SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 69
Offentligt

23. november 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017

1) Styrkelse af bankunionen

–

risikoreduktionstiltag: Revision

af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV)

Generel indstilling

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

2) Styrkelse af bankunionen

–

risikoreduktionstiltag: Ændring af direktivet om genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

Generel indstilling

KOM(2016)851, KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

3) Styrkelse af bankunionen

–

forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen

(EDIS)

Fremskridtsrapport

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

4) Styrkelse af bankunionen

–

status på håndtering af misligholdte lån (NPL)

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

5) Fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet og Finansministeriet

6) Rådskonklusioner om beskatning af den digitale økonomi

Vedtagelse

KOM(2017)547

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet og Finansministeriet

7) Kommissionens vækstundersøgelse 2018 mv.

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Vedtagelse

KOM(2017)801, KOM(2017)802 og KOM(2017)803

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 5:

Fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdik-

tioner

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Der sigtes på ECOFIN 5. december efter enighed om en fælles EU-liste over ikke-

samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU

(en ”EU-sortliste” over skattely), samt om

defensive foranstaltninger mod lande på listen.

Lande kommer på listen, hvis de ikke lever op til de objektive kriterier, som ECOFIN vedtog

8. november 2016, og ikke forpligter sig til at efterleve dem. Målet med listen og de defensive

foranstaltninger er at lægge pres på lande for at efterleve internationale standarder for skatteregler

og -praksis mv.

Regeringen støtter vedtagelsen af en EU-sortliste og stærke defensive foranstaltninger.

2. Baggrund

Rådet vedtog i rådskonklusioner af 25. maj 2016 at udarbejde en fælles EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU

, og at undersøge

mulighederne for EU-koordinerede

”defensive foranstaltninger” mod disse lande

–

dvs. mulige tiltag, der kan iværksættes over for disse lande for at øge presset for

at de efterlever kriterierne for at komme af listen.

Der findes i dag ikke en global anerkendt definition af skattely. Nogle EU-lande

(ikke Danmark) har nationale lister over skattely. Det er i dag generelt op til de

enkelte EU-lande at fastlægge deres skattemæssige tilgang, fx værnsregler, i for-

hold til tredjelande. Der er dog i kraft af skatteundgåelsesdirektivet fra 2016 og

ændring heraf i 2017, vedtaget en vis minimumsharmonisering af værnsregler.

Som led i arbejdet med sortlisten vedtog Rådet 8. november 2016 konklusioner og

en bruttoliste med 92 lande til nærmere undersøgelse med henblik på at afgøre,

om de skal opføres på EU-sortlisten. Bruttolisten fremgår af

bilag 1.

De lande,

som optræder på bruttolisten, blev udvalgt på baggrund af tre kriterier: a) de øko-

nomiske forbindelser til EU, b) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og c)

graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet, vurderet ud fra en række indi-

katorer som fx graden af korruption og kvaliteten af lovregulering.

betegnes ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner blot som skattely, og lande uden for EU som tredjelande.

Jurisdiktion vil blot blive betegnet som land. Der er formelt forskel

–

der kan fx være flere skattejurisdiktioner i samme

land. Fx har kanaløerne Jersey og Guernsey og de britiske oversøiske territorier (fx Cayman Islands) alle relationer til UK,

men er selvstændige skattejurisdiktioner.

Disse indikatorer er af Kommissionen og adfærdskodeksgruppen vurderet relevante for, hvorvidt personer og selskaber,

der ønsker at omgå skattelovgivningen, må forventes at betragte det pågældende land som et sikkert sted.

Fremover

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Rådskonklusionerne indeholdt tillige kriterier for, hvilke lande, der af EU bør

klassificeres som skattely, samt et mandat til EU’s adfærdskodeksgruppe for er-

hvervsbeskatning

til at arbejde videre med kriterierne:



Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standar-

der for informationsudveksling.

Fair beskatning, dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der er skadeli-

ge i henhold til EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, eller

facilitere

aggressiv skatteplanlægning.

Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde

de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i

OECD og G20.



Kriterierne er uddybet i

bilag 2.

Desuden opfordrede man adfærdskodeksgruppen til også at undersøge mulighe-

derne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod lande på den endelige

liste.

Formålet med de defensive foranstaltninger er at lægge yderligere pres på tredje-

lande gennem konkrete tiltag og sikre, at landenes skatteregler og -praksis (dvs. at

kriterierne både omhandler det formelle regelsæt og administrativ praksis for

håndhævelse), generelt efterlever internationale standarder og svarer til skattereg-

ler og -praksis internt mellem EU-lande. Der er således internt mellem EU-

landene mulighed for at håndtere manglende efterlevelse af krav vedr. gennemsig-

tighed og informationsudveksling på skatteområdet samt vedr. principperne i ad-

færdskodeksen for erhvervsbeskatning. Sådanne muligheder findes som udgangs-

punkt ikke for tredjelande, som ikke efterlever tilsvarende skatteregler- og praksis.

På ECOFIN 21. februar 2017 gjorde Rådet status for arbejdet med udformning af

en sortlist.

3. Formål og indhold

Adfærdskodeksgruppen er i færd med at forberede et udkast til en sortliste samt et

udkast til defensive foranstaltninger, som EU-landene skal søge at opnå enighed

om på ECOFIN 5. december. Der ventes at blive lagt op til rådskonklusioner,

inklusiv en konkret sortliste og en liste over defensive foranstaltninger.

Sortliste

Arbejdet med sortlisten har fundet sted i faser. I første fase har adfærdskodeks-

gruppen identificeret de lande på bruttolisten i bilag 1, der ikke opfylder samtlige

fastlagte objektive kriterier om a) skattegennemsigtighed, b) fair beskatning og c)

tilfredsstillende implementering af OECD-minimumsstandarder.

Adfærdskodeksgruppen er en højniveauarbejdsgruppe med repræsentanter for alle EU-landene på skatteområdet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

I anden fase har disse lande fået tilsendt breve, hvor resultaterne af ovenstående

screening præsenteres, og hvor der gives anbefalinger til, hvordan de pågældende

lande kan efterleve kriterierne.

Landene har samtidig fået mulighed for politisk at

forpligte sig til, inden for en fastlagt tidsperiode (med relativt længere frister til

udviklingslande), at foretage ændringer af deres skatteregler og -praksis i overens-

stemmelse med anbefalingerne. Lande, der ikke har forpligtet sig på tilstrækkelig

højt politisk niveau, foreslås herefter opført på sortlisten.

For en håndfuld lande, der har været hårdt ramt af orkaner i efteråret 2017, har

adfærdskodeksgruppen besluttet at udsætte sortlistningsprocessen, da landene pt.

ikke vurderes at have administrativ kapacitet til at foretage ændringer. Adfærdsko-

deksgruppen vil genoptage dialogen med disse lande i begyndelsen af 2018, med

henblik på inden 2019 at opnå forpligtelser fra disse til at ændre deres skatteregler

og -praksis.

Når listen er endeligt vedtaget vil den blive offentliggjort. Der lægges endvidere

op til at offentliggøre en oversigt over de lande, som i dialogen med EU har for-

pligtet sig til at udbedre deres skatteregler og -praksis tilstrækkeligt til de ikke

kommer på sortlisten.

Rådet ventes at opdatere listen mindst én gang om året på basis af adfærdsko-

deksgruppens fortsatte løbende overvågning af og dialog med de relevante tredje-

lande.

EU-landene vil fortsat kunne have egne nationale sortlister, der dog som mini-

mum skal indeholde de lande som står på EU-sortlisten.

Defensive foranstaltninger

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer EU-landene til at gennemføre koordine-

rede defensive foranstaltninger over for landene på EU-sortlisten, og oplister to

typer af defensive foranstaltninger:

For det første foreslås ikke-skattemæssige defensive foranstaltninger. Det indebæ-

rer som et minimum, at man afskærer lande på listen adgang til midler fra Den

Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og de dertilhørende garanti-

fonde. Omfanget af disse foranstaltninger kunne muligvis udvides til også at om-

fatte adgangen til midler fra andre EU-fonde. Disse foranstaltninger skal i givet

fald indføres på EU-niveau, og vil kræve, at reference til EU-sortlisten indføres i

en række EU-retsakter.

For det andet foreslås skattemæssige defensive foranstaltninger. Der foreslås to

typer af skattemæssige defensive foranstaltninger.

De lande på bruttolisten, der overholder de ovenstående kriterier a)-c) er også blevet kontaktet med breve, der informerer

herom.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Den første type skattemæssige defensive foranstaltninger består af administrative

foranstaltninger i form af fx forøget kontrol af betalinger til disse lande, eller for-

øget kontrol af skatteydere, der har transaktioner med disse lande. Udkastet til

rådskonklusionerne lægger op til, at EU-landene skal iværksætte mindst én af disse

foranstaltninger mod lande på sortlisten.

Den anden type skattemæssige defensive foranstaltninger består af lovgivnings-

mæssige tiltag i form af fx styrkede værnsregler mod lande på sortlisten. Det kan

fx være nægtelse af skattefradrag for eller højere kildeskatter på hjemlige skatte-

yderes betalinger til disse lande, skærpede regler om beskatning af hjemlige virk-

somheders kontrollerede udenlandske selskaber i disse lande (såkaldte CFC-

regler), skærpede regler om beskatning af indkomst fra investeringer i disse lande

(såkaldt switch-over-regler), pålægning af oplysningskrav til skatterådgivere i rela-

tion til disse lande mv. Ifølge udkastet til rådskonklusioner skal det vil være valg-

frit for EU-landene at iværksætte sådanne foranstaltninger.

Der opfordres endeligt til at anvende EU-sortlisten i EU-landenes nationale im-

plementering af skatteundgåelsesdirektivet, der indfører minimums-værnsregler i

alle EU-landene, fx ved at bruge EU-sortlisten som minimumsgrundlag for direk-

tivets CFC-regler

På dansk foranledning opfordrer udkastet til rådskonklusionerne tillige til, at EU-

lande og -institutioner tager højde for sortlisten i deres udenrigspolitik, økonomi-

ske relationer og udviklingssamarbejde med relevante tredjelande som led i en

bredspektret tilgang til at sikre efterlevelse af kriterierne. Det bemærkes, at den

danske finansminister, skatteminister og udenrigsminister 9. november 2017 har

skrevet til henholdsvis det estiske formandskab, EU’s højtstående repræsentant

for udenrigsanliggender og EU’s

kommissær for skat og økonomiske og finansiel-

le anliggender, med en tilsvarende opfordring til at inddrage sortlisten i udenrigs-

politiske dialog med relevante tredjelande fx i bilaterale møder og forhandlinger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Da der er tale om rådskonklusioner, er Europa-Parlamentets udtalelse til disse

ikke relevant. Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg om hvidvask, skatteund-

dragelse og skatteundgåelse støttede i sin rapport i oktober 2017 en fælles aner-

kendt definition af skattely og ambitiøse defensive foranstaltninger.

5. Nærhedsprincippet

En fælles EU-sortliste har mere gennemslagskraft end en national. Det samme

gælder koordinerede defensive foranstaltninger, som har en større virkning end

nationale foranstaltninger. Bekæmpelse af skatteundgåelse er således mest effek-

tivt gennem fælles løsninger. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Controlled Foreign Company: Udbredte værnsregler, der gør at man i det land hvor moderselskabet er beliggende, også

beskatter datterselskaber i andre lande, hvis disse ikke beskattes nok.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-

ner vil ikke i sig selv juridisk forpligte regeringen til at foretage lovgivningsmæssi-

ge ændringer.

