SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde ................................................................................... 2

Kontrollen i 2016

–

overordnet set ................................................................................................. 3

Borgere .......................................................................................................................................... 8

2.1 Kontrol af borgere

–

omfang................................................................................................. 8

2.2 Regler om kontrol af borgere ............................................................................................... 8

2.3 Udvalgte aktiviteter på borgerområdet ................................................................................ 9

Virksomheder ............................................................................................................................... 11

3.1 Kontrol af virksomheder

–

omfang ...................................................................................... 11

3.2 Regler om kontrol af virksomheder..................................................................................... 12

3.3 Udvalgte aktiviteter på virksomhedsområdet ..................................................................... 13

Sort økonomi ................................................................................................................................ 18

4.1 Kontrol af sort økonomi

–

omfang ...................................................................................... 18

4.2 Regler om kontrol af sort økonomi ..................................................................................... 18

4.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af sort økonomi ............................................................... 20

Afgifter ...................................................................................................................................... 25

5.1 Kontrol af afgifter - omfang ................................................................................................ 25

5.2 Regler om kontrol af afgifter .............................................................................................. 25

5.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af afgifter ......................................................................... 26

Told.............................................................................................................................................. 28

6.1 Kontrol af told

–

omfang ..................................................................................................... 28

6.2 Regler om toldkontrol ........................................................................................................ 28

6.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af told .............................................................................. 29

Tværgående temaer ...................................................................................................................... 31

7.1 Omfang af tværgående aktiviteter ....................................................................................... 31

7.2 Regler om tværgående aktiviteter ....................................................................................... 31

7.2 Udvalgte tværgående aktiviteter ........................................................................................ 32

Samfundsbeskyttende aktiviteter ................................................................................................ 35

8.1 Omfang af samfundsbeskyttende aktiviteter ..................................................................... 35

8.2 Regler om samfundsbeskyttende kontroller ...................................................................... 35

8.3 Udvalgte samfundsbeskyttende aktiviteter ........................................................................ 36

Tværgående regler og pligter ...................................................................................................... 39

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Klager ........................................................................................................................................... 45

10.1 Klage over afgørelse .......................................................................................................... 45

10.2 Klage over sagsbehandling ............................................................................................... 45

Lovgivningen om SKATs kontrol ................................................................................................ 46

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

SKAT håndterer hvert år statens samlede skatteindtægter på op mod tusind milliarder kroner. Det er de

penge, der medvirker til at finansiere statens udgifter til det danske velfærdssamfund. Pengene stammer

fra borgere og virksomheders betaling af skatter, afgifter og told.

Det skal være enkelt for borgere og virksomheder at angive og betale den korrekte skat. SKATs com-

pliance-undersøgelser viser, at 99,5 procent af borgerne og 90 procent af virksomhederne er indstillet

på at betale den korrekte skat.

Langt størstedelen af skatten i Danmark opkræves automatisk på baggrund af tredjepartsindberetninger

fra fx banker og arbejdsgivere samt de oplysninger, som borgere og virksomheder selv indberetter.

SKAT har fokus på at gøre det så nemt som muligt at indberette tallene. Det sker ved at vejlede om

regler og pligter, fx på skat.dk, og ved at it-systemer og TastSelv-løsninger fungerer effektivt og er til at

forstå.

SKAT har også en vigtig opgave med at undgå fejl i skattebetalingen, rette fejlene og forhindre, at de

opstår fremover. Det sker dels ved verificering af oplysningerne, inden skatten bliver afregnet, og dels

gennem efterfølgende kontrol. Arbejdet skal

–

ved at imødegå risikoen for fejl og svig

–

sikre skattepro-

venuet og minimere skattegabet, det vil sige forskellen mellem den betalte skat og det, som burde være

betalt. Arbejdet skal samtidig være med til at sikre retssikkerheden og opretholde danskernes tillid til

skattesystemet.

Kontrolarbejdet i SKAT sker efter en prioritering, der sikrer den størst mulige effekt af arbejdet. Det er

ikke alle borgere og virksomheder, der kontrolleres, da prioriteringen skal sikre, at kontrollen møder de

største risici. Dermed sikres det danske skatteprovenu så effektivt som muligt, og samfundet beskyttes

mod blandt andet økonomisk kriminalitet, skadelige stoffer og indsmugling af ulovlige varer.

I Kontrolaktivitetsplan 2016 er det nærmere beskrevet, hvordan indsatsen er prioriteret, og hvilke akti-

viteter der blev iværksat i året.

Denne gennemsigtighedsrapport fortæller om SKATs kontrolarbejde i 2016. Formålet med rapporten

er at skabe åbenhed og gennemsigtighed om de regler, som danner grundlag for SKATs kontrolarbejde,

samt beskrive, hvordan og hvor meget SKAT bruger sine kontrolbeføjelser.

Det er i rapporten valgt at opgøre antallet af kontroller for at vise kontrollens omfang

–

uagtet at

SKATs prioritering af opgaven primært er baseret på at opnå den største effekt.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Kontrollen i 2016

–

overordnet set

SKAT fokuserer sit kontrolarbejde på de områder, hvor indsatsen giver den største effekt. En kontrols

omfang og varighed varierer meget. Der er eksempelvis stor forskel på at kontrollere en borgers befor-

dringsfradrag, hvilket kan tage et par timer, og en virksomheds transfer pricing-forhold, hvilket kan tage

flere år.

Tabel 1 viser fordelingen af kontrollerne i 2016 på de syv områder, SKAT arbejder med i sin kontrol-

indsats, samt antal afsluttede kontroller fra tidligere års projekter. I 2016 har SKAT afsluttet mere end

327.000 kontroller af borgernes og virksomhedernes skatte-, afgifts- og toldbetaling.

Tabel 1. Afsluttede kontroller i 2015 og 2016

Område for kontrol

Borgere

Virksomheder

Sort økonomi

Afgifter

Told

Tværgående temaer (globalisering, værdipapirer, ejendomme og biler)

Samfundsbeskyttende aktiviteter

I alt

Afsluttede kontroller i tidligere års projekter

I alt

Antal kontroller 2015

5.061

41.049

16.067

5.294

101.903

17.634

9.631

196.639

1.719

198.358

Antal kontroller 2016

4.756

38.994

14.662

5.687

121.941

5.529

133.493

325.062

2.230

327.292

Udvikling i antallet af kontroller

Prioriteringen af kontrolaktiviteter i 2016 har i højere grad end tidligere haft fokus på områder, hvor der

er en særlig risiko for organiseret skatte- og afgiftssvig. Samtidig har SKAT prioriteret at kontrollere

målgrupper og sager med større risiko for fejl. SKAT har haft mindre fokus på at kontrollere borgernes

egne opgørelser og har i stedet kontrolleret tredjeparter som arbejdsgivere og pengeinstitutter, der ind-

beretter data til brug for dannelsen af borgernes årsopgørelser. Alt andet lige har det derfor været for-

ventningen, at antallet af kontroller på de fleste områder ville falde, hvilket ovenstående tal i tabel 1

også viser. Det samlede antal opgjorte kontroller stiger dog, hvilket især skyldes en stor stigning i kon-

troller i samfundsbeskyttende aktiviteter.

Stigningen skyldes primært, at der som noget nyt er medtaget et meget større antal kontroller end tidli-

gere i de

samfundsbeskyttende aktiviteter

på toldområdet. Kontrollerne blev også foretaget i tidligere år,

men det er først nu, at der er kvalitetssikrede data om antallet. Det drejer sig om kontrol af rejsende

(cirka 56.000 kontroller), kontrol af trafikmidler, typisk lastbiler eller containere (cirka 11.000 kontrol-

ler), samt kontroller af varebevægelser (cirka 65.000 kontroller). Sager om beslaglæggelse af narkotika,

medicin, doping mv., som er vist i tabel 11, indgår dels i disse kontroltal og dels i de kontrollerede post-

pakker. Det samlede antal kontroller i henholdsvis 2015 og 2016 er derfor ikke umiddelbart sammenlig-

nelige.

Faldet i antal kontroller i de

tværgående temaer

skyldes, at der sidste år var cirka 11.000 kontroller af værdi-

papirer. Der har ikke været en tilsvarende aktivitet i 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Stigningen i antal kontroller på

toldområdet

handler om omprioritering af eksisterende ressourcer til kon-

trol af postpakker som følge af et styrket fokus på øget internethandel. Det betyder, at der i 2016 er

kontrolleret ca. 105.000 postpakker mod ca. 91.000 i 2015. Der er endvidere på toldområdet lavet ca.

6.000 flere regnskabskontroller end i 2015.

Optælling af antal kontroller

Opgørelsen af antallet af kontroller i Gennemsigtighedsrapport 2016 bygger på samme principper som

de sidste to års rapporter. Principperne sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antallet af kon-

troller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter indenfor enkeltår.

En kontrol er defineret som en undersøgelse af én enkelt enhed (CVR/cpr-nummer)

–

det kan være en

borger, en virksomhed eller en anden juridisk person. Optællingen sker særskilt for hver enkelt år og for

hver enkelt skatte- og afgiftsart (pligtområde), der har været omfattet af kontrollen. Når SKAT kontrol-

lerer en virksomhed, kan det derfor resultere i, at der registreres én eller flere kontroller.

Hvis eksempelvis én virksomhed bliver kontrolleret for både moms og skat (to pligter) for to år, resul-

terer det i (1*2*2=) 4 kontroller. Fremgangsmåden illustreres i figur 1.

Figur 1.

Princip for optælling af kontroller

CVR/cpr

Pligt

År

Antal kontroller

Denne gennemsigtighedsrapport omfatter kontroller, der er afsluttet i 2016. Kontrollerne kan være af-

sluttet uden ændringer, eller der kan i forbindelse med kontrollen være foretaget ændringer i indkom-

sten, moms- eller afgiftsgrundlaget eller toldberegningen.

De afsluttede kontroller registreres løbende i SKATs drifts- og statistiksystemer. Det indebærer, at an-

tallet af kontroller vil variere afhængigt af, hvornår optællingen foretages. Antallet af kontroller i denne

rapport er derfor udtryk for et fastlåst øjebliksbillede på det tidspunkt, hvor optællingen fandt sted.

Det bemærkes, at visse kontroller ikke kan registreres i SKATs drifts- og statistiksystemer. Det gælder

blandt andet kontroller af udenlandske personer og selskaber, der ikke har et dansk cpr-/CVR-nummer.

Sådanne kontroller er ikke medtaget i rapporten.

SKATs kontrolindsats

–

fra prioritering til gennemførelse

SKATs indsats er organiseret i kontrolaktiviteter, som enten er tidsmæssigt afgrænsede projekter eller

permanente opgaveområder. Aktiviteterne omfatter ikke kun kontrol, men også analyser, vejledning og

forebyggende arbejde, der kan bidrage til, at fejl i skattebetalingen kan undgås.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

En stor del af indsatsen kan gennemføres, uden at kontrollen griber ind i hverdagen hos borgere og

virksomheder. Det kan lade sig gøre, fordi SKAT aktivt bruger de store mængder af data, der er til rå-

dighed

–

både til at analysere fejlmønstre og til at forberede kontrollerne og følge op med forebyggende

tiltag. Ved udbetalingskontrol af moms vurderer SKAT fx momsangivelser med negative tilsvar, men

kun de mest væsentlige og risikofyldte angivelser udtages til kontrol.

Prioritering af kontrolindsats efter effekt

SKAT styrer og prioriterer kontrolindsatsen efter at skabe den størst mulige effekt på skattegabet. Det

sker løbende ved at forbedre datagrundlaget og udvikle den fremmeste viden om skattegabet og skatte-

ydernes adfærd og behov. I praksis bliver borgere og virksomheder opdelt i segmenter med hvert deres

karakteristika. Et segment er fx personselvangivelsen, små virksomheder, illegal indførsel eller globalise-

ring. Et bedre vidensgrundlag til prioritering af kontrolaktiviteter sikrer, at ressourcerne kan fokuseres

mod de områder, hvor de har størst effekt i forhold til skattegabet.

Risikoanalyse og planlægning af kontrol

Forud for en kontrol har SKAT typisk analyseret det enkelte segment for at afdække skattegab og fejl-

mønstre, herunder finde indikationer på konkrete fejl. På den måde kan SKAT bruge ressourcerne mål-

rettet de steder, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst. SKAT gennemfører også compliance-under-

søgelser og andre analyser, der er tilrettelagt for at give et mere generelt billede af, om borgere og virk-

somheder overholder reglerne.

Samarbejde med erhvervs- og brancheorganisationer om at opbygge viden, rette fejl og finde langsig-

tede løsninger i fællesskab er højt prioriteret. Samarbejdet skal desuden bidrage til, at virksomhederne

afregner den korrekte skat fra starten, så der ikke efterfølgende er behov for kontrol. Samtidig skal dia-

logen medvirke til en bedre og smidigere skatteadministration og styrke retssikkerheden for borgere og

virksomheder.

Samarbejdet med organisationerne har givet et gensidigt udbytte i form af dialog og videndeling, og or-

ganisationerne har modtaget vejledning til deres medlemmer. I nogle tilfælde har organisationerne givet

konkrete informationer om brancheforhold til SKAT.

SKAT samarbejder også med andre myndigheder. Det foregår enten som led i løsningen af myndighe-

dernes kerneopgave, eller det har handlet om deling af viden og/eller udveksling af data og informatio-

ner.

Kontrollens forløb

En kontrolsag vil typisk starte med, at SKAT indkalder supplerende materiale eller besøger virksomhe-

derne for at indhente informationer. I begge tilfælde har SKAT fokus på, at borgeren eller virksomhe-

den får en korrekt behandling. Det betyder, at medarbejderen overholder de formelle regler, viser re-

spekt for den kontrolleredes situation, og at der gives en tydelig forklaring af formålet med, forløbet og

resultatet af kontrollen.

Afgørelse og afslutning

Når SKAT har indhentet de nødvendige informationer, følger en kortere eller længere sagsbehandling.

Den kan resultere i, at SKAT foreslår ændringer i skatte- eller afgiftsopgørelsen mv. I så fald modtager

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

borgeren eller virksomheden et forslag til ændring med en beskrivelse af, hvad SKAT har set på og en

begrundelse for de foreslåede ændringer. Forslaget og sagsfremstillingen sendes i høring hos borgeren

eller virksomheden, før SKAT træffer den endelige afgørelse. Sagsbehandlingen kan også resultere i, at

det undersøgte er opgjort korrekt, og sagen henlægges.

Klage

Borgeren eller virksomheden kan klage over afgørelsen i det almindelige klagesystem, som beskrevet i

kapitel 10. Der er også mulighed for at klage over SKATs sagsbehandling, fx over sagsbehandlingstid. I

2016 er der afgjort 44 klager over sagsbehandlingen af kontrolsager.

Grundlaget for rapporten

Gennemsigtighedsrapporten for 2016 er baseret på 108 kontrolaktiviteter. De fleste er omtalt i Kon-

trolaktivitetsplan 2016, som blev offentliggjort på skat.dk i foråret 2016. Kontrolaktivitetsplanen beskri-

ver SKATs samlede og fremadrettede kontrolindsats i 2016.

SKAT starter i løbet af et år nye aktiviteter, fx som følge af ny viden. Derfor er der medtaget enkelte

aktiviteter, som ikke fremgår af kontrolaktivitetsplanen, da de først er startet, efter aktivitetsplanen blev

offentliggjort. Der er undladt aktiviteter, som handler om analyser og processer, og hvor SKAT ikke

tager kontakt til borgere og virksomheder.

