Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1819212_0001.png
Grundbeløbets
ophør
En geografisk
analyse af
konsekvensen for
varmeprisen efter
grundbeløbets
bortfald
Kasper Jessen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0002.png
Side 1
Dato:
Udarbejdet af:
Kontrolleret af:
Beskrivelse:
Kontakt:
24.02.2016
Kasper Jessen
Kasper Nagel og Kim S. Clausen
Denne analyse viser varmeprisstigningen for husstande efter
grundbeløbets ophør.
www.gronenergi.org
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0003.png
Side 2
Geografisk analyse af konsekvenser for varmeprisen
efter grundbeløbets bortfald
Resume
Den geografiske analyses resultater viser, at for de husstande beliggende i de berørte
værkers forsyningsområder, vil den gennemsnitlige varmeprisstigning blive på ca.
4.800 kr. årligt. Analysen er baseret på produktionsdata fra 180 decentrale værker,
som har en installeret elkapacitet på ca. 1.150 MW. Det ses, at 85 % af de 200.000
husstande i analysen, der vil opleve en varmeprisstigning, er at finde i Jylland. Ved at
inkludere den disponible husstandsindkomst på kommuneniveau, ses det, at især
husstande i Region Nordjylland vil få en procentvis lavere indkomst når der tages
højde for varmeprisstigningen. For ca. 1.400 husstande vil varmeprisstigningen være
på over 10.000 kr. årligt.
Indledning og baggrund
Grundbeløbet er en produktionsuafhængig støtteordning til decentrale
kraftvarmeværker som anvender naturgas, biogas eller begge som brændsel samt
elproducerende anlæg med affald som brændsel
1
og blev først indtroduceret i 2005.
Størrelsen på grundbeløbet afhænger af elspotprisen, hvilket vil sige, at hvis
elspotprisen er lav, vil der blive ydet højere tilskud, og hvis elspotprisen er høj, vil
tilskuddet være tilsvarende lavere. Størrelsen på grundbeløbet varierer derfor over
tid, og det er en forudsætning for at modtage tilskuddet, at det decentrale
kraftvarmeværk er til rådighed i størstedelen af årets timer.
Grundbeløbet til de decentrale anlæg, som ikke anvender VE som brændsel, udgjorde
i 2015 ca. 2 mia. kr.
2
Det er 17 % mere end i 2014, hvor grundbeløbet udgjorde 1,7
mia. kr. Grunden til, at grundebeløbet er højere i 2015, skal findes i de lave
elspotpriser. Dette kan også medvirke til, at 2015 vil blive et ekstrempunkt for
størrelsen af grundbeløbet. Inddrages Energistyrelsens fremskrivning af elprisen, ses
det, at elprisen først vil have samme niveau i 2020 som i 2014
3
. Det kan heraf
udledes, at grundbeløbet i en årrække vil være højere end i 2014, men måske ikke så
højt som i 2015.
De værker, som vil opleve en stigning i varmeprisen, vil blive sammenholdt med
antallet af husstande i værkernes forsyningsområder og ydermere med den
gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i kommunerne. Denne analyse baserer
1
2
3
Bekendtgørelse af lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr.1 og nr.2, 2013
Specifikation af PSO-tariffen, Energinet.dk, 2015
Baggrundsrapport F: Fremskrivning af elprisen, side 11, tabel 1, Energistyrelsen, 2015.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0004.png
Side 3
sig på samme metode som
analysen ”Grundbeløb eller ej” fra Grøn Energi
4
, hvor
resultatet var en gennemsnitlig varmeprisstigning på 4.300 kr. årligt for at standard
hus baseret på 107 værker. I denne analyse er datagrundlaget større, og det er blevet
muligt at inkludere varmeforbrugerne via en geografisk analyse.
Varmepriser
Energitilsynet opgør halvårligt varmeprisen for et standardhus for mere end 400
fjernvarmeproducerende værker, hvor der den seneste statistik fra august 2015 var
opgjort statistik for 419 værker
5
. Med udgangspunkt i Energitilsynets statistik og data
fra Dansk Fjernvarmes medlemmer, er der blevet beregnet, hvad konsekvenserne for
varmeforbrugerne vil være, når der ikke længere ydes grundbeløb til de decentrale
naturgasfyrede værker. I analysen indgår 180 gasfyrede decentrale
kraftvarmeværker, som har en samlet elkapacitet på 1.150 MW.