Afhængigt af den endelige udformning af de defensive instrumenter, som vedta-

ges gennem rådskonklusioner, kan vedtagelsen dog nødvendiggøre lovgivnings-

mæssige ændringer for at leve op til de politiske forpligtelser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-

ner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, men en øget global overhol-

delse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive statsfinansielle konse-

kvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-

ner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men en øget global

overholdelse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af sortlisten og de defensive foranstaltninger i form af rådskonklusio-

ner har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en øget global

overholdelse af kriterierne for god skattepraksis kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i Danmark, ved fx at understøtte mere lige konkurrence

mellem alle virksomheder i og udenfor EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af drøftelser i adfærdskodeksgruppen og ECOFIN forventes der

bred opbakning til sortlisten fra EU-landene. Mange lande har også tilkendegivet

støtte til stærke defensive foranstaltninger.

Enkelte lande finder, at vedtagelsen af sortlisten i sig selv vil have en adfærdsef-

fekt på de pågældende lande, og finder ikke behov for at vedtage defensive foran-

staltninger knyttet til sortlisten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre lige

skattevilkår for virksomheder i og udenfor EU.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Regeringen støtter stærkt sortlisten og ambitiøse defensive foranstaltninger, der

bidrager til at lægge pres på de pågældende lande til at efterleve skatteregler og -

praksis svarende til de regler og den praksis for gennemsigtighed, fair beskatning

og implementering af BEPS, der gælder internt i EU. Det er vigtigt at sikre en

ambitiøs afslutning på arbejdet med henblik på at øge presset på de pågældende

lande.

Regeringen finder det positivt, at screeningen af tredjelande er foretaget med ud-

gangspunkt i objektive kriterier. Det understøtter listens troværdighed og legitimi-

teten af de ændringer i skattepraksis, der efterspørges af de lande, der ikke over-

holder kriterierne.

Regeringen støtter desuden stærkt vedtagelsen af skattemæssige- og ikke-

skattemæssige defensive foranstaltninger, herunder at de indgår i en koordineret

og sammentænkt udenrigspolitisk tilgang fra EU’s side

i overensstemmelse med

den politiske aftale om internationalt bekæmpelse af skatteunddragelse af 17. maj

2017, der er indgået med alle Folketingets partier. Det fremgår af aftalen, at

Dan-

mark skal arbejde for, at EU lægger pres på de lande, der måtte blive opført på EU’s sortliste

over skattely,

og at

Danmark foreslår, at bekæmpelse af skatteundgåelse indgår i en koordine-

ret og sammentænkt udenrigspolitisk tilgang fra EU’s side over for de pågældende tredjelande på

sortlisten.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om arbejdet med udarbejdelsen

af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner i forbindelse

med ECOFIN 21. februar 2017, hvor der blev gjort status på fremskridtet med

udarbejdelsen af en sortliste.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 1. Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Tabel 1

Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Albanien

Amerikansk Samoa

Amerikanske Jomfruøer

Andorra

Anguilla

Antigua og Barbuda

Armenien

Aruba

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Canada

Caymanøerne

Chile

Colombia

Cook øerne

Costa Rica

Curaçao

Dominica

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Georgien

Grenada

Guam

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Indien

Indonesien

Island

Isle of Man

Israel

Jamaica

Japan

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Kap Verde

Kina

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marokko

Marshall Øerne

Mauritius

Monaco

Mongoliet

Montenegro

Montserrat

Namibia

Nauru

Niue

Norge

Ny Caledonien

Oman

Palau

Panama

Peru

Qatar

Saint Kitts og Nevis

Saint Lucia

Saint Vincent og Grenadinerne

Samoa

San Marino

Saudi Arabien

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Singapore

Sydafrika

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Trinidad og Tobago

Tunesien

Türks- og Caicosøerne

Tyrkiet

USA

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Anm.: Landene på bruttolisten udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene,

2) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet.

Kilde:

EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 2. Kriterier for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner

Jurisdiktioner skal opfylde tre kriterier, for at undgå at blive karakteriseret som

ikke-samarbejdsvillige af EU:

1) Skattegennemsigtighed, 2) Fair beskatning

3) Imple-

mentering af BEPS-minimumsstandarderne.

1) Skattegennemsigtighed

Kriteriet om skattegennemsigtighed indebærer fire delelementer:

1.1)

Jurisdiktionen skal have tilsluttet sig OECD-standarden om automatisk

udveksling af finansielle kontooplysninger og påbegyndt implementering af

standarden i dens nationale lovgivning (eller have forpligtet sig til at påbegyn-

de implementeringen). Derudover skal jurisdiktionen fra 2018 kunne bestå

den bedømmelse herom, der foretages af

”Global

Forum on Transparency

and Exchange of Information for Tax Purposes

6”

1.2)

Jurisdiktionen skal på anmodning udveksle oplysninger vedr. konkrete

skattesager om fx selskabsaktiviteter i landet. Derudover skal jurisdiktionen

kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages af

”Global

Forum on

Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes”.

1.3)

Suveræne stater

skal have aftaler om udveksling af oplysninger,

jf. punkt 1.1)

og 1.2)

med alle EU-lande. Dette kan ske enten ved, at tredjelandet indenfor en

rimelig horisont tilslutter sig

OECD’s multilaterale

konvention om administra-

tivt samarbejde i skattesager

eller

ved, at tredjelandet indgår de nødvendige af-

taler med hvert enkelt EU-land inden 31. december 2018.

Ikke-suveræne stater

skal opfylde tilsvarende krav om tilslutning til OECD’s

multilaterale konven-

tion

eller

indgå aftaler med hvert enkelt EU-land indenfor en rimelig tidshori-

stont.

1.4)

Det ventes, at krav om adgang til oplysninger om reelle ejere af selskaber

m.v. vil blive indarbejdet som et fjerde element på et senere tidspunkt.

Indtil 30. juni 2019 behøves en jurisdiktion dog blot at opfylde to ud af de tre

elementer

1.1), 1.2)

eller

1.3).

Undtagelsen gælder dog ikke de jurisdiktioner, som

ikke

har bestået ”Global

Forum on Transparency and Exchange of Information

for Tax Purposes”

bedømmelse vedr.

1.2) eller

som ikke opnår tilfredsstillende

bedømmelse inden 30. juni 2018. Sådanne jurisdiktioner skal således opfylde alle

tre kriterier, også inden 30. juni 2019.

