Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1836267_0001.png
TIBETKOMMISSIONENS
BERETNING
BILAG
2017
Kommissionen til undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for
demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0002.png
TIBETKOMMISSIONEN
Kommissionen til undersøgelse af sagen om politiets
indgriben over for demonstrationer i forbindelse med
kinesiske statsbesøg mv.
Tuk Bagger, Ole Spiermann, Michael Hansen Jensen
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
TIBETKOMMISSIONEN
BIND 5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
INDHOLDSFORTEGNELSE
BIND 1
Forord
Kapitel 1
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning
af kommissionens opgaver
Kapitel 2
Kommissionsundersøgelsens resultat
Kapitel 3
Kommissionens sammenfatning og vurdering af det faktiske forløb
3
9
19
25
BIND 2
Kapitel 4
Retlige vurderinger
Kapitel 5
Regelgrundlag
Kapitel 6
Kommissionens arbejde
Kapitel 7
Andre myndigheders sideløbende behandling af hændelserne
351
377
423
445
BIND 3
Kapitel 8.1-8.2
Hændelsesforløb og forklaringer
463
1459
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
BIND 4
Kapitel 8.3-8.4
Hændelsesforløb og forklaringer
1151
BIND 5
Bilag 1-18
BILAG 1
Høringssvar Claus Hjelm Olsen
BILAG 2
Høringssvar Andrew Jerome Henrik Oryé
BILAG 3
Høringssvar horkild Fogde
BILAG 4
Høringssvar Torben Mølgård Jensen
BILAG 5
Høringssvar Kim Lykke Østergaard
BILAG 6
Høringssvar homas Tarpgaard
BILAG 7
Høringssvar KF 0765
BILAG 8
Høringssvar KF 0764
BILAG 9
Høringssvar Jakob Gøtze Pedersen
BILAG 10
Høringssvar Anders Dorph
BILAG 11
Høringssvar Anne Kristine Axelsson
BILAG 12
Høringssvar Jens-Christian Bülow
BILAG 13
Høringssvar Anne Berg Mansfeld-Giese
BILAG 14
Høringssvar Esben Haugland
BILAG 15
Høringssvar Louise Falkenberg
BILAG 16
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
BILAG 17
Kommissionens protokoller
BILAG 18
Skritlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
1457
1461
1462
1465
1466
1467
1468
1469
1470
1471
1472
1473
1474
1475
1477
1478
1481
1489
1991
1460
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0007.png
Bilag 1-18
BILAG 1
Høringssvar Claus Hjelm Olsen
Anders K Németh
Advokatselskab
Tibetkommissionen
Att.: kommissionsformand Tuk Bagger
Sendt per e-mail
Nyhavn 12, st
1051 København K
T (+45) 31 67 63 65
M (+45) 20 23 31 70
F (+45) 70 14 13 15
[email protected]
www.aknlaw.dk
CVR-nr. 21 72 02 32
Danske Bank
Reg 3409
Konto 4310178160
18. september 2017
Vedrørende: udkast til kommissionens bevisvurdering og retlige vurdering, Claus Hjelm Olsen.
Kære Tuk Bagger,
Jeg skal i forlængelse af Tibetkommissionens e-mail dateret 5. september 2017 blot bemærke:
1. At Claus Hjelm Olsen fortsat kan henholde sig til den af ham afgivne forklaring.
2. At han således bestrider, at have udfærdiget den passus i operationsbefalingen fra 2012, der af
kommissionen er fortolket som en instruks om, at afskærme den kinesiske præsident for demonstranter,
ligesom har bestrider, at have briefet nogen eller på anden måde ageret med afsæt i, at demonstranter
ikke måtte være synlige for den kinesiske delegation.
3. At min klient og jeg, som følge af det under 2 anførte, derfor er uenige i kommissionens udkast til retlig
vurdering.
Med venlig hilsen
Anders K Németh
Side
!
1
BILAG 1 Høringssvar Claus Hjelm Olsen
1461
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0008.png
Bilag 1-18
BILAG 2
Høringssvar Andrew Jerome Henrik Oryé
1462
BILAG 2 Høringssvar Andrew Jerome Henrik Oryé
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0009.png
Bilag 1-18
BILAG 2 Høringssvar Andrew Jerome Henrik Oryé
1463
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0010.png
Bilag 1-18
1464
BILAG 2 Høringssvar Andrew Jerome Henrik Oryé
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0011.png
Bilag 1-18
BILAG 3
Høringssvar Thorkild Fogde
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jens Lund Mosbek
Tibetkommissionen
RE: Tibetkommissionen - Thorkild Fogde
20. september 2017 21:18:22
image002.png
image004.png
image006.png
Tak for det med e-mailen af 5. september 2017 fremsendte materiale.
Vi har to mindre punkter, hvor sagsfremstillingen i relation til min klient er faktuelt fejlbehæftet,
hvorfor vi beder om, at dette berigtiges:
1) På side 50, 3. afsnit, sidste punktum, anføres det, at et svar fra politisøjlen kom den 11.
september 2015 efter, at politidirektør Thorkild Fogde havde afgivet sin underretning til
Justitsministeriet. Dette er ikke korrekt, og det pågældende punktum bør derfor udgå. Det
fremgår således af sagen, at tilbagemeldingen fra politisøjlen på orienteringsbrevet er mailet til
sekretariatschefen kl. 15.45 (tillægsekstrakten side 284). Først derefter (kl. 15.49) mailer
sekretariatschefen orienteringsbrevet til Direktionssekretariatet i Rigspolitiet med henblik på
videresendelse til Justitsministeriet (ekstrakten side 1098 ff.).
2) På side 68, 4. afsnit, 3. punktum, anføres det, at min klient fik operationsbefalingen tilsendt,
mens han var ansat i Rigspolitiets Politiområde. Kommissionens arbejde har imidlertid afdækket,
at min klient
ikke
var blandt modtagerne af operationsbefalingen i Rigspolitiet, jf. mail af 10. juni
2012 (ekstrakten side 109).
Med venlig hilsen/Best regards
Kromann Reumert
Jens Lund Mosbek
Partner
Dir. +45 38 77 46 81
Mob. +45 23 64 60 60
From:
Tibetkommissionen [mailto:[email protected]]
BILAG 3 Høringssvar Thorkild Fogde
1465
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0012.png
Bilag 1-18
BILAG 4
Høringssvar Torben Mølgård Jensen
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Martin Cumberland
Tibetkommissionen
Re: Tibetkommissionen - Michael Agerbæk, KF 0766 og Torben Mølgård Jensen
25. september 2017 15:10:58
image001.png
Som bisidder for ovennævnte 3 sal jeg herved – som ønsket af kommissionen –
fremkomme med mine bemærkninger til de foreløbige udkast/vurderinger.
F.s.v.a. Michael Agerbæk og KF 0766 har jeg ingen bemærkninger.
F.s.v.a. Torben Mølgård Jensen har jeg alene en supplerende præcisering til side 116
nederst, side 117 øverst.
Således bør det præciseres, jf. min mail af 1. maj 2017:
"Afhørte havde som chefpolitiinspektør operationsansvaret....", bør det præciseres, at
min klient havde det overordnede politimæssige ansvar for besøget og ikke
operationsansvaret, der var hos hhv. den operationsansvarlige og den overordnede
operationsansvarlige. Min klient forklarede i kommissionen, at Københavns Politi dengang
var organiseret med 2 store fagområder hhv. Beredskabsenheden v. Mogens Lauridsen
og Efterforskningsenheden med Jørgen Skov PLUS et antal geografisk inddelte enheder,
nemlig stationerne - alle ledet af en politiinspektør tilsvarende fagafdelingerne. Den
relevante afdeling i anledning af begivenheder som statsbesøg var Beredskabsenheden -
Efterforskningsenheden planlægger ikke den slags.
Det af kommissionen citerede svarer i store træk til ovennævnte, dog mangler den sidste
præcisering mellem Beredskabsenheden og Efterforskningsenheden, herunder at
sidstnævnte ikke planlægger besøg.
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Cumberland,
Advokat (H) / Attorney-at-law
Amaliegade 16A
1256 København K
Tel.: +45 2674 2658
Mail:
[email protected]
Fra:
Tibetkommissionen <[email protected]>
1466
BILAG 4 Høringssvar Torben Mølgård Jensen
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0013.png
Bilag 1-18
BILAG 5
Høringssvar Kim Lykke Østergaard
Tuk Bagger
13. september 2017
Sagsbehandler: Kim Østergaard
STATIONSENHEDEN
Afdeling for lokalt beredskab
Beredskabssektion City
Halmtorvet 20
1700 København V
Telefon: 7258 8259
Udtalelse til udkast fra Tibetkommissionen
Tak for det fremsendte materiale. Jeg har ingen kommentarer til udkastet, men dertil vil
jeg gerne pointere, at det ikke er udtryk for, at jeg er hverken enig eller uenig, idet jeg
ganske enkelt ikke har læst det. Jeg har alene studeret selve brevet underskrevet af Tuk
Bagger og heraf fremgår ikke, at jeg har pligt til at læse materialet. Det er vitterligt ikke
for at være uforskammet, men mit liv er simpelthen for kort til, at det kan interessere mig,
hvad andre mener, tror, tænker eller forklarer om mig, mine beslutninger eller
dispositioner mere end 4 år senere.
Det fremgår af brevet, at kommissionen gerne vil høre fra mig inden den 25. september
2017, hvilket hermed er opfyldt.
Med venlig hilsen
Kim Østergaard
Vicepolitiinspektør
BILAG 5 Høringssvar Kim Lykke Østergaard
1467
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0014.png
Bilag 1-18
BILAG 6
Høringssvar Thomas Tarpgaard
Tibet-kommissionen
Fremtidsvej 1
2860 Søborg
Henrik Hougaard
Advokat (H)
[email protected]
(+45) 87 31 11 09
25-09-2017
J.nr. 81438
Vedr. bemærkninger til udkast til kommissionens vurderinger.
Som bisidder for vicepolitikommissær Thomas Tarpgaard skal jeg fremføre følgende
indsigelse mod kommissionens bemærkninger:
Det fremstår i det til mig sendte udkast, side 35, første afsnit, som konklusion, at det var en
ligeværdig (fælles) beslutning fra KSN-leder Kim Lykke Østergaard og kortegeleder,
Thomas Tarpgaards side, at demonstranten Jens Christian Nielsen (JCN) ikke skulle være
synlig.
Dette bestrides.
Det var KSN-lederens beslutning, at demonstranten (JCN) skulle fjernes.
Kortegeleder Thomas Tarpgaard tog alene den følgebeslutning af KSN-lederens beslutning,
at da dette ikke tidsmæssigt kunne effektueres, var den optimale opgaveløsning i
situationen at afskærme JCN, som beskrevet i udkastet, side 19, andet afsnit, under punkt
3.2.2.2. ved Thomas Tarpgaards forklaring, som kan vedstås fuldt ud af Thomas Tarpgaard.
Jeg må derfor fremføre, at konklusionen øverst side 35 i udkastet under punkt 3.2.2.3 ikke
er overensstemmende eller bare forenelig med den korrekt refererede udtalelse fra min
klient, Thomas Tarpgaard, under punkt 3.2.2.2.
Med venlig hilsen
Henrik Hougaard
Advokat (H)
1468
BILAG 6 Høringssvar Thomas Tarpgaard
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0015.png
Bilag 1-18
BILAG 7
Høringssvar KF 0765
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Mikael Bernhoft
Tibetkommissionen
Mark Larsen og KF 0765
25. september 2017 11:57:29
Tak for brev af 5 ds. med udkast til vurderinger.
Der er ingen bemærkninger på vegne Mark Larsen.
På vegne min klient 0765, står jeg lidt uforstående over for, at det i udkast side 56 2. afsnit
vedrørende episoderne i Rigsdagsgården 6. juni 2013 anføres:
…Vedrørende
den anden episode, hvor Lærke Arvidsen og Jennifer Luna Pedersen blev bortvist fra
Rigsdagsgården, lægger kommissionen til grund, at det skete på grund af deres T-shirts med
symboler og på foranledning af konsulent 0765, PET. …
Min klient mener ikke, at Lærke Arvidsen og Jennifer Luna Pedersen blev bortvist, da kortegen
ankom. Min klient har ikke erindring om andet og mere, end hvad han har forklaret – i.e. at de
pågældende blev henvist til fortov overfor trappen, samt at min klient skubbede Jennifer Luna
Pedersen tilbage til fortovet, da hun var på vej over til kortegen.
Med venlig hilsen / Kind regards
Mikael Bernhoft
Advokat (H)
MOLTKE-LETH
Advokater / Attorneys
Telephone: (+45) 33 11 65 11
Telefax (+45) 33 11 49 11
12, Amaliegade
DK-1256 København K
Denmark
This e-mail may contain information that is privileged, confidential or otherwise protected from disclosure. It may
not be used by, or its contents copied or disclosed to persons other than the addressee. If you have recieved this e-
mail in error please give notification to
[email protected]
and delete the e-mail.
BILAG 7 Høringssvar KF 0765
1469
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0016.png
Bilag 1-18
BILAG 8
Høringssvar KF 0764
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Prioritet:
Pia Thomsen
Tibetkommissionen
Tibetkommissionens j.nr. 5-2016-1155
28. september 2017 14:14:08
Høj
Vedr.: Bjarke Alberts, Mogens Bendiks Knudsen og KF 0764.
Tak for brev af 5. september 2017 bilagt uddrag fra kommissionens foreløbige bevisvurdering,
som jeg har forelagt for mine klienter.
Den eneste bemærkninger er, at KF 0764 fastholder, at han ikke fik kendskab til
operationsbefalingen i forbindelse med briefingen den 12. juni 2012.
Med venlig hilsen
Steen Bech, advokat
v/Pia Thomsen sekr.
Nansensgade 45 A, 1.
1366 København K
Tlf. +45 33 36 90 10 - Fax +45 33 93 66 81
http:/www.45a.dk
CVR.: 62029714
1470
BILAG 8 Høringssvar KF 0764
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0017.png
Bilag 1-18
BILAG 9
Høringssvar Jakob Gøtze Pedersen
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Naja Wærness Larsen
Rikke Christiansen; Tibetkommissionen
Re: Tibetkommissionen - Jakob Gøtze Pedersen
11. september 2017 15:03:58
Jeg har nu gennemgået udkastet med min klient, og det giver anledning til to
bemærkninger:
1) På side 8, 5. afsnit, fremgår: "
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen,
Rigspolitiets Direktionssekretariat
,
har forklaret, at han ikke har set
operationsbefalingen, og at ingen i Direktionssekretariatet efter hans viden vidste,
at der forelå en operationsbefaling eller lignende. De fleste i
direktionssekretariatet ville dog nok vide, at der ved sådanne større politiaktioner
var udarbejdet en operationsbefaling.”
Hertil bemærkes, at min klient ikke var ansat i Direktionssekretariatet på
tidspunktet (det blev han først i 2014) - og dette bør præciseres.
2) På side 55, 6. afsnit, fremgår: "
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen,
Rigspolitiets Direktionssekretariat, har forklaret, at det ikke var helt sædvanligt, at
Rigspolitiet fik kopi af PETs svar. Han bad Louise Falkenberg om at måtte
modtage PETs bidrag for at sikre sig, at der ikke var noget, der var glemt,
hverken fra PETs eller Københavns Politis side, så Folketinget fik et så
fyldestgørende og korrekt svar som muligt. I princippet hører PET også under
Rigspolitiet, og i dag er ordningen sådan, at svar fra PET ofte går gennem
Rigspolitiet, inden det videresendes til Justitsministeriet.”
Hertil bemærkes, at der til sidst i sidste sætning bør indsættes:
"...i de sager,
som også vedrører politikredse eller Rigspolitiet."
Med venlig hilsen
Naja Wærness Larsen, advokat (L)
Mikael Skjødt Advokatfirma
Nyhavn 12
DK-1051 København K.
T +45 28 70 99 69 - F +45 70 14 13 15
Mail
[email protected]
Web
www.skjoedt.com
BILAG 9 Høringssvar Jakob Gøtze Pedersen
1471
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0018.png
Bilag 1-18
BILAG 10
Høringssvar Anders Dorph
1472
BILAG 10 Høringssvar Anders Dorph
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0019.png
Bilag 1-18
BILAG 11
Høringssvar Anne Kristine Axelsson
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Lise Lauridsen
Tibetkommissionen
SV: Tibetkommissionen - Anne Kristine Axelsson [IWOV-Legal.FID3102942]
24. september 2017 18:11:42
Hermed skal jeg som bisidder for fhv. departementschef Anne Kristine Axelsson meddele, at den
tilsendte, foreløbige bevisvurdering fsva. min klient ikke giver anledning til andre bemærkninger,
end at det af side 6 i ekstrakten fremgår, at min klient var departementschef i Justitsministeriets
Politikontor. Dette var naturligvis ikke tilfældet, hvorfor ”Politikontoret” skal udgå.
Med venlig hilsen
Lise Lauridsen
Lise Lauridsen
Partner
M +45 25 26 36 35
T +45 72 27 36 35
Langelinie Allé 35
DK-2100 København Ø
Advokatpartnerselskab
CVR -nr. 38538071
Download kontaktkort
København · Aarhus · Shanghai
Fra:
Tibetkommissionen [mailto:[email protected]]
BILAG 11 Høringssvar Anne Kristine Axelsson
1473
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0020.png
Bilag 1-18
BILAG 12
Høringssvar Jens-Christian Bülow
1474
BILAG 12 Høringssvar Jens-Christian Bülow
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0021.png
Bilag 1-18
BILAG 13
Høringssvar Anne Berg Mansfeld-Giese
BILAG 13 Høringssvar Anne Berg Mansfeld-Giese
1475
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0022.png
Bilag 1-18
1476
BILAG 13 Høringssvar Anne Berg Mansfeld-Giese
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0023.png
Bilag 1-18
BILAG 14
Høringssvar Esben Haugland
BILAG 14 Høringssvar Esben Haugland
1477
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0024.png
Bilag 1-18
BILAG 15
Høringssvar Louise Falkenberg
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Tina Rose Jacobsen
Tibetkommissionen
Rikke Christiansen
Louise Falkenberg - J.nr. 51772
25. september 2017 15:00:08
Louise Falkenberg.docx
På vegne min klient fremsender jeg vedhæftet enkelte ændringer, som Louise Falkenberg ønsker
foretaget for at præcisere sine udtalelser.
Med venlig hilsen
Karen-Margrethe Schebye
v/Tina Rose Jacobsen
Advokatsekretær
Gammel Strand 34,
1202 København K
Dir. +45 33 97 97 07
[email protected]
www.sjlaw.dk
Bemærk
:
Denne e -mail kan indeholde fortroligt materiale, som kun er beregnet for adressaten, og som ikke må udleveres eller kopieres til nogen
anden.
Har du ved en fejltagelse modtaget denne e -mail, beder vi dig omgående meddele advokatfirmaet SJ Law det og destruere e -mailen.
På forhånd tak.
Da e -mails kan ændres ad elektronisk vej, påtager afsenderen sig intet ansvar for denne meddelelse eller de vedhæftede filer eller for
eventuel
uberettiget adgang hertil eller ændring heraf.
Note
:
This e -mail may contain confidential information which is intended for the adressee(s) only and which may not be reproduced or disclosed to
any other person.
If you receive this e -mail by mistake, please contact SJ Law immediately and destroy the e -mail.
Thank you.
As e -mails can be changed electronically, SJ Law assumes no responsibility for the message or any attachments.
Nor will SJ Law be responsible for any intrusion upon this e -mail or its attachments.
1478
BILAG 15 Høringssvar Louise Falkenberg
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0025.png
Bilag 1-18
2013, og hun fik ikke kendskab til operationsbefalingerne før i oktober 2015. Hun havde heller ikke
kendskab til indholdet af trusselsvurderingerne og de bidrag, som PET sendte til Københavns Politi
i maj 2012. Hun var ikke i mundtlig dialog med
Jjustitsministerene
om svarene til Folketinget. Hun
havde ikke hørt om, at Anne Berg Mansfeld-Giese eller andre embedsmænd i Justitsministeriet
skulle have haft en sådan dialog, så det, antog hun, ikke var tilfældet. Hun var ikke bekendt med,
hvilke overvejelser Rigspolitiet og Københavns Politi havde gjort sig forud for deres svarbidrag,
heller ikke at svarene skulle ”minimeres”, fordi dommen var anket.
Politidirektør Thorkild Fogdes udtalelser af 12. marts 2014 vedrørende spørgsmål 650 og
samrådsspørgsmål AC
Ved Rigspolitiets fremsendelse til Københavns Politi henledte de politiets opmærksomhed på, at
spørgsmålet eventuelt kunne besvares ”ved en henvisning til tidligere besvarelser om samme
emne”. Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, orienterede i mail af samme dag
politidirektør Thorkild Fogde og vicepolitidirektør Anne Tønnes om, at han ville bede
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen om et svarbidrag. I en mail senere samme dag anmodede
sekretariatschefen senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi om ”at indhente et bidrag fra
Mogens”.
Den 3. marts 2014, sendte vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, en mail til log
for delingsfører, politikommissær Peter Mikael Spanggaard, Delta 11-02, politiassistent Jeppe
Syrach Bomholt, Københavns Politi, og bad om en udtalelse om et billede i Jyllands-Posten, hvor
Jeppe Syrach Bomholt tager et flag fra en demonstrant.
Politiassistent Jeppe Syrach Bomholt, Københavns Politi, svarede i en mail den 6. marts 2014:
”…
Forholdsordren på dagen var, at demoen på Højbro Plads skulle blive dér, og at der under ingen
omstændigheder måtte være pro-tibet demonstranter med tibetanske flag ved Prins Jørgens gård.
En chauffør i delingen havde observerede et par, en mand og en kvinde, som lagde et tibetansk
flag i en taske, og forlod demoen på Højbro Plads, i retning mod Prins Jørgens gård. Chaufføren
gjorde mig opmærksom på det, og jeg underrettede delingsføreren. Delingsføreren var optaget i
anden opgave, og bad mig tage mig af det. Jeg gik efter parret, og underrettede undervejs en
gruppefører, som holdt med en gruppe på vejen. Han reagerede ikke. Jeg gik da selv over vejen,
til parret, som på daværende tidspunkt stod bag rækken af mennesker ved indgangen til Prins
Jørgens gård. Kvinden holdt et tibetansk flag i hænderne. Jeg forklarede, at de skulle stå på
Højbro Plads, og flaget skulle pakkes væk. Samtalen forløb over nogle minutter, og da Kinas
præsident ankom, løftede kvinden flaget op i hænderne og viftede med det. Jeg tog flaget fra
kvinden, og gjorde hende bekendt med, at hvis hun ville havde det udleveret igen, skulle jeg
havde hendes navn. Det var hun ikke interesseret i. Parret forlod stedet i retning mod Højbro
Plads.
Flaget blev efterfølgende destrueret på stedet.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen videresendte Jeppe Syrach Bomholts mail til politiinspektør
Mogens Norup Lauridsen samme dag med bemærkning om, at der ikke var tvivl om, at Lima havde
bedt delingsføreren om at køre frem i en manøvre foran demonstrationen
”i takt med at præsidenten kom frem for at forhindre at de igen gik frem mod slotspladsen.”
35
BILAG 15 Høringssvar Louise Falkenberg
1479
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0026.png
Bilag 1-18
begejstret for løsningen, men ikke med, at der ikke i bidraget var taget højde for, at der ikke
juridisk skulle sondres mellem meldeblanketterne og lydfilerne. Begge dele var juridisk set
internt materiale. Generelt er det sådan, at hvis et folketingssvar vil kræve meget store
ressourcer, og det sker jævnligt, må man forklare Folketinget om ressourceforbruget, og at
man derfor ikke kan svare, men man bør i stedet gøre, hvad man kan i øvrigt for at svare på
spørgsmålet. Man kunne i hvert fald sige, at man ikke umiddelbart havde fundet anledning til
at anvende 750 timer på en gennemlytning, og faktisk lå der i spørgsmålet, at andet materiale
kunne bruges. Meldeblanketterne kunne bruges dels til at udfinde de interessante episoder og
dels til at belyse, hvad KSN havde været inddraget i. Københavns Politi skulle således komme
med en pædagogisk forklaring på, hvorfor man ikke kunne afsætte tiden til en gennemlytning,
men samtidig redegøre for, på hvilke tidspunkter der i meldeblanketterne var noget, der
muligvis kunne fokuseres på. Han ved ikke, om Københavns Politi havde gennemgået
lydfilerne på dette tidspunkt. Klaus Pedersen og Jesper Kofoed gav ikke indtryk af, at de
havde kendskab til indholdet af lydfilerne på det tidspunkt. Man talte ikke om, hvorvidt det i
forbindelse med det kommende bidrag skulle tjekkes, at der ikke var noget at komme efter.
Københavns Politi skulle ikke selv gå ned og lytte på bestemte tidspunkter i lydfilerne. Der
blev ikke talt om, at Københavns Politi skulle lytte til udvalgte tidspunkter på lydfilen af egen
drift.
Chefkonsulent Louise Falkenberg, Justitsministeriets Politikontor,
har forklaret, at hun deltog
i en del af mødet i Justitsministeriet den 5. november 2014 om lydfilerne. Esben Haugland,
der var tiltrådt som kontorchef i Politikontoret den 1. september 2014, havde en
faglig
baggrundsærlig erfaring
indenfor forvaltningsretten, og han tilkendegav, at
det den
forvaltningsretlige vurdering i det
modtagne bidrag fra Københavns Politi,
der havde en
forvaltningsretlig karakter,
ikke var helt korrekt. De talte endvidere om, at der var beskrevet
noget teknisk, som måtte forklares nærmere. Man ønskede derfor et nyt bidrag, hvor alt blev
foldet ud. Det blev ikke
under den del af mødet, hvori hun deltog på dette møde
drøftet, om
Københavns Politi burde afsætte de fornødne ressourcer til at gennemlytte lydfilerne, men hun
forlod
som sagt
mødet på et tidspunkt, og
hun kan der for ikke afvise, at
emnet kan
derfor
være blevet drøftet,
efter hun forlod mødet.
Sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiets Direktionssekretariat,
har
forklaret, at Esben Haugland ringede og bad om et møde. Han ville have præciseret, hvilke
problemer Københavns Politi så med hensyn til lydfilerne. Der blev talt mere om det tekniske
end om lydfilernes indhold. Hun erindrer ikke, om oplysningerne om indholdet af
meldeblanketterne i Københavns Politis supplerende redegørelse af 16. september 2014 blev
drøftet på mødet. Hun blev bekendt med Justitsministeriets holdning, hvorefter Københavns
Politi burde afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemlytte lydfilerne, på mødet 5.
november 2014 eller umiddelbart forinden. Hun erindrer det ikke, men går ud fra, at
Rigspolitiet inden mødet formidlede Københavns Politis holdning til Justitsministeriet.
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politis Ledelsessekretariat,
har forklaret, at
mødet i Justitsministeriet den 5. november 2014 handlede om hele teknik- og ressourcedelen.
Udover radiokommunikationen var der også telefonsamtaler, hvis indhold ikke var gemt.
Justitsministeriet ville have et nyt bidrag fra Københavns Politi om det. Københavns Politi
deltog samme dag i et formøde til mødet i Justitsministeriet i Rigspolitiet.
64
1480
BILAG 15 Høringssvar Louise Falkenberg
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
BILAG 16
Kommissionens bemærkninger til de
indkomne høringssvar
Kommissionen har sendt uddrag af udkast til beretningens kapitel 3 og 4 vedrørende
kommissionens faktiske og retlige vurdering til de personer, hvis forhold har været
undersøgt, jf. undersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 3 og 4, jf. § 21, med anmod-
ning om eventuelle bemærkninger inden en nærmere fastsat frist.
Nogle af disse personer eller deres bisiddere har afgivet de skritlige udtalelser, som
er optaget i beretningen som bilag 1 til 15.
Udtalelserne er indgået i kommissionens endelige faktiske og retlige vurderinger og
i formuleringen af kommissionens endelige beretning.
Enkelte af udtalelserne har givet kommissionen anledning til bemærkninger, som
fremgår nedenfor.
1 Advokat Anders K. Némeths udtalelse af 18. september 2017 på vegne af
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen
Udtalelsen er optaget som bilag 1 til beretningen.
Udtalelsen giver ikke kommissionen anledning til at ændre sine vurderinger.
2 Advokat Mads Krammes udtalelse af 28. september 2017 på vegne af
politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé
Udtalelsen er optaget som bilag 2 til beretningen.
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryés udtalelse giver kommissionen an-
ledning til følgende bemærkninger:
Kommissionen har lagt til grund, at den generelle ordre i 2012 om, at demonstran-
ter ikke måtte være synlige, blev omtalt på brieingen af indsatslederne i Gedestal-
den den 12. juni 2012, og at politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé deltog i
denne brieing. Kommissionen har videre lagt til grund, at han dermed var bekendt
med ordren og havde hverken ret eller pligt til at følge den. Af blandt andet radio-
kommunikationen fremgår endvidere, at han deltog aktivt i beslutningerne og ord-
regivningen på Højbro Plads.
Særligt med hensyn til beslutningen om at skærme demonstranterne på Højbro
Plads bemærkes, at kommissionen ikke i de mange forklaringer, der er afgivet for
kommissionen og for Den Uahængige Politiklagemyndighed, har fundet støtte for,
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
1481
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
at ordre hertil blev givet, fordi demonstranterne bevægede sig frem. Det fremgår
derimod direkte af radiokommunikationen, at alt var stille og roligt, da fremkørslen
skete. Den omtalte notits fra ordonnans Carsten Sentow er gengivet i kapitel 8. No-
titsen er først skrevet den 6. oktober 2015 og ændrer ikke herved.
Vedrørende forløbet omkring politiassistent Lise Zacho Møllers udtalelse, henholder
kommissionen sig til sin vurdering.
Kommissionen har ved sin bevismæssige vurdering, hvoreter det var politikommis-
sær Andrew Jerome Henrik Oryé, der som Lima 1 viderebragte KSNs ordre om at
rette henvendelse til personen med lag i Kongens Have, lagt vægt på politiassistent
Pelle Lykke Nielsens notits og forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Endelig bemærker kommissionen, at Andrew Jerome Henrik Oryés protest i for-
bindelse med debrieingen den 19. juni 2012 ikke udgør en sådan indsigelse, som
den klart ulovlige ordre om, at demonstranter ikke måtte være synlige, og som blev
meddelt under brieingen af indsatslederne i Gedestalden den 12. juni 2012, må for-
udsætte.
Udtalelsen giver derfor ikke kommissionen anledning til at ændre sine vurderinger.
3 Advokat Jens Lund Mosbeks udtalelse af 20. september 2017 på vegne af
politidirektør horkild Fogde
Udtalelsen er optaget som bilag 3 til beretningen.
Kommissionen har foretaget de foreslåede tilretninger i kapitel 3, afsnit 3.1.4.11 og
3.1.4.14.
Kommissionen skrev i afsnit 3.1.4.11:
Senioranklager Klaus Pedersen udarbejdede eterfølgende et omformuleret no-
tat, der fremstår som underskrevet af politidirektør horkild Fogde og stilet til
Rigspolitiet, Direktionssekretariatet. … Mogens Norup Lauridsens svarede, at
der kunne være tale om en radiooperatør, der havde svaret uden at rådføre sig
med en KSNleder eller den operationelle leder, og at KSNlederen [Claus Hjelm
Olsen] ikke havde erindring om en sådan instruks. Svaret kom den 11. septem-
ber 2015, eter at politidirektør horkild Fogde havde afgivet sin underretning
til Justitsministeriet.
Dette afsnit er hereter ændret til:
1482
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Senioranklager Klaus Pedersen udarbejdede eterfølgende et omformuleret no-
tat, der fremstår som underskrevet af politidirektør horkild Fogde og stilet til
Rigspolitiet, Direktionssekretariatet. … Mogens Norup Lauridsens svarede, at
der kunne være tale om en radiooperatør, der havde svaret uden at rådføre sig
med en KSNleder eller den operationelle leder, og at KSNlederen, Claus Hjelm
Olsen, ikke havde erindring om en sådan instruks. Svaret kom den 11. septem-
ber 2015 kl. 15.45 umiddelbart før fremsendelsen til Rigspolitiet af politidirektør
horkild Fogdes underretning om lydilerne samme dag kl. 15.49.
Kommissionen skrev i afsnit 3.1.4.14:
Københavns Politis øverste ledelse inklusive politidirektør Johan Martini Re-
imann har hat adgang til operationsbefalingen gennem Beredskabsportalen.
Politidirektør Johan Martini Reimann har tillige fået tilsendt PETs trusselsvur-
dering og anbefaling. Politidirektør horkild Fogde, som dengang var i Rigspo-
litiets Politiområde, ik operationsbefalingen tilsendt. Det kan dog ikke lægges
til grund, at han læste den. Hertil kommer, at operationsbefalingen formentlig
eterfølgende har ligget på sagen med folketingsspørgsmål, …
Dette afsnit er hereter ændret til:
Københavns Politis øverste ledelse inklusive politidirektør Johan Martini Re-
imann har hat adgang til operationsbefalingen gennem Beredskabsportalen.
Politidirektør Johan Martini Reimann har tillige fået tilsendt PETs trusselsvur-
dering og anbefaling. Hertil kommer, at operationsbefalingen formentlig eter-
følgende har ligget på sagen med folketingsspørgsmål, …
4 Advokat Martin Cumberlands udtalelse af 25. september 2017 på vegne af
chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen
Udtalelsen er optaget som bilag 4 til beretningen.
Udtalelsen har givet kommissionen anledning til en præcisering i afsnit 3.2.3.1.
Kommissionen skrev i afsnit 3.2.3.1 under overskriten ”Vicepolitiinspektør Kim
Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013 med oplæg til strategi”:
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi
, har forklaret, at han
som chefpolitiinspektør havde det overordnede politimæssige ansvar for besø-
get. Dengang var der i Københavns Politi to fagområder i forhold til planlæg-
ning af begivenheder, Eterforskningsområdet, der var ledet af Jørgen Skov, og
Beredskabsenheden, der var ledet af Mogens Norup Lauridsen. Sidstnævnte var
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
1483
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
overordnet ansvarlig for operationen. Hans egen tilgang i 2013 meget præget af
Mogens Kjærgaard Møllers brieing tilbage i foråret 2013, …
Dette afsnit er hereter ændret til:
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi
, har forklaret, at han
som chefpolitiinspektør havde det overordnede politimæssige ansvar for besø-
get. Dengang var der i Københavns Politi to fagområder, Eterforskningsområ-
det, der var ledet af Jørgen Skov, og Beredskabsenheden, der var ledet af Mo-
gens Norup Lauridsen. Planlægningen henhørte under Beredskabsenheden, og
Mogens Norup Lauridsen var overordnet ansvarlig for operationen. For hans
eget vedkommende var hans tilgang i 2013 meget præget af Mogens Kjærgaard
Møllers brieing tilbage i foråret 2013, …
5 Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaards udtalelse af 13. september 2017
Udtalelsen er optaget som bilag 5 til beretningen.
Udtalelsen giver ikke kommissionen anledning til at ændre sine vurderinger.
6 Advokat Henrik Hougaards udtalelse af 25. september 2017 på vegne af
vicepolitikommissær homas Tarpgaard
Udtalelsen er optaget som bilag 6 til beretningen.
Kommissionen har foranlediget af disse bemærkninger foretaget en præcisering i
kapitel 3, afsnit 3.2.2.3, og i kapitel 4, afsnit 4.1.2.
Kommissionen skrev i afsnit 3.2.2.3:
Det kan hereter lægges til grund, at Københavns Politi forhindrede Jens Chri-
stian Nielsen i at være synlig for den kinesiske kortege ved Avedøreværket ef-
ter ordre dels fra KSN ved operationel leder, KSNleder, vicepolitiinspektør Kim
Lykke Østergaard, dels fra vicepolitikommissær homas Tarpgaard, mens det
ikke har været muligt nærmere at fastlægge, hvem der gav ordre i de øvrige si-
tuationer.
Dette afsnit er hereter ændret til:
Det kan hereter lægges til grund, at Københavns Politi forhindrede Jens Chri-
stian Nielsen i at være synlig for den kinesiske kortege ved Avedøreværket, og
at der blev givet ordre herom fra KSN ved operationel leder, KSNleder, vicepoli-
tiinspektør Kim Lykke Østergaard. Det kan videre lægges til grund, at vicepoli-
1484
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
tikommissær homas Tarpgaard videregav ordren i overensstemmelse hermed.
Det har ikke været muligt for kommissionen nærmere at fastlægge, hvem der
gav ordre i de øvrige situationer.
Kommissionen skrev i afsnit 4.1.2:
Som anført i afsnit 3.2.1.4 lægger kommissionen til grund, at der ikke under
besøget i 2013 var givet en generel ordre om politiets ageren over for demon-
stranter.
Dette afsnit er hereter ændret til:
Som anført i afsnit 3.2.1.4 lægger kommissionen til grund, at der ikke under be-
søget i 2013 var givet en generel ordre om politiets ageren over for demonstran-
ter bortset fra i den taktiske befaling for politiaktion 08-01, Eskorte, udfærdiget
af vicepolitikommissær homas Tarpgaard.
7 Advokat Mikael Bernhots udtalelse af 25. september 2017 på vegne af
konsulent KF 0765
Udtalelsen er optaget som bilag 7 til beretningen.
Udtalelsen har givet anledning til følgende tilføjelse i afsnit 3.2.2.2 under omtalen af
Rigsdagsgården:
Af POLDOK kl. 9.33 fremgår
”1706 oplyste, at i alt 4 personer var blevet bortvist fra Rigsdagsgården - alle
iført gule t-shirts under jakkerne. 2 personer bortvist af PET og 2 personer
bortvist af 6131.”
Udtalelsen giver ikke kommissionen anledning til at ændre sine vurderinger.
8 Advokat Steen Bechs udtalelse af 28. september 2017 på vegne af konsulent
KF 0764
Udtalelsen er optaget som bilag 8 til beretningen.
Udtalelsen giver ikke kommissionen anledning til at ændre sine vurderinger.
9 Advokat Naja Wærness Larsens udtalelse af 11. september 2017 på vegne af
specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen
Udtalelsen er optaget som bilag 9 til beretningen.
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
1485
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Udtalelsen har givet anledning til en præcisering i afsnit 3.1.1.3.
Kommissionen skrev i afsnit 3.1.1.3:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiets Direktionssekretariat
, har for-
klaret, at han ikke har set operationsbefalingen, og at ingen i Direktionssekre-
tariatet eter hans viden vidste, at der forelå en operationsbefaling eller lignen-
de. …
Dette afsnit er hereter ændret til:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiets Direktionssekretariat
, har for-
klaret, at han tiltrådte i Direktionssekretariatet i april 2014. Han har ikke set
operationsbefalingen, og eter hans viden vidste ingen i Direktionssekretariatet,
at der forelå en operationsbefaling eller lignende. …
Om specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersens bemærkninger til referatet af hans for-
klaring i afsnit 3.1.4.9 under overskriten ”Justitsministeriets orientering til Rigspo-
litiet af 9. april 2014 om PETs bidrag vedrørende Retsudvalgets spørgsmål 859-862”
bemærker kommissionen, at det er et ordret citat fra protokollen, der har været til
gennemsyn og godkendelse.
Der indsættes i afsnittet en note med henvisning til Jakob Gøtze Pedersens bemærk-
ninger til dette afsnit.
10 Advokat René Ofersens udtalelse af 15. september 2017 på vegne af
sekretariatschef Anders Dorph
Udtalelsen er optaget som bilag 10 til beretningen.
Om sekretariatschef Anders Dorphs bemærkninger til referatet af hans forklaring
i afsnit 3.1.4.2 under overskriten ”Justitsministeriets udkast til justitsministerens
skritlige svar af 30. juli og 10. august 2012 på spørgsmål 865 og 875-880” bemærker
kommissionen, at det er et ordret citat fra protokollen, der har været til gennemsyn
og godkendelse.
Der indsættes i afsnittet en note med henvisning til Anders Dorphs bemærkninger
til dette afsnit.
11 Advokat Lise Lauridsens udtalelse af 24. september 2017 på vegne af
departementschef Anne Kristine Axelsson
Udtalelsen er optaget som bilag 11 til beretningen.
1486
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Kommissionen har i afsnit 3.1.4.1 slettet ”Politikontoret”, der ved en fejl var angivet
ved departementschef Anne Kristine Axelssons navn og arbejdssted.
12 Advokat Søren Juuls udtalelse af 20. september 2017 på vegne af
afdelingschef Jens-Christian Bülow
Udtalelsen er optaget som bilag 12 til beretningen.
Kommissionen har i afsnit 3.1.4.13 ændret ”Jens-Christian Bülow” til ”JHH”, som er
den angivelse, der fremgår af departementschef Barbara Bertelsens notat af 30. sep-
tember 2015.
13 Advokat Hanne Rahbæks udtalelse af 15. september 2017 på vegne af
kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese
Udtalelsen er optaget som bilag 13 til beretningen.
Kommissionen har ændret ”typisk” til ”atypisk” under gengivelsen af Anne Berg
Mansfeld-Gieses forklaring i afsnit 3.1.4.1.
Udtalelsen har endvidere givet anledning til, at kommissionen har omformuleret
indledningen til afsnit 3.1.4.2 under overskriten ”Justitsministeriets udkast til ju-
stitsministerens skritlige svar af 30. juli og 10. august 2012 på spørgsmål 965 og 875-
880”.
Kommissionen skrev i afsnit 3.1.4.2:
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriets Politikontor, ud-
arbejdede den 30. juli 2012 udkast til justitsministerens skritlige svar på Rets-
udvalgets spørgsmål nr. 865 og 875-880.
Dette afsnit er hereter ændret til:
Justitsministeriets Politikontor udarbejdede den 30. juli 2012 et udkast til skrit-
lige svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 865 og 875-880 til forelæggelse for ju-
stitsminister Morten Bødskov.
I samme afsnit er under overskriten ”De umiddelbare reaktioner på Justitsministe-
rens svar til Retsudvalget den 15. og 16. august 2012” udeladt de sidste tre linjer i gen-
givelsen af Anne Berg Mansfeld-Gieses forklaring.
Endelig er i afsnit 3.1.4.14 tilføjet, at det afsnit, der var udeladt i svaret på spørgsmål
730-731 var indsat i samrådstalen, der blev sendt til Retsudvalget den 22. april 2014.
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
1487
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
14 Advokat Frantz Sigersted-Rasmussens udtalelse af 25. september 2017 på
vegne af kontorchef Esben Haugland
Udtalelsen er optaget som bilag 14 til beretningen.
Da indkaldelsen til samråd er uden betydning for kommissionens vurderinger, giver
denne del af udtalelsen ikke anledning til ændringer.
Kommissionen har i afsnit 3.1.4.13 ændret ”Jens-Christian Bülow” til ”JHH”, som er
den angivelse, der fremgår af departementschef Barbara Bertelsens notat af 30. sep-
tember 2015.
15 Advokat Karen-Margrethe Schebyes udtalelse af 25. september 2017 på
vegne af chekonsulent Louise Falkenberg
Udtalelsen er optaget som bilag 15 til beretningen.
I gengivelsen af chekonsulent Louise Falkenbergs forklaring i afsnit 3.1.4.7 ændres
”justitsministeren” til ”justitsministrene”.
Om chekonsulent Louise Falkenbergs bemærkninger til referatet af hendes forkla-
ring i afsnit 3.1.4.10 under overskriten ”Politidirektør horkild Fogdes supplerende
bidrag til besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 916 af 26. november 2014” bemær-
ker kommissionen, at det er et ordret citat fra protokollen, der har været til gennem-
syn og godkendelse.
Der indsættes i afsnittet en note med henvisning til Louise Falkenbergs bemærknin-
ger til dette afsnit.
1488
BILAG 16 Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
BILAG 17
Kommissionens protokoller
Protokol nr.: 1
PROTOKOL
Den 18. august 2016 kl. 10.30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, samt udspørgeren, advokat
Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Sekretær var kontorfuldmægtig Rikke Christiansen.
Mødt var:
For Michael Agerbæk mødte som bisidder advokat Martin Cumberland, der beskik-
kedes.
For Mogens Norup Lauridsen og for bisidder advokat Torben Koch mødte advokat
Stine Gry Johannesen. Advokat Torben Koch blev beskikket som bisidder.
For Andrew Jerome Henrik Oryé og for bisidder advokat Mads Kramme mødte ad-
vokat Rune Viborg. Advokat Mads Kramme blev beskikket som bisidder.
For Niels Gert Dehlendorf mødte som bisidder advokat Anders Larsen, der beskik-
kedes.
For Claus Hjelm Olsen og for bisidder advokat Anders K. Németh mødte advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen. Advokat Anders K. Németh blev beskikket som bisid-
der.
For Mogens Kjærgaard Møller mødte som bisidder advokat Knud Meden, der be-
skikkedes.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1489
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
For Jesper Grønbech mødte som bisidder advokat Stine Gry Johannessen, der be-
skikkedes.
For Lykke Sørensen mødte som bisidder advokat Morten Samuelsson, der beskik-
kedes.
For Jens Madsen og Carsten Madsen og for bisidder advokat Nicolai Westergaard
mødte advokat Asger Tue Pedersen. Nicolai Westergaard blev beskikket som bisid-
der.
For Jakob Scharf mødte som bisidder advokat Jacob Sand, der beskikkedes.
For Nis Lauge Gellert mødte som bisidder advokat Søren Lund Rasmussen, der be-
skikkedes.
For Claus Grube mødte som bisidder advokat Steen Lassen, der beskikkedes.
For Mads Kjeldsen mødte som bisidder advokat Noaman Azzouzi, der beskikkedes.
For Lars Bo Larsen og for bisidder advokat Rasmus Anberg mødte advokat Knud
Meden.
For Friis Arne Petersen mødte som bisidder advokat Bjarke Vejby, der beskikkedes.
For Ulrik Vestergaard Knudsen og Jens Henrik Højbjerg mødte som bisidder advo-
kat AndersValentiner-Branth, der beskikkedes.
For Klavs A. Holm og Johan Martini Reimann mødte som bisidder advokat Poul
Heidmann, der beskikkedes.
For Christian Dons Christensen og for bisidder advokat Birgitte Skjødt mødte Bo
Rosasco. Advokat Birgitte Skjødt blev beskikket som bisidder.
For Holger K. Nielsen mødte som bisidder advokat Arvid Andersen, der beskikke-
des.
For Martin Lidegaard og for bisidder advokat Kåre Pihlmann mødte Nicky Tandrup
Petersson. Kåre Pihlmann blev beskikket som bisidder.
For Christian Kettel-homsen mødte som bisidder advokat Gunnar Homann, der
beskikkedes.
1490
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
For Tue Krarup-Pedersen mødte som bisidder advokat Allan Steen Lynge, der be-
skikkedes.
For Lisbet Zilmer-Johns mødte som bisidder advokat Pernille Backhausen, der be-
skikkedes.
For Klaus Pedersen mødte som bisidder advokat Jon Lauritzen, der beskikkedes.
For Anders Dorph og Jens Henrik Jacobsen mødte som bisidder advokat René Of-
fersen, der beskikkedes.
For Pernille Breinholdt Mikkelsen og for bisidder advokat Asger Bagge-Jørgensen
mødte Bo Rosasco. Advokat Asger Bagge-Jørgensen blev beskikket som bisidder.
For horkild Fogde mødte som bisidder advokat Jens Lund Mosbek, der beskikke-
des.
For Anne Berg Mansfeld-Giese mødte som bisidder advokat Hanne Rahbæk, der
beskikkedes.
For Louise Falkenberg mødte som bisidder advokat Karen-Margrethe Schebye, der
beskikkedes.
For Esben Haugland mødte som bisidder advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, der
beskikkedes.
For Jens-Christian Bülow mødte bisidder advokat Søren Juul, der beskikkedes.
For Anne Kristine Axelsson mødte som bisidder advokat Lise Lauridsen, der be-
skikkedes.
For Morten Bødskov mødte som bisidder advokat John Petersen, der beskikkedes.
Vpi. Henrik Møller Jacobsen, der ikke var mødt, beskikkedes som bisidder for Bjar-
ke Alberts.
Tuk Bagger bemærkede, at der er udsendt ekstrakt til bisidderne. Endelig forhørsli-
ste vil blive fremsendt sammen med protokol for dette møde. Tillægsekstrakt frem-
sendes, når kommissionen har fået det sidste materiale fra blandt andet Københavns
Politi og Rigspolitiet.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1491
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Man kan hos kommissionen rekvirere password til brug for egen redigering i en kopi
af ekstrakten.
Advokat Morten Samuelsson foreslog, at der udarbejdes en indholdsfortegnelse til
ekstrakten, og Tuk Bagger tilkendegav, at en sådan ville blive udarbejdet og frem-
sendt til bisidderne.
Forhørstema vedrørende egen klient vil så vidt muligt blive fremsendt til bisidderen
sammen med henvisning til relevante bilag senest 4 uger, før den pågældende for-
ventes ahørt. De bilag, der kan tillades udleveret til klienten, vil blive anført, når af-
høringstemaerne fremsendes.
På forespørgsel fra advokat Karen-Margrethe Schebye oplyste Tuk Bagger, at de øv-
rige bisiddere vil modtage forhørstemaet til orientering samtidig.
Tuk Bagger orienterede om, at beskikkelse af bisiddere sker eter en konkret vurde-
ring af, om der foreligger en interessekonlikt. Kommissionen har afslået en anmod-
ning fra advokat Hanne Rahbæk vedrørende beskikkelse for lere personer. Østre
Landsret har stadfæstet afgørelsen, og advokat Hanne Rahbæk har søgt tredjein-
stansbevilling. Advokat Hanne Rahbæk oplyste, at Procesbevillingsnævnets afgørel-
se forventes at foreligge indenfor 4 uger.
Tuk Bagger påpegede, at beskikkelsen som bisidder er personlig. Kun helt undtagel-
sesvist og eter konkret tilladelse fra kommissionen kan der gives møde ved en sted-
fortræder. Bisiddere har krav på at være til stede, når egen klient ahøres, og har også
ret til i øvrigt at være til stede, men kommissionen forbeholder sig sin vurdering af
relevansen af hvert enkelt fremmøde i forbindelse med den afsluttende indstilling til
Justitsministeriet om salærernes størrelse.
Advokat Hanne Rahbæk henstillede, at kommissionen meddeler, hvis kommissio-
nen ikke inder det relevant, at en eller lere bisiddere ikke er til stede.
Advokat Anders Valentiner-Branth bemærkede, at det bør meldes klart ud, hvis
kommissionen på forhånd anser en tilstedeværelse som irrelevant.
Tuk Bagger orienterede om, at bisidderne har ret til at stille uddybende spørgsmål
også til andre end deres egen klient, men at kommissionen på sædvanlig vis kan af-
skære spørgsmål, der skønnes uden betydning.
Alle personer ahøres med en sigtets rettigheder, og de har ikke krav på godtgørelse
for udgiter aholdt i forbindelse med fremmødet, herunder transportgodtgørelse.
1492
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Kommissionens udkast til ahøringsplan for ahøringer blev omdelt.
Udkastet blev gennemgået og revideret i overensstemmelse med de fremsatte tilken-
degivelser fra de mødende bisiddere.
Bisidderne tog generelt forbehold for, at deres klienter kan møde de pågældende
dage.
Advokat Jakob Lund Poulsen henstillede, at bisidderne reserverer torsdage og freda-
ge i uge 5-6 i 2017 til eventuelle genahøringer.
Kommissionen fremsender snarest redigeret og endelig ahøringsliste, der kan ud-
leveres til klienterne.
Mødet afsluttet kl. 11.25.
---- o ----
Eter mødet har det vist sig, at det ikke er muligt for kommissionen at beramme
i uge 6, hvorfor bisidderne i stedet opfordres til at reservere torsdage og fredage i
ugerne 5 og 9 i 2017 til eventuelle genahøringer.
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1493
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 2
PROTOKOL
Den 3. november 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mikkel Brogaard
var mødt.
Bisidderne advokat Steen Bech, advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch,
advokat Stine Gry Johannesen, advokat Knud Meden, advokat Henrik Garlik, advo-
kat Nicolai Westergaard, advokat Jacob Sand, advokat Søren Lund Rasmussen, ad-
vokat Anders Valentiner-Branth, advokat Pernille Backhausen, advokat Gunnar Ho-
mann, advokat Jon Lauritzen, advokat Poul Heidmann, advokat Jens Lund Mosbek,
advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat
Søren Juul, advokat Bjørn Høberg-Petersen og advokat Noaman Azzouzi var mødt.
Advokat Mads Kramme var mødt ved advokat Rune Wiborg, advokat Steen Lassen
var mødt ved fuldmægtig Jakob S. Hedegaard, advokat Bjarke Vejby var mødt ved
advokat Viktor Drachmann, advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Snorre
A. Kehler, og advokat Hanne Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Kommissionsformanden oplyste, at kommissionen havde tilladt DR og TV-2 at ilme
kommissionens åbning på betingelse af, at der alene skete optagelse af kommissio-
nens medlemmer og udspørgeren.
Åbningen og TV-optagelsen blev afsluttet kl. 09:15, hvoreter Mikkel Brogaard kom
til stede.
Mikkel Brogaard bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
1494
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mikkel Brogaard blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
Ahørte forklarede, at han i 2012 var leder af specialsektionen på station Bellahøj.
Han ik opgaven i forbindelse med besøget i 2012 som led i sit arbejde som indsatsle-
der for andre politiaktioner. Hans rang var i 2012 vicepolitikommissær.
Han har ikke deltaget i møder med andre danske myndigheder, men han har mu-
ligvis deltaget i brieinger, hvor også andre myndigheder, for eksempel PET, har del-
taget. Han har, så vidt han ved, ikke deltaget i møder med repræsentanter for Kina,
Kinas ambassade eller den kinesiske fortrop.
Han kan ikke huske, om han har deltaget i møder i dritsstaben og/eller operativ stab
forud for og/eller under besøget. I givet fald har det været stabsmøder, hvor også
OPA deltog. OPA havde også egne møder, hvori han ikke deltog.
Han har sikkert deltaget i brieing den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Poli-
tigården, for det plejer han, men han kan ikke huske det. Han kan derfor ikke svare
på, hvem der briefede. Normalt ville det være Mogens Lauridsen eller Claus Hjelm
Olsen.
Operationsbefalingen blev udsendt af OPA. Michael Dekker Poulsen har sikkert væ-
ret pennefører. Ahørte har ikke været involveret i tilblivelsen.
Han udarbejdede sin egen taktiske befaling ud fra operationsbefalingen. Han kan
ikke huske, hvem der på det tidspunkt havde adgang til Beredskabsportalen. Det
havde muligvis personer med charge af vicepolitikommissær og opeter samt de, der
i øvrigt arbejdede med operationsbefalingen. Det er blevet ændret på et senere tids-
punkt, så nu vist alle har adgang.
Han har kendskab til, at det i operationsbefalingen var anført, at den kinesiske præ-
sident ikke måtte ”tabe ansigt” eller lignende.
Forespurgt om, hvilke overvejelser der blev gjort hos Københavns Politi i anledning
af den kinesiske ambassades bekymring for,
”at der skulle vise sig demonstrationer el-
ler lignende i forbindelse med præsidentens besøg”,
og for PETs opfattelse, hvoreter
kineserne ikke var bekymrede for præsidentens sikkerhed under opholdet i Dan-
mark, men
”det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt”ved konfrontation
med demonstrationer eller lignende”,
oplyste han, at det vigtigste var, at der ikke var
nogen trussel mod præsidenten. Det øvrige har man helt sikkert snakket om i Kø-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1495
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
benhavns Politi. Han erindrer ikke, at der i andre sager har været lignende anbefa-
linger og oplysninger fra PET.
Betydningen af operationsbefalingens strategi, afsnit 1.1,
”…… iværksættelse af en
afpasset ofensiv og leksibel indsats … mod eventuelle demonstrationer”
var, at man
skulle være på forkant med udviklingen, og at indsatsen skulle være afpasset den
konkrete situation. At demonstrationer er nævnt særskilt, er ikke noget, han har lagt
mærke til. Ved besøg fra visse lande vil der altid komme en eller anden form for de-
monstrationer, så det er ikke en usædvanlig formulering.
Om operationsbefalingen afsnit 3.0, Udførelsen – Manøvreide, hvoreter
”Politiak-
tion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at
evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have
mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter”,
for-
klarede han, at han ikke tror, at han har set lignende formuleringer i andre opera-
tionsbefalinger. For hans egen politiaktion betød det, at der skulle skærmes af. Det
skyldtes muligvis, at præsidenten ikke måtte tabe ansigt, men han ved det ikke. Han
relekterede ikke nærmere over det.
Om operationsbefalingens trin 2, indsatsfasen, hvoreter han var indsatsleder for
04-01, Opklaring/sektorpatruljering, der blev varetaget sammen med vpk. Lars-Ole
Karlsen, og hvor formålet/opgaven for opklaring/sektorpatruljering var angivet såle-
des:
”Politiaktionen planlægger for uniformeret sektorpatruljering omkring objekter og
eskorteruter samt på lokaliteter hvor det må antages at evt. demonstrationer eller hap-
penings vil kunne inde sted”,
forklarede han, at opklaring/sektorpatruljering består i
at observere og melde ind, hvad der ses. Aktionen er således ”øjne” for de andre ind-
satsledere og for KSN. I det konkrete tilfælde skulle demonstranter meldes ind, og
dereter skulle der indes ud af, hvad der skulle ske med vedkommende. Det kunne
være folk med lag, bannere, særlig påklædning og andre symboler. Det ahang af si-
tuationen.
De taktiske befalinger blev samlet af OPA, der dengang bestod af blandt andre Mi-
chael Dekker Poulsen og muligvis også Bent Olsen. Han kan ikke huske, hvem der
dengang i øvrigt sad i OPA.
Når han i sin mail til Claus Hjelm Olsen den 13. juni 2012, skrev:
”… men bare vig-
tigt at de andre limaer ikke går og tror at opklaring/sektor aktionen er Civile Anholde-
re som man har benyttet de sidste mange store statsbesøg”,
var det, fordi de folk, han
var blevet tildelt, normalt ikke arbejdede med civil anholdelse. Opgaven kunne dog
sagtens løses med de tildelte kolleger.
1496
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Lars-Ole Karlsen har helt sikkert videresendt Claus Hjelm Olsens mail af 14. juni
2012 til ahørte. Når Claus Hjelm Olsen skrev,
”Jeg har kun et håb og det er jer to”,
var
det ahørte og Lars-Ole Karlsen, han mente. Når Claus Hjelm Olsen skrev,
”Det her
stiller langt større udfordringer til jer i og med I har den vigtigste opgave af dem alle,
nemlig at spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer, happenings mv. I må virke-
lig pæppe dem op så de er super skarpe når præsidenten er på køretur”,
handlede det
om, at han ville give dem en motivation, som de skulle videregive til egne folk. Det
er Claus Hjelm Olsen i en nøddeskal. Når han skrev,
”Vi tåler simpelthen ikke dum-
me situationer”,
kan det betyde mange ting, for eksempel demonstranter, der var ved
at stoppe kortegen, og når han endelig skrev,
”Skal vi redde lidt bedre økonomiske vil-
kår til nationen og måske deraf et dryp til politiet, ligger det på jeres skuldre. Jeg tror
på at I to gør en forskel”,
er det også typisk Claus Hjelm Olsen. Det er ment humori-
stisk med et stort glimt i øjet. Mailen handler om at motivere folkene. Opgaven skul-
le bare løses. Demonstranter med gule lag og bannere lå for ham nederst i rækken
af de opgaver, som hans politiaktion skulle koncentrere sig om.
Han har udarbejdet den taktiske befaling for politiaktion 04-01, 1. udg. 10. juni 2012.
Lars-Ole Karlsen bistod ikke. Den er udarbejdet på baggrund af den operationsbe-
faling, der var udarbejdet 10. juni 2012. Han sendte den til Michael Dekker Poulsen.
Ahørte havde problemer med, hvad han skulle kalde den kinesiske præsident i den
taktiske befaling. Han havde derfor skrevet ”Kinamanden”. Det syntes Michael Dek-
ker Poulsen ikke var helt passende. Han og Dekker drøtede ikke indholdet i øvrigt.
Der er ikke lavet andre udgaver.
Trusselsvurderingen er copy pastet fra operationsbefalingens trusselsvurdering. Der
er helt sædvanligt. Ellers kan man ikke holde den røde tråd.
Han erindrer ikke baggrunden for, at han har tilføjet
”evt. banner”
i den taktiske be-
falings afsnit 2.0, Opgave, selv om det ikke fremgår af operationsbefalingen. Det kan
stamme fra en brieing, men næppe fra drøtelserne med Michael Dekker Poulsen
eller fra OPA, for de ville ikke gå så langt.
Han havde ikke drøtelser med Claus Hjelm Olsen om opgaven i dagene op til be-
søget, men den er nok blevet drøtet på brieinger, hvor der var lere til stede. Han
erindrer ingen konkrete drøtelser med Claus Hjelm Olsen eller Mogens Lauridsen
med hensyn til meningstilkendegivelser. Han kan også være blevet inspireret på et
tidligere stabsmøde, men han erindrer det ikke.
Han var Lima, som skulle kontaktes, hvis patruljerne stødte på demonstrationer, for-
samlinger af personer, happenings på eskorteruten eller i nærheden af objekterne,
jf. den taktiske befalings samlede plan. Når han blev kontaktet, vurderede han selv,
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1497
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hvad der skulle videregives til KSN. Han gjorde sig ingen overvejelser om hjemmel-
sgrundlaget til at jerne eller skærme folk. Det kunne ske af for eksempel færdsels-
mæssige grunde. Det kom an på situationen, om folk på et fortov skulle jernes. Det
indgik i hovedopgaven, at sådanne folk ikke skulle kunne ses fra eskorten.
Som Lima briefede han sine egne folk fredag formiddag, den 15. juni 2012. Han hu-
sker ikke indholdet, men han har helt sikkert videregivet det, der stod i den taktiske
befaling og muligvis tilknyttet bemærkninger. Der kan på sådanne brieinger også
komme spørgsmål. Hans egen brieing vil derfor ote være mere konkret end det, der
er anført i den taktiske befaling. Han kan ikke huske, hvordan han briefede på da-
gen, og han erindrer heller ikke medarbejderens reaktioner herpå. De enkelte politi-
folk havde vist nok ikke adgang til den taktiske befaling. Han mener ikke, at han har
sendt den taktiske befaling til gruppeførerne. Han har nok helt sikkert nævnt de ki-
nesiske bekymringer. Der er nok nogen, der har spurgt ind til det, at de skulle ”skær-
me af ” mv., men han husker det ikke.
Foreholdt forklaringer afgivet for Den Uahængige Politiklagemyndighed af en ræk-
ke af deltagerne i hans brieing, hvoreter han skulle have briefet om, at præsidenten
ikke måtte se lag og bannere, og om, at medarbejderne skulle have reageret heri-
mod, kan han stadig ikke huske, om der blev sat spørgsmålstegn herved på dagen.
Når det i den taktiske befalings opgave for underenhederne, om ankomst til Ama-
lienborg Slotsplads fredag, den 15. februar 2012, er anført, at det var vigtigt, at der
ikke var demonstranter i og omkring pladsen, handlede det mest om eskorteruten.
Eskorten skulle have fri passage, og der er vistnok en generel regel om, at man ikke
vil have demonstranter på Amalienborg.
Hans egne folk skulle ved observationer kontakte ham, der så vurderede, om det ob-
serverede skulle videregives til KSN. Denne kontakt kunne ske både over radioen og
på telefon.
Han huskede ikke, om han deltog i Claus Hjelm Olsens brieing som KSN-leder
den15. juni 2012, kl. 7.48, men han ville næsten tro det. Brieingen har fundet sted en-
ten i KSN eller i Gedestalden. Begge steder ligger på Politigården. Det ville være ak-
tionslederne, der deltog i en sådan brieing.
Han erindrede ikke at have modtaget allemeldingen fra KSNs ledelse
”… her typisk
Free Tibet med lignende … så man kan få det jernet eller reageret på det”,
som frem-
går af meldeblanket, kl. 08.50. Maling af slogans var dog noget, hans aktion skulle
have fokus på. Der sigtes nok i meldingen til slogans med indholdet ”Free Tibet” el-
ler lignende. Han har nok videregivet meldingen til sine egne folk.
1498
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det var ham selv, der meldte ind til KSN kl. 09.44 i henhold til meldeblanketten og
kl. 09.41.57 i henhold til lydil, at der var tegnet/malet Free Tibet på fortovet ud for
Admiral Hotel, sikkert eter at have modtaget et opkald fra egne folk. Der var tegnet
med kridt, og hans egne folk jernede det selv med vand.
Da der kom lere lignende meldinger, mener han, at KSN besluttede at tage kontakt
til ISS for at få det jernet. Det, syntes han, var en fornutig beslutning.
Det var ahørte, der meldte til KSN om graiti ved Nordre Toldbod. Banneret skulle
jernes som en del af opgaven. Han huskede ikke, hvad der stod på banneret.
Om episoden i Kongens Have, hvor der ifølge meldeblanket, kl. 14.20 blev givet mel-
ding om en person i rød trøje –
”mulig ”Free Tibet””,
oplyste han, at han og hans folk
var ude at køre, fordi eskorten var på vej mod Rosenborg Slot. Hans enhed befandt
sig i Gothersgade, men han kørte over til Mark Larsen, der befandt sig i Kongens
Have. Han kontaktede KSN for at høre, om han skulle undersøge det nærmere. Han
har eterfølgende kunnet konstatere, at det endte med, at hans egne folk blev sendt
dertil, men han kunne ikke huske det, før han så billederne hos Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed.
Derfor svarede han også, at der ikke var tale om hans folk, da han i forbindelse med
den senere retssag modtog forespørgsel om, hvem der havde været i kontakt med
personen i Kongens Have.
Brieingen lørdag, den 16. juni 2012, har helt sikkert været aholdt af ham selv, men
han husker det ikke, og han husker derfor heller ikke, hvad der blev sagt. Det har
dog helt sikkert været en gentagelse af brieingen den foregående dag suppleret med
oplysninger om, hvad der var sket den foregående dag.
Det var et stort besøg. Ahørte har deltaget i nogle, men ikke mange, af sådanne be-
søg. Han husker ikke noget specielt fra besøget. I givet fald ville han have udarbejdet
en handlingsforløbsrapport. På det tidspunkt opfattede han det mest, som om hans
folk var kommet for sent til det hele.
Mødet afsluttet kl. 10.25.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1499
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 3
PROTOKOL
Den 3. november 2016 kl. 11:10 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Lars-Ole Karlsen
var mødt.
Bisidderne advokat Steen Bech, advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch,
advokat Stine Gry Johannesen, advokat Knud Meden, advokat Henrik Garlik, advo-
kat Nicolai Westergaard, advokat Jacob Sand, advokat Søren Lund Rasmussen, ad-
vokat Anders Valentiner-Branth, advokat Pernille Backhausen, advokat Gunnar Ho-
mann, advokat Jon Lauritzen, advokat Poul Heidmann, advokat Jens Lund Mosbek,
advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat
Søren Juul, advokat Bjørn Høberg-Petersen og advokat Noaman Azzouzi var mødt.
Advokat Mads Kramme var mødt ved advokat Rune Wiborg, advokat Steen Lassen
var mødt ved fuldmægtig Jakob S. Hedegaard, advokat Bjarke Vejby var mødt ved
advokat Viktor Drachmann, advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Snorre
A. Kehler, og advokat Hanne Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Lars-Ole Karlsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Lars-Ole Karlsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
Ahørte forklarede, at han i 2012 var indsatsleder sammen med Mikkel Brogaard for
politiaktion 04-01 – opklaring/sektorpatruljering. Hans titel var dengang vicepoli-
tikommissær.
1500
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han havde forud for besøget hverken deltaget i møder med deltagelse af andre dan-
ske myndigheder eller i møder med repræsentanter for Kina, Kinas ambassade eller
den kinesiske fortrop.
Han huskede ikke at have deltaget i brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012 kl.
11.00. Han overlod det til Mikkel Brogaard, da han selv dengang var meget optaget
af en anden opgave.
Han vidste ikke, hvem der har udarbejdet operationsbefalingen. Han mener afgjort,
at han dengang havde adgang til Beredskabsportalen, hvor operationsbefalingen
fandtes, men ved ikke præcist, hvem i øvrigt der havde adgang.
Han havde dengang ikke bidt mærke i, at det var en del af operationsbefalingen, at
den kinesiske præsident skulle ”skærmes” for demonstranter.
Eventuelle overvejelser omkring operationsbefalingens gengivelse af kinesernes be-
kymring skete i Købehavns Politi på strategisk niveau. Det var han ikke selv en del af.
Formuleringen af strategien i operationsbefalingen er, som den plejer. Besøget skulle
afvikles sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved statsbesøg er der altid demonstrationer.
Man skal inde ud af, hvem der vil vedkommende statsoverhovedet det ondt. Der
skal for eksempel fokuseres på rygsække og spydlignende genstande.
Han har ikke bidt mærke i, at præsidenten ikke måtte ”tabe ansigt”. Han opfattede
den gang opgaven som en af mange andre. Den var ikke speciel.
Det virker tåbeligt, når der i operationsbefalingens afsnit 3.0 under Udførelsen –
Manøvreide står, at det skal sikres, at eventuelle demonstranter ikke kan ses fra
eskorten, for der er ingen ide i at demonstrere, hvis man ikke er synlig. For ham selv
har det kun været et spørgsmål om sikkerheden. Politiaktionens opgave var at se,
lytte og melde til KSN.
Han var indsatsleder i de perioder, hvor Mikkel Brogaard ikke var til stede. Det kan
godt passe, at han tiltrådte fredag, den 15. juni 2012, kl.18.00.
Operationsbefalingens trin 2, indsatsfasen, angivelse af, at
”Politiaktionen planlægger
for uniformeret sektorpatruljering omkring objekter og eskorteruter samt på lokalite-
ter hvor det må antages at evt. demonstrationer eller happenings vil kunne inde sted”,
skal forstås i overensstemmelse med se, lytte og melde-funktionen. Der skulle være
fokus på, at der ikke pludselig væltede folk frem. I så fald var der risiko for overfald
eller lignende.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1501
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mikkel Brogaards mail af 13. juni 2012 til Claus Hjelm Olsen skyldtes, at de ikke ik de
folk, de havde forventet. Det gjaldt også for de personer, som ahørte selv var tildelt.
Claus Hjelm Olsens mail af 14. juni 2012 handler om ledermotivation til mellemle-
derne. Det ændrede ikke ved politiaktionens opgaver. Det er sådan, Claus Hjelm Ol-
sen er rent retorisk. Det gjaldt alene om at være på forkant med udviklingen. Når der
i mailen skrives noget om økonomien, er der også typisk tale om en særlig retorik.
Han selv tillagde det ingen særlig værdi. Opgaven var som så mange andre.
Han huskede ikke, om der var andre udgaver af den taktiske befaling for politiaktion
04-01, 1. udg. 10. juni 2012. Den taktiske befaling i ekstrakten er den endelige udga-
ve. Mikkel Brogaard stod for udarbejdelsen, og han har muligvis sendt et udkast til
ahørte. Han har ikke selv formuleret noget i den taktiske befaling.
Det er helt sædvanligt at copy paste trusselsvurderingen fra operationsbefalingen til
den taktiske befaling.
Han vidste ikke, hvorfor ”banner” er særskilt anført i den taktiske befaling, når ordet
ikke fremgår af operationsbefalingen.
Han kunne godt se nu, at det ser helt skævt og skræmmende ud, når det i den takti-
ske befaling anføres, at
”Patruljerne skal specielt holde øje med evt. demonstrationer,
forsamling af personer, happenings på eskorteruten eller i nærheden af objekterne. Hvis
man støder på sådanne kontaktes Lima, som videregiver oplysningerne til KSN. … at
man kan inde alternative ruter, jerne folk, skærme folk af mm”,
men de gjorde bare,
som de plejede, og han huskede ikke at have tænkt de tanker. Man kan have bedt
speciikt om det på en brieing eller under stabsmøder, men han ved det ikke. Mik-
kel Brogaard ville ikke selv inde på det.
Opgavefordelingen mellem Mogens Lauridsen og Claus Hjelm Olsen var normal.
Det var Claus Hjelm Olsen, der som KSN traf beslutning om det, der blev meldt ind.
Ahørte erindrede ikke at have modtaget forholdsordrer forud af Claus Hjelm Olsen
om, hvordan der skulle forholdes overfor folk, der havde symboler, for eksempel lag
og påklædning.
Ahørte deltog ikke i brieingen fredag, den 15. juni 2012, kl. 08.30.
Han erindrede ikke, om han briefede som anført i den taktiske befaling, men det har
han givet gjort. Han erindrer intet fra brieingen. En brieing vil typisk bestå i at hive
essensen ud af den taktiske befaling, og det var, at de skulle opklare, være på forkant
og melde til KSN, hvis der blev observeret noget, der afveg fra normalbilledet.
1502
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det ville have været imod sædvane, hvis medarbejderne modtog den taktiske befa-
ling skritligt.
Når der i den taktiske befaling står, at det var vigtigt, at der ikke var demonstranter
med mere i og omkring Amalienborg Slotsplads, var der tale om en sikkerhedsvurde-
ring. Hvis KSN har besluttet, at Amalienborg skal lukkes af, så er det det, man gør. Det
anførte er meget speciikt, og ahørte kunne ikke forestille sig, at Mikkel Brogaard selv
har besluttet, at Amalienborg skulle afspærres. Det må være kommet fra et andet sted.
De, der deltog i politiaktionen, kommunikerede via radio (SINE). De kunne også
kommunikere på telefon, hvis radionettet var for belastet. Det er for en sådan aktion
bedst at bruge radioen, så lest muligt hører, hvad der meldes ind. Det har ingen be-
tydning, at der modsat, hvad der gælder for radiokommunikation, ikke sker logning
af mobilsamtaler. Det er primært et spørgsmål om at kunne nå hinanden.
Ahørte erindrede ikke præcist, hvor han var om atenen den 15. juni 2012, men han
har helt sikkert været på gaden, og han har helt sikkert på et tidspunkt kørt ruten
igennem. Han kunne ikke huske, hvor han befandt sig, da eskorten nåede frem til
Christiansborg.
Ahørte erindrede intet om forløbet på Højbro Plads. Han huskede intet om gruppe-
vognenes placering eller om kommunikation med Henrik Oryé. Opgaven var ikke
skelsættende, og han havde derfor ikke nogen særskilte erindringer.
Han erindrede ikke, om der var uklarheder med hensyn til, om Lima 1 også var ind-
satsleder for andre politiaktioner.
Vedrørende Mogens Lauridsens udtalelse til TV2 den 16. juni 2012, bragt kl. 19.00,
hvoreter
”Det var en taktisk beslutning og rykke så tæt på, fordi at man blev i tvivl om
demonstranterne derovre havde tænkt sig at overholde de ataler, der var lavet”,
for-
klarede ahørte, at han ikke var bekendt med, hvilke ataler der var indgået med de-
monstranterne, og derfor heller ikke vidste, hvad der var anledningen til, at gruppe-
vognene blev kørt frem.
Mødet afsluttet kl. 12:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1503
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 4
PROTOKOL
Den 3. november 2016 kl. 13:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Bjarke Alberts
var mødt med bisidder advokat Steen Bech.
Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Stine Gry
Johannesen, advokat Knud Meden, advokat Henrik Garlik, advokat Nicolai Wester-
gaard, advokat Jacob Sand, advokat Søren Lund Rasmussen, advokat Anders Va-
lentiner-Branth, advokat Pernille Backhausen, advokat Gunnar Homann, advokat
Jon Lauritzen, advokat Poul Heidmann, advokat Jens Lund Mosbek, advokat Ka-
ren-Margrethe Schebye, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Søren Juul
og advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Noaman Azzouzi og advokat John Pe-
tersen var mødt.
Advokat Mads Kramme var mødt ved advokat Rune Wiborg, advokat Steen Lassen
var mødt ved fuldmægtig Jakob S. Hedegaard, advokat Bjarke Vejby var mødt ved
advokat Viktor Drachmann, advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Snorre
A. Kehler, og advokat Hanne Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Bjarke Alberts bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema.
Bjarke Alberts blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 var fg. vicepolitikommissær og var placeret på sta-
tion City.
1504
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han har ikke hat forudgående kommunikation med andre myndigheder og/eller re-
præsentanter for Kina om politiets ageren i forhold til eventuelle antikinesiske me-
ningstilkendegivelser.
Der er møder på strategisk, operationelt og taktisk niveau. Ahørte var på nederste
niveau, det taktiske. Han supplerede og alastede Henrik Brix Søndergaard. De kom-
munikerede om det praktiske pr. telefon og ved direkte kontakt.
Ahørte mente ikke, at han deltog i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestal-
den.
Ahørte havde ikke kendskab til og koncentrerede sig ikke om indholdet i operati-
onsbefalingen. Han koncentrerede sig mere om den taktiske befaling, som Henrik
Brix Søndergaard udarbejdede. Operationsbefalingen sætter rammen. Ahørte var
mere fokuseret på det taktiske. Han var en erfaren gruppefører, men havde dengang
meget lidt erfaring som indsatsleder.
Ahørte var slet ikke sikker på, at han læste operationsbefalingen på det tidspunkt.
Den taktiske befaling vil typisk indeholde blandt andet kopierede relevante afsnit fra
operationsbefalingen.
Operationsbefalingens strategi om, at
”… iværksættelse af en afpasset ofensiv og lek-
sibel indsats … mod eventuelle demonstrationer”,
er til dels en standardformulering.
”Ofensiv” betyder, at politiet tager initiativet, ”afpasset” betyder, at man dereter af-
venter og ser, hvad der sker. Det er dog ikke standard at nævne demonstrationer på
dette sted i en operationsbefaling, med mindre man har sikkert kendskab til sådanne
demonstrationer. I sidste del af strategien ligger blot, at man skulle være omstillings-
parat, for eksempel hvis præsidenten ændrede planer. Der er ikke herved sigtet til
demonstrationer. Et objekt er et sted eller en bygning, ikke en demonstrant.
Han kunne ikke med sikkerhed sige, at han i 2012 har læst eller drøtet indholdet af
den taktiske befaling med Henrik Brix Søndergaard.
Foreholdt, at der i den taktiske befaling afsnit 1.1, trusselsvurdering, og i afsnit 1.3,
strategi, ordret er en gengivelse af de kinesiske bekymringer fra operationsbefalin-
gen, mente ahørte, at det var baggrunden for hele operationen. Ahørte tolkede det
i sammenhæng med, at de blev fulgt af 45 sikkerhedsfolk og livvagter, hvorfor man
kunne frygte, at der kunne opstå to fronter, hvis kineserne følte, at de ”tabte ansigt”,
nemlig dem, der ville ind til VIP’en, og de kinesiske sikkerhedsfolk, der deltog.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1505
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte arbejdede på dagsskitet både 15. og 16. juni 2012. Han var indsatsleder i beg-
ge perioder.
Claus Hjelm Olsen har muligvis været KSN-leder, ahørte huskede det ikke. Han
drøtede ikke sagen forud med Claus Hjelm Olsen og har ikke deltaget i nogen brie-
ing, som Claus Hjelm Olsen forestod.
Det er normalt at kontakte KSN ved demonstrationer. Det er derimod usædvanligt
at kontakte KSN i tilfælde af manifestationer/happenings.
Han ved i dag, at det er usædvanligt, når det i de fælles bestemmelser i den taktiske
befaling indskærpes
”at der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlederen/
KSN – når der sker begivenheder/konstateres forhold, som skønnes at have betydning
for opgaveløsningen af det samlede arrangement f.eks:”
med gentagelse af de kinesiske
bekymringer, men han gjorde sig ikke dengang overvejelser om det. Han har ikke
set tilsvarende i en taktisk befaling. Der er sikkert tale om en afskrit fra operations-
befalingen.
Ahørte mente ikke, at den taktiske befaling blev udleveret til personalet. Han brie-
fede sit personale, når han havde vagten. De var cirka 70 mand, så brieingen foregik
på Artillerivej, hvor der var egnede lokaler.
Han har ved brieingerne givet læst op fra den taktiske befalings afsnit ”situationen”
og ”opgaven”. Han kunne ikke huske, om han briefede om sammenkædningen mel-
lem den kinesiske bekymring og meldepligten til KSN. Han briefede om de afsnit,
som han fandt, var de væsentligste. Han kom i diskussion med Kristian Kjeldsen,
der var udpeget som én af tre gruppeførere ved Kastellet, og det irriterede ahørte, at
Kristian Kjeldsen som gruppefører ikke kendte til, hvilke opgaver han skulle udføre.
Foreholdt Kristian Kjeldsens forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed,
hvoreter ahørte briefede på Station Amager, og der blev briefet om, at tibetan-
ske lag skulle fratages demonstranter, forklarede han, at det er korrekt, at Kristian
Kjeldsen var frustreret over det, der stod i den taktiske befaling om ”opgaven” og ”si-
tuationen”, og over, at han ikke kunne løse opgaven. Ahørte erindrede dog ikke at
have briefet om at fratage tibetanske lag eller om noget, der kunne forstås sådan.
Det er korrekt, at ahørte på et tidspunkt under brieingen henviste til Claus Hjelm
Olsen, fordi han var KSN-leder. Ahørte erindrede ikke, i hvilken forbindelse, men
han kan godt have sagt noget i retning af, at ”det siger Claus Hjelm Olsen”. Han gjor-
de det for at lukke situationen, da stemningen var blevet ophedet, og ahørte var som
tidligere nævnt irriteret over Kristian Kjeldsens manglende kendskab til det at være
gruppefører.
1506
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Foreholdt blandt andet André Møllers forklaring for Den Uahængige Politiklage-
myndighed, hvoreter ahørte briefede om, at præsidenten ikke ville se lag og lig-
nende, og oplyste, at beslutningen var taget højere oppe, erindrede ahørte ikke at
have briefet sådan, heller ikke om, at beslutningen var trufet af et ministerium. Han
kan godt have sagt det sidste uden at have belæg for det.
Kommunikationen går typisk pr. radio og fra grupperne til gruppeføreren, delings-
føreren og dereter til indsatslederen, der melder videre til KSN. Man kunne dog
melde direkte til KSN, hvis der var noget, der hastede. Ahørte mente ikke, at hans
folk kommunikerede internt pr. telefon på dagen.
Ahørte deltog ikke i KSN-leder Claus Hjelm Olsens brieing den 15. juni 2012, men
Henrik Brix Søndergaard har muligvis været der.
Ahørte har givetvis modtaget KSN-ledelsens allemelding om graiti beskrevet i
meldeblanketten vedrørende den 15. juni 2012, kl. 08.50. Han overvejede ikke, hvor-
for det var vigtig at jerne graitien.
Han var sikkert Lima 02-11, men huskede ikke meldingen fra KSN vedrørende den
15. juni 2012 kl. 09.50, til L0211 om at undersøge alle biler i Amaliegade for skjulte
personer/bannere mv..
Hans rute var fra Kastellet til Amaliehaven. Ahørte afgav en eller to grupper til en
anden indsats, og det var en af disse grupper, der foretog anholdelsen af journalisten
ved Den Lille Havfrue.
Han ik en melding om det fra en af de grupper, han havde afgivet. Det er meget mu-
ligt, at han har kaldt og bedt KSN om hjælp til sin egen gruppe 02-11. Anholdelser
skal i reglen gå igennem indsatslederen eller KSN, men det skete ikke her. Ahørte
var ikke selv ved Den Lille Havfrue. Kl. 12.05 meldte han til KSN, at kineserne øn-
skede at fastholde kvinden. Ahørte har givet fået en melding fra egen gruppe. Af-
hørte ved ikke, om kinesiske sikkerhedsfolk i situationen havde nogen myndighed i
forhold til de tilstedeværende politifolk. Ahørte videregav bare meldingerne fra sin
gruppe, der havde brug for assistance. Ahørte havde videregivet ledelsen af grup-
pen til Lima 1 og KSN.
2013:
Ahørte havde ingen forudgående kommunikation med andre myndigheder og/el-
ler repræsentanter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske me-
ningstilkendegivelser.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1507
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
I 2013 var ahørte objektleder for Henrik Brix Søndergaard, der var indsatsleder. Af-
hørte har muligvis deltaget i koordinationsmøder med Henrik Brix Søndergaard og
måske også Mik Bundgaard og en repræsentant fra Københavns Vestegns Politi.
I 2013 drøtede man den presseomtale, der havde været eter besøget i 2012. Drøf-
telsen fandt sted under gennemgang af ”situationen” i den taktiske befaling. Ahørte
er stort set 100 % sikker på, at han ikke deltog i brieingen den 3. juni 2013 kl. 13.00
i Gedestalden.
Ahørte så ikke operationsbefalingen for 2013. Han ik meget sent to opgaver på to
forskellige dage. Han hentede ikke operationsbefalingen på Beredskabsportalen.
I politiet syntes man, at kinesernes holdning til demonstranter var jollet, og at det
stred mod alt at ”skærme”, så de taktiske løsninger skulle udformes, så det ikke kun-
ne misforstås, hvad de gjorde. Internt i gruppen under Henrik Brix Søndergaard tal-
te de derfor om, at der på forhånd skulle være udpeget demonstrationsområder. Af-
hørte erindrede ikke, at de tog andre konkrete initiativer.
Foreholdt egen ahøring hos Den Uahængige Politiklagemyndighed og spurgt om,
hvordan ahørte i givet fald ville have reageret på en demonstration, hvor der eventu-
elt kun deltog én person, forklarede han, at hans opgave som objektleder var at sør-
ge for, at kortegen kom frem til objektet. Det skulle løses, som alle opgaver af den-
ne karakter altid bliver løst. Ahørte ville derfor blot gøre, som han plejede at gøre.
Han mente, at operationsbefalingens afsnit om,
”at man nærer stor bekymring for de-
monstrationer eller lignende i forbindelse med den kinesiske formands besøg”
og
”…
iværksætter en ofensiv indsats … så besøget kan gennemføres … uden at eventuelle
modstandere får mulighed for at lægge hindringer i vejen for besøgets gennemførelse
og uden at gæsterne og deres følge udsættes for attentater og angreb af enhver art”,
var
rettet lidt til i forhold til de tilsvarende afsnit i operationsbefalingen for 2012.
Ahørte var i tvivl om, hvorvidt der blev udarbejdet taktisk befaling for politiaktion
01-01. Opgaverne blev ændret undervejs, og Henrik Brix Søndergaard havde rigtig
travlt i den periode.
Ahørte har måske fået tilsendt den taktiske befaling for Avedøreværket i forbindelse
med, at han eterfølgende skulle svare Kim Lykke Østergaard.
Kommunikationsvejene i 2013 var som i 2012. Ahørte havde kun én gruppe under
sig. Ahørte har nok briefet, men ved ikke på grundlag af hvad, da der ikke fandtes
nogen taktisk befaling. Der var tale om ad hoc opgaver. Ahørte henholdt sig til det
1508
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
i hans notat af 24. juni 2013 anførte om den strategiske hensigt. Ahørte udarbejde-
de notatet, fordi han blev bedt om det af Kim Lykke Østergaard. Det var til brug for
et spørgsmål fra Retsudvalget, og det vidste han godt, da han udarbejdede notatet.
Den 5. juni 2013 befandt ahørte sig i København, ikke ved Avedøreværket.
Foreholdt meldeblanket for den 5. juni 2013 kl. 14.36, hvoreter g 6132 melder
”1.
mand med nepalesisk lag bliver henvist til Vestporten, hvor patr. holder øje med
ham og evt. andre L7-04 underrettet”,
lydil (143441) fra den 5. juni 2013 samt lyd-
il (150248) af 5. juni 2013, forklarede han, at radiokommunikationen giver ham det
indtryk, at politiet agerede som i 2012. Personen blev senere skærmet for kortegen.
Det vidste ahørte ikke, da han afgav sin udtalelse den 24. juni 2013. Gruppeføreren
på 61-32, som han havde talt med inden udarbejdelsen af notatet, sagde heller ikke
noget om det.
Hans samtale med KSN den 6. juni 2013 kl. 13.48 og lydil (134339), hvor han var
Lima 7-07, handlede dels om, at der generelt aldrig må demonstreres på Amalien-
borg, dels at ahørte var tildelt alt for få mand, og at den ene af ahørtes to grupper
kom for sent frem.
Ahørte erindrede ikke, om han havde hentet den operationsbefaling, der er nævnt
i handlingsforløbsrapporten af 6. juni 2013, da han udarbejdede handlingsforløbs-
rapporten. Den person, der blev kørt væk, var ældre, men han var en del af demon-
strationen. Ahørte valgte at transportere ham væk, fordi han var gammel og skrø-
belig og ikke kunne tåle at blive trukket væk. Ahørte opdaterede i systemerne kort
tid eter. Med ”uniformering” mente han gult tøj. Da der var tre personer i gult tøj,
kunne der være tale om starten på en demonstration. I handlingsforløbsrapporten
nævnes også en bil. Ahørte havde ikke styrker til at håndtere det. Det blev klaret af
andre. Der var vist tale om, at den pågældende ik frataget et lag, som ahørte kort
eter foranledigede genudleveret.
Der var under debrieingen stor frustrationer over hændelserne på Amalienborg
Slotsplads. Under forløbet på Amalienborg Slotsplads bad ahørte via KSN om at få
tilsendt lere styrker. De kom hen ad vejen. Under debrieingen var det folkene i de
styrker, der var tilgået, som var meget frustrerede. De manglede forståelse for, hvad
der var sket og hvorfor. Det var det, der var temaet for debrieingen.
2014:
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1509
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var logfører på politiaktion 07-10 Chinese Culture Center. Mik Bundgaard
var chaufør og Mark Østermark Larsen var leder. Som logfører noterer man tids-
punkter, hvis der sker noget væsentligt.
Ahørte var til stede ved kulturhuset, hvor journalisten fra Radio 24syv var kommet
ind. Han blev bortvist, da han ikke havde adgang til arrangementet. Ahørtes gruppe
blev gjort opmærksom på det af enten KSN eller arrangøren.
Mødet afsluttet kl. 15.20
---- o ----
Tuk Bagger
Formand
1510
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 5
PROTOKOL
Den 4. november 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Michael Agerbæk
var mødt med bisidder advokat Martin Cumberland.
Bisidderne advokat Steen Bech, advokat Torben Koch, advokat Mads Kramme, ad-
vokat Stine Gry Johannesen, advokat Knud Meden, advokat Henrik Garlik, advo-
kat Nicolai Westergaard, advokat Jacob Sand, advokat Bjarke Vejby, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Gunnar Homann, advokat Jon Lauritzen, advokat Poul
Heidmann, advokat Jens Lund Mosbek, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat
Lise Lauridsen, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Noaman Azzouzi og advo-
kat John Petersen var mødt.
Advokat Hanne Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Michael Agerbæk bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema.
Michael Agerbæk blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
Ahørte forklarede, at han i maj 2012 gjorde tjeneste ved Københavns Politi som le-
der af Operativ Planlægning og Analyse. I juni 2012 lyttede han til ledelsessekreta-
riatet. Han var ikke involveret i planlægningen af besøget i 2012.
Operativ planlægning og analyse (OPA) er en enhed, der blev oprettet forud for po-
litireformen i 2007. Det er en administrativ stabsfunktion, som ud over analyse hav-
de til opgave at sørge for al planlægning i politikredsen. Ledere i OPA kan aldrig på-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1511
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
lægges et operationelt ansvar. Ansvaret ligger hos den person, som OPA har udpeget
som ansvarlig for opgaven. En ansat fra OPA fungerede i den støttende stabsfunk-
tion for den ansvarlige leder. Ahørte havde reference til chefpolitiinspektøren som
leder af planlægningsgruppen.
OPA aholdt ugentlige møder i operativ stab. I disse møder deltog udvalgte nøgle-
personer, blandt andre ahørte. På møderne blev aktivitetskalenderen gennemgået.
Alle aktiviteter var inddelt i kategorier fra 0-4, alt eter opgavens karakter, og hvor
mange ressourcer der skulle afsættes.
Statsbesøget fra Kina i 2012 lå i kategori 3. Sådanne opgaver tildeles en operationelt
ansvarlig. I dette tilfælde var det Claus Hjelm Olsen. OPA afgav politiassistent Mi-
chael Dekker Poulsen som sekretær til den operationelle afdeling. Michael Dekker
Poulsens opgave som sekretær bestod blandt andet. i at udfærdige operationsbefa-
linger ud fra de modtagne inputs. Senere indsamlede han de udarbejdede taktiske
befalinger.
Planlægningssektionen aholdt ugentlige møder med PET, hvor trusselsbilleder blev
drøtet. Møderne kaldes tirsdagsmøder. Ved speciikke opgaver, for eksempel stats-
besøget, afgav PET en medarbejder til støtte for den operationelle afdeling. Det ske-
te, fordi PET er bindeled mellem vedkommende ministerium og politiet.
Ahørte deltog i starten i møderne med PET, men på et tidspunkt inden 2012 gled
han ud af det og overlod det til Bent Olsen. Det er et sådant ugentligt møde, der er
omtalt i mail af 22. juni 2012 fra PET. Der blev ikke udarbejdet oicielle referater af
disse møder. Man benyttede sig eter behov af håndnotater fra møderne i Køben-
havns Politi. Mogens Lauridsen deltog ikke i disse møder. Bent Olsen deltog altid.
Ahørte deltog ikke i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Politigår-
den.
På daværende tidspunkt var ahørte ikke bekendt med PETs trusselsvurdering af 5.
juni 2012. Han havde ikke set PETs brev af 5. juni 2012, der er stilet til OPA, og det
var der heller ikke grund til, at han skulle. Sådan post ville typisk ende i sektions-
postkassen, hvorfra den ville blive visiteret videre. ”NOBC”, der er anført som mod-
tager af en kopi, er Rigspolitiet.
Operationsbefalingens trusselvurdering vil altid være kopieret fra den trusselsvurde-
ring, der er modtaget fra PET. Ahørte kender ikke til de konkrete omstændigheder
omkring tilblivelsen af operationsbefalingens 1. og 2. udgave i denne sag. Ahørtes
1512
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
navn står nederst på operationsbefalingen, men han har hverken underskrevet den
eller set den.
I 2012 burde operationsbefalinger blive slettet på Beredskabsportalen, når operati-
onen var overstået. De skulle dereter lyttes til ”arkivet”, hvorfra de kunne hentes
frem. Det er forskelligt hvor mange personer, der har adgang til de enkelte operati-
onsbefalinger, men der vil typisk være tale om personer på ledelsesniveau.
Pr. 1. januar 2013 indgik ahørte på ny i OPA, men nu i en anden funktion. Ahørte
havde intet med besøget fra Kina i 2013 at gøre.
Mødet afsluttet kl. 09:45
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1513
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 6
PROTOKOL
Den 4. november 2016 kl. 10:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mogens Norup Lauridsen
var mødt med bisidder advokat Torben Koch.
Bisidderne advokat Steen Bech, advokat Martin Cumberland, advokat Mads Kram-
me, advokat Stine Gry Johannesen, advokat Knud Meden, advokat Henrik Garlik,
advokat Nicolai Westergaard, advokat Jacob Sand, advokat Bjarke Vejby, advokat
Anders Valentiner-Branth, advokat Gunnar Homann, advokat Jon Lauritzen, advo-
kat Poul Heidmann, advokat Jens Lund Mosbek, advokat Karen-Margrethe Schebye,
advokat Lise Lauridsen, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Noaman Azzouzi
og advokat John Petersen var mødt.
Advokat Hanne Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Mogens Norup Lauridsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overord-
net ahøringstema.
Mogens Norup Lauridsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at hans eventuelle tavshedspligt var ophævet. Han blev endvidere gjort be-
kendt med, at ahøringen lydoptages.
Vedr. 2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 var politiinspektør og leder af Beredskabsenheden
ved Københavns Politi.
Besøget fra Kina var på planlægningsniveau 3. Der skal i så fald udpeges en opera-
tionelt ansvarlig, som i dette tilfælde blev Claus Hjelm Olsen. Han refererede til af-
1514
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hørte. Claus Hjelm Olsen blev udpeget, fordi han havde bagvagten den uge. Han er
desuden en af Danmarks bedste KSN-ledere. Han var derfor i ahørtes optik det rig-
tige valg til opgaven som operationelt ansvarlig.
Ahørte har ikke hat nogen forudgående kommunikation med andre myndigheder
og/eller repræsentanter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske
meningstilkendegivelser. Han blev heller ikke orienteret af pk. Niels Gert Dehlend-
orf i maj/juni 2012 om det møde med kinesiske repræsentanter, som Dehlendorf
havde deltaget i. Der var sandsynligvis tale om en kontakt om den konkrete opgave,
fordi Dehlendorf var indsatsleder på politiindsatsen vedrørende præsidentens hotel.
Vedrørende ahørtes deltagelse i møder, hvor også repræsentanter fra PET deltog,
forklarede han, at han forud for besøget kun deltog i et indledende stabsmøde den
11. maj 2012. PET deltog også. Han deltog ikke i andre møder med PET.
Mailen af 22. juni 2012 fra Jesper Grønbech, PET, handler om evaluering af det be-
søg, Hillary Clinton netop havde alagt. Der havde været problemer med orienterin-
gen til Københavns Politi. Det handlede om sikkerhed og ressourcer.
Ahørte deltog ikke i tirsdagsmøderne med PET og heller ikke i ad hoc-møder. Af-
hørte deltog ikke i møder i planlægningsstaben. Ahørte ledede møderne i operativ
stab, hvor man ik status på, hvor langt man var nået i planlægningen af kommende
opgaver. Møderne blev aholdt hver tirsdag, men handlede ikke speciikt om besø-
get fra Kina.
Han havde ikke kontakt til Michael Dekker Poulsen og deltog ikke i det stabsmøde
1. juni 2012, som Dekker Poulsen indkaldte til i mail af 31. maj 2012. Ahørte vidste
ikke, om mødet blev aholdt. Som udgangspunkt deltog ahørte ikke i sådanne mø-
der, når der var tale om en opgave på planlægningsniveau 3, med mindre der forelå
noget helt specielt, og det gjorde der ikke på daværende tidspunkt.
Vedrørende Claus Hjelm Olsens mail af 6. juni 2012 til ”KBH FP Adm Logistik”, hvor
1. udg. af programmet er vedhætet, og hvor Hjelm Olsen nævner, at Mogens Norup
Lauridsen og han har
”noget i formiddag med strategisk stab”,
og hvor det dereter
anføres:
”Tror det er vigtigt at vi gør os stærke på lankerne så vi kan forhindre alt for
mange Falungong eller hvad de hedder og så Fri Tibet folk”,
oplyste ahørte, at mailen
er sendt til alle i logistikafdelingen. Ahørte erindrede ikke noget møde med Claus
Hjelm Olsen i anledning af dennes mail.
Han var ikke var inde over beslutningen om, at Henrik Oryé skulle være indsats-
leder. Det var Claus Hjelm Olsens beslutning. Der var reelt kun to indsatsledere at
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1515
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
vælge mellem i Beredskabsafdelingen, og Oryé var den ene. Oryé, Hjelm Olsen, Pe-
ter Olesen Dahl og ahørte selv sad fysisk tæt på hinanden på ledelsesgangen i Be-
redskabsafdelingen.
Han var ikke involveret i Lima 1’s (Oryés) rolle, herunder hvilke politiaktioner, han
skulle være indsatsleder for. En koordinerende indsatsleder kan i visse eller alle situ-
ationer have ansvaret for andre politiaktioner. I så fald vil det blive skrevet ind i de
taktiske befalinger, og det er det, der tilsyneladende fremgår af operationsbefalingen
med hensyn til Oryé.
Ahørte deltog ikke i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Politigår-
den.
Når det af operationsbefalingen fremgår, at den overordnede politimæssige ledelse
skulle varetages af ahørte, indebærer det, at ahørte ville skulle overtage ledelsen,
hvis der skete nogen utilsigtet. Han var kun på sit kontor den ene dag under besøget.
Han blev den dag stillet spørgsmål fra Ekstra Bladet om anholdelsen af en journalist
ved Langelinie. Ahørte gik ned til Claus Hjelm Olsen i KSN og spurgte om episo-
den. Han var ikke i KSN udover det kvarter, denne samtale varede.
Ahørte forklarede vedrørende Michael Dekker Poulsens mail af 10. maj 2012 til af-
hørte og ahørtes svar samme dag om, at han har atalt med Stefen Sørensen,
”at I
som udgangspunkt benytter den samme strategi som ved Fr. Clintons besøg … ”,
at
Stefen Sørensen var ansat i Operativ Planlægning og Analyse. Ahørte havde ikke
mere med den operationelle planlægning at gøre eter denne mail, bortset fra gene-
relle orienteringer som blev givet i operationel stab. Derudover talte ahørte med
Hjelm Olsen om den anmeldte demonstration på Rådhuspladsen. Ahørte foreslog
demonstrationen lyttet, da delegationen ikke kom til Rådhuspladsen. De drøtede
det og atalte, at demonstrationen i stedet kunne holdes på Højbro Plads.
Ahørte blev foreholdt redegørelse fra Beredskabsenheden af 30. september 2015, un-
derskrevet af politiinspektør Peter Dahl, hvoraf fremgår:
”En operationsbefaling udfærdiges indledningsvis af Plan- og Sikkerhedssektion på
mandat fra den overordnede operations ansvarlige og af denne fremgår det hvilke po-
litiaktioner der skal udfærdige taktiske befalinger (underliggende og mere detaljere-
de planer) Disse udfærdiges af de udpegede Politiaktionsansvarlige. (Taktiske ledere).
De taktiske befalinger indsendes af de politiaktionsansvarlige til Plan- og Sikkerheds-
sektion der sikrer fremsendelse til den udpegede operationsansvarlige og sikrer en sam-
1516
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
let opbevaring af de enkelte plansæt, for de enkelte indsatser, til senere brug og doku-
mentation.”
Ahørte forklarede, at han ikke er enig i det anførte, når der er tale om besøg på ni-
veau 3. I så fald udarbejdes de taktiske befalinger på mandat fra den operationsan-
svarlige, og de skal beskrive den konkrete politiaktion i forhold til det, der står i ope-
rationsbefalingen. Når de taktiske befalinger lægges sammen, skal de i princippet
løte opgaven i operationsbefalingen.
Han ik løbende orientering, og det var vel derfor, han modtog Michael Dekker
Poulsens mail af 14. juni 2012, hvoraf fremgår, at alle taktiske befalinger var mod-
taget og lagt på Beredskabsportalen. Alle politiledere havde adgang til Beredskabs-
portalen. Operationsbefalinger og taktiske befalinger bliver ikke liggende på Bered-
skabsportalen, men gemmes eter aktionen et andet sted.
Ahørte mente ikke, at 2. udgaven af operationsbefalingen kan være udarbejdet den
10. maj 2012. Ahørte har heller ikke set ændringerne for politiaktion 04-01. Claus
Hjelm Olsen burde havde talt med ahørte, inden ændringerne blev indskrevet, men
det gjorde han ikke. Ahørte var ikke bekendt med grunden hertil. Ahørte havde in-
gen viden om, at Claus Hjelm Olsen har været i dialog med andre myndigheder. PET
kan dog godt have deltaget i planlægningsmøderne.
Det er normalt at kopiere PETs trusselsvurdering over i operationsbefalingen og at
copy paste fra operationsbefalingen over i de taktiske befalinger.
På det første møde 11. maj 2012 ik ahørte 1. udgave af operationsbefalingen. Indhol-
det var ikke odiøst. Ahørte ik ikke orientering om og gav ikke ordrer om, at præsi-
dentens skulle skærmes fra demonstranter.
Ahørte har ikke drøtet det i operationsbefalingen anførte om PETs betragtninger
med hensyn til de kinesiske bekymringer med andre på ledelsesgangen. Sådanne be-
tragtninger italesættes af PET i trusselsvurderingen, hver gang der er kinesisk besøg.
Det var fx. tilfældet under besøgene i 2002 og 2009, men det har vist ikke før været
skrevet ind i trusselsvurderingen. Han har ikke hat nogen dialog med PET om det.
Ahørte opfattede det generelt som om, at PET over for de, der var bekymrede, nu
kunne sige, at bekymringen var givet videre. PET gav ingen ordrer og heller ingen
anbefalinger i anledning af det anførte. Ahørte tillagde det derfor ikke nogen betyd-
ning. Ahørte drøtede det ikke med Claus Hjelm Olsen, der kunne kontakte ahørte,
hvis han var i tvivl om noget.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1517
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte forstår ikke, hvad der menes, når der i operationsbefalingen, afsnit 3.0 Ud-
førelsen – Manøvreide, står:
”Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved
objekter og eskorteruter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og ob-
jekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er syn-
lig fra eskorteruten og objekter.”
Det kan misforstås, og det er uheldigt, det står der. Eter sin ordlyd står der, at de-
monstranter ikke må kunne ses fra eskorten og objekterne. Ahørte vidste ikke,
hvem der har formuleret dette afsnit.
Det er meget usædvanligt, når der i den taktiske befaling for Politiaktion 04-01, i af-
snit 2.0, opgave, står:
”… og sikrer at evt. banner, demonstranter …”
. Han læste imid-
lertid ikke den taktiske befaling dengang, da den blev lagt på Beredskabsportalen.
Han har ikke tidligere set Claus Hjelm Olsens mail af den 14. juni 2012 til Lars-Ole
Karlsen, hvori han blandt andet skrev:
” … Jeg har kun et håb og det er jer to. Det her
stiller langt større udfordringer til jer i og med I har den vigtigste opgave af dem alle,
nemlig at spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer, happenings mv. I må virkelig
pæppe dem op så de er super skarpe når præsidenten er på køretur. Vi tåler simpelthen
ikke dumme situationer. Skal vi redde lidt bedre økonomiske vilkår til nationen og må-
ske deraf et dryp til politiet, ligger det på jeres skuldre. Jeg tror på at I to gør en forskel.”
Han vidste ikke, hvad Claus Hjelm Olsen sigtede til.
Ahørte lyttede ikke med på KSN 15.-16. juni 2012 og deltog ikke i Claus Hjelm Ol-
sens brieing om morgenen den 15. juni 2012.
Hans udtalelse i TV2 Nyhederne den 15. juni 2012 kl. 19.00, om, at der ikke var no-
gen, der havde besluttet, at den kinesiske præsident hverken skulle se eller høre de-
monstranterne, og at det kun gik ud på at skabe den fornødne sikkerhed, bygger på
oplysninger fra Claus Hjelm Olsen eller Henrik Oryé. Han ik at vide, at Dronnin-
gen var kommet kørende, og at det ik nogle demonstranter til at bevæge sig mod
slotspladsen, og at det var derfor, bilerne blev kørt frem. Når ahørte talte om, at det
udelukkende handlede om sikkerhed, gjorde han det eter sin overbevisning på da-
værende tidspunkt. Hvis han havde set indholdet af operationsbefalingen og af den
taktiske befaling for politiaktion 04-01, ville han ikke have udtalt sig sådan.
Han var i Portugal fra den 17. juni 2012 og 3-4 dage frem og deltog derfor ikke i mø-
det i chefgruppen den 18. juni 2012. Han har sikkert modtaget referatet, men han har
ikke af Aabye fået at vide, at han skulle følge op på noget. Da han vendte hjem fra
Portugal, havde Claus Hjelm Olsen lavet en redegørelse om hændelserne på Højbro
Plads. Ahørte drøtede ikke indholdet med Claus Hjelm Olsen.
1518
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han havde set Claus Hjelm Olsens redegørelse af 19. juni 2012, men ikke i øvrigt væ-
ret inde over det, der er anført i de forskellige udtalelser til brug for Retsudvalget
omkring hændelserne på Højbro Plads.
Ahørte kunne ikke huske, om han så Oryés redegørelse af 26. juni 2012 om hæn-
delsen ved Langelinie, inden den blev sendt. Ahørte spurgte på et tidspunkt Oryé
om, hvad der var foregået, og hvad baggrunden var. Ahørte kunne ikke huske Oryés
svar. Ahørte kontaktede ikke den pågældende kvindelige kollega, Lise Zacho Møl-
ler, som foretog visitationen. Lise Zachos ændring i hendes notits af 28. juni 2012,
sagde ikke ahørte noget.
Ahørte kunne ikke huske, om han har set Claus Hjelm Olsens mail af 10. juli 2012
til Peter Olesen Dahl.
I forbindelse med interviews søgte ahørte oplysninger om, hvad der var foregået,
både hos Oryé og hos Hjelm Olsen, og de svarede nogenlunde fornutigt. Havde det
ikke været tilfældet, ville han have reageret og undersøgt sagen yderligere.
Ahørte så på et tidspunkt klagen fra advokat Claus Bonnez, men han kunne ikke
huske hvornår. Hvis ledelsessekretariatet har anmodet om et bidrag, har ahørte ud-
delegeret denne opgave, formentlig til Hjelm Olsen eller Oryé.
Eter Københavns Byrets dom af 18. februar 2014, forsøgte ahørte ad lere omgange
at identiicere de betjente, der deltog i Kongens Have, men ahørte kunne ikke huske
præcist hvornår i forløbet.
Han huskede ikke, om han drøtede Jeppe Syrach Bomholts mail af 3. marts 2014
med Claus Hjelm Olsen, der videresendte mailen til ahørte. De har talt sammen le-
re gange. Ahørte modtog et billede fra Hjelm Olsen. Det sendte han rundt i politi-
kredsene, men det hjalp ikke med til at identiicere betjentene.
Eter modtagelse af mailen af 26. marts 2014 fra Anders Højmark Andersen fra Støt-
tekomiteen for Tibet, prøvede man at inde frem til ikke bare tre, men seks-syv kol-
leger. Først senere lykkedes det at identiicere to af de tre kolleger i Kongens Have.
Forinden havde undersøgelsen ligget stille i en periode, fordi politidirektøren var
betænkelig med hensyn til at anvendte POLNET til identiikationen. Ahørtes ind-
tryk var, at alle, også i Ledelsessekretariatet, gerne ville inde frem til de pågældende
kolleger. Dels var sagen anket. Dels blev Københavns Politi udstillet som nogen, der
ikke kunne inde sine egne folk. Den 9. februar 2015 var de to identiiceret. Ahørte
talte ikke med de to pågældende. Ahørte bad Klaus Pedersen tage en snak med dem
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1519
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
og videregive det til ledelsessekretariatet. Det var ikke ahørtes beslutning, om de på-
gældende skulle føres som vidner eller ej.
Ahørte talte med Oryé inden interviewet til Weekendavisen den 28. februar 2014.
Oryé syntes, at de kinesiske sikkerhedsfolk havde været rimeligt irriterende. Han
havde diskuteret med lere af dem. De bevæbnede kinesiske sikkerhedsfolk var led-
saget af en PET-mand. De bevæbnede kinesiske sikkerhedsvagter ville typisk hen-
vende sig til Københavns Politi gennem PET, hvis der var noget, de ønskede at hen-
lede opmærksomheden på.
Vedr. 2013:
Ahørte havde samme funktion som under 2012-besøget og var ikke involveret i ud-
arbejdelsen af operationsbefalingen. Han overtog funktionen eter Jørgen Skov på et
tidspunkt i forløbet.
Ahørte havde en snak med Kim Lykke Østergaard, der skulle være operationelt an-
svarlig. De tog afsæt i kritikken fra 2012 og atalte, at Østergaard på et møde med re-
præsentanter for Kina skulle klargøre, at demonstranter gerne måtte kunne ses, blot
det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Østergaard blev blandt andet valgt, fordi han havde drillet Claus Hjelm Olsen med
den måde, hvorpå besøget i 2012 var blevet afviklet.
Ahørte blev foreholdt Bent Olsens mail til Kim Lykke Østergaard, Steen Søder, cc.
Mogens Norup Lauridsen og Jørgen Skov af 7. maj 2013, hvori oplyses:
” … der skal
være møde med PET – Ambassaden og UM den 8. maj. Den 16. og 17. kommer der et
forrider team fra Kina, så først omkring den 21, 22, maj kan der aholdes et stabsmø-
de!”.
Ahørte forklarede, at det må være dette møde, han havde talt med Østergaard om.
Ellers har det været mødet med PET på den kinesiske ambassade den 23. maj 2013.
Ahørte deltog ikke i stabsmødet den 22. maj 2013 kl. 9.00, og modtog heller ikke
indkaldelsen.
Når Kim Lykke Østergaard i mail af 21. maj 2013 til Jørgen Skov, cc. Anders Ellegaard
skriver:
” … idet sidst vi havde besøg af en højstående kineser var der forholdsordre
om, at demonstrationer og lign. absolut ikke måtte kunne ses fra eskorten eller ved ob-
jekter!!! …”,
er det, fordi det blev til en forholdsordre, når det blev medtaget i de tak-
tiske befalinger, men det er ikke en befalingsteknisk korrekt fremgangsmåde. Det var
1520
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
dengang ikke ahørtes opfattelse, at forholdsordren i 2012 blev overholdt nidkært og
med anvendelse af den fornødne magt.
Når demonstranter placeres et stykke fra VIP’en, som det er beskrevet i Kim Lykke
Østergaards mail af 23. maj 2013 til Jørgen Skov, er det for at imødegå en eventuel
sikkerhedsmæssig risiko.
Ahørte kunne ikke huske, hvornår han blev bekendt med indholdet af operations-
befalingen for 2013. Han har i hvert fald set den sidste udgave, som var 9. udgave.
Erfaringerne fra 2012-besøget skulle være indføjet i 2013, men det er ikke sket særlig
tydeligt. Det ligger imidlertid implicit i, at der er ret til at demonstrere i Danmark.
Strategiens tekst er det, ahørte skrev i mail af 30. maj 2013. Meningen er blot, at pro-
grammet skal gennemføres. Det anførte i manøvreideen, næstsidste bullit, er helt
sædvanligt med hensyn til demonstrationer. Det er normalt at melde dem til KSN.
I 2013 forsøgte man at imødegå de situationer, der havde været i 2012. Dengang, i
2013, vidste man dog ikke så meget om 2012-besøget, som man gør i dag.
Ahørte var ikke bekendt med indholdet af de taktiske befalinger.
Ahørte kunne ikke huske, hvor han fysisk befandt sig under besøget, men han har
sandsynligvis befundet sig på Politigården.
Han talte ikke med Bjarke Alberts om indholdet af hans notat af 5. juli 2013 inden
afgivelsen.
Indholdet af Kim Lykke Østergaards mail i mailtråd af 5. juli 2013 hvor blandt andet
fremgår:
”… og supplerende kan jeg oplyse, at der heller ikke i min overordnede brie-
ing på noget tidspunkt har indgået, at nogen skulle fratages nogen som helst beklæd-
ning eller lag eller lign. TVÆRT-IMOD! Faktisk blev det pointeret, at vi skulle agere
med konduite netop på baggrund af tidl. Kinesiske besøg, hvor der havde været lign.
hændelser jf. Ekstrabladet …”
svarer til, hvad ahørte og Kim Lykke Østergaard hav-
de atalt.
Af besøget i 2013, hvor der også blev rejst kritik af politiets indsats, lærte Køben-
havns Politi, at tankerne om håndteringen af demonstranter skulle gøres endnu
mere eksplicit.
Ahørte mente at have stillet nogen i udsigt at lave en samlet evaluering af besøget.
Ahørte huskede dog ikke præcist, hvorfor Kim Lykke Østergaards samlede endelige
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1521
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
evaluering af 12. august 2013 blev udarbejdet. Muligvis har politidirektøren lovet en
samlet evaluering på et møde med repræsentanter for Falun Gong.
Ahørte deltog sammen med blandt andre politidirektøren i et møde den 19. sep-
tember 2013 med tre repræsentanter for Falun Gong. To af dem var blevet lyttet fra
Amalienborg Slotsplads. Det var ældre mennesker. De ville gerne have en undskyld-
ning.
Da ahørte i en artikel i Jyllands-Posten den 2. marts 2014, afviste, at der forud for de
kinesiske besøg blev givet en overordnet instruks om at slå ned på lag, kendte han
ikke til andet, end at tingene var sket, som det var anført i høringssvarene til Retsud-
valget. På det tidspunkt kendte han således operationsbefalingens afsnit om politi-
aktion 04-01 i 2012, hvori demonstranter ikke nævnes, men han kendte ikke den tak-
tiske befaling for denne politiaktion, hvor håndteringen af demonstranter nævnes.
Vedr. 2014:
I 2014 var der endnu mere fokus på, at tingene blev gjort rigtigt. Ahørte var derfor
lidt mere inde over strategien med hensyn til at give rum for demonstrationer og
ytringer. Men det var Peter Olesen Dahl, der havde det operationelle ansvar. Bag-
grunden var, at de havde forsøgt at gøre det rigtigt i 2013, men alligevel havde fået
kritik. Derfor skulle de nu virkelig ”stramme balderne”.
Ahørte mente, at ændringerne anført i udkastet til operationsbefalingen blev indfø-
jet i operationsbefalingen. Ahørte vidste ikke, hvorfor ændringsforslagene ikke kom
med i den endelige udgave eter stabsmødet, men det undrede ham. Det var oprin-
delig ahørtes forslag. Det var planskriveren og Peter Olesen Dahl, der havde ansva-
ret for indholdet af den endelige operationsbefaling. Ahørte havde ikke talt med
PET om, hvad der skulle stå i operationsbefalingen.
Det eterfølgende forløb:
I forbindelse med, at der var meget fokus på sagen, tjekkede ahørte operationsbefa-
lingens afsnit om de enkelte politiaktioner, herunder om politiaktion 04-01. Afsnit-
tet i operationsbefalingen for 2012 om at sikre, at demonstranter ikke måtte ses af
præsidenten, burde have stået under politiaktion 04-01, men det gjorde det ikke. Det
stod et helt andet sted, under manøvreide, hvilket er befalingsmæssigt ukorrekt. Af-
hørte kan i dag ærgre sig over, at han ikke i 2012 tjekkede hele operationsbefalingens
indhold. Først i september 2015, da han lagde de tre operationsbefalinger for 2012,
2013 og 2014 ved siden af hinanden, blev han opmærksom på manøvreideen i opera-
tionsbefalingen for 2012. Han orienterede straks politidirektøren.
1522
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
De ledere, der sad fysisk tæt, talte sammen om de enkelte konkrete episoder, men
ikke om det generelle. Ahørte havde tillid til de informationer, han ik fra Claus
Hjelm Olsen.
Mødet afsluttet kl. 12:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1523
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 7
PROTOKOL
Den 4. november 2016 kl. 13:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Henrik Oryé
var mødt med bisidder advokat Mads Kramme.
Bisidderne advokat Steen Bech, advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch,
advokat Stine Gry Johannesen, advokat Knud Meden, advokat Henrik Garlik, advo-
kat Nicolai Westergaard, advokat Jacob Sand, advokat Bjarke Vejby, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Gunnar Homann, advokat Jon Lauritzen, advokat Poul
Heidmann, advokat Jens Lund Mosbek, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat
Lise Lauridsen, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Noaman Azzouzi, advokat
John Petersen og advokat Mikael Bernhot var mødt.
Advokat Hanne Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Advokat Naja Wærness Larsen mødte kl. 13:15.
Henrik Oryé bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema.
Henrik Oryé blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at hans
eventuelle tavshedspligt var ophævet. Han blev endvidere gjort bekendt med, at af-
høringen lydoptages.
Ahørte forklarede, at han i maj 2012 gjorde tjeneste som central enhedsleder ved
Københavns Politi med rang af politikommissær. Han var fysisk placeret på ”stjerne-
gangen” på Politigården i nærheden af Mogens Lauridsen, Claus Rønnegaard, Claus
Hjelm Olsen og muligvis Michael Agerbæk.
1524
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte har ikke deltaget i møder med andre danske myndigheder, herunder PET,
eller i møder med repræsentanter for de kinesiske myndigheder.
Ahørte deltog i de ugentlige stabsmøder (tirsdagsmøder) i Lille Stab sammen med
ahørtes kollega Rønnegaard, repræsentanter fra stationerne, en repræsentant fra
Beredskabsenheden og en repræsentant fra Eterforskningsenheden. Ahørte kunne
ikke huske, om der også deltog repræsentanter fra PET. Der blev udarbejdet refera-
ter. Ahørte vidste ikke, om de i 2012 blev gemt elektronisk.
Ahørte vidste ikke, hvem i Københavns Politi, der havde kontakt med de kinesiske
myndigheder, men det kan for eksempel Dehlendorf sagtens have hat.
Ahørte blev først tildelt opgaver under Kina-besøget få dage før, det skulle inde
sted. Han aløste Rønnegaard, der i stedet skulle varetage et besøg af Retsudvalget
på Christiania.
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i et stabsmøde den 11. maj 2012, og heller
ikke, om han deltog i et stabsmøde den 1. juni 2012.
Ahørte modtog ikke Claus Hjelm Olsens mail af 6. juni 2012 til KBH FP Adm Logi-
stik. Han vidste ikke, hvad Hjelm Olsen kan have ment med ”lankerne”, ligesom af-
hørte ikke vidste, hvad Hjelm Olsen i øvrigt sigtede til med sin mail.
Ahørte havde ikke forud for den 7. juni 2012 drøtet med Hjelm Olsen, Dekker eller
andre, at ahørte skulle være objekt Lima under besøget fra Kina. Det ville ikke være
normalt at indsætte en central indsatsleder på denne post. Det var Mogens Laurid-
sen, ikke Claus Hjelm Olsen, der tildelte ahørte Kina-besøget. Det var en ordre,
der ikke blev diskuteret. Til gengæld ik Rønnegaard besøget på Christiania. Ahør-
te mente ikke, at Claus Hjelm Olsen har hat indlydelse på Mogens Lauridsens be-
slutning.
Operationel reserve 02-01omfattede eter ahørtes opfattelse også politiaktion 01-01.
De to aktioner smeltede sammen med ahørte som indsatsleder. Formuleringen i
operationsbefalingen under Trin 2, er rodet. Det kan være, fordi operationel reserve
er koblet på i sidste øjeblik. At være ansvarlig for de to aktioner 02-11 og 04-01 betød,
at de to andre indsatsledere skulle referere til ahørte, der således blev et indskudt
mellemled mellem dem og KSN. På dagen blev de to andre indsatsledere imidler-
tid styret af KSN og ikke af ahørte. Det var KSNs valg. Det anførte blev således ikke
gennemført.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1525
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var Lima 1, og hans aktion skulle tage sig af pludseligt opståede, utilsigtede
hændelser, så der var egentlig ikke tvivl om, at han som Lima 1 var overordnet leder.
Det var meget fornutigt, at KSN på dagen valgte at styre 02-11 og 04-01.
Ahørte deltog i debrieingen. Ahørtes kommentarer, anført i referatet, er en mild
måde at udtrykke utilfredshed med, at KSN havde overtaget de to andre styrker. Af-
hørte ønskede klarhed over, hvem der gjorde hvad, hvis der skete noget alvorligt. Det
er svært, hvis det er KSN, der styrer. Om Claus Hjelm Olsens bemærkning til refe-
ratet om, hvem der var overordnet indsatsleder, kunne ahørte ikke udtale sig. Det
måtte man spørge Hjelm Olsen om.
Ahørte forklarede, at det var KSN, der besluttede at afskærme demonstrationen på
Højbro Plads ved at køre vogne frem.
Ahørte deltog i brieing den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Politigården,
som der indkaldes til i alle 4 udgaver af operationsbefalingen. Det var Hjelm Olsen,
der briefede i sin egenskab af KSN-leder. Ahørte huskede ikke, om Mogens Laurid-
sen var til stede. Alle ledere, der skulle deltage, var indkaldt. Ahørte kunne ikke hu-
ske, om operationsbefalingen var fremme. Det vil den typisk være. Ahørte kunne
ikke huske, hvor lang tid brieingen varede. Ahørte sagde ikke noget. Ahørte hu-
skede ikke, om andre indsatsledere tog ordet. Ahørte kunne ikke huske, om Hjelm
Olsen briefede om lag, bannere og afskærmning.
Ledelsen blev reelt kørt af KSN på trin 2. Mogens Lauridsen ville som overordnet
leder kun træde ind, hvis man gik et trin op. Det skete for eksempel under COP 15
få år forinden. Ahørte vidste ikke, om Mogens Lauridsen var i KSN de pågælden-
de dage.
Ahørte blev foreholdt en redegørelse fra Beredskabsenheden af 30. september 2015,
underskrevet af politiinspektør Peter Dahl, hvoraf fremgår:
”En operationsbefaling udfærdiges indledningsvis af Plan- og Sikkerhedssektion på
mandat fra den overordnede operations ansvarlige og af denne fremgår det hvilke po-
litiaktioner der skal udfærdige taktiske befalinger (underliggende og mere detaljerede
planer) Disse udfærdiges af de udpegede Politiaktionsansvarlige. (Taktiske ledere)
De taktiske befalinger indsendes af de politiaktionsansvarlige til Plan- og Sikkerheds-
sektion der sikrer fremsendelse til den udpegede operationsansvarlige og sikrer en sam-
let opbevaring af de enkelte plansæt, for de enkelte indsatser, til senere brug og doku-
mentation.”
1526
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte kunne bekræte, at det var gældende procedure i 2012 og også senere. Som
taktisk leder kigger man eter, om der skal udarbejdes taktisk befaling. I givet fald
går man i gang med at skrive den. Foreholdt Mogens Lauridsens forklaring herom,
forklarede ahørte, at det er Mogens Lauridsen, der bestemmer, om han vil gå ind i
indholdet af operationsbefalingen, eller om dette overlades til KSN.
Under 2012-besøget var Michael Dekker Poulsen pennefører for KSN, men han var
ikke ansvarlig for indholdet. Ahørte vidste ikke, om det samme gælder Agerbæk,
der står som medunderskriver på operationsbefalingen.
Ahørte vidste ikke, om han har set de tidlige udkast af operationsbefalingen. Det
ville han typisk kun gøre, hvis han var sat til en opgave, og det var han ikke den 10.
maj 2012, hvor 1. udgaven forelå.
Ahørte forklarede, at han ikke ved, om det kan karakteriseres som en trusselsvurde-
ring, når der i operationsbefalingens trusselvurdering står om den kinesiske ambas-
sades bekymring for,
”at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse
med præsidentens besøg”,
og at kineserne eter PET’s opfattelse ikke er bekymret for
præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men
”det er meget afgørende for
dem, at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignende”.
Som mobiltaktisk indsatsleder koncentrerede ahørte sig om, hvorvidt der var risiko
for større demonstrationer. Det ville have været naturligt, om Hjelm Olsen oplæste
denne trusselsvurdering under brieingen af lederne. Ahørte har ikke med Hjelm
Olsen drøtet, hvordan trusselsvurderingen skulle opfattes.
Ahørte kunne ikke huske, om han dengang så PETs brev af 5. juni 2012 til Køben-
havns Politi, OPA, men det kunne han godt have gjort. Alle sådanne dokumenter
samles på Beredskabsportalen. For ahørte var det programmet for besøget, der var
interessant. Hvis der havde været en alvorlig trussel, ville ahørte have vidst det, in-
den han gik til brieing. Ahørte har helt sikkert hat en tidsplan med til brieingen.
Ahørte forklarede vedrørende operationsbefalingen, at da der ikke var nogen reel
alvorlig trussel, var der ingen grund til at udarbejde en taktisk befaling for operatio-
nel reserve 02-01. Ahørte havde på dagen kun to-tre mand under sig.
Når der etableres operationel reserve/Lima 1, falder det meget ote på ahørte. Af-
hørte havde ingen kommentarer til, at afsnittet fra manøvreideen ikke er overført til
hans egen politiaktion. Ahørte kiggede på de anmeldte demonstrationer, talte med
demonstrationslederne og meldte et situationsbillede til KSN blandt andet med hen-
syn til, hvor mange der deltog.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1527
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte huskede ikke at have fået forholdsordre fra KSN eller andre om, at præsi-
denten skulle skærmes for lag, bannere og demonstranter.
Ahørte gjorde sig ikke bekendt med de taktiske befalinger for politiaktion 04-01 og
02-11, som han på papiret var leder af. Han læser ikke alle de taktiske befalinger. Han
kunne derfor ikke forklare, hvorfor ordet ”bannere” er kommet ind i den taktiske be-
faling for politiaktion 04-01.
Han vidste ikke, hvorfor Kim Lykke Østergaard i sin mail af 21. april 2013 med blandt
andet evaluering af 2012-besøget, skriver, at der var tale om en forholdsordre. Det
havde ahørte ikke kommentarer til. Ahørte så det ikke som sin opgave at jerne
bannere eller lag fra folk.
Når der i operationsbefalingen og i den taktiske befaling for politiaktion 02-11 står,
at man straks skulle kontakte KSN, hvis man blev opmærksom på demonstrationer
eller manifestationer/happenings, bekrætede det for ahørte, at de pågældende ikke
har fået opfattelsen af, at der skulle refereres til Lima 1. Ifølge ordlyden skulle der
meldes om demonstranter til KSN, ikke til ahørte. Det var så op til KSN at udstik-
ke forholdsordre. Ordlyden er set i mange forskellige planer. Det er blot et spørgs-
mål om at give en situationsrapport til KSN. Ahørte vidste ikke, om der har været
lignende passager i andre operationsbefalinger og taktiske befalinger. Ahørte havde
ikke læst det, men det var ahørtes opfattelse, at det ikke skader at melde ind til KSN,
hvis man observerer en med et lag på et gadehjørne.
Claus Hjelm Olsen har sikkert under brieingen den 12. juni 2012 læst op af opera-
tionsbefalingen, at der skulle planlægges for at kunne håndtere bevogtning af ikke
kendte/pludseligt opståede objekter, men ahørte huskede det ikke. Han turde ikke
sige, om han har set sådanne passager i en befaling før.
Ahørte kørte rundt med en logfører, en radioordonans og en chaufør. Den 14. juni
2012 var ahørte i luthavnen. Den 15. juni 2012 kørte ahørte dertil, som KSN bad
om. Ahørte lyttede med på KSN.
Ahørte kunne ikke huske, om han deltog i Claus Hjelm Olsens brieing den 15. juni
2012 om morgenen, men han mente det ikke.
Han har hørt KSNs allemelding om graiti, hvis den var meldt ud. Ahørte gjorde sig
ikke særlige tanker om det.
Foreholdt meldeblanket, kl. 9.49:
”Lima 1: Amaliegade skal tjekkes for personer i par-
kerede biler”,
og kl. 9.50:
”L0211: Bevogtningsgruppen kan undersøge alle biler i Ama-
1528
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
liegade for skjulte personer/bannere mv.”,
oplyste ahørte, at det er en melding fra
KSN til ahørte.
Han meldte til KSN kl. 100202, at Jennifer Luna Pedersen var bortvist fra Amalien-
borg. Kvinden var interessant, fordi hun havde et lag og tidligere var observeret. Af-
hørte så hende som en aktivist. At ahørte nævnte hendes lag i meldingen, var blot
til oplysning for KSN. Det samme sker ved meldinger om autonome demonstratio-
ner eller om rivaliserende fodboldtilhængere.
Situationen ved Langelinie var kaotisk, og indsatslederen, Mark Larsen, kunne ikke
nå frem. Da ahørte kom frem, skulle der ryddes hurtigt op, fordi præsidenten var
lige ved at ankomme. Man spottede derfor hurtigt personer, der markerede sig. Af-
hørte havde kun enheden Delta 11-02, som han sendte dertil. Ahørte kan ikke huske,
hvor stor den var, men en fuld deling består af 38 personer. Senere bekrætede af-
hørte overfor KSN at den person, han meldte ind om kl. 115218, 120513 og 120546, var
den samme person, de var stødt på tidligere på dagen. Hun skulle holdes fast, fordi
hun var aktivist. Ahørte kunne ikke huske, hvorfor det var ahørte, og ikke KSN,
der gav ordren. Måske har KSN ringet til ahørte og bedt ham få styr på den pågæl-
dende. Kinesernes bekymring betød ikke nogen specielt. Den blev behandlet som
enhver anden borger, der melder noget ind.
Ahørte havde kun det politimæssige ansvar for sin egen deling. Den kvinde, han
forklarede om i Københavns byret, er den samme kvinde, som ahørte meldte ind
til KSN om.
Vedrørende episoden i Kongens Have oplyste ahørte, at der er en voldgrav mellem
slottet og Kongens Have. Personer, der står i Kongens Have, kan godt udgøre en sik-
kerhedsmæssig trussel for de, der er på slottet. Ahørte vidste ikke, om den konkre-
te person udgjorde en fare. Så vidt ahørte husker, var ahørtes anbefaling til objekt-
lederen, at de skulle gøre som ved Langelinie: Sende folk ind og blande sig med de
pågældende. Det viste sig eterfølgende, at det slet ikke var ahørte, der havde sendt
folk ind.
Vedrørende begivenhederne på Christiansborg Slotsplads og Højbro Plads om ate-
nen den 15. juni 2012 forklarede ahørte, at han kom til Christiansborg et stykke tid
inden, præsidenten skulle ankomme kl. 20.00. Ahørte kunne ikke huske præcis,
hvornår han ankom. Hvis han har meldt ind til KSN kl. 18.03, passer det, at han kan
være ankommet omkring kl. 18.00. Ahørtes melding om muligt Falun Gong på Ni-
kolaj Kirke, skyldtes, at der skulle meldes til KSN i sådanne tilfælde. Ahørte kunne
ikke huske, hvad det var for et banner. Han så det på afstand. Det var helt alminde-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1529
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ligt politiarbejde. Banneret kunne godt udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, og det
blev derfor meldt ind til KSN.
Ahørte hilste på den anmeldte demonstration på Højbro Plads. Han fandt ud af,
hvem der var ansvarlig for demonstrationen, og gennemgik med denne reglerne for
demonstrationen. Der var et banner på Rytterstatuen. Ahørte gav ikke ordre om,
at det skulle tages ned. Ahørte sagde til den pågældende, at KSN havde meddelt, at
der ville blive rullet biler ind foran demonstranterne, hvis der var det mindste. Det
er helt almindelig procedure ved demonstrationer. Ahørte kunne ikke huske det
præcise ordvalg. Han må have fået ordren fra KSN kort forinden. Sandsynligvis pr.
mobiltelefon, der er Claus Hjelm Olsens foretrukne kommunikationsmiddel. Claus
Hjelm Olsen benyttede kun radioen, hvis det var noget, der hastede. Ahørte vidste
ikke, om ordren fra KSN skyldtes, at præsidenten ikke måtte se bannere eller lag.
Foreholdt forklaring afgivet af Benny Brix for Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed kunne ahørte ikke erindre at have sagt som anført af Brix. Ahørte kunne ikke
forestille sig, at han har sagt, at det var en forkert ordre, der kom oppefra. Han hav-
de på tilsvarende måde ikke sagt, at busserne blev kørt frem, fordi præsidenten ikke
måtte se demonstrationen.
Foreholdt, at det allerede kl. 18 i TV2s nyheder blev omtalt, at busserne ville blive
kørt frem, når præsidenten kom, sagde denne oplysning ikke ahørte noget.
Foreholdt at ahørte meldte alt roligt kl. 19.30 og at næste melding kl. 19.56 vedrør-
te vognene, der kørte frem og dækkede for demonstrationen, oplyste ahørte, at det
ikke heraf fremgår, at der skulle være sket noget i perioden, men en sådan oplysning
må være tilgået KSN. Ellers ville KSN ikke have givet ahørte ordre til at køre vog-
nene frem.
Ahørte blev foreholdt følgende forklaringer afgivet til for Den Uahængige Politik-
lagemyndighed:
”Pa. Martin Ebbesen: Gik med Oryé på Christiansborg i 2012 som logfører (POLDOK).
Det var Oryés ide at køre vognene frem, så demonstrationen ikke kunne se kortegen.
Det skulle iværksættes, når kortegen nærmede sig. De ik løbende meldinger om, hvor
langt kortegen var kommet. Der var ingen demonstranter, der løb frem, og der var in-
gen sikkerhedsmæssig risiko ved demonstrationen.”
Ahørte oplyste, at det ikke var sådan, ahørte opfattede det. Ahørte videreformidle-
de blot en KSN-ordre, men det har Ebbesen muligvis ikke vidst. KSN må have givet
ahørte ordren telefonisk.
1530
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
”Pk. Peter Spanggaard: Oryé bad i 2012 på Højbro Plads Spanggaard køre gruppevogne
frem, så præsidenten ikke kunne se demonstrationen. Der var ingen sikkerhedsmæssig
risiko. Oryé sagde også: ”Det her må ikke gå galt, Peter”.”
Ahørte forklarede, at det anførte er Spanggaards tolkning af, hvad ahørte sagde
til Spanggaard. Spanggaard vidste godt, at det var KSN og ikke ahørte, der var op-
havsmand til ordren. Om ordren var begrundet sikkerhedsmæssigt, må man spørge
KSN om. Ahørte sagde til Spanggaard, at hvis demonstranterne bevægede sig frem,
skulle Spanggaard køre bilerne frem. Den første bil, der ankom, var Dronningens.
Ahørte vidste ikke, hvorfor bilerne skulle køres ind foran demonstrationen, Det var
det, KSN bad om, så det gjorde han. Han ik bageter oplyst, at demonstranterne gik
frem, da de troede, at det var præsidentens bil. Dereter blev bilerne kørt frem.
”Søren Bondgaard: Ordren om, at vognene skulle køres frem, blev givet om morgenen
og kom ”oppe fra ledelsen” i Københavns Politi.”
Ahørte fastholdt, at han ikke ik noget at vide om morgenen.
Demonstranterne stod med lag og bannere. Ahørte gjorde sig ingen overvejelser
om disse lag. Det er helt normalt for demonstrationer. Meldingerne kl. 20.03-20.04
om personer med tibetanske lag gav ahørte anledning til ahørtes ordre om at jer-
ne demonstranterne fra slotspladsen. Udtalelsen ”Tag laget fra dem” var blot en
måludpegning og besked om, at personerne skulle lyttes. Betjentene gjorde præcis,
som de ik besked på. Demonstranterne måtte ikke være på slotspladsen, hvor man
ikke kunne skærme præsidenten mod modstandere. Den eneste mulighed var at
lytte dem til Højbro Plads. Ahørte var på det tidspunkt på slotspladsen. Betjentene
forsøgte at få personerne med lag ned til Højbro Plads. Det var først, da dette ikke
lykkedes, at ahørte gav ordre om, at de skulle fratages deres lag. Det var en sikker-
hedsmæssig betragtning. Tingene skulle på det tidspunkt gå stærkt, fordi præsiden-
ten var meget tæt på.
At Lima 2-11 meldte ind, at der skulle ”skærmes af ”, er normal sprogbrug i politiet.
Det betyder blot en spærring af sikkerhedsmæssige grunde.
Ahørte kunne ikke huske at have set Claus Hjelm Olsens redegørelse af 19. juni 2012
vedrørende politiets indsats på Christiansborg Slotsplads og Højbro Plads, men han
kan sagtens have set den. Ahørte har bidraget med notater til Claus Hjelm Olsen,
men kan ikke huske, om det var notater til brug for denne redegørelse. Peter Olesen
Dahl havde ikke på dette tidspunkt bedt ahørte om at udarbejde et notat.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1531
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte kunne ikke huske, hvordan han ik at vide, at visitationen af Luna Petersen
ved Langelinie skete af sikkerhedsmæssige årsager. Ahørte var i kontakt med Lise
Zacho Møller. Han kan ikke huske, hvad de talte om, måske en klagesag. Hun blev
bedt om at lave en notits.
Ahørte blev foreholdt Lise Zacho Møller forklaring til Den Uahængige Politiklage-
myndighed, hvoreter Oryé bad Zacho udfærdige en notits, hvor Zacho faktisk ikke
nævnte, at hun havde sigtet Luna Petersen for lov om euforiserende stofer, og at
Oryé i en telefonsamtale havde sagt, at Zacho skulle skrive så lidt så muligt, således
at Zacho bare skulle skrive, at kvinden blev visiteret af sikkerhedsmæssige årsager.
Ahørte forklarede, at han ikke mente, at Luna Petersen blev visiteret på grund af
euforiserende stofer. Det var ikke derfor, der blev taget kontakt til hende. Det skete
af sikkerhedsmæssige årsager, og det var ahørtes beslutning. De unge betjente kan
godt vælge at visitere med henvisning til euforiserende stofer, men det er forkert.
Ahørte sørgede blot for, at Zacho ikke skrev noget, der var forkert. Ahørte kunne
ikke huske, at han specielt har bedt Zacho skrive, at kvinden blev visiteret af sikker-
hedsmæssige årsager.
Ahørte havde lejlighed til at gennemgå sin forklaring for Københavns Byret den 22.
august 2013.
Ahørtes bemærkning til den afgivne forklaring var, at den ikke gengiver hans sam-
tale med den ansvarlige for demonstrationen på Højbro Plads, fordi han ikke oplyste
det dengang. Han troede, at han kun skulle forklare retten om episoden ved Lange-
linie. Her havde han bare gjort det, KSN bad ham om. Han havde derfor ikke op-
frisket sin erindring med hensyn til episoden på Højbro Plads. Han burde nok også
have forklaret, at det var KSNs og ikke hans beslutning at rulle vognene frem på Høj-
bro Plads.
Hverken et lag eller det faktum, at en person er i besiddelse af et lag, udgør pro-
blemer i sig selv. At en person er i besiddelse af et lag, er for ahørte blot en måde,
hvorpå man kan identiicere personer, der kunne være interessante. Det benyttes for
eksempel ved fodboldkampe.
Ahørte vidste ikke, om KSN-beslutningerne er trufet af Hjelm Olsen eller af andre
højere oppe fra.
Mødet afsluttet kl. 16:00
1532
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1533
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 8
PROTOKOL
Den 10. november 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lo-
kaler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Peter Mikael Spanggaard
var mødt med bisidder advokat Stine Gry Johannessen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advo-
kat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat Jens Lund
Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe
Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumber-
land, advokat Nicolai Westergaard, advokat Noaman Azzouzi, advokat Steen Bech
og advokat Bjørn Høberg-Petersen var mødt.
Peter Mikael Spanggaard bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Peter Mikael Spanggaard blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
Ahørte forklarede, at han i 2012 gjorde tjeneste ved Københavns Politi. Han var pla-
ceret i udrykningssektionen som indsatsleder og delingsfører. Ahørte har ikke før
besøget i 2012 hat kommunikation med andre myndigheder og/eller repræsentan-
ter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske meningstilkende-
givelser, ligesom han ikke har deltaget i møder med andre danske myndigheder om
dette. Ahørte deltog heller ikke i forudgående møder i dritsstaben og/eller operativ
stab ved Københavns Politi.
Ahørte var i 2012 ikke bekendt med Claus Hjelm Olsens mail af 6. juni 2012. ”Flan-
kerne” må eter ahørtes opfattelse forstås som siderne. Ahørte vidste ikke, hvad
1534
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Hjelm Olsen mener med at ”forhindre alt for mange Falun Gong” og ”Fri Tibet folk”,
men ahørte modtog på dagen for begivenhederne på Christiansborg Slotsplads en
brieing herom af Henrik Oryé.
Ahørte var delingsfører for politiaktion 11-02 med Oryé som overordnet. Ahørte
rådede over det mandskab, der var i de ire Golf-vogne. Der kan være otte personer
pr. bil. Ahørte vidste ikke præcist, hvor mange der på dagen var i hver bil.
Ahørte erindrede ikke at have gjort sig bekendt med indholdet af operationsbefa-
lingen inden aktionen, men det gør ahørte normalt, når han er delingsfører. Ahør-
te læser det anførte i operationsbefalingen under Trin 2 – Indsatsfasen, som om, at
Oryé som Lima 1 havde operationel reserve og under sig havde politiaktionerne 11-
02 og 04-01 samt som udgangspunkt 01-01. Ahørte ville mene, at ahørtes egen ak-
tion var en del af det daglige beredskab. Lima 1 var uden tvivl indsatsleder, men det
anførte i operationsbefalingen giver ingen mening. Man kan ikke både være ind-
satsleder og delingsfører, så det anførte er selvmodsigende. At indsatslederen for
02-01 var koordinerende for aktionerne 11-02 og 04-01 betyder, at disse to aktioner
ikke har nogen delingsfører. Det var på dagen klart for ahørte, at Oryé var ahørtes
nærmeste leder og Lima 1. Ahørte vidste ikke, om andre har været i tvivl om kom-
mandovejene. Ahørte vidste ikke, om det, Claus Hjelm Olsen anførte under debri-
eingen vedrører Lima 1’s rolle som koordinerende indsatsleder.
Ahørte deltog, så vidt han huskede, ikke i brieing den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gede-
stalden på Politigården. Han var heller ikke indkaldt.
Om operationsbefalingens afsnit 1.2, Ledelse og stab, hvoraf fremgår:
” at Det opera-
tive og koordinerende politimæssige ansvar varetages, i det tidsrum operationen bein-
der sig i København, af Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, som træfer afgørelser i
alle operative forhold”,
forklarede ahørte, at hvis han skulle i kontakt med KSN, ville
det ske gennem Lima 1. Ahørte ville kun undtagelsesvis og eter atale med Lima 1
tage kontakt direkte til KSN. KSN vil tilsvarende gå gennem Lima 1 for at få en be-
sked ud til ahørte.
Ahørte var ikke bekendt med, at det som en del af operationsbefalingen fremgik, at
den kinesiske præsident skulle ”skærmes” for demonstranter.
Ahørte var heller ikke bekendt med, hvilke overvejelser der blev gjort hos Køben-
havns Politi i anledning af den kinesiske ambassades bekymring for,
”at der skulle
vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg”,
og for
PETs opfattelse, at kineserne ikke var bekymret for præsidentens sikkerhed under
opholdet i Danmark, men
”det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt”
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1535
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ved konfrontation med demonstrationer eller lignende”,
jf. operationsbefalingen. Af-
hørte var heller ikke på anden måde blevet bekendt med kinesernes bekymringer.
Om operationsbefalingens strategi afsnit 1.1
”… iværksættelse af en afpasset ofensiv
og leksibel indsats … mod eventuelle demonstrationer”,
forklarede ahørte, at ”afpas-
set” og ”leksibel” betyder, at situationer skulle løses uden konlikter, men at man
skulle være klar til at agere. Det er et veldeineret ordvalg. Man inddeler i grader-
ne henholdende, afpasset og ofensiv. Ahørte vidste ikke, hvorfor demonstrationer
er nævnt særskilt. Det er ikke nødvendigt i sammenhængen, men man kan sagtens
skrive det. Nævnte strategi anvendes generelt ote i forbindelse med demonstratio-
ner, og det ved man godt, når man læser det.
Ahørte ik manøvreideen for sin politiaktion direkte af Lima 1, Oryé, under en sam-
tale med Oryé på Christiansborg Slotsplads. Ahørte erindrede ikke, at de var mød-
tes forinden. Ahørte har arbejdet under Oryé mange gange, men kunne huske, at
han stod på slotspladsen med Krak og ik brieing af ham. Oryé fortalte, at ahørte
skulle placere sine køretøjer i skjul i Fortunstræde, og at ahørtes personale skulle
være på Højbro Plads og sørge for, at demonstrationen ikke bevægede sig over den
lille bro mod slotspladsen, idet der ikke måtte være lag på slotspladsen. Når korte-
gen var synlig for ahørte, der stod på Knippelsbro, skulle køretøjerne trækkes frem
og ind foran demonstrationen på Højbro Plads, så demonstrationen ikke var synlig
for kortegen.
Ahørte sendte de leste af sine folk til Højbro Plads. Han sendte det antal, som,
han vurderede, ville være tilstrækkeligt, hvis demonstranterne satte sig i bevægelse.
Nogle få blev tilbage i bilerne. Ahørte forklarede i Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed, at han mente, at der var 100-150 demonstranter, men på de foreviste fotos/
videoer var der væsentlig færre, hvilket kan skyldes, at en del var sevet væk inden
optagelserne. Om baggrunden for at køre vognene frem sagde Oryé til ham, at stats-
mændene ikke måtte kunne se demonstrationen. Sådan opfattede ahørte det. Oryé
gav ahørte ordren måske 1-1�½ time før, kortegen ankom.
Ahørte så, at Oryé gik rundt inde i demonstrationen. Ahørte så ikke, om han talte
med nogen. Normalt ville det være delingsføreren, der kommunikerer med den an-
svarlige for demonstrationen, men det er ikke usædvanligt, at det er indsatslederen.
Allerede før kortegen ankom, gav ahørte ordre om at trække vognene frem. Det
skete fordi, hans folk på Højbro Plads sagde, ”Nu går de frem” eller lignende. Han
forstod det som, at de bevægede sig frem mod Christiansborg Slotsplads. Demon-
strationen havde på dette tidspunkt ikke været aggressiv, og ahørte syntes, at sådan
skulle det blive ved med at være. Ahørte trak bilerne frem allerede ved meldingen
1536
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
fra ahørtes folk for at bibeholde den rolige stemning. Ahørte kunne ikke selv se, om
der var nogen af demonstranterne, der gik frem. Ahørte traf en hurtig beslutning
ud fra det, han ik at vide. Det skulle ske hurtigt, fordi situationen ellers kunne blive
ukontrollabel. Ahørte kunne ikke huske, om hans folk råbte, eller om de kommu-
nikerede via radio.
Om Mogens Lauridsens udtalelse den 16. juni 2012 til TV2 Nyhederne, bragt kl.
19.00, om, at
”Det var en taktisk beslutning og rykke så tæt på, fordi at man blev i tvivl
om demonstranterne derovre havde tænkt sig at overholde de ataler, der var lavet”,
forklarede ahørte, at han ikke vidste, hvad Mogens Lauridsen forstår ved taktisk be-
slutning, eller hvorfor han har udtalt sig sådan. Ahørte gav ordren om at køre vog-
nene frem eter sin egen risikovurdering. Hvis ikke vognene var blevet kørt frem på
dette tidspunkt, ville de i overensstemmelse med Oryés ordre være blevet kørt frem
kort eter, da kortegen blev synlig.
Ahørte erindrede ikke at have lyttet med på samtalen med KSN om, at vognene var
kørt frem. Det oplyste er i overensstemmelse med ahørtes opfattelse af situationen,
for han meldte med det samme til Lima 1 (Oryé), at han var rykket lidt før tid, og
Oryé har sikkert meldt det videre til KSN eter at have modtaget ahørtes melding.
Ahørte har helt sikkert givet Lima 1 denne melding.
Ahørte har ikke talt med deltagerne i demonstrationen, så oplysningen i TV2 Ny-
hederne den 15. juni 2012 kl. 18.00 om, at vognene vil blive kørt frem, så præsidenten
ikke kan se lag og bannere, kan ikke stamme fra ham.
En af ahørtes folk, Jeppe Syrach Bomholt, tog et lag fra en demonstrant, Det er den
samme episode, der senere er blevet vist i TV. Forinden ordren om at fratage laget
blev givet, bad ahørte Lima 1 bekræte, at laget skulle fratages. Ahørte vidste ikke,
hvor demonstranten kom fra, men han var på slotspladsen med et lag. Ahørtes kal-
designal var Delta 11-02. Episoden i lydilen 200415 :
”Lima 2-11: Og Lima 1 Lima 1, ja
… skal vi tage laget fra dem eller hvordan, Lima 2-11 skiter. Lima 1: Tag laget fra dem,
kom”,
vedrører en anden episode, vistnok demonstranten på cykel.
Oplyst om indholdet af interview, hvor Mogens Lauridsen bliver spurgt om, hvem
der har besluttet, at den kinesiske præsident hverken skulle se eller høre demon-
stranterne, hvortil Mogens Lauridsen svarer:
”Ja, det er der ikke nogen der har be-
sluttet. Altså vores setup det går kun på at skabe den fornødne sikkerhed. Om de ser
eller hører et eller andet, det er ikke en del af vores planlægning”forklarede
ahørte, at
der må være en voldsom kommunikationsbrist mellem Oryé og Mogens Lauridsen.
Oryés ordre til ahørte om at køre vognene frem ligger helt fast. Oryé sagde ikke no-
get om, hvorvidt han havde denne ordre fra andre.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1537
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mødet afsluttet kl. 09:55
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1538
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 9
PROTOKOL
Den 10. november 2016 kl. 10:35 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mogens Bendiks Knudsen
var mødt med bisidder advokat Steen Bech.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advo-
kat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat Jens Lund
Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe
Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumber-
land, advokat Nicolai Westergaard, advokat Noaman Azzouzi, advokat Stine Gry Jo-
hannessen og advokat Bjørn Høberg-Petersen var mødt.
Mogens Bendiks Knudsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Mogens Bendiks Knudsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 var indsatsleder og udarbejdede taktisk befaling
for politiaktion 08-01- eskorte. På daværende tidspunkt var ahørte operativ leder af
færdselspolitiet i København.
Ved statsbesøg har ahørtes afdeling altid indgående kontakt til Udenrigsministeriets
Protokol, der koordinerer besøgene og gæsternes ønsker om, hvad der skal ske. Af-
hørte havde især kontakt til viceprotokolchef Annette Lassen. Sådanne besøg ændrer
sig hele tiden. Der er derfor tæt kontakt. Eskortedelen er blot en lille, men central
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1539
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
del af Københavns Politis opgave, fordi det er så vitalt, hvordan gæsterne kommer
fra A til B. Den egentlige kontakt til andre myndigheder går gennem PETs sikker-
hedskoordinatorer. Møderne foregår typisk i Udenrigsministeriet, og PET deltager.
Ahørte og PETs folk var ligestillet i møderne med Udenrigsministeriets Protokol.
Ahørte tog sig af eskorten, mens PET tog sig af det sikkerhedsmæssige.
I 2012 kom de forholdsvis sent i gang, formentlig først i starten af juni. Repræsen-
tanterne for Udenrigsministeriet brugte hele tiden udtrykket, at ”ingen ville tabe an-
sigt”, men sagde ikke noget specielt om, hvordan politiet skulle forholde sig overfor
demonstrationer og lignende. Besøget adskilte sig ikke fra andre statsbesøg. Man
forsøger altid at tage hensyn til specielle ønsker fra gæsterne, også hvis ønskerne
skyldes en speciel kultur i det land, gæsten kom fra. Her lå det kineserne meget på
sinde, at de ikke ”tabte ansigt”.
Ahørte deltog også i møder med repræsentanter fra den kinesiske ambassade og
sikkerhedsfolk. Der blev aholdt to eller tre møder. De to første blev aholdt på am-
bassaden, det sidste på hotel Radisson Blu, hvor præsidenten skulle bo. De kinesiske
deltagere var militærattacheer og sikkerhedsfolk. Møderne foregik typisk på engelsk.
Ahørte og en sikkerhedskoordinator fra PET, KF 0764, deltog. For ahørte drejede
møderne sig mest om eskortens størrelse og opbygning.
Om mail af 8. april 2014 fra Mogens Lauridsen til Klaus Pedersen forklarede ahør-
te, at Niels Gert Dehlendorf helt sikkert ikke deltog i de samme møder som ahør-
te. Dehlendorf var indsatsleder på hotelbevogtningen, og han og ahørte havde tæt
kontakt. Ahørte erindrede ikke, at Dehlendorf har orienteret ham om dette møde
med repræsentanter for Kina, men det kan han sagtens have gjort.
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i et møde i dritsstaben den 11. maj 2012, men
det har han givetvis gjort. Ahørte vidste således ikke, om PET deltog, men PETs sik-
kerhedskoordinator, i dette tilfælde KF 0764, vil ote deltage i sådanne møder.
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i stabsmøde den 1. juni 2012, men det har han
givetvis gjort. Ahørte vidste ikke, om der blev udarbejdet referater fra stabsmøder-
ne. Han erindrede heller ikke, hvad der blev drøtet.
Om Claus Hjelm Olsens mail af 6. juni 2012 til KBH FP Adm Logistik forklarede af-
hørte, at han ikke har modtaget mailen. ”Flankerne” er et udtryk, ahørte ikke har
hørt i mange år. Det vedrører sandsynligvis politifolk, der ikke var en del af eskorten.
Hvorfor Falun Gong og Free Tibet skulle forhindres, måtte man spørge Hjelm Olsen
om. Ahørte vidste det ikke.
1540
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte må have deltaget i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på
Politigården. Det var for ahørtes vedkommende den afsluttende brieing. Ahørte
kunne ikke huske, hvem der stod for brieingen. Han har deltaget i rigtig mange bri-
einger. Ahørte kunne derfor heller ikke huske, hvad der blev briefet om. En sådan
brieing vil typisk bestå i, at den overordnede leder eller den operationelt ansvarlige
briefer om strategien og dereter kort omtaler opgaverne for hver enkelt indsatsle-
der. Ahørte har eterfølgende erfaret, at Hjelm Olsen var KSN-leder, og at Mogens
Lauridsen var overordnet leder. Ahørte havde ikke direkte kontakt med dem under
operationen.
Ahørte blev foreholdt redegørelse fra Beredskabsenheden af 30. september 2015, un-
derskrevet af politiinspektør Peter Dahl, hvoraf fremgår følgende:
”En operationsbefaling udfærdiges indledningsvis af Plan- og Sikkerhedssektion på
mandat fra den overordnede operations ansvarlige og af denne fremgår det hvilke po-
litiaktioner der skal udfærdige taktiske befalinger (underliggende og mere detaljere-
de planer) Disse udfærdiges af de udpegede Politiaktionsansvarlige. (Taktiske ledere)”
og
”De taktiske befalinger indsendes af de politiaktionsansvarlige til Plan- og Sikkerheds-
sektion der sikrer fremsendelse til den udpegede operationsansvarlige og sikrer en sam-
let opbevaring af de enkelte plansæt, for de enkelte indsatser, til senere brug og doku-
mentation.”
Ahørte bekrætede, at det anførte var gældende procedure i 2012.
Ahørte bekrætede, at han var indsatsleder for Politiaktion 08-01, MC-eskorte. Iføl-
ge operationsbefalingen skulle ahørte koordinere sin aktion med den sikkerheds-
mæssigt ansvarlige (11-01). Det var allerede sket ved, at PET og ahørte deltog i mø-
derne med Udenrigsministeriet og repræsentanterne for Kina. Ahørte og PETs re-
præsentant drøtede også PETs trusselsvurdering. Eskortedelen er sårbar, når man
er i traikken, og ahørte skulle være opmærksom på, at eskortens vej ikke ville blive
spærret. Derfor var ahørte meget opmærksom på demonstrationer. Hvis der er styr
på en demonstration, udgør demonstrationen ikke en sikkerhedsmæssig risiko. Af-
hørte opfattede det anførte i trusselsvurderingen således, at der ikke var risiko for at-
tentater, men at der for eksempel var bekymring for, at en demonstration omringede
eskorten og måske kunne inde på at male på bilerne i kortegen, ligesom der var be-
kymring for, hvordan de kinesiske sikkerhedsvagter i givet fald ville reagere. Ahørte
fortalte ikke kineserne om sine bekymringer.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1541
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
På de forudgående møder, gav kineserne udtryk for, at de var nervøse for demon-
strationer. PETs repræsentant forklarede lere gange kineserne, at vi ikke i Danmark
kunne forbyde demonstrationer. Det accepterede kineserne til sidst, i hvert fald hav-
de de accepteret det på det sidste møde på hotellet. Det, der blev drøtet med kine-
serne, var demonstrationen i sig selv. Der blev ikke talt specielt om for eksempel lag.
Det blev hverken af ahørte eller af PET lovet, at kortegen ikke ville se demonstratio-
ner. Ahørte erindrede ikke, om kineserne på møderne henviste til, hvad der var sket
under statsbesøg i andre lande.
Ahørtes overordnede var Claus Hjelm Olsen, men ahørte talte aldrig med ham. Af-
hørtes opgave var så særegen, at der ikke var behov for at tale sammen, bortset fra at
det, ahørte bemærkede under kørslen, blev meldt ind til KSN.
Ingen andre i Københavns Politi fortalte ahørte om den kinesiske bekymring. Der
blev trufet beslutning om, at der skulle sørges for, at demonstrationer var ude af
syne for kortegen, men denne beslutning blev ikke trufet af ahørte. Det passer me-
get godt, at det var aktion 04-01s beslutning. Det er en ganske normal beslutning ved
statsbesøg af denne størrelse.
Ahørte havde formentlig set den taktiske befaling for aktion 04-01 på Beredskabs-
portalen, men ahørte havde ingen ide om, hvad der står i den. Oplyst om, at de-
monstrationer ifølge denne taktiske befaling ikke måtte kunne ses, forklarede ahør-
te, at dette også er anført i andre befalinger. Det går på sikkerheden. Ahørte ønske-
de for eksempel ikke, at eskorten skulle blive omringet. At demonstranter heller ikke
måtte kunne bringe sig i en synlig position, opfattede ahørte på samme måde. Det
betyder, at demonstranterne ikke måtte kunne se, hvor eskorten var. Det var for at
imødegå, at demonstranter angreb eskorten. Det overraskede ahørte, at dette står
i den taktiske befaling, for det er ikke sædvanlig. Ahørte vidste ikke, hvem der har
trufet denne beslutning, men det må være nogen, der har hat rådighed over nogle
ressourcer. Der skal mange politifolk til for at skærme demonstranter af for en kor-
tege. Ahørte kendte ikke baggrunden for, at det er indføjet.
Om det i den taktiske befaling anførte om, at demonstranter og lignende hurtigst
muligt skal meldes til KSN, så der kan indes alternative ruter, forklarede ahørte, at
han ikke vidste, hvorfor det står i denne befaling og ikke i ahørtes egen taktiske be-
faling.
Ahørte modtog ingen forholdsordre om, at demonstranter, lag og bannere ikke
måtte være synlige fra kortegen. Ahørte så masser af lag under sin kortegekørsel.
Ahørte og ahørtes folk meldte til KSN, at der var demonstranter på ruten. Det ske-
te ved Den Lille Havfrue, da kortegen kørte ad et smalt stianlæg. En demonstrant
1542
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
løb mod eskorten. Ahørte meldte til KSN, og en betjent ik demonstranten stoppet.
Ahørte erindrede ikke, om demonstranten havde lag. Herudover gav ahørte kun
positionsmeldinger til KSN.
Baggrunden for ahørtes mail af 14. juni 2012, en mail til Michael Dekker Poulsen,
hvori anføres:
”Nogen har givet lov til demonstrationer på Højbro Plads. De har nu
pludselig fundet ud af, at Højbro Plads ligger forholdsvis tæt på Christiansborg!!!!!!!
Alternative ruter kan derfor komme i brug, hvis der er synlige demoer på lørdag”
var,
at ahørte om morgenen havde set, hvilke demonstrationer der var givet tilladelse
til. Ahørte tænkte, at man skulle kunne komme ind på Christiansborg ad alternati-
ve veje. Det ahang af, hvordan demonstrationen udviklede sig, og af, om den spær-
rede ruten. Der var intet problem i at demonstrationen fandt sted på Højbro Plads,
hvis man kunne holde broerne. Med mailen gav ahørte udtryk for, at han syntes
at eskorten var tæt på demonstrationen. Det var en sikkerhedsmæssig betragtning.
Med ”synlige demonstranter” mente ahørte, at der kunne være risiko for demon-
stranter på slotspladsen, der lå på ahørtes primære rute. Formuleringen og ahørtes
tanker bag har intet at gøre med det, der er anført i den taktiske befaling for politiak-
tion 04-01, hvoreter demonstranter ikke måtte være synlige for kortegen.
Ahørte vidste ikke, om mailens indhold blev overvejet af KSN-lederen. Ahørte
erindrede ikke, om Dekker svarede. Dekker var sagsbehandler fra OPA og havde
ikke ret til at træfe en beslutning om en alternativ rute eller om ændrede vilkår for
en demonstration. Ahørte vidste heller ikke, om Dekker har videresendt mailen til
andre. Dekker ik mailen, fordi han var ”praktisk gris” for de enkelte aktioner. Af-
hørte orienterede med mailen blot om, at en alternativ rute kunne blive aktuel. Det
var ikke, fordi demonstranter ikke måtte være synlige.
Når formuleringen i taktisk befaling for Politiaktion 08-01 – MC eskorte, afsnit 1.1
Trusselsvurdering, 3. og 4. afsnit:
”Fra kinesisk side er der stor frygt for, at der vil opstå
demonstrationer i forbindelse med præsidentens besøg i Danmark. Der er anmeldt demon-
strationer i forbindelse med besøget”,
ikke svarer ordret til den i operationsbefalingen
anvendte formulering, var det, fordi ahørte aldrig kopierer trusselsvurderinger fra
operationsbefalinger til sin egen taktiske befaling. Ahørte vil hellere skrive det med
sine egne ord. Det anførte i taktisk befaling er ahørtes tolkning af kinesernes frygt
bedømt ud fra det, der var sagt på de forudgående møder.
Ahørte foretog brieingen af egne folk den 14. juni 2012. Den taktiske befaling blev
gennemgået. Det blev ligeledes gennemgået, hvilke ruter der skulle køres ad, og hvil-
ke steder der skulle besøges, samt hvor motorcyklerne skulle parkere. Det var meget
lavpraktisk. Ahørte ville tro, at han har omtalt kinesernes frygt i overensstemmelse
med det, der er anført i den taktiske befalings trusselsvurdering. Ahørte erindrede
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1543
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ikke, at dette blev diskuteret nærmere. Mødedeltagerne kendte den taktiske befaling,
men ikke operationsbefalingen.
2013:
Ahørte har sikkert deltaget i stabsmøde den 22. maj 2013, jf. kalendermail af 15. maj
2013, men han deltog ikke i den operative del af besøget.
Ahørte erindrede ikke mødet i Operativ Stab den 18. juni 2013, men man skulle
være urimeligt tonedøv, hvis man ikke i 2013 tog ved lære af, hvad der var sket un-
der 2012-besøget.
2014:
Ahørte har givet deltaget i mødet i Operativ Stab den 13. maj 2014, men erindrede
ikke, hvad der blev drøtet.
Ahørte har givet deltaget i stabsmøde den 2. juni 2014, men erindrede ikke, hvad
der blev drøtet. Af indkaldelsen fremgår, at der er tale om et generelt møde, der ikke
specielt omhandler det kommende besøg fra Kina. Der blev helt sikkert udsendt re-
ferater fra disse møder, men de var generelle og angik ikke speciikt besøgene fra
Kina.
Mødet afsluttet kl. 11.45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1544
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 10
PROTOKOL
Den 10. november 2016 kl. 13:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Kim Lykke Østergaard
var mødt.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advo-
kat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat Jens Lund
Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe
Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumber-
land, advokat Nicolai Westergaard, advokat Noaman Azzouzi, advokat Stine Gry Jo-
hannessen, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Henrik Hougaard, advokat Mi-
kael Bernhot og advokat Søren Juul var mødt.
Kim Lykke Østergaard bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Kim Lykke Østergaard blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
Ahørte bekrætede, at han ikke ønsker en bisidder beskikket.
2013:
Ahørte forklarede, at han var operationelt ansvarlig for besøget i 2013. Han var tje-
nestegørende som vicepolitiinspektør i beredskabet på Station City. Ahørte var ikke
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1545
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bekendt med, hvorfor han ik tildelt opgaven. Oprindelig havde Steen Søder opga-
ven, og måske har ahørte og han blot byttet.
Ahørte havde ingen forudgående kontakt med andre danske myndigheder om poli-
tiets ageren overfor eventuelle antikinesiske meningstilkendegivelser, bortset fra de
møder, som han deltog i sammen med repræsentanter for PET.
Ahørte deltog ikke i stabsmøde i OPA den 2. maj 2013 kl. 9.00. Han var ikke tildelt
opgaven på det tidspunkt.
Ahørte deltog ikke i mødet med PET, Udenrigsministeriet og repræsentanter fra
den kinesiske ambassade den 8. maj 2013. Det var lige omkring dette tidspunkt, hvor
ahørte overtog opgaven fra Steen Søder.
Ahørte deltog i stabsmødet den 22. maj 2013. På dette tidspunkt havde ahørte over-
taget opgaven fra Søder. PETs repræsentant forelægger normalt på disse møder pro-
grammet og trusselsvurderingen. Ahørte havde formentlig forinden modtaget stra-
tegien og kunne på denne baggrund redegøre for opgaven, og hvordan den skulle
løses. Ahørte huskede ikke detaljer fra mødet, men de har helt sikkert talt om, at
man ikke skulle gentage de forhold, der havde været i 2012. På dette tidspunkt havde
ahørte fra snakken på gangene forstået, at de, der var ansvarlige for besøget i 2012,
stadig var i gang med at svare på spørgsmål fra Folketinget. Snakken var både på le-
delsesniveau og blandt medarbejderne. Indtrykkene fra 2012 fyldte i høj grad i drøf-
telserne i 2013. På det tidspunkt, 22. maj 2013, havde ahørte ikke talt med Mogens
Lauridsen om forholdene i 2012. Ahørte erindrede ikke, om PET gav udtryk for de
kinesiske bekymringer på mødet, men PET havde på dette møde samme holdning
hertil, som PET eterfølgende gav udtryk for på mødet den 23. maj 2013 på Kinas
ambassade.
Om ahørtes mail af 21. maj 2013 til Jørgen Skov, cc. Anders Ellegaard, hvori det hed-
der:
” … Jeg har tilladt mig også at fremkomme med en strategi, som du naturligvis
har det fulde ansvar for. Så evt. ændringer du måtte have vil blive iværksat. … Samti-
dig må du MEGET gerne give et besyv med omkring håndteringen af evt. demonstra-
tioner, idet sidst vi havde besøg af en højstående kineser var der forholdsordre om, at
demonstrationer og lign. absolut ikke måtte kunne ses fra eskorten eller ved objekter!!!
En restriktion, der mig bekendt blev overholdt og nærmest nidkært med anvendelse af
den fornødne magt. …”,
oplyste ahørte, at Anders Ellegaard var den, der var sagsbe-
handler på operationsbefalingen. Jørgen Skov var på det tidspunkt overordnet an-
svarlig for besøget i 2013. Denne funktion blev senere overtaget af Mogens Laurid-
sen. Det, der står i mailen, er baseret på den viden, ahørte havde fra snakken på
gangene blandt ahørtes egne medarbejdere. Det anførte om en forholdsordre i 2012
1546
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
var ahørtes klare overbevisning, men ahørte havde ikke hørt om en forholdsordre
fra nogen på ledelsesniveau, hverken Mogens Lauridsen eller andre. Ahørtes opfat-
telse var, at der lå en forholdsordre i 2012. Ahørte kunne ikke vide, hvordan andre,
herunder personer i ledelsen, har konkluderet på det. Ahørtes mening med mailen
var at tilkendegive, at det skulle ske på en anden måde i 2013. Ahørte erindrede det
ikke, men ville ikke afvise, at han kan have talt med Hjelm Olsen om begivenheder-
ne i 2012. Det er ikke nødvendigvis en naturlig ting at tale med lederne fra forrige
besøg, for de tager sig af mange besøg i løbet af et år.
Når ahørte som operativt mål foreslog, at demonstranter ikke måtte gribe forstyr-
rende ind, er der tale om en standardtekst, der står i operationsbefalinger for alle
statsbesøg. Jørgen Skov svarede, at de måtte drøte på et morgenmøde, hvordan
strategien skulle være. Svaret var på 1�½ linje og indeholdt ingen kommentarer til af-
hørtes opfattelse af begivenhederne i 2012. Ahørte ik aldrig en sådan kommentar
fra Jørgen Skov. Ahørtes mening med mailen var da heller ikke at orientere om en
forholdsordre i 2012. At en sådan forelå, tog ahørte for givet. Meningen med mailen
var, hvordan besøget i 2013 skulle planlægges.
Ahørte deltog i mødet på den kinesiske ambassade den 23. maj 2013. PET deltog ved
KF 0765. Anders Ellegaard deltog vist også. Der var i hvert fald én fra planlægnings-
sektionen til stede. Indsatslederen for færdselsaktionen deltog ikke.
Ahørte kendte ikke titlerne på ambassadens repræsentanter. Det var to fra ambassa-
den, KF 0765 og ahørte selv, der førte ordet. Mødet blev aholdt på foranledning af
kineserne. Kineserne gik meget op i, at den kinesiske formand ikke blev fornærmet
ved demonstrationer. Flag, bannere og påklædning blev ikke nævnt, men for ahør-
te lå det i luten, at det var det, det handlede om. Både ahørte og PET svarede, at det
var lovligt at demonstrere i Danmark, og at de nok skulle sørge for sikkerheden. Par-
terne gentog begge det samme 3-4 gange. Kineserne kom ikke med forslag til, hvor-
dan man kunne imødekomme dem. Erfaringerne fra 2012 blev vistnok også drøtet.
Kineserne ønskede en gentagelse, men det var krystalklart for både ahørte og PETs
medarbejder, at sådan blev det ikke. Ahørte ik ikke på mødet den opfattelse, at der i
2012 havde ligget nogen atale med Københavns Politi om, hvordan der skulle ageres.
Ahørtes mail af 23. maj 2013 til Jørgen Skov, hvori anføres:
”Desuden skal vi indtæn-
ke en forholdsordre ved spontant opståede demonstrationer, hvor mit bud vil være, at
disse skal anvises en plads, hvor de på ingen måde forstyrrer eskorten eller besøget på
objekter, men ikke nødvendigvis ude af syne og hørevidde. Disse demonstrationer har
ved tidl. lejligheder ALDRIG været voldelige og uordentlige, … ”,
er sikkerhedsmæs-
sigt begrundet. Der kan være en konlikt mellem synlighed og sikkerhed. Hvis de-
monstrationen kom for tæt på VIP’en eller objektet, ville det kunne indebære en sik-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1547
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
kerhedsmæssig risiko, men det har ikke noget med synlighed at gøre. Meningen var,
at demonstranter ikke måtte udgøre en sikkerhedsmæssig trussel. Det skal ikke læses
som om, at der skal lægges særlig vægt på synligheden, tværtimod ville han med sin
mail pointere, at demonstrationen godt måtte være syn- og hørbar. Det var omkring
samme tidspunkt, Mogens Lauridsen overtog opgaven fra Jørgen Skov.
Om internt PET-notat af 23. april 2014 vedrørende stabsmøde i Københavns Politi.
den 22. maj 2013, og hvoraf fremgår, at ”KØ
understregede under mødet overfor alle
mødedeltager, at alle lovlige demonstrationer skulle have lov at passere, idet man ikke
ønskede gentagelse af klagerne fra demonstranterne under statsbesøget året før”,
for-
klarede ahørte, at det er korrekt, at ahørte sagde dette på stabsmødet. Ahørte på-
lagde indsatsledere at forhåndsudpege demonstrationsområder ved de enkelte ob-
jekter. På det tidspunkt var der ikke anmeldt nogen demonstrationer. Demonstrati-
onsområderne skulle være i en sikkerhedsmæssigt forsvarlig afstand. Det var uden
betydning, om demonstranterne ville være synlige for eskorten eller ej. Flag, banne-
re, T-shirts og lignende blev ikke drøtet. Ahørte sagde lere gange, at det ikke var
afgørende, hvad demonstranterne havde med, eller hvad de lagede med. Der skulle
kun tages rent sikkerhedsmæssige hensyn.
Ahørte forestod brieingen den 3. juni 2013 kl. 13.00 i Gedestalden på Politigården.
Hverken Mogens Lauridsen eller Jørgen Skov deltog. Alle indsats- og objektledere
samt PET var inviteret. PET deltog for at give melding om de seneste eterretninger,
der kunne have betydning for aktionen. Ahørte briefede ud fra operationsbefalin-
gen. Ahørte havde ikke forinden gennemgået de enkelte taktiske befalinger ud over,
hvor de enkelte demonstrationer skulle placeres. Det var det, ahørte lagde vægt på.
Ahørte blev ikke bekendt med PETs interne trusselsvurdering af 14. maj 2013. Af-
hørte har heller ikke fået refereret indholdet.
Ahørte modtog PETs trusselsvurdering af 21. maj 2013, hvori anføres, at
”Politiets
Eterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler mod Kina’s
Formand for CPPCC eller besøget i øvrigt. … Personale på den kinesiske ambassade
har udtalt, at man nærer stor bekymring for, at der skal vise sig demonstrationer el-
ler lignende i forbindelse med Formandens besøg. På den baggrund anbefales følgende
konkrete politimæssige sikkerhedstiltag iværksat:”
Ahørte forklarede, at kinesernes bekymring ingen betydning havde for den sikker-
hedsmæssige vurdering, som ahørte skulle foretage. Det er irrelevant at anføre det i
en trusselsvurdering. PETs trusselsvurderinger har ellers altid en sikkerhedsmæssig
baggrund. Ahørte vidste ikke, hvorfor PET har skrevet det. Han har ikke opfattet
det som en henstilling. Det svarer til det, kineserne havde givet udtryk for på mødet
1548
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
på ambassaden. Trusselsvurderingen lå til grund for drøtelserne på stabsmødet den
22. maj 2013. Ahørte brugte den til at instruere indsatlederne om på forhånd at ud-
pege demonstrationsområder. Han sagde i samme forbindelse udtrykkeligt, at kine-
sernes bekymring ikke havde betydning for politiets arbejde. Hverken han eller PET
ændrede holdning fra stabsmødet til mødet på ambassaden dagen eter. Han ændre-
de heller ikke holdning eter mødet på ambassaden. Han mente heller ikke, at der er
ændringer i opgavebeskrivelsen før og eter dette møde.
Ahørte mente, at ahørtes navn står på operationsbefalingen allerede fra version 2.
Ahørte bekendt havde alle politifolk, der skulle deltage, adgang til Beredskabspor-
talen i 2013.
Det var ikke en del af operationsbefalingen, at den kinesiske formand skulle ”skær-
mes” for demonstranter. Tværtimod skulle erfaringerne fra 2012 tænkes ind i 2013,
så man undgik lignende situationer. Det var også på denne måde, at ahørte briefe-
de indsatslederne.
Om operationsbefalingens strategi hvori anføres:
”… iværksætter en ofensiv indsats
… så besøget kan gennemføres … uden at eventuelle modstandere får mulighed for at
lægge hindringer i vejen for besøgets gennemførelse og uden at gæsterne og deres følge
udsættes for attentater og angreb af enhver art”,
oplyste ahørte, at der i ”ofensiv” lig-
ger, at politiet er på forkant og for eksempel bestemmer, hvor demonstranter skal stå.
I ”angreb af enhver art” ligger, at der overhovedet ikke sker noget, der gør, at eskor-
tens hastighed skal sættes ned, ligesom intet må forhindre, at eskorten nærmer sig
de enkelte objekter. At formanden risikerede at blive fornærmet, var ikke et angreb.
Strategien er formuleret af Mogens Lauridsen i operationsbefalingens version 8 og
9. Ordlyden er forskellig fra den strategi, ahørte tidligere havde foreslået. Ahørte
talte med Mogens Lauridsen om forskellen. Svaret var, at det skulle gøres bedre end
i 2012, men at Københavns Politi heller ikke skulle have berøringsangst overfor for-
mandens sikkerhed. Mogens Lauridsen mente ikke, at ahørtes strategiforslag hav-
de været konkret nok. Mogens Lauridsens strategi vedrører ikke demonstranternes
synlighed. Det lå klart, at demonstranterne skulle have love til at demonstrere. Sam-
me formulering er blevet genbrugt ved strategier for senere statsbesøg, så det nu er
en slags standardtekst.
Når det i operationsbefalingens afsnit 3.1 manøvreide, som næstsidste bullitpoint er
anført, at
”Såfremt man bliver opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/
happenings kontakter man straks KSN, og KSN-lederen træfer beslutning om iværk-
sættelse af en eventuelt indsat mod denne”,
var der er tale om en standardtekst. Det
anførte vedrører den situation, hvor der sker noget uforudset. I så fald skal KSN-le-
deren træfe beslutning om, hvad der skal gøres. Det blev også klargjort under brie-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1549
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ingen den 3. juni 2013. Ahørte har givetvis læst det op. Ahørte sagde udtrykkelig,
at det ikke skulle foregå som i 2012. Der skulle kun reageres, hvis demonstrationen
udgjorde en sikkerhedsmæssig trussel.
På et tidspunkt kom en melding til KSN om en demonstrant ved en rundkørsel ved
Avedøreværket. Den eterfølgende dialog vedrørte spørgsmålet om sikkerhed, ikke
om demonstranten var synlig eller ej.
I den taktiske befaling for færdselspolitiets indsats, politiaktion 08-01, er trusselsvur-
deringen en kopi af trusselsvurderingen i både PETs brev og operationsbefalingen,
men strategien er forskellig fra den endelige strategi, der blev formuleret af Mogens
Lauridsen. Vedrørende pkt. 2, opgaven, hvoreter bannere og lignende ikke måt-
te ses, og at der eventuelt skulle køres alternative ruter, forklarede ahørte, at denne
strategi slet ikke stemmer med strategien i operationsbefalingen. Ahørte burde have
været opmærksom på det dengang, men det var han ikke. Der er tale om en klar
misforståelse i den taktiske befaling.
Ahørte blev foreholdt homas Tarpgaards forklaring til Den Uahængige Politikla-
gemyndighed om, at det lå ”som en dyne” over besøget, at demonstranter mm. ikke
måtte være synlige, og at alle handlede dereter. Ahørte forklarede hertil, at Tarp-
gaard ikke har fået det anførte at vide på noget planlægningsmøde, som ahørte del-
tog i. Tarpgaard må havde fået sin opfattelse enten fra møder, der blev aholdt, inden
ahørte ik opgaven, eller fra møder med PET eller Udenrigsministeriet, som ahørte
ikke deltog i. At det for alle ”lå som en dyne”, var ikke ahørtes opfattelse. Hvis Tar-
pgaard deltog i ahørtes brieing den 3. juni 2013, kan han ikke have været i tvivl om
strategien, og det var den, Tarpgaard og hans aktion 08-01 skulle følge. Det er be-
kymrende og irriterende for ahørte, der var operationsansvarlig, hvis Tarpgaard på
egen hånd har hat møder med PET eller Udenrigsministeriet. Ahørte har talt med
Tarpgaard om dette eterfølgende, men i en humoristisk tone.
Opkald til KSN i 2013 fra delingsføreren skete typisk via indsatslederne.
Ahørte huskede ikke præcis, hvor han befandt sig fysisk under besøget. Hvis der var
oprettet KSN i niveau 2, har ahørte befundet sig i KSN. Hvis KSN kun var oprettet i
niveau 1, kunne ahørte kontaktes telefonisk.
Ahørte vidste ikke, hvorfor der ikke blev udarbejdet handlingsforløbsrapporter i
2012, men da sådanne rapporter kun udarbejdes, hvis der sker noget specielt, kan
det være, fordi der ingenting var sket. Bjarke Alberts rapport af 6. juni 2013 vedrø-
rende begivenhederne den 6. juni 2013 på Amalienborg Slotsplads blev udarbejdet
på ahørtes anmodning. Eter episoden dagen før ved Avedøreværket skønnede af-
1550
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hørte, at det var bedst, at der blev skrevet en handlingsforløbsrapport straks, mens
man kunne huske, hvad der var sket. Ahørte bad Mark Larsen om det samme ved-
rørende episoden tidligere samme dag i Rigsdagsgården. Hereter udarbejdede Mark
Larsen sin rapport. Mark Larsen var ikke indsatsleder på Christiansborg, men en re-
serve, som skulle træde til, hvis noget ikke gik, som det skulle. Han var sendt dertil
som assistance for objektlederen.
Ahørte er enig med Alberts i, at der aldrig gives tilladelse til demonstrationer på
Amalienborg. Da der forinden var udpeget et demonstrationsområde, handlede Al-
berts korrekt. Det var ahørte, der i operationsbefalingen havde pålagt Alberts at ud-
pege et demonstrationsområde på forhånd. Herved havde ahørte frataget Alberts
retten til selv på stedet at skønne over, om demonstranter skulle lyttes eller ej. De-
monstranter på slotspladsen skulle lyttes. Hvordan Alberts ik dem lyttet i situatio-
nen, må Alberts derimod selv stå inde for. Alberts har egentlig blot gjort det, ahørte
havde bedt ham om. At demonstranternes placering var sikkerhedsmæssigt betæn-
kelig, var dog udelukkende Alberts vurdering som taktisk leder. Ahørte kunne ikke
vurdere Alberts skøn fra Politigården.
Om Mogens Lauridsens tilførsel til referat fra et møde i Operativ Stab den 18. juni
2013 hvoreter
”Der har været en del henvendelser vedrørende håndteringen af det se-
neste kineser-besøg. Det skal fremgå af den strategiske hensigt i operationsbefalinger, at
der skal være plads til borgernes meningstilkendegivelser”,
oplyste ahørte, at tilførs-
len er på et strategisk niveau. Det er nærmest en huskeseddel til Lauridsen selv. Det
anførte er dog i overensstemmelse med det, ahørte allerede den 21. maj 2013 havde
skrevet i sin mail til Jørgen Skov, og som ikke blev indskrevet i operationsbefalingens
strategi. Det var Mogens Lauridsen, ikke ahørte, der var ansvarlig for strategien. Af-
hørte var kun ansvarlig for operationen. Ahørte mente, at det klart nok i 2013 frem-
gik, at der skulle være plads til demonstrationer, så det anførte er nok blot Mogens
Lauridsens ønske om en yderligere tydeliggørelse herom fremover. Ahørte kom-
menterede det ikke, for Mogens Lauridsen havde det overordnede ansvar.
Ahørte ik af chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen at vide, at der kunne kom-
me noget om episoden på Avedøreværket. Han bad ahørte om et ”blødt atræk”.
Dette var baggrunden for ahørtes redegørelse af 7. juni 2013. Ahørte var ikke be-
kendt med, at redegørelsen blev videresendt til Klaus Pedersen og af denne til Mo-
gens Kjærgaard Møller. Når det i redegørelsen anføres:
”Med hensyn til beføjelser eller
retningslinjer før operationen har jeg på intet tidspunkt modtaget noget som helst om,
at evt. demonstrationer eller lign. ikke måtte være synlige eller andre speciikke tiltag
jeg skulle eterkomme. Planlægningen er foretaget ud fra den udstukne strategi”,
er det
dækkende.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1551
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte blev foreholdt pa. Martin Andersens forklaring til Den Uahængige Politik-
lagemyndighed vedrørende forløbet ved Avedøreværket, hvoreter Tibetsympatisø-
rer og Falun Gong ikke måtte være synlige for kortegen i løbet af dagen.
Ahørte forklarede hertil, at Martin Andersen givet har fået det anførte at vide. Af-
hørte vidste ikke af hvem, men det er ikke i overensstemmelse med den brieing, som
ahørte gav indsatslederne.
Ahørte blev foreholdt Jacob Koch-Bjørnagers forklaring til Den Uahængige Poli-
tiklagemyndighed vedrørende forløbet ved Avedøreværket, med samme indhold, og
hvoreter ordren skulle være kommet fra radiokorrespondancen.
Ahørte oplyste hertil, at han ikke kender til en sådan radiokorrespondance.
Koch-Bjørnager kan sagtens have fået at vide, at han skulle være opmærksom på
gule T-shirts, lag eller lignende. Sådanne ytringer betød blot, at de pågældende var
fokuspersoner. At de pågældende ikke måtte kunne ses fra eskorten, er derimod helt
galt.
Ahørte blev foreholdt Martin Christensens forklaring til Den Uahængige Politik-
lagemyndighed vedrørende forløbet ved Avedøreværket, hvoreter agendaen var, at
Free Tibet og Falun Gong var en torn i øjet og skulle undgås så vidt muligt.
Ahørte oplyste hertil, at Martin Christensen måske også har deltaget i 2012 og der-
for troede, at der skulle ageres på samme måde i 2013. Ahørte var glad for, at Martin
Christensen eter sin forklaring tilsyneladende ikke er blevet beordret til det anførte.
Hverken ahørte eller Mogens Lauridsen har briefet en sådan ordre, og ingen ind-
satsledere burde være i tvivl om den rette agenda under besøget.
Om ahørtes mail af 13. juni 2013 til Klaus Pedersen hvori ahørte anfører:
”Med hen-
syn til Fr. Skippers og Hr. Espensens spørgsmål kan jeg oplyse, at jeg som operationsle-
der på intet tidspunkt har fået ”politiske” instrukser om politiets indsats. Jeg har alene
planlagt operationen udfra den givne strategi”,
forklarede ahørte, at han med formu-
leringen ”politiske” instrukser mente, at han ikke har fået en skjult dagsorden om
lag eller andet noget sted fra. Ahørte var ikke bekendt med, at der var en politisk
ordre, og det var ahørte, der var operationelt ansvarlig. Ahørte vidste ikke, hvorfor
han satte anførselstegn omkring ”politiske”. Måske er det en henvisning til formule-
ringen af Retsudvalgets spørgsmål.
Ahørte var fortsat enig i det i sin mail af 5. juli 2013 anførte:
”… og supplerende kan
jeg oplyse, at der heller ikke i min overordnede brieing på noget tidspunkt har indgået,
1552
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
at nogen skulle fratages nogen som helst beklædning eller lag eller lign. TVÆRTIMOD!
Faktisk blev det pointeret, at vi skulle agere med konduite netop på baggrund af tidl.
Kinesiske besøg, hvor der havde været lign. hændelser jf. Ekstrabladet …”.
Om mails af 30. og 31. juli 2013 til Klaus Pedersen vedrørende besvarelse af spørgs-
mål nr. 956, oplyste ahørte, at to aktivister i Rigsdagsgården løb frem mod korte-
gen. En tilstedeværende PET-medarbejder reagerede. Ahørte mente ikke, at han
selv burde kontakte PET for at få en redegørelse. Ahørte mente, at Ledelsessekreta-
riatet i Københavns Politi, eventuelt gennem Rigspolitiet, skulle indhente et sådant
notat fra PET.
Ahørte kunne i dag fortsat henholde sig til sin endelige evaluering af 12. august 2013.
Om artikler i Jyllands-Posten den 2. marts 2014, hvori Mogens Lauridsen afviser, at
der forud for de kinesiske besøg blev givet en overordnet instruks om at slå ned på
lag, og citeres således:
”Der var ikke en oiciel politik om at holde demonstranter med
tibetanske lag væk fra ruten, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøg-
te København i 2012, eller da Yu Zhengscheng besøgte København i 2013”,
har ahørte
forklaret, at han var enig i, at der ikke var nogen oiciel politik i 2013. Ahørte havde
heller ikke hørt om nogen uoiciel politik. Ahørte vidste ikke, hvorfor enkelte med-
arbejdere har hat en anden opfattelse af dagsordenen for 2013, men det var måske,
fordi de gjorde på samme måde i 2012. Ahørte vidste det ikke. Ahørte briefede kun
indsatslederne, men vidste ikke, hvad disse har briefet til egne folk. Hvis indsatsle-
derne har ageret indenfor den ramme, ahørte havde sat, er det ahørtes ansvar, ellers
er det indsatlederens eget ansvar.
Mødet afsluttet kl. 15:05
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1553
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 11
PROTOKOL
Den 11. november 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mogens Kjærgaard Møller
var mødt med bisidder advokat Knud Meden.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat Jens
Lund Mosbek, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat
Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Naja
Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Poul Heidmann, advokat
Steen Bech, advokat Stine Gry Johannessen og advokat Søren Lund Rasmussen var
mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Iben Gjessing.
Advokat John Petersen mødte kl. 10:30.
Mogens Kjærgaard Møller bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Mogens Kjærgaard Møller blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 og indtil sin fratræden 1. september 2013 gjorde
tjeneste som vicepolitidirektør i Københavns Politi, hvor han var stedfortræder for
1554
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
først politidirektør Johan Reimann og eterfølgende for politidirektør horkild Fog-
de.
Københavns Politi har tre søjler. Politisøjlen under ledelse af en chefpolitiinspektør,
en administrativ søjle under ledelse af en stabschef og juristsøjlen under ledelse af en
chefanklager. I juli 2012 var chefpolitiinspektør Jørn Aabye øverste chef for Politisøj-
len. Den øverste ledelse i Københavns Politi bestod af fem personer. Ahørte var den
eneste vicepolitidirektør i Danmark og beskætigede sig mest med det udadvendte
og kriminalpræventive arbejde. Ledelsessekretariatet refererede til ahørte. Klaus Pe-
dersen var senioranklager og beskætiget i ledelsessekretariatet.
Ahørte har ikke hat kontakt til danske eller kinesiske myndigheder om politiets
ageren op til statsbesøget i 2012. Han var bekendt med, at der holdes møder mellem
Københavns Politi og PET op til statsbesøg, men alt det foregår i Politisøjlen i Kø-
benhavns Politi. Ahørte var ikke en del af denne søjle. Om mail af 8. april 2014 fra
Mogens Lauridsen til Klaus Pedersen, hvoreter politikommissær Niels Gert Deh-
lendorf har hat et møde med den kinesiske sikkerhedschef, oplyste ahørte, at han
ikke har kendskab til, at Dehlendorf skulle have hat møder med den kinesiske sik-
kerhedschef. Ahørte var ikke involveret i den operationelle del af statsbesøget og
deltog således ikke i planlægningen.
Ahørte deltog i et møde i Hovedstadens Beredskabsstab den 6. juni 2012. På disse
møder orienterer de på et overordnet plan hinanden om kommende større begiven-
heder. Der vil typisk blive sagt et par ord om PETs trusselsvurdering, men de har
fokus på at hjælpe hinanden med de opgaver, der skal varetages i forbindelse med
disse begivenheder. Man går ikke i detaljer med de enkelte opgaver på disse møder.
Det er altid op til chefpolitiinspektøren at afgøre, hvordan der laves planer, herunder
operationsbefalinger, for de enkelte operationer.
Ahørte blev foreholdt mail af 7. juni 2012 fra Michael Dekker Poulsen til Mogens
Lauridsen m.l., hvori han oplyser, at operationsbefalingen ligger på Beredskabspor-
talen. Ahørte forklarede, at han ikke ved, hvem der havde adgang til Beredskabs-
portalen. Den blev ikke brugt af ahørte, men af det operationelle beredskab. Ahørte
har aldrig brugt den. Hvis den øverste ledelse havde brug for information, rekvirere-
de man det gennem de ledende medarbejdere i Politisøjlen. Ingen af modtagerne af
mailen er tilknyttet ledelsessekretariatet, der primært består af jurister. Modtagerne
er alle politifolk. Ahørte gjorde sig således ikke bekendt med indholdet af operati-
onsbefalingen på dette tidspunkt.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1555
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde ikke kendskab til, hvorvidt og i bekrætende fald hvilke overvejelser
der blev gjort hos Københavns Politi i anledning af operationsbefalingens oplysnin-
ger om den kinesiske ambassades bekymring for,
”at der skulle vise sig demonstratio-
ner eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg”,
og at det var PETs opfattelse,
at kineserne ikke var bekymrede for præsidentens sikkerhed under opholdet i Dan-
mark, men
”det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation
med demonstrationer eller lignende”.
Ahørtes kontor var placeret på ledelsesgangen, hvor den øverste ledelse og presse-
chefen var placeret. Den kaldes stjernegangen. Mogens Lauridsen sad ikke på den-
ne gang. Han sad dengang vist på en gang i en underetage. Det samme gjaldt Claus
Hjelm Olsen.
Ahørte blev ikke dengang gjort bekendt med Peter Olesen Dahls mail af 26. juni
2012 til Lise-Lotte le Maire, hvori er anført:
”Yderligere kontakt har været mellem mi-
nisterierne og PET og det er så PET der har hat drøtelserne med Københavns Politi”.
Lise-Lotte le Maire var chef for ledelsessekretariatet og hun og Klaus Pedersen ind-
hentede udtalelser til brug for bidrag til svar til Folketinget. Det gjorde de altid, også
når der var tale om klagesager. De var begge utroligt dygtige, og han havde og har
fuld tillid til dem. Det, Peter Olesen Dahl giver udtryk for, er helt sædvanligt. Stats-
besøget var ikke nogen særligt i Københavns Politi. Det var ”business as usual”. Af-
hørte var ikke bekendt med nogen kontakt mellem PET og ministerierne, og ahørte
vidste ikke, hvorfra Dahl har denne oplysning.
Ahørte blev heller ikke gjort bekendt med PETs brev af 5. juni 2012, til Københavns
Politi, OPA, med kopi til NOBC, hvori det omtales, at
”det er meget afgørende for
dem, at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignende.”
Baggrunden for mail af 6. juni 2012 fra Jørn Aabye Nielsen til Jette Nørrind Schaum-
burg-Müller, cc. Johan Reimann, hvoreter
”Det er ret usædvanligt med programlæg-
ningen af dette besøg. I skrivende stund kender vi meget få detaljer og ankomsttids-
punktet er kun kendt som torsdag etermiddag den 14. juni … ”,
er sikkert, at der var
tale om et statsbesøg, hvor Reimann skulle deltage i nogle af arrangementerne.
Ahørte var heller ikke blevet gjort bekendt med PETs mail af 10. maj 2012, hvori det
er anført, at
”Fra Hofet og Udenrigsministeriet foreligger det oplyst, at Kinas præsi-
dent, …, med frue kommer på statsbesøg i DK i perioden 14. – 16. juni 2012 - og i den
forbindelse vil jeg bede CTA om at udfærdige en trusselsvurdering”.
Ahørte vidste
ikke, om nogen i ledelsessekretariatet havde kendskab til denne mail. Hvis nogen i
ledelsessekretariatet modtog en trusselsvurdering fra PET, ville det være usædvan-
ligt. En sådan ville typisk blive sendt til Politisøjlen.
1556
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde hverken kendskab til indholdet af operationsbefalingen eller de tak-
tiske befalinger.
Ahørte blev foreholdt operationsbefalingens afsnit 3.0, Udførelsen – Manøvreide:
”Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sik-
rer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal
have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter”.
Ahørte blev endvidere foreholdt den taktiske befaling for Politiaktion 04-01:
”… og
sikrer at evt. banner, demonstranter …”.
Ahørte forklarede, at han først blev bekendt med operationsbefalingen i eteråret
2015. Når man læser det, spørger man sig selv, hvor i alverden det kommer fra. Det
er uforståeligt, overraskende og åbenlyst i strid med grundlovssikrede rettigheder.
Formålet med en demonstration fortabes, hvis den ikke er synlig. Københavns Poli-
ti har historisk altid været opmærksom på at sikre de grundlovssikrede rettigheder,
herunder at ytrings- og forsamlingsfriheden skal overholdes, også ved kontroversiel-
le demonstrationer. Ahørte er aldrig stødt på lignende formuleringer i andre befa-
linger. Der har altid i Københavns Politi været mange overvejelser omkring demon-
stranter, hvilket gør det endnu mere overraskende, at det indes i befalingerne. Af-
hørte har ikke kendskab til, hvordan det er kommet ind i befalingerne.
Der er intet usædvanligt i, at Københavns Politi eter større arrangementer modta-
ger en masse klager fra demonstrationsdeltagere og spørgsmål om demonstratio-
nernes forløb.
Ahørte blev foreholdt fra operationsbefalingen, Manøvreide, og den taktiske be-
faling for politiaktion 02-11, afsnit 3.0, hvor det anføres, at
”såfremt man bliver op-
mærksom på demonstrationer eller manifestationer/happenings kontakter man straks
KSN, som udstikker forholdsordre”.
Ahørte blev videre foreholdt fra operationsbefa-
lingen, hvor det anføres, at ”der
skal ydermere planlægges for at kunne håndterer be-
vogtning af ikke kendte/pludseligt opståede objekter”.
Ahørte blev endelig foreholdt
fra den taktiske befalings afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser, hvor det indskærpes,
”at
der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlederen/KSN – når der sker begi-
venheder/konstateres forhold, som skønnes at have betydning for opgaveløsningen af
det samlede arrangement”,
hvoreter de kinesiske bekymringer gentages. En tilsva-
rende formulering fremgår ikke af operationsbefalingen.
Ahørte oplyste hertil, at han ikke har forudsætninger for at udtale sig om, hvorvidt
det er sædvanligt, at der skal afgives melding til indsatslederen/objektlederen/KSN
som anført. Kinesernes synspunkt er ikke nyt for ahørte. De har altid været bekym-
ret for Falun Gong. Det var de også i 2001-2003, hvor ahørte deltog i møder på den
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1557
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
kinesiske ambassade. Svaret fra Københavns Politi var dengang, at demonstrationer
var lovlige i Danmark, og politiet har altid ageret dereter. Den operationelle del skal
hele tiden afveje de sikkerhedsmæssige aspekter overfor forsamlings- og demonstra-
tionsfriheden. Det er helt sædvanligt. For kinesere var det i høj grad et spørgsmål
om statsoverhovedets værdighed. Det må man respektere og vise forståelse for, men
det betyder ikke, at man skal imødekomme alle ønsker. I 2001-2003 var det davæ-
rende politidirektør Hanne Bech Hansen og ahørte, der var til møder med kineser-
ne. Senere overgik det til Politisøjlen. Ahørte ved ikke, om Politisøjlen involverede
andre myndigheder, for eksempel Udenrigsministeriet eller PET.
Ahørte er bekendt med Wienerkonventionens art. 22 om modtagerstatens pligt til
beskyttelse af repræsentanter fra en fremmed stat mod krænkelse af deres værdig-
hed og art. 29 om pligt til at sikre ethvert angreb på et besøgende statsoverhoveds
værdighed, men det ændrer ikke ved ahørtes vurdering af, at det, der står i operati-
onsbefalingen, er ulovligt, selv om det måske ikke er åbenbart ulovligt. Reglerne om
demonstrationsfrihed i et demokratisk samfund skal balanceres i forhold til Wiener-
konventionens regler. Der var ingen tvivl om, at værdigheden betød rigtig meget for
kineserne. Operationsbefalingens indhold giver imidlertid rigtig god mulighed for
at tro, at man kan agere på en forkert måde. Ved statsbesøg skal værtslandet sikre,
at besøget afvikles værdigt. Det vil altid indebære en afvejning overfor frihedsrettig-
hederne. I Københavns Politi havde man også overvejet problemerne i forbindelse
med demonstrationer ved ambassader. Eter politiloven er der nu mulighed for at
lytte demonstrationer, men det må være til et sted, hvor demonstrationen ikke for-
taber sit formål, og det gør den, hvis den ikke er synlig. Det er sket, at Københavns
Politi har lyttet en demonstration med Falun Gong-tilhængere fra der, hvor de stod
foran den kinesiske ambassade, men det var begrundet i sikkerheden, idet de stod
alt for tæt på ambassaden. De blev blot lyttet over på fortovet på den anden side af
gaden, så de stadig var synlige fra ambassadebygningen. Ahørte kan ikke udtale sig
om, hvorvidt det er berettiget, at politiet jerner maling, graiti og lignende i forbin-
delse med statsbesøg. Det er en rent politifaglig vurdering, om dette skal ske eller ej.
Om Københavns Politis bidrag til justitsministerens svar til Retsudvalget på spørgs-
mål 865, 875-889, 1119-1121 og BL-BN den 15.-16. august 2012 oplyste ahørte, at det
generelt var sådan, at arbejdsgangen ved besvarelse af spørgsmål fra Retsudvalget
var, at Justitsministeriet gennem Rigspolitiet anmodede Købehavns Politi om en ud-
talelse. Anmodningen blev modtaget hos Københavns Politi i ledelsessekretariatet,
hvorfra Lise-Lotte le Maire og Klaus Pedersen indhentede de fornødne oplysninger
i Politisøjlen. I denne sag ville man typisk bede Mogens Lauridsen om en udtalelse.
Han har så spurgt sine folk og sendt svarene tilbage til ledelsessekretariatet, der ud-
arbejdede et udkast til svar, som blev lagt til ahørte, der eter høring af Aabye, lagde
det til politidirektøren til underskrit, hvoreter det blev sendt til Rigspolitiet. Om de
1558
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
indhentede bidrag fra medarbejderne i Politisøjlen fysisk følger med sagen op igen-
nem systemet, ahænger af de konkrete omstændigheder. Ledelsessekretariatet ved-
lagde ikke de udtalelser, der ikke blev skønnet relevante, til ahørte. Københavns Po-
liti arbejdede altid med mange besvarelser af spørgsmål fra Folketinget. Det var helt
naturligt, og der var derfor en fast procedure for arbejdsgangen.
Det foruroligede ikke ahørte, da han under og eter statsbesøget i 2012 ik spørgs-
mål og udtalelser ind på sit bord. Hverken indholdsmæssigt eller mængdemæssigt.
Det var for ahørte ikke relevant, at han gjorde sig bekendt med operationsbefaling
og taktiske befalinger i forbindelse med besvarelserne, for ledelsessekretariatet hav-
de sørget for, at sagen havde været igennem de relevante lag i Politisøjlen. Ahørte
lagde til grund, at de modtagne oplysninger var relevante og korrekte. Ingen gjorde
sig tanker om, at der kunne stå noget ulovligt i en operationsbefaling eller i en tak-
tisk befaling.
Det var heller ikke for ahørte foruroligende, at der var massiv kritik i pressen. Det
var man vant til i Københavns Politi ved større arrangementer. At kritikken gik på,
at ytringsfriheden var blevet krænket, var heller ikke usædvanligt. Dette synspunkt
fremføres også ote i klagesager. Der var ikke noget, der skilte sig synderligt ud. Det
blev i lang tid betragtet som en ”non-sag” i Københavns Politi.
Da det senere kom frem, at der var frataget lag, spurgte ahørte og ledelsessekreta-
riatet ind til dette ned gennem Politisøjlen. Ahørte havde og har stadig 100 % tillid
til, at de udtalelser, som Mogens Lauridsen leverede, blev videregivet i overbevisning
om, at de var korrekte.
Om Københavns Politis udtalelse af 2. juli 2012 vedrørende spørgsmål 865 og sam-
rådsspørgsmål BL-BN, der er underskrevet af Johan Reimann, oplyste ahørte, at den
er fyldestgørende og dækkende for Købehavns Politis rolle. Om PETs rolle, måtte Ju-
stitsministeriet spørge PET. Københavns Politi svarede kun helt konkret på det, der
speciikt vedrørte Københavns Politi. Hvad andre myndigheder måtte have gjort in-
ternt, er ikke med i en sådan udtalelse. Københavns Politis udtalelse går derfor kun
på den operationelle indsats, som Politisøjlen og politidirektøren var ansvarlig for.
Ahørte kunne ikke huske det, men han har formentlig hat udtalelsen til gennem-
syn, inden Reimann underskrev. Sagsbehandler ”08745”, der står på udtalelsen, er
en fysisk person. Ahørte kunne ikke huske, hvem det var. Lise-Lotte le Maire eller
Klaus Pedersen var der fast i en årrække, men der var derudover en række fuldmæg-
tige tilknyttet ledelsessekretariatet. Fuldmægtigene blev udskitet hyppigt. Alt, der
blev lagt til ahørte, havde først været hos Lise-Lotte le Maire eller Klaus Pedersen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1559
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte vidste ikke, hvem sagsbehandleren ”00610”, som står på udtalelsen af 13. juli
2012, der er underskrevet af ahørte på vegne Johan Reimann, var.
Ahørte vidste heller ikke, hvem sagsbehandleren ”13244” på udtalelsen af 14. august
2012 var, men ahørte troede, det er Klaus Pedersen. Det var de tilstedeværende po-
litifolks vurdering, at terrænet er stigende omkring statuen på Højbro Plads, og det
må ahørte henholde sig til. Hos Den Uahængige Politiklagemyndighed ik ahørte
forevist et lutfoto over området, men det gav ham ikke anledning til at ændre opfat-
telse. Ahørte stolede på de tilbagemeldinger, han ik. Der var ingen grund til at tro,
at det forholdt sig på nogen anden måde.
Ahørte kunne ikke huske, om han var involveret i den udtalelse, som Købehavns
Politi udarbejdede få måneder senere til brug for besvarelsen af Retsudvalgets
spørgsmål 1119 om demonstrationens brug af højttalere, men som udgangspunkt gik
alle udtalelser gennem ahørte, inden de gik til politidirektøren. Alle svar gik gen-
nem mange lag. Det var kun indsatslederne, der havde konkret viden. Alle andre
måtte have tillid til rigtigheden af indsatsledernes udtalelser.
I sit svar 17. oktober 2012 i klagesagen til advokat Claus Bonnez lagde ahørte i over-
ensstemmelse med sin faste overbevisning dengang til grund, at der ikke var taget
lag fra demonstranter. Der var derfor ingen grund til at forsøge at identiicere poli-
tifolk. Det ville også være meget ressourcekrævende, hvis man skulle spørge samt-
lige betjente, der havde været på gaden. Hvis man dengang havde hat viden om, at
der var frataget lag, ville handlingsforløbet have været anderledes. Ved modtagelse
af statsadvokatens brev af 6. februar 2013 vidste ahørte sandsynligvis, at der versere-
de en sag ved Københavns Byret, ligesom han var bekendt med, at der verserede kla-
gesager ved Den Uahængige Politiklagemyndighed og ved statsadvokaten. Ahørte
blev, så vidt han husker, ikke orienteret af Klaus Pedersen om de forklaringer, der var
afgivet i byretten den 21. februar 2012.
Ahørte vidste ikke, hvornår ledelsessekretariatet modtog de udtalelser af 22. og 27.
februar og af 18. marts 2013 fra Station Amager, der er nævnt i svaret til statsadvoka-
ten den 7. maj 2013. Udtalelserne er formentlig afgivet til nærmeste leder, hvoreter
udtalelserne er kørt i gennem Politisøjlen på samme måde som ved svar til Folketin-
get. Vidnet kunne ikke huske tidsforløbet i den konkrete sag.
Svaret til Justitsministeriet er underskrevet af ahørte. Baggrunden var, at ahørte nu
havde en konkret viden om, at der befandt sig lag på Station Amager. Forinden hav-
de ahørte kontaktet Carsten Madsen, kontorchef i Justitsministeriet, og orienteret
om lagene og om, at der var et brev på vej til Justitsministeriet herom.
1560
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte kunne således nu konstatere, at det var korrekt, når advokat Bonnez skrev
i sin klage, at der var frataget lag, men ahørte vurderede, at fratagelserne var sket i
medfør af politiloven af sikkerhedshensyn, og derfor skulle fratagelsen ikke indbrin-
ges for retten som prøvelse af en beslaglæggelse. Det er rent juristeri. Han vil ikke
udelukke, at han ville have set på det med andre øjne, hvis han dengang havde hat
kendskab til operationsbefalingen, men det er hypotetisk. Helt frem til eteråret 2015
troede ahørte, at der var tale om, at enkelte politifolk havde misforstået deres opga-
ver. Det var også ahørtes opfattelse, da han afgav sin udtalelse af 7. maj 2013 til Ju-
stitsministeriet.
horkild Fogde aløste Reimann som politidirektør i starten af 2013. Fogdes mail af
30. juni 2013 ik ahørte til at gå ind til Fogde og tale med ham om sagsbehandlingen
i forhold til advokat Claus Bonnez, som var det, Fogdes mail handlede om. Fogde og
ahørte delte den opfattelse, at det var nogle politifolk, der havde misforstået deres
opgave. Som ahørte huskede det, medbragte han det brev, hvori han afviste at ind-
bringe fratagelserne af lag for retten, men ahørte huskede ikke, om Fogde ik det
udleveret. Det var mere en drøtelse om, hvorvidt fratagelserne var sket eter politil-
oven, eller om der var tale om beslaglæggelser. Problemet var også kendt fra andre
sager, hvilket måske var nyt for politidirektøren. Handlinger eter politiloven er en
rent forebyggende foranstaltning.
Ahørte havde ikke set Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013 om, at der i 2012
var en forholdsordre om, at demonstranter ikke måtte være synlige, før han blev
ahørt af Den Uahængige Politiklagemyndighed. Foreholdt Østergaards forklaring
om, at det var noget, man talte om i Københavns Politi i foråret 2013, oplyste ahørte,
at denne snak i så fald ikke var nået op til ahørte. Ahørte var sikker på, at den heller
ikke er nået til ledelsessekretariatet eller til Mogens Lauridsen. På daværende tids-
punkt var Jørgen Skov, der står som modtager af mailen, leder af eterforskningen.
Vidnet var ikke bekendt med, at Jørgen Skov var udpeget som overordnet operatio-
nel leder for besøget i 2013. Der er tale om intern mailkorrespondance i Politisøjlen.
Vidnet ik først i 2015 gennem medieomtalen kendskab til indholdet af operations-
befalingen for 2012.
2013:
Om udtalelsen fra Københavns Politi af 28. juni 2013, underskrevet af horkild Fog-
de, oplyste ahørte, at forud herfor havde Klaus Pedersen i mail af 25. juni 2013 bedt
Mogens Lauridsen om bemærkninger til svarudkastet. Allerede da ahørte modtog
svarbidraget, tog ahørte en direkte snak med Mogens Lauridsen, hvor ahørte bad
ham om at undersøge, om det var 100 % sikkert, at det ikke forholdt sig sådan, at de-
monstranten i Avedøre var blevet afskærmet. Mogens Lauridsen undersøgte spørgs-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1561
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
målet og svarede tilbage, at motorcyklen ikke hindrede, at demonstranten var syn-
lig for kortegen. De håndskrevne ændringer på udkastet til udtalelsen, er tilført af
ahørte.
Belært af erfaringerne fra 2012 var man i 2013 optaget af at sikre, at alt skete, som det
skulle. Synspunktet om afskærmning var også drøtet i 2012,og i 2013 var der kun tale
om én demonstrant. Ahørte ville derfor være sikker på, at der blev givet et fyldest-
gørende svar, og at de indhentede udtalelser var tilstrækkelige.
Om Klaus Pedersens mail af 1. august 2013 vedhætet operationsbefalingen oplyste
ahørte, at Klaus Pedersen førte retssagen i byretten. Ahørte havde ikke kendskab
til, hvilket materiale Klaus Pedersen var i besiddelse af. At Klaus Pedersen tilsynela-
dende har vedhætet operationsbefalingen betyder ikke, at Klaus Pedersen har hat
kendskab til indholdet. Ahørte er sikker på, at det havde Klaus Pedersen ikke på
dette tidspunkt.
Mødet afsluttet kl. 11:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1562
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 12
PROTOKOL
Den 11. november 2016 kl. 11:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Henrik Brix Søndergaard
var mødt.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat Jens
Lund Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Mar-
grethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Stine
Gry Johannessen og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Iben Gjessing.
Advokat Bjørn Høberg-Petersen mødte kl. 12.00.
Henrik Brix Søndergaard bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Henrik Brix Søndergaard blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
Henrik Brix Søndergaard bekrætede, at han ikke ønsker en bisidder beskikket.
2012:
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1563
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var delingsfører og med tjeneste ved Station City under besøget i 2012. Han
havde ikke forudgående kommunikation med andre myndigheder og/eller repræ-
sentanter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske meningstil-
kendegivelser.
Ahørte deltog ikke i nogen møder før den afsluttende brieing den 12. juni 2012 kl.
11.00 på Politigården. Han mente, at det foregik i den gamle dommervagt og ikke i
Gedestalden, som det fremgår af indkaldelsen. Det var Claus Hjelm Olsen, der brie-
fede. Ahørte huskede ikke, om Mogens Lauridsen var til stede. En repræsentant for
PET har formentlig deltaget, men ahørte huskede det ikke. Hjelm Olsen gennemgik
operationsbefalingen og den samlede manøvreide. Ahørte kunne ikke huske, om
Hjelm Olsen læste direkte op fra operationsbefalingen, eller om han kunne det hele
udenad. Ahørte havde på forhånd gjort sig bekendt med indholdet, muligvis via Be-
redskabsportalen. Ahørte mente, at Hjelm Olsen talte om at skærme præsidenten
for demonstranter. Hjelm Olsen sagde, at lag skulle fratages, og at præsidenten ikke
skulle se demonstrationer. Det blev sagt tydeligt, at lag skulle fratages. Det var af-
hørte helt overbevist om. Der er ikke tale om en erindringsforskydning.
Det var en befaling og ikke til diskussion. Sådan er det ved større politiaktioner. Der
er i sådanne situationer et militaristisk system. Det var en ordre, der skulle følges.
Der blev ikke på dette møde stillet spørgsmål til lovligheden. Ahørte huskede ikke,
om påklædning blev omtalt, men lag skulle fratages. Ahørte kunne ikke huske det,
men troede ikke, at der var andre end Hjelm Olsen, der tog ordet. Ahørte huskede
ikke, at Oryé sagde noget. Hjelm Olsen nævnte også, at kineserne ikke ville tabe an-
sigt, hvilket også var anført i operationsbefalingen.
I store politiaktioner som denne er politiet under kommando, og de handler eter
ordre. Hvis en politibetjent under en sådan aktion fratager en demonstrant et lag, er
det, fordi betjenten har fået ordre til det.
Ahørte hætede sig ved, at der stod i operationsbefalingen om den kinesiske ambas-
sades bekymring for,
”at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse
med præsidentens besøg”,
og at det var PETs opfattelse, at kineserne ikke var bekym-
rede for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men at
”det er meget af-
gørende for dem, at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer el-
ler lignende”.
Det var et kernepunkt i operationsbefalingen, og det måtte man så tage
højde for i den taktiske befaling.
Operationsbefalingens strategi afsnit 1.1:
”… iværksættelse af en afpasset ofensiv og
leksibel indsats … mod eventuelle demonstrationer”,
betyder, at indsatsen skal afpas-
ses eter den modstand, man måtte møde.
1564
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte kunne bekræte, at han var indsatsleder for politiaktion 02-11, Mobil Bevogt-
ning/Bevogtningsreserve, og at opgaven blev varetaget sammen med vpk. Bjarke Al-
berts. Ahørte aløste Alberts fredag etermiddag. Når der i operarationsbefalingen
om denne politiaktion står, at
”der skal ydermere planlægges for at kunne håndterer
bevogtning af ikke kendte/pludseligt opståede objekter”,
betyder det blot, at program-
met kunne blive ændret, og i givet fald skulle et nyt sted (objekt) kunne bevogtes.
Befalingen i politiaktion 04-01s manøvreide er meget lig den, der gjaldt for ahør-
tes aktion 02-11. Også ahørtes aktion skulle sikre, at demonstranter ikke var synlige.
Det stod ikke direkte i operationsbefalingen, men det fremgik af brieingen, ordly-
den af operationsbefalingen og ahørtes egen erfaring. Den taktiske befaling for ak-
tion 02-11 henviser også til politiaktion 04-01s Manøvreide. Ahørte har skrevet den
taktiske befaling. Tanken var, at der skulle ageres som anført i den taktiske befaling
for 04-01. At KSN skulle kontaktes straks, betyder formentlig blot en helgardering
for at KSN blev orienteret, hvis der skete noget.
Når det i afsnit 3.3 Fælles Bestemmelser i den taktiske befaling indskærpes,
”at der
SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlederen/KSN – når der sker begiven-
heder/konstateres forhold, som skønnes at have betydning for opgaveløsningen af det
samlede arrangement”,
betyder det tilsvarende, at KSN skulle kontaktes ved demon-
strationer. Lima 1 (Oryé) var overordnet i forhold til ahørte. Det var Oryé, der hav-
de kommunikationen med KSN, ikke ahørte. Ahørte havde dog mulighed for at gå
direkte til KSN, for eksempel hvis noget skulle gå hurtigt.
Alle ahørtes folk modtog den taktiske befaling pr. mail. Ahørte briefede alle grup-
peførere, enten personligt eller over telefonen. Ahørte huskede ikke, hvad han sag-
de. Normalt ville han gennemgå det, der var sagt om strategien, hvad den overord-
nede opgave var samt opgaven for den konkrete aktion. Ahørte kunne ikke huske,
at han briefede gruppeførerne om, at de skulle tage lag fra demonstranter, men det
gjorde han senere over radioen. Forholdsordren skulle eterkommes, og det, forven-
tede ahørte, ville ske, hvis og når han gav ordren videre.
Det var ahørte eller hans radioordonnans, der meldte om kridttegninger ved det
hotel, præsidenten skulle bo på. Meldingen blev givet, da præsidenten var på vej til
hotellet. Inden ahørte nåede at gøre noget ved det, var tegningen skyllet væk med
vand. Meldingen skyldtes, at stort og småt, som eventuelt kunne have betydning,
skulle meldes ind, så KSN kunne danne sig et overblik over, hvad der foregik. Hvor-
for KSN spurgte om pigernes herkomst, vidste ahørte ikke. Det var uden betydning
for ahørte.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1565
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte stod på den anden side af kanalen ved Christiansborg Slot den 15. juni 2012
om atenen for at få et overblik. Ahørtes deling var placeret i to rækker ud fra Kon-
geporten på Christiansborg Slotsplads og ud mod kørebanen.
Det var ahørte, der meldte ind til KSN om et lag på en ladcykel, men ahørte erin-
drede ikke at have set nogen ladcykel. Ahørte meldte til KSN via Lima 1 – Oryé.
Da nogle demonstranter på slotspladsen tog nogle meget små lag næsten i lagkage-
størrelse frem, spurgte ahørte Lima 1, om de også skulle tage sådanne lag fra dem.
Han havde forstået forholdsordren på brieingen, men spurgte for alle eventualite-
ters skyld. Ahørte vidste ikke, hvorfor KSN kort dereter spurgte ahørte og Lima 1
om, hvorfor de talte sammen på den kanal. Måske har de brugt en forkert kanal på
netop dette tidspunkt. Præsidenten kunne være fremme cirka et minut eter, så af-
hørte havde brug for et hurtigt svar.
Han gav ordren videre til gruppeførerne, men de meldte retur, at lere af deres folk
ikke ville udføre ordren. Ahørte studsede lidt over det, men gjorde ikke noget ved
det på det tidspunkt, da der kun var ét minut, til præsidenten ville ankomme. Ahør-
te tog det heller ikke eterfølgende op med sin deling.
Da ahørte ankom til Christiansborg Slotsplads et godt stykke tid, før præsidenten
skulle ankomme, hilste han kort på Oryé. De talte ikke sammen senere samme af-
ten. Oryé fortalte, at der var en demonstration på Højbro Plads. Ahørte så demon-
strationen, men det var ikke en del af ahørtes opgave at tage sig af demonstrationen.
Gruppevognene var kørt frem og holdt på tværs af Højbro Plads på dette tidspunkt.
Oryé og ahørte talte ikke om gruppevognene. Det var heller ikke en del af ahørtes
opgave.
Om Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013, hvoreter der var en forholdsordre
i 2012, og det skulle gøres anderledes i 2013, forklarede ahørte, at han er enig med
Østergaard i, at der var en forholdsordre i 2012. Ordren kom på brieingen i 2012.
Ordren blev ikke omtalt internt på delingsførerniveau og heller ikke på debrieingen
i 2012. Ahørte blev ikke bedt om udtalelser til brug for svar til Retsudvalget. Ahørte
mente, at han ikke burde blande sig i, hvad der blev svaret, heller ikke selvom hans
viden om forholdsordren var i strid med det, der ifølge medieomtalen var Køben-
havns Politis oicielle holdning. Den store medieomtale i 2012-2013 medførte ingen
intern snak. Det var en afsluttet politiaktion, og man skulle videre til næste opgave.
2013:
Ahørte var i 2013 leder af en lokal planlægningsafdeling på Station City.
1566
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han havde ikke deltaget i forudgående møder med andre danske myndigheder el-
ler repræsentanter fra kinesiske myndigheder. Han mente heller ikke, at han deltog
i forudgående interne møder i Københavns Politi, heller ikke brieingen den 3. juni
2013 kl. 13.00 i Gedestalden på Politigården.
Han var bekendt med, at han til Den Uahængige Politiklagemyndighed den 15. sep-
tember 2016 har forklaret, at han mente, at han var til stede. Det mente han imidler-
tid alligevel ikke var tilfældet. Alberts har derimod nok været til stede. Ahørte skul-
le i modsætning til Alberts ikke deltage i politiaktionen. Hvis ahørte var til stede,
vil han mene, at brieingen ikke ville være sket på samme måde som året før, men
ahørtes opfattelse kan sagtens være præget af noget, han først har fået at vide eter-
følgende.
Ahørtes opgave i 2013 var alene at udarbejde den taktiske befaling, mens Alberts
skulle være aktiv indsatsleder. Ahørte havde heller ingen radiokommunikation un-
der besøget.
Mødet afsluttet kl. 12:15
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1567
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 13
PROTOKOL
Den 11. november 2016 kl. 13:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jesper Grønbech
var mødt.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat Jens
Lund Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Mar-
grethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Stine
Gry Johannessen og advokat Søren Lund Rasmussen og advokat Bjørn Høberg-Pe-
tersen var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Iben Gjessing.
Jesper Grønbech bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Jesper Grønbech blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 var chef for PETs sikkerhedsafdeling. Ahørte sad
i direktionen og refererede direkte til politimesteren, der dengang var Jacob Scharf.
Ahørte er ikke længere ansat i PET.
1568
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Koordinatorkontoret tog sig af det planlægningsmæssige i forbindelse med besøget
og havde kontakten med andre enheder. Kontoret består typisk af tidligere livvagter.
Lederen af dette kontor vil typisk være en politikommissær. Pågældende refererede
til ahørtes souschef, Kenneth Schmidt Hansen.
Ahørte har ikke været til møder på den kinesiske ambassade op til besøget i 2012.
Han har heller ikke deltaget i møder med Hofet, Udenrigsministeriet, Statsministe-
riet, Justitsministeriet, Rigspolitiet eller Dansk Industri. Det var sikkerhedskoordi-
natorerne fra koordinatorkontoret, der deltog i sådanne møder. Sikkerhedskoordi-
natorerne har hver deres ansvarsområde ahængig af, hvilket land der er tale om. KF
0764 og en anden sikkerhedskoordinator hos PET tog sig af alt, der havde med Kon-
gehuset at gøre, blandt andet kontakten til Hofet. KF 0765 var koordinatorkontorets
kontakt til den kinesiske ambassade.
Ahørte erindrede ikke den mail, han sendte den 22. juni 2012 til Mogens Lauridsen
om fremtidig aholdelse af ”tirsdagsmøder” med Københavns Politi og fortsættelse
af det hidtidige gode samarbejde. Han erindrede heller ikke baggrunden for, at den
blev skrevet. PET skulle på det operationelle niveau arbejde tæt sammen med Kø-
benhavns Politi, og det var bare en hølighedsmail. ”Tirsdagsmøder” er betegnelsen
for de ugentlige møder mellem PET og Københavns Politi på det operationelle plan-
lægningsniveau. PET sendte typisk KF 0764, KF 0765 eller den tredje medarbejder
til disse møder. Københavns Politi var meget ote repræsenteret ved Bent Olsen. På
disse møder talte de om, hvad de havde i pipelinen af arrangementer. Han har set
korte referater udarbejdet af PET fra disse møder. Referaterne blev sendt til Køben-
havns Politi. Udover tirsdagsmøderne kunne der løbende være behov for ad hoc
møder, hvis der var emner, der ikke kunne vente til det følgende tirsdagsmøde.
Om mail af 9. maj 2012, hvori Stefen Sørensen, Københavns Politi, til en række le-
dere ved politiet oplyser, at KF 0764 har meddelt, at det formentlig er den kinesiske
præsident, der kommer på besøg i juni, oplyste ahørte, at KF 0764 eller den anden
sikkerhedskoordinator hos PET, der havde Hofet som ansvarsområde, typisk ville
blive orienteret om et muligt kommende statsbesøg. Mailadressen [email protected],
der er cc. på mailen, er fællespostkassen på koordinatorkontoret. Derfra fordeles den
indkomne mail til den relevante medarbejder. Ahørte ville typisk være blevet ori-
enteret om det mulige statsbesøg, så snart koordinatorkontoret var blevet bekendt
med det.
Om ujournaliserede mails mellem KF 0765 og Bo Zhou i dagene den 11.-14. maj 2012
med middagsinvitation til den 15. maj 2012 kl. 18.00 oplyste ahørte, at deltagerne i
en sådan middag er de medarbejdere ved PET, der har kontakten til den kinesiske
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1569
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ambassade. Ahørte deltog ikke og var ikke orienteret om, at mødet skulle inde sted.
Det er standardprocedure at aholde et sådan middagsmøde forud for et statsbesøg.
Ahørte deltog ikke i og blev ikke orienteret om det møde i Chr. VII’s Palæ, som er
omtalt i KF 0764’s notat af 12. februar 2016. Det er sagsbehandleren på området, der
deltager i sådanne møder. Det er helt normal standard med sådanne møder op til
et statsbesøg. At Udenrigsministeriet og Dansk Industri havde interesse i at få nogle
ataler i hus, var uden betydning for PET. Når det anføres, er det nok blot en objek-
tiv gengivelse af, hvad der er sagt på mødet. Baggrunden for, at Københavns Politis
eskorteleder deltog, var sikkert, at man allerede på det tidspunkt vurderede, at det
var et stort besøg, hvorfor der skulle laves korteger.
Ahørte mente ikke at have modtaget information om noget fra mødet ud over en
generel orientering under morgenkafen og til frokost. Hverken KF 0764, KF 0765
eller den tredje medarbejder har orienteret ahørte om, at intet måtte gå galt, og at
kineserne skulle ”pleases”. Det er alle alligevel opmærksomme på.
Det er helt normalt, at der aholdes en række formøder blandt andet med repræsen-
tanter for den kinesiske ambassade op til et sådan besøg. Også antallet af formøder
nævnt i notatet af 12. februar 2016, er helt normalt. Kina medbringer altid en kæmpe
delegation, og det kræver meget planlægning. Ahørte vidste ikke, hvem fra Køben-
havns Politi der deltog i møderne med kineserne. Ahørtes gæt var, at PET udarbej-
dede referater fra møderne med kineserne, men ahørte vidste ikke, om det er sket i
dette tilfælde. ”[email protected]”, der i kalendernotatet er anført som en af modtagerne af
mail med indkaldelse til mødet, er PET-livvagternes fællespostkasse, hvorfra mails
videresendes til den relevante medarbejder i afdelingen.
I PET udarbejdes trusselsvurderinger af CTA, Center for Terroranalyse. Alle på ko-
ordinatorkontoret, der har med besøget at gøre, kan bede CTA om en sådan trus-
selsvurdering. Det er den, de forholder sig til i PET, og ikke historiske oplysninger
om, hvordan det er gået ved besøg i andre lande. CTA ser på, hvordan det ser ud i
Danmark lige nu.
Det af Udenrigsministeriet i mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen til blandt an-
dre Claus Grube anførte om, at
” … For en sikkerheds skyld: status, prestige, ”ansigt”
spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi kender det i vesten …”,
er også uden betydning for PETs trusselsvurdering. Lignende formuleringer er set
ved andre statsbesøg. PET står kun for sikkerheden. Ahørte var ikke bekendt med,
hvad det er for kinesiske ønsker, Claus Grube omtaler i sin svarmail af 10. maj 2012,
hvor han skriver:
” … ligesom vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikker-
hedsmæssige hensyn som ligger bag kinesernes ønske”.
1570
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte har underskrevet PETs brev af 5. juni 2012 til Københavns Politi og Rigspo-
litiet om
”Anbefalinger til konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger”
med et
faksimilestempel. Ahørtes navn er kun anført af formelle grunde. Det er den pågæl-
dende sikkerhedskoordinator, der har udarbejdet trusselsvurderingen. Ahørte har
formentlig slet ikke set dokumentet, men vil dog ikke afvise det. Formuleringen af
trusselsvurderingen er ikke usædvanlig. ”Tabe ansigt” kan for eksempel også gå på,
at man ikke skal blive forsinket eller komme til at stå og vente. Ahørte vidste ikke,
hvor udtrykket kommer fra. Ahørte vidste heller ikke, hvorfor demonstrationer er
nævnt, ligesom ahørte ikke vidste, om det har været italesat i forbindelse med de
aholdte møder.
Ahørte erindrede ikke at have set trusselsvurderingen i version 2 af 11. juni 2012.
Version 2 er også underskrevet af ahørte med faksimilestempel.
Ahørte mente, at PETs interne trusselsvurdering af 16. maj 2012 er udarbejdet som
et arbejdsdokument til brug for den trusselsvurdering, der senere skulle sendes til
Københavns Politi. Ahørte ville tro, at formuleringen om ikke at ”tabe ansigt”, der
ikke anføres i den interne trusselsvurdering, er indføjet i den senere eksterne trus-
selsvurdering, som blev sendt til Københavns Politi, på baggrund af drøtelser på de
møder, der var blevet aholdt i mellemtiden.
På tirsdagsmøderne vil PET generelt orientere Københavns Politi om de oplysnin-
ger, der er tilgået fra Hofet, Udenrigsministeriet og andre. Ahørte vidste intet kon-
kret om det, Peter Olesen Dahl anfører i sin mail af 26. juni 2012 til Lise-Lotte le
Maire, hvoreter
”Yderligere kontakt har været mellem ministerierne og PET og det er
så PET der har hat drøtelserne med Københavns Politi.”.
Ahørte deltog ikke i stabsmøde ved Københavns Politi den 11. maj 2012 og vidste
ikke, at mødet fandt sted. Der har dog givet deltaget en medarbejder fra PET. Når
Københavns Politi var vært, udarbejdede Københavns Politi ote et referat. Herud-
over udarbejdede PET interne referater.
Ahørte blev heller ikke inddraget i tilblivelsen af Københavns Politis operationsbe-
faling.
Ahørte havde endelig ikke været involveret i udarbejdelsen af PETs bidrag til besva-
relse af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 879, men ahørte ville tro, at PETs ju-
ridiske chef har bedt koordinatorkontoret om en udtalelse.
2013:
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1571
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde i 2013 samme stilling som i 2012. Han var heller ikke inddraget i for-
møderne med repræsentanter for Kina eller andre danske myndigheder i forbindel-
se med dette besøg.
De medarbejdere, der muligvis kan kaste mere lys over sagen, er KF 0764, KF 0765,
den nævnte tredje medarbejder fra koordinatorkontoret samt de skitende ledere af
koordinatorkontoret eller muligvis en medarbejder fra CTA.
Det er ganske få medarbejdere i PET, der har været involveret i begge besøg.
Mødet afsluttet kl. 14:25
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1572
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 14
PROTOKOL
Den 17. november 2016 kl. 09:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mark Larsen
var mødt med bisidder advokat Mikael Bernhot.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, ad-
vokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat
Jens Lund Mosbek, advokat John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advo-
kat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, ad-
vokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Stine Gry Johannessen og advo-
kat Torben Koch var mødt.
Advokat Jon Lauritzen var mødt ved advokat Signe Broch.
Advokat Henrik Hougaard mødte kl. 09:45.
Mark Larsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Mark Larsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 gjorde tjeneste på Station City som politiassistent.
Nogle gange fungerede han som politikommissær. Forud for besøget deltog han
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1573
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hverken i møder med kinesiske eller med danske myndigheder. PET har muligvis
været til stede på et stabsmøde, hvor ahørte også var til stede, men ahørte huske-
de det ikke.
Ahørte mente, at han deltog i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på
Politigården, men han huskede ikke detaljer, heller ikke hvem der briefede. Ahørte
gik ud fra, at det var KSN-lederen, Claus Hjelm Olsen, der briefede. Ahørte huske-
de ikke, om Mogens Lauridsen eller en repræsentant for PET var til stede. Det blev
nævnt som et tema på brieingen, at kineserne havde bekymringer omkring antiki-
nesiske demonstrationer og ytringer. Ahørte huskede ikke, om det blev drøtet, om
man skulle imødekomme bekymringen, men det blev drøtet, at der på objekterne
kunne opstå pres fra kinesiske sikkerhedsfolk, der over for de tilstedeværende dan-
ske politifolk kunne tilkendegive, at de ønskede demonstranter jernet. Det var sket
tidligere. Man skulle gøre, som man plejer: Holde sikkerhedshensynet op mod ret-
ten til at demonstrere og ytre sig. Indsatslederne skulle briefe deres egne folk om, at
dette problem kunne opstå. Ahørtes opfattelse var, at Københavns Politi ikke skulle
gøre noget, de ellers ikke ville have gjort, med mindre de ik ordre om det af en ind-
satsleder.
Operationsbefalingen var tilgængelig på Beredskabsportalen. Ahørte ville gå ud fra,
at han har gjort sig bekendt med indholdet, men han huskede ikke præcis hvornår.
Han kiggede normalt løbende på operationsbefalingen og sidste gang dagen før an-
komsten for at sikre sig, at der ikke var ændringer. Ahørte hætede sig typisk ved
trusselsvurderingen, strategien og det, der var anført om de aktioner, som han var
indsatsleder for.
Ahørte havde - udover det, der blev sagt på brieingen i Gedestalden - ikke kend-
skab til, hvorvidt og i bekrætende fald hvilke overvejelser der blev gjort hos Køben-
havns Politi i anledning af den kinesiske ambassades bekymring for demonstratio-
ner. Ahørte var fra operationsbefalingen bekendt med indholdet af trusselsvurde-
ringen. Det var ahørtes opfattelse, at det var vigtigere for kineserne ikke at møde de-
monstrationer, end det sikkerhedsmæssige var. Ahørte opfattede det, der var anført
herom i operationsbefalingen, som en ny henvisning til, at politifolk kunne blive sat
under pres fra kinesiske sikkerhedsvagter. Ahørte erindrede ikke at have set lignen-
de trusselsvurderinger ved andre statsbesøg. Han gjorde sig selv den overvejelse, at
han ville briefe sine folk om, at de ikke skulle gøre noget, de ikke ville, uden at have
fået ordre af ahørte til det. De skulle ikke modtage ordrer fra sikkerhedsvagterne.
Operationsbefalingens strategi afsnit 1.1:
”… iværksættelse af en afpasset ofensiv og lek-
sibel indsats … mod eventuelle demonstrationer”
er en standardformulering ved stats-
besøg. At demonstranter fremhæves som selvstændigt fokusområde, tolkede ahørte
1574
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
kun som, at man skulle være på forkant med situationen, hvis en sådan opstod. De-
monstrationer kan også udgøre en sikkerhedsrisiko, og ahørte tolkede det ikke som,
at demonstrationer var et særligt fokusområde.
Ahørte var under besøget indsatsleder for politiaktionerne 07-07, Kongeskibet/
Amalie-haven/Nordre Toldbod, 07-08, Lille Havfrue/Langelinie og 07-09, Rosen-
borg Slot. På alle tre objekter skulle der ske bevogtning og sikkerhedssweeping. Der
skulle bruges styrker udefra, og det var disse styrker, der skulle ”springe buk”, dvs.
lytte sig fra objekt til objekt.
Ahørte kunne bekræte at have udarbejdet en samlet taktisk befaling for de tre ak-
tioner. Han blev ikke bistået af nogen. Han sendte den taktiske befaling til OPA. Der
var, så vidt ahørte huskede det, ikke nogen eterfølgende dialog mellem ham og
OPA om indholdet.
Den taktiske befaling er udarbejdet ud fra det, der var anført i operationsbefalingen,
det oplyste på stabsmøder og muligvis også interne mails. Ahørte kunne ikke huske
konkret, hvad han brugte ud over operationsbefalingen, men han har eksempelvis
ikke selv fundet på tidsangivelserne i den taktiske befaling. Ahørte huskede ikke at
have modtaget forholdsordrer fra Hjelm Olsen forud for den 15. juni 2012.
Ahørtes taktiske befaling var altid udgangspunktet for ahørtes brieing af egne folk.
Han forventede ikke som sådan, at de folk, der hørte under ham, læste den igennem.
Han forventede heller ikke, at den blev læst af den operationsansvarlige. Det ahæn-
ger generelt af den enkelte operationsleders tilgang og måske også af den pågælden-
des personlige opfattelse af indsatslederen, ligesom det ahænger af rammerne for
den konkrete opgave. En politiaktion med bevogtning af et eller få objekter giver en
snæver ramme. Man har ikke mulighed for at lytte sit personale, men må i givet fald
bede om at få assistance udefra.
Ahørte briefede sine folk om morgenen den 15. juni 2012. Han erindrede ikke kon-
kret, hvad han sagde, men han må have taget udgangspunkt i det, der var anført i
den taktiske befaling.
Ahørte var bekendt med politiaktion 04-01, Opklaring/Sektorpatruljering, der er en
standardopgave ved sådanne besøg. Ahørte satte sig dog ikke nærmere ind i, hvad
aktionens opgave var. Ahørte havde ikke set i den taktiske befaling, at de skulle sik-
re ”…
at evt. banner, demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej
heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten
og objekter”
før. Han kunne heller ikke huske at have læst formuleringen i operati-
onsbefalingen. Det havde intet med ahørtes politiaktion at gøre.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1575
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
På dagen var den interne kommunikation således, at ahørte rapporterede til enten
Lima 1 eller KSN pr. radio eller mobiltelefon. Der er ingen fast praksis for, om man
bruger radio eller ej. Det ahænger også af situationen, for eksempel benyttes mobil,
hvis der er risiko for at spærre radioen, idet der kun er et begrænset antal radioka-
naler. Man kan også bruge mobil, hvis det drejer sig om oplysninger, som helst ikke
skal komme ud. Hvis sådanne oplysninger sendes over radioen, er der risiko for, at
de under uheldige omstændigheder vil kunne høres af eventuelle omkringstående.
Ved valget af det ene eller det andet kommunikationsmiddel betød det for ahørte
ikke noget, at radiosamtaler i modsætning til mobilsamtaler bliver optaget og gemt.
Ahørte befandt sig den 15. juni 2012 alene i en civil patruljebil. Han kørte mellem de
objekter, som han var indsatsleder på.
Ahørte var næsten sikker på, at han ikke var til stede ved KSN-lederens brieing kl.
7.48. Ahørte mente, at brieingen er foregået fysisk på KSN og ikke over radioen.
Det var ahørte, der som Lima 07-07 rapporterede om maling på molekanten som
anført i meldeblanketten. Baggrunden var, at ahørte mente, at en oplysning om ma-
ling var en eterretning til KSN om, at der var en modpart et eller andet sted i om-
rådet. Ahørte meldte blot det, han så. Det var så op til KSN at bruge eterretningen
eller ej. Ahørte huskede ikke, at det var hans beslutning at rekvirere ISS. Ahørte
havde ikke tidligere været ude for, at politiet brugte ISS til at jerne graiti. Han hav-
de derimod været ude for, at graiti har fået lov at blive stående. Ahørte vidste ikke,
hvorfor KSN besluttede, at graitien skulle jernes. Ahørte havde ikke sidestillet
graiti med demonstrationer. For ahørte var graiti blot en mulig brugbar eterret-
ning. Om den var synlig, var i sig selv ligeledes uden betydning for ahørte. Ahørte
huskede ikke meldingen til alle kl. 08.50 om, at graiti straks skulle meldes til KSN.
Ahørte har formodentlig givet meldingen videre til egne folk over radioen, men han
huskede det ikke.
Lima 1 var Henrik Oryé. Ahørte huskede ikke meldingen i meldeblanket kl. 9.50:
”L0211: Bevogtningsgruppen kan undersøge alle biler i Amaliegade for skjulte personer/
bannere mv.”
eller baggrunden herfor. Ahørte havde ikke kendskab til, hvilke bag-
vedliggende eterretninger der kan have været årsagen til meldingen.
Om det i meldeblanket kl. 10.33 anførte:
”L0211: Lille Havfrue er tilbageholdt person
der ville sætte plakater op”,
forklarede ahørte, at han havde folk ved Den Lille Hav-
frue, men ikke var der selv. Ahørte blev orienteret om anholdelsen af en gruppefø-
rer, der sagde, at anholdelsen skyldtes, at den pågældende blev ved at sætte plakater
op, uanset han havde fået at vide, at han ikke måtte. Ahørte vidste ikke, om anhol-
1576
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
delsen blev foretaget af hans egne folk. Anholdelsen undrede ikke ahørte. En sådan
enkeltperson binder mange politifolk op, og det er der ikke ressourcer til.
Om det i meldeblanket kl. 11.41 anførte:
”L0708: personale til aktivist på Toldboden
der kører på cykel”
og lydil (114036):
”Lima 7-08: Og KSN … øhm … vi har brug for
noget personale, der kan håndtere en aktivist fra Free Tibet, der vælter rundt hernede
på Toldboden. Jeg ved ikke, om du har noget opklaring eller et eller andet. Han kører
rundt hernede på cykel …”,
oplyste ahørte, at det er hans melding. Ahørte huskede
ikke meldingen i dag, heller ikke hvorfor den pågældende var interessant.
Det var ahørte, der bad KSN sende en gruppe til Den Lille Havfrue. Den gruppe,
der blev sendt af sted, hørte under politiaktion 02-11. De var således ikke under af-
hørtes ledelse. Ahørte havde ikke kendskab til episoden, der omtales i meldeblanket
kl. 11.53, kl. 11.55 og 12.06, hvoreter en kvinde blev fastholdt, eter at kineserne havde
udtrykt bekymring over hendes tilstedeværelse.
Det var ahørtes melding i meldeblanket kl. 14.20, hvor det er anført:
”L0709: kon-
gens have v. Rosenborg. Person i rød trøje – mulig ”Free Tibet”. Går derhen. Har vi an-
dre?”
og lydil (141944):
”Lima 7-09: KSN … Kongens Have umiddelbart ved Rosen-
borg men altså på Kongens Have siden, der står en person i rød trøje med et lag, der
godt minde om et ”Free Tibet” … (utydeligt) … Jeg er på vej derover selv. Har du nogen
inde i Kongens Have, der kan kigge på det…”
Ahørte kunne ikke huske meldingen,
heller ikke hvorfor han særligt nævnte ”Free Tibet”. Sådanne personer vil typisk kun-
ne genkendes via lag eller gule T-shirts. Ahørte stod på Rosenborgsiden af voldgra-
ven, og ik melding fra sine folk, som stod på samme side, om den omtalte person,
der stod i Kongens Have på den modsatte side af voldgraven. Personen ville skulle
udenom voldgraven for at komme til Rosenborgsiden, men han kunne også gå gen-
nem voldgraven, der kun er 30-40 cm dyb. Ahørte gik over til sine folk for selv at
kunne se den pågældende. Ahørte ville have nogen til at tale med ham for at vurde-
re, om han udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko. Ahørte bad derfor KSN sende folk
derover. Da ahørte så, at politiet kontaktede den pågældende, koncentrerede ahørte
sig ikke mere om ham. Ahørte var ikke ovre ved personen.
Ahørtes eterfølgende melding, lydil (142334):
”Lima 7-09: … Jeg står på den anden
side af vandet inde på selve Rosenborg området, og han står inde i Kongens Have med
det her lag, som lere siger ikke er det tibetanske lag. Det skulle være det tibetanske
lag. Så skal man beslutte sig for, hvad man gør ved ham, 7-09”,
skal forstås således,
at ahørte blot mente, at han havde givet opgaven fra sig, og at andre måtte beslutte,
hvad der skulle gøres ved aktivisten. Ahørte mente, at hans forklaring om episoden
er refereret korrekt i Københavns Byrets dom af 18. februar 2014, bortset fra at af-
hørte åbenbart har anmodet nogen om, at der blev taget kontakt til personen, og at
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1577
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
det personale fra opklaringsenheden, som ahørte troede var i civil, var i uniform. I
øvrigt kunne ahørte vedstå forklaringen.
Ahørte modtog Klaus Pedersens mail af 1. august 2013 vedrørende møde i retten den
13. august 2013 kl. 14.15 vedhætet retsbog med sagsøgernes forklaringer fra retsmø-
det den 21. februar 2013 og operationsbefalingen. Ahørte erindrede ikke nærmere
om Klaus Pedersens involvering i sagen og kunne ikke huske, om han forestod ahø-
ringen af ahørte i retten. Ahørte erindrede ikke, om han læste den vedhætede il
med sagsøgernes forklaringer. Ahørte huskede heller ikke, om han læste den ved-
hætede operationsbefaling. Ahørte tænkte ikke over, at operationsbefalingen var
vedhætet. Hvis den ikke havde været det, ville ahørte formentlig typisk have skafet
sig sin egen taktiske befaling og læst den igennem inden retsmødet. Ahørte hætede
sig ikke ved oplysningen om, at operationsbefalingen ikke var sendt til modpartens
advokat og retten. Alle operationsbefalinger og taktiske befalinger er til tjenestebrug.
Ahørte opfattede det som, at operationsbefalingen fortsat var klassiiceret.
Ahørte havde ikke været involveret i redegørelser til brug for besvarelse af retsud-
valgsspørgsmål vedrørende 2012 besøget. Hændelserne i 2012 blev selvfølgelig disku-
teret internt i politiet. Ahørte havde ikke personlig hørt om en konkret forholdsor-
dre om at skærme præsidenten for demonstranter, men han kan konstatere, at nogen
mener, at der var en forholdsordre herom. Han ik først kendskab til en sådan ordre
længe eter, måske først i 2015.
2013:
Ahørte deltog ikke i møder med repræsentanter fra Kina eller andre danske myn-
digheder. Han mente helt bestemt heller ikke, at han deltog i møder i dritsstaben.
Ahørte ik stort set sin opgave på dagen og deltog derfor heller ikke i brieingen
den 3. juni 2013 kl. 13.00 i Gedestalden på Politigården. Han aløste en kollega, Amir
Rashid, der var blevet forhindret på grund af møder. Hvis ikke kollegaen havde hat
forfald, skulle ahørte have været næstkommanderende, og han havde derfor læst de
forskellige taktiske befalinger.
Ahørte har givetvis gjort sig bekendt med indholdet af operationsbefalingen på
samme måde, som han havde gjort i 2012. Ahørte huskede ikke, at han skulle hav-
de fået at vide, at formanden skulle skærmes. Operationsbefalingens trusselsvurde-
ring, hvori den kinesiske ambassades udsagn om,
”at man nærer stor bekymring for
demonstrationer eller lignende i forbindelse med den kinesiske formands besøg”,
gen-
gives, var måske lidt nedtonet i forhold til 2012, da der ikke står noget om at tabe an-
1578
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sigt, men ahørte havde fortsat den opfattelse, at danske politifolk kunne risikere at
blive udsat for pres fra kinesiske sikkerhedsfolk.
Ahørte er sandsynligvis blevet briefet på dagen pr. telefon af Kim Lykke Østergaard,
som var operationsleder. Ahørte ik ikke at vide, at han skulle skærme demonstran-
ter fra formanden. Ahørte huskede ikke, om de talte om, at der skulle ageres på en
anden måde end i 2012.
Om operationsbefalingens strategiafsnit 1.1:
”… iværksætter en ofensiv indsats … så
besøget kan gennemføres … uden at eventuelle modstandere får mulighed for at lægge
hindringer i vejen for besøgets gennemførelse og uden at gæsterne og deres følge udsæt-
tes for attentater og angreb af enhver art”
og afsnit 3.0 operationelle mål:
”det sikres, at
evt. demonstrationer anvises passende lokationer, og at disse aholdes i god ro og orden,
således at de ikke griber forstyrrende ind i programmet”,
oplyste ahørte, at modstan-
dere kan være mange, også for eksempel personer der demonstrerer for Frit Tibet.
Ahørte var ikke indsatsleder på dagen. Han var delingsfører for politiaktion 01-01,
Demo 1/Bevogtningsreserve. Han rådede over ca. 30 mand i fem køretøjer. Han var
underlagt enten KSN eller Lima 1. Hverken ahørte eller indsatslederen Amir Rashid
udarbejdede taktisk befaling for politiaktion 01-01.
Ahørte stod den 6. juni 2013 om formiddagen på Christiansborg Slotsplads. Køre-
tøjerne fra hans deling holdt rundt omkring Christiansborg. Ahørte havde ingen
folk i Rigsdagsgården, før KSN bad ham sende folk derind, og ahørte sendte to-tre
folk derind.
Om meldeblanket for den 6. juni 2013 kl. 09.32:
”d6131: Fri Tibet i Rigsdagsgården?”
og lydil (093122) af 6. juni 2013:
”KSN: 61-31. Man bekræter, der var to personer, og
det var dem, som man skulle låne dine folk til. Der var to, der godt lige ville åbne jak-
ken og vise en gul trøje. Men de blev vist andet steds hen. Såvel af dine som af livvagter.
Kom”,
oplyste ahørte, at han eller hans radiomand var Delta 61-31. Ahørte ik mel-
ding om, at de to personer var gået frem mod kortegen og dereter var blevet bort-
vist fra Rigsdagsgården. Der må af sikkerhedsmæssige årsager aldrig demonstreres
inde i Rigsdagsgården, men det var også bortvisningsgrund, at personerne bevæ-
gede sig frem mod kortegen. Oplysningen om gule trøjer deinerede for ahørte de
pågældende som demonstranter, og i så fald skulle de stå på Slotspladsen og ikke i
Rigsdagsgården. De pågældende tilkendegav vist også selv, at de var demonstranter.
Man eterkommer normalt en anmodning fra PET, hvis den er baseret på en sikker-
hedsmæssig risiko. På dette område er PET eksperter. Ahørtes notits af 13. august
2013 om episoden i Rigsdagsgården til brug for besvarelse af Retsudvalgets spørgs-
mål 956 er baseret på redegørelser, indholdet i mails og mundtlige oplysninger fra
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1579
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
de personer, der befandt sig i Rigsdagsgården, blandt andre Tina Jønsson og den
gruppefører, der havde kommandoen over de to-tre af ahørtes folk, der blev sendt
til Rigsdagsgården.
Ahørte var ikke bekendt med Bjarke Alberts handlingsforløbsrapport om episoden
på Amalienborg Slotsplads den 6. juni 2013 om etermiddagen. De tre grupper, G61-
33, G61-34 og G61-31, der var på Slotspladsen, var ahørtes folk. Ahørte kom først
til stede sent. På det tidspunkt var beslutningen om at tilbageholde nogle personer
vist trufet. Ellers skete det samtidig med, at ahørte ankom. Det var således ikke an-
holdtes beslutning.
Ahørte havde ingen kommentarer til indholdet af notat af 5. juli 2013 fra Bjarke Al-
berts hvori anføres, at
”det har på intet tidspunkt indgået i overvejelserne, at fratage
demonstranterne … nogen genstande”
og
”… ligesom de heller ikke er blevet bedt om
selv, at aklæde sig nogen genstande eller alægge nogen genstande. …”.
Ahørte hav-
de ikke hørt konkrete forholdsordrer om at jerne lag, bannere eller personer med
bestemt påklædning. Der skulle derfor som altid foretages en rent sikkerhedsmæs-
sig vurdering.
Om mail af 5. juli 2013, fra Kim Lykke Østergaard hvori anføres,
”… og supplerende
kan jeg oplyse, at der heller ikke i min overordnede brieing på noget tidspunkt har indgå-
et, at nogen skulle fratages nogen som helst beklædning eller lag eller lign. TVÆRTIMOD!
Faktisk blev det pointeret, at vi skulle agere med konduite netop på baggrund af tidl. Kine-
siske besøg, hvor der havde været lign. hændelser jfr. Ekstrabladet …”,
oplyste ahørte, at
han ikke erindrede en forholdsordre om at agere med konduite.
Mødet afsluttet kl. 11:00
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1580
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 15
PROTOKOL
Den 17. november 2016 kl. 11:20 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mads Østermark Jensen
var mødt med bisidder advokat Henrik Garlik.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advo-
kat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Jens Lund Mosbek, advokat
John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Knud Meden, advokat
Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Mi-
kael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, ad-
vokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Stine Gry Johannessen, advokat
Torben Koch og advokat Henrik Hougaard var mødt.
Advokat Jon Lauritzen var mødt ved advokat Signe Brock.
Mads Østermark Jensen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Mads Østermark Jensen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
2013:
Ahørte forklarede, at han i 2013 var indsatsleder for politiaktionerne 07-08 (Niels
Bohr Instituttet) og 07-09 (Green Light House) og udarbejdede taktiske befalinger.
På daværende tidspunkt var ahørte vicepolitikommissær og gjorde tjeneste ved en-
ten Bellahøj eller ved lokalpolitiet på Nørrebro.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1581
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde ingen forudgående kommunikation med andre danske myndigheder
eller repræsentanter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske
meningstilkendegivelser.
Ahørte mente heller ikke, at han deltog i møder i Dritsstaben og Operativ stab. Af-
hørte erindrede ikke mødet i Lille Stab den 7. maj 2013. Han deltog jævnligt i disse
møder. Lille Stab holdt faste tirsdagsmøder. Deltagerne var de personer, der havde
de operative arrangementer. Det var generelle møder, så mødet har også handlet om
andre ting end det kommende besøg fra Kina. Ahørte erindrede ikke, at der blev
drøtet noget specielt om dette besøg.
Ahørte ville ikke udelukke at have deltaget i stabsmøde i OPA den 22. maj 2013, men
han kunne ikke huske det. Han huskede derfor heller ikke, om Kim Lykke Øster-
gaard og/eller PETs repræsentant, KF 0765, gav en særskilt orientering på mødet.
Ahørte erindrede heller ikke at have deltaget i det møde, der er omtalt i internt PE-
Treferat af 23. april 2014 vedrørende et stabsmøde op til besøget i 2013 og hvori er
anført:
”KØ (Kim Lykke Østergaard) understregede under mødet overfor alle mødedel-
tagere, at alle lovlige demonstrationer skulle have lov at passere, idet man ikke ønskede
en gentagelse af klagerne fra demonstranterne under statsbesøget året før”.
Ahørtes
rolle i 2013-besøget var ganske lille.
Ahørte vidste ikke, om han deltog i brieingen den 3. juni 2013 kl. 13.00 i Gedestal-
den på Politigården, men det kan han sagtens have gjort. Han troede det dog ikke.
Ahørte briefede sine egne folk den 7. juni 2013 på objekterne ud fra det anførte i
operationsbefalingen og hans egen taktiske befaling. Opgaven var så lille, at det var
naturligt at briefe på denne måde. Ahørte skulle blot sikre de to objekter. Ahørte
kunne ikke huske, hvilken udgave af operationsbefalingen han benyttede. Han hen-
tede udgaven på Beredskabsportalen.
Om det indgik som en del af operationsbefalingen, at den kinesiske formand skulle
”skærmes” for demonstranter, herunder hvilke erfaringer der i den forbindelse var
fra besøget 2012, vidste ahørte ikke. Det var ikke den tilgang, ahørte havde til ope-
rationsbefalingen. Ahørte skulle blot sikre, at kortegen kunne komme frem, og at
eventuelle demonstranter blev placeret, så de kunne ses af og dermed ytre sig overfor
kortegen. Placeringen skulle vurderes ud fra sikkerhedsmæssige betragtninger. Det
ahang af geograien det pågældende sted. Ved Niels Bohr Instituttet blev demon-
strationsområdet placeret på den anden side af vejen. Det var ahørte selv, der valgte
dette sted, hvor en demonstration ville være synlig for kortegen. Der var imidlertid
ingen demonstranter på stedet. På Green Light House skulle demonstranter placeres
1582
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
på Juliane Maries Vej. Også her ville demonstrationen være synlig for kortegen. Det
var ahørtes beslutning. Ahørte kan ikke huske, om det blev konirmeret af KSN-le-
deren. Der var heller ingen demonstrationer ved Green Light House. Ahørte var fy-
sisk til stede ved begge objekter.
Ahørte erindrede ikke, om problemet synlighed i øvrigt har været drøtet internt i
politiet.
Den kinesiske ambassades udsagn om,
”at man nærer stor bekymring for demonstra-
tioner eller lignende i forbindelse med den kinesiske formands besøg”,
gengivet i opera-
tionsbefalingen, var uden betydning for ahørtes planlægning. Ahørte havde gode
placeringer til eventuelle demonstranter.
Om operationsbefalingens strategi afsnit 1.1 hvoreter:
”… iværksætter en ofensiv
indsats … så besøget kan gennemføres … uden at eventuelle modstandere får mulig-
hed for at lægge hindringer i vejen for besøgets gennemførelse og uden at gæsterne og
deres følge udsættes for attentater og angreb af enhver art”,
og afsnittet om operatio-
nelle mål hvoreter:
”det sikres, at evt. demonstrationer anvises passende lokationer, og
at disse aholdes i god ro og orden, således at de ikke griber forstyrrende ind i program-
met”,
oplyste ahørte, at modstandere også kunne kaldes ”modpart”. Det omfattede
også Falun Gong og protibetanske demonstranter, men det går på alle demonstran-
ter. Ahørtes tilgang var blot som tidligere forklaret, og det er også det, der er anført
i operationsbefalingens pkt. 3 - Udførelse.
Ahørte kunne ikke huske, hvorfor det, der er anført i operationsbefalingens trus-
selsvurdering, at
”personale på den kinesiske ambassade har udtalt, at man nærer stor
bekymring for demonstrationer eller lignende i forbindelse med den kinesiske formands
besøg”,
ikke er gengivet i hans taktiske befalinger. Han skrev kun det, han fandt rele-
vant, fra operationsbefalingen over i de taktiske befalinger.
Ahørte sendte de taktiske befalinger til OPA og hørte ikke mere til det. Der kan sag-
tens være bemærkninger til taktiske befalinger fra OPA, men det var ikke tilfældet
med hensyn til ahørtes taktiske befalinger i 2013. Om der kommer bemærkninger
fra OPA, ahænger af opgavens størrelse, hvem der er KSN-leder, og hvem der er
indsatsleder.
Ahørte var Lima 07-08 og 07-09. Politiets interne kommunikation fungerede gene-
relt på den måde, at indsatslederen kører fælles kommunikation med Lima 1 overfor
KSN. Deciderede ordrer, med mindre der var tale om meget små ordrer, vil typisk
gå over radioen og ikke via mobil, fordi man sikrer sig dokumentationen ved brug
af radioen. Hvis KSN gav ham en ordre fra mobil, ville han typisk bede om at få den
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1583
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bekrætet over radioen. Så ville dokumentationen være på plads til eventuel senere
brug. Det er ahørtes måde at gøre det på. Han ved ikke, om andre indsatsledere ville
gøre det på samme måde.
2014:
Ahørte var i 2014 delingsfører på en række politiaktioner, blandt andet Kulturcen-
tret, og har udarbejdet samlet taktisk befaling for alle aktioner. Han var til daglig
vagthavende på Station Bellahøj.
Han havde ingen forudgående kommunikation med andre myndigheder og/eller re-
præsentanter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske menings-
tilkendegivelser.
Ahørte havde muligvis talt i telefon med PETs KF 0765, der var forrider på korte-
gen. En forrider ankommer til objektet før både livvagter og kortegen.
Ahørte deltog ikke i møde i Operativ Stab den 13. maj 2014, som det også fremgår af
deltagerlisten. Om Mogens Lauridsens bemærkning:
”… pointerede vigtigheden af,
at demonstranterne får plads til at ytre deres holdning under besøget”,
mente ahørte,
at man også tog sådanne hensyn i 2013. Ahørte gjorde i hvert fald. Udover nævnte
indskærpelse fra Mogens Lauridsen var det ikke ahørtes indtryk, at ledelsen i Kø-
benhavns Politi havde forskellige holdninger til demonstranter i 2013 og 2014. På det
tidspunkt talte ahørte ikke med nogen om, hvordan problemet var blevet tacklet i
2012. Ahørte forholder sig kun til 2013 og 2014, hvor demonstranter havde ret til
at ytre sig. Man kunne dog godt fornemme en lille udvikling fra 2012 i tilgangen til
demonstrationer. Det var ahørtes opfattelse, at det i 2013 og 2014 nu pludseligt var
vigtigt, at demonstranter ik lov at ytre sig. Ahørte havde dog ikke noget konkret at
have det i.
Ahørte deltog ikke i udarbejdelsen af operationsbefalingen.
Ahørte briefede ved objekterne. Ved det første objekt, Christiansborg, blev stort set
alle briefet generelt. Det var de samme folk, der gennem dagen ”sprang buk” fra ob-
jekt til objekt. Ahørte briefede blandt andet om, at demonstranter ved Kulturcen-
teret skulle placeres på den modsatte side af H. C. Andersens Boulevard, hvor Jyske
Bank dengang lå. Herfra var demonstrationen fuldt synlig for kortegen og omvendt.
Det var af sikkerhedsmæssige grunde, at demonstrationen blev henlagt til den mod-
satte side af vejen.
1584
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte befandt sig tæt på Kulturcenteret på kortegens rute. Ahørte erindrede intet
om et banner på en bygning.
Om meldeblanket kl. 17.23, hvori anføres:
”KSN: journalist, Asger, fra radiokanalen
24-7, har bekendtgjort at han vil iklæde sig sorte bukser og hvid skjorte og forsøge at
komme ind på CCC, hvorinde han vil skite til en ”free Tibet” t-shirt på toilettet”,
mel-
deblanket kl. 17.32, hvori anføres:
”Limaobjekt: omhandlende journalist er nu ført ud
af indvendig bevogtning og gamma 12 i forening og overgivet til Limaobjekt – forholds-
ordre?”,
og meldeblanket kl. 17.33, hvori anføres:
”KSN: pgl skal bortvises stille og ro-
ligt, har ingen gyldig adgangsbillet til dette lukkede arrangement”,
forklarede ahørte,
at Peter Olesen Dahl og Tom Struwe begge orienterede ahørte om, at journalisten
uretmæssigt havde skafet sig adgang til et lukket arrangement. Han blev af PETs
KF 0765 overgivet til ahørtes folk. Journalisten blev bortvist, fordi han ikke var in-
viteret. Ahørte vidste ikke, hvordan journalisten var kommet indenfor. Eter bort-
visningen gik journalisten over til demonstrationen på den anden side ad gaden.
Ahørtes fornemmelse var, at han forsøgte at prøve grænser af. En betjent kom til
at svare bekrætende på journalistens spørgsmål om, hvorvidt han skulle lyttes på
grund af sin påklædning. Ahørte greb ind og forklarede journalisten, at det ikke var
på grund af påklædningen, men fordi det var det forhåndsudpegede demonstrati-
onsområde. Ahørte mente, at journalisten havde overskrevet en grænse ved at skafe
sig adgang til det lukkede arrangement uden tilladelse. Det var derfor, ahørte henvi-
ste ham til den anden side af gaden.
Baggrunden for, at ahørte eterfølgende skulle udarbejde en notits, var, at episoden
blev sendt direkte i radioen, og de kunne forudse, at det kunne betyde, at der skulle
følges op eterfølgende. De vurderede derfor, at det var en god idé at skrive en notits,
mens episoden stod klart i erindringen. Ahørte kunne henholde sig til det, han har
anført i notitsen.
Mødet afsluttet kl. 12:10.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1585
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 16
PROTOKOL
Den 17. november 2016 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Peter Olesen Dahl
var mødt.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, ad-
vokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat
Jens Lund Mosbek, advokat John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advo-
kat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Ni-
colai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advo-
kat Pernille Backhausen, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Sti-
ne Gry Johannessen, advokat Torben Koch og advokat Henrik Hougaard var mødt.
Advokat Jon Lauritzen var mødt ved advokat Signe Broch.
Peter Olesen Dahl bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Peter Olesen Dahl blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
Ahørte bekrætede, at han ikke ønsker en bisidder beskikket.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 gjorde tjeneste på Politigården som vicepolitiin-
spektør. Han fungerede som afdelingsleder for Vagtcentralen og Servicecenteret.
1586
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han havde kontor ved siden af Mogens Lauridsen. Claus Hjelm Olsen sad på samme
gang. Ahørte og Hjelm Olsen var sideordnede. Begge var afdelingsledere.
Han havde hverken forudgående kommunikation med kinesiske myndigheder, re-
præsentanter for Kina eller med andre danske myndigheder. Han har heller ikke
kendskab til, om Niels Gert Dehlendorf har aholdt møder med en kinesisk sikker-
hedschef.
Det var PET, der gjorde Københavns Politi opmærksom på, at der ville komme et
kinesisk statsbesøg. Hereter udpegede Københavns Politi en operationsansvarlig.
Det er den sædvanlige procedure. Længere inde i forløbet kommer anbefalingerne
fra PET. Ahørte har aldrig oplevet, at man ikke fulgte disse anbefalinger til punkt
og prikke.
I 2012 deltog ahørte ikke i tirsdagsmøderne med PET. Møderne blev aholdt med
deltagelse af sagsbehandlere fra henholdsvis Københavns Politi og PET. Ahørte hav-
de aldrig hørt om, at Mogens Lauridsen skulle havde deltaget i disse møder. Ahørte
ville tro, at repræsentanten for Københavns Politi var OPAs afdelingschef, Michael
Agerbæk, men ahørte vidste det ikke.
Ahørte deltog ikke i stabsmøde den 10. maj 2012. Ahørte vidste ikke, hvorfor han
har modtaget en mail herom. Det var nok blot til orientering.
Om Claus Hjelm Olsens mail af 6. juni 2012 til KBH FP Adm Logistik, hvoraf blandt
andet fremgår:
”Tror det er vigtigt at vi gør os stærke på lankerne så vi kan forhindre
alt for mange Falungong eller hvad de hedder og så Fri Tibet folk”,
oplyste ahørte, at
han ikke tidligere har hørt om udtrykket at gøre sig stærke på lankerne. Han vidste
ikke, hvad det betyder. Ahørte havde ingen kommentarer til, hvad Hjelm Olsen kan
have ment, da han nævnte Falun Gong og Frit Tibet.
Ahørte deltog ikke i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Politigår-
den. Ahørte gjorde sig dengang heller ikke bekendt med indholdet af operations-
befalingen.
Operationsbefalinger ændres ote til nye udgaver, især når der sker ændringer i et
program, for eksempel hvis et ekstra objekt kommer på. Ved operationsbefalingens
1. udgave tages der ote udgangspunkt i, hvad der tidligere er skrevet om lignende
besøg. Senere indføjes trusselsvurderinger fra PET m.m. Den overordnede opera-
tionsansvarlige, i 2012 Mogens Lauridsen, er med i afattelsen af første del omkring
strategi og manøvre. Dereter er det den operationsansvarlige, i 2012 Claus Hjelm
Olsen, der står for resten af indholdet. Ahørte lagde mærke til noget af det, der var
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1587
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
skrevet i operationsbefalingen, da han fandt den frem i Plan Sikkerhed, og informe-
rede et par dage senere Mogens Lauridsen. Foreholdt Agerbæks forklaring, hvoreter
han, der til sidst er anført som forfatter og underskriver, ikke var bekendt med ind-
holdet, oplyste ahørte, at Agerbæk kun har skrevet under på, at planen er udarbej-
det. Han har næppe hat ansvar for planens indhold.
Når ahørte er operationsansvarlig, læser han de taktiske befalinger og beder ved-
kommende indsatsleder om at ændre, hvis der var anført noget i strid med operati-
onsbefalingen.
Om ahørtes mail af 26. juni 2012 til Lise-Lotte le Maire hvori anføres:
”Yderligere
kontakt har været mellem ministerierne og PET og det er så PET der har hat drøf-
telserne med Københavns Politi”,
oplyste ahørte, at spørgsmål fra Folketinget nor-
malt ville gå til Mogens Lauridsen som overordnet operationelt ansvarlig. Ahørte
har nok fået opgaven, fordi Mogens Lauridsen var fraværende. Ahørte var Mogens
Lauridsens uoicielle stedfortræder. Ahørtes svar til ledelsessekretariatet baserede
sig på oplysninger, som han i forbindelse med forespørgslen havde indhentet fra Mi-
chael Dekker Poulsen. Det var ham, der oplyste, at der kun havde været én mail fra
PET. Formuleringen om, at PET havde kommunikation med ministerierne, er base-
ret på ahørtes generelle viden.
Ahørtes oplysninger om strategien er baseret på Hjelm Olsens mundtlige oplysnin-
ger til ahørte. Redegørelsen er også baseret på Oryés skritlige redegørelse. Ahørte
fandt ikke operationsbefalingen frem, inden han svarede. Ahørtes opgave var blot
at inde oplysningerne frem og sende dem tilbage til ledelsessekretariatet. Det var
meget op til ahørte selv at formulere svaret. Ahørte vurderede ikke validiteten af de
oplysninger, han modtog. Han formidlede dem blot. Når ledelsessekretariatet spør-
ger ham eller Mogens Lauridsen, er det fordi ledelsessekretariatet ikke ved, hvem i
organisationen, de skal spørge. Det er så Mogens Lauridsens eller hans opgave at
inde den rette at spørge. Ahørte ville i de leste tilfælde bede vedkommende om at
svare ledelsessekretariatet direkte, men denne gang var spørgsmålet til Hjelm Olsen
så begrænset, at det var nemmere at få oplysningen mundtligt fra Hjelm Olsen, som
han så hver dag og lere gange om dagen, end at bede Hjelm Olsen om at udarbejde
en egentlig redegørelse. Det er den politileder, der lægger navn til oplysningerne, der
må stå inde for, at det anførte er i overensstemmelse med sandheden.
Senere bad ahørte Hjelm Olsen om at udarbejde en egentlig redegørelse. Det var,
fordi spørgsmålet ikke var særlig konkret. Ahørte fandt det derfor nødvendigt at
bede Hjelm Olsen om at komme hele vejen rundt om spørgsmålet.
1588
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Eterfølgende måtte ahørte konstatere, at indholdet af det, ahørte videregav, strider
med det, der stod i operationsbefalingen. Ahørte opfattede det ikke sådan, at han
stod inde for de oplysninger, der blev afgivet til Ledelsessekretariatet. Ahørte havde
ikke kendskab til, hvad der var sket på gadeplan.
Om operationsbefalingens afsnit 3.0 Udførelsen – Manøvreide, hvori anføres:
”Poli-
tiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at
evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have
mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter”,
op-
lyste ahørte, at han aldrig før har set denne formulering i en operationsbefaling.
Formuleringen er påfaldende. Det står tydeligt, hvad 04-01 skal tage sig af. Ahørte
vidste ikke, hvad baggrunden er, eller hvordan ordren skulle efektueres. Foreholdt
ahørtes forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed er det korrekt, at for-
muleringen virkede grotesk på ahørte. Det er skrevet ind af Michael Dekker Poul-
sen. Det ville være naturligt at spørge Dekker, Mogens Lauridsen og Hjelm Olsen
om, hvordan det er kommet ind i operationsbefalingen. Ahørte vidste det ikke.
Om den taktiske befaling for politiaktion 04-01 afsnit 2.0, opgave, hvori er anført:
”… og sikrer at evt. banner, demonstranter …”,
oplyste ahørte, at denne formulering
er lige så uforståelig som det, der er anført i operationsbefalingen. Det er meget al-
mindeligt, at man i en taktisk befaling er mere detaljeret end i en operationsbefaling,
hvilket her giver sig udtryk i, at bannere er indføjet.
Om taktisk befaling for politiaktion 02-11, Mobil bevogtning/Bevogtningsreserve,
afsnit. 3.0, manøvreide jf. operationsbefalingen, hvor det er anført:
”Såfremt man bli-
ver opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/happenings kontakter man
straks KSN, som udstikker forholdsordre”,
oplyste ahørte, at han før har set lignende
formuleringer. Det er meget op til den operationsansvarlige, hvor meget KSN skal
orienteres. Det ahænger også af opgaven. Det anførte er en ordre til det taktiske ni-
veau om, at der skal indrapporteres til KSN på de anførte punkter.
Meningen med samme taktiske befaling afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser, hvor det
indskærpes
”at der SKAL afgives melding til indsatslederen/Objektlederen/KSN – når
der sker begivenheder/konstateres forhold, som skønnes at have betydning for opgave-
løsningen af det samlede arrangement for eksempel”,
hvoreter de kinesiske bekym-
ringer gentages, er, at indsatslederen skal orienteres om demonstrationer. Ahørte
kunne ikke svare på, hvorfor PETs oplysning om at tabe ansigt er anført i den takti-
ske befaling, men indsatslederen sendte herved et meget klart signal til delingsføre-
ren og gjorde i samme forbindelse opmærksom på Kinas bekymringer. Hvordan det
skulle efektueres ahang af, hvordan indsatslederen briefede sine folk.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1589
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte modtog lere spørgsmål fra Retsudvalget. Han videresendte dem til Oryé og
Hjelm Olsen. Ahørte videresendte deres svar til ledelsessekretariatet. Til sidst blev
ahørte træt af det og bad om, at spørgsmål og svar gik udenom ahørte, da det nu
måtte være ledelsessekretariatet bekendt, at det var Oryé og Hjelm Olsen, der skul-
le svare. At det gik igennem ahørte må skyldes, at Mogens Lauridsen har været fra-
værende på det tidspunkt, de første spørgsmål kom. Ahørtes gæt er, at der dereter
indsneg sig en dårlig vane i Ledelsessekretariatet, der blev ved at sende de eterføl-
gende spørgsmål til ahørte. Ahørte ved det dog ikke og kan derfor heller ikke svare
på, hvorfor Ledelsessekretariatet ikke i stedet sendte spørgsmålene til Mogens Lau-
ridsen eller Claus Hjelm Olsen.
Ahørte har nok deltaget i mødet i chefgruppen den 18. juni 2012, men han kunne
ikke huske hvad der blev drøtet. Da ahørte senere blev bedt om at indsamle oplys-
ninger til brug for svar til Retsudvalget, tog han ikke kontakt til Mogens Lauridsen,
der ifølge mødereferatet skulle følge op på hændelserne under besøget. Ahørte op-
fattede det ikke som sin opgave at spørge sin chef, om han nu havde fulgt op på det,
han skulle. Ahørte opfattede stadig sin rolle som værende af praktisk karakter.
Ahørte indhentede mundtlige oplysninger fra enten Hjelm Olsen eller Mogens Lau-
ridsen om strategien, inden han svarede Lise-Lotte le Maire fra ledelsessekretariatet
den 20. juni 2012. Hverken Hjelm Olsen eller Mogens Lauridsen henviste ahørte til
at læse operationsbefalingen, og ahørte gjorde sig ikke af egen drit bekendt med
indholdet. Ahørte kunne ikke udelukke, at der på den gang, hvor ahørte, Hjelm
Olsen og Mogens Lauridsen sad, i 2013 og 2014 blev talt om, hvordan forløbet i 2012
havde været. Det var ikke ahørtes opfattelse, at man på gangen har latterliggjort me-
diernes dækning og Retsudvalgets spørgsmål, men man har da selvfølgelig talt om
det. Foreholdt ahørtes forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvor-
eter der blev ”joket” om det over middagsbordet, vidste ahørte ikke, om man kan
kalde det at joke, men der blev talt meget om 2012 i perioder, hvor der var presseom-
tale. Der blev ikke talt om ordrer om at fratage lage eller om at holde demonstran-
ter ude af syne. Ahørte stolede dengang på det, som Oryé og Hjelm Olsen oplyste
til ahørte.
Den 30. september 2015 bad chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen ahørte om
at inde alt om de tre besøg i arkiverne i Plan Sikkerhed og udarbejde mapper med
det, der var relevant. Anmodningen kom i en weekend eller en aten. Hans redegø-
relse af samme dag, er den følgeskrivelse, der fulgte med mapperne, der indeholdt
alle operationsbefalinger og taktiske befalinger og helt sikkert også PETs trusselsvur-
deringer. En medarbejder fra Plan Sikkerhed, Johan Wilkens, havde fundet materi-
alet frem i deres interne elektroniske register. Mapperne var vist til den øverste le-
delse, det vil sige politidirektøren og chefpolitiinspektørerne. Ahørte udleverede
1590
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
mapperne til Torben Mølgård Jensen. Det var ikke en sædvanlig arbejdsopgave for
ahørte. Han gjorde blot det, som han blev bedt om. Han gik ud fra, at det blot dreje-
de sig om at få et fuldt overblik over sagen. På Beredskabsportalen lå den seneste ud-
gave af operationsbefalingen, og kun medarbejdere i Plan Sikkerhed havde adgang
til tidligere udgaver. Der var ingen mailkorrespondance i mapperne. Det var ahørte
ikke blevet bedt om at inde frem. Det var en rent praktisk opgave, der gik ud på at
inde alle befalinger frem. Han læste ikke materialet i mapperne igennem. Ahørte
deltog ikke eterfølgende i noget møde om materialets indhold. Han ik heller ingen
tilbagemeldinger.
Et par dage eter at ahørte den 30. september 2015 udarbejdede mapperne til Møl-
gård Jensen, viste ahørte operationsbefalingens afsnit om, at demonstranter ikke
måtte være synlige, for Mogens Lauridsen, der virkede overrasket over, at det stod så
ganske tydeligt, at demonstranterne skulle holdes ude af syne og sådan nogle ting.
Mogens Lauridsen havde i pressen sagt det modsatte af, hvad der stod i operations-
befalingen. De talte om det principielle i, at den overordnede operationelt ansvarli-
ge kun var inde over operationsbefalingen på det indledende stade. Selv ville ahør-
te i givet fald have læst de første to-tre versioner af operationsbefalingen og dereter
ikke mere.
Om Henrik Oryés udtalelse af 26. juni 2012 om hændelsen ved Langelinie og Lise
Zacho Møllers notits af 28. juni 2012 om samme episode, oplyste ahørte, at det for
ham var uklart, hvad der var sket. Der kom modstridende oplysninger fra Oryé og
Zacho Møller om, på hvilket grundlag visitationen af kvinden var sket. Desuden
kom Oryé med selvmodsigende oplysninger i to forskellige mails. Ahørte valgte
derfor at ringe til Zacho Møller i stedet for at bede Oryé om en ny redegørelse. Za-
cho Møller oplyste, at hun først havde formuleret sig, som Oryé havde bedt hende
om. Ahørte bad hende nu om at skrive det, der rent faktisk var sket. Det gjorde hun
så i sin sidste mail. Ahørte sendte hele mailstrengen videre til ledelsessekretariatet.
Ahørte talte bageter med Mogens Lauridsen om det underlige i, at der var indkom-
met divergerende svar. Ahørte kunne ikke udtale sig om, hvorvidt Oryé har forsøgt
at påvirke Zacho Møllers svar. Det må man spørge Zacho Møller om. Ahørte så det
som sin rolle at sikre sig, at der blev svaret på de spørgsmål, der blev stillet, men af-
hørte undersøgte - uanset sin direkte henvendelse til Zacho Møller- ikke nærmere,
hvad der var rigtigt eller forkert. Det var første gang, ahørte havde været nødt til at
spørge en betjent uden om den pågældendes leder, her Oryé. Det var udsædvanligt.
Det havde været mere naturligt for ahørte at kommunikere med de ledere, der hav-
de hat den pågældende betjent under sig.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1591
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2014:
Ahørte var operationelt ansvarlig for besøget. Han havde forinden en snak med
Mogens Lauridsen, som var den, der på baggrund af erfaringerne fra de tidligere år
besluttede at tildele ahørte opgaven. Det var et konkret begrundet valg.
Ahørte og en repræsentant fra PET deltog i et møde på den kinesiske ambassade.
Kinesernes holdning var som tidligere. PET ønskede, at ahørte som operationsan-
svarlig skulle fortælle dem, at det var lovligt at demonstrere i Danmark. Det sagde
ahørte til kineserne, der blot tog det til eterretning. PETs repræsentant var den sik-
kerhedskoordinator hos PET, der normalt havde kontakten med den kinesiske am-
bassade.
Om 1. udkast af 7. maj 2014 til Operationsbefaling med en række kommentarer ind-
sat med blåt, såvel tilføjelser som udeladelser, oplyste ahørte, at ændringerne var
ahørtes forslag. Baggrunden var, at sagsbehandleren i 1. udgave blot havde kopieret
fra de tidligere trusselsvurderinger. Det var overvejende Mogens Lauridsens forslag,
som ahørte indsatte eter at have hat en dialog med Mogens Lauridsen.
Tilføjelserne i afsnit 1.1, Strategi, med bemærkningen:
”Dette er vi nødt til at præci-
sere på grund af de tidligere problemer vi har hat med blandt andre Falon Gon”,
og:
”Det er dog vigtigt, at der gives eventuelle modstandere af det kinesiske styre, mulighed
for at tilkendegive deres holdninger, og at den politimæssige placering af sådanne perso-
ner giver mulighed for at se målet for deres meningstilkendegivelse”,
er ahørtes forslag.
Baggrunden var, at sagsbehandleren havde kopieret fra de tidligere trusselsvurderin-
ger. Ahørte ville være sikker på, at det denne gang blev set, at man ikke på nogen
måde skulle aholde nogen fra at tilkendegive deres modstand mod de besøgende.
Baggrunden var også, at der netop havde været en masse folketingsspørgsmål. Der
var derfor fokus på at gøre det bedre end tidligere. Det var en erkendelse, der blev
delt på alle niveauer i Københavns Politi. At skærme en demonstration af er meget
langt fra den måde, Københavns Politi normalt arbejder på.
Ahørte vidste ikke, hvem der kunne rette i selve oprationsbefalingen. Ahørte har
ikke rettet i selve dokumentet, men har rettet via kommentarer i en kopi. Ahørte
bekendt kunne kun OPA-medarbejdere og måske endda kun vedkommende sagsbe-
handler rette i den operationsbefaling, der lå på Beredskabsportalen.
Det var en klar fejl fra sagsbehandleren, der førte til, at ændringerne ikke er med i de
udgaver af operationsbefalingen, som blev udarbejdet eter stabsmødet 2. juni 2014.
Det var dog ikke den store katastrofe, da alle brieinger både tidligere og senere samt
på dagen var gennemsyret af den strategi, Mogens Lauridsen og ahørte havde fået
1592
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
indsat, nemlig at demonstranter skulle være synlige. F. eks. var demonstrationen ved
Kulturhuset tydeligt synlig fra Kulturhuset.
Om meldeblanket fra den 11. juni 2014 kl. 16.36:
”Limaobjekt: pt 6 demonstranter ved
HCAB/Ny Kongensgade, danskere med tibetanske lag”
, kl. 17.23:
”KSN: journalist, Asger,
fra radiokanalen 24-7, har bekendtgjort at han vil iklæde sig sorte bukser og hvid skjorte og
forsøge at komme ind på CCC, hvorinde han vil skite til en ”free Tibet” t-shirt på toilettet”
,
kl. 17.32:
”Limaobjekt: omhandlende journalist er nu ført ud af indvendig bevogtning og
gamma 12 i forening og overgivet til Limaobjekt – forholdsordre?”,
og kl. 17.33:
”KSN: pgl
skal bortvises stile og roligt, har ingen gyldig adgangsbillet til dette lukkede arrangement”,
oplyste ahørte, at han modtog underretning om journalisten. Ahørte meldte vide-
re til PETs mand på stedet, der oplyste, at journalisten ikke var inviteret, og at kine-
serne ikke ønskede, at han var til stede. PET førte ham ud på gaden, hvor han blev
overleveret til Københavns Politi.
Mødet afsluttet kl. 14:40
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1593
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 17
PROTOKOL
Den 17. november 2016 kl. 15.00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Niels Gert Dehlendorf
var mødt med bisidder advokat Anders Larsen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, ad-
vokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat
Jens Lund Mosbek, advokat John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advo-
kat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Ni-
colai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advo-
kat Pernille Backhausen, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Sti-
ne Gry Johannessen, advokat Torben Koch og advokat Henrik Hougaard var mødt.
Advokat Jon Lauritzen var mødt ved advokat Signe Broch.
Niels Gert Dehlendorf bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Niels Gert Dehlendorf blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 gjorde tjeneste som politikommissær ved Station
Amager. Han var i 2012 objektleder og Lima 1 på politiaktion 07-05 vedrørende præ-
sidentens hotel den 14. juni 2012. Han ik opgaven fra Politigården. Han havde under
COP 15 hat en lignende opgave på samme objekt. Under COP 15 boede der repræ-
1594
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sentanter fra mange lande, også Kina, på samme hotel. Kineserne holdt sig meget for
sig selv, og ahørte havde ikke kontakt med dem dengang. Han overnattede på ho-
tellet begge nætter under opholdet i 2012.
Ahørte deltog ikke i forudgående møder med repræsentanter fra andre danske
myndigheder eller andre fra Københavns Politi. Ahørtes deltagelse i møder var på
det taktiske niveau.
Ahørte deltog i møder med den kinesiske sikkerhedschef forud for besøget i 2012.
Det første møde var på en restaurant på Østerbro den 11. juni 2012, tæt på den kine-
siske ambassade. Det handlede om sikkerheden på hotellet, hvor præsidenten skul-
le bo, og ikke om demonstranter. Det var også det primære i ahørtes politiaktion.
Siden fulgte lere møder på hotellet. PET deltog også i disse møder. Ahørte er ikke
sikker på, om den pågældende PETmedarbejder var den, der hos PET normalt hav-
de kontakten med kineserne. Denne medarbejder deltog både i mødet på restauran-
ten og i de eterfølgende møder på hotellet.
På et senere møde, den 12. eller 13. juni 2012 på hotellet, stillede Kinas sikkerhedschef
et generelt spørgsmål til ahørte om at holde demonstranter ude af syne. Spørgsmå-
let vedrørte eter ahørtes opfattelse hele besøget, ikke blot forholdene omkring ho-
tellet. Ahørtes svar var, at man ikke generelt kunne holde demonstranter ude af syne
for præsidenten. Man kunne kun jerne demonstranter, hvis de spærrede for eller
angreb kortegen. En anden mulighed var, at kortegen kørte ad alternative ruter, men
det lå udenfor ahørtes område at bestemme. Ahørte sagde til den kinesiske sikker-
hedschef, at han måtte ”gå baglæns” med sin anmodning. Med ”gå baglæns” mente
ahørte, at han måtte henvende sig til PET og/eller Udenrigsministeriet, eller hvem
ambassaden måtte være i dialog med. Ahørte tog sig kun af det, der skete helt tæt på
hotellet. Ahørte vidste ikke, om kineserne gik videre til andre med det. PET-medar-
bejderen havde ingen kommentarer til ahørtes udtalelser. Ahørte har ikke fra kol-
leger hørt om tilsvarende forespørgsler til andre indsatsledere. Ahørte gav ikke ki-
nesernes forespørgsel videre til Claus Hjelm Olsen.
Ahørte deltog ikke i stabsmøder eller møder i OPA.
Ahørte kendte ikke til Claus Hjelm Olsens mail af 6. juni 2012 til KBH FP Adm Lo-
gistik. Ahørte vidste ikke, hvad Hjelm Olsen har ment med mailen. Med ”stærke på
lankerne” menes måske, at man skal kunne styre det i bredden, men det er et rent
gæt.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1595
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte deltog i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Politigården.
Det var Claus Hjelm Olsen, der briefede. Mogens Lauridsen har formentlig delta-
get, for det gør operationslederen normalt, men ahørte huskede det ikke. Ahør-
te så ingen medarbejdere fra PET. Operationsbefalingens overordnede strategi blev
gennemgået, ligesom det blev gennemgået, hvilke politiaktioner der skulle afvikles.
Ahørte gik ud fra, at deltagerne havde gjort sig bekendt med operationsbefalingens
indhold forinden. Alle havde i hvert fald set den før mødet. Ahørte har lavet den
taktiske befaling for politiaktion 07-05, Radisson Blu Scandinavia Hotel på det tak-
tiske niveau, men han har ikke bidraget til operationsbefalingen, der er på strategisk
niveau. Det blev drøtet under brieingen, at præsidenten ikke måtte fornærmes.
Man var meget opmærksom på, hvordan det skulle køre rundt i byen. Graiti skulle
jernes, og der var vistnok indgået atale herom med Københavns Kommune. Ahør-
te bekendt blev lag, bannere, andre symboler og demonstranter ikke omtalt, udover
at KSN straks skulle kontaktes, hvis der opstod noget sådant. Dereter ville der kom-
me en forholdsordre. Det var ikke noget stort emne på denne brieing.
Ahørte var opmærksom på det, der stod i operationsbefalingens trusselsvurdering
om den kinesiske ambassades bekymring for,
”at der skulle vise sig demonstrationer el-
ler lignende i forbindelse med præsidentens besøg”
, og for PETs opfattelse af, at kineserne
ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men
”det
er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstratio-
ner eller lignende”
. Han kopierede afsnittet over i sin taktiske befaling. Det tilkommer
ikke ahørte at ændre på PETs trusselsvurdering. For ahørte gik det på sikkerheden,
ikke på kinesernes bekymring, som ahørte blot tog ad notam. Oplysningen om, at
kineserne ikke ville tabe ansigt, kunne ahørte ikke bruge til noget. Det gælder helt
generelt, at statsoverhoveder ikke skal fornærmes under besøget, uanset hvilket land
der er tale om. Bekymringen blev heller ikke nævnt speciikt under brieingen den
12. juni 2012 i Gedestalden.