For de 180 værker er grundbeløbet på 1,22 mia. kr. i 2015, hvilket svarer 1,05 mio.
kr. pr. MW el. Det antages, at alle værker modtager grundbeløb, og at grundbeløbet
bortfalder ved udgangen af 2018 for alle de inkluderede værker. Enkelte værker har
grundbeløb i nogle år efter 2018 men det ses der bort fra i analysen. Endvidere
antages det, at elspotprisen vil være det samme i 2019 som i 2015.
Varmeprisstigningen for et standardhus er blevet beregnet ud fra prisstigning pr. MWh
varme solgt tillagt moms for netop at kompensere for den manglende indtægt fra
grundbeløbet.
Et standardhus har et årligt forbrug på 18,1 MWh-varme. Her antages det, at de faste
omkostninger vil forblive konstante, og dermed er prisstigningen udregnet på
baggrund af den beskrevne metode og sammenlagt med Energitilsynets årlige
varmeprisstatistik.
Den gennemsnitlige halvårlige varmepris opgjort af Energitilsynet er for de 180
værker på ca. 14.100 kr. for et standardhus. Efter grundbeløbets bortfald vil den
vægtede gennemsnitlige stigning i varmeprisen i forhold til antal MWh varme solgt
være på 4.200 kr. årligt for et standard hus svarende til en stigning på ca. 30 %.
Geografisk analyse
Nedenstående figur viser, hvor i Danmark og hvor store varmeprisstigninger vil
forekomme sammenholdt med den gennemsnitlige disponible indkomst pr.
kommune
6
.
Grundbeløb eller ej: Hvad betyder det for fjernvarmens varmepriser i forhold til individuel
opvarmning, Grøn Energi, 2014.
5
Varmeprisstatistik, Energitilsynet, 2015.
6
Danmarks Statistik, 2015
4
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0005.png
Side 4
Figur 1: Placering af decentrale værker sammenholdt med den gennemsnitlige disponible
husstandsindkomst i kommunerne.
Jo mørkere prikken er, desto højere er den gennemsnitlige varmeprisstigning, og jo
mørkere farven på kommunen er, desto højere er den gennemsnitlige disponible
indkomst.
For at kunne identificere de husstande, som vil blive berørt af varmeprisstigningerne,
er det nødvendigt at inddrage fjernvarmeforsyningsområderne tilhørende de 180
værker. Dette gøres ved at foretage en geografisk udvælgelse ud fra placering af
værk og forsyningsområde. Ydermere sammenholdes navnet på værket med navnet
på forsyningsområdet. Forsyningsområderne er baseret på Erhvervsstyrelsens
PlansystemDK
7
.
Herefter er antallet af husstande i forsyningsområderne tilhørerende de 180 værker
identificeret via en geografisk analyse, hvor placeringen af hver enkelt husstand
opgøres inden for forsyningsområderne
8
. Antallet af bygninger bliver sammenholdt
med stigningen i varmeprisen.
7
8
http://kort.plansystem.dk/
Husstande er baseret på BBR-data.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0006.png
Side 5
Figur 2: Antallet af husstande i forsyningsområder, der vil opleve varmeprisstigninger.
Figuren viser varmeprisstigningen for et standardhus. Størrelsen på boblerne indikerer
antallet af bygninger, mens farven indikerer varmeprisstigningen. Jo større en boble,
desto flere husstande bliver berørt, og jo mørkere boblen er, desto højere
prisstigning. I alt vil over 200.000 husstande blive berørt.
Visualiseres figur 2 sammen med den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst
pr. kommune i 2014 fås følgende figur.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0007.png
Side 6
Figur 3: Antallet af husstande i forsyningsområder, der vil opleve varmeprisstigninger
sammenholdt med den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i kommunerne.
Figuren viser antallet af husstande med varmeprisstigning samt den gennemsnitlige
disponible husstandsindkomst. I figur 4 er alle de berørte husstande sammenholdt
med varmeprisstigningen. Det ses at de fleste husstande vil opleve en stigning på ca.
4.800 kr.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0008.png
Side 7
Figur 4: Varmeprisstigning for husstande.
I Figur 5 fordeles de 180 værker i øst og vest for Storebælt, hvor antallet af
husstande bliver grupperet i intervaller af 500. Dvs., at der er 65 værker vest for
Storebælt, der har mellem 0-500 husstande i deres forsyningsområde. Her af ses det,
at over halvdelen af værkerne har under 1.000 husstande at forsyne.
Husstande fordelt på værker i øst og vest Danmark
80
70
60
Værker
50
40
30
Vest for Storebælt
20
10
0
0-500
500-1000
1000-1500
1500-2000
>2000
Øst for Storebælt
Husstande
Figur 5. Fordelingen af værker i øst og vest for Storebælt sammenholdt med antallet af
husstande.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0009.png
Side 8
Tages der udgangspunkt i de husstande, der vil blive påvirket af
varmeprisstigningerne og opdeler dem på regionsniveau, tegner der sig et tydeligt
billede af, hvilke indkomstgrupper i hver region, der vil blive påvirket af grundbeløbets
ophør.
Husstande og indkomstgrupper påvirket af varmeprisstigninger
Region Hovedstaden
<325.000 kr.
Region Sjælland
325.000-350.000 kr.
350.000-375.000 kr.
375.000-400.000 kr.
Region Midtjylland
400.000-425.000 kr.
>425.000 kr.
Region Syddanmark
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
Region Nordjylland
Husstande
Figur 6: Antallet af husstande i regionerne påvirket af varmeprisstigninger sammenholdt med
den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst.
Figur 6 viser, antallet af husstande i de berørte forsyningsområder, der vil opleve en
varmeprisstigning fordelt på regionerne. Af de i alt over 200.000 husstande i analysen
findes 85 % i Jylland. Det ses også, at i Region Nordjylland vil varmeprisstigningerne
ramme et højt antal husstande i de to laveste indkomstgrupper under 325.000 kr. og
mellem 325.000-350.000 kr.
Konklusion
Ved udgangen af 2018 bortfalder grundbeløbet. Dette vil give en gennemsnitlige
vægtet varmeprisstigning for et standard hus på 4.200 kr. årligt, hvilket er en stigning
på 30 % i forhold til varmepriserne i 2015. Den geografisk analyse viser, at det især
er husstande med en disponibel indkomst under 350.000 kr. årligt, der vil opleve en
varmeprisstigningen, og at for en husstand vil den gennemsnitlige varmeprisstigning
blive på ca. 4.800 kr. årligt. Ydermere er der ca. 1.400 husstande, der vil få en
varmeprisstigning på over 10.000 kr. årligt.
Referenceliste
Bekendtgørelse af lov om elforsyning 25/11/2013.
KEBMIN, 2013.
Danmarks Statistik, 2015.
Disponible familieindkomst efter kommune, enhed,
familietype og indkomstinterval
[online]. Tilgængelig her:
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Præsentation fra Foreningen af Danske Kraftvarmeværker anvendt under foretræde den 16. november 2017
1819212_0010.png
Side 9
<http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920> [tilgået d.
8. februar, 2016].
Energinet.dk, 2015.
Q1 2014
–
Q4 2015 PSO specification
[online]. Tilgængelig
her: <
http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/El/
Q4%202015%20PSO-specifiaktion.docx>
[tilgået d. 28. januar, 2016].
Energistyrelsen, 2015.
Baggrundsrapport F: Fremskrivning af elprisen [online].
Tilgængelig her:
<http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/side/baggrundsrapport_f_-
_elpris_-_20151217.pdf>
[tilgået d. 22. februar, 2016].
Energitilsynet, 2015.
Varmeprisstatistik, august 2015
[online]. Tilgængelig her:
<
http://energitilsynet.dk/varme/statistik/prisstatistik/pr-15-august-2015/>
[tilgået d. 8. februar, 2016].
Grøn Energi, 2014.
Grundbeløb eller ej: Hvad betyder det for fjernvarmens
varmepriser i forhold til individuel varmeforsyning [online].
Tilgængelig her: <
http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/gronenergi/analyse
r/okt14%20grundbelob-folder.pdf>
[tilgået d. 8. februar 2016].
NaturErhvervsstyrelsen, 2015.
PlansystemDK [online].
Tilgængelig her:
<http://kort.plansystem.dk/spatialmap?> [tilgået d. 8. februar, 2016].