Derudover stilles der krav om, at OECD og G20 vurderer, at implementeringen

af de internationale standarder for udveksling af oplysninger er gennemført til-

fredsstillende i jurisdiktionen. Det betyder, at hvis OECD og G20 finder, at im-

”Global Forum on Transparency and Exchange of Information

for Tax Purposes”

er en international organisation med

137 medlemmer, der overvåger implementeringen af OECD-standarderne for udveksling af skatteoplysninger. Danmark er

medlem af organisationen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

plementeringen har været utilfredsstillende, så vil jurisdiktionen komme på EU’s

sortliste uanset om jurisdiktionen har været en del af screeningprocessen i EU

eller ej.

2) Fair beskatning

Kriteriet om fair beskatning indebærer, at

2.1)

en jurisdiktion ikke må have skadelige skatteregimer, som ville være i strid

med adfærdskodeksgruppens kriterier

2.2)

en jurisdiktion ikke må facilitere aggressive skattearrangementer, som in-

debærer offshore muligheder eller øvrige arrangementer med henblik på at til-

trække profit, som ikke afspejler den reelle økonomiske aktivitet i jurisdiktio-

nen.

Kriterium 2.2. skal forstås som et supplement til kriterium 2.1. Dette medfører, at

jurisdiktioner med ingen eller meget lav beskatning ikke må tilbyde et regime med

skadelige elementer, dvs.

at regimet de facto er isoleret fra jurisdiktionens egen økonomi,

at der ikke er substans i de virksomheder, der anvender regimet, eller

der mangler gennemsigtighed, fx mangel på regnskabsoplysninger.

3) Implementering af BEPS-minimumsstandarderne

Kriteriet indebærer, at

3.1)

en jurisdiktion inden udgangen af 2017 skal opfylde (eller forpligte sig til

at opfylde) de minimumsstandarder

for selskabsbeskatning, som der er enig-

hed om i OECD og G20.

3.2)

der på et senere tidspunkt kræves, at jurisdiktionen opnår en positiv vur-

dering fra OECD vedr. implementeringen af BEPS-minimumstandarderne.

Der indgår tre elementer i

OECD’s og G20’s

bedømmelse (jf.

ovenfor),

som i store træk svarer til det skattegennemsigtig-

hedskriterium, som ECOFIN vedtog i november 2016. OECD og G20 kræver, at to ud af tre kriterier for skattegennem-

sigtighed skal være opfyldt.

Adfærdskodekset indeholder adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en

ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den

normale beskatning i det pågældende land, og opfylder mindst et af de følgende kriterier:

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-

heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende

medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal

ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

Minimumsstandarderne vedrører tiltag mod udhuling af skattebasen og overflytning af overskud (”Base erosion and profit

shifting

– BEPS”). Det indebærer eksempelvis, at jurisdiktionen skal have

en generel omgåelsesklausul og implementere

minimumsstandarden for ”land-for-land rapportering” til skattemyndighederne samt automatisk udveksling heraf mellem

skattemyndighederne.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 6:

KOM(2017)547

1. Resume

Rådskonklusioner om beskatning af den digitale økonomi

ECOFIN ventes 5. december at drøfte og vedtage rådskonklusioner om den fremadrettede EU-

tilgang til beskatningen af den digitale økonomi bl.a. på baggrund af Kommissionens meddelelse

herom af 21. september 2017 samt drøftelserne af spørgsmålet på uformelt ECOFIN 15.-16.

september 2017 og på Det Europæiske Råds møde 19. oktober 2017.

Rådskonklusionerne understreger behovet for, at der globalt og i EU arbejdes videre med løsnin-

ger på de digitale udfordringer inden for rammerne af de gældende internationale principper for

selskabsbeskatning, men hvor der tages bedre højde for de mulige forskydninger af værdiskabelse

i den digitale sektor sammenlignet med den ”fysiske” økonomi. Rådskonklusionerne ventes at

opfordre Kommissionen til at vurdere mulighederne for midlertidige tiltag, herunder en omsæt-

ningsskat på digitale virksomheder.

Fra dansk side finder man det mest hensigtsmæssigt med en løsning i OECD-regi, men man er

villig til se på EU-løsninger, herunder midlertidige løsninger, så længe de er grundigt underbygge-

de og ikke skaber andre udfordringer for selskabsbeskatningen.

2. Baggrund

Der er de seneste år set flere eksempler på, at nogle store virksomheder, herunder

digitale virksomheder, har betalt meget lav selskabsskat i EU-lande, selvom de har

en betydelig omsætning i disse lande.

Der er derfor et øget fokus på udfordringer med beskatningen af den digitale

økonomi, på både europæisk og globalt plan. I OECD har man søgt at løse pro-

blemet ved at stramme reglerne for international selskabsbeskatning som led i det

såkaldte BEPS-projekt (Base Erosion and Profit Shifting), som i EU bl.a. er ud-

møntet i skatteundgåelsesdirektivet (vedtaget i ECOFIN i juli 2016 og ændret i

februar 2017) og nu er under national implementering. Der pågår et opfølgnings-

arbejde i OECD, hvor der bl.a. ses på, i hvilket omfang BEPS-anbefalingerne vil

håndtere de digitale udfordringer. Efter planen offentliggøres en foreløbig rapport

herom i marts 2018 og en endelig rapport i 2020. Rapporten ventes at se på, om

der kan ske justering af de internationale selskabsskatteregler i lyset af den stigen-

de digitalisering. Rapporten ventes også at se på de mulige yderligere tiltag, som

OECD-landene kan vælge at anvende i national lovgivning.

Der er også fokus på problemstillingen i EU. Forud for uformelt ECOFIN 15.-

16. september 2017 sendte bl.a. Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien et fælles

brev til Kommissionen, hvor de opfordrede denne til at kigge nærmere på en sær-

lig omsætningsskat for digitale virksomheder. Landene har dog ikke fremsat noget

konkret forslag. På uformelt ECOFIN var der opbakning til, at Kommissionen

kiggede nærmere på problematikken, men også delte meninger om det konkrete

forslag om en omsætningsskat.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

På den baggrund fremsatte Kommissionen 21. september en meddelelse, der an-

fører, at hovedudfordringerne bliver at finde svar på

hvor

hvordan

den digitale

økonomi beskattes. Løsningerne vil skulle 1) være retfærdige og fastholde prin-

cippet om, at indkomst beskattes der, hvor værdien skabes, ligesom systemet skal

være

robust over for skatteundgåelse, 2) sikre EU’s konkurrencedygtighed, så der

ikke skabes uhensigtsmæssige skattemæssige barrierer for, at virksomheder kan

udvikle sig, 3) sikre EU’s indre marked ved at EU-landene

ikke tager ukoordine-

rede tiltag for at beskatte den digitale sektor, og 4) være langtidsholdbare ift. den

stigende digitalisering i hele økonomien.

Meddelelsen sondrer mellem, hvad EU-landene bør arbejde for i OECD-regi, og

hvad de kan gøre fælles på EU-niveau. Det foreslås, at der på OECD-niveau ses

nærmere på reglerne for såkaldte faste driftssteder

og reglerne for koncerninter-

ne transaktioner (transfer pricing). Kommissionen fremfører, at der i EU kan ses

nærmere på, om forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

(CCCTB) på længere sigt vil kunne udgøre en ramme for at adressere udfordrin-

gerne med beskatningen af den digitale sektor.

Derudover fremfører Kommissionen, at der kan være brug for at gøre noget på

kortere sigt, givet at enighed om CCCTB i EU og om globale løsninger i OECD

ventes at tage tid. Kommissionen nævner tre mulige tiltag der potentielt kunne

vedtages i EU på kort sigt: 1) en omsætningsskat på digitale virksomheder, 2) en

kildeskat på digitale transaktioner og 3) en afgift på indtægter fra digitale aktivite-

ter eller online markedsføring. Ifølge Kommissionen har de kortsigtede løsnings-

forslag fordele og ulemper, som er nødvendigt at analysere nærmere. Kommissio-

nen forventes på baggrund af sådanne nærmere vurderinger at fremsætte i lovgiv-

ningsforslag i 1. halvår af 2018.

Problemstillingen er også blevet drøftet blandt stats- og regeringscheferne på det

uformelle Europæiske Råd i Tallinn i september og på Det Europæiske Råd

(DER) i oktober. DER-konklusionerne, der blev vedtaget 19. oktober siger, at alle

virksomheder bør betale deres fair andel af skat, og at der skal sikres lige vilkår

globalt med henvisning til det arbejde, der pt. udføres i OECD. DER opfordrer

Rådet til at arbejde videre med Kommissionens meddelelse af 21. september om

et retfærdigt

og efficient skattesystem i EU’s digitale

indre marked og ser frem til,

at Kommissionen fremsætter lovgivningsforslag i starten af 2018.

Nedenfor uddybes til baggrund nogle af de udfordringer, den stigende digitalise-

ring stiller for selskabsbeskatningen, samt principper og tilgange til at løse disse

udfordringer.

Et fast driftssted er et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves, fx en

filial, en fabrik eller et kontor.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Generelle udfordringer

Én af udfordringerne ved den stigende digitalisering er, at virksomheder i stigende

grad kan have et betydeligt salg i et land, uden samtidig at have fysisk tilstedevæ-

relse i landet, fx pga. onlinehandel. Det har betydning for fordelingen af beskat-

ningen mellem landene, og kan potentielt medføre konkurrenceforvridning mel-

lem digitale og ikke-digitale virksomheder

Eksempelvis vil en traditionel boghandel for at sælge bøger i land A, skulle have

en boghandel/datterselskab i landet, som vil blive selskabsbeskattet i land A. Der-

imod kan en online boghandel være beliggende i land B og samtidig sælge bøger i

land A via internettet. Den vil så typisk blive selskabsbeskattet i land B. En sti-

gende digitalisering kan derfor potentielt flytte beskatningen fra land A til land B,

og traditionelle boghandlere og online boghandlere, der sælger bøger i land A,

selskabsbeskattes i forskellige lande: Online boghandlere beskattes i land B med

land B’s selskabssats, og de traditionelle boghandlere beskattes i land A med land

A’s sats.

Det er dog hovedprincippet i international selskabsbeskatning, at virksomheders

indkomst beskattes der, hvor værdien skabes, og ikke nødvendigvis der hvor om-

sætningen finder sted. Der er andre skatter, der tilfalder det land, hvor omsætnin-

gen er og forbruget sker, fx moms. Det er heller ikke et nyt fænomen. Online-

boghandlen i ovenstående eksempel beskattes således på samme måde som en

boghandel, der sælger bøger ved hjælp af postordre. Den øgede digitalisering gør

det dog nemmere at have en sådan forretningsmodel.

En anden udfordring er, at for digitale virksomheder er en større andel af aktiver-

ne formentlig immaterielle, fx varemærker, patenter, IT-platforme mv., end det i

gennemsnit er tilfældet for

”fysiske”

virksomheder. Immaterielle aktiver er mere

mobile og nemmere at placere i lavskattelande, mhp. skatteundgåelse.

Eksempelvis vil et datterselskab i land A ofte skulle betale et moderselskab i land

B for retten til at bruge fx et varemærke, en ophavsret eller et patent. På den måde

”flyttes” indkomst potentielt fra land A til land B, hvilket er helt almindeligt og

medfører at beskatningen i højere grad sker i land, hvor værdien er skabt i kraft af

de immaterielle aktiver. Hvis der er mangelfulde skatteregler, herunder fx svage

værnsregler mod skatteundgåelse, i land B, kan det dog bl.a. være muligt formelt at

placere rettighederne til patentet i et tredje land C, som er et skattely. På den måde

flyttes indkomsten fra land A til land C, hvilket ikke er i tråd med ovenstående

beskatningsprincip, hvis patentet ikke reelt er udviklet i land C, men i land B.

