Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 43
Offentligt
1811861_0001.png
Bilag
Status over
grænsehandel 2017
(udkast)
Rapport
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0002.png
27. oktober 2017
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0003.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Indhold
3
Indhold
1. Alkohol ...................................................................................................................................................... 1
1.1 Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark.............................................................................1
1.2 Illegal handel med alkohol ...................................................................................................................2
1.3 Spiritus ...............................................................................................................................................2
1.4 Vin.......................................................................................................................................................5
1.5 Øl ........................................................................................................................................................9
1.6 Alkoholsodavand .............................................................................................................................. 14
1.7 Danskernes alkoholforbrug ............................................................................................................... 17
2. Tobak ...................................................................................................................................................... 19
2.1 Afgifter på tobaksvarer ...................................................................................................................... 19
2.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer ...................................................................................................... 20
2.3 Priser på tobaksvarer ........................................................................................................................ 22
2.4 Grænsehandel med tobaksvarer ........................................................................................................ 26
3. Sodavand ................................................................................................................................................ 32
3.1 Salg af sodavand i Danmark .............................................................................................................. 32
3.2 Priser på sodavand ........................................................................................................................... 33
3.3 Grænsehandel med sodavand ........................................................................................................... 34
4. Chokolade og slik..................................................................................................................................... 38
4.1 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik .............................................................................................. 38
4.2 Priser på chokolade og slik................................................................................................................ 39
4.3 Grænsehandel med chokolade og slik ............................................................................................... 40
5. Energiprodukter....................................................................................................................................... 43
5.1 Sammenfatning ................................................................................................................................ 43
5.2 Energi- og bilafgifter i Danmark ......................................................................................................... 44
5.3 Benzin og diesel................................................................................................................................ 44
5.4 Energikoks........................................................................................................................................ 56
6. Andre varer .............................................................................................................................................. 59
6.1 Grænsehandel med andre varer......................................................................................................... 59
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0004.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Indhold
4
7. Kilder og metode...................................................................................................................................... 61
7.1 Formål, baggrund og usikkerhed ....................................................................................................... 61
7.2 Definition af grænsehandel ............................................................................................................... 62
7.3 Kilder til Skatteministeriets skøn ....................................................................................................... 62
7.4 Beskrivelse af de primære datakilder................................................................................................. 63
7.5 Usikkerhed ....................................................................................................................................... 65
7.6 Beregninger af adfærdsændringer ..................................................................................................... 65
7.7 Metode vedrørende motorbrændstoffer ............................................................................................. 65
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0005.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
1
1. Alkohol
1.1 Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark
Det afgiftspligtige salg af alkohol i Danmark købes og forbruges ikke nødvendigvis
alene af danskere. For at kunne opgøre danskernes samlede forbrug af alkohol, er det
derfor nødvendigt at vide, hvor stor en andel af det indenlandske salg, der grænse-
handles af udlændinge.
Som følge af de høje danske afgifter og avancer er det primært svenskere og i et vist
omfang nordmænd, der har et incitament til at grænsehandle alkohol i Danmark.
Grænsehandlen med alkohol i Danmark er derfor baseret på skøn over svenskere og
nordmænds grænsehandel i Danmark, mens turisters forbrug af alkohol i Danmark an-
tages at være proportionalt med danskeres forbrug af alkohol i udlandet. Udlændin-
ges grænsehandel med alkohol i Danmark skønnes at udgøre ca. 23 mio. liter i 2016,
hvilket er en stigning på 5-6 pct. i forhold til 2015,
jf. tabel 1.1.
Stigningen afspejler ho-
vedsageligt en øget grænsehandel med vin.
Tabel 1.1. Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark
Mio. liter
Spiritus
Vin
Øl
Samlet
2011
3,00
7,00
15,00
25,00
2012
2,50
5,00
20,00
27,50
2013
2,75
5,00
20,00
27,75
2014
2,75
4,00
15,00
21,75
2015
2,50
4,00
15,00
21,50
2016
2,75
5,00
15,00
22,75
Anm.: Det er antaget, at nordmænd mv. grænsehandler ca. 1 mio. liter vin og spiritus. Den norske grænsehandel med øl er
fremskrevet med udviklingen i den svenske grænsehandel med øl i Danmark.
Kilde: Centralförbundet för alkohol- och Narkotikaupplysning, Centrum för socialvetenskaplig alkohol- och drogforskning.
(SoRAD), Centralförbundet för Alkohol- och Narkotikaupplysning (C.A.N.) og egne beregninger.
Svenskerne kan i overensstemmelse med EU-reglerne grænsehandle store mængder
alkohol i Danmark. Når EU-borgere rejser mellem EU-lande kan punktafgiftspligtige
varer som alkohol medbringes afgiftsfrit, hvis varerne er bestemt til eget forbrug.
Blandt de europæiske lande er der derfor ingen fast grænse for, hvor meget alkohol
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0006.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
2
der kan medbringes på tværs af grænserne
1
. I Norge er der strengere regler for indfø-
relse af alkohol. Det er derfor i langt mindre grad muligt for nordmændene at grænse-
handle store mængder alkohol i Danmark.
1.2 Illegal handel med alkohol
Den illegale handel med øl og alkoholsodavand skønnes at have udgjort henholdsvis
30 mio. liter og 4 mio. liter i 2016,
jf. tabel 1.2.
Spiritus og vin vurderes derimod ikke at
være genstand for illegal handel i nævneværdigt omfang. Vurderingen af den illegale
handel er baseret på en opgørelse fra Dansk Erhverv i 2011
2
. Det bemærkes, at pris-
forskelle til udlandet kan tilskynde til grænsehandel, men også til mere eller mindre sy-
stematisk illegal handel med blandt andet alkohol.
Tabel 1.2. Danskernes illegale handel med alkohol
Mio. liter
Øl
Alkoholsodavand
I alt
2011
35
4
39
2012
45
4
49
2013
35
4
39
2014
30
4
34
2015
30
4
34
2016
30
4
34
Kilde: Dansk Erhverv, SKAT og egne beregninger.
Den illegale handel med øl tager udgangspunkt i Dansk Erhvervs opgørelse i 2011,
som for de efterfølgende år er fremskrevet med udviklingen i Skatteministeriets skøn
for grænsehandlen med øl. Desuden inddrages information om træfprocenterne ved
SKATs pant- og afgiftskontroller. ConsumerScans opgørelse peger ikke på en stigning
i grænsehandlen i 2016, og SKATs gennemsnitlige træfprocent vedrørende pant- og
afgiftsreguleringer ved kontrolbesøg er uændret fra 2015 til 2016. Epinions opgørelse
for 2016 viser en markant stigning i grænsehandlen med øl i forhold til Gallups opgø-
relse for 2015, hvilket umiddelbart burde tale for en stigning i den illegale handel med
øl. Der er imidlertid tale om to forskellige opgørelser på grund af skift af dataleveran-
dør fra 2015 til 2016. Derfor er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt der reelt har været
en stigning i grænsehandlen med øl.
1.3 Spiritus
Den danske afgift på spiritus er ligesom afgifterne på vin, øl og tobak harmoniseret i
EU, idet der er fastsat en minimumsafgift på 40,99 kr. pr. liter ren alkohol (550 EUR pr.
hl). Derudover må lande med en afgift under 74,52 kr. pr. liter ren alkohol (1.000 EUR
pr. hl) ikke reducere afgiften yderligere, mens lande med en afgift over dette niveau
ikke må reducere afgiftssatsen til under 1.000 EUR pr. hl ren alkohol. I Danmark er af-
giften 150 kr. pr. liter ren alkohol (svarende til knap 2.011 EUR pr. hl), og den har ikke
været ændret siden 2003.
1
I det tilfælde, at der medbringes alkohol eller andre punktafgiftspligtige varer, der ikke er til eget forbrug,
skal der betales afgift i hjemlandet. For at kunne bedømme, om der er tale om afgiftsfri indførelse af alko-
hol (og tobak), er der i EU’s cirkulationsdirektiv fastsat en række vejledende mængder.
2
Dansk Erhverv Perspektiv #5, april 2012.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0007.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
3
1.3.1 Afgiftspligtigt salg af spiritus
Provenuet fra spiritusafgiften på ca. 1,2 mia. kr. er uændret fra 2015 til 2016 efter at
have været stigende i perioden 2011-2015,
jf. tabel 1.3.
Afgiftssatsen har været uæn-
dret i hele perioden, og det højere provenu skyldes således et større afgiftspligtigt
salg.
Tabel 1.3. Afgiftspligtigt spiritussalg og provenu
2011
Salg, mio. liter
1
Provenu, mio. kr.
17,7
1.062
2012
17,9
1.074
2013
18,8
1.127
2014
19,2
1.154
2015
20,0
1.201
2016
20,0
1.197
Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincipper.
1. Det afgiftspligtige salg er opgjort med udgangspunkt i mio. liter spiritus med 40 pct. vol.
Kilde: Skatteministeriet.
1.3.2 Priser på spiritus
Forbrugerprisen og den reale pris på spiritus er faldet med henholdsvis ca. 20 og 40
pct. siden 2000,
jf. figur 1.1.
Realafgiften på spiritus
dvs. afgiften korrigeret for den
generelle udvikling i forbrugerpriserne
er faldet med knap 60 pct. siden 2000. Det
skyldes især en markant afgiftsnedsættelse i forbindelse med ophævelsen af 24-ti-
mers reglen
3
, hvor afgiften blev nedsat fra 275 kr. til 150 kr. pr. liter ren alkohol i 2004.
Siden da har afgiften på spiritus været uændret og er dermed faldet i reale termer i
takt med den almindelige prisudvikling. Det har medvirket til, at realprisen på spiritus
har været svagt faldende siden 2004.
Figur 1.1. Pris- og afgiftsindeks for spiritus (2000=100)
2000=100
120
100
80
60
40
20
-
2000=100
120
100
80
60
40
20
-
Forbrugerprisindeks for spiritus
Realprisindeks for alkoholiske drikkevarer
Anm.: Det bemærkes, at spiritusbaserede alkoholsodavand indgår i opgørelsen af spiritus.
Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
En sammenligning af de forskellige priselementer for en 70 cl. flaske spiritus med et
alkoholindhold på 40 pct. vol. viser, at den danske afgift og moms nogenlunde ligger
en smule højere end EU-gennemsnittet i 2016,
jf. figur 1.2.
I sammenligningen er der
2000
2010
2011
2001
2012
2002
2013
2003
2014
2004
2015
2005
2016
2006
2007
2008
2009
Realprisindeks for spiritus
Realafgift
3
En yderligere beskrivelse afgiftsnedsættelsen på spiritus fremgår af Rapport om grænsehandel 2004, som
kan findes på Skatteministeriets hjemmeside
www.skm.dk.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0008.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
4
taget udgangspunkt i en flaske spiritus til 100 kr.
4
i Danmark svarende til en nettopris
(uden afgift og moms) på godt 37 kr. Inkl. Norge er der kun syv lande, som har en hø-
jere detailpris for samme flaske spiritus sammenlignet med Danmark, mens 21 lande
har en lavere detailpris som følge af lavere afgift og moms. Den billigste spiritus kan
købes i Bulgarien og den dyreste i Norge. I vores nabolande Tyskland og Sverige kan
samme flaske spiritus købes til henholdsvis ca. 77 kr. og 189 kr.
Ifølge Epinion blev 55 pct. af den grænsehandlede spiritus købt i Tyskland i 2016,
mens 8 pct. blev købt i Spanien og 5 pct. i Italien. Danskerne køber dog også spiritus i
Norge og Sverige, selvom afgiften her er væsentligt højere end i Danmark. Det skal
ses i lyset af, at Norge og Sverige er populære rejsemål for danskere, og at der også
er andre faktorer end priser (og dermed afgifter/moms), som er med til at forklare
grænsehandlen.
Figur 1.2. Priselementer for spiritus pr. januar 2016
Kr.
350
300
250
200
150
100
50
0
Kr.
350
300
250
200
150
100
50
0
Anm.: Der er taget udgangspunkt i en 70 cl. flaske med 40 pct. alkohol. Gnst. angiver gennemsnitsprisen for EU.
Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016, det norske Finansministerium og egne beregninger.
1.3.3 Grænsehandel med spiritus
Epinions opgørelse for 2016 indikerer næsten en fordobling i grænsehandlen med spi-
ritus i forhold til Gallups opgørelse for 2015,
jf. tabel 1.4.
Som følge af skift af datale-
verandør mellem 2015 og 2016, er det imidlertid ikke muligt at vurdere, om der reelt
har været en stigning i grænsehandlen med spiritus i 2016.
NO
SE
FI
IE
UK
BE
EL
DK
EE
Gnst.
FR
NL
LV
PL
SI
PT
LT
MT
DE
HU
AT
IT
SK
CZ
LU
ES
CY
HR
RO
BG
Pris ekskl. afgift og moms
Afgift
Moms
4
Heraf udgør momsen ca. 20 kr., afgiften på spiritus udgør ca. 43 kr. og emballageafgiften udgør 80 øre.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0009.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
5
Tabel 1.4. Grænsehandel med spiritus ifølge Gallup/Epinion
2011
Grænsehandel i alt, mio. liter
- heraf grænsehandel i Tyskland
- heraf grænsehandel i andre lande
Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter
3,1
1,9
1,3
115,7
2012
3,6
2,4
1,2
110,0
2013
3,4
2
1,4
117,3
2014
3,1
1,9
1,1
123,6
2015
1,9
1,1
0,8
114,4
2016
3,5
1,9
1,6
152,7
Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-
undersøgelse.
Kilde: TNS Gallup og Epinion.
Det bemærkes, at Gallups opgørelse for 2015 var ekstraordinært lav sammenlignet
med tidligere år og muligvis skyldes andre faktorer. Skatteministeriets skøn for græn-
sehandlen med spiritus i 2015 afspejlede derfor ikke fuldstændig udviklingen ifølge
Gallup,
jf. tabel 1.5.
Sammenholdt med det uændrede danske salg er det med betydelig usikkerhed lagt til
grund, at grænsehandlen med spiritus udgør 3,5 mio. liter i 2016,
jf. tabel 1.5.
Tabel 1.5. Sammenligning af skøn over grænsehandel med spiritus
Mio. liter
Gallup/Epinion
Skatteministeriets skøn
2011
3,1
3,2
2012
3,6
3,6
2013
3,4
3,4
2014
3,1
3,0
2015
1,9
2,5
2016
3,5
3,5
Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-
undersøgelse.
Kilde: TNS Gallup, Epinion og egne beregninger.
Det samlede forbrug af spiritus i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftsplig-
tige salg i Danmark, skøn for danskernes grænsehandel og for udlændinges handel i
Danmark,
jf. tabel 1.23.
Opgørelsen viser, at danskernes spiritusforbrug generelt har
været stigende siden 2010, hvilket primært afspejler et stigende afgiftspligtigt salg i
Danmark. Grænsehandlen med spiritus skønnes at udgøre omkring en sjettedel af det
samlede forbrug i 2016.
1.4 Vin
Afgiften på vin er harmoniseret i EU, hvor der i princippet er fastsat en minimumsafgift.
I realiteten er minimumsafgiften på vin dog sat til 0, og flere europæiske lande har da
heller ikke afgift på vin. Afgiften på vin er i Danmark opdelt i tre afgiftsklasser. Herud-
over er der en tillægsafgift for mousserende vine og frugtvin.
Afgiften på vin er blevet forhøjet flere gange siden 2011 og senest i januar 2015 som
en del af indekseringen af en række punktafgifter frem til 2020, der var en del af
Aftale
om en skattereform
fra 2012. Indekseringen er gennemført ved diskretionære forhøjel-
ser i 2013 og 2015. Afgiften forhøjes igen i 2018. Aktuelt er afgiften på vin 11,61 kr. pr.
liter for vin med et alkoholindhold mellem 6 pct. vol. og 15 pct. vol. (bordvin).
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0010.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
6
1.4.1 Afgiftspligtigt salg af vin
Provenuet fra vinafgiften på ca. 1,8 mia. kr. steg mærkbart fra 2011 til 2013, mens der
har været en mere moderat vækst frem mod 2016,
jf. tabel 1.6.
Det afgiftspligtige salg
af vin faldt mærkbart i 2012, men har siden 2013 været ret konstant. Faldet i 2012 af-
spejler formentlig afgiftsstigningen på knap 55 pct. pr. 1. januar samme år og den for-
udgående hamstring i december 2011, som også var årsagen til det meget høje af-
giftspligtige salg i 2011.
Tabel 1.6. Afgiftspligtige salg af vin
Mio. liter
Salg, mio. liter
Provenu, mio. kr.
2011
178
1.133
2012
143
1.519
2013
152
1.674
2014
153
1.687
2015
152
1.764
2016
153
1.772
Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg er opgjort på baggrund af afgiftsindtægter, hvor der
ikke er taget højde for afgiftsklasser. Salget af vin er opgjort i bordvinsækvivalenter med 6-15 pct. alkohol.
Kilde: Skatteministeriet.
1.4.2 Priser på vin
Siden 2000 er forbrugerprisen på vin steget med ca. 24 pct., hvilket blandt andet føl-
ger af en kraftig stigning i 2012,
jf. figur 1.3.
Korrigeret for den generelle forbrugerpris-
udvikling er den reale pris på vin dog ca. 6 pct. lavere end i 2000. Afgiften på vin i re-
ale termer
dvs. afgiften korrigeret for den generelle prisudvikling
er samlet set fal-
det med ca. 5 pct. siden 2000. Det dækker imidlertid over, at realafgiften gradvist faldt
en hel del frem til 2011, mens afgiftsforhøjelsen i 2012 medførte en markant stigning i
realafgiften, som efterfølgende har ligget nogenlunde fladt.
Figur 1.3. Pris- og afgiftsindeks for vin (2000=100)
2000=100
140
120
100
80
60
40
20
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2000=100
140
120
100
80
60
40
20
0
2016
Forbrugerprisindeks for vin
Realprisindeks, alkoholiske drikkevarer
Realprisindeks for vin
Realafgift
Anm.: Det bemærkes, at cider indgår i opgørelsen for vin.
Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
Den danske afgift og moms på vin er højere end gennemsnittet i EU. Det skal dog ses
i lyset af, at flere lande som nævnt slet ikke har afgift på vin, hvorfor detailprisen selv-
sagt vil være lavere i disse lande
vel at mærke under forudsætning af samme netto-
pris som i Danmark. Tyskland har eksempelvis ikke afgift på vin. Det indebærer isole-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0011.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
7
ret set, at detailprisen er ca. 40 pct. lavere end i Danmark,
jf. figur 1.4.
Ved sammen-
ligningen er der taget udgangspunkt i en flaske vin (75 cl. med et alkoholindhold på 12
pct.) til ca. 35 kr.
5
i Danmark svarende til en nettopris på ca. 18,50 kr.
Ifølge Epinion blev ca. 61 pct. af danskernes samlede grænsehandel med vin købt i
Tyskland i 2016
efterfulgt af knap 15 pct. i Frankrig og godt 7 pct. i Italien.
Figur 1.4. Priselementer for vin pr. januar 2016
Kr.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
PT
DE
ES
FR
IT
Gnst.
Afgift
DK
SE
Moms
NO
Kr.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pris ekskl. afgift og moms
Anm.: Bordvin.
Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og det norske Finansministerium.
En anden årsag til prisforskelle på tværs af lande følger af forskelle i avancer og lønni-
veauer mv. Det indebærer, at den afgiftsbetingede prisforskel ikke nødvendigvis sva-
rer til den faktiske prisforskel. Ifølge GfK ConsumerScan var detailprisen på bordvin
købt i Danmark i gennemsnit ca. 46,8 kr. pr. liter i 2016, mens gennemsnitsprisen for
det vin, danskere købte i Tyskland, var ca. 23,1 kr.,
jf. tabel 1.7.
Prisforskellen på en
75 cl. flaske bordvin købt i Danmark og Tyskland var således i gennemsnit knap 18 kr.
pr. flaske.
Tabel 1.7. Priser på vin i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan
Kr. pr. liter
Bordvin i alt
- Købt i Danmark
- Købt i Tyskland
Kilde: GfK ConsumerScan.
2011
40,2
41,7
23,7
2012
43,3
46,6
24,2
2013
45,3
48,0
25,3
2014
43,9
46,97
21,2
2015
45,1
46,8
25,8
2016
44,5
46,8
23,1
Siden 2011 er prisen på vin købt i Danmark steget med godt 5 kr. pr. liter, mens vin
købt i Tyskland er faldet med godt 50 øre pr. liter,
jf. tabel 1.7.
5
Der er taget udgangspunkt i en pris i Danmark på 35,11 kr. pr. 75 cl. svarende til prisen ifølge GfK Consu-
merScan i 2016. Heraf udgør momsen ca. 7 kr., mens vinafgiften udgør ca. 8,7 kr., og emballageafgiften er
på 80 øre.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0012.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
8
1.4.3 Grænsehandel med vin
Epinions opgørelse for 2016 indikerer mere end en fordobling af grænsehandlen med
vin i forhold til Gallups opgørelse for 2015,
jf. tabel 1.8.
Som følge af skift af dataleve-
randør mellem 2015 og 2016, er det dog ikke muligt at vurdere, om der reelt har været
så voldsom en stigning i grænsehandlen med vin i 2016. Epinions opgørelse for 2016
ligger dog også højere end Gallups opgørelse for 2013 og 2014, hvilket peger i retning
af et forholdsvist højt niveau for grænsehandlen med vin i 2016. Det bemærkes, at
Gallups opgørelse for 2015 var meget lav i forhold til tidligere år og muligvis skyldes
andre faktorer.
Ifølge Epinion var prisen pr. liter vin ca. 40,5 kr. pr. liter i 2016 svarende til en stigning
på godt 15 pct. i forhold til Gallups opgørelse i 2015.
Tabel 1.8. Grænsehandel med vin ifølge Gallup/Epinion
2011
Mio. liter
Kr. pr. liter
19,7
37,0
2012
24,6
38,0
2013
20,4
42,4
2014
19,7
44,7
2015
10,5
35,1
2016
23,9
40,5
Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-
undersøgelse.
Kilde: TNS Gallup og Epinion.
Ifølge ConsumerScans opgørelse var danskernes samlede køb af vin i Danmark og
Tyskland på i alt 69 mio. liter i 2016,
jf. tabel 1.9.
Heraf udgjorde grænsehandel i Tysk-
land 8,4 mio. liter. Tallene fra ConsumerScan peger også i retning af, at grænsehand-
len med vin er steget fra 2015 til 2016.
Tabel 1.9. Grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan
Vin købt i
Danmark
I alt
7,0
11,4
8,3
6,1
6,5
8,4
75,3
65,1
61,3
58,3
61,8
60,7
82,3
76,4
69,6
61,3
68,3
69,0
Mio. liter
Vin købt i Tyskland opdelt efter type
Rødvin
Hvidvin
1,9
2,8
1,7
0,9
0,9
1,0
Rosévin
0,2
0,4
0,3
0,2
0,3
0,4
Vin i alt
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde: GfK ConsumerScan.
5,0
8,2
6,3
5,0
5,4
7,0
Opgørelsen fra ConsumerScan har en tendens til at undervurdere det faktiske niveau
for salget i Danmark og derfor sandsynligvis også grænsehandlen,
jf. bilagskapitel 7.
ConsumerScans opgørelse over grænsehandlen opregnes derfor på baggrund af det
afgiftspligtige salg af vin i Danmark for at opnå et mere retvisende niveau for grænse-
handlen i Tyskland. Det opregnede skøn indikerer en stigning på godt 31 pct. i 2016,
jf. tabel 1.10.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0013.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
9
Tabel 1.10. Opregning af skøn over grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan
Mio. liter
1. Afgiftspligtigt salg i Danmark
2. Heraf salg til udlændinge
3. Salg i Danmark til danskere (1-2)
4. Skønsmæssigt til ikke-husholdninger
5. Salg til danske husholdninger i Danmark (3-4)
6. Salg til danske husholdninger
iflg. ConsumerScan
7. Opregningsfaktor (5÷6)
8. Grænsehandel iflg. ConsumerScan
9. Grænsehandel opregnet husholdninger (7·8)
2011
178
7
171
31
140
75
1,9
7,0
13,1
2012
143
5
138
25
113
65
1,7
11,4
19,8
2013
152
5
147
26
121
61
2,0
8,3
16,3
2014
153
5
148
27
122
55
2,2
6,1
13,4
2015
152
5
147
26
120
62
2,0
6,5
12,7
2016
153
5
148
27
121
61
2,0
8,4
16,7
Anm.: Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgøre 18 pct. af salget i Danmark. Salget af vin til udlændinge
fremgår af afsnit 3.2.
Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.
De tilgængelige indikatorer peger på en stigning i grænsehandlen med vin i 2016. På
den baggrund er det lagt til grund, at grænsehandlen med vin udgjorde ca. 22 mio. li-
ter i 2016,
jf. tabel 1.11.
Tabel 1.11. Sammenligning af skøn over grænsehandel med vin
Mio. liter
Gallup/Epinion
1)
ConsumerScan opregnet
Skatteministeriets skøn
2011
19,7
13,1
20,0
2012
24,6
19,8
25,0
2013
20,4
16,3
20,0
2014
19,7
12,9
20,0
2015
10,5
12,7
20,0
2016
23,9
16,7
22,0
1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-
dersøgelse.
Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan og egne beregninger.
Det samlede vinforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige salg,
skøn for grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,
jf. tabel 1.23.
Opgørelsen
viser, at danskernes vinforbrug har været nogenlunde stabilt på ca. 20 mio. liter ren
alkohol årligt siden 2012. Grænsehandlen med vin skønnes at udgøre ca. 13 pct. af
det samlede forbrug i 2016.
1.5 Øl
Afgiften på øl er harmoniseret i EU, idet der er fastsat en minimumsafgift på 13,90 kr.
pr. liter ren alkohol (1,87 EUR pr. hl). Danmark har en afgift på 56,02 kr. pr. liter ren
alkohol (svarende til 7,51 EUR pr. hl). Afgiften blev senest ændret pr. 1. juli 2013, hvor
satsen blev reduceret med 15 pct.
1.5.1 Afgiftspligtigt salg af øl
Provenuet fra ølafgiften udgjorde knap 950 mio. kr. i 2016,
jf. tabel 1.12.
Stigningen på
godt 3 pct. i forhold til 2015 afspejler en stigning i det afgiftspligtige salg af øl i Dan-
mark, som dog har været nogenlunde stabilt siden 2012, hvor afgiften blev forhøjet
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0014.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
10
med ca. 25 pct. Afgiften blev yderligere forhøjet med godt 3 pct. i januar 2013, nedsat
med 15 pct. i juli 2013 og har efterfølgende været uændret.
Tabel 1.12. Afgiftspligtigt salg og provenu af øl i pilsnerækvivalenter (4,6 pct. vol.)
2011
Salg, mio. liter
Provenu, mio. kr.
378
885
2012
355
1.037
2013
356
977
2014
364
937
2015
355
916
2016
367
946
Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincippet. På baggrund af de samlede afgiftsindtægter er det afgiftspligtige salg be-
regnet og omregnet fra 100 pct. ren alkohol til pilsnerækvivalenter svarende til øl med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol.
Kilde: Skatteministeriet.
1.5.2 Priser på øl
Forbrugerprisen på øl er steget med knap 15 pct. siden 2000, men når der korrigeres
for den generelle prisudvikling er den reale ølpris faldet knap 13 pct. i samme periode,
jf. figur 1.5.
Fra til 2015 til 2016 var både forbrugerprisen og den reale pris på øl om-
trent uændrede.
Figur 1.5. Pris- og afgiftsindeks for øl (2000=100)
2000=100
140
120
100
80
60
40
20
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2000=100
140
120
100
80
60
40
20
0
2016
Forbrugerprisindeks for øl
Realprisindeks, alkoholiske drikkevarer
Realprisindeks for øl
Realafgift
Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
Den danske afgift og moms på øl er samlet set nogenlunde på niveau med gennem-
snittet i EU inkl. Norge,
jf. figur 1.6.
Dette skal dog ses i lyset af, at der er lande, der
har væsentligt højere afgifter end Danmark som fx Sverige, Finland og særligt Norge.
Derimod koster en tilsvarende ramme øl omtrent 23 pct. mindre i Tyskland end i Dan-
mark på grund af forskelle i moms og afgifter. Prissammenligningen tager udgangs-
punkt i en ramme øl med 24x33 cl. dåser med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol. til ca.
117 kr.
6
i Danmark svarende til en nettopris på ca. 71 kr.
6
Der er taget udgangspunkt i literprisen i 2016 på 14,81 kr. ifølge ConsumerScan,
jf. tabel 1.13.
Heraf ud-
gør momsen ca. 23,5 kr., afgiften på øl udgør ca. 20,4 kr. og emballageafgiften udgør 2,4 kr.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0015.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
11
Figur 1.6. Priselementer for en ramme øl med 24x33 cl. dåser og et alkoholindhold på 4,6 pct.
vol. pr. januar 2016
Kr.
350,00
300,00
250,00
200,00
150,00
100,00
50,00
0,00
LU
DE
ES
FR
IT
Gnst.
DK
Afgift
SE
UK
FI
Moms
NO
Kr.
350
300
250
200
150
100
50
0
Pris ekskl. afgift og moms
Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og det norske Finansministerium.
Der er dog andre årsager til prisforskelle end forskelle i moms og afgifter, hvorfor den
afgiftsbetingede prisforskel ikke nødvendigvis svarer til den faktiske. Ifølge Consumer-
Scan var detailprisen på øl købt i Danmark i gennemsnit ca. 14,8 kr. pr. liter i 2016,
mens gennemsnitsprisen på øl købt i Tyskland var ca. 6,5 kr. pr. liter i 2016.
Siden 2011 er prisen på øl købt i Danmark steget med knap 1,1 kr. pr. liter, mens øl i
Tyskland i samme periode er faldet med knap 50 øre pr. liter, svarende til ca. 7 pct.,
jf.
tabel 1.13.
Tabel 1.13. Priser på øl i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan
Kr. pr. liter
Dansk
2011
2012
2013
2014
2015
2016
6,85
6,98
6,92
6,83
5,62
6,26
Tysk
10,41
11,81
13,01
12,07
10,79
14,33
Pilsner
6,83
7,39
6,81
7,03
6,01
6,04
Tyskland
Stærk
7,72
7,88
8,77
7,16
4,91
6,75
Andet Glasflaske
6,95
6,86
7,21
7,33
8,48
7,99
6,35
6,86
7,38
7,46
9,19
10,17
Dåse Alt øl
6,98
7,31
7,10
6,89
5,51
6,23
7,01
7,21
7,18
7,13
5,94
6,51
Danmark
Alt øl
13,73
14,41
14,78
14,78
14,65
14,81
Kilde: GfK ConsumerScan.
1.5.3 Grænsehandel med øl
Epinions opgørelse for 2016 indikerer en stigning på næsten 50 pct. i grænsehandlen
med øl i forhold til Gallups opgørelse for 2015,
jf. tabel 1.14.
Som følge af skift af data-
leverandør mellem 2015 og 2016, er det dog ikke muligt at vurdere, om der reelt har
været en så voldsom stigning i grænsehandlen med øl. Det bemærkes, at Gallups op-
gørelse for 2015 var meget lav i forhold til tidligere år, og Epinions opgørelse for 2016
ligger på et lavere niveau end Gallups opgørelse for fx 2013 og 2014, hvilket umiddel-
bart peger i retning af en faldende tendens i grænsehandlen med øl.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0016.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
12
Tabel 1.14. Grænsehandel med øl ifølge Gallup/Epinion
2011
Mængde af grænsehandel, mio. kr.
Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter
97,1
5,9
2012
112,2
6,1
2013
97,5
5,7
2014
82,0
6,3
2015
51,2
6,7
2016
75,0
7,8
Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-
undersøgelse.
Kilde: TNS Gallup og Epinion.
Ifølge ConsumerScan var danskernes samlede køb af øl i Danmark og Tyskland knap
107 mio. liter i 2016,
jf. tabel 1.15.
Heraf udgjorde knap 21 mio. liter grænsehandel i
Tyskland mod 19 mio. liter i 2015. Det indikerer en stigning i grænsehandlen med øl
på 10 pct. i forhold til 2015.
Tabel 1.15. Grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan
Mio. liter
Danske øl
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde: GfK ConsumerScan.
Øl købt i Tyskland
Udenlandske øl
0,8
0,8
0,6
0,9
1,2
0,7
I alt
17,1
16,6
15,2
15,5
19,0
20,9
Øl købt i
Danmark
Øl i alt
16,3
15,8
14,6
14,6
17,8
20,2
91,5
86,8
93,3
90,7
86,9
86,0
108,6
103,4
108,5
106,2
105,9
106,8
Opgørelsen fra ConsumerScan har en tendens til at undervurdere det faktiske niveau
for salget i Danmark og derfor sandsynligvis også grænsehandlen,
jf. bilagskapitel 7.
ConsumerScans opgørelse opregnes derfor på baggrund af det afgiftspligtige salg af
øl i Danmark for at opnå et mere retvisende niveau for grænsehandlen i Tyskland. Det
opregnede skøn viser en stigning i grænsehandlen med øl på knap 15 pct. i 2016,
jf.
tabel 1.16.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0017.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
13
Tabel 1.16. Opregning af skøn over grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan
Mio. liter
1. Salg i Danmark
2. Heraf salg til udlændinge
3. Salg i Danmark til danskere (1-2)
4. Skønsmæssigt til ikke-husholdninger
5. Salg til danske husholdninger i Danmark
(3-4)
6. Salg til danske husholdninger iflg. Con-
sumerScan
7. Opregningsfaktor (5÷6)
8. Grænsehandel iflg. ConsumerScan
9. Grænsehandel opregnet husholdninger
(7·8)
47
45
38
42
52
60
92
2,8
17
87
2,7
17
93
2,5
15
91
2,7
15
87
2,7
19
86
2,9
21
254
234
235
244
238
247
2011
378
15
363
109
2012
355
20
335
100
2013
356
20
336
101
2014
364
15
349
105
2015
355
15
340
102
2016
367
15
352
106
Anm.: Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgøre 30 pct. af salget i Danmark. Skøn over salget af øl til udlændinge
fremgår af afsnit 3.2.
Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.
ConsumerScan og Epinions opgørelser viser begge en stigning i grænsehandlen med
øl fra 2015 til 2016. Begge opgørelser viser dog også en stigning i den gennemsnitlige
grænsehandelspris, hvilket umiddelbart burde trække i modsat retning. Desuden er
det
som tidligere nævnt
ikke muligt at vurdere, hvorvidt Epinions opgørelse er ud-
tryk for en reel stigning i grænsehandlen med øl.
Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af øl fra Danmark til Tyskland samt Deloit-
tes indsamling af bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne på vegne af Brygge-
riforeningen kan ligeledes give en indikation af, hvordan grænsehandlen har udviklet
sig. De danske eksporttal og bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne peger i
retning af et lille fald i grænsehandlen i 2016,
jf. tabel 1.17.
På baggrund af ovenstående kilder er det Skatteministeriets skøn, at grænsehandlen
med øl er uændret på 85 mio. liter i 2016,
jf. tabel 1.17.
Tabel 1.17. Sammenligning af skøn over grænsehandel med øl
Mio. liter
Gallup/Epinion
ConsumerScan opregnet
Deloitte undersøgelse af bryggeriernes salg
ekskl. skøn for svensk og norsk handel
1
Danmarks Statistiks eksporttal ekskl. skøn
for svensk og norsk handel
1
Skatteministeriets skøn
Illegal handel
Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel
2011
97
47
141
139
105
35
140
2012
112
45
165
165
115
45
160
2013
98
38
139
143
95
35
130
2014
82
42
139
149
90
30
120
2015
51
52
133
132
85
30
115
2016
75
60
123
130
85
30
115
1. Svenskernes og nordmænds grænsehandel med øl i Tyskland skønnes at udgøre 38,6 mio. liter i 2015 og 41,6 mio. liter
i 2016.
Kilde: TNS Gallup, Epinion, GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv og egne bereg-
ninger.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0018.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
14
Det samlede ølforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige salg,
skøn for grænsehandlen, illegal handel og udlændinges handel i Danmark,
jf. tabel
1.23.
Opgørelsen viser, at danskernes ølforbrug har været nogenlunde stabilt siden
2013. Grænsehandlen inkl. illegal handel med øl skønnes at have udgjort en fjerdedel
af danskernes samlede forbrug de seneste par år.
1.6 Alkoholsodavand
Siden 2005 er alkoholsodavand (færdigblandede alkoholiske drikkevarer) foruden spi-
ritus-, øl- eller vinafgift også blevet pålagt en tillægsafgift. Cider (vinbaseret alkoholso-
davand) blev omfattet af tillægsafgiften i august 2010. Tillægsafgiften er ikke harmoni-
seret i EU, men flere lande i EU har en særlig tillægsafgift på disse produkter. Det
gælder fx Tyskland.
De fleste alkoholsodavand er baseret på spiritus eller vin. Kun meget få produkter er
baseret på øl. Tillægsafgiften er balanceret, idet den samlede afgift er den samme,
uanset om produktet er baseret på spiritus, vin eller øl. Da der er forskel på afgifterne
på spiritus, vin og øl, er der således forskel på de forskellige tillægsafgifter afhængig
af, om produktet er baseret på spiritus, vin eller øl. Siden 2010 er tillægsafgiften blevet
forhøjet flere gange
senest i januar 2015 i forbindelse med indekseringen af en
række punktafgifter frem til 2020, som var en del af
Aftale om en skattereform
fra
2012. Indekseringen er gennemført ved diskretionære forhøjelser i 2013 og 2015. Af-
giften forhøjes igen i 2018.
Provenuet fra tillægsafgiften er øremærket sundhedsfremmende foranstaltninger.
1.6.1 Afgiftspligtigt salg af alkoholsodavand
Provenuet fra alkoholsodavand var på 35 mio. kr. i 2016 og har været nogenlunde sta-
bilt siden 2012,
jf. tabel 1.18.
Afgiften på alkoholsodavand blev justeret i forbindelse
med afgiftsforhøjelserne på øl og vin i 2012 og 2013, afgiftsnedsættelsen på øl i juli
2013 samt prisindekseringen af punktafgifterne i 2013 og 2015. Den samlede afgift på
alkoholsodavand er siden 2012 steget for alle alkoholtyper.
Det afgiftspligtige salg af alkoholsodavand i Danmark udgjorde ca. 6,5 mio. liter i 2016
og har været nogenlunde stabilt siden 2013,
jf. tabel 1.18.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0019.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
15
Tabel 1.18. Afgiftspligtigt salg og provenu af alkoholsodavand
Mio. liter
Spiritusbaseret
Vinbaseret
Ølbaseret
Salg i alt
Provenu, mio. kr.
2011
2,5
5,5
0,0
8,0
49
2012
3,0
4,2
0,0
7,2
37
2013
2,7
3,5
0,0
6,2
33
2014
3,3
3,3
0,0
6,5
34
2015
3,3
2,7
0,0
6,0
33
2016
3,8
2,6
0,0
6,5
35
Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip.
Kilde: Skatteministeriet
1.6.2 Priser på alkoholsodavand
Tyskland er (ligesom for vin og øl) danskernes foretrukne land, når de grænsehandler
alkoholsodavand. Ifølge Epinion blev knap 86 pct. af den grænsehandlede alkoholso-
davand købt i Tyskland i 2016. Ifølge ConsumerScans opgørelse var prisen på cider-
baserede alkoholsodavand købt i Danmark ca. 14,8 kr. pr. liter i 2016, mens prisen i
Tyskland var 12,8 kr.,
jf. tabel 1.19.
Ifølge ConsumerScans opgørelse køber danskerne stort set ikke spiritusbaseret alko-
holsodavand i Tyskland. Det skyldes formentlig, at de spiritusbaserede alkoholsoda-
vand i Tyskland er pålagt en tillægsafgift, mens denne ikke omfatter øl- og vinbase-
rede alkoholsodavand.
Tabel 1.19. Priser på alkoholsodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan
Kr. pr. liter
Ciderbaseret i alt
- heraf købt i Danmark
- heraf købt i Tyskland
Spiritusbaseret i alt
1
2011
12,45
12,42
12,68
39,39
2012
11,96
11,96
11,92
34,01
2013
12,96
12,92
13,51
36,15
2014
12,01
12,35
8,97
36,44
2015
13,04
13,29
11,57
38,25
2016
14,30
14,82
12,80
33,90
1. Ifølge ConsumerScan handler danskerne ikke spiritusbaseret alkoholsodavand i Tyskland.
Kilde: GfK ConsumerScan.
1.6.3 Grænsehandel med alkoholsodavand
Epinions opgørelse for 2016 indikerer en stigning på næsten 30 pct. i grænsehandlen
med alkoholsodavand i forhold til Gallups opgørelse for 2015,
jf. tabel 1.20.
Som
følge af skift af dataleverandør mellem 2015 og 2016, er det dog ikke muligt at vur-
dere, om der reelt har været en så markant stigning i grænsehandlen med alkoholso-
davand.
Ifølge Epinion var den gennemsnitlige pris på alkoholsodavand omtrent uændret på
10,5 kr. i 2016.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0020.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
16
Tabel 1.20. Grænsehandel med alkoholsodavand og cider ifølge Gallup/Epinion
Danmark i alt
Mio. liter
Værdi, mio. kr.
Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter
2011
4,1
57,7
14,08
2012
7,8
93,3
11,95
2013
5,3
64,3
12,11
2014
4,3
56,3
13,16
2015
4,5
47,8
10,62
2016
5,8
60,5
10,50
Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-
undersøgelse.
Kilde: TNS Gallup og Epinion.
Ifølge ConsumerScan udgjorde grænsehandlen med alkoholsodavand 1 mio. liter,
svarende til godt 21 pct. af det samlede forbrug i 2016,
jf. tabel 1.21.
Det er en mar-
kant stigning i forhold til 2015.
ConsumerScan finder yderligere, at mængden af alkoholsodavand købt i Danmark er
faldet i 2016, hvilket dog står i kontrast til udviklingen baseret på det afgiftspligtige salg
i tabel 1.18. Mængden af alkoholsodavand købt i Danmark er ifølge ConsumerScan i
gennemsnit ca. 4,8 mio. liter om året i perioden 2011-16,
jf. tabel 1.21.
Det gennem-
snitlige afgiftspligtige salg af alkoholsodavand i Danmark er i samme periode ca. 6,8
mio. liter om året,
jf. tabel 1.18.
ConsumerScans opgørelse synes således at under-
vurdere salget af alkoholsodavand. Dette kan muligvis skyldes, at afgrænsningen af
alkoholsodavand i ConsumerScans opgørelse afviger fra afgrænsningen af det afgifts-
pligtige salg.
Tabel 1.21. Salg alkoholsodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan
Mio. liter
Alkoholsodavand i alt
- heraf købt i Tyskland
- heraf købt i Danmark
Kilde: GfK ConsumerScan.
2011
6,7
0,8
5,8
2012
6,2
0,9
5,3
2013
5,3
0,3
5,0
2014
5,6
0,5
5,1
2015
4,6
0,6
4,0
2016
4,8
1,0
3,8
ConsumerScan og Epinions opgørelser viser begge en stigning i grænsehandlen med
alkoholsodavand i 2016. Som tidligere nævnt er det på grund af skift af dataleveran-
dør dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt Epinions opgørelse er et reelt udtryk for en
stigning i grænsehandlen med alkoholsodavand fra 2015 til 2016.
Deloittes indsamling af bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne på vegne af
Bryggeriforeningen kan ligeledes give en indikation af, hvordan grænsehandlen har
udviklet sig. Bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne indikerer imidlertid en
uændret grænsehandel i 2016,
jf. tabel 1.22.
På baggrund af udviklingen ifølge ConsumerScan og Epinion er det lagt til grund, at
grænsehandlen med alkoholsodavand udgjorde ca. 4,5 mio. liter i 2016, svarende til
en stigning på 0,5 mio. liter i forhold til 2015.
Grænsehandlen inkl. illegal handel med alkoholsodavand skønnes at udgøre godt
halvdelen af det samlede forbrug i 2016.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0021.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
17
Tabel 1.22. Sammenligning af skøn over grænsehandel med alkoholsodavand
2011
Gallup/Epinion
1
ConsumerScan
Deloitte undersøgelse af bryggeriernes salg
Skatteministeriets skøn
Illegal handel
Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel
4,1
0,8
6,5
4,0
4,0
8,0
2012
7,8
0,9
9,4
6,0
4,0
10,0
2013
5,3
0,3
9,6
4,5
4,0
8,5
2014
4,3
0,5
5,0
4,0
4,0
8,0
2015
4,5
0,6
9,0
4,0
4,0
8,0
2016
5,8
1,0
9,0
4,5
4,0
8,5
1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-
dersøgelse.
Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen og egne beregninger.
1.7 Danskernes alkoholforbrug
Et skøn over danskernes samlede alkoholforbrug fordelt på øl, vin og spiritus fremgår
af
tabel 1.23.
Tabel 1.23. Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type
Mio. liter ren alkohol
Afgiftspligtigt salg i Danmark
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Tabellen fortsættes på næste side.
Øl
Vin
Spiritus
I alt
23,0
22,4
21,8
21,2
20,2
18,6
17,6
17,4
16,3
16,4
16,7
16,3
16,9
19,3
19,9
20,0
20,2
20,8
20,6
20,9
21,4
17,2
18,2
18,4
18,2
18,4
8,1
8,1
8,1
8,1
7,8
7,1
6,9
7,1
7,2
7,5
7,7
8,0
8,0
50,4
50,4
49,9
49,5
48,8
46,3
45,4
45,8
40,6
42,1
42,8
42,6
43,3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0022.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 1
18
Tabel 1.23 (fortsat). Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type
Mio. liter ren alkohol
Grænsehandel
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Salg til udlændinge
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Danskeres forbrug i alt
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
27,2
26,9
26,3
25,0
24,3
24,1
24,0
23,1
22,8
21,5
21,6
21,0
21,5
20,7
21,0
21,2
21,6
22,2
22,3
22,9
22,9
19,6
20,0
20,2
20,0
20,4
9,4
9,2
9,0
8,9
8,4
7,7
7,5
7,7
7,8
8,3
8,1
8,4
8,7
57,3
57,1
56,5
55,5
54,9
54,1
54,4
53,8
50,2
49,7
49,9
49,4
50,6
1,9
1,4
1,4
0,9
0,9
0,7
0,5
0,7
0,9
0,9
0,7
0,7
0,7
1,5
1,3
1,2
1,0
1,0
0,7
0,5
0,8
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
1,6
1,4
1,3
1,2
1,2
1,1
1,1
1,0
1,2
1,0
1,1
1,0
1,1
5,0
4,1
3,9
3,1
3,1
2,5
2,0
2,5
2,7
2,5
2,4
2,3
2,4
6,1
5,9
5,9
4,7
5,0
6,2
6,9
6,4
7,4
6,0
5,5
5,3
5,3
2,9
2,4
2,4
2,4
2,4
2,4
2,4
2,4
3,0
2,4
2,4
2,4
2,6
2,9
2,5
2,2
2,0
1,8
1,7
1,7
1,6
1,9
1,7
1,6
1,0
1,4
11,9
10,8
10,5
9,1
9,2
10,3
11,0
10,5
12,3
10,1
9,5
9,1
9,7
Øl
Vin
Spiritus
I alt
Anm.: Det er forudsat, at den gennemsnitlige alkoholprocent er henholdsvis 4,6 pct. for øl, 12 pct. for vin, 40 pct. for spiritus
og 4,5 pct. for alkoholsodavand og cider mv. Alkoholsodavand er indregnet i tallene for spiritus. Tal fra tidligere år fremgår
af bilag til
Status over grænsehandel 2014.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0023.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
19
2. Tobak
2.1 Afgifter på tobaksvarer
Afgifterne på cigaretter og tobak er harmoniserede i EU. Det betyder blandt andet, at
der er fastlagt minimumsafgiftssatser på produkterne. EU's minimumssatser for ciga-
retter blev senest forhøjet den 1. januar 2014.
