Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 277
Offentligt
Revisionspligt af Skat.
Tirsdag den 1. september skriver Erhverv Nordsjælland om revisortvang eller ej for mindre virksomheder.
At mange mindre virksomheder snyder i skat og moms er helt sikkert, virksomhedernes hævekort bliver
flittigt brugt og de private indkøb derved gjort til virksomheds indkøb med fradragsret samt momsrefusion.
At det skulle hjælpe med en revisor pligt er meget tvivlsomt al den stund revisorerne markedsfører sig med
at sikre størst mulig personligt overskud ved drift af egen virksomhed.
Alle bilag, kvitteringer der foretages i virksomheden skal kunne fremvises hvis skat skulle dukke op, men
revisorerne går oftest ikke disse bilag igennem, hvis de overhovedet er der, hvilket betyder at
vedligeholdelsesarbejder på privat, eget hus samt indkøb af udstyr til hjemmet samt det daglige brød og
restaurantbesøg trækkes ind over firmaet som virksomheds køb med momsfradrag.
Her er det kun Skats egne medarbejdere vi som samfund kan stole på, vi skal have flere medarbejdere i
Skat, således at de kan fungerer som den enkelte virksomhedsejers revisor, evt. mod en egenbetaling.
Er en virksomhedsejer først kommet ind på de dårlige vaner med at købe ind via virksomheden og derved
snyde i skat og moms er det svært at rette op, da det vil betyde en væsentlig ændring i levestandarten.
Peer Pedersen
Baggersvej 43
3300 Frederiksværk