Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 38
Offentligt
1808879_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
[Generelt om formandskabet]
Som I ved, overtager vi formandskabet for Ministerko-
mitéen den 15. november 2017 og har det herefter frem
til maj 2018.
Det er jo ikke ofte, at vi har formandskabet for Europa-
rådet. Sidst var i 1996. Derfor er det også en helt særlig
mulighed, vi nu har for at præge dagsordenen i Europa-
rådet. Og det er en mulighed, vi ønsker at bruge.
Regeringen har fastlagt fem prioriteter, som Danmark
vil fokusere på under det kommende formandskab.
(EMRK, ligestilling, inddragelse af børn og unge i de-
mokratiet, flytning af fordomme mod personer med
handikap, bekæmpelse af tortur).
[Regeringens EMRK-initiativ]
Det, vi skal tale om i dag, er regeringens EMRK-
prioritet, der er forankret her i justitsministeriet.
Vi nedsatte allerede sidste år en særlig task force i Ju-
stitsministeriet
med deltagelse Udenrigsministeriet
som fik til opgave at forberede denne prioritet.
Det gælder bl.a. i forhold til at analysere de udfordrin-
ger, vi ser, og udvikle mulige løsningsforslag. Det
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
handler om at høre på eksperterne. Og så gælder det ik-
ke mindst i forhold til at tale med de andre lande i Eu-
roparådet. For det er jo sådan, at alle 47 lande skal være
enige, hvis vi skal have vedtaget nye reformer.
Rasmus
som er leder af task forcen
og hans medar-
bejdere er med til mødet her i dag. De vil helt sikkert
kunne bidrage med at svare på mange af jeres spørgs-
mål.
[Vores tilgang til projektet
og tankerne bag]
Lad mig starte med at sige lidt overordnet om projektet
og vores tilgang til det.
Vi ønsker at gennemføre et reforminitiativ, som er bredt
funderet, men som har et klart fokus.
Vi ved godt, at formandskabet for Europarådet ikke kun
handler om at varetage snævre danske interesser.
Som formandskab har vi et bredere ansvar for at stå i
spidsen for hele Europarådet og forholde os bredt til de
problemstillinger, som Europarådet står over for.
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
Når vi ønsker at løfte den debat, vi har i Danmark om
EMRK-systemet, op på europæisk niveau, handler det
derfor heller ikke om kun at forfølge en snæver dansk
dagsorden. Det handler derimod om, at vi ser den debat,
vi har i Danmark, og som vi også ser i andre lande, som
en vigtig og principiel debat, som vi er nødt til samlet at
forholde os til på europæisk niveau.
Vi må forholde os til den kendsgerning, at befolkninger
og beslutningstagere i stigende grad sætter spørgsmåls-
tegn ved konventionssystemet.
Det handler ikke om den kritik, der kommer fra lande,
som er mere eller mindre fjendtlige over for menneske-
rettighederne.
Nej, det handler om noget mere alvorligt. Det handler
nemlig om en udvikling, vi ser i lande, som tager men-
neskerettighederne alvorligt. Men hvor befolkninger og
beslutningstagere alligevel i stigende grad sætter
spørgsmålstegn ved konventionssystemet.
Det er en udvikling, som er tydeligt afspejlet i den me-
ningsmåling, vi så forleden dag i Altinget. Den viser, at
næsten halvdelen af danskerne ønsker, at vi træder ud af
EMRK, hvis vi ikke forbedrer systemet. Og det gæl-
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
der altså ikke kun borgerlige vælgere. Jeg noterede mig,
at 29 % af Enhedslistens vælgere og 26 % af de Radika-
les vælgere også har den opfattelse. Det synes jeg, er
tankevækkende.
Hvad handler det her egentlig om? Er almindelige dan-
skere pludselig blevet modstandere af menneskerettig-
heder?
Nej, det tror jeg ikke på. Jeg tror, det handler om den
udvikling, vi ser, hvor flere og flere samfundsforhold
opfattes som menneskeretlige spørgsmål, som afgøres
af dommere i Strasbourg
frem for af de politikere,
som danskerne har stemt på.
Udvisningsområdet fylder utvivlsomt meget. Jeg kan
godt forstå, at folk undrer sig, når konventionen forhin-
drer os i at udvise dybt kriminelle personer som Leva-
kovic og Shuaib Khan af hensyn til beskyttelsen af de-
res privatliv og familieliv. Det undrer også mig.
Men det er ikke kun på udvisningsområdet, at menne-
skerettighederne har betydning for dansk lovgivning.
Det har de på mange samfundsområder. Det gælder bl.a.
ift. spørgsmål som sociale ydelser, pension og familie-
sammenføring.
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
Det er områder, som har betydning for os alle sammen,
og hvor vi derfor også bør have noget at sige. Og her er
det et problem, at der ikke kommer et løbende politisk
input til domstolen i Strasbourg på samme måde som i
vores nationale systemer. Hvis de danske domstole af-
siger en dom
og Folketinget er uenig i den retstilstand,
som dommen er udtryk for, så kan Folketinget jo vælge
at ændre loven. Samme mulighed har vi ikke i dag i
forhold til Menneskerettighedsdomstolen. Og det er
problematisk.
Som jeg ser det, har vi derfor brug for nogle værktøjer,
som kan sikre, at Menneskerettighedsdomstolen ikke
farer ud af en tangent og fortolker konventionen på en
måde, som befolkningerne ikke kan se sig selv i. For det
er en uholdbar udvikling. Og det er jo heller ikke i
EMRK-systemets egen interesse.
Det betyder ikke, at menneskerettighedssystemet skal
laves helt om. Det handler i virkeligheden om nogle få,
men principielt vigtige ændringer, som er nødvendige,
hvis befolkningen fremover skal have tillid til systemet.
[Det danske reformarbejde]
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
1808879_0007.png
Vi starter ikke fra bunden. Der er, som I ved, en igang-
værende reformdiskussion i Strasbourg og har været det
i årrække. Det er bl.a. kommet til udtryk i erklæringer
fra Interlaken, Izmir, Brighton og Bruxelles.
Mange af de elementer, der har været drøftet, har en
klar sammenhæng med de spørgsmål, vi ønsker at
diskutere.
Vi vil selvfølgelig lægge os i sporet af det eksisterende
reformarbejde
og bygge videre på det
i det omfang,
vi kan gøre det.
[Vi er ikke imod menneskerettigheder]
Det er vigtigt for mig at understrege, at initiativet ikke
skal forstås som et forsøg på at svække menneskerettig-
hederne. Tværtimod.
Som regeringen ser det, er et effektivt europæisk men-
neskerettighedssystem grundlæggende en gevinst for
Danmark. Vi har en klar og direkte interesse i et velfun-
gerende Europa, hvor demokrati og frihedsrettigheder
respekteres, og hvor det ikke bare handler om at være
den stærkeste dreng i klassen.
7
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
1808879_0008.png
Så kan der være forskellige politiske holdninger til vær-
dien af det internationale samarbejde. Der er nogen,
som har den holdning, at vi slet ikke bør være med i
EMRK. Det har man selvfølgelig lov til at mene.
Men det er ikke regeringens holdning.
Derfor er vores projekt også baseret på en positiv og
konstruktiv tilgang. Det handler om at fremtidssikre
EMRK-systemet. Det kræver, at vi tager den kritik, der
er, alvorligt. Men vi skal samtidig ikke sætte systemet
over styr. Vi skal forandre for at bevare.
[Hvad går vores forslag ud på?]
Hvad er det så for nogle reformforslag, vi forestiller os?
Vi arbejder med en række idéer.
Jeg vil gerne slå fast, at vi ikke har planer om at foreslå
begrænsninger af bestemte rettigheder, f.eks. artikel 8.
Det vil være urealistisk. Det er jo ikke, fordi der står
noget i ordlyden af artikel 8, vi er uenige i. Hvis der er
et problem, er det den måde, som Menneskerettigheds-
domstolen fortolker art. 8 på
og vores manglende mu-
lighed for at kunne påvirke retningen, når vi synes den
er ude af kurs.
8
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
Som vi ser det, så handler det derfor om at få skabt nog-
le værktøjer, som kan sikre, at medlemsstaterne har
bedre mulighed for at påvirke retningen, når de oplever,
at Menneskerettighedsdomstolens indimellem er på
vildspor.
Præcis hvordan disse redskaber kan se ud, er for tidligt
at sige. Det kan man gøre på flere måder. Det er bl.a.
det, vi skal drøfte med de andre lande.
[Task Forcen kan evt. senere sige lidt mere om nogle af
de idéer, vi arbejder med].
Vi er selvfølgelig også nødt til at forholde os til, at
EMRK-systemet fortsat drukner i sager. Det er ikke et
nyt problem. Men det er fortsat ikke løst. Hvis vi vil ha-
ve et mere fokuseret og afbalanceret system, kommer vi
ikke uden om, at vi skal have nedbragt antallet af sager.
[Pandoras æske]
Så ved jeg, at flere af jer har rejst spørgsmålet, om vi
ikke risikerer at åbne Pandoras æske, hvis vi åbner op
for en bredere diskussion om sammenspillet mellem po-
litik og menneskerettigheder. Risikerer vi ikke, at løbe
Putins, Orbans eller Erdogans ærinde?
9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
Det er en bekymring, jeg på sin vis godt forstår. For der
er utvivlsomt lande i Europarådet, som ikke vil menne-
skerettighederne det godt. Det ved I bedre, end de fle-
ste.
Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi tænker os
om, når vi tager denne her diskussion.
Og det vil vi gøre.
Men vi må samtidig ikke være så bange for vores egen
skygge, at vi ikke kan tale om tingene. For det vil kun
gøre tingene værre.
Et væsentligt element i den skepsis og kritik, der i dag
handler jo netop om, at vi ikke føler, at vi er en del af
systemet: At vi bliver inddraget og lyttet til. Ofte føler
vi, at vi blot er tilskuere i et system, som vi jo sådan set
er skabt af os
og er vores allesammens.
Men hvis vi vil have, at Menneskerettighedsdomstolen
lytter til os, så er det klart, at det også kræver af os, at vi
selv tør give vores mening til kende, når det er relevant.
Som Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for
Menneskerettigheder ofte siger, er det vigtigt, at vi
10
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
tør diskutere menneskerettighederne. Menneskerettig-
hederne må ikke blive en besværgelse, vi bare ukritisk
accepterer, uden at forholde sig til, om det reelt er det,
vi ønsker politisk. For så risikerer vi, at den demokrati-
ske og folkelig forankring af menneskerettighederne går
helt af fløjten. Og så har vi for alvor et problem.
[Om processen]
Lidt om processen.
Vi er i fuld gang med forberedelserne og har været det
et stykke tid. Allerede i efteråret blev der som sagt ned-
sat en særlig Task Force i Justitsministeriet.
Det er et stort og komplekst arbejde at forberede et så-
dan projekt
og det kræver et stort diplomatisk benar-
bejde. Vi er allerede i dialog med en række lande og lyt-
ter både til eksperter fra Danmark og udlandet.
[Det kan Rasmus evt. fortælle mere om senere.]
Hvad kommer der så til at ske under selve formandska-
bet, og hvilken rolle kan I spille?
Den første vigtige begivenhed bliver det internationale
ekspertmøde, som er omtalt i regeringsgrundlaget.
11
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
Det holder vi allerede i slutningen af november [den
22.-24. november] i Nordsjælland.
Her er det tanken, at vi skal tage en åben og uformel
drøftelse med medlemsstaterne om alle disse spørgsmål.
Vi arbejder i et format, som tidligere har været anvendt
i Europarådet, hvor hvert medlemsland sender én højt-
stående ekspert. Det kan f.eks. være deres ambassadør
fra Strasbourg eller deres regeringsagent ved Menne-
skerettighedsdomstolen. Derudover har vi inviteret en
række førende eksperter. Både fra Danmark og udlan-
det. Og så kommer bl.a. Menneskerettighedsdomstolens
præsident og et par nuværende og tidligere dommere.
Der er tale om et forholdsvis lille arrangement. Derfor
vil det heller ikke give mening, at I alle sammen delta-
ger. Men jeg synes bestemt, at det kunne være relevant,
hvis et par stykker af jer havde mulighed for at være
med.
[Det kommer til at foregå under den såkaldte ”Chatham
House Rule”. Det betyder, at man gerne må gengive,
hvad der har været drøftet under diskussionerne, men
ikke fortælle om hvem, der sagde hvad. Når vi gør det
på den måde, så er det fordi, vi ønsker at skabe en
12
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
”tryg ramme”, hvor eksperterne siger, hvad de virkelig
mener uden at være bange for at komme
”politisk
i
klemme” bagefter.]
Efter ekspertmødet vil vi tage en diskussion med de for-
skellige lande. Og hvis vi vurderer, at der er mulighed
for at få opbakning til det, så vil vi fremsætte nogle
konkrete løsningsforslag.
Det vil ske i form af et udkast til en politisk erklæring,
som først vil skulle forhandles i Ministerkomitéen i
Strasbourg og derefter forhåbentlig vedtages på et mini-
stermøde i Danmark i løbet af foråret [det vil forment-
ligt blive i København i midten af april].
[Afslutning]
Tror vi, at det vil lykkes?
Jeg synes, vi har en rigtig god sag. Der er et reelt behov
for reformer
og det tror vi, mange andre lande godt
kan se.
Det er også min oplevelse, at vi allerede har haft nogle
gode og konstruktive drøftelser med flere af de andre
medlemslande.
13
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Kopi af materiale til Europarådsdelegationen med relevans for EMRK-prioriteten under det danske formandskab for Europarådet
Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke er let at ændre
på store og tunge systemer. Og når 47 lande skal være
enige, er det altid vanskeligt.
Men hvis vi får sat gang i en god diskussion
og her
kan I jo hjælpe
så både håber og tror jeg, at vi kan
komme et stykke.
Og det håber jeg virkelig, for jeg synes, at det er et utro-
lig vigtigt projekt. Ikke kun for Danmark, men for hele
Europa.
Nu vil jeg ikke sige mere, men gerne høre jeres tanker
og input.
14