SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 209
Offentligt

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på

skatteområdet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning: Lever klagestrukturen

op til målsætningerne?

Klagestrukturen er i begrænset omfang tidssvarende

Klagestrukturen er ikke tilstrækkelig effektiv

Kvaliteten i afgørelserne er fastholdt

Afgørelserne er blevet mere ensartede

Forslag til en fremtidig klagestruktur

Introduktion til evaluering

2.1

Formål med loven vedrørende klagestrukturen på

skatteområdet

2.2

Evalueringens fokus og tilrettelæggelse

2.3

Evalueringens datagrundlag

2.4

Læsevejledning

Introduktion til klagestrukturen og

Skatteankestyrelsen

3.1

Klagestrukturen

3.2

Skatteankestyrelsen

3.3

Overordnet sags- og produktionsudvikling i

Skatteankestyrelsen

3.3.1 Væsentlige ændringer i Skatteankestyrelsens

rammebetingelser siden 2014

4.1

4.2

Tidssvarende klagestruktur

Hvad skal evalueringen svare på?

Organisering af klagestrukturen

Fleksibel ressourceudnyttelse

Videndeling

Agil implementeringsevne

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.3

Fritvalgsordning

Valg af klageveje

Omkostningseffektivitet i klageveje

4.3.1

4.3.2

4.4

Lægmandsinstitution

Afgørelser i lægmandsinstitution

4.4.1

4.5

Service rettet mod klageren

Digital service

4.5.1

4.6

Samlet evaluering af, i hvilket omfang klagestrukturen er

tidssvarende

5.1

5.2

Øget effektivitet

Hvad skal evalueringen svare på?

Ressourceforbrug og produktivitet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

5.2.1

5.2.2

5.3

Ressourceforbrug per sag

Sagsbehandlingstider

Organisatorisk performance i klagestrukturen

Medarbejderfastholdelse

De gennemsnitlige omkostninger

5.3.1

5.3.2

5.4

Samlet evaluering af, i hvilket omfang effektiviteten er øget

6.1

6.2

Løft i kvaliteten

Hvad skal evalueringen svare på?

Den juridiske kvalitet

Udfald ved domstole

Faglige hensyn i udfald af afgørelser

6.2.1

6.2.2

6.3

Rimelighed i sagsbehandling

6.4

Samlet evaluering af, i hvilket omfang der er sket et løft i

kvaliteten

7.1

7.2

7.3

Større ensartethed

Hvad skal evalueringen svare på?

Ensartethed i sager og udfald

Ensartethed i kommunikation og sagsdokumentation

Ensartethed i kommunikation

Ensartethed i sagsdokumentation

7.3.1

7.3.2

7.4

Samlet evaluering af, i hvilket omfang ensartetheden er øget

8.1

8.2

Forslag til en fremtidig klagestruktur

Styrende hensyn for en fremtidig klagestruktur

Løftestænger for en moderniseret klagestruktur

8.2.1 Fast definerede klageveje uden fritvalgsordning og

funderet i faglige hensyn

8.2.2 Konsolidering af antallet af afgørelsesmyndigheder

8.2.3 Medlemssammensætningen i afgørelsesmyndighederne

justeres

8.2.4 Afgørelsesformer i afgørelsesmyndigheder harmoniseres

8.2.5 De forvaltningsmæssige rammer for klagebehandlingen

justeres og sidestilles mere med andre klagemyndigheder

8.2.6 Nye og eksisterende klager over udvalgte afgørelser

underkastes en fremskyndet sagsoplysning og -behandling

8.2.7 Mindre geografisk bundne placeringer

Bilag 1. Supplerende dataanalyser

Sagsbehandlingstider

Ressourceforbrug per afgjort sag

Bilag 2. Datakilder

Interview

Inddragelse af formel referencegruppe

Projektgruppe

Kvantitative data

Deskresearch og baggrundsmateriale

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Sammenfatning:

Lever klagestrukturen op til

målsætningerne?

Den 1. januar 2014 trådte en større ændring af klagestrukturen på skatte-

området i kraft. Med lovændringen blev der ændret på, hvem der foretager

sagsforberedende arbejde, og hvem der afgør borgeres og virksomheders

klager over SKATs afgørelser.

Denne evaluering vurderer, i hvilket omfang ambitionerne bag og dermed

formålene med den nye klagestruktur er blevet indfriet. Evalueringen vur-

derer klagestrukturen i forhold til fire formål med loven, der er centrale i lo-

varbejdet:

En mere tidssvarende klagestruktur

En mere effektiv klagestruktur

Et løft i kvaliteten af afgørelserne

En større ensartethed i afgørelserne.

Evalueringen viser samlet set, at ændringen af klagestrukturen i varierende

grad har levet op til målsætningerne. Klagestrukturen er i begrænset om-

fang tidssvarende, da strukturen er kompleks og ufleksibel, ligesom valg af

klageveje ikke entydigt er drevet af faglige hensyn. Klagestrukturens effek-

tivitet er udfordret af blandt andet nye ekstraordinært store sagsområder,

der har medvirket til at skabe en stor sagsbeholdning og lange sagsbehand-

lingstider. Til trods for tegn på forbedringer i effektiviteten er klagestruktu-

ren grundlæggende ikke i stand til at sikre balance mellem afgjorte og mod-

tagne klager og dermed et rimeligt sagsflow, hvilket fremadrettet må for-

ventes at udfordre klagestrukturens bæredygtighed og forlænge sagsbe-

handlingstiderne yderligere. Kvaliteten i klagemyndighedernes afgørelser er

samtidig fastholdt eller hævet, men bliver kraftigt udfordret af lange sags-

behandlingstider. Endelig er der tegn på, at ændringen af klagestrukturen

har medført større ensartethed i afgørelserne på tværs af ankenævn og

Landsskatteretten.

I det følgende sammenfattes evalueringens hovedresultater i forhold til de

fire formål, der også fremgår af de enkelte evalueringstemaer.

Klagestrukturen er i begrænset omfang tidssvarende

I forhold til om der er opnået en mere tidssvarende klagestruktur, viser

evalueringen samlet set, at den nuværende klagestruktur i begrænset om-

fang vurderes at være tidssvarende. Over 40 individuelle afgørelsesmyndig-

heder, differentierede proceskrav og afgørelsesprocesser afhængigt af afgø-

relsesmyndighed, spredte lokationer og en stor variation i sagernes kom-

pleksitet gør forvaltningen af klagestrukturen til en ressourcekrævende og

kompleks opgave, der i mindre omfang er fleksibel og skalerbar. Samtidig

er klagemyndigheder på skatteområdet underlagt en række skærpede sags-

behandlingskrav, hvilket giver ressourcemæssige udfordringer og udfordrer

klagebehandlingens fleksibilitet.

Lov nr. 648 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Indførelsen af fritvalgsordningen har ikke været befordrende for en tidssva-

rende og omkostningseffektiv klagestruktur båret af faglige hensyn ved valg

af klageveje. Valg af klageveje er baseret på lokale tilhørsforhold, økonomi-

ske incitamenter og en forventning om, hvor chancerne for medhold er

størst. Fritvalgsordningen har blandt andet ført til en stor sagstilgang til

Landsskatteretten, hvor tilliden til den juridiske kvalitet er større, og hvor

der i højere grad er mulighed for omkostningsgodtgørelse. Resultatet er et

stort sagspres på Landsskatteretten og modsat få sager til særligt skattean-

kenævn med en deraf følgende lav omkostningseffektivitet. Omkostningsef-

fektiviteten i skatteankenævnene er et grundlæggende strukturelt problem,

der ikke vil kunne imødekommes med en højere produktivitet, men kræver

en justering i antal skatteankenævn, tilførsel af flere sagstyper til skattean-

kenævnene og/eller afskaffelse af fritvalgsordningen.

Lægmandsinstitutionen vurderes relevant i sager, hvor der skal foretages

rene skønsmæssige vurderinger, hvor lokalkendskab er centralt, og hvor

praksis er fastlagt. Da skatteretten og klagebehandling indenfor dette om-

råde er blevet mere hjemmelsbaseret, er behovet for rene skønsmæssige

vurderinger over tid mindsket, hvilket udfordrer lægmandskonstruktionen

og særligt skatteankenævnene. Derfor vurderes relevansen af lægmandsin-

stitutionen på skatteområdet at være blevet mindre, hvilket dog ikke gen-

kendes af skatteankenævnene. På vurderingsområdet indføres fremadrettet

en mere sagkyndig nævnsstruktur, der har lighedstræk med Landsskatte-

retten. Blandt de interviewede borgere har der ved klageindgang ikke været

kendskab til lægmandsinstitutionen.

Klagestrukturen er ikke tilstrækkelig effektiv

Evalueringen viser samlet set, at der ikke er sket et løft i effektiviteten efter

indførelsen af den nye klagestruktur. Selvom klagestrukturen med ændrin-

gen er blevet effektiviseret med afskaffelse af den dobbeltbehandling, der

fra 2010 til 2012 gjorde sig gældende for mellem 17 og 30 procent af anke-

nævnenes afgørelser, er og har klagestrukturen ikke været i stand til at

sikre balance mellem afgjorte og modtagne klager og dermed et rimeligt

sagsflow. Antallet af afgjorte sager er i dag under 2013-niveau, ligesom

sagsbeholdningen er vokset. Samtidig er produktiviteten per sagsbehand-

lende årsværk på flere områder faldet sammenlignet med 2013, og sagsbe-

handlingstiderne er blevet længere.

Produktivitetsfaldet kan ikke alene tilskrives en ressourcekrævende og kom-

pleks klagestruktur, men er også drevet af fusionen af sekretariaterne for

ankesøjlen og Landsskatteretten (der afstedkom en stor etableringsopgave

for at sikre kvalitet og ensartethed), nye krav til sagsbehandlingen, en eks-

traordinært stor tilgang af FFF-sager med følgende stort rekrutterings- og

oplæringsbehov og en meget stor personaleomsætning. Dette sammenfald

har været medvirkende til et fald i produktiviteten og længere sagsbehand-

lingstider.

Dertil er der uanset sagsområde og visitering stor variation i, hvordan kla-

ger oplyser, hvad der klages over. Grundet officialprincippet, udfordringer

med sagsoplysningen i første instans og en skærpet høringspligt skabes et

stort oplysnings- og høringsbehov i Skatteankestyrelsen, hvilket er med til

at drive længere sagsbehandlingstider.

Samtidig er der tegn på produktivitetsforbedringer og en uudnyttet kapaci-

tet i klagestrukturen. De gennemsnitlige lønomkostninger per sag til at af-

gøre en sag er på flere sagsgrupper faldende i forhold til 2014, de gennem-

snitlige omkostninger til overhead og nævnsbetjening per sag er faldende,

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

årsværkproduktiviteten er på enkelte områder stigende, der bliver afgjort

flere sager, og kapaciteten i flere nævn udnyttes ikke. Mulighederne for at

udnytte kapaciteten er dog begrænsede, ligesom produktivitetsforbedrin-

gerne stadig er små, og da produktivitetsfaldet i 2014 har skabt en stor be-

holdning af ældre sager, forlænges sagsbehandlingstiderne, og de må for-

ventes at blive forlænget yderligere fremadrettet trods forbedret produktivi-

tet, i takt med at flere ældre sager behandles og afgøres. Samtidig er kla-

gestrukturens indretning sårbar overfor eventuelle nye store sagstilgange,

da sagsbeholdningen i begrænset omfang nedbringes.

Sagsbehandlingstidernes udvikling skaber frustration og bristede forvent-

ninger hos klagere og deres repræsentanter. For virksomheder skabes usik-

kerhed om praksis og fremtidige dispositioner, ligesom bevisbyrden bliver

vanskeligere at løfte over tid. Blandt de interviewede borgere fører sagsbe-

handlingstiderne til frustration og udfordrer borgernes tillid til klagesyste-

met, ligesom det for nogle mindsker lysten til at ville klage igen

–

uden at

det dog har ført til et fald i sagsindgangen. Således har den betydelige for-

længelse af sagsbehandlingstiderne skabt frustration hos brugere af klage-

systemet og klagestrukturens aktører, der også understreger, at udfordrin-

gerne med lange sagsbehandlingstider ikke må løses alene ud fra økonomi-

ske hensyn.

Kvaliteten i afgørelserne er fastholdt

Den juridiske kvalitet i klagesystemets afgørelser er fastholdt på et fortsat

højt niveau i Landsskatteretten, mens kvaliteten opleves som fastholdt og

på nogle områder steget i ankenævnene. Etableringen af et klagesystem

med én instans har ført til relativt set færre sager indbragt for domstolene

set i forhold til antallet af afgjorte klagesager, og udfaldet af de sager, der

er indbragt for domstolene, er ikke ændret. Der er dog sket en stigning i

det samlede antal sager indbragt for domstolene, parallelt med at klageind-

gangen har været ekstraordinært stor på udvalgte sagsområder.

Blandt de interviewede professionelle repræsentanter er der en oplevelse

af, at rimeligheden i sagsbehandlingen er fastholdt, hvad angår omkost-

ningsgodtgørelse, brug af kontormøder og de nuværende høringsfrister.

Modsat udtrykker de interviewede professionelle repræsentanter og flere in-

terviewede borgere frustration over, at klagers argumenter i klagebehand-

lingen

–

for eksempel anbringelser, høringssvar, fremmødedrøftelser

–

ikke

er afspejlet i den skriftlige dokumentation. Det har ikke været muligt at ef-

terprøve disse oplevelser med afsæt i kvantitative data.

Afgørelserne er blevet mere ensartede

Evalueringen viser, at den nye klagestruktur har afstedkommet større ens-

artethed i sagsbehandlingen og i afgørelsernes indhold og udformning in-

denfor de enkelte typer afgørelsesmyndigheder. Særligt er læsbarheden

blevet bedre og mere ensartet på tværs af afgørelsesmyndigheder, mens

der er variation i afgørelsernes omfang mellem ankenævn og Landsskatte-

retten, hvilket blandt andet kan være drevet af sagernes indholdsmæssige

varians og kompleksitet. Blandt interessenterne opleves særligt et løft i

ensartetheden i forhold til ankenævnene, mens der ikke opleves en mar-

kant ændring med hensyn til Landsskatteretten, der allerede lå på et højt

niveau.

Den stigende ensartethed er blandt andet et resultat af Skatteankestyrel-

sens indsats for at skabe ens arbejdsgange og ens klagebehandling. Samti-

dig har afgørelsesmyndighederne et stort ansvar for at sikre ensartetheden.

Men mulighederne herfor opleves forskelligt af klagestrukturens aktører.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Landsskatterettens retsformænd oplever at have mulighed for at kunne fo-

retage ændringer i afgørelser, mens ankenævnene oplever, at deres beslut-

ningsrum er blevet indskrænket, da Skatteankestyrelsen fremsender et for-

slag til afgørelse før voteringen

–

en oplevelse, der dog ikke bekræftes af

data, der indikerer, at vurderingsankenævnene i stigende grad forestår æn-

dringer af forslag til afgørelser, omend datavaliditeten er usikker.

Forslag til en fremtidig klagestruktur

Evalueringens resultater tegner et billede af, at der behov for at foretage

justeringer i klagestrukturen, hvis klagestrukturen ikke blot skal håndtere

de nuværende sagsmængder, men imødekomme de udfordringer, som eva-

lueringen har vist med den nuværende struktur.

I kapitel 8 præsenteres en række forslag til en moderniseret klagestruktur,

der i højere grad er indrettet under hensyntagen til faglig og økonomisk

bæredygtighed, skalerbarhed, styrbarhed, enkelhed og effektivitet såvel

som en styrkelse af lægmandskonstruktionen. Forslagene skal ses som et

supplement til de ændringer af klagestrukturen på vurderingsområdet, der

er vedtaget med den nye vurderingslov.

Der præsenteres en række mulige løftestænger, der understøtter disse hen-

syn:



Fast definerede klageveje

Konsolidering af antallet af afgørelsesmyndigheder

Justering i afgørelsesmyndighedernes medlemssammensætning

Harmonisering af afgørelsesformer i afgørelsesmyndigheder

Justering af de forvaltningsmæssige rammer for klagebehandlingen

Fremskyndet sagsoplysning og -behandling af udvalgte afgørelser

Færre geografiske bindinger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

2 Introduktion

til evaluering

Formål med loven vedrørende klagestrukturen på skatteom-

rådet

I 2013 vedtog Folketinget en større ændring af klagestrukturen på skatte-

området.

Loven ændrede både, hvem der sagsbehandler, og hvem der af-

gør borgeres og virksomheders klager over SKATs afgørelser. Denne evalu-

ering vurderer, i hvilket omfang ambitionerne bag og dermed formålene

med den nye klagestruktur er blevet indfriet.

I det lovforberedende arbejde er der i forbindelse med evalueringen udledt

fire overordnede formål med ændringen:

En mere tidssvarende klagestruktur

En mere effektiv klagestruktur

Et løft i kvaliteten af afgørelserne

En større ensartethed i afgørelserne.

2.1

Baggrunden for loven var blandt andet, at den tidligere klagestruktur ikke

var ensartet, i den forstand at nogle typer sager kunne klagebehandles i to

led, sagsbehandlingsreglerne kunne variere afhængigt af klagemyndighed,

og ens sager blev behandlet af to sekretariater.

I næste kapitel følger en overordnet introduktion til Skatteankestyrelsen og

klagestrukturen, ligesom evalueringsmetoden og datagrundlaget for evalue-

ringen beskrives.

2.2

Evalueringens fokus og tilrettelæggelse

I loven er der ikke defineret specifikke målbare forventninger til lovens ef-

fekter, og der er ikke fastlagt en klar beskrivelse af det udgangspunkt, man

ønskede at ændre. Evalueringen vurderer derfor udviklingen i forhold til fire

formål, der er blevet udledt af lovarbejdet, men som ikke fremgår direkte

som selvstændige formål.

For at fokusere og strukturere evalueringen er hvert formål til brug for eva-

lueringen nedbrudt i konkrete evalueringskriterier, hvis udvikling evaluerin-

gen har belyst. I evalueringens opdrag er det yderligere anført, at hensyn

for og imod fritvalgsordningen og muligheder for at styrke lægmandsinstitu-

tionen skal vurderes. Denne vurdering er indeholdt i kapitlet om en tidssva-

rende klagestruktur.

Samlet danner nedenstående evalueringskriterier grundlag for evaluerin-

gen.

Lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

Udledt af lovbemærkninger og fremsættelsestale til L 212

–

2012-13: forslag til lov om ændring

af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Tabel 1. Evalueringens formål operationaliseret i mål

Lovens formål

Evalueringskriterier

Mulighed for videndeling, fleksibel

ressourceudnyttelse og en agil implementeringsevne

Omkostningseffektive klageveje

En tidssvarende

klagestruktur

Valg af klagevej er begrundet i faglige hensyn

Lighed i om indstillinger bliver fulgt på tværs af nævn

og Landsskatteretten

Digital service, der er tilgængelig for klageren

Afgørelser bliver stadfæstet ved domstole

Et løft i kvaliteten

Udfald af afgørelser er alene afhængige af faglige

hensyn

Klager har mulighed for at oplyse en sag løbende

Øget effektivitet

Sagsbehandlingstiderne opfattes som rimelige

De gennemsnitlige omkostninger pr. sag er faldende

Organisationen oplever en jævnt fordelt fastholdelse

Ensartede sager har samme udfald

Større ensartethed

Kommunikation til klagere er forståelig og ens

struktureret

Klagerne er ens dokumenteret ved sagsindgang

Lovens formål

Evalueringskriterier

Ressourceforbruget pr. sag er faldende

Sagsbehandlingstiderne er konstant eller faldende

De udmeldte sagsbehandlingstider bliver overholdt

Deloitte har gennemført evalueringen med reference til en styregruppe

sammensat af repræsentanter fra Skatteministeriet, Skatteankestyrelsen og

Finansministeriet og står på mål for evalueringens resultater. Styregruppen

har fulgt evalueringen løbende og har været inddraget i drøftelser om eva-

lueringens tilrettelæggelse, fokus og omfang. Styregruppen har desuden

drøftet og kommenteret delleverancer og den endelige evaluering.

Aktørerne i klagestrukturen har bidraget aktivt som en integreret del af

evalueringsprocessen, dels som deltagere i en formel referencegruppe, dels

ved individuelle møder. Den formelle referencegruppe har bestået af føl-

gende aktører:



Vurderingsankenævnsforeningen

Foreningen af Danske Skatteankenævn

Motorankenævn

Landsskatteretten

Skatteankestyrelsen.

Parallelt med evalueringen er der gennemført en forretningsanalyse af

Skatteankestyrelsen med henblik på at identificere produktivitets- og effek-

tivitetsfremmende tiltag, der blev forudsat i aftalegrundlaget for Retssikker-

hedspakke II og Et nyt skattevæsen. Konklusioner og data fra forretnings-

analysen er i relevant omfang inddraget i evalueringen.

Evalueringen har som nævnt til formål at evaluere klagestrukturen i forhold

til målsætningerne. Det betyder, at forhold vedrørende konkrete processer,

arbejdstilrettelæggelse, kommunikation, dialog, samarbejde og it-under-

støttelse adresseres, i det omfang de er direkte knyttet til klagestrukturen,

det vil sige den grundlæggende indretning af klagestrukturen og samspillet

mellem myndighederne.

2.3

Evalueringens datagrundlag

For at muliggøre en dækkende belysning af samtlige evalueringskriterier er

evalueringen baseret på en række forskellige datakilder og dataindsam-

lingsmetoder. Der henvises til bilag 2 for en samlet oversigt over datakilder.

Af bilag 1 fremgår en samlet liste over de involverede interessenter og gennemførte aktiviteter.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

For det første er der gennemført en kvalitativ interessentanalyse på bag-

grund af interview med brancheorganisationer for selskaber og repræsen-

tanter, retsformænd i Landsskatteretten samt nævnsforeningerne, der re-

præsenterer ankenævnsmedlemmerne. Hertil er der afholdt møder med an-

kenævnsmedlemmer og interviewet 26 borgere, der har ført en klagesag.

Endelig er der gennemført en lang række interview med medarbejdere og

ledere i Skatteankestyrelsen.

For det andet er der anvendt avancerede tekstanalysemetoder (text analy-

tics) til at foretage analyser af indholdet i en større stikprøve af afgørelser

og forslag til afgørelser, som Skatteankestyrelsen har behandlet. Denne

analysemetode giver et hidtil ukendt indblik i alle de tekstbaserede datakil-

der, som man hidtil kun har kunnet analysere ved manuelt at åbne et ud-

valg af dokumenter.

For det tredje er der gennemført en omfattende kvantitativ dataanalyse af

Skatteankestyrelsens ressource- og produktionsdata.

For det fjerde er en mængde baggrundsmateriale blevet gennemgået med

henblik på at belyse evalueringskriterierne. Det drejer sig blandt andet om

skriftlige bidrag og udleveret materiale fra interessenter, skriftlige kilder

vedrørende lovgivning og erfaringer fra andre klageinstanser.

Nedenstående figur giver et overblik over evalueringens datakilder, der i

forskelligt omfang anvendes til at belyse graden af målopfyldelse med lov-

ændringen.