Siden begyndelsen af 2014 har den samlede punktafgift (dvs. styk- og værdiafgift
ekskl. moms) skulle udgøre mindst 60 pct. af den vejede gennemsnitlige detailpris på
cigaretter. Desuagtet skal punktafgiften være mindst 90 EUR pr. 1.000 stk. cigaretter
(svarende til 67,14 øre pr. stk.). EU-lande, som opkræver en afgift på mindst 115 EUR
pr. 1.000 stk. cigaretter (svarende til 85,80 øre pr. stk.), er dog ikke forpligtet til at
overholde 60 pct. reglen. Minimumsafgiften på finskåret røgtobak har siden 1. januar
2015 skulle udgøre mindst 46 pct. af den vejede gennemsnitlige detailpris eller mindst
54 EUR pr. kg (svarende til 402,87 kr. pr. kg).
Der er en række EU-lande, som har en overgangsperiode frem til udgangen af 2017,
før de skal overholde minimumssatserne. Danmark har i den forbindelse indført
mængdebegrænsninger på
300 cigaretter ved indførsel fra de lande, som endnu ikke opfylder
EU’s
minimumsaf-
gift for cigaretter. Det drejede sig i første omgang om Bulgarien, Letland, Litauen, Un-
garn, Rumænien og Kroatien. Idet Rumænien opfyldte minimumsafgiften i 2016 er
mængdebegrænsningen blevet ophævet. Letland opfylder også minimumsafgiften nu,
hvorfor mængdebegrænsningen på 300 cigaretter er blevet ophævet pr. 1. juni 2017.
Ved indførsel af cigaretter fra de EU-lande, der opfylder minimumssatserne, er den
vejledende mængde for indførsel på 800 stk. cigaretter.
Samtidig med forhøjelsen af EU's minimumssats (den 1. januar 2014) blev afgifterne
på cigaretter og tobak i Danmark forhøjet ca. 40 øre pr. 20 stk. cigaretter. Dermed har
afgiften på cigaretter siden 1. januar 2014 udgjort 118,25 øre pr. stk. plus 1 pct. af de-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0024.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
20
tailsalgsprisen. Afgifterne på fin- og groftskåret røgtobak blev samtidig forhøjet til hen-
holdsvis 788,50 og 738,50 kr. pr. kg. Der er alene tale om vægtbaserede afgifter, hvor
afgiften på finskåret tobak er højere end afgiften på groftskåret tobak.
Afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos mv. er ikke blevet justeret i forbindelse med
de øvrige afgiftsforhøjelser på tobaksvarer. Afgiften er imidlertid blevet forhøjet og ef-
terfølgende indekseret som en del af
Aftale om en Vækstpakke 2014.
Afgiftsforhøjel-
sen trådte i kraft 1. januar 2015, og stykafgiften for cigarer, cerutter og cigarillos mv.
forhøjes efterfølgende årligt med 1,8 pct. i perioden 2016-2020.
2.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer
Provenuet fra cigaretafgiften udgjorde 6.640 mio. kr. i 2016,
jf. tabel 2.1.
Det er godt
500 mio. kr. mindre end i 2015. Indtægterne fra cigarer mv. og røgtobak faldt også i
2016. De samlede indtægter fra tobaksafgifter faldt således fra knap 7,8 mia. kr. i
2015 til godt 7,1 mia. kr. i 2016.
Tabel 2.1. Tobaksafgiftsprovenuet
Mio. kr.
Cigaretter
Cigarer mv.
Røgtobak
1
Cigaretpapir
2
Total
2011
7.005
32
429
29
7.495
2012
7.647
51
514
35
8.247
2013
7.877
46
489
35
8.447
2014
6.576
50
473
39
7.138
2015
7.185
111
447
36
7.779
2016
6.640
61
408
36
7.144
1. Fin- og groftskåret tobak
2. Afgift på cigaretpapir er en del af forbrugsafgiftsloven.
Kilde: Skatteministeriet.
I de senere år har der været betydelige udsving i indtægterne fra tobaksafgifterne. Det
skyldes blandt andet hamstring mv. i forbindelse med afgiftsændringer. Det gør det
svært entydigt at konkludere, i hvilket omfang udviklingen i provenuet fra afgifterne på
cigaretter og tobak mv. skyldes en underliggende trend i forbruget eller afgiftsændrin-
gerne. De samlede indtægter fra tobaksafgifterne har dog gennem en årrække udgjort
en faldende andel af BNP,
jf. figur 2.1.
Figur 2.1. Indtægt fra tobaksafgifterne
1
i pct. af BNP
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0025.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
21
Pct. af BNP
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Pct. af BNP
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
1. Indtægter fra afgifterne på cigaretter og røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos samt cigaretpapir.
Kilde: Danmarks Statistik.
Ifølge oplysninger fra SKAT om antallet af påsatte stempelmærker kan salget af ciga-
retter opgøres til 5.774 mio. stk. i 2016, hvilket er nogenlunde på niveau med salget i
2014 og 2015,
jf. tabel 2.2.
Fra 2011 til 2016 er salget faldet med 16 pct.
Tabel 2.2. Salget af cigaretter og tobak på baggrund af påsatte stempelmærker
2011
Cigaretter
Cigarer mv.
Pibetobak (groft)
Rulletobak (fin)
Cigaretpapir
Mio. stk.
Mio. gram
Mio. stk.
6.904
68
259
418
727
2012
6.756
84
236
432
701
2013
6.852
121
191
427
703
2014
5.605
126
181
414
787
2015
5.760
84
173
377
722
2016
5.774
56
163
368
614
Kilde: SKAT på baggrund af producenter og importører, punktafgiftsstatistikken og egne beregninger.
Hvis cigaretsalget alternativt opgøres på baggrund af oplysninger fra Tobaksindustri-
ens eller afgiftsindtægterne fra cigaretafgiften fås et nogenlunde tilsvarende fald,
jf. ta-
bel 2.3.
Tabel 2.3. Salg af cigaretter på baggrund af afgiftsindtægter og Tobaksindustrien
Mio. cigaretter
Tobaksindustrien
Afgiftsindtægter
1
2011
7.128
6.611
2012
6.639
6.695
2013
6.978
6.638
2014
5.051
5.467
2015
5.954
5.973
2016
5.735
5.521
1. Salget af cigaretter er beregnet ved at dividere indtægterne fra cigaretafgiften med en gennemsnitsafgift pr. cigaret, som
er baseret på prisoplysninger fra SKAT.
Kilde: Tobaksindustrien, Skatteministeriet og SKAT.
Der er forskel på cigaretsalget opgjort med udgangspunkt i henholdsvis de påsatte
stempelmærker og afgiftsindtægterne. Det skyldes, at når stempelmærkerne udleve-
res fra SKAT, bliver afgiften bogført i statsregnskabet, hvorimod der kan gå noget tid,
før mærkerne bliver påsat, og afgiften reelt skal betales. Oplysningerne om påførte
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0026.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
22
stempelmærker giver derfor umiddelbart et bedre indtryk af, hvordan det afgiftspligtige
cigaretsalg udvikler sig.
For pibetobak og rulletobak har der været et fald i antallet af påsatte stempelmærker
på ca. 3 pct. i 2016. Faldet har været størst for pibetobak. Salget af cigaretpapir faldt
med omkring 15 pct. i 2016.
Efter at have været faldende i flere årtier steg salget af cigarer, cerutter og cigarillos
mv.
ganske meget i den første del af 2010’erne. Fremgangen i salget skyldtes for-
mentlig, at der kom en del cigarillos på markedet, der til forveksling lignede cigaretter,
men som kun kostede halvt så meget. Salget toppede i 2014, idet det efterfølgende
markante fald blandt andet skal ses i lyset af afgiftsforhøjelser på disse produkter, jf.
den omtalte afgiftsforhøjelse i januar 2015 og efterfølgende årlige indekseringer i med-
før af
Aftale om en Vækstpakke 2014.
2.3 Priser på tobaksvarer
Priserne på cigaretter og tobak er steget med ca. 50 pct. siden 2000,
jf. figur 2.2.
Korri-
geret for den samlede forbrugerprisudvikling er stigningen i de reale priser på cigaretter
og tobak dog mere begrænset. Realafgiften
dvs. den nominelle afgift justeret for ud-
viklingen i de generelle forbrugerpriser
på cigaretter har i de seneste år ligget på no-
genlunde samme niveau som i starten af 00’erne. Det betyder, at de gennemførte æn-
dringer af cigaretafgiften i perioden 2000-2016 som helhed i store træk har kunne holde
trit med den almindelige prisudvikling. Det dækker dog over et fald i den reale cigaret-
afgift i 00’erne, hvor afgiften blev nedsat i 2002, der er efterfulgt af en tilsvarende stig-
ning navnlig i de første år af 2010’erne, hvor der blev gennemført flere afgiftsforhøjelser.
Realafgiften på tobak er for nuværende knap 50 pct. højere
end i starten af 00’erne.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0027.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
23
Figur 2.2. Pris- og afgiftsindeks for cigaretter og tobak
Figur 1. Cigaretter
1
2000=100
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2000=100
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Figur 2. Tobak
2
2000=100
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2000=100
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
1. Da afgiften på cigaretter består af både en styk- og værdiafgift, er realafgiften for cigaretter opgjort som afgiften af gen-
nemsnitsprisen.
2. Forbrugerprisindekset for tobak dækker alle tobaksprodukter, og derfor er både forbrugerprisindekset og realprisindekset
for tobak inkl. cigaretter. Realafgiften på tobak er beregnet på baggrund af afgiften på finskåret tobak.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter med 20 stk. har ligget i omegnen af 40,50
kr. siden 2014,
jf. tabel 2.4.
Det afspejler blandt andet, at cigaretafgiften ikke er æn-
dret siden 1. januar 2014.
Tabel 2.4. Priser på cigaretter i Danmark
Mest populære
priskategori
1
35,29
39,88
43,00
42,25
44,00
44,00
Kr. pr. 20 stk.
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Anm.: Priserne er beregnet som et gennemsnit af priserne i årets fire kvartaler.
1. Den mest populære priskategori angiver gennemsnittet af de prisklasser af cigaretter, der har været de mest solgte i
årets fire kvartaler.
Kilde: SKAT på baggrund af indberetninger fra producenter og importører om påsatte stempelmærker.
Siden 2011 er både gennemsnitsprisen og prisen på danskerne foretrukne cigaret-
mærke Prince steget med ca. 5 kr. for en pakke med 20 stk. Samtidig er prisen på den
mest populære priskategori imidlertid steget med knap 9 kr. Det afspejler blandt andet,
at der fra og med 2. kvartal 2012 er blevet lagt maksimalt vægt på stykafgiftselementet
i den samlede cigaretafgift. Det har medført, at prisspændet mellem dyre og billige ci-
garetter er mindsket.
Det mest populære cigaretmærke i Danmark er som nævnt stadig Prince, som koster
44 kr. pr. 20 stk. I samme priskategori findes Marlboro cigaretter, der ligeledes koster
2000
2002
2004
Forbrugerprisindeks
Realprisindeks
Realafgift
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Prince
38,97
41,00
43,00
44,00
44,00
44,00
Forbrugerprisindeks
Realprisindeks
Realafgift
Gennemsnitspris
35,48
38,47
40,10
40,56
40,84
40,35
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0028.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
24
44 kr. i Danmark. Prisen er knap 1 kr. højere i Tyskland, mens de koster ca. 2,5 kr.
mere i Sverige.
Den gennemsnitlige cigaretpris i EU var på ca. 34,42 kr. i 2016 for en pakke med 20
stk., mens prisen var knap 40,50 kr. i Danmark,
jf. figur 2.3.
Gennemsnitsprisen på ci-
garetter i Danmarks ligger således knap 6 kr. over gennemsnittet i EU. Der er dog væ-
sentlige forskelle mellem cigaretpriserne i Syd- og Østeuropa og Nord- og Vesteuropa,
hvor gennemsnitspriserne i 2016 udgjorde henholdsvis godt 26 og godt 47 kr. pr. 20
stk. cigaretter.
Figur 2.3. Priselementer for cigaretter i EU og Norge i 2016, kr. pr. 20 stk.
1
Kr. pr. 20 stk.
120
100
80
60
40
20
0
Kr. pr. 20 stk.
120
100
80
60
40
20
0
Anm.: Den gennemsnitlige detailpris (WAP - Weighted Average Price) er opdelt på henholdsvis stykafgift, værdiafgift,
moms og nettopris. For Norge er der taget udgangspunkt i prisen for en pakke Marlboro i 2016. I Danmark udgør værdiaf-
giften 1 pct. af detailprisen, og værdiafgiftens andel fremgår derfor ikke tydeligt af figuren. Gnst. angiver gennemsnitsprisen
for EU.
Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty Tables juli 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik,
www.cigarette-
prices.net
(for den norske pris) samt egne beregninger.
Syv EU- lande har højere gennemsnitspriser end Danmark. I Irland og Storbritannien
er priserne næsten dobbelt så høje som i Danmark, mens prisen for 20 stk. cigaretter i
Norge er knap 100 kr. svarende til næsten 1,5 gange prisen i Danmark. De østeuro-
pæiske EU-lande har derimod markant lavere cigaretpriser end Danmark. Eksempel-
vis har Polen en gennemsnitspris, som er ca. 60 pct. af den danske.
Til trods for at afgiften på cigaretter er harmoniseret i EU, er der meget stor forskel på,
hvilken afgiftsstruktur de forskellige lande anvender. Danmark lægger ligesom en
række andre højafgiftslande, herunder Sverige, Norge, Holland og Irland, størst vægt
på stykafgiften frem for værdiafgiften, hvilket betyder, at priserne på billige og dyre ci-
garetter alt andet lige mindskes.
Forskellen i nettopriser er dels et udtryk for forskelle i produktionsomkostninger mv. og
dels et udtryk for forskelle i avancer. Høje værdiafgifter skaber alt andet lige et incita-
ment til øget priskonkurrence, da en værdiafgift også rammer avancerne, mens det
ikke er tilfældet for en stykafgift. En værdiafgift påvirker som udgangspunkt heller ikke
de relative priser mellem forskellige produkter. Det må derfor forventes, at lande med
relativt lave værdiafgifter også vil have relativt højere avancer og dermed højere netto-
NO
UK
IE
FR
NL
FI
SE
BE
DK
DE
MT
IT
Gnst.
LU
AT
ES
PT
CY
EL
SI
HU
RO
PL
EE
SK
HR
CZ
LV
LT
BG
Stykafgift
Værdiafgift
Moms
Nettopris
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0029.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
25
priser. Af de ni lande, der har højere nettopriser end Danmark, har seks lande (Storbri-
tannien, Holland, Norge, Sverige, Irland og Tyskland) værdiafgifter, som ligger under
gennemsnittet.
I Norge består afgiften udelukkende af en stykafgift, og her er nettopriserne mere end
3 gange så høje som i Danmark. Der er dog også tegn på høje avancer i lande som
Luxembourg, Belgien og Frankrig, der alle har relativt høje værdiafgifter.
Et alternativ til cigaretter er hjemmerulning. Besparelsen ved at købe tobak og cigaret-
papir i Danmark sammenlignet med en pakke billige fabriksfremstillede cigaretter ud-
gør 1-7 kr., mens besparelsen udgør knap 15 kr. i forhold til Prince cigaretter,
jf. tabel
2.5.
Tabel 2.5. Besparelser ved hjemmerulning købt i Danmark og Tyskland
Pris for
20 gram
røgtobak
31,22
27,48
31,22
27,48
20,20
18,45
27,48
Pris for 20
stk. cigaret-
papir
2,50
1,88
2,50
1,88
0,80
0,80
1,88
Mærke cigaretter
Billigste
1
Billigste
1
Skjold/Viking/LD
Skjold/Viking/LD
Skjold/Viking/LD
Skjold/Viking/LD
Prince
Pris for 20 stk.
cigaretter
Røgtobak
mærke og land
Besparelse pr.
pakke
1,29
5,64
2,29
6,64
15,01
16,75
14,64
35,00 Escort DK
35,00 Super Roll DK
36,00 Escort DK
36,00 Super Roll DK
36,00 Escort DE
36,00 Super Roll DE
44,00 Super Roll DK
1. Ifølge SKATs prisoplysninger kostede den billigste pakke cigaretter 35 kr. i 2016. Disse udgjorde dog kun en begrænset
del af markedet, hvor den mest udbredte billige prisklasse var cigaretter til 36 kr. pr. pakke.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af SKAT,
www.osuma.dk, www.nemlig.com
og
www.fleggaard.dk.
Køber man i stedet tobak og papir i Tyskland, udgør besparelsen op til knap 17 kr. pr.
pakke sammenlignet med billige fabriksfremstillede cigaretter i Danmark. Der er altså
kun en mindre besparelse ved selv at rulle cigaretter frem for at købe de billigste fær-
digfremstillede cigaretter, medmindre tobakken købes i Tyskland.
Et andet alternativ til cigaretter er billige cigarillos, der til forveksling ligner cigaretter.
Denne type cigarillos har i de seneste år vundet større udbredelse i flere lande, herun-
der også Danmark, hvor der frem til afgiftsforhøjelsen i 2015 var en markant stigning i
salget af denne type cigarillos, der inden afgiftsforhøjelsen typisk kostede omkring 17
kr. for en pakke med 20 stk. Besparelse ved køb af billige cigarillos i Danmark udgør
nu ca. 6-7 kr. pr. pakke, mens besparelsen udgør knap 15 kr. i forhold til Prince ciga-
retter,
jf. tabel 2.6.
Køber man i stedet cigarillos i Tyskland, udgør besparelsen ca. 14-
18 kr. for 20 stk.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0030.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
26
Tabel 2.6. Besparelser ved cigarillos købt i Danmark og Tyskland
Mærke cigaretter
Billigste
1
Skjold/Viking/LD
Skjold/Viking/LD
Skjold/Viking/LD
Prince
Pris for 20 stk.
cigaretter
Cigarillos mærke
og land
Pris for 20 stk.
cigarillos
29,50
29,50
21,92
18,41
29,50
Besparelse pr.
pakke
5,50
6,50
14,08
17,59
14,50
35,00 Note/Break DK
36,00 Note/Break DK
36,00 Note DE
2
36,00 Break DE
2
44,00 Note/Break DK
1. Ifølge SKATs prisoplysninger kostede den billigste pakke cigaretter 35 kr. i 2016. Disse udgjorde dog kun en begrænset
del af markedet, hvor den mest udbredte billige prisklasse var cigaretter til 36 kr. pr. pakke.
2. Note og Break sælges i 17 stk. pakker i Tyskland. Prisen er derfor omregnet til prisen for 20 stk.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af SKAT,
www.osuma.dk, www.nemlig.com
og
www.fleggaard.dk.
Ligesom afgifterne på cigaretter er der stor forskel på afgiftsstrukturen for finskåret to-
bak i EU landene,
jf. figur 2.4.
Nogle lande anvender både en vægt- og en værdiafgift,
mens andre anvender enten den ene eller den anden type afgift. Danmark anvender
en vægtbaseret afgift på finskåret tobak. Danmarks afgift på finskåret røgtobak ligger
lige over gennemsnittet for EU. Ligesom det er tilfældet med cigaretter, er det Irland,
Norge og Storbritannien, der har de højeste afgifter og priser på røgtobak.
Figur 2.4. Priselementer for finskåret røgtobak i EU og Norge i 2016, kr. pr. 20 gram
1
Kr. pr. 20 gram
70
60
50
40
30
20
10
0
Kr. pr. 20 gram
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Prisen er beregnet med udgangspunkt i prisen for 20 gram Super Roll finskåret tobak i Danmark. Gnst. angiver gen-
nemsnitsprisen for EU.
1. Svarende til 20 stk. cigaretter.
Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty Tables juli 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik, samt egne be-
regninger.
2.4 Grænsehandel med tobaksvarer
Ifølge Gallups spørgeundersøgelse var grænsehandlen med cigaretter faldende hvert
år fra 2011 til 2015,
jf. tabel 2.7.
Epinions spørgeundersøgelse viser dog et væsentligt
højere niveau i 2016 sammenlignet med Gallups tal for 2015. Da der er tale om to for-
skellige undersøgelser, der ikke er direkte sammenlignelige fra 2015 til 2016, er det
dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt det indikerer en stigning. Tallene fra Epinion ligger
IE
NO
UK
SE
EL
FI
CY
FR
PT
MT
DK
Gnst.
IT
SI
ES
RO
NL
AT
PL
CZ
BG
HR
SK
DE
EE
BE
LV
LT
HU
LU
Nettopris
Stykafgift
Værdiafgift
moms
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0031.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
27
dog ligesom Gallups tal væsentligt under niveauet for grænsehandlen ifølge Consu-
merScan og KPMG, som begge viser nogenlunde samme niveau for grænsehandlen i
både 2015 og 2016. Det, at to indikatorer nu, modsat tidligere år, viser det samme ni-
veau for grænsehandlen med cigaretter, tyder på, at der er behov for en markant ned-
justering af grænsehandlen.
På baggrund heraf er det Skatteministeriets vurdering, at grænsehandlen med cigaret-
ter inkl. illegal handel i 2015 udgjorde 350 mio. cigaretter
7
og 275 mio. cigaretter i
2016.
Tabel 2.7. Grænsehandel med cigaretter, tobak og cigarer mv.
Cigaretter, mio. stk.
Gallup/Epinion
1
ConsumerScan
Consumer Scan opregnet
2
KPMG project SUN
-heraf grænsehandel
-heraf illegal handel
Skatteministeriets skøn
Røgtobak, mio. gram
Gallup/Epinion i alt
1
-heraf finskåret
-heraf groftskåret
- heraf andre tobakstyper
Tobaksindustrien (finskåret)
Skatteministeriets skøn
Cigarer og cigarillos mv., mio. stk.
Gallup/Epinion
Skatteministeriets skøn
0,2
0,2
0,3
0,2
0,9
2,6
2,5
72
59
12
1
197
200
96
82
9
5
212
225
79
71
6
2
225
225
101
96
4
1
261
250
28
251
250
28
78
68
7
3
236
225
530
300
230
600
400
230
170
600
2011
196
2012
170
2013
97
43
143
370
140
230
600
2014
67
47
152
260
160
100
425
2015
41
114
319
350
200
150
350
2016
81
108
266
270
160
110
275
1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-
dersøgelse.
2.Ifølge ConsumerScans opgørelse er salget i Danmark væsentligt lavere, end hvad der fx kan opgøres på baggrund af
oplysninger fra SKAT vedr. påsatte stempelmærker. Såfremt tallene for grænsehandlen opregnes på baggrund af det rela-
tive forhold mellem oplysningerne om salget i Danmark ifølge ConsumerScan og SKAT (korrigeret for hamstring i 2013 og
2014), opnås et noget højere niveau for grænsehandlen.
Kilde: TNS Gallup, Epinion, GfK ConsumerScan, Tobaksindustrien, KPMG Project Sun og egne beregninger.
Pris- og afgiftsstigninger i flere af de øvrige europæiske lande samtidig med en smule
lavere gennemsnitspriser i Danmark kan være en af årsagerne til den faldende græn-
sehandel. Det kan ligeledes være en medvirkende forklaring på, hvorfor udlændinges
grænsehandel i Danmark tilsyneladende steg til 175 mio. cigaretter i 2015. I 2016
skønnes udlændinges grænsehandel med cigaretter i Danmark dog igen at være fal-
det til ca. 100 mio. cigaretter,
jf. tabel 2.8 nedenfor.