Disse udfordringer er dog ikke unikke for digitaliserede virksomheder, men gælder

for alle de dele af økonomien, der har væsentlige immaterielle rettigheder, hvilket

formentlig er en stigende andel af økonomien. Det gælder fx medicinalvirksom-

heder eller virksomheder, hvis omsætning er knyttet til meget stærke brands o.l.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Generelle løsninger

Der er forskellige overordnede måder at løse disse udfordringer for selskabsbe-

skatningen på. Én tilgang er at søge at forbedre det eksisterende system, ved bl.a.

at indføre velfungerende værnsregler i de vigtigste lande, og overordnet sørge for,

at virksomheders indkomst rent faktisk placeres, hvor værdien skabes, og at ind-

komsten rent faktisk beskattes dér. Det har været det overordnede mål med

BEPS-arbejdet i OECD. Implementeringen af BEPS-anbefalinger vedtaget i 2015

vurderes at ville bidrage væsentligt til dette. Ikke mindst hvis de også implemente-

res i USA, hvor mange af de største digitale virksomheder har hjemsted.

En anden

–

og fundamentalt anderledes

–

tilgang er i højere grad at flytte beskat-

ningsretten fra de lande, hvor værdien skabes, til de lande, hvor omsætningen

sker, dvs. et brud med de eksisterende internationale principper bag selskabsbe-

skatningen. Der er i princippet flere måder at gøre dette på, fx omsætningsskatter

og digitale/virtuelle faste driftssteder

o.l. Et hypotetisk eksempel på de digitale

udfordringer, og forskellige løsninger herpå, gives i

bilag 1.

Uanset tilgangen vil det give udfordringer, hvis ændringerne målrettes en særlig

udpeget digital sektor og ikke gælder generelt for hele selskabsskattesystemet og

alle sektorer. Af

OECD’s BEPS-rapport

fra 2015 fremgik det således, at det ikke

er muligt at definere en særlig digital sektor, som meningsfuldt kan udskilles og

beskattes forskelligt fra resten af økonomien. Vælges en sådan tilgang, vil det altså

i høj grad være en kunstig opdeling, som kan være forvridende og i princippet er

sårbart over for omgåelse ved at omdefinere aktivitet fra én sektor til en anden.

3. Formål og indhold

ECOFIN forventes 5. december 2017 at drøfte og vedtage rådskonklusioner om

den fremadrettede EU-tilgang til beskatningen af den digitale økonomi. Udkastet

til rådskonklusioner gennemgås nedenfor.

Rådskonklusioner

Konklusionsudkastet er Rådets respons på udfordringerne ved beskatning af digi-

tale selskaber. Det seneste udkast noterer sig, at implementeringen af BEPS anbe-

falingerne i væsentligt omfang vil håndtere skatteundgåelsesproblemerne vedrø-

rende den digitale økonomi, og opfordrer til fortsat implementering i alle lande.

Konklusionsudkastet understreger, at der er en udfordring i at sikre, at internatio-

nale skatteregler både er egnede til virksomheder med traditionelle og digitalisere-

de forretningsmodeller. Konklusionsudkastet lægger vægt på vigtigheden af at

sikre lige vilkår, og at digitale selskaber betaler deres rimelige andel af skatter i den

rette jurisdiktion, således at alle virksomheder har lige vilkår for vækst og udvik-

ling i det indre marked. Konklusionsudkastet understreger ligeledes det skattepoli-

Et fast driftssted er et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves, fx en

filial, en fabrik eller et kontor. En virksomhed, der ikke har en fysisk tilstedeværelse i et land vil

–

ifølge traditionel fortolk-

ning

–

heller ikke have et fast driftssted i landet. Et digitalt/virtuelt fast driftssted er et koncept, hvor en virksomhed med

en betydelig “digital tilstedeværelse”,

fx online-salg, til forbrugere i et land, siges at have et fast driftssted dér, som kan

beskattes, også selvom virksomheden ingen fysisk tilstedeværelse har i landet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

tiske mål, at virksomheder, der opererer i EU, skal betale skat, hvor værdien er

skabt, jf. det såkaldte armslængdeprincip

, og forpligtelsen til internationale skat-

teprincipper, og støtter arbejdet med undersøgelsen af digitale selskabers værdi-

skabelse, der pågår i OECD-regi.

Udkastet til rådskonklusionerne er herefter delt op i fire dele, 1) Muligheder og

udfordringer ved digitalisering, 2) Modernisering af internationale skatteregler, 3)

Opfordring til global handling og 4) Handling på EU-niveau.

Muligheder og udfordringer med digitalisering

Først fremhæves nogle af de mange fordele den øgede digitalisering har mulig-

gjort, fx øget innovation og handel, som ikke bør undermineres. Det fremhæves

derefter, at begrebet fast driftssted sammen med bl.a. transfer pricing-regler mv.

fortsat er blandt de væsentligste principper for fordeling af beskatningsretten af

selskabers indkomst. Det bemærkes, at fast driftssted kræver fysisk tilstedeværelse,

hvorfor princippet er blevet udfordret af stigningen af digitale selskaber, der har

en virtuel fremfor en fysisk tilstedeværelse i de lande, hvor de opererer. Dette

fører i visse situationer til uoverensstemmelser mellem hvor beskatningen hhv.

værdiskabelsen finder sted. Det fremhæves på den baggrund, at hvis en digital

virksomhed har væsentlig aktivitet i en jurisdiktion, bør manglende fysisk tilstede-

værelse ikke i sig selv forhindre, at den bliver skattepligtig af sin indkomst i juris-

diktionen, forudsat at der bruges en passende kobling til værdiskabelse under hen-

syn til armslængdeprincippet.

Modernisering af internationale skatteregler

I forbindelse med modernisering af internationale skatteregler understreger udka-

stet til konklusionerne, at de globalt accepterede principper om fast driftssted og

transfer pricing mv. fortsat skal være grundlæggende for beskatning af digitale

selskaber. Princippet om skattemæssig neutralitet understreges, således at sam-

menlignelige situationer beskattes ens. Det foreslås, at man nærmere undersøger

et nyt koncept om virtuelt fast driftssted koblet med de ændringer i transfer pri-

cing mv. som måtte være nødvendige for at tage højde for hvor værdiskabelsen

finder sted i den digitale økonomi. Konklusionerne peger på vigtigheden af den

data, der indsamles fra forbrugerne o.a. i det enkelte land, for værdiskabelsen i den

digitale sektor, og opfordrer digitale platforme og andre til at indrapportere og

udveksle relevante oplysninger.

