Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 164
Offentligt
Udvalgssekretariatet
februar 2018
Kompendium
- spørgsmål til ERU og SAU vedr. deleøkonomi
Indholdsfortegnelse
Resumé af besvarelser af spørgsmål til SAU omhandlende deleøkonomi
........................................... 3
1.
Spørgsmål i samling 2016-2017
........................................................................................................... 4
1.1 SAU
........................................................................................................................................................ 4
1.1.1 Spm. 285 om, hvornår automatisk skatteindbetaling kan tilbydes til deleøkonomiske
online-platforme?
.................................................................................................................................... 4
1.1.2 Spm. 91 om, hvor mange krav SKAT i den anledning har kunnet rejse over for
skattepligtige i Danmark, herunder for hvilke beløb.
......................................................................... 4
1.2 ERU
........................................................................................................................................................ 5
1.2.1 MFU spm. 62 om ministeren bedes oversende en oversigt over alle de danske
deleøkonomiske virksomheder.
............................................................................................................ 5
2.
Spørgsmål i samling 2017-2018
....................................................................................................... 5
2.1.1 Spm. 69 om kort at redegøre for konklusionerne på side 13 i ”Strategi for Vækst gennem
deleøkonomi” og oversende
studierne til Skatteudvalget?
.............................................................. 6
2.1.2 Spm. 70 om, hvorfor transportområdet og arbejdstagernes rettigheder ikke er velbelyst i
forhold til deleøkonomiske tjenester i ”Strategi for Vækst gennem deleøkonomi”
....................... 7
2.1.3 Spm. 71 om, at oplyse status på det deleøkonomiske panel, herunder hvem der skal
deltage i panelet
...................................................................................................................................... 8
2.1.4 Spm. 72 om hvordan en udbygning af challenges.dk vil være med til at fremme
deleøkonomiske virksomheder og innovative løsninger
................................................................... 8
2.1.5 Spm. 73 om, hvordan og hvornår regeringen påtænker, at den deleøkonomiske strategi
skal evalueres og på hvilket grundlag
................................................................................................. 9
2.1.6 Spm. 75 hvornår regeringen forventer, at f.eks. informationsplatformen
”deleøkonomien.dk” og ene-adgangen
til det offentlige er etableret og i drift
............................... 9
2.1.7 Spm. 78 om, at der skal indgås aftaler med deleøkonomiske platforme, som skal
indberette brugernes indtægter til SKAT, give en status på, hvor mange platforme, der er en
aftale med
.............................................................................................................................................. 10
2.1.8 Spm. 83 om,
hvordan regeringen vil sikre sig mod ”gule” deleøkonomiske platforme, og
om regeringen vil tage særlige kontrolaktiviteter i brug i den forbindelse
.................................... 11
2.1.9 Spm. 86 om,
hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Anvendelse af
deleøkonomi” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017
................................................... 12
2.1.10 Spm. 91 om om de danske skattemyndigheder vil kunne indhente oplysninger om
danskere, der f.eks. udlejer deres bolig via et platformsselskab fra det land, hvor
2.1 SAU
........................................................................................................................................................ 6
1
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
platformsselskabet har hovedsæde på baggrund af bilaterale aftaler eller EU-aftaler med det
pågældende land?
................................................................................................................................ 13
2.1.11 Spm. 92 om det vil være tilstrækkeligt for myndighederne at have kendskab til, at en
person har udlejet sin bolig via en platform, der har hovedsæde i det pågældende land og
dermed ligger inde med oplysninger om indkomst mm.?
............................................................... 14
2.1.12 Spm. 93 om, hvordan ministeriet betragter digital aktivitet i forhold til princippet om fast
driftssted?
............................................................................................................................................... 14
2.1.13 Spm. 94 om, at se nærmere på princippet om fast driftssted i den danske
skattelovgivning, da det er et princip, der bliver udfordret med den digitale økonomi
............... 15
2.1.14 Spm. 95 om det vil være muligt at pålægge bankerne at registrere og indberette
brugeres indkomst fra platformsselskaber til skattemyndighederne
............................................. 16
2.1.15 Spm. 96 om der er EU-lovgivning, der ligger til hinder for, at et medlemsland vedtager
regler om, at platformsselskaber skal udlevere oplysninger om brugeres indkomst til
skattemyndighederne
........................................................................................................................... 17
2.1.16 Spm. 98 om kommentar til henvendelsen af 10. november 2017 fra HORESTA
vedrørende foretræde om national deleøkonomisk strategi
.......................................................... 17
2.1.17 Spm. 130 om ministeren vil arbejde for, at der i EU bliver stillet forslag om at pålægge
europæiske banker og øvrige banker, der opererer i EU, at rapportere om borgeres indtægter
ved platformsøkonomi, som en parallel til reguleringen i forhold til hvidvask
............................. 18
2.1.18 Spm. 140 om,
hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Boligjob” i
2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017
.............................................................................. 19
2.1.19 Spm. 141 om hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017
19
2.1.20 Spm. 143 om hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Udenlandske skatteoplysninger” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017
................. 19
2.1.21 Spm. 148 om ministeren agter at arbejde for at pålægge banker at rapportere om
borgeres indtægter ved platformsøkonomi
....................................................................................... 20
2.2 ERU
...................................................................................................................................................... 21
2
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
Resumé af besvarelser af spørgsmål til SAU omhandlende deleøkonomi
I det følgende bliver der samlet op på de overordnede temaer i de 24 spørgsmål (alm. del.), der er
stillet til skatteministeren og erhvervsministeren om deleøkonomi pr. 28. februar i
Folketingssamlingerne 2016/2017 og 2017/2018. Næsten alle spørgsmål er besvaret.
Opsamlingen har to hensyn. Det ene hensyn er at afdække, hvilke vinkler af deleøkonomi, der er
blevet spurgt mest ind til. Det andet hensyn er samle op på, hvilke initiativer de respektive ministre
har udeståender i forhold til.
En række spørgsmål vedrørende skattepligtighed og skatteindbetalinger har drejet sig om, hvordan
det sikres, at deleøkonomiske platforme, der opererer i Danmark, svarer skat af sine indtægter i
Danmark, og at brugerne betaler skat af sine indtægter. I forlængelse heraf, hvordan SKAT
påtænker at kontrollere om skattebetalingerne foregår korrekt.
Regeringens gennemgående svar på spørgsmålene er præget af en positiv holdning til
deleøkonomi generelt, hvormed det forventes, at deleøkonomiske virksomheder kan generere
vækst, udnytte ressourcer bedre og tilmed knytte borgere med lav tilknytning på arbejdsmarkedet
tættere herpå.
