SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 284
Offentligt

20. september 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 2. oktober 2018

1) Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det endelige

momssystem

Generel indstilling

KOM(2017)569 og KOM(2017)568

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Politisk enighed

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

Præsentation

KOM(2018)646, KOM(2018)645

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Evaluering af det europæiske semester 2018

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 11.-13. oktober 2018

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Forslag til ændring af forordning om grænseoverskridende betalinger

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 2. oktober 2018, men forventes sat på

dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2018)163

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017) 538

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Dagsordenspunkt 1: Quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer

i det endelige momssystem

KOM(2017) 569 og KOM(2017) 568

1. Resume

Kommissionen præsenterede 4. oktober 2017 en lovpakke, der introducerer grundlæggende ele-

menter i det endelige momssystem og en række forbedringer af det nuværende momssystem på

udvalgte områder

(såkaldte ”quick fixes”).

I den aktuelle lovpakke foreslår Kommissionen, at det endelige momssystem baseres på det gene-

relt gældende princip om beskatning i forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leverancer mellem virksomheder, at det nuværende

momssystem afviger fra disse generelle principper. Det skal være muligt at foretage momsbetalin-

gen gennem One-Stop-Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle momsregistreres i alle de

EU-lande, hvortil de eksporterer deres varer.

Den aktuelle lovpakkes fire konkrete quick fixes skal gøre det nuværende momssystem mere

velfungerende i perioden indtil det endelige momssystem måtte blive gennemført.

Som en del af lovpakken foreslår Kommissionen at introducere

konceptet ”godkendt afgiftspligtig

person”, som

skal fungere som en akkreditering af virksomheder, der anses som særligt pålidelige

skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lempelige administrative ordninger i overgan-

gen til det endelige momssystem samt mulighed for at anvende visse af de nævnte quick fixes. I

forbindelse med forhandlingerne har der blandt EU-landene vist sig enighed om i første omgang

ikke at medtage dette element om godkendte afgiftspligtige personer. De nævnte quick fixes vil

dermed gælde alle virksomheder, hvilket har medført behov for visse tekniske justeringer af selve

ordningerne i forhold til det af Kommissionen foreslåede.

I forhandlingerne har en gruppe EU-lande foreslået, at der medtages endnu et quick fix (dvs. et

femte quick fix), som muliggør momsfritagelse af selvstændige grupper i fx den finansielle sektor.

Regeringen vurderer, at forslaget, som ikke været undergivet en konsekvensanalyse fra Kommissi-

onens side, blandt andet vil have betydelige negative konsekvenser for det danske provenu. På

ECOFIN 22. juni 2018 var det ikke muligt at opnå enighed om kompromisforslaget, som

indeholdt forslaget om det femte quick fix.

Regeringen støtter, at det endelige momssystem skal være baseret på forbrugslandsbeskatning,

samt at leverandøren er betalingspligtig for momsen og kan gøre brug af One-Stop-Shop-systemet.

Regeringen støtter generelt de af Kommissionen foreslåede quick fixes. Regeringen støtter, at be-

grebet godkendte afgiftspligtige personer tages ud af forslaget, da det er administrativt byrdefuldt

og øger risikoen for fejl og svig. Regeringen kan ikke acceptere, at momsfritagelse for selvstændige

grupper inkluderes i forslaget, medmindre det inkluderes i en form, der sikrer, at forslaget ikke

har nævneværdige negative provenuvirkninger for Danmark. Regeringen vil kunne acceptere, at

forslaget om momsfritagelen for selvstændige grupper tages ud af forslaget, og der samtidig afgives

en erklæring, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til at analysere momsforholdende for den

finansielle sektor med henblik på eventuelt at fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 7. april 2016 en momshandlingsplan

, i hvilken man

fremlagde sine planer for et endeligt momssystem for grænseoverskridende handel

i EU. Kompleksiteten i det nuværende momssystem, særligt for grænseoverskri-

dende transaktioner, begrænser ifølge Kommissionen grænseoverskridende han-

del, ligesom det øger risikoen for svig. Det endelige momssystem skal baseres på

princippet om forbrugslandsbeskatning for alle typer transaktioner både inden-

landske og grænseoverskridende transaktioner og har til hensigt sikre et solidt,

fælles momsområde i EU med mindre kompleksitet og mindre risiko for svig.

Kommissionen har til hensigt at introducere det endelige momssystem i flere trin,

i første trin på vareområdet, og i sidste trin på serviceområdet, jf. bilag 1.

Kommissionen har desuden i dialog med Rådet, Europa-Parlamentet og andre

interessenter identificeret et behov for at introducere en række forbedringer af

momssystemet på den korte bane for at adressere forskellige uhensigtsmæssighe-

der og gøre det nuværende momssystem mere velfungerende.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 en pakke med forslag, som introducerer

grundlæggende elementer i det endelige momssystem og begrebet

godkendte afgifts-

pligtige personer

samt fire konkrete quick fixes i det nuværende momssystem. De

grundlæggende elementer i det endelige momssystem, begrebet godkendte afgifts-

pligtige personer og tre af de fire quick fixes foreslås gennemført ved ændring af

momsdirektivet (forslag KOM(2017)569), mens den fjerde quick fix foreslås gen-

nemført ved ændring af gennemførselsforordningen (forslag KOM(2018)568).

Forslagene er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.

Grundlæggende elementer i det endelige momssystem

I det eksisterende momssystem opdeles grænseoverskridende handel mellem virk-

somheder i to separate transaktioner. Den første transaktion er en momsfritaget

leverance i det EU-land, hvorfra varen sælges, mens den anden er en erhvervelse

inden for EU, som er momspligtig i bestemmelseslandet,

jf. figur 1.

Den aftagende virksomhed (erhververen) indberetter erhvervelsesmoms og får

samtidig fradrag for denne, hvorfor handelen effektivt er momsfritaget. Først idet

erhververen videresælger varen opkræves og indbetales en salgsmoms. Systemet er

sårbart overfor svig, idet erhververen kan forsvinde, fx erklære sig konkurs, inden

denne salgsmoms (som således er moms for hele værdikæden indtil da) indbetales

til myndighederne.

KOM (2016) 148, Mod et fælles europæisk momsområde

–

De svære valg.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Figur 1

Det nuværende momssystem ved grænseoverskridende varehandel mellem virksomheder

Kilde: Kommissionens forslag

Kommissionens mål om det endelige momssystem indebærer, at de to transaktio-

ner erstattes af én levering, hvis leveringssted er det EU-land, hvortil varerne an-

kommer. Systemet vil indebære, at leverandøren ved et grænseoverskridende salg

til en virksomhed er betalingspligtig for momsen,

jf. figur 2.

Det vil således i ud-

gangspunktet ikke være muligt at foretage et momsfritaget varesalg til en virksom-

hed i et andet land. Dette svarer til det gældende princip for salg af varer til for-

brugere.

Hvis leverandøren, som er betalingspligtig for momsen, ikke er etableret i det EU-

land, hvor momsen skal betales, vil systemet indebære, at der kan gøres brug af

One-Stop-Shop-systemet, som gør det muligt for leverandøren at afregne al

moms på grænseoverskridende handel i EU i én fælles ordning. Herefter vil de

nationale skattemyndigheder afregne momsen internt, og leverandøren undgår

således at skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes

varer sælges.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Figur 2

Kommissionens forslag til det endelige momssystem

Kilde: Kommissionens forslag

Der vil senere skulle fremsættes konkrete forslag om det endelige momssystem,

som indeholder den tekniske udmøntning af systemet, og som vil indebære, at det

nuværende midlertidige momssystem erstattes eller afskaffes. Desuden vil der

være behov for ændring af reglerne om administrativt samarbejde samt for at til-

passe eller udvikle IT-redskaber til understøttelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har den 25. maj 2018 fremsat forslag om første fase af det endeli-

ge momssystem (KOM(2018) 329). Dette forslag drøftes ikke på det kommende

ECOFIN og behandles derfor ikke yderligere her.

Godkendte afgiftspligtige personer

Som en del af lovpakken fremsat af Kommissionen foreslås at introducere kon-

ceptet

godkendt afgiftspligtig person,

der skal fungere som en akkreditering af virk-

somheder, der anses som pålidelige skattebetalere. Det foreslås, at alene virksom-

heder, som tildeles denne status, har mulighed for at anvende nogle af de foreslå-

ede quick fixes, og at der i en overgangsperiode til det endelige momssystem ind-

føres en regel, hvorefter en erhverver, som er en

godkendt afgiftspligtig person,

bliver

betalingspligtig for momsen af et køb fra et andet EU-land i stedet for leverandø-

ren. Det svarer i princippet til at bevare det nuværende momssystem for grænse-

overskridende transaktioner for de godkendte afgiftspligtige personer.

Drøftelser af forslaget har vist, at der er bred enighed blandt EU-landene om, at

de foreslåede forenklede regler bør gælde for alle afgiftspligtige personer, således

at der i forbindelse med dette forslag ikke er brug for at introducere begrebet

god-

kendt afgiftspligtig person.

En stillingtagen til, hvorvidt begrebet godkendte afgifts-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

pligtige personer skal indføres, ventes således udskudt til senere drøftelser i for-

bindelse med Kommissionens forslag om første fase af det endelige momssystem

af 25. maj 2018, hvor Kommissionen foreslår, at godkendte afgiftspligtige perso-

ner anvendes i en overgangsperiode, før det endelige momssystem indfases helt.

Quick fixes i det nuværende momssystem

Kommissionens forslag introducerer desuden fire quick fixes, der sikrer fælles

regler for 1) konsignationslagre og 2) kædetransaktioner, 3) gør momsregistre-

ringsnumre til en væsentlig betingelse for momsfritagelse ved grænseoverskriden-

de handel og 4) ensretter bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af græn-

seoverskridende handel.

Konsignationslagre

Nogle varesalg sker gennem såkaldte konsignationslagre. Et konsignationslager er

et lager i et andet land, som kan bruges til at levere varer til dette land uden samti-

dig også at overdrage ejendomsretten til varerne til en erhverver. Så længe varerne

befinder sig på konsignationslageret, har leverandøren fortsat ejendomsretten.

Først idet varerne afhentes af en erhverver, overdrages ejendomsretten til erhver-

veren, og leveringen af varerne anses for at have fundet sted. Leverandøren kan

eksempelvis være en tøjproducent i Spanien, der overfører sine produkter til et

konsignationslager i Danmark med henblik på at sælge tøjet videre til detailfor-

handlere.

Ifølge de gældende momsregler betragtes ordningen som to separate transaktio-

ner. Den første transaktion mellem leverandøren og konsignationslageret anses

som en grænseoverskridende levering af varer. Det betyder, at leveringen af varer-

ne er momsfritaget i afgangslandet. Leverandøren, som fortsat har ejendomsretten

over varen, er betalingspligtig for erhvervelsesmoms og må derfor være momsre-

gistreret i ankomstlandet. Når varerne tages ud af lagret og afleveres til erhverve-

ren, anses dette for at udgøre en anden transaktion med leveringssted i det EU-

land, hvor lageret er beliggende,

jf. figur 3.

Transaktionen er momspligtig, så er-

hververen indbetaler salgsmoms på sit videresalg af varen og får samtidig fradrag

for købsmomsen på købet fra lageret. I eksemplet ovenfor betyder det, at transak-

tionen mellem den spanske producent og dennes danske lager ikke anses for at

være en transaktion i momsmæssig henseende, mens transaktionen mellem den

spanske producents lager og den danske erhverver betragtes som et momspligtigt

indenrigssalg, hvorfor den spanske producent er momspligtig og skal momsregi-

streres i Danmark.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Figur 3

Nuværende regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre

Kilde: Kommissionens forslag

For at undgå det administrative besvær med at indberette og indbetale moms for

to handler, anvender nogle EU-lande forenklede foranstaltninger, idet der fx ses

bort fra leverandørens grænseoverskridende levering til konsignationslageret. Det

betyder, at de to transaktioner de facto behandles som ét grænseoverskridende

salg mellem leverandør og erhverver, som først finder sted, når erhververen over-

tager varen fra lageret. I Danmark anvendes der ikke forenklede regler med hen-

syn til konsignationslagre. Det forhold, at der er forskel mellem landenes tilgang,

er til hinder for en ensartet anvendelse af momsreglerne i det indre marked.

Kommissionens quick fix-forslag på dette område indebærer, at alle lande skal

anse transaktionerne for at udgøre én grænseoverskridende levering mellem leve-

randøren og kunden,

jf. figur 4.

Dermed behandles det grænseoverskridende salg

på samme måde, uanset om leverandøren gør brug af et konsignationslager eller

ej. Forslaget er på linje med målet for det endelige momssystem, idet leverandøren

således ikke vil skulle momsregistreres i de EU-lande, hvor vedkommende har

konsignationslagre, idet handlen vil kunne ske momsfrit fra leverandøren til er-

hververen, der betaler erhvervelsesmoms. Det svarer i praksis til, at den forenkle-

de tilgang, som nogle EU-lande anvender, gøres til normen i EU-reglerne.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Figur 4

Kommissionens forslag til regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre

Kilde: Kommissionens forslag

Kædetransaktioner

En kædetransaktion indebærer et gentaget grænseoverskridende salg inden for EU

af den samme vare, som dog kun er genstand for én enkelt transport inden for

EU, nemlig mellem den første leverandør og den endelige erhverver,

jf. figur 5.

eksempel på en kædetransaktion er, hvis en vare sælges fra en virksomhed i Tysk-

land til en virksomhed i Frankrig. Virksomheden i Frankrig sælger umiddelbart

efter varen videre til en svensk virksomhed, som igen umiddelbart sælger videre til

en dansk virksomhed. Varen sendes direkte fra Tyskland til Danmark (uden stop

hos den franske eller svenske virksomhed). Der er tale om én fysisk forsendelse af

varerne, men der er juridisk set tale om tre leveringer.

Reglerne dikterer, at der i forbindelse med kædesalg kun kan være én momsfrita-

get transaktion, hvorfor transporten af varen i henhold til EU-Domstolens praksis

skal henføres til én enkelt levering i kæden med henblik på at fastslå, hvilken

transaktion der er omfattet af momsfritagelsen. De øvrige transaktioner i kædesal-

get er momspligtige.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Figur 5

Kædetranskationer

Hvis den første leverandør i kæden er betalingspligtig for transporten, kan denne

(og momsfritagelsen) kun henføres til det første salg. Tilsvarende vil transporten

(og momsfritagelsen) kun kunne henføres til det sidste salg, hvis den endelige

erhverver er betalingspligtig for denne.

Er det derimod en mellemhandler, som foretager transporten eller er betalings-

pligtig for denne, varierer praksis mellem EU-landene. Den uens fortolkning af

reglerne giver tilfælde, hvor sælgervirksomheder indberetter en intra-EU handel,

men køberen ikke indberetter købet. Det skaber problemer for skattemyndighe-

dernes kontrol og erhvervslivets efterlevelse af reglerne. I yderste konsekvens kan

der opstå tilfælde af ikke-beskatning eller dobbeltbeskatning af kædetransaktioner.

Med henblik på at ensrette praksis på området og sikre, at der ikke bliver tale om

mere end én momsfritaget transaktion forbundet med kædesalget, foreslår Kom-

missionen, at transport, som en mellemhandler i kæden foretager eller er beta-

lingspligtig for, skal henføres til salget til den pågældende mellemhandler, som

således momsfritages, hvis denne er momsregistreret i et andet EU-land end leve-

ringslandet og har meddelt sin leverandør, hvilket EU-land varerne vil ankomme

til.

Hvis mellemhandleren i Sverige i eksemplet varetager transporten eller er beta-

lingspligtig for denne og ikke er momsregistreret i Danmark og har meddelt mel-

lemhandleren i Frankrig, at varerne sendes til Danmark, er det altså det grænse-

overskridende salg mellem mellemhandleren i Frankrig og mellemhandleren i Sve-

rige, som er momsfritaget. Opfyldes disse betingelser ikke, fx hvis mellemhandle-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

ren i Sverige

momsregistreret i Danmark, henføres transporten (og momsfrita-

gelsen) til salget fra mellemhandleren i Sverige til erhververen i Danmark.

Dette giver entydige regler for, hvor i kædetransaktionen momsfritagelsen kan

henføres, hvilket minimerer risikoen for ikke-beskatning (flere led i kæden gør

krav på momsfritagelsen) eller dobbeltbeskatning (ingen led i kæden får bevilget

momsfritagelsen) osv.

Betingelser for momsfritagelse

Et grænseoverskridende salg til en forbruger (og andre ikke-afgiftspligtige, uden

momsnummer), anses som én transaktion, hvor sælger altid skal pålægge salget

moms og sørge for angivelse og indbetaling af momsen. Omvendt er grænseover-

skridende salg til afgiftspligtige virksomheder omfattet af momsfritagelse.

Det er i henhold til EU-Domstolens praksis alene en

formel betingelse

og ikke en

væsentlig betingelse

for momsfritagelse, at leverandøren undersøger, om erhververen

er en afgiftspligtig person. Skattemyndighederne i de enkelte EU-lande kan ikke

nægte leverandøren selve momsfritagelsen i forbindelse med manglende opfyldel-

se af

formelle

betingelser, men alene pålægge bøder eller administrative sanktioner,

mens myndighederne kan nægte momsfritagelse ved manglende overholdelse af

væsentlige

betingelser. Leverandøren kan undersøge om erhververen er momspligtig

ved at slå op i VIES-systemet

for at se, om erhververen har et gyldigt momsregi-

streringsnummer.

Ligeledes er det i henhold til EU-Domstolens praksis alene en

formel betingelse

for

momsfritagelsen, at leverandøren indsender en såkaldt VIES-oversigt over sine

grænseoverskridende varesalg til andre virksomheder i EU. Oplysningerne ud-

veksles i VIES-systemet, og skattemyndighederne i det land, hvor erhververen har

hjemme, underrettes herved om, at varer, der beskattes som en erhvervelse inden

for EU, er ankommet til deres område. Forsømmer leverandøren at indsende

momsoversigten, vil det alene kunne medføre bøder eller administrative sanktio-

ner, og skattemyndigheden har ikke mulighed for at nægte momsfritagelsen.

Kommissionen foreslår, at det skal være en

væsentlig betingelse

for momsfritagelsen,

at erhververen skal være momsregistreret i et andet EU-land end det, hvor for-

sendelsen eller transporten påbegyndes, og at en retvisende VIES-oversigt ind-

sendes. Leverandøren vil som i dag skulle kontrollere kundens status i VIES-

systemet, før fritagelsen anvendes. Forslaget vil således formelt ikke ændre på de

krav, som leverandøren skal opfylde, men idet betingelsen gøres

væsentlig,

udvides

skattemyndighedernes beføjelser, idet de herefter vil kunne nægte momsfritagel-

sen for grænseoverskridende salg af varer, hvis erhververen ikke er momsregistre-

ret i et andet land end det, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, eller

hvis VIES-oversigten ikke er udfyldt korrekt. Pointen er, at myndighederne skal

kunne nægte momsfritagelsen, hvis en virksomhed forsøger at sælge momsfrit til

VAT Information Exchange System. VIES bruges af virksomheder til at kontrollere momsnumre, og skattemyndigheder-

ne anvender systemet til at foretage kontrol.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

en ikke-afgiftspligtig person, som ikke er momsregistreret og altså ikke har gyldigt

momsnummer, fx en forbruger.

Ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseoverskridende handel

I det nuværende momssystem er der ikke fælles EU-regler for hvilket dokumenta-

tionskrav, der kan stilles i forhold til, om der er sket forsendelse eller transport af

varer til et andet EU-land i forbindelse med momsfri varehandel mellem virksom-

heder i EU. Det har ført til, at der er forskelle mellem praksis i de enkelte EU-

lande, hvilket medfører øgede administrative byrder for virksomheder, der opere-

rer i flere EU-lande.

Kommissionens forslag indebærer i to tilfælde, at der indføres en simpel formod-

ningsregel, der skal gøre det klart, hvilke beviser, der skal fremlægges for at opfyl-

de betingelserne for at få momsfritaget vareleveringer inden for EU.

I det første tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af leveran-

døren (dvs. at leverandøren er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indfø-

res en formodning om, at varerne er blevet transporteret fra afgangslandet til et

andet EU-land, såfremt leverandøren er besiddelse af to beviser, der ikke er ind-

byrdes modstridende, og som bekræfter transporten. Hermed gives der leverandø-

ren sikkerhed for, at hvis beviserne er til stede, kan reglen om grænseoverskriden-

de momsfri levering anvendes. Det vil dog være muligt for en skattemyndighed at

afvise denne formodning, hvis myndighederne kommer i besiddelse af beviser for,

at varerne ikke er blevet transporteret fra afgangslandet til et andet EU-land, og

leverandørens fremlagte beviser fx er forfalskede.

I det andet tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af erhverve-

ren (dvs. at erhververen er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indføres

en formodning om, at varerne er blevet transporteret, hvis leverandøren er i be-

siddelse af dels en skriftlig erklæring fra erhververen om, at varerne er blevet

transporteret af erhververen eller på dennes vegne med angivelse af varernes an-

komstland, dels to beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, og som bekræfter

transporten. Også denne formodning kan afvises af myndighederne.

Forslaget ensarter således bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelsen af græn-

seoverskridende handel på tværs af landene og mindsker dermed de administrative

byrder.

Momsfritagelse for selvstændige grupper i den finansielle sektor

En gruppe EU-lande har undervejs i forhandlingerne af nærværende forslag fore-

slået, at der udover Kommissionens forslag til quick fixes, medtages endnu et

quick fix (dvs. et femte quick fix), som har betydning for momsfritagelse i den

finansielle sektor.

Virksomheder kan i udgangspunktet ikke fradrage moms på de indkøb, som an-

vendes i forbindelse med de momsfritagne aktiviteter. Hvis en sådan virksomhed

udliciterer en momspligtig aktivitet, som anvendes i forbindelse med den moms-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

fritagne aktivitet, vil virksomheden derfor ikke kunne fradrage momsen på indkø-

bet af den udliciterede ydelse. Momsen udgør således en omkostning for virk-

somheden, som ikke kan fradrages. Dette er bl.a. relevant for den finansielle sek-

tor, hvis ydelser i stort omfang er momsfritagne, og hvor evt. moms på input eller

udliciterede aktiviteter således generelt ikke kan fradrages.

Særlige momsregler for såkaldt selvstændige grupper mellem virksomheder, der

kan oprettes på baggrund af en række kriterier, gør det muligt for disse at levere

momsfritagne ydelser til deres medlemmer, selvom ydelsen egentlig i udgangs-

punktet er momspligtig. En bank og nogle IT-konsulenter kan fx danne en selv-

stændig gruppe med det formål at gøre brug af momsfritagelse for selvstændige

grupper i forbindelse med udlicitering af administrative IT-opgaver til konsulen-

terne.

EU-Domstolen afgjorde 21. september 2017, at denne form for momsfritagelse

for selvstændige grupper ikke kan anvendes af fx banker og forsikringsselskaber,

men udelukkende kan anvendes af selvstændige grupper, hvis medlemmer yder

momsfritagne aktiviteter af almen interesse (fx grupper, der udfører administrative

opgaver for læger, tandlæger mv. i lægehuse). Afgørelsen indebærer, at momsfrita-

gelsen for sådanne selvstændige grupper ikke vil kunne anvendes af virksomheder

i fx den finansielle sektor. Folketinget har 6. september 2018 vedtaget ændringer

af bl.a. momslovgivningen (L 237 A), som gennemfører EU-Domstolens afgørel-

se, hvorefter momsfritagelsen udelukkende kan anvendes af selvstændige grupper,

hvis medlemmer yder momsfritagne aktiviteter af almen interesse.

Det nævnte foreslåede femte quick fix fra en gruppe lande vil betyde, at momsfri-

tagelsen for selvstændige grupper fremover kan anvendes i den finansielle sektor,

herunder at reglen kan bruges grænseoverskridende. Forslaget fra disse lande er

således at ændre reglerne, så virkningen af domstolsafgørelsen i praksis annulleres.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Udtalelse angående

forslag om quick fixes i det nuværende momssystem, grundlæggende elementer i

det endelige momssystem og begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

forventes at

foreligge 2. oktober 2018, mens der endnu ikke er fastsat tidspunkt for forslaget

om ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseover-

skridende handel.

5. Nærhedsprincippet

Grænseoverskridende momssvig bekæmpes bedst ved fælles aftaler i EU eller

internationalt. De administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne

kan alene opnås ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen. Det vurderes, at den

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

danske lovgivning og praksis på de områder, som forslaget berører, er i overens-

stemmelse med gældende EU-regler.

En vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer af den danske momslov og eventu-

elt momsbekendtgørelsen således, at de danske regler bringes i overensstemmelse

med de nye EU-regler.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil reducere grænseoverskridende momssvig

i EU fra ca. 50 mia. euro til ca. 10 mia. euro om året, hvorfor forslaget vil have

positive statsfinansielle konsekvenser for EU-landene. Fra dansk side vurderer

man dog umiddelbart ikke, at forslaget vil have væsentlige positive statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, da det danske momssvigproblem vurderes at have et

relativt beskedent omfang.

Det foreslåede femte quick fix om momsfritagelse for selvstændige grupper i den

finansielle sektor vil kunne afstedkomme betydelige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark i form af provenutab. Dette opstår, hvis der i stort omfang dannes

grupper, der momsfrit kan levere administrationsydelser, it-ydelser mv. til fx den

finansielle sektor fra andre EU-lande uden betaling af den danske lønsumsafgift.

Momsfritagelsen vil således kunne betyde, at der flyttes aktivitet væk fra Danmark,

som ellers før var en del af den finansielle sektor i Danmark og derfor omfattet af

dansk lønsumsafgift. Alt efter forslagets konkrete udformning og omfanget af

flyttede aktiviteter vil det medføre et betydeligt provenutab for staten. En meget

foreløbig beregning viser, at for hver 10 pct. af den finansielle sektors aktiviteter,

der flytter ud til momsfri grupper i andre EU-lande, vil staten potentielt kunne

tabe i omegnen af 600 mio. kr. i provenu af lønsumsafgift. Ud over provenutabet

vil dette også føre til tab af danske arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser vil forventeligt samlet set være positive,

da forslaget medvirker til at mindske grænseoverskridende momssvig uden at ska-

be uforholdsmæssigt store erhvervsøkonomiske eller administrative byrder. Et

simplere momssystem, som fjerner den kompleksitet, der i det nuværende moms-

system dæmper den grænseoverskridende handel, vil alt andet lige øge samhandlen

i det indre marked og dermed skabe vækst.

Den del af forslaget, som introducerer begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

som ventes ikke at være en del af det endelige forslag, vil medføre væsentlige ad-

ministrative omkostninger for SKAT, idet hver enkelt virksomhed skal vurderes

med henblik på at afklare, om de kan opnå status som

godkendt afgiftspligtig person

efterfølgende løbende overvåges med henblik på en vurdering af, om godkendel-

sen kan opretholdes. SKAT vurderer med væsentlig usikkerhed, at indførslen af

ordningen med

godkendte afgiftspligtige personer

vil medføre engangsomkostninger på

ca. 84 mio. kr., hvoraf ca. 2 mio. kr. vil gå til systemtilretninger og ca. 82 mio. kr.

vil gå til administration i relation til godkendelsesproceduren svarende til ca. 106

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

årsværk. Derudover vil der være varige omkostninger på ca. 132 mio. kr. svarende

til ca. 175 årsværk til den løbende administration af ordningen.

For så vidt angår det endelige momssystem vil anvendelsen af den nuværende

One-Stop-Shop skulle udvides, således at salg af alle varer og ydelser, som en leve-

randør i et EU land sælger til en virksomhed i et andet EU-land, skal indberettes

og afregnes i den allerede eksisterende One-Stop-Shop. Således forventes det, at

der vil være tale om tilpasninger af eksisterende systemer og ikke udvikling af nye

systemer. Hvorvidt det nuværende system kan optimeres til at håndtere langt flere

transaktioner end i dag skal afklares. En afklaring heraf vil først kunne foreligge,

når den nærmere tekniske udmøntning af det endelige system er drøftet i forbin-

delse med det forslag, som Kommissionen fremsatte 25. maj 2018.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har foretaget en vurdering af

de administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovpakken. TER vurderer, at

den del af nærværende forslag, som vedrører godkendte afgiftspligtige personer,

og som ventes ikke at blive en del af det endelige forslag, medfører administrative

konsekvenser for mindre end 4 mio. kr. årligt.

TER vurderer, at forslaget om skærpelse af bevisbyrden i forbindelse med moms-

fritagelse af grænseoverskridende handel medfører positive administrative konse-

kvenser, der udgør mindre end 4 mio. kr. årligt. TER bemærker, at de administra-

tive lettelser består i, at reglerne for, hvilken dokumentation sælger skal fremlægge

for, at en vare faktisk er transporteret eller forsendt til et andet EU-land, harmoni-

seres på tværs af EU.

TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage en nærmere vur-

dering af de administrative konsekvenser.

Forslagets del om betingelser for momsfritagelse kan få økonomiske konsekven-

ser for de virksomheder, som i dag handler med virksomheder i andre EU-lande,

der ikke har gyldigt momsnummer, idet disse kan nægtes momsfritagelse for deres

leveringer. Forslagets dele om kædetransaktioner og konsignationslagre vil udgøre

administrative lettelser for virksomhederne.

8. Høring

Lovpakken er sendt i høring 3. oktober 2017. Der henvises til kommende revide-

rede grund- og nærhedsnotat for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred enighed om, at det endelige momssystem skal

baseres på momsbetaling i kundens land og med dette lands momssats. Der for-

ventes derudover overordnet bred opbakning til Kommissionens quick fix-forslag

(fire quick-fixes), som skal forbedre det nuværende momssystem.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Drøftelser på teknisk niveau viser særligt, at nogle EU-lande generelt er kritiske

overfor indførslen af ordningen med

godkendte afgiftspligtige personer

både på grund af

store administrative omkostninger for skattemyndighederne, og risiko for, at to

parallelle systemer vil skabe flere fejl og nye svigmuligheder. Andre lande støtter

indførelsen af begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

og en overgangsordning med

to parallelle systemer.

Pba. forhandlingerne er der bred enighed om at udskyde drøftelser af eventuel

brug af

godkendte afgiftspligtige personer

samt de fleste grundlæggende elementer i det

endelige momssystem til drøftelserne af Kommissionens forslag til teknisk gen-

nemførelse af det endelige momssystem (KOM(2018) 329 af 25. maj 2018). Her-

med vil nærværende forslags ændringer af det nuværende momssystem skulle gæl-

de for alle afgiftspligtige personer, og ikke, som foreslået af Kommissionen, i visse

tilfælde kun for

godkendte afgiftspligtige personer.

Flere EU-lande, herunder Danmark, har givet udtryk for skepsis over for forslaget

om at lade selvstændige grupper i den finansielle sektor være omfattet af momsfri-

tagelse (det femte quick fix). Da forslaget ikke var med i Kommissionens oprinde-

lige forslag, og det derfor ikke har været genstand for en konsekvensanalyse, er

der fortsat mange uafklarede spørgsmål. Hertil kommer, at forslaget kan afsted-

komme væsentlige provenutab i visse lande. Det forventes, at et begrænset antal

lande vil modsætte sig direktivændringen vedr. selvstændige momsgrupper på

grund af manglende konsekvensanalyse af forslaget, fordi de har høj momssats,

eller fordi de har eller planlægger at indføre en lønsumsafgift lignende den danske.

Herudover har Kommissionen i forbindele med ECOFIN 22. juni 2018 oplyst, at

Kommissionen vil trække hele forslaget (KOM(2017)569) tilbage, såfremt EU-

landene vil medtage forslaget om selvstændige grupper, da dette vil kompromitte-

re Kommissionens initiativret.

Der kan eventuelt opnås enighed om accept af forslaget, hvis forslaget om moms-

fritagelsen for selvstændige grupper (det femte quick fix) tages ud af forslaget, og

der samtidig afgives en erklæring, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til at ana-

lysere momsforholdende for den finansielle sektor med henblik på eventuelt at

fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen foreslår at indføre et endeligt

momssystem baseret på at det generelle princip om forbrugslandsbeskatning ud-

bredes til alle transaktioner. Regeringen er af den opfattelse, at det endelige

momssystem skal være ét system, hvor leverandøren er betalingspligtig og kan

bruge One-Stop-Shop-systemet, hvilket bør afspejles i direktivteksten, der fast-

lægger principperne for det endelige system. Regeringen støtter generelt, at det

nuværende momssystem forbedres på de foreslåede områder, så reglerne bliver

mere enkle og klare, hvorved retssikkerheden for virksomheder øges.

Regeringen er ligesom øvrige lande skeptisk overfor Kommissionens forslag om

at indføre begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

som i overgangen mod det ende-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

lige momssystem skal tildeles særligt lempelige regler. Det vil indebære to parallel-

le systemer, hvilket øger risikoen for fejl og svig. Regeringen er derfor positiv

overfor at lade denne del af forslaget udgå til senere drøftelse.

Regeringen er meget skeptisk overfor at inkludere et forslag om at ændre momsdi-

rektivets regel om momsfritagelse for selvstændige grupper, således at muligheden

for at anvende momsfritagelsen går videre end EU-Domstolens fortolkning af

den nuværende momsfritagelse i direktivet. Regeringen finder, at der er så mange

ubesvarede spørgsmål i relation til anvendelsen af en udvidet momsfritagelse, især

når fritagelsen bliver anvendt grænseoverskridende, at det unødigt vil sinke vedta-

gelsen af de andre ændringer af det nuværende momssystem

–

ændringer, der

overordnet er bred enighed om på nuværende tidspunkt i forhandlingerne, og

som er efterspurgt af erhvervslivet. Desuden vil et sådant forslag potentielt have

væsentlige negative provenumæssige konsekvenser for Danmark, hvis momsfrita-

gelsen kan bruges grænseoverskridende. Provenutabet opstår ved, at den finansiel-

le sektor flytter aktiviteter til andre EU-lande, og dermed undgår betaling af løn-

sumsafgift i relation til disse aktiviteter.

Man har i forhandlingerne drøftet et muligt kompromis, som begrænser momsfri-

tagelsen til kun at kunne anvendes nationalt og på frivillig basis. Rådets Juridiske

Tjeneste og Kommissionen har taget foreløbigt forbehold, idet en begrænsning af

momsfritagelsen til nationalt brug, er diskriminerende for så vidt angår nationalitet

og må anses for værende i strid med princippet om den fri etableringsret. Det må

derfor forventes, at vedtagelse af en bestemmelse, hvor momsfritagelsen ikke kan

bruges grænseoverskridende vil blive underkendt af EU-Domstolen. På denne

baggrund finder regeringen ikke, at det er et anvendeligt kompromis at begrænse

bestemmelsen til nationalt brug, da risikoen for underkendelse af begrænsningen

er stor.

Regeringen kan, hvis forslaget vedr. momsfritagelsen af selvstændige grupper i

den finansielle sektor tages ud, eller indarbejdes i en form, hvor der er sikkerhed

for, at forslaget ikke har nævneværdige negative provenuvirkninger for Danmark,

støtte, at forslagene i nærværende lovpakke vedtages. Regeringen vil endvidere

kunne acceptere, at forslaget om momsfritagelsen for selvstændige grupper tages

ud af forslaget, og der samtidig afgives en erklæring, hvori Rådet opfordrer

Kommissionen til at analysere momsforholdende for den finansielle sektor med

henblik på eventuelt at fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet.

Regeringen kan støtte, at quick fix-ændringerne af det nuværende system gælder

alle, og ikke kun

godkendte afgiftspligtige personer,

og at drøftelser om eventuelt intro-

duktion af begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

i en overgangsfase til det endelige

system udskydes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotater om sagen oversendt til Folketingets

Europaudvalg 13. november 2017. Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen

til forhandlingsoplæg 12. juni 2018 forud for ECOFIN 22. juni 2018.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Bilag 1: Kommissionens tidsplan for indfasning af det endelige momssystem

For at give skatteforvaltningerne og virksomhederne en glidende overgang til det

endelige momssystem, foreslår Kommissionen, at ændringerne bør ske gradvist i

to etaper,

jf. figur 6.

I første etape (etape 1) skal det fastlægges, hvordan leveringen af varer mellem

virksomheder inden for EU skal behandles med hensyn til moms. Implementerin-

gen af dette første skridt vil blive opdelt i to deletaper.

Det foreliggende forslag udgør første deletape (etape 1.1), hvor Kommissionens

oprindelige forslag var at introducere begrebet

godkendt afgiftspligtig person

og de

grundlæggende elementer af det endelige momssystem for handel med varer mel-

lem virksomheder inden for EU. Denne del af forslaget vil udgøre en principaftale

mellem EU-landene om at bevæge sig fra den nuværende overgangsordning til et

endeligt momssystem. Kommissionen forventer, at dette forslag vil kunne træde i

kraft i 2019.

Man har i behandlingen af forslaget ikke kunnet opnå enighed om, hvorvidt der i

et eventuelt overgangssystem skal anvendes

godkendte afgiftspligtige personer,

og der er

bred enighed om at udskyde disse drøftelser til de kommende drøftelser af de

tekniske forslag vedrørende det endelige system,

jf. nedenfor.

I anden del af første etape (etape 1.2) vil Kommissionen fremsætte et forslag til

fastlæggelse af de nærmere tekniske bestemmelser, der er nødvendige for, at den

første etape mod det endelige momssystem kan fungere. Dette forslag er fremsat

den 25. maj 2018

. Kommissionen foreslår, at erhververen i denne etape, som en

undtagelse til det generelle princip, skal være betalingspligtig for momsen, såfremt

kunden er en

godkendt afgiftspligtig person.

I øvrige handler vil leverandøren være

betalingspligtig for momsen, som kan betales ved brug af One-Stop-Shop-

systemet. Kommissionen forventer, at disse ændringer vil kunne træde i kraft i

2022.

I anden etape (etape 2) skal de nye regler for momsbehandlingen udvides til at

omfatte alle grænseoverskridende leveringer, dvs. også levering af ydelser, og leve-

randøren, dvs. ikke erhververen, vil skulle svare moms af alle varer og ydelser, der

købes i andre EU-lande. Initiativerne i anden etape vil blive foreslået, når Kom-

missionen har foretaget en evaluering fem år efter at reglerne i første etape er trådt

i kraft. Derefter vil det endelige momssystem være gennemført fuldt ud.

KOM(2018) 329

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Figur 6

Tidsplan

Kilde: Kommissionens forslag

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om mulighed for at indføre indenlandsk ge-

nerel omvendt betalingspligt som en midlertidig und-

tagelse fra EU’s momssystem

KOM(2016) 811

1. Resume

På ECOFIN sigtes der efter politisk enighed om direktivforslaget om mulighed for at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms for leverancer mellem virksomheder over en

vis værdi. Det østrigske formandsskabs nylige kompromisforslag, som bygger videre på det tidli-

gere maltesiske formandsskabs kompromis fra juni 2017, indebærer, at EU-lande med særligt

store problemer med såkaldt momskarruselsvig midlertidigt kan indføre indenlandsk generel

omvendt betalingspligt (for leverancer mellem virksomheder på over 15.000 euro pr. transaktion

–

også opdelte betalinger). Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til momsreglerne for

leverancer mellem virksomheder på under 15.000 euro pr. transaktion, eller ændringer i, hvor-

dan den endelige forbruger betaler moms.

En række lande har i tidligere drøftelser af forslaget været imødekommende overfor ønskerne fra

især Tjekkiet om at indføre generel omvendt betalingspligt for moms i forsøget på at imødekomme

landets problemer med momssvig. Andre lande har været mere skeptiske og bl.a. bekymrede for

virkninger på det indre marked og risikoen for, at svigen flytter til andre lande. Formandskabets

kompromisforslag indebærer bl.a. yderligere oplysningskrav til de lande, som ønsker at indføre

generel omvendt betalingspligt.

Kompromisforslaget blev drøftet på ECOFIN 16. juni 2017, 25. maj 2018 og 13. juli 2018,

men blev ikke vedtaget, selvom hovedparten af EU-landene var indstillet på at vedtage det. For-

slaget er efterfølgende ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk omvendt beta-

lingspligt, da det vurderes, at der er en række negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved dette system. Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigts-

mæssig vis er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig. Regeringen

lægger betydelig vægt på at fastholde, at tilladelser om generel omvendt betalingspligt skal kunne

trækkes tilbage, og at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det

indre marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan for

momsområdet, som bl.a. opfordrer Kommissionen til at undersøge såkaldt inden-

landsk generel omvendt betalingspligt for moms. Kommissionen præsenterede på

ECOFIN 17. juni 2016 en analyse heraf. Kommissionen fremsatte 21. december

2016 et forslag, som vil give EU-landene mulighed for midlertidigt at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt på leveringer mellem virksomheder af

ydelser og varer over en vis grænse,

jf. nedenfor.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet samt Det Økonomiske og

Sociale Udvalg.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

I det nuværende momssystem opkræver virksomheder moms af deres salg og har

fradrag for den moms, der er betalt af relevant indkøb (dvs. indkøb til

virksomhedens momspligtige aktivitet). Dette er forsimplet beskrevet i figur 1,

hvor den sælgende virksomhed (virksomhed 1) opkræver moms for sine salg og

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den købende virksomhed

(virksomhed 2) har fradrag for momsen på indkøbet, som virksomheden

modregner i salgsmomsen opkrævet af den endelige forbruger.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem for indenlandske handler

Omvendt betalingspligt indebærer,

jf. figur 2,

at den sælgende virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver moms ved sit salg til den købende

virksomhed (virksomhed 2)

. Den købende virksomhed (virksomhed 2) opgør i

stedet salgsmomsen (på 20 kr.) for sit køb fra virksomhed 1 samtidig med, at

virksomheden tager fradrag for købsmomsen (ligeledes 20 kr.). Herved udligner

salgs- og købsmomsen hinanden. Der er således igennem momskæden ikke et

økonomisk udestående fsva. moms mellem virksomheder eller mellem

virksomheder og stat. Generelt vil der først være et økonomisk udestående til

staten fsva. moms, når en virksomhed sælger til ikke-momspligtige, fx privatfor-

brugere, offentlige myndigheder, den finansielle sektor mv.

I et system med generel omvendt betalingspligt vil virksomhederne fortsat skulle registrere moms ved køb og salg og

angive moms til skattemyndighederne. Det er alene, hvem der står for indbetalingen af momsen, som ændres fra at være

den sælgende virksomhed til den købende virksomhed.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Figur 2. Illustration af generel indenlandsk omvendt betalingspligt

Når virksomhed 2 videresælger varen til en endelig forbruger, opkræver

virksomhed 2 moms af forbrugeren som i det normale momssystem mhp.

indbetaling til myndighederne. Det samlede momsprovenu til skattemyndigheden

er uændret.

Det nuværende momssystems robusthed består bl.a. i, at det har en indbygget

registrering af alle handler gennem kæden. I det nuværende system indebærer det,

at det er forskellige virksomheder, som står for henholdsvis indbetalingen og

fradraget af momsen. Hvis en virksomhed fx udeholder en del af sin omsætning

fra momsregnskabet, skabes der et misforhold mellem salgs- og købsmoms, når

virksomheden sammenlignes med andre lignende virksomheder. Dette giver

skattemyndighederne en indikation af, at virksomheden skal kontrolleres og

begrænser muligheden for svig. Det nuværende momssystem er dog sårbart over

for svig ved salg mellem erhverv. Det gælder fx såkaldt ”Missing Trader Intra-

Community fraud” (MTIC), hvor moms

på indkøb fradrages, mens den

tilhørende salgsmoms aldrig indbetales.

I et momssystem med generel omvendt betalingspligt udlignes salgs- og

købsmomsen ved handel mellem virksomheder, idet den købende virksomhed

foretager fradraget med det samme i forbindelse med købet. Den samlede

momsbetaling for hele den foregående handelskæde sker således først, når varen

sælges med almindelig betalingspligt, fx når salget sker til forbrugere. I et system

med omvendt betalingspligt er det således nemmere for virksomheden at

forsvinde med hele momsindbetalingen end i det nuværende momssystem. I figur

2 afhænger hele momsindbetalingen således udelukkende af virksomhed 2.

Virksomhed 2 kan fx begå momssvig ved at opkræve momsen fra sin kunde, men

undlade at indbetale momsen til skattemyndighederne.

Enkelte EU-lande har udtrykt stort ønske om at få mulighed for at afprøve

generel omvendt betalingspligt for moms på indenlandske handler mellem

virksomheder for at bekæmpe momssvig mellem virksomheder i en kæde (såkaldt

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

momskarruselsvig). Omvendt betalingspligt for moms er i dag alene mulig på

udvalgte sektorer i en midlertidig periode frem til 31. december 2018.

Ønsket skal ses i lyset af, at generel omvendt betalingspligt udelukker MTIC-svig.

Den sælgende virksomhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan

forsvinde uafhængigt af, at den købende virksomhed opnår fradrag herfor.

Omvendt er et system med generel omvendt betalingspligt forbundet med en

række negative effekter. Fx er mulighederne for svindel ved at sælge varer og

ydelser til endeligt forbrug uden moms (sort økonomi) større. Dertil kommer, at

momssystemet bliver mere kompliceret både for erhvervslivet og

skattemyndighederne, hvis der sideløbende eksisterer både normal og omvendt

betalingspligt indenfor ét land (fx transaktioner under hhv. over 15.000 euro) eller

på tværs af lande. Omvendt betalingspligt indebærer, at en sælgende virksomhed i

højere grad skal kende og evt. undersøge køberens forhold, idet der skal opkræves

moms, hvis køber er en forbruger, men ikke hvis køber er en anden virksomhed.

Samtidig må det forventes, at den sælgende virksomhed i visse tilfælde kan

komme til at hæfte for momsen, såfremt køberen ikke er identificeret korrekt, og

salget dermed ikke pålægges moms korrekt. Med normal betalingspligt skal sælger

opkræve moms ved alle salg, uanset om køber er forbruger eller virksomhed.

Kommissionen fremsatte sit forslag om generel omvendt betalingspligt på

baggrund af drøftelser i ECOFIN i løbet af 2016, hvor enkelte EU-lande udtrykte

et stort politisk ønske om, at Kommissionen skulle fremsætte et sådant forslag. I

Kommissionens handlingsplan for momsområdet har Kommissionen derimod

foreslået, at momssystemet ændres mere grundlæggende

(”det endelige

momssystem”),

således at grænseoverskridende leveringer mellem virksomheder

behandles momsmæssigt på samme vis som indenlandske handler mellem

virksomheder.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Formålet med forslaget er at give EU-lande med særligt store problemer med

momskarruselsvig en mulighed for at afprøve generel omvendt betalingspligt for

moms som et værn mod svindlen. Kommissionens forslag har i hovedtræk føl-

gende elementer:



Kommissionens forslag giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissi-

onen om tilladelse til midlertidigt at indføre

generel

omvendt betalingspligt

for moms på leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der

overstiger

10.000 euro pr. faktura. Grænsen på 10.000 euro er ifølge Kommis-

sionen sat for at ramme de højværditransaktioner, der er mest udsatte for

karusselsvig, og samtidig friholde de mindste virksomheder fra administrati-

ve byrder ved forslaget. Den konkrete grænse svarer desuden til den tærskel,

bl.a. Tjekkiet oprindeligt har anmodet om. Forslaget giver ikke mulighed

for, at et land kan udvælge sektorer eller enkelte varegrupper/tjenester til

omvendt betalingspligt, mens andre varer og tjenester følger det normale

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget



momssystem

. For leverancer mellem virksomheder

under

10.000 euro pr.

faktura vil momsreglerne være uændrede. Forslaget indebærer heller ikke

ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.

Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indføre midlertidig generel

omvendt betalingspligt i EU-lande, som er særligt ramt af momskarrusel-

svig. Kommissionens forslag indebærer, at lande på basis af følgende krite-

rier vil kunne ansøge: 1) landet har et momsgab

, som er mindst 5 pct. point

højere end det gennemsnitlige momsgab blandt EU-landene

, 2) momskar-

ruselsvig udgør mindst 25 pct. af landets samlede momsgab, og 3) øvrige

kontrolforanstaltninger som værn mod momskarruselsvig er konstateret in-

effektive.

Kommissionens forslag giver også EU-lande, der ikke opfylder ovenstående

kriterier, mulighed for at indføre generel omvendt betalingspligt, hvis 1)

landet grænser op til et land, der har valgt at indføre midlertidig generel om-

vendt betalingspligt, 2) der er konstateret en høj risiko for, at svigen flytter

fra landet, der har indført generel omvendt betalingspligt til det pågældende

naboland og 3) øvrige kontrolforanstaltninger som værn mod momssvig er

konstateret ineffektive.

Kommissionens forslag medfører en række rapporteringsforpligtelser frem

til 2022, både for de lande, som vælger at indføre generel omvendt beta-

lingspligt, og for de lande, som ikke indfører generel omvendt betalingspligt.

EU-lande, som indfører omvendt betalingspligt for moms, skal ifølge for-

slaget etablere elektroniske rapporteringskrav til alle momspligtige personer.

Kommissionens forslag indebærer, at det er muligt at trække tilladelser til-

bage, såfremt det viser sig, at generel omvendt betalingspligt i et EU-land

har en betydelig negativ effekt på det indre marked, idet momssvigen kan

flytte til andre lande, som ikke har indført omvendt betalingspligt.

Kommissionen har pligt til at overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis to

EU-lande informerer Kommissionen om, at momssvigen er øget som følge

af indførslen af generel omvendt betalingspligt i et EU-land.

Kommissionens forslag indebærer, at muligheden for at anvende generel

omvendt betalingspligt for moms er en midlertidig ordning, som skal udlø-

be 30. juni 2022.

Det er et krav i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), at en undtagelsesbestemmelse af denne karakter skal være midlertidig og

medføre mindst mulige forstyrrelser af det indre marked.

På de tekniske møder har der særligt været uenighed om, 1) hvilke betingelser

landene skal opfylde for at indføre generel omvendt betalingspligt, 2) hvem der

skal have kompetence til at indrømme og tilbagetrække tilladelser til lande, der

Dog med undtagelse af de muligheder, der i forvejen eksisterer for at indføre omvendt betalingspligt for bestemte sekto-

rer og varegrupper fx tablets og pc’er.

Momsgabet opgøres som forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves og det samlede forventede momsgrundlag.

Et momsgab kan bl.a. skyldes virksomhedskonkurs, fejlrapportering, momsundgåelse og svig mv.

Kommissionen skønner i en analyse fra 2016, at det gennemsnitlige momsgab for EU27 er 10,4 pct. i 2014 samt at 11

lande (Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal og Slovaktiet) umiddelbart

har et momsgab, som er mindst 5 pct.point større end EU-gennemsnittet i 2014.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

ansøger om at indføre generel omvendt betalingspligt samt 3) i hvilket omfang

direktivet skal være tidsbegrænset,

jf. nedenfor.

Formandskabets kompromisforslag

I forlængelse af det maltesiske formandsskabs kompromisforslag fra juni 2017

præsenterede det østrigske formandskab et nyt kompromisforslag i september

2018.

1. Transaktioner, som er omfattet af generel omvendt betalingspligt

Kompromisforslaget giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissionen om

tilladelse til midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt for moms på

leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der overstiger 15.000

euro pr. transaktion (mod Kommissionens forslag om leverancer, der overstiger

10.000 euro pr. faktura). Dermed vil også opdelte betalinger i henhold til kom-

promisforslaget være omfattet af generel omvendt betalingspligt.

2. Betingelser for at kunne indføre generel omvendt betalingspligt

I henhold til kompromisforslaget skal vurderingen af omfanget af momssvig tage

udgangpunkt i Kommissionens opgørelse fra 2016 af EU-landenes momsgab i

2014. Dette var i juni 2017 ifølge Kommissionen de senest opgjorte skøn.

Derudover er det uddybet, hvordan et land skal dokumentere, at øvrige

kontrolforanstaltninger, som værn mod momskarruselsvig, er konstateret ineffek-

tive.

Der er i kompromisforslaget indsat et proportionalitetskrav, der består af to ele-

menter. For det første skal det land, som ønsker at indføre generel omvendt beta-

lingspligt, kunne påvise, at den estimerede øgede regelefterlevelse og opkrævning

af moms (gevinster) er mindst 25 pct. større end de forventede øgede byrder, som

virksomheder og skatteadministrationen pålægges. Det er i kompromisforslaget

ikke specificeret, hvordan gevinster og byrder konkret skal opgøres. For det andet

er det foreslået som et krav, at generel omvendt betalingspligt ikke må medføre

højere omkostninger for virksomheder og skatteadministrationer, end der er for-

bundet med andre kontrolforanstaltninger.

Kompromisforslaget fjerner muligheden for, at andre EU-lande midlertidigt kan

indføre generel omvendt betalingspligt, hvis landet bl.a. deler grænser med et land,

der midlertidigt indfører generel omvendt betalingspligt. Dette skyldes en vurde-

ring fra Rådets Juridiske Tjeneste, der ikke finder denne mulighed i overensstem-

melse med proportionalitetsprincippet og kriteriet om, at forslaget skal medføre

mindst mulig forstyrrelse af det indre marked.

Kompromisforslaget indeholder yderligere oplysningskrav (i forhold til

Kommissionens forslag) til de lande, som ønsker at anvende generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. De nye krav indebærer, at lande som indfører generel

omvendt betalingspligt løbende skal udlevere en række data om personer, der er

blevet strafforfulgt for momssvig, personer som er blevet afregistreret for moms,

og personer som ikke rettidigt har indgivet en momsangivelse i to perioder.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

3. Kompetencen til at indrømme og tilbagetrække tilladelser

Kompromisforslag lægger op til, at det er Rådet, der på baggrund af en indstilling

fra Kommissionen med enstemmighed kan give et EU-land tilladelse til at indføre

generel omvendt betalingspligt (fremfor at det er Kommissionen som kan

indrømme tilladelser, som foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

For så vidt angår muligheden for at trække tilladelser tilbage, er det blevet

foreslået, at Kommissionen, senest tre måneder efter at have modtaget alle

nødvendige oplysninger, indstiller til Rådet, at tilladelserne skal trækkes tilbage.

Kommissionens indstilling vil herefter blive tiltrådt af Rådet, medmindre Rådet

enstemmigt afviser Kommissionens indstilling inden for 30 dage (fremfor at det er

Kommissionen som har kompetencen til at trække tilladelser tilbage, som

foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

Derudover indgår det i kompromisforslaget, at Kommissionen har pligt til at

overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis blot ét EU-land informerer

Kommissionen om øget momssvig som følge af indførslen af generel omvendt

betalingspligt (fremfor to EU-lande, som foreslået af Kommissionen). Dertil

kommer, at de lande, der indfører generel omvendt betalingspligt, foreslås at

skulle afrapportere til Kommissionen efter ét år, hvor ordningen er afprøvet

(fremfor to år som Kommissionen har foreslået).

4. Tidsbegrænsning af direktivet

Kommissionen og formandskabet har lagt op til, at forslaget skal være

tidsbegrænset frem til 30. juni 2022 (dvs. oprindeligt ca. fem år). Nogle lande

ønsker dog, at direktivet skal være gældende i en kortere periode (fx to til tre år),

mens enkelte lande ventes at ønske en længere periode (mere end fem år).

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget skal i høring ved Europa-Parlamentet. Oprindeligt forventedes Europa-

Parlamentet at komme med en udtalelse 29. november 2017. Siden forslaget blev

blokeret på ECOFIN i juni 2017 har der i Europa-Parlamentet ikke været yderli-

gere drøftelser, ligesom der heller ikke foreligger en ny dato for, hvornår man kan

forvente en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at momsdirektivet forhindrer EU-landene i at kunne

anvende generel indenlandsk omvendt betalingspligt. Det er kun muligt at give

EU-lande mulighed for at anvende generel omvendt betalingspligt ved et lovgiv-

ningsinitiativ på EU-plan, som ændrer direktivet.

Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med inden-

landske handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den sælgende

virksomhed, som opkræver moms for sine salg og afregner momsen til skatte-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

myndighederne. Den købende virksomhed kan fradrage den købsmoms, som

virksomheden har betalt for sine køb, når den indbetaler salgsmoms.

Momsdirektivet giver mulighed for at indføre omvendt betalingspligt på inden-

landske handler mellem virksomheder på bestemte områder. I Danmark er der i

forskelligt omfang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektricitet, CO2-kvoter,

CO2-kreditter, gas- og elektricitetscertifikater, metalskrot, mobiltelefoner, compu-

terchips, spillekonsoller, tablet-pc’er

og bærbare computere. Der blev indført om-

vendt betalingspligt på disse områder, da der blev konstateret omfattende organi-

seret svig med disse varegrupper. Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag

om, at ovennævnte mulighed forlænges frem til, at reglerne for det endelige

momssystem træder i kraft.

En vedtagelse af nærværende forslag har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser,

idet forslaget blot giver visse EU-lande mulighed for at indføre generel omvendt

betalingspligt midlertidigt. Danmark opfylder ikke de af formandskabet foreslåede

betingelser vedrørende momsgab og momskarruselsvig for at indføre generel om-

vendt betalingspligt.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksom-

heder i Danmark. Såfremt andre EU-lande vælger at indføre generel omvendt

betalingspligt vil det dog få erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder

etableret i disse lande.

Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse til forslaget, at et momssystem

med omvendt betalingspligt kan øge eksisterende svigformer, som forventes at

blive mere udbredt i detailledet af handelskæden. Muligheden for at købe varer og

tjenesteydelser med omvendt betalingspligt (og dermed i praksis uden moms) for-

ventes at øge incitamentet til at misbruge andres momsnumre. Herved kan virk-

somheder eller personer, som ellers ikke er berettiget til at købe varer eller tjene-

steydelser med omvendt betalingspligt, få mulighed for i praksis at erhverve disse

varer og tjenesteydelser uden moms.

I det nuværende momssystem sker grænseoverskridende handler mellem virk-

somheder med omvendt betalingspligt. Det har medført, at der er opstået et svig-

koncept, hvorved virksomheder kan købe varer fra andre lande uden moms og

sælge disse varer videre med moms. Virksomheden forsvinder dog uden at indbe-

tale den opkrævede salgsmoms til skattemyndighederne. Kommissionen anfører,

at dette koncept vil kunne overføres på nationalt niveau i de lande, der indfører

generel omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører ligeledes, at incitamentet

til at sælge varer videre uden moms på det sorte marked vil øges.

Erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer eller EU-lande, som endnu ikke havde ind-

ført omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører, at der er risiko for, at det

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

samme vil ske i forbindelse med, at enkelte lande indfører generel omvendt beta-

lingspligt for moms.

Endelig må det forventes, at de, der vil omgå systemet, kunstigt vil opdele transak-

tioner, så de kommer under 15.000 euro.

På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at forslagets gennemførelse kan få

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, såfremt andre EU-lande indfører ge-

nerel omvendt betalingspligt.

8. Høring

For høringssvar henvises til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 21. marts 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene har siden ECOFIN 16. juni 2017 været indstillet på

at vedtage kompromisforslaget, men der er endnu ikke opnået enstemmighed.

Forslaget er efterfølgende blevet lettere revideret. Der ventes en ny drøftelse på

ECOFIN 2. oktober 2018 mhp. på politisk enighed.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så momsprovenuet

sikres, og det indebærer færrest muligt administrative byrder for virksomheder,

samt at risikoen for svindel minimeres.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. Fra dansk side har man derfor heller ikke et ønske om at

indføre generel omvendt betalingspligt for moms i Danmark. Det skyldes bl.a., at

erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer. Systemet vurderes at indebære en række

negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder bl.a. øgede

administrative byrder, jf. høringssvarene, og nye former for svig. Hvis generel

omvendt betalingspligt indføres i nogle lande, vil der være en risiko for, at svigen

flytter til andre EU-lande.

Formålet med forslaget er at give EU-lande, der har særligt store problemer med

momssvig mulighed for at afprøve generel indenlandsk omvendt betalingspligt.

Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis

er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt.

andre lande, der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt. Rege-

ringen ser positivt på, at muligheden for at nabolande kan indføre generel om-

vendt betalingspligt er udgået i det seneste kompromisforslag henset til de juridi-

ske indvendinger herom.

Regeringen kan acceptere en løsning på linje med kompromisforslaget fra juni

2017, og finder det vigtigt at fastholde, at tilladelser skal kunne trækkes tilbage, og

at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det indre

marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forudgående drøftelser af omvendt

betalingspligt for moms, herunder i forbindelse med ECOFIN 15. januar 2016,

25. maj 2016 og 17. juni 2016. Udvalget blev orienteret om forslaget i forbindelse

med præsentationen på ECOFIN 27. januar 2017 og i forbindelse med ECOFIN

21. marts 2017. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget 9. februar

2017. Folketingets Europaudvalg blev forelagt det maltesiske formandskabs kom-

promisforslag 14. juni 2017 forud for ECOFIN 16. juni 2017, 18. maj 2018 forud

for ECOFIN 25. maj 2018 og 5. juli 2018 (skriftlig forelæggelse) forud for ECO-

FIN 13. juli 2018.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Dagsordenspunkt 3:

Direktiv om nedsatte momssatser for bøger, aviser

og tidsskrifter

KOM(2016) 758

1. Resume

På ECOFIN sigtes der efter politisk enighed om direktivforslaget om ændring af momssystemdi-

rektivet for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter.

Det er med de nuværende momsregler muligt for de enkelte EU-lande at indføre en nedsat moms-

sats (minimum 5 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Dertil kommer, at nogle EU-lande

har mulighed for at indføre såkaldt stærkt nedsatte momssatser (lavere end 5 pct.) eller nulmoms

på visse trykte medier. Derimod skal elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter efter de gældende

regler belægges med standardmomssatsen i de enkelte EU-lande (minimum 15 pct.).

Forslaget skal give EU-landene større frihed til at nedsætte momssatserne på elektroniske udgi-

velser og dermed fjerne eksisterende begrænsninger for at pålægge samme momssats på hhv. trykte

og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. I det seneste kompromisforslag er der lagt op til, at

alle EU-lande får mulighed for at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter. Derudover får EU-landene mulighed for at anvende samme stærkt

nedsatte satser (under 5 pct.) og nulsatser for elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter, som de

måtte have anvendt på trykte versioner pr. 1. januar 2017.

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom om den momsmæssige forskelsbehandling af

elektroniske og trykte bøger. Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en skriftlig udta-

lelse om dommens konsekvenser. I henhold til den skriftlige udtalelse vil det efter direktivforsla-

gets vedtagelse fortsat være muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publikatio-

ner momsmæssigt forskelligt, såfremt det kan begrundes objektivt.

Kompromisforslaget blev drøftet på ECOFIN 16. juni 2017, 25. maj 2018 og 13. juli 2018,

men blev ikke vedtaget, selvom hovedparten af EU-landene var indstillet på at vedtage det. For-

slaget er efterfølgende ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides eller alterna-

tivt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører konkurrenceforvridning mellem

EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere kompliceret for erhvervslivet. Samtidig ønskes

det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til selektiv erhvervsstøtte gen-

nem nedsatte momssatser. Regeringen er dog åben for at give de enkelte EU-lande mulighed for

at ligestille elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter med trykte publikationer og kan derfor støtte

en løsning på linje med det seneste kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 1. december 2016 fremsat forslag om ændring af momssy-

stemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) for så vidt angår momssatser for bøger,

aviser og tidsskrifter. Forslaget blev fremlagt sammen med en pakke af forslag om

modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere

på tværs af grænserne (KOM(2016) 755, KOM(2016) 756 og KOM(2016) 757).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

I henhold til det gældende momsdirektiv skal

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrif-

ter belægges med den normale momssats (mindst 15 pct.) i de enkelte EU-lande.

De gældende regler giver alle EU-landene mulighed for at anvende en nedsat

momssats (mindst 5 pct.) på alle former for

trykte

medier. Derudover har nogle

EU-lande mulighed for at anvende såkaldte stærkt nedsatte satser (lavere end 5

pct.) og nulsatser (momsfritagelse med ret til fradrag for moms på indkøb) på

visse trykte medier

. Fx er der i Danmark nulmoms på trykte aviser.

Ifølge de gældende regler må EU-landene anvende op til to nedsatte momssatser,

som mindst skal være på 5 pct. I tillæg hertil har nogle EU-lande yderligere und-

tagelser, der indebærer, at der er stærkt nedsatte momssatser på bestemte varer

(dvs. under 5 pct. og nulmoms). Disse yderligere undtagelsesmuligheder for stærkt

nedsatte momssatser og nulmoms tælles ikke med i opgørelsen af et lands samlede

antal nedsatte momssatser.

Der gøres opmærksom på, at Kommissionen 18. januar 2018 fremsatte et andet

forslag, som øger EU-landenes fleksibilitet i forhold til generelt at anvende nedsat-

te satser, stærkt nedsatte satser og nulsatser. Kommissionens forslag rummer, hvis

det vedtages uændret, bl.a. tilsvarende (og yderligere) frihedsgrader ift. fastsættel-

sen af momssatser på elektroniske udgivelser, som det aktuelle forslag, og vil såle-

des overflødiggøre dette, såfremt det pågældende forslag vedtages. Det pågælden-

de forslag behandles stadig på arbejdsgruppeniveau. Der henvises til Skattemini-

steriets reviderede grund- og nærhedsnotat om det pågældende forslag, som er

oversendt til Folketinget 11. april 2018.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give alle EU-lande mulighed for at anvende de sam-

me momssatser på både elektroniske og trykte udgaver af hhv. bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kommissionens oprindelige forslag indebar, at alle EU-lande fik mulighed for frit

at fastsætte momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter, uanset om de er trykte

eller elektroniske. Dvs. at alle EU-lande vil kunne anvende nedsatte satser (mindst

5 pct.), stærkt nedsatte satser (under 5 pct.) og nulmoms på

elektroniske

bøger, avi-

ser og tidsskrifter, og at alle EU-lande (og ikke længere kun de EU-lande, der hav-

de en særlig undtagelse) ville få mulighed for at anvende stærkt nedsatte momssat-

ser (under 5 pct.) og nulsats for alle former for

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter,

jf. tabel 1.

I det maltesiske formandskabs kompromisforslag fra juni 2017 er der lagt op til, at

alle EU-lande får mulighed for at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter. Derudover kan de EU-lande, der pr. 1.

Disse særlige undtagelser er af historiske årsager, som skyldes, at en række lande ved indtræden i det europæiske fællesskab

havde stærkt nedsatte momssatser eller nulmoms, som de har bibeholdt.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

januar 2017 anvendte en stærkt nedsat sats (under 5 pct.) og nulsatser i forbindelse

med levering af

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter, også kunne anvende disse

stærkt nedsatte satser og nulsatser, når de samme varer leveres

elektronisk.

