Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 193
Offentligt
1889737_0001.png
Notat
J.nr. 2018 - 206
Offentlige restancer – status pr. december 2017 – samt
særlig orientering om aktiviteter til genopretning af
inddrivelsen
Kvartalsredegørelsen for fjerde kvartal 2017 indeholder den faste rapportering om de of-
fentlige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik ultimo 2017. I denne rede-
gørelse opgøres værdien af de samlede restancer efter den nye kursværdi. Da værdiansæt-
telsesmodellen stadig undergår justeringer, opgøres der på nuværende tidspunkt kun kurs-
værdien af de offentlige restancer på aggregeret niveau. Derfor er restancerne i de vanlige
opdelinger på fordringstyper opgjort efter den hidtidige mere grovmaskede opdeling i
inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer.
Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på
inddrivelsesområdet.
1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet
Suspenderingen af al automatisk inddrivelse via it-systemerne EFI/DMI medførte i efter-
året 2015 et behov for hurtigt at etablere et organisatorisk set-up, som kunne håndtere
manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, udvikling af en ny inddrivelsesorganisa-
tion, et nyt it-system samt forenkling af lovgivningen. Varetagelsen af disse opgaver har
frem til udgangen af 2017 været fordelt mellem ImplementeringsCenter for Inddrivelse
(ICI), som bl.a. har ansvaret for udvikling af en ny organisation, ny it-understøttelse og
lovændringer, og SKATs midlertidige inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT, og som
varetager driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne.
Som en del af omorganiseringen af skatteforvaltningen oprettes den specialiserede Gælds-
styrelse i 2018, der fremover skal stå for al inddrivelse af borgere og virksomheders re-
stancer til det offentlige, som tidligere blev udført af SKAT. ICI, der bl.a. forestår udvik-
lingen af det nye inddrivelsessystem og store dele af den datamæssige oprydning efter
EFI/DMI, overføres i 2018 som led i omorganiseringen fra Skatteministeriets departe-
ment til den nye Udviklings- og Forenklingsstyrelse. Gældsstyrelsen og Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen etableres som selvstændige styrelser pr. 1. juli 2018.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
Det nye inddrivelsessystem, onboarding af fordringshaverne og oprydning i data
Som led i genopretningen af inddrivelsesindsatsen er et nyt it-system til inddrivelse af of-
fentlige restancer under udvikling, og der er lagt vægt på muligheden for en hurtig ibrug-
tagning af systemet. Bl.a. derfor udvikles it-systemet som en række selvstændige dele (re-
leases), som løbende tages i brug. Udviklingen af det nye inddrivelsessystem forløber som
planlagt og forventes fuldt udviklet med alle funktionaliteter ultimo 2018.
Den automatiserede lønindeholdelse er taget i brug i december 2017, og aktuelt er det så-
kaldte Release 3 under udvikling. Release 3 forventes idriftsat løbende til og med 3. kvar-
tal 2018 og vil bl.a. omfatte funktionaliteter til håndtering af modregning og CVR-skyld-
nere (virksomhedsrestancer), forældelse, flerhæftelsesforhold samt en funktionalitet til
øget automatisering af lønindeholdelse.
Danmarks Radio (DR) blev i maj 2017 som den første fordringshaver delvis tilkoblet det
nye inddrivelsessystem. DR har samlet set oversendt 3.500 skyldnere. Det var planen, at
DR ville være fuldt tilkoblet i løbet af januar 2018, men på grund af forsinkelser i testen
forventes DR først at blive fuldt tilkoblet i løbet af april-maj 2018. Efter den fulde tilkob-
ling forventes DR at oversende ca. 35.000 hovedfordringer om måneden.
