REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 170
Offentligt

Den Sociale Retshjælps Fond

METODEBESKRIVELSE – FÆNGSELSREJSEHOLDET

Indhold

FORORD

...................................................................................................................................................................... 3

AMFUNDETS RETSFØLELSE

.................................................................................................................................................. 4

FÆNGSELSREJSEHOLDET OG KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER

...................................................................... 5

VOR

................................................................................................................................................................................ 5

ØDVENDIGHEDEN AF

ÆNGSELSREJSEHOLDET I INSTITUTIONERNE

.............................................................................................. 5

BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN

................................................................................................................................. 7

ÅLGRUPPENS KOMPLEKSE UDFORDRINGER

............................................................................................................................ 7

ÅLGRUPPENS HINDRINGER FOR RESOCIALISERING

................................................................................................................... 7

BAGGRUNDSOPLYSNINGER

........................................................................................................................................ 8

DE INDSATTES PROBLEMATIKKER

.............................................................................................................................. 9

ORSKELLIGE INSTITUTIONER

–

FORSKELLIG RÅDGIVNING

............................................................................................................ 9

ORSKELLIGE INSTITUTIONER

–

SAMME PROBLEMER

................................................................................................................... 9

Gældsproblemer ......................................................................................................................................................... 9

Juridiske problemer .................................................................................................................................................. 11

Sociale problemer..................................................................................................................................................... 11

BESKRIVELSE AF FÆNGSELSREJSEHOLDETS RÅDGIVERE

........................................................................................13

TISKE REGLER OG RÅDGIVERNES KVALITETER

....................................................................................................................... 13

ESTRIKTIONER FOR RÅDGIVNING

......................................................................................................................................... 14

NSVARSFORDELING

.......................................................................................................................................................... 14

Fængselsrejseholdskontaktperson ........................................................................................................................... 15

Fængselsrejseholdsansvarlige .................................................................................................................................. 15

Kontaktperson vs. Fængselsrejseholdsansvarlig ...................................................................................................... 15

Rådgiverens rolle ...................................................................................................................................................... 15

SAMARBEJDSPARTNERE – OG HVORDAN FÆNGSELSREJSEHOLDET BIDRAGER TIL DERES ARBEJDE

.......................16

IREKTE SAMARBEJDSPARTNERE

......................................................................................................................................... 16

Kriminalforsorgen .................................................................................................................................................... 16

NDIREKTE SAMARBEJDSPARTNERE

....................................................................................................................................... 16

Projekt God Løsladelse ............................................................................................................................................. 16

Kommunen ............................................................................................................................................................... 17

Behandlingstilbud .................................................................................................................................................... 17

Forsvarsadvokater.................................................................................................................................................... 17

Politi og anklagemyndighed..................................................................................................................................... 17

Domstolene .............................................................................................................................................................. 17

Streetmanagerforeningen ........................................................................................................................................ 18

ØKONOMI OG DRIFT AF FÆNGSELSREJSEHOLDET

.....................................................................................................19

EGNSKAB

....................................................................................................................................................................... 19

METODEBESKRIVELSE

...............................................................................................................................................20

DET INDLEDENDE ARBEJDE

.......................................................................................................................................20

NSÆTTELSE AF LEDER

...................................................................................................................................................... 20

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

NSÆTTELSE AF NØGLEFOLK

............................................................................................................................................... 20

NSÆTTELSE AF RÅDGIVERE

............................................................................................................................................... 20

DDANNELSESFORLØB

....................................................................................................................................................... 21

FASE 1 - OPSTART AF (NYE) SAMARBEJDSAFTALER

..................................................................................................22

DARBEJDELSE AF VEJLEDNINGER

........................................................................................................................................ 22

FASE 2 – PLANLÆGNING OG REKLAMATION AF BESØG

.............................................................................................22

EKLAMATION AF RÅDGIVNINGSTILBUD

.................................................................................................................................. 23

LANLÆGNING AF KLIENTMØDER

.......................................................................................................................................... 23

AMMENSÆTNING AF TEAMS

................................................................................................................................................ 23

FASE 3 – FORBEREDELSER FØR BESØG

....................................................................................................................24

PECIELT FOR ARRESTHUSENE

............................................................................................................................................ 25

FASE 4 – PROCEDURER UNDER BESØG

......................................................................................................................26

ELVE RÅDGIVNINGEN

........................................................................................................................................................ 26

DFÆRD OG PÅKLÆDNING

................................................................................................................................................... 27

RAKTISKE FORANSTALTNINGER

........................................................................................................................................... 27

PECIELT FOR PENSIONER

.................................................................................................................................................. 27

PLÆG I FORBINDELSE MED REJSEHOLDSBESØG

..................................................................................................................... 27

FASE 5 – ARBEJDSOPGAVER EFTER BESØG

..............................................................................................................28

FASE 6 – BEHANDLING AF SAGERNE OG RÅDGIVERNES VÆRKTØJER

........................................................................28

ENVENDELSEN

................................................................................................................................................................ 29

Henvendelsesskema: ................................................................................................................................................ 29

NDHENTNING AF OPLYSNINGER

OVERBLIKSDANNELSE

.............................................................................................................. 29

Spørgeskemaer ........................................................................................................................................................ 29

Fuldmagt .................................................................................................................................................................. 30

DFÆRDIGELSE AF HANDLEPLAN

.......................................................................................................................................... 30

Handleplaner............................................................................................................................................................ 30

DFØRELSEN AF HANDLEPLAN

............................................................................................................................................. 31

FSLUTNING AF EN SAG

...................................................................................................................................................... 31

N TIDSKRÆVENDE RÅDGIVNING

........................................................................................................................................... 31

FASE 7 - DOKUMENTATION

.........................................................................................................................................32

OGBOG FOR

ÆNGSELSREJSEHOLDET

................................................................................................................................. 32

MÅLET MED UDFØRELSEN AF FASERNE

.....................................................................................................................32

- FOREBYGGELSE AF TILBAGEFALD BLANDT MÅLGRUPPEN

......................................................................................32

BILAG 1 – KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER

....................................................................................................33

BILAG 2 – ETISKE REGLER

.........................................................................................................................................35

BILAG 3 - STATSFÆNGSLET ENNER MARK

.................................................................................................................48

BILAG 4 - KLIENTSAGSFORLØB I KORTE TRÆK

..........................................................................................................50

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Forord

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest

maa passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der”.

Med denne tankegang in mente, startede Den Sociale Retshjælp Fond tilbage i 2007 projektet Fængselsrej-

seholdet. Idéen bag projektet var, og er fortsat, at hjælpe de som sidder i Kriminalforsorgens institutioner til en

tilværelse uden kriminalitet. Måden at gøre dette på er gennem juridisk rådgivning og gældsrådgivning. Der-

udover har flere indsatte problemer med sociale forhold, såsom job, uddannelse, bolig m.m., hvilket der også

tages højde for i rådgivningen.

Formålet med at yde denne rådgivning indenfor fængslets mure er at forberede de indsatte på det liv, der ven-

ter dem efter afsoning; de skal vide, hvordan de håndterer problemer fremadrettet og være klar over, hvor de

kan få hjælp til dem, de ikke selv kan løse. Jo hurtigere de indsatte får taget hånd om deres problemer samt

får overblik over og struktur på deres liv, des hurtigere kan de påbegynde deres resocialiseringsproces. Råd-

givningsindsatsen, som Fængselsrejseholdet yder, bidrager derfor til en succesfuld løsladelse. En anden for-

del ved Fængselsrejseholdets arbejde er, at de indsattes problemer ikke vokser sig større og mere problema-

tiske i den tid, de sidder i fængsel. Gennem Fængselsrejseholdets arbejde får de altså efter afsoning en reel

chance for at klare sig i samfundet og undgå recidiv. Selvom der i teorien bliver taget godt hånd om de indsat-

te, ser virkeligheden nemlig desværre ofte anderledes ud. Fængselsrejseholdet oplever med jævne mellem-

rum, at de indsatte bliver tabt under afsoningen såvel som i løsladelsesfasen, da der hverken er styr på deres

juridiske problemer eller gældsproblemer og ofte ej heller på deres bolig, arbejde eller indkomst, når de igen

skal begå sig i samfundet, og de får ikke den nødvendige hjælp til at etablere deres nye liv. Flere bliver faktisk

løsladt til ingenting.

Kort fortalt er Fængselsrejseholdets formål derfor at gøre resocialisering og løsladelse lettere for den enkelte,

og overordnet set søger Fængselsrejseholdet at mindske recidivprocenten ved at hjælpe de kommende, nu-

værende og tidligere indsatte med at løse deres juridiske, økonomiske og sociale problemer samt give dem

værktøjerne til at håndtere deres liv fremadrettet.

Det er derfor Den Sociale Retshjælps Fonds overbevisning, at Fængselsrejseholdet udfører en vigtig opgave

for landets indsatte i forhold til at hjælpe dem ud af kriminalitet. Projektet støtter dermed både Kriminalforsor-

gens personale i deres arbejdsopgaver samt kommunerne, der varetager projekt God Løsladelse. Ydermere

gavner Fængselsrejseholdets rådgivning det omkringliggende samfund, da mindre kriminalitet fører til færre

ofre, og derved en samfundsmæssig besparelse økonomisk set såvel som socialt.

Citat Søren Kierkegaard

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Samfundets retsfølelse

Denne økonomiske besparelse, mener vi hos Den Sociale Retshjælps Fond, er med til at honorere samfun-

dets retsfølelse. Følger man samfundsdebatter i medierne, vil man opleve, at ordet retsfølelse ofte bruges som

argument for, at man ikke bør hjælpe indsatte. Ved begrebet forstås, at ofre for kriminalitet ikke må opleve, at

deres gerningsmænd behandles bedre end dem selv, samt modtager hjælp, der virker urimelig for ofret. Det er

dog Den Sociale Retshjælp Fonds mangeårige erfaring, at Fængselsrejseholdets arbejde ikke går ud over

retsfølelsen hos danskerne, da Fængselsrejseholdet udelukkende giver en service i fængslerne, som almene

danskere kan gå ind på ét af kontorerne og få. Indsatte får således ikke en bedre service end andre uden for

Kriminalforsorgens institutioner. Derudover er det i den almene borgers interesse, at vi hjælper kriminelle ud af

kriminalitet, da det i sidste ende vil føre til færre ofre.

Fængselsrejseholdets ideologiske tilgang til arbejdet med de indsatte bygger altså på, at afkriminalisering og

retsfølelse ikke udelukker hinanden.

Forskning viser ydermere, at strengere straffe hverken kan siges at have en positiv eller negativ effekt på reci-

div. Dette er ifølge Fængselsrejseholdet afgørende for samfundets retsfølelse, for hvordan kan en hård straf

opfylde den enkeltes retsfølelse, hvis den alligevel ikke har nogen effekt? Målet må i sidste ende være at

vælge den politik, der fører til færre kriminelle, og dermed også færre ofre.

Denne metodebeskrivelse har til hensigt at præsentere Fængselsrejseholdet, dets arbejde, ansatte og mål-

gruppe. Del 1 beskriver Fængselsrejseholdet formål og giver en karakteristik af målgruppen og de typiske

problemer, som de har i deres liv. Ydemere beskriver første del de standarder, som Fængselsrejseholdets

rådgivere skal leve op til, og hvordan ansvarsfordelingen er mellem de ansatte. Slutteligt introduceres Fæng-

selsrejseholdets samarbejdspartnere og økonomien bag. Del 2 giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan et

projekt som Fængselsrejseholdet udføres, hvilke konkrete tiltag man bør tage og i hvilken rækkefølge. Beskri-

velsen er vejledende og tager udgangspunkt i den måde Den Sociale Retshjælps Fond har valgt at køre pro-

jektet på, da det har vist sig succesfuldt, men andre fremgangsmåder for opbyggelsen af projektet kan også

fungere.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fængselsrejseholdet og kriminalforsorgens institutioner

Fængselsrejseholdsprojektet, der ligger under Den Sociale Retshjælps Fond, består på nuværende tidspunkt

af en fuldtidsansat juridisk leder, enkelte timelønnede gældsmanagere samt en gruppe af frivillige og prakti-

kanter

med juridisk-, gælds- eller socialrådgiverbaggrund, der tager ud til Kriminalforsorgens institutioner fra

Den Sociale Retshjælps Fond forskellige afdelinger rundt om i landet for at yde gældsrådgivning og juridisk

rådgivning. Fængselsrejseholdet besøger både arrester, fængsler, pensioner og KIF-afdelinger, hvilket der

kan læses mere om i bilag 1.

Hvor

Rådgivningen fra Fængselsrejseholdet foregår på landets fængsler, arrester, KiF afdelinger og pensioner via

de opsøgende besøg, men målgruppen kan også henvende sig direkte til Den Sociale Retshjælps Fond, enten

gennem deres kontaktperson i fængslet eller direkte på et af kontorerne, for dem, som bor på en udslusnings-

pension. Grundet tekniske udforinger, f.eks. i forhold til manglende adgang til computer, telefon eller internet,

foregår selve sagsbehandlingen altid på Den Sociale Retshjælps Fond kontorer i henholdsvis Aarhus, Hor-

sens, Aalborg eller København og bliver altså ikke udført, mens rådgiverne er ude på de opsøgende besøg.

Nødvendigheden af Fængselsrejseholdet i institutionerne

Fængselsrejseholdet yder rådgivning til en målgruppe, som de færreste har adgang til - klienterne er sjældent

fysisk eller elektronisk i stand til at opsøge rådgivningsorganisationer, og projektet sikrer derved, at klienterne

får en rådgivning, som de ellers ikke ville have mulighed for at få, da hverken Kriminalforsorgen, kommunerne

eller andre myndigheder leverer den ydelse, som Fængselsrejseholdet tilbyder. Det opsøgende element i til-

buddet er altså essentielt i forhold til, at målgruppen får den hjælp, som de har så stort et behov for.

Juridisk rådgivning og gældsrådgivning indgår ikke i jobbeskrivelserne for Kriminalforsorgens ansattes. De har

derfor hverken tiden eller kompetencerne til at løfte en sådan opgave. Fængselsrejseholdet aflaster dermed

de overbebyrdede ansatte, som kan have svært ved at besvare de spørgsmål, de indsatte vil komme til dem

med, hvis Fængselsrejseholdet ikke eksisterede. Fængselsrejseholdet er af den overbevisning, at netop de

juridiske og økonomiske problematikker ofte er med til at fastholde målgruppen i en negativ livssituation. Der-

med er rådgivningen effektiv i forbindelse med at afholde gruppen fra videre kriminalitet, da det giver dem et

billede af, hvordan de kan komme ud til et økonomisk ansvarligt liv, samtidig med at de kan få løst eventuelle

juridiske problemer.

Det skal her understreges, at denne sammensætning af medarbejdere afspejler projektets økonomi og ikke er et udtryk for den

optimale struktur, hvor flere lønnede medarbejdere vil være ønskværdige.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Rådgiverne hos Fængselsrejseholdet kan ydermere varetage en anden rolle end de ansatte hos Kriminalfor-

sorgen, da de ikke kender klienten, og derfor opfattes som neutrale rådgivere. Klientens forhold til systemet og

de offentlige ansatte bærer ofte præg af mistillid, hvilket kan være hindrende for et godt samarbejde. At Fæng-

selsrejseholdets rådgivere ikke repræsenterer en offentlig instans, men fremstår neutrale og fordomsfrie, kan

være medvirkende til, at arrestanterne, de indsatte, beboerne og klienterne rent faktisk søger hjælp.

Slutteligt kan Fængselsrejseholdet tage over, hvor Kriminalforsorgen slutter, nemlig når de indsatte løslades

og skal påbegynde deres nye liv. Fængselsrejseholdet kan følge dem ude i virkeligheden og være en kontinu-

erlig hjælp i deres dagligdag. Projekt God Løsladelse, som ellers her skulle overtage arbejdet fra Kriminalfor-

sorgen, kan ikke altid følge med de løsladtes mange behov, og derfor er Fængselsrejseholdet også en vigtig

støtte og supplement til deres arbejde.

Nødvendigheden af Fængselsrejseholdet bunder altså i, at projektet løfter en vigtig samfundsopgave – gen-

nem opsøgende juridisk og økonomisk rådgivning giver Fængselsrejseholdet de kriminelle de bedste forud-

sætninger for at lægge deres kriminalitet bag sig, og blive gode samfundsborgere med ressourcerne til at løse

deres problemer og få styr på deres liv. Uden Fængselsrejseholdet vil denne opgave ikke blive løst, og de

indsatte vil derved få væsentlig sværere betingelser i deres resocialiseringsproces.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Beskrivelse af målgruppen

Fængselsrejseholdets målgruppe omfatter både nuværende og tidligere indsatte i arrester, fængsler, pensio-

ner og KiF-afdelinger, samt personer med forestående retssager, dvs. de mennesker, som ligger under Krimi-

nalforsorgens opsyn og befinder sig på deres institutioner.

Fængselsrejseholdets målgruppe er speciel at arbejde med, da det er en komplekst sammensat gruppe – der

er både hærdede forbrydere og førstegangskriminelle, som har begået alt fra grove personfarlige forbrydelser

til mildere lovovertrædelser. Målgruppens behov varierer altså meget, hvilket stiller store krav til Fængselsrej-

seholdets rådgivning. Når det er sagt, er der naturligvis nogle forhold, der går igen blandt målgruppen, og det

er disse mønstre, der vil blive beskrevet i dette afsnit.

Målgruppens komplekse udfordringer

Fængselsrejseholdets målgruppe har sjældent kun én problemstilling, men ofte sammenvævede komplekse

udfordringer, hvor især gæld fylder meget. Disse udfordringer forsvinder ikke i forbindelse med hverken afso-

ning eller løsladelse. Det er derfor væsentligt, at Fængselsrejseholdet yder en helhedsorienteret indsats om-

kring den pågældende, som allerede starter, når den pågældende bliver indsat og fortsætter efter løsladelsen.

Målgruppens hindringer for resocialisering

Det er afgørende, hvordan målgruppen bliver mødt efter løsladelsen, da de her ofte rammes af en uformel

straf, som kan virke hindrende for en god resocialisering. Denne uformelle straf kommer til udtryk gennem

stigmatisering og diskrimination fra samfundet og specielt fra arbejdsmarkedet. De tidligere indsatte mødes af

en forudindtaget holdning om deres værd og karakter, som hindrer deres inklusion. Selvom jobbet ikke kræver

en ren straffeattest, bliver de alligevel ofte valgt fra. De tidligere indsatte har derfor en stor risiko for at blive en

samfundsmæssig omkostning – de har ikke mulighed for at forsørge sig selv på reel vis, men bliver i stedet

afhængige af sociale ydelser fra velfærdsstaten. At være en bidragende del af samfundet og have sin daglige

gang på en arbejdsplads anses af mange, som afgørende faktorer for, om resocialiseringen har været succes-

fuld eller ej, men vejen dertil er slet ikke så nem. Målgruppen har derfor brug for hjælp til at navigere i det sam-

fund, de bliver lukket ud i.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Baggrundsoplysninger

Langt de fleste indsatte i landes fængsler er mænd, og det afspejler sig også i Fængselsrejseholdets klientel.

Således er hele 90,9 % af klienterne mænd. Gennemsnitsalderen for klienterne er 32 år, men tallene viser

også, at jo ældre de indsatte er, des større er deres problemer. Således er gennemsnitsalderen for sager på

trin 1, dvs. sager, hvor der kun er brug for kortvarig og let rådgivning 27 år, mens gennemsnitalderen ved sa-

ger på trin 2 og 3, hvor der er brug for mere komplekst rådgivning og sagsbehandling, er 34 år. Dette kan altså

tyde på, at hvis klienterne ikke får styr på deres lettere problematikker i tide, så vokser de og bliver sværere og

sværere at tage hånd om.

Statistikken viser ydermere, at 48,43 % af klienterne er enlige. Kun 8,1 % angiver at være gift og 2,1 % at ha-

ve en kæreste. At være enlig har muligvis stor betydning for den enkeltes situation. Familie og socialt netværk

kan være en essentiel støtte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse, da de kan hjælpe én ud af problemer og

svære livssituationer. De enlige har altså i endnu højere grad brug for, at Fængselsrejseholdet støtter op om

deres initiativer og tiltag, og hjælper dem med at finde løsningsforslag til deres problematikker. 68,4 % af klien-

terne er yderligere hverken en del af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Mangel på beskæftigelse kan vise sig at være et problem for en nyligt løsladt, da de derved både mangler en

stabil indtægt samt muligheden for at skabe det sociale netværk, der ofte følger med et arbejde eller uddan-

nelsesforløb. En stabil indtægt er afgørende for, at klienten kan opbygge et nyt liv, ligesom et socialt netværk

er afgørende for, at klienten fastholdes i sine gode tiltag. At komme ud på arbejdsmarkedet eller påbegynde

en uddannelse er altså essentiel for klientens fremadrettede situation.

Alle statistikker er hentet fra Fængselsrejseholdets erfaringsrapport fra 2015 & 2017

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

De indsattes problematikker

Generelt set har mange indsatte i Kriminalforsorgens institutioner sociale, juridiske og gældsrelaterede pro-

blemer. Men der er alligevel forskelle, som kommer til udtryk institutionerne imellem.

Forskellige institutioner – forskellig rådgivning

Der er nogle klare forskelle på de mennesker, som sidder i de forskellige institutioner. Rent lingvistisk går de

fra at være arrestant i arresten, til at blive en indsat i fængslet, beboer på pensioner og eventuelt til sidst også

klient i en af KiFs institutioner

. Disse lingvistiske forskelle markerer, at de er på forskellige stadier i deres for-

løb, hvilket udgør en forskel i, hvilke problemer de har, og derved hvilken rådgivning de har brug for.

Arresterne, der har udsigt til at få en dom og blive frihedsberøvet, har først og fremmest et behov for at blive

forberedt på deres tid i fængslet. Dette kan f.eks. indebære at få opsagt lejemål, mobilabonnement m.v., så de

ikke har unødvendige udgifter under deres afsoning. I disse tilfælde samarbejder Fængselsrejseholdet med

Kriminalforsorgens socialrådgivere, og støtter op om deres opgaver.

Omvendt er der på pensionerne et behov for at forberede beboerne på livet uden for murerne, og det er ek-

sempelvis nemmere at lægge et budget for beboerne her end de indsatte i fængslerne, da beboerne på pensi-

onerne har en meget bedre viden om de fremtidige indkomster og udgifter, der skal tages højde for. Flere har

jobs og en fast indkomst, og rådgiverne har dermed meget klarere rammer at arbejde med.

I udvalgte fængsler har rådgiverne sværere vilkår end hos de andre institutioner, idet kommunikationsvejene

ikke er direkte. Al kommunikation til de indsatte skal gå igennem kontaktpersoner, og man kan ikke sende

mails til de indsatte eller ringe dem op, hvis man har et hurtigt spørgsmål til deres sag. Sagsforløbet med de

indsatte tager derfor også ofte længere tid.

Forskellige institutioner – samme problemer

Trods de forskellige behov for rådgivning, er der dog én ting, der er fælles, uagtet hvilken institution Fængsels-

rejseholdet besøger – der er altid mennesker, der har brug for hjælp. Gennem alle institutioner ser man de

samme typer af personer gå igen: Der er dem, som bare gerne vil hjem til deres familie og dem, der gerne vil

have en uddannelse eller tilbage på arbejdsmarkedet, og det er derfor også det, Fængselsrejseholdet skal

holde fokus på. Derudover er der naturligvis også problematikker, som går igen fra sted til sted.

Gældsproblemer

De indsatte har primært problemer med gæld. Målgruppens gæld er først og fremmest opstået på grund af

deres kriminelle handlinger, retssager og sagsomkostninger, selvom ”almindelige årsager” naturligvis også kan

bidrage hertil. Udover afvikling af sagsomkostninger er de væsentligste årsager til at gælden opstår: udståen-

de hos banker, børnepenge, teleselskaber, husleje, licens, udbetaling Danmark o.l.

For nemheds skyld vil denne beskrivelse fremadrettet bruge betegnelsen ”klient” om hele målgruppen.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Nogle af udgiftsposterne synes måske små, men de fører til en fortsat stigende gæld, da klienterne ikke har

mulighed for at afbetale under afsoning, da de kun har fængselsdusøren at gøre godt med og ikke en reel

indkomst. Typisk har de indsatte ydermere gæld til flere kreditorer, og de ser ofte situationen som håbløs og

uoverskuelig – de ved sjældent hvem de skylder penge til og hvor meget. Denne overgældssætning kan have

store konsekvenser. Flere undersøgelser viser, at overgældssætning kan lægge et massivt pres på den over-

gældssatte i forhold til at få mad på bordet, betale husleje m.v. og dermed påvirke humør og helbred samt føre

til social eksklusion.

Klienterne ønsker derfor ofte at få et gældsoverblik, hjælp til at lægge et budget eller også de har brug for

hjælp til at sætte eventuelle betalingsaftaler i bero eller få dem lukket helt ned, mens de sidder varetægts-

fængslet eller afsoner. Herudover er der også mange, der ønsker en generel screening for at få overblik over,

hvor stor deres gæld er, og hvilke kreditorer, de skylder penge – og de ønsker at få hjælp til afdragssamtaler

med kreditorerne. Fængselsrejseholdet har mulighed for at gøre kreditorer opmærksomme på de indsattes

situation, og derved forhåbentlig holde gælden så langt nede som muligt.

I forhold til Fængselsrejseholdets klienter er der specielt en gældspost, som vækker store bekymringer. Nemlig

gælden til deres sagsomkostninger, som hos mange er ekstremt høj og nærmest umulig at tilbagebetale.

Gælden kan være så stor og uoverskuelig, at de tidligere kriminelle ikke kan se nogen vej ud af deres proble-

mer – og derfor føler de, at de ligeså godt kan fortsætte deres tidligere kriminalitet for at opretholde deres livs-

førelse. Incitamentet til at skaffe et arbejde og have en officiel indkomst mindskes, når den dømte i mange år

fremover skal leve af et rådighedsbeløb svarende til kontanthjælp, da størstedelen af en evt. løn vil gå til beta-

ling af sagsomkostningerne gennem lønindeholdelse. Gælden fra sagsomkostninger kan også betyde, at de

dømte ikke vil være i stand til at etablere en ”almindelig” tilværelse, da den dømte ikke kan eje bolig eller an-

dre aktiver af en vis økonomisk værdi, da der kan gøres udlæg heri for at inddrive gælden.

En tidligere undersøgelse fra Den Sociale Retshjælps Fond viste, at 43 % af de dømte udtrykker, at deres

sagsomkostninger er en direkte hindring for deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet

. Fængselsrejeholdets

erfaringsrapport fra 2015 beretter ydermere, at halvdelen af klienterne har mere end 6 kreditorer, og nogle

sågar mere end 20. Det er derfor utrolig vigtigt, at de indsatte får gældsrådgivning hurtigst muligt, så de kan få

overblik over deres økonomi og dermed få overskud til at arbejde på deres andre problemer. Flere indsatte

fortæller, at overblikket giver dem overskud til at tænke på uddannelses- og jobmuligheder, når de bliver løs-

ladt.

Af samme grund samarbejder DSRF med Annette Olesen om et bogprojekt, der belyser sagsomkostningers betydning for indsattes mulighed for resocialisering.

Bogen udkommer op til jul 2017. Den vil være at få fat på fra januar 2018.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Juridiske problemer

Når man som indsat har været på kant med loven, er det naturligt, at man har en eller flere juridiske problem-

stillinger, som man skal have løst. Udover boligforhold og lejeret er sociale forhold, såsom samværsproblemer,

skilsmisser, forældremyndighed eller strafferetlige forhold, forvaltningsret og spørgsmål vedrørende udlændin-

geret, såsom opholdstilladelser, regler, betingelser etc., typiske.

Det er naturligvis vigtigt, at klienterne får løst de problemer, som de måtte have. For at sikre en god resociali-

sering er det afgørende, at de kan bryde med gamle mønstre og vaner og se fremad i deres liv. Dette er ikke

muligt, hvis gamle sager bliver ved med at hjemsøge dem, og derfor er juridisk rådgivning en vigtig brik i deres

resocialiseringsproces.

De fleste af Fængselsrejseholdets klienter henvender sig med én juridisk problemstilling, men der er undtagel-

ser, hvor der er brug for hjælp til flere juridiske problemstillinger. I langt de fleste tilfælde lykkes Fængselsrej-

seholdets medarbejdere med at finde en løsning herpå. Desværre er der få tilfælde, hvor de indsattes mål ikke

kan blive realiseret, da det ligger udenfor Fængselsrejseholdets rådgivningsområde. Dette er eksempelvis

tilfældet ved sager der vedrører erhvervsret, forsikringsret eller skatteret. I disse tilfælde sikrer rådgiverne, at

klienterne altid sendes videre til en instans, der kan hjælpe dem med deres forhold.

Sociale problemer

Der er en række typiske sociale problemer, som går igen fra klient til klient. Mange har f.eks. ikke nogen bolig.

Det kan være en stor økonomisk byrde, at betale for et lejemål, man alligevel ikke benytter sig af, og hvis kli-

enterne skal sidde inde i længere tid, ser de sig normalt nødsaget til at opsige deres lejekontrakt. Mange får

bagefter ikke den fornødne hjælp til at søge efter ny bolig ved afsoningens ophør. Det er problematisk, da

manglen på et stabilt hjem betyder, at de ofte ender med at opholde sig på gaden eller bo hos deres tidligere

venner, som de kender gennem det kriminelle miljø, og dermed stiger risikoen for recidiv.

Mange har derudover spørgsmål i forhold til job og uddannelse. Her får de dog også god hjælp af Kriminalfor-

sorgens socialrådgivere, der varetager størstedelen af dette arbejde, og det er f.eks. kriminalforsorgens social-

rådgivere, der træder til, hvis klienterne ønsker hjælp til at søge ind på en uddannelse. Klienterne har dog

mange såkaldte trin 1-spørgsmål, dvs. spørgsmål der kan besvares uden længerevarende sagsbehandling, til

Fængselsrejseholdets rådgivere. Det kan f.eks. være om en afskedigelse er berettiget, spørgsmål vedr. SU,

eller spørgsmål til, hvordan man skal forholde sig, når man nu bliver nødt til at tage en pause fra studiet, fordi

man skal sidde inde.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Der er også flere, der er vokset op i miljøer, hvor kriminalitet har været en del af dagligdagen, enten i familien

eller blandt venner. Hvis klienterne kommer fra en socialt belastet familie, har de typisk aldrig lært hjemmefra,

hvordan de skal håndtere dagligdagen, og det er for mange svært at vide, hvad man skal have styr på, for at

leve et helt almindeligt liv. I denne situation får rådgiverne en ”opdragerfunktion”, hvor de skal oplyse klienter-

ne om vigtigheden af pensionsopsparinger, indboforsikring, ansvarsforsikring og andre dagligdags ting, som

kan få stor betydning for deres fremtidige liv. Fængselsrejseholdet vejleder altså også om, hvordan man navi-

gerer i omverdenen, hvilket specielt kan være svært for indsatte, der har siddet inde længe. Udover ovenstå-

ende kan det også dreje sig om, hvordan man benytter e-boks og NemID. Disse opgaver kan virke simple for

almindelige borgere, men for en socialt udsat eller en tidligere indsat, der har været afskåret fra omverdenen i

en længere periode, kan det virke svært. Det er disse udfordringer, som Fængselsrejseholdets rådgivning gør

mere håndterbare.

Ved en bestemt gruppe af klienterne, nemlig voldsforbryderne og andre, der har udført grov personfarlig vold,

er der også tit et socialt problem, der går igen, nemlig vredeshåndtering. For nogle indsatte kan tålmodigheden

være meget kort, og de kan have svært ved at håndtere deres vrede. Det kan derfor være relevant at hjælpe

de indsatte med

anger management.

For andre grupper blandt klienterne drejer de sociale udfordringer sig

måske først og fremmest om misbrug af alkohol og stoffer. Et sådan misbrug kan forhindre klienterne i at leve

et liv uden kriminalitet efter løsladelse, og det er derfor også problematikker, som Fængselsrejseholdets rådgi-

vere skal sørge for at klienten får hjælp til.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Beskrivelse af Fængselsrejseholdets rådgivere

Fængselsrejseholdet rådgivere består af tre forskellige typer Managere til at dække målgruppens forskelligar-

tede problematikker: Gældsmanagers, Juridiske Managers og Sociale Managers.

Gældsmanagerne hjælper Fængselsrejseholdets klienter ud af deres negative gældsspiral og sikrer dem mere

stabilitet i hverdagen. De hjælper med alle økonomiske aspekter af klientens liv, f.eks. kreditorhåndtering,

varetagelse af klientens interesser overfor banker, lånefirmaer, SKAT m.m., budgetplanlægning, løsningsfor-

slag til afdragsordninger og meget mere. Alle gældsmanagere skal være studerende på eller have bestået en

relevant bachelor eller kandidat i økonomi, og de har alle deltaget i Den Sociale Retshjælps Fonds gældsun-

dervisning.

De Juridiske Managere står for behandlingen af klienternes juridiske problematikker. Hvilke problemer, dette

typisk drejer sig om, er uddybet i afsnittet ” De indsattes problematikker”. De kan ydermere tage med den løs-

ladte i fogedretten eller til møder med kommunen, hvis der er behov for dette. Alle juridiske managere er stu-

derende på minimum 7. semester eller har bestået jurastudiet.

De Sociale Managers tager sig af de sociale problemstillinger, der ligger ud over juraen, såsom job, uddannel-

se og bolig, og de hjælper yderligere med f.eks. at oprette klienter, foretage screeninger samt indhente klient-

dokumenter. Alle sociale managere er studerende på eller har bestået socialrådgiveruddannelsen.

Den Sociale Retshjælps Fond stiller store krav til de rådgivere, der drager ud på fængselsbesøg -både fagligt

og socialt. Grundet målgruppen er det også vigtigt, at det er nogle rådgivere med en social ballast og erfaring i

baglommen, der varetager besøgene, da det er afgørende, at rådgiverne har overskuddet til at håndtere de

socialt udsatte klienter for at kunne give dem en tryg og troværdig rådgivning.

Etiske regler og rådgivernes kvaliteter

Alle Fængselsrejseholdets rådgivere er underlagt etiske regler. Det betyder, at man skal opfylde en række

betingelser. Rådgiverne skal:



Kunne holde hovedet koldt under pressede situationer og ikke gå i panik.

Se alle indsatte som mennesker og derfor også behandle dem som sådan.

Snakke et forståeligt sprog, så den indsatte forstår, hvad der bliver sagt.

Optræde præsentabelt og anstændigt på Kriminalforsorgens institutioner.

Derudover skal rådgiverne følge en række retningslinjer. Et udpluk heraf er fremlagt nedenfor, mens resten

kan læses i bilag 2.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet



En rådgiver må ikke være dømmende eller fordomsfuld og skal være opmærksom på kulturelle forskelle,

idet at DSRF hjælper mennesker uanset religion, hudfarve, talevanskeligheder, politiske holdninger mv.



En rådgivers opgave er at udføre og fremme grundig, kvalificeret og ensartet rådgivning, varetage sin kli-

ents rettigheder, samt være klientens fortrolige rådgiver.



En rådgiver skal altid bevare fuldstændig uafhængighed. En rådgiver må således hverken lade sig påvir-

ke af egne eller tredjemands uvedkommende interesser, og må ikke gå på kompromis med den professi-

onelle standard eller etik for at gøre sin klient eller tredjemand tilpas.



En rådgiver har tavshedspligt.



En rådgiver skal udvise empati og forståelse for klientens situation, men må aldrig lade sig involvere fø-

lelsesmæssigt.



En rådgiver skal forelægge klienten hvilke juridiske og praktiske muligheder denne har, samt hvilke kon-

sekvenser de medfører, idet det er klienten selv, der skal godkende den fremlagte handlingsplan.



En rådgiver må ikke søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde.

Restriktioner for rådgivning

Der findes en række tilfælde, hvor en rådgiver ikke er kvalificeret til at varetage jobbet. Det er f.eks. tilfældet

hvis:



Rådgiveren dumper screeningen i Kriminalregisteret.

Rådgiveren har familie, venner eller andre bekendte, der er indsat i en af de institutioner Fængselsrej-

seholdet besøger.

Rådgiveren har forbindelser til klientens modparter, som har modstridende interesser med klienten.

Derudover må rådgiverne ikke rådgive om sager, der ligger uden for deres faglige kompetenceområde.

Ansvarsfordeling

Fængselsrejseholdskontaktperson

Fængselsrejseholdsansvarlig

FR-Manager

...

FR-Manager

...

FR-Manager

...

Ovenstående figur:

Struktur over Fængselsrejseholdsansvarsfordeling – nedenfor er dette forklaret.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fængselsrejseholdskontaktperson

Kontakten Kriminalforsorgens institutioner varetages af Fængselsrejeholdets kontaktpersoner under supervisi-

on af den ansvarlige leder. Afdelingslederne kan også påtage sig rollen som kontaktperson. Desuden er det

kontaktpersonens opgave at sørge for, at rådgiverne er klædt på til besøgene. Dette foregår bl.a. ved at afhol-

de uddannelsesdage ved opstart af nye rådgivere.

Fængselsrejseholdsansvarlige

Det anbefales, at der udpeges en Fængselsrejseholdsansvarlig, som har ansvaret for at informere rådgiverne

om, hvordan man begår sig på den pågældende institution, som man skal ud til. Derudover skal den ansvarli-

ge på dagen for et rejseholdsbesøg tjekke mailen og tilføje eventuelle nye henvendelser til bookingskemaet.

Desuden er det den ansvarliges opgave, at tjekkes logbogen for om eventuelle papirer skal medbringes på

besøget. Den ansvarlige skal medbringe skemaet på besøget, så personen kan holde øje med, at rådgiverne

når alle de klienter, som har booket et møde med Fængselsrejseholdet.

Det er ydermere den rejseholdsansvarlige, som skal sørge for transport til den pågældende institution. Den

Sociale Retshjælps Fond har f.eks. en løbende aftale om booking af bil. Hvis den rejseholdsansvarlige grundet

sygdom eller andet ikke kan deltage ved et eller flere besøg, skal en anden, der tidligere har været på rejse-

holdsbesøg i den pågældende institution, overtage rollen som rejseholdsansvarlig.

Kontaktperson vs. Fængselsrejseholdsansvarlig

Kontaktpersonen og den ansvarlige arbejder tæt sammen. Kontaktpersonen har det overordnede ansvar for

kontakten til de respektive institutioner i forhold til planlægning af kommende besøg, opdatering af samar-

bejdsaftaler, arbejdsgange, sammensætning af rejseholdets medarbejdere m.v., mens den ansvarlige står for

at kontakte de pågældende institutioner dagene op til et rejseholdsbesøg og sørger for, at alt er på plads. Ud-

førelsen af den ene opgave er altså betingende for at den næste opgave kan udføres, og det er derfor vigtigt,

at der opretholdes en god kommunikation mellem kontaktpersonen og den Fængselsrejseholdsansvarlige.

Kontaktpersonen og den Fængselsrejseholdsansvarlige har også til opgave, i samarbejde med afdelingsle-

derne, at sammensætte det team af rådgivere, som skal med på rejseholdsbesøg. Der skrives ud til alle insti-

tutioner, hvem der er kontaktperson og ansvarlig, så der ikke opstår misforståelser om, hvem man skal kontak-

te, og så der ikke udføres dobbeltarbejde.

Rådgiverens rolle

Rådgivernes arbejde starter som udgangspunkt først, når Rejseholdsbesøget går i gang. Dog med en enkelt

undtagelse - hvis en rådgiver ønsker et møde med en bestemt klient ved næste planlagte besøg, f.eks. hvis

der skal godkendes en handleplan, hvis en sag skal afsluttes, hvis der skal forklares et dokument eller hvis der

skal vejledes angående en igangværende sag, skal rådgiverne notere dette ønske i "logbogen" (se beskrivelse

af logbogen under "dokumentation"), så klienten kan få besked herom og møde op til en samtale ved næst-

kommende besøg.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Samarbejdspartnere – og hvordan Fængselsrejseholdet bidrager til deres arbejde

Gennem vores 10-årige arbejde i Kriminalforsorgens institutioner, er der efterhånden blevet skabt et stærkt og

solidt netværk mellem Fængselsrejseholdet og de mange relevante samarbejdspartnere. I det følgende gen-

nemgås først de direkte samarbejdspartnere, som vi har løbende kontakt med, og dernæst de indirekte, som

Fængselsrejseholdet kommer i berøring med gennem klienterne.

Direkte samarbejdspartnere

For at Fængselsrejseholdet kan eksistere, kræver det, at relevante instanser støtter op om projektet. Ellers vil

Fængselsrejseholdet naturligvis ikke kunne tilbyde den rådgivning, som det udfører.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen er Fængselsrejseholdets vigtigste samarbejdspartner – det er dem, der giver adgang til

institutionerne og dermed målgruppen, og de gør et stort stykke arbejde i forhold til at bidrage til at arrangere

rejseholdsbesøgene. De ansatte på kriminalforsorgens institutioner hjælper ydermere med at reklamere for

Fængselsrejseholdet tilbud og holder styr på, hvem der ønsker at modtage hjælp næste gang Fængselsreje-

holdet kommer på besøg. Omvendt hjælper Fængselsrejseholdet Kriminalforsorgen, da vi tilbyder en hjælp til

deres indsatte, som de ikke selv kan yde.

Indirekte samarbejdspartnere

Fængselsrejseholdet kommer i deres arbejde i kontakt med mange forskellige instanser, som skal bidrage til

en succesfuld resocialisering af den indsatte.

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse har til hensigt at sikre helhed, sammenhæng og klarhed i løsladelsesindsatserne.

Gennem juridisk rådgivning og gældsrådgivning søger Fængselsrejseholdet at fremme en god resocialisering,

og derved samarbejdes der indirekte med kommuner om at sikre målgruppen en klar overgang fra fængsel til

frihed, og i fællesskab kan Projekt God Løsladelse og Fængselsrejseholdet hjælpe målgruppen til et bedre liv.

Handleplanerne, som er et led i Projekt God Løsladelse, og som udarbejdes i forbindelse med indsættelse, har

til formål at afklare personlige forhold hos den enkelte. Såfremt klienten har gæld, henviser de ansatte til

Fængselsrejseholdet, og således er der et tæt samarbejde mellem ansatte på Kriminalforsorgens institutioner

og Fængselsrejseholdet. Fængselsrejseholdet bidrager til den støttende og motiverende del inden for Krimi-

nalforsorgens ansvarsområder, idet rådgivningen støtter og motiverer klienten til at tage (mere) ansvar.

Projekt God Løsladelse henvender sig dog ikke til dem, som ikke længere er i tilsyn, og det er her, at Fæng-

selsrejseholdet også kan bidrage ved at sikre, at de pågældende får den hjælp, som de har behov for og ret til

efter løsladelse. Rådgivning fortsættes nemlig så længe Fængselsrejseholdet og den løsladte skønner, at der

er behov herfor. Fængselsrejseholdet kan f.eks. hjælpe med at holde overblik over økonomien med budget-

lægning og udregning af betalingsevne, når klienten forhåbentlig opnår fast indkomst efter løsladelsen.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Kommunen

Rådgiverne i Fængselsrejseholdet kan hjælpe klienten med at rette henvendelse til kommunen. Ved løsladel-

se kommer mange direkte på overførselsindkomst, og derved følger en række krav, som de skal opfylde.

Fængselsrejseholdets rådgivere kan hjælpe klienten med at finde ud af, hvilke kommunale folk han skal møde

hvornår, og de kan hjælpe ham med at booke møderne, og hvis muligt eventuelt fungere som bisidder.

Det er derfor vigtigt, at Fængselsrejseholdets rådgivere har et godt samarbejde med de kommunale ansatte,

som skal varetage klientens sag, så de sammen kan planlægge en effektiv og gnidningsfri overgang.

Behandlingstilbud

Klienterne kan have behov for behandling, når de bliver løsladt. Kommunen er under forskellige omstændig-

heder forpligtet til at tilbyde denne hjælp. Fængselsrejseholdet kan i samarbejde med sagsbehandleren identi-

ficere, hvad klienten har behov for og hjælpe med at søge hjælpen. Herunder kan der også være behov for

hjælp til at klage, såfremt klienten egentligt er berettiget til at få hjælp eller tilskud, men afvises.

Forsvarsadvokater

At samarbejde med forsvarsadvokater er heldigvis sjældent relevant for Fængselsrejseholdets rådgivere. Det-

te sker kun, hvis klienten har nogle hængepartier eller oplever tilbagefald. Her kan Fængselsrejseholdets råd-

givere hjælpe klienten med at formidle kontakt til advokaten og ikke mindst klæde klienten på til brugen af

forsvarsadvokaten. Rådgiverne understreger altid, at klienten kan fortælle sin advokat alt og bør gøre dette, da

advokaten derved har de bedste forudsætninger for at opstille et godt forsvar.

Politi og anklagemyndighed

Hvis rådgiverne mod forventning opdager, at klienten har nogle mulige sigtelser, kan rådgiverne inden løsla-

delse kontakte politiet med henblik på at få et møde, hvor også deres forsvarsadvokat er repræsenteret. Håbet

er, at man herved kan fremskynde processen, så der hurtigst muligt kan ryddes op i klientens sager, så den

pågældende kan komme videre med dennes liv.

Såfremt klienten har nogle sager, der ikke er afsluttede, kan Fængselsrejseholdets rådgiver ydermere opfordre

anklagemyndigheden til at fremskynde sagen. For at optimere chancerne for en succesfuld resocialisering, er

det vigtigt, at alle klientens sager er afsluttet, så de kan bevæge sig fremad i stedet for at hænge fast i fortiden.

Domstolene

Hvis Fængselsrejseholdets rådgivere opdager, at klienten har andre sager, som skal for retten, kan de forsøge

at kontakte domstolene med henblik på at få fremskudt processen. Her skal lægges vægt på, at der er tale om

en klient, som ønsker at komme på fode igen, og det derfor er afgørende, at der kommer afklaring på hans

situation hurtigst muligt.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Streetmanagerforeningen

Et projekt, der særligt knytter sig til Fængselsrejseholdet, er Streetmanagers. Streetmanagerforeningen har til

formål at udøve en kriminalpræventiv indsats i udsatte boligområder, ligesom Streetmanagerne også hjælper

unge ud af kriminalitet.

Streetmanagerne samarbejder med Fængselsrejseholdet om at give unge kriminelle

en god afsoning såvel som løsladelse, sådan at de har nemmere ved at forlade det kriminelle miljø, når de

bliver løsladt. Det er en lang proces at komme ud af kriminalitet, og Streetmanagerne udfører således en form

for efterværn, så længe behovet er der. Streetmanagerne og Fængselsrejseholdet screener sammen den

tidligere kriminelle, så de forstår hvilke problematikker, der skal arbejdes videre med.

Fængselsrejseholdet er også i kontakt med Streetmanagerforeningen, såfremt én af de unge fra Streetmana-

gerforeningens boligområder skulle havne i Kriminalforsorgens institutioner. Når det sker, er det vigtigt, at

Fængselsrejseholdet samler den unge op, mens vedkommende afsoner. Streetmanagerne kan miste kontak-

ten med de unge, mens de er hos Kriminalforsorgen, og derfor er det Fængselsrejseholdets opgave at følge

med i den unges udvikling.

Hvis der ønskes mere viden om Streetmanager, henviser vi til Streetmanagers metodebeskrivelse eller deres hjemmside

www.streetmanager.dk

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Økonomi og drift af Fængselsrejseholdet

Den Sociale Retshjælps Fonds Fængselsrejsehold har været støttet økonomisk gennem Satspuljemidlerne,

der uddeles af Socialstyrelsen. Satspuljemidlerne forhandles hvert år, men nogle gange er det lykkedes at få

tildelt midler for flere år i træk. Det er dog fra starten af 2018 ikke lykkedes at få forhandlet en ny økonomisk

støtte på plads.

Det vil være en klar fordel, hvis der kunne afsættes en sikkerhed for en fast årlig støtte til projektet. Selvom

Den Sociale Retshjælps Fonds Fængselsrejsehold har fået tildelt midler de sidste 10 år, har det været en stor

belastning for organisationen, at man vedvarende skulle bruge ressourcer på at søge disse. Derudover har det

været et problem for klienterne, der har haft svært ved at stole på, at rådgivningen fortsatte længe nok til, at de

har fået den hjælp, de skulle bruge. Et stort element i Fængselsrejseholdets arbejde handler om at få opbyg-

get tillid til klienterne, og dette er svært, når de frygter, at rådgiverne kun er der på lånt tid. Mange af rådgiver-

ne arbejder desuden frivilligt og flere er studerende, som hjælper til med besøgene ved siden af deres studie.

Faste midler, der kan finansiere rådgivernes løn, vil desuden sikre en stabil, helhedsorienteret og kvalificeret

indsats.

Driften af Fængselsrejseholdet er primært blevet foretaget af Fængselsrejseholdets leder i tæt samarbejde

med Den Sociale Retshjælps Fonds Sekretariat og Innovationsafdelingen. Lederen er den primære ansvarlige

for, at Fængselsrejseholdet fungerer som det skal, og er derudover ansvarlig for planlægningen af rejseholds-

besøgene.

Regnskab

Under rejseholdsbesøg vil der kunne opstå situationer, hvor det er nødvendigt for den rejseholdsansvarlige at

foretage et udlæg (køb af benzin mm.). Disse udgifter skal naturligvis refunderes af den ansvarlige organisati-

on. Hos Den Sociale Retshjælps Fond gemmer alle rejseholdsansvarlige deres kvitteringer, udfylder et bilag

de klipser kvitteringen fast på og afleverer dette til organisationens administration. Herefter refunderes udlæg-

get og kvitteringen indgår i Den Sociale Retshjælps Fonds regnskab.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Metodebeskrivelse

Følgende afsnit beskriver, hvordan Fængselsrejseholdet udfører deres arbejde, herunder hvordan nye samar-

bejdsaftaler startes, hvordan besøgene planlægges og hvordan sagsbehandlingen foregår. Det er disse

spørgsmål med mere, afsnittet giver svar på.

Det indledende arbejde

Før selve projektet kan startes og tilbydes til Kriminalforsorgens instanser, er der et indledende administrativt

arbejde, der skal klares før et effektivt og kvalificeret Fængselsrejsehold kan tage sin start.

Ansættelse af leder

Selvom Fængselsrejseholdets aktiviteter

om nødvendigt

kan varetages af fortrinsvist frivillige og praktikanter,

så er det dog essentielt, at der bliver ansat to lønnede fuldtidsledere hhv. til gæld og jura til at koordinere ind-

satsen, kontakten til institutionerne og medarbejderne samt have det overordnede rådgiveransvar i forhold til

at sikre, at al rådgivning og sagsbehandling lever op til de etiske regler og godkendte processer. Lederne skal

naturligvis både være vidende om målgruppen og Kriminalforsorgens institutioner samt have evnerne til at

pleje samarbejdspartnerne og projektets ansatte.

Ansættelse af nøglefolk

Ud over den overordnede leder er der flere rådgivere og lønnede teamledere, som skal påtage sig et ekstra

ansvar for at projektet kan køre effektivt rundt. Disse nøglefolk består bl.a. af Fængselsrejseholdets kontakt-

personer og Fængselsrejseholdsansvarlige, hvis opgaver er beskrevet tidligere i denne rapport.

Det er Fængselsrejseholdets leder, der i samarbejde med den pågældende organisations HR-afdeling, der

vurderer, hvem af Fængselsrejseholdets rådgivere, der har ytret ønske om at påtage sig disse roller, der er

bedst egnet til at varetage disse arbejdsopgaver.

Ansættelse af rådgivere

Som tidligere beskrevet kræver Fængselsrejseholdet en bestemt type rådgivere. Selvom man har den fornød-

ne viden indenfor jura og økonomi, er det alligevel ikke sikkert, at man er egnet til at rådgive målgruppen på

Kriminalforsorgens institutioner. At være rådgiver i Fængselsrejseholdet kræver nemlig, at man har de person-

lige kompetencer til at håndtere en målgruppe, der kan være højtråbende og konfronterende. Rådgiverne skal

kunne tage kontrol over situationen og sætte sig selv i respekt. I ansættelsesfasen efterspørges derfor ikke

kun et højt fagligt niveau, men også robusthed og forståelse for målgruppen.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Rekrutteringsprocessen kan derfor være en længevarende affære. Når potentielle rådgivere har ytret ønske

om at varetage Fængselsrejseholdsbesøg, skal der afholdes flere indledende samtaler, hvor den potentielle

rådgiver vurderes.

Ved samtalerne informeres den potentielle medarbejder ydermere om projektet, dets formål, arbejdsopgaver,

målgruppen, samarbejdspartnere mv. og der forventningsafstemmes, så det sikres, at den potentielle rådgiver

ved, hvad han/hun går ind til. Hvis alle er tilfredse med samtalen underskrives en ansættelseskontrakt og ved-

kommende indgår herefter i Fængselsrejseholdets team af rådgivere.

Den Sociale Retshjælps Fond har primært ansat frivillige og praktikanter til at varetage Fængselsrejseholdets

opgaver. Dette beror sig dog udelukkende på, at der ikke har været økonomi til at ansatte et helt team af løn-

nede medarbejdere. Praktikanterne står typisk til rådighed fuldtid i et semester, og det er derved dem, som

kan hjælpe med at koordinere indsatser og står for den primære sagsbehandling. Praktikanterne gennemgår

et intensivt oplæringsforløb, og de kan derved allerede fra praktikkens start deltage i besøgene, da de er rustet

til at svare på de mest almindelige spørgsmål, klienterne stiller. De frivillige arbejder typisk 4 timer om ugen, og

de støtter op om praktikanternes arbejde samt får tildelt mindre sager, som de selv er ansvarlige for. De frivilli-

ge skal som udgangspunkt have været ansat i organisationen i 6 måneder, før de kan få lov til at tage på be-

søg. Dette fordi frivillige ikke undergår samme intensive oplæring. Det er derfor vigtigt, at de opnår mere prak-

tisk erfaring, inden de sendes ud i institutionerne.

Uanset hvordan man vælger at sammensætte sin medarbejderskare, er det vigtigt, at få alle rådgivere til at

binde sig for en længerevarende periode. Kontinuitet er essentielt, såfremt der skal dannes tillid og relation

mellem rådgiverne og klienterne. I Den Sociale Retshjælps Fonds tilfælde er det blevet krævet, at rådgiverne

som minimum binder sig til et helt semester ad gangen. Såfremt en frivillig eller praktikant ikke kunne binde sig

til alle besøg, var deltagelse på besøgene ikke en mulighed.

Uddannelsesforløb

Nye rådgivere skal, hvad end de er frivillige, praktikanter eller lønnede, igennem et uddannelsesforløb, der

skal klæde dem på til at varetage Fængselsrejseholdsbesøgene. Her bliver de informeret om, hvordan et

Fængselsrejseholds besøg foregår samt hvilke opgaver de skal udføre udover rådgivningen, f.eks. referat og

logbogsskrivning. Derudover er der de mere praktiske informationer, såsom hvilket tøj man må have på.

Derudover skal nytilkomne Juridiske Managere have juridisk undervisning og Gældsmanagere gældsunder-

visning, så det derved sikres, at de er fagligt er klædt på til at varetage den kommende sagsbehandling. Soci-

almanagerne skal igennem deres eget specialtilrettelagte undervisningsforløb med fokus på de typiske social-

retslige problemstillinger, de kommer til at møde på institutionerne.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fase 1 - Opstart af (nye) samarbejdsaftaler

Det er Fængselsrejseholdets leders ansvar at kontakte de enkelte institutioner og spørge om de er interesse-

rede i tilbuddet. I denne samtale skal lederen naturligvis understrege overfor institutionerne, hvor vigtigt et

arbejde Fængselsrejseholdet udfører, og hvordan rådgivningen bidrager til de enkeltes senere resocialisering.

Hvis en institution viser interesse for tilbuddet, tager en repræsentant for projektet, ofte lederen selv, ud til

institutionen og holder et uddybende oplæg om, hvad Fængselsrejseholdet kan tilbyde.

Hvis en institution siger ja tak til Fængselsrejseholdets tilbud indgås og nedskrives en samarbejdsaftale. Heri

fremgår de etiske regler for projektet, hvilke forpligtelser begge parter har overfor hinanden og regler m.m.

udpensles. Derudover aftales hvornår Fængselsrejseholdet kommer på besøg. Det er vigtigt, at der fastsættes

regelmæssige datoer, så målgruppen ved, hvornår de kan få hjælp.

Udarbejdelse af vejledninger

Efter der er indgået samarbejde med en af Kriminalforsorgens institutioner anbefales det, at der udarbejdes en

vejledning til det pågældende sted, som rådgiverne kan orientere sig i inden besøg. I denne vejledning beskri-

ves institutionen; adresse, stedets kontaktperson og mailadresse oplyses sammen med de tidsrum, Fængsels-

rejseholdet besøger institutionen i. Det beskrives hvordan man kontakter institutionerne, og i hvilke tilfælde der

f.eks. kan være brug for dette. Ydermere berettes det, hvordan man skal forholde sig ved ankomst, og hvor-

dan de normale procedurer for besøger herefter forløber. (Se eksempel på en vejledning i bilag 3).

Fase 2 – Planlægning og reklamation af besøg

De kommende rejseholdsbesøg skal som minimum planlægges 5-6 måneder frem. På denne måde har både

projektet og Kriminalforsorgens institutioner styr på den kommende indsats. Den Sociale Retshjælps Fonds

Fængselsrejsehold har normalvis besøgt Kriminalforsorgens institutioner hver eller hver anden måde. Besø-

gene kan naturligvis intensiveres eller reduceres efter behov.

I forbindelse med planlægningen af rejseholdsbesøgene skal der tages højde for eventuelle helligdage, og

hvis ens medarbejderskare primært består af studerende og frivillige er det vigtigt at tage højde for eventuelle

ferie – og eksamensperioder.

Ved besøgene på pensionerne skal man være ekstra opmærksom på at planlægge disse i samarbejde med

personalet her, da man skal bestræbe sig på, at besøge pensionerne en dag, hvor der er beboermøde. Dette

er for at sikre at 1) så mange beboere som muligt er hjemme 2) så mange som muligt får at viden om, hvad

Fængselsrejseholdet kan hjælpe med, 3) så mange som muligt får muligheden for at få hjælp.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Reklamation af rådgivningstilbud

Det er vigtigt, at der reklameres tydligt for Fængselsrejseholdet og dets arbejde, da der derved er større sand-

synlighed for, at klienterne henvender sig og får hjælp. Reklamationen sker i tæt samarbejde med Kriminalfor-

sorgens personale, der bærer et stort ansvar for at videreformidle Fængselsrejseholdets tilbud. For hver plan-

lagte besøgsperiode skal der udarbejdes en plakat, hvor besøgsdatoerne fremstår, og som giver arrestanter-

ne/de indsatte/beboerne/klienterne besked om, hvad Fængselsrejseholdet kan rådgive omkring. Alle institutio-

ner får tilsendt disse plakater, der hænges op et synligt sted, så klienterne ved, hvilke dage, de kan få hjælp.

Hos Den Sociale Retshjælps Fond har det været den Fængselsrejseholdsansvarliges opgave at sikre, at pla-

katerne er opdateret mht. datoer og er i fin stand.

Planlægning af klientmøder

Hvis en person ønsker at snakke med Fængselsrejseholdets rådgivere ved næstkommende besøg, kan han

skrive sit navn på en tilmeldingsseddel, der er hængt op på afdelingen eller han kan meddele en ansat, at han

ønsker at tale med Fængselsrejseholdet. I så tilfælde er det den ansattes ansvar, at ajourføre den liste med

navne, som de fremsender til Fængselsrejseholdet inden besøg, så rådgiverne er informerede om, hvor man-

ge og hvem der ønsker en samtale ved forestående besøg. I arresterne, på pensionerne og KiF-afdelingerne

kan det også muligt for dem, der ønsker rådgivning, at rette henvendelser via telefon eller mail. Alle institutio-

ner har desuden deres eget ”bookingskema”, hvor Fængselsrejseholdet løbende noterer henvendelserne med

ønske om rådgivning. Samme skema opdateres både før og efter besøg med angivelse af afbud osv.

Hos Den Sociale Retshjælps Fond har det været den Rejseholdsansvarlige, som inden et besøg har haft for-

pligtelsen til at tjekke, om Fængselsrejseholder har aktive klienter bosiddende på den pågældende institution

og evt., hvis nødvendigt, kontakte vedkommende med henblik på at følge op på en igangværende sag. Mini-

mum en uge før et rejseholdsbesøg skal den Fængselsrejseholdsansvarlige forhøre sig med de rådgivere, der

har ansvaret for den aktive sag, om der skal planlægges et møde med den pågældende klient. Det er rådgi-

vernes ansvar, at henvende sig til den Fængselsrejseholdsansvarlige, hvis de har noget, som rejseholdet skal

have med eller noget, som rejseholdet skal sørge for at få med hjem fra besøget.

Sammensætning af teams

Når selve besøgene er planlagte, skal teamet af rådgivere, der skal afsted, sammensættes. Hos Den Sociale

Retshjælps Fond har dette været Fængselsrejseholdets kontaktpersons ansvar i samarbejde med de forskelli-

ge afdelingsledere. Der sendes som udgangspunkt altid minimum 2 gælds- og 2- juridiske rådgivere med på

hvert besøg, da det kan variere meget, hvilke spørgsmål der bliver stillet, og hvilke kompetencer, der er brug

for. Typisk er det således fire personer, som tager afsted, men antallet af rådgivere afhænger også af, hvor

mange personer, der har ytret ønske om at modtage rådgivning. På den ekstra travl dag kan det være nød-

vendigt at sende flere rådgivere.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fase 3 – Forberedelser før besøg

Alle rådgivere skal screenes i Kriminalregisteret for at blive godkendt til at komme på besøg i Kriminalforsor-

gens institutioner. Dette gøres ved hjælp af en blanket, som sendes til institutionerne. Rådgiverne skal derfor

inden deres første besøg underskrive en tilladelse til at blive screenet. Rådgiverne kan ikke deltage i rejse-

holdsbesøgene før Fængselsrejseholdet har modtaget denne godkendelse. Inden hvert nyt besøg skal alle

rådgiverne være fortrolige med alle vejledninger, der foreligger om institutionen, så de ved, hvad de går ind til,

og om der er specielle forhold, de skal være opmærksomme på.

Den Fængselsrejseholdsansvarlige tager sig af kontakten til Kriminalforsorgen i forhold til at få at vide, hvor

mange personer, der på forhånd har ytret ønske om at modtage rådgivning ved næstkommende besøg. Krimi-

nalforsorgens institutioner modtager løbende henvendelser med ønske om rådgivning, og disse noteres i insti-

tutionens bookingskema. Hver institution har sit eget skema. Rådgiverne skal til gengæld undersøge, om de

har klienter, der skal tages kontakt til ved besøget. Rådgiverne trækker derfor en liste over aktive sager i insti-

tutionen, og følger op på om der er dokumenter, som skal medbringes til klienten eller om klienten skal orien-

teres om deres sag og hvad status i sagen er. Hvis dette er tilfældet, giver den ansvarlige den pågældende

institution besked herom. Det er vigtigt, at institutionerne på forhånd får at vide, om der er nogle bestemte

personer, rådgiverne skal i kontakt med, så de kan indkalde disse. Den ansvarlige for Fængselsrejseholdet

tjekker desuden ”logbogen”, hvor det kan læses, hvad der skete ved sidste besøg, om der er nogen, der skal

tjekkes op på, og om der evt. skal medbringes noget til kommende besøg. Det er altså vigtigt, at den ansvarli-

ge sikrer sig, at alle rådgivere er orienterede om, at Fængselsrejseholdet besøger deres klient ved næstkom-

mende besøg, så de kan lave et referat af sagen eller forberede dokumenter, såfremt der skal udleveres så-

dan til klienten.

Inden besøget udarbejder Fængselsrejseholdet altså en samlet liste med de navne, som rådgiverne selv har

skrevet på, samt de navne, som Fængselsrejseholdet har modtaget fra institutionerne. Der bliver løbende

sendt mails fra Fængselsrejseholdets socialrådgivere eller fængselsbetjente med navne på de personer, der

ønsker at tale med Fængselsrejseholdets rådgivere. Det er derfor vigtigt, at der løbende holdes øje med

Fængselsrejseholdets indbakke. Samme dag som et besøg skal den Fængselsrejseholdsansvarlige tjekke

mailen en sidste gang og tilføje eventuelle nye henvendelser til listen, som printes, så der kan holdes styr på,

hvilke indsatte, rådgiverne har talt med, og hvilke der endnu mangler at modtage rådgivning. Listen krydstjek-

kes desuden med listen for sidste måneds besøg, så rådgiverne kan se, om der er klienter, der går igen. Li-

sten krydstjekkes også med aktive sager i institutionerne, så rådgiverne kan sikre sig, at de har en opdatering

med på sagen.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

På dagen for rejseholdsbesøget finder den fængselsrejseholdsansvarlige rejseholdsmapperne frem. Heri fin-

des skriveblokke, kuglepenne, henvendelsesskemaer, fuldmagter, vejledninger, gældsspørgeskema m.v., dvs.

alle de redskaber, som rådgiverne kan få brug for under besøget. Der er som udgangspunkt Fængselsrejse-

holdets kontaktperson, der har ansvaret for at mapperne altid er opdaterede. Det er dog vigtigt, at den Fæng-

selsrejseholdsansvarlige også løber mapperne igennem et par dage inden besøget for at sikre, at kontaktper-

sonen har fyldt mapperne korrekt op. Der medtages som udgangspunkt 2 mapper, så hvert hold (bestående af

en Juridisk Manager og en Gældsmanager) har deres egen mappe i rådgivningssituationerne. Mappen inde-

holder også oplysninger om de forskellige besøg, således rådgiverne altid har mulighed for at se, hvordan et

besøg forløber ved de andre institutioner. Mapperne kan herved også bruges som et opslagsværk, såfremt en

indsat allerede ved, at denne skal overflyttes til andet afsoningssted

Kort fortalt skal den Fængselsrejseholdsansvarlige inden hvert besøg sikre sig at:



der er foretaget screeninger af de rådgivere, som skal med på besøget

de pågældende rådgivere er klædt på til arbejdet og har læst vejledningerne om den pågældende in-

stitution

listen over henvendelser er fyldestgørende

alle relevante oplysninger om de klienter, Fængselsrejseholdet skal mødes med, er indhentet

rejseholdsmapperne er opdaterede

at der er sørget for transport, så rådgiverne kan komme frem

Derudover holder Fængselsrejseholdet en gang i mellem oplæg og foredrag for beboerne på kriminalforsor-

gens institutioner. Hvis dette er tilfældet skal den ansvarlige naturligvis have forberedt sig til dette.

Specielt for arresthusene

Besøgene i arresthusene kræver en speciel forberedelse idet, at man her skal sikre sig, at den person, der

ønsker rådgivning, ikke er underlagt brev- og besøgskontrol. Hvis dette er tilfældet må Fængselsrejseholdet

ikke tale med vedkommende med mindre politiet har givet tilladelse hertil. Den Fængselsrejseholdsansvarlige

skal derfor forud for et besøg kontakte arrestens kontaktperson for at høre, om der er sådanne tilladelser, der

skal indhentes.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fase 4 – Procedurer under besøg

Når Fængselsrejseholdet ankommer til en af Kriminalforsorgens institutioner melder de deres ankomst til per-

sonalet, som udleverer den overfaldsalarm, som er kutyme i flere fængsler og alle arresthuse. Dette er en

forsikringsmæssig og en sikkerhedsmæssig foranstaltning, hvorfor man som rådgiver skal sikre sig, at man får

udleveret dem ved besøg i disse institutioner. I de lukkede fængsler kan fængselsbetjentene også bede rådgi-

verne gå igennem scannere som i en lufthavn, samt gennemgå deres medbragte tasker. Herefter anvises

rådgiverne, hvor de skal sidde. I arresterne og de lukkede fængsler er dette altid et lukket lokale, men i de

åbne fængsler kan rådgivningen også foregå i fællesrum, f.eks. et køkken, hvilket typisk giver en mere afslap-

pet atmosfære. Herefter henter personalet de personer, som har ytret ønske om rådgivning. I arresterne og de

lukkede fængsler bliver klienterne ofte hentet ind i lokalet én efter én af sikkerhedsmæssige årsager.

Selve rådgivningen

Når rådgiverne møder klienten i besøgslokalet, starter de med at hilse pænt på vedkommende. Herefter indle-

des der med en kort snak om, hvad problemet/henvendelsen drejer sig om. Det er vigtigt at klienten føler sig

set og hørt, førend diverse skemaer begyndes udfyldt. Det er svage borgere, Fængselsrejseholdet har med at

gøre, og derfor er en tillidsfuld relation altafgørende for, at den udsatte borger føler sig godt behandlet. En kort

snak udenom diverse papirer, er derfor altid en god start på et godt møde.

Herefter gennemgås henvendelsesproceduren og i samråd med klienten udarbejdes en handleplan over, hvad

der skal ske. Hvis det er nødvendigt for klienten, kan rådgiveren aftale, at man kan medbringe handleplanen

ved næste besøg, og forklare denne for den indsatte igen forud for, at den underskrives.

Når det er afklaret med den indsatte, hvad vedkommende gerne vil have hjælp til, udfyldes henvendelsesske-

maet med alle relevante oplysninger, samt en fuldmagt, så rådgiverne kan repræsentere klienten. Det er vig-

tigt for Den Sociale Retshjælps Fond, at disse udfyldes så udførligt som overhovedet muligt, da det er grund-

læggende for dokumentationen af Fondens arbejde. Desuden kan de mange informationer hjælpe rådgiveren i

arbejdet med klienten.

I forhold til gældshenvendelser i fængslerne, så skal gældsoverblik som udgangspunkt kun gives til personer

der forestår løsladelse inden for et år. Såfremt løsladelsen først sker efter et år, kan gældsrådgiveren dog give

lettere gældsrådgivning. Dette betyder, at det er vigtigt at rådgiverne på en ordentlig måde får forklaret den

indsatte, som ønsker et gældsoverblik, men som ikke står til at blive løsladt inden for et år, at det vil være me-

re relevant, at vente med et sådan gældsoverblik til man er tættere på en løsladelse. Har klienten breve eller

kontakt med diverse inkassovirksomheder, skal rådgiverne dog tage imod disse henvendelser.

Når alle relevante oplysninger er indhentet og skemaerne udfyldt, siger rådgiverne farvel til den pågældende

person. Alle papirer tages med tilbage til organisationens kontorer, hvor den egentlige sagsbehandling foregår.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Adfærd og påklædning

Fængselsrejseholdets rådgivere skal under besøgene altid være smilende og udadvendte - både overfor per-

sonalet og klienterne, der alle skal føle, at de er i gode hænder. Forekommer uheldige episoder, skal rådgiver-

ne forsøge at fjerne sig fra situationen og indberette denne til den Fængselsrejseholdsansvarlige, som herefter

vil tage sig af problematikken, således at rådgiveren beskyttes i størst muligt omfang.

Udover at have ens adfærd for øje, skal alle rådgivere tænke over deres påklædning. Man skal som udgangs-

punkt klæde sig så ”normalt” som muligt, og ikke stadse sig op i eksempelvis høje hæle og jakkesæt.

Praktiske foranstaltninger

Rådgiverne skal være opmærksomme på, at de under besøg i åbne og lukkede fængsler ikke må medbringes

mobiltelefoner, computere eller penge. Selvom det i princippet er tilladt på pensionerne, anbefales det, at man

alligevel afholder sig herfra. Under besøget skal den ansvarlige sikre sig, at institutionerne hverken mangler

plakater eller foldere om Fængselsrejseholdets arbejde. Hvis de gør, uddeles disse.

Specielt for pensioner

For rejseholdsbesøg på pensionerne er det normalt kutyme, at Fængselsrejseholdets rådgivere spiser sam-

men med de ansatte og beboerne. Dette betyder, at rejseholdet oftest ankommer til pensionen kl. 17.30. Råd-

giverne placerer sig fordelt mellem beboerne og de ansatte – aldrig samlet. Under aftensmaden er det vigtigt

at ”small-talke” med beboerne såvel som med personalet, da dette er med til at opbygge et tillidsforhold mel-

lem beboerne og rådgiverne. Når aftensmaden er overstået, vil der normalvis være en rygepause, hvorefter

den rejseholdsansvarlige eventuelt vil lave et kort oplæg efterfulgt af rådgivning.

