden 1. april 2016
om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet her-
om vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteret-
ten. En sådan klage skal indgives skriftligt til Skatteankestyrelsen og skal være modtaget senest 3
måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, idet der dog kan ses bort fra en frist-
overskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Hvis klagefristen ikke er overholdt, vil
borgere og virksomheder stadig have adgang til remonstration på ulovbestemt grundlag i forhold til
den afgørelse, som borgeren eller virksomheden er uenig i. Der må dog stilles visse skærpede krav
til en anmodning om genoptagelse (»remonstration«) sammenlignet med en klage inden for klage-
fristen, idet anmodningen skal gøre myndighederne i stand til at identificere den afgørelse, der re-
monstreres over, og vurdere anmodningens berettigelse. Hvis en anmodning opfylder disse krav, er
myndigheden som følge af officialmaksimen forpligtet til at søge sagen oplyst.
En pligt til genoptagelse kan også bestå, uden at myndigheden har modtaget en begæring om genop-
tagelse. En pligt for myndigheden til at genoptage en sag på eget initiativ opstår eksempelvis, hvis
myndigheden bliver opmærksom på, at typisk et større antal afgørelser er ramt af formelle eller ret-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
20
lige mangler. Det er således hensynet til borgernes retssikkerhed og den hermed beslægtede lig-
hedsgrundsætning, der kan begrunde en pligt til genoptagelse af egen drift. Disse hensyn skal afve-
jes over for hensynet til myndighedens administrative og ressourcemæssige belastning ved en gen-
optagelse. Genoptagelsespligten begrænses derfor af hensynet til at undgå et offentligt værdispild.
Ombudsmanden anførte i FOB 2003.357 (side 374), at pligten for myndigheder til på eget initiativ
at genoptage tidligere afgjorte sager beror på, om der er tale om væsentlige ændringer til gunst for
den pågældende, om myndighedernes nu underkendte praksis var udtryk for en klar lovstridig prak-
sis, og om der er væsentlige praktiske problemer med at identificere de relevante sager.
Væsentlighedskriteriet indebærer ifølge ombudsmandens udtalelse i FOB 1990.266 (side 268 f.) en
vurdering af, hvor byrdefuldt det ville være for parten, såfremt en tidligere afgørelse ikke blev om-
gjort. Vil det være uforholdsmæssigt byrdefuldt for borgeren ikke at omgøre afgørelsen, skal der
ske genoptagelse.
Den klart lovstridige praksis angår grovheden af myndighedens fejl. Ombudsmanden anførte i FOB
1981.245 (side 251 f.), at pligten til genoptagelse af egen drift, såfremt myndighedens hidtidige
praksis underkendes grundet en fejlagtig retsanvendelse, alene er et udgangspunkt, der kan fraviges
som følge af klarheden af den fejlagtige retsanvendelse, længden af det tidsrum, hvor retsanvendel-
sen har været fulgt, og det antal sager, i hvilke det er sket, herunder sagernes ensartethed. Ifølge
ombudsmanden taler en langvarig praksis, der omfatter mange sager, således imod genoptagelse,
hvorimod sagernes ensartethed taler for genoptagelse. Ved fejlens klarhed lægges der navnlig vægt
på, om myndigheden var i en undskyldelig fortolkningstvivl eller lignende, jf. FOB 1990.266 (side
268 f.).
Kriteriet om de praktiske problemer med at identificere de relevante sager vedrører den administra-
tive byrde, der er forbundet med udsøgningen af de sager, der potentielt skal genoptages. Kriteriet
har både et praktisk aspekt, dvs. om det overhovedet er muligt eller dog vanskeligt at fremfinde
sagerne, og et ressourcemæssigt aspekt, dvs. om det vil være forbundet med et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug at udsøge sagerne. Vurderingen er efter praksis alene relateret til det admini-
strative besvær ved at fremfinde afgørelserne og altså ikke det eventuelle administrative besvær, der
måtte være forbundet med selve genoptagelsen og dermed realitetsbehandlingen af sagerne.
Hvorvidt genoptagelse af egen drift skal ske, beror på en samlet vurdering af de tre kriterier. I den
forbindelse kan det tillægges vægt, om myndigheden har gjort andet for at rette op på fejlen, herun-
der ved at offentliggøre generel information til borgerne herom. Det har ombudsmanden fastslået i
bl.a. FOB 2008.238 (side 270) og FOB 2003.357 (side 375).
De tre kriterier indebærer, at såfremt restanceinddrivelsesmyndigheden er positivt bekendt med og
uden større besvær kan udsøge sager, hvor der er sket uretmæssig inddrivelse, skal restanceinddri-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
21
velsesmyndigheden genoptage sagerne af egen drift. Det gælder i hvert fald, hvis fejlen har en vis
grovhed, og genoptagelse vil resultere i en ændring til gunst for borgeren eller virksomheden, men
det gælder også, selv om borgeren eller virksomheden i sidste ende som følge af afledte konsekven-
ser stilles ringere på grund af f.eks. kursgevinstbeskatning eller genoptagelse af skatteansættelsen
for at korrigere et uberettiget fradrag for inddrivelsesrenter.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har mulighed for at finde frem til de relevante sager
uden et betydeligt ressourceforbrug, eksempelvis ved manuel gennemgang af alle potentielle sager,
vil restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt ikke i alle tilfælde være forpligtet til at
foretage denne udsøgning med henblik på genoptagelse af egen drift. Restanceinddrivelsesmyndig-
heden er da i stedet forpligtet til at informere offentligt om de uretmæssige inddrivelsesskridt og
derved give offentligheden tilstrækkelig oplysning, således at de berørte borgere og virksomheder
selv kan vurdere, om de ønsker at klage eller anmode om genoptagelse.
Hvis det tilbagebetalingskrav, som en genoptagelse af en sag om inddrivelse vil kunne resultere i, er
forældet på det tidspunkt, hvor anmodningen om genoptagelse fremsættes over for restanceinddri-
velsesmyndigheden, vil anmodningen som udgangspunkt skulle afvises, fordi borgeren eller virk-
somheden da ikke har den til genoptagelsen fornødne retlige interesse. Forældelsesfristen for så-
danne tilbagebetalingskrav er 3 år, der ifølge forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes fra det tidligste
tidspunkt, hvor fordringshaver
dvs. borgeren eller virksomheden
kunne kræve at få fordringen
opfyldt. Det relevante tidspunkt vil være betalingstidspunktet. Hvis fordringshaveren var ubekendt
med sin fordring, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller
burde have fået kendskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, om suspension. For at der
kan ske suspension af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal fordringshaverens
uvidenhed vedrøre de faktiske forhold, som kravet støttes på (faktisk vildfarelse). Ukendskab til den
rette fortolkning af det retlige grundlag for kravet (retsvildfarelse) kan kun undtagelsesvist medføre
suspension af forældelsesfristen. Efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, vil forældelse dog uanset
suspension indtræde senest efter 10 år regnet fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringen kunne kræ-
ves opfyldt. Fremsættes anmodningen om genoptagelse af en inddrivelsessag senere end 3 år efter
betalingstidspunktet, forudsætter en genoptagelse derfor, at borgeren eller virksomheden henviser til
sådanne faktiske omstændigheder, der i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2, har suspenderet
forældelsen.
Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse kan også være sket ved foretagelsen af udlæg, der er
udtryk for en retshandling og ikke den myndighedsudøvelse, som beskrivelsen ovenfor om de
uskrevne forvaltningsretlige genoptagelsesregler gælder. Udlæg foretaget af restanceinddrivelses-
myndighedens pantefogeder reguleres af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og af-
gifter m.v., hvis § 5, stk. 1, bestemmer, at udlæg, hvis ikke andet er bestemt i den nævnte lov, fore-
tages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47. Indsigelse mod pantefogedudlæg behandles af
fogedretten, jf. § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
22
Indsigelse kan fremsættes over for pantefogeden under udlægsforretningen, hvorfor pantefogeden
underretter fogedretten om indsigelsen, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v. Efter udlægsforretningen skal indsigelsen fremsættes over for fogedretten
inden for 4 uger fra udlægsforretningens foretagelse. Modtages indsigelsen ikke inden for fristen,
afviser fogedretten indsigelsen, men fogedretten kan dog undtagelsesvist indtil 1 år efter udlægsfor-
retningen tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til
landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
Derudover indeholder retsplejelovens § 504 en bestemmelse om genoptagelse af udlægsforretnin-
gen. Genoptagelse kan ske, hvis parterne er enige herom, eller hvis fogedretten finder det påkrævet,
bl.a. fordi skyldneren eller tredjemand anmoder om, at et udlæg ophæves som stridende mod tred-
jemands ret (§ 504, nr. 1), eller fordi skyldneren ønsker fastslået, at et udlæg er bortfaldet som følge
af omstændigheder indtruffet efter udlæggets foretagelse, eller fordi grundlaget for tvangsfuldbyr-
delsen ved dom er ophævet eller erklæret ugyldigt (§ 504, nr. 5). Bestemmelsen anvendes også på
udlægsforretninger gennemført af pantefogeden, jf. ovennævnte henvisning i § 5, stk. 1, i lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. til retsplejelovens kapitel 45-47.
Selv om retsplejelovens § 504 som følge af sin ordlyd ikke udtømmende angiver de tilfælde, hvor
en udlægsforretning kan genoptages, antages i retslitteraturen, at genoptagelse ud over de i bestem-
melsen opremsede tilfælde i nr. 1-5 normalt kun bør ske, hvor der er begået klare fejl, som i forbin-
delse med et kæremål eller et almindeligt søgsmål ville føre til en ophævelse af afgørelsen. Betænk-
ning nr. 634 fra 1971 om udlæg og udpantning anfører på side 62 f., at der f.eks. vil være behov for
genoptagelse, hvis skyldneren, efter at udlægget blev foretaget, har erfaret, at en medskyldner før
udlægget havde betalt gælden. Hermed bør formentlig sidestilles situationer, hvor det efter udlægget
konstateres, at den fordring, som udlægget blev foretaget for, var ophørt som følge af en forældelse,
som skyldneren på udlægstidspunktet ikke havde mulighed for at gøre gældende på grund af et und-
skyldeligt ukendskab til den indtrådte forældelse.
En genoptagelse efter retsplejelovens § 504 vil normalt forudsætte en anmodning fra en af parterne,
men ved åbenbare fejl kan fogedretten af egen drift beslutte en genoptagelse og omgøre udlægget.
Et udlæg sker normalt med henblik på tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 538, hvorefter udlægsha-
ver bliver fyldestgjort for sit krav ved det tvangsmæssige bortsalg at det udlagte aktiv. Ved udlæg i
rede penge fyldestgøres udlægshaver dog umiddelbart, jf. retsplejelovens § 521, mens fordringer,
hvori der foretages udlæg, som regel ikke sælges på tvangsauktion, men i stedet inkasseres til for-
faldstid, jf. retsplejelovens § 558. Endelig bortsælges værdipapirer, hvori der er foretaget udlæg,
ikke ved tvangsauktion, men af fogedretten gennem en værdipapirhandler, jf. retsplejelovens § 557.
Vestre Landsret udtaler i en kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1983, side 184, at foged-
retten ikke findes at have hjemmel til at ophæve en afholdt tvangsauktion med henblik på genopta-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
23
gelse af udlægsforretningen. Dette støttes på retsplejelovens § 583, stk. 2, hvorefter de oprindelige
parter under tvangsauktionen ikke kan fremsætte indsigelser imod lovligheden af udlægsforretnin-
gen eller de retshandlinger, der ligger forud for denne.
For udlægsforretninger, som restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder har foretaget i perio-
den fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, i hvilken funktionalitets-
manglerne i EFI/DMI har skabt tvivl om retskraften af fordringer under inddrivelse, må det antages,
at skyldner kan kræve disse genoptaget, jf. retsplejelovens § 504, hvis tvangsauktion ikke har været
afholdt, og skyldner gør gældende, at fordringen var eller kunne være forældet, da udlægget blev
foretaget. Det skyldes, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke må inddrive fordringer med tvivl-
som retskraft. Tilsvarende må det antages, at pantefogeden af egen drift må genoptage udlægsfor-
rentninger, der i dette tidsrum er gennemført for fordringer, hvor funktionalitetsmanglerne i
EFI/DMI har skabt tvivl om fordringernes retskraft, fordi tvivlen om fordringernes retskraft og re-
stanceinddrivelsesmyndighedens viden om funktionalitetsmanglernes betydning for vurderingen af
fordringens retskraft er stor.
For udlægsforretninger, hvor fordringen er blevet indfriet inden den 1. september 2013, vil et tilba-
gebetalingskrav være forældet og dermed udelukke genoptagelse efter retsplejelovens § 504, med-
mindre den pågældende borger eller virksomhed kan henvise til sådanne omstændigheder, der efter
forældelseslovens § 3, stk. 2, suspenderer forældelsen, så forældelsesfristen først løber fra det tids-
punkt, hvor denne fordringshaver fik eller burde have fået kendskab til sit tilbagebetalingskrav.
Alene ukendskab til de faktiske omstændigheder (»faktisk vildfarelse«), der begrunder tilbagebeta-
lingskravet, kan føre til suspension. Et manglende kendskab til de juridiske regler (»retsvildfarel-
se«), der begrunder tilbagebetalingskravet, anerkendes kun undtagelsesvist som suspensionsgrund.
Beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget fra en borger eller virksomhed som
følge af en erindringsskrivelse, skal tilbagebetales til borgeren eller virksomheden, hvis det viser
sig, at fordringen var forældet, da betalingen skete. Det gælder dog kun, såfremt tilbagebetalings-
kravet ikke er forældet. Forældelsesfristen på 3 år for sådanne tilbagebetalingskrav, der omfattes af
forældelseslovens almindelige forældelsesfrist i lovens § 3, regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor
fordringshaver
dvs. her den berørte borger eller virksomhed
kan gøre sit krav gældende, med-
mindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Når der er forløbet me-
re end 3 år fra betalingsdagen, vil tilbagebetalingskravet derfor være forældet, medmindre for-
dringshaver kan påberåbe sig suspension efter forældelseslovens § 3, stk. 2, hvorefter den 3-årige
forældelsesfrist i § 3, stk. 1, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller dens skyldner,
først løber fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Som altover-
vejende hovedregel vil alene ukendskab til de faktiske omstændigheder, der begrunder fordringen,
kunne føre til suspension, idet ukendskab til de juridiske regler, hvorpå fordringen hviler, kun und-
tagelsesvist anerkendes som suspensionsgrund, jf. ovenfor.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
24
For tilbagebetalingskrav gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 3,
stk. 3, nr. 4. Senest når den absolutte forældelsesfrist på 10 år fra den tidligste dag, hvor fordringen
kunne kræves opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, er udløbet, vil fordringen således være for-
ældet, medmindre forældelsen forinden er afbrudt. Den absolutte forældelsesfrist fastlægger derfor
en øvre grænse for, hvor længe den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, stk. 1, kan
være suspenderet efter lovens § 3, stk. 2.
I forbindelse med konkurs finder en fordringsprøvelse sted, jf. konkurslovens § 131. Fremsættes der
på det fordringsprøvelsesmøde, som kurator indkalder til, ingen indsigelse mod kurators indstilling
om anerkendelse eller afvisning af et anmeldt krav, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet,
jf. § 132, stk. 1. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke
kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 4 uger efter fordringsprøvelsesmø-
det, jf. § 133, stk. 1. Ved rekonstruktion med tvangsakkord gælder ifølge konkurslovens § 14, stk.
1, at tvangsakkorden
dvs. nedsættelsen af den del af skyldners gæld, der omfattes af tvangsakkor-
den, jf. § 10 a
har virkning som et retsforlig. En gældssaneringskendelse har på tilsvarende vis
karakter af et retsforlig, jf. konkurslovens § 226, stk. 1, for de krav, som kendelsen omfatter, jf. §
199. Beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden modtager i forbindelse med en sådan universal-
forfølgning, kan derfor ikke kræves tilbagebetalt, medmindre borgeren eller virksomheden har fået
ophævet den nævnte anerkendelses- eller retsforligsvirkning ved udnyttelse af sine retsmidler.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også modtage beløb ved frivillig betaling, dvs. hvor beløbet
ikke kan henføres til en inddrivelsesindsats. Den, der har foretaget en betaling i urigtig formening
om skyld, har krav på tilbagebetaling af det for meget erlagte (»condictio indebiti«). I den juridiske
litteratur gøres dog en undtagelse, hvis der ved en sådan vildfarelse er sket betaling af en forældet
fordring. Begrundelsen er, at en forældet fordring ganske vist ikke længere udgør en juridisk for-
pligtelse, men dog stadig indebærer en naturlig, moralsk forpligtelse for den, der foretog betalingen.
Denne undtagelse til reglen om ret til tilbagebetaling
condictio indebiti
kan næppe fastholdes,
hvor betalingen er sket til restanceinddrivelsesmyndigheden, selv om betalingen ikke er sket som
led i en inddrivelsesindsats, men helt frivilligt. Det skyldes, at restanceinddrivelsesmyndigheden
som offentlig myndighed i princippet skal afskrive fordringer, i takt med at de måtte bortfalde ved
forældelse, og dermed sikre sig imod at kunne modtage en uberettiget betaling. En betaling, der
sker, efter at fordringen er eller burde være afskrevet, bør derfor straks føre til tilbagebetaling af det
uretmæssigt modtagne beløb. Det må derfor antages, at borgere og virksomheder, der foretager en
sådan frivillig betaling til restanceinddrivelsesmyndigheden uden at være klar over, at fordringen
var ophørt ved forældelse, har krav på tilbagebetaling af det betalte beløb, medmindre tilbagebeta-
lingskravet er bortfaldet ved forældelse, jf. ovenfor om den 3-årige forældelsesfrist, der løber fra
betalingstidspunktet.
2.1.1.2. Lovforslaget
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
25
Skatteministeriet har gennemgået kendte systematiske fejl, der skyldes funktionelle fejl og fejl i
data i EFI/DMI. Der er som resultat af gennemgangen maskinelt udsøgt og identificeret op mod
575.000 fordringer, der formodes i et ikke uvæsentligt omfang at have været genstand for ulovlig
inddrivelse. SKAT skal som restanceinddrivelsesmyndighed i visse tilfælde efter gældende ret gen-
optage sagerne, dvs. inddrivelsesafgørelserne m.v., jf. ovenfor. Hvis alle sager skal genoptages, vil
det kræve ca. 2.500 årsværk, svarende til en omkostning på ca. 1,5 mia. kr. Der er overordnet identi-
ficeret to typer fejl, der efter gældende ret giver anledning til genoptagelse: 1) Sagsbehandlingsfejl,
der påvirker inddrivelsesskridtets gyldighed (ca. 188.000 fordringer fordelt på ca. 63.000 skyldne-
re), og 2) fejl, der tillige vedrører fordringernes retskraft (ca. 387.000 fordringer fordelt på ca.
100.000 skyldnere). Til forskel fra opdelingen af fejltyperne under afsnit 1.1 omfatter gruppe 2 i
dette tilfælde både fordringer, som ikke umiddelbart kan konstateres at have været retskraftige på
inddrivelsestidspunktet, og fordringer, som har været berørt af sagsbehandlingsfejl m.v. og efterføl-
gende vurderes at være forældet. Fælles for fordringerne i gruppe 2 er altså, at en fejlretning af den
ulovlige inddrivelse forventes at få en reel økonomisk betydning for skyldneren, fordi der reelt be-
står et krav på tilbagebetaling af det ulovligt inddrevne eller ved frivillig betaling modtagne beløb.
Hvorvidt fordringerne omfattet af gruppe 2 rent faktisk ikke var retskraftige ved den oprindelige
inddrivelse eller frivillige betaling, eller om der senere er indtrådt forældelse, er forbundet med
usikkerhed som følge af funktionalitetsmanglerne og datafejlene i EFI/DMI. Umiddelbart er for-
dringerne ifølge de registrerede data forældede, men det vil kræve en manuel retskraftvurdering at
konstatere, om fordringerne faktisk er forældede.
For sager med sagsbehandlingsfejl m.v., jf. gruppe 1 ovenfor, vil en genoptagelse for en stor andel
af skyldnerne ikke eller kun i beskeden grad stille de berørte skyldnere bedre. Det skyldes, at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden ved en genoptagelse vil kunne træffe en ny og korrekt afgørelse,
der betyder, at den oprindelige betaling på fordringen kan opretholdes (såkaldt gendækning). For
skyldneren vil genoptagelse derfor have ingen eller beskedne økonomiske konsekvenser. Fejl, der
vedrører fordringernes retskraft, kan derimod have en økonomisk konsekvens for skyldneren, men
udsøgninger har vist, at der for hovedparten af fordringerne er tale om, at de ulovligt inddrevne be-
løb er små. Genoptagelse af ca. 575.000 sager vil som nævnt kræve ca. 2.500 årsværk og medføre
merudgifter på ca. 1,5 mia. kr. til sagsbehandling. Dette er i praksis ikke håndterbart, og Skattemi-
nisteriet har derfor undersøgt mulighederne for at fokusere genoptagelsesarbejdet på de situationer,
hvor genoptagelse kan forventes at have reel økonomisk betydning for skyldnerne.
Det foreslås ved sagsbehandlingsfejl, at restanceinddrivelsesmyndigheden kun skal foretage genop-
tagelse efter anmodning fra skyldnerne (»remonstration«). Forslaget vil isoleret set reducere popula-
tionen til genoptagelse af egen drift fra i alt ca. 575.000 fordringer til 387.000 fordringer, som er
populationen af de udsøgte fordringer, for hvilke genoptagelse formodes at kunne få reel økonomisk
betydning for skyldneren, jf. ovenfor.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
26
Det foreslås også, at borgere og virksomheder, der i EFI/DMI’s
driftsperiode fra
og med den 1. sep-
tember 2013 til og med den 7. september 2015 har været udsat for en inddrivelse eller foretaget en
frivillig betaling, der måske kan have været uretmæssig, skal anmode om genoptagelse eller tilba-
gebetaling inden den 8. september 2018, dvs. treårsdagen for suspenderingen af den automatiserede
inddrivelse via EFI/DMI. Da genoptagelsen af sådanne sager er ulovreguleret, vil det efter gælden-
de ret være forældelsesreglerne, der fastlægger, hvor længe en borger eller virksomhed kan anmode
om genoptagelse af en sag med en inddrivelse eller frivillig betaling, fordi genoptagelse vil forud-
sætte, at det tilbagebetalingskrav, der kan blive konstateret ved genoptagelsen, ikke er bortfaldet
ved forældelse, jf. ovenfor om den retlige interesse i genoptagelse. For en betaling, der fandt sted
den 7. september 2015, dvs. sidste dag i EFI/DMI’s
driftsperiode,
vil et tilbagebetalingskrav, der
skyldes denne inddrivelse eller frivillige betaling, således forældes den 8. september 2018, med-
mindre det kommer på tale at suspendere den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3,
stk. 2, fordi den pågældende borger eller virksomhed var ubekendt med sit tilbagebetalingskrav.
Denne uvidenhed skal vedrøre de faktiske forhold, som kravet støttes på (faktisk vildfarelse).
Ukendskab til den rette fortolkning af det retlige grundlag for kravet (retsvildfarelse) kan derimod
kun undtagelsesvist medføre suspension af forældelsesfristen. Efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr.
4, vil forældelse dog uanset suspension indtræde senest efter 10 år regnet fra det tidligste tidspunkt,
hvor fordringen kunne kræves opfyldt.
Den foreslåede frist for anmodning om genoptagelse, dvs. den 7. september 2018, indebærer derfor
alene en forkortelse af genoptagelsesfristen for de borgere og virksomheder, der måtte kunne påbe-
råbe sig suspension af forældelsesfristen for det tilbagebetalingskrav, som en ulovlig inddrivelse har
udløst, og dermed ville kunne anmode om genoptagelse i 10 år. Det må antages, at borgere og virk-
somheder som udgangspunkt ikke ville kunne påberåbe sig suspension, da deres vildfarelse om til-
bagebetalingskravet i de fleste tilfælde vil være af juridisk karakter.
Det foreslås tillige, at restanceinddrivelsesmyndigheden alene skal være forpligtet til af egen drift at
genoptage sagerne vedrørende de allerede udsøgte fordringer med væsentlig retskrafttvivl, jf. oven-
for, for hvilke der samlet set er inddrevet eller ved frivillig betaling modtaget mindst 3.000 kr. in-
klusive renter på eller vedrørende den enkelte fordring. Renter dækkes før hovedkrav, og hvis en
fordring som følge af inddrivelsen eller den frivillige betaling er blevet nedbragt med 2.800 kr., vil
fordringen være omfattet af pligten til genoptagelse af egen drift, hvis der tillige er blevet dækket
renter med mindst 200 kr.
Ved en sådan beløbsgrænse kan sagsmængden nedbringes fra ca. 387.000 fordringer til ca. 44.000
fordringer, for hvilke restanceinddrivelsesmyndigheden af egen drift skal genoptage inddrivelsessa-
gen. For borgere og virksomheder, hvor der er en formodning for, at de har været udsat for ulovlig
inddrivelse, og hvor genoptagelse formodes at kunne få reel betydning for de pågældende borgere
og virksomheder, foreslås genoptagelse at forudsætte en anmodning, hvis det på eller vedrørende
den enkelte fordring inddrevne beløb er mindre end 3.000 kr. inklusive renter.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
27
Det foreslås derfor, at der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes en ny bestemmel-
se, § 18 d, i et nyt afsnit med overskriften »Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdra-
get til restanceinddrivelsesmyndigheden og om fordringer i told- og skatteforvaltningens opkræv-
ningssystemer m.v.«.
Med bestemmelsen i § 18 d, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal
være forpligtet til af egen drift, dvs. på eget initiativ, at udsøge og foretage genoptagelse af sager,
hvor en inddrivelse eller frivillig betaling, der har fundet sted i perioden fra og med den 1. septem-
ber 2013 til og med den 7. september 2015, dvs. EFI/DMI’s
driftsperiode, vedrørende fordringer
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan have været uretmæssig. Ved inddri-
velse forstås de indsatser, som omfattes af § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
om dækningsrækkefølgen for beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden modtager. Det drejer
sig om beløb modtaget ved en egentlig inddrivelsesafgørelse, dvs. afdragsordning, lønindeholdelse
og modregning (jf. henvisningen til § 4 i § 7, stk. 2, 1. pkt.), ved udlæg og som følge af en
erindringsskrivelse. Som nævnt ovenfor i beskrivelsen af gældende ret indebærer anerkendelses- og
retsforligsvirkningen i henholdsvis konkurs, rekonstruktion med tvangsakkord og gældssanering, at
den borger eller virksomhed, hvis gæld senere viser sig at have været forældet, ikke vil kunne kræve
tilbagebetaling af udlodnings- og dividendebeløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndighe-
den i forbindelse med en sådan universalforfølgning. Der vil derfor heller ikke være nogen forplig-
telse for restanceinddrivelsesmyndigheden til at genoptage med henblik på tilbagebetaling af sådan-
ne beløb.
Som nævnt ovenfor i afsnit 2.1.1.1 antages ifølge de uskrevne forvaltningsretlige regler en myndig-
hed ikke være forpligtet til af egen drift at gennemføre genoptagelse af sager, hvis det efter en sam-
let vurdering vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fremfinde sagerne, og net-
op sådanne vanskeligheder ved en udsøgning gør sig gældende for de fordringer, der er ramt af
retskrafttvivl, dvs. de såkaldte grå fordringer og dermed en stor del af fordringerne i EFI/DMI. Den
foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige lovfæ-
ster således dette forvaltningsretlige princip i forhold til de grå fordringer, men rækker videre ved
tillige at afskære en pligt til genoptagelse af egen drift, hvor et beløb måtte være modtaget på anden
vis end ved en inddrivelsesafgørelse, jf. ovenfor om erindringsskrivelser, udlæg og frivillig betaling.
Det foreslås endvidere med bestemmelsen i § 18 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke genoptager sager som anført i 1. pkt. på
baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 8. september 2018 eller senere.
Fristen skyldes ønsket om efter fristudløbet at kunne gennemføre den ekstraordinære afskrivning,
der foreslås med § 18 h, stk. 1, jf. nedenfor i afsnit 2.1.5.2.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
28
Borgere og virksomheder, over for hvilke restanceinddrivelsesmyndigheden har foretaget inddrivel-
se, eller som har foretaget frivillig betaling, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 1, 1. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, må derfor, hvis de ønsker sagen med inddrivelsen eller
den frivillige betaling genoptaget, anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om genoptagelse, så
anmodningen er modtaget inden den 8. september 2018. SKAT vil umiddelbart efter den i nærvæ-
rende lovforslag foreslåede ikrafttrædelsesdato
1. april 2018
offentliggøre generel information
til borgere og virksomheder om denne tidsfrist og betingelserne for genoptagelse.
Som anført ovenfor i afsnit 2.1.1.1 stilles der som regel strengere krav til en anmodning om genop-
tagelse (»remonstration«) end til en administrativ klage (»rekurs«). Ved en klage indebærer offici-
almaksimen, at myndigheden i princippet selv skal søge sagen belyst i et sådant omfang, at klagen
vil kunne behandles.
I relation til sager om uretmæssig inddrivelse og frivillig betaling i EFI/DMI’s
driftsperiode vil bor-
gere og virksomheder i anmodningen om genoptagelse, dvs. remonstrationen, skulle redegøre for,
hvilken afgørelse m.v., fordring og inddrevet eller frivilligt betalt beløb der er omfattet af den øn-
skede genoptagelse, således at restanceinddrivelsesmyndigheden gives mulighed for at gennemføre
en genoptagelse. Efter gældende ret skal en anmodning om genoptagelse begrundes med henvisning
til de omstændigheder, der sandsynliggør, at afgørelsen m.v. var faldet anderledes ud, hvis myndig-
heden havde kendt til disse omstændigheder m.v., da afgørelsen m.v. blev truffet. Det kan dog være
vanskeligt for berørte borgere og virksomheder at opfylde dette normale begrundelseskrav, fordi
deres kendskab til mulige sagsbehandlingsfejl m.v. er begrænset, ligesom det vil være vanskeligt for
restanceinddrivelsesmyndigheden gennem annoncering meningsfyldt at give berørte borgere og
virksomheder en præcis beskrivelse af de fejltyper, de kan have været ramt af. Nogle af sagsbe-
handlingsfejlene er meget tekniske i deres natur, og det kan være vanskeligt for potentielt berørte
skyldnere positivt at konstatere, om de er omfattet af fejltypen. Det er derfor tanken, at det normale
begrundelseskrav ved remonstration lempes, men at borgere og virksomheder dog skal kunne hen-
vise til den afgørelse m.v. og den fordring, for hvilken der er foretaget en inddrivelse eller frivillig
betaling.
Det foreslås som nævnt ovenfor, at restanceinddrivelsesmyndigheden af egen drift genoptager sager
om inddrivelse eller frivillig betaling for fordringer berørt af fejl, der vedrører fordringens retskraft,
jf. ovenfor, hvis det på eller vedrørende den enkelte fordring inddrevne eller ved frivillig betaling
modtagne beløb udgør mindst 3.000 kr. inklusive renter. For fordringer, hvor denne beløbsgrænse
ikke nås, vil borgeren eller virksomheden derfor selv
og inden den 8. september 2018
skulle
anmode om genoptagelse, hvis en sådan ønskes.
Det foreslås således, at der med § 18 d, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsæt-
tes en bestemmelse, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden i sager om inddrivelse eller frivillig
betaling, der har fundet sted i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. septem-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
29
ber 2015 vedrørende fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, af egen
drift sager genoptager, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret, at fordringen ved
inddrivelsen eller modtagelsen af den frivillige betaling var eller kan have været uden retskraft, og
sager, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret, at fordringen, efter at der blev ind-
drevet på den ved en inddrivelse, der af restanceinddrivelsesmyndigheden er konstateret ramt eller
formodes at kunne være ramt af sagsbehandlingsfejl, mistede eller kan have mistet retskraften.
Det foreslås dog, at det for genoptagelsen af egen drift skal være en forudsætning, at det samlede
beløb, der er inddrevet eller modtaget på eller vedrørende fordringen, inklusive renter udgør mindst
3.000 kr., og at et krav på tilbagebetaling af det inddrevne eller modtagne beløb ikke vil være for-
ældet, jf. nedenfor om den i § 18 e foreslåede forældelsesudskydelse. I beløbet på 3.000 kr. med-
regnes fordringens renter, hvad enten der er tale om opkrævnings- eller inddrivelsesrenter. Renter
dækkes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Ved inddrivelse forstås de inddrivelsesindsatser, der tillige omfattes af den foreslåede bestemmelse
i § 18 d, stk. 1, dvs. afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning, udlæg og erindringsskrivelser,
men ikke universalforfølgning (konkurs, rekonstruktion med tvangsakkord, gældssanering m.v.).
De berørte borgere og virksomheder kan ikke nødvendigvis umiddelbart konstatere, om deres
gældsposter er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige om genoptagelse på restanceinddrivelsesmyndighedens eget initiativ, men de vil
have adgang til at anmode om genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 1, hvil-
ket kræver, at anmodningen er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden inden den 8. sep-
tember 2018. Den med § 18 d, stk. 2, foreslåede bestemmelse vurderes derfor at være ubetænkelig,
fordi den ikke begrænser borgere og virksomheders muligheder for at anmode om genoptagelse,
men alene regulerer, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden af egen drift skal foretage genopta-
gelse.
Desuden foreslås med bestemmelsen i § 18 d, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, at restanceinddrivelsesmyndigheden af egen drift foretager genoptagelse af sager vedrø-
rende inddrivelse eller frivillig betaling vedrørende en fordring, der ikke omfattes af en genoptagel-
se efter § 18 d, stk. 2, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med de retskraftvurde-
ringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden for fordringer med tvivlsom retskraft vil skulle gen-
nemføre som led i sin generelle forpligtelse til at inddrive de fordringer, der er under inddrivelse,
konstaterer, at den pågældende fordring var forældet eller på anden vis ophørt, da inddrivelsen eller
den frivillige betaling fandt sted. Ved inddrivelse forstås de inddrivelsesindsatser, der tillige omfat-
tes af stk. 1, dvs. afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning, udlæg og erindringsskrivelser,
men ikke universalforfølgning (konkurs, rekonstruktion med tvangsakkord, gældssanering m.v.).
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
30
Bestemmelsen vil have betydning for de fordringer, der ikke afskrives ekstraordinært efter den fore-
slåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet de i stedet
skal retskraftvurderes.
Genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige vil dog ifølge den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 3, 2. pkt., være betinget af,
at et krav på tilbagebetaling af det inddrevne eller frivilligt betalte beløb ikke vil være forældet, men
som følge af den foreslåede regel i § 18 e i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om udsky-
delse af starttidspunktet for forældelsen af tilbagebetalingskrav, der skyldes uretmæssig inddrivelse
eller frivillig betaling i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september
2015, dvs. EFI/DMI’s driftsperiode, således at forældelsesfristen regnes fra den 8. september 2015,
vil forældelse af sådanne tilbagebetalingskrav tidligst kunne indtræde den 11. september 2018 (jf.
forældelseslovens § 27, stk. 2, om udskydelse af forældelsesfristen, hvor denne, som det her er til-
fældet, udløber i en weekend, til førstkommende hverdag).
Endelig foreslås, at der med § 18 d, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gives skat-
teministeren en adgang til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der omfattes af stk. 1-3. Be-
myndigelsen har bl.a. til formål via en bekendtgørelse at kunne bestemme, at Skatteankestyrelsen
ved behandlingen af klagesager, der vedrører stk. 1-3, ikke er bundet af sagsbehandlingsfristen på 1
måned i § 15, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen. I §
15, stk. 5, er bestemt, at klager på inddrivelsesområdet ikke har opsættende virkning, hvorfor Skat-
teankestyrelsen derfor skal afgøre klagen inden for 1 måned
regnet fra det tidspunkt, hvor sagen
foreligger fuldt oplyst
medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Ved klager over et af-
slag på genoptagelse eller klager over afgørelser, der af restanceinddrivelsesmyndigheden fasthol-
des i en genoptagelsessag, er der tale om en inddrivelse eller frivillig betaling, der fandt sted i
EFI/DMI’s driftsperiode i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september
2015. Der er derfor ikke samme presserende behov for en behandling af klagen.
Derudover er det tanken, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne udnyttes til at fastsætte mere detaljerede
regler om håndteringen af genoptagelsessager og kravene til anmodninger om genoptagelse, hvis et
sådant behov skulle vise sig.
2.1.2. Nyt begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav, der skyldes uret-
mæssig inddrivelse i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015
2.1.2.1. Gældende ret
En inddrivelse, der er foregået uretmæssigt, fordi fordringen ved inddrivelsen var ophørt ved f.eks.
forældelse, resulterer i et tilbagebetalingskrav for den berørte borger eller virksomhed. En inddri-
velse, der af andre grunde var uretmæssig, vil som udgangspunkt tillige resultere i et tilbagebeta-
lingskrav. Sådanne tilbagebetalingskrav stiftes i det øjeblik, hvor betalingen på fordringen fandt
sted, og kan kræves opfyldt samtidig hermed. Forældelsesfristen på 3 år for sådanne tilbagebeta-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
31
lingskrav regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver
dvs. her den berørte borger eller
virksomhed
kan gøre sit krav gældende, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. foræl-
delseslovens § 2, stk. 1. Er der forløbet mere end 3 år fra betalingsdagen, vil tilbagebetalingskravet
derfor være forældet, medmindre fordringshaver kan påberåbe sig suspension efter forældelseslo-
vens § 3, stk. 2, hvorefter den 3-årige forældelsesfrist i § 3, stk. 1, hvis fordringshaveren var ube-
kendt med fordringen eller dens skyldner, først løber fra den dag, da fordringshaveren fik eller bur-
de have fået kendskab hertil. Som altovervejende hovedregel vil alene ukendskab til de faktiske
omstændigheder, der begrunder fordringen, kunne føre til suspension, idet ukendskab til de juridi-
ske regler, hvorpå fordringen hviler, kun undtagelsesvist anerkendes som suspensionsgrund. Su-
spension kan tidsmæssigt ikke strække sig ud over den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. foræl-
delseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. Senest når den absolutte forældelsesfrist på 10 år fra den tidligste dag,
hvor fordringen kunne kræves opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, er udløbet, vil fordringen
således være forældet, medmindre forældelsen forinden er afbrudt.
2.1.2.2. Lovforslaget
For at stille alle borgere og virksomheder, der er berørt af en uretmæssig inddrivelse i EFI/DMI’s
driftsperiode med systemunderstøttelse af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, dvs. peri-
oden 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, lige foreslås med en ny bestemmelse i §
18 e i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav,
som borgere og virksomheder
dvs. fysiske og juridiske personer, jf. den i bestemmelsen anvendte
formulering
har som følge af en uretmæssig inddrivelse i dette tidsrum, først løber fra den 8. sep-
tember 2015, dvs. den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden indstillede den systemunderstøt-
tede inddrivelse via EFI/DMI.
Fandt inddrivelsen sted inden den 1. september 2013, vil et tilbagebetalingskrav som udgangspunkt
være forældet, medmindre borgeren eller virksomheden kan påberåbe sig suspension efter forældel-
seslovens § 3, stk. 2, hvilket forudsætter, at borgeren eller virksomheden i forbindelse med en an-
modning om genoptagelse kan henvise til omstændigheder, der kan udløse suspension.
2.1.3. Ingen genoptagelse af skatteansættelser med uretmæssige fradrag af inddrivelsesrenter ved-
rørende forældede fordringer
2.1.3.1. Gældende ret
Efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forrentes fordringer, der overdrages
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, med en årlig rente
svarende til renten i rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modta-
gelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Renteudgifter er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra e. En betingelse herfor
er, at der i sædvanlig juridisk forstand er tale om en renteforpligtelse, som kan gøres gældende af en
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
32
fordringshaver, at renteforpligtelsen påhviler skyldner direkte, og at der er tale om rente i sædvan-
lig, formel forstand. Fradragsretten kan dog være helt eller delvist afskåret ved særskilt lov.
Hvis den retlige forpligtelse til at betale renten har vist sig ikke at eksistere, f.eks. fordi hovedfor-
dringen var forældet, er der heller ikke grundlag for fradrag. Fradraget har dermed været uberetti-
get, og den skattepligtiges skatteansættelse er i så fald ikke korrekt.
En genoptagelse af en skattepligtigs skatteansættelse kan ske efter anmodning fra den skattepligtige
eller på SKATs eget initiativ, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2.
Hvis SKAT agter at genoptage en skatteansættelse, skal SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter
indkomstårets udløb varsle en ændring af skatteansættelsen og senest den 1. august i det fjerde år
efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
For nogle skattepligtige gælder dog en forkortet ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj
2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, hvorefter
SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejen-
domsværdiskat for visse fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomst-
årets udløb, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i denne bekendtgørelse.
Hvis genoptagelse af skatteansættelsen kan ske inden for de nævnte frister i skatteforvaltningslo-
vens § 26, vil SKAT som udgangspunkt være forpligtet til at genoptage skatteansættelsen for det
eller de relevante indkomstår.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres
efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse, hvis der bl.a. er indtrådt en
ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen (§ 27, stk. 1, nr. 1), eller
hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen, som
følge af at der foreligger særlige omstændigheder (§ 27, stk. 1, nr. 8).
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ekstraordinær ansættelsesændring kun foretages,
hvis den varsles af SKAT, eller hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige se-
nest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det for-
hold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal fore-
tages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skat-
teberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for
at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en
rimelig fristforlængelse imødekommes. SKAT kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er
modtaget efter udløbet af fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
33
I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3, er bestemt, at selv om skatteankeforvaltningen (dvs. Skatte-
ankestyrelsen), skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse
om et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, kan forholdet ændres af SKAT
af de grunde, der er nævnt i stk. 1, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen.
En ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 forudsætter,
at det krav, som kan blive resultatet af genoptagelsen, ikke vil være forældet. Forældelsesfristen for
sådanne krav er 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.
2.1.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at fritage SKAT fra forpligtelsen til at genoptage skatteansættelsen, jf. skatteforvalt-
ningslovens §§ 26 og 27, hvis der alene er tale om korrektion for uberettigede rentefradrag for ren-
ter, der for en fordring, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19.
november 2015, men før eller efter overdragelsen er bortfaldet ved forældelse, i medfør af § 5 er
tilskrevet fordringen efter dens forældelse.
Det foreslås derfor, at der med § 18 f, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes
en ny bestemmelse, hvorefter SKAT ikke ændrer skatteansættelsen for en skattepligtig, som følge af
at den skattepligtige i sin skatteansættelse uberettiget har fået fradrag for renter, der for en fordring,
der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19. november 2015, men før
eller efter overdragelsen er bortfaldet ved forældelse, i medfør af § 5 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige er tilskrevet fordringen efter dens forældelse.
Baggrunden for forslaget er en afvejning af hensynene til på den ene side en korrekt skatteansættel-
se og på den anden side en effektiv anvendelse af ressourcer.
Med den foreslåede fritagelse vil en række skattepligtige kunne fastholde et uberettiget rentefra-
drag. Dermed gives der afkald på et utilsigtet merprovenu. Heroverfor står dog, at SKAT undgår at
skulle bruge ressourcer i forbindelse med en genoptagelse af skatteansættelsen.
Det foreslås desuden med den ny bestemmelse i § 18 f, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, at skattepligtige, der har fået deres skatteansættelse ændret på grund af et efter stk. 1 ube-
rettiget rentefradrag, kan begære deres skatteansættelse genoptaget efter skatteforvaltningslovens §
26 og § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på at rentefradraget indgår i skatteansættelsen. Dermed opnås i
princippet en ligestilling mellem skattepligtige, der kan beholde deres uberettigede rentefradrag, og
skattepligtige, der har fået korrigeret deres skatteansættelse gennem en fjernelse af et uberettiget
rentefradrag.
2.1.4. Ingen kursgevinstbeskatning af kursgevinst opnået ved ekstraordinær afskrivning eller util-
sigtet forældelse konstateret før eller i forbindelse med genoptagelse af sager om inddrivelse
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
34
2.1.4.1. Gældende ret
Kursgevinstlovens § 21, stk. 1, fastslår, at en gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller
præklusion af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang gælden
nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivel-
sen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
Fordringens værdi for kreditor afgøres ud fra debitors betalingsevne på tidspunktet for bortfaldet af
fordringen. Betalingsevnen vurderes konkret, ud fra hvor stor en del af værdien kreditor har udsigt
til at kunne inddrive ved tvangsinddrivelse.
Hvis der kort før gældseftergivelsen har været et forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan den
eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi.
I retspraksis er der f.eks. lagt vægt på debitors konkrete, økonomiske forhold, navnlig størrelsen af
lønindkomst, bankgæld og regnskaber i personlig virksomhed, og om debitor har aktiver, der kan
realiseres, jf. SKM2012.389.BR og SKM2013.908.BR.
Nedsættes gælden til et beløb under fordringens værdi, medregnes forskellen mellem fordringens
værdi for kreditor og det lavere beløb, som fordringen er nedsat til, ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst hos debitor.
Har eksempelvis en fordring på nominelt 100 kr. en værdi for kreditor på 60 kr., og sker gældsned-
sættelsen til 40 kr., medregnes 20 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Modsat vil en
nedsættelse fra 100 kr. til 60 kr. ikke udløse beskatning.
Er debitor eksempelvis fuldt ud i stand til at betale den pågældende fordring, der f.eks. forældes på
grund af kreditors forglemmelse, vil den konstaterede gevinst på gælden fuldt ud blive beskattet.
Hvis omvendt debitor på det pågældende tidspunkt kun delvist ville have været i stand til at indfri
fordringen, indtræder alene delvis beskatning.
Hvis fordringen ingen værdi havde for kreditor
og dette kan evt. være grunden til, at kreditor har
ladet forældelse indtræde
indtræder der ingen beskatning, og dette vil typisk være situationen,
hvor debitor ikke råder over frie aktiver, som i tilfælde af realisation kunne udloddes til kreditorer-
ne.
Sidstnævnte situation er kerneområdet for afskrivninger efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Når restanceinddrivelsesmyndigheden foretager afskrivning efter denne be-
stemmelse
hvilket i praksis sker ved afgangsførelse af fordringen med henblik på dens endelige
afskrivning, når forældelse indtræder, jf. nedenfor i afsnit 2.1.5.1
vil der derfor ikke blive udløst
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
35
kursgevinstbeskatning, fordi dette som følge af afskrivningsbetingelserne
at det må anses for for-
målsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen
ikke vil
give mening, da der i modsat fald blot ville blive skabt ny gæld.
Selskaber m.v. er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 21, jf. kursgevinstlovens § 2, og skatteplig-
ten fremgår da i stedet af kursgevinstlovens § 6, hvorefter gevinst og tab på gæld medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gælds-
eftergivelse ved akkord m.v., samt af kursgevinstlovens § 2, hvorefter selskaber, fonde og forenin-
ger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af
§ 1, efter de regler, der er angivet i kapitel 2 og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7 i kursgevinstloven.
Betingelsen i kursgevinstlovens § 21, stk. 1, om betalingsevne finder ikke anvendelse ved opgørel-
sen af kursgevinsten for selskaber m.v., og det betyder i praksis, at hvis en fordring på nominelt 100
kr. nedskrives til 0 kr., vil det fulde beløb på 100 kr. skulle medregnes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst for selskabet, uanset hvad gældens værdi er for kreditor.
En genoptagelse af en skattepligtigs skatteansættelse kan ske efter anmodning fra den skattepligtige
eller på SKATs eget initiativ, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2.
Hvis SKAT agter at genoptage en skatteansættelse, skal SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter
indkomstårets udløb varsle en ændring af skatteansættelsen og senest den 1. august i det fjerde år
efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
For nogle skattepligtige gælder dog en forkortet ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj
2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, hvorefter
SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejen-
domsværdiskat for visse fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomst-
årets udløb, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i denne bekendtgørelse.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen des-
uden ske uanset fristerne i § 26, hvis der bl.a. er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offent-
ligretlige grundlag for ansættelsen (§ 27, stk. 1, nr. 1). Efter § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse
kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af SKAT, eller hvis genoptagelsesan-
modning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skatte-
pligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Har
det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foreta-
ge ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, jf. §
27, stk. 2, 4. pkt. SKAT kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet
af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 27, stk. 2, 5. pkt.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
36
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 er betinget af,
at det krav, som kan blive resultatet af genoptagelsen, ikke vil være forældet. Forældelsesfristen for
sådanne krav er 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.
I de tilfælde, hvor ovennævnte tidsfrist er opfyldt, og hvor SKAT kan konstatere, at der ikke er sket
kursgevinstbeskatning på utilsigtet forældede fordringer, må SKAT antages at have en forpligtelse
til at genoptage skatteansættelserne med henblik på at foretage den manglede kursgevinstbeskat-
ning. Pligten til at genoptage forudsætter dog, at SKAT har identificeret de individuelle tilfælde,
hvor der mangler at blive gennemført kursgevinstbeskatning.
Efter § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 19. november 2015
og har til formål at hindre yderligere utilsigtet forældelse af fordringer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, regnes forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og
andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. novem-
ber 2015 eller senere, tidligst fra den 20. november 2018. For fordringer under inddrivelse den 19.
november 2015 finder reglen alene anvendelse, hvis fordringen var retskraftig denne dag, jf. § 2,
stk. 2, i lov nr. 1253 af 17. november 2015, der med § 1 indførte bestemmelsen.
2.1.4.2. Lovforslaget
SKAT er som udgangspunkt forpligtet til at genoptage skatteansættelser i forhold til de borgere og
virksomheder, der ikke har selvangivet en kursgevinst i forbindelse med den allerede konstaterede
utilsigtede forældelse. Hvis disse borgere og virksomheder kan identificeres, vil der være tale om et
ganske betydeligt arbejde for SKAT. Ud fra ressourcehensyn til SKAT og af hensyn til borgere og
virksomheder foreslås det derfor at fritage gevinst ved forældelser, der konstateres som led i opryd-
ningen i EFI/DMI eller allerede er konstateret, fra kursgevinstbeskatning. Det foreslås, at fritagelsen
også skal gælde gevinst ved forældelse, der til og med den 1. april 2023 indtræder for fordringer,
der er under opkrævning hos SKAT. Datoen er identisk med datoen i den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse i § 18 h, stk. 10, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om afskrivning af
grupper af fordringer under inddrivelse eller opkrævning hos SKAT.
Det foreslås derfor, at der med § 18 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter gevinst ved forældelse til og med den 19. november 2015 af
fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er overdraget til restanceinddrivel-
sesinddrivelsesmyndigheden inden denne dato, og af renter, gebyrer og andre omkostninger, der af
restanceinddrivelsesmyndigheden er pålagt disse fordringer, ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Det foreslås tillige, at der med § 18 g, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
indsættes en bestemmelse, hvorefter gevinst ved forældelse til og med den 1. april 2023 af fordrin-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
37
ger inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger under opkrævning hos SKAT heller ikke med-
regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Skatteministeren har i maj 2014 orienteret Skatteudvalget om utilsigtet forældelse af krav for 902
mio. kr. for 2012 og 2013 (SAU 2013-14, Alm. del
bilag 199), og en særlig orientering til Skatte-
udvalget i marts 2015 omtaler yderligere forældelse for 1,3 mia. kr. for 2014 (SAU 2014-15 (1.
samling), Alm. del
bilag 134). Der er i orienteringerne taget forbehold for yderligere utilsigtet
forældelse for årene 2013 og 2014 og fremadrettet. Med § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige er der opnået en standsning af yderligere utilsigtet forældelse af fordringer under inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i perioden fra og med den 20. november 2015 til og
med den 22. november 2021.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 g, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige vil utilsigtede forældelser, der er indtrådt til og med den 19. november 2015, ikke udløse kurs-
gevinstbeskatning efter kursgevinstloven, hvad enten der er tale om fysiske personer eller selskaber
m.v.
Der kan være visse personer og selskaber m.v., der har selvangivet en kursgevinst opnået ved util-
sigtet forældelse. Disse vil ifølge den foreslåede bestemmelse i § 18 g, stk. 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige have mulighed for at få genoptaget skatteansættelsen efter skatteforvaltnings-
lovens § 26 eller § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på at gevinsten ikke indgår i opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, dvs. at opnå fritagelse for den gennemførte kursgevinstbeskatning. Derved
opnås i princippet ligestilling i forhold til borgere og virksomheder, der ikke har selvangivet en så-
dan kursgevinst.