Opfordring til global handling

Vigtigheden af at sikre, at alle virksomheder betaler deres retmæssige skat og at

der sikres lige konkurrencevilkår globalt, understreges, og i det lys opfordres EU,

OECD og andre parter til at samarbejde om modernisering af internationale skat-

Armslængdeprincippet er et grundlæggende princip i transfer pricing-reglerne, som betyder, at interne transaktioner

mellem to

forbundne

selskaber skal prisfastsættes som var de transaktioner mellem to

uafhængige

selskaber. Det sigter efter at

opnå rimelig fordeling af beskatning mellem landene, samt ligebehandling af koncerner og uafhængige selskaber. Fx vil et

datterselskab i land A ofte skulle betale et moderselskab i land B for retten til at bruge fx et varemærke. Dette kan potentielt

”flytte” indkomst fra land A til land B. Hvor meget indkomst flyttes afhænger af betalingens

størrelse. Hvis der tages en høj

pris for brugen af varemærket flyttes der mere indkomst fra A til B, end hvis prisen er lav. Det kan have betydning for,

hvor meget skat virksomheder betaler i hhv. A og B, og hvor meget skat, den samlet betaler. Armslængdeprincippet søger

at nå en rimelig pris ved at bruge den pris, som et uafhængigt selskab ville have betalt for retten til at bruge varemærket.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

teregler. OECD opfordres til at bidrage med at opdatere det globale netværk af

dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er), samt til at opdatere OECD-

modeloverenskomsten

. OECD opfordres også til at bidrage med at opdatere

transfer pricing-retningslinjerne og retningslinjerne for hvordan indkomst alloke-

res til faste driftssteder.

Handling på EU-niveau

Udkastet til rådskonklusionerne noterer sig, at den hastige digitalisering koblet

med, at der endnu udestår international konsensus om modernisering af reglerne,

har medført unilaterale tiltag og et stigende antal dobbeltbeskatningstvister.

På den baggrund opfordres Kommissionen til at tage højde for mulighederne for

tilpasning af skatteregler vedrørende virtuelle faste driftssteder samt transfer pri-

cing mv. i overensstemmelse med ovennævnte principper for modernisering af

skattereglerne. Kommissionen opfordres samtidig til at foretage en vurdering af

midlertidige løsninger, såsom en omsætningsskat baseret på provenu fra digitale

aktiviteter i EU, der ikke er omfattet af EU-landes

DBO’er. Rådskonklusionerne

understreger Rådets præference for globale løsninger, og ser samtidig frem til, at

Kommissionen fremlægger forslag i starten af 2018, efter også at have vurderet

den tekniske og juridiske gennemførlighed og de økonomiske konsekvenser af de

forskellige løsningsmodeller. Der lægges op til fortsat at følge den internationale

udvikling tæt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant for rådskonklusioner.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant for rådskonklusioner.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant for rådskonklusioner.

7. Økonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusionerne vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

En robust og langsigtet løsning på de digitale udfordringer for beskatningen af

den digitale økonomi må ventes at have positive statsfinansielle effekter i kraft af

reducerede muligheder for skatteundgåelse.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

OECD’s modeloverenskomst er basis for mange bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er delte holdninger til, hvad der bør være resultatet af arbejdet med digital

beskatning. Mange lande ønsker at fastholde de nuværende skatteprincipper, der

bl.a. indebærer, at beskatningsretten tilfalder de lande, hvor værdien skabes. Nogle

lande lægger vægt på, at der løbende arbejdes på at styrke mulighederne for at

håndhæve skatteprincipperne, og at der bl.a. generelt indføres stærke værnsregler

globalt. Der er dog også lande, som vurderes at ønske en mere grundlæggende

ændring af reglerne for fordelingen af beskatningsretten, således at beskatning i

højere grad sker dér, hvor virksomhederne har deres omsætning.

Fsva. de midlertidige løsninger er der lande, der ønsker at indføre omsætningsskat

eller lignende midlertidige løsninger snarest muligt. Nogle lande er imod at indføre

midlertidige løsninger, herunder en omsætningsskat. Endelig er der også lande, der

er betænkelige ved at beslutte sig for midlertidige løsninger, inden der er foretaget

grundige analyser af, hvad de forskellige muligheder og konsekvenserne af forsla-

gene er. Disse lande vil derfor afvente den kommende OECD-rapport i marts

2018 og Kommissionens analyser og forslag i begyndelsen af 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for tiltag i OECD og EU, der kan dæmme op

for skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre

fair selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder.

Fra dansk side er udgangspunktet, at selskabsbeskatning bør ske der, hvor værdien

er skabt. Det er positivt, at Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskon-

klusioner også tager udgangspunkt i dette grundlæggende princip.

For at håndtere de digitale udfordringer finder man fra dansk side, at EU bør ar-

bejde for en international løsning i OECD-regi, da der grundlæggende er tale om

en international udfordring, der mest effektivt løses på globalt plan. Der er i de

seneste år sket store fremskridt i det internationale samarbejde om bekæmpelse af

skatteundgåelse og -unddragelse,

der netop har taget udgangspunkt i OECD’s

BEPS-projekt.

Det vurderes fra dansk side, at de digitale udfordringer, særligt de der vedrører

skatteundgåelse, i høj grad kan løses ved, at resultaterne fra OECD’s BEPS-

projekt implementeres, herunder af de globalt vigtigste økonomier, hvor mange af

de største digitale virksomheder har hjemsted. Det vil i særdeleshed være relevant,

at andre lande indfører effektive værnsregler vedr. datterselskaber i lavskattelande

(CFC-regler) på linje med de regler, der er vedtaget af EU som led i skatteundgå-

elsesdirektivet.

