Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 430
Offentligt
1940668_0001.png
Enhed
Udsatte Børn
Sagsbehandler
Marie-Louise
Linneballe Hansen
Koordineret m ed
Sagsnr.
2018 - 4627
Doknr.
607464
Dato
07-09-2018
Regler mv. om hjælp og støtte til børn, der overværer
vold i hjemmet
Lovgivningen om kommunernes håndtering af sager om hjælp og
støtte til udsatte børn og unge
Reglerne om særlig støtte til udsatte børn og unge findes i serviceloven.
Serviceloven er opbygget på den måde, at børn og unge med behov for særlig
støtte skal have denne støtte, uanset hvad der har udløst støttebehovet.
Reglerne angiver dermed som udgangspunk ikke, hvilke årsager der kan udløs e
hjælp og særlig støtte efter loven. Derudover er der vedtaget en række sær-
regler for kommunens håndtering af sager om overgreb (se nedenfor i afsnit 2).
Det betyder bl.a., at kommunens ansvar for at reagere og give hjælp og støtte til
et barn eller en ung også omfatter de tilfælde, hvor barnet eller den unge oplever
vold i hjemmet, som ikke nødvendigvis er direkte rettet mod barnet eller den
unge selv, men foregår mellem de voksne med barnet eller den unge som vidne.
Det betyder med andre ord, at kommunen skal håndtere en sag om et barn eller
en ung, der har behov for særlig støtte pga. vold i hjemmet, på præcis samme
vis, som når kommunen bliver opmærksom på et barn eller en ung, der er i
mistrivsel af andre årsager, fx utilstrækkelig omsorg i hjemmet.
Det betyder i forlængelse heraf også, at det er den samme pallette af tiltag og
indsatser efter loven, som kommunen herefter kan iværksætte for at hjælpe og
give særlig støtte, når barnet eller den unge oplever vold i hjemmet .
Hvis et barn eller en ung antages at have behov for støtte, har kommunen
således pligt til at give den fornødne støtte enten som led i en tidlig
forebyggende indsats efter servicelovens § 11, stk. 3, eller at iværksætte en
børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter servicelovens
§ 50.
Den børnefaglige undersøgelse skal munde ud i en begrundet beslutning om,
hvorvidt der skal iværksættes egentlige foranstaltninger efter servicelovens §
52, stk. 3, der kan støtte barnet.
Om kommunen skal sætte ind med forebyggende indsatser efter § 11 eller med
foranstaltninger efter § 52, stk. 3, afhænger af behovet for støtte,
kompleksiteten af problemerne og problemtyngden. Hvis problemet er af mere
kompleks karakter, så er der behov for at få lavet en egentlig børnefaglig
undersøgelse med henblik på at kunne iværksætte den rette støtte efter § 52.
Årsagen til, at serviceloven er opbygget på denne måde, er bl.a., at det ikke er
muligt at lave en udtømmende liste over, hvilke situationer som kan udløse
støttebehov.
1.
1
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 430: Notat af de regler, som gælder for håndteringen af sager, hvor børn er vidne til vold i hjemmet og et notat om børnehusenes finansiering, fra børne- og socialministeren
1940668_0002.png
2.
Særlige regler i serviceloven målrettet om sager om overgreb
I tillæg til de generelle regler og krav i serviceloven
–
som også gælder, når
barnet eller den unge oplever vold i hjemmet
–
er der vedtaget en række
særskilte bestemmelser i serviceloven, som specifikt retter sig mod kommunens
ansvar og håndtering i sager om overgreb mod børn og unge.
Det drejer sig primært om lovkrav indført med vedtagelsen af ”Overgrebspak k en
-
Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt”
(satspuljeaftalen
2013). Formålet var bl.a. at styrke kommunernes sagsbehandling og være med
til at sikre at børn, der er udsat for vold og seksuelle overgreb, bliver hørt og
beskyttet mod yderligere overgreb.
Begrebet
overgreb
er ikke eksplicit defineret i serviceloven, men kan omfatt e
voldelige eller seksuelle overgreb og også psykisk vold.
Når et barn eller en ung oplever vold i hjemmet, uden at volden nødvendigvis er
direkte rettet mod barnet eller den unge, kan det således også have karakter af
et overgreb i servicelovens forstand.
Det betyder, at der konkret kan være situationer, hvor kommunen på baggrund
af oplysningerne om volden i hjemmet og på baggrund af barnets eller den unges
forhold skal iagttage de særlige regler i serviceloven om håndteringen af sager
om overgreb. Det gælder fx kommunens pligt til at afholde en separat samtale
med barnet eller den unge umiddelbart efter modtagelsen af en underretning om
overgreb.
Børne- og Socialministeriet kan i øvrigt oplyse, at SISO i Socialstyrelsen i
efteråret 2018 igangsætter en intern kortlægning, der har til hensigt at bibringe
viden om omfang, karakter og aktuel lovende praksis ift. psykisk vold mod børn.
Som led i denne kortlægning forventes også foretaget en indledende afdækning
af målgruppen af børn, der overværer vold i nære relationer med henblik på, at
SISO’s fremadrettede aktiviteter netop tager afsæt i, at børn, der overværer vold,
er en særlig udsat gruppe.
2