Ahørte må have læst operationsbefalingens manøvreide og den taktiske befaling for
politiaktion 02-11 afs. 3.0, hvori er anført:
”såfremt man bliver opmærksom på demon-
strationer eller manifestationer/happenings kontakter man straks KSN, som udstikker for-
holdsordre”,
og
”der skal ydermere planlægges for at kunne håndterer bevogtning af ikke
kendte/pludseligt opståede objekter”.
Ahørte læste hele operationsbefalingen, også af-
snittet om, at demonstranter ikke måtte være synlige og ikke måtte kunne bringe
sig i en synlig position. Hvis ahørte havde været indsatsleder for politiaktion 04-01,
Opklaring/Sektorpatruljering, ville han have bedt om nærmere forholdsordre om,
hvad der blev ment hermed, og hvad der blev forventet, at der i givet fald skulle gø-
res ved det. Ahørtes bud ville være at køre en anden vej, så man undgik demonstra-
tionen. Det var også det, han havde foreslået på mødet med kineserne. Man kan ikke
lytte folk, medmindre der er tale om en voldelig demonstration.
1596
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om taktisk befaling for politiaktion 02-11, Mobil bevogtning/Bevogtningsreserve af-
snit 3.3, Fælles Bestemmelser, hvor det indskærpes:
”at der SKAL afgives melding til
Indsatslederen/Objektlederen/KSN – når der sker begivenheder/konstateres forhold, som
skønnes at have betydning for opgaveløsningen af det samlede arrangement for eksempel”
,
hvoreter de kinesiske bekymringer gentages, oplyste ahørte, at man altid retter hen-
vendelse til KSN, hvis der sker noget uforudset. Han har ikke tidligere set, at det er
koblet sammen med noget, som for eksempel her kinesernes bekymring. Det er helt
normalt at melde til KSN, hvad man ser. Dereter må KSN træfe en beslutning om,
hvad der skal ske. Der er blot tale om sektorpatruljering. Det er alene et sikkerheds-
mæssigt spørgsmål. Dette spørgsmål var ikke essentielt for ahørtes politiaktion.
Om det i samme taktiske befaling anførte hvoreter politiaktion 04-01 foretager sek-
torpatruljering ved objekter og sikrer, at demonstranter ikke er synlige og ikke skal
have mulighed for at gøre sig synlige, forklarede ahørte, at det anførte ikke var en
del af hans aktion. Meningen er vel, at man i givet fald skal kontakte KSN for at få en
alternativ rute. Ahørte vidste ikke, om det, kineserne ønskede på mødet med ahør-
te om ikke at tabe ansigt, blev imødekommet, men det er da i den retning, det anfør-
te går. Han havde ikke før set lignende formuleringer i en operationsbefaling. Denne
del af operationsbefalingen blev, som han huskede det, ikke specielt omtalt på brie-
ingen i Gedestalden den 12. juni 2012.
Ahørte deltog ikke i KSNs brieing den 15. juni 2012, kl. 7.48. Han var på hotellet.
Der blev ikke briefet over radioen til alle indsatsledere. Ved en brieing er man sam-
let.
Ahørte var ikke involveret i beslutningen om at rekvirere ISS til at jerne graiti ved
Toldbodgade 40/Amaliehaven om morgenen den 15. juni 2012 og han har ikke set
PETs ujournaliserede døgnrapport om dette. Sådanne planer lægges på strategisk
niveau, ikke på taktisk niveau. Ahørte er ikke bekendt med en generel forholdsor-
dre omkring graiti, bortset fra det der blev nævnt på brieingen i Gedestalden den
12. juni 2012. Ahørte konstaterede graiti dagen før ved hotellet, men det var så be-
grænset i omfang, at det hurtigt var klaret. Det var blot nogle kridttegninger.
Mødet afsluttet kl. 15:40.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1597
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 18
PROTOKOL
Den 8. december 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
KF 0764
var mødt med bisidder advokat Steen Bech.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik, ad-
vokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat Jon Lauritzen, advokat John
Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mi-
kael Bernhot, advokat Martin Cumberland, advokat Morten Samuelsson, advokat
Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen,
advokat Niels Kahlke, advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, ad-
vokat Poul Heidmann, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Søren Juul og advo-
kat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Snorre A. Kehler.
Advokat Hanne Rahbæk mødte ved advokat Davis Neutzsky-Wulf kl. 10:00.
Advokat Asger Bagge-Jørgensen og advokat Knud Meden mødte kl. 10:30.
KF 0764 bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om under-
søgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøringstema
med bilag.
KF 0764 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at ahørin-
gen lydoptages.
1598
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012:
Ahørte var i 2012 sikkerhedskoordinator i PETs koordinatorkontor under sikker-
hedsafdelingen. Ahørte var PETs kontakt på sagen. Han havde både kontakt til Kø-
benhavns Politi, til Kinas ambassade, til Hofet og til Udenrigsministeriets Protokol,
ligesom han havde kontakt til objekterne. Han havde også kontakt til Statsministe-
riet, men det var ikke så meget. Ahørte ik tildelt opgaven, fordi han til daglig sad
med sikkerheden omkring Kongehuset, der var vært for statsbesøget.
Ahørte ik i starten af maj 2012 viden om, at der ville komme et statsbesøg. Fore-
holdt mail af 9. maj 2012 fra Stefen Sørensen fra Københavns Politi erindrede af-
hørte ikke at have hat kommunikation med Stefen Sørensen omkring den 9. maj
2012, men det kan sagtens passe. Det ville være normal procedure at orientere Kø-
benhavns Politi på et tidligt tidspunkt i forløbet.
Om sin redegørelse af 12. februar 2016 oplyste ahørte, at der rettelig blot er tale om
et notat. Det store møde blev aholdt den 25. maj 2012 og ikke den 11. maj 2012 som
anført i notatet. PET deltog ikke i mødet 11. maj 2012, der var et internt møde i Hof-
fet. Hans notat blev lavet til brug for ahørtes chef, da der var kommet en ny ledelse i
PET, blandt andet var Finn Borch Andersen konstitueret som PET-chef.
Ahørte deltog i mødet den 25. maj 2012 på Amalienborg. Der deltog repræsentan-
ter fra Hofet, fra Udenrigsministeriet og fra DI. Fra PET deltog desuden KF 0766.
Endelig deltog Mogens Bendiks Knudsen fra Københavns Politi. Sidstnævnte deltog,
fordi han var eskorteleder. Udenrigsministeriets repræsentanter var Jette Nordam og
Annette Lassen, henholdsvis protokolchef og viceprotokolchef. Måske deltog lere
fra Udenrigsministeriet. Der deltog rigtig mange personer, for den kinesiske delega-
tion var kæmpestor, måske på 50-75 personer. Mødet varede 1-1�½ time. Ahørte erin-
drede ikke, hvem der deltog fra erhvervslivet, men der var tale om to-tre personer.
Ahørte og KF 0766 har givet taget noter, men ahørte huskede det ikke helt klart.
Ahørte huskede ikke detaljer fra mødet, men typisk taler man på den slags møder
om, hvilken slags besøg der er tale om, og hvilke steder der skal besøges. Sikkerhed
blev først drøtet eterfølgende med de kinesiske sikkerhedsfolk. Hvis sikkerheden
har været nævnt, har det været en ganske lille del af mødet.
Eter mødet blev der holdt et mindre møde i Det Gule Palæ. Mogens Bendiks Knud-
sen og den kinesiske sikkerhedschef deltog. Der var lere kinesere, måske tre eller
ire, heriblandt lederen af den kinesiske sikkerhedsdelegation og hans tolk. Desuden
deltog Hofets vognmester. KF 0766 deltog ikke. Ahørte mente ikke, at Protokollen
deltog, da det var et rent praktisk møde om, hvordan kortegen skulle sættes op rent
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1599
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
logistisk og praktisk. Kinesernes bekymring med hensyn til demonstranter blev, så
vidt ahørte huskede, ikke drøtet. Mødet tog omkring en time. Næste dag mødtes
ahørte og Mogens Bendiks Knudsen på ny med kineserne på deres hotel, hvorfra de
sammen kørte til luthavnen og gennemgik ankomstfasen.
Der blev aholdt i alt ire møder med repræsentanter fra den kinesiske ambassade i
perioden fra den 14. maj 2012. Ahørte kunne ikke huske præcis, på hvilke dage mø-
derne fandt sted. Ahørte og KF 0765 deltog i disse møder. KF 0765 var daglig kon-
taktperson til den kinesiske ambassade og var med til møderne, fordi han skulle in-
troducere ahørte for kineserne.
Det første møde fandt sted på en restaurant på Vesterbro. Dereter blev der aholdt
to møder på ambassaden. Det sidste møde blev aholdt på en restaurant på Østerbro
nær ambassaden. Ved det første møde deltog to kinesere. Ved det sidste møde var
der lere kinesere, blandt andet en der var kaldt ind fra Helsinki. I dette møde deltog
i alt seks-otte personer. På møderne på ambassaden deltog kun de to kinesere, der
også deltog i det første møde. Det var ganske korte møder. Måske deltog KF 0766
også i det første møde på ambassaden. Foreholdt mail med tak for middagsinvitati-
on 15. maj 2012, var dette det første af nævnte ire møder. Det skal nok passe, at det
første møde på ambassaden var den 16. maj 2012.
Det er ikke ahørte, der har udarbejdet PETs interne referat om mødet på ambas-
saden den 15. maj 2012. Ahørte vidste ikke, om kineserne var nervøse, men ahørte
huskede, at de på dette møde talte om de demonstrationer, der tidligere havde væ-
ret ved ambassaden, med kineserne. Ahørte og KF 0765 sagde, at der nemt kunne
komme nye demonstrationer, men at de næppe ville udvikle sig voldeligt. Ahørte og
KF 0765 meddelte mange gange kineserne, at Danmark ikke ville lave om på retten
til at ytre sig og forsamles. Det kan kineserne ikke have været i tvivl om. Det svarede
også til, hvordan demonstrationerne ved ambassaden var blevet håndteret. Det var
ahørtes indtryk, at kineserne accepterede de svar, de ik, men alligevel blev de ved
med at spørge. At det var præsidenten, der kom, betød for kineserne, at de gerne vil-
le gøre det så godt som muligt. Deres kultur er, at de ikke direkte siger det, de ønsker.
De fortalte blot om deres bekymringer. Episoderne ved ambassaden har givet været
drøtet af kineserne, og herunder har de gentagne gange fået at vide, hvordan regler-
ne var i Danmark, og at reglerne hverken kunne eller ville blive ændret.
Ahørte huskede ikke, hvad han mente, når han i notatet af 12. februar 2016 anfører,
at mødet på ambassaden 16. maj 2012 tjente til at afstemme forventningerne. Det
kan lige så godt have drejet sig om rent praktiske ting omkring indlogering, biler etc.
1600
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det indtryk, ahørte og KF 0765 ik på de to første møder, gav, så vidt ahørte hu-
skede, ikke anledning til, at de kontaktede Københavns Politi, men det indgik i den
trusselsvurdering, som ahørte udarbejdede eterfølgende.
Ahørte indhentede en trusselsvurdering fra CTA. Forinden havde ahørte muligvis
kontaktet CTA for en foreløbig, mundtlig vurdering, som ahørte kunne viderebrin-
ge til Københavns Politi. Det ville have været naturligt, for det er den sædvanlige
procedure ved sådanne besøg.
Ahørte deltog ikke i arbejdsfrokosten den 4. juni 2012 på ambassaden, omtalt i mail
af 31. maj 2012 fra den kinesiske ambassade. Det gjorde KF 0766 og KF 0765 heller
ikke. Det var ikke et møde på PETs niveau. Ambassaden inviterede kun PET af ren
hølighed.
Ahørte ville ikke afvise at have deltaget i et møde med Niels Gert Dehlendorf, Kø-
benhavns Politi, og repræsentanter for Kina, men ahørte huskede det ikke. Niels
Gert Dehlendorf var indsatsleder på kinesernes hotel, og ahørte var i hvert fald i
telefonisk dialog med ham om forholdene på hotellet.
Ahørte var ikke og blev heller ikke eterfølgende gjort bekendt med mail af 8. maj
2012 fra Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, til blandt andre Statsministeriet,
Kongehuset, Friis Arne Petersen m.l., vedrørende departementschef Claus Grubes
samtale med den kinesiske ambassadør, og hvoreter ambassadøren blandt andet
gav udtryk for, at der havde ”været
gennemført demonstrationer af ”pro-tibetanske”
organisationer, som havde vist sig at være meget aggressive og derfor udgjorde en ”stor
fare”.”
Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen til blandt andre Claus Grube, hvori
anføres:
” … For en sikkerheds skyld: status, prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og
stor rolle for de kinesiske ledere end vi kender det i vesten …”,
og mail af 10. maj 2012
fra Claus Grube til den danske ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen, hvori anfø-
res:
” … ligesom vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hen-
syn som ligger bag kinesernes ønske”,
oplyste ahørte, at han er bekendt med udtryk-
ket ”at tabe ansigt”, fordi ahørte i optaktfasen var til stede ved et møde i Det Gule
Palæ, hvor ambassadør Friis Arne Petersen deltog via videolink. På dette møde kom
ambassadøren ind på de ting, der nævnes i mailen. Ahørte turde ikke sige, hvornår
mødet fandt sted. Det var et formøde mellem Udenrigsministeriet, Hofet og ambas-
saden i Beijing, og det var før mødet den 25. maj 2012 i Det Gule Palæ. Ahørte var
kun med som observatør, og sikkerheden var højst en meget lille del af mødet. Af-
hørte kunne ikke præcis huske, hvad ambassadøren sagde, men han var inde på de
samme ting, der nævnes i hans mail. Ahørte kunne ikke huske, hvem der i øvrigt
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1601
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
deltog fra Udenrigsministeriet, men det naturlige ville have været protokolchefen og
viceprotokolchefen. Besøget var Protokollens ressort i Udenrigsministeriet. KF 0765
deltog ikke, og ahørte huskede ikke, om KF 0766 deltog. Ahørte kunne ikke huske,
om han var eneste deltager fra PET.
Når det i Grubes eterfølgende mail samme dag anføres, at der skulle tales med PET
om de sikkerhedsmæssige hensyn, som lå bag kinesernes ønsker, huskede ahørte
ikke at have hat nogen dialog med Udenrigsministeriet herom. Ahørtes kontakt i
Udenrigsministeriet har udelukkende været til Protokollen. Han har ikke hat direk-
te kontakt til departementet.
Ahørte er ret sikker på, at det var KF 0766, der bad CTA om at udarbejde en trus-
selsvurdering.
Ahørte blev foreholdt PETs ”Anbefalinger til konkrete politimæssige sikkerheds-
foranstaltninger” af 5. juni 2012, sendt til Københavns Politi, OPA, og hvoraf blandt
andet fremgår:
”Trusselsvurdering
:
Politiets Eterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler el-
ler planlægning af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præsident, delegation
eller det oicielle statsbesøg i Danmark i det hele taget.
Opmærksomheden henledes dog på Kinas position i international storpolitik, samt det
forhold at der ote er fokus på Kinas håndtering af bl.a. menneskerettigheder.
Personale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk
side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbin-
delse med præsidentens besøg.
Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under
opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt” ved
konfrontation med demonstrationer eller lignende.
På denne baggrund anbefales følgende konkrete politimæssige sikkerhedstiltag iværk-
sat.”
Ahørte oplyste hertil, at første og andet afsnit svarer til CTAs trusselsvurdering.
Ahørte var på grund af klassiiceringen af CTAs vurdering nødt til at trække disse
oplysninger ud og indføje dem i sin anbefalingsskrivelse. Oplysningerne i tredje til
1602
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
femte afsnit har ahørte skrevet. De er afattet på baggrund af ahørtes indtryk lere
steder fra, herunder fra dialogen med repræsentanterne fra Kina.
Ikke at ”tabe ansigt”, som den danske ambassadør havde nævnt på det møde, hvor
han havde deltaget via videolink, betød blot, at præsidenten ikke skulle fornærmes.
Ambassadøren nævnte intet om konsekvenserne af en fornærmelse, så vidt ahørte
huskede, heller ikke at de forventede ataler kunne falde til jorden. Sådanne overve-
jelser spillede heller ikke ind, da ahørte formulerede de tre nævnte afsnit. Han for-
søgte blot at komme med oplysninger, der kunne hjælpe Københavns Politi mest
muligt, således at de kunne løse deres opgave bedst muligt. Meningen var at henle-
de politiets opmærksomhed på, at gæsterne kom fra en ikke-vestlig kultur, og at Ki-
nas sikkerhedsfolk derfor i visse situationer måske ville reagere anderledes end den
måde, man i Danmark var vant til at løse sådanne situationer på. F.eks. skulle man
undgå, at der kom personer, der ikke var tjek på, for tæt på præsidenten. Ahørte var
enig i, at dette allerede lå i sikkerhedsvurderingen, og at det derfor i realiteten var
overlødigt at skrive det. Ahørte var også enig i, at det ikke fremgår af anbefalingen,
at oplysningen om ikke at ”tabe ansigt” drejede sig om, at Københavns Politi skulle
være opmærksom på de kinesiske sikkerhedsfolks måde at reagere på. Ahørte valg-
te at medtage vendingen ikke at ”tabe ansigt”, men kunne lige så godt have skrevet
”ikke blive fornærmet”. Det var bare et udtryk. I en trusselsvurdering sammenskri-
ves sædvanligvis alle relevante informationer. De informationer, ahørte tilføjede,
ville næppe være blevet medtaget, hvis gæsten havde været fra et vestligt land. Lig-
nende formuleringer kan sagtens være skrevet ved besøg fra gæster fra lignende kul-
turer, men ahørte vidste det ikke. Ahørte har ikke selv skrevet det tidligere. Han
vidste ikke, om nogle af hans kolleger har skrevet sådan tidligere.
Når der i operationsbefalingen, 2. og 4. udgave, gengives identiske trusselsvurderin-
ger og i 4. udgaven desuden angives sikkerhedsfolkenes antal og arbejdsvilkår, er det
givet resultatet af drøtelserne på stabsmøderne.
Ahørte kendte ikke operationsbefalingen og vidste ikke, om oplysningen om sikker-
hedsfolkenes antal og arbejdsvilkår vedrører det, at kineserne ikke ville ”tabe ansigt”,
der er anført lige ovenover. Ahørte erindrede ikke at have talt med Københavns Po-
liti om, hvorvidt vendingen ”ikke tabe ansigt” hang sammen med, hvordan de kine-
siske sikkerhedsvagter kunne reagere.
Ahørte huskede ikke, at kineserne havde brugt ordlyden om ikke ”at tabe ansigt” el-
ler en lignende vending på engelsk. Det er ikke ukendt, at man i Østen har en anden
opfattelse og for eksempel kan blive fornærmet over noget, som man i Danmark ikke
ville blive fornærmet over.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1603
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte vidste ikke, hvem der har forfattet aktionsstyrkens operationsbefaling, hvor-
af fremgår, at det er PETs opfattelse, at
”… det er meget afgørende, at de ikke tabe an-
sigt ved konfrontation med demonstranter eller lignende.”
Det er ikke ahørte.
Ahørte huskede ikke, om PET har deltaget i yderligere møder med Udenrigsmini-
steriet, men der var et løbende samarbejde mellem PET og både Udenrigsministeri-
ets Protokol og Københavns Politi.
Om Udenrigsministeriets kalendernotat oplyste ahørte, at han ikke erindrede, at
PET deltog i et møde 24. maj 2012 med den kinesiske fortrop, repræsentanter fra
Folketinget og Statsministeriet. Ahørte deltog ikke i mødet i departementet anført
i samme kalendernotat den 21. maj 2012.
Om ahørtes notat af 12. februar 2016 om mødet den 25. maj 2012, hvoreter:
”Der
var på mødet ikke tvivl om, at UM’s Protokol og især Dansk Industri så dette statsbe-
søg som værende en unik mulighed for at få nogle ataler ”i hus” …, og det lå i luten, at
gæsterne under besøget i Danmark skulle ”pleases” – der var ikke noget, der måtte gå
galt”,
oplyste ahørte, at man ved alle statsbesøg gør sig de yderste anstrengelser for,
at gæsterne føler sig godt tilpas og måske ekstra meget, når det er et besøg fra et af de
store lande som USA, Kina og Rusland. Der er ingen speciel baggrund for, at ahørte
fremhævede dette i sit notat. Notatet blev udarbejdet til brug for personer, der ikke
har erfaringer med, hvordan et statsbesøg foregår.
Om Peter Olesen Dahls mail af 26. juni 2012 til Lise-Lotte le Maire, hvoreter:
”Yder-
ligere kontakt har været mellem ministerierne og PET og det er så PET der har hat drøf-
telserne med Københavns Politi”,
oplyste ahørte, at han udelukkende har hat kontakt
til Udenrigsministeriets Protokol. Han har ikke hat kontakt til andre ministerier.
Ahørte vidste ikke, om der har været direkte kontakt mellem Udenrigsministeri-
et og Københavns Politi, men det kan der sagtens have været på et praktisk plan og
udenom ahørte og PET. Det kan for eksempel være informationer til en objektleder
eller kortegeleder, altså informationer på det rent udførende niveau. Ahørte havde
ingen viden om, at der har været kontakt mellem Protokollen og ledelsen i Køben-
havns Politi, hverken generelt eller konkret. Ahørte vidste ikke, hvad Peter Olesen
Dahl har ment, eller om han har misforstået noget. Ahørte er ikke bekendt med, at
der har været andre kontakter end dem, han har forklaret om.
Ahørtes egen kontakt til Københavns Politi skete typisk på møder og pr. telefon. Af-
hørte deltog i nogle af stabsmøderne. Han huskede konkret det afsluttende stabsmø-
de få dage eller dagen inden selve besøget. Normalt holdes et sådan møde, når pro-
grammet kendes ned til den mindste detalje.
1604
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Foreholdt indkaldelse til stabsmøde den 11. maj 2012, er det nok det indledende
statsmøde. Ahørte huskede ikke, at han deltog, men det kan han sagtens have gjort.
[email protected], der modtog mailen, er en fælles postkasse hos PET.
I fasen mellem det indledende og afsluttende stabsmøde blev PET ikke inddraget i
tilblivelsen af operationsbefalingen. PET havde sendt en række anbefalinger til Kø-
benhavns Politi, og PET bestemmer ikke over Københavns Politi. PET giver blot an-
befalinger. Det var Københavns Politi selv, der bestemte, hvordan de ville løse stats-
besøget.
Ahørte deltog ikke i et stabsmøde den 1. juni 2012. Ahørte var ikke vidende om og
tør ikke sige, om andre PETmedarbejdere har deltaget i stabsmøder mellem første
og sidste stabsmøde. KF 0765 og KF 0766 har ikke deltaget. Så havde ahørte vidst
det.
Ahørte har helt sikkert hat meget korrespondance både telefonisk og på møder
med kortegelederen Mogens Bendiks Knudsen. Ahørte har måske også talt med
nogle af objektlederne eller KSN-lederen, Claus Hjelm Olsen. Ahørte har ikke hat
kontakt med Mogens Lauridsen. Ahørte havde også kontakt med Stefen Sørensen,
OPA, men ahørte huskede ikke om hvad.
Navnet Michael Dekker Poulsen siger ahørte noget, men ahørte kan ikke relatere
det til dette besøg. Ahørte turde ikke sige, om han kan have talt med ham. Foreholdt
at Michael Dekker Poulsen havde udarbejdet operationsbefalingerne, erindrede af-
hørte fortsat ikke at have talt med ham.
Ahørte blev hereter foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring til Den Uahæn-
gige Politiklagemyndighed, hvoreter ahørte skulle have kontaktet Michael Dekker
Poulsen telefonisk i forlængelse af et møde i Udenrigsministeriet. Ahørte huskede
ikke dette. Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring om indholdet af telefon-
samtalen erindrede ahørte overhovedet intet, heller ikke at ahørte ikke ønskede at
sende noget skritligt om det, han sagde i telefonen. Ahørte erindrede heller ikke,
at han med Michael Dekker Poulsen skulle have drøtet udtrykket ”tabe ansigt”, el-
ler at ahørte overfor Michael Dekker Poulsen skulle have sagt noget i retning af, at
”Nu kommer de, og de kom for at underskrive handelsataler til en værdi af 20 mia.
kr.” og heller ikke overfor Dekker at have sagt, at ”hvis kineserne så et tibetansk lag
og/eller blev krænket, så kunne man godt regne med, at de tog hjem”. Ahørte havde
heller ikke overfor andre i Københavns Politi givet udtryk for noget lignende. Af-
hørte vidste ikke, hvorfor Michael Dekker Poulsen så detaljeret har forklaret om en
sådan telefonsamtale.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1605
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte deltog ikke i Københavns Politis tirsdagsmøder og havde ikke kendskab til,
at andre fra PET har deltaget i disse møder. Ad hoc møder kan for eksempel være
møder på aktuelle objekter.
Ahørte havde ikke kendskab til indholdet af Københavns Politis operationsbefaling.
Han kunne have trukket den fra Beredskabsportalen, hvis det havde hat hans inte-
resse. Det havde det ikke.
Under besøget fungerede ahørte og KF 0766 som forridere. De var livvagtslederens
forlængede arm og tjekkede besøgsstederne før ankomst. Der var også kinesiske sik-
kerhedsfolk med samme funktion. De valgte at køre for sig selv og måtte derfor ikke
bære våben. Andre kinesiske sikkerhedsfolk befandt sig i kortegen sammen med
PETs sikkerhedsfolk eller i andre biler med danske politifolk. De ik ikke valget om
at køre for sig selv.
Ahørtes fokus var på objekterne. Ahørte bemærkede ikke demonstranter eller an-
dre meningstilkendegivere. I givet fald ville ahørte have meldt det til Mogens Ben-
diks Knudsen. Ahørte kunne lytte med på KSN-kanalen. Hvis han skulle melde di-
rekte til KSN, ville han gøre det over telefonen, for hvis han skulle benytte radioen,
ville han skulle skite kanal.
På Christiansborg stod ahørte som adgangskontrol ved porten til Skt. Jørgens Gård.
Ahørte hørte og så demonstrationen på Højbro Plads. En kinesisk sikkerhedschef
var meget oprevet over, at demonstrationen var der, og over at de spillede høj mu-
sik. Ahørte beroligede ham med, at demonstrationen hverken kunne ses eller høres
fra gallatalet inde fra Christiansborg. Gæsterne til talet ankom gennem Dronnin-
geporten, mens præsidenten skulle ankomme gennem Kongeporten, der lå længe-
re væk fra Højbro Plads. Demonstrationen ville derfor næppe kunne ses eller høres
fra eskorten.
Ahørte så hollænderbusserne køre frem. Han spurgte ingen fra Københavns Politi
om baggrunden herfor. Han var ikke fokuseret på, om nogle af demonstranterne løb
frem, men hvis de havde nærmet sig, ville ahørte have bemærket det. Foreholdt sin
forklaring herom til Den Uahængige Politiklagemyndighed er det korrekt, at ahør-
te ville have reageret på de sikkerhedsmæssige forhold, hvis demonstranterne havde
bevæget sig frem.
Det var KF 0766 og ikke ahørte, der forsynede Lykke Sørensen med det fornødne
skritlige materiale til brug for udarbejdelsen af bidrag til spørgsmål fra Retsudval-
get.
1606
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mødet afsluttet kl. 10:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1607
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 19
PROTOKOL
Den 8. december 2016 kl. 11:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Lykke Sørensen
var mødt med bisidder advokat Morten Samuelsson.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik, ad-
vokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat Jon Lauritzen, advokat John
Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mar-
tin Cumberland, advokat Mikael Bernhot, advokat Steen Bech, advokat Naja Wær-
ness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat
Niels Kahlke, advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, advokat Poul
Heidmann, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Søren Juul, advokat Søren Lund
Rasmussen, advokat Asger Bagge-Jørgensen og advokat Knud Meden var mødt.
Advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Snorre A. Kehler, og advokat Hanne
Rahbæk var mødt ved advokat Davis Neutzsky-Wulf.
Lykke Sørensen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Lykke Sørensen blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte blev juridisk chef hos PET i 2007. Samtidig blev ledelsesstrukturen lavet om.
Ledelsen bestod af PETchefen, den juridiske chef, chefpolitiinspektøren, administra-
1608
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
tionschefen, chefen for sikkerhedsafdelingen, chefen for den forebyggende sikker-
hedsafdeling og chefen for terroranalyse.
Ahørtes opgave var at sikre, at PETs virksomhed blev udført i overensstemmelse
med gældende regler. Det var egentligt juridisk arbejde. Arbejdsopgaverne omfatte-
de ikke dialog med andre landes myndigheder. Denne opgave lå i sikkerhedsafdelin-
gen. Ahørte havde ikke instruktionsbeføjelser overfor sikkerhedschefen, medmin-
dre det drejede sig om rent juridiske spørgsmål.
Ahørte deltog derfor ikke i planlægningen af den kinesiske præsidents besøg, og
hun blev heller ikke forelagt spørgsmål af juridisk karakter i forbindelse med plan-
lægningen heraf. Hun havde ikke konkret kendskab til, hvem der var sikkerheds-
koordinator på besøgene i 2012-2014, men hun havde generelt kendskab til, hvilke
medarbejdere der havde kontakten til henholdsvis Hofet og ambassaderne.
Ahørte har heller ikke deltaget i møder med andre danske myndigheder i forbindel-
se med besøget, og det var heller ikke hendes opgave.
Kontakten mellem Udenrigsministeriet og PET gik gennem sikkerhedsafdelingen.
Ahørte ved ikke, med hvem eller på hvilket niveau i Udenrigsministeriet kontakten
var i 2012, men sikkerhedskoordinationen skete med Udenrigsministeriets protokol.
Ahørte havde ikke set Københavns Politis operationsbefaling, før hun ik den fore-
vist under ahøringen i Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Om PETs bidrag til besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 879 i juni 2012 oplyste af-
hørte, at spørgsmålet gav anledning til en henvendelse pr. mail til ahørte om, hvor-
vidt PET kunne bidrage. Ahørte kunne ikke huske, om og i givet fald hvordan PET
bidrog. Der foreligger intet skritligt herom i PET, så en kontakt har i givet fald væ-
ret telefonisk og sandsynligvis til Henrik Hjort Elmquist i Justitsministeriets Poli-
tikontor.
Med hensyn til PETs bidrag til Justitsministeriets svar til Folketinget er det helt
grundlæggende sådan, at PETs bidrag er en balancegang mellem at oplyse mest mu-
ligt uden at kompromittere oplysninger, der er klassiiceret. I Folketingets Kontro-
ludvalg kan der svares mere speciikt, men ahørte har ikke kendskab til, om svaret
på spørgsmål 879 gav anledning til spørgsmål i Kontroludvalget.
Bidragene til svar på spørgsmål 859-860 i april 2014 er udtryk for den samme ba-
lancegang.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1609
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Der er jf. bidraget til spørgsmål 860, særlige beskyttelseshensyn med hensyn til PETs
drøtelser med andre landes myndigheder.
Besvarelserne af sådanne spørgsmål går gennem juridisk afdeling, der beder den re-
levante afdelingschef om at tilvejebringe det skritlige materiale. Det skritlige ma-
teriale suppleres eventuelt med mundtlige drøtelser. Hun huskede ikke i detaljer,
hvordan forløbet var vedrørende bidraget til spørgsmål 861, men hun har en svag
erindring om at have talt med én eller lere af sikkerhedskoordinatorerne i sikker-
hedsafdelingen, og at det måske har været KF 0764 eller KF 0765, men ahørte kun-
ne ikke huske det. Ahørte kan stå inde for det, der er svaret. Der er ikke givet oplys-
ninger til ahørte, som ikke fremgår af svaret. Ahørtes undersøgelser viste således,
at PET ikke formidlede informationer om, hvordan der skulle ageres overfor lag
mundtligt til Københavns Politi. Hun var ikke bekendt med, om PET i visse tilfælde
er underlagt notatpligt med hensyn til telefonsamtaler, men hvis der blev givet el-
ler modtaget informationer af relevans for PETs arbejde, ville det være klogt at skri-
ve det ned. Ahørte kunne ikke svare på, om medarbejdere kunne tænkes bevidst at
udelade skritlighed vedrørende visse oplysninger. Helt generelt kunne hun sige, at
der er en del mundtlig korrespondance, og at dette generelt er begrundet i sikker-
hedsmæssige hensyn, idet man ønsker at undgå, at informationerne kommer i de
forkerte hænder. Ahørte indhentede ikke oplysninger fra medarbejdere i Køben-
havns Politi til brug for sit bidrag.
Bidraget til spørgsmål 862 er givet på samme grundlag som bidraget til spørgsmål
861. Ahørte havde en svag erindring om at have hat en samtale med KF 0864 eller
KF 0865, men kunne ikke huske det i detaljer. Foreholdt KF 0764s forklaring om en
videokonference med deltagelse af ambassaden i Beijing og de oplysninger, der her-
ved fremkom, kunne ahørte ikke huske, om hun har fået oplysning herom, men det
kan hun godt have fået. Hvis hun havde fået sådanne oplysninger kan det godt være,
at bidraget til spørgsmål 862 havde været lidt bredere, men det er ren eterrationali-
sering. Det ville ikke i væsentlighed have sagt mere end det, der fremgår af det kon-
krete bidrag. PET bidrager kun med udkast til Justitsministeriet, mens det er Justits-
ministeriet, der formulerer svaret. Hvis Justitsministeriet havde ment, at PET ikke
havde svaret fyldestgørende, kunne de have stillet uddybende spørgsmål til PET.
2013:
Om ahørtes mail af 15. august 2013 til Justitsministeriet med bidrag til justitsmini-
sterens besvarelse af Folketingets Retsudvalgs samrådsspørgsmål oplyste ahørte, at
der ikke lå nogen forudgående mail fra Justitsministeriet, og at der derfor må have
været en forudgående telefonisk kontakt. Ahørte havde ikke på dette tidspunkt set
den samlede tale. Det var i forbindelse med denne mail, at ahørte første gang ind-
1610
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
samlede oplysninger fra besøgene til brug for et bidrag. Ahørte indhentede relevant
materiale, herunder blandt andet sikkerhedsafdelingens anbefalinger til Københavns
Politi. Det var på den baggrund, at ahørte foreslog, at der blev indsat et afsnit i sam-
rådstalen. Når ahørte afslutningsvis anførte, at hun gerne ville ”knytte et par ord” til
det i mailen anførte, skyldtes det, at ahørte ikke havde fulgt den ofentlige debat om
sagen og derfor ikke var klar over, om alle oplysninger, herunder PETs anbefalinger,
allerede var ofentligt kendte. I givet fald skulle svaret til samrådet muligvis uddy-
bes. Der skulle også ske beskyttelse af ofentlig omtale af PETs drøtelser med Kinas
ambassade, medmindre disse allerede var ofentligt gengivet. Det var blot det, ahør-
te ville drøte med Henrik Hjort Elmquist i Justitsministeriet. Det anførte skyldtes
ikke, at PET lå inde med oplysninger, man ikke ønskede at skrive om. Henrik Hjort
Elmquist reagerede ikke på opfordringen.
Mødet afsluttet kl. 11:40.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1611
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 20
PROTOKOL
Den 8. december 2016 kl. 13:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Ufe Stormly
var mødt med bisidder advokat Stine Gry Johannessen.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, Anders K. Németh, advokat Anders Valenti-
ner-Branth, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz
Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik, advokat
Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat Jon Lauritzen, advokat John Peter-
sen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Martin
Cumberland, advokat Mikael Bernhot, advokat Steen Bech, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Niels
Kahlke, advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, advokat Poul Heid-
mann, advokat Morten Samuelsson, advokat Søren Juul, advokat Søren Lund Ras-
mussen, advokat Asger Bagge-Jørgensen og advokat Knud Meden var mødt.
Advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Snorre A. Kehler, og advokat Hanne
Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Ufe Stormly bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Ufe Stormly blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2014:
Ahørte var tilknyttet Nordsjællands Politi, indtil han den 15. februar 2014 tiltrådte
stillingen som politiinspektør ved PET.
1612
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte deltog ikke i planlægningsmøder hverken med kinesiske eller danske myn-
digheder. Ahørte var overordnet ansvarlig for PETs del af besøget, men han var ikke
involveret på det operationelle og taktiske plan. Det var koordinatorsektionen, der
havde besøget, og i denne afdeling var det KF 0765, der var tættest på besøget.
Ahørte ville ikke udelukke at have set PETs anbefalinger til konkrete politimæssige
sikkerhedsforanstaltninger af 27. maj 2014, af 2. juni 2014 og af 6. juni 2014 med trus-
selsvurderinger og vendt dem med KF 0765. Han blev briefet på ugentlige møder af
KF 0765. Ahørtes navn som underskriver betyder ikke, at han havde del i udarbej-
delsen eller indholdet.
Ahørte havde ikke kendskab til de trusselsvurderinger, der var udarbejdet til brug
for besøgene i 2012 og 2013. En trusselsvurdering tager altid udgangspunkt i den ak-
tuelle situation. Eter ahørtes mening hører en oplysning om ”ikke at tabe ansigt”
ikke hjemme i en trusselsvurdering. Det kan derimod være relevant i en brieing om
et hølighedskodeks for et aktuelt besøg. En sådan oplysning har ingen sikkerheds-
mæssig betydning. Nu udarbejder PET både trussels- og sikkerhedsvurderinger.
Ahørte vidste ikke, om det, der er anført i trusselvurderingerne for 2012 og 2013 om
ikke at ”tabe ansigt”, kommer fra møder med repræsentanter fra den kinesiske am-
bassade.
Den for Østre Landsret verserende retssag var uden betydning for trusselsvurderin-
gen i 2014.
Ahørte havde ikke deltaget i hverken stabsmøder eller møder i Operativ Stab ved
Københavns Politi. Hvis PET har deltaget i sådanne møder, mente ahørte, at det må
have været KF 0765. [email protected] er en fælles postkasse til koordinatorkontoret.
Ahørte havde ikke kendskab til Mogens Lauridsens oplysninger på mødet den 13.
maj 2014 i Operativ Stab og vidste ikke, om disse oplysninger, hvoreter det skulle
sikres, at demonstranter ik plads til at ytre deres holdning, er modtaget af nogen i
PET.
Vidnet havde ikke kendskab til indholdet af Københavns Politis operationsbefaling.
Han havde intet hat med udarbejdelsen at gøre. En af PETs medarbejdere har givet
hat adgang til operationsbefalingen gennem Beredskabsportalen.
Det er rent proforma, når det fremgår af operationsbefaling af 3. juni 2014, at ahørte
er indsatsleder for politiaktion 11-01. Det er alene anført, fordi ahørte var den over-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1613
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ordnet ansvarlige hos PET. Det var KF 0765, der gennemførte politiaktionen sam-
men med blandt andre en livvagt.
Ahørte blev eterfølgende briefet om episoden ved Det kinesiske Kulturcenter. Det
blev oplyst, at journalisten ikke havde gyldig invitation til arrangementet. Kineser-
ne var værter, og de ønskede ham ikke til stede, da han ikke havde nogen invitation.
2012:
Om intern PET-redegørelse af 12. februar 2016 oplyste ahørte, at han bad KF 0764
om at udarbejde redegørelsen. Den nye PET-chef, Finn Borch-Andersen, ønskede en
brieing om hele situationen, herunder hvad der var sket i forbindelse med besøgene
i 2012 og 2013. Årsagen var, han skulle være klædt på, til når han blev spurgt af mini-
steriet. Ahørte opfyldte ønsket ved at bede KF 0764 om en redegørelse.
Det var hans forventning, at notatet indeholdt en udtømmende beskrivelse af, hvad
der var sket. Det blev således ikke hos PET kontrolleret, om oplysningerne var kor-
rekte. Det er normalt i PET. Foreholdt KF 0764s forklaring for kommissionen om
et møde i Det Gule Palæ med deltagelse af den danske ambassade i Beijing via vide-
olink mente ahørte, at det skulle medtages i notatet, hvis det var relevant. Det var
KF 0764s vurdering, om det var relevant. Foreholdt, at begrebet ”tabe ansigt” først
nævnes i en mail fra ambassaden og dereter i PETs trusselsvurdering for 2012 og
sammenholdt med det nu af KF 0764 forklarede om videokonferencen, og at Rets-
udvalgets spørgsmål har koncentreret sig om emnet, var det fortsat ahørtes hold-
ning, at det var KF 0764s vurdering, om denne oplysning skulle med i redegørelsen
eller ej. Notatet var udarbejdet til internt brug. Retrospektivt skulle det måske have
været grundigere.
Mødet afsluttet kl. 13:35.
---- o ----
Tuk Bagger
Formand
1614
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 21
PROTOKOL
Den 8. december 2016 kl. 13:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
KF 0765
var mødt med bisidder advokat Mikael Bernhot.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, Anders K. Németh, advokat Anders Valenti-
ner-Branth, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz
Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik, advokat
Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat Jon Lauritzen, advokat John Peter-
sen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Martin
Cumberland, advokat Steen Bech, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai
Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Niels Kahlke, advokat Noaman
Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, advokat Poul Heidmann, advokat Morten Sa-
muelsson, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Søren Juul, advokat Søren Lund
Rasmussen, advokat Asger Bagge-Jørgensen og advokat Knud Meden var mødt.
Advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Snorre A. Kehler, og advokat Hanne
Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
KF 0765 bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om under-
søgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøringstema
med bilag.
KF 0765 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at ahørin-
gen lydoptages.
2012:
Ahørte var tilknyttet sikkerhedskontoret som sikkerhedskoordinator. Ahørtes kol-
lega, KF 0764, og ahørte samarbejdede kort om besøget. Ahørte, der var kontakt-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1615
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
person til den kinesiske ambassade, skulle introducere KF 0764 for kineserne. KF
0764 blev inddraget, fordi det var et statsbesøg, hvor Kongehuset formelt står som
vært, og KF 0764 havde Kongehuset som sit område. Besøget var derfor KF 0764s
ansvar. Ahørtes opgave var blot at bringe KF 0764 og kineserne sammen.
Generelt er det sådan op til et besøg, at Kinas ambassade kontakter ahørte og an-
moder om et møde. På dette møde modtager ahørte informationer fra ambassaden.
Ahørte modtog hverken fra Hofet eller Udenrigsministeriet oplysninger om det
kommende præsidentbesøg. Oplysningen om, at besøget ville inde sted, må derfor
være kommet fra den kinesiske ambassade, medmindre KF 0764 har fået oplysnin-
gen fra Hofet eller Udenrigsministeriet.
Ahørte har hos sin bisidder som forberedelse til ahøringen i dag på et tidspunkt
læst KF 0764s notat af 12. februar 2016. Ahørte huskede ikke datoer for de møder,
der er nævnt i notatet. Ahørte har deltaget i et møde på en restaurant på Vesterbro-
gade, i et møde på ambassaden og i endnu et møde på en restaurant. På det første
møde deltog ahørte og KF 0764. Der deltog ikke andre fra PET. Det samme gjaldt
mødet på ambassaden. Ahørte kunne kun huske ét møde på ambassaden. Når af-
hørte havde afsluttet sin opgave med at bringe KF 0764 og kineserne ordentlig sam-
men, skulle ahørte ikke deltage yderligere, og det gjorde han heller ikke.
Ahørte er ret sikker på, at han ikke deltog i mødet den 25. maj 2012 på Amalienborg.
Ahørte vidste med sikkerhed, at han ikke har deltaget i noget møde i Det Gule Palæ,
hvor ambassaden i Beijing deltog via videolink, men han var bekendt med, at der har
været et sådant møde. Han mente, at han har læst om mødet hos sin advokat eller et
andet sted. Foreholdt at mødet ikke fremgår af bilagene fra kommissionen, oplyste
ahørte, at hans kendskab til mødet kun kan være kommet fra enten KF 0764 eller
fra et dokument, som ahørte har læst. Måske husker han det med Det Gule Palæ,
fordi udspørgeren lige har nævnt det. KF 0764 og ahørte har i forbindelse med
kommissionsahøringerne talt om, at der blev aholdt i alt tre eller ire møder med
kineserne. Det var naturligt, at de talte sammen, for de sidder lige ved siden af hin-
anden til hverdag. De har ikke afstemt forklaringer.
Det er formentlig ahørte, der har udarbejdet referatet fra mødet på den kinesiske
ambassade den 15. maj 2012. Det gør han ote, når han har holdt møder med ambas-
saden, men kun, hvis der sker noget særligt. Han laver ikke notater om telefonsam-
taler. Når der kun foreligger ét referat fra de tre møder forud for besøget, skyldes det
formentlig, at det var KF 0764, der skulle udarbejde referater. Ahørte vidste ikke,
om KF 0764s område, Hofet, har samme praksis som den, der er på ahørtes områ-
de, ambassaderne.
1616
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Kineserne var generelt meget nervøse for, om besøget forløb godt. Det var vigtigt
for ambassademedarbejdernes karrierer. På mødet på ambassaden blev der ikke talt
om æresbegreber, men kineserne pointerede som ved alle besøg, at de var nervøse
for demonstranter. Hver gang svarer ahørte ved at henvise til grundloven, hvoref-
ter demonstranter i Danmark gerne må blive både set og hørt. Det gjorde han også
i dette tilfælde. Ahørte forsøgte ikke at ”skære hjørner”, da han omtalte retstilstan-
den for kineserne. Det lå ikke i det at være en god vært, at man holdt demonstran-
ter ude af syne.
Normalt kommer kineserne med et dokument med ønsker om de sikkerhedsmæs-
sige tiltag, der skal sættes i værk, for eksempel våbentilladelser til kinesiske sikker-
hedsvagter. Sådanne dokumenter handler ikke om demonstranter. Kineserne ud-
trykker altid deres bekymring over mulige demonstranter mundtligt.
Ahørte var ude af sagen på dette tidspunkt og er derfor ret sikker på, at han ikke
deltog i den arbejdsfrokost den 4. juni 2012 på ambassaden, der blev indkaldt til i
mail af 31. maj 2012.
Ahørte deltog ikke i udarbejdelsen af PETs trusselsvurdering for 2012. Han erindre-
de ikke, om han tidligere har set den. Eter ahørtes opfattelse kan man diskutere,
om afsnittet om at ”tabe ansigt” hører hjemme i en trusselsvurdering. Ahørte ville
muligvis have medtaget det samme, men i en anden formulering, hvor man omtalte
den sikkerhedsmæssige risiko, der lå i, at kinesiske sikkerhedsrepræsentanter så an-
derledes på demonstranter end dansk politi gjorde. Ahørte vidste ikke, hvorfor KF
0764 har formuleret sig som sket.
Kineserne havde på de møder, ahørte deltog i, alene givet udtryk for bekymring
over, at demonstranter kom for tæt på. De anvendte ikke en vending svarende til at
”tabe ansigt”. Hele Asien bruger betegnelsen ”tabe ansigt”. Det er normalt ahørte,
der udarbejder trusselsvurderinger ved besøg fra Kina. Han formulerer det typisk
sådan, at kineserne har udtrykt bekymring for demonstranter. Han havde ikke set
lignende formuleringer i trusselsvurderinger ved besøg fra andre asiatiske lande.
Bekymringen i trusselsvurderingen for 2012 kan have noget med den mulige adfærd
fra de kinesiske sikkerhedsvagter at gøre. Ahørte ville ikke gætte på, om det også
kan have noget med andet at gøre. I trusselsvurderingen for 2013 var kinesernes be-
kymring blot en faktuel oplysning til Københavns Politi.
Om Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012, hvori udtrykket ”tabe ansigt” anføres,
oplyste ahørte, er det en faktuel oplysning om kinesisk kultur, som det er relevant at
viderebringe. Om Claus Grubes svar af samme dag oplyste ahørte, at han ikke har
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1617
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
været i kontakt med Udenrigsministeriet om kinesernes sikkerhedsmæssige ønsker.
I dag ville oplysningen om, at det var vigtigt ikke at ”tabe ansigt”, være medtaget i en
sikkerhedsvurdering, men ikke i en trusselsvurdering.
Ahørte havde ikke dialog med Københavns Politi om indholdet af Københavns Po-
litis operationsbefaling, og ahørte vidste ikke, om KF 0764 har hat en sådan dialog.
Ved de besøg, som ahørte er ansvarlig for, er han løbende i dialog med Københavns
Politi både pr. telefon, på skrit og på møder. Ahørte laver ikke notater fra sådanne
møder. Der laves altid en skritlig anbefaling hos PET, som sendes til politiet. Hvis
Københavns Politi ønsker noget på skrit af ahørte, får de det.
Ahørte har adgang til Københavns Politis Beredskabsportal og har givet hat kend-
skab til indholdet af operationsbefalingerne i 2013 og 2014, inden brieingerne disse
år. Sådanne operationsbefalinger bør hos PET blive journaliseret på PETs sag, Af-
hørte er ret sikker på, at det er sket i 2013 og 2014, men vidste ikke, om KF 0764 har
journaliseret operationsbefalingen for 2012 på PETs sag herom.
Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring til Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed, hvoreter KF 0764 telefonisk gav oplysning om, at Udenrigsministeriet hav-
de meddelt, at der skulle indgås ataler for 20 mia. kr., men at kineserne ville rejse
hjem, hvis de så bannere eller lag, og at KF 0764 ikke ønskede at give denne oplys-
ning skritligt, oplyste ahørte, at han ikke kender Michael Dekker Poulsen. Han har
svært ved at tro på Michael Dekker Poulsens forklaring. En menig medarbejder ved
PET ville næppe tage en sådan beslutning. Både ahørte og KF 0764 er menige med-
arbejdere ved PET. KF 0764 har mange års erfaring og ville eter ahørtes opfattelse
ikke have håndteret det på den måde. Det, som Michael Dekker Poulsen har forkla-
ret om KF 0764s telefonopkald, er ikke foreneligt med den måde, ahørte arbejder
på.
Ahørte deltog ikke i selve afviklingen af statsbesøget.
Ahørte bidrog ikke til svar til Folketinget og blev heller ikke bedt om det.
2013:
Det var et oicielt besøg, og ahørte havde kontakten til den kinesiske ambassade
omkring besøgets tilrettelæggelse. Besøget var ahørtes ansvar.
Om mail af 22. april 2013, fra ahørte til en medarbejder i Folketinget, hvoreter han
”lige har været til frokost med kineserne, der gjorde mig opmærksom på besøget. Det
1618
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bliver mig der kommer til at arbejde med sagen her fra PET”,
oplyste ahørte, at mai-
len blot bekrætede de oplysninger, som ahørte allerede havde.
Der har givet været aholdt møder med Folketinget, Kinas ambassade og muligvis en
repræsentant fra Københavns Politi op til besøget.
Ahørte har helt givet deltaget i mødet den 8. maj 2013 med Bent Olsen, Københavns
Politi, ambassaden og Udenrigsministeriet og også i stabsmødet den 22. maj 2013. På
et sådan møde vil ahørte normalt gennemgå trusselsvurderingen og bekræte det
heri anførte.
Trusselsvurderingen i PETs anbefaling af 21. maj 2013 til politiet er ahørtes formule-
ring. Den kinesiske bekymring var ekstra stor ved dette besøg, fordi formanden an-
kom på årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads. Ahørtes anbefalin-
ger til Københavns Politi om sikkerhedsmæssige tiltag var ikke knyttet til kinesernes
bekymring. Ahørte nævnte slet ikke, hvordan der skulle ageres overfor demonstra-
tioner, fordi hverken Frit Tibet eller Falun Gong udgjorde en trussel. Det var vigtigt
at give de faktuelle oplysninger til Københavns Politi på grund af risikoen for, at de
kinesiske sikkerhedsfolk reagerede på en anden måde, end politiet er vant til. Oplys-
ningen om demonstrationer har ahørte muligvis uddybet på et stabsmøde, herun-
der hvordan de kinesiske sikkerhedsfolk måske ville reagere.
Både ahørte og Kim Østergaard understregede på stabsmødet i Københavns Politi
den 22. maj 2013, at det var vigtigt, at politiet overholdt grundloven, således at de-
monstranter ik lov til at demonstrere. Det indgik ikke som en overvejelse, at grund-
loven kunne gradbøjes. Kim Østergaard understregede på det kratigste, at man
skulle undgå episoder som de, der havde fundet sted i 2012. Det var fra avisartikler
kendt, hvad der var sket i 2012, og han tror ikke, at der var mange politiledere, der
ønskede en gentagelse.
Om internt PET-notat af 23. april 2014 vedrørende stabsmøde i Københavns Poli-
ti oplyste ahørte, at ledelsessekretariatet bad ham om at udarbejde dette notat. Det
skulle benyttes til brug for svar til Folketingets Retsudvalg. Der var ingen speciel
grund til, at kinesernes bekymring for demonstrationer ikke blev omtalt i notatet.
Ahørte har formentlig skønnet, at det ikke var nødvendigt. Ahørte erindrede ikke
spørgsmålets ordlyd, men hvis ikke ahørte havde svaret på det, der blev spurgt om,
ville ahørte have fået notatet retur til rettelse. Ahørte svarede det, som han mente
var korrekt. Ahørte drøtede ikke notatet med Lykke Sørensen og vidste ikke, hvem
i PET Lykke Sørensen drøtede spørgsmålet med i øvrigt. Ahørte aleverede sit notat
til en mandlig medarbejder i Lykke Sørensens afdeling. Ahørte har ikke set Justits-
ministeriets endelige svar til Folketinget.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1619
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2014:
Ahørtes rolle var den samme som i 2013. Nu var det Udenrigsministeriet, der var
vært, og det var derfor Udenrigsministeriets Protokol, ahørte var i dialog med.
I 2014 kom kineserne med de sædvanlige bekymringer, men næppe med samme
tyngde som i 2013, da besøget i 2014 ikke fandt sted på årsdagen for massakren på
Den Himmelske Freds Plads.
Ahørte har givet deltaget i mindst ét stabsmøde i Københavns Politi. Mogens Lau-
ridsens udtalelser på mødet i Operativ Stab den 13. maj 2014 er korrekt gengivet i
referatet, hvor der står, at han
”pointerede vigtigheden af, at demonstranterne får plads
til at ytre deres holdning under besøget.”
Udtalelsen er også dækkende for den hold-
ning, der var til demonstrationer i 2014. Man ville i Københavns Politi fortsat ikke
udsættes for det samme som eter 2012-besøget. Ahørte har på stabsmødet sikkert
nævnt kinesernes bekymringer, for kineserne nævnte deres bekymring hver gang,
der var besøg. Ahørte kunne ikke udtale sig om, hvorvidt Københavns Politi hand-
lede ukorrekt i 2012 og 2013. Han mente ikke, at Københavns Politi kunne have valgt
forkerte strategier på grund af formuleringerne i PETs trusselsvurderinger. Når kine-
sernes bekymringer ikke blev nævnt i trusselsvurderingen for 2014, var det sikkert,
fordi kinesernes bekymring ikke var helt så stor som i 2013. Ahørte vidste det ikke.
Om begivenhederne ved Det kinesiske Kulturhus oplyste ahørte, at operationslede-
ren orienterede ahørte om, at der var en person inde i huset, og at denne person øn-
skede at lave en happening. Ahørte fandt journalisten og tog ham med ned til vær-
ten, der var den kinesiske kulturattache. Radio24syv havde fået akkreditering til en
kvindelig journalist, men ikke til den pågældende mandlige journalist. Værten bad
ahørte bortviste ham, og ahørte fulgte ham til døren.
Mødet afsluttet kl. 15:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1620
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 22
PROTOKOL
Den 9. december 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Michael Dekker Poulsen
var mødt med bisidder advokat Niels Kahlke.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advo-
kat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat Karen-Margrethe Schebye, ad-
vokat Knud Meden, advokat Kåre Pihlmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads
Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Ni-
colai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat
Poul Heidmann og advokat Steen Bech var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Hans Kjellund, og advokat Steen Las-
sen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Michael Dekker Poulsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Michael Dekker Poulsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte forklarede, at han i 2012 gjorde tjeneste i Københavns Politi, OPA, Plan/Sik-
kerhed og Analyse, i et kompetenceudviklingsforløb. Han var politiassistent.
Ahørte blev koblet på opgaven med det kinesiske statsbesøg som planskriver og del-
tog i møderne i dritsstaben. Han kan ikke i dag sige, hvor mange møder der blev af-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1621
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
holdt. Foreholdt sin forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed passer det
meget godt, at antallet af møder var over ire.
Den 9. maj 2012 indkaldte Stefen Sørensen, Københavns Politi, til stabsmøde den
næste dag. Muligvis var ahørte kort forinden af Harpsø eller Stefen Sørensen ble-
vet orienteret om, at ahørte skulle være planskriver. Mødet blev først aholdt 11. maj
2012. Ahørte ville tro, at det var det første stabsmøde. Ahørte kunne ikke huske,
hvem der deltog, men det ville være oplagt at både Claus Hjelm Olsen og Mogens
Lauridsen deltog, måske også Bent Olsen, Stefen Sørensen og en eller to medarbej-
dere fra PET, men det er blot noget, ahørte ræsonnerer sig frem til. Københavns Po-
liti har med stor sandsynlighed modtaget opgaven fra PET. Hofet og Udenrigsmi-
nisteriet kontakter ikke Københavns Politi direkte. Ahørte huskede ikke, hvem fra
PET der deltog i det første stabsmøde.
Foreholdt sin forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed fastholdt ahør-
te, at han ikke kunne huske det indledende møde. Han har til Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed blot forklaret ud fra det, der er normalt. Det ville ikke give ret
god mening at aholde første stabsmøde uden deltagelse af den myndighed, der hav-
de givet opgaven.
Der blev i perioden indtil besøget aholdt lere stabsmøder. Mødefrekvensen blev
højere, eterhånden som besøget nærmere sig, fordi programmet løbende blev æn-
dret.
Ahørte kunne ikke huske, hvornår den afsluttende brieing i Gedestalden fandt sted,
men det må have været på det tidspunkt, der står i sidste udgave af operationsbe-
falingen. Ahørte deltog, men sagde intet. Det var Claus Hjelm Olsen, der briefe-
de. Chefpolitiinspektør Jørn Aabye var ikke til stede. Ahørte kunne ikke huske, om
Bent Olsen eller Mogens Lauridsen deltog. PET deltog ved KF 0764 og måske en
yderligere medarbejder, som ahørte ikke huskede navnet på. Alle indsatslederne
var der. Claus Hjelm Olsen gennemgik næsten hele operationsbefalingen. Indsatsle-
derne vil typisk have medbragt operationsbefalingen til en sådan brieing. KF 0764
tog ikke ordet under brieingen, og der blev ikke stillet aklarende spørgsmål til ham.
Ahørte udarbejdede operationsbefalingen blandt andet ud fra notater på stabsmø-
derne og input fra PET. Ahørte samlede sine inputs i udkast til en operationsbefa-
ling og forelagde dem for Claus Hjelm Olsen. Det skete ved, at ahørte sendte udka-
stene til operationsbefalinger med ændringer til Claus Hjelm Olsen i en mail, hvori
han skrev ”Forslag til … udgave.”. Tilrettelserne til operationsbefalingen skete typisk
på stabsmøderne.
1622
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte huskede ikke, hvem der deltog i stabsmøderne. KF 0764 og Mogens Bendiks
Knudsen har deltaget i mange af møderne, PET deltog måske i alle møderne. Ahør-
te og Claus Hjelm Olsen deltog hver gang.
Ahørte tog håndskrevne notater fra mødet og førte det over i operationsbefalingen.
I dag er notaterne makuleret. Det samme gælder ahørtes håndskrevne tilføjelser på
de printede udgaver af operationsbefalingen, som han medbragte til møderne.
Hjelm Olsen deinerede opgaverne ud fra PETs anbefalinger. De af de operationsan-
svarlige, der deltog i møderne, kunne have aklarende spørgsmål. Henrik Oryé, der
var Lima 1, deltog eter ahørtes erindring ikke i stabsmøderne. En taktisk leder fra
PET deltog i et af møderne.
På stabsmøderne forelå PETs trusselsvurdering om, at det var vigtigt, at kineserne
ikke ”tabte ansigt”. Denne oplysning medførte, at man talte om at køre ad alternati-
ve ruter, men det medførte ikke, at man speciikt drøtede, hvordan der skulle age-
res overfor demonstranter, og heller ikke hvad der nærmere lå i denne del af trus-
selsvurderingen. PET omtalte det ikke på møderne. Ahørte erindrede heller ikke, at
der blev talt om at skærme præsidenten. Ahørte kunne ikke huske, om kinesernes
bekymring blev drøtet. Men det blev drøtet på tomandshånd blandt medarbejder-
ne.
På et tidspunkt kontaktede ahørte KF 0764 pr. sms og spurgte, om der var noget
nyt. Ahørte vidste, at KF 0764 havde været til møde i Udenrigsministeriet. KF 0764
sms’ede tilbage: ”Jeg har noget. Det tager vi over telefonen.” Da KF 0764 senere rin-
gede til ahørte, oplyste han, at han på et møde i Udenrigsministeriet havde fået at
vide, at ”nu kom de”, og at der skulle underskrives ataler for 20 mia. kr. KF 0764
sagde også, at hvis de så et tibetansk lag eller blev krænket, kunne man godt reg-
ne med, at de ville tage hjem igen. Det virkede ikke, som om kineserne var specielt
interesseret i at besøge Danmark. Det var blot en mellemlanding. Telefonsamtalen
med KF 0764 fandt sted relativ sent i forløbet. Det var eter udarbejdelsen af 1. udga-
ve af operationsbefalingen, dateret 10. maj 2012. Ahørte vil mene, at denne datering
er korrekt. Det er i hvert fald den dag, ahørte har oprettet dokumentet, måske som
et helt åbent arbejdsdokument. Det var kun, når operationsbefalingen blev sendt til
nogen, at udgavenummeret ændrede sig. Der kan være kommet tilføjelser til mens
dokumentet stadig hed 1. udgave. Ahørte ik ikke at vide, hvor i Udenrigsministeriet
KF 0764 havde været til møde. Mødet blev aholdt samme dag som telefonsamtalen.
Opringningen var information til ahørte. Oplysningerne gav et billede af, hvad der
var vigtigt for medarbejderne i Udenrigsministeriet. PET havde eter ahørtes opfat-
telse ingen holdning til det oplyste. For Københavns Politi var oplysningen blot en
konstatering af, at hvis kineserne så lag eller blev krænket, så ville de rejse igen. Af-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1623
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hørte bad ikke under telefonsamtalen om at få oplysningen skritligt. Det var allerede
da KF 0764 sms’ede som svar på ahørtes sms, at han oplyste, at han ville drøte det
mundtligt. Da ahørte ik KF 0764s sms, vidste ahørte således ikke, hvilke oplysnin-
ger der var tale om. Ahørte ville mene, at han gav oplysningerne fra telefonsamtalen
med KF 0764 videre til Claus Hjelm Olsen. Det ville i hvert fald have været oplagt.
Det er formentlig sket mundtligt.
Det var ahørtes klare billede, at grunden til, at KF 0764 ville tale om det i telefonen,
var, at han ikke ville have det på skrit, og det gjorde indtryk på ahørte. Ahørte hav-
de ikke tidligere oplevet, der var oplysninger fra politimedarbejdere, man ikke kun-
ne få på skrit. Det var for ahørte underligt, at præsidenten ikke måtte se demon-
strationer, når han kom til det frieste demokrati i verden. Nogle gange koster det, at
have holdninger.
Ahørte og KF 0764 havde mange andre samtaler, blandt andet om programmet og
om, at en demonstration blev lyttet fra Rådhuspladsen til Højbro Plads. Dette blev
godkendt af KF 0764. Det er ikke sædvanligt, at PET inddrages i sådanne spørgs-
mål. Det var Claus Hjelm Olsen, der bad ahørte indhente samtykke fra PET. Af-
hørte havde ingen bemærkninger til, at KF 0764 har forklaret for kommissionen, at
han ikke husker at have talt med ahørte. De havde jævnlig dialog, fordi programmet
blev ændret rigtig mange gange. Det var for ahørte normalt, at PET gik til ahørte
og ikke direkte til Claus Hjelm Olsen. Ahørte vidste ikke, om der har været direkte
samtaler mellem KF 0764 og Claus Hjelm Olsen.
Om PETs trusselsvurdering i brev af 5. juni 2012 oplyste ahørte, at PET inden det
første stabsmøde enten har sendt en forudgående mail med en trusselsvurdering
eller har hat trusselsvurderingen med i notatform. Ahørte kunne ikke huske det.
Det var derfor, at ahørte allerede i 1. udgaven af operationsbefalingen ordret kun-
ne gengive PETs trusselsvurdering. Det anførte i operationsbefalingen er ikke no-
get, ahørte har gættet sig til. Hvis han ikke havde modtaget en sådan forudgående
trusselsvurdering fra PET, ville feltet have været blankt i det første udkast til opera-
tionsbefaling.
Indkvarteringsstedet lå ikke fast, da ahørte oprettede 1. udgaven af operationsbefa-
lingen. Han startede i hvert fald på at udarbejde denne udgave den 10. maj 2012. Af-
hørte gik ud fra, at overnatning skulle ske på Amalienborg. Objekterne anført i PETs
brev af 5. juni 2012 passer med det, der blev de endelige objekter.
Om operationsbefalingens 2. udgave, dateret 10. maj 2012, oplyste ahørte, at date-
ringen er forkert. Ahørte glemte at rette dateringen. Ahørte kunne ikke i dag sige,
hvornår 2. udgaven forelå. Foreholdt ahørtes mail af 30. maj 2012 til Mogens Laurid-
1624
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sen og Claus Hjelm Olsen m.l., oplyste ahørte, at denne mail var vedhætet 1. udga-
ve af operationsbefalingen.
Vedrørende ahørtes mail af 7. juni 2012 til Claus Hjelm Olsen, Bent Olsen og ind-
satslederne, hvoreter operationsbefalingen lå på Beredskabsportalen, vidste ahørte
ikke, hvilken udgave det var, der den dag blev lagt på Beredskabsportalen.
Ahørte ik hereter forevist mail af 8. juni 2012 fra ahørte til Mogens Lauridsen,
Claus Hjelm Olsen, indsatslederne samt KF 0764 og PETs medarbejder fra aktions-
styrken, hvoreter der er lagt en ny operationsbefaling på Beredskabsportalen. Af-
hørte erindrede ikke denne mail, men oplyste, at ”en ny” operationsbefaling nok må
være en ny udgave.
Om mail af 13. juni 2012 fra ahørte, hvoreter 4. udgave af operationsbefalingen er
lagt på Beredskabsportalen, forklarede ahørte, at det er nærliggende at antage, at 2.
udgaven er sendt med mail af 7. juni 2012, og at 3. udgaven er sendt med mail af 8.
juni 2012. Ahørte vidste dog fortsat ikke, hvornår 2. udgaven er blevet oprettet. Han
kan sagtens løbende have skrevet på dokumentet.
Om operationsbefalingens afsnit 1.1 strategi, hvoreter ”Det
er den strategiske hensigt
at politiet med baggrund i den aktuelle trusselsvurdering medvirker til besøgets gen-
nemførelse, ved iværksættelse af en afpasset ofensiv og leksibel indsats, orienteret mod
sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med besøget, samt mod eventuelle demonstra-
tioner”,
forklarede ahørte, at det blot betyder, at man selv skal styre begivenhedernes
gang og være klar til at sætte ind. At agere ”ofensivt” er ressourcetungt.
Tilføjelsen i operationsbefalingens afsnit 3.0, manøvreide, om at
”Politiaktion 04-01
foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt. demon-
stranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for
at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter”,
er kommet til ved
ahørtes mail af 7. juni 2012, jf. det tidligere forklarede. Meningen var, at man skulle
kunne komme sikkert ad eskorteruten og frem til objekterne uden at blive forstyrret.
At demonstranter ikke måtte kunne ses betyder, at det skulle meddeles til KSN, hvis
der var demonstranter på ruten. Det gjaldt både demonstranter langs ruten og ved
objekterne. Ahørte hætede sig ikke ved det dengang, men i dag ser det usædvanligt
ud. Hvis man læser det for første gang, kan man godt læse det, som om at demon-
stranter ikke må være synlige hverken langs ruten eller ved objekterne. Afsnittet er
formuleret af ahørte, men indholdet var ikke noget, ahørte selv havde fundet på.
Det må være noget, ahørte har trukket ud af en samtale på et stabsmøde. Det kan
også være noget, ahørte har fået at vide, at han skulle skrive ind. Ahørte kunne ikke
huske det. Ahørte har ikke set lignende formuleringer i andre operationsbefalinger.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1625
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte troede, men var ikke sikker på, at det er sagt på et stabsmøde. Det er noget,
der stammer fra et input, som ahørte har fået. Det stammer ikke fra PET. Det havde
ahørte i hvert fald svært ved at forestille sig. PET kommer med trusselsvurderinger.
De blander sig ikke i det rent operationelle, der drøtes på stabsmøder.
Det anførte må derfor komme fra operationsledelsen i Københavns Politi. Ahørte
kunne ikke huske, om det stammede fra Claus Hjelm Olsen. Ahørte ville tro, at det
havde betydning for ledelsen i Københavns Politi, at det kom med. Ellers var det ikke
blevet skrevet ind.
Foreholdt sin forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed er det korrekt, at
ledelsen i Københavns Politi var tegnet af Mogens Lauridsen og Claus Hjelm Olsen.
Ahørte kunne ikke komme det nærmere. Det var Claus Hjelm Olsen og Mogens
Lauridsen, der havde henholdsvis det operationelle og det strategiske ansvar. Ahør-
te havde svært ved at forestille sig, at deres chef, chefpolitiinspektør Jørn Aabye, har
været inde over. Ahørte kunne ikke huske, at Mogens Lauridsen og Claus Hjelm Ol-
sen skulle have sagt til ahørte, at det skulle skrives ind.
Foreholdt citat af Claus Hjelm Olsens forklaring gengivet i ahørtes forklaring til
Den Uahængige Politiklagemyndighed, og hvoreter Claus Hjelm Olsen først i 2015
blev bekendt med nævnte passus og ikke ved, hvordan det er kommet ind i opera-
tionsbefalingen, oplyste ahørte, at det er besynderligt, hvis ikke Claus Hjelm Olsen
som operationens leder i 2012 har sat sig nøje ind i indholdet af operationsbefalin-
gen. Ahørte vidste, at han har sendt operationsbefalinger og taktiske befalinger til
Claus Hjelm Olsen. Han har også sendt dem til Claus Hjelm Olsens privatmail, når
Claus Hjelm Olsen sad hjemme og arbejdede. Det er korrekt, når ahørte til Den
Uahængige Politiklagemyndighed har forklaret, at Claus Hjelm Olsens forklaring
ikke kan være rigtig. Ahørte betragter operationsbefalingen som Claus Hjelm Ol-
sens værk. Ahørte kunne forestille sig, at Claus Hjelm Olsen ville løse aktionen så
godt som muligt, således at Danmark kunne fremstå som den gode vært. Det kan
sagtens hænge sammen med oplysningen om handelsataler til en værdi af 20 mia.
kr. Ahørte troede også, at det anførte var i Udenrigsministeriets interesse.
Foreholdt citat af Mogens Lauridsens forklaring gengivet i ahørtes forklaring til
Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter PET på det indledende stabs-
møde gjorde rede for kinesernes bekymringer med hensyn til demonstranter, og at
dette stabsmøde var det eneste, Mogens Lauridsen deltog i, oplyste ahørte, at han
ikke huskede, om Mogens Lauridsen deltog i stabsmøderne overhovedet, men Claus
Hjelm Olsen og Mogens Lauridsen sad lige ved siden af hinanden til daglig, og det
var ahørtes indtryk, at de talte meget sammen.
1626
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Op til besøget var stemningen sådan, at opgaven skulle løses godt. Der var ingen
grund til at krænke præsidenten. Danmark skulle være en god vært. Det kunne for
eksempel klares ved at køre ad alternative ruter. Ahørte huskede ikke, om det blev
drøtet af jerne demonstranter.
Om operationsbefalingens trin 2 – Indsatsfasen, hvor det for politiaktion 02-01 er
anført, at
”Politiaktionen planlægger for at kunne håndtere pludseligt opståede demon-
strationer, eller uroligheder, ligesom politiaktioner skal planlægge for at kunne støtter
øvrige politiaktioner eter KSN’s anvisninger. Politiaktionen er ansvarlig for at der fø-
res tilsyn med anmeldt demonstrationer. Derudover er politiaktionen ansvarlig for ko-
ordinering af politiaktionerne 02-11, 04-01 og egen aktion”,
oplyste ahørte, at Henrik
Oryé havde ansvaret for Operationel Reserve, der ikke havde nogen særlig opgave.
Han skulle støtte andre aktioner og holde øje med demonstrationer. Hvis det var
nødvendigt at samarbejde med politiaktionerne 02-11 og 04-01, var Oryé den sam-
lede indsatsleder.
De taktiske befalinger blev af indsatslederne sendt til ahørte, der læste dem og sand-
synligvis har sendt dem videre til Claus Hjelm Olsen og dereter lagt dem på Bered-
skabsportalen. Ahørte tjekkede, at der ikke var anført noget, der var i strid med det,
der var anført i operationsbefalingen omkring vedkommende politiaktion, og for at
sikre, at opgaven var udfyldt. Hvis der i en taktisk befaling var beskrevet en opgave,
som ikke fremgik af operationsbefalingen, ville ahørte have orienteret Claus Hjelm
Olsen om det. Ahørte erindrede ikke at have fået nogen reaktioner fra Claus Hjelm
Olsen. Indsatslederne ville typisk have operationsbefalingen, når de udarbejdede de
taktiske befalinger, eller også har de fået tilsvarende information på et stabsmøde.
Det er operationsbefalingen, der er det reelle grundlag for de enkelte politiaktioner.
Om taktisk befaling for politiaktion 04-01 ”opklaring/sektorpatrulje” af 10. juni 2012,
hvor det under 2.0 Opgave fremgår, at
”Politiaktion 04-01 foretager patruljering/op-
klaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt. banner, demonstranter ikke kan
ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en
position som er synlig for eskorteruten og objekter”,
oplyste ahørte, at han ikke vidste,
hvorfor ordet ”banner” er tilføjet i forhold til det, der er anført i operationsbefalin-
gen. Ahørte bemærkede det ikke i 2012. Ahørte skrev blot tilbage til Mikkel Bro-
gaard, at ”Kinamanden” var en spøjs formulering. De drøtede ikke, at ”banner” var
tilføjet. Ahørte erindrede heller ikke at have talt med Claus Hjelm Olsen om det.
Ahørte vidste ikke, om det er normalt med en sådan tilføjelse. Det lå over hele ope-
rationen, at demonstranter ikke måtte være synlige. Det vidste alle. Det var i hvert
fald den stemning, der var over det hele. Ahørte kunne ikke sige, hvorfra denne
stemning stammede.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1627
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om den taktiske befaling for politiaktion 02-11, afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser,
hvoreter
”Det indskærpes, at der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlede-
ren/KSN: – når der sker begivenheder/konstateres forhold, som skønnes at have betyd-
ning for opgaveløsningen af det samlede arrangement for eksempel: Personale fra den
kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekym-
ret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsiden-
tens besøg. Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sik-
kerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ”de ikke ta-
ber ansigt” ved konfrontationer med demonstrationer eller lignende”,
oplyste ahørte,
at han mente, at det er kopieret fra trusselsvurderingen. Ahørte vidste ikke, hvorfor
det er kommet med i den taktiske befaling. Det må have været meget vigtigt for den,
der skrev denne taktiske befaling.
Ahørte gik ikke til ledelsen med sin viden om politiets ageren i forbindelse med me-
dieomtalen. Han havde ikke bemærket, at den oicielle holdning var, at der ikke var
nogen generel instruks om, hvordan der skulle ageres overfor demonstranter. Det
var grundlæggende viden i Københavns Politi, at der udarbejdes operationsbefalin-
ger for den slags opgaver. Senere undrede ahørte sig over, at han først meget sent
blev indkaldt til ahøring i Den Uahængige Politiklagemyndighed. Hans navn stod
jo på operationsbefalingen.
Mødet afsluttet kl. 10:35.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1628
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 23
PROTOKOL
Den 9. december 2016 kl. 10:50 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
homas Tarpgaard
var mødt med bisidder advokat Henrik Hougaard.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, ad-
vokat Knud Meden, advokat Kåre Pihlmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads
Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Ni-
colai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Niels Kahlke, advokat
Noaman Azzouzi, advokat Poul Heidmann og advokat Steen Bech var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Hans Kjellund, og advokat Steen Las-
sen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Advokat Birgitte Skjødt og advokat Søren Lund Rasmussen mødte kl. 11:00.
homas Tarpgaard bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
homas Tarpgaard blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
2013:
Ahørte gjorde tjeneste i færdselsafdelingen, motorcykel-sektionen, ved Københavns
Politi. Han var indsatsleder på eskorten og hans kaldenavn var Mike Lima.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1629
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte har deltaget i nogle, men ikke alle møder i OPA. PET var også repræsente-
ret. Ahørte var mindst én gang til møde hos PET.
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i stabsmødet i OPA den 2. maj 2013 kl. 9.00.
Mødet fremgår ikke af hans kalender.
Ahørte erindrede ikke at have hat møder med Udenrigsministeriet, så ahørte har
nok ikke deltaget i mødet 8. maj 2013 med deltagelse af PET, ambassaden og Uden-
rigsministeriet.
Ahørte var på grund af kursus forhindret i at deltage i stabsmøde den 22. maj 2013
kl. 9.00. Han sendte vistnok en kollega, Glenn Andersen, der var holdlederassistent
i færdselsafdelingen.
Om Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013 mail til Jørgen Skov, cc. Anders El-
legaard, hvori det hedder:
” … Jeg har tilladt mig også at fremkomme med en strategi,
som du naturligvis har det fulde ansvar for. Så evt. ændringer du måtte have vil bli-
ve iværksat. … Samtidig må du MEGET gerne give et besyv med omkring håndterin-
gen af evt. demonstrationer, idet sidst vi havde besøg af en højtstående kineser var der
forholdsordre om, at demonstrationer og lign. absolut ikke måtte kunne ses fra eskor-
ten eller ved objekter!!! En restriktion, der mig bekendt blev overholdt og nærmest nid-
kært med anvendelse af den fornødne magt. …”,
og det fremsendte forslag til strategi,
hvoreter
”Det sikres, at evt. demonstrationer ikke griber forstyrrende ind i planlagte
arrangementer for besøget”,
oplyste ahørte, at han ikke havde erindring om, hvordan
han havde opfattet besøget i 2012. Han vidste et eller andet om 2012-forløbet fra snak
i organisationen og fra avislæsning, men han koncentrerede sig om det kommende
besøg i 2013, og han har hat mange kørsler med VIP’er.
Ahørte deltog ikke i mødet på ambassaden den 23. maj 2013.
Ahørte kan hverken be- eller akræte det, der er anført i PETs notat af 23. april
2014om et stabsmøde i Københavns Politi, og hvoraf fremgår, at
”KØ understregede
under mødet overfor alle mødedeltager, at alle lovlige demonstrationer skulle have lov
at passere, idet man ikke ønskede gentagelse af klagerne fra demonstranterne under
statsbesøget året før.”
Ahørte har givet været til stede under brieingen den 3. juni 2013 kl. 13.00 i Gede-
stalden på Politigården, for alle taktiske ledere skal deltage i den sidste brieing inden
et besøg, men han huskede det ikke. Han huskede intet om Kim Østergaards brie-
ing. Det var et standardbesøg blandt mange andre, og han erindrede ikke, at denne
sidste brieing skulle være anderledes end andre.
1630
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om PETs anbefaling til konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger af 21. maj
2013 til OPA-erne i Københavns Politi m.l., hvor det fremgår:
”Trusselsvurdering:
Politiets Eterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler
mod Kina’s Formand for CPPCC eller besøget i øvrigt. … Personale på den kinesiske
ambassade har udtalt, at man nærer stor bekymring for, at der skal vise sig demon-
strationer eller lignende i forbindelse med Formandens besøg. På den baggrund anbe-
fales følgende konkrete politimæssige sikkerhedstiltag iværksat”,
forklarede ahørte, at
han overførte trusselsvurderingen til sin taktiske befaling. Kinesernes bekymring
gav ikke ahørte anledning til overvejelser. Oplysningen om, at besøget fandt sted
på årsdagen for begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads, indikerede blot, at
der kunne være lere demonstrationer end forventet. For ahørte betød det bare, at
det kunne blive nødvendigt for sikkerhedseskorten at køre ad alternative ruter for
at sikre, at de kunne komme frem. En sikkerhedseskorte må ud fra en rent sikker-
hedsmæssig vurdering aldrig holde stille. Forriderne, der var PET-medarbejdere,
gav meldinger til KSN, der meldte tilbage til ahørte, hvad der skulle ske, herunder
hvad der skulle ske, hvis der kun var en enkelt demonstrant eller to. Når først ahørte
kom frem, ville det måske være sent at handle.
Ahørte havde ingen kommentarer til operationsbefalingens indhold. Det står ri-
melig klart i operationsbefalingen, hvad opgaven var, og hans opfattelse af, hvad der
skulle ske, er formuleret i hans taktiske befaling.
Vedrørende ahørtes taktiske befaling, afsnit 2.0 Opgaven, hvori er anført:
”Det er li-
geledes opgaven at undgå, at demonstrationer, bannere m.m. kan ses på ruten af den kine-
siske formand. Dette gøres ved at køre alternative ruter, også udover de allerede planlagte.
Det er ligeledes opgaven at kunne ankomme til Hotellet ved indgangen mod vandet”,
og
oplyst om at en tilsvarende formulering ikke fremgår af operationsbefalingen, oply-
ste ahørte, at det anførte under ”Opgaven” er ahørtes opfattelse af sin opgave. Op-
fattelsen har ahørte fået på de møder, han deltog i, og fra informationer, han har
modtaget i øvrigt. Han kan ikke huske, hvorfra han har de enkelte informationer.
Ahørte havde ingen speciel holdning til bannere. Han skulle blot kunne stå inde for
sikkerheden. Det er ikke nogen stor ting for ham at køre en anden vej, så den besø-
gende ikke kunne se bannere, når blot sikkerheden var i orden. Ahørte kopierede
strategien fra operationsbefalingen til sin taktiske befaling. Strategien blev ændret i
operationsbefalingens 8. udgave, men ahørte ik det ikke overført til sin taktiske be-
faling. Det ik dog ingen betydning for ahørtes opgave. Den blev løst, som det frem-
går af radiokommunikationen. Hvis det anførte var forkert, forventede ahørte, at
det blev rettet, inden de gik i gang. Ahørte indsendte sin taktiske befaling til OPA.
Foreholdt sin egen ahøring til Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter det
ikke speciikt blev sagt, at der var en generel instruks om at undgå demonstranter,
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1631
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
men at hans opfattelse var, at det lå som en dyne over hele besøget, bekrætede af-
hørte, at dette var tilfældet. Det var da også i overensstemmelse hermed, at alle age-
rede. Det er korrekt, at ahørte ikke kan huske, hvorfra han havde denne opfattelse.
For ahørte var det blot et besøg blandt mange andre. Der var ikke noget, der stak
ud for ahørte.
Ahørte briefede egne folk hver morgen under besøget. Han huskede ikke i dag, hvad
han sagde, men han briefer altid ud fra den taktiske befaling, som også de enkelte
MC’er havde, og som han forventede, at de havde læst.
Foreholdt Per Ole Knudsens forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed,
hvoreter ahørte briefede om, at demonstranter og lag ikke måtte ses, og at det skul-
le sikres ved at køre alternative ruter eller afskærme demonstranter, kunne ahørte
ikke huske at have briefet sådan, men det passer meget godt med opgaveformulerin-
gen i ahørtes taktiske befaling. Ahørtes politiaktion har normalt intet med demon-
stranter at gøre.
Foreholdt Michael Rittmeyers forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed,
hvoreter ahørte briefede om, at der skulle køres ad alternative ruter for at undgå
demonstranter, og hvis et møde med demonstranter alligevel ikke kunne undgås,
skulle demonstranterne skærmes af, så demonstranterne var mindst muligt synlige,
samt at dette var en usædvanlig brieing for en eskorte, oplyste ahørte, at han ikke
kunne huske, hvad han briefede herom. Han havde dog ingen grund til at tro, at det,
Rittmeyer har forklaret, ikke skulle være sandt.
Foreholdt Kristian Eisenhards forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed,
hvoreter ahørte ved brieingen havde sagt, at kineserne ikke kunne tåle at se gule
lag, muligvis ved brug af formuleringen, “at formanden for det kinesiske Folkeråd
ik knopper at de gule lag”, og at dette var en atypisk måde at briefe på, oplyste af-
hørte, at han godt kan have sagt det anførte på sin brieing. For ham var det lidt det
samme som ”at tabe ansigt”.
Ahørte kunne ikke huske, hvad han tænkte under sin samtale med KSN, (lydil
183335), hvoraf fremgår:
”Mike Lima: KSN KSN. Blot - at vi skulle helst ikke passere en
bus, hvor der ryger et banner op i ruden om et eller andet. Men det må I styre fra KSN’s
side, hvad I vil have os til. Ellers kører vi bare som planlagt rute.”,
men det understre-
ger meget godt, hvad han fornemmede, at opgaven var, og at det var KSN, der skulle
træfe beslutning om, hvad der skulle ske.
Ahørte ik i forbindelse med opgaven ved Avedøreværket at vide, at en gruppevogn
ikke kunne nå at jerne en mand med et lag. Ahørte vidste ikke, hvorfor han skulle
1632
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
jernes. Ahørte, der på det tidspunkt var så tæt på, at han kun havde 10-20 sekun-
der til at reagere, besluttede at afskærme manden med en motorcyklist. ”Pakke ind”,
(lydil 150248) betyder blot, at motorcyklen skulle køre tæt på, så manden ikke kun-
ne træde ud på vejbanen. Det var for sent for ahørte at foretage en sikkerhedsvur-
dering, og ahørte vidste bare, at manden skulle have været jernet, men at dette ikke
var nået. Det er KSNs beslutning, at han skulle jernes. Ahørte vidste ikke hvorfor,
selvom han måske nok kan have hat en gisning.
Ahørte har ikke leveret noget skritligt til brug for Kim Lykke Østergaards rede-
gørelse af 7. juni 2013, men har muligvis hat uformelle samtaler med ham. Ahørte
vidste det ikke.
Om det i redegørelsen anførte, hvoreter:
”Med hensyn til beføjelser eller retningslin-
jer før operationen har jeg på intet tidspunkt modtaget noget som helst om, at evt. de-
monstrationer eller lign. ikke måtte være synlige eller andre speciikke tiltag jeg skulle
eterkomme. Planlægningen er foretaget ud fra den udstukne strategi”,
oplyste ahørte,
at han ikke kunne huske, hvad der blev talt om, men at han kunne se, hvordan poli-
tiet agerede. Al kommunikation er foregået åbent over politiradioen, og KSN havde
hat mulighed for at få dem tilbage på ret spor, hvis indsatslederne var på vej ud ad
et galt spor.
Om artiklen i Jyllands-Posten den 2. marts 2014, hvor Mogens Lauridsen afviser, at
der forud for de kinesiske besøg blev givet en overordnet instruks om at slå ned på
lag og citeres således:
”Der var ikke en oiciel politik om at holde demonstranter med
tibetanske lag væk fra ruten, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøg-
te København i 2012, eller da Yu Zhengscheng besøgte København i 2013”,
oplyste af-
hørte, at der i 2013 var anviste demonstrationssteder ved objekterne. Det lå som en
dyne over besøget, hvordan der skulle ageres overfor demonstranter, og at de måske
gjorde det på en lidt anden måde, end de plejede. Ahørte vidste ikke, om man kun-
ne kalde det en oiciel politik. Man kan godt sige, at den var uoiciel. Ahørte kunne
hverken huske, om det er blevet sagt som en speciik ordre, eller om det ikke er. Fak-
tum er imidlertid, at demonstranter blev behandlet ens ved de forskellige objekter.
Mødet afsluttet kl. 11:40.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1633
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 24
PROTOKOL
Den 9. december 2016 kl. 11:50 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mads Kjeldsen
var mødt med bisidder advokat Noamann Azzouzi.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Birgitte Skjødt, advokat Bjarke Vejby, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat
Gunnar Homann, advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat John Pe-
tersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Knud Meden, advokat Kåre Pi-
hlmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumber-
land, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Niels
Kahlke, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech og advokat Søren Lund Ras-
mussen var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Hans Kjellund, og advokat Steen Las-
sen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Mads Kjeldsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Mads Kjeldsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og med
at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i maj-juni 2012 ambassadesekretær på ambassaden i Beijing. Det var
han indtil slutningen af juni 2014. Ahørte var i den politiske afdeling med ansvar for
indenrigs- og udenrigspolitik. Friis Arne Petersen var ambassadør i hele perioden.
1634
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Søren Jacobsen var souschef, og der var to andre ambassadesekretærer. Ahørte be-
fandt sig i Beijing under alle tre besøg.
I 2012 havde ahørte opgaver i forbindelse med den konkrete programlægning. Han
har også udarbejdet baggrundsnotater til brug for ministerierne i Danmark.
Ahørte modtog mailen af 11. oktober 2011 fra Søren Jacobsen og Friis Arne Peter-
sen til blandt andre Claus Grube og ahørte, hvori omtales et muligt besøg i novem-
ber (2011) af præsident Hu Jintao, til orientering. Verbalnoten fra 2009, der omta-
les i mailen, stadfæstede Danmarks politik overfor Kina eter, at statsminister Lars
Løkke Rasmussen havde hat møde med Dalai Lama tidligere samme år. Verbalno-
ten fastslog Danmarks ét Kina-politik, hvoreter Danmark anerkender, at Kina er én
stat, der inkluderer blandt andet Tibet, og at staten er repræsenteret af regeringen i
Beijing.
Om mail af 8. maj 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt andre Claus Grube, Statsmi-
nisteriet, Kongehuset, Friis Arne Petersen og en række medarbejdere i Udenrigsmi-
nisteriet, herunder ahørte, hvori omtales, at departementschefen den 8. maj 2012
havde en samtale med ambassadør Li, som denne med kort varsel havde anmodet
om, og hvori Li meddelte at Hu Jintao ville komme på statsbesøg, oplyste ahørte, at
Nis Lauge Gellert var teamleder for Nordøstasien-teamet i Udenrigsministeriets de-
partement. Ahørte ville tro, at Li, der var nytiltrådt som ambassadør i Danmark, er
den samme som den tidligere kinesiske europaminister. Ahørte deltog ikke samta-
len med Li, men der var parallelle møder i Beijing.
Kinas synspunkt fremgår eter ahørtes opfattelse meget klart af mailen. Kina ønsker
grundlæggende ikke protibetanske demonstrationer, og sådanne demonstrationer
må i hvert fald ikke udgøre en fare for et besøgs gennemførelse. Kina ved dog godt,
at sådanne demonstrationer inder sted, når repræsentanter for Kina besøger for-
skellige lande. Synspunktet medførte ikke drøtelser på ambassaden i Beijing i 2012.
Ahørte var i Beijing og deltog ikke i den kinesiske fortrops besøg i København se-
nere i maj 2012.
Ahørte huskede ikke, om han deltog i en videokonference onsdag den 9. maj 2012,
men det kan han godt have gjort. Ambassadøren og Søren Jacobsen samt handels-
råden fra ambassaden har givet deltaget. Departementets deltagere kendte ahørte
ikke, men det vil typisk være på kontorchefniveau og ikke højere, selvom ambassa-
døren deltog.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1635
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen, hvoreter:
”For en sikkerheds skyld:
status, prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi
kender det i vesten. Det er meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et klart
indtryk gennem program, protokol og form at de bliver behandlet så int og godt som
nogen anden gæst på dette niveau”,
oplyste ahørte, at forskellen på Kina og Danmark
er, at det protokollære element spiller en langt større rolle for Kina. Det gælder for
alle detaljer under besøgets gennemførelse. Eksempelvis skal der aholdes møder
med deltagelse på matchende niveau, og indkvartering må ikke ske på 4. etage, da
tallet ire har en negativ betydning. Også talernes indhold, modtagelsen i luthavnen,
om der skal gives hånd og meget andet er for kineserne vigtige protokollære spørgs-
mål. Hvis man ikke har styr på disse ting, vil de kinesiske ledere blive bragt i en si-
tuation, hvor de skal forholde sig til noget, der eter deres opfattelse ikke er værdigt,
og dermed taber de ”ansigt”. Det kommer an på situationen, om synet af et tibetansk
lag eller en gul T-shirt med et Falun Gong symbol kan medføre, at kineserne taber
ansigt. En kinesisk delegation vil godt kunne leve med at køre forbi demonstranter,
men de kan ikke acceptere, at personer med sådanne meningstilkendegivelser invi-
teres til samme møde eller til samme middag som den kinesiske delegation. Det vil-
le blive opfattet som en bevidst provokation. Kineserne er bekendt med, at der kan
være antikinesiske og protibetanske kræter langs ruten. Det er en balancegang, om
man som vært skal forsøge at undgå den slags, og der er ikke tvivl om, at kineserne
ville sætte pris på slet ikke at møde sådanne symboler. ”Ansigt” skal ikke nødvendig-
vis forstås som at ”tabe ansigt”. Det har ahørte ikke tænkt nærmere over.
Ahørte opfattede Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012, der blev sendt cc. til
blandt andre Hofet, Statsministeriet og ahørte, hvori Claus Grube skriver, at
” …
ligesom vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som
ligger bag kinesernes ønske”,
som et udtryk for det samme som det, ahørte har for-
klaret om det protokollære. Han var ikke bekendt med baggrunden for Claus Gru-
bes formulering.
Ahørte befandt sig i Beijing og vidste derfor ikke, om Zhang Kunsheng rejste til
Danmark som bebudet i mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing, til blandt an-
dre Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Hofet, cc. blandt andre ahørte med refe-
rat af en samtale, som ambassadør Friis Arne Petersen havde samme dag med gene-
raldirektøren for Europaafdelingen i det kinesiske udenrigsministerium, Liu Haiyng.
Ahørte deltog ikke i mødet i København. En viderebringelse som lovet i mailen af
det kinesiske syn på forberedelse og gennemførelse af statsbesøget, herunder om
den store betydning af sikkerhed, til den danske regering, skete med selve mailen
fra ambassaden.
1636
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte ville tro, at videokonferencen den 14. maj 2012 nævnt i Friis Arne Petersens
mail af 10. maj 2012 blev aholdt, men ahørte kunne ikke huske det. Det er ikke sik-
kert, at der er udarbejdet referat, ligesom det ikke pr. automatik registreres, hvem
der har deltaget. Et sådan møde vil ikke blive lydoptaget. Emnerne vil typisk være
konkret programplanlægning og fokusområder. Hvis der deltager personer udenfor
Udenrigsministeriet, er det hensigtsmæssigt, at der tages referat. Ahørte har set re-
ferater fra sådanne møder. Det er typisk beslutningsreferater.
Ahørte vidste ikke, om PET deltog i videokonferencerne den 9. og 14. maj 2012.
Ahørte deltog ikke i mødet den 21. maj 2012 mellem blandt andre departementschef
Claus Grube og den kinesiske viceudenrigsminister Song Tao i København. Ahørte
vidste ikke, hvor i København, mødet blev aholdt. I referatet fra dette møde, hvor
Song Tao taler om anti-kinesiske kræter i Danmark, giver Song Tao udtryk for, at
kineserne var trygge ved sikkerheden, men var nervøse for ”disruptions”, der forstyr-
rede besøget. Det var svært for ahørte at sige, om man hermed også mener antiki-
nesiske tilkendegivelser.
Når det dernæst fremgår af referatet, at
”Departementschefen svarede, at han havde
været i kontakt med sine kollegaer i alle berørte ministerier og styrelser, der nu arbej-
dede hård for et vellykket besøg. Danmark og Kina havde et godt bilateralt forhold og
et værdifuldt strategisk partnerskab”,
må Claus Grube selv svare på, hvilke ministerier
og styrelser han havde været i kontakt med. Det ligger på hans niveau og ikke på af-
hørtes. Ahørte ville tro, at Claus Grube har taget spørgsmålet relateret til sikkerhed
op med de myndigheder, der har med sikkerhed at gøre, men ahørte vidste det ikke.
Ahørte opfattede de kinesiske udtalelser gengivet i mail af 12. juni 2012 fra Nis Lau-
ge Gellert til blandt andre Claus Grube, ambassaden i Beijing og medarbejdere i
Statsministeriet og Udenrigsministeriet, herunder ahørte, som værende i forlængel-
se af det, kineserne tidligere havde givet udtryk for. Ahørte så det ikke som en skær-
pelse, selvom der er anført lere detaljer, blandt andet om Falun Gong.
Lars Bo Larsen var i 2014 souschef ved ambassaden i Beijing. Han aløste Søren Ja-
cobsen i 2013. Ahørte huskede ikke at have været inddraget i forbindelse med Lars
Bo Larsens mail af 6. marts 2014 med redegørelse og med forslag til besvarelse af
henvendelsen fra journalisten på Jyllands-Posten. På det tidspunkt var man i Beijing
fuldt optaget af at planlægge Dronningens besøg i Kina i april 2014. Om forskellen
på protokollen og det sikkerhedsmæssige oplyste ahørte, at det protokollære går på
det formelle, ceremonielle, som tidligere forklaret, og ikke på det sikkerhedsmæssi-
ge.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1637
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om bidrag til besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 862 og 863 i maj 2014 oplyste
ahørte, at han gennemgik ambassadens akter for relevant materiale. Mundtlig in-
formation har man kun, hvis der er skrevet et notat herom. Ahørte var ikke bekendt
med, hvorledes journalisering af videokonferencernes forløb sker, men der foreligger
ikke et eksemplar af videokonferencen i akterne. Ambassadens primære rolle var det
programmæssige og ikke den logistiske og planmæssige udførelse af besøget. Ahør-
te fandt intet relevant.
2013:
Ahørtes opgaver var de samme som i 2012.
Ahørte var ikke inddraget i ambassadens bidrag til REU alm. del spørgsmål 922,
den 20. juni 2013 eller i Udenrigsministeriets endelige besvarelse den 25. juni 2013.
2014:
Ahørtes rolle var den samme som i 2012 og 2013.
Mødet afsluttet kl. 12:50.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1638
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 25
PROTOKOL
Den 9. december 2016 kl. 13:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Claus Grube
var mødt med bisidder advokat Steen Lassen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Birgitte Skjødt, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hougaard,
advokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, ad-
vokat Knud Meden, advokat Kåre Pihlmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads
Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels
Henrik Nielsen, advokat Niels Kahlke, advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille
Backhausen, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech og advokat Søren Lund
Rasmussen var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Hans Kjellund.
Claus Grube bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Claus Grube blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte var departementschef i Udenrigsministeriet i 2012, og indtil han pr. 1. august
2013 blev udnævnt til ambassadør i London.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1639
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Verbalnoten fra 2009 bekrætede regeringens ét Kina-politik siden 1950, hvoreter
Tibet er en integreret del af Kina. I 2011 ik Danmark ny regering, der bekrætede at
fortsætte den hidtidige danske politik overfor Kina. Eter Dalai Lamas besøg i 2009
var forholdet mellem Kina og Danmark kølnet. Verbalnoten og bekrætelsen i 2011
var med til at bedre forholdet. Dronningen havde allerede inden regeringsskitet i
2011 inviteret den kinesiske præsident til Danmark, men Kina havde ikke svaret. Be-
søget i 2012 havde derfor stor betydning, både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk.
Der havde lige været inanskrise, og Danmark vandt ikke tilstrækkelige markeds-
andele på de relevante markeder. Den tidligere regering havde startet et strategisk
partnerskab med Kina, hvilket var usædvanligt for et europæisk land. Man havde
også startet en ordning med eksportambassadører i en række lande, blandt andet
Kina. Den nye regering ik en egentlig udenrigshandelsminister, og både Danmark
og Kina var forud for besøget i 2012 indstillet på, at der nu skulle sættes gang i det
strategiske partnerskab. Det var derfor vigtigt, at besøget ikke gik galt. Besøget skulle
have det rigtige indhold, og det skulle forløbe godt.
Protokolchef Jette Nordam, Nis Lauge Gellert og ahørte deltog i samtalen med am-
bassadør Li den 8. maj 2012, der omtales i en mail samme dag fra Nis Lauge Gellert
til blandt andre ahørte, Statsministeriet, Kongehuset, Friis Arne Petersen og en ræk-
ke medarbejdere i Udenrigsministeriet. Når det fra samtalen oplyses, at ambassadø-
ren var optaget af sikkerhed, fandt ahørte det helt naturligt for et besøg fra udlan-
det. Der havde siden 2006 generelt været et forhøjet trusselsniveau, og der var der-
for stor fokus på sikkerhed. Det forhold, at ambassadøren havde oplevet stenkast,
og aggressive pro-tibetanske demonstrationer fra sin tid i Storbritannien, opfattedes
som, at kineserne tilsyneladende fandt det vigtigt, at der ikke var voldelige pro-tibe-
tanske demonstrationer
Der vil typisk ikke være eksterne deltagere, når Udenrigsministeriet holder video-
konferencer med sine ambassader. Ahørte deltog ikke i videokonferencerne op til
besøget, og det ville heller ikke være en opgave for ham som departementschef at
deltage i den slags praktiske møder. Deltagere ville typisk være medarbejdere fra
Udenrigsministeriets ASI-kontor, og det kunne også være en mulighed, at Protokol-
len deltog.
Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen, hvori blandt andet er anført:
”For
en sikkerheds skyld: status, prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kine-
siske ledere end vi kender det i vesten. Det er meget vigtigt at præsidenten og hans delega-
tion får et klart indtryk gennem program, protokol og form at de bliver behandlet så int
og godt som nogen anden gæst på dette niveau”,
oplyste ahørte, at han opfattede oplys-
ningen som meget naturlig, fordi mailen rettede sig til en række medarbejdere både
i Udenrigsministeriet og i andre ministerier, der ikke beskætigede sig med Kina og
1640
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
kinesiske værdier til daglig. Med hensyn til vendingen ”ansigt” er det generelt sådan
i Asien, at man skal udvise respekt overfor hinanden, når personer agerer med hin-
anden. Det er knyttet til et værdighedsbegreb. Det er et spørgsmål om de personlige
relationer mellem to mennesker. Med det anførte menes ikke, at kineserne ikke øn-
skede at se demonstranter.
Baggrunden for ahørtes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 2012, der er
sendt cc. til blandt andre Hofet og Statsministeriet, og hvori anføres:
”… ligesom vi
bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som ligger bag
kinesernes ønske”,
var, at kineserne ønskede, at besøget først blev ofentliggjort én
uge før, det skulle inde sted. Det gjorde det problematisk at planlægge besøget. Der-
for foreslog ahørte, at der fra PET blev indhentet en foreløbig sikkerhedsvurdering,
for at se om der var særlige grunde til, at besøget skulle ofentliggøres så sent. Det
ville kunne give Udenrigsministeriet argumenter for at afslå kinesernes ønske om of-
fentliggørelse så sent. I Udenrigsministeriet vil det typisk være ASI-kontoret, der via
Justitsministeriet, formentlig Internationalt Kontor, vil rette en sådan henvendelse til
PET. I ASI ville initiativet komme fra Nis Lauge Gellert eller en af hans medarbejde-
re. På dette tidlige tidspunkt af forløbet ville initiativet næppe komme fra Protokol-
len. Ahørte gav beskeden videre og vidste ikke, hvem der kontaktede PET.
Ahørte valgte at svare på Friis Arne Petersens mail, fordi besøget kom ind samtidig
med mange andre større opgaver i Udenrigsministeriet. Hvis datoerne ikke blev ac-
cepteret, ville besøget sikkert falde til jorden. Ahørte ønskede derfor at signalere, at
besøget var en sag, ahørte støttede. Det samme signal sendte han ved at orientere
sine departementschefskolleger i blandt andet Statsministeriet, Erhvervsministeriet
og Justitsministeriet omkring den 10-11. maj 2012, hvor han anmodede kollegerne
om at orientere egne medarbejdere om, at de skulle prioritere deres arbejde, så besø-
get kunne tilrettelægges bedst muligt trods den korte frist. Det var en udfordring for
medarbejderne at forberede dette besøg, og ahørte havde fra starten opmærksom-
hed på at støtte op om ambassaden og medarbejderne i huset for at signalere vigtig-
heden og for at motivere dem.
PETs trusselsvurderinger vil typisk blive omdelt i fortrolig fordeling internt i de mi-
nisterier, der er repræsenteret i Embedsmandsudvalget under Regeringens Sikker-
hedsudvalg. De kommer på ahørtes bord og ahængig af, hvad indholdet er, måske
på udenrigsministerens bord. Ahørte mente at kunne huske, at han har set en trus-
selsvurdering forud for besøget i 2012.
Om PETs interne og eksterne trusselsvurdering, hvor kinesernes bekymring over-
for demonstrationer henholdsvis ikke medtages og medtages, oplyste ahørte, at det
næppe er nogen af disse trusselsvurderinger, han har set. De trusselsvurderinger,
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1641
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ahørte ser, vil typisk være sendt af CTA til en række ministerier. Indholdet af den
eksterne trusselsvurdering kunne dog godt ligne det, ahørte har set. Forespurgt om
omtalen i denne trusselsvurdering af at tabe ansigt er et udenrigspolitisk hensyn, op-
lyste ahørte, at det kan man godt kalde det, men et sådan hensyn kan aldrig gå ud
over grundlovens rammer. Ahørte vil dog ikke gå så vidt som til at sige, at, PET har
drevet udenrigspolitik med formuleringen i den eksterne trusselsvurdering. Ahør-
te vidste ikke, om PET kan have ment, at de i det anførte havde sikker støtte i Uden-
rigsministeriet, men det er ikke en formulering, Udenrigsministeriet har godkendt.
Han er ikke bekendt med, om nogen i Udenrigsministeriet skulle have tilkendegivet
over for PET eller Københavns Politi, at demonstrationer skulle skærmes. Det vil-
le han også have studset over og reageret imod på samme måde, som han reagerede
imod kinesernes ønske om, at de skulle sørge for, at Radio 24syvs reklameplakater
med Villy Søvndal-citatet blev jernet.
Ahørte vidste ikke, hvordan vendingen med at ”tabe ansigt” er kommet med i PETs
eksterne trusselsvurdering. Formuleringen går igen i indberetningen af 10. maj 2012
fra ambassaden, men ambassadens mails er videreformidlet til en række myndig-
heder i Danmark. I at ”tabe ansigt” ligger, at Kina gerne vil have, at deres præsident
bliver behandlet på lige fod med for eksempel Hillary Clinton eller Obama. Ahørte
kunne ikke forestille sig, at kineserne havde noget speciikt ønske om ikke at se tibe-
tanske lag eller gule T-shirts. Begrebet ”tabe ansigt” relaterer sig til relationer mel-
lem personer. Kineserne var bekendt med Danmarks holdning til og regler om de-
monstrationer. Den måde, politiet agerede på under besøget, stred mod det menne-
skerettighedssyn, som Danmark er kendt for i hele verden.
Ahørte vil gå ud fra, at Zhang Kunsheng, der ifølge mail af 11. maj 2012 fra ambassa-
den i Beijing til blandt andre Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Hofet og ahør-
te med referat af en samtale, som ambassadør Friis Arne Petersen havde samme dag
med generaldirektøren for Europaafdelingen i det kinesiske udenrigsministerium,
Liu Haiyng, ville ankomme til Danmark på et forberedende besøg for statsbesøget,
var leder af fortropsbesøget den 23.-25. maj 2012.
Når det af samme mail fremgår, at ambassadøren lovede at viderebringe det kinesi-
ske syn på forberedelse og gennemførelse af statsbesøget, herunder om den store be-
tydning af sikkerhed, til den danske regering, skal det ikke tages for mere, end det er.
Mailen er i Udenrigsministeriet blevet omdelt til de relevante myndigheder, der her-
eter selv måtte orientere deres egen minister. Den i mailen lovede viderebringelse
til den danske regering er således sket ved afsendelsen af mailen. Udenrigsministe-
ren blev orienteret om besøget straks eter, at det var blevet oicielt, at det ville in-
de sted. Udenrigsministeren blev også med jævne mellemrum orienteret ved skrit-
lig forelæggelse om, hvordan forberedelserne forløb, når det var relevant. Besøget i
1642
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012 blev forberedt i løbet af kort tid. Der har i alt måske været tre orienteringer til
Udenrigsministeren.
Ambassaden i Beijing har omtalt spørgsmålet om sikkerhed i lere anbefalinger. Det
skal forstås bogstaveligt. Dette spørgsmål overlader Udenrigsministeriet trygt til an-
dre myndigheder.
Vedrørende kalendermail om indkaldelse til et møde den 11. maj 2012, forklarede
ahørte, at der eter hans viden er tale om et møde, hvori Protokollen deltog. Måske
deltog der også en repræsentant fra ASI-kontoret. Ambassaden ville næppe deltage
pr. videolink i et møde i Det Gule Palæ.
Ahørte vidste ikke, om den videokonference den 14. maj 2012, som blev bebudet i
mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen blev aholdt. Ahørte deltog ikke. PET er
på et eller andet tidspunkt blevet bedt om at deltage i møderne med Udenrigsmini-
steriet, men så langt var man næppe på dette tidspunkt, hvor det mere var et spørgs-
mål om at få programmets indhold på plads.
Ahørte erindrede sit møde den 21. maj 2012 med den kinesiske viceudenrigsmini-
ster Song Tao i København. Mødet fandt sted på ahørtes kontor. Ambassadør Li var
netop kommet til Danmark med kort varsel. Han havde ansvaret for den politiske
del af besøget og ankom samtidig med Zhang Kunsheng, der skulle tage sig af det
protokollære.
Når Song Tao ifølge referatet taler om anti-kinesiske kræter i Danmark og giver ud-
tryk for, at man er tryg ved den danske sikkerhedsmæssige håndtering, men at det
var afgørende at undgå abrydelser/forstyrrelser på nært hold, forstod ahørte det
sådan, at kineserne så vidt muligt ikke ønskede demonstrationer, der kunne udvik-
le sig voldeligt. Ahørte hætede sig ikke specielt ved, at megafoner blev nævnt. Ki-
nas ambassade i Danmark ved, at der her i landet ote er demonstrationer, hvor der
spilles høj musik. Kinas præsident måtte imidlertid tåle det samme som alle andre
besøgende.
Størstedelen af samtalen med Song Tao handlede om forberedelse af substansen. Når
ahørte, som det fremgår af referatet, svarede Song Tao, at
”han havde været i kontakt
med sine kollegaer i alle berørte ministerier og styrelser, der nu arbejdede hård for et
vellykket besøg. Danmark og Kina havde et godt bilateralt forhold og et værdifuldt stra-
tegisk partnerskab”,
var det en henvisning til, at han på et tidligt tidspunkt, men eter
den 10. maj 2012, havde meddelt sine departementschekolleger, at det var et vigtigt
besøg, som han håbede, at de ville give prioritet, så forløbet blev vellykket.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1643
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Med bemærkningen:
”Mht. spørgsmålet relateret til sikkerhed, havde Departements-
chefen selv bragt statsbesøget op i de kompetente nationale fora og henledt relevante
myndigheders opmærksomhed herpå, herunder Politiet og Justitsministeriet. Alle var
således fuldt opmærksomme på at få de fornødne sikkerhedsarrangementer på plads
i forbindelse med statsbesøget”,
henviste ahørte til møder i Embedsmandsudvalget.
Ahørte deltog ikke i de møder, der fremgår af kalenderudskrit 21.-27. maj 2012. Af-
hørte deltog således ikke i fortropsbesøget. Mødet var af praktisk karakter og blev
gennemført på sagsbehandlingsniveau. Ahørte er heller ikke bekendt med, hvad
der blev snakket om. Det naturlige ville have været, at Udenrigsministeriet deltog
ved ASI, Handelsafdelingen, og typisk repræsentanter fra andre berørte afdelinger,
herunder Protokollen.
Ahørte deltog ikke i mødet i Det Gule Palæ den 25. maj 2012, hvorom det i PETs
notat af 12. februar 2016 anføres:
”I mødet deltog bl.a.: Hofmarskallen, Ceremonime-
steren, andre nøgle personer fra Hofet, repræsentanter fra UM’s Protokol og repræsen-
tanter fra Dansk Industri. Der var på mødet ikke tvivl om, at UM’s Protokol og repræ-
sentanter fra Dansk Industri. Der var på mødet ikke tvivl om, at UM’s Protokol og især
Dansk Industri så dette statsbesøg som værende en unik mulighed for at få nogle ata-
ler ”i hus”.
Det var det første kinesiske statsbesøg siden 1950, og atalerne var en del
af besøget. Derudover havde Danmark et politisk ønske om at engagere Kina som
stormagt i de spørgsmål, der var af betydning for Danmark, for eksempel klimaet og
situationen i Mellemøsten. Ahørte kunne ikke forestille sig nogen forbindelse mel-
lem værdien af atalerne og politiets ageren. PET og politiet skal alene tage sig af det
sikkerhedsmæssige.
Ahørte havde ikke et bud på, hvordan udtrykket ”tabe ansigt” har fundet vej fra dis-
se indledende samtaler og referater, men det er tydeligt for ahørte, at den formu-
lering går igen fra ambassadens indberetninger, og disse indberetninger kan typisk
have været viderefordelt blandt andet til PET.
Vedrørende et møde den 1. juni 2012 i M2 med blandt andet sikkerhed på dagsorde-
nen, oplyste ahørte, at han ikke kendte til dette møde. M2 er et mødelokale i Uden-
rigsministeriet. Ahørte deltog ikke. Det ville være naturligt at tage referat af et så-
dan møde. Ahørte vidste ikke, om det er sket. Måske har mødet drejet sig om ko-
ordination af løse ender, ahørte vidste det ikke. Indholdet af drøtelserne på et så-
dan møde vil typisk blive indføjet i en afsluttende, samlet notits til orientering opad
i Udenrigsministeriet.
Ahørte var blot cc. på mailen af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt andet
ambassaden i Beijing samt medarbejdere i Statsministeriet og i Udenrigsministeri-
1644
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
et, hvoraf fremgår, at ASI den 12. juni 2012 havde et sidste møde med souschef Gu
Hui og 3. ambassadesekretær Mia Zou fra ambassaden i København, og hvoraf vi-
dere fremgår, at man fra kinesisk side ikke var bekymret for sikkerheden, men at det
handlede om delegationsmedlemmernes værdighed, og at man fra kinesisk side var
bekymret for fornærmende manifestationer fra f. eks. Falun Gong, hvoreter det an-
føres, at Udenrigsministeriet
”… var opmærksom på de kinesiske bekymringer, og vil-
le gå videre med dem til de kompetente myndigheder.”.
Ahørte modtog over 100 mails
pr. dag og kunne umuligt nå at læse dem alle Ahørte vidste ikke, hvorledes Uden-
rigsministeriet gik videre til de relevante myndigheder. Det naturlige ville være, at
ASI gik videre med kinesernes bekymring til Justitsministeriet eller måske direkte
til PET, hvis der allerede var etableret en direkte kontakt mellem Udenrigsministe-
riet og PET. Hvilken afdeling der blev kontaktet i Justitsministeriet, ville ahænge af,
hvilken type sag, det drejede sig om. De kompetente myndigheder er de samme som
tidligere nævnt. Svaret fra ASI skal forstås sådan, at ASI som så mange gange før til-
kendegiver, at de har hørt, hvad kineserne siger, men at man godt må demonstrere
i Danmark, og at vi nok skal tage vare på sikkerheden. Kineserne var godt bekendt
med reglerne i Danmark, men måske var kineserne ved ambassaden i København
ekstra nervøse, fordi det var deres præsident, der skulle komme.
Om ambassadør Lis opringning til kontorchef Martin Bille Hermann i Udenrigs-
ministeriet umiddelbart inden, den kinesiske præsident landede i Kastrup, med an-
modning om, at de 25 reklameplakater fra Radio 24Syv med Villy Søvndal-citatet
blev jernet eller skærmet, jf. mail af 14. juni 2012 med referat af samtalen, forklare-
de ahørte, at han blev kontaktet af Martin Bille Hermann umiddelbart eter dennes
samtale med ambassadør Li. Ahørte sagde, at Martin Bille Hermann havde reageret
helt korrekt. Det var også samme linje, der var fulgt dagen før, og som ahørte alle-
rede var orienteret om. Ahørte bad om, at denne linje blev kommunikeret videre til
både Statsministeriet og Justitsministeriet. En sådan linje foreslås af Udenrigsmini-
steriet og vil typisk være handlet af mellem presserådgiveren og udenrigsministeren.
Københavns Politis håndtering af besøget kom som en overraskelse for ahørte, da
han læste om det i pressen. Han blev lidt ked af, at det var kommet dertil. Han ærg-
rede sig i sit stille sind. Det var ikke det, der havde været meningen. Det var synd
for alle involverede, også for demonstranterne. Vi har forsamlings- og ytringsfrihed
i Danmark, og det ved alle, også kineserne. Dette har skitende regeringer altid lagt
vægt på, og det er Danmark kendt for i hele verden, også i Kina. Ahørte havde in-
gen viden om, at Københavns Politi eller PET eter dialog med nogen i Udenrigs-
ministeriet kan have troet, at det havde været den rigtige måde at agere på. Hvis af-
hørte havde hat en sådan viden, ville han have reageret, ligesom han gjorde vedrø-
rende Søvndal-plakaterne. Et eller andet sted må nogen have misforstået noget eller
fejlopfattet noget. Der reageres ikke altid, når Kina kommer med lignende ønsker. I
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1645
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Udenrigsministeriet er der tillid til, at andre danske myndigheder reagerer indenfor
lovgivningen. Udenrigsministeriet har ikke beføjelser til at give instrukser til andre
myndigheder.
Ahørte overvejede eterfølgende, om man i Udenrigsministeriet kunne have gjort
noget anderledes eller præciseret noget overfor nogen. Ahørte var ikke nået til no-
gen konklusion på sine personlige releksioner over begivenhederne. Ahørte gik
ikke videre til andre med sine overvejelser, da spørgsmålet lå udenfor Udenrigs-
ministeriets ansvarsområde. Det var et anliggende for Justitsministeriet og Politiet.
2013:
Ahørte var ikke involveret i hverken forberedelsen eller tilrettelæggelsen af dette
besøg. Ahørte blev blot sat på cc. på en række mails, men ahørte modtog som sagt
over 100 mails pr. dag og kunne umuligt nå at læse dem alle. Reglen i Udenrigsmi-
nisteriet var den, at hvis der skulle reageres på en mail, skulle man stå som modta-
ger og ikke blot modtage mailen cc. Også i 2013 ønskede man i Udenrigsministeriet,
at tingene skulle foregå ordentligt, herunder med hensyn til ageren overfor demon-
stranter. Ahørte havde ingen konkret viden om, hvorvidt erfaringerne fra 2012 blev
benyttet i 2013. Det blev ikke drøtet i Embedsmandsudvalget.
Om Udenrigsministeriets bidrag til besvarelse af REU alm. del spørgsmål 922, den
20. juni 2013 oplyste ahørte, at han godt huskede debatten, men ikke den konkrete
ekspedition. Ahørte kunne meget vel have godkendt svaret, inden det gik til mini-
steren. Det kunne også være godkendt af en direktør. Forelæggelser for udenrigsmi-
nisteren sker skritligt, ikke mundtligt.
Mødet afsluttet kl. 15:00.
---- o ----
Tuk Bagger
1646
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 26
PROTOKOL
Den 15. december 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jens Madsen
var mødt med bisidder advokat Nicolai Westergaard.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjarke Vejby, advo-
kat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar
Homann, advokat Henrik Hougaard, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand,
advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye,
advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Mi-
kael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat
Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, advokat Poul Heidmann, advokat
Rasmus Anberg, advokat Steen Bech og advokat Stine Gry Johannessen var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Tuk Bagger orienterede om Højesterets kendelse af 14. december 2016.
Jens Madsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Jens Madsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte tiltrådte som PET-chef den 1. januar 2014. Han fratrådte den 1. juni 2015.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1647
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Da ahørte tiltrådte, var der fem afdelinger i PET: Operativ, sikkerhed, forebyggende
sikkerhed, administrativ og juridisk. CTA, der var den enhed, der udarbejdede trus-
selsvurderinger, var en del af afdelingen for forebyggende sikkerhed. De fem afde-
lingsledere og PET-chefen udgjorde PETs øverste ledelse. I eteråret 2014 blev ope-
rativ afdeling delt i en eterretnings- og en indhentningsafdeling, så der nu var i alt
seks afdelinger. Samtidig blev CTA lagt ind under eterretningsafdelingen. Dereter
bestod PETs øverste ledelse af syv personer. Der var i perioden hen over sommeren
og det tidlige eterår 2014 udskitninger af samtlige afdelingslederne. PET er opbyg-
get hierarkisk, og der er en ret stor beslutningskompetence hos de enkelte afdelings-
chefer.
Sikkerhedsafdelingen var opdelt i tre centre: Koordinatorkontoret, livvagtsstyrken
og aktionsstyrken. Koordinatorkontoret skulle koordinere sikkerhedsarbejdet om-
kring personer, der var udsat for en trussel. Kontoret havde tæt kontakt til stort set
alle husets eksterne samarbejdspartnere, herunder Udenrigsministeriet, Justitsmi-
nisteriet, Statsministeriet, Kongehuset og politikredsene. Typisk ville Udenrigsmini-
steriet henvende sig med oplysning om et kommende besøg. Dereter indledte sik-
kerhedskoordinatorerne deres dialog med repræsentanter fra det besøgende land og
med vedkommende politikreds. Der ville således op til et besøget blive aholdt en
lang række møder.
Ved sin tiltræden indførte ahørte to ugentlige direktionsmøder. Der deltog typisk
ikke andre end afdelingscheferne, men det kunne forekomme eter behov, for ek-
sempel kunne en centerchef deltage. Et af de to møder var en operativ brieing. Her
blev de konkrete trusselvurderinger fra operativ afdeling drøtet. Det kunne hæn-
de, at der også blev nævnt sager fra Sikkerhedsafdelingen, men det var de konkrete
trusselssager fra Operativ afdeling, der fyldte klart mest. Den operative brieing var
noget, ahørte indførte ved sin tiltræden. Besøget i 2014 kan have været nævnt på en
sådan operativ brieing. Ahørte erindrede det ikke, og ahørte havde ikke været ind-
draget i planlægningen af besøget.
Ahørte havde ikke set Justitsministeriets henvendelse til PET om bidrag til svar på
Retsudvalgets spørgsmål 879 vedrørende besøget i 2012 og blev heller ikke ved sin
tiltræden gjort bekendt med Justitsministeriets svar. Ahørte kunne derfor ikke for-
holde sig til, om formuleringen i svaret, hvoreter der ikke inden for rammerne af en
folketingsbesvarelse kunne gives nærmere oplysninger om konkrete trusler, var ret-
visende for Folketinget.
Ahørte erindrede ikke at have drøtet PETs bidrag af 9. april 2014 til svar på Rets-
udvalgets spørgsmål 859-862 vedrørende besøget i 2012 med Lykke Sørensen. Måske
har ahørte underskrevet et kort fremsendelsesbrev. Det skete nogle gange. Andre
1648
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
gange ekspederede Lykke Sørensen selv hele besvarelsen. Hun havde stor erfaring
på dette område. Ahørte var ikke bekendt med, hvilket materiale der har ligget til
grund for besvarelserne af spørgsmålene 861-862.
Ahørte kunne ikke erindre at have været inddraget i besvarelsen af spørgsmål 917 i
december 2014.
I 2014 ville det være sædvanligt, at PETmedarbejdere tog referat af de møder, de del-
tog i med andre myndigheder eller med udenlandske repræsentationer. Der lå ingen
speciik intern instruks herom, men det er en del af almindelig forvaltningsvirksom-
hed. Det ville for ahørte have været nærliggende, at der blev udarbejdet referater af
PETmedarbejderes møder med Udenrigsministeriet og Hofet.
Ahørte blev ikke ved sin tiltræden gjort bekendt med, at 2012-besøget havde poli-
tisk bevågenhed. Der var mange andre sager at tage fat på, og dette besøg fyldte ikke.
Ahørte erindrede ikke, om han som led i sit virke for PET har talt med nogen om
besøget i 2012. Han kan dog have drøtet medieomtalen med medarbejderne. Ahør-
te havde ikke drøtet med nogen, om begivenhederne i 2012 gav anledning til over-
vejelser i PET om at agere anderledes fremover.
PET har ikke instruksbeføjelser overfor Københavns Politi. PET giver anbefalinger.
De bliver som regel fulgt. Det er korrekt, at PET organisatorisk ligger under Rigs-
politiet. Ahørte havde ingen speciik erindring om indholdet af den klassiicerede
cirkulæreskrivelse fra 1989 om opgavefordelingen mellem PET og Københavns Po-
liti ved blandt andet statsbesøg. Ahørte ønskede derfor ikke at forklare yderligere
om sin opfattelse af, om PET er ansvarsfri, hvis Københavns Politi ikke vil følge en af
PETs sikkerhedsmæssige anbefalinger.
Trusselsvurderingen er overordnet i forhold til en sikkerhedsvurdering, der er mere
speciik og for eksempel berører netop den person, der alægger besøg.
2013:
Ahørte havde ikke set internt PET notat af 23. april 2014 vedrørende stabsmøde i
Københavns Politi, før han forberedte sig til nærværende ahøring. Det virkede pud-
sigt på ham, at notatet både beskriver noget, der er sket, men også skuer fremad. Af-
hørte var ikke bekendt med, til hvilken brug notatet er udarbejdet.
Ahørte havde heller ikke set internt PETreferat af 6. marts 2014 af møde med repræ-
sentanter for den kinesiske ambassade, før han forberedte sig til nærværende ahø-
ring. Ahørte var ikke i PET under besøgene i 2012 og 2013 og vidste ikke, om det var
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1649
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
PETs opfattelse, at grundloven ikke blev overholdt i forbindelse med besøgene. Det
omtalte om PETs rådgivende rolle henviser til de af ahørte tidligere omtalte møder
samt til de afgivne anbefalinger til politikredsene, blandt andet om et korrekt sik-
kerhedsmæssigt set-up. Sådanne anbefalinger bliver typisk fulgt af politiet, men kan
dog være genstand for en dialog med politikredsen. Anbefalingerne kan også ændre
sig op til besøget.
Anbefalingerne er baseret på trusselsvurderingen. Det ses ote, at der også gives an-
dre oplysninger, for eksempel om konteksten, så politiet bliver bekendt med, hvil-
ke gæster de har at gøre med. Sådanne oplysninger vil typisk hverken være en del af
trusselsvurderingen eller anbefalingerne som sådan.
2014:
I PETs anbefalinger til konkrete politimæssige sikkerhedsmæssige foranstaltninger
af 27. maj 2014, består trusselsvurderingen af de første 1�½ linje og det anførte om
medieeksponeringen. Resten er ikke speciikt en trusselsvurdering, men suppleren-
de oplysninger om konteksten. Oplyst om, at trusselsvurderingen fra 2014 ikke gen-
tager den kinesiske ambassades bekymring for at ”tabe ansigt” fra 2012, forklarede
ahørte, at han ikke vidste, om Kinas ambassade ikke længere gav udtryk for bekym-
ring omkring demonstrationer. Ahørte havde ingen forklaring på forskellen i de to
trusselsvurderinger.
Ahørte blev ikke gjort bekendt med begivenhederne ved Det Kinesiske Kulturhus.
Mødet afsluttet kl. 09:50.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1650
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 27
PROTOKOL
Den 15. december 2016 kl. 10:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jakob Scharf
var mødt med bisidder advokat Jacob Sand.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjarke Vejby, advo-
kat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar
Homann, advokat Henrik Hougaard, advokat Henrik Garlik, advokat John Petersen,
advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Knud Meden,
advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Mikael Bernhot, advokat
Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen,
advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, advokat Poul Heidmann,
advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Bech og advokat Stine Gry Johannessen var
mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Advokat Søren Lund Rasmussen mødte kl. 11:00.
Jakob Scharf bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Jakob Scharf blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte var PET-chef fra 1. april 2007 og indtil 31. december 2013.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1651
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
PET var i 2012-2013 opbygget med fem afdelinger: Operativ, sikkerhed, forebyggen-
de sikkerhed, juridisk og administrativ. CTA var i en periode en selvstændig enhed
med direkte reference til ahørte, men på et tidspunkt blev den lagt ind i afdelingen
for forebyggende sikkerhed. Hver afdeling var delt i en række centre, der igen var
delt i en række sektioner og kontorer, herunder koordinatorkontoret. Afdelingsche-
ferne udgjorde sammen med PET-chefen PETs øverste ledelse. Jesper Grønbech var
i 2012 chef for sikkerhedsafdelingen. Jesper Grønbech refererede til ahørte. Under
sig havde Jesper Grønbech en stabschef, som sikkerhedskoordinatorerne i Koordi-
natorkontoret refererede til.
Ahørte havde i 2012 ingen kommunikation med andre myndigheder og/eller repræ-
sentanter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske meningstil-
kendegivelser.
Om Jesper Grønbechs mail af 22. juni 2012 til Mogens Norup Lauridsen oplyste af-
hørte, at han havde hørt tirsdagsmøderne omtalt. De er et led i den regelmæssige
koordination mellem PET og Københavns Politi om blandt andet ambassadernes
sikkerhed og politiets beredskab. Ad hoc-møder vedrørende besøget i 2012 havde
ahørte ikke kendskab til, men det er sædvanligt, at der holdes planlægningsmøder
op til et statsbesøg. Med hensyn til referater er PET-medarbejderne underlagt de al-
mindelige forvaltningsretlige regler, herunder om notatpligt. Der skal tages referat,
når det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Det er op til den enkelte chef overfor
den medarbejder, der deltager i møder, at fastlægge, hvornår der skal udarbejdes re-
ferat. Det ahænger af mødets karakter og indhold. Ahørte har ikke været involve-
ret i dette.
Ahørte havde ingen erindring om at have deltaget i møder med repræsentanter for
Kina, Kinas ambassade, kinesiske sikkerhedsfolk eller den kinesiske fortrop, men
ahørte har løbende hat møder med ambassadører i Danmark for generelt at drøf-
te blandt andet spørgsmål om sikkerheden omkring ambassaderne. Det er en sæd-
vanlig del af PETchefens arbejde. I sådanne møder deltager også en medarbejder
fra forbindelseskontoret, der udarbejder referat. Ahørte erindrede ikke at have hat
møde med den kinesiske ambassadør i foråret 2012. I givet fald ville der være et re-
ferat fra mødet.
Ahørte huskede ikke, præcis hvornår han blev orienteret om besøget, men det ville
normalt være, når PET gik i gang med sit arbejde i planlægningsfasen. Ahørte hæf-
tede sig ikke ved dette besøg frem for andre besøg.
Ahørte havde ikke kendskab til sikkerhedskoordinatorernes mødeaktivitet omkring
planlægningen og vidste ikke, hvem KF 0764 holdt møder med. Hvis der blev udar-
1652
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bejdet referater, ville de ikke blive sendt til ahørte. Ahørte blev kun orienteret om
disse møder, hvis der var noget, ahørte som chef skulle forholde sig til.
Foreholdt KF 0764s forklaring om en videokonference i Det Gule Palæ med delta-
gelse af blandt andet ambassaden i Beijing var ahørte ikke bekendt med, at KF 0764
skulle have deltaget heri, men det lød ikke usædvanligt.
Ahørte erindrede ikke at være blevet orienteret om fortropsmødet den 25. maj 2012.
Ahørte deltog ikke hverken i forbindelse med dette besøg eller under andre besøg.
Ahørte deltog ikke i møderne på Kinas ambassade og har ikke modtaget referat fra
møderne.
Ahørte havde ikke kendskab til korrespondance med Udenrigsministeriet og Stats-
ministeriet. Hvis ahørte har set den, havde han ingen erindring om det.
Om mail af 9. maj 2012 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsministeriet om, at ”an-
sigt” spiller en stor rolle for de kinesiske ledere, forklarede ahørte, at han ikke har
præcis viden om kinesisk kultur, men han har muligvis hat en generel viden om
betydningen af ”ansigt”. Det er ikke noget, han har drøtet med sine medarbejdere.
Ahørte blev ikke gjort bekendt med indholdet af PETs trusselsvurdering i brev af
5. juni 2012 om
”Anbefalinger til konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger”.
Han blev som chef kun inddraget, hvis der var noget, som ahørte som chef skulle
forholde sig til.
Trusselsvurderinger indeholder ikke i sig selv anbefalinger. Anbefalingerne udar-
bejdes eventuelt i lyset af trusselsbilledet. Det er PETs opgave at vurdere de sikker-
hedsmæssige trusler og sikre, at de oplysninger, som PET ligger inde med, og som
kan have sikkerhedsmæssig betydning eller på anden måde betydning for den poli-
timæssige indsats, videregives. Eter ahørtes opfattelse, må PET hellere videregive
for meget, end for lidt. Om de fem afsnit under afsnittet ”Trusselsvurdering” oply-
ste ahørte, at første afsnit indeholder vurderingen af de sikkerhedsmæssige trusler,
mens de tre sidste afsnit vedrører videregivelse af informationer, der kunne have be-
tydning for politiets indsats. Det er afgørende, at PET ikke tilbageholder oplysnin-
ger. Københavns Politi må selv vurdere relevansen af disse øvrige oplysninger. Ind-
holdet af disse afsnit var ikke afstemt med ahørte, men oplysningerne ligger da også
helt inden for rammen af, hvad der kan videregives. Det anførte skal læses, som det
står. Ahørte kunne ikke sige, hvad Københavns Politi kunne bruge oplysningen om
at ”tabe ansigt” til. Der videregives nogle gange oplysninger om en politisk kontekst.
Det er ikke usædvanligt. Ahørte fandt det ikke påfaldende.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1653
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Claus Grube kan sagtens have set PETs trusselsvurdering. Ahørte så den første
gang, da han ik ahøringstemaet i nærværende sag.
Det sidste af de fem afsnit, der indeholder oplysningen om at tabe ansigt, er som
nævnt videregivelse af oplysninger. Det er oplysninger, PET har fra andre, måske fra
Udenrigsministeriet, måske fra kineserne. Det er oplysninger, der ikke rigtigt har
noget med PETs opgave at gøre. Oplysninger fra kineserne vil ikke nødvendigvis
blive drøtet med Udenrigsministeriet, inden de bliver indføjet som oplysning i en
skrivelse til politiet. PET videregiver oplysningen til politiet, der selvtolker. Ahørte
mente, at oplysningen er givet som en del af de oplysninger, der kan have hat betyd-
ning for Københavns Politis indsats. Københavns Politi må selv tage stilling til, om
de vil anvende oplysningen. Det kunne i dette tilfælde for eksempel få betydning ved
tilrettelæggelsen af kørselsruter og ved ankomsten til de enkelte besøgssteder. Om
kinesiske sikkerhedsvagter kunne frygtes at agere anderledes end dansk politi, ville
derimod høre under PETs ressort. Det er ikke en oplysning, der nødvendigvis ville
skulle videregives til Københavns Politi. Som udgangspunkt er udenlandske livvag-
ter ikke bevæbnede, men det kan være tilfældet. Det er afgørende, at de udenlandske
livvagters ageren foregår eter danske regler, og det er PETs opgave at sikre dette. Af-
hørte havde svært ved at forestille sig, at Københavns Politi ville blive involveret i no-
get med hensyn til udenlandske livvagter. Det kan dog muligvis være tilfældet, hvis
der er en perimetersikring, der skal overholdes. Udenlandske livvagter vil ikke agere
på egen hånd, men i stedet henvende sig til en dansk livvagt. Oplysninger om, hvor-
dan en kinesisk livvagt kunne frygtes at agere, knytter sig ikke til oplysningen om ”at
tabe ansigt” i trusselsvurderingen i PETs brev til politiet om anbefalinger. Foreholdt
KF 0764s forklaring herom fastholdt ahørte sin forklaring. Oplysningen om ikke at
tabe ansigt har ikke relation til de kinesiske sikkerhedsvagter. Dem har PET styr på.
Når PET giver anbefalinger til Københavns Politi, ligger det i formuleringen, at det
er en anbefaling. Det er i sidste ende politiet, der træfer beslutning om, hvad politi-
et vil bruge anbefalingen til. Der er ikke tale om en instruks fra PETs side. Det ville
ikke give nogen mening. PET har ansvar for egne opgaver. Det var ahørtes opfattel-
se, at det er modtagernes ansvar at følge op på anbefalingerne. Ahørte havde ikke
viden om anbefalinger, der ikke er fulgt, men ville i givet fald heller ikke nødvendig-
vis blive orienteret herom.
PET kan ikke give det øvrige politi instruktioner. Det ville også i praksis være ufor-
svarligt og farligt. PET har egne opgaver. PET giver kun anbefalinger, og det er poli-
tiets ansvar, hvordan anbefalingerne håndteres. Der er tæt samarbejde mellem PET
og politiet. PET står for personbeskyttelsen, og det medfører løbende kommunikati-
on med politiet. Der kan være situationer, hvor PET beder politiet om assistance, f.
eks. hvis en person skal føres bort.
1654
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
At PET ikke har instruktionsbeføjelser overfor politiet, bygger på regler og på rent
praktiske hensyn. Politiet er de bedste til almindelige politiopgaver. PET ligger or-
ganisatorisk under Rigspolitiet, der kan give instruktioner overfor politiet, men det
ville ikke komme til at gå stille af. PET har hverken formelt eller på anden måde in-
struktionsbeføjelser. Det kan forekomme, at der er drøtelser med vedkommende
politidirektør, men ahørte erindrede ikke at have involveret Rigspolitichefen i en
sådan drøtelse.
Ahørte var bekendt med cirkulæret fra 1989 om blandt andet opgavefordelingen
mellem PET og politiet ved statsbesøg. Cirkulæret bygger på den grundlæggende
ansvarsfordeling, hvoreter PET har ansvaret for udenlandske livvagter og for am-
bassaderne.
Indholdet af Wienerkonventionens artikel 22 og 29 om respektfuld behandling af
udenlandske repræsentanter er helt grundlæggende principper. Disse principper har
været omtalt, når ahørte har aholdt møder med udenlandske ambassadører, der for
eksempel var utilfredse med demonstrationer udenfor ambassaderne. Ahørtes svar
har altid været, at sådanne demonstrationer ikke generelt kunne forbydes i Dan-
mark, men at de eventuelt kunne lyttes til en vis sikkerhedsafstand, hvis det var sik-
kerhedsmæssigt begrundet. Konventionens bestemmelser skal afvejes i forhold til
ytrings- og forsamlingsfriheden. Det kan godt være det, der er kommet til udtryk i
trusselsvurderingen i 2012. Det centrale for PET var imidlertid det rent sikkerheds-
mæssige. Overholdelse af konventionens bestemmelser om værdighed var derimod
primært et anliggende for Udenrigsministeriet. Spørgsmålet om værdighed trængte
sig ikke rigtig på hos PET.
Ahørte vidste ikke, hvorfor oplysningen om ikke at ”tabe ansigt” ikke er anført i
PETs interne trusselsvurdering, men trusselsvurderinger kan foreligge i lere versi-
oner. De opdateres løbende. Hvad der anføres i en trusselsvurdering, ahænger også
af modtagerne. Hvis trusselsvurderingen er til brug for livvagter, er der for eksempel
meget fokus på konkret personbeskyttelse. Livvagter står kun for den nære person-
beskyttelse. Hvis trusselsvurderingen er adresseret til andre, kan den have et andet
og mere generelt indhold. Ahørte vidste ikke, hvem der er adressat på denne inter-
ne trusselsvurdering.
Om anmodningen af 6. juni 2012 om særlig hjælp fra Forsvarsministeriet til politiet
sendt fra PET til Justitsministeriet oplyste ahørte, at særlig hjælp benyttes, hvis for-
svarets bistand er nødvendig i situationer, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan
opstå konfrontationer med civile. Ahørte huskede ikke den konkrete anmodning,
men den kan sagtens være underskrevet af ahørte. Det er standard at anmode om
en sådan hjælp ved større besøg, hvor der er brug for et anti-terrorberedskab. PET
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1655
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
råder for eksempel ikke over fartøjer, og må anmode Forsvaret om hjælp, hvis både
skal benyttes. Det er sikkerhedsafdelingen, der via juridisk afdeling beder om sær-
lig hjælp. Den konkrete anmodning handler speciikt om det beredskab, der skulle
etableres i forbindelse med sejladsen. Det er ikke relevant i den forbindelse at vide,
at kineserne ikke ønsker at tabe ansigt. Det er blot en konkret politimæssig opgave.
Anmodningen er formentlig forfattet af Aktionsstyrken i samarbejde med Juridisk
Afdeling.
Ahørte har deltaget i møder i Embedsmandsudvalget under Sikkerhedsudvalget.
Om et møde 14. maj 2012 i Statsministeriet, hvor ”bordrunde” var et dagsordens-
punkt, oplyste ahørte, at det var et fast punkt på dagsordenen. Oplyst om, at besø-
get fra Kina i referatet er omtalt under eventuelt, oplyste ahørte, at der på et sådan
møde kan udveksles en lang række oplysninger, for eksempel om besøgets betyd-
ning, herunder betydningen af, at besøget bliver vellykket. Ahørte huskede ikke det
konkrete møde. Møder i Embedsmandsudvalget blev aholdt i hvert fald hver må-
ned og nogle gange otere, hvis der var behov. Der foreligger referat fra alle møder i
Embedsmandsudvalget.
Ahørte huskede omtalen af Dalai Lamas besøg i 2009 i Danmark, men har ikke
hørt, at Dalai Lamas besøg skulle have været styrende for håndteringen af besøget i
2012. Ahørte havde ikke været inde over, at relationerne mellem Danmark og Kina
skulle normaliseres, heller ikke i forbindelse med 2012-besøget. Det er ikke usæd-
vanligt, at sådanne statsrelationer tages op i Embedsmandsudvalget.
Det er ikke usædvanligt, at Udenrigsministeriets departementschef på møder i Em-
bedsmandsudvalget omtaler kommende besøg og tillægger et sådan besøg udenrigs-
politisk betydning. Ahørte har hørt mange besøg blive omtalt som ”meget vigtige”.
Ahørte ville ikke bringe et sådan spørgsmål op i Embedsmandsudvalget, medmin-
dre der forelå helt særlige sikkerhedsmæssige forhold.
Om KF 0764s redegørelse af 12. februar 2016 om et møde, hvor det anføres:
”Der
var på mødet ikke tvivl om, at UM’s Protokol og især Dansk Industri så dette statsbe-
søg som værende en unik mulighed for at få nogle ataler ”i hus” …, og det lå i luten,
at gæsterne under besøget i Danmark skulle ”pleases” – der var ikke noget, der måt-
te gå galt”,
oplyste ahørte, at han ikke havde nogen erindring om at have hørt dette
før. Ahørte vidste ikke, om Dansk Industri deltog i planlægningsmøder, men det er
ikke usædvanligt, at de parter, der har interesse i besøget, deltager i planlægnings-
møder. At Dansk Industri deltog, var derfor ikke usædvanligt. Ahørte erindrede
ikke at være blevet briefet om mødet af KF 0764, hvilket også ville have været meget
usædvanligt.
1656
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte vidste ikke, hvorfor der ikke dengang, men først ire år senere, blev lavet et
referat. Ahørte vidste ikke, hvad der blev drøtet på mødet, og vidste derfor heller
ikke, om der dengang burde være blevet udarbejdet et referat.
Om Peter Olesen Dahls mail af 26. juni 2012 til Lise-Lotte le Maire, hvoreter:
”Yder-
ligere kontakt har været mellem ministerierne og PET og det er så PET der har hat
drøtelserne med Københavns Politi”,
oplyste ahørte, at han ikke havde kendskab til
PETs dialog med Københavns Politi op til 2012- besøget. PETs videregivelse af mod-
tagne oplysninger til Københavns Politi kan ske på lere måder. Det vil formentlig
ote forekomme, at oplysninger videregives telefonisk. Der vil ikke nødvendigvis lig-
ge notits herom i PETs sagsmappe. PET vil nogle gange foretrække kun at videregive
oplysninger mundtligt. Det ahænger af oplysningens karakter. Ahørte deltog ikke
selv i møder med Københavns Politi op til besøget i 2012.
Hvis Udenrigsministeriet ville i kontakt med Københavns Politi, ville det typisk ske
gennem PET. Ahørte erindrede ikke i 2012 at have været i kontakt med nogen i
Udenrigsministeriet, i hvert fald ikke om noget usædvanligt.
Ahørte havde ikke set Københavns Politis operationsbefaling og ik heller ikke
kendskab til indholdet i forbindelse med svarene til Folketinget. Han vidste ikke,
hvem der i PET via Beredskabsportalen kunne gøre sig bekendt med operationsbe-
falingen.
Når gæster fra udlandet medbringer egne livvagter, sikrer PET sig, at de opererer
eter danske regler. Ahørte havde ikke kendskab til, hvordan samarbejdet mellem
PET og de kinesiske livvagter foregik under besøget i 2012.
Ahørte erindrede ikke, om eller i givet fald hvordan PET afgav bidrag til brug for
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 879. Han erindrede heller ikke nogen drøf-
telse med Lykke Sørensen herom. Justitsministeriets anmodninger om bidrag kan
både være formelle, der besvares skritligt, og som her uformelle, der typisk besvares
mere uformelt pr. telefon eller mail.
Besøget gav ikke ahørte anledning til overvejelser af, om PET skulle have ageret an-
derledes eller fremadrettet skulle præcisere noget. Politiets ageren var et spørgsmål,
der relaterede sig til Københavns Politi, og det bekymrede ahørte sig ikke om.
2013:
Ahørte var ikke involveret i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af besøget. Ahørte
erindrede heller ikke at være blevet briefet om det. Han har ikke holdt møder med
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1657
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
repræsentanter for Kina, men han har som i 2012 løbende holdt møder med forskel-
lige ambassadører, hvori altid deltog en medarbejder fra PETs forbindelseskontor til
udarbejdelse af referat til intern brug i PET.
Ahørte deltog ikke i et møde i Udenrigsministeriet den 8. maj 2013 og var ikke be-
kendt med mødet. Om der foreligger et referat, ahænger af, hvad der blev drøtet.
Ahørte havde ikke kendskab til indholdet af PETs anbefaling af 21. maj 2013 til
blandt andre OPA i Københavns Politi og det ville også have været usædvanligt. I
2013 var proceduren herfor den samme som i 2012
Ahørte erindrede ikke, om besøget har været drøtet på møder i Embedsmandsud-
valget.
Det ville ikke være påfaldende, hvis der var blevet aholdt møder med andre danske
myndigheder. Om der blev udarbejdet referat ville ahænge af mødets forløb.
Ahørte havde ingen konkret erindring om at være blevet orienteret om episoden
ved Avedøreværket den 5. juni 2013 og i Rigsdagsgården den 6. juni 2013. Det skulle
han heller ikke nødvendigvis. Han blev kun orienteret, hvis der var noget, han som
chef skulle tage stilling til.
Om mail af 15. august 2013 fra Lykke Sørensen til Justitsministeriet, med forslag til
samrådstalen og følgende afsluttende bemærkning:
”Jeg vil godt knytte et par ord til
mit forslag, når du har tid. …”,
oplyste ahørte, at han ikke erindrede at have drøtet
besvarelsen med Lykke Sørensen. Ahørte blev kun inddraget, hvis der var tale om
noget helt særligt. Det var et område, som blev håndteret af juridisk afdeling. Lykke
Sørensens afsluttende bemærkning er ikke usædvanlig. Der kan f. eks. være behov
for at tale om fortrolige forhold, eller om hvorfor PET i sit bidrag har anvendt be-
stemte formuleringer.
Ahørte deltog ikke i et møde den 26. juni 2013 med repræsentanter for den kinesi-
ske ambassade.
Mødet afsluttet kl. 12:10.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1658
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 28
PROTOKOL
Den 15. december 2016 kl. 13:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Nis Lauge Gellert
var mødt med bisidder advokat Søren Lund Rasmussen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advo-
kat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hou-
gaard, advokat Henrik Garlik, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advo-
kat Karen-Margrethe Schebye, advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advo-
kat Mads Kramme, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advo-
kat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi,
advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg og advokat Stine Gry Johannes-
sen var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Advokat Hanne Rahbæk var mødt ved advokat David Neutzsky-Wulf.
Nis Lauge Gellert bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Nis Lauge Gellert blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 chekonsulent i Udenrigsministeriets ASI-kontor. Ahørtes over-
ordnede var kontorchef Martin Bille Hermann. Afdelingen beskætigede sig med det
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1659
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
politiske forhold til landene i Asien, blandt andet Kina. Generelt blev departements-
chefen orienteret i det omfang, afdelingen fandt det relevant. ASI-kontoret havde op
til besøget et tæt samarbejde med både Protokollen og ambassaden i Beijing. Det er
der altid ved besøg fra udlandet.
Den afsluttende kommentar i mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing til
blandt andre departementschef Claus Grube og ahørte om det dansk/kinesiske for-
hold læste han som en faktisk oplysning om, at besøget primært ville vedrøre Dan-
marks ét Kina politik. Kineserne var blevet kede af Dalai Lamas besøg i Danmark i
2009, og det spillede en rolle. Elementerne for en reparation af forholdet var allerede
på plads på dette tidspunkt. Et besøg er i sig selv udtryk for en normalisering. Ver-
balnoten var et andet bidrag til en normalisering.
Ahørte deltog i samtalen mellem Claus Grube og ambassadør Li den 8. maj 2012 og
skrev referatet. Protokolchef Jette Nordam deltog også. Ahørte huskede ikke, om
der deltog andre fra Udenrigsministeriet. Der deltog hverken repræsentanter fra
Hofet eller PET.
Ahørte kunne ikke huske, om man fra dansk side adresserede ambassadørens be-
mærkninger om, at der ved et besøg i Storbritannien havde været stenkast, og pro-
tibetanske demonstrationer, som havde vist sig at være meget aggressive og derfor
udgjorde en ”stor fare”. Ahørte troede det ikke. Det var først eter et par møder, at
det for ahørte udkrystalliserede sig, at det var et tema, der optog kineserne meget.
Ahørte har sikkert sat citationstegn om ”stor fare”, fordi han har trukket på sit indre
smilebånd. Det anførte virker eter sin ordlyd utroværdigt. I bund og grund var det
for at markere, at det er ambassadørens egne ord. I bagklogskabens lys kan man al-
lerede her fornemme, at kineserne havde et bredere farebegreb.
Ahørte havde givetvis deltaget i videokonferencen med ambassaden i Beijing ons-
dag den 9. maj 2012. Der var en række videokonferencer i forberedelsesfasen, hvori
ambassaden i Beijing deltog. ASI-chefen sad for bordenden. Protokollen, Handels-
afdelingen og Presseafdelingen deltog også. I et enkelt af møderne deltog også Hof-
marskallatet. Ellers var det rent interne møder. Claus Grube deltog ikke i disse mø-
der. Der blev ikke udarbejdet referater, men måske er der rundsendt mails i de en-
kelte afdelinger om, hvad der er blevet atalt. Ahørte troede ikke, at videokonferen-
cerne blev båndet.
Martin Bille Hermann koordinerede alle elementer af 2012-besøget. Han var den
centrale i Udenrigsministeriet med hensyn til indhold, planlægning og linje. Man-
ge af ahørtes opgaver i forbindelse med tilrettelæggelsen af besøget gav sig selv, og
1660
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
derudover talte han og Hermann også sammen undervejs og blev enige om det, der
så blev produktet.
Ahørte relekterede ikke dengang over bemærkningen om status, prestige og ”an-
sigt” i Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012. Ahørte syntes ikke, at man kan ud-
lede noget specielt af det i forhold til det, kommissionen skal undersøge. Det er bare
et spørgsmål om at behandle folk ordentligt. I ”ansigt” lå der ikke noget bestemt.
I marts 2014 gjorde ahørte tjeneste på ambassaden i New Delhi. Ahørte blev ikke
inddraget i besvarelsen fra ambassaden i Beijing af journalist Mads Bondes mail af
5. marts 2014 med spørgsmål til besøget i 2012. Sondringen mellem det protokollære
og det sikkerhedsmæssige viser sig for eksempel i, at der ved et statsbesøg vises re-
spekt, for eksempel i form af en særlig eskortekørsel, selvom der ikke er sikkerheds-
mæssigt belæg for det.
Om Claus Grubes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 2012 cc. blandt andre
ahørte, Hofet og Statsministeriet, hvori anføres blandt andet:
” … ligesom vi bør have
en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som ligger bag kinesernes øn-
ske”,
oplyste ahørte, at det var Protokollen, der var Udenrigsministeriets kontakt til
PET. Ahørte blev ikke inddraget heri. Det er fast praksis, at PET orienteres om et
sådan besøg, og at der fra PET indhentes en sikkerhedsvurdering.
Om mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing oplyste ahørte, at Zhang Kunsheng
kom til Danmark 12.-14. maj 2012 og også deltog i det eterfølgende fortropsbesøg,
som ahørte ledede. Han deltog også i mødet med den kinesiske viceudenrigsmini-
ster Song Tao. Ved det første besøg 12.-14. maj 2012 havde Kunsheng, som ahørte
erindrede det, møder med Hofmarskallatet. Han besøgte desuden forskellige muli-
ge besøgssteder. Ahørte deltog også. Ahørte erindrede ikke, om ambassaden deltog
via videolink. Ahørte erindrede heller ikke, om PET deltog.
Eter ahørtes opfattelse skete viderebringelsen af det kinesiske syn på forberedelse
og gennemførelse af statsbesøget til den danske regering med ambassaden i Beijings
mail af 11. maj 2012. I Udenrigsministeriet ville ahørte betragte det som et spørgs-
mål for Protokollen. Ahørte huskede ikke, at det på fortropsmøder blev drøtet, at
noget skulle foretages. Kinesernes synspunkt blev på dette tidspunkt af forløbet blot
taget til eterretning. Da det på senere møder og eter samtaler med ambassaden og
ambassadøren stod klart, hvad kineserne ønskede, og at det ikke handlede om sik-
kerhed, men om, at de ville behandles værdigt, gjorde Udenrigsministeriet ire-fem
gange kineserne opmærksom på, at der i Danmark var en grundlov, der gav folk ret-
tigheder, og at loven skulle overholdes. Spørgsmålet blev bragt op i stort set alle de
samtaler, der var med repræsentanter fra den kinesiske ambassade i København.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1661
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Der blev aholdt fem-ti videokonferencer op til besøget. Ahørte huskede ikke, om
en af dem blev aholdt den 14. maj 2012. Der var tale om interne møder, men også
med deltagelse af Statsministeriet og Hofmarskallatet. Ahørte kunne huske positivt,
at Tue Krarup-Pedersen og Hofmarskallen deltog i enkelte møder, førstnævnte pr.
videolink. Ahørte erindrede ikke, at nogen fra Justitsministeriet eller PET deltog.
Foreholdt KF 0764s forklaring om en videokonference i Det Gule Palæ med ambas-
saden i Beijing oplyste ahørte, at det godt kan passe. Ahørte kunne ikke udelukke
det. I Det Gule Palæ var det kun ambassaden, der deltog via videolink.
Om PETs notat af 12. februar 2016 hvoraf om et af møderne fremgår blandt andet,
at
”Normalt indledes disse fortropsmøder i Riddersalen i Det Gule Palæ (Hofets ad-
ministrationsbygning), men grundet den kinesiske delegations størrelse var mødet af
pladsmæssige årsager lyttet til Christian den VII’s Palæ på Amalienborg. I mødet del-
tog bl.a.: Hofmarskallen, Ceremonimesteren, andre nøgle personer fra Hofet, repræ-
sentanter fra UM’s Protokol og repræsentanter fra Dansk Industri. Der var på mødet
ikke tvivl om, at UM’s Protokol og især Dansk Industri så dette statsbesøg som værende
en unik mulighed for at få nogle ataler ”i hus””,
oplyste ahørte, at han ikke tydeligt
kunne skelne mellem de to møder med fortroppen. PET var formentlig til stede på
det omtalte møde. På et møde på Amalienborg deltog rigtig mange, især kinesere.
Det var ikke i Det Gule Palæ. Det kan have været i Chr. VII’s Palæ. PET deltog også.
Mødet den 21. maj 2012 mellem Claus Grube og den kinesiske viceudenrigsminister
Song Tao i København, fandt sted i Udenrigsministeriets direktionsspisestue. Ahør-
te skrev referatet. Det fremgår af referatet, hvem der deltog. Der deltog således ikke
medarbejdere fra PET. Så ville ahørte have skrevet det i referatet.
Kineserne brugte på mødet ordet ”disruptions”, og derfor satte ahørte det i citati-
onstegn i referatet. Han oversatte disruptions til forstyrrelse. Det, Song Tao gav ud-
tryk for, tegnede sammen med de referater, der allerede var udarbejdet, et billede af,
at man var ude i en gråzone, der var vanskelig at håndtere fra dansk side. Når Tao
nævner et succesfuldt besøg, kan det godt opfattes som om, at forstyrrelser kunne
bringe succesen i fare. Om ikke det ligefrem var en trussel fra kinesisk side, så var
det i hvert fald udtryk for en kinesisk forståelse. Ahørte huskede Claus Grubes svar
om, at alle var fuldt opmærksomme på at få de fornødne sikkerhedsarrangementer
på plads i forbindelse med statsbesøget således, at han alene redresserede de rent
sikkerhedsmæssige aspekter. Ved sådanne samtaler er der ikke krav om svar, og slet
ikke et øjeblikkeligt svar. Det lå i Claus Grubes svar, at han havde hørt den kinesi-
ske bekymring, men ikke lovede noget. Eterfølgende blev rutelægningen genstand
for drøtelse i forberedelsesgruppen. Det skete på et møde, hvor ambassaden deltog
via videolink. Ahørte kunne ikke huske, om det medførte, at man udvalgte eller fra-
1662
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
valgte bestemte besøgssteder. Danskerne ønskede, at præsidenten så grønne løsnin-
ger, baseret på danske tiltag. Hverken PET eller færdselspolitiet deltog i dette møde
i forberedelsesgruppen. Konklusionen på de interne drøtelser i Udenrigsministeriet
var, at det var vanskeligt at forudse, hvor demonstrationer kunne opstå, og det måt-
te man leve med.
Oplysningen i ahørtes referat af Grubes svar:
”Mht. spørgsmålet relateret til sikker-
hed, havde Departementschefen selv bragt statsbesøget op i de kompetente nationale
fora og henledt relevante myndigheders opmærksomhed herpå, herunder Politiet og
Justitsministeriet. Alle var således fuldt opmærksomme på at få de fornødne sikker-
hedsarrangementer på plads i forbindelse med statsbesøget”,
må forstås således, at der
allerede på dette tidspunkt var taget kontakt til relevante kolleger, og at de sikker-
hedsmæssige spørgsmål allerede var taget op i relevante nationale fora. Ahørte vid-
ste ikke, hvordan Claus Grube havde bragt det videre og til hvem. Det var ikke en
opgave for ahørte. Ahørte havde ikke kendskab til møder i Embedsmandsudvalget,
heller ikke et møde den 14. maj 2012. Det kunne dog godt være et relevant forum at
bringe spørgsmålet op i. Videregivelse af sådanne oplysninger ville ske skritligt og
i fortrolig form, typisk pr. mail og krypteret, hvis det var nødvendigt af sikkerheds-
mæssige hensyn. Ahørte havde ikke selv været i kontakt med Justitsministeriet, PET
eller politiet om det sikkerhedsmæssige spørgsmål. Han havde været i kontakt med
Statsministeriet, men ikke om de bekymringer, Song Tao gav udtryk for på mødet
den 21. maj 2012.
Ahørte turde ikke sige, om der var nogen grund til, at der ifølge referatet ikke blev
taget forbehold med hensyn til overholdelsen af grundloven. Ahørte opfattede re-
feratet således, at Claus Grube gjorde sig umage med at sige, at det, de ville gå vide-
re med, var det protokollære og det sikkerhedsmæssige, og at han gled af på det, der
vedrørte gråzonen. Der var ikke på dette tidspunkt nogen linje eller bevidst tilgang
til håndteringen af dette spørgsmål.
Ahørte kunne ikke huske, om han deltog i fortropsmødet den 23. maj 2012, og han
vidste derfor ikke, hvem der i øvrigt deltog. Fra Udenrigsministeriet ville der givetvis
have været fremmøde af Protokolchefen og viceprotokolchefen. Handelsafdelingen
ville også typisk have deltaget. Det er ikke usædvanligt, at også Dansk Industri delta-
ger i et sådan møde. Det er heller ikke usædvanligt, at Statsministeriet deltager. I så
fald kan det sagtens have været Tue Krarup-Pedersen, der deltog.
Selvom ahørte ikke var indkaldt til det afsluttende fortropsmøde den 25. maj 2012
kan ahørte sagtens have deltaget. Han kan også have deltaget i det lille formøde til
det afsluttende fortropsmøde. Ahørte erindrede ikke at have deltaget i en middag på
Nimb den 25. maj 2012 om atenen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1663
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det er en rimelig ordret gengivelse, når der i ahørtes referat af mødet den 12. juni
2012 i mail samme dag til blandt andre Claus Grube, ambassaden i Beijing, og med-
arbejdere i Statsministeriet og Udenrigsministeriet om et sidste møde med souschef
Gu Hui og 3. ambassadesekretær Mia Zou fra ambassaden i København, står, at ki-
neserne gav udtryk for, at man egentlig ikke var bekymret for den fysiske sikkerhed,
men anmodede om, at man fra dansk side gjorde, hvad der var muligt inden for lo-
vens ramme for at skærme delegationen fra manifestationer fra blandt andet Falun
Gong. Samtalen foregik på engelsk. Ahørte kunne ikke huske kinesernes konkrete
ordvalg.
Når ASI-chefen (Martin Bille Hermann) svarede, at man var opmærksom på de ki-
nesiske bekymringer og ville gå videre med dem til de kompetente myndigheder,
mente han politiet. Ahørte blev ikke selv bedt om at tage kontakt til politiet. Mailen
er formentlig sendt til Protokollen, og man er i ASI dereter gået ud fra, at Protokol-
len tog kontakt til politiet. I referatets ordlyd ligger imidlertid også noget i retning
af, at ”vi har hørt, hvad I siger”. ASI foretog sig ikke noget specielt for at sikre sig, at
kinesernes bekymring blev viderebragt til de relevante myndigheder.
Modtagerne af mailen er afdelings- og kontorchefer i Udenrigsministeriet, medar-
bejdere i ahørtes team og i presseafdelingen samt relevante personer ved ambassa-
den og i Statsministeriet. Da Protokollen også modtog mailen, var viderebringelsen
af kinesernes bekymring dermed foretaget. Om og hvordan modtagerne af mailen
skulle reagere på det oplyste, var et andet spørgsmål. Når Protokollen havde modta-
get mailen, kunne ASI går ud fra, at Protokollen tog sig af det.
Ahørtes referat er en korrekt gengivelse af, hvad souschefen sagde, og når der står
i referatet, at kineserne ville respektere lovgivningen, var der tale om dansk lov,
grundloven.
Når ambassadens folk selv begyndte at sige, at der skulle ageres indenfor lovens ram-
mer, gav det en vis tryghed, og der var ingen grund til at anføre, at dette også var
Danmarks opfattelse. Ahørte huskede ikke, at der blev sagt mere end det, der står.
De bekymringer, man ville give videre til de kompetente myndigheder, jf. sidste af-
snit i mailen, omfattede formentlig den gråzone, der tegnede sig. Udenrigsministe-
riet skulle blot videreformidle kinesernes bekymring til andre. Der var ikke særlig
anledning til at fremhæve grundloven, for kineserne havde selv givet udtryk for, at
der skulle handles inden for lovens rammer.
Når kineserne talte om at skærme manifestationer inden for lovens område, var det
formentlig den gråzone, som tegnede sig, men måske var det især før, kineserne be-
gyndte at tale om, at det skulle være inden for lovens rammer, at der var tale om en
1664
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
gråzone. Man kan godt sige, at gråzonen er noget, ahørte selv har spekuleret sig
frem til. Man kan ikke forestille sig en repræsentant for noget land, der beder en re-
præsentant for et andet land om at handle uden for pågældende lands rammer, og
Kinas ambassade har ikke bedt ahørte gå tæt på den danske lovgivning. Det er mu-
ligt, at kineserne forestillede sig, at en tolkning af gældende lovgivning ville kunne
føre til det resultat, de ønskede. Ahørte vidste det dog ikke. Han vidste heller ikke,
om man var ude over spørgsmålet om sikkerhed. Ambassadør Li havde jo talt lidt
om de samme ting den 8. maj 2012, hvor han samtidig var inde på stenkast. Ahørte
havde ikke kendskab til de konkrete regler omkring demonstranter, der eksempelvis
kommer tæt på en kortege, og Udenrigsministeriets opgave var alene at viderefor-
midle oplysningerne.
Foreholdt indholdet af PETs eksterne trusselsvurdering med angivelse af udtrykket
”tabe ansigt” og omtale af kinesernes bekymring oplyste ahørte, at ordvalget godt
kan stamme fra andre end Udenrigsministeriet. Det kan for eksempel godt være
kommet til PET direkte fra den kinesiske ambassade i København. Det er samme
tema, der er beskrevet i ahørtes referat af møderne med ambassadens repræsentan-
ter. Ahørte ville ikke udelukke, at han har modtaget trusselsvurderingen. Foreholdt
indholdet af PETs interne trusselsvurdering og sammenholdt med indholdet af den
eksterne trusselsvurdering, kunne ahørte ikke erindre, hvilken udgave han mulig-
vis har set.”Ikke tabe ansigt” er et fast kinesisk udtryk, og ahørte kunne derfor ikke
sige, om han havde det fra en trusselsvurdering. Det er for kineserne en meget cen-
tral ting, der er meget vigtigere end for danskerne. Det betyder, at det ikke må være
pinligt. Ahørte turde ikke sige, om præsidenten ville tabe ansigt ved at se tibetan-
ske lag og Falun Gong-symboler. Kinesernes bekymring gik på, at besøgets narrativ
ikke måtte blive demonstrationer og antikinesiske synspunkter. Der var en naturlig
bekymring hos kineserne for, at det skulle komme til at overskygge besøget. Ahørte
vidste ikke, hvad kineserne her konkret har tænkt sig. Ahørte kunne tænke sig, at
den kinesiske ambassade har sat en ære i, at der var så få manifestationer som mu-
ligt.
Ahørte modtog normalt trusselsvurderinger forud for de besøg, Udenrigsministeri-
et håndterede. Den ville typisk komme ind til og blive fordelt via Protokollen til både
ASI-kontoret, landekontoret og formentlig også personer i ledelsen. Ahørte var der-
imod ikke sikker på, at Handelsafdelingen ville modtage den.
Ahørte havde sandsynligvis deltaget i møde den 1. juni 2012 i M2, Udenrigsministe-
riet, men han vidste ikke, hvem der i øvrigt deltog. Da det blev aholdt i M2 har det
formentlig været et eksternt møde. Det tænker ahørte dels på grund af lokalets stør-
relse, dels på grund af beliggenheden. Ahørte huskede intet konkret om dette møde.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1665
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte kunne godt forestille sig, at de i Udenrigsministeriet har talt om den op-
ringning fra ambassadør Li, jf. referat i mail af 14. juni 2012 som Martin Bille Her-
mann modtog umiddelbart inden, den kinesiske præsident landede i Kastrup, med
anmodning om, at de 25 reklameplakater fra Radio 24Syv med Villy Søvndal-citatet
blev jernet/skærmet. Ahørte erindrede ikke, hvad reaktionen var, men han har ef-
terfølgende kunnet konstatere, at der blev udarbejdet presseberedskab til udenrigs-
ministeren. Man overvejede ikke at få plakaterne jernet.
Ahørte kunne ikke huske at have set dokumentet om Udenrigsministeriets presse-
linje eter besøget før. Det fremgår, at det er sendt fra Head of Department, og det
var Martin Bille Hermann.
Ahørte kunne ikke huske, hvem der har forfattet udkastet af 25. juni 2012 til bered-
skab til møde i Udenrigspolitisk Nævn, men det er formentlig skrevet i ASI-konto-
ret. Ahørte troede ikke, at Udenrigsministeriet formelt eller uformelt har givet poli-
tiet grund til at antage, at der ikke måtte inde demonstrationer sted. Ahørte kendte
ikke det fulde billede, men var ikke bekendt med, at Udenrigsministeriet på nogen
måde skulle have sagt til nogen eller guidet nogen til at agere på den måde, som Kø-
benhavns Politi gjorde. Det har i hvert fald ikke været Udenrigsministeriets inten-
tion at bearbejde nogen ved videregivelse af budskaber. Ahørte kunne ikke huske,
hvad der præcis lå bag udtrykket ”fysiske sikkerhed” i spørgsmål 2. Ahørte ville
mene, at udkastet til beredskab indeholdt en fyldestgørende besvarelse i forhold til
det, der blev spurgt om, men det er muligt, at det kunne have været mere udførligt.
Man kunne f. eks. have oplyst om, hvad Kina havde udtrykt bekymring for, og man
kunne have undladt at bemærke, at man anså besøget for succesfyldt. Udkastet er
udarbejdet til brug for en orientering af Udenrigspolitisk Nævn. Sandsynligvis er
det den enhed i Udenrigsministeriet, der er sekretariat for Udenrigspolitisk Nævn,
der har bedt om, at beredskabet blev udarbejdet. Beredskabet læner sig op ad et ho-
vedtalepunkt på et nævnsmøde. Ahørte huskede ikke, hvad der stod i hovedtale-
punktet, og ahørte kunne derfor ikke sige, om udkastet til beredskab indeholdt en
fyldestgørende orientering til Udenrigspolitisk Nævn. Om den udaterede version af
samme beredskab oplyste ahørte, at han godt kan have set denne udgave af bered-
skabet, men ahørte kunne ikke huske det konkret. Som dokumentet fremstår her,
kunne det godt være det endelige dokument. Ahørte vidste ikke, om dokumentet
blev brugt i Udenrigspolitisk Nævn.
Når der i beredskabet sondres mellem bekymring for sikkerhed og bekymring for
andet, må man se på, at der er tale om beredskab til et samlet talepunkt. Man er nødt
til at se på hele talepunktet. Hvis man ser på beredskabet isoleret, kan man godt sige,
at det ikke særlig klart siger noget om de forhold, der var omfattet af gråzonen.
1666
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Værdien af de handelsataler, man forventede at indgå, blev kalkuleret i hånden. Det
løb op i 20 mia. kr., hvoraf størstedelen, måske 19 mia. kr., handlede om danske in-
vesteringer i Kina og ikke omvendt. Kalkulen var, så vidt ahørte huskede det, ud-
arbejdet af ambassaden i Beijing, formentlig som en del af baggrundsmaterialet af
ambassaden i Beijing, men ahørte huskede det ikke. Ahørte huskede ikke, om op-
lysningen om værdien indgik i det generelle baggrundsmateriale. Tallet kunne godt
have hat en bred udbredelse, og ahørte kunne også godt forestille sig, at det har væ-
ret nævnt i pressen. Udenrigsministeriet deler ikke baggrundsmaterialet med andre
myndigheder.
Foreholdt forklaringer for Den Uahængige Politiklagemyndighed om brieinger i
Københavns Politi om værdien af atalerne og risikoen for, at kineserne rejste hjem,
hvis de blev fornærmet, vidste ahørte ikke, hvordan dette er kommet til en indsats-
leder ved politiet. Han kunne godt forestille sig, at beløbet har været nævnt af Uden-
rigsministeriets medarbejdere, men i så fald ville det også være nævnt, at størstede-
len vedrørte danske investeringer i Kina. Ahørte kunne dog ikke forestille sig, at det
skulle være kommet fra Udenrigsministeriet, at præsidenten ville rejse hjem, hvis
han blev fornærmet.
Han havde ingen erindring om, at han udover de omtalte møder har kommunikeret
med nogen i Københavns Politi eller i PET om besøget. Ahørte har været i kontakt
med medarbejdere i Udenrigsministeriet, ambassaden og Statsministeriet. Forevist
en liste over PET-medarbejdere oplyste ahørte, at navnene ikke siger ham noget,
bortset fra måske KF 0765. KF 0764s navn sagde ikke ahørte noget. Ahørte erin-
drede ikke at have været i kontakt med KF 0764. Foreholdt Michael Dekker Poulsens
forklaring om telefonsamtalen med KF 0764 kort eter dennes møde i Udenrigsmi-
nisteriet, fastholdt ahørte, at han ikke har hat kontakt med KF 0764.
Ahørte havde, så vidt han huskede, heller ikke været i kontakt med Claus Hjelm Ol-
sen i Københavns Politi.
Selvom Udenrigsministeriets medarbejdere står individuelt på mails, handlede med-
arbejderne ikke ud af huset uden at have afstemt det med nærmeste chef.
Det fulde billede af politiets ageren under 2012-besøget kom først senere. Dengang,
i 2012, mente man det var en ridse i lakken eter et rigtig godt statsbesøg. Det var
først eter det andet besøg og senere, da operationsbefalingen kom frem i 2015, at de
i Udenrigsministeriet fandt ud af, hvad der var sket. Det var overraskende for ham,
at det havde fundet vej ind i Københavns Politis taktiske befaling, at de skulle for-
hindre demonstrationer, lag og bannere. Det er eter hans opfattelse en stor skam, at
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1667
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
grundloven er blevet overtrådt, og synd for de mennesker, det gik ud over. Det er en
stor skam, at der åbenbart var nogen i systemet, der blev drevet dertil.
Ahørte har i sine overvejelser af, hvordan disse oplysninger kan have fundet vej ind
i den taktiske befaling, hætet sig ved, at PET har aholdt ire forberedelsesmøder
med repræsentanter fra den kinesiske ambassade på ambassaden og restauranter.
Det er usædvanligt. Møderne burde have fundet sted på PETs præmisser, således at
kineserne besøgte PET og ikke omvendt. Ahørte studsede over oplysningen, men
havde ikke kendskab til, hvordan sådanne møder normalt foregår.
2013:
Ahørte var i 2013 fortsat chekonsulent i ASI-kontoret, men han var ikke sagsbe-
handler på besøget. Det var derimod en kollega i ahørtes team, Mette Pfeifer Jør-
gensen. Folketinget var vært for besøget.
Ahørte var givetvis bekendt med mail af 25. april 2013 fra Mette Pfeifer Jørgensen,
til Søren Koushede, Folketingets Administration, med bekrætelse af, at udenrigs-
ministeren havde afsat tid til at mødes med formanden for Det kinesiske Parlament.
Ahørte erindrede at have hat den samtale med souschefen på den kinesiske ambas-
sade, hvorunder souschefen bad om, at man fra dansk side drog omsorg for, at mani-
festationer af ”anti-kinesiske” kræter ikke underminerede besøgets succes, og hvor-
under ahørte lovede at gå videre med budskabet og nævnte, at ”…
De gode erfarin-
ger fra det kinesiske statsbesøg sidste år tilsagde, at det ville være muligt at afvikle be-
søget til alles tilfredshed”,
som han har refereret i sin mail af 31. maj 2013 til PRO, cc.
en række medarbejdere i Udenrigsministeriet, blandt andre Annette Lassen. Ahørte
erindrede imidlertid ikke mere end det, der fremgår af referatet. Den måde, ahørte
gik videre med budskabet på, var ved at sende mailen med referatet. I bekymringen
ligger det samme som i 2012. Det måtte ikke blive pinligt, og der måtte ikke være hi-
storier, der overskyggede besøgets indhold. I givet fald kunne man måske nok fore-
stille sig, at kineserne i yderste konsekvens ville rejse hjem. Ahørte huskede dog
ikke, at dette scenarie i indgik i overvejelserne i Udenrigsministeriet i 2012 eller 2013.
Ahørte skulle viderebringe budskabet og håbede, at adressaterne læste mellem lin-
jerne. Der var ikke tale om et krav fra kinesernes side, men et budskab. I Udenrigs-
ministeriet erkendte man, at Kina lagde meget vægt på dette spørgsmål, og der var
en pligt til at videresende synspunktet. Der var i Udenrigsministeriet en antagelse
af, at de myndigheder, der modtog mailen, ville agere indenfor rammerne af grund-
loven. Det behøvede han derfor ikke at nævne speciikt. Mailen blev også sendt til
både chefen for Protokollen, som fra 1. august 2012 var Marie-Louise Overvad, og til
1668
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ledelsessekretariatet. Ahørte kontaktede ikke politiet eller PET. Departementsche-
fens sekretariat var modtager på mailen, så ahørte måtte formode, at mailen endte
hos Claus Grube.
Ahørte kunne ikke huske, om der var videokonferencer i 2013. Han havde sidste dag
på kontoret den 7. juni 2013, så han var ikke meget inde over besøget.
Ahørte kunne ikke huske at have set dokumentet om beredskab til et møde i Uden-
rigspolitisk Nævn den 20. juni 2013. Da dateringen ligger eter ahørtes sidste dag i
afdelingen, har han næppe været involveret i tilblivelsen. Dokumentet kunne sag-
tens være lavet af Mette Pfeifer og Martin Bille Hermann. Ahørte vidste ikke, om
det er blevet brugt.
Ahørte var ikke særligt aktiv i tilrettelæggelsen af 2013-besøget, men der var ikke i
2013 andre signaler fra Kina om det forhold, som souschefen på den kinesiske am-
bassade havde givet udtryk for på mødet den 12. juni 2012: At der skulle handles in-
den for lovens rammer.
Mødet afsluttet kl. 16:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1669
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 29
PROTOKOL
Den 16. december 2016 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lo-
kaler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Friis Arne Petersen
var mødt med bisidder advokat Bjarke Vejby.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Birgitte Skjødt, advokat Bjørn
Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon
Lauritzen, advokat Lise Lauridsen, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wær-
ness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Poul
Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat Søren Juul og advokat Søren Lund
Rasmussen var mødt.
Advokat Kåre Pihlmann var mødt ved advokat Søren Eriksen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Friis Arne Petersen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Friis Arne Petersen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 Danmarks ambassadør i Beijing. Han tiltrådte stillingen i 2010 og
fratrådte i sommeren 2015. Søren Jakobsen var souschef på ambassaden. Han blev på
et tidspunkt eter besøget i 2012 aløst af Lars Bo Larsen.
1670
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Da Dalai Lama var på besøg i Danmark i 2009, blev han, som tilfældet havde væ-
ret ved hans besøg i andre vestlige lande, mødt som religiøst overhoved og kulturel
igur. Mødet fandt for eksempel sted på Marienborg, ikke på Christiansborg. Eter
Danmarks opfattelse kunne de protokollære og ceremonielle rammer, som mødet
blev holdt under, ikke give grundlag for, at Kina pludselig tvivlede på, at Danmarks
ét Kina politik fortsat var den oicielle danske politik. Kina benyttede imidlertid
dengang anledningen til at forsøge at lytte grænserne for, hvad de kunne acceptere
fra vestlige landes regeringschefer omkring møder med Dalai Lama. Dette medførte
en diplomatisk diskussion i forholdet mellem Danmark og Kina, der endte med, at
Udenrigspolitisk Nævn udarbejdede en verbalnote. Andre vestlige lande blev mødt
med samme holdning fra Kina. Det eneste vestlige land, der ahørte bekendt ikke har
føjet Kina på dette punkt, er USA.
Om mail af 11. oktober 2011 fra Søren Jacobsen og Friis Arne Petersen, ambassaden
i Beijing, til blandt andre Claus Grube med referat af et møde med generaldirektø-
ren for det kinesiske udenrigsministeriums Europaafdeling, hr. Li, angående et mu-
ligt besøg i november 2011 af præsident Hu Jintao, oplyste ahørte, at Danmark i 2011
netop havde fået ny regering, og Kina valgte af forsigtighedshensyn at udsætte et
præsidentbesøg og i stedet sende deres udenrigsminister på besøg i Danmark med
henblik på at få bekrætet Danmarks præcise politik overfor Kina. Der var i den nye
danske regering kommet et nyt parti, SF, som tidligere havde været i opposition og
hat synspunkter, der – set fra Beijing – var i modstrid med det, der var den klassi-
ske danske ét Kina politik, der havde været gældende siden 1951. Partiet var nu til-
delt udenrigsministerposten i Danmark med den ny udenrigsminister Villy Søvndal.
I forhold til Danmark var det afgørende for Kina at få bekrætet, at den nye regering
ville fortsætte Danmarks hidtidige ét Kina politik. Det har det altid været vigtigt for
Kina at få bekrætet, når et vestligt land skitede regering.
Udenrigsministermødet i 2011 forløb godt. Det var et meget synligt møde med gode
og indholdsrige samtaler.
Om mail af 8. maj 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt andre Claus Grube, Statsmi-
nisteriet, Kongehuset, Friis Arne Petersen og en række medarbejdere i Udenrigsmi-
nisteriet, hvori det omtales, at departementschefen den 8. maj 2012 havde en samta-
le med ambassadør Li, som denne med kort varsel havde anmodet om, og hvori Li
meddelte, at Hu Jintao ville komme på statsbesøg, at han var optaget af sikkerhed,
og at han havde oplevet stenkast og aggressive pro-tibetanske demonstrationer fra
sin tid i Storbritannien, oplyste ahørte, at det var den samme Li, som ahørte havde
hat møde med i oktober 2011. Li havde hat et meget vigtigt job i Kina og skulle nu
være ambassadør i Danmark. Når det i mailen anføres, at det bilaterale forhold skul-
le bringes fremad, ligger dette i selve statsbesøget. Et statsbesøg er nødt til at have et
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1671
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
formål og ikke blot være et ceremonielt besøg. I forhold til Kina er det bilaterale for-
hold meget bredt. Li’s bemærkninger om sikkerhed gav ikke anledning til bemærk-
ninger fra ahørtes side. Ahørte kunne ikke gøre noget ved dette spørgsmål og hav-
de heller ikke ansvaret for det, for ambassaden i Kina har ikke ansvar for sikkerhe-
den. Det måtte håndteres af Udenrigsministeriets departement. Ahørtes generelle
opfattelse er, at man lettest forstår kineserne ved at lytte til, hvad de siger, og forsøger
at forstå dem uden at fortolke. Li var optaget af spørgsmålet, og bemærkningen var
ikke overraskende for ahørte. Li’s bemærkning var et klart budskab til Udenrigsmi-
nisteriet, som ud fra det måtte gå videre med overvejelser af karakteren af besøget.
Et statsbesøg kan være tilrettelagt med udadvendte aktiviteter eller med meget få of-
fentlige aktiviteter. Kineserne ønskede ikke et meget udadvendt besøg.
De handelsataler, der forventeligt skulle underskrives i forbindelse med besøget i
2012, var af betydning set fra Udenrigsministeriets side, men Udenrigsministeriet
lagde vægt på hele substansen og den politiske ramme, besøget gav, for at udvikle
samarbejdet med Kina på områder som f. eks. antikorruption, miljø og klima. Re-
geringsatalerne var de vigtigste. De gav mulighed for at fremme et samarbejde, og
dermed kunne Danmark bedst muligt forsøge at påvirke udviklingen i Kina på de
forskellige områder. Handelsatalerne skulle gerne implementere regeringsatalerne
og var derfor også en del af helheden. Det overordnede formål var imidlertid at få
et højniveaubesøg. Besøget gav en unik mulighed for at få adgang til at drøte vigti-
ge spørgsmål med beslutningstagere, som ambassaden normalt ikke kunne komme
i tæt kontakt med, og derigennem få adgang til deres politiske tænkning og hold-
ninger. Ambassaden havde talmæssigt gjort op, hvad danske virksomheder ønskede
af investeringer. Det samlede investeringsbeløb udgjorde 2-3 mia. USD, hvoraf Dan-
mark stod for over 90%. Danmark investerede langt mere i Kina end omvendt. Besø-
get kunne bruges til at opnå politiske ataler, som skabte rammerne for senere han-
delsataler. Det vil ote være et mål at indgå lest mulige ataler under et sådan besøg.
Ahørte deltog i videokonferencen den 9. maj 2012 sammen med en række medar-
bejdere fra ambassaden. Der var meget kort tid til at forberede besøget. Fra departe-
mentet deltog kontorchef Martin Bille Hermann, ASI-kontoret, og Annette Lassen
fra Protokollen. Kontorchef Jette Nordam, Protokollen, deltog antagelig også, men
det huskede ahørte ikke. Ahørte huskede heller ikke, om Statsministeriet og/eller
PET deltog. Ahørte troede ikke, at der blev udarbejdet referat. Mødet blev heller
ikke båndet. Alle emner blev drøtet på mødet. For ambassaden var det vigtigste at
få lavet et program og en oversigt over, hvilke ataler der kunne indgås.
Om mail af 10. maj 2012 hvori ahørte blandt andet anfører:
”For en sikkerheds skyld:
status, prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi
kender det i vesten. Det er meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et klart
1672
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
indtryk gennem program, protokol og form at de bliver behandlet så int og godt som
nogen anden gæst på dette niveau”,
oplyste ahørte, at han nævnte dette for en sik-
kerheds skyld. Kinas selvforståelse var øget i årene fra Dalai Lamas besøg i 2009, og
programmet skulle derfor være på samme niveau som for eksempel præsidentbe-
søg fra USA. Med ”ansigt” mente ahørte det samme som status og prestige. Det gik
på protokollen og formen. Med ”ansigt” mente ahørte ikke det samme som at ”tabe
ansigt”. Ahørte mente blot, at præsidentens internationale prestige krævede, at han
skulle behandles som USA’s præsident. Kina ønskede stormagtsstatus som USA, og
det var det, ahørte forsøgte at udtrykke. At ”tabe ansigt” betyder noget andet, det
er nemlig et spørgsmål om hølighed. Det går på personers indbyrdes relationer og
er udtryk for en fornærmelse mellem personer. Udtrykket har samme betydning i
Kina. Der er tale om et antropologisk og sociologisk fænomen, som det er vigtigt at
kende, når man skal forhandle med kinesere. I ahørtes mail betyder ”ansigt” deri-
mod stormagtsprestige.
Ahørte havde set Lars Bo Larsens forslag i mail af 6. marts 2014 til svar på en hen-
vendelse fra en journalist, hvoraf fremgår:
”Det er i alle tilfælde helt klart, at oven-
nævnte passage er rettet mod protokollen og ikke sikkerheden, samt at der er tale om
ambassadens egen vurdering, fremsat af egen drit. Konteksten og indsendelses-tids-
punktet understreger desuden den generelle natur af anbefalingen yderligere”,
og af-
hørte er helt enig i, at passagen er rettet mod Protokollen og ikke mod sikkerheden.
Det, Lars Bo Larsen skriver, er begavet og fuldstændig korrekt. Det kunne ikke være
skrevet mere præcist. ”Ansigt” har således intet med sikkerhed at gøre. Journalisten
blander ”at tabe ansigt” sammen med ”ansigt”. Sidstnævnte udtryk vedrører i ahør-
tes mail af 10. maj 2012 kun Kinas ønske om at opnå stormagtsstatus. Når han lyt-
tede til Kina og videresendte de forskellige bekymringer til ressortområdet, gjorde
ahørte sig ingen tanker om, hvordan modtagerne ville reagere. På ambassaden vid-
ste man via mailsystemet, at budskabet blev modtaget, men ambassaden fulgte ikke
op på, om der blev ageret på det i departementet. Det var ikke ambassadens opgave.
Det var Udenrigsministeriets ansvar, om der skulle reageres eller ej, og der blev ikke
givet oplysninger herom til ambassaden. For ambassaden var det kun besøgets sub-
stans og ikke det sikkerhedsmæssige, der var vigtigt. Det er ikke ambassadens anlig-
gende at give vejledning, når de videregiver oplysninger til Udenrigsministeriet og
Statsministeriet, herunder blandt andet om, at ansigt var vigtigt for kineserne. Stats-
ministeriet og Udenrigsministeriet giver oplysningerne videre, formentlig gennem
regeringens sikkerhedsudvalg. Ahørte var ikke bekendt med Protokollens kontakt
til politiet og PET.
Om Claus Grubes svar til ahørte i mail af 10. maj 2012 cc. blandt andre Nis Lauge
Gellert, Hofet og Statsministeriet, hvori anføres:
” … ligesom vi bør have en mening fra
PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som ligger bag kinesernes ønske”,
oplyste
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1673
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ahørte, at hverken han eller ambassaden i Beijing drøtede sikkerhed med politiet
eller PET. Det var ikke ambassadens opgave. Grube skrev ”vi”, hvilket ahørte læste
som Udenrigsministeriet, ikke ambassaden. Det er meget almindeligt, at der er kor-
te varsler, inden et besøg ofentliggøres. Det gør tingene lettere på en række fronter.
Om mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing til blandt andre Udenrigsministe-
riet, Statsministeriet, Hofet og Claus Grube, med referat af en samtale, som ahørte
havde samme dag med generaldirektøren for Europaafdelingen i det kinesiske uden-
rigsministerium, Liu Haiyng, og hvoraf det blandt andet fremgår:
” … at assisterende
udenrigsminister og generaldirektør for protokollen, Mr. Zhang Kunsheng, d.d. ville rejse til
Danmark på et forberedende besøg for statsbesøget,”
oplyste ahørte, at han er bekendt
med at Zhang Kunsheng rent faktisk rejste til Danmark dagen eter. Ahørte kunne
ikke huske, hvornår der var møde i Danmark. Ahørte har set et referat fra mødet.
Liu’s bemærkning gengivet i samme mail om, at sikkerhed var et spørgsmål af stor
betydning, som man håbede, at man fra dansk side ville tage meget alvorligt, sva-
rer til, hvad der blev oplyst af USA forud for den amerikanske præsidents besøg i
Danmark. Det var derfor ikke overraskende for ahørte, at kineserne lagde vægt på
det. Ahørte vidste ikke, om Kina som tilbudt under mødet løbende holdt danske
myndigheder orienteret om bevægelser i antikinesiske miljøer. Det lå ikke inden for
ambassadens område. Ahørte viderebragte det kinesiske syn på dette forhold ved
at sende mailen til de relevante højtplacerede embedsmænd i Statsministeriet og
Udenrigsministeriet, som ahørte korresponderede med. Viderebringelsen til rege-
ringen er således sket ved afsendelsen af mailen. Dereter var det op til hver enkelt
myndighed at agere på det, der var anført.
Ahørte mente, at der blev aholdt en videokonference den 14. maj 2012 med del-
tagelse af de samme afdelinger, som havde deltaget i videokonferencen den 9. maj
2012. Ahørte erindrede ikke, om Statsministeriet og/eller PET deltog. Ahørte hav-
de ingen erindring om, hvorvidt PET deltog i nogen af videokonferencerne. Ahørte
troede ikke, at der blev udarbejdet referat, men alle deltagere tog noter til brug for
opgaverne i egne kontorer. Ahørte turde ikke tage stilling til, om sådanne notater
burde indes som aktstykker, men handlingerne er akteret og dokumenterer ataler-
ne.
Ahørte deltog kun i de to første videokonferencer, aholdt den 9. og 14. maj 2012. I
sidstnævnte konference deltog ahørte kun i den første del. Videokonferencen den
14. maj 2012, kan han ud fra tidsforskellen regne ud, må være blevet aholdt om for-
middagen ved 9-10 tiden. Eter de to første videokonferencer kom der intet om plan-
lægningen ind over ahørtes bord. Ahørte har dog set og godkendt politiske tale-
punkter, for eksempel spørgsmålet om menneskerettighedssituationen i Kina skulle
1674
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
nævnes eller ej. Regeringen ønskede at fortsætte de tidligere regeringers politik på
det område og at tage emnet op over for Kina. Udenrigsministeriet og ahørte følger
regeringens holdning, så godt de kan, og det gjorde de også under 2012-besøget. Det
havde man fra embedsmandsside ingen personlig holdning til. Man gennemførte
blot regeringens politik bedst muligt.
Ahørte var ikke blevet orienteret om et møde i Embedsmandsudvalget under Sik-
kerhedsudvalget den 14. maj 2012, men det er også kun meget selektiv viden, der bli-
ver givet videre fra disse møder.
Ahørte deltog ikke i det møde den 25. maj 2012 med fortroppen, der omtales i PETs
redegørelse af 12. februar 2016. Der er ingen tvivl om, at Dansk Industri anså besø-
get for vigtigt af hensyn til investeringsatalerne. For ambassaden var det et vigtigt
politisk besøg, fordi det var det første statsbesøg fra Kina siden 1950, hvor Danmark
første gang anerkendte Kina som en stat.
Ahørte var bekendt med, at den kinesiske viceudenrigsminister Song Tao var rejst
til møde i København i maj 2012. Når der i mail af 22. maj 2012 fra Nis Lauge Gel-
lert med referat fra et møde den 21. maj 2012 mellem blandt andre departementschef
Claus Grube og Song Tao i København, sendt til en række medarbejdere i Udenrigs-
ministeriet, Statsministeriet og ambassaden i Beijing, og mail af 20. maj 2012 står, at
Kinesisk tiltro til dansk håndtering af sikkerhed, men understregning af vigtigheden af at
undgå ’forstyrrelser’ i nærheden af delegationen”,
er det blot udtryk for, at Danmark har
lyttet på, hvad kineserne sagde. Ahørte deltog ikke i mødet.
Ahørte forstod den kinesiske sensitivitet, der lå bag kinesernes ønske om at und-
gå abrydelser/forstyrrelser (”disruptions”), men det er en del af den vestlige kultur
og dialog og det vestlige samfundssystem, at der foregår demonstrationer og deri-
gennem udtrykkes uenighed. Hvis der forekommer demonstrationer under et be-
søg, ændrer det ikke på Vestens opfattelse af, at det har været et godt besøg. På dette
punkt er Vesten og Kina så at sige enige om at være uenige.
Når det dernæst fremgår, at
”Departementschefen svarede, at han havde været i kon-
takt med sine kollegaer i alle berørte ministerier og styrelser, der nu arbejdede hård
for et vellykket besøg. Danmark og Kina havde et godt bilateralt forhold og et værdi-
fuldt strategisk partnerskab.… Mht. spørgsmålet relateret til sikkerhed, havde Depar-
tementschefen selv bragt statsbesøget op i de kompetente nationale fora og henledt re-
levante myndigheders opmærksomhed herpå, herunder Politiet og Justitsministeriet.
Alle var således fuldt opmærksomme på at få de fornødne sikkerhedsarrangementer på
plads i forbindelse med statsbesøget”,
er det et udtryk for, at Claus Grube ikke adres-
serer Song Taos bekymring for forstyrrelser. Det ser for ahørte fornutigt og profes-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1675
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sionelt ud, også at det i mailen anføres, at Song Taos holdning bringes videre til re-
levante fora. Ahørte er ikke bekendt med, om Udenrigsministeriet gik videre med
forholdene omkring sikkerheden, men ahørte bekendt gik de ikke videre med Song
Taos bekymring for forstyrrelser. Det må Claus Grube dog svare på.
Ahørte deltog ikke i fortropsmøder den 23. og 25. maj 2012 og har ikke modtaget re-
ferater fra disse møder.
Det var for ahørte et udtryk for, at kineserne i den grad var sensitive overfor, at de-
res statsoverhoved skulle se for eksempel Falun Gong og tibetanske lag, når de, som
det fremgår af referatet i mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt andre
Claus Grube, ambassaden i Beijing og medarbejdere i Statsministeriet og Udenrigs-
ministeriet af møde samme dag med souschef Gu Hui og 3. ambassadesekretær Mia
Zou fra ambassaden i København anmodede om, at man fra dansk side gjorde, hvad
der var muligt inden for lovens rammer for at skærme delegationen fra fornærmen-
de manifestationer af f. eks. Falun Gong medlemmer. Danske embedsmænd tænker
anderledes. At skærme delegationen inden for lovens rammer betyder for Udenrigs-
ministeriets folk ikke noget. Det er Justitsministeriets område. Udenrigsministeriet
kan ikke gøre noget ved det. Det er for ahørte interessant, at synspunktet blev frem-
ført af medarbejdere på relativt lavt niveau. Det er ikke synspunkter, som ahørte
er blevet mødt med på højt niveau. Det er positivt, at kineserne selv anførte, at alt
skulle ske inden for lovens rammer. Det viser, at de kender vores regler. Mailen er
sendt til de medarbejdere i Stats- og Udenrigsministeriet, der arbejdede med besø-
gets substans. Ahørte vidste ikke, om nogen af modtagerne har videresendt mailen
til andre, for eksempel Justitsministeriet. Nis Lauge Gellert har viderebragt kineser-
nes budskab ved at sende mailen. Grundloven hjemler ytringsfrihed, så kinesernes
ønske refereret i mailen giver ikke mening og slet ikke, når kineserne refereres for, at
delegationen skal skærmes inden for lovens rammer. Det er en tautologi. Kina vid-
ste således godt, at der ikke var noget at gøre. Måske er deres synspunkt et udtryk for
et ønske om over for regeringen i Beijing at kunne sige, at de havde gjort de danske
myndigheder opmærksom på det.
Ahørte talte med Martin Bille Hermann om kinesernes ønske om, at de 25 reklame-
plakater fra Radio 24syv med Villy Søvndal-citatet blev jernet/skærmet. I Udenrigs-
ministeriet trak man på skuldrene ad det. Man hverken ville eller kunne gøre noget
ved det. Det blev ikke overvejet at tage plakaterne ned. At kineserne ringede om det,
er en del af spillet, ligesom danskernes svar er det. Kineserne havde ikke forventet
at få et andet svar.
1676
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var ikke inddraget i tilblivelsen af udkast til beredskab af 25. juni 2012 fra Nis
Gellert til Anne Berg Mansfeld-Giese og Carsten Madsen i Justitsministeriet og cc.
Martin Bille Hermann. Ahørte var heller ikke bekendt med beredskabets indhold.
Om ambassadens bidrag til svar til Retsudvalget i april 2014 oplyste ahørte, at am-
bassaden var optaget af Dronningens besøg i Kina i denne periode. Der ligger ikke
referater af videokonferencer på ambassaden heller.
Ahørte var ikke bekendt med indholdet af PETs trusselsvurdering. Diplomater
blander sig ikke i politiets og PETs arbejde. Han kendte kun til indholdet gennem
den eterfølgende avisomtale. Forevist PETs interne og eksterne trusselsvurdering,
hvor det henholdsvis ikke anføres og anføres, at det er afgørende for kineserne, at
præsidenten ikke ”taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer, og ligele-
des anføres, at ambassaden i København er bekymret for demonstrationer, oplyste
ahørte, at han ikke har set disse trusselsvurderinger før. Ambassadører modtager
ikke trusselsvurderinger. Det hører under departementet. Ahørte kunne ikke sige,
hvordan eller hvorfor tilføjelserne i den eksterne trusselsvurdering er sket. Ambas-
saden observerer i marken og sender oplysninger tilbage til Udenrigsministeriet, der
forestår sagsbehandlingen, og det er ikke noget, ambassaden har givet grundlag for,
heller ikke i mailen af 11. maj 2012. Denne mail handler alene om Kinas internatio-
nale status, ikke om sikkerhed eller om at tabe ansigt. Det ved alle i Udenrigsmini-
steriet. Ambassaden har intet hat med sikkerheden at gøre. Det medfører eter af-
hørtes opfattelse ikke risiko for, at oplysningerne om kinesernes bekymringer mis-
forstås eller anvendes forkert, når mails med gengivelse af kinesernes bekymringer
også sendes til for eksempel Statsministeriet. Statsministeriets sagsbehandler Tue
Krarup-Pedersen var udlånt fra Udenrigsministeriet, og han ved godt, at det anførte
om kinesernes bekymringer hverken var Udenrigsministeriets eller Statsministeri-
ets ressort. Det samme gælder departementsråd i Statsministeriet Ulrik Vestergaard
Knudsen, der ligeledes var udlånt fra Udenrigsministeriet. Ahørte kunne ikke se, at
nogen i Udenrigsministeriet eller i Statsministeriet havde interesse i, at budskabet
blev formidlet videre til PET. Det ville være uhørt, om noget land bad om, at et an-
det land krænkede landets egen lov.
Det ville være højst uprofessionelt af Udenrigsministeriet at undlade at videregive
Kinas bekymringer, også selvom alle vidste, at man ikke kunne gøre noget ved det.
Det er vigtigt, at alle forstår, at kineserne på ambassaden tænker så gammeldags og
ved, hvad kineserne siger til Udenrigsministeriets folk. Dette er en af årsagerne til,
at de kinesiske bekymringer er anført i forskellige mails. Alle skal have størst muligt
overblik, også medarbejdere i Statsministeriet og statsministeren. På den kinesiske
ambassade har man måske ønsket, at det skulle kunne ses, at de havde nævnt det.
Ingen i Udenrigsministeriet brugte disse oplysninger til noget, men det er vigtigt
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1677
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
for danske embedsmænd at vide, hvordan kineserne tænker. Man registrerer, hvad
de siger, og deler det. Det gør forståelsen større. I dag er Kinas ledelse mere kyndi-
ge i, hvordan man håndterer sådanne forhold i Vesten. Det er godt for danske em-
bedsfolk at vide, at laverestående kinesiske embedsmænd har en mere gammeldags
holdning.
Ahørte havde ikke hørt om, at nogen på ambassaden agerede i forhold til kineser-
nes bekymring om at tabe ansigt. Ambassaden har ikke givet anledning til, at det
skulle diskuteres. Tværtimod. Det vigtigste for ambassaden var Kinas status som su-
permagt. At få besøgets politiske indhold på plads var Udenrigsministeriets ressort.
I denne opgave indgik kinesernes bekymringer ikke. At ”tabe ansigt” er derimod
noget, der foregår mellem personer. Det var ikke for Udenrigsministeriet noget na-
turligt emne i forbindelse med besøget. Der er ingen dansk embedsmand, der har
givet bekymringerne en positiv kommentar. Kineserne vidste godt, at man i Dan-
mark ikke kunne gøre noget ved det. At tabe ansigt betyder noget i forbindelse med
almindelig hølighed. Det prøver man altid at overholde, når man er sammen med
nogen fra udlandet. Den gamle betydning af at tabe ansigt er lidt anakronistisk. Den
er i denne sag bragt frem af laverestående embedsfolk fra Kinas ambassade med
henvisningen til stenkast i London. Ambassaden har ikke været inde i ”tabe-ansigt”-
diskussionen. PET har måske i trusselsvurderingen ikke helt været opmærksom på,
hvorfra oplysningerne kom, og hvilken vægt de derfor skulle tillægges.
Ahørte syntes, det var trist, som politiet havde ageret under besøget. Det var ganske
små demonstrationer. Ahørte troede slet ikke, at den kinesiske præsident har væ-
ret opmærksom på dem i det meget tætte og travle program. Det var demonstran-
ter, der havde et helt legitimt budskab, og de ik ikke lov at ytre sig. Ahørte vidste
ikke, hvorfor politiet har ageret, som de gjorde. Mails med omtale af kinesernes be-
kymringer gik til Udenrigsministeriet og Statsministeriet, men ikke til andre. Om
mails’ene er blevet videresendt, er ikke ambassadens anliggende. Ahørte havde ikke
indsigt i, om Protokollen har videregivet mails til PET. Ahørte kunne derfor ikke
forklare, hvorfor politiet agerede, som det skete.
Hvis ahørte skulle have skrevet noget i dag, ville han skrive, som Martin Bille Her-
mann skrev i sin mail af 14. juni 2012 vedrørende Villy Søvndal-plakaterne og Ra-
dio 24syv. Den mail udtrykker klart, hvad spillet er mellem kineserne og danskerne.
2013:
Ambassaden hjalp Udenrigsministeriet med at forstå, hvem den kinesiske formand
Yu Zhangzheng var og hans rolle i den kinesiske struktur, hvor han var en af de syv
vigtige, som medlem af Politbureauets stående udvalg.
1678
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte og ambassaden blev ikke orienteret om samtalen mellem Nis Lauge Gellert
og souschefen på den kinesiske ambassade den 31. maj 2013, og han havde ikke set
mailen med referat. Ahørte erindrede ikke at have hørt om nogen kinesisk bekym-
ring i 2013. I givet fald ville man i Udenrigsministeriet og på ambassaden have truk-
ket lige så meget på skuldrene som andre gange. Ahørte havde ingen bemærkning
til Nis Lauge Gellerts afsluttende bemærkning om, at
”De gode erfaringer fra det ki-
nesiske statsbesøg sidste år tilsagde, at det ville være muligt at afvikle besøget til alles
tilfredshed”.
Ahørte forstod ikke bemærkningen.
Ahørte var i Danmark under besøget. Normalt ville en dansk ambassadør ikke kun-
ne komme i så tæt kontakt med et medlem af Politbureauets stående udvalg, som
besøget gav mulighed for.
Ambassaden havde næppe deltaget i videokonferencer, og det havde ahørte heller
ikke. Besøget var ikke så vigtigt for ambassaden, der derfor ikke deltog i forbereden-
de møder med andre myndigheder, hvor Folketingets formand var vært.
Ahørte blev ikke inddraget i udarbejdelse af Udenrigsministeriets bidrag til Retsud-
valgets spørgsmål 922 og BL.
2014:
Ambassadens rolle var at hjælpe Udenrigsministeriet med at forstå, hvem Liu Yuns-
hen var. Ahørte og ambassaden deltog ikke i tilrettelæggelsen, heller ikke omkring
den sikkerhedsmæssige afvikling af besøget.
Mødet afsluttet kl. 11:30.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1679
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 30
PROTOKOL
Den 16. december 2016 kl. 12:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Tue Krarup-Pedersen
var mødt med bisidder advokat Allan Steen Lynge.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Birgitte Skjødt, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn
Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon
Lauritzen, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels
Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Rasmus Anberg, advokat Søren
Juul og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Kåre Pihlmann var mødt ved advokat Søren Eriksen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Tue Krarup-Pedersen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Tue Krarup-Pedersen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 ansat i Statsministeriet som konsulent. Han var udlånt fra Uden-
rigsministeriet i perioden fra 2009 til 4. juni 2013, hvor han vendte tilbage til Uden-
rigsministeriet og blev souschef ved ambassaden i Paris.
1680
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte modtog mailen af 11. oktober 2011 fra Søren Jacobsen og Friis Arne Peter-
sen, ambassaden i Beijing, fordi han var Statsministeriets ansvarlige for blandt an-
det Kina. I Statsministeriet blev mailen sat ind i en kontekst, som var det strategiske
partnerskab, der i 2008 var indgået med Kina. Udviklingen af de bilaterale relationer
var i fokus eter indgåelsen af det strategiske partnerskab såvel for den regering, der
kom til i 2011, som for den tidligere regering. Ahørte kunne ikke se, at Kina skulle
have grundlag for at formode, at den nye regering ville føre en anden politik over-
for Kina, og det gav i Statsministeriet ikke anledning til overvejelser, at udenrigsmi-
nisteren kom fra SF og tidligere havde udtalt sig mod den oicielle politik overfor
Kina. Måske var det Dalai Lamas besøg i 2009, der var årsag til, at kineserne gerne
ville være helt sikre på, at den nye regering overholdt ét Kina politikken, men skif-
tende regeringer har bekrætet Danmarks ét Kina politik, og Kina ville næppe have
sendt deres præsident i 2012, hvis ikke landenes indbyrdes forhold var godt. Kina og
Danmark havde også dengang et godt forhold, og hverken udenrigsministerens be-
søg i 2011 eller præsidentens besøg i 2012 skete for at teste dette.
Ahørte kunne ikke huske, hvem der i Statsministeriet modtog mailen af 8. maj 2012
fra Nis Lauge Gellert med oplysning om, at Hu Jintao ville komme på statsbesøg.
Den er formentlig videresendt til Lisbet Zilmer-Johns og ahørte, men han erindre-
de ikke at have modtaget mailen. Ahørte refererede til Lisbet Zilmer-Johns, der var
kontorchef. Hendes overordnede var departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen,
som refererede til departementschefen. Bemærkningen fra ambassadøren om sik-
kerhedsmæssige spørgsmål gav ikke ahørte anledning til overvejelser. Han huskede
ikke, om der var drøtelser i Statsministeriet i anledning af mailen.
Ahørte havde ingen erindring om at have deltaget i en videokonference den 9. maj
2012. Mødet fremgår ikke af hans kalender. Han vidste ikke, om Lisbet Zilmer-Johns
deltog. Han erindrede ikke, at man i Statsministeriet blev orienteret om, hvad der
blev drøtet på mødet. Ahørte erindrede ikke at have modtaget et referat.
Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen, hvori han omtaler, at status, pre-
stige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere, oplyste af-
hørte, at han læste det som om, at det lå i statsbesøgets natur, at præsidenten skulle
behandles så godt som overhovedet muligt. Det var for kineserne vigtigt at blive be-
handlet på lige niveau med statsbesøg fra andre store lande som f. eks. USA. Ahørte
huskede ikke at have adskilt status, prestige og ansigt, da han læste mailen. Ahørte
havde ikke noget andet kendskab til vendingen ”ansigt” end det at blive behandlet
så int og godt som muligt. Det passer med kinesernes egen selvforståelse som stor-
magt. Ahørte gjorde sig ikke dengang tanker om, hvorvidt der lå i formuleringen,
at kineserne ikke skulle ”tabe ansigt”. Ahørte huskede ikke, om formuleringen blev
drøtet i Statsministeriet.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1681
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte blev ikke bedt om at indhente en mening fra PET og politiet i forlængelse af
Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012, sendt cc. til blandt andre ahørte og Lisbet
Zilmer-Johns, hvoreter
”… vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerheds-
mæssige hensyn som ligger bag kinesernes ønske.”.
Han havde ingen konkret erfaring
med, hvem der i Udenrigsministeriet kunne indhente meninger fra PET og politiet.
Han ville ikke kunne pege på en person, som ville tage sig af sådan en generelt med-
delt besked fra departementschefen. Måske kunne det være en opgave, som perso-
ner i ASI-kontoret eller i Protokollen, der stod for besøgets praktiske tilrettelæggelse,
tog sig af. Ahørte havde ikke kendskab til, om det kunne være Protokollens opgave.
Ahørte erindrede at have modtaget mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing
med referat af en samtale samme dag mellem Friis Arne Petersen og generaldirektø-
ren for Europaafdelingen i det kinesiske udenrigsministerium Liu Haiyng. Ambas-
saden må svare på, hvorfor den er sendt direkte fra ambassaden til Statsministeri-
et og ikke til Statsministeriet gennem Udenrigsministeriet. Ahørte vidste ikke, om
Zhang Kunsheng kom til Danmark eller hvornår. Han kunne se i sin kalender, at der
var berammet et møde vedrørende statsbesøget den 11. maj 2012 kl. 15.15, men han
vidste ikke, om det var et møde med Zhang Kunsheng. Mødet står som alyst, men
han huskede ikke, om og i givet fald hvorfor mødet blev alyst.
Han kunne ikke huske, hvordan der skete viderebringelse til den danske regering af
det kinesiske syn på forberedelse og gennemførelse af statsbesøget, som Friis Arne
Petersen ifølge mailen gav tilsagn om i mødet. Ahørte opfattede selve afsendelsen
af mailen som en viderebringelse. Ahørte havde ikke noget med sikkerhed at gøre,
og ahørte relekterede ikke dengang over mailen. Spørgsmål om logistik og proto-
kol lå udenfor Statsministeriets ansvarsområde under besøget. Ahørte og Lisbet Zil-
mer-Johns havde samme arbejdsområder under besøget.
Ahørte havde ifølge sin kalender deltaget i en videokonference den 14. maj 2012.
Ifølge kalenderen blev mødet aholdt i Det Gule Palæ. Han kunne ikke huske, hvem
der deltog, men Hofet og Udenrigsministeriet var til stede. Han erindrede ikke, om
Lisbet Zilmer-Johns deltog, og heller ikke, hvad der blev drøtet. Ahørte havde in-
gen erindring om, at PET deltog. Foreholdt KF 0764s forklaring om deltagelse i en
videokonference erindrede ahørte ikke at have deltaget i en videokonference, hvor
PET var til stede. Ahørte har ikke i forbindelse med besøget hat kontakt til nogen
i PET. Videokonferencen den 14. maj 2012 var muligvis det møde, der fremgår af
skærmdump fra Jette Nordams kalender, ifølge hvilken der var bestilt forplejning til
14 personer.
1682
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0229.png
Bilag 1-18
Ahørte erindrede ikke at have deltaget i mødet den 21. maj 2012 mellem blandt an-
dre departementschef Claus Grube og den kinesiske viceudenrigsminister Song Tao,
og mødet fremgår ikke af ahørtes kalender.
Om referatet fra mødet med Song Tao, som med mailen af 22. maj 2012 blev sendt
fra Nis Lauge Gellert til en række medarbejdere i Udenrigsministeriet, ambassaden
i Beijing og Statsministeriet, herunder blandt andre ahørte, oplyste ahørte, at han
ikke gjorde sig overvejelser om, hvilke forstyrrelser kineserne ønskede undgået. Af-
hørte havde ingen viden om, hvorvidt andre i Statsministeriet gjorde sig sådanne
overvejelser. Der var ikke noget i referatet, der eter ahørtes opfattelse var adresseret
til Statsministeriet. Det var i hvert fald ikke ahørtes bord. Ahørte havde ikke kend-
skab til, om medarbejdere i Statsministeriet eller i Udenrigsministeriet har kontak-
tet Justitsministeriet.
Ahørte deltog i begge fortropsmøder den 23. og 25. maj 2012.
Mødet 23. maj 2012 blev aholdt kl. 14-15. Fra Statsministeriet deltog daværende mi-
nistersekretær i Statsministeriet Peter Lehmann Nielsen i ét af møderne, formentlig
det første. Fra Udenrigsministeriet deltog Protokollen og ASI-kontoret. Der var over
50 personer til stede, heraf måske 2/3 kinesere. Foreholdt at mødeindkaldelsen også
er sendt til [email protected], huskede ahørte ikke, om PET deltog. Det var et stort og for-
melt møde, og det var stort set kun Hofmarskallen, der talte.
Mødet den 25. maj 2012 blev aholdt kl. 16-17.30. Ahørte deltog også i det mindre
formøde til fortropsmødet. Han huskede ikke dagsordenen til formødet, men det
har sikkert været en status for besøget. Han erindrede ikke, hvad der blev drøtet på
selve fortropsmødet den 25. maj 2012. Ahørte tog ikke notater, i hvert fald ikke no-
gen, der blev lagt på akterne, hvilket kan være udtryk for, at der ikke fremkom op-
lysninger, der var relevante for ahørte og Statsministeriet. Ellers ville notater være
blevet akteret af ahørte. Ahørte kan også have viderebragt informationer fra mødet
mundtligt til sin chef. Der var travlt. Der var kun kort tid til forberedelserne, og for-
tropsmødet fandt sted samtidig med planlægningen af Hillary Clintons besøg og et
besøg fra Syrien. Blandt andet derfor koncentrerede ahørte sig kun om det, der var
operativt for ham.
Ahørte deltog i middagen på Nimb den 25. maj 2012 kl. 18, der var et arbejdsrela-
teret socialt arrangement med deltagelse af en lidt mindre gruppe end den 23. maj
2012, men det var stadig en stor gruppe.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1683
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var ikke på arbejde 4. juni 2012 og huskede ikke at have deltaget i et frokost-
møde den dag. Ahørte vidste ikke, om Statsministeriet var repræsenteret på dette
møde.
Ahørte erindrede ikke, om mailen af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt
andre Claus Grube, Udenrigsministeriet, ambassaden i Beijing, ahørte og Lisbet
Zilmer-Johns med referat af et møde samme dag med souschef Gu Hui og 3. am-
bassadesekretær Mia Zou fra ambassaden gav anledning til overvejelser i Statsmini-
steriet om, hvordan man kunne tilgodese kinesernes ønske om værdig behandling.
For ahørte var det citerede om kinesernes bekymringer overfor fornærmende ma-
nifestationer ikke operativt. I samme mail var der andet, der var vigtigt for ahørte,
herunder de bilaterale ataler, og det var dette, ahørte forholdt sig til. Ahørte gjorde
sig således ikke overvejelser om, hvordan man kunne skærme præsidenten for ma-
nifestationer. Denne del af mailen var, som ahørte huskede det, ikke adresseret til
Statsministeriet.
Ahørte var ikke inddraget i spørgsmål omkring Kinas ønske om jernelse af 25 Villy
Søvndal-plakater. Han modtog mailen fra Martin Bille Hermann, men den gav ikke
ahørte anledning til at foretage sig noget.
Ahørte huskede ikke, om de mails, som han og Lisbet Zilmer-Johns modtog fra
Udenrigsministeriet og ambassaden i Beijing, blev videresendt til departementsche-
fen eller departementsråden. Det ville være mest naturligt, at de i givet fald blev vi-
deresendt af kontorchefen og ikke af ahørte. Med hensyn til det anførte om kineser-
nes bekymringer, der ikke vedrørte ahørtes felt, overvejede ahørte ikke, om dette
skulle gives videre til departementschefen eller departementsråden. Ahørte vidste
ikke, om Lisbet Zilmer-Johns har givet noget videre opad i Statsministeriet.
Mødet den 1. juni 2012 i M2, Udenrigsministeriet fremgår af ahørtes kalender. Det
blev aholdt kl. 9-10. Han huskede ikke, hvem der deltog, og det fremgår ikke af hans
kalender. Mailen med indkaldelse til mødet er sendt af Louise Bruun fra Hofet,
men ahørte kunne ikke se, hvem den i øvrigt er sendt til. Han huskede ikke, hvad
der blev drøtet, og heller ikke, om der blev udarbejdet skritligt referat, eller om han
selv tog notater.
Statsministeriet var ikke inddraget i tilblivelsen af udkastet til beredskabet til mødet
i Udenrigspolitisk Nævn. Ahørte havde ikke set det før.
Om Statsministeriets bidrag til besvarelse af REU spørgsmål nr. 863 i april 2014 oply-
ste ahørte, at han blev kontaktet af sin eterfølger i Statsministeriet og svarede hen-
1684
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
de, at han ikke havde bedt Københavns Politi om at skærme præsidenten for demon-
stranter og tibetanske lag.
Ahørte huskede ikke at have set PETs trusselsvurdering. Forevist den interne og den
eksterne trusselsvurdering, sagde indholdet ikke umiddelbart ahørte noget. Ahør-
te vidste ikke, hvordan formuleringen ”tabe ansigt” i den eksterne trusselsvurdering
er blevet til og heller ikke, hvordan det kunne inde vej til en trusselsvurdering, der
blev sendt til Københavns Politi.
Ahørte erindrede ikke, at det eter besøget blev drøtet i Statsministeriet om, man
kunne have gjort noget anderledes. Flere kolleger, blandt andre ahørte selv, var
overraskede over, hvad der var sket. Ahørte huskede ikke at have gjort sig nærmere
overvejelser om, hvorvidt der kunne indes en forklaring på politiets måde at agere
på i de mails, han modtog i forberedelsesfasen.
2013:
Ahørte deltog i Statsministerens møde med parlamentsformanden den 6. juni 2013.
Ahørte eller hans kollega har givet været i dialog med Udenrigsministeriet om, hvil-
ke budskaber der skulle bringes på banen, men han huskede det ikke. Han huskede
heller ikke at havde deltaget i forberedelsen af besøget.
Ahørte erindrede ikke mailen af 5. juni 2013 fra Nis Lauge Gellert til Michael Star-
bæk Christensen m.l. vedrørende ændring af pressearrangementer og heller ikke at
have været inddraget i pressearrangementer.
Ahørte havde ikke hat dialog med medarbejdere fra PET omkring besøget i 2013.
Ahørte erindrede ikke at være blevet gjort bekendt med henvendelsen til statsmini-
steren fra Min Liu på vegne Falun Gong i mail af 24. juni 2013.
Mødet afsluttet kl. 13:40.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1685
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 31
PROTOKOL
Den 16. december 2016 kl. 13:55 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets loka-
ler på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Lars Bo Larsen
var mødt med bisidder advokat Rasmus Anberg.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Birgitte Skjødt, advokat Bjar-
ke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, ad-
vokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat
John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja Wær-
ness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Søren
Juul og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Kåre Pihlmann var mødt ved advokat Søren Eriksen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokat Jakob S. Hedegaard.
Lars Bo Larsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Lars Bo Larsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
Ahørte forklarede, at han i foråret 2012 var ansat som koordinator af EU’s udenrigs-
politik. Han var på det tidspunkt fuldt optaget af EU-formandskabet. Han tiltrådte
ved ambassaden i Beijing som aløser for souschef Søren Jakobsen den1. august 2013
og var ikke involveret i forberedelsen af statsbesøget 2012.
1686
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om ahørtes mail af 6. marts 2014 med forslag til besvarelse af en journalists henven-
delse, hvori der henvises til Friis Arne Petersens indberetning af 10. maj 2012 oplyste
ahørte, at spørgsmålene fra journalisten drejede sig om noget, der var foregået i Kø-
benhavn. Det lå derfor udenfor ambassadens område, og det var hovedpointen med
hans svar at sige til kollegerne i København, at de kunne svare journalisten bedre fra
København, end de kunne fra ambassaden i Beijing. Ahørte kunne huske, at han
talte med Mads Kjeldsen om, hvad der skulle forstås ved ”ansigt”, men han erindrede
ikke at have drøtet det med Friis Arne Petersen, som vist var bortrejst på det tids-
punkt. Det ville dog have været naturligt at kontakte ham, evt. pr. mail, men ahørte
erindrede ikke at have gjort det.
Det, der står, i Friis Arne Petersens indberetning af 10. maj 2012, er, at kineserne
skulle behandles på en in og ordentlig måde. Det relaterer sig til protokollen og
Danmarks rolle som vært. Det handlede ikke om sikkerhed. ”Ansigt” er et meget
vagt udtryk, som det er svært at sætte ord på, men det handler mest om banal høf-
lighed og værtskab. Det drejede sig bare om, at kineserne skulle føle sig velkomne i
Danmark. Ahørte kunne ikke se, at Friis Arne Petersens mail vedrørte, at kineser-
ne ikke måtte fornærmes. Ahørte deltog ikke i forløbet op til besøget i 2012, og han
havde ikke set mailene med gengivelse af kinesernes bekymringer. Ahørtes redegø-
relse skete alene på baggrund af ordlyden af Friis Arne Petersens mail. Ahørte hav-
de eterfølgende set Friis Arne Petersens mail om mødet med Liu den 11. maj 2012,
men næppe på dette tidspunkt i 2014. Ahørte ville dog ikke udelukke det. Det ville
være naturligt for ahørte at sende sin mail i udkast til Friis Arne Petersen eller tale
med ham om den inden afsendelsen, men han huskede ikke at have fået kommenta-
rer fra Friis Arne Petersen.
Når ahørte i sin mail bemærkede, at ambassaden ikke anbefalede, at journalisten
burde have fået aktindsigt i det skete omfang, har det nok drejet sig om den gene-
relle debat om forholdet til fremmede magter, hvor ambassaderne generelt vurderer
åbenheden omkring disse drøtelser og i den forbindelse føler en vis pligt overfor
Kina som værtsland. Ahørte huskede ikke den konkrete sag om aktindsigt
Om bidraget til Retsudvalgets spørgsmål 862 og 863 i april-maj 2014 oplyste ahør-
te, at Mads Kjeldsen og en arkivmedarbejder havde ansvaret for, at de relevante ak-
ter blev gennemgået. Ahørte spurgte først Mads Kjeldsen, om der forelå notater.
Han svarede benægtende. Dereter blev alle relevante akter og mails gennemgået.
Det eneste, der omtalte PET, var mailen af 10. maj 2012, vedhætet mailen af 5. maj
2014. Alle akter, elektroniske breve og private mails blev gennemgået, men man
fandt ikke noget. Man interviewede også de medarbejdere, der havde hat med sa-
gen at gøre.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1687
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2013:
Ahørte deltog ikke i planlægningen af dette besøg og har ikke medvirket til afgivelse
af svar til Folketingets Retsudvalg.
2014:
Ambassaden havde et stort indgående besøg på samme tid, og ahørte var kun ind-
draget i forberedelserne til det kinesiske besøg i Danmark i begrænset omfang. Af-
hørtes indsats bestod i, at han drøtede med Friis Arne Petersen og Mads Kjeldsen,
hvem der skulle udpeges som inviterende part, og hvilke møder der skulle sættes op.
Ahørte erindrede ikke, at han vedrørende dette besøg har været i dialog med danske
myndigheder i nogen anden anledning.
Mødet afsluttet kl. 14:10
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1688
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 32
PROTOKOL
Den 5. januar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Ulrik Vestergaard Knudsen
var mødt med bisidder advokat Anders Valenti-
ner-Branth.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Arvid
Andersen, advokat Birgitte Skjødt, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Pe-
tersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat
Henrik Garlik, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Kåre Pihl-
mann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter
Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Lassen, advokat Søren Juul og advo-
kat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Ulrik Vestergaard Knudsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium,
kopi af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et over-
ordnet ahøringstema med bilag.
Ulrik Vestergaard Knudsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 og indtil 1. april 2013 de facto udlånt fra Udenrigsministeriet og
ansat som departementsråd i Statsministeriet. Fra 1. april til 1. august 2013 var han
ansat i en privat virksomhed, hvoreter han den 1. august 2013 blev udnævnt til de-
partementschef i Udenrigsministeriet.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1689
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Som departementsråd i Statsministeriet refererede ahørte til departementschefen
og statsministeren.
Ved statsbesøg er Dronningen den direkte mod- eller medpart til gæsten. Hofet er
vært. Udenrigsministeriet tager sig af alt det, det hører under protokollen, mens po-
litiet og Justitsministeriet tager sig af det, der angår det sikkerhedsmæssige. Statsmi-
nisteriets opgave begrænser sig i al væsentlighed til substansen af den samtale, der
skal holdes med statsministeren. Statsministeriet har hverken med sikkerheden eller
protokolmæssige spørgsmål at gøre. Ahørte havde ikke drøtet besøget med politiet,
PET eller Justitsministeriet, men nok med Udenrigsministeriet, dog ikke hvad angår
sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Om mailen af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing forklarede ahørte, at den nye
regering både i Folketinget og i pressen havde redegjort for holdningen til den hid-
tidige politik overfor Kina. Verbalnoten fra 2009 var en milepæl, og fra da af havde
den danske politik overfor Kina ligget nogenlunde fast og hat bred opbakning i Fol-
ketinget hen over midten. Verbalnoten var en forudsætning for, at det bilaterale for-
hold kunne komme op i gear og få den volumen, det ik. Mailens omtale af ”at få be-
krætet den danske regerings præcise politik” tolker ahørte sådan, at det på grund af
regeringsskitet lå kineserne på sinde at få bekrætet, at den danske regerings hold-
ning var uændret i forhold til verbalnoten.
Indholdet af verbalnoten fra 2009 blev forhandlet med kineserne af Udenrigsmini-
steriet. Statsministeriet var med på sidelinjen. Udenrigsministeren havde på forhånd
sikret sig et politisk lertal for indholdet i Udenrigspolitisk Nævn, der er et rådgiven-
de og ikke besluttende organ. Ahørte var i 2009 som politisk direktør i Udenrigs-
ministeriet involveret i at få kontakten med kineserne på rette spor, men var ikke
direkte involveret i udarbejdelsen af verbalnoten. Verbalnoten var forudsætningen
for at udvikle det fremtidige samarbejde eter, at der – set med kinesernes øjne – var
opstået en krise ved Dalais Lamas besøg i 2009.
Ahørte kunne se, at Statsministeriet har modtaget Nis Lauge Gellerts mail af 8. maj
2012 i kopi. Det er ved større statsbesøg normalt, at Statsministeriet orienteres me-
get hurtigt. Orientering kommer typisk fra vedkommende lands ambassade, ote via
Udenrigsministeriet. Ahørte blev orienteret mundtligt af Lisbet Zilmer-Johns om
besøget. Hvis Statsministeriet har været orienteret om besøget før mailen, har det
været kort før, mailen blev modtaget. Det er tidligst sket samme dag. Alle har fået
orienteringen inden for få timer eter, at besøget er endeligt atalt. Det er en meget
stor ting for en ambassade, når et lille land som Danmark får så stort besøg. Ahør-
te deltog ikke i samtalen med Li den 8. maj 2012. Hvis Statsministeriet har deltaget,
har det formentlig været ved Tue Krarup Pedersen eller måske Lisbet Zilmer-Johns.
1690
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte sørgede generelt for, at ahørte og hans medarbejdere havde løbende, direk-
te kontakt med alle ambassader, men det er at gå for langt at sige, at der var direkte,
løbende kontakt med Kinas ambassade om statsbesøget. Når der havde været kon-
takter til ambassaden, orienterede Statsministeriet og Udenrigsministeriet hinan-
den, hvis der var noget nyt.
Ahørte var ikke i kontakt med andre lande om tilsvarende kinesiske besøg, men han
orienterede sig om, hvad der var sket gennem mediedækningen, og han havde også
hørt om, at der havde været forstyrrelser. Det gjorde man sig imidlertid ikke opera-
tivt overvejelser om i Statsministeriet.
Ahørte deltog senere under forberedelsen i et møde med den kinesiske ambassadør
om indholdet af samtalen mellem statsministeren og Kinas præsident på ahørtes
kontor. På vej ud fra mødet nævnte ambassadøren sin bekymring for demonstratio-
ner. Ahørte og Lisbet Zilmer-Johns henviste ambassadøren til at rette henvendelse
til det danske politi, som var den relevante myndighed.
Der var vist kun tre deltagere i mødet med ambassadøren, men ahørte er ikke sik-
ker. Ambassadøren kan have hat en person med. Da ambassadøren på vej ud af mø-
det nævnte sin bekymring for demonstrationer, gav ahørte både med det, han sag-
de, og med sit kropssprog udtryk for, at det ikke var noget, der var et anliggende for
ahørte. Ambassadøren var meget aktiv i alle kredse for at få fremmet synspunktet,
også i en sådan situation, hvor han slet ikke burde nævne det. Det var et spørgsmål,
der henhørte under politiet. Ahørte så det ikke som et spørgsmål om grundloven
og frihedsrettigheder.
Mailen af 8. maj 2012 gav ikke i Statsministeriet anledning til overvejelser omkring
sikkerhed og værdighed. Disse opgaver lå hos Udenrigsministeriet, Hofet og PET.
Man vidste desuden fra tidligere statsbesøg, at kineserne altid har fokus på disse
spørgsmål.
Ahørte deltog hverken i videokonferencen den 9. maj 2012 eller i andre videokonfe-
rencer. Ahørte turde ikke sige, om Tue Krarup Pedersen eller andre fra Statsministe-
riet har deltaget i videokonferencer. Ahørte ville kun have hørt om det, hvis der blev
drøtet noget af betydning for substansen af statsministerens samtale med præsiden-
ten. Ahørte havde aldrig hørt om, at sådanne videokonferencer båndes.
Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen, hvori det omtales, at status, prestige
og ansigt spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske leder, forklarede ahørte,
at Kina var ved at blive en supermagt. Ambassadøren i Beijing har sikkert blot øn-
sket at præcisere, at kineserne gik højt op i de nævnte ting. Ambassadøren må være
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1691
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
den nærmeste til at redegøre for, hvad der menes med ”ansigt”. Ahørte opfattede
det anførte som, at det var vigtigt for kineserne, at deres præsident blev behandlet
mindst lige så godt som statsoverhoveder fra andre stormagter. Ahørte læser det
ikke som, at kineserne skulle behandles anderledes end andre.
Ahørte havde givet læst Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012, cc. blandt andre
Hofet og ahørte, om at
”vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerheds-
mæssige hensyn som ligger bag kinesernes ønske”,
og forstår det eter sin ordlyd. Af-
hørte kan ikke bedre end ambassadøren, redegøre for hvilke ønsker, Claus Grube
hentyder til. Ahørte havde ikke drøtet mailen eller sikkerhedsspørgsmål med Claus
Grube eller andre i Udenrigsministeriet. Ahørte havde heller ikke i forbindelse med
mailen hat nogen kontakt med PET, politi eller Justitsministeriet.
Ahørte havde ikke deltaget i et møde med Zhan Kunsheng. Om mailen af 11. maj
2012 fra ambassaden i Beijing til blandt andre Udenrigsministeriet, Statsministeriet,
Hofet og Claus Grube, med referat af en samtale, som ambassadør Friis Arne Peter-
sen havde samme dag med generaldirektøren for Europaafdelingen i det kinesiske
udenrigsministerium, Liu Haiyng, og hvoraf det blandt andet fremgår:
” … at assiste-
rende udenrigsminister og generaldirektør for protokollen, Mr. Zhang Kunsheng, d.d.
ville rejse til Danmark på et forberedende besøg for statsbesøget,”
oplyste ahørte, at en
viderebringelse kan ske ved selve mailen, hvis den er stilet direkte til vedkommen-
de myndighed. Det kunne være en anmodning til Statsministeriet om at følge op,
hvis den var stilet direkte til Statsministeriet, men her var Statsministeriet blot cc. på
mailen, og derfor var det ikke Statsministeriets opgave at følge op. Det er ren rutine
i forberedelserne til et sådan besøg.
Ahørte vidste ikke, om Statsministeriet var repræsenteret på formødet i Chr. VII’s
Palæ den 11. maj 2012. Det kunne Statsministeriet have været, hvis der skulle drøtes
noget, der berørte noget, som Statsministeriet var ansvarlig for. I så fald havde det
været mest nærliggende, at Tue Krarup Pedersen deltog. Det lå langt udenfor ahør-
tes område.
Ahørte ville tro, at han har læst mailen af 20. maj 2012 fra Nis Lauge Gellert til Claus
Grube, da den også vedrører substansen af statsministerens samtale. Ahørte vidste
det ikke, men han troede ikke, at Statsministeriet deltog i mødet med Song Tao den
21. maj 2012. Ahørte deltog ikke selv.
Om referat af mødet i mail af 22. maj 2012 som er sendt til blandt andre Statsministe-
riet og Tue Krarup Pedersen, forklarede ahørte, at han ikke vidste, om viceudenrigs-
ministerens omtale af ”disruptions” og megafoner gav anledning til diskussioner i
Statsministeriet. Det var et spørgsmål om demonstrationer og sikkerhed, som Stats-
1692
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ministeriet slet ikke gik ind i. Det blev håndteret af andre myndigheder, og det var
de i Statsministeriet helt trygge ved, også ved at håndteringen fuldt ud skete inden
for lovens rammer. Når Claus Grube svarede Song Tao, at han havde været i kontakt
med relevante myndigheder, vidste ahørte ikke, om der i denne anledning havde
været nogen henvendelse til Statsministeriet. Hvis Udenrigsministeriet ville vide-
rebringe Song Taos ønsker, kunne en sådan viderebringelse eter ahørtes opfattel-
se ske ved henvisning til forberedelsesgrupper, ved mails eller ved telefonkontakter.
Ahørte vidste ikke, om det er sket, og han havde ikke talt med Claus Grube om det.
Når mailen er sendt til [email protected], ville de i almindelig fordeling sende den vide-
re til område 1 som det relevante område. Mailen var også stilet til Tue Krarup Pe-
dersen, og han har formentlig videresendt mailen til ahørte og Lisbet Zilmer-Johns.
Det relevante indhold blev brugt til forberedelsen af indholdet af samtalen mellem
statsministeren og præsidenten. Eter ahørtes erindring gav referatet af de sikker-
hedsmæssige spørgsmål ikke anledning til nogen sagsbehandling i Statsministeri-
et. Ahørte erindrede ikke at havde drøtet mailen med departementschef Christian
Kettel-homsen.
Ahørte vidste ikke, om Tue Krarup Pedersen deltog i fortropsmødet den 23. maj
2012 kl. 14.00. Hvis der er udarbejdet referat, er det ikke udarbejdet af repræsentan-
ter fra Statsministeriet. Det vil typisk være den myndighed, der sidder for borden-
den, der er ansvarlig for et sådan referat. Medarbejdere fra Statsministeriet kan have
taget notater, hvis det skete noget interessant. Relevante informationer kunne dog
også videregives mundtligt.
Ahørte deltog ikke i møder med den kinesiske fortrop i perioden 21.-27. maj 2012.
Ahørte vidste ikke, om andre fra Statsministeriet deltog i disse møder. Ahørte følte
sig tryg ved, at han ik den for ham relevante information af sine medarbejdere. For-
målet med besøget var blandt andet de ataler, der skulle indgås. Det var for Statsmi-
nisteriet vigtigt, at denne del af besøget gik godt. Et af de mange tal, der blev nævnt
som potentialet i atalerne, og som står tilbage i hans erindring, var 20 mia. kr. Af-
hørte huskede ikke, hvor dette tal kom fra. Et statsbesøg er en af de bedste måder at
fremme sådanne ataler på.
I Statsministeriet var det vigtigt, at besøget gik godt, men selvfølgelig var det forud-
sat, at alt foregik indenfor lovens rammer. På dette tidspunkt inden besøget var der
eter ahørtes opfattelse ingen, der kunne forestille sig, at man ikke ville agere in-
denfor lovens rammer. I Statsministeriet drøtede man derfor heller ikke, hvor langt
man kunne gå indenfor for loven for at iagttage den fornødne værdighed for de ki-
nesiske gæster.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1693
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Danmarks havde økonomiske interesser i, at besøget blev en succes, herunder at be-
søget forløb værdigt. I Statsministeriet lå det dog klart, at spørgsmål som sikkerhed
og den kinesiske bekymring for demonstrationer ikke var omfattet af Statsministe-
riets arbejdsområde. Håndteringen af disse spørgsmål foregik i hele forberedelses-
forløbet. Det var noget, politiet skulle tage sig af. Ahørte hætede sig da også ved, at
kineserne eter referatet i mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt andre
Claus Grube, ambassaden i Beijing, Tue Krarup Pedersen og Lisbet Zilmer-Johns
selv gav udtryk for, at det skulle være inden for lovens ramme. Ahørte erindrede
ikke at have drøtet de sikkerhedsmæssige spørgsmål, der blev anført i mailen af 12.
juni 2012, med departementschef Christian Kettel-homsen.
Ahørte deltog ikke i mødet den 1. juni 2012 i M2, Udenrigsministeriet og vidste
ikke, om der deltog andre fra Statsministeriet.
Ahørte så ikke PETs trusselsvurderinger inden besøget. Det lå udenfor ahørtes op-
gaver. Formuleringerne i PETs anbefaling af 5. juni 2012 til Københavns Politi sag-
de ikke ahørte noget, men han ville ikke udelukke at have set anbefalingen. Det var
ikke noget, ahørte havde anledning til at agere på, og han havde derfor heller ikke
drøtet indholdet med nogen.
Under samtalen med Kinas præsident bragte statsministeren spørgsmålet om men-
neskerettigheder i Kina op. Vægtningen af, hvad der blev sagt, var af betydning, men
ahørte mente af fortrolighedshensyn ikke at kunne udtale sig om, hvilke overvejel-
ser man gjorde sig i Statsministeriet i den forbindelse.
Ahørte var enig i, at det kunne være et udenrigspolitisk anliggende, hvis der sam-
tidig med, at der blev talt om menneskerettigheder inden for, skete noget uden for,
der stred mod menneskerettighederne. Det var ahørtes klare udgangspunkt, at po-
litiet ikke fører udenrigspolitik. Politiet har ansvaret for det sikkerhedsmæssige in-
denfor lovens rammer. Politiets opgaveløsning skal være uahængig af udenrigspo-
litiske overvejelser. Ahørte havde ingen viden om, hvorfor politiet agerede, som de
gjorde, under besøget, og der var under besøget ingen sikker viden om, hvordan po-
litiet ville agere. De billeder, der kom frem, var eter ahørtes opfattelse ikke værdi-
ge for et demokrati som det danske. Det kunne få udenrigspolitiske følger. Selv ned-
sættelsen af en kommission med navnet Tibetkommissionen havde udenrigspolitisk
betydning.
Ahørte blev ikke ved sin tiltræden i Udenrigsministeriet orienteret om, hvordan be-
søgene i 2012 og 2013 var forløbet set med Udenrigsministeriets øjne, af den afgåen-
de departementschef Claus Grube. Det ville heller ikke være hensigtsmæssigt at be-
nytte tiden til at orientere om sådanne historiske sager. Selvom det, der var foregået,
1694
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ikke var uproblematisk, kunne Udenrigsministeriet eter ahørtes opfattelse hverken
dengang eller nu kritiseres for ministeriets indsats under besøgene.
Ahørte mente ikke, at han blev inddraget i besvarelsen til journalist Mads Bonde
Broberg, Jyllands-Posten, i marts 2014.
Ahørte turde ikke i dag sige, om han dengang blev gjort bekendt med Retsudvalgets
spørgsmål 862-863 af 7. april 2014. Det tvivlede han på, for det vedrørte relativt små,
faktuelle ting fra før ahørte tiltrådte som departementschef.
Om Camilla Saugstrups mail af 8. april 2014 til Protokollen, ambassaden i Beijing,
Direktionssekretariatet og Presseafdelingen med anmodning om at
”gennemgå jeres
akter mhp. at identiicere korrespondance med Københavns Politi eller PET, herunder
evt. telefonnotater, i forbindelse med planlægning af besøget (jf. de to spørgsmål). Di-
rektionssekretariatet bedes gennemgå egne akter samt hhv. direktionens og ministerse-
kretariatets akter”,
oplyste ahørte, at det er den bedste og mest grundige måde at gå
frem på, hvis man vil sikre et fyldestgørende svar til Folketinget. Det er normalt at
bede afdelingerne gennemgå alle relevante akter.
Ahørte blev ikke gjort bekendt med Annette Lassens svar den 11. april 2014, hvor
hun skrev:
”Eter gennemgang af Protokollens akter forud for – og i forbindelse med –
det kinesiske statsbesøg kan jeg oplyse, at Protokollen ikke har omtalt eller beskrevet de
i retsudvalgsspørgsmål 862 og 863 nævnte områder.”
Ahørte vidste ikke, hvorfor Justitsministeriet i svaret til Retsudvalget ikke nævner,
at Udenrigsministeriet var blevet spurgt den 7. april 2014.
Ahørte mente, at der i bidraget til svar på Retsudvalgets spørgsmål 863 svares på
det, der er spurgt om. Det er vigtigt at svare præcist og ikke mere, end man kan stå
inde for. Ahørte var ikke involveret i svaret. Svaret er blevet til på grundlag af en
gennemgang af relevante akter. Hvis der havde været en samtale mellem for eksem-
pel chefen for Udenrigsministeriets Protokol og politidirektøren for Københavns
Politi, ville det eter ahørtes opfattelse ikke falde indenfor det, der blev spurgt om.
Ahørte vidste ikke, om en sådan samtale har fundet sted, og det er i givet fald ikke
til at vide, om samtalen har handlet om det, der blev spurgt om.
Om mail af 7. maj 2014, hvor det under emne er anført:
”Forslag til svar eter mødet
med Mercan.”
oplyste ahørte, at han er næsten helt sikker på, at Mercan er identisk
med Mercan Ellen-Nielsen, der var en af ahørtes medarbejdere i Statsministeriet.
Det er ikke usædvanligt, at der holdes møder mellem Statsministeriet og Udenrigs-
ministeriet forud for afgivelse af sådanne bidrag. Det gælder om at give Folketinget
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1695
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
et fyldestgørende svar. Ahørte turde ikke spekulere om, hvad der ligger i de sikker-
hedsspørgsmål, Camilla Saugstrup nævner i samme mail. Det kan blot være en hen-
visning til de referater, der har været fremme på de forberedende møder.
2013:
Ahørte var ikke bekendt med, om Udenrigsministeriet blev hørt af Justitsministeri-
et forud for besvarelsen af Retsudvalgets samrådsspørgsmål BL den 22. august 2013.
I givet fald, og hvis der var svaret, ville det kutymemæssigt have været nævnt i Ju-
stitsministeriets svar.
2014:
Ahørte var som departementschef bekendt med, at besøget skulle inde sted. Han
var ikke inddraget i forberedelsen. Besøget var af en helt anden skala end statsbesø-
get i 2012, og kinesernes forventninger var måske også meget lavere i 2014.
Mødet afsluttet kl. 10:50.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1696
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 33
PROTOKOL
Den 5. januar 2017 kl. 11:10 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Lisbet Zilmer-Johns
var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Birgitte Skjødt, advokat Bjørn
Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Henrik Garlik, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Kåre
Pihlmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Poul Heid-
mann, advokat Steen Lassen, advokat Søren Juul og advokat Søren Lund Rasmussen
var mødt.
Lisbet Zilmer-Johns bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Lisbet Zilmer-Johns blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 kontorchef i Statsministeriet. Hun tiltrådte i 2005 og fratrådte i juli
2013 for dereter at blive ambassadør ved EU pr. 1. august 2013.
Når ahørte i sit CV oplyser, at hun er sikkerhedskoordinator i Statsministeriet, dæk-
ker det over, at ahørte havde en funktion, hvor hun bistod det danske beredskab og
var sekretær for regeringens sikkerhedsudvalg og det tilsvarende udvalg, der er på
departementschefsniveau (Embedsmandsudvalget.)
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1697
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om mail af 11. oktober 2011 til blandt andre ahørte fra Søren Jacobsen og Friis Arne
Petersen, ambassaden i Beijing, oplyste ahørte, at der i 2010 og 2011 havde været
forespørgselsdebatter i Folketinget. Et bredt lertal bekrætede Danmarks ét Ki-
na-politik. I vedtagelserne nævntes blandt andet, at man i overensstemmelse med
EUs holdning opfattede Tibet som en del af Kina. Ahørte var ikke bekendt med
Kinas primære formål med statsbesøget i Danmark. Ahørte gik på grund af folke-
tingsvedtagelserne, som blandt lertallet havde de tre partier i den nye regering, ikke
ud fra, at det var noget stort behov hos kineserne at få bekrætet den nye danske re-
gerings holdning.
Ahørte erindrede det ikke, men ville antage, at hun har modtaget mailen af 8. maj
2012 fra Nis Lauge Gellert, der er sendt til Statsministeriets hovedpostkasse. Ahør-
te refererede til Ulrik Vestergaard Knudsen og havde ansvar for sikkerheds- og for-
svarspolitik og forholdet til lande udenfor EU. Hendes ansvarsområde var politik-
kerne udenfor EU. Afdelingen havde yderligere tre medarbejdere: Tue Krarup Pe-
dersen, Mercan-Ellen Nielsen fra Udenrigsministeriet og Peter Fausing fra Forsvars-
ministeriet. Forud for mailen var der ingen sikker bekrætelse af besøget, medmin-
dre der havde været en telefonisk orientering. Det, kan man sagtens forestille sig, har
været tilfældet. I givet fald er telefonbeskeden nok givet samme dag, den 8. maj 2012.
Det i mailen nævnte om Kinas syn på sikkerheden blev, så vidt ahørte erindrede,
ikke gjort til genstand for sagsbehandling i Statsministeriet. Det er Udenrigsmini-
steriets ansvar at planlægge besøget og koordinere det med de relevante aktører, for
eksempel politi og PET, for så vidt angår sikkerhedsmæssige spørgsmål. Ahørte
drøtede ikke det anførte om sikkerhed med hverken departementschefen eller Ul-
rik Vestergaard Knudsen.
I Statsministeriet var man eter ahørtes opfattelse ikke specielt bekendt med Kinas
bekymringer forud for 2012. Der havde været en række udenlandske besøg, også
med kinesisk deltagelse, men ahørte havde ingen præcis erindring om at have hørt
Kinas synspunkter om sikkerhed i forbindelse hermed. Ahørte havde ingen foruda-
nelse om Kinas holdning til demonstrationer, men kineserne havde en forventning
om, at man blev behandlet pænt under besøget, og det var vigtigt for dem.
Ahørte havde ingen erindring om at have deltaget i en videokonference den 9. maj
2012. Mødet fremgår heller ikke af hendes kalender. Hvis nogen fra Statsministeriet
har deltaget, har det været Tue Krarup Pedersen, men ahørte vidste ikke, om dette
var tilfældet.
Ahørte havde ifølge sin kalender den 10. maj 2012 møder med protokolchefen Jette
Nordam og dereter med kontorchefen fra Udenrigsministeriets ASI-kontor, Martin
1698
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Bille Hermann. Hun havde også et møde den 23. maj 2012 med Annette Lassen, Pro-
tokollen, og Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriets ASI-kontor. Ahørte hav-
de ingen speciik erindring om, hvad der blev talt om på møderne, men det har nok
været det substansmæssige, pressehåndtering, det rent praktiske omkring statsmini-
sterens møde med præsidenten med deltagelse af mange ressortministre, koreograi
ved den eterfølgende frokost og lignende.
Ahørte havde ingen erindring om, at hun særligt relekterede over bemærkningen
i mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen, om at
” status, prestige, ”ansigt” spil-
ler en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi kender det i vesten. Det er
meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et klart indtryk gennem program,
protokol og form at de bliver behandlet så int og godt som nogen anden gæst på dette
niveau.”
Statsministeriet gik ind til besøget med den opfattelse, at kinesernes hold-
ning fyldte. F.eks. var præsidenten ledsaget af mange ministre under samtalen med
statsministeren. Det var vigtigt at matche dette. Det var sådanne ting, der i Statsmi-
nisteriet blev lagt vægt på.
Om Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012, cc. blandt andre ahørte, hvoreter ”vi
bør have en mening fra PET og politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som ligger bag
kinesernes ønske”,
oplyste ahørte, at hun ikke huskede, at Statsministeriet skulle re-
agere på kinesernes ønske. Ahørte mente, at det, Claus Grube hentydede til, var ki-
nesernes ønske om, at besøget først skulle ofentliggøres én uge før, det skulle inde
sted.
Ahørte havde ingen erindring om at have deltaget i et møde med Zhang Kunsheng.
Hun vidste ikke, om andre i Statsministeriet havde møde med ham, eller om han
overhovedet kom til Danmark.
Ahørte mente, at den bebudede viderebringelse i Friis Arne Petersens mail af 11. maj
til blandt andre Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Hofet, Claus Grube, Ulrik
Vestergård Knudsen og ahørte med referat af Friis Arne Petersens samtale med Liu
Haiyng er sket ved mailens afsendelse. Udenrigsministeriet stod for planlægningen
og koordineringen med blandt andre PET og politi. Statsministeriet agerede ikke på
det anførte og skulle heller ikke. Udenrigsministeriets protokol er også Statsmini-
steriets protokol. Hvis der skal tages hånd om protokollære og praktiske ting, er det
Udenrigsministeriets område. Ahørte er ikke bekendt med, hvem der orienterede
hvem om sikkerhedsmæssige spørgsmål, men antager, at det primært er protokol-
len, der har dialogen herom med politiet. Ahørte vidste ikke, om det også var proto-
kollen, der havde kontakten til PET. Op til statsbesøg er der ote møder i Udenrigs-
ministeriet, hvor de relevante, planlæggende myndigheder kan dele informationer.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1699
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte erindrede ikke at have deltaget i en videokonference mandag, den 14. maj
2012. Mødet fremgår heller ikke af hendes kalender.
Ahørte havde ingen erindring om at have deltaget i et møde i Det Gule Palæ, den
11. maj 2012. Mødet fremgår heller ikke af hendes kalender. Hvis Statsministeriet har
deltaget, har det været Tue Krarup Pedersen. Ahørte havde ingen erindring om at
have fået information fra Tue Krarup Pedersen om det, der var sket på mødet. En så-
dan orientering ville typisk ske pr. mail. I 2012 var det imidlertid et rimelig kompri-
meret forløb, og derfor kan en sådan information også være givet mundtligt. Ahør-
te ville kun blive informeret, hvis det passerede var operativt for hende, og det ville
være om indholdet af den politiske samtale mellem statsministeren og præsidenten.
Som ahørte huskede det, orienterede PET under et møde i Embedsmandsudvalget
kort om sikkerhedsvurderingen forud for statsbesøget i 2012. Det havde ahørte fået
bekrætet forud for ahøringen. Ahørte huskede ikke, om hun selv har set denne
sikkerhedsvurdering. Udenrigsministeriets departementschef har nok kommente-
ret på dette, men ahørte huskede det ikke. Ahørte huskede ikke, om de kinesiske
bekymringer blev drøtet på mødet. Hun var ifølge sin kalender til møde i Embeds-
mandsudvalget den 14. maj 2012. Hun erindrede ikke, om hendes udkast til referat
senere blev ændret. Hendes udkast ville typisk blive gennemset af Statsministeriets
departementschef. Dereter blev det udsendt til de øvrige deltagere. Referatet med
mulige ændringer ville blive godkendt på det næste møde.
Ahørte havde ingen erindring om at have modtaget mails af 20. og 22. maj 2012 ved-
rørende Claus Grubes møde med viceudenrigsminister Song Tao, men det ville have
været naturligt, at hun havde. Ahørte vidste ikke, om der deltog nogen fra Statsmi-
nisteriet i Claus Grubes samtale med den kinesiske viceudenrigsminister. I givet fald
havde vedkommende nok været nævnt i referatet sammen med de øvrige deltagere.
Ahørte havde ingen erindring om, at hun med Ulrik Vestergaard Knudsen eller
Tue Krarup Pedersen drøtede den kinesiske bekymring for abrydelser/forstyrrel-
ser, som fremgår af mødereferatet. Synspunktet blev op til besøget rejst lere gange
fra kinesisk side. Statsministeriet agerede ikke på det. I Statsministeriet havde man
en forventning om, at de samme oplysninger var tilgået Udenrigsministeriet. Ahør-
te vidste ikke, hvordan Claus Grube videregav kinesernes synspunkt. Ahørte hav-
de ingen erindring om, at Statsministeriet er blevet orienteret på anden måde end
ved modtagelse af mailen. Det er meget brugt ved udenlandsk besøg at orientere i og
med fremsendelsen af sådanne mails med referater af samtaler.
Ahørte havde ingen præcis viden om, hvordan den kontakt med andre myndighe-
der, som departementschefen oplyser i referatet at have hat, er sket. I Statsministe-
1700
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
riet har man ikke kontrolleret, at det er sket. Man går ud fra, at de, der skal agere,
agerer.
Derimod var de i Statsministeriet meget optaget af, at besøget skulle være vellyk-
ket. Der blev brugt megen tid på dette i forberedelsen i Statsministeriet. Indholdet
af statsministerens samtale med præsidenten var meget vigtigt. Alle havde interesse
i, at besøget i Kina blev opfattet sådan, at man i Danmark lagde vægt på, at det var
Kinas præsident, der kom på besøg.
Ahørte havde ingen erindring om, at Statsministeriet skulle have taget hånd om, at
der ikke opstod abrydelser etc., og det ville også være usædvanligt. Udenrigsmini-
steriet videregav budskaber til blandt andre Statsministeriet i og med kopi af refera-
ter. På den måde sikrer man, at alle involverede får al info, men ikke alt er jo relevant
for den enkelte. Man går i Statsministeriet ud fra, til det modsatte er bevist, at den
enkelte myndighed følger op, hvis den skal, og det var andre end Statsministeriet,
der skulle følge op på oplysningerne om den kinesiske bekymring.
Ahørte havde forstået, at Tue Krarup Pedersen deltog i fortropsmødet den 23. maj
2012, og det ville også have været naturligt, men ahørte erindrede det ikke. Ahør-
te erindrede heller ikke at være blevet orienteret om, hvad der skete på mødet, af
Tue Krarup Pedersen. Hvis der er kommet noget frem, der var af direkte relevans
for hans og ahørtes forberedelser, har han sikkert videregivet disse informationer
mundtligt til hende. Ahørte deltog ikke i den afsluttende middag fredag.
Kinas repræsentanter gav løbende udtryk for nervøsitet over besøgets afvikling. Det
havde Kinas ambassadør også bragt op under et møde i Statsministeriet. Dette møde
fandt sted den 30. maj 2012. Ahørte kunne ikke præcist huske ambassadørens ord-
valg, men han italesatte sin nervøsitet ved besøgets sikkerhedsmæssige aspekter. Da
Ulrik Vestergaard Knudsen havde fulgt ambassadøren ud, sagde han til ahørte, at
ambassadøren godt nok gik meget op i det ”sikkerhedsmæssige”, hvorved skulle for-
stås afviklingen af transport fra sted til sted. Hun kunne dog ikke huske Ulrik Ve-
stergaard Knudsens præcise ordvalg. Hun erindrede ikke, om Ulrik Vestergaards
Knudsen refererede, hvad han havde svaret ambassadøren, men ahørte stod tilba-
ge med det indtryk, at ambassadøren var blevet henvist til at rette henvendelse til de
relevante myndigheder. Da Tue Krarup Pedersen senere skulle til møde i Udenrigs-
ministeriet, sagde ahørte til ham, at han skulle huske at sige, at kineserne gik meget
op i det med sikkerhed, og at det burde nævnes, at synspunktet også var rejst over-
for Statsministeriet. Om det var i forbindelse med mødet med ambassadøren, kun-
ne ahørte ikke huske. Det kan også have været i forbindelse med en af de modtag-
ne mails. Det kan sagtens have været sagt med et skævt smil, fordi kineserne havde
sagt det så ote.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1701
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det sikkerhedsmæssige, og det, der kunne være ubehageligt at blive konfronteret
med, for eksempel demonstrationer, blev eter ahørtes opfattelse blandet sammen. I
Statsministeriet havde man ud over det ene møde med ambassadøren læst om Kinas
holdning i diverse mails. Statsministeriets holdning var, at den relevante myndighed,
Udenrigsministeriet, også havde fået samme oplysninger, og i Statsministeriet gik
man ud fra, at man i Udenrigsministeriet ville give oplysningen videre.
Ahørtes erfaring fra tidligere udenlandske besøg, blandt andet COP 15, var, at PET
og politi havde håndteret det sikkerhedsmæssige på professionel vis. Ahørte havde
derfor en forventning om, at noget tilsvarende ville ske under besøget i 2012. Af-
hørte havde ingen erindring om, at der var dialog herom mellem Statsministeriet og
Udenrigsministeriet, og det gjorde i den forbindelse ingen forskel, at Dronningen
formelt var vært. Statsministeriet kan ikke have hat nogen forventning om, at afvik-
lingen ikke ville ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og havde derfor heller ingen an-
ledning til at sikre sig, at de relevante myndigheder ville løte denne opgave.
Ahørte havde ingen erindring om at have deltaget i mødet i M2 i Udenrigsministe-
riet den 1. juni 2012 og heller ikke om, at Tue Krarup Pedersen skulle have deltaget.
Ahørte deltog i arbejdsfrokosten den 4. juni 2012, da Tue Krarup Pedersen havde
ferie. Frokosten var ikke af operativ karakter. Ahørte har lere gange været til sådan-
ne frokoster på Kinas ambassade. Man taler mest med sin sidemand. Ambassadø-
rens sidemand var Hofmarskallen. Ahørte ville ikke udelukke, at der deltog nogen
fra PET eller politiet, men ahørte kunne ikke huske det. Navnet på PET-medarbej-
der KF 0764 sagde ikke ahørte noget. Det ville undre ahørte, hvis ambassadøren
ikke havde italesat de kinesiske bekymringer, men det er i givet fald sket i overord-
nede termer.
Ahørte havde ingen erindring om, at Statsministeriet foretog sig noget i anledning
af de kinesiske bekymringer, der er gengivet i mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gel-
lert til blandt andre ahørte om et møde den 12. juni 2012 med souschef Gu Hui og
3. ambassadesekretær Mia Zou fra Kinas ambassade. Man skal lægge mærke til det
niveau, bekymringerne blev italesat på. I Statsministeriet gik man fortsat ud fra, at
Udenrigsministeriet ville formidle kinesernes holdning til de relevante myndighe-
der.
Under statsministerens samtale med præsidenten deltog foruden ressortministre
også departementschefer for de deltagende ministerier. Ahørte kunne ikke huske,
om der deltog andre fra Udenrigsministeriet end Claus Grube. Ulrik Vestergaard
homsen, ahørte og Tue Krarup Pedersen deltog også fra Statsministeriet. Under
samtalen havde der været en bemærkning om menneskerettigheder.
1702
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte vidste ikke hvordan koblingen mellem de kinesiske bekymringer og politiets
ageren er opstået. Hun har ingen forklaring på, hvordan Københavns Politi har fået
overleveret informationerne. Statsministeriet har hverken været i kontakt med Kø-
benhavns Politi eller med PET om dette.
2013:
Set fra Statsministeriets side var besøget meget forskelligt fra statsbesøget i 2012. I
2013 var Folketinget vært, og statsministeren skulle alene have en samtale på ca. �½
time med formanden for Det kinesiske Parlament.
Mødet afsluttet kl. 12:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1703
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 34
PROTOKOL
Den 5. januar 2017 kl. 13:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Christian Dons Christensen
var mødt med bisidder advokat Birgitte Skjødt.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn
Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Henrik Garlik, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Kåre
Pihlmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter
Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Lassen og
advokat Søren Juul var mødt.
Christian Dons Christensen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium,
kopi af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et over-
ordnet ahøringstema med bilag.
Christian Dons Christensen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var ikke med i forberedelsen og afviklingen af statsbesøget 2012. Han var
kontorchef i et andet kontor i Udenrigsministeriet. Han tiltrådte som kontorchef for
Udenrigsministeriets ASI-kontor, i dag benævnt ALO-kontoret, den 1. september
2013. På det tidspunkt var besøgene i 2012 og 2013 overstået. Overleveringen vedrør-
te kommende og igangværende opgaver.
1704
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte mente ikke, at han blev inddraget i besvarelsen af henvendelsen fra jour-
nalist Mads Bonde Broberg, Jyllands-Posten, den 5. marts 2014. Han var på rejse
med statsministeren i Japan og Sydkorea på det tidspunkt. Ahørte var i tvivl om,
hvorvidt ASI-kontoret overhovedet beskætigede sig med sagen. Det var nærmere et
spørgsmål om pressehåndtering.
Ahørte blev gjort bekendt med Retsudvalgets spørgsmål 862-863, da Justitsministe-
riet bad Udenrigsministeriet om et bidrag den 7. april 2014.
Han huskede ikke, om han var involveret i den fulgte fremgangsmåde, men den
måde, som hans medarbejder Camilla Saugstrup gik til sagen på, forekom ham ud-
mærket. Det er den normale og praktisk mulige måde at søge svar på historiske
spørgsmål. Man må forlade sig på den skritlighed og den pligt, der er om skrit-
lighed i centralforvaltningen. I eteråret 2013 havde Udenrigsministeriet brugt sto-
re ressourcer på at besvare to aktindsigtssager vedrørende besøget i 2012. De med-
arbejdere, der sad med disse sager, havde et rigtig godt overblik over, hvad der lå på
sagen. Camilla Saugstrups anmodning var derfor egentlig overlødig, men hun ville
være helt sikker på, at der ikke lå noget ujournaliseret materiale.
Annette Lassens svar til Camilla Saugstrup af 11. april 2014, hvor det anføres:
”Ef-
ter gennemgang af Protokollens akter forud for – og i forbindelse med – det kinesiske
statsbesøg kan jeg oplyse, at Protokollen ikke har omtalt eller beskrevet de i retsudvalgs-
spørgsmål 862 og 863 nævnte områder”,
var eter ahørtes opfattelse en udtømmende
besvarelse af Camilla Saugstrups høring.
Ahørte vidste ikke, hvorfor Justitsministeriet ikke afventede Udenrigsministeriets
svar, inden man svarede Retsudvalget. Udenrigsministeriets svar kunne ikke fore-
ligge inden den korte frist, Justitsministeriet havde fastsat, og Justitsministeriet må
have konkluderet, at de kunne besvare spørgsmål 862 uden bidrag fra Udenrigsmini-
steriet. Der må have været en kommunikationsbrist mellem Udenrigsministeriet og
Justitsministeriet. Der blev hereter ikke fra Udenrigsministeriets side afgivet noget
bidrag til Justitsministeriet vedrørende spørgsmål 862.
Ahørte mente, at bidraget af 19. maj 2013 til svar på spørgsmål 863 er udtømmende
svar på spørgsmålet, og det indeholder endda den ekstra oplysning, at hvis der hav-
de været givet anvisninger til Københavns Politi, ville det have været højst usædvan-
ligt. Ahørtes kontor havde en koordinerende rolle med hensyn til indholdet af de
politiske samtaler. De sikkerhedsmæssige spørgsmål blev derimod behandlet i sam-
arbejde mellem Protokollen og PET. Han kunne ikke forestille sig, at Udenrigsmi-
nisteriets svar var blevet anderledes, hvis der i stedet havde været spurgt, om man
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1705
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
havde bedt PET om at skærme præsidenten. I begge tilfælde ville svaret have været
benægtende.
Hvordan Københavns Politi kunne have fået en opfattelse af, at man skulle agere på
en bestemt måde under besøget i 2012, var ikke noget man drøtede i Udenrigsmini-
steriet i eteråret 2013 og heller ikke i 2014.
Om mail af 7. maj 2014 med emnet:
”Forslag til svar eter mødet med Mercan”,
oplyste
ahørte, at det ikke var unormalt, at Udenrigsministeriet holdt møde med Statsmini-
steriet, der også havde vært involveret i de samme to store aktindsigtssager. Ahørte
ville tro, at der udover samarbejdet med Statsministeriet også har været samarbej-
de med de myndigheder, der måtte være omfattet af de relevante dokumenter. Man
samarbejdede i aktindsigtssager på denne måde, hvis der var akter på sagerne, der
involverede andre myndigheder, fordi de samme dokumenter i den situation kunne
indes på lere myndigheders akter.
Når der i forslag til svar til spørgsmål 862 blev anført kontakt med ”relevante myn-
digheder” om sikkerhedsspørgsmål, må det eter ahørtes bedste overbevisning hen-
vise til Protokollens kontakt til sådanne myndigheder. Bidraget til spørgsmål 862
blev aldrig sendt, men det skal ses i sammenhæng med bidraget til svar på spørgs-
mål 863.
Kontakten fra Udenrigsministeriet til PET gik eter fast procedure gennem Proto-
kollen, når der var tale om statsbesøg og oicielle besøg. Ahørte var ikke bekendt
med, om andre afdelinger i Udenrigsministeriet har hat en sådan kontakt i forbin-
delse med besøget i 2012.
2013:
Ahørte blev ikke ved sin tiltræden som kontorchef orienteret om, hvordan besøget
var forløbet. Han blev heller ikke ved sin tiltræden eller senere gjort bekendt med de
trusselsvurderinger, PET havde udarbejdet forud for besøgene i 2012 og 2013.
2014:
Det var et oicielt besøg. ASI-kontorets primære opgave var i samarbejde med am-
bassaden og Protokollen at forberede de politiske samtaler og deres indhold.
Ahørte huskede ingen konkret underretning om de kinesiske bekymringer. Ahørte
var i løbende dialog med den kinesiske ambassade, men primært om indholdet af de
1706
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
politiske samtaler. Ahørte huskede ikke, at ambassadøren nævnte kinesiske bekym-
ringer under disse samtaler.
Mødet afsluttet kl. 13.45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1707
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 35
PROTOKOL
Den 5. januar 2017 kl. 13:55 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Holger K. Nielsen
var mødt med bisidder advokat Arvid Andersen.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Birgitte Skjødt, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, ad-
vokat Henrik Garlik, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Kåre Pi-
hlmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter
Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Lassen og
advokat Søren Juul var mødt.
Holger K. Nielsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Holger K. Nielsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
Ahørte forklarede, at han var udenrigsminister i perioden 12. december 2013 til 3.
februar 2014.
Ahørte blev ikke informeret om afviklingen af besøgene i 2012 og 2013ved sin tiltræ-
den. Han ik heller ikke information om, hvilke myndigheder Udenrigsministeriet
havde været i kontakt med.
Det var historiske ting og slet ikke noget, der var oppe. Der var ingen spørgsmål fra
Retsudvalget i ahørtes ministerperiode.
1708
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte blev ikke gjort bekendt med korrespondancen mellem departementet, Stats-
ministeriet, Folketinget og ambassaden.
Ahørte blev heller ikke gjort bekendt med PETs trusselsvurderinger fra 2012 og
2013. Det var overhovedet ikke et tema, da ahørte tiltrådte.
Ahørte blev endelig heller ikke gjort bekendt med Nis Lauge Gellerts mails af 31.
maj 2013 og 5. juni 2013, ligesom han ikke blev gjort bekendt med, om der havde væ-
ret kontakt med PET og Københavns Politi i forbindelse med besøget i 2013.
Mødet afsluttet kl. 14:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1709
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 36
PROTOKOL
Den 6. januar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Villy Søvndal
var mødt med bisidder advokat Arvid Andersen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen,
advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat John
Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Kåre Pihlmann, advokat Lise Lauridsen,
advokat Martin Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik
Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann,
advokat Steen Lassen og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Allan Steen Lynge mødte kl. 10:00.
Advokat Steen Bech mødte kl. 10:15.
Villy Søvndal bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Villy Søvndal blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
Ahørte var udenrigsminister i perioden 3. oktober 2011 – 12. december 2013.
Ahørte blev ikke i forbindelse med mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing
underrettet om et muligt statsbesøg i 2011. Normalt ik ahørte ikke mails mellem de-
partementet og ambassaden. Han havde to sekretærer til at sortere i modtagne mails.
Ahørte var ikke en del af mailgruppen UM.dk.
1710
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mailens omtale af Kinas ønske om præcisering af den danske regerings politik kun-
ne undre ahørte. Danmark havde allerede i 1950 anerkendt Folkerepublikken Kina,
og FN havde i 1971-72 anerkendt Folkerepublikken Kina som repræsentant for Kina.
Det var helt utænkeligt, at en ny regering i Danmark ville bryde dette mønster, her-
under holdningen til ét Kina-politikken. Det, der interesserede kineserne, var snare-
re, at Danmark blev opfattet som det grønneste land i verden, og at Danmark var et
meget lidt korrupt land. Endvidere interesserede den danske samfundsmodel kine-
serne. Ahørte kunne ikke forestille sig, at det gjorde nogen forskel, at SF var kom-
met i regering, for SF stod også bag verbalnoten fra 2009, der blev vedtaget med et
bredt lertal. Ahørtes tidligere udtalelser om autonomi for Tibet var ikke i modstrid
med dette.
2012:
Ahørte blev underrettet om præsidentbesøget den 8. eller 9. maj 2012. Departe-
mentschefen underrettede ahørte som en af de første. Allerede den 9. maj 2012 hav-
de ahørte et møde med Kinas ambassadør omkring de politiske temaer, som ahør-
te havde ansvaret for. Fra de første overvejelser om et statsbesøg, til der foreligger
en endelig bekrætelse, er der et langt forløb af praktisk karakter. Det betyder, at en
væsentlig del af besøget var tilrettelagt forud for meddelelsen af 8. maj 2012. Denne
form for praktisk planlægning deltog ahørte ikke i. Kina ønskede af sikkerhedshen-
syn, at besøget først blev ofentliggjort kort tid før, det skulle inde sted.
Foreholdt Claus Grubes forklaring om, at der i forberedelsesfasen havde været må-
ske tre orienteringer til ahørte, oplyste ahørte, at han ikke lige kunne huske, om der
var tale om to, tre eller ire orienteringer. Den første var lige eter 8.-9. maj 2012, og
den sidste var mødet lige før, ahørte tog til Islamabad den 11. juni 2012. Der har mu-
ligvis været et eller to yderligere møder. Møderne omhandlede de temaer, der skulle
diskuteres under samtalerne med kineserne.
De bekymringer for blandt andet demonstrationer, der omtales i mailen af 8. maj
2012 fra Nis Lauge Gellert, blev ikke bragt op overfor ahørte af departementschefen.
Det ville også have været usædvanligt, for sikkerhedsmæssige aspekter ved besøget
var entydigt ikke Udenrigsministeriets og slet ikke udenrigsministerens opgave. Af-
hørte og departementschefen drøtede heller ikke, hvordan den kinesiske værdighed
skulle håndteres. Det er ved besøg altid Udenrigsministeriets fornemste opgave at
sikre sig, at et besøgende statsoverhoved føler sig godt behandlet, men det skal selv-
følgelig ske indenfor lovens rammer.
Ahørtes møde den 9. maj 2012 med ambassadør Li var ganske kort. Ahørte hav-
de muligvis allerede mødt ham under sit besøg i Kina i oktober 2011. Mødet 9. maj
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1711
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012 vedrørte udenrigspolitiske temaer, blandt andet store udenrigspolitiske tema-
er af fælles interesse, Kinas rolle i den store globale grønne dagsorden, det bilaterale
forhold mellem Danmark og Kina, handel, uddannelse, Det danske center for Men-
neskerettigheder i Kina, og rettighederne for det tibetanske mindretal. Sidstnævn-
te var altid et tema på disse møder, og det accepterede Kina. Det kunne Danmark
gøre med større vægt, idet Danmark gennem Institut for Menneskerettigheder yde-
de Kina bistand på menneskerettighedsområdet.
Ahørte blev ikke orienteret om videokonferencen i Udenrigsministeriet den 9. maj
2012, og det ville også have været usædvanligt.
Ahørte blev heller ikke orienteret om mail af 10. maj 2012, fra Friis Arne Petersen,
hvori det blandt andet er anført:
”For en sikkerheds skyld: status, prestige, ”ansigt” spil-
ler en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi kender det i vesten. Det er
meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et klart indtryk gennem program,
protokol og form at de bliver behandlet så int og godt som nogen anden gæst på det-
te niveau.”
Ahørte kunne imidlertid ikke forestille sig, at den kinesiske præsident
ikke skulle behandles så godt som nogen anden. Ahørte opfattede mailen som, at
Kinas præsident skal behandles værdigt. I formuleringen, herunder ”ansigt”, ligger
eter ahørtes opfattelse ikke, at demonstrationer og lag skal jernes fra gaderne un-
der besøget.
Ahørte blev endelig ikke orienteret om Claus Grubes svarmail af 10. maj 2012, hvori
anføres:
” … ligesom vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssi-
ge hensyn som ligger bag kinesernes ønske”,
og det ville også have været usædvanligt,
hvis en Udenrigsminister blev bedt om at tage stilling til sikkerhedsmæssige forhold.
Ahørte var ikke bekendt med, om assisterende udenrigsminister og generaldirek-
tør for protokollen Zhang Kunsheng kom til Danmark som bebudet i mail af 11. maj
2012 fra ambassaden i Beijing.
Ahørte kunne ikke huske noget møde i regeringssammenhæng, hvor det kinesi-
ske syn på sikkerhed i forbindelse med besøget er blevet drøtet. Det ville i givet fald
have været så usædvanligt, at ahørte ville have husket det.
Ahørte vidste ikke, om der blev aholdt en videokonference den 14. maj 2012.
Mødet i regeringens Koordinationsudvalg benævnt K-udvalget den 16. maj 2012 var
formentlig det første møde i dette udvalg eter orienteringen om besøget. Ahør-
te kunne derfor ikke udelukke, at det kinesiske besøg blev taget op under mødet. I
så fald har udvalget ikke talt om sikkerhed, men givet drøtet de muligheder, et ki-
1712
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
nesisk møde gav, og hvilke emner der skulle diskuteres under besøget. Der blev af-
holdt møder i K-udvalget ca. hver 14. dag. Ahørte ville mene, at der er udarbejdet
referat fra møderne, men han kunne ikke huske det. Ahørte tog egne noter på løse
ark papir, som han beholdt et stykke tid, mens de kunne være relevante. Han er ikke
længere i besiddelse af disse noter. Han ryddede op i gamle papirer, dels da han fra-
trådte, dels da han senere lyttede. Der deltog også embedsmænd i møderne, fra
Udenrigsministeriet, og det var sædvanligvis departementschef Claus Grube. Det
var ministrene, der førte ordet på møderne, medmindre der var tale om noget mere
teknisk. Ahørte kunne ikke huske, om det var statsministeren, ahørte eller Claus
Grube, der orienterede udvalget om det kinesiske statsbesøg.
Danmark havde meget brede interesser i besøget. Der var således tale om handelsin-
teresser, hvor Danmark var foregangsland indenfor grøn teknologi, samt interesser
forbundet med fødevarer, shipping, uddannelse og bistand til Kina gennem Center
for Menneskerettigheder. I udvalget drøtede man ikke den kinesiske bekymring for,
hvordan delegationens værdighed blev håndteret. Det blev drøtet, hvordan man sik-
rede et godt udkomme af besøget, men at gæsterne skulle behandles med værdighed
var en selvfølge, og det blev ikke diskuteret.
”Gule omslag” er sager, udenrigsministeren løbende bliver forelagt til orientering
eller afgørelse. Det var den måde, embedsmændene kommunikerede skritligt med
ministeren på. Foreholdt at ahørte den 16. maj 2012 ik et gult omslag, kunne ahør-
te ikke huske dette. Når det i et afsnit anføres, at der selvsagt ikke vil blive gået på
kompromis med de rettigheder, der gælder i et civilsamfund, var det eter ahørtes
opfattelse et rigtig godt svar, der viser, at Udenrigsministeriet til fulde har forstået
grundlovens bestemmelser. Det var ikke et tema for ahørte på daværende tidspunkt.
Det ville det have været, hvis konklusionen havde været den modsatte. Der var in-
gen kinesere, der udtrykte bekymringer for demonstrationer overfor ahørte. Fra ki-
nesisk side har man allerede givet udtryk for bekymring for muligheden af lignende
manifestationer i Danmark i forbindelse med statsbesøget. Vurderingen er, at der i
tilrettelæggelsen af program etc. vil være mulighed for at tage højde for en del af den
kinesiske bekymring. Omvendt vil der - så længe hensynet til delegationens sikker-
hed fuldt ud tilgodeses - selvsagt ikke blive gået på kompromis med de rettigheder,
civilsamfundet har for at give deres menig til kende. Dette vil også blive kommuni-
keret til den kinesiske side.
Ahørte blev ikke orienteret om fortropsmøderne i perioden 11. maj-25. maj 2012, og
det ville også have været usædvanligt. Når Hofets ceremonimester deltog, var det
formentlig fordi, der skulle drøtes praktiske spørgsmål.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1713
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte blev ikke orienteret om mødet i København den 21. maj 2012 mellem depar-
tementschef Claus Grube og viceudenrigsminister Song Tao, og det ville også have
været usædvanligt. Det var en del af den sædvanlige forberedelse, og ahørte var til
NATO-topmøde i Chicago på det tidspunkt.
Ahørte blev heller ikke orienteret om drøtelserne på mødet eller om det referat, der
fremgår af mail af 22. maj 2012. Ahørte har noteret sig, at embedsfolkenes svar på
de kinesiske bekymringer var, at alt skulle foregå indenfor lovens rammer. Ahørte
var tryg ved, at danske embedsfolk som en selvfølge gjorde opmærksom på, at der i
Danmark var grundlovssikrede rettigheder.
Ahørtes turde ikke sige, hvilke fora og myndigheder departementschefen hentyder
til, når det i referatet anføres, at han i disse fora havde bragt sikkerhedsspørgsmålet
op. Forholdet var ikke bragt op i de fora, ahørte deltog i.
Ahørte deltog med sikkerhed ikke i mødet den 1. juni 2012 i M2, Udenrigsministe-
riet.
Ahørte kunne ikke mindes, at han forud for besøget blev præsenteret for PETs trus-
selsvurderinger. Forevist trusselsvurdering i anbefaling af 5. juni 2012 til blandt an-
dre Københavns Politi, oplyste ahørte, at han ikke så formuleringen forud for be-
søget. Ahørte stødte første gang på vendingen at ”tabe ansigt” i den ofentlige debat
op til kommissionens nedsættelse. Ahørte har hverken med departementschefen
eller i regeringssammenhæng drøtet spørgsmålet om værdighed under besøget. Fra
regeringens side omfattede værdighedsspørgsmålet blot, at præsidenten skulle be-
handles pænt. Ahørte vidste ikke, hvordan den kinesiske delegation ville reagere,
hvis de stødte på politiske tilkendegivelser under besøget, men ahørte var sikker
på, at kineserne er bekendt med reglerne om ytrings- og forsamlingsfrihed i Dan-
mark. Ahørte havde ikke fantasi til at forestille sig, at delegationen ville rejse hjem,
hvis de så demonstrationer. Under den kinesiske udenrigsministers besøg i 2011 var
der en Falun Gong-demonstration i forbindelse med et pressemøde. Den kinesiske
udenrigsminister ville dereter ikke deltage i pressemødet, men han rejste ikke hjem,
og det medførte hverken alyste møder, eller at planlagte ataler ikke blev indgået.
Det er vigtigt at understrege, at det er Udenrigsministeriet og ikke andre, der fører
udenrigspolitik. Ahørte mente, at nogen må have misforstået, at der skulle være en
sammenhæng mellem værdien af de ataler, der skulle indgås, og om kineserne blev
fornærmede.
Den 11. juni 2012 holdt ahørte et møde om de politiske temaer, Danmark ønskede
at fremme. Ahørte skulle samme dag rejse til Islamabad og det skulle atales, hvad
der skulle drøtes. De emner, Danmark ønskede drøtet, var bilaterale interesser og
1714
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
aktuelle udenrigspolitiske emner, blandt andet Syrien og klimatopmøder. Desuden
blev det drøtet, hvor langt Danmark skulle gå i diskussionen af menneskerettighe-
der. Som ahørte huskede det, deltog Claus Grube, Nis Lauge Gellert og Martin Bil-
le Hermann, mindst én af ahørtes ministersekretærer og sikkert også Michael Zil-
mer-Johns. Som ahørte huskede det, deltog der ikke medarbejdere fra Statsministe-
riet, men der har givet været parallelle møder i Statsministeriet, så det, ahørte øn-
skede at drøte med Kinas udenrigsminister, kunne afstemmes med, hvad statsmini-
steren ønskede at tale om med Kinas præsident.
Ahørte blev ikke orienteret om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt
andre Claus Grube, ambassaden i Beijing og medarbejdere i Statsministeriet og
Udenrigsministeriet om mødet den 12. juni 2012 med souschef Gu Hui og 3. ambas-
sadesekretær Mia Zou fra ambassaden i København. Ahørte var glad for, at det af
mailens mødereferat fremgår, at kineserne selv var opmærksomme på, at der skulle
ageres indenfor lovens rammer. Ahørte kunne ikke se en sammenhæng mellem de
i referatet anførte bekymringer og de senere hændelser under besøget. Eter ahør-
tes opfattelse er der intet i mailen, der berettiger, at man går ud over grundlovens
grænser.
Ahørte var i Islamabad og blev ikke orienteret om ambassadør Li’s opringning den
14. juni 2012 til Martin Bille Hermann angående de 25 plakater med et citat af ahør-
te. Han kunne ærgre sig over, at han ikke har set plakaten. Han blev ikke involveret
i, hvordan Udenrigsministeriet håndterede situationen. Citatet af ahørte udfordrer
i øvrigt ikke Danmarks ét Kina-politik.
Ahørte kørte ikke med i præsidentens bil under besøget i 2012. Danske politikere
kørte i egne biler. Ahørte blev bekendt med, at der var sket grundlovsbrud, dels gen-
nem pressen, dels gennem spørgsmålene i Udenrigspolitisk Nævn og Retsudvalget.
Det var ikke noget, ahørte selv oplevede under besøget.
Ahørte blev først eter Jyllands-Postens artikel herom af 16. juni 2012 orienteret om
den manglende akkreditering af NTD TV. Det viste sig, at der var sket en fejl, og der
blev rettet op på fejlen af hensyn til fremtidige lignende arrangementer. Heller ikke
dette gav ahørte anledning til at iværksætte nogen nærmere undersøgelse. Eter af-
hørtes bedste overbevisning kunne Udenrigsministeriet ikke bebrejdes dets ageren
i sagen.
Ahørte erindrede udkastet til beredskab af 25. juni 2012 i mail fra Nis Lauge Gel-
lert til Anne Berg Mansfeld-Giese og Carsten Madsen i Justitsministeriet, cc. Martin
Bille Hermann, til brug for møde i Udenrigspolitisk Nævn. Ahørte huskede ikke,
hvem der havde taget initiativ til mødet i Udenrigspolitisk Nævn. Det er sædvanligt
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1715
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
afrapportere udkommet af et statsbesøg i udenrigspolitisk Nævn. Når det ikke var
dét, der var emnet i beredskabsnotatet, var det, fordi der indlysende var sket et brud
på demonstranternes rettigheder, og det var oplagt, at der ville komme spørgsmål til
ahørte om Udenrigsministeriets involvering i dette både i Udenrigspolitisk Nævn
og til skritlig besvarelse. Allerede i dagene 25.-27. juni 2012 var ahørte ikke i tvivl
om, at demonstranternes rettigheder var krænket, og han fandt det utilstedeligt. Der
var tale om klare brud på grundloven. Ahørte kunne ikke huske, om han tog emnet
specielt op med Statsministeren, men i sine svar til Udenrigspolitisk Nævn og Folke-
tinget lagde ahørte ikke skjul på, at han mente, at der var sket en krænkelse.
Beredskabet handlede om, hvorvidt der var givet instrukser til politiet. Det var der
ikke. Det ville være underligt, hvis spørgsmålet, om der var sket en krænkelse, var
nævnt i beredskabet. Det var ikke en opgave, som embedsmændene skulle varetage.
Herom udtalte ahørte sig som politiker. Det var ahørtes opgave at stå vagt om en
krondiamant som ytringsfriheden, og det gjorde han ved at give klart udtryk herfor,
når han blev spurgt. Han kunne godt have taget initiativ til en undersøgelse allerede
dengang, men Irak-kommissionen var nedsat, og der var en vis bekymring for lere
kommissioner. Ahørte mente ikke, at der var anledning til at indlede en undersø-
gelse internt i Udenrigsministeriet, for i Udenrigsministeriet havde de gjort, hvad de
skulle ved at udtrykke en forventning om, at besøget blev afviklet inden for grund-
lovens rammer. Ahørte mente og mener fortsat, at Udenrigsministeriet har ageret,
som det skulle. Ahørte afgav klare svar. Det var andre, der på daværende tidspunkt
kunne have taget initiativ til en grundigere undersøgelse. Ahørte undrede sig oprig-
tigt over, hvorfra initiativet til politiets ageren kunne komme.
Der var møde i K-udvalget den 26. juni 2012. Ahørte erindrede ikke, om besøgets
afvikling blev drøtet, men ahørte troede det ikke.
2013:
Ahørte erindrede ikke, hvornår han blev orienteret om besøget. Det var Folketinget,
der orienterede ahørte og samtidig spurgte, om han ønskede at mødes med den ki-
nesiske parlamentsformand. Det ville ahørte gerne.
Ahørte blev ikke orienteret om mailen af 31. maj 2013 fra Nis Lauge Gellert til PRO,
cc., en række medarbejdere blandt andre Annette Lassen. Om Nis Lauge Geller-
ts omtale af de gode erfaringer fra besøget i 2012 oplyste ahørte, at han ikke vidste,
hvad Nis Lauge Gellert har hat i tankerne, da han formulerede det. Udenrigsmini-
steriets embedsmænd kan ikke have været i tvivl om ahørtes opfattelse af, at der var
sket grundlovsbrud i 2012. Det fremgik af de krystalklare svar, han havde givet.
1716
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte deltog ikke i det pressearrangement, der er omtalt i mail af 5. juni 2013 fra
Nis Lauge Gellert, og vidste ikke, hvordan pressearrangementet blev håndteret.
Ahørte havde ingen viden om, hvorvidt erfaringerne fra året før indgik i tilrettelæg-
gelsen af besøget. Ahørte havde heller ingen viden om, i hvilket omfang Udenrigs-
ministeriet var i dialog med PET. Det var praktiske overvejelser, som en udenrigs-
minister ikke tog sig af. Ahørte vidste ikke, hvilken afdeling i Udenrigsministeriet,
der havde en kontakt til PET.
Ahørte modtog et udkast til svar på Retsudvalgets spørgsmål 922, som han god-
kendte. Ahørte erindrede ikke, om han rettede i udkastet.
Svaret i Udenrigspolitisk Nævn den 20. juni 2013 på spørgsmålet om, hvorvidt
Udenrigsministeriet havde givet politiet ordrer om, at der ikke måtte holdes demon-
strationer, er meget klart. Ahørte havde hele tiden hat svært ved at forestille sig, at
Udenrigsministeriet skulle have givet politiet ordrer. Det er da heller ikke Udenrigs-
ministeriets opgave at give politiet henvisninger eller anbefalinger.
Ahørte huskede ikke, at der var noget særligt ved processen omkring justitsministe-
rens svar på Retsudvalgets samrådsspørgsmål BL. Ahørte ville antage, at Udenrigs-
ministeriet har videregivet kinesernes bekymringer til Justitsministeriet som rette
myndighed. Det er godt embedsmandsarbejde, men betyder ikke, at man skal bry-
de loven.
Mødet afsluttet kl. 10:40.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1717
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 37
PROTOKOL
Den 6. januar 2017 kl. 10:50 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Christian Kettel-homsen
var mødt med bisidder advokat Gunnar Homann.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Henrik Garlik, advokat Jacob Sand, advokat
John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Kåre Pihlmann, advokat Lise Laurid-
sen, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman
Azzouzi, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advo-
kat Steen Lassen og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Rasmus Anberg mødte kl. 11:00.
Christian Kettel-homsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Christian Kettel-homsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte havde siden 2010 været departementschef i Statsministeriet. Ulrik Vester-
gaard Knudsen var i 2012 chef for udenrigsområdet, der beskætigede sig med alt
inden for udenrigspolitik, herunder forberedelsen af statsministerens samtaler med
udenlandske gæster. Ahørtes involvering i statsbesøget i 2012 var meget begræn-
set. Han blev kun involveret, hvis der var konkrete ting, der skulle tages stilling til.
Han kunne ikke huske, at det skete, men det kan have været tilfældet. Rammerne
1718
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
for statsministerens samtale med præsidenten var relativt stramme, så der var ikke
meget spillerum for drøtelserne og nok ikke mange åbne spørgsmål. Ahørte har
muligvis set enkelte af de referater, som Ulrik Vestergaard Knudsen og Lisbet Zil-
mer-Johns modtog pr. mail. Typisk ville ahørte allerede have hørt, hvis der var no-
get vigtigt, inden referaterne blev fordelt. En orientering til ahørte ville i givet fald
typisk være gået gennem Ulrik Vestergaard Knudsen.
I Statsministeriet var der ikke overvejelser omkring kinesernes syn på sikkerheden.
Med hensyn til værdigheden var det de ydre rammer, der var vigtige for kineserne.
Man skulle kunne se, at det var et stort og vigtigt land, der var på besøg. For kineser-
ne var selve det, at besøget fandt sted, lige så vigtigt som besøgets indhold. Ahørte
har ikke drøtet kinesernes bekymringer omkring demonstrationer og andre ma-
nifestationer med nogen. Disse forhold var ikke en del af Statsministeriets opgave.
Der var derfor ingen håndtering af sikkerhedsspørgsmål fra Statsministeriets em-
bedsmænd og til politiet. Ahørte havde ingen konkret viden om, hvilken dialog der
var mellem Udenrigsministeriet og politiet, men ahørte havde aldrig hørt om, at
Udenrigsministeriet skulle have været medarrangør vedrørende sikkerhedsspørgs-
mål. Det er ikke Udenrigsministeriets opgave.
Ahørte kunne ikke huske, at han har set PETs trusselsvurdering op til besøget i 2012.
Forevist PETs trusselsvurdering af 5. juni 2012 oplyste ahørte, at han ikke genkalder
sig, at de to sidste afsnit har været genstand for drøtelser i Statsministeriet.
Ahørte erindrede ikke, at han blev orienteret om indholdet af de fortropsmøder i
perioden 11. maj 2012 og fremeter, som Statsministeriet deltog i. Det ville han heller
ikke være blevet under normale omstændigheder.
Ahørte kunne have set enkelte af de dokumenter, der er angivet i ahørtes spørgete-
ma, men det er ikke en form for dokumenter, som ahørte normalt modtager.
Ahørte er formand for Embedsmandsudvalget i krat af, at statsministeren er for-
mand for Regeringens Sikkerhedsudvalg. De spørgsmål, der drøtes i udvalget, ved-
rører udelukkende andre ministeriers ressort.
Han kunne ikke huske det konkrete møde i Embedsmandsudvalget den 14. maj 2012,
heller ikke at Claus Grube skulle have orienteret om det kommende kinesiske stats-
besøg. Orienteringen er gengivet under dagsordenspunktet eventuelt. Hvis det hav-
de været sat særskilt på dagsordenen, ville ahørte formentlig have kunnet huske det.
Ahørte kunne ikke huske, hvem der deltog i mødet, men de, der modtog referatet,
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1719
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
er de samme som dem, der har været til stede. Det er de sædvanlige deltagere. Af-
hørte var ikke bekendt med, hvorfor der er forskel på referatudkastet af 2. juni 2012
og det endelige referat af 25. juni 2012. Der er formentlig blot tale om en præcisering.
Det er ikke ahørte, der har foreslået ændringen. Alt det, der drøtes i udvalget, hø-
rer alene eller i hvert fald stort set til under andre ministres ressort. Ahørte vidste
ikke, hvorfor referatet er så kort. Måske har man kun mødtes for at få en orientering
fra en af eterretningstjenesterne. Foreholdt, at Lisbet Zilmer-Johns har forklaret, at
PET på mødet redegjorde for trusselsvurderingen, oplyste ahørte, at i så fald ville
det normalt være blevet taget til referat under eventuelt. En sådan orientering kunne
også være givet under bordrunden, men det ville ikke være naturligt, når emnet som
her specielt er nævnt under eventuelt. Der er ingen linje om, at visse ting ikke tages
til referat. Mødedeltagerne orienteres ikke løbende om trusselsvurderinger fra PET
i forbindelse med besøg fra udlandet, og ahørte huskede ikke, at sikkerhedsvurde-
ringer nogensinde har været drøtet på et møde i udvalget.
Ahørte erindrede ikke at være blevet orienteret om sikkerhedsspørgsmål af depar-
tementschef Claus Grube. Om Claus Grubes bemærkning om, at han havde
”bragt
statsbesøget op i de kompetente nationale fora og henledt relevante myndigheders op-
mærksomhed herpå”
refereret af Nis Lauge Gellert i mail af 22. maj 2012 oplyste af-
hørte, at det er den pæne, diplomatiske måde at behandle sådanne forhold på. Ahør-
te ville være tilbageholdende med at lægge alt for meget i Claus Grubes formulering.
Ahørte erindrede ikke tidligere at have set dette referat.
Om Nis Lauge Gellerts referat af et møde på ambassaden 11. juni 2012 forklarede af-
hørte, at han heller ikke har set dette referat.
Ahørte har ikke været inddraget i sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med
de enkelte objekter, der skulle besøges.
Det var ahørtes opfattelse som departementschef, at besøget i 2012 var en ubetin-
get succes i forhold til formålet. Han erindrede ikke, at der var et billede i embeds-
mandskredse om, hvorvidt sikkerheden havde været håndteret godt eller skidt. Af-
hørte registrerede i forbindelse med besøget noget med nogle busser, der var kørt
frem foran nogen demonstranter på Højbro Plads. Han fandt det bemærkelsesvær-
digt, men det var ikke noget, de talte om. Ahørte gik ud fra, at politiet gjorde, som
de skulle gøre. Der kom senere spørgsmål herom fra Folketinget. I Statsministeriet
undersøgte man ikke grundlaget for de afgivne svar. Det var ikke Statsministeriets
opgave.
Om udateret mail hvori Mercan-Ellen Nielsen, Statsministeriet, anfører følgende
svar på Retsudvalgets spørgsmål 863:
”Statsministeriet (har) foretaget en gennemgang
1720
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
af sagens akter og kan på den baggrund oplyse, at Statsministeriet ikke forud for el-
ler under det kinesiske statsbesøg har bedt Københavns Politi om at skærme Hu Jintao
mod tibetanske lag eller demonstrationer” ,
svarende til det senere bidrag af 7. juni
2014 oplyste ahørte, at han normalt ville blive inddraget i et sådan bidrag til Folke-
tinget, men ahørte huskede ikke, at det er sket i dette tilfælde. Måske har bidraget
hat en sådan karakter, at man ikke har ment, at der var behov for at forelægge bi-
draget for ahørte.
Mercan-Ellen Nielsen var en medarbejder i Ulrik Vestergaard Knudsens søjle, uden-
rigsområdet. Processen i forbindelse med et sådan bidrag ville normalt være at gen-
nemsøge arkivet og i forhold til de involverede medarbejdere sikre sig, at der ikke
var ting, der ikke var arkiveret, men som skulle med. De pågældende medarbejdere
ville være Ulrik Vestergaard Knudsen, Lisbet Zilmer-Johns og Tue Krarup Pedersen.
Ahørte huskede ikke, hvordan det konkrete bilag blev behandlet i Statsministeriet.
Hvis der i et sådan bidrag var fælles interesser hos to eller lere myndigheder, ville
det være naturligt at sikre sig hos de andre myndigheder, at det bidrag, der blev af-
givet, var korrekt. Der havde i forbindelse med besøget været aktindsigtssager, der
omfattede et meget stort antal akter og involverede lere myndigheder.
2013:
Ahørte kunne se, at Statsministeriets medarbejdere i den udenrigspolitiske søjle har
været involveret i tilrettelæggelsen. Han huskede, at besøget fandt sted, men ikke
meget mere.
Nis Lauge Gellerts oplysning i mail af 31. maj 2013 om de gode erfaringer fra sidste
år, ser sjov ud med den viden, man har i dag. På daværende tidspunkt besvarede Ju-
stitsministeren Retsudvalgets spørgsmål. Disse svar dannede grundlag for den op-
fattelse, man havde af, hvordan de sikkerhedsmæssige forhold var blevet håndteret.
Ahørte havde ikke tidligere set denne mail og har ikke af sine medarbejdere fået re-
fereret noget af mailens indhold. Nis Lauge Gellerts anførsel om, at man ikke kun-
ne gå på kompromis med grundlovssikrede rettigheder, var ikke et anliggende for
Statsministeriet.
Vedrørende mail af 5. juni 2013 fra Nis Lauge Gellert til Michael Starbæk Christen-
sen m.l. og cc. Lisbet Zilmer-Johns og Tue Krarup Pedersen om pressearrangemen-
tet, oplyste ahørte, at han ikke konkret erindrede at være blevet gjort bekendt med
den kinesiske holdning, men ahørte ville tro, at han har hørt om det. Mailen tyder
på, at der er reageret korrekt på kinesernes holdning til spørgsmålet om, hvilke me-
dier der må være til stede ved åbne pressemøder.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1721
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Hvis noget eter kinesernes opfattelse ikke var blevet håndteret korrekt, ville det ef-
ter ahørtes opfattelse snarere falde tilbage på Kinas ambassade i Danmark end på
Danmark som vært. Politiets håndtering af besøget i 2012 alejrede sig ikke i Stats-
ministeriet.
Mødet afsluttet kl. 11:40.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1722
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 38
PROTOKOL
Den 6. januar 2017 kl. 11:50 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Annette Lassen
var mødt med bisidder advokat Jon Lauritzen.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advo-
kat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik,
advokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Kåre Pihlmann, advokat Lise
Lauridsen, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat
Noaman Azzouzi, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus
Anberg, advokat Steen Bech, advokat Steen Lassen og advokat Søren Lund Rasmus-
sen var mødt.
Annette Lassen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Annette Lassen blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 viceprotokolchef i Udenrigsministeriet. Hun fratrådte i oktober
2016. Hun havde på det tidspunkt været viceprotokolchef i 18 år. Indtil eteråret 2012
var Jette Nordam protokolchef, og dereter overtog Marie-Louise Overvad denne
funktion. En væsentlig del af ahørtes arbejde har været at stå for indgående besøg til
stats- og udenrigsministeren samt at tilrettelægge udgående besøg. I 2012 var ahørte
og Jette Nordam de eneste akademikere i Protokollen, og de delte arbejdsopgaverne.
Der var i perioden omkring det kinesiske statsbesøg lere større opgaver, blandt an-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1723
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
det Hillary Clintons besøg og EU-formandskabet. De dækkede begge alle opgaver,
og de dækkede for hinanden.
Ved et statsbesøg er det Hofmarskallatet, der har den overordnede ledelse af forbe-
redelsen vedrørende indkvartering, kørsel, udarbejdelse af program etc. De centrale
personer er i denne forbindelse hofmarskallen og ceremonimesteren. Under det ki-
nesiske besøg overtog statsministeren først værtskabet, da præsidenten den 16. juni
2012 ankom til Christiansborg Slot for at mødes med statsministeren. Da præsiden-
ten forlod Christiansborg, gik værtskabet tilbage til Hofmarskallatet. Protokollen
stod således kun for besøgets forberedelse, herunder den indvendige logistik, i det
tidsrum, præsidenten var på Christiansborg den 16. juni 2012. Det er meget få per-
soner, der forstår Hofets og Protokollens rolle, navnlig i forbindelse med statsbesøg.
Det er kun et statsbesøg, når det er Dronningen, der er vært. I så fald og kun i disse
tilfælde, er det Hofet, der står for tilrettelæggelsen. Det burde være sådan, at Hofet
modtager alle mails, herunder mails med omtale af sikkerhedsspørgsmål, vedrøren-
de statsbesøg, medmindre det udelukkende drejer sig om de politiske samtaler. Af-
hørte sørger i vidt omfang for at orientere Hofet om modtagne mails. Protokollen
gør, hvad den kan for at orientere Hofet, og PET om, hvad der sker.
Ahørte blev ikke i 2011 orienteret om et muligt statsbesøg. Det er Kongehusudval-
get der beslutter ind- og udgående statsbesøg. Gennem dette udvalg vidste ahørte,
at man arbejdede på et besøg, men ahørte vidste ikke, hvornår det skulle inde sted.
Ahørte deltog ikke i departementschef Claus Grubes samtale med ambassadør Li
den 8. maj 2012. Hun blev orienteret gennem Nis Lauge Gellerts mail samme dag.
Ahørte vidste ikke, om Jette Nordam deltog, men Protokollen deltager normalt ikke
i politiske møder.
Om mailens referat af samtalen, hvorunder blandt andet omtales, at Kinas ambas-
sadør var optaget af spørgsmålet om sikkerhed og henviste til oplevelser fra sin tid
i Storbritannien, oplyste ahørte, at Protokollen ikke tager sig af de sikkerhedsmæs-
sige problemer. Der har i ahørtes 18-årige periode i Protokollen været 17 kinesiske
højniveaubesøg, og hun har ved alle hørt om disse bekymringer. Kineserne ved, at
Danmark noterer deres ønsker, men de ved også, at Danmark ikke eterkommer
dem. De skal bare fremføre dem, og vi lytter til dem. Ved præsidentbesøg er Proto-
kollen altid opmærksom på, at det er vigtigt, at præsidenter behandles værdigt og
ens. Protokollen er desuden altid opmærksom på den asiatiske kultur.
Ahørte deltog ikke i udenrigsministerens møde 9. maj 2012 med ambassadør Li. Af-
hørte vidste ikke, om Jette Nordam deltog.
1724
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte deltog heller ikke i videokonferencen 9. maj 2012 med ambassadør Friis
Arne Petersen, men hun deltog i videokonferencen den 14. maj 2012.
Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen, hvori anføres:
”For en sikkerheds
skyld: status, prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere
end vi kender det i vesten. Det er meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et
klart indtryk gennem program, protokol og form at de bliver behandlet så int og godt
som nogen anden gæst på dette niveau”,
oplyste ahørte, at mailadressen PRO, der
modtog mailen cc., omfatter alle ire medarbejdere i Protokollen. Ahørte agerede
ikke på denne mail. Ambassadørens betragtninger om, hvad der var vigtigt for præ-
sidenten, var ikke noget nyt synspunkt. Kineserne kom altid med de samme syns-
punkter. Oplysningerne ville tilgå Hofet, og hvis der var sikkerhedsmæssige aspek-
ter i det, var det Hofet, der ville orientere PET. I 2013 var det derimod Folketingets
protokol, der havde kontakten til PET, og i 2014 var det ahørtes afdeling.
I 2012 var ahørte i kontakt med PET i forbindelse med forberedelsen af statsmini-
sterens modtagelse af præsidenten på Christiansborg, men i øvrigt ikke. Kontakten
drejede sig udelukkende om det sikkerhedsmæssige i forbindelse med den indvendi-
ge logistik. Ahørt var ikke bekendt med, om Jette Nordam har været i kontakt med
PET i anden forbindelse.
I Hofet var det hofmarskal Ove Ullerup og ceremonimester Christian Eugen-Olsen,
der havde kontakten med PET. Forevist liste over PET-medarbejdere oplyste ahør-
te, at KF 0764, KF 0765 og KF 0766 var de personer, Protokollen havde kontakt til i
forbindelse med statsbesøget i 2012.
Det er de samme personer, der har deltaget i møder ved Hofet. KF 0765 var den
sædvanlige PET-kontakt for den kinesiske ambassade.
Protokollen var ikke involveret i besvarelsen til en journalist på Jyllands-Posten den
6. marts 2014, om blandt andet betydningen af ordvalget i ambassadens mail af 10.
maj 2012. ”Protokollen” omfatter det rent logistiske, mens der med ”sikkerheden”
menes den fysiske sikkerhed.
Den kritik, der var, vedrørte ikke forhold, som Protokollen havde nogen indlydel-
se på. Ahørte så ikke ambassadens svar i 2014 og har ikke forholdt sig til indholdet.
Om Claus Grubes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 2012, cc. blandt andre
ahørte, Hofet og Statsministeriet, og hvori blandt andet anføres:
” … ligesom vi bør
have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som ligger bag ki-
nesernes ønske”,
oplyste ahørte, at det naturligt ville være Hofet, der skulle indhente
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1725
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
en mening fra PET. Når mailen også var stilet til Hofet, ville ahørte antage, at bud-
skabet var viderebragt. Det var i hvert fald ikke Protokollens opgave.
Ahørte havde deltaget i møder i Hofet sammen med PET, men hun deltog ikke i
mødet med Zhang Kunsheng omkring den 11. maj 2012. Ahørte deltog heller ikke i
fortropsmødet den 11. maj 2012.
Ahørte deltog i mødet den 21. maj 2012 med viceudenrigsminister Song Tao omtalt
i kalenderudskrit. Ahørte mente ikke, at PET deltog. Mødet drejede sig om de po-
litiske samtaler.
Ahørte deltog i mødet den 23. maj 2012 i Chr. VII’s Palæ. PET deltog også, men af-
hørte kunne ikke huske med hvem eller hvor mange. Normalt vil der have deltaget
to medarbejdere fra PET.
Ahørte deltog også i mødet den 24. maj 2012 med den kinesiske fortrop. Det var et
logistikmøde, hvor forløbet af besøget i Folketinget og Statsministeriet blev gennem-
gået. PET deltog også, men ahørte kunne ikke huske med hvem. Da mødet var med
en fortrop, ville normal procedure være, at det var PETs kontakt til Hofet, der del-
tog. Hofet ville normalt deltage i et sådan møde med ceremonimesteren og en eller
to yderligere medarbejdere.
Ahørte deltog desuden i det afsluttende fortropsmøde den 25. maj 2012. PET deltog
også, muligvis med alle tre nævnte medarbejdere.
Ahørte deltog endelig i den afsluttende middag om atenen den 25. maj 2012. Af-
hørte erindrede ikke, om PET deltog, men det ville være normalt. Det var Hofet, der
var vært.
Ahørte huskede ikke detaljerne i forløbet af møderne den 23. og den 25. maj 2012.
Det ville undre ahørte, hvis kineserne ikke havde bragt deres synspunkter op. Det
er ikke noget, der fylder under et fortropsbesøg. Der var mange ting på dagsordenen
og mange af dem blev klaret bilateralt.
Ahørte ville antage, at PET havde kontakt med kinesiske sikkerhedsfolk udenom
både Hofet og Protokollen.
Der blev ikke udarbejdet referater fra møderne, men antallet af ataler blev registre-
ret. I stedet udsendte Hofet løbende ændrede programmer, hvor de enkelte punkter
var tilpasset.
1726
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte modtog mail af 22. maj 2012 om mødet den 21. maj 2012 mellem blandt an-
dre departementschef Claus Grube og den kinesiske viceudenrigsminister Song Tao
i København. Mailen gav ikke ahørte og Protokollen anledning til at overveje vær-
dighedsspørgsmålet. Der var intet nyt i de kinesiske ønsker. Det var ”business as
usual”. Claus Grubes bemærkning om, at spørgsmål relateret til sikkerhed var bragt
op i de kompetente nationale fora, måtte naturligt være adresseret til Hofet, som
havde den løbende kontakt til PET. Foreholdt, at Hofet ikke er anført i modtagerfel-
tet, vidste ahørte ikke, om Claus Grube allerede havde været i kontakt med Hofet.
Protokollen modtog mailen, fordi ahørte havde deltaget i mødet. Hvis noget, der var
anført, skulle videre til Hofets protokol, ville det blive sendt direkte til Hofet. Det
har ahørte sikkert også gjort, men det er ikke noget, der fremgår af akterne.
Ahørte havde helt sikkert deltaget i mødet den 1. juni 2012 i M2, Udenrigsministeri-
et. Det var et spørgsmål om, hvor mange ataler, der var klar til underskrit, jf. dags-
ordenens pkt. 2.
Ahørte var ikke involveret i dagsordenens pkt. 3, sikkerhed. Hofet har ifølge ahør-
tes kalender indkaldt til mødet og har derfor været til stede på mødet. Ahørte var
helt overbevist om, at PET også deltog. De vil ved statsbesøg altid deltage i de mø-
der, Hofet deltager i.
Ahørte deltog den 4. juni 2012 i en frokost, der var af social karakter. Ahørte erin-
drede ikke, om PET deltog. Det er helt fast procedure, at der aholdes sådanne fro-
koster.
Om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til blandt andre Claus Grube, ahørte,
ambassaden i Beijing samt medarbejdere i Statsministeriet og Udenrigsministeriet
om et sidste møde den 12. juni 2012 med souschef Gu Hui og 3. ambassadesekretær
Mia Zou oplyste ahørte, at Protokollen ikke agerede på mailens oplysninger om ki-
nesernes synspunkt. Det var det samme, der var blevet fremført gennem alle årene.
Ahørte modtog mailen og gjorde sig bekendt med indholdet, men hun deltog ikke
i mødet. Hvis der var noget fra mailen, der skulle tilgå PET, kunne det ske gennem
ASI-kontoret eller gennem andre kontorer. PET får altid tilsendt oplysninger af sik-
kerhedsmæssig karakter af Udenrigsministeriet, hvis det er relevant. Det anførte i
mailen ville imidlertid ikke være nyt for PET, der altid havde hørt det samme fra den
kinesiske ambassade. Ingen fra Hofet er anført som modtager af denne mail. Ahør-
te ville normalt videresende en sådan mail til Hofets protokol. Udenrigsministeriets
Protokol har en meget tæt kommunikation med både PET og Hofet. En sådan mail
kunne også være blevet sendt til Hofet af ASI-kontoret.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1727
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte erindrede ikke, at hun har set PETs trusselsvurdering af 5. juni 2012. Hendes
gæt er, at ambassadens bekymringer ville blive rejst af ambassaden direkte over for
PET, uanset de også var rejst overfor Udenrigsministeriet. Begrebet at ”tabe ansigt”
har været brugt ved alle besøg fra asiatiske lande, navnlig fra Kina, gennem ahørtes
18 år i Protokollen. Vendingen er en fordanskning. Ahørte erindrede ikke at have
hørt, at kineserne brugte dette udtryk i forbindelse med besøget. Fra kinesisk side
ville man nok snarere bruge et udtryk, der betød ”et værdigt forløb for deres VIP”.
På Christiansborg blev selve underskritsceremonien gennemgået på to møder, hvor
der også var kinesere til stede. Derudover havde ahørte – udover de allerede nævnte
– ikke deltaget i møder med repræsentanter for Kina.
Ahørte havde ikke i forbindelse med besøget i 2012 hørt, at det var vigtigt, at præsi-
denten blev skærmet for demonstrationer og lag.
Ahørte var ikke inddraget i udarbejdelsen af beredskab af 25. juni 2012 til mødet i
Udenrigspolitisk Nævn.
Om Camilla Saugstrups mail af 8. april 2014 med anmodning til blandt andre Proto-
kollen om at gennemgå akter til brug for udarbejdelse af bidrag til svar på retsudval-
gets spørgsmål 862 og 863 oplyste ahørte, at det elektroniske arkiv blev gennemgået.
Arkivet var ikke stort, da opgaven for Protokollen kun omfattede forløbet på Chri-
stiansborg. Ahørte fandt ingen kontakt af relevans for det, der blev spurgt om. Der
har heller ikke ahørte bekendt været mundtlige kontakter af denne karakter. Ahør-
te spurgte ikke Jette Nordam, der ikke længere var Protokolchef. Ahørte vidste ikke,
om Udenrigsministeriet afgav bidrag, eller om spørgsmål 862 blev besvaret.
Om Udenrigsministeriets bidrag af 19. maj 2014 til besvarelse af spørgsmål 863 til
Justitsministeriet, hvori det hedder:
”Udenrigsministeriet giver normalt ikke konkre-
te anvisninger om politiets håndtering af sikkerhed i forbindelse med udenlandske be-
søg. Foranlediget af spørgsmålet har Udenrigsministeriet gennemgået akterne i sagen,
og det ses heller ikke at være tilfældet i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012”,
oplyste ahørte, at der ikke i svaret er noget, der ikke stemmer overens med det svar,
hun tidligere havde afgivet eter gennemgang af det elektroniske arkiv. Hun havde
ikke selv ført samtaler med PET af den art, der spørges om. Hun deltog ikke i og var
ikke bekendt med noget møde med Mercan-Ellen Nielsen i Statsministeriet forud
for bidragets afgivelse.
Ahørte var ikke bekendt med, om Protokollen har hat en telefonisk kontakt til po-
litidirektør Johan Reimann forud for besøget. Ahørte havde således ikke kendskab
til, om Jette Nordam telefonisk skulle have kontaktet Johan Reimann op til besøget.
1728
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2013:
Protokollen var inde over forberedelsen af Folketingets formands og udenrigsmi-
nisterens møder med parlamentsformanden.
Der var kontakt med PET i form af vanlige mails, mundtlige ataler og udveksling af
relevante lister. Der blev ikke udarbejdet notater af de telefonsamtaler, der blev ført
med PET. Det var blot løbende logistiksamtaler. Der er cirka 40 besøg om året, så
Protokollen har løbende kontakt med PET. Folketingets protokol havde samme lø-
bende kontakt med PET, som ahørtes afdeling havde.
Om mail af 5. juni 2013 fra Nis Lauge Gellert, cc. ahørte m.l. om pressearrange-
mentet, og hvori oplyses, at ”
ambassadør LI havde understreget, at vi fra dansk side måt-
te forstå alvoren i sagen”
, oplyste ahørte at hun ikke var inddraget i pressekontakten.
Der var tale om en rent politisk afgørelse.
Ahørte modtog listen over de emner, som Kinas ambassade ønskede drøtet i for-
bindelse med besøget som et led i den logistiske tilrettelæggelse.
Ahørte var ikke involveret i Udenrigsministeriets besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål 922 eller i justitsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BL den 22.
august 2013.
2014:
Protokollen havde det overordnede ansvar og dermed kontakten til PET. Besøget
blev fra Protokollens side kørt som ”business as usual”. I 2016 var der også kinesisk
højniveaubesøg. Ved dette besøg gentog kineserne ikke deres bekymringer, og de var
glade for de tidligere besøg.
Mødet afsluttet kl. 13:15.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1729
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 39
PROTOKOL
Den 6. januar 2017 kl. 14:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Klavs A. Holm
var mødt med bisidder advokat Poul Heidmann.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik, ad-
vokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Kåre Pih-
lmann, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Hen-
rik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Peter Breum, advokat Rasmus An-
berg, advokat Steen Bech, advokat Steen Lassen og advokat Søren Lund Rasmussen
var mødt.
Klavs A. Holm bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Klavs A. Holm blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 ambassadør for Public Diplomacy med titel af afdelingschef. Pub-
lic Diplomacy er det diplomati, der retter sig mod de ikke-statslige aktører. Ahør-
te startede afdelingen op i 2007. I det første halvår af 2012 var han tillige Arktisk
ambassadør. I ahørtes afdeling var der under ham tre kontorer, Public Diplomacy,
pressekontoret og Protokollen, men i realiteten beholdt Protokol len den uahængig-
hed, den hidtil havde hat som stabsfunktion med reference til Udenrigsministeri-
ets departementschef. Protokollen hjælper ikke bare Udenrigsministeriet, men hele
1730
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
centraladministrationen. Ved besøg som det i 2012 vil der være et tæt samarbejde
mellem Hofet og Protokollen. Ahørte ville normalt ikke blive involveret i modtag-
ne oplysninger om sikkerhed og værdighed. Foreholdt Annette Lassens forklaring,
hvoreter det var Hofets protokol, der ved statsbesøg havde kontakten med PET om
de sikkerhedsmæssige spørgsmål, indtil det tidspunkt, hvor statsministeren overtog
værtskabet, oplyste ahørte, at han dengang ikke havde hørt om nogen problemstil-
ling i forhold til PET og ikke havde overvejet, hvordan kontakten til PET var. Ahør-
te ville gerne orienteres og var derfor med cc. på en række mails. Han var ikke i øv-
rigt involveret i besøget, heller ikke i den pressemæssige del.
Om kalenderudskrit fra Annette Lassens kalender den 21. maj kl. 10.00
”Chefmøde,
Boxen, Klavs
A. Holm”,
oplyste ahørte, at det var et rutinemøde. Han holdt jævnligt den slags
chefmøder. Deltagere var cheferne i ahørtes afdeling. Ahørte erindrede ikke præ-
cis, hvad der skete på dette møde. Det drejede sig ikke speciikt om det kommende
besøg fra Kina.
Ahørte deltog ikke i de møder, der er nævnt i Annette Lassens kalender for dagene
23.-25. maj 2012, og han deltog heller ikke i noget møde den 11. maj 2012 eller den 1.
juni 2012. Hverken Jette Nordam eller Annette Lassen refererede noget fra fortrops-
møderne til ahørte, men ahørte blev generelt orienteret på chefmøderne.
Man drøtede ikke den ofentlige omtale, der havde været af politiets ageren under
besøget, på de møder, der blev aholdt eter besøget. Hvis man har talt om besø-
get, har det været vedrørende akkrediteringssagen. Protokollen anså ikke politidelen
som værende Protokollens ansvar.
Ahørte oplyste, at han er citeret korrekt i artiklen i Jyllands-Posten den 16. juni 2012,
der omtaler, at NTD TV ikke ik adgang til at dække statsbesøget, og hvor ahørte
udtalte:
”Det må bero på en misforståelse, at deres kort ikke er blevet udleveret. Vi har
ikke foretaget nogen politisk vurdering af de forskellige medier. Ved fordelingen af pool-
pladser har Kina fordelt pladser til de kinesiske medier, mens vi har fordelt til de dan-
ske medier.”
Hans udtalelse er imidlertid ikke helt præcis.
Ved besøg som det i 2012, vil mange journalister akkrediteres. Akkrediteringen er
den generelle adgangsbillet for de enkelte medier. Processen var, at journalisterne
skulle søge det internationale pressecenter, IPC, om akkreditering. IPC er en selv-
ejende institution, der dengang delvist blev administreret af Udenrigsministeriet ef-
ter regler fastsat i IPCs vedtægter. IPCs afgørelse om akkreditering eller ej er ikke
genstand for rekurs til Udenrigsministeriet, der heller ikke har instruktionsbeføjelse
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1731
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
over for IPC, hvilket ombudsmanden har tiltrådt i sagen 2013-20. IPC betragtes af
ombudsmanden som en uahængig institution, men dog som en del af den ofentli-
ge forvaltning.
IPC sendte ansøgningerne til udtalelse hos PET og udstedte dereter akkrediterings-
kort. De danske medier og udenlandske medier, der ikke var fra det indkommende
besøgsland, skulle hente deres akkrediteringer i IPC i Vestergade, mens medier fra
det indkommende besøgsland skulle modtage deres akkrediteringskort via besøgs-
landets ambassade. Det var praktisk, da de pågældende repræsentanter for det ind-
kommende besøgslands medier ote ankom sammen med landets besøgsdelegation,
hvorfor landets ambassade havde mulighed for at udlevere akkrediteringskortene
straks ved ankomsten i luthavnen. Når akkreditering var opnået, kunne de samme
medier søge om poolpladser til de enkelte arrangementer. Poolpladser blev tildelt af
et udvalg under IPC, hvis sammensætning var udtryk for en bred interesserepræ-
sentation.
Ahørte har fået refereret, at NTD TV, da de henvendte sig i IPC i Vestergade for at
få udleveret deres akkrediteringskort, blev henvist til at hente deres akkrediterings-
kort på den kinesiske ambassade, da det blev anset for at være et kinesisk medie.
Det viste sig senere, at NTD TV ikke var hjemmehørende i besøgslandet Kina, men
var hjemmehørende i USA, og at mediet var i opposition til det kinesiske styre på
en række områder. Det var en regulær fejl og ikke, som ahørte er citeret for i Jyl-
lands-Posten, en misforståelse, at NTD TV blev henvist til den kinesiske ambassa-
de. Fejlen blev straks erkendt og beklaget i svarene på Udenrigsudvalgets spørgsmål
147-152, der også indeholdt en passus om, at Udenrigsministeriet aldrig kunne inde
på at nægte en akkreditering af politiske grunde. I dag udleveres alle akkrediterings-
kort direkte af IPC.
Ahørte var ikke inddraget i udarbejdelsen af beredskabsnotatet af 25. juni 2012 til
brug for et møde i Udenrigspolitisk Nævn.
Ahørte har udover akkrediteringssagen ikke hat noget med besøget at gøre.
Mødet afsluttet kl. 14:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1732
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 40
PROTOKOL
Den 6. januar 2017 kl. 15:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Martin Lidegaard
var mødt med bisidder advokat Kåre Pihlmann.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Garlik, ad-
vokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Lise Lau-
ridsen, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noa-
man Azzouzi, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus An-
berg, advokat Steen Bech, advokat Steen Lassen og advokat Søren Lund Rasmussen
var mødt.
Martin Lidegaard bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Martin Lidegaard blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var fra oktober 2011 minister for klima, energi og bygninger. Han var ikke
fast medlem af Regeringens koordinationsudvalg (K-udvalget), men deltog, hvis
hans ressortområder blev drøtet, og det skete kun få gange.
Ahørte var udenrigsminister i perioden 3. februar 2014 - 28. juni 2015.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1733
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte mente bestemt ikke, at han i sin tid som udenrigsminister blev oriente-
ret om, hvordan de kinesiske besøg i 2012 og 2013 var forløbet. Ahørte havde ikke
kendskab til sagen på et niveau, der gjorde, at han kunne spørge ind til det i Uden-
rigsministeriet. Han er ikke en gang sikker på, at han var opmærksom på problem-
stillingen, da han tiltrådte som udenrigsminister.
Ahørte havde ikke før sin forberedelse til ahøringen i kommissionen set mailkorre-
spondancen mellem Udenrigsministeriet, den danske ambassade i Beijing og Stats-
ministeriet. Det ville også være højst usædvanligt.
Han blev heller ikke ved sin tiltræden orienteret om de trusselsvurderinger, PET
havde udarbejdet før besøgene i 2012 og 2013. Han har set trusselsvurderingerne
i forbindelse med sin forberedelse til ahøringen i kommissionen, men genkendte
dem ikke.
Ahørte mente bestemt ikke, at han blev orienteret om henvendelsen af 5. marts 2014
fra journalist Mads Bonde Broberg, Jyllands-Posten.
Ahørte blev, så vidt han huskede, ikke dengang gjort bekendt med Retsudvalgets
spørgsmål 862 og 863 og Udenrigsministeriets bidrag hertil. Det ville også have væ-
ret usædvanligt, hvis han som minister var blevet inddraget i forarbejdet til besva-
relsen. Normal arbejdsgang ville være, at de færdige besvarelser blev lagt til ministe-
ren til underskrit, så ahørte må have godkendt bidraget til svaret på spørgsmål 863.
Foreholdt at Villy Søvndal har forklaret, at han allerede kort eter besøget i 2012 gav
udtryk for, at der var sket et grundlovsbrud, oplyste ahørte, at han nok selv har drøf-
tet det i privat regi, men at han ikke har hat lejlighed til at drøte det hverken i hans
eget parti eller i regeringssammenhæng.
Han har heller ikke drøtet det med statsministeren eller med medarbejdere i Stats-
ministeriet, der er ressortministerium for grundloven.
Ahørte opfattede det, der skete i 2012, som krænkende for retsbevidstheden og helt
uden for den tradition, der i Danmark har været for sådanne besøg.
2013:
Ahørte blev, så vidt han huskede, ikke informeret om afviklingen af besøget af den
kinesiske formand ved sin tiltræden som udenrigsminister eller senere i sin mini-
sterperiode. Han var ikke involveret i den sagsbehandling, der havde været i for-
1734
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bindelse med besøgets afvikling. Ahørte havde heller ikke kendskab til PETs trus-
selsvurdering.
2014:
Ahørte huskede dette besøg. Ved tilrettelæggelsen fulgte man den normale proce-
dure, som var, at han som minister gennemgik programmet med sin ministersekre-
tær et par uger før besøget. Det var nok i den forbindelse, han ik kendskab til be-
søget.
Ahørte erindrede ikke at være blevet gjort bekendt med noget om de sikkerheds-
mæssige spørgsmål, heller ikke om de erfaringer, der var eter besøgene i 2012 og
2013. I Udenrigsministeriet fokuserede man på den indholdsmæssige del af besøget.
Mødet afsluttet kl. 15:15.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1735
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 41
PROTOKOL
Den 12. januar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jakob Gøtze Pedersen
var mødt med bisidder advokat Naja Wærness Larsen.
Bisidderne advokat Allan Lund Christensen, advokat Anders K. Németh, advokat
Anders Valentiner-Branth, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bag-
ge-Jørgensen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz
Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat
Henrik Garlik, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Mar-
grethe Schebye, advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kram-
me, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann,
advokat Rasmus Anberg, advokat René Ofersen og advokat Stine Gry Johannessen
var mødt.
Jakob Gøtze Pedersen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Jakob Gøtze Pedersen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
Ahørte var i 2012 og er fortsat specialkonsulent i Rigspolitiet, hvor han blev ansat i
2009. Han var placeret i Nationalt Eterforsknings Center, NEC, hvor han fra 2013
var souschef i Juridisk Afdeling. I perioden oktober 2011-juli 2012 var han udlånt
til Justitsministeriet. Han begyndte først at beskætige sig med Tibetsagen, da han i
2014 blev placeret i Rigspolitiets Direktionssekretariat. Indtil dette tidspunkt havde
han kun kendskab til sagen fra medierne. Han refererede blandt andet til Mette Uhr-
skov Kreiborg i Direktionssekretariatet.
1736
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Under Direktionssekretariatet ligger blandt andet politiområdet, der omfatter både
Nationalt Beredskabs Center (NBC) og NEC. Under politiområdet ligger også kred-
sene, herunder Københavns Politi.
Ahørte var ikke bekendt med de plansæt og den struktur, der er nævnt i redegø-
relse af 30. september 2015 fra politiinspektør Peter Olesen Dahl. Ahørte var heller
ikke bekendt med, om man på det tidspunkt havde et sådant kendskab i Direktions-
sekretariatet.
Om mail af 10. juni 2012 vedhætet 2.udgave af operationsbefalingen oplyste ahørte,
at mailen er sendt til en række medarbejdere i Rigspolitiet. Torben Mølgård Jensen
var dengang chefpolitiinspektør i Rigspolitiet. Allan Bent Nyring var centerchef for
NBC. Birgitte Buch var den ansvarlige jurist i NBC. Erik Jack Petersen var i samme
afdeling. De øvrige modtagere kendte ahørte ikke, men han ville formode, at de var
ansat i NBC. Ahørte har i forbindelse med folketingssvarene kun samarbejdet med
Birgitte Buch. Han har aldrig drøtet operationsbefalingen i forbindelse med afgivel-
sen af bidrag til besvarelsen af Folketingsspørgsmålene. Han blev først bekendt med
dens eksistens ultimo september 2012, få timer før Justitsministeriet ik oplysningen.
Hvis indholdet af en operationsbefaling skulle indarbejdes i et svar til Folketinget,
ville det som udgangspunkt høre under NBC og dermed være Birgitte Buchs opgave.
Ahørte ville gå ud fra, at medarbejderne i NBC havde adgang til Beredskabsporta-
len. Han havde aldrig hat kendskab til den og aldrig hat behov for at gå ind på den,
og han havde ikke kendskab til, om Rigspolitiet har deltaget i udarbejdelsen af ope-
rationsbefalingen.
Ahørte havde ikke kendskab til, at Rigspolitiet var inddraget i besøgets forberedel-
se udover det, der fremgår af svarene til Folketinget. Han var som nævnt udlånt i
2012 og har eterfølgende ikke hørt det drøtet i Rigspolitiet. Han havde således ikke
kendskab til, om der i forberedelsesfasen har været kontakt mellem Rigspolitiet og
Justitsministeriet.
Rigspolitiet står for de besvarelser til Folketinget, der vedrører dansk politi. Rigspo-
litiets rolle er både koordinerende og udarbejdende. De modtager cirka 550 af den
slags spørgsmål om året. Ved modtagelsen af spørgsmål vurderer ahørte, om Direk-
tionssekretariatet selv kan besvare spørgsmålene. Hvis ikke, sendes til de til NBC,
der eventuelt videresender til politikredsen, der afgiver bidrag. Politikredsens bidrag
vil som udgangspunkt blive lagt til grund, hvis det virker fornutigt. Bidraget bli-
ver kvalitetssikret af NBC og Direktionssekretariatet og eventuelt tilrettet. Herunder
vurderer de i Rigspolitiet, om der er behov for yderligere oplysninger fra kredsene.
Hvis noget i kredsens bidrag ser underligt ud, vil der blive fulgt op på det. Dereter
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1737
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bliver der afgivet svar til Justitsministeriet. I Tibetsagen blev spørgsmålene fra Rets-
udvalget forankret i NBC, hvor det som udgangspunkt var Birgitte Buch, der havde
kontakten til Københavns Politi. Almindelige politiopgaver henhørte under NBC.
Konkret ik de i Rigspolitiet Københavns Politis svarbidrag underskrevet af politidi-
rektøren, og eter ahørtes viden vidste ingen i Direktionssekretariatet, at der fore-
lå en operationsbefaling eller lignende. De lagde derfor Københavns Politis svarbi-
drag uprøvet til grund og videregav det til Justitsministeriet. At der kunne foreligge
en operationsbefaling var ikke en tanke, ahørte tænkte på dette tidspunkt. De leste
i Direktionssekretariatet ville dog nok vide, at der ved sådanne større politiaktio-
ner var udarbejdet en operationsbefaling. Han har ikke drøtet operationsbefalingen
med Birgitte Buch på noget tidspunkt.
Ahørte aløste i marts 2014 Mette Uhrskov Kreiborg, der overtog en anden funktion
i Direktionssekretariatet. Hun beholdt dog Tibetsagen i en periode dereter.
Om mail af 7. april 2014 fra Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, til blandt
andre Mette Uhrskov Kreiborg oplyste ahørte, at mailen er sendt til en af Direkti-
onssekretariatets hovedpostkasser. Ahørte huskede ikke at være blevet gjort bekendt
med mailen på daværende tidspunkt. Den er ikke modtaget i ahørtes mailboks. Det
er op til den enkelte medarbejder at afgøre, om en sådan mail skal akteres på sagen.
Det beror på en vurdering af, om indholdet faktuelt kan tilføre sagen noget.
Om ahørtes mail af 9. april 2014 til Lise Fink, Birgitte Buch og Mette Uhrskov Krei-
borg, hvoraf fremgår, at Justitsministeriet har udarbejdet et foreløbigt udkast til tale-
papir og beredskabspunkter til samrådsspørgsmål AC, oplyste ahørte, at det ikke er
unormalt, at Justitsministeriet sender et sådant foreløbigt udkast uden at afvente et
bidrag fra Rigspolitiet. Han læste udkastet og havde ingen bemærkninger til indhol-
det, der lød korrekt. Ahørte havde ikke sat sig grundigt ind i de tidligere spørgsmål
og svar eller i sagens bilag, men der var ikke noget i Justitsministeriets udkast, der
stak ud. Han drøtede ikke udkastets indhold med Mette Uhrskov Kreiborg.
Om Louise Falkenbergs mail af 9. april 2014 til ahørte med PETs svar til spørgsmål
859-862 og ahørtes videresendelse umiddelbart eter til Birgitte Buch og Mette Uhr-
skov Kreiborg med bemærkningen:
”… således det kan sikres, at der er overensstemmel-
se i forhold til de møder, der blev aholdt”,
oplyste ahørte, at PETs svar dengang otest
blev sendt direkte til Justitsministeriet. Det var ikke helt sædvanligt, at Rigspolitiet
ik kopi af PETs svar. Ahørte bad her Louise Falkenberg om at måtte modtage PETs
bidrag. Det var Louise Falkenberg, der oplyste ham om, at der lå et svar fra PET. Han
ville blot sikre sig, at der ikke var noget, der var glemt, hverken fra PETs eller Køben-
havns Politis side, så Folketinget ik et så fyldestgørende og korrekt svar som muligt.
1738
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han ser ingen problemer i dette. I princippet hører PET også under Rigspolitiet, og
i dag er ordningen sådan, at svar fra PET ote går gennem Rigspolitiet, inden det vi-
deresendes til Justitsministeriet.
Ahørte huskede i dag ikke, om han blev orienteret om Klaus Pedersens mail af 9.
april 2014 kl. 15.43, hvoraf fremgår, at Københavns Politis svar på spørgsmål 860
”er
nu ændret, så det er i o.m. PET’s svar”:
Han er ikke cc. på mailen, og den er ikke mod-
taget i hans mailboks. Han vidste ikke, hvori ændringen bestod.
Om mail af samme dag kl. 16.07 fra Birgitte Buch til Louise Falkenberg, hvori anfø-
res:
”Vi afventer en endelig udgave underskrevet af horkild. Kbh er i øvrigt blevet bedt
om, at ringe til Jmt og cleare indholdet af spm. 867 direkte med dem, da Jmt er bekym-
rede for, at formuleringen ikke bliver skarp nok”,
oplyste ahørte, at det er sædvanlig
procedure, at Rigspolitiet ikke afgiver svar til Justitsministeriet, før der foreligger et
endeligt svar fra Københavns Politi underskrevet af politidirektøren. Ahørte huske-
de ikke, hvori Justitsministeriets bekymring bestod, men det har sikkert været, at det
af Københavns Politis svar skulle fremgå, at man var opmærksom på grundloven og
retten til at demonstrere. Det var en del af en lang række spørgsmål, og Retsudval-
get blev ved at spørge. For at undgå yderligere spørgsmål ønskede man at få dækket
alt af, og derfor fandt de det nødvendigt at fremhæve, at Københavns Politi var op-
mærksom på de grundlovssikrede rettigheder. Ahørte kunne huske, at Justitsmini-
steriet ønskede en lidt skarpere tone.
Om mail af samme dag kl. 17.07 fra Klaus Pedersen til Birgitte Buch, hvoreter:
”Ja-
kob (JGP) har nu modtaget vores udkast og forelægger det for PD til underskrit. …
Jeg afventer nærmere fra Jakob om tilbagemeldingen fra horkild,”
oplyste ahørte,
at ”Jakob” er ahørte. Ahørte skulle forelægge udkastet for horkild Fogde. Det var
ikke normal procedure, men den blev valgt på grund af tidspresset, og fordi hor-
kild Fogde på det tidspunkt var til møde i Rigspolitiet. Derfor blev atalen, at ahørte
eter mødet ik horkild Fogde til at kigge udkastet igennem. horkild Fogde hav-
de mindre ændringer, hvilket ahørte meddelte Klaus Pedersen. Ahørte orienterede
også Klaus Pedersen om, hvilke ændringer det var. Ahørte huskede ikke i dag, hvil-
ke ændringer der var tale om, men det var mindre ændringer. Han ville ikke formo-
de, at det var de ændringer, der fremgår af udkastet til Q&A (beredskab) til samrå-
det, for det var bidraget til spørgsmål 859-870, som ahørte skulle indhente horkild
Fogdes underskrit på.
Rigspolitiet videresendte Københavns Politis bidrag uden at sætte det ind i Rigspo-
litiets skabelon og eventuelt skrive noget til. Det er ikke sædvanligt, men det skyld-
tes, at bidraget kom meget sent. Louise Falkenberg tilkendegav, at Justitsministeri-
et hellere ville have Københavns Politis bidrag straks og dereter ville vende tilbage,
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1739
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hvis der var spørgsmål til indholdet. I dette tilfælde var Rigspolitiet således et rent
ekspeditionskontor.
Ahørte erindrede det ikke, men formodede, at det var ham, der bad Københavns
Politi om et supplerende bidrag til spørgsmålene 866 og 870. Det er sikkert sket ef-
ter en telefonisk henvendelse fra Louise Falkenberg, men ahørte huskede det ikke.
Han huskede heller ikke, hvilke oplysninger det var, der skulle gives supplerende op-
lysninger om.
Ahørtes kommentarer, der er anført i kommentarboksene i dokumentet, er et ek-
sempel på den kontrol, de udøver i Rigspolitiet. Det var blot for at sikre, at hele
spørgsmålet var besvaret.
Ahørte overvejede ikke at indhente operationsbefalingen eller de relevante taktiske
befalinger.
For ahørte var der ikke oplysninger, der tydede på, at der ikke var givet fyldestgø-
rende svar fra Københavns Politi. Det, der var fremme på dette tidspunkt, tydede for
ahørte ikke på, at der var givet nogen ordre noget sted. Foreholdt operationsbefa-
lingens manøvreide, ville ahørte have anmodet Københavns Politi om supplerende
oplysninger, hvis han dengang havde været bekendt dermed. At en række medarbej-
dere i Direktionssekretariatet, herunder Birgitte Buch, allerede den 10. juni 2012 hav-
de modtaget operationsbefalingen, var ikke ensbetydende med, at hun eller de var
bekendt med indholdet. Birgitte Buch modtager et meget stort antal mails og mange
af dem blot til orientering og på et tidspunkt, hvor der ikke er anledning til at orien-
tere sig nærmere, så det er ikke overraskende for ahørte, at Birgitte Buch ikke havde
erindring om operationsbefalingen ved besvarelserne.
Foreholdt taktisk befaling med tilføjelse om, at bannere ikke måtte kunne ses, op-
lyste ahørte, at Københavns Politi ville være blevet bedt om yderligere oplysninger,
hvis man på daværende tidspunkt havde set denne befaling. Operationsbefalingen
og de taktiske befalinger var udarbejdet lere år forinden, og der var ikke noget, der
i maj 2014 gav anledning til at gå dybere i sagen.
Om ahørtes bemærkning i mail af 19. maj 2014 til Louise Falkenberg:
”Kan vi lige
tale om det. Umiddelbart har vi dog ingen bemærkninger til bidraget”,
i forbindel-
se med hans videresendelse af Københavns Politis bidrag til supplerende svar på
spørgsmål 866 og 870, oplyste ahørte, at han ville være sikker på, at Justitsministeri-
et ikke ønskede yderligere oplysninger, inden han påbegyndte godkendelsesproces-
sen i Rigspolitiet. Ahørte vidste ikke, hvorfor Justitsministeriet først svarede Rets-
1740
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
udvalget i december 2014. Fristen for svar til Retsudvalget var allerede sprunget på
dette tidspunkt.
Om ahørtes mail af 14. november 2014 til Klaus Pedersen, hvoraf fremgår:
”men JM
har endnu ikke besvaret spm. 866 og 870. JM bedt om nogle yderligere ting i forhold til
det supplerende bidrag af 15. maj 2015 (2014) som aldrig oicielt blev sendt til JM”
og
Klaus Pedersens svar i mail af 26. november 2014, oplyste ahørte, at han i dag ikke
kan huske, hvilke yderligere ting det var, Justitsministeriet havde bedt om. Det er op-
rindelig ahørte, der har kommenteret i det supplerende bidrag, hvoreter Klaus Pe-
dersen har anført rettelserne med rødt. Det er også Klaus Pedersen, der har skrevet
med rødt i kommentarfelterne. Der var tale om en opdatering af bidraget, fordi tiden
var gået, siden det blev udfærdiget.
Om mail af 3. december 2014 fra Louise Falkenberg til ahørte, cc. Esben Haugland,
hvoraf fremgår, at Justitsministeriet havde ændret i bidraget til besvarelse af spørgs-
mål 867, oplyste ahørte, at det ikke var den helt sædvanlige procedure. Justitsmi-
nisteriet var lidt mere inde over, end de plejede at være. Der havde været så mange
spørgsmål, at Justitsministeriet ville sikre sig, at det, der blev svaret, var helt fyldest-
gørende.
Det er ikke ahørte, der er den ”Jacob”, som Lasse Boje Nielsen henviser til at have
talt med i sin mail af 17. september 2014 til Louise Falkenberg, vedrørende lydilernes
indhold. Det må være en ”Jacob” i Justitsministeriet.
Københavns Politis mail af 13. oktober 2014 med endelig besvarelse af spørgsmål
914-917 er gået til ahørte via en af Direktionssekretariatets hovedpostkasser. Allan
Bent Nyring var med cc., fordi han var centerchef i NBC, hvor spørgsmålene hørte
til. Det var helt sædvanligt og skete, for at han kunne holde sig orienteret om de af-
givne svar.
Det var mest Mette Uhrskov Kreiborg, der tog sig af de spørgsmål, der vedrørte lyd-
ilernes indhold. Ahørte erindrede ikke at være gjort bekendt med indholdet af den
samtale, der den 23. oktober 2014 fandt sted mellem Esben Haugland, Justitsmini-
steriet, og Svend Larsen, Rigspolitiet, og hvoreter det ifølge Esben Hauglands no-
tat fra samtalen var Justitsministeriets opfattelse, at Københavns Politi burde afsætte
de fornødne ressourcer til at gennemlytte lydilerne. Ahørte huskede heller ikke at
have deltaget i mødet den 5. november 2014, men han havde kendskab til problema-
tikken. Han huskede ikke, om Rigspolitiet bad Københavns Politi om at gennemgå
lydilerne. Det har man næppe gjort, når det som nævnt i den senere besvarelse til
Folketinget ville tage 750 timer. Københavns Politis beregning af ressourceforbruget
blev lagt til grund. Københavns Politi havde ret fyldigt beskrevet beregningen, og
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1741
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Rigspolitiet havde hverken grundlag for at tilsidesætte beregningen, eller for nær-
mere at spørge ind til skønnet.
Da ahørte modtog mailen af 4. februar 2015 fra Louise Falkenberg med videresen-
delse af henvendelsen fra formanden for Støttekomitéen fra april 2014, sendte af-
hørte mailen til Klaus Pedersen og bad ham gennemgå og vurdere, om det gav an-
ledning til ændringer i forhold til de afgivne svar. Ahørte ville tro, at kontakten til
Klaus Pedersen var telefonisk. Når Justitsministeriet i sin mail til Rigspolitiet skrev
”I”, betød det for ahørte dansk politi. Han fandt det naturligt, at det var Københavns
Politi, der gennemgik linkene, og opfattede det ikke som, at Justitsministeriet havde
anmodet Rigspolitiet om selv at gennemgå linkene. Det ville komme meget bag på
ahørte, hvis Klaus Pedersen allerede i april 2014 havde modtaget henvendelsen. Af-
hørte forhørte sig en gang eller to, men modtog ikke noget svar fra Klaus Pedersen,
før kommissionen blev nedsat.
Ahørte kunne i dag ikke huske, hvad hans mail af 18. september 2014 til Louise Fal-
kenberg med anførslen:
”vil du give mig et kald”,
vedrørte, men ahørte formodede,
at det blot var en melding om, hvor langt man var kommet i processen med at gen-
nemse de tilsendte videoklip. Ahørte havde daglig kontakt med Louise Falkenberg.
De samarbejdede om en række sager. Smileyen i ahørtes mail til Louise Falkenberg
vedrører også videoklippene. På dette tidspunkt, den 18. september 2015, havde Kø-
benhavns Politi fortsat ikke forholdt sig til videoklippenes indhold. De skulle gen-
nemses og sammenholdes med alt det, der tidligere var svaret.
Ahørte blev primo september 2015 kontaktet af Klaus Pedersen, der oplyste, at man
havde gennemlyttet lydilerne og kunne høre, at KSN i ét tilfælde havde bedt om, at
et lag blev frataget en person. Det blev drøtet på et møde den 8. september 2015 i
Justitsministeriet. Mødet drejede sig egentligt om helt andre ting. Louise Falkenberg,
Esben Haugland og Klaus Pedersen deltog. Endvidere deltog Jens Henrik Jacobsen,
Mette Uhrskov Kreiborg, ahørte og to yderligere medarbejdere. Disse to yderlige-
re medarbejdere og Mette Uhrskov Kreiborg forlod lokalet, inden Klaus Pedersens
oplysning blev drøtet. Esben Haugland bad Københavns Politi om en skritlig un-
derretning. Oplysningen om, at der forelå en operationsbefaling, kom først senere i
forløbet.
Mødet afsluttet kl. 10:25.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1742
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 42
PROTOKOL
Den 12. januar 2017 kl. 11:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Klaus Pedersen
var mødt med bisidder advokat Jon Lauritzen.
Bisidderne advokat Allan Lund Christensen, advokat Anders K. Németh, advokat
Anders Valentiner-Branth, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bag-
ge-Jørgensen, advokat Bjarke Vejby, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz
Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advo-
kat Henrik Garlik, advokat John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, ad-
vokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Naja
Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Poul
Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat René Ofersen og advokat Stine Gry
Johannessen var mødt.
Klaus Pedersen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Klaus Pedersen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte har været beskætiget i Københavns Politis Ledelsessekretariat fra 2006. Tit-
len var i starten senioranklager, men den blev senere ændret til juridisk chekonsu-
lent. Ændringen i titlen indebar ikke ændringer i hans funktioner. Fra 1. januar 2015
kom der som følge af nogle organisatoriske ændringer to andre sektioner ind under
Ledelsessekretariatet, og medarbejderne i det oprindelige Ledelsessekretariat blev
lyttet til en juridisk sektion under Ledelsessekretariatet. Dereter var der en sekti-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1743
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
onschef i hver af de tre sektioner under Ledelsessekretariatet og en sekretariatschef
i Ledelsessekretariatet.
Indtil marts 2013 var Lise-Lotte le Maire sekretariatschef. Jesper Kofoed tiltrådte som
sekretariatschef den 1. december 2013. I mellemperioden refererede ahørte først til
vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller og fra 1. september 2013 til vicepoliti-
direktør Anne Tønnes. I perioden fra Mogens Kjærgaard Møller fratrådte, og indtil
Anne Tønnes tiltrådte, refererede ahørte til stabschefen, Martha herkelsen, i det
daglige. I de perioder, hvor der ikke var nogen sekretariatschef, gik ahørte til poli-
tidirektør horkild Fogde om folketingsspørgsmål. Fra den 1. januar 2015 refererede
ahørte til Charlotte Alsing Juul, der var den nye sektionschef i Juridisk Sektion. Hun
refererede til Jesper Kofoed, der var blevet sekretariatschef i Ledelsessekretariatet og
refererede til ledelsen.
Ahørte har ikke været involveret i eller kendskab til, hvorvidt og i hvilket omfang
Københavns Politi forud for besøget har deltaget i møder med andre myndigheder
og/eller repræsentanter for Kina, hvor politiets operationelle ageren under besøget
er blevet drøtet, heller ikke om der har været telefoniske drøtelser mellem Købe-
havns Politis ledelse og for eksempel medarbejdere i Udenrigsministeriet.
Københavns Politi modtog folketingsspørgsmål fra Justitsministeriet via Rigspoliti-
et. Ahørte modtog folketingsspørgsmål et par gange om ugen. Tidsrammen fra Ju-
stitsministeriets side var ire uger fra spørgsmålet var stillet. Heraf havde Rigspoli-
tiet typisk 5 dage og politikredsen ligeledes 5 dage til at udarbejde bidrag, så der var
næsten altid tidspres. Det har været et klagepunkt for politikredsene i mange år, at
de har for lidt tid. Som dem, der bidrager med indhold til besvarelsen, synes de, at
de burde have længere tid. Københavns Politi har dog, så vidt ahørte erindrede, ikke
klaget over tidsfristerne i denne konkrete sag. Først omkring 2014/15 blev der nedsat
en arbejdsgruppe til at se på problemet. Proceduren for Københavns Politis afgivel-
se af svar er i dag skåret til, blandt andet således at politidirektøren ikke længere un-
derskriver, og ved at sekretariatschefen er koblet ud af processen. Det forkorter pro-
cessen i Københavns Politi. Tidsfristerne er de samme. Hvis en frist ikke kan over-
holdes, får Københavns Politi typisk en dag mere af Rigspolitiet. Ahørte kunne ikke
huske, at der er bedt om mere tid i denne sag.
Når ahørte modtager et spørgsmål, vurderer han straks, om der tidligere er svaret
på det samme eller noget tilsvarende. Hvis der tidligere er svaret, er det en gylden
regel, at man henviser til tidligere besvarelser, ellers bliver der indhentet oplysninger
i organisationen. I så fald bliver anmodningen videresendt til vedkommende poli-
tiinspektør eller eventuelt til en politileder, hvis man på forhånd ved, at vedkom-
mende vil blive hørt. I så fald er den overordnede politiinspektør med cc. på mailen.
1744
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Når svaret kommer tilbage, skal det helst komme fra politiinspektøren. Heri ligger
en kontrol af rigtigheden af de afgivne oplysninger. I Juridisk Sektion og før 1. janu-
ar 2015 i Ledelsessekretariatet foretager de kontrol i forhold til, at der er svaret på alt,
hvad der er spurgt om, og at der ikke er forståelsesmæssige problemer. I så fald vil
man typisk ringe til den, der har afgivet udtalelsen. Der følger ikke dokumenter med
udtalelsen. Man går ud fra, at man kan stole på det, der står. En kontrol med hensyn
til troværdigheden af udtalelsen kan dog også ligge inden for Juridisk Sektions (tid-
ligere Ledelsessekretariatets) vurdering af, om svaret er fyldestgørende. Man over-
vejer altid, om der skal indhentes supplerende dokumentationsmateriale, men som
udgangspunkt stoler man på, at de modtagne oplysninger er korrekte.
Rigspolitiet afsender spørgsmål til og modtager svar fra Københavns Politi. I Rigs-
politiet foregår der også en egentlig sagsbehandling. Rigspolitiet udarbejder sit eget
bidrag på grundlag af Københavns Politis bidrag. Der er ote spørgsmål til politi-
kredsene. I denne sag har ahørtes kontakt i Rigspolitiet typisk været Birgitte Buch
i beredskabsafsnittet. Derfra går svaret videre til Rigspolitiets Direktionssekretariat,
og det sker også, at de har spørgsmål.
Ahørte var ikke involveret i henvendelsen i mail af 16. juni 2012 fra MF Karina Lo-
rentzen Dehnhardt til Justitsministeriet om en drøtelse på det kommende ordfører-
møde af politiets ageren vedrørende episoden ved Den Lille Havfrue og Falun Gong/
Frit Tibet demonstrationerne. Det var Lise-Lotte le Maire, der var sagsbehandler.
Hun sad som udgangspunkt med folketingsspørgsmål i den periode, hvor hun var
sekretariatschef.
Ahørte blev heller ikke dengang gjort bekendt med Claus Hjelm Olsens redegørelse
af 19. juni 2012 vedrørende demonstrationen på Højbro Plads og episoden ved Den
Lille Havfrue. Ahørte har sikkert først set den eter, at han begyndte at have konkret
sagsbehandling vedrørende bidrag i sagen, og det var først senere.
Om Københavns Politis svar til Justitsministeriet af 21. juni 2012 underskrevet af Jo-
han Reimann, oplyste ahørte, at den anførte sagsbehandler, 08787, var Lise-Lotte
le Maire. Det er koden for den, der senest åbner dokumentet, der kommer til at stå
som sagsbehandler. Man kan derfor ikke slutte, at den pågældende rent faktisk har
været sagsbehandler, men hvis der også er et sagsbehandlernavn på dokumentet, er
det den pågældende, der har behandlet sagen.
Ahørte har ikke kendskab til, hvorfor det afsluttende afsnit i Claus Hjelm Olsens re-
degørelse, hvoreter:
”Der er eter alt at dømme gået uforholdsmæssig lang tid inden
løsladelsen …”,
ikke er medtaget i politidirektør Johan Reimanns senere bidrag. På
dette tidlige tidspunkt har man sikkert endnu været i gang med at undersøge, hvad
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1745
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
der var sket i forbindelse med anholdelsen. Man har sikkert ikke villet beklage noget,
før man var sikker på, hvad der var sket.
Om mail af 26. juni 2012 fra Peter Olesen Dahl til Lise-Lotte le Maire, der vedrø-
rer visitationen af Luna Pedersen, korrespondance mellem Københavns Politi, Ju-
stitsministeriet og Udenrigsministeriet, PETs drøtelser med Københavns Politi samt
den valgte strategi, oplyste ahørte, at det på dette tidspunkt fortsat var Lise-Lotte le
Maire, der sagsbehandlede. Han var ikke involveret i dette bidrag. Han mente heller
ikke, at han eterfølgende har set notatets afsnit om anholdelsen af Luna Pedersen.
Ahørte har ikke drøtet den ændrede strategi med Peter Olesen Dahl.
Om Københavns Politis bidrag af 2. juli 2012 til brug for besvarelse af samråds-
spørgsmål BL-BN samt spørgsmålene 865 og 875-880 oplyste ahørte, at den angiv-
ne sagsbehandler, 08745, er Lise Nielsen, der sad på politidirektørens forkontor. Hun
har ikke været sagsbehandler. Ahørte har heller ikke været inde over dette bidrag.
Han ik ikke genpart af Rigspolitiets bidrag af 5. juli 2012. Det gjorde han normalt
heller ikke.
Om ahørtes mail af 10. juli 2012 til Peter Olesen Dahl og Arne Wissing med anmod-
ning om bidrag til supplerende besvarelse og førstnævntes videresendelse den 11. juli
2012 af mail af 10. juli 2012 fra Claus Hjelm Olsen med bemærkningen
”René svarer”
samt René Olsens notits af 10. juli 2012 oplyste ahørte, at han sikkert er blevet kob-
let på sagen på grund af Lise-Lotte le Maires sommerferie. På dette tidspunkt kom
ahørte mere ind i sagen, men han overtog ikke sagsbehandlingen. Han går ud fra,
at René er René Olsen. Ahørte var lidt i tvivl om, hvorvidt han modtog René Olsens
notat. Det troede han ikke, at han gjorde.
I Københavns Politis supplerende besvarelse den 13. juli 2012 til Rigspolitiet vedrø-
rende samrådsspørgsmål BL-BN underskrevet af Mogens Kjærgaard Møller for Jo-
han Reimann, og hvori er medtaget Claus Hjelm Olsens afsnit om den uforholds-
mæssigt langvarige anholdelse af journalisten, er den angivne sagsbehandler, 00610,
en anden medarbejder i forkontoret og heller ikke den reelle sagsbehandler. Ahør-
te troede heller ikke, at han selv var sagsbehandler, men han har været involveret i
besvarelsen. Han kunne ikke sige, om han har udarbejdet et udkast til Lise-Lotte le
Maire. Når Mogens Kjærgaard Møller underskrev, må det være fordi, at Johan Rei-
mann ikke var til stede. Ahørte kunne ikke huske dengang at have set afsnittet om
journalistens tilbageholdelse.
Det har nok været Lise-Lotte le Maire, der var modtager af klagen fra advokat Claus
Bonnez, men sagen endte på ahørtes bord. Det var den klage, der senere blev ind-
bragt for retten. Der var en kort frist for at indbringe sagen for retten. Der skulle
1746
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
indhentes oplysninger om det, der blev klaget over, og det iværksatte ahørte. Han
orienterede ikke selv politidirektøren om sagen, men han ville tro, at Lise-Lotte le
Maire orienterede ham, fordi der var tale om en retssag. Det var vist Mogens Kjær-
gaard Møller, der underskrev fremsendelsen til retten. Rigspolitiet blev orienteret ret
hurtigt, men modtog ikke selve klagen. Ledelsen i Københavns Politi må være blevet
orienteret allersenest samtidig med Rigspolitiet, men ahørte huskede det ikke. Le-
delsen var i hvert fald orienteret den 17. juli 2012, hvor det af intern korrespondance
i Rigspolitiet ses, at Rigspolitiet var orienteret.
Ahørte behandlede henvendelsen i mail af 6. august 2012 fra Karina Kok Sander-
hof, Justitsministeriet, med anmodning om supplerende svar blandt andet angåen-
de, hvorvidt demonstrationen på Højbro Plads var synlig for kortegen, eter at grup-
pevognene var kørt frem. Han indhentede supplerende oplysninger til brug for sva-
ret.
Han gjorde sig nogle tanker om de supplerende oplysninger i mail af 13. august 2012
fra Claus Hjelm Olsen, hvori anføres:
”… Det var muligt fra kortegen at se demon-
stranterne trods de opstillede gruppevogne, idet niveauet dels stiger omkring statuen på
pladsen …”,
og det endelige svar blev da også modereret i forholdt til Claus Hjelm
Olsens udtalelse, for når man kører gruppevogne ind foran en demonstration, vil
der være nogen, der ikke kan se så godt, så selvfølgelig har det hindret udsynet for
nogen. Ahørte måtte dog i overensstemmelse med svaret lægge til grund, at niveau-
et mod Christiansborg stiger, og der var tidligere afgivet udtalelse om, at der gerne
måtte opsættes lag på rytterstatuen. Adspurgt ville han mene, at gadeniveauet falder
fra Christiansborg mod Højbro Plads, men det stiger op mod soklen på rytterstatu-
en. Det gav da anledning til, at han lige tænkte, ”er det rigtigt”, hvad Claus Hjelm Ol-
sen skriver, men han tænkte ikke, at det ikke kunne være rigtigt, og heller ikke på at
ringe Claus Hjelm Olsen op for at spørge, hvad han mente. Claus Hjelm Olsen skrev
jo også, at niveauet stiger ”omkring statuen”. På det tidspunkt havde Københavns
Politi hverken TV- eller videooptagelser af episoden, og ahørte tænkte ikke på at
gennemse disse indslag på nettet.
Han havde ikke kendskab til, hvorfra formuleringen i Justitsministeriets svar på
spørgsmål 877:”at
det selvsagt ikke var tilfældet”,
at politifolk havde fået instrukser,
som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden, kom, eller hvilket
grundlag Justitsministeriet havde hat for at skrive det. Måske var det, fordi Justits-
ministeriet anså det for indlysende. Han ville ikke tro, at Claus Hjelm Olsens notits,
hvoraf det samme kan udledes, var kommet til Justitsministeriet på daværende tids-
punkt. Det er ikke helt usædvanligt, at Justitsministeriet kommer med en formule-
ring og dereter anmoder Københavns Politi om at kunne stå inde for det.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1747
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Når det i ahørtes svar til Tobias Berg, Rigspolitiet, anføres:
”Vi har drøtet besvarel-
sen og har ikke bemærkninger til formuleringen (eller indholdet)”,
er det formentlig
udtryk for, at ahørte er gået til Lise-Lotte le Maire, og dereter er de gået til Mogens
Kjærgaard Møller, der så har sagt god for formuleringen, som havde dækning i Claus
Hjelm Olsens notat af 19. juni 2012. Han troede ikke, at de tog kontakt til Mogens
Lauridsen eller til Claus Hjelm Olsen i den forbindelse.
De overvejede ikke i Ledelsessekretariatet på dette tidspunkt at undersøge, om der
var en operationsbefaling. Man henholdt sig til udgangspunktet, hvoreter det, der
blev oplyst fra politisøjlen, var korrekt.
Ahørte mente, at Lise-Lotte le Maire har formuleret bidraget til svar på spørgsmål
1119. Han kunne ikke huske noget om højttalere. Han vidste ikke, om Lise-Lotte le
Maire har indhentet nye oplysninger fra politisøjlen, men det må næsten have væ-
ret tilfældet.
I klagesagen vedrørende fratagelse af lag var fratagelsen sket i medfør af politiloven,
og dermed var situationen ikke omfattet af straferetsplejen. Advokat Claus Bonnez
måtte derfor anlægge civil sag, hvis han ville forfølge kravene.
Undersøgelsen eter statsadvokatens henvendelse af 6. februar 2013 viste, at der eter
statsbesøget havde ligget nogle tibetanske lag på Station Amager. Der var ikke rig-
tig nogen forklaring på det. Der havde været tale om 3-4 lag, som på det tidspunkt
for længst var væk.
Det var i samme periode, hvor Lise-Lotte le Maire fratrådte, men inden Jesper Ko-
foed var tiltrådt. Ahørte havde meget travlt, og det var et større arbejde at skrive
underretningen om lagene. At der først blev rettet henvendelse til Justitsministeri-
et den 7. maj 2013, beror derfor nok mest på ahørtes forhold. Han drøtede de nye
oplysninger med Mogens Kjærgaard Møller. De har selvfølgelig drøtet, om der var
noget, de skulle beklage, og om der var afgivet forkerte svar. Han drøtede ikke op-
lysningerne med horkild Fogde, der netop var tiltrådt, og som næppe interesserede
sig for det på det tidspunkt.
Om redegørelse af 7. maj 2013 fra Københavns Politi til Justitsministeriet med gengi-
velse i uddrag af Københavns Politis bidrag til besvarelse af spørgsmål 880, og hvori
det anføres, at
”Københavns Politi har således ikke ved ovennævnte besvarelse afvist, at
demonstranter blev frataget tibetanske lag, men dette har dog hat formodningen imod sig
på grundlag af det ovenfor anførte
.
Jeg inder derfor anledning til at orientere Justitsmini-
steriet om de nu fremkomne oplysninger”
, oplyste ahørte, at han og Mogens Kjærgaard
drøtede, om der skulle ske berigtigelse over for Folketinget. De vurderede imid-
1748
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
lertid, at Claus Hjelm Olsens notat fra 19. juni 2012 var tydeligt nok, og da de ikke
kendte til de nærmere omstændigheder omkring lagene, så de ikke grund til at ind-
hente yderligere oplysninger. De så det som enkeltstående episoder. Det var derfor,
de valgte at orientere Justitsministeriet med den nævnte formulering. Ahørte be-
tragtede det som en tilføjelse. Eter ahørtes opfattelse omfattede Claus Hjelm Olsens
notat hele besøget og ikke blot begivenhederne på Højbro Plads. Han spurgte ikke
Claus Hjelm Olsen herom og heller ikke, om han havde talt med sine indsatsledere.
Man vidste heller ikke præcis, hvordan lagene var endt på Station Amager. I Ledel-
sessekretariatet tænkte man dengang derfor ikke, at der var tale om, at lag generelt
var blevet frataget.
Om Justitsministeriets orientering til Retsudvalget af 26. juni 2013 og forelæggelse af
18. juni 2013, hvoreter
”Københavns Politi har godkendt brevet og har fået oplyst, at
de må håndtere evt. presse”,
oplyste ahørte, at han ikke har kendskab til, om pressen
i sådanne situationer normalt bliver håndteret af Københavns Politi eller af Justits-
ministeriet.
I retssagen iværksatte ahørte en intern, gul høring, fordi advokat Claus Bonnez den
12. marts 2013 havde eterlyst materiale til brug for retssagen. ”Pi” er politiinspektø-
ren, her Mogens Lauridsen. Formuleringen af høringen blev udformet i henhold til
det, advokat Claus Bonnez havde eterspurgt. Meningen var, at alt relevant materiale
skulle returneres i omslaget. Henrik Oryé vedlagde en gul post-it seddel, hvoreter
der ikke var udarbejdet taktisk befaling. Ahørte kunne ikke huske præcist, hvad der
i øvrigt var lagt i omslaget, da han ik det retur den 4. marts 2013, men han modtog
operationsbefalingen på et tidspunkt mellem den 4. marts 2013 og den 1. august 2013,
og det mest sandsynlige er nok, at han har modtaget operationsbefalingen den 4.
marts 2013, hvor han ik omslaget retur. Udover Luna Pedersen var der slet ingen re-
gistreringer af sagsøgerne i politiets systemer. Det gjorde det meget svært at inde ud
af, hvad der egentlig var sket, og det var derfor, han formulerede høringen så bredt.
Han har ikke sendt andre tilsvarende forespørgsler om materiale, for han vidste, at
der ikke rigtig var noget. Han ledte eter noget, der kunne give et ingerpeg om, hvad
de havde med at gøre, og det er også derfor, han eterspurgte instrukser og lignende.
Formålet var i første omgang at se, om der var materiale, der kunne bruges i retssa-
gen, der handlede om ulovlig frihedsberøvelse – ikke fratagelse af lag.
Ahørte blev ringet op af en politimand i beredskabsenheden, der oplyste, at de ikke
havde nogen registreringer. Han kontrollerede ikke Henrik Oryés påtegning om, at
der ikke forelå nogen taktisk befaling. Han gik ud fra, at det var rigtigt. Den takti-
ske befaling for politiaktion 04-01, hvoreter demonstranter ikke måtte kunne ses og
ikke måtte kunne bringe sig i en position, der var synlig fra kortegen, så han først
i forbindelse med kommissionens arbejde. Han mente ikke, at der var meldeblan-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1749
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ketter i det gule omslag, da han ik det tilbage. Derimod mente han at kunne huske,
at der lå udskrit af POLDOK, der indeholder beskrivelse af hovedpunkter i KSN, i
omslaget.
Det materiale, ahørte havde modtaget til brug for retssagen, herunder formentlig
operationsbefalingen, gav ham ikke anledning til at ændre holdning eller foretage
yderligere undersøgelse ved Københavns Politi.
Ahørte har gennemgået det materiale, der kom retur, for at vurdere, om der var no-
get, der kunne belyse frihedsberøvelsen af de seks klagere eller mere generelt. Det
var dét, der var hans ærinde i den sammenhæng. Det, han kunne bruge operations-
befalingen til, var navnlig den sidste del, hvor der var en beskrivelse af, hvem der
havde været ansvarlig for de enkelte politiaktioner. De pågældende kunne eventu-
elt indkaldes som vidner i retssagen for at forklare om de generelle forhold ved po-
litiaktionen. Han havde ikke kunnet inde vidner til de enkelte episoder, der indgik
i retssagen, da der ikke var nogen registreringer i politiets systemer. Han kunne se i
operationsbefalingen, at Mark Larsen var ansvarlig på Rosenborg, og han blev sene-
re indkaldt under retssagen. Ahørte læste også trusselsvurderingen, herunder om-
talen af kinesernes bekymring for at tabe ansigt. Det blev også omtalt i Henrik Oryés
og Claus Hjelm Olsens senere vidneforklaringer.
Da ahørte modtog operationsbefalingen, læste han den hurtigt igennem for at vur-
dere, om det var relevant at fremlægge den. Han kiggede formentlig så ikke nærme-
re på den igen før i forbindelse med forberedelsen af retssagen umiddelbart inden
retsmødet i august 2013. Der var ikke noget særligt for ahørte i operationsbefalin-
gen. Han har set nogle, men ikke mange, operationsbefalinger. Han kan derfor ikke
udtale sig om, hvorvidt trusselsvurderingen i denne operationsbefaling afviger fra
det sædvanlige. Trusselsvurderingens angivelse af ”at tabe ansigt” havde ikke den
store betydning for ahørte. Angivelsen af strategien hætede han sig heller ikke ved.
Det var en standardformulering. Han relekterede ikke over, om det var i modstrid
med den strategi, Peter Olesen Dahl tidligere havde udtalt sig om, Det var uden be-
tydning for retssagen, der handlede om ulovlig frihedsberøvelse. Han læste ikke el-
ler hætede sig i hvert fald ikke ved bemærkningen om, at demonstranter ikke måt-
te være synlige, og det er han rigtig ærgerlig over. Når han ikke gjorde det, var det,
fordi det er hans opfattelse, at strategier altid indeholder sådanne meget vedtagne
formuleringer. Det er hans opfattelse, at politiet har et katalog over sådanne formu-
leringer, som de kan sætte ind eter situationen. Han har højst skimmet denne del
af dokumentet. Han blev først opmærksom på denne formulering i september 2015.
Når ahørte i det gule omslag spurgte til, om der forelå en taktisk befaling eller ma-
nøvreide, men ikke spurgte eter en operationsbefaling, skyldtes det, at ahørte ikke
1750
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
har så meget kendskab til, hvad de enkelte dele hedder. Det er en tilfældighed, at af-
hørte valgte ordet ”manøvreide”. Ahørte spurgte blot bredt til, om der var givet ge-
nerelle instrukser. At det samme ord er anvendt i operationsbefalingen er tilfældigt.
Måske har ahørte valgt ordet, fordi han tidligere er stødt på det i en anden operati-
onsbefaling.
Ahørte tænkte ikke på folketingsspørgsmålene, da han læste i operationsbefalin-
gen, og han relekterede derfor ikke over, hvordan de oplysninger, han tidligere hav-
de modtaget til brug for besvarelsen af Folketingets spørgsmål, harmonerede med
oplysningerne i operationsbefalingen.
Han hætede sig heller ikke ved de forskellige bullitpoints i operationsbefalingen.
Han blev først opmærksom på herpå, da horkild Fogde gik til Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed i september 2015, og det er rigtig ærgerligt.
Om mail af 1. august 2013 fra ahørte til Claus Hjelm Olsen, Henrik Oryé, Lars Guld-
borg Jørgensen, Lise Zacho Møller og Mark Larsen oplyste ahørte, at Henrik Oryé
og Claus Hjelm Olsen godt vidste, at der var en retssag. De andre vidner vidste det
ikke. Det var derfor, ahørte formulerede sig, som han gjorde. Han var nødt til at
beskrive, hvad sagen handlede om, og hvad han ville ahøre dem om. Han håbede,
at det sammen med den vedhætede retsbog ville gøre, at nogen huskede, hvem der
havde deltaget i de relevante politiaktioner.
Det var hans vurdering, at operationsbefalingen ikke kunne være relevant for mod-
parten og retssagen. Retssagen handlede om frihedsberøvelser, og det belyste ope-
rationsbefalingen ikke. Endvidere var operationsbefalingen udarbejdet til tjeneste-
brug, så hvis den skulle fremlægges, skulle den aklassiiceres helt eller delvist, og se-
kretariatschefen og Beredskabsenheden skulle i givet fald høres herom. Derfor frem-
lagde han ikke operationsbefalingen under retssagen, og det gav ikke anledning til
eterfølgende diskussioner. Advokat Claus Bonnez skulle kun have det materiale, der
var relevant, og ikke alt mulig andet.
Ahørte gennemgik operationsbefalingen ret hurtigt, og den midterste del skimmede
han kun, fordi det var den, der havde mindst betydning for ahørte i forbindelse med
retssagen. Det var oplagt for ham, at operationsbefalingen ikke kunne belyse, om en
person var frihedsberøvet eller ej. Han kiggede under de enkelte aktioner mest eter
navne. Det var hans opfattelse, at både taktiske befalinger og operationsbefalinger er
så generelt formuleret, at de ikke kan bruges i en retssag.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1751
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Hvis han havde læst det, der stod i operationsbefalingen vedrørende politiaktion 04-
01 om demonstranter, ville han have reageret i forhold til de folketingssvar, der var
givet.
Når ahørte i mailen i temaet for Claus Hjelm Olsen spurgte til instrukser og lag, var
det fordi ahørte vidste, at modpartens advokat, advokat Claus Bonnez, ville spørge
ind til det. Det betød ikke, at det var relevant i forhold til spørgsmålet, om friheds-
berøvelserne havde været lovlige. Det var fair at orientere politividnerne om, at in-
strukser og lag ville blive ahøringstemaer fra modpartens side. Hvis ahørte hav-
de bidt mærke i operationsbefalingens angivelser om demonstranter, ville han nok
også have skrevet det ind i mailens tekst om temaer for vidnerne. Han havde tænkt
sig at spørge Claus Hjelm Olsen om, hvordan man forholdt sig til oplysningen om
at ”tabe ansigt”.
Det gjorde ahørte også under ahøringen, og det kom til at fylde en stor del af ahø-
ringen. Han talte ikke med hverken Henrik Oryé eller Claus Hjelm Olsen om ope-
rationsbefalingen. Ahørte har ikke forsøgt at forholde advokat Claus Bonnez, at der
forelå en operationsbefaling.
Ahørte havde ikke anden kontakt med vidnerne forud for retsmødet end denne ene
mail. Ahørte vidste ikke, om Claus Hjelm Olsen har læst operationsbefalingen, in-
den han afgav vidneforklaring.
Eter Københavns Byrets dom af 18. februar 2014, der af begge parter blev anket til
landsretten, blev operationsbefalingen ikke særskilt drøtet mellem ahørte og Jesper
Kofoed. Det var ahørte, der udarbejdede brevet til Kammeradvokaten, som skulle
repræsentere Københavns Politi i landsretten. Ahørte vedlagde både operations-
befalingen og de spørgsmål og svar, der var afgivet af og til Retsudvalget. Så måtte
Kammeradvokaten selv vurdere, om det var relevant at fremlægge materialet under
ankesagen. Ahørte har således ikke forsøgt at undertrykke operationsbefalingens
eksistens. Ellers ville han ikke have sendt den, hverken til vidnerne i forbindelse med
sagen i byretten, eller til Kammeradvokaten i forbindelse med ankesagen. Han drøf-
tede ikke eterfølgende det fremsendte materiale med Kammeradvokaten.
Vedrørende Retsudvalgets spørgsmål 650 af 28. februar 2014 og samrådsspørgs-
mål AC oplyste ahørte, at Mogens Lauridsen i sit forslag til ændringer i bidraget til
spørgsmål AC imødegik den kritik, der havde været af, at de forhåndsudpegede de-
monstrationssteder lå for langt væk. Det var især et kritikpunkt under besøget i 2013.
Ahørte læste ikke Mogens Lauridsens forslag om en tilføjelse som, at demonstranter
ikke måtte være synlige under besøget i 2012. Det er ahørte, der har suppleret bidra-
get af 12. marts 2014 med oplysninger om retssagen.
1752
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Bidraget af 12. marts 2014 til brug for besvarelsen af spørgsmål 650 er ligeledes ud-
arbejdet på grundlag af ahørtes kendskab til retssagen. Han gjorde sig fortsat ikke
overvejelser om at inddrage oplysningerne i operationsbefalingen. Operationsbefa-
lingen lå som et bilag i retssagen, og han tænkte ikke på, at den kunne bidrage til be-
svarelsen af Folketingets spørgsmål.
Ahørte synes ikke, at der på dette tidspunkt forelå nye oplysninger, der gav anled-
ning til at undersøge de afgivne bidrag yderligere. Det var de samme hændelser, der
blev taget op. Forklaringerne i retten blev afgivet allerede i februar 2013. Videoopta-
gelserne blev forevist uden forvarsel under retssagen, og de blev ikke på dette tids-
punkt udleveret til ahørte. Der var intet nyt i dem, som ahørte hætede sig ved. De
viste intet om de frihedsberøvelser, der var til prøvelse. De seks sagsøgere var ifølge
forklaringerne kun frataget i alt ét lag, og det bestyrkede ikke, at der var en generel
ordre om at fratage lag. Andre vidner forklarede, at de ik deres lag tilbage. Forkla-
ringerne bestyrkede selvfølgelig, at folk havde svært ved at få adgang til at vise lage-
ne, men der var kommet meget få klager, når man tænker på hvor stort besøget var.
Formodningen var fortsat, at selvom politiet måske havde handlet forkert eller over-
fortolket budskabet om, at kineserne ikke måtte tabe ansigt, var der tale om enkelt-
stående tilfælde, og det kunne ikke tages som udtryk for noget generelt. Der var få
episoder, selvom der i hvert fald var nogle hundrede demonstranter på Højbro Plads,
hvis ikke ligefrem 1000. Indtrykket var ikke, at der var givet nogen generel instruks.
Bidraget af 26. marts 2014 til Retsudvalgets spørgsmål 730-731 er baseret på ahørtes
viden. Der blev ikke indhentet supplerende oplysninger.
Ahørte erindrede ikke, om han havde telefonkontakt til Rigspolitiet, inden det sup-
plerende bidrag til spørgsmål 866 om identiikation af politifolk blev afgivet den 15.
maj 2014. Jacob Gøtze Pedersen har givet ringet om det. Der var oprindelig kun to
dages svarfrist, fra spørgsmålene blev stillet den 7. april 2014, så der var ikke meget
tid til sagsbehandling. Ahørte huskede ikke, hvornår samrådet fandt sted.
Ahørte bad Mogens Lauridsen om at inde frem til de politifolk, der havde været
involveret i de episoder, der blev behandlet under retssagen. De drøtede ikke, hvor-
dan Mogens Lauridsen skulle iværksætte undersøgelsen. Han tog vistnok udgangs-
punkt i det billedmateriale, der forelå. Ahørte rykkede Mogens Lauridsen nogle
gange. På et tidspunkt kom et billede af politifolkene i Kongens Have. Der kom et
svar fra Mogens Lauridsen, der imidlertid vedrørte andre episoder og ikke episoden
i Kongens Have.
Ahørte kunne ikke huske præcis, hvornår han ik kendskab til Støttekomitéens mail
af 16. april 2014 til Justitsministeren med diverse links. Den var svær at besvare. Lin-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1753
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
kene virkede ikke direkte. Jacob Gøtze Pedersen blev også involveret. Der var ca. 20
links i mailen, og det lykkedes at se de leste, men ikke alle. De skulle alle relateres til
de enkelte hændelser. Indholdet skulle dereter sammenholdes med, hvad der tidli-
gere var svaret. Det var derfor en stor opgave, og det tog lang tid at få henvendelsen
besvaret. Foreholdt mail af 4. februar 2015 fra Louise Falkenberg, var det nok først på
dette tidspunkt, at han blev bekendt med Støttekomitéens mail.
Ahørte blev ikke på daværende tidspunkt gjort bekendt med Jeppe Syrach Bom-
holts mail til Claus Hjelm Olsen, som Claus Hjelm Olsen videresendte til Mogens
Lauridsen den 6. marts 2014, og han ik heller ikke på daværende tidspunkt kend-
skab til mailen af den 26. marts 2014 fra Støttekomitéen for Tibet til Mogens Laurid-
sen og Mogens Lauridsens svar.
Ahørte kunne godt huske, at horkild Fogde rykkede for svar vedrørende identii-
kationen. Ahørte vidste ikke, hvorfor horkild Fogde interesserede sig for det. Der
har nok ikke været anden grund, end at undersøgelsen på dette tidspunkt havde væ-
ret længe i gang, og at der var brug for noget at komme med i den igangværende an-
kesag.
Ahørte vidste ikke, hvad Mogens Lauridsen havde foretaget sig i identiikationssa-
gen udover at forevise billedmateriale. Måske vidste ahørte ikke engang dette på det
tidspunkt.
POLNET er politiets intranet. Det blev aldrig benyttet i denne forbindelse. Mogens
Lauridsens forslag om at gå den vej kom, fordi han ikke kunne inde på mere. De
diskuterede, om det var i orden at gøre det, idet man i givet fald måske udstillede
nogle politifolk, der havde foretaget sig noget, der ikke var rigtigt. Det ville ikke have
været ulovligt, men havde nok medført negativitet i politiorganisationerne.
Det var først ahørtes mail til Mogens Lauridsen af 6. februar 2015, der gav resultat i
sagen. Modtagerne af mailen fremgik af en liste, som ahørte havde sendt til Mogens
Lauridsen ved mail af 15. januar 2015. Det var Niels Tranberg, som ote hjælper med
identiikation af politifolk, der havde udarbejdet listen for ahørte ud fra en oversigt
over ansvarlige for de enkelte politiaktioner, som ahørte havde kunnet lave på bag-
grund af Mark Larsens forklaring i byretten og oplysningerne i operationsbefalin-
gen. Han opfattede det ikke som, at Mogens Lauridsen og Claus Hjelm Olsen havde
modvilje mod at inde frem til de politifolk, der havde været i Kongens Have. Ahør-
te blandede sig ikke i, hvordan de tilrettelagde deres undersøgelse.
Ahørte havde ikke tidligere set mailkorrespondance af 10. februar 2015. Han har
blot modtaget de to navne, Jacob Møller Andersen og Pelle Lykke Nielsen. Han vide-
1754
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
resendte navnene til Kammeradvokaten samme dag. Ahørte vidste ikke, om Kam-
meradvokatens har talt med de to pågældende, men kun Pelle Lykke Nielsen blev
indkaldt som vidne i ankesagen. Ahørte vidste heller ikke, om Kammeradvokaten
modtog Jacob Møller Andersens mail af 26. maj 2015 om, at
”laget skulle væk”
. Ahør-
te har ikke før gennemgang af dokumenterne fra kommissionen set mailen og mente
heller ikke, at andre i ledelsessekretariatet har set denne mail.
Ahørte gennemlyttede først lydilerne fra politiets interne radiokommunikation i
juli 2015 eter landsrettens kendelse om, at modpartens editionsbegæring blev taget
til følge. Indtil dette tidspunkt var der, så vidt ahørte vidste, ingen, der havde gen-
nemlyttet lydilerne.
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 914-917 trak ud. Man var betænkelig ved, at
Retsudvalget ved større begivenheder fremover skulle kunne bede om at få politiets
interne radiokommunikation. Det rejste principielle betænkeligheder, idet der var
tale om internt materiale, der blandt andet belyste, hvordan politiet arbejdede. Der
var mange løsningsmodeller på bordet. Derudover ville en gennemlytning kræve
store ressourcer, og processen ville være meget teknisk kompliceret. Optagelserne lå
på forskellige lydspor, og der var også anden kommunikation fra vagtcentralen inde
i, som skulle ud. De kunne heller ikke 100 % garantere at få det hele med.
Mødet i Justitsministeriet den 5. november 2014, hvori ahørte og Jesper Kofoed del-
tog, handlede om hele teknik- og ressourcedelen. Udover radiokommunikationen
var der også telefonsamtaler, hvis indhold ikke var gemt. Justitsministeriet ville have
et nyt bidrag fra Københavns Politi om det. Mødet i Rigspolitiet samme dag var et
formøde til mødet i Justitsministeriet.
Foreholdt, at det af Den Uahængige Politiklagemyndigheds eterforskning fremgår,
at der på Københavns Politis sag vedrørende besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål
914-917 blandt andet ligger kopi af operationsbefalingen fra 2012, oplyste ahørte, at
han ikke ved, hvorfor operationsbefalingen lå på denne sag. Den havde ingen rele-
vans for besvarelse af spørgsmålene. Der må være tale om en fejlarkivering. Ahør-
tes håndskrevne markering på byretsdommen
”se endv. Operationsbefalingen s. 3”
gik
på oplysningen om ikke at ”tabe ansigt”. Det har heller ikke noget med besvarelsen
af spørgsmålene at gøre. Han må have lavet påtegningen eter den 18. februar 2014,
hvor dommen blev afsagt.
Når et bidrag til et folketingsspørgsmål blev lagt til godkendelse hos horkild Fog-
de, havde det forinden været både hos sekretariatschefen, vedkommende chefpoli-
tiinspektør og vicepolitidirektøren. Hele sagen fulgte med i alle led, så operations-
befalingen kan sagtens have ligget på sagen, da den kom på politidirektørens bord.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1755
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det kommer an på, hvornår operationsbefalingen er blevet lagt på sagen. Det vidste
ahørte ikke.
Ahørte udarbejdede mail af 15. juli 2015 med sin indstilling vedrørende underret-
ning til Folketinget straks eter, at han havde gennemlyttet lydilerne. Han send-
te straks mailen til sekretariatschefen. horkild Fogde var vistnok på ferie på dette
tidspunkt. Det varede lidt, inden der kom en tilbagemelding. Det var vist, da hor-
kild Fogde kom tilbage fra ferie. Tilbagemeldingen gik på, at Retsudvalget skulle un-
derrettes. Ahørte havde et første udkast til underretning klar omkring 30. juli 2015,
men indholdet skulle på ny sammenholdes med det, der tidligere var svaret, og det
tog nogen tid. Det var vigtigt, at underretningen kom af sted, inden sagen blev be-
handlet i landsretten den 14. september 2015.
Når ahørte i underretningen skrev:
”Man kan på baggrund af lere andre meldinger
i forløbet om demonstranter med tibetanske lag udlægge det sådan, at politiet generelt
forsøgte at afskærme demonstranter med tibetanske lag fra den kinesiske delegation,
så delegationen ikke ik mulighed for at se lagene”,
står det for ahørtes egen regning.
Ahørte tog det med på baggrund af det, han havde hørt på lydilerne og oplysnin-
ger om andre episoder i både 2013 og 2014. Eterfølgende var der så en diskussion
om, hvad man skulle lægge i radiokommunikationens melding om, at busserne var
ført frem, og der var ”dækket af ” i forhold til demonstrationen. Man drøtede blandt
andet vendingen med Torben Mølgård Jensen. De endte med at konkludere, at ven-
dingen om at ”dække af ” gik på det sikkerhedsmæssige. Tidspunktet for meldingen,
kort før kortegen ankom, blev ikke drøtet. Det havde ahørte ikke tænkt over. Over-
vejelserne gik på den sproglige fortolkning. Det var i sidste ende horkild Fogdes
afgørelse, at afsnittet ikke kom med i redegørelsen til Retsudvalget, men der havde
været en løbende drøtelse om det. Ahørte ik af politifolkene oplyst, at vendingen
var almindeligt politisprog for en fysisk handling, der blev foretaget af sikkerheds-
mæssige årsager. Ahørte havde ikke grundlag for at anfægte dette. Det var i sidste
ende politidirektøren, der besluttede, at det var politisprog og ikke havde med visuel
afdækning at gøre, og at det derfor ikke skulle med i indberetningen til Folketingets
Retsudvalg. Konklusionen var fortsat, at der ikke var nogen generel instruks. Ordren
”tag laget fra dem” var blot ét tilfælde. Ahørte kunne ikke huske, om det blev drøf-
tet, at ordren fandtes på bånd, der skulle anvendes under retssagen. Han kunne ikke
genkende stemmen, der afgav ordren på båndet.
Ahørte deltog i mødet den 8. september 2015 i Justitsministeriet. Det skulle aklares
med Esben Haugland, i hvilken form Justitsministeriet skulle have underretningen.
Ahørte vidste ikke, hvordan denne tvivl var opstået. Jens Henrik Jacobsen, Rigspo-
litiet, skulle til møde med Esben Haugland i anden anledning, og ahørte skulle tale
med Esben Haugland eter dette møde. Redegørelsen var allerede under udarbejdel-
1756
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
se. Under mødet orienterede ahørte, så vidt han huskede, alene om meldingen ”tag
laget fra dem”. På det tidspunkt havde man allerede besluttet i Københavns Politi, at
bemærkningen om, at gruppevognene var kørt frem og dækkede af ikke skulle med
i redegørelsen. Det var et meget kort møde. Esben Haugland bad blot Københavns
Politi om at skrive om det.
Eter landsrettens dom vurderede horkild Fogde, at der var grundlag for at gå til
Den Uahængige Politiklagemyndighed. Det skete vistnok den 28. september 2015.
Da man vidste, at der ville komme en undersøgelse i Den Uahængige Politiklage-
myndighed, skulle sagens bilag sendes til Politiklagemyndigheden, og ahørte drøf-
tede sent om etermiddagen eller den følgende dag med Jesper Kofoed, hvordan de
skulle gøre det. Imens bladrede de i sagen vedrørende landsretssagen og kiggede i
bilagene. Jesper Kofoed faldt over operationsbefalingen og spurgte, hvad det var, og
det forklarede ahørte. De gennemgik den dereter sammen og fandt nu bemærk-
ningen om, at demonstranter ikke måtte være synlige og ikke måtte kunne bringe
sig i en position, hvor de var synlige. Ingen af dem havde set denne passus før. Hvis
ahørte havde læst den tidligere, ville han have reageret. Det havde han gjort i andre
tilfælde, når der kom nye oplysninger frem, for eksempel om fremkomsten af lag og
indholdet af lydilerne. Passussen var helt udenfor, hvad både ahørte og Jesper Ko-
foed havde forventet at inde. De var ret chokerede begge to. Det er der ingen tvivl
om.
De to centrale politividner havde jo også afgivet forklaring i august 2013. De blev af-
hørt meget detaljeret omkring generelle instrukser og lag, og deres forklaringer var
i den grad en bekrætelse på de oprindelige udtalelser fra juni 2012. Det havde også
betydning for Københavns Politis vurdering af, om der skulle have været reageret på
et tidligere tidspunkt.
Ingen af ahørtes overordnede eller ansatte ved Rigspolitiet eller i Justitsministeriet
har tilkendegivet, at rigtigheden af de afgivne svar skulle undersøges nærmere. No-
get sådant ville kræve, at man føler, at der er oplysninger, der mangler. Der er en ge-
nerel tilbageholdenhed med at ulejlige politiorganisationen unødigt, og grundlaget
var det samme, som det hele tiden havde været. Der var få episoder og få klager. Det
gav ikke anledning til at tro, at der var et generelt problem. Det var for ahørte mere
sandsynligt, at menige politifolk eller måske en enkelt delingsfører havde fejlet i de
situationer, hvor demonstranter var frataget lag.
Ahørte drøtede ikke fundet af lag og indholdet af lydilerne med Claus Hjelm Ol-
sen og Mogens Lauridsen, men han drøtede det med sin nærmeste leder, Jesper Ko-
foed. Det var så op til ham eller hans overordnede at disponere.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1757
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Claus Hjelm Olsens oplysninger om, at der ikke forelå nogen forholdsordre, var ikke
korrekte, og hans oplysninger i notatet og det, han forklarede under retssagen, hol-
der ikke vand. Ahørte kunne ikke forestille sig, hvorfor Claus Hjelm Olsen, som af-
hørte kender som en kompetent og erfaren politimand, pludselig i 2012 skulle udste-
de sådanne forholdsordrer.
2013:
Der var meget kritik af besøget i 2012, og det var man opmærksom på i 2013. Ahør-
te talte lere gange med Kim Lykke Østergaard, og det var ahørtes indtryk, at man
ville bestræbe sig på at håndtere det bedre end i 2012, men der kom jo kritik allige-
vel. Det var dog ahørtes generelle opfattelse, at besøget i 2013 havde været håndteret
bedre end i 2012.
Om Anne Berg Mansfeld-Gieses mail af 26. juni 2013 oplyste ahørte, at han ikke
havde set mailen før og ikke havde kendskab til, at det blev drøtet, at Københavns
Politi skulle komme med en indrømmelse. Ahørte vidste ikke, om mailen gav an-
ledning til, at der blev rettet henvendelse til horkild Fogde.
2014:
Ahørte havde ikke kendskab til Københavns Politis kontakt til andre myndigheder
under besøgets forberedelse.
Det var KSN, der blev opmærksom på radioudsendelsen i Radio 24syv. Det var ikke
ahørtes indtryk, at KSN havde været forud bekendt med udsendelsen og happenin-
gen.
Mødet afsluttet kl. 16:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1758
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 43
PROTOKOL
Den 13. januar 2017 kl. 09:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Anders Dorph
var mødt med bisidder advokat René Ofersen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Frantz Siger-
sted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Hen-
rik Hougaard, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Mar-
grethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Rasmus Anberg, advokat Stine Gry Johannessen og
advokat Søren Juul var mødt.
Anders Dorph bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Anders Dorph blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte var sekretariatschef i Rigspolitiets Direktionssekretariat, hvor han tiltrådte
1. december 2012 og fratrådte den 31. december 2013. Han var chef for et mindre se-
kretariat, der blandt andet varetog besvarelser af folketingsspørgsmål. Andre medar-
bejdere i denne afdeling var fuldmægtig Tobias Berg og fra lidt ind i 2012 Mette Uhr-
skov Kreiborg. De beskætigede sig også med folketingsspørgsmål. Birgitte Buch sad
derimod i beredskabscentret i Glostrup. Hun arbejdede også med folketingsspørgs-
mål. Han kunne huske forkert med hensyn til, hvornår Mette Uhrskov Kreiborg til-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1759
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
trådte. Han mente, hun startede eter barsel. I papirerne står, at hun tiltrådte 1. januar
2012. Ahørte mente bestemt ikke, at hun først tiltrådte 1. januar 2013.
Direktionssekretariatet var Justitsministeriets første kontakt i Rigspolitiet i sager, der
vedrørte folketingsspørgsmål. Han sendte spørgsmålene videre til politiområdet, der
indhentede udtalelser, herunder eventuelt fra kredsene, og tilbagesendte til ahørtes
afdeling. Direktionssekretariatets funktion var at sikre, at alle i Rigspolitiet var ble-
vet hørt, og at vurdere, om der var noget, rigspolitichefen skulle orienteres om, for
eksempel sager, der ville ramme pressen. Direktionssekretariatet havde med hensyn
til folketingsspørgsmål således mest en helt formel postkassefunktion. Han kunne
ikke huske, om nogen af folketingsbesvarelserne i 2012 og 2013 har været forelagt
rigspolitichefen.
Ahørte havde tidligere været sekretariatschef i Københavns Politi i 4 år, så han
havde i hovedtræk kendskab til deres måde at arbejde på, som er beskrevet i rede-
gørelse af 30. september 2015 fra politiinspektør Peter Olesen Dahl, herunder til at
der udarbejdes operationsbefalinger, og at det er Plan og Sikkerhed, der udarbej-
der dem.
Om mail af 10. juni 2012 fra vicepolitiinspektør Per Jensen til en række medarbejde-
re i Rigspolitiet vedhætet 2. udgave af operationsbefalingen, oplyste ahørte, at han
af modtagerne kun kender Vibeke Heidi Christensen og Birgitte Buch. Chefpoli-
tiinspektør Torben Mølgård Jensen var tilknyttet politiområdet. Ahørte vidste ikke,
hvem Erik Jack Petersen er. Ahørte kender Allan Bent Nyring, men ved ikke, om
han på daværende tidspunkt var i Københavns Politi eller i politiområdet ved Rigs-
politiet. Der er ingen af modtagerne, der har orienteret ahørte om, at de modtog
operationsbefalingen på dette tidspunkt. Han vidste ikke, hvor længe operationsbe-
falingen blev liggende på Beredskabsportalen.
Ahørte har ikke set operationsbefalingen før, at han så den i forbindelse med nær-
værende sag.
Han så den ikke i sin tid i Direktionssekretariatet. Det skete meget sjældent, at der
blev vedlagt bilag til folketingsbesvarelser. Når der kom bidrag fra politikredsene
og politiområdet, var det typisk uden bilag. Hvis der var bilag, ville de typisk ligge i
Rigspolitiets beredskabsenhed NBC.
Ahørte havde ikke kendskab til, i hvilket omfang NBC var inddraget i besøgets til-
rettelæggelse.
1760
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Når ahørte modtog et bidrag, tjekkede han om der var noget, der var helt skævt, for
eksempel om der blev svaret fyldestgørende på det, der var spurgt om. Den egentli-
ge kvalitetskontrol lå hos politiområdet og blev varetaget af Birgitte Buch i NBC og
Torben Mølgård Jensen og måske også af direktøren for politiområdet, som dengang
var horkild Fogde. I NBC kunne der sagtens være dialog om besvarelserne, men
når ahørte modtog et bidrag i Direktionssekretariatet, var udgangspunktet, at ind-
holdet var i orden. Bidraget ville være godkendt på politidirektørniveau af politidi-
rektør horkild Fogde. Politidirektøren er på niveau over ahørte. Der skulle derfor
noget helt ekstraordinært til, hvis ahørte skule gå ind i det, og i givet fald måtte han
gå til rigspolitichefen. Der kan sagtens have været dialog også mellem politiområdet
og politikredsen, men det blev Direktionssekretariatet ikke indblandet i.
I Rigspolitiets Direktionssekretariat, herunder for ahørte, medførte den ofentlige
debat om besøgets afvikling ikke, at man gjorde sig overvejelser om de svar, der var
afgivet. Det var snarere en opgave for politiområdet, hvor Birgitte Buch var sagsbe-
handler. Politiområdet var fysisk placeret i Ejby.
Ahørte havde ikke foretaget selvstændig behandling af de spørgsmål, der blev be-
svaret i Retsudvalget 15. og 16. august 2012. Ahørtes afdeling fungerede i denne for-
bindelse som rent ekspeditionskontor.
Ahørte erindrede ikke speciikt Justitsministeriets mail af 3. august 2012, hvori der
henvises til svaret på spørgsmål 877, og hvor det anføres, at ”Justitsministeriet
har for-
stået spørgsmålet således, at spørgeren lægger til grund, at politifolk … havde modta-
get instrukser … Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at det selvsagt ikke er
tilfældet.”
Hvis han havde været bekendt med, at formuleringen kom fra ministeriet,
ville han ikke have fundet det usædvanligt. I sådanne tilfælde bad ahørte politiom-
rådet om at spørge Københavns Politi. Denne fremgangsmåde benyttes blandt an-
det, når det haster. Det har sikkert været samme fremgangsmåde i denne sag. Ahør-
te ville tro, at der er spurgt pr. mail til politiområdet. Hvis det var meget hastende,
kunne man have ringet i stedet. Det samme gælder dialogen mellem politiområdet
og Københavns Politi. I dette tilfælde, hvor der er kommet en mail fra Justitsmini-
steriet, ville videre henvendelser typisk også ske pr. mail, men henvendelserne kan
også have været foretaget telefonisk. I så fald burde der være en håndskrevet note
eller lignende.
Ahørte havde ikke tidligere set trusselsvurderingen fra 2012. Han vidste ikke, om
den indholdsmæssigt er usædvanlig eller adskiller sig fra andre trusselsvurderinger.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1761
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2013:
Arbejdsgangene ved Rigspolitiet var de samme som i 2012. Ahørte huskede ikke
speciikt, om man i Rigspolitiet i forbindelse med presseomtalen af besøget i 2012
overvejede, hvad der var foregået i Københavns Politi.
Mødet afsluttet kl. 10:15.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1762
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 44
PROTOKOL
Den 13. januar 2017 kl. 10:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jens Henrik Jacobsen
var mødt med bisidder advokat René Ofersen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Frantz Siger-
sted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Hen-
rik Hougaard, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Mar-
grethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Rasmus Anberg, advokat Stine Gry Johannessen og
advokat Søren Juul var mødt.
Jens Henrik Jacobsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Jens Henrik Jacobsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
Ahørte blev med virkning fra 1. december 2014 ansat som sekretariatschef i Rigspo-
litiets Direktionssekretariat. Grundet planlagt ferie tiltrådte han dog først i stillingen
den 8. december 2014. Han fratrådte med udgangen af 2015 og var således sekretari-
atschef i 13 måneder. Han aløste Pernille Breinholt Mikkelsen, der igen havde aløst
Anders Dorph.
Ahørte blev ikke orienteret ved sin tiltræden om besøgenes forløb i 2012-2014, og
han ik heller ikke en generel orientering om besvarelsen af tidligere folketings-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1763
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
spørgsmål. De modtager 6-800 folketingsspørgsmål af forskellig karakter hver år, så
det er kun de aktuelle spørgsmål, der kommer på sekretariatschefens bord.
Hvis der i forbindelse med svar til Folketinget skulle iværksættes yderligere under-
søgelser i kredsene, henhørte det under politiområdet. Direktionssekretariatet blev
ote orienteret, men tog ikke selv initiativ til en sådan undersøgelse.
Han blev ikke ved sin tiltræden orienteret om operationsbefalingerne. Han hørte
først om sagen, da Jakob Gøtze Pedersen oplyste, at der på nogle lydiler var fundet
noget, der tydede på, at de tidligere svar nok ikke var rigtige.
Om redegørelse af 30. september 2015 fra politiinspektør Peter Olesen Dahl oplyste
ahørte, at han vidste, at politiet udarbejder skritligt materiale ved store operatio-
ner, for eksempel en operationsbefaling, men han var ikke bekendt med, hvordan en
operationsbefaling blev til.
Om mail af 10. juni 2012 fra vicepolitiinspektør Per Jensen til en række medarbejde-
re i Rigspolitiet vedhætet 2. udgave af operationsbefalingen oplyste ahørte, at han
af modtagerne kender Birgitte Buch og Torben Mølgård Jensen, men ikke de øvri-
ge, bortset fra Allan Bent Nyring. Ahørte havde hverken kontakt med Torben Møl-
gård Jensen eller Allan Bent Nyring i sin tid i Rigspolitiet, bortset måske fra en en-
kelt telefonsamtale med Allan Bent Nyring om noget helt andet. Ahørte vidste, at
afsenderen, Per Jensen, i Rigspolitiet var tilknyttet NBC, men ahørte vidste i øvrigt
ikke, hvem han var. Han vidste heller ikke, hvorfor Per Jensen videresendte operati-
onsbefalingen.
Ahørte vidste ikke, om Rigspolitiet var inddraget i de respektive kinesiske besøgs
forberedelse og tilrettelæggelse. Han har ikke fået nogen oplysninger om det. Det
var politiområdet, der havde kontakten med politikredsene. Direktionssekretariatet
havde en overordnet, koordinerende rolle, og det ville ikke have været naturligt, at
han hørte om den slags.
På et tidspunkt, hvor ahørte var på vej på eterårsferie, lavede han en skritlig over-
dragelsesforretning til Mette Uhrskov Kreiborg, der var på vej tilbage på arbejdet ef-
ter aholdt ferie. I ahørtes mail af 16. oktober 2015 til Mette Uhrskov Kreiborg om-
tales den såkaldte Tibetmappe. På det tidspunkt var kommissionen allerede blevet
nedsat og Den Uahængige Politiklagemyndighed havde som led i sin undersøgelse
været i kontakt med Rigspolitiet vedrørende fremsendelsen af alle relevante origi-
nale sagsakter. Da de originale dokumenter skulle aleveres til Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed, og da der var usikkerhed om, hvorvidt andre, herunder Tibet-
kommissionen, skulle have kopi af akterne, ligesom der var behov for, at man fortsat
1764
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
havde kopier i huset til evt. videre sagsbehandling, blev det besluttet at tage et antal
kopier af alt relevant materiale, inden det skulle sendes ud af huset. Da materialet
vedrørte Tibetspørgsmålene, blev mapperne internt i Direktionssekretariatet omtalt
som ”Tibetmapperne”. Det var Jakob Gøtze Pedersen, der sammen med en student
stod for at samle og få kopieret materialet, og som satte dem i et antal ens mapper,
som blev placeret i Direktionssekretariatet. I mapperne lå operationsbefalingen af-
hørte bekendt ikke, for den var ham bekendt slet ikke i Direktionssekretariatet på
det tidspunkt. Han har dog ikke nærlæst alt i mapperne, men har alene set, at ind-
holdet var korrekt indsat, blandt andet kronologisk, hvilket var det, han henviste til
i sin mail til Mette Uhrskov Kreiborg. Ahørte har ikke været inde over ekspeditio-
nen af de skritlige besvarelser til Justitsministeriet og kan derfor ikke udtale sig om,
hvorvidt man i Rigspolitiet ville have været opmærksom på operationsbefalingen,
når man ekspederede spørgsmål til Retsudvalget. Ahørte bekendt var den ikke i det
materiale, der var tilgået Direktionssekretariatet.
Om mødet den 8. september 2015 nævnt i notat af 2. oktober 2015 fra ahørte oplyste
ahørte, at det var et kort møde, der fandt sted i forlængelse af et andet møde, som
handlede om noget helt andet. Jakob Gøtze Pedersen havde forud for mødet orien-
teret ahørte om, at han allerede havde orienteret Justitsministeriet eter at have talt
med Klaus Pedersen, der havde fortalt om lydilerne. Ahørte erindrede det som om,
at Jakob Gøtze Pedersen fortalte, at han havde orienteret Louise Falkenberg om lyd-
ilerne, hvoreter Louise Falkenberg var vendt retur og havde atalt med Jakob Gøt-
ze Pedersen, at man på det kommende møde den 8. september også skulle drøte, i
hvilken form Justitsministeriet ønskede at modtage de nye oplysninger. Nogle af del-
tagerne forlod mødet, inden denne drøtelse fandt sted. De tilbageværende atalte, at
Københavns Politi skulle sende sit bidrag vedrørende lydilerne hurtigst muligt via
Rigspolitiets Direktionssekretariat og til Justitsministeriet. Det var Esben Hauglands
beslutning. Klaus Pedersen orienterede på mødet ganske kort om lydilernes ind-
hold. En eller andet skulle have sagt: ”Tag laget fra dem” eller lignende. Københavns
Politis bidrag blev fremsendt til ahørte tre dage senere. Det havde afventet, at hor-
kild Fogde kom til stede og kunne underskrive fremsendelsesbrevet. Ahørte videre-
sendte det straks til Justitsministeriet.
Hvis oplysningerne fra lydilerne gav anledning til, at der blev taget initiativ til no-
get, ville initiativet ikke udgå fra Direktionssekretariatet. Yderligere undersøgelser
ville ikke ligge inden for Direktionssekretariatets opgave- og ansvarsområde, idet
Direktionssekretariatet i det væsentligste blot sørgede for formidlingen mellem mi-
nisterierne og Rigspolitiets forskellige områder, herunder Politiområdet. I tilfælde
som dette ville eventuelle nye initiativer således typisk udgå fra Politiområdet un-
der ansvar af egen politidirektør. Drøtelser mellem Politiområdet og kredsene blev
Direktionssekretariatet som udgangspunkt alene orienteret om, hvis det var rele-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1765
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
vant for Direktionssekretariatets opgavevaretagelse. Der kan derfor godt have fundet
overvejelser og drøtelser sted andre steder i Rigspolitiet, uden at ahørte som sekre-
tariatschef blev orienteret herom.
Han hørte om Østre Landsrets dom af 22. september 2015. Rigspolitiet er sikkert ble-
vet oicielt orienteret. Dommen som sådan gav ikke anledning til noget i Direkti-
onssekretariatet udover undren. Københavns Politi reagerede indenfor få dage ved
at bede Den Uahængige Politiklagemyndighed om at kigge på sagen. Han var ikke
involveret i beslutningen om at indgive anmeldelse til Den Uahængige Politiklage-
myndighed. Han blev orienteret herom af rigspolitichef Jens Højbjerg. Det var vist
nok eter, at anmeldelsen var indgivet.
Om telefonnotat af 30. september 2015, hvoraf fremgår: ”telefonisk
orientering om, at
der er fundet forholdsordre i ringbind om at sørge for ej demonstranter ses fra kortege”,
oplyste ahørte, at han ikke på det tidspunkt vidste, hvilke konkrete oplysninger der
var tilvejebragt på det tidspunkt, eller hvordan. Det er ikke i Direktionssekretariatets
”Tibetmapper”, materialet er fundet, idet mapperne er lavet eter notatets datering.
Ahørte blev først orienteret et par dage senere.
Mødet afsluttet kl. 11:05.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1766
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 45
PROTOKOL
Den 13. januar 2017 kl. 12:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mette Uhrskov Kreiborg
var mødt med bisidder advokat Anne Birgitte Gammeljord.
Bisidderne advokat Allan Lund Christensen, advokat Anders K. Németh, advokat
Anders Valentiner-Branth, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Frantz Siger-
sted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Hen-
rik Hougaard, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Mar-
grethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin
Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Rasmus Anberg, advokat René Ofersen, advokat Sti-
ne Gry Johannessen og advokat Søren Juul var mødt.
Advokat Poul Heidmann mødte kl. 13:10.
Mette Uhrskov Kreiborg bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Mette Uhrskov Kreiborg blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
Ahørte tiltrådte den 1. januar 2013 i Rigspolitiets Direktionssekretariat som spe-
cialkonsulent. Tobias Berg havde siddet på området for folketingssvar i andet halv-
år 2012. Han var fuldmægtig, men man valgte at opklassiicere stillingen til en spe-
cialkonsulentstilling i forbindelse med hendes tiltræden. Hun havde aholdt barsel i
2012. Forud herfor havde hun også været i Rigspolitiet, men ikke i Direktionssekre-
tariatet.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1767
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Hendes opgave som specialkonsulent var blandt andet at koordinere besvarelser til
Folketinget. Denne opgave varetog hun, indtil Jakob Gøtze Pedersen aløste hende
pr. 1. marts 2014. Hun bistod dog stadig med folketingsspørgsmål, hvis der var tids-
pres, eller de krævede særlig koordination, og hun var fortsat til stede i kontoret, dog
havde hun i april 2013 en måneds orlov.
Ahørte refererede til sine sekretariatschefer, der først var Anders Dorph, dernæst
Pernille Breinholdt Mikkelsen og senere Jens Henrik Jacobsen. Jakob Gøtze Peder-
sen blev en af ahørtes nærmeste medarbejdere, da han blev ansat. I politiområ-
det i Ejby var ahørtes kontakter Lise Fink i Ledelsessekretariatet og Birgitte Buch
i NBC.
2012:
Om modtagerne af Per Jensens mail af 10. juni 2012 vedhætet operationsbefalingen
2. udgave oplyste ahørte, at Torben Mølgård Jensen var chefpolitiinspektør i poli-
tiområdet. Allan Bent Nyring og Birgitte Buch var tilknyttet NBC. De øvrige mod-
tagere kendte ahørte ikke. Afsenderen Per Jensen siger ikke umiddelbart ahørte
noget. Hun vidste ikke, hvorfor mailen var vedhætet operationsbefalingen. Mailen
handlede om et internt, operativt NBC-anliggende. Hun så ikke operationsbefalin-
gen, før horkild Fogde orienterede Den Uahængige Politiklagemyndighed i sep-
tember 2015. Hun vidste ikke engang, at der var noget, der hed en operationsbefa-
ling.
Ahørte ik ikke ved sin tiltræden den 1. januar 2013 nogen indføring i, hvad der var
svaret til Folketinget i august 2012. Hun læste dog sagen, da hun sagsbehandlede
spørgsmålspakken i august 2013 i forbindelse med besøget i 2013. I denne forbindel-
se vurderede hun ikke rigtigheden af Claus Hjelm Olsens udtalelse af 13. august 2012,
hvoreter niveauet stiger omkring rytterstatuen på Højbro Plads. Hun overvejede
heller ikke rigtigheden heri, da hun sagsbehandlede spørgsmålspakken i forbindelse
med besøget i 2014.
Ahørte huskede ikke at være blevet orienteret om advokat Claus Bonnez’ klage over
frihedsberøvelser under 2012-besøget. Da Statsadvokaten for København den 6. fe-
bruar 2013 anmodede Københavns Politi om en nærmere undersøgelse, var ahørte
netop tiltrådt i Rigspolitiets Direktionssekretariat. Hun vidste ikke, hvorfor Køben-
havn Politi var så længe om at svare statsadvokaten. Hun overvejede ikke, hvordan
man skulle forstå den eterfølgende redegørelse af 7. maj 2013 fra Københavns Poli-
ti til Justitsministeriet, hvori blandt andet anføres, at
”Københavns Politi har således
ikke ved ovennævnte besvarelse afvist, at demonstranter blev frataget tibetanske lag,
men dette har dog hat formodningen imod sig på grundlag af det ovenfor anførte. Jeg
1768
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
inder derfor anledning til at orientere Justitsministeriet om de nu fremkomne oplys-
ninger.”.
Hun huskede ikke en gang at have set svaret på dette tidspunkt, men hun
ville ikke afvise, at redegørelsen er modtaget et eller andet sted i Rigspolitiet. Hun
kunne derfor ikke svare på, om man i Rigspolitiet overvejede, om de afgivne svar
var rigtige..
Hun blev bortset fra inddragelsen omkring samrådsspørgsmålene i 2013 først ind-
draget i forholdene omkring det tidspunkt, hvor byretsdommen blev afsagt i 2014,
og hvor Retsudvalget stillede spørgsmålene 650 og AC. De blev håndteret på vanlig
vis i marts 2014. De blev visiteret til politiområdet, der indhentede bidrag fra Kø-
benhavns Politi. Direktionssekretariatet ekspederede bidraget videre til Justitsmi-
nisteriet eter at have sikret sig, at godkendelsesproceduren var fulgt, og at svarene
dækkede det, der blev spurgt om. Der kunne ske sproglige ændringer, når de i Di-
rektionssekretariatet så på det med friske øjne, men hvis man blev opmærksom på
noget, der vedrørte selve indholdet, blev der foretaget en ny høring af Københavns
Politi via politiområdet.
De nye oplysninger om, at lere personer var blevet frataget lag, forklaringerne fra
byretten, videooptagelserne, der blev vist i byretten og selve dommens indhold, samt
pressens og Retsudvalgets fortsatte interesse i sagen medførte ikke overvejelser i Di-
rektionssekretariatet om en selvstændig indsats eller en skærpet kontrol med, hvad
der egentlig var sket. Spørgsmålene blev håndteret på sædvanlig vis. Besvarelserne
gik på dette tidspunkt meget på, at en ulovlig frihedsberøvelse i sig selv er i strid med
menneskerettighedskonventionen. Det var Københavns Politi, der selv havde givet
møde i byretten, og Københavns Politi henviste dereter i marts 2014 fortsat til de
tidligere besvarelser. I Rigspolitiet tænkte man derfor ikke, at spørgsmålene nu skul-
le behandles anderledes. Rigspolitiet havde ingen grund til at tro, at Københavns Po-
liti ikke loyalt havde oplyst, hvad der var sket i retten.
Ahørte blev ikke gjort bekendt med mailkorrespondancen af 8. april 2014 mellem
Birgitte Buch og Klaus Pedersen, hvoraf fremgår, at de i en telefonsamtale samme
dag havde atalt, at Københavns Politi skulle kommentere mindst muligt på dom-
men, da den nu var anket, og de i øvrigt – såfremt det var muligt – skulle henholde
sig til de tidligere besvarelser. På det tidspunkt havde Jakob Gøtze Pedersen over-
taget ahørtes funktion som koordinator af svar til Folketinget, så det var ham, der
havde kontakten med Birgitte Buch. Ahørte var således ikke længere sagsbehand-
ler på de enkelte spørgsmål. Hun kunne have været inde over, men hun huskede det
ikke. Eter hendes mening var det meget fornutigt i svaret at tage højde for, at sagen
var anket.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1769
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte huskede ikke, at hun blev involveret i mailkorrespondancen af 9. april 2014
mellem Louise Falkenberg og Jakob Gøtze Pedersen vedrørende spørgsmål 859-862.
Hun vidste ikke, hvorfor hun er cc. på mailen kl. 13.55 fra Jakob Gøtze Pedersen til
Birgitte Buch.
Om mailkorrespondancen af 10. april 2014 mellem Birgitte Buch og Louise Falken-
berg oplyste ahørte, at hun på et tidspunkt videreekspederede en anmodning om
godkendelse fra Justitsministeriet, men det har formentlig været, fordi Jakob Gøtze
Pedersen ikke var til stede. Når ahørte i videresendelsen til Birgitte Buch og Klaus
Pedersen anførte:
”JM vil gerne have vi nikker til (de) deres udkast ASAP”,
betyder
det blot, at Justitsministeriet ønskede, at Rigspolitiet og Københavns Politi ik lej-
lighed til at se svaret i sammenhæng. Det er helt sædvanlig procedure, når der er
sket sammenskrivning i Direktionssekretariatet eller Justitsministeriet, eller man har
skrevet noget andet end det, der er meldt tilbage, at bede om, at der ”nikkes” til den
endelige udgave. Ahørte havde ingen erindring om, hvad der lå i Birgitte Buchs be-
mærkning i hendes svar 9 minutter senere, hvoreter de mest interessante spørgsmål
manglede. Ahørte var ikke inde over spørgsmålenes essens.
Ahørte var ikke inde over Københavns Politis supplerende bidrag af 15. maj 2014 til
svar på spørgsmålene 866 og 870, men hun kunne sagtens forestille sig, at Rigspoli-
tiet har rykket Københavns Politi for svar.
Om bidrag til svar på Folketingets spørgsmål 914-917 vedrørende lydilernes ind-
hold huskede ahørte kun, at bidragene blev håndteret som vanligt af Jakob Gøtze
Pedersen og Birgitte Buch. Ahørte blev først koblet på denne sag senere, og det var
primært, fordi hun skulle til møde i Justitsministeriet den 5. november 2014 i anden
anledning.
Hun huskede ikke mødet den 5. november 2014 i detaljer. Hun havde ikke tidligere
været inde over denne sag. Udfordringen var, at alle iler skulle gennemlyttes, så man
kunne sige til Retsudvalget, at der ikke var noget at komme eter. Det var imidlertid
teknisk kompliceret. Hun huskede, at det var ressourcetungt, men hun kunne ikke
huske, om der på mødet blev nævnt et timetal. Når det i et notatark fra mødet anfø-
res, at der var
”Enighed om, at JM får et nyt bidrag, som i højere grad beskriver, hvad
KBH Politi og RP har oplyst om på mødet”,
huskede ahørte det således, at de i mødet
enedes om, at Københavns Politi skulle komme med en skritlig redegørelse om især
de tekniske udfordringer. Det var den redegørelse, som Rigspolitiet senere valgte at
besvare spørgsmål 916 med. Hun huskede det ikke, men tænker, at alle var interesse-
ret i at få kortlagt, hvad der lå i lydoptagelserne.
1770
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Foreholdt Klaus Pedersens notat af 30. juli 2015 om indholdet af lydilerne erindrede
ahørte ikke at have set dette. Hun var ikke involveret i notatet.
Om Jens Henrik Jacobsens notat af 2. oktober 2015, hvori omtales et møde den 8.
september 2015 mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og Københavns Politi, oply-
ste ahørte, at hun deltog i dette møde, men at lydilernes indhold først blev drøtet
i marginen af mødet. Notatet er dækkende for det, der blev drøtet på mødet. På det
tidspunkt, da lydilernes indhold blev drøtet, havde ahørte forladt mødet, og hun
huskede ikke at have hørt Klaus Pedersens orientering om indholdet.
Hun huskede ikke, hvordan indholdet af lydilerne i Rigspolitiet blev håndteret eter-
følgende. Hun blev ikke orienteret om Københavns Politis underretning til Rigspoli-
tiet af 11. september 2015 om lydilernes indhold. Sagen blev i Rigspolitiet håndteret
af Jakob Gøtze Pedersen og Jens Henrik Jacobsen.
Tibetmappen, omtalt i mail af 16. oktober 2015 fra Jens Henrik Jacobsen til ahørte,
omfattede de kopier, der blev taget, da alt materiale vedrørende Tibetsagen blev ale-
veret til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Alle besvarelser til Folketinget blev
samlet i én mappe, Tibetmappen.
2013:
Om mailkorrespondancen af 30. juli 2013 mellem senioranklager Klaus Pedersen,
Københavns Politi, ahørte, Katia Skovgaard Jensen, Rigspolitiet, afdelingschef
Troels Jensen, Rigspolitiet, og fuldmægtig Le Lise Ravn, Justitsministeriet, oplyste
ahørte, at der var rigtig mange spørgsmål. De blev i Rigspolitiet håndteret på van-
lig måde. Justitsministeriet havde både tillægsspørgsmål og dereter supplerende
spørgsmål til de afgivne bidrag. Der var tidspres i forhold til samrådet.
Advokat Claus Bonnez havde i klagesagen beskrevet sin opfattelse af hændelsesfor-
løbet meget detaljeret, men en beskrivelse af Københavns Politis opfattelse af hæn-
delsesforløbet manglede. Da ahørte spurgte Klaus Pedersen direkte, om de kunne
sige mere, svarede han, at de kun havde meget lidt, men at de havde registreringerne
i POLSAS. Det var ikke særlig detaljeret, men hun sendte det videre til Katia Skov-
gaard Jensen, der var i politiområdet.
Katia Skovgaard Jensen forelagde det for sin chef, Troels Jensen, og han meldte til-
bage til ahørte, at de var enige i Københavns Politis version af hændelsesforlø-
bet. Samtidig bad Troels Jensen ahørte om at bede Justitsministeriet ”stoppe sin
egen private eterforskning”. Det opfattede ahørte som en bramfri formulering af,
at Troels Jensen blot var enig i at videregive de registrerede oplysninger og henvise
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1771
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
til, at forløbet ville blive grundigt klarlagt i forbindelse med klagesagsbehandlingen
i Den Uahængige Politiklagemyndighed. Hun lagde ikke andet i det. Troels Jensen
benyttede sig ote af en bramfri tone. Hun svarede også Troels Jensen i en bramfri
tone.
Ahørte havde en samtale med Le Lise Ravn, Justitsministeriet, hvis indhold hun
ikke huskede præcis. De talte om, at det var, hvad der var registreret, at det ikke var
særlig meget, og at det var rigtigst at henvise til, at forløbet ville blive grundigt klar-
lagt i forbindelse med klagesagsbehandlingen i Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed, og ikke skrive noget, der muligt ville vise sig at være forkert. Der var ikke mere
i det. Hun huskede ikke, om der kom lere spørgsmål fra Justitsministeriet eter den-
ne samtale. Hun sagde ikke til Le Lise Ravn, at hun skulle stoppe ”sin egen lille eter-
forskning”. Det ville hverken ahørte eller Rigspolitiet have hat kompetence til. Le
Lise Ravn havde ved afsendelsen af de supplerende spørgsmål blot varetaget Justits-
ministeriets opgave.
Om ahørtes håndskrevne påtegning af 21. august 2013 på mail af 20. august 2013 fra
Justitsministeriet med anmodning om bemærkninger til taleudkast og beredskaber,
hvoreter:
”Klaus Pedersen oplyste telefonisk kl. 13.45, at man ikke havde bemærknin-
ger. Jeg spurgte, hvorvidt dette havde været nævnt for horkild, hvortil Klaus oriente-
rede mig om, at det var godkendt af Mogens, og at dette var tilstrækkeligt”,
oplyste af-
hørte, at kontakten til Klaus Pedersen blot var et led i den almindelige godkendelses-
procedure. Direktionssekretariatet skulle kunne dokumentere, at Københavns Politi
havde godkendt taleudkast og beredskaber. Hun vidste ikke, hvorfor horkild Fog-
de ikke selv kunne foretage godkendelsen, måske var han på ferie. Der ligger ikke i
hendes påtegning, at det ikke var tilstrækkeligt, at Mogens Kjærgaard Møller havde
godkendt.
Om mail af 21. august 2013 kl. 13.52 fra ahørte til Anne Berg Mansfeld-Giese, Justits-
ministeriet, hvori det oplyses, at Københavns Politi har godkendt indholdet, oply-
ste ahørte, at det ikke er hendes udstregning. Hun vidste ikke, hvad udstregningen
dækker over.
2014:
Ahørte vidste ikke, hvad Birgitte Buch sigtede til i mail af 28. oktober 2014 til Lise
Fink, hvoraf fremgår:
”Jeg forstod, at der skulle rettes henvendelse til Københavns Politi
på lidt højere niveau.”
Ahørte kom først ind over folketingspørgsmålene i forbindel-
se med mødet den 5. november 2014, der er omtalt under besøget i 2012. Det endte
vist med, at man i svaret på den del af spørgsmål 1569-1571, der vedrørte lydilernes
1772
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
indhold under besøget i 2014, blot henviste til svaret på spørgsmål 916 vedrørende
besøget i 2012, idet de tekniske udfordringer var de samme.
Mødet afsluttet kl. 13:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1773
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 46
PROTOKOL
Den 13. januar 2017 kl. 14:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Birgitte Buch
var mødt med bisidder advokat Allan Lund Christensen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Frantz
Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advo-
kat Henrik Hougaard, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Ka-
ren-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat
Martin Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard,
advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg,
advokat René Ofersen, advokat Stine Gry Johannessen og advokat Søren Juul var
mødt.
Birgitte Buch bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Birgitte Buch blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte gjorde i hele perioden 2012-2015 tjeneste i Rigspolitiet, hvor hun var place-
ret i politiområdet. Hun var politiassessor i Nationalt Beredskabs Center (NBC) og
havde ledelsen af det juridiske sekretariat. Hun refererede til politiinspektør Allan
Bent Nyring, men hun havde også formelt en juridisk chef, Vibeke Heidi Christen-
sen, der dog kun beskætigede sig med færdselsområdet. Det var sædvanligt, at Al-
1774
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
lan Bent Nyring var med cc. på de mails, som ahørte sendte. Han er i dag i Køben-
havns Politi.
Ahørte havde i denne sag meget kontakt med både ledelsessekretariatet i politiom-
rådet og Rigspolitiets Direktionssekretariat. Hun havde få medarbejdere, herunder
to juridiske fuldmægtige, hvoraf Nina-Maria Hansen var primær sagsbehandler på
de leste folketingsspørgsmål.
Justitsministeriet sendte spørgsmål fra Folketinget til Direktionssekretariatet, der via
politiområdets ledelsessekretariat sendte dem videre til NBC. Herfra foretog de hø-
ring af vedkommende politikreds. Når kredsen afgav bidrag til NBC, udarbejdede
hun eller en af hendes fuldmægtige udkast til svar, der blev sendt til politiområdets
ledelsessekretariat og derfra til Direktionssekretariatet og videre til Justitsministeri-
et. Når de i NBC modtog bidrag fra politikredsen, blev det sat ind i den sædvanli-
ge skabelon, og ahørte tjekkede, at der var svaret på det, der blev spurgt om, men
hun validerede ikke svaret indholdsmæssigt. Hun havde ikke anden mulighed end
at høre Københavns Politi, hvis hun mente, der var grund til det, når Københavns
Politis bidrag var indarbejdet i Rigspolitiets skabelon, for Rigspolitiet havde jo ikke
hat noget med det faktiske forløb at gøre.
Forretningsgangen ved spørgsmål fra Folketinget er vistnok beskrevet skritligt i
Rigspolitiet. Det er dog muligvis først sket eter 2012. Der kan ske afvigelser fra den
sædvanlige forretningsgang, når det første svar til politiområdets ledelsessekretari-
at er afgivet. Hvis fx det haster, kan Justitsministeriet kontakte politikredsen direkte.
Der er altid stramme tidsfrister, når et spørgsmål bliver modtaget, især hvis det kræ-
ver høring af en politikreds. De normale frister var i 2012 vistnok 10 dage i Justitsmi-
nisteriet, 10 dage i Rigspolitiet og 5 dage i politikredsen. Hvis der i dag er lavet om på
dette, består ændringen i, at fristerne er blevet kortere.
Om Per Jensens mail af 10. juni 2012, vedhætet operationsbefalingen 2. udgave oply-
ste ahørte, at Per Jensen var vicepolitiinspektør i NBC. Mailen handlede om et kom-
mende møde og mulig assistance til Københavns Politi. Først havde Københavns
Politi ikke brug for assistance, men der blev senere rekvireret bevogtningsgrupper.
Om modtagerne af mailen oplyste ahørte, at Torben Mølgård Jensen var chefpoli-
tiinspektør og politiområdets øverste operative chef. Jakob Christensen og Leo Bent
helin var politikommissærer i NBC, mens Erik Jack Petersen var vicepolitikommis-
sær samme sted. Han sad i Rigspolitiets koordinerende stab under besøget og havde
til opgave at trække ressourcer ind, hvis der blev behov for det.
Ahørte modtog kun mailen til underretning, og hun læste ikke operationsbefalin-
gens indhold. Første gang, hun hørte om operationsbefalingen, var, da det kom frem
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1775
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
i pressen, og det var først, da hun modtog ahøringstemaet, at hun blev klar over, at
hun dengang havde modtaget operationsbefalingen på en mail. Hun talte ikke med
sine kolleger i Rigspolitiet om indholdet af operationsbefalingen, da indholdet blev
ofentlig kendt.
Når hun ikke i 2012 blev klar over, at hun havde modtaget operationsbefalingen,
skyldtes det, at hun kun var med cc. på mailen. Den vedrørte ikke hendes område.
Det var en rent operativ underretning og en underretning om, at Rigspolitiet var i
beredskab. Det henhørte ikke under hendes opgaver. Hun har derfor læst mailen,
men ikke vedhætningen.
Om Rigspolitiets supplerende besvarelse til Justitsministeriet af 19. juli 2012 oplyste
ahørte, at hun modtog en mail fra Klaus Pedersen om, at der var en klage, men ikke
selve klagen. Mailen blev sagsbehandlet af andre, mens ahørte var på ferie.
Ahørte videresendte Københavns Politis bidrag af 14. august 2012 til besvarelse af
samrådsspørgsmålene BL-BN til Ledelsessekretariatet i politiområdet og til Direk-
tionssekretariatet, men hun eterprøvede ikke svarets indhold. Det havde hun ikke
forudsætninger for. Hun hætede sig ikke ved oplysningen om, at niveauet var sti-
gende fra Højbro Plads mod Christiansborg.
Ahørte var alene inddraget i videresendelsen af det oprindelige bidrag til svar på
spørgsmål 877 fra Københavns Politi. Hun var ikke inde over den eterfølgende hen-
vendelse fra Justitsministeriet.
Ahørte var ikke bekendt med årsagen til, at Københavns Politi først den 7. maj 2013
besvarede statsadvokatens henvendelse i klagesagen af 6. februar 2013. Rigspolitiet
var ikke involveret i klagesagen. Hun blev heller ikke orienteret uformelt.
Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 gav ikke ahørte bekendt anledning til
overvejelser i Rigspolitiet omkring de tidligere afgivne bidrag. Det gav heller ikke
hende selv anledning til nye overvejelser. Der kom samtidig nye spørgsmål, hvor Kø-
benhavns Politi på ny ik lejlighed til at redegøre for sagen. Rigspolitiets sagsbehand-
ling var korrekt set fra deres side. De kunne se, at der var kommet nye oplysninger,
og det var så det, Københavns Politi blev bedt om at forholde sig til.
Rigspolitiet var ikke ahørte bekendt inde over, at Københavns Politi forsøgte at
identiicere de politifolk, der havde deltaget i Kongens Have. Hendes mail af 10. april
2014, hvori hun skriver, at
”der mangler jo de spørgsmål, der er mest interessante”,
har
formentlig drejet sig om Retsudvalgets spørgsmål 866 om identiikation, der ikke
var med i det udkast til besvarelse, som Justitsministeriet sendte. Der havde været
1776
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
en meget kort svarfrist. Der skulle svares 9. april 2014, og spørgsmålet var afsendt to
dage forinden. Hun fandt spørgsmålet om identiikation, og hvad der blev svaret på
det, interessant.
Ahørte validerede ikke Københavns Politis eterfølgende bidrag af 26. november
2014 vedrørende Retsudvalgets spørgsmål 866. Fristen for besvarelse af spørgsmål
859-870 havde oprindelig været meget kort, og eterfølgende havde der dårligt været
tid til at indføje svarene i skabelonen. Man måtte bede horkild Fogde komme ud
af et møde, han var til i Rigspolitiet, så han kunne underskrive bidraget. Rigspoliti-
et havde i øvrigt ikke mulighed for at undersøge noget nærmere, da man ikke havde
været involveret i den politimæssige indsats i 2012. Derfor videresendte man blot bi-
dragene fra Københavns Politi.
Om Retsudvalgets spørgsmål 914-917 vedrørende lydilernes indhold oplyste ahør-
te, at Klaus Pedersen telefonisk orienterede hende om, at der var tale om et meget
stort materiale, vistnok 2 x 100 timers samtale. Beslutningen om, hvorvidt lydi-
lerne skulle udleveres eller ej, lå ikke hos hende. Hun videresendte blot det udkast
til svar, der var modtaget fra Københavns Politi, og overlod til andre, hvordan det
skulle håndteres. Hun deltog ikke i nogen af de senere møder i først Rigspolitiet og
dereter i Justitsministeriet. Hun blev heller ikke orienteret om indholdet af drøf-
telserne.
På tidspunktet for Klaus Pedersens notat af 30. juli 2015 om lydilernes indhold kørte
sagen på et overordnet plan. Ahørte har ikke tidligere set Klaus Pedersens notat og
ikke drøtet det med ham. Hun har kun set brevet af 11. september 2015 fra Køben-
havns Politi til Justitsministeriet.
Hun deltog ikke i mødet den 8. september 2015 i Justitsministeriet.
2013:
Ahørte var inddraget i lere af svarene, der blev afgivet til Retsudvalget om besøget.
Hun håndterede det på samme måde som i 2012. Hun blev ikke på noget tidspunkt
bekendt med operationsbefalingen.
2014:
Ahørte var ikke på forhånd orienteret om, at der ville komme en radioudsendelse
på Radio 24syv.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1777
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mødet afsluttet kl. 15:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1778
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 47
PROTOKOL
Den 19. januar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Johan Reimann
var mødt med bisidder advokat Poul Heidmann.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, ad-
vokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat
Jacob Sand, advokat Jens Lund Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Laurit-
zen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Knud Meden, advokat Lise Laurid-
sen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Michael Bern-
hot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels
Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Las-
sen, advokat Stine Gry Johannessen og advokat Søren Juul var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Johan Reimann bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Johan Reimann blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
Ahørte var politidirektør i Københavns Politi indtil den 31. januar 2013. Ledelsen
i Københavns Politi udgjordes i 2012 af ahørte, 1. vicepolitidirektør Mogens Kjær-
gaard Møller, der dengang var stedfortræder for politidirektøren, 2. vicepolitidirek-
tør Martha herkelsen, chefpolitiinspektør Jørn Aabye og chefanklager Carsten Ege-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1779
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bjerg. Ledelsessekretariatet blev ledet af Lise-Lotte le Maire, og Klaus Pedersen var
souschef.
Generelt gik han altid til Mogens Kjærgaard Møller, Lise-Lotte le Maire eller Jørn
Aabye, hvis han havde spørgsmål til et bidrag til et svar til Folketinget.
Ahørte var ikke konkret bekendt med møder mellem Københavns Politi og andre
myndigheder inden besøget, men han vidste, at sådanne møder generelt aholdes
forud for lignende besøg.
Han blev af Jørn Aabye orienteret om besøget, kort før det skulle inde sted. Ahørte
blev ikke orienteret om mail af 16. maj 2012 fra Jørn Aabye Nielsen, men det anførte
om rekvirering af bistand er helt rutinemæssigt. På tidspunktet for Jørn Aabyes mail
af 1. juni 2012 om programmet, og som ahørte modtog cc., ville han bestemt tro, at
han havde fået orientering om besøget, blandt andet skulle præsidentens modtagelse
i luthavnen planlægges i forhold til ahørtes kalender.
Ahørte huskede ikke stabsmødet den 6. juni 2012, hvor Jørn Aabye redegjorde for
det kommende statsbesøg. Det er sikkert blot på mødet blevet forvarslet, at der kom
et besøg. På sådanne møder går man ikke i detaljer i forhold til strategien. Den slags
vil i givet fald blive henvist til drøtelse i en underliggende stabsgruppe.
Der blev holdt morgenmøde hver morgen. Der var ikke mødepligt, bortset fra én
gang hver 14. dag, hvor der også var dagsorden til mødet. Besøget er sikkert blevet
omtalt på et af de almindelige morgenmøder uden mødepligt. På et morgenmøde
blev det nævnt, at man ville fravige normal praksis om fuldstændig afspærring af
eskorteruten. I stedet ville man afspærre etapevis, hvilket ville spare ressourcer. Af-
hørte huskede ikke, at der blev nævnt andre hensyn. Det var Jørn Aabye, der nævnte
det. Han gav ikke udtryk for, at han forud havde drøtet dette med nogen i politisøj-
len, men det må have været tilfældet og sikkert kort før morgenmødet.
Planlægningssekretariatet stod for planlægningen. Hvordan de enkelte episoder
skulle gribes an, ville typisk blive videregivet mundtligt. Normalt udarbejdes en ope-
rationsbefaling, men det er ikke normalt, at denne går ud til alt personale. Den ope-
rationelle leder, OPA og de personer, der skulle udarbejde taktiske befalinger var i
besiddelse af den, men ahørte kunne ikke forestille sig, at delingsførerne har mod-
taget den. Der forelå ingen operationsbefaling på morgenmøderne. Det er slet ikke
det niveau, der drøtes på i ledelsen. Ahørte havde ingen klar erindring om det, men
han ville ikke tro, at Jørn Aabye medbragte papirer vedrørende besøget til morgen-
møderne.
1780
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Nogen tid inden besøget blev ahørte ringet op af Jette Nordam fra Udenrigsmini-
steriets Protokol. Hun betonede vigtigheden af, at besøget blev afviklet værdigt og
ordentligt. Han huskede ikke, at vendingen ”tabe ansigt” blev benyttet. Han hørte
første gang om denne vending i forbindelse med presseomtalen langt senere. Ved
statsbesøg er der generelt samtaler med Protokollen. Han kunne ikke sige, hvordan
de kommer i stand. Han kunne huske indholdet af telefonsamtalen, men ikke ord-
valget. Han har nok svaret hende, at Københavns Politi ville gøre deres bedste, el-
ler hvad de kunne, eller noget lignende. Henvendelsen drejede sig om værdighed.
Heri ligger også en sikkerhedsmæssig vinkel, idet sikkerhed eter ahørtes opfattelse
ikke er begrænset til fysisk sikkerhed, men også omfatter integritetskrænkelser. Han
spurgte ikke Jette Nordam, om hun havde været i kontakt med PET, men alle ved, at
protokollen har kontakt med PET omkring det sikkerhedsmæssige. Det er helt nor-
malt, at Københavns Politis interessenter ringer til politidirektøren og giver udtryk
for ønsker omkring en bestemt politimæssig indsats, også selvom de allerede havde
hat kontakt om de samme forhold med andre i Københavns Politi. Den politimæs-
sige indsats i forbindelse med beskyttelsen mod integritetskrænkelser blev ikke kon-
kret drøtet mellem ahørte og Jette Nordam. Hun betonede blot vigtigheden af, at
besøget blev gennemført ordentligt og værdigt. Ahørte erindrede ikke, om samtalen
fandt sted før eller eter, at Jørn Aabye havde nævnt den ændrede afspærringsstrategi
for ahørte. Han ville ikke have orienteret Jette Nordam om en strategi, for det hen-
hører under det operative. De talte heller ikke om PETs trusselvurdering, som af-
hørte ikke havde kendskab til. Jette Nordam nævnte den ikke. Han huskede ikke, om
han under samtalen nævnte Hillary Clintons forudgående besøg eller andre tidlige-
re statsbesøg. Også i forbindelse med disse besøg har han utvivlsomt talt med Pro-
tokollen op til besøgene, men han huskede det ikke præcist. Han erindrede ikke, om
Jette Nordam indledte samtalen med at forklare, hvorfor hun ringede. Meningen var
bare, at det skulle foregå ordentligt og værdigt. Der lå ikke noget bestemt i det. Han
blev først eter besøget bekendt med, at der var indgået ataler for et meget stort be-
løb, vist noget med 10-20 mia. kr. Han har ikke hørt om frygt for, at kineserne ville
rejse hjem, hvis ikke alt forløb, som de ønskede.
Han kunne ikke sige med sikkerhed, at han før andre statsbesøg har modtaget lig-
nende henvendelser fra protokollen.
Ahørte gengav bageter samtalen med Jette Nordam til Mogens Lauridsen, der sag-
de, at det var kendte oplysninger, der havde været nævnt mange gange. Ahørte ud-
arbejdede derfor ikke et notat om telefonsamtalen og gjorde ikke mere ved det. Det
virkede, som om det havde været en helt unødvendig oplysning at give til Mogens
Lauridsen. Ahørte er sikkert gået til Mogens Lauridsen, fordi Jørn Aabye ikke var
til stede. Ahørte huskede det ikke. Han har sikkert eterfølgende orienteret Jørn
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1781
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Aabye, for det gjorde han altid, hvis han gik udenom ham. Ahørte orienterede Mo-
gens Lauridsen, fordi han var leder af beredskabet.
Ahørte var som politidirektør opmærksom på reglerne i Wienerkonventionen, der
beskytter værdigheden for diplomatiske repræsentationer. Nogle gange klagede am-
bassaderne. Der var vist også klager fra den kinesiske ambassade. En sådan sag ville
normalt komme på ahørtes bord. Beskyttelse af ambassaders og diplomaters vær-
dighed er en forpligtelse eter Wienerkonventionen. For statsoverhoveder anven-
des de samme principper eter en folkeretlig sædvane. Heri ligger, at en fremmed
diplomat og besøgende præsident skal beskyttes mod såvel fysiske krænkelser som
integritetskrænkelser. Integritetskrænkelser kan være mange ting, fx kerneområdet
freds- og æreskrænkelser, beskyttelse af gods, processuelle skridt, databeskyttelse,
strafprocessuel forfølgelse. Konventionsbeskyttelsen kan sagtens begrunde indgreb
i frihedsrettigheder, jf. Max Sørensen. I statsretten har man diskuteret, om der kan
nedlægges et generelt forbud mod demonstrationer ved ambassader, og Per Lorent-
zen går i rette med Max Sørensen og mener, at der skal mere til, for at man kan til-
sidesætte en så grundlæggende rettighed. Peter Germer har revideret Max Søren-
sens fremstilling utallige gange, og har i disse udgaver gentaget Max Sørensens syns-
punkt. Man skal eter ahørtes opfattelse være forsigtig med at afvise Max Sørensen
som retshistorie. I 2012 var det hans opfattelse, at det var gældende ret, at forsam-
lings- og ytringsfriheden kunne begrænses eter Wienerkonventionen på grund af
hensynet til fremmede staters ukrænkelighed, men hvor langt man kan gå, er en af-
vejning. Det er en konkret vurdering. Eter strafelovens § 110e, der er revideret for
nylig, er det eksempelvis strabart at forhåne et fremmed land eller et fremmed lag,
men ikke Danmark eller det danske lag, hvilket også indebærer en begrænsning af
ytringsfriheden af hensyn til beskyttelsen af fremmede staters ukrænkelighed.
Ahørte havde ikke kontakt til PET før besøget. Han så først PETs trusselsvurdering
i 2015, da den blev gengivet i aviserne som en del af operationsbefalingen. Det, der er
anført i trusselsvurderingen, må have hat en konkret betydning for politiindsatsen.
Hvad der nærmere ligger i betydningen af vendingen ”tabe ansigt”, turde han ikke
udtale sig om. Han har ikke tidligere hørt udtrykket, heller ikke under samtaler med
Udenrigsministeriet.
Ahørte blev først i 2015 og gennem pressen bekendt med indholdet af operations-
befalingen. Han læste den først senere, da han modtog bilaget fra Den Uahængige
Politiklagemyndighed. Han rekvirerede den ikke selv fra Københavns Politi. Det vil-
le have været helt utilbørligt.
Om operationsbefalingens afsnit vedrørende strategien oplyste ahørte, at det er en
standardformulering, der formentlig ikke indeholder noget selvstændigt. Den kon-
1782
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
krete manøvreide gengives først senere i operationsbefalingen. Angivelsen af strate-
gien er helt overordnet. Hvis Jørn Aabyes ændrede afspærringsstrategi skulle skrives
ind i en operationsbefaling, ville det eter ahørtes opfattelse nok være sket under af-
snittet manøvreide, hvorfra det ville blive videreført til de taktiske befalinger. Han
må gå ud fra, at angivelsen af frygten for ”at tabe ansigt” i trusselsvurderingen er re-
levant for truslen og dermed for sikkerheden.
Om operationsbefalingens afsnit vedrørende Manøvreidé, hvoreter demonstranter
ikke må være og ikke må kunne bringe sig i en synlig position for kortegen, oplyste
ahørte, at det ikke har noget med Jørn Aabyes ændrede afspærringsstrategi at gøre.
Ordene er svære at forstå. Sprogligt passer det ikke sammen med resten af afsnittet
Manøvreidé. Det, der er anført, vedrører formålet med politiaktionen, mens den øv-
rige del af afsnittet Manøvreidé handler om noget andet, nemlig hvad man konkret
skal gøre. Sprogtonen er også særpræget, nærmest litterær og anderledes end resten
af afsnittet, for eksempel anvendelse af udtrykket ”ligesom de ej heller”. Han vid-
ste ikke, hvad det er et udtryk for. Hans gæt er, at det ikke er skrevet af den samme,
som har skrevet den øvrige tekst. Hvis han havde set passagen i 2012, ville han have
spurgt ind til den, men han ville nok ikke have læst operationsbefalingen dengang,
og næppe heller så tæt, som drøtelserne nu indebærer. Den er mystisk og forkert i
sammenhængen. Foreholdt, at passagen kom ind i 2. udgaven af operationsbefalin-
gen, kunne ahørte ikke komme det nærmere, hvornår omtalte morgenmøde, hvor
strategien blev omtalt, fandt sted. Passagen er nok for vidtgående, når det anføres, at
demonstranter ikke må kunne ses. Derimod er det for eksempel oplagt, at demon-
stranter ikke må stå langs eskorteruten, for det udgør en alt for stor sikkerhedsmæs-
sig risiko for, at nogen løber ud på vejen, eller kaster genstande på vejen, når korte-
gen passerer.
Der var færre spørgsmål fra Folketinget end normalt ved større begivenheder, og
det var ahørtes opfattelse, at der, når henses til besøgets størrelse, ikke var man-
ge spørgsmål fra Folketinget. Om en politiaktion aføder mange eller få folketings-
spørgsmål, har ikke så meget med antallet af demonstranter at gøre. Antallet af
spørgsmål ahænger snarere af, hvad der er sket. Der var relativt set heller ikke me-
get presseomtale.
Folketingsspørgsmål blev i Københavns Politi modtaget fra Justitsministeriet via
Rigspolitiet. I Københavns Politi blev spørgsmålene visiteret af Lise-Lotte le Mai-
re, der i den forbindelse vurderede, hvilke oplysninger der skulle indhentes fra po-
litisøjlen. Når der kom svar retur til Ledelsessekretariatet, blev indholdet kvalitets-
sikret. Det bedste kontrolredskab var, hvis der forelå en politirapport, for en sådan
havde en særlig sandhedsværdi, hvilket også er kendt fra domstolenes anvendelse af
politirapporter..
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1783
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det blev også påset, at der ikke var noget, der strittede i forskellige retninger. Både
Lise-Lotte le Maire og Klaus Pedersen var nogle af de dygtigste medarbejdere, ahør-
te har hat. Han havde tillid til, at kvalitetssikringen var i orden. I denne sag var det
Mogens Lauridsen, der ledede politiaktionen, og han havde i den forbindelse sam-
arbejdet med Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé. Disse tre anså ahørte for at være
blandt de mest pålidelige politifolk i Danmark, så der var ikke grund til på forhånd
at have mistillid til deres udtalelser. I ahørtes vurdering af rigtigheden af svarenes
indhold indgik presseomtalen ikke. Presseomtalen er ote selve årsagen til spørgs-
målet.
Ahørte kunne ikke huske, hvornår han havde sommerferie i 2012. Mogens Kjær-
gaard Møller ekspederede folketingsspørgsmålene i ahørtes fravær. Det almindeli-
ge var, at der ikke var vedlagt bilag, når svarene blev lagt til ham til underskrit, men
det kunne ske. Svar og spørgsmål skal kunne stå for sig selv. Når han underskrev
et bidrag, havde han således som udgangspunkt kun spørgsmål og svar. Selve sa-
gen fulgte ikke med. Han kan ikke erindre, at han på noget tidspunkt har fået sagen
ind. Hans skøn er, at sagen var meget stor. Han ved det dog ikke. Han kan ikke sige,
hvor meget materiale der befandt sig i Ledelsessekretariatet. Hans gæt er, at hver-
ken Klaus Pedersen eller Lise-Lotte le Maire havde materialet, men han ved det ikke.
Ahørte havde ingen dialog med Rigspolitichefen om svarenes indhold.
Ahørte kunne huske, at de på morgenmødet om mandagen eter besøget drøtede,
hvordan det var gået, og de var enige om, at det var gået godt. Senere på dagen blev
ahørte orienteret om, at der var folketingsspørgsmål. Det var helt sædvanligt. Li-
se-Lotte le Maire orienterede ahørte om de tre hovedtemaer: anholdelsen af journa-
listen fra Ekstra Bladet, episoden ved Den Lille Havfrue og begivenhederne på Chri-
stiansborg Slotsplads og Højbro Plads. Først senere blev ahørte orienteret om, at der
også var klager over ulovlige frihedsberøvelser.
Han blev ikke orienteret konkret om Anne Berg Mansfeld-Gieses mail af 18. juni
2012, om indhentelse af en redegørelse fra Københavns Politi og Lise-Lotte le Maires
eterfølgende rekvirering af bilag i politisøjlen.
Så vidt ahørte huskede, blev han først eterfølgende bekendt med Claus Hjelm Ol-
sens redegørelse af 19. juni 2012. Bilaget har sikkert ikke været med, da ahørte ik sa-
gen til underskrit. Svarudkastet var en afskrit af redegørelsen, så det var der ingen
grund til. Han vidste ikke, hvorfor afsnittet med anførslen af, at anholdelsen af jour-
nalisten havde taget for lang tid, udgik af det senere bidrag. Hans gæt er, at man ikke
på dette tidspunkt har kunnet afgøre med sikkerhed, om sagsbehandlingen havde
1784
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
taget for lang tid eller ej, og til brug for et folketingssvar må man sige, om det havde
taget for lang tid eller ej.
Ahørte gjorde sig ikke overvejelser om, hvorvidt det, der var anført i bidraget af 21.
juni 2012 til Justitsministeriet, ikke var fyldestgørende. Tværtimod. Han var over-
bevist om, at svaret var både rigtigt og fyldestgørende. Både Mogens Lauridsen og
Claus Hjelm Olsen var pålidelige. Sagen om plakatophængning og visitering af en
person med mistænkelig adfærd nær statsbesøget var oplagte, mens omtalen af be-
givenhederne på Højbro Plads interesserede ahørte, herunder styrkeforholdet mel-
lem politi og demonstranter, der havde betydning for behovet for anvendelse af bi-
ler, samt spørgsmålet om hvorvidt der fra demonstrationen var indsyn til kortegen.
Konkret mente ahørte, at demonstrationen på Højbro Plads burde have hat indsyn
til kortegen. Det var utvivlsomt korrekt, at demonstrationen var placeret på Højbro
Plads og ikke på slotspladsen. Københavns Politi havde i øvrigt forinden tilbudt de-
monstranterne denne placering i stedet for den anmeldte placering på Rådhusplad-
sen.
Ahørte talte kun med Lise-Lotte le Maire om det, der interesserede ham i bidra-
get. Han gik ikke til Mogens Lauridsen. Det ville ligge ahørte jernt at gå til en po-
litileder udenom chefpolitiinspektøren. Ahørte sagde til Lise-Lotte le Maire, at det
skulle sikres, at der blev svaret korrekt. De andre svar i bidraget var derimod oplagte
for ham. Han huskede ikke det præcise ordvalg, men meningen var, at de på alle tre
punkter skulle kunne svare, at det ikke havde noget på sig.
Ahørte ik at vide, at fremkørslen skete, fordi der var tegn på, at demonstrationen
bevægede sig frem. I så fald var det eter hans opfattelse helt i orden at køre vognene
frem. Han havde ikke dengang set TV2s udsendelse kl. 18 med oplysningen om, at to
busser ville blive kørt frem. Indholdet af udsendelsen undrer ham. Han kunne tænke
sig rigtig mange måder, hvorpå journalisten har fået denne oplysning, som ikke af-
spejler, hvad der egentlig skete. Foreholdt Peter Spanggaards forklaring om forholds-
ordren til at køre frem, forklarede ahørte, at måske havde Henrik Oryé været dybt
bekymret over opgaven og var blevet misforstået af en delingsfører eller af nogen
af de almindelige politifolk. Henrik Oryé har sikkert været meget optaget af, at de-
monstranterne ikke måtte trænge frem over højbroen. Der skal kun ganske små for-
skydninger i faktum til for at ændre billedet. Der skal således ikke meget elaborering
på en oplysning fra lederen om, at de må være klar til at køre frem, hvis de så meget
som løter et øjenbryn, til den opfattelse, som kom til udtryk i TV2. Det kan meget
vel være blevet opfattet som en beslutning om at køre vognene frem. Det er ganske
naturligt, at der blandt politifolkene, der ote har lange ventetider under sådanne
indsatser, tales om sådan noget, og at det så bliver overdrevet. Han ville betegne det
som social overdrivelse, et naturligt fænomen, hvor fem jer bliver til syv høns.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1785
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde ingen erindring om at have talt med Justitsministeriet om Justitsmi-
nisteriets involvering i sagen. Han vidste ikke, hvad mailen af 10. august 2012, hvori
Justitsministeriet mener, at udkast til besvarelse af de skritlige spørgsmål skal ven-
des med ham, dækker over. Det må man spørge afsenderen om. Han havde ikke selv
talt med Justitsministeriet, og det er for ham en selvfølgelighed, at ansatte i Justits-
ministeriet ikke var involveret i sagen. Han har først set denne mail i 2016 eller 2017.
Som ahørte huskede det, svarede han selv advokat Claus Bonnez i klagesagen, hvori
seks personer var blevet tilbageholdt. Han afviste at indbringe spørgsmålet om lov-
ligheden for retten, da det ikke var en strafeprocessuel afgørelse. Han anså klagen
som ganske ubegrundet, da mistænkelige personer under statsbesøg skal visiteres,
og da demonstranter kan tilbageholdes eller henvises til bestemte områder, hvis de-
res adfærd begrunder det.
Om Claus Hjelm Olsens supplerende udtalelse i mail af 13. august 2012, oplyste af-
hørte, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt niveauet stiger omkring rytterstatuen.
Det er ikke et tema, der er egnet til belysning under en vidneahøring. Det må kun-
ne aklares ganske simpelt, for eksempel ved at få en landinspektør til at udarbejde et
rids med indtegnede sigtelinjer. Han tog svaret for gode varer.
Ahørte erindrede ikke at have drøtet, om Københavns Politi kunne stå inde for be-
svarelsen af svaret på spørgsmål 877, men eter hans opfattelse er det et rigtigt svar.
Københavns Politi gør ikke indgreb for at forhindre ytringsfriheden. ”Selvsagt” be-
tyder, at det er en selvfølge, og det var i virkeligheden en selvfølge. Han mente der-
for, at svaret er rigtigt. Af formuleringen i operationsbefalingens manøvreide vedrø-
rende politiaktion 04-01 kunne man eter hans opfattelse ikke slutte, at der var givet
en generel ordre om at fratage lag og om at forhindre meningstilkendegivelser mv.
Han vidste ikke, hvorfor der i den taktiske befaling for politiaktionen er tilføjet or-
det ”banner”.
Hvis der dengang var sat spørgsmålstegn ved, om der forelå en generel ordre, ville
han have spurgt ind til det. Man kan ikke generelt forbyde borgerne at bære lag. Der
er også et krav om indsyn fra demonstrationen til kortegen. At hindre dette generelt
ville være forkert.
Ahørte troede, at hverken de deltagende betjente eller delingsførerne har læst
operationsbefalingen. Operationsbefalingens manøvreide er hverken særlig tydelig
eller let forståelig. Ved afgørelsen af, om der forelå en generel ordre, er det for ham
afgørende, hvilke instrukser der blev givet mundtligt under mønstringerne.
1786
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
I Ledelsessekretariatet blev det i forbindelse med udarbejdelse af bidrag til svar til
Folketinget ikke drøtet, om operationsbefalingen skulle indhentes. Det var ikke af-
gørende. Det afgørende var derimod, hvad der helt præcist var sket under den på-
gældende beredskabsindsats.
Uden kendskab til de forklaringer, der nu foreligger, er det svært for ham at udta-
le sig om, hvorvidt politiet handlede korrekt. Hvis Mogens Lauridsen, Claus Hjelm
Olsen og Henrik Oryé fastholder, at der ikke var en generel ordre om at fratage lag,
skal der rigtig meget til at overbevise ahørte om det modsatte. Det væsentlige er, om
der over for politifolkene er givet en mundtlig instruktion om dette. De TV-klip, der
har vært om fratagelser af lag, dokumenterer ikke for ham, at der forelå en generel
ordre. Om fratagelserne var berettigede kommer helt an på de konkrete omstæn-
digheder, lige inden fratagelserne skete. Det kan have været i orden. En sandsynlig
forklaring på, hvad der skete, kan være, at nogle menige politifolk har misforstået
deres ordre og troet, at der forelå en generel ordre. Hvis der var givet en generel or-
dre om fratagelse af lag, ville demonstrationen næppe være blevet tilbudt Højbro
Plads med synlige lag, ligesom betjentene næppe ville spørge KSN, om lagene skul-
le fratages. Der var ikke i ahørtes tid som politidirektør nogen sandsynlighed for, at
noget var galt. Ved alvorlige fejl ville han have underrettet Den Uahængige Politik-
lagemyndighed.
Mødet afsluttet kl. 10:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1787
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 48
PROTOKOL
Den 19. januar 2017 kl. 11:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
horkild Fogde
var mødt med bisidder advokat Jens Lund Mosbek.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, ad-
vokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat
Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margre-
the Schebye, advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kram-
me, advokat Martin Cumberland, advokat Michael Bernhot, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Peter
Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Lassen,
advokat Stine Gry Johannessen og advokat Søren Juul var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
horkild Fogde bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
horkild Fogde blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2011 politidirektør i Nordsjælland, men blev pr. 1. januar 2012 indstati-
oneret som politidirektør for Rigspolitiets politiområde til et større projekt. Der var
tillige en række opgaver i forbindelse med Danmarks EU-formandskab, han skulle
1788
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
varetage. Han var ikke inddraget i planlægningen og afviklingen af besøget i 2012,
udover at han var chef for Nationalt Beredskabs Center, NBC, der blandt andet re-
kvirerede assistance til Københavns Politi. Pr. 1. februar 2013 aløste ahørte Johan
Reimann som politidirektør i Københavns Politi.
Den overordnede ledelse i Købehavns Politi udgjordes på daværende tidspunkt af
politidirektøren, vicepolitidirektøren, stabschefen, chefpolitiinspektøren og chefan-
klageren. Kort eter ahørtes tiltræden skete en række udskitninger i den øverste le-
delse. Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller blev pr. 1. september 2013 aløst
af Anne Tønnes, og den 1. marts 2013 blev chefpolitiinspektør Jørn Aabye aløst af
Torben Mølgård Jensen. På et tidspunkt blev Lise-Lotte le Maire sygemeldt, og i pe-
rioden marts-december 2013 varetog Klaus Pedersen i realiteten stillingen som se-
kretariatschef med reference til vicepolitidirektøren, indtil Jesper Kofoed tiltrådte
som sekretariatschef.
Johan Reimann og ahørte havde to møder i forbindelse med ahørtes tiltræden. Be-
søget i 2012 blev, som ahørte huskede det, ikke omtalt. De drøtede PKK-sagen, men
ikke andre konkrete sager. Han mener heller ikke at have talt med Mogens Kjær-
gaard Møller eller Jørn Aabye om besøget i 2012 i forbindelse med sin tiltræden. Der
var mange store opgaver, og der var pænt travlt. Han har ikke kendskab til, hvilken
kontakt der var mellem Københavns Politi og andre myndigheder op til statsbesø-
get i 2012.
Det første, ahørte hørte til sagen, var, da der i foråret 2013 blev fundet lag på Stati-
on Amager, og Mogens Kjærgaard Møller iværksatte en undersøgelse. Ahørte vid-
ste dog allerede gennem pressen, at der havde været kritik af politiets indsats under
besøget i 2012.
Københavns Politi besvarede rigtig mange spørgsmål fra Folketinget. Spørgsmålene
kom til Ledelsessekretariatet fra Rigspolitiet. Ledelsessekretariatet indhentede op-
lysninger fra de operative ledere, hvis spørgsmålene vedrørte en konkret politiopga-
ve. I denne sag skulle der indhentes udtalelser fra Beredskabsenheden. Udtalelser vil
normalt gå gennem den ledende politiinspektør og chefpolitiinspektøren. Dereter
udarbejdede Ledelsessekretariatet et bidrag, der blev lagt til underskrit hos enten
ahørte eller vicepolitidirektøren. Når et bidrag blev lagt til ham til underskrit, fulg-
te sagen nogle gange med, andre gange gjorde den ikke. Man kunne også godken-
de bidraget pr. mail. Ahørte bad på et tidspunkt generelt om, at sagerne ikke fulgte
med, for det var alligevel ikke muligt for ham at nå at se sagens akter igennem. Han
kunne ikke huske, om sagsmaterialet i denne sag fulgte med. Det har sikkert fulgt
med til en del af spørgsmålene, men ikke til andre spørgsmål. Han er leder af en or-
ganisation med 2700 ansatte, heraf 225 ledere. I en sædvanlig uge er hans kalender
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1789
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
tæppebombet med møder. Eter møderne venter opgaverne på kontoret, for eksem-
peludkast til folketingssvar. Han modtager og sender ca. 100 mails i døgnet. Det er
vanskeligt for en politidirektør at få tid til at sagsbehandle, så han er ahængig af, at
det kan foregå længere nede i organisationen. Hans mulighed består i at beslutte, at
der skal gøres noget og bede andre om at gøre det.
Senere blev procedurerne for svar til Folketinget på ahørtes foranledning lavet om.
Det skete i 2014 eller 2015 og skyldtes blandt andet denne konkrete sag. Nu følger
sagsakterne aldrig med ind til ham. Derimod følger der et omslag med, hvor han
helt præcist kan se, hvem der har afgivet udtalelser til sagen. Man kan nu også se,
hvem der internt i huset har godkendt svarene. Man kan dog nok ikke se, hvilken
politimand nede i systemet der har udarbejdet den egentlige redegørelse.
Ahørte så første gang operationsbefalingen den 30. september 2015. Når han ser
den nu, er der i høj grad afsnit, han kunne tænke sig, havde set anderledes ud. Trus-
selsvurderingens afsnit om PETs opfattelse af kinesernes bekymring for at ”tabe an-
sigt” var ikke det, der først fangede hans opmærksomhed. Han bed mere mærke i
operationsbefalingens manøvreide. Han har ikke tilstrækkelig politifaglig viden til
at vide, om trusselsvurderingen var usædvanlig. Fjerde afsnit i trusselsvurderingen
er lidt underligt, når der ikke var sikkerhedsproblemer, men der må sondres mellem
situationerne. Hvis der skal anvendes magt eller tvang, skal det være begrundet i po-
litiloven. Den centrale bekymring, da ahørte blev bekendt med tekstafsnittet, var, at
det, der stod, ikke var det, man meget klart havde sagt til Folketinget. Retlige over-
vejelser om de nærmere grænser for, præcist hvornår politiet kan imødekomme et
eventuelt ønske fra et statsoverhoved om at undgå visuel konfrontation, for eksem-
pel ved at lade vedkommende benytte en bagindgang fra et hotel eller køre en alter-
nativ rute, var på det tidspunkt ikke det centrale. Han kunne ikke vurdere, om der
er tale om en irrelevant oplysning, når PETs opfattelse anføres. Det kan dog eter af-
hørtes opfattelse være relevant at vide, at de 45 bevæbnede kinesiske sikkerhedsfolk
også kunne tænkes at reagere på demonstranter. Forklaringerne fra byretten viser da
også, at der var en påvirkning fra de kinesiske sikkerhedsfolks side.
Den anførte strategi gav heller ikke ahørte særlig anledning til releksion, da han
blev bekendt med den. I dag indeholder operationsbefalinger generelt noget om ba-
lancen mellem sikkerhed og ytrings- og forsamlingsfriheden. Han vidste ikke, hvor-
dan dette normalt blev anført i operationsbefalinger i 2012.
Afsnittet om manøvreideen, hvoreter demonstranter ikke måtte være synlige og
ikke måtte kunne bringe sig i en position, hvor de var synlige, påkaldte sig derimod
straks ahørtes opmærksomhed. I hans optik strider dette direkte mod det, der tid-
ligere var oplyst til Retsudvalget, hvoreter der ikke havde været nogen generel in-
1790
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
struks om, at demonstranter ikke måtte kunne ses. Hvis han tidligere var blevet be-
kendt med dette afsnit, ville han helt sikkert have reageret. Hele spørgetemaet fra
Retsudvalget gik på, om politiet havde forsøgt at skærme for demonstranterne uden
sikkerheds- eller ordensmæssige begrundelser. Det havde man besvaret benægtende,
men i operationsbefalingens manøvreide står det modsatte. De tre linjer er indføjet
i et dokument, der først og fremmest tjener til at oplyse, hvem der skal løse hvilke
opgaver. Der er i operationsbefalinger ote tale om copy pasting. Det kunne derfor
være en utilsigtet formulering af en politimand, men når man sammenholder afsnit-
tet med det, der rent faktisk passerede, kan man få det indtryk, at afsnittet har hat
en eller anden form for påvirkning på de udøvende politifolk. Lovligheden af afsnit-
tet ahænger af udførelsen, så længe man er ærlig over for demonstranterne omkring
det, men når man holder ordene op mod udførelsen, som den i dag er belyst af Den
Uahængige Politiklagemyndighed, forekommer det ikke blot som en betydningsløs
skrivefejl. I hvilket omfang et ønske om at køre alternative ruter kan imødekommes
af politiets eskorteleder, beror på en blanding af protokollære og sikkerhedsmæssige
hensyn. Han er ikke ekspert på området, men når der står, at demonstranter ikke må
bringe sig i en position, hvor de er synlige, harmonerer det dårligt med udtalelsen
til Folketinget om, at der ikke var skærmet. Det, han navnlig hætede sig ved, var, at
det, der stod, var i åbenlys modstrid med, hvad der tidligere var svaret til Folketin-
get. Sætningen ligger godt gemt midt i operationsbefalingen. Det kan undre ham.
Sætningen synes ikke at være professionelt indsat, men det er ren spekulation fra
hans side. Hvis en dygtig operationsleder som Claus Hjelm Olsen havde sat den ind,
ville han næppe have sat den ind dér. Ahørte vil sige, at hvis nogen havde set sæt-
ningen, ville de sige, at den ikke kunne stå dér. Man kunne få den mistanke, at den
var kommet ind ved en fejl.
Hvis man får en ulovlig ordre, skal man spørge nogen, for så skal den lovliggøres.
Der er stor autonomi i udførelsen af disse operationer.
Ahørte blev heller ikke bekendt med indholdet af den taktiske befaling for politiak-
tion 04-01, før han blev bekendt med operationsbefalingens indhold.
Foreholdt Klaus Pedersen forklaring om, at han sandsynligvis modtog operationsbe-
falingen den 4. marts 2013, erindrede ahørte ikke, at han på dette tidspunkt har drøf-
tet operationsbefalingen med Klaus Pedersen. Ahørte var ikke involveret i advokat
Claus Bonnez’ anmodning om aktindsigt i forbindelse med byretssagen. Det er ikke
usædvanligt, at der verserer retssager mod Københavns Politi, og de kører som ud-
gangspunkt i Ledelsessekretariatet. Ahørte var bortrejst på ferie den 1. august 2013
og var ikke inde over beslutningen om, at operationsbefalingen ikke skulle fremlæg-
ges under retssagen. En sådan beslutning ville normalt ikke blive drøtet med ahør-
te, men muligvis med vicepolitidirektøren og helt oplagt med sekretariatschefen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1791
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Der er tale om folk, der var vant til møde i retten. Klaus Pedersen kunne ikke selv
aklassiicere operationsbefalingen.
Ahørte blev heller ikke bekendt med operationsbefalingens indhold, da Kammer-
advokaten den 26. september 2014 modtog operationsbefalingen fra Jesper Kofoed.
Ahørte var dog orienteret om, at Kammeradvokaten førte sagen for landsretten.
Enten har Klaus Pedersen og Jesper Kofoed ikke læst operationsbefalingen, eller
også har de kun læst den hurtigt igennem. En operationsbefaling indeholder me-
get standardtekst og er ote meget teknisk. Ahørte syntes selv, at hvis man læser den
med folketingssvarene in mente, vil man bemærke afsnittet, men begge har fortalt
ahørte, at de ikke havde været opmærksomme på teksten, og han er overbevist om,
at de talte sandt.
Der var i 2013 verserende klagesager om besøget i 2012 både ved Den Uahængige
Politiklagemyndighed, hos statsadvokaten og i Rigspolitiet. I sagen, der blev behand-
let af statsadvokaten, fremkom der i foråret 2013 oplysninger om, at der var fundet
lag på Station Amager. Mogens Kjærgaard Møller indledte en undersøgelse. Ahør-
te undersøgte ikke, hvorfor Københavns Politi ikke svarede før den 7. maj 2013. Det
var Mogens Kjærgaard Møllers undersøgelse, ikke ahørtes. Ahørte var ikke en del
af forløbet.
Om Mogens Kjærgaard Møllers svar af 7. maj 2013, hvoreter lagene kunne være fra-
taget af sikkerhedshensyn, oplyste ahørte, at han blev opmærksom herpå gennem
avislæsning. Han kontaktede Mogens Kjærgaard Møller og spurgte, om Københavns
Politi gennem Justitsministeriet havde svaret Retsudvalget sådan. De talte om, at der
kun var én registreret fratagelse eter politiloven. Det var uaklaret, hvordan de øv-
rige lag var tilvejebragt. De diskuterede sondringen mellem strafeprocessuelle og
ikke-strafeprocessuelle indgreb. Det er kun førstnævnte, der skal indbringes for ret-
ten af politiet, hvis der protesteres. Mogens Kjærgaard Møller ville orientere advokat
Claus Bonnez. Ahørte hætede sig ved, at klagerne nu var repræsenteret af advokat
og ik mulighed for prøvelse ved rette instans.
Byretsdommen i februar 2014 medførte yderligere spørgsmål fra Retsudvalget. Det
overraskede ahørte, at sagen nu blussede op igen, for Københavns Politi blev frifun-
det i fem ud af seks tilfælde, og der var afgivet detaljerede forklaringer. Når Køben-
havns Politi ikke ik medhold i den sidste sag, skyldtes det udelukkende, at det ikke
var lykkedes at identiicere nogle politifolk.
Retsudvalgets spørgsmål 650 var en gentagelse af et tidligere spørgsmål, og det blev
besvaret med en ordret gengivelse af et af de svar, der var afgivet i 2012.
1792
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Dommen bekrætede ahørte i, at operationsledelsen havde varetaget opgaven kor-
rekt i 2012. Der var desuden givet udtømmende og klare svar allerede i 2012. Svar
som nu var bekrætet under vidneforklaringer i byretten.
Ahørte iværksatte et initiativ for at inde frem til de politifolk, der havde deltaget
i Kongens Have. Det viste sig at være sværere, end ahørte dengang forestillede sig.
De pågældende skulle forklare, om der havde været tale om frihedsberøvelse, og om,
hvad de havde fået af instrukser. Det var nødvendigt, hvis sagen skulle oplyses yder-
ligere. Desuden syntes han, at det var pinligt, at Københavns Politi ikke kunne iden-
tiicere de pågældende. Der havde været samme problem i andre sager.
Ahørte mente ikke, at han på daværende tidspunkt ik oplysning om Jeppe Syrach
Bomholts mail af 6. marts 2014. Jeppe Syrach Bomholt havde været på Christians-
borg Slotsplads, og på daværende tidspunkt koncentrerede ahørte sig mest om at
inde de betjente, der havde deltaget i Kongens Have.
Jyllands-Posten bragte et billede, hvor to ud af tre betjente i Kongens Have var ret ty-
delige. Det var for ofentligheden uforståeligt, at de ikke kunne identiiceres. Ahørte
mente, at de pågældende måtte kunne indes.
Han havde ikke belæg for at sige, at der ikke blev iværksat tilstrækkelige initiativer,
selvom politifolkene først blev identiiceret i starten af 2015. Han rykkede lere gange
i forløbet, typisk når han kom i tanker om det i anden anledning og med lere må-
neders mellemrum. Det var hans indtryk, at der blev lagt et stort arbejde i identii-
kationen. Da han den 28. april 2015 ik besked om identiikationen, tog han blot op-
lysningen ad notam. Der var meget travlt eter terrorangrebet den 15. februar 2015.
Jacob Møller Andersens mail af 26. maj 2015 dukkede først op i forbindelse med an-
meldelsen til Den Uahængige Politiklagemyndighed den 28. september 2015. Af-
hørte kunne konstatere, at den og et par andre mails for en umiddelbar betragtning
gav anledning til nærmere at undersøge, hvordan sagen var ført processuelt i lands-
retten.
Der var eter landsrettens dom en strid mellem Kammeradvokaten og landsretten
om, hvorvidt landsretten allerede havde fået oplyst navnene, herunder Jacob Møl-
ler Andersen, på relevante polititjenestefolk. Kammeradvokaten ønskede at lave en
pressemeddelelse, men det ik ahørte stoppet, blandt andet fordi en formel provo-
kation fra advokat Claus Bonnez under sagens forberedelse i landsretten forekom
ubesvaret. Ahørte tilføjede, at den, der blev ahørt i landsretten, vistnok i overens-
stemmelse med Jacob Møller Andersens mail havde forklaret, at de ik en instruks
vedrørende demonstranten. Københavns Politi kan ikke undersøge sig selv. Det måt-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1793
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
te ske i Den Uahængige Politiklagemyndighed, og sagens processuelle forløb var en
af grundene til, at ahørte besluttede at gå til politiklagemyndigheden.
Om Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om anvendelse af lydiler m.v. oplyste ahørte,
at Retsudvalget ham bekendt aldrig tidligere havde anmodet om at få den fulde ra-
diokorrespondance fra Københavns Politi. Det gav anledning til en række overvejel-
ser. Materialet kunne og måtte forventes at indeholde oplysninger, der af sikkerheds-
mæssige grunde skulle behandles fortroligt, f. eks. om tjenstlige forhold, strategier
m.v. Retsudvalget spurgte tilsyneladende, fordi Retsudvalget ikke mente, at der tid-
ligere var givet fyldestgørende svar, herunder på, om der forelå en generel instruks,
men det kunne eter ahørtes opfattelse belyses med identiicering af betjentene.
Ahørtes personlige holdning var, at afgivelse af den fulde radiokorrespondance til
Retsudvalget ville være et for vidtgående skridt og i øvrigt ville det være meget res-
sourcekrævende også i lignende fremtidige sager. Man kunne hævde, at Københavns
Politi var inhabil i denne afgørelse. Han nævnte derfor sin holdning og sine princi-
pielle overvejelser for Rigspolitichefen. Dereter skete der ikke noget et stykke tid, før
Københavns Politi besluttede at svare Rigspolitiet og Justitsministeriet ud fra ofent-
lighedslovens grundprincipper og i brevet af 8. juli 2014 foreslog at sende meldeblan-
ketterne til Retsudvalget, der dereter kunne afgrænse sin begæring til noget praktisk
håndterbart. Dette kunne så ekstraheres og udleveres i anonymiseret form.
Den 16. september 2014 afgav Københavns Politi et supplerende bidrag. Ahørte går
ud fra, at svaret er udarbejdet af Ledelsessekretariatet og Beredskabsenheden i for-
ening. De politioperative oplysninger må komme fra Beredskabsenheden. Melde-
blanketterne omtaler ikke fratagelse af lag. Der er ikke noget bemærkelsesværdigt
i, at det af radiokommunikationen fremgår, at man havde spottet demonstranter.
Det var lidt mere usædvanligt, at det blev nævnt, at demonstranterne var fra Frit
Tibet, men herom kan der være en god forklaring fra Beredskabsenheden. Måske
var operationslederne ekstra opmærksomme på demonstranter, fordi det i 2009 un-
der COP 15 var lykkedes for Greenpeace at komme ind på Christiansborg. Det kom
ikke til at udgøre en konkret sikkerhedsmæssig risiko, men var selvfølgelig et poli-
timæssigt svigt, der så uheldigt ud. Når man taler om sikkerhedsrisiko, er det ikke
nødvendigvis en livstruende sikkerhedsrisiko. Der er selvfølgelig også mellemfaser,
som politiet også varetager.
Om mødet 5. november 2014 i Justitsministeriet oplyste ahørte, at Justitsministeri-
et ikke var begejstret for Københavns Politis løsningsmodel. De var også uenige i, at
der skulle tages afsæt i ofentlighedsloven, der ikke gjaldt i forhold til Retsudvalget.
1794
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Vedrørende oplysningen i det håndskrevne notatark, som blandt andet omtaler mø-
det 5. november 2014, og en samtale med Svend Larsen 23. oktober 2014 om behovet
for ressourcer i forbindelse med udlevering af lydiler, oplyste ahørte, at han hav-
de talt med rigspolitichefen om problemet væsentligt tidligere end den 23. oktober
2014, og det var blot en overordnet drøtelse. Da ahørte kom hjem fra sommerferie i
2014, var svaret fra Københavns Politi af 8. juli 2014 endnu ikke videresendt til Rets-
udvalget. I Justitsministeriet mente de, at det ville være forkert at henvise til prin-
cipperne i ofentlighedsloven ved besvarelsen. Der var drøtelser mellem Justitsmi-
nisteriet, Rigspolitiet og Københavns Politi, men det foregik på sekretariatsniveau.
Justitsministeriet ønskede en garanti for, at der ikke var noget at komme eter. En så-
dan garanti kunne i sagens natur ikke gives, da der ved en gennemlytning af mange
dages radiokommunikation meget let kunne overses noget og desuden kunne ind-
holdet give anledning til fortolkningsspørgsmål.
Der blev svaret til Retsudvalget i december 2014. Retsudvalget vendte ikke – som af-
hørte havde forventet det – tilbage. Sagen fortsatte i landsretten, der i april 2015 af-
sagde kendelse om, at indholdet af nogle af lydilerne skulle fremlægges.
Ahørte modtog som del af mailgruppen Centralgruppen Klaus Pedersens mail af 15.
juli 2015, om lydilen vedrørende laget og Golf-bilerne. Ahørte erindrede derimod
ikke at have set Klaus Pedersens notat af 30. juli 2015.
Klaus Pedersen gennemlyttede 4-5 timer af radiokommunikationen og sendte der-
eter mailen af 15. juli 2015. Ahørte var på sommerferie til 27. juli 2015 og foretog sig
ikke umiddelbart noget. Da han kom tilbage fra ferie ik han oplyst, at indholdet af
radiokommunikationen var sendt til modparten og til Kammeradvokaten, men at
Justitsministeriet og Rigspolitiet ikke var underrettet. Ahørte anmodede Klaus Pe-
dersen om at gennemgå sagen og om at holde indholdet af lydmaterialet op mod de
tidligere svar for at vurdere, om der i forhold til de tidligere afgivne svar var behov
for at underrette Justitsministeriet og Rigspolitiet, og hvad de skulle underrettes om.
Begge myndigheder blev underrettet mundtligt, inden de afgav den skritlige under-
retning.
Udtrykkene ”dække af ”/”skærme af ” i Klaus Pedersens udkast af 10. september 2015
til orientering til Justitsministeriet, gav anledning til diskussioner. Torben Mølgård
Jensen mente ikke, at man kunne lægge noget i det. De blev enige om, at det i givet
fald ville være udtryk for ren spekulation, og det kom ikke med i brevet til Justits-
ministeriet. I brevet blev kun anført ordren ”Tag laget fra dem”, som var i direkte
modstrid med, hvad der tidligere var oplyst. Brevet til Justitsministeriet lå klar den
10. september 2015, men den 11. september 2015 bragte Ritzau en historie om, at af-
hørte havde forholdt oplysninger for Justitsministeriet og Retsudvalget. Dereter blev
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1795
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
brevet afsendt meget hurtigt, men naturligvis var både Rigspolitiet og Justitsmini-
steriet allerede orienteret mundtligt. Lydilerne ville ire dage senere blive afspillet i
landsretten. Derfor var det kun de faktuelle oplysninger, der var i modstrid med ind-
holdet af tidligere afgivne svar, der blev nævnt i brevet til Justitsministeriet.
Ahørte tænkte ikke nærmere over, at der i Klaus Pedersens mail af 15. juli 2015, ikke
var angivet noget præcist tidspunkt for meldingen om, at Golf-bilerne var kørt frem
på Højbro Plads. Af sammenhængen fremgår dog, at de blev kørt frem kort før kor-
tegens ankomst til Christiansborg.
Østre Landsret afsagde dom den 22. september 2015. Ahørte kom hjem fra Island
dagen eter, og den følgende morgen, den 24. september 2015, blev der aholdt møde
om dommen, og hvorfor det ikke var lykkedes at føre de deltagende betjente som
vidner. Klaus Pedersen, Torben Mølgård Jensen, Jesper Kofoed og Mogens Laurid-
sen deltog foruden Klaus Pedersen og ahørte. Ingen af dem havde rigtig nået at læse
landsretsdommen og dens præmis, men de var opmærksomme på den. De talte me-
get om Informations artikel. Torben Mølgård Jensen interesserede sig meget for pla-
nerne og spurgte i den forbindelse, om der stod noget. Mogens Lauridsen svarede,
at der stod en enkelt sætning om eskortekørsel og skærmning i operationsbefalin-
gen for 2012, men ikke noget tilsvarende i operationsbefalingerne fra 2013 og 2014.
Det var ahørtes indtryk, at det var ny viden for Mogens Lauridsen, der nok først ef-
ter landsretsdommen havde læst på planerne. Det sagde Mogens Lauridsen dog ikke
noget om. Svaret var på daværende tidspunkt ikke i sig selv alarmerende hverken for
ahørte eller for de andre tilstedeværende. Ahørte forstod det sådan, at der var tale
om en uheldig formulering. Han er overhovedet ikke i tvivl om, at Mogens Laurid-
sen ville have fortalt det tidligere, hvis han havde hat en sådan viden. Ahørte havde
og har fortsat fuld tillid til Mogens Lauridsen.
Fredag den 25. september 2015 bad ahørte sin sekretær om at samle materiale i sa-
gen. Det skete som en følge af landsrettens dom. Lørdag den 26. september 2015 be-
sluttede han, at der måtte en uvildig instans ind over. Operationsbefalingen lå ikke
i hans materiale, men han kunne se, at der var modstrid mellem landsrettens præ-
misser og Claus Hjelm Olsens notat af 19. juni 2012. Ahørte mener ikke, at han tid-
ligere havde set dette notat. Begge dele kunne ikke være rigtige, og landsretten havde
foretaget en meget udførlig undersøgelse. I materialet lå fortrinsvis svar og udkast
til svar på folketingsspørgsmål. Det var ikke en egentlig aktpakke, men blot det, som
ahørtes sekretær umiddelbart havde kunnet inde i Ledelsessekretariatet.
Mandag den 28. september 2015 gik ahørte til Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed eter først at have orienteret den øvrige ledelse. Det skyldtes dels landsrettens
præmis dels kritikken af, hvordan sagen var ført processuelt. Det undrede ham også,
1796
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
at landsretten skrev, at de ikke havde hat alle vidner til rådighed, selvom han vidste,
at de involverede politifolk var identiiceret på et meget tidligere tidspunkt.
Kort inden ahørtes møde med Den Uahængige Politiklagemyndighed den 30. sep-
tember 2015 viste Jesper Kofoed ham operationsbefalingens manøvreide. Jesper Ko-
foed svarede benægtende, da ahørte spurgte, om han havde set det før. Jesper Ko-
foed virkede oprigtigt rystet over det, der stod, og ahørte var også meget rystet. Det
var ikke, hvad der var sket på gadeniveau, men det, at der øjensynligt var givet helt
forkerte svar til Folketinget, der rystede ahørte.
Claus Hjelm Olsen og Mogens Lauridsen er nok Danmarks bedste operationsledere.
De er eter ahørtes opfattelse fuldt troværdige. Som politidirektør i København har
han hele tiden sit fokus fremad. Der skal temmelig meget til, før han betvivler tro-
værdige folks forklaringer om, hvad der er sket. Han sidder stadig med en uro for, at
han har gjort dem uret ved at gå til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Han har
stor respekt for dem begge.
Eter ahørtes opfattelse kan forløbet i denne sag skyldes, at klagesystemet er lidt for
fragmenteret. Der blev ført klagesager ved både Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed, Rigspolitiet og ved statsadvokaten om besøget i 2012. Ingen af klagerne med-
førte kritik af politiet. Det var først eter Østre Landsrets dom, at man ik et samlet
billede af sagen. Landsrettens præmis var udfærdiget på baggrund af dette samlede
billede. Det havde været meget bedre, hvis man på et langt tidligere tidspunkt var
blevet bekendt med det, man er bekendt med i dag.
Som følge af denne sag er der sket ændringer i, hvordan folketingsspørgsmål besva-
res i Københavns Politi, blandt andet vedrørende den kontrol, der er med indholdet
af de afgivne bidrag. Det er dog fortsat et dilemma, når Retsudvalget eterforsker en
sag parallelt med andre myndigheder.
Ahørte havde ingen kontakt med Udenrigsministeriet forud for besøgene, heller
ikke med Protokollen. Der har således ikke gennem ahørte været kontakt med Pro-
tokollen om, hvordan gæsterne skulle behandles. Der er faste samarbejdsprocedurer
mellem Protokollen og PET. Han mener ikke, at han som politidirektør nogensinde
har været i kontakt med Protokollen om den slags spørgsmål.
Statsbesøg på højt niveau er rutine for Københavns Politi. I Københavns Politi er de
generelt ganske dygtige til at håndtere demonstranter ved større begivenheder, så
begge parters interesser tilgodeses. Det er senest set ved Bilderberg-konferencen i
2014. Der bruges også rigtig mange kræter på Pegida og lignende demonstrationer.
Det ligger i sagens natur, at der kommer klager ved sådanne begivenheder.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1797
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det var i høj grad en ulykke, at ingen på et tidligere tidspunkt blev opmærksom
på operationsbefalingens indhold. I dag er der oprettet en ny afdeling med juridisk
kompetence til at gennemse planerne. Hermed sikres bedre operativ kvalitet. Der er
endvidere sket en opstramning i Ledelsessekretariatet.
2013-2014:
Om mail af 26. juni 2013 fra Anne Berg Mansfeld-Giese til Jens-Christian Bülow,
cc. Carsten Madsen, hvori det vedrørende et kommende samråd om besøget i 2013
anføres:
”Vi mener derfor, at det vil være nyttigt og øge ministerens muligheder for at
komme helskindet gennem samrådet betydeligt, hvis Københavns Politi kommer med
en eller anden form for indrømmelse, og vores tanke er, at vi relativt hurtigt skal have
fat i Rigspolitiet og TFO herom”,
oplyste ahørte, at han ik en telefonisk henvendel-
se fra Carsten Madsen i sommeren 2013. I Justitsministeriet var man bekymret over,
at der nu igen var opstået episoder. Carsten Madsen ønskede at drøte, hvad man
kunne gøre for at undgå det. Ahørte udtalte sig om 2013, og hans svar var, at der i
2013 havde været en instruks om, at demonstranterne skulle være synlige, at ahør-
te havde bedt om en samlet evaluering af forløbet i 2013, og at han også ville aholde
et møde med Falun Gong. Det var hans indtryk, at Carsten Madsen var tilfreds med
dette svar. Ahørte husker ikke at have hørt mere til det, og han kunne ikke erindre,
at Københavns Politi er blevet bedt om at komme med ”indrømmelser”. Den samle-
de evaluering dannede senere grundlag for svarene til Retsudvalget.
Mødet afsluttet kl. 14:15.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1798
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 49
PROTOKOL
Den 19. januar 2017 kl. 14:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jens Henrik Højbjerg
var mødt med bisidder advokat Anders Valentiner-Branth.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anne Birgitte Gammeljord, ad-
vokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Si-
gersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat
Henrik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat Jens Lund
Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe
Schebye, advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, ad-
vokat Martin Cumberland, advokat Michael Bernhot, advokat Naja Wærness Lar-
sen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Peter Bre-
um, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Lassen, advo-
kat Stine Gry Johannessen og advokat Søren Juul var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Jens Henrik Højbjerg bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Jens Henrik Højbjerg blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
Ahørte var rigspolitichef i hele perioden 2012-2015.
Rigspolitiets Direktionssekretariat, der var en del af området for koncernstyring, va-
retog blandt andet opgaverne i forbindelse med spørgsmål fra Folketinget. Anders
Dorph var sekretariatschef i 2012-2013. Pernille Breinholdt Mikkelsen var sekretari-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1799
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
atschef i en stor del af 2014, og Jens Henrik Jacobsen var sekretariatschef i en stor del
af perioden i 2015.
Et kommende statsbesøg i Danmark blev ikke omtalt under ahørtes besøg i Kina i
maj 2011.
Ahørte og Torben Mølgård Jensen drøtede ikke besøgets tilrettelæggelse og gen-
nemførelse i 2012. Ahørte havde kun behov for at blive orienteret om den slags be-
søg af hensyn til sin kalenderplanlægning
, da han har en række repræsentative
opgaver i den forbindelse.
Han har heller ikke drøtet besøget i 2012 med Johan
Reimann.
Rigspolitiet har et overordnet ansvar for dansk politi og kan også give instrukser til
en politikreds.
Ahørte så ikke PETs trusselsvurdering op til besøget i 2012. Trusselsvurderinger vil
normalt ved statsbesøg gå til politikredsen, der hereter vil rekvirere assistance fra
Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter, hvis der er et sådan behov.
Op til og under besøget i 2012 var horkild Fogde chef for hele politiområdet i Rigs-
politiet. Han tiltrådte i 2012, da ahørte havde brug for ham til nogle politianalyser
og til at varetage opgaver i forbindelse med EU-formandskabet. Før dette var hor-
kild Fogde politidirektør i Nordsjællands Politi.
Om mail af 10. juni 2012 fra Per Jensen til en række medarbejdere i Rigspolitiet ved-
hætet 2. udgave af operationsbefalingen, oplyste ahørte, at det for ham er uforstå-
eligt, at Per Jensen sendte operationsbefalingen til medarbejdere i NBC. Per Jensen
havde ansvaret for, at der blev rekvireret assistance til en politikreds, og operations-
befalingen var eter ahørtes opfattelse ikke noget, nogen af modtagerne skulle be-
skætige sig med. Ahørte blev ikke bekendt med operationsbefalingens indhold i
2012.
Ahørte deltog ikke op til besøget i 2012 i møder med andre danske myndigheder el-
ler med repræsentanter for Kina om besøgets afvikling.
Ahørte ville ikke tro, at medarbejdere i Rigspolitiet deltog i møderne med den kine-
siske fortrop, men han var ikke bekendt med det.
Ahørte var ikke bekendt med, om og i givet fald hvem der fra Rigspolitiet deltog i
brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012.
1800
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Når der kom folketingsspørgsmål, visiterede Direktionssekretariatet spørgsmålet ud
i det relevante område i Rigspolitiet, i denne sag politiområdet. Det var så op til om-
rådet at indhente udtalelse i vedkommende politikreds. Denne udtalelse blev sendt
tilbage til politiområdets Ledelsessekretariatet, der gennemgik udtalelsen for at sik-
re, at der blev svaret på en ensartet og genkendelig måde, og at den var sprogligt kor-
rekt, hvoreter udtalelsen blev sendt til Direktionssekretariatet, hvor man foretog en
yderligere kvalitetssikring. Indholdsmæssigt tog man udgangspunkt i de svar, der
var givet. Hele organisationen er bygget på tillid, også hvad angår svarene til Folke-
tinget. Når Rigspolitiet afsendte sit svar til Justitsministeriet, vidste ahørte ikke, om
de underliggende bilag fulgte med. Det var Direktionssekretariatet, der stod for af-
sendelsen og underskrivelsen. Ahørte blev ikke på noget tidspunkt forelagt udkast
til svar.
Denne sag gav ikke dengang anledning til ændrede arbejdsgange. I 2012 var der til-
lid til de besvarelser, der kom ind, også selvom man gennem medier og TV kunne
konstatere, at der var episoder, der ikke så gode ud. Det var ikke noget, der gjorde, at
man i Rigspolitiet ik den opfattelse, at der var tale om mere systematiske fejltagelser.
Ved større begivenheder med demonstrationer og lignende med et meget stort antal
politifolk vil der ote opstå uoverensstemmelser mellem demonstranter, aktivister og
politifolk. Det vil også ote føre til klagesager og retssager. Det var først ultimo sep-
tember 2015, at det viste sig, at denne begivenhed adskilte sig fra andre.
Hverken i 2013 eller i 2014 havde ahørte drøtelser med horkild Fogde om, hvor-
vidt der var givet retvisende svar. Det var ahørte selv, der vurderede, at horkild
Fogde var den rette mand som ny politidirektør i Københavns Politi. Ahørte havde
og har fuld tillid til ham og dermed også til, hvad der foregik i Københavns Politi.
På et tidspunkt ringede horkild Fogde til ahørte. Han ville drøte noget med lydi-
ler til Retsudvalget. Det var en kort samtale. Som ahørte huskede det, var både han
og horkild Fogde principielt betænkelige ved, om man ved en ofentliggørelse af
lydilernes indhold risikerede at kompromittere fortrolige oplysninger. Det var en
kort samtale, og han huskede ikke detaljer.
Spørgsmålet om identiikation af politifolk havde gennem længere tid været gen-
stand for drøtelser i Rigspolitiet blandt andet som følge af opfølgningen på begiven-
hederne eter COP15, en fodboldkamp og en begivenhed i Brorsons Kirke. Daværen-
de justitsminister Karen Hækkerup meddelte på et tidspunkt ahørte, at Justitsmini-
steriet ønskede, at man i Rigspolitiet generelt indførte en markering af polititjeneste-
mænd. Der havde desværre som nævnt været lere sager, hvor man ved eterfølgende
klager ikke havde kunnet identiicere, hvilke betjente der havde deltaget.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1801
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte blev ringet op i weekenden 26.-27. september 2015 af horkild Fogde, der
oplyste, at han havde gennemgået landsretssagen grundigt, og at landsrettens præ-
misser sammenholdt med sagens øvrige oplysninger gjorde, at han nu beklageligvis
var kommet stærkt i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, der var givet fra Københavns
Politi, var korrekte og dermed også, at der var en risiko for, at der var givet urigti-
ge svar til Folketinget. Han var derfor nødt til at anmelde sagen til Den Uahængige
Politiklagemyndighed. Det er et stort skridt at tage, fordi det er udtryk for, at man
ikke længere har fuld tillid til de involverede medarbejdere. Ahørte svarede, at han
forstod horkild Fogde, og at han ville gøre det samme, hvis han var i den situation.
horkild Fogde ringede vist også til Rigsadvokaten.
Mandag den 28. september 2015 ringede horkild Fogde igen til ahørte og sagde, at
sagen nu var anmeldt til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Ahørte sørgede
for, at der blev givet besked herom til Justitsministeriet. Han huskede ikke nærmere,
hvordan det skete.
Den 30. september 2015 ringede horkild Fogde på ny og fortalte, at der i forbindelse
med forberedelsen af mødet med Den Uahængige Politiklagemyndighed var frem-
kommet en operationsbefaling, hvoraf det under overskriten Manøvreide fremgik,
at man skulle sørge for, at demonstranter ikke var synlige fra kortegen. horkild
Fogde var tydeligt rystet, og det var ahørte også. Ahørte bad horkild Fogde om at
komme over med operationsbefalingen, så ahørte selv kunne se det, og de var beg-
ge meget rystede og enige om, at det var godt, at der var indgivet anmeldelse til Den
Uahængige Politiklagemyndighed.
Nu stillede sagen sig yderligere alvorligt. Ahørte og horkild Fogde var enige om, at
Justitsministeriets departementschef straks måtte underrettes. Ahørte ringede her-
eter til Barbara Bertelsen, som det fremgår af hendes notat. Ahørte og Barbara Ber-
telsen var enige om, at ministeren straks skulle underrettes. Ahørte huskede, at han
fortalte, at en operationsbefaling var dukket op, og om linjerne i den om at afskær-
me demonstrationer fra de kinesiske gæster, men ville ikke mene, at han har brugt
ordet ”forholdsordre”, som det er anført i Barbara Bertelsens notat om deres samtale.
Det, der blev drøtet med horkild Fogde og senere med Barbara Bertelsen, var ikke
indholdet af trusselsvurderingen, men derimod manøvreideen under politiaktion
04-01. Politiets opgave var og er gæsternes sikkerhed, men der skal være mulighed
for at forsamle sig og ytre sig. I formuleringen var der ikke balance mellem disse
hensyn. Ordvalget var foruroligende. Ahørte havde ikke noget bud på, hvordan det
kan være kommet ind i en operationsbefaling. Han hætede sig ikke i første omgang
ved trusselsvurderingen. Han har ikke funderet meget over afsnittet om at tabe an-
sigt. Det er PET, der formulerer trusselsvurderingen, og det er dereter politikred-
1802
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sens ansvar at gøre, hvad der skal gøres. Ahørte vil ikke tolke på trusselsvurderin-
gen, der kommer fra PET, men han læser trusselsvurderingen som, at man skal være
omhyggelig med, hvad der foregår.
I forbindelse med et statsbesøg er det politiets opgave at sørge for, at alt går godt, og
at gæsterne får et så godt indtryk som muligt, men også at sørge for, at demonstran-
ter i givet fald kan få lov til at demonstrere. Han blev derfor meget foruroliget over
sætningerne om at hindre, at demonstranter var synlige.
Ahørte havde ikke kendskab til, at der under besøget i 2012 var valgt en ændret stra-
tegi omkring, hvornår der skulle afspærres for eskorteruten.
Politiet forsøger løbende at tage ved lære af de erfaringer, man får. Af de tiltag, der
allerede er taget i den anledning, kan for eksempel nævnes, at Juridisk Forvaltnings-
rets Center nu er blevet integreret i Rigspolitiets Direktionssekretariat, så der er
mere tyngde i svarene på svære juridiske spørgsmål. Endvidere refererer cheferne
for de underliggende Ledelsessekretariater nu direkte til sekretariatschefen i Direkti-
onssekretariatet. Der er sket tilsvarende ændringer i Københavns Politi. Det vil også
på baggrund af Tibetkommissionens beretning og rapporten fra Den Uahængige
Politiklagemyndighed blive vurderet, om der er behov for yderligere tiltag i forhold
til både det operative forløb og det eterfølgende forløb med besvarelse af spørgsmål
fra Folketinget mv. i forhold til sådanne begivenheder.
I forhold til selve politiaktionen er det vedkommende politidirektør, der har det ek-
sekutive ansvar, men det er fortsat sådan, at der i Rigspolitiet er tillid til de oplysnin-
ger, der kommer fra de enkelte politidirektører. Eter Den Uahængige Politiklage-
myndigheds rapport og kommissionens beretning vil det kunne komme på tale med
yderligere tiltag i forbindelse med procedurerne for svar til Folketinget.
Mødet afsluttet kl. 15:30.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1803
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 50
PROTOKOL
Den 20. januar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Carsten Madsen
var mødt med bisidder advokat Nicolai Westergaard.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, ad-
vokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat John
Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise
Lauridsen, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat
Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat René Ofersen, advokat Steen
Lassen, advokat Søren Juul og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Carsten Madsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Carsten Madsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 fungerende kontorchef og blev senere udnævnt til kontorchef i
Justitsministeriets Politikontor. Han refererede til afdelingschefen, Jens-Christian
Bülow, og departementschefen, Anne Kristine Axelsson. Ahørtes nærmeste medar-
bejdere i Politikontoret var Anne Berg Mansfeld-Giese og Henrik Hjorth Elmquist.
Det var Anne Berg Mansfeld-Giese, der beskætigede sig med folketingsspørgsmål.
1804
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Henrik Hjorth Elmquist var kontorets normale kontakt til PET. Ahørte kunne ikke
huske, om han var involveret i de folketingsspørgsmål i 2012, der vedrørte PET. Han
fratrådte den 31. juli 2013, men stoppede reelt i starten af juli 2013, hvor han lytte-
de til Justitsministeriets Forvaltningsretskontor. Der var travlt i Politikontoret, og
en væsentlig del af arbejdet bestod i at besvare de mange folketingsspørgsmål. Der
var lere spørgsmål end én person kunne klare, og derfor kunne ikke alt gå gennem
Anne Berg Mansfeld-Giese til ahørte, der nogle gange i stedet kunne modtage fore-
læggelser direkte fra en fuldmægtig udenom Anne Berg Mansfeld-Giese. Anne Berg
Mansfeld-Giese havde stor erfaring, og deres indbyrdes forhold var mere lige end et
egentligt over-/underordnelsesforhold.
Når et spørgsmål blev modtaget fra Folketinget, sendte Politikontoret en anmodning
om en udtalelse til Rigspolitiet. Det var dereter Rigspolitiet, der hørte politikredsen.
Rigspolitiet sendte sine bidrag til Politikontoret, hvor det altid blev kontrolleret, om
svaret gav mening og dækkede det, der blev spurgt om. Der var ingen forhåndsfor-
modning for, at der stod noget forkert. Som udgangspunkt blev svarets indhold lagt
til grund. Denne holdning ændrede sig ikke i ahørtes tid i Politikontoret, i hvert fald
ikke i relation til nærværende sag.
Politikontorets arbejdsområde var at hjælpe justitsministeren med at være øverste
chef for politiet og PET. Det medfører rigtig mange opgaver i mange forskellige for-
bindelser. Besvarelsen af spørgsmål fra Folketinget udgjorde måske 1/4 eller 1/3 af
arbejdet. Der var i 2012 måske 30 samrådsspørgsmål og ca. 700 skritlige spørgsmål.
Denne sag var en blandt mange, hvor politiet blev beskyldt for at have ageret forkert
og ud fra en agenda, hvor der var afgivet ordre fra højeste sted. Normalfristen for
svar var 30 dage, dog skulle samrådsspørgsmål besvares i samrådet, der blev planlagt
ud fra deltagernes kalender. Ahørte bad om bidrag inden en bestemt dato, men han
kunne ikke huske, hvilken frist, han fastsatte. Rigspolitiet har muligvis fået 14 dage.
Politikontoret kontrollerede ikke de faktiske oplysninger, der kom fra Rigspolitiet
og Københavns Politi, medmindre der var noget, der stak ud. I så fald ville Justits-
ministeriet stille supplerende spørgsmål, men det var ikke standardmæssigt. En så-
dan opgave ville slet ikke kunne løtes af Politikontoret. Når et bidrag blev modtaget,
fulgte der typisk ikke bilag med. Det kunne dog være tilfældet, hvis der var trufet en
afgørelse et eller andet sted.
Justitsministeren ik forelagt udkast til svar i en mappe med baggrundsmateriale, der
typisk bestod af Rigspolitiets bidrag og måske nogle avisartikler. Ahørte erindrede
ikke, at der har været mundtlige drøtelser med Justitsminister Morten Bødskov i
denne sag. Ahørte erindrede heller ikke, at Morten Bødskov spurgte ind til sagen,
bortset fra at de sammen var i samråd om sagen. Ahørte vidste ikke, om afdelings-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1805
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
chefen eller departementschefen har hat en sådan drøtelse med Morten Bødskov,
inden svarene blev afgivet.
Ahørte havde ingen viden om, at medarbejdere i Justitsministeriet har deltaget i
møder med andre danske myndigheder, herunder Københavns Politi, op til besøget.
Han havde ikke selv en sådan dialog. Han havde således ingen viden om, at nogen
af Justitsministeriets medarbejdere skulle have deltaget i fortropsmøderne. Det vil-
le i givet fald nok have været en opgave, der lå i Politikontoret, men det er ikke sket
i hans tid.
Ahørte ik først kendskab til indholdet af operationsbefalingen i forbindelse med
kommissionens nedsættelse. I 2012 vidste han ikke, at der var noget der hed en ope-
rationsbefaling. Han havde ikke kendskab til, hvordan Københavns Politi tacklede
det operationelle.
Ahørte kunne ikke huske at have set PETs trusselsvurderinger før, men han må have
set den, der var vedlagt anmodningen om særlig hjælp. Det har i givet fald ikke væ-
ret noget, han bed mærke i. En anmodning om særlig hjælp skal godkendes af ju-
stitsministeren.
Om mail af 15. juni 2012 fra Anne Berg Mansfeld-Giese til blandt andre ahørte,
hvori hun orienterer om sin samtale med Københavns Politi om journalisten fra
Ekstra Bladet og plakatopsætningen på Langelinie, oplyste ahørte, at det ikke var
usædvanligt, at Anne Berg Mansfeld-Giese i et sådant tilfælde tog kontakt til Kø-
benhavns Politi. Han huskede ikke, hvordan det kom ind, men måske var det, fordi
nogen har spurgt til det. Det kan også være sket med henblik på at kunne forbere-
de ministeren alene fordi, der i pressen blev skrevet om politiets håndtering af sagen
med anholdelsen af journalisten fra Ekstra Bladet.
Ahørte og Anne Berg Mansfeld-Giese gik i gang med at indhente oplysninger, ef-
ter at de havde modtaget mail af 16. juni 2012 fra Karina Lorentzen Dehnhardt (MF)
med ønske om en drøtelse på det kommende ordførermøde af politiets ageren ved-
rørende havfrue-episoden og demonstrationerne. Han vidste ikke, om de internt i
Justitsministeriet drøtede henvendelsen.
Ahørtes mail af 18. juni 2012 med anmodning om
”en lille udbygning af det fra den an-
den dag”,
og hvori ahørte besvarer Anne Berg Mansfeld-Gieses forudgående fore-
spørgsel om, hvorvidt hun skulle ringe til Mogens Kjærgaard Møller og bede om en
redegørelse med: ”
redegørelse er nok for voldsomt,”
vedrører, så vidt ahørte erindrede,
at Anne Berg Mansfeld-Giese havde talt med Lise-Lotte le Maire i Københavns Po-
liti. Der var dereter kommet noget fra Københavns Politi. Nu skulle episoderne så
1806
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
udbygges lidt. Når han lagde op til en lille udbygning, var det fordi, der på dette tids-
punkt endnu ikke var modtaget spørgsmål fra Retsudvalget. Forberedelsen til et ord-
førermøde er ikke lige så omfattende som forberedelsen til et samråd eller besvarelse
af spørgsmål fra Retsudvalget. Dengang var det ikke usædvanligt, at Justitsministeri-
et, når det skulle gå stærkt, kunne rette henvendelse direkte til politiet udenom Rigs-
politiet, men der var ikke retningslinjer eller lignende for, hvornår man gjorde det.
Ahørte huskede ikke Københavns Politis orientering af 21. juni 2012, men oriente-
ringen har muligvis været over ahørtes bord. Ordførermødet blev vist ikke til no-
get. Hvis orienteringen har vist sig ikke at være relevant alligevel, er det ikke sikkert,
at han har set den.
Ahørte erindrede ikke, at han dengang så Udenrigsministeriets henvendelse i mail
af 25. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert vedhætet udkast til beredskab til brug for et
møde i Udenrigspolitisk Nævn den 27. juni 2012 og med anmodning om koordinati-
on af indholdet med Justitsministeriet. Ahørte var ikke bekendt med, hvem Uden-
rigsministeriet i givet fald har videreformidlet kinesernes bekymringer til. Han er
næsten sikker på, at henvendelsen ikke er gået til Justitsministeriets Politikontor. I
givet fald ville han have hørt om det. Han vidste ikke, om der er særlige procedurer
for, hvordan Udenrigsministeriets Protokol agerer i forhold til Københavns Politi og
PET om sikkerhedsspørgsmål, men det ville ikke overraske ham, hvis en sådan dia-
log har fundet sted. I Anne Berg Mansfeld-Gieses forslag i svarmail af samme dag
ligger ikke, at det i Justitsministeriet har været undersøgt, om der har været kon-
takt med kinesiske repræsentanter. Anne Berg Mansfeld-Giese oplyste blot, at hvis
der blev spurgt til politiets indsats, ville Justitsministeriet redegøre herfor overfor
Retsudvalget. Ahørte læser ikke mailen som, at Politikontoret skulle udtale sig om
spørgsmålet om, hvorvidt Kina havde stillet krav om, at demonstrationer ikke måtte
inde sted, men da ahørte ikke erindrer det, er det et rent gæt.
I Justitsministeriet gav oplysningen om den uforholdsmæssigt langvarige anholdelse
af journalisten fra Ekstra Bladet i Københavns Politis supplerende bidrag af 13. juli
2012 ikke anledning til yderligere. Der var af Københavns Politi redegjort for, hvor-
for anholdelsen blev uforholdsmæssigt lang. Der var intet, der dengang gav ahør-
te anledning til at tro, at der havde været en overordnet agenda om at undertrykke
ytrings- og forsamlingsfriheden.
Ahørte kunne ikke huske, om Justitsministeriet modtog kopi af klagen fra advokat
Claus Bonnez, nævnt i Rigspolitiets supplerende besvarelse til besvarelse af sam-
rådsspørgsmål BL-BN til Justitsministeriet den 19. juli 2012, men det kan meget vel
være. Rigspolitiets supplerende bidrag gav fortsat ikke ahørte anledning til overve-
jelser. Der blev stillet supplerende spørgsmål fra Justitsministeriet, fordi man i Ju-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1807
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
stitsministeriet vidste, at spørgsmålet om, hvorvidt demonstrationen var synlig for
kortegen, eter at gruppevognene var kørt frem, var noget Retsudvalget ville interes-
sere sig for, og fordi det er Justitsministeriets opgave at sikre, at der svares på det,
der bliver spurgt om, og måske også på det, der ikke direkte bliver spurgt om, men
som Retsudvalget kunne tænkes at stille spørgsmål om. Man vidste i Justitsministe-
riet, at Retsudvalget generelt interesserede sig for, om demonstrationen var blevet
afskærmet.
Københavns Politis svar af 14. august 2012 vedrørende samrådsspørgsmålene BL-
BN med omtale af det stigende niveau omkring rytterstatuen, gav ikke anledning
til overvejelser i Justitsministeriet. Ahørte overvejede ikke, om det nu også kunne
passe.
Ahørte troede, at det er ham, der har skrevet svaret på Retsudvalgets spørgsmål 877.
Når han skrev, at det ”selvsagt ikke er tilfældet”, at politifolk havde modtaget instruk-
ser, som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden, var det, fordi
det var det overordnede tema for alle spørgsmålene og det, som spørgeren interesse-
rede sig for. Københavns Politi havde redegjort for strategien. Han ville blot give et
klart svar på, at der ikke var en overordnet instruks. Han gik som en selvfølgelighed
ud fra, at der ikke var givet en sådan instruks. Det lå uden for hans forestillingsevne,
at det skulle have været tilfældet. Man kan aldrig udelukke, at enkelte politifolk kan
have handlet uhensigtsmæssigt, og det sker da givet ote ved store aktioner, men at
det skulle være sket ud fra en overordnet agenda, havde han ingen grund til at tro.
Han syntes, at det ville have været for bredt at skrive, at det selvsagt ”ikke kunne”
være tilfældet. Han huskede ikke sine overvejelser om det præcise ordvalg. Han er
enig i, at der ligger et lille forbehold i ordvalget, men det er meget lille. Han vidste
ikke, om han i dag ville have svaret på samme måde. Han ville dengang blot svare
kort og præcist på spørgsmålenes og det kommende samråds overordnede tema, og
svaret var ”nej, selvfølgelig ikke”, hvori ligger, at han opfattede det som meget grove
beskyldninger.
Mailen af 8. august 2012 fra Rigspolitiet, hvoreter Københavns Politi ikke havde be-
mærkninger til ahørtes forslag til svar, gav ham ikke anledning til at spørge mere
speciikt ind til det. En sådan direkte kommunikation mellem Justitsministeriet og
Københavns Politi og med anmodning om, at Københavns Politi godkendte Justits-
ministeriets ordvalg, var relativt sædvanligt. Det skete for at sikre, at ting ikke gik
”tabt i oversættelsen.” Han studsede ikke over, at Klaus Pedersen svarede Rigspolitiet
meget hurtigt, at han kunne stå inde for Justitsministeriets forslag til besvarelse. Han
studser heller ikke over det i dag.
1808
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om mail af 16. august 2012 fra Emil Melchior, hvor Pernille Skipper er citeret for to
udtalelser, der begge er markeret i margin med en streg, oplyste ahørte, at Emil Mel-
chior var og er presseansvarlig i Justitsministeriet. Ahørte var ret sikker på, at pres-
seomtalen ikke gav anledning til en drøtelse med ministeren. Det er helt sædvan-
ligt, at pressemedarbejderen rundsender relevante artikler. Markeringerne i margin
er sikkert påført til brug for det samråd, der skulle inde sted få timer eter, at artik-
lerne blev bragt.
Om Støttekomitéen for Tibets mail af 16. august 2012 lige eter samrådet, oplyste af-
hørte, at han ikke huskede henvendelsen. Påtegningen kunne ligne ahørtes skrit.
Det betyder, at han har fordelt sagen til Karina Kok Sanderhof. Han kunne ikke hu-
ske, hvordan mailen blev behandlet i Politikontoret. Han huskede ikke, at mailen og
den samtidige pressemeddelelse blev anvendt i Justitsministeriets sagsbehandling.
Det var blot et udtryk for, at nogle andre personer havde en anden opfattelse af epi-
soderne. Det måtte man klare i de relevante klageorganer, og han ville gætte på, at
de har svaret afsenderen med en klagevejledning. Han huskede således ikke, at op-
lysningerne i mailen og pressemeddelelsen, herunder om at det allerede kl. 18.00 var
oplyst, at busserne ville blive kørt frem, gav anledning i Justitsministeriet til at over-
veje, om der var givet forkerte svar til Retsudvalget. Det var ikke usædvanligt, at folk
havde en anden opfattelse af situationen end politiet. Justitsministeriet havde ingen
grund til at tro, at Københavns Politis oplysninger var forkerte, og det præcise for-
løb måtte aklares i de relevante klageorganer. Det overordnede formål med samrå-
det var, om der var en generel instruks, og det var eter Justitsministeriets opfattelse
ikke tilfældet.
Bisidderen henledte opmærksomheden på, at spørgsmålene vedrørende Anders
Højmark Andersens henvendelse af 16. august 2012 med bilag til justitsministeren
(ekstrakten 2012, side 623-631 og 635-636), ikke var anført i Carsten Madsens ahø-
ringstema, og at han derfor ikke havde forberedt sig herpå.
Kommissionsformanden bemærkede, at det fremgår af den mail, hvormed ahøring-
stemaet er fremsendt til bisidderen, at der vil kunne blive stillet spørgsmål udover
de, der fremgår af temaet.
Bisidderen har eterfølgende oplyst over for kommissionen, at Carsten Madsen som
følge af, at spørgsmålene ikke fremgik af ahøringstemaet og på baggrund af det ma-
teriale, der er tilgået Kommissionen eter ahøringen, herunder Justitsministeriets
besvarelse af 5. september 2012 af henvendelsen af 16. august 2012 fra Anders Høj-
mark Andersen til Justitsministeren, tager forbehold for, om hans svar i det hele har
været fyldestgørende eller retvisende.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1809
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om intern mail i Rigspolitiet af 13. september 2012 med oplysning om ahørtes tele-
foniske anmodning om, at der i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 1119 skulle
fokuseres på spørgsmålet om forbud mod brug af højttaler, oplyste ahørte, at han
ikke speciikt huskede sin telefoniske henvendelse. Hans anmodning må skyldes, at
der allerede var givet fyldige svar på den øvrige del af spørgsmålet, og at han der-
for mente, at man hellere skulle bruge energien på at svare på det, der ikke allerede
var svaret på. Det var også det, der stod i mailen. Det var en form for front loading.
Ahørte erindrede ikke, om og i givet fald hvordan Justitsministeriet havde besvaret
Støttekomitéens henvendelse af 16. august 2012.
Oplysningerne i Københavns Politis redegørelse af 7. maj 2013 om fund af lag på Sta-
tion Amager gav ikke anledning til overvejelser i Justitsministeriet, udover at man
sendte en redegørelse til Folketinget. Det gjorde de for ikke at stå i en situation, hvor
Folketinget oplevede at have fået forkerte svar. Oplysningen om lag gav ikke på det-
te tidspunkt ahørte eller andre i Justitsministeriet anledning til nu at tro, at der fore-
lå en overordnet agenda om at begrænse ytrings- og demonstrationsfriheden. Der
kunne være mange grunde til, at lagene lå på Station Amager.
Ahørte havde ingen erindring om at være blevet inddraget i horkild Fogdes for-
valtningsretlige overvejelser omkring lydilerne i forbindelse med besvarelse af Fol-
ketingets Retsudvalgs spørgsmål 916, heller ikke eter at ahørte fra 1. august 2013 var
overgået til beskætigelse i Justitsministeriets Forvaltningsretskontor.
2013:
Ahørte havde ferie fra primo juli 2013 og har ikke været inde over besvarelsen af
Retsudvalgets spørgsmål 895, 920-921 og 956 samt samrådsspørgsmål BI-BK, hver-
ken da de kom, eller da de blev besvaret.
Om mail af 26. juni 2013 fra Anne Berg Mansfeld-Giese til Jens-Christian Bülow,
cc. ahørte, hvoraf fremgår:
”… For en umiddelbar betragtning tyder meget på, at poli-
tiet har været lovlig hurtigt ude med henstillinger og påbud, og det kan blive svært – også
i lyset af sagen fra sidste år – fuldt ud at forsvare og stå på mål for politiets ageren. Vi me-
ner derfor, at det vil være nyttigt og øge ministerens muligheder for at komme helskindet
gennem samrådet betydeligt, hvis Københavns Politi kommer med en eller anden form for
indrømmelse, og vores tanke er, at vi relativt hurtigt skal have fat i Rigspolitiet og TFO her-
om”,
oplyste ahørte, at ”Vi” betyder ahørte og Anne Berg Mansfeld-Giese, der sad
sammen og talte om det, mens Anne Berg Mansfeld-Giese skrev mailen. Ministeren
skulle i 2013 i samråd om det samme tema, som han havde været i samråd om i 2012.
Ahørte og Anne Berg Mansfeld-Giese kunne bare konstatere, at der blev ved med at
være utilfredshed med den måde, demonstranterne var blevet håndteret på. Det var
1810
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
deres vurdering, at det kunne blive vanskeligt for ministeren at svare på detaljerede
spørgsmål herom i et samråd. I sådanne tilfælde kan det være meget godt, at mini-
steren har et eller andet med i samrådet.
Jens-Christian Bülow havde kontor et stykke fra deres. Han var meget travl og
svær at fange for en samtale, og derfor skrev de mailen til ham. Deres tanke var, at
Jens-Christian Bülow skulle tage kontakt til horkild Fogde og tale med ham om
det, så ministeren eventuelt kunne gå videre i samrådet og sige, at politidirektø-
ren havde oplyst fx at ville tage det op i Beredskabet med henblik på at understøt-
te ytrings- og demonstrationsfriheden, eller hvad der nu kom ud af samtalen med
horkild Fogde. Ordet ”indrømmelse” kan nok virke lidt voldsomt, for de havde ikke
en forestilling om, at der var en agenda. Det var der ingen grund til at tro, men si-
tuationen er den, at jo lere spørgsmål, der bliver stillet, jo mere træls er det for en
minister at skulle over og svare i Folketinget. Når Anne Berg Mansfeld-Giese brugte
ordene ”forsvare” og ”svært at stå på mål for”, er det måske lige voldsomt nok. De må
have hat en samtale med Jens-Christian Bülow for, det endte med, at ahørte ringe-
de til horkild Fogde, og det ville kræve rygdækning fra chefen at gøre det. Ahørte
huskede ikke samtalen med Jens-Christian Bülow.
I samtalen med horkild Fogde spurgte ahørte ham, om det i lyset af de mange til-
fælde af utilfredse borgere kunne være hensigtsmæssigt, at der i Københavns Politi
blev aholdt et møde, hvor man gennemgik konceptet for demonstrationer og reg-
lerne for demonstrations- og ytringsfrihed, så ministeren kunne oplyse om mødet i
samrådet. Det syntes horkild Fogde ikke, at der var grund til, for han havde allere-
de selv været rimelig grundigt nede i, hvad der var sket ved Avedøreværket i Hvid-
ovre, og mente ikke, at der var sket noget forkert. Ahørte kunne ikke huske, hvornår
samtalen fandt sted, men det må have været i dagene lige eter, at Anne Berg Mans-
feld-Giese sendte mailen til Jens-Christian Bülow. horkild Fogde må have overbe-
vist Anne Berg Mansfeld-Giese og ahørte, for der kom ikke noget af det, de havde
foreslået, med i svarene til Retsudvalget.
Mødet afsluttet kl. 10.15.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1811
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 51
PROTOKOL
Den 20. januar 2017 kl. 10:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Anne Berg Mansfeld-Giese
var mødt med bisidder advokat Hanne Rahbæk.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, ad-
vokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon
Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja
Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advo-
kat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat René Ofersen, advokat Steen
Lassen, advokat Søren Juul og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Anne Berg Mansfeld-Giese bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium,
kopi af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et over-
ordnet ahøringstema med bilag.
Anne Berg Mansfeld-Giese blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale
sig, og at ahøringen lydoptages.
2012-2013:
Ahørte var chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor fra før januar 2012 til 31.
juli 2013. Hendes nærmeste overordnede var kontorchef Carsten Madsen. Hun var
fungerende kontorchef og dereter kontorchef i perioden 1. august 2013 til 31. august
2014.
1812
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte hørte ikke om besøget i 2012 før samtidig med resten af Danmark, da det
fandt sted. Hun havde ikke hørt om, at Justitsministeriet skulle have deltaget i for-
tropsbesøget eller i møder med PET op til besøget. Det ville også have været mær-
keligt.
Operationsbefalingen ik hun først kendskab til en onsdag etermiddag i eteråret
2015. Afdelingschefen hentede hende og Carsten Madsen ind på sit kontor, lukke-
de døren og fortalte, at Københavns Politi, vist nærmest horkild Fogde selv, havde
fundet den. Hun havde selv været med til at give to svar til Folketinget, som nu viste
sig at være forkerte, så derfor husker hun selvfølgelig meget klart, både hvornår og
hvordan hun ik det at vide.
Ahørte havde ikke tidligere hat noget med statsbesøg at gøre, udover når Hofet
bad om lagning. Hun havde heller ikke kendskab til den operative behandling i po-
litiet, og hun kendte ikke dengang betegnelsen operationsbefaling.
Hun havde ikke været involveret i anmodningen om særlig hjælp, for PET-delen var
kollegaen Henrik Elmquists område. Hun havde givet hørt, hvis Henrik Elmquist
havde været involveret i forberedelsen af statsbesøget ud over særlig hjælp anmod-
ningen.
Der var i Justitsministeriet generelt en kritisk tilgang til indgående bidrag til svar
på spørgsmål fra Retsudvalget. Der skulle svares fyldestgørende, og der måtte ikke
være noget, ”der strittede.” Alle tilgængelige oplysninger indgår i Justitsministeriets
vurdering, herunder presseomtale, men man skal huske, at der ikke er noget spe-
cielt usædvanligt i utilfredse demonstranter, selv når politiet kan have fuldt legitime
grunde til sin ageren. Det er heller ikke usædvanligt, at der er kritik eter store begi-
venheder. I Justitsministeriet måtte man som en forudsætning gå ud fra, at det, der
kom fra Københavns Politi, var faktuelt korrekt. Oplysningerne var også kvalitets-
sikret af Rigspolitiet.
I sommeren 2012 havde det været et ekstraordinært hårdt forår. Det viste sig ef-
terfølgende, at der i perioden oktober 2011-juni 2012 havde været over 800 Folke-
tingsspørgsmål og over 30 samråd, blandt andet om politiets indsats på Christiania i
juni 2012 og om situationer, hvor to modsatrettede demonstrationer var tørnet sam-
men. Samrådssagen om politiindsatsen i forbindelse med det kinesiske statsbesøg
var hverken med hensyn til omfang eller kompleksitet atypisk.
Fristen for svar til Folketinget var som udgangspunkt ire uger. Hvis der skulle ske
høring, ik Rigspolitiet og Københavns Politi tilsammen ca. 14 dage. Da de havde en
dårlig svarstatistik, og Retsudvalget beklagede sig, blev procedurerne strammet op
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1813
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
i eteråret 2014. Nu køres det i noget kortere snor, blandt andet har de underliggen-
de myndigheder væsentligt kortere frister. Endvidere kan udsættelser ikke forven-
tes. Under workshops i vinteren 2014/15 blev det overfor Rigspolitiet og Københavns
Politi forslået, at de strammede deres rutiner op. Forslaget kom vistnok fra en kon-
sulent, som Rigspolitiet havde hyret. Det gav sig selv, at svarene fortsat skulle kvali-
tetskontrolleres, således at der blev svaret på det, der blev spurgt om, og således at
der ikke var noget, der stak ud, men det var fortsat udgangspunktet, som det også
var i 2012, at faktuelle oplysninger kunne lægges til grund. Hun deltager i sin nuvæ-
rende ansættelse i Rigspolitiet i en stor del af de besvarelser, som Rigspolitiet afgiver
overfor Justitsministeriet. Hun ved fra dette arbejde, at der hos Rigspolitiet foregår
en eterprøvelse af de svarbidrag, der modtages fra politikredsene, inden de sendes
videre. Hun har selv været med til at rejse spørgsmål om noget faktuelt, men det sker
ikke så hyppigt som vedrørende løse ender eller ufyldestgørende besvarelser.
Justitsministeriet har på intet tidspunkt modtaget oplysninger fra politifolk eller fra
deres organisation om, at der var noget, der ikke var helt sædvanligt under de kine-
siske besøg. Det er sket i andre tilfælde, at politifolk anonymt eller med navn er stået
frem, typisk gennem medierne og er gået i rette med oplysninger fra politiledelsen.
Ahørte var på grund af sin sommerferie ikke meget inde over de spørgsmål, der
blev besvaret i august 2012. Justitsministeren ik spørgsmål og svar forelagt skrit-
ligt. Det var sjældent, at der skete mundtlige forelæggelser. Ved samrådsspørgsmål,
hvor svarfristen typisk var meget kort, var der nogle gange mundtlig forelæggelse for
ministeren. Hun huskede ikke, om en sådan forelæggelse fandt sted for justitsmini-
ster Morten Bødskov i 2012, og heller ikke, om det skete i 2013, men hun mente, at
justitsminister Karen Hækkerup ik en mundtlig brieing forud for samrådet i april
2014, som lå kort eter hendes tiltræden som minister.
Om ahørtes mail af 15. juni 2012 til Carsten Madsen, Jens-Christian Bülow og
Nina Holst-Christensen med omtale af, at ahørte havde talt med Københavns Po-
liti i anledning af anholdelsen af journalisten ved Langelinie, oplyste hun, at Nina
Holst-Christensen under et møde i Udenrigsministeriet ringede til Carsten Madsen
for at bede om oplysningerne, og at ahørte trak telefonen. Det var de andre delta-
gere i mødet, der ønskede oplysningerne. Nina Holst-Christensen var bare praktisk.
Ahørte spurgte ikke ind til, hvorfor de interesserede sig for det. Hun betragtede
det bare som et hurtigt lille spørgsmål, som hun tog sig af. Hun kontaktede Mogens
Kjærgaard Møller og ik præcis det svar, som hun har gengivet i mailen af 15. juni
2012. Udenrigsministeriets interesse i sagen lå nok blot i, at de havde det primære
ansvar ved udenlandske besøg. Ahørte sendte sin mail ca. �½ time eter, at hun ik
underretningen fra Københavns Politi.
1814
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
”en lille udbygning” og ”det fra den anden dag” i Carsten Madsens mail af 18. juni
2012 kan dårligt være andet end episoden med journalisten fra Ekstra Bladet. Car-
sten Madsens hensigt var, at der blot skulle orienteres om, hvad der var op og ned, og
at der ikke skulle laves en større redegørelse. Ahørte sendte Københavns Politis ori-
entering af 21. juni 2012 videre til en fuldmægtig. Notatet blev aldrig brugt, da ord-
førermødet vist aldrig blev aholdt.
Om mail af 25. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert vedhætet udkast til beredskab til brug
for et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 27. juni 2012 og med anmodning om koor-
dination af indholdet med Justitsministeriet oplyste ahørte, at det ret ote forekom-
mer, at et ressortministerium beder Justitsministeriet nikke til noget, der ligger in-
denfor Justitsministeriets område. Ahørte bed mest mærke i den første boks. Svaret
var en selvfølgelighed. Om spørgsmål og svar i den anden boks oplyste ahørte, at
hun ikke spurgte ind til, hvilke myndigheder Udenrigsministeriet havde viderefor-
midlet Kinas bekymringer til. Justitsministeriet var ikke involveret i planlægningen
af besøget.
Om Rigspolitiets bidrag af 5. juli 2012 til besvarelse af samrådsspørgsmål BL-BN og
de skritlige spørgsmål 965 og 875-880 samt ahørtes mail af samme dag til Karina
Kok Sanderhof, hvori anføres:
”Med henblik på samrådstale – du må lige vurdere, om
de svarer tilstrækkeligt. I modsat fald må vi bede om et supplement”,
oplyste ahør-
te, at Karina Kok Sanderhof var den fuldmægtig, der havde sagen. Ahørte skulle
ikke håndtere sagen, da hun skulle på ferie. Karina Kok Sanderhof skulle i givet fald
drøte sagen med Carsten Madsen under ahørtes ferie. Den eterfølgende oplysning
fra Københavns Politi i Rigspolitiets supplerende besvarelse af samrådsspørgsmål
BL-BN af 19. juli 2012 om den langvarige anholdelse blev noteret i Justitsministeriet,
men da det alene skyldtes mandskabsmangel, gjorde man ikke mere ved det. Køben-
havns Politi erkendte jo.
Ahørte vidste på grund af hendes aholdelse af ferie ikke, om klagen fra advokat
Claus Bonnez, der er nævnt i Rigspolitiets supplerende bidrag til besvarelse af sam-
rådsspørgsmål BL-BN af 19. juli 2012 blev modtaget i Justitsministeriet. Hun kom
først tilbage et par dage inden, samrådet blev aholdt, så det blev håndteret af Car-
sten Madsen.
Ahørte var således ikke involveret i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 877,
men ordlyden af svarudkastet lyder meget som noget, der er formuleret af Justitsmi-
nisteriet. Det er en sædvanlig formulering. Det er ikke unormalt, at Justitsministeri-
et formulerer sig mere skarpt, end Københavns Politi har gjort i sit bidrag, og deref-
ter beder Københavns Politi om at godkende svaret. Det abøder risikoen for, at der
skrives noget, som går videre, end den hørte myndighed, for eksempel Københavns
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1815
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Politi, mente. Det handler om at give udtømmende og klare svar, og når der skal
kommunikeres i et samråd, kan det være væsentligt at få noget sat på plads.
Ahørte mente ikke, at hun deltog i samrådet den 16. august 2012. Det er sædvanlig-
vis kontorchefen, der går med ministeren i samråd. Samrådssvar og beredskab bliver
ikke ofentliggjort før samrådet, men de skritlige spørgsmål kan have været besva-
ret inden samrådet.
Om Støttekomitéen for Tibets mail til justitsministeren og pressemeddelelse af 16.
august 2012, oplyste ahørte, at hun hverken huskede at have hat med dette materi-
ale at gøre, eller om det indgik i Justitsministeriets videre sagsbehandling. Det var
ikke usædvanligt, at der var divergerende opfattelser af den samme situation, og det
kunne være tilfældet her. I Justitsministeriet har man antagelig ikke ment, at det var
noget, der burde reageres på. Det var ikke usædvanligt, at borgere rettede sådanne
henvendelser til Justitsministeriet og heller ikke, at de havnede i Politikontoret. En
lignende henvendelse i 2013 blev undergivet sagsbehandling, fordi den faktuelt in-
deholdt noget, der var besvaret anderledes i et samråd. Oplysningen om, hvornår
det blev varslet, at busserne ville blive kørt frem, har muligvis givet anledning til en
kontakt til Københavns Politi. Det kan også være, at man har ment, at det ville bli-
ve belyst under klagesagerne. Det ville høre under Carsten Madsen og Karina Kok
Sanderhof. Ahørte havde ingen erindring om at have drøtet dette med Carsten
Madsen.
Ahørte var ikke sagsbehandler vedrørende redegørelsen af 7. maj 2013 fra Køben-
havns Politi, hvoreter der var fundet lag på Station Amager. Ahørte blev oriente-
ret, da sagen var klar til at blive sendt til Retsudvalget. Hun skulle på det tidspunkt
overtage stillingen som kontorchef eter Carsten Madsen. Det var Carsten Madsen
og fuldmægtig Le Lise Ravn, der håndterede denne sag. Le Lise Ravn forfattede Ju-
stitsministeriets redegørelse til Retsudvalget af 26. juni 2013.
Københavns Politis formulering om, at det ikke tidligere var afvist, at der var frataget
lag, og at det også havde formodningen imod sig, blev gengivet i Justitsministeriets
redegørelse. Ahørte mente, at man i forbindelse med besøget i 2012 havde oplyst til
Folketinget, at der ikke var frataget lag. Derfor var det relevant at sende redegørel-
sen. I den anledning havde man vel grund til at overveje, om der mere generelt var
givet forkerte oplysninger til Folketinget, men hovedsynspunktet om, at der ikke var
en generel instruks, blev ikke ændret. Der var et spring fra at forestille sig, at der var
givet forkerte oplysninger, til at forestille sig, at der var en generel instruks.
Om mail af 26. juni 2013 fra ahørte til Jens-Christian Bülow, cc. Carsten Madsen,
hvoraf fremgår:
”… For en umiddelbar betragtning tyder meget på, at politiet har væ-
1816
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ret lovlig hurtigt ude med henstillinger og påbud, og det kan blive svært – også i lyset
af sagen fra sidste år – fuldt ud at forsvare og stå på mål for politiets ageren. Vi mener
derfor, at det vil være nyttigt og øge ministerens muligheder for at komme helskindet
gennem samrådet betydeligt, hvis Københavns Politi kommer med en eller anden form
for indrømmelse, og vores tanke er, at vi relativt hurtigt skal have fat i Rigspolitiet og
TFO herom”,
oplyste ahørte, at ”Vi” betyder ahørte og Carsten Madsen. Jens-Chri-
stian Bülow sad langt væk, og de kunne ikke lige fange ham for en drøtelse af po-
litiets ageren. Hun valgte at skrive for at være sikker på at få fat i ham inden Car-
sten Madsens ferie. Hun ville i dag ønske, at mailen var skrevet lidt mere stilfærdigt,
men det er en intern mail, der er skrevet hurtigt. Baggrunden var, at der både i 2012
og i 2013 var relativt mange, der berettede om dårlige erfaringer med politiet. Der
var både klagesager og presseomtale. Demonstranterne virkede som helt almindeli-
ge, fredsommelige mennesker, der blot havde interesse i den tibetanske sag, hvilket
forlenede dem med en lidt anden troværdighed end de mere sædvanligvis lidt mere
professionelle demonstranter, der rutinemæssigt er i klinch med politiet. Det var
ikke i hendes forestilling, at det skulle være noget systematisk, men det var svært at
afvise, også eter fundet af lagene, at der havde været konkrete situationer, hvor po-
litiet var gået for langt. Hun og Carsten Madsen forestillede sig derfor, at man må-
ske kunne sige, at der var sået en tvivl om, hvorvidt Københavns Politi nu også i til-
strækkelig grad var opmærksomme på at beskytte borgernes demonstrationsfrihed,
og at det måtte de gøre noget ved. Det var blot et spørgsmål om at have noget med
for at tilfredsstille Retsudvalget, for eksempel noget om interne vejledninger eller
indskærpelser i Københavns Politi. Ahørte og Carsten Madsen ik en samtale med
Jens-Christian Bülow, der fandt synspunktet rigtigt, men mente, at det skulle fore-
lægges horkild Fogde, uden at ordene dog skulle lægges ham i munden.
Carsten Madsen ringede først til horkild Fogde. Hun kunne ikke huske, hvad Car-
sten Madsen meldte tilbage om samtalen. Da hun kort før samrådet kom tilbage fra
ire ugers ferie, lå der et udkast til samråd med en oplysning om, at politidirektøren
nu ville tage et møde med Falun Gong. Hun synes, at det var lidt småt, og ringede
til horkild Fogde, der gennemgik episoderne under besøget i 2013 og gav hende en
god forklaring på, hvorfor politiet havde handlet som de havde gjort, herunder at
der var taget højde for demonstranternes synlighed. Det virkede overbevisende, og
ahørte frafaldt. horkild Fogde nævnte også, at Københavns Politi ville evaluere på
besøget.
Ahørte havde ferie og sagsbehandlede ikke på sagen op til samrådet i august 2013
vedrørende besøget samme år, men hun læste på sagen for at være forberedt på sam-
rådet, som hun deltog i sammen med ministeren.
Eter byrettens dom af 18. februar 2014 hvirvlede sagen op igen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1817
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Der var en lerhed af kilder, og alt blev inddraget. Kontakten til Københavns Poli-
ti gik gennem Rigspolitiets Direktionssekretariat, og ahørte havde en samtale med
Direktionssekretariatet, hvor hun lutede sine tanker fra mailen af 26. juni 2013 om,
at det tydede på, at en del borgere konkret var behandlet forkert, og gentog, om der
måske skulle gøres noget mere i Københavns Politi end at aholde møder. Hun talte
enten med Mette Uhrskov Kreiborg eller med Pernille Breinholdt Mikkelsen. Hun
talte med begge på forskellige tidspunkter. Det var ahørtes opfattelse, at de syntes,
at det lød fornutigt, men at de var usikre på, om Københavns Politi ville være ind-
stillet på det.
Byrettens dom vedrørte de samme episoder, men ikke spørgsmålet om lag. Der var
afgivet forklaringer under vidneansvar svarende til Københavns Politis tidligere ud-
talelser, og dommen gav derfor i sig selv ikke ahørte anledning til at foretage sig
yderligere. Dommen understregede behovet for markering af politifolk. Man arbej-
dede med et forslag, som senere blev gennemført.
Om mail af 9. april 2014 fra Louise Falkenberg til Jakob Gøtze Pedersen, Rigspoliti-
et, og dennes videresendelse i mail af samme dag til Birgitte Buch, Rigspolitiet med
anførslen:
”… således det kan sikres, at der er overensstemmelse i forhold til de møder,
der blev aholdt”,
oplyste ahørte, at Louise Falkenberg meget vel kan have spurgt
ahørte først, om hun skulle videresende PETs svar til Rigspolitiet, men hun kunne
ikke huske det. Hun ser intet problem i at sende PETs besvarelse til Rigspolitiet. Det
var blot, fordi det, der skulle svares på, lå nogle år tilbage, og man skulle derfor være
sikker på, hvilke møder der havde været aholdt.
Om ahørtes mail af 15. april 2014 til horkild Fogde vedrørende Retsudvalgets
spørgsmål 914-917, og hvoraf fremgår:
”Jeg vil gerne – inden vi iværksætter høring –
lige vende disse nye spørgsmål om Kina-besøget i 2012 med dig. Det kan int vente til
eter påske”,
oplyste hun, at spørgsmålet om lydiler kom op allerede under samrådet
den 10. april 2014, fordi ministeren gav udtryk for, at man ikke kunne afvise, at der
havde været enkelte episoder, hvor enkelte politifolk var gået for langt. Det var det,
hun ønskede at orientere horkil Fogde om.
Ahørte ik først at vide, at videregivelse af lydilernes indhold højst sandsynligt ikke
kunne lade sig gøre. Senere kunne det godt lade sig gøre, men det ville være teknisk
vanskeligt og ressourcekrævende. Dereter kom der en løsningsmodel med melde-
blanketter. Der var også principielle overvejelser om, hvorvidt det rejste spørgsmål
om videregivelse af fortrolige oplysninger. Jens-Christian Bülow bad i sommeren
2014 ahørte om at spørge Justitsministeriets Forvaltningsretskontor, der henviste
hende til Københavns Politi. I Justitsministeriet syntes de ikke, at løsningen med
meldeblanketter var god, da den var for simpel. Det var Louise Falkenberg, der be-
1818
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
handlede sagen, indtil ahørte forlod kontoret i august 2014. Hun blev orienteret om
sagen af Louise Falkenberg og af orienterede sin aløser, Esben Haugland. I hendes
tid var Justitsministeriets holdning, at det var nærliggende, at Københavns Politi selv
foretog en fuldstændig alytning.
Mødet afsluttet kl.12.00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1819
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 52
PROTOKOL
Den 20. januar 2017 kl. 13:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Louise Falkenberg
var mødt med bisidder advokat Karen-Margrethe Schebye.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, ad-
vokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat John
Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Poul
Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat René Ofersen, advokat Steen Lassen,
advokat Søren Juul og advokat Søren Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Louise Falkenberg bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Louise Falkenberg blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte tiltrådte i Justitsministeriets Politikontor den 1. februar 2014 som fuldmæg-
tig, indtil hun blev souschef den 1. april 2014 og dereter chekonsulent pr. 30. april
2014. Denne stilling havde hun indtil februar 2016. Der skete en gradvis ændring af
arbejdsopgaverne, da ahørte blev souschef.
1820
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Før hun kom til Politikontoret, havde hun været i Justitsministeriets HR-kontor og
på barsel. Hun havde ikke politifagligt kendskab, og hun ik ikke ved sin tiltræden i
Politikontoret en generel orientering om politiets opbygning eller i politiets termi-
nologi og heller ikke i, hvordan man organiserede politiaktioner. Hun ik heller ikke
uddannelse i at udarbejde samrådstaler.
Ved hendes tiltræden var PET som følge af en organisationsændring ikke længere en
del af Politikontorets område.
Hun blev ikke gjort bekendt med de kontakter, Justitsministeriet måtte have hat
med andre myndigheder op til besøgene i 2012 og 2013, og hun ik ikke kendskab til
operationsbefalingerne før i oktober 2015. Hun havde heller ikke kendskab til ind-
holdet af trusselsvurderingerne og de bidrag, som PET sendte til Københavns Politi
i maj 2012.
Hun var ikke i mundtlig dialog med Justitsministrene om svarene til Folketinget.
Hun havde ikke hørt om, at Anne Berg Mansfeld-Giese eller andre embedsmænd i
Justitsministeriet skulle have hat en sådan dialog, så det, antog hun, ikke var tilfæl-
det.
Da samrådet blev forberedt i april 2014, ik Justitsministeriet dommen sendt ind.
Hun konstaterede blot, at dommen var, som den var, og forberedte samrådet. Hun
blev bekendt med Rigspolitiets svarbidrag til samrådet og de skritlige spørgsmål,
men hun var ikke bekendt med, hvilke overvejelser der var gået forud i Rigspolitiet
og Københavns Politi, heller ikke at svarene skulle ”minimeres”, fordi dommen var
anket.
Ahørte huskede mailkorrespondancen af 6. april 2014 med Anne Berg Mans-
feld-Giese om udkast til samrådstale. Ahørte forberedte samrådstalen og beredska-
ber. Det var hendes første udkast til en samrådstale, og hun benyttede tidligere sam-
rådstaler som hjælp. Der skulle tænkes på alt, hvad ministeren kunne blive spurgt
til, og det var nok ud fra dét, at Anne Berg Mansfeld-Giese skrev om, hvad de skulle
have undersøgt og også anførte, at der skulle noget med i beredskabet om lag, om
politilovens bestemmelser om forsamlinger og indgrebsmuligheder og om numre på
politiets uniformer. Ahørte fandt de nødvendige oplysninger frem og indføjede det
i beredskabet. Hun udarbejdede udkastet på baggrund af, at hvad der var sagt under
tidligere samråd og oplysninger indhentet til brug for dette samråd. Der var tale om
en sammenskrivning.
Om mailkorrespondance af 9. april 2014 om PETs besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål 859-862 oplyste ahørte, at hun sendte PETs bidrag til Rigspolitiet, men
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1821
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ikke helt klart erindrede baggrunden herfor. Det var vistnok Jakob Gøtze Pedersen,
der bad om at se PETs bidrag, så de kunne se, om de svarede på det samme. Hun
fandt det ikke påfaldende, men hun havde ikke erfaringer med at indsende én myn-
digheds svar til en anden myndighed. Hun vidste ikke, hvad der skete, eter at hun
havde sendt PETs bidrag til Rigspolitiet.
Hun sendte sit udkast til Retsudvalgets spørgsmål 859-862 af 10. april 2014 til Met-
te Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, med henblik på, at Rigspolitiet kunne nikke til, at
svaret var i overensstemmelse med Rigspolitiets bidrag. Denne fremgangsmåde er
også benyttet i andre sager. Der blev stillet en lang række spørgsmål lige op til sam-
rådet, og nogle af dem kunne de ikke nå at besvare fyldestgørende, fx fordi svare-
ne krævede bidrag fra både Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Hun erindrede
ikke, om Justitsministeriet var involveret i spørgsmålet om identiikation af betjente
på dette tidspunkt. Et af spørgsmålene vedrørte, hvordan man skulle deinere en de-
monstration. Det blev vist ikke besvaret i forbindelse med samrådet. De spørgsmål,
der ikke blev besvaret i april 2014, blev alle besvaret i december 2014.
Om Retsudvalgets spørgsmål 866 oplyste ahørte, at Justitsministeriet modtog et bi-
drag fra Københavns Politi via Rigspolitiet. Hun erindrede intet særligt med hensyn
til bidraget til dette spørgsmål. Hun var ikke bekendt med, om der var særlige over-
vejelser omkring, hvorvidt man uprøvet kunne lægge Københavns Politis oplysnin-
ger til grund. Hun havde ikke selv sådanne overvejelser. Hun erindrede ikke, at man
i Justitsministeriet generelt drøtede rigtigheden af de tidligere afgivne svar på det
tidspunkt. Hun havde ingen forhistorie på det punkt og var lige tiltrådt i afdelingen
2 måneder før.
Hun og Anne Berg Mansfeld-Giese regnede med, at spørgsmålene 914-917 om lyd-
ilernes indhold ville komme. Det var bebudet allerede under samrådet den 10. april
2014. Ahørte var med cc. på Anne Berg Mansfeld-Gieses mail af 15. april 2014 til
horkild Fogde, og skulle i dette tilfælde ikke gøre noget i anledning af mailen. Hun
var ikke bekendt med indholdet af Anne Berg Mansfeld-Gieses samtale med hor-
kild Fogde. Anne Berg Mansfeld-Giese gav ingen tilbagemelding til ahørte.
Spørgsmålene var nye i deres karakter for ahørte. De gav anledning til principielle
overvejelser om, hvordan man skulle forholde sig til, at Retsudvalget ville have op-
tagelser af tjenstlige samtaler. Spørgsmålene kom i en periode, hvor der var meget
travlt, men der skulle tages stilling til, hvordan man kom videre.
Om hendes mailkorrespondance af 17. og 30. september 2014 med Lasse Boje Niel-
sen, souschef i Justitsministeriets Statsrets- og Menneskeretskontor, erindrede hun,
at der var kommet et bidrag fra Københavns Politi, som også redegjorde for grund-
1822
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
loven og det juridiske grundlag. Det blev sendt til Statsretskontoret. Den operative
model, som Lasse Boje Nielsen anbefalede, var at svare på det, der blev spurgt om,
og det var, hvornår man eter Københavns Politis opfattelse var en demonstrant.
Dette var beskrevet i den sidste del af Københavns Politis bidrag. Den øvrige del af
Københavns Politis bidrag, der handlede om jura, blev således skåret fra, inden der
blev svaret til Folketinget.
Ahørte deltog i en del af mødet i Justitsministeriet den 5. november 2014 om lydi-
lerne. Esben Haugland var tiltrådt som kontorchef i Politikontoret den 1. september
2014. Han havde en faglig baggrund indenfor forvaltningsretten. På mødet tilken-
degav Esben Haugland, at det modtagne bidrag fra Københavns Politi, der havde en
forvaltningsretlig karakter, ikke var helt korrekt. De talte endvidere om, at der var
beskrevet noget teknisk, som måtte forklares nærmere. Man ønskede derfor et nyt
bidrag, hvor alt blev foldet ud. Det blev ikke på dette møde drøtet, om Københavns
Politi burde afsætte de fornødne ressourcer til at gennemlytte lydilerne, men hun
forlod mødet på et tidspunkt, og emnet kan derfor være blevet drøtet.
Ahørte kendte ikke baggrunden for Jesper Kofoeds mail af 15. september 2015 med
en gentagelse af uddrag af bidrag til samrådsspørgsmål AC, om at det fremover i Kø-
benhavns Politi sikres, at der sker en korrekt indgriben overfor deltagere i demon-
strationer.
Støttekomitéen for Tibets mail af 16. april 2014 med links til en række ofentligt til-
gængelige videoindslag af politiets ageren blandt andet ved statsbesøget i 2012 blev
sendt til Politikontorets kontorpostkasse, hvoreter der blev oprettet en sag til ahør-
te som en borgerhenvendelse. Hun kunne ikke huske, hvornår den blev oprettet. Po-
litikontoret havde rigtig mange borgerhenvendelser. De blev fordelt eter sagsområ-
de. Hver fuldmægtig havde sagsområder, de var ansvarlige for. De henvendelser, der
ikke vedrørte et bestemt område, blev fordelt eter endetal.
Hun blev først opmærksom på henvendelsen i forbindelse med en oprydning i fe-
bruar 2015 i nogle af de konkrete henvendelser, som var tildelt hende. Henvendel-
sen burde hun have håndteret tidligere, og hun underrettede derfor straks Esben
Haugland. Hvis ahørte tidligere havde været opmærksom på indholdet, ville hun
ikke have været i tvivl om, at Københavns Politi skulle have været hørt. At mailen er
stilet til ministeren betyder ikke nødvendigvis, at den oprindelige mail også er sendt
til ministeren. Der lå ikke en to år ældre og tilsvarende henvendelse fra Støttekomi-
téen for Tibet på denne sag.
Om mails fra Klaus Pedersen og horkild Fogde af 5. februar 2015, hvori oplyses, at
der er tale om 19 links til videoklip, og hvori horkild Fogde skriver til Klaus Peder-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1823
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sen, at han lige skal tage en dialog med Justitsministeriet om sagen, oplyste ahørte,
at hun ikke vidste, om Københavns Politi rettede henvendelse til Justitsministeriet
om ressourceproblematikken vedrørende besvarelsen.
Mødet afsluttet kl.14.00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1824
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 53
PROTOKOL
Den 26. januar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Pernille Breinholdt Mikkelsen
var mødt med bisidder advokat Asger Bagge-Jørgen-
sen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Anne Birgitte Gammeljord, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Siger-
sted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Hen-
rik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jens Lund Mosbek, advokat John Pe-
tersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lau-
ridsen, advokat Mads Kramme, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai We-
stergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Poul Heidmann og advokat Søren
Juul var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Pernille Breinholdt Mikkelsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium,
kopi af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et over-
ordnet ahøringstema med bilag.
Pernille Breinholdt Mikkelsen blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at ud-
tale sig, og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte tiltrådte som sekretariatschef i Rigspolitiets Direktionssekretariat den 1. fe-
bruar 2014. Hun kom fra en kontorchefstilling i Justitsministeriets departement,
hvor hun ikke beskætigede sig med denne sag. Hun fratrådte i Rigspolitiet den 14.
november 2014.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1825
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Folketingsspørgsmål blev af Justitsministeriet sendt til Rigspolitiets Direktionsse-
kretariat, hvorfra spørgsmålene blev visiteret til sekretariatschefen for det relevante
område i Rigspolitiet, i denne sag politiområdet, der så hørte vedkommende poli-
tikreds almindeligvis ved henvendelse til kredsens ledelsessekretariat. Når der kom
svar retur fra politikredsen, blev det gennemgået i politiområdet og videresendt til
Direktionssekretariatet, hvor man kontrollerede, om spørgsmålet var besvaret, og at
der ikke var noget, der stak i øjnene. Dereter blev der afsendt bidrag til Justitsmi-
nisteriet. Ahørte havde ikke kendskab til, hvordan sagsgangen var i politikredsene.
Ahørte var ikke ved sin tiltræden bekendt med procedurerne for udarbejdelse af
operationsbefalinger.
Ahørte blev ikke i sin tid i Rigspolitiet bekendt med, at operationsbefalingen den
10. juni 2012 var sendt til en række medarbejdere i Rigspolitiet, og heller ikke med,
at den var tilgængelig på Beredskabsportalen. Hun var ikke bekendt med, at der blev
udarbejdet operationsbefalinger i forbindelse med statsbesøg.
Hun havde ikke kendskab til relationen mellem Københavns Politi og PET udover
fra svarene på folketingsspørgsmålene, og hun havde heller ikke kendskab til, hvor-
vidt præsidenten skulle skærmes for demonstrationer og meningstilkendegivelser,
eller hvorvidt der var givet ordre til politifolk om, hvordan de skulle håndtere det.
Indholdet af bidragene fra Københavns Politi gav ikke ahørte anledning til at over-
veje, om indholdet var fyldestgørende og korrekt. Først i september 2015 begyndte
hun at relektere over det. På det tidspunkt var hun tilbage i Justitsministeriet, hvor
hun var kommitteret i Justitsministeriets Departement, Politi- og Strafeafdelingen,
med ansvar for forberedelse af folkeafstemningen vedrørende de danske forbehold.
Man talte om sagen i Justitsministeriet i september 2015. Det var overraskende for
hende, og det var hendes helt klare opfattelse, at det kom som en stor overraskelse
for hendes kolleger, også for de, der havde beskætiget sig med sagen hidtil, at der
kunne være problemer med de afgivne svar. Hun drøtede dog ikke de enkelte svar-
bidrag med nogen på det tidspunkt.
Hun blev ikke ved sin tiltræden orienteret om de svar, der hidtil var afgivet til Fol-
ketinget, men i forbindelse med de nye spørgsmål og svar i april 2014 var det natur-
ligt, at hun gjorde sig bekendt med, hvad der tidligere var svaret. De nye bidrag gav
hverken hende eller nogen i Direktionssekretariatet anledning til at overveje, om der
tidligere ikke skulle være svaret korrekt og fyldestgørende.
1826
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Spørgsmål 650 blev behandlet på sædvanlig måde i Rigspolitiet. Hun ik kendskab til
byretsdommen i forbindelse med behandlingen af dette spørgsmål, men fandt ikke
anledning til at foretage sig yderligere. Hun var ikke bekendt med, at forklaringerne
i dommen ikke var retvisende. Københavns Politis bidrag af 12. marts 2014 til besva-
relse af spørgsmålene 650 og AC gav ikke anledning til, at man foretog sig yderlige-
re i Rigspolitiet. Hun var ikke bekendt med, at det blev drøtet at afgrænse svarene,
fordi man ikke ville komme nærmere ind på den nu ankede dom. Generelt er det
ikke ualmindeligt at henvise til, at en sag er anket, og at man af respekt for domsto-
lene ikke ønsker at udtale sig, før sagen er endeligt afgjort. Desuden havde Køben-
havns Politi på baggrund af oplysningerne i dommen taget initiativ til identiicering
af politifolkene. Ændringerne i bidragene til spørgsmål 650 fra Københavns Politis
”angreb af enhver art” til Rigspolitiets ”angreb af nogen art” kunne være foretaget i
politiområdet eller i Direktionssekretariatet. Hun erindrede ikke, at hun selv skulle
have foretaget denne ændring.
Oplysningerne om forekomsten af lag på Station Amager, dommen, de mange
spørgsmål fra Folketinget og den massive pressedækning gav ikke i Direktionsse-
kretariatet anledning til, at man nærmere undersøgte bidragenes indhold. Det var
Københavns Politi, der havde den politifaglige vurdering af det, der var sket, og de
indhentede bidrag var eterprøvet og godkendt på ledelsesniveau af såvel Køben-
havns Politi som politiområdet under Rigspolitiet
Ahørte var ikke bekendt med, at PETs svar på spørgsmålene 859-862 blev videre-
sendt til Københavns Politi, men det var ikke usædvanligt, at myndighederne på
denne måde afstemte deres svar. Det skete blot for at sikre, at oplysningerne om,
hvilke møder der havde været, var overensstemmende.
Når der var kommet et bidrag, undersøgte hun generelt, om der var svaret på spørgs-
målet, og om noget gav anledning til undren. Hvis hun fandt svaret fyldestgørende,
underskrev hun det. Hvis der derimod var noget, hun ønskede undersøgt, stillede
hun spørgsmål til sagsbehandleren i Direktionssekretariatet. Hvis denne ikke kunne
svare, måtte man spørge videre ud i politiområdet. De bidrag, der endte på ahørtes
bord, var forinden godkendt på ledelsesniveau både i Københavns Politi og i poli-
tiområdet ved Rigspolitiet.
Hun erindrede ikke at have bedt om et supplerende bidrag til spørgsmålene 866 og
870. Det antager ahørte ikke, at hun har, for det ville normalt være sagsbehandleren
enten i politiområdet eller i Direktionssekretariatet, der gjorde det. Sidstnævnte var
Jakob Gøtze Pedersen. Hun ville ikke udelukke det, men hun havde ingen erindring
om, at hun har hat kontakt til Københavns Politi med henblik på identiikation af de
deltagende politifolk. Når et bidrag blev afgivet til Justitsministeriet, fulgte Rigspo-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1827
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
litiet ikke op på, om og hvornår der blev svaret til Folketinget, men Rigspolitiet blev
orienteret af Justitsministeriet, når ministeriet sendte svaret til Folketinget.
Om Københavns Politis supplerende bidrag til svar på spørgsmålene 859-870 oply-
ste ahørte, at Københavns Politi henviste til, at de allerede havde undersøgt, om der
var givet en ordre. Det er normal praksis, at man henviser til, hvad der tidligere var
svaret. Det gav ikke anledning til overvejelser i Rigspolitiet.
Vedrørende Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om oversendelse af lydiler oplyste
hun, at Rigspolitiet ikke havde nogen anden rolle i dette end, hvad der var sædvan-
ligt. Rigspolitiet var altid orienteret om Københavns Politis bidrag og blev på den
måde involveret i sagen, men kun fordi Rigspolitiet stod for ekspedition af sagerne.
Der havde tidligere været tradition for, at nogle bidrag var gået fra politikredsen til
Justitsministeriet udenom Rigspolitiet. Imidlertid ønskede Rigspolitiets øverste le-
delse generelt et samlet overblik over, hvad der var svaret Folketinget, og man øn-
skede også kontrol med svarenes kvalitet. Derfor blev ordningen med Rigspolitiet
som mellemled mellem politikredsen og Justitsministeriet indført. Ordningen blev
indført, før ahørte tiltrådte i Rigspolitiet. Rigspolitiet havde ingen principiel hold-
ning til, om lydilerne måtte udleveres. Det måtte Justitsministeriet tage stilling til.
Ahørte erindrede ikke at have læst Københavns Politis supplerende bidrag til besva-
relse af spørgsmål 914-917 af 16. september 2014, men det kan hun godt have gjort.
Når hun ser det i dag, erindrer hun ikke, om hun gjorde sig tanker om det, men po-
litiets ageren, som den fremgik af meldeblanketterne, måtte selvfølgelig ikke have til
formål at forhindre demonstrationer.
En medarbejder orienterede hende om, at der var en dialog med Københavns Po-
liti om, hvor ressourcekrævende det ville være at gennemgå hele lydmaterialet. De
2x100 timer nævnt i intern mail af 1. oktober 2014 fra Birgitte Buch til blandt andre
Lise Fink og Allan Bent Nyring passer formentlig med det antal timer, ahørte for-
inden var blevet orienteret om. Hun blev i forbindelse med mødet den 5. november
2014 bekendt med, at der var dele af ilerne, der var blanke.
Hun blev bekendt med Justitsministeriets holdning, hvoreter Københavns Politi
burde afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemlytte lydilerne, på mødet 5.
november 2014 eller umiddelbart forinden. Hun erindrede det ikke, men gik ud fra,
at Rigspolitiet inden mødet formidlede Københavns Politis holdning til Justitsmini-
steriet.
Om mødet den 5. november 2014 oplyste ahørte, at Esben Haugland ringede og bad
om et møde. Han ville have præciseret, hvilke problemer Københavns Politi så med
1828
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hensyn til lydilerne. Københavns Politi deltog også i mødet. 100.000 kr.’s reglen,
nævnt i Esben Hauglands notatark vedrørte nogle helt andre folketingsspørgsmål.
Ahørte er ikke bekendt med, om der havde været møde mellem Rigspolitiet og Kø-
benhavns Politi forud for mødet den 5. november 2014, men det kan der godt have
været. På mødet den 5. november 2014 drøtede man mere det tekniske end lydiler-
nes indhold. Hun erindrede ikke, om oplysningerne om indholdet af meldeblanket-
terne i Københavns Politis supplerende redegørelse af 16. september 2014 blev drøf-
tet på mødet.
Hun fratrådte sin stilling i Rigspolitiet kort eter.
2013:
Ahørte blev ikke bekendt med operationsbefalingen eller med de tidligere afgivne
svar til Folketinget, da hun tiltrådte i Rigspolitiet, men svarene kunne indgå i be-
handlingen af senere forespørgsler fra Folketinget.
2014:
Ahørte var ikke involveret i planlægningen af besøget eller i udarbejdelsen af ope-
rationsbefalingen.
Mødet afsluttet kl. 09:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1829
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 54
PROTOKOL
Den 26. januar 2017 kl. 09:55 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Esben Haugland
var mødt med bisidder advokat Frantz Sigersted-Rasmussen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik
Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jens Lund Mosbek, advokat John Peter-
sen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lau-
ridsen, advokat Mads Kramme, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai We-
stergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Poul Heidmann og advokat Søren
Juul var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Esben Haugland bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Esben Haugland blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var chekonsulent i Justitsministeriets Forvaltningsretskontor indtil den 1.
september 2014. Han havde været der i ca. 2 år. Han behandlede blandt andet akt-
indsigtsbegæringer og kan godt have været involveret som chef i en anmodning om
aktindsigt i Tibet-sagen, men ikke i øvrigt. Han tiltrådte som fungerende kontor-
1830
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
chef i Politikontoret den 1. september 2014. Eter udnævnelsen til kontorchef den 1.
august 2015 var arbejdsopgaverne de samme, som da han var fungerende kontorchef.
Ved sin tiltræden den 1. september 2014 refererede han til afdelingschefen, Carsten
Vollmer, der refererede til departementschefen Anne Kristine Axelsson. Pr. 6. no-
vember 2014 blev Freja Sine horsboe fungerende afdelingschef og Carsten Vollmer
fungerende departementschef. Vollmer kom tilbage som afdelingschef den 16. fe-
bruar 2015, da Barbara Bertelsen blev departementschef. I denne periode refererede
ahørte på nogle af folketingssvarene i nærværende sag til Jens-Christian Bülow, der
var chef for Lovafdelingen. Fra den 1. juni 2015 refererede ahørte til fungerende af-
delingschef Johan Kristian Legarth.
Ahørte havde ikke nærmere kendskab til, hvornår politiet udarbejder en operati-
onsbefaling. Han har aldrig beskætiget sig med politiets beredskabsdel. De oplys-
ninger, der er i redegørelsen af 30. november 2015 fra Beredskabsenheden, havde af-
hørte ingen viden om ved sin tiltræden.
Han blev først bekendt med operationsbefalingen den 30. september 2015. Han læste
den næste dag, den 1. oktober 2015. Operationsbefalingerne fra 2013 og 2014 blev han
først bekendt med i forbindelse med kommissionens arbejde.
Han kendte ved sin tiltræden i Politikontoret til sagen gennem pressen. Da han af-
løste Anne Berg Mansfeld-Giese, blev alle sager gennemgået. Tibet-sagen stod ikke
som åben på oversigten, men øverst på oversigten stod, at der skulle afsættes res-
sourcer til besvarelse af ca. 800 folketingsspørgsmål og cirka 25 samråd årligt, og i
den forbindelse fortalte Anne Berg Mansfeld-Giese, at der var ubesvarede spørgs-
mål fra Retsudvalget i Tibet-sagen. Ret kort tid eter satte han sig ind i disse sager.
Nogle af spørgsmålene vedrørte oversendelse af lydilerne. De handlede om noget
principielt, men dette område havde han tidligere rådgivet om, da han sad i Lovaf-
delingen, så det følte han sig hjemme i. De andre spørgsmål var mere statsretlige i
deres karakter.
Da han gjorde sig bekendt med de afgivne svar, ik han det indtryk, at det overord-
nede tema var, hvem der havde givet ordrer til hvad. Spørgsmålene kredsede gan-
ske vist om konkrete episoder, men spørgsmålet var i virkeligheden mere generelt.
Hans nærmeste medarbejder, Louise Falkenberg, orienterede ham om, at der var
svaret mange gange på de samme temaer, men at der blev ved at komme nye spørgs-
mål. Fra Justitsministeriets side havde man gjort, hvad man kunne, og spurgt tilbage
i politisystemet nogle gange for at komme hele vejen rundt. Det kunne han også se
af akterne. Hans indtryk var, at man havde svaret på det, der var spurgt om, og også
havde foretaget en yderligere undersøgelse af, hvordan tingene hang sammen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1831
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han havde som avislæser hætet sig ved Københavns Byrets dom. Dommen lå i sags-
akterne. Han var ikke tiltrådt på Politikontoret ved dommens afsigelse, og han vidste
derfor ikke, hvad dommen dengang gav anledning til. Han var ikke bekendt med, i
hvilket omfang justitsministrene Karen Hækkerup og Mette Frederiksen havde fået
forelagt dommen.
Ahørte betragtede dommen som en prøvelse af, om politiet havde handlet lovligt.
Da Københavns Politi var frifundet i fem af de seks sager, gav dommen ikke i sig selv
anledning til overvejelser. Han hætede sig dog ved, at Københavns Politi umiddel-
bart eter dommen oplyste, at man måske ikke havde været så grundige med at inde
involverede politifolk. Det virkede underligt. Politiet sagde også, at de nu ville gå i
gang med at inde frem til disse politifolk, og det, syntes han, var rigtig, rigtig godt.
Det burde være gjort på et langt tidligere tidspunkt.
Han var endnu ikke tiltrådt på Politikontoret, da udarbejdelsen af supplerende udta-
lelser fra Københavns Politi vedrørende spørgsmålene 866 og 870 blev iværksat, og
han vidste derfor ikke, om det skete på Justitsministeriets eller Rigspolitiets initiativ.
At der ville blive iværksat forsøg på identiikation af politibetjente, havde senioran-
klageren allerede sagt, da han stod på trappen udenfor byretten.
Han forstod spørgsmål 866 således, at der skulle indhentes oplysninger fra den på-
gældende politimand, og Københavns Politis supplerende udtalelse af 26. novem-
ber 2014 således, at han ikke kunne indes, og at man ville vende tilbage, når han var
fundet. I svaret på spørgsmål 867 var der anført betragtninger om forsamlingsfri-
hed, og det havde forsinket processen, da det skulle over Lovafdelingen. Det plejer
at være Justitsministeriet og ikke Københavns Politi, der udtaler sig generelt om ju-
raen, men her var der blandet rundt på det, og det ville Justitsministeriet gerne lave
om, så Københavns Politi udtalte sig om det konkrete, herunder hvilke ordrer, der
var givet, og Justitsministeriet udtalte sig om juraen, herunder menneskerettighe-
derne.
I den senere mailkorrespondance mellem Louise Falkenberg og Lasse Boje Nielsen
ligger formentlig blot, at det i ”den operationelle model” er Justitsministeriet, der ud-
taler sig om jura, mens Københavns Politi udtaler sig om det faktuelle og operative.
Om Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om lydilernes indhold oplyste ahørte, at som
han huskede det fra Anne Berg Mansfeld-Gieses orientering ved hans tiltræden,
havde man fra Justitsministeriet bedt Rigspolitiet om at vente med at svare, indtil
man havde fundet sine ben på det principielle spørgsmål om udlevering af internt
materiale. Han havde imidlertid svært ved at se det principielle, særligt når Køben-
havns Politi var indstillet på at udlevere meldeblanketterne, der var lige så interne
1832
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
som lydilerne. Han mente, at han derfor bad Louise Falkenberg meddele Rigspoli-
tiet, at de skulle bede Københavns Politi om at svare. Københavns Politi svarede den
13. oktober 2014.
Ahørte studsede over lere ting i Københavns Politis bidrag. Det var en misforstå-
else, når det blev oplyst, at internt materiale ikke var undergivet aktindsigt. Det var
reglerne om videregivelse og tavshedspligt, der gjaldt i forhold til Folketinget. I øv-
rigt var det slet ikke sikkert, at der ikke var adgang til aktindsigt. Det var også uklart,
om oplysningen om, at en gennemlytning ville tage 2x100 timer kunne passe, her-
under om der kunne spoles hen over de tomme steder på lydilen. Ressourcemæs-
sigt lå opgaven umiddelbart indenfor skiven af, hvad man normalt afsætter af res-
sourcer til besvarelse af et folketingsspørgsmål. Bemærkningen om fortrolige oplys-
ninger undrede ham også, for det sker dagligt, at der gives fortrolige oplysninger til
Folketinget.
Det principielle lå i, om man skulle fravige hidtidig praksis. Han mente, at man bur-
de gennemlytte lydilerne og svare skritligt på baggrund af det, man havde hørt. En
oversendelse af lydilerne ville have brudt med hidtidig praksis.
Han forelagde situationen for Carsten Vollmer, og de var enige om, at der ikke var
tale om et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, og at han skulle bede Københavns
Politi afsætte de nødvendige ressourcer til en gennemlytning. Det meddelte han te-
lefonisk til Svend Larsen, Rigspolitiet. Et par dage eter bekrætede ahørte overfor
Lise Fink, at det også gjaldt for besøget i 2014.
Ahørte havde besøgt KSN som en del af den almindelige ”Tour de Politigård”. I KSN
talte ahørte med tre teknikere, der vistnok var politiassistenter. De havde fået til op-
gave at inde materialet frem og lytte det igennem, og de oplyste, at det var noget af
en opgave. Det ville tage meget længere tid end 2x100 timer, fordi der var lere bor-
de, og der skulle lyttes på alle frekvenser og på alle borde. Ahørte nævnte det for
Carsten Vollmer, og de blev enige om, at det var en ny situation, og at de ikke kunne
bruge Københavns Politis bidrag af 13. oktober 2014. De enedes om at indkalde Rigs-
politiet og Københavns Politi til et møde. På mødet skulle de juridiske tvivl aklares
og Københavns Politi skulle forklare, hvorfor de havde skønnet så forkert vedrøren-
de tidsforbruget. ”100.000 kr.’s-reglen” handler om noget helt andet.
Mødet blev aholdt den 5. november 2014. Løsningen med meldeblanketter blev
drøtet. Ahørte var sådan set svært begejstret for løsningen, men ikke med, at der
ikke i bidraget var taget højde for, at der ikke juridisk skulle sondres mellem melde-
blanketterne og lydilerne. Begge dele var juridisk set internt materiale.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1833
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Generelt er det sådan, at hvis et folketingssvar vil kræve meget store ressourcer, og
det sker jævnligt, må man forklare Folketinget om ressourceforbruget, og at man
derfor ikke kan svare, men man bør i stedet gøre, hvad man kan i øvrigt for at svare
på spørgsmålet. Man kunne i hvert fald sige, at man ikke umiddelbart havde fundet
anledning til at anvende 750 timer på en gennemlytning, og faktisk lå der i spørgs-
målet, at andet materiale kunne bruges. Meldeblanketterne kunne bruges dels til at
udinde de interessante episoder og dels til at belyse, hvad KSN havde været inddra-
get i. Københavns Politi skulle således komme med en pædagogisk forklaring på,
hvorfor man ikke kunne afsætte tiden til en gennemlytning, men samtidig redegø-
re for, på hvilke tidspunkter der i meldeblanketterne var noget, der muligvis kunne
fokuseres på. Det endte med, at Københavns Politi udarbejdede bidraget af 27. no-
vember 2014.
Ahørte vidste ikke, om Københavns Politi havde gennemgået lydilerne på dette
tidspunkt. Klaus Pedersen og Jesper Kofoed gav ikke indtryk af, at de havde kend-
skab til indholdet af lydilerne på det tidspunkt.
På mødet den 5. november 2015 drøtede man ikke, om det i forbindelse med det
kommende bidrag skulle tjekkes, at der ikke var noget at komme eter. Københavns
Politi skulle ikke selv gå ned og lytte på bestemte tidspunkter i lydilerne. Der blev
ikke talt om, at Københavns Politi skulle lytte til udvalgte tidspunkter på lydilen af
egen drit.
Bidraget af 27. november 2014 var eter ahørtes opfattelse den rigtige måde at hånd-
tere sagen på. Det var den rigtige juridiske ramme og inden for den praksis, der var
vedrørende internt materiale, at svare på den måde, de gjorde.
Problematikken er for Justitsministeriet, om man selv skal gennemgå internt mate-
riale og oplyse om indholdet heraf under ministeransvar, eller om man skal gøre in-
ternt materiale eksternt ved oversendelse til Folketinget.
På mødet den 5. november 2014 blev det endvidere oplyst, at meldeblanketterne ikke
gengav den fulde kommunikation. Det gjorde de også opmærksom på i svaret. Af-
hørte vidste det også i forvejen fra besøget i KSN. Han vidste også, at der tillige var
kommunikeret pr. mobiltelefon. Meldeblanketterne var det bedste, man umiddel-
bart kunne give.
Om ahørtes mail af 10. december 2014 til Jens-Christian Bülow, hvori anføres:
”Du
siger til, hvis du vil tale om Tibet igen?”
og Jens-Christian Bülows svar i mail af 10. de-
cember 2014, hvori blandt andet anføres:
”Jeg frafalder min tanke om at tilføje noget om
eterforskningshensyn eller operative hensyn, etersom Justitsministeriet ikke rigtigt siger
1834
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
noget i svaret, så det kan komme til at virke for påfaldende …”,
oplyste ahørte, at ”igen”
refererede til, at Jens-Christian Bülow allerede havde talt med Louise Falkenberg om
nogle statsretlige emner. Jens-Christian Bülows svar omhandlede, så vidt ahørte hu-
skede, hvorvidt Jens-Christian Bülow havde overvejet, om man allerede skulle sige,
at der var oplysninger i lydilerne, der ikke ville kunne gives til Retsudvalget, uden
at der blev stillet krav om fortrolighed. Jens-Christian Bülow frafaldt synspunktet
igen. Man drøtede ikke, hvad der eventuelt kunne være fortroligt, men ahørte hav-
de sin egen mening, for eksempel kunne det være omtale af polititaktiske, speciice-
rede manøvrer, hvoraf det kunne udledes, hvordan Københavns Politi operationelt
arbejdede. Eter mailudvekslingen afgav han sagen til Jens-Christian Bülow, der gik
til Carsten Vollmer, som gik til ministeren.
Om henvendelsen i mail af 16. april 2014 fra Støttekomitéen for Tibet oplyste ahør-
te, at han ikke har nogen viden om, hvorvidt justitsminister Karen Hækkerup på da-
værende tidspunkt blev orienteret om henvendelsen. Om hans notat om denne sag,
oplyste han, at Louise Falkenberg forelagde sagen for ham, og at hun fortalte, at hen-
vendelsen ikke var besvaret på grund af en ekspeditionsfejl i hendes sagsstyring. Det
var aldrig før sket for hende, selvom hun modtog rigtig mange borgerhenvendelser.
Der var over 5.000 borgerhenvendelser på de 1�½ år, han var i Politikontoret. Det var
beklageligt, at henvendelsen kom til at ligge for længe, men ahørte og Jens-Christi-
an Bülow var enige om, at det rigtige måtte være, at Københavns Politi først afgav en
udtalelse om, hvorvidt henvendelsen gav anledning til noget i forhold til de tidlige-
re afgivne svar.
Ahørte vidste ikke, hvordan Karen Hækkerup ønskede sagsgangen generelt. Det til-
rettelagde vedkommende justitsminister med sit sekretariat. Mange henvendelser
var stilet personligt til ministeren. De blev alle visiteret i ministersekretariatet. Det
ville ikke være usædvanligt, at ministersekretæren visiterede en sådan henvendelse
til fagkontoret udenom ministeren.
Ahørte var ikke blevet kontaktet i forbindelse med horkild Fogdes svar, hvori han
opfordrede Klaus Pedersen til at tage en dialog med Justitsministeriet om sagen. I gi-
vet fald havde ahørte helt sikkert skrevet et notat. Han vidste, at Louise Falkenberg
rykkede Københavns Politi lere gange. Hun var meget omhyggelig med at oriente-
re ham om væsentlige ting, og hun ville formentlig i givet fald blot have fastholdt
overfor Københavns Politi, at Københavns Politi skulle gøre, som Justitsministeriet
bad om, og hvis Københavns Politi ikke ville det, ville ahørte være blevet orienteret.
Han så ikke Klaus Pedersens notat af 30. juli 2015 om indholdet af lydilerne på da-
værende tidspunkt. I givet fald ville han absolut have bemærket det. Især formule-
ringen om, at Justitsministeriet skulle høres om, hvorvidt de ville have en oiciel un-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1835
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
derretning. Sådan arbejder Justitsministeriet ikke. Enten får man oplysninger, og så
er det pr. deinition oicielt, eller også får man dem ikke. Oplysningerne om lydi-
lernes indhold ik han først på et møde den 8. september 2015. Mødet handlede om
noget helt andet. Ved mødets slutning sagde Klaus Pedersen, at der var en ny udvik-
ling, idet de havde fundet noget på nogle lydiler. Han gik ikke i detaljer med det.
Ahørtes svar var, at han havde en forventning om, at Justitsministeriet blev oriente-
ret snarest muligt med henblik på at vurdere, om Retsudvalget skulle orienteres. Han
tror dog, at Københavns Politi også ville have givet redegørelsen til Justitsministeriet
af egen drit. Klaus Pedersen sagde ikke noget om, at der også var en oplysning om
Golf-biler, der var kørt frem for at skærme. Han havde endvidere været upræcis om
meldingen om fratagelse af lag. Han sagde således blot, at der var kommet nye op-
lysninger frem, men han nævnte ikke, hvad det var for oplysninger. Det var ahørtes
opfattelse, at Klaus Pedersen på det tidspunkt ikke selv havde overblik over de nye
oplysningers indhold. Klaus Pedersen kom med oplysningen om, at der var sket en
udvikling, af egen drit. Han blev ikke spurgt til, om der var oplysninger.
I redegørelse af 11. september 2015 fastholdt Københavns Politi på ny, at der ikke var
fremkommet oplysninger, der gav grundlag for at antage, at der forelå en generel in-
struks. Der var eter Københavns Politis opfattelse blot tale om en enkeltstående epi-
sode, hvor der var givet instruks om at fratage ét lag. Det var derfor også det, han
skrev i orienteringen til Folketinget den 18. september 2015. Han tænkte, at der kun-
ne være sket det, at nogen over radioen, og det er typisk en politiassistent, der sidder
ved mikrofonen, havde givet en ordre, der var i strid med en generel ordre. Det kun-
ne også være, at der i lige præcis dette tilfælde var en god grund til at give ordren.
Han hætede sig i den forbindelse ved, at der var fem ud af seks friindelser i byrets-
dommen. Han fandt derfor fortsat ikke grund til at tro, at de embedsmænd, der som
ahørte, havde pligt til at tale sandt, ikke gjorde det. Han havde kendskab til, hvem
der sad i KSN, fra rundvisningen i 2014, men det er rigtigt, at han ikke havde grund-
lag for sine releksioner. Det var også bare hans egne tanker.
Indgrebene var dokumenteret på kryds og tværs. Det var kendt, at der var sket ind-
greb overfor enkelte personer. Det var der ikke noget nyt i for ahørte. Det interes-
sante var, hvem der havde givet ordren. Oplysningen om én konkret ordre gav ikke
anledning til at bede Københavns Politi om yderligere bidrag.
Selvom han ikke havde en bred politifaglig viden, vidste han, hvem der sad i KSN.
Det var hans personlige opfattelse, at der ikke var anledning til yderligere tiltag. Han
så det ikke som enten eller. Der var oplysning om en konkret ordre. Der var tidlige-
re svaret på, at der ikke forelå nogen generel ordre. De to ting strider ikke nødven-
digvis mod hinanden. Han havde ikke på dette tidspunkt forestillet sig, at der lå en
generel ordre.
1836
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det var utilfredsstillende, at de nye oplysninger fra lydilen allerede var i pressen, in-
den Justitsministeriet ik orienteringen fra Københavns Politi, især da ahørte hav-
de bedt om at få en underretning hurtigst muligt på mødet den 8. september 2015.
Om mail af 17. september 2015 fra ministersekretæren til ahørte, hvoraf fremgår, at
Barbara Bertelsen gerne ville have, at han forelagde sagen for ministeren dagen eter,
oplyste han, at det er helt sædvanligt at forelægge en sag for en minister, der ikke tid-
ligere har beskætiget sig med sagen. Mødet med justitsminister Søren Pind handle-
de egentlig om noget helt andet. Ahørtes brieing om Tibet-sagen tog udgangspunkt
i mappeforsiden. Her var anført, hvad der tidligere var sagt, hvad der var af nye op-
lysninger, og at det ikke gav grundlag for at ændre det generelle billede, men at Rets-
udvalget alligevel burde underrettes.
Først umiddelbart eter og foranlediget af præmisserne i landsrettens dom, der blev
eterfulgt af samrådsspørgsmål, ik ahørte anledning til at overveje, om sagen skulle
undersøges nærmere. På dette tidspunkt inden fremkomsten af operationsbefalin-
gen var holdningen i Justitsministeriet, at relevante myndighed, det vil sige Køben-
havns Politi, nu skulle redegøre præcist for det her. Han så klart på det tidspunkt, at
man nu skulle inde ud af, hvad der var op og ned. Man vidste ikke, at operationsbe-
falingen var tilgået Kammeradvokaten til brug for sagens førelse i landsretten.
Om mail af 28. september 2015 fra Anne Rosa Simonsen til ahørte, oplyste han, at
Anne Rosa Simonsen var en af kommunikationsmedarbejderne. Mogens Lauridsen
gav udtryk for et nyt synspunkt i en artikel i Jyllands-Posten, og i en sådan situati-
on var det normalt, at hun kontaktede Politikontoret. Ahørte var ikke bekendt med
Mogens Lauridsens oplysninger om de kinesiske sikkerhedsvagter og havde ikke
hørt det før. Det virkede kaotisk for ahørte. Man burde eter hans opfattelse ikke
forholde sig til udtalelsen på det tidspunkt umiddelbart før samrådet. Ministeren går
ikke ud til ofentligheden inden et samråd, så han syntes, at man skulle holde sig til
den lagte presselinje, som blot betød, at man skulle fastholde, at Københavns Politi
ville komme med en ny, udførlig redegørelse, og at det ville blive besvaret i samrådet.
Den 30. september 2015 blev ahørte ringet op af fungerende afdelingschef Johan
Kristian Legarth, der oplyste, at horkild Fogde var blevet opmærksom på, at der var
givet en skritlig ordre, som kunne tyde på generel strid med de hidtil afgivne oplys-
ninger. Det lød alvorligt, og der skulle rykkes hurtigst muligt. Næste dag begyndte
ahørte at skrive på en underretning til Retsudvalget. I den forbindelse bad Justits-
ministeriet Københavns Politi om at sende en kopi af operationsbefalingen.
Han ik operationsbefalingen hurtigt eter og han, departementschef Barbara Ber-
telsen, fungerende afdelingschef Johan Kristian Legarth og to andre afdelingschefer,
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1837
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Jens heilberg Søndergaard og homas Østrup, samledes. De hætede sig ved afsnit-
tene om kinesernes bekymring for at tabe ansigt og om, at demonstranter ikke måtte
være synlige. De kunne godt se, at det var alvorligt og ikke kunne håndteres inden
for rammerne af den undersøgelse, der var iværksat ved Den Uahængige Politikla-
gemyndighed. Der måtte nedsættes en undersøgelseskommission. Ministeren blev
orienteret, og han var enig. Der gik kun ca. 1 time, fra Justitsministeriet modtog ope-
rationsbefalingen, til beslutningen om at nedsætte kommissionen blev trufet.