Der rejses en række udfordringer for at nå et mål med at sikre skatteindbetalinger af indtægter. Her
er de digitale tjenester en særlig sag, da det skattemæssigt er udfordrende at udpege et fast
driftssted, der skal være omdrejningspunkt for skattepligtighed. Et arbejde i OECD-regi arbejder på
at tydeliggøre dette. Regeringens udspil peger på løsninger, der via frivillige ordninger med
platforme skal sikre en indberetning af indtægter, som private brugere af platformene opnår en
gevinst ved at benytte, da regeringens udspil på området er, at skattefradraget sættes op.
Af udeståender mangler erhvervsministeren fortsat at udpege det deleøkonomiske panel, og
redegøre for, hvilke kriterier panelet bliver sammensat ud fra. Skatteministeren mangler besvarelse
af spørgsmål om nettoreguleringen af boligjob, bekæmpelse af fiktive virksomheder og
udenlandske skatteoplysninger. Dertil er skatteministeren i færd med at afsøge den
deleøkonomiske model, der er implementeret i Australien og undersøge, hvor stor en byrde
bankerne eventuelt ville have, hvis banker blev pålagt at indberette kunders indtægter fra
deleøkonomiske tjenester.
3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
1. Spørgsmål i samling 2016-2017
Spørgsmål samt svar fremgår i kronologisk rækkefølge.
1.1 SAU
1.1.1 Spm. 285 om, hvornår automatisk skatteindbetaling kan tilbydes til deleøkonomiske
online-platforme?
Af: Skatteudvalget
Til: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 09-03-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvornår automatisk skatteindbetaling kan tilbydes til deleøkonomiske online-
platforme?
Svar:
Deleøkonomi er et fænomen i hastig vækst, der skaber nye muligheder, som vi skal udnytte.
Deleøkonomi kan således skabe øget vækst og innovation, og det kan bidrage til en bedre
udnyttelse af eksisterende ressourcer. Samtidig er det dog afgørende, at der i forbindelse med
deleøkonomisk aktivitet betales skat i overensstemmelse med skattereglerne. Jeg har derfor
igangsat en analyse i regi af Skatteministeriet, som afdækker mulige skatteinitiativer på det
deleøkonomiske område. Et initiativ, jeg som skatteminister arbejder med, er en digital
indberetningsløsning, som vil kunne benyttes i forbindelse med deleøkonomisk aktivitet. Jeg
forventer, at resultaterne af analysearbejdet vil foreligge i løbet af efteråret 2017, hvorefter jeg vil
indkalde til politiske drøftelser. Senest på dette tidspunkt vil der desuden være grundlag for at
vurdere, hvornår en evt. digital indberetningsløsning vil kunne være færdigudviklet.
1.1.2 Spm. 91 om, hvor mange krav SKAT i den anledning har kunnet rejse over for
skattepligtige i Danmark, herunder for hvilke beløb.
Af: Jesper Petersen (S)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 10-11-2016
Spørgsmål:
Den 9. august 2016 bragte DR en artikel om, at myndighederne i Nordrhein-Westfalen har
udleveret yderligere 612 sager omkring benyttelse af skattely i Luxembourg. Ministeren bedes
oplyse, hvor mange krav SKAT i den anledning har kunnet rejse over for skattepligtige i Danmark,
herunder for hvilke beløb.
Svar:
4
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
Jeg kan henholde
mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT: ”SKAT har modtaget
yderligere 612 sager den 3. oktober 2016 fra myndighederne i Nordrhein-Westfalen. Sagerne
indeholder ikke identifikation af ejerne. SKAT arbejder på at kunne identificere ejerne, men
forventer, at det bliver nødvendigt at anmode skattemyndighederne i det relevante land om
oplysninger for at kunne identificere ejerne. Det er således ikke på nuværende tidspunkt rejst krav
overfor skattepligtige i Danmark.
Der henvises til svaret på SAU alm. del
spørgsmål 90.”
1.2 ERU
1.2.1 MFU spm. 62 om ministeren bedes oversende en oversigt over alle de danske
deleøkonomiske virksomheder.
Af: Josephine Fock (ALT)
Til: erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 15-12-2016
Spørgsmål:
Ministeren bedes oversende en oversigt over alle de danske deleøkonomiske virksomheder.
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt findes en statistik eller et register med en
oversigt over danske deleøkonomiske virksomheder, bl.a. fordi der ikke findes en entydig definition
af deleøkonomi. Erhvervsministeriet har dog i forbindelse med arbejdet med en strategi for
deleøkonomi fået lavet en kortlægning af digitale virksomheder, der har kommercielle og ikke-
kommercielle forretningskoncepter, hvor forbrugere og/eller virksomheder låner, køber og sælger
(brugte) varer, bytter eller lejer produkter eller sælger/køber tjenesteydelser af/til hinanden gennem
internetbaserede platforme. Oversigten blev færdig for nylig og er tilgængelig på
Erhvervsministeriets hjemmeside. Oversigten er desuden vedlagt til udvalgets orientering. Det er
vigtigt at understrege, at oversigten er et øjebliksbillede og derfor ikke nødvendigvis har alle
virksomheder med, og at oversigten alene dækker de virksomheder, som er dækket af
ovenstående definition.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2. Spørgsmål i samling 2017-2018
Spørgsmål samt svar fremgår i kronologisk rækkefølge.
5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
2.1 SAU
2.1.1 Spm. 69 om kort at redegøre for konklusionerne på side 13
i ”Strategi for Vækst
gennem deleøkonomi” og oversende studierne til Skatteudvalget?
Af: Skattedvalget
Til: erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren på baggrund af side 13 i ”Strategi for Vækst gennem Deleøkonomi” hvoraf det
fremgår, at der er en række studier, der viser, at deleøkonomi fordrer vækst, kort redegøre for
konklusionerne i studierne og oversende studierne til Skatteudvalget?
Svar:
I regeringens strategi for vækst igennem deleøkonomi fremgår det, at der eksisterer en række
studier, der peger på en positiv sammenhæng mellem øget deleøkonomisk aktivitet og højere
vækst i samfundet blandt andet i form af øget BNP ved en stigning i forbruget i deleøkonomien.
Nedenfor opridses konklusioner fra de anvendte analyser.
European Commission, A European agenda for the collaborative economy (Brussels: EU,
2016), COM (2016) 356 final
Kommissionen har i en udtalelse fra juni 2016 beskrevet det samlede forbrug af deleøkonomiske
tjenester på 28 mia. euro i 2015. EUKommissionen vurderer, at deleøkonomien i fremtiden kan
bidrage med et sted mellem 160 og 572 mia. euro til den europæiske økonomi.