SKATs brug af kontrolreglerne er i de følgende kapitler beskrevet med udgangspunkt i de syv områder,

som SKAT arbejdede med i kontrolarbejdet i 2016. For hvert område giver rapporten et overblik over

de relevante og mest benyttede kontrolregler, hvor ofte SKAT har brugt dem, og hvad formålet og til-

gangen har været i udvalgte kontrolaktiviteter. Tabel 2 viser antallet af aktiviteter på de syv områder, der

er medtaget i rapporten.

Tabel 2. Fordeling af antal aktiviteter på områder

Område

Borgere

Segmenter

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Sort økonomi

–

borgere

Sort økonomi

–

virksomheder

Uregistrerede virksomheder

Kompleks svig

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel

Finansiel told

Toldbevilling og selvforvaltning

Globalisering

Biler

Værdipapirer

Ejendomme

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Antal aktiviteter

(Projekter eller driftsopgaver)

Virksomheder

Sort økonomi

Afgifter

Told

Tværgående temaer

Samfundsbeskyttelse mv.

Antal aktiviteter i alt

108

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Borgerområdet er omtalt i kapitel 2, virksomhedsområdet i kapitel 3, sort økonomi i kapitel 4, afgifts-

området i kapitel 5 og toldområdet i kapitel 6. I kapitel 7 er omtalt tværgående aktiviteter, og de sam-

fundsbeskyttende aktiviteter er omtalt i kapitel 8. SKATs anvendelse af tværgående regler er beskrevet i

kapitel 9, og antallet af klager over SKATs sagsbehandling fremgår af kapitel 10. I kapitel 11 er gengivet

de fleste lovregler, der er henvist til i rapporten.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Borgere

Borgernes årsopgørelser dannes bl.a. på baggrund af oplysninger, der indberettes fra arbejdsgivere og

pensionsudbetalere, oplysninger om offentlige ydelser samt oplysninger fra pengeinstitutter og kredit-

foreninger mv. Hertil kommer oplysninger om borgernes ejendomme samt de oplysninger, som bor-

gerne selv indberetter.

Ved borgere forstås lønmodtagere, pensionister, dagpengemodtagere, studerende mv. Den private del

af årsopgørelsen for borgere, der driver en virksomhed, behandles også efter reglerne for borgere. Virk-

somhedsdelen er derimod

–

uanset om virksomheden er lille eller stor, om den drives som fuldtidsbe-

skæftigelse eller som bibeskæftigelse

–

omfattet af de kontrolbeføjelser, der kan anvendes overfor virk-

somheder.

2.1 Kontrol af borgere

–

omfang

Kontrollen af borgere sker især på baggrund af:



Oplysninger, som borgere giver på personselvangivelsen.



Data, der indberettes af arbejdsgivere og pengeinstitutter (tredjepartsdata).

Tabel 3 viser en samlet oversigt over de kontrolbeføjelser, SKAT anvendte til forskellige borgerrettede

aktiviteter i 2016. I de 6 aktiviteter afsluttede SKAT samlet 4.756 kontroller.

Tabel 3. Borgere

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2016

Kontrolregel

Kontrol af oplysninger,

borgere giver på person-

selvangivelsen.

Kontrol af oplysninger,

borgere og personligt er-

hvervsdrivende giver på

personselvangivelsen.

Kontrol af data, der ind-

berettes af arbejdsgi-

vere og pengeinstitutter

mv.

Skattekontrollovens § 1.

Antal aktiviteter

Antal kontroller

2.439

Eksempler på aktiviteter

Compliance borger.

Skattekontrollovens § 1.

Skattekontrollovens § 6.

763

Intern medarbejderligning i SKAT

Personselvangivelsen

Pensionsbeskatning (PAL

& PBL).

Udgående indberetningsindsats på

eKapitalområdet.

Skattekontrollovens § 6 A.

Samlet

1.554

4.756

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2016

2.2 Regler om kontrol af borgere

Oplysninger fra borgere

Borgere har ifølge skattekontrollovens § 1 pligt til at selvangive deres indkomst. Selvangivelsespligten

betyder, at det er borgeren selv, der skal stå inde for, at de oplysninger, der er angivet, er korrekte.

SKAT kan kontrollere de angivne oplysninger efter skattekontrollovens § 1, jf. skatteforvaltningslovens

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

§ 1. SKAT kan bede borgeren om at gøre rede for grundlaget for de angivne oplysninger, eksempelvis

fremvise dokumentation for renteudgifter eller andre fradrag.

Hvis borgeren ejer en virksomhed, kan der blive tale om, at SKAT også beder om oplysninger, der

fremgår af regnskabet. Der henvises her til kapitel 3 om kontrol af virksomheder.

Kontrol af automatiske indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter mv.

Borgernes årsopgørelser er i stort omfang baseret på indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitut-

ter mv. Det er derfor væsentligt, at disse tredjepartsdata er korrekte. SKAT kontrollerer disse data efter

skattekontrollovens § 6 A.

Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal som arbejdsgivere indberette de ansattes

lønninger mv. til indkomstregistret (eIndkomst). I 2016 var der 204.793 indberetningspligtige arbejdsgi-

vere, der tilsammen indberettede A-indkomster på 948,8 mia. kr.

Pengeinstitutter, kreditforeninger, forsikringsselskaber, pensionskasser mv. skal indberette oplysninger

om indeståender, lån, renter mv. til eKapital. I 2016 var der cirka 81.000 indberetningspligtige virksom-

heder, som tilsammen indberettede cirka 143 millioner transaktioner på tilsammen cirka 848 mia. kr.

En transaktion er typisk renter, udbytter, indeståender, restgæld og kursværdi på værdipapirer. Én trans-

aktion består ofte af flere beløb: fx består en transaktion på restgæld af pålydende gæld, kursværdi på

restgæld og renter.

2.3 Udvalgte aktiviteter på borgerområdet

Der blev i 2016 gennemført 6 kontrolaktiviteter på borgerområdet. Nogle af dem er beskrevet nærmere

nedenfor, og de er valgt, da de giver et rimeligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne

medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Indberetning til årsopgørelsen (eKapital)

SKAT kontrollerer grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen, som finansielle virksomheder, fag-

lige foreninger mv. årligt har pligt til at indsende efter skattekontrolloven. Kontrollerne af indberet-

ningspligtige virksomheder sker efter reglerne i skattekontrollovens § 6 A og foregår oftest ved besøg i

virksomheden. I 2016 er der afsluttet 207 kontroller af forskellige delsystemer i 90 indberetningspligtige

virksomheder.

På pensionsområdet har SKAT i 2016 styrket kontrollen med indberetninger fra pengeinstitutter og

pensionskasser vedrørende PAL (pensionsafkastskat) og PBL (pensionsbeskatning) for at sikre korrekte

indberetninger og vejlede på området.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Fremrykket ligning

SKAT kontrollerer, om indberetning af oplysninger fra arbejdsgivere mv. er fyldestgørende og korrekte.

Kontrollen foregår typisk i det aktuelle år. Derfor

kaldes det ”fremrykket ligning”.

SKAT kontrollerer, at indberetninger fra arbejdsgivere om lønmodtagernes forhold er korrekte, så de

ansatte kan få en korrekt årsopgørelse. Formålet med kontrollen er dels at opnå viden om, hvor der of-

test opstår fejl, og hvad årsagen til disse er, dels at undersøge, om der kan identificeres områder, hvor

der med fordel kan iværksættes en vejledningsindsats og/eller ændres i systemer eller foreslås lovæn-

dringer.

Når SKAT konstaterer fejl og misforståelser ved kontrollen hos arbejdsgiverne, får virksomheden vej-

ledning om, hvordan de skal forholde sig i fremtiden, og fejl rettes til i eIndkomst-systemet. De to hyp-

pigste grunde til, at virksomhederne laver fejl, er manglende kendskab til reglerne og sjuskefejl.

De tre største fejlområder er:



Fejl i automatisk beregning af befordringsfradrag

–

fx at arbejdsgiver ikke har indberettet, at med-

arbejderen har en varebil med hjem eller har skiftende arbejdssteder.



Fejl i opgørelse af værdi af fri bil til rådighed

–

fx at miljøafgift ikke tillægges værdien.



Fejl i skattefri befordringsgodtgørelse

–

fx at den foreliggende dokumentation ikke opfylder krite-

rierne for udbetaling, samt at virksomheden ikke fører den nødvendige kontrol.

SKAT undersøger effekten af de foretagne kontroller ved opfølgning hos de arbejdsgivere, hvor der

tidligere er konstateret fejl.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Virksomheder

SKAT kontrollerer virksomhedernes skattebetaling som et middel til at sikre, at virksomhederne betaler

den korrekte skat

–

hverken mere eller mindre. Det er SKATs opgave at kontrollere små, mindre, mel-

lemstore og store personligt drevne virksomheder samt selskaber, fonde, foreninger og offentlige virk-

somheder.

3.1 Kontrol af virksomheder

–

omfang

Kontrollen af virksomheder sker især af:



Virksomhedernes skatteregnskab

Virksomhedernes momsregnskab

Virksomheden som arbejdsgiver.

SKAT kan kontrollere virksomhedernes regnskaber med forskellige formål. I en række tilfælde er det

alene skatteregnskabet eller momsregnskabet eller dele af det, der kontrolleres. Andre gange er der tale

om kombinerede kontroller. Ofte tager kontrollen udgangspunkt i hele regnskabet, og der benyttes der-

for kontrolbeføjelser fra flere forskellige love.

Tabel 4 viser SKATs kontrolaktiviteter på virksomhedsområdet i 2016. I tabellen er nævnt de mest cen-

trale og mest benyttede kontrolbeføjelser. I de 47 kontrolaktiviteter afsluttede SKAT samlet set 38.994

kontroller.

Tabel 4. Virksomheder

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2016

Kontrolregel

Kontrol af virksomhedens

skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab

samt arbejdsgiverkontrol.

Skattekontrollovens § 6.

Indsatsaktiviteter

Antal kontroller

3.727

Eksempler på aktiviteter

Compliance

–

de største virksomhe-

der.

Anpartsvirksomheder og investorer.

Uberettiget fradrag for underskud.

IT-udsøgte momskontroller.

Udbetalingskontrol.

Organiseret svig med negativ moms.

Tax Governance.

Større offentlige anlægsarbejder.

Hovedaktionærers regelefterlevelse.

Skattekontrollovens § 6.

Momslovens § 74.

Skattekontrollovens § 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens § 86.

Samlet

8.132

7.989

19.146

38.994

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2016

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

3.2 Regler om kontrol af virksomheder

Bestemmelserne om, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger og foretage kontrol, findes i for-

skellige love, blandt andet skattekontrolloven, kildeskatteloven, registreringsafgiftsloven, momsloven,

en række forskellige punktafgiftslove og toldloven. I det følgende omtales de mest centrale og mest be-

nyttede kontrolbeføjelser.

Adgang til at bede virksomheder indsende regnskabsmateriale til skattekontrol

Når SKAT beder en virksomhed om at indsende regnskabsmateriale, sker det efter skattekontrollovens

§ 6, stk. 1-3. Det sker enten på grundlag af et skatteregnskab, som virksomheden har indgivet sammen

med selvangivelsen

, eller i sammenhæng med et skatteregnskab, som virksomheden samtidig anmodes

om at indsende.

SKAT kan bede virksomheder om regnskabsmateriale med bilag både for tidligere år og for det aktuelle

år. Ud over egentligt regnskabsmateriale og bilag kan SKAT indhente dokumenter, der kan have betyd-

ning for afgørelsen i kontrolsagerne. SKAT skal begrunde, hvorfor der er brug for materialet.

Virksomheder skal efter bogføringslovens § 10 opbevare regnskabsmateriale i fem år efter udløbet af

regnskabsåret. Hvis virksomheden har ældre materiale, kan SKAT kræve dette indsendt. Det vil i hvert

tilfælde være en konkret vurdering, der afgør, hvor mange år SKAT kan gå tilbage.

Skattekontrol i virksomheden

SKAT kan vælge at besøge virksomheder og på forretningsstedet gennemgå virksomhedernes regn-

skabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Efter skat-

tekontrollovens § 6, stk. 4 skal det ske mod fremvisning af behørig legitimation, og det kan ske uden

retskendelse.

SKATs medarbejdere kan gennemgå regnskabsmateriale hos virksomhederne og fx opgøre kassebe-

holdningen eller opgøre og vurdere lagerbeholdninger, husdyrbesætninger, inventar, maskiner og andet

driftsmateriel. SKAT må gennemføre kontrol i de lokaler, hvorfra virksomheden drives, og i tilknyttede

lokaler, hvor der fx opbevares regnskabsmateriale. SKAT har endvidere adgang til regnskabsmateriale,

der er registreret elektronisk.

Momskontrol af virksomheden

Virksomhedernes momsregnskab kontrolleres ofte sammen med virksomhedens skatteregnskab. Der

foretages imidlertid også en række kontroller, der alene vedrører momsregnskabet. Det sker efter be-

stemmelsen i momslovens § 74.

Jf. bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 om krav til de skattemæssige årsregnskaber mv. for større virksomheder § 3.

Jf. bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder § 6.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Momskontrol gennemføres både som kontrol inden udbetaling af negative momstilsvar og som efter-

følgende kontrol, der foretages efter modtagelsen af virksomhedens momsangivelse. Kontrol af mod-

tagne momsangivelser kan omfatte én enkelt eller flere perioder og kan derved omfatte både positive og

negative tilsvar.

Kontrol af arbejdsgivere

Virksomheder, der har ansatte, skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv. i de ansattes løn og

opfylde en række indberetningspligter. SKAT kan efter kildeskattelovens § 86 kontrollere, om arbejds-

giveren opfylder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt.

Kontrol af transfer pricing

Transfer pricing (TP) er betegnelsen for prisfastsættelsen af handler mellem koncernforbundne selska-

ber. Handlen skal ske på samme vilkår og til samme priser, som var handlen indgået mellem uafhængige

parter (armslængdeprincippet), uanset om handlen sker mellem danske parter eller over landegrænser.

Handel over landegrænser indebærer en risiko for, at en koncern kan spekulere i at udnytte forskelle i

landenes skattesatser. Ved fx at regulere prisen på en vare kan en avance flyttes fra et land til et andet.

SKATs kontrol af transfer pricing gennemføres efter skattekontrollovens § 6. Kontrollen sker på bag-

grund af Transfer Pricing Dokumentation (TPD), jf.

”Bekendtgørelse om dokumentation af prisfast-

sættelse af kontrollerede transaktioner”

udstedt i medfør af skattekontrollovens § 3 B. Bekendtgørelsen

giver mulighed for at bede om supplerende materiale, som ikke kan indhentes efter skattekontrollovens

§ 6. Supplerende materiale kan fx være regnskabsoplysninger om, hvad indtjeningen var på en bestemt

type af transaktioner.

3.3 Udvalgte aktiviteter på virksomhedsområdet

Der blev i 2016 på virksomhedsområdet gennemført 47 kontrolaktiviteter for at sikre virksomhedernes

efterlevelse af reglerne. Nogle af dem er beskrevet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de giver et ri-

meligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolar-

bejdet.

Uberettiget fradrag for underskud

SKATs compliance-undersøgelser har vist, at ikke fradragsberettigede udgifter, typisk private udgifter

fratrukket i virksomhedens regnskab, er den hyppigst forekommende fejl. Samtidig har tidligere projek-

ter vist, at der ofte fratrækkes udgifter i virksomheder, der ikke drives med det sigte at skabe et over-

skud eller et erhvervsmæssigt sigte, men har karakter af private formål (hobbyvirksomhed).