Endelig foreslås med den ny bestemmelse i § 18 g, stk. 1, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, at der heller ikke skal ske kursgevinstbeskatning af gevinst opnået ved en ekstraordinær
afskrivning efter den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige eller i medfør af regler udstedt i henhold til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
samme lovs § 18 h, stk. 10.
En gevinst ved den foreslåede ekstraordinære afskrivning efter § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige vil, hvis den skulle resultere i kursgevinstbeskatning, kræve en afklaring af,
hvorvidt årsagen til kursgevinstbeskatning reelt er forældelse eller eftergivelse (som svarer til af-
skrivning af en retskraftig fordring). Dette skyldes behovet for at gennemføre beskatningen i det
rette indkomstår. En sådan afklaring vil dog reelt forudsætte den retskraftvurdering, som netop skal
undgås med den ekstraordinære afskrivning.
En endelig afskrivning efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 10,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil i forhold til juridiske personer kunne udløse en
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
38
kursgevinstbeskatning, som med den foreslåede bestemmelse i § 18 g, stk. 1, 3. pkt., ikke skal gen-
nemføres. Ved endelig afskrivning af med sikkerhed retskraftige fordringer vil juridiske personer i
afskrivningsåret have fået en skattepligtig gevinst svarende til det afskrevne beløb.
2.1.5. Ekstraordinær afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft
2.1.5.1. Gældende ret
Fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, kan af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver
fordringen, overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, når betalingsfristen er
overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Når en fordring er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, beregnes fra den
1. i måneden efter modtagelsen en inddrivelsesrente efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Det gælder dog ikke bøder og heller ikke fordringer, for hvilke § 9, stk. 2, i bekendt-
gørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmer en fritagelse.
Inddrivelsesrenten overdrages derfor ikke til inddrivelse. Den beregnes af restanceinddrivelsesmyn-
digheden som led i inddrivelsen af den fordring, som den vedrører, men tilhører i øvrigt fordrings-
haver. Gebyrer, som restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver i forbindelse med udsendelsen af
rykkerskrivelser, iværksættelse af lønindeholdelse og tilsigelse til udlægsforretning, jf. om disse § 6
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og § 33 i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om
inddrivelse af gæld til det offentlige, genereres også af restanceinddrivelsesmyndigheden selv, men
disse fordringer tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, da deres formål er at dække omkostnin-
ger forbundet med de gebyrudløsende handlinger. Endelig kan der opstå andre omkostninger i for-
bindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse. Det gælder bl.a. omkostninger i for-
bindelse med udlægsforretninger, f.eks. omkostninger til transport og opbevaring af de aktiver,
hvori der er foretaget udlæg, eller til låsesmed, jf. retsplejelovens § 507.
Den fordringsmasse, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, består derfor af
fordringer, der enten er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse eller genere-
ret af restanceinddrivelsesmyndigheden selv som led i inddrivelsen.
Efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restanceinddrivelsesmyndighe-
den afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, herunder
undlade at afbryde forældelsen, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Bestemmelsen, der blev indført med lov
nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan efter sin ordlyd og sine
forarbejder, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 268 ff., alene anvendes
efter en konkret vurdering af inddrivelsesudsigten og inddrivelsesomkostningerne i forhold til den
enkelte fordring. På side 270 anføres, at bestemmelsen ikke anvendes på private og udenlandske
krav.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
39
Med § 16, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er skatteministeren givet en bemyn-
digelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.
Bemyndigelsen er udnyttet med § 32 i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Det fremgår således af § 32, stk. 2, at restanceinddrivelsesmyndigheden in-
den afskrivningen skal have forsøgt at inddrive fordringen med de inddrivelsesmidler, der er sæd-
vanlige for den pågældende fordringstype, og i stk. 3 anføres, at det ved vurderingen af, om der kan
ske afskrivning, skal lægges vægt på, om skyldneren har betalingsevne, om skyldneren ejer aktiver,
og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen.
Formålet med bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige var at mu-
liggøre en afskrivning af fordringer i forhold til skyldner i større omfang end tidligere, ligesom der
blev ønsket en harmonisering af reglerne om afskrivning af det offentliges fordringer, jf. lovforslag
nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 269.
Ved endelig afskrivning forstås, at fordringen efter sin endelige afskrivning er ophørt, så den ikke
længere vil kunne gøres gældende over for skyldner, der efter afskrivningen underrettes herom. Ved
afgangsførelse som uerholdelig stilles den aktive inddrivelsesindsats i bero, hvorfor inddrivelse som
udgangspunkt alene vil ske, hvis en modregningsmulighed opstår. Der gøres således efter afgangs-
førelsen ingen forsøg på at afbryde forældelsen. Når forældelse indtræder, afskrives fordringen en-
deligt, fordi fordringen er ophørt i forhold til skyldner, og skyldner underrettes herom.
Restanceinddrivelsesmyndigheden anvender bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige til afgangsførelse som uerholdelig, jf. styresignalet SKM2013.102.SKAT.
Renter og gebyrer har en forældelsesfrist på 3 år, uanset om den fordring, de vedrører, dvs. hoved-
fordringen, har en længere forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3. For renter
og gebyrer, der er fastslået ved f.eks. en dom, vil der dog gælde en forældelsesfrist på 10 år, jf. § 5,
stk. 1, nr. 3. Renter og gebyrer forældes dog inden udløbet af deres forældelsesfrist, hvis hovedfor-
dringen forældes forinden, jf. forældelseslovens § 23, stk. 2, om accessorisk forældelse.
2.1.5.2. Lovforslaget
Som anført i afsnit 1.1 vil restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at gennemføre manuelle
retskraftvurderinger af samtlige fordringer med tvivlsom retskraft være så omfattende, at det vurde-
res urealistisk at håndtere den administrativt eller organisatorisk. Dertil kommer, at den vil være
forbundet med en ressourceanvendelse, der for mange fordringers vedkommende ikke står i et rime-
ligt forhold til udbyttet. Derfor foreslås en hensigtsmæssig reduktion af denne opgaves omfang gen-
nem en ekstraordinær afskrivning af en lang række af disse fordringer.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
40
Der foreslås derfor med § 18 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsat
en bestemmelse, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage endelig afskrivning af
fordringer, herunder renter og gebyrer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og
med den 19. november 2015 eller i samme periode er dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden
som led i inddrivelsen af disse fordringer, hvis der er tvivl om retskraften for disse fordringer.
Restanceinddrivelsesmyndighedens krav på at få dækket omkostninger ved inddrivelsen, f.eks. ud-
gifter til låsesmed, og egne gebyrer vil ikke være fordringer, der er overdraget til restanceinddrivel-
sesmyndigheden. De skabes som led i inddrivelsesarbejdet. Sådanne fordringer vil, hvis de er opstå-
et til og med den 19. november 2015, også have tvivlsom retskraft. Det samme gælder renter og
gebyrer, der er dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det skyldes muligheden for, at de kan
være ramt af accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, jf. ovenfor i afsnit 2.1.5.1.
Det foreslås med § 18 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at restance-
inddrivelsesmyndigheden ved tvivl om deres retskraft desuden endeligt kan afskrive renter og geby-
rer, der vedrører de i 1. pkt. nævnte fordringer og efter den 19. november 2015 enten er dannet af
restanceinddrivelsesmyndigheden som led i inddrivelsen eller er overdraget til restanceinddrivel-
sesmyndigheden, samt opskrivningsfordringer, der fra og med den 1. april 2017 er overdraget til
restanceinddrivelsesmyndigheden og vedrører de i 1. pkt. nævnte fordringer eller de i 2. pkt. nævnte
renter og gebyrer, der efter den 19. november 2015 er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den, samt renter og gebyrer, der vedrører disse opskrivningsfordringer.
Ved en opskrivning forstås en beløbsmæssig opjustering af en fordring, der er under inddrivelse. En
opskrivning sker ved overdragelse af en såkaldt opskrivningsfordring til restanceinddrivelsesmyn-
digheden, jf. § 4, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og § 7, stk. 1, 1. pkt., i be-
kendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Begge bestemmel-
ser har været gældende siden den 1. april 2017 og skal varetage de systemmæssige behov i det ny
inddrivelsessystem, som er under udvikling. Inden den 1. april 2017 blev en opskrivning gennem-
ført ved alene at foretage en beløbsmæssig justering af den fordring, der var under inddrivelse. Så-
danne opskrivningsfordringer vil som udgangspunkt også have tvivlsom retskraft, hvis den op-
skrevne del af fordringen har tvivlsom retskraft. Det foreslås derfor, at opskrivningsfordringer, der
fra og med den 1. april 2017 overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, også kan afskrives,
hvis de vedrører fordringer, herunder renter og gebyrer, der kan afskrives på grund af tvivl om rets-
kraften. Afskrivningsadgangen foreslås også at skulle gælde renter og gebyrer, der vedrører disse
opskrivningsfordringer, jf. ovenfor om forældelseslovens § 23, stk. 2, om accessorisk forældelse af
renter og gebyrer. En opskrevet fordring og opskrivningsfordringer til den opskrevne fordring kan
dog alene afskrives efter den foreslåede regel i § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, hvis de efter at være lagt sammen opfylder betingelserne i stk. 2-4 og 6-7, mens betingel-
serne i stk. 5 om manglende retskraftvurdering skal være opfyldt for både den opskrevne fordring,
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
41
opskrivningsfordringer til denne og det sammenlagte beløb, jf. nedenfor om den foreslåede regel i §
18 h, stk. 8, 4. pkt.
Den foreslåede regel i § 18 h, stk. 1, 2. pkt., skyldes dels den accessoriske forældelse, der ifølge
forældelseslovens § 23, stk. 2, rammer renter og gebyrer, hvis den fordring, de vedrører, er forældet,
dels den omstændighed, at en opskrivningsfordring må antages tillige at være ramt af retskrafttvivl,
hvis den opskrevne fordring har tvivlsom retskraft.
Det foreslås i § 18 h, stk. 1, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at der for restan-
ceinddrivelsesmyndighedens adgang til endelig afskrivning efter de foreslåede bestemmelser i 1. og
2. pkt., jf. ovenfor, dog skal en række begrænsninger og betingelser, der fremgår af de foreslåede
bestemmelser i § 18 h, stk. 2-8.
Opkrævningsrenter, gebyrer og andre omkostninger vil være selvstændige fordringer efter den fore-
slåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, jf. udtrykkeligt den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 8, 3.
pkt., ifølge hvilken der dog gøres en undtagelse for opkrævningsrenter vedrørende de fordringsty-
per, der friholdes fra afskrivning efter den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 4. Renter, der er
påløbet under inddrivelsen, betragtes i relation til den ekstraordinære afskrivning efter § 18 h, stk. 1,
derimod ikke som selvstændige fordringer, idet de i stedet knytter sig til hovedfordringen og afskri-
ves, hvis hovedfordringen afskrives, eller friholdes, hvis hovedfordringen efter den foreslåede regel
i stk. 4 friholdes fra afskrivningen. Dette gælder dog ikke renter, der er påløbet under inddrivelsen
af fordringer, der inden den 8. september 2018 er blevet indfriet. Sådanne inddrivelsesrenter uden
hovedkrav foreslås i relation til den ekstraordinære afskrivning efter § 18 h, stk. 1, at skulle betrag-
tes som selvstændige fordringer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 8, 3. pkt., der dog er
undergivet den begrænsning, der følger af § 18 h, stk. 4. Dækningsrækkefølgen efter § 4, stk. 2, 2.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter renter dækkes før hovedkravet, anven-
des alene på dækninger, der foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden, og inddrivelsesrenter
kan derfor miste deres hovedkrav, hvis skyldner har opfyldt hovedkravet direkte over for fordrings-
haver. Som følge af den foreslåede regel i § 18 h, stk. 8, 2. pkt., jf. nedenfor, vil inddrivelsesrenter
af en hovedfordring, hvis indfrielse restanceinddrivelsesmyndigheden den 8. september 2018 ikke
havde kendskab til, dog ikke skulle betragtes som selvstændige fordringer, men vil i stedet blive
lagt sammen med hovedfordringen, og det samlede beløb vil herefter afgøre, om inddrivelsesrenter-
ne kan afskrives, jf. de beløbsmæssige kriterier i bl.a. § 18 h, stk. 2 og 3, der omtales nedenfor.
Det foreslås, at afskrivningsadgangen skal være fakultativ, jf. formuleringen »kan […] afskrive« i
den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1. Selv om en fordring opfylder alle betingelser, der fore-
slås at skulle gælde for adgangen til endelig afskrivning, vil restanceinddrivelsesmyndigheden såle-
des kunne undlade at gennemføre afskrivning, hvis det f.eks. vurderes, at fordringen tilhører en
gruppe af fordringer, hvor der er en vis sandsynlighed for, at fordringerne maskinelt kan retskraft-
vurderes. Baggrunden herfor er, at hvis der er fordringstyper, for hvilke en maskinel retskraftvurde-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
42
ring kan gennemføres, og der er en vis sandsynlighed for, at nogle af fordringerne er retskraftige og
dermed kan inddrives, foretrækkes en sådan løsning frem for en afskrivning.
Der foreslås med § 18 h, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsat en be-
stemmelse, hvorefter en fordring, der inklusive renter påløbet under inddrivelsen udgør mere end
7.500 kr. pr. 8. september 2018, ikke skal kunne afskrives efter § 18 h, stk. 1.
Renter påløbet under inddrivelsen af en fordring, der inklusive disse renter udgør mere end 7.500
kr., jf. den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 2, skal heller ikke kunne afskrives, medmindre
denne fordring inden den 8. september 2018 er blevet indfriet, jf. ovenfor om 2. pkt. om sådanne
inddrivelsesrenter uden hovedkrav. De renter, der er påløbet under inddrivelsen, er både renter efter
§ 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og andre renter, der påløber, hvis dette
fremgår af § 9, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det
offentlige om fordringer, for hvilke en anden rente end renten efter førnævnte § 5, stk. 1, finder an-
vendelse, mens fordringen er under inddrivelse. Opkrævningsrenter, dvs. renter påløbet indtil den 1.
i måneden efter den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden modtog fordringen til inddrivelse,
jf. § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil være selvstændige fordringer
efter den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 2, jf. ovenfor.
Med bestemmelsen i § 18 h, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås indsat en
bestemmelse, hvorefter en fordring, der inklusive renter påløbet under inddrivelsen udgør mellem
1.000 kr. og 7.500 kr. pr. 8. september 2018, inklusive disse renter alene kan afskrives efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis skyldneren er en fysisk person med en skattepligtig indkomst,
der ifølge den pr. 8. september 2018 gældende årsopgørelse for indkomståret 2017 udgjorde mindre
end 200.000 kr., og ikke hæfter for fordringen som følge af sin deltagelse i et interessentskab eller
anden virksomhed med flere deltagere, der hver især hæfter personligt, helt eller delvist og solida-
risk for virksomhedens forpligtelser. Foreligger der på den nævnte dato ingen årsopgørelse for
2017, anvendes den pr. 8. september 2018 gældende årsopgørelse for 2016, alternativt den da gæl-
dende årsopgørelse for 2015. Foreligger der den 8. september 2018 for ingen af disse indkomstår en
årsopgørelse for skyldneren, anses dennes skattepligtige indkomst at være mindre end 200.000 kr.
ved anvendelsen af 1. pkt.
Har skyldneren, efter at SKAT har udskrevet årsopgørelsen for indkomståret 2017, anmodet om en
genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, vil en ny årsopgørelse efter
genoptagelsen alene blive lagt til grund ved fastlæggelsen af den nævnte skattepligtige indkomst,
hvis den er udskrevet senest den 8. september 2018. Det foreslås endvidere, at hvis der for ingen af
indkomstårene 2015-2017 foreligger en årsopgørelse for skyldneren, anses dennes skattepligtige
indkomst at være mindre end 200.000 kr. ved anvendelsen af 1. pkt. Når der ikke er kendskab til
den skattepligtige indkomst, er det fundet mest hensigtsmæssigt at lægge til grund, at skyldneren
har en årlig indkomst på mindre end 200.000 kr.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
43
Ved den skattepligtige indkomst forstås summen af personlig indkomst og kapitalindkomst fratruk-
ket ligningsmæssige fradrag og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås som nævnt også, at det for afskrivningen af fordringer i intervallet mellem 1.000 kr. og
7.500 kr. skal være en betingelse, at den fysiske person ikke må hæfte for fordringen som følge af
sin deltagelse i et interessentskab eller anden virksomhed med flere deltagere, der hver især hæfter
personligt, helt eller delvist og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Ud over interessentska-
ber, hvor hæftelsen for de deltagende interessenter er personlig, ubegrænset og solidarisk, jf. § 2,
stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, omfattes af bestemmelsen i § 18 h, stk. 3, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige navnlig kommanditselskaber, hvor komplementaren
eller komplementarerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser,
jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og partrederier, hvor den enkelte part-
reder kun hæfter for rederiets forpligtelser i forhold til sin andel i skibet, dvs. delvist (pro rata-
hæftelse), jf. sølovens § 102.
Som nævnt ovenfor betragtes opkrævningsrenter som selvstændige fordringer i relation til den fore-
slåede afskrivningshjemmel i § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Hvis en
opkrævningsrente som følge af sin størrelse og de øvrige betingelser for afskrivning, jf. de foreslåe-
de bestemmelser i § 18 h, stk. 2 og 3, ikke kan afskrives, vil den herefter skulle retskraftvurderes.
Hvis hovedkravet inklusive inddrivelsesrenter udgør mindre end 1.000 kr. og ikke er friholdt for
afskrivning efter den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 4, jf. nedenfor, vil hovedkravet inklusive
inddrivelsesrenter blive afskrevet, selv om dette hovedkrav som følge af behovet for retskraftvurde-
ring af opkrævningsrenten vil skulle retskraftvurderes selvstændigt. Det skyldes forældelseslovens §
23, stk. 2, om accessorisk forældelse, hvorefter hovedkravets forældelse indebærer, at renter bereg-
net af hovedkravet samtidig forældes. En retskraftvurdering af renter vil således i alle tilfælde kræ-
ve, at der tillige gennemføres en retskraftvurdering af hovedkravet.
Også inddrivelsesrenter, der ifølge de oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden den 8.
september 2018 er i besiddelse af, af restanceinddrivelsesmyndigheden må anses som inddrivelses-
renter uden hovedkrav, betragtes som selvstændige fordringer i relation til den foreslåede afskriv-
ningsmulighed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 8, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Hvis en sådan inddrivelsesrente som følge af sin størrelse ikke kan afskrives, vil
den herefter skulle retskraftvurderes af restanceinddrivelsesmyndigheden. En sådan retskraftvurde-
ring vil da tillige indebære en retskraftvurdering af det nu indfriede hovedkrav, hvoraf inddrivelses-
renten er beregnet. Dette skyldes den accessoriske forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2.
Viser det sig, at hovedkravet var forældet, da det blev indfriet af skyldner direkte over for for-
dringshaver, vil skyldner som udgangspunkt have et tilbagebetalingskrav mod fordringshaver,
medmindre dette krav er forældet.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
44
En fysisk person med en enkelt gældspost på 7.600 kr. og en skattepligtig indkomst på mindre end
200.000 kr. i indkomståret 2017 vil ikke ved at betale f.eks. 200 kr. på fordringen kunne opnå en
afskrivning efter den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, fordi en sådan betaling vil udløse en
retskraftvurdering af fordringen, og dermed vil afskrivning være udelukket som følge af den be-
stemmelse, der foreslås indsat som § 18 h, stk. 5, jf. nedenfor. Efter bestemmelsen i stk. 5 forudsæt-
ter en afskrivning, at der ikke inden den 8. september 2018 er gennemført en retskraftvurdering eller
over for restanceinddrivelsesmyndigheden er fremsat en anmodning, der vil indebære en retskraft-
vurdering af fordringen, og at der ikke er foretaget retslige skridt, som restanceinddrivelsesmyndig-
heden senest den 8. september 2018 har fået kendskab til, og som vil indebære, at en retskraftvurde-
ring af fordringen skal foretages.
Det foreslås desuden, at visse fordringstyper ikke skal kunne afskrives ekstraordinært efter den fo-
reslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I stk. 4 foreslås
således, at bøder, tvangsbøder, erstatningskrav og sagsomkostninger fastslået eller fastsat ved afgø-
relse i straffesag, afsoningsomkostninger, konfiskationskrav, offerbidrag, private underholdsbidrag,
toldkrav, udenlandske fordringer, fortrinsberettigede kommunale fordringer og fordringer, der op-
kræves af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, ikke kan afskrives efter stk. 1. Renter, der er påløbet un-
der inddrivelsen af disse fordringer, friholdes også fra afskrivningen efter stk. 1, da disse renter ikke
betragtes som selvstændige fordringer i relation til den ekstraordinære fordring, jf. ovenfor. Frihol-
delsen gælder også renter påløbet under opkrævningen af private underholdsbidrag, toldkrav, uden-
landske fordringer og fordringer, der opkræves af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Friholdelsen af
disse opkrævningsrenter skyldes de retlige bindinger, der kendetegner de nævnte hovedfordringer.
Allerede efter den eksisterende afskrivningshjemmel i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige kan der ikke ske afskrivning af private og udenlandske krav, jf. ovenfor i afsnit
2.1.5.1. Det foreslås derfor, at private og udenlandske krav heller ikke skal kunne afskrives ekstra-
ordinært efter den foreslåede bestemmelse.
Hensynet til retsfølelsen gør, at der ikke bør ske ekstraordinær afskrivning af bøder, tvangsbøder,
erstatningskrav og sagsomkostninger fastslået ved afgørelse i straffesag, afsoningsomkostninger,
konfiskationskrav og offerbidrag. Det foreslås derfor, at disse fordringstyper også friholdes for den
foreslåede ekstraordinære afskrivning. Erstatningskrav kan i medfør af retsplejelovens § 991 som
borgerlige krav indtales af anklagemyndigheden på vegne af den forurettede under en straffesag.
Efter retsplejelovens § 997, stk. 1, 1. pkt., drager politidirektøren omsorg for straffedommes fuld-
byrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser, derunder
erstatning til den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Sådanne erstatningskrav vil derfor kunne
overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis den forurettede offentlige fordringshaver ikke
har anmodet om politidirektørens bistand til inddrivelsen. Offerbidrag er bidrag, der i medfør af § 4
i lov om Offerfonden skal betales til politiet af gerningsmænd, som er fundet skyldige i visse lov-
overtrædelser af mere alvorlig karakter, hvor der er eller kunne have været et offer.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
45
Særlige hensyn gør sig også gældende for toldkrav. Told er en del af den Europæiske Unions så-
kaldte »egne indtægter«, selv om tolden opkræves af medlemsstaterne. Af denne grund skal med-
lemsstaterne samordne deres optræden med henblik på at beskytte den Europæiske Unions finan-
sielle interesser. En ekstraordinær afskrivning af toldskyld vil ikke være i overensstemmelse her-
med.
EU-retlige bindinger betyder, at der ikke kan ske afskrivning af tilbagebetalingskrav bestående af
tilskud udbetalt under tre forskellige EU-fonde, nemlig Den Europæiske Garantifond for Landbru-
get (EGFL), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Disse tilbagebetalingskrav er overdraget til restanceinddrivel-
sesmyndigheden af NaturErhvervstyrelsen, som den 1. februar 2017 skiftede navn til Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen. I forbindelse med overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden er det ikke
blevet specificeret, om der er tale om nationale krav, medfinansierede EU-krav eller rene EU-krav,
hvorfor det ikke uden en manuel vurdering vil være muligt at skelne mellem de enkelte fordringsty-
per. Det foreslås derfor, at alle fordringer, der opkræves af denne styrelse, holdes uden for den fore-
slåede ekstraordinære afskrivning.
For fortrinsberettigede kommunale fordringer foreslås, at der heller ikke skal kunne ske ekstraordi-
nær afskrivning af disse fordringer. Der er tale om fordringer, der hviler på fast ejendom med lov-
bestemt
panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser, jf. tinglysningslovens § 4 om tinglys-
ningsfritagelse for en sådan lovbestemt panteret. Endvidere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af 8.
juli 1840 (amtstueforordningen) for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom, såvel en lov-
bestemt panteret som en fortrinsret for denne. Fortrinsretten skal udnyttes inden udløbet af en frist
på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen. Kommunerne overtog pr. 2. februar 2017 ind-
drivelsen af de fortrinsberettigede kommunale fordringer, jf. lov nr. 114 af 31. januar 2017. Restan-
ceinddrivelsesmyndigheden vil dog fortsat skulle forestå inddrivelsen af fortrinsberettigede kom-
munale fordringer, som den 2. februar 2017 var under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden, medmindre disse fordringer tilbagekaldes af fordringshaverkommunen efter § 2, stk. 7 eller
8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. ændringslovens § 4, stk. 2. Det er disse fordrin-
ger, der omfattes af § 18 h, stk. 4, om friholdelse af visse fordringer for den foreslåede ekstraordi-
nære afskrivning.
Desuden foreslås med § 18 h, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at det er en be-
tingelse for afskrivning af en fordring efter stk. 1, at der ikke inden den 8. september 2018 er gen-
nemført en retskraftvurdering eller over for restanceinddrivelsesmyndigheden er fremsat en anmod-
ning, der vil indebære en retskraftvurdering af fordringen, og at der ikke af andre grunde, som re-
stanceinddrivelsesmyndigheden senest den 8. september 2018 har fået kendskab til, skal foretages
en retskraftvurdering af fordringen.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
46
Fordringer, der omfattes af en afgørelse, som af restanceinddrivelsesmyndigheden genoptages efter
skyldners begæring om genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 1, 2. pkt., eller
af egen drift efter § 18 d, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan derfor ikke af-
skrives efter § 18 h, stk. 1.
En genoptagelse af en sag
dvs. den inddrivelsesafgørelse, den rykkerskrivelse, det udlæg eller den
frivillige betaling, som fordringen var omfattet af
vil indebære, at der foretages en retskraftvurde-
ring af fordringen, hvorfor den foreslåede ekstraordinære afskrivning alene skal omfatte fordringer,
der ikke omfattes af en genoptagelse, hvad enten genoptagelsen sker på foranledning af borgeren
eller virksomhedens anmodning (»remonstration«) eller på restanceinddrivelsesmyndighedens eget
initiativ.
En anmodning, der vil indebære en retskraftvurdering af fordringen, omfatter også tilfælde, hvor en
skyldner anmoder om en restanceattest til brug for f.eks. et lån eller en autorisation m.v. For en så-
dan anmodning gælder tilsvarende, at formålet med afskrivningen vil være spildt, hvis den til brug
for udstedelsen af restanceattesten nødvendige retskraftvurdering viser, at fordringen er retskraftig.
Viser den sig at være forældet, skal den afskrives efter de allerede gældende regler.
Der kan også være påbegyndt en retlig proces, f.eks. indledning af insolvensbehandling (konkurs,
gældssanering m.v.) eller anden bobehandling (f.eks. behandling af solvent dødsbo), som nødven-
diggør en retskraftvurdering. Restanceinddrivelsesmyndigheden opnår ikke nødvendigvis straks
kendskab til en sådan proces, der vil medføre et behov for en retskraftvurdering, hvorfor det som en
naturlig følge af den foreslåede regel i § 18 h, stk. 8, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, jf. nedenfor om anvendelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger pr. 8. sep-
tember 2018, foreslås, at også kendskabet til sådanne andre grunde, der vil indebære, at en rets-
kraftvurdering skal foretages, skal foreligge pr. 8. september 2018, for at en afskrivning efter stk. 1
er udelukket.
Det foreslås med § 18 h, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at såfremt flere skyld-
nere hæfter for en fordring, skal det for afskrivningen være en forudsætning, at samtlige skyldnere,
som fordringen pr. 8. september 2018 er under inddrivelse over for, opfylder betingelserne for af-
skrivning.
Hvis flere fysiske personer hæfter for samme fordring, fordi de alle f.eks. er interessenter i et inte-
ressentskab, følger det allerede af den foreslåede regel i § 18 h, stk. 3, at afskrivning af en fordring i
intervallet mellem 1.000 kr. og 7.500 kr. ikke kommer på tale. Bestemmelsen i stk. 6 finder derfor
f.eks. anvendelse, hvor en fysisk person over for SKAT har kautioneret for en enkeltmandsvirk-
somheds skatte- og afgiftsgæld.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
47
Hvis to fysiske personer hæfter solidarisk for en fordring på f.eks. 5.000 kr., skal afskrivningsbetin-
gelserne i § 18 h, stk. 3, være opfyldt af begge skyldnere, for at afskrivning kan ske. Havde den ene
person en skattepligtig indkomst i indkomståret 2017 på 200.000 kr. eller mere, vil fordringen ikke
kunne afskrives, selv om den anden person for samme indkomstår havde en skattepligtig indkomst
på under 200.000 kr.
Af »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 fremgår, at skyldnere
med uforholdsmæssig stor gæld
som følge af mange små gældsposter
ikke må få afskrevet hele
deres gæld. Det foreslås derfor med § 18 h, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, at der i forhold til den enkelte skyldner skal gælde et afskrivningsloft, der beregnes som et
grundbeløb på 50.000 kr. med tillæg af 50 pct. af den samlede størrelse på de fordringer, der reste-
rer, hvis der efter stk. 1 sker afskrivning af fordringer for et samlet beløb på 50.000 kr., og som den
8. september 2018 er under inddrivelse i forhold til skyldneren. Tillægget på 50 pct. relaterer sig til
alle øvrige fordringer under inddrivelse hos skyldneren den 8. september 2018, dvs. også fordringer,
der ikke vil kunne afskrives efter den foreslåede afskrivningsmodel, fordi fordringerne f.eks. enten
ikke har tvivlsom retskraft, er fordringer, der friholdes fra afskrivningen, f.eks. bøder, eller hver
især udgør mere end 7.500 kr. inklusive inddrivelsesrenter. Dette indebærer, at en skyldner, der
efter afskrivningen af de første 50.000 kr. herefter alene har gæld med tvivlsom retskraft, alt andet
lige vil få afskrevet mere gæld end en skyldner, hvis resterende gæld efter afskrivningen af de første
50.000 kr. helt eller delvist består af retskraftig gæld, gældsposter, der friholdes fra afskrivningen,
eller gældsposter på hver især mere end 7.500 kr. inklusive inddrivelsesrenter. Den foreslåede regel
i § 18 h, stk. 7, udvider således ikke afskrivningsadgangen, idet det for afskrivningen fortsat er en
forudsætning, at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt. I stedet indebærer reglen, at der indføres et af-
skrivningsloft. Har skyldner en samlet gæld på 400.000 kr. under inddrivelse, vil afskrivningsloftet
således beløbe sig til 225.000 kr. (= 50.000 kr. + (50 pct. af 350.000 kr.)) Om loftet konkret nås,
afhænger af, om skyldneren har tilstrækkeligt mange gældsposter, der opfylder afskrivningsbetin-
gelserne, dvs. krav om tvivlsom retskraft, krav til fordringsstørrelsen m.v.
Ved udvælgelsen af de fordringer, der efter § 18 h, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige kan afskrives, vælges den mindste fordring først, jf. 2. pkt. Dernæst vælges den næst-
mindste og så fremdeles, indtil afskrivningsloftet i 1. pkt. nås, jf. 3. pkt. Er to eller flere fordringer
lige store, og overskrides afskrivningsloftet, hvis alle disse lige store fordringer afskrives, afskrives
i henhold til den rækkefølge, hvori fordringerne er blevet registreret som værende under inddrivel-
se, således at den fordring, der først er registreret, afskrives først, jf. 4. pkt. Der er tale om den regi-
strering, som restanceinddrivelsesmyndigheden har foretaget af fordringer, der er modtaget til ind-
drivelse. En fordring, der i henhold til 1. pkt. ikke kan afskrives i forhold til en skyldner, kan ifølge
5. pkt. heller ikke afskrives i forhold til en anden skyldner, der helt eller delvist hæfter for fordrin-
gen, jf. stk. 6, hvorefter afskrivning, hvis flere skyldnere helt eller delvist hæfter for fordringen,
alene kan ske, hvis samtlige skyldnere, som fordringen er under inddrivelse over for pr. 8. septem-
ber 2018, opfylder betingelserne for afskrivning, jf. ovenfor om forslaget til § 18 h, stk. 6.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
48
Det foreslås med § 18 h, stk. 8, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at det fastslås,
at en afskrivning efter stk. 1 gælder hele fordringen inklusive renter påløbet under inddrivelsen,
hvorfor alle skyldforhold vedrørende fordringen og de nævnte renter ophører efter afskrivningen.
Den foreslåede afskrivning tager således ikke udgangspunkt i det enkelte skyldforhold, således at
afskrivning sker i forhold til en skyldner, der opfylder afskrivningsbetingelserne, men ikke i forhold
til en anden skyldner, der ikke opfylder afskrivningsbetingelserne. I stedet er det selve fordringen,
der afskrives, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og som konsekvens heraf slettes samtlige skyld-
forhold vedrørende fordringen, hvad enten de enkelte skyldnere hæfter helt eller delvist for fordrin-
gen.
Med bestemmelsen i § 18 h, stk. 8, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås, at
det ved anvendelsen af bestemmelserne i § 18 h, stk. 2-7, skal være de oplysninger, som restance-
inddrivelsesmyndigheden den 8. september 2018 er i besiddelse af, der skal lægges til grund. Senere
op- eller nedskrivninger eller senere opnået kendskab til yderligere skyldnere for samme fordring
vil derfor være uden betydning for afskrivningen.
Med den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 8, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige præciseres, at renter påløbet under opkrævningen, renter, der er påløbet under inddrivelsen af
en fordring, der inden den 8. september 2018 er blevet indfriet, samt gebyrer og andre omkostninger
anses som selvstændige fordringer ved afskrivning efter stk. 1, jf. dog stk. 4 om opkrævnings- og
inddrivelsesrenter, der friholdes fra afskrivning som følge af typen af den fordring, som de vedrører.
Det betyder, at disse fordringer også kan afskrives selvstændigt, hvis kravene til fordringsstørrelsen
m.v. er opfyldt. En fordring kan være blevet indfriet inden den 8. september 2018, uden at restance-
inddrivelsesmyndigheden den 8. september 2018 har fået kendskab til denne indfrielse. Som følge
af den foreslåede regel i § 18 h, stk. 8, 2. pkt., jf. ovenfor, vil inddrivelsesrenter af en sådan hoved-
fordring, hvis indfrielse restanceinddrivelsesmyndigheden den 8. september 2018 ikke havde kend-
skab til, dog ikke skulle betragtes som selvstændige fordringer, men vil i stedet blive lagt sammen
med hovedfordringen, og det samlede beløb vil herefter afgøre, om inddrivelsesrenterne kan afskri-
ves, jf. de beløbsmæssige kriterier i bl.a. § 18 h, stk. 2 og 3.
Inddrivelsesrenter, der ifølge de oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden den 8. septem-
ber 2018 er i besiddelse af, af restanceinddrivelsesmyndigheden må anses som inddrivelsesrenter
uden hovedkrav, betragtes således som selvstændige fordringer i relation til den foreslåede afskriv-
ningsmulighed. Hvis en inddrivelsesrente som følge af sin størrelse ikke kan afskrives, vil den her-
efter skulle retskraftvurderes af restanceinddrivelsesmyndigheden. En sådan retskraftvurdering vil
da tillige indebære en retskraftvurdering af det nu indfriede hovedkrav, hvoraf inddrivelsesrenten er
beregnet. Dette skyldes den accessoriske forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. Viser det
sig, at hovedkravet var forældet, da det blev indfriet af skyldner direkte over for fordringshaver, vil
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
49
skyldner som udgangspunkt have et tilbagebetalingskrav mod fordringshaver, medmindre dette krav
er forældet.
En opskrevet fordring og opskrivningsfordringer til den opskrevne fordring kan alene afskrives efter
den foreslåede regel i § 18 h, stk. 1, hvis de efter at være lagt sammen opfylder betingelserne i stk.
2-4 og 6-7, mens betingelserne i stk. 5 om manglende retskraftvurdering skal være opfyldt for både
den opskrevne fordring, opskrivningsfordringer til denne og det sammenlagte beløb, jf. den foreslå-
ede bestemmelse i § 18 h, stk. 8, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 lægges en opskrivningsfordring således beløbsmæssigt sammen med
den opskrevne del af fordringen og eventuelle andre opskrivningsfordringer vedrørende samme
fordring. Anmodes om en retskraftvurdering vedrørende opskrivningsfordringen, men ikke den op-
skrevne del af fordringen, eller vedrørende den opskrevne del af fordringen, men ikke opskrivnings-
fordringen, vil afskrivning ikke kunne ske, fordi betingelserne efter § 18 h, stk. 5, da ikke vil være
opfyldt.
Når den endelige afskrivning er foretaget, giver restanceinddrivelsesmyndigheden skyldneren med-
delelse herom, jf. den foreslåede regel i § 18 h, stk. 9, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Denne regel svarer til, hvad der allerede i dag er gældende ret, når en fordring endeligt afskrives
som følge af indtrådt forældelse, men det foreslås, at underretningspligten vedrørende den ekstraor-
dinære afskrivning lovfæstes.
2.1.6. Bemyndigelse til ekstraordinær afskrivning af grupper af fordringer under inddrivelse eller
opkrævning hos SKAT
2.1.6.1. Gældende ret
SKAT har ingen lovhjemmel til som fordringshaver at afskrive retskraftige fordringer, der befinder
sig i opkrævningsfasen. SKATs fordringer på skatter og afgifter m.v. kan alene afskrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, hvilket forudsætter, at fordringerne er under inddrivelse hos restance-
inddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndighedens hjemmel til afskrivning af fordringer
under inddrivelse findes i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der er nærmere
beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.5.1.
2.1.6.2. Lovforslaget
Som anført i afsnit 1.1 findes der blandt de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, ud over de »grå« fordringer, der kendetegnes ved tvivl om retskraften og der-
for ud fra nærmere kriterier foreslås afskrevet ekstraordinært, jf. ovenfor i afsnit 2.1.5.2, også en
række fordringer, der ikke vil kunne inddrives som følge af datafejl, der skyldes systematiske indbe-
retningsfejl ved fordringshavernes overdragelse af fordringerne til inddrivelse. Der er bl.a. tale om,
at renter ikke kan knyttes til det korrekte hovedkrav, og fordringstyper, for hvilke fordringshaverne
har indberettet renter som hovedkrav, således at der er en risiko for, at der ulovligt beregnes renters
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
50
rente. Der er desuden tale om stamdatafejl, hvor f.eks. stiftelsestidspunkt og forældelsesdatoer enten
ikke er blevet registreret eller er blevet registreret forkert. Problemerne forventes i et vist omfang at
ville kunne løses i samarbejde med fordringshaverne, i takt med at disse klargøres til og tilkobles
det ny inddrivelsessystem, men nogle af problemerne forventes alene at ville kunne løses ved ma-
nuel sagsbehandling hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For en række fejl og fordringskombina-
tioner vil det være nødvendigt at returnere hovedparten af de berørte fordringer til fordringshaverne
med henblik på berigtigelse af de fejlbehæftede oplysninger, men det er uafklaret, i hvilket omfang
fordringshaverne teknisk er i stand til at tage imod fordringerne og foretage de nødvendige fejlret-
telser. Hvis dette skulle vise sig at være umuligt, må der efter omstændighederne træffes beslutning
om at afskrive fordringerne, hvilket dog vil forudsætte en lovhjemmel.
Det foreslås derfor, at skatteministeren gives en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at restance-
inddrivelsesmyndigheden skal kunne foretage ekstraordinær afskrivning af en gruppe af fordringer,
hvis der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for fordringernes inddri-
velse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssi-
ge omkostninger at afklare denne tvivl eller at fremskaffe oplysningerne, eller hvis der foreligger
andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning. Det foreslås således, at der med
§ 18 h, stk. 10, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes en bemyndigelse for
skatteministeren til at fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for en gruppe af
fordringer, der med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger er under inddrivelse, kan fore-
tage endelig afskrivning uden en vurdering af hver enkelt fordring, hvis der består tvivl om rigtig-
heden af de oplysninger, der er nødvendige for fordringernes inddrivelse, eller disse oplysninger
mangler, og det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afklare
denne tvivl eller at fremskaffe oplysningerne, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde
til at gennemføre endelig afskrivning.
En sådan bemyndigelse vil som følge af en ordlyd, hvori disse kriterier indgår, kunne udnyttes til at
løse det aktuelle behov for eventuelt at gennemføre ekstraordinær afskrivning, men vil også kunne
anvendes til afskrivning af grupper af fordringer, der fremtidigt måtte blive identificeret som liden-
de af de samme dataproblemer som de ovenfor beskrevne fordringer, eller hvor der slet ikke fore-
ligger oplysninger om fordringerne, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gen-
nemføre endelig afskrivning.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet gennem skatteministerens udstedelse af en bekendtgørelse, der
sendes i ekstern høring.
Det foreslås med baggrund i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni
2017, at bemyndigelsen skal gælde i en 5-årig periode. Det vil indebære, at en bekendtgørelse, der
udmønter skatteministerens bemyndigelse, skal være udstedt senest den 1. april 2023.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
51
Det foreslås desuden, at skatteministeren med den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 10, 2. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige tillige gives bemyndigelse til i samme 5-årige periode at
fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for grupper af tilbagebetalingskrav inklu-
sive eventuelle renter, gebyrer og andre omkostninger, som tilkommer restanceinddrivelsesmyndig-
heden, kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af hvert enkelt tilbagebetalingskrav, hvis
der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetalingskravenes
opkrævning og inddrivelse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne, eller
hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning.
Sådanne tilbagebetalingskrav, der har restanceinddrivelsesmyndigheden som fordringshaver, vil,
når de gøres gældende af restanceinddrivelsesmyndigheden, formelt være under opkrævning, men
kan overføres til inddrivelse, hvis skyldner ikke rettidigt betaler, jf. § 2, stk. 3 og 4, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
Som ligeledes anført i afsnit 1.1 er der i SKATs opkrævningssystem SAP 38 konstateret potentiel
forældelse af et større antal fordringer. Disse fordringer vil skulle retskraftvurderes manuelt. For de
fordringer, der viser sig at være retskraftige, vil der
som udgangspunkt manuelt
skulle beregnes
opkrævningsrenter, der herefter skal opkræves hos skyldnerne, medmindre der skabes hjemmel til
ekstraordinært at afskrive opkrævningsrenterne.
Manglende systemunderstøttelse har medført, at det siden idriftsættelsen af SKATs system for for-
dringer vedrørende motorkøretøjer, Digitalt Motorregister (DMR), i juni 2012 ikke har været muligt
at beregne renter af fordringerne i dette system, der genererer motorfordringerne, der herefter op-
kræves via opkrævningssystemet SAP 38. Et renteberegningsprogram forventes taget i brug i 2018.
Som følge af den 3-årige forældelsesfrist for renter er renter, der påløb for mere end 3 år siden, bort-
faldet ved forældelse. For perioden fra medio 2014 til medio 2017 skønnes der at være ca. 3 mio.
retskraftige rentefordringer med en samlet værdi på ca. 75-90 mio. kr. En opkrævning af disse ren-
ter vurderes at kræve et administrativt ressourcetræk på ca. 70-90 mio. kr. Nogle renteopkrævninger
antages at ville være uberettigede som følge af tvivl om retskraften af en del af hovedkravene. Er
den rentebærende hovedfordring forældet, vil dens påløbne renter blive ramt af accessorisk foræl-
delse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. En opkrævning af disse opkrævningsrenter efter måske
flere år vil desuden kunne opleves som byrdefuld for en skyldner, der kan have indrettet sig på, at et
sådant krav ikke vil blive gjort gældende. Ud fra en samlet vurdering af de ovenfor nævnte forhold
kan det derfor være nødvendigt at afskrive disse rentefordringer.
Der er tale om fordringer, der ikke er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvorfor der vil være behov for en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om, at SKAT
som fordringshaver kan foretage endelig afskrivning af fordringer, hvis det vil være forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger at gennemføre opkrævning, eller hvis der foreligger andre ganske
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
52
særlige grunde til at gennemføre afskrivning. Det foreslås således, at § 18 h, stk. 10, 3. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige skal indeholde en bemyndigelse for skatteministeren til at
kunne fastsætte regler om, at SKAT for en gruppe af fordringer bestående af skatter og afgifter m.v.
med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan foretage endelig afskrivning uden en vur-
dering af hver enkelt fordring, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger for
SKAT at gennemføre opkrævning, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gen-
nemføre endelig afskrivning. Afskrivningen efter 3. pkt. kan være begrænset til alene at omfatte
renter, gebyrer eller andre omkostninger. Uforholdsmæssige omkostninger kan f.eks. skyldes, at der
består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for fordringernes opkrævning, og
det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl.
Dette omfatter tilfælde, fordringen potentielt kan være forældet, og det vil være forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger at afklare, hvorvidt fordringen er retskraftig. Andre ganske særlige
grunde vil kunne foreligge, hvis en opkrævning endnu ikke er sket, lang tid efter at kravet er stiftet.
I den konkrete situation med SAP 38 vil der manuelt skulle foretages en retskraftvurdering. For de
fordringer, der viser sig at være retskraftige, vil beregningen af opkrævningsrenter skulle ske manu-
elt, hvilket som følge af rentens typisk beskedne størrelse vil udløse uforholdsmæssige omkostnin-
ger, ligesom det for en skyldner, over for hvem der ikke tidligere er sket opkrævning af renterne, vil
kunne være byrdefuldt, hvis opkrævning skulle ske efter måske flere år.
Tilsvarende gælder for DMR, at det vil kunne opleves som byrdefuldt for skyldneren efter måske
flere år at blive mødt med et rentekrav, der ikke hidtil er blevet gjort gældende. Dertil kommer, at
der som sagt vil være en risiko for, at nogle renteopkrævninger kan vise sig at være uberettigede på
grund af accessorisk forældelse.
Det foreslås, at bemyndigelsen ud over at løse det aktuelle afskrivningsbehov også skal kunne an-
vendes til afskrivning af grupper af fordringer, der fremtidigt måtte blive identificeret som lidende
af de samme problemer som de ovenfor beskrevne fordringer.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet gennem skatteministerens udstedelse af en bekendtgørelse, der
sendes i ekstern høring.
Det foreslås med baggrund i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni
2017, at bemyndigelsen skal gælde i en 5-årig periode. En bekendtgørelse, der udmønter skattemi-
nisterens bemyndigelse, vil derfor skulle være udstedt senest den 1. april 2023.
2.2. Andre ændringer
2.2.1. Gældende ret
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
53
Ved § 9 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 blev § 31 i lov om Udbetaling Danmark ændret, idet henvis-
ningen til §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som bestemmelser, der tilsvarende
skulle finde anvendelse for Udbetaling Danmarks fordringer, blev ændret til en henvisning til § 8.
I § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at for forfaldne fordringer
omfattet af denne lov indtræder fordringshaveren i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der
svarer til den skyldige betaling. I stk. 2 bestemmes, at for forfaldne private fordringer på under-
holdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af denne lov indtræder
det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et
beløb, der svarer til den skyldige betaling.
I § 9, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at tilladelse til afdragsvis
betaling eller henstand med betalingen ikke afskærer det offentliges adgang til at foretage modreg-
ning i udbetalinger fra det offentlige. I stk. 2 bestemmes, at en betalingsaftale fastsat af kommunen
ikke afskærer kommunen fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten, jf. § 8.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 9 i lovforslaget til lov nr. 285 af 29. marts 2017
lovforslag nr. L 137, Folketingstidende 2016-17, A, L 137 som fremsat, side 59
skulle der i § 31
i lov om Udbetaling Danmark i stedet være henvist til § 9 som en bestemmelse, der fortsat skulle
finde anvendelse.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at § 31 i lov om Udbetaling Danmark ændres, så den forkerte henvisning til § 8 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til § 9 i samme lov.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser omhandler i vidt omfang afskrivninger af gæld, der har
engangskarakter og påvirker de offentlige finanser negativt svarende hertil. De øvrige dele af lov-
forslaget påvirker kun i begrænset omfang de offentlige finanser.
De økonomiske konsekvenser skal dog ses i sammenhæng med de store ressourceanvendelser, der
ellers ville opstå uden de forslåede ændringer.
I det følgende belyses de økonomiske konsekvenser for hvert af elementerne.
3.1.1. Begrænset genoptagelse
Den del af lovforslaget, der omhandler en begrænsning af genoptagelser, indebærer bl.a., at restan-
ceinddrivelsesmyndigheden ikke forpligtes til at foretage genoptagelse af sager med sagsbehand-
lingsfejl, eller hvor det inddrevne beløb er mindre end 3.000 kr. inklusive renter, medmindre skyld-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
54
neren anmoder herom. Det vurderes, at dette umiddelbart vil kunne mindske det samlede beløb, der
uretmæssigt er inddrevet, og som udgangspunkt skal tilbagebetales, fra ca. 430 mio. kr. til ca. 270
mio. kr. Dermed opnår staten i princippet et engangsmerprovenu i form af en reduktion af tilbage-
betalinger svarende til ca. 160 mio. kr. i umiddelbar virkning.
Da en stor del af skyldnerne, der ville være omfattet af tilbagebetaling af uretmæssigt inddrevne
beløb, i vidt omfang har anden gæld, hvori der kan foretages modregninger, har merprovenuet dog i
overvejende grad karakter af en reduktion i den planlagte afvikling af den samlede fordringsmasse,
som ikke umiddelbart påvirker de offentlige finanser.
3.1.2. Ingen genoptagelse for korrektion for uberettigede rentefradrag
SKAT fritages efter forslaget fra forpligtelsen til at genoptage skatteansættelsen, hvis der alene er
tale om korrektion for uberettigede rentefradrag. På baggrund af ovennævnte tilbagebetalingskrav
på ca. 270 mio. kr. skønnes det med betydelig usikkerhed, at renteudgifterne udgør i alt ca. 30 mio.
kr. svarende til en skatteværdi på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb.
Mindreprovenuet er dog betinget af, at skyldnerne ved betaling af de uretmæssigt inddrevne beløb
rent faktisk har betalt renter og foretaget rentefradrag. Det er ikke umiddelbart muligt at kvantifice-
re det faktisk fradragne beløb, og mindreprovenuet er lavere, såfremt rentefradraget ikke er blevet
udnyttet fuldt ud. På den baggrund vurderes mindreprovenuet ved denne del af lovforslaget at være
begrænset.
3.1.3. Ingen kursgevinstbeskatning ved utilsigtet forældelse
Den del af lovforslaget, der vedrører forenkling af arbejdet med genoptagelsessager, indeholder
bl.a. et forslag om fritagelse for kursgevinstbeskatning vedrørende en række fordringer m.v.
Ved den foreslåede bestemmelse bortfalder kursgevinstbeskatning af den gevinst, som skatteyderne
har opnået, som følge af at fordringer er bortfaldet ved forældelse, og som skulle have været selv-
angivet for årene 2012-2015.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at denne fritagelse omfatter bruttofordringer for i alt knap 3
mia. kr. Efter korrektion for fordringernes skønnede kursværdi vurderes det, at der gives afkald på
et umiddelbart provenu af engangskarakter på ca. 170 mio. kr. og ca. 120 mio. kr. efter tilbageløb.
Størrelsen af provenuet begrænses dog væsentligt af, at en andel nye skatteansættelser ikke vil kun-
ne foretages efter gældende regler, da fristen for genoptagelse af skatteansættelsen vil være over-
skredet.
Samtidig vurderes det, at langt de fleste berørte skatteydere ikke har været opmærksomme på, at
kursgevinsten skulle selvangives. Den foreslåede fritagelse vurderes derfor reelt ikke at have nogen
umiddelbar virkning på de offentlige finanser.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
55
3.1.4. Ekstraordinær afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft
Derudover indeholder lovforslaget en ekstraordinær afskrivning af gældsposter med tvivl om gyl-
digheden. Gældsposternes værdi udgør samlet ca. 5,8 mia. kr. i nominel værdi, hvilket svarer til en
kursværdi på ca. 1,0 mia. kr. Dermed vurderes det, at en stor del af skyldnerne reelt ikke har beta-
lingsevne, hvormed fordringerne alligevel ville være blevet afskrevet på et senere tidspunkt.
Dertil kommer, at en manuel behandling af fordringerne formentlig vil vise, at visse fordringer ikke
er retskraftige og derfor vil skulle afskrives uafhængigt af skyldnerens betalingsevne. Det er ikke
muligt at kvantificere dette nærmere, men i det omfang der afskrives ikke-retskraftige gældsposter
for skyldnere med betalingsevne, vil den ekstraordinære afskrivning medføre et samlet mindrepro-
venu, der er mindre end 1,0 mia. kr., i umiddelbar virkning.
Fritagelsen for kursgevinstbeskatning i forbindelse med den ekstraordinære afskrivning har ikke i
sig selv provenumæssige konsekvenser. Dette skyldes, at afskrivningen er foretaget, under forud-
sætning af at eventuelle kursgevinster netop ikke beskattes. Dermed er provenuvirkningen af frita-
gelsen for kursgevinstbeskatning indregnet i provenuvirkningen af den ekstraordinære afskrivning.
Det afståede provenu skal ses i sammenhæng med de uforholdsvis mange ressourcer, som det vil
kræve at behandle alle fordringerne manuelt for at afklare gyldigheden og efterfølgende inddrive
beløbene.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre engangsudgifter til systemtilpasninger i EFI og DMI på 12,0 mio.
kr. i 2018. Der er på regeringens forslag til finanslov for finansåret 2018 opført 10,1 mio. kr. til fi-
nansiering af udgifterne i 2018, mens de resterende udgifter til systemtilpasninger finansieres inden
for Skatteministeriets ramme. Dertil kommer engangsudgifter i SKAT til en række informationsak-
tiviteter på 0,3 mio. kr. i 2018 og porto på 2,1 mio. kr. i 2018, da SKAT skal udsende breve til
skyldnere, hvis gæld er omfattet af lovforslagets bestemmelser om afgrænsning af SKATs pligt til
at genoptage sager af egen drift eller af bestemmelserne om ekstraordinær afskrivning af gæld,
hvorom der er tvivl om retskraften. Udgifterne finansieres inden for SKATs eksisterende ramme.
Lovforslaget er en del af udmøntningen af den politiske »Aftale om styrkelse af den offentlige
gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 og udmønter således også en række af de administrative konse-
kvenser af aftalen. Lovforslaget begrænser SKATs oprydningsopgave efter de fejlslagne systemer
EFI/DMI væsentligt, men der er fortsat en omfattende oprydningsopgave, der ligger ud over SKATs
almindelige drift. Der er derfor på regeringens forslag til finanslov for finansåret 2018 opført en
bevilling på 216,4 mio. kr. årligt i 2018-2021 til sagsbehandling i forbindelse med genoptagelses-
og retskraftvurdering på inddrivelsesområdet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
1826515_0056.png
56
For virksomheder, som får afskrevet mindre, retskraftige fordringer vil forslaget have positive øko-
nomiske konsekvenser. Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. november 2017 til den 2. januar 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3 F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og rets-
sikkerhedschefen i SKAT, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børnerådet, Børsmæglerfor-
eningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told &
Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Dom-
stolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regulering, Ejendomsforeningen Danmark, Ejer-
lejlighedernes Landsforening, FDM, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Foreningen
Danske Revisorer, FSR
danske revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forsikring &
Pension, Grundejernes Landsforening, HORESTA, Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen,
ISOBRO, IT-branchen, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LO, Nationalbanken, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Udbetaling Danmark, Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Ingen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Lovforslagets
økonomiske
konsekvenser vedrører for-
trinsvis den ekstraordinære
afskrivning, der har engangs-
karakter og påvirker de offent-
lige finanser negativt svarende
hertil. En stor del af afskriv-
ningerne har dog ingen prove-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
1826515_0057.png
57
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Lovforslaget begrænser SKATs
oprydningsopgave efter de fejl-
slagne it-systemer EFI/DMI,
men opgaven ligger dog fortsat
uden for SKATs almindelige
drift.
For virksomheder, som får af- Ingen.
skrevet mindre, retskraftige for-
dringer vil forslaget have positi-
ve økonomiske konsekvenser.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
numæssige
konsekvenser,
hvilket primært skyldes, at
mange skyldnere reelt ikke har
betalingsevne. Kursværdien af
de afskrevne gældsposter
skønnes til ca. 1 mia. kr., men
da ikke alle gældsposter vil
være retskraftige, vil den reel-
le provenuvirkning være min-
dre. Det afståede provenu skal
ses i sammenhæng med de
uforholdsvis mange ressour-
cer, som det vil kræve at be-
handle alle fordringerne ma-
nuelt for at afklare gyldighe-
den og efterfølgende inddrive
beløbene. De øvrige dele af
lovforslaget påvirker kun i
begrænset omfang de offentli-
ge finanser.
Lovforslaget vurderes at med-
føre engangsudgifter til sy-
stemtilpasninger, porto m.v.
og merudgifter til årsværk til
oprydningsarbejde.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
58
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen foreslås, at der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige efter § 18 c indsæt-
tes et nyt afsnit med overskriften »Særlige regler om tiltag vedrørende fordringer overdraget til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden og om fordringer i told- og skatteforvaltningens opkrævningssy-
stemer m.v.« med en række nye bestemmelser, §§ 18 d-18 h, der har til formål at løse de problemer,
som funktionalitetsmanglerne i SKATs inddrivelsessystem, EFI/DMI, har bevirket, inden den au-
tomatiserede inddrivelse via EFI/DMI blev indstillet den 8. september 2015. Kammeradvokaten
konkluderede i sin legalitetsanalyse af 8. september 2015 af udvalgte funktionaliteter i EFI/DMI
(SAU 2014-15 (2. samling), Alm. del
bilag 48), at der i et vist omfang var sket uretmæssig ind-
drivelse via EFI/DMI som følge af funktionaliteter, der ikke var indrettet i overensstemmelse med
regelgrundlaget. Herudover er der på grund af datafejl i et vist omfang sket inddrivelse af gæld på
fordringer, som kan have været forældet eller allerede indfriet. Det kendetegner fordringerne i
EFI/DMI, at de ikke aktuelt vil kunne inddrives som følge af tvivl om deres retskraft. Denne tvivl
skal således fjernes, før en inddrivelse vil kunne finde sted, men ressourcebehovet til brug for en
sådan retskraftvurdering og de øvrige opgaver, der skal løses i forbindelse med oprydningen i køl-
vandet på den i flere tilfælde uretmæssige inddrivelse via EFI/DMI, vil have et urealistisk omfang.
Der foreslås derfor med det nye afsnit en række tiltag, der skal lette løsningen af de nævnte proble-
mer.
Forvaltningsretlig genoptagelse indebærer, at en forvaltningsmyndighed tager en afgjort sag op til
fornyet behandling med henblik på at træffe en ny afgørelse. Der kan grundlæggende sondres mel-
lem genoptagelse på borgerens anmodning (»remonstration«) og genoptagelse på forvaltningsmyn-
dighedens eget initiativ. Forslaget angår begge typer genoptagelser.
Borgeren har i visse tilfælde retskrav på, at myndigheden genoptager sagen for at vurdere rigtighe-
den af den afgørelse, borgeren modtog. Et retskrav på genoptagelse består ifølge ombudsmandens
udtalelse i FOB 2006.436 (side 449), hvis der er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væ-
sentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet ud-
fald, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige stillingtagen til sagen. Genoptagelse
på ulovbestemt grundlag kan dernæst kræves, hvis der fremkommer væsentlige nye retlige forhold,
dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå, da afgørelsen
blev truffet. Det kan eksempelvis være i anledning af en tilsidesættelse af en myndigheds praksis.
Endelig kan myndigheden have pligt til at genoptage sagen, hvis der foreligger ikke uvæsentlige
sagsbehandlingsfejl. Mindst ét af disse forhold skal således foreligge, før borgeren kan have krav på
genoptagelse. Der skal endvidere være en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
59
udfald, hvis oplysningerne havde foreligget, eller at fejlen ikke var blevet begået, da afgørelsen blev
truffet, jf. bl.a. FOB 2004.175 (side 183).
En pligt for myndigheden til at genoptage en sag på eget initiativ kan opstå, f.eks. hvis myndighe-
den bliver opmærksom på, at typisk et større antal afgørelser er ramt af mangler. Det begrundes
med hensynet til borgernes retssikkerhed og den hermed beslægtede lighedsgrundsætning, hvorefter
to sager med identiske forhold skal afgøres ens.
På den anden side gælder dog væsentlige modhensyn til den administrative og ressourcemæssige
belastning, som myndigheden udsættes for ved en genoptagelse. Pligten til genoptagelse af egen
drift begrænses derfor af hensynet til at undgå et offentligt værdispild. Ifølge ombudsmanden i FOB
2003.357 (side 374) afhænger pligten til på eget initiativ at genoptage tidligere afgjorte sager af, om
der er tale om væsentlige ændringer til gunst for den pågældende, om den nu underkendte myndig-
hedspraksis var klart lovstridig, og om der er væsentlige praktiske problemer med at udsøge de re-
levante sager.
Væsentlighedskriteriet indebærer ifølge ombudsmandens udtalelse i FOB 1990.266 (side 268 f.) en
vurdering af, hvor byrdefuldt det ville være for parten, hvis en tidligere afgørelse ikke blev omgjort.
Den klart lovstridige praksis relaterer sig til grovheden af myndighedens fejl. Ifølge ombudsmanden
i FOB 1981.245 (side 251 f.) afhænger pligten til genoptagelse af egen drift af klarheden af den
fejlagtige retsanvendelse, længden af den periode, i hvilken den fejlagtige praksis har pågået, samt
det antal sager, der er afgjort i henhold til denne praksis, herunder sagernes ensartethed. Ifølge om-
budsmanden taler en langvarig praksis, der omfatter mange sager, imod genoptagelse, hvorimod
sagernes ensartethed taler for genoptagelse. Ved fejlens klarhed lægges der navnlig vægt på, om
myndigheden var i en undskyldelig fortolkningstvivl eller lignende, jf. FOB 1990.266 (side 268 f.).
De praktiske problemer med at identificere de relevante sager vedrører den administrative byrde,
der er forbundet med en genoptagelse, og indeholder både et praktisk aspekt, dvs. om det overhove-
det er muligt eller dog vanskeligt at fremfinde sagerne, og et ressourcemæssigt aspekt, dvs. om det
vil være forbundet med et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug at udsøge sagerne, hvorimod det
eventuelle administrative besvær med selve genoptagelsen og dermed realitetsbehandlingen af sa-
gerne ikke tillægges betydning.
Om genoptagelse af egen drift skal ske, afgøres ud fra en samlet vurdering af de tre kriterier, i hvil-
ken forbindelse det kan tillægges vægt, om myndigheden har gjort andet for at korrigere fejlen,
f.eks. ved at udsende generel information til borgerne. Det har ombudsmanden fastslået i bl.a. FOB
2008.238 (side 270) og FOB 2003.357 (side 375).
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
60
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har mulighed for at finde frem til de relevante sager
uden et betydeligt ressourceforbrug, eksempelvis ved manuel gennemgang af alle potentielle sager,
vil restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt ikke i alle tilfælde være forpligtet til at
foretage denne udsøgning med henblik på genoptagelse.
En anmodning fra en borger eller virksomhed om genoptagelse må afslås, hvis det tilbagebetalings-
krav, som en genoptagelse af en sag om inddrivelse vil kunne resultere i, er forældet på det tids-
punkt, hvor anmodningen om genoptagelse fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden,
fordi borgeren eller virksomheden da ikke har den til genoptagelsen fornødne retlige interesse. For-
ældelsesfristen for sådanne tilbagebetalingskrav er 3 år, der ifølge forældelseslovens § 2, stk. 1,
regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver
dvs. borgeren eller virksomheden
kunne
kræve at få fordringen opfyldt, og det vil være betalingstidspunktet. Hvis fordringshaveren var ube-
kendt med sin fordring, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, hvor fordringshaveren fik
eller burde have fået kendskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, om suspension. Som
suspensionsgrund anerkendes som altovervejende hovedregel alene ukendskab til de faktiske om-
stændigheder, hvorpå fordringen hviler, og ikke ukendskab til den juridiske begrundelse for for-
dringen. Efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, vil forældelse dog uanset suspension indtræde
senest efter 10 år regnet fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves opfyldt. Fremsæt-
tes anmodningen om genoptagelse af en inddrivelsessag senere end 3 år efter inddrivelsestidspunk-
tet, forudsætter en genoptagelse derfor, at borgeren eller virksomheden henviser til sådanne faktiske
omstændigheder, som i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2, har suspenderet forældelsen.
Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse kan også være sket ved foretagelsen af udlæg, der er
udtryk for en retshandling, der reguleres af reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47, jf. § 5, stk. 1, i
lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Retsplejelovens § 504 indeholder en bestemmelse om genoptagelse af udlægsforretningen, hvis
parterne er enige herom, eller hvis fogedretten finder det påkrævet, bl.a. fordi skyldneren eller tred-
jemand anmoder om, at et udlæg ophæves som stridende mod tredjemands ret (§ 504, nr. 1), eller
fordi skyldneren ønsker fastslået, at et udlæg er bortfaldet som følge af omstændigheder indtruffet
efter udlæggets foretagelse, eller fordi grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen ved dom er ophævet eller
erklæret ugyldigt (§ 504, nr. 5). Bestemmelsen anvendes også på udlægsforretninger gennemført af
pantefogeden.
Retsplejelovens § 504 er ikke udtømmende, men genoptagelse i andre tilfælde end dem, der nævnes
i nr. 1-5, bør normalt kun ske, hvor der er begået klare fejl, som ved et kæremål eller i et almindeligt
søgsmål ville føre til en ophævelse af afgørelsen. Betænkning nr. 634 fra 1971 om udlæg og ud-
pantning anfører på side 62 f., at der f.eks. vil være behov for genoptagelse, hvis skyldneren, efter at
udlægget blev foretaget, har erfaret, at en medskyldner før udlægget havde betalt gælden. Situatio-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
61
ner, hvor det efter udlægget konstateres, at den fordring, som udlægget blev foretaget for, var op-
hørt som følge af forældelse, må formentlig sidestilles hermed.
En genoptagelse efter retsplejelovens § 504 vil normalt forudsætte en anmodning fra en af parterne,
men ved åbenbare fejl kan fogedretten af egen drift beslutte en genoptagelse og omgøre udlægget.
I en kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1983, side 184, udtaler Vestre Landsret, at foged-
retten ikke findes at have hjemmel til at ophæve en afholdt tvangsauktion med henblik på genopta-
gelse af udlægsforretningen, hvilket støttes på retsplejelovens § 583, stk. 2, hvorefter de oprindelige
parter under tvangsauktionen ikke kan fremsætte indsigelser imod lovligheden af udlægsforretnin-
gen eller de retshandlinger, der ligger forud for denne.
For udlægsforretninger, som restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder har foretaget i perio-
den fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, i hvilken funktionalitets-
manglerne i EFI/DMI har skabt tvivl om retskraften af fordringer under inddrivelse, må det antages,
at skyldner kan kræve disse genoptaget, jf. retsplejelovens § 504, hvis tvangsauktion ikke har været
afholdt, og skyldner gør gældende, at fordringen var eller kunne være forældet, da udlægget blev
foretaget. Det skyldes, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke må inddrive fordringer med tvivl-
som retskraft. Tilsvarende må det antages, at pantefogeden af egen drift må genoptage udlægsfor-
rentninger, der i dette tidsrum er gennemført for fordringer tilhørende fejlpuljerne med data-
fejl/systematiske sagsbehandlingsfejl med betydning for vurderingen af fordringens retskraft, fordi
tvivlen om fordringernes retskraft og restanceinddrivelsesmyndighedens viden om datafejlene/de
systematiske sagsbehandlingsfejl med betydning for vurderingen af fordringens retskraft er stor.
For tilbagebetalingskrav, hvor fordringen via en udlægsforretning er blevet indfriet helt eller delvist
inden den 1. september 2013, vil et tilbagebetalingskrav være forældet, hvilket vil udelukke genop-
tagelse efter retsplejelovens § 504, medmindre den pågældende borger eller virksomhed kan henvi-
se til sådanne omstændigheder, der efter forældelseslovens § 3, stk. 2, suspenderer forældelsen, så
forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, hvor denne fordringshaver fik eller burde have fået
kendskab til sit tilbagebetalingskrav. Som altovervejende hovedregel vil alene ukendskab til de fak-
tiske omstændigheder, der begrunder tilbagebetalingskravet, kunne føre til suspension, idet et
manglende kendskab til de juridiske regler, der begrunder tilbagebetalingskravet, kun undtagelses-
vist fører til suspension.
Beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget fra en borger eller virksomhed som
følge af en erindringsskrivelse, skal tilbagebetales til borgeren eller virksomheden, hvis det viser
sig, at fordringen var forældet, da betalingen skete. Det gælder dog kun, såfremt tilbagebetalings-
kravet ikke er forældet. Forældelsesfristen på 3 år for sådanne tilbagebetalingskrav regnes fra det
tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver
dvs. her den berørte borger eller virksomhed
kan gøre sit
krav gældende, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Er
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
62
der forløbet mere end 3 år fra betalingstidspunktet, vil tilbagebetalingskravet derfor være forældet,
medmindre fordringshaver kan påberåbe sig suspension efter forældelseslovens § 3, stk. 2, hvorefter
den 3-årige forældelsesfrist i § 3, stk. 1, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller
dens skyldner, først løber fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.
Som altovervejende hovedregel vil, jf. ovenfor, alene ukendskab til de faktiske omstændigheder, der
begrunder fordringen, kunne føre til suspension. Ukendskab til de juridiske regler, hvorpå fordrin-
gen hviler, vil kun undtagelsesvist blive anerkendt som suspensionsgrund. En suspension kan dog
ikke udstrækkes ud over den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr.
4.
Ved en konkurs finder en fordringsprøvelse sted, jf. konkurslovens § 131. Fremsættes der på det
fordringsprøvelsesmøde, som kurator indkalder til, ingen indsigelse mod kurators indstilling om
anerkendelse eller afvisning af et anmeldt krav, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet, jf. §
132, stk. 1. Hvis der derimod fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må
den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 4 uger efter fordrings-
prøvelsesmødet, jf. § 133, stk. 1. Ved rekonstruktion med tvangsakkord gælder ifølge konkurslo-
vens § 14, stk. 1, at tvangsakkorden
dvs. nedsættelsen af skyldners af tvangsakkorden omfattede
gæld, jf. § 10 a
har virkning som et retsforlig. En gældssaneringskendelse har på tilsvarende vis
karakter af retsforlig, jf. konkurslovens § 226, stk. 1, for de krav, som kendelsen omfatter, jf. § 199.
Beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden modtager i forbindelse med en sådan universalfor-
følgning, kan derfor ikke kræves tilbagebetalt, medmindre borgeren eller virksomheden har fået
ophævet den nævnte anerkendelses- eller retsforligsvirkning ved udnyttelse af sine retsmidler.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også modtage beløb ved frivillig betaling, dvs. hvor beløbet
ikke kan henføres til en inddrivelsesindsats. Den, der i urigtig formening om skyld har foretaget en
betaling, har krav på tilbagebetaling af det for meget erlagte (»condictio indebiti«). Ifølge den juri-
diske litteratur gøres dog en undtagelse, hvis der ved en sådan vildfarelse er sket betaling af en for-
ældet fordring, hvilket begrundes med, at en forældet fordring ganske vist ikke længere udgør en
juridisk forpligtelse, men dog stadig indebærer en naturlig, moralsk forpligtelse for den, der foretog
betalingen. Denne undtagelse til reglen om ret til tilbagebetaling
condictio indebiti
kan næppe
fastholdes, hvor betalingen er sket til restanceinddrivelsesmyndigheden, selv om betalingen er sket
helt frivilligt. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal som offentlig myndighed i princippet afskrive
fordringer, så snart de måtte bortfalde ved forældelse, og dermed sikre sig imod at kunne modtage
en uberettiget betaling. Sker der betaling, efter at fordringen er eller burde være afskrevet, bør re-
stanceinddrivelsesmyndigheden derfor straks tilbagebetale det uretmæssigt modtagne beløb. Borge-
re og virksomheder, der foretager en sådan frivillig betaling til restanceinddrivelsesmyndigheden
uden at være klar over, at fordringen var ophørt ved forældelse, må derfor antages at have krav på
tilbagebetaling af det betalte beløb, medmindre tilbagebetalingskravet er bortfaldet ved forældelse,
jf. ovenfor om den 3-årige forældelsesfrist, der løber fra betalingstidspunktet.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
63
Som led i oprydningen på inddrivelsesområdet efter de fejlslagne it-systemer EFI/DMI har Skatte-
ministeriet maskinelt kunnet udsøge og identificere op mod 575.000 fordringer, der formodes i et
ikke uvæsentligt omfang at have været genstand for ulovlig inddrivelse. Som restanceinddrivelses-
myndighed vil SKAT i visse tilfælde efter gældende ret være forpligtet til at genoptage sagerne,
dvs. inddrivelsesafgørelserne, sagerne om betaling efter modtagelse af rykkerskrivelse, udlægsfor-
retningerne og de frivillige betalinger. Hvis alle sager skal genoptages, vil det kræve ca. 2.500 års-
værk, svarende til en omkostning på ca. 1,5 mia. kr. To typer fejl, der efter gældende ret kræver
genoptagelse, er identificeret: 1) Sagsbehandlingsfejl, der påvirker afgørelsens gyldighed (ca.
188.000 fordringer fordelt på ca. 63.000 skyldnere), og 2) fejl, der tillige vedrører fordringernes
retskraft (ca. 387.000 fordringer fordelt på ca. 100.000 skyldnere). Til forskel fra opdelingen af fejl-
typerne under afsnit 1.1 udgøres gruppe 2 i dette tilfælde både af fordringer, som ikke umiddelbart
kan konstateres at have været retskraftige på inddrivelsestidspunktet, og fordringer, som har været
berørt af sagsbehandlingsfejl m.v. og efterfølgende vurderes at være forældet. Fælles for fordrin-
gerne i gruppe 2 er altså, at en fejlretning af den ulovlige inddrivelse forventes at få en reel økono-
misk betydning for skyldneren, fordi der reelt består et krav på tilbagebetaling af det ulovligt ind-
drevne eller ved den frivillige betaling modtagne beløb. Hvorvidt fordringerne omfattet af gruppe 2
rent faktisk ikke var retskraftige ved den oprindelige inddrivelse eller frivillige betaling, eller om
der senere er indtrådt forældelse, er forbundet med usikkerhed som følge af funktionalitetsmangler-
ne og datafejlene i EFI/DMI. Umiddelbart er fordringerne ifølge de registrerede data forældede,
men det vil kræve en manuel retskraftvurdering at konstatere, om fordringerne faktisk er forældede.
Genoptagelse af de i alt ca. 575.000 sager vil kræve ca. 2.500 årsværk og medføre merudgifter på
ca. 1,5 mia. kr. til sagsbehandling. Dette er i praksis ikke håndterbart, hvorfor Skatteministeriet har
undersøgt mulige effektiviseringer af genoptagelsesarbejdet.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at der med
§ 18 d, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige indsættes en ny bestemmelse, der vil bevirke, at restanceinddrivelsesmyndigheden
ikke skal være forpligtet til af egen drift, dvs. på eget initiativ, at udsøge og foretage genoptagelse af
sager, hvor en inddrivelse eller frivillig betaling, der har fundet sted i perioden fra og med den 1.
september 2013 til og med den 7. september 2015, dvs. EFI/DMI’s
driftsperiode, vedrørende for-
dringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan have været uretmæssig. Det
foreslås i bestemmelsen endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke vil skulle behandle en
anmodning om genoptagelse af en sådan sag om inddrivelse eller frivillig betaling, hvis anmodnin-
gen er modtaget den 8. september 2018 eller senere. Overskrides denne frist, vil genoptagelse der-
med blive afskåret, selv om forældelse af det tilbagebetalingskrav, som eventuelt måtte blive kon-
stateret ved en genoptagelse, endnu ikke er indtrådt, jf. den med § 18 e i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige foreslåede udskydelse af forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav vedrørende
uretmæssig inddrivelse i EFI/DMI’s
driftsperiode, således at forældelsesfristen i alle tilfælde løber
fra den 8. september 2015, hvorfor forældelse tidligst vil kunne indtræde den 11. september 2018
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
64
(jf. forældelseslovens § 27, stk. 2, om udskydelse af forældelsesfristen, hvor denne, som det her er
tilfældet, udløber i en weekend, til førstkommende hverdag).
Ved inddrivelse forstås de indsatser, som omfattes af § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige om dækningsrækkefølgen for beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden modtager,
dvs. afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning (jf. henvisningen til § 4 i § 7, stk. 2, 1. pkt.),
udlæg og erindringsskrivelser.
Som nævnt ovenfor indebærer anerkendelses- og retsforligsvirkningen i henholdsvis konkurs, re-
konstruktion med tvangsakkord og gældssanering, at den borger eller virksomhed, hvis gæld senere
viser sig at have været forældet, ikke vil kunne kræve tilbagebetaling af udlodnings- og dividende-
beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med en sådan universalfor-
følgning. Der vil derfor heller ikke være nogen forpligtelse for restanceinddrivelsesmyndigheden til
at genoptage med henblik på tilbagebetaling af sådanne beløb.
Genoptagelse efter de uskrevne forvaltningsretlige regler kan finde sted for forvaltningsafgørelser,
f.eks. restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse ved afdragsordninger, løninde-
holdelse og modregning, mens genoptagelse for frivillige betalinger og betalinger som følge af en
erindringsskrivelse reguleres af tilsvarende principper. Genoptagelse af inddrivelse gennem udlægs-
forretninger reguleres som nævnt af retsplejelovens § 504.
I forslaget til
§ 18 d, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden ikke genoptager sager som anført i 1. pkt. på baggrund af en an-
modning om genoptagelse, der er modtaget den 8. september 2018 eller senere.
Hvis borgere og virksomheder ønsker genoptagelse af en sag om inddrivelse eller frivillig betaling,
jf. 1. pkt., vil de derfor skulle anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om genoptagelse, så an-
modningen er modtaget inden den 8. september 2018.
Fristen skyldes ønsket om efter fristudløbet at kunne gennemføre den ekstraordinære afskrivning,
der foreslås med § 18 h, stk. 1.
SKAT vil ved annoncering umiddelbart efter den i nærværende lovforslag foreslåede ikrafttrædel-
sesdato
1. april 2018
gøre berørte borgere og virksomheder opmærksomme på denne tidsfrist og
betingelserne for genoptagelse.
Der stilles skærpede krav til en anmodning om genoptagelse (»remonstration«) sammenlignet med
en klage inden for klagefristen, idet anmodningen skal gøre myndighederne i stand til at identificere
den afgørelse, der remonstreres over, og vurdere anmodningens berettigelse. Hvis en anmodning
opfylder disse krav, er myndigheden som følge af officialmaksimen forpligtet til at søge sagen op-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
65
lyst. I forhold til sager om uretmæssig inddrivelse og frivillig betaling i EFI/DMI’s
driftsperiode vil
borgere og virksomheder i anmodningen om genoptagelse skulle redegøre for, hvilken afgørelse
m.v., fordring og inddrevet eller frivilligt betalt beløb der er omfattet af den ønskede genoptagelse,
således at restanceinddrivelsesmyndigheden gives mulighed for at gennemføre en genoptagelse.
Efter gældende ret skal en anmodning om genoptagelse begrundes med henvisning til de omstæn-
digheder, der sandsynliggør, at afgørelsen m.v. var faldet anderledes ud, hvis myndigheden havde
kendt til disse omstændigheder m.v., da afgørelsen m.v. blev truffet. Det kan dog være vanskeligt
for berørte borgere og virksomheder at opfylde dette normale begrundelseskrav, fordi deres kend-
skab til mulige sagsbehandlingsfejl m.v. er begrænset, ligesom det vil være vanskeligt for restance-
inddrivelsesmyndigheden gennem annoncering meningsfyldt at give berørte borgere og virksomhe-
der en præcis beskrivelse af de fejltyper, de kan have været ramt af. Nogle af sagsbehandlingsfejle-
ne er meget tekniske i deres natur, og det kan være vanskeligt for potentielt berørte skyldnere posi-
tivt at konstatere, om de er omfattet af fejltypen. Der kan derfor ikke stilles krav om tekniske be-
grundelser m.v. i anmodningerne om genoptagelse, men borgere og virksomheder skal dog kunne
redegøre for, hvorfor der ønskes genoptagelse, idet der henvises til den afgørelse m.v., den fordring
og den inddrivelse eller frivillige betaling, for hvilken der begæres genoptagelse.
Med
§ 18 d, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås indsat en bestem-
melse, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden i sager om inddrivelse eller frivillig betaling, der
har fundet sted i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015 ved-
rørende fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, af egen drift genoptager
sager, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret, at fordringen ved inddrivelsen eller
modtagelsen af den frivillige betaling var eller kan have været uden retskraft, og sager, hvor restan-
ceinddrivelsesmyndigheden har konstateret, at fordringen, efter at der blev inddrevet på den ved en
inddrivelse, der af restanceinddrivelsesmyndigheden er konstateret ramt eller formodes at kunne
være ramt af sagsbehandlingsfejl, mistede eller kan have mistet retskraften. Det er ifølge den fore-
slåede bestemmelse i
§ 18 d, stk. 2, 2. pkt.,
dog en forudsætning for genoptagelsen, at det samlede
beløb, der er inddrevet eller modtaget på eller vedrørende fordringen, inklusive renter udgør mindst
3.000 kr., og at et krav på tilbagebetaling af det inddrevne eller modtagne beløb ikke vil være for-
ældet, jf. den foreslåede regel i § 18 e om udskydelse af starttidspunktet for forældelsesfristen for
tilbagebetalingskrav, der skyldes en uretmæssig inddrivelse eller frivillig betaling i EFI/DMI’s
driftsperiode fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, således at foræl-
delsesfristen løber fra den 8. september 2015.
Renter dækkes før hovedkrav, og hvis en fordring som følge af inddrivelsen eller den frivillige beta-
ling er blevet nedbragt med 2.800 kr., vil fordringen være omfattet af pligten til genoptagelse af
egen drift, hvis der tillige er blevet dækket renter med mindst 200 kr.
Berørte borgere og virksomheder kan ikke nødvendigvis umiddelbart konstatere, hvorvidt deres
gældsposter er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
66
til det offentlige om genoptagelse på restanceinddrivelsesmyndighedens eget initiativ, men de vil
have adgang til at anmode om genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 1, hvil-
ket vil kræve, at anmodningen er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden inden den 8. sep-
tember 2018, jf. ovenfor.
Med bestemmelsen i
§ 18 d, stk. 3, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås, at
restanceinddrivelsesmyndigheden af egen drift foretager genoptagelse af sagen om inddrivelse eller
frivillig betaling, der har fundet sted i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7.
september 2015 vedrørende en fordring under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis fordringen ikke omfattes af en genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 2,
og det i forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens gennemgang af fordringen for at afkla-
re dens retskraft konstateres, at fordringen var forældet eller på anden vis ophørt, da inddrivelsen
eller den frivillige betaling fandt sted.
Bestemmelsen vil have betydning for de fordringer, der ikke afskrives ekstraordinært efter den fore-
slåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet de i stedet
skal retskraftvurderes.
Genoptagelse vil dog ifølge forslaget til
§ 18 d, stk. 3, 2. pkt.,
være betinget af, at et krav på tilbage-
betaling af det inddrevne beløb ikke vil være forældet, men som følge af den foreslåede regel i § 18
e i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om udskydelse af starttidspunktet for forældelsen af
tilbagebetalingskrav, der skyldes en uretmæssig inddrivelse eller frivillig betaling i EFI/DMI’s
driftsperiode fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, således at foræl-
delsesfristen regnes fra den 8. september 2015, vil forældelse af sådanne tilbagebetalingskrav tid-
ligst kunne indtræde den 11. september 2018 (jf. forældelseslovens § 27, stk. 2, om udskydelse af
forældelsesfristen, hvor denne, som det her er tilfældet, udløber i en weekend, til førstkommende
hverdag).
Endelig foreslås, at der med
§ 18 d, stk. 4,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gives skat-
teministeren en adgang til at fastsætte nærmere regler om de forhold, der omfattes af stk. 1-3. Be-
myndigelsen har bl.a. til formål via en bekendtgørelse at kunne bestemme, at Skatteankestyrelsen
ved behandlingen af klagesager, der vedrører stk. 1-3, ikke er bundet af sagsbehandlingsfristen på 1
måned i § 15, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen. I §
15, stk. 5, er bestemt, at klager på inddrivelsesområdet ikke har opsættende virkning, hvorfor Skat-
teankestyrelsen derfor skal afgøre klagen inden for 1 måned
regnet fra det tidspunkt, hvor sagen
foreligger fuldt oplyst
medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Ved klager over et af-
slag på genoptagelse eller klager over afgørelser, der af restanceinddrivelsesmyndigheden fasthol-
des i en genoptagelsessag, er der tale om en inddrivelse eller frivillig betaling, der fandt sted i
EFI/DMI’s driftsperiode i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september
2015. Der er derfor ikke samme presserende behov for en behandling af klagen.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
67
Derudover er det tanken, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne udnyttes til at fastsætte mere detaljerede
regler om håndteringen af genoptagelsessager og kravene til anmodninger om genoptagelse, hvis et
sådant behov skulle vise sig.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Hvis en inddrivelse var uretmæssig, fordi fordringen ved inddrivelsen var ophørt ved f.eks. foræl-
delse, har den berørte borger eller virksomhed et tilbagebetalingskrav på det beløb, der blev inddre-
vet. Var inddrivelsen af andre grunde uretmæssig, vil der som udgangspunkt tillige være opstået et
tilbagebetalingskrav. Sådanne tilbagebetalingskrav stiftes i det øjeblik, hvor betalingen på fordrin-
gen fandt sted, og kan kræves opfyldt samtidig hermed. Forældelsesfristen på 3 år for sådanne til-
bagebetalingskrav regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver
dvs. den berørte borger
eller virksomhed
kan gøre sit krav gældende, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf.
forældelseslovens § 2, stk. 1. Er der forløbet mere end 3 år fra betalingsdagen, vil tilbagebetalings-
kravet være forældet, medmindre fordringshaver kan påberåbe sig suspension efter forældelseslo-
vens § 3, stk. 2, hvorefter den 3-årige forældelsesfrist i § 3, stk. 1, hvis fordringshaveren var ube-
kendt med fordringen eller dens skyldner, først løber fra den dag, da fordringshaveren fik eller bur-
de have fået kendskab hertil. Som altovervejende hovedregel kan alene ukendskab til de faktiske
omstændigheder, der begrunder fordringen, føre til suspension, idet ukendskab til de juridiske reg-
ler, hvorpå fordringen hviler, kun undtagelsesvist anerkendes som suspensionsgrund.
For tilbagebetalingskrav gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 3,
stk. 3, nr. 4. Senest når den absolutte forældelsesfrist på 10 år fra den tidligste dag, hvor fordringen
kunne kræves opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, er udløbet, vil fordringen således være for-
ældet, medmindre forældelsen forinden er afbrudt.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 18 e
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige løber foræl-
delsesfristen for tilbagebetalingskrav, som borgere og virksomheder
i bestemmelsen anvendes om
disse betegnelsen fysiske og juridiske personer
har som følge af en uretmæssig inddrivelse i peri-
oden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, først fra den 8. septem-
ber 2015, dvs. den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden indstillede den systemunderstøttede
inddrivelse via EFI/DMI.
Fandt inddrivelsen sted inden den 1. september 2013, vil et tilbagebetalingskrav som udgangspunkt
være forældet, medmindre borgeren eller virksomheden kan påberåbe sig suspension efter forældel-
seslovens § 3, stk. 2, hvilket kræver, at borgeren eller virksomheden ved anmodningen om genopta-
gelse kan henvise til sådanne faktiske omstændigheder, der kan udløse suspension.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
68
Efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forrentes fordringer, der overdrages
til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, med en årlig rente
svarende til renten i rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modta-
gelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden og er fradragsberettiget.
Hvis den rentebærende fordring ikke bestod, f.eks. fordi fordringen var forældet, er der heller ikke
grundlag for fradrag. Fradraget har dermed været uberettiget.
En genoptagelse af en skattepligtigs skatteansættelse kan ske efter anmodning fra den skattepligtige
eller på SKATs eget initiativ, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2.
Agter SKAT at genoptage en skatteansættelse, skal SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter
indkomstårets udløb varsle en ændring af skatteansættelsen og senest den 1. august i det fjerde år
efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
For nogle skattepligtige gælder dog en forkortet ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj
2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, hvorefter
SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejen-
domsværdiskat for visse fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomst-
årets udløb, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i denne bekendtgørelse.
Hvis genoptagelse af skatteansættelsen kan ske inden for de nævnte frister i skatteforvaltningslo-
vens § 26, vil SKAT som udgangspunkt være forpligtet til at genoptage skatteansættelsen for det
eller de relevante indkomstår.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen des-
uden ske uanset fristerne i § 26, hvis der bl.a. er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offent-
ligretlige grundlag for ansættelsen (§ 27, stk. 1, nr. 1), eller hvis SKAT efter anmodning fra den
skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen, som følge af at der foreligger særlige om-
stændigheder (§ 27, stk. 1, nr. 8). Ifølge stk. 2 kan en ekstraordinær ansættelsesændring kun foreta-
ges, hvis den varsles af SKAT, eller hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige
senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det for-
hold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal fore-
tages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skat-
teberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for
at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en
rimelig fristforlængelse imødekommes. SKAT kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er
modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
69
I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3, er bestemt, at selv om skatteankeforvaltningen (dvs. Skatte-
ankestyrelsen), skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse
om et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, kan forholdet ændres af SKAT
af de grunde, der er nævnt i stk. 1, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen.
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er betin-
get af, at det krav, som kan blive resultatet af genoptagelsen, ikke vil være forældet, og forældelses-
fristen for sådanne krav er 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 18 f, stk. 1,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige æn-
drer SKAT ikke skatteansættelsen for en skattepligtig, som følge af at den skattepligtige i sin skat-
teansættelse uberettiget har fået fradrag for renter, der for en fordring, der er overdraget til restance-
inddrivelsesmyndigheden til og med den 19. november 2015, men før eller efter overdragelsen er
bortfaldet ved forældelse, i medfør af § 5 er tilskrevet fordringen efter dens forældelse.
Det foreslås desuden med den ny bestemmelse i
§ 18 f, stk. 2,
i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, at skattepligtige, der har fået deres skatteansættelse ændret på grund af et efter stk. 1 ube-
rettiget rentefradrag, kan begære deres skatteansættelse genoptaget efter skatteforvaltningslovens §
26 og § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på at rentefradraget indgår i skatteansættelsen. Dermed opnås i
princippet en ligestilling mellem skattepligtige, der kan beholde deres uberettigede rentefradrag, og
skattepligtige, der har fået korrigeret deres skatteansættelse gennem en fjernelse af et uberettiget
rentefradrag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.
Efter reglerne i kursgevinstlovens § 21, stk. 1, medregnes en gevinst ved eftergivelse, forældelse,
konfusion eller præklusion af gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fysiske perso-
ner, i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tids-
punktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved
akkord m.v.
Fordringens værdi for kreditor afgøres ud fra debitors betalingsevne på tidspunktet for bortfaldet af
fordringen. Betalingsevnen vurderes konkret, ud fra hvor stor en del af værdien kreditor har udsigt
til at kunne inddrive ved tvangsinddrivelse.
Hvis der kort før gældseftergivelsen har været et forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan den
eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
70
I retspraksis er der f.eks. lagt vægt på debitors konkrete, økonomiske forhold, navnlig størrelsen af
lønindkomst, bankgæld og regnskaber i personlig virksomhed, og om debitor har aktiver, der kan
realiseres, jf. SKM2012.389.BR og SKM2013.908.BR.
Nedsættes gælden til et beløb under fordringens værdi, medregnes forskellen mellem fordringens
værdi for kreditor og det lavere beløb, som fordringen er nedsat til, ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst hos debitor.
Har eksempelvis en fordring på nominelt 100 kr. en værdi for kreditor på 60 kr., og sker gældsned-
sættelsen til 40 kr., medregnes 20 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Modsat vil en
nedsættelse fra 100 kr. til 60 kr. ikke udløse beskatning.
Er debitor eksempelvis fuldt ud i stand til at betale den pågældende fordring, der f.eks. forældes på
grund af kreditors forglemmelse, vil den konstaterede gevinst på gælden fuldt ud blive beskattet.
Hvis omvendt debitor på det pågældende tidspunkt kun delvist ville have været i stand til at indfri
fordringen, indtræder alene delvis beskatning.
Hvis fordringen ingen værdi havde for kreditor
og dette kan evt. være grunden til, at kreditor har
ladet forældelse indtræde
indtræder der ingen beskatning, og dette vil typisk være situationen,
hvor debitor ikke råder over frie aktiver, som i tilfælde af realisation kunne udloddes til kreditorer-
ne.
Selskaber m.v. er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 21, jf. kursgevinstlovens § 2, og skatteplig-
ten fremgår da i stedet af kursgevinstlovens § 6, hvorefter gevinst og tab på gæld medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 14 A om gevinst som følge af gælds-
eftergivelse ved akkord m.v., samt af kursgevinstlovens § 2, hvorefter selskaber, fonde og forenin-
ger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af
§ 1, efter de regler, der er angivet i kapitel 2 og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7 i kursgevinstloven.
Betingelsen i kursgevinstlovens § 21, stk. 1, om betalingsevne finder ikke anvendelse ved opgørel-
sen af kursgevinsten for selskaber m.v.
En genoptagelse af en skattepligtigs skatteansættelse kan ske efter anmodning fra den skattepligtige
eller på SKATs eget initiativ, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2.
Hvis SKAT agter at genoptage en skatteansættelse, skal SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter
indkomstårets udløb varsle en ændring af skatteansættelsen og senest den 1. august i det fjerde år
efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
71
For nogle skattepligtige gælder dog en forkortet ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj
2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, hvorefter
SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejen-
domsværdiskat for visse fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomst-
årets udløb, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i denne bekendtgørelse.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen des-
uden ske uanset fristerne i § 26, hvis der bl.a. er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offent-
ligretlige grundlag for ansættelsen (§ 27, stk. 1, nr. 1). Efter § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse
kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af SKAT, eller hvis genoptagelsesan-
modning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skatte-
pligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Har
det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foreta-
ge ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, jf. §
27, stk. 2, 4. pkt. SKAT kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet
af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 27, stk. 2, 5. pkt.
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 er betinget af,
at det krav, som kan blive resultatet af genoptagelsen, ikke vil være forældet, og forældelsesfristen
for sådanne krav er 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.
I de tilfælde, hvor ovennævnte tidsfrist er opfyldt, og hvor SKAT kan konstatere, at der ikke er sket
kursgevinstbeskatning på utilsigtet forældede fordringer, må SKAT antages at have en forpligtelse
til at genoptage skatteansættelserne med henblik på at foretage den manglede kursgevinstbeskat-
ning. Pligten til at genoptage forudsætter dog, at SKAT har identificeret de individuelle tilfælde,
hvor der mangler at blive gennemført kursgevinstbeskatning.
Efter § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 19. november 2015
og har til formål at hindre yderligere utilsigtet forældelse af fordringer under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, regnes forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og
andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. novem-
ber 2015 eller senere, tidligst fra den 20. november 2018. For fordringer under inddrivelse den 19.
november 2015 finder reglen alene anvendelse, hvis fordringen var retskraftig denne dag, jf. § 2,
stk. 2, i lov nr. 1253 af 17. november 2015, der med § 1 indførte bestemmelsen.
SKAT kan have forpligtelser til at genoptage skatteansættelser i forhold til de borgere og virksom-
heder, der ikke har selvangivet en kursgevinst i forbindelse med den allerede konstaterede utilsigte-
de forældelse. Der vil være tale om et ganske betydeligt arbejde for SKAT at identificere disse bor-
gere og virksomheder, hvis de overhovedet kan identificeres.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
72
I den foreslåede bestemmelse i
§ 18 g, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
bestemmes, at fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er overdraget til
SKAT til inddrivelse til og med den 19. november 2015, og renter, gebyrer og andre omkostninger,
som SKAT har pålagt disse fordringer efter deres modtagelse til inddrivelse, ikke udløser kursge-
vinstbeskatning, hvis de nævnte fordringer m.v. er bortfaldet ved forældelse til og med den 19. no-
vember 2015. Bestemmelsen bevirker, at utilsigtede forældelser, der er indtrådt til og med den 19.
november 2015, ikke udløser kursgevinstbeskatning efter reglerne i kursgevinstloven, hvad enten
der er tale om fysiske personer eller selskaber m.v.
Det foreslås tillige med
§ 18 g, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at ge-
vinst ved forældelse til og med den 1. april 2023 af fordringer inklusive renter, gebyrer og andre
omkostninger under opkrævning hos SKAT heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst. Datoen er identisk med datoen i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i §
18 h, stk. 10, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om afskrivning af grupper af fordringer
under inddrivelse eller opkrævning hos SKAT.
Med
§ 18 g, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås, at der ved opgørel-
sen af i den skattepligtige indkomst heller ikke medregnes gevinst, der opstår, ved at fordringer in-
klusive renter, gebyrer og andre omkostninger afskrives ekstraordinært efter den foreslåede regel i §
18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller i medfør af regler udstedt af skatte-
ministeren i henhold til den foreslåede regel i samme lovs § 18 h, stk. 10.
En gevinst ved den foreslåede ekstraordinære afskrivning efter § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige vil, hvis den skulle resultere i kursgevinstbeskatning, kræve en afklaring af,
hvorvidt årsagen til kursgevinstbeskatning reelt er forældelse eller eftergivelse (som svarer til af-
skrivning af en retskraftig fordring). Dette skyldes behovet for at gennemføre beskatningen i det
rette indkomstår. En sådan afklaring vil dog reelt forudsætte den retskraftvurdering, som netop skal
undgås med den ekstraordinære afskrivning.
En endelig afskrivning efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 10,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i forhold til juridiske personer vil kunne udløse en
kursgevinstbeskatning, som med den foreslåede bestemmelse i § 18 g, stk. 1, 3. pkt., ikke skal gen-
nemføres. Ved endelig afskrivning af med sikkerhed retskraftige fordringer vil juridiske personer i
afskrivningsåret have fået en skattepligtig gevinst svarende til det afskrevne beløb.
Der kan være visse borgere og virksomheder, der har selvangivet en kursgevinst opnået ved utilsig-
tet forældelse. Disse vil have mulighed for at få genoptaget skatteansættelsen med henblik på frita-
gelse for den gennemførte kursgevinstbeskatning, jf. forslaget om bestemmelsen i
§ 18 g, stk. 2,
i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter genoptagelse skal kunne ske efter skattefor-
valtningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på at gevinsten ikke indgår i opgørelsen af
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
73
den skattepligtige indkomst. Derved opnås i princippet ligestilling i forhold til borgere og virksom-
heder, der ikke har selvangivet en sådan kursgevinst.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.
Fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, kan af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver
fordringen, overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, når betalingsfristen er
overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Når en fordring er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, beregnes fra den
1. i måneden efter modtagelsen en inddrivelsesrente efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Det gælder dog ikke bøder og heller ikke fordringer, for hvilke § 9, stk. 2, i bekendt-
gørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmer en fritagelse.
Inddrivelsesrenten overdrages derfor ikke til inddrivelse, men beregnes af restanceinddrivelsesmyn-
digheden som led i inddrivelsen af den fordring, som den vedrører, og tilkommer fordringshaver.
Gebyrer, som restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver i forbindelse med udsendelsen af rykker-
skrivelser, iværksættelse af lønindeholdelse og tilsigelse til udlægsforretning, jf. om disse § 6 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige og § 33 i bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, genereres også af restanceinddrivelsesmyndigheden selv, men
disse fordringer tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, da deres formål er at dække omkostnin-
ger forbundet med de gebyrudløsende handlinger. Endelig kan der opstå andre omkostninger i for-
bindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse. Det gælder bl.a. omkostninger i for-
bindelse med udlægsforretninger, f.eks. omkostninger til transport og opbevaring af de aktiver,
hvori der er foretaget udlæg, eller låsesmed, jf. retsplejelovens § 507.
Fordringsmassen under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden består derfor af fordrin-
ger, der enten er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse eller genereret af
restanceinddrivelsesmyndigheden selv som led i inddrivelsen.
Efter § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restanceinddrivelsesmyndighe-
den afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, herunder
undlade at afbryde forældelsen, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Bestemmelsen, der blev indført med lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan efter sin ordlyd og sine forarbejder, jf. lovforslag nr. L
20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 268 ff., alene anvendes efter en konkret vurdering af
inddrivelsesudsigten og inddrivelsesomkostningerne i forhold til den enkelte fordring. På side 270
anføres, at bestemmelsen ikke anvendes på private og udenlandske krav.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
74
Med § 16, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er skatteministeren givet en bemyn-
digelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1. Det er sket med § 32 i bekendtgø-
relse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det fremgår således af § 32,
stk. 2, at restanceinddrivelsesmyndigheden inden afskrivningen skal have forsøgt at inddrive for-
dringen med de inddrivelsesmidler, der er sædvanlige for den pågældende fordringstype, og i stk. 3
anføres, at det ved vurderingen af, om der kan ske afskrivning, skal lægges vægt på, om skyldneren
har betalingsevne, om skyldneren ejer aktiver, og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til
fordringen.
Bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skulle muliggøre en af-
skrivning af fordringer i forhold til skyldner i større omfang end tidligere, ligesom der blev tilstræbt
en harmonisering af reglerne om afskrivning af det offentliges fordringer, jf. lovforslag nr. L 20,
Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 269.
Endelig afskrivning indebærer, at fordringen efter afskrivningen er ophørt, så den ikke længere vil
kunne gøres gældende over for skyldner, der efter afskrivningen underrettes herom. Ved afgangsfø-
relse som uerholdelig stilles den aktive inddrivelsesindsats i bero, hvorfor inddrivelse som ud-
gangspunkt alene vil ske, hvis en modregningsmulighed opstår. Der gøres således efter afgangsfø-
relsen ingen forsøg på at afbryde forældelsen. Når forældelse indtræder, afskrives fordringen ende-
ligt, fordi fordringen er ophørt i forhold til skyldner, og skyldner underrettes herom.
Restanceinddrivelsesmyndigheden anvender bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige til afgangsførelse som uerholdelig, jf. styresignalet SKM2013.102.SKAT.
Renter og gebyrer har en forældelsesfrist på 3 år, selv om den fordring, de vedrører, dvs. hovedfor-
dringen, har en længere forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3. For renter
og gebyrer, der er fastslået ved f.eks. en dom, gælder dog en forældelsesfrist på 10 år, jf. § 5, stk. 1,
nr. 3. Renter og gebyrer forældes imidlertid inden udløbet af deres forældelsesfrist, hvis hovedfor-
dringen forældes forinden, jf. forældelseslovens § 23, stk. 2, om accessorisk forældelse.
Som anført i afsnit 1.1.1 vil restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at gennemføre rets-
kraftvurderinger af samtlige fordringer med tvivlsom retskraft være så omfattende, at det vurderes
at være urealistisk at håndtere den administrativt eller organisatorisk. Dertil kommer, at den vil væ-
re forbundet med en ressourceanvendelse, der for mange fordringers vedkommende ikke står i et
rimeligt forhold til udbyttet. Med henblik på at opnå en hensigtsmæssig reduktion af restanceind-
drivelsesmyndighedens opgave med at gennemføre retskraftvurderinger af fordringerne med tvivl-
som retskraft, dvs. de såkaldte grå fordringer, foreslås med
§ 18 h
i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige en række bestemmelser om ekstraordinær afskrivning af fordringer med tvivlsom
retskraft.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
75
Med
§ 18 h, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås for det første, at
restanceinddrivelsesmyndigheden endeligt kan afskrive fordringer, herunder renter og gebyrer, der
er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med den 19. november 2015 eller i samme
periode er dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden som led i inddrivelsen af disse fordringer,
hvis der er tvivl om retskraften for disse fordringer.
Restanceinddrivelsesmyndighedens krav på at få dækket omkostninger ved inddrivelsen, f.eks. ud-
gifter til låsesmed, og egne gebyrer vil ikke være fordringer, der er overdraget til restanceinddrivel-
sesmyndigheden. De skabes som led i inddrivelsesarbejdet. Sådanne fordringer vil, hvis de er opstå-
et til og med den 19. november 2015, også have tvivlsom retskraft. Det samme gælder renter og
gebyrer, der er dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det skyldes muligheden for, at de kan
være ramt af accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2.
Det foreslås med
§ 18 h, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at restanceind-
drivelsesmyndigheden ved tvivl om deres retskraft desuden endeligt kan afskrive renter og gebyrer,
der vedrører de i 1. pkt. nævnte fordringer og efter den 19. november 2015 enten er dannet af re-
stanceinddrivelsesmyndigheden som led i inddrivelsen eller er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden, samt opskrivningsfordringer, der fra og med den 1. april 2017 er overdraget til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden og vedrører de i 1. pkt. nævnte fordringer eller de i 2. pkt. nævnte
renter og gebyrer, der efter den 19. november 2015 er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den, samt renter og gebyrer, der vedrører disse opskrivningsfordringer.
Ved en opskrivning forstås en beløbsmæssig opjustering af en fordring, der er under inddrivelse. En
opskrivning sker, ved at en såkaldt opskrivningsfordring overdrages til restanceinddrivelsesmyn-
digheden, jf. § 4, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og § 7, stk. 1, 1. pkt., i be-
kendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige, der begge har været
gældende siden den 1. april 2017 og skal varetage de systemmæssige behov i det ny inddrivelsessy-
stem, som er under udvikling. Inden den 1. april 2017 blev en opskrivning gennemført ved alene at
foretage en beløbsmæssig justering af den fordring, der var under inddrivelse. Sådanne opskriv-
ningsfordringer vil som udgangspunkt også have tvivlsom retskraft, hvis den opskrevne del af for-
dringen har tvivlsom retskraft. Det foreslås derfor, at opskrivningsfordringer, der fra og med den 1.
april 2017 overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, også kan afskrives, hvis de vedrører
fordringer, herunder renter og gebyrer, der kan afskrives på grund af tvivl om retskraften. Afskriv-
ningsadgangen foreslås også at skulle gælde renter og gebyrer, der vedrører disse opskrivningsfor-
dringer, jf. ovenfor om forældelseslovens § 23, stk. 2, om accessorisk forældelse af renter og geby-
rer. Opskrivningsfordringerne vil dog alene kunne afskrives, hvis de sammen med den opskrevne
del af fordringen opfylder betingelserne i stk. 2-4 og 6-7 for afskrivning, idet betingelserne i stk. 5
om manglende retskraftvurdering dog skal være opfyldt for både den opskrevne fordring, opskriv-
ningsfordringer til denne og det sammenlagte beløb, jf. nedenfor om den foreslåede regel i § 18 h,
stk. 8, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
76
Den foreslåede regel i § 18 h, stk. 1, 2. pkt., skyldes dels den accessoriske forældelse, der ifølge
forældelseslovens § 23, stk. 2, rammer renter og gebyrer, hvis den fordring, de vedrører, er forældet,
dels den omstændighed, at en opskrivningsfordring må antages tillige at være ramt af retskrafttvivl,
hvis den opskrevne fordring har tvivlsom retskraft.
Det foreslås i
§ 18 h, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at der for restance-
inddrivelsesmyndighedens adgang til endelig afskrivning efter de foreslåede bestemmelser i 1. og 2.
pkt., jf. ovenfor, dog skal en række begrænsninger og betingelser, der fremgår af de foreslåede be-
stemmelser i § 18 h, stk. 2-8.
Opkrævningsrenter, gebyrer og andre omkostninger vil være selvstændige fordringer efter den fore-
slåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, hvilket udtrykkeligt fastslås i den bestemmelse, der foreslås
indsat med den nedenfor beskrevne bestemmelse i § 18 h, stk. 8, 3. pkt., der dog gør en undtagelse
for renter, der vedrører fordringstyper, der efter § 18 h, stk. 4, foreslås friholdt for afskrivning. Ren-
ter, der er påløbet under inddrivelsen, betragtes i relation til den ekstraordinære afskrivning efter §
18 h, stk. 1, derimod ikke som selvstændige fordringer, idet de i stedet knytter sig til hovedfordrin-
gen og afskrives, hvis hovedfordringen afskrives, eller friholdes, hvis hovedfordringen efter den
foreslåede regel i § 18 h, stk. 4, friholdes fra afskrivningen. Dette gælder dog ikke renter, der er
påløbet under inddrivelsen af fordringer, der inden den 8. september 2018 er blevet indfriet. Sådan-
ne inddrivelsesrenter, der ifølge de oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden den 8. sep-
tember 2018 er i besiddelse af, af restanceinddrivelsesmyndigheden må anses som inddrivelsesren-
ter uden hovedkrav, jf. nedenfor, foreslås i relation til den ekstraordinære afskrivning efter § 18 h,
stk. 1, at skulle betragtes som selvstændige fordringer, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk.
8, 3. pkt., der som nævnt ovenfor er undergivet den begrænsning, der følger af § 18 h, stk. 4. Dæk-
ningsrækkefølgen efter § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter
renter dækkes før hovedkravet, anvendes alene på dækninger, der foretages af restanceinddrivel-
sesmyndigheden, og inddrivelsesrenter kan derfor miste deres hovedkrav, hvis skyldner har opfyldt
hovedkravet direkte over for fordringshaver. Som følge af den foreslåede regel i § 18 h, stk. 8, 2.
pkt., jf. nedenfor, vil inddrivelsesrenter af en hovedfordring, hvis indfrielse restanceinddrivelses-
myndigheden den 8. september 2018 ikke havde kendskab til, dog ikke skulle betragtes som selv-
stændige fordringer, men vil i stedet blive lagt sammen med hovedfordringen, og det samlede beløb
vil herefter afgøre, om inddrivelsesrenterne kan afskrives, jf. de beløbsmæssige kriterier i bl.a. § 18
h, stk. 2 og 3, der omtales nedenfor.
Det foreslås, at afskrivningsadgangen skal være fakultativ, jf. formuleringen »kan
[…] afskrive«
i
den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1. Selv om en fordring opfylder alle betingelser, der fore-
slås at skulle gælde for adgangen til endelig afskrivning, vil restanceinddrivelsesmyndigheden såle-
des kunne undlade at gennemføre afskrivning, hvis det f.eks. vurderes, at fordringen tilhører en
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
77
gruppe af fordringer, hvor der en vis sandsynlighed for, at fordringerne maskinelt kan retskraftvur-
deres.
Med
§ 18 h, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås, at en fordring, der
inklusive renter påløbet under inddrivelsen udgør mere end 7.500 kr. pr. 8. september 2018, ikke
kan afskrives efter stk. 1.
Renter, der er påløbet under inddrivelsen af denne fordring, kan heller ikke afskrives, jf. den fore-
slåede bestemmelser i
§ 18 h, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Med
§ 18 h, stk. 3, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås, at en fordring, der
inklusive renter påløbet under inddrivelsen udgør mellem 1.000 kr. og 7.500 kr. pr. 8. september
2018, inklusive disse renter alene kan afskrives efter stk. 1, hvis skyldneren er en fysisk person med
en skattepligtig indkomst, der ifølge den pr. 8. september 2018 gældende årsopgørelse for ind-
komståret 2017 udgjorde mindre end 200.000 kr., og ikke hæfter for fordringen som følge af sin
deltagelse i et interessentskab eller anden virksomhed med flere deltagere, der hver især hæfter per-
sonligt, helt eller delvist og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.
Ved den skattepligtige indkomst forstås summen af personlig indkomst og kapitalindkomst fratruk-
ket ligningsmæssige fradrag og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis skyldneren, efter at SKAT har udskrevet årsopgørelsen for indkomståret 2017, har anmodet
om en genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, vil en ny årsopgørelse
efter genoptagelsen alene blive lagt til grund ved fastlæggelsen af den nævnte skattepligtige ind-
komst, hvis den er udskrevet senest den 8. september 2018.
Det er ifølge bestemmelsen en betingelse, at den fysiske person ikke må hæfte for fordringen som
følge af sin deltagelse i et interessentskab eller anden virksomhed med flere deltagere, der hver især
hæfter personligt, helt eller delvist og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Ud over interes-
sentskaber, hvor hæftelsen for de deltagende interessenter er personlig, ubegrænset og solidarisk, jf.
§ 2, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, omfattes af bestemmelsen i § 18 h, stk. 3,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige navnlig kommanditselskaber, hvor komplementaren
eller komplementarerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser,
jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og partrederier, hvor den enkelte part-
reder kun hæfter for rederiets forpligtelser i forhold til sin andel i skibet, dvs. delvist (pro rata-
hæftelse), jf. sølovens § 102.
Foreligger der den 8. september 2018 ingen årsopgørelse for 2017, anvendes ifølge den foreslåede
bestemmelse i
§ 18 h, stk. 3, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige den pr. 8. septem-
ber 2018 gældende årsopgørelse for 2016, alternativt den da gældende årsopgørelse for 2015.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
78
Foreligger der den 8. september 2018 for ingen af indkomstårene 2015-2017 en årsopgørelse for
skyldneren, anses dennes skattepligtige indkomst at være mindre end 200.000 kr. ved anvendelsen
af 1. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 18 h, stk. 3, 3. pkt.
Når der ikke er kendskab til den skattepligtige indkomst, er det fundet mest hensigtsmæssigt at læg-
ge til grund, at skyldneren har en årlig indkomst på mindre end 200.000 kr.
Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge anses opkrævningsrenter som selvstændige fordringer i relation til den foreslåede afskrivnings-
mulighed. Hvis en opkrævningsrente som følge af sin størrelse og de øvrige betingelser for afskriv-
ning ikke kan afskrives, vil den herefter skulle retskraftvurderes. Hvis hovedkravet inklusive ind-
drivelsesrenter udgør mindre end 1.000 kr. og ikke er friholdt for afskrivning efter den foreslåede
bestemmelse i § 18 h, stk. 4, jf. nedenfor, vil hovedkravet blive afskrevet, selv om dette hovedkrav
som følge af behovet for retskraftvurdering af opkrævningsrenten vil skulle retskraftvurderes selv-
stændigt. Det skyldes forældelseslovens § 23, stk. 2, om accessorisk forældelse, hvorefter hoved-
kravets forældelse indebærer, at renter beregnet af hovedkravet samtidig forældes. En retskraftvur-
dering af renter vil således i alle tilfælde kræve, at der tillige gennemføres en retskraftvurdering af
hovedkravet.
En fysisk person med en enkelt gældspost på 7.600 kr. og en skattepligtig indkomst på mindre end
200.000 kr. i indkomståret 2016 vil ikke ved at betale f.eks. 200 kr. på fordringen kunne opnå en
afskrivning efter den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, fordi en sådan betaling vil udløse en
retskraftvurdering af fordringen, og dermed vil afskrivning være udelukket som følge af den be-
stemmelse, der foreslås indsat som § 18 h, stk. 5, jf. nedenfor. Efter bestemmelsen i stk. 5 forudsæt-
ter en afskrivning, at der ikke inden den 8. september 2018 er gennemført en retskraftvurdering eller
over for restanceinddrivelsesmyndigheden er fremsat en anmodning, der vil indebære en retskraft-
vurdering af fordringen, og at der ikke er foretaget retslige skridt, som restanceinddrivelsesmyndig-
heden senest den 8. september 2018 har fået kendskab til, og som vil indebære, at en retskraftvurde-
ring af fordringen skal foretages.
Med
§ 18 h, stk. 4,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås, at bøder, tvangsbøder,
erstatningskrav og sagsomkostninger fastslået eller fastsat ved afgørelse i straffesag, afsoningsom-
kostninger, konfiskationskrav, offerbidrag, private underholdsbidrag, toldkrav, udenlandske for-
dringer, fortrinsberettigede kommunale fordringer og fordringer, der opkræves af Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen, ikke kan afskrives efter stk. 1. Renter, der er påløbet under inddrivelsen af disse
fordringer, friholdes fra afskrivningen efter stk. 1, da disse renter ikke betragtes som selvstændige
fordringer i relation til den ekstraordinære fordring, jf. ovenfor i bemærkningerne til stk. 1. Frihol-
delsen gælder også renter påløbet under opkrævningen af private underholdsbidrag, toldkrav, uden-
landske fordringer og fordringer, der opkræves af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Friholdelsen af
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
79
disse opkrævningsrenter skyldes de retlige bindinger, der kendetegner de nævnte hovedfordringer,
jf. nedenfor.
Allerede efter den eksisterende afskrivningshjemmel i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige kan der ikke ske afskrivning af private og udenlandske krav, jf. ovenfor. Derfor fore-
slås, at private og udenlandske krav heller ikke skal kunne afskrives ekstraordinært efter den fore-
slåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1.
Hensynet til retsfølelsen gør, at der ikke bør ske ekstraordinær afskrivning af bøder, tvangsbøder,
erstatningskrav og sagsomkostninger fastslået ved afgørelse i straffesag, afsoningsomkostninger,
konfiskationskrav og offerbidrag, hvorfor disse fordringstyper også foreslås friholdt for den foreslå-
ede ekstraordinære afskrivning efter § 18 h, stk. 1. Erstatningskrav kan i medfør af retsplejelovens §
991 som borgerlige krav indtales af anklagemyndigheden på vegne af den forurettede under en
straffesag. Efter retsplejelovens § 997, stk. 1, 1. pkt., drager politidirektøren omsorg for straffe-
dommes fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser,
derunder erstatning til den skadelidte, for så vidt denne begærer det. Sådanne erstatningskrav vil
derfor kunne overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis den forurettede offentlige for-
dringshaver ikke har anmodet om politidirektørens bistand til inddrivelsen. Offerbidrag er bidrag,
der i medfør af § 4 i lov om Offerfonden skal betales til politiet af gerningsmænd, som er fundet
skyldige i visse lovovertrædelser af mere alvorlig karakter, hvor der er eller kunne have været et
offer.
For toldkrav gør særlige hensyn sig også gældende. Told er en del af den Europæiske Unions »egne
indtægter«, selv om tolden opkræves af medlemsstaterne. Af denne grund skal medlemsstaterne
samordne deres optræden med henblik på at beskytte den Europæiske Unions finansielle interesser.
En ekstraordinær afskrivning af toldskyld ville ikke være i overensstemmelse hermed.
EU-retlige bindinger betyder, at der ikke kan ske afskrivning af tilbagebetalingskrav bestående af
tilskud udbetalt under tre forskellige EU-fonde: Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Europæi-
ske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Disse tilbagebetalingskrav er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden af NaturErhvervstyrelsen, som den 1. februar 2017 skiftede navn til Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen. I forbindelse med overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden er det ikke
blevet specificeret, om der er tale om nationale krav, medfinansierede EU-krav eller rene EU-krav,
hvorfor det ikke uden en manuel vurdering vil være muligt at skelne mellem de enkelte fordringsty-
per. Det foreslås derfor, at alle fordringer, der opkræves af denne styrelse, holdes uden for den fore-
slåede ekstraordinære afskrivning efter § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
For fortrinsberettigede kommunale fordringer foreslås, at der heller ikke skal kunne ske ekstraordi-
nær afskrivning af disse fordringer efter den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, i lov om ind-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
80
drivelse af gæld til det offentlige. Der er tale om fordringer, der hviler på fast ejendom med lovbe-
stemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste hæftelser, jf. tinglysningslovens § 4 om ting-
lysningsfritagelse for en sådan lovbestemt panteret. Endvidere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af
8. juli 1840 (amtstueforordningen) for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom, såvel en
lovbestemt panteret som en fortrinsret for denne. Fortrinsretten skal udnyttes inden udløbet af en
frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen. Kommunerne overtog pr. 2. februar 2017
inddrivelsen af de fortrinsberettigede kommunale fordringer, jf. lov nr. 114 af 31. januar 2017. Re-
stanceinddrivelsesmyndigheden vil dog fortsat skulle forestå inddrivelsen af fortrinsberettigede
kommunale fordringer, som den 2. februar 2017 var under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, medmindre disse fordringer tilbagekaldes af fordringshaverkommunen efter § 2, stk.
7 eller 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. ændringslovens § 4, stk. 2. Det er disse
fordringer, der omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 4, om friholdelse af visse for-
dringer for den foreslåede ekstraordinære afskrivning.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 18 h, stk. 5,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fore-
slås, at det er en betingelse for afskrivning af en fordring efter stk. 1, at der ikke inden den 8. sep-
tember 2018 er gennemført en retskraftvurdering eller over for restanceinddrivelsesmyndigheden er
fremsat en anmodning, der vil indebære en retskraftvurdering af fordringen, og at der ikke af andre
grunde, som restanceinddrivelsesmyndigheden senest den 8. september 2018 har fået kendskab til,
skal foretages en retskraftvurdering af fordringen.
Fordringer, der omfattes af en afgørelse, som af restanceinddrivelsesmyndigheden genoptages efter
skyldners begæring om genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i § 18 d, stk. 1, 2. pkt., eller
af egen drift efter § 18 d, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan derfor ikke af-
skrives efter stk. 1.
En genoptagelse af en sag
dvs. den inddrivelsesafgørelse, den betaling, der er sket som følge af en
rykkerskrivelse, det udlæg eller den frivillige betaling, som fordringen var omfattet af
vil indebæ-
re, at der foretages en retskraftvurdering af fordringen, hvorfor den foreslåede ekstraordinære af-
skrivning alene skal omfatte fordringer, der ikke omfattes af en genoptagelse, hvad enten genopta-
gelsen sker på foranledning af borgeren eller virksomhedens anmodning (»remonstration«) eller på
restanceinddrivelsesmyndighedens eget initiativ.
En anmodning, der vil indebære en retskraftvurdering af fordringen, omfatter også tilfælde, hvor en
skyldner anmoder om en restanceattest til brug for f.eks. et lån eller en autorisation m.v. For en så-
dan anmodning gælder tilsvarende, at formålet med afskrivningen vil være spildt, hvis den til brug
for udstedelsen af restanceattesten nødvendige retskraftvurdering viser, at fordringen er retskraftig.
Viser den sig at være forældet, skal den afskrives efter de allerede gældende regler.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
81
Der kan også være påbegyndt en retlig proces, f.eks. indledning af insolvensbehandling (konkurs,
gældssanering m.v.) eller anden bobehandling (f.eks. behandling af solvent dødsbo), som nødven-
diggør en retskraftvurdering. Restanceinddrivelsesmyndigheden opnår ikke nødvendigvis straks
kendskab til en sådan retlig proces, der vil medføre et behov for en retskraftvurdering, hvorfor det
som en naturlig følge af den foreslåede regel i § 18 h, stk. 8, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, jf. nedenfor om anvendelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger pr. 8.
september 2018, foreslås, at også kendskabet til sådanne andre grunde, der vil indebære, at en rets-
kraftvurdering af fordringen skal foretages, skal foreligge pr. 8. september 2018, for at en afskriv-
ning efter stk. 1 er udelukket.
I den foreslåede bestemmelse i
§ 18 h, stk. 6,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestem-
mes, at hvis flere skyldnere hæfter for en fordring, kan afskrivning alene ske, hvis samtlige skyldne-
re, som fordringen er under inddrivelse over for pr. 8. september 2018, opfylder betingelserne for
afskrivning.
Hvis flere fysiske personer hæfter for samme fordring, fordi de alle f.eks. er interessenter i et inte-
ressentskab, følger det allerede af den foreslåede regel i § 18 h, stk. 3, at afskrivning af en fordring i
intervallet mellem 1.000 kr. og 7.500 kr. ikke kan ske. Bestemmelsen i stk. 6 finder derfor f.eks.
anvendelse, hvor en fysisk person over for SKAT har kautioneret for en enkeltmandsvirksomheds
skatte- og afgiftsgæld.
Hvis to fysiske personer hæfter solidarisk for en fordring på f.eks. 5.000 kr., skal afskrivningsbetin-
gelserne i § 18 h, stk. 3, være opfyldt af begge skyldnere, for at afskrivning kan ske. Havde den ene
person en skattepligtig indkomst i indkomståret 2017 på 200.000 kr. eller mere, vil fordringen ikke
kunne afskrives, selv om den anden person for samme indkomstår havde en skattepligtig indkomst
på under 200.000 kr.
Af »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 fremgår, at skyldnere
med uforholdsmæssig stor gæld
som følge af mange små gældsposter
ikke må få afskrevet hele
deres gæld. Det foreslås derfor med
§ 18 h, stk. 7, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, at der i forhold til den enkelte skyldner gælder et afskrivningsloft, der beregnes som et grund-
beløb på 50.000 kr. med tillæg af 50 pct. af den samlede størrelse på de fordringer, der resterer, hvis
der efter stk. 1 sker afskrivning af fordringer for et samlet beløb på 50.000 kr., og som den 8. sep-
tember 2018 er under inddrivelse i forhold til skyldneren. Tillægget på 50 pct. relaterer sig til alle
øvrige fordringer under inddrivelse hos skyldneren den 8. september 2018, dvs. også fordringer, der
ikke vil kunne afskrives efter den foreslåede afskrivningsmodel, fordi fordringerne f.eks. enten ikke
har tvivlsom retskraft, er fordringer, der friholdes fra afskrivningen, f.eks. bøder, eller hver især
udgør mere end 7.500 kr. inklusive inddrivelsesrenter. Dette indebærer, at en skyldner, der efter
afskrivningen af de første 50.000 kr. herefter alene har gæld med tvivlsom retskraft, alt andet lige
vil få afskrevet mere gæld end en skyldner, hvis resterende gæld efter afskrivningen af de første
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
82
50.000 kr. helt eller delvist består af retskraftig gæld, gældsposter, der friholdes fra afskrivningen,
eller gældsposter på hver især mere end 7.500 kr. inklusive inddrivelsesrenter. Den foreslåede regel
i § 18 h, stk. 7, udvider således ikke afskrivningsadgangen, idet det for afskrivningen fortsat er en
forudsætning, at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt. I stedet indebærer reglen, at der indføres et af-
skrivningsloft. Har skyldner en samlet gæld på 400.000 kr. under inddrivelse, vil afskrivningsloftet
således beløbe sig til 225.000 kr. (= 50.000 kr. + (50 pct. af 350.000 kr.)). Om loftet konkret nås,
afhænger af, om skyldneren har tilstrækkeligt mange gældsposter, der opfylder afskrivningsbetin-
gelserne, dvs. krav om tvivlsom retskraft, beløbsstørrelse m.v.
Ved udvælgelsen af de fordringer, der efter den foreslåede regel i § 18 h, stk. 7, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige kan afskrives, vælges den mindste fordring først, jf.
2. pkt.
Dernæst vælges den næstmindste og så fremdeles, indtil afskrivningsloftet i 1. pkt. nås, jf.
3. pkt.
Er
to eller flere fordringer lige store, og overskrides afskrivningsloftet, hvis alle disse lige store for-
dringer afskrives, afskrives i henhold til den rækkefølge, hvori fordringerne er blevet registreret
som værende under inddrivelse, således at den fordring, der først er registreret, afskrives først, jf.
4.
pkt.
Der er tale om den registrering, som restanceinddrivelsesmyndigheden har foretaget af fordrin-
ger, der er modtaget til inddrivelse. En fordring, der i henhold til 1. pkt. ikke kan afskrives i forhold
til en skyldner, kan ifølge
5. pkt.
heller ikke afskrives i forhold til en anden skyldner, der helt eller
delvist hæfter for fordringen, jf. stk. 6, hvorefter afskrivning, hvis flere skyldnere helt eller delvist
hæfter for fordringen, alene kan ske, hvis samtlige skyldnere, som fordringen er under inddrivelse
over for pr. 8. september 2018, opfylder betingelserne for afskrivning, jf. ovenfor om forslaget til §
18 h, stk. 6.
Med
§ 18 h, stk. 8, 1. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås det udtrykkeligt
fastsat, at en afskrivning efter stk. 1 gælder hele fordringen inklusive renter påløbet under inddrivel-
sen, hvorfor alle skyldforhold vedrørende fordringen og de nævnte renter ophører efter afskrivnin-
gen. Den foreslåede afskrivning efter § 18 h, stk. 1, tager således ikke udgangspunkt i det enkelte
skyldforhold, således at afskrivning sker i forhold til en skyldner, der opfylder afskrivningsbetingel-
serne, men ikke i forhold til en anden skyldner, der ikke opfylder afskrivningsbetingelserne. I stedet
er det selve fordringen, der afskrives, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og som konsekvens heraf
slettes samtlige skyldforhold vedrørende fordringen, hvad enten de enkelte skyldnere hæfter helt
eller delvist for fordringen.
Med bestemmelsen i
§ 18 h, stk. 8, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås, at
det ved anvendelsen af bestemmelserne i § 18 h, stk. 2-7, skal være de oplysninger, som restance-
inddrivelsesmyndigheden den 8. september 2018 er i besiddelse af, der skal lægges til grund. Senere
op- eller nedskrivninger eller senere opnået kendskab til yderligere skyldnere for samme fordring
vil derfor være uden betydning for afskrivningen.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
83
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 18 h, stk. 8, 3. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge præciseres, at renter påløbet under opkrævningen, renter, der er påløbet under inddrivelsen af en
fordring, der inden den 8. september 2018 er blevet indfriet, samt gebyrer og andre omkostninger
anses som selvstændige fordringer ved afskrivning efter stk. 1, jf. dog stk. 4 om opkrævnings- og
inddrivelsesrenter, der friholdes fra afskrivning som følge af typen af den fordring, som de vedrører.
Det betyder, at disse fordringer også kan afskrives selvstændigt, hvis kravene til fordringsstørrelsen
m.v. er opfyldt.
Inddrivelsesrenter, der ifølge de oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden den 8. septem-
ber 2018 er i besiddelse af, af restanceinddrivelsesmyndigheden må anses som inddrivelsesrenter
uden hovedkrav, jf. nedenfor, betragtes således som selvstændige fordringer i relation til den fore-
slåede afskrivningsmulighed. Hvis en inddrivelsesrente som følge af sin størrelse ikke kan afskri-
ves, vil den herefter skulle retskraftvurderes af restanceinddrivelsesmyndigheden. En sådan rets-
kraftvurdering vil da tillige indebære en retskraftvurdering af det nu indfriede hovedkrav, hvoraf
inddrivelsesrenten er beregnet. Dette skyldes den accessoriske forældelse efter forældelseslovens §
23, stk. 2. Viser det sig, at hovedkravet var forældet, da det blev indfriet af skyldner direkte over for
fordringshaver, vil skyldner som udgangspunkt have et tilbagebetalingskrav mod fordringshaver,
medmindre dette krav er forældet.
En fordring kan være blevet indfriet inden den 8. september 2018, uden at restanceinddrivelses-
myndigheden den 8. september 2018 har fået kendskab til denne indfrielse. Som følge af den fore-
slåede regel i § 18 h, stk. 8, 2. pkt., jf. ovenfor, vil inddrivelsesrenter af en sådan hovedfordring,
hvis indfrielse restanceinddrivelsesmyndigheden den 8. september 2018 ikke havde kendskab til,
dog ikke skulle betragtes som selvstændige fordringer, men vil i stedet blive lagt sammen med ho-
vedfordringen, og det samlede beløb vil herefter afgøre, om inddrivelsesrenterne kan afskrives, jf.
de beløbsmæssige kriterier i bl.a. § 18 h, stk. 2 og 3.