Oplæg i forbindelse med rejseholdsbesøg

Det kan forekomme, at Kriminalforsorgens institutioner ønsker, at der under et besøg afholdes et lille foredrag

om en relevant juridisk eller gældsmæssig problemstilling, som går igen hos flere af de indsatte. Oplægget kan

desuden dække over en kort fortælling om, hvem organisationen bag Fængselsrejseholdet er og hvad den kan

hjælpe med. Kontaktpersonen vil instruere den Fængselsrejseholdsansvarlige om, hvis dette skal ske på et

pågældende besøg, og oplægget behøver ikke tage mere end et par minutter, med mindre andet er aftalt.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fase 5 – Arbejdsopgaver efter besøg

Efter et rejseholdsbesøg afleverer rejseholdets rådgivere sagerne samt nye henvendelser til rette afdelingsle-

der, som herefter fordeler sagerne ud mellem alle organisationens rådgivere, som hurtigst muligt går i gang

med at behandle sagerne.

Den Fængselsrejseholdsansvarlige informerer ydermere Kontaktpersonen omkring besøget, hvordan det er

gået, hvor mange henvendelser der har været, samt hvis der har været eventuelle negative episoder. Desu-

den skrives alt dette ind i logbogen for den respektive institution, så man kan være opmærksom på alt relevant

ved næste besøg.

Kontaktpersonen sender desuden en mail til kontaktpersonen på de respektive institutioner efter besøget,

hvori der redegøres for, hvor mange af de indsatte der mødte op til deres booking, hvordan besøget forløb, og

hvor der eventuelt har været udfordringer.

Kort fortalt skal den ansvarlige efter et besøg:



aflevere sagerne og de nye henvendelser

berette om besøgets gang

opdatere listen - hvem mødte op og hvem gjorde ikke

notere i logbogen, hvad der er blevet talt med hvem om - og hvad der er blevet aftalt

lave referat af besøget

Når alt dette er gjort går selve sagsbehandlingen i gang.

Fase 6 – Behandling af sagerne og rådgivernes værktøjer

Alle sager er selvfølgelig forskellige. Når det er sagt, er der naturligvis en overordnet metode, hvormed rådgi-

verne tilgår sagsbehandlingen.

For at sikre effektive arbejdsgange og ensretning i sagsbehandlingen har

Fængselsrejseholdet udarbejdet og anvendt en række værktøjer i deres sagsbehandling. Det forventes, at alle

rådgiverne har gjort sig bekendt hermed inden deres besøg i Kriminalforsorgens institutioner. Værktøjerne er

vigtige for at sikre en helhedsorienteret, gennemsigtig og kvalificeret sagsbehandling, da de bl.a. også gør det

muligt at registrere henvendelser og problematikker og

med de rette værktøjer i hænderne ved medarbejder-

ne, hvordan de skal tilgå enhver opgave.

(Se bilag 4 for en kort oversigt over hhv. et juridisk sagsforløb og et

gældsforløb).

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Henvendelsen

Når den indledende kontakt er taget, begynder sagsbehandlingen. I Fængselsrejseholdsregi vil langt de fleste

henvendelser naturligvis ske ved de opsøgende besøg. Her tager de rådgivere, der er med på besøgene imod

henvendelsen. Ved hjemkosten til organisationens kontorer bliver sagerne fordelt ud på de managere, som er

kompetente til at varetage den enkeltes problemstillinger, hvis det ikke var muligt at rådgive vedkommende på

stående fod. Men tidligere indsatte kan også selv henvende sig til rådgiverne. Ved telefonisk henvendelse

besvares henvendelsen af den pågældende medarbejder, der har telefonvagt. Ved skriftlig henvendelse tager

den ledende medarbejder stilling til, hvem sagen skal gives til for at sikre, at den bliver behandlet af den rådgi-

ver, som ved mest om den pågældende problemstilling. Ved personlig henvendelse tager medarbejderne i

receptionen imod klienten, og det vurderes, hvad problematikken drejer sig om for at ﬁnde den mest kompe-

tente medarbejder til at tage imod henvendelsen.

Henvendelsesskema:

Når en klient henvender sig, udfylder rådgiverne et skema med klientens stamoplysninger,

herunder navn,

adresse, cpr-nr., en eventuel kontaktperson og klientens indkomstforhold m.v. Herudover skal der også udfyl-

des oplysninger om klientens civilstatus, boligform, antal eventuelle børn, samt en deskriptiv angivelse af de

problemstillinger, klienten retter henvendelse med. Henvendelsesskemaet slår henvendelsesårsagen og klien-

tens problematikker fast, og danner dermed grundlaget for rådgivernes fremadrettede sagsbehandling for kli-

enten, samt tjener som dokumentation efter sagens afslutning.

Indhentning af oplysninger/overbliksdannelse

Inden rådgivningen påbegyndes vurderes det om Fængselsrejseholdet har de rette kompetencer til at vareta-

ge sagen eller om sagen skal viderehenvises til anden instans. Rådgiverens første opgave er herefter at ind-

hente så mange

relevante oplysninger som muligt til brug for den videre rådgivning.

Dette gøres ved hjælp af

spørgeskemaer.

Spørgeskemaer

Spørgeskemaerne sikrer, at rådgiverne har en fyldestgørende forståelse for klientens problemer, så de

derudfra kan vurdere, hvilke skridt der skal tages i sagsbehandlingen.

Fængselsrejseholdet benytter sig

af to slags spørgeskemaer, et spørgeskema omhandlende juridiske problematikker og et andet vedrø-

rende gæld.

I disse spørgeskemaer bliver der fx spurgt ind til, om borgeren har gæld til forskellige in-

stanser, om vedkommende har verserende sager i by- foged- eller skifteretten, samt hvilke indtægter

og udgifter borgeren har. Hertil kommer en helhedsorienteret juridisk screening, hvor der bliver spurgt

ind til de problemer målgruppen oftest har for at sikre, at klienten får den rette hjælp.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fængselsrejseholdets målgruppe er mildt sagt ustabil, og de dukker ofte ikke op til møder og andre afta-

ler. Derfor er spørgeskemaerne et vigtigt værktøj, da rådgiverne herigennem får alle nødvendige oplys-

ninger ved første møde, og derfor kan de klare meget af sagsbehandlingen uden borgerens tilstedevæ-

relse.

Derudover indsamler rådgiveren fyldestgørende dokumentation for alt, hvad klienten har af relevant materiale i

forhold til den problemstilling, der blev ønsket hjælp til. Rådgiveren tager kopier af sagsakterne, og der bliver

indhentet en fuldmagt.

Fuldmagt

I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt for rådgiverne, at klienten udfylder en fuldmagt. En fuldmagt

giver Fængselsrejseholdets rådgivere bemyndigelse til at indhente relevante oplysninger vedrørende

klienten. Fuldmagten kan derfor være essentiel i forhold til at indhente det materiale, der gør det muligt

at udføre sagsbehandlingen. Fuldmagten giver ydermere rådgiverne lov til at handle på klientens vegne,

så de rent faktisk kan løse det pågældende problem.

Efter problemområderne er identificeret og alt relevant materiale er indhentet afgrænses det nærmere forløb

ved hjælp af handleplanen.

Udfærdigelse af handleplan

Efter overbliksdannelsen udarbejder rådgiverne en handleplan, som er en plan for klientens videre forløb hos

Fængselsrejseholdet.

Handleplaner

Rådgiverne skal udfylde en handleplan for alle klienter på trin 2 og 3, dvs. hvor der er brug for en egent-

lig sagsbehandling. Handleplanen skal udarbejdes og godkendes af den ansvarlige leder i samarbejde

med klienten selv. Hvis klienten ikke kan godkende handleplanen udarbejdes en ny ud fra klientens ret-

telser.

Handleplanen indeholder en oversigt over alle de forskellige problematikker, der skal behandles, samt

hvilke sagsbehandlingsskridt rådgiverne har tænkt sig at foretage i forbindelse med sagsbehandlingen.

Handleplanen er dermed med til at sikre, at både rådgiveren og klienten ved, hvilke skridt der skal tages

for at løse hver enkel problematik, f.eks. om der skal indgives en klage eller skrives en ansøgning på

klientens vegne. Handleplanen nævner også de problemstillinger, som Fængselsrejseholdet ikke kan

være behjælpelige med, så klienten ved præcis, hvad han eller hun kan forvente og kræve af rådgivnin-

gen. Derudover bliver handleplanen også brugt til at måle, hvorvidt rådgivningen har været en succes

eller ej.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Når sagsforløbet er færdigt, udarbejder rådgiveren en afsluttende handleplan, som samler op på, hvad der er

sket i forløbet, og påpeger områder, som klienten skal være opmærksom på, herunder eventuelle indgåede

aftaler m.v. Klientens sag bliver afsluttet, når den afsluttede handleplan er godkendt af en leder og sendt af-

sted til klienten.

Udførelsen af handleplan

Når handleplanen er godkendt af rådgiverens leder og klienten selv, udføres de planlagte skridt. Det kan f.eks.

være indgivelse af en klage, indsigelse og ansøgning eller kontakt til kreditorer, kommuner og andre offentlige

myndigheder. Hvilke skridt der tages, afhænger naturligvis fuldstændig af den pågældende problemstilling.

Afslutning af en sag

Når alle skridt i handleplanen er udført, og der er taget hånd om alle klientens problemstillinger, afslutter rådgi-

veren sagen. Rådgiveren foretager en afsluttende samtale med klienten, hvor det sikres, at der ikke er ube-

handlede problemstillinger. Hvis alle er tilfredse, udarbejdes et afslutningsbrev, der orienterer klienten om, at

sagen er blevet afsluttet, samt fremlægger de sagsbehandlingsskridt der er taget. Rådgiveren tilbageleverer

også eventuelle relevante dokumenter til klienten, som Fængselsrejseholdet har haft i sin besiddelse.

Rådgiveren forsøger i alle tilfælde at afslutte sagen personligt eller telefonisk. På denne måde sikres det, at

klienten har forstået, hvad der er foregået. I nogle tilfælde er det dog bedre, at klienten modtager svar skriftligt,

f.eks. hvis klienten selv skal huske at foretage sig noget fremadrettet.

En tidskrævende rådgivning

Rådgivningen, som Fængselsrejseholdet yder, er enormt tidskrævende. Problemerne skal identificeres og

relevante oplysninger og materiale indhentes, f.eks. screeninger for kreditorkrav eller strafberegning. Det er

sjældent, at der kan rådgives på stående fod, og der er ofte brug for en dybere undersøgelse af problemstillin-

gen, f.eks. ved at gennemgå relevant lovgivning eller tage kontakt til offentlige myndigheder.

Først herefter kan handleplaner udfærdiges, og der skal evt. indgives klager eller tages kontakt til kreditorer,

kommuner og andre offentlige myndigheder. Specielt kontakten til tredje parter og andre instanser kan være

tidskrævende.

Managerne har i sagsbehandlingsregi også en del administrative opgaver. Klienterne har typisk ikke de doku-

menter, der skal bruges i sagsbehandlingen, og managerne skal derfor bruge tid på at indhente disse.

Derudover skal klientens post og al dialog - mellem eksempelvis kreditor og klient - foregå gennem rådgiverne,

således at alt relevant information, når frem til rette vedkommende. Af disse grunde bliver sagsforløbet også

mere tidskrævende. Det er derfor også en stor byrde Fængselsrådgivningen tager af Kriminalforsorgens

skuldre ved at yde den rådgivning, de gør.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Fase 7 - Dokumentation

Det er essentielt at samtlige rådgivninger og aktiviteter dokumenteres. Herved kan det godtgøres, at der ar-

bejde udføres forsvarligt, og det kan bevises, at der er stort behov for tilbuddet. Dokumentationsarbejdet ska-

ber gennemsigtighed for tilskudsgivere, samarbejdspartnere, medarbejdere og klienterne. Udover at gøre sta-

tus over hvor mange, der retter henvendelse til Fængselsrejseholdet, samt hvad der hjælpes med, er doku-

mentationen også med til at effektivisere det daglige arbejde i projektet og belyse inden for hvilke områder, der

skal være særlig opmærksomhed på at efteruddanne rådgiverne.

Logbog for Fængselsrejseholdet

Logbogen giver mulighed for, at alle som deltager i projektet kan få adgang til relevante oplysninger forinden

et rejseholdsbesøg. Det er vigtigt, såfremt der er dokumenter, der skal medbringes på et rejseholdsbesøg.

Logbogen bruges også til at give referater af det seneste besøg i institutionen, så alle ved, hvilke klienter der

blev talt med, eller får besked hvis der er en midlertidig ændring i forhold til afholdelse af rejseholdsbesøg.

Målet med udførelsen af faserne

- Forebyggelse af tilbagefald blandt målgruppen

Der er flere grunde til, at Fængselsrejseholdet tager ud i landets fængsler, arrester, KiF-afdelinger og pensio-

ner for at tilbyde rådgivning. At reducere risikoen for recidiv er en af de vigtigste. Det gælder om at fange folk

så tidligt som muligt, så der kan blive taget hånd om deres problemer hurtigst muligt. Det gælder om at forbe-

rede de indsatte bedst muligt, så de kan overskue og håndtere det liv, som venter dem uden for murerne. Hvis

de indsatte ikke har fået overblik over deres gæld eller fået løst deres juridiske problemer, er de mere tilbøjeli-

ge til at falde tilbage i gamle vaner, da de ikke har redskaberne til at leve et andet liv.

Fængselsrejseholdet gør derved et vigtigt stykke samfundsarbejde.

Alle

tidligere kriminelle har en risiko for

tilbagefald. Det er ikke nemt at bryde gamle mønstre og handlingsvaner, og man skal lære en hel ny måde at

overleve i samfundet. Man skal bryde gamle venskaber og bygge et liv op på ny. Men jo mere hjælp de krimi-

nelle får til at håndtere livets udfordringer, des mindre bliver denne risiko for recidiv.

Vigtigheden af at de indsatte får

hurtig

hjælp er også værd at pointere. Hvis klienterne bare lader stå til, vokser

problemerne sig kun større – og hvis de indsatte først får hjælp, når de har afsonet deres straf, bliver vejen til

en kriminalitetsfri tilværelse dermed både længere og mere besværlig. Hvis de kriminelle derimod får taget

hånd om deres problemer mens de afsoner, så er de klar til at påbegynde en ny tilværelse samme dag, som

de bliver løsladt – og dermed er vejen til at blive en god samfundsborger væsentlig kortere, da forhindringerne

hertil allerede er blevet ryddet af vejen.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Bilag 1 – Kriminalforsorgens institutioner

Arrest

En arrest kan bedst beskrives som et lille lukket fængsel. Der er 36 arrester fordelt rundt omkring i landet med

plads til omkring 1150 indsatte. Arrestanterne er varetægtsfængslede og bliver tilbageholdt fordi deres sag er

under efterforskning eller behandling. Arrestanterne skal blive i arresten til der enten falder dom i deres sag,

eller der opgives at rejse en sag imod dem. I tilfælde af korte straffe med frihedsberøvelse – under seks må-

neder – kan hele straffen fuldbyrdes i en arrest, da varetægten også tæller som led i afsoningen. En arrestant

får typisk besøg af en socialrådgiver fra KiF indenfor de første to uger af varetægtsfængslingen. Her kan de

sammen danne sig et overblik over, hvilke typer af problemstillinger, arrestanten måtte have, samt lægge en

mere langsigtet plan, både i forhold til eventuel fortsat fængsling og eventuel snart forestående løsladelse.

Fængselsrejseholdet tager hver måned på opsøgende besøg hos de af landets arresthuse, hvor der er indgå-

et en samarbejdsaftale. I efteråret 2017 har Fængselsrejseholdet samarbejdsaftaler med 5 forskellige arrester,

der besøges en gang om måneden, og der er desuden store muligheder for at udvide projektet til landets re-

sterende arrester, hvis projektet får tildelt midler, der tillader dette.

Fængsel

Ifølge Kriminalforsorgens nuværende tal, er der fem lukkede og otte åbne fængsler i Danmark. Yderligere

findes Københavns Fængsler, en samlebetegnelse for tre arresthuse i København, og institutionen Ellebæk,

hvori frihedsberøvede asylansøgere og udlændinge huses. Det er i disse, at frihedsstraf typisk udføres. I spe-

cielle tilfælde kan straffen udstås i andre institutioner, fx ved behandlingsbehov. Den enkelte dom, længde af

straf og kriminalitetstypen, der er tale om, er med til at determinere, hvilken institution den dømte anbringes i.

Ifølge loven er frihedsstraffen noget de indsatte fortjener, men der findes projekter til at hjælpe de indsatte når

de først løslades (hovedsageligt Projekt God Løsladelse). Dog er der mangel på både gældsrådgivning og

juridisk rådgivning, mens de indsatte er i fængslerne. De indsatte oplever, at mange af socialrådgiverne er

overbebyrdede, og derfor ikke har mulighed for at hjælpe dem. Det er her Fængselsrejseholdet kan træde til,

og Fængselsrejseholdet aflaster således de ansatte. Fængselsrejseholdet har aftaler om månedlige besøg

hos 10 af de danske fængsler – både åbne og lukkede, med en enkelt undtagelse, der kun ønsker besøg hver

anden måned.

Pension

Med undtagelse af eventuelle KiF besøg (Kriminalforsorgen i Frihed, den afdeling af Kriminalforsorgen der

fører tilsyn med blandt andet nyligt løsladte) er pensionerne den sidste mulige destination for indsatte. Strafaf-

sonere kan, når de nærmer sig afslutningen af deres straf, overføres fra et fængsel til en pension, hvis de øn-

sker det, og der er mulighed for det. Ideen med pensionerne er at genopfriske sociale normer og kompetencer,

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

samt lade beboeren finde sig til rette uden for murene igen. Dette indebærer, at beboeren kan forlade pensio-

nen og gå på arbejde eller i skole, og kan endda enkelte steder have sine børn boende. Alt er dog fortsat un-

der opsyn, og beboerne skal overholde reglementet, inklusiv tider de skal være tilbage på pensionen. Bryder

beboeren reglerne sendes beboeren tilbage til fængslet.