Figur 1. Evalueringens datakilder

Text analytics

•

Udkast til afgørelser

•

Afgørelser

Interessentanalyse

•

Interview med og skriftlige bidrag fra aktører i og

omkring klagestrukturen

•

Interview med nævnsmedlemmer

•

Borgere, som fornyeligt har afsluttet en sag

•

Borgere, der har afsluttet en sag før og efter lovændring

•

Ledere og medarbejdere i Skatteankestyrelsen

Dataanalyse

•

Captia

•

Økonomisystem

•

Domstolsstatistik

Gennemgang af baggrundsmateriale

•

Udleveret materiale og skriftlige bidrag fra interessenter

•

Kommenteret lovgivning og lovforberedende arbejde

•

Erfaringer fra andre klageinstanser

2.4

Læsevejledning

Evalueringen af, om ambitionerne bag loven er blevet indfriet, præsenteres

i fire selvstændige temaer, der omhandler lovens overordnede formål:

Tema

En mere tidssvarende klagestruktur

En mere effektiv klagestruktur

Et løft i kvaliteten af afgørelserne

En større ensartethed i afgørelserne.

For hvert tema anvendes evalueringskriterierne til at evaluere udviklingen

siden lovændringen i 2014. Beskrivelserne og dermed evalueringen tager

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

afsæt i kvantitative data, hvortil der suppleres med indsigt fra interessent-

analysen for at beskrive udviklingen.

Afslutningsvist præsenteres en række anbefalinger til løftestænger, der vil

kunne modernisere klagestrukturen og bidrage til at adressere de identifice-

rede udfordringer.

Af bilag 1 fremgår en række supplerende dataopgørelser og figurer, og da-

tagrundlaget for evalueringen er beskrevet nærmere i bilag 2.

Et samlet overblik over evalueringens opbygning fremgår af nedenstående

figur.

Figur 2. Evalueringens struktur

AFSNIT 1: SAMMENFATENDE VURDERING

Lever klagestrukturen op til målsætningerne?

AFSNIT 2:

Introduktion til evaluering

AFSNIT 4:

Er klagestrukturen tidssvarende?

AFSNIT 5:

Er effektiviteten øget?

AFSNIT 3:

Introduktion til klagestrukturen og Skatteankestyrelsen

AFSNIT 6:

Er kvaliteten løftet?

AFSNIT 7:

Er ensartetheden blevet

større?

AFSNIT 8: FORSLAG

Forslag til en fremtidig klagestruktur

BILAG 1

–

SUPPLERENDE DATA

Yderligere data og figurer

BILAG 2 - DATAKILDER, DATADEFINITION OG

GENNEMFØRTE AKTIVITETER

Hvordan evalueringen er gennemført

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

3 Introduktion til kla-

gestrukturen og

Skatteankestyrelsen

3.1

Klagestrukturen

Indtil 2014 var klagestrukturen opbygget ud fra et toinstansprincip, hvor

flere klager over afgørelser fra SKAT kunne afgøres af to klageinstanser.

Det gjaldt skattesager for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

og klager på vurderings- og motorområdet, hvor henholdsvis 29 skattean-

kenævn, 14 vurderingsankenævn, fire motorankenævn og ét fælles skatte-

og vurderingsankenævn på Bornholm var første klageinstans. Herefter

havde klager mulighed for at indbringe ankenævnsafgørelsen for Landsskat-

teretten.

For selskabsskatte-, moms-, afgifts- og toldsager og en række

administrative klagesager var Landsskatteretten første og eneste klagein-

stans. Ankenævnene blev frem til 2014 betjent af ni ankenævnssekretaria-

ter, mens Landsskatteretten blev betjent af ét sekretariat.

I 2014 blev denne struktur erstattet af et eninstansklagesystem, hvor enten

et ankenævn eller Landsskatteretten er første og eneste klageinstans. Der-

med blev dobbeltbehandlingen afskaffet. Dobbeltbehandlingen vedrørte

mellem 17 og 30 procent af ankenævnenes afgørelser, der fra 2010 til 2012

blev genbehandlet i Landsskatteretten.

Samtidig blev Skatteankestyrelsen oprettet som en selvstændig styrelse.

Styrelsen fungerer som uafhængigt klagesekretariat under Skatteministe-

riet, der behandler borgeres og virksomheders klager over SKATs afgørel-

ser. Skatteankestyrelsen er således en fusion mellem de ni ankenævnsse-

kretariater og Landsskatterettens sekretariatet.

Siden 2014 har det som udgangspunkt været sagstypen, der har bestemt,

om sagen skulle afgøres i ankenævn eller i Landsskatteretten. Dertil har

klager kunnet gøre brug af den såkaldte fritvalgsordning og flytte sagen fra

et ankenævn til Landsskatteretten.

Hvis klager ikke har anmodet om en specifik klagemyndighed, visiterer

Skatteankestyrelsen efter lovgrundlaget klagerne til enten Landsskatteret-

ten eller ankenævn afhængigt af sagstypen.

Selskabsskatte-, moms-, af-

gifts- og toldsager og sager vedrørende juridiske personer på nær dødsboer

kan alene afgøres i Landsskatteretten, mens andre sager enten kan afgøres

af det relevante ankenævn eller Landsskatteretten. Her har klager gennem

fritvalgsordningen mulighed for at bestemme, hvem der skal afgøre sagen.

Sager af væsentlig karakter, som det er specificeret i skatteforvaltningslo-

vens § 21, stk. 4, 1-5, skal visiteres til Landsskatteretten. Klagevejene er

illustreret i nedenstående figur.

For skattesager kunne klager anvende en overspringsregel og valgregel, hvorefter klagen blev

afgjort i Landsskatteretten som første klageinstans.

Skatteankestyrelsen er i skatteforvaltningslovens § 35 b bemyndiget til at træffe afgørelse i sa-

ger vedrørende administrative SKAT-afgørelser og inddrivelse uden inddragelse af ankenævn eller

Landsskatteretten.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 3. Overordnet beskrivelse af typisk klagevej efter 1. januar 2014

Der er i dag 43 ankenævn med i alt 278 ankenævnsmedlemmer fordelt over

hele landet afhængigt af nævnskreds. Skatteministeren bestemmer landets

inddeling i nævnskredse, nævnsmedlemmernes vederlag og antallet af

medlemmer af det enkelte nævn. Medlemmerne udnævnes efter indstilling

fra nævnskredsenes kommunalbestyrelser. For motorankenævn gælder det,

at medlemmerne indstilles af bilejernes hovedorganisationer og forhandler-

organisationerne i bilbranchen/motorcykelbranchen. Af nedenstående figur

fremgår de nuværende nævnskredse.

Figur 4. Nævnskredse for ankenævn

4 motorankenævn

10 fællesankenævn

10 vurderingsankenævn

19 skatteankenævn

Kilde: Skatteankestyrelsen. Farverne indikerer skellet mellem nævnskredse.

Nævnsmedlemmerne er lægmænd, og der er ikke krav til forudgående vi-

den eller erfaring. I motorankenævn er der krav om, at to ud af tre med-

lemmer skal være enten teknisk kyndige eller handelskyndige.

Sagerne tildeles som hovedregel de geografisk relevante nævn, for eksem-

pel den kreds, hvor klageren havde bopæl, eller den kreds, hvor indkomst-

kilden eller ejendommen var beliggende i det relevante år.

Reglerne for visiteringen til de enkelte nævn er specificeret i bekendtgørelse 1515 om forret-

ningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn og motor-

ankenævn.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Landsskatteretten er sammensat af en ledende retsformand, tre retsfor-

mænd og 34 retsmedlemmer. Retsformændene er jurister, mens retsmed-

lemmerne er udnævnt og indstillet af henholdsvis Folketinget, organisatio-

ner og råd såvel som skatteministeren. Retsmedlemmerne består dags dato

blandt andet af syv byretsdommere, fire landsdommere og 11 medlemmer

af Folketinget. Der er ingen geografisk afhængighed, i forhold til hvilke sa-

ger Landsskatteretten behandler.

Jævnfør tekstboks 1 blev der i 2016

som led i aftalen om et nyt ejen-

domsvurderingssystem vedtaget en

ny struktur for vurderingsankenæv-

nene. Aftalen, der blandt andet

medfører en reduktion i antallet af

nævn og indførelse af en sagkyndig

nævnssammensætning, er vedtaget

i 2017 med lovforslag L 212 (2016-

2017) om forslag til lov om æn-

dring af skatteforvaltningsloven, lov

om kommunal ejendomsskat, ejen-

domsværdiskatteloven og forskel-

lige andre love.

Omfanget af de fremtidige klager

over ejendomsvurderinger vurderes

at være af et potentielt stort om-

fang. For at sikre en effektiv og vel-

fungerende klagebehandling skal

der foretages betydelig rekruttering

og omskoling, hvilket vil betyde en

markant forøgelse af antallet af

medarbejdere i klagesystemet til

vurderingsområdet.

3.2

Skatteankestyrelsen

Lovændringen i 2014 medførte der-

til store organisatoriske ændringer i

relation til betjeningen af anke-

nævn og Landsskatteretten. De ni

ankenævnssekretariater og Lands-

skatterettens sekretariat med tilhø-

rende lokationer blev fusioneret til

Skatteankestyrelsen. Skatteanke-

styrelsen er organiseret i to fagspe-

cifikke afdelinger, én stabsafdeling

og i alt 21 kontorer fordelt på fire

lokationer, heraf to i København og

en i henholdsvis Silkeborg og Ha-

derslev. Styrelsen har i 2017 om-

kring 375 medarbejdere.

Tekstboks 1. Den fremtidige klagestruktur på vurderingsområdet

Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra november 2016 blev

der vedtaget en ny klagestruktur for vurderingsområdet, der er udmøntet

med L 212 (2016-2017). Her er fremhævet de væsentligste hovedpunkter.



Fritvalgsordningen ophæves. Klager over selve vurderingen

–

det be-

løbsmæssige værdiskøn

–

skal fremadrettet behandles af vurderingsan-

kenævnene, mens klagesager, der vedrører fortolkning af reglerne, skal

behandles af Landsskatteretten.



En klage vil kun medføre en ændring af værdien i den påklagede vurde-

ring, hvis ændringen af den ansatte værdi er større end den almindelige

usikkerhed på plus/minus 20 procent i forhold til vurderingen.



Skatteankestyrelsen tillægges selvstændig afgørelseskompetence i visse

typer vurderingsklagesager af mere administrativ karakter.



Der etableres et uafhængigt og geografisk ubundet vurderingsanke-

nævnsformandskab bestående af en ledende vurderingsankenævnsfor-

mand og et antal øvrige vurderingsankenævnsformænd med vurde-

ringsfaglig indsigt.



Vurderingsankenævnsformændene kan træffe afgørelse på vegne af

vurderingsankenævnene i visse typer sager og bemyndiges til at træffe

afgørelser i andre sager.



50 procent af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udpeges

på baggrund af vurderingsfaglige kompetencer efter indstilling fra real-

kreditbranchen og ejendomsmæglerbranchen.



50 procent af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udpeges

efter indstilling fra kommunalbestyrelserne, og deres vurderingsfaglige

indsigt skal betones.



Nominelt flere lægmænd end i det nuværende system.



Skriftlig votering indføres, hvor afgørelser kan træffes skriftligt og uden

fysisk møde.



Antallet af vurderingsankenævn fastlægges ud fra sagsvolumen. Ende-

ligt antal er endnu ikke fastlagt.



Klagegebyret hæves til 1.000 kr. for nye vurderinger på det nuværende

prisniveau.



Pligten til at udarbejde sagsfremstilling i vurderingssager ophæves.

Kilde: Forlig mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folke-

parti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti

om et nyt ejendomsvurderingssystem, november 2016.

L 212 (2016-2017): forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige

andre love. Lovforslag som fremsat.

Skatteankestyrelsen er en uafhængig myndighed under Skatteministeriet,

der organisatorisk, ressourcemæssigt, personalemæssigt og geografisk er

adskilt fra SKAT. Af nedenstående figur fremgår lokationerne for Skattean-

kestyrelsen i dag og lokationerne før 2014.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 5. Lokationer før og efter 2014

Hjørring

Frederikshavn

Læsø

Brønderslev

Jammerbugt

Thisted

Aalborg

= Lokationer før 2014

= Lokationer i 2017

Vesthimmerland

Morsø

Rebild

Mariagerfjord

Bornholm

Randers

Skive

Lemvig

Struer

Holstebro

Viborg

Favrskov

Silkeborg

Norddjurs

Syddjurs

Herning Ikast-

Brande

Ringkøbing-Skjern

Aarhus

Gribskov

Helsingør

Frederiksværk-

Hundested

Hillerød Fredensborg

Skanderborg

Horsens

Odder

Frederikssund

Samsø

Hedensted

Varde

Billund

Vejle

Fredericia

Vejen

Esbjerg

Assens

Haderslev

Kolding

Middelfart

Nordfyn

Kerteminde

Odsherred

Kalundborg

Egedal

Holbæk

Lejre

Roskilde

Greve

Solrød

Høje-

Taastrup

Sorø Ringsted

Køge

Fanø

Odense

Nyborg

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Slagelse

Næstved

Stevns

Faxe

Tønder

Aabenraa

Sønderborg

Ærø

Langeland

Lolland

Vordingborg

Guldborgsund

Skatteankestyrelsens vurderingsafdeling er placeret på alle fire lokationer,

og Skatteankestyrelsens skatteafdeling er placeret på tre af lokationerne.

Direktion og stabsfunktioner har primært adresse på Vesterport i Køben-

havn.

3.3

Overordnet sags- og produktionsudvikling i Skatteankesty-

relsen

I dette afsnit præsenteres et overblik over Skatteankestyrelsens sags- og

produktionsudvikling. Indenfor de enkelte temaer bliver data og analyser

udfoldet yderligere.

Skatteankestyrelsens samlede sagsbeholdning har siden 2014 været sti-

gende fra næsten 17.400 sager til omkring 31.300 sager, jf. figur 6.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 6. Udviklingen i Skatteankestyrelsens sagsbeholdning fordelt på sagsgrupper

Beholdningen er opgjort som alle ikkeafsluttede sager per 1. januar hvert år og er baseret på

dataudtræk af 22. marts 2017. Beholdningen er beregnet for at skabe et sammenligneligt ana-

lytisk grundlag over tid. Der er foretaget en række tekniske rettelser af sagerne i beholdningen

for at identificere den mest korrekte sagsbeholdning. Derfor afviger tallene fra tidligere opgø-

relser over beholdningen. I bilag er metoden beskrevet yderligere. Sagsbeholdningen er et øje-

bliksbillede i bruttotal, der kan ændres i takt med periodeforskydninger, såsom at sager kan

frafaldes, bortfalde, eller at den indledende sagsbehandling medfører opsplitning af sagen til

flere sager.

Det fremgår af figuren, at den samlede sagsbeholdning ved starten af 2017

udgør cirka 31.000 sager, hvoraf to tredjedele vedrører klager på vurde-

ringsområdet. Især er der siden 2013 sket en ekstraordinært stor tilgang af

de såkaldte FFF-sager, der udgør halvdelen af sagsbeholdningen, hvoraf ho-

vedparten er blevet ført for Landsskatteretten. Fra 2017 er rene FFF-sager

blevet tilført vurderingsankenævnene med lov nr. 1665 om ændring af

skatteforvaltningsloven og ligningsloven.

Af figur 7 fremgår den nuværende sagsbeholdning fordelt på afgørelses-

myndighed. Her fremgår det, at langt størstedelen (84 procent) af sagsbe-

holdningen er tænkt afsluttet ved enten vurderingsankenævnene eller

Landsskatteretten. Omkring 4 procent af sagsbeholdningen er tiltænkt af-

sluttet administrativt af Skatteankestyrelsen, mens 7 procent og 4 procent

af sagsbeholdningen vedrører henholdsvis skatteankenævn eller motoran-

kenævn. Fremadrettet vil vurderingsankenævnene og Landsskatteretten

dermed være underlagt det største sagspres.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 7. Skatteankestyrelsens sagsbeholdning fordelt på afgørelsesmyndigheder

I alt: 13.256

VAN

41%

(12.798)

43%

(13.550)

LSR

(1.245)

(2.069)

SANST

(1.602)

SAN

MAN

Beholdningen er opgjort som alle ikkeafsluttede sager per 1. januar 2017 og er

baseret på dataudtræk af 22. marts 2017. Se metode til opgørelse af sagsbe-

holdningen under Figur 6 og i bilag. Sagsbeholdningen er et øjebliksbillede i

bruttotal, der kan ændres i takt med periodeforskydninger, såsom at sager kan

frafaldes, bortfalde, opsplittes til flere sager eller blive omvisiteret eller flyttet til

Landsskatteretten med fritvalgsordningen.

I figur 8 fremgår udviklingen i tilførte og afgjorte sager siden 2013.

Figur 8. Udvikling i sagsindgang, sagsbeholdning og sagsafgang

35.000

31.303

30.000

26.872

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

17.406

14.698

17.577

16.467

12.912

12.960

11.174

7.171

14.520

15.595

2013

2014

2015

2016

Beholdning

Afgjorte sager

Indkomne sager

Alle indkomne og afsluttede sager er inkluderet i optællingen. Beholdningen er

opgjort som alle ikkeafsluttede sager per 1. januar hvert år og er baseret på da-

taudtræk af 22. marts 2017. Se metode til opgørelse af sagsbeholdningen under

Figur 6 og i bilag. På grund af periodeforskydninger afviger tallene fra de kendte

tal fra årsrapporterne.

Sagsbeholdningen har samlet set været kraftigt stigende siden 2013, hvil-

ket særligt hænger sammen med et fald i antallet af afgjorte sager fra om-

kring 14.500 i 2013 til cirka 7.200 i 2014. I sidste kvartal 2016 er det lyk-

kedes at afgøre flere sager, end der er tilført. Den samlede sagsindgang har

været forholdsvis konstant med en faldende tendens siden 2014, hvor det

dog ikke har været muligt at indklage en række sagstyper.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Nedenstående figur viser, at sagsbehandlingstiderne

er forlænget markant

på næsten alle sagsområder.

Figur 9. Udviklingen i gennemsnitlige sagsbehandlingstider fordelt på hovedsagsgrupper

Sagsbehandlingstiden er beregnet eksklusive sager, der er eller har været i bero. Grundet datakvaliteten

er sagsbehandlingstiden for inddrivelsessager opgjort fra sagens start, og ikke fra sagen er fuldt oplyst,

hvor sagsbehandlingstiden for inddrivelsessager normalt regnes fra. Det har ikke været muligt at sepa-

rere FFF-sager fra 2013 fra ejendomsvurderingssager.

Væsentlige ændringer i Skatteankestyrelsens rammebe-

tingelser siden 2014

Da evalueringen skal vurdere, i hvilket omfang formålet med loven er ind-

friet, er det centralt at tage højde for de væsentlige ændringer i klagestruk-

turens rammebetingelser, der lå til grund for loven. De væsentligste og eks-

ternt bestemte ændringer er opsummeret i nedenstående figur. Særligt en

uventet stor tilgang af FFF-sager har medført merbevillinger til Skatteanke-

styrelsen til rekruttering og oplæring af medarbejdere. I 2014 fik Skattean-

kestyrelsen en tillægsbevilling på 7,9 mio. kr. og mulighed for ekstraordi-

nært at anvende opsparede midler svarende til 7,4 mio. kr. I finansloven for

2015 blev der desuden besluttet yderligere merbevillinger til afvikling af

FFF-sagerne på henholdsvis 69 mio. kr. i 2015 og 90,2 mio. kr. i 2016 og

2017.

Figur 10. Væsentlige ændringer i Skatteankestyrelsens rammebetingelser siden lovens ikrafttræden

FFF og GLEG

sager

•

En uventet stor

sagsindgang siden 2014 på

omkring 16.850 FFF og

GLEG sager på et hidtidig

minimalt sagsområde.

Merbevilling og

efterfølgende betydelig

rekruttering og oplæring for

at håndtere et nyt

sagsområde

•

3.3.1

Inddrivelse

I september 2015 blev det

besluttet at standse alle

automatiserede

inddrivelsesskridt via det

digitale inddrivelses-system

EFI.

Efterfølgende har antallet af

inddrivelsessager været

faldende.

•

Nye

lokationer

Skatteankestyrelsen har

afviklet otte lokationer

fordelt over hele landet.

Enkelte af de eksisterende

lokationer er blevet udvidet,

og der er åbnet en ny

lokation i Haderslev med

omkring 60 medarbejdere.

•

Forberedelse på nye

ejendomsvurderinger

Skatteankestyrelsen skal

forberede behandlingen af

ejendomsvurderinger af et

ukendt, men potentielt

meget stort omfang.

Det kræver en rettidig

håndtering af it-

understøttelsen samt

rekruttering og omskoling i

stort omfang på

ejendomsområdet.

•

Sagsbehandlingstiden beregnes fra en sags modtagelse til dens afgørelse for alle afsluttede sa-

ger, eksklusive sager, der har været i bero.

Kilde: Finanslov FL15 § 09.11.02. Skønsmæssigt PL-opregnet. FFF-sager vedrører fradrag for

forbedringer. GLEG-sager er ekstraordinære genoptagelser af fradrag for forbedringer.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

4 Tidssvarende

klagestruktur

Klagestrukturen opleves samlet set mindre tids-

svarende. En kombination af fritvalgsordningen

og udviklingen i dansk skatteret udfordrer læg-

mandsinstitutionen.

4.1

Hvad skal evalueringen svare på?

Et væsentligt formål med lovændringen var at skabe en

tidssvarende klage-

struktur på Skatteministeriets område.

Indenfor dette tema evalueres det,

i hvilket omfang denne ambition er blevet indfriet siden 2014, ved at belyse

de konkrete evalueringskriterier i nedenstående tabel, der operationaliserer

lovens formål. Kapitlet er struktureret omkring fire emner: organisering,

fritvalgsordning, lægmandsinstitution og service.

Tabel 2. Fokus for analyse af, i hvilket omfang klagestrukturen er tidssvarende

Lovens

formål

Emne

Organisering

Evalueringskriterier

Understøtter mulighed for videndeling, fleksibel

ressourceudnyttelse og en agil implementeringsevne?

Metode

Er klagevejene omkostningseffektive?

En tidssvarende

klagestruktur

Fritvalgsordning

Er valg af klagevej begrundet i faglige hensyn?

Lægmands-

institution

Service

Er der lighed i om indstillinger bliver fulgt på tværs af

nævn og Landsskatteretten?

Er der digital service, der er tilgængelig for klageren?

Text analytics

Interessentanalyse

Gennemgang af

baggrundsmateriale

Dataanalyse

4.2

Organisering af klagestrukturen

Understøttelse af mulighederne for fleksibel ressourceudnyttelse, vidende-

ling og en agil implementeringsevne er en grundlæggende forudsætning for

en tidssvarende klagestruktur. I det følgende vurderes det, i hvilket omfang

de rammer og bindinger, som klagestrukturen sætter for organiseringen,

muliggør en tidssvarende klagestruktur. Først trækkes de væsentligste po-

inter fra dataanalyser frem, hvorefter der suppleres med indsigt fra interes-

sentanalysen.