Vista Analyse: Delingsøkonomiens betydning for norsk økonomi
–
i dag og i fremtiden,
2016
En analyse af deleøkonomiens betydning for norsk økonomi foretaget af konsulentvirksomheden
Vista for den norske regering anslår, at deleøkonomien i Norge omsatte for ca. 500 mio. norske kr.
i 2015, og at der fremover forventes høj vækst. Med en vis usikkerhed anslås en omsætning i
Norge på mellem 28 og 57 mia. norske kr. i 2025, svarende til lige over 1 pct. af norsk BNP.
Deleøkonomien i Danmark - Kortlægning af deleøkonomiens omfang i Danmark og
økonomisk virkning af øget udbredelse af deleøkonomiske tjenester
DREAM har for Erhvervsministeriet gennemført en analyse af, hvad det kan betyde for den
samlede økonomi i Danmark, hvis efterspørgslen efter tre deleøkonomiske aktiviteter stiger i et
bestemt omfang: henholdsvis samkørsel, biludlejning og privat boligudlejning. Beregningerne i
analysen viser, at hvis danskerne i højere grad vælger deleøkonomiske løsninger på de tre
områder, så har det en positiv effekt på samfundsøkonomien i form af øget BNP.
Deleøkonomi blandt virksomheder kan give danskerne mindst 1 mia. kr. mere mellem
hænderne
DI har offentliggjort en analyse af gevinsterne af, at danske virksomheder i højere grad benytter
deleøkonomiske platforme til at dele uudnyttet kapacitet med hinanden. På baggrund af
beregninger fra DREAM har DI vurderet, at der på kortere sigt er et potentiale for, at
6
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
1874410_0007.png
Udvalgssekretariatet
februar 2018
deleøkonomiske tjenester mellem virksomhederne kan løfte BNP med 1,7 mia. kr. Løftet i
produktiviteten vurderes at medføre et løft i den disponible indkomst, svarende til 1 mia. kr. Det
anføres endvidere, at såfremt virksomhederne deler al deres overskudskapacitet, vil det kunne
løfte BNP med 3,9 mia. kr. Afslutningsvist skal det bemærkes, at det generelt er svært at vurdere
de samfundsøkonomiske konsekvenser ved udbredelsen af deleøkonomi, eftersom der er flere
effekter, der trækker i hver sin retning. Hertil er der også usikkerhed omkring, hvordan forbrugerne
fremadrettet vil agere i deleøkonomiske markeder, idet der kan være en omkostning for nogen ved
at benytte sig af deleøkonomiske tjenester. Endelig vil gevinsterne ved udbredelse af deleøkonomi
i høj grad afhænge af blandt andet prisudviklingen på traditionelle ydelser som hoteller, kollektiv
trafik mv.
Jeg har vedlagt de beskrevne studier, som udvalget efterspørger.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2.1.2 Spm. 70 om, hvorfor transportområdet og arbejdstagernes rettigheder ikke er
velbelyst i forhold til deleøkonomiske tjenester i ”Strategi for Vækst gennem deleøkonomi”
Afsender: Skatteudvalget
Til: erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvorfor transportområdet og arbejdstagernes rettigheder ikke er velbelyst i
forhold til deleøkonomiske tjenester i ”Strategi for Vækst gennem deleøkonomi”?
Svar:
Deleøkonomien er i konstant udvikling og dækker over en lang række forretningsmodeller, som
berører forskellige dele af økonomien, herunder bl.a. transport og turisme. Regeringen har i
Strategi for Vækst gennem deleøkonomi især belyst omfanget af de tre mest udbredte områder af
deleøkonomien i Danmark; samkørsel, delebiler og privat overnatning. I strategien fremgår det, at
transportområdet er et af de områder inden for deleøkonomien, som danskerne benytter mest.
Således har 7 pct. af danskerne købt transport via delebilsordninger. Delebiler og samkørsel kan
bidrage til bedre mobilitet for danskerne. Derfor ønsker regeringen at fremme digitale løsninger,
som samtænker kollektive trafikudbud med fx delebiler. Et konkret eksempel her er Nordjyllands
Trafikselskab, som har igangsat et projekt om en nordjysk version af rejseplanlægningsværktøjet
’Rejseplanen’, der udover de kollektive
transporttilbud også indeholder samkørsel, delebiler,
delecykler, flekstur og taxi. Deleøkonomien er en del af et arbejdsmarked i forandring, hvor flere
arbejder som selvstændige og freelancere. Forskellige arbejdsopgaver, som før blev udført in-
house i virksomhederne eller af vikarbureauer, udbydes nu som enkeltopgaver på forskellige
digitale platforme, og det kan være vanskeligt at afgøre, om den, der udfører arbejdet, må
betragtes som lønmodtager eller selvstændig. Derfor har regeringen taget initiativ til, at
deleøkonomiens betydning for fremtidens arbejdsmarked skal drøftes i regi af Disruptionrådet -
Partnerskab for Danmarks fremtid nedsat af regeringen. Rådet havde en drøftelse herom på det 3.
møde i oktober måneder og vender tilbage til spørgsmålet om, hvordan ændrede
beskæftigelsesformer, herunder dele og platformsøkonomi, påvirker arbejdsmarkedet på det 5.
7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
møde i januar 2018. Deleøkonomien kan give nye muligheder for, at folk med løs tilknytning til
arbejdsmarkedet, fx langtidsledige, kan få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Derfor har
regeringen taget initiativ til, at der bliver udarbejdet en vejledning til a-kasser og jobcentre, så det
står klart, hvilke regler der gælder for ledige, der vil bruge deleøkonomien som en vej ind på
arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2.1.3 Spm. 71 om, at oplyse status på det deleøkonomiske panel, herunder hvem der skal
deltage i panelet
Af: Skatteudvalget
Til: erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse status på det deleøkonomiske panel, herunder hvem der skal deltage i
panelet?
Svar:
Det fremgår af Strategi for Vækst gennem deleøkonomi, at det deleøkonomiske panel vil bestå af
repræsentanter fra deleøkonomiske virksomheder og eksperter inden for deleøkonomi. Panelet får
til opgave at rådgive erhvervsministeren om den seneste udvikling på området for deleøkonomi og
løbende komme med input til, hvad der kan gøres for at sikre gode rammer for både nye og
eksisterende virksomheder, der ønsker at udvikle deres forretning inden for deleøkonomien. Jeg
forventer at nedsætte det deleøkonomiske ekspertpanel primo 2018.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2.1.4 Spm. 72 om hvordan en udbygning af challenges.dk vil være med til at fremme
deleøkonomiske virksomheder og innovative løsninger
Af: Skatteudvalget
Til: erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan en udbygning af challenges.dk vil være med til at fremme
deleøkonomiske virksomheder og innovative løsninger? Er der et tal på ambitionerne, nu når
regeringen har budgetteret fremadrettet i sit finanslovsforslag?