Arbejdet med at tilslutte de øvrige godt 800 fordringshavere forløber parallelt med sy-
stemudviklingen. Fordringshaverne tilsluttes trinvist, i det omfang de er systemmæssigt og
forretningsmæssigt parate til det efter en plan, der pt. rækker ind i 1. halvår af 2019. Her
gennemgås de enkelte fordringshaveres fordringstyper for at sikre korrekt datakvalitet for
de fordringer, der fremadrettet skal sendes til det nye inddrivelsessystem. Derudover skal
fordringshavernes systemleverandører tilpasse deres opkrævningssystemer, inkl. testfor-
løb af opkoblingen til det nye inddrivelsessystem. Der pågår på nuværende tidspunkt dia-
log med langt de fleste fordringshavere, herunder kommunerne, om processen.
Oprydningen i den eksisterende fordringsmasse under inddrivelse består af flere elemen-
ter. Det er således nødvendigt at gennemføre en ekstraordinær afskrivning af en del af
fordringsmassen. Herudover kræves en større, primært maskinel, analyse og oprydning af
de resterende fordringer for at sikre retskraft, fjerne datafejlene, gøre fordringerne klar til
inddrivelse og dermed gøre det muligt at konvertere dem til det nye inddrivelsessystem.
Folketinget vedtog den 5. april 2018 enstemmigt L 148 vedr. ekstraordinær afskrivning og
forenkling af genoptagelsessager. Loven er en udmøntning af
Aftale om styrkelse af den of-
fentlige gældsinddrivelse fra 8. juni 2017
om bl.a. ekstraordinær afskrivning af gældsposter
modtaget inden 19. november 2015, som er ikrafttrædelsestidspunktet for forældelsesud-
skydelsesloven, og hvor der er tvivl om gyldigheden (retskraften).
2
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
Denne bagudrettede oprydning omfatter foreløbigt opgjort ca. 11,5 mio. fordringer med
en nominel værdi på ca. 5,8 mia. kr. svarende til en kursværdi på ca. 1 mia. kr. De mest
værdifulde fordringer samt fordringer af særlig betydning for retsfølelsen, svarende til ca.
1,9 mio. fordringer med en kursværdi på ca. 4,3 mia. kr. (nominel værdi ca. 34,4 mia. kr.),
friholdes fra afskrivning og gennemgås efterfølgende frem mod ultimo 2021 manuelt for
retskraft mv. Den endelige afskrivningspopulation vil blive fastlagt i september 2018, og
den ekstraordinære afskrivning gennemføres inden udgangen af 2018.
Herudover er der konstateret en række yderligere datafejl og mangler i både ældre og nye
fordringer, som forhindrer SKAT i at inddrive dem samt forhindrer konverteringen af
fordringerne til det nye inddrivelsessystem. Der er bl.a. tale om fejl, som skyldes systema-
tiske fejlindberetninger fra fordringshaverne, herunder fejlbehæftede data for fx stiftelses-
eller forældelsesdato, sammenblanding af fordringer (hovedstol) og deres renter, eller for-
ældede fordringer ved oversendelse til inddrivelse.
Dataoprydningsopgaven er omfattende og kompliceret og er derfor tilrettelagt efter føl-
gende principper:
Prioritering af fordringer med højest kursværdi
– dvs. dataproblemer, der vedrører de
største og mest værdifulde fordringstyper og de største fordringshavere, håndteres
først.
Mulighed for løbende omprioriteringer ud fra forretningsmæssigt perspektiv
– dvs. indsatserne
tilrettelægges løbende ud fra problemernes kompleksitet og lønsomhed ift. for-
dringernes værdi mv., så de største problemer adresseres først, og effekten af op-
rydningen maksimeres.
I tillæg til ovenstående principper vil der løbende kunne prioriteres oprydning i fordrin-
ger, hvor oprydningen også skal ses i sammenhæng med retsfølelsen.
I
tabel 1
er vist en fordeling af den samlede fordringsmasse med angivelse af den andel, som
danner udgangspunkt for dataoprydningen. Der indgår i oprydningsindsatsen også de
ovennævnte 1,9 mio. fordringer med tvivl om retskraften, da de både kan have retskraft-
problemer og dataproblemer.
3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
1889737_0004.png
Tabel 1. Overblik over fordringsmassen, fejlramte fordringer og prioriterede fordringer til oprydning i
2018
Mia. kr. (PL-2017)
Samlet fordringsmasse
Fordringer, der forventes afskrevet
Bobehandling
Fordringer, som er genstand for dataoprydningen
-
-
Heraf fordringer med tvivl om retskraft
Pct. af oprydningspopulationen
Antal fordringer (mio.)*
32,0
11,5
0,4
20,6
1,9
10,2
50,0
Nominel værdi*
106,4
5,8
11,3
89,1
34,4
48,7
55,0
Kursværdi*
21,7
1
0,5
20,2
4,3
13,4
66,0
Fordringer prioriteret til dataoprydning 2018
Anm.: * Data pr. november 2017. Værdier er inkl. inddrivelsesrenter. Oprydningen af DRs fordringer pågår og indgår
derfor ikke i opgørelsen. Grundet afrunding summerer tallene ikke til totalen.
I 2018 forventes ca. 66 pct. af kursværdien af de fejlramte gældsposter at være gennem-
gået primært maskinelt, svarende til 10,2 mio. gældsposter med en kursværdi på 13,4 mia.
kr. ud af den samlede fejlbehæftede fordringsmasse på 20,2 mia. kr. Fordringer, der ikke
kan reddes maskinelt, vil blive sendt retur til fordringshaver med henblik på databerigelse
og genfremsendelse til inddrivelse eller, såfremt det ikke er muligt, afskrivning. Der vil i
efteråret 2018 blive taget stilling til en videreførelse af dataoprydningsindsatsen i 2019.
Fordringer, der ikke prioriteres i oprydningsindsatsen i 2018, kan stadig afvikles gennem
andre tiltag, fx gennem en videreførelse af dataoprydningsindsatsen i 2019, fordringsha-
vers tilbagetrækning af fordringer med henblik på berigtigelse og genindsendelse, eller af-
skrivning efter den 5-årige bemyndigelseshjemmel som følge af alvorlige dataproblemer,
der forhindrer konvertering til det nye inddrivelsessystem,
jf. L 148.
Lovforenklinger på inddrivelsesområdet
For at understøtte det nye it-system til inddrivelse er der udarbejdet et lovforslag med 10
tiltag til nye forenklinger på inddrivelsesområdet. Lovforslaget udgør anden bølge af til-
tag, der skal forenkle inddrivelseslovgivningen, efter Folketinget i marts 2017 vedtog før-
ste runde af forenklingstiltagene.
De 10 nye tiltag bidrager bl.a. til en mere enkel håndtering af reglerne for forældelse af
borgernes gæld. Samtidig tydeliggøres ansvarsfordelingen mellem den kommende Gælds-
styrelse og de offentlige kreditorer med henblik på at sikre, at datakrav overholdes ved
oversendelse af fordringer til inddrivelse. Herudover foreslås det bl.a., at skyldnere for-
pligtes til at oplyse adresse i udlandet ved udrejse fra Danmark.
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring frem til den 9. marts 2018 og er fremsat for
Folketinget den 25. april 2018.
4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
1889737_0005.png
Driftsopgaver
Inddrivelsen er fortsat præget af suspenderingen af den automatiserede inddrivelse i
EFI/DMI i september 2015. Hovedparten af driftsopgaverne omfatter dataoprydnings-
opgaver, håndtering af frivillige indbetalinger, modregning i tilgodehavender, som skyld-
neren har hos det offentlige, samt initiativer over for virksomhedsrestancer, hvor risikoen
for tab vurderes høj. SKAT prioriterer også nye krav, der sendes til inddrivelse i SKAT,
og i øvrigt udvalgte restancer baseret på væsentlighed og risiko i det omfang, der er res-
sourcer til rådighed. Det drejer sig bl.a. om privatretlige underholdsbidrag og de tilbage-
værende fortrinsberettigede kommunale krav.