En opskrevet fordring og opskrivningsfordringer til den opskrevne fordring kan alene afskrives efter
stk. 1, hvis de efter at være lagt sammen opfylder betingelserne i stk. 2-4 og 6-7, mens betingelserne
i stk. 5 om manglende retskraftvurdering skal være opfyldt for både den opskrevne fordring, op-
skrivningsfordringer til denne og det sammenlagte beløb, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 18 h,
stk. 8, 4. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 lægges en opskrivningsfordring således beløbsmæssigt sammen med
den opskrevne del af fordringen og eventuelle andre opskrivningsfordringer vedrørende samme
fordring. Anmodes om en retskraftvurdering vedrørende opskrivningsfordringen, men ikke den op-
skrevne del af fordringen, eller vedrørende den opskrevne del af fordringen, men ikke opskrivnings-
fordringen, vil afskrivning ikke kunne ske, fordi betingelserne efter § 18 h, stk. 5, da ikke vil være
opfyldt.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
84
Efter at den endelige afskrivning er foretaget, giver restanceinddrivelsesmyndigheden skyldneren
meddelelse herom, jf. den foreslåede regel i
§ 18 h, stk. 9,
i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige. Denne regel svarer til, hvad der allerede i dag er gældende ret, når en fordring endeligt afskri-
ves som følge af indtrådt forældelse, men det foreslås, at underretningspligten vedrørende den eks-
traordinære afskrivning lovfæstes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Med
§ 18 h, stk. 10, 1. pkt.,
foreslås, at skatteministeren til og med den 1. april 2023 kan fastsætte
regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for en gruppe af fordringer, der med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger er under inddrivelse, kan foretage endelig afskrivning uden en vur-
dering af hver enkelt fordring, hvis der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nød-
vendige for fordringernes inddrivelse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller
forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl eller at fremskaffe oplysnin-
gerne, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning.
Blandt de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, findes ud over
de »grå« fordringer, der kendetegnes ved tvivl om retskraften og derfor ud fra nærmere kriterier
foreslås afskrevet ekstraordinært, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, også en række fordringer, der som følge af dataproblemer ikke aktuelt
vil kunne inddrives. Fejlene kan potentielt betyde, at de ikke kan konverteres til det ny inddrivelses-
system, og skyldes navnlig, at fordringshaverne, herunder også SKAT, har foretaget systematiske
indberetningsfejl ved overdragelsen af dem til inddrivelse. Der er bl.a. tale om, at renter ikke kan
knyttes til det korrekte hovedkrav, og fordringstyper, for hvilke fordringshaverne har indberettet
renter som hovedkrav, således at der er en risiko for, at der ulovligt beregnes renters rente. Det er
f.eks. tilfældet for fordringer, der er overdraget fra SKATs opkrævningssystemer KOBRA og
DMO. Der er desuden tale om stamdatafejl, hvor f.eks. stiftelsestidspunkt og forældelsesdatoer en-
ten ikke er blevet registreret eller er blevet registreret forkert. Nogle af problemerne vil blive søgt
løst i samarbejde med fordringshaverne, i takt med at disse klargøres til og tilkobles det ny inddri-
velsessystem. Det forventes dog, at nogle af problemerne alene vil kunne løses ved manuel sagsbe-
handling hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For en række fejl og fordringskombinationer er det
nødvendigt at returnere hovedparten af de berørte fordringer til fordringshaverne med henblik på
berigtigelse af de fejlbehæftede oplysninger, men det er uafklaret, i hvilket omfang fordringshaver-
ne teknisk er i stand til at tage imod fordringerne og foretage de nødvendige fejlrettelser. Hvis dette
viser sig at være en hindring, må der efter omstændighederne træffes beslutning om at afskrive for-
dringerne. Dette vil dog kræve en hjemmel.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 10, 1. pkt., vil kunne anvendes af skatteministeren til at
fastsætte regler om afskrivning af disse fordringer.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
85
Den foreslåede bemyndigelse vil som følge af en ordlyd, hvori disse kriterier indgår, ikke alene
kunne udnyttes til at løse det aktuelle behov for eventuelt at gennemføre ekstraordinær afskrivning,
men vil også kunne anvendes til afskrivning af grupper af fordringer, der fremtidigt måtte blive
identificeret som lidende af de samme dataproblemer som de ovenfor beskrevne fordringer. Be-
myndigelsen vil blive udnyttet gennem skatteministerens udstedelse af en bekendtgørelse, der sen-
des i ekstern høring.
Det foreslås med baggrund i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni
2017, at bemyndigelsen i § 18 h, stk. 10, 1. pkt., skal gælde i en 5-årig periode. Det vil indebære, at
en bekendtgørelse, der udmønter skatteministerens bemyndigelse, skal være udstedt senest den 1.
april 2023.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 18 h, stk. 10, 2. pkt.,
i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige foreslås desuden, at skatteministeren gives bemyndigelse til i samme 5-årige periode at fastsæt-
te regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for grupper af tilbagebetalingskrav inklusive
eventuelle renter, gebyrer og andre omkostninger, som tilkommer restanceinddrivelsesmyndighe-
den, kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af hvert enkelt tilbagebetalingskrav, hvis
der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetalingskravenes
opkrævning og inddrivelse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne, eller
hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning.
Sådanne tilbagebetalingskrav, der har restanceinddrivelsesmyndigheden som fordringshaver, vil,
når de gøres gældende af restanceinddrivelsesmyndigheden, formelt være under opkrævning, men
kan overføres til inddrivelse, hvis skyldner ikke rettidigt betaler, jf. § 2, stk. 3 og 4, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige.
SKAT har ingen lovhjemmel til som fordringshaver at afskrive retskraftige fordringer, der befinder
sig i opkrævningsfasen. SKATs fordringer på skatter og afgifter m.v. kan alene afskrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, hvilket forudsætter, at fordringerne er under inddrivelse hos restance-
inddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndighedens hjemmel til afskrivning af fordringer
under inddrivelse findes i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Skatteministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i
§ 18 h, stk. 10, 3. pkt.,
i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige i perioden til og med den 1. april 2023 kunne fastsætte regler om, at SKAT
for en gruppe af fordringer bestående af skatter og afgifter m.v. med tillæg af renter, gebyrer og
andre omkostninger kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af hver enkelt fordring, hvis
det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger for SKAT at gennemføre opkrævning,
eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
86
Uforholdsmæssige omkostninger kan f.eks. skyldes, at der består tvivl om rigtigheden af de oplys-
ninger, der er nødvendige for fordringernes opkrævning, og det vil være umuligt eller forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl. Dette omfatter tilfælde, fordringen po-
tentielt kan være forældet, og det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afkla-
re, hvorvidt fordringen er retskraftig. Andre ganske særlige grunde vil kunne foreligge, hvis en op-
krævning endnu ikke er sket, lang tid efter at kravet er stiftet.
Som anført i afsnit 1.1.3 er der i SKATs opkrævningssystem SAP 38 konstateret en potentiel foræl-
delse af et større antal fordringer. Disse fordringer vil skulle retskraftvurderes manuelt. For de for-
dringer, der viser sig at være retskraftige, vil der
som udgangspunkt manuelt
skulle beregnes
opkrævningsrenter, der herefter skal opkræves hos skyldnerne, medmindre der skabes hjemmel til
ekstraordinært at afskrive opkrævningsrenterne.
Manglende systemunderstøttelse har medført, at det siden idriftsættelsen af SKATs system for for-
dringer vedrørende motorkøretøjer, Digitalt Motorregister (DMR), i juni 2012 ikke har været muligt
at beregne renter af fordringerne i dette system, der genererer motorfordringerne, der herefter op-
kræves via opkrævningssystemet SAP 38. Et renteberegningsprogram forventes taget i brug i 2018.
Som følge af den 3-årige forældelsesfrist for renter er renter, der påløb for mere end 3 år siden, bort-
faldet ved forældelse. For perioden fra medio 2014 til medio 2017 skønnes der at være ca. 3 mio.
retskraftige rentefordringer med en samlet værdi på ca. 75-90 mio. kr. En opkrævning af disse ren-
ter vurderes at kræve et administrativt ressourcetræk på ca. 70-90 mio. kr. Nogle renteopkrævninger
antages at ville være uberettigede som følge af tvivl om retskraften af en del af hovedkravene. Er
den rentebærende hovedfordring forældet, vil dens påløbne renter blive ramt af accessorisk foræl-
delse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. En opkrævning af disse opkrævningsrenter efter måske
flere år vil desuden kunne opleves som byrdefuld for en skyldner, der kan have indrettet sig på, at et
sådant krav ikke vil blive gjort gældende. Ud fra en samlet vurdering af de ovenfor nævnte forhold
kan det derfor være nødvendigt at afskrive disse rentefordringer.
Der er tale om fordringer, der ikke er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvorfor der vil være behov for en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om, at SKAT
som fordringshaver kan foretage endelig afskrivning af fordringer, hvis det vil være forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger at gennemføre opkrævning, eller hvis der foreligger andre ganske
særlige grunde til at gennemføre afskrivning. Den foreslåede bestemmelse i § 18 h, stk. 10, 3. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder derfor en bemyndigelse for skatteministeren
til at kunne fastsætte regler om, at SKAT for en gruppe af fordringer bestående af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan foretage endelig afskrivning uden en
vurdering af hver enkelt fordring, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger
for SKAT at gennemføre opkrævning, eller hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at
gennemføre afskrivning. Afskrivningen efter 3. pkt. kan være begrænset til alene at omfatte renter,
gebyrer eller andre omkostninger.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
87
I den konkrete situation med SAP 38 vil beregningen af opkrævningsrenter skulle ske manuelt,
hvilket som følge af rentens typisk beskedne størrelse vil udløse uforholdsmæssige omkostninger,
ligesom det for en skyldner, over for hvem der ikke tidligere er sket opkrævning af renterne, vil
kunne være byrdefuldt, hvis opkrævning skulle ske efter måske flere år.
Tilsvarende gælder for DMR, at det vil kunne opleves som byrdefuldt for skyldneren efter måske
flere år at blive mødt med et rentekrav, der ikke hidtil er blevet gjort gældende. Dertil kommer, at
der som sagt vil være en risiko for, at nogle renteopkrævninger kan vise sig at være uberettigede på
grund af accessorisk forældelse. Det foreslås, at bemyndigelsen ud over at løse det aktuelle afskriv-
ningsbehov også skal kunne anvendes til afskrivning af grupper af fordringer, der fremtidigt måtte
blive identificeret som lidende af de samme problemer som de ovenfor beskrevne fordringer.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet gennem skatteministerens udstedelse af en bekendtgørelse, der
sendes i ekstern høring.
Det foreslås med baggrund i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni
2017, at bemyndigelsen skal gælde i en 5-årig periode. En bekendtgørelse, der udmønter skattemi-
nisterens bemyndigelse, vil derfor skulle være udstedt senest den 1. april 2023.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.
Til § 2
Med lovforslagets § 2 foreslås, at § 31 i lov om Udbetaling Danmark ændres, så en forkert henvis-
ning til § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres til § 9 i samme lov.
Ved § 9 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 blev § 31 i lov om Udbetaling Danmark ændret, idet henvis-
ningen til §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som bestemmelser, der tilsvarende
skulle finde anvendelse for Udbetaling Danmarks fordringer, blev ændret til en henvisning til § 8.
I § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at for forfaldne fordringer
omfattet af denne lov indtræder fordringshaveren i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der
svarer til den skyldige betaling. I stk. 2 bestemmes, at for forfaldne private fordringer på under-
holdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af denne lov indtræder
det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et
beløb, der svarer til den skyldige betaling.
I § 9, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at tilladelse til afdragsvis
betaling eller henstand med betalingen ikke afskærer det offentliges adgang til at foretage modreg-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
88
ning i udbetalinger fra det offentlige. I stk. 2 bestemmes, at en betalingsaftale fastsat af kommunen
ikke afskærer kommunen fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten, jf. § 8.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 9 i lovforslaget til lov nr. 285 af 29. marts 2017
lovforslag nr. L 137, Folketingstidende 2016-17, A, L 137 som fremsat, side 59
skulle der i § 31
i lov om Udbetaling Danmark i stedet være henvist til § 9 som en bestemmelse, der fortsat skulle
finde anvendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2018.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
89
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.
januar 2015, som ændret ved lov nr. 1253 af
17. november 2015, § 1 i lov nr. 298 af 22.
marts 2016, § 1 i lov nr. 428 af 18. maj 2016,
§ 1 i lov nr. 114 af 31. januar 2017 og § 1 i
lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages føl-
gende ændring:
1.
Efter § 18 c indsættes før overskriften før §
19:
»Særlige regler om tiltag vedrørende for-
dringer overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden og om fordringer i told- og
skatteforvaltningens opkrævningssystemer
m.v.
§ 18 d.
I sager om inddrivelse eller frivil-
lig betaling, der har fundet sted i perioden fra
og med den 1. september 2013 til og med den
7. september 2015 vedrørende fordringer
under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, er restanceinddrivelsesmyn-
digheden ikke forpligtet til af egen drift at
udsøge og foretage genoptagelse af sager,
hvor inddrivelsen eller den frivillige betaling
kan have været uretmæssig, jf. dog stk. 2 og
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
90
3. Restanceinddrivelsesmyndigheden genop-
tager ikke sager som anført i 1. pkt. på bag-
grund af en anmodning om genoptagelse, der
er modtaget den 8. september 2018 eller se-
nere.
Stk. 2.
I sager om inddrivelse eller frivillig
betaling, der har fundet sted i perioden fra og
med den 1. september 2013 til og med den 7.
september 2015 vedrørende fordringer under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden, genoptager restanceinddrivelsesmyn-
digheden af egen drift sager, hvor restance-
inddrivelsesmyndigheden har konstateret, at
fordringen ved inddrivelsen eller modtagel-
sen af den frivillige betaling var eller kan
have været uden retskraft, og sager, hvor re-
stanceinddrivelsesmyndigheden har konstate-
ret, at fordringen, efter at der blev inddrevet
på den ved en inddrivelse, der af restanceind-
drivelsesmyndigheden er konstateret ramt
eller formodes at kunne være ramt af sagsbe-
handlingsfejl, mistede eller kan have mistet
retskraften. Det er for genoptagelsen dog en
forudsætning, at det samlede beløb, der er
inddrevet eller modtaget på eller vedrørende
fordringen, inklusive renter udgør mindst
3.000 kr., og at et krav på tilbagebetaling af
det inddrevne eller modtagne beløb ikke vil
være forældet, jf. § 18 e.
Stk. 3.
I sager om inddrivelse eller frivillig
betaling, der har fundet sted i perioden fra og
med den 1. september 2013 til og med den 7.
september 2015 vedrørende fordringer under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden, genoptager restanceinddrivelsesmyn-
digheden sagen, hvis fordringen ikke er om-
fattet af en genoptagelse af egen drift efter
stk. 2, og det i forbindelse med restanceind-
drivelsesmyndighedens gennemgang af for-
dringen for at afklare dens retskraft konstate-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
91
res, at fordringen var forældet eller på anden
vis ophørt, da inddrivelsen eller den frivillige
betaling fandt sted. Genoptagelse er dog be-
tinget af, at et krav på tilbagebetaling af det
inddrevne eller modtagne beløb ikke vil være
forældet, jf. § 18 e.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om de forhold, der omfattes
af stk. 1-3.
§ 18 e.
Forældelsesfristen for tilbagebeta-
lingskrav, som fysiske og juridiske personer
måtte have som følge af en inddrivelse eller
frivillig betaling, der fandt sted i perioden fra
og med den 1. september 2013 til og med den
7. september 2015 vedrørende fordringer
under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, løber fra den 8. september
2015.
§ 18 f.
Told- og skatteforvaltningen æn-
drer ikke skatteansættelsen for en skatteplig-
tig, som følge af at den skattepligtige i sin
skatteansættelse uberettiget har fået fradrag
for renter, der for en fordring, der er overdra-
get til restanceinddrivelsesmyndigheden til
og med den 19. november 2015, men før eller
efter overdragelsen er bortfaldet ved foræl-
delse, i medfør af § 5 er tilskrevet fordringen
efter dens forældelse.
Stk. 2.
Skattepligtige, der har fået deres
skatteansættelse ændret på grund af et efter
stk. 1 uberettiget rentefradrag, kan begære
deres skatteansættelse genoptaget efter skat-
teforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr.
1, med henblik på at rentefradraget indgår i
skatteansættelsen.
§ 18 g.
Gevinst ved forældelse til og med
den 19. november 2015 af fordringer inklusi-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
92
ve renter, gebyrer og andre omkostninger, der
er overdraget til restanceinddrivelsesinddri-
velsesmyndigheden inden denne dato, og af
renter, gebyrer og andre omkostninger, der af
restanceinddrivelsesmyndigheden er pålagt
disse fordringer, medregnes ikke ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst
ved forældelse til og med den 1. april 2023 af
fordringer inklusive renter, gebyrer og andre
omkostninger under opkrævning hos told- og
skatteforvaltningen medregnes ikke ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes heller ikke gevinst, der opstår, ved
at fordringer inklusive renter, gebyrer og an-
dre omkostninger afskrives efter § 18 h, stk.
1, eller i medfør af regler udstedt i henhold til
§ 18 h, stk. 10.
Stk. 2.
Skattepligtige, der har selvangivet
en gevinst, som efter stk. 1 ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, kan begære deres skatteansættelse
genoptaget efter skatteforvaltningslovens §
26 og § 27, stk. 1, nr. 1, med henblik på at
gevinsten ikke indgår i opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
§ 18 h.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan endeligt afskrive fordringer, herunder
renter og gebyrer, der er overdraget til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden til og med den
19. november 2015 eller i samme periode er
dannet af restanceinddrivelsesmyndigheden
som led i inddrivelsen af disse fordringer,
hvis der er tvivl om retskraften for disse for-
dringer. Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan desuden ved tvivl om deres retskraft en-
deligt afskrive renter og gebyrer, der vedrører
de i 1. pkt. nævnte fordringer og efter den 19.
november 2015 enten er dannet af restance-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
93
inddrivelsesmyndigheden som led i inddri-
velsen eller er overdraget til restanceinddri-
velsesmyndigheden, samt opskrivningsfor-
dringer, der fra og med den 1. april 2017 er
overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den og vedrører de i 1. pkt. nævnte fordringer
eller de i nærværende punktum nævnte renter
og gebyrer, der efter den 19. november 2015
er overdraget til restanceinddrivelsesmyndig-
heden, samt renter og gebyrer, der vedrører
disse opskrivningsfordringer. For adgangen
til endelig afskrivning efter 1. og 2. pkt. gæl-
der dog de begrænsninger og betingelser, der
fremgår af stk. 2-8.
Stk. 2.
En fordring, der inklusive renter
påløbet under inddrivelsen udgør mere end
7.500 kr. pr. 8. september 2018, kan ikke
afskrives efter stk. 1. Renter, der er påløbet
under inddrivelsen af den i 1. pkt. nævnte
fordring, kan heller ikke afskrives.
Stk. 3.
En fordring, der inklusive renter
påløbet under inddrivelsen udgør mellem
1.000 kr. og 7.500 kr. pr. 8. september 2018,
kan inklusive disse renter alene afskrives
efter stk. 1, hvis skyldneren er en fysisk per-
son med en skattepligtig indkomst, der ifølge
skyldnerens pr. 8. september 2018 gældende
årsopgørelse for indkomståret 2017 udgjorde
mindre end 200.000 kr., og ikke hæfter for
fordringen som følge af sin deltagelse i et
interessentskab eller anden virksomhed med
flere deltagere, der hver især hæfter person-
ligt, helt eller delvist og solidarisk for virk-
somhedens forpligtelser. Foreligger der på
den nævnte dato ingen årsopgørelse for 2017,
anvendes den da gældende årsopgørelse for
2016, alternativt den da gældende årsopgørel-
se for 2015. Foreligger der for ingen af disse
indkomstår en årsopgørelse for skyldneren,
anses dennes skattepligtige indkomst at være
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
94
mindre end 200.000 kr. ved anvendelsen af 1.
pkt.
Stk. 4.
Bøder, tvangsbøder, erstatningskrav
og sagsomkostninger fastslået eller fastsat
ved afgørelse i straffesag, afsoningsomkost-
ninger, konfiskationskrav, offerbidrag, priva-
te underholdsbidrag, toldkrav, udenlandske
fordringer, fortrinsberettigede kommunale
fordringer og fordringer, der opkræves af
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, kan ikke af-
skrives efter stk. 1. Renter, der er påløbet
under inddrivelsen af disse fordringer, frihol-
des fra afskrivningen efter stk. 1. Det samme
gælder renter påløbet under opkrævningen af
private underholdsbidrag, toldkrav, uden-
landske fordringer og fordringer, der opkræ-
ves af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Stk. 5.
Det er en betingelse for afskrivning
af en fordring efter stk. 1, at der ikke inden
den 8. september 2018 er gennemført en rets-
kraftvurdering eller over for restanceinddri-
velsesmyndigheden er fremsat en anmodning,
der vil indebære en retskraftvurdering af for-
dringen, og at der ikke af andre grunde, som
restanceinddrivelsesmyndigheden senest den
8. september 2018 har fået kendskab til, skal
foretages en retskraftvurdering af fordringen.
Stk. 6.
Hæfter flere skyldnere helt eller
delvist for en fordring, kan afskrivning alene
ske, hvis samtlige skyldnere, som fordringen
er under inddrivelse over for pr. 8. september
2018, opfylder betingelserne for afskrivning.
Stk. 7.
I forhold til den enkelte skyldner
gælder et afskrivningsloft, der beregnes som
et grundbeløb på 50.000 kr. med tillæg af 50
pct. af den samlede størrelse på de fordringer,
der resterer, hvis der efter stk. 1 sker afskriv-
ning af fordringer for et samlet beløb på
50.000 kr., og som den 8. september 2018 er
under inddrivelse i forhold til skyldneren.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
95
Ved udvælgelsen af de fordringer, der efter 1.
pkt. kan afskrives, vælges den mindste for-
dring først. Dernæst vælges den næstmindste
og så fremdeles, indtil afskrivningsloftet i 1.
pkt. nås. Er to eller flere fordringer lige store,
og overskrides afskrivningsloftet, hvis alle
disse lige store fordringer afskrives, afskrives
i henhold til den rækkefølge, hvori fordrin-
gerne er blevet registreret som værende under
inddrivelse, således at den fordring, der først
er registreret, afskrives først. En fordring, der
i henhold til 1. pkt. ikke kan afskrives i for-
hold til en skyldner, kan heller ikke afskrives
i forhold til en anden skyldner, der helt eller
delvist hæfter for fordringen, jf. stk. 6.
Stk. 8.
En afskrivning efter stk. 1 gælder
hele fordringen inklusive renter påløbet under
inddrivelsen, hvorfor alle skyldforhold vedrø-
rende fordringen og de nævnte renter ophører
efter afskrivningen. Ved anvendelsen af stk.
2-7 er det restanceinddrivelsesmyndighedens
oplysninger pr. 8. september 2018, der læg-
ges til grund. Renter påløbet under opkræv-
ningen, renter, der er påløbet under inddrivel-
sen af en fordring, der inden den 8. september
2018 er blevet indfriet, samt gebyrer og andre
omkostninger anses som selvstændige for-
dringer ved afskrivning efter stk. 1, jf. dog
stk. 4. En opskrevet fordring og opskriv-
ningsfordringer til den opskrevne fordring
kan alene afskrives efter stk. 1, hvis de efter
at være lagt sammen opfylder betingelserne i
stk. 2-4 og 6-7, mens betingelserne i stk. 5
skal være opfyldt for både den opskrevne
fordring, opskrivningsfordringer til denne og
det sammenlagte beløb.
Stk. 9.
Når en endelig afskrivning efter stk.
1 er foretaget, giver restanceinddrivelses-
myndigheden skyldneren meddelelse herom.
Stk. 10.
Skatteministeren kan til og med
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
96
den 1. april 2023 fastsætte regler om, at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden for en grup-
pe af fordringer, der med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger er under ind-
drivelse, kan foretage endelig afskrivning
uden en vurdering af hver enkelt fordring,
hvis der består tvivl om rigtigheden af de
oplysninger, der er nødvendige for fordrin-
gernes inddrivelse, eller disse oplysninger
mangler, og det vil være umuligt eller for-
bundet med uforholdsmæssige omkostninger
at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplys-
ningerne, eller hvis der foreligger andre gan-
ske særlige grunde til at gennemføre endelig
afskrivning. Skatteministeren kan til og med
den 1. april 2023 desuden fastsætte regler
om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for
grupper af tilbagebetalingskrav inklusive
eventuelle renter, gebyrer og andre omkost-
ninger, som tilkommer restanceinddrivelses-
myndigheden, kan foretage endelig afskriv-
ning uden en vurdering af hvert enkelt tilba-
gebetalingskrav, hvis der består tvivl om rig-
tigheden af de oplysninger, der er nødvendige
for tilbagebetalingskravenes opkrævning og
inddrivelse, eller disse oplysninger mangler,
og det vil være umuligt eller forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger at afklare
denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne,
eller hvis der foreligger andre ganske særlige
grunde til at gennemføre endelig afskrivning.
Skatteministeren kan til og med den 1. april
2023 endelig fastsætte regler om, at told- og
skatteforvaltningen for en gruppe af fordrin-
ger bestående af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostnin-
ger kan foretage endelig afskrivning uden en
vurdering af hver enkelt fordring, hvis det vil
være forbundet med uforholdsmæssige om-
kostninger for told- og skatteforvaltningen at
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.) samt resumé
97
gennemføre opkrævning, eller hvis der fore-
ligger andre ganske særlige grunde til at gen-
nemføre endelig afskrivning. Afskrivningen
efter 3. pkt. kan være begrænset til alene at
omfatte renter, gebyrer eller andre omkost-
ninger.«
§2
I lov om Udbetaling Danmark, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december
2016, som ændret ved § 9 i lov nr. 285 af 29.
marts 2017, § 26 i lov nr. 287 af 29. marts
2017 og § 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændring:
§ 31.
§ 8 i lov om inddrivelse af gæld 1. I
§ 31
ændres »§ 8« til: »§ 9«.
til det offentlige finder tilsvarende
anvendelse for Udbetaling Danmark
§3
Loven træder i kraft den 1. april 2018.