Svar:
8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
Challenges er en form for crowdsourcing, hvor man outsourcer opgaver til et relevant netværk af
mennesker
–
også kaldet crowd. Metoden kan bruges af både private virksomheder samt offentlige
myndigheder til at få løst problemstillinger, hvor man ønsker innovation og nytænkning i
opgaveløsningen. Hovedargumentet for at bruge challenges som løsningsværktøj i det offentlige er
et ønske om at åbne sig for omverden og belønne de virksomheder/borgere, som potentielt sidder
inde med den bedste og mest innovative løsning, men som normalt ikke ville være i den
udbydende parts fokus. Platformen challenges.dk understøtter, at offentlige aktører bruger
deleøkonomiske metoder til at løse problemstillinger. Det giver en samfundsmæssig gevinst, dels
ved at det offentlige får adgang til nye og innovative løsninger gennem at udbyde flere opgaver til
private virksomheder, og dels ved at iværksættere og små virksomheder kan byde ind med nye
idéer og løsninger til det offentlige. Challenges.dk blev i 2016 lanceret som et pilotprojekt. I 2017 er
der foreløbigt blevet afholdt tre challenges og en fjerde challenge er netop igangsat. Samlet er der
blevet indsendt 74 innovative løsningsforslag fra iværksættere og virksomheder. Erhvervsstyrelsen
har fra private virksomheder og iværksættere oplevet positiv feedback på projektet og en øget
efterspørgsel efter challenges. Derfor har regeringen i regi af den deleøkonomiske strategi taget
initiativ til at videreudvikle platformen således den kan blive et nationalt samlingspunkt for nationale
udbud af private såvel som offentlige challenges. I 2018 forventes det, at der som minimum
igangsættes fem challenges igennem platformen.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2.1.5 Spm. 73 om, hvordan og hvornår regeringen påtænker, at den deleøkonomiske
strategi skal evalueres og på hvilket grundlag
Af: Skatteudvalget
Til: erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvordan og hvornår regeringen påtænker, at den deleøkonomiske strategi
skal evalueres og på hvilket grundlag?
Svar:
Deleøkonomien er et område i hastig udvikling. Derfor finder jeg det hensigtsmæssigt, at vi
løbende følger udviklingen. Regeringen vil bl.a. løbende følge udviklingen gennem det
deleøkonomiske ekspertpanel samt via drøftelser i Disruptionrådet. Derudover vil vi fra regeringens
side, som det fremgår af den deleøkonomiske strategi, iværksætte videnindsamling og yderligere
analyser af deleøkonomien.
2.1.6 Spm. 75 hvornår regeringen forventer, at f.eks. informationsplatformen
”deleøkonomien.dk” og ene-adgangen
til det offentlige er etableret og i drift
9
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
Af: Skatteudvalget
Til: erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvornår regeringen forventer, at f.eks. informationsplatformen
”deleøkonomien.dk” og ene-adgangen
til det offentlige er etableret og i drift?
Svar:
Én indgang for deleøkonomiske virksomheder blev lanceret den 9. oktober 2017, hvor regeringens
strategi for vækst gennem deleøkonomi også blev lanceret. Én indgang for deleøkonomiske
virksomheder har allerede via internetportalen deleøkonomien.dk modtaget og besvaret spørgsmål
fra deleøkonomiske virksomheder. På deleøkonomien.dk er der desuden information om relevante
regler i deleøkonomien for både virksomheder og danskere, der er aktive i deleøkonomien. Én
indgang for deleøkonomiske virksomheder kan findes her: https://deleoekonomien.dk/.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2.1.7 Spm. 78 om, at der skal indgås aftaler med deleøkonomiske platforme, som skal
indberette brugernes indtægter til SKAT, give en status på, hvor mange platforme, der er
en aftale med
Af: Skatteudvalget
Til: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren på baggrund af regeringens oplysninger om, at der skal indgås aftaler med
deleøkonomiske platforme, som skal indberette brugernes indtægter til SKAT, give en status på,
hvor mange platforme, der er en aftale med? I den forbindelse bedes ministeren forholde sig til,
hvordan regeringen vil imødekomme bekymringen fra deleøkonomiske virksomheder, der påpeger,
at det skal sikres, at der ikke bliver en gruppe ”gode” virksomheder, der samarbejder med SKAT,
og en anden gruppe af virksomheder uden aftaler med SKAT, der render med alle kunderne?
Svar:
I forhold til det første spørgsmål kan jeg oplyse, at Skatteministeriet har haft en god og konstruktiv
dialog med Airbnb om, hvorvidt virksomheden frivilligt vil indberette oplysninger om sine brugeres
indtægter til skatteforvaltningen. Skatteministeriet har også været i dialog med GoMore, ligesom
der har været afholdt et møde med brancheorganisationen for platformsøkonomi om et eventuelt
samarbejde om udvikling af en indberetningsløsning, som digitale platforme kan benytte. Endelig
har Skatteministeriet, som led i ambitionen om at tilbyde en enkel og digital indberetningsløsning,
indledt et samarbejde med MobilePay, der gerne vil hjælpe med sin viden og erfaringer om
udvikling af digitale løsninger. MobilePay har tilkendegivet, at de gerne vil integrere
Skatteministeriets indberetningsløsning i deres applikation, hvis den er tilstrækkeligt brugervenlig,
10
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
1874410_0011.png
Udvalgssekretariatet
februar 2018
med henblik på at tilbyde en mulighed for, at borgere nemt kan selvangive sine indtægter. I forhold
til det andet spørgsmål har regeringen i ’Strategi for vækst gennem deleøkonomi’ lagt op til at gøre
det mere attraktivt for brugere af deleøkonomiske ydelser at benytte en tredjepart (fx en digital
platform eller et bureau), der indberetter indkomst fra aktiviteterne til skattevæsenet. Dette sker
ved at indføre forenklede og nye skematiske bundfradrag for udlejning af boliger, biler og både,
som betinges af, at skatteyderen benytter en tredjepart, der indberetter udlejers indtægt til
skattemyndighederne. Regeringen ønsker i denne forbindelse også at udvikle en digital
indberetningsløsning, som kan gøre det nemt for tredjepart at indberette til skattemyndighederne.
Den nærmere model skal afklares i de kommende forhandlinger, der skal udmønte den ramme,
som er afsat til deleøkonomiske initiativer i aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.
2.1.8 Spm. 83 om, hvordan
regeringen vil sikre sig mod ”gule” deleøkonomiske platforme,
og om regeringen vil tage særlige kontrolaktiviteter i brug i den forbindelse
Af: Skatteudvalget
Til: beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Dato: 06-11-2017
Spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre sig mod ”gule” deleøkonomiske
platforme, og om regeringen vil tage særlige kontrolaktiviteter i brug i den
forbindelse?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren gerne vil vide, hvad regeringens holdning er til
deleøkonomiske platformstjenester, og om regeringen vil iværksætte særlige initiativer i forhold til
sådanne tjenester. Regeringen arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for at gøre
deleøkonomien til en drivkraft for vækst og innovation i Danmark. Derfor har regeringen fremlagt
Strategi for vækst gennem deleøkonomi med en række initiativer, der understøtter udviklingen af
deleøkonomien i Danmark. Det ændrer naturligvis ikke på, at de regler, der gælder på
arbejdsmarkedet, også gælder for arbejde, der udføres via brug af platformtjenester. Der skal
betales skat, og det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Regeringen er opmærksom på, at
udbredelsen af deleøkonomiske platformstjenester kan give anledning til spørgsmål om, hvordan
platformstjenesterne passer ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, som vi ønsker at værne om.
Derfor har regeringen taget initiativ til, at platformsøkonomiens betydning for fremtidens
arbejdsmarked skal drøftes i regi af Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid nedsat af
regeringen. Rådet havde en drøftelse herom på sit møde i oktober 2017 og vender tilbage til
spørgsmålet på senere rådsmøder. Platformsøkonomien kan give nye muligheder for, at folk med
løs tilknytning til arbejdsmarkedet, fx langtidsledige, kan få en fod inden for på arbejdsmarkedet.
Derfor har regeringen taget initiativ til, at der bliver udarbejdet en vejledning til a-kasser og
jobcentre, så det står klart, hvilke regler der gælder for ledige, der vil bruge arbejde via
platformstjenester som en vej ind på arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
11
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
2.1.9 Spm. 86 om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Anvendelse af deleøkonomi” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 08-11-2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”anvendelse
af deleøkonomi”
i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et
provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele
provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 80 om
negativ moms.
Svar:
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammenstille og
fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer. Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke
nødvendigvis karakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år
kan neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om
skatteskyldige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,
samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Yderligere er SKATs kontrolindsats tilrettelagt efter væsentlighed og risiko, hvorfor det ikke kan
forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i samme omfang som de eksisterende
medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje provenu. Endelig mener jeg, at et fokus på
kontrolprojekter er for ensidigt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling
fra virksomhederne. Det er også vigtigt, at SKAT sikrer en god vejledning og nemme
indberetningsmuligheder. Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig
til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT: ”SKAT har ikke forud for 2016 gennemført
kontrolaktiviteter, som specifikt har været målrettet deleøkonomi. Det er ikke muligt at opgøre det
omfang af kontrol på området, der er gennemført som led i SKATs øvrige kontrolaktiviteter. SKAT
har i perioden 1. april 2016
–
31. december 2017 gennemført et analyseprojekt, der havde til
formål at tilvejebringe viden om forretningsmodeller, regelefterlevelse og de skattemæssige
udfordringer på området for deleøkonomi. Fra slutningen af 2016 er der til dette analyseprojektet
tilført en afgrænset kontrolopgave. Resultaterne af denne indsats indgår først fra 2017. Tabel 1
viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettoprovenu fratrukket
personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk samt
nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for SKATs indsatsprojekt
”Anvendelse af deleøkonomi” for 2017. Kontrolindsatsen er gennemført i tilknytning til projektets
primære analyseopgave, og årsværksforbruget omfatter derfor både kontrolindsats og
analyseopgaver. Side 3 af 3 Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, er beregnet efter en optælling
af nettoreguleringerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har
medført nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til provenu
med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og afgiftsarter. Derfor
kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.
12
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
2.1.10 Spm. 91 om om de danske skattemyndigheder vil kunne indhente oplysninger om
danskere, der f.eks. udlejer deres bolig via et platformsselskab fra det land, hvor
platformsselskabet har hovedsæde på baggrund af bilaterale aftaler eller EU-aftaler med
det pågældende land?
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 08-11-2017
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om de danske skattemyndigheder vil kunne indhente oplysninger om
danskere, der f.eks. udlejer deres bolig via et platformsselskab fra det land, hvor
platformsselskabet har hovedsæde på baggrund af bilaterale aftaler eller EU-aftaler med det
pågældende land?
Svar:
Udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder i de forskellige lande, herunder om
danskere, der f.eks. udlejer deres bolig via platformselskaber i andre lande, kan ske efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en aftale om udveksling af oplysninger (en TIEA), OECD og
Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rå- dets direktiv om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Aftalerne betyder, at de danske
skattemyndigheder kan anmode skattemyndigheder i et andet land omfattet af en aftale om
oplysninger til brug for og håndhævelsen af den danske skattelovgivning. En oplysning skal dog
være forudsigelig relevant for, at man kan anmode et andet lands skattemyndigheder om den.
Dette indebærer et krav om, at der på det tidspunkt, hvor der fremsættes anmodning, er en rimelig
mulighed for, at oplysningerne vil være relevante for at sikre den korrekte anvendelse af
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller af den nationale lovgivning i den stat,
der anmoder om oplysningerne. Hvorvidt de oplysninger, der udleveres, faktisk viser sig at være
relevante, er ikke afgørende. Man kan derimod ikke tage på rene ”fisketure”, hvor der ikke er
tilstrækkeligt belæg for at sige, at oplysningerne må forudsiges at være relevante, men hvor man
håber, at der blandt de oplysningerne, der spørges om, vil være noget, som kan bruges. Det er i
denne forbindelse ikke nødvendigvis en forudsætning, at en eller flere konkrete skatteydere
identificeres i anmodningen. Der kan også spørges om oplysninger vedrørende grupper af
skatteydere. Er der tale om en konkret skatteyder, som er under mistanke for skattesnyd, er det
lettere at begrunde, at oplysninger om den pågældende er forudsigelig relevante. Når der er tale
om en gruppe, er det sværere at påvise, at der ikke er tale om en fisketur. Det kræves i denne
forbindelse, at det land, som anmoder om oplysninger, detaljeret beskriver den gruppe, der
anmodes om oplysninger om, hvad, der har fået landet til at tro, at den pågældende gruppe ikke
har efterlevet skattereglerne, og hvordan de oplysninger, der anmodes om, kan hjælpe landet. På
grundlag af en sådan beskrivelse vurderer det land, der har modtaget anmodningen om
oplysningerne, om det også mener, at oplysningerne er forudsigelig relevante. Drejer det sig om at
indhente oplysninger om danskere, der f.eks. udlejer deres bolig via et platformsselskab i et andet
land, må det forventes, at det andet lands skattemyndigheder ofte ikke ligger inde med de
pågældende oplysninger. Derfor skal det andet lands Side 3 af 3 skattemyndigheder først indhente
oplysningerne fra selskaberne, inden oplysningerne kan udveksles. Dette bevirker, at der kan være
tale om en langsommelig proces. Alt i alt må det vurderes, at når der ikke kan spørges om en
konkret, identificeret skatteyders indtægter, er det vanskeligt at benytte muligheden for at anmode
13
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
om oplysninger i udlandet, f.eks. i relation til indtægter ved udlejning via platforme, og i alle tilfælde
vil det ofte tage lang tid at få oplysningerne ad denne vej.
2.1.11 Spm. 92 om det vil være tilstrækkeligt for myndighederne at have kendskab til, at
en person har udlejet sin bolig via en platform, der har hovedsæde i det pågældende land
og dermed ligger inde med oplysninger om indkomst mm.?
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 08-11-2017
Spørgsmål:
Ministeren nævner i B 82
–
svar på spm. 1 (2015-16),
at ”Den myndighed, der anmoder om
oplysninger [fra myndighederne i et andet land], skal have en begrundet formodning for, at de
oplysninger, der efterspørges, er relevante og findes i det land, der anmodes om oplysningerne”.
Kan ministeren oplyse, om det vil være tilstrækkeligt for myndighederne at have kendskab til, at en
person har udlejet sin bolig via en platform, der har hovedsæde i det pågældende land og dermed
ligger inde med oplysninger om indkomst mm.?
Svar:
For så vidt angår grundlaget for, at en skattemyndighederne i et land kan anmode
skattemyndighederne i et andet land om oplysninger, henviser jeg til mit svar på SAU alm. del
spørgsmål 91. Hvis de danske skattemyndigheder har kendskab til, at en konkret person har
foretaget udlejning gennem den pågældende platform, vil der være tale om en forespørgsel vedrø-
rende en konkret skatteyder. Hvis den pågældende ikke rettidigt har selvangivet nogen indkomst
fra udlejningen, og det må antages, at pågældende uanset fradragsreglerne i forbindelse med
boligudlejning vil have et skattepligtigt overskud ved udlejningen, vil oplysning om indkomsten
kunne antages at være forudsigeligt relevante for de danske skattemyndigheder. Herudover vil det
være en forudsætning for en anmodning om oplysninger, at de danske skattemyndigheder ikke har
kunnet fremskaffe oplysningerne selv, og at oplysningerne må antages at være i hovedsædet.
2.1.12 Spm. 93 om, hvordan ministeriet betragter digital aktivitet i forhold til princippet om
fast driftssted?
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 08-11-2017
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvordan ministeriet betragter digital aktivitet i forhold til princippet om fast
driftssted?
Svar:
14
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
Begrebet fast driftssted er ikke defineret i dansk lovgivning. Efter praksis afgrænses begrebet i
overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD modellen til
dobbeltbeskatningsoverenskomster og OECD kommentarerne til fortolkning af denne artikel. Efter
modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1, forstås ved udtrykket fast driftssted ”et forretningssted,
hvorfra
et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves”. Ifølge kommentarerne til
modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1, er eksistensen af et fast driftssted for et udenlandsk
foretagende betinget af, at foretagendet råder over et fast forretningssted, hvorigennem
foretagendets erhvervsvirksomhed udøves. Dette princip gælder generelt over for alle former for
virksomhedsudøvelse. Den øgede digitalisering af økonomien medfører, at virksomheder i
stigende grad kan have et betydeligt salg i et land uden samtidig at have fysisk tilstedeværelse i
landet, fx ved onlinehandel. Danmark vil således ikke have beskatningsretten, medmindre at salget
kan henføres til et fast driftssted her i landet.
Jeg kan supplerende henvise til mit svar på SAU alm. del spm. 94 af 8. november 2017.
2.1.13 Spm. 94 om, at se nærmere på princippet om fast driftssted i den danske
skattelovgivning, da det er et princip, der bliver udfordret med den digitale økonomi
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 08-11-2017
Spørgsmål:
Ved behandlingen af B 82 (2015-16) nævnte ministeren, at det kunne komme på tale at se
nærmere på princippet om fast driftssted i den danske skattelovgivning, da det er et princip, der
bliver udfordret med den digitale økonomi. Er det noget, ministeren stadig agter at se nærmere på?
Svar:
Beskatningen af den digitale økonomi er først og fremmest en international udfordring, der mest
effektivt løses på globalt plan. Derfor mener jeg, at Danmarks hovedfokus bør være, at der i EU
arbejdes for en international løsning i OECD-regi. Begrebet fast driftssted er ikke defineret i dansk
lovgivning. Efter praksis afgrænses begrebet i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i
OECD modellen til dobbeltbeskatningsoverenskomster og OECD kommentarerne til fortolkning af
denne artikel. OECD forventes i december 2017 at offentliggøre nye bestemmelser om bl.a. fast
driftssted i modeloverenskomsten med dertilhørende kommentarer. De nye bestemmelser er
udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra OECD projektet om Base Erosion and Profit Shifting
(BEPS). I forbindelse med arbejdet i OECD har der endvidere være tale om et såkaldt ”virtuelt” fast
driftssted. Fra dansk side er udgangspunktet, at selskabsbeskatning i overensstemmelse med det
eksisterende armslængdeprincip bør ske der, hvor værdien er skabt. I OECD arbejdes der på en
foreløbig rapport om beskatning af digitale virksomheder, som forventes at være færdig i marts
2018. Rapporten forventes at indeholde en videre analyse af princippet om virtuelt fast driftssted.
På den baggrund skal der først og fremmest tages stilling til rapportens konklusioner. Jeg mener
dog ikke, at princippet om et virtuelt fast driftssted bør gennemføres nationalt i Danmark uden en
international aftale. Det ville i så fald være en væsentlig kursændring i forhold til Danmarks
eksisterende principper, som er opbygget omkring de internationale aftaler i OECD-regi. Som et
rent nationalt tiltag vil et virtuelt fast driftssted desuden ikke få virkning i relation til Danmarks
eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler, da beskatningsretten allerede vil være fordelt i henhold til
15
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
disse aftaler. Hvis princippet om et virtuelt fast driftssted skal være meningsfuldt, vil det også være
nødvendigt med en gennemgribende ændring af de internationale principper for fordelingen af
indkomst mellem det faste driftssted og den øvrige del af selskabet. Disse principper er ligeledes
udarbejdet i OECD-regi. Efter de eksisterende indkomstfordelingsprincipper anses det faste
driftssted for at være en selvstændig uafhængig enhed, og der allokeres den del af selskabets
indkomst, der svarer til indkomsten, der er optjent som følge af de væsentlige personfunktioner,
der udføres i det faste driftssted. Hvis det faste driftssted alene er virtuelt, vil der derfor næppe
skulle henføres nogen indkomst til det faste driftssted, da der ikke er nogen personer i det faste
driftssted. Side 3 af 3 Jeg kan supplerende oplyse, at selvom regeringen støtter OECDs tiltag til
udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne om fast driftssted, så er det også afgørende at sikre,
at Danmark fortsat er attraktivt at investere i for udenlandske investorer. Dette er baggrunden for,
at der på regeringens lovprogram for folketingsåret 2017-18 indgår et forslag om justering af
reglerne om fast driftssted, som bl.a. skal sikre, at udenlandske passive investorer, som investerer
via transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark.
Ændringen vil ikke have betydning for udenlandske virksomheder med erhvervsmæssige
aktiviteter i Danmark, herunder næringsdrivende investorer. Disse vil fortsat blive anset for at have
fast driftssted her i landet og dermed blive undergivet dansk beskatning. Regeringen vil desuden
fortsætte sit stærke engagement i både EU- og OECD-regi, hvor det specifikt undersøges, om
skattesystemet kan indrettes, så nye digitale forretningsmodeller beskattes på en mere
hensigtsmæssig vis, der understøtter deres udvikling og samtidig sikrer skattegrundlaget og
ligebehandling af digitale og ikke-digitale virksomheder. Regeringen støtter, at man i EU og OECD
arbejder med at udvikle fælles principper og fremgangsmåder, da det bedst vil understøtte det
indre marked i EU og frihandel generelt.
2.1.14 Spm. 95 om det vil være muligt at pålægge bankerne at registrere og indberette
brugeres indkomst fra platformsselskaber til skattemyndighederne
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 08-11-2017
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om det vil være muligt at pålægge bankerne at registrere og indhente
brugeres indkomst fra platformsselskaber til skattemyndighederne?
Svar:
Bankerne er ikke nødvendigvis i besiddelse af oplysninger, der entydigt vil kunne identificere, at
transaktioner på en konto stammer fra et platformsselskab, og at der er tale om en indkomst for
kunden. Bankerne kan alene pålægges at registrere oplysninger, de kommer i besiddelse af som
led i deres virke. Dvs. oplysninger, der vedrører forholdet mellem banken og kunden. I forbindelse
med platformsøkonomi er der ikke tale om et forhold mellem banken og kunden, men mellem
kunden og de enkelte platforme. Det vil således ikke være muligt at pålægge bankerne at
registrere og indhente oplysninger om brugeres indkomst fra platformsøkonomi.
16
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
2.1.15 Spm. 96 om der er EU-lovgivning, der ligger til hinder for, at et medlemsland
vedtager regler om, at platformsselskaber skal udlevere oplysninger om brugeres
indkomst til skattemyndighederne
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 08-11-2017
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om der er EU-lovgivning, der ligger til hinder for, at et medlemsland
vedtager regler om, at platformsselskaber skal udlevere oplysninger om brugeres indkomst til
skattemyndighederne.
Svar:
Jeg kan indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU alm. del
–
spørgsmål 82 af 6. november,
hvori det fremgår, at EU-landene har meget vide rammer til selv at bestemme indretningen af
deres nationale skattesystemer, herunder regler om indberetningspligt. Der foreligger ingen
specifikke EU-regler, der begrænser medlemslandene i at vedtage regler om indberetningspligt for
platformsselskaber eller generelt. Det er dog selvsagt et krav, at eventuelle indberetningsregler
kan forenes med fx EU’s diskriminationsforbud, frihedsrettigheder samt
persondatabeskyttelsesregler mv. Som det også fremgår af besvarelsen, vil kun virksomheder,
som er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet,
kunne pålægges en indberetningspligt. Disse virksomheder kan imidlertid relativt ubesværet flytte
deres faste driftssted mv. til udlandet med henblik på at undgå en eventuel indberetningspligt, da
de deleøkonomiske platformsselskaber oftest kun har brug for en hjemmeside til at kunne operere.
Det vil ikke være muligt at håndhæve indberetningspligten over for de deleøkonomiske
platformsselskaber, som hverken er hjemmehørende eller driver virksomhed fra et fast driftssted
her i landet. De danske skattemyndigheder har ikke kontrolbeføjelser over for disse virksomheder.
Mulighederne for at få oplysninger om brugeres indkomst fra platformsselskaber må derfor søges
sikret fx gennem ordninger, hvor det er attraktivt for formidlere og brugere af deleøkonomiske
aktiviteter frivilligt at indberette indkomsten til skattemyndighederne.
2.1.16 Spm. 98 om kommentar til henvendelsen af 10. november 2017 fra HORESTA
vedrørende foretræde om national deleøkonomisk strategi
Af: Skatteudvalget
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 10-11-2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. november 2017 fra HORESTA vedrørende
foretræde om national deleøkonomisk strategi, jf. SAU alm. del - bilag 51.
Svar:
17
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
HORESTA har bedt om foretræde for Skatteudvalget i forbindelse med den nationale
deleøkonomiske strategi. HORESTA hilser regulering og skatteindberetning på det
deleøkonomiske område velkommen, særligt med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for
erhvervet. HORESTA er dog af den opfattelse, at de incitamenter til at foretage skatteindberetning,
som regeringen har fremsat forslag om, vil føre til en øget skævvridning af konkurrencevilkårene,
ligesom de vil medføre, at der kun i begrænset omfang vil skulle betales skat af udlejning.
HORESTA foreslår på den baggrund en række ændringer til reguleringen af deleøkonomi i
Danmark. Jeg vil gerne understrege, at det efter min opfattelse er en vigtig opgave for regeringen
at skabe klarhed om de regler, deleøkonomiske brugere og platforme er underlagt. Jeg mener
også, at det er vigtigt at udvikle intelligente løsninger, der kan bidrage til at sikre korrekt afregning
af skatter og afgifter. Udviklingen i bl.a. korttidsudlejningen af boliger er hastigt stigende, og der er
udsigt til, at denne udvikling fortsætter. Denne udvikling må vi forholde os til. I aftalen om erhvervs-
og iværksætterinitiativer har regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre da også afsat en
ramme på 125 mio. kr. årligt i 2018-2021 og 120 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til at styrke
deleøkonomien. Aftalepartierne er enige om, at det skal være nemt og attraktivt at indberette
brugeres skattepligtige indtægter
–
bl.a. i form af nye, forenklede skematiske bundfradrag. Den
konkrete udformning heraf vil afhænge af de forhandlinger, regeringen vil indkalde til. Som en del
af regeringens
deleøkonomiske strategi, ’Strategi for vækst gennem deleøkonomi’ vil regeringen
desuden arbejde for at udvikle en digital indberetningsløsning, som tredjeparter (fx digitale
platforme) kan anvende til indberetning af oplysninger om deres brugeres indtægter til
skattevæsenet.
2.1.17 Spm. 130 om ministeren vil arbejde for, at der i EU bliver stillet forslag om at
pålægge europæiske banker og øvrige banker, der opererer i EU, at rapportere om
borgeres indtægter ved platformsøkonomi, som en parallel til reguleringen i forhold til
hvidvask
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 11-12-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren, såfremt det ikke er muligt at opnå enighed i OECD-regi om at forhindre skattely,
arbejde for, at der i EU bliver stillet forslag om at pålægge europæiske banker og øvrige banker,
der opererer i EU, at rapportere om borgeres indtægter ved platformsøkonomi, som en parallel til
reguleringen i forhold til hvidvask?
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af SAU alm. del
–
spørgsmål nr. 95 af 8. november 2017, om
hvorvidt det vil være muligt at pålægge bankerne at registrere og indhente brugeres indkomst fra
platformsselskaber til skattemyndighederne. De udfordringer, der gør sig gældende på nationalt
plan, vil ligeledes gøre sig gældende i forhold til at pålægge europæiske og øvrige banker, der
opererer i EU, en sådan rapporteringspligt.
18
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
2.1.18 Spm. 140 om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Boligjob” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 12-12-2017
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt ”Boligjob” i
2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på
baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk
på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 80 om negativ moms.
Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.
Svar:
Det er desværre ikke muligt at svare inden for fristen på grund af behov for yderligere
kvalitetssikring af data. Et endeligt svar forventes fremsendt i uge 6 2018.
2.1.19 Spm. 141 om hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.” i 2015, 2016 og så vidt muligt
også dele af
2017
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 12-12-2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis
der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren
foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU
alm. del
–
spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort
beskrivelse af projektet.
Svar:
Det er desværre ikke muligt at svare inden for fristen på grund af behov for yderligere
kvalitetssikring af data. Et endeligt svar forventes fremsendt i uge 6 2018.
2.1.20 Spm. 143 om hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Udenlandske skatteoplysninger” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017
19
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 12-12-2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Udenlandske skatteoplysninger” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der ikke er
foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren foretage dette og
opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål
80 om negativ moms. Ministeren bedes i denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.
Svar:
Det er desværre ikke muligt at svare inden for fristen på grund af behov for yderligere
kvalitetssikring af data. Et endeligt svar forventes fremsendt i uge 6 2018.
2.1.21 Spm. 148 om ministeren agter at arbejde for at pålægge banker at rapportere om
borgeres indtægter ved platformsøkonomi
Af: Rune Lund (EL)
Til: skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Dato: 21-12-2017
Spørgsmål:
Vil ministeren uddybe sine svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 95 og 130 og svare på, om
ministeren agter at arbejde for at pålægge banker at rapportere om borgeres indtægter ved
platformsøkonomi og i samme forbindelse oplyse, om ikke banker i henhold til
hvidvaskningsdirektivet registrerer oplysninger, der går ud over bankernes virke, dvs. oplysninger,
der ikke alene vedrører forholdet mellem banken og kunden? Vil ministeren desuden redegøre for
regelgrundlaget?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet, har Skatteministeriet anmodet Erhvervsministeriet om et
bidrag. Erhvervsministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Banker er efter hvidvaskloven forpligtede til at gennemføre kundekendskabsprocedurer, når der
for eksempel etableres en forretningsforbindelse, udføres en enkeltstående transaktion, eller hvor
der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Kravet til kundekendskabsprocedurer betyder
blandt andet, at banker skal vurdere og
–
hvor det er relevant
–
indhente oplysninger om
forretningsforbindelsers formål og tilsigtede beskaffenhed, eksempelvis hvilke typer af
transaktioner kunden vil have, og hvor ofte de forventes at komme, og hvad der er formålet med
dem. Banker skal ligeledes gennemføre kundekendskabsprocedurer, når kundens relevante
omstændigheder ændrer sig. Det følger desuden af hvidvaskloven, at der kan være situationer,
hvor banker skal gennemføre enten skærpede (ved højrisikokunder) eller lempede (ved
lavrisikokunder) kundekendskabsprocedurer. Det er bankerne, der konkret vurderer omfanget af
kundekendskabsproceduren. Banker har en forpligtelse til løbende at sørge for, at de oplysninger,
som bankerne har om deres kunder, er opdaterede. Bankerne er endvidere forpligtet til at
undersøge usædvanlige eller komplekse transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart
20
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 164: Notat om udlejeres fradrag ved udlejning
Udvalgssekretariatet
februar 2018
økonomisk formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at
formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Bankerne er ikke
efter hvidvaskloven forpligtet til at undersøge, om en kunde har betalt skat af et beløb eller om
kunden påtænker det.” De oplysninger, som bankerne registrerer efter hvidvaskreglerne, vil
således ikke sætte dem i stand til systematisk at indberette om kundernes eventuelle indtægter
ved platformsøkonomi. At bankerne er pålagt at vurdere forretningsforbindelsers formål og
tilsigtede beskaffenhed i regler, der har til formål at hindre hvidvask og terrorfinansiering, handler
for mig at se om at sikre, at kundeforholdet mellem banken og kunden ikke misbruges til at udføre
Side 3 af 3 hvidvask og terrorfinansiering. Dette adskiller sig væsentlig fra at pålægge bankerne at
foretage registreringer af betalinger fra platformsselskaber til deres kunder med henblik på
systematisk indberetning heraf til skattemyndighederne. Der skal være proportionalitet mellem de
byrder, man pålægger bankerne, og det mål man forfølger. Der er stor forskel på, om målet er
bekæmpelse af terror og hvidvask eller at sikre SKAT indberetninger. Jeg mener således fortsat, at
bankerne ikke bør pålægges at rapportere om borgeres indtægter ved platformsøkonomi.
2.2 ERU
Ingen spørgsmål stillet i samlingen 2017-2018.
21