I 2016 har SKAT gennemført godt 4.000 kontroller i cirka 1.900 virksomheder, der har givet underskud

i et eller flere år. Der er tale om virksomheder inden for landbrug med udleje af jord, juletræsproduk-

tion, husdyravl eller stutterier. Endvidere er det virksomheder, der tilbyder diverse konsulentydelser,

kunstnere eller virksomheder, der sælger it-software.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

I 2017 vil SKAT kontrollere et antal selskaber for at afdække, om der også i selskabsform drives virk-

somheder, der ikke har et erhvervsmæssigt formål, men derimod har hovedaktionærens private interes-

ser som hovedformål.

Udbetalingskontrol

–

negativ moms

En virksomhed kan have et negativt momstilsvar, hvilket vil sige, at den skal have et momsbeløb til-

bage. Det sker fx, hvis virksomheden eksporterer sine varer, eller hvis virksomheden har foretaget

større investeringer i materiel, så købsmomsen for en periode bliver større end salgsmomsen. Når virk-

somheder skal have moms tilbage, skal det efter opkrævningslovens § 12 som udgangspunkt ske inden

for tre uger.

Momsangivelser med negative tilsvar bliver fagligt risikovurderet ud fra en scoringsmodel, hvor hver

angivelse scores i forhold til 80 parametre. Scoringen danner et kontroltal for hver angivelse, som an-

vendes i visiteringen ved vurdering af angivelsen. I nogle tilfælde kontaktes virksomhederne telefonisk

for at spørge ind til det negative tilsvar. Det er i 2016 sket cirka 1.800 gange. Hvis der ikke indkaldes

materiale fra virksomheden, tæller det ikke som en kontrol. Virksomheder med negative tilsvar kontrol-

leres i flere forskellige sammenhænge og kontrolprojekter.

Et af de steder, hvor SKAT kontrollerer negative tilsvar, er i udbetalingskontrollen. SKAT har i 2016

gennemført 6.361 kontroller af negative momsangivelser i dette projekt med det formål at forhindre

fejludbetalinger. I alt blev 5.331 virksomheder med et eller flere negative tilsvar kontrolleret. Kontrollen

foretages ved at indkalde regnskabsmateriale til gennemgang eller ved besøg i virksomheden. Tabel 5

viser data om omfanget af momsangivelser med negative tilsvar.

Tabel 5. Udbetalingskontrol

–

negativ moms

–

2016

Antal kontroller af momsangivelser med negative tilsvar

Antal kontrollerede virksomheder i 2016

Antal virksomheder med en eller flere momsangivelser med negative tilsvar

Antal momsangivelser med negative tilsvar

6.361 kontroller

5.331 kontrollerede virksomheder

146.072 virksomheder

263.640 negative momsangivelser

Hovedaktionærers regelefterlevelse

Hovedaktionærer har indflydelse på både selskabet og på deres egen aflønning. Denne dobbeltrolle be-

tyder, at der er større risiko for, at værdien af frie goder og udgifter ikke bliver angivet korrekt skatte-

mæssigt, fx i tilfælde hvor hovedaktionærens private udgifter og selskabets udgifter bliver blandet sam-

men.

Formålet med SKATs indsats er at sikre, at flest mulige hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og

afgiftsregler. SKATs indsats skal øge synligheden og den oplevede opdagelsesrisiko, blandt andet gen-

nem skærpet kontrol, fokus på sanktioner og samarbejde med rådgiverbranchen.

På de områder, hvor der er størst risiko for fejl, udvælger SKAT, hvilke hovedaktionærer og dertilhø-

rende selskaber der skal udtages til kontrol. SKATs kontrol omfatter fx frie goder som bil, bolig og

sommerhus mv. Kontrollerne foretages enten som udgående kontrol eller ved at indhente dokumenta-

tion og oplysninger hos hovedaktionærer og selskaber. I 2016 har SKAT registreret 3.517 kontroller af

selskaber og deres hovedaktionærer.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

I 2017 iværksætter SKAT en analyse af effekten af indsatsen på hovedaktionærområdet om frie goder.

I 2016 har SKAT samarbejdet med Erhvervsstyrelsen for at få flere selskaber til at registrere deres ejer-

forhold i Det Offentlige Ejerregister. Korrekte ejeroplysninger har stor betydning for SKATs mulighed

for at foretage en effektiv kontrol.

SKAT har iværksat en undersøgelse om hovedaktionærer hos analyseinstituttet TNS Gallup. Rapporten

giver en bedre viden om hovedaktionærernes praksis og virkelighed, og om hvad der påvirker hovedak-

tionærens regelefterlevelse samt former for unddragelser. Rapportens indsigter og konklusioner bidra-

ger til viden om, hvilken kontrol, vejledning og kommunikation SKAT skal sætte i værk for at øge re-

gelefterlevelsen. En række fagblade har i 2016 brugt analysen som udgangspunkt for artikler om temaet

skat.

Revisorforbehold

I SKATs kontrol af selskaber indgår behandling af årsrapporter, hvori revisor har taget forbehold eller

afgivet supplerende oplysninger. Som udsøgningsgrundlag indgår blandt andet revisorers anmærkninger

om ulovlige aktionærlån.

SKAT foretager kontrol for at berigtige de fejl og mangler, som revisorerne har konstateret, og for at

forebygge, at tilsvarende fejl opstår igen hos de kontrollerede selskaber. SKAT har i 2016 afsluttet 4.122

kontroller af revisorforbehold/supplerende oplysninger i selskabernes regnskab.

Større offentlige anlægsarbejder i Danmark

Det offentlige vil i perioden 2014-2021 investere ca. 200 mia. kr. i anlægsarbejder. Det handler om syge-

husbyggerier, metro- og jernbaneanlæg, motorveje, fængsler og kommunale anlægsarbejder.

Målet for SKAT er ud fra en risikovurdering at følge pengestrømmene for at sikre, at der sker korrekt

beskatning hos virksomheder og lønmodtagere. Kontrollerne er foretaget med udgangspunkt i entrepri-

seaftalerne mellem bygherrer og hovedentreprenører, hvor SKAT har fulgt pengestrømmen fra hoved-

entreprenør til underentreprenør og videre til lønmodtagerne.

SKAT har konkret foretaget en risikovurdering af, hvilke underentreprenører og lønmodtagere det var

mest relevante at kontrollere. SKAT har i 2016 i projektet foretaget 1.417 kontroller, og af de underen-

treprenører og lønmodtagere, som blev udtaget til kontrol ud fra risikovurderingen, har SKAT konsta-

teret fejl hos omkring 80 procent.

Der er fortsat en særlig udfordring med hensyn til udenlandske lønmodtagere, hvor der er konstateret

mange fejl i form af uberettigede selvangivne fradrag.

Transfer pricing

SKAT kontrollerer virksomheder i forhold til, om deres interne handel sker til markedsmæssige vilkår

og priser (armslængdeprincippet). Kontrollerne tager udgangspunkt i oplysninger om kontrollerede

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

transaktioner, som virksomheden har selvangivet, og den udarbejdede Transfer Pricing Dokumentation

(TPD).

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Skatteudvalget med resultaterne af SKATs transfer pri-

cing-kontroller. Kontrollerne udføres i forskellige aktiviteter med fokus på transfer pricing-problema-

tikken.

Den seneste redegørelse for 2016 er afgivet i tredje kvartal 2017. Den fortæller, at SKAT har gennem-

ført transfer pricing-forhøjelser på 7,3 mia. kr. i 188 kontroller, og at der er gennemført 20 nedsættelser

på samlet 11,5 mia. kr. efter anmodning fra virksomheder, der ønsker ophævelse af dobbeltbeskatning

eller modregning i tidligere forhøjelser.

Tax Governance

–

samarbejde med de største selskaber i Danmark

SKAT har indgået et samarbejde med nogle af de største koncerner og selskaber i Danmark. Samarbej-

det kaldes Tax Governance. Konceptet baserer sig på et gensidigt forpligtende og tillidsbaseret samar-

bejde, som blandt andet omfatter vurdering og gennemgang af egenkontroller, hurtig afklaring af lø-

bende skatte- og afgiftsmæssige risici og sikring af en korrekt angivelse og afregning. Der er i 2016 ind-

gået én ny aftale, så der ved udgangen af 2016 er indgået i alt 30 samarbejdsaftaler.

Konceptet blev i sin nuværende form sat i gang i 2013. I løbet af 2016 er der igangsat en proces for vi-

dereudvikling af konceptet på baggrund af de erhvervede erfaringer. I arbejdet indgår også tilbagemel-

dinger, som løbende modtages fra de deltagende koncerner/selskaber, herunder input fra møder med

brancheorganisationer og rådgivere.

Kontrol af og samarbejde med de selskaber, der indgår i Tax Governance, gennemføres på samme lov-

grundlag som kontrol af og samarbejde med andre virksomheder

–

det vil sige skattekontrolloven,

momsloven, kildeskatteloven, punktafgiftslove mv.

Deleøkonomi

Deleøkonomi dækker over en ny måde, hvorpå privatpersoner deler, lejer, køber eller bytter produkter

og tjenester. Deleøkonomi er ikke branchespecifik og spænder derfor over fx at udleje bolig og bil til at

tilbyde hjælp mod betaling eller udveksle tjenester. Hvad det betyder for den enkeltes skat afhænger af,

hvilken form for deleøkonomi det er.

SKAT har udarbejdet en vejledning om beskatning ved deleøkonomi, som findes på SKATs hjemme-

side.

Deleøkonomien er i hastig vækst, særligt inden for overnatning, transport og service. Det har medført

nye forretningsmodeller, hvor en udbyder deler private aktiver/tjenesteydelser mod vederlag/mod-

ydelse via en digital formidler til en efterspørger, der anvender aktivet/får gavn af tjenesteydelsen, se

figur 2.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Figur 2

–

Illustration af deleøkonomi

I skattemæssig sammenhæng er det interessant at kigge på de aktører, der modtager betaling:



De digitale formidlere opkræver typisk et tjenestegebyr. Nogle af formidlerne er dog ikke skatteplig-

tige til Danmark, idet selskaberne bag dem ikke er hjemmehørende eller har et fast driftssted her i

landet.

Udbyderne modtager betaling, typisk fratrukket et tjenestegebyr, og er som regel skattepligtige til

Danmark. De skal selvangive de modtagne betalinger fratrukket eventuelle omkostninger ved at

opnå indtægten.



Det skattepligtige resultat ved deleøkonomi skal opgøres efter de almindelige skatteregler, og det bety-

der, at resultatet skal opgøres efter forskellige skatteregler, alt efter om det fx er udlejning af bolig eller

udlejning af biler.

SKAT har specielt fokus på ydelser udbudt via de store digitale formidlere inden for deleøkonomien.

I et kontrolanalyseprojekt startet i 2016 har SKAT for indkomståret 2015 modtaget oplysninger fra de

hollandske skattemyndigheder om ca. 1.800 Uberchauffører i Danmark, hvilket har resulteret i forslag

til ændring af et større antal skatteansættelser ved udgangen af 2016. Oprindeligt havde kun en lille del

af chaufførerne selvangivet beløb vedrørende Uberkørsel. Efter at der har været stor presseomtale af

oplysningerne fra Holland, og efter at SKAT løbende har fået identificeret personerne og udsendt ori-

enteringsbreve, har en større del af chaufførerne selvangivet indtægter ved kørslen.

Tekstboks 1. Fremtidig udvikling på området deleøkonomi

SKAT arbejder på, at det skal være nemt at selvangive korrekt, og at reglerne er lette at forstå på deleøkonomiområdet.

For at opnå et større kendskab til det nye deleøkonomiområde har SKAT et samarbejde med andre danske og udenlandske myn-

digheder, hvor der udveksles erfaringer med, hvilke udfordringer der er på området, og hvor langt man er med mulige løsninger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Sort økonomi

SKAT gennemfører en bred indsats mod sort økonomi og sort arbejde. Indsatsen retter sig både mod

leverandører og modtagere af sorte ydelser. Samtidig har SKAT fokus på at styrke det tværministerielle

samarbejde om den fælles myndighedsindsats

–

blandt andet i forhold til social dumping.

4.1 Kontrol af sort økonomi

–

omfang

Tabel 6 viser en samlet oversigt over SKATs gennemførte indsatsaktiviteter i 2016. I tabellen er kun

nævnt de mest centrale og mest benyttede kontrolbeføjelser. I de 14 indsatsaktiviteter på området af-

sluttede SKAT i 2016 14.662 kontroller.

Tabel 6. Sort økonomi

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2016

Kontrolregel

Kontrol af oplysninger, borgere

og personligt erhvervsdrivende

giver på personselvangivelsen og

i virksomhedens skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedens moms-

regnskab

Sagsbehandling af anmodning

om refusion af udbytteskat og

kontrol af om betingelser for til-

bagebetaling er opfyldt

Kontrol af virksomhedens skatte-

og momsregnskab samt arbejds-

giverkontrol.

Skattekontrollovens

§ 1 og § 6

Momslovens § 74

Kildeskattelovens

§ 69 B.

Skattekontrollovens

§ 1 og 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens §

86.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

Eksempler på aktiviteter

Kapitalfondsudlodning af andelsfor-

ening

Momskarruselsvig / organiseret EU-

købssvig mv.

Task Force Udbytteskat

414

380

13.829

Social dumping.

Fælles myndighedsindsats.

Anmeldelser og kontroloplysninger.

14.662

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2016

4.2 Regler om kontrol af sort økonomi

Kontrollen af sort økonomi anvender generelt de samme hjemler og samme fremgangsmåde, som an-

vendes ved kontrol af borgere og virksomheder i øvrigt.

Anmeldelser og kontroloplysninger

SKAT modtager anmeldelser fra borgere og virksomheder samt kontroloplysninger fra andre myndig-

heder. SKAT har i 2016 modtaget i alt 7.913 anmeldelser og kontroloplysninger. Figur 3 viser, hvor

mange anmeldelser SKAT har modtaget i de senere år.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Figur 3. Udvikling i antal anmeldelser i årene 2012-2016

12.000

10.000

7.929

8.000

6.000

4.000

2.000

2012

2013

2014

2015

2016

8.166

7.913

10.541

10.664

Anmeldelserne handler om sort arbejde, udeholdt omsætning, udenlandske biler, mulig social dumping,

uregistreret virksomhed mv. Figur 4 viser, hvilke afsendere, der indsender anmeldelser til SKAT, og

hvilke kanaler der bliver anvendt ved anmeldelsen.

Figur 4. Anmeldelser

–

afsendere og kanaler

149

432

104

Andre

Myndigheder

1.576

1.619

Anonyme

2.128

Borgere

Fagforeninger

4.033

Kommuner

Virksomheder

4.464

1.223

Brev

Mail/digitalt

Personlig

Telefon

SKATs behandling af anmeldelser

Anmeldelserne og kontroloplysningerne indgår i SKATs almindelige vurdering og prioritering af ind-

satsopgaven. Anmeldelsen er således et element i en risikovurdering og kan aldrig stå alene. Anmeldel-

serne indgår som en del af en prioriteret og risikobaseret indsats og bidrager til at opnå viden, der kan

anvendes ved fastlæggelse af fokusområder i fremtidig indsats. Hvis SKAT skal gennemføre en skatte-

regulering i forhold til en borger eller virksomhed, forudsætter det, at SKAT kan fremlægge tilstrækkelig

dokumentation for ændringen.

I forbindelse med modtagelse af anmeldelser er der blandt andet fokus på, at de særlige form- og pro-

ceskrav efter persondataloven efterleves. I 2016 har SKAT underrettet den anmeldte borger eller virk-

somhed inden 10 dage i 98 procent af tilfældene.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

4.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af sort økonomi

SKAT sætter ind mod sort økonomi med fokus på synlighed i kontrollen, så borgerne oplever, at sort

økonomi opdages, og at det har en konsekvens. Nogle af SKATs aktiviteter rettet mod sort økonomi

beskrives, og de er valgt, da de giver et rimeligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne

medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Fælles myndighedsindsats

–

mod social dumping

Formålet med SKATs indsats mod social dumping er at understøtte, at udenlandske virksomheder og

udenlandske arbejdstagere, som udfører arbejde i Danmark, er registreret korrekt og afregner skatter og

afgifter korrekt. Endvidere er formålet at understøtte, at danske arbejdsgivere overholder dansk skatte-

og afgiftslovgivning i forbindelse med beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

Kontrollerne af virksomhedernes aktiviteter foregår blandt andet på byggepladser og i virksomhederne

og er ofte uanmeldt. Kontrollerne kan ske i samarbejde med Arbejdstilsynet og politiet.

I 2016 har SKAT i samarbejde med Arbejdstilsynet og politiet gennemført otte landsdækkende og 36

regionale kontrolaktioner, hvor der er gennemført i alt 3.432 kontroller. Kontrolaktionerne har primært

været rettet mod bygge- og anlægsbranchen, servicebranchen (fx rengøring, restauranter og transport)

”det grønne område” (fx landbrug og gartneri), da disse brancher er løntunge og erfaringsmæssigt

har de største udfordringer.

Kontrollerne har omfattet 1.837 virksomheder eller ansatte. I figur 5 er vist fordelingen af disse virk-

somheder og ansatte på branche og hjemland.

Figur 5. Social dumping

–

fordeling af kontrollerede virksomheder og ansatte på branche og hjemland

Virksomheder/ansatte fordelt

på branche

Virksomheder/ansatte fordelt

på hjemland

Danmark

209

104

259

1040

Polen

Letland

Litauen

Tyskland

Rumænien

Storbritannien

Øvrige

282

Byggebranche

169

810

Servicebranche

Grønt område

576

Øvrige

Note: Servicebranche omfatter rengøring, restauranter og transport. Grønt område er landbrug og gartneri og øvrige indeholder fx autoværksteder og avisdistributører

Det er SKATs oplevelse, at kontrollerne omtales blandt virksomheder og deres arbejdstagere. SKAT

vurderer umiddelbart, at de landsdækkende og de regionale kontrolaktioner medvirker til at øge den op-

levede opdagelsesrisiko og dermed bidrager til, at skatter og moms afregnes korrekt.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

SKAT oplever generelt, at borgere og virksomheder gerne vil følge reglerne. Som en integreret del af

kontrolindsatsen har SKAT derfor gennem individuel vejledning understøttet virksomhederne med at

opfylde deres pligter i relation til en række forhold som fx skatte- og momsregistrering, registrering af

ansatte for kildeskat (A-skat), regler for arbejdsudleje og skiltningsregler på blandt andet byggepladser.

Fælles myndighedsindsats

–

mod sort arbejde/sort økonomi

Formålet med SKATs indsats mod sort arbejde/sort økonomi er at påvirke holdningen til virksom-

hedssnyd, snyd med offentlige ydelser samt brugen af sort og illegal arbejdskraft. Sort arbejde er en ud-

fordring for et velfærdssamfund, idet det koster tabte indtægter på skatte- og afgiftsområdet og samtidig

påfører erhvervslivet ulige konkurrencevilkår.

Fælles myndighedsindsats er grundlæggende et samarbejde mellem myndigheder til bekæmpelse af sort

arbejde og sort økonomi og indeholder følgende elementer:



Kontrol af borgere og virksomheder, som ikke har viljen eller evnen til at overholde reglerne.

Udvikling af nye værktøjer og kontrolmetoder.

Kontrollen gennemføres alene eller i samarbejde med andre myndigheder. Der er nedsat en taskforce,

hvor SKAT, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Rigspolitiet, Kommunernes Landsforening, Nationalt

Udlændingecenter, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for inter-

national rekruttering og integration, Miljøstyrelsen, Statsforvaltningen, Udbetaling Danmark og Uden-

rigsministeriet (Borgerservice) deltager. Taskforcen mødes to gange om året for blandt andet at ud-

veksle erfaringer. Fødevaremyndighederne, politiet, kommunerne, Udbetaling Danmark og SKAT mø-

des endvidere to gange om året på regionalt niveau.

I 2016 har SKAT besøgt 1.101 virksomheder, hvor der er truffet 2.568 ansatte. Der er i årets løb afslut-

tet 3.804 kontroller. Fokus har især været på:



Restauranter, caféer, pizzarier, værtshuse og diskoteker mv. i aften- og nattelivet.

Slikbutikker, kiosker og grønthandlere med bland-selv-slik.

Skrotsælgere.

Iværksættervirksomheder uden momspligt inden for skønhedsbranchen.

Anmeldelser om sort arbejde og sort omsætning i detailbranchen.

Det er SKATs oplevelse, at kontrollerne rygtes blandt virksomhederne. Kontrollerne vurderes at have

medvirket til en holdningsbearbejdning og at have øget den oplevede opdagelsesrisiko. SKAT vurderer

derfor, at kontrolarbejdet understøtter både en præventiv effekt og den generelle retsfølelse i samfundet

af, at de, der ikke følger reglerne, risikerer at blive opdaget.

Det er SKATs erfaring, at brancheforeningerne på området gerne vil have, at SKAT laver kontrol og

yder vejledning, idet virksomheder, som afregner skatter og afgifter korrekt, påføres en ulige konkur-

rence fra de virksomheder, som ikke betaler den rigtige skat mv. SKAT arbejder eksempelvis sammen

med brancheforeningerne på café- og restaurationsområdet om vejledning via webinarer om salgsregi-

strering, lønregnskab og udfyldning af logbog.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Tekstboks 2. Logbog

Virksomheder kan blive pålagt at føre en logbog over ansatte i virksomheden, når der ikke på

anden vis er foretaget registrering af ansættelsesforhold (fx ved udarbejdelse af ansættelses-

kontrakt eller ved lønregistrering hos skattemyndighederne).

Logbogen har til formål at sikre dagsaktuelle oplysninger om, hvem der er ansat i virksomhe-

den til forevisning for myndighederne, og vil fx kunne sammenholdes med ansøgninger om

arbejdsløshedsdagpenge og sociale ydelser.

Svig via momskarruseller mv.

Momskarruselsvig er en svigsmetode, hvor der sker misbrug af reglerne om momsfrit salg, som sker

mellem virksomheder i hver sit EU land. I den danske virksomhed, som foretager det momsfrie køb,

sker der løbende en opbygning af den skyldige moms, som efterfølgende ikke indbetales til SKAT. Den

danske virksomhed bliver en såkaldt

”skraldespandsvirksomhed”.

Ved momskarruselsvig kommer va-

rerne ikke til forbrug i Danmark, men handles gennem en række danske virksomheder for til slut at

blive solgt til en udenlandsk aftager. Det er blandt andet kendetegnende for denne type af svig, at der er

tale om varepartier med høj værdi.

Formålet med SKATs indsats på området er at stoppe momskarruselsvigen via en effektiv kontrol samt

at forhindre svigen i at opstå via forebyggende tiltag. Formålet med SKATs indsats er endvidere at

identificere nye svigtrends og -områder.

I 2016 har især handel med fødevarer været i fokus, idet der er konstateret flere sager med svindel inden

for området. Det er erfaret, at der flere gange er sket momskarruselsvig med blandt andet korn og fros-

sent kød. Derudover har der også været fødevaresager, som udspringer af en kombination af kæde-

svigs- og EU købssvigssager. Det sker fx ved, at fødevarer indkøbes hos leverandører i andre EU lande

for midler fra kædesvigsaktivitet og videresælges i Danmark uden momsbetaling.

SKATs kontrolindsats i 2016 har udløst færre kontroller end i 2015, hvilket blandt andet skyldes, at

SKAT har haft øget fokus på

kontrol af virksomheder, som har aftaget varer fra ”skraldespandsvirk-

somhederne”. Sådan kontrol er særdeles

tidskrævende, men resulterer generelt i store reguleringer. I

forbindelse med den præventive indsats er der udsøgt og kontrolleret færre virksomheder. Det skyldes

blandt andet, at SKAT i større grad end forudgående år har været i stand til at stoppe potentielle svigs-

virksomheder i registreringsfasen.

Et EU-land kan bede et andet EU-land om at verificere momsen på en levering af en vare eller tjeneste-

ydelse mellem virksomheder i de to lande. Anmodningen vedrører nærmere undersøgelser af leveran-

cerne, og der kan være ønske om, at der indhentes dokumentation. Det sker efter Rådets forordning nr.

904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift. I 2016 be-

svarede SKAT 123 verifikationsanmodninger om oplysninger modtaget fra skattemyndigheder i andre

EU-lande.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Kædesvig

Kædesvig forekommer, hvis en kæde af afgiftspligtige personer/virksomheder, der leverer varer eller

ydelser mod vederlag, svigagtigt undlader at angive og betale moms, skat mv., og et eller flere led i kæ-

den ved eller burde vide, at det første led handler svigagtigt. Ofte anvendes der komplicerede selskabs-

konstruktioner.

Kædesvig forekommer også, når et eller flere led i kæden udsteder falske/fiktive fakturaer som grundlag

for uberettigede fradrag i et eller flere led i kæden.

Kædesvig ses primært inden for brancher med stort forbrug af arbejdskraft, såsom rengøring, vikarbu-

reauer, transport og distribution, ældrepleje og byggeri og nedrivning.

Formålet med SKATs indsats på området er at minimere de tab, den danske stat har. Dette sker blandt

andet ved at:



Stoppe den ansvarlige personkreds med fremsættelse af nødvendige skatte- og afgiftskrav (minime-

ring af skattegabet).



Foretage tvangsafmeldelser af virksomheder og bistå politiet i deres efterforskning af kædesvigssa-

ger anmeldt af SKAT.



Videndele på nationalt og internationalt plan.



Opdage og være på forkant med nye svigsmetoder.



Finde tiltag til nye interne processer og lovændringer, som kan minimere risikoen for tab for staten.

Virksomheder, der udfører kædesvig, udarbejder ofte ikke regnskaber, og SKAT får sjældent adgang til

regnskabsbilag. Kontrol af virksomhederne sker ofte på baggrund af oplysninger indhentet hos kunder

og leverandører efter momslovens § 75 og oplysninger indhentet hos danske pengeinstitutter efter skat-

tekontrollovens § 8 D og momslovens § 75.

Kompleks svig

SKAT har en specialafdeling, Særlig Kontrol, der tager sig af særlige (komplekse) kontrolsager. Særlig

komplekse sager er sager, som indeholder særegne forretningsmodeller eller har særlig kvalificeret ka-

rakter, fx at sagen involverer en større kreds af skattesubjekter, komplekse juridiske ejerforhold eller

særegne grænseoverskridende aktiviteter.

Særlig Kontrol behandler sagerne skatte- og afgiftsmæssigt, og det vurderes, om de efterfølgende skal

sendes til ansvarsvurdering i SKATs afdeling for straffesager. Sager anmeldes direkte til politiet i de si-

tuationer, hvor politiets efterforskning er påkrævet, inden SKAT træffer afgørelser i sagen.

Særlig Kontrol har i 2016 modtaget 110 nye sager til behandling. Af figur 6 fremgår det, hvilke afdelin-

ger, der har oversendt sagerne.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Figur 6. Antal sager modtaget til behandling i Særlig Kontrol fra SKATs andre afdelinger

Person og datakontrol

Virksomheds- og afgiftskontrol

Mellemstore Virksomheder

Told

Kundeservice

Andre

Analyseaktiviteter

SKAT har i 2016 etableret en Antisvindelenhed, der har en vigtig rolle med at opfange nye trends og

metoder til at begå svig mod den danske statskasse.

Arbejdet sker blandt andet ved at deltage i nationale og internationale møder, hvor SKATs, andre myn-

digheders og andre landes erfaringer drøftes, ved informationsindsamlinger på internettet, ved kontrol-

ler, ved indsamling af oplysninger hos tredjemand og ved brug at SKATs egne data.

På baggrund af informationerne foretages analysearbejde, og trusselsbilleder klarlægges for at komme

på forkant med den begåede svig og få minimeret statens tab.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Afgifter

Afgiftsområdet omfatter mange forskellige afgifter, blandt andet energiafgifter, punktafgifter på bl.a.

chokolade- og sukkervarer, is, kaffe mv., tinglysningsafgift og afgifter på spil. Virksomhederne afregner

afgifterne til staten.

På grund af forskelle i afgifterne i Danmark og andre lande er der en risiko for illegal indførsel af varer

til Danmark uden afregning af afgifter.

5.1 Kontrol af afgifter - omfang

SKATs kontrol på afgiftsområdet skal sikre en korrekt afregning af afgifterne og dæmme op for den

illegale indførsel. Kontrollen er målrettet specifikke brancher og afgiftsarter. SKAT kontrollerer både

detail-, producent-, importør- og grossistleddet. På afgiftsområdet har SKAT et tæt samarbejde med

andre myndigheder.

Der er i hver afgiftslov indsat en kontrolbeføjelse, som SKAT kan anvende i kontrolarbejdet. Der er 40

afgiftslove, der gælder for 2016. Tabel 7 viser en samlet oversigt over SKATs anvendelse af kontrolbe-

føjelser på afgiftsområdet i 2016. I de 11 aktiviteter afsluttede SKAT samlet 5.687 kontroller.

Tabel 7. Kontrol af afgifter -– SKATs anvendelse af kontrolregler i 2016

Kontrolregel

Kontrol af virksomhedens afgifts-

regnskab

Kontrol af virksomhedens afgifts-

og momsregnskab

Diverse afgiftsregler

Momslovens § 74 og

diverse afgiftsregler

Samlet

1) Aktiviteterne er beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2016

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

747

4.940

5.687

Eksempler på aktiviteter

Afgifter på spil

Illegal import af punktafgiftspligtige va-

rer.

Varmeproduktion og varmeleverancer.

5.2 Regler om kontrol af afgifter

Afgifterne kan opdeles i:



Energi- og miljøafgifter, herunder vand- og spildevandsafgifter. Det er afgifter på fx el og fjern-

varme.

Varebaserede afgifter, herunder spil-, forsikrings- og tinglysningsafgift. Det kan være afgift på to-

bak, spiritus eller chokolade- og sukkervarer.

Virksomheder kan være registreret for afgiftspligt og skal angive og betale afgifter. Kontrollen af afgif-

ter sker efter konkrete bestemmelser i hver enkelt afgiftslov.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

5.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af afgifter

Der blev i 2016 gennemført 11 kontrolaktiviteter på afgiftsområdet for at sikre virksomhedernes efter-

levelse af reglerne. Enkelte er beskrevet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de giver et rimeligt dæk-

kende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Illegal import af punktafgiftspligtige varer

SKAT gennemfører både anmeldt og uanmeldt kontrol, der har til formål at forhindre ulovlig indførsel

af punktafgiftspligtige varer til Danmark samt sikre, at der betales korrekte punktafgifter af varer, der

forbruges her i landet.

Kontrollerne foregår ved landegrænsen og mod mulige lagre af illegale punktafgiftspligtige varer (fx

bland-selv-slik eller øl), i detailvirksomheder (fx kiosker), hos grossister samt uregistrerede virksomhe-

der med såkaldt garagesalg. I figur 7 er vist antallet af kontroller for hver kategori. Et besøg kan resul-

tere i flere registrerede kontroller, fx hvis der kontrolleres både slik og øl, eller hvis der kontrolleres

flere regnskabsår.