4.2.1

Fleksibel ressourceudnyttelse

Klagestrukturen er komplekst organiseret med over 40 selvstændige myn-

digheder, der er spredt udover landet uafhængigt af Skatteankestyrelsens

lokationer og den geografiske volumen af klager. Dertil varierer både pro-

cesregler og afgørelsesformer såvel som sammensætningen i de enkelte

nævn, jf. afsnit 3.1. Landsskatteretten er et lægmandsorgan med delvist

Fremsættelsestale til L 212

–

2012-13: forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og

forskellige andre love.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

professionelle medlemmer, herunder dommere, skatteankenævn og vurde-

ringsankenævn er rene lægmandsorganer, motorankenævn er rene sagkyn-

dige organer, mens Skatteankestyrelsen er et rent professionelt organ. I

Landsskatteretten kan afgørelser træffes ved retsmøde eller skriftlig vote-

ring. I ankenævn træffes alle afgørelser ved nævnsmøde, hvor klager har

mulighed for at deltage.

Denne kompleksitet og geografiske spredning er forholdsvis ressourcekræ-

vende. Nedenstående figur viser Skatteankestyrelsens ressourceforbrug i

2016 på blandt andet nævnsbehandling, stabsfunktioner og forretningsud-

vikling.

Figur 11. Skatteankestyrelsens ressourceforbrug i 2016 fordelt på støtte-/ledelsesfunktioner og sagsbehandling

Øvrig drift

Stabsfunktioner

Forretningsudvikling

Sagsadministration

Vurderingsområdet

Skatteområdet

Nævnsbehandling

Det samlede ressourceforbrug

36,0

16,3

6,9

14,9

86,4

43,0

25,3

228,8

I mio. kr. Data er for 2016. Data for udgifter stammer fra driftsregnskabet. Øvrig drift og udgifter til honorarer til

nævnsmedlemmerne fremgår direkte af regnskabet for 2016, mens de øvrige lønomkostninger er allokeret ud på de

enkelte enheder efter en specifik fordelingsnøgle. Der er identificeret 18,7 mio. kr., der er forholdsmæssigt fordelt

ud på funktionerne ud fra antallet af årsværk i de enkelte enheder bortset fra Landsskatteretten og nævn.

Figuren viser, at Skatteankestyrelsens samlede ressourceforbrug i 2016 ud-

gjorde 228,6 mio. kr. Heraf udgjorde lønomkostningerne til stabsfunktio-

nerne 16,3 mio. kr., svarende til 7 procent af det samlede ressourcefor-

brug, lønomkostningerne til forretningsudvikling udgjorde 6,9 mio. kr., sva-

rende til 3 procent, og nævnsbehandling udgjorde 25,3 mio. kr., svarende

til 11 procent.

Skatteankestyrelsen har siden etableringen skullet etablere nye forretnings-

gange, nye vejledninger, nye skrivelser og en ny organisationsstruktur for

at sikre kompetent sagsbehandling i overensstemmelse med den nye lov.

Dette er bundne opgaver ved en fusion og ikke direkte afledt af den nye

klagestruktur. Der er dog forskellige procesregler og afgørelsesformer af-

hængigt af afgørelsesmyndigheder. Deloitte vurderer, at disse variationer i

klagestrukturen nødvendiggør, at Skatteankestyrelsen bruger betydelige

ressourcer på nævnsbetjening, koordinering og forretningsudvikling for at

sikre styring og implementering på tværs af geografiske placeringer og en

kompliceret klagestruktur.

I tillæg hertil er Skatteankestyrelsen som følge af skatteforvaltningsloven

underlagt en række skærpede krav sammenlignet med andre klagemyndig-

heder, der administrerer ud fra forvaltningsloven.

I figur 12 er forskellen på procestrinene for klagebehandlingen på skatte-

området, som de er fastsat i skatteforvaltningsloven, beskrevet overfor kra-

vene i forvaltningsloven.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 12. Krav i skatteforvaltningsloven og forvaltningsloven

Krav jf. skatteforvaltningsloven

Sagsoprettelse og

oplysning

Sagen oprettes

Krav jf. forvaltningsloven

Sagen oprettes

Kvittering til klager og underretning af SKAT

(indhente materiale)

Klager har ret til et møde med SANST

Kvittering til klager og underretning af

afgørelsesmyndigheden (indhente materiale)

Klager har ret til at udtale sig mundtligt

Sagsfremstilling med forslag til afgørelse

udsendes til klager (i nogle sager)

Høring af klager af faktum, der er væsentlig

for sagens afgørelse og til ugunst for klager

Sagsudarbejdelse og

høring

Høringspligt af alle faktiske oplysninger med

mindre de er uden betydning for klagens

afgørelse

Krav på møde med ankenævn/retsmøde i

LSR kan afskæres

Hvis retsmøde i LSR, skal sagen til erklæring

i SKAT

Hvis retsmøde i LSR, skal SKATs udtalelse til

SANST’s

forslag til afgørelse til høring hos

klager

Afgørelse

Sagen afgøres og afgørelsen sendes

Alle afgørelser skal begrundes

Kun afgørelser, hvor der ikke gives medhold,

skal begrundes

Udover de skærpede krav til klagesagsbehandlingen indeholder skatteforvalt-

ningsloven også skærpede krav til SKATs sagsbehandling.

Som det fremgår, er klagebehandlingen på skatteområdet underlagt en

række skærpede krav, der medvirker til, at Skatteankestyrelsens sagsbe-

handling bliver ressourcekrævende, gentagende og vanskeligt styrbar. Re-

sultatet er, at Skatteankestyrelsen både skal tilføre indholdsmæssig værdi

til sagerne og samtidig skal overholde en række særlig skærpede krav, hvil-

ket gør sagsbehandlingen ufleksibel og ressourcekrævende.

I tillæg hertil gør skatteforvaltningsloven det vanskeligt for Skatteankesty-

relsen at forkorte sagsbehandlingstiden, hvis ikke klager eller førsteinstan-

sen loyalt prøver at bidrage til dette. I stedet åbner skatteforvaltningsloven

op for

–

og giver i nogle tilfælde incitament til

–

at klager eller repræsen-

tanten løbende oplyser sagen, hvorefter sagen trækker unødigt ud. Eksem-

pler på dette er, at klager bringer nye oplysninger efter udsendelse af sags-

fremstillingen eller på et møde, der efterfølgende medfører yderligere sags-

behandling og omkostningsgodtgørelse. Tilsvarende er der ikke incitamen-

ter til, at SKAT som førsteinstans lever op til sine forpligtigelser i form af

rettidige høringssvar.

Samtidig skaber det også en opfattelse af kompleksitet hos de eksterne in-

teressenter, hvoraf de fleste har en forventning om, at en moderne klage-

struktur har enkle regler og afgørelsesformer. Ingen af de interviewede bor-

gere har således været bevidste om de faglige og processuelle forskelle

mellem afgørelsesmyndighederne, mens der blandt de professionelle repræ-

sentanter for klagere og klagestrukturens aktører er en større forståelse af

de differentierede regler.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Samlet set vurderes kombinationen af spredte organisatoriske enheder, dif-

ferentierede procesregler og mange afgørelsesmyndigheder at gøre forvalt-

ningen af klagestrukturen ressourcekrævende og kompleks, hvilket samti-

dig begrænser mulighederne for fleksibel ressourceudnyttelse.

4.2.2

Videndeling

Klagebehandlingen i afgørelsesmyndighederne og Skatteankestyrelsen er

kendetegnet ved at være videntung og kompleks på den ene side, og på

den anden side ensartet i sager, hvor praksis er fastlagt, og sagerne er

sammenlignelige. Det nødvendiggør rammer og muligheder for at kunne

lære på tværs. Disse forhold er ikke direkte afledt af klagestrukturen, men

klagestrukturen sætter stadig en række bindinger.

I forhold til afgørelsesmyndighederne understøtter Skatteankestyrelsen vi-

dendeling mellem ankenævnsmedlemmer ved i afgørelser at præsentere

praksis, ligesom nævnsmedlemmer og nævnsforeninger kan deltage i fag-

lige arrangementer. Blandt nævnsforeningerne er der dog en oplevelse af,

at Skatteankestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad understøtter møder mellem

nævnsmedlemmer. Det har ikke været muligt at eftervise denne oplevelse

med data. Interview med aktører i klagestrukturen har vist, at de enkelte

nævn i et vist omfang fungerer som selvstændige myndigheder, hvor viden-

delingen er meget persondrevet. I Landsskatteretten foregår en formel vi-

dendeling i formandskabet, ligesom retsmedlemmerne er inddelt i fagspeci-

fikke voteringsgrupper, der skaber fokus og sikrer opbygning af erfaring.

I relation til klagebehandlingen er mulighederne for videndeling også af-

hængige af fastholdte medarbejdere, der kan dele erfaring og bidrage til

oplæring.

Dataanalyser viser en relativt stor personaleomsætning i Skatteankestyrel-

sen. Den gennemsnitlige personaleomsætning for alle styrelsens medarbej-

dere i 2016 er højest for de jyske kontorer, hvor gennemsnittet i Haderslev

ligger på 31 procent og i Silkeborg på 32 procent. Gennemsnittet for de to

kontorer i København er henholdsvis 14 procent for Vesterport og 13 pro-

cent for Strandboulevarden.

Skatteankestyrelsens fastholdelsesundersøgelse fra 2016 viser, at de fleste

opsigelser skyldes geografi og transporttid, hvilket særligt gør sig gældende

for de jyske kontorer. Dertil kommer mangel på faglige udfordringer, da der

er en lang oplæringsperiode og procestid, før medarbejderen har gennem-

ført en hel sag fra start til slut. Denne forklaring understøttes af de eksterne

repræsentanter, der også har en oplevelse af, at specialiseringen i Skatte-

ankestyrelsen er blevet mindre sammenlignet med før etableringen af Skat-

teankestyrelsen. Skatteankestyrelsen oplyser, at man løbende arbejder

med specialisering af medarbejdere og kontorer, ligesom man har stort fo-

kus på oplæring i forhold til de igangværende opgaver.

Analyser viser også en markant sammenhæng mellem personaleomsæt-

ning, kvalitetssikringsniveau og produktivitet, hvilket er forventeligt i en or-

ganisation med videntung sagsbehandling. Der er op til en faktor 9 i forskel

på kontorernes produktivitet, når der korrigeres for tyngden af de sager,

kontorerne behandler.

Den vægtede produktivitet kontorerne imellem skal vurderes med visse forbehold, men ikke

desto mindre er der betydelig variation i kontorernes vægtede produktivitet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Deloitte vurderer på den baggrund, at mulighederne for videndeling er ud-

fordret af en kompleks klagestruktur med selvstændige afgørelsesmyndig-

heder og geografiske bindinger, der kombineret med etableringsudfordrin-

ger har påvirket fastholdelsen af medarbejdere.

4.2.3

Agil implementeringsevne

En tidssvarende klagestruktur er også kendetegnet ved at give mulighed for

at kunne implementere nye initiativer.

Siden 2014 har Skatteankestyrelsen igangsat en lang række udviklingsiniti-

ativer som følge af lovændringerne.

Læringen herfra er, at der er mulig-

heder til stede i klagestrukturen for at implementere forandringer, men at

det har været udfordrende at implementere mange udviklingsinitiativer pa-

rallelt ved etableringen, og at det er afgørende at forankre initiativerne i

forretningen

–

særligt på tværs af lokationer. Dertil kommer, at Skattean-

kestyrelsens muligheder for at implementere tekniske løsninger som for ek-

sempel klageportal, sagsbehandlingssystemer og digital nævnsbetjening af-

hænger delvist af SKAT, hvor den primære del af Skatteankestyrelsens it-

systemer er forankret.

Samlet set viser evalueringen, at klagestrukturen har indbygget en række

betingelser, der ikke er befordrende for at muliggøre videndeling, fleksibel

ressourceudnyttelse og agil implementeringsevne, omend Skatteankestyrel-

sen naturligvis stadig har forretningsmæssige styringsmuligheder.

4.3

Fritvalgsordning

Lovændringen medførte indførelse af den såkaldte fritvalgsordning, der er

beskrevet i afsnit 3.1. Fritvalgsordningen betyder, at klager

–

for udvalgte

sagstyper, herunder indkomstbeskatning og ejendomsvurdering

–

kan flytte

sagen fra et ankenævn til Landsskatteretten.

I dette afsnit vurderes det, i hvilket omfang fritvalgsordningen er med til at

skabe en tidssvarende klagestruktur, der dels er kendetegnet ved omkost-

ningseffektive klageveje, dels ved at det alene er faglige hensyn, der be-

stemmer klagevejen.

4.3.1

Valg af klageveje

Siden 2014 er der sket en klar stigning i antallet af sager, der bliver afgjort

af Landsskatteretten. Fra 3.300 i 2013 og 1.585 i 2014 til 6.795 i 2016. Af

de 6.795 sager i 2016 har 3.876 klagere anvendt fritvalgsordningen og flyt-

tet sagen til Landsskatteretten. Udviklingen fremgår af nedenstående figur,

der viser udviklingen i afgjorte sager fordelt på nævn.

Udviklingsinitiativerne har blandt andet haft fokus på organiseringen, kompetencer, lokalise-

ring, styring, standardisering, kvalitetssikring, it-udvikling og ledelse.

Per 1. januar 2017 er fritvalgsordningen blevet ophævet for de såkaldte FFF-sager med lov nr.

1665 om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven. Fremadrettet ophæves fritvalgsord-

ningen generelt på vurderingsområdet som del af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 13. Antal afgjorte sager fordelt på afgørelsesmyndigheder

I opgørelsen af afgjorte sager er bortfaldne, tilbagekaldte, genoptagne i SKAT og nægtede afgørelser frataget. Disse

sager er frataget for at vise det antal sager, der kommer til egentlig afgørelse i de enkelte instanser og dermed be-

lastningen i de enkelte afgørelsesmyndigheder. I parentes er alle afsluttede sager uanset sagsudfald inkluderet.

Igennem samtlige interview med professionelle repræsentanter og branche-

organisationer er det blevet gjort klart, at man næsten altid rådgiver om at

få sagen afgjort ved Landsskatteretten, hvor tilliden til den faglige kvalitet

er større end for ankenævnene. Ifølge de professionelle repræsentanter

vælges ankenævn primært, hvis klager har et særligt tilhørsforhold, eller

hvis chancerne for medhold vurderes højere.

Et andet forhold, der har betydning for valg af klagevej, er omkostnings-

godtgørelsen, hvor klager kan få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand.

I Landsskatteretten er det muligt at modtage omkostningsgodtgørelse for

100 procent af sagens omkostninger, hvis klager får helt eller overvejende

medhold, og 50 procent, hvis dette ikke er tilfældet. Omkostningsgodtgø-

relse er også mulig i skatteankenævn, men ikke i vurderingsankenævn og

motorankenævn.

Dermed er der økonomiske incitamenter til at vælge

Landsskatteretten.

Nedenstående figur viser andelen af sager med repræsentant, hvor frit-

valgsordningen anvendes til at vælge Landsskatteretten. Figuren viser, at

langt størstedelen af FFF-sager med repræsentant vælger Landsskatteret-

ten, mens det gør sig gældende i cirka halvdelen af ejendomsvurderingssa-

ger og personbeskatningssager med repræsentant.

De nærmere bestemmelser for omkostningsgodtgørelse findes i skatteforvaltningslovens kapitel

19.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 14. Andel af afgjorte sager med repræsentant i 2016, hvor fritvalgsordnin-

gen anvendes til at vælge Landsskatteretten

Data er alene medtaget for sager og sagsområder, hvor fritvalgsordningen er

anvendt. Grundet dataudfordringer er sager vedrørende erhvervs- og selskabs-

beskatning frataget, da det ikke er muligt på baggrund af sagsgruppe at isolere

de sager, der både kan afgøres i skatteankenævn og Landsskatteretten. Afgjorte

sager defineres som de 4.725 sager med repræsentant i 2016, hvor fritvalgsord-

ningen er brugt. Bortfaldne, tilbagekaldte, genoptagne i SKAT og nægtede afgø-

relser er frataget for at vise de sager, hvor fritvalgsordningen aktiveres og fører

til afgørelse i Landsskatteretten.

Som det fremgår af figuren, vælger op mod 85 procent indenfor én sags-

gruppe at få deres sag afgjort ved Landsskatteretten, hvis de har repræsen-

tant. Det understøtter de eksterne interessenters og nævnsmedlemmernes

oplevelse af, at brugen af repræsentant og en eventuel omkostningsgodtgø-

relse også kan have indvirkning på valg af klagevej og potentielt kan med-

føre spekulation heri

–

særligt på ejendoms- og FFF-området.

Per 1. januar 2017 ophævede Folketinget fritvalgsordningen for de rene

FFF-sager for at hindre flaskehalse i Landsskatteretten og flyttede sagerne

til vurderingsankenævn, hvor det ikke er muligt at modtage omkostnings-

godtgørelse.

4.3.2

Omkostningseffektivitet i klageveje

En konsekvens af de tilførte sager til Landsskatteretten er, at flere anke-

nævn har få sager, hvilket udfordrer omkostningseffektiviteten. Nedenstå-

ende figur viser antallet af afgjorte sager i 2016 sammenholdt med de gen-

nemsnitlige vederlagsomkostninger per sag.

Af figuren fremgår det, at antallet af afgjorte sager i 2016 i ankenævn vari-

erer fra under 10 til omkring 230 sager per nævn, ligesom prisen for en af-

gørelse målt i vederlag til nævnsmedlemmer varierer fra omkring 1.500 kr.

per afgørelse til omkring 37.000 kr. per afgørelse. Særligt blandt skattean-

kenævn og fællesankenævn er vederlagsomkostningerne per sag høje,

mens vurderingsankenævn og motorankenævn til sammenligning har en

højere omkostningseffektivitet.

Skriftlig fremsættelse af 5. oktober 2016 L 28: forslag til lov om ændring af skatteforvaltnings-

loven og ligningsloven.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 15. Antal afgjorte sager i ankenævn og omkostninger til afgørelse

Alle afgjorte sager per ankenævn i 2016, der ikke er registreret som

andet.

Omkostninger per sag indeholder veder-

lagsomkostninger til formænd, næstformænd og nævnsmedlemmer i de enkelte nævn. Vederlagsomkostningerne ta-

ger udgangspunkt i forretningsordenen for ankenævnene og kredsinddelingsbekendtgørelsen.

Dermed er der en lav kapacitetsudnyttelse i enkelte ankenævn, hvilket flere

nævnsmedlemmer også udtrykker frustration over. Landsskatteretten af-

gjorde 6.795 sager i 2016, svarende til 1.100 kr. per sag målt i vederlag.

Repræsentanter for ankenævnene og særligt skatteankenævnene har i for-

bindelse med evalueringen givet udtryk for, at de bliver forfordelt, idet de

har en oplevelse af, at Skatteankestyrelsen visiterer sagerne til Landsskat-

teretten fremfor skatteankenævnene. Skatteankestyrelsen oplyser, at sty-

relsen er undergivet et forvaltningsretligt princip om, at klagerne behandles

efter FIFU-princippet,

medmindre der er vægtige saglige hensyn, der tilsi-

ger en anden prioritering. For eksempel har Skatteankestyrelsen netop op-

prioriteret sager til skatteankenævnene med henvisning til hensynet til at

udnytte kapaciteten i afgørelsesmyndigheden, jf. den såkaldte fremfindel-

sesplan.

Heri specificeres det, at mindst 25 procent af sagerne i skattean-

kenævnenes beholdning skal være under behandling. Denne andel stiger til

mindst 33 procent for de skatteankenævn med færrest sager.

Figur 16 viser, hvad et fravær af fritvalgsordningen i 2016 kunne have haft

af betydning for antallet af afgørelser i ankenævnene. De sager, der kan

behandles i skatteankenævn, men hvor klager vælger Landsskatteretten, er

markeret som

SAN tilført.

De sager, der kan behandles i vurderingsanke-

Under temaet om effektivitet fokuseres yderligere på effektiviteten i Skatteankestyrelsens se-

kretariatsbetjening.

FIFU-princippet betyder først ind, først ud og medfører, at klagesagerne som udgangspunkt be-

handles i den rækkefølge, de er indkommet.

Skatteankestyrelsen, Kvartalsstatus

–

Prioritering af ankenævnssager (skatteklager), april

2017. En lignende prioritering af sager finder sted for vurderingsankenævn og fællesankenævn.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

nævn, men hvor klager vælger Landsskatteretten, er markeret som

VAN til-

ført.

Der skal tages forbehold for usikkerhed i data, da sager, hvor klager

har valgt Landsskatteretten, under alle omstændigheder ville være blevet

afgjort af Landsskatteretten, jf. visiteringsbestemmelserne i skatteforvalt-

ningsloven.

Figur 16. Antallet af tilførte sager til afgørelsesmyndigheder ved fraværet af fritvalgsordningen

I opgørelsen af afgjorte sager er bortfaldne, tilbagekaldte, genoptagne i SKAT og nægtede afgørelser fra-

taget. Disse sager er frataget for at vise det antal sager, der kommer til egentlig afgørelse i de enkelte

instanser og dermed belastningen i de enkelte afgørelsesmyndigheder. I parentes er alle afsluttede sager

uanset sagsudfald inkluderet.

Figuren viser, at et fravær af fritvalgsordningen i 2016 som udgangspunkt

ville have medført 268 flere afgørelser i skatteankenævn, 3.589 flere afgø-

relser i vurderingsankenævn og 3.857 færre afgørelser i Landsskatteretten.

Dermed ville kapacitetsudnyttelsen have været markant højere i vurde-

ringsankenævn, mens effekten for skatteankenævn relativt set ville være

mindre.

Figuren bekræfter, at ankenævnene og særligt vurderingsankenævnene er

blevet fravalgt af klagerne til fordel for Landsskatteretten siden indførelsen

af den nye klagestruktur. Denne udvikling er i høj grad drevet af klagers

brug af fritvalgsordningen

–

særligt på vurderingsområdet

–

og grundet

omkostningsgodtgørelse må det forventes, at især tilgangen af FFF-sager

ville have været lavere, hvis fritvalgsordningen ikke havde eksisteret. De

fleste professionelle repræsentanter og ankenævnsmedlemmerne selv på-

peger, at den lave volumen i enkelte ankenævn kan udfordre nævnenes

bæredygtighed og mulighederne for at opbygge og opretholde nævnsmed-

lemmernes erfaringer og kompetencer.

I figur 17 vises udviklingen i sagsindgang, sagsafgang og sagsbeholdning

for skatteankenævn over tid.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 17. Udvikling i sagsindgang, sagsafgang og sagsbeholdning for skattean-

kenævn

2000

1648

1500

1337

1104

1000

901

500

2013

2014

Beholdning

Indkomne sager

2015

Afsluttede sager

Afgjorte sager

2016

Indkomne sager, der er registreret til at blive afgjort ved skatteankenævn. Be-

holdningen og antallet af indkomne sager er bruttotal og ikke direkte sammen-

lignelige mellem år, da det er et øjebliksbillede, hvor klager potentielt senere

kan vælge Landsskatteretten, hvis ikke sagen er afgjort. Det gælder særligt for

nyere sager, hvor flere ikke er afgjort, og fritvalgsordningen ikke er anvendt,

hvorfor antallet af indkomne sager må forventes at være lavere, end det frem-

går, ligesom beholdningen vil falde i takt med brug af fritvalgsordningen. Ifølge

Skatteankestyrelsen er antallet af indkomne sager og størrelsen på beholdnin-

gen derfor større, end det fremgår af denne figur. Data varierer fra tidligere op-

gørelser grundet forskellige datametoder, og fordi opgørelsen er et bruttotal,

hvor periodeforskydninger, fritvalgsordningen og ændringer i sagsregistreringer

kan påvirke opgørelsen. Beholdningen er opgjort som alle ikkeafsluttede sager

per 1. januar hvert år og er baseret på dataudtræk af 22. marts 2017. Se me-

tode til opgørelse af sagsbeholdningen under Figur 6 og i bilag. Afgjorte sager

udgør alle afgjorte sager, eksklusive bortfaldne, tilbagekaldte, genoptagne i

SKAT og nægtede afgørelser.

I tolkningen af data er det vigtigt at tage forbehold for periodemæssige for-

skydninger i data, da blandt andet fritvalgsordningen kan ændre opgørel-

sen, i takt med at skatteankenævnssager overgår til Landsskatteretten. Fi-

guren indikerer, at antallet af indkomne og afgjorte sager i skatteankenæv-

nene er faldet siden 2013. Samtidig bliver der modtaget flere sager, end

der afgøres i skatteankenævnene, hvilket fører til en stigende sagsbehold-

ning og manglende kapacitetsudnyttelse i skatteankenævnene.

Ifølge skatteankenævnsmedlemmerne er antallet af afgjorte sager i skatte-

ankenævnene drevet af, at nævnene forfordeles, og at sagerne i beholdnin-

gen ikke behandles og dermed ikke kommer frem til afgørelse. Sidstnævnte

er korrekt i den forstand, at en lavere produktivitet vil føre til færre afgjorte

sager i hele klagestrukturen, herunder i skatteankenævnene. Som tidligere

pointeret ville antallet af potentielt afgjorte sager til skatteankenævnene

være faldet fra 1.555 i 2013 til 832 i 2016, hvis der ses bort fra fritvalgs-

ordningen.

Dertil modtog skatteankenævnene i 2016 omkring 330 flere sager, end der

blev afgjort, og den samlede beholdning af sager til skatteankenævn er i

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

2017 næsten 2.100 sager.

Hvis det antages, at sagsbeholdningen skal

ned på 2013-niveauet på omkring 1.300 sager i løbet af tre år, skal der af-

gøres omkring 250 flere sager om året, end der modtages. Med udgangs-

punkt i antallet af modtagne sager i 2016 vil cirka 600 ekstra afgjorte sager

i 2017 i gennemsnit medføre omkring 20 ekstra sager per skatteankenævn

og fællesankenævn, forudsat at fritvalgsordningen ikke anvendes til at

flytte sagen til Landsskatteretten, og forudsat at de indkomne sager ikke til-

bagekaldes, bortvises, genoptages eller lignende. Dermed vil kapacitetsud-

nyttelse sammenlignet med andre nævnstyper blive bedre for nogle skatte-

ankenævn, men jævnfør figur 17 er det Deloittes vurdering, at denne kapa-

citet ikke kan udnyttes med den nuværende struktur og klageveje, da de

fleste skatteankenævn stadig vil have en lav kapacitetsudnyttelse og om-

kostningseffektivitet sammenlignet med andre nævnstyper.

Hertil kommer, at lov nr. 1665 om ændring af skatteforvaltningsloven og

ligningsloven flytter de rene FFF-sager fra Landsskatteretten til vurderings-

ankenævn, der derefter skal afgøre flere sager, samtidig med at antallet af

vurderingsankenævn konsolideres.

Samlet set vurderes fritvalgsordningen ikke at understøtte omkostningsef-

fektive klageveje, der alene er baseret på faglige hensyn. I stedet er valg af

klagevej baseret på tillid til den juridiske kvalitet, økonomiske forhold og en

forventning om, hvor sagens udfald bedst imødekommer klager. Det har

skabt et stort sagspres på Landsskatteretten og modsat medført få sager til

særligt skatteankenævn med en deraf følgende lav omkostningseffektivitet

til trods for en forholdsvis konstant sagsindgang siden 2014. Deloitte vurde-

rer derfor, at den lave omkostningseffektivitet er et grundlæggende struk-

turelt problem, og selv med øget produktivitet vil særligt skatteankenæv-

nene stadig have en lav omkostningseffektivitet og høj ressourcekapacitet

sammenlignet med andre nævnstyper og Landsskatteretten. Hvis skattean-

kenævnene skal være økonomisk bæredygtige, kræver det således en ju-

stering i antal skatteankenævn, tilførsel af flere sagstyper til skatteanke-

nævnene og/eller afskaffelse af fritvalgsordningen.

4.4

Lægmandsinstitution

De 19 skatteankenævn, 10 vurderingsankenævn og 10 fællesankenævn er

rene lægmandsinstitutioner, hvor medlemmerne ikke forudsættes at have

forudgående faglig indsigt. Medlemmerne skal agere som lægmænd og fo-

retage en vurdering baseret på almindelig sund fornuft. Lægmandsinstituti-

onen har tråde tilbage til ligningskommissionerne i det 19. århundrede,

hvor borgere kunne indvælges. I 1990 blev nævnene etableret, hvor læg-

mænd skulle indføre et demokratisk element i klagebehandlingen.

I dette afsnit analyseres det, i hvor høj grad lægmandsinstitutionen, som

den er defineret i den nuværende klagestruktur, understøtter lighed i afgø-

relser på tværs af afgørelsesform.

4.4.1

Afgørelser i lægmandsinstitution

Ligheden i lægmandsinstitutionernes afgørelser kan blandt andet undersø-

ges gennem udfaldet af sagerne i de enkelte afgørelsesmyndigheder.

Her viser en undersøgelse, at der ikke er en umiddelbar sammenhæng mel-

lem lægmandsinstitutionen og sammensætningen af nævnsmedlemmer på

den ene side og udfaldet af sagerne på den anden side. Der er forskel i

Jævnfør note til figur 17 er antallet af indkomne sager til skatteankenævnene formentlig lavere

end angivet, da sagerne senere kan visiteres til Landsskatteretten.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

medholdsprocenter for sager med samme sagstype, afhængigt af om sagen

afgøres ved Landsskatteretten eller ankenævn, men forskellen varierer mel-

lem sagsområder.

Dertil har medholdsprocenten for de enkelte sagstyper

og afgørelsesmyndigheder været forholdsvis konstant siden 2013.

På baggrund af udviklingen i medholdsprocent kan der ikke med afsæt i

data drages entydige konklusioner om udfaldet af lægmandsinstitutionernes

afgørelser, andet end at der ikke er sket markante skift siden 2013.

I tillæg hertil påpeger hovedparten af de interviewede professionelle repræ-

sentanter og brancheorganisationer, at kompleksiteten i skattelovgivningen

og i praksis over de senere årtier er øget. Ikke som følge af klagestruktu-

ren, men som følge af den langsigtede udvikling i juraen. Skatteretten og

klagebehandlingen heraf er blevet mere hjemmelsbaseret, hvor der forlan-

ges faglige begrundelser for afgørelser til fordel for frit skøn og hensynta-

gen til lokale forhold. Herved skabes vanskeligere vilkår for rene skøns-

mæssige vurderinger og dermed lægmandskonstruktionen.

Næsten alle interviewede interessenter med undtagelse af repræsentanter

for skatteankenævnene har påpeget, at skatteankenævnene ikke opleves

som relevante i den nuværende klagestruktur. Ifølge dem skyldes det sær-

ligt, at andelen af sager med udpræget skøn og fastlagt praksis er begræn-

set, og samtidig er der for få sager i de enkelte ankenævn til, at anke-

nævnsmedlemmerne kan opbygge og vedligeholde erfaring og kompeten-

cer. Samtidig påpeger flere professionelle repræsentanter også, at lokal-

kendskab kan have den modsatte effekt i personskattesager, hvor der

blandt klagere kan være en modvilje mod, at nævnsmedlemmer i lokalom-

rådet får indgående kendskab til personlige skatteforhold.

På vurderingsområdet derimod vurderer de interviewede professionelle re-

præsentanter og alle interviewede borgere med en vurderingssag, at lokal-

kendskab stadig er en væsentlig kompetence i forhold til at kunne foretage

skøn, ligesom skønselementet er friere end i skatteankenævnene. I 2016

blev der som led i aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem vedtaget

en ny struktur for vurderingsankenævnene, der medfører en reduktion i an-

tallet af nævn og indførelse af en sagkyndig nævnssammensætning, jf.

tekstboks 1.

Ingen af de interviewede borgere har haft kendskab til lægmandselementet

i hverken skatteankenævn eller vurderingsankenævn, og det har derfor ikke

haft betydning for den retfærdighed og retssikkerhed, de har oplevet.

4.5

Service rettet mod klageren

Et sidste element, der kendetegner en tidssvarende klagestruktur, er vel-

fungerende, brugervenlig og digital service rettet mod klageren eller dennes

repræsentant.

4.5.1

Digital service

Siden 2013 har Skatteankestyrelsen søgt at forbedre mulighederne for at

kunne indgive klager digitalt, herunder opdateret den såkaldte klageformu-

Klager over ejendomsvurderinger får oftere medhold i Landsskatteretten end i vurderingsanke-

nævnene. For FFF-sager og klager over personbeskatning er medholdsprocenten næsten identisk.

På motorområdet er billedet omvendt, og der er større medholdsprocenter i motorankenævn,

mens klager over erhvervs- og selskabsbeskatning får oftere medhold i Landsskatteretten end i

skatteankenævnene (sidstnævnte sagsgruppe indeholder dog også sager, der alene behandles i

Landsskatteretten).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

lar, for at forbedre den måde, hvormed klagerne specificerer klagens ind-

hold, så den efterfølgende sagsoplysning forenkles. På nuværende tidspunkt

oprettes omkring 25 procent af klagerne gennem klageportalen, ligesom et

stort antal klager oprettes gennem SKAT.

En række borgere og flere af de professionelle repræsentanter har i inter-

view efterlyst bedre muligheder for at følge sagen løbende digitalt og tilgå

sagens dokumenter, da det vil skabe en mere transparent kommunikation.

På den baggrund er den digitale service blevet forbedret siden 2014, selv-

om der stadig er udviklingspotentiale. Skatteankestyrelsen planlægger også

en række fremtidige digitale forbedringer.

4.6

Samlet evaluering af, i hvilket omfang klagestrukturen er

tidssvarende

Den nuværende klagestruktur vurderes samlet set i begrænset omfang at

være tidssvarende, omend den er mere tidssvarende end før 2014. Over 40

individuelle afgørelsesmyndigheder, differentierede proceskrav og afgørel-

sesprocesser afhængigt af afgørelsesmyndighed, spredte lokationer og en

stor variation i sagernes kompleksitet gør forvaltningen af klagestrukturen

til en ressourcekrævende og kompleks opgave, der i mindre omfang er flek-

sibel og skalerbar. Samtidig er klagebehandlingen på skatteområdet under-

lagt en række skærpede krav sammenlignet med de krav, der stilles i for-

valtningsloven, hvilket udfordrer klagebehandlingens fleksibilitet og res-

sourceudnyttelse. Dertil har fusionen af sekretariaterne for ankesøjlen og

Landsskatteretten afstedkommet en etableringsopgave, der har været sam-

menfaldende med en ekstraordinært stor indgang af FFF-sager, et stort op-

læringsbehov og en stor medarbejderomsætning. Dette sammenfald har

været medvirkende til et fald i produktiviteten og længere sagsbehandlings-

tider.

Indførelsen af fritvalgsordningen har ikke været befordrende for en tidssva-

rende og omkostningseffektiv klagestruktur båret af faglige hensyn ved valg

af klageveje. Valg af klageveje har været baseret på tillid, lokale tilhørsfor-

hold, økonomiske incitamenter og en forventning om, hvor chancerne for

medhold er størst. Fritvalgsordningen har blandt andet ført til en stor sags-

tilgang til Landsskatteretten, hvor tilliden til den juridiske kvalitet er større,

og hvor der i højere grad er mulighed for omkostningsgodtgørelse. Resulta-

tet er et stort sagspres på Landsskatteretten og modsat få sager til særligt

skatteankenævn, der er strukturelt udfordret af en lav omkostningseffekti-

vitet til trods for en forholdsvis konstant sagsindgang siden 2014 på tværs

af hele klagestrukturen.

Lægmandsinstitutionen vurderes relevant i sager, hvor der skal træffes rene

skønsmæssige vurderinger, hvor lokalkendskab er centralt, og hvor praksis

er fastlagt. Da skatteretten og klagebehandlingen heraf er blevet mere

hjemmelsbaseret, er behovet for rene skønsmæssige vurderinger over tid

mindsket, hvilket udfordrer lægmandskonstruktionen og særligt skatteanke-

nævnene. Derfor vurderer de fleste professionelle repræsentanter og bran-

cheorganisationer, at relevansen af lægmandsinstitutionen på skatteområ-

det er blevet mindre, hvilket dog ikke genkendes af skatteankenævnene. På

vurderingsområdet indføres fremadrettet en mere sagkyndig nævnsstruk-

tur, der har lighedstræk med Landsskatteretten.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

5 Øget effektivitet

Fusionen af klagesekretariaterne har medført

etableringsomkostninger, og kombineret med en

stor personaleomsætning, stor opmanding som

følge af FFF-sager og en ressourcekrævende kla-

gestruktur har det ført til længere sagsbehand-

lingstider, stigende gennemsnitlige sagsomkost-

ninger og faldende effektivitet. Der er dog tegn

på effektivitetsforbedringer og uudnyttet kapaci-

tet i klagestrukturen.

5.1

Hvad skal evalueringen svare på?

Indenfor dette tema vurderes det, i hvilket omfang ændringen af klage-

strukturen har ført til en mere effektiv klagestruktur, som det var tiltænkt.

For at afdække en eventuel øget effektivitet fokuseres på henholdsvis res-

sourceforbruget og produktiviteten, herunder sagsbehandlingstiderne, i kla-

gestrukturen såvel som den organisatoriske performance for klagestruktu-

ren. Fokus for kapitlet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3. Fokus for analyse af, i hvilket omfang effektiviteten er øget

Lovens

formål

Analysetema

Evalueringskriterier

Er ressourceforbruget pr. sag faldende?

Ressourceforbrug

og produktivitet

Øget

effektivitet

Er sagsbehandlingstiderne konstant eller faldende?

Bliver de udmeldte sagsbehandlingstider overholdt?

Opfattes sagsbehandlingstiderne som rimelige?

Organisatorisk

performance for

klagestrukturen

Dataanalyse

Metode

Oplever organisationen en jævnt fordelt fastholdelse?

Er de gennemsnitlige omkostninger pr. sag faldende?

Text analytics

Interessentanalyse

Gennemgang af

baggrundsmateriale

5.2

Ressourceforbrug og produktivitet

De første evalueringskriterier for effektivitet omhandler, i hvilket omfang

ressourceforbruget per sag og sagsbehandlingstiderne er faldende som

følge af øget produktivitet.

5.2.1

Ressourceforbrug per sag

Indledningsvist er det væsentligt at pointere, at ændringen af klagestruktu-

ren har medført afskaffelse af den dobbeltbehandling, der fra 2010 til 2012

gjorde sig gældende for mellem 17 og 30 procent af ankenævnenes afgørel-

ser, der blev genbehandlet i Landsskatteretten. Målt på afgørelser fra

Landsskatteretten var omkring halvdelen af afgørelserne i Landsskatteret-

ten tidligere blevet behandlet af ankenævnene, hvorfor den effektivisering,

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

der vedrører dobbeltbehandling, er blevet indfriet. Førsteinstansens afgørel-

ser bliver nu alene behandlet én gang i anden instans.

I det videre undersøges effektiviteten ved at fokusere på de gennemsnitlige

omkostninger relateret til sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen og efter-

følgende de gennemsnitlige omkostninger relateret til afholdelse af vederlag

til nævns- og retsmedlemmer.

Af nedenstående figur fremgår udviklingen siden 2014 i lønkroner per af-

gjort sag i gennemsnit for hele klagestrukturen.

Figur 18. Udvikling i lønkroner per afgjort sag med og uden sagsvægte

15.800

13.300

-16%

-4%

12.800

11.700

12.300

2014

2015

2016

2014

2015

2016

Lønudgifter pr afgjort sag

Lønudgifter pr vægtede afgjorte sag

Lønkroner er opdelt på sagsbehandlerløn, hvor den udførende sagsbehandlers

løn enten er allokeret til hver afsluttet sag per år eller fra kontorets samlede

lønkroner per år. Løn til stabsfunktioner er desuden allokeret til alle afgjorte sa-

ger det pågældende år. Denne allokeringsmetode påvirker særligt sager uden

sagsbehandler og kontorer med stor rekruttering af nye medarbejdere, der ikke

har en høj produktivitet, herunder særligt FFF-området. Afgjorte sager er op-

gjort som alle afsluttede sager. Som led i forretningsanalysen revideres sags-

vægtene. Denne opgørelse tager udgangspunkt i sagsvægtene per 1. januar

2017.

Skatteankestyrelsen arbejder med sagsvægte, hvor sagers kompleksitet

vurderes ud fra en standardiseret ramme for at skabe mere styringsrele-

vante data. Venstre side af figur 18 viser lønudgifter per afgjort sag uden

sagsvægte. Her tæller én afgjort sag som én sag. Højre side af figuren viser

lønudgifter per afgjort sag med sagsvægte. Her kan en sag for eksempel

tælle 0,5 eller tre gange afhængigt af kompleksiteten. Grundet udfordringer

med datakvalitet fra før 2014 er det ikke muligt at opgøre lønkroner per sag

og dermed sammenligne med 2013.

Figur 18 viser, at produktivitetsudviklingen er forbedret med 16 procent

mellem 2014 og 2015 for derefter at være konstant. I bilag 1 fremgår en

supplerende analyse af lønomkostningerne per afgjort sag fordelt på sags-

type, der viser, at produktivitetsudviklingen varierer meget afhængigt af

sagsområde. Hvis produktiviteten måles i lønkroner med sagsvægte, er den

samlede forbedring 4 procent fra 2014 til 2016 med et produktivitetsfald

mellem 2015 og 2016 på 600 kr. per afgjort sag.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Dermed er der tegn på effektivitetsforbedringer, selvom forbedringerne si-

den 2015 har været begrænsede. En forklaring på denne udvikling er for-

mentlig en kombination af etableringsomkostninger og rekrutteringen af

nye medarbejdere til den ekstraordinære tilgang af FFF-sager, da produkti-

viteten kan være lavere i oplæringsfasen.

En anden måde at opgøre produktiviteten på er i forhold til forskelle mellem

afgørelsesformer og ikke sagstyper. Figur 19 viser udviklingen i lønkroner

per afgjort sag fordelt på afgørelsesformer.

Figur 19. Udvikling i lønkroner per afgjort sag fordelt på afgørelsesformer

Lønkroner er opdelt på sagsbehandlerløn, hvor den udførende sagsbehandlers

løn enten er allokeret til hver afsluttet sag per år eller fra kontorets samlede

lønkroner per år. Løn fra stabsfunktioner er desuden allokeret til alle afgjorte sa-

ger det pågældende år. Denne allokeringsmetode påvirker særligt sager uden

sagsbehandler og kontorer med stor rekruttering af nye medarbejdere, der ikke

har en høj produktivitet, herunder særligt FFF-området. For hver søjle er lønud-

gifterne per sag og den procentuelle vækst i forhold til året før vist. Der er der-

for ingen værdi for 2014. Afgjorte sager er opgjort som alle afsluttede sager.

Figuren viser to forhold. For det første er lønomkostningerne per afgjort sag

siden 2014 faldet for alle afgørelsesformer med undtagelse af motoranke-

nævn og Skatteankestyrelsens egne sager. For det andet er der markant

forskel i de gennemsnitlige omkostninger per sag for afgørelsesformerne.

Således koster det næsten 6.000 kr. eller 44 procent mere at få afgjort en

sag ved et retsmøde i Landsskatteretten end ved skriftlig votering i Lands-

skatteretten. En afgjort sag i skatteankenævn koster 5.200 kr. eller 39 pro-

cent mere i lønkroner end ved skriftlig votering i Landsskatteretten. De fal-

dende gennemsnitlige omkostninger for skriftlig votering i Landsskatteret-

ten skyldes formentlig afgørelser over et betydeligt antal FFF-sager og vi-

ser, at skriftlig votering er en effektiv måde at afgøre sagsområder med

stor volumen.

Målt i lønkroner per sag er vurderingsankenævnene mest omkostningsef-

fektive med 9.700 kr. per sag, mens retsmøder i Landsskatteretten koster

19.300 kr. eller næsten dobbelt så meget.

Lønomkostningerne til klagebehandling i Skatteankestyrelsen skal sammen-

holdes med vederlagsomkostninger for de enkelte afgørelsesformer. Disse

Landsskatteretten kan træffe afgørelse ved retsmøde eller skriftlig votering. I ankenævn træf-

fes alle afgørelser ved nævnsmøde, hvor klager har mulighed for at deltage. Endelig har Skatte-

ankestyrelsen bemyndigelse til at træffe administrative afgørelser i en række sager.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

fremgår af nedenstående figur, hvor søjlerne viser de gennemsnitlige ve-

derlagsomkostninger per afgjort sag i 2016.

Figur 20. Gennemsnitlige vederlagsomkostninger per afgjort sag fordelt på afgø-

relsesmyndighed i 2016

Alle afgjorte sager i 2016, der ikke er registreret som

andet.

For Landsskatteret-

ten er opgørelsen udarbejdet på baggrund af alle afgjorte sager og for alle rets-

medlemmer. De motorsagkyndige i Landsskatteretten aflønnes per afgjort sag,

hvorimod andre rets- og nævnsmedlemmer får et fast grundbeløb. Vederlags-

omkostningerne til ankenævnsmedlemmer tager udgangspunkt i forretningsor-

denen for ankenævnene og kredsinddelingsbekendtgørelsen. Den estimerede

udgift til retsformænd er tilført Landsskatteretten.

Figuren viser betydelig forskel i effektiviteten i afgørelsesmyndighederne

målt på de gennemsnitlige vederlagsomkostninger per afgjort sag. En sag

koster i gennemsnit 1.100 kr. i vederlagsomkostninger at få afgjort ved

Landsskatteretten, 1.700 kr. i motorankenævn, 14.100 kr. i skatteanke-

nævn og 2.600 kr. i vurderingsankenævn. Som beskrevet i afsnit 4.3 har

flere nævn udfordringer med få sager, der kommer til afgørelse, hvilket dri-

ver de gennemsnitlige vederlagsomkostninger op. Forskellen på de gen-

nemsnitlige vederlagsomkostninger i Landsskatteretten og skatteankenævn

er således en faktor 12. Det indikerer, at særligt fælles- og skatteankenævn

relativt set har en lav effektivitet sammenlignet med de andre afgørelses-

myndigheder, ligesom der må forventes at være uudnyttet kapacitet i de

nævn, der afgør færre sager per medlem.