Det kan endvidere være relevant at evaluere, om de stramninger af transfer pri-

cing-reglerne, som blev indført i BEPS-projektet i 2015 med henblik på at gøre

det sværere at sende overskud fra salg i EU til et skattely, fungerer efter hensigten,

eller om yderligere stramning er hensigtsmæssig.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Det kan fra dansk side støttes, at det undersøges, om der specifikt er særlige ud-

fordringer for den digitale sektor, og om der i givet fald kan findes hensigtsmæssi-

ge løsninger på OECD og EU-niveau, der sikrer skattegrundlaget, den digitale

sektors udvikling, ligebehandling af digitale og ikke-digitale virksomheder samt er i

overensstemmelse med internationale aftaler og principper.

Kommissionens meddelelse nævner EU-tiltag, som kan undersøges på kort sigt,

men bemærker, at disse tiltag rejser spørgsmål omkring sammenhæng med dob-

beltbeskatningsaftaler, statsstøttereglerne, de fire friheder og internationale for-

pligtelser i frihandelsaftaler og WTO. De kortsigtede tiltag rejser derudover bl.a.

spørgsmål om, hvordan de hænger sammen med det eksisterende selskabsbeskat-

ningssystem (der beskatter indkomst) og momssystemet (der beskatter omsæt-

ning), samt om de kan afgrænses og gøres robuste overfor omgåelse. Det er desu-

den et væsentligt hensyn at sikre, at de kortsigtede tiltag ikke medfører dobbeltbe-

skatning af virksomheder, der i forvejen betaler deres normale selskabsskat. Fra

dansk side finder man det derfor vigtigt, at konsekvenserne af eventuelle kortsig-

tede tiltag kortlægges, og at de potentielle fordele vejes imod de potentielle ulem-

per. Fra dansk side finder man derfor ikke, at der i rådskonklusionerne bør tages

stilling til enkelte konkrete kortsigtede tiltag, inden der foreligger et tilstrækkeligt

grundlag herfor.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Bilag 1. Hypotetisk eksempel på digital udfordring, og løsninger herpå.

Eksempel.

Et amerikansk IT-selskab sælger for 1000 til forbrugere i et EU-land

”A”. Selskabet har omkostninger for 900 ved dette, og derfor et overskud

fra salg

i land A på 100. Salget til forbrugerne i land A sker via. et datterselskab i EU-land

”B”.

På denne måde koncentreres overskuddet fra salg i land A (potentielt hele

EU) i første omgang i land B. De internationale skatteregler fordeler beskatnings-

retten til dette overskud på 100.

Eksempel på aktuel udfordring.

En aktuel udfordring kan være, at datterselskabet i B

også beskattes meget lidt her, fordi det kan overføre det meste af indkomsten til et

andet datterselskab i et skattely. Det kan fx gøres ved at lade datterselskabet i skat-

telyet eje de immaterielle rettigheder (Intellectual Property - IP) for det europæiske

marked. Datterselskabet i land B kan derefter sende indkomsten videre til datter-

selskabet i skattelyet, som royalty-betalinger for brugen af de immaterielle ret-

tigheder. I USA beskattes overskuddet først, når det evt. udbetales som udbytte i

USA, eller som bidrag til dækning af udgifter til forskning og udvikling i moder-

selskabet i USA, jf.

figur 1.

Figuren læses fra højre mod venstre.

Figur 1

Mulig situation aktuelt

Anm.: Skattesatserne antages at være 35 pct. i USA, 0 pct. i skattelyet, 10 pct. i EU-land B og 20 pct. i EU-land A.

Størrelsen på de koncerninterne transaktioner er også kun hypotetiske eksempler.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet

Løsning via. reglerne om transfer pricing (TP).

Ved at stramme op for TP-reglerne, søges

det at allokere en større del af indkomsten dér, hvor den reelle værditilvækst sker

–

hvilket i de store amerikanske IT-virksomheders tilfælde, ofte vil være i USA.

Det gøres ved, at priserne på de koncerninterne transaktioner i højere grad følger

armslængdeprincippet, fx i

Figur 2,

ved at sørge for, at prisen på retten til brug af

IP ikke er kunstig lav.

Figur 2

Løsning via Transfer Pricing reglerne

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017, som er relevant for Skatteudvalget

Løsning via CFC-reglerne.

Med effektive CFC-regler i USA, ville de beskatte en stor

del af den indkomst som amerikanske virksomheder måtte parkere i skattely. Det-

te er søgt illustreret i

figur 3.

Konkret kan det fx ske ved, at hvis en koncern med

moderselskab i USA har datterselskaber i udlandet der ikke beskattes et vis mini-

mum, så beskatter USA dem.

Figur 3

Løsning via CFC-reglerne

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet

Løsning via digitalt fast driftssted.

Virksomheden får et

digitalt fast driftssted

i land A.

Derudover skal der også fastlægges regler for, hvilken indkomst så allokeres til et

sådan driftssted og beskattes i land A. Begge dele vil kræve ændringer i dobbeltbe-

skatningsoverenskomsterne (DBO’er),

hvis ikke de skal medføre dobbeltbeskat-

ning, dvs. at det samme overskud beskattes i flere lande. Det er søgt illustreret i

figur 4. Det antages at der allokeres en indkomst på 10 til det digitale driftssted.

Figur 4

Løsning via.

Digitalt fast driftssted (efter ændring i DBO’er

- langsigtet)

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet

Løsning via. omsætningsskat.

Med en omsætningsskat ville virksomheden skulle betale

skat af sin omsætning i land A. Det ville være en lav sats (fx 2 pct.), men på om-

sætningen (fx 1000) i stedet for overskuddet (fx 100). Det kan bidrage til at sikre

skattebetaling af denne type virksomheder, men kan medføre en række problemer,

bl.a. for andre typer virksomheder, der ikke bedriver skatteundgåelse.

Figur 5

Omsætningsskat

Anm.: Kilde:

Finansministeriet og Skatteministeriet.