Der er i 2016 sket en stigning i antallet af gennemførte kontroller. Den øgede aktivitet skyldes primært

fokus på spiritus og chokolade- og sukkervarer.

Figur 7. Illegal import af punktafgiftspligtige varer

–

antal kontroller

1.200

1.000

800

777

600

400

200

Detailhandlere

Grossister/importører Private og uregistrerede

1.060

999

Siden banderoleringspligten bortfaldt 1. januar 2015 har SKAT haft et øget fokus på spiritus. Kontrol-

lerne har ikke vist et øget svig, men SKAT fastholder det øgede fokus på området.

SKAT har stadig fokus på chokolade- og sukkervareafgiften. Resultaterne viser, at det fortsat er nød-

vendigt at kontrollere grossister og store detailbutikker. Tidligere erfaringer har vist, at de uefterrettelige

virksomheder hovedsageligt var beliggende øst for Storebælt og i Midtjylland. Nyeste erfaringer viser, at

snyd med afgift af chokolade- og sukkervarer er blevet mere udbredt og foregår i hele landet, men sta-

dig er mest udbredt i hovedstadsområdet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

For at opnå den mest effektive kontrol samarbejder SKAT med andre myndigheder. En del af kontrol-

lerne af chokolade- og sukkervarer foretages i samarbejde med Fødevarestyrelsens rejsehold, både ved

ad hoc opgaver og som planlagte kontroller. På tilsvarende måde arbejdes der sammen med politiet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Told

På toldområdet kontrollerer SKAT virksomheder, der indfører varer fra eller udfører varer til lande

uden for EU. SKAT skal endvidere kontrollere personer og virksomheder, der ulovligt indfører varer til

Danmark.

Visse toldopgaver

–

fx kontrol af narkotika og doping mv.

–

er omtalt i kapitel 8 om samfundsbeskyt-

tende aktiviteter.

6.1 Kontrol af told

–

omfang

Tabel 8 viser en samlet oversigt over SKATs forskellige kontrolaktiviteter på toldområdet i 2016. I de

12 indsatsaktiviteter har SKAT i 2016 afsluttet 121.941 kontroller. Det er både dokumentkontroller, fy-

siske kontroller og regnskabskontroller.

Tabel 8. Told

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2016

Kontrolregel

Kontrol af import og eksport af va-

rer til/fra EU samt kontrol af post-

pakker

Toldlovens § 15

og § 28.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

121.941

Eksempler på aktiviteter

Fysisk kontrol og regnskabskontrol

Kontrol af landbrugstilskud mv.

Risikobaseret dokumentkontrol

6.2 Regler om toldkontrol

På toldområdet opererer SKAT både efter dansk lovgivning og efter EU-lovgivning. Der findes et om-

fattende regelsæt på toldområdet, hvorunder en stor del er EU-reguleret.

For at sikre EU´s toldindtægter og virksomhedernes efterlevelse af procedurerne på området, gennem-

fører SKAT en risikobaseret toldkontrol, der løbende tilgodeser alle områder af tolden.

SKAT har generelt et fokus på at udvikle toldopgaven og på at skabe de bedst mulige rammer for er-

hvervslivet

–

herunder specielt fokus på at gøre det nemmere for virksomhederne at selvforvalte.

Kontrol af import og eksport af varer fra og til lande uden for EU

SKAT udfører kontrol af varer, der indføres fra eller udføres til lande uden for EU. Varerne bliver angi-

vet til ind- eller udførsel af importøren eller eksportøren eller af en, der angiver på deres vegne

–

typisk

en speditør eller kurérvirksomhed. Toldkontrol gennemføres efter toldlovens § 15 og § 28.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Hvis en vare udtages til kontrol, kontrolleres det, om den er korrekt angivet i forhold til den told, der

skal betales ved indførslen, eller i forhold til eventuelle varebestemmelser, som kan gælde både ved ind-

førsel og udførsel. Andre kontroller retter sig mod lastbiler, skibe, fly, tog og containere. Her er formå-

let med kontrollen at sikre, at lasten kun indeholder de angivne varer.

I 2016 indsendte virksomhederne ca. 1,6 mio. angivelser vedrørende den erhvervsmæssige legale vare-

førsel. Den samlede toldværdi udgjorde ca. 217 mia. kr., hvoraf der blev beregnet et toldbeløb på ca. 3

mia. kr.

Speditører og kurérvirksomheder, der angiver på vegne af importvirksomhederne, dækker omkring 72

procent af den samlede toldværdi. De resterende 28 procent angives af importvirksomhederne selv.

6.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af told

SKATs aktiviteter på toldområdet er sammensat af en række meget forskelligartede aktiviteter. Nogle af

dem er beskrevet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de giver en nærmere forståelse for opgaven på

området.

Regnskabskontrol

Det er komplekst at udfylde en korrekt fortoldningsangivelse, og der er mange mulige fejlkilder.

For at sikre korrekt angivelse og afregning af told ved import af varer fra tredjelande gennemfører

SKAT

–

ud over dokumentkontroller og fysiske kontroller

–

målrettede regnskabskontroller af virk-

somhedernes fortoldningsangivelser. Det sker på baggrund af en løbende analyse og risikovurdering af

kontrolpotentialet.

Kontrol af bevillinger

SKATs kontrol af virksomheder, som importerer og eksporterer varer til og fra lande uden for EU,

omfatter også virksomheder, som har en bevilling til selv at håndtere forskellige toldprocedurer uden

SKATs mellemværende.

SKAT prioriterer en løbende kontrol med de virksomheder, som har bevilling til de såkaldte særlige

procedurer. Toldprocedurerne under disse bevillingsformer overvåges og kontrolleres på repræsentativ

vis inden for en treårscyklus.

Tilsvarende har SKAT fokus på kontrollen af virksomheder, som har fået bevilling til de såkaldte god-

kendte ordninger inden for EU’s forsendelsessystem.

Fysisk varekontrol

SKAT foretager fysisk varekontrol i den legale vareførsel ind og ud af EU’s toldområde. Kontrollerne

har til formål både at sikre korrekt afregning af told, og at varer, der indføres eller udføres, overholder

sikkerheds- og sundhedsmæssige regler. Det tjekkes blandt andet, at varerne er korrekt angivet, altså har

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

korrekt varekode, i forhold til den toldsats, der skal betales ved indførslen, samt at der er indhentet de

nødvendige tilladelser, som kræves fra diverse ressortmyndigheder for at ind- og udførelsesbestemmel-

ser overholdes.

Kontrollerne har fokus på speditører, importører og eksportører af varer samt virksomheder, der for-

sender varer under toldkontrol (forsendelsesordningen) og har tilladelse som godkendt afsender/mod-

tager.

SKAT kontrollerer også postpakker. Området har fået større fokus, idet der er en stigning i antal pak-

ker, der kommer til Danmark, blandt andet varer bestilt over internettet. SKAT arbejder ud fra analyser

og har en risiko- og efterretningsbaseret tilgang ved kontrollen. I 2016 blev der kontrolleret 105.408

postpakker.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Tværgående temaer

I kontrolaktivitetsplanen for 2016 er det valgt at samle kontrolarbejdet på tværgående temaer i et sær-

skilt afsnit. Det handler om væsentlige problemstillinger på skatte- og afgiftsområdet, der gælder både

for borgere og virksomheder. Der er valgt fire temaer: Globalisering, Værdipapirer, Ejendomme og Bi-

ler.

7.1 Omfang af tværgående aktiviteter

Tabel 9 viser en samlet oversigt over de kontrolregler, som SKAT anvendte til forskellige aktiviteter på

de fire tværgående temaer i 2016. I de 11 aktiviteter er der afsluttet 5.529 kontroller.

Tabel 9. Tværgående aktiviteter

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2016

Kontrolregel

Kontrol af oplysninger, borgere og

personligt erhvervsdrivende giver på

personselvangivelsen og i virksom-

hedens skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedens skatte-

regnskab

Kontrol af virksomhedens skatte- og

momsregnskab

Skattekontrollo-

vens § 1 og § 6

Skattekontrollo-

vens § 6

Skattekontrollo-

vens § 1 og § 6

samt momslo-

vens § 74

Registreringsaf-

giftslove samt

skattekontrollo-

ven § 6, moms-

lovens § 74 og

kildeskattelo-

vens § 86

Samlet

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2016

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

4.198

Eksempler på aktiviteter

Money Transfer

Salg af ejendomme

Beskatning af værdipapirer

Ejendomscompliance

Skattely

Internethandel

285

619

Kontrol af bilers registreringsafgift

427

Leasing af biler

Udbetalingskontrol

–

eksportgodtgø-

relse af registreringsafgift

5.529

7.2 Regler om tværgående aktiviteter

Kontrollen i de tværgående temaer anvender generelt de samme hjemler og samme fremgangsmåde,

som anvendes ved kontrol af borgere og virksomheder i øvrigt.

International udveksling af kontroloplysninger

Der er internationalt indgået en række aftaler om automatiske udvekslinger af oplysninger om bestemte

indkomsttyper. Det er blandt andet data fra eKapital, som udveksles. Udvekslingen sker eksempelvis

efter:

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016



EU’s direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (2011/16/EU), hvorefter

der udveksles oplysninger om lønindkomst, bestyrelseshonorarer, pensioner og visse livsforsik-

ringer samt ejerskab til og indtægter fra fast ejendom.

Aftale mellem Danmark og USA om udveksling af oplysninger om pengeinstitutkonti, værdipa-

pirdepoter mv. (Bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts 2013).

Dobbeltbeskatningsaftalernes mulighed for at udveksle oplysninger automatisk.

Bistandsaftale indgået i nordisk regi (Bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992), hvor der udveks-

les oplysninger om salg af alle typer værdipapirer.

Kontrol af biler - registreringsafgift

SKAT kontrollerer efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 25 og § 26a, om der er betalt korrekt regi-

streringsafgift af biler.

7.2 Udvalgte tværgående aktiviteter

Der blev i 2016 gennemført 11 kontrolaktiviteter på de tværgående aktiviteter. Nogle af dem er beskre-

vet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de giver et rimeligt dækkende billede af området. Der er i be-

skrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Money Transfer

SKAT kontrollerer i projekt ’Money Transfer’ pengeoverførsler mellem danske

og udenlandske banker

med henblik på at identificere ubeskattede indtægter og formuer skjult i skattely.

Kontrollerne af borgere er sket med baggrund i oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeover-

førsler i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2013 til udvalgte lande. Oplysningerne er indhentet med tilla-

delse fra Skatterådet efter skattekontrollovens § 8 D. Der blev indhentet oplysninger fra fem pengein-

stitutter vedrørende 64 lande. Der var i alt cirka 14 millioner oplysninger.

Der er i projektet afsluttet 1.477 kontroller.

Den 25. oktober 2016 gav Skatterådet yderligere givet tilladelse til at indhente oplysninger fra 14 penge-

institutter og tre pengeoverførselsvirksomheder om pengeoverførsler i perioden 1. juli 2013 til 31. de-

cember 2016. Oplysninger begrænser sig ikke til bestemte lande, men omfatter samtlige pengeoverførs-

ler ind og ud af Danmark.

Skattely

Projekt Skattelys formål er at skabe mere viden om skattelyområdet gennem analyser samt at afdække

risici for grænseoverskridende aktiviteter, som bevirker at Danmark unddrages skat, og at der er risiko

for negativ påvirkning af skattegabet. SKAT vil afdække uhensigtsmæssigheder i forbindelse med an-

vendelse af skattelykonstruktioner, herunder undersøge grænsen mellem lovlige og ulovlige skattelykon-

struktioner, ligesom karakteristika bag anvendelsen af Danmark som skattelyland afdækkes.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Projekt Skattely har indsamlet emner og oprettet en emnebank, som beskriver forskellige skattelyemner,

hvor der er risiko for negativ påvirkning af skattegabet. Emnerne er fundet via erfaringer fra tidligere

projekter i SKAT, politiske signaler og nyheder fra medierne samt deltagelse i internationale fora mv.

Projektet udføres i foreløbig 14 delprojekter med forskellige tilgange til skattely.

Der bliver udarbejdet analyser og udtaget stikprøvekontroller fra udsøgninger. Det er kendetegnende, at

delprojekternes målgrupper er svære at udsøge. SKAT har i 2016 kontrolleret kommanditselskaber, vel-

havende fraflyttere, valutaudlændinge og oplysninger modtaget fra HSBC (Hongkong and Shanghai

Banking Corporation), Panamapapers og Nordrhein Westphalens skattemyndigheder. Det er ikke mu-

ligt at opgøre det samlede antal kontroller, da en del kontroller ikke kan registreres i SKATs systemer,

fordi der er tale om udenlandske personer og selskaber, der ikke har et dansk cpr-/CVR-nummer.

Erfaringer fra projektet kan danne grundlag for anbefalinger til ændringer eller forbedringer i processer

eller systemer eller forslag til kontrolområder.

Projekt Skattely deltager i forskellige internationale fora, herunder TFTC (Task Force on Tax Crimes

and Other Crimes), NAIS (The Nordic Action on International Tax Evasion), Europol og Verdensban-

ken.

Køb og anvendelse af Panamapapers

SKAT arbejder intensivt med lækagesager i projekt Skattely, herunder med den lækage der benævnes

Panamapapers.

I januar 2016 blev SKAT bekendt med eksistensen af Panamapapers, og derefter begyndte en proces,

så SKAT kunne komme i besiddelse af oplysningerne. I juli 2016 blev SKAT tilbudt at købe oplysnin-

gerne i Panamapapers. Tilbuddet blev forelagt skatteministeren, som besluttede, at Danmark skulle

købe oplysningerne, som SKAT herefter modtog i slutningen af september 2016.

De modtagne Panamapapers indeholder oplysninger om mere end 500 navngivne personer. SKAT har

gennemgået oplysningerne og har foretaget en visitering af de enkelte personer for at undersøge, om

der er selvangivet korrekt for de omhandlende år. Der er i løbet af 2016 taget kontakt til en del af de

nævnte personer.

SKAT har samtidig fået Skatterådets tilladelse til at indhente lignende og mere omfangsrige oplysninger

fra danske pengeinstitutter.

Virksomheder der driver internethandel

Formålet med SKATs kontrol er at øge regelefterlevelsen, så skattegabet holdes på det lavest mulige

niveau for personer og virksomheder, som sælger varer eller ydelser i Danmark via internettet. Formålet

er også at sikre lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske internetvirksomheder.

Internethandel er et område i vækst, hvor det generelt er vanskeligere at afdække skatte- og afgiftsfor-

hold, end når det gælder traditionel handel. Der er i kraft af internettet en betydelig geografisk spred-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

ning af kunder, betalingssystemer og transaktioner i flere lande. Hertil kommer udfordringer med even-

tuelle proforma registreringsforhold og brug af internetbaserede anonymiseringstjenester, der kan van-

skeliggøre efterfølgende kontrol. SKATs kontrol af internethandel giver værdifuld viden om de møn-

stre, tendenser og skatte- og afgiftsmæssige udfordringer og problemstillinger, der er knyttet hertil.

SKAT har både fokus på udenlandske internetvirksomheder, der sælger til danskere, og danskejede in-

ternetvirksomheder, som opererer både i Danmark og i udlandet.

SKAT har i 2016 afsluttet 218 kontroller af internetvirksomheder.