Figur 21 viser produktiviteten per sagsbehandlende årsværk i Skatteanke-

styrelsen siden 2013 fordelt på afgørelsesmyndighed, der afgør sagen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 21. Udvikling i afgjorte sager per årsværk uden sagsvægte fordelt på afgørelsesmyndighed

140

120

100

83,4

42,4

44,9

35,2 34,3 32,9

35,7

75,3

70,3

75,2

62,8

50,0

28,1 29,8

64,2

47,6

116,7

95,3

Motorankenævn

MAN

Skatteankenævn

SAN

2013

Vurderingsankenævn

VAN

2014

2015

2016

Landsskatteretten

LSR

Skatteankestyrelsen

SANST

Hvert årsværk er allokeret til hver sag på baggrund af den primære sagsbehandlers antal afgjorte sager.

Det vil sige, at det årsværk, der tilhører den primære sagsbehandler, bliver fordelt på alle afgjorte sager

i året. I tilfælde, hvor der ikke er angivet en primær sagsbehandler, eller hvor den primære sagsbehand-

ler ikke har registreret ressourcer svarende til et årsværk, er kontorets resterende antal sager og års-

værk allokeret til sagen. Afgjorte sager er opgjort som alle afsluttede sager.

Figuren viser, at produktiviteten per årsværk siden 2013 er faldet for alle

afgørelsesformer med undtagelse af Landsskatteretten. Samtidig er der

tegn på, at produktiviteten er stigende for alle afgørelsesmyndigheder med

undtagelse af skatteankenævn, hvilket kan være et udtryk for, at produkti-

vitetsfaldet i 2014 og 2015 blandt andet har været drevet af omfattende re-

kruttering af nye medarbejdere, hvor oplæringen forventes at være ni må-

neder og derfor først slår igennem herefter. Rekrutteringsbehovet er fortsat

stort som følge af behandling af FFF-sager, stor personaleomsætning og

kommende sager vedrørende ejendomsvurderinger.

Samlet set vurderer Deloitte, at ændringen af klagestrukturen ikke har ført

til et løft i effektiviteten, ligesom det kan konstateres, at produktiviteten va-

rierer meget afhængigt af sagstype og afgørelsesmyndighed. Der er tegn på

produktivitetsforbedringer i forhold til 2014, men dog af varierende karak-

ter. Der er parallelt med evalueringen gennemført en forretningsanalyse

med det særskilte formål at finde produktivitetsforbedrende tiltag i Skatte-

ankestyrelsen.

5.2.2

Sagsbehandlingstider

Et andet evalueringskriterie for en effektiv klagestruktur omhandler udvik-

lingen i og betydningen af sagsbehandlingstid. Der henvises desuden til bi-

lag 1 for supplerende oplysninger om udviklingen i sagsbehandlingstid og

spredningen heraf fordelt på sagsgruppe.

I figur 22 er sagsbehandlingstid opgjort per sagsgruppe.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 22. Udviklingen i gennemsnitlige sagsbehandlingstider fordelt på hovedsagsgruppe

Sagsbehandlingstiden er beregnet eksklusive sager, der har været stillet i bero. Grundet datakvaliteten er sagsbe-

handlingstiden for inddrivelsessager opgjort fra sagens start, og ikke fra sagen er fuldt oplyst, hvorfra sagsbehand-

lingstiden for inddrivelsessager normalt regnes. Det har ikke været muligt at separere FFF-sager fra 2013 fra ejen-

domsvurderingssager i evalueringens datagrundlag.

Det fremgår af figur 22, at sagsbehandlingstiden sammenlignet med 2013

er blevet stadig længere på tværs af sagstyper. Der har dog været et fald i

forhold til FFF-sagerne, i takt med at sagsproduktionen er øget. Dertil er

spredningen i sagsbehandlingstid indenfor den enkelte sagsgruppe øget,

hvorved forskellen på sagsbehandlingstiden for ens sager er blevet større.

Fordelt på afgørelsesmyndighed kan sagsbehandlingstiden i 2013 anskues

fra to vinkler. På den ene side kan sagsbehandlingstiden i 2013 defineres

som tidsforløbet for én sags modtagelse, klagebehandling og afgørelse i en-

ten ankenævn eller Landsskatteretten. Med denne sammenligning vil der

både i 2013 og i 2016 være foretaget én oprettelse, én klagebehandling og

én afgørelse.

På den anden side kan sagsbehandlingstiden defineres som tiden indtil, der

foreligger en endelig administrativ afgørelse. I 2013 kan denne tid defineres

som hele tidsforløbet for én sags modtagelse, klagebehandling og afgørelse

i ankenævn og den eventuelle efterfølgende modtagelse, klagebehandling

og afgørelse i Landsskatteretten. Her vil der være foretaget to oprettelser,

to klagebehandlinger og to afgørelser i 2013 mod én i 2016, omend ud-

gangspunktet for

anden

klagebehandling må forventes at finde sted på et

mere oplyst grundlag end

første

klagebehandling.

I evalueringen sammenlignes sagsbehandlingstiden med udgangspunkt i

klagebehandlingen i én instans, det vil sige den tid, det i 2013 tog en klager

at indsende klage og modtage en afgørelse i enten ankesøjlen eller Lands-

skatteretten. Grundet dataudfordringer er det ikke muligt at opgøre sagsbe-

handlingstiden for sager, der i 2013 gik igennem to instanser. Derfor skal

der tages forbehold for dette i sammenligningen med 2013, men ikke mel-

lem 2014, 2015 og 2016.

Figur 23 viser udviklingen i sagsbehandlingstider fordelt på afgørelsesmyn-

dighed.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 23. Sagsbehandlingstider fordelt på afgørelsesmyndighed

Sagsbehandlingstiden er beregnet eksklusive sager, der har været stillet i bero. Landsskatterettens sager for

2013 er ikke direkte sammenlignelige, da de indeholder sager, der efter 2014 er SANST-sager.

Figur 23 viser, at sagsbehandlingstiderne ikke er blevet kortere

–

tværti-

mod er sagsbehandlingstiderne blevet længere og ligger markant over

2013-niveau fordelt på alle afgørelsesmyndigheder og er også blevet læn-

gere siden 2014.

For at forstå, hvad der driver sagsbehandlingstiderne, kan sagsbehandlings-

tiden for sager afgjort i 2016 nedbrydes i faser, der viser, hvor lang tid sa-

gen er under oprettelse og i sagspool, er under behandling og under afgø-

relse.

Figur 24. Sagsbehandlingstid i 2016 fordelt på tre faser

Sagsbehandlingstiden er beregnet eksklusive sager, der har været stillet i bero. Desuden

er faserne afgørelsesanke, bero og afsluttet fjernet i opgørelsen af sagsbehandlingstid.

Sager vedrørende erhvervs- og selskabsbeskatning er fjernet fra sammenligningen, da det

ikke er muligt på baggrund af sagsgruppe at isolere de sager, der både kan afgøres i skat-

teankenævn og Landsskatteretten. Fasen

oprettelse og sagspool

indeholder oprettelsesfa-

serne uoprettet og sagspool. Sagsbehandlingsfasen indeholder sagsbehandlings-, kvali-

tetssikrings- og høringsfaserne, mens afgørelsesfasen indeholder afgørelse og afsluttende

sagsbehandling.

Af Figur 24 fremgår det, at sagsbehandlingstiden i høj grad er drevet af ti-

den i fasen

oprettelse og sagspool,

hvor sagen ikke behandles. Oprettelsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

er ifølge Skatteankestyrelsen særlig drevet af ventetid, hvor klager, repræ-

sentant eller SKAT skal oplyse sagen yderligere, indsende yderligere mate-

riale eller andet. Hertil indeholder visiteringen og sagsbehandlingen også

oplysning, hvor klagen søges specificeret, i forhold til hvilke forhold der kla-

ges over, hvilke indkomstår klagen vedrører, hvem der er den skatteplig-

tige, hvilke eventuelle yderligere klager klagen medfører osv. Sagspoolen

omfatter sager, der endnu ikke er under sagsbehandling, og sagerne ligger

mellem 10,9 og 21,1 måneder og afventer sagsbehandling, hvilket er et ud-

tryk for, at klagestrukturen ikke har kapaciteten til både at nedbringe sags-

poolen og håndtere løbende sager. Dertil fremgår det, at afgørelsesfasen er

længere i Landsskatteretten, hvilket understreger et sagspres mod Lands-

skatteretten. Ifølge Skatteankestyrelsen kan fremfindelsesplanen for skatte-

ankenævnssager være med til at forklare forskellen i sagsbehandlingsfasen

mellem skatteankenævn og Landsskatteretten, da planen indeholder mile-

pæle for, hvornår sagsfremstillingen skal være udsendt. Herudover træffer

Landsskatteretten afgørelse i principielle sager, der typisk har længere

sagsbehandlingstid end ikkeprincipielle sager.

Per 1. januar 2017 havde Skatteankestyrelsen i alt 15.446 sager i sagspoo-

len, og der blev i 2016 afsluttet 47 flere sager, end der blev modtaget. Si-

den 2013 har den samlede sagsindgang været forholdsvis konstant, hvoraf

der dog har været en ekstraordinært stor sagsindgang på omkring 16.850

FFF-sager.

Gennem interview har evalueringen søgt at belyse, hvilke konsekvenser ud-

viklingen i sagsbehandlingstiden har haft for klagerne

–

både i forhold til

klagernes forventninger om sagsbehandlingstider og sagsbehandlingstider-

nes konsekvenser. I forhold til det første fremgår det af tabel 4, at de først

udmeldte sagsbehandlingstider i mange tilfælde ikke overholdes.

Tabel 4. Andel af sager, hvor sagsbehandlingstiden er længere end den først ud-

meldte sagsbehandlingstid

Sagsgruppe

Ejendomsvurdering

Erhvervs- og selskabsbeskatning

FFF

Moms, told og afgifter

Motor

Omkostningsgodtgørelse mv.

Personbeskatning

Andel af sager

62 procent

60 procent

37 procent

54 procent

63 procent

53 procent

51 procent

Opgørelserne er beregnet som andelen af sager med en sagsbehandlingstid, der

er længere end den udmeldte sagsbehandlingstid i sagens afslutningsår. Opgø-

relserne er et vægtet gennemsnit af sagsbehandlingstiden og de udmeldte sags-

behandlingstider fra 2013 til 2016, hvor kvitteringsbrevene blev justeret. Denne

fremgangsmåde er brugt for at tage forbehold for sager modtaget i ét år, men

afgjort i et andet år. Sagsbehandlingstiden omfatter sager, der ikke er stillet i

bero og ikke har udfaldene tilbagekaldt, genoptaget i SKAT, nægtelse og bortfal-

det. Denne opgørelsesmetode for sagsbehandlingstider er valgt, da den er et

udtryk for, om sagsbehandlingstiden overholdes i de sager, der kommer til afgø-

relse i en afgørelsesmyndighed. Grundet datakvaliteten er sagsbehandlingstiden

for inddrivelsessager ikke opgjort.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Den manglende overholdelse af udmeldte sagsbehandlingstider medfører

ifølge de interviewede borgere frustration og bristede forventninger. I 2016

har Skatteankestyrelsen derfor justeret de udmeldte sagsbehandlingstider i

opadgående retning, og efter en yderligere justering i maj 2017 er de juste-

ret fra 6-12 måneder til 29 måneder for blandt andet erhvervs- og sel-

skabsbeskatning, fra 6-12 måneder til 36 måneder for told, fra 6 måneder

til 30 måneder for omkostningsgodtgørelse mv., fra 9-15 måneder til 19

måneder for motor og fra 6-12 måneder til 25 måneder for personbeskat-

ning mv. For ejendomsvurderinger og FFF-sager udmeldes sagsbehand-

lingstiden til henholdsvis 35 og 23 måneder. Det er ikke muligt at vurdere,

om de nye frister overholdes, da disse sager ikke er afgjort endnu.

Hovedparten af de interviewede borgere og professionelle repræsentanter

oplever, at den enkelte sagsbehandler alt andet lige søger at yde en saglig

og god rådgivning eller forventningsafstemning. Særligt fremhæves dialog i

form af kontormøder

eller telefonopkald som gode og vigtige i forhold til

at forventningsafstemme og skabe en fælles forståelse af den fremadret-

tede proces, ligesom det er en anledning til, at klager og sagsbehandler kan

opklare eventuelle udeståender og herved sikre en mere effektiv proces.

I tillæg til disse forventninger til sagsbehandlingstider udtrykker alle inter-

viewede under ét kritik af de længere sagsbehandlingstider, men konse-

kvenserne heraf er varierende afhængigt af sagstype og sagsindhold.

Alle interviewede brancheorganisationer påpeger, at de lange sagsbehand-

lingstider skaber usikkerhed, der kan påvirke virksomhedernes økonomi og

dispositioner. Usikkerheden gælder såvel virksomheder med verserende sa-

ger som virksomheder, der har en interesse i udfaldet af verserende sager.

Det kan for eksempel være sager vedrørende bindende svar eller i klare

overvæltningssager vedrørende afgifter, told mv., hvor virksomheden skal

vælte omkostningerne over på kunden, og tiden dermed har en betydning.

Ligeledes medfører de lange sagsbehandlingstider for principielle sager, der

skal fastlægge praksis, usikkerhed blandt virksomheder.

Hertil udfordrer de lange sagsbehandlingstider ifølge interviewede branche-

organisationer virksomhedernes retssikkerhed og går imod officialmaksi-

men, da det kan være vanskeligt for klager og virksomheder at skaffe an-

modede oplysninger fra en tredjepart efter flere år.

Blandt de interviewede borgere har de lange sagsbehandlingstider ikke haft

økonomisk konsekvens, men alle interviewede borgere giver udtryk for, at

deres retssikkerhedsfølelse og tillid til skatteforvaltningen er udfordret.

Flere interviewede borgere anfører, at de næppe ville klage igen, da det

simpelthen tager for lang tid

–

noget, der dog ikke er afspejlet i sagsind-

gangen. Hertil kan sagsbehandlingstiderne have konsekvenser for sager om

syn og skøn, da tiden kan have ændret forudsætningerne for sagen, hvad

enten der er tale om en ejendom, et køretøj eller andre faciliteter, der har

ændret stand i løbet af sagsbehandlingstiden.

Flere interviewede professionelle repræsentanter påpeger også, at venteti-

den, indtil Skatteankestyrelsen igangsætter sagsbehandlingen, medfører

stadig længere sagsbehandlingstider, da klager eller repræsentant skal

bruge længere tid på at genlæse sagen.

Jævnfør skatteforvaltningslovens § 35 e har klager

adgang til at udtale sig ved et møde med

skatteankeforvaltningen.

Det sker ofte ved fysisk møde mellem klager, dennes eventuelle repræ-

sentant og sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Ovenstående analyse viser, at lovændringen har medført en effektivisering

ved at afskaffe muligheden for dobbeltbehandling af klager, men at det

samtidig ikke har medført et faldende ressourceforbrug og kortere sagsbe-

handlingstider. I stedet har der været et fald i produktiviteten, der blandt

andet kan tilskrives en ressourcekrævende og kompleks klagestruktur, der

stiller en række organisatoriske betingelser.

Hertil vurderer Deloitte, at implementeringen og administrationen af de nye

krav til klagebehandlingen, der blev besluttet som led i lovændringen for

blandt andet at sikre kvalitet og ensartethed, har været med til at udfordre

produktiviteten. For eksempel gælder klagegebyret nu for næsten alle sa-

ger, jf. skatteforvaltningslovens § 35 c, alle sager skal visiteres efter skat-

teforvaltningslovens § 35 b for at afklare rette afgørelsesmyndighed, frit-

valgsordningen skal administreres, de skærpede høringskrav i § 6 i Skatte-

ankestyrelsens bekendtgørelse gælder nu alle sager, klagers ret til kontor-

møde gælder nu også ankenævnssager, jf. skatteforvaltningslovens § 35 e,

ligesom sagsfremstillingen nu gælder flere sager, jf. skatteforvaltningslo-

vens § 35 d. I lovforslaget til en kommende klagestruktur på vurderingsom-

rådet foreslås det, at blandt andet sagsfremstillingen, kontormødet, frit-

valgsordningen og de skærpede høringskrav frafalder på vurderingsområ-

det.

Sammenfaldende med disse udfordringer er der tilgået et ekstraordinært

stort antal FFF-sager, hvilket har skabt dels et stort rekrutteringsbehov,

dels et behov for betydelig oplæring på et nyt sagsområde, hvor kompeten-

cerne var begrænsede. Parallelt med denne udvikling har der været en stor

personaleomsætning.

Resultatet har været faldende effektivitet, der har medført et misforhold

mellem afgjorte og indgående sager, hvilket har drevet en øget sagsbehold-

ning og længere sagsbehandlingstider. En stor sagsbeholdning medfører

også, at øget produktivitet vil medføre længere sagsbehandlingstider, da

flere ældre sager vil blive behandlet og afgjort.

Udviklingen i beholdningen fremgår af nedenstående figur, der viser, hvor

mange sager sagsbeholdningen er vokset eller faldet med årligt siden 2013.

Figur 25. Ændring i sagsbeholdning siden 2013

2013

2014

2015

2016

Grafen indeholder sager, der har været registreret som visiteret. Godt 400 sager

har ikke haft denne registrering i 2016 og er derfor ikke med i opgørelsen for

2016. Grafen er baseret på dataudtræk af 22. marts 2017.

L 212 2016-2017: forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal

ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

I 2016 blev der løst 12.960 sager med den nuværende kapacitet med et

frafald på 24 procent af sagerne, herunder 16 procent, der blev tilbage-

kaldt. Udfordringen fremadrettet er for det første, at sagspoolen på 15.446

sager er stor, for det andet, at der i 2016 kun blev afgjort 47 flere sager,

end der blev modtaget, og for det tredje, at sagsbeholdningen ifølge Skat-

teankestyrelsen består af sager, der er betydelig mere komplekse og der-

med tidskrævende end de sager, der blev løst i 2016. Det betyder, at sags-

beholdningen ikke bliver afviklet foreløbig, ligesom øget produktivitet på

kort sigt vil føre til længere opgjorte sagsbehandlingstider, da flere ældre

sager vil blive afsluttet. Dette er formentlig også en del af forklaringen på

de længere sagsbehandlingstider siden 2013.

En stor del af sagsbeholdningen består af FFF-sager, der fremadrettet ikke

kan indklages, ligesom lov nr. 1665 om ændring af skatteforvaltningsloven

og ligningsloven flytter de rene FFF-sager fra Landsskatteretten til vurde-

ringsankenævn, hvorved muligheden for omkostningsgodtgørelse frafalder.

Fremadrettet forventes det dog, at klagestrukturen skal kunne håndtere et

betragteligt antal klager over ejendomsvurderinger, hvilket vil stille store

krav til produktiviteten og en nedbragt sagspool, når sagerne modtages.

Samlet set er der siden ændringen af klagestrukturen sket en forringelse af

sagsbehandlingstiden. Klagestrukturen var og er ikke gearet til at sikre, at

der afgøres flere sager, end der modtages, så sagsbeholdningen mindskes.

Det har skabt frustration hos samtlige interviewede interessenter, der i

denne sammenhæng også understreger, at det er afgørende, at udfordrin-

gerne med lange sagsbehandlingstider ikke løses alene ud fra økonomiske

hensyn, da det går ud over kvaliteten i sagsforberedelsen og afgørelserne.

Der bør i stedet fokuseres på øgede kompetencer og specialisering for at

skabe øget produktivitet. Hvis den juridiske kvalitet falder, vil det ifølge in-

teressenterne udfordre tilliden yderligere, skabe større usikkerhed, reducere

regelefterlevelsen og medføre et øget pres på domstolene.

5.3

Organisatorisk performance i klagestrukturen

Et andet afgørende parameter for effektivitet er den organisatoriske perfor-

mance, der kendetegner klagestrukturen.

5.3.1

Medarbejderfastholdelse

Klagestrukturens organisatoriske performance afhænger blandt andet af en

jævnt fordelt fastholdelse, der understøtter videndeling og produktivitet og

skaber grundlag for oplæring og rekruttering. Som det fremgår af afsnit

4.2.2, havde Skatteankestyrelsens kontorer i 2016 en personaleomsætning

på 31 procent i Haderslev og 32 procent i Silkeborg, mens den var hen-

holdsvis 14 procent for Vesterport og 13 procent for Strandboulevarden i

København. Denne personaleomsætning er ganske betydelig og ikke jævnt

fordelt. De fleste professionelle interessenter har i interview vurderet, at en

stor personaleomsætning kan være en risiko i forhold til at bevare kvalite-

ten og produktiviteten.

Den gennemførte forretningsanalyse viser, at der umiddelbart er en sam-

menhæng mellem medarbejdernes kvalitetssikringsniveau og produktivitet

på kontorerne, ligesom fastholdelse er en driver for produktiviteten, da flere

kontorer med stor personaleomsætning har lavere produktivitet.

Dermed har personaleomsætningen i særligt Silkeborg og Haderslev en be-

tydning for klagestrukturens samlede effektivitet, omend personaleomsæt-

ningen ikke direkte er drevet af klagestrukturen. Som påpeget i afsnit

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

4.2.2, vurderer Deloitte, at personaleomsætningen blandt andet er drevet

af geografiske bindinger og udfordringer i forbindelse med etablering af den

nye klagestruktur.

5.3.2

De gennemsnitlige omkostninger

Et sidste element i at vurdere den organisatoriske performance er at foku-

sere på de gennemsnitlige omkostninger per sag. I afsnit 5.2 blev det vist,

hvordan de gennemsnitlige lønomkostninger og gennemsnitlige vederlags-

omkostninger per sag har udviklet sig i både op- og nedadgående retning

afhængigt af sagstype og afgørelsesmyndighed.

I nedenstående figur er ressourceforbruget i lønkroner per sag nedbrudt

yderligere i overhead, øvrig løn, nævnsudgifter mv. Omkostningerne er ikke

vægtet efter kompleksitet.

Figur 26. Lønudgifter per sag nedbrudt

Løn består af de lønudgifter, der er tilknyttet sagsbehandlende kontorer, der er

allokeret på W-nummer og kontor. Øvrig løn er alle øvrige lønudgifter i Skatte-

ankestyrelsen, der ikke er sagsbehandlende lønudgifter og ikke er nævnsudgif-

ter. Nævnsudgifter indeholder honorarer og mødeudgifter fordelt på Landsskat-

teretten og ankenævn. Der udestår 3,9 mio. kr. lønhonorar til retsformænd i

Landsskatteretten, der ligger på et ukendt PSP-nummer. Overhead er alle reste-

rende udgifter, herunder driftsomkostninger, husleje og afskrivninger. Omkost-

ningerne på FFF-området i 2014 er særlig højt, da mange medarbejdere er ble-

vet rekrutteret, og sagerne kan først afgøres, når de er sagsbehandlet. Afgjorte

sager er opgjort som alle afsluttede sager.

Som det fremgår af figuren, har de gennemsnitlige overheadomkostninger

per sag været støt faldende siden 2014. Ligeledes har de gennemsnitlige

lønudgifter per sag til nævns- og retsmødebetjening været faldende for alle

sagstyper og særligt FFF-sagerne, hvor 2014 var et ekstraordinært år i for-

hold til de gennemsnitlige lønudgifter per sag, da FFF-sagerne her stadig

var nye. Ikke desto mindre er forskellen fra 2014 og frem markant. Endelig

har de gennemsnitlige lønomkostninger til sagsbehandling per sag været

faldende for flere sagstyper, men igen også stigende for andre.

5.4

Samlet evaluering af, i hvilket omfang effektiviteten er øget

Klagestrukturen er med ændringen blevet effektiviseret med afskaffelse af

den dobbeltbehandling, der fra 2010 til 2012 gjorde sig gældende for mel-

lem 17 og 30 procent af ankenævnenes afgørelser. Men samtidig er og har

klagestrukturen ikke været i stand til at sikre en balance mellem afgjorte og

modtagne klager og dermed et rimeligt sagsflow og mindskning af sagsbe-

holdningen i tilstrækkelig grad. Antallet af afgjorte sager er i dag under

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

2013-niveau, ligesom sagsbeholdningen er vokset. Samtidig er produktivi-

teten per sagsbehandlende årsværk på flere områder faldet sammenlignet

med 2013, og sagsbehandlingstiderne er blevet længere. Produktivitetsfal-

det kan ikke alene tilskrives en ressourcekrævende og kompleks klage-

struktur, men er også drevet af etableringsindsatser til sikring af kvalitet og

ensartethed, nye krav til sagsbehandlingen, en ekstraordinært stor tilgang

af FFF-sager med følgende stort rekrutterings- og oplæringsbehov og en

meget stor personaleomsætning.

Samtidig er der tegn på produktivitetsforbedringer og en uudnyttet kapaci-

tet i klagestrukturen. De gennemsnitlige lønomkostninger per sag til at af-

gøre en sag er på flere sagsgrupper faldende i forhold til 2014, de gennem-

snitlige omkostninger til overhead og nævnsbetjening per sag er faldende,

årsværkproduktiviteten er på flere afgørelsesmyndigheder stigende, der bli-

ver afgjort flere sager, og kapaciteten i flere nævn udnyttes ikke. Mulighe-

derne for at udnytte kapaciteten er begrænsede, ligesom produktivitetsfor-

bedringerne stadig er små, og da produktivitetsfaldet i 2014 sammen med

en ekstraordinært stor klageindgang har skabt en stor beholdning af ældre

sager, forlænges sagsbehandlingstiderne, og de forventes at blive forlænget

yderligere fremadrettet trods forbedret produktivitet, i takt med at flere æl-

dre sager behandles og afgøres. Samtidig er klagestrukturens indretning

sårbar overfor eventuelle nye store sagsindgange, da sagsbeholdningen i

begrænset omfang nedbringes.

Forlængelsen af sagsbehandlingstiden har skabt frustration hos samtlige in-

terviewede interessenter såvel som bristede forventninger, da de udmeldte

sagsbehandlingstider tidligere ikke er blevet overholdt. Samtidig understre-

ger flere interviewede interessenter, at det er afgørende, at udfordringerne

med lange sagsbehandlingstider ikke løses alene ud fra økonomiske hensyn,

så det går ud over kvaliteten i sagsforberedelsen og afgørelserne. Hvis den

juridiske kvalitet ikke står mål med sagernes kompleksitet, vil det ifølge de

interviewede interessenter udfordre tilliden yderligere, skabe større usikker-

hed, reducere regelefterlevelsen og medføre et større pres på domstolene.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

6 Løft i kvaliteten

Kvaliteten er fastholdt for Landsskatteretten og

steget for ankenævn, men er samtidig udfordret

af lange sagsbehandlingstider og et ønske om at

realitetsbehandle klagers argumenter mere.

6.1

Hvad skal evalueringen svare på?

En del af baggrunden for lovforslaget var, at ændringen skulle føre til et løft

i kvaliteten.

For at vurdere, i hvilket omfang dette løft har fundet sted, fo-

kuseres i dette tema på henholdsvis juridisk kvalitet og rimelighed i sagsbe-

handlingen. Det vurderes således i kapitlet, om den juridiske kvalitet er ble-

vet mere ensartet, hvordan domstolene har vurderet klagebehandlingen, og

hvilke faktorer der spiller ind på afgørelserne. Hertil undersøges det, om

klagerne oplever sagsbehandlingen rimelig og retfærdig. Tema 3 om effekti-

vitet indeholder en nærmere analyse af sagsbehandlingstiden. Fokus for

dette tema fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5. Fokus for analyse af, i hvilket omfang kvaliteten er løftet

Lovens

formål

Analysetema

Evalueringskriterier

Bliver afgørelser stadfæstet ved domstole?

Metode

Et løft i

kvaliteten

Juridisk kvalitet

Er udfald af afgørelser alene afhængige af faglige

hensyn?

Rimelighed i

sagsbehandling

Dataanalyse

Har klager mulighed for at oplyse en sag løbende?

Text analytics

Interessentanalyse

Gennemgang af

baggrundsmateriale

6.2

Den juridiske kvalitet

Det er som udgangspunkt metodisk vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang

den juridiske kvalitet er blevet løftet med ændringen af klagestrukturen. I

dette afsnit belyses den juridiske kvalitet ved på den ene side at undersøge

domstolenes vurdering af den juridiske kvalitet af de afgørelser, der bliver

truffet, da domstolenes afgørelse må betragtes som den juridisk gældende

og korrekte. På den anden side undersøges det, hvad der er medvirkende til

at påvirke udfald af afgørelser i selve klagesystemet.

6.2.1

Udfald ved domstole

Hvis skatteyder eller Skatteministeriet ikke er enig i udfaldet af klagebe-

handlingen, kan sagen indbringes for domstolene, jf. Skatteministeriets

retssagsvejledning.

Nedenstående figur viser udfaldet ved domstolene for de sager, som skatte-

yder har indbragt, og antallet af indbragte sager.

Bemærkninger til L 212

–

2012-13: forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og for-

skellige andre love.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 27. Sagsudfaldet og sagsindgang ved domstole for sager indbragt af skat-

teyder

Søjlerne viser antallet og udfaldet af sager indbragt af skatteyder for byretten i

de enkelte år. Data er opgjort per 22. marts 2017. Tallene afviger fra tidligere

opgørelser over sagsudfald og antal indbragte sager, hvilket skyldes konsolide-

ring af data. Afviste sager er registreret som fuldt eller overvejende medhold til

Skatteministeriet. Linjen indikerer det samlede antal sager indbragt af skatte-

yder i de enkelte år. Procentsatsen viser forholdet mellem afgjorte og indbragte

sager i et givet år. 2013 sammenlignes med afgjorte sager i Landsskatteretten,

som på daværende tidspunkt var de eneste sager, der kunne indbringes for

domstolene. Der skal tages forbehold for, at indbragte sager kan vedrøre afgø-

relser for forudgående år, hvorfor linjen over indbragte sager ikke nødvendigvis

følger antallet af afgjorte sager.

Siden 2013 har Skatteministeriet fået helt eller delvist medhold i 80-87 pro-

cent af sagerne, og skatteyder har fået helt eller delvist medhold i 13-20

procent af de sager, som domstolene afgør, og som er anlagt af skatteyder.

Der skal i denne sammenhæng tages forbehold for, at der ved en domstols-

sag kan komme nye oplysninger til, der kan ændre sagens faktum. Omfan-

get heraf kendes ikke.

Figuren viser også, at antallet af sager indbragt for domstolene er stigende,

men faldende siden 2013 i relative tal. Procentvist bliver færre sager ind-

bragt set i forhold til antallet af afgjorte sager i klagesystemet. Særligt har

der været et fald mellem 2013 og 2014. I 2016 steg antallet af indbragte

sager, mens der blev afgjort omkring 12.500 sager i klagesystemet, sva-

rende til 3,5 procent. Stigningen i antal indbragte sager skyldes især afgø-

relser i sager vedrørende ejendomsvurderinger og FFF-sager. Faldet i ande-

len af afgørelser, der bliver indbragt, skyldes, at der i 2016 blev afgjort

flere sager end i 2014 og 2015.

Samtidig har domstolenes vurderinger af klagesystemets afgørelser været

stabile over tid, selvom eventuelle ændringer i domstolenes vurderinger

ikke nødvendigvis er slået helt igennem grundet ventetid og sagsbehand-

lingstid hos domstolene. Grundet begrænsninger i datakvalitet er det ikke

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

muligt at analysere udfaldet ved domstolene fordelt på afgørelsesmyndig-

hed.

Ifølge de interviewede professionelle repræsentanter og brancheorganisati-

oner er der bredt set en vurdering af, at kvaliteten i ankenævnenes afgørel-

ser er blevet løftet siden 2014. I Landsskatteretten opleves kvaliteten uæn-

dret på et højt niveau, hvilket er positivt, da flere professionelle repræsen-

tanter havde frygtet et faldende juridisk niveau med den nye klagestruktur,

hvilket blandt andet skulle komme til udtryk i flere sager indbragt for dom-

stolene.

6.2.2

Faglige hensyn i udfald af afgørelser

I dette afsnit vurderes den juridiske kvalitet, og i hvilket omfang det er fag-

lige hensyn i sagsbehandlings- og afgørelsesfasen, der driver udfaldet af af-

gørelser. Denne vurdering er primært baseret på interessentanalysen og

kvalitative data og kan ikke efterprøves ved hjælp af kvantitative data.

De interviewede professionelle repræsentanter og brancheorganisationer

vurderer, at kvaliteten af ankenævnenes afgørelser er steget, og at kvalite-

ten i Landsskatteretten er bevaret. Blandt de interviewede aktører i anke-

nævnene er der et mere differentieret billede. Flere medlemmer af vurde-

ringsankenævn vurderer, at kvaliteten i sagsfremstillingerne er hævet, men

skatteankenævnenes erfaringer er mere varierede og ofte geografiaf-

hængige. Dette henføres til, at medarbejderne i Skatteankestyrelsen klage-

behandler sager til både ankenævn og Landsskatteretten, ligesom Skatte-

ankestyrelsen anvender betydelige ressourcer på at kvalitetssikre forslaget

til afgørelse før udsendelse.

Samtidig påpeger samtlige interviewede professionelle repræsentanter, at

tilliden til kvaliteten af Landsskatterettens afgørelser er større end til anke-

nævnenes afgørelser, til trods for at sagerne behandles af samme sekreta-

riat, jf. afsnit 4.3.1. Ankenævn vælges ifølge de professionelle repræsen-

tanter typisk, hvis der er et særligt tilhørsforhold, eller hvis chancerne for

medhold vurderes højere. Afsnit 4.4.1 viste, at medholdsprocenten ikke er

systematisk højere i ankenævn for ens sagstyper.

Størstedelen af de interviewede professionelle repræsentanter oplever, at

der er større muligheder for at påvirke en sag ved fremmøde i ankenævn i

forhold til fremmøde i Landsskatteretten. Dertil giver aktører i klagestruktu-

ren og professionelle repræsentanter udtryk for, at fremmøde er at betragte

som en retssikkerhedsgaranti, der gerne skulle have en betydning.

Samlet set viser evalueringen, at den juridiske kvalitet i klagestrukturen er

fastholdt på et højt niveau i Landsskatteretten, mens den opleves som ste-

get i ankenævnene. Samtidig understreger størstedelen af de professionelle

repræsentanter og brancheorganisationer, at den juridiske kvalitet fremad-

rettet snarere bør hæves yderligere fremfor bibeholdes på nuværende ni-

veau. Dertil kommer, at den samlede oplevelse af kvalitet i klagestrukturen

er udfordret af lange sagsbehandlingstider, hvilket behandles under temaet

om effektivitet.

Da Landsskatteretten ikke længere er anden instans, er det ikke muligt at efterprøve flere inte-

ressenters tidligere pointering af, at en lavere kvalitet i ankenævnenes afgørelser kom til udtryk i

høje omgørelsesprocenter, når sagerne kom for Landsskatteretten. Se blandt andet indlæg i L

212

–

2012-13: forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love,

bilag 12.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

6.3

Rimelighed i sagsbehandling

Et andet afgørende parameter for kvalitet er, om klagerne oplever rimelig-

hed og retfærdighed i måden, hvorpå klagerne behandles. Vurderingen byg-

ger på, at en klagebehandling af høj kvalitet indebærer, at klager oplever

processen som fair og rimelig. Derfor er analysen også kvalitativ.

Som beskrevet i afsnit 5.2.2 er der blandt alle interviewede borgere stor

frustration i forhold til forventningsafstemningen med klager om de forven-

tede sagsbehandlingstider. Dertil kommer kritik fra alle interviewede inte-

ressenter over sagsbehandlingstiderne, hvor både den gennemsnitlige sags-

behandlingstid og spredningen i sagsbehandlingstiden er steget markant

–

nogle tilfælde mere end fordoblet

–

siden 2013. Det møder kritik fra samt-

lige interessenter og påvirker oplevelsen af kvalitet kraftigt i nedadgående

retning. Hos borgere skaber lange sagsbehandlingstider frustration og mis-

tillid til klagesystemet, og hos virksomheder skaber det usikkerhed om

praksis og fremtidige dispositioner, ligesom bevisbyrden bliver vanskeligere

at løfte over tid. Konsekvenserne af sagsbehandlingstiderne er behandlet

nærmere i temaet vedrørende effektivitet.

Dertil er der generelt blandt eksterne repræsentanter og klagestrukturens

aktører en klar tilkendegivelse af, at klagestrukturen og de nuværende reg-

ler i skatteforvaltningsloven skaber grundlaget for en høj grad af retfærdig-

hed; særligt påpeges tre forhold.

For det første giver de professionelle repræsentanter og brancheorganisati-

oner udtryk for, at omkostningsgodtgørelsen set fra deres perspektiv er

med til at skabe retssikkerhed, da klager får mere lige forudsætninger for

at føre en sag.

For det andet påpeger de fleste af de professionelle repræsentanter, at kon-

tormøder er særdeles anvendelige og øger kvaliteten og servicen, da mø-

derne giver mulighed for at drøfte og forventningsafstemme sagen og pro-

cessen.

Flere udtrykker ønske om, at kontormøderne i stedet for at være

orienterende bør anvendes til en egentlig mediering af sagen.

For det tredje betragter de professionelle repræsentanter de nuværende

høringsfrister som rimelige, da lange sagsbehandlingstider nødvendiggør tid

til genoplæsning af sagen.

Interessenterne giver dog også udtryk for en række udfordringer, hvor op-

levelsen af rimelig og retfærdig behandling er blevet mindre over de sene-

ste år. Oplevelserne skal tolkes i lyset af antallet af interviewede interes-

senter, og at det ikke har været muligt at efterprøve dem ved hjælp af

kvantitative data, ligesom de ikke går på klagestrukturen, men på enkelte

eksempler på forvaltningen af klagestrukturen.

Flere professionelle interessenter og medlemmer af klagestrukturen har op-

levet, at ikke alle anbringender bliver indarbejdet i sagsfremstillingen eller

afgørelsen. Dette sker især, hvis det er forhold, der ikke er behandlet af

SKAT. Det skaber en oplevelse af, at oplysningspligten flyttes til klager,

fremfor at der foretages en ny sagsbehandling ud fra klagers påstande, li-

gesom høringen kan opleves som proforma.

Klager har, jf. skatteforvaltningslovens § 35 e, ret til et kontormøde med Skatteankestyrelsen

for at kunne udtale sig om sagen. Før 2014 gjaldt denne ret alene sager i Landsskatteretten, men

den gælder nu alle sager i klagestrukturen. Klager gøres skriftligt opmærksom på denne ret i

SKATs klagevejledning.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

I forlængelse heraf har enkelte professionelle repræsentanter og en række

borgere påpeget, at der er eksempler på, at afgørelser ikke tilpasses, hvis

der eksempelvis er sket ændringer på et retsmøde. Det opleves ikke som

tilfredsstillende, da det mindsker retssikkerhedsopfattelsen hos klager, hvis

ikke drøftelserne er afspejlet. Afgørelserne skal være begrundet med hen-

visning til relevante retsregler og indeholde en redegørelse for sagens fakti-

ske forhold.

Hertil har flere professionelle repræsentanter og medlemmer af klagestruk-

turen oplevet eksempler på, at der i sagsbehandlingen ikke altid tages hen-

syn til tidligere afgørelser i Landsskatteretten, som ikke er anført af SKAT.

Enkelte professionelle repræsentanter udtrykker også frustration over, at

ens sager ikke behandles på samme tid, selvom det ville bryde med FIFU-

princippet.

Endelig påpeger flere professionelle repræsentanter, at der er en uønsket

tendens i retning af, at Landsskatteretten har fået mere en domstolslig-

nende karakter i de få sager, hvor SKAT er repræsenteret ved Kammerad-

vokaten. Her oplever flere professionelle repræsentanter, at sagen kommer

til at stå mellem skatteyder og Kammeradvokaten, mens Skatteankestyrel-

sens og Landsskatterettens rolle mere er at betjene parterne end at oplyse

sagen i overensstemmelse med officialprincippet.

6.4

Samlet evaluering af, i hvilket omfang der er sket et løft i

kvaliteten

Evalueringen viser samlet set, at den juridiske kvalitet i klagesystemet er

fastholdt på et fortsat højt niveau i Landsskatteretten, mens den opleves

som fastholdt og på nogle områder steget i ankenævnene. Etableringen af

et én-instans klagesystem har relativt set ført til færre indbragte sager for

domstolene, og udfaldet af de indbragte sager er ikke skiftet. Samlet set

bliver flere sager imidlertid indbragt; dog på sagsområder, hvor klageind-

gangen har været ekstraordinært stor.

Kvaliteten vurderet som rimeligheden i sagsbehandlingen er fastholdt, for

så vidt angår omkostningsgodtgørelse, brug af kontormøder og de nuvæ-

rende høringsfrister. Modsat udtrykker de professionelle repræsentanter og

flere borgere frustration over, at klagers argumenter i klagebehandlingen

–

for eksempel anbringelser, høringssvar, fremmødedrøftelser

–

ikke er af-

spejlet i den skriftlige dokumentation. Det har ikke været muligt at efter-

prøve disse oplevelser med afsæt i kvantitative data.

Samtidig er der siden ændringen af klagestrukturen sket en forværring af

kvaliteten i forhold til det kvalitetsparameter, der vedrører sagsbehand-

lingstiden, hvilket fører til frustration, jf. afsnit om effektivitet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

7 Større ensartethed

Den nye klagestruktur har afstedkommet større

ensartethed i sagsbehandlingen og i afgørelser-

nes indhold, udformning og udfald på tværs af

afgørelsesmyndigheder

7.1

Hvad skal evalueringen svare på?

Indenfor dette tema evalueres det, i hvilket omfang lovændringen har bi-

draget

til at styrke retssikkerheden ved at sikre større ensartethed i afgø-

relserne.

Fokus for temaet er todelt. For det første vurderes udfaldet af

ensartede sager som følge af fusionen mellem Landsskatterettens sekreta-

riat og ankenævnssekretariaterne. For det andet fokuseres på Skatteanke-

styrelsen og ensartetheden i den kommunikation og sagsdokumentation,

der ligger til grund for de enkelte afgørelser. Evalueringskriterierne er op-

summeret i nedenstående tabel.

Tabel 6. Fokus for analyse af, i hvilket omfang ensartetheden er blevet større

Lovens

formål

Analysetema

Evalueringskriterier

Metode

Ensartethed i sager

Har ensartede sager samme udfald?

og udfald

Større

ensartethed

Er kommunikation til klagere forståelig og ens

Kommunikation og

struktureret?

sagsdokumen-

tation

Er klagerne ens dokumenteret ved sagsindgang?

Text analytics

Interessentanalyse

Gennemgang af

baggrundsmateriale

Dataanalyse

7.2

Ensartethed i sager og udfald

Et centralt formål med lovændringen var at skabe større ensartethed på

tværs af ankesøjlen og Landsskatteretten. Som beskrevet i vurderingen af

klagestrukturens effektivitet påpeges indsatsen for at sikre denne ensartet-

hed som en medvirkende årsag til længere sagsbehandlingstider. Analysen

tager primært afsæt i interessentanalysen, men suppleres også af dataana-

lyser, hvis validitet dog ikke er tilstrækkelig til at kunne udlede entydige

konklusioner.

Som led i den kvalitative interessentanalyse vurderer størstedelen af de

professionelle repræsentanter og brancheorganisationer, at der siden 2014

er sket et løft i ensartetheden af afgørelserne på tværs af afgørelsesformer.

Særligt opleves et løft i forhold til ankenævnene, mens der ikke opleves en

ændring, for så vidt angår Landsskatteretten. Dertil påpeger flere af de pro-

fessionelle repræsentanter, at mulighederne for at kunne få gennemført

ændringer i den endelige afgørelse særligt afhænger af nævns- eller rets-

medlemmernes selvstændige viden om emnet og stillingtagen til Skattean-

kestyrelsens sagsfremstilling og klagers argumenter. Det er Deloittes vur-

dering, at afgørelsesmyndighederne og medlemmerne heraf har et stort an-

svar for at sikre ensartethed, da de skal godkende alle afgørelser, møde

Bemærkninger til L 212

–

2012-13: forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og for-

skellige andre love.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

klager, når der er fremmøde, og i alle tilfælde forholde sig til Skatteanke-

styrelsens sagsbehandling.

Hos klagestrukturens aktører er oplevelserne meget forskellige, i forhold til i

hvilket omfang medlemmerne af afgørelsesmyndighederne kan være med

til at sikre ensartethed. Således påpeges det, at ensartetheden i udfaldet af

en afgørelse i Landsskatteretten særligt kræver en retsformand, der besid-

der den rette juridiske viden og erfaring til at gå ind i sagen. I de læg-

mandsbaserede ankenævn oplever ankenævnene modsat, at ankenævne-

nes muligheder for at påvirke afgørelserne er blevet mindre siden 2014.

Denne oplevelse tager afsæt i, at klager

–

som det er tilfældet for flere

sagstyper i Landsskatteretten

–

før et ankenævnsmøde, modtager et forslag

til afgørelse, der er afsendt af Skatteankestyrelsen.

I praksis oplever an-

kenævnene, at de er bundet af dette forslag til afgørelse, medmindre klager

fremkommer med meget væsentlige og hidtil ukendte argumenter. Flere

nævnsmedlemmer udtrykker ligefrem, at Skatteankestyrelsen opfatter sig

selv som en selvstændig klageinstans, hvilket udfordrer ankenævnenes uaf-

hængighed. Formelt er ankenævnene

–

ligesom Landsskatteretten

–

dog

ikke bundet af forslag til afgørelse, og Landsskatterettens samarbejde med

Skatteankestyrelsen opleves modsat af de involverede som fleksibelt, dyna-

misk og velfungerende.

