Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 281
Offentligt
1939198_0001.png
14. september 2018
J.nr. 2018 - 4108
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering oversendes publikationen Gennemsigtighedsrapport
SKATs
kontrolarbejde i 2017, der er udarbejdet af det nu tidligere SKAT.
Gennemsigtighedsrapporten beskriver SKATs kontrolhjemler og anvendelsen af disse. Be-
skrivelsen og opgørelsen af antal kontroller tager udgangspunkt i de aktiviteter, som blev
beskrevet i publikationen SKATs Kontrolaktiviteter 2017
Styrket regelefterlevelse på
skatteområdet.
Udarbejdelsen af Gennemsigtighedsrapporten skal ses i lyset af, at der i offentligheden tid-
ligere blev udtrykt bekymring for, om SKAT gik for vidt i forhold til myndighedens kon-
trolbeføjelser og lovgivningen på området.
Folketinget vedtog den 7. december 2017 forslag til skattekontrollov (L 13) med det formål
at modernisere og præcisere skattemyndighedernes kontrolbeføjelser og dermed styrke
borgeres og virksomheders retssikkerhed.
Set i lyset af den nye skattekontrollov og omorganiseringen af skatteforvaltningen, hvor
SKAT den 1. juli 2018 er blevet erstattet af syv nye styrelser, pågår der overvejelser om,
hvordan skatteforvaltningen fremover bedst kan sikre åbenhed og gennemsigtighed om-
kring anvendelsen af kontrolbeføjelser.
Disse overvejelser vil få betydning for den fremtidige afrapportering til Skatteudvalget.
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt