SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Dansk Skovforenings notat om etablering af en skovkontoordning inden for skovbruget

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 169
Offentligt

6. april 2018

HMH

NOTAT

Etablering af en skovkontoordning inden for skovbruget

Behov for en skovkontoordning

En skovkontoordning vil være til gavn for skovejerne, for skovene, for træindustrien m.fl. samt for

samfundet.



Skovejerne:

Opnår en jævnere fordeling af indtægter og udgifter over årene.

Skovene:

Skovningerne kan foretages når træerne biologisk og økonomisk har opnået den

optimale alder for hugst.

Træindustrien m.fl.:

Sikres en mere jævn og stabil råtræforsyning

Samfundet:

Opnår, at træerne fældes på tidspunkter, der er skovdyrkningsmæssigt fornuf-

tig og ikke er styret af ejeres aktuelle skatte- og afgiftsmæssige forhold

Skovbrugets indtægter og udgifter svinger betydeligt fra år til år, og oftest er store indtægter og

store udgifter tidsmæssigt forskudt over en årrække, hvilket er særligt tydeligt for ejendomme

med en skæv aldersfordeling af træerne i skoven. Dette har nogle betydelige negative konsekven-

ser for ejendommen

–

herunder også af skattemæssig karakter.

Vi vil derfor i dette notat præsentere vores ideer til principperne for en sådan skovkontoordning,

samt uddybe baggrunden for vores ønske.

Forslag til en model

Følgende elementer bør indgå i en skovkontoordning:



Der etableres en konto for den enkelte skovejer, hvor indtægter

fra skoven

kan indsættes

uden beskatning

I forbindelse med hævning fra kontoen indtægtsføres beløbet

Hævning kan anvendes enten til dækning af fradragsberettigede driftsudgifter i skoven el-

ler til privatforbrug mod almindelig indkomstbeskatning

Ordningen skal kunne anvendes såvel i den almindelige skovdrift som i stormfaldssituatio-

ner

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Dansk Skovforenings notat om etablering af en skovkontoordning inden for skovbruget



Ordningen skal begrænses til indtægter/udgifter, der stammer fra skovbrugsvirksomheden

Ordningen skal være gældende for såvel personligt ejede virksomheder som for selskaber

Der skal i forbindelse med generationsskifter kunne succederes i skovkontoen

Skovkontoen tilhører den enkelte person/dødsboet henholdsvis selskabet. Kontoen tilhører

ikke ejendommen

Baggrund for forslaget

Som nævnt er det helt sædvanligt at skovbrugets indtægter og udgifter svinger betydeligt fra år til

år, og ofte er store indtægter og store udgifter af biologiske og klimatiske grunde tidsmæssigt for-

skudt over en årrække.

De betydelige forskydninger mellem årene skyldes primært:



At der kan være en skæv aldersfordeling af træerne i skoven og dermed i produktsammen-

sætningen i hugsten, hvilket fx kan være resultatet af:

Tidligere skete stormfald på ejendommen eller sygdomme i træerne

Ejerens kapitalbehov i forbindelse med betaling af eksempelvis generationsskifter, der

har krævet store hugster af hovedsagelig gamle træer i skoven



At hugst i skoven stadig bør ske på det skovdyrkningsmæssigt fornuftige tidspunkt



Variationer i erhvervets produktpriser



Variationer i efterspørgslen på erhvervets produkter

Den skæve aldersfordeling af træerne i skoven med mange yngre bevoksninger resulterer ofte i en

årelang periode helt uden eller med kun mindre indtægter, fordi der biologisk set mangler store

træer.

Behov for indkomstudjævning

For skovene

Det er ideelt at hugsten i skovene finder sted, når det er biologisk, skovdyrknings- og markeds-

mæssigt optimalt.

Et sådant ideal kan imidlertid vanskeligt føres ud i livet, især når der er en skæv aldersfordeling af

træerne i skoven med overvægt af yngre bevoksninger og der samtidig er et løbende krav til afhol-

delsen af nødvendige driftsudgifter i forbindelse med etablering og pleje af nye kulturer, alminde-

lige vedligeholdelses- og driftsudgifter, betaling af ejendomsskatter m.m.m.

Der er derfor af hensyn til skovene og skovnaturen behov for, at der kan ske en indkomst- og ud-

giftsudjævning i de meget betydelige årlige udsving, der er helt almindelige for skovene. Det er

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Dansk Skovforenings notat om etablering af en skovkontoordning inden for skovbruget

uhensigtsmæssigt såvel for ejerne som for samfundet, hvis det er de likviditetsmæssige eller skat-

temæssige overvejelser på den enkelte ejendom, der kommer til at styre, hvornår hugsternes gen-

nemføres.

For træindustrien og energisektoren

Såvel træindustrien som energisektoren er afhængige af stabile leverancer med variationer i takt

med konjunkturerne og varmebehovet. Det er sjældent, at udsving i disses behov for råvarer er

sammenfaldende med de enkelte skoves likviditetsmæssige behov og skattemæssige ønsker.

Derfor vil en skovkontoordning også have stor betydning for træindustriens og energisektorens

konstante forsyninger med træ.

Situationen i vore nabolande

I flere af vore nabolande fx i Sverige eksisterer der ordninger, der kan optimere hugsternes gen-

nemførelse og samtidig minimere de uheldige skattemæssige konsekvenser af skovbrugets meget

svingende indtægter og udgifter fra år til år.

Ordninger, hvor indtægter fra skovdriften kan indsættes på en konto uden beskatning. Beskatnin-

gen indtræder først, når beløbene hæves fra kontoen - enten til afholdelse af fradragsberettigede

driftsudgifter i skovdriften eller til aflønning af ejerne, hvor der sker fuld indkomstbeskatning.

Der er således i vore nabolande etableret løsninger, der fjerner/mindsker de negative konsekven-

ser af svingende indtægter og udgifter fra skovene for træindustrien, energisektoren og for sam-

fundet.

Tidligere danske ordninger, som var medvirkende til at mindske problemerne med de svingende

indtægts- og udgiftsforløb

Under 2. verdenskrig indførtes en slags skattemæssigt merhugstfradrag i forbindelse med tvangs-

hugsterne i skovene, da skovejerne ikke skulle belastes særligt i skattemæssig henseende som en

direkte følge af statens krav om tvangshugster.

Herefter

–

og med analogi til ordningen under tvangshugsterne - har der i forbindelse med storm-

fald til og med stormfaldet i 1999 eksisteret en ordning, hvorefter halvdelen af den merhugstind-

tægt, der stammede fra stormfaldet, kunne indtægtsføres skattefrit som udtryk for, at der var sket

en formuehævning på ejendommene.

Merhugstfradraget blev afskaffet, da Ligningsrådet (nu: Skatterådet) mente, at der manglede en

lovhjemmel til at give skovejerne dette merhugstfradrag.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Dansk Skovforenings notat om etablering af en skovkontoordning inden for skovbruget

Der er derfor et behov for, at der etableres et alternativ til den tidligere ordning - en model, der

samtidig kan minimere problemerne såvel i forbindelse med stormfald som i forbindelse med de

normale svingende hugstindtægter og driftsudgifter på skovejendommene.

Skovpolitisk Udvalgs anbefalinger

Problematikken blev diskuteret i forbindelse med Skovpolitisk Udvalgs arbejde og udvalget anbefa-

lede i sin rapport fra 2011 varmt etableringen af en skovkontoordning i Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Med etableringen af en skovkontoordning i Danmark unddrages der ikke indtægter fra beskatning.

Der sker en mere jævn beskatning af skovbrugets indtægter i form af en udligning af beskatningen

over årene, hvilket

–

som eneste statsfinansielle konsekvens har

–

at der vil kunne være en mini-

mal reduktion i ejernes betaling af topskat - og dermed resultere i et mindre provenutab for sta-

ten. Et provenutab som allerede i dag opstår, hvis ejerne anvender virksomhedsskatteordningen.

Anvendelsen af skovkontoordningen og virksomhedsskatteordningen vil derfor i personskatte-

mæssig sammenhæng have nøjagtig samme økonomiske konsekvenser for staten.

Skovforeningen vurderer således ikke, at der for personbeskatningens vedkommende vil være tale om et

provenutab.

I tidligere drøftelser omkring en skovkontorordning har der bl.a. fra flere sider været henvist til

muligheden for at skovene kan anvende virksomhedsordningen til erstatning for fjernelsen af mer-

hugstfradraget og som alternativ til en skovkontoordning. Virksomhedsordningen kan dog ikke er-

statte behovet for en skovkontoordning.

I virksomhedsskatteordningen betales der en a conto skat svarende til selskabsskatten, og denne

betalte skat kan ikke senere indgå i investeringer i ejendommen herunder til modregning i fra-

dragsberettigede driftsudgifter. Det vil den kunne gøre i en skovkontoordning.

Et eventuelt

–

ikke kvantificerbart

–

provenutab for staten er således knyttet til de ekstrainveste-

ringer, der foretages i skovene til gavn for samfundet.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation