Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 219
Offentligt
1914046_0001.png
Notat
20. juni 2018
J.nr. 2018 - 1795
BILAG
–
Arbejdsudbudsvirkninger af ændrede afgifter
på nydelsesmidler
Afgifter, som pålægges forbruget, virker som en indirekte skat på arbejdsindkomst og på-
virker derfor arbejdsudbuddet, ligesom indkomstskatterne. Virkningen på arbejdsudbud-
det af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel at svare til virkningen af en tilsva-
rende ændring af indkomstskatterne, som påvirker fordelingen af befolkningens købekraft
på samme måde.
I forbindelse med de økonomiske ministeriers effektvurderinger af ændrede afgifter anta-
ges ofte, at ændringer i en generel afgift
–
som fx momsen
–
har nogenlunde samme virk-
ning på familiernes købekraft og samme afledte arbejdsudbudsvirkning som en ændring i
arbejdsmarkedsbidraget. Det afspejler, at en ændring i arbejdsmarkedsbidraget påvirker
lave og høje disponible indkomster
–
herunder både lønindkomster og overførselsind-
komster
–
relativt lige meget, og således har nogenlunde de samme fordelingsmæssige
egenskaber som momsen.
En ændring af satsen for arbejdsmarkedsbidraget skønnes at indebære en selvfinansie-
ringsgrad på ca. 4 pct. (via afledte effekter på arbejdsudbuddet). Denne selvfinansierings-
grad anvendes typisk som mål for de afledte arbejdsudbudsvirkninger af
generelle
afgiftsæn-
dringer.
Ændringer i
specifikke
afgifter kan dog have en anden virkning på købekraften på tværs af
befolkningen. Analysen i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 viser, at en reduktion af ci-
garet- og tobaksafgiften indebærer omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle
indkomstgrupper. Det afspejler, at afgiftsbetalingen knyttet til forbruget af cigaretter mv.
stort set ikke har nogen sammenhæng med indkomstniveauet.
Den ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lavere afgift for cigaretter og to-
bak svarer omtrent til at forhøje personfradraget (for samme umiddelbare provenuvirk-
ning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget er netop, at alle får omtrent
samme skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau. Selvfinansieringsgraden fra den
afledte arbejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften på cigaretter og tobak skønnes
derfor at udgøre knap -7 pct., svarende til niveauet for personfradraget,
jf. tabel 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 219: Orientering om ændret metode til at vudere arbejdsudbud af registreringsafgift og afgifter på nydelsesmidler, fra skatteministeren
1914046_0002.png
Tabel 1. Selvfinansieringsgraden fra den skønnede afledte arbejdsudbudsændring
Provenuberegnin-
ger hidtil
4
4
4
4
4
Ny
metode
-2
7
1
0
-7
Spiritus
Vin
Øl
Chokolade og slik
Cigaretter og tobak
Anm.: Den skønnede selvfinansieringsgrader tager i princippet udgangspunkt i små ændringer i afgiftsniveauerne.
Kilde:
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018,
kapitel 5.
Samme metode er anvendt for de øvrige afgifter på nydelsesmidler.
Konsekvenser for vurdering af beslutningsforslag B89
Folketinget har for nylig behandlet beslutningsforslag B89 om en forhøjelse af afgifterne
på cigaretter og tobak med 75 pct. Med de tidligere forudsætninger blev det skønnet, at
en forhøjelse af afgiften på cigaretter med 75 pct. inkl. en tilsvarende forhøjelse af afgif-
terne på røgtobak ville medføre et varigt
mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3
mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 2. Forventet merprovenu ved en afgiftsforhøjelse med 75 pct.
–
gamle forudsætninger.
Mia. kr. (2018-niveau)
Umiddelbart merprovenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb
og adfærd
2019
5,8
5,6
-0,3
2020
5,6
5,4
-0,3
2021
5,4
5,2
-0,3
2022
5,3
5,1
-0,3
2023
5,1
4,9
-0,3
2024
4,9
4,8
-0,3
2025
4,8
4,6
-0,3
Varigt
4,8
4,6
-0,3
Anm.: Der forudsættes ikke vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiftssatserne
indekseres efter 2025. Arbejdsudbudseffekt forudsættes at udgøre 4 pct. af det umiddelbare merprovenu (inkl. umiddelbar
virkning på momskontoen) efter tilbageløb. Tilbageløb antages at udgøre 23 pct. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
Med de nye forudsætninger skønnes forhøjelsen nu at medføre et varigt
merprovenu
efter
tilbageløb og adfærd på ca. 0,2 mia. kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 3. Forventet merprovenu ved en afgiftsforhøjelse med 75 pct.
–
nye forudsætninger.
Mia. kr. (2018-niveau)
Umiddelbart merprovenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb
og adfærd
2019
5,8
5,6
0,3
2020
5,6
5,4
0,3
2021
5,4
5,2
0,3
2022
5,3
5,1
0,3
2023
5,1
4,9
0,3
2024
4,9
4,8
0,2
2025
4,8
4,6
0,2
Varigt
4,8
4,6
0,2
Anm.: Der forudsættes ikke vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiftssatserne
indekseres efter 2025. Arbejdsudbudseffekt forudsættes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprovenu (inkl. umiddelbar
virkning på momskontoen) efter tilbageløb. Tilbageløb antages at udgøre 23 pct. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
I forlængelse af behandlingen af B89 har skatteministeren besvaret SAU B89
–
spørgsmål
1 og SAU B89 - spørgsmål 2. De ændrede forudsætninger har betydning for svarene, og
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 219: Orientering om ændret metode til at vudere arbejdsudbud af registreringsafgift og afgifter på nydelsesmidler, fra skatteministeren
1914046_0003.png
der er derfor fremsendt opdaterede svar til Skatteudvalget. De nærmere forudsætninger
for ovenstående beregninger fremgår af svar på SAU B89
–spørgsmål
1 (opdateret).
Der er samlet set fortsat tale om meget betydelige skønnede negative adfærdsvirkninger af
en forhøjelse af cigaretafgifterne med 75 pct. blandt andet som følge af en skønnet stig-
ning i grænsehandlen. Det bemærkes, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med at
skønne over provenuvirkningerne særligt for så store afgiftsændringer
Side 3 af 3