7
I
Status over grænsehandel 2016
udgjorde skønnet for grænsehandlen med cigaretter ligeledes 425 mio.
stk. i 2015. Dette skøn er dog nedjusteret i denne rapport som følge af oplysninger om grænsehandlen fra
KPMG Project Sun i 2015, som ikke forelå i forbindelse med udarbejdelsen af
Status over grænsehandel
2016.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0032.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
28
I Gallups spørgeundersøgelse for 2015 blev der ikke spurgt særskilt til pibe- og rulleto-
bak, men blot til andet tobak end cigaretter eller cigarer, cerutter og cigarillos. Den
ændrede spørgemetode er sandsynligvis en medvirkende forklaring på det meget lave
niveau for 2015.Tallet for 2016 er opgjort af Epinion og er således ikke direkte sam-
menligneligt med de foregående års tal fra Gallup. Epinions undersøgelse viser dog
ligesom Tobaksindustriens tal, at grænsehandlen med røgtobak i 2016 er på niveau
med grænsehandlen i 2013. På baggrund heraf skønner Skatteministeriet, at grænse-
handlen med røgtobak faldt fra 2015 til 2016 og i 2016 udgjorde ca. 225 mio. gram.
Grænsehandlen med røgtobak vedrører primært finskåret røgtobak. Groftskåret røgto-
bak udgør ifølge Epinion under 10 pct. af grænsehandlen med røgtobak, mens der
ifølge Tobaksindustrien ikke skulle være et nævneværdigt omfang af grænsehandel
med groftskåret røgtobak.
Ifølge Gallups spørgeundersøgelse lå grænsehandlen med cigarer og cigarillos rime-
ligt stabilt i perioden 2010 til 2014, mens den næsten blev femdoblet i 2015. Stignin-
gen falder sammen med afgiftsforhøjelsen i januar 2015. Epinions undersøgelse for
2016 viser et betydeligt højere niveau end Gallups undersøgelser fra tidligere år, og
ifølge Tobaksindustrien skulle grænsehandlen med billige cigarillos da også været ste-
get med 20 pct. i 2016. Da der ikke foreligger nærmere oplysninger, skønner Skatte-
ministeriet på baggrund af Epinions undersøgelse, at grænsehandlen med cigarer, ce-
rutter og cigarillos i 2016 udgjorde 2,5 mio. stk. Til trods for at grænsehandlen med ci-
garer og cigarillos mv. sandsynligvis har været stigende, er grænsehandlen med disse
produkter dog fortsat på et meget lavt niveau sammenlignet med fx cigaretter og røg-
tobak.
Ifølge KPMGs Project Sun tal udgjorde den illegale handel med cigaretter ca. 40 pct.
af grænsehandlen og den illegale handel med cigaretter i 2015 og 2016 svarende til 2-
3 pct. af det samlede cigaretforbrug i Danmark. Det er relativt lavt i sammenligning
med mange andre europæiske lande, og ifølge KPMG var Danmark i 2016 et af 9 EU
lande, hvor den illegale handel udgjorde under 5 pct. af forbruget. Da det er et om-
råde, hvor der i sagens natur kun er få oplysninger, skønner Skatteministeriet ikke
over det præcise omfang af den illegale handel. Skønnet er i stedet en del af Skatte-
ministeriets samlede skøn for grænsehandlen med cigaretter.
SKAT beslaglagde i 2014 11,6 mio. cigaretter og 27,2 mio. cigaretter i 2015. I 2016
blev der dog igen beslaglagt væsentligt færre cigaretter. Således beslaglagde SKAT i
2016 5,3 mio. cigaretter. På baggrund heraf vurderer SKAT ikke, at der er tale om et
stigende problem med indsmugling af cigaretter, som udviklingen fra 2014 til 2015 el-
lers kunne tyde på
8
. SKATs beslaglæggelser giver heller ikke anledning til at tro, at
omfanget af den illegale handel med cigaretter i Danmark, skulle udgøre en større an-
del af cigaretforbruget end, hvad tallene fra KPMG indikerer.
Det bemærkes, at antallet af beslaglæggelser af cigaretter ikke nødvendigvis er en in-
dikation på omfanget af den illegale handel. Beslaglæggelser kan fx også afspejle om-
fanget og effektiviteten af kontroller eller lejlighedsvis meget store beslaglæggelser.
Det kan desuden være uvist, om de beslaglagte cigaretter er tiltænkt det danske mar-
ked, eller om Danmark blot fungerer som et transitland for cigaretter til fx Norge eller
Sverige.
8
Jf. REU alm. del endeligt svar på spørgsmål 172 (retsudvalget 2016-17).
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0033.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
29
Som en indirekte og mere usikker indikator kan der opgøres et skøn for grænsehand-
len med cigaretter med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelse,
jf. boks 2.1.
Denne indikator angiver et markant højere niveau for grænsehandlen end
de øvrige undersøgelser, mens udviklingen fra 2015 til 2016 svarer til tendensen
ifølge KPMG og ConsumerScan.
Boks 2.1. Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser
Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser viser, at andelen af dagligrygere og lejlighedsvise rygere
har været svagt faldende siden 2011, og at antallet af cigaretter, som dagligrygere angiver at ryge, er
stort set uændret siden 2011.
Hvis udviklingen i andelen af dagligrygere og et estimat for udviklingen i det daglig e forbrug pr. ryger
på baggrund af rygevaneundersøgelserne opregnes med befolkningstallet (befolkningen + 15 år
ifølge Danmarks Statistik), bliver det samlede beregnede forbrug ca. 4,5 mia. cigaretter i 2011, hvil-
ket er væsentligt lavere end det afgiftspligtige salg i 2011. Tages der højde for dette ved at forud-
sætte, at danskernes samlede forbrug af cigaretter i 2011 var på niveau med Skatteministeriets
skøn samme år (ekskl. hjemmerullede cigaretter), og fremskrive dette med væksten i det samlede
beregnede forbrug ifølge rygevaneundersøgelserne i de efterfølgende år, bliver det samlede bereg-
nede forbrug på 6.805 mio. cigaretter i 2016, jf. tabellen. Fratrukket det afgiftspligtige salg i Dan-
mark samt skønnet for udlændinges køb af cigaretter her i landet kan grænsehandlen dermed bereg-
nes til 1.130 mio. cigaretter i 2016.
Modsat de øvrige kilder indikerer denne beregning således et markant højere niveau og en betydelig
stigning i grænsehandlen fra 2011 til 2014. Det skyldes sandsynligvis, at nedgangen i salget ifølge
de øvrige opgørelser kun i mindre grad kan genfindes i forbrugstallene beregnet på baggrund af ryge-
vaneundersøgelsen. Beregningen viser dog en faldende grænsehandel i de senere år, hvilket stem-
mer overens med de øvrige undersøgelser.
Skatteministeriets skøn tyder således på et væsentligt større fald i forbruget siden 2011, end frem-
skrivningen på baggrund af rygevaneundersøgelsen. Som nævnt, er der tale om en indirekte og me-
get usikker indikator, og det vurderes ikke sandsynligt, at grænsehandlen skulle have et så højt ni-
veau, som beregningen indikerer.
Tabel. Beregnet forbrug og grænsehandel på baggrund af Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgel-
ser
Mio. cigaretter
Beregnet samlet forbrug (kun cigaretter)
Afgiftspligtigt salg til danskere
1
Beregnet grænsehandel
Skatteministeriets skøn
Forskel
2011
7.625
7.025
600
600
0
2012
7.240
6.650
590
600
-10
2013
7.545
6.300
1.245
600
645
2014
7.355
5.950
1.405
425
980
2015
6.925
5.575
1.350
350
1.000
2016
6.805
5.675
1.130
275
855
1.
Det afgiftspligtige salg i Danmark er nedjusteret med 450 mio. cigaretter i 2013 og opjusteret tilsva-
rende i 2014 som følge af hamstring op til afgiftsforhøjelsen 1. januar 2014. Ligeledes er salget i 2011
opjusteret med 200 mio. cigaretter som følge af hamstring i 2010. Det afgiftspligtige salg er ekskl . skøn
for udlændinges grænsehandel i Danmark.
Anm.: Andelen over 15 år, som angiver at ryge dagligt eller lejlighedsvis, er regnet om til antal personer
med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Det daglige forbrug pr. ryger er beregnet på baggrund af ryger-
nes oplysninger om dagligt forbrug i rygevaneundersøgelsen. Dette giver dog et samlet forbrug, som er
væsentligt lavere end det afgiftspligtige salg, Derfor er forbruget efterfølgende opregnet på baggrund af
Skatteministeriets opgørelse af forbruget i 2011, mens væksten i forbruget ifølge rygevaneun dersøgelsen
er lagt til grund for udviklingen de efterfølgende år.
Kilde: Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser for årene 2011 -2016 og egne be-
regninger.
Det samlede cigaretforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige
salg, skøn for grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,
jf. tabel 2.8.
Opgø-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0034.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
30
relsen viser, at det samlede cigaretforbrug faldt i 2015, men er uændret i 2016. Tilsva-
rende er piberygning samt forbruget af cigarer og cigarillos mv. faldende. Sidstnævnte
indgår ikke i tabel 2.8, men skønnes i 2016 at have udgjort ca. 58 mio. stk.
Tabel 2.8. Udviklingen i tobaksforbruget i Danmark
1
Salg af
cigaretter
i
Dan-
mark
2
År
Mio. stk.
2011
2012
2013
2014
2015
2016
7.100
6.750
6.400
6.050
5.750
5.775
75
100
100
100
175
100
600
600
600
425
350
275
425
425
425
425
375
375
250
225
200
175
175
175
Mio. gram
175
175
175
175
150
150
200
225
225
250
250
225
700
700
675
675
650
625
Mio. stk.
8.325
7.950
7.575
7.050
6.575
6.575
- heraf
til ud-
læn-
dinge
Samlet
Salg
grænse- af fin-
handel skåret
med tobak
cigaretter
Salg
-heraf Grænse-
Samlet
af til pibe-
handel hjemme-
groft- rygning
med
rulning
skåret
røgtobak
tobak
Dansker-
nes sam-
lede for-
brug af
cigaretter
1. Ekskl. forbruget af cigarer, cerutter og cigarillos.
2. Salget er korrigeret med 200 mio. stk. i 2011 som følge af hamstring, da en del af det afgiftspligtige salg i 2010 formodes
at vedrøre salg til forbrugere i 2011. Tilsvarende er der overført 450 mio. stk. fra 2013 til 2014.
Kilde: Egne beregninger.
Siden 2000 er det samlede cigaretforbrug faldet med over en tredjedel,
jf. figur 2.5.
Ud
af det samlede cigaretforbrug (fabriksfremstillede og hjemmerullede cigaretter) udgør
grænsehandlen knap 8 pct. i 2016. Hjemmerullede cigaretter udgør en stadig mindre
del af det samlede cigaretforbrug. I 2000 udgjorde hjemmerullede cigaretter godt 20
pct. af forbruget mod kun ca. 10 pct. i 2016.
Figur 2.5. Udviklingen i cigaretforbruget i Danmark
Mia. stk./gram
12
10
8
6
4
2
0
Mia. stk./gram
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: Ekskl. piberygning og cigarer, cerutter og cigarillos.
Kilde: Egne beregninger.
I de senere år er der kommet produkter på markedet, der kan erstatte traditionel to-
baksrygning som fx e-cigaretter. I 2014 fremgik det af Sundhedsstyrelsens rygevane-
2000
2013
2014
2015
2001
2002
2016
2003
Salg af cigaretter
grænsehandel cigaretter
2004
2005
2006
2007
2008
Salg af røgtobak
grænsehandel røgtobak
2009
2010
2011
2012
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0035.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 2
31
undersøgelse, at op imod 5 pct. af befolkningen dagligt eller en gang i mellem an-
vendte e-cigaretter. I 2015 var dette tal dog faldet til ca. 4 pct. og i 2016 yderligere til
godt 3 pct. Andelen, som ryger e-cigaretter hver dag, var i årene 2013-2016 på knap 2
pct. Det lader således ikke til, at en øget udbredelse af e-cigaretter kan forklare det
faldende forbrug af cigaretter og andet tobak.
Grænsehandel i Danmark og andre europæiske lande
Grænsehandel og illegal handel med cigaretter udgør en langt større del af cigaretfor-
bruget i samtlige af de lande, som har højere gennemsnitspriser på cigaretter end
Danmark,
jf. tabel 2.11.
I Tyskland hvor gennemsnitsprisen er en smule lavere end i Danmark, er der også en
væsentligt større andel grænsehandel og illegal handel. Der er dog stor forskel på den
østlige og den vestlige del af landet, hvor grænsehandel og illegal handel udgør en
langt større del af forbruget i de østlige delstater. Dette skyldes sandsynligvis, at Tysk-
lands østlige nabolande Polen og Tjekkiet har markant lavere priser, og billigere græn-
sehandlede og illegalt handlede cigaretter derfor er mere tilgængelige for forbrugere i
de østlige delstater.
I tabellen fremgår ligeledes grænsehandlens forventede andel af forbruget i Danmark
ved forskellige prisstigninger. Ved en prisstigning på 23 kr. forventes grænsehandlens
andel af cigaretforbruget at være på niveau med Frankrig, Storbritannien og Irland.
Der er, som tidligere nævnt, tale om meget usikre modelbaserede skøn, hvor der
blandt andet ikke er taget højde for den såkaldte ketchup-effekt.
Tabel 2.11. Priser og grænsehandel i pct. af forbrug i forskellige lande
1
Gennemsnitspris,
kr. pr. 20 stk. cigaretter
DK
DK + 4 kr.
DK +23 kr.
DE samlet
DE vest
DE Øst
BE
SE
FI
NL
FR
IE
UK
NO
40,35
44,35
63,35
39,84
39,84
39,84
41,14
41,72
42,34
45,14
50,35
72,22
78,28
99,22
Grænsehandlet andel af forbruget,
pct.
5
7
27
18
12
40
9
13
16
18
27
30
24
44
1. Grænsehandel og forbrug er opgjort ekskl. hjemmerullede cigaretter.
Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty Tables juli 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik,
www.cigarette-
prices.net
(for den norske pris), KPMG Project Sun 2016 og Deutscher Zigarettenverband: DZV schatzung des anteiles
nicht in Deutschland versteuerter zigaretten: Jahr 2016, og egne beregniniger.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0036.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 3
32
3. Sodavand
3.1 Salg af sodavand i Danmark
Salget af sodavand i Danmark er til og med 2013 opgjort på baggrund af afgiftsind-
tægterne i Danmark,
jf. tabel 3.1.
Mens salget efter sodavandsafgiftens afskaffelse er
opgjort på baggrund af Bryggeriforeningens opgørelse af medlemmernes salg af læ-
skedrikke.
Bryggeriforeningens opgørelse har i tidligere år et noget lavere niveau end salget op-
gjort på baggrund af det afgiftspligtige salg,
jf. tabel 3.1.
Det samlede salg i Danmark
er derfor opgjort med udgangspunkt i niveauet for det afgiftspligtige salg i 2012 og
væksten i salget, ifølge oplysningerne fra Bryggeriforeningen. Derved får man et sam-
let estimat for salg af sodavand på 484 mio. liter i 2016
9
.
9
Den relative ændring i salget er den samme i de to opgørelser i perioden 2010 til 2012, hvorimod faldet i
det afgiftspligtige salg i 2013 ikke kan genfindes i Bryggeriforeningens tal, som tværtimod viser en stigning
på ca. 4 pct. Forskellen kan sandsynligvis tilskrives forskellig periodisering af salget i tiden omkring afgifts-
fritagelsen.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0037.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 3
33
Tabel 3.1. Salg af sodavand i Danmark
Mio. liter
Afgiftspligtigt salg
Salg i Danmark ifølge Bryggeriforeningen
Afgiftspligtigt salg opregnet på baggrund af
Bryggeriforeninges salgstal
2011
434
360
2012
401
335
2013
380
349
418
382
457
389
466
405
484
2014
2015
2016
Anm.: Salget er opregnet med udgangspunkt i det afgiftspligtige salg i 2012 og væksten i de efterfølgende år ifølge Brygge-
riforeningen. Salget ifølge Bryggeriforeningen er en opgørelse af deres medlemmers salg og indeholder bl.a. ikke hvid vand
med kulsyre og smag samt iste.
Kilde: Skatteministeriet, Bryggeriforeningen og egne beregninger.
3.2 Priser på sodavand
Korrigeret for den samlede forbrugerprisudvikling er prisen på sodavand steget med
15 pct. fra 2000 til 2012, men er siden faldet med 20 pct. frem til 2016,
jf. figur 3.1.
Sammenlignet med starten af 00’erne har udviklingen
i afgifterne frem til afskaffelsen i
januar 2014 trukket i retning af at dæmpe stigningen i prisen på sodavand.
Figur 3.1. Pris- og afgiftsindeks for sodavand (2000=100)
2000=100
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2000=100
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2016
Forbrugerprisindeks
Realprisindeks
Realafgift
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ifølge GfK ConsumerScan er prisforskellen på sodavand mellem Danmark og Tysk-
land stort set uændret i forhold til 2015,
jf. tabel 3.2.
Gennemsnitsprisen var 6,67 kr.
pr. liter i Danmark i 2016, mens prisen var ca. 1 kr. lavere i Tyskland. Inden afskaf-
felse af sodavandsafgiften udgjorde prisforskellen knap 2 kr. pr. liter.
Bort set fra glasflasker, som kun udgør ca. 1 pct. af salget i Danmark, er literprisen
både i Danmark og Tyskland højest for sodavand på dåse, mens den er væsentligt la-
vere for sodavand i plastemballager. Det skyldes, at sodavand i plastemballager typisk
sælges i større (1,5 til 2 liters) emballager. Besparelsen er størst på dåser og udgør
godt 4 kr. pr. liter i 2016, mens besparelsen på plastflasker kun udgør ca. 2 kr. pr. liter.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0038.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 3
34
Tabel 3.23. Priser på sodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan
Kr. pr. liter
Sodavand i alt
Danmark Tyskland
2011
2012
2013
2014
2015
2016
7,31
7,91
7,50
6,58
6,71
6,67
5,75
5,76
5,80
6,08
5,74
5,66
4,57
13,71
6,93
-
-
-
Glas
Plast
Tyskland
3,53
3,58
3,59
4,03
3,70
4,16
5,92
6,03
6,13
6,31
6,17
5,92
6,98
8,36
8,73
8,84
9,79
10,89
Dåse
Glas
Plast
Danmark
7,06
7,60
7,12
6,18
6,29
6,18
11,73
12,97
10,96
10,38
10,27
10,09
Dåse
Kilde: GfK ConsumerScan.
3.3 Grænsehandel med sodavand
Epinions spørgeundersøgelse viser, at grænsehandlen med sodavand udgør knap
100 mio. liter i 2016,
jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3. Grænsehandel med sodavand
Mio. liter
Gallup
Epinion
ConsumerScan
ConsumerScan (opregnet)
1
Danmarks Statistik eksporttal
Bryggeriforeningen
Skatteministeriet
Illegal handel
Skatteministeriets skøn inkl. Illegal handel
24
41
59
221
115
30
145
31
54
78
232
130
35
165
31
49
165
220
120
30
150
27
40
170
227
110
30
140
32
46
177
214
100
25
125
2011
113
2012
138
2013
117
2014
108
2015
68
96
35
52
176
214
100
25
125
2016
1. Grænsehandlen ifølge ConsumerScan er opregnet på baggrund af opgørelsen af det afgiftspligtige salg fratrukket den
andel, som skønsmæssigt ikke sælges direkte til husholdningerne (dvs. på restauranter og cafeer mv.). Denne andel er
opgjort på baggrund af oplysninger fra Bryggeriforeningen, Tal fra Bryggeriforeningen, Læskedrikke 2015.
Kilde: Epinion, TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Danmarks Statistik, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv og egne bereg-
ninger.
ConsumerScans opgørelse undervurderer generelt salg i Danmark og grænsehand-
len. Derfor er tallene opregnet med afsæt i det beregnede salg i Danmark fra tabel
3.1. Salg af sodavand i Danmark er ca. 1,5 gange så stort som salget ifølge Consu-
merScan. Hvis grænsehandlen opregnes med samme faktor, kan grænsehandlen
med sodavand anslås til 52 mio. liter i 2016. ConsumerScans opgørelse af dansker-
nes grænsehandel med sodavand samt de opregnede tal viser begge en stigning i
grænsehandlen med sodavand på godt 10 pct. i 2016. Niveauet er dog til trods for op-
regningen lavt sammenlignet med de øvrige kilder.
Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af sodavand fra Danmark til Tyskland
samt oplysninger om bryggeriernes salg til grænsebutikkerne fra Bryggeriforeningen
kan ligeledes give en indikation af, hvordan grænsehandlen med sodavand har udvik-
let sig. Ifølge både Danmarks Statistik og Bryggeriforeningen er eksporten af soda-
vand til Tyskland uændret fra 2015 til 2016.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0039.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 3
35
Bryggeriforeningen og Danmarks Statistiks tal viser ligesom tidligere år et væsentligt
højere niveau end de øvrige kilder. Det skyldes blandt andet forskelle i opgørelsesme-
tode og afgrænsning,
jf. bilagskapitel 7 og Status over grænsehandel 2016.
På baggrund af ovenstående indikatorer er det lagt til grund, at danskernes grænse-
handel med sodavand har udgjort 100 mio. liter i både 2015 og 2016,
jf. tabel 3.3.
Incitamentet til at grænsehandle i form af prisforskellen mellem Danmark og Tyskland
er ligeledes uændret fra 2015 til 2016,
jf. tabel 3.2,
hvilket understøtter et uændret
skøn for grænsehandlen med sodavand.
Ud over den legale grænsehandel er der også illegal handel med sodavand. Skattemi-
nisteriets skøn for den illegale handel med sodavand har hidtil været baseret på en
fremskrivning af en undersøgelse fra 2011 fra Dansk Erhverv
10
. Skatteministeriet har
ikke kendskab til nyere undersøgelser, hvor størrelsen af den illegale handel er kvanti-
ficeret, men efterfølgende undersøgelser af kendskabet til illegal handel med soda-
vand har dog vist et aftagende kendskab til steder med illegal handel med sodavand
11
.
Det er siden 2011 forudsat, at udviklingen i den illegale handel med sodavand følger
skønnet for den legale grænsehandel.
Ifølge SKAT har en faldende andel af deres pantkontroller givet anledning til beslag-
læggelser i de seneste år, hvilket kan indikere en faldende illegal handel med soda-
vand. Andelen af beslaglæggelser kan dog fx også afspejle omfanget og effektiviteten
af kontroller eller lejlighedsvis meget store beslaglæggelser. Med betydelig usikkerhed
skønnes det dog, at den illegale handel med sodavand i 2016 (ligesom skønnet for
grænsehandlen) er på niveau med 2015, selvom SKATs pantkontroller kunne indikere
et fald.
Efter afskaffelsen af sodavandsafgiften adskiller grænsehandlen med sodavand sig i
princippet ikke fra grænsehandel med andre ikke-afgiftsbelagte varer, hvor det er for-
skel i moms og nettopriser, der skaber en tilskyndelse til grænsehandel. Der er dog
fortsat emballageafgift på sodavandsemballager i Danmark, som i begrænset omfang
bidrager til prisforskellen. Emballageafgiften udgør ca.
10 øre pr. dåse og ca. 30 øre pr. liter emballage. Hertil kommer, at det fortsat er muligt
for danske grænsehandlende at undgå at betale pant i grænsehandelsbutikkerne i
Tyskland ved køb af blandt andet øl og sodavand, når der udfyldes en eksporterklæ-
ring.
I 2016 udgjorde den samlede prisforskel mellem Danmark og Tyskland ca. 1 kr. pr. li-
ter sodavand, jf. tabel 3.4. Heraf udgjorde emballageafgiften inkl. moms lidt under
halvdelen, mens resten af prisforskellen var ligeligt fordelt mellem momsforskellen og
forskellen i nettopriser - herunder avancer.
10
11
Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #5.
Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 # 17.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0040.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 3
36
Tabel 3.4. Årsager til prisforskel på sodavand mellem Danmark og Tyskland
Kr. pr. liter
Dansk pris på sodavand
Tysk pris på sodavand
Prisforskel
Forskel i sodavandsafgift og moms heraf
Forskel i emballageafgift og moms heraf
Forskel i moms af tysk pris uden afgift
Forskel i avance om moms heraf
Prisforskel i alt
Omkostninger ved pant i Danmark
1
I alt fordel
1.
Jf. boks 3.1.
Kilde: Skatteministeriet.
6,67
5,66
1,01
-
0,40
0,29
0,33
1,01
1,46
2,47
Samtidig sparede danske grænsehandlende omkostningen ved pant i Danmark,
jf.
boks 3.1,
således at den samlede fordel ved at grænsehandle en liter sodavand i 2016
kan opgøres til 2,47 kr. pr. liter.
Boks 3.1. Pantbesparelse ved grænsehandel med sodavand mv.
Ud over den umiddelbare besparelse som følger af den lavere pris på sodavand i Tyskland har danske
grænsehandlende en yderligere besparelse ved, at de ikke skal betale pant på sodavandsemballager
købt i den tyske grænsehandel.
Omkostningen for forbrugerne ved pant i Danmark sammenlignet med køb af pantfri emballager i
Tyskland kan skønnes ud fra oplysninger om returprocent og pantpriser på danske engangsemballa-
ger.
I Danmark udgør panten 1 kr. pr. dåse eller glasflaske og 3 kr. pr. emballage på 1 liter eller derover.
Det vil sige, at panten udgør 3 kr. pr. liter. Returprocenten udgjorde 90 pct. for engangsemballager i
Danmark i 2016, hvilket vil sige, at ca. 10 pct. af emballagerne ikke returneres, til trods for at for-
brugeren har mulighed for at få panten refunderet. For disse forbrugere kan omkostningen ved at op-
bevare og returnere emballagen altså være større end panten på 3 kr. pr. liter.
En vis andel af emballagerne må herudover formodes at blive returneret af andre end dem, som op-
rindeligt har købt dem. Hvis det skønsmæssigt antages, at ca. 5 pct. af emballagerne returneres af
andre end dem, der i første omgang har betalt panten, svarer det altså til, at ca. 85 pct. af emballa-
gerne returneres af den oprindelige forbruger. Det vil sige, at d e resterende ca. 15 pct. af forbru-
gerne bærer den fulde omkostning af panten på 3 kr. pr. liter.
For nogle forbrugere vil det derimod ikke udgøre nogen særlig omkostning at betale og returnere
panten, og de vil gøre det, uagtet hvor lav pantsatsen er. I Sverige har man tidligere observeret en
returprocent på 60 ved en pant på ca. 1,5 kr. pr. liter.
Ved at lægge ovennævnte forudsætninger om returprocent og pantpriser til grund kan den gennem-
snitlige omkostning ved pant skønnes at udgøre 1,46 kr. pr. liter . Da der ikke betales pant på en-
gangsemballager i grænsehandlen, er der ikke en tilsvarende omkostning ved grænsehandel med
sodavand.
I maj 2015 indgik Danmark og Tyskland en aftale om at indføre pant på drikkevareem-
ballager i grænsebutikkerne i Slesvig-Holstein, som vil betyde, at danske grænse-
handlende skal betale enten dansk eller tysk pant i grænsebutikkerne med mulighed
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0041.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 3
37
for at returnere dåserne med dansk pant i de danske returautomater, når aftalen bliver
implementeret
12
.
I foråret 2016 sendte Dansk Erhverv en klage til EU-Kommissionen over salget af
pantfrie dåser i de nordtyske grænsebutikker og brugen af de eksporterklæringer, der
gør det muligt at sælge dåser uden pant ved den dansk-tyske grænse. Ovenstående
aftale fra 2015 afventer på nuværende tidspunkt en afklaring af Dansk Erhvervs klage
til Kommissionen
13
.
12
13
http://mfvm.dk/miljoe/pant-i-graensehandlen/
http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/dansk-erhverv-klager-til-eu-kommissionen-over-brug-af-eksporter-
klaeringer/
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0042.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 4
38
4. Chokolade og slik
4.1 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik
Afgiften på chokolade og slik er en national afgift, som blev indført i 1922. Afgiften be-
står dels af en vægtbaseret afgift på chokolade og slik mv., en råstofafgift på nødder
samt en dækningsafgift på visse andre forarbejdede varer efter deres indhold af af-
giftspligtige produkter.
Afgiften på chokolade- og sukkervarer (chokoladeafgiften) har siden 2010 været diffe-
rentieret, således at der er en afgift for sukkerholdige varer (over 0,5 g sukker pr. 100
g) og en lavere afgift for sukkerfri varer (under 0,5 g sukker pr. 100 g). De seneste år
er chokoladeafgiften blevet forhøjet flere gange og senest i januar 2015 som en del af
indekseringen af en række punktafgifter frem til 2020. Afgifterne udgør 25,97 kr. pr. kg
og 22,08 kr. pr. kg for henholdsvis sukkerholdige og sukkerfri varer. Hovedparten af
afgiftsprovenuet stammer fra de sukkerholdige varer.
Salget af chokolade og slik i 2016 er på samme niveau som i 2011 på trods af en
række afgiftsstigninger på i alt næsten 50 pct. i perioden,
jf. tabel 4.1.
Det højere
vægtbaserede afgiftsprovenu fra chokoladeafgiften skyldes således højere afgiftssat-
ser.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0043.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 4
39
Tabel 4.1. Provenu og afgiftspligtigt salg af chokolade og slik (chokoladeafgiften)
Mio. kr.
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Vægtbaseret afgift Råstofafgift Dækningsafgift
1.530
1.735
2.020
1.992
2.156
2.231
159
193
180
204
187
139
I alt Vægtbaseret afgift, mio. kg
1
87
74
83
82
84
87
58 1.748
91 2.018
68 2.269
87 2.283
103 2.446
99 2.469
1. Opgjort eksklusiv råstof- og dækningsafgiften og under antagelse af, at sukkerholdige varer udgør 95 pct. af det afgifts-
pligtige salg.
Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
4.2 Priser på chokolade og slik
Prisen på chokolade og slik i Danmark er siden 2000 steget ca. 13 pct. mere end det
generelle forbrugerprisindeks,
jf. figur 4.1.
Det skyldes især de høje afgiftsstigninger
på chokolade og slik, hvilket har medført, at afgiften særligt siden 2009 har været sti-
gende i reale termer.
GfK ConsumerScan indsamler priser på chokolade og slik købt af danske husholdnin-
ger i henholdsvis Danmark og Tyskland. Ifølge ConsumerScan var detailprisen på
chokolade og slik i gennemsnit 107,7 kr. pr. kg Danmark i 2016, mens den var 55 kr.
pr. kg i Tyskland,
jf. tabel 4.2.
Detailprisen er således næsten dobbelt så høj i Dan-
mark som i Tyskland, og en væsentlig del af prisforskellen kan tilskrives forskelle i af-
gifter og moms.
Tabel 4.2. Priser på chokolade og slik i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan
Kr. pr. kg
Chokolade og slik i alt
- heraf købt i Danmark
- heraf købt i Tyskland
Kilde: GfK ConsumerScan.
2011
88,8
91,3
56,7
2012
96,6
101,4
52,0
2013
98,4
104,0
51,3
2014
99,3
104,5
52,0
2015
103,9
109,2
54,6
2016
101,9
107,7
55,0
Prisen på chokolade og slik købt i Danmark er steget med godt 16 kr. pr. kg siden
2011, mens prisen i Tyskland er faldet med knap 2 kr. i samme periode,
jf. tabel 4.2.
Moms og afgifter på chokolade og slik i Danmark udgør ca. 56 pct. ved en pris på
107,7 kr. pr. kg for sukkerholdige varer. Prisen før afgifter og moms er således 60,2 kr.
i Danmark, hvilket er lidt højere end den gennemsnitlige detailpris i Tyskland.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0044.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 4
40
Figur 4.1. Pris- og afgiftsindeks for chokolade og slik (2000=100)
2000=100
160
140
120
100
80
60
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2000=100
160
140
120
100
80
60
2016
Forbrugerprisindeks
Realprisindeks
Realafgift (sukkerholdig)
Anm.: Forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik dækker over sukkervarer, marmelade, chokolade mv., og indeholder
således også varer, som ikke er omfattet af afgiften.
Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
4.3 Grænsehandel med chokolade og slik
Knap 63 pct. af danskernes grænsehandel med chokolade og slik blev ifølge Epinion
købt i Tyskland og godt 7 pct. i Sverige i 2016.
Epinions spørgeundersøgelse for 2016 viser samme niveau for værdien af grænse-
handlen med chokolade og slik som Gallups spørgeundersøgelse for 2015,
jf. tabel
4.3.
Da der er tale om to forskellige undersøgelser, der ikke er direkte sammenligne-
lige fra 2015 til 2016, er det dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt det indikerer en uæn-
dret udvikling i grænsehandlen med chokolade og slik.
Tabel 4.3. Grænsehandel med chokolade og slik ifølge Gallup/Epinion
Mio. kr.
Grænsehandel
2011
667
2012
830
2013
825
2014
782
2015
979
2016
980
Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-
undersøgelse
Kilde: TNS Gallup og Epinion.
Modsat spørgeundersøgelsen fra Epinion finder ConsumerScan, at værdien af græn-
sehandlen med chokolade og slik i Tyskland er steget med knap 20 pct. fra 2015 til
2016,
jf. tabel 4.4.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0045.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 4
41
Tabel 4.4. Salg i Danmark og grænsehandel med chokolade og slik ifølge ConsumerScan
2011
Mængde, mio. kg
Chokolade og slik i alt
- heraf købt i Tyskland
- heraf købt i Danmark
Værdi, mio. kr.
Chokolade og slik i alt
- heraf købt i Tyskland
- heraf købt i Danmark
Kilde: GfK ConsumerScan.
2012
2013
2014
2015
2016
37,4
2,7
34,7
38,4
3,8
34,6
41,9
4,5
37,4
40,8
4,0
36,8
40,0
3,9
36,1
41,9
4,6
37,3
3.321
154
3.167
3.706
196
3.510
4.119
229
3.890
4.056
208
3.848
4.154
214
3.940
4.271
254
4.017
ConsumerScans opgørelse af grænsehandlen opregnes på baggrund af det afgifts-
pligtige salg til 8,6 mio. kg i 2016.,
jf. tabel 4.5.
Det skyldes, at ConsumerScans opgø-
relse generelt undervurderer salget af chokolade og slik til danske husholdninger i
både Danmark og Tyskland,
jf. bilagskapitel 7.
Tabel 4.5. Opregning af skøn over grænsehandel ifølge ConsumerScan
Mio. kg
1. Salg i Danmark
2. Heraf salg til udlændinge
3. Skønsmæssigt til ikke-husholdninger
4. Salg til danske husholdninger i Dan-
mark (1-2-3)
5. Salg til danske husholdninger
iflg. ConsumerScan
6. Opregningsfaktor (5÷4)
7. Grænsehandel iflg. ConsumerScan
8. Grænsehandel opregnet husholdninger
(6·7)
2011
87
2
13
73
34,7
2,1
2,7
5,6
2012
74
2
13
59
34,6
1,7
3,8
6,4
2013
83
2
13
68
37,4
1,8
4,5
8,2
2014
82
2
13
67
36,8
1,8
4,0
7,3
2015
84
2
13
69
36,1
1,9
3,9
7,5
2016
87
2
13
72
37,3
1,9
4,6
8,9
Anm.: Skatteministeriet har ikke nye oplysninger vedr. salget til ikke-husholdninger og udlændinge. Derfor er salget til ikke-
husholdninger skønsmæssigt fastsat til 13 mio. kg, mens salg til udlændinge skønnes at udgøre 2 mio. kg af salget i Dan-
mark, svarende til antagelserne i
Status over grænsehandel 2014.
Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.
Skatteministeriet vurderer, at grænsehandlen med chokolade og slik udgjorde 10,0
mio. kg i 2016,
jf. tabel 4.6.
Det er en stigning på �½ mio. kg i forhold til 2015. Vurderin-
gen lægger mere vægt på opgørelsen af grænsehandlen ifølge ConsumerScan end
på udviklingen ifølge Gallup og Epinion. Det skyldes skift af dataleverandør fra Gallup
til Epinion.
På baggrund af den skønnede udvikling i grænsehandlen vurderes den illegale handel
med chokolade og slik ligeledes at være steget og at have udgjort 4 mio. kg i 2016.
Det er en stigning på �½ mio. kg i forhold til 2015.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0046.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 4
42
Tabel 4.6. Sammenligning af skøn over grænsehandel med chokolade og slik
Mio. kg
Gallup/Epinion
1
ConsumerScan opregnet
Skatteministeriets skøn
Illegal handel
Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel
2011
10,8
5,6
6,0
2,0
8,0
2012
14,8
6,4
8,0
2,5
10,5
2013
15,1
8,2
9,0
3,0
12,0
2014
14,2
7,3
8,5
3,0
11,5
2015
17,4
7,5
9,5
3,5
13,0
2016
17,7
8,9
10,0
4,0
14,0
1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-
dersøgelse. Da Gallup udelukkende har opgjort værdien af grænsehandlen med slik og chokolade, er der tidligere omreg-
net til mængder på baggrund af prisen i Tyskland ifølge ConsumerScan.
Kilde: TNS Gallup, Epinion, GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.
Samlet skønnes grænsehandlen inkl. den illegale handel med slik og chokolade at ud-
gøre 14 mio. kg i 2016 svarende til ca. 14 pct. af det samlede forbrug. Det er en stig-
ning på 1 mio. kg i forhold til 2015.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0047.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
43
5. Energiprodukter
5.1 Sammenfatning
Det afgiftspligtige salg af benzin har overordnet været faldende siden 2010, mens sal-
get af diesel til landtransport er stigende. Det skyldes blandt andet et skifte fra benzin
til diesel for personbiler. En generel forbedret energieffektivitet for køretøjer vil isoleret
set medføre et fald i salget af brændstof.
Nettogrænsehandlen med benzin skønnes at udgøre ca. 50 mio. liter i udenlandsk fa-
vør i 2016, hvilket vurderes at være lidt mindre end i de foregående år. Grænsehand-
len i udenlandsk favør afspejler, at prisen på benzin er højere i Danmark end i Sverige
og Tyskland, selvom afgifterne er højere i Sverige og næsten på dansk niveau i Tysk-
land. Den højere pris skyldes i stedet forskelle i nettoprisen (prisen ekskl. moms og af-
gifter).
Nettogrænsehandlen med diesel skønnes at udgøre ca. 300 mio. liter i 2015 og ca.
340 mio. liter i dansk favør i 2016. Prisen på diesel er højere i Sverige end i Danmark,
og der er således et incitament for svenskerne til at grænsehandle diesel i Danmark.
Den svenske dieselafgift er blevet yderligere forhøjet i 2016. Prisen på diesel er dog
lavere i Tyskland end i Danmark. Afgifterne på benzin og diesel er indekseret udviklin-
gen i nettoprisindekset. Indekseringen vurderes i et vist omfang at have påvirkning på
grænsehandlen. De tyske afgifter på brændstof indekseres ikke og satsen
En lille nedsættelse (40 øre pr. liter) af de samlede afgifter på benzin og diesel fra det
nuværende niveau skønnes at medføre en selvfinansieringsgrad på ca. 82 pct. En af-
giftsnedsættelse skønnes at medføre et højere forbrug i Danmark, og en mere gunstig
grænsehandel for Danmark. Desuden vil en nedsættelse af afgifterne på benzin og
diesel have betydning for momsprovenuet og provenuet fra de øvrige bilafgifter, da en
nedsættelse af brændstofafgifterne gør det billigere at køre bil, hvilket kan påvirke for-
brugernes valg af bil (da prisen på motorbrændstof falder). Netto vil en nedsættelse af
afgiften give en samfundsøkonomisk gevinst.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0048.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
44
Det afgiftspligtige salg af energikoks er på et lavt niveau. Priserne på energikoks er
betydeligt lavere i Tyskland end i Danmark, og det skyldes især forskelle i afgifterne.
Grænsehandlen med energikoks skønnes at udgøre ca. 20.000 ton, svarende til ca.
70 mio. kr. i 2016.
5.2 Energi- og bilafgifter i Danmark
Rapporten omfatter kun benzin, diesel og energikoks, da det primært er disse afgifts-
belagte energiprodukter, der grænsehandles. Grænsehandel med motorbrændstof er
kun lovlig, når det sker i køretøjets normale brændstoftank. Der kan grænsehandles
med andre former for energiprodukter som fx brænde. Da disse varer ikke er afgiftsbe-
lagt, medtages de ikke særskilt i kapitlet, da fokus er på, hvordan afgifter påvirker
grænsehandlen
14
.
Afgifterne på benzin, diesel og energikoks består af energi-, CO2- og NOx-afgift,
jf.
boks 5.1.
Afgifter på energiprodukter er harmoniseret i EU. Minimumsafgiften på blyfri
benzin svarer til ca. 2,7 kr. pr. liter og for diesel ca. 2,5 kr. pr. liter. Minimumsafgiften
på koks svarer til ca. 1,1 kr. pr. GJ.
Boks 5.1. Energiafgifter i Danmark
Energiafgift
Energiafgifterne er fastlagt efter energiindholdet i fossile brændsler (mineralolie, gas og kul). Energi-
afgifterne er omfattet af EU's energibeskatningsdirektiv. Energiafgifterne indekseres medudviklingen
i nettoprisindekset. Energiafgiften til rumvarme mv. udgør 54,9 kr. pr. GJ i 2016, men s energiafgiften
på benzin udgør ca. 129 kr. pr. GJ og for diesel ca. 75 kr. pr. GJ i 2016.
CO2-afgift
CO2-afgiften er fastlagt ud fra den mængde CO2, der i gennemsnit er i de forskellige energiproduk-
ter, og dermed den mængde CO2, der udledes ved forbrænding. CO2 -afgiften blev indført i 1992. Fra
2010 blev afgiften forhøjet til 150 kr. pr. ton CO2. CO2-afgiften indekseres som energiafgifterne og
udgør 171,4 kr. pr. ton CO2 i 2016.
NOx-afgift
Der betales NOx-afgift pr. kg NO2-ækvivalent, der udledes til luften ved forbrænding. NOx-afgiften
blev indført i 2010 og blev forhøjet med virkning fra juli 2012. Brændstof er af afgiftstekniske grunde
omfattet af NOx-afgiften, men samtidig blev energiafgiften nedsat, således at den samlede afgifts-
belastning af motorbrændstof er uændret. NOx-afgiften indekseres som energiafgifterne og udgør
26,6 kr. pr. kg i 2016 frem til 1. juli 2016. Afgiften er nedsat til 5,0 kr. pr kg udledt NOx fra 1. juli
2016. Det reducerer den samlede afgift på både energikoks og brændstof, da energiafgiften ikke er
blevet forhøjet tilsvarende.
5.3 Benzin og diesel
Personbiler, der anvender benzin og diesel, udgør den altovervejende del af person-
bilparken i Danmark, selvom der er sket en stigning i antallet af elbiler. I 2015 bestod
bestanden af personbiler af ca. 1,6 mio. benzinbiler og knap 0,7 mio. dieselbiler og ca.
3.000 personbiler med andre drivmidler end benzin og diesel. Langt størstedelen er
elbiler.
14
Dog er træpiller og brænde medtaget i kapitel 6 om øvrige varer.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0049.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
45
Trafikarbejdet i tabel 5.1 indeholder kørte kilometer fra personbiler (benzin- og diesel-
biler), lastbiler, varebiler, busser, motorcykler og knallerter. Ca. 78 pct. af de kørte kilo-
meter kommer fra personbiler, mens ca. 15 pct. kommer fra varebiler. Kun godt 4 pct.
vedrører lastbiler. De restende ca. 2 pct. kommer fra busser, knallert 45 og motorcyk-
ler.
I perioden 2014-16 er stigning i trafikarbejdet større end i de foregående år. Det indi-
kerer, at der er fremgang i dansk økonomi, ligesom de lave priser på olie må forventes
at have betydning. Stigningen fra 2010 til 2013 kommer udelukkende fra dieselkøretø-
jer, men fra 2014 er der også mindre stigninger i trafikarbejdet med benzinbiler.
Tabel 5.1. Trafikarbejde
Trafikindeks
Pct.
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
-1,3
1,6
0,1
0,7
2,5
2,9
2,8
Nationalt trafikarbejde på danske veje
Mia. km
45,3
46,0
46,0
46,4
47,5
48,9
50,3
Heraf benzin
25,0
24,2
22,8
22,4
22,7
23,1
-
Heraf diesel
20,3
21,8
23,2
23,9
24,8
25,8
-
Anm.: Tallene for trafikarbejdet i 2016 er et foreløbigt skøn, der ikke opdeles på benzin- og dieselkøretøjer.
Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.
Langt størstedelen af bestanden af køretøjer består af personbiler, hvor mere end 2
ud af 3 personbiler består af benzinbiler i 2015,
jf. tabel 5.2.
Der er dog sket et skifte i
bestanden mod flere dieselbiler. Omlægningen af bilafgifterne i 2007 gav incitament til
at købe biler med en god energieffektivitet, og da dieselbiler er mere energieffektive
end benzinbiler, gav omlægningen tilskyndelse til at købe dieselbiler. Forhøjelsen af
udligningsafgiften for dieselbiler fra 2013 har imidlertid mindsket incitamentet til at
købe dieselbiler.
Tabel 5.2. Bestand af køretøjer
Antal, 1.000 stk.
Personbiler
Benzin
Diesel
I alt
Varebiler
Benzin
Diesel
I alt
Lastbiler
Busser
Total
2010
1.686
434
2.120
80
383
462
32
15
2.629
2011
1.662
502
2.164
72
369
441
31
14
2.650
2012
1.632
565
2.198
65
362
427
30
14
2.668
2013
1.614
618
2.234
58
358
417
30
13
2.694
2014
1.623
653
2.278
53
349
402
29
13
2.723
2015
1.640
687
2.330
49
348
398
29
13
2.770
2016
1.667
716
2.391
47
348
396
28
13
2.828
Anm.: ’I alt’ inkluderer også biler på øvrige
drivmidler som el og gas.
Kilde: Danmarks Statistik.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0050.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
46
5.3.1 Afgiftspligtigt salg af benzin
Benzin anvendes primært til personbiler, mens varebiler primært anvender diesel.
Benzin omfatter forskellige typer af benzin med forskelligt blyindhold, oktantal og
iblanding af biobrændstoffer. I dag sælges der stort set kun blyfri benzin med 4,8 pct.
biobrændstoffer.
Tabel 5.3. Energieffektivitet for nyregistrerede personbiler
Km pr. liter
Benzin
Diesel
Kilde: Danmarks Statistik.
2010
18,3
21,4
2011
18,8
21,9
2012
20,6
23,1
2013
21,3
23,7
2014
21,5
24,2
2015
21,9
25,1
2016
21,8
26,0
Det afgiftspligtige salg af blyfri benzin udgjorde knap 1,8 mia. liter i 2016, og overord-
net har der været en faldende tendens i salget siden 2010,
jf. tabel 5.4.
Det følger af
skiftet fra benzinbiler til dieselbiler og en generel forbedret energieffektivitet,
jf. tabel
5.3.
Den forbedrede energieffektivitet kan dels tilskrives den teknologiske udvikling og
dels et segmentskifte mod mindre biler, hvor energieffektiviteten er bedre
15
.
Tabel 5.4. Afgiftspligtigt salg og provenu fra energiafgiften på blyfri benzin
2010
Afgiftspligtigt salg, mio. liter
Provenu, mio. kr.
2.089
8.028
2011
1.988
7.732
2012
1.884
7.397
2013
1.821
7.285
2014
1.797
7.315
2015
1.773
7.348
2016
1.795
7.496
Anm.: Tabellen omfatter kun energiafgiften på blyfri benzin og blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstof. Herudover pålæg-
ges diesel CO2- og NOx-afgift, jf. boks 7.1. Provenuet er opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg
er beregnet på baggrund af provenuet og de gældende satser.
Kilde: Skatteministeriet.
5.3.2 Afgiftspligtigt salg af diesel
Diesel er blevet mere udbredt blandt personbiler og varebiler, og lastbiler mv. anven-
der udelukkende diesel. For diesel til landtransport anvendes svovlfri diesel med 6,8
pct. biobrændstof.
Det afgiftspligtige salg af diesel med biobrændstof er steget med 6,1 pct. siden 2012
hvilket blandt andet kan henføres til konjunkturudviklingen og skiftet mod flere diesel-
biler,
jf. tabel 5.5.
Tabel 5.5. Afgiftspligtigt salg og provenu fra energiafgiften på diesel til landtransport
2012
Afgiftspligtigt
salg, mio. liter
Provenu, mio. kr.
2.919
7.412
2013
2.927
7.509
2014
2.962
7.737
2015
3.019
8.031
2016
3.096
8.302
Anm.: Provenuet omfatter alene energiafgiften på svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstof, idet der er påbud om at bio-
brændstoffer til landtransport skal være iblandet biobrændstof. Herudover pålægges diesel CO2- og NOx-afgift, jf. boks 5.1.
Provenuet er opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg er beregnet på baggrund af provenuet.
Kilde: Skatteministeriet.
15
Skatteministeriet: Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab
og billigere biler
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0051.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
47
5.3.3 Prisen på olie
Overordnet set er prisen på råolie faldet betydeligt den seneste tid. Prisen på en tønde
olie var omkring 100 dollars pr. tønde i august 2014, men siden da er prisen faldet
markant. I december 2016 var prisen nede på omkring 50 dollars pr. tønde. Det har en
påvirkning på prisen på benzin og diesel. I udgangspunktet rammer en ændring i ver-
densmarkedsprisen ens i fx Danmark, Sverige og Tyskland. Men på grund af forskel i
momsen, som er lavere i Tyskland end i Danmark og Sverige, vil et fald i verdensmar-
kedsprisen på råolie alt andet lige medføre mindre grænsehandel i Tyskland.
5.3.4 Pris og afgifter på benzin
Den samlede afgift på benzin udgjorde ca. 4,57 kr. pr. liter i 2016,
jf. tabel 5.6.
Afgif-
terne er væsentlig højere end EU's minimumssatser. Ud over afgifterne betales der
også moms af salgsprisen på brændstoffet inkl. afgifterne.
Grænsehandel med benzin afhænger primært af prisforskellene mellem Danmark og
henholdsvis Sverige og Tyskland. Forskelle i priserne mellem landene kan skyldes for-
skelle i afgifter og momssatser, men også forskelle i avancer og andre omkostninger.
Afgifterne på benzin er lavere i Danmark end i Tyskland og Sverige,
jf. tabel 5.6.
Siden
2010 er afgiften på benzin i Tyskland uændret, mens den svenske afgift er steget. Da
afgifterne er højere i Sverige og Tyskland end i Danmark, er der isoleret set et afgifts-
mæssigt incitament til at grænsehandle benzin i Danmark. Den uændrede tyske afgift
siden 2010 og en dansk afgift, der indekseres, vil alt andet lige medføre, at incitamen-
tet til at grænsehandle i Danmark er blevet mindsket siden 2010.
Tabel 5.6. Afgifter på blyfri benzin i Tyskland, Sverige og Danmark
Tyskland
DKK pr. liter
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
4,87
4,88
4,87
4,88
4,88
4,88
4,87
Euro pr. liter
0,65
0,65
0,65
0,65
0,65
0,65
0,65
Sverige
DKK pr. liter
4,30
4,54
4,84
4,86
4,62
4,66
4,96
SEK pr. liter
5,5
5,5
5,65
5,63
5,63
5,85
6,31
Danmark
DKK pr. liter
4,18
4,25
4,33
4,41
4,49
4,57
4,57
1)
1) Den danske NOx-afgift blev nedsat 1. juli 2016. Det er grunden til at den samlede danske afgiftsbelastning af benzin er
ens i 2016 og 2015 på trods af at energiafgifterne indekseres med udviklingen i nettoprisindekset.
Anm.: Afgifterne er opgjort ekskl. moms. I Sverige består afgiften på benzin af en energiafgift og en CO
2
-afgift. I Danmark
er afgiften opgjort inkl. energi-, CO
2
-, og NOx-afgift.
Kilde: Skatteverket, EU-Kommisionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
Momsen på energiprodukter i både Danmark og Sverige udgør 25 pct. I Tyskland ud-
gør momsen 19 pct. Med moms udgør afgiften i 2016 ca. 5,80 kr. pr. liter i Tyskland
og ca. 6,20 kr. pr. liter i Sverige. I Danmark udgør afgiften med moms ca. 5,71 kr. pr.
liter i 2015. Selv med momsforskellen mellem Danmark og Tyskland er afgiften inkl.
moms i Danmark lavere end afgiften i Tyskland (ca. 9 øre pr. liter) og Sverige (ca. 30
øre pr. liter). Afgifterne inkl. moms giver således også incitament til at grænsehandle
benzin i Danmark.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0052.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
48
Selvom afgifterne er lavere i Danmark end i Sverige og Tyskland, er den danske pris
stadig højere end prisen på benzin i Sverige og Tyskland og er den tredjehøjeste i EU,
jf. figur 5.1.
Benzin er knap 85 øre kr. billigere pr. liter i Tyskland end i Danmark, mens prisen var
ca. 23 øre lavere pr. liter i Sverige. Det bemærkes, at Sverige fra januar 2016 har for-
højet deres afgift med ca. 37 øre pr. liter. Det ændrer dog ikke på billedet af, at den
danske detailpris både i 2015 og 2016 er højere end både den svenske og tyske de-
tailpris, og der således er incitament for danskere til at købe benzin i Tyskland og Sve-
rige.
Antallet af tankstationer i Danmark er faldet betydeligt de sidste mange år, men der er
stadig relativt få biler pr. tankstation i Danmark. Det kan være med til at forklare, at der
er højere omkostninger i Danmark end fx i Tyskland, hvor der er mere end dobbelt så
mange biler pr. tankstation i 2012. Dog har skiftet fra bemandede til ubemandede
tankstationer reduceret driftsomkostningerne
16
.
Figur 5.1. Priselementer for blyfri benzin
Kr. pr. liter
14
12
10
8
6
4
2
0
Kr. pr. liter
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: Priserne er opgjort d. 6. maj 2017.
Kilde: EU-Kommissionen,
http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin
samt egne beregninger.
Hvis den danske pris ekskl. moms og afgifter var på niveau med den svenske, ville
den samlede danske pris være lavere end den svenske pris. Det vil således give inci-
tament til at grænsehandle benzin i Danmark. Hvis der tages udgangspunkt i den ty-
ske pris ekskl. moms og afgifter, ville den samlede danske pris kun være marginalt
højere end den tyske pris. Selvom afgifterne inkl. moms er lavere i Danmark end i
Italien
Holland
Grækenland
Danmark
Finland
Portugal
Sverige
Irland
Frankrig
Storbritannien
Tyskland
Belgien
Malta
Gennemsnit
Slovenien
Slovakiet
Kroatien
Cypern
Spanien
Estland
Letland
Litauen
Ungarn
Østrig
Tjekkiet
Luxemborg
Polen
Bulgarien
Rumænien
Pris ekskl. moms og afgifter
Afgift DKK pr. liter
Moms
16
Energi- og Olieforum: Energinoter 2014/15
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0053.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
49
Tyskland betyder momsforskellen (25 pct. ift. 19 pct.), at den samlede pris vil blive
marginalt højere end den tyske.
Det er den samlede pris på benzin, der har betydning for grænsehandlen, og når den
samlede pris i Danmark er højere end i nabolandene, så øges tilskyndelsen til græn-
sehandel i udenlandsk favør, uanset om baggrunden er forskelle i avancer, andre om-
kostninger eller afgifter.
5.3.5 Pris og afgifter på diesel
I Tyskland er afgiften på diesel knap 40 øre højere pr. liter end i Danmark
jf. tabel 5.7.
Afgiften i Sverige er ca. 1,25 kr. højere pr. liter end i Danmark i 2015. Den tyske afgift
er uændret siden 2010, mens den svenske afgift er steget med knap 1 kr. pr. liter si-
den 2010. I samme periode er den danske afgift steget med 21 øre pr. liter. Ud fra af-
gifternes størrelse er tilskyndelsen til at grænsehandle i Danmark blevet større for
svenskerne. Den uændrede tyske afgift har alt andet lige mindsket tilskyndelsen til at
købe diesel i Danmark, da forskellen mellem afgifterne er blevet mindre over tid.
Afgiften på diesel er lavere end afgiften på benzin i både Danmark, Sverige og Tysk-
land. Minimumsafgiften på diesel er også lavere end minimumsafgiften på benzin. Det
skyldes tidligere et hensyn til erhvervslivet, da det primært var dem, der købte diesel-
biler. Med tiden er dieselbiler blevet udbredt blandt personbiler.
Tabel 5.7. Afgifter på svovlfri diesel i Tyskland, Sverige og Danmark
Tyskland
DKK pr. liter
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
3,50
3,50
3,50
3,51
3,51
3,51
3,50
Euro pr. liter
0,47
0,47
0,47
0,47
0,47
0,47
0,47
Sverige
DKK pr. liter
3,39
3,75
4,00
4,19
3,97
4,03
4,37
SEK pr. liter
4,34
4,54
4,67
4,86
4,85
5,05
5,56
Danmark
DKK pr. liter
2,90
2,91
2,97
3,02
3,07
3,13
3,11
1)
1) Den danske NOx-afgift blev nedsat 1. juli 2016. Det er grunden til at de samlede danske afgifter på diesel er lavere i
2016 end i 2015 på trods af at energiafgifterne indekseres med udviklingen i nettoprisindekset.
Anm.: I Danmark opgøres afgiften i øre pr. liter. Tabellen giver de afrundende satser i kr. pr. liter. I Sverige består afgiften
på diesel af en energiafgift og en CO
2
-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-, CO
2
-, og NOx-afgift.
Kilde: Skatteverket, EU-Kommissionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
Den danske afgift inkl. moms udgør ca. 3,89 kr. pr. liter i 2016. Det er ca. 0,28 kr. pr.
liter mindre end den tyske afgift inkl. moms i 2016 og ca. 1,57 kr. pr. liter mindre end
den svenske afgift inkl. moms i 2016. Afgifterne på diesel i Danmark giver umiddelbart
også et incitament til at købe diesel i Danmark, men den faktiske grænsehandel af-
hænger af den samlede danske pris i forhold til prisen i udlandet.
Den samlede pris på diesel er imidlertid højere i Danmark end i Tyskland til trods for,
at afgiften er lavere. Prisen i Sverige er derimod knap 1,40 kr. højere pr. liter end i
Danmark i 2016. Prisen i både Danmark og Sverige er en del over EU-gennemsnittet
på 7,59 kr. pr. liter,
jf.figur 5.2.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0054.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
50
Figur 5.2. Priselementer for diesel
Kr. pr. liter
12
10
8
6
4
2
0
Kr. pr. liter
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: Priserne er opgjort d. 6. maj 2017.
Kilde: EU-Kommissionen,
http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin
samt egne beregninger.
Det bemærkes, at Sverige fra januar 2016 har forhøjet deres afgift med ca. 41 øre pr.
liter. Det har yderligere skubbet til prisforskellen mellem Danmark og Sverige og der-
med incitamentet for svenskerne til at grænsehandle diesel i Danmark.
Lastbiler kører på diesel og har en langt større tank til brændstof end personbiler.
Lastbiler kan derfor nå længere på en fuld tank diesel, også selvom de har en dårli-
gere energieffektivitet end personbiler. Derfor giver prisforskelle på diesel i højere
grad grundlag for grænsehandel end benzin. Lastbiler kører relativt hyppigt over
grænserne og kan til en vis grad tilpasse deres tankningsmønstre efter dieselpriserne.
På en tankfuld diesel kan en lastbil, afhængig af tankens størrelse og lastbilens ener-
gieffektivitet, ikke kun nå Sverige og Tyskland, men også Polen, Tjekkiet, Belgien,
Holland og Luxembourg, hvor prisen på diesel er en del lavere end i Danmark. Det er
derfor ikke kun dieselpriserne i Sverige og Tyskland, der kan påvirke grænsehandlen
med diesel i Danmark.
Prisforskellene mellem landene afspejler forskelle i avancer og andre omkostninger.
Blandt andet kan få køretøjer pr. tankstation i Danmark være med til at forklare en hø-
jere dansk pris ekskl. moms og afgifter. En høj dansk avance har samme negative ef-
fekt på grænsehandlen som en afgift, idet der dog kan være en tendens til, at avan-
cerne er lavere i de grænsenære områder end i resten af landet.
5.3.6 Grænsehandel med motorbrændstof
Grænsehandel med benzin og diesel kan defineres som det brændstof, der føres ind
og ud af landet via køretøjets brændstoftank. En tankning i Danmark og efterfølgende
Sverige
Storbritannien
Italien
Finland
Grækenland
Irland
Danmark
Portugal
Belgien
Frankrig
Estland
Cypern
Holland
Gnst EU 28
Slovenien
Kroatien
Ungarn
Malta
Tyskland
Slovakiet
Tjekkiet
Spanien
Østrig
Letland
Polen
Litauen
Bulgarien
Rumænien
Luxembourg
Pris ekskl. afgift og moms
Afgift
Moms
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0055.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
51
brug i udlandet vil være grænsehandel i dansk favør. Hvis der derimod tankes i udlan-
det, og brændstoffet efterfølgende bruges i Danmark, vil det være grænsehandel i
udenlandsk favør.
Grænsehandel med benzin og diesel opgøres som en nettoopgørelse. Hvis der købes
10 liter i Danmark, som forbruges i Tyskland, og der købes 15 liter benzin i Tyskland,
der forbruges i Danmark, er der en nettogrænsehandel på 5 liter i udenlandsk (tysk)
favør.
Grænsehandel med benzin og diesel kan ske ved økonomitankninger og grænsehan-
delstankninger. Økonomitankninger foretages af bilister, der uanset eventuelle for-
skelle i priserne på brændstof passerer grænsen, men som tager hensyn til prisfor-
skelle i deres tankningsmønster. Hvis priserne er højere i Danmark end i Tyskland, vil
bilister der med deres tankningsmønster ellers ville tanke i Danmark til en høj pris, ud-
skyde deres køb af brændstof, indtil de når en lavere pris i Tyskland.
Grænsehandelstankninger foretages af bilister, der på grund af forskelle i priserne på
benzin vil passere grænsen for at tanke. For en detaljeret beskrivelse af økonomitank-
ninger og grænsehandelstankninger henvises til
Status over grænsehandel 2000.
Metode og antagelser bag opgørelsen af forbruget af motorbrændstof er beskrevet i
kapitel 7.
5.3.7 Grænsehandel med benzin
Det samlede benzinforbrug for danske køretøjer i Danmark påvirkes af kørselsomfan-
get, bestanden af personbiler og energieffektiviteten. Det samlede forbrug af benzin
inkl. udlændinges forbrug i Danmark,
jf. kapitel 7,
skønnes med betydelig usikkerhed
til knap 1,6 mia. liter i 2016. Der er især usikkerhed om skønnet for 2016, da der
endnu ikke er offentliggjort fordeling af antallet af kørte kilometer på de forskellige mo-
torkøretøjer.
Tabel 5.8. Beregnet forbrug af benzin i Danmark
Mio. liter
Personbiler
Varebiler
Andet
Udlændinges forbrug i Danmark
I alt
2010
1.859
98
25
140
2.123
2011
1.762
83
25
130
2.001
2012
1.624
70
25
120
1.839
2013
1.549
59
25
110
1.744
2014
1.515
52
26
100
1.692
2015
1.489
47
26
100
1.662
2016
1.430
47
26
101
1.604
1): Der er stor usikkerhed forbundet med tallene for 2016, da der kun er et samlet tal for antallet af kørte kilometer i 2016.
Der er således lavet skøn for fordelingen af kørte kilometer på de forskellige motorkøretøjer (personbil, lastbil mv.) og op-
splitning på benzin og diesel. Skønnene er blandt andet lavet på baggrund af udviklingen i bestanden fra 2015 til 2016 og
lastbiltrafikindeks. Skønnene er lavet, så summen af kørte kilometer opdelt på køretøj og brændstof passer med den offent-
liggjorte sum for kørte kilometer for 2016. Tallene for 2016 vil således blive justeret i næste rapport, når opdelingen af kørte
kilometer er offentliggjort.
Anm.: Summen af de enkelte elementer kan afvige fra totalen pga. afrundinger.
Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.
Forskellen mellem det beregnede forbrug af benzin i Danmark og det afgiftspligtige
salg udgør nettogrænsehandlen med benzin. Beregningen af nettogrænsehandel er
især følsom over for antagelsen om udlændinges forbrug i Danmark og den forudsatte
energieffektivitet.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0056.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
52
Tabel 5.9. Beregnede nettogrænsehandel med benzin i Danmark
Mio. liter
Beregnet forbrug, jf. tabel 5.8
Afgiftspligtigt salg, jf. tabel 5.4
Forskel
Kilde: Egne beregninger.
2010
2.123
2.089
-34
2011
2.001
1.988
-13
2012
1.839
1.884
44
2013
1.744
1.821
77
2014
1.692
1.797
105
2015
1.662
1.773
111
2016
1.604
1.795
190
Et minus i
rækken ’forskel’ i
tabel 5.9 indikerer, at der er tale om nettogrænsehandel i
udenlandsk favør, mens et plus indikerer, at nettogrænsehandlen er i dansk favør. Der
skulle således være sket et skifte i nettogrænsehandlen fra udenlandsk til dansk favør.
På baggrund af tabel 5.9 skønnes nettogrænsehandlen med benzin at udgøre ca. 111
mio. liter i dansk favør i 2015 og ca. 190 mio. liter i 2016.
Der er dog betydelig usikkerhed ved metoden. Hvis der ikke er en nedgang i udlæn-
dinges forbrug af benzin, som forudsat i tabel 5.8, og udlændinge kører mere i Dan-
mark, vil nettogrænsehandlen være mindre i dansk favør og tæt på neutral. Hvis den
gennemsnitlige energieffektivitet, der er beregnet for bestanden af personbiler er for
lav i forhold til den faktiske energieffektivitet, vil nettogrænsehandlen blive større i
dansk favør. Der er i beregningen af den gennemsnitlige energieffektivitet indirekte
forudsat, at bilerne uanset alder kører lige langt, men da årskørslen oftest er faldende
med alderen af bilen, vil en ny bil formentlig køre flere kilometer end en ældre bil. Det
vil trække i retning af en højere energieffektivitet for bestanden og en mere gunstig
nettogrænsehandel i dansk favør.
Der er desuden opstillet en model,
jf. kapitel 7,
som på baggrund af oplysninger om
prisforskelle på benzin mellem Danmark og henholdsvis Sverige og Tyskland, kan
give et skøn for grænsehandlen med benzin. Denne model viser, i modsætning til ta-
bel 5.9, at grænsehandlen med benzin er i udenlandsk favør. Nettogrænsehandlen
skønnes på den baggrund at udgøre ca. 100 mio. liter i udenlandsk favør i 2015 og ca.
82 mio. liter i 2016,
jf. tabel 5.10.
I modellen er der foretaget korrektion på 15 øre pr. liter for prisforskellen i Danmark i
forhold til Tyskland, da man med et kundekort har mulighed for at få 15 øre pr. liter i
rabat et sted, mens rabatten er lidt lavere for benzin hos et andet selskab. Den bereg-
nede grænsehandel i tabel 5.10 er følsom over for, hvornår der ses på prisforskellene
mellem to lande. Nedenstående tager udgangspunkt i en enkel observation pr. år for
prisforskellene. Priserne er fra midten af januar de pågældende år.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0057.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
53
Tabel 5.10. Beregnet grænsehandel med benzin (modelberegning)
Dansk merpris i
forhold til
Tyskland med
korrektion
Dansk merpris i
forhold til
Sverige med
korrektion
Grænsehandel i
tysk favør
Grænsehandel i
svensk favør
Mio. liter
Samlet grænse-
handel i uden-
landsk favør
Øre pr. liter
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
17
35
50
42
66
60
74
116
38
26
12
33
72
3
19
39
54
47
71
65
80
37
17
11
5
15
32
2
57
56
65
52
86
97
82
Kilde: EU-Kommissionen,
http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin
samt egne beregninger.
Som følge af forskelle i prisen på benzin mellem Danmark og Tyskland kan det betale
sig at grænsehandle benzin. Dog vil langt størstedelen af grænsehandlen med benzin
foretages af husholdningerne, og vil formentlig ske som økonomitankninger. Selv med
en prisforskel på ca. 75 øre pr. liter, vil man kun kunne spare ca. 35 kr., hvis man har
en tank på 50 liter. Det svarer til, at man kan køre ca. 25 km hver vej for at tanke ben-
zin (ved en energieffektivitet på 15 km pr. liter) før besparelsen er brugt på ekstra kør-
sel. Hertil kommer ekstra tidsforbrug og slid på bilen. Grænsehandlen med benzin
skønnes derfor stadig at være af begrænset omfang.
Indikatorerne for grænsehandel med benzin trækker er som nævnt meget forskellige,
idet opgørelsen ud fra beregnet forbrug indikerer grænsehandel i dansk favør,
jf. tabel
5.9,
hvorimod modelberegningen af grænsehandlen indikerer grænsehandel i uden-
landsk favør,
jf. tabel 5.10.
Der er usikkerhed forbundet med begge metoder. Der er
dog umiddelbart ikke noget, der peger på, at der skal være grænsehandel med benzin
i dansk favør. Da den samlede pris er højere i Danmark end i Sverige og Tyskland,
bør grænsehandlen alt andet lige være i udenlandsk favør eller i balance, hvis prisfor-
skellene ikke er tilstrækkelige til at skabe incitament til at grænsehandle.
Det bemærkes dog, at begge metoder tyder på en reduktion af grænsehandlen fra
2015 til 2016. Det er i overensstemmelse med den forventede effekt af den svenske
afgiftsstigning på benzin fra 2016.
På baggrund af tilgængelige skøn og oplysninger om prisen på benzin i Danmark og i
udlandet vurderes nettogrænsehandlen i udenlandsk favør til ca. 70 mio. liter i 2015
og ca. 50 mio. liter i 2016.
5.3.8 Grænsehandel med diesel
Diesel anvendes primært af lastbiler og varebiler, men er blevet mere udbredt blandt
personbiler, hvilket også ses i tabel 5.9. Det antages, at salget af diesel til andre for-
mål end motorbrændstof til biler (fx fyringsolie) udgør 550 mio. liter i alle år,
jf. Status
over grænsehandel 2012.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0058.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
54
Tabel 5.9. Beregnet forbrug af diesel
Mio. liter
Personbiler
Varebiler
Busser
Lastbiler
Andre formål (herunder udlæn-
dinges forbrug i Danmark
I alt
2010
569
537
146
692
550
2.494
2011
663
505
143
705
550
2.567
2012
734
482
142
680
550
2.588
2013
767
463
142
666
550
2.588
2014
798
457
146
673
550
2.624
2015
833
447
153
682
550
2.664
2016
810
444
148
681
551
2.633
1): Der er stor usikkerhed forbundet med tallene for 2015, da der kun er et samlet tal for antallet af kørte kilometer i 2015.
Der er således lavet skøn for fordelingen af kørte kilometer på de forskellige motorkøretøjer (personbil, lastbil mv.) og op-
splitning på benzin og diesel. Skønnene er blandt andet lavet på baggrund af udviklingen i bestanden fra 2014 til 2015 og
lastbiltrafikindeks. Skønnene er lavet, så summen af kørte kilometer opdelt på køretøj og brændstof passer med den offent-
liggjorte sum for kørte kilometer for 2015. Tallene for 2015 vil således blive justeret i næste rapport, når opdelingen af kørte
kilometer er offentliggjort.
Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.
Nettogrænsehandlen med diesel kan opgøres som forskellen mellem det afgiftsplig-
tige salg og et skøn for forbrug af diesel i Danmark. Opgørelsen er imidlertid mere
upræcis, da der også forekommer salg af svovlfri diesel med 6,8 pct. biodiesel til an-
dre formål end vejtransport (fx i visse tilfælde til entreprenørmaskiner mv.).
Denne tilgang indebærer umiddelbart en nettogrænsehandel på ca. 460 mio. liter i
2016 i dansk favør,
jf. tabel 5.10.
Da det ikke er hele det afgiftspligtige salg der anven-
des til transport, skønnes grænsehandlen i dansk favør at udgøre ca. 440 mio. liter i
dansk favør i 2016 og ca. 330 mio. liter i 2015.
Tabel 5.10. Beregnet nettogrænsehandel med diesel
Mio. liter
Beregnet forbrug, jf. tabel 7.11
Afgiftspligtigt salg, jf. tabel 7.5
Forskel
Kilde: Egne beregninger
2012
2.588
2.919
331
2013
2.588
2.927
339
2014
2.624
2.962
338
2015
2.664
3.019
355
2016
2.633
3.096
463
Der er tidligere skønnet over den sandsynlige fordeling af det indenlandske salg af
diesel på blandt andet danske køretøjer på dansk vej og nettogrænsehandelen i
dansk favør. Det blev skønnet, at nettogrænsehandlen med diesel i dansk favør ud-
gjorde ca. 9 pct. af det indenlandske salg af svovlfri diesel i 2008. Hvis denne andel
antages uændret, kan nettogrænsehandlen opgøres til godt 10 pct. af afgiftspligtige
salg af svovlfri diesel med biodiesel, svarende til ca. 320 mio. liter i 2016. Der tages
her ikke hensyn til ændringer i de relative priser i Danmark og i udlandet, ligesom der
heller ikke tages højde for ændringer i fx udenlandsk kørsel på dansk vej og et større
forbrug af diesel til personbiler. Kørslen på danske veje med udenlandske lastbiler er
steget betydeligt fra 2009 til 2015, ligesom der er sket et skifte mod flere personbiler,
der anvender diesel. Hvis der tages højde for forskellen i udlændinges kørsel på dan-
ske veje og et øget forbrug af diesel til danske personbiler i modellen, skønnes netto-
grænsehandlen at udgøre ca. 290 mio. liter i 2015 og 300 mio. liter i 2016.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0059.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
55
På baggrund af de tilgængelige skøn og oplysninger er det lagt til grund, at nettogræn-
sehandlen med diesel udgør ca. 300 mio. liter i 2015 og ca. 340 mio. liter i 2016. Den
skønnede stigning i grænsehandlen i dansk favør skal bl.a. ses i lyset af forhøjelsen af
diselafgiften i Sverige i 2016.
5.3.9 Virkninger af afgiftsændringer
I dette afsnit illustreres mulige virkninger af at ændre afgifterne på benzin og diesel.
Der er tale om modelbasrede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Anta-
gelserne bag beregningerne er overordnet de samme som i tidligere grænsehandels-
rapporter, men i modsætning til tidligere er effekten på arbejdsudbuddet ikke medreg-
net. Dermed bliver resultaterne mere sammenlignelige med grænsehandelsrapportens
fremstilling af andre afgiftsændringer på grænsehandelsfølsomme varer
hvor effek-
ten på arbejdsudbuddet heller ikke er indregnet. Endelig er provenuvirkningen fra de
øvrige bilafgifter ved at ændre på brændstofafgifterne nedjusteret blandt andet som
følge af forhøjelsen af progressionsgrænsen for registreringsafgiften med 21.500 kr.
fra november 2016.
17
En afgiftsnedsættelse vil i første omgang medføre et umiddelbar mindreprovenu for
staten. Men samtidig kan afgiftsnedsættelsen bidrage til mindre grænsehandel i uden-
landsk favør (eller øget grænsehandel i dansk favør) og derigennem et øget provenu
for staten. En lavere afgift på brændstof vil øge forbruget af benzin og diesel i Dan-
mark. Desuden vil der være en afledt effekt på momsprovenuet som følge af mindre
grænsehandel i udenlandsk favør (eller øget grænsehandel i dansk favør). Bilparken
kan også vokse, da det bliver billigere at køre i bil. Det vil medføre et øget provenu fra
registreringsafgiften og de andre løbende afgifter på biler. Der vil være forskel på de
kortsigtede og langsigtede effekter af at ændre på brændstofafgifterne eller priserne
på brændstof generelt. Det skyldes, at tilpasningen til ny bil eller ændring af arbejds-
sted eller bopæl først kan ske efter noget tid.
Der er eksterne omkostninger forbundet med bilkørsel som følge af gener fra blandt
andet færdselsuheld, luftforurening og trængsel. Det skønnes, at lidt mere end halvde-
len af de marginale eksterne omkostninger kommer fra uheld, godt en fjerdedel fra
trængsel og resten fra CO2, støj, luftforurening og slitage af infrastruktur
18
. Størrelsen
og opgørelsen af de eksterne omkostninger er forbundet med usikkerhed.
Boks 5.2. Beregninger af afgiftsændringer på benzin og diesel
Som i tidligere grænsehandelsrapporter er det antaget, at forbruget i Danmark ændres med 0,04
pct. af det afgiftspligtige salg ved en forhøjelse af afgiften med 1 øre pr. liter for både benzin - og die-
selbiler. Det forudsættes endvidere, at grænsehandlen forværres med 0,076 pct. af det afgiftsplig-
tige salg ved en forhøjelse af prisen med 1 øre pr. liter for benzinbiler. For mindre dieselbiler anta-
ges, at grænsehandlen forværres med 0,057 pct. ved en forhøjelse af prisen med 1 øre pr. liter (sva-
rende til 75 pct. af effekten for benzinbiler). For store dieselbiler forudsættes en effekt på grænse-
handlen på 2,85 mio. liter hver gang prisen uden moms ændres med 1 øre pr. liter ift. andre lande.
17
Ændringerne af bilafgifterne i efteråret 2017 er aftalt efter beregningerne til grænsehandelsrapporten er
udarbejdet.
DTU Transport: Transportøkonomiske enhedspriser
18
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0060.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
56
I tabel 5.13 vises modelberegnede effekter af at forhøje eller sænke på benzin og die-
sel med 40 øre. Hvis afgifterne nedsættes 40 øre skønnes det at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på knap 2 mia. kr. Som følge af ændringer i indenlandsk forbrug
og grænsehandel samt afledte effekter på momsprovenuet og provenuet fra de øvrige
bilafgifter skønnes nettoprovenuet at udgøre et mindreprovenu på ca. 560 mio. kr.
Selvfinansieringsgraden skønnes således at udgøre ca. 70 pct. Som følge af øget kør-
sel skønnes der at være yderligere eksterne omkostninger på 875 mio. kr. i form af
blandt andet flere uheld og øget trængsel og luftforurening. Borgernes gevinst ved at
nedsætte brændstofafgifterne er større end de øgede eksterne omkostninger og min-
dreprovenuet for staten, og der er derfor en positiv samfundsøkonomisk effekt af at
nedsætte afgifterne.
Tabel 5.11. Virkninger af afgiftsændringer på benzin og diesel
Øre pr.
liter
40
-40
Kilde: Egne beregninger.
Umiddelbart
provenu,
mio. kr.
1.980
-1.980
Nettoprovenu,
mio. kr.
360
-560
Eksterne
omkostninger,
mio. kr.
915
-915
Samfund netto,
mio. kr.
-800
365
Selvfinansie-
ringsgrad, pct.
82
70
5.4 Energikoks
5.4.1 Afgiftspligtigt salg af energikoks
Energikoks anvendes til opvarmning i husholdninger. Det vurderes dog ikke, at energi-
koks er særligt udbredt, da det er forbundet med gener som støv, lugt mv. at anvende
energikoks. Men da der er store prisforskelle i forhold til Tyskland, er det en relativt bil-
lig måde at opvarme sit hus på. Energikoks handles i relativt store mængde, oftest i
poser med 25 kg, og der kan være tilbud på at købe fx 30 poser med 25 kg, svarende
til 750 kg energikoks. Der kan således være relativt store transportomkostninger for-
bundet med at transportere energikoks til Danmark.
På baggrund af oplysninger om provenuet fra energikoks kan det afgiftspligtige salg
opgøres. Salget af energikoks varierer meget fra år til år, og det er steget med ca. 25
pct. fra 2015 til 2016,
jf. tabel 5.12.
Der er generelt tale om et relativt meget lille afgifts-
pligtigt salg, som svarer til ca. 110 husstandes varmeforbrug i 2016.
19
Tabel 5.12. Afgiftspligtigt salg af energikoks
Provenu, 1.000 kr.
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
414
342
336
329
290
342
431
Ton
219
177
172
141
122
190
238
GJ
7.219
5.850
5.660
4.662
4.037
6.271
7.850
19
Når der tages udgangspunkt i et varmeforbrug på ca. 70 GJ pr. husstand
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0061.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
57
Anm.: Salget er omregnet via energiafgiften opgjort i kr. pr. ton og energiafgiften opgjort i kr. pr. GJ
Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger
5.4.2 Pris og afgifter på energikoks
Energiafgiften er balanceret efter energiindholdet i de forskellige brændsler, og der vil
derfor være en tilskyndelse til at anvende andre fossile brændsler eller VE-brændsler,
der ikke er afgiftsbelagt, til opvarmning. Men de store prisforskelle mellem Danmark
og Tyskland på energikoks kan gøre det fordelagtigt at opvarme med energikoks.
Den danske samlede afgift udgør knap 73 kr. pr. GJ i 2015, mens afgiften i Tyskland
kun udgør godt 2 kr. pr. GJ,
jf. tabel 5.13.
Selvom energiafgiften på fossile brændsler
blev sat markant ned fra 1. januar 2015, så er afgiften i Danmark stadig meget højere
end i Tyskland. Afgiften i Sverige er ca. 85 kr. lavere pr. ton energikoks end den er i
Danmark. Med transportomkostninger er der således ikke et nævneværdigt incitament
for danskere til at grænsehandle energikoks i Sverige.
Tabel 5.13. Afgifter på energikoks i Tyskland, Sverige og Danmark
Tyskland
Euro pr. GJ
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
DKK pr. GJ
2,2
2,2
2,2
2,2
2,2
2,2
2,2
Sverige
SEK pr. ton
2958,0
3230,0
3319,0
3312,0
3307,0
3446,0
3431,0
DKK pr. ton
2311,8
2665,4
2841,8
2856,2
2711,3
2747,8
2697,8
Danmark
DKK/ton
2379,6
2422,1
2527,6
2905,4
2959,5
2396,6
2367,8
DKK/GJ
72,2
73,5
76,7
88,2
89,8
72,7
71,9
Anm.: I Sverige består afgiften på energikoks af en energiafgift og en CO
2
-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-, CO
2
-, og NOx-afgift.
Der anvendes et energiindhold på 32,95 GJ/ton ved omregning fra GJ til ton for den danske sats.
Kilde: Skatteverket, EU-Kommissionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.
Prisen på energikoks i Danmark er ca. 8-11 kr. pr. kg, mens prisen i Tyskland er ca. 3-
4 kr. pr. kg. Da der skal anvendes en del energikoks for at varme et hus op (hvis der
anvendes ca. 70 GJ til opvarmning mv. svarer det til ca. 2,2 tons energikoks om året)
bliver prisforskellen på ca. 4.000-8.000 kr. pr. ton. Så selvom der er transportomkost-
ninger, vil der stadig være et betydeligt incitament til at grænsehandle energikoks i
Tyskland. Forskellen mellem den danske pris og den tyske pris skyldes i høj grad for-
skellen i afgifter.
5.4.3 Grænsehandel med energikoks
Energistyrelsen har i deres Energistatistik 2015 skønnet grænsehandlen med energi-
koks til husholdningerne til at udgøre 628 TJ, svarende til 628.000 GJ.
Med en brændværdi på 31,4 GJ pr. ton svarer en grænsehandel på 628 TJ til en
grænsehandel med ca. 20.000 ton energikoks. Den gennemsnitlige pris udgør ca. 3,5
kr. pr. kg i Tyskland. Grænsehandlen med energikoks skønnes således at udgøre ca.
70 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016. Grænsehandlen med energikoks har været
konstant de senere år opgjort i mængder. Prisen på energikoks kan variere, alt efter
hvilke tilbud på energikoks, der er på det pågældende tidspunkt.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0062.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 5
58
5.4.4 Virkning af afgiftsændringer
Afgifterne på energi er balanceret. Det gælder både energi, CO2- og NOx-afgiften,
jf.
boks 5.1.
Energiafgiften er balanceret efter energiindholdet, så der betales den
samme sats opgjort som kr. pr. GJ, uanset hvilket brændsel der anvendes til rum-
varme mv. I lyset af den begrænsede grænsehandel med energikoks, vil det medføre
et stort mindreprovenu at nedsætte afgifterne på energikoks
og de øvrige brændsler
for at mindske den udenlandske grænsehandel med energikoks. Der ses derfor ikke
nærmere på virkninger af afgiftsændringer på energikoks.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0063.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 6
59
6. Andre varer
6.1 Grænsehandel med andre varer
Kategorien ”Andre varer” består af alle andre grænsehandlede
varer end nydelses-
midler, energikoks og motorbrændstof. Det drejer sig fx om madvarer, tøj, kosmetik,
elektronik og serviceydelser.
Disse varer og tjenester er typisk kendetegnet ved, at grænsehandlen udgør en rela-
tivt mindre del af det samlede danske forbrug, end tilfældet er for de typiske grænse-
handelsvarer. Dertil kommer, at der ikke eller kun i mindre grad er tale om punktaf-
giftspligtige varer.
Grænsehandel med andre varer opgøres udelukkende på baggrund af en spørgeun-
dersøgelse og er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed, hvilket gør, at det er
derfor svært at drage præcise konklusioner om udviklingen. Dette gør sig især gæl-
dende for udviklingen fra 2015 til 2016, da undersøgelsen i 2016 er gennemført af Epi-
nion, mens Gallup har stået for undersøgelsen i de foregående år,
jf. bilagskapitel 7.
I 2016 udgjorde grænsehandlen med andre varer ifølge Epinion ca. 9,4 mia. kr., hvil-
ket er væsentligt højere end Gallups opgørelse fra de tidligere år, hvor grænsehand-
len har udgjort ca. 4,5-7,5 mia. kr. Epinions opgørelse viser generelt et højere niveau
for alle varegrupper med undtagelse af øvrige (ofte store) indkøb, som er væsentligt
lavere end tidligere tal fra Gallup. Det er særligt grænsehandlen med tøj, der skiller sig
ud, og som alene tegner sig for over 4 mia. kr. af grænsehandlen i 2016. Men også
madvarer, kosmetik og parfume samt elektronik og IT skiller sig ud ved at være væ-
sentligt højere end tidligere år.
Som følge af skift af dataleverandør, er tallene dog ikke direkte sammenlignelige mel-
lem 2016 og de foregående år, og det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt forskel-
len skyldes den ændrede opgørelsesmetode, eller om der rent faktisk er tale om en
markant stigning i grænsehandlen med andre varer i 2016. Der er dog umiddelbart
ikke faktorer som fx større pris- eller afgiftsændringer, som skulle tilsige en så markant
fremgang i grænsehandlen, som tallene kunne indikere, og den store forskel fra 2015
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0064.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 6
60
til 2016 kan derfor sandsynligvis primært tilskrives den ændrede opgørelsesmetode.
Det underbygges af, at grænsehandlen med flere historisk ret stabile varegrupper er
langt højere i den nye undersøgelse fra Epinion.
Grænsehandlen med andre varer udgjorde ifølge Epinions spørgeundersøgelse knap
1 pct. af det samlede privatforbrug i 2016, mod omkring 0,5 pct. af privatforbruget
ifølge Gallups spørgeundersøgelse i de tre foregående år.
Grænsehandlen med andre varer er, sammenlignet med grænsehandlen med nydel-
sesmidler, i højere grad båret af forskelle i varesortiment og underliggende pris- og
konkurrenceforskelle end af forskelle i afgifter. I de fleste år er den største post tøj.
Dette er i særlig grad tilfældet i 2016, hvor grænsehandlen med tøj ifølge Epinion ud-
gør over 40 pct. af grænsehandlen med andre varer. Hvis man ser bort fra grænse-
handlen med tøj, spiller madvarer, kosmetik og elektronik også en vigtig rolle for stør-
relsen af den samlede grænsehandel.
Opgørelsen over øvrige (ofte store) indkøb er præget af få observationer, som kan
have relativt stor effekt på den målte grænsehandel, hvilket kan medføre store ud-
sving fra år til år, uden at der kan peges på konkrete forklaringer i form af eksempelvis
regelændringer. I 2015 udgjorde øvrige (ofte store) indkøb således godt 3 mia. kr.,
mens de i 2014 og 2016 kun udgjorde ca. 0,3 mia. kr.,
jf. tabel 6.1.
Tabel 6.1. Grænsehandel med andre varer og serviceydelser
Mio. kr.
Madvarer
Medicin og kosttilskud
Kosmetik og parfume
Sports- og fritidsudstyr
Bil- og motorcykeludstyr
Boligudstyr og byggemateriale mv.
Tøj
Forbrugerelektronik og IT
Brændsler ekskl. energikoks
Øvrige (ofte store) indkøb
Serviceydelser
Andre varer i alt
2011
400
50
600
350
175
175
1.725
400
-
1.300
600
5.775
2012
500
50
525
350
175
425
1.525
450
25
1.850
1.625
7.500
2013
425
100
575
325
500
200
1.800
350
50
725
625
5.675
2014
375
75
525
350
25
175
1.675
250
25
300
650
4.425
2015
575
50
325
175
175
50
600
100
25
3.250
150
5.475
2016
1.025
175
875
650
275
350
4.150
950
125
325
450
9.350
Anm.: Frem til og med 2015 er grænsehandlen opgjort på baggrund af Gallups spørgeundersøgelse, mens den i 2016 er
opgjort af Epinion. Som følge af skift af dataleverandør fra 2015 til 2016, er tallene fra 2016 ikke direkte sammenlignelige
med tidligere år.
Kilde: TNS Gallup og Epinion.
I den seneste grænsehandelsrapport blev det konstateret, at grænsehandlen med an-
dre varer var markant lavere end i midten af 00’erne. Det er som følge af ovennævnte
skift af dataleverandør ikke muligt at afgøre, hvorvidt det fortsat er tilfældet, da de for-
skellige opgørelser, som nævnt, ikke er direkte sammenlignelige.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0065.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
61
7. Kilder og metode
7.1 Formål, baggrund og usikkerhed
Skatteministeriet har siden 2000 udgivet grænsehandelsrapporter med skøn over dan-
skernes grænsehandel i udlandet. Den seneste rapport
Status over grænsehandel
2016
blev udgivet i juni 2016 og byggede på data til og med 2015. Denne rapport
dækker udviklingen i grænsehandlen frem til og med 2016.
Formålet med rapporterne er dels at belyse udviklingen i grænsehandlen over tid, dels
at dokumentere de forudsætninger om priser, grænsehandlens omfang samt adfærd,
som Skatteministeriet anvender i forbindelse med provenuberegninger mv.
Grænsehandel kan generelt ses som en naturlig del af den internationale arbejdsde-
ling, og grænsehandlen har derfor også positive effekter bl.a. ved at understøtte sund
konkurrence og danske husholdningers købekraft. Det kan derimod være et problem,
hvis grænsehandlen er drevet af afgiftsforskelle eller anden regulering, som der ikke
er overbevisende belæg for fx ud fra sundheds- eller miljømæssige hensyn. Denne
form for afgiftsdrevet grænsehandel kan indebære velfærdstab i Danmark og vil også
betyde, at provenuet kan opnås på en mere hensigtsmæssig måde med andre skatte-
kilder. Det er derfor relevant løbende at overvåge udviklingen i grænsehandlen.
Der er dog også andre årsager til grænsehandel end afgifts- og momsforskelle. Det
kan fx være tradition, et anderledes varesortiment eller lokale komparative fordele.
Forskelle i avancer og lønniveauer kan spille en rolle, ligesom det for øl og sodavand
har betydning, at der fortsat ikke betales pant på øl- og sodavandsdåser i grænsebu-
tikkerne i Tyskland. Indkøb, der foretages i forbindelse med længere ophold i udlan-
det, indgår også i grænsehandlen, og grænsehandlen omfatter derfor andet og mere
end de indkøb, som foretages på endagsture til fx Tyskland.
Der findes ikke en eksakt opgørelse af danskernes grænsehandel og illegal handel.
Derfor inddrager Skatteministeriet så mange tilgængelige kilder som muligt med hen-
blik på at udarbejde et retvisende skøn for grænsehandlen. Der er dog tale om skøn,
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0066.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
62
som er behæftet med væsentlig usikkerhed. Dette er i særlig grad tilfældet i forbin-
delse med skønnet for udviklingen i 2016, da Skatteministeriet har skiftet dataleveran-
dør fra Gallup til Epinion, hvilket særligt for de varegrupper, hvor der kun findes denne
ene kilde, medfører, at det er vanskeligt at sammenligne 2016 med tidligere år,
jf. af-
snit 7.5 og bilagskapitel 6.
7.2 Definition af grænsehandel
Grænsehandel og illegal handel kan afgrænses på forskellige måder. I Skatteministe-
riets analyser defineres danskeres grænsehandel som danske forbrugeres indkøb fo-
retaget i udlandet med henblik på at bringe varen med hjem til eget forbrug i Danmark.
Grænsehandel omfatter dermed både indkøb, som foretages, når selve handlen er det
egentlige formål med rejsen, men også handel, som foretages på ferierejser og lig-
nende. Grænsehandel inkluderer som udgangspunkt ikke handel med varer, der for-
bruges på rejsen. Dog er køb af serviceydelser som fx tandlægebesøg og bilreparatio-
ner indregnet i den samlede grænsehandel.
Internethandel, hvor danske kunder ikke selv afhenter varen i udlandet, indgår ikke i
definitionen af grænsehandel, bl.a. fordi reglerne for afregning af moms og punktafgif-
ter er anderledes end ved fysisk grænsehandel. Grundet væksten i internethandlen er
den inddraget i hovedrapporten med et særskilt kapitel.
Illegal handel afgrænses som handel med punktafgiftspligtige varer i Danmark, som
der ikke svares dansk afgift af. Det kan fx være handel mellem privatpersoner eller på
arbejdspladser mv., hvor der hverken betales moms eller punktafgifter. Det kan dog
også være handel fra kiosker og lignende, hvor den illegale import indgår i det nor-
male salg, hvorfor der nogle gange betales moms af salget.
7.3 Kilder til Skatteministeriets skøn
Status over grænsehandel indeholder både skøn for grænsehandel med afgiftspligtige
varer samt varer og ydelser, som ikke er afgiftspligtige i Danmark. Der skønnes ligele-
des over den illegale handel med nydelsesmidler.
Der er herudover foretaget skøn for udlændinges grænsehandel med udvalgte nydel-
sesmidler, og der er udarbejdet skøn for nettogrænsehandlen med benzin og diesel.
Da der ikke findes præcise data for grænsehandel og illegal handel, sigtes efter at ind-
drage så mange kilder som muligt.
Rapportens skøn bygger således på en række forskellige kilder. Ligesom tidligere år
er de data, der foreligger, ikke altid entydige. I nogle tilfælde bygger rapportens skøn
derfor på en nærmere vurdering af de forskellige oplysninger samt på historiske sam-
menhænge mellem fx grænsehandel, forbrug og priser.
I boks 7.1 er vist en oversigt over hovedparten af de anvendte datakilder, mens de pri-
mære kilder er nærmere beskrevet i afsnit 7.4.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0067.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
63
Boks 7.1. Oversigt over væsentligste datakilder
Skatteministeriets kilder
Epinion og TNS Gallups internetbaserede spørgeundersøgelser af danskeres indkøb i udlandet
GfK ConsumerScans paneldatasæt med husholdningernes indkøb i Danmark og Tyskland
Skatteministeriets afgiftsindtægter på baggrund af det afgiftspligtige salg i Danmark
SKATs oplysninger om påsatte stempelmærker for tobak mv. på baggrund af producenter og importø-
rer, oplysninger vedr. internethandel samt pant- og afgiftskontroller
Bidrag fra brancheorganisationer mv.
Deloittes opgørelse af bryggeriernes salg til de tyske grænsebutikker for Bryggeriforeningen
Salg og grænsehandel med tobak ifølge Tobaksindustrien
KPMG Project Sun på vegne af cigaretproducenterne
Svenske bryggeriers salg af øl og cider til Tyskland fra Sveriges Bryggerier
Omsætning i de tyske grænsehandelsbutikker ifølge Fleggaard A/S
Oplysninger om danskernes internethandel fra FDIH
Dansk Erhvervs spørgeundersøgelser om danskernes illegale handel og internethandel
Officiel statistik og øvrige offentligt tilgængelige kilder
Danmarks Statistik samt øvrige tilsvarende statistikbureauer i Danmarks nabolande
EU-Kommissionens Excise Duty Tables
Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelse 2011-2016
Diverse hjemmesider (ministerier, prisoplysninger mv.)
Øvrige kilder fremgår, hvor det er relevant.
7.4 Beskrivelse af de primære datakilder
7.4.1 Epinion og Gallup
Skift af dataleverandør
Epinion gennemfører kvartalsvise webbaserede spørgeundersøgelser for Skattemini-
steriet. Undersøgelserne blev frem til og med 4. kvartal 2015 udført af Gallup. I under-
søgelserne spørges til danskeres køb af diverse varer i udlandet med henblik på at
bringe varerne med hjem til forbrug. Undersøgelsen dækker derfor grænsehandel i
alle lande og stort set alle varer og serviceydelser. Der ligger relativt mange observati-
oner til grund for grænsehandlen med diverse nydelsesmidler, mens der for andre ka-
tegorier kan være tale om ganske få observationer. Der er derfor betydelig usikkerhed
forbundet med opgørelsen for andre varer, og der kan være store udsving fra år til år.
Skiftet fra Gallup til Epinion medfører, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, og
ændringer i grænsehandlen fra 2015 til 2016 ifølge spørgeundersøgelserne kan derfor
ikke direkte tages som et udtryk for udviklingen i grænsehandlen fra 2015 til 2016.
7.4.2 GfK ConsumerScan
GfK ConsumerScan er et paneldatassæt med danske husholdningers køb af udvalgte
varer i Danmark og Tyskland. Undersøgelsen omfatter primært nydelsesmidler. Tal-
lene fra ConsumerScan vurderes at være velegnet til at måle udviklingstendensen i
grænsehandlen samt priserne på diverse varer i både Danmark og Tyskland. Derimod
har niveauet for indkøb i Danmark traditionelt ligget væsentligt lavere ifølge Consu-
merScan end i opgørelsen af det afgiftspligtige salg i Danmark. Oplysningerne om
handlen i Tyskland er ligeledes lavere, end man ville forvente. Det lavere niveau kan
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0068.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
64
skyldes opgørelsesmetoden, hvor et fast panel af forbrugere registrerer deres indkøb.
For det første indeholder tallene således kun varer indkøbt af husholdninger. For det
andet er det sandsynligt, at de husholdninger, som indgår i denne type forbrugerpanel,
ikke er repræsentative.
7.4.3 Deloitte på baggrund af Bryggeriforeningen
Deloitte har siden 2009 indsamlet oplysninger om danske bryggeriers salg af drikkeva-
rer til grænsebutikkerne i Tyskland. Der er ikke tale om tal for, hvor meget danskerne
køber i de tyske grænsehandelsbutikker, men et estimat for bryggeriernes salg til bu-
tikkerne. Der er imidlertid også andre nationaliteter, som køber ”danske” drikkevarer i
de tyske grænsebutikker. I det omfang det er muligt, er der derfor korrigeret for fx
svensk handel med dansk øl i tyske grænsebutikker. Bryggeriforeningens tal ligger
også efter eventuel korrektion på et højt niveau, som generelt ikke kan genfindes i de
øvrige datakilder. Det kan blandt andet skyldes, at en del af bryggeriernes salg til
grænsebutikkerne går videre til transithandel, videresalg til andre butikker i Europa el-
ler i højere grad afspejler indkøb til lager fx inden en forventet prisstigning. De enkelte
bryggeriers salgstal, som indgår i den samlede opgørelse fra Deloitte, indeholder ud
over salg fra Danmark også skøn for koncernens salg til grænsebutikkerne af diverse
drikkevarer, som leveres fra andre lande.
7.4.4 Danmarks Statistik
Danmarks Statistiks oplysninger om dansk eksport af øl og sodavand til Tyskland kan
bruges som et groft pejlemærke for grænsehandlen med øl og sodavand, som andre
kilder holdes op imod.
Hvis eksporten skal afspejle grænsehandel, så forudsætter det dog, at hovedparten af
den øl og sodavand, som sælges til danskere i grænsehandlen, er produceret i Dan-
mark. Ligesom salgstallene fra Bryggeriforeningen korrigeres tallene for andre natio-
naliteters køb.
7.4.5 KPMG Project Sun
I Project Sun opgør KPMG alle
”inflows”
og
”outflows”
af cigaretter i hvert af EU's med-
lemslande samt Norge og Schweiz og det samlede cigaretforbrug i de ovennævnte
lande. Opgørelsen gennemføres på vegne af de fire største cigaretproducenter (Bri-
tish American Tobacco, Imperial Tobacco Limited, JT International og Philip Morris In-
ternational) og er primært baseret på opgørelser af det lovlige salg af cigaretter samt
undersøgelser med indsamling af tomme cigaretpakker (Empty Pack Survey (EPS)) i
hvert land. Undersøgelsen ligger (sammen med andre kilder) til grund for Skattemini-
steriets skøn for danskeres grænsehandel med cigaretter i udlandet samt skønnet for
udlændinges grænsehandel med cigaretter i Danmark.
7.4.6 Dansk Erhverv
Dansk Erhverv fik i 2011 foretaget en undersøgelse af danskernes illegale handel med
nydelsesmidler. Heri indgik skøn for, hvor store mængder øl, sodavand mv. danskerne
købte illegalt. Denne undersøgelse lå til grund for Skatteministeriets skøn for den ille-
gale handel i Status over grænsehandel 2012. Dansk Erhverv har ikke siden fået lavet
en lignende undersøgelse, og Skatteministeriet har heller ikke kendskab til andre un-
dersøgelser, hvor mængden af den illegale handel er forsøgt kvantificeret. I denne og
de to forrige rapporter er der derfor taget udgangspunkt i tallene fra 2011, som er
fremskrevet med baggrund i udviklingen i grænsehandlen og information fra SKATs
pant- og afgiftskontroller mv.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0069.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
65
7.5 Usikkerhed
Der er særlig stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af danskeres grænsehandel
med varer, der ikke er afgiftspligtige. For de ikke-afgiftspligtige varer bygger skønnene
udelukkende på spørgeundersøgelser udført af Gallup og Epinion. Endvidere er der i
sagens natur større usikkerhed i opgørelsen af illegal handel end legal handel.
For de punktafgiftspligtige varer er der mindre usikkerhed om udviklingen i grænse-
handlen. Skatteministeriets indtægtstal for det afgiftspligtige salg i Danmark opfattes
således som en sikker datakilde. Der er desuden flere kilder, som belyser grænse-
handlen med de afgiftspligtige varer, hvilket giver et mere solidt grundlag for at vur-
dere udviklingen i grænsehandlen med disse varer.
7.6 Beregninger af adfærdsændringer
Ud over skøn for grænsehandel og grænsehandlens udvikling over tid omfatter rap-
porten også modelbaserede skøn for virkningerne af danske afgiftsændringer.
Vurderingen af disse afgiftsbetingede adfærdsændringer er i sagens natur forbundet
med væsentlig usikkerhed. Som hovedregel baseres beregningerne på en forudsæt-
ning om, at omfanget af grænsehandel afhænger lineært af prisforskellen mellem
Danmark og de relevante grænsehandelslande. Det vil sige, at grænsehandlen er nul
eller på et lavt niveau
– svarende til et ”naturligt” niveau for grænsehandel, som ikke
er drevet af afgiftsforskelle
når der ikke er, eller kun er en lille, prisforskel mellem
Danmark og udlandet. Grænsehandelsincitamentet afhænger dermed af den samlede
prisforskel, som består af forskellen i såvel punktafgifter og moms som forskelle i pri-
ser ekskl. moms og afgifter. For en række varer er der betydelige forskelle i nettopriser
og avancer mellem Danmark og udlandet, og disse forskelle er dermed også med til at
drive grænsehandlen. Hertil kommer, at der fortsat ikke er pant på engangsemballager
med øl og sodavand i grænsehandlen.
I de modelbaserede skøn for virkninger af danske afgiftsændringer kan det i nogle til-
fælde være relevant at inddrage, at øgede prisforskelle
fx som følge af højere dan-
ske afgifter
kan skabe grundlag for nye grænsehandelsmønstre, som ikke er afspej-
let i de aktuelle tal for den faktiske grænsehandel. Et eksempel herpå er, at højere
danske tobaksafgifter vil kunne medføre, at danskere igen begynder at købe tobak i
Tyskland i større omfang, hvis prisforskellen mellem Danmark og Tyskland bliver til-
strækkelig stor.
7.7 Metode vedrørende motorbrændstoffer
Skøn for grænsehandlen med brændstof til køretøjer (biler og lastbiler) er forbundet
med nogle særskilte metode- og datamæssige udfordringer.
Som nævnt defineres grænsehandlen som danske forbrugeres indkøb i udlandet med
henblik på forbrug her i landet. For benzin og diesel er der imidlertid foretaget skøn for
nettogrænsehandlen. Hvis der fx købes benzin i Danmark, som bruges på en tur i
Tyskland, så er der tale om grænsehandel i dansk favør. Hvis der derimod tankes i
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0070.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
66
Tyskland på vej til Danmark, så er den mængde benzin, som tanken rummer ved pas-
sage af grænsen, grænsehandel i dansk disfavør (eller i udenlandsk favør). Hvis der
fx købes 15 liter benzin i Tyskland, som forbruges i Danmark, mens der samtidig kø-
bes 10 liter benzin i Danmark, som anvendes i Tyskland, vil der samlet være en netto-
grænsehandel på 5 liter i udenlandsk favør.
Det er ikke muligt at opgøre grænsehandlen med benzin og diesel på baggrund af in-
terviewundersøgelser, som ellers benyttes for andre afgiftspligtige varer. Opgørelsen
af grænsehandlen med motorbrændstoffer bygger derfor på en indirekte beregning,
hvor forbruget af benzin og diesel i Danmark opgøres. Herefter kan grænsehandlen
med benzin og diesel (netto) opgøres som forskellen mellem dansk forbrug og det af-
giftspligtige salg.
7.7.1 Beregning af forbrug af benzin og diesel
Forbruget af benzin og diesel opgjort i liter er beregnet med udgangspunkt i Vejdirek-
toratets tal for antal kørte kilometer af danske biler på danske veje
20
. Data fra Vejdi-
rektoratet indeholder kørte kilometer opdelt på de forskellige køretøjer, dvs. personbil,
lastbil mv., men også for personbil og varebil på brændstof (benzin eller diesel). Der
omregnes fra kilometer til liter på baggrund af en gennemsnitlig energieffektivitet for
hver kategori af køretøjer.
For 2016 er der endnu kun offentliggjort en sum for antallet af kørte kilometer, som er
lagt til grund for skønnet over udviklingen i antallet af kørte kilometer for de forskellige
køretøjer. I efteråret 2017 forventes det, at antallet af kørte kilometer for 2016 vil blive
opdelt på de forskellige køretøjer, hvilket kan medføre senere ændring i skønnet for
grænsehandel i 2016. Lastbilindekset fra Vejdirektoratet viser, at trafikarbejdet med
lastbiler i 2016 er steget mindre end det samlede nationale trafikarbejde. Langt stør-
stedelen af trafikarbejdet kommer fra personbiler, og der er derfor lagt vægt på, at ud-
viklingen her skal have samme tendens som tidligere år. Medmindre der foreligger an-
den information, er det forudsat, at udviklingen i 2016 svarer til udviklingen for hele
trafikarbejdet. Det gælder fx for taxaer, motorcykler og knallerter, hvor antallet af kørte
kilometer dog er begrænset.
For at beregne forbruget på baggrund af kørte kilometer skal der fastlægges en ener-
gieffektivitet. Bilbestanden for de enkelte år fordeles på biltype og alder. For personbi-
ler fastlægges energieffektiviteten på baggrund af data fra Danmarks Statistik om ny-
registrerede personbilers energieffektivitet. Dvs., en benzinbil fra 2008 har samme
energieffektivitet i alle årene. Opdeling af benzin og diesel sker på baggrund af forde-
lingen fra nyregistrerede biler, som antages fastholdt i alle årene. Der tages dermed
ikke højde for evt. forskelle i levetid. På baggrund heraf fås en vægtet energieffektivi-
tet for bestanden af personbiler fordelt på benzin og diesel hvert år. Der trækkes 10
pct. fra, da den angivne brændstoføkonomi er under testkørsel.
Det antages, at lastbiler kører 3 km pr. liter (diesel), busser (diesel) 4 km pr. liter, knal-
lerter (benzin) 38 km pr. liter og motorcykler (diesel) 19 km. pr. liter. Brændstofforbru-
get for disse køretøjer antages konstant i perioden fra 2010 til 2016.
20
Hovedparten af Vejdirektoratets tal er baseret på data indsamlet i forbindelse med det årlige syn af motor-
køretøjer. Synsdata indeholder også kørsel i udlandet, men Vejdirektoratets tal er søgt korrigeret herfor.
De anvendte tal fra Vejdirektoratet kan findes på
www.vd.dk
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0071.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
67
Det forudsættes indirekte, at alle biller kører lige langt, da alle biler vægter lige meget i
antallet af kørte kilometer. Da nyere biler formentlig kører flere kilometer end ældre bi-
ler, vil den gennemsnitlige energieffektiv for bestanden formentlig også være højere,
hvilket taler for, at forbruget i Danmark er lavere end beregnet. Beregningen af det
samlede brændstofforbrug fra danske køretøjer er behæftet med væsentlig usikker-
hed.
Udlændinges kørsel på danske veje skal herudover medregnes, da det forudsættes,
at en del af det brændstof, udlændinge forbruger på danske veje, er købt i Danmark.
Det er dermed ikke grænsehandel, men skal tælles med i det beregnede forbrug, der
købes i Danmark.
Vejdirektoratet har estimeret omfanget af udlændinges kørsel i Danmark i 2009 og
2014 fordelt på typer af køretøjer. Der er usikkerhed forbundet med tallene, da de ba-
seres på døgntællinger og derefter opregnes for et år.
På baggrund af disse tal skønnes mængden af benzin, der forbruges af udlændinge i
Danmark, til 100 mio. liter i 2016.
I henhold til Vejdirektoratets tal er antallet af kørte kilometer med udenlandske lastbiler
steget betydeligt siden 2009. Samme tendens ses i ITDs grænsetælling.
21
Stigningen
skyldes primært, at der kommer flere lastbiler fra Østeuropa.
I forhold til opgørelsen af dieselforbruget betyder stigningen i udenlandske dieselkøre-
tøjers kørsel i Danmark, at der tankes mere diesel i Danmark, som også forbruges her
i landet. Derfor er andelen af udenlandske køretøjers forbrug af diesel i Danmark som
andel af det samlede afgiftspligtige salg i Danmark øget. Det mindsker skønnet for
grænsehandlens andel af det indenlandske salg.
Udover ovenstående opgørelse af grænsehandlen, anvendes der for benzin også en
beregningsmodel, der tager udgangspunkt i de observerede prisforskelle på benzin
mellem henholdsvis Danmark, Tyskland og Sverige. Her afhænger grænsehandlen af
prisforskellen mellem landene med udgangspunkt i priser i Danmark, Tyskland og
Sverige.
Der er betydelig forskel på de skøn for grænsehandlen, som de to metoder når frem til
vedr. benzin. Metoden med beregnet forbrug indikerer en nettogrænsehandel i dansk
favør, mens modellen baseret på prisforskelle indikerer, at der er grænsehandel i
udenlandsk favør. Metoden, hvor der beregnes et forbrug, er følsom over for forud-
sætninger om fx energieffektivitet og udlændinges kørsel i Danmark. Derfor lægges
der mere vægt på modellen baseret på prisforskellen.
For diesel anvendes som udgangspunkt samme tilgang som for benzin, hvor grænse-
handlen opgøres som forskellen mellem det beregnede forbrug og det afgiftspligtige
salg. Som en anden måde til at skønne over størrelsesordenen af grænsehandlen
med diesel er der tidligere skønnet over den sandsynlige fordeling af det indenlandske
salg af diesel på blandt andet danske køretøjer på dansk vej og nettogrænsehandelen
21
ITD er en brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0072.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
68
i dansk favør. Det blev skønnet, at nettogrænsehandlen med diesel i dansk favør ud-
gjorde ca. 9 pct. af det indenlandske salg af svovlfri diesel i 2008. Hvis denne andel
antages uændret, kan nettogrænsehandlen opgøres til godt 10 pct. af afgiftspligtige
salg af svovlfri diesel med biodiesel i 2016. Denne opgørelse tager som udgangspunkt
ikke hensyn til ændringer i de relative priser i Danmark og i udlandet, ligesom der hel-
ler ikke tages højde for ændringer i fx udenlandsk kørsel på dansk vej og et større for-
brug af diesel til personbiler. Der bør derfor tages højde for, at kørslen på danske veje
med udenlandske lastbiler er steget betydeligt siden 2009, ligesom der er sket et skifte
mod flere personbiler, der anvender diesel. Udviklingen i fx verdensmarkedsprisen på-
virker dog i udgangspunktet landene ens, så det er primært afgiftsændringer (forhøjel-
sen i Sverige) eller ændringer i øvrige omkostninger og avance mv., der påvirker pris-
forskellene mellem landene, og som der derfor søges korrigeres for i det samlede
skøn for grænsehandlen.
7.7.2 Virkninger af afgiftsændringer
Der er usikkerhed om, hvordan forbrug og grænsehandel med benzin og diesel påvir-
kes af ændringer i de relative priser. Desuden er priselasticiteten i efterspørgslen efter
brændstof mindre på kort sigt end på lang sigt. Det skyldes blandt andet, at prisen på
brændstof på sigt også vil påvirke valget af køretøjer. En højere pris på brændstof kan
således øge tilskyndelsen til at købe en bil med en god brændstoføkonomi (eller til at
lade være med at købe bil), ligesom en højere pris på brændstof på både kort og lang
sigt vil påvirke omfanget af kørsel.
Usikkerheden om priselasticiteten skyldes blandt andet, at der kan være en vis tidsfor-
skydning mellem ændringer i priserne og udviklingen i grænsehandlen. Hvis det har
været billigst at købe benzin i Tyskland, men nu er blevet billigere i Danmark, kan der
gå noget tid, før bilisterne er fuldt orienteret om prisændringen og har tilrettelagt deres
kørsel, så de i højere grad handler benzin i Danmark.
Herudover er der en omkostning ved at grænsehandle, primært i form af et tidstab.
Hvis prisforskellen overstiger tidsomkostningen, må grænsehandlen forventes at være
stor, da det kan betale sig for en stor gruppe at grænsehandle. Denne gruppe vokser
med prisforskellen, men kun indtil prisforskellen når en vis grænse, hvor potentialet for
flere grænsehandlende er udtømt. Grænsehandlens følsomhed over for prisforskelle
opgjort pr. liter skønnes således at være størst, når der som udgangspunkt er en lille
prisforskel mellem landene.
Elasticiteterne er skønnet på baggrund af erfaringer fra 90’erne og begyndelsen af
00’erne, hvor der var store afgifts-
og prisforskelle mellem Danmark og Tyskland, og
hvor store bevægelser i de relative priser gjorde det muligt at estimere pris- og græn-
sehandelsfølsomheden med en vis præcision. Der er derfor tale om estimater, som er
baseret på relativt gamle observationer.
I beregningerne i rapporten anvendes en priselasticitet i forbruget på ca. -0,2 for ben-
zin. Priselasticiteten for det samlede afgiftspligtige salg i Danmark skønnes at være
0,5-0,6. En stigning i prisen på 10 pct. vil derfor medføre et fald i forbruget af benzin
på 2 pct. og en stigning i grænsehandlen (svarende til et lavere salg, der forbruges i
udlandet) på ca. 3-4 pct.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0073.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 7
69
For dieseldrevne personbiler anvendes nogenlunde samme tilgang som for benzinbi-
ler. For lastbiler er det imidlertid anderledes. Lastbiler kan køre længere på en fuld
tank og har dermed bedre muligheder for at planlægge køb af brændstof i de forskel-
lige lande. Skøn over grænsehandlen med diesel til store køretøjer tager blandt andet
udgangspunkt i oplysninger om, hvor det bedst kan betale sig at købe diesel kombine-
ret med oplysninger om antallet af lastbiler, der har mulighed for at tanke i det pågæl-
dende land samt transportstatistik for antallet af ture til og fra Danmark.
Virkningen af afgiftsændringer på grænsehandel og forbrug af diesel i Danmark er, på
samme måde som benzin, behæftet med stor usikkerhed.
Antallet af ture til og fra Danmark fordeles på nationalitet, ligesom der foretages skøn
over de lastbiler, der kun er i transit i Danmark. Det er desuden antaget, at der er præ-
ference for at tanke i hjemlandet. Der kan også være forhandlet en lavere pris end li-
steprisen for lastbilerne i Danmark, hvilket betyder, at der skal være en større prisfor-
skel i listepriserne, før der er incitament for den danske lastbil til at tanke i udlandet.
Grænsehandlens følsomhed over for ændringer af afgiften på diesel er som for benzin
baseret på en modelberegning. En stigning i prisen på 10 pct. skønnes at medføre et
fald i grænsehandlen på ca. 4 pct. og et fald i forbruget på ca. 1 pct. Effekten på græn-
sehandlen af en stigning i prisen påvirker små og store dieselkøretøjer forskelligt.
Grænsehandelseffekten er størst for store køretøjer.
22
I kapitel 5 er der foretaget en række opdateringer i forhold til
Status over grænsehan-
del 2016.
Udover opdatering af satser, afgiftsgrundlag og priser er der foretaget yderli-
gere justeringer. Som følge af at flere personbiler anvender diesel, justeres fordelin-
gen af diesel mellem små og store køretøjer. Grænsehandelseffekten er størst for
lastbiler, og når deres andel af det samlede afgiftspligtige salg af diesel falder, vil der
være en mindre effekt på grænsehandlen og dermed provenuet fra brændstofafgif-
terne ved en ændring af brændstofafgifterne. En ændring af afgifterne på brændstof
skønnes at medføre en effekt på de øvrige bilafgifter. Fx vil en nedsættelse gøre det
billigere at køre bil, og dermed på sigt påvirke sammensætningen og antallet af biler.
22
Grænsehandel med diesel er nærmere uddybet i
Rapport om grænsehandel 2001.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0074.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 0
70
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon
+45 3392 3392
Mail
[email protected]
www.skm.dk
Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler
større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til
formål at belyse større temaer, som kræver en grundig
behandling med flere kapitler, underanalyser og
delkonklusioner.
Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,
undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse for
skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren
1811861_0075.png
Rapport
Status over grænsehandel 2017 (udkast)
Kapitel 0
71
[Bagside tekst]