Kom-

promisforslaget vil således fjerne de eksisterende begrænsninger for at pålægge

samme momssats på hhv. trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter.

Kompromisforslaget indebærer til forskel fra Kommissionens forslag ikke mulig-

heden for, at alle EU-lande (og ikke kun de EU-lande, der har særlig undtagelse

hertil) frit kan anvende stærkt nedsatte momssatser eller nulsats på trykte bøger,

aviser og tidsskrifter. Forslaget ændrer således ikke på de historisk betingede særli-

ge undtagelser for stærkt nedsatte momssatser og nulmoms, som visse EU-lande

benytter.

Tabel 1

Sammenligning af gældende ret og forslaget om momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Nugældende

regler

Minimum 5 pct.

og særlige

undtagelser

Minimum 15 pct.

Kommissionens

forslag

Intet minimum.

Seneste kompromisfor-

slag

Ingen ændring af regler.

Trykte bøger, aviser og tidsskrifter

Elektroniske bøger aviser og tidsskrifter

Intet minimum.

Minimum 5 pct.

Lavere sats og nulsats

er mulig, hvis det blev

anvendt for trykte versi-

oner pr. 1. januar 2017,

jf. særlige undtagelser.

Anm.: 1) Bulgarien er det eneste EU-land, som anvender standardmomssatsen på både trykte bøger, aviser og

tidsskrifter. Øvrige EU-lande anvender under visse betingelser en nedsat sats (mindst 5 pct.) på trykte aviser,

bøger og/eller tidsskrifter. I tillæg hertil anvender nogle EU-lande yderligere stærkt nedsatte satser og

nulmoms på trykte bøger, aviser og/eller tidsskrifter,

jf. anmærkning 2).

2) En række lande har særlige undtagelser, som tillader en stærkt nedsat sats (mindre end 5 pct.) eller

nulmoms på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Frankrig har stærkt nedsat sats (2,1 pct.) på trykte aviser og

tidsskrifter. Estland og Italien har en stærkt nedsat sats (4 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Luxembourg har en stærkt nedsat sats (3 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Følgende lande har

nulmoms: Belgien (trykte aviser og tidsskrifter), Danmark (trykte aviser), Irland (trykte bøger), Storbritaninen

(trykte bøger, aviser og tidsskrifter).

3) Frankrig og Italien har i strid med reglerne nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kilde:

”VAT

rates applied in the Member States of the European Union

– situation at 1st January 2017”

Kommissionens konsevensanalyse af direktivforslaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har 1. juni 2017 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil

der blandt medlemmerne var bred tilslutning. Europa-Parlamentet påpeger, at

forslaget skal sikre et forenklet momssystem, som er resistent overfor svig, og

som tilgodeser erhvervslivet, og at den fleksibilitet, som forslaget indebærer, på

ingen måde foregriber det endelige momssystem.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at der i momsdirektivet er fastsat harmoniserede be-

stemmelser om anvendelse af momssatser på elektroniske bøger, aviser og tids-

skrifter, som forhindrer EU-landene i at belægge disse med de samme lave moms-

satser som dem, der i øjeblikket anvendes på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

Disse bestemmelser kan kun ændres ved et lovgivningsinitiativ på EU-plan, som

ændrer direktivet. Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Bøger og tidsskrifter belægges i Danmark med 25 pct. moms, uanset om der er

tale om fysiske eller elektroniske bøger og tidsskrifter.

Trykte aviser belægges i Danmark med såkaldt nulmoms. Det betyder, at en trykt

avis er fritaget for moms ved salget, men virksomheden har ret til fradrag for den

moms, der er betalt ved indkøb, der er anvendt til at producere avisen. Elektroni-

ske aviser belægges med den danske normalsats på 25 pct. i overensstemmelse

med direktivets gældende regler.

Hensigten med direktivforslaget er at give de enkelte EU-lande en

mulighed

for at

ændre momssatserne på bøger, aviser og tidsskrifter i elektronisk form.

EU-Domstolens dom af 7. marts 2017 vedr. moms på bøger

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom i sag C-390/15 om den moms-

mæssige forskelsbehandling af elektroniske og fysiske bøger. Dommen vedrører

en polsk sag om muligheden for momsmæssigt at forskelsbehandle fysiske og

elektroniske bøger. Dommen fastslår, at fysiske og elektroniske bøger er sammen-

lignelige, og at det derfor kun er muligt at forskelsbehandle fysiske og elektroniske

bøger, såfremt forskelsbehandlingen beror på et lovligt formål.

EU-Domstolen kommer i den konkrete sag frem til, at henset til at alle elektroni-

ske ydelser i dag behandles momsmæssigt ens, hvilket skaber klare, enkle og ens

regler, er det et lovligt formål at forskelsbehandle fysiske og elektroniske bøger.

Forskelsbehandlingen var derfor i den konkrete sag lovlig.

Rådets Juridiske Tjeneste er, bl.a. på opfordring af Danmark, kommet med en

skriftlig udtalelse om dommens konsekvenser. Rådets Juridiske Tjeneste vurderer,

at det fortsat er muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publika-

tioner momsmæssigt forskelligt, såfremt den forskellige behandling kan begrundes

objektivt.

Det vides dog ikke, hvordan EU-Domstolen konkret vil forholde sig til en fortsat

opretholdelse af differentierede satser, herunder hvilke objektive begrundelser der

kan begrunde differentierede satser, såfremt direktivforslaget vedtages.

7. Økonomiske konsekvenser

For det oprindelige forslag fra Kommissionen blev det vurderet, at forslaget kun-

ne få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldtes, at

forslaget indebar, at momssatserne på både

trykte

elektroniske

bøger, aviser og

tidsskrifter kunne nedsættes frit. Levering af trykte bøger, aviser og tidsskrifter

anses som levering af varer. Når virksomheder, hjemhørende i andre EU-lande,

leverer varer til Danmark, belægges de med dansk moms, når virksomheden sæl-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

ger varer til danske forbrugere over den danske fjernsalgsgrænse (280.000 kr. år-

ligt). Det oprindelige forslag bevirkede således, at der var risiko for, at danske

virksomheder i endnu højere grad blev udsat for en konkurrenceforvridning (sær-

ligt fsva. bøger i trykt form) fra virksomheder etableret i EU-lande med lavere

momssatser, der sælger for en samlet værdi

under

den danske fjernsalgsgrænse. Det

bemærkes dog, at der i mellemtiden, i december 2017, er vedtaget en revision af

momsreglerne, der bl.a. indebærer en harmonisering til en fælles, relativt lav fjern-

salgsgrænse på 10.000 euro for grænseoverskridende salg af varer eller ydelser

indenfor EU. Når disse reviderede regler er implementeret, mindsker det alt andet

lige risikoen for konkurrenceforvridning ved andre landes brug af nedsatte moms-

satser, inkl. på fysiske udgivelser.

Ydermere bemærkes, at idet formandskabets seneste kompromisforslag indskræn-

ker forslagets anvendelsesområde, således at EU-landene blot får mulighed for at

ændre momssatserne på

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter vurderes forslaget

ikke at få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det skyldes, at bøger, aviser og tidsskrifter i

elektronisk

form betragtes som elek-

troniske ydelser, som allerede i dag skal belægges med dansk moms, når de sælges

til danske forbrugere, uanset om virksomheden sælger elektroniske ydelser under

den danske fjernsalgsgrænse (på 280.000 kr.) og er hjemhørende i et andet EU-

land med andre og evt. lavere satser end i Danmark.

8. Høring

Der henvises til samlenotatet af 6. juni 2017 om sagen til Folketingets Europaud-

valg for gengivelse af danske høringssvar om Kommissionens oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene har siden ECOFIN 16. juni 2017 været indstillet på

at vedtage kompromisforslaget, men der har ikke kunnet opnås enstemmighed.

Forslaget er efterfølgende ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau, men

formandskabet sigter efter politisk enighed på ECOFIN 2. oktober 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides

eller alternativt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører kon-

kurrenceforvridning mellem EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere

kompliceret for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at vedtagelsen i december af

forslaget om revision af momsreglerne alt andet lige mindsker risikoen for kon-

kurrenceforvridning ved andre landes anvendelse af nedsatte momssatser. Samti-

dig ønskes det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til

selektiv erhvervsstøtte gennem nedsatte momssatser.

Regeringen er dog åben for at give enkelte EU-lande mulighed for at indføre ned-

satte og stærkt nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter

og kan støtte en løsning på linje med kompromisforslaget. Det skal ses i lyset af,

at gældende regler sikrer, at elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter som ud-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 284: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevant for udvalget

gangspunkt altid skal belægges med dansk moms, når de sælges til danske forbru-

gere, samt at der vil være mulighed for at ligestilling af digitale og trykte aviser mv.

i Danmark, da nulmomsordningen for trykte aviser vil kunne udvides til digitale

aviser.

Regeringen er positiv overfor den indskrænkning af mulighederne for at anvende

stærkt nedsatte satser eller nulsatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter,

som kompromisforslaget indebærer ift. Kommissionens oprindelige udspil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om det forventede forslag i forbindelse

med orienteringen om Kommissionens handlingsplan på momsområdet, og Rå-

dets konklusioner herom, i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 25. maj 2016

og i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 21. marts 2017. Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat om forslaget 21. december 2016. Folketingets Europaud-

valg blev forelagt forslaget 14. juni 2017 forud for ECOFIN 16. juni 2017 med

henblik på forhandlingsoplæg og til orientering 18. maj 2018 forud for ECOFIN

25. maj og 5. juli 2018 (skriftlig forelæggelse) forud for ECOFIN 13. juli 2018.