Af særligt aktuelle driftsområder kan nævnes:
Screening af restancer hos kapitalselskaber
Når et kapitalselskab erklæres konkurs, er der få muligheder for at få dækket en restance.
SKAT har derfor en væsentlig interesse i at begrænse tilvæksten af restancer ved at iværk-
sætte en indsats tidligst muligt, så et eventuelt tab begrænses. Screening af kapitalselskaber
er derfor prioriteret som et område, hvor det vurderes, at man relativt hurtigt kan få en
aktiv inddrivelse i gang.
Tabel 2
viser en oversigt over behandling af kapitalsager i 2017.
Tabel 2. Behandling af kapitalselskaber i 2017
Antal
Kapitalselskabet sendt til behandling med henblik på konkurs
Kapitalselskaber sendt til behandling med henblik på udlæg
Øvrige
Samlet antal sager
2.650
2.300
2.200
7.150
Provenu pr. 31 december 2017
(Mio. kr.)
868
1.030
-
Anm.: Konkurssager dækker både over sager, der er sendt direkte til konkursbehandling, og sager sendt til konkursbehandling efter
forgæves forsøg på at gøre udlæg. De øvrige sager er sager, hvor inddrivelsesmyndigheden har været afskåret fra konkurs og udlæg, fx
på grund af henstand.
Det samlede antal sager er 7.178, men opgørelsen af sager sendt til behandling er et skøn, hvorfor der er en difference på 28 sager.
Der er pr. 31. december 2017 indbetalt ca. 868 mio. kr. på de 2.650 sager, der er behand-
let med henblik på konkurs
jf. tabel 2.
Provenuet på de 2.300 udlægssager, er pr. 31. de-
cember 2017 opgjort til godt 1 mia. kr.
Pr. 31.december 2017 havde ca. 5.100 kapitalselskaber en restance på over 100.000 kr.,
svarende til en samlet restance på 2,8 mia. kr.
Der er endvidere parallelt med indsatsen overfor kapitalselskabers restancer i januar 2018
idriftsat et pilotprojekt målrettet de såkaldte PEF-skyldnere (personligt ejede virksomhe-
der).
Fortrinsberettigede krav
Som omtalt i tidligere restanceredegørelser har kommunerne overtaget inddrivelsen af de
fortrinsberettigede krav (kommunale ejendomsskatter mv.), der pr. 2. februar 2017 endnu
ikke var sendt til inddrivelse i SKAT. SKAT er dog juridisk forpligtet til at afslutte sagsbe-
handlingen af de ca. 40.000 fordringer, der er oversendt til SKAT før 1. februar 2017.
5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
SKAT har færdigbehandlet de sager, hvor det har været muligt at gøre udlæg. SKAT har i
2017 behandlet ca. 33.600 sager, hvoraf langt størsteparten af skyldnerne har betalt deres
udeståender, inden sagen blev fremsendt til advokat med henblik på tvangsauktion.
I alt er der i 2017 sendt knap 3.300 sager til advokat med henblik på tvangsauktion. Sa-
gerne fordeler sig på ca 2.800 ejendomme, da der kan være flere ejere af samme ejendom.
Erfaringsmæssigt forventes ca. 60 pct. af de skyldnere, der sendes til advokat, at betale in-
den en tvangsauktion.
Som oplyst i restanceredegørelsen for 1. kvartal 2017 er der identificeret en række datafejl
vedrørende de fortrinsberettigede krav. Der er bl.a. tale om fejl, som skyldes systematiske
fejlindberetninger fra fordringshavernes side, hvor data som fx stiftelses- eller forældel-
sesdato er fejlbehæftet, eller hvor gældsposter og deres renter er blandet sammen. Det har
medført, at SKAT er afskåret fra at inddrive en del af kravene. På nuværende tidspunkt
afventer ca. 6.400 boligejere således fortsat en nærmere gennemgang af de oversendte
fortrinsberettigede fordringer. Der afklares løbende, om fejlene kan udbedres, og om der
kan foretages inddrivelse.
2. Måltal på finansloven - Inddrivelsesprocent
På finansloven fremgår måltal om inddrivelsesprocent for restanceinddrivelsesopgaven.
Måltallet for 2017 udgør 110 pct. for øvrige restancer beregnet som et simpelt gennem-
snit for årets måneder. Måltallet omfatter inddrivelige restancer fra andre fordringshavere
end SKAT.
Inddrivelsesprocenten for januar til december er beregnet til 29,66 pct. Måltallet for 2017
er derfor som forventet, jf. anmærkning på finansloven for 2017, ikke realiseret.
Som led i hele genopbygningen af inddrivelsesområdet udarbejdes der relevante mål for
den nye Gældsstyrelse. Målene vil blive opdateret i løbet af 2018 i takt med etableringen
af Gældsstyrelsen som selvstændig styrelse pr. 1. juli 2018.
3. Samlede offentlige restancer
SKAT opdeler restancerne i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke-inddrivelige. Det vil altid
være et øjebliksbillede. De aktuelt ikke-inddrivelige restancer er hovedsageligt restancer,
hvor skyldnerne på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at afdrage, fx på grund af
konkursbehandling eller manglende betalingsevne. De aktuelt ikke-inddrivelige restancer
er dog ikke restancer, SKAT har opgivet eller afskrevet.
De samlede offentlige restancer er ved udgangen af december 2017 opgjort til ca. 108,6
mia. kr.,
jf. tabel 3.
De reelt inddrivelige restancer er dog markant lavere. Det vurderes, at
ca. 1/3 af de samlede restancer er aktuelt inddrivelige, når der tages højde for skyldnernes
betalingsevne mv. De reelt inddrivelige restancer vurderes ifølge SKATs restancestatistik
til ca. 34,5 mia. kr.,
jf. tabel
4 (afsnit 4).
6
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
1889737_0007.png
Den nye kursværdimodel beregner de samlede offentlige restancer pr. december 2017 til
ca. 24,8 mia. kr. svarende til en kurs på 22,8 pct. Det skyldes, at størstedelen af restan-
cerne ikke kan inddrives, fordi borgere og virksomheder ikke er i stand til at betale. Det er
i den forbindelse vigtigt at sondre mellem opgørelserne og metoderne for henholdsvis
inddrivelige/ikke-inddrivelige restancer og den nye mere avancerede kursværdiansættelse.
Opgørelserne er ikke sammenlignelige, og den hidtidige mere grovmaskede metode, hvor
restancerne er blevet opdelt i kategorierne ”inddrivelig” og ”ikke-inddrivelig”, afspejler
ikke de offentlige restancers reelle værdi. Kursværdien er et øjebliksbillede og vil generelt
variere som følge af udsving i den enkelte skyldners betalingsevne samt modellens grund-
opbygning, bl.a. fordi der tages højde for den enkelte fordrings alder og dækningsrække-
følge.
Tabel 3. Samlede offentlige restancer
Mio. kr. (PL-2017)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer inkl. underholdsbidrag
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer*
dec-16
66.868
3.959
26.069
2.580
99.476
mar-17
67.909
3.971
26.547
2.671
101.098
jun-17
69.988
4.007
27.593
2.694
104.282
sep-17
70.490
4.088
28.383
2.837
105.798
dec-17
72.281
4.198
29.138
2.988
108.606
Kursværdi
dec-17
12.865
1.573
8.501
1.878
24.817
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer. For så vidt angår restancer for tidligere år henvi-
ses til tidligere fremsendte redegørelser. Det bemærkes, at restanceopgørelser for før 2013 er opgjort efter en anden opgørelsesmetode og kan ikke
direkte sammenlignes med opgørelserne fra 2013 og senere.
Restancerne er opgjort i PL-2017, og restancetallene vedr. december 2016 i denne og efterfølgende tabeller er således ikke sammenlignelige med tal-
lene i kvartalsrapporten for december 2016, som blev opgjort i PL-2016.
*Opgørelsen indeholder ikke de licensrestancer, der indtil videre ligger i det nye inddrivelsessystem. Pr. 31. december 2017 udgjorde licensrestancerne
i det nye inddrivelsessystem 2,6 mio.kr. fordelt på 16.197 antal fordringer.
Restancerne ultimo december 2017 er steget med ca. 9,1 mia. kr. (2017-priser) siden de-
cember 2016. Stigningen er fordelt bredt over de forskellige restancearter,
jf. tabel 5-8,
men kan især henføres til stigninger i inddrivelsesrenter samt skatte- og afgiftsrestancer.
Disse to typer tegner sig for stigninger på henholdsvis 4,1 mia. og kr. 2,8 mia. kr. eksklu-
siv inddrivelsesrenter.
I forhold til 3. kvartal er kursværdien steget fra 20,2 mia. kr. til 24,8 mia. kr. på grund af
ændringer i modelparametrene. Til forskel fra tidligere opgørelser af kursværdien er mo-
delparametrene i 4. kvartal 2017 blevet justeret således, at inddrivelsesperioden er øget fra
10 til 20 år, og diskonteringsrenten er justeret fra 5 pct. til 4,5 pct. Endvidere er der sket
en konsolidering af datagrundlaget, som har foranlediget en mindre kursstigning.
Kursværdimodellen vil i løbet af 2018 blive yderligere justeret med henblik på at sikre, at
modellen beregner værdien af de offentlige restancer så retvisende som muligt. Modellen
vil bl.a. blive tilpasset de nye forenklingstiltag på lovgivningsområdet, herunder de nye
regler for beregning af betalingsevne, der trådte i kraft 1. november 2017. Både kursvær-
dien for 4. kvartal og opdelingen mellem inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer,
jf. ne-
denfor,
baserer sig således på de tidligere regler for betalingsevneberegning. Det har på nu-
værende tidspunkt ikke været muligt at beregne konsekvensen af de nye regler for beta-
lingsevne på kursværdien og størrelsen af de inddrivelige restancer, men de forventes at
7
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
1889737_0008.png
medføre et mindre fald. Det skyldes, at forsørgerbegrebet udvides, og en større andel af
skyldnerne dermed får en lavere betalingsevne.
Der er i tidligere redegørelser orienteret om, at situationen på inddrivelsesområdet bety-
der, at inddrivelsesprovenuet har været reduceret i forhold til de gennemsnitligt ca. 450-
500 mio. kr. månedligt, som blev inddrevet, før man ophørte med automatisk inddrivelse
via EFI/DMI. Det gennemsnitlige månedlige inddrivelsesprovenu har i 2017 været på ca.
562 mio. kr., hvilket er over niveauet fra før suspenderingen af EFI/DMI. Provenustig-
ningen skyldes primært en fuld genetablering af den automatiserede modregning i alle
myndighedsudbetalingstyper. Samtidig har SKAT gjort det lettere at foretage frivillige
indbetalinger på restancerne, eksempelvis gennem frivillige rater, hvilket mange skyldnere
har benyttet sig af.
Det bemærkes endelig, at restanceopgørelserne er og vil blive påvirket af usikkerheden
om en del af fordringernes retskraft, ekstraordinære afskrivninger af et stort antal inddri-
velsesfordringer, jf. ovenfor, samt yderligere udfordringer med fejlbehæftede fordringer
under opkrævning og inddrivelse.
4. Inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer
Af totalrestancen er ca. 1/3 aktuelt inddrivelig,
jf. tabel 4,
hvilket er opgjort på baggrund af
skyldnernes betalingsevne og status i øvrigt, jf. ovenfor. De inddrivelige restancer er pr.
december 2017 opgjort til 34,5 mia. kr. og de ikke-inddrivelige restancer til 74,1 mia. kr. i
nominel værdi. Kursværdien af de samlede restancer er pr. december 2017 opgjort til 24,8
mia. kr. svarende til en kurs på 22,8 pct. efter den nye kursværdimodel.
Tabel 4. Inddrivelige og ikke inddrivelige restancer
dec-16
Mio. kr. (PL-2017)
Skatte- og afgiftsrestancer
Kommunale restancer
Statslige restancer
Andre offentlige restancer
Samlede offentlige restancer
Inddrivelige
24.712
1.453
5.352
1.541
33.058
Ikke inddri-
velige
42.156
2.506
20.717
1.039
66.418
Total
66.868
3.959
26.069
2.580
99.476
Inddrivelige
26.160
1.428
5.245
1.714
34.546
dec-17
Ikke inddri-
velige
46.121
2.770
23.894
1.274
74.059
Total
72.281
4.198
29.138
2.988
108.606
Kursværdi
12.865
1.573
8.501
1.878
24.817
Anm.: Beløbene i tabellen vises i afrundede mio. kr., hvilket kan medføre sammentællingsdifferencer.
De nye regler for beregning af en skyldners betalingsevne trådte i kraft 1. november 2017. Konsekvensen heraf kan medføre et mindre fald
i kursværdi og størrelsen af inddrivelige restancer som følge af lavere betalingsevne. Konsekvensen kan først beregnes, når den nye beta-
lingsevneberegning er blevet udviklet som en funktionalitet i det nye inddrivelsessystem. Den forventes etableret i løbet af 2. kvartal 2018.
SKATs krav
De samlede skatte- og afgiftsrestancer er steget med ca. 5,4 mia. kr. fra december 2016 til
december 2017 og udgør 72,3 mia. kr.,
jf. tabel 5.
Stigningen knytter sig primært til stignin-
ger i personskat på 1,2 mia. kr., moms på 1,1 mia. kr. og inddrivelsesrenter på 2,6 mia. kr.
8
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
1889737_0009.png
Tabel 5. SKATs krav
dec-16
Mio. kr. (PL-2017)
Personskat
Personskat - restskat mv.
Personskat - b-skat
AM-bidrag - restbidrag mv.
AM bidrag – aconto
I alt
Virksomhedsskatter
Moms
A-skat
Selskabsskat- og fondsskat
Punktafgifter
AM-bidrag
Lønsum
Told
Øvrige skatte- og afgiftskrav
I alt
Vægtafgift
Vægtafgift mv.
I alt
Renter
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
I alt
Civilretlige krav
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
SKAT i alt
Anm.: Der henvises til noten under tabel 4.
dec-17
Total
Inddrivelige
Ikke inddri-
velige
Total
Inddrivelige
Ikke inddri-
velige
3.577
2.540
158
56
6.331
11.611
2.397
1.095
288
15.390
15.188
4.936
1.253
344
21.721
4.066
3.043
145
52
7.307
12.327
2.587
1.067
277
16.257
16.392
5.630
1.212
329
23.564
6.973
3.282
1.819
367
812
62
79
330
13.725
7.448
3.015
508
415
636
20
359
775
13.178
14.421
6.298
2.327
783
1.448
83
438
1.106
26.903
7.671
2.925
1.385
252
675
82
75
439
13.503
7.848
3.327
810
505
697
21
331
893
14.433
15.520
6.253
2.194
756
1.372
103
406
1.332
27.936
232
232
213
213
446
446
367
367
321
321
688
688
2.163
1.977
4.140
7.167
5.880
13.047
9.330
7.857
17.187
1.951
2.711
4.662
7.062
7.720
14.782
9.013
10.431
19.444
6
277
283
24.712
3
325
328
42.156
9
603
611
66.868
5
317
321
26.160
4
325
328
46.121
8
642
650
72.281
Kommunale krav
De kommunale restancer er steget fra december 2016 til december 2017 med 239 mio. kr.
til 4,2 mia. kr.,
jf. tabel 6.
Der ses mindre stigninger på de fleste områder. De største stig-
ninger vedrører inddrivelsesrenter, hvor stigningen udgør 156 mio. kr., og kontanthjælp,
hvor stigningen udgør 79 mio. kr. Restancer vedr. ejendomsskatterne er faldet med 160
mio. kr., hvilket bl.a. skyldes, at kommunerne har overtaget inddrivelsen af nye ejendoms-
skatterestancer med virkning fra februar 2017.
9
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
1889737_0010.png
Tabel 6. Kommunale krav
dec-16
Mio. kr. (PL-2017)
Boligstøtte
Daginstitution mv.
Ejendomsskat mv.
Kontanthjælp mv.
Parkeringsafgift
Øvrige kommunale krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Der henvises til noten under tabel 4.
dec-17
Total
708
257
236
809
140
691
155
535
176
252
3.959
Inddrivelige
181
188
53
239
102
218
41
214
75
118
1.428
Ikke inddri-
velige
546
75
23
649
67
518
117
478
129
168
2.770
Total
727
262
76
888
169
736
158
691
204
286
4.198
Inddrivelige
177
168
204
215
84
220
42
173
66
103
1.453
Ikke inddri-
velige
531
88
32
594
56
471
113
362
110
149
2.506
Statslige krav
De statslige restancer er steget fra december 2016 til december 2017 med ca. 3,1 mia. kr.
til ca. 29,1 mia. kr.,
jf. tabel 7.
Stigningen kan især henføres til inddrivelsesrenter, der er ste-
get med 1,2 mia. kr., underholdsbidrag med 409 mio. kr., statsgaranterede studielån og for
meget udbetalt studiestøtte med 652 mio. kr., samt politibøder, der er steget med 324
mio. kr.
Tabel 7. Statslige krav
dec-16
Mio. kr. (PL-2017)
Underholdsbidrag
Politibøder mv.
Statsgaranteret studielån og for meget ud-
betalt studiestøtte
Statslån/garanti fra erhverv
Gæld til fiskeribanken
Parkeringsafgift
Øvrige statslige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Der henvises til noten under tabel 4.
dec-17
Total
8.504
8.494
4.624
369
112
7
435
838
2.468
69
148
26.069
Inddrivelige
1.376
1.136
1.468
96
6
6
279
194
589
30
65
5.245
Ikke inddri-
velige
7.537
7.682
3.809
250
102
3
500
708
3.113
53
138
23.894
Total
8.913
8.818
5.276
346
108
9
779
902
3.701
83
202
29.138
Inddrivelige
1.180
1.649
1.571
86
8
5
170
228
381
24
50
5.352
Ikke inddri-
velige
7.323
6.845
3.053
283
104
2
265
611
2.088
45
98
20.717
10
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 193: Kvartalsredegørelse om offentlige restancer, 4. kvartal 2017
1889737_0011.png
Andre offentlige virksomheder
Restancer vedrørende krav fra andre offentlige virksomheder mv. er steget fra december
2016 til december 2017 med 408 mio. kr. og udgør nu 3,0 mia. kr.,
jf. tabel 8.
Stigningen
kan især henføres til licensgæld, der er steget med 177 mio. kr., og inddrivelsesrenter, der
er steget med 131 mio. kr.
Tabel 8. Krav fra andre offentlige virksomheder mv.
dec-16
Inddrivelige
Mio. kr. (PL-2017)
Licensgæld fra DR
Gæld til A-kassen
Kontrolafgifter personbefordring
Gæld til regioner
Forsyningsselskaber
Øvrige offentlige krav
Opkrævningsrente
Inddrivelsesrente
Civilretlige krav
Gebyr, retsafgift mv.
I alt
Anm.: Der henvises til noten under tabel 4.
dec-17
Total
1.005
238
353
6
233
17
128
345
61
194
2.580
Inddrivelige
953
74
95
2
117
6
38
254
18
157
1.714
Ikke inddri-
velige
229
166
281
5
109
13
95
221
54
102
1.274
Total
1.182
240
376
6
226
19
132
475
72
259
2.988
Ikke inddri-
velige
184
164
217
4
109
11
93
152
44
60
1.039
821
74
136
2
124
6
34
193
17
133
1.541
11