Fængselsrejseholdet har aftaler om månedlige besøg hos 7 af landets 8 pensioner. Eftersom beboerne på

pensionerne har mulighed for at forlade institutionen ligger rejseholdets besøg om aftenen, gerne omkring

klokken 18. Managerne spiser sammen med beboerne, og ved nogle af pensionerne laver beboerne endda

god mad til managerne også. I nogle tilfælde afholdes der nogle korte oplæg om typiske problemstilligner,

eksempelvis information om gældssanering, og herefter starter den egentlige rådgivning. Managerne vises ind

i et rum, og beboerne kommer ind en efter en og fremlægger deres spørgsmål og ønsker. Henvendelserne og

informationen om den enkelte beboer tages herefter med tilbage til kontoret, hvor sagen behandles. Beboeren

får herefter svar på sine spørgsmål via mail, telefon, post eller ved næste besøg. Der er generelt stor taknem-

melighed blandt beboerne på de forskellige pensioner, samt personalet som flere steder anderkender, at

Fængselsrejseholdet udfører en vigtig funktion og ydelse, som ikke ellers ville blive gjort.

KiF – Kriminalforsorgen i Frihed

Kriminalforsorgen i Frihed (kaldet KiF) har 13 afdelinger landet over, samt 8 lokalkontorer med ansatte, der

hovedsageligt er socialrådgivere eller udfører administrativt arbejde. KiF er den afdeling af Kriminalforsorgen,

der har ansvaret for dømte udenfor fængslerne. Dette betyder, at hvis en dømt løslades eller prøveløslades fra

en frihedsberøvelsesdom, har afsonet med fodlænke, samfundstjeneste eller behandlingsdom, er det KiF der

fører tilsyn med den pågældende. KiF’s opgave er at følge op på de dømte, samt sørge for at disse overholder

betingelserne for deres domme. KiF står også for eventuelle personundersøgelser såfremt politiet eller retten

ønsker sådan en lavet. Yderligere samarbejder KiF også med eksempelvis politi og skoler, hvor de laver krimi-

nalitetsforebyggende arbejde.

Da de individer, der er tilknyttet KiF, er løsladte, kommer de oftest i kontakt med Den Sociale Retshjælps Fond

og Fængselsrejseholdet fordi deres sagsbehandlere/socialrådgivere henviser dem til os. Fængselsrejseholdet

tager på månedlige besøg hos de 7 forskellige KiF-afdelinger, de har aftaler med rundt omkring i landet. Når et

besøg nærmer sig, tages der kontakt til den pågældende KiF-afdeling og bedes om en liste med navne på

dem, der ønsker rådgivning. Managerne ankommer herefter til en KiF-afdeling på den pågældende dag og

henvises til et lokale, hvori de kan rådgive de næste par timer. Klienten fremlægger sine problemstillinger og

stiller de relevante spørgsmål, mens managerne sørger for at få den relevante information, så henvendelsen

efterfølgende kan behandles tilbage på kontoret. Samtalerne er meget afslappede, og gerne med the eller

kaffe til. Når samtalen afsluttes takker klienten ofte for hjælpen, og forklarer hvordan rejseholdet har kunnet

hjælpe med svar på spørgsmål, de ikke har kunnet få andre steder.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Bilag 2 – Etiske regler

- juridisk rådgivning

1. Formålet med de etiske regler for juridisk rådgivning hos Den Sociale Retshjælps Fond

De etiske regler for juridisk rådgivning danner rammen for den juridiske rådgivning, der bliver givet i Den So-

ciale Retshjælps Fondsnavn (DSRF). Formålet med reglerne er at sikre en ensartet kvalitets rådgivning samt

at sætte standarden for den juridiske rådgivning og præciserer de parametre, DSRF gerne vil måles på.

2. Reglernes anvendelsesområde

Alle medarbejdere, der yder juridisk rådgivning hos DSRF, er forpligtet til at overholde de etiske regler forjuri-

diskrådgivning i enhver henseende uanset ansættelsesforholdets karakter.

3. Krav til den ansvarlige organisation

DSRF er forpligtet til at have en erhvervsansvarsforsikring samt eventuel anden tilsvarende garanti mod er-

statningskrav.

DSRF er forpligtet til at ansætte kvalificerede og kompetente medarbejdere herunder frivillige, praktikanter og

lønnede medarbejdere, jf. DSRF bemyndigelsesskema.

DSRF er forpligtet til at undervise alle medarbejdere, der yder juridisk rådgivning og sagsbehandling på hen-

holdsvis trin 1-3. Dette indebærer, at alle Juridiske Managere løbende modtager efteruddannelse, således at

det faglige niveau sikres i tilfredsstillende grad.

DSRF forpligtet til at sørge for, at de Juridiske Managere altid har de seneste opdaterede samt kvalificerede

værktøjer, herunderbrev- og mailskabeloner, vejledninger, arbejdsgange, samt relevante juridiske håndbøger

og juridiske værker mv. Hertil kommer at holde sig orienteret om nye relevante lovændringer, processer mv.

med henblik på at videreformidle dette til DSRF’s Managere.

DSRF er, hvis muligt, forpligtiget til at henvise en sag, som ligger uden for DSRF kompetenceområde, til en

anden kompetent rådgivningsinstans. Ved henvisning af klienten til anden rådgivningsinstans er DSRF forplig-

tet til at henvise til et gratis og kvalificeret rådgivningstilbud, såfremt muligt.

DSRF er forpligtet til at sikre sig driftsmidler til at kunne yde gratis rådgivning på trin 1-3 til udsatte borgere

samt borgere under indtægtsgrænsen for fri proces samt sikre, at alle sager afsluttes forsvarligt, og at alle

relevante parter informeres, hvis det ikke længere er muligt at opretholde en forsvarlig drift af DSRF.

DSRF er forpligtet til at opbevare relevante sagsakter, herunder elektronisk data, i en periode på 5 år, efter at

sagen er afsluttet.

DSRF er forpligtet til at tilbyde løbende supervision af de Juridiske Managers faglige kompetencer og velbefin-

dende, jf. DSRF’s supervisionsprogram samt MUSamtaler, jf. DSRF’s MUS program.

4. Titlen Juridisk Manager

Titlen Juridisk Manager kan kun benyttes af medarbejdere hos DSRF, herunder frivillige, praktikanter samt helt

eller delvist lønnede medarbejdere (studerende), jf. DSRF’s bemyndigelsesskema.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

DSRF’s certificerer den Juridiske Manager, når denne opfylder nedenstående betingelser:

En Juridisk Manager skal opfylde et krav om egnethed over for klienter såvel som relevante parter.

En Juridisk Manager skal have en relevant faglig baggrund, jf. DSRF’s bemyndigelsesskema.

En Juridisk Manager må ikke tidligere have været straffet for alvorlige forbrydelser, der relaterer sig til en juri-

disk rådgivning, eksempelvis bedrageri eller skyldnersvig mv. Det beror på et konkret skøn foretaget af DSRF,

hvorvidt tidligere strafforhold gør den Juridiske Manager uegnet til at yde juridisk rådgivning.

En Juridisk Manager skal opfylde de krav, der stilles til at kunne yde juridisk rådgivning på henholdsvis Trin 1,

Trin 2 og/eller Trin 3, ved at have modtaget undervisning med et tilfredsstillende resultat inden for de trin, som

den Juridiske Manager skal yde rådgivning på.

En Juridisk Manager skal endvidere have modtaget juridisk og etisk undervisning samt eventuelt relevant

kompetenceajourførende efteruddannelse, alt med et tilfredsstillende resultat. Det vil i særlige tilfælde være

muligt at få merit for tidligere undervisning eller praktisk erfaring inden for undervisningsområderne, hvilket

afgøres individuelt af DSRF.

En Juridisk Manager må ikke være dømmende eller fordomsfuld, men skal derimod være opmærksom på

kulturelle forskelle, idet DSRF hjælper mennesker uanset religion, hudfarve, talevanskeligheder, politisk hold-

ning mv.

En Juridisk Managers opgave er at udføre og fremme grundig, kvalificeret og ensartet rådgivning inden for

retshjælpsområdet, samt at modvirke vilkårlig og ukvalificeret juridisk rådgivning.

5. Titlen Social Manager

Titlen Social Manager kan kun benyttes af medarbejdere hos DSRF, herunder frivillige, praktikanter samt helt

eller delvist lønnede medarbejdere (studerende), jf. DSRF’s bemyndigelsesskema.

En Social Manager kan yde juridisk rådgivning på henholdsvis Trin 1 - 3 inden for socialret efter at have gen-

nemført uddannelsesforløbet tilfredsstillende.

De etiske regler for juridisk rådgivningsskik er derfor også gældende for DSRF’s Sociale Managere, der yder

juridisk rådgivning på henholdsvis Trin 1-3.

6. God juridisk rådgivningsskik

En Juridisk Manager skal udvise god rådgivningsskik ved at udføre sit arbejde grundigt og ansvarsbevidst og

sikre at hverken klientens eller kreditorernes interesser forfordeles samt fremme sagsbehandlingen med for-

nøden hurtighed jf. Juridiske processer for trin 1 og trin 2-3.

En Juridisk Manager må ikke uden for sit virke som Manager udvise en adfærd, der er uværdig for en person,

der yder juridisk rådgivning.

En Juridisk Manager skal ved sin repræsentation af klienten behandle oplysninger om klienten med fortrolig-

hedsamt aktivt varetage sin klients juridiske rettigheder samt være klientens fortrolige rådgiver ogsamtidigt

bevare sin uafhængighed og professionelle integritet.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

En Juridisk Manager skal under udførelsen af sine pligter udvise den nødvendige respekt over for personer,

herunder modparter samt diverse myndigheder, som Manageren har kontakt med på klientens vegne.

En Juridisk Manager har både juridiske og etiske forpligtelser over for såvel klienten som dennes mod-

part/modparter og skal altid bevare fuldstændig uafhængighed. Manageren må således hverken lade sig på-

virke af egne eller tredjemands uvedkommende interesser og må ikke gå på kompromis med sin professionel-

le standard eller etik for at gøre sin klient eller tredjemand tilpas.

Det er endvidere en forudsætning, at man som Juridisk Manager hos DSRF’s ikke yder rådgivning i en anden

frivillig retshjælpsorganisation. Der vil dog kunne gøres undtagelser ved Juridisk praktikantstillinger hos DSRF

ud fra en konkret vurdering af medarbejderens stilling hos en anden frivillig retshjælpsorganisation. Dette er for

at sikre, at vores klienter altid modtager en uafhængig behandling, som DSRF kan stå inde for.

7. Almene oplysninger

DSRF’s klienter har ret til at blive oplyst om følgende:



Juridisk Managers navn (fornavn) og faglig baggrund.

Hvilke typer af rådgivning og sagsbehandling, der tilbydes til hvilke borgere, jf. DSRF’s trinsystem.

At juridisk rådgivning på Trin 1-3 er gratis hos DSRF for borgere under indtægtsgrænsen for fri proces.

Klientens alternative muligheder for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp samt anden (gratis) råd-

givning.

At en sags fysiske akter, herunder også al elektronisk data, opbevares i en periode på 5 år, hvorefter

de fysiske akter makuleres /slettes uigenkaldeligt. Alle oplysninger om klienter skal behandles i over-

ensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. Persondataloven § 5, stk. 1.

At DSRF har tegnet ansvarsforsikring hos Tryg Forsikring, der dækker juridisk rådgivningsvirksomhed,

uanset hvor denne udøves.

DSRF’s adresse samt andre kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og eventuelt mailadresse,

såfremt klienten ydes juridisk rådgivning på Trin 2 eller Trin 3.

At DSRF henviser overordnet til www.socialeretshjaelp.dkog www.dinretshjaelp.dk for relevante op-

lysninger.



8. Tavshedspligt

Alle ansatte hos DSRF er underlagt tavshedspligt. De skal behandle alle oplysninger, som de bliver bekendt i

forbindelse med sagsbehandlingen og i øvrigt, fortroligt. Tavshedspligten er uden tidsbegrænsning og gælder

for alle forhold, som den Juridiske Manager måtte få indsigt i ved sit virke i DSRF’s organisation.

9. Opbevaring og anvendelse af værdigenstande og betalingsmidler

En Manager må under ingen omstændigheder opbevare penge, værdibeviser (fx gældsbreve), værdigenstan-

de, NemID eller betalingsmidler for klienter.

En Manager må gerne hjælpe en klient med at anvende netbank eller andet. Dette må dog ikke ske ved, at

klienten oplyser sit brugernavn samt adgangskode til netbanken og fremsender kopi af NemID. Dette kan i

stedet ske ved, at der aftales et fysisk møde, hvor klienten medbringer sit NemID, eller ved at Manageren råd-

giver klienten i forhold til, hvad vedkommende selv skal gøre. I forhold til SKAT kan Manageren alternativt få

klienten til at bestille en TastSelv-kode.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

10. Minimumskrav for juridisk rådgivning

En Juridisk Manager skal udvise empati og forståelse for klientens situation, men empati må aldrig forveksles

med sympati, da en Juridisk Manager skal varetage klientens interesser og ikke lade sig involvere følelses-

mæssigt.

En Juridisk Manager skal i sit daglige virke udvide klientens juridiske forståelse og fremme hjælp til selvhjælp

ved at gøre klienten i stand til selv at varetage mindre juridiske problemstillinger fremadrettet.

En Juridisk Manager skal rådgive med udgangspunkt i den enkelte klients ressourcemæssige tilstand, dvs. at

der skal foretages en vurdering af, om klienten skal vejledes i selv at løse problemstillingen jf. Trin 1, eller om

problemet skal løses i et samarbejde mellem klient og Juridisk Manager, jf. Trin 2 eller Trin 3.

En Juridisk Manager skal ansvarsfuldt forelægge klienten, hvilke muligheder denne har, for eksempel om der

skal indgås forlig med kreditor, eller om klienten kan/skal føre en retssag med assistance fra en advokat, samt

hvilke konsekvenser de forskellige muligheder vil medføre. En Juridisk Manager skal have rådført sig med sin

leder, før en løsning anbefales til endelig godkendelse hos klienten.

Der henvises i øvrigt til DSRF’s sagsområder og de tre juridiske rådgivningstrin og dertilhørende procesbeskri-

velser for Trin 1 samt Trin 2 og 3.

11. Dagligt virke

En Juridisk Manager må ikke repræsentere en klient uden en underskrevet fuldmagt og skal i passende om-

fang holde klienten underrettet om sagens/sagernes forløb, herunder altid indhente godkendelse fra klienten,

før klienten forpligtes overfor modparten.

En Juridisk Manager skal, som klientens uafhængige rådgiver, varetage klientens interesser ansvarsbevidst,

grundigt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv kræver.

12. Grænser for Juridiske og Sociale Manageres bistand

En Juridisk Manager må ikke gå videre med en sag, end klienten har ytret ønske om.

En Juridisk Manager må ikke søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde og må således for eksem-

pel ikke medvirke til, at klienten uretmæssigt opnår en vinding eller unddrager sig et retsmæssigt krav.

En Juridisk Manager må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som i sagen er repræsenteret af

anden rådgiver, uden den foregående rådgivers samtykke. Dette forbud gælder dog ikke, hvis henvendelsen

sker til berettiget varetagelse af en klients interesser, eller hvis vedkommendes anden rådgiver trods påmin-

delse ikke foretager sig, hvad denne efter god rådgivningsskik har pligt til. Manageren skal i alle tilfælde sam-

tidig eller uden ugrundet ophold underrette den anden rådgiver om enhver sådan henvendelse.

En Juridisk Manager må ikke optage eller medvirke til optagelse af telefonsamtaler eller andre kommunikatio-

ner på lydbånd eller lignende, uden at den anden part eller de andre deltagere på forhånd har samtykket i

optagelsen. Samtykket skal være skriftligt og utvetydigt.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

13. Interessekonflikter

En Juridisk Manager skal ved modtagelse af en ny sag i rimeligt omfang sikre sig mod, at der kan opstå tvivl

om den Juridiske Managers iagttagelse af almindelige principper om interessekonflikter.

En Juridisk Manager må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der

foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.

Sådanne situationer foreligger:



Hvis Manageren har et job hos en rådgivningsvirksomhed, som repræsenterer modparten.

Hvis Manageren har en nær familiemæssig eller nær venskabelig relation eller ikke ubetydelig øko-

nomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til klienten eller dennes modpart, som i sagen har

modstridende interesser med klienten.

Hvis Manageren har en sådan forretningsmæssig eller anden forbindelser til eller aftale med klienten,

at der er risiko for, at Manageren ikke kan give klienten rådgivning uafhængigt af uvedkommende inte-

resser.



I de ovennævnte tilfælde 1-3 vil DSRF finde en anden kvalificeret Manager, der kan overtage sagen.

Hvis DSRF’s repræsenterer både klienten og dennes modpart i samme sag.

Hvis DSRF repræsenterer klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, og hvis der er risiko for, at

fortrolige oplysninger, som DSRF har modtaget i en af sagerne, kan have skadende betydning for en klient i

en anden af sagerne.

I de ovennævnte tilfælde 4 og 5 vil DSRF foretage en konkret vurdering af, hvilken klient DSRF vil kunne fort-

sætte med at yde juridisk rådgivning, og hvilken klient man er tvunget til at udtræde over for straks. Udgangs-

punktet er, at DSRF fortsætter med at repræsentere den først tilkomne part. Der kan dog tages hensyn til,

hvilken part der er mindst ressourcestærk. Manageren skal sørge for, at klienten ikke lider tab og unødvendig

skade og derefter henvise til anden instans (for eksempel anden retshjælpsorganisation).

Et samtykke fra de involverede parter til Managerens bistand kan efter omstændighederne påvirke bedøm-

melsen af, om der foreligger en interessekonflikt.

Når der i henhold til de fem ovennævnte punkter foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko

herfor, skal Manageren udtræde af sagen.

Ved udtræden af en sag skal den Juridiske Manager sikre, at klienten ikke lider unødige tab og/eller unødig

skade, og at vedkommende henvises til en anden kvalificeret instans, fx en anden retshjælp.

14. Udtræden

DSRF kan kun under særlige omstændigheder udtræde af klientens sag/sager, da dette kan få store konse-

kvenser for klienten.

Hvis klienten gentagne gange har udvist manglende vilje til at bidrage til sagens fremme, herunder ikke er

samarbejdsvillig, gentagne gange ikke overholder aftaler med Manageren, eller generelt viser mistillid til

DSRF’s arbejde og organisation, kan DSRF udtræde af klientens sag(er).

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Hvis klienten udviser en adfærd, som ikke er forenelig med almindelig hæderlighed, for eksempel taler bevidst

usandt overfor Manageren, eller modparten, fremtræder truende eller har en generel grænseoverskridende

adfærd, kan DSRF udtræde af klientens sag(er).

Uanset baggrunden for udtræden kan der henvises til anden instans (for eksempel retshjælpsorganisation),

hvortil DSRF sikrer en forsvarlig overdragelse af sagen, såfremt DSRF vurderer, at der er behov for dette.

15. Tilsyn og sanktioner ved overtrædelse af de etiske regler for juridisk rådgivning

Det pålægger DSRF’s ledere at føre tilsyn med, at de Juridiske Managere overholder de etiske regler for juri-

disk rådgivning.

Tilsidesættelse af de etiske regler for juridisk rådgivning kan, afhængigt af omstændighederne og grovheden,

føre til advarsel, opsigelse eller ophævelse med øjeblikkelig virkning af ansættelsesforholdet med DSRF.

Såfremt den Juridiske Manager overtræder strafferetlige bestemmelser, vil den pågældende Manager blive

politianmeldt samt øjeblikkelig bortvist.

16. Kollegial kultur

DSRFs virke fordrer et tæt samarbejde mellem organisationens medarbejdere på tværs af fagområder og ar-

bejdsfunktioner. For at sikre, at dette samarbejde forløber bedst muligt, er det væsentligt, at alle medarbejdere

respekterer hinanden og hinandens arbejdsfunktioner og altid husker at holde en god tone. Derfor har DSRF

formuleret en intern socialpolitik med henblik på at sikre en god dialog samt et konstruktivt og gnidningsfrit

samarbejde mellem alle organisationens medarbejdere. Organisationens APV-udvalg fører løbende tilsyn med

medarbejdernes trivsel i organisationen. Du kan læse mere om APV-udvalgets arbejde i APV-mappen, som

findes elektronisk på drevet eller i fysisk form i køkkenet.

Centralt i DSRFs sociale politik er, at alle medarbejdere forstår at kommunikere med hinanden på respektfuld

vis. På en arbejdsplads, der beskæftiger folk med vidt forskellige (sociale og faglige) baggrunde, er det vigtigt

at lytte til og udvise forståelse for hinandens forskellige synspunkter og metoder. Ingen medarbejder bør omta-

le en kollega, dennes arbejde eller metoder unødigt kritisk. I forbindelse med afgivning af feedback er det vig-

tigt, at alle medarbejdere er opmærksomme på, at eventuel kritik skal være konstruktiv og sagligt begrundet,

så modtager ikke føler sig unødigt irettesat, men forstår baggrunden for kritikken og således også kan bruge

denne positivt fremadrettet. Desuden er det vigtigt, at kritik altid gives til rette vedkommende

direkte

(eventuelt

igennem en leder) og ikke spredes til uvedkommende medarbejdere i organisationen.

Konflikter på arbejdspladsen bør løses hurtigt, så de ikke vokser sig større med tiden. Skulle der opstå en

situation, hvor man føler sig forurettet af en kollega, opfordres enhver medarbejder til at italesætte dette for

rette vedkommende eller nærmeste leder, så eventuelle misforståelser hurtigt kan udredes. Teamlederne kan

eventuelt vælge at indkalde parterne til en samtale og herigennem finde en løsning på konflikten.

DSRF tolererer ikke modning på arbejdspladsen. Hvis en medarbejder føler sig mobbet, er det vigtigt at ved-

kommende henvender sig til afdelingslederen, en repræsentant fra APV-udvalget eller organisationens øvrige

ledelse, så der kan blive taget hånd om situationen. Mobbende adfærd kan føre til en mundtlig eller skriftlig

advarsel og - såfremt adfærden ikke ændres - til opsigelse. Hvis man som medarbejder oplever mobning på

arbejdspladsen, men ikke selv er direkte involveret, bør man som tredjepart altid diskutere episoden med den

potentielt mobbede, før sagen tages videre.

For nærmere information om DSRFs sociale politik henvises til APV-mappen på drevet.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

gældsrådgivning

Formålet med de etiske regler for gældsrådgivning

Dette regelsæt skal virke som vejledning for Gældsmanagere, med hensyn til de pligter i forbindelse med

gældsrådgivning, der påhviler dem, når de udøver gældsrådgivning på trin 1-3 i Den Sociale Retshjælps

Fonds navn (DSRF).

Reglernes anvendelsesområde

Disse regler gælder for alle Gældsmanagere, som er medarbejdere ved DSRF, herunder frivillige, praktikanter

samt lønnede studerende og fagfolk, jf. DSRF’s bemyndigelsesskema.

Krav til den ansvarlige organisation (Den Sociale Retshjælps Fond)



DSRF er forpligtet til at have en erhvervsansvarsforsikring samt eventuelt anden tilsvarende garanti

mod erstatningskrav.

DSRF er forpligtet til at ansætte kvalificerede og kompetente medarbejdere, jf. DSRF’s bemyndigel-

sesskemaet samt er forpligtet til at undervise alle medarbejdere, der yder gældsrådgivning og sags-

behandling på trin 1-3, samt til at sikre, herunder at medarbejderne løbende efteruddannes.



DSRF er forpligtet til at sørge for, at Managerne altid har de seneste opdaterede samt relevante værk-

tøjer, herunder for eksempel brev- og mailskabeloner, budgetskemaer, vejledninger, arbejdsgange, re-

levante juridiske håndbøger og juridiske værker mv.



DSRF er forpligtet til altid at holde sig orienteret om nye lovændringer, processer mv. samt til at sikre,

at disse videreformidles til medarbejderne.

DSRF er forpligtet til at tilbyde løbende supervision af Managernes faglige kompetencer og velbefin-

dende, jf. DSRF’s supervisionsprogram.

DSRF er forpligtet til at sikre sig driftsmidler til at kunne yde gratis gældsrådgivning på trin 1-3 til ud-

satte borgere samt borgere under indtægtsgrænsen for fri proces.

DSRF er forpligtet til at sikre, at alle klienter afsluttes forsvarligt, hvis det ikke længere er muligt at op-

retholde en forsvarlig drift af DSRF, herunder også at alle relevante parter informeres.

DSRF er forpligtiget til at opbevare relevante sagsakter, herunder elektronisk data, i en periode på 5

år, efter at sagen er afsluttet.

DSRF er, hvis muligt, forpligtiget til at henvise en sag, som ligger uden for DSRF’s sagsområder, til en

anden kompetent rådgivningsinstans. Ved henvisning af klienten til anden rådgivningsinstans er DSRF

forpligtet til at henvise til et gratis og kvalificeret rådgivningstilbud, såfremt muligt.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Titlen Gældsmanager

Titlen Gældsmanager kan kun benyttes af medarbejdere hos DSRF, herunder frivillige, praktikanter samt løn-

nede medarbejdere (studerende såvel som fagfolk).

DSRF certificerer Gældsmanageren, når denne opfylder nedenstående betingelser:



En Gældsmanager skal opfylde et krav om egnethed over for klienter såvel som private og offentlige

kreditorer samt myndigheder.

En Gældsmanager må ikke tidligere have været straffet for alvorlige formueforbrydelser som eksem-

pelvis bedrageri eller skyldnersvig mv. Det beror på et konkret skøn, hvorvidt tidligere strafforhold gør

Gældsmanageren uegnet til at gældsrådgive.



En Gældsmanager skal have styr på sin privatøkonomi, og må ikke udvise en uansvarlig økonomisk

adfærd eller have været erklæret konkurs inden for de sidste tre år.

En Gældsmanager skal have en relevant faglig baggrund, jf. DSRF’s bemyndigelsesskemaet.

En Gældsmanager skal opfylde de krav og procesbeskrivelser, der stilles for at kunne yde gældsråd-

givning på henholdsvis trin 1, trin 2 og/eller Trin 3 jf. DSRF’s gældsrådgivningstrin, ved at have mod-

taget undervisning med et tilfredsstillende resultat inden for de(t) trin, som Gældsmanageren skal yde

rådgivning på.



En Gældsmanager skal endvidere have modtaget juridisk og etisk undervisning samt relevant kompe-

tenceajourførende efteruddannelse, alt med et tilfredsstillende resultat. Det vil i særlige tilfælde være

muligt at få merit for tidligere undervisning eller praktisk erfaring inden for undervisningsområderne,

hvilket afgøres individuelt af DSRF.



En Gældsmanager må ikke være dømmende eller fordomsfuld og skal være opmærksom på kulturelle

forskelle, idet DSRF hjælper mennesker uanset religion, hudfarve, talevanskeligheder, politiske hold-

ninger mv.



En Gældsmanagers opgave er at udføre og fremme grundig, kvalificeret og ensartet rådgivning inden

for gældsområdet, samt at modvirke vilkårlig og ukvalificeret gældsrådgivning.

En Gældsmanager skal aktivt varetage sin klients juridiske rettigheder samt være klientens fortrolige

rådgiver.

En Gældsmanager har både juridiske og etiske forpligtelser over for såvel klienten som kreditorerne.

Gældsrådgivning på trin 1 og/eller 2 af Juridiske og Sociale Managere

Som udgangspunkt er det en Gældsmanager, der yder gældsrådgivning på trin 1-3. En Juridisk eller Social

Manager kan dog også yde gældsrådgivning på henholdsvis trin 1 og/eller trin 2 efter at have gennemført ud-

dannelsesforløbet tilfredsstillende.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

De etiske regler for god gældsrådgivningsskik er derfor også gældende for DSRF’s Juridiske Managere såvel

som Sociale Managere, der yder gældsrådgivning på henholdsvis trin 1 og/eller trin 2.

God gældsrådgivningsskik

En Gældsmanager skal udvise god gældsrådgivningsskik ved at udføre sit arbejde grundigt og ansvarsbevidst

og sikre at klientens eller kreditorernes interesser varetages ligeligt.

En Gældsmanager skal under udførelsen af sine pligter, jf. DSRF’s procesbeskrivelser, udvise den nødvendi-

ge respekt over for personer, herunder kreditorer, samt relevante myndigheder, som Gældsmanageren har

kontakt med på klientens vegne.

En Gældsmanager skal fremme sagsbehandlingen med fornøden grundighed og hurtighed, jf. procesbeskri-

velserne for trin 1 og trin 2 - 3.

En Gældsmanager må ikke uden for sit virke som Gældsmanager udvise en adfærd, der er uværdig for en,

der yder gældsrådgivning.

En Gældsmanager skal ved sin repræsentation af klienten iagttage fortrolighed samt bevare sin uafhængighed

og professionelle integritet.

En Gældsmanager skal altid bevare fuldstændig uafhængighed. En Gældsmanager må således hverken lade

sig påvirke af egne eller tredjemands uvedkommende interesser, og må ikke gå på akkord med den professio-

nelle standard eller etik for at gøre sin klient eller tredjemand tilpas.

Det er en forudsætning, at man som Gældsmanager hos DSRF, ikke yder gældsrådgivning mod betaling ved

siden af sit arbejde hos DSRF. Endvidere er det en forudsætning, at man ikke yder gældsrådgivning hos en

anden frivillig gældsrådgivnings organisation. Dette er for at sikre, at vores klienter altid modtager en uaf-

hængig behandling, som DSRF kan stå inde for.

Almene oplysninger

DSRF’s klienter har ret til at blive oplyst om følgende:



Gældsmanagers navn (som minimum fornavn) samt faglige baggrund

Hvilke typer af gældsrådgivning og sagsbehandling, der tilbydes til hvilke borgere jf. DSRF’s gælds-

rådgivningstrin

At gældsrådgivning og sagsbehandling er gratis hos DSRF

Klientens alternative muligheder for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp samt anden (gratis) råd-

givning

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet



At efter afslutning af en gældssag opbevares sagens akter, herunder elektroniske data, i en periode

på 5 år, hvorefter de fysiske akter makuleres/slettes uigenkaldeligt. Alle oplysninger om klienter skal

behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. Persondataloven § 5, stk. 1



At DSRF har tegnet ansvarsforsikring hos Tryg Forsikring.

DSRF’s adresse samt andre kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og eventuel mailadresse

At DSRF overordnet henviser til DSRF’s hjemmeside for de relevante oplysninger.

Tavshedspligt

En Gældsmanager er underlagt tavshedspligt, og skal behandle alle oplysninger vedkommende bliver bekendt

med som led i sit virke som Gældsmanager, fortroligt.

Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning og gælder for alle inden for DSRF’s organisation.

Opbevaring og anvendelse af værdigenstande og betalingsmidler

En Manager må under ingen omstændigheder opbevare penge, værdibeviser (fx gældsbreve), værdigenstan-

de, NemID eller betalingsmidler for klienter.

En Manager må gerne hjælpe en klient med at anvende netbank eller andet. Dette må dog ikke ske ved, at

klienten oplyser sit brugernavn samt adgangskode til netbanken og fremsender kopi af NemID. Dette kan i

stedet ske ved, at der aftales et fysisk møde, hvor klienten medbringer sit NemID, eller ved at Manageren råd-

giver klienten i forhold til, hvad vedkommende selv skal gøre. I forhold til SKAT kan Manageren alternativt få

klienten til at bestille en TastSelv-kode.

Minimumskrav til gældsrådgivning

Der henvises til DSRF’s tre gældsrådgivningstrin samt dertilhørende procesbeskrivelser for trin 1 samt trin 2

og 3, herunder også DSRF’s minimumskrav til gældsrådgivning på trin 1-3.

En Gældsmanager skal udvise empati og forståelse for klientens situation, men empati må aldrig forveksles

med sympati, da en Gældsmanager skal varetage klientens økonomiske anliggender og ikke lade sig involve-

re følelsesmæssigt.

En Gældsmanager skal i sit daglige virke udvide klientens økonomiske forståelse og fremme hjælp til selv-

hjælp ved at gøre klienten i stand til selv at administrere sin privatøkonomi fornuftigt fremadrettet.

En Gældsmanager skal rådgive med udgangspunkt i den enkelte klients ressourcemæssige tilstand, dvs. at

der skal foretages en vurdering af, om klienten skal vejledes i selv at løse problemstillingen, jf. trin 1, eller om

problemet skal løses i et samarbejde mellem klient og Gældsmanager, jf. trin 2 eller trin 3.

En Gældsmanager skal som udgangspunkt behandle alle kreditorer ensartet.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

En Gældsmanager skal forelægge klienten, hvilke juridiske og praktiske muligheder denne har, samt hvilke

konsekvenser de medfører, idet det er klienten selv, der skal godkende den fremlagte handlingsplan.

En Gældsmanager skal, på vegne af klienten, indgå realistiske aftaler baseret på en helhedsorienteret vurde-

ring af såvel tidligere som forventede omstændigheder.

Dagligt virke

En Gældsmanager må ikke repræsentere en klient uden en original og underskrevet fuldmagt.

En Gældsmanager skal som klientens uafhængige rådgiver varetage klientens interesser ansvarsbevidst,

grundigt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv kræver.

En Gældsmanager skal i passende omfang holde klienten underrettet om gældssagernes forløb, herunder

altid indhente godkendelse fra klienten, før denne forpligtes over for eksempelvis kreditorer ved indgåelse af

afdragsordninger.

Grænser for Gældsmanagerens bistand

En Gældsmanager må ikke ved udførelse af en gældssag gå videre, end klienten har ytret ønske om.

En Gældsmanager må ikke søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde og må således for eksempel

ikke medvirke til, at klienten uretmæssigt unddrager sig kreditorernes krav.

En Gældsmanager må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som i sagen er repræsenteret af

anden gældsrådgiver, uden den pågældende gældsrådgivers samtykke. Dette forbud gælder dog ikke, hvis

henvendelsen sker til berettiget varetagelse af en klients interesser, eller hvis den anden gældsrådgiver trods

påmindelse ikke foretager sig, hvad denne efter god gældsrådgivningsskik har pligt til. Gældsmanageren skal i

alle tilfælde samtidig eller uden ugrundet ophold underrette den anden rådgiver om enhver sådan henvendel-

se.

En Gældsmanager må ikke optage eller medvirke til optagelse af telefonsamtaler eller anden kommunikation

på lydbånd eller lignende, uden at den anden part eller de andre deltagere på forhånd har samtykket i opta-

gelsen. Samtykket skal være skriftligt og utvetydigt.

Interessekonflikter

En Gældsmanager skal ved modtagelse af en ny gældssag i rimeligt omfang sikre sig mod, at der kan opstå

tvivl om Gældsmanagerens iagttagelse af almindelige principper om interessekonflikter.

En Gældsmanager må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der fore-

ligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Sådanne situationer foreligger:



hvis Gældsmanageren har et bijob hos klientens kreditor, fx en bank eller inkassoselskab

hvis DSRF repræsenterer både debitor og kreditor i samme sag

hvis DSRF repræsenterer klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, i tilfælde hvor der er

risiko for, at fortrolige oplysninger, som DSRF har modtaget i en af sagerne, kan have skadelig betyd-

ning for en klient i en anden af sagerne



hvis Gældsmanageren har en nær familiemæssig eller venskabelig relation eller en ikke ubetydelig

økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til klienten eller til en af dennes kreditorer, som i

sagen har modstridende interesser med klienten



hvis Gældsmanageren har en sådan forretningsmæssig eller anden forbindelse til eller aftale med kli-

enten, at der er risiko for, at Gældsmanageren ikke kan give klienten rådgivning uafhængigt af uved-

kommende interesser.

Ad punkt 1), 4) og 5)

Her vil DSRF finde en anden Gældsmanager, der kan overtage sagen.

Ad punkt 2) og 3)

Her vil DSRF foretage en konkret vurdering af, hvilken klient DSRF vil kunne fortsætte med at gældsrådgive,

og hvilken klient DSRF er tvunget til at udtræde over for straks. Udgangspunktet er, at DSRF’s fortsætter med

at repræsentere den først tilkomne part. Der kan dog også tages hensyn til, hvilken part der er mindst ressour-

cestærk. Gældsmanageren skal dog sørge for, at klienten ikke lider tab og unødvendig skade, og derefter

henvise til anden rette instans (for eksempel anden retshjælpsorganisation).

Et samtykke fra de involverede parter til Gældsmanagerens bistand kan under særlige omstændigheder påvir-

ke bedømmelsen af, om der foreligger en interessekonflikt.

Når der i henhold til de fem ovenfornævnte punkter foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko

herfor, skal Gældsmanageren udtræde af sagen.

Ved udtræden af en gældssag skal Gældsmanageren sikre, at klienten ikke lider unødige tab og/eller unødig

skade, og at vedkommende henvises til en anden kvalificeret instans, fx en anden retshjælp.

Udtræden

DSRF kan kun under særlige omstændigheder udtræde af gældssagerne, da dette kan få store konsekvenser

for klienten.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Hvis klienten gentagne gange har udvist manglende vilje til at fremme gældssagerne, herunder gentagne gan-

ge ikke overholdt aftaler med Gældsmanageren, vil DSRF udtræde af klientens gældssag(er).

Hvis klienten udviser en adfærd, som ikke er forenelig med almindelig hæderlighed, for eksempel taler bevidst

usandt over for Gældsmanageren eller kreditor, vil DSRF udtræde af klientens gældssag(er).

Uanset baggrunden for udtræden henvises til anden instans (for eksempel retshjælpsorganisation), hvortil

DSRF sikrer en forsvarlig overdragelse af sagen, såfremt der er yderligere behov for hjælp.

Tilsyn og sanktioner ved overtrædelse af de etiske regler for gældsrådgivning

Det pålægger DSRF’s daglige ledere at føre tilsyn med, at Gældsmanagerne overholder de etiske regler for

gældsrådgivning.

Tilsidesættelse af de etiske regler for gældsrådgivning kan, afhængigt af omstændigheder og grovhed, føre til

advarsel, opsigelse eller ophævelse af ansættelsesforholdet hos DSRF med øjeblikkelig virkning.

Såfremt Gældsmanageren overtræder strafferetlige bestemmelser, vil vedkommende blive politianmeldt samt

øjeblikkelig bortvist

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Bilag 3 - Statsfængslet Enner Mark

Institutionschef

Mail

Kontaktperson

Tidsrum

Adresse

Niels Kløve Larsen

[email protected]

Tatjana Borup Misfelt

[email protected]

Første tirsdag hver måned kl. 9.00-11.00 (kan forlænges til kl 12.00 hvis der

er flere henvendelser, dette skal dog videreformidles til Nr. Snede)

Frodesdalsvej 3

8700 Horsens

Direkte tlf.: +45 72 55 56 00

Det er under ingen omstændigheder tilladt at medbringe mobiltelefon!!

Kontakt

Fredagen inden besøget kontaktes Tatjana Borup Misfelt ift. Oplysning om medarbejdere der tager med på

næste besøg samt en efterspørgsel efter antallet af henvendelser. Desuden skal vi oplyse i denne mail, hvis

der er indsatte vi ønsker at komme i kontakt med. Der kan være indsatte der er underlagt brev- og besøgskon-

trol.

Den Fængselsrejseholdsansvarlige skal i dagene op til, samt på dagen for besøget tjekke rejsehol-

[email protected] for henvendelser. Eventuelle henvendelser skal noteres i institutionens tilknyttede

bookingskema. Dette er vigtigt, blandt andet i forbindelse med dataregistrering.

Ankomst ved Enner Mark

Vi ankommer til Østjylland ca. kl. 09.00. Man kan parkere på parkeringspladsen ude foran porten (gul cirkel).

Her efterlader vi vores personlige ejendele

inklusiv mobiltelefon,

i bilen. Det er dog tilladt at tage madpakke

med. Man går ind af hovedindgangen (orange cirkel). Det er vigtigt at have legitimation med i form af kørekort

eller pas, for at vi kan få lov til at komme ind. Vi skal igennem et sikkerhedstjek på den anden side, så det er

altid en god idé at have så lidt på sig som muligt.

Når vi kommer ind, skal Tatjana kontaktes. Den nye procedure er, at vi skal rundt på de forskellige afdelinger,

og derfor få hvert ”hold” en telefon/overfaldsalarm med sig. Dette ændrer ikke på, at vi alligevel skal forsøge at

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

placere os så tæt på døren som muligt og den ”faste alarm” i samtlige lokaler. Dette er blot for vores egen

sikkerheds skyld.

Det er her vigtigt, at vi kommer rundt til de forskellige afdelinger, da det sparer tid for både os og de ansatte.

Tirsdag er ikke den bedste dag i ugen, da de indsatte også skal handle i butikken inde i fængslet den dag, og

det går der rigtig mange ansatte til. Samtidig må de indsatte fra de forskellige afdelinger ikke se hinanden, og

derfor er det nemmere, at vi kommer til dem frem for omvendt. Tatjana går som udgangspunkt med os rundt,

men måske det senere bliver procedure, at vi går selv.

Der er forskellige mødelokaler mv. på de forskellige afdelinger, og dem kan vi benytte til vores møder. De an-

satte på afdelingerne har fået at vide på forhånd, at vi kommer, og hvem vi skal snakke med. Hvis der er flere

på én afdeling kan vi gå på samme afdeling alle samme, hvis ikke, så kan vi sætte et hold af, som så tager

den henvendelse på den ene afdeling, imens det andet hold går videre sammen med Tatjana. Det er ret nemt

at finde rundt på afdelingerne, da de, som vist på kortet, ligger rundt om søen, så man følger blot vejen rundt.

De ansatte kan så lukke det første hold ud fra den ene afdeling, og Tatjana kan lukke dem ind på den næste,

hvor hold nr. to så befinder sig. Til venstre for indgangen ses på kortet afdeling E, og fortsætter man venstre

om søen har vi A, B, C og D i rækkefælge. Det sidste, som er placeret umiddelbart bagved hovedindgangen,

er besøgsafdelingen.

Indsatte i afdeling E, er indsatte som ikke på nogen måde må komme i kontakt med resten af de indsatte (det-

te kan være personer fra særlige grupperinger eller radikaliserede indsatte). Vi kommer også sammen med

Tatjana på denne afdeling, hvis der er nogle her, som ønsker at snakke med os, men det er blot rart at vide, at

man er på en særlig sikret afdeling her.

Der kan til tider være nogle, som har kommunikation og brev forbud, og det skal godkendes af politiet, hvis de

ønsker at snakke med os. Det kan ofte lade sig gøre, hvis enten en fængselsbetjent eller en socialrådgiver er

til stede under mødet.

Vi skal være opmærksomme på, at vi altid skal sørge for at få de informationer, som vi skal bruge fra de ind-

satte samt en fuldmagt i langt de fleste tilfælde. Husk endvidere at angive hvilket afsnit de ansatte sidder på,

så det er nemmere at finde dem igen. Det kan være en god idé at spørge til kontaktperson, som ofte vil være

en fængselsbetjent. Samtidig skal vi

aldrig

have originale dokumenter med hjem på kontoret fra de indsatte,

men personalet plejer at være behjælpelige med at kopiere, hvis det bliver nødvendigt.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

Bilag 4 - Klientsagsforløb i korte træk

- gæld

Et gældssagsforløb på f.eks. trin 3 kan afhængigt af blandt andet antal kreditorer, og om hvorvidt klienten er

socialt udsat, indsat eller bare har tabt overblikket fuldstændigt og derfor ikke selv har ressourcerne til at ska-

be et overblik over sin økonomi, tage alt fra 25 til 100(+) timer samt strække sig over 3 måneder til ét år.

1. Klienten retter henvendelse første gang enten telefonisk -, skriftligt eller ved personlig henvendelse på kon-

toret eller via et opsøgende besøg f.eks. boform, pension eller fængsel, hvor klienten fremlægger sine pro-

blemstillinger.

2. Rådgiveren vurderer i første omgang om klienten er inden for målgruppen for gratis gældsrådgivning samt

om hvorvidt vi kan hjælpe klienten eller om denne skal viderehenvises, herunder også hvortil samt hvad klien-

ten eventuelt skal medbringe m.v.

3. Rådgiveren udfylder registreringsskemaer samt påbegynder udarbejdelse af handleplan ud fra de oplysnin-

ger klienten har oplyst samt eventuelt medbragt eller fremsendt ved/efter første henvendelse, såfremt klienten

er indenfor målgruppen, og vi kan hjælpe med problematikkerne.

4. Rådgiver indhenter repræsentationsfuldmagt hos klienten – enten i forbindelse med første personlige hen-

vendelse, opsøgende besøg eller fremsendes efterfølgende med brev eller mail.

5. Rådgiveren er i løbende kontakt med klienten i den indledende fase for at skabe et overblik over klientens

situation, herunder i forbindelse med indhentelsen af klientdokumenter i forhold til udarbejdelse af budget ud

fra klientens indtægter og udgifter samt eventuelle øvrige sagsdokumenter som klienten er i besiddelse af.

6. Rådgiveren udarbejder et budget ud fra de indhentede oplysninger for at vurdere om, hvorvidt klienten har

en betalingsevne herunder undersøge om hvorvidt der er positiv eller negativ betalingsevne.

7. Rådgiveren påbegynder screening hos blandt andet RKI, Debitor registeret, Skat, kommunen, Udbetaling

Danmark samt i enkelte tilfælde også hos politiet og fogedretten. Rådgiveren får dermed belyst gæld, som

klienten ikke selv måtte have oplyst.

8. Rådgiveren vejleder klienten i det gode fogedretsmøde, herunder hvad klienten skal medbringe til mødet

samt efter mødet gennemgås, hvad der er sket med klienten og sikre at eventuelle aftaler m.v. følges op.

9. Rådgiveren vejleder eventuelt klienten i et bankskift, herunder også hjælper med at klienten får skiftet bank

f.eks. hvis banken foretager modregning til trods for klientens negative betalingsevne samt rådgiverens mange

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

forsøg på at indgå en realistisk aftale med banken. Hvis klienten har et godt forhold til banken, da behandles

eventuelle gæld til banken først grundet bankens mulighed for modregning.

9.1. Rådgiveren forhandler en ny aftale med den nu tidligere bank, såfremt det er vurderet nødvendigt at skifte

bank, da banken nu er en ”normal kreditor” blandt klientens i forvejen mange private såvel som offentlige kre-

ditorer.

10. Rådgiveren vejleder klienten om dennes (typisk ingen) muligheder for eftergivelse om offentlig gæld eller

gældssanering ud fra de indhentede oplysninger og dokumenter, da klienten typisk allerede ved første hen-

vendelse har spurgt om, hvorvidt det ville være muligt.

11. Rådgiveren kontakter kreditorerne i takt med de bekræftes via screening for kreditorkrav for at orientere

om klientens situation samt for at få oplyst klientens gæld pr. dagsdato og eventuelt et aftalegrundlag, såfremt

klienten ikke selv ligger inde med det/dem og det vurderes nødvendigt for det videre sagsforløb. Hvis klienten

ingen betalingsevne har og har en udsigtsløs høj gæld uden mulighed for eftergivelse, vil det som udgangs-

punkt ikke være nødvendigt.

12. Rådgiveren vurderer hvert enkelt kreditorkrav om hvorvidt der skal gøres indsigelse, forhandles om renter

eller rykker gebyr, indgås afdragsordning (hvis positiv betalingsevne) m.v.

13. Rådgiveren gør indsigelse over for de kreditorkrav som klienten ikke accepterer samt orienterer kreditorer-

ne såfremt det vurderes, at en gæld er forælderet.

14. Rådgiveren står typisk for al kreditorhåndtering, hvilket vil sige, at al kontakt foregår mellem rådgiver og

kreditor og ikke via klienten – her forhandles renter, gebyrer, afdragsordninger m.v.

15. Rådgiveren opdaterer løbende klientens vedrørende gældsposternes størrelse og om hvordan klienten

stiller sig til de respektive kreditorkrav i forhold til den videre håndtering af kreditorkravet.

16. Rådgiveren forhandler eventuelt med SKAT, som typisk varsler om lønindeholdelse og der fremsendes

derfor budget med relevant dokumentation med henblik på henstand til SKAT. Såfremt der allerede foretages

lønindeholdelse, vurderes der om Skat skal ansøges om en ny afdragsordning.

17. Rådgiveren forhandler med kommunen, som har ret til at inddrive klientens gæld (modregne i ydelser), om

en afdragsordning eller om henstand grundet klientens manglende betalingsevne. Gæld til kommunen kunne

f.eks. være børnepenge eller betalingen for institutionsplads, parkeringsbøder m.v, som klienten ikke har be-

talt. Det vurderes derudover om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at få samlet gælden hos Skat.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

18. Rådgiveren gennemgår den endelige kreditoroversigt med klienten, hvor der aftales hvad der videre skal

ske med de forskellige kreditorer samt om eventuelle aftaler der allerede er indgået.

19. Rådgiveren forestår herefter den endelige kreditorforhandling med de restende private og offentlige kredi-

torer ud fra klientens positive/negative betalingsevne samt jævnfør den godkendte handleplan af klienten.

20. Rådgiveren genforhandler flere gange med flere af de forskellige kreditorer for at indgå en gunstig af-

dragsordning eller aftale om henstand grundet negativ betalingsevne.

21. Når alle afdragsordninger er indgået eller det ikke er muligt grundet manglende vilje hos kreditor / klientens

manglende betalingsevne afslutter rådgiveren klienten efter at have sikret, at alle involverede parter er oriente-

ret om, at al kontakt fremadrettet foregår direkte med klienten.

22. Rådgiveren sikrer, at klienten har fået en endelig oversigt over alle kreditorer, herunder hvilke aftaler der er

indgået samt hvad klienten skal være opmærksom på fremadrettet herunder også i forhold til eventuelle kom-

mende fogedretsmøder.

23. Klienten afsluttes foruden relevante klientdokumenter m.v. tilbagesendes eller makuleres og resten arkive-

res, såfremt klienten senere vender tilbage med problemstillinger samt til dokumentation.

- Juridisk

Et juridisk sagsforløb på f.eks. trin 3 kan, afhængigt af blandt andet problemstillingens kompleksitet, og om hvorvidt

klienten er socialt udsat, indsat eller bare har tabt overblikket fuldstændigt og derfor ikke selv har ressourcerne til at

skabe et overblik over sin sag, tage alt fra 25 til 100(+) timer samt strække sig over 3 måneder til ét år.

1. Klienten retter henvendelse første gang enten telefonisk -, skriftligt eller ved personlig henvendelse på

kontoret eller via et opsøgende besøg f.eks. boform, pension eller fængsel, hvor klienten fremlægger sine

problemstillinger.

2. Rådgiveren vurderer i første omgang om klienten er inden for målgruppen for gratis juridisk rådgivning

samt om hvorvidt vi kan hjælpe klienten eller om denne skal viderehenvises, herunder også hvortil samt

hvad klienten eventuelt skal medbringe m.v.

3. Rådgiveren udfylder registreringsskemaer samt påbegynder udarbejdelse af en foreløbig handleplan ud fra

de oplysninger klienten har oplyst samt eventuelt medbragt eller fremsendt ved/efter første henvendelse,

såfremt klienten er indenfor målgruppen, og vi kan hjælpe med problematikkerne.

4. Rådgiver indhenter repræsentationsfuldmagt hos klienten – enten i forbindelse med første personlige hen-

vendelse, opsøgende besøg eller fremsendes efterfølgende med brev eller mail.

Side

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Henvendelse af 6/2-18 fra Den Sociale Retshjælps Fond vedrørende økonomisk støtte til Fængselsrejseholdet

5. Rådgiveren er i løbende kontakt med klienten i den indledende fase for at skabe et overblik over klientens

situation, herunder i forbindelse med indhentelsen af klientdokumenter i forhold til udarbejdelse af enten

klageskrivelse, partshøringssvar eller anmodning, herefter skrivelsen.

6. Rådgiveren starter med at læse den fremsendte eller medbragte dokumentation, det kan være en afgørel-

se, et partshøringsbrev eller en aktindsigt.

7. Er der ikke selv medbragt dokumentation, vil rådgiveren indhente dokumetationen fra relevante parter. Det

kan være Statsforvaltningen, Kommunen eller anden afgørende myndighed.

8. Når materialet er gennemlæst, træffes der beslutning om sagens videre forløb. Klienten kontaktes med en

snak om de faktuelle muligheder i sagen. Er der udsigt til at få medhold, eller er afgørelsen korrekt. Er der

tale om anmodning, vurderes sagens jus ud fra de relevante bestemmelser i loven, således klienten vejle-

dedes på et oplyst og realistisk grundlag.

9. Skal der ske aktiv sagsbehandling, vil der blive udarbejdet en ny handleplan der nøje beskriver, hvad vi

kan hjælpe med og hvad vi ikke kan hjælpe med. Klienten skal godkende handleplanen, før sagsbehand-

lingen kan startes.

10. Når klienten har godkendt handleplanen, vil rådgiveren begynde sagsbehandlingen, enten i form af udar-

bejdelse af en klageskrivelse, et partshøringssvar eller en anmodning.

11. Når første udkast af skrivelsen er udarbejdet, sendes den til godkendelse hos klienten. Såfremt klienten

godkender skrivelsen, sendes denne afsted til rette myndighed. Har klienten rettelser, tales der om disse

og det vurderes i fællesskab om disse er relevante for sagen.

12. Skrivelsen sendes til rette myndighed og sagen lukkes, da der for nuværende ikke er mere der kan gøres.

Fuldmagten beholdes, da denne ofte kan efterspørges af den afgørende myndighed, nogle gange flere

måneder efter modtagelsen af sagen. Dette aftales altid i samarbejde med klienten, at fuldmagten forbliver

aktiv.

13. Når der kommer afgørelse i sagen, vurderes det, om der skal klages, eller om sagens afgørelse accepte-

res. Dette gøres ud fra samme vurdering, som ved opstart af sagen, således klienten handler på et oplyst

grundlag.

14. Skal der påklages yderligere, hjælpes der hermed, såfremt der er relevans herfor, skal dr ikke foretages

videre, lukkes sagen.

15.

Sagen afsluttes foruden relevante klientdokumenter m.v. tilbagesendes eller makuleres og resten arkive-

res, såfremt klienten senere vender tilbage med problemstillinger samt til dokumentation. Derudover frem-

sendes en afsluttende handleplan der nøje opsummerer, hvad vi har hjulpet med og hvad vi ikke har kun-

ne hjælpe med, og hvem vi eventuelt har kunne henvise til.

Side