I Justitsministeriet drøtede man, hvad passagerne i operationsbefalingen var ud-
tryk for. De enkelte afsnit hver for sig sagde måske ikke så meget, men set i en sam-
menhæng harmonerede det meget dårligt med, hvad der tidligere var oplyst over for
Retsudvalget. De drøtede også, om det kunne være en skrivefejl. Sproget i de rele-
vante afsnit var anderledes end i resten af dokumentet.
2013:
Om Falun Dafas henvendelse af 2. oktober 2013 oplyste ahørte, at henvendelsen og
Københavns Politis udtalelser ikke gav ham anledning til at overveje de tidligere
svar. Der var ikke uenighed om, at der havde været indgreb, og videoerne viste ikke,
hvem der havde givet ordre til hvad. Justitsministeriet har været nøje vurderende og
søgt opklaring, fx blev der fulgt op overfor Folketinget, da der var en divergens med
hensyn til indholdet af en handlingsforløbsrapport.
Mødet afsluttet kl. 11:30.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1838
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 55
PROTOKOL
Den 26. januar 2017 kl. 11:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jens-Christian Bülow
var mødt med bisidder advokat Søren Juul.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Hø-
berg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, ad-
vokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advo-
kat Jens Lund Mosbek, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Ka-
ren-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat
Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen,
advokat Poul Heidmann og advokat Steen Lassen var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Jens-Christian Bülow bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Jens-Christian Bülow blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
2012-2014:
Ahørte tiltrådte den 1. november 2008 som afdelingschef i Justitsministeriet og var
fra 1. april 2011 chef for Civil- og Politiafdelingen og sidenhen Politi- og Straferetsaf-
delingen, der begge omfattede blandt andet Politikontoret. Han var tjenestefritaget i
perioden fra 6. januar 2014 til 6. maj 2014 og genindtrådte dereter i sin tidligere stil-
ling. Den 1. september 2014 blev han afdelingschef i Lovafdelingen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1839
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde ikke kendskab til, at der forud for besøget i 2012 skulle have været
kontakter med Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Hofet eller PET om besøgets
tilrettelæggelse og gennemførelse.
Han ik ikke kendskab til operationsbefalingen for 2012 før i eteråret 2015, og han
var ikke bekendt med, at andre i Justitsministeriet havde et sådan kendskab på no-
get tidligere tidspunkt.
Ahørte har formentlig set trusselsvurderingen i forbindelse med behandlingen af
anmodningen om særlig hjælp op til besøget i 2012. Den gav ikke anledning til over-
vejelser i Justitsministeriet. Fokus er i de situationer på, hvilken hjælp der ønskes, og
på økonomien.
Ahørte anslog, at Justitsministeriet i 2012 modtog 2.500-3.000 folketingsspørgsmål.
De blev af Ministersekretariatet fordelt til de kontorer, der skulle besvare dem. Af-
hørte ik som afdelingschef kopi af de spørgsmål, der vedrørte et af hans ire konto-
rer. Det gav ham mulighed for at følge med og skride ind, hvis der var behov for det.
Kontorerne var meget ote nødt til at indhente bidrag, for eksempel fra en politi-
kreds. Det var han ikke involveret i. I denne fase spillede han kun en rolle, hvis der
var behov for at drøte, hvordan et svar skulle se ud, eller hvilken linje der skulle føl-
ges. Ellers så han først svarene, når han modtog en ministermappe med udkast til
svar. Han læste svarudkastet igennem og sørgede for, at svaret var retvisende i for-
hold til Folketingets spørgsmål. Hvis han havde bemærkninger eller spørgsmål til et
svarudkast, skrev han det til kontoret eller bad om en mundtlig drøtelse med typisk
kontorchefen og sagsbehandleren. Når han var tilfreds med svarudkastet, markerede
han med sine initialer, at udkastet var godkendt af ham. Dereter gik ministermap-
pen fra ham til departementschefen eller direkte til justitsministeren. Det var det
klare udgangspunkt, at de underliggende bilag lå i de sagsmapper, som ahørte mod-
tog. De fulgte også med, når mappen gik til justitsministeren.
Generelt var der ikke mundtlige drøtelser med justitsministeren om de svar, der
skulle afgives, både fordi det var unødvendigt, men også fordi mængden af spørgs-
mål gjorde det umuligt. Der var ikke forskel i de enkelte ministres ønsker til sagsgan-
gen, i hvert fald ikke forskelle af relevans for denne sag.
I 2012 var departementschefen ikke inde over de spørgsmål, der hørte under Alm.
Del, medmindre afdelingschefen vurderede, at der var behov for det, fx hvis der var
tale om et politisk væsentligt eller kompliceret emne. En manglende påtegning kun-
ne dog også skyldes, at departementschefen var fraværende.
1840
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde ingen konkret erindring om, hvorfor departementschefen påtegnede
ministermapperne vedrørende: ”Politikontorets
Forelæggelse af: Udkast til besvarelse
af spørgsmål nr. 865 og 875-880 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
, men ikke mi-
nistermapperne vedrørende:
”Politikontorets Forelæggelse af: Udkast til besvarelse af
spørgsmål nr. 1051 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg”.
Ahørte erindrede ikke baggrunden for Anne Berg Mansfeld-Gieses mail af 15. juni
2012 til blandt andre ahørte i anledning af anholdelsen af journalisten ved Lange-
linie.
Om mail af 16. juni 2012 fra Karina Lorentzen Dehnhardt (MF) til Justitsministeriet
med ønske om en drøtelse på det kommende ordførermøde af politiets ageren op-
lyste ahørte, at mailen kun gav anledning til det, der fremgår af mailkorrespondan-
cen. Det var ikke usædvanligt, at man ønskede konkrete sager drøtet på et ordfø-
rermøde. Man har sikkert blot forsøgt at blive klogere på, hvad der var op og ned i
sagen. At Justitsministeriet gik til Københavns Politi udenom Rigspolitiet, var i strid
med det klare udgangspunkt, men denne fremgangsmåde kunne være nødvendig at
tidsmæssige årsager. I de situationer ville det være pænt af Justitsministeriet at ori-
entere Rigspolitiet eterfølgende.
Ahørte havde ingen konkret erindring om Udenrigsministeriets høring af Justits-
ministeriet op til mødet i Udenrigspolitisk Nævn den 27. juni 2012, men det er me-
get sandsynligt, at Anne Berg Mansfeld-Giese eller Carsten Madsen har bedt ahørte
nikke til det, inden svaret gik til Udenrigsministeriet. Ahørte havde ikke kendskab
til, at Udenrigsministeriet skulle have videreformidlet de kinesiske bekymringer til
Justitsministeriet. De var i hvert fald ikke blevet videreformidlet til ham.
Han var ikke bekendt med Hofets, Udenrigsministeriets og PETs roller og arbejds-
fordeling i forbindelse med et statsbesøg. Det er ikke noget, Justitsministeriet er in-
volveret i.
Om mail af 10. august 2012 fra afdelingsleder Linda Björk Nielsen, Politikontoret,
til Anne Kristine Axelsson med udkast til besvarelse af spørgsmål 865 og 875-880,
og hvori det anføres:
”Særligt skal afsnittet om justitsministerens eller ansatte i Ju-
stitsministeriet’s involvering i besvarelsen af spm. 875 fremhæves, Og det bemærkes, at
formuleringen skal vendes med Johan Reimann, som ej er at træfe i dag”,
samt Anne
Kristine Axelssons mail af 13. august 2012 til ahørte med ordlyden:
”Kan vi tale om
disse spørgsmål i morgen”,
oplyste ahørte, at han ikke erindrede den konkrete sam-
tale med Anne Kristine Axelsson, der givetvis har fundet sted. Hans gæt er, at Anne
Kristine Axelsson har hætet sig ved, at der stod, at de manglede at tale med Johan
Reimann, og ønskede at orientere ahørte, da det på grund af ferie ikke var ham, der
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1841
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
havde påtegnet ministermappen. Det kan også være, at Anne Kristine Axelsson ville
sikre sig, at han ikke havde en viden, som ikke var kommet frem. Han talte ikke med
Johan Reimann. Nogen i Justitsministeriet har formentlig hat den samtale, men det
er ahørte ikke blevet orienteret om.
Der var i den grad prøvelse af de indkomne bidrag i Justitsministeriet, og det afspej-
ler dokumenterne også. Justitsministeriet forholdt sig kritisk, ved at man sikrede sig,
at svaret gav mening, og at man kom hele vejen rundt om det, der var spurgt om. Ju-
stitsministeriet havde ingen viden om de faktiske forhold og ingen mulighed for at
overskønne vedrørende de mere faktuelle oplysninger i bidragene.
Henvendelser, der måtte komme udefra, herunder omtale i pressen, blev taget ind,
fordi de blev læst af den medarbejder, der behandlede sagen, og indgik i dennes ”vi-
densbank”, så selvfølgelig indgik de også i forbindelse med udarbejdelsen af svar til
Folketinget.
I samråd var justitsministeren som udgangspunkt ledsaget af kontorchefen og en el-
ler to medarbejdere i Politikontoret. Ahørte var ikke involveret.
Om henvendelsen fra Støttekomitéen for Tibet af 16. august 2012 til justitsminister
Morten Bødskov oplyste ahørte, at påtegningen ”Karina” nok dækker over Karina
Kok Sanderhof, der i den periode var sagsbehandler på sagen. ”BBO” er sikkert Bir-
gitte Broberg, der var kontormedarbejder. Om en sådan mail tilgik ministeren, af-
hang af en vurdering i Ministersekretariatet. Ahørte vidste ikke, om den konkrete
henvendelse har været forelagt Morten Bødskov. Henvendelsen indeholder en an-
modning om aktindsigt, og den skulle selvfølgelig behandles. Anmodninger om akt-
indsigt blev behandlet i vedkommende kontor, men i august 2012 overgik denne op-
gave generelt til Forvaltningsretskontoret. Ahørte vidste ikke, om behandlingen af
aktindsigtsanmodningen kan være gået galt i denne organisationsændring.
I øvrigt skulle det vurderes, om det var tale om en meningstilkendegivelse, som af-
senderen forventede, at ministeren svarede på. I givet fald skulle afsenderen have et
svar. Ahørte vidste ikke, hvordan henvendelsen blev behandlet. Han så den først, da
han modtog den som en del af kommissionens ekstraktmateriale.
Om mail af 16. august 2012 fra Emil Melchior til Anne Kristine Axelsson, Morten
Bødskov, ahørte og Carsten Madsen med omtale af et telegram fra Ritzau telegram,
hvoraf fremgår, at seks personer har stævnet Københavns Politi, og om en artikel fra
Berlingske Tidendeoplyste ahørte, at presseomtale og udtalelser fra folketingsmed-
lemmer var ganske sædvanlige eter et samråd. Det var også normalt, at der i epi-
soder, der involverede politi og borgere, opstod klagesager og retssager. Han havde
1842
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ikke set TV2’s udsendelse, hvori det allerede kl. 18.00 blev oplyst, at Golf-vogne ville
blive kørt frem. Det er ikke en del af opgaven for Justitsministeriets medarbejdere at
se TV2 News døgnet rundt.
Oplysningerne i redegørelsen af 7. maj 2013 fra Københavns Politi om fundet af lag
på Station Amager gjorde indtryk i Justitsministeriet. Det kunne godt være, at man
ikke tidligere udtrykkeligt havde svaret Folketinget, at der ikke var frataget lag, men
det var en naturlig forståelse af det, der var skrevet, og sådan det var blevet opfat-
tet. På daværende tidspunkt vidste man i Justitsministeriet ikke, om det skyldtes en
menneskelig fejl eller misforståelse, at lagene var endt hos politiet, men det gav dem
ikke den tanke, at der forelå en generel ordre om at fratage lag. Der er meget langt
fra det, at der kunne være tale om en menneskelig fejl, og til at tænke, at der nok lå
en generel ordre, og det var ikke en tanke, han ik. Oplysningen gav dog anledning
til, at Retsudvalget blev orienteret.
Ahørte ville forvente, men havde ingen konkret erindring om, at Justitsministeriet
udarbejdede beredskab i forbindelse med mødet i Udenrigspolitisk Nævn den 20.
juni 2013. En forklaring på, at beredskabet ikke er blandt det materiale, der er ud-
leveret til kommissionen, kan være, at det ligger på Niels Holck-sagen, der blev be-
handlet på samme møde, og som på det tidspunkt var en sag, der fyldte i ministeriet.
Om mail af 26. juni 2013 fra Anne Berg Mansfeld-Giese til ahørte, cc. Carsten Mad-
sen, hvoreter det kunne overvejes, at Københavns Politi kom med en eller anden
form for indrømmelse, oplyste ahørte, at han, som han huskede det, først havde en
samtale med Carsten Madsen alene. De var enige om, at man kunne sidde med et
billede af, at der var noget, der var kikset. En række borgere følte ikke, at de var ble-
vet behandlet ordentligt. Det kunne derfor være en god ide, at Københavns Politis
øverste ledelse tilkendegav i organisationen, at ytrings- og forsamlingsfriheden også
skulle respekteres, når der var besøg fra Kina, og at justitsministeren kunne gå vide-
re med denne oplysning. De atalte, at Carsten Madsen skulle foreslå horkild Fogde
at komme med en sådan tilkendegivelse.
På et tidspunkt vendte Carsten Madsen tilbage og fortalte, at horkild Fogde ikke
mente, at det var det rigtige tidspunkt, og at han havde argumenteret fornutigt for
det. Senere tog Anne Berg Mansfeld-Giese en ny kontakt til horkild Fogde. Ahørte
huskede ikke hvorfor. horkild Fogde oplyste under denne samtale, at han ville hol-
de et møde med Falun Gong, når den endelige indsats af besøget i 2013 var evalueret.
Ahørte syntes, at det var godt. Det var en udstrakt hånd, der kunne være starten på
en dialog, som medførte, at det gik bedre næste gang.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1843
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Dengang var der fortsat ikke anledning til i Justitsministeriet at overveje, om Køben-
havns Politis hidtidige bidrag ikke var retvisende og fyldestgørende.
Ahørte havde ingen erindring om, at der eter hans tilbagevenden til Justitsministe-
riet den 6. maj 2014 var egentlige overvejelser i anledning af byretsdommen fra fe-
bruar 2014, eller noget, der gjorde, at man stillede spørgsmål ved de afgivne bidrag.
Man overvejede i Justitsministeriet en ordning med politinumre, og det blev gen-
nemført. Der var ikke selvstændige overvejelser i ministeriet vedrørende identiika-
tionsproblemerne i den konkrete sag.
I Justitsministeriet forventede man, at Rigspolitiet ikke blot var et ekspeditionskon-
tor mellem politikredsene og Justitsministeriet. Eter politireformen i 2007 skulle
Rigspolitiet foretage egentlig sagsbehandling og forholde sig til de modtagne bidrag.
Der var i Rigspolitiet i modsætning til i Justitsministeriet en politifaglig kompetence,
men også Rigspolitiet var på afstand af de faktiske forhold, så deres mulighed for at
kontrollere de faktiske oplysninger var ikke bedre end Justitsministeriets.
Den 26. november 2014, hvor Københavns Politi afgav supplerende bidrag til besva-
relse af spørgsmålene 859-870, var ahørte i Lovafdelingen, men i en periode i no-
vember 2014 alastede han en kollega i Politi- og Straferetsafdelingen med bistand
vedrørende spørgsmålene i denne sag, og derfor var han igen inde over denne sag.
Der kan som følge af hans skite til Lovafdelingen have været drøtelser om rigtig-
heden af bidrag, som han ikke var en del af. Hvis Justitsministeriet var i tvivl om bi-
dragenes rigtighed, ville det være en meget alvorlig situation. Han forestillede sig, at
man i en sådan situation ville tage en rigtig grundig drøtelse i afdelingen mellem
afdelingschefen og medarbejdere. Dereter ville man tage en drøtelse med departe-
mentschefen og endelig på et møde en drøtelse med Rigspolitichefen, der ville blive
bedt om en redegørelse inden for få dage, for eksempel en uge.
Der var allerede spurgt bredt til, om der var givet en ordre, og ahørte havde ikke
kendskab til operationsbefalingen på det tidspunkt.
Omkring sommeren 2014 drøtede ahørte spørgsmålene om lydilernes indhold
med Louise Falkenberg, der dengang var souschef i Politikontoret, som gik på, at
Københavns Politi mente, at en gennemlytning ville være for ressourcekrævende.
Dette skulle eter hans opfattelse testes i bund. Desuden undrede han sig over, at Kø-
benhavns Politi ikke også angav operationelle betænkeligheder, idet lydilerne kunne
indeholde oplysninger om, hvilke operationelle tiltag der blev foretaget ved statsbe-
søg. Han bad Louise Falkenberg om at rejse spørgsmålet over for Rigspolitiet, også
fordi man kunne komme i samme situation senere, hvor en gennemlytning af lydi-
ler måske ikke ville være helt så ressourcekrævende, og hvor det kunne virke mærke-
1844
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ligt at henvise til operationelle betænkeligheder, hvis de ikke også havde været frem-
sat i forbindelse med denne sag.
Om sin mail af 10. december 2014 til Esben Haugland, hvori anføres:
”Jeg frafalder
min tanke om at tilføje noget om eterforskningshensyn eller operative hensyn, etersom
Justitsministeriet ikke rigtigt siger noget i svaret, så det kan komme til at virke for på-
faldende …”,
oplyste ahørte, at han tænkte, at det alligevel ville se for mystisk ud, at
oplysningen om, at lydilerne kunne indeholde oplysninger, der af eterforsknings-
hensyn ikke burde være ofentlige, kom direkte fra Justitsministeriet, når Køben-
havns Politi ikke selv havde påpeget det.
Han kunne huske, at der skulle være en drøtelse med justitsminister Mette Frede-
riksen før samrådet den 16. december 2014. Han spurgte Esben Haugland, om han
havde brug for, at ahørte gik med. Det havde han ikke.
Om Støttekomitéen for Tibets henvendelse af 16. april 2014 og Esben Hauglands no-
tat af 4. februar 2015oplyste ahørte, at han resolverede, at Københavns Politi skulle
høres gennem Rigspolitiet. Københavns Politi havde beskrevet et forløb, og hvis no-
gen mente, at tingene var sket på en anden måde, var det naturligt at spørge Køben-
havns Politi herom.
Om horkild Fogdes bemærkning i mail af 5. februar 2015, hvoreter der skulle ta-
ges kontakt til Justitsministeriet, oplyste ahørte, at han ikke var vidende om, hvor-
vidt der eterfølgende var en dialog mellem Københavns Politi og Justitsministeriet.
Mødet afsluttet kl. 12:55.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1845
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 56
PROTOKOL
Den 26. januar 2017 kl. 13:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Anne Kristine Axelsson
var mødt med bisidder advokat Lise Lauridsen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Asger Bagge-Jørgensen, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Siger-
sted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Hen-
rik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jens Lund Mosbek, advokat John Pe-
tersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Mads
Kramme, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels
Henrik Nielsen, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Lassen og advokat Søren
Juul var mødt.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Anne Kristine Axelsson bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi
af lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Anne Kristine Axelsson blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte tiltrådte som departementschef i Justitsministeriet den 1. april 2011. Hun var
tjenestefritaget i perioden 6. januar 2014 til 6. maj 2014 og fratrådte den 4. novem-
ber 2014.
1846
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde ikke selv været og er ikke bekendt med at andre i Justitsministeriet op
til besøget i 2012 var i kontakt med andre myndigheder om besøgets tilrettelæggelse
og gennemførelse. Justitsministeriet spiller ingen rolle i forbindelse med statsbesøg.
Det er Udenrigsministeriet og Statsministeriet, der varetager statsbesøg.
Ahørte erindrede ikke mødet i Embedsmandsudvalget den 14. maj 2012. Hun erin-
drede derfor heller ikke, hvad Claus Grube har nævnt på mødet. Hun kunne af re-
feratet af mødet se, at den sædvanlige deltagerkreds havde deltaget i det pågælden-
de møde.
Hun var ikke bekendt med, at der forelå operationsbefalinger for besøgene 2012-
2014. Hun havde ikke kendskab til begrebet ”operationsbefaling”, før kommissionen
blev nedsat.
Hun var heller ikke bekendt med indholdet af PETs trusselsvurderinger, bortset fra
den, der var vedlagt anmodningen om særlig hjælp. Det var en standard, og den gav
ikke ahørte anledning til overvejelser.
Hun blev først inddraget i de svar, der skulle afgives til Folketinget og til brug for
samråd, når vedkommende afdelingschef lagde et udkast til hende. Fra hende blev
det lagt videre til ministeren. Høring af vedkommende politikreds gik gennem Rigs-
politiet, der har operativ indsigt og fører tilsyn med politikredsene. Rigspolitiet har
derfor bedre forudsætninger end Justitsministeriet for at eterprøve det, der i politi-
kredsens bidrag er nævnt om operationelle forhold.
Ordførermøder blev aholdt jævnligt i Justitsministeriet. Hun blev typisk først ind-
draget i ordførernes spørgsmål umiddelbart før møderne, når der lå udkast til svar
på de spørgsmål, der ønskedes drøtet.
Det sædvanlige ved samråd var, at kontorchefen eller undtagelsesvist afdelingsche-
fen gik med sammen med et par fuldmægtige. Departementschefen gik aldrig med.
Hun huskede ikke at have talt med nogen af justitsministrene om denne sag, udover
når ministeren skulle i samråd. I de tilfælde har ahørte og ministeren drøtet punk-
terne i samrådstalerne og beredskabet.
Ministrenes tilgang til behandlingen af svarene til Folketinget var ens bortset fra mi-
nistrenes personlige holdning til, hvor meget man skulle gå i detaljer. Morten Bød-
skov var grundig. Han forberedte sig meget, læste alt materialet og fulgte med i, hvor
de politiske partier var, så han var forberedt i samråd.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1847
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det sædvanlige var, at hun ik forelagt udkast til folketingssvar. Hvis hun har påteg-
net udkast til svar, er det udtryk for, at hun har godkendt svaret. Hvis hun ikke var
til stede, eller hvis afdelingschefen vurderede, at svaret var ukontroversielt, kunne
det gå udenom ahørte. Hvis der i svaret blev henvist til et tidligere svar, som havde
passeret hende, kunne det også gå udenom hende. Hun havde ingen erindring om,
hvorvidt det ordførermøde, der er nævnt i mail af 18. juni 2012 blev gennemført, og
hun havde heller ingen konkret erindring om henvendelsen. Hun kan dog læse, at
den er blevet behandlet på helt sædvanlig vis i Justitsministeriet, idet ministersekre-
tær Karin Baunsgaard har sendt den videre til det relevante kontor i Justitsministe-
riet, og at kontoret har indhentet bidrag fra Københavns Politi.
Ahørte erindrede ikke baggrunden for, at hun i mail af 13. august 2012 oplyste, at
hun ønskede at tale med afdelingschef Jens-Christian Bülow. Det har nok været om,
hvorvidt der havde været en kontakt til Johan Reimann, fordi hun ellers ikke kun-
ne lægge udkastet til svar videre. Det kunne også være, fordi Jens-Christian Bülow
var kommet tilbage fra ferie, og at hun ville have hans bekrætelse på, at svarene var
korrekte. Svarene er sikkert sendt elektronisk, fordi det hastede, for som udgangs-
punkt modtog hun udkast til svar i papirform. Justitsministeriets svar om, at Justits-
ministeriet ikke var involveret i den politimæssige afvikling, var og er ahørte be-
kendt sandt.
Om henvendelsen i mail af 16. august 2012 fra Støttekomitéen for Tibet oplyste hun,
at sagsgangen generelt var, at en mail gik ind i den generelle mailboks, der blev tømt
af journalen. Mailen blev journaliseret og dereter fordelt til det relevante kontor
med kopi til ministersekretariatet, der lagde kopi af de mails, der var stilet til mini-
steren, til ministeren. Ahørte vidste ikke, hvordan den konkrete mail er håndteret.
Når mailen som her indeholder beskyldninger om, at der er givet forkerte svar til
Folketinget, kunne en sagsbehandling have været at høre Københavns Politi. Des-
uden skulle anmodningen om aktindsigt besvares.
Om mail af 16. august 2012 fra Emil Melchior til blandt andre ahørte og Morten
Bødskov med orientering om et telegram fra Ritzau, hvoraf fremgår, at seks personer
har stævnet Københavns Politi, oplyste ahørte, at presseomtalen kom samme dag
som samrådet. Det så man ote. Presseafdelingen holder ministeren orienteret inden
samrådet, så han eller hun er forberedt. Der blev eventuelt udarbejdet et beredskab,
men i dette tilfælde har man nok vurderet, at der var redegjort tilstrækkeligt for
oplysningerne i samrådstalen. Man kunne teoretisk forestille sig, at der kom noget
frem i pressen, der skulle ageres på i forhold til de indkomne bidrag, men hun læ-
ser den konkrete mail som, at samrådstalen ville dække det, som artiklen vedrørte.
1848
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Hun ik ikke ved sin tilbagevenden til Justitsministeriet i maj 2014 kendskab til, at
Københavns Politi forinden dette tidspunkt havde iværksat en undersøgelse af, hvil-
ke betjente der var involveret. Justitsministeriet modtager omkring 2.500-3.000 fol-
ketingsspørgsmål om året, så der var mange verserende. Hun ik heller ikke kend-
skab til, at spørgsmål 866 ikke var besvaret. Da hun vendte tilbage til Justitsministe-
riet, var der eter hendes bedste erindring ikke drøtelser i Justitsministeriet af by-
rettens dom.
Hun erindrede ikke at være blevet inddraget i de folketingsspørgsmål, der vedrørte
lydilernes indhold. Det ville også have været usædvanligt. Hun blev altid først ori-
enteret, når der forelå et udkast til svar. Hun erindrede således ikke at have set Kø-
benhavns Politis bidrag af 16. september 2014 vedrørende spørgsmål 916 og heller
ikke, at Stats- og Menneskeretskontoret blev inddraget i besvarelsen. Hun var slet
ikke involveret i spørgsmålenes besvarelse, da spørgsmålene blev besvaret i decem-
ber 2014, hvor hun var fratrådt. Hun erindrede heller ikke at være blevet inddraget i
Esben Hauglands beslutning om, at Københavns Politi burde afsætte de nødvendi-
ge ressourcer til at gennemlytte lydilerne. Hun er ret sikker på, at hun ikke har væ-
ret inddraget heri, men Esben Hauglands beslutning lyder meget fornutig og i tråd
med Justitsministeriets generelle linje.
Hun havde ikke været inde over en drøtelse om, hvorvidt Støttekomitéen for Tibets
mail af 16. april 2014 blev forelagt for justitsministeren.
2013:
Ahørte havde ikke før set hverken operationsbefalingen eller trusselsvurderingen
vedrørende dette besøg.
Oplysningerne om de supplerende bidrag i Esben Hauglands notat af 12. marts 2015
vedrørende Falun Dafas henvendelse af 2. oktober 2013 forelå ikke, da hun fratrådte
den 4. november 2014.
Mødet afsluttet kl. 14:20.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1849
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 57
PROTOKOL
Den 27. januar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Morten Bødskov
var mødt med bisidder advokat John Petersen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Arvid Andersen, advokat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmus-
sen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Hougaard,
advokat Jon Lauritzen, advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja
Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advo-
kat Poul Heidmann og advokat Søren Juul var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jakob Søren Hedegaard.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Morten Bødskov bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Morten Bødskov blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012-2013:
Ahørte var justitsminister i perioden 3. oktober 2011 - 12. december 2013. Han vil-
le tro, at han hørte om statsbesøget i 2012 første gang umiddelbart inden, det fandt
sted. Justitsministeriet havde intet med planlægningen at gøre. Det stod Statsmini-
steriet og især Udenrigsministeriet for.
1850
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han blev ikke orienteret om og bekendt med mulige kontakter mellem Udenrigsmi-
nisteriet, Statsministeriet og Hofet, og som justitsminister var han på ingen måde
involveret i besøgets tilrettelæggelse og gennemførelse. Hans område dækkede også
udlændingeområdet med tusindvis af spørgsmål fra Retsudvalget, lere hundrede
samrådsspørgsmål og op mod 100 lovforslag at tage stilling til. Hertil kom, at Dan-
mark havde EU-formandskabet med cirka 40 arbejdsgrupper, så han havde andet at
se til end et statsbesøg under opsejling.
Han blev ikke orienteret om nogen dialog mellem Justitsministeriet og PET om sik-
kerhedsmæssige spørgsmål i relation til besøget.
Han havde ingen erindring om, at han af sin departementschef blev orienteret om,
hvad der passerede på mødet i Embedsmandsudvalget den 14. maj 2012. Han mente
helt bestemt ikke, at han blev orienteret. Der blev ikke forud for besøget overfor af-
hørte nævnt noget om Kinas bekymringer med hensyn til demonstrationer, eller at
man skulle forsøge at skærme præsidenten indenfor grundlovens rammer.
Han sad i Regeringens Koordinationsudvalg (K-udvalget) med blandt andre statsmi-
nisteren og udenrigsministeren. Han havde ikke konkret erindring om K-udvalgs-
mødet den 16. maj 2012, men sandsynligheden taler for, at han deltog, etersom han
sad i K-udvalget.
Han erindrede ikke, at besøgets afvikling har været drøtet i K-udvalget eller i Rege-
ringens Sikkerhedsudvalg. Han vidste ikke, om der blev udarbejdet referater fra dis-
se møder. Han var ikke i besiddelse af egne noter fra møderne.
Ahørte havde ikke set nogen af trusselsvurderingerne, før han modtog bilagene til
denne ahøring.
Det var først ved ofentliggørelsen af kommissionen, at han ik kendskab til begre-
bet en ”operationsbefaling”. Han så ikke operationsbefalingen for besøget i 2012 på
daværende tidspunkt.
Om mail af 18. juni 2012 fra ministersekretær Karin Baunsgaard sendt cc. til ahørte
vedrørende spørgsmål fra Karina Lorentzen til behandling på et ordførermøde, og
hvori der ønskes en redegørelse for politiets ageren, oplyste ahørte, at han var cc. på
mailen og derfor må være blevet bekendt med den. Ifølge hans kalender står mødet
som udsat til et afsluttende møde den 28. juni 2012 inden sommerferien. Det var i
forbindelse med det møde, at der blev indhentet bidrag fra kontoret. Det var stan-
dardprocedure. Han skulle som minister sørge for, at ordførernes spørgsmål blev
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1851
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
besvaret. Han har sikkert talt med både Karin Baunsgaard og departementschefen.
Dereter blev der udarbejdet et talepapir til mødet.
Om presseomtalen den 15. juni og 16. juni 2012 oplyste ahørte, at han generelt var
meget opmærksom på mediebilledet. Han drøtede det løbende med sin særlige råd-
giver og med Presseafdelingen. Han huskede dog ikke de konkrete artikler. Køben-
havns Politi udtalte sig i artiklerne, og det var sikkert dereter, at der blev indhentet
materiale til brug for ordførermødet.
Han havde i denne periode en meget tæt kalender. EU-formandskabet skulle afslut-
tes, og der var et problem med Schengen-atalen. Der var møder i Bruxelles og fol-
kemøde på Bornholm. Der var indenrigspolitiske problemer med asyllovgivningen,
og der var også et møde med USAs justitsminister.
Ahørte var ikke bekendt med indslagene i TV2 den 15. august 2012 kl. 18.00 og kl.
19.00. Han vidste ikke, om nogle af hans embedsmænd har set indslagene. Han hav-
de ingen erindring om at være blevet orienteret om indslagene.
Om mail af 10. august 2012 fra afdelingsleder Linda Björk Nielsen, Politikontoret, til
Anne Kristine Axelsson med udkast til besvarelse af spørgsmålene 865 og 875-880 og
mail af 13. august 2012 fra Anne Kristine Axelsson til Jens-Christian Bülow med an-
modning om at tale om spørgsmålene oplyste ahørte, at han ikke blev orienteret om
drøtelsen mellem Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow. Ahørte påteg-
nede de skritlige spørgsmål, som blev oversendt til Folketingets Retsudvalg umid-
delbart inden aholdelsen af samrådet.
Forinden ahørte afgav svar til Retsudvalget, spurgte han, om man kunne være sik-
ker på, at formuleringen i svaret på spørgsmål 875 om, at Justitsministeriet ikke hav-
de været involveret, holdt, og det svar, han ik, var bekrætende. Han ville typisk
have talt om dette med departementschefen. Ahørte ik ikke kendskab til, på hvil-
ket grundlag svaret blev givet. Han spurgte ind til, om man var sikker på, at Justits-
ministeriet ikke havde været involveret i Københavns Politis beslutninger, fordi han
vidste, at dette tema ville blive centralt i Retsudvalget. Han havde selvfølgelig tillid
til embedsmændene og var ikke eterladt med nogen som helst tvivl, så han stille-
de ikke lere spørgsmål til det. Han kan heller ikke i dag se, at der står noget forkert.
Han kunne ikke sige, om hans embedsmænd kan have vidst noget andet. Det fakti-
ske er, at han spurgte til det og ik et bekrætende svar. Han havde ikke grundlag for
at mene noget andet end det, der blev svaret.
Udvalgsspørgsmålene, som Folketingets Retsudvalg havde stillet som en del af
grundlaget for samrådet, blev oversendt til udvalget umiddelbart inden samrådet.
1852
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Den tale, han brugte i samrådet, baserede sig især på indholdet af de oversendte
spørgsmål. Det normale var, at han talte papirerne igennem med departementsche-
fen forud for et samråd.
Ahørte huskede ikke, om svaret på spørgsmål 865 blev drøtet, inden der blev sva-
ret til Retsudvalget. Han ik ikke på noget tidspunkt indtryk af, at de bidrag, der var
indhentet fra Københavns Politi, ikke var korrekte. Han havde selvfølgelig tillid til,
at embedsmændene havde undersøgt forholdene grundigt. Standardmæssigt havde
et sådant svar været gennem vel 8-10 hænder, inden det kom til ham.
Om svaret på spørgsmål 877, hvoreter der ”selvsagt” ikke er givet instrukser til poli-
tifolk med henblik på at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden, oplyste ahørte,
at han ikke kunne huske, at denne formulering er blevet drøtet med ham.
I åbne samråd er der nogle gange en tendens til, at stemningen bliver meget oppi-
sket. Der blev spurgt ind til det, der stod i de besvarede spørgsmål, og det, der blev
sagt i samrådstalen, men han holdt sig selvfølgelig til talepapiret. Det var standard-
procedure.
Han erindrede ikke, at han har set mailen fra Støttekomitéen for Tibet. Der var man-
ge borgerhenvendelser, især på udlændingeområdet. De kom i en bunke på 5-10 cm
ind på hans bord hver anden dag, vil han tro, og han øjede dem hurtigt igennem.
Som justitsminister foretog han hverken sagsbehandling eller visitation. Henvendel-
serne ville som standardprocedure blive visiteret direkte til det relevante kontor, og
det var hans forventning, at henvendelserne ville blive sagsbehandlet i det pågælden-
de kontor. Det var derfor, de blev sendt til det pågældende kontor. Han erindrede
ikke, om han dengang blev bekendt med presseomtalen omtalt i mail af 16. august
2012 fra Emil Melchior. Ahørte huskede ikke, om presseomtalen og mailen fra Støt-
tekomitéen for Tibet gav anledning til overvejelser i Justitsministeriet. Han huskede
som det eneste fra den periode, at han under samrådstalen henviste til, at sådanne
klager skal behandles i klagesystemet.
Han erindrede ikke, om svaret på det eterfølgende spørgsmål 1119, hvoreter Ju-
stitsministeriet ikke forud for besøget var orienteret om Københavns Politis strategi,
forinden var drøtet med ham. Når han ik et udkast til folketingssvar, gik han som
udgangspunkt ud fra, at det var korrekt. Han kendte ikke til embedsmændenes ind-
byrdes drøtelser.
Han så hverken operationsbefalingen eller trusselsvurderingen vedrørende besøget
i 2013.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1853
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han kunne huske, at de i Justitsministeriet diskuterede Københavns Politis redegø-
relse af 7. maj 2013. Der var i samrådet kommet nogle ganske alvorlige beskyldnin-
ger mod ham og mod Justitsministeriet, og han var træt af sagen. Københavns Politi
havde tidligere sagt, at der ikke var problemer med lag, men det var der så åben-
bart alligevel. Både ahørte og hans embedsmænd, sikkert departementschefen, af-
delingschefen og kontorchefen, undrede sig. Det talte de om, inden Retsudvalget
blev orienteret. Det sker, men ikke hver dag, at man sender en berigtigelse til Rets-
udvalget, og det var irriterende for ham og for embedsmændene, at det var nødven-
digt. Han blev eterladt med det indtryk, at embedsmændene ville gå ganske hårdt
og kritisk til Københavns Politi.
Samrådet 22. august 2013 vedrørte stort set de samme spørgsmål som samrådet 16.
august 2012. Der blev også givet stort set de samme svar. Talepapiret blev som sæd-
vanlig drøtet med ahørte inden samrådet. Han ville tro, at det var departements-
chefen, han drøtede det med.
Han drøtede som nævnt løbende mediebilledet indenfor Justitsministeriets område.
Han huskede ikke de speciikke artikler om besøget i 2013, men han kan se, at Kø-
benhavns Politi på ny havde udtalt sig.
Han var ikke bekendt med, om der i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene
920-921 eller samrådsspørgsmål BL, blev indhentet oplysninger fra eller var dialog
med Udenrigsministeriet.
Han erindrede ikke, om han havde læst Falun Dafas henvendelse af 2. oktober 2013.
Han vidste ikke, om embedsmændene gennemså de videooptagelser, der var linket
til henvendelsen, og han spurgte dem ikke. Han havde ingen erindring om, at hen-
vendelsen skulle have givet anledning til drøtelser om de svar, der allerede var afgi-
vet. Hvis henvendelsen er tilgået ahørte som en borgerhenvendelse, ville den være
blevet visiteret til Politikontoret, der hereter havde ansvaret for sagsbehandlingen.
Han blev ikke orienteret af sin eterfølger, Mette Frederiksen, om hendes redegørel-
se af 27. marts 2015. Om påtegningen oplyste han, at det er rigtigt, at han blev ringet
op af Michael Johnson, der var en af Mette Frederiksens medarbejdere. Han huske-
de samtalen svagt som en besked om, at der blev sendt en justering af et af ahørtes
tidligere svar til Retsudvalget.
Foreholdt Villy Søvndals forklaring for kommissionen, hvoreter han kort eter be-
søget havde dannet sig den opfattelse, at grundlovsrettigheder var blevet krænket,
oplyste ahørte, at Villy Søvndal ikke har fortalt dette til ahørte. Det ville også være
1854
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
en udtalelse, det havde været svært at glemme, hvis landets udenrigsminister havde
udtalt sig sådan. Det ville andre nok også have reageret på.
Mødet afsluttet kl. 10:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1855
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 58
PROTOKOL
Den 27. januar 2017 kl. 10:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Karen Hækkerup
var mødt med bisidder advokat Bjørn Høberg-Petersen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Arvid Andersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Hougaard, advokat John Petersen, advokat
Jon Lauritzen, advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Poul
Heidmann og advokat Søren Juul var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jakob Søren Hedegaard.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Karen Hækkerup bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Karen Hækkerup blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
2012-2014:
Ahørte var justitsminister i perioden 12. december 2013 - 10. oktober 2014.
Når man tiltræder som justitsminister, er der en gennemgang af de verserende sager,
som kan have interesse for ministeren. Hun blev ikke i den forbindelse orienteret om
1856
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
de kinesiske besøg i 2012 og 2013. Hun blev først i forbindelse med de nye folketings-
spørgsmål bekendt med, hvad der tidligere var svaret i sagen.
Hun blev ikke ved sin tiltræden orienteret om, hvorvidt der op til besøgene havde
været kontakt eller dialog mellem på den ene side Justitsministeriet og på den an-
den side Udenrigsministeriet eller Statsministeriet. Hun blev heller ikke orienteret
om de sikkerhedsmæssige aspekter. Hun var ikke bekendt med, om der havde været
dialog mellem Justitsministeriet og PET, eller mellem Justitsministeriet og Køben-
havns Politi.
Selv om hun nævnte trusselsvurderingen i samrådstalen, blev hun hverken ved sin
tiltræden eller i forbindelse med samrådstalen orienteret om indholdet af de trus-
selsvurderinger, PET havde udarbejdet.
Besøgene i 2012 og 2013 blev i ahørtes tid som justitsminister ikke på noget tids-
punkt behandlet eller drøtet i Regeringens Koordinationsudvalg. Det samme gæl-
der besøget i 2014. Hun tror heller ikke, at det blev drøtet i Regeringens Sikkerheds-
udvalg. Der blev givet taget referat af disse møder, men de tilgik ikke de deltagende
ministre.
Ahørte blev klædt på til samrådet den 10. april 2014 ved at få forelagt udkast til tale
og de tidligere svar, der var afgivet. Hun så materialet igennem og blev derudover
mundtlig orienteret af Carsten Vollmer. Hun havde nogle forslag til tilføjelser og
ændringer, som gjorde talen mere mundret for hende. Derudover var det vigtigt for
hende i forbindelse med samrådet at orientere om det arbejde, hun havde sat i gang
med politinumre, så politibetjente fremover kunne identiiceres. Der havde været
lere sager, hvor betjente ikke kunne identiiceres, og det var også omtalt i dommen
fra Københavns Byret. Denne situation skabte mistillid til politiet. Hun fandt det
rigtig væsentligt, at det blev ændret, og hun sørgede derfor for, at det blev føjet ind i
samrådstalen. I dag er der gennemført en ordning, hvoreter alle betjente bærer po-
litinumre. Hun nævnte i samrådet, at de mange klager gav ridser i lakken, og at man
ville rette op på det blandt andet ved at tage en dialog med demonstranter og ved
at udarbejde interne instrukser i Københavns Politi. Hun gav også udtryk for, at det
eter hendes mening var helt på sin plads, at Københavns Politi nu mere aktivt ville
værne om borgernes ret til at ytre sig
Hun blev orienteret om henvendelsen af 26. juni 2013 til Retsudvalget om, at der var
fundet lag på Station Amager, for det var en del af baggrundsmaterialet op til sam-
rådet den 10. april 2014. Der var også noget om lag i byretsdommen. Dommen var
anket. Hendes fokus var at sikre, at det ikke kunne ske igen. De nærmere oplysnin-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1857
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ger måtte klarlægges i landsretten, og det skete da også senere. Der var omvendt ikke
noget, der tydede på, at der forelå en generel instruks om at fratage lag.
Ahørte blev i forbindelse med samrådet kun orienteret om det, hun ik forelagt.
Hun var ikke bekendt med de underliggende arbejdsgange, herunder mailkorre-
spondancen mellem medarbejdere i Københavns Politi, Rigspolitiet og Justitsmini-
steriet. Hun ik forelagt et færdigt produkt.
Hun indledte samrådstalen med at sige, at det var en delikat sag, og at hun håbede
på forståelse for, at hun måtte give lidt mere runde svar, fordi dommen fra Køben-
havns Byret var anket, og man måtte have respekt for, at domstolsprøvelsen måtte gå
sin gang. Hun tilkendegav, at hun derfor fandt det upassende at spekulere i, hvad der
egentlig var foregået. Landsrettens behandling måtte aklare, om der var tale om en-
kelte fejl eller noget mere generelt. I den forbindelse måtte man have identiiceret de
deltagende betjente. Når landsrettens dom forelå, måtte man så eventuelt agere. Poli-
tikere har pligt til ikke at blande sig i domstolenes arbejde. Det var der stor forståelse
for hos de enkelte ordførere. Ahørte fokuserede i stedet på, at Københavns Politi på
det tidspunkt have igangsat en undersøgelse med henblik på at kunne identiicere de
betjente, der havde været inddraget i de enkelte episoder. Det var hendes synspunkt,
at det måtte aklares under ankesagen, om betjente kunne have trådt forkert. Hun
havde ingen forventning om, at der var tale om noget generelt, men alle kunne jo se,
at der var trådt forkert. Derfor var det rigtigt at inde frem til de betjente.
Ahørte blev inddraget i de eterfølgende spørgsmål 914-917 fra Retsudvalget om
lydilernes indhold. Hun blev allerede i samrådet den 10. april 2014 spurgt, om man i
forbindelse med retssagen havde sikret sig udskrit af den radiokorrespondance, der
var foregået. Hun svarede, at hun gerne ville undersøge det nærmere og vende til-
bage med et skritligt svar.. Eterfølgende blev det drøtet i Justitsministeriet, at det
ikke var sket før, at man udleverede politiets interne radiokommunikation, og at det
var et principielt spørgsmål, om man skulle udlevere det til Retsudvalget. Det viste
sig først senere, at dele af kommunikationen rent faktisk var gemt. Overvejelserne i
Justitsministeriet løb hen over eteråret 2014. De principielle overvejelser gik blandt
andet på, hvordan materialet i givet fald kunne udleveres, og i hvilken form.
Om mail af 15. april 2014 fra Anne Berg Mansfeld-Giese til horkild Fogde, hvoraf
fremgår:
”Jeg vil gerne – inden vi iværksætter høring – lige vende disse nye spørgsmål om
Kina-besøget i 2012 med dig. Det kan int vente til eter påske”,
oplyste ahørte, at hun
ikke kender denne mail og ikke har viden om, hvorvidt der blev taget kontakt til
horkild Fogde. Udover de principielle overvejelser måtte der tages hensyn til, at en
ofentliggørelse af indholdet måske kunne have sikkerhedsmæssige konsekvenser.
Hun var ikke inde i detaljerne men hørte blot, at det i princippet godt kunne lade sig
1858
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
gøre, da lydmaterialet var gemt. Hun har ikke tidligere set Københavns Politis sup-
plerende bidrag af 16. september 2014 om indholdet af meldeblanketterne, og hun
blev heller ikke orienteret om indholdet.
Hun havde på daværende tidspunkt ikke set henvendelsen af 16. april 2014 fra Støtte-
komitéen for Tibet. Hun ik rigtig mange mails. Mailen kan også være sendt direkte
til vedkommende kontor, og denne mail har hun ikke fået ind. Hun er heller ikke på
anden måde blevet forelagt mailens indhold. Hun eterlyste ikke beviser i samrådet,
og hun tilkendegav heller ikke ønsker om at se bevismateriale, så det er ikke rigtigt,
hvad der står i mailen herom. Når hun ser på det nu, ser det ud, som om det, der
var linket til, på mange måder var noget, der allerede havde været fremme i den of-
fentlige debat. De vedhætede iler var således ofentligt tilgængelige. Det var normal
kutyme, at en sådan mail blev visiteret til Politikontoret, der så normalt ville svare.
Hun har ikke fået den forelagt med et svarudkast. På dette tidspunkt, hvor landsret-
ten endnu ikke havde afsagt dom, måtte man stole på de forklaringer, der var afgi-
vet i byretten.
Hun har først læst operationsbefalingen i forbindelse med denne sag. Hun er aldrig
tidligere blevet forelagt denne type materiale, hverken som medlem af Retsudvalget
eller som justitsminister.
Mødet afsluttet kl. 11:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1859
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 59
PROTOKOL
Den 27. januar 2017 kl. 13:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mette Frederiksen
var mødt med bisidder advokat Niels Henrik Nielsen.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-
kat Bjørn Høberg-Petersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar
Homann, advokat Henrik Hougaard, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen,
advokat Knud Meden, advokat Lise Lauridsen, advokat Naja Wærness Larsen, advo-
kat Pernille Backhausen, advokat Poul Heidmann og advokat Søren Juul var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jakob Søren Hedegaard.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
Mette Frederiksen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Mette Frederiksen blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
2012-2014:
Ahørte var justitsminister i perioden 10. oktober 2014 - 28. juni 2015.
Hun blev ikke ved sin tiltræden som justitsminister eller senere i sin tid som justits-
minister informeret om de tidligere besøg i relation til, hvilke danske interesser der
var plejet ved besøgene, og hvori de bestod. Hun blev heller ikke orienteret om, hvil-
ke kontakter der op til besøgene havde været med andre myndigheder, herunder
1860
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
med Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Københavns Politi og PET. Hun blev en-
delig ikke orienteret om eksistensen eller indholdet af operationsbefalingen, herun-
der den strategi, der var lagt i 2012, og PETs trusselsvurderinger.
Ahørte blev heller ikke ved sin tiltræden orienteret om de svar, der tidligere var af-
givet til Retsudvalget, men de tidligere svar, der var henvist til i de svar, som hun
afgav den 16. december 2014, lå givet som underliggende bilag. Det var almindelig
praksis.
Hun erindrede ikke, at besøgene blev drøtet i Regeringens Koordinationsudvalg.
Hun var i øvrigt ikke medlem af dette udvalg, før hun blev justitsminister. Hun har
heller ingen erindring om, at besøgene blev drøtet i Regeringens Sikkerhedsudvalg.
Om sine besvarelser til Retsudvalget den 16. december 2014 forklarede ahørte, at
man altid som minister har lejlighed til at stille supplerende spørgsmål til udkast til
svar til Retsudvalget og samrådstaler mv. Hun huskede ikke, om hun konkret stille-
de aklarende spørgsmål i forbindelse med disse besvarelser. Det foregik typisk på
den måde, at spørgsmål om forskellige emner blev puljet og dereter behandlet på et
møde med afdelingschefen eller andre herom. Ahørte huskede ikke, om det var til-
fældet i denne sag, men en sådan orientering kan have fundet sted. Hun erindrede
ikke, at man i Justitsministeriet i december 2014 skulle have hat overvejelser med
hensyn til rigtigheden af de tidligere afgivne svar, eller at man skulle have været irri-
teret over, at der fremkom nye oplysninger fra Københavns Politi.
Hun erindrede ikke at være blevet inddraget i overvejelser om, hvor mange ressour-
cer Københavns Politi skulle afsætte til at gennemlytte lydilerne. Hun huskede in-
gen speciik drøtelse om radiokommunikationen. Det er før forekommet, at man
undlader at svare ud fra en ressourcebetragtning. Der foretages en konkret vurde-
ring.
Hun havde ingen erindring om at være blevet orienteret om henvendelsen af 16. april
2014 fra Støttekomitéen for Tibet. Det ville i givet fald have været atypisk. Der kom
ganske mange borgerhenvendelser til Justitsministeriet. Hun erindrede heller ikke
at være blevet orienteret om, at der ikke var svaret på henvendelsen. Da ahørte til-
trådte som justitsminister, var der et ganske alvorligt eterslæb på svar til Folketinget.
Det ville derfor ikke være typisk, at hun blev orienteret. Der blev også stillet ganske
mange nye spørgsmål i den periode. Hvornår spørgsmålene blev besvaret, var et res-
sourcespørgsmål, men handlede også om, hvordan man havde tilrettelagt arbejdet.
Eterfølgende blev sagsbehandlingstiden heldigvis nedbragt.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1861
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Hun erindrede ikke at være blevet orienteret om Jens-Christian Bülows beslutning
af 4. februar 2015om, at Københavns Politi skulle høres om henvendelsen af 16. april
2014 fra Støttekomitéen.
Hun erindrede ikke at have været inde over den redegørelse, der blev afgivet til Rets-
udvalget den 27. marts 2015 vedrørende Falun Dafas henvendelse af 2. oktober 2013
om episoden på Amalienborg Slotsplads under besøget i 2013, men det virker kor-
rekt, at der blev foretaget en korrektion overfor Folketinget. Henvendelsen fra Falun
Dafa og dommen fra Københavns Byret gav hende ikke anledning til at overveje, om
Københavns Politi havde afgivet fyldestgørende og retvisende bidrag udover korrek-
tionen overfor Retsudvalget. I redegørelsen af 27. marts 2015 fastholdt man, at de-
monstrationen udgjorde en både færdselsmæssig og sikkerhedsmæssig risiko, og det
var jo en politifaglig vurdering, der blev lagt til grund. Hun har ingen viden om, at
noget andet skulle være blevet lagt til grund.
Mødet afsluttet kl. 13:35.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1862
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 60
PROTOKOL
Den 2. februar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Som vidne mødte
Johan Wilken
.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Henrik Garlik, advokat John Petersen, advo-
kat Jon Lauritzen, advokat Mads Kramme, advokat Naja Wærness Larsen, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Ras-
mus Anberg og advokat Steen Bech var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Advokat Stine Gry Johannessen var mødt ved advokat Jacob Ares.
Johan Wilken bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Johan Wilken blev gjort bekendt med vidnepligt og ansvar, og at ahøringen lydop-
tages.
2013:
Ahørte gjorde i 2013 tjeneste i Københavns Politi, OPA, som han blev tilknyttet i
september 2012. På det tidspunkt var der knapt 10 politifolk i afdelingen. I planlæg-
ningsdelen var Bent Olsen sektionsleder. Bent Olsen refererede til Michael Agerbæk.
Ahørte refererede til Bent Olsen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1863
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte ik opgaven med besøget i 2013 lige omkring den 28. maj 2013. Baggrunden
var, at den hidtidige sagsbehandler, Anders Ellegaard, også behandlede Distortion
og havde brug for alastning. Ahørte og Anders Ellegaard, der var mere erfaren end
ahørte, delte kontor.
Ahørtes mail af 28. maj 2013 var den første mail, han sendte i sagen. Når han oply-
ste i mailen, at operationsbefalingens 1.udgave var tilgængelig på Beredskabsporta-
len, betød det, at det var den første udgave, der blev gjort bredt tilgængelig. Forinden
havde Anders Ellegaard udarbejdet tidligere udgaver. Reelt var den udgave, ahørte
mailede om, 5. eller 6. udgave.
Han huskede det ikke, men han har sandsynligvis fået en overlevering med oplys-
ninger fra Anders Ellegaard i forbindelse med, at han overtog opgaven. Han deltog
ikke i planlægningsmøder forud for den 28. maj 2013, og det gjorde han eter sin
bedste overbevisning heller ikke eterfølgende.
Han huskede således ikke at have deltaget i møder i dritsstaben eller operativ stab
op til besøget.
Ahørte har formentlig hat lejlighed til at læse PETs trusselsvurdering. Han huskede
ikke, at det gav ham anledning til spørgsmål.
Han huskede ikke, om han deltog i brieingen den 3. juni 2013 i Gedestalden. Han
huskede heller ikke konkrete samtaler med Kim Lykke Østergaard, men der har med
stor sandsynlighed været uformelle samtaler, for eksempel vedrørende de taktiske
befalinger, der blev modtaget fra indsatslederne.
Ahørte har ikke kendskab til, at der i perioden 28. maj - 3. juni 2013 blev aholdt
andre møder end mødet i Gedestalden. Det er usandsynligt, men ikke fuldstæn-
dig utænkeligt, at en anden fra OPA har deltaget i et andet møde i denne periode,
men det ville altovervejende være sagsbehandleren, der deltog. Ahørte huskede ikke
drøtelser med Bent Olsen i den periode ahørte havde opgaven, og han huskede
ikke andet, end at han refererede direkte til Kim Lykke Østergaard. Det var ahør-
tes indtryk, at Kim Lykke Østergaard den 3. juni 2013 var bekendt med operations-
befalingen. Ahørte turde ikke sige, om han også var bekendt med de taktiske befa-
linger, men de var tilgængelige for ham. Hvis Kim Lykke Østergaard vurderede, at
de mundtlige brieinger fra de enkelte taktiske ledere var fyldestgørende, er det ikke
sikkert, at han har læst den pågældendes taktiske befaling. Der er dog udgangspunk-
tet, at den operationsansvarligere gennemlæser de taktiske befalinger eller i hvert
fald rådfører sig med den enkelte taktiske leder.
1864
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Normalt er der tæt samarbejde mellem penneføreren og den operationelt ansvarli-
ge. Det har der formentlig også været her, men dette samarbejde har i større omfang
været med Anders Ellegaard end med ahørte. Så vidt muligt deltager penneføreren
i alle møder.
Ahørte huskede ikke, at Anders Ellegaard eller Kim Lykke Østergaard har nævnt
noget om erfaringsgrundlaget fra besøget i 2012 eller om, at tingene skulle gøres an-
derledes i 2013. Ahørte huskede ikke, at det på sagsbehandlerniveau i noget videre
omfang har været diskuteret, hvordan besøgene i 2012 og 2013 forløb.
Ahørte har formentlig hat lejlighed til at læse PETs trusselsvurdering, da han over-
tog opgaven.
Ahørte huskede ikke, at det gav ham anledning til spørgsmål. Den var allerede ind-
føjet i operationsbefalingen. Han havde ikke kontakt til PET i forbindelse med arbej-
det med operationsbefalingen.
Da han overtog opgaven eter Anders Ellegaard, manglede der kun små, redaktio-
nelle rettelser af mindre betydning i operationsbefalingen, for eksempel vedrørende
indsatsledernes navne og telefonnumre.
Ahørte refererede generelt direkte til Kim Lykke Østergaard udenom Bent Olsen.
Ahørte kunne dog rådføre sig med sin sektionsleder, hvis der var behov for det. Af-
hørte huskede ikke, at han tidligere havde hat lignende opgaver i forbindelse med
besøg.
Vedrørende operationsbefalingens bemærkning om kinesernes bekymring oplyste
ahørte, at han ikke huskede at have drøtet dette med Kim Lykke Østergaard, An-
ders Ellegaard eller med Bent Olsen. Det vil typisk have været drøtet, inden ahør-
te overtog opgaven. På det tidspunkt var bekymringerne allerede skrevet ind i ope-
rationsbefalingen. Det samme var strategien. Ahørte gik ud fra, at strategien var
godkendt af Kim Lykke Østergaard. Ahørte har overordnet set ikke foretaget sags-
behandling af disse dele af operationsbefalingen. På et tidspunkt erindrede ahørte
dog, at strategien blev ændret fra ”afpasset ofensiv” til ”ofensiv”. Dette havde betyd-
ning for, med hvilken intensitet indsatsen skulle gennemføres. Han huskede ingen
drøtelser af, at den kinesiske delegation skulle skærmes for demonstrationer og lag.
Det var kun sagsbehandleren, der skrev i operationsbefalingen, men de øvrige ansat-
te i OPA kunne også ændre i den. På Beredskabsportalen blev operationsbefalinger
kun gjort tilgængelige i PDF-format, så andre end medarbejderne i OPA ikke kun-
ne ændre i dem.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1865
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
De taktiske befalinger blev sendt til afdelingens fællespostkasse, hvorfra de blev
sendt til den enkelte medarbejder i OPA. Han opgave var dybest set at sørge for, at
de taktiske befalinger var tilgængelige på portalen. Han hverken kvalitetssikrede el-
ler godkendte indholdet. Han sikrede blot, at den operationelle leder ik dem. De
taktiske befalinger gengiver normalt operationsbefalingens trusselsvurdering. Der
er tale om en ordret kopiering. Det samme gælder strategien. Han huskede ikke at
have læst nogen af de taktiske befalinger, som han modtog.
Ahørte læste således ikke den taktiske befaling for politiaktion 08-01, eskorte, og
bemærkede ikke ændringerne i forhold til indholdet af operationsbefalingen. Ord-
lyden af strategien i operationsbefalingen skitede som nævnt undervejs. Ahørte
huskede ikke, hvem der tog initiativ hertil. Ahørte ville typisk fra Kim Lykke Øster-
gaard som operationsansvarlig, have fået at vide, hvilke ændringer der skulle indfø-
jes. Ahørte huskede ikke at have drøtet dette med Mogens Lauridsen. Ahørte hu-
skede heller ikke, at han dengang så Mogens Lauridsens strateginotat.
Ahørte huskede ikke at have hat kontakt til homas Tarpgaard, der havde udarbej-
det den taktiske befaling for politiaktion 08-01. Ahørte huskede heller ikke at have
hat kontakt med Mogens Lauridsen eller Kim Lykke Østergaard om dette. Man ville
typisk lægge de taktiske befalinger på den elektroniske portal, hvorfra den operati-
onsansvarlige kunne gøre sig bekendt med indholdet og med, om indholdet stemte
med operationsbefalingen. Mogens Lauridsen havde også mulighed for at gøre sig
bekendt med de taktiske befalinger gennem samme portal. Ahørte havde hverken
konkrete oplysninger eller erindring om, i hvilket omfang Mogens Lauridsen var
inde over og involveret i besøget i 2013. Han havde i hvert fald som nævnt adgang
til Beredskabsportalen. Ahørte vidste ikke, om Mogens Lauridsen har gjort sig be-
kendt med indholdet af de taktiske befalinger for besøget. Ahørte huskede ikke at
have sendt den taktiske befaling for politiaktion 08-01 direkte til Kim Lykke Øster-
gaard.
Ahørte så dengang ikke Kim Lykke Østergaards redegørelse af 7. juni 2013 vedrøren-
de hændelserne ved Avedøreværket. Han så den første gang, da han blev indkaldt til
møde i kommissionen. Ahørte og Kim Lykke Østergaard var ikke i kontakt herom.
Anders Ellegaard ik opgaven som pennefører tilbage eter, at Distortion var afslut-
tet den 2. eller 3. juni 2013. Han har muligvis set redegørelsen, men ahørte har ikke.
OPA afsluttede sin indsats på opgaven, når det samlede plansæt forelå og allersenest
i forbindelse med evalueringen eller debrieingen.
Ahørte erindrede ikke, at have drøtet indholdet af Kim Lykke Østergaards mail af
5. juli 2013. Han har heller ikke hat drøtelser med Bjarke Alberts om besøgets gen-
1866
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
nemførelse. Ahørte huskede ikke, at det blev drøtet, at der skulle ageres med kon-
duite over for demonstranter, men det ville have været sædvanlig praksis.
Ahørte kunne ikke huske, at han deltog i debrieingen, men det må han givetvis
have gjort, når han sendte referatet. Ahørte erindrede heller ikke, om det var ham,
der udarbejdede notatet. Der var nogle af ordene, han nok ville have stavet anderle-
des, men han kunne ikke afvise det.
Ahørte var ikke inde over Kim Lykke Østergaards evaluering af 12. august 2013. Eva-
lueringen er således ikke udarbejdet af ahørte.
Ahørte har ikke modtaget instrukser om, at demonstranter og lag skulle håndteres
anderledes en sædvanligt. Sædvanligvis sikres demonstranters grundlovssikrede ret
til ytringsfrihed samtidig med, at det sikres, at arrangementet kan afvikles. Ahørte
huskede ingen drøtelser af, at den kinesiske delegation skulle skærmes for tibetan-
ske lag m.v.
Om mail af 30. september 2015 fra Peter Olesen Dahl forklarede ahørte, at han be-
stemt vil mene, at Peter Olesen Dahl via sektionsledelsen har bedt om materialet.
Ahørte huskede ikke årsagen, men det har formentlig været, at den strategiske le-
delse ønskede en oversigt over materialet fra alle tre besøg. Det har givetvist været
aledt af et ønske om aktindsigt, men ahørte ik intet konkret at vide om dette.
Om ahørtes mail af 21. oktober 2015 til Kim Lykke Østergaard vedhætet debrie-
ingsnotat, handlingsforløbsrapport og POLDOK oplyste ahørte, at POLDOK føres
af sagsbehandleren eller af Vagtcentralen ud fra oplysningerne fra KSN. Det er en
kort opsummering af de centrale hændelser under en begivenhed. Ahørte skulle i
2013 kun sidde i KSN, hvis KSN blev aktiveret på niveau 2, men det skete ikke. I ste-
det blev denne opgave varetaget af Vagtcentralen.
Det sker hyppigere og hyppigere, at han bliver bedt om at sende materiale eterføl-
gende. Det sker typisk i forbindelse med anmodninger om aktindsigt. Det var deri-
mod ikke sædvanligt i 2013. En anmodning vil i dag typisk komme fra Juridisk Sek-
tion og være ledsaget af en mailstreng med oplysninger om, hvad materialet skal
bruges til.
Ahørte sendte hverken operationsbefalingen eller de taktiske befalinger til Kim
Lykke Østergaard. Disse dokumenter var også tilgængelige i OPAs elektroniske ar-
kiv, hvor der indes materiale helt tilbage fra 1998. Ahørte var ikke sikker på, hvem
der udover OPAs medarbejdere har adgang har adgang til det elektroniske arkiv. Do-
kumenterne arkiveres også fysisk i et arkivskab i OPA. Ahørte ville ikke afvise, at
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1867
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
en tidligere operationsleder også gennem det fysiske arkiv kan gøre sig bekendt med
enkelte dokumenter. Ahørte huskede dog ikke, at det er sket. Lokalet er alåst, med-
mindre OPAs medarbejdere er til stede.
Mødet afsluttet kl. 10:00.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1868
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 61
PROTOKOL
Den 2. februar 2017 kl. 10:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Som vidne mødte
Johan Stausholm
.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Henrik Garlik, advokat John Petersen, advo-
kat Jon Lauritzen, advokat Mads Kramme, advokat Naja Wærness Larsen, advokat
Niels Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Ras-
mus Anberg og advokat Steen Bech var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Advokat Stine Gry Johannessen var mødt ved advokat Jacob Ares.
Johan Stausholm bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Johan Stausholm blev gjort bekendt med vidnepligt og ansvar, og at ahøringen lyd-
optages.
2014:
Ahørte var tjenestegørende i Københavns Politi, OPA, hvor han havde været siden
2010. Der var ca. 10 medarbejdere i afdelingen. Han ik opgaven med besøget i 2014
af afdelingschefen, Steen Harpsøe, der havde aløst Bent Olsen. Ahørte vidste, at der
var udarbejdet operationsbefalinger for besøgene i 2012 og 2013, men han havde ikke
læst dem. Han kunne ikke huske præcist, hvornår han ik opgaven, men det har sik-
kert været i forbindelse med, at besøget blev fastlagt.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1869
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Han havde hverken møder med andre danske myndigheder, herunder PET, eller
med repræsentanter for kinesiske myndigheder op til besøget. PET deltog dog i
stabsmøderne. Ahørte huskede ikke, om PET havde input til operationsbefalingen.
Han har i andre forbindelser hat kontakt med PET, herunder for eksempel ved be-
søg på lokationer, men ikke i denne sag. Han var bekendt med PETs trusselsvurde-
ringer og anbefalinger ved planlægningen af det kinesiske besøg i 2014.
Ahørte deltog ikke i mødet i Operativ Stab den 13. maj 2014. I hans sted deltog en
kollega, politiassistent Søren Sebelin. Ahørte havde ingen dialog med Mogens Lau-
ridsen om operationsbefalingens tilblivelse. Det blev heller ikke drøtet, hvordan be-
søgene i 2012 og 2013 var forløbet. Ahørte var ikke bekendt med den presseomtale
og de folketingsspørgsmål, der havde været i forbindelse med de tidligere besøg. Af-
hørte var kun skriverkarl.
Ahørte indkaldte til et stabsmøde vedlagt et udkast til operationsbefaling, som var
godkendt af den operationelt ansvarlige. På mødet redegjorde indsatslederne for,
hvordan de havde tænkt sig at løse opgaverne. Ahørte tog noter og indføjede æn-
dringerne i en ny udgave af operationsbefalingen. Det var hans opgave. Normalt blev
der aholdt 3-4 stabsmøder forud for et besøg. Der blev ikke udarbejdet referater,
men drøtelserne blev indføjet i operationsbefalingen. Peter Olesen Dahl var opera-
tionelt ansvarlig, og han underskrev operationsbefalingen. Det var en procedureæn-
dring, der var indført ca. 2 år forinden. Tidligere havde sektionslederen i OPA un-
derskrevet operationsbefalingerne, uanset at han eller hun intet havde at gøre med
indholdet og ikke havde operationelt ansvar. Ahørte vidste ikke, hvorfor ændringen
blev indført, men det var, mens Michael Agerbæk var sektionsleder, og det blev be-
sluttet på chefniveau, formentlig af chefpolitiinspektøren og politiinspektørerne. Det
var Michael Agerbæk, der bekendtgjorde ændringen for ahørte. Ahørte kunne ikke
sige, om ændringen havde en sammenhæng med forløbet under det kinesiske stats-
besøg i 2012. I 2014 var det Steen Harpsøe, der var ansvarlig for, at ahørte gjorde ar-
bejdet, mens Peter Olesen Dahl var ansvarlig for, hvordan besøget forløb.
Første udkast til operationsbefaling blev dateret den 7. maj 2014, men ahørte kan
godt have skrevet på dokumentet i 14 dage forinden. Han havde brugt operations-
befalingen for 2012 eller 2013 som skabelon, og det var helt sædvanligt at gøre det på
den måde. De gule markeringer i teksten indikerede usikkerheder, som skulle akla-
res i forhold til dette konkrete besøg. Initialerne ”POD” i de blå ændringer i teksten
og i kommentarerne står for Peter Olesen Dahl. Ahørte vidste ikke, hvilke overve-
jelser der lå bag, at Peter Olesen Dahl slettede de kinesiske bekymringer og lod det
afvente trusselsvurderingen, om de skulle med.
1870
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Når ahørte havde udarbejdet et udkast til operationsbefaling, blev udkastet først
lagt på Beredskabsportalen, når udkastet var godkendt af den operationelt ansvarli-
ge. Det var derfor, ahørte først sendte udkastet som vedhætet il i en mail til Peter
Olesen Dahl. Ahørte vidste ikke, hvorfor Peter Olesen Dahl inddrog Mogens Lau-
ridsen. Peter Olesen Dahl orienterede ikke ahørte om dette.
Ændringerne med kursiv er indføjet af ahørte, men det er ikke hans formulerin-
ger. Mogens Lauridsen har ikke skrevet i dokumentet. Det er kun planskriveren, der
skriver i operationsbefalingen. Mogens Lauridsen kan ikke gå ind i den version, der
er lagret i OPA, men han har måske oprettet sin egen version, lavet tilføjelser og mai-
let operationsbefalingen med sine tilføjelser til Peter Olesen Dahl. Det var sandsyn-
ligvis på tidspunktet for Peter Olesen Dahls mail af 9. maj 2014, at ahørte indføjede
Mogens Lauridsens tilføjelser. Bent Olsen var med cc. på ahørtes svarmail af sam-
me dag, fordi han var back up for ahørte. Det kunne lige så godt have været en af de
andre i afdelingen. På dette tidspunkt var Bent Olsen blevet ahørtes sideordnede.
Peter Olesen Dahl godkendte ahørtes rettelser og operationsbefalingen benævnt 1.
udgave blev dereter lagt på Beredskabsportalen.
Han drøtede ikke ændringen af strategien med Peter Olesen Dahl. Ahørte skrev det
bare ind i operationsbefalingen. Han anede ikke, hvilke tidligere problemer der hav-
de været med Falun Gong.
Om operationsbefalingens opgave oplyste ahørte, at han ikke ved, hvad der henvises
til, når det med blåt præciseres, at demonstranternes ønske om at blive set skal tilgo-
deses. Han har bare skrevet det ind. I OPA har man ikke talt om forløbet af besøge-
ne i 2012 og 2013. Han kunne ikke huske, om der var stabsmøder på dette tidspunkt,
omkring den 7.- 9. maj 2014, men han troede ikke, at det var tilfældet.
Han havde ikke modtaget referatet fra chefgruppemødet den 19. maj 2014 og var hel-
ler ikke blevet informeret om mødets indhold. Hvis der blev atalt noget, der havde
betydning for ham, ville han være blevet orienteret pr. mail af den operationelt an-
svarlige eller den strategisk ansvarlige. Alternativt kan ahørte have fået oplysninger-
ne mundtligt på et senere stabsmøde.
Om 4. udgave af operationsbefalingen oplyste ahørte, at han med overvejende sand-
synlighed har deltaget i stabsmødet den 2. juni 2014. Han huskede det dog ikke. 4.
udgaven af operationsbefalingen må være redigeret eter stabsmødet om formidda-
gen den 2. juni 2014. Han vidste ikke, hvorfor de tidligere tilføjelser og rettelser er
udeladt. Han vidste således ikke, om det er sket som følge af en beslutning på stabs-
mødet. En sådan beslutning ville normalt blive trufet af den operationelt ansvarlige,
Peter Olesen Dahl, eller af hans overordnede, Mogens Lauridsen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1871
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om 5. udgave af operationsbefalingen hvor det under afsnit 2.0, Opgaven, er anført:
”Det sikres, at evt. demonstrationer, under henvisning til den grundlovssikrede ret til
at forsamles og demonstrerer, anvises passende lokationer”,
oplyste ahørte, at han har
skrevet dette ind eter en mundtlig eller skritlig instruks. Han erindrede ikke, hvem
der besluttede det, men det må have været Mogens Lauridsen eller Peter Olesen
Dahl. Herudover kunne kun chefpolitiinspektøren eller politidirektøren beslutte en
sådan ændring, men ahørte har ikke kendskab til, at nogen af de to nogensinde har
været inddraget i forberedelsen hverken af besøget i 2014 eller andre gange. Ahørte
har på intet tidspunkt sendt noget til nogen af dem.
Mødet afsluttet kl. 11:20.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1872
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 62
PROTOKOL
Den 2. februar 2017 kl. 12:15 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jette Nordam
var mødt med bisidder advokat Peter Breum.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Arvid Andersen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Henrik Garlik, ad-
vokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Mads Kramme, advokat Naja
Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advo-
kat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Bech og advokat Søren
Lund Rasmussen var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Advokat Allan Steen Lynge mødte kl. 12:30 og advokat Gunnar Homann mødte kl.
12:45.
Jette Nordam bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om
undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Jette Nordam blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
2012:
Ahørte var protokolchef i Udenrigsministeriet fra 15. januar 2008 til 1. august 2012.
Eter 1 års orlov tiltrådte hun den 1. august 2013 stillingen som Danmarks ambassa-
dør i Helsinki.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1873
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokollen er en lille enhed i Udenrigsministeriet, der primært varetager forholdet
til ambassader og diplomater samt interesseorganisationer, der er knyttet til det på-
gældende land. Protokollen sørger for overholdelse af Wienerkonventionen og det
pågældende lands love, og det er også Protokollen der meddeler momsfritagelse til
diplomater. Endvidere servicerer Protokollen Udenrigsministeriets eget personale,
og endelig varetager besøgssektionen ofentlige besøg til stats- og udenrigsministe-
ren. Andre ministerier kan spørge Protokollen til råds, hvis de er værter for et besøg.
Annette Lassen var viceprotokolchef i 2012. Hun havde 18 års erfaring og kendte alle
relevante personer. Hendes primære opgave var at være leder af besøgssektionen.
Det indebar blandt andet tilrettelæggelse og afvikling af statsbesøg, hvilket indbefat-
ter bordplaner, tidsplaner, biler ind og ud etc., som alt sammen betyder noget ved et
besøgs afvikling. Ahørte havde som chef det overordnede ansvar, men hun og An-
nette Lassen havde en afslappet arbejdsdeling.
Om mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing til blandt andre Claus Grube
og ahørte, oplyste hun, at mailen er stilet til Udenrigsministeriets politiske kontor,
ASI-kontoret. Det var ikke Protokollens ansvar at have en holdning til ambassadens
afsluttende bemærkning om en bekrætelse af den danske regerings politik, men hun
fandt ikke grund til at anfægte den. Det havde gennem mange år været et ønske fra
Kongehusudvalget at få et statsbesøg fra Kina, så det gode forhold mellem landene
kunne befæstes.
Ahørte deltog i samtalen med Kinas ambassadør Li, omtalt i mail af 8. maj 2012 fra
Nis Lauge Gellert til blandt andre Claus Grube, Statsministeriet, Kongehuset, am-
bassadør Friis Arne Petersen og en række medarbejdere i Udenrigsministeriet. Un-
der samtalen drøtedes det, der er anført i mailen, herunder at der var trufet be-
slutning om, at Kinas præsident skulle alægge Danmark et statsbesøg. Vedrørende
ønsket om at indgå lest mulige ataler oplyste ahørte, at det ikke var Protokollens
ansvar at beskætige sig med, hvilke konkrete ataler der kunne indgås. Der var tale
om såvel myndigheds- som virksomhedsataler, og der var et helt klart ønske om at
få underskrevet lest mulige ataler. Sådanne ataler har en større vægt, når de ind-
gås i forbindelse med et besøg af præsidenten. Hun erindrede ikke, at der på mødet
blev omtalt konkrete ataler. Der deltog ikke repræsentanter fra dansk erhvervsliv.
Det var et internt møde i Udenrigsministeriet. Li’s bemærkninger om sikkerhed m.v.
gav ikke ahørte anledning til bemærkninger på mødet. Hun erindrede ikke, at det
blev drøtet nærmere på mødet. Hvis ambassadør Li har udtalt sig om sikkerhed, har
Udenrigsministeriet taget det ad notam og formidlet det videre til Hofet, PET og
Statsministeriet, som var de myndigheder, der havde interesse i dette forhold. Proto-
kollen ik ikke på det tidspunkt opgaver med hensyn til sikkerhed. Ansvaret for den-
ne opgave ligger under statsbesøg ved Hofet. Hvis der har været en opfølgning på
1874
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
dette spørgsmål, burde dette ligge ved Hofet. Hofet var ikke repræsenteret på mø-
det, men Hofet og andre modtog kopi af mødereferatet.
Ahørte deltog i videokonferencen den 9. maj 2012. Det var det første møde eter be-
skeden om statsbesøget og handlede om, hvad der skulle ske videre. Der var kun 5
uger til forberedelserne, og det kræver meget af planlæggerne. Ambassaden, Stats-
ministeriet, Hofet og Udenrigsministeriet drøtede og afstemte deres forventninger.
I Udenrigsministeriet havde man store forventninger, men tiden var kort. Det var
primært et internt møde i Udenrigsministeriet. Ahørte mente ikke, at Justitsmi-
nisteriet og PET var til stede. Protokollen var ikke ansvarlig for videokonferencen.
Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012 er mødereferatet.
Hun erindrede ikke, at der på denne videokonference blev drøtet spørgsmål om sik-
kerhed og værdighed. Det var i den meget indledende fase, hvor man især fokusere-
de på, hvad man kunne få ud af de to dage, besøget skulle vare. Sikkerhed og værdig-
hed kan godt være blevet nævnt for at understrege, at det var et statsbesøg af helt høj
karat og af en statsleder fra den største stat i verden. Man ved, at kinesiske statsledere
lægger vægt på at blive behandlet værdigt. Det gør alle statsledere. Dette skulle også
afspejles i besøgsprogrammet. I mailens angivelse af ”ansigt” og ”værdighed” ligger
alene et spørgsmål om prestige og anseelse udadtil. Det har ikke noget at gøre med at
”tabe ansigt”, men alene om, at præsidenten skulle behandles på lige fod med andre
statsledere fra de største lande i verden, for eksempel USAs præsident Obama. Det
handler om stormagtsprestige. Sådan læser hun det.
Det kinesiske statsbesøg blev forberedt på samme måde som alle andre statsbesøg.
Når man får besøg af så sjælden en gæst som den kinesiske præsident, og der var tale
om så kort en forberedelsesperiode og en stor kinesisk delegation, lægges der rigtig
mange ressourcer i at forberede besøget. At kineserne har deres egen opfattelse af,
hvad der er værdigt, blev ikke omsat til konkrete forholdsregler. Det adskiller sig jo
ikke fra andre landes præsidenter. Ingen var i tvivl om, at kineserne måske var føl-
somme overfor, at præsidenten skulle have en særligt værdig behandling. Man be-
handlede jo også USAs præsident værdigt. Kinesernes ønske om værdig behandling
er nævnt i mailen og mange andre gange, fordi det var det, kineserne hele tiden sag-
de. Hun ville ikke kommentere på, om det var en selvfølgelighed. Det var vigtigt at
anføre skritligt, så alle var opmærksomme på det, og på at besøget skulle forløbe så
godt, som det overhovedet kunne.
Om Lars Bo Larsens mail af 6. marts 2014 med forslag til svar til en journalist op-
lyste ahørte, at ”sikkerheden” og ”protokollen” i denne sammenhæng kan adskilles.
”Protokollen” står for den praktiske og logistiske gennemførelse af besøget, og det er
Protokollens ansvar. ”Sikkerheden” er derimod politiets ansvar.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1875
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0422.png
Bilag 1-18
Om Claus Grubes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 2013, hvori anføres:
… ligesom vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn
som ligger bag kinesernes ønske”,
forklarede ahørte, at ansvaret for statsbesøg ligger
ved Hofet. Hun går derfor ud fra, at det var Hofet, der tog kontakt til PET og po-
litiet. Hun kunne ikke afvise, at Protokollen kan have videresendt oplysningerne til
PET. Der er under alle besøg et tæt samarbejde mellem Protokollen og PET. PET ik
de oplysninger, Protokollen fandt relevante, men ahørte går ud fra, at PET har fået
tilsvarende oplysninger fra Hofet, der ved statsbesøg har det formelle ansvar for vi-
deregivelse af relevante oplysninger om sikkerheden til PET. PET deltog i alle mø-
derne mellem Udenrigsministeriet og Hofet, og derfor har hun talt med dem under
forberedelsen, men hun har ikke selv taget kontakt til PET. Det var ikke hendes op-
gave som chef. Det kan dog være sket, at hun har sendt noget til PET, hvis Annette
Lassen var fraværende. Ellers har ahørte ikke hat kontakt til PET i forbindelse med
besøgets afvikling.
Mailen af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing er sendt til en sektionspostkasse. Af-
hørte ik mailen. Hun erindrede ikke at have deltaget i et møde med Zhang Kuns-
heng, og et sådant møde fremgår heller ikke af hendes kalender. Mailens bemærk-
ning om sikkerhed gav ikke anledning til bemærkninger i Protokollen, for det var
ikke Protokollens ansvarsområde. Mailen blev også sendt til Hofet og Statsministe-
riet. Sikkerhed er i denne sammenhæng Hofets ansvar. Hun kunne ikke udtale sig
om, hvorvidt Statsministeriet har hat særlig kontakt med PET vedrørende besøget.
Når Protokollen sendte mails til PET, var det altid til mailadressen
[email protected].
Det
var PET-medarbejderne KF 0764, KF 0765 og KF 0766, ahørte mødte til de mange
møder i forbindelse med det kinesiske statsbesøg.
Ahørte deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012. Det var vist et rent internt
møde. Der var møder næsten hver dag. Hun erindrede ikke præcis, hvem der deltog.
Der opstod en misforståelse omkring datoer, fordi PET troede, at det var det store
fortropsmøde den 11. maj 2012, men det var det ikke. Det skal nok passe, at PETs
medarbejder KF 0764 ikke deltog, men at KF 0766 deltog. Hun erindrede ikke, at
der blev talt om sikkerhed. PET var til stede, fordi PET skulle være med til at gen-
nemføre programmet. PET vurderede, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der
ikke kunne lade sig gøre. Hun huskede ikke, om der blev talt om værdighed.
Der blev aholdt en videokonference den 14. maj 2012 i Det Gule Palæ. Blandt andre
ASI-kontoret, Presseafdelingen, Handelskontoret og Protokollen, herunder ahørte,
deltog fra Udenrigsministeriets side. Tue Krarup Pedersen og Peter Lehmann Niel-
sen fra Statsministeriet var indkaldt, men om de deltog, huskede hun ikke. Hun ville
ikke udelukke, at DI også deltog, men hun kunne ikke huske det. De fremgår ikke af
indkaldelsen. Fra Hofet deltog Ove Ullerup, Christian Eugen-Olsen og Astrid Ager-
1876
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
holm Ruge, der var Ove Ullerups højre hånd. Eventuelt andre ansvarlige ved Hofet
har sikkert også deltaget, men det kunne ahørte ikke huske. PETs medarbejder KF
0766 deltog, men der var abud fra KF 0764. Protokollen udarbejdede ikke referat.
Mødet handlede om programmet, så referatet ligger i ændringerne i programmet.
Der blev ikke talt om sikkerhed på det tidspunkt. Det handlede mere om, hvad præ-
sidenten skulle se, og hvad man gerne ville vise af dansk produktivitet og fremgang.
Hun erindrede ikke, om værdien af besøget blev nævnt. Værdien var stor, men hun
vidste ikke, hvordan handelsataler kan omsættes i penge.
Ahørte erindrede ikke, om man på møderne den 11. og 14. maj 2012 drøtede vær-
dighed eller at tabe ansigt. Ahørte erindrede ikke, om Kinas syn på demonstranter
blev drøtet på møderne.
Ahørte deltog ikke i mødet med Kinas viceudenrigsminister Song Tao den 21. maj
2012. Hun ik en mail fra Nis Lauge Gellert med et referat fra mødet og blev på den-
ne måde bekendt med, hvad der var passeret. Hun og Annette Lassen drøtede ikke,
hvad det var for forstyrrelser i nærheden af delegationen, som Song Tao bragte op,
men ahørte gik ud fra, at det drejede sig om demonstrationer. Det var ikke Proto-
kollens ansvar. Der var intet nyt i Kinas bekymringer. De har altid sagt det samme. I
Protokollen tog man det ad notam. Det blev indføjet i referatet for at vise, hvad der
blev fremført på mødet. Kina har altid givet udtryk for, at de følte sig trygge i Dan-
mark. Kina kender godt Danmarks holdning til demonstrations- og ytringsfrihed.
Om departementschefens svar, hvoreter han havde været i kontakt med politiet og
Justitsministeriet, oplyste ahørte, at der i Protokollen var en forventning om, at alle
relevante myndigheder ville gøre, hvad de kunne. Det var ikke Protokollens ansvar. I
Protokollen gik man ud fra, at beskeden var givet videre. Hun ville sige, at det måtte
henhøre under Hofet at kontakte PET. Det var i hvert fald ikke Protokollens opgave.
Hun deltog i fortropsmødet den 23. maj 2012. Det var et meget stort møde, hvorfor
det blev lyttet til Christian den VII’s Palæ. Hun ville gå ud fra, at Udenrigsministeri-
et var repræsenteret af Protokollen ved Annette Lassen og ahørte, samt af ASI-kon-
toret, Handelsafdelingen og højst tænkeligt også af Presseafdelingen. Hun vil også
tro, at Statsministeriet og DI deltog. De skulle modsvare det store antal, kineserne
kom med. PET var i ahørtes optik også til stede. Hun kunne ikke huske det præcist,
men mente helt klart, at KF 0764 var til stede. Hun erindrede ikke, om der var sik-
kerhedsrepræsentanter i den kinesiske delegation. Hun ville ikke udelukke, at der
også blev drøtet sikkerhedsspørgsmål, men det var ikke formålet med mødet. Det
var programmet, der skulle drøtes.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1877
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte mente, at Annette Lassen deltog i mødet 24. maj 2012 i Statsministeriet sam-
men med nogle kinesere. Det var vist mest for at vise dem rammerne for besøget,
herunder Folketinget, som skulle drøtes på fortropsmødet den følgende dag.
Ahørte deltog i mødet den 25. maj 2012, der var det afsluttende fortropsmøde. Hun
går ud fra, at deltagerne var de samme som på mødet den 23. maj 2012. Udenrigsmi-
nisteriets departementschef deltog ikke. På disse to møder var Martin Bille Herman
øverstkommanderende for Udenrigsministeriet. Det var ASI-kontoret, der stod for
indholdet af de politiske samtaler. Nis Lauge Gellert var Martin Bille Hermanns høj-
re hånd. PET deltog ifølge hendes oplysninger ved KF 0764 og KF 0766.
De to nævnte PET-medarbejdere havde også separate sikkerhedsmøder med kine-
siske sikkerhedsrepræsentanter, ligesom de havde møder med politiets indsatsleder
på eskorteopgaven. Hun huskede det ikke, men disse separate møder har højst tæn-
keligt fundet sted i forbindelse med fortropsmøderne. PET og de kinesiske sikker-
hedsrepræsentanter har sikkert siddet sammen ved den ene ende af bordet. Det var
Ove Ullerup, der styrede fortropsmødet.
Om notat af 12. februar 2016 fra PETs medarbejder KF 0764 om indholdet af et af
møderne, hvoreter: ”…Udenrigsministeriet’s
Protokol og især Dansk Industri så dette
statsbesøg som værende en unik mulighed for at få nogle ataler ’i hus’”,
oplyste ahør-
te, at hun ikke erindrede at have sagt sådan. Det vedkom ikke hende. Nogen har må-
ske spurgt hende, men hendes eneste rolle var at sikre, at atalerne blev underskrevet.
Hun vidste ikke, hvor KF 0764 har denne formulering fra. Formuleringen undrede
ahørte, men der er ikke noget forkert i at sige, at der var tale om en unik mulighed,
for der er ingen tvivl om, at DI så besøget som en unik mulighed for at indgå ataler.
DI havde dog ingen indlydelse på besøgets indhold. Det er muligt, at DI er kom-
met med forslag over for Hofet, men DI er ikke kommet med forslag over for hende.
Ahørte deltog også i et lille formøde til det afsluttende fortropsmøde. Ove Ullerup
indkaldte til dette møde, der blev aholdt �½-1 time før det store møde. Ove Ullerup
spurgte den kinesiske leder, om han var tilfreds med planerne. Det var almindelig
hølighed at tale om det inden det store møde. Hun huskede ikke, om ambassadør Li
deltog i dette lille formøde, men det troede hun faktisk ikke, at han gjorde. PET del-
tog som regel i alle de møder, som Hofet indkaldte til, men hun kunne ikke huske,
om de deltog i det lille formøde. De drøtede ét af besøgsstederne, men hun huskede
i øvrigt intet andet speciikt fra formødet. Hun erindrede ikke, om sikkerhed og lig-
nende spørgsmål blev bragt op på formødet.
Hun deltog også i den afsluttende middag på restaurant Nimb. Fra Udenrigsministe-
riet deltog de samme personer, som havde deltaget i de andre møder med fortrop-
1878
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
pen. Hun ville gå ud fra, at PET også deltog. PET skulle gerne have et godt forhold
til deres kinesiske ”counterparts”. Hun huskede det ikke, men vil gå ud fra, at PET og
deres kinesiske ”counterparts” sad sammen. Hele restauranten var booket.
Hverken ahørte eller Annette Lassen deltog i mødet mellem Ulrik Vestergaard
Knudsen og ambassadør Li den 30. maj 2012.
Ahørte deltog ikke i den afsluttende samtale i Statsministeriet den 12. juni 2012 mel-
lem Ulrik Vestergaard Knudsen og ambassadør Li og mente, at heller ikke Annette
Lassen deltog. Der er ikke så meget nyt i kinesernes tilkendegivelse. Det er det sam-
me, som de har sagt i forbindelse med tidligere store besøg fra Kina. De ved godt,
at der er demonstrations- og ytringsfrihed i Danmark. Man tager blot kinesernes
holdning ad notam. Det vigtigste er, at et besøg gennemføres til alles tilfredshed.
Om vendingen
”Det samlede indtryk var meget vigtigt, når besøgets resultater blev
gjort op”,
oplyste hun, at hun tror, at det ligger i kinesernes manual, at de skal sige
det. Hun tager det ikke som udtryk for, at der skulle gøres noget ekstra. Hun havde
ingen ide om, hvad der kan have ført til politiets ageren, men Protokollen har ikke
givet instruktioner om, at man skulle gøre noget aktivt eller proaktivt på det område.
Ahørte deltog i mødet den 1. juni 2012 i mødelokale M2 i Udenrigsministeriet. Hof-
fet deltog ved de personer, der fremgår af Hofets mailkorrespondance om mødet,
dog kunne hun ikke huske, om Lene Balleby, deltog. M2 er et af Udenrigsministe-
riets største mødelokaler, hvor der er mulighed for at aholde videokonferencer un-
der sikrede forhold med ambassaden i Beijing. Det var et statusmøde på forberedel-
sen, og hun ville tro, at dagsordens punkter blev drøtet, men hun huskede det ikke.
Det var Hofets møde, selvom det fandt sted i Udenrigsministeriet, og Ove Ullerup
var mødeleder. Det var en sikker videokonference, hvilket nok er baggrunden for,
at mødelokale M2 blev valgt. Hun kunne ikke spekulere i, hvorfor det skulle være
en sikker konference, men det var rart at kunne tale sammen uden, at nogen lyttede
med. Hun erindrede ikke, hvem der tog ordet under dagsordenspunktet sikkerhed,
eller hvad der blev drøtet. Hun tog ikke ordet vedrørende dette punkt, men Ove Ul-
lerup har muligvis anført noget omkring det. Hun erindrede det ikke. Dette punkt
var ikke Protokollens ansvar. Hun gik ud fra, at Hofet havde videresendt Kinas øn-
sker til PET. Hun ville dog ikke udelukke, at også Annette Lassen kan have videre-
sendt ønskerne til PET. Under punkterne indkvartering og gæstelister har ceremo-
nimesteren sikkert taget ordet. Det var et spørgsmål om, hvem der skulle deltage i de
enkelte middage. Underskrivelse af bilaterale ataler hørte under ASI-kontorets an-
svar, mens ahørte havde ansvaret for, at den stramme tidsplan blev overholdt. Pres-
seafdelingen tog ordet under punktet ofentliggørelse. Det var kinesernes ønske, at
besøget først blev ofentliggjort en uge før, det skulle inde sted.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1879
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Annette Lassen deltog i arbejdsfrokosten den 4. juni 2012. Ahørte deltog ikke. Hun
havde heller ikke deltaget i andre møder på den kinesiske ambassade op til besøget.
Om souschef Gu Huis bemærkninger om sikkerhed gengivet i mail af 12. juni 2012
fra Nis Lauge Gellert, oplyste ahørte, at hun ikke erindrede, om hun deltog i den-
ne samtale med Li. Hun troede ikke, at Annette Lassen deltog. Referatet indeholdt
intet nyt. Det var det samme, kineserne sagde hver gang. De ved godt, at Danmark
ikke kan gøre noget ved folk, der vil demonstrere. I diplomatiet tog man sig dette ad
notam.
Op til besøget havde hun en enkelt kontakt til Københavns Politi, men hun erindre-
de ikke præcist hvornår. Hun ville ikke udelukke, at det har været eter mødet 12.
juni 2012, hvor Udenrigsministeriet tilkendegav, at man ville viderebringe beskeden
til rette myndighed. Eter mødet med souschef Gu Hui ringede Martin Bille Her-
mann til hende og sagde, at han havde lovet at give besked videre til rette myndig-
hed om de kinesiske bekymringer, og om hun ikke ville give denne besked videre til
Københavns Politi. Når man har givet et sådant løte, må man gøre det på en eller
anden vis. Hun havde ikke modtaget mødereferatet på det tidspunkt, men Martin
Bille Hermann fortalte hende om det, der står i referatet. Hun troede, at Martin Bille
Hermann vidste, at hun var den, der havde den bredeste kontakt i statsadministrati-
onen, og det var også Protokollen, der havde kontakten til politiet. Når Martin Bil-
le Hermann bad hende om at kontakte politiet, var det muligvis, fordi han ikke selv
havde kontakter i politiet.
Hun kunne have bedt Hofet om at videreformidle kinesernes ønsker, men Martin
Bille Hermann havde sagt, at Udenrigsministeriet ville tage sig af det, og hun vidste,
at Johan Reimann, som hun kendte, var den rigtige person at kontakte.
Hun talte jævnligt med Johan Reimann, også i ikke-faglige sammenhænge. Hun
kunne ikke huske, hvorfor hun ringede i stedet for at maile. Hun huskede ikke, om
det hastede, og om det var derfor, hun valgte at ringe. Annette Lassen var Protokol-
lens primære kontakt til PET, men det var ahørte, der blev bedt om at ringe, dels
fordi hun var chef, og dels fordi Martin Bille Hermann anså ahørte som sin direkte
samtalepartner i Protokollen. Og når hun blev bedt om at bringe beskeden videre,
så gjorde hun det. Det virkede naturligt for hende, at det blev hende og ikke Annette
Lassen, der tog kontakt til politiet.
Over for Johan Reimann gengav ahørte Kinas bekymring for ære og værdighed.
Hun kunne ikke huske, om hun nævnte demonstrationer. Johan Reimann tog det
ad notam. Han og ahørte, har altid hat et frit forhold. Hun har som protokolchef
altid sat en ære i at have et godt forhold til Københavns Politis politidirektør. Hun
1880
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
erindrede ikke tidligere at have foretaget lignende henvendelser til Johan Reimann.
Hun har altid lagt på at have så bredt et netværk som muligt. Derfor tog hun i sin tid
kontakt til Johan Reimanns forgænger, Hanne Bech Hansen og ik et godt forhold
til hende. Det var den linje, hun fortsatte med Johan Reimann. Hun så ingen forhin-
dringer i at viderebringe beskeden til Johan Reimann. Hun forventede ikke noget af
Johan Reimann og Københavns Politi. Det var op til Københavns Politi, hvordan der
skulle ageres. Hun huskede ikke længden af samtalen med Johan Reimann, men den
har ikke varet længe. Hun erindrede ikke, om de drøtede andet, men hun troede det
ikke. Johan Reimann henviste hende ikke til at ringe til andre i politiet. Hun anta-
ger, at Johan Reimann vidste, at der op til besøget havde været kontakt til PET. Det
var der intet nyt i. Hun havde ikke andre samtaler med Johan Reimann i forbindelse
med besøget, bortset fra lidt social snak i luthavnen, da præsidenten ankom. Hun
erindrede ikke, om hun og Johan Reimann diskuterede den telefonsamtale, de havde
hat, mens de ventede på præsidenten i luthavnen. Hun har givet orienteret Martin
Bille Hermann om samtalen, men hun kunne ikke huske at have omtalt den for an-
dre. Hun ville dog tro, at hun bageter har orienteret Annette Lassen om samtalen.
Ahørte ville tro, at hun under samtalen med Johan Reimann har nævnt det danske
syn på demonstrationsfrihed, men hun huskede det ikke. Hun gav ikke anvisninger
på, hvordan kinesernes bekymringer skulle implementeres i Københavns Politi. Hun
var ikke bekendt med Johan Reimanns holdning til, at man med henvisning til Wie-
nerkonventionen kan gøre indgreb i visse frihedsrettigheder af hensyn til værdighe-
den. Hun skulle ikke kunne redegøre for, om Wienerkonventionen beskytter præsi-
denter mod demonstranter.
Hun udarbejdede ikke et notat om samtalen med Johan Reimann.
Det var ikke hendes fornemmelse, at Johan Reimann studsede over opringningen.
Johan Reimann er jo kvik, så hun spurgte ikke ind til, hvad Johan Reimann ville bru-
ge oplysningen til, eller hvordan den skulle omsættes i handling. Hun var blot bud-
bringer.
Hun havde ingen andre kontakter til Københavns Politi op til besøget. Hun havde
heller ingen kontakter til Justitsministeriet.
Ahørte hørte om ambassadør Li’s opringning til Martin Bille Hermann den 14. juni
2012 vedrørende plakaterne med Villy Søvndal, men hun var ikke inddraget i denne
del af sagen. Hun hverken kunne eller ville gøre noget ved det.
Vedrørende Annette Lassens forklaring for Kommissionen, hvoreter kontakten til
PET under statsbesøg, hvor Dronningen er vært, bliver varetaget af Hofets Proto-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1881
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
kol, oplyste ahørte, at hun er helt enig heri. Hofets ceremonimester var den prak-
tiske mand på besøget fra Hofets side. Det var såvel formelt som reelt Hofet, der
havde kontakten til PET. Måske har Ove Ullerup også hat kontakt til PET, men det
vidste ahørte ikke. Hofet havde ansvaret fra ankomsten den 14. juni 2012, og indtil
de politiske samtaler skulle underskrives på Christiansborg den 16. juni 2012. I den-
ne del af besøget var det Dronningen, der var vært. Protokollen overtog værtsrollen
for den del af besøget, der vedrørte underskrivelse af ataler på Christiansborg den
16. juni 2012. Hun vidste, at Annette Lassen havde kontakt med PET i denne forbin-
delse. Ahørte havde ikke selv hat en sådan kontakt. Det var Annette Lassens ansvar.
Om Martin Bille Hermanns mail af 21. juni 2012 til Ole Tot og cc. ahørte med en
redegørelse for besøgets tilrettelæggelse oplyste ahørte, at hun højst tænkeligt har
hat lejlighed til at læse mailen, inden den blev sendt, for de havde et godt samar-
bejde. Hun huskede det dog ikke. Hun har ikke instrueret Københavns Politi om
noget. Det havde hun ikke mandat til. Hun har blot viderebragt kinesernes bekym-
ringer. Hun havde ikke indlydelse på, hvordan Københavns Politi ville viderebrin-
ge og omsætte disse oplysninger. Hun tænkte ikke på, at hendes telefonsamtale med
Johan Reimann burde have været nævnt i redegørelsen om, hvad der var foregå-
et forud for besøget. Det var ikke hende, der forfattede redegørelsen. Hun huskede
det ikke, men hun ville tro, at hun eter telefonsamtalen med Johan Reimann gav en
tilbagemelding til Martin Bille Hermann. Hun er enig i det, der står i redegørelsen.
Departementschefen havde tidligere viderebragt de samme bekymringer til de ”re-
levante fora”. Hun gik ud fra, at der hermed menes departementschefgruppen, Em-
bedsmandsudvalget, Kongehusudvalget og Sikkerhedsudvalget. Hun deltog ikke i
Embedsmandsudvalget i 2012.
Hun erindrede ikke, om hun var inde over beredskabet af 25. juni 2012 til brug for
mødet i Udenrigspolitisk Nævn.
Hun var ikke bekendt med indholdet af de trusselsvurderinger, PET udarbejdede
op til besøget. Hun var heller ikke bekendt med indholdet af operationsbefalingen.
Hun har aldrig set en sådan før i forbindelse med kommissionsundersøgelsen. Det
er ikke normalt noget, der iltreres ned til Protokollen. Hun havde ingen kommentar
til, om operationsbefalingens afsnit vedrørende aktion 04-01 om demonstranter har
en sammenhæng med de kinesiske bekymringer. Selvfølgelig var kineserne bekym-
rede for demonstrationer og lignende, men dette er nyt for hende. Hun vidste ikke,
hvordan Kinas bekymringer er iltreret ned gennem Københavns Politi. Hun ville
ikke tro, at det er en følge af hendes samtale med Johan Reimann.
Besøget var præsidenten værdigt. Et besøg som Danmark kan være stolt af. Hun tro-
ede ikke, at det var præsidenten selv, der foretrak ikke at bo på Amalienborg under
1882
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
besøget. Det var nok nærmere nogen i hans sikkerhedsstab. Præsidenten brugte iføl-
ge programmet ganske meget tid på hotellet til varetagelse af interne kinesiske an-
liggender. Han ik desuden gode indtryk af Danmark, selvom der var begrænset tid.
Tidsfordelingen virkede naturlig for ahørte. Der var ikke fra dansk side bekymring
om, at præsidenten ikke brugte tid nok sammen med Majestæten. Det var som ved
andre statsbesøg.
Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring om hans kontakt med PETs med-
arbejder KF 0764, da denne havde været til møde i Udenrigsministeriet, og at han
over for Michael Dekker Poulsen havde oplyst, at man risikerede, at kineserne rejste
hjem, hvis de så et tibetansk lag, oplyste ahørte, at det ikke er protokolsprog. Det
siger overhovedet ikke ahørte noget. At kineserne i givet fald ville rejse hjem, er en
overfortolkning, og det er der ingen, der har sagt. Hun kunne ikke spekulere i, om
de eventuelt ville blive på hotellet. Hun hørte ikke om lag i forbindelse med plan-
lægningen, og hun havde ikke viderebragt noget om dette. Det kunne godt tænkes,
at det på et møde er blevet sagt som en sidebemærkning, at et tibetansk lag kunne
være en del af Kinas bekymringer, men det er ikke noget, hun har været med til at
diskutere. Ahørte kunne ikke forestille sig, at PET har hat kontakt til Udenrigsmi-
nisteriet udenom Protokollen. Så skulle det have været på et møde, hvor Protokollen
helt undtagelsesvis ikke var til stede. Det var Protokollen, der havde den almindeli-
ge kontakt til PET.
Mødet afsluttet kl. 14:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1883
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 63
PROTOKOL
Den 3. februar 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn Haar-
gaard.
Claus Hjelm Olsen
var mødt med bisidder advokat Anders K. Németh.
Bisidderne advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Bjørn Høberg-Petersen, ad-
vokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rah-
bæk, advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand, advokat Jens Lund Mosbek,
advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye,
advokat Knud Meden, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumberland, advo-
kat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard,
advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Niels Kahlke, advokat Noaman Azzouzi, ad-
vokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg, advokat Steen Bech, advokat Stine
Gry Johannessen, advokat Søren Juul og advokat Torben Koch var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Karina Bech.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Claus Hjelm Olsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Claus Hjelm Olsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
1884
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012:
Ahørte var i 2012 vicepolitiinspektør ved Københavns Politi. Ahørte havde ingen
forudgående kommunikation med andre danske myndigheder og heller ikke med
repræsentanter fra Kina. Han havde kontakt med PET på stabsmøderne, hvor PET
altid var repræsenteret.
Der aholdes generelt møder i operativ stab hver uge. Der drøtes mange generelle
spørgsmål om mange begivenheder. I forhold til den speciikke opgave nedsættes en
underliggende stab, der holder møder. Her deltager de politiledere, der skal deltage
i begivenheden.
Ahørte ville tro, at det var Mogens Lauridsen, der traf beslutningen om, at ahør-
te skulle have opgaven med det kinesiske besøg. De syv vicepolitiinspektører hav-
de vagten på skit en uge ad gangen vedrørende de opgaver, der var lidt ud over
det sædvanlige. Ahørte huskede ikke, om han havde vagten den uge, hvor besøget
skulle inde sted. Mogens Lauridsen udpegede ote en bestemt operationel leder til
en bestemt opgave, også selvom valget brød med det planlagte vagtskema. Ahørte
mente ikke, at han generelt var Mogens Lauridsens førstevalg, men ahørte havde
rutine med større besøg, herunder præsidentbesøg. Han og Mogens Lauridsen har
kendt hinanden i mange år og de har gennem mange år arbejdet sammen om ope-
rative opgaver. De ses privat til den årlige sammenkomst i den tidligere uropatrulje,
men ellers ikke.
Ahørte deltog helt sikkert i stabsmødet den 11. maj 2012. Han erindrede ikke, hvem
der ellers deltog. De faste mødedeltagere var OPA, logistikafdelingen og PET, når der
var tale om besøg af denne kaliber. Af mødeindkaldelsen i mail af 9. maj 2012 kan
man se, at det var en bred invitation, hvor man kom hele vejen rundt. Michael Dek-
ker Poulsen blev af OPA valgt til opgaven, men det havde ahørte ikke indlydelse
på. Ahørte kendte Michael Dekker Poulsen som en kollega. Ahørte huskede ikke,
om de tidligere havde arbejdet sammen, eller om Michael Dekker Poulsen tidligere
havde været skriver på de opgaver, ahørte havde ansvaret for.
Michael Dekker Poulsens mail af 9. maj 2012 med indkaldelse til stabsmødet 11. maj
2012 var et naturligt første skridt i forbindelse med opgaven. Man kan se, at der var
lidt en søgen eter, hvad besøget gik ud på, og hvor stor opgaven var. Indkaldelsen til
mødet den 1. juni 2012 er sendt til en lidt anden personkreds. Det skyldes sikkert, at
opgaven var blevet skåret til i en eller anden form. Først var det Claus Rønnegaard,
der havde Henrik Oryés opgave. Henrik Oryé beskætigede sig på det tidspunkt med
Christiania, men senere byttede de to opgaver. Ahørte og Mogens Lauridsen kan
sagtens have talt om, hvem der skulle indkaldes til mødet, men ahørte huskede det
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1885
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ikke. Ahørte havde ingen indlydelse på, om det skulle være Henrik Oryé eller Claus
Rønnegaard. Det var Mogens Lauridsens beslutning. Henrik Oryé havde vist givet
udtryk for, at han ikke var interesseret i opgaven på Christiania. Henrik Oryé kom
først ind i billedet omkring den 7. juni 2012. Han var ikke involveret i hverken ope-
rationsbefalingen eller de taktiske befalinger.
Ahørtes mail af 6. juni 2012 er sendt til Logistikafdelingens fælles postkasse. Af-
hørte huskede ikke, hvem der i denne afdeling havde denne opgave, men der var en
bestemt person, der primært beskætigede sig med opgaven. Michael Dekker Poul-
sen ville ikke modtage en sådan mail. Han sad i OPA. Indsatslederne var heller ikke
adressater på mailen. Mailen blev sendt, fordi der var behov for ressourcer. Det var
logistikafdelingens ansvar. Mødet i strategisk stab vedrørte den kommende indsats
på Christiania. Ahørte var af Jørn Aabye sat til at være formand for en tænketank,
der skulle komme med forslag til kommende Christianiatiltag ud fra tidligere erfa-
ringer, så han skulle deltage i dette strategiske stabsmøde. Derfor kunne han ikke
give møde i Logistikafdelingen. Det har givet været et møde, hvor man skulle drøte,
hvilke ressourcer der skulle bruges på besøget.
Når ahørte i mailen anførte:
”Tror det er vigtigt at vi gør os stærke på lankerne så vi
kan forhindre alt for mange Falungong eller hvad de hedder og så Fri Tibet folk”,
mente
han, at man på daværende tidspunkt ikke vidste, hvad udfordringen var. Man måtte
derfor læne sig op ad de eterretninger, man kunne få fra PET eller gennem Køben-
havns Politis egen eterforskning. Herfra kunne der for eksempel på internettet søges
på, hvor interessen i et besøg som dette måtte forventes at ligge. Der skulle dannes et
billede og opstilles et ”worse case scenario”. Man afsøgte terrænet. Der var nogle fa-
ste holdepunkter, for eksempel at præsidenten ankom med ly. Et af de svage punk-
ter var turen fra luthavnen. Med ”stærke på lankerne” mente ahørte blot, at man
skulle sikre sig. Det var Logistikafdelingen, der skulle være med til at skafe det nød-
vendige mandskab. Det var derfor, ahørte skrev ”stærke på lankerne”. Så vidste Lo-
gistikafdelingen, hvor mange ressourcer der skulle afsættes. Han trak på sin erfaring
fra det amerikanske præsidentbesøg. Med ”forhindre for mange Falun Gong” mente
han, at demonstrationer normalt skal anmeldes, hvoreter Københavns Politi anvi-
ser en plads, der både tilgodeser sikkerheden og retten til at demonstrere. Men nogle
gange bliver demonstrationer ikke anmeldt, og når mange mennesker er samlet, skal
Københavns Politi forberede sig på at være klart til at handle. Ahørtes mail viser
også, at han ikke havde kendskab til, hvilke mennesker de stod overfor. Han havde
på dette tidspunkt heller ikke kendskab til, at der var anmeldt demonstrationer. Han
havde erfaring med Falun Gong fra tidligere kinesiske besøg, men denne gang var
det Kinas førstemand, der kom. Kinesisk kultur er sådan, at man ikke er begejstret
for sådanne demonstranter. Det har Københavns Politi altid vidst. Ved tidligere be-
søg var det Falun Gong, der viste interesse i at demonstrere. Logistikafdelingen hav-
1886
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
de lokaler relativt tæt på ahørtes kontor, og derfor skrev han, at han kunne ”komme
ned til jer”. Det var lettere.
Mailkorrespondancen mellem ahørte og Michael Dekker Poulsen den 7. juni 2012
gik ud på at inde et fornutigt leje for ressourcerne. Københavns Politi havde ikke
ret meget viden, da man først meget sent ik programmet. Ressourcebehovet ahang
af, hvor mange steder der skulle alægges besøg. Michael Dekker Poulsen spurgte,
om en delingsfører via KSN kunne løte opgaven. Det viste sig, at opgaven blev lidt
større end som så, og det var derfor, at Henrik Oryé blev udpeget som indsatsleder.
At man i operationsbefalingen har anført en indsatsleder for politiaktion 02-01 Ope-
rationel Reserve, skyldtes, at man ønskede at binde alle de taktiske aktioner sam-
men. Indsatslederen, Henrik Oryé, blev skudt ind i det øjeblik, hvor lere politiakti-
oner skulle samarbejde. Om politiaktionerne 02-11 og 04-01 skulle lægges ind under
Henrik Oryés ledelse, ahang af situationen. Et samarbejde kunne opstå helt natur-
ligt, men det kunne også skyldes en beslutning fra KSN. Der er døgnet rundt altid
et stående beredskab. Politiaktion 01-01 skulle varetages af dette beredskab. Ahørte
huskede ikke, om der eter besøget var uklarhed med hensyn til Henrik Oryés rolle.
Det fremgår af et referat, men ahørte huskede ikke nærmere om dette. Han huske-
de ikke debrieingen, hvoraf fremgår, at der var uklarhed om, at Lima 1var overord-
net indsatsleder, men der foresvævede ham noget om, at de må have drøtet, hvem
der havde givet en opgave til en af de to andre politiaktioner. Han huskede det dog
ikke. Det kunne se ud, som om et af de andre bullitpoints i referatet dækker det sam-
me, og uklarheden om Lima 1s rolle er også anført af Mikkel Brogaard og Lars-Ole
Karlsen. Ahørte huskede debrieingen sådan, at indsatslederne debriefede egne styr-
ker og sendte deres bemærkninger til Michael Dekker Poulsen. Han huskede ikke, at
indsatslederne holdt møde. Han er således i tvivl om, hvorvidt der var en fysisk de-
brieing. Han er næsten helt sikker på, at det ikke var tilfældet. Det var en almindelig
sag, hvor indsatslederne nok blot har indsendt deres bemærkninger til Michael Dek-
ker Poulsen. Uklarheden om Lima 1s rolle var nok ansporet af episoden ved Rosen-
borg Slot. Opklaringsdelen havde en central rolle. Lima 1 var ikke involveret helt på
samme måde som indsatslederne i opklaringsdelen. Ahørte huskede ikke, at uklar-
heden med hensyn til Lima 1 skyldtes begivenhederne på Højbro Plads.
Om referat fra møde i operativ stab, hvor ahørte udtalte sig om den koordinerende
indsatsleder, oplyste han, at det i 2012 var Henrik Oryé, der var den koordinerende
indsatsleder. Eter urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993 lavede man et nyt koncept
for taktiske manøvremuligheder. Når opgaven var deineret, blev den overdraget til
det taktiske niveau. Som koordinerende indsatsleder har man både ret og pligt til at
styre de aktioner, der er underlagt en.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1887
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det var ahørte, der førte ordet under brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Til
en sådan brieing deltager typisk de, der er ansvarlige for de enkelte politiaktioner.
Han benyttede ikke Power Point eller lignende, for så sidder de bare og læser på den.
Han fortalte om situationen, læste trusselsvurderingen og strategien direkte op fra
operationsbefalingen og fortalte hovedessensen af operationsbefalingens afsnit om
opgaven. I den sidste forbindelse læste han ikke op fra operationsbefalingen, men
knyttede i stedet korte kommentarer til de enkelte punkter. Der kunne for eksempel
være tale om, at det skulle sikres, at der ikke blev kastet noget ned fra broer, eller at
der skulle foretages opklaring for at opfange demonstrationer eller andre, der even-
tuelt ville præsidenten noget ondt. Brieingen om manøvreideen var knyttet op på
de enkelte politiaktioner. Ahørte briefer typisk om dette på samme måde, som han
briefer om opgaven, dog springer han de enkelte politiaktioner over. Eter brieingen
satte de enkelte politiaktioner sig hver for sig og sparrede med ahørte om detaljer-
ne. Til stede var indsatlederne, men hverken gruppe- eller delingsførerne. Ahørte
huskede ikke konkret, hvad han sagde, da han briefede. Han medbragte operations-
befalingen, men ikke de taktiske befalinger. Ahørte huskede ikke, at nogen stillede
spørgsmål til indholdet af operationsbefalingen. Der er givet blevet talt om demon-
stranter, og ahørte har givet gengivet PETs trusselsvurdering. Han huskede ingen
speciik drøtelse om lag og gule trøjer. Han kunne huske, at han sagde, at Kina har
et syn på demokrati, men at vi kører eter vores regler. Det skulle måske have været
pindet mere ud, men på det tidspunkt havde det ikke relevans for, hvordan Køben-
havns Politi løste opgaven. Ahørte huskede, at han, idet han sagde det, lyttede sig
lidt i forhold til, hvordan han ellers altid stod. Det gjorde han, fordi lige præcis dette
var vigtigt. Han ville tro, at han også er kommet med en bemærkning om besøgets
økonomiske betydning. Han huskede ikke, om der kom spørgsmål til denne del af
brieingen.
Foreholdt Christian Kjeldsen forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed
med gengivelse af Bjarke Alberts brieing på selve aktionsdagen, hvoreter Bjarke Al-
berts på et spørgsmål om hjemlen til at fratage lag svarede, at ”Det siger [ahørte]”,
oplyste ahørte, at han slet ikke har talt med Bjarke Alberts, og at han ikke har sagt
det anførte. Bjarke Alberts kan godt have været til stede i Gedestalden, hvis han var
politiaktionsleder.
Foreholdt Jeppe Syrach Bomholts mail af 6. marts 2014, hvoreter forholdsordren
var, at lag skulle fratages, oplyste ahørte, at han havde befalet, at der ikke måtte
være demonstranter på Christiansborg Slotsplads. De skulle anvises til Højbro Plads.
Det er vel det, der er handlet eter. Hvad der er sket i den konkrete situation, kunne
han ikke forklare. Han vidste ikke, hvorfor Jesper Syrach Bomholt havde opfattelsen
af, at han skulle tage laget fra vedkommende.
1888
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Arkitekttegningen til operationsbefalingen blev udført på det indledende stabsmø-
de. Det var OPA- medarbejderen, Michael Dekker Poulsen, der begyndte at skrive.
Han refererede til Bent Olsen eller til Michael Agerbæk. Michael Dekker Poulsen
deltog i stabsmøderne og skrev operationsbefalingen ud fra sine notater fra stabs-
møderne. Michael Dekker Poulsen og ahørte havde en intern kommunikation om
operationsbefalingen. Ahørte vidste ikke, om Michael Dekker Poulsen også havde
kommunikation med Michael Agerbæk eller med Bent Olsen. Mogens Lauridsen
deltog i det første stabsmøde. Ahørte huskede ikke, om han også deltog i de eter-
følgende stabsmøder. Ahørte og Mogens Lauridsen sad på samme gang og havde
relativt tæt kontakt. De ville typisk tale sammen, hvis der var noget i forhold til plan-
lægningen. Ahørte huskede dog ikke, om der var noget sådant i forhold til netop
denne operation. Forud for besøget havde Mogens Lauridsen ikke talt med ahørte
om, at Mogens Lauridsen havde hat en samtale med Johan Reimann om en samta-
le, Johan Reimann havde hat med Udenrigsministeriet, og at de skulle lægge vægt
på værdighed. Ahørte har kun talt med Mogens Lauridsen om besøget i forbindel-
se med stabsmøder. Ahørte huskede heller ikke, at Mogens Lauridsen skulle være
kommet med henkastede bemærkninger om dette.
Peter Olesen Dahls redegørelse om den generelle tilblivelse af operationsbefalinger
er overordnet set rigtig, men den følges ikke altid i praksis. Det er ikke altid, at af-
hørte når at læse alle de taktiske befalinger. Det sker jo ote, at de har den slags ope-
rationer.
Mogens Lauridsen var garant for, at den lagte strategi var i overensstemmelse med
de strategiske beslutninger, der blev trufet. Det ville typisk være Mogens Lauridsen,
der som den overordnede leder ville formulere strategien. Ahørte ville tro, at Mo-
gens Lauridsen generelt løbende gør sig bekendt med operationsbefalingernes ind-
hold og også med den endelige operationsbefaling. Ahørtes indtryk var, at Mogens
Lauridsen var godt inde i, hvordan opgaven skulle løses. Mogens Lauridsen udstak
strategien til operationsbefalingen. Ahørte vidste ikke, om den var på plads til første
stabsmøde, men ellers kom den ind kort eter. Det taktiske niveau vedrører det, ind-
satslederne gør i marken. Ahørte sad i KSN, som er det operationelle niveau mellem
det strategiske og det taktiske niveau. For KSN er det vigtigt, at der i marken er en
opklaringsenhed, der kan videregive oplysninger om, hvad der sker.
Ahørtes ansvar som operativ leder dækkede hele operationen, herunder de iværk-
satte aktioner. I KSN skulle ahørte være den, der forsøgte at tænke fremad med hen-
syn til mulige udfordringer. Ahørte tænker altid, hvad det værste er, der kan ske, og
beslutter der ud fra, hvilke tiltag der skal iværksættes. I KSN er ahørte typisk lanke-
ret af en eterforskningsleder, af en operationsleder og af en logtistikmand.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1889
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte og Michael Dekker Poulsen ville typisk have drøtet 1. udgaven af operati-
onsbefalingen, der vil være rammesættende. Dereter kom der små ændringer. Af-
hørte har ikke skrevet noget ind i operationsbefalingernes forskellige udgaver, men
han har løbende hat drøtelser med Michael Dekker Poulsen om indholdet. Ahør-
te erindrede ikke, at han har sagt til Michael Dekker Poulsen, hvad han skulle skrive
ind i operationsbefalingen. Det var Michael Dekker Poulsen, der stod for formule-
ringerne. Michael Dekker Poulsen kan have skrevet noget, der ikke fremgik af hans
notater for at få tingene til at hænge sammen. F.eks. kan han have kopieret noget fra
en anden operationsbefaling uden at spørge ahørte.
Ændringerne i 2. udgaven af operationsbefalingen kan sagtens stamme fra ny viden.
Programmet lå først fast meget sent. Det gjorde Michael Dekker Poulsens arbejde
meget vanskeligt.
Operationsbefalingen vil typisk blive lagt på Beredskabsportalen, når produktet er
så færdigt, som det er muligt. Om den udgave, Michael Dekker Poulsen lagde på Be-
redskabsportalen den 7. juni 2012, oplyste ahørte, at der var et antal politiaktioner,
der var kendte. Indsatslederne var nødt til at kende strategien, og det var nok derfor,
at operationsbefalingen blev lagt på Beredskabsportalen på dette tidspunkt.
Det var ikke tilfældet, at præsidenten skulle undgå at se demonstranter, men der
måtte ikke opstå utilsigtede, farlige situationer. Præsidenten medbragte 45 egne sik-
kerhedsvagter. Denne situation skulle kunne styres af Københavns Politi. Det betød
rigtig meget for ahørte.
Om PETs trusselsvurdering oplyste ahørte, at Kinas bekymringer var kendte. Det
var Københavns Politi vant til at operere ud fra. Ahørte har ikke drøtet trusselsvur-
deringen med nogen over Mogens Lauridsens niveau. Københavns Politis arbejde
skulle ske eter reglerne her i landet, men på en sådan måde, at sikkerheden var i or-
den. Ingen har givet besked om at skærme demonstranter med det formål, at præsi-
denten ikke måtte kunne se dem. Det er ikke nødvendigvis det samme som at skær-
me mod en utilsigtet og uanmeldt demonstration.
PETs formulering i trusselsvurderingen gav ahørte viden om, at delegationen var
bange for at tabe ansigt i forbindelse med demonstrationer. Det var ikke nyt for af-
hørte, at Kina var bekymret for demonstranter, men at de ikke ville ”tabe ansigt” var
en ny formulering for ham. Hvordan denne del af trusselsvurderingen er fortolket
eller overfortolket nogle steder i de taktiske befalinger, skulle ahørte ikke kunne
sige. Han vidste heller ikke, hvordan det er tolket hos de deltagende politifolk.
1890
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
På daværende tidspunkt vidste Københavns Politi ikke, hvad de stod overfor. Det
kunne være demonstrationer med deltagelse af Falun Gong, men også med deltagel-
se fra for eksempel det autonome miljø. Derfor valgte Københavns Politi på davæ-
rende tidspunkt at melde PETs trusselsvurdering ud. Det var først bageter, man ik
viden om, at det drejede sig om Falun Gong og Frit Tibet.
Hvis der var eterretninger om autonomes deltagelse, ville det kunne afdækkes af
både PET og Københavns Politi, sidstnævnte gennem mere åbne kanaler, for eksem-
pel de sociale medier. Det er en vinkel, man altid er opmærksom på. Falun Gong og
Frit Tibet udgjorde eter Københavns Politis opfattelse ingen sikkerhedsrisiko, men
det var et problem, hvis andre grupperinger blandede sig og blev en del af demon-
strationen. Det er rigtigt, at ahørte i sin mail af 6. juni 2012 til Logistikafdelingen
nævnte Falun Gong og Frit Tibet, men der var en bekymring for, hvem der reelt del-
tog. Falun Gong og Frit Tibet var blot udgangspunktet for, hvad Københavns Politi
kunne møde. ”Stærke på lankerne” går på opklaringen og på, at der skulle være en
styrke klar, der kunne sættes ind. For ahørte var det vigtigt at få et billede af, hvad
der skete i marken.
Eter ahørtes opfattelse indeholder PETs trusselsvurdering både det sikkerheds-
mæssige og en almen orientering. Han havde ikke tidligere set en sådan formulering,
men der havde heller ikke tidligere været besøg af Kinas præsident. Han og Mogens
Lauridsen eller andre i Københavns Politis ledelse drøtede ikke, hvordan der skul-
le ageres i forhold til det, PET skrev. Det gjorde ikke det store indtryk i forhold til,
hvordan Københavns Politi ville løte opgave.
PETs trusselsvurdering er grundlaget for strategien og det arbejde, der skal lægges
heri.
På stabsmøderne omtalte PET trusselvurderingen på samme måde, som det var an-
ført skritligt. Kinas bekymring var måske lidt skærpet i forhold til andre besøg fra
Kina, fordi det var et præsidentbesøg. PETs trusselsvurdering omtalte også, at besø-
gets formål var at indgå ataler. PET refererede endvidere til samtaler med ambassa-
den. PET har ved sådanne besøg også kontakt med andre myndigheder, for eksem-
pel Udenrigsministeriet. Ahørte erindrede ikke, om PET anvendte udtrykket ”vær-
dighed”. PET videregav bekymringen for at møde demonstranter og risikoen for,
at kineserne blev fornærmede. Ahørte kunne ikke huske det ordret, men der har
sikkert været talt om formålet med besøget, og om hvorvidt en fornærmelse kunne
medføre, at præsidenten rejste igen. Der var bare en snak om bekymringen, og at det
havde noget med kinesisk kultur at gøre.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1891
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørtes reaktion på PETs tilkendegivelser var relativt afmålt. Han har tidligere del-
taget i stabsmøder, hvor besøg fra Kina blev drøtet. Der var intet nyt. Hans opgave
var sikkerheden, at der ikke skete præsidenten noget, og at de undgik uroligheder.
De demonstrationer, Københavns Politi kendte til fra anmeldelser, kunne de forhol-
de sig til sikkerhedsmæssigt. Her kunne der anvises et demonstrationsområde. Ved
spontane, uanmeldte demonstrationer var situationen anderledes. Københavns Po-
liti måtte her tage højde for det ukendte. Ahørte har ikke set PETs anbefaling til Kø-
benhavns Politi af 5. juni 2012, men vil tro, at det var det anførte, som PET refererede
til på et stabsmøde. Det relevante er kopieret over i operationsbefalingen.
PET havde intet at gøre med, hvordan opgaven blev løst operationelt. PET gav blot
informationer, og Københavns Politi brugte trusselsvurderingen som informations-
materiale. PETs trusselsvurdering er i denne sag vistnok ikke overført til den del af
operationsbefalingen, der vedrører det handlingsmæssige.
Afspærringsmæssigt adskilte opgaven sig ikke signiikant fra andre statsbesøg. I den
forbindelse var den opgave, der skulle løses, endda mere lempelig i forhold til de til-
svarende opgaver under statsbesøg af USAs præsidenter. Det var heller ikke atypisk,
at man ikke på forhånd afspærrede objekterne.
Om operationsbefalingens 1. udgave af 10. maj 2012 oplyste ahørte, at han ikke har
nogen forklaring på, hvordan PETs trusselsvurdering er kommet ind på dette tids-
punkt, når den først forelå på skrit fra PET den 5. juni 2012. Strategien er den sam-
me som i de senere udgaver. Den adskilte sig ikke fra strategier i forhold til tidligere
statsbesøg. Den væsentlige ramme var anført. ”Afpasset ofensiv” betyder, at Køben-
havns Politi skulle kunne skrue op og ned for indsatsen, alt eter hvordan tingene
udviklede sig. Afspærringsmæssigt adskilte denne strategi sig heller ikke fra andre
lignende besøg. Det er det, der ligger i en afpasset indsats. Det er således ikke ahør-
tes opfattelse, at strategien adskilte sig fra tidligere strategier.
Om operationsbefalingens, 2. udgave forklarede ahørte, at han ville tro, at det er
Michael Dekker Poulsen, der har forfattet det og skrevet tilføjelserne i afsnittet om
Manøvreide ind. Ahørte ville givet tro, at Michael Dekker Poulsen har fået input fra
PET. Han har ikke fået det fra ahørte. Tilføjelserne om hotelbevogtning og Rosen-
borg stammer fra PETs oplysninger. Om det følgende afsnit, hvoreter demonstra-
tioner ikke må være synlige, oplyste ahørte, at PET ikke blander sig i, hvordan Kø-
benhavns Politi udfører opgaven. Ahørte vidste ikke, hvordan dette afsnit er kom-
met ind. Ahørte vidste ikke, hvem der udover ahørte og Michael Dekker Poulsen
kan have været med til at formulere det. Det var ikke noget, ahørte er faldet over.
Han undrede sig over formuleringen, da den kom op i forbindelse med ahøringen i
Den Uahængige Politiklagemyndighed, og det siger ham, at han ikke har hætet sig
1892
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ved den tidligere. Han vidste ikke, om han har læst alle udgaver fuldstændigt. Han
huskede heller ikke, om han har læst 2. udgaven fuldstændigt. Han har læst 1. ud-
gaven grundigt og briefet eter 4. udgaven. Tilføjelserne i 2. udgaven sagde ikke af-
hørte noget på daværende tidspunkt. De stod over for noget ukendt og skulle være
opmærksomme på demonstranter. Set i bagklogskabens lys kan man godt sige, at
formuleringen er mærkelig, men han kan ikke forklare, hvordan det er kommet ind
i operationsbefalingen. At ændringen er markeret med en lodret streg i 2. udgaven,
har ikke gjort, at han har fanget, at der kunne ligge en uklarhed i det for læseren.
Man kan godt sige, at der er en sammenhæng med trusselsvurderingen, men det
kunne man først konstatere eterfølgende. På daværende tidspunkt kunne man ikke
vide, om der var brug for at være ofensive. Det ville der være, hvis der for eksempel
var autonome til stede. Københavns Politi vidste ikke, om dette ville være tilfældet.
Politiaktion 04-01 skulle lave den opklarende virksomhed og give meldinger til af-
hørte. Det anførte skal sammenholdes med, at det et andet sted står, at KSN skulle
orienteres, og først dereter ville der blive taget stilling til, hvad der skulle gøres. Af-
hørte vidste ikke, hvordan det er blevet opfattet af dem, der læste det. I den taktiske
befaling for politiaktion 04-01 er ordet banner tilføjet. Han vidste ikke hvorfor. Han
erindrede ikke dengang at have læst denne taktiske befaling. Han læste kun enkelte
af de taktiske befalinger. Han koncentrerede sig om det væsentlige, og det var ope-
rationsbefalingen.
Operationsbefalingens afsnit om politiaktion 04-01 er eter ahørtes opfattelse ikke
en generel ordre. Hvis der var en generel ordre i operationsbefalingen om, at demon-
stranter og lag ikke måtte være synlige, ville ahørte have opfattet det som ulovligt.
Han havde kun fokus på sikkerheden og havde slet ikke tænkt på dette.
Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring for kommissionen, hvoreter tilføjel-
sen om, at demonstranter ikke måtte være synlige, er sket ud fra notater på stabsmø-
der eller på grund af noget, han har fået at vide, han skulle skrive, men at det næppe
stammede fra PET, der ikke blandede sig i det operationelle, oplyste ahørte, at han
ikke har dikteret sætningen til Michael Dekker Poulsen. Hvis ahørte har læst det,
og det kan han sagtens have gjort, var det ikke noget, der på det tidspunkt, hvor man
ikke vidste, hvad man stod overfor, har fanget blikket hos ahørte. Det var først eter-
følgende, at det viste sig, at langt den overvejende del af demonstranterne var frede-
lige. Sådan havde det ikke været under besøgene af Bush og Obama. Her stod man
også over for en præsident fra et stort land.
Politiaktion 04-01s opgave var vigtig for ahørte. Det var ahørtes spejdere. Ahørte
kan have læst det anførte om synlighed, men han fangede det ikke. Det var bare et
spørgsmål om, at Københavns Politi ikke skulle kunne blive overrasket i noget. Af-
hørte læste det, men hætede sig ud fra de dengang foreliggende oplysninger ikke ved
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1893
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
det som alarmerende med hensyn til lovligheden. Det var et rent sikkerhedsmæssigt
hensyn. Det var først langt senere, hvor man kendte slutresultatet, at man kunne se,
at det nok ikke var verdens klogeste formulering. Ahørte erindrede ikke samtaler på
stabsmøder omkring synlighed. PET kan sagtens have hat en direkte kontakt til Mi-
chael Dekker Poulsen, og der kunne måske godt på den måde være kommet noget
ind i operationsbefalingen udenom ahørte, men det skulle ahørte ikke kunne sige.
Der er dagligt et tæt samarbejde mellem PET og OPA.
Ahørte blev først bevidst om indholdet af dette afsnit i operationsbefalingen ult-
imo september 2015. Det skete formentlig i forbindelse med pressens dækning og
med, at horkild Fogde indgav anmeldelse til Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed. Forud herfor havde ahørte alene hat dialog med Mogens Lauridsen omkring
identiikation af betjente, men ikke om dette. I den nye kontekst kunne ahørte godt
se, at det ikke var den smarteste formulering, og at den kunne godt give anledning
til spørgsmål.
Operationsbefalingen var tilgængelig i forbindelse med operationen. Ahørte erin-
drede ikke at have modtaget den eterfølgende. Om Klaus Pedersens mail af 1. august
2013 i forbindelse med et kommende retsmøde, oplyste ahørte, at han huskede, at
han blev indkaldt til retsmødet, men at han ikke huskede mailen. Ahørte havde selv
kopier af en del af materialet og kunne ikke huske, om dette materiale var identisk
med de iler, Klaus Pedersen vedhætede. Ahørte havde i hvert fald gemt operati-
onsbefalingen og måske også de taktiske befalinger, dog næppe dem alle. Ahørte
forberedte sig på vidneahøringen ved at gennemlæse sin redegørelse til Folketinget
og operationsbefalingens indledende del, som var den centrale for det, han skulle af-
give forklaring om, nemlig hvilket kendskab han havde til de konkrete episoder, og
hvad han havde gjort fra sin placering i KSN. Heller ikke på dette tidspunkt bed af-
hørte mærke i afsnittet om politiaktion 04-01. Han havde ikke givet befaling om, at
der ikke måtte være lag, så han havde det ikke svært med Klaus Pedersens bemærk-
ning om, hvilke spørgsmål modpartens advokat ville stille. Ahørte gjorde sig ikke
bekendt med de vedhætede retsbøger med sagsøgernes forklaringer.
Ahørte har læst operationsbefalingens 3. og 4. udgave, men har ikke studset over af-
snittet om demonstranter, der blev gentaget i disse udgaver,
Ahørte erindrede ikke, om Michael Dekker Poulsen kontaktede ahørte om en sam-
tale, Michael Dekker Poulsen havde hat med PET. Foreholdt Michael Dekker Poul-
sens forklaring herom for kommissionen, hvoreter Michael Dekker Poulsen gav op-
lysningerne videre til ahørte, kunne ahørte ikke huske, hvor han havde hørt, at man
risikerede, at kineserne rejste hjem igen. Ahørte kunne ikke i dag huske, at Michael
Dekker Poulsen har orienteret ahørte om telefonsamtalen med PET. Oplysningen
1894
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
er i tråd med hele tilgangen til besøget. Man kan hverken handle på - eller indskrive
i operationsbefalingen - alt man læser og hører. Det er ikke sådan, det er. Den pri-
mære kilde for Københavns Politi er de eterretningsmæssige oplysninger. Det er ud
fra disse, at de enkelte opgaver løtes og løses.
Om den taktiske befaling for politiaktion 04-01, hvor det i afsnit 2.0, Opgaven er
anført:
”… og sikrer at evt. banner, demonstranter …”,
forklarede ahørte, at opga-
ven ikke var relevant i forhold til operationsbefalingens beskrivelse. Politiaktion 04-
01 skulle melde til KSN, hvad de så. Det var så KSNs vurdering, hvordan der skule
handles på det. Det var ikke 04-01s opgave. Det er også anført et andet sted i den
samme taktiske befaling. Det var sikkerhedsmæssigt begrundet. Udtrykkene ”jerne
folk” og ”skærme folk af ” henviser til, at de ikke vidste, hvad de kunne komme til at
stå over for, f. eks. at der kunne være nogen, der satte sig på tværs i et kryds og hin-
drede kortegen, eller at nogen ville løbe frem og gøre skade på kortegen.
Når det i samme taktiske befaling er anført:
”Vigtigt at der ikke er demonstranter
mm. i og omkring pladsen, der forsøges lukket helt af for alm. turister mm.”,
skyl-
des det, at der aldrig gives tilladelse til demonstrationer på Amalienborg Slotsplads.
Det er en taktisk vurdering, om pladsen skal lukkes helt af også for turister. Ahørte
erindrede ikke at have drøtet formuleringen med de taktiske ledere, der var erfar-
ne og kendte reglerne udmærket. Ahørte kunne dog ikke udelukke, at de kan have
misforstået operationsbefalingen. Han har ikke drøtet formuleringen med Lars-Ole
Karlsen og Mikkel Brogaard, men de to har været med så mange gange, at de kender
til retningslinjerne for Amalienborg Slotsplads.
Om mail af 13. juni 2012 fra Mikkel Brogaard og ahørtes mail af 14. juni 2012 til
Lars-Ole Karlsen om at ”redde nationen” oplyste ahørte, at han huskede det som
om, at mailen også er sendt til Mikkel Brogaard. Hensigten med ahørtes mail var,
at de skulle være super skarpe på noget uforberedt, og det kunne være demonstran-
ter. Der var ingen sammenhæng med det, der er anført om demonstranter i opera-
tionsbefalingen.
Ahørtes mail skyldtes, at Mikkel Brogaard og Lars-Ole Karlsen ikke kunne få de
særligt uddannede civile anholdere, som de normalt brugte. I stedet blev de tildelt
personale fra andre kredse, der ikke var vant til at arbejde i sådanne miljøer. De
skulle løse opgaven på Rosenborg Slot. Det var to kolleger, ahørte har kendt i hele
sit liv i politiet, og som han har arbejdet samme med mange gange. Derfor er sproget
lidt frimodigt. Han satte sin lid til netop de to. Om sine betragtninger i mailen om
besøgets økonomiske betydning oplyste han, at Københavns Politi som hele Dan-
mark havde det økonomisk svært. Medier og politikere havde betydet besøgets vig-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1895
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
tighed. Det kunne sætte gang i dansk økonomi og skabe lere arbejdspladser. Det var
bare en lidt kæk bemærkning fra ahørtes side.
Bekymringen var, at der opstod en situation, hvor præsidenten blev udsat for et eller
andet. Det lå ahørte meget på sinde, at det ikke skulle ske, mens han var leder. Præ-
sidenten kom for at møde Kongehuset, danske politikere og dansk erhvervsliv. Det
lå klart for ahørte, at det kunne få økonomisk betydning, blandt andet med hensyn
til eksporten, men det ik ikke nogen betydning for planlægningen af politiindsat-
sen. Københavns Politi skulle blot sikre, at sikkerheden var i orden, når præsidenten
skulle frem til møderne.
Ahørte havde ikke fra andre steder end medierne fået input om besøgets økonomi-
ske betydning. Han ville ikke udelukke, at formålet med besøget har været omtalt
på stabsmøderne, hvor PET var til stede, men ingen har med henvisning til besø-
gets økonomiske betydning over for ahørte givet udtryk for, at politiindsatsen skulle
være anderledes end sædvanligt. Kinas syn på demonstranter var kendt. Det havde
ikke betydning for, hvordan Københavns Politi ville løse sin opgave. Ahørte huske-
de tallet 20 mia. kr. fra presseomtalen dengang. Han ville ikke udelukke, at en PET-
mand også kan have nævnt tallet.
De to kolleger, der modtog mailen, forstod helt sikkert, hvad ahørte mente, lige-
som de forstod det glimt i øjet, han havde, da han skrev mailen. Det håbede han i
hvert fald. Når en demonstrant i forbindelse med den senere opgaveløsning i Kon-
gens Have ik lagt sit lag ned, var det et spørgsmål om udmøntningen af opgaven.
Hvordan hans ord blev udmøntet, har han ikke et billede af, for han var ikke derude.
Der kom indmeldinger til KSN om aktivister forskellige steder. For ahørte var det
vigtigt at få et overblik over, hvad der skete på gaden. Han kunne ikke konkret huske,
om han agerede på nogle af indmeldingerne.
Om den interne kommunikation til og fra KSN oplyste ahørte, at man bruger radi-
oen ved korte beskeder, fordi man lukker radionettet ned i den tid, man taler. Hvis
der er noget, der skal drøtes, eller hvis der er noget, der haster, ringer man sammen.
Valget af medie var uahængigt af, at radiosamtaler i modsætning til telefonsamta-
ler blev optaget.
Ahørte briefede de tilstedeværende i KSN den 15. juni 2012 om morgenen. Det var
en anden brieing end brieingen i Gedestalden. Han briefede om status og om op-
gaven, så de pågældende vidste, hvad de kunne blive udfordret på. Han har kun hat
disse to brieinger. I KSN-brieingen deltog operationslederen Mads Firlings, en lo-
1896
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
gistikmand samt Michael Dekker Poulsen, der førte POLDOK. Endvidere var der
nogle radiofolk til stede og muligvis også en eterforsker.
Foreholdt Mads Firlings forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvor-
eter det på en brieing blev oplyst, at Udenrigsministeriet via PET havde meddelt, at
det kunne få store økonomiske konsekvenser, hvis Kina blev forulempet, oplyste af-
hørte, at det kun var ham, der kunne briefe i KSN. Han har under sin brieing i KSN
oplyst om operationsbefalingens trusselsvurdering. Han har ganske givet også sagt,
hvad besøget gik ud på, men han har aldrig sagt, at der skulle være kommet noget
herom fra Udenrigsministeriet via PET, for det vidste han ikke noget om på det tids-
punkt. Han kunne ikke huske, hvor Mads Firlings ellers sad dengang, men han har
siddet i OPA i en periode.
Mogens Lauridsen var vist en enkelt gang i KSN under besøget, og den første dag
havde han og ahørte en enkelt telefonsamtale om formiddagen, hvor ahørte for-
talte, at alt var stille og roligt, og at graitien var jernet. Da Mogens Lauridsen på
ny besøgte KSN om etermiddagen, var alting også stille og roligt. Ahørte huskede
ikke, at de talte om anholdelsen af journalisten fra Ekstra Bladet.
Allemeldingen den 15. juni 2012 kl. 8.50, gik på, at man skulle være opmærksom på
graitihærværk. Det var også for at danne sig et situationsbillede. Det kunne sige
noget om, hvordan aktivister ville handle, og Københavns Politi skulle være på for-
kant med begivenhederne. Graiti i denne form kunne meget let blive anstødssten
til uroligheder, når der var en situation med nogle, der var for, og nogle, der var
imod. Der var således primært tale om, at det var hærværk, og at det kunne give an-
ledning til uro, for eksempel hvis de kinesiske sikkerhedsfolk blev påvirket. Det var
dog PETs opgave at tage sig af dette i givet fald. Det er også PET, der skal forklare de
danske regler for de kinesiske sikkerhedsfolk. De tilstedeværende kinesere, der støt-
tede præsidenten, kunne også blive påvirket af graiti mod præsidenten. Der var
ikke brug for uro i denne situation. Graitien skulle ikke jernes for at skærme præ-
sidenten. Det var ahørtes beslutning, at graitien blev jernet. Det har ahørte tidli-
gere gjort for eksempel op til fodboldkampe og ved overmaling af ambassader. Man
eliminerer risikoen for uro ved at jerne det.
Det var ahørte, der den 15. juni 2012 kl. 9.50 traf beslutning om at afsøge området i
Amaliegade og kigge biler igennem, men det var en anden der gav beslutningen vi-
dere fra KSN. Et banner kunne sagtens være en manifestation, som ahørte ikke øn-
skede i denne situation, men man skulle ikke være særligt opmærksom på bannere.
Opgaven var at aklare og afdække risikoen for uventede episoder. Ahørte ville ikke
have, at en eller anden pludselig sprang frem lige foran kortegen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1897
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om meldingerne vedrørende begivenhederne ved Den Lille Havfrue den 15. juni
2012 kl. 11.52-12.06, forklarede ahørte, at der ikke var anmeldt nogen demonstrati-
on, men at der var aktivister til stede. En demonstration er en tilkendegivelse af en
holdning, og den bruger forskellige virkemidler til at give udtryk for holdningen,
typisk et skilt. En demonstration kan bestå af lere tusinde personer, men også en
enkelt person kan udgøre en demonstration, som f. eks. fredsvagten ved Christians-
borg. I denne sag benyttede man lag og gule T-shirts som virkemidler. En enkelt
person med et tibetansk lag kunne godt udgøre en demonstration. Ahørte genkald-
te sig radiokorrespondancen. Det er atypisk, at de kinesiske sikkerhedsfolk optrådte
så aktivt. De vil normalt være sammen med PET, hvis de havde våbentilladelse. Det
er også atypisk, at de kinesiske sikkerhedsfolk selv henvendte sig til Københavns Po-
liti. Man måtte forvente, at PET tog sig af en trussel fra en kinesisk sikkerhedsvagt.
Ahørte vidste ikke, på hvilket grundlag tilbageholdelsen af Jennifer Luna Pedersen
skete. Han var ikke til stede selv. Hun var udpeget af forskellige som mistænkelig.
Henrik Oryé var givetvis på vej til stedet for at undersøge, hvad der var op og ned i
det. Ahørte ik eterfølgende en melding om, hvad der egentlig var sket.
Om episoden i Kongens Have den 15. juni 2012 kl. 14.20-14.39, oplyste ahørte, at der
var tale om opklarende virksomhed. Situationen skulle afdækkes for, at de kunne
være på forkant med begivenhederne. I KSN vidste man, at personen tydeligt tilken-
degav at være aktivist. I KSN havde man ikke det billede, at han stod langt væk fra
Rosenborg Slot. Han kunne være den første af lere. Man var nødt til at spørge ham
og henvise en eventuel demonstration til et andet sted. Indmeldingen fra 7-09 om, at
man skulle beslutte sig for, hvad man ville gøre ved demonstrantens formodentligt
tibetanske lag, var i overensstemmelse med opgaven om at være proaktive af hen-
syn til sikkerheden.
Vedrørende begivenhederne på Højbro Plads oplyste ahørte, at præsidenten først
havde besluttet at besøge Københavns Rådhus. Der blev ansøgt om demonstration
på stedet, men programmet blev ændret. I stedet blev demonstrationen tilbudt Høj-
bro Plads. Det gjorde Københavns Politi for at imødekomme demonstrationsledel-
sen, så demonstrationen kunne være tættere på præsidenten. Dette blev besluttet af
ahørte og af Mogens Lauridsen. Ahørte kunne huske, at Mogens Lauridsen sagde,
at det var naturligt at lytte demonstrationen et andet sted hen, når præsidenten ikke
skulle besøge rådhuset. Det var vist Michael Dekker Poulsen, der talte med demon-
strationsledelsen om lytningen. Københavns Politi forsøgte forud at skabe sig et bil-
lede af, hvordan demonstrationen ville forløbe. Det virkede ikke, som om der ville
komme nogen fra det autonome miljø, men der var ikke noget klart billede.
Ahørte talte med Henrik Oryé, inden han kørte til slotspladsen, ville han tro, men
han kunne ikke sige det nøjagtige tidspunkt. Han ville tro, at de talte sammen i KSN,
1898
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
men det kan også have været over telefonen. Ahørte skitserede en manøvreide for
Henrik Oryé. Han skulle placere sine folk på slotspladsen, og hans deling skulle pla-
ceres sådan, at den kunne skydes ind og afspærre demonstrationen, hvis der skete
noget uforudset. Henrik Oryé kunne selv have besluttet at køre bilerne ind fra star-
ten, men det gjorde han ikke. Ahørte og Henrik Oryé talte ikke om, i hvilke situati-
oner og hvornår bilerne skulle køres frem. Det var en beslutning på taktisk niveau.
Denne opgave lå hos Henrik Oryé.
Selve demonstrationen foregik omkring statuen på Højbro Plads. Der var sat lag og
bannere op på statuen, hvilket ahørte accepterede, men han ville ikke have perso-
ner på statuen. De havde vist også højttalere med. Der var noget snak omkring nogle
højttalere, men der skete ikke noget voldsomt, så de sad ikke og lagde store planer.
Nogle demonstranter tog ophold på slotspladsen. Det var imod ahørtes ordre. De
blev henvist til Højbro Plads.
Hvornår bilerne skulle køres frem, var en taktisk beslutning, der blev trufet på ste-
det. KSN gav ikke konkret ordre til at køre dem frem. Henrik Oryé havde fået et
handlerum under hans samtale med ahørte. De havde ikke lere samtaler om det
den dag, men de har måske talt sammen to gange under begivenhederne. Henrik
Oryé gav ahørte situationsbilleder, blandt andet at demonstrationen var blevet bedt
om at skrue ned for lyden. Ahørte huskede ikke på dagen at være blevet orienteret
om noget, der kunne give anledning til at køre bilerne frem. Han ik ingen melding
fra Henrik Oryé om, at demonstranterne gik frem i en bred front. Ahørtes billede
var, at der var stille og roligt. Bageter oplyste Henrik Oryé til ahørte, at bilerne var
kørt frem, fordi nogle af demonstranterne havde bevæget sig frem fra Højbro Plads.
Foreholdt ahørtes forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed, forklarede
ahørte, at han ikke i dag husker samtalen med Henrik Oryé om, at demonstranter-
ne var gået frem i en bred front. Det var først en viden ahørte ik, da han udarbej-
dede en besvarelse til brug for Folketinget. Når ahørte til Den Uahængige Politik-
lagemyndighed forklarede, at hans situationsbillede i KSN var, at demonstranterne
gik frem, kan det være, fordi der er gået lang tid. Det er korrekt, at ahørte forklare-
de til Den Uahængige Politiklagemyndighed, at Henrik Oryé handlede ud fra en på
forhånd given generel ordre. Det er ikke unaturligt at køre biler frem. Manøvreideen
var, at de seks opstillede politifolk kunne holde broen, og at bilerne kun skulle køres
frem, hvis dette viste sig ikke at være tilfældet. Man ønskede ikke at få en situation,
der var ude af kontrol.
Foreholdt lere polititjenestefolks forklaringer til Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed, hvoreter demonstranterne var stille og rolige, og fremkørslen af biler ikke
kunne begrundes sikkerhedsmæssigt, forklarede ahørte, at set med hans øjne blev
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1899
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
busserne kørt frem for at undgå demonstranter på slotspladsen. Det skete ikke, for-
di demonstranterne ikke måtte ses. I så fald havde man brugt Hollændervogne. Bi-
lernes fremkørsel ændrede udsynet til demonstrationen, men det var ahørtes ind-
tryk, at man godt kunne se demonstrationen. Der var også både lag og bannere på
statuen.
Om TV2s nyhedsindslag den 15. juni 2012 kl. 18.00, hvoreter demonstranter allere-
de på det tidspunkt vidste, at bilerne ville blive kørt frem, oplyste ahørte, at han ikke
vidste, hvordan TV2 allerede kl. 18.00 kunne oplyse om dette. Ahørte vidste ikke,
hvem der har talt med journalisten. Det er ikke ahørte. Ahørte og Henrik Oryé
havde ikke atalt, at busserne under alle omstændigheder skulle køres frem. Ahørte
vidste ikke, om Henrik Oryé kan have misforstået eller fejlfortolket noget, men det
kan han vel. For ahørte var det relativt klart, hvad de atalte.
Foreholdt Henrik Oryés forklaring for kommissionen, hvoreter bilerne ville blive
rullet ind, hvis der var det mindste, og om at ordren kom fra ahørte kort forinden,
at Henrik Oryé talte med Benny Brix, og at ahørte bedst kunne lide at benytte mo-
bil, oplyste ahørte, at Henrik Oryés oplysninger er i overensstemmelse med manøv-
reideen. Ahørte havde ingen forklaring på, at den begivenhed, der kunne medføre
fremkørsel af bilerne, ikke fremgår noget sted.
Foreholdt politiassistent Martin Espersens forklaring til Den Uahængige Politikla-
gemyndighed, hvoreter det indgik i planen, at bilerne skulle køres frem, når korte-
gen ankom, forklarede ahørte, at han ikke vidste, hvordan politifolkene har kom-
munikeret med Henrik Oryé. Henrik Oryé kunne sagtens træfe beslutningen om at
køre bilerne frem, og han er måske over for Martin Espersen ikke gået nærmere ind
i sin forudgående samtale med ahørte.
Foreholdt politikommissær Peter Spanggaards forklaring til Den Uahængige Poli-
tiklagemyndighed, hvoreter der ikke var nogen sikkerhedsmæssig grund til at køre
bilerne frem, men at Henrik Oryé oplyste, at årsagen var, at lagene ikke måtte kun-
ne ses fra kortegen, og at demonstranterne ikke måtte kunne bevæge sig frem, oply-
ste ahørte, at han ikke var på slotspladsen og ikke ved, hvordan det er foregået. Af-
hørte kunne ikke huske, at han ud fra en konkret melding har givet Henrik Oryé en
konkret ordre om at køre frem. Ahørte vidste ikke, om Henrik Oryé har misforstået
opgaven. Ahørte vidste heller ikke, hvor Henrik Oryé var placeret, da bilerne kørte
frem. Når Peter Spanggaard over for kommissionen har forklaret, at hans folk meld-
te, at demonstranterne gik frem, og at Spanggaard hereter traf beslutningen om at
køre busserne frem, stemmer det med den manøvreide, ahørte havde drøtet med
Henrik Oryé.
1900
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Foreholdt politiassistent Søren Bondgaards forklaring til Den Uahængige Politikla-
gemyndighed, hvoreter ordren om at køre bilerne frem, når kortegen ankom, blev
givet allerede om morgenen forklarede ahørte, at han ikke huskede, hvornår han
talte med Henrik Oryé. Det kan ikke udelukkes, at det var om morgenen.
Foreholdt vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaards forklaring for kommissi-
onen, hvoreter politifolk under større aktioner følger ordrer, kunne ahørte bekræf-
te dette, hvis det er en lovlig ordre. Ahørte har aldrig befalet, at lag skulle fratages.
Der var masser af lag, der ikke blev frataget. Ahørte har aldrig givet en sådan ordre.
Hvis det havde været tilfældet, skulle der have været langt lere lag, end dem der
blev fundet på Station Amager. Der var masser af lag langs ruten og ved Langelinie.
Politifolk, der er i tvivl om en ordres lovlighed, retter henvendelse til sin leder. Poli-
tiet begår ikke ulovligheder. Dansk Politi fortjener ikke, at man siger, at de følger or-
dre uden at stille spørgsmål. Er der noget, der virker mærkeligt, stiller man spørgs-
mål til det. Den mulighed har man selvfølgelig, men det er korrekt, at man ikke dis-
kuterer ordrer på gaden. Her følger man ordrer. Hvis man føler, det er forkert, drøf-
ter man det, når man kommer hjem.
Om Mogens Lauridsens interview til TV2 næste dag, den 16. juni 2012 kl. 19.00, op-
lyste ahørte, at han kunne forestille sig, at der på Christiansborg Slotsplads er kon-
stateret personer, der ud fra de medbragte genstande eller personernes påklædning
skulle selekteres ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor er ahørte enig med Mo-
gens Lauridsen i, at busserne kørte frem af sikkerhedsmæssige grunde.
Om radiokommunikationen fra Højbro Plads, herunder Lima 1s melding kl. 19.56,
hvoreter alt er roligt og busserne er kørt ind og derved skærmer, oplyste ahørte, at
”skærmer” er et politiudtryk for at blokere eller afskære. Det betød, at der var fokus
på, at demonstranterne ikke rykkede frem. Udtrykket er brugt i mange andre sam-
menhænge. Den senere melding fra Lima 1 om, at busserne ”dækker” for demon-
strationen betyder det samme. Det har ikke i sig selv noget med synlighed at gøre.
Men selvfølgelig var demonstrationen mindre synlig, eter at bilerne var kørt frem.
Ahørte erindrede ikke, at han umiddelbart eter mødet i chefgruppen den 18. juni
2012 har drøtet hændelserne på Højbro Plads med Mogens Lauridsen, men frem-
kørslen var en fuldstændig sædvanlig taktisk manøvre med henblik på at spærre af.
Ahørte huskede ikke, om Mogens Lauridsen henvendte sig til ham for at få en op-
følgning herom. Demonstrationen var eter ahørtes opfattelse fuldt synlig. Den var
placeret, hvor den var, af sikkerhedsmæssige grunde. Ahørte vidste ikke, om præsi-
denten kunne se demonstrationen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1901
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte erindrede, at han modtog Peter Olesen Dahls mail af 19. juni 2012 med an-
modning om en redegørelse. Ahørte ik oplysningerne til sin redegørelse af 19. juni
2012 samme dag af Henrik Oryé, der sendte en mail. Ahørte vidste ikke, om dette
var første gang, han ik oplysningen om, at demonstrationen var rykket frem over
en bred front. Ahørte havde fortalt Henrik Oryé, hvad ahørte skulle redegøre for
over for Peter Olesen Dahl. Ahørte og Henrik Oryé har ikke talt om, hvad der skul-
le svares. Ahørte tog Henrik Oryés oplysninger for pålydende. Han overførte oplys-
ningerne til sin egen besvarelse. Henrik Oryés oplysninger var rigeligt til, at ahørte
kunne svare Peter Olesen Dahl, så ahørte spurgte ikke ind til dem. Oplysningerne
fra Peter Spanggaard og andre kom først meget senere. På daværende tidspunkt var
der tale om en helt almindelig politiaktion, og derfor var der heller ikke bageter den
store diskussion om indsatsen. Ahørte iværksatte ikke en større rundspørge. Bilerne
blev kørt frem af polititaktiske grunde, ikke fordi demonstrationen ikke måtte kunne
ses. Han var enig i, at Henrik Oryés redegørelse ikke harmonerer med forklaringer-
ne fra de menige betjente til Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Da ahørte sendte sin redegørelse til Peter Olesen Dahl, fremhævede han, at demon-
strationen var stationær. Hvis den skulle lytte sig, skulle det atales med indsatsle-
deren, der typisk først skulle kommunikere med KSN, før der kunne træfes en be-
slutning. Der blev ikke i redegørelsen oplyst om ahørtes atale med Henrik Oryé
om at anvende bilerne taktisk, hvis der var anledning til det. Ahørte vidste ikke,
hvorfor han ikke nævnte det, men det var en helt almindelig politiaktion, og ahør-
te har vel ikke fundet der relevant. Folketinget ønskede oplysninger om det, der var
sket på stedet, og det var det, ahørte gengav. Han anførte også i sin redegørelse, at
der ikke forelå nogen generel instruks. Han havde gennemgået sagen. Ikke én hav-
de bedt om KSNs holdning, og det var heller ikke omtalt på brieingen. Ahørte gik
ud fra, at alt var gået eter bogen. Hereter, og eter at have modtaget Henrik Oryés
mail, skrev ahørte sin redegørelse. Ahørte har ikke detaljeret talt med Peter Spang-
gaard om disse begivenheder. Når ahørte i redegørelsen skrev, at ahørte havde un-
dersøgt, at delingsføreren og andre ledende politifolk ikke havde givet nogen generel
instruks om lag, skete det ud fra ahørtes viden og ud fra de hændelser, der var re-
gistreret i Københavns Politis systemer. Han erindrede ikke, at der via KSN var gået
en melding om at tage lag fra demonstranter. Han spurgte heller ikke andre politi-
folk detaljeret om dette. Foreholdt, at det fremgår af lydilen, at Henrik Oryé afgav
ordre om at ”tage laget fra dem” på præcis dette tidspunkt, oplyste ahørte, at han
ikke havde viden om det.
Ahørte var bekendt med, at redegørelsen skulle bruges til at besvare et folketings-
spørgsmål. På daværende tidspunkt mente ahørte at have et klart billede af, hvad
der var sket. Han erkender ud fra sin viden i dag, at det var en fejl, at han ikke un-
dersøgte det nærmere dengang.
1902
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte så ikke Johan Reimanns udtalelse af 21. juni 2012, inden den blev sendt til
Rigspolitiet.
Ahørte troede ikke, at han blev orienteret om Henrik Oryés udtalelse af 26. juni
2012 om hændelserne ved Langelinie. Om Lise Zacho Møllers notits af 28. juni 2012,
oplyser ahørte, at han var bekendt med, at hun og Henrik Oryé havde talt sammen.
Udover ved mail af 10. juli 2012 at have bedt Henrik Oryé og Rene Olsen om at frem-
komme med oplysninger erindrede ahørte ikke at have været inde over udtalelser til
brug for besvarelse af Retsudvalgets skritlige spørgsmål 865 og 875-880.
Om den senere retssag ved landsretten oplyste ahørte, at Kammeradvokaten ikke
henvendte sig til ahørte med henblik på, at han skulle afgive forklaring for lands-
retten. Han huskede heller ikke, at han i den forbindelse er blevet kontaktet af Klaus
Pedersen. Jacob Møller Andersens oplysninger i mail af 26. maj 2015 om, at lag m.v.
i Kongens Have skulle placeres, så præsidenten ikke kunne se dem, var en rettelse
til ahørtes udlægning af Jacob Møller Andersens oplysninger, hvoreter lag skulle
være på afstand af præsidenten. Ahørte drøtede hverken med Klaus Pedersen eller
med Kammeradvokaten, om Jacob Møller Andersen skulle afgive forklaring under
ankesagen. Ahørte vidste ikke, hvorfor Jacob Møller Andersen ikke blev indkaldt
som vidne i landsretten. Ahørte sendte straks alle mails, der vedrørte identiikation
af politifolk, videre til Mogens Lauridsen, der var ankermand på dette spørgsmål.
Når man betragter tingene i dag, kan noget se ud, som om der blandt andet på grund
af trusselsvurderingens indhold kan have været sendt signalforvirring ud i geledder-
ne. Der var givetvis ting, der kunne være gjort anderledes og bedre. Dengang var
opgaven blot en blandt mange, og det var en travl butik. I bagklogskabens lys havde
det nok været bedre at læse alle tingene. Ahørte havde ingen forklaring på, hvordan
afsnittet om politiaktion 04-01 er kommet ind i operationsbefalingen. Hvis han hav-
de, havde han fortalt det.
Der var ingen ataler med Københavns Politis ledelse, statsadministrationen eller an-
dre om, at præsidentens skulle skærmes. Ahørte troede, at episoderne kunne hæn-
ge sammen med, at der var skabt en stemning og stor bevågenhed omkring besøget.
Danmark var dengang sat økonomisk tilbage, og det var vigtigt at skabe arbejdsplad-
ser. Kineserne var altid bekymrede, som f. eks. ved Dalai Lamas besøg. Det skulle
være mærkeligt, hvis man som embedsmand ikke havde blik for, at Norge ikke havde
solgt mange laks til Kina eter tildelingen af Nobels fredspris til en kineser. Det var
bred viden, men der var ingen konspiration bag politiets ageren. Det er snarere sket
det, at nogle har overfortolket nogle ting.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1903
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte drøtede ikke erfaringerne fra 2012 med de operationsansvarlige for besøge-
ne i 2013 og 2014, Kim Lykke Østergaard og Peter Olesen Dahl.
Mødet afsluttet kl. 14:30.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1904
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 64
PROTOKOL
Den 2. marts 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Martin Bille Hermann
var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Bjarke Vejby, advokat Gunnar Homann, advokat Hen-
rik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jon Lauritzen, advokat Lise Laurid-
sen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhot,
advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Peter Breum,
advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Stine Gry Johannessen og ad-
vokat Søren Lund Rasmussen.
Advokat Frantz Sigersted-Rasmussen var mødt ved advokatfuldmægtig homas Ba-
ruch.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Martin Bille Hermann bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Martin Bille Hermann blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1905
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012:
Ahørte var kontorchef i Udenrigsministeriets ASI-kontor fra 2008 og til august
2012, hvoreter han blev ambassadør i Indonesien, indtil han i foråret 2014 blev med-
lem af Udenrigsministeriets direktion.
ASI-kontoret beskætigede sig med politiske og bilaterale forhold i Asien. For Dan-
mark havde nogle lande i området, blandt andet Kina, en særlig interesse. Der blev
arbejdet med, hvordan man kunne udbygge forholdet til disse lande på en række
punkter. I forhold til Kina færdiggjorde man en vækstmarkedsstrategi i maj 2012.
Ahørte refererede i forbindelse med det konkrete besøg direkte til Udenrigsmini-
steriets direktion, det vil sige. til departementschef Claus Grube, men også til den
udenrigspolitiske direktør, Michael Zilmer-Johns, for så vidt angik indholdet af de
politiske samtaler, der skulle inde sted under besøget.
Indberetningen i mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing til blandt andre af-
hørte, refererede ikke mindst til det forestående oicielle besøg af udenrigsminister
Yang. Kina ville betrygges i, at den nye danske regering også bakkede op om et Ki-
na-politikken. Et Kina-politikken var bekrætet i både 2010 og 2011 af et bredt ler-
tal i Folketinget, så der herskede fra dansk side ikke tvivl herom. Besøget ville styrke
relationen mellem Danmark og Kina og var meget velkomment set fra dansk side. I
Udenrigsministeriet forstod de det sådan, at den kinesiske regering ønskede meget
hurtigt at knytte forbindelse til den nye danske regering.
Statsbesøg fra Asien var ikke ote forekommende. I de ire år, ahørte var kontorchef
i ASI-kontoret, var der blot to indgående statsbesøg, herunder det aktuelle fra Kina.
Det er en stor opgave at håndtere statsbesøg. Han hørte første gang om besøget af
den kinesiske præsident den 7. maj 2012 om atenen, hvor han blev ringet op af sous-
chefen på den kinesiske ambassade. Han huskede det tydeligt, fordi besøget var en
stor ting, og det var noget man fra dansk side havde arbejdet på i lang tid. Det lå fra
starten klart, at Udenrigsministeriet stod foran nogle meget travle uger eller måne-
der. Det viste sig at blive uger. Det var magtpåliggende for souschefen, at ambassa-
døren ik et møde med Claus Grube den følgende dag, den 8. maj 2012.
Nis Lauge Gellert var teamleder i ASI-kontorets Nordøstasien-team og havde der-
med Kina under sit ansvarsområde. Han var en central medarbejder på området
Kina og refererede direkte til ahørte.
Ahørte huskede ikke præcist Nis Lauge Gellerts mail af 8. maj 2012. Ahørte erin-
drede ikke, at han deltog i samtalen mellem departementschef Claus Grube og am-
1906
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bassadør Li, men det kan han godt have gjort. Mødet fremgår dog ikke af ahørtes
kalender, og der var ikke noget, der nødvendiggjorde hans deltagelse.
Ahørte modtog mailen som del af mailgruppen ”ASIall”. Han blev ikke overrasket
over de kinesiske bekymringer, der var beskrevet i mailen, og hætede sig ikke som
sådan ved det. Sikkerhed, protokol og logistik lå uden for ASI-kontorets ressort.
ASI-kontoret skulle sammen med ambassaden i Beijing ikke mindst forberede de
politiske samtaler og koordinere den lange række af ofentlige samarbejdsataler,
man fra dansk side ønskede at indgå. ASI-kontoret havde på Udenrigsministeriets
vegne ansvaret for den overordnede sammensætning og balance i programmet, om
end det var Hofet, der var vært. De ofentlige samarbejdsataler, man fra dansk side
ønskede at indgå, ville give den netop vedtagne vækstmarkedsstrategi en lyvende
start. Undervejs op til statsbesøget blev sikkerhed, protokol og forudsigelighed et til-
bagevendende tema for kineserne. Det kan man se af forløbet under forberedelser-
ne, og Udenrigsministeriet kendte også fra det almindelige samarbejde med kineser-
ne til deres ønske om forudsigelighed. Der måtte set fra kinesisk side ikke ske noget
uforudset. Ahørte lagde ikke så meget andet i det.
Han erindrede ikke, om han deltog i videokonferencen den 9. maj 2012. Det har han
dog med stor sandsynlighed grænsende til vished gjort. Mødet er booket i hans ka-
lender. Han huskede ikke mødet, men der har på en sådan intern videokonferen-
ce i Udenrigsministeriet mest sandsynligt været en brainstorming om mulige pro-
gramelementer, om hvad Danmark ønskede at opnå med besøget, og om hvilke af-
taler der realistisk kunne nå at blive klar til underskrit. Han erindrede ikke, om der
deltog nogen udover Udenrigsministeriets medarbejdere. Han huskede heller ikke,
at sikkerhedsspørgsmål blev drøtet, men alle tilstedeværende har været enige om,
at de skulle sætte et program sammen, der var passende for en præsident fra verdens
næststørste økonomi. Det skulle svare til modtagelsen af USAs præsident. Det hand-
lede ikke så meget om at respektere de kinesiske bekymringer, men snarere om at
programmets indhold skulle svare til gæstens position.
Ahørte forstod ikke Friis Arne Petersens bemærkninger om blandt andet ”ansigt” i
mail af 10. maj 2012 på anden måde, end at kineserne ønskede, at besøget skulle være
lige så godt, som hvis det var USAs præsident, der kom på besøg.
Om Lars Bo Larsens mail af 6. marts 2014 om forståelsen og betydningen af beteg-
nelsen ”ansigt” forklarede ahørte, at han ikke erindrede, om ambassadøren brugte
ordet ”ansigt” under videokonferencen den 9. maj 2012. Han erindrede heller ikke,
om man overhovedet drøtede sikkerhed og værdighed. Om sondringen i samme
mail mellem protokol og sikkerhed oplyste ahørte, at han ikke er ikke ekspert på
dette område. For ahørte handler sikkerhed om fare, mens protokol handler om, at
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1907
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
der bliver taget godt hånd om én. ”At tabe ansigt” går i høj grad på protokollen, på
form og indhold. Fra asiatisk side er man optaget af, at tingene går som atalt, at alt
er forudsigeligt, og det er det kinesiske embedsapparat i høj grad optaget af at sikre.
Om mailkorrespondancen mellem Friis Arne Petersen og Claus Grube den 10. maj
2012, cc. blandt andre ahørte, Hofet og Statsministeriet, og hvori Claus Grube
blandt andet anfører:
” … ligesom vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikker-
hedsmæssige hensyn som ligger bag kinesernes ønske”
, oplyste ahørte, at han ikke hæte-
de sig ved det dengang. Det var ikke ASI-kontorets ressort. Han agerede derfor ikke
på det. ASI-kontoret skulle agere på de samarbejdsataler, man ønskede at indgå,
og det var da også kun disse forhold, han redegjorde for i sin mail af 11. maj 2012 til
blandt andre Hofet, Claus Grube, Protokollen og ambassaden i Beijing. Mailen blev
afsendt som en slags svar på eller som en bemærkning til mailkorrespondancen den
forudgående dag. Ahørte havde ikke kontakt til PET eller Københavns Politi og vid-
ste ikke, hvem der i Udenrigsministeriet kunne have kontakt til PET og andre politi-
myndigheder. Foreholdt, at Claus Grube med sin mail syntes at forvente, at nogen i
Udenrigsministeriet agerede, oplyste ahørte, at hver især i Udenrigsministeriet ved,
hvad man har ansvaret for. Det er ikke noget, de taler om. Der kan være koordinati-
onsmøder, men man agerer kun på information, der knytter sig til noget, man selv er
ansvarlig for. Hans umiddelbare bud ville være, at det kunne være Protokollen, der
skulle tage sig af det, men han vidste det ikke.
Om mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing til blandt andre ahørte forklarede
han, at han huskede, at der var et fortropsmøde, men det var senere i maj 2012. Han
erindrede ikke, om Zhang Kunsheng kom til Danmark forud herfor, og et sådan tid-
ligere møde med pågældende forud for den 23. maj 2012 fremgår ikke af ahørtes
kalender. Ahørte agerede ikke som sådan på mailen udover på ambassadørens be-
mærkning om, at besøget skulle være en substansmæssig succes. Spørgsmål om sik-
kerhed lå ikke under ASI-kontorets ressort. Han erindrede heller ikke at have bedt
nogle af sine medarbejdere til at reagere på mailens øvrige indhold.
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i et møde i Det Gule Palæ den 11. maj 2012.
Mødet fremgår ikke af hans kalender.
Videokonferencen den 14. maj 2012 fremgår af hans kalender kl. 09.30-11.00. Iføl-
ge kalenderen fandt konferencen sted i Det Gule Palæ. Han huskede ikke, hvad der
blev drøtet på mødet, men det har formentlig været en mere udvidet brainstorming
i forhold til mødet den 9. maj 2012. Han huskede ikke, om der deltog eksterne perso-
ner, herunder fra Hofet og fra PET. Forevist liste over PET-medarbejdere siger nav-
nene ham ikke noget i forbindelse med det kinesiske statsbesøg. Han kan dog meget
vel have mødt nogle af dem i forbindelse med besøget. Kalenderbookingen vedrø-
1908
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
rer det samme møde. Forevist dagsorden, hvori sikkerhed indgår som punkt 2, erin-
drede ahørte ikke at have modtaget et mødereferat eller en opsummering af, hvad
der blev drøtet. Hvis det ikke fremgår af Udenrigsministeriets akter, er der ikke fra
Udenrigsministeriets side udarbejdet egentlige referater fra disse videokonferencer.
I visse tilfælde er der sendt opfølgende mails, der i hvert fald i et vist omfang afspej-
ler drøtelser og beslutninger på et møde. Et eksempel herpå er ambassadens mail af
11. maj 2012 med opfølgning på eller opsummering af visse af de spørgsmål, der blev
drøtet den 9. maj 2012.
Videokonferencerne blev selvsagt ikke båndet af medarbejdere i Udenrigsministeri-
et. Det ville komme som en overraskelse for ahørte, hvis Hofet havde båndet kon-
ferencerne.
Mødet den 21. maj 2012 mellem departementschef Claus Grube og den kinesiske
viceudenrigsminister Song Tao fremgår af ahørtes kalender. Han erindrede ikke
den konkrete ordveksling på mødet. Der har formentlig været den sædvanlige ud-
veksling fra kinesisk og dansk side, hvor de danske repræsentanter blot noterede sig,
at kineserne nu igen bragte bekymringerne op, men også redegjorde for de danske
regler. Det var ikke relevant for ASI-kontorets opgaver i forbindelse med besøget, og
Claus Grube har ikke bragt sikkerhedsspørgsmål op over for ASI-kontoret.
Ahørte huskede, at han deltog i fortropsmødet den 23. maj 2012. Han kunne huske
elementer af, hvad der blev drøtet. Det drejede sig om programmet og programmets
enkelte elementer. Der var en lang drøtelse af, hvilke steder der skulle besøges, og
det var ikke særlig relevant for ASI-kontoret. Han erindrede ikke, om PET deltog.
Han kunne heller ikke huske, om Dansk Industri deltog, men det kan de godt have
gjort. Endelig erindrede han heller ikke, om spørgsmål om sikkerhed og værdighed
blev drøtet.
Han deltog med stor sikkerhed ikke i et møde med fortroppen den 24. maj 2012. Det
har formentlig været et møde, hvor repræsentanter for Kina og Protokollen besigti-
gede de forskellige lokaliteter.
Han erindrede ikke, at han deltog i fortropsmødet den 25. maj 2012, men det står i
hans kalender, og det har han mest sandsynligt gjort. Han huskede ingen konkrete
drøtelser, men der blev formentlig gjort status over, hvor langt man var kommet i
programlægningen. Han erindrede ikke og hætede sig heller ikke ved, om sikker-
hedsspørgsmål blev drøtet. Han erindrede heller ikke, om det som anført i PETs no-
tat af 12. februar 2016 blev nævnt af Dansk Industri og Udenrigsministeriet, at be-
søget var en unik mulighed for at få ataler i hus. At statsbesøget var en sådan unik
mulighed var utvivlsomt, men det forekom ahørte mærkeligt, hvis man fra dansk
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1909
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
side har sagt det på et møde, hvor der også deltog repræsentanter fra Kina. Det vil-
le være mere naturligt at nævne noget sådant på et internt dansk møde. Han kunne
dog ikke afvise, at der er blevet talt om det. Han huskede ikke, at der på mødet skul-
le være blevet rettet henvendelse til PET om, hvordan politiet skulle agere. Han har
i hvert fald ikke selv rettet en sådan henvendelse til PET. Han erindrede ikke at have
deltaget i et formøde til selve mødet.
Ahørte erindrede ikke at have deltaget i middagen på Nimb den 25. maj 2012 kl.
18.00, og han deltog heller ikke i mødet i Statsministeriet den 30.maj 2012 mellem
departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen og ambassadør Li.
Ahørte deltog i mødet den 1. juni 2012 i Udenrigsministeriets mødelokale M2. Han
kunne ikke afvise, at nogen fra Udenrigsministeriet kan have nævnt Kinas gentagne
gange udtrykte bekymring for demonstrationer. Han erindrede ikke, om PET deltog,
men der var vel ikke andre af mødedeltagerne, der ville kunne redegøre nærmere for
dagsordenens pkt. 3, sikkerhed.
Arbejdsfrokosten den 4. juni 2012 med ambassadør Li fremgår ikke af ahørtes ka-
lender, og han mente ikke, at han har deltaget i denne arbejdsfrokost. Foreholdt hof-
marskal Ove Ullerups referat i mail af 4. juni 2012, sendt cc. til ahørte, oplyste han,
at man af mailen kan se, at mødet drejede sig om balancen mellem programmets
kulturelle indhold og substansen.
Om ASI-kontorets møde den 12. juni 2012 med souschef Gu Hui og 3. ambassade-
sekretær Mia Zou oplyste ahørte, at det er ham, der refereres til, når der i Nis Lau-
ge Gellerts mail af samme dag står ”ASI chefen”. Mødet var berammet til at starte kl.
16.00. Det varede helt sikkert mere end den halve time, der var afsat i kalenderen,
men ahørte erindrede ikke præcist, hvornår mødet sluttede. Han huskede elemen-
ter fra mødet. Det var det tredje bilaterale møde mellem ASI-kontoret og ambassa-
den. De andre møder blev aholdt den 31. maj 2012 og den 8. juni 2012. På de to første
møder har der formentlig ikke været drøtet noget, der var usædvanligt for sådanne
møder. Det, der blev drøtet, lå inden for ASI-kontorets ressort. Spørgsmålet om sik-
kerhed blev ikke nævnt på de to første møder. Så ville ahørte have husket det. Alle
tre møder fandt sted i Udenrigsministeriet. Mødet den 12. juni 2012 var det afslut-
tende møde med den kinesiske ambassade. Programmet var ved at være på plads,
og for ASI-kontoret drejede mødet sig ikke mindst om at få lukket forhandlingerne
om de politiske samtaler. Den kinesiske delegation bragte spørgsmålet om sikkerhed
op. Det var usædvanligt for ahørte, at det blev bragt op i en bilateral samtale med
ASI-kontoret, der ikke havde ansvaret for denne opgave. Det var også overraskende,
at dette spørgsmål på ny blev bragt op, få dage inden besøget skulle inde sted. Det
1910
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
har formentlig ligget kineserne meget på sinde. Ahørte huskede ikke den konkrete
ordveksling.
Drøtelserne om sikkerhed var ikke noget, der tog lang tid på mødet. Det var for-
mentlig blot et kort replikskite, hvor Kina har fortalt om bekymringerne, og hvor
ahørte lovede at bringe det videre. Han erindrede ikke, om han drøtede Kinas be-
tragtninger om sikkerhed med Nis Lauge Gellert eter mødet. Ahørte orienterede
Claus Grube ved at sætte ham cc. på Nis Lauge Gellerts mail med mødereferatet. Af-
hørte overvejede ikke at orientere opad i Udenrigsministeriet herudover.
Ahørte gik som lovet videre med de kinesiske bekymringer. Da spørgsmålet om
sikkerhed lå uden for hans ansvarsområde, valgte han at tale med sin kollega Jet-
te Nordam i Protokollen om dem. Han kunne ikke huske præcist, hvornår han tog
denne kontakt. Det var ikke den 13. juni 2012, for da var ahørte i Bruxelles hele da-
gen. Det kan have været den 12. juni 2012 sent om atenen eller den 14. juni 2012.
Ifølge ahørte har det formentlig været sent om atenen den 12. juni 2012 Han kun-
ne heller ikke huske, om han ringede til Jette Nordam, eller om hun ringede til ham.
Når han valgte at tale med Jette Nordam, var det fordi, han som repræsentant for en
ofentlig myndighed var nødt til at bringe oplysningen videre, når den ikke hørte un-
der hans område.
Ahørte havde lere gange talt med Jette Nordam om protokollære spørgsmål. Han
ringede derfor ikke til for eksempel Hofet. Han huskede ikke konkret, hvordan or-
dene faldt under samtalen med Jette Nordam, men det handlede om, at han sad inde
med nogle informationer, og der var under 48 timer til besøget. Han mente, at Jette
Nordam sagde, at hun godt kunne orientere Københavns Politi ved at ringe til Johan
Reimann. Ahørte huskede det dog ikke i dag. Ahørte har sikkert bemærket hertil,
at det var int, men han erindrede det ikke. Han havde ingen forventning om, hvad
Københavns Politi ville gøre med oplysningerne. Han fandt det bare relevant, at der
under to døgn før, præsidenten skulle ankomme, fortsat var denne kinesiske ner-
vøsitet. Kineserne stillede ingen krav, og ahørte havde ikke lovet kineserne noget.
Det stod klart for alle, at der var en lovgivningsmæssig ramme for, hvordan Kinas
bekymringer kunne håndteres. Kineserne havde i øvrigt selv givet udtryk for, at de
godt vidste, at der skulle ageres inden for lovens rammer. Han huskede ikke at have
fået en tilbagemelding fra Jette Nordam. Det havde han heller ikke forventet. Af-
hørte var ikke helt skarp på rollefordelingen mellem Hofet og Udenrigsministeriets
Protokol. Han valgte at tale med Jette Nordam frem for med Hofet, fordi hun var en
kollega i Udenrigsministeriet, og fordi det var hans indtryk, at Udenrigsministeriets
Protokol for eksempel i forbindelse med ministerbesøg og andre højniveaubesøg,
hvor Dronningen ikke var vært, havde kontakt til politiet.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1911
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte huskede sin samtale med ambassadør Li den 14. juni 2012 angående de 25
reklameplakater med Villy Søvndal, fordi det i sig selv var usædvanligt, at ambassa-
døren ringede til en kontorchef. Det var også højst usædvanligt, at ambassadøren
bad om noget, der var åbenlyst ulovligt. Ahørte lod ambassadøren klart forstå, at
Danmark hverken kunne, ville eller måtte eterkomme Kinas ønske om at jerne el-
ler skærme plakaterne. Det var ahørtes opfattelse, at ambassadør Li var blevet ringet
op fra præsidentens ly, og at ambassadør Li med opringningen til ahørte blot gjor-
de, hvad han var blevet bedt om. Ahørte lovede Li at orientere sine foresatte, hvilket
skete ved ahørtes mail samme dag til blandt andre Claus Grube, Nis Lauge Gellert,
Jette Nordam og Annette Lassen.
Ahørte har, så vidt han erindrede, ikke deltaget i andre møder med repræsentanter
fra den kinesiske ambassade end dem, han har forklaret om. Udover telefonsamta-
lerne den 7. maj 2012 og den 14. juni 2012 erindrede ahørte ikke at have deltaget i te-
lefonsamtaler med Kinas ambassade.
Om opgavefordelingen mellem Hofet og Protokollen i Udenrigsministeriet, og fore-
holdt Annette Lassens og Jette Nordams forklaringer herom, forklarede ahørte, at
det var hans forståelse, at Hofet stod for det samlede program, men at det naturlig-
vis skete i tæt dialog med andre aktører, så der også blev plads i programmet til for
eksempel de politiske samtaler, og til at de besøgende kunne se det, som man gerne
ville vise dem. Hofet udsendte løbende ændrede udgaver af programmet.
Ahørte huskede ikke at have været inddraget i udarbejdelsen af beredskabet af 25.
juni 2012 til brug for et møde i Udenrigspolitisk Nævn, men han har med stor sand-
synlighed godkendt Nis Lauge Gellerts udkast, der dereter er sendt til godkendel-
se i Justitsministeriet. Beredskabet er formentlig udarbejdet til brug for besvarelse,
såfremt et medlem af nævnet i forbindelse med et nævnsmøde eventuelt stillede et
spørgsmål. Ahørte vidste ikke, på hvilket grundlag Nis Lauge Gellert udarbejdede
sit udkast, men det har formentlig været ud fra hans kendskab fra ASI-kontorets ar-
bejde med besøget, og så har han formentlig hentet information i ahørtes og Jette
Nordams redegørelse i mail af 21. juni 2012 til Ole Tot. Ahørtes og Jette Nordams
mail er formentlig udarbejdet eter en henvendelse fra pressen. Han har kun vide-
reformidlet de kinesiske bekymringer i forbindelse med telefonsamtalen med Jette
Nordam den 12. juni 2012, men han kunne ikke afvise, at der på møder med andre
aktører er gjort opmærksom på disse bekymringer fra Udenrigsministeriets side. I
redegørelsen skrev de om en række møder med danske myndigheder, og han fandt
det derfor ikke nødvendigt at nævne samtalen med Jette Nordam speciikt i redegø-
relsen og beredskabsnotatet. Han har ikke hat bilaterale kontakter eller møder med
Københavns Politi, og der har ikke ahørte bekendt været møder, hvor både Uden-
rigsministeriet og Københavns Politi deltog.
1912
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var i 2012 hverken bekendt med trusselsvurderingen eller med operations-
befalingen. PET nævnte heller ikke indholdet af trusselsvurderingen på nogle af de
møder, som han deltog i.
De ofentlige samarbejdsataler var ASI-kontorets ansvar. De kommercielle ataler
henhørte under ahørtes kolleger i Dansk Eksportråd. Det var vist nok kontorchef
Niels Høyer i Dansk Eksportråd, der stod for denne del, men ahørte var ikke sikker.
Ahørte havde ingen mening om værdien af atalerne, men kunne huske, at der blev
talt om milliarder. Ahørte huskede ikke at have hørt, at man risikerede, at kineser-
ne rejste hjem, hvis de så et tibetansk lag. Han troede, at han ville kunne huske det,
hvis det var tilfældet. Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring herom og om,
at den samlede værdi af atalerne udgjorde 20 mia. kr., oplyste ahørte, at han ikke
kunne forestille sig, at kineserne ville rejse hjem, og at disse oplysninger i givet fald
må være kommet frem på et møde, hvor ahørte ikke har deltaget.
Ahørte vidste ikke, om der var en særlig spænding over dette besøg, men det er en
stor ting at have et statsoverhoved på besøg. Han havde kun været med til at arran-
gere to tidligere statsbesøg, og Kina var verdens næststørste økonomi, så det var en
meget travl periode. Alle i Udenrigsministeriet arbejdede for, at besøget skulle blive
vellykket. Alt andet ville have været mærkeligt. Ahørte mente ikke, at besøget kun
havde været vellykket, idet kommissionen jo var nedsat.
Om mail af 8. maj 2014 med bidrag til Retsudvalgets spørgsmål 863 oplyste ahørte
på spørgsmålet om, hvad et ”orange omslag” betød, at da der var tale om et folke-
tingsspørgsmål, skulle ministerens opmærksomhed være skærpet, og det blev signa-
leret ved, at det var et orange omslag. Alle folketingsbesvarelser var vist pr. deinition
mindst orange omslag. Både gule og orange omslag gik til ministeren. Ahørte var
ikke inde over udarbejdelsen af Udenrigsministeriets bidrag til besvarelsen af rets-
udvalgsspørgsmålet og vidste ikke, hvad der ligger i ”normalt”. Udenrigsministeriet
kan ikke give anvisninger eller ordrer til Københavns Politi.
Mødet afsluttet kl. 11:05.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1913
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 65
PROTOKOL
Den 2. marts 2017 kl. 11:20 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
KF 0766
var mødt med bisidder advokat Martin Cumberland.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Gunnar
Homann, advokat Henrik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jon Lauritzen,
advokat Karen Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme,
advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Henrik Niel-
sen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann,
advokat Steen Bech og advokat Stine Gry Johannessen.
Advokat Frantz Sigersted-Rasmussen var mødt ved advokatfuldmægtig homas Ba-
ruch.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Advokat Nicolai Westergaard mødte kl. 13.00.
KF 0766 bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om under-
søgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøringstema
med bilag.
KF 0766 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at ahørin-
gen lydoptages.
1914
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012:
Ahørte var i maj 2012 tjenestegørende ved PET. Han blev pr. 1. januar 2012 tilknyttet
koordinatorkontoret, men han var beskætiget i diplomatområdet, indtil han tiltråd-
te kongehusområdet under koordinatorkontoret pr. 1. juni 2012.
Der kom oplysning om statsbesøget tidligt i maj. Det var KF 0764, der oplyste det til
ahørte. Ahørte skulle pr. 1. juni 2012 tiltræde kongehuskontoret permanent. Der var
mange opgaver, og det var naturligt, at han assisterede sine kolleger i kongehuskon-
toret, fordi han havde erfaring med Kongehuset. Der er praktiske gøremål i forbin-
delse med statsbesøg, men han erindrede ikke rent faktisk at have deltaget i møder
om planlægningen af besøget forud for den 1. juni 2012. KF 0764 var den, der hos
PET havde ansvaret for PETs indsats vedrørende statsbesøget. Det er den ansvarli-
ge, der laver anbefalingen til kredsene. Før dette besøg havde ahørte masser af gan-
ge deltaget i udførelsen af statsbesøg, men han havde aldrig deltaget i planlægnin-
gen heraf.
Foreholdt PETs liste over medarbejdere involveret i besøget oplyste ahørte, at han
aløste en turnusmedarbejder pr. 1. juni 2012. Denne har slet ikke været involveret i
besøget og er heller ikke anført på listen. KF 0764, KF 0765 og ahørte har deltaget
i planlægningsfasen. Endvidere har KF 0767 og KF 0784 deltaget i selve udførelsen.
KF 0765 var den, der på det tidspunktet havde kontakten til Kinas ambassade.
Ahørte har siden den 1. juni 2012 lere gange månedligt, om ikke ugentligt, hat mø-
der i Det Gule Palæ. Fem månedlige møder er lavt sat. Der er rigtig mange opgaver
for den kongelige familie. Ikke blot i forbindelse med statsbesøg, men også i forbin-
delse med for eksempel sommertogter. I forsommeren 2012 var der rigtig mange
samtidige opgaver: To sommertogter, EU-formandskabet, OL i London samt Kinas
besøg. Planlægningen af begge sommertogter skulle være på plads inden sommer-
ferien. Det skulle afstemmes med vedkommende kommuner. Ahørte var på farten
fra 4. juni 2012 til og med 9. juni 2012 under det første sommertogt, som han i disse
dage arbejdede med fra morgen til midnat, og forud arbejdede han med at planlæg-
ge begge sommertogter.
KF 0764 var tovholder, og ahørte var ”toer” på besøget fra Kina. Som ”toer” kan
man ikke have ingeren på pulsen med en så stor opgave, når man samtidig har så
mange andre bolde i luten, som ahørte havde. Der var ikke tid til, at KF 0764 ori-
enterede ahørte i detaljer om besøget.
Han erindrede ikke at have deltaget i mødet den 11. maj 2012 i Det Gule Palæ. Han er
til møder i Det Gule Palæ mange gange om måneden, og han havde på det tidspunkt
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1915
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
kun en sekundær funktion i forhold til PETs primære tovholder på besøget, som var
KF 0764. Mødet lå så tidligt i forløbet, at detaljegraden på mødet ikke har været høj.
Detaljegraden intensiveres mod slutningen af forberedelsen.
Ahørte deltog ikke i fortropsmødet den 23. maj 2012* og heller ikke i andre møder i
maj. Mødet, der blev lyttet fra Det Gule Palæ til Chr. VII’s Palæ, blev aholdt den 25.
maj 2012. Ahørte stødte først til, da mødet var ved at være afsluttet. Han skulle vist
hente KF 0764. Da ahørte kom, diskuterede KF 0764 og den kortegeansvarlige no-
get om, hvordan kortegen skulle køre, og omkring kinesernes specielle ønsker om,
at der skulle indgå busser i kortegen. Det blev de enige om at klare eterfølgende. Af-
hørte har ikke hørt de synspunkter, som Udenrigsministeriet og Dansk Industri iføl-
ge KF 0764’s notat af 12. februar 2016, gav udtryk for på mødet. Det er ikke korrekt,
når KF 0764 i sit notat anfører, at ahørte deltog i mødet. Tingene var jo overstået,
og ahørte havde ingen funktion som sådan. Det er derfor, ahørte mener, at han blot
skulle hente KF 0764.
Ahørte blev foreholdt KF 0764’s forklaring om dette møde, hvoreter ahørte deltog
og formentlig tog noter. Hertil forklarede ahørte, at KF 0764 over for ahørte har gi-
vet udtryk for, at han også husker det således, at ahørte først kom til stede, da mø-
det var ved at være afsluttet. Ahørte blev endvidere foreholdt KF 0764’s forklaring
om det eterfølgende møde med den kortegeansvarlige, hvoreter ahørte ikke deltog
i dette møde. Ahørte måtte hertil konkludere, at der er noget, der er rodet sammen.
KF 0764’s forklaring herom vedrører sandsynligvis det fortsatte møde dagen eter,
om lørdagen.
Ahørte fastholdt, at han ikke har deltaget i møder med den kinesiske fortrop forud
for besøget i 2012 bortset fra den allersidste del af mødet den 25. maj 2012.
Ahørte havde hørt om de udfordringer, der var forbundet med besøgets afvikling,
men det var formentlig først eterfølgende.
Der er ikke to statsbesøg, der er ens. Her var der tale om et stort land og en stor de-
legation. Ahørte huskede, at Kinas syn på demonstranter var et tema, der gik igen.
Det vidste ahørte gennem den generelle snak på kongehuskontoret i PET, hvor han
og KF 0764 delte kontor. Det var KF 0764, der gav udtryk for dette. Ahørte havde
andel i at løse opgaven, så det ville være underligt, hvis ikke han blev orienteret om,
hvad der blev talt om på møderne. Der blev taget højde for kinesernes bekymring
for demonstranter i forhold til planlægningen ved at videregive oplysningen til dem,
der skulle udføre opgaven, hvad det er for udfordringer, de stod overfor, og det er
ganske almindeligt, når forberedelsen skal være bedst mulig. Han vidste ikke, hvil-
ke demonstranter man havde i tankerne, og om der rent faktisk kom tilrejsende de-
1916
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
monstranter. Man er nødt til at orientere de politikredse, der skal stå for opgaven.
Dette skete i trusselsvurderingen, der blev sendt til Københavns Politi. Ahørte var
på sommertogtet i Jylland, da anbefalingen blev lavet, men han har nok set den. Han
erindrede ikke at have talt med KF 0764 om trusselsvurderingen. Der produceres
trusselsvurderinger en masse og hver dag.
Ahørte havde ikke deltaget i møder på den kinesiske ambassade eller med repræ-
sentanter for Kina i øvrigt, herunder møder aholdt på restauranter. Ahørte kunne
ikke huske, om KF 0764 og KF 0765 har orienteret om disse møder, men det har nok
været i den forbindelse, de har omtalt kinesernes syn på demonstranter. Ahørte be-
kendt blev det ikke i PET drøtet, om man kunne imødekomme de kinesiske ønsker.
Han går ud fra, at hans kolleger har forklaret kineserne om spillereglerne på dansk
jord.
Ahørte deltog ikke i mødet mellem Niels Gert Dehlendorf og den kinesiske sik-
kerhedschef, der er omtalt i mail af 8. april 2014 fra Mogens Lauridsen til Klaus Pe-
dersen.
Ahørte var hverken bekendt med Nis Lauge Gellerts mail af 8. maj 2012 eller med
andre mails fra Udenrigsministeriet i denne periode. Ahørte deltog ikke i en video-
konference i Udenrigsministeriet den 9. maj 2012. Han havde slet ikke deltaget i vi-
deokonferencer i Det Gule Palæ op til besøget.
Der er PET, Center for Terroranalyse, CTA, der udfærdiger trusselsvurderinger på
anmodning. Hereter bliver der udfærdiget en anbefaling til politikredsen, hvori
indgår en sikkerhedsvurdering. I 2012 brugte man det samme ordvalg ”trusselsvur-
dering” i anbefalingen. Dette er i dag lavet om. Ahørte har tidligere været med til
at formulere anbefalinger til vedkommende politikreds. Om trusselsvurderingen i
PETs anbefaling til Københavns Politi af 5. juni 2012, oplyste ahørte, at han ikke
erindrede at have diskuteret eller i hvert fald ikke erindrede at have brugt ret meget
tid på at diskutere udtrykket ”tabe ansigt” med KF 0764.
Foreholdt KF 0764’s forklaring om, at det var ahørte, der bad CTA om en trus-
selsvurdering, oplyste ahørte, at han ikke troede, at KF 0764 bad ham om det, men
at det er standard at bede CTA om en trusselsvurdering. Ahørte bad CTA om trus-
selsvurderingen den 11. maj 2012, men KF 0764 bad også selv CTA om en trus-
selsvurdering den 10. maj 2012. Trusselsvurderingen blev sendt til en funktionspost-
kasse. Trusselsvurderingen er et helt centralt dokument ved et sådant besøg. Det er
en væsentlig del af den anbefaling, der senere skal udarbejdet til politikredsen.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1917
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Anbefalingen til Københavns Politi er dateret 5. juni 2012, hvor ahørte som nævnt
var i Jylland. Han har læst den, da han kom hjem. Man kan ikke påbegynde et så-
dan dokument, før man er i stand til at skrive noget med substans. Ahørte var ikke
involveret heri.
De to første afsnit i trusselsvurderingen stammer fra CTA. De tre eterfølgende af-
snit stammer ikke fra CTA. De er sikkert skrevet ind på baggrund af de informatio-
ner, der er tilgået den ansvarlige på koordinatorkontoret, her KF 0764. Dokumentet
lå på koordinatorkontorets sag vedrørende besøget, og det var, da han læste op på sa-
gen, at ahørte blev bekendt med teksten, da han vendte hjem fra Jylland den 9. juni
2012. Han hætede sig ikke umiddelbart ved formuleringen. Det var blot en infor-
mation til Københavns Politi. Det sprang ikke i øjnene. Han erindrede ikke at have
drøtet formuleringen med KF 0764.
Fjerde afsnit læser ahørte som en serviceinformation til Københavns Politi, der skal
være opmærksom på denne vinkel. Mere lægger ahørte ikke i det. Det er Køben-
havns Politi, der skal udmønte udførelsen på gaden, ikke PET. Ahørte havde ikke
nogen mening herom. Det må man spørge Københavns Politi om. Senere i samme
dokumenter anbefaler PET, hvad der bør foretages de enkelte steder. PET er ikke en
del af udførelsen. De anbefaler blot. KF 0764 har åbenbart skønnet, at det var rele-
vant at skrive. Det må KF 0764 redegøre for.
Ahørte kunne ikke huske, om han og KF 0764 har drøtet formuleringen ”tabe an-
sigt”. Det var en vinkel, der havde stor betydning for kineserne, og dermed kunne det
også få betydning for Københavns Politi, der skulle klædes så godt på som muligt i
forhold til udfordringerne. Det var ahørtes klare overbevisning, at det er skrevet ind
i forhold til at belyse så objektivt som muligt i forhold til den opgave, politiet stod
over for. Det gælder i alle livets forhold, at man gerne vil være forberedt så godt som
muligt. Ahørte vidste ikke, hvorfor ”tabe ansigt” ikke er anført i PETs interne trus-
selsvurdering af 16. maj 2012. Den interne trusselsvurdering er udarbejdet af CTA,
så det må man spørge dem om.
Ahørte havde ikke noget med aktionsstyrkens indsats at gøre. Aktionsstyrken er en
del af PET. Den er under kommando. Ahørte erindrede ikke, hvem der var leder
af aktionsstyrken. Aktionsstyrkens operationsbefaling indeholder en gengivelse af
PETs interne trusselsvurdering. Ahørte vidste ikke, hvem i PET der har udarbejdet
operationsbefalingen. Ahørte vidste ikke, hvad aktionsstyrken skulle bruge oplys-
ningerne til. Det må man spørge aktionsstyrken om. Han anså det ikke for mystisk,
at der er dette sammenfald i oplysningerne.
1918
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde op til besøget ikke kontakt til Statsministeriet, Udenrigsministeriet,
Hofets Protokol eller til Udenrigsministeriets Protokol. Det er lidt atypisk, at Hofet
har givet KF 0764’s kontaktoplysninger til den kinesiske ambassade. En sådan dialog
etableres snarere gennem en direkte kontakt mellem PET og ambassaden.
Ahørte havde ikke drøtet indholdet af PETs trusselsvurdering med Københavns
Politi. KF 0764 har helt naturligt gennemgået anbefalingen fra A til Z, det vil sige fra
side 1 og ud, på et stabsmøde i Københavns Politi. Bygget på erfaringen fra de sene-
ste 5 år, hvor ahørte selv har deltaget i et utal af statsbesøg, kunne han sige, at dette
er normal procedure på stabsmøder op til et statsbesøg. Han kendte proceduren fra
alle de stabsmøder, han har deltaget i.
Ahørte erindrede ikke, at han og KF 0764 forud havde en dialog om, hvordan KF
0764 skulle agere på stabsmøderne. Der er en skabelon for en fast måde, som stabs-
møderne gennemføres på. Der foretages en slavisk gennemgang af anbefalingen.
Dereter gennemgås, hvad der skal foretages de enkelte steder, og hvad PET foreta-
ger af undersøgelser de pågældende steder. Dette gennemgås sammen med det pro-
gram, der foreligger. Ahørte starter normalt selv med at gennemgå trusselsvurde-
ringen, der er baggrunden for opgaven, og dereter går han tilbage til anbefalingens
indledning.
KF 0764 har helt sikkert refereret til ahørte, hvad der blev drøtet på stabsmøderne,
og hvem han har talt med. Det ville være ulogisk andet, og det er en helt alminde-
lig arbejdsproces. Ahørte deltog ikke selv i stabsmøderne og har ikke været i dia-
log med Claus Hjelm Olsen, Mogens Lauridsen eller Michael Dekker Poulsen op til
besøget.
Ahørte vidste ikke, hvem Michael Dekker Poulsen er. Han hørte navnet første gang
i forbindelse med denne sag. Michael Dekker Poulsen må have forladt OPA umid-
delbart eter ahørtes tiltræden, for ellers ville ahørte have mødt ham på nogle af de
stabsmøder, ahørte har deltaget i som tovholder. Der kan generelt sagtens være te-
lefonkontakt mellem OPAs tovholder og PETs tovholder i forbindelse med statsbe-
søg, og hvis ahørte har et statsbesøg, ved han, hvem der er tovholder i Københavns
Politi. Det er det normale. Der kan dog godt være lere i Københavns Politi, der har
bolden, og i så fald kan der være tvivl. Foreholdt Michael Dekker Poulsens forkla-
ring om dialog pr. SMS og telefon med KF 0764, oplyste ahørte, at han kun kendte
til denne dialog gennem medierne. Ahørte kender heller ikke noget til tallet 20 mia.
kr., som Michael Dekker Poulsen har forklaret om. KF 0764 har ikke nævnt nogen
af delene for ahørte.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1919
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var ikke sikker på, om han deltog i mødet den 1. juni 2012 i Udenrigsmini-
steriets mødelokale M2. Mødet er anført i ahørtes kalender. Han har deltaget i vi-
deokonferencer i Udenrigsministeriets lokale M2 op til statsbesøg, men han var ikke
sikker på, at det var i forbindelse med forberedelsen af dette statsbesøg. Han har mu-
ligt været der, men han var ikke PETs tovholder på sagen. Han har derfor i givet fald
ikke været den eneste fra PET på mødet.
Han har rigtig mange opgaver i forhold til kongefamilien og er til møder i Det Gule
Palæ lere gange om måneden, nok ca. 300 gange siden sin tiltræden på kongehus-
området. Han har også været til møde i Udenrigsministeriets mødelokale M2 lere
gange. Når sikkerhed er anført som et dagsordenspunkt til møder i Det Gule Palæ
eller i M2, er det generelt sådan, at PET oplyser om udenlandske sikkerhedsfolks an-
tal og beder ambassaden sikre, hvem det er, der kommer. Der spørges lidt ind til, om
PET har noget i forhold til sikkerhed under besøgets gennemførelse. De øvrige del-
tagere kan ikke komme med ønsker under et sådan punkt.
At ahørte ikke var PETs tovholder, er nok også årsagen til, at ahørte generelt ikke
husker meget om, hvorvidt han har deltaget i møder op til besøget.
Ahørte havde ikke dialog med Jesper Grønbech op til besøget.
Ahørte havde ingen viden om den dialog, der har været mellem PET og Køben-
havns Politi om besøgets afvikling, herunder om der skulle have været uoverens-
stemmelser. Han har ikke deltaget i tirsdagsmøderne med Københavns Politi. Det er
ugentlige møder, hvor samarbejdende politikredse på Sjælland udveksler informati-
on om, hvad der måtte være af kommende opgaver med udgangspunkt i de anbefa-
linger, der er sendt til vedkommende kreds. Ahørte havde ikke før set Mogens Lau-
ridsens mail af 22. juni 2012.
Foreholdt Mads Firlings forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvor-
eter det på en brieing var nævnt, at det fra Udenrigsministeriet via PET var blevet
oplyst, at demonstranter ikke måtte kunne ses, og at det kunne få store økonomiske
konsekvenser, hvis delegationen blev forulempet, oplyste ahørte, at det ikke er no-
get, han har været involveret i eller hørt omtalt. Ahørte havde ikke selv kontakt i
Københavns Politi i forbindelse med besøget.
På daværende tidspunkt var det ikke kutyme, at PET havde adgang til Københavns
Politis operationsbefalinger. Det var lidt besværligt at komme ind til dem. Ahørte
så ikke Københavns Politis operationsbefaling, før han blev ahørt af Den Uahængi-
ge Politiklagemyndighed. Ahørte var usikker på, om PET dengang havde adgang til
1920
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Københavns Politis Beredskabsportal. Dengang havde ahørte ikke selv været inde
på den.
Det er normalt eller i hvert fald set før, at PETs trusselsvurdering eller i hvert fald
den indledende del kopieres over i operationsbefalingen. Man går i den forbindel-
se først og fremmest ind i, om der er en konkret trussel. I den konkrete sag ville det
være det første afsnit, der var relevant. Det er det, som politiet har interesse i, og ty-
pisk det, som de forholder sig til. Informationer som PETs yderligere afsnit, herun-
der afsnittene tre og ire, ses ikke hver gang, men for nogen er det ”nice to know”,
men ikke ”need to know”. Det er op til den enkelte politikreds. Det overraskede
egentlig ikke ahørte, at det er medtaget i Københavns Politis operationsbefaling.
Fra PETs side var det blot et spørgsmål om at oplyse sagen så godt som muligt. Af-
hørte var sikker på, at det også er derfor, det er skrevet ind. Det tjener til information
og har ikke en særlig status i forhold til operationsbefalingens øvrige tekst. Det skal
klæde de, der skal træfe beslutninger, på så godt som muligt.
Ahørte havde to opgaver i forbindelse med selve besøget. For det første briefede han
PETs egne folk, livvagterne. Han tog som altid udgangspunkt i anbefalingen sam-
menholdt med programmet. Hver enkelt objekt blev nøje gennemgået, og hver en-
kelt livvagts opgaver blev også gennemgået. Han orienterede også om trusselsvur-
deringen, så kollegerne var optimalt informeret og hver især vidste, hvad deres egen
opgave var, og hvad der kunne forventes af udfordringer. Han håndplukkede fra
trusselsvurderingen, herunder at der ikke var en konkret trussel mod præsidenten,
men at man skulle forholde sig til de kinesiske bekymringer. Det var ”nice to know”
for livvagterne, så de var klædt på til at handle i forhold til de situationer, der kun-
ne opstå. Ahørte har nok udtrykt sig ganske kortfattet og nævnt, at der var tilgå-
et information fra ambassaden, hvor de fremfører nogle udfordringer, man kunne
komme til at stå over for som dansk stat, men også, at de måtte prøve at håndtere
det bedst muligt inden for dansk lovgivning. Dette var ikke særlig relevant i forhold
til livvagternes opgaver. Han ville ikke tillægge afsnittene særlig værdi over for liv-
vagterne, for det er ikke dem, der står med den udfordring. Det gør den udførende
på gaden, i dette tilfælde Københavns Politi. Der kom ikke spørgsmål fra livvagter-
ne, og det gør der normalt heller ikke. Der var udpeget en livvagtsleder. Han briefe-
de om den detaljerede opgavevaretagelse, mens ahørtes brieing var mere overord-
net. Der var en repræsentant for aktionsstyrken til stede under brieingen, men kun
kortvarigt.
Ahørtes brieing i PET ville typisk være foregået dagen før besøget. Brieingen skete
som nævnt ud fra PETs anbefalinger til Københavns Politi. De enkelte politikredse
følger som udgangspunkt som minimum PETs anbefalinger, men de kan i egne in-
terne befalinger gøre mere, end hvad der er anført i PETs anbefaling.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1921
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte er bekendt med, at Københavns Politi i visse tilfælde kører en opklaringspa-
trulje forud for en korteges ankomst. Ahørte huskede ikke, om Københavns Politi
havde en sådan patrulje under besøget. Det har i givet fald formentlig været koordi-
neret med PETs aktionsstyrke. Ahørte kunne ikke svare på, hvilke opgaver aktions-
styrkens havde i den forbindelse. Det må man spørge aktionsstyrken om.
Ahørtes anden funktion under besøget var at være forrider begge dage. Han be-
mærkede ikke, at Københavns Politi kørte foran og talte ikke med Københavns Po-
liti om det. Der var ingen fra PETs aktionsstyrke ved objekterne forud for ahørte.
Ahørte ønskede på grund af sin tavshedspligt ikke at komme nærmere ind på forri-
derfunktionen, men henviste til sin forklaring til Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed herom. Opgaven er forskellig fra Københavns Politis kørsel. Det er to vidt
forskellige ting, og opgaven som forrider kan sagtens løses uden at koordinere med
Københavns Politis forridere.
Ahørte oplyste, at han af Den Uahængige Politiklagemyndighed blev foreholdt ma-
nøvreideen for politiaktion 04-01, herunder at demonstranter ikke måtte være syn-
lige fra kortegen. Han var ikke bekendt med, at det var den arbejdstilrettelæggelse,
som Københavns Politi arbejdede med. Han kunne ikke svare på, om han har set lig-
nende formuleringer i forbindelse med andre opgaver.
Foreholdt, at det i den taktiske befaling for politiaktion 04-01 anføres, at der skal
arbejdes tæt sammen med 27-01/AKS, oplyste ahørte, at han ikke forstod, hvor-
for der var nævnt forridere på dette sted. Det havde intet med ahørtes opgave at
gøre. Hvordan aktionsstyrken præcist tacklede udførelsen, vidste ahørte ikke. Kø-
benhavns Politi brugte nogle andre betegnelser end PET. At PETs folk både her og
under politiaktion 11-01 er anført i en operationsbefaling fra Københavns Politi, er
ikke ualmindeligt. Der var ingen koordination med Københavns Politi med hensyn
til ahørtes opgave med at være forrider.
Ahørte er ikke bekendt med PETs døgnrapport eller med, hvem der har udarbejdet
den. Det er en intern døgnrapport i PET udarbejdet til brug for aktionsstyrken. Det
er således ikke PETs døgnrapport. De nævnte personer 4.1 og 5.4, der blev orienteret
om graiti, er fra PETs aktionsstyrke.
Ahørte var forrider for præsidentens kortege, da den skulle køre til Christiansborg
den 15. juni 2012 om atenen. De kørte ind gennem Prins Jørgens Gård. Der holdt
blå biler ved Højbro Plads. Der var også larm. Ahørte mente, at han kunne se de-
monstranter på Højbro Plads. Foreholdt egen forklaring til Den Uahængige Poli-
tiklagemyndighed, hvoreter han kunne se vognene, men ikke demonstranter, oply-
1922
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ste ahørte, at han ikke ville afvise, at han har udtalt sig således til Den Uahængige
Politiklagemyndighed. Ahørte var ikke sikker på, om han kunne se demonstranter.
I 2014 blev ahørte i KF 0764’s fravær af Juridisk Afdeling anmodet om at bistå med
en besvarelse af et folketingsspørgsmål til brug for daværende PET-chef Jens Mad-
sen. Der var tale om en ”her og nu opgave”, idet ahørte skulle færdiggøre opgaven
inden kl. 13.00 samme dag. Opgaven bestod i en afskrit/et sammenkog af det fore-
liggende materiale. Herudover har han ikke behandlet bidrag til brug for Retsudval-
get.
Mødet afsluttet kl. 14:45.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
*Ahørte har i forbindelse med gennemsyn af kommissionens udkast til protokollat
ønsket tilføjet, at han eter ahøringen har set i sin gamle lommebog, at han var til
møde i Bruxelles den 23. maj 2012.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1923
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 66
PROTOKOL
Den 2. marts 2017 kl. 14:55 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Claus Rønnegaard
var mødt.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Bjarke Vejby, advokat Gunnar
Homann, advokat Henrik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jon Lauritzen,
advokat Karen Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kram-
me, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Pernil-
le Backhausen, advokat Peter Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech,
advokat Stine Gry Johannessen og advokat Nicolai Westergaard.
Advokat Frantz Sigersted-Rasmussen var mødt ved advokatfuldmægtig homas Ba-
ruch.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Claus Rønnegaard bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Claus Rønnegaard blev gjort bekendt med vidnepligt og ansvar og med, at ahørin-
gen lydoptages.
1924
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012
Ahørte var i maj-juni 2012 central indsatsleder i Københavns Politi. Ahørte og
Henrik Oryé var de to centrale indsatsledere, og de skitedes til at tage opgaverne.
Ahørte deltog i stabsmødet den 11. maj 2012. Der var 6-7 personer til stede. Der var
mange større opgaver, og han havde derfor ikke en helt klar erindring om, hvem der
var med, men han kunne huske, at Claus Hjelm Olsen og Mogens Lauridsen deltog.
Nogle personer fra Logistikafdelingen deltog også, vist Stefen Sørensen, men det var
ahørte ikke sikker på. Henrik Oryé deltog ikke. Mogens Bendiks Knudsen var også
med. Ahørte erindrede ikke, om Michael Dekker Poulsen deltog. Mødet blev ud-
skudt en dag, fordi PET først skulle have udarbejdet en trusselsvurdering.
Mødet startede med, at de ventede på PET. PET kom 5-8 minutter senere. Der kom
en eller to fra PET, men han kunne ikke sige hvem. Den eller de var blandt personer-
ne KF 0764, KF 0765 og KF 0766. Den eller de sagde, at han eller de kom direkte fra
et møde i et ministerium. Ahørtes indtryk var, at det var Udenrigsministeriet eller
Statsministeriet.
PET sagde først lidt om det foreløbige program. Senere sagde PET noget om trus-
selsvurderingen. PET fortalte noget, der for ahørte ikke var helt normalt. Ahørte
lyttede eter oplysninger om ekstremisme og terror, men det, sagde PET meget hur-
tigt, at der ikke var. Derimod sagde PET, at man skulle være meget opmærksom på,
at kineserne var bange for at ”tabe ansigt”. Det var den vending, der blev brugt. Det
havde eter ahørtes opfattelse ikke noget med en trusselsvurdering at gøre. Der blev
ikke redegjort nærmere for, hvad der lå i udtrykket. Gæster er under sådanne besøg
sensitive med hensyn til at blive behandlet på samme måde, som præsidenter eller
statsoverhoveder fra andre lande.
PET sagde intet om, hvad betydningen af at ”tabe ansigt” skulle have for den poli-
timæssige indsats. Ahørte vidste ikke, hvor PET havde udtrykket fra, men det var
hans indtryk, at det var en ordlyd, der var taget direkte ud af en anden kontekst. Han
kunne dog ikke vide, om det var udtryk for PETs holdning eller en videregivelse af
andres holdning.
Der blev på mødet ikke drøtet, om der var grundlag for særlige forholdsregler. Der
kunne komme nogle mindre demonstrationer, men ikke noget særligt. Det var po-
litimæssigt set et lille besøg og en lille politimæssig indsats, der skulle sættes i værk.
PET nævnte, så vidt ahørte erindrede, ikke, at PET var orienteret om, hvem der
kunne tænkes at demonstrere.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1925
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Københavns Politi kunne ikke bruge PETs oplysning til noget. Ingen er interesse-
ret i at tabe ansigt. For ahørte kunne oplysningen betyde, at de skulle sørge for at
være pænt uniformeret og se ordentlige ud. Mere lagde han ikke i det. Det blev ikke
på mødet drøtet, om præsidenten skulle skærmes over for demonstranter. Der blev
heller ikke talt om lag og symboler. Tallet 20 mia. kr. blev ikke nævnt. Det var af-
hørte sikker på. Han hørte heller ikke noget om, at man risikerede, at kineserne rej-
ste hjem, hvis de så et tibetansk lag eller blev krænket.
Ahørte mente ikke, at der forelå noget skritligt materiale fra PET til brug for mø-
det. Der forelå heller ingen operationsbefaling. Man vidste på det tidspunkt ikke en-
gang, hvilke dage der præcist var tale om, eller hvor besøget skulle inde sted.
Eter dette møde ik ahørte tildelt en opgave på Christiania, og Henrik Oryé overtog
hans funktion vedrørende statsbesøget. Ahørte havde derfor ikke mere med stats-
besøget at gøre. Eterfølgende hørte han på de ugentlige, generelle stabsmøder, som
han deltog i løbende, om, at der var ændringer i operationsbefalingen og program-
met, og eter besøget blev det også omtalt, at PET havde været glad for samarbejdet
med Københavns Politi under besøget.
Ahørte gjorde sig ikke bekendt med operationsbefalingen gennem Beredskabspor-
talen, fordi han ikke længere havde en opgave vedrørende denne operation. Opera-
tionsbefalingen er et dynamisk dokument, der hele tiden ændrer sig. Tilføjelser og
ændringer markeres med en streg i marginen, og de involverede personer modtager
meddelelse om ændringerne direkte pr. mail.
Operationsbefalingen udarbejdes af en planskriver fra OPA, der løbende indføjer de
informationer, som kommer ind fra stabsmøder, PET og den strategiske ledelse, for
eksempel trusselsvurderinger, strategier, de enkelte politiaktioner og lignende. Do-
kumentet kan ende med at blive temmelig stort.
Sammen med den operative leder begynder planskriveren dereter at inde ud af,
hvilke styrker, der er behov for.
Forevist operationsbefalingens 4. udgave, trusselsvurderingen, oplyste ahørte, at
den stort set svarer til det, PET oplyste på det første stabsmøde. Det er normalt, at
Københavns Politi kopierer trusselsvurderingen over i operationsbefalingen, med-
mindre indholdet er klassiiceret. Trusselsvurderingen giver rammerne for den cen-
trale indsatsleder. Det ligger uden for ahørtes arbejdsområde at forholde sig til en
trusselsvurdering og strategi. Han skal bare arbejde ud fra det, der står i operations-
befalingen.
1926
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om trusselsvurderingens jerde afsnit om at ”tabe ansigt” oplyste ahørte, at det er
lidt atypisk, at noget sådant anføres i en operationsbefaling. Han ville opfatte det
som, at de som politifolk skulle se disciplinerede ud i forhold til de besøgende. Han
kunne ikke se for sig, at det skulle betyde, at Københavns Politi skulle agere ander-
ledes end sædvanligt. Københavns Politi skal agere inden for grundloven og retsple-
jeloven.
Om det, der er anført i operationsbefalingen om politiaktion 04-01 under afsnittet
Manøvreide, oplyste ahørte, at det ikke er normalt, at demonstranter ikke må være
synlige. Det har han aldrig set før. Ahørte vidste ikke, hvordan han i givet fald skul-
le briefe herom. Han ville nok sige, at hans folk skulle observere og melde. Han vil-
le ikke vide, hvordan hans folk skulle sørge for, at demonstranter ikke var synlige.
Mødet afsluttet kl. 15:20.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1927
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 67
PROTOKOL
Den 2. marts 2017 kl. 15:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Erik Jack Pedersen
var mødt.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Bjarke Vejby, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik
Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen Margrethe
Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads Kramme, advokat Martin Cumber-
land, advokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai We-
stergaard, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter
Breum, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat Stine Gry Johannes-
sen og advokat Nicolai Westergaard.
Advokat Frantz Sigersted-Rasmussen var mødt ved advokatfuldmægtig homas Ba-
ruch.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Erik Jack Pedersen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Erik Jack Pedersen blev gjort bekendt med vidnepligt og ansvar og med, at ahørin-
gen lydoptages.
1928
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012:
Ahørte var i 2012 vicepolitikommissær i NOBC under Rigspolitiet og ansvarlig for
politiaktion 27-02, NOBC, under besøget.
Han deltog ikke i møder med Københavns Politi forud for brieingen i Gedestalden
den 12. juni 2012. Han havde heller ikke forud for dette møde været inddraget i til-
rettelæggelsen.
Han gennemlæste operationsbefalingen, da han ik den på en mail den 10. juni 2012.
Trusselsvurderingen undrede ham. Han studsede særligt over den forsigtighed, der
skulle udvises over for præsidenten, at han ikke måtte tabe ansigt. Det havde ahørte
aldrig set før i en trusselsvurdering, og det har ikke noget med en trusselsvurdering
at gøre. Han huskede, at han tænkte, at præsidenten måtte være utrolig tyndhudet.
Der lå i oplysningen en henstilling til, at man skulle passe på, at præsidenten ikke
skulle tabe ansigt, at han skulle beskyttes mod at se demonstranter eller andet.
Ahørte studsede også over sætningen under manøvreideen for politiaktion 04-01
om, at demonstranter ikke måtte være synlige. Dette kan sikres på mange måder.
Demonstranter kan skubbes væk, eller der kan stilles noget foran demonstrationen,
og det gjorde man jo også på Højbro Plads.
Han talte ikke med kolleger i Rigspolitiet om afsnittene i operationsbefalingen i for-
bindelse med, at han læste dem. Det gjorde han først eter brieingen i Gedestalden.
Han hentede også selv operationsbefalingen på Beredskabsportalen inden mødet i
Gedestalden. Heller ikke i den forbindelse drøtede han indholdet med andre i Rigs-
politiet, heller ikke med Per Jensen. Måske har de dog drøtet det under en alminde-
lig kafestuesnak. Ahørte mente ikke, at han ik reaktioner fra de øvrige modtagere
af operationsbefalingen. Han talte heller ikke med Claus Hjelm Olsen inden briein-
gen i Gedestalden. I det hele taget, tog ahørte ikke initiativ til noget.
Ahørte kendte nogle, men ikke alle de tilstedeværende under brieingen i Gede-
stalden den 12. juni 2012. Claus Hjelm Olsen var til stede. Eter ahørtes erindring
kom Mogens Lauridsen og deltog lidt inde i mødet, hvor de var godt i gang med at
gennemgå operationsbefalingen, men han gik igen eter 15-30 minutter. Der deltog
en medarbejder fra PET. Sammen med ham deltog en mand, der vistnok kom fra
Udenrigsministeriet. Ahørte huskede det som, at det blev sagt. Han kan dog også
have været fra PET. Ahørte var ikke 100% sikker. PET-manden gennemgik trus-
selsvurderingen. Forevist PETs liste over medarbejdere kunne ahørte sige, at det
hverken var KF 0796 eller KF 0792, der var til stede. Resten kendte han ikke. Det var
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1929
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ahørtes indtryk, at den deltagende PET-medarbejder havde deltaget i planlægnin-
gen og sikkert også havde været med til at udarbejde trusselsvurderingen.
Claus Hjelm Olsen gennemgik operationsbefalingen fra ende til anden. Claus Hjelm
Olsen gennemgik de enkelte punkter også for at sikre, at indsatslederne havde for-
stået indsatsen. Det er i dag svært for ahørte at huske præcist, hvad der blev sagt om
afsnittet vedrørende politiaktion 04-01 under manøvreideen, men hele atmosfæren
bar præg af, at præsidenten skulle beskyttes mod nogle ting. Det blev også sagt, at
han ikke måtte se demonstranter, men ahørte huskede ikke, at det blev sagt direk-
te, hvordan dette skulle ske. Der var ikke tvivl om, at han skulle beskyttes mod at se
demonstranter. Ahørte huskede ikke, at symboler, herunder bannere, blev specielt
nævnt på brieingen. Han kunne ikke huske, om indsatslederne for politiaktion 04-
01 spurgte nærmere ind til, hvordan de skulle løse deres opgave, men han mente det
ikke.
Eter Claus Hjelm Olsens gennemgang uddybede PET trusselsvurderingen.
PET-medarbejderen sagde, at det var meget afgørende, at præsidenten blev skærmet
og ikke blev udsat for noget negativt. Det var også for, at besøget skulle blive en suc-
ces, som ahørte forstod det. Konsekvenser, hvis det ikke lykkedes, blev ikke nævnt
direkte, men det var vigtigt, at præsidenten havde et godt besøg i Danmark. Et af
succeskriterierne var, at han ikke så demonstranter.
Den anmeldte demonstration på Højbro Plads blev nævnt under brieingen. Det var
et problem, at demonstrationen var så tæt på ruten til Christiansborg Slot, og at man
ikke kunne undgå, at præsidenten kørte forbi. Man drøtede sig frem til, at demon-
strationen skulle dækkes af med to politibusser. Det var en bred drøtelse. En stor
del af de tilstedeværende var mere eller mindre med i drøtelsen. Det var hans ind-
tryk, at ideen kom fra en af indsatslederne, men han kunne ikke huske hvem. Han
kender de leste af ansigt. Det var nok enten en af indsatslederne for eskorten eller
for den maritime del eller også den, der havde selve politiaktionen. Det var Claus
Hjelm Olsen, der tog initiativ til drøtelsen, men selve ideen kom ikke fra ham. Da
drøtelsen startede, var det ikke ahørtes indtryk, at Claus Hjelm Olsen helt vidste,
hvad han skulle gøre med problemet. Der var en fælles drøtelse af, hvordan dette
problem kunne løses.
Konklusionen blev, at der skulle køres to store politibusser frem foran demonstrati-
onen i det øjeblik, præsidenten passerede. Det blev på dagen til ire transitter, men
formålet var det samme: At præsidenten ikke måtte se, hvad der foregik bagved.
1930
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte huskede ikke, om Mogens Lauridsen var til stede under denne del af mødet.
Drøtelsen fandt sted ret sent under mødet. Henrik Oryé var der og Claus Hjelm Ol-
sen og Mogens Bendiks Knudsen.
Hele stemningen var, at præsidenten skulle beskyttes mod visse ting. PET var en del
af denne stemning i forbindelse med bemærkningerne om trusselsvurderingerne.
De to PET-folk eller repræsentanterne fra henholdsvis PET og Udenrigsministeriet
var også til stede, da man drøtede demonstrationen på Højbro Plads.
Ahørte troede, at lere må have fundet, at beslutningen var usædvanlig, men det var
ikke hans opfattelse, at der var en trykket stemning. Flere må have studset over, at
det ikke var normalt det her, men ingen virkede, som om de havde det dårligt med
projektet.
Ahørte mente at huske, at man kort drøtede, at graiti skulle jernes, og at der var
noget planlægning på en eller anden måde.
Han huskede ikke, at det under brieingen blev diskuteret, om det, der blev besluttet,
var lovligt. Ahørte forlod lokalet, da brieingen var afsluttet. Han overvejede ikke
nærmere, om han eter brieingen skulle nævne det passerede for andre i Rigspoli-
tiet. Han regnede med, at trusselsvurderingen og manøvreideen var tygget igennem
af Københavns Politis jurister.
Da ahørte kom hjem fra brieingen i Gedestalden, nævnte han beslutningen om at
køre busserne frem for sin chef, vicepolitiinspektør Per Jensen. Han nævnte det også
for politikommissær Jakob Kristensen. Han huskede ikke deres reaktion. Der var
vist ikke den store reaktion. Han gjorde ikke mere ved det. Det var ikke Rigspoliti-
ets politiaktion, og han havde jo fortalt om det til sin chef. Han vidste ikke, om Per
Jensen gik videre over for sine foresatte. Ahørte gik ikke selv til Torben Mølgård
Jensen, for de var på hver deres niveau, så en sådan henvendelse skulle ske gennem
ahørtes chef. Ahørte havde meget samarbejde med Birgitte Buch, så han ville ikke
udelukke, at han kan have nævnt det over for hende. Han kunne ikke huske det.
Han var ikke involveret i besvarelser til Retsudvalget, og Birgitte Buch kontaktede
ham ikke i forberedelsen af disse besvarelser. Han blev først klar over, at der havde
været spørgsmål fra Retsudvalget, da han fortalte kolleger, at han var indkaldt til af-
høring i Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Under besøget sad han som stabsleder i den koordinerende stab og havde ansvaret
for, at Københavns Politi havde de fornødne ressourcer under besøget. Af samme
grund fulgte han med på POLDOK under besøget. Hans aktion havde ingen opga-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1931
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
ve i forbindelse med selve indsatsen. Der blev ikke behov for at trække på yderlige-
re ressourcer end dem, der var planlagt på forhånd. Ahørte mente ikke på dagen at
have læst noget om lag i POLDOK, men der stod noget om graiti.
Foreholdt, at TV2 i sin udsendelse fra Højbro Plads den 15. juni 2012 allerede kl.
18.00 oplyste, at der ville blive kørt busser ind foran demonstrationen, oplyste af-
hørte, at han ikke vidste, hvor journalisten havde sin viden fra, eller hvorfor hun an-
vendte ordet ”busser” og ikke et andet ord, for eksempel ”vogne”.
Ahørte havde ikke eterfølgende drøtet brieingen i Gedestalden med Torben Møl-
gård Jensen, Birgitte Buch eller Allan Bent Nyring, heller ikke i forbindelse med den
omtale, der var i medierne.
Ahørte forlod politiet i november 2014.
Mødet afsluttet kl. 16:10.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1932
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 68
PROTOKOL
Den 3. marts 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jørn Aabye Nielsen
var mødt med bisidder advokat Poul Heidmann.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Arvid Andersen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Hen-
rik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jens Lund Mosbek, advokat Jon Lau-
ritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads
Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels
Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Stine Gry Johannessen og advokat
Søren Lund Rasmussen.
Advokat Frantz Sigersted-Rasmussen var mødt ved advokatfuldmægtig homas Ba-
ruch.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Jørn Aabye Nielsen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Jørn Aabye Nielsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og
at ahøringen lydoptages.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1933
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012:
Ahørte var chefpolitiinspektør i Københavns Politi i 2012. Han fratrådte ved ud-
gangen af februar 2013, hvoreter han kom til Rigspolitiets Politiafdeling. Han gik på
pension 1. februar 2016.
Den øverste ledelse i Københavns Politi bestod i 2012 af politidirektør Johan Rei-
mann, chefanklager Carsten Egebjerg, 1. vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møl-
ler, 2. vicepolitidirektør Martha herkelsen og ahørte.
Som chefpolitiinspektør var ahørte overordnet ansvarlig for blandt andet de poli-
timæssige opgaver på strategisk niveau. Han var chef for seks politiinspektører og
som følge af den ene politiinspektørs sygdom tillige for tre afdelingsledere i stabsen-
heden. Mogens Lauridsen var dengang en af de seks politiinspektører under ahør-
te. Mogens Lauridsen repræsenterede Beredskabsenheden og havde det operative
planlægningsansvar for større politiopgaver. De øvrige politiinspektører var tilknyt-
tet stationerne, eterforskningsenheden og stabsenheden. Organisationen fungerede
eter et stabsprincip. Ahørte refererede direkte til Johan Reimann.
Ahørte kendte til opgaven i forbindelse med det kinesiske besøg, men ikke i detal-
jer. Man følger et sædvanligt planlægningssystem i sådanne sager, og der har været
en række både eksterne og interne møder i forbindelse med forberedelserne, men
han havde ikke konkret kendskab til mødeaktiviteterne på et detaljeret niveau. Det
var overladt til det operationelle apparat. Han har selv været med til at udarbejde og
løbende regulere i planlægningsstrukturen, og baseret på sin erfaring vedrørende
planlægning kunne han sige, at der helt sikkert har været møder med eksterne, såvel
som interne samarbejdspartnere op til besøget. PET er i ahørtes optik en intern og
ikke en ekstern samarbejdspartner. PET er en meget fast samarbejdspartner. Ahør-
te vidste ikke, hvem fra PET der deltog i de enkelte møder op til besøget, men han
må gå ud fra, at PET har deltaget i stabsmøderne. Ahørte har ikke i forbindelse med
besøget deltaget i møder, hvor PET var til stede.
Ahørte kunne ikke udelukke, at der om ikke andet rent hølighedsmæssigt har væ-
ret møder mellem Københavns Politi og repræsentanter fra Kina, men sådanne mø-
der hører snarere under PET. Han havde dog ingen konkret viden om sådanne mø-
der forud for besøget.
Han var ikke direkte involveret i planlægningsarbejdet, men han var involveret på
et strategisk niveau. Han ik oplysninger fra Mogens Lauridsen og i nogen grad fra
OPA ved Michael Agerbæk. Det var især Mogens Lauridsen, ahørte ik informatio-
ner til underretning fra, i hvert fald i den sene planlægningsfase.
1934
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Selve orienteringen om, at besøget skulle inde sted, har ahørte sikkert fået af Mi-
chael Agerbæk fra OPA. Ahørte huskede ikke præcis, hvornår det skete, men den
16. maj 2012 orienterede ahørte chefpolitiinspektørerne i de omliggende politikred-
se med kopi til Rigspolitiet. Det var primært for at varsle opgaven af rent logistiske
hensyn, fordi de omliggende kredse skulle afgive personale under besøget. Mailen
blev også sendt cc. til Torben Mølgård Jensen, der dengang var i Rigspolitiet, og som
var formelt ansvarlig for at rekvirere ressourcer fra andre kredse. Han har nok også
talt i telefon med Torben Mølgård Jensen. Sideløbende anmodede OPA formelt Rigs-
politiet om ressourcer. Ahørtes mail var blot en kollegial information. Oplysninger-
ne i ahørtes mail af 16. maj 2012 har ahørte formentlig fået mundtligt af OPA. Af-
hørte talte først senere med Mogens Lauridsen om besøget.
Senere, den 6. juni 2012, sendte ahørte en advis til Rigspolitiet om, at rigspolitiche-
fen skulle være en del af modtagelseskomiteen i luthavnen. Der var meget langt hen
i forløbet usikkerhed om programmet. Det var frustrerende for Mogens Lauridsen,
men også for ahørte.
Michael Agerbæk var den daværende leder af OPA. Han havde ansvaret for at sætte
opgaven i gang, men han har næppe været involveret i det konkrete planlægningsar-
bejde, udover at han nok har udpeget planskriveren. Ahørte kender Michael Dekker
Poulsen af navn, men kan ikke sætte ansigt på ham.
Mogens Lauridsen var overordnet ansvarlig for besøget. Ahørte blev ikke gjort be-
kendt med, at Claus Hjelm Olsen ik det operationelle ansvar. Det var Mogens Lau-
ridsens opgave at beslutte, hvem der skulle være operationel leder.
Chefstabsmødet den 6. juni 2012 var et møde i Hovedstadens Beredskabsstab med
eksterne samarbejdspartnere. Det primære formål med mødet var gensidig udveks-
ling af informationer. Hjemmeværnet deltog. Det er sikkert også rekvireret ressour-
cer fra Hjemmeværnet i forbindelse med besøget. Ahørte refererede på mødet, som
det fremgår af referatet, og ikke om mere.
Ahørte har ikke deltaget i stabsmøderne i Københavns Politis Beredskabsenhed.
Den øverste ledelse i Københavns Politi aholdt morgenmøde hver dag med Johan
Reimann for bordenden. Foreholdt Johan Reimanns forklaring om ahørtes orien-
tering til ham, oplyste ahørte, at han ville tro, at Johan Reimann ik den bedste ori-
entering i mødet i Hovedstadens Beredskabsstab. Ahørte talte med Johan Reimann
om det mere overordnet logistiske, fordi det optog ahørte, men de har ikke diskute-
ret selve operationens detaljer eller strategi.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1935
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Desuden blev der i OPA aholdt daglig morgenbrieing af vagtchefen. Michael Ager-
bæk var mødeleder. Ahørte deltog ote. Hvis ahørte ikke deltog, skulle Michael
Agerbæk give ahørte relevant information fra mødet. På et sådan morgenmøde
kunne der sagtens være blevet oplyst om det kommende statsbesøg, ligesom der fra
OPAs side sagtens kan være givet information om nogle af de planlæggende ting og
trusselsvurderingen. Ahørte erindrede dog ikke faktuelle oplysninger om besøget
eller planlægningsarbejdet fra disse møder. Ahørte deltog ikke i Københavns Politis
tirsdagsmøder. Det var møder Københavns Politis ”lille stab”. Det hørte under Mo-
gens Lauridsen og OPA.
Ahørte deltog ikke i brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Foreholdt Erik Jack
Pedersens forklaring om beslutningsprocessen i forbindelse med busserne på Høj-
bro Plads oplyste ahørte, at han kun har hørt om dette gennem pressen. Ahørte
kunne ikke kommentere på, om det i givet fald var usædvanligt.
Ahørte havde ikke i forbindelse med besøget hat drøtelser med andre myndighe-
der. Han ik dengang ikke kendskab til en samtale mellem Johan Reimann og Jet-
te Nordam fra Udenrigsministeriet. Han huskede ikke, at være blevet orienteret om
samtalen af Johan Reimann. Ahørte kunne med sikkerhed sige, at han ikke har rea-
geret på en sådan orientering. Ahørte var sikker på, at han heller ikke er blevet ori-
enteret om telefonsamtalen af Mogens Lauridsen. Ahørte have hætet sig ved det,
hvis han havde fået en sådan orientering, fordi det ville være utænkeligt, at en sådan
henvendelse skulle aføde nogen form for reaktion i politiet. Det er jo lidt, som om
man fra Udenrigsministeriet spurgte Københavns Politi, om de nu havde styr på op-
gaven.
Københavns Politi ville normalt være høligt lyttende overfor en sådan henvendelse,
men det var utænkeligt, at det skulle resultere i nogle konkrete operationelle tiltag.
Hvis værdighed blev nævnt under samtalen, falder det ind under det, man i Køben-
havns Politi dengang vidste om, hvor tyndhudede kineserne var i disse sammen-
hænge. Johan Reimann følger normalt hierarkiet. Hvis han har orienteret Mogens
Lauridsen om samtalen i stedet for at orientere ahørte, var det sikkert, fordi ahørte
ikke var til stede. Johan Reimann har muligvis også givet en kort orientering til af-
hørte, men han ville mest tro, at han ikke har hørt om det.
Ahørte så ikke operationsbefalingen i 2012. Han blev først bekendt med indholdet
i forbindelse med, at kommissionen blev nedsat. På det tidspunkt var ahørte i Rigs-
politiet. Ahørte havde ikke adgang til operationsbefalingen, eter han forlod Køben-
havns Politi. Beredskabsportalen var i 2012 formelt tilgængelig for ahørte, men han
var ikke inde og se i den.
1936
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om den i operationsbefalingen anførte strategi oplyste ahørte, at Mogens Laurid-
sen briefede ham mundtligt lige før eller eter mødet i chefstaben den 6. juni 2012, og
der kom de ind på strategien. Det har været ret tæt op til besøget, for det var en fru-
stration, at programmet stadig ikke lå fast. Han huskede ikke, om Mogens Lauridsen
havde PETs anbefaling med, men han gengav den for ahørte.
I operationsbefalingens afsnit om strategi kopierer man ote strategien fra operati-
onsbefalingerne fra tidligere lignende begivenheder. Ahørte kunne ikke med sik-
kerhed sige, om dette også var tilfældet her. Ordlyden af strategien i operationsbefa-
lingen giver ikke ahørte anledning til nogen særlig opmærksomhed. Ahørte er først
eterfølgende, gennem Peter Olesen Dahls redegørelse, blevet bekendt med, at man
havde ændret strategien med hensyn til afspærring ved objekterne. Ahørte vidste
det ikke dengang, og ahørte har ikke drøtet dette med Johan Reimann.
Foreholdt Johan Reimanns forklaring herom oplyste ahørte, at han ikke huskede,
at den ændrede strategi blev nævnt af ahørte på et morgenmøde. Ahørte blev først
opmærksom herpå, da han læste Peter Olesen Dahls tilføjelse til et bidrag til svar
på spørgsmål om episoden på Højbro Plads. Muligvis har Johan Reimann forveks-
let ahørte og Mogens Lauridsen, der nogle gange deltog i morgenmøderne i stedet
for ahørte.
Mogens Lauridsens orientering til ahørte var i overensstemmelse med den trus-
selsvurdering, ahørte senere læste i PETS anbefaling af 5. juni 2012 til Københavns
Politi. Mogens Lauridsen nævnte også det lidt mere kontroversielle om Kinas be-
kymringer. Besøget skulle gennemføres mest hensigtsmæssigt, men ahørte og Mo-
gens Lauridsen var slet ikke nede i substansen. De talte helt overordnet om, hvordan
Københavns Politi løste sin opgave bedst muligt.
Ahørte og Mogens Lauridsen var begge lidt gamle i gårde og de vidste begge, hvor
tyndhudede kineserne var i disse sammenhænge, så de læste det bare og tænkte, at
det vidste de godt, og at sådan var det. De lagde ikke særlig vægt på den nøjagtige
ordlyd. Der var en indforståethed mellem ahørte og Mogens Lauridsen om, at be-
søget skulle gennemføres så godt som muligt og ikke andet.
Ahørte havde en formodning om, at trusselsvurderingen ville blive indsat i opera-
tionsbefalingen, for det er helt standardmæssigt at kopiere PETs trusselsvurdering
ind i operationsbefalingen. De nærlæste sig ikke ind på ordet ”afgørende”. I ahør-
tes optik ligger der i trusselsvurderingen en henstilling fra PET om at være oppe på
tæerne, men ahørte opfattede det dengang ikke som en instruks fra PET til Køben-
havns Politi om at sørge for, at præsidenten ikke så demonstranter. Hverken ahørte
eller Mogens Lauridsen hætede sig på daværende tidspunkt særligt ved ordlyden.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1937
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde måske ikke tidligere set lignende formuleringer i trusselsvurderinger,
men han huskede det ikke.
Københavns Politi kunne bruge PETs oplysninger om Kinas bekymringer til at være
opmærksom på, at man skulle være på tæerne, og at der ikke skulle ske uheldige epi-
soder, for eksempel hvis en person sprang frem mod eskorten. Det ville være sik-
kerhedsmæssigt uforsvarligt. Det var underforstået, at man ikke ville gå på kompro-
mis med grundlovssikrede rettigheder. Ahørte og Mogens Lauridsen talte ikke om,
hvem der kunne forventes at demonstrere, men de autonome er altid i spil, også ved
forventeligt fredelige demonstrationer. Ahørte huskede, at det blev nævnt, at der
ikke var nogen speciik trussel fra det autonome miljø.
Københavns Politis ledere på operationelt niveau har meget erfaring, og der er nød-
vendigt, at en indsatsleder selv kan disponere. Ved større eksekutive indsatser hand-
ler de enkelte betjente på kommando fra indsatslederen, der er i dialog med opera-
tionsledelsen (KSN) om indsatsen.
Ahørte kunne ikke i dag sige, om han i 2012 ville være faldet over, om der var no-
get kontroversielt i det, der i operationsbefalingen er anført om politiaktion 04-01’s
manøvreide. Operationsbefalingen skal fortælle om den røde tråd. Denne tråd om-
sættes i de taktiske befalinger. Ahørte har ikke læst den taktiske befaling for poli-
tiaktion 04-01. Med den fokus, der er på det i dag, falder man over formuleringen,
men ahørte kunne ikke med sikkerhed sige, at han i 2012 ville være faldet over for-
muleringen.
Hvis ahørte havde været sagsbehandler på klagesager eller på sager om bidrag til
svar til Folketinget, er han ikke sikker på, at han ville have kigget i operationsbefa-
lingen, men da han kiggede på det i 2015 undrede det ham, at der ikke var nogen, der
tidligere havde kigget i operationsbefalingen. Det er dog i denne forbindelse den helt
sædvanlige fremgangsmåde, at man indhenter udtalelser fra de involverede medar-
bejdere og henholder sig til disse udtalelser.
Chefgruppemødet den 18. juni 2012 var et møde i ahørtes egen chefgruppe. Der var
faste dagsordener suppleret af indkomne punkter til disse møder, der blev holdt to
gange om ugen. Det var ikke ahørte, der orienterede om besøget. Det har været Pe-
ter Olesen Dahl eller Michael Agerbæk. Der var mange andre opgaver i Københavns
Politi i den periode, så opgaven fyldte meget lidt, og man gik hurtigt videre på mø-
det. Ahørte konkluderede, at Mogens Lauridsen skulle følge op på de få ridser i lak-
ken, der var kommet. Det skulle undersøges, om der var noget i kritikken, så man
kunne være på forkant med klagesagerne. Der forelå intet skritligt materiale på det-
te tidspunkt. Ahørte vidste ikke, om Mogens Lauridsen fulgte op på det, men han
1938
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
har modtaget mødereferatet. Mogens Lauridsen kan dog have valgt af lade en af sine
egne medarbejdere følge op. Ahørte ik ingen tilbagemelding fra Mogens Laurid-
sen, heller ikke på det næste chefgruppemøde den 28. juni 2012. Referater fra chef-
gruppemøderne tilgik hele den øverste ledelse, den faste deltagerkreds i møderne og
samtlige afdelingsledere (vicepolitiinspektørerne) i Københavns Politi.
Ledelsessekretariatet/Juridisk Sekretariat behandlede sager om folketingsspørgsmål.
Det var Mogens Kjærgaard Møllers ansvarsområde. Ahørte havde ikke detaljeret
kendskab til sagsbehandlingen, men det var hans indtryk, at sagerne blev visiteret
og behandlet af Lise-Lotte le Maire eller af Klaus Pedersen. Det var dem, der indhen-
tede de relevante udtalelser. Ahørte blev kun involveret i klagesager og folketings-
spørgsmål, hvis Mogens Kjærgaard Møller eller Lise-Lotte le Maire bad ahørte se
noget igennem, eller hvis de var i tvivl om, fra hvem der skulle indhentes udtalelser.
Det var rene ad hoc opgaver for ahørte.
Ahørte ekspederede Claus Hjelm Olsens svar omkring anholdelsen af journalisten
af 15. juni 2012. Ahørte videresendte det vist blot til Ledelsessekretariatet. Det var
vist under selve besøget. Folketingsspørgsmålene og klagerne kom først eterfølgen-
de. Ahørte kunne ikke huske, om han eller andre blev ringet op af pressen om an-
holdelsen af journalisten fra Ekstra Bladet. Ahørte huskede det ikke, men han ville
ikke udelukke, at han er blevet ringet op af Anne Berg Mansfeld-Giese fra Justitsmi-
nisteriet. Det ville dog ikke sædvanligvis være ahørte, der blev kontaktet af Justits-
ministeriet.
Herudover havde ahørte ikke været involveret i sagsbehandlingen af de bidrag, der
blev afgivet til brug for svar til Retsudvalget. Det var i en ferieperiode, og bemandin-
gen var tynd, hvilket gik ud over kommunikationen. Ahørte aholdt ferie i perioden
omkring 20. juli til omkring 14. august 2012.
Ahørte havde således ikke kendskab til sagsbehandlingen af de bidrag, der blev af-
givet til brug for Retsudvalgets spørgsmål 865 og 875-880, heller ikke til svaret på
spørgsmål 877.
Om Lise-Lotte le Maires mail til Peter Olesen Dahl af 19. juni 2012, hvori hun an-
modede om bidrag ” eter atale med ahørte”, oplyste ahørte, at det lidt var et lega-
litetsspørgsmål. Lise-Lotte le Maire har nok villet henvise til nogen, når hun gik til
Peter Olesen Dahl. Ahørte vidste ikke, hvorfor hun ikke gik til Mogens Lauridsen.
Det ville være den normale kommandovej. Mogens Lauridsen har muligvis ikke væ-
ret til stede. På dette tidspunkt var der generelle overvejelser om, hvordan klagesa-
ger skulle behandles.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1939
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Sagen blev slet ikke omtalt i forbindelse med, at horkild Fogde aløste Johan Rei-
mann.
Som senere chefpolitiinspektør i Rigspolitiets politiområde blev ahørte ikke ind-
draget i sagen.
Mødet afsluttet kl. 10:55.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1940
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 69
PROTOKOL
Den 3. marts 2017 kl. 11:10 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Ove Ullerup
var mødt med bisidder advokat Poul Heidmann.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Arvid Andersen, advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Hen-
rik Garlik, advokat Henrik Hougaard, advokat Jens Lund Mosbek, advokat Jon Lau-
ritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Mads
Kramme, advokat Martin Cumberland, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels
Henrik Nielsen, advokat Peter Breum, advokat Stine Gry Johannessen og advokat
Søren Lund Rasmussen.
Advokat Frantz Sigersted-Rasmussen var mødt ved advokatfuldmægtig homas Ba-
ruch.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Ove Ullerup bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om un-
dersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøringste-
ma med bilag.
Ove Ullerup blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-
høringen lydoptages.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1941
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2012:
Ahørte var hofmarskal i 2012. Hofmarskallen er Hofets administrative chef. Hof-
marskallatet planlægger og koordinerer ind- og udgående statsbesøg og har i den
forbindelse etableret et fast koordinationsforum med deltagelse af Hofet, PET og
Udenrigsministeriet. Enkelte andre myndigheder kan blive indkaldt. Det er også
sket i få tilfælde, at Dansk Industri har været indkaldt til møder i dette forum, der
mødes regelmæssigt, når det ligger fast, at der skal være et statsbesøg.
Hver part er ansvarlig for sine sagsområder. Hofet er ansvarlig for de arrangemen-
ter, Dronningen deltager i. Udenrigsministeriet har ansvaret for de politiske sam-
taler, mens PET tager sig af sikkerheden. Endvidere er de to landes ambassader in-
volveret i planlægningen. Foreholdt Jette Nordams og Annette Lassens forklaringer,
hvoreter det under statsbesøg er Hofet, der har kontakten
til PET, oplyste ahørte, at det nok ikke helt forholder sig sådan. Ahørte fastholdt, at
det i det koordinerende forum var sådan, at man hver især tog de opgaver, man var
ansvarlig for. Det var i dette forum, PET modtog relevant information om sikkerhe-
den. Dette forum var PETs hovedkilde. PET ik desuden information fra PETs egne
møder med Kinas ambassade og fra fortropsbesøget. Der var selvfølgelig kontakt
mellem Hofet og PET undervejs, ligesom der var kontakt mellem Udenrigsministe-
riet og PET. Der var nok ikke nogen, der kunne forestille sig, at det var Kongehuset,
der skulle varetage landets sikkerhed
Man forsøger i koordinationsforum at planlægge så efektivt som muligt og at gen-
nemføre et statsbesøg med så megen substans som muligt. Der er tale om korte be-
søg, så der er meget, der skal nås. Statsbesøg er ikke hyppige, der er typisk kun ét
indgående og ét udgående for hvert enkelt land pr. regentperiode i Danmark, så selv-
følgelig forsøger man at lægge så meget ind i det som muligt.
I denne sag var der en meget kort tidshorisont. I starten var der ca.1-2 ugentlige mø-
der i koordinationsforum. Møderne fandt typisk sted i Det Gule Palæ, bortset fra det
store fortropsbesøg, der blev aholdt i Chr. VII’s Palæ, og mødet i Udenrigsministe-
riet 1. juni 2012. Ambassaden i Beijing deltog ikke via videolink i alle møderne, men
det var hovedreglen, at ambassaden var med.
Ahørte troede ikke, at han har modtaget mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i
Beijing. På et tidspunkt eter mailen blev han orienteret om et muligt statsbesøg fra
Kina. Der havde ikke tidligere været statsbesøg fra Kina, og Kina stod på Hofets li-
ste over planlagte kommende statsbesøg, så de vidste, det ville komme. Det var blot
et spørgsmål om, hvornår besøget skulle inde sted. Det blev ikke til noget i eteråret
1942
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
2011, men der var fortsat løbende kontakt om et muligt statsbesøg. Først ved mailen
af 8. maj 2012 ik ahørte og Hofet formelt besked om, at Kina havde trufet beslut-
ningen. Ahørte huskede ikke at have modtaget noget på tryk i november 2011.
Hofet deltog ikke i mødet mellem departementschef Claus Grube og ambassadør Li
den 8. maj 2012. Ahørte hætede sig ikke specielt ved oplysningen i Nis Lauge Gel-
lerts mail af 8. maj 2012 om, hvordan ambassadør Li så på sikkerhedsspørgsmålet.
Det kom ikke som nogen overraskelse, for det sker ved hovedparten af indgående
statsbesøg, at det gæstende land rejser spørgsmål om sikkerhed. Ahørte ville ikke
udelukke, at et land, som har et et-parti system, har en ekstra bekymring omkring
sikkerheden, men det er spekulation fra ahørtes side.
Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen til blandt andre ahørte, hvoreter
der den 9. maj 2012 blev aholdt en videokonference i Udenrigsministeriet, og Astrid
Ruges notater fra et møde samme dag med den kinesiske ambassade, oplyste ahør-
te, at det var tale om to forskellige møder.
Videokonferencen i Udenrigsministeriet var et internt dansk møde i koordinations-
forum. Ahørte deltog i dette møde. Udenrigsministeriet deltog, formentlig med re-
præsentanter fra Protokollen, de involverede ressortkontorer og ambassaden i Bei-
jing. Endvidere deltog formentlig en eller to personer fra PET. Forevist PETs liste
over medarbejdere med tilknytning til besøget kunne ahørte ikke huske, hvem af de
anførte der deltog. Det har sandsynligvis været KF 0764 og KF 0766. Det kan også
have været KF 0765. Ahørte huskede det ikke, men det ville være atypisk, hvis PET
ikke deltog. Der blev ikke udarbejdet referat. Det gjorde der aldrig fra disse møder.
Hofets administration kunne ikke overkomme denne opgave, og et referat ville være
uaktuelt, inden det blev sendt ud. I stedet var de løbende detaljerede programud-
kast det fælles gods, som hvert enkelt medlem i udvalget agerede eter. Ahørte tro-
ede ikke, at sikkerhed og værdighed blev drøtet. Han huskede det i hvert fald ikke.
Det var vigtigst hurtigt at få sat en ramme og inde ud af, hvem der skulle deltage, og
hvordan besøget kunne organiseres mest hensigtsmæssigt på den korte tid, der var
til rådighed. Sikkerhed var på som et fast dagsordenspunkt på disse møder. PET sad
med i udvalget faktisk som en ”sleeping partner”, fordi de havde meget lidt interesse
i nok 90 % af det, der blev talt om på mødet, men det var vigtigt, at PET fulgte med
i programændringerne. I starten af planlægningen af et statsbesøg kunne PET give
en vurdering om trusselsbilledet, og det har PET formentlig også gjort i dette tilfæl-
de. Ahørte huskede ikke, at det gav anledning til at drøte særlige problemstillinger.
Om ambassadens mail af 10. maj 2012, hvori anføres:
”For en sikkerheds skyld: status,
prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi kender
det i vesten. Det er meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et klart indtryk
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1943
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
gennem program, protokol og form at de bliver behandlet så int og godt som nogen an-
den gæst på dette niveau”,
oplyste ahørte, at man var klar over, at man ved ethvert
statsbesøg er på det højeste niveau i samspillet mellem to nationer. Begge parter læg-
ger vægt på, at det protokolmæssigt håndteres sådan. Det var derfor ikke så mærke-
ligt, at det var vigtigt for Danmarks ambassadør i Kina, at Kina ikke på nogen måde
måtte få indtryk af, at Danmark ikke håndterede besøget på samme niveau som be-
søg fra andre sammenlignelige lande. Udtrykket ”ansigt” arbejder man meget med i
Asien. Det dækker over, at man får den prestige, man kan forvente, og at man ikke
bliver udsat for noget uforudset, som man behøver at agere på. Det var der vist enig-
hed om rundt om bordet under videokonferencen den 9. maj 2012. De leste havde
prøvet det før, så det behøvede de ikke tale nærmere om. Form spiller en større rolle
i asiatisk sammenhæng end i vestlig sammenhæng. På mødet fokuserede man mere
på at give besøget substans og få så meget som muligt ud af det for begge parter, og
ikke mindst at få indgået nogle ataler.
Ahørte ville på grund af tidsforskellen tro, at videokonferencen fandt sted inden
Hofets møde med den kinesiske ambassade samme dag.
Om Hofets møde med den kinesiske ambassadør den 9. maj 2012 oplyste ahørte, at
mødet fandt sted i Det Gule Palæ. Han ville tro, at Astrid Agerholm Ruges noter er et
udtømmende udtryk for, hvad der blev drøtet på mødet. Han erindrede ikke, at am-
bassadør Li tog sikkerhedsspørgsmål op. I givet fald ville han tro, at det havde igu-
reret i noterne. Det er interne noter, og der var ikke noget til hinder for heri at skrive
om sikkerhed, hvis det havde været et vigtigt punkt. Ahørte havde ingen erindring
om det. Fra Hofet deltog foruden ahørte og Astrid Agerholm Ruge muligvis ce-
remonimesteren. Ahørte troede ikke, at der deltog repræsentanter fra PET. I givet
fald ville Udenrigsministeriet også have været til stede. Ambassadør Li har sikkert
orienteret om sin samtale dagen før med departementschef Claus Grube og fortalt
om detaljer i programmet. Oplysningerne blev givet af hølighed, men en del af det,
de talte om ifølge notaterne, havde selvfølgelig en vis betydning for planlægningen.
Ahørte vidste ikke, hvem der agerede på departementschef Claus Grubes mail af 10.
maj 2012 til ambassaden i Beijing, cc. blandt andre Hofet, hvori anføres:
” … ligesom
vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som ligger
bag kinesernes ønske.”
Hofet gjorde i hvert fald ikke. Sikkerhed og implementering af
sikkerhed hører under regeringen og PET. Det havde Hofet ikke bemyndigelse til at
agere på. Hofet er nok gået ud fra, at andre indhentede en mening fra PET.
Ahørte vidste ikke, om det forberedende møde med Zhang Kunsheng, der er om-
talt i mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing, fandt sted. Som ahørte huskede
det, har Hofet ikke hat et sådant møde. I givet fald ville der sandsynligvis have lig-
1944
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
get noget på tryk. Oplysningerne i samme mail om generaldirektør Liu’s syn på sik-
kerhedsspørgsmålet havde ikke betydning for Hofet, der hverken tog action på sik-
kerhedsmæssige eller udenrigspolitiske spørgsmål. Ambassadøren ville ifølge mai-
len viderebringe oplysningerne til regeringen, og Hofet er ikke en del af regeringen.
Ahørte deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012. Foreholdt Astrid Agerholm
Ruges håndskrevne notater, oplyste ahørte, at alle deltagerne var fra Hofet, bortset
fra Jette Nordam og PET. Ahørte kunne ikke huske, hvem der deltog fra PET. Fore-
holdt skærmdump af Jette Nordams kalender, hvoreter KF 0766 deltog i stedet for
KF 0764, ville ahørte tro, at dette er korrekt. Ahørte huskede KF 0764 og KF 0766
bedre, end han huskede KF 0765, men det kan skyldes eterfølgende begivenheder.
Ahørte var ikke sikker på, hvem af de tre han kendte bedst i 2012.
Om Astrid Agerholm Ruges noter fra mødet oplyste ahørte, at pkt. 1, Fortrolighed,
hvorunder anføres: ”Ikke
lage med dette…”,
dækker over, at Danmark ote så tid-
ligt som muligt ønsker at ofentliggøre et statsbesøg. Mange lande ønsker imidlertid
først et statsbesøg ofentliggjort meget sent, fordi man derved undgår at skulle for-
klare eventuelle ændringer, og det var også tilfældet med Kina i 2012. Der er ingen
noter til pkt. 4, men det er eter ahørtes opfattelse ikke et udtryk for, at sikkerheds-
drøtelser er udeladt af fortrolighedshensyn. Der er tale om interne noter, og der var
intet til hinder for, at man heri kunne have skrevet om sikkerhed.
Ahørte deltog i videokonferencen den 14. maj 2012. Han ville tro, at den blev af-
holdt i Det Gule Palæ. Astrid Agerholm Ruge har helt givet deltaget. Ahørte huskede
ikke, hvem der repræsenterede Udenrigsministeriet, men det har sikkert været Pro-
tokollen ved Annette Lassen eller Jette Nordam. Der har sandsynligvis også deltaget
andre fra Udenrigsministeriet. Han ville ikke udelukke, at Dansk Industri har del-
taget, men det ville ikke have været typisk. Han troede helt sikkert, at PET har delta-
get. Han huskede ikke, hvor mange deltagere der var fra PET, men det har været KF
0764, KF 0765 og/eller KF 0766. Der blev ikke taget referat. Ahørte tvivlede på, at
sikkerhed og værdighed blev drøtet. Det skete meget sjældent, at PET tog ordet på
disse møder. De sikkerhedsspørgsmål, der kunne komme op på sådanne møder, op-
stod typisk, når der var ændringer i programmet. PET var vant til at håndtere disse
ting og tog blot ad notam, hvad de øvrige mødedeltagere blev enige om. PET kunne
komme tilbage, hvis der var et problem, men som regel blev det blot arrangeret, som
man ønskede det.
Hofet deltog ikke i Claus Grubes møde med viceudenrigsminister Song Tao den 21.
maj 2012 og er ikke modtager af mailen af 22. maj 2012 med mødereferat. Ahørte
huskede ikke at have set mailen før. Han blev ikke på dette tidspunkt af Udenrigs-
ministeriet stillet over for den bekymring, som Song Tao havde. Der har ikke i for-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1945
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
bindelse med mødet og mailen været kontakt fra Udenrigsministeriet til Hofet om
det sikkerhedsmæssige. Departementschefen ville godt vide, at Kongehuset ikke er
ansvarlig for sikkerhed.
Der er altid fortropsmøder som en del af tilrettelæggelsen af et statsbesøg. En for-
trop er en delegation fra det besøgende land, hvori blandt andet indgår sikkerheds-
folk. Der indledes med et relativt kort møde, ote i Det Gule Palæ, hvor program-
met, herunder besøgsstederne, hurtigt gennemgås. Hereter kører delegationen en
tur, hvor man kommer rundt til alle besøgsstederne. I løbet af fortropsbesøget taler
de enkelte personer fra delegationen med deres ”counterparts”. Det sker i margin af
møderne eller under køreturen. Dereter holdes et afsluttende møde. Ahørte ledede
det indledende og det afsluttende møde.
I fortropsmødet den 23. maj 2012 deltog de sædvanlige partnere fra dansk side. Der
var i alt 35-40 mødedeltagere, inklusive deltagerne fra Kina. PET deltog. Det ville
være helt typisk, hvis PET enten i margin af mødet eller under den eterfølgende kø-
retur har drøtet sikkerhed med deres kinesiske ”counterparts”. PET vil typisk have
deltaget med en eller lere af de allerede nævnte tre personer.
Mødet, anført i Annette Lassens kalender for den 24. maj 2012, er en del af besøgstu-
ren. To af nedslagspunkterne var Statsministeriet og Folketinget.
Om mail af 25. maj 2012 fra Astrid Agerholm Ruge til Jette Nordam angående
”et lille
formøde”
med den kinesiske Head of Protocol samme dag forud for det afsluttende
møde kl. 16, oplyste ahørte, at det ote er praktisk at holde et sådan lille formøde in-
den det afsluttende fortropsmøde. I dette lille formøde deltager typisk delegationsle-
deren, Hofet og Udenrigsministeriets Protokol, og man taler om eventuelle ændrin-
ger i programmet og om, hvad der skal tales om på det eterfølgende fortropsmøde.
Ahørte var vært for middagen på Nimb den 25. maj 2012 om atenen.
Ahørte blev bedt om dels at invitere til, dels at være mødeleder på mødet i Uden-
rigsministeriets mødelokale M2 den 1. juni 2012. Det var nok fordi, det viste sig i re-
aliteten at være et koordinationsmøde, hvor ahørte normalt var mødeleder. Mødet
blev aholdt i Udenrigsministeriet, hvor de leste deltagere kom fra. Deltagerlisten
fremgår af Astrid Agerholm Ruges mail af 30. maj 2012 til Nis Lauge Gellert. Der var
et meget stort antal medarbejdere fra Udenrigsministeriet med. Ambassaden i Bei-
jing deltog via videolink. Der deltog ikke eksterne parter. Ahørte var overbevist om,
at PET deltog, da sikkerhed fremgår af dagsordenen. Ahørte erindrede ikke, hvem
der repræsenterede PET, og heller ikke om de var en eller to, men de var der. PET er
typisk altid med. Ahørte var relativt sikker på, at der ikke deltog repræsentanter fra
1946
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Kina. Det er således næppe dette møde, Astrid Agerholm Ruge refererer til i sin mail
af 1. juni 2012. Ahørte har muligvis orienteret ambassadør Li telefonisk om mødet
samme dag. Dagsordenen var fastlagt af Udenrigsministeriet. Der blev ikke mindst
fokuseret på de ataler, der skulle indgås, både de statslige og de private ataler.
Om ahørtes arbejdsfrokost med ambassadør Li den 4. juni 2012 og ahørtes referat
i mail af samme dag oplyste ahørte, at frokosten handlede om de udestående pro-
grampunkter. Der skulle afsættes tilstrækkelig tid til de politiske samtaler. Danmarks
ønskede at vise præsidenten, hvad Danmark havde at byde på med hensyn til bæ-
redygtighed. De kinesiske repræsentanter var bekymrede over, om præsidenten ik
nok fritid. Han var kun i Danmark i kort tid, og han var på vej til et nyt møde. Præ-
sidenten havde brug for privat tid til at hvile ud og til at ordne hjemlige forhold. Ki-
neserne var meget optaget af at besøge Kongehuset og af, hvordan de skulle gebærde
sig. Det brugte man også tid på under frokosten. Ahørte ville nok have skrevet det i
referatet, hvis sikkerhed havde været bragt op som et væsentligt punkt, men ambas-
sadør Li vidste godt, at sikkerheden hverken var ahørtes eller Hofets opgave, så det
ville han nok ikke spilde Hofets tid med.
Hofet modtog ikke Nis Lauge Gellerts mail af 12. juni 2012 om ASI-kontorets møde
med repræsentanter fra Kinas ambassade. Det anførte var ikke relevant for Hofet.
Det gik mest på de udenrigspolitiske samtaleemner. Ahørte huskede ikke at have
læst afsnittet om sikkerhed. Han ville ikke have hætet sig ved det. Det var kendt stof.
Det afspejler blandt andet, at Kina var klar over reglerne i Danmark.
Ahørte erindrede ikke selv at have hat kontakt til Københavns Politi i forbindelse
med besøget og ville heller ikke tro, at andre i Hofet har hat det. Det ville være aty-
pisk. En sådan kontakt foregår gennem PET.
Om PETs trusselsvurderinger oplyste ahørte, at Hofet stort set aldrig modtog no-
get skritligt fra PET, men PET har sikkert i starten af forløbet givet en mundtlig ori-
entering om trusselsbilledet, også for at kunne orientere Kongehuset, hvis noget var
ud over det sædvanlige, men som ahørte huskede det, var der ikke noget ud over
det normale. Ahørte havde ikke før besøget set trusselsvurderingen på skrit. Om
trusselsvurderingen i anbefalingen af 5. juni 2012 til Københavns Politi oplyste af-
hørte, at han ville tro, at PET på det første møde har givet mundtlig orientering om
trusselsvurderingens første afsnit, hvoreter der ikke er konkrete trusler, men ikke
om det andet afsnit. Ahørte ville ikke udelukke det, men han huskede ikke at være
blevet mundtligt orienteret om tredje og jerde afsnit. Demonstrationer bliver ote
bragt op i forbindelse med statsbesøg. Det har næppe været diskuteret på møderne
i det koordinerende forum.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1947
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte havde ikke set Københavns Politis operationsbefaling før og havde heller
ikke fået refereret dele af indholdet.
Ahørte var ikke bekendt med, at der havde været en telefonkontakt mellem politi-
direktør Johan Reimann og Jette Nordam få dage før besøget, før han læste om den i
pressen i forbindelse med kommissionsundersøgelsen, men der ville for ahørte ikke
nødvendigvis være noget underligt i en sådan kontakt. Udenrigsministeriet sidder
som en del af den operative del af den ofentlige sektor. Det gør Hofet ikke. Det ville
derfor være lidt mere usædvanligt, hvis Hofet tog kontakt til en operativ enhed in-
den for regeringsapparatet for at give instruktioner, hvilket Hofet i øvrigt ikke hav-
de beføjelse til.
Det var klart, at man også økonomisk skulle have mest muligt ud af statsbesøget.
Ahørte vidste ikke, om dette blev drøtet, eller om man kunne sætte tal på værdien
af de ataler, man ønskede at indgå. Ahørte havde ikke hørt om, at man risikerede,
at kineserne rejste hjem eller blev på hotellet, hvis de blev krænket. Det har næppe
hold i virkeligheden.
Mødet afsluttet kl. 12:35.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1948
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 70
PROTOKOL
Den 10. marts 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler
på Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Astrid Agerholm Ruge
blev ahørt via Skype-forbindelse til Malaysia. Astrid Ager-
holm Ruges bisidder advokat Poul Heidmann var mødt.
Bisidderne advokat Allan Steen Lynge, advokat Anders K. Németh, advokat Anders
Valentiner-Branth, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Jon Lauritzen, advokat Naja Wærness Larsen og advokat Niels Henrik Niel-
sen var mødt.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jacob Søren Hedegaard.
Advokat Søren Lund Rasmussen var mødt ved advokat Ole Olsen.
Astrid Agerholm Ruge bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Astrid Agerholm Ruge blev gjort bekendt med, at hun ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var kontorchef ved Hofet i 2012. I forbindelse med statsbesøg tager Uden-
rigsministeriet sig af erhvervsdelen, og hvad der skal ske i Folketinget og i Statsmi-
nisteriet. Hofet tager sig af de dele af besøget, hvor Dronningen eller en anden i den
kongelige familie er værter. Ved det kinesiske statsbesøg i 2012 var Hofet ansvarlig
for modtagelsen i luthavnen, sejlturen, besøget på Amalienborg og gallamiddagen
på Christiansborg
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1949
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Hofet havde i forbindelse med besøget i 2012 samarbejde med blandt andet Uden-
rigsministeriets Protokol ved Jette Nordam og Annette Lassen, med ASI-kontoret
ved Martin Bille Hermann og Nis Lauge Gellert og med Erhvervskontoret ved Niels
Høyer, der også deltog i nogle af de forberedende møder.
Ahørte var ikke bekendt med mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing, før
hun modtog sagsakterne fra kommissionen. Hun hørte sikkert om besøget første
gang ved Nis Lauge Gellerts mail af 8. maj 2012. Hofet deltog ahørte bekendt ikke
i Claus Grubes møde samme dag med ambassadør Li. Li’s bemærkninger i mailen
af 8. maj 2012 bevirkede, at sikkerhed kom på dagsordenen på nogle af forberedel-
sesmøderne, blandt andet på møderne den 14. maj 2012 og den 1. juni 2012. Det var
PET, og ikke Hofet, der håndterede sikkerheden.
Ahørte mente ikke, at hun deltog i en videokonference den 9. maj 2012. Hun tro-
ede, at ingen fra Hofet deltog. Det har nok været en intern brainstorming på sub-
stansen i Udenrigsministeriet. Hun vidste ikke, om PET deltog, men det ville hun
ikke tro.
Ahørte havde helt sikkert læst Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012. Hun hav-
de på det tidspunkt boet 3 år i Vietnam og havde kendskab til de forhold, der i mai-
len anføres om ”ansigt” m.v., så hun var ikke overrasket. Det var en væsentlig ting at
være opmærksom på ved forberedelserne af et besøg, men det er også generel viden
om asiatisk kultur, som man skal være bevidst om under forhandlinger. Man skul-
le også være bevidst om, at besøget skulle have samme tyngde, som hvis det var en
statsleder fra et andet stort land, der kom på besøg.
Sikkerhed kom på dagsorden på nogle af forberedelsesmøderne. Man skulle selvføl-
gelig sørge for, at de besøgende ikke blev udsat for f. eks. stenkast. Det var ikke no-
get, Hofet skulle tage sig af, men PET deltog i møderne og tog sig af det. Hun kunne
ikke speciikt huske, hvad PET sagde på forberedelsesmøderne. Hun ville tro, at de
forholdt sig til, om de enkelte programpunkter kunne gennemføres sikkerhedsmæs-
sigt. Det var programpunkterne, som disse møder handlede om.
Ahørte kunne ikke præcist huske, hvad der på forberedelsesmøderne blev sagt om
Li’s bemærkninger til Claus Grube under mødet den 8. maj 2012. Hun kunne heller
ikke huske, at det blev omtalt under dagsordenspunktet sikkerhed. PET sagde ikke
ret meget på møderne. De var mest med for at lytte og fyldte ikke særlig meget. Fo-
kus var ikke på sikkerhed, men på at få programmet til at hænge sammen.
Ahørte mente ikke, at Claus Grubes bemærkning om sikkerhedshensyn i hans svar-
mail af 10. maj 2012 til Friis Arne Petersen, gav anledning til, at Hofet reagerede. Det
1950
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
handlede vist om, at Kina ønskede, at ofentliggørelsen af besøget først skete en uge
før selve besøget, hvilket vanskeliggjorde forberedelsen af besøget. Hun var sikker
på, at ofentliggørelsestidspunktet blev drøtet på møder, hvor PET var til stede, men
hun huskede ikke, at PET reagerede selvstændigt herpå.
Om mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing, oplyste ahørte, at hun ikke hav-
de kendskab til noget møde i København med Zhang Kunsheng i dagene eter. Hun
ville tro, at mailens gengivelse af generaldirektør Liu’s bekymringer om præsiden-
tens fysiske sikkerhed ikke gav Hofet anledning til andet, end at sikkerhed kom på
dagsordenen på møderne 14. maj 2012 og 1. juni 2012, hvor PET var til stede. Hun
var ikke sikker på, at sikkerhed altid var på dagsordenen ved statsbesøg, så hun ville
tro, at det var disse bekymringer for præsidentens sikkerhed, der gjorde, at det kom
på. Det var ikke anderledes, end hvis der for eksempel havde været tale om et besøg
af USAs præsident.
Om at der i hendes noter fra et møde 11. maj 2012 ikke er taget noter til dagsorde-
nens pkt. 4, oplyste ahørte, at hun ikke vidste, om der har været et punkt 4, eller
om det er en litreringsfejl fra hendes side. Hun skrev alt det ned, som hun fandt re-
levant. Hun kunne ikke sige, om der har været et pkt. 4, og om det i givet fald ved-
rørte sikkerhed. PET deltog i dette møde, men hun huskede ikke hvem. Hun kunne
se, at Louise Bruun i sit kalendernotat har anført, at KF 0766 deltog i stedet for KF
0764, og det har meget sandsynligt været tilfældet. I sine noter fra mødet har ahør-
te ikke sat navn på PETs repræsentant. Det ville hun have gjort, hvis KF 0764 havde
været til stede, for ham kendte hun, fordi han var fast deltager i sådanne møder i en
årrække. KF 0764 arbejdede på kontor med kolleger, der var inde et år ad gangen i
en rotationsstilling. De pågældende var ote med til sådanne møder.. KF 0766 havde
ahørte på det tidspunkt hat meget lidt at gøre med, og hun kunne på det tidspunkt
ikke huske hans navn. Hun har blot har skrevet i sit notat, at PET deltog. Den pågæl-
dende deltog, så vidt hun huskede, i lere af de forberedende møder. Hun kunne hu-
ske, hvordan han så ud, og hun ville kunne genkende ham i dag. For hende var det
ligegyldigt, hvem af dem der deltog. Der er i dag for ahørte ikke noget tilgængeligt
billede af, at den pågældende var identisk med KF 0766.
Ahørte deltog i videokonferencen den 14. maj 2012, der fandt sted i Det Gule Palæ.
Af mødeindkaldelsen fremgår, at Hofet og ambassaden i Beijing deltog. Ahørte vil-
le også tro, at Jette Nordam deltog, formentlig med andre fra Udenrigsministeriet.
Hun ville bestemt også tro, at PET deltog. Det ville have været de typiske deltagere.
Formålet med mødet var en brainstorming om programmet. Der foreligger ikke re-
ferat fra mødet, men ahørte har helt sikkert taget egne noter, ligesom hun gjorde
under de andre møder. Det, der kom ud af mødet, var et programudkast. Tingene
udviklede sig så hurtigt, at det ikke gav mening at skrive referat. Det var heller ikke
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1951
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sædvanligt ved forberedelsesmøder. Det var hurtige, operationelle og praktiske mø-
der. Ahørte havde ingen konkret erindring om, hvad der blev drøtet under dagsor-
denens pkt. 3, sikkerhed. Normalt ville det dække over, at PET kom med kommen-
tarer under eller til de øvrige punkter og i forbindelse med de programpunkter, der
var foreslået under drøtelserne vedrørende dagsordenens punkt. 1. Hun erindrede
ikke, at der på nogen af forberedelsesmøderne var en mere bred og overordnet drøf-
telse af sikkerhedsspørgsmål som for eksempel eskortekørslen. Det var ikke noget,
der fyldte meget på møderne. Hun er ikke på disse møder stødt på nogen sondring
mellem en drøtelse af transport mellem de forskellige besøgssteder og en mere kon-
kret drøtelse af de sikkerhedsspørgsmål, der opstod i forbindelse med gennemførel-
sen af de enkelte programpunkter. Hun ville bestemt tro, at enten KF 0764 eller KF
0766 eller en anden fra PET var til stede på mødet den 14. maj 2012, da sikkerhed var
et af punkterne på dagsordenen. De har desuden begge ifølge sagsakterne bekræf-
tet, at de deltog i det indledende møde i forbindelse med fortropsbesøget 23.-25. maj
2012, og det ville hun bestemt også forvente, at de gjorde, for det var et stort og vig-
tigt møde. Foreholdt KF 0766’s forklaring for kommissionen, hvoreter han ikke del-
tog i forberedelsesmøder bortset fra måske et eller to, var hun sikker på, at PET var
repræsenteret på mødet den 11. maj 2012, og ret sikker på, at det ikke var KF 0764. I
så fald ville hun have noteret det. Hun kunne ikke med sikkerhed sige, hvem der fra
PETs side deltog den 11. maj 2012 og den 14. maj 2012, men de var linke til at kom-
me, når de blev bedt om det.
Ahørte erindrede ikke, at Hofet deltog i mødet den 21. maj 2012 mellem Claus Gru-
be og viceudenrigsminister Song Tao.
Fortropsmødet den 23. maj 2012 blev lyttet til Chr. VII’s Palæ, fordi Kinas delegati-
on var ekstraordinært stor. Fortropsmøder holdes ellers altid i Det Gule Palæ. Af-
hørtes noter gengiver ikke de danske deltagere, men hun ville bestemt tro, at PET var
til stede. Det ville have været mærkeligt, hvis de ikke var det. Hun erindrede ikke,
hvem eller hvor mange der deltog fra PET. Der deltog også kinesiske sikkerhedsre-
præsentanter, og det plejer at være sådan, at PET taler direkte med dem. Hele ideen
med fortropsbesøget er, at delegationen ser de fysiske steder. Som ahørte huskede
det, var der også normalt en mindre fortrop på sikkerhedssiden til stede for at drøte
sikkerhedsspørgsmål og muligvis også ude at se besøgsstederne. Om hendes noter
fra mødet vedrørende pkt. 5, Erhverv m.v., mente ahørte bestemt, at Niels Høyer gav
udtryk for, at Danmark gerne ønskede en form for et erhvervsseminar med deltagel-
se på et højt plan fra kinesisk side. Besøget var en mulighed for at fremme erhvervs-
delen. Der blev derfor gjort noget ud at vise for eksempel grøn energi, og hvad Dan-
mark var i stand til på dette område. Det var en af de måder, hvorpå de kunne give
besøget noget tyngde og substans.
1952
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Det er et typisk og helt almindeligt programelement ved et statsbesøg, at der indgås
ataler af privat såvel som statslig karakter, og det ville man også gerne have med
ved dette besøg. Ahørte erindrede ikke, at der blev sat et beløb på de danske er-
hvervsinteresser, og hun erindrede heller ikke at have hørt beløbet 20 mia. kr. på
nogen af møderne. Den 23. maj 2012 var det også endnu usikkert, hvad der over-
hovedet kunne lade sig gøre. Hun troede ikke, at Dansk Industri deltog i nogen af
møderne op til besøget. Det fremgår hverken af papirerne, af indkaldelserne eller af
mails’ene. Niels Høyer sad i Udenrigsministeriets Erhvervskontor, så han var kon-
takten på erhvervsdelen. Om KF 0764’s notat af 12. februar 2016, hvoreter Uden-
rigsministeriet og Dansk Industri på et fortropsmøde havde givet udtryk for, at be-
søget var en unik mulighed for at indgå ataler, oplyste ahørte, at hun mente, at der
kunne være tale om en erindringsforskydning, hvor KF 0764 har forvekslet dette
besøg med et andet statsbesøg, hvor Dansk Industri har været til stede. Dansk In-
dustri er altid med ved forberedelserne af udgående statsbesøg, og de var også med
ved det indgående besøg fra Grækenland, og KF 0764 har deltaget i forberedelser-
ne af ganske mange besøg. Hvis Dansk Industri havde deltaget, er det sandsynligt,
at det ville være fremgået enten af mødeindkaldelser, deltagerliste, mailkorrespon-
dance eller andet.
Om mødet i Statsministeriet og i Folketinget anført i Annette Lassens kalender den
24. maj 2012 oplyste ahørte, at den kinesiske delegation var rundt for at se besøgs-
stederne mellem de to fortropsmøder den 23. og 25. maj 2012. Ahørte havde ikke vi-
den om, hvorvidt PET deltog i mødet den 24. maj 2012. Den kinesiske sikkerhedsan-
svarlige holdt bilaterale møder med PET, men ahørte vidste ikke, hvad de var rundt
at se. Der var et program for, hvad den kinesiske delegationsleder, Head of Protocol,
skulle rundt og se, men ikke et program for PETs tur med de kinesiske sikkerheds-
folk. Der var også andre bilaterale møder, for eksempel for de personer i delegatio-
nerne, der var presseansvarlige. Hofet deltog i besøgsturen ved ceremonimesteren.
Det var Udenrigsministeriet og ikke Hofet, der var ansvarlig for, hvad der skulle
foregå i Statsministeriet og i Folketinget.
Baggrunden for det lille formøde den 25. maj 2012, der er nævnt i ahørtes mail af
samme dag til Jette Nordam var, at det store møde samme dag havde over 50 del-
tagere. Det var vigtigt at få viden om den opfattelse, Kinas delegationsleder havde
fået af de ting, han havde set, og det var nemmere at drøte i en lille kreds. Kina og
Danmark havde hver deres ønsker til besøgssteder, og det foregik der forhandlin-
ger om. På det lille formøde kunne de tilrettelægge den status, der skulle foretages
på det store møde. Hendes noter fra formødet vedrørende pkt. 8, Erhvervskonfe-
rencen, er et eksempel på betydningen af ”ansigt”. Kina ville ikke direkte sige nej til,
at præsidenten deltog, i så fald ville Hofmarskallen tabe ansigt. Man sagde i stedet,
at det ville blive svært for præsidenten at deltage, hvilket i praksis betød nej. Det er
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1953
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0500.png
Bilag 1-18
den asiatiske måde at forhandle på. Man er ikke alt for kategorisk. Det var Kinas
Head of Protocol, der fremsatte Kinas holdning. Præsidentens deltagelse eller delta-
gelse fra en eller lere højtstående i den kinesiske delegation var dog stadig et bety-
deligt ønske fra Danmarks side. Ove Ullerup svarede, at det fra dansk side var vigtig
at få et erhvervsseminar. Hun troede ikke, at PET deltog i det lille formøde den 25.
maj 2012. Det var også et møde om det rent substansmæssige i besøget, og der blev
sagt nogenlunde det samme på det eterfølgende store møde, blot måske i mere af-
rundet form.
Hun kan af sit notat udlede, at der i store træk blev sagt det samme i det store møde
den 25. maj 2012 som i det lille formøde. Det ville typisk være de samme deltagere,
som havde deltaget den 23. maj 2012, så hvis PET har deltaget, ville det typisk være
med de samme personer som på mødet den 23. maj 2012. Hun havde ingen konkret
erindring om, hvem der deltog fra PET.
Hun mente ikke, at Hofet deltog i mødet i Statsministeriet den 30. maj 2012 mellem
Ulrik Vestergaard Knudsen og ambassadør Li.
Ove Ullerup skulle være mødeleder på mødet i Udenrigsministeriet den 1. juni 2012,
fordi Hofet var tovholder på forberedelsesmøderne. Mødet var kun rykket til Uden-
rigsministeriet af praktiske årsager. Af ahørtes eterfølgende mail kan udledes, at
mødet var en videokonference, og at KF 0764 og [email protected] var indkaldt. Sidst-
nævnte adresse er ikke en generel mailadresse, Ahørte erindrede ikke, om det var
KF 0766’s mailpostkasse. Hun burde, hvis hun havde været helt konsekvent, have
sendt mailen direkte til dem, der deltog, bortset fra Hofets egne deltagere, og cc. til
dem, der var indbudt, men som ikke deltog. Hun kunne ikke huske, om det var til-
fældet. Alle fra Hofet er på cc., selv om de deltog i mødet. Hun huskede ikke, hvem
fra PET der deltog. Foreholdt KF 0766’s forklaring, hvoreter han samme dag var til-
trådt den afdeling af koordinatorkontoret, der tog sig af Kongehuset, oplyste ahør-
te, at hun ikke erindrede, at nogen fra PET præsenterede sig på nogen særlig måde.
Hun erindrede ikke, hvad der blev talt om under pkt. 3, Sikkerhed. Det var besøgs-
programmet, der var i fokus. Sikkerheden er sikkert kun blevet drøtet i det omfang,
det var relevant for programmet.
Ahørte deltog i arbejdsfrokosten med ambassadør Li den 4. juni 2012 på Nimb. Am-
bassadøren bragte ikke sikkerhedsspørgsmål op.
Ove Ullerups mail samme dag til Friis Arne Petersen er et referat fra mødet. Ahør-
te havde ingen erindring om, at der blev drøtet andre emner end de, der er refere-
ret i mailen.
1954
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte kunne ikke mindes at have set Nis Lauge Gellerts mail af 12. juni 2012 om
ASI-kontorets møde samme dag med souschef ved den kinesiske ambassade, Gu
Hui. Hofet blev ikke inddraget i de overvejelser, der fremgår af mailen.
Ud over de nævnte møder har ahørte desuden deltaget i et møde i Det Gule Palæ
mellem Ove Ullerup og ambassadør Li den 9. maj 2012, i Fu Wenyans møde med ce-
remonimesteren den 16. maj 2012, i et møde den 21. maj 2012 mellem Ove Ullerup og
Kinas ambassadør, i middagen på Nimb den 25. maj 2012 og i endnu et møde den 1.
juni 2012 med ambassadør Li. Hun troede, at sidstnævnte møde var et møde, hvor Li
kom til Det Gule Palæ. Kineserne var den 30. maj 2012 kommet med et nyt program.
Samme dag var ambassadør Li til møde i Statsministeriet med Ulrik Vestergaard
Knudsen, og dagen eter var den kinesiske ambassades souschef til møde i Uden-
rigsministeriet med Martin Bille Hermann. Danmark accepterede ikke fuldt ud det
kinesiske forslag til program. Li har med sit besøg i Det Gule Palæ den 1. juni 2012
sikkert ønsket at få enderne til at mødes og har sikkert medbragt kinesernes forslag
til program. Ahørte har sikkert lovet at gå videre med det til Ove Ullerup. Ove Ulle-
rup har nok ikke deltaget i dette møde, for i så fald ville ahørte have formuleret sin
mail af 1. juni 2012 til ambassadør Li anderledes. Der var ingen eterfølgende møder,
hvor ahørte deltog. Kina kom med nyt program den 7. juni 2012. Det blev stort set
det endelige program.
Foreholdt, at Annette Lassen og Jette Nordam til kommissionen har forklaret, at
det var Hofets Protokol, der stod for sikkerheden under statsbesøg, hvor Dronnin-
gen var vært, oplyste ahørte, at der ikke er noget, der hedder Hofets Protokol. Det
er Hofets sekretariat, der står for forberedelserne af statsbesøg, og det var ahørtes
opgave at sørge for, at alle, herunder PET, var opdateret på programmet hele tiden.
Hofets kontakt til PET bestod af de løbende opdateringer af programmet og oplys-
ninger om, hvilke kongelige der deltog. PET sendte kørselstider til Hofet. Dialogen
var således kun om ændringer i programmet. Programmet bliver trykt i Kongehuset.
Hofet har ikke hat kontakt til PET om sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Der har ikke op til besøget været kontakt mellem Hofet og Københavns Politi. Af-
hørte blev ikke gjort bekendt med, at der op til besøget var en telefonisk kontakt mel-
lem Jette Nordam og politidirektør Johan Reimann.
Ahørte var ikke dengang bekendt med PETs trusselsvurdering eller med Køben-
havns Politis operationsbefaling. Hun har læst dokumenterne som forberedelse til
denne ahøring. Ahørte erindrede ikke, at indholdet har været drøtet eller nævnt af
PET på de møder, hun har deltaget i.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1955
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mødet afsluttet kl. 10:15.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1956
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 71
PROTOKOL
Den 6. april 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Mogens Norup Lauridsen
var mødt med bisidder advokat Torben Koch.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Birgitte Frølund, advokat Casper Andreasen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen,
advokat Gunnar Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Hougaard, ad-
vokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, ad-
vokat Mikael Bernhot, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard,
advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Poul Heidmann,
advokat Steen Bech og advokat Stine Gry Johannessen var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Karina Bech.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Jens Lund Mosbek var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Graah.
Advokat Knud Meden var mødt ved advokat Bjørn Canning.
Mogens Norup Lauridsen bekrætede at have modtaget et overordnet genahøring-
stema med bilag.
Mogens Norup Lauridsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udta-
le sig.
Ahørte fastholdt sin forklaring om det indledende stabsmøde den 11. maj 2012, der
foreholdtes, og hvoreter
”han forud for besøget kun deltog i et indledende stabsmøde
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1957
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
den 11. maj 2012. PET deltog også. Han deltog ikke i andre møder med PET.”
Han kun-
ne ikke huske, om Peter Olesen Dahl deltog. Ahørte mente, at der deltog to perso-
ner fra PET, men han var ikke sikker på, at han huskede rigtigt, og hvem det i givet
fald var. Han har været til rigtig mange møder, hvor PET har deