Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (1)
J. nr. 2017 - 1675
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
(Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af be-
løb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter,
EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejen-
dom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selv-
stændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.)
§1
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1557 af 13. december 2016, § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22 i lov nr. 1555 af 19. decem-
ber 2017 og § 1 i lov nr. 1683 af 26. december 2017 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,
udgår », eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1«.
2.
I
§ 2, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
udgår »eller afståelsessummer«.
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7.
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kon-
trakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a, når der
foreligger næringsvirksomhed. Dette gælder dog ikke, såfremt en fysisk eller juridisk person, hvor-
med selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i
Danmark, der står i forbindelse med den i 1. pkt. omhandlede virksomhed.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
4.
I
§ 2 C, stk. 5, 9. pkt.,
udgår »m.v.«
5.
I
§ 2 D, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »og overdrageren« til: », og overdrageren eller fysiske eller juridi-
ske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
2
6.
I
§ 2 D, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »aktionæren«: »eller fysiske eller juridiske personer, hvor-
med aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.
7.
§ 3, stk. 1, nr. 19, 4.
og
5. pkt.,
ophæves.
8.
I
§ 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres »3. og 5. pkt.« til: »3. pkt.«
9.
I
§ 11
indsættes som
stk. 7:
”Stk. 7.
Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
skattepligtige omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er hjemmehørende i et andet land,
der er medlem af EU eller EØS, og debitor dels efter stk. 1 ikke kunne have fået fradrag for de til-
svarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om tynd kapitali-
sering i det andet land ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb. 1. pkt. gælder dog ikke for ren-
ter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selska-
ber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.”
10.
I
§ 11 B, stk. 4, nr. 5, 1. pkt.,
udgår »og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslo-
vens § 16 B«.
11.
Efter § 13 I indsættes:
Ӥ 13 J.
Pensionsinstitutter, jf. stk. 3, som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra b, skal anvende la-
gerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i opgørelsen af fortjenesten ved fast ejen-
dom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Efter lagerprincippet opgøres indkomstårets ge-
vinst og tab som forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets slutning og
handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet i ind-
komståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets slut-
ning og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog 6. pkt. Er ejendommen afstået i ind-
komståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontant-
værdi og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i
samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog 6. pkt. Ved opgørelse af
gevinst og tab efter 3. og 5. pkt., hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsbo-
liger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet. Reglerne om
skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af gevinsten efter stk. 1 kan pensionsinstituttet fradrage tidligere års tab ved-
rørende fast ejendom, opgjort efter stk. 1, som ikke er modregnet i indtægt eller fortjeneste beskattet
efter stk. 1.
Stk. 3.
Som pensionsinstitut i stk. 1 anses selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i et
andet EU- eller EØS-land, og som
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
3
1) har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gennemført direktiv
2016/2341/EU eller direktiv 2003/41/EF med senere ændringer, eller
2) opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens
§ 52.”
12.
I
§ 21
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
Indkomstskatten for indtægt og fortjeneste som nævnt i § 2, stk. 1, litra b, som modtages af
et pensionsinstitut omfattet af § 13 J, udgør 15,3 pct. af den skattepligtige indkomst.”
13.
I
§ 32, stk. 5, nr. 4,
udgår »og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der om-
fattes af aktieavancebeskatningsloven«.
14.
I
§ 33, 3. pkt.,
ændres »eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende selska-
ber« til: »og virksomheder med begrænset hæftelse, der opløses efter denne bestemmelse, jf. § 20 i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«.
§2
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret ved §
2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1555 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13 A, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B« til: »udbytter og gevinster«.
2.
I
§ 13 A, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
og
stk. 2, 3. pkt.,
ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer«
til: »udbytter og gevinster«.
3.
To steder i
§ 13 A, stk. 3,
ændres »udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16
til: »udbytter
og gevinster«.
4.
To steder i
§ 13 A, stk. 3,
ændres »udbytter,
gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B«
til: »udbytter,
gevinster og tab«.
5.
I
§ 17 A, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »og afståelsessummer«.
6.
I
§ 23, stk. 2, 5. pkt.,
og
stk. 7, 5. pkt.,
ændres »§§ 16 A eller 16 B« til: »§ 16 B, stk. 1«.
7.
I
§ 39, stk. 3, 2. pkt.,
udgår ”efter skatteministerens bestemmelse”.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
4
8.
I
§ 39 A, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »erhvervelse af afståelsessummer for aktier, jf. ligningslovens § 16
B, og ved«.
9.
I
§ 46, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B« til: »udbytter og gevinster«.
10.
I
§ 46, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer« til: »udbytter og
gevinster«.
§3
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, som ændret ved § 5 i lov nr.
652 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1557 af 13. december 2016, § 4 i lov nr. 1375 af 4. december 2017
og § 12 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9
indsættes efter »aktionæren«:
»eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i lig-
ningslovens § 2,«.
2.
I
§ 14
indsættes som
nr. 17 og 18:
”17) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med en andelskasse som nævnt i nr. 3 med
sparekassen som fortsættende pengeinstitut.
18)
Når en af de i nr. 3 nævnte andelskasser fusionerer med et aktieselskab omfattet af selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet
som fortsættende pengeinstitut.”
§4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 8 i lov nr. 652
af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 3 i lov nr. 1686 af 26. de-
cember 2017 og § 3 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
udgår »eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens §
16 B, stk. 1,«.
3.
I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt.,
ændres »Skattepligten omfatter« til: »Som skattepligtigt udbytte an-
ses«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
5
4.
I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 4.
og
5. pkt.,
ændres »dennes ægtefælle« til: »fysiske eller juridiske personer,
hvormed den pågældende person har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.
5.
I
§ 2, stk. 6, 1. pkt.,
udgår »eller afståelsessummer«.
6.
I
§ 2
indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kon-
trakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, nr. 4, når der fo-
religger næringsvirksomhed. Dette gælder dog ikke, såfremt en fysisk eller juridisk person, hvor-
med personen har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i
Danmark, der står i forbindelse med den i 1. pkt. omhandlede virksomhed.«
7.
§ 65, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
8.
§ 65, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 2. pkt., affattes således:
»Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidati-
onsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, forudsat at en af betingel-
serne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.«
9.
I
§ 65 A, stk. 1,
udgår »eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B«.
10.
I
§ 67, stk.1, 1. pkt.,
ændres: ”der er skattepligtig efter § 1,” til ” der er skattepligtig efter § 1 el-
ler § 2, stk.1, litra 4,”.
11.
I
§ 67, stk. 2,
ændres »efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven,« til: »ef-
ter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven,«.
12.
I
§ 73 E, stk. 3, 2. pkt.,
udgår ”efter skatteministerens bestemmelse”.
§5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved § 4 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017 og ved § 1 i lov nr. 1684 af 26. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 16 A, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »stk. 3«: », og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1«.
2.
I
§ 16 C, stk. 4, nr. 3,
udgår », afståelsessummer efter § 16 B«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
6
§6
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 4, stk. 2, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
2.
I
§ 4, stk. 2, nr. 4,
der bliver nr. 3, udgår », jf. dog nr. 2«.
3.
I
§ 5, stk. 2,
udgår »og 2«.
4.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »§ 4, stk. 2, nr. 3 eller 4,« til: »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller 3,«.
5.
I
§ 6, stk. 2,
udgår »og 2«.
§7
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17.
maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 1, nr. 19, 1. pkt.,
ændres »fritaget for afgift,« til: »fritaget for afgift i henhold til nr. 1-
6, 13, 15 for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler speci-
elt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21,«.
2.
I
§ 45
indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14.
Afgiftspligtige personer kan for indkøb, for hvilke afgiften efter denne lov ikke kan fradra-
ges, få godtgjort afgiften efter denne lov af den afgift, der godtgøres efter følgende love:
1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
2) Lov om afgift af elektricitet.
3) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
4) Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
5) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
§8
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
7
1.
I
§ 51
udgår »afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,«.
§9
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 10 i
lov nr. 1888 af 29. december 2015 og senest ved § 21 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 5 i
lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 5,
ændres »fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer
efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B« til: »gevinst og
fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 og 22«.
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 5 a,
ændres »gevinst, fradragsberettigede tab samt skattepligtige afståelsessum-
mer efter ligningslovens § 16 B« til »gevinst og fradragsberettigede tab«.
3.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 a som nyt nummer:
»5 b) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investerings-
forvaltningsselskab omfattet af § 46 b i lov om finansiel virksomhed, fra en forvalter af alter-
native investeringsfonde omfattet af § 19 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde,
eller fra en finansiel rådgiver omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, inve-
steringsrådgivere og boligkreditformidlere m.v., som vedrører investering i en aktie eller et in-
vesteringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22,«.
4.
I
§ 4, stk. 4, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 6,
udgår »samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B«.
5.
I
§ 4
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5 b medregnes de deri nævnte beløb vedrørende en aktie
eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til den personlige ind-
komst, såfremt aktien m.v. ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis den ikke
var omfattet af samme lovs § 19.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
6.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 2,
udgår »afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt«.
7.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 21, og« til: »§ 21,«.
8.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 17 A.« til: »§ 17 A, og«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
8
9.
I
§ 4 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investe-
ringsforvaltningsselskab omfattet af § 46 b i lov om finansiel virksomhed, fra en forvalter af
alternative investeringsfonde omfattet af § 19 b i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde, eller fra en finansiel rådgiver omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgi-
vere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere m.v., som vedrører investering i et inve-
steringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor fortjeneste og tab ikke om-
fattes af aktieavancebeskatningslovens § 17.«
10.
I
§ 4 a, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
udgår »samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B«.
§ 10
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, som ændret bl.a.
ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og senest ved § 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foreta-
ges følgende ændring:
1.
I
§ 26, stk. 7, 1. pkt.,
ændres ”, jf. dog 2. og 3. pkt.” til ”, jf. dog 2.-4. pkt.”
2.
I
§ 26, stk. 7,
indsættes efter 3. pkt.:
”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende opgørelse af gevinst og tab efter selskabsskattelo-
vens § 13 J, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet, an-
vendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter
lov om støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidli-
gere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter
stk. 1 eller 2.”
3.
I
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”, jf. dog 2. og 3. pkt.” til ”, jf. dog 2.-4. pkt.”
4.
I
§ 27, stk. 4,
indsættes efter 3. pkt.:
”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende opgørelse af gevinst og tab efter selskabsskattelo-
vens § 13 J, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet, an-
vendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter
lov om støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidli-
gere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter
stk. 1.”
§ 11
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
9
I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682
af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræ-
ves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden« til: »gebyrloven«.
2.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvalt-
ningsselskaber, der videregiver beløb til kunder efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed, forval-
tere af alternative investeringsfonde, som videregiver beløb til kunder efter § 19 b i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde og finansielle rådgivere, som videregiver beløb til kunder efter
§ 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, skal hvert år indberette de oplysninger, som er
nævnt i stk. 2, til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af kunden.
3) Størrelsen af det videregivne beløb.
4) Om beløbet vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang kunden
er en person.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.«
3.
I
§ 50, stk. 1,
ændres »16-19« til: »15 a-19«.
4.
I
§ 52, stk. 2, nr. 9,
ændres »§ 16,« til: »§§ 15 a, 16,«.
5.
I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter »12-14«: », 15 a«.
§ 12
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 90 i
lov nr. 1535 af 19. december 2017 og senest ved § 7 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter »§ 8 Å, stk. 1-3,«: »§ 9 C,«.
2.
I
§ 9 A, stk. 1,
indsættes efter »§ 9 B,«: »§ 9 C,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
10
3.
I
§ 9 A, stk. 3,
indsættes efter »§ 8 Å, stk. 1 eller 2,«: »§ 9 C,«.
4.
Efter § 9 B indsættes:
Ȥ 9 C.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningssel-
skaber, der videregiver beløb til kunder efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed, forvaltere af al-
ternative investeringsfonde, som videregiver beløb til kunder efter § 19 b i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde og finansielle rådgivere, som videregiver beløb til kunder efter § 9, stk.
1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, skal hvert år indberette de oplysninger, som er nævnt i stk. 2,
til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af kunden.
3) Størrelsen af det videregivne beløb.
5) Om beløbet vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebe-
skatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang kunden
er en person.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.«
5.
I
§ 10 D
indsættes efter »af«: »§ 9 C,«.
6.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter »§ 9 B,«: »§ 9 C,«.
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, og § 4, nr. 6, har virkning fra og med indkomståret 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 9, 11 og 12, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller se-
nere.
Stk. 4.
En pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, den 1. juli 2018
og som opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1,
nr. 11, den 30. juni 2018, skal for ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, der påbe-
gyndes efter den 1. juli 2018 eller senere, anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kon-
tantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyn-
delsen af det første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere. For ejendomme, hvor
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, finder anvendelse, jf.
1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter af-
skrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen.
Stk. 5.
En pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og som den 1.
juli 2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1,
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
11
nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11,
skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev omfattet af selskabsskatte-
lovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For ejendomme, der er anskaffet
før indkomståret 2013, skal pensionskassen anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved be-
gyndelsen af indkomståret 2013. Meddelelse efter 1. pkt., skal være givet til told- og skatteforvalt-
ningen senest den 1. august 2019. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis der er givet meddelelse efter
denne bestemmelse. For ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens §
13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1.
pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter af-
skrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen.
Stk. 6.
En pensionskasse, der har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden
til og med den 30. juni 2018, og som opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat
ved denne lovs § 1, nr. 11, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For
ejendomme, der er anskaffet før indkomståret 2013 skal pensionskassen anvende ejendommens an-
skaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsbo-
liger som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2013. Meddelelse efter denne bestemmelse skal
være givet til told- og skatteforvaltningen senest den 1. august 2019. For ejendomme anskaffet før
indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr.
11, tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en
del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes han-
delsværdien på tidspunktet for ændringen.
Stk. 7.
§ 7, nr. 2, har virkning for indkøb foretaget fra og med den 1. november 2011.
Stk. 8.
§ 9, nr. 3 og 9, har virkning fra den 1. juli 2017. Den skattepligtige kan dog vælge, at § 9, nr.
3 og 9, først skal virkning for beløb, der modtages den 1. januar 2019 eller senere. Valget skal fore-
tages i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2017 for beløb modtaget fra
den 1. juli 2017 til 31. december 2017 og ved indgivelse af oplysningsskemaet for indkomståret
2018 for beløb modtaget fra den 1. januar 2018 til 31. december 2018.
Stk. 9.
§ 11 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 10.
§ 11 finder ikke anvendelse på indberetninger om videregivelser for kalenderåret 2018. For
sådanne indberetninger finder skattekontrolloven som ændret ved lovens § 3 og forskrifter udstedt i
medfør heraf anvendelse.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets enkelte elementer
2.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets indhold
2.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslagets indhold
2.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslagets indhold
2.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-
gende i Danmark
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslagets indhold
2.5. Skattefri fusion mellem andelskasser og aktieselskaber
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslagets indhold
2.6. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Lovforslagets indhold
2.7. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Lovforslagets indhold
2.8. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Lovforslagets indhold
2.9. Udvidelse af værnsregel om omgåelse af udbyttebeskatning
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Lovforslagets indhold
2.10.
Tilbagesalg til det udstedende selskab
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
13
3.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed
3.2. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
3.3. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
3.4. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
3.5. Lovforslagets øvrige elementer
4. Administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
4.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.
4.3. Lovforslagets øvrige elementer
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
5.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
5.3. Lovforslagets øvrige elementer
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed
6.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.
6.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
6.4. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
6.5. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
6.6. Lovforslagets øvrige elementer
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
9.1. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
9.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
9.3. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
9.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-
gende i Danmark
9.5. Lovforslagets øvrige elementer
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
14
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at justere retstilstanden på en række områder i erhvervsbeskatningen.
Med en række af elementerne i lovforslaget tilsigtes der at skabe klare og enkle regler med henblik
på, at virksomhederne og borgerne ikke pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede økonomiske
eller administrative byrder.
Der foreslås således en justering af reglerne for, hvornår der udøves erhvervsmæssig virksomhed
med fast driftssted i Danmark. Denne justering skal sikre, at Danmark er attraktivt at investere i for
udenlandske investorer, således at danske virksomheder kan rejse den nødvendige kapital og der-
med fastholde konkurrenceevnen over for udlandet. En række brancheorganisationer har påpeget, at
gældende praksis nødvendiggør unødigt komplekse strukturer for at undgå, at der statueres fast
driftssted, når udenlandske investorer foretager passive investeringer her i landet, dvs. investeringer
der ikke er led i næringsvirksomhed. For at fjerne den retsusikkerhed og kompleksitet, som de nu-
gældende regler kan give anledning til, foreslås det således navnlig at sikre, at udenlandske investo-
rer, som investerer via transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i
Danmark. Hermed undgås, at de skal indlevere oplysningsskema og sætte sig ind i de danske skatte-
regler.
Det foreslås endvidere at indføre særlige regler om beskatning af beløb, som pengeinstitutter, fonds-
mæglerselskaber m.v. skal videregive til deres kunder som følge af reglerne om, at pengeinstitutter,
fondsmæglerselskaber m.v. ikke må modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og
naturalieydelser i forbindelse med levering af skønsmæssig porteføljepleje eller uafhængig investe-
ringsrådgivning. Efter gældende regler beskattes tilbagebetalte provisioner m.v. som personlig ind-
komst for investorerne, mens de efter forslaget skal medregnes ved kundens indkomstopgørelse
som enten aktie- eller kapitalindkomst afhængigt af, hvilken type investeringsinstitut formidlings-
provisionen vedrører. Herved opnås, at tilbagebetaling af formidlingsprovision i videst muligt om-
fang bliver neutralt for kunden.
Som et yderligere element foreslås en regulering af adgangen til at få godtgjort moms af godtgjorte
energiafgifter. Med henblik på at undgå en utilsigtet økonomisk belastning med momsen af energi-
afgifter, der godtgøres, har SKAT uden eksplicit hjemmel i momsloven i praksis i visse tilfælde
ydet godtgørelse af moms af godtgjort energiafgift til virksomheder, der har anvendt energileveran-
cerne til brug for momsfritagne leverancer. For at sikre at der ikke kan opstå tvivlsspørgsmål om
denne tolkning, foreslås det, at der indsættes en hjemmel i momsloven for den hidtidige praksis. Det
foreslås, at denne hjemmel skal være generel, således at der ydes godtgørelse af moms af godtgjort
energiafgift i alle tilfælde, hvor energileverancerne er anvendt til brug for momsfritagne leverancer.
Herudover indeholder lovforslaget en ændring, der skal imødegå en risiko for utilsigtet dobbeltbe-
skatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark i tilfælde,
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
15
hvor det faste driftssted modtager udbytte fra et dansk selskab.
Endelig foreslås indført hjemmel til, at andelskasser skattefrit kan fusionere med en sparekasse og
med et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet eller
sparekassen som fortsættende pengeinstitut. Ændringen er en skatteretlig opfølgning på en kom-
mende bekendtgørelse fra Finanstilsynet om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut,
der sætter visse af selskabslovens regler om fusion i kraft for andelskasser, så de får mulighed for at
fusionere med en anden andelskasse, med en bank, et sparekasseaktieselskab, eller med en spare-
kasse.
Lovforslaget indeholder derudover en række elementer, der overordnet har til hensigt at bringe
skatte- og afgiftslovgivningen i overensstemmelse med EU-retten og at tilvejebringe så entydige
regler som muligt på de enkelte retsområder.
Lovforslaget indeholder som følge heraf følgende forslag:
-
En justering af beskatningen af udenlandske pensionsinstitutter. De gældende regler indebæ-
rer, at udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom i Danmark beskattes
med en højere procentsats end danske pensionsinstitutters investeringer. Det er derfor vurde-
ringen, at de gældende regler er i strid med EU-retten. Justeringen indebærer at beskatnin-
gen bliver ens for danske og udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom i
Danmark.
En justering af reglerne om tynd kapitalisering som opfølgning på en dom fra EU-Domsto-
len, jf. sag C-593/14, Masco Denmark. Justeringen indebærer en mindre lempelse af reg-
lerne om tynd kapitalisering.
En EU-tilpasning af momsreglerne til Rådets direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet),
idet det har vist sig, at den gældende momsfritagelse for selvstændige grupper ikke er i over-
ensstemmelse med direktivet.
-
-
Lovforslaget indeholder endvidere elementer, der har til hensigt at skabe klare og robuste regler.
Der foreslås klarere regler for beskatning af afståelsessummer, der efter gældende regler beskattes
som udbytter. Det foreslås således, at skattepligtige afståelsessummer modtaget ved tilbagesalg af
aktier til det udstedende selskab omfattes af definitionen af udbytte. Herved sikres, at alle bestem-
melser, der vedrører udbytte, også finder direkte anvendelse på disse afståelsessummer, uden at det
er nødvendigt specifikt at nævne afståelsessummerne.
Endelig forslås en udvidelse af en værnsregel, som skal hindre omgåelse af udbyttebeskatning ved
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
16
konvertering af skattepligtige udbytter til skattefrie aktieavancer. SKAT har ved en såkaldt early
warning gjort opmærksom på, at værnsreglen i praksis er søgt omgået.
2. Lovforslagets enkelte elementer
2.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra a, 1. pkt. (begrænset skattepligt), hvis de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Den
begrænsede skattepligt betyder, at der skal opgøres en indkomst for det faste driftssted svarende til
den indkomstopgørelse, som et selvstændigt foretagende ville skulle opgøre, jf. selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 2.
Begrebet fast driftssted er ikke defineret i lovgivningen. Efter praksis afgrænses begrebet i overens-
stemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD-modellen til dobbeltbeskatningsoverenskomster
(herefter »OECD’s modeloverenskomst«) og OECD-kommentarerne til fortolkning af denne artikel.
Artikel 5 skal ses i sammenhæng med artikel 7, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst hvorefter en
stat (kildestaten) kun kan beskatte et ikke-hjemmehørende foretagendes fortjeneste, såfremt foreta-
gendet driver erhvervsvirksomhed i kildestaten gennem et dér beliggende fast driftssted.
Efter artikel 5, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst forstås ved udtrykket fast driftssted ”et forret-
ningssted, hvorfra et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves”. Ifølge kommentarerne til
artikel 5, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst er eksistensen af et fast driftssted for et udenlandsk
foretagende betinget af, at foretagendet råder over et fast forretningssted, hvorigennem foretagen-
dets erhvervsvirksomhed udøves.
Det beror på interne skatteretlige regler, hvornår der anses at foreligge udøvelse af en virksomhed,
der kan medføre, at der kan statueres fast driftssted. Der er ingen lovbaseret definition af begrebet
”udøvelse af erhverv”. Efter fast administrativ praksis kan bl.a. aktiviteter, der udelukkende består i
passive investeringer i f.eks. aktier, anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbe-
stemmelsen.
Udenlandske investorer, der foretager langsigtede, såkaldte passive investeringer i aktier m.v. enten
direkte eller ved deltagelse i transparente enheder (f.eks. danske kommanditselskaber), får derfor
fast driftssted her i landet i relation til disse investeringer, hvis investeringerne foretages gennem et
fast forretningssted, som investorerne råder over her i landet. Det er i selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, 3. pkt., udtrykkeligt fastsat, at deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i
landet udgør fast driftssted for de udenlandske deltagere.
Der vil kunne statueres fast driftssted i Danmark for udenlandske investorer, selv om de ikke råder
over et fast forretningssted i Danmark. Dette vil kunne være situationen, hvis betingelserne i den
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
17
såkaldte agentregel i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt. Efter den udformning af
agentreglen, som har været gældende indtil 2017-udgaven af modeloverenskomsten, vil en uden-
landsk investor blive anset for at have fast driftssted her i landet, såfremt investeringsaktiviteterne i
Danmark udføres af en fysisk eller juridisk person, der har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt til
at indgå aftaler i investors navn. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende repræsentant udeluk-
kende udfører opgaver af forberedende eller hjælpende karakter. Et udenlandsk foretagende vil hel-
ler ikke blive anset for at have fast driftssted efter agentreglen, hvis opgaverne for foretagendet i
Danmark leveres inden for rammerne af en erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøver her i
landet som uafhængig repræsentant, jf. modeloverenskomstens artikel 5, stk. 6. Agentreglen har i
2017-udgaven af modeloverenskomsten fået et udvidet anvendelsesområde, jf. nedenfor.
Selv om en udenlandsk investor udøver erhverv i Danmark gennem et fast driftssted, vil indkomsten
vedrørende investeringsaktiviteten dog kun være omfattet af dansk skattepligt, hvis investeringsak-
tiviteten enten i sig selv må anses for at opfylde betingelserne for at udgøre et fast driftssted i Dan-
mark, eller hvis investeringsaktiviteten vedrører det faste driftssted. Et selskab m.v., der er hjemme-
hørende i udlandet, kan således have et fast driftssted i Danmark, uden at dette indebærer, at alle de
danske aktiviteter skal medregnes i indkomsten for det faste driftssted.
For så vidt angår investering i aktier fremgår dette af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt.
Det er således heri fastsat, at skattepligten for et fast driftssted kun omfatter gevinst, tab og udbytte
på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte på
aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital.
For så vidt angår kapital- og venturefonde m.v., hvori der deltager udenlandske investorer, forelig-
ger der en omfangsrig praksis fra Skatterådet om spørgsmålet om fast driftssted. Denne praksis ved-
rører navnlig fonde organiseret som skattemæssigt transparente enheder. Fondene har i de pågæl-
dende sager ikke udført investeringsaktiviteterne gennem et fast forretningssted i Danmark, som
fondene kunne råde over. De har benyttet sig af rådgivere hjemmehørende i Danmark, men aktivite-
terne er blevet struktureret således, at de pågældende alene har udført forberedende arbejde og hjæl-
pefunktioner. Skatterådet har i den omhandlede praksis derfor næsten undtagelsesfrit statueret, at
fondene ikke har fast driftssted i Danmark, hverken efter reglen om rådighed over et fast forret-
ningssted eller efter agentreglen.
Som nævnt har agentreglen i 2017-udgaven af modeloverenskomsten fået et udvidet anvendelses-
område. Efter den nye affattelse af bestemmelsen i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er det
ikke længere en betingelse, at repræsentanten har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, idet det derimod er tilstrækkeligt til at medføre fast driftssted, at den
herværende repræsentant sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, der ruti-
nemæssigt bliver indgået af foretagendet uden væsentlige ændringer.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
18
Da fast driftsstedsbegrebet fortolkes i overensstemmelse med modeloverenskomsten, vil den nye
affattelse af agentreglen i artikel 5, stk. 5, fremover være afgørende for fortolkningen af fast drifts-
stedsbegrebet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Denne fortolkning vil dog ikke kunne
gøres gældende over for foretagender, der er hjemmehørende i lande, som Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, når denne overenskomst anvender den hidtidige affattelse af
bestemmelsen. Først i takt med, at der indgås nye overenskomster, der er baseret på den nye affat-
telse af artikel 5, stk. 5, vil den derfor få virkning i forhold til de lande, som Danmark har dobbelt-
beskatningsoverenskomster med. Der er endnu ikke praksis vedrørende anvendelse af fast drifts-
stedsbegrebet efter den nye affattelse af agentreglen. De strukturer, som fonde, der er organiseret
som transparente enheder, hidtil har anvendt, jf. den ovenfor omtalte Skatterådspraksis, synes dog at
være baseret på anvendelse af herværende (afhængige) repræsentanter, der har en sådan rolle i ind-
gåelsen af fondenes aftaler, at dette vil medføre, at der opstår fast driftssted her i landet, hvis be-
dømmelsen foretages på grundlag af den nye affattelse af agentreglen.
Det bemærkes, at selv når deltagere i transparente fonde ikke har fast driftssted her i landet, vil de
kunne blive begrænset skattepligtige her til landet i relation til de former for indkomst, for hvilke
der i øvrigt gælder særlige regler om begrænset skattepligt. Sådanne regler om begrænset skattepligt
gælder for udbytter, renter og royalties samt kursgevinster, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c, d, g og h. Derimod er der f.eks. ikke regler om begrænset skattepligt af avancer ved afståelse af
aktier m.v. Sådanne avancer kan derfor kun beskattes i det land, hvor den pågældende investor er
hjemmehørende.
For fysiske personer, der ikke er omfattet af fuld skattepligt her til landet, gælder der tilsvarende
regler om fast driftssted som dem, der er beskrevet ovenfor for udenlandske selskaber, foreninger
m.v., jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 10.
2.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2 indføres en bestemmelse, hvorefter aktiviteter i form
af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfat-
tet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv, når der foreligger næringsvirksomhed.
Forslaget skal ses i lyset af, at der ikke i skattelovgivningen gælder en generel definition af, hvornår
der udøves en erhvervsmæssig virksomhed, og at der heller ikke i OECD’s modeloverenskomst er
indeholdt bestemmelser, der regulerer dette spørgsmål.
Danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter er efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5,
litra c, kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den er-
hvervsmæssige virksomhed. Dette gælder tilsvarende foreninger m.v., herunder kontoførende inve-
steringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. For de pågældende insti-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
19
tutter og foreninger m.v. er det i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, fastsat, at indtægt fra nærings- el-
ler anden forretningsvirksomhed anses som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed. Dette er i
praksis blevet fortolket således, at indtægter fra passive investeringer – dvs. investeringer, der ikke
er næringsvirksomhed – ikke er erhvervsmæssige indtægter.
Det foreslås, at fastlæggelsen af, hvornår investeringer i aktier og i fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses for udøvelse af erhverv, fremover vil skulle foretages
på samme måde ved anvendelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, om fast driftssted.
Forslaget vedrører udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende investeringer i sig selv
kan anses for udøvelse af erhverv. Har et udenlandsk selskab m.v. fast driftssted i Danmark, vil
f.eks. afkast af anlægsaktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, fortsat være omfattet af
indkomsten i det faste driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt., og § 2, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvornår der foreligger næring. Hvorvidt dette er tilfæl-
det, vil skulle afgøres i overensstemmelse med praksis i henhold til aktieavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven. Når der er tale om investeringer, der foretages af fonde m.v. organiseret som
transparente enheder, vil bedømmelsen af, om investeringerne skal anses for at indgå i en nærings-
virksomhed, derfor skulle foretages særskilt for hver enkelt deltager i fonden m.v. og under inddra-
gelse af hver enkelt deltagers samlede aktiviteter, også selv om der investeres i fællesskab.
Konsekvensen af forslaget for fonde m.v. organiseret som transparente enheder – altså at fondenes
passive investeringer ikke i sig selv vil kunne anses for at medføre fast driftssted for udenlandske
deltagere – svarer til den retstilstand, som deltagerne efter hidtidig praksis har kunnet opnå ved at
tilrettelægge investeringerne således, at de hverken blev udøvet gennem et fast forretningssted her i
landet eller ved anvendelse af rådgivere her i landet med fuldmagt til at indgå aftaler på investe-
ringsfondenes vegne.
For udenlandske deltagere, der er hjemmehørende i lande, hvor den nye affattelse af agentreglen i
artikel 5, stk. 5, i OECD’s modeloverenskomst er afgørende for fortolkningen af fast driftsstedsbe-
grebet, har forslaget til hensigt at sikre, at de også fremover vil kunne undgå, at passive investe-
ringsaktiviteter medfører fast driftssted her i landet, selv om fondene benytter herværende repræsen-
tanter, der sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, der rutinemæssigt bliver
indgået af fondene uden væsentlige ændringer. Det vil have betydning for både udenlandske delta-
gere hjemmehørende i jurisdiktioner, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med,
der indeholder den nye affattelse af agentreglen, og udenlandske deltagere hjemmehørende i juris-
diktioner, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Med henblik på at modvirke udnyttelse af reglen – f.eks. via opsplitning af aktiviteter, der naturligt
må anses for led i en samlet erhvervsvirksomhed – foreslås det, at reglen ikke finder anvendelse,
hvis den udenlandske investor – eller hermed forbundne eller beslægtede selskaber, personer, fonde
eller trusts –udøver nogen form for erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, der står i forbindelse
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
20
med investeringsaktiviteterne.
Den danske beskatningsordning for selskaber bygger på territorialprincippet. Medmindre der er
valgt international sambeskatning, vil selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark, derfor ikke
ved indkomstopgørelsen skulle medregne indtægter og udgifter, der vedrører udenlandske faste
driftssteder, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Dog skal positiv indkomst fra udenlandske faste
driftssteder medregnes ved indkomstopgørelsen i Danmark, såfremt der er tale om såkaldt CFC-ind-
komst, dvs. positiv indkomst fra faste driftssteder, hvis indkomst hovedsagelig hidrører fra finan-
sielle indtægter og udgifter, jf. selskabsskattelovens § 32. Hvornår der foreligger et fast driftssted i
udlandet afgøres efter § 8, stk. 2, i overensstemmelse med § 2, stk. 1, litra a, om begrænset skatte-
pligt for udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, litra a, vil kunne føre til, at indkomst fra investeringsaktivite-
ter, som hidtil kunne anses for at vedrøre et udenlandsk fast driftssted, fremover vil blive anset for
omfattet af skattepligten for fuldt skattepligtige selskaber m.v. Positiv indkomst fra disse aktiviteter
vil dog i forvejen skulle CFC-beskattes i Danmark. Denne ændring medfører derfor ikke en øget be-
skatning.
Det foreslås endelig, at der indføres tilsvarende bestemmelser vedrørende passive investeringer fo-
retaget af udenlandske fysiske personer.
Den foreslåede ændring af reglerne om, hvornår der foreligger fast driftssted her i landet for uden-
landske fysiske personer, vil ikke få betydning for fysiske personer, der skattemæssigt er hjemme-
hørende i Danmark. For sådanne fysiske personer gælder globalindkomstprincippet, og de er derfor
i forvejen skattepligtige her i landet af afkast fra passive investeringer i udlandet, idet de dog kan
opnå lempelse for eventuelle skatter, som er pålagt disse aktiviteter i udlandet, jf. ligningslovens §
33.
2.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.
2.2.1. Gældende ret
Efter lov om finansiel virksomhed § 46 b, må pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditin-
stitutter og investeringsselskaber, når de yder skønsmæssig porteføljepleje eller yder investerings-
rådgivning på uafhængigt grundlag, ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre
penge- og naturalieydelser, der betales af en tredjemand eller en person, som handler på tredje-
mands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller sel-
skabets kunder. Disse provisioner m.v. skal efter bestemmelserne hurtigst muligt videregives til
kunden. Tilsvarende regulering gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde efter lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde § 19 b.
Endvidere er også finansielle rådgivere underlagt en forpligtelse til i forbindelse med uafhængig
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
21
rådgivning at videregive provisioner til kunder efter § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere.
Hvor eksempelvis et pengeinstitut som led i en fuldmagtsaftale om skønsmæssig porteføljepleje kø-
ber investeringsbeviser i provisionsbetalende investeringsinstitutter til en kundes porteføljepleje-
ordning samtidig med, at pengeinstituttet modtager formidlingsprovision fra investeringsinstituttet
skal pengeinstituttet videregive provisionsbetalingen til kunden.
Kunden er skattepligtig af dette beløb, jf. statsskattelovens § 4. For personer skal beløbet medregnes
ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3.
Investeringsinstitutters betaling af formidlingsprovisioner, øvrige provisioner m.v. til pengeinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber m.v. er en udgift i instituttet, som påvirker størrelsen af investeringsinsti-
tuttets afkast til investorerne og dermed er betalingen et beløb, som påvirker beskatningen hos inve-
storerne. Afkastet nedsættes med den afholdte provisionsudgift, hvorved investorer med investe-
ringsbeviser i investeringsinstituttet, dvs. kunderne, indirekte har fradrag herfor. Kunden skal ved
indkomstopgørelsen medregne det opnåede afkast til enten aktieindkomst eller kapitalindkomst, af-
hængigt af om investeringsinstituttet er aktie- eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 21 henholdsvis § 22. Hvis der er tale om investering i et investeringsselskab, jf. aktieavance-
beskatningslovens § 19, medregnes afkastet altid ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Beskatningen hos kunden af den af pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet m.v. videregivne beta-
ling som personlig indkomst betyder, at kunden ofte ikke opnår skattemæssig neutralitet, idet vær-
dien af fradraget har en lavere skattemæssig værdi, da skattesatserne for aktie- og kapitalindkomst
er lavere end skattesatserne for personlig indkomst.
Efter gældende ret påhviler der ikke en pligt for pengeinstitutterne, fondsmæglerselskaber m.v. til at
indberette den videregivne betaling, som kunden modtager, til SKAT. Dette indebærer, at beløbet
ikke kan fortrykkes på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, og at kunden derfor selv skal oplyse
beløbet.
2.2.2. Lovforslagets indhold
Når et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab m.v. i forbindelse med levering af skønsmæssig porte-
føljepleje eller investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag har modtaget provisioner m.v. fra en
tredjepart, som i henhold til § 46 b i lov om finansiel virksomhed, §19 b i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde eller § 9, stk. 1, nr. 1 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere skal videregives til kunden, modtager kunden et beløb, som skal beskattes.
Det foreslås, at beløb, som en virksomhed i situationer omfattet af de nævnte bestemmelser videre-
giver til en kunde hos kunden skal beskattes som enten aktieindkomst eller som kapitalindkomst,
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
22
afhængigt af om beløbet knytter sig til en investering i et investeringsinstitut, hvor afkastet beskat-
tes som henholdsvis aktieindkomst eller som kapitalindkomst.
Hvor den investering, som provisionen vedrører, er foretaget som led i kundens næring med køb og
salg af aktier eller investeringsbeviser, skal det modtagne beløb dog efter forslaget fortsat medreg-
nes ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Med den foreslåede ændring opnås en højere grad af skattemæssig neutralitet for kunden, i og med
at henholdsvis beskatningen af den modtagne betaling fra pengeinstituttet m.v. og fradraget for de
administrative omkostninger sker i den samme indkomstkategori.
Det foreslås endvidere, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og finansielle rådgivere, som er
omfattet af pligten til at videregive beløb til kunden i henhold til § 46 b i lov om finansiel virksom-
hed, §19 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere pålægges en pligt til at indberette det videregivne beløb,
således at beløbet kan fortrykkes på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet. Dette indebærer en for-
enkling for kunden, der således ikke selv skal oplyse beløbet.
Endelig foretages en manglende konsekvensrettelse af en henvisning i skatteindberetningsloven til
gebyrloven.
2.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
2.3.1. Gældende ret
Efter energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF) kan eller skal der i visse tilfælde
ydes fritagelser for energiafgifter. Efter direktivet kan medlemsstaterne gennemføre fritagelserne
enten som direkte fritagelser eller som godtgørelser.
Når energileverancer ikke er fritaget for energiafgifter, men energiafgifterne derimod godtgøres til
den virksomhed, som forbruger energien, har det betydning for opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter
momsloven. Det skyldes, at leverandøren ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter momslovens §
27, stk. 2, nr. 1, skal medregne de energiafgifter, der pålægges i forbindelse med en momspligtig
levering af energiprodukter, og hvor energiafgifter derpå godtgøres til forbrugeren. Dermed bliver
momsgrundlaget og momsen heraf større ved godtgørelse af energiafgifter frem for fritagelse.
Efter momsloven kan virksomhederne ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage momsen af virk-
somhedernes indkøb af varer og ydelser i det omfang, indkøbene anvendes til brug for deres moms-
pligtige leverancer. Momsregistrerede virksomheder, der efter energiafgiftslovene – det vil sige de
afgiftslove, der er opregnet i lovforslagets § 7, nr. 2 – får godtgjort energiafgift, kan derfor fra-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
23
trække momsen af energiafgiften, når energiproduktet er anvendt til brug for momspligtige leveran-
cer. Når indkøb af energiprodukter af aftageren anvendes til brug for momspligtige leverancer, har
det derfor ingen økonomisk betydning, om fritagelser for energiafgifter er gennemført som direkte
fritagelser eller som godtgørelser.
Der er efter energiafgiftslovene i visse tilfælde mulighed for godtgørelse af energiafgifter, når ener-
giproduktet anvendes til brug for virksomhedens momsfritagne leverancer.
Virksomheder med momsfritagne leverancer betaler ikke moms af deres leverancer og har som
følge heraf heller ikke fradrag for moms på deres indkøb. Disse virksomheder kan dermed heller
ikke fradrage momsen af indkøbte energiprodukter. De vil derfor som udgangspunkt blive belastet
økonomisk af momsen af den energiafgift, som de får godtgjort, når lovgiver har valgt godtgørelse
af energiafgift frem for en fritagelsesordning.
I disse tilfælde er der i dag ikke en udtrykkelig hjemmel til også at kompensere virksomhederne for
den moms, som kan henføres til den godtgjorte energiafgift. SKAT har dog efter praksis godtgjort
momsen af godtgjorte energiafgifter f.eks. i form af elafgift på kørestrøm anvendt til togdrift med
momsfritaget personbefordring.
Ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 blev energiafgiftslovenes regler om den såkaldte elpatronord-
ning ændret, således at betingelsen om, at kun momsregistrerede varmeproducenter kunne få godt-
gjort energiafgift, blev ophævet. Det blev således muligt for f.eks. ikke-momsregistrerede boligor-
ganisationer med varmeanlæg, som leverer varme til egne separate fjernvarmenet i forbindelse med
større bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen, at få godtgjort energiafgift. Æn-
dringen havde virkning fra og med den 1. november 2011. SKATs nuværende praksis om, at der i
visse tilfælde ydes godtgørelse af momsen af energiafgifter, når energileverancerne er anvendt til
brug for momsfritagne leverancer, omfatter ikke anmodninger om godtgørelse af momsen af de
energiafgifter, der tilbagebetales til ikke-momsregistrerede virksomheder som følge af denne æn-
dring af energiafgiftslovene.
2.3.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indføre eksplicit hjemmel for SKATs hidtidige praksis om godtgørelse af moms af
godtgjorte energiafgifter og herudover sikre, at der generelt ydes godtgørelse af moms af godtgjorte
energiafgifter i det omfang, den pågældende virksomhed ikke efter momsloven kan fradrage denne
moms. Den foreslåede bestemmelse vil også sikre, at der kan opnås godtgørelse af momsen af godt-
gjorte energiafgifter, såfremt der i de i forslaget omhandlede energiafgiftslove indføres nye tilfælde,
hvor der ydes godtgørelse af energiafgift til virksomheder, når energileverancerne er anvendt til
brug for momsfritagne leverancer.
Det er primært administrative årsager, der begrunder, om fritagelser for energiafgifter gennemføres
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
24
som direkte fritagelser eller som godtgørelser, og det har ikke været hensigten, at det for nogle virk-
somheder skulle indebære en særlig økonomisk belastning, at lovgiver har valgt en godtgørelsesord-
ning frem for en fritagelse på området. Der bør derfor generelt være adgang til at opnå kompensa-
tion i form af godtgørelse af momsen af de godtgjorte energiafgifter, når virksomhederne ikke kan
fradrage denne moms.
Det foreslås, at ændringen skal have virkning fra og med den 1. november 2011. Dette skal ses i ly-
set af, at f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationer med varmeanlæg, som leverer varme til
egne separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser og videre til deres lejere som led i
udlejningen, ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 fik mulighed for at få godtgjort energiafgifter fra
og med den 1. november 2011. Momsen af de godtgjorte energiafgifter bør derfor godtgøres i
samme omfang tilbage i tid.
Information om, hvorledes de berørte virksomheder kan anmode om godtgørelsen, vil blive offent-
liggjort på SKATs hjemmeside og beskrevet i SKATs juridiske vejledning ved førstkommende op-
datering af denne.
2.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-
gende i Danmark
2.4.1. Gældende ret
Fuldt skattepligtige personer efter kildeskatteloven kan i indkomstskatten modregne udbytteskat,
der er blevet indeholdt i indkomstårets udbytter fra danske selskaber. Herved undgås dobbeltbeskat-
ning af udbytterne. En tilsvarende regel er ikke fastsat i relation til udenlandske fysiske personers
faste driftssteder beliggende i Danmark.
Tilsvarende kan fuldt skattepligtige selskaber m.v. efter selskabsskatteloven og skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven i indkomstskatten modregne udbytteskat, der er blevet indeholdt i indkomst-
årets udbytter fra danske selskaber. Herved undgås dobbeltbeskatning af udbytterne. En tilsvarende
regel er ikke fastsat i relation til udenlandske selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark.
2.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at reglen om modregning af indeholdt udbytteskat i årets indkomstskat udvides, såle-
des at den også omfatter faste driftssteder af udenlandske fysiske personer og selskaber. Også for
faste driftssteder vil der i mangel af en sådan modregningsadgang kunne ske utilsigtet dobbeltbe-
skatning af udbytterne, hvilket der således foreslås at rette op på med lovforslaget.
2.5. Skattefri fusion mellem andelskasser og sparekasser eller banker
2.5.1. Gældende ret
Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
25
Herudover kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har tilladelse til at drive pengein-
stitutvirksomhed.
Efter de gældende regler er der ikke mulighed for skattefrit at gennemføre en skattefri fusion mel-
lem en andelskasse og en sparekasse eller mellem en andelskasse og et selskab, der har tilladelse til
at drive pengeinstitutvirksomhed.
2.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at andelskasser skattefrit skal kunne fusionere med en sparekasse eller et aktieselskab,
der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med sparekassen eller aktieselskabet som
fortsættende pengeinstitut. Bestemmelsen omfatter en fusion, hvor både andelskassen og aktiesel-
skabet er hjemmehørende her i landet, samt omfattet af lov om finansiel virksomhed.
At en fusion kan gennemføres skattefrit indebærer, at der ved fusionen ikke sker beskatning af over-
dragelsen af aktiver og passiver til det modtagende selskab m.v., men at det modtagende selskab
m.v. indtræder i den latente beskatning, der påhviler det indskydende selskab m.v. Der sker heller
ikke beskatning af evt. aktionærer, der modtager aktier i det modtagende selskab, da aktierne anses
for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier/anparter.
Selve ombytningen udløser ikke beskatning. Ved fusion af en andelskasse og en sparekasse eller et
pengeinstitut finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om vederlag, fusionsdato, indsendelse
af dokumenter, succession mv. også anvendelse.
Finanstilsynet sendte den 15. december 2017 bekendtgørelse om fusion af en andelskasse med et
andet pengeinstitut i høring. Med bekendtgørelsen sættes visse af selskabslovens regler om fusion i
kraft for andelskasser, så de får mulighed for at fusionere med en anden andelskasse, med en bank,
et sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse. Det forventes at bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. juli 2018.
Det foreslås, at bestemmelsen har virkning fra og med den 1. juli 2018 for at skabe overensstem-
melse mellem de civilretlige og de skatteretlige muligheder for fusion af en andelskasse med et an-
det pengeinstitut.
2.6. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
2.6.1. Gældende ret
Et dansk pensionsinstitut betaler pensionsafkastskat på 15,3 pct. af alle former for formueafkast,
herunder af overskud eller underskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom i Danmark og af
ejendomsavancer. Ejendomsavancerne opgøres og beskattes løbende efter lagerprincippet, det vil
sige, at både indkomstårets realiserede og urealiserede gevinster og tab beskattes.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
26
Anderledes forholder det sig for et udenlandsk pensionsinstitut, der betaler en skat på 22 pct. af
overskud ved drift (f.eks. udlejning) og af eventuelle realiserede ejendomsavancer, såfremt ejen-
dommen ejes direkte. En udenlandsk pensionskasse er således begrænset skattepligtig af indtægter
af fast ejendom i Danmark, såfremt den udenlandske pensionskasse i egenskab af ejer, medejer,
brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af fast ejendom beliggende her i landet. Skattepligten
omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
ven eller reglerne om genvundne afskrivninger.
Danmark har i efteråret 2016 modtaget en henvendelse fra Kommissionen vedrørende de danske
regler for beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte investeringer i danske ejendomme.
Kommissionen påpeger, at udenlandske pensionsinstitutter beskattes med en højere skattesats –
nemlig 22 pct. modsat danske pensionsinstitutter, som kun beskattes med 15,3 pct., jf. reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven. Kommissionen finder, at denne forskelsbehandling ikke er forene-
lig med kapitalens frie bevægelighed efter artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen. Danmark
har over for Kommissionen anerkendt, at de danske regler er i strid med EU-retten, hvorfor det er
nødvendigt at ændre reglerne.
2.6.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås på den baggrund, at ensarte beskatningen af afkast af fast ejendom for henholdsvis pen-
sionsinstitutter hjemmehørende i Danmark og i EU- og EØS-lande. Det foreslås således, at pensi-
onsinstitutter hjemmehørende i EU- eller EØS-lande fremover beskattes af deres investeringer i fast
ejendom i Danmark med 15,3 pct., samtidig med at indkomsten vedrørende afkast på fast ejendom
undergives lagerbeskatning. Beskatningen vil herved generelt svare til indholdet af reglerne om be-
skatning af fast ejendom i pensionsafkastbeskatningsloven, som danske pensionsinstitutter er omfat-
tet af.
Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2018. Endvidere foreslås, at ændringerne
får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere. Da de danske regler om
begrænset skattepligt af indtægt fra fast ejendom i en periode har været i strid med EU-retten, fore-
slås det endvidere at give mulighed for at det enkelte udenlandske pensionsinstitut kan vælge be-
skatning efter de nye regler også for tidligere indkomstår, dog ikke længere tilbage end indkomst-
året 2013. Udenlandske pensionsinstitutter, der ønsker en ændret beskatning i tidligere indkomstår,
skal give SKAT meddelelse herom senest den 1. august 2019.
2.7. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
2.7.1. Gældende ret
Danske selskaber er generelt skattepligtige af renteindtægter og har fradrag for renteudgifter.
I selskabsskatteloven findes en række regler, der i visse situationer begrænser et selskabs fradrag for
renteudgifter, jf. selskabsskattelovens §§ 11, 11 B og 11 C. Det er regler, der på forskelligt grundlag
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
27
begrænser et selskabs fradrag for renteudgifter.
I henhold til selskabsskattelovens § 11 begrænses et selskabs fradrag for renteudgifter i tilfælde af
tynd kapitalisering, dvs. i tilfælde hvor selskabets andel af gæld i forhold til selskabets egenkapital
overstiger forholdet 4:1.
De danske regler om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 blev indført i 1998 og var op-
rindeligt kun gældende, såfremt kreditor ikke var skattepligtig til Danmark. I 2004 blev reglerne
ændret, således at reglerne også finder anvendelse, når både debitor og kreditor er skattepligtige i
Danmark. Reglerne finder anvendelse for lån mellem forbundne parter (kontrolleret gæld), herunder
lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber di-
rekte eller indirekte har stillet sikkerhed for.
Ved ændringen i 2004 blev der samtidig givet skattefritagelse til danske skattepligtige selskaber for
renteindtægter, såfremt debitor som følge af de danske regler om tynd kapitalisering ikke har fået
fradrag for renteudgifterne. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrol-
lerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikker-
hed for.
Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 11 er der således ikke hjemmel til ved beskatnin-
gen af renteindtægter hos et dansk kreditorselskab at tage højde for evt. begrænsninger i rentefra-
dragsretten for et udenlandsk debitorselskab.
Dette forhold blev forelagt EU-Domstolen præjudicielt af Vestre Landsret, jf. sag C-593/14, Masco
Denmark. EU-Domstolen afsagde dom den 21. december 2016.
Domstolen udtalte, at det ikke var i overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i
Danmark ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et datterselskab i en anden med-
lemsstat, som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge af regler om tynd kapitalisering i den
anden medlemsstat. Dette er tilfældet, hvis selskabet ville have fået en sådan fritagelse, såfremt dat-
terselskabet havde været hjemmehørende i Danmark og på grund af de danske regler om tynd kapi-
talisering ikke havde fået fradrag.
2.7.2. Lovforslagets indhold
Der foreslås på baggrund af EU-Domstolens dom i Masco-sagen, jf. ovenfor, indført en fritagelse
for renteindtægter i et dansk moderselskab, hvis de modsvarende renteudgifter i debitorselskabet er
blevet begrænset af regler om tynd kapitalisering i et andet EU- eller EØS-land. Fritagelsen kan dog
ikke overstige den fritagelse, som ville være givet, såfremt både moder- og datterselskab havde væ-
ret hjemmehørende i Danmark, og renteudgifterne derfor var blevet fradragsbegrænset efter de dan-
ske regler.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
28
Denne udvidelse skal sikre, at et dansk selskab ikke beskattes af en renteindtægt, hvor et andet EU-
eller EØS-land ikke har givet adgang til fradrag for de korresponderende renteudgifter. Det kan ek-
sempelvis være en situation, hvor et dansk moderselskab har modtaget renteindtægter fra et datter-
selskab i Frankrig, hvor datterselskabet efter regler om tynd kapitalisering i Frankrig ikke har fået
fradrag for udgifterne. Udvidelsen anvendes alene, såfremt datterselskabet heller ikke ville have fået
fradrag for renteudgifterne efter de danske regler om tynd kapitalisering, hvis det havde været hjem-
mehørende i Danmark.
Den nye mulighed foreslås indsat som et nyt stk. 7 i § 11. Muligheden gives, hvor debitor efter reg-
lerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 ikke kunne have fået fradrag, og debitor ef-
ter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fra-
drag for de tilsvarende beløb.
Fritagelsen finder fortsat ikke anvendelse for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2018 og har virkning for indkomstår, der på-
begyndes den 1. juli 2018 eller senere. Da de danske regler har været i strid med EU-retten i en pe-
riode, vil SKAT udsende et styresignal om muligheden for genoptagelse af tidligere indkomstår.
Styresignalet vil først blive udsendt, når der foreligger en endelig dom fra Vestre Landsret i den
verserende danske sag.
2.8. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
2.8.1. Gældende ret
Levering af visse ydelser er momsfritaget – f.eks. inden for områder som sundhed, social forsorg og
bistand, uddannelse, kultur, sport, foreningsliv, spiludbud, udlejning af fast ejendom, finansiel virk-
somhed og persontransport. Virksomheder, offentligretlige organer, foreninger m.v., der leverer de
momsfri ydelser, betaler ikke moms af deres ydelser og har heller ikke fradragsret for moms af de-
res indkøb. Derfor er der et incitament til at udføre flest mulige opgaver internt i virksomheden i
stedet for at indkøbe ydelserne med moms, som ikke kan fradrages. Specielt administrative opgaver
og it-opgaver, som virksomheder af samme type bruger, er ofte ret ensartede, og det kan mindske
omkostningerne at samle opgaveløsningen ét sted. Store virksomheder kan i højere grad end mindre
virksomheder omkostningseffektivt løse alle opgaver internt, men selv i store virksomheder kan det
være besparende at få udført visse opgaver af andre.
Ved momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, er dette incitament til at udføre opgaver internt fjernet. Efter
bestemmelsen kan en selvstændig momsgruppe levere normalt momspligtige ydelser momsfrit til
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
29
sine medlemmer, så længe der er tale om rent omkostningsdækket virksomhed, medlemmerne beta-
ler hver deres del af omkostningerne, og fritagelsen ikke er konkurrenceforvridende. Det er endvi-
dere en betingelse, at ydelserne er direkte nødvendige for medlemmernes momsfri virksomhed.
Spørgsmålet om konkurrenceforvridning er bl.a. blevet behandlet af EU-Domstolen i sag C-8/01,
Taksatorringen. Taksatorringen leverede ydelser i forbindelse med opgørelse m.v. af motorkøretøjs-
skader for sine medlemsselskaber, som var forsikringsselskaber. Baseret på bl.a. denne dom af-
gjorde Højesteret i 2009 (SKM2009.501.HR), at der i det dagældende forhold på markedet for auto-
taksation ikke bestod en reel risiko for, at momsfritagelse af Taksatorringen ville kunne fremkalde
konkurrencefordrejning. Taksatorringen kunne derfor levere ydelserne momsfrit til sine medlemmer
i henhold til gruppebestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 19. Herudover har SKAT i et bindende svar fra
medio 2014 svaret, at spørgeren, som var en momsgruppe dannet af nogle ejendomsudlejningssel-
skaber, ikke i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, momsfrit kan levere ejendomsadministra-
tionsydelser til selskaberne (SKM 2014.763.SR). SKAT begrundede svaret med, at en sådan moms-
fritagelse ville medføre konkurrenceforvridning. En sag om rigtigheden af denne vurdering verserer
ved Landsskatteretten.
En selvstændig momsgruppe kan godt samtidig udføre og levere ydelser til medlemmernes moms-
pligtige aktiviteter, men da gælder momsfritagelsen ikke, og leveringerne er momspligtige. En
momsgruppe kan derudover levere ydelser, der i sig selv er momsfri - f.eks. uddannelsesydelser el-
ler finansielle ydelser.
Momsgrupper kan endvidere levere momsfri ydelser til deres medlemmers ikke-økonomiske virk-
somhed, herunder f.eks. den virksomhed, som kommuner og stat leverer i egenskab af offentlig
myndighed, og for hvilke de ikke anses for at være afgiftspligtige personer.
Der skal som hovedregel betales lønsumsafgift af momsfritagne ydelser. Virksomheder inden for
den finansielle sektor skal i 2018 betale 14,5 pct. i afgift af den lønsum, der anvendes på alle ydel-
ser, der medgår til de finansielle ydelser, herunder administrative ydelser, it-ydelser m.v. Afgiftssat-
sen stiger gradvist til 15,3 pct. i 2021. Andre virksomheder skal betale efter andre metoder og af-
giftssatser, der medfører en væsentligt lavere afgiftsbelastning. F.eks. skal organisationer, fonde og
foreninger (herunder visse momsgrupper) betale 6,37 pct. af lønsummen i afgift. Forskellen i af-
giftsbelastningen indebærer, at især virksomheder i den finansielle sektor vil kunne spare lønsums-
afgift ved at flytte opgaver i relation til administration og it til momsgrupper. Med virkning fra og
med den 1. januar 2015 blev der indført en værnregel, der indebærer, at leverer en momsgruppe, der
er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, ydelser til brug for sine medlemmers finan-
sielle- og forsikringsmæssige virksomhed, skal gruppen betale lønsumsafgift med samme sats som
virksomhederne i den finansielle sektor.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
30
2.8.2. Lovforslagets indhold
EU-Domstolen har den 21. september 2017 i sagerne C-326/15, DNB Banka, C-605/15, Aviva og C-
616/15, Kommissionen mod Tyskland, underkendt den gældende danske lov og praksis for anven-
delsen af momsfritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF (momsdirekti-
vet).
Direktivets og momslovens bestemmelser om momsfritagelse for selvstændige grupper er stort set
enslydende, men placeringen af bestemmelsen i forhold til andre momsfritagelser er forskellig.
I EU-dommene lægges der vægt på momsdirektivets opbygning og momsfritagelsernes placering.
Momsfritagelserne er omfattet af afsnit IX i direktivet, som er opdelt i 3 kapitler. Kapitel 1 er ”Al-
mindelige bestemmelser”, kapitel 2 er ”Fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af
almen interesse” og kapitel 3 er ”Fritagelse i forbindelse med andre aktiviteter”. Momsfritagelsen for
grupper findes i kapitel 2, og EU-domstolen konkluderer, at fritagelsen alene omfatter grupper, hvis
medlemmer udøver momsfri virksomhed af almen interesse som omhandlet i kapitel 2 og dermed
ikke kan finde anvendelse i relation til de andre momsfritagelser, som er omfattet af kapitel 3. I dom-
mene anføres, at denne konklusion underbygges af, at netop momsfritagelserne for virksomhed af
almen interesse i kapitel 2 er fastsat for at lette adgangen til disse ydelser, og at der ved fritagelsen
for selvstændige momsgrupper undgås ekstraomkostninger som følge af momsopkrævning.
I kapitel 3 findes eksempelvis momsfritagelserne for finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed,
udlejning af visse former for fast ejendom, udbud af spil og levering af frimærker.
Dansk lovgivning, hvorefter alle virksomheder med momsfritagne aktiviteter, og således også f.eks.
virksomheder i den finansielle sektor, udlejere af fast ejendom, spiludbydere, kan danne selvstændige
grupper og modtage momsfri ydelser fra disse grupper, underkendes ved dommene. Desuden er de
særlige danske momsfritagelser for indenrigs personbefordring og kunstnerisk virksomhed heller ikke
omfattet af direktivets kapitel 2, og der kan i henhold til dommene derfor heller ikke på disse områder
anvendes denne momsfritagelse for selvstændige momsgrupper.
Det foreslås, at momslovens regel for momsfritagelse for selvstændige grupper ændres, således at den
kommer i overensstemmelse med EU-retten. Ændringen vil medføre, at der kun kan leveres momsfri
ydelser af momsgrupper til medlemmernes momsfri aktiviteter af almen interesse.
Den væsentligste konsekvens af forslaget til ændringen i momsloven er, at virksomheder i den finan-
sielle sektor, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, og personbefordringsvirk-
somheder ikke fremover vil kunne anvende den særlige momsfritagelse for selvstændige grupper,
idet disse former for virksomhed ikke i henhold til EU´s momsregler anses for at være af almen
interesse.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
31
Den forslåede ændring vil ikke berøre anvendelsesområdet for momsfritagelsen i relation til medlem-
mers aktiviteter, for hvilke de ikke anses for at være afgiftspligtige (ikke økonomisk virksomhed).
Forslaget om at begrænse anvendelsesområdet for momsgruppers momsfri leveringer til sine med-
lemmer, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, vil betyde, at momsgrupper ikke fremover momsfrit kan levere
ydelser til brug for deres medlemmers finansielle- og forsikringsmæssige ydelser. Værnsreglen i lov
om afgift af lønsum m.v. om, at selvstændige momsgrupper skal betale lønsumsafgift med satsen
anvendt af den finansielle sektor, når de leverer momsfri ydelser i henhold til momslovens § 13, stk.
1, nr. 19, til medlemmernes finansielle aktiviteter, bliver hermed indholdsløs og foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 6, nr. 1.
2.9. Udvidelse af værnsregel om omgåelse af udbyttebeskatning
2.9.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier
ophævet, mens beskatningen af udbytter på unoterede aktier blev fastholdt. I forhold til udenlandske
investorer gælder det samme, idet kun udbytterne er begrænset skattepligtige i Danmark. Ved lov
nr. 1254 af 18. december 2012 blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det
formål at forhindre, at danske og udenlandske aktionærer omgår den danske udbyttebeskatning ved
at omkvalificere skattepligtige udbytter til skattefrie avancer, samtidig med at aktionærerne bevarer
ejerskabet til selskabet.
Bestemmelsens anvendelsesområde blev efterfølgende udvidet ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, da
det havde vist sig, at det oprindeligt indførte værn ikke var tilstrækkeligt robust. Udvidelsen bestod
for det første i at gøre værnsreglen anvendelig, når der f.eks. ved en skattepligtig aktieombytning
blev indskudt et tomt selskab mellem aktionærerne og det selskab, der blev overdraget. Disse til-
fælde omfattes af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Derudover blev der indført en
udvidelse af reglen, der indebar, at vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller her-
med koncernforbundne selskaber ved skattepligtig fusion og spaltning anses som udbytte, såfremt
aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernfor-
bundne selskaber. Disse tilfælde omfattes af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4.
For så vidt angår skattefrie omstruktureringer blev der samtidig gennemført en ændring af fusions-
skattelovens § 9 med henblik på at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital,
samtidig med at de bevarer ejerskabet. I medfør af fusionsskattelovens § 9 som affattet ved lov nr.
274 af 26. marts 2014 beskattes alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med
skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktu-
reringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er kon-
cernforbundne med de nævnte selskaber.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
32
Skatteministeriet er ved en såkaldt early warning fra SKAT blevet informeret om, at en konkret sag
har vist en ny metode til at omgå udbyttebeskatningen. I den konkrete sag var der tale om et sel-
skab, der ønskede at overdrage sine porteføljeaktier og derefter via et søsterselskab delvist erhverve
porteføljeaktierne i det selskab, aktierne var overdraget til (det erhvervende selskab). Der er altså
tale om en situation, hvor der trækkes midler ud af selskabet, uden at overdrageren reelt opgiver sit
ejerskab, men blot placerer ejerskabet i et koncernforbundet selskab. Det er netop denne form for
transaktioner, som værnsreglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, og fusionsskattelovens §
9 skal imødegå, men som værnsreglerne er formuleret, kan det overdragende selskab alligevel
undgå udbyttebeskatning, selv om overdrageren indirekte, via sit søsterselskab (dvs. et koncernfor-
bundet selskab), beholder ejerskabet til det selskab, det oprindeligt ejede porteføljeaktierne i.
Dette skyldes, at fremgangsmåden ikke er direkte omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og
4, og fusionsskattelovens § 9, idet disse bestemmelser efter deres ordlyd kun finder anvendelse,
hvor det er det overdragende selskab/aktionæren, der erhverver aktier i det erhvervende selskab el-
ler hermed koncernforbundne selskaber.
I SKM2016.16.HR (Færø-dommen) fandt Højesteret ud fra en helhedsvurdering, at en række aktio-
nærers salg af aktier i et eksisterende holdingselskab til et nystiftet holdingselskab ikke havde nogen
forretningsmæssig begrundelse. Formålet med transaktionerne var at tilvejebringe en ordning, hvor-
efter de opsparede midler i det eksisterende holdingselskab kunne overføres til aktionærerne uden
udbyttebeskatning, samtidig med at aktionærerne beholdt deres ejerandel via det nystiftede holding-
selskab. Det er vurderingen, at sager svarende til den, der var anledningen til SKATs early warning,
kan løses ved at anvende Højesterets praksis i SKM2016.16.HR. Dette skyldes, at det overdragende
selskab i en sådan situation sælger sine aktier for derefter delvist at generhverve aktierne via et tomt
søsterselskab, hvilket ikke ses forretningsmæssigt begrundet, men alene har til formål at omgå ud-
byttebeskatningen.
For udenlandske fysiske aktionærer indeholder reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8.
pkt., en værnsregel, der svarer til reglen i selskabsskattelovens § 2 D. Der er dog den forskel, at de
afståelsessummer, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, ifølge bestemmelsens ordlyd anses
for udbytte, mens dette ikke fremgår af ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt. For
fysiske personer kan de begrænset skattepligtiges vederlag derfor ikke anses for omfattet af den al-
mindelige bestemmelse om skattepligtige udbytter i ligningslovens § 16 A. Det medfører, at fysiske
personer efter skattekontrolloven ikke har pligt til at oplyse vederlag omfattet af værnsreglen i kil-
deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., på oplysningsskemaet, selv om der ikke er indeholdt ud-
bytteskat.
Såfremt den begrænset skattepligtige person er omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning på
aktier og har opnået henstand med betaling af fraflytterskatten, vil en afståelse, der omfattes af den
begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., desuden kunne udløse en
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
33
dobbeltbeskatning. Er afståelsen omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2, skal der
nemlig beregnes skat af en eventuel gevinst ved afståelsen efter personskattelovens § 8 a, og der er
ikke i de gældende regler hjemmel til, at der i denne beregnede skat gives fradrag for den udbytte-
skat, der eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab efter kildeskattelovens § 65, stk. 1.
2.9.2. Lovforslagets indhold
Uanset muligheden for at anvende den praksisskabte omgåelsesklausul, jf. Færø-dommen, foreslås
det, henset til ønsket om generelt at have så klare regler som muligt, at anvendelsesområdet for sel-
skabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, udvides, således at bestemmelserne ikke blot fin-
der anvendelse, hvor det er overdrageren eller (ved en skattepligtig fusion eller spaltning) aktionæ-
ren, der erhverver aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, men
også hvor det er fysiske eller juridiske personer, som står i en sådan forbindelse med de pågældende
selskaber som omhandlet i ligningslovens § 2, der erhverver aktierne. Dette vil sikre, at værnsreglen
direkte dækker de situationer, det har været hensigten, at bestemmelsen skulle dække, nemlig de si-
tuationer hvor den hidtidige aktionær direkte eller indirekte bevarer ejerskabet til det overdragne
selskab gennem det erhvervende selskab (eller dermed koncernforbundne selskaber).
For så vidt angår skattefrie omstruktureringer foreslås der en tilsvarende ændring af bestemmelsen i
fusionsskattelovens § 9, således at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med
skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren eller
fysiske eller juridiske personer, som står i en sådan forbindelse med aktionæren som omhandlet i
ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende sel-
skaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber.
Der foreslås ændringer svarende til de foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og
4, i værnsreglen for fysiske personer i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt.
Det foreslås endvidere, at det i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt., angives, at begrænset
skattepligtige afståelsessummer omfattet af værnsreglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8.
pkt., anses for udbytte. Herved vil de skattepligtige afståelsessummer blive omfattet af ligningslo-
vens § 16 A, stk. 1, om udbytter, hvilket i relation til fraflytningsbeskatningsreglerne indebærer, at
der i den skat, der skal beregnes på en eventuel gevinst ved afståelsen efter personskattelovens § 8
a, gives fradrag for den udbytteskat, der eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab efter kil-
deskattelovens § 65, stk. 1. Herved vil der ikke længere bestå en risiko for dobbeltbeskatning.
Desuden vil det medføre, at den begrænset skattepligtige person har pligt til at oplyse vederlagene
på oplysningsskemaet, såfremt der ikke er sket indeholdelse af udbytteskat.
2.10.
Tilbagesalg til det udstedende selskab
2.10.1. Gældende ret
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
34
Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal aktionærer eller andelshavere, der afstår aktier, andelsbevi-
ser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsretter til sådanne
værdipapirer til det selskab, der har udstedt værdipapirerne, medregne denne afståelsessum ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor afståelsen har fundet sted. Det
samme gør sig gældende, såfremt afståelsen sker til et selskab, som det udstedende selskab efter lig-
ningslovens § 2, stk. 2, udøver bestemmende indflydelse over, og hvori selskabet direkte eller indi-
rekte ejer mere 10 pct. af aktiekapitalen. Det forhold, at hele afståelsessummen beskattes, betyder,
at der sker en beskatning svarende til beskatningen af udbytter. Skattelovgivningen indeholder til-
lige en række bestemmelser, hvor sigtet er, at disse afståelsessummer og udbyttet skal betragtes på
samme måde.
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipa-
pirer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsens stk. 2 oplister, hvad der som
udgangspunkt skal henregnes til udbytte. Af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1,
fremgår, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, skal hen-
regnes til udbytte, jf. dog stk. 3, som regulerer, hvilke udlodninger der skal behandles efter reglerne
om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
2.10.2. Lovforslagets indhold
Denne del af lovforslaget er en opfølgning på lov nr. 652 af 8. juni 2016. Det blev i forbindelse med
vedtagelsen af loven klart, at der er behov for, at det relevante steder i skattelovgivningen bliver ty-
deliggjort, at udbytter og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal behandles
ens. Skatteministeren tilkendegav således i et svar til Folketinget, at det af retssikkerhedsmæssige
årsager bør sikres, at det kommer til at fremgå klart de steder inden for skattelovgivningen, hvor det
er relevant, at den givne bestemmelse omfatter både udbytter og skattepligtige afståelsessummer, jf.
skatteministerens svar på spørgsmål 41, der blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af
L 123 (folketingssamling 2015-16).
Det foreslås på den baggrund at ændre den definition af udbytter, der er indeholdt i ligningslovens §
16 A, stk. 2, nr. 1, således at den også dækker afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,
stk. 1. Det foreslås således, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 nævnes
specifikt. Ændringen indebærer ikke en ændring af beskatningshjemlen. Beskatningshjemlen for af-
ståelsessummer ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab er således fortsat ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, hvilket også udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, bliver det entydigt, at afståelses-
summer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skattemæssigt skal behandles på samme måde
som udbytter, og dermed at der f.eks. skal indeholdes udbytteskat heri i samme omfang, som der er
krav om indeholdelse af udbytteskat i udbytter.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
35
Som en konsekvens af, at begrebet udbytte med den foreslåede udbygning af definitionen heraf
også dækker afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, indeholder
lovforslaget tillige en række konsekvensændringer i skattelovgivningen. Lovændringen medfører
således at det i en række bestemmelser bliver overflødigt både at nævne udbytter og afståelsessum-
mer.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed
I fravær af den foreslåede ændring af de nugældende regler kan det ikke afvises, at 2017-ændringen
af agentreglen i OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 5, i visse tilfælde ville kunne medføre
en øget beskatning af udenlandske investorer i transparente investeringsenheder i Danmark. Det
ville kunne medføre et ikke nærmere kvantificerbart merprovenu. Den foreslåede ændring af de nu-
gældende regler vil imødegå denne potentielle stramning ved at indebære, at udenlandske investo-
rer, der foretager passive investeringer via transparente enheder, ikke vil få fast driftssted i Dan-
mark. Lovforslaget har dermed til hensigt at sikre, at Danmark fortsat er attraktivt at investere i for
udenlandske investorer. Samlet set forventes denne del af lovforslaget således ikke at medføre næv-
neværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
3.2. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
Forslaget om at tilvejebringe eksplicit lovhjemmel til at opretholde SKATs hidtidige praksis, hvor-
efter der i visse tilfælde sker godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, når energiproduktet
er anvendt til momsfritagne leverancer, medfører ikke et mindreprovenu for staten. Det skyldes, at
den nuværende praksis allerede er indregnet i den løbende budgettering af momsindtægterne.
Forslaget om, at der generelt ydes godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter i det omfang,
den pågældende virksomhed ikke efter momsloven kan fradrage denne moms, vil medføre, at der
vil være adgang til at få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i visse yderligere tilfælde,
særligt hvor ikke-momsregistrerede boligorganisationer leverer varme til egne separate fjernvarme-
net i forbindelse med større bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen. Udvidelsen
af anvendelsesområdet for den nuværende praksis om godtgørelse af momsen af godtgjorte energi-
afgifter vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
3.3. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
Forslaget vil medføre et mindreprovenu som følge af, at udenlandske pensionskassers løbende ind-
tægter fra f.eks. udlejning foreslås beskattet med 15,3 pct. mod 22 pct. efter gældende regler. Hertil
kommer et mindreprovenu som følge af, at avancer på ejendomme ejet direkte af udenlandske pen-
sionskasser ligeledes foreslås beskattet med 15,3 pct. mod 22 pct. efter gældende regler. Omvendt
vil forslaget om, at disse avancer foreslås beskattet løbende frem for ved afståelse, indebære et mer-
provenu, fordi beskatningen bliver fremrykket.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
36
Der er dog ikke grundlag for at vurdere størrelsen af disse provenuvirkninger.
3.4. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
For den finansielle sektor betød værnsreglen gennemført ved virkning fra og med den 1. januar
2015, at det blev afgiftsmæssigt uden betydning, om ydelserne blev udført internt eller i momsgrup-
per. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre, at købes ydelserne fremover eksternt, vil de være
momspligtige og dermed med ca. 10 procentpoint højere afgiftsbelastning end i dag. Det antages
imidlertid, at ydelserne i stort omfang allerede i dag og i endnu støre omfang fremover vil blive ud-
ført internt, da hovedparten af virksomhederne i den finansielle sektor er relativt store og dermed i
stand til at udføre opgaverne internt. Det skønnes dog, at der er nogle ydelser - f.eks. it-ydelser og
taksationsydelser - som en række mindre virksomheder i den finansielle sektor ikke rentabelt vil
kunne udføre, og som de derfor vil købe eksternt med moms.
For andre virksomheder - f.eks. taxavognmænd - der efter gældende regler har dannet momsfri
grupper til levering af administrationsydelser, fælles opkaldscentre m.v., og som har betalt lønsums-
afgift med en afgiftssats på f.eks. 6,37 pct. af lønsummen eller 4,12 pct. af lønsummen og over-
skud/underskud, vil en gennemførelse af forslaget betyde, at købes ydelserne fremover eksternt med
moms, vil afgiftsbelastningen være ca. 18-20 procentpoint højere end efter gældende regler. Den
øgede afgiftsbelastning vil betyde, at der er et betydeligt incitament til at løse opgaverne internt.
Omfanget af anvendelsen af momsgrupper i relation til disse virksomheder vurderes at være be-
grænset, og en del af opgaveløsningerne vil fremover blive udført internt. Det skønnes dog, at der
vil være tilfælde, hvor intern opgaveløsning ikke vil være rentabel, og ydelserne vil blive indkøbt
med moms.
Forslaget om begrænsning af momsfritagelsen for selvstændige grupper skønnes at medføre et årligt
merprovenu på ca. 15 mio. kr. (2018-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Skønnet er behæftet med
stor usikkerhed, idet der generelt ikke er mulighed for at udskille momsgrupper i SKATs systemer.
Der er derfor taget udgangspunkt i et antal af virksomheder, som i anden sammenhæng er identificeret
som momsgrupper og på den baggrund opgjort et konservativt skøn for merprovenuet.
Momsgruppers momsfri leveringer til kommunal, regional og statslig ikke-økonomisk aktivitet, be-
røres ikke af forslaget.
3.5. Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
4. Administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
37
fast ejendom
De administrative konsekvenser af den del af lovforslaget, der vedrører EU-tilpasningen af beskat-
ningen af fast ejendom tilhørende ikke-hjemmehørende pensionsinstitutter, vurderes at udgøre 0,4
mio. kr. i 2018 og 0,3 mio. kr. årligt i 2019-2022 til systemtilretninger.
4.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.
Det vurderes, at udvidelsen af indberetningspligten vil medføre merudgifter til kontrol og systemud-
vikling på xx kr. årligt.
4.3. Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for det offentlige.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
EU-tilpasningen af beskatningen af udenlandske pensionsinstitutters faste ejendomme beliggende i
Danmark vil medføre en nedsættelse af skattesatsen for de begrænset skattepligtige pensionsinstitut-
ter, men samtidig en løbende beskatning af avancer på de faste ejendomme i Danmark. Der er dog
ikke grundlag for at vurdere størrelsen af denne påvirkning.
5.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
Begrænsningen af momsfritagelsen for selvstændige grupper skønnes med væsentlig usikkerhed at
øge den umiddelbare afgiftsbelastning med ca. 20 mio. kr. (2018-niveau) årligt for de virksomhe-
der, der fremadrettet vil købe tidligere momsfri ydelser med moms. Det vurderes, at merbelastnin-
gen overvæltes på forbrugerne.
5.3. Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed
Justeringerne af reglerne om fast driftssted vil for udenlandske investorer, der foretager passive ka-
pitalinvesteringer i Danmark ved anvendelse af transparente investeringsenheder, kunne indebære
en administrativ lettelse, da skattereglerne fremover ikke vil nødvendiggøre brug af komplekse
strukturer for at undgå fast driftssted i Danmark.
6.2. Betaling af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
38
Forslaget om indberetning af de videregivne formidlingsprovisioner betyder en mindre omstillings-
byrde for de indberetningspligtige og meget begrænsede løbende byrder.
6.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
Indførelse af en hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, når energiprodukter
anvendes til momsfritagne leverancer, har ingen administrative konsekvenser for de virksomheder,
der allerede efter SKATs hidtidige praksis har fået godtgjort disse momsbeløb. Der vil med forsla-
get i forhold til SKATs hidtidige praksis ske en mindre udvidelse af kredsen af virksomheder, der
kan kræve godtgørelse af momsen af godtgjorte energiafgifter. De pågældende virksomheder vil i
forvejen selv skulle anmode om godtgørelse af energiafgifterne, og det vurderes ikke at have næv-
neværdige administrative konsekvenser for dem, at de fremover også skal anmode om godtgørelse
af momsen af de energiafgifter, der godtgøres.
6.4. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
EU-tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejen-
dom vurderes at indebære en administrativ byrde for de ikke-hjemmehørende pensionsinstitutter.
Dette skyldes, at de ikke-hjemmehørende pensionskasser fremover årligt skal vurdere handelsvær-
dien af fast ejendom beliggende i Danmark, som følge af at fast ejendom fremover skal beskattes
efter lagerprincippet.
6.5. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
Forslaget om begrænsning af momsfritagelsen for selvstændige grupper skønnes samlet set ikke at
have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. Virksomheder, der har dannet momsgrupper og
som følge af forslaget ønsker at flytte opgaveløsningen tilbage til virksomheden, vil dog få mindre
administrative omkostninger.
6.6. Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
9.1. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
39
Danske pensionsinstitutter skal ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, medregne alle
former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, f.eks. indtægter af fast ejendom. Det fremgår
endvidere af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, at der betales 15,3 pct. i skat af det skattepligtige
afkast (beskatningsgrundlaget), der opgøres efter lagerprincippet. Det vil sige, at overskud eller un-
derskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom beliggende i Danmark og avancer herpå beskat-
tes løbende.
Pensionsinstitutter som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der er hjemmehørende i udlandet,
er i medfør af samme lovs § 2, stk. 1, litra a og b, begrænset skattepligtige, for så vidt de oppebærer
indtægter af fast ejendom beliggende i Danmark. Det fremgår endvidere af selskabsskattelovens §
21, stk. 1, 1. pkt., at indkomstskattesatsen for de i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b,
nævnte udenlandske pensionsinstitutter udgør den i samme lovs § 17, stk. 1, nævnte procent af den
skattepligtige indkomst – nemlig 22 pct. Det vil sige, at overskud eller underskud ved drift (f.eks.
udlejning) af fast ejendom beliggende i Danmark beskattes. Modsat danske pensionsinstitutter be-
skattes ejendomsavancer først på tidspunktet for salget af ejendommen, men til gengæld sker be-
skatningen med den højere sats på 22 pct.
Den skattemæssige behandling af investering i fast ejendom kan henhøre under TEUF artikel 49 og
artikel 31 i EØS-aftalen om etableringsfrihed samt TEUF artikel 63 og artikel 40 i EØS-aftalen om
de frie kapitalbevægelser. Ved afgørelsen af spørgsmålet, om en national lovgivning henhører under
den ene eller den anden bestemmelse om fri bevægelighed, er det nødvendigt at inddrage formålet
med den pågældende lovgivning.
Spørgsmålet om, hvilken bestemmelse der finder anvendelse, er som udgangspunkt særligt relevant
i forholdet til lande uden for EU og EØS. Bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed finder
nemlig anvendelse i forhold til andre EU- og EØS-lande samt i forhold til tredjelande, mens be-
stemmelserne om etableringsfrihed alene finder anvendelse i forhold til andre EU- og EØS-lande.
Imidlertid følger det af TEUF artikel 64, stk. 1, at forbuddet mod restriktioner for kapitalbevægelser
mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande efter TEUF artikel
63 ikke berører anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksi-
sterede i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevæ-
gelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejen-
dom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarke-
der.
EU-Domstolen har bl.a. i dom af 1. juni 1999, C-302/97, Konle, præmis 52 og 53, og dommen i sa-
gen Test Claimants in the FII Group Litigation, C-446/04, præmis 192, fastslået, at en national for-
anstaltning, der er vedtaget efter en således fastsat dato, ikke allerede af denne grund automatisk
falder uden for den undtagelsesordning, der er indført ved den pågældende fællesskabsretsakt. En
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
40
bestemmelse, der i det væsentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller som alene lemper
eller fjerner en hindring i den tidligere lovgivning for udøvelsen af rettigheder og friheder efter fæl-
lesskabsretten, er omfattet af undtagelsen. Derimod kan en lovgivning, som hviler på andre princip-
per end den tidligere lovgivning, og som indfører nye procedurer, ikke betragtes som lovgivning,
der var gældende på den dato, der er angivet i den pågældende fællesskabsretsakt.
Den begrænsede skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blev indført med virkning fra
1970. Efter den 31. december 1993 er selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blot blevet justeret to
gange – nemlig i henholdsvis 1995 og 1998. Som led i ophævelsen af lov om særlig indkomstskat
m.v. ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 blev selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, justeret. Den da-
gældende begrænsede skattepligt efter lov om særlig indkomstskat af genvundne afskrivninger for
udenlandske selskaber m.v. med fast ejendom i Danmark blev overført til selskabsskatteloven, såle-
des at den begrænsede skattepligt kunne fastholdes efter ophævelsen af lov om særlig indkomstskat
m.v. Det vil sige, at der var tale om en overflytning af bestemmelsen (beskatningshjemlen) fra lov
om særlig indkomstskat til selskabsskatteloven. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blev igen
justeret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 som konsekvens af en generel revision af afskrivningsloven
med henblik på at forenkle og overskueliggøre loven samt foretage en sproglig modernisering af lo-
ven. Derudover blev flere regler for afskrivninger overført til afskrivningsloven fra anden skattelov-
givning, således at afskrivningsreglerne blev samlet i én lov. Der udgik dog en enkelt henvisning af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, da den dagældende bestemmelse om afskrivning på dræ-
ningsanlæg på jordbrugsbedrifter blev ændret, således at der ikke længere skal ske beskatning af
genvundne afskrivninger.
Det er opfattelsen, at der ikke er ændret ved de bagvedliggende principper for den begrænsede skat-
tepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, ved justeringen i 1995 (lov nr. 313 af 17. maj
1995), og at justeringen, der blev foretaget i 1998 (lov nr. 434 af 26. juni 1998), er udtryk for en
lempelse af den begrænsede skattepligt – restriktionen – hvilket ikke har ændret på, at bestemmel-
sen har eksisteret siden den 31. december 1993, jf. EU-Domstolens tilkendegivelser i ovenstående
domme.
På den baggrund er det opfattelsen, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, kan anses for at have
været eksisterende den 31. december 1993, og derfor omfattet af stand still-bestemmelsen i TEUF
artikel 64, stk. 1.
Det er derfor uden betydning, hvorvidt den skattemæssige behandling af investering i fast ejendom
henhører under TEUF artikel 49 og artikel 31 i EØS-aftalen om etableringsfrihed eller TEUF artikel
63 og artikel 40 i EØS-aftalen om de frie kapitalbevægelser.
I overensstemmelse hermed, og som det også fremgår af afsnit 2.6.2., foreslås det, at udenlandske
pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i EU eller EØS, fremover beskattes af indtægter fra fast
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
41
ejendom beliggende i Danmark, som hvis de havde været beskattet efter pensionsafkastbeskatnings-
loven. Det medfører en lavere løbende beskatning, samtidig med at værdistigninger på den faste
ejendom således beskattes efter lagerprincippet. Herved sidestilles danske og udenlandske pensions-
institutter, der er hjemmehørende i EU eller EØS, ved beskatningen af afkast på fast ejendom.
9.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering
EU-Domstolen afsagde den 21. december 2016 dom i sag C-593/14, Masco Denmark. Domstolen
udtalte, at det ikke er i overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i Danmark ikke
får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, som ikke
har fået fradrag for renteudgiften som følge af regler om tynd kapitalisering i den anden medlems-
stat. Dette er tilfældet, idet selskabet ville have fået en sådan fritagelse, såfremt datterselskabet
havde været hjemmehørende i Danmark og ikke havde fået fradrag på grund af de danske regler om
tynd kapitalisering.
Efter den foreslåede bestemmelse skal renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,
litra a, hvis debitor som følge af § 11 ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis de-
bitor havde været skattepligtig til Danmark, og debitor efter regler om tynd kapitalisering i et land,
der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb. Herved ligestilles
danske selskaber og selskaber i et andet EU- eller EØS-land i forhold til muligheden for en skatte-
fritagelse for en renteindtægt fra et datterselskab, hvis fradraget for renteudgiften er blevet nægtet
efter regler om tynd kapitalisering i et andet land.
Sagen var forelagt for EU-Domstolen af Vestre Landsret, der endnu ikke har afsagt dom i sagen.
Når der er afsagt dom, vil SKAT udsende et styresignal om mulighederne for genoptagelse.
9.3. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
Forslaget bringer momslovens bestemmelse om momsfritagelse for selvstændige grupper i overens-
stemmelse med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF.
9.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-
gende i Danmark
Det foreslås af hensyn til EU-retten at udvide reglerne for adgang til at modregne indeholdt udbytte-
skat i årets indkomstskat til også at omfatte udenlandske personer og selskabers faste driftssteder
beliggende i Danmark, når disse modtager udbytte fra danske selskaber som led i det faste drifts-
steds daglige virksomhed. På den måde undgås en utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske per-
soner og selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark. Udenlandske personer og selskabers
faste driftssteder i Danmark får herved samme adgang til at modregne indeholdt udbytteskat fra
danske aktier i årets indkomstskat, som gælder for danske selskaber m.v.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
1859924_0042.png
42
9.5. Lovforslagets øvrige elementer
De øvrige foreslåede ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2018 til den 23. marts 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligforenin-
gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsfor-
ening, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk
Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Taxi
Råd, Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA,
Ejendomsforeningen Danmark, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-
nans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Kraft-
varmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,
FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Lands-
skatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankestyrelsen og
SRF Skattefaglig Forening.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Den EU-retlige tilpasning af
beskatningen af ikke-hjemme-
hørende pensionsinstitutters in-
vesteringer i fast ejendom vil
medføre et ikke nærmere kvan-
tificerbart merprovenu som
følge af, at ejendomsavancer
fremover foreslås beskattet lø-
bende frem for ved afståelse.
Forslaget om den EU-retlige til-
pasning af begrænsning af
momsfritagelsen for selvstæn-
dige grupper skønnes at med-
føre et årligt merprovenu på ca.
15 mio. kr. (2018-niveau) efter
tilbageløb og adfærd.
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Justeringen af reglerne om
fast driftssted, hvorved uden-
landske investorer, der foreta-
ger passive investeringer via
transparente enheder, frem-
over ikke vil få fast driftssted
i Danmark, skønnes at med-
føre et ikke nærmere kvantifi-
cerbart mindreprovenu for det
offentlige.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Forslaget om at tilvejebringe
eksplicit lovhjemmel til at
opretholde SKATs hidtidige
praksis, samt udvidelsen af
dets anvendelsesområde,
hvorefter der i visse tilfælde
sker godtgørelse af moms af
Lovforslagets øvrige elementer godtgjorte energiafgifter, når
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
1859924_0043.png
43
vurderes ikke at have nævne- energiproduktet er anvendt til
værdige positive økonomiske momsfritagne leverancer,
konsekvenser for det offentlige. skønnes ikke at medføre et
nævneværdigt mindrepro-
venu for det offentlige.
Den EU-retlige tilpasning af
beskatningen af ikke-hjem-
mehørende pensionsinstitut-
ters investeringer i fast ejen-
dom vil medføre et ikke nær-
mere kvantificerbart mindre-
provenu som følge af, at be-
skatningen foreslås nedsat fra
22 pct. til 15,3 pct.
Lovforslagets øvrige elemen-
ter vurderes ikke at have
nævneværdige negative øko-
nomiske konsekvenser for det
offentlige.
De administrative omkostnin-
ger vedr. den EU-retlige til-
pasning af beskatningen af
fast ejendom tilhørende ikke-
hjemmehørende pensionsin-
stitutter, skønnes at udgøre
1,6 mio. kr., som vedrører
nødvendige systemtilretnin-
ger.
Det vurderes, at udvidelsen af
indberetningspligten vil med-
føre merudgifter til kontrol
og systemudvikling på xx kr.
årligt.
Lovforslagets øvrige elemen-
ter vurderes ikke at have
nævneværdige administrative
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Lovforslaget vurderes ikke at
have nævneværdige positive
administrative konsekvenser
for det offentlige.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
1859924_0044.png
44
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om den EU-retlige
tilpasning af beskatningen af
ikke-hjemmehørende pensions-
institutters investeringer i fast
ejendom vil medføre en ned-
sættelse af skattesatsen, men
samtidig indebære en løbende
beskatning af avancer på de fa-
ste ejendomme i Danmark. Der
er dog ikke grundlag for at vur-
dere størrelsen af disse prove-
nuvirkninger.
Lovforslagets øvrige elementer
vurderes ikke at have nævne-
værdige positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Justeringerne af reglerne om
fast driftssted vil for udenland-
ske investorer, der foretager
passive kapitalinvesteringer i
Danmark ved anvendelse af
transparente investeringsenhe-
der, kunne indebære en admini-
strativ lettelse, da skattereg-
lerne fremover ikke vil nødven-
diggøre brug af komplekse
strukturer for at undgå fast
driftssted i Danmark.
konsekvenser for det offent-
lige.
Forslaget om den EU-retlige
tilpasning af begrænsning af
momsfritagelsen for selv-
stændige grupper skønnes at
medføre en årlig merbelast-
ning på ca. 20 mio. kr. (2018-
niveau).
Lovforslagets øvrige elemen-
ter vurderes ikke at have
nævneværdige negative øko-
nomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om indberetning af
de videregivne formidlings-
provisioner betyder en min-
dre omstillingsbyrde for de
indberetningspligtige og me-
get begrænsede løbende byr-
der.
Forslaget om at tilvejebringe
eksplicit lovhjemmel til at
opretholde SKATs hidtidige
praksis, samt udvidelsen af
dets anvendelsesområde,
Lovforslagets øvrige elementer hvorefter der i visse tilfælde
vurderes ikke at indebære næv- sker godtgørelse af moms af
neværdige administrative lettel- godtgjorte energiafgifter, når
ser for erhvervslivet m.v.
energiproduktet er anvendt til
momsfritagne leverancer,
vurderes alene at have ikke
nævneværdige administrative
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
1859924_0045.png
45
konsekvenser for de virksom-
heder, som omfattes efter for-
slaget om udvidelse af anven-
delsesområdet.
Den EU-retlige tilpasning af
beskatningen af ikke-hjem-
mehørende pensionsinstitut-
ters investeringer i fast ejen-
dom vurderes at indebære en
administrativ byrde, fordi der
fremover årligt skal foretages
en vurdering af handelsvær-
dien af fast ejendom. Der er
ikke grundlag for at vurdere
de negative administrative
konsekvenser yderligere.
Forslaget om begrænsning af
momsfritagelsen for selv-
stændige grupper skønnes
samlet set ikke at have næv-
neværdige konsekvenser for
erhvervslivet. Virksomheder,
der har dannet momsgrupper
og som følge af forslaget øn-
sker at flytte opgaveløsningen
tilbage til virksomheden,
vil dog få mindre administra-
tive omkostninger.
Lovforslagets øvrige elemen-
ter vurderes ikke at indebære
nævneværdige administrative
byrder for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Danmark har over for Kommissionen anerkendt, at de danske
regler, hvorefter udenlandske pensionsinstitutter beskattes med
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
1859924_0046.png
46
en højere skattesats – nemlig 22 pct. af investeringer i fast ejen-
dom modsat danske pensionsinstitutter, som kun beskattes med
15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven, er i strid med
EU-retten. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne. Det fo-
reslås derfor, at udenlandske pensionsinstitutter, der er hjemme-
hørende i EU eller EØS, fremover beskattes af indtægter fra
fast ejendom beliggende i Danmark, som hvis de havde været
beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven.
EU-Domstolen har fastslået, at det ikke er i overensstemmelse
med TEUF’s regler om den fri etableringsret, at et selskab i
Danmark ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra
et datterselskab i en anden medlemsstat, når datterselskabet
ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge af regler om
tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er tilfældet,
såfremt datterselskabet havde været hjemmehørende i Danmark
og ikke havde fået fradrag på grund af de danske regler om tynd
kapitalisering. Med henblik på at tilpasse reglerne foreslås det,
at renter og kursgevinster ikke skal medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, hvis debitor som følge af reg-
lerne om tynd kapitalisering ikke kunne have fået fradrag for de
tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig til
Danmark, og debitor efter regler om tynd kapitalisering i et
land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fradrag for
de tilsvarende beløb.
Endvidere foreslås det, at bringe momslovens bestemmelse om
momsfritagelse for selvstændige grupper i overensstemmelse
med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF.
Det foreslås endelig af hensyn til EU-retten at udvide reglerne
for adgang til at modregne indeholdt udbytteskat i årets ind-
komstskat til også at omfatte udenlandske personer og selska-
bers faste driftssteder beliggende i Danmark, når disse modta-
ger udbytte fra danske selskaber som led i det faste driftssteds
daglige virksomhed. Udenlandske personer og selskabers faste
driftssteder i Danmark får herved adgang til at modregne inde-
holdt udbytteskat fra danske aktier i årets indkomstskat, som
gælder for danske selskaber m.v.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
1859924_0047.png
47
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
48
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Selskabsskattelovens § 2 indeholder reglerne om selskabers og foreningers m.v. begrænsede skatte-
pligt til Danmark. Det følger af § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., at selskaber, der oppebærer udbytte omfat-
tet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, er
begrænset skattepligtige heraf til Danmark.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 2
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., udgør skattesatsen 22 pct. af de samlede udbytter og
afståelsessummer for selskaber og foreninger m.v., som er begrænset skattepligtige til Danmark
heraf efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Dog udgør satsen 15 pct., hvis selskabet eller for-
eningen m.v. har hjemsted i en anden stat end Danmark, og hvis den kompetente myndighed i den
stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysnin-
ger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 7, justerer reglerne om fast driftssted
ved udøvelse af visse former for investeringsvirksomhed.
Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at selskaber m.v., der ikke er fuldt skatteplig-
tige til Danmark, er skattepligtige, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Fast
driftsstedsbegrebet fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD’s model-
overenskomst. Dette indebærer, at der foreligger fast driftssted, såfremt selskabet udøver erhverv
her i landet gennem et fast forretningssted, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i
modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt.
Det har siden Skatterådets afgørelse i SKM 2013.899 været fast administrativ praksis, at aktiviteter,
der udelukkende består i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for udøvelse af erhverv i re-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
49
lation til fast driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i øvrigt til beskrivelsen i de al-
mindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.
Det foreslås i
1. pkt.,
at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordrin-
ger, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv i
relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør næringsvirksomhed.
Forslagets henvisning til investeringer i aktier omfatter investeringer i alle de former for værdipapi-
rer, der ved afståelse beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Forslaget har til hensigt at sikre, at passive investeringer fremover ikke i sig selv skal anses for er-
hvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted for investoren her i landet. Dette vil gælde, såvel
når investoren foretager sine investeringer alene, som når investoren foretager investeringerne sam-
men med andre fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt
transparent.
Det vil skulle afgøres efter almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbe-
greb, om investeringer sker som led i næring. I overensstemmelse med praksis om afgrænsningen af
næringsvirksomhed på det finansielle område vil det forhold, at f.eks. investeringer i aktier sker
med henblik på at opnå et økonomisk udbytte, ikke nødvendigvis indebære, at investeringerne ud-
gør næring efter aktieavancebeskatningsloven. Næring efter aktieavancebeskatningsloven foreligger
kun, såfremt aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring).
Dette er bl.a. fastslået i administrativ praksis vedrørende venturevirksomheder, hvis aktivitet består
i erhvervelse af aktier med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af akti-
erne, jf. eksempelvis SKM 2002.605 LSR.
For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med
henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Derudover vil aktiviteterne udgøre
næring, hvis selskabet m.v. driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring.
Er der tale om investeringer foretaget af et selskab, der er næringsdrivende inden for det pågæl-
dende område, vil der i overensstemmelse med praksis være en formodning for, at konkrete investe-
ringer skal anses for omfattet af næringsvirksomheden. Denne formodning kan dog afkræftes.
Hvis der er tale om investeringer, der foretages af flere investorer i fællesskab ved investering gen-
nem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være afgørende, om den enkelte deltager må anses
for at foretage investeringerne som led i næring. Ved investeringer gennem en transparent enhed vil
der derfor kunne foreligge næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for andre deltagere, og
den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne opnå fast
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
50
driftssted her i landet som følge af de pågældende aktiviteter.
Såfremt et selskab udøver erhverv gennem et fast driftssted her i landet, er det de almindelige prin-
cipper for allokering af aktiver og passiver til faste driftssteder i artikel 7 i OECD’s modeloverens-
komst med tilhørende kommentarer, der regulerer, hvorvidt selskabets finansielle aktiver og/eller
passiver skal allokeres til det faste driftssted. Udøves der erhverv med fast driftssted i Danmark vil
også f.eks. aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, skulle allokeres til det faste drifts-
sted og derfor være omfattet af den begrænsede skattepligt.
Forslaget vil derfor kun få betydning i tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke
vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves erhverv her i landet.
I
2. pkt.
foreslås en værnsregel, der skal imødegå en kunstig udskillelse af investeringsaktiviteter,
når de vedrører erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.
Som nævnt vil det være de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der følger af
OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal
vurderes, om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
vedrører et fast driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed for at foretage en sådan
allokering af finansielle aktiver og passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den erhvervs-
mæssige aktivitet i Danmark og investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller juridi-
ske person.
Den foreslåede værnsregel skal sikre, at aktiviteter med investering i aktier og erhvervelse af for-
dringer, gæld og finansielle kontrakter også uden for næringstilfælde kan medføre fast driftssted her
i landet, når aktiviteterne har forbindelse med erhvervsaktiviteter, der er skattepligtige i Danmark.
Dette vil efter forslaget kun gælde, såfremt de skattepligtige aktiviteter udøves af fysiske eller juri-
diske personer, der er interesseforbundne med det selskab m.v., der udøver investeringsaktivite-
terne. Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende
fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgiv-
ningens almindelige regler anses for interesseforbundne.
Den fornødne forbindelse mellem investeringsaktiviteterne og de skattepligtige erhvervsaktiviteter
vil foreligge, når det må lægges til grund, at aktiverne og passiverne i selskabets investeringsvirk-
somhed var blevet allokeret til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv havde udø-
vet de samlede aktiviteter.
Også når værnsreglen i det foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører investeringsaktiviteterne
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
51
kun fast driftssted i Danmark, såfremt aktiviteterne udøves gennem et fast forretningssted her i lan-
det, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i artikel 5, stk. 5, i OECD-modeloverens-
komst er opfyldt.
Til nr. 4
Efter selskabsskattelovens § 2 C, stk. 5, 9. pkt., skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, an-
ses for modtaget af selskabet ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens
§ 5 A. Bestemmelsen finder anvendelse på registreringspligtige filialer af udenlandske virksomhe-
der og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjem-
sted eller har ledelsens sæde her i landet, og som beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af §
1, stk. 1, nr. 2.
Formuleringen ”m.v.” refererer i denne sammenhæng til afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B, stk. 1. Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1,
udgå af bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, generelt er at anse
for at udgøre udbytte efter ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets
§ 5, nr. 1.
Til nr. 5 og 6
Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse af beskatning af
udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Be-
stemmelsen i § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor aktier, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig
aktieombytning, overdrages til et tomt selskab, mens § 2 D, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor skiftet fra
udbytte til en anden form for betaling opnås ved en skattepligtig fusion eller spaltning.
Hvor en aktionær ved overdragelse til et tomt selskab eller i forbindelse med en skattepligtig fusion
eller spaltning fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modta-
gende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, finder værnsreglerne i selskabsskattelo-
vens § 2 D, stk. 2 og 4, ikke anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået. Værnsreglerne
finder dog alligevel anvendelse, hvis det overdragende selskab efter overdragelsen ejer aktier i det
erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet over-
drageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.5.1 er det i praksis konstateret, at dette regel-
sæt er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver
aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionæ-
rer).
Efter forslaget foreslås bestemmelsen i § 2 D, stk. 2 og 4, udvidet, således, at værnsreglerne finder
anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
52
som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modta-
gende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgå-
else af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til akti-
erne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det
overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet
til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som
udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person
med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprin-
delige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne sel-
skab.
Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysi-
ske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivnin-
gens almindelige regler anses for interesseforbundne.
Til nr. 7
Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlem-
mer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning, jf. ligningslovens § 16 C, undtaget fra skattepligten. Udbytte omfattet af ligningslovens §
16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 har
modtaget fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, beskattes med 15 pct., medmindre der er
tale om udbytte af egne aktier, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. Det fremgår heref-
ter af 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, og udbytte,
som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller
et andet investeringsselskab. Herefter følger det af 4. pkt., at afståelsessummer omfattet af lignings-
lovens § 16 B, stk. 1, beskattes med 15 pct. ved afståelse af aktier eller andele i et selskab. Afståelse
af investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens
§ 16 C beskattes dog ikke med 15 pct., såfremt investeringsinstituttet med minimumsbeskatning
udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumen-
ter efter Finanstilsynets regler herom samt afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et
selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjem-
mehørende her i landet, jf. bestemmelsens 5. pkt.
Det foreslås, at 4. og 5. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ophæves, idet afståelsessum-
mer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den
tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
53
Til nr. 8
Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., må investeringsinstituttet, investeringsselskabet
eller selskabet gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets
administration.
Som følge af den foreslåede ophævelse af nr. 4 og 5 i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, bliver
6. pkt. til 4. pkt. Desuden udgår henvisningerne til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,
stk. 1, i dette punktum, idet denne henvisning i stedet omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, 2. og 3. pkt.
Til nr. 9
Ved dommen i sag C-593/14, Masco Denmark, udtalte EU-Domstolen, at det ikke er i overensstem-
melse med den fri etableringsret, når et selskab i Danmark ikke får fritagelse for beskatning af ren-
teindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, som ikke har fået fradrag for renteudgiften
som følge af regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er tilfældet, hvis selska-
bet ville have fået en sådan fritagelse, såfremt datterselskabet havde været hjemmehørende i Dan-
mark og på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke havde fået fradrag.
Ved lovforslaget foreslås skattefritagelsen for renteindtægter udvidet med de situationer, hvor et de-
bitorselskab i et andet EU- eller EØS-land på grund af regler om tynd kapitalisering ikke har fået
fradrag for de korresponderende renteudgifter. Denne fritagelse kan dog ikke overstige den frita-
gelse, som ville have været givet, såfremt renteudgifterne var blevet fradragsbegrænset efter de dan-
ske regler.
Muligheden gives, hvor debitor på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke kunne
have fået fradrag, hvis selskabet havde været skattepligtigt i Danmark, og debitor tillige efter regler
om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fradrag for de
tilsvarende beløb. Det kan for eksempel være et dansk selskab, der har udlånt penge til et koncern-
forbundet selskab i Tyskland. Muligheden gives, hvis det tyske selskab som en følge af de tyske
regler om tynd kapitalisering ikke har fået fradrag for rentebetalingen til Danmark i Tyskland, og
såfremt det tyske selskab ikke kunne have fået fradrag efter de danske regler om tynd kapitalisering,
hvis det havde været et dansk selskab.
Fritagelsen finder fortsat ikke anvendelse for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.
Det foreslås, at renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for skattepligtige omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kunne have fået fra-
drag for de tilsvarende beløb efter § 11, og debitor ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb ef-
ter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS. § 11, stk. 1, gælder
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
54
dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncern-
forbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.
Der vil efter lovforslaget således være to betingelser for, at et selskab i Danmark kan få en fritagelse
for beskatning af renteindtægter efter den foreslåede bestemmelse. For det første skal der foretages
en fiktiv opgørelse af, om selskabet ville have haft adgang til en skattefritagelse, såfremt debitor
havde været et dansk koncernforbundet selskab, dvs. at der skal foretages en vurdering af, om debi-
tor som et dansk selskab ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 11. Endvidere skal kre-
ditorselskabet dokumentere, at der er sket rentefradragsbegrænsning af debitor efter et EU- eller
EØS-lands regler om tynd kapitalisering.
Til nr. 10
Selskabsskattelovens § 11 B indeholder regler om begrænsning af selskabers fradrag for tab på net-
tofinansieringsudgifter. Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5, omfatter et selskabs nettofi-
nansieringsudgifter bl.a. en eventuel negativ sum af skattepligtig fortjeneste og udnyttelse af tab ved
afståelse af aktier m.v., som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter
og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 11
Danske pensionsinstitutter er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af alle former for
formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom i
Danmark og af ejendomsavancer.
Over- eller underskud ved drift af fast ejendom eller anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- el-
ler pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig
indkomst, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2. Det vil sige som de skattepligtige brutto-
indtægter fratrukket driftsudgifterne. Der er også fradrag for renteudgifter, herunder evt. prioritets-
renter. Dog følger det af samme bestemmelse, at reglerne om skattemæssige afskrivninger på byg-
ninger og installationer ikke finder anvendelse.
Det følger endvidere af pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, at gevinst og tab på f.eks. fast
ejendom opgøres som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og handelsvær-
dien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er ejendommen anskaffet i indkomståret, op-
gøres gevinst og tab som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og anskaffel-
sessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
55
tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og handelsværdien ved ind-
komstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi. Eventuelle forbedringer tillægges anskaffelsessummen henholdsvis han-
delsværdien ved indkomstårets begyndelse.
Derudover følger det af pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 6, at der ved opgørelsen af ge-
vinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboli-
ger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.
Udenlandske pensionsinstitutter er begrænset skattepligtige af indtægter af fast ejendom i Danmark,
såfremt det udenlandske pensionsinstitut i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder op-
pebærer indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
b. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavan-
cebeskatningsloven eller reglerne om genvundne afskrivninger. Indkomstskatten for den skatteplig-
tige indkomst efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, er 22 pct. efter selskabsskattelovens §
17, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Dvs. at skatteprocenten for udenlandske pensionsin-
stitutters afkast af fast ejendom er højere end de 15,3 pct., der gælder for danske pensionsinstitutter.
Det er vurderingen, at denne højere beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte investe-
ringer i fast ejendom er i strid med EU-retten, jf. nærmere herom i
afsnit 9.1. EU-tilpasning af be-
skatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom
i de almindelige
bemærkninger. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne, således at de ikke længere er i strid med
EU-retten.
Det foreslås derfor at beskatte udenlandske pensionsinstitutter på en måde, som svarer til beskatnin-
gen af danske pensionsinstitutter. Det vil sige, at de udenlandske pensionsinstitutter alene beskattes
med 15,3 pct. af afkastet af deres investering i fast ejendom beliggende i Danmark. Herved undergi-
ves de udenlandske pensionsinstitutter den samme skatteprocent, som danske pensionsinstitutter er
underlagt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås desuden, at de udenlandske pensions-
institutter undergives det samme beskatningsprincip som de danske.
Det foreslås således at indsætte en ny § 13 J i selskabsskatteloven, hvoraf det følger, at udenlandske
pensionsinstitutter, som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra b, skal anvende lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i opgørelsen af fortjenesten ved fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 1.-4. pkt., sker beskatningen efter lagerprincippet, således at ind-
komstårets gevinst og tab opgøres som forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved ind-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
56
komstårets udløb og handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets begyndelse. Er ejendom-
men anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem handelsværdien ved
indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen afstået i
indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kon-
tantværdi og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i
samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Eventuelle forbedringer tillægges
anskaffelsessummen henholdsvis handelsværdien ved indkomstårets begyndelse.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 5.-6. pkt., følger det endvidere, at der ved opgørelsen af gevinst
og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, an-
vendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet. Reglerne om skatte-
mæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Dette svarer til de til-
svarende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2 og 6.
Der foreslås et § 13 J, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ved opgørelsen af fortjenesten efter stk. 1 kan de
heri nævnte pensionsinstitutter fradrage tidligere års tab vedrørende fast ejendom, opgjort efter stk.
1, som ikke er modregnet i indtægt eller fortjeneste beskattet efter stk. 1.
Der er således tale om en bestemmelse om fradrag for tidligere års tab, der er opgjort efter det fore-
slåede lagerprincip i § 13 J, stk. 1. Baggrunden for denne adgang til at modregne tidligere års tab er,
at nogle udenlandske pensionsinstitutter, der omfattes af den foreslåede beskatning, kan have haft
tab i et indkomstår uden anden indtægt eller fortjeneste fra fast ejendom i Danmark, hvori tabet
kunne modregnes. Hvis det udenlandske pensionsinstituts faste ejendom i Danmark herefter stiger i
værdi, vil det udenlandske pensionsinstitut i et efterfølgende år blive beskattet af den fulde værdi-
stigning, medmindre der gives fradrag for tidligere års tab. Der skal alene være mulighed for at fra-
drage tidligere års tab i situationer, hvor det udenlandske pensionsinstitut ikke har haft mulighed for
at modregne tabet i anden indtægt eller fortjeneste i et tidligere indkomstår.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 13 J, stk. 3, defineres pensionsinstitutter i henhold til stk. 1
som selskaber, foreninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, og som
1) har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gennemført Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelate-
rede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (herefter direktiv 2016/2341)
eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsyn hermed (herefter pensionskassedirekti-
vet) med senere ændringer,
2) eller som opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskat-
ningslovens § 52.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
57
Efter den foreslåede bestemmelse, skal der således være tale om et pensionsinstitut, der er belig-
gende i et andet EU- eller EØS-land. Det vil sige, at et pensionsinstitut, der ikke er beliggende i et
andet EU- eller EØS-land, ikke har mulighed for at blive omfattet af den foreslåede § 13 J i sel-
skabsskatteloven.
Som det fremgår af
afsnit 9.1. EU-tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinsti-
tutters investeringer i fast ejendom
i de almindelige bemærkninger, er det opfattelsen, at den fore-
slåede bestemmelse kan afgrænses til kun at finde anvendelse for pensionsinstitutter, der er belig-
gende i et andet EU- eller EØS-land.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 1, skal der være tale om en pensionskasse, der har tilladelse til
at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gennemført direktiv 2016/2341 eller direktiv
2003/41/EF med senere ændringer. Sidstnævnte direktiv er det direktiv, som i 2016 er omarbejdet
til direktiv 2016/2341.
Ifølge direktiv 2016/2341 er en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP) defineret som en
pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på et kapitaldækket grundlag, og som er op-
rettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrela-
terede pensionsydelser på grundlag af
1) en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og de(n) ansatte eller de-
res respektive repræsentanter, eller
2) en aftale indgået med selvstændige, individuelt eller kollektivt, i overensstemmelse med
hjemlandets og værtslandets ret,
og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil.
Både udenlandske tværgående pensionskasser og udenlandske firmapensionskasser er omfattet, idet
begge disse typer af pensionskasser falder ind under reglerne i direktivet. Danmark har dog valgt, at
danske tværgående pensionskasser er reguleret af Solvens II-direktivet, der er implementeret i lov
om finansiel virksomhed. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at udenlandske tværgående pensions-
kasser er omfattet af direktivet, hvorfor de ved henvisningen til direktivet vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
I direktivet er fastsat bestemmelser om drift, grænseoverskridende overdragelser, solvensmargen,
investeringsregler, tilsyn m.v.
Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, kan der alternativt være tale om en pensionskasse, der op-
fylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52, så-
fremt pensionskassen ikke har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gen-
nemført direktiv 2016/2341 eller direktiv 2003/41/EF.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
58
I pensionsbeskatningslovens § 52 er det fastsat, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan fra-
drage bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af
bestemmelsen fremgår, at fonden alene må have til formål at yde understøttelse til personer, der tid-
ligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægte-
fælle, fraskilte ægtefælle, samlever, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e, børn eller sted-
børn under 24 år. Bestemmelsen vedrører således alene fonde med pensionslignende formål, det vil
sige understøttelse til tidligere ansatte og deres nærmeste familie.
Samtidig skal mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer vælges af og blandt de af virksomhedens
ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.
Endvidere skal fondens midler være anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er
omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Lov om tilsyn med firmapensionskasser inde-
holder bestemmelser, der gennemfører dele af pensionskassedirektivet. Uanset at en pensionskasse,
der opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 52, ikke skal være godkendt i et EU- eller
EØS-land, skal den således fortsat opfylde nogle tilsvarende betingelser om anbringelse og beskyt-
telse af fondens midler.
Til nr. 12
Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven betaler danske pensionskasser pensionsafkastskat
på 15,3 pct. af alle former for formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift af fast
ejendom i Danmark og af ejendomsavancer.
Derimod betaler udenlandske pensionskasser en skat på 22 pct. af overskud ved drift (f.eks. udlej-
ning) og eventuelle realiserede ejendomsavancer, såfremt de udenlandske pensionskasser ejer fast
ejendom i Danmark. Det skyldes, at udenlandske pensionskasser er begrænset skattepligtige af ind-
tægter af fast ejendom i Danmark, såfremt de udenlandske pensionskasser i egenskab af ejer, med-
ejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller reglerne om genvundne afskrivninger.
Satsen på de 22 pct. svarer til selskabsskattesatsen og fremgår af selskabsskattelovens § 21, stk. 1.
Denne forskel i skatteprocent vurderes at være i strid med EU-retten, jf. nærmere herom i
afsnit 9.1.
EU-tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejen-
dom.
Det foreslås et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at indkomstskatten
for indtægt og fortjeneste som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, som modtages af et
udenlandsk pensionsinstitut, der er omfattet af den foreslåede § 13 J i selskabsskatteloven, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12, udgør 15,3 pct. af den skattepligtige indkomst.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
59
Det foreslås således, at skatteprocenten i disse situationer er den samme skatteprocent, som gælder
efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Til nr. 13
Hvis et selskab opfylder betingelserne for at være omfattet af de danske CFC-beskatningsregler, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 5, skal selskabet som en del af CFC-indkomsten medregne bl.a. skat-
tepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 4.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, generelt er at anse for at
udgøre udbytte efter ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5,
nr. 1.
Til nr. 14
Selskabsskattelovens § 33 omhandler hæftelse, når et selskab eller en forening m.v. opløses, og for-
muen udloddes til selskabsdeltagerne eller medlemmerne. Såfremt der ikke er afsat tilstrækkelige
midler til at dække selskabets skyldige skat, er det udgangspunktet, at selskabsdeltagerne, medlem-
merne og likvidator - bestyrelsen, hvis likvidator ikke er valgt - hæfter solidarisk for skatten. Likvi-
dator og bestyrelsen hæfter dog kun for summen af de foretagne udlodninger. Selskabsdeltagere og
medlemmer hæfter kun i det omfang, hvori de har modtaget udlodninger.
Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår det, at den solidariske hæftelse ikke gælder i tilfælde, hvor der er
tale om opløsning af aktie- og anpartsselskaber efter selskabslovens § 216 eller andre selskaber efter
§ 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
§ 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder blev ophævet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 616 af
14. juni 2011. Bestemmelsen vedrørte opløsning ved erklæring af virksomheder med begrænset an-
svar. Bestemmelsen blev ophævet, da man ændrede § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder, således at muligheden for opløsning ved erklæring fremover var omfattet af § 20, jf. § 1, nr.
15, i lov nr. 616 af 14. juni 2011. § 20 blev ved lovændringen udvidet, så selskabslovens kapitel 14
med fornødne afvigelser fremover skulle finde anvendelse ved opløsning af virksomheder med be-
grænset ansvar. Selskabslovens kapitel 14 omfatter opløsning ved erklæring, likvidation, tvangsop-
løsning, genoptagelse samt overgang til rekonstruktionsbehandling og konkurs. § 20 a blev således
overflødig, da opløsning ved erklæring fremadrettet er omfattet af § 20.
Formuleringen af selskabsskattelovens § 33, 3. pkt., foreslås ændret, så der ikke længere henvises til
§ 20 a i lov om erhvervsdrivende virksomheder, da denne bestemmelse er ophævet. Der henvises i
stedet til § 20 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, da denne bestemmelse omfatter opløsning
ved erklæring af virksomheder med begrænset ansvar.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
60
Til § 2
Til nr. 1-4
Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, regulerer personers adgang til fradrag for tab på ak-
tier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Fradrag for tab begrænses til summen af ind-
komstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B. Tab kan kun
fradrages i indtægter, som er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 12 eller udbytter
fra aktier omfattet af overgangsreglen i lovens § 44. Sidste betingelse for fradrag for tab er, at ge-
vinst, udbytter og afståelsessummer er skattepligtige som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4
a.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2, kan tab på aktier, som er optaget til handel på et
reguleret marked, fremføres til et efterfølgende indkomstår. Tabet kan fremføres, hvis det ikke kan
rummes i det indeværende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af lig-
ningsloven § 16 B. En fremførsel af tab vil være relevant for den del af et indkomstårs tab, der ikke
kan fradrages efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1. Fremførte tab underlægges ligele-
des betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., om at tab kun kan fra-
drages i udbytter, gevinster samt afståelsessummer, som er skattepligtige efter aktieavancebeskat-
ningslovens § 12, eller udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i lovens § 44. Det er en betin-
gelse for fradrag for tab, at gevinst, udbytter og afståelsessummer er skattepligtige som aktieind-
komst jf. personskattelovens § 4 a.
Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 3, regulerer fradragsudnyttelsen for tab på aktier, som er
optaget til handel på et reguleret marked, når den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samle-
vende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Bestemmelsen begrænser fremførslen af
tab, idet et tab skal fradrages i ægtefællens eventuelle positive nettoaktieindkomst i det givne ind-
komstår, før det kan fremføres til følgende indkomstår. Et tab kan kun fremføres til et senere ind-
komstår, såfremt det ikke kan udnyttes i den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles aktieind-
komst. Hvis det er muligt, skal modregning foretages i ægtefællens udbytter, gevinster og afståel-
sessummer omfattet af ligningsloven § 16 B efter fradrag af ægtefællens egne tab. Adgangen til fra-
drag for tab er fortsat betinget efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelserne, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebe-
grebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 5
Efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1, skal skattepligtige med en fortrinsstilling i en ka-
pital- eller venturefond medregne gevinst og tab af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
61
komst, når aktierne er erhvervet gennem kapital- eller venturefonden. Ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst skal tillige medregnes udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
Den skattepligtige anses for at have en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtige skal
modtage et merafkast, der overstiger den forholdsmæssige andel af resultatet i henhold til den skat-
tepligtiges indskud af kapital. Den samlede deltagerkapital er summen af den indskudte kapital og
lånekapitalen, som er indskudt af deltagerne. Merafkastet kvalificeres som en bonus og beskattes
som personlig indkomst. Dette skyldes, at merafkastet må anses som en honorering af kapitalpartne-
rens personlige indsats og bidrag til fonden ved dennes etablering, drift eller afvikling.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foretages i lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 6
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., kan personer, der driver næring med køb og
salg af aktier, tilvælge beskatning efter lagerprincippet. Såfremt den næringsdrivende vælger at an-
vende lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal det anvendes på hele per-
sonens beholdning af næringsaktier. Når lagerprincippet er valgt, kan den næringsdrivende ikke om-
gøre valget for igen at blive realisationsbeskattet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres ind-
komstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udløb fratrukket værdien
ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der erhverves eller afstås i indkomstårets løb, anvendes i
stedet henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skatte-
pligtige indkomst. Skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B indgår
ikke i opgørelsen.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal gevinst og tab på aktier og andele m.v. i inve-
steringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 opgøres efter lagerprincippet. Ved
anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi
ved indkomstårets udgang fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er er-
hvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes i stedet for henholdsvis anskaffelsessummen og
afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Skattepligtige afståelses-
summer, efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B, indgår ikke i opgørelsen.
Det foreslås, at der i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., og aktieavancebeskatnings-
lovens § 23, stk. 7, i stedet henvises til, at udlodninger efter ligningslovens § 16 A ikke indgår i op-
gørelsen. Denne formulering vil implicit omfatte afståelsessummer, da afståelsessummer efter lig-
ningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggø-
relse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 7
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
62
Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 betragtes gevinst og tab på en persons beholdning af aktier
for realiseret, hvis en persons skattepligt til Danmark ophører. Der beregnes en skat, der skal betales
på fraflytningstidspunktet, idet der dog efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er adgang til hen-
stand med betaling af den således opgjorte fraflytterskat.
Hvis personen flytter til et land uden for Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at
der stilles sikkerhed for den beregnede fraflytterskat (henstandsbeløbet). I aktieavancebeskatnings-
lovens § 39, stk. 3, er fastsat, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at
den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bank-
garanti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.
Der er ikke af skatteministeren truffet bestemmelse i forhold til ”anden betryggende sikkerhed”.
Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7. december 2015 (SKM2015.789.LSR), at det efter be-
stemmelsens ordlyd er muligt at stille sikkerhed med aktier, der ikke er optaget til handel på et regu-
leret marked, såfremt sikkerheden i øvrigt anses for betryggende. Det følger således af praksis, at
det ikke er en betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at der foreligger en udtrykkelig
bestemmelse herom udsendt af skatteministeren. Dette understøttes også af den parallelle bestem-
melse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i passende
forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget på et
reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Både reglen i aktieavancebeskat-
ningslovens § 39, stk. 3, 2. pkt., og reglen i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., indgik oprindeligt
i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, og af begge sæt lovbemærkninger fremgår blot, at bestemmelsen
svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, jf. henholdsvis lov nr. 906 af 12. september 2008 (L 187)
og lov nr. 724 af 25. juni 2010 (L 112).
Det foreslås, at ordene ”efter skatteministerens bestemmelse” udgår af aktieavancebeskatningslo-
vens § 39, stk. 3, idet ordene er overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38,
stk. 3. Med den ændrede formulering fremgår det klart, at der kan tillades en anden betryggende
sikkerhed uden en udtrykkelig udmelding herom fra skatteministeren.
Til nr. 8
Aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, regulerer det beløb, der skal afdrages på den hen-
standssaldo, der er opgjort ved henstand med betaling af den opgjort fraflytterskat i forbindelse med
fraflytning. Afdrag skal opgøres, når personen modtager udbytter efter ligningslovens § 16 A og af-
ståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Ved modtagelse af udbytter omfattet af lignings-
lovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B beregnes der skat heraf efter
reglerne i personskattelovens § 8 a, som hvis personen var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark, og skat betalt til en
fremmed stat. Fradraget for skat betalt til den fremmede stat begrænses efter reglerne i ligningslo-
vens § 33, stk. 1. Hvis den beregnede skat overstiger den fradragne skat, som er betalt til Danmark
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
63
og fremmed stat, forfalder det overskydende beløb til betaling på henstandssaldoen. Henstandssal-
doen nedskrives med det forfaldne beløb, når det er betalt, og ikke tilbagesøgt skat betalt til Dan-
mark.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 9-10
Efter aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, kan fysiske personers tab på unoterede aktier om-
fattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og
som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere, efter reglerne i § 2, stk.
2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005, videreføres til fradrag i udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningslo-
ven § 16 B, som er konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Med overgangsreglen er sikret, at
realiserede, men endnu ikke udnyttede tab, fortsat kan udnyttes, uagtet indførelse af den nye ak-
tieavancebeskatningslov. Det er kun tab på aktier, hvor ejertiden dengang var under tre år og der-
med omfattet af § 2, stk. 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, som omfattes af reglerne.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Fusionsskattelovens § 9 skal hindre, at aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig
med at de bevarer ejerskabet. Dette formål nås ved, at alle kontante udligningssummer, der modta-
ges i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat
at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber
eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Aktionærer, der opretholder
ejerskabet til selskaberne, bliver således udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme
måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.5.1 er det i praksis konstateret, at de tilsva-
rende værnsregler, der gælder for selskaber i relation til skattepligtige omstruktureringer, jf. sel-
skabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv,
der beholder eller generhverver aktier, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedlig-
gende fysiske personer (aktionærer).
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
64
Efter forslaget foreslås bestemmelsen i fusionsskattelovens § 9 udvidet, således, at bestemmelsen
om beskatning af kontante udligningssummer som udbytte også finder anvendelse, hvis fysiske eller
juridiske personer, der har en sådan forbindelse med aktionæren som nævnt i ligningslovens § 2,
efter overdragelsen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber,
som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af
beskatningen af udbytter ved, at aktionæren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne pla-
ceres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til aktionæren.
Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysi-
ske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivnin-
gens almindelige regler anses for interesseforbundne.
Til nr. 2
Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion.
Herudover kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har tilladelse til at drive pengein-
stitutvirksomhed.
En andelskasse, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2a, kan beslutte at overdrage aktiver og passi-
ver som helhed til et aktieselskab, der er ejet og oprettet af andelskassen og har tilladelse til at drive
pengeinstitut. Andelskasser eller sammenslutninger heraf har mulighed for at omdanne sig efter fu-
sionsskattelovens § 14 g til aktieselskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1. Bestem-
melsen medfører, at det modtagende aktieselskab succederer i andelskassens anskaffelsessummer
og anskaffelsestidspunkter, og avancer eller tab først bliver beskattet, når det modtagende aktiesel-
skab engang afstår aktiverne.
Efter de gældende selskabsretlige regler, er der ikke mulighed for at fusionere en andelskasse og en
sparekasse eller et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. En fusion af
disse selskaber er derfor som udgangspunkt blevet gennemført som en skattepligtig fusion.
Med Finanstilsynets bekendtgørelse om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut sættes
visse af selskabslovens regler om fusion i kraft for andelskasser, så de får mulighed for at fusionere
med en anden andelskasse, med en bank, et sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse. Be-
kendtgørelsen finder anvendelse på tilfælde, hvor et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pen-
geinstitutvirksomhed, overtager en andelskasse ved en uegentlig fusion med aktieselskabet som
fortsættende pengeinstitut. Bekendtgørelsen blev sendt i høring den 15. december 2017 og forventes
at træde i kraft den 1. juli 2018.
I tilknytning hertil foreslås det, at disse fusioner også kan gennemføres med skattemæssig succes-
sion, således at fusionen ikke udløser beskatning. Det foreslås at bestemmelsen indsættes i fusions-
skattelovens § 14, der giver mulighed for, at en række finansielle selskaber, under visse betingelser,
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
65
kan anvende visse af fusionsskattelovens almindelige regler om skattefritagelse og succession.
Det foreslås, at det en betingelse, at både andelskassen, sparekassen og aktieselskabet er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a eller selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og er omfattet af
lov om finansiel virksomhed. Reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om vederlag, fusionsdato,
indsendelse af dokumenter, succession mv. finder også anvendelse.
Til § 4
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt., kan skattepligtige ved ophør af fuld skattepligt
vælge fortsat at være skattepligtige af fortjeneste, tab og udbytte af dels aktier i selskaber m.v., hvis
formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som
aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige
virksomhed her i landet, dels aktier m.v. modtaget med skattemæssig succession efter aktieavance-
beskatningslovens §§ 34, 35 eller 35 A samt dødsboskattelovens §§ 36-38.
Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 og havde til hensigt at give den skatte-
pligtige mulighed for at vælge at anvende reglerne om begrænset skattepligt for visse former for an-
lægsaktier, der vedrører et fast driftssted, selv om det ved samme lov i kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 4, 7. pkt., blev fastsat, at en udenlandsk persons faste driftssted kun omfattede afkast af aktier,
hvis der var tale om næringsaktier.
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., fik den nugældende udformning ved lov
nr. 591 af 18. juni 2012, og det fremgår nu af bestemmelsen, at skattepligten for personer hjemme-
hørende i udlandet, der driver erhverv med fast driftssted her i landet, omfatter ”gevinst, tab og ud-
bytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier,
der indgår i driftsstedets anlægskapital.”
Da skattepligten for et fast driftssted efter § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., omfatter afkastet af alle anlægs-
aktier, der vedrører det faste driftssted, er bestemmelserne i 8. og 9. pkt. uden indhold, og de fore-
slås derfor ophævet.
Det bemærkes, at forslaget har til hensigt at bringe reglerne i kildeskatteloven i overensstemmelse
med de tilsvarende regler om fast driftssted for udenlandske selskaber m.v. efter de ændringer i sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som blev foretaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.
Til nr. 2
Kildeskattelovens § 2 fastslår, hvilke indkomster fysiske personer er begrænset skattepligtige af til
Danmark. Det følger herefter af § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at personer, der erhverver udbytte omfattet
af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet ligningslovens § 16 B, stk. 1, er
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
66
begrænset skattepligtige til Danmark heraf. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., er ud-
bytte fra visse selskaber undtaget skattepligten efter 1. pkt. Undtagelse for skattepligten omfatter
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udeluk-
kende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der
forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets
regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslo-
vens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at sondringen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., mellem henholdsvis udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgår af
dette punktum, således at ordlyden fremover udelukkende indeholder en henvisning til ligningslo-
vens § 16 A. Ændringen har sammenhæng med, at afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,
stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lov-
forslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 3
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., er en værnsregel, der har til hensigt at hindre, at uden-
landske aktionærer, der vil være begrænset skattepligtige af udbytter, omgår den begrænsede skatte-
pligt ved at søge at konvertere udbytter til aktieavancer, der ikke er omfattet af den begrænsede
skattepligt. Værnsreglen indebærer, at vederlag, der ikke består i aktier i det erhvervende selskab
eller i et hermed koncernforbundet selskab, anses for begrænset skattepligtigt, når der sker salg af
aktier m.v. til et koncernforbundet selskab (3. pkt.), til et tomt selskab (4. pkt.) eller i forbindelse
med en skattepligtig fusion eller spaltning (5. pkt.). I de to sidstnævnte tilfælde er det en betingelse,
at aktionæren eller dennes ægtefælle efter overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere af de nævnte
selskaber.
Efter formuleringen af værnsreglen er de pågældende vederlag begrænset skattepligtige, men det
fremgår ikke, at dette skyldes, at vederlagene anses for udbytter.
Det foreslås at justere kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt., således, at det af bestemmel-
serne fremgår, at de vederlag, der efter bestemmelserne er begrænset skattepligtige, skal anses for
udbytter. Dette vil indebære, at værnsreglen for udenlandske fysiske aktionærer bringes på linje
med den tilsvarende værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D, der allerede efter sin nugældende ord-
lyd kvalificerer de skattepligtige vederlag som udbytter.
Virkningen af, at det angives, at de begrænset skattepligtige vederlag anses for udbytter, vil være, at
de vil blive omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Som omtalt i de almindelige bemærkninger
punkt 2.5.2 vil dette eliminere utilsigtede konsekvenser, som reglernes nugældende formulering
skaber i relation til dels skattekontrollovens regler om oplysningspligt, dels behandlingen af til-
fælde, der også er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytningsbeskatning.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
67
Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2, er der ikke selvangivelsespligt for personer, der alene er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Der er dog efter skattekontrollovens § 2, stk.
2, alligevel selvangivelsespligt, hvis der ikke er indeholdt udbytteskat i udbytter efter ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, og ved forslaget foreslås derfor at sikre, at den begrænset skattepligtige har pligt
til at selvangive den begrænset skattepligtige indkomst, såfremt der ikke er sket indeholdelse af ud-
bytteskat.
Såfremt den begrænset skattepligtige person er omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning på
aktier og har opnået henstand med betaling af fraflytterskatten, skal der beregnes skat af en eventuel
gevinst ved afståelsen efter personskattelovens § 8 a, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk.
2, og der er ikke hjemmel til, at der i denne beregnede skat gives fradrag for den udbytteskat, der
eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab efter kildeskattelovens § 65, stk. 1. Forslaget om
at kvalificere det begrænset skattepligtige vederlag som udbytte vil føre til, at det i stedet er bestem-
melsen om udbytter i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, der finder anvendelse, og dette
vil indebære, at der i den beregnede skat gives fradrag for den eventuelt indeholdte udbytteskat, så-
ledes at en dobbeltbeskatning undgås.
Til nr. 4
Hvor en udenlandsk aktionær, der er en fysisk person, sælger aktier og fuldt ud vederlægges med
andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber, finder værnsreglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., om henholdsvis
salg til et tomt selskab (4. pkt.) og skattepligtige fusioner og spaltninger (5. pkt.) ikke anvendelse.
Det har sammenhæng med, at aktierne dermed må anses for afstået. Reglerne finder dog alligevel
anvendelse, hvis personen (overdrageren) eller dennes ægtefælle efter overdragelsen ejer aktier i det
erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet over-
drageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at de tilsva-
rende værnsregler for selskaber i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den
måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktier, men derimod et kon-
cernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).
Der foreslås at udvide bestemmelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., således, at
bestemmelserne også finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan for-
bindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det er-
hvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hin-
dre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det
således, at ejerskabet til aktierne placeres hos en juridisk eller fysisk person med nær tilknytning til
overdrageren.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
68
Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysi-
ske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivnin-
gens almindelige regler anses for interesseforbundne.
Til nr. 5
Kildeskattelovens § 2, stk. 6, 1. pkt., regulerer indkomstskattesatsen for de skattepligtige udbytter
og afståelsessummer, som er skattepligtige til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
6. Indkomstskatten af de samlede udbytter og afståelsessummer omfattet af bestemmelsen udgør 27
pct.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse justerer reglerne om fast driftssted ved udøvelse af visse former for in-
vesteringsvirksomhed.
Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Dan-
mark, er skattepligtige, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Fast driftsstedsbegre-
bet fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst.
Dette indebærer, at der foreligger fast driftssted, såfremt personen udøver erhverv her i landet gen-
nem et fast forretningssted, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i modeloverens-
komstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt.
Det har siden Skatterådets afgørelse i SKM 2013.899 været fast administrativ praksis, at aktiviteter,
der udelukkende består i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for udøvelse af erhverv i re-
lation til fast driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i øvrigt til beskrivelsen i de al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i
1. pkt.,
at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordrin-
ger, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv i
relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør næringsvirksomhed.
Forslagets henvisning til investeringer i aktier omfatter investeringer i alle de former for værdipapi-
rer, der ved afståelse beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Forslaget har til hensigt at sikre, at passive investeringer fremover ikke i sig selv skal anses for er-
hvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted for investoren her i landet. Dette vil gælde, såvel
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
69
når investoren foretager sine investeringer alene, som når investoren foretager investeringerne sam-
men med andre fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt
transparent.
Det vil skulle afgøres efter almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbe-
greb, om investeringer sker som led i næring. I overensstemmelse med praksis om afgrænsningen af
næringsvirksomhed på det finansielle område vil det forhold, at f.eks. investeringer i aktier sker
med henblik på at opnå et økonomisk udbytte, ikke nødvendigvis indebære, at investeringerne ud-
gør næring efter aktieavancebeskatningsloven. Næring efter aktieavancebeskatningsloven foreligger
kun, såfremt aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring).
Dette er bl.a. fastslået i administrativ praksis vedrørende venturevirksomheder, hvis aktivitet består
i erhvervelse af aktier med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af akti-
erne, jf. eksempelvis SKM 2002.605 LSR.
For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med
henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Derudover vil aktiviteterne udgøre
næring, hvis selskabet m.v. driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring.
Er der tale om investeringer foretaget af en person, der er næringsdrivende inden for det pågæl-
dende område, vil der i overensstemmelse med praksis være en formodning for, at konkrete investe-
ringer skal anses for omfattet af næringsvirksomheden. Denne formodning kan dog afkræftes.
Hvis der er tale om investeringer, der foretages af flere investorer i fællesskab ved investering gen-
nem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være afgørende, om den enkelte deltager må anses
for at foretage investeringerne som led i næring. Ved investeringer gennem en transparent enhed vil
der derfor kunne foreligge næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for andre deltagere, og
den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne opnå fast
driftssted her i landet som følge af de pågældende aktiviteter.
Såfremt en person udøver erhverv gennem et fast driftssted her i landet, er det de almindelige prin-
cipper for allokering af aktiver og passiver til faste driftssteder i artikel 7 i OECD’s modeloverens-
komst med tilhørende kommentarer, der regulerer, hvorvidt personens finansielle aktiver og/eller
passiver skal allokeres til det faste driftssted. Udøves der erhverv gennem et fast driftssted vil også
f.eks. aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, skulle allokeres til det faste driftssted
og derfor være omfattet af den begrænsede skattepligt.
Forslaget vil derfor kun få betydning i tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke
vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves erhverv her i landet.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
70
I
2. pkt.
foreslås en værnsregel, der skal imødegå en kunstig udskillelse af investeringsaktiviteter,
når de vedrører erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.
Som nævnt vil det være de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der følger af
OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal
vurderes, om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
vedrører et fast driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed for at foretage en sådan
allokering af finansielle aktiver og passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den erhvervs-
mæssige aktivitet i Danmark og investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller juridi-
ske person.
Den foreslåede værnsregel skal sikre, at aktiviteter med investering i aktier og erhvervelse af for-
dringer, gæld og finansielle kontrakter også uden for næringstilfælde kan medføre fast driftssted her
i landet, når aktiviteterne har forbindelse med erhvervsaktiviteter, der er skattepligtige i Danmark.
Dette vil efter forslaget kun gælde, såfremt de skattepligtige aktiviteter udøves af fysiske eller juri-
diske personer, der er interesseforbundne med den person, der udøver investeringsaktiviteterne. For-
slagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske
og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens
almindelige regler anses for interesseforbundne.
Den fornødne forbindelse mellem investeringsaktiviteterne og de skattepligtige erhvervsaktiviteter
vil foreligge, når det må lægges til grund, at aktiverne og passiverne i personens investeringsvirk-
somhed var blevet allokeret til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv havde udø-
vet de samlede aktiviteter.
Også når værnsreglen i det foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører investeringsaktiviteterne
kun fast driftssted i Danmark, såfremt aktiviteterne udøves gennem et fast forretningssted her i lan-
det, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er
opfyldt.
Til nr. 7
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, indeholde udbytteskat med 27 pct. ved enhver
vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte. Indeholdelsespligten finder
efter stk. 1, 2. pkt., ligeledes anvendelse på udbetalinger eller godskrivninger af afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås, at 2. pkt. ophæves, idet den foreslåede justering af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1,
indebærer, at punktummet bliver overflødigt. Justeringen betyder, at det er tydeligt, at ”udbytte”
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
71
også dækker afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Indeholdelsespligten følger di-
rekte af bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 8
Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, nr. 3, skal alt, hvad der udloddes af selskabet til aktuelle aktio-
nærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidations-
provenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, jf. dog ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1, henregnes til udbytte.
Der foreslås en omformulering, således at det bliver entydigt, at der er overensstemmelse mellem
den overordnede definition af udbytte i ligningslovens § 16 A og den definition af udbytte, der
fremgår af indeholdelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 65. Der sker ikke med omformulerin-
gen nogen ændring af, hvad der efter kildeskattelovens § 65 skal henregnes til udbytte.
Til nr. 9
Såfremt indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65 ikke finder anvendelse på udloddet ud-
bytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, skal den skattepligtige efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, i stedet betale
en endelig skat. Bestemmelsen finder anvendelse på personer og dødsboer, som er begrænset skatte-
pligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, og disse beskattes med satsen som angivet i kilde-
skattelovens § 2, stk. 6, som udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomst-
skatten udgør dog 15 pct. af udbytte og afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den
stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger
med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international over-
enskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Bestem-
melsen finder tilsvarende anvendelse på selskaber, som er begrænset skattepligtige efter selskabs-
skattelovens § 2 stk. 1, litra c, og disse beskattes med satsen som angivet i selskabsskattelovens § 2,
stk. 3, som udgør 22 pct. af de samlede udbytter og afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog
15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland
eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 10
Efter kildeskattelovens § 67, stk. 1, skal udbytteskat, der efter kildeskattelovens § 65 er blevet inde-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
72
holdt i udbytter til skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 modregnes i indkomstskatten i det ind-
komstår, hvor udbyttet er erhvervet. Herved sikres det, at udbyttet kun beskattes en gang.
Det foreslås, at retten til at modregne betalt udbytteskat også skal omfatte faste driftssteder af uden-
landske fysiske personer, der er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Udbytter skal medregnes ved indkomstopgørelsen for faste driftssteder, når udbyttet vedrører det
faste driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 8. pkt. Forslaget skal sikre, at der i disse til-
fælde ikke sker dobbeltbeskatning af udbytter fra danske aktier. Udbyttet skal vedrøre det faste
driftssted. Udbytter, der har givet nedslag i det land, hvor hovedkontoret ligger, skal derfor ikke
medregnes.
Til nr. 11
Efter kildeskattelovens § 67, stk. 2, skal udbytteskat, der efter kildeskattelovens § 65 er blevet inde-
holdt i udbytter til skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og skattepligtige efter fondsbeskat-
ningsloven, modregnes i indkomstskatten i det indkomstår, hvor udbyttet er erhvervet. Herved sik-
res det, at udbyttet kun beskattes en gang.
Det foreslås, at retten til at modregne betalt udbytteskat også skal omfatte faste driftssteder af uden-
landske selskaber m.v., der er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Udbytter skal medregnes ved indkomstopgørelsen for faste driftssteder, når udbyttet vedrører det
faste driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt. Forslaget skal sikre, at der i disse
tilfælde ikke sker dobbeltbeskatning af udbytter fra danske aktier. Udbyttet skal vedrøre det faste
driftssted. Udbytter, der har givet nedslag i det land, hvor hovedkontoret ligger, skal derfor ikke
medregnes.
Til nr. 12
Efter kildeskattelovens § 73 E kan personer få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkeds-
bidrag beregnet efter ligningslovens § 28. Efter ligningslovens § 28, stk. 4, indtræder der fraflytter-
beskatning af køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er modtaget som vederlag i et an-
sættelsesforhold, hvis personens skattepligt til Danmark ophører.
Hvis personen flytter til et land uden for Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at
der stilles sikkerhed for henstandsbeløbet. Det følger af kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, 2. pkt., at
sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed
efter skatteministerens bestemmelse.
Der er ikke ved skatteministeren truffet bestemmelse i forhold til ”anden betryggende sikkerhed”.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
73
Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7. december 2015 (SKM2015.789.LSR), der omhandlede
kravet til sikkerhedsstillelse efter aktieavancebeskatningslovens § 39, at det efter bestemmelsens
ordlyd er muligt at stille sikkerhed med aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,
såfremt sikkerheden i øvrigt anses for betryggende. Det følger således af praksis, at det ikke er en
betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at der foreligger en udtrykkelig bestemmelse
herom udsendt ved skatteministeren.
Dette understøttes også af den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt.,
hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles
i form af aktier, obligationer, der er optaget på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryg-
gende sikkerhed. Både reglen i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, 2. pkt., og reglen i kurs-
gevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., indgik oprindeligt i kildeskattelovens § 73 E, stk. stk. 3, og af
begge sæt lovbemærkninger fremgår blot, at bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk.
3, jf. henholdsvis lov nr. 906 af 12. september 2008 (L 187) og lov nr. 724 af 25. juni 2010 (L 112).
Det foreslås, at ordene ”efter skatteministerens bestemmelse” udgår af kildeskattelovens § 73 E, stk.
3, idet ordene er overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Med
den ændrede formulering fremgår klart, at der kan tillades en anden betryggende sikkerhed uden en
udtrykkelig udmelding herom fra skatteministeren.
Til § 5
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, skal alt, hvad der udloddes af selskabet til aktuelle aktio-
nærer eller andelshavere, henregnes til udbytte. Dette princip gælder således uanset, hvorledes eller
i hvilken form udlodningen finder sted.
Det foreslås, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ligeledes nævnes i lig-
ningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, så det tydeligt fremgår, at disse afståelsessummer falder ind under
definitionen af udbytte.
Den foreslåede ændring indebærer ikke, at den skattemæssige regulering af afståelsessummerne
overføres til ligningslovens § 16 A. Beskatningshjemlen i forhold til afståelsessummer ved tilbage-
salg til det udstedende selskab er således fortsat ligningslovens § 16 B, stk. 1. Heri ligger også, at de
øvrige bestemmelser i ligningslovens § 16 A, herunder stk. 3-5 fortsat ikke finder anvendelse i for-
hold til disse afståelsessummer. At beskatningshjemlen fortsat er ligningslovens § 16 B, stk. 1, be-
tyder, at beskatningen fortsat skal ske under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i ligningslo-
vens § 16 B.
Der henvises supplerende til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4 om lovforslagets formål og
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
74
baggrund.
Til nr. 2
Ligningslovens § 16 C, stk. 4, oplister, hvilke indtægter som skal indgå i opgørelsen af minimums-
indkomsten i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det følger af bestemmelsens nr. 3, at
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A skal medregnes, ligesom afståelsessummer efter lig-
ningslovens § 16 B også skal medregnes.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A. Henvisningen er på den baggrund overflødig.
Til § 6
Til nr. 1
Med virkning fra og med den 1. januar 2015 blev der indført en værnregel i lønsumsafgiftsloven,
der indebærer at leverer en momsgruppe ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1,
nr. 19, til brug for deres medlemmers finansielle og forsikringsmæssige virksomhed, skal gruppen
betale lønsumsafgift med samme sats som virksomhederne i den finansielle sektor. Afgiftsgrundla-
get fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, og afgiftssatsen af § 5, stk. 2.
I lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås momsloven ændret således, at momsgrupper fremover ikke læn-
gere momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, kan levere ydelser momsfrit til brug for
deres medlemmers finansielle ydelser og forsikrings- og genforsikringsydelser, som er momsfrita-
get efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
7, nr. 1.
Det foreslås, at værnsreglen ophæves, da den med ændringen af momsloven bliver indholdsløs. For-
slaget vedrørende lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 2, vil ophæve det særlige afgiftsgrundlag, der
efter gældende regler skal anvendes, når momsgrupper leverer ydelser til brug for deres medlemmer
inden for den finansielle sektor. For så vidt angår afgiftssatsen henvises der til bemærkningerne til
lovforslagets § 6, nr. 3.
Til nr. 2
Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, fastsætter afgiftsgrundlaget for organisationer, fonde, for-
eninger, loger m.v. - herunder momsgrupper - med undtagelse af afgiftsgrundlaget for momsgrup-
per omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, i det omfang de leverer ydelser til brug for sine
medlemmer i den finansielle sektor, hvor afgiftsgrundlaget er fastsat i lønsumsafgiftslovens § 4, stk.
2, nr. 2.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
75
Som følge af forslaget om at ophæve det særlige afgiftsgrundlag for momsgrupper i lønsumsafgifts-
lovens § 4, stk. 2, nr. 2, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås lønsumsafgiftslovens
§ 4, stk. 2, nr. 4 (der bliver nr. 3) ændret, således at dette afgiftsgrundlag skal anvendes af alle orga-
nisationer, fonde, foreninger, loger m.v. - således også momsgrupper organiseret som f.eks. en for-
ening. Alle, der anvender dette afgiftsgrundlag skal bruge en afgiftssats på 6,37 pct.
Til nr. 3
Efter lønsumsafgiftslovens gældende § 5, stk. 2, skal momsgrupper, der er momsfritaget efter moms-
lovens § 13, stk. 1, nr. 19, betale 14,5 pct. (2018 niveau) af lønsummen medgået til ydelser leveret
momsfrit til brug for deres medlemmers finansielle- og forsikringsmæssige virksomhed.
I lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås momsloven ændret således, at momsgrupper fremover ikke længere
kan levere ydelser momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, til brug for deres medlem-
mers finansielle ydelser og forsikrings- og genforsikringsydelser, som er momsfritaget efter moms-
lovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1.
Som konsekvens af ændringerne i momsloven foreslås værnsreglen, der blev indført med virkning
fra 1. januar 2015, ophævet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1. Som konsekvens heraf
forslås det at ophæve den særlige afgiftssats i lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, for momsgruppers
levering af ydelser til brug for deres medlemmer inden for den finansielle sektor.
Til nr. 4
I henhold til lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 3, skal organisationer, fonde, foreninger, loger m.v. betale
6,37 pct. af lønsummen i afgift. Dog skal momsgrupper betale 14,5 pct. (2018-niveau) af den lønsum,
der er medgået til ydelser leveret momsfrit til brug for deres medlemmers finansielle og forsikrings-
mæssige virksomhed.
Som konsekvens af forslaget om at ophæve værnsreglen fra 2015, foreslås § 5, stk. 3, ændret, således
at den gælder for alle organisationer, fonde, foreninger og loger m.v. – herunder momsgrupper orga-
niseret som f.eks. en forening.
Til nr. 5
Afgiftsperioden for virksomheder inden for den finansielle sektor, og momsgrupper, der i henhold til
momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, leverer momsfri ydelser til disse virksomheder, er måneden. Afgifts-
perioden for andre virksomheder er kvartalet.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
76
Som konsekvens af forslaget om ændring af momsloven, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, og ophævelse af
værnsreglen i lønsumsafgiftsloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås det ved
ændring af lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1, at det fremover alene er virksomheder i den finansielle
sektor, der skal have måneden som afgiftsperiode.
Til § 7
Til nr. 1
I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, kan momsgrupper momsfrit levere ydelser til deres
medlemmer, når ydelserne er direkte nødvendige for medlemmernes momsfri virksomhed. Det er
ydermere en betingelse, at der er tale om rent omkostningsdækket virksomhed, at medlemmerne be-
taler hver deres del af omkostningerne, og at fritagelsen ikke er konkurrenceforvridende. Fritagelsen
gælder uanset hvilken momsfritaget ydelse uden fradragsret, som medlemmerne udfører.
Det foreslås at bringe momsfritagelsen i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i
momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), således som denne fortolkes af EU-Domstolen, jf. de al-
mindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. Med forslaget begrænses momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr.
19, til ydelser leveret til medlemmernes virksomhed, der er omfattet af følgende bestemmelser i §
13, stk. 1:
nr. 1-6 (hospitalsbehandling og lægevirksomhed m.v., social forsorg og bistand, skoleundervis-
ning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner m.v., foreningers og organisatio-
ners levering af ydelser og varer, ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træ-
ning og kulturelle aktiviteter),
nr. 13 (postydelser omfattet af postbefordringspligten),
dele af nr. 15 (transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt kon-
strueret til dette formål),
nr. 17 (varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangement),
nr. 18 (varer leveret af genbrugsbutikker) og
nr. 21 (varer og ydelser, der leveres af almennyttige foreninger).
Af virksomheder omfattet af disse momsfritagelser af almen interesse, som efter forslaget fortsat vil
kunne anvende momsgrupper til varetagelse af diverse administrative opgaver, sekretariatsopgaver
og it-opgaver kan nævnes f.eks. af lægehuse, virksomheder, der leverer forskellige sociale og for-
sorgsmæssige ydelser, efterskoler, fagforeninger, a-kasser og virksomheder, der leverer ambulance-
kørsel i dertil godkendte og registrerede køretøjer, og sygetransport udført med tilladelse givet af en
kommune/Taxinævnet i Region Hovedstaden.
I henhold til forslaget vil momsgrupper ikke længere vil kunne levere momsfri ydelser til medlem-
mernes virksomhed, der er omfattet af følgende bestemmelser i § 13, stk. 1:
nr. 7 (forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed),
nr. 8 og 9 (udlejning og levering af visse former for fast ejendom),
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
77
nr. 10 og 11 (forsikrings- og genforsikringsvirksomhed og finansiel virksomhed),
nr. 12 (spiludbud),
nr. 14 (levering af frimærker),
dele af nr. 15 (personbefordring undtaget transport af syge eller tilskadekomne personer, jf.
ovenfor),
nr. 16 (ydelser i tilknytning til bisættelser) og
nr. 20 (levering af investeringsguld).
Af virksomheder omfattet af disse momsfritagelser skønnes momsgrupper hovedsageligt anvendt af
virksomheder i den finansielle sektor og taxavognmænd.
Til nr. 2
Der ydes efter SKATs praksis kun i visse tilfælde godtgørelse af momsen af godtgjorte energiafgif-
ter, når energiproduktet anvendes til brug for momsfritagne leverancer. Når momsen af de godt-
gjorte energiafgifter af energiprodukter anvendt til momsfritagne leverancer ikke godtgøres, medfø-
rer det en utilsigtet økonomisk belastning af virksomhederne, jf. lovforslagets afsnit 2.3.2.
Det foreslås, at der i momslovens § 45 indsættes et nyt
stk. 14,
hvorefter afgiftspligtige personer ge-
nerelt kan få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i de tilfælde, hvor indkøbene af energi-
produkter er anvendt til momsfritagne leverancer.
Anvendes indkøb til både momspligtige og momsfrie leverancer, kan momsen fradrages efter
momslovens regler om delvis fradragsret. Den foreslåede bestemmelse vil i sådanne tilfælde give
hjemmel til at godtgøre momsen af godtgjorte energiafgifter i det omfang, denne moms ikke kan
fradrages i virksomhedernes momsregnskab.
Udenlandske virksomheder, der hverken er etableret eller momsregistreret her i landet, kan efter
momslovens § 45, stk. 1, på visse betingelser få godtgjort moms, som er betalt for indkøb her i lan-
det. Det er bl.a. en betingelse for godtgørelse efter denne bestemmelse, at virksomheder registreret
her i landet kan foretage fradrag for momsen ved opgørelse af momstilsvaret efter loven. Udenland-
ske virksomheder, der anvender indkøbte energiprodukter til leverancer, der er momsfritaget efter
momsloven, kan derfor ikke opnå godtgørelse af momsen af godtgjorte energiafgifter efter bestem-
melsen i momslovens § 45, stk. 1.
Også udenlandske virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse kunne få godtgjort momsen
af godtgjorte energiafgifter i det omfang, denne moms ikke kan fradrages efter momsloven. Den fo-
reslåede bestemmelse vil derfor sikre, at udenlandske virksomheder har mulighed for at få godtgjort
momsen af godtgjorte energiafgifter i samme omfang som danske virksomheder.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
78
Til § 8
Til nr. 1
Pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 1, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere regler
for fritagelse for afkastbeskatning for opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har al-
derdoms- eller familieforsørgelse til formål. Bestemmelsen oplister, hvilke indkomster som kan fri-
tages for beskatning, herunder udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter lig-
ningslovens § 16 B. Muligheden for at oprette selvpensioneringskonti er blevet ophævet. Bestem-
melsen finder dermed udelukkende anvendelse på selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni
1998 omfattet af bekendtgørelse nr. 1185 af den 4. december 2009 om selvpensioneringskonti op-
rettet før den 2. juni 1998 og børneopsparingskonti omfattet af bekendtgørelse nr. 1059 af den 17.
november 2011 om børneopsparingskonti.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 9
Til nr. 1
Personskattelovens § 4 fastslår, hvad der i skattemæssig henseende medregnes til kapitalindkomsten
for fysiske personer. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5, medregnes skattepligtig fortjeneste, fradrags-
berettigede tab og afståelsessummer, jf. ligningslovens § 16 B, som hidrører fra andele eller andels-
beviser i andelsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, aktier og investeringsbe-
viser m.v. i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 samt omsættelige
investeringsbeviser i investeringsinstitutter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Fortje-
neste, tab og afståelsessummer medregnes kun, såfremt de ikke omfattes af personskattelovens § 4
a, som regulerer, hvad der skal medregnes til aktieindkomsten.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 2
Personskattelovens § 4 fastslår, hvad der i skattemæssig henseende medregnes til kapitalindkomsten
for fysiske personer. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5 a, medregnes skattepligtig gevinst, fradrags-
berettigede tab og afståelsessummer, som hidrører fra medlemsbeviser i foreninger m.v. som omfat-
tet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på investerings-
foreninger.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
79
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 3, 5 og 7-9
Pengeinstitutter og andre distributører af investeringsprodukter modtager i dag betalinger fra en
tredjepart – provisioner osv. – i forbindelse med formidling og distribution af investeringsproduk-
ter.
Beløbet betales af investeringsinstituttet, og udgiften hertil indgår som en del af de administrative
omkostninger i investeringsinstituttet. Disse administrative omkostninger kan fradrages ved opgø-
relsen af den minimumsindkomst, som kunden beskattes af ved investering i et minimumsbeskattet
investeringsinstitut, og de nedsætter den skattepligtige værdi ved opgørelsen af lagerbeskatningen
ved investering i et investeringsselskab.
Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 blev der indført et forbud mod at pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde modtager og beholder gebyrer, provisioner eller andre penge og naturalieydelser, der be-
tales af tredjemand i forbindelse med levering af skønsmæssig porteføljepleje og investeringsråd-
givning på uafhængigt grundlag. Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v.
skal de hurtigst muligt videregives til kunden. Denne regulering blev for pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber indført i § 46 b i lov om fi-
nansiel virksomhed, mens det for forvaltere af alternative investeringsfonde blev indført i § 19 b i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2017.
Tilsvarende regulering er tillige gennemført for finansielle rådgivere i § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som ændret ved lov nr. 665 af 8. juni 2017.
For kunderne er det beløb, som modtages fra et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab m.v. skatte-
pligtigt efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Efter gældende skatteregler er udgangspunktet,
at en sådan indkomst skal medregnes ved opgørelsen af kundens personlige indkomst, jf. person-
skattelovens § 3.
Hvor der er tale om investering i et investeringsinstitut, er investeringsinstituttets betaling af for-
midlingsprovision m.v. en udgift, som indgår i de administrative omkostninger. Hvis der konkret er
tale om et aktiebaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut, vil de administrative omkostninger
ved investeringen blive fradraget ved opgørelsen af den indkomst, der beskattes som aktieindkomst.
Hvis der konkret er tale om et obligationsbaseret minimumsbeskattet investeringsinstitut eller et in-
vesteringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, vil de administrative omkostnin-
ger ved investeringen fragå ved opgørelsen af den indkomst, der beskattes som kapitalindkomst.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
80
Skattesatserne for aktie- og kapitalindkomst er lavere end skattesatserne for personlig indkomst.
Beskatningen hos kunden som personlig indkomst af det beløb, som modtages fra pengeinstituttet,
betyder således, at kunden ofte ikke opnår skattemæssig neutralitet, idet værdien af fradraget har en
lavere skattemæssig værdi end beskatningen.
Det foreslås, at hvor en kunde efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed, efter § §19 b i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde eller efter § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere modtager et skattepligtigt beløb i form af tilbagebetalte provisioner m.v., så
skal det modtagne beløb beskattes som henholdsvis aktie- eller kapitalindkomst, afhængig af om
den investering, som provisionen vedrører, er foretaget i et aktie- eller obligationsbaseret investe-
ringsinstitut eller et investeringsselskab.
Beskatningen af det modtagne beløb fra pengeinstituttet m.v. og fradraget for de administrative om-
kostninger vil således ske i den samme indkomstkategori. Herved opnås en højere grad af skatte-
mæssig neutralitet for kunden.
Hvor den investering, som provisionen vedrører, er foretaget i aktier eller investeringsbeviser om-
fattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller i investeringsbeviser i obligationsbaserede inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, hvor beskat-
ningen af det af kunden opnåede afkast sker i form af kapitalindkomst, skal det modtagne beløb ef-
ter forslaget beskattes som kapitalindkomst. Er den foretagne investering foretaget som led i kun-
dens næring med køb og salg af aktier eller investeringsbeviser, skal det modtagne beløb efter for-
slaget dog uændret beskattes som personlig indkomst.
Vedrører beløbet en investering i investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med mi-
nimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor beskatningen af det af kunden op-
nåede afkast sker i form af aktieindkomst, skal det modtagne beløb efter forslaget beskattes som ak-
tieindkomst. Dog skal modtagne beløb, der er forbundet med investering i aktier m.v. omfattet af
næringsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 17 efter forslaget uændret beskattes som
personlig indkomst.
Et minimumsbeskattet investeringsinstitut er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets ak-
tivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige værdipapirer
omfattet af aktieavancebeskatningslovens bortset fra aktier i investeringsselskaber og investerings-
beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er endvidere en
betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i in-
stituttets administrationsbygning jf. aktieavancebeskatningslovens § 21.
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af
instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier og øvrige
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
81
værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og
investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er
endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer
m.v. og i instituttets administrationsbygning jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.
Til nr. 4
Efter personskattelovens § 4, stk. 4, skal udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens §
16 B fra andelsforeninger beskattes som personlig indkomst, uanset personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 4 og 5. Bestemmelsen finder anvendelse på selskaber m.v. og personer, der afstår andele eller
andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 i andelsforeninger, som kooperations-
beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Udlodninger beskattes dog som kapitalind-
komst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt udlodningen udgør en normal forrentning af
deltagerens indskudte kapital. En normal forrentning er i praksis godkendt som Nationalbankens til
enhver tid fastsatte diskonto.
Efter personskattelovens § 4, stk. 5, skal udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens §
16 B fra næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 beskattes som personlig ind-
komst, uanset personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse
på udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer hidrørende fra investeringsselskaber om-
fattet aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt aktierne m.v. i investeringsselskabet ville være
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis ikke de var omfattet af samme lovs § 19.
Efter personskattelovens § 4, stk. 6, skal udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber efter ligningslovens §
7 N, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, uanset personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 4 og 5. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på selskaber med hjemsted i et andet
land inden for EU/EØS, som opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 N, stk. 3.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
disse bestemmelser, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbytte-
begrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 6
Personskattelovens § 4 a fastslår, hvad der i skattemæssig henseende medregnes til aktieindkomsten
for fysiske personer. Efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2, medregnes afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B til aktieindkomsten samt en eventuel negativ anskaffelsessum allokeret til de
afståede aktier, som opgjort efter virksomhedsomdannelsesloven § 4, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
82
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 10
Efter personskattelovens § 4 a, stk. 2, 1. pkt., medregnes udbytter og fortjenester samt afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B ikke til aktieindkomsten, hvis der er tale om aktier i investe-
ringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. I disse tilfælde sker beskatningen i
stedet som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, eller som personlig ind-
komst jf. personskattelovens § 4, stk. 5, hvis den skattepligtige er næringsdrivende med køb og salg
af aktier.
Efter personskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., medregnes udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 5,
ikke til aktieindkomsten. Endvidere medregnes ikke udbetalinger og fortjenester samt afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber efter lig-
ningslovens § 7 N, stk. 1, da dette beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 4,
stk. 6. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på selskaber med hjemsted i et andet land inden
for EU/EØS, som opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 N, stk. 3.
Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af
bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.
Til § 10
Til nr. 1-4:
Efter gældende regler om ordinær genoptagelse kan en skatteansættelse som udgangspunkt ikke fo-
retages eller ændres, hvis dette ikke er varslet af enten SKAT eller den skattepligtige senest den 1.
maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2. Uanset
disse frister kan en skatteansættelse dog foretages eller ændres, hvis betingelserne for ekstraordinær
genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27.
Der gælder dog en særlig regel for foretagelse eller ændring af en skatteansættelse, som vedrører
opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, hvor den skatte-
pligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincip-
pet. Det gælder f.eks. opgørelser af gevinst og tab på aktier, fordringer, finansielle kontrakter, inve-
steringsbeviser, gæld m.v. Ved denne særlige fristregel sikres det, at genoptagelse ikke fører til dob-
beltbeskatning eller dobbeltfradrag.
Hvis der løbende ikke er blevet oplyst om gevinst og tab på den lagerbeskattede ejendom, er det ef-
ter de gældende regler ikke entydigt, hvilken værdi der skal anvendes primo indkomståret i det tid-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
83
ligste indkomstår, som kan genoptages. Det skyldes, at der netop ikke er oplyst noget i disse ind-
komstår. I disse tilfælde vil det svare til, at gevinst og tab reelt er angivet til nul (værdien såvel
primo som ultimo de respektive år er uændret i forhold til anskaffelsessummen).
Det foreslås derfor at indsætte et nyt punktum i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4,
hvoraf det følger, at når der foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst
og tab efter selskabsskattelovens § 13 J, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet
og ikke lagerprincippet, anvendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratruk-
ket tilskud, der er ydet efter lov om støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst og fra-
drag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste ind-
komstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2.
Den foreslåede bestemmelse omfatter således den situation, hvor den skattepligtige har anvendt rea-
lisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, og situationer, hvor
den skattepligtige har foretaget en forkert værdiansættelse ved opgørelsen af gevinst og tab efter la-
gerprincippet.
Tilsvarende bestemmelser blev indsat ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 (L 183) vedrørende reglerne
for opgørelser efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, se eksempler på disse be-
stemmelsers anvendelse i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5. (genoptagelse for værdipapirer
m.v.) i dette lovforslag.
Hvis den skattepligtige har anvendt eller skulle have anvendt en anden opgørelsesmetode end reali-
sationsprincippet, indebærer forslaget, at ejendommens anskaffelsessum med tillæg af gevinst og
fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår anvendes som værdien primo indkomståret i det
tidligste indkomstår inden for genoptagelsesfristen. Med lovforslaget foreslås det således at ændre
reglerne for, hvordan værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår, som kan genoptages,
skal fastsættes.
Til § 11
Til nr. 1
Efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., er der indberetningspligt vedrørende ”renter ved
for sen betaling, der er fastsat efter lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der op-
kræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden”. Ved lov nr.
1569 af 19. december 2017 er titlen på den lov, der henvises til, imidlertid ændret, uden at der er
foretaget en konsekvensændring af henvisningen hertil i skatteindberetningsloven. Det foreslås der-
for, at den manglende konsekvensændring foretages. Det foreslås således, at henvisningen ændres
til en henvisning til gebyrloven. Ændringen er alene af teknisk karakter og får ingen materielle kon-
sekvenser.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
84
Til nr. 2
Efter de gældende regler er der ikke pligt for pengeinstitutter m.v. til at indberette om videregivelser
af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kunder. Hverken skattekontrolloven el-
ler skatteindberetningsloven, som fra og med indberetningen for 2019 erstatter skattekontrollovens
indberetningsregler, indeholder således regler, der sikrer, at SKAT får indberetninger fra pengeinsti-
tutterne vedrørende de pågældende beløb, og dermed sikrer, at beløbene beskattes hos modtagerne.
Kunderne skal dermed selv oplyse om beløbet.
For at sikre, at SKAT får oplysninger om beløbene fra pengeinstitutterne m.v., foreslås det, at der
indføres en indberetningspligt, der medfører, at SKAT fra pengeinstitutterne får oplyst beløbene til
brug for dannelsen af årsopgørelserne for de berørte kunder i pengeinstitutterne m.v.
De lovændringer, der skal sikre en sådan indberetningspligt, skal indsættes såvel i skattekontrollo-
ven, jf. lovforslagets § 12, nr. 4, som har virkning for indberetninger vedrørende 2018, som i skatte-
indberetningsloven, som har virkning for indberetninger vedrørende 2019 og senere år.
I det foreslåede § 15 a, stk. 1, i skatteindberetningsloven foreslås det, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der videregiver beløb til
kunder efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed, hvert år skal indberette oplysninger herom til
SKAT.
Afgrænsningen af virksomheder, der er omfattet af den foreslåede indberetningspligt, til pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, svarer til
afgrænsningen af virksomheder, der efter § 46 b er pålagt under visse omstændigheder at videregive
visse gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser til deres kunde.
Forsætlig eller grov uagtsom manglende rettidig indberetning vil kunne straffes med bøde efter
skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3.
Det foreslåede § 15 a, stk. 2, i skatteindberetningsloven omhandler de oplysninger, som indberet-
ningen skal omfatte. Det foreslås således, at indberetningen skal indeholde oplysninger om identifi-
kation af den, der foretager indberetningen, identifikation af kunden, størrelsen af det videregivne
beløb og, i det omfang kunden er en person, om beløbet vedrører investering i en aktie eller i et in-
vesteringsbevis omfattet af enten aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavance-
beskatningslovens § 21.
Oplysningerne om identifikationen af kunden, størrelsen af det videregivne beløb og om, hvorvidt
beløbet vedrører en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19
eller 22, eller om beløbet vedrører et investeringsbevis, der er omfattet af aktieavancebeskatningslo-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
85
vens § 21, skal sikre SKAT mulighed for dels at identificere den skatteyder, indberetningen vedrø-
rer, dels at beskatte det korrekte beløb og dels at sikre korrekt beskatning som henholdsvis kapital-
eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 b, og § 4 a, stk. 1, nr. 5, som affattet ved
lovforslagets § 9, nr. 1 og 4.
Oplysningerne om identiteten af den indberetningspligtige sikrer SKAT mulighed for at rette hen-
vendelse til denne, hvis der er er sket fejl ved indberetningen, og samtidig sikrer det SKAT mulig-
hed for at oplyse skatteyderen om, hvor oplysningen stammer fra, i skatteyderens skattemappe.
Ved det foreslåede § 15 a, stk. 3, i skatteindberetningsloven foreslås det, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetningen.
De nærmere regler, der skal kunne fastsættes, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der
skal indberettes.
Det er således tanken at fastsætte nærmere regler om, hvorledes såvel kunden som den indberet-
ningspligtige skal identificeres, hvorledes indberetningen af beløbet skal ske, og hvorledes angivel-
sen indberetningen af, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, beløbet omfattes af, skal
ske.
Til nr. 3
Skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, indeholder en undtagelse fra en række indberetningspligter
vedrørende værdipapirer, for så vidt angår visse pensionsordninger. De pensionsordninger, der er
undtaget, er rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordning, selvpensi-
oneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 og børneopsparingskonti til og med det år, hvor bin-
dingsperioden udløber. De enkelte ordninger er nærmere defineret i pensionsbeskatningsloven.
De pågældende ordninger er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, hvor det er pensionsinsti-
tuttet m.v., der opgør skatten. Dermed har SKAT ikke brug for oplysninger om konkrete værdipapi-
rer og afkast heraf, når værdipapirerne ligger i sådanne ordninger.
Da dette også gælder i relation til videregivelser fra pengeinstitutter m.v. af beløb efter § 46 b i lov
om finansiel virksomhed til deres kunder, foreslås det, at undtagelsen for indberetningspligten i re-
lation til visse pensionsordninger udvides til også at omfatte indberetningspligten efter den foreslå-
ede § 15 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Dette indebærer, at videregivelser
af sådanne beløb til disse pensionsordninger ikke skal indberettes.
Til nr. 4
Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 9, må et depot, der skal indberettes om efter de reg-
ler i skatteindberetningsloven, der omhandler indberetning om aktier og investeringsbeviser m.v. og
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
86
obligationer, ikke oprettes, hvis den, der skal indberettes om, ikke har afgivet de oplysninger, der er
nødvendige for at identificere vedkommende.
Den foreslåede regel i skatteindberetningslovens § 15 a, jf. lovforslagets § 11, nr. 2, om videregivel-
ser fra pengeinstitutter m.v. af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kunder,
omhandler ligeledes indberetninger i relation til værdipapirer, idet videregivelsen knytter sig til en
bestemt aktie eller et bestemt investeringsbevis. Det foreslås derfor, at et depot, der skal indberettes
efter den foreslåede § 15 a i skatteindberetningsloven, heller ikke kan oprettes, hvis den, der skal
indberettes om, ikke har afgivet de oplysninger, der er nødvendige for at identificere vedkommende.
Til nr. 5
Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens ind-
beretninger, der sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Det foreslås, at de samme frister kommer til at gælde for indberetninger efter den foreslåede § 15 a i
skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 11, nr. 2, om indberetning af videregivelser fra penge-
institutter m.v. af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kunder.
Til § 12
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 9, stk. 1, afgør SKAT, hvorvidt der påhviler en person eller virksomhed
pligter efter en række af lovens bestemmelser, herunder en række af lovens bestemmelser om indbe-
retningspligt. Opfyldelsen af pligten kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder.
Det foreslås, at denne bestemmelse udvides til at omfatte pligten til at indberette efter den foreslå-
ede § 9 C i skattekontrolloven, jf. lovforslagets § 12, nr. 4, om indberetning af videregivelser fra
pengeinstitutter m.v. af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kunder. Dermed
vil SKAT kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af denne indberetnings-
pligt, og indberetningspligten kan om fornødent gennemtvinges ved pålæg af tvangsbøder.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, er indberetningsfristen for langt de fleste af lovens indberet-
ninger, der sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Det foreslås, at de samme frister kommer til at gælde for indberetninger efter den foreslåede § 9 C i
skattekontrolloven, jf. lovforslagets § 12, nr. 4, om indberetning af videregivelser fra pengeinstitut-
ter m.v. af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kunder.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
87
Til nr. 3
Det fremgår af skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, at hvis den indberetningspligtige efter en række af
lovens bestemmelser har forsøgt indberetning, og SKAT har meddelt vedkommende, at indberetnin-
gen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, så skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT.
Det foreslås, at denne bestemmelse udvides til at omfatte pligten til at indberette efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 9 C i skattekontrolloven, jf. lovforslagets § 12, nr. 4, om indberetning af vide-
regivelser fra pengeinstitutter m.v. af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kun-
der. Dermed vil SKAT også i relation til denne indberetningspligt kunne meddele en indberetnings-
pligtig, at indberetningen ønskes genindberettet inden for en frist, som SKAT fastsætter.
Til nr. 4
Efter de gældende regler er der ikke pligt for pengeinstitutter m.v. til at indberette til SKAT om vi-
deregivelser af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kunder. Hverken skatte-
kontrolloven eller skatteindberetningsloven, som fra og med indberetningen for 2019 erstatter skat-
tekontrollovens indberetningsregler, indeholder regler, der sikrer, at SKAT får indberetninger fra
pengeinstitutterne vedrørende de pågældende beløb, og som dermed kan sikre, at beløbene beskattes
hos modtagerne. Kunderne skal dermed selv oplyse om beløbet.
For at sikre, at SKAT får oplysninger om beløbene fra pengeinstitutterne m.v., foreslås det, at der
indføres en indberetningspligt, der medfører, at SKAT fra pengeinstitutterne får oplyst beløbene til
brug for dannelsen af årsopgørelserne for de berørte kunder i pengeinstitutterne m.v.
De lovændringer, der skal sikre en sådan indberetningspligt, skal indsættes såvel i skatteindberet-
ningsloven, jf. lovforslagets § 11, nr. 2, som har virkning for indberetninger vedrørende 2019 og se-
nere år, som i skattekontrolloven, som har virkning for indberetninger for 2018.
I det foreslåede
§ 9 C, stk. 1,
i skattekontrolloven foreslås det, at pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der videregiver beløb til kunder ef-
ter § 46 b i lov om finansiel virksomhed, hvert år skal indberette oplysninger herom til SKAT.
Afgrænsningen af virksomheder, der er omfattet af den foreslåede indberetningspligt, til pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, svarer til
afgrænsningen af virksomheder, der efter § 46 b er pålagt under visse omstændigheder at videregive
visse gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser til deres kunde.
Det foreslåede
§ 9 C, stk. 2,
i skattekontrolloven omhandler de oplysninger, som indberetningen
skal omfatte. Det foreslås således, at indberetningen skal indeholde oplysninger om identifikation af
den, der foretager indberetningen, identifikation af kunden, størrelsen af det videregivne beløb og, i
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
88
det omfang kunden er en person, om beløbet vedrører investering i en aktie eller i et investeringsbe-
vis omfattet af enten aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslo-
vens § 21.
Oplysningerne om identifikationen af kunden, størrelsen af det videregivne beløb og om, hvorvidt
beløbet vedrører en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19
eller 22, eller om beløbet vedrører et investeringsbevis, der er omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 21, skal sikre SKAT mulighed for dels at identificere den skatteyder, indberetningen vedrø-
rer, dels at beskatte det korrekte beløb og dels at sikre korrekt beskatning som henholdsvis kapital-
eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 b, og § 4 a, stk. 1, nr. 5, som affattet ved
lovforslagets § 9, nr. 1 og 4.
Oplysningerne om identiteten af den indberetningspligtige sikrer SKAT mulighed for at rette hen-
vendelse til denne, hvis der er sket fejl ved indberetningen, og samtidig sikrer det SKAT mulighed
for at oplyse skatteyderen om, hvor oplysningen stammer fra, i skatteyderens skattemappe.
Ved det foreslåede
§ 9 C, stk. 3,
i skattekontrolloven foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetningen.
De nærmere regler, der skal kunne fastsættes, er regler der nærmere definerer de oplysninger, der
skal indberettes.
Det er således tanken at fastsætte nærmere regler om, hvorledes henholdsvis kunden som den indbe-
retningspligtige skal identificeres, hvorledes indberetningen af beløbet skal ske og hvorledes angi-
velsen af, hvordan beløbet skal beskattes, skal ske.
Til nr. 5
Efter skattekontrollovens § 10 D, finder lovens §§ 8 K, 8 L, og 8 N tilsvarende anvendelse bl.a. i
forhold til indberetningspligterne i lovens §§ 10, 10 A og 10 B om indberetning vedrørende aktier
og investeringsbeviser m.v. og obligationer.
Efter skattekontrollovens § 8 K kan SKAT meddele den indberetningspligtige de oplysninger, der er
nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten. De oplysninger, der tænkes på, er identifikations-
oplysninger vedrørende den, der skal indberettes om. Skatteministeren kan fastsætte regler om ge-
byr for meddelelse af oplysninger efter bestemmelsen.
Efter skattekontrollovens § 8 L fører SKAT et register over indberetningspligtige. anmeldelse til re-
gistret kan fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, der fastsættes af SKAT.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
89
Efter skattekontrollovens § 8 N er konti tilhørende kongehuset fritaget fra indberetning, og skatte-
ministeren kan undtage konti tilhørende udenlandske repræsentationer og diplomater m.v. fra indbe-
retning.
Det foreslås, at § 10 D udvides til at omfatte pligten til at indberette efter den foreslåede § 9 C i
skattekontrolloven, jf. lovforslagets § 12, nr. 4, om indberetning af videregivelser fra pengeinstitut-
ter m.v. af beløb efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed til deres kunder. Dette indebærer, at de
ovenfor beskrevne regler i skattekontrollovens §§ 8 K, 8 L og 8 N også vil finde anvendelse i for-
hold til denne indberetningspligt.
Til nr. 6
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, kan den, der forsætligt eller af groft uagtsomt undlader retti-
digt at opfylde en pligt, der påhviler vedkommende i medfør af bl.a. en række af lovens indberet-
ningspligter, straffes med bøde.
Det foreslås, at skattekontrollovens § 14, stk. 2, udvides, så også den, der forsætlig eller groft uagt-
somt undlader rettidigt at indberette efter den foreslåede § 9 C i skattekontrolloven, jf. lovforslagets
§ 12, nr. 4, om indberetning af videregivelser fra pengeinstitutter m.v. af beløb efter § 46 b i lov om
finansiel virksomhed til deres kunder, vil kunne straffes med bøde.
De indberetningspligtige efter den foreslåede § 9 C i skattekontrolloven, jf. lovforslagets § 12, nr. 4,
er pengeinstitutter m.v. Det bemærkes derfor, at der efter skattekontrollovens § 18 kan pålægges
selskaber (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Dette vil også
gælde i relation den foreslåede udvidelse af skattekontrollovens § 14, stk. 2.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning,
der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.
Det forhold, at loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018, indebærer, at der ikke vil være nogen
indberetningsregel i kraft ved udløbet af fristen for indberetning vedrørende 2017, som pålægger
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber,
der videregiver formidlingsprovisioner beløb til kunder efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed,
indberetningspligt. Dette indebærer, at der ikke vil være nogen pligt for pengeinstitutterne m.v. til at
indberette om disse videregivelser foretaget i 2017. De skatteydere, der har modtaget sådanne be-
løb, vil derfor selv skulle selvangive disse beløb.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
90
Det foreslås i
stk. 2,
at bestemmelserne i § 1, nr. 3, og § 4, nr. 6, tillægges virkning fra og med ind-
komståret 2017.For udenlandske investorer, der her i landet udelukkende har aktiviteter med pas-
sive investeringer, indebærer forslagene i § 1, nr. 3, og § 4, nr. 6, at de ikke skal anses for at udøve
erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke vil få fast driftssted her i landet. Dette vil være en fordel
for investorerne, som derved undgår at skulle indlevere oplysningsskema i Danmark og at skulle
sætte sig ind i danske regler.
Hidtil har investorer, som f.eks. har foretaget investeringer i Danmark gennem transparente enhe-
der, kunnet undgå fast driftssted her i landet ved at tilrettelægge investeringerne på en sådan måde,
at de endelige investeringsbeslutninger er blevet truffet uden for Danmark. Den såkaldte agentregel
i artikel 5, stk. 5, i OECD’s modeloverenskomst er i 2017 blevet ændret på en sådan måde, at de
strukturer, som fonde, der er organiseret som transparente enheder, hidtil har anvendt, kan medføre,
at der opstår fast driftssted her i landet, når investors skattemæssige stilling skal bedømmes på
grundlag af den nye affattelse. Der henvises om agentreglen og ændringen heri til punkt 2.3.1. i de
almindelige bemærkninger.
Forslaget om at tillægge bestemmelserne i § 1, nr. 3, og § 4, nr. 6, virkning fra og med indkomståret
2017 eliminerer risikoen for, at enkelte investorer i en kort periode får fast driftssted i Danmark.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovforslagets § 1, nr. 9, 11-12, skal have virkning for indkomstår, der påbe-
gyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Det vil sige, at tilpasningen af reglerne om tynd kapitalisering har virkning for indkomstår, der på-
begyndes den 1. juli 2018 eller senere. Da de danske regler har været i strid med EU-retten i en pe-
riode, vil SKAT udsende et styresignal om muligheden for genoptagelse af tidligere indkomstår.
Det vil også sige, at pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land og om-
fattet af den foreslåede selskabsskattelovs § 13 J, beskattes af deres investeringer i fast ejendom i
Danmark efter lagerprincippet og med en skattesats på 15,3 pct. fra og med indkomstår, der påbe-
gyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Det foreslås i
stk. 4,
at et pensionsinstitut, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b,
den 1. juli 2018 og som opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 11, den 30. juni 2018, for ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår,
der påbegyndes efter den 1. juli 2018 eller senere, skal anvende ejendommens anskaffelsessum om-
regnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien
ved begyndelsen af det første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de udenlandske pensionskasser, der ejer fast ejendom i
Danmark den 1. juli 2018, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
91
måtte eksistere på tidspunktet, hvorfra lagerbeskatningen har virkning. Det vil sige eventuelle urea-
liserede gevinster eller tab på ejendomme, som er anskaffet før den 1. juli 2018. Eventuelle urealise-
rede gevinster eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for den foreslå-
ede lagerbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at eventuelle urealiserede gevinster el-
ler tab på ejendomme, svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutnin-
gen af det sidste indkomstår, inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatning, og anskaffelses-
summen, ikke vil skulle medregnes til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der
er en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den
foreslåede overgangsbestemmelse.
Tilsvarende vil de ejendomme, hvor den foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven, finder
anvendelse, blive beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En
fast ejendom i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil - for nogle bygninger og installationer -
løbende have mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved
en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse
med indtræden af lagerbeskatningen.
Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af genvundne
afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tids-
punktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet
for overgangen, beskattes den overskydende værdi.
Det foreslås i
stk. 5,
at en pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b,
og som den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 11, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev omfattet
af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For ejen-
domme, der er anskaffet før indkomståret 2013 skal pensionskassen anvende ejendommens anskaf-
felsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger
som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2013. Det foreslås endvidere, at meddelelse herom
skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019, og at stk. 3 ikke finder anvendelse, hvis der er
givet meddelelse efter denne bestemmelse.
Det vil sige, at en pensionskasse, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3,
som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,
skal have virkning for tidligere indkomstår, dog ikke tidligere end indkomståret 2013.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
92
Baggrunden for muligheden for at give lagerprincippet tilbagevirkende kraft er, at en udenlandsk
pensionskasse har betalt en indkomstskat på 22 pct. af overskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast
ejendom og eventuel realiserede avancer herpå, mens en dansk pensionskasse er blevet beskattet
med 15,3 pct. af dennes overskud ved drift af fast ejendom og eventuel urealiserede avancer. Denne
forskel i beskatningen er i strid med EU-retten, jf. afsnit 9.1.
Den foreslåede bestemmelse giver således udenlandske pensionskasser mulighed for bagudrettet at
få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og eventuel realiseret avance herpå,
såfremt de ønsker det. Det er den enkelte udenlandske pensionskasse, som selv træffer valget om,
hvorvidt der skal vælges en lavere skattesats og lagerbeskatning tilbage i tid.
Nedsættelsen af skattesatsen foreslås som en mulighed, idet nedsættelsen hænger sammen med en
lagerbeskatning af avancen, idet dette svarer til indholdet af reglerne om beskatning af fast ejendom
i pensionsafkastbeskatningsloven. For nogle udenlandske pensionskasser vil en nedsættelse af skat-
tesatsen koblet sammen med en løbende beskatning af værdistigningen være en fordel og for andre
vil det være en ulempe.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de pensionskasser, der ejer fast ejendom i
Danmark før indkomståret 2013, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab,
som måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskatningen får virkning. Eventuel urealise-
rede gevinst eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst i indkomståret 2013.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskat-
ningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at en eventuel urealiseret gevinst eller tab på ejen-
domme, svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste
indkomstår, inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatningen, og anskaffelsessummen, ikke vil
skulle medregnes til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens
af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede over-
gangsbestemmelse.
Endelig foreslås det, at meddelelse om, at lagerprincippet skal have virkning fra og med indkomst-
året 2013 skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019.
Meddelelse om valg af lagerbeskatning med tilbagevirkende kraft skal være givet til SKAT senest
den 1. august 2019. Det vil sige, at meddelelse om valg af lagerprincippet med tilbagevirkende
kraft, der modtages efter denne dato, ikke er indgivet rettidigt.
I den forbindelse foreslås det, at det foreslåede stk. 4, ikke skal finde anvendelse, såfremt stk. 6 fin-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
93
der anvendelse. Det indebærer, at pensionskasser, der ejer fast ejendom pr. 1. juli 2018, og som øn-
sker at reglerne skal have tilbagevirkende kraft, ikke skal bruge indgangsværdien, som fastsættes
efter stk. 4, men i stedet skal anvende den indgangsværdi ved overgangen fra realisationsbeskatning
til lagerbeskatning, der fastsættes efter denne bestemmelse.
Ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, hvor beskatning efter den foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2,
i selskabsskatteloven vælges, bliver tilsvarende beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger ved-
rørende den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil - for nogle
bygninger og installationer - løbende have mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne
mulighed eksisterer ikke ved en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere foretagne
afskrivninger i forbindelse med indtræden af lagerbeskatningen.
Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af genvundne
afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tids-
punktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet
for overgangen, beskattes den overskydende værdi.
Det foreslås i
stk. 6,
at en pensionskasse, der har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra b, i perioden til og med den 30. juni 2018, og som opfylder betingelserne i selskabsskattelovens
§ 13 J, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1
og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori
pensionskassen blev omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end ind-
komståret 2013. For ejendomme, der er anskaffet før indkomståret 2013 skal pensionskassen an-
vende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støt-
tede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2013. Det foreslås end-
videre, at meddelelse efter denne bestemmelse skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019.
Det vil sige, at en pensionskasse, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3,
som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,
skal have virkning for tidligere indkomstår, dog ikke tidligere end fra og med indkomståret 2013
eller et senere indkomstår, hvori pensionskassen har anskaffet en ejendom. Det er en betingelse, at
pensionskassen har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med
den 30. juni 2018, men har afstået faste ejendom i Danmark inden den 1. juli 2018. Det vil sige, at
det alene er pensionskasser, som ikke længere er begrænset skattepligtig til Danmark efter selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra b, der kan anvende den foreslåede overgangsbestemmelse.
Den foreslåede overgangsbestemmelse giver således udenlandske pensionskasser mulighed for bag-
udrettet at få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og eventuel realiseret
avance herpå, såfremt de ønsker det. Det er den enkelte udenlandske pensionskasse, som selv træf-
fer valget om, hvorvidt der skal vælges en lavere skattesats og lagerbeskatning tilbage i tid.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
94
Baggrunden for muligheden for at give lagerprincippet tilbagevirkende kraft er, at en udenlandsk
pensionskasse har betalt en indkomstskat på 22 pct. af overskud ved drift af fast ejendom og eventu-
elle realiserede avancer herpå, mens en dansk pensionskasse er blevet beskattet med 15,3 pct. af
dennes overskud ved drift af fast ejendom og eventuelle urealiserede avancer. Denne forskel i be-
skatningen er i strid med EU-retten, jf. afsnit 9.1.
Nedsættelsen af skattesatsen foreslås som en mulighed, idet nedsættelsen hænger sammen med en
lagerbeskatning af avancen, hvad der svarer til indholdet af reglerne om beskatning af fast ejendom
i pensionsafkastbeskatningsloven. For nogle udenlandske pensionskasser vil en nedsættelse af skat-
tesatsen koblet med en løbende beskatning af værdistigningen være en fordel, og for andre vil det
være en ulempe.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de pensionskasser, der ejer fast ejendom i
Danmark i indkomståret 2013, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som
måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskatningen får virkning. Eventuel urealiseret ge-
vinst eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i indkomståret 2013.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskat-
ningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at eventuelle urealiserede gevinster eller tab på ejen-
domme, svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste
indkomstår, inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatningen, og anskaffelsessummen, ikke vil
skulle medregnes til pensionskassens skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens
af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede over-
gangsbestemmelse.
Endelig foreslås det, at meddelelse om, at lagerprincippet skal have virkning fra og med indkomst-
året 2013 skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019. Meddelelse om valg af lagerprincip-
pet med tilbagevirkende kraft skal være givet til SKAT senest den 1. august 2019. Det vil sige, at
meddelelse om valg af lagerprincippet med tilbagevirkende kraft, der modtages efter denne dato,
ikke er indgivet rettidigt.
Ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, men som er afstået igen inden den 1. juli 2018, og hvor
beskatning efter den foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven vælges, bliver tilsvarende
beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom i
Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil - for nogle bygninger og installationer - løbende have
mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en lagerbeskat-
ning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden
af lagerbeskatningen.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
95
Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning skal der således ske en opgørelse af genvundne
afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tids-
punktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet
for overgangen, beskattes den overskydende værdi.
Det foreslås i
stk. 7,
at bestemmelsen i lovforslagets § 7, nr. 2, skal have virkning fra og med den 1.
november 2011. Ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 blev energiafgiftslovenes regler ændret, såle-
des at betingelsen om, at kun momsregistrerede varmeproducenter kunne få godtgjort energiafgift
efter den såkaldte elpatronordning, blev ophævet. Det blev således muligt for f.eks. ikke-momsregi-
strerede boligorganisationer, som leverer varme til egne separate fjernvarmenet i forbindelse med
større bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen, at få godtgjort energiafgift. Æn-
dringen af energiafgiftslovene havde virkning fra og med den 1. november 2011. Der henvises til
lovforslagets afsnit 2.3.2.
Det foreslås på den baggrund, at der gives mulighed for at få godtgjort momsen af godtgjorte ener-
giafgifter i relation til energiprodukter anvendt til brug for momsfritagne leverancer, når indkøbene
er foretaget fra og med den 1. november 2011. Der er tale om begunstigende lovgivning, der sikrer,
at f.eks. visse ikke-momsregistrerede varmeproducenter også kan få godtgjort momsen af de energi-
afgifter, som er godtgjort.
Det foreslås i
stk. 8,
at bestemmelserne i lovforslagets § 9, nr. 3 og 9, hvorefter tilbagebetalte provi-
sioner m.v., der videregives som beløb til en kunde, vil skulle medregnes ved kundens indkomstop-
gørelse som enten aktie- eller kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, skal have virkning fra
den 1. juli 2017. Begrundelsen er, at pengeinstitutterne m.v. fra den 1. juli 2017 har været forpligtet
til hurtigst muligt at videregive betalinger til kunder med en fuldmagtsaftale om skønsmæssig porte-
føljepleje og kunder, hvor der foreligger investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, i de situa-
tioner hvor pengeinstituttet m.v. har modtaget formidlingsprovisioner m.v.
Efter forslaget tillægges de pågældende bestemmelser således virkning med tilbagevirkende kraft.
Der er som hovedregel tale om en lempelse for de berørte personer, idet skattesatserne for aktie- og
kapitalindkomst er lavere end skattesatserne for personlig indkomst. Med dette virkningstidspunkt
opnås således, at også de beløb, der modtages i perioden fra den 1. juli 2017 og frem til lovens
ikrafttræden den 1. juli 2018, beskattes som aktie- eller kapitalindkomst fremfor personlig ind-
komst.
En person kan dog have indkomstforhold, som indebærer, at en ændring af beskatningen fra person-
lig indkomst til en beskatning som aktie- eller kapitalindkomst udgør en skærpelse. Dette vil f.eks.
være tilfælde for personer med en indkomst, der ligger under personfradraget. Det foreslås derfor, at
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
96
de berørte personer kan vælge at bibeholde en beskatning af modtagne beløb som personlig ind-
komst. Valgmuligheden gælder for beløb, der modtages i perioden fra den 1. juli 2017 til den 31.
december 2018. Når valgmuligheden også gælder i forhold til beløb, der modtages i perioden fra
den 1. juli 2018 til 31. december 2018 og dermed efter ikrafttrædelsen, er begrundelsen, at beskat-
ningen bør følge indkomståret. Et valg af beskatning som personlig indkomst skal ske ved indgi-
velse af selvangivelsen for indkomståret 2017, hvis det ønskes for dette år, og ved indgivelse af op-
lysningsskemaet for indkomståret 2018, hvis det ønskes for dette år.
Det foreslås i
stk. 9,
at lovens § 11 træder i kraft den 1. januar 2019. Ændringerne i § 11 omhandler
indberetningspligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og finansielle rådgivere der videregi-
ver modtagne provisioner mv. som beløb til kunder, som følge af provisionsforbuddet i§ 46 b i lov
om finansiel virksomhed, § 19 b i lov om finansiel virksomhed eller § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt svarer til ikraft-
trædelsesbestemmelsen i § 64, stk. 1, i skatteindberetningsloven. Det foreslås således, at den fore-
slåede nye indberetningspligt i skatteindberetningslovens § 15 a vedrørende videregivelser fra pen-
geinstitutter m.v. af beløb til deres kunder træder i kraft på samme tidspunkt som skatteindberet-
ningsloven i øvrigt.
Det foreslås i
stk. 10,
at ændringerne af skatteindberetningsloven i lovens § 11 ikke finder anven-
delse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018. For sådanne indberetninger finder skattekon-
trolloven som ændret ved lovens § 12 og regler, der måtte blive udstedt i medfør heraf, anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at indberetningerne, der vedrører 2018, vil skulle ske efter den
hidtil gældende skattekontrollov, som foreslået ændret ved lovforslagets § 12, og regler udstedt i
medfør heraf, mens indberetninger vedrørende 2019 og senere kalenderår skal ske efter reglerne i
skatteindberetningsloven. Dette svarer til virkningsbestemmelsen i § 64, stk. 2, i skatteindberet-
ningsloven.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
97
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016,
§ 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22 i lov
nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov
nr. 1683 af 26. december 2017 foretages føl-
gende ændringer:
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne lov påhvi-
ler endvidere selskaber og foreninger m.v.
som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i
udlandet, for så vidt de
a)-b) …
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslo-
vens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte
fra investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning omfattet af ligningslovens § 16 C,
der udelukkende investerer i fordringer om-
fattet af kursgevinstloven, aktier i det admi-
nistrationsselskab, der forestår investerings-
instituttets administration, afledte finansielle
instrumenter efter Finanstilsynets regler
herom og beviser i investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning omfattet af lig-
ningslovens § 16 C, der udelukkende inve-
sterer i aktiver som nævnt i denne bestem-
melse, eller oppebærer afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Som udbytte behandles tillige tilskud til kon-
1.
I
§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,
udgår », eller
oppebærer afståelsessummer omfattet af lig-
ningslovens § 16 B, stk. 1«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
98
cernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis til-
skudsmodtageren, såfremt denne var moder-
selskab til tilskudsyderen, ville være skatte-
pligtig af udbytte efter denne bestemmelse.
Skattepligten omfatter ikke udbytte af datter-
selskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra
datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU
om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater eller efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Færøerne, Grønland eller den
stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.
Skattepligten omfatter endvidere ikke ud-
bytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavan-
cebeskatningslovens § 4 B, der ikke er dat-
terselskabsaktier, når det udbyttemodtagende
koncernselskab er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskat-
ningen skulle være frafaldet eller nedsat efter
bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den
pågældende stat, hvis der havde været tale
om datterselskabsaktier. Skattepligten omfat-
ter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af
deltagere i moderselskaber, der er optaget på
listen over de selskaber, der er omhandlet i
artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU
om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater, men som ved beskatningen her i lan-
det anses for at være transparente enheder.
Det er en betingelse, at selskabsdeltageren
ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra
det danske selskab er en videreudlodning af
udbytte, som dette selskab har modtaget di-
rekte eller indirekte af datterselskabsaktier
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
99
eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavance-
beskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab
hjemmehørende i udlandet, og det danske
selskab ikke var retmæssig ejer af det mod-
tagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis
beskatningen af udbytteudlodningen fra det
danske selskab skal frafaldes efter bestem-
melserne i direktiv 2011/96/EU.
d)-h) …
Stk. 2.
Stk. 3.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b
og f, omfatter alene indtægter fra de dér
2.
I
§ 2, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
udgår »eller af-
nævnte indkomstkilder. Indkomstskatten i
ståelsessummer«.
medfør af stk. 1, litra c, udgør 22 pct. af de
samlede udbytter eller afståelsessummer.
Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbyt-
ter eller afståelsessummer, hvis den kompe-
tente myndighed i den stat, i Grønland eller
på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemme-
hørende, skal udveksle oplysninger med de
danske myndigheder efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en admi-
nistrativt indgået aftale om bistand i skattesa-
ger. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den
i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne
indeholdelse af udbytteskat eller den skat,
der skal betales i henhold til kildeskattelo-
vens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for
anvendelsen af 3. pkt., at selskabet m.v. ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det ud-
byttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er
hjemmehørende i et land uden for EU, er det
endvidere en betingelse, at det sammen med
koncernforbundne parter, jf. ligningslovens §
2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i
det udbyttegivende selskab. 2.-6. pkt. omfat-
ter også selskaber, der er hjemmehørende i
en fremmed stat, i Grønland eller på Færø-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
100
erne efter en dobbeltbeskatningsoverens-
komst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1,
litra d og h, udgør 22 pct. af renterne og af-
ståelsessummerne. Skattepligten er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kildeskattelo-
vens § 65 D foretagne indeholdelse af rente-
skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e,
er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt
i henhold til kildeskattelovens § 65 B. Ind-
komstskatten i henhold til stk. 1, litra g, ud-
gør 22 pct. af royaltybeløbet. Skattepligten er
endeligt opfyldt ved den i henhold til kilde-
skattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af
royaltyskat.
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
Stk. 4-6.
»Stk. 7.
Virksomhed med investering i aktier
og erhvervelse af fordringer, gæld og finan-
sielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1,
litra a, når der foreligger næringsvirksomhed.
Dette gælder dog ikke, såfremt en fysisk eller
juridisk person, hvormed selskabet har en
forbindelse som omhandlet i ligningslovens
§ 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark,
der står i forbindelse med den i 1. pkt. om-
handlede virksomhed.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 2 C.
Stk. 2-4.
Stk. 5.
Aktiver og passiver behandles ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst for
selskabet, som om de var anskaffet på de
tidspunkter, hvor de er erhvervet af delta-
gerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil
de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes
ingen anskaffelsessum på goodwill eller an-
dre immaterielle rettigheder som nævnt i af-
skrivningslovens § 40, i det omfang de er op-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
101
arbejdet af en eller flere deltagere. Fortjene-
ste i forhold til anskaffelsessummen kan
højst medregnes med et beløb svarende til
forskellen mellem salgssummen og handels-
værdien på tidspunktet for inddragelse under
dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, som delta-
gerne har foretaget, anses for foretaget af sel-
skabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på afskrivningsberettigede akti-
ver, i det omfang de ikke i forvejen er omfat-
tet af dansk beskatning, idet de ved denne
anvendelse anses for anskaffet på det tids-
punkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede
aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at
have erhvervet fordringer henholdsvis påta-
get gæld til kursværdien på tidspunktet for
kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang del-
tagerne er fysiske personer, der ikke ville
være blevet beskattet henholdsvis have haft
fradrag ved afhændelse eller indfrielse på
dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere
af deltagerne er erhvervet som led i næring,
behandles ved opgørelsen af selskabets ind-
komst, som om de var erhvervet af dette sel-
skab som led i næring. Selskabet anses dog
for at have erhvervet disse næringsaktiver til
handelsværdien på tidspunktet for kvalifice-
ringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne
ikke ville være blevet beskattet henholdsvis
have haft fradrag ved afståelse af aktiverne
på dette tidspunkt. Har en eller flere af delta-
gerne medregnet urealiseret fortjeneste og
tab på værdipapirer, behandles værdipapi-
rerne ved opgørelsen af selskabets skatteplig-
tige indkomst, som om disse fortjenester og
tab var medregnet hos selskabet. Ved opgø-
4.
I
§ 2 C, stk. 5, 9. pkt.,
udgår »m.v.«
relsen af tab som omhandlet i aktieavancebe-
skatningslovens § 5 A, skal udbytte m.v., der
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
102
er modtaget af deltagerne, anses for modta-
get af selskabet. Selskabet succederer i delta-
gernes fremførselsberettigede underskud, jf.
§ 12, og uudnyttede fradragsberettigede tab
fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebe-
skatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A,
stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 3, når underskuddene og tabene er
lidt som led i den transparente enheds eller
filialens virksomhed.
§ 2 D.
Stk. 2.
Hvis en juridisk person overdrager ak-
tier, andelsbeviser og lignende værdipapirer,
herunder konvertible obligationer, samt teg-
ningsrettigheder til sådanne værdipapirer til
selskaber, der på overdragelsestidspunktet i
det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3,
og vederlaget delvis består af andet end ak-
tier i det erhvervende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber, anses denne del
af vederlaget som udbytte. Det samme gæl-
der, hvis overdrageren udelukkende modta-
ger vederlag i andet end aktier i det erhverv-
ende selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber og overdrageren efter overdragel-
sen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere
af disse selskaber bortset fra det selskab,
hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og
4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
...
Stk. 4.
Vederlag i andet end aktier i det mod-
tagende selskab eller hermed koncernfor-
bundne selskaber i forbindelse med fusion el-
ler spaltning, der ikke er omfattet af fusions-
skatteloven, anses som udbytte, såfremt akti-
onæren efter omstruktureringen ejer aktier i
5.
I
§ 2 D, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »og overdra-
geren« til: », og overdrageren eller fysiske
eller juridiske personer, hvormed overdrage-
ren har en forbindelse som omhandlet i lig-
ningslovens § 2,«.
6.
I
§ 2 D, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »ak-
tionæren«: »eller fysiske eller juridiske per-
soner, hvormed aktionæren har en forbin-
delse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
103
et af de indskydende eller modtagende sel-
skaber eller hermed koncernforbundne sel-
skaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1) -18)
19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebe-
skatningslovens § 19, bortset fra kontofø-
rende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger, og bortset fra inve-
steringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et
selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager
fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet, beskattes dog med 15 pct., medmin-
dre der er tale om udbytte af investeringssel-
skabets egne aktier. 2. pkt. omfatter ikke ud-
bytte, som modtages fra et investeringsinsti-
tut med minimumsbeskatning, jf. ligningslo-
vens § 16 C, der udelukkende investerer i
fordringer omfattet af kursgevinstloven og i
afledte finansielle instrumenter efter Finans-
tilsynets regler herom, og udbytte, som mod-
tages fra et investeringsinstitut med mini-
mumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C,
eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt.,
hvis disse efter vedtægterne ikke kan inve-
stere i aktier eller andele i selskaber, der er
hjemmehørende her i landet. Afståelsessum-
7.
§ 3, stk. 1, nr. 19, 4.
og
5. pkt.,
ophæves.
mer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,
ved afståelse af aktier eller andele i et sel-
skab beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter
ikke afståelsessummer ved afståelse af inve-
steringsbeviser i et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16
C, der udelukkende investerer i fordringer
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
104
omfattet af kursgevinstloven og i afledte fi-
nansielle instrumenter efter Finanstilsynets
regler herom, samt afståelsessummer ved af-
ståelse af aktier eller andele i et selskab, som
efter vedtægterne ikke kan investere i aktier
eller andele i andre selskaber, der er hjemme-
hørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må
8.
I
§ 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt.,
der bliver 4.
investeringsinstituttet, investeringsselskabet
pkt., ændres »3. og 5. pkt.« til: »3. pkt.«
eller selskabet eje aktier i det administrati-
onsselskab, som forestår instituttets eller sel-
skabets administration.
§ 11.
Stk. 2-6.
14.
I
§ 11
indsættes som
stk. 7:
”Stk. 7.
Renter og kursgevinster medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for skattepligtige omfattet af § 1 el-
ler § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er hjemme-
hørende i et andet land, der er medlem af EU
eller EØS, og debitor dels efter stk. 1 ikke
kunne have fået fradrag for de tilsvarende
beløb, hvis debitor havde været skattepligtig
i Danmark, og dels efter regler om tynd kapi-
talisering i det andet ikke har fået fradrag for
de tilsvarende beløb. 1. pkt. gælder dog ikke
for renter af lån fra tredjemand, som den
kontrollerende ejerkreds eller hermed kon-
cernforbundne selskaber direkte eller indi-
rekte har stillet sikkerhed for.”
§ 11 B.
Stk. 2-3.
Stk. 4.
Selskabets nettofinansieringsudgifter
består af en eventuel negativ sum af følgende
indtægter og udgifter:
1)-4) …
5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab
ved afståelse af aktier m.v. omfattet af aktie-
avancebeskatningsloven samt skattepligtige
15.
I
§ 11 B, stk. 4, nr. 5, 1. pkt.,
udgår »og
skattepligtige afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
105
udbytter og skattepligtige afståelsessummer
omfattet af ligningslovens § 16 B. Er sum-
men efter 1. pkt. negativ, medregnes den
ikke, men fremføres til modregning i efter-
følgende indkomstår. 1. pkt. omfatter ikke
afkast af lagerbeskattede næringsaktier om-
fattet af stk. 5, 7. pkt.
6) …
Stk. 5-12.
16.
I
§ 21
indsættes som
stk. 2-4:
”Stk. 2.
Indkomstskatten for indtægt og for-
tjeneste som nævnt i § 2, stk. 1, litra b, som
modtages af et pensionsinstitut, udgør 15,3
pct. af den skattepligtige indkomst. Pensions-
instituttet skal anvende lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i op-
gørelsen af fortjenesten ved fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
ven. Efter lagerprincippet opgøres indkomst-
årets gevinst og tab som forskellen mellem
handelsværdien af ejendommen ved ind-
komstårets slutning og handelsværdien af
ejendommen ved indkomstårets begyndelse.
Er ejendommen anskaffet i indkomståret, op-
gøres gevinst og tab som forskellen mellem
handelsværdien ved indkomstårets slutning
og anskaffelsessummen omregnet til kontant-
værdi, jf. dog 7. pkt. Er ejendommen afstået i
indkomståret, opgøres gevinst og tab som
forskellen mellem afståelsessummen omreg-
net til kontantværdi og handelsværdien ved
indkomstårets begyndelse. Er ejendommen
anskaffet og afstået i samme indkomstår, op-
gøres gevinst og tab som forskellen mellem
afståelsessummen omregnet til kontantværdi
og anskaffelsessummen omregnet til kontant-
værdi, jf. dog 7. pkt. Ved opgørelse af ge-
vinst og tab efter 4. og 6. pkt., hvortil der er
ydet tilskud efter lov om støttede private
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
106
ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessum-
men omregnet til kontantværdi fratrukket til-
skuddet. Reglerne om skattemæssige afskriv-
ninger på bygninger og installationer finder
ikke anvendelse.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af fortjenesten efter
stk. 2 kan fradrages tidligere års tab vedrø-
rende fast ejendom, som ikke er modregnet i
indtægt eller fortjeneste beskattet efter stk. 2.
Stk. 4.
Som pensionsinstitut i stk. 2 anses sel-
skaber og foreninger m.v., der er hjemmehø-
rende i et andet EU- eller EØS-land, og
1) der har tilladelse til at drive pensions-
kassevirksomhed i et land, som har
gennemført direktiv 2016/2341/EU
eller direktiv 2003/41/EF med senere
ændringer, eller
2) der opfylder betingelser svarende til
de betingelser, som er angivet i pensi-
onsbeskatningslovens § 52.”
§ 32.
Stk. 1-4.
Stk. 5.
CFC-indkomsten opgøres som sum-
men af følgende indtægter og udgifter:
1)-3) …
4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige
afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der
omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
6)-10) …
Stk. 6-13.
§ 33.
Er et selskab eller en forening m.v. op-
løst og formuen udloddet til aktionærerne el-
ler medlemmerne, uden at der er afsat til-
strækkelige midler til dækning af den selska-
bet eller foreningen påhvilende indkomst-
skat, er aktionærerne og medlemmerne tillige
med likvidator eller, hvor en sådan ikke er
valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk
17.
I
§ 32, stk. 5, nr. 4,
udgår »og skatteplig-
tige afståelsessummer vedrørende aktier
m.v., der omfattes af aktieavancebeskat-
ningsloven«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
107
ansvarlige for skattens betaling. Mod likvida-
tor (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar
ikke gøres gældende for et større beløb end
summen af de til aktionærer eller medlem-
mer foretagne udlodninger, og aktionærer el-
ler medlemmer er kun ansvarlige i det om-
fang, hvori de har modtaget udlodning fra
sammenslutningen. Dette gælder dog ikke
ved opløsning af aktieselskaber og anparts-
selskaber efter § 216 i lov om aktie- og an-
partsselskaber (selskabsloven) eller andre
selskaber efter § 20 a i lov om visse er-
hvervsdrivende selskaber.
18.
I
§ 33, 3. pkt.,
ændres »eller andre selska-
ber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdri-
vende selskaber« til: »og virksomheder med
begrænset hæftelse, der opløses efter denne
bestemmelse, jf. § 20 i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder«.
§2
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016,
som ændret ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni
2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1
i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 13 A.
Tab ved afståelse af aktier, der er op-
taget til handel på et reguleret marked, fra-
drages i summen af indkomstårets udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter lignings-
lovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14.
Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevin-
ster og afståelsessummer, der vedrører aktier
optaget til handel på et reguleret marked,
hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12,
og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af
§ 44. Endvidere kan tab kun fradrages i ud-
bytter, gevinster og afståelsessummer, der er
aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
Stk. 2.
Tab, der ikke kan fradrages efter stk.
1, fradrages i de følgende indkomstårs udbyt-
ter, gevinster og afståelsessummer efter lig-
1.
I
§ 13 A, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »udbytter, gevinster og afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B« til:
»udbytter og gevinster«.
2.
I
§ 13 A, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
og
stk. 2, 3.
pkt.,
ændres »udbytter, gevinster og afståel-
sessummer« til: »udbytter og gevinster«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
108
ningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., fin-
der tilsvarende anvendelse. Tab kan kun
overføres til fradrag i senere indkomstår, så-
fremt det ikke kan rummes i summen af ud-
bytter, gevinster og afståelsessummer i et tid-
ligere indkomstår.
Stk. 3.
Er den skattepligtige gift, og oversti-
ger den skattepligtiges samlede tab summen
af de samlede udbytter, gevinster og afståel-
sessummer efter ligningslovens § 16 B, over-
føres det overskydende beløb i indkomståret
til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens sam-
lede udbytter, gevinster, tab og afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B, hvis æg-
tefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet over-
føres ligeledes efter reglen i 1. pkt. til fradrag
i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbyt-
ter, gevinster, tab og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B i de følgende ind-
komstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i
summen af den skattepligtiges udbytter, ge-
vinster og afståelsessummer efter ligningslo-
vens § 16 B i det pågældende indkomstår.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.
3.
To steder i
§ 13 A, stk. 3,
ændres »udbyt-
ter, gevinster og afståelsessummer efter lig-
ningslovens § 16 B« til: »udbytter og gevin-
ster«.
4.
To steder i
§ 13 A, stk. 3,
ændres »udbyt-
ter, gevinster, tab og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B« til: »udbytter, gevin-
ster og tab«.
§ 17 A.
For skattepligtige med en fortrinsstil-
ling i en kapital- eller venturefond medreg-
nes gevinst og tab af aktier erhvervet via ka-
pital- eller venturefonden ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Til gevinster
5.
I
§ 17 A, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »og afståel-
henregnes tillige udbytter og afståelsessum-
sessummer«.
mer på aktierne. Den skattepligtige har en
fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skatte-
pligtiges forholdsmæssige andel af resultatet
i investeringsenheden overstiger den skatte-
pligtiges forholdsmæssige andel af den sam-
lede deltagerkapital. Den samlede deltager-
kapital omfatter både den indskudte kapital
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
109
og lånekapital indskudt af deltagere i kapital-
og venturefonden.
Stk. 2-5.
§ 23.
Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 7 kan for
6.
I
§ 23, stk. 2, 5. pkt.,
og
stk. 7, 5. pkt.,
æn-
gevinst og tab omfattet af § 17 i stedet én
dres »§§ 16 A eller 16 B« til: »§ 16 B, stk.
gang for alle vælge at medregne urealiseret
1«.
gevinst og tab på beholdningen af aktier til
den skattepligtige indkomst (lagerprincip-
pet). Såfremt den skattepligtige vælger at an-
vende lagerprincippet, opgøres indkomstårets
gevinst eller tab som forskellen mellem akti-
ernes værdi ved indkomstårets slutning og
aktiernes værdi ved indkomstårets begyn-
delse. For aktier, som er erhvervet i ind-
komstårets løb, anvendes anskaffelsessum-
men i stedet for aktiernes værdi ved ind-
komstårets begyndelse. For aktier, som er af-
stået i indkomstårets løb, anvendes afståel-
sessummen i stedet for aktiernes værdi ved
indkomstårets slutning. Afståelsessummer,
der er skattepligtige efter ligningslovens §§
16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen.
Stk. 3-6.
Stk. 7.
Den skattepligtige skal anvende lager-
princippet ved opgørelse af gevinst og tab på
aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af §
19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skatteplig-
tige og investeringsselskabet har forskelligt
indkomstår og der er tale om aktier, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked
eller registreret i en værdipapircentral, træder
værdien ved begyndelsen af investeringssel-
skabets indkomstår i stedet for værdien ved
begyndelsen af den skattepligtiges ind-
komstår, og værdien ved udgangen af inve-
steringsselskabets indkomstår træder i stedet
for værdien ved udgangen af den skattepligti-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
110
ges indkomstår. For aktier, som den skatte-
pligtige har erhvervet i løbet af investerings-
selskabets indkomstår, træder anskaffelses-
summen i stedet for aktiernes værdi ved be-
gyndelsen af indkomståret. For aktier, som
den skattepligtige har afstået i løbet af inve-
steringsselskabets indkomstår, træder afståel-
sessummen i stedet for aktiernes værdi ved
udgangen af indkomståret. Afståelsessum-
mer, der er skattepligtige efter ligningslovens
§§ 16 A og 16 B, indgår ikke i opgørelsen.
Ved værdien af aktier og investeringsbeviser
m.v., som er udstedt af et investeringssel-
skab, forstås markedskursen. Kan en mar-
kedskurs ikke fastlægges, eller er denne la-
vere end tilbagekøbsværdien opgjort efter §
19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsvær-
dien.
Stk. 8.
§ 39.
Stk. 2.
Stk. 3.
Sker personens fraflytning m.v. til et
land, der ikke er omfattet af overenskomst af
7. december 1989 mellem de nordiske lande
om bistand i skattesager eller Rådets direktiv
2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand
efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stil-
les betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal
7.
I
§ 39, stk. 3, 2. pkt.,
udgår ”efter skattemi-
stå i passende forhold til henstandsbeløbet og nisterens bestemmelse”.
kan stilles i form af aktier, obligationer, der
er optaget til handel på et reguleret marked,
bankgaranti eller anden betryggende sikker-
hed efter skatteministerens bestemmelse. Er
personens fraflytning sket til et land, der er
omfattet af den i 1. pkt. nævnte overens-
komst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og
flytter personen efterfølgende videre til et
land, der ikke er omfattet af den nævnte
overenskomst eller det nævnte direktiv, er
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
111
fortsat henstand betinget af, at der stilles be-
tryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens
fraflytning sket til et land, der ikke er omfat-
tet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller
det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter perso-
nen efterfølgende videre til et land, der er
omfattet af den nævnte overenskomst eller
det nævnte direktiv, frigives den stillede sik-
kerhed efter anmodning.
Stk. 4-5.
§ 39 A.
Stk. 2-4.
Stk. 5.
Ved erhvervelse af afståelsessummer
for aktier, jf. ligningslovens § 16 B, og ved
modtagelse af udbytte af aktier, jf. lignings-
lovens § 16 A, der indgår på beholdningso-
versigten, beregnes der skat heraf efter reg-
lerne i personskattelovens § 8 a. I den bereg-
nede skat gives der fradrag for skat, der er
betalt til Danmark, og fradrag efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er
betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grøn-
land. Overstiger den beregnede skat summen
af de danske og udenlandske betalte skatter,
forfalder det overskydende beløb til betaling.
Henstandssaldoen nedskrives med beløbet,
når det er betalt. Endvidere nedskrives hen-
standssaldoen med skat, der er betalt til Dan-
mark.
Stk. 6-13.
§ 46.
Stk. 2.
Stk. 3.
Tab på unoterede aktier omfattet af §
12, der er konstateret i indkomståret 2002 el-
ler senere, men før den 1. januar 2006, og
som kunne fradrages i gevinster konstateret
den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne
i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af
8.
I
§ 39 A, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »erhvervelse
af afståelsessummer for aktier, jf. ligningslo-
vens § 16 B, og ved«.
9.
I
§ 46, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »udbytter, ge-
vinster og afståelsessummer efter ligningslo-
vens § 16 B« til: »udbytter og gevinster«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
112
29. august 2005, kan fradrages i udbytter, ge-
vinster og afståelsessummer efter ligningslo-
vens § 16 B konstateret den 1. januar 2006
eller senere. Tab kan kun fradrages i udbyt-
10.
I
§ 46, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
ændres »ud-
ter, gevinster og afståelsessummer, der ved-
bytter, gevinster og afståelsessummer« til:
rører aktier, hvor en eventuel gevinst er om- »udbytter og gevinster«.
fattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier
omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fra-
drages i udbytter, gevinster og afståelsessum-
mer, der er aktieindkomst, jf. personskattelo-
vens § 4 a. Reglerne i § 13 A, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse. Som unote-
rede aktier anses aktier, der ikke er omfattet
af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171
af 6. marts 2009.
Stk. 4-17.
§3
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1017 af 24. august 2015, som ændret ved
lov nr. 652 af 8. juni 2016, lov nr. 1557 af
13. december 2016 og § 4 i lov nr. 1375 af 4.
december 2017, foretages følgende ændring:
§ 9.
Udligningssummer omfattet af § 2, stk.
1, anses som udbytte, såfremt aktionæren ef-
ter omstruktureringen ejer aktier m.v. i et af
de indskydende eller modtagende selskaber
eller i selskaber, som er koncernforbundne
med de nævnte selskaber, jf. ligningslovens §
2.
§ 14.
Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse
i følgende tilfælde, når der ikke indgår et sel-
skab som nævnt i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, i fusionen:
1)-16) …
1.
I
§ 14
indsættes som
nr. 17 og 18:
”17)
Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser
1.
I
§ 9
indsættes efter »aktionæren«:
»eller fysiske eller juridiske personer, hvor-
med aktionæren har en forbindelse som om-
handlet i ligningslovens § 2,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
113
fusionerer med en andelskasse som nævnt i
nr. 3 med sparekassen som fortsættende pen-
geinstitut.
18)
Når en af de i nr. 3 nævnte andelskasser
fusionerer med et aktieselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksom-
hed, med aktieselskabet som fortsættende
pengeinstitut.”
§4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 8 i
lov nr. 652 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i
lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 3 i lov
nr. 1686 af 26. december 2017 og § 3 i lov
nr. 1682 af 26. december 2017 foretages føl-
gende ændringer:
§ 2.
Pligt til at svare indkomstskat til staten
påhviler endvidere personer, der ikke er om-
fattet af § 1, og dødsboer, der behandles i ud-
landet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for
så vidt de pågældende personer eller døds-
boer:
1)-3) …
4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i
landet, jf. dog stk. 10. Udøvelse af erhverv
om bord på et skib med hjemsted her i landet
anses for udøvelse af erhverv med fast drifts-
sted her i landet, såfremt udøvelse af det på-
gældende erhverv, hvis det var udført i land,
ville blive anset for udøvelse af erhverv med
fast driftssted her i landet. Skattepligten om-
fatter udøvelse af erhverv med fast driftssted
her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirk-
somhed med fast driftssted her. Skattepligten
omfatter endvidere indkomst i form af lø-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
114
bende ydelser hidrørende fra en sådan virk-
somhed eller fra afståelsen af en sådan virk-
somhed, når ydelserne ikke er udbytte, af-
drag på et tilgodehavende, renter eller royal-
ties. Skattepligten omfatter desuden bortfor-
pagtning af en sådan virksomhed. Skatteplig-
ten omfatter endvidere fortjeneste eller tab
ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der er knyttet til en sådan virk-
somhed. For så vidt angår aktier, omfatter
skattepligten gevinst, tab og udbytte på ak-
tier, når afkastet vedrører det faste driftssted,
herunder gevinst, tab og udbytte af aktier,
der indgår i driftsstedets anlægskapital. Så-
fremt den skattepligtige bliver skattepligtig
efter denne bestemmelse i forbindelse med
ophør af skattepligt efter § 1 eller efter be-
stemmelserne i en dobbeltbeskatningsover-
enskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i
Grønland eller på Færøerne, kan den skatte-
pligtige vælge fortsat at være skattepligtig af
fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reg-
lerne for skattepligtige omfattet af § 1 af ak-
tier i selskaber m.v., hvis formål er at
fremme aktionærernes fælles erhvervsmæs-
sige interesser gennem deres deltagelse som
aftagere, leverandører eller på anden, lig-
nende måde som led i den skattepligtiges er-
hvervsmæssige virksomhed her i landet. Til-
svarende gælder, hvis den skattepligtige
modtager sådanne aktier efter aktieavancebe-
skatningslovens §§ 34, 35 og 35 A samt
dødsboskattelovens §§ 36-38. Bygge-, an-
lægs- eller monteringsarbejde anses for at
udgøre et fast driftssted fra første dag.
5) …
6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslo-
vens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver af-
ståelsessummer omfattet af ligningslovens §
16 B, stk. 1, idet selskabsskattelovens § 2,
1.
§ 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
udgår »eller er-
hverver afståelsessummer omfattet af lig-
ningslovens § 16 B, stk. 1,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
115
stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsva-
rende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke ud-
bytte fra investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning omfattet af ligningslovens §
16 C, der udelukkende investerer i fordringer
omfattet af kursgevinstloven, aktier i det ad-
ministrationsselskab, der forestår investe-
ringsinstituttets administration, afledte finan-
sielle instrumenter efter Finanstilsynets reg-
ler herom og beviser i investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning omfattet af lig-
ningslovens § 16 C, der udelukkende inve-
sterer i aktiver som nævnt i denne bestem-
melse. Skattepligten omfatter endvidere ve-
derlag i form af andet end aktier i det er-
hvervende selskab, som en person erhverver
ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og
lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsrettigheder til så-
danne værdipapirer i et koncernforbundet
selskab (det erhvervede selskab) til et andet
koncernforbundet selskab eller en koncern-
forbundet fond eller trust (det erhvervende
selskab). Skattepligten omfatter derudover
vederlag i form af andet end aktier i det er-
hvervende selskab eller hermed koncernfor-
bundne selskaber, som en person erhverver
ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og
lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsrettigheder til så-
danne værdipapirer til selskaber, der på over-
dragelsestidspunktet i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivi-
tet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3,
hvis personen eller dennes ægtefælle efter
overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere
af disse selskaber. Skattepligten omfatter
også vederlag i andet end aktier i det modta-
gende selskab eller hermed koncernfor-
bundne selskaber, som en person erhverver i
3.
I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt.,
ændres »Skat-
tepligten omfatter« til: »Som skattepligtigt
udbytte anses«.
4.
I
§ 2, stk. 1, nr. 6, 4.
og
5. pkt.,
ændres
»dennes ægtefælle« til: »fysiske eller juridi-
ske personer, hvormed den pågældende per-
son har en forbindelse som omhandlet i lig-
ningslovens § 2,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
116
forbindelse med fusion eller spaltning, der
ikke er omfattet af fusionsskatteloven, hvis
personen eller dennes ægtefælle efter om-
struktureringen ejer aktier i det modtagende
selskab eller hermed koncernforbundne sel-
skaber. Ved fastsættelse af, hvornår der fore-
ligger koncernforbundne selskaber, finder
ligningslovens § 2 anvendelse. 3.-5. pkt. an-
vendes dog ikke, hvis personen er hjemme-
hørende på Færøerne, i Grønland eller i et
land, som er medlem af EU/EØS, eller som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, og de kompetente myndigheder i
denne stat skal udveksle oplysninger med de
danske myndigheder efter dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten, en anden international
overenskomst eller konvention eller en admi-
nistrativt indgået aftale om bistand i skattesa-
ger. Det er en betingelse for anvendelsen af
3. pkt., at der er forbindelse som nævnt i lig-
ningslovens § 2 mellem personen og det er-
hvervede henholdsvis det erhvervende sel-
skab, og at det erhvervede selskab og det er-
hvervende selskab er koncernforbundet som
nævnt i ligningslovens § 2.
7)-29) …
Stk. 2-5.
Stk. 6.
Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr.
6, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller
5.
I
§ 2, stk. 6, 1. pkt.,
udgår »eller afståelses-
afståelsessummer. Indkomstskatten udgør
summer«.
dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessum-
mer, hvis den kompetente myndighed i den
stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor per-
sonen er hjemmehørende, skal udveksle op-
lysninger med de danske myndigheder efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en an-
den international overenskomst eller konven-
tion eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager. Det er en betingelse for
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
117
anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer min-
dre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyt-
tegivende selskab. Hvis personen er hjemme-
hørende i et land uden for EU, er det endvi-
dere en betingelse, at den pågældende sam-
men med koncernforbundne parter, jf. lig-
ningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
2-4. pkt. omfatter også personer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemme-
hørende i en fremmed stat, i Grønland eller
på Færøerne.
Stk. 7-10.
6.
I
§ 2
indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Virksomhed med investering i ak-
tier og erhvervelse af fordringer, gæld og fi-
nansielle kontrakter omfattet af kursgevinst-
loven anses kun for udøvelse af erhverv efter
stk. 1, nr. 4, når der foreligger næringsvirk-
somhed. Dette gælder dog ikke, såfremt en
fysisk eller juridisk person, hvormed perso-
nen har en forbindelse som omhandlet i lig-
ningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed
i Danmark, der står i forbindelse med den i 1.
pkt. omhandlede virksomhed.«
§ 65.
I forbindelse med enhver vedtagelse el-
ler beslutning om udbetaling eller godskriv-
ning af udbytte af aktier eller andele i selska-
ber eller foreninger m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2
h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller
forening m.v. indeholde 27 pct. af det sam-
lede udbytte, medmindre andet er fastsat i
medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6. Inde-
holdelse med 27 pct. skal endvidere foreta-
ges i den samlede udbetaling eller godskriv-
ning af afståelsessummer omfattet af lig-
ningslovens § 16 B, stk. 1, og kildeskattelo-
7.
§ 65, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
118
vens § 2, stk. 1, nr. 6, medmindre andet føl-
ger af stk. 5. Til udbytte henregnes alt, hvad
der af selskabet udloddes til aktionærer eller
andelshavere, med undtagelse af friaktier og
friandele samt udlodning af likvidationspro-
venu foretaget i det kalenderår, hvori selska-
bet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens §
16 A, stk. 3, nr. 1. Bestemmelsen i § 46, stk.
3, finder tilsvarende anvendelse. Det inde-
holdte beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2-13.
§ 65 A.
En person eller et dødsbo, som er
skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 6, og et sel-
skab m.v., som er skattepligtigt efter sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler
en endelig skat med den sats, der fremgår af
§ 2, stk. 6, eller af selskabsskattelovens § 2,
stk. 3, af udbytter, der omfattes af ligningslo-
vens § 16 A, stk. 1 og 2 eller afståelsessum-
mer omfattet af ligningslovens § 16 B, men
som ikke omfattes af indeholdelsespligten i §
65.
Stk. 2.
§ 67.
Har nogen, der er skattepligtig efter §
1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er
indeholdt udbytteskat, modregnes udbyttes-
katten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er
den indeholdte udbytteskat endelig betaling
af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1,
indgår beløbet ikke i slutskatten, og der fore-
tages ikke modregning efter 1. pkt.
Stk. 2.
Har nogen, der er skattepligtig efter §
1 i selskabsskatteloven eller efter fondsbe-
skatningsloven, erhvervet udbytte, hvori der
efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modreg-
nes udbytteskatten i den indkomstskat, der af
den skattepligtige skal betales for det ind-
komstår, i hvilket udbyttet er erhvervet.
8.
§ 65, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 2. pkt., affat-
tes således:
»Til udbytte henregnes beløb omfattet af lig-
ningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalen-
derår, hvori selskabet endeligt opløses, for-
udsat at en af betingelserne i ligningslovens
§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.«
9.
I
§ 65 A, stk. 1,
udgår »eller afståelsessum-
mer omfattet af ligningslovens § 16 B«.
10.
I
§ 67, stk. 1, 1. pkt.,
ændres: ”der er skat-
tepligtig efter § 1,” til ” der er skattepligtig
efter § 1 eller § 2, stk.1, litra 4,”.
11.
I
§ 67, stk. 2,
ændres »efter § 1 i sel-
skabsskatteloven eller efter fondsbeskat-
ningsloven,« til: »efter selskabsskattelovens
§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskat-
ningsloven,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
119
Stk. 3-6.
§ 73 E.
Stk. 2.
Stk. 3.
Såfremt personens fraflytning m.v.
sker til et land, der ikke er omfattet af over-
enskomst af 7. december 1989 mellem de
nordiske lande om bistand i skattesager eller
Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts
2010, er henstand efter stk. 1 endvidere be-
tinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
Sikkerheden skal stå i passende forhold til
12.
I
§ 73 E, stk. 3, 2. pkt.,
udgår ”efter skat-
henstandsbeløbet og kan stilles i form af ak- teministerens bestemmelse”.
tier, obligationer optaget til handel på et re-
guleret marked, bankgaranti eller anden be-
tryggende sikkerhed efter skatteministerens
bestemmelse. Er personens fraflytning sket
til et land, der er omfattet af den i 1. pkt.
nævnte overenskomst eller det i 1. pkt.
nævnte direktiv, og flytter personen efterføl-
gende videre til et land, der ikke er omfattet
af den nævnte overenskomst eller det nævnte
direktiv, er fortsat henstand betinget af, at
der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt.
Er personens fraflytning sket til et land, der
ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte over-
enskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv,
og flytter personen efterfølgende videre til et
land, der er omfattet af den nævnte overens-
komst eller det nævnte direktiv, frigives den
stillede sikkerhed efter anmodning.
Stk. 4-8.
§5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1162 af 1. september 2016, som ændret se-
nest ved § 4 i lov nr. 1555 af 19. december
2017 og ved § 1 i lov nr. 1684 af 26. decem-
ber 2017, foretages følgende ændringer:
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
120
§ 16 A.
Stk. 2.
Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til ak-
tuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog
stk. 3.
2)-5) …
Stk. 3-5.
§ 16 C.
Stk. 2-3.
Stk. 4.
I minimumsindkomsten indgår føl-
gende indtægter:
1)-2) …
3) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket
indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt
udbytteskat, afståelsessummer efter § 16 B
og låntagers betaling til långiver af dennes
manglende udbytte ved aktieudlån.
4)-10)
1.
I
§ 16 A, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »stk.
3«: », og afståelsessummer omfattet af § 16
B, stk. 1«.
2.
I
§ 16 C, stk. 4, nr. 3,
udgår », afståelses-
summer efter § 16 B«.
§6
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 4.
Stk. 2.
Afgiftsgrundlaget er virksomhedens
lønsum for følgende virksomheder:
1) …
2) Selvstændige grupper, der leverer ydelser,
der er momsfritaget efter momslovens § 13,
stk. 1, nr. 19, for så vidt angår den del af
gruppens lønsum, der er medgået til disse
momsfritagne ydelser leveret til virksomhe-
der omfattet af nr. 1 og dette nummer.
3) …
4) Organisationer, fonde, foreninger, loger
m.v., jf. dog nr. 2.
1.
§ 4, stk. 2, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
2.
I
§ 4, stk. 2, nr. 4,
der bliver nr. 3, udgår »,
jf. dog nr. 2«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
121
Stk. 3-6.
§ 5.
Stk. 2.
For virksomheder omfattet af § 4, stk.
2, nr. 1 og 2, er afgiften
1) for kalenderåret 2014 11,4 pct. af virk-
somhedens lønsum,
2) for kalenderåret 2015 12,2 pct. af virk-
somhedens lønsum,
3) for kalenderåret 2016 13,6 pct. af virk-
somhedens lønsum,
4) for kalenderåret 2017 14,1 pct. af virk-
somhedens lønsum,
5) for kalenderåret 2018 14,5 pct. af virk-
somhedens lønsum,
6) for kalenderåret 2019 15,0 pct. af virk-
somhedens lønsum,
7) for kalenderåret 2020 15,2 pct. af virk-
somhedens lønsum og
8) for kalenderåret 2021 og fremefter 15,3
pct. af virksomhedens lønsum.
Stk. 3.
For virksomheder omfattet af § 4, stk.
2, nr. 3 eller 4, er afgiften 6,37 pct. af virk-
somhedens lønsum.
Stk. 4-5.
§ 6.
Stk. 2.
§ 2, stk. 1, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende an-
vendelse for virksomheder, der er omfattet af
§ 4, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 3.
3.
I
§ 5, stk. 2,
udgår »og 2«.
4.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »§ 4, stk. 2, nr. 3 eller
4,« til: »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller 3,«.
5.
I
§ 6, stk. 2,
udgår »og 2«.
§7
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760
af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr.
474 af 17. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, foretages følgende æn-
dring:
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
122
§ 13.
Følgende varer og ydelser er fritaget
for afgift:
1)-18) …
19) Ydelser præsteret af selvstændige grup-
per af personer, som udøver en virksomhed,
der er fritaget for afgift, eller for hvilken de
ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde
deres medlemmer de for udøvelsen af deres
virksomhed direkte nødvendige tjenester.
Det er en forudsætning, at det enkelte med-
lems betaling for disse ydelser nøjagtigt sva-
rer til medlemmets andel i de fælles udgifter,
og at afgiftsfritagelsen ikke vil kunne frem-
kalde konkurrencefordrejning.
20)-21)
Stk. 2-3.
1.
I
§ 13, stk. 1, nr. 19, 1. pkt.,
ændres »frita-
get for afgift,« til: »fritaget for afgift i hen-
hold til nr. 1-6, 13, 15 for så vidt angår trans-
port af syge eller tilskadekomne personer
med transportmidler specielt konstrueret til
dette formål, og nr. 17, 18 og 21,«.
§8
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017, foretages følgende ændring:
§ 51.
For opsparings- og forsikringsordnin-
ger, der udelukkende har alderdoms- eller fa-
milieforsørgelse til formål, kan skattemini-
steren fastsætte, at renter, bonus, udbytter ef-
ter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab
som omhandlet i kursgevinstloven og aktie-
avancebeskatningsloven samt gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdninger
af værdipapirer, i forbindelse med en opspa-
rings- eller forsikringsordning, ikke skal
medregnes i den skattepligtige indkomst.
1.
I
§ 51
udgår »afståelsessummer efter lig-
ningslovens § 16 B,«.
§9
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
123
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a.
ved § 10 i lov nr. 1888 af 29. december 2015
og senest ved § 21 i lov nr. 1555 af 19. de-
cember 2017 og § 5 i lov nr. 1682 af 26. de-
cember 2017, foretages følgende ændringer:
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede
nettobeløb af
1)-4) …
5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberetti-
gede tab og skattepligtige afståelsessummer
efter aktieavancebeskatningslovens § 18, §
19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der
ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
5a) skattepligtig gevinst, fradragsberettiget
tab samt skattepligtige afståelsessummer ef-
ter ligningslovens § 16 B ved afståelse af
medlemsbeviser i foreninger m.v., der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforenin-
ger,
6)-16) …
Stk. 2-3.
Stk. 4.
Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4
og 5, medregnes udlodninger samt afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B fra an-
delsforeninger som nævnt i aktieavancebe-
skatningslovens § 18 dog til den personlige
indkomst, medmindre udlodningen udgør en
normal forrentning af en indbetalt andelska-
pital.
Stk. 5.
Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4
og 5, medregnes udlodninger samt afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B vedrø-
rende aktier, som omfattes af aktieavancebe-
skatningslovens § 17, dog til den personlige
indkomst. Det samme gælder udlodninger,
fortjenester og tab samt afståelsessummer ef-
ter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 5,
ændres »fortjeneste, fra-
dragsberettigede tab og skattepligtige afståel-
sessummer efter aktieavancebeskatningslo-
vens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens §
16 B« til: »gevinst og fradragsberettigede tab
efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19
og 22«.
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 5 a,
ændres »gevinst, fra-
dragsberettigede tab samt skattepligtige af-
ståelsessummer efter ligningslovens § 16 B«
til »gevinst og fradragsberettigede tab«.
3.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 a som nyt
nummer:
»5 b) beløb, der er modtaget fra et pengein-
stitut, realkreditinstitut, fondsmægler-
selskab, investeringsforvaltningssel-
skab omfattet af § 46 b i lov om finan-
siel virksomhed, fra en forvalter af al-
ternative investeringsfonde omfattet af
§ 19 b i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde, eller fra en finansiel
rådgiver omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, i
lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformid-
lere m.v., som vedrører investering i en
aktie eller et investeringsbevis omfattet
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
124
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19, såfremt de ville være omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de
ikke var omfattet af samme lovs § 19.
Stk. 6.
Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes
udbetalinger og fortjenester samt afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B vedrø-
rende andele i medarbejderinvesteringssel-
skaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og an-
dele i medarbejderinvesteringsselskabslig-
nende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk.
3, til den personlige indkomst.
Stk. 7-8.
af aktieavancebeskatningslovens §§ 19
eller 22,«.
4.
I
§ 4, stk. 4, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 6,
udgår »samt afståelsessummer efter lignings-
lovens § 16 B«.
5.
I
§ 4
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5b
medregnes de deri nævnte beløb vedrørende
en aktie eller et investeringsbevis omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 til den
personlige indkomst, såfremt aktien m.v.
ville være omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens § 17, hvis den ikke var omfattet
af samme lovs § 19.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 4 a.
Aktieindkomst omfatter det samlede
beløb af:
1) …
2) afståelsessummer efter ligningslovens §
16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2.
pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdan-
nelse fra selskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,
2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været
hjemmehørende i udlandet, medmindre akti-
erne er omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 19,
3) skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebase-
rede investeringsinstitutter med minimums-
beskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 21, og
4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 12-14, fortjeneste efter aktie-
avancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr.
1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens
§ 17 A.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter
6.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 2,
udgår »afståelsessum-
mer efter ligningslovens § 16 B samt«.
7.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 21, og« til:
»§ 21,«.
8.
I
§ 4 a, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 17 A.« til:
»§ 17 A, og«.
9.
I
§ 4 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) beløb, der er modtaget fra et pengein-
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
125
og fortjenester samt afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19.
Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter lig-
ningslovens § 16 A, stk. 5, og udbetalinger
og fortjenester samt afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B vedrørende andele i
medarbejderinvesteringsselskaber, jf. lig-
ningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medar-
bejderinvesteringsselskabslignende selska-
ber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3.
Stk. 3-4.
stitut, realkreditinstitut, fondsmægler-
selskab, investeringsforvaltningssel-
skab omfattet af § 46 b i lov om finan-
siel virksomhed, fra en forvalter af al-
ternative investeringsfonde omfattet af
§ 19 b i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde, eller fra en finansiel
rådgiver omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, i
lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformid-
lere m.v., som vedrører investering i et
investeringsbevis omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 21, hvor
fortjeneste og tab ikke omfattes af ak-
tieavancebeskatningslovens § 17.«
10.
I
§ 4 a, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
udgår »samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16
B«.
§ 10
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1267 af 12. november 2015, som
ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni
2017 og senest ved § 23 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, foretages følgende ændring:
§ 26.
Stk. 2-6.
Stk. 7.
Vedrører en ansættelse efter stk. 1 el-
ler 2 opgørelsen af en balancepost, kan opgø-
relsen primo indkomståret alene foretages el-
ler ændres, såfremt ansættelsen for det fore-
gående indkomstår ændres tilsvarende vedrø-
rende opgørelsen ultimo for dette ind-
komstår, jf. dog 2. og 3. pkt. Foretages eller
ændres en ansættelse vedrørende en opgø-
relse af gevinst og tab efter aktieavancebe-
skatningsloven eller kursgevinstloven, hvor
1.
I
§ 26, stk. 7, 1. pkt.,
ændres ”, jf. dog 2.
og 3. pkt.” til ”, jf. dog 2.-4. pkt.”
2.
I
§ 26, stk. 7,
indsættes efter 3. pkt.:
”Foretages eller ændres en ansættelse vedrø-
rende en opgørelse af gevinst og tab efter sel-
skabsskattelovens § 13 J, hvor den skatte-
pligtige har anvendt realisationsprincippet og
ikke lagerprincippet, anvendes ejendommens
anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
126
den skattepligtige har anvendt realisations-
princippet og en anden opgørelsesmetode
skulle have været anvendt, anvendes hen-
holdsvis værdipapirets anskaffelsessum og
værdien ved gældens påtagelse med tillæg af
gevinst og fradrag for tab medregnet i tidli-
gere indkomstår som værdien primo ind-
komståret for det tidligste indkomstår inden
for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skatte-
pligtige anvendt en anden opgørelsesmetode
end realisationsprincippet, og skulle realisati-
onsprincippet have været anvendt, anvendes
henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum
og gældens værdi ved påtagelsen med tillæg
af gevinst og fradrag for tab medregnet i tid-
ligere indkomstår som værdipapirets anskaf-
felsessum og gældens værdi ved påtagelsen.
Stk. 8-9.
§ 27.
Stk. 2-3.
Stk. 4.
Vedrører en ansættelse efter stk. 1 op-
gørelsen af en balancepost, kan opgørelsen
primo indkomståret kun foretages eller æn-
dres, hvis ansættelsen for det foregående ind-
komstår ændres tilsvarende vedrørende op-
gørelsen ultimo for dette indkomstår, jf. dog
2. og 3. pkt. Foretages eller ændres en ansæt-
telse vedrørende en opgørelse af gevinst og
tab efter aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har
anvendt realisationsprincippet og en anden
opgørelsesmetode skulle have været anvendt,
anvendes henholdsvis værdipapirets anskaf-
felsessum og værdien ved gældens påtagelse
med tillæg af gevinst og fradrag for tab med-
regnet i tidligere indkomstår som værdien
primo indkomståret for det tidligste ind-
komstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2.
fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om
støttede private ungdomsboliger, med tillæg
af gevinst og fradrag for tab medregnet i tid-
ligere indkomstår som værdien primo ind-
komståret for det tidligste indkomstår inden
for fristen efter stk. 1 eller 2.”
3.
I
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”, jf. dog 2.
og 3. pkt.” til ”, jf. dog 2.-4. pkt.”
4.
I
§ 27, stk. 4,
indsættes efter 3. pkt.:
”Foretages eller ændres en ansættelse vedrø-
rende en opgørelse af gevinst og tab efter sel-
skabsskattelovens § 13 J, hvor den skatte-
pligtige har anvendt realisationsprincippet og
ikke lagerprincippet, anvendes ejendommens
anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
fratrukket tilskud, der er ydet efter lov om
støttede private ungdomsboliger, med tillæg
af gevinst og fradrag for tab medregnet i tid-
ligere indkomstår som værdien primo ind-
komståret for det tidligste indkomstår inden
for fristen efter stk. 1.”
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
127
Har den skattepligtige anvendt en anden op-
gørelsesmetode end realisationsprincippet,
og skulle realisationsprincippet have været
anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets
anskaffelsessum og gældens værdi ved påta-
gelsen med tillæg af gevinst og fradrag for
tab medregnet i tidligere indkomstår som
værdipapirets anskaffelsessum og gældens
værdi ved påtagelsen.
Stk. 5.
§ 11
I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af
19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov
nr. 1682 af 26. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 13.
Den, der som led i sin virksomhed yder
eller formidler lån, skal årligt indberette til
told- og skatteforvaltningen herom efter stk.
2. Det samme gælder renter ved for sen beta-
ling, der er fastsat efter lov om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der op-
kræves af regioner og kommuner og inddri-
ves af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2-5.
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »lov om ge-
byrer og morarenter vedrørende visse ydel-
ser, der opkræves af regioner og kommuner
og inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-
heden« til: »gebyrloven«.
2.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15 a.
Pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber og investerings-
forvaltningsselskaber, der videregiver beløb
til kunder efter § 46 b i lov om finansiel virk-
somhed, forvaltere af alternative investe-
ringsfonde, som videregiver beløb til kunder
efter § 19 b i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde og finansielle rådgivere,
som videregiver beløb til kunder efter § 9,
stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere,
skal hvert år indberette de oplysninger, som
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
128
er nævnt i stk. 2, til told- og skatteforvaltnin-
gen.
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte følgende
oplysninger:
6) Identifikation af den, der foretager indbe-
retningen.
7) Identifikation af kunden.
8) Størrelsen af det videregivne beløb.
9) I det omfang kunden er en person, om be-
løbet vedrører investering i en aktie eller
et investeringsbevis omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller
af aktieavancebeskatningslovens § 21.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om indberetningen.«
§ 50.
Indberetningspligten efter §§ 14, 16-19
og 28 omfatter ikke følgende ordninger om-
fattet af pensionsbeskatningsloven, jf. dog
stk. 3:
1)-5) …
Stk. 2-3.
3.
I
§ 50, stk. 1,
ændres »16-19« til: »15 a-
19«.
§ 52.
Stk. 2.
Afgiver den, hvorom der skal indbe-
rettes, ikke identifikationsoplysninger efter
stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 3,
gælder følgende:
1)-8) …
9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter
4.
I
§ 52, stk. 2, nr. 9,
ændres »§ 16,« til: »§§
§ 16, § 17, stk. 1 og 2, eller § 18, må ikke op- 15 a, 16,«.
rettes.
10) …
Stk. 3.
§ 54. Indberetning til told- og skatteforvalt-
ningen efter §§ 8, 12-14 og 17, § 18, jf. dog
stk. 3, §§ 19, 26-28, 30-32, 34-36, 38 og 40
og § 43, stk. 1, og efter regler udstedt i med-
5.
I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter »12-14«: »,
15 a«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
129
før af § 9, § 10, jf. § 9, eller § 11 skal foreta-
ges senest den 20. januar eller, hvis denne
dag er en lørdag eller søndag, senest den føl-
gende mandag.
Stk. 2-7.
§ 12
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret se-
nest ved § 7 i lov nr. 1682 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 9.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme be-
1.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes efter »§ 8 Å, stk. 1-
stemmelserne i § 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6, 3,«: »§ 9 C,«.
stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, § 7
K, §§ 8 A-8 G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 O,
stk. 1, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T,
stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, regler udstedt i
medfør af § 8 Å, stk. 1-3, § 10, § 10 A, stk.
1-3, § 10 B, stk. 1 og 2, § 11 A, stk. 4, 5 og
8, § 11 B, stk. 4, 5 og 8, § 11 C, stk. 3, 4 og
7, og § 11 D afgør told- og skatteforvaltnin-
gen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil,
og kan om fornødent fremtvinge pligtens ef-
terkommelse ved pålæg af en daglig bøde.
Stk. 2.
§ 9 A.
Indberetning til told- og skatteforvalt-
ningen efter § 7 F, § 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B,
§ 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8
U, § 8 V, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B
eller § 11 G skal foretages senest den 20. ja-
nuar eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 2.
Stk. 3.
Har den indberetningspligtige efter §§
7 F, 7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8
Q, 8 T, 8 U, 8 V, 8 Æ, 8 Ø, regler udstedt i
medfør af § 8 Å, stk. 1 eller 2, 9 B, 10, 10 A,
2.
I
§ 9 A, stk. 1,
indsættes efter »§ 9 B,«: »§
9 C,«.
3.
I
§ 9 A, stk. 3,
indsættes efter »§ 8 Å, stk.
1 eller 2,«: »§ 9 C,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
130
§ 10 B eller § 11 G forsøgt indberetning, og
har told og skatteforvaltningen meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen øn-
skes genindberettet som følge af fejl el.lign.,
skal den indberetningspligtige foretage gen-
indberetning inden en frist, som meddeles af
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4-5.
4.
Efter § 9 B indsættes:
Ȥ 9 C.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og investeringsfor-
valtningsselskaber, der videregiver beløb til
kunder efter § 46 b i lov om finansiel virk-
somhed, forvaltere af alternative investe-
ringsfonde, som videregiver beløb til kunder
efter § 19 b i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde og finansielle rådgivere,
som videregiver beløb til kunder efter § 9,
stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere,
skal hvert år indberette de oplysninger, som
er nævnt i stk. 2, til told- og skatteforvaltnin-
gen.
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte følgende
oplysninger:
4) Identifikation af den, der foretager indbe-
retningen.
5) Identifikation af kunden.
6) Størrelsen af det videregivne beløb.
7) I det omfang kunden er en person, om be-
løbet vedrører investering i en aktie eller
et investeringsbevis omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens §§ 19 eller 22 eller
aktieavancebeskatningslovens § 21.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om indberetningen.«
§ 10 D.
Ved praktiseringen af § 10, § 10 A, §
10 B, § 11 A og § 11 B finder §§ 8 K, 8 L,
og 8 N tilsvarende anvendelse.
5.
I
§ 10 D
indsættes efter »af«: »§ 9 C,«.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
131
§ 14.
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af
6.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter »§ 9 B,«: »§ 9
stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed
C,«.
undlader rettidigt at opfylde en pligt, der på-
hviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1-4 og 6 og
7, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7
B, § 7 C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H, stk.
1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 O, stk. 1, § 8 P,
stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3,
§ 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3,
regler udstedt i medfør af § 8 Å, stk. 1-3, § 9
A, § 9 B, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1
og 2, eller § 11 straffes med bøde.
Stk. 3-6.
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, og § 4, nr. 6, har virkning
fra og med indkomståret 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 11 og 12, har virkning for ind-
komstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 el-
ler senere.
Stk. 4.
En pensionskasse, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, den
1. juli 2018 og som opfylder betingelserne i
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som ind-
sat ved denne lovs § 1, nr. 11, den 30. juni
2018, skal for ejendomme, der er anskaffet
før det første indkomstår, der påbegyndes ef-
ter den 1. juli 2018 eller senere, anvende
ejendommens anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om
støttede private ungdomsboliger som vær-
dien ved begyndelsen af det første ind-
komstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 el-
ler senere.
Stk. 5.
En pensionskasse, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
132
som den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som ind-
sat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, skal have
virkning fra og med det indkomstår, hvori
pensionskassen blev omfattet af selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidli-
gere end indkomståret 2013. For ejendomme,
der er anskaffet før indkomståret 2013, skal
pensionskassen anvende ejendommens an-
skaffelsessum omregnet til kontantværdi fra-
trukket tilskud efter lov om støttede private
ungdomsboliger som værdien ved begyndel-
sen af indkomståret 2013. Meddelelse efter
1. pkt., skal være givet til told- og skattefor-
valtningen senest den 1. august 2019. Stk. 4
finder ikke anvendelse, hvis der er givet
meddelelse efter denne bestemmelse.
Stk. 6.
En pensionskasse, der har været om-
fattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
b, i perioden til og med den 30. juni 2018, og
som opfylder betingelserne i selskabsskatte-
lovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at selskabsskatte-
lovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 11, skal have virkning fra
og med det indkomstår, hvori pensionskassen
blev omfattet af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end ind-
komståret 2013. For ejendomme, der er an-
skaffet før indkomståret 2013 skal pensions-
kassen anvende ejendommens anskaffelses-
sum omregnet til kontantværdi fratrukket til-
skud efter lov om støttede private ungdoms-
boliger som værdien ved begyndelsen af ind-
komståret 2013. Meddelelse efter denne be-
stemmelse skal være givet til told- og skatte-
forvaltningen senest den 1. august 2019.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.
133
Stk. 7.
§ 7, nr. 2, har virkning for indkøb fo-
retaget fra og med den 1. november 2011.
Stk. 8.
§ 9, nr. 3 og 9, har virkning fra den 1.
juli 2017. Den skattepligtige kan dog vælge,
at § 9, nr. 3 og 9, først skal virkning for be-
løb, der modtages den 1. januar 2019 eller
senere. Valget skal foretages i forbindelse
med indgivelse af selvangivelse for ind-
komståret 2017 for beløb modtaget fra den 1.
juli 2017 til 31. december 2017 og ved indgi-
velse af oplysningsskemaet for indkomståret
2018 for beløb modtaget fra den 1. januar
2018 til 31. december 2018.
Stk. 9.
§ 11 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 10.
§ 11 finder ikke anvendelse på ind-
beretninger om videregivelser for kalender-
året 2018. For sådanne indberetninger finder
skattekontrolloven som ændret ved lovens §
3 og forskrifter udstedt i medfør heraf anven-
delse.