En dataanalyse af, i hvilket omfang forslag til afgørelser ændres af anke-

nævn og Landsskatteretten, indikerer dog, at vurderingsankenævnene sam-

menlignet med 2013 kan have en tendens til at foretage flere ændringer i

forslaget til afgørelse i sager vedrørende ejendomsvurdering og FFF. I 2013

foretog vurderingsankenævnene ikke ændringer i forslaget til afgørelser

over ejendomsvurderinger i omkring én ud af fem sager, mens data indike-

rer, at det i 2016 skete for én ud af tyve sager. Modsat viser data umiddel-

bart, at skatteankenævnene foretager færre ændringer af forslag til afgørel-

ser i sager vedrørende personbeskatning sammenlignet med 2013 og halvt

så mange ændringer, som Landsskatteretten foretager. Disse analyser un-

derstøtter umiddelbart ikke ankenævnenes oplevelser, da data indikerer, at

både ankenævn og Landsskatteretten ofte foretager ændringer i forslaget til

afgørelser. I lyset af usikkerhed i validiteten af data vurderes der at være

en høj grad af ensartethed i, om afgørelser bliver fulgt for sager om ejen-

domsvurdering og FFF, mens ensartetheden er mindre, for så vidt angår sa-

ger om personbeskatning. Det er dog afgørende at understrege, at analy-

serne er forbundet med stor usikkerhed og alene er indikationer, da forskel-

lene også kan tilskrives ændringer i håndteringen og navngivningen af do-

kumenter i Captia.

7.3

Ensartethed i kommunikation og sagsdokumentation

I dette afsnit vurderes det, i hvilket omfang lovændringen har medført

større ensartethed i sagsbehandlingen og grundlaget herfor som følge af

etableringen af ét samlet sekretariatet for alle afgørelsesmyndigheder.

7.3.1

Ensartethed i kommunikation

Kommunikationen med klager kan anvendes som grundlag for at vurdere

udviklingen i ensartetheden af sagsbehandlingen, da klagebehandlingen

med etableringen af Skatteankestyrelsen blev harmoniseret på tværs af af-

gørelsesmyndigheder.

Siden 2014 har Skatteankestyrelsen fokuseret meget på at skabe ensartet

kvalitet og udbrede bedste praksis. Det har resulteret i nye vejledninger,

Før 2014 var det ankenævnene, der sendte sagsfremstilling ud til klageren.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

nye styringsmodeller, nye skabeloner, nye standardtekster til sagsfremstil-

linger og afgørelsesskrivelser, nye arbejdsgange, nye registreringsregimer,

harmoniserede personaleforhold samt et nyt kvalitetssikringskoncept.

Blandt størstedelen af de interviewede professionelle repræsentanter er der

en oplevelse af, at afgørelserne og forslaget hertil er blevet mere ensartede

–

særligt sprogligt og strukturelt og særligt for ankenævn, selvom der sta-

dig er kritikpunkter og forbedringsmuligheder, jf. afsnit 6.3. De professio-

nelle repræsentanter påpeger, at der før 2014 var store lokale forskelle i

kvaliteten og ensartetheden, men at dette er blevet forbedret, ligesom

lange ikkesagsspecifikke henvisninger til den juridiske vejledning er fjernet

for ankenævnssager. De professionelle repræsentanter påpeger, at der før

2014 var store lokale forskelle i kvaliteten og ensartetheden, men at dette

er blevet forbedret, ligesom lange ikkesagsspecifikke henvisninger til den

juridiske vejledning er fjernet for ankenævnssager.

I nedenstående figur vises resultaterne af en undersøgelse af udviklingen i

afgørelsernes omfang.

Figur 28. Udvikling i gennemsnit af afgørelsers omfang fordelt på afgørelsesmyndighed

Beregningen viser gennemsnittet af afgørelses omfang i normalsider for henholdsvis 2013 og 2016 for-

delt på sagsgrupperne ejendomsvurdering, FFF og personbeskatning. Disse sagsgrupper er valgt, da

fritvalgsordningen her er gældende. På tværs af alle år og sagsgrupper er alle Worddokumenter og ind-

scannede billeder inddraget på baggrund af deres dokumenttitel.

Det skal understreges, at afgørelsernes omfang også er drevet af det mate-

riale, som Skatteankestyrelsen modtager fra klager og SKAT, og som er in-

deholdt i afgørelsen.

Af figuren fremgår det, at afgørelser fra ankenævn vedrørende personbe-

skatning er blevet kortere, ligesom dataanalysen viser, at spredningen på

længden af disse sager er fastholdt. Dermed er det lykkedes at forkorte

længden af afgørelserne og samtidig bevare ensartetheden. For FFF-sager

er den gennemsnitlige afgørelse blevet omkring én side længere fra 2013 til

2016.

For så vidt angår Landsskatteretten, viser data, at afgørelser over ejen-

domsvurdering og personbeskatning er omkring dobbelt så lange som afgø-

relser over samme sagstyper i ankenævn. Ligeledes er spredningen på om-

fanget af Landsskatterettens afgørelser i disse sager betydeligt over anke-

nævnene. For FFF-sager er omfanget af afgørelser i vurderingsankenævn og

Landsskatteretten næsten identisk.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Det indikerer, at forskellen i ensartethed mellem Landsskatteretten og an-

kenævn målt på omfang af sager kan være drevet af, om de omhandler

store og mere ensartede sagsgrupper. Dertil må det forventes, at noget af

spredningen i omfanget af Landsskatterettens sager er drevet af kompleksi-

teten i sagerne.

Afgørelsernes læsbarhed mål på LIX er også undersøgt. For sager om ejen-

domsvurdering er der sket et mindre fald i gennemsnitlig LIX for anke-

nævnssager fra 2013 til 2016, mens spredningen er næsten halveret. Det

indikerer, at den sproglige kompleksitet og læsbarheden er blevet mere

ensartet henover årene i vurderingsankenævnene, hvilket også bekræftes

gennem interview.

For sager om personbeskatning er der også sket mindre fald i gennemsnitlig

LIX og spredningen heraf for ankenævnssager fra 2013 til 2016. I Lands-

skatteretten er gennemsnitlig LIX blevet højere men spredningen lavere.

Det indikerer, at ensartetheden er bedre for landsskatteretssager, selvom

forskellen er marginal.

7.3.2

Ensartethed i sagsdokumentation

Udgangspunktet for Skatteankestyrelsens sagsbehandling er den klage, der

indsendes. Derfor har ensartethed i sagsdokumentationen i form af klagens

indhold og form stor betydning for effektiviteten og kvaliteten i den efterføl-

gende sagsbehandling og sagsoplysning.

Skatteankestyrelsen skal behandle alle sager med mindre formelle krav, så-

som om indbetaling af klagegebyr er overholdt. Det er, jf. officialprincippet,

Skatteankestyrelsens ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, så en afgørelse

kan træffes med afsæt i de nødvendige oplysninger og undersøgelser. Det

betyder også, at Skatteankestyrelsen ikke må afvise nye oplysninger, der

kommer ind i løbet af sagsforløbet, ligesom Skatteankestyrelsen er under-

lagt skærpede høringskrav, jf. § 6i Skatteankestyrelsens bekendtgørelse.

En konsekvens heraf er, at Skatteankestyrelsens sagsoplysning er afhængig

af kvaliteten i sagsoplysningen hos SKAT og kvaliteten af de indkomne kla-

ger.

Både Skatteankestyrelsen og repræsentanterne giver udtryk for, at der er

meget stor variation i, hvor ensartet oplyst de indkomne klager er, og at

denne variation ikke har forandret sig i op- eller nedadgående retning siden

2014.

Skatteankestyrelsen har siden 2014 opdateret den såkaldte klageformular.

Hensigten har været at forbedre, hvordan klager specificerer klagen for at

forenkle den efterfølgende sagsoplysning. Det er endnu ikke muligt at vur-

dere effekten heraf, men 75 procent af klagerne modtages stadig fysisk, i

svært læselige formater eller via SKAT.

Dermed er der ikke sket en udvikling i retning af større ensartethed i den

sagsdokumentation, som Skatteankestyrelsen skal sagsbehandle på bag-

grund af, hvilket ellers kunne være med til at understøtte effektiv sagsop-

lysning.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

7.4

Samlet evaluering af, i hvilket omfang ensartetheden er

øget

Klagestrukturen har afstedkommet større ensartethed i sagsbehandlingen

og i afgørelsernes indhold og udformning indenfor de enkelte typer af afgø-

relsesmyndigheder. Særligt er læsbarheden blevet bedre og mere ensartet

på tværs af afgørelsesmyndigheder, mens der er variation i afgørelsernes

omfang mellem ankenævn og Landsskatteretten, hvilket blandt andet kan

være drevet af sagernes indholdsmæssige varians og kompleksitet. Blandt

interessenterne opleves særligt et løft i ensartetheden i forhold til ankenæv-

nene, mens der ikke opleves en markant ændring med hensyn til Lands-

skatteretten.

Den stigende ensartethed er blandt andet et resultat af Skatteankestyrel-

sens indsats for at skabe ens arbejdsgange og ens klagebehandling. Samti-

dig har afgørelsesmyndighederne et stort ansvar for at sikre ensartetheden,

men mulighederne herfor opleves meget forskelligt af klagestrukturens ak-

tører. Landsskatterettens retsformænd oplever at have mulighed for at

kunne foretage ændringer i afgørelser, mens ankenævnene oplever, at de-

res beslutningsrum er indskrænket; en oplevelse, der dog ikke bekræftes af

data, der indikerer, at vurderingsankenævnene i stigende grad forestår æn-

dringer af afgørelser, omend validiteten af data er usikker.

Ensartetheden er dog ikke blevet større, hvad angår, hvordan klager oply-

ser, hvad der klages over. Der er dog stadig stor variation i, hvordan klager

oplyser, hvad der klages over. Grundet officialprincippet, udfordringer med

sagsoplysningen i første instans og en skærpet høringspligt skabes et stort

oplysnings- og høringsbehov i Skatteankestyrelsen; både i forbindelse med

visitering og sagsbehandling.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Forslag til en frem-

tidig klagestruktur

Evalueringen viser samlet set, at der er en række udfordringer knyttet til

den nuværende klagestruktur. Med afsæt i disse udfordringer præsenteres i

dette afsnit en række anbefalinger til løftestænger, der vil kunne moderni-

sere klagestrukturen.

Indledningsvis opstilles en række styrende hensyn, der samlet kan udgøre

rammerne for videreudvikling og tilpasning af klagestrukturen. Efterføl-

gende beskrives en række løftestænger, der kan medvirke til at imøde-

komme de udfordringer, som evalueringen har vist med den nuværende

struktur.

8.1

Styrende hensyn for en fremtidig klagestruktur

Det er Deloittes vurdering, at en fremtidig klagestruktur skal tage afsæt i

nedenstående hensyn for at indfri lovens formål om at skabe en mere effek-

tiv og tidssvarende klagestruktur med højere kvalitet og større ensartethed

på tværs af de enkelte afgørelsesmyndigheder:

Tabel 7. Styrende hensyn for en fremtidig klagestruktur

Hensyn

Faglig bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

Skalérbarhed

Styrbarhed

Enkelhed

Understøtter effektive processer

Styrkelse af lægmandskonstruktion

Uddybende beskrivelse

Klagestrukturen er baseret på de rette kompetencer i forhold til sagstyper.

Klagestrukturen medfører rimelige enhedspriser per sag.

Klagestrukturen kan tilpasses til udvikling i sagsvolumen indenfor enkelte områder.

Det er muligt at styre og prioritere ressourcer på tværs af klagestrukturen.

Klagestrukturen er forståelig, logisk og kan kommunikeres.

Klagestruktur med få involverede aktører og færrest mulige sagsoverdragelser.

Klagestrukturen skal have en stærk, moderniseret og bæredygtig lægmandskon-

struktion.

En klagestruktur tilrettelagt ud fra disse hensyn eller målsætninger vil alt

andet lige medføre en enklere, mere tidssvarende samt mere økonomisk og

faglig bæredygtig klagestruktur, end tilfældet er i dag.

Retssikkerhed er ikke medtaget som et hensyn, da retssikkerhed betragtes

som en grundlæggende præmis, som klagestrukturen ikke kan justeres ef-

ter. Det skal understreges, at klagebehandlingen på skatteområdet er un-

derlagt en række skærpede krav sammenlignet med andre klagemyndighe-

der, som administrerer klagebehandlingen med afsæt i forvaltningslovens

sagsbehandlingsregler. Disse skærpede krav giver ressourcemæssige udfor-

dringer og udfordrer klagebehandlingens fleksibilitet.

8.2

Løftestænger for en moderniseret klagestruktur

Evalueringen har vist, at den nuværende klagestruktur i varierende grad

har medført de ønskede resultater. Selvom der er tegn på forbedringer, er

klagestrukturen grundlæggende i ubalance, hvilket fremadrettet forventes

at udfordre klagestrukturens bæredygtighed og blandt andet føre til læn-

gere sagsbehandlingstider.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

I det følgende præsenterer Deloitte en række anbefalinger til en modernise-

ret klagestruktur i form af syv løftestænger, der udmønter hensynene og

efter Deloittes vurdering bør adresseres for at skabe en moderniseret og

bæredygtig klagestruktur. Løftestængerne hænger tæt sammen og vil nær-

mere skulle kvalificeres i et eventuelt videre arbejde med modernisering af

klagestrukturen. Løftestængerne er i overbliksform præsenteret i nedenstå-

ende figur og uddybet efterfølgende:

Figur 28. Samlet overblik over anbefalinger til løftestænger for en moderniseret

klagestruktur

Fast definerede klageveje uden

fritvalgsordning og funderet i

faglige hensyn

Afgørelsesformer i

afgørelsesmyndigheder

harmoniseres

Konsolidering af antallet af

afgørelsesmyndigheder

De forvaltningsmæssige

rammer for klagebehandlingen

justeres og sidestilles mere

med andre klagemyndigheder

Medlemssammensætningen i

afgørelsesmyndighederne

justeres

Mindre geografisk bundne

placeringer

Nye og eksisterende klager over udvalgte afgørelser underkastes en

fremskyndet sagsoplysning og -behandling, hvor mulighederne for

en hurtig og korrekt afklaring eller afgørelse afsøges

8.2.1

Fast definerede klageveje uden fritvalgsordning og funde-

ret i faglige hensyn

For det første er det afgørende at definere klageveje, der er funderet i fag-

lige hensyn, og hvor afgørelsesmyndighederne træffer beslutninger i de sa-

ger, der stemmer bedst overens med deres kompetencer. Grundet blandt

andet den samlede klageindgang og fritvalgsordningen er de nuværende

klageveje ikke omkostningseffektive, bæredygtige eller styrbare, ligesom

valg af klagevej ikke er begrundet i faglige hensyn. Det vil definerede kla-

geveje være med til at imødekomme.

Det anbefales, at fritvalgsordningen ophæves, og klagevejene i videst mu-

ligt omfang defineres objektivt ud fra sagsområder og skattesubjekter, og

at en fremtidig visiteringskompetence understøtter de styrende hensyn.

Imod en ophævelse af fritvalgsordningen taler, at ordningen især har været

anvendt på vurderingsområdet samt i mindre omfang på skatteområdet,

hvor klagere aktivt har fravalgt ankenævn til fordel for Landsskatteretten.

Derfor kan en ophævelse af fritvalgsordningen potentielt medføre en øget

sagsindgang ved domstole, da sagen ønskes afgjort af andre end anke-

nævn. Samtidig vil en fastholdelse af fritvalgsordningen fremadrettet

kræve, at administrationen af fritvalgsordningen skal bevares, selvom den

vil omfatte færre sager, da det er politisk besluttet at ophæve fritvalgsord-

ningen på vurderingsområdet. Flere interessenter påpeger ligeledes beho-

vet for faste, fagligt begrundede klageveje. Endelig er flere skatteankenævn

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

udfordret af lav omkostningseffektivitet, da antallet af afgjorte sager er lavt

og ikke kan øges tilstrækkeligt gennem øget produktivitet.

På denne baggrund er det afgørende, at fremtidige klageveje defineres med

afsæt i faglige hensyn, herunder også en eventuel tilførsel af nye sagsområ-

der til skatteankenævn for at sikre en volumen, der gør ankenævnene om-

kostningseffektive.

8.2.2

Konsolidering af antallet af afgørelsesmyndigheder

For det andet anbefaler Deloitte, at antallet af afgørelsesmyndigheder redu-

ceres, og eventuelt at flytning af sager mellem ankenævn muliggøres for at

sikre en mere jævn volumen i ankenævn. De nuværende 43 ankenævn og

én landsskatteret medfører en kompleks styringsopgave, der ikke er hen-

sigtsmæssig for hverken ankenævn eller Skatteankestyrelsen, og en struk-

tur, der er svært forståelig for klager. I tillæg medfører de mange afgørel-

sesmyndigheder en omkostningstung nævnsbetjening og driver samtidig

vederlagsomkostninger, ligesom omkostningseffektiviteten målt på antallet

af afgjorte sager og sagsbeholdningen varierer markant på tværs af klage-

strukturen.

Der er derfor behov for at etablere et fagligt og økonomisk bæredygtigt an-

tal afgørelsesmyndigheder, der behandler sagsgrupper med tilstrækkelig

volumen til at oparbejde indsigt og erfaring i sagsområderne; som beskre-

vet kan dette medføre en eventuel tilførsel af nye sagsområder til særligt

skatteankenævnene. Der vil den faglige bæredygtighed øges for nævn, der

er særligt udfordret af et begrænset sagsantal.

En ulempe ved anbefalingen kan være en mindre lokal forankring i næv-

nene, hvilket ellers kan være relevant i de sager, hvor lokalkendskab er

væsentligt.

8.2.3

Medlemssammensætningen i afgørelsesmyndighederne

justeres

For det tredje anbefaler Deloitte en justering af medlemssammensætningen

i afgørelsesmyndighederne. Grundet blandt andet udviklingen og komplek-

siteten i skatteretten og et øget behov for juridisk sagkundskab bør mulig-

hederne for at sammensætte skatteankenævn efter medlemmernes kompe-

tencer og behovet for sagkyndighed og lægmænd afsøges.

En justering af medlemssammensætningen kan også understøtte en ophæ-

velse af fritvalgsordningen, da det sagkyndige element i ankenævnsafgørel-

ser kan hæves og dermed øge de faglige hensyn for valg af klageveje. Lige-

ledes kan anbefalingen understøtte en stærk, moderniseret og bæredygtig

lægmandskonstruktion, hvor klagere ikke fravælger ankenævn til fordel for

Landsskatteretten.

Som led i justeringen af medlemssammensætningen anbefales det også at

etablere et uafhængigt, geografisk ubundet, sagkyndigt formandskab for

ankenævnstyperne, ligesom det fremadrettet vil være tilfældet på vurde-

ringsområdet. Et formandskab kan være med til at sikre ensartethed og

fastlægge praksis såvel som indgå i dialog med klagesekretariatet. Erfarin-

ger fra Landsskatteretten viser, at etableringen af et formandskab kan

skabe grundlag for bedre samarbejde mellem afgørelsesmyndigheder og

klagesekretariat. Det anbefales dog, at praksisfastlæggelse gennem afgørel-

ser af principielle sager på skatteområdet fortsat finder sted i Landsskatte-

retten, ligesom etableringen af og størrelsen på et formandskab på skatte-

området skal stå mål med antallet af ankenævn og sagsindgangen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Landsskatterettens formandskab og traditionelle medlemssammensætning

har historisk mødt stor tillid blandt repræsentanterne og opfattes som et

middel til at sikre ensartethed og retssikkerhed. Ligeledes kan der åbnes op

for nye fagspecifikke kompetencer indenfor eksempelvis regnskab og forret-

ning i Landsskatteretten, som det kendes fra Sø- og Handelsretten. I den

kommende klagestruktur på vurderingsområdet vil medlemmerne være

både sagkyndige og lægmænd, der udpeges af brancher og kommuner.

8.2.4

Afgørelsesformer i afgørelsesmyndigheder harmoniseres

For det fjerde anbefaler Deloitte, at skriftlig votering indføres hos alle afgø-

relsesmyndigheder for at harmonisere afgørelsesformerne mellem afgørel-

sesmyndighederne. Hensigten er at skabe et mere skalerbart og effektivt

sagsflow, hvor sager behandles løbende og ikke samles til bunke. Skriftlig

votering anvendes i næsten alle Landsskatterettens afgørelser, hvor tilliden

og retssikkerheden er vurderet høj.

Skriftlig votering vil også muliggøre etableringen af egentlige voterings-

grupper med særlige kompetencer eller lokalkendskab afhængigt af sagen.

Dermed supplerer anbefalingen forslaget om en større professionel og/eller

sagkyndig nævnssammensætning, og det vil være muligt at lade sager af-

gøre af dem, der vurderes at være bedst til at træffe den enkelte afgørelse.

Voteringsgrupper anvendes i Landsskatteretten som et middel til at skabe

specialisering i afgørelsesmyndighederne.

Deloitte anbefaler endvidere, at der indføres formandskabsafgørelser i ud-

valgte sagstyper uden et skønselement. Det kunne eksempelvis være sager

om tidsfrister eller afslag på genoptagelse, hvor formandskabet kan træffe

afgørelse.

Ligeledes kan der etableres hjemmel til at afholde digitale nævnsmøder for

at mindske geografiafhængigheden i møderne og muliggøre sagsbehandle-

rens deltagelse til gavn for både klager og ankenævnsmedlemmer. Sagsbe-

handlerens deltagelse kan også understøtte lægmandselementet, idet sags-

behandleren ville kunne besvare faglige spørgsmål.

Imod anbefalingen taler, at klagere fortsat kan have et ønske om fremmøde

for ankenævn for at have mulighed for at forklare sagen. Derfor kan det

overvejes, at der

–

som det er tilfældet i Landsskatteretten

–

bør være mu-

lighed for at anmode om ankenævnsmøde.

De forvaltningsmæssige rammer for klagebehandlingen

justeres og sidestilles mere med andre klagemyndigheder

For det femte foreslås det at justere de forvaltningsmæssige rammer med

henblik på at reducere sagsbehandlingstiden og øge den effektive arbejdstid

for at skabe en effektiv og bæredygtig klagestruktur.

Baggrunden for forslaget er, at de nuværende forvaltningsmæssige rammer

for klagebehandlingen indeholder flere sagsbehandlingsregler end de grund-

læggende forudsætninger for sagsbehandlingen, som er fastlagt i forvalt-

ningsloven og på baggrund af almindelige forvaltningsretlige principper.

Dette gør klagebehandlingen ressourcekrævende, vanskelig styrbar og har

været medvirkende til at drive længere sagsbehandlingstider. Eksempelvis

er det vanskeligt at forkorte sagsbehandlingstiden, hvis ikke klager eller

førsteinstansen loyalt bidrager til dette.

8.2.5

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Deloitte anbefaler på denne baggrund, at der fremadrettet ses på mulighe-

derne for at justere en række elementer i rammerne for klagebehandlingen,

så de i højere grad sidestilles med rammerne i forvaltningsloven og andre

klagemyndigheder. Dette kunne være justering af krav til form og indhold

ved klageindgang for at skabe et mere oplyst grundlag for klagen, der ef-

terfølgende kan understøtte et fyldestgørende afgørelsesgrundlag og effek-

tive processer. Ligeledes kunne der etableres klare rammer for klagebe-

handlingen i forhold til, hvordan og hvad klager høres over, og hvornår kla-

gen oplyses. Det vil øge klagestrukturens økonomiske bæredygtighed,

mindske sagsbehandlingstiderne og vil give bedre mulighed for at styre res-

sourcerne.

Behovet for en justering af de forvaltningsmæssige rammer aktualiseres

yderligere af, at en stigende sagsindgang i fremtiden vil udfordre klage-

strukturens faglige og økonomiske bæredygtighed og medføre et markant

rekrutteringsbehov. Med afsæt i evalueringens datagrundlag blev der i 2016

afgjort 47 sager flere, end der blev modtaget, og med en sagsbeholdning

på mere end 32.000 klager er der behov for betydelige produktivitetsfor-

bedringer, hvis sagsbeholdningen skal reduceres markant.

Det er samtidig centralt, at eventuelle ændringer af de forvaltningsmæssige

rammer ikke medfører uhensigtsmæssige konsekvenser. Således er de for-

valtningsmæssige rammer for klagebehandlingen på skatteområdet tilrette-

lagt med henblik på at sikre en høj grad af processuel retssikkerhed, og i en

tid, hvor tilliden til førsteinstansen kan opleves som udfordret, skal eventu-

elle justeringer ses i sammenhæng og i relation til førsteinstansen for fort-

sat at skabe processuel retssikkerhed og samtidig skabe den nødvendige ef-

fekt.

Nye og eksisterende klager over udvalgte afgørelser un-

derkastes en fremskyndet sagsoplysning og -behandling

For det sjette anbefaler Deloitte, at mulighederne for tidligere afklaring og

afgørelse på udvalgte sagsområder afsøges. Det kunne eksempelvis være

gennem fremskudt vejledning, hvor en mulig klager kan blive vejledt om

grundlaget for en klage, skattetekniske forhold, vejledning om klageproces,

generelle udsigter og tidshorisont, så kun reelle klager bliver indklaget.

Dette vil dog skulle undersøges nærmere.

Ligeledes kan remonstration genindføres, hvor SKAT får mulighed for at

genvurdere afgørelsen, før den eventuelt oversendes til Skatteankestyrel-

sen. Der kan ligeledes etableres en særlig proces i udvalgte afgørelser, i

hvilken nye og eksisterende klager underkastes en fremskyndet sagsoplys-

ning og -behandling i Skatteankestyrelsen, hvor mulighederne for en hurtig

og korrekt afklaring eller afgørelse afsøges. Denne model kendes fra ek-

sempelvis Storbritannien og forsøges anvendt i SKAT i forhold til transfer

pricing. Hensigten er at forbedre oplevelsen af klagebehandlingen hos kla-

gere, der kan føle sig lyttet til. Dertil vil klager få en hurtig og tilfredsstil-

lende vejledning om eventuelt ubegrundede klager fremfor, at der igang-

sættes en lang klagebehandling.

Modsat må det forventes, at nogle klagere vil stille sig kritisk overfor frem-

skudt vejledning, da de i stedet ønsker en traditionel klagebehandling. Der-

for skal fremskudt vejledning ikke ses som en erstatning for den traditio-

nelle klagebehandling men snarere et supplement. Omfanget af fremskudt

vejledning skal samtidig stå mål med indsatsen, da det må forventes, at er-

farne medarbejdere er drivende for at løfte opgaven men samtidig skal bi-

drage til at håndtere komplekse sager og sikre produktiviteten.

8.2.6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

8.2.7

Mindre geografisk bundne placeringer

Som en sidste løftestang for en moderniseret og bæredygtig klagestruktur

anbefales det at gøre placeringen af afgørelsesmyndigheder og klagebe-

handlingssekretariaterne mindre geografisk bundet for at øge den faglige og

økonomiske bæredygtighed. Et særligt hensyn i forhold til en fremtidig kla-

gestruktur kunne være mindre afstand fra klagebehandlingssekretariaterne

til juridiske uddannelsesinstitutioner og større stationsbyer, da særligt geo-

grafi og transporttid har været med til at drive en høj medarbejderomsæt-

ning på udvalgte lokationer, hvilket har udfordret styrbarheden.

Det må dog forventes, at en ændring af styrelsens lokationer vil medføre et

midlertidigt fald i produktiviteten i forbindelse med flytning og etablering.

Ligeledes skal et fremtidigt antal ankenævn placeres på lokationer, hvor det

er muligt at tilbyde en nær og kompetent nævnsbetjening og samtidig, hvor

relevant, bevare en lokal tilknytning blandt medlemmerne.

Afslutningsvis skal det understreges, at udviklingen af en moderniseret kla-

gestruktur på skatteområdet efter Deloittes vurdering er en kompleks og

omfattende opgave, hvor løftestængerne skal videreudvikles til mere kon-

krete og implementerbare løsninger. På baggrund af evalueringen er det

Deloittes vurdering, at der er behov for at foretage ændringer af klage-

strukturen, da den nuværende struktur er under pres

–

et pres, der forven-

tes at stige yderligere, hvis den eksisterende sagsbeholdning skal nedbrin-

ges, samtidig med at kommende klager over ejendomsvurderinger skal be-

handles, og nye medarbejdere skal oplæres.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Bilag 1. Supplerende

dataanalyser

Sagsbehandlingstider

I det følgende præsenteres en række supplerende data til afsnit 5.2.2 ved-

rørende sagsbehandlingstider.

Nedenstående figur viser, at sagsbehandlingstiderne er blevet stadig læn-

gere, ligesom spredningen af sagsbehandlingstiderne indenfor den enkelte

sagsgruppe bliver større.

Figur 29. Udvikling i gennemsnit og spredning for sagsbehandlingstid

Figuren angiver udviklingen og spredningen i sagsbehandlingstiden. Den brede sorte streg i hver søjle angiver den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid. Efterfølgende er søjlerne inddelt i kvartiler. For 25 procent af sagerne falder sagsbehand-

lingstiden indenfor det mørkegrå areal, for 25 procent falder den indenfor det lysegrå areal, og endelig falder sagsbe-

handlingstiden for 25 procent af sagerne henholdsvis over og under de grå arealer. Sagsbehandlingstiden er beregnet

eksklusive sager, der har været i bero. Grundet datakvaliteten er sagsbehandlingstiden for inddrivelsessager opgjort fra

sagens start, og ikke fra sagen er fuldt oplyst, hvor sagsbehandlingstiden for inddrivelsessager normalt regnes fra. Det

har ikke været muligt at separere FFF-sager fra 2013 fra ejendomsvurderingssager.

For ejendomsvurderinger faldt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mel-

lem 2013 og 2014, men den er siden steget fra cirka 10 måneder til om-

kring 28 måneder. Spændet mellem 50 procent af sagerne er næsten kon-

stant, mens det er stigende for de 25 procent længste og korteste sager.

Samme billede gør sig gældende for erhvervs- og selskabsbeskatning, hvor

spredningen i sagsbehandlingstiden for de to midterste kvartiler også er

blevet større. Dermed er ensartetheden i sagsbehandlingstiderne blevet

mindre. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 10 måneder i

2013 til omkring 24 måneder i 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

FFF-sager er et nyt område, hvor Skatteankestyrelsen mellem 2014 og

2016 har modtaget et ekstraordinært stort antal klager. Det er ikke muligt

at opgøre sagsbehandlingstiden for FFF-sager fra før 2014, da sagerne her

ikke blev særskilt registreret. Siden 2014 har sagsbehandlingstiden udviklet

sig i først opadgående og efterfølgende nedadgående retning til lige under

24 måneder i 2016. I samme periode er spredningen for 75 procent af sa-

gerne med kortest sagsbehandlingstid blevet mindre, mens der stadig er

større forskel på sagsbehandlingstiden for de resterende 25 procent, hvor

enkelte sager har varet over 80 måneder.

For inddrivelse er sagsbehandlingstiden fordoblet fra 1,4 måneder i 2013 til

3 måneder i 2016. Som følge af EFI er antallet af inddrivelsessager faldet til

287 afsluttede sager i 2016 mod 1.016 sager i 2015. Inddrivelsessager skal

afgøres indenfor én måned, fra sagen er fuldt oplyst fra SKAT, men grundet

dataudfordringer er sagsbehandlingstiden opgjort fra sagens start.

Den samlede spredning i sagsbehandlingstid er blevet mindre for moms,

told og afgifter, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er blevet læn-

gere fra 9 måneder i 2013 til omkring 18 måneder i 2016. Siden 2014 er

især spredningen i sagsbehandlingstiden for andet og tredje kvartil steget.

På motorområdet har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været fal-

dende siden 2013, dog med en stigning fra næsten 12 måneder i 2015 til

omkring 19 måneder i 2016. I samme periode er spredningen i sagsbe-

handlingstiden blevet større.

For omkostningsgodtgørelse har der både været en stigning i den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid og spredningen siden 2013. I 2016 er den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid næsten 14 måneder.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for personbeskatning er steget fra

cirka 9 måneder i 2013 til lige under 18 måneder i 2016. I samme periode

er spredningen dog blevet mindre, så der nu er større

–

men stadig lille

–

ensartethed i sagsbehandlingstiderne.

For at forstå udviklingen er det centralt at nedbryde sagsbehandlingstiden. I

figur 30 er dette gjort i forhold til, om sagen ligger i den såkaldte sagspool

og derfor ikke behandles, om den ligger indenfor den interne tid, hvor sa-

gen er under behandling i Skatteankestyrelsen, eller om den ligger indenfor

den eksterne del af sagsbehandlingstiden, hvor sagen enten er i høring hos

klager og SKAT eller under afgørelse i Landsskatteretten eller ankenævn.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figur 30. Overblik over sagsbehandlingstid fordelt på faser og hovedsagsgrupper

for sager afgjort i 2016

Sagsbehandlingstiden er beregnet eksklusive sager, der har været i bero. Grun-

det datakvaliteten er sagsbehandlingstiden for inddrivelsessager opgjort fra sa-

gens start, og ikke fra sagen er fuldt oplyst, hvor sagsbehandlingstiden for ind-

drivelsessager normalt regnes fra. Det har ikke været muligt at separere FFF-

sager fra 2013 fra ejendomsvurderingssager. Sagspool tæller tilstanden 200I,

mens ekstern er alle tilstande, der slutter på E, 600I, 700I, 710I og AV. Desu-

den er faserne afgørelsesanke, bero og afsluttet fjernet i opgørelsen af sagsbe-

handlingstid.

Den længste fase vedrører sagspoolen, hvor sagerne i gennemsnit ligger i

12,6 måneder og afventer sagsbehandling. Det er med andre ord denne

fase, der i høj grad driver de lange sagsbehandlingstider. De lange liggeti-

der i sagspoolen er udtryk for, at Skatteankestyrelsen i dag er i en situa-

tion, hvor kapaciteten ikke matcher både nedbringelse af sagspool og hånd-

tering af løbende sager. Forskellen i den tid, hvor sager ligger i poolen mel-

lem eksempelvis ejendomsvurdering (19,1 måneder) og omkostningsgodt-

gørelse (5,4 måneder), skyldes forskelle i forholdet mellem indkomne og af-

gjorte sager. Således er der i sidstnævnte gruppe afgjort relativt flere sa-

ger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Den næstlængste fase er intern og udgøres af sagsbehandlingen, der består

af tilskæring og oplysning af sagen, analyse og skrivning af afgørelse i sa-

gen. Denne fase er i gennemsnit på 6,6 måneder. Herefter følger kvalitets-

sikringen og den afsluttende sagsbehandling efter sagens høring, hvor sa-

gen rettes endeligt til.

Dertil er der en ekstern sagsbehandlingstid på i gennemsnit 5,1 måned per

sag. I oprettelsesfasen går tiden primært med indledende høring, hvor der

indhentes materialer fra blandt andre SKAT og klager. I sagens afsluttende

fase ligger sagen igen til høring, ligesom sagen venter på at blive afgjort på

et nævnsmøde eller i Landsskatteretten. Klager har mulighed for at søge

om fristudskydelse, hvilket kan forlænge ekstern liggetid.

Ressourceforbrug per afgjort sag

Af nedenstående figur fremgår udviklingen siden 2014 i lønkroner per af-

gjort sag. Data og det efterfølgende afsnit supplerer afsnit 5.2.1, hvor op-

gørelse fremgår i gennemsnit for hele klagestrukturen.

Figur 31. Udvikling i lønkroner per afgjort sag med og uden sagsvægte fordelt på sagstyper

Lønkroner er opdelt på sagsbehandlerløn, hvor den udførende sagsbehandlers løn enten er

allokeret til hver afsluttet sag per år eller fra kontorets samlede lønkroner per år. Løn til

stabsfunktioner er desuden allokeret til alle afgjorte sager det pågældende år. Denne allo-

keringsmetode påvirker særligt sager uden sagsbehandler og kontorer med stor rekrutte-

ring af nye medarbejdere, der ikke har en høj produktivitet, herunder særligt FFF-området.

Omkostningerne på FFF-området i 2014 er særlig høje, da mange medarbejdere er blevet

rekrutteret, og sagerne først kan afgøres, når de er sagsbehandlet. Afgjorte sager er op-

gjort som alle afsluttede sager.

Skatteankestyrelsen arbejder med sagsvægte, hvor sagers kompleksitet

vurderes ud fra en standardiseret ramme for at skabe mere styringsrele-

vante data. Øverste figur viser lønudgifter per afgjort sag uden sagsvægte.

Her tæller én afgjort sag som én sag. Nederste figur viser lønudgifter per

afgjort sag med sagsvægte. Her kan en sag tælle for eksempel 0,5 eller 3

afhængigt af kompleksiteten.

Grundet ringe datakvalitet fra før 2014 er

det ikke muligt at opgøre lønkroner per sag og dermed sammenligne med

2013.

Som led i forretningsanalysen revideres sagsvægtene. Denne opgørelse tager udgangspunkt i

sagsvægtene per 1. januar 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Figuren viser, at produktivitetsudviklingen har varieret meget siden 2014.

For personbeskatning, FFF og ejendomsvurdering har produktiviteten været

stigende, mens den er faldet i 2016 for erhvervs- og selskabsbeskatning,

moms, told og afgifter, omkostningsgodtgørelse, motor og inddrivelse. Sær-

ligt på FFF-området er produktiviteten forbedret. Skatteankestyrelsen mod-

tog i 2014 en merbevilling for perioden 2014-2017 til at håndtere et ekstra-

ordinært antal FFF-sager. I merbevillingen var der forventet en afvikling på

cirka 12.000 FFF-sager i perioden 2014-2016. Per 1. januar 2017 har Skat-

teankestyrelsen afsluttet 10.895 FFF-sager.

I 2016 kostede det 10.100 kr. at sagsbehandle en motorsag og 20.800 kr.

at sagsbehandle en sag om erhvervs- og selskabsbeskatning.

Hvis produktiviteten måles i lønkroner med sagsvægte, forbedres den for

alle sagsgrupper med undtagelse af ejendomsvurdering, motor og inddri-

velse. Med sagsvægte kostede det 11.900 kr. at sagsbehandle en motorsag

og 17.700 kr. at sagsbehandle en sag om erhvervs- og selskabsbeskatning.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Bilag 2. Datakilder

Dette bilag indeholder en oversigt over, hvilke datakilder evalueringen er

baseret på.

Interview

Der er gennemført interview med repræsentanter for følgende brancheorga-

nisationer og organisationer:



Landsskatteretten, ledende retsformand

Landsskatteretten, retsformand

Vurderingsankenævnsforeningen

Foreningen af Danske Skatteankenævn, formand og næstformand

Advokatrådets Skatteudvalg, individuelle interview med flere medlem-

mer

Danske Advokater

–

Danmarks Skatteadvokater

FSR

–

danske revisorer

Dansk Industri

SEGES som repræsentant for Landbrug & Fødevarer

Dansk Erhverv

FDM.

Interview har været baseret på en semistruktureret interviewguide og har

haft en varighed af 1-2 timer.

Der er i forløbet tilstræbt en bred inddragelse i interview af repræsentanter

for ankenævnene. Der er derfor inviteret til såvel fysiske møder som inter-

view per telefon på forskellige tidspunkter af dagen for at imødekomme

flest mulige deltagere. Antal inviterede og faktiske deltagere fremgår ne-

denfor.



21 repræsentative nævnsmedlemmer i Østdanmark er blevet inviteret til

fysisk møde. Der deltog 6.

8 repræsentative nævnsmedlemmer i Vestdanmark er blevet inviteret til

fysisk møde. 2 meldte tilbage, og 1 tilmeldte sig.

10 repræsentative nævnsmedlemmer i Vestdanmark er blevet inviteret

til telefonmøde. 2 tilmeldte.

38 formænd og næstformænd for skatteankenævn er blevet inviteret til

telefonmøde. 6 tilmeldte sig og 5 deltog.

Der er således gennemført interview med i alt 14 repræsentanter for anke-

nævn.

Der er gennemført følgende interview med borgere:



Telefoninterview med 11 borgere, der for nylig har afsluttet en sag i en-

ten vurderingsankenævn, skatteankenævn, motorankenævn eller Lands-

skatteretten.

Telefoninterview med 7 borgere, der har afsluttet en sag i enten vurde-

ringsankenævn, skatteankenævn, motorankenævn eller Landsskatteret-

ten før og efter 2014.

Telefoninterview med 5 borgere, der har haft en repræsentant.

Telefoninterview med 3 borgere, der har haft fremmøde for skatteanke-

nævn og vurderingsankenævn.



SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Der er således gennemført interview med i alt 26 borgere.

Inddragelse af formel referencegruppe

Som led i evalueringen har der været nedsat en formel referencegruppe,

der har haft mulighed for at kommentere evalueringens resultater. Den for-

melle referencegruppe har bestået af:



Vurderingsankenævnsforeningen ved formand og næstformand.

Foreningen af Danske Skatteankenævn ved formand og næstformand.

Motorankenævn ved formand for Motorankenævn Midtjylland og for-

mand for Motorankenævn Nordjylland. Motorankenævn er ikke organise-

ret i en forening.

Landsskatteretten ved ledende retsformand og retsformand.

Skatteankestyrelsen ved afdelingschef for vurderingsafdelingen og team-

leder.



Projektgruppe

Evalueringen har desuden været understøttet af en projektgruppe bestå-

ende af medarbejdere fra Skatteministeriet, Skatteankestyrelsen og Finans-

ministeriet, der er blevet inddraget efter behov i forhold til datamæssige og

reguleringsmæssige spørgsmål.

Kvantitative data

Der er anvendt sagsudtræk fra Captia fra 2013-2016, hvor sagerne er op-

delt på tilstande for 2016. Udtrækkene er foretaget henholdsvis 25. april

2017 for 2013, 22. februar 2017 for 2014 og 2015 og 6. marts 2017 for

2016.

Data er beriget med:



Hovedsagsgruppe (mapning)

Sagsgruppevægt (Excel)

Bero (Captia)

LSR valgt (Captia)

LSR retsmøde (Captia)

Fase (mapning)

Sagsrepræsentant (Captia)

Udfald (Captia).

Der er efter udtræk foretaget datarens, der er tilføjet kontor på 49 sager,

der er rettet i startdatoen på 255 sager og tilføjet sagspoint i 1.015 sager. I

samarbejde med Skatteankestyrelsen er det vurderet, at det indenfor pro-

jektets rammer ikke er muligt at foretage yderligere rettelse af fejlagtige

dataregistreringer. Det er samlet set vurderingen, at der er tale om et validt

og dækkende datagrundlag. Grundet datarens, konsolidering af data og

ændringer i registreringer skal der tages forbehold for, at evalueringsdata-

opgørelser kan variere fra tidligere opgørelser.

Sagsbeholdningen er opgjort som alle ikkeafsluttede sager per 1. januar

hvert år. Beholdningen er beregnet for at skabe et sammenligneligt analy-

tisk grundlag over tid. Udgangspunktsbeholdningen er fraregnet periodens

indkomne sager. For hvert år derefter er fratrukket de indkomne sager for

året samt tillagt årets afgjorte sager (undtagen de sager, der er kommet

ind samme år). Beregningen af beholdningerne er foretaget ved at tage ud-

gangspunkt i beholdningen per 22. marts 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

I forhold til ressourcedata er der taget udgangspunkt i styringsafdelingens

ressourceoverblik fra 2014-2016, der er blevet beriget med medarbejder-

nummer og startdato i Skatteankestyrelsen fra SAP. I ressourceoverblikket

er medarbejdere på barsel registreret som ikkeaktive medarbejdere. Alle

beregninger er derfor uden barsel. Medarbejdernummer er blevet brugt til

at mappe årsværk med løndata og sager med hjælp fra den primære sags-

behandler.

Regnskabsdata er trukket fra SAP 28. marts 2017 og er blevet beriget med

en standardkontomapning, en omkostningstypemapning og en PSP-ele-

mentmapning, der alle er valideret med Skatteankestyrelsen.

Der er anvendt løndata fra SAP på alle medarbejdere.

I det følgende er datagrundlaget for analyser foretaget med text analytics

beskrevet.

Afgørelserne dækker årene 2013 og 2016 på tværs af sagsgrupperne ejen-

domsvurdering, FFF og personbeskatning. Der er alene medtaget dokumen-

ter, der enten ligger som scannede billeder eller som Worddokumenter. For

hvert år er der udvalgt sager, hvor både et forslag til afgørelse og en afgø-

relse kunne udsøges af metadata. En del sager er frasorteret i denne ud-

søgning, særligt i 2013, da enten 1) sagen slet ikke har et forslag til afgø-

relse vedhæftet eller 2) forslaget til afgørelse ikke er navngivet på en måde,

der gør udsøgning muligt. Det udfordrer særligt muligheden for at konklu-

dere på ankenævnssagerne fra 2013, hvor der kun er 88 sager identificeret.

For resten af sagerne vurderes datagrundlaget til at være dækkende.

Som deskriptive mål anvendes middelværdien og standardafvigelsen. Antal

sider er beregnet som antal karakterer delt med 2.400. LIX er beregnet

��∙

som,

�� = +

, hvor

= antal ord i teksten,

= antal punktummer i

teksten, L = antal ord på mere end 6 bogstaver.

Vurderingen af, om forslag til afgørelser bliver ændret, bygger på, om der

er ensartethed mellem de 750 første karakterer af forslaget til afgørelse og

den endelige afgørelse. Er dokumenterne helt ens, må forslaget til afgørelse

være betragtet som fulgt. Denne procedure udfordres dog af, at forslaget til

afgørelse typisk ligger som et Worddokument og afgørelsen som et scannet

billede. Er konverteringen fra billede til tekst ikke 100 procent korrekt, vil

der opstå en uensartethed, der ikke kan tilskrives en juridisk forskel mellem

dokumenterne. Yderligere tager metoden ikke højde for eventuelle ændrin-

ger i formuleringer, der måtte opstå. Resultaterne skal derfor ses i lyset af

disse to store usikkerheder. Ensartetheden er beregnet som 1

–

cosinusaf-

standen mellem TF-IDF-matricen dannet på baggrund af de to dokumenter.

Deskresearch og baggrundsmateriale

Som led i evalueringen er der trukket på et meget omfattende baggrunds-

materiale i form af lovgivning, vejledninger, tilgængelige analyser og rap-

porter, notater og oplæg fra interessenter mv.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Orientering om evaluering af den ændrede klagestruktur på skatteområdet

Evaluering af klagestrukturen på skatteområdet

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offent-

lige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største sel-

skaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer

og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil

du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook,

LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar

(DTTL), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og

uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til

www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.