For at kunne kontrollere grænseoverskridende aktiviteter er det vigtigt at opbygge og vedligeholde in-

ternationale relationer. Et velfungerende internationalt samarbejde betyder, at SKAT vil være på for-

kant med de nyeste tendenser, og at SKATs indsats vil være mere effektiv. SKAT har i 2015 deltaget i

en international arbejdsgruppe inden for EU, som har arbejdet på at klarlægge omfang og problemstil-

linger om grænseoverskridende aktiviteter inden for internethandel. På baggrund af arbejdsgruppens

anbefalinger er der i 2016 blevet taget initiativ til etablering af en ny gruppe, hvor der kan udveksles in-

formationer og data mellem medlemslandene på e-handelsområdet. Første møde i arbejdsgruppen er

afholdt i maj 2017.

Leasing af biler

På leasingbiler skal der afregnes en forholdsmæssig registreringsafgift for den periode, hvor bilen leases

ud. Det sker i forbindelse med, at leasinggiver (bilens ejer) leaser bilen ud i en tidsbegrænset periode til

leasingtager (bilens bruger). Arrangementet kræver tilladelse eller godkendelse fra SKAT.

SKAT kontrollerer, om leasingselskaberne overholder reglerne i forbindelse med afregning af forholds-

mæssig registreringsafgift. Kontrollernes formål er blandt andet at undersøge, om leasingkontrakterne,

der indgås mellem leasinggiver og leasingtager, opfylder de gældende betingelser for at anvende denne

ordning. SKAT har i 2016 afsluttet 25 kontroller hos leasingselskaberne.

Betingelserne

følger af registreringsafgiftslovens § 3b, og er præciseret med styresignalerne SKM2011.27.SKAT og

SKM2012.358.SKAT.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Samfundsbeskyttende aktiviteter

SKATs samfundsbeskyttende aktiviteter skal begrænse indførsel af samfunds- og sundhedsskadelige

varer som fx narkotika, våben, kopivarer og forfalskede lægemidler. For at kontrollere varebevægelser

ind og ud af Danmark samarbejder SKAT med en lang række myndigheder i ind- og udland.

SKAT understøtter og supplerer politiets indsats mod rocker- og bandekriminalitet samt menneskehan-

del og rufferi.

SKAT har endvidere en række kontraktbaserede opgaver og EU-forpligtelser, der betyder, at der er

visse samfundsbeskyttende opgaver, der udføres for eller sammen med andre myndigheder.

8.1 Omfang af samfundsbeskyttende aktiviteter

Tabel 10 viser en samlet oversigt over SKATs kontrolaktiviteter på området samfundsbeskyttende akti-

viteter i 2016. I de 7 indsatsaktiviteter på området gennemførte SKAT samlet set 133.493 kontroller.

Tabel 10. Samfundsbeskyttende opgaver

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2016

Kontrolregel

Toldlovens § 10 a,

§§ 15-18 og §§ 23-

25.

Skattekontrollo-

vens § 1 og 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens

§ 86.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

Eksempler på aktiviteter

Kontrol mod varemærkeforfalskning og

piratkopierede varer.

Kontrol mod doping, narko og våben

mv.

Kontraktsopgaver.

Bandekriminalitet.

Menneskehandel

Samfundsbeskyttende toldkontrol.

132.827

Kontrol af virksomhedens skatte-

og momsregnskab samt arbejdsgi-

verkontrol.

666

133.493

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2016.

8.2 Regler om samfundsbeskyttende kontroller

De samfundsbeskyttende kontroller anvender generelt de samme hjemler og samme fremgangsmåde,

som anvendes ved kontrol af borgere og virksomheder i øvrigt.

De samfundsbeskyttende aktiviteter foregår på tre områder, der repræsenterer hver deres risiko i for-

hold til borgernes sikkerhed og sundhed.

1. Kontrollen af de grænseoverskridende varebevægelser skal begrænse risikoen for udbredelse af

blandt andet ulovlige skydevåben, sprængstoffer, narkotika, doping, ulovlige lægemidler og va-

remærkeforfalskede varer.

2. Kontrollen af miljøafgifter skal mindske sundhedsrelaterede risici ved at sikre afregning af mil-

jøbidrag på biler, gebyrer på dæk og batterier, punktafgifter i landbruget mv.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

3. Rocker- og bandekriminalitet udgør en meget direkte risiko for de personer, der bliver berørt.

Sundhed og sikkerhed

SKAT foretager en række kontroller, som har en samfundsbeskyttende karakter inden for sundhed og

sikkerhed. Det handler om kontrol mod for eksempel narko, våben, doping eller medicin. Disse varer

er som udgangspunkt forbudte at indføre eller kræver specielle tilladelser fra andre myndigheder, fx po-

litiet eller Lægemiddelstyrelsen. Kontrollerne gennemføres på transportmidler og varebevægelser samt

på rejsende og deres bagage.

Ved kontrollen anvendes ofte scannere og hunde. Af de ca. 132.000 kontroller er de ca. 122.000 gen-

nemført ved scanninger.

SKAT foretager også scanning af personer med de såkaldte bodyscanninger. Rejsende, som tilbydes bo-

dyscanning, har først gennemgået en række risikovurderinger. Det er blandt andet interview og vurde-

ring af faktiske forhold som grundlag for rejse, oplysninger den rejsende afgiver samt eventuelle efter-

retninger og adfærdsmønstre. Der er i 2016 foretaget 84 bodyscanninger i de tre lufthavne i Kastrup,

Billund og Aalborg.

8.3 Udvalgte samfundsbeskyttende aktiviteter

I 2016 har en række af SKATs aktiviteter haft fokus på området samfundsbeskyttende aktiviteter.

Nogle af dem er beskrevet nærmere i kapitlet, og de er valgt, da de giver et rimeligt dækkende billede af

området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Bandekriminalitet

Rocker- og bandeområdet er en politisk bunden opgave, hvor hovedformålet er at yde en samfunds-

mæssig indsats ved at understøtte politiets arbejde i indsatsen mod rocker- og banderelateret kriminali-

tet.

Rocker- og bandemedlemmer begår mange forskellige former for kriminalitet. SKAT fokuserer blandt

andet på at begrænse ulovlige økonomiske gevinster og at fjerne de værdier, der er i miljøet.

Indsatsen over for målgruppen skal ud fra et præventivt synspunkt synliggøres mest muligt, og potenti-

elle nye medlemmer skal vide, at myndighederne står sammen om at bekæmpe bandekriminalitet.

Menneskehandel

SKAT deltager i et tværministerielt samarbejde, som tager udgangspunkt i en handlingsplan til bekæm-

pelse af menneskehandel. SKAT medvirker til at identificere mulige ofre for menneskehandel til tvangs-

arbejde. Vurderingen af, om der er tale om ofre for menneskehandel, foretages af Center mod Menne-

skehandel. SKAT medvirker til identifikation af bagmænd for menneskehandel ud fra indsamling og

strukturering af de oplysninger, som SKAT blandt andet modtager i forbindelse med jævnlige kontrol-

besøg.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Kontrolbesøgene foretages i prostitutionsbranchen samt andre brancher, hvor menneskehandel erfa-

ringsmæssigt forekommer. Identifikation fører til anmeldelse til politiet, hvorefter SKAT bistår politiet

med opgørelse af bagmandens økonomiske fortjeneste, der efterfølgende også danner grundlag for en

eventuel skatteansættelse.

Ved de gennemførte kontroller har SKAT i 2016 medvirket til, at 23 personer er visiteret videre til Cen-

ter for Menneskehandel. SKAT har ydet bistand til politiet i forbindelse med 11 sagskomplekser om

menneskehandel efter straffelovens § 262 a samt fem sager om rufferi efter straffelovens § 233.

Varemærkeforfalskning og piratkopierede varer

SKAT foretager kontrol af varer fra tredjelande i forhold til den samfundsbeskyttende del, hvor varer,

der krænker et registreret varemærke eller rettighed, tilbageholdes jf. EU’s forordning nr. 608/2013 af

12. juni 2013 om toldmyndighedernes indgriben.

SKATs indsats sker ud fra en sikkerheds- og sundhedsmæssig tilgang for at nedsætte risikoen for, at

produkter der kan være til fare for forbrugernes sikkerhed eller sundhed, fx falsk medicin eller falsk og

farlig elektronik, kommer på det danske marked.

SKATs indsats medvirker også til at nedsætte omfanget af rettighedskrænkelser i Danmark, hvilket er til

gavn for virksomheder med et beskyttet varemærke, design, patent mv.

SKAT arbejder med kontrollen i forhold til de informationer, der er indgivet af rettighedshaverne i for-

bindelse med deres anmodning om toldmyndighedens indgriben, ud fra de trends, der ses andre steder i

verden, men også via stikprøver for at efterprøve de nuværende trends på området. Derudover samar-

bejder SKAT med rettighedshavere og andre myndigheder om konkrete informationer, så der kan ind-

sættes og arbejdes efter risikoparametre i forhold til import og eksport.

SKAT kontrollerer varen og tager derefter kontakt til den rettighedshaver, der har rettigheden til vare-

mærket eller rettigheden, hvis denne har anmodet om toldmyndighedernes indgriben. Herefter vil ret-

tighedshaveren

–

evt. dennes repræsentant

–

overtage sagen til videre behandling og afgørelse i forhold

til varemodtageren. Sagerne afgøres enten ved indgåelse af enighed om krænkelse og destruktion af va-

ren, forlig eller via civilt søgsmål ved domstolene. Undtagelsen vil være, hvis rettighedshaver har anmo-

det om en småsagsprocedure omkring sagen, og varerne opfylder disse krav. I de situationer vil SKAT

tage kontakt til varemodtager og først overgive den til rettighedshaver, hvis varemodtager er uenig i

SKATs forslag til afgørelse om destruktion.

Doping, narkotika og våben mv.

SKAT kontrollerer rejsende til Danmark og post- og kurérforsendelser fra udlandet med det formål at

forhindre indsmugling af ulovlige dopingmidler, narkotiske stoffer, tobak, lægemidler og våben mv.

Kontrollerne søger blandt andet at dæmme op for stigende køb af ulovlige stoffer via internettet. Kon-

trollerne foregår som udgangspunkt ved landegrænsen, i havne og lufthavne.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

I 2016 afsluttede SKAT samlet set 8.673 kontrolsager om ulovlig indførsel af lægemidler, doping, nar-

kotika, tobak og våben, se tabel 11. Der er her alene optalt de kontroller, hvor der er beslaglagt doping,

narkotika, tobak eller våben, og der derfor er oprettet en toldrapport.

Tabel 11. Doping, narkotika, tobak eller våben

Beslaglæggelser

Beslaglæggelser af lægemidler i 2016:

Lægemidler, human og veterinær (gram)

Lægemidler, human og veterinær (stk.)

Beslaglæggelser af narkotika i 2016:

Opiater (heroin mv.)

Cannabis

Khat

Kokain

Psykotrope stoffer (gram)

Psykotrope stoffer (stk.)

Beslaglæggelser af tobak i 2016:

Forarbejdet tobak

Beslaglæggelser af doping i 2016:

Dopingstoffer (gram)

Dopingstoffer (stk.)

Beslaglæggelser af våben i 2016:

Skydevåben

Andre våben

Antal kontroller, der giver anledning til toldsag, i alt

Note. Antal sager (toldrapporter) indgår i tallene for antal kontroller under samfundsbeskyttende toldkontroller og under toldkontrollen af postpakker.

Antal kontroller

3.538

554.141 gram

502.141 stk.

192 gram

233.989 gram

1.503 kg

35.241 gram

526.374 gram

90.514 stk.

2.349

5.268.666 stk.

832

39.237 gram

77.439 stk.

471

11 stk.

1.483 stk.

1.483

8.673

Kontraktsopgaver med andre myndigheder

SKAT har indgået en række samarbejdsaftaler med andre myndigheder om opkrævning, tilsyn og admi-

nistration af forskellige gebyrer og afgifter. Opgaverne på de enkelte områder er meget forskellige og

med individuelle lovgrundlag og kontaktflader.

I 2016 har kontrolopgaven omfattet kontrol af dækgebyr, batteriafgift, miljøbidrag på biler, bekæmpel-

sesmiddelafgift og kvælstofsafgift samt pant.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Tværgående regler og pligter

Ud over de konkrete kontrolregler, som er omtalt i de foregående afsnit, er SKAT underlagt en under-

retningspligt forud for gennemførelse af kontrol. SKAT har endvidere mulighed for at bede tredjemand

om oplysninger. Endelig gennemfører SKAT en række kontroller i tæt samarbejde med andre myndig-

heder, herunder politiet. SKATs anvendelse af disse kontrolbeføjelser beskrives i det følgende.

Tvangsindgreb

–

retssikkerhedsloven

Når SKAT tager på besøg hos virksomheder, er der tale om et tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens

§ 1. Som udgangspunkt skal SKAT varsle virksomheden om tvangsindgrebet senest 14 dage før, at

SKAT vil komme ud til virksomheden og gennemføre kontrollen.

varslet kontrol

sker efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1-3. I praksis sker det jævnligt ved, at medar-

bejderen i SKAT først kontakter virksomheden telefonisk og aftaler dato og klokkeslæt for kontrollen

og straks efter bekræfter det aftalte, og dermed varsler kontrollen skriftligt. SKAT oplyser i brevet, at

virksomheden har ret til at lade deres revisor eller en anden repræsentant deltage i kontrollen og oplyser

om, hvorfor kontrollen bliver foretaget. Virksomheden kan fremsætte indsigelse over, at SKAT vil fo-

retage kontrollen. SKAT har i de tilfælde pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde beslut-

ningen om at gennemføre kontrollen.

Der kan være særlige tilfælde, hvor der er behov for, at SKAT foretager kontrollen uden at varsle virk-

somheden på forhånd. En

uvarslet kontrol

er et vidtgående indgreb, og SKAT må derfor kun foretage

dette, hvis indgrebet står i rimeligt forhold til målet med kontrollen. Inden kontrollen skal medarbej-

derne i SKAT derfor overveje, om det samme resultat ville kunne opnås med en anmeldt kontrol. Når

SKAT vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en uvarslet kontrol, er baggrunden eksem-

pelvis, at kontrollen går ud på at finde ud af, om virksomheden beskæftiger sort arbejdskraft eller har

udeholdt omsætning. Hvis virksomheden skulle varsles om en sådan kontrol, kunne den træffe foran-

staltninger, der ville hindre SKATs kontrol.

Når SKAT gennemfører et tvangsindgreb uden foregående varsel, skal SKAT ved kontrollen give virk-

somheden skriftlig besked om beslutningen. Beskeden skal indeholde samme oplysninger, som et for-

udgående varsel skal indeholde samt en begrundelse for, hvorfor der ikke er varslet på forhånd. Uvars-

let kontrol gennemføres efter reglerne i Retssikkerhedslovens § 5, stk. 4-6.

Der er i 2016 afsluttet 6.791 besøg hos borgere og virksomheder (tvangsindgreb). Heraf var 3.927

uvarslede tvangsindgreb, og 2.864 var varslede. De uvarslede tvangsindgreb udføres næsten udeluk-

kende ved kontrol over for sort arbejde og sort økonomi samt ved samfundsbeskyttende kontrol.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Mistanke om strafbare forhold

–

retssikkerhedsloven

Hvis SKAT har mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået et strafbart forhold, er der i

retssikkerhedslovens § 9 og 10 fastsat særlige regler, der skal overholdes ved SKATs kontrolbesøg.

SKAT må ikke foretage kontroller, der har til formål at tilvejebringe oplysninger om det strafbare for-

hold. Sådan efterforskning overlades til politiet og foregår efter reglerne i retsplejeloven.

SKAT må derimod gerne gennemføre kontroller, der har til formål at foretage en korrekt ansættelse af

indkomstskat eller at opgøre et korrekt skatte- og afgiftskrav, uanset en foreliggende mistanke om en

mulig strafbar overtrædelse.

Hvis SKATs mistanke er konkret, det vil sige underbygget af objektive beviser, må SKAT ikke pålægge

borgeren eller virksomheden at afgive oplysninger, der kan have betydning for spørgsmålet om udmå-

ling af straf. SKAT skal tværtimod vejlede borgeren om, at han/hun ikke har pligt til at udtale sig.

Bøder og straffesager

SKAT har en afdeling, som behandler de straffesager, der opstår som følge af den sagsbehandling, der

sker andre steder i SKAT.

Sagerne behandles efter samme strafferetlige principper, som anvendes af anklagemyndigheden og

domstolene. Vurderingen af sagerne omfatter både, om der er sket en strafbar overtrædelse af lovgiv-

ningen på SKATs område, og om sigtede er skyld i overtrædelsen. Hvis betingelserne for straf er til

stede, tages der også stilling til, hvordan en eventuel bøde skal udmåles.

Det er SKAT, der skal bevise, at betingelserne for at straffe er til stede. I vurderingen indgår det straffe-

retlige princip om, at enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode. Endvidere indgår ressource-

og procesøkonomiske overvejelser. Ved udmåling af bødens størrelse er SKAT forpligtet til at inddrage

både skærpende og formildende omstændigheder i vurderingen.

Hvis en overtrædelse ikke vil medføre en højere straf end bøde, kan SKAT fortælle den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og

betaler bøden. I de sager sender SKAT et bødeforlæg, som borgeren/virksomheden kan vedtage ved

underskrift, hvis borgeren/virksomheden er enig i SKATs bevisvurdering og bødens størrelse.

Straffesager, der skal afgøres med frihedsstraf og sager med bødestraf, hvor borgeren/virksomheden

ikke er enig i SKATs vurdering, oversendes til politi- og anklagemyndighed med anmodning om tiltale-

rejsning ved domstolene. Inden politi- og anklagemyndighed sender sagen til retten, foretages en for-

nyet strafferetlig vurdering.

En sag kan sanktioneres på flere forskellige måder. Sanktionerne kan være bøde, frihedsstraf, henstillin-

ger og advarsler.

En henstilling er en ”løftet pegefinger” og

en tilkendegivelse af, at fremtidige overtræ-

delser kan medføre straf. En advarsel er en sanktion, der kan medføre forhøjelse af straffen ved fremti-

dige overtrædelser. En advarsel kan alene meddeles, hvis betingelserne for at straffe er til stede. Det er

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

dog ikke alle sager, der gennemføres. Henlæggelse og påtaleopgivelse sker fx, når det vurderes, at der

ikke vil ske domfældelse ved domstolene.

Tabel 12 viser antallet af afgjorte straffesager i 2016 hos henholdsvis SKAT og domstolene samt antal

påtaleopgivelser meddelt af politi- og anklagemyndighed. Antallet af vedtagne bødeforlæg udsendt af

SKAT omfatter alle administrativt vedtagne bøder, uanset om de er vedtaget hos SKAT eller hos poli-

tiet.

Tabel 12. Bøder og straffesager

–

afgjort af SKAT eller domstolene i 2016

Vedtagne bødeforlæg udsendt af SKAT

Vedtagne advarsler meddelt af SKAT

Henstillinger meddelt af SKAT

Henlæggelser meddelt af SKAT

Bøder idømt af domstolene

Fængselsstraf idømt af domstolene

Frifindelser ved domstolene

Advarsler vedtaget ved domstolene

Påtaleopgivelser meddelt af Politi- og Anklagemyndighed

2.071 bødeforlæg

48 advarsler

769 henstillinger

770 henlæggelser

222 bøder

184 fængselsstraffe

38 frifindelser

0 advarsel

148 påtaleopgivelser

Kontroloplysninger fra andre virksomheder

Når SKAT skal gennemgå en borgers eller virksomheds afgifts- eller skattegrundlag, skal SKAT i videst

muligt omfang rette kontakt til borgeren eller virksomheden for at få de ønskede oplysninger, inden der

tages kontakt til en tredjepart.

Adgang til at bede om oplysninger fra tredjemand om navngivne parter

Der kan opstå situationer, hvor borgeren eller virksomheden ikke kan eller ikke ønsker at udlevere de

oplysninger, som SKAT beder om. I de situationer kan SKAT bede en tredjepart om at udlevere de øn-

skede data i stedet for, efter enten skattekontrolloven eller momsloven. SKAT kan på samme måde

også bede en virksomhed om at oplyse deres samhandel med en navngiven virksomhed. Oplysningerne

kan være om arbejdets art, omfanget af samhandlen, priser, tidspunktet for handlerne og om betaling,

fx hvornår en faktura er betalt mv.

SKAT kan indhente oplysninger på skatteområdet fra tredjepart efter reglerne i skattekontrolloven.

Skattekontrollovens § 8 C giver mulighed for at bede erhvervsdrivende om oplysninger om deres ind-

byrdes omsætning. Skattekontrollovens § 8 D giver mulighed for at bede juridiske personer, herunder

offentlige myndigheder og pengeinstitutter, om oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning

for skatteligningen. Skattekontrollovens § 8 G giver mulighed for at bede vekselerer, advokater og an-

dre personligt erhvervsdrivende, der, som led i deres virksomhed, forvalter midler eller udlåner penge,

om oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. På momsområdet fin-

des reglerne om at bede om oplysninger fra leverandører til registreringspligtige virksomheder i moms-

lovens § 75.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

SKAT anvender reglerne, når det ikke har været muligt at få borgeren eller virksomheden til at udlevere

nødvendige oplysninger. Der er ingen systematiske optællinger af, hvor mange gange reglerne samlet set

er anvendt, men det sker især i projekter, hvor der er tale om udeholdte indtægter eller manglende skat-

tepligt til Danmark. Tekstboks 3 viser eksempler på, hvor SKAT har anvendt muligheden for at bede

tredjepart om oplysninger.

Tekstboks 3. Oplysninger fra tredjemand om navngivne parter

Eksempler på hvor SKAT har anvendt muligheden for at bede tredjepart om oplysninger om navngivne parter:



§ 8 C er anvendt i projektet om kædesvig.



§ 8 D er anvendt i projekt om tvangsopløsning af selskaber, projekt Money Transfer, skattelyprojektet, værdipa-

pirprojektet og compliance borgere.



Momslovens § 75 er anvendt i projektet om kædesvig.

Adgang til at bede tredjemand om oplysninger om ikke-navngivne parter

Der kan være situationer, hvor SKAT ønsker oplysninger om borgere og virksomheder, som man ikke

har et specifikt navn på. SKAT kan således være interesseret i oplysninger om eksempelvis en virksom-

heds samhandel med en kreds af personer eller virksomheder, som ikke kan identificeres på forhånd, fx

et selskabs kundekreds eller leverandører. Skatterådets tilladelse er nødvendig, når SKAT ønsker at rette

sin kontrol mod unavngivne personer eller virksomheder.

Skattekontrollovens § 8 C, § 8 D og § 8 G kan anvendes til at bede om oplysninger om unavngivne par-

ter, primært for at identificere fysiske og juridiske personer. Momslovens § 75, stk. 5 giver mulighed for

at indhente oplysninger om fjernsalg og e-handel.

I 2016 har Skatterådet i fire tilfælde givet tilladelse til, at SKAT kan rette sin kontrol mod unavngivne

personer eller virksomheder. De er omtalt i tekstboks 4.

Tekstboks 4. Skatterådets beslutninger i 2016 om tredjepartsoplysninger om unavngivne parter

Skatterådet besluttede, at nogle pengeinstitutter skulle udlevere oplysning

om unavngivne personers og virksomheders aktielån og aktieudlån.

SKAT vil anvende oplysningerne til at sikre, at udbytter, udbyttekompensatio-

ner og fees mv. i forbindelse med aktielån behandles skattemæssigt korrekt

hos de rette indkomstmodtagere.

Undersøgelser har vist, at retsstillingen i forhold til aktielån og spørgsmålet

om, hvem der er retmæssig ejer i udlåns forhold, giver kontrolmæssige ud-

fordringer i forhold til at afdække, hvem der er berettiget til at tilbagesøge

udbytteskat. Det er også en udfordring at afgøre fradragsretten for fees mv.

Skatterådet besluttede, at pengeinstitutter i Danmark skulle udlevere oplys-

ning om unavngivne personer/selskaber mv., der har konto/depot i pengein-

stitutternes danske eller udenlandske afdelinger:

Aktielån og aktieudlån

Brug af offshore selskaber i skattelylande

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016



Hvor personer med tilknytning til Danmark har fuldmagt, dispositionsret

eller på anden måde kan råde over kontoen/depotet direkte eller gen-

nem andre fysiske eller juridiske personer eller i øvrigt har en relation

eller er registreret i relation til kontoen/depotet.

Hvor de nævnte kontohavere enten er stiftet/etableret af eller har/har

haft tilknytning/forbindelse til en række nærmere angivne rådgivnings-

firmaer/service providers eller afdelinger heraf, eller er hjemmehø-

rende /har adresse i en række nærmere angivne stater.

SKAT vil anvende oplysningerne til at sikre korrekt beskatning i de tilfælde,

hvor danskere har sløret ejerskab til indestående/depot i danske pengeinsti-

tutter og deres udenlandske filialer/datterselskaber ved at anvende et off-

shore selskab som konto-/depotindehaver.

Skatterådet besluttede, at et a.m.b.a. skulle udlevere oplysning om unavn-

givne virksomheder og personer, som havde modtaget kapitalfondsudlodnin-

ger fra selskabet.

Kapitalfondsudlodninger

SKAT vil anvende oplysningerne til at kontrollere, om udlodningerne bliver

beskattet hos modtagerne.

SKAT har tidligere foretaget kontrol af kapitalfondsudlodninger fra selskabet

og har i den forbindelse foretaget en række indkomstforhøjelser.

Skatterådet besluttede, at en række udvalgte pengeinstitutter og pengeover-

førselsvirksomheder skulle udlevere oplysning om unavngivne personers og

virksomheders pengeoverførsler ind og ud af Danmark for en 3 �½ års peri-

ode.

SKAT vil anvende oplysningerne til:

Pengeoverførsler til og fra udlandet



At finde ikke-beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet

At vise, at der er en opdagelsesrisiko, når man forsøger at skjule

indtægter og formuer i udlandet

At få adgang til et nyt datagrundlag for udvælgelse af kontrolsager,

At indhente viden om den globaliserede skatteyder.

Fælles kontroller med andre myndigheder

En række af SKATs kontroller sker som fælles kontroller i samarbejde med andre myndigheder. Ved de

fælles kontroller kan den enkelte myndighed kun bede om oplysninger inden for deres respektive kon-

trolbeføjelser

–

dvs. at en myndighed ikke kan bruge en anden myndigheds kontrolbeføjelser til at frem-

skaffe oplysninger. Det betyder i praksis, at hver myndighed under de fælles kontroller kun må ind-

samle de oplysninger, som de selv har ret til, og som de selv skal bruge ifm. deres kontrol. SKAT må

eksempelvis ikke lave en kontrol for at indsamle oplysninger til Arbejdstilsynet.

Indsatsen mod social dumping ved manglende regelefterlevelse sker ved kontrol, tilsyn og koordinering

på tværs af de tre myndigheder: Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Politiets bistand til at rydde fysiske hindringer

SKAT har mulighed for at bede politiet om hjælp til at gennemføre en kontrol, hvis der er fysiske hin-

dringer for udførelsen af kontrollen. SKAT kan bede om politiets hjælp på forhånd, hvis SKAT forven-

ter, at der bliver behov for politiets hjælp, eller SKAT kan advisere politiet om kontrollen, så de skal

holde sig standby. Politiets rolle i kontrollen er kun at rydde fysiske hindringer af vejen. Det gælder,

hvis en person obstruerer kontrollen ved at genere kontrolarbejdet eller fysisk hindrer SKAT i at få ad-

gang til lokaler eller materialer. Politiet deltager ikke i selve kontrolarbejdet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Klager

Borgere og virksomheder kan klage over SKATs behandling af en sag på to måder: De kan klage over

selve afgørelsen, og de kan klage over sagsbehandlingen.

10.1 Klage over afgørelse

En borger eller virksomhed, som ikke er tilfreds med SKATs afgørelse, har mulighed for at klage. Kla-

gen sendes til Skatteankestyrelsen, som forbereder de sager, der skal afgøres af skatteankenævnene, vur-

deringsankenævnene, motorankenævnene eller Landsskatteretten. Instanserne udsender selv beretnin-

ger om deres arbejde.

10.2 Klage over sagsbehandling

Hvis borgere eller virksomheder mener, at SKAT ikke har ydet en korrekt sagsbehandling, kan de også

klage. SKAT har retningslinjer for behandlingen af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke har

betydning for en afgørelses gyldighed. Klager over sagsbehandling kan eksempelvis handle om, at bor-

geren eller virksomheden mener, at SKAT ikke har fulgt gældende retningslinjer ved gennemgangen af

sagen, ikke har givet korrekt vejledning, at sagsbehandlingstiden var for lang, eller det kan være en klage

over en sagsbehandlers adfærd.

Figur 8.

Behandlede klager over sagsbehandlingen i 2016

Hvis borgere og virksomheder klager over

sagsbehandlingen i SKATs kontrolarbejde,

er det direktøren for SKATs forretnings-

område Indsats, der behandler klagerne i

første instans. Direktøren for Indsats har i

2016 behandlet 44 klager. Fordelingen af

antal sager over året er vist i figur 8.

I 19 sager blev der udtalt kritik, mens der i

25 sager ikke var grundlag for dette.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Hvis der har været fejl i sagsbehandlingen, tager ledelsen i SKAT initiativ til, at processer eller adfærd

ændres. Det er sket 11 gange i 2016.

Hvis borgere eller virksomheder ikke er tilfredse med direktørens svar, kan de få en andenbehandling af

deres klage hos SKATs Borger- og retssikkerhedschef. I 2016 har SKATs Borger- og retssikkerheds-

chef andenbehandlet ti klager over sagsbehandlingen i Indsats. I syv sager blev kritik enten tiltrådt eller

skærpet, mens der i tre sager ikke var grundlag for kritik af sagsbehandlingen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Lovgivningen om SKATs kontrol

SKAT er underlagt de generelle regler for offentlig myndighedsudøvelse, som er fastlagt i forvaltnings-

loven, persondataloven og retssikkerhedsloven.

SKATs kontrol bygger på en række regler i skatte-, told- og afgiftslovgivningen. De handler blandt an-

det om at indhente oplysninger og at møde op på anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg.

Skatteforvaltningslovens § 1 fastsætter, at told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgiv-

ning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme.

På skatteområdet findes SKATs kontrolbeføjelser i skattekontrolloven.



§ 1 fastlægger, at alle, der er skattepligtige her i landet, årligt skal selvangive deres indkomst.

SKAT kan kontrollere det selvangivne.

§ 6 fastlægger regler for skattekontrol af erhvervsdrivende.

§ 6 A fastlægger regler om kontrol af grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen efter skat-

tekontrolloven (tredjepartsdata).

§ 6 B fastlægger, at SKAT kan bede fysiske personer om formueoplysninger, og at hovedaktio-

nærer kan blive bedt om at oplyse om aftaler med selskabet.

§ 8 C fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om at oplyse om den omsætning, de har haft

med andre virksomheder.

§ 8 D fastlægger, at SKAT kan bede offentlige myndigheder og selskaber mv. om oplysninger af

væsentlig betydning for skatteligningen.

§ 8 G fastlægger, at SKAT kan bede vekselerer, advokater mv., som forvalter midler eller låner

penge ud, om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

På momsområdet findes SKATs kontrolbeføjelser i momsloven.



§ 74 fastlægger regler for kontrol af momspligtige virksomheder.

§ 75 fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger om samhandel og økonomi-

ske mellemværender med momspligtige virksomheder.

§ 78 fastlægger, at der på byggepladser på privat grund, hvor der foregår byggeri mv., skal op-

sættes skilte, hvoraf det fremgår, hvem der udfører arbejdet.

Der findes også kontrolbeføjelser i andre love, fx i toldloven, lønsumsafgiftsloven, kildeskatteloven, re-

gistreringsafgiftsloven og punktafgiftslovene.

De nævnte kontrolbeføjelser er gengivet nedenfor i den udgave, der er gældende pr. 31. december 2015.

Skattekontrolloven, LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013

Momsloven, LBK nr. 760 af 21. juni 2016

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

SKATs juridiske vejledning

SKATs Juridiske Vejledning indeholder beskrivelser af de regler, der er gældende for SKATs forvalt-

ning. Vejledningen gengiver retsregler og den praksis, der er på de enkelte lovområder. Den juridiske

vejledning er bindende for SKATs medarbejdere. Borgere og virksomheder kan støtte ret på den Juridi-

ske Vejledning. Den Juridiske Vejledning findes på

skat.dk.

Kontrol af borgere

Regelboks 1. Skattekontrollovens § 1 (uddrag)

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv

eller negativ, og om sin ejerbolig.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 2. Skattekontrollovens § 6 A

Stk. 1.

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal ind-

berettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale mv. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og

indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede

oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2.

Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de

oplysninger, der skal indberettes. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå materialet. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told-

og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret elektronisk, kan told- og skatteforvaltnin-

gen vælge at få adgang i elektronisk form til de således registrerede oplysninger frem for på papir. Ved gennemgangen kan told- og skatte-

forvaltningen sikre sig oplysninger, som fremgår af materialet.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 3. Registreringsafgiftslovens § 25, § 26 og § 26a

§ 25.

Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige

grunde. Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatte-

forvaltningen, skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af afgif-

ten. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give told- og

skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

at foretage eftersyn hos registrerede virksomheder samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer.

Told- og skatteforvaltningen har efter samme regler som nævnt i 1. pkt., adgang til at efterse køretøjer, forretningsbøger, øvrige regnskabs-

materiale samt korrespondance mv. hos disse virksomheder. I det omfang oplysninger som nævnt i 2. pkt. er registreret elektronisk, omfat-

ter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 3.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejled-

ning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1-2 omhandlede eftersyn.

Stk. 4.

Den, der har overtaget sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj eller på anden måde helt eller delvis

har finansieret dette, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af

afgiften af køretøjet.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan hos forsikringsselskaber og automobilværksteder mm. indhente enhver oplysning, som er nødven-

dig for kontrollen med de regler, der er fastsat i §§ 7 og 7 a.

§ 26.

Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 25 eller § 26 a. Justitsministeren kan efter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

26 a.

Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet.

Stk. 2.

Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal afgiftsberigtiges eller er

afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab hertil.

Note: LBK nr. 29 af 10. januar 2014 - bekendtgørelse om lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (Registreringsafgiftsloven).

Kontrol af virksomheder

Regelboks 4. Skattekontrollovens § 6, stk. 1-3

Stk. 1.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt

til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det lø-

bende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale mv. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne og i Grøn-

land.

Stk. 2.

Samme pligt som nævnt i stk. 1 påhviler enhver juridisk person, hvad enten den er erhvervsdrivende eller ej.

Stk. 3.

Beror regnskabsmaterialet mv. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning

udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen, som i så fald drager omsorg for, at materialet afleveres til den pågældende tredjemand

efter benyttelsen.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 5. Skattekontrollovens § 6, stk. 4

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de i

stk. 1 og 2 nævnte på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes er-

hvervsmæssigt at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og

foretage opgørelse af kassebeholdning og lignende. Efter samme regler har told- og skatteforvaltningen adgang til hos erhvervsdrivende at

foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Ejeren og de hos denne an-

satte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennem-

føres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 6. Momslovens § 74

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-

skabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Told- og skatteforvaltnin-

gens adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives,

samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene

tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Note: LBK nr. 760 af 21. juni 2016 - bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Regelboks 7. Kildeskattelovens § 86

Told- og skatteforvaltningen forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er

pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2.

Hvis det skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

hos de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af betydning for kontrol-

len. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til

kontrol efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes er-

hvervsmæssigt. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk

adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver

indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af

told- og skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Note: LBK nr. 117 af 29. januar 2016 - bekendtgørelse om kildeskatteloven.

Regelboks 8. Kontrol af byggearbejder på privat grund

På byggepladser på privat grund, hvor der foregår nybyggeri, reparation, modernisering, ombygning el.

lign. af fast ejendom, skal den eller de virksomheder, der udfører arbejde på stedet, opsætte skilte, hvoraf

det tydeligt fremgår, hvem der udfører arbejdet, medmindre leverancen eller entreprisesummen for den

enkelte virksomhed ikke overstiger 50.000 kr. inklusive afgift, arbejdet udføres og afsluttes i løbet af én

arbejdsdag, eller hvor dette ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet foregår på en byggeplads vedrørende

etagebyggeri i et tæt bebygget område. Virksomheder, der er hjemmehørende i udlandet, skal herudover

skilte med deres registrering i RUT-registeret.

Momslovens § 78

Note: LBK nr. 760 ag 21. juni 2016

–

bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Oplysninger fra tredjemand

Regelboks 9. Skattekontrollovens §§ 8 C, 8 D og 8 G

Enhver, der driver selvstændigt erhverv, herunder også mæglere og auktionsholdere, er på forlangende pligtig at

give told- og skatteforvaltningen oplysning om den omsætning, han har haft med eller formidlet for andre navngivne

erhvervsdrivende, eller om arbejder, han har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende; for

produktions- og indkøbs- eller salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationers vedkommende omfatter oplys-

ningspligten også organisationens mellemværende af nævnte art med sine medlemmer. Oplysning kan forlanges om

arten af omsætningen eller arbejdet, om omsatte varemængder, om vederlagets størrelse, om tidspunktet for om-

sætningen eller arbejdets udførelse samt om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Hvor forholdene taler der-

for, kan Skatterådet i hvert enkelt tilfælde bestemme, at der skal kunne forlanges tilsvarende oplysninger med hen-

syn til mellemværender med ikke navngivne erhvervsdrivende.

§8C

Stk. 1

Offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt part-

rederier skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger, der af myndighederne skønnes at

være af væsentlig betydning for skatteligningen. Oplysninger om unavngivne skal dog kun gives efter Skatterådets

bestemmelse.

§8D

Stk. 2.

Oplysninger om forhold som nævnt under § 8 C kan ikke afkræves i videre omfang end nævnt i § 8 C.

Stk. 3. Værdipapircentraler kan kun afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere an-

givne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et regu-

leret marked. Stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på oplysninger om ejere af aktier, der er optaget til handel på et

reguleret marked.

§8G

Stk. 1

Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler

eller udlåner penge, skal, i det omfang told- og skatteforvaltningen anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig

betydning for skatteligningen, give told- og skatteforvaltningen oplysninger om:

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikke navngivne kunder kan kun kræves efter Skatterådets bestemmelse.

Stk. 2.

Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er told- og skatte-

forvaltningen efter Skatterådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vek-

selerere i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som

nævnt i § 6, stk. 4. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013

–

bekendtgørelse af skattekontrolloven.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Regelboks 10. Momslovens § 75

Stk. 1. Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres

leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Stk. 2. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksom-

heden.

Stk. 3. Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæ-

ring give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige virksom-

heder.

Stk. 4. Forsikringsselskaber skal på begæring give told- og skatteforvaltningen oplysninger i forbindelse med kontrollen med afgiftspligtige

erhvervelser af nye lystfartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2.

Stk. 5.Told- og skatteforvaltningen kan, hvis det har væsentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget, med Skatterådets tilladelse på-

lægge udbydere af betalingstjenester at levere oplysninger om betalinger til brug for kontrol af

1) varer, der sælges ved fjernsalg, og

2) elektronisk leverede ydelser solgt til ikkeafgiftspligtige personer.

Stk. 6. De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal anonymiseres, hvad angår oplysninger, der vedrører købere af de omfattede varer og ydel-

ser.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen er på tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdnin-

ger og regnskaber mv. hos de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansie-

rer registrerede virksomheder.

Stk. 8. Enhver, der har indkøbt ydelser eller varer sammen med ydelser for et beløb, der overstiger 10.000 kr. inklusive afgift, skal på begæ-

ring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om indkøbet og betalingen heraf, herunder oplysning om elektronisk betaling, jf.

opkrævningslovens § 10 a.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger efter stk.

1-5. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den oplysningspligtige daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal

henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger den oplysningspligtige skal gennemføre

for at overholde reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at

hvis den oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den oplys-

ningspligtige daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Note: LBK nr. 760 af 21. juni 2016

–

bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Kontrol af told og afgifter

Regelboks 11. Toldlovens § 28 (Uddrag)

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles

i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der ansøger om toldgodtgørelse.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan i det omfang, formålet gør det nødvendigt, foretage eftersyn af vare- og lagerbeholdninger hos de i

stk. 1 og § 27, stk. 1, nævnte personer mv. samt efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv.

Note: LBK nr. 1223 af 20. september 2016

–

bekendtgørelse af toldloven.

Der findes kontrolregler i alle punktafgiftslove, og de er næsten enslydende. Her er gengivet et eksem-

pel fra øl- og vinafgiftsloven.

Regelboks 12. Øl- og vinafgiftslovens § 22

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-

skabsmateriale samt korrespondance mv.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden

vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af af-

giftspligtige varer.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges

fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end autoriserede virksomheder.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også

en elektronisk adgang hertil.

Note: LBK af 1062 af 26. august 2013 af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vandafgiftslov).

Samfundsbeskyttende toldkontroller

Regelboks 13. Toldlovens kontrolregler herunder om samfundsbeskyttende kontroller

Told- og skatteforvaltningen foretager kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske

toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige,

sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Told- og skatteforvaltningen fore-

tager herunder kontrol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsendelser.

§ 10 a, stk. 1

§ 15, stk. 1-2

Told- og skatteforvaltningen kan med henblik på eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret

overalt langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i tog, på jernbanearealer og på veje, hvortil

der er offentlig adgang. Der kan på de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i postforsendelser, i pak-

huse, i containere, i befordringsmidler og på andre midlertidige eller permanente steder, som kan anvendes til opbeva-

ring af varer mv.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har ret til uhindret adgang overalt langs landegrænsen. Er tilstødende arealer indheg-

net eller afspærret, må ejerne træffe sådanne foranstaltninger, at told- og skatteforvaltningen til enhver tid er sikret

uhindret passage.

Luftfartøjer og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tred-

jelande er undergivet told- og skatteforvaltningens tilsyn og kontrol. Befordringsmidler, der transporterer varer, for

hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, er også undergivet told- og skatteforvaltningens kontrol. Told- og skatteforvalt-

ningen har ret til overalt i disse befordringsmidler og uden retskendelse at foretage de undersøgelser, der er nødvendige

for kontrollens udøvelse.

Stk. 2.

Køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande, skal ved ind- og

udkørsel af det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol.

§ 16

Stk. 3.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind- og udkørsel af det danske told-

område og i det danske toldområde i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 4.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU's toldområde og i det danske toldområde i øvrigt skal

standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 5.

Skibe skal på told- og skatteforvaltningens forlangende stoppe op.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om told- og skatteforvaltningens kontrol med og toldbehandling af de i stk.

1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal

finde sted.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

§ 17, stk. 1

Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumen-

tere de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besæt-

ning, passagerer og disses registrerede bagage samt ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til last,

rum og gemmer. Told- og skatteforvaltningen kan uden retskendelse forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse

adgange.

§ 18, stk. 1

Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske

toldområde til et tredjeland anmelde sig til told- og skatteforvaltningen. Førere af skibe, der ankommer til en dansk havn

fra et andet sted

i EU’s toldo råde, eller so forlader det da ske toldo råde ed he blik på afsejli g til et a det sted i

EU’s toldo råde, skal ligeledes, såfre t skibet edfører varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter so lad i g

eller proviant, anmelde sig til told- og skatteforvaltningen.

Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske told-

område uopfordret standse op for kontrol og skal i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlan-

ger det.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medbragte varer i

overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom. De nævnte personer skal endvi-

dere give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3.

Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om bord på skibe eller luft-

fartøjer, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, skal, når told- og skatteforvaltningen forlanger det,

standse op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænse, langs kyster, i havne og i lufthavne

eller på landingssteder.

§ 23

Stk. 4.

Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide midler, der svarer til værdien

af 10.000 euro eller derover, skal uopfordret standse op for kontrol og har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at

angive samtlige medtagne likvide midler.

Stk. 5.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer og personer om bord på skibe og luftfartøjer skal, når told- og skatteforvaltnin-

gen forlanger det, opgive navn og bopæl. Fremgår det af en kontrol i medfør af stk. 3 eller 4, at der er tegn på ulovlige

aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler, kan told- og skatteforvaltningen forlange, registrere og be-

handle oplysninger om personen og de likvide midler. Told- og skatteforvaltningen kan kræve disse oplysninger doku-

menteret.

Stk. 6.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage mv. og deres eventuelle befordrings-

midler samt, i det omfang told- og skatteforvaltningen ønsker det, udbakke bagage.

Told- og skatteforvaltningen har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig

kontrol, og som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter. Told- og skatte-

forvaltningen har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler mv., når dette

sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

§ 24

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller antages at medføre likvide

midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, eller som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke

der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fast-

sat forbud mod indførsel, udførsel eller transit.

§ 25

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i

henhold til bestemmelserne i §§ 23 og 24.

Stk. 2.

Eftersyn på personer skal ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være videregående, end de kontrol-

mæssige formål nødvendiggør.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Gennemsigtighedsrapport SKATs kontrolarbejde i 2016

Stk. 3.

Eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage,

at vedkommende ulovligt medfører varer mv. skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende

repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne,

der udpeges af den pågældende. Eftersynet må kun udføres og overværes af personer af samme køn som den person,

der skal efterses. Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.

Stk. 4.

Eftersyn som nævnt i stk. 3 kan med den pågældendes accept foretages ved hjælp af kropsscanning.

Note. LBK nr. 1223 af 20. september 2016

–

bekendtgørelse af toldloven.

Retssikkerhed

Regelboks 14. Retssikkerhedslovens § 5

Forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal parten underrettes om beslutningen.

Stk. 2.

Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om

1) tid og sted for indgrebet,

2) retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8,

3) hovedformålet med indgrebet og

4) det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24.

Stk. 3.

Parten kan inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal

dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden eller

senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges helt eller delvis, hvis

1) øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives,

2) hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offent-

lige interesser,

3) det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU,

4) øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet eller

5) forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Stk. 5.

Hvis betingelserne efter stk. 4 for at undlade forudgående underretning er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af et tvangsindgreb, kan

myndigheden gennemføre det samlede tvangsindgreb uden forudgående underretning.

Stk. 6.

Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutningen

samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutningen

skal endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Note: Lov nr. 442 af 9. jun. 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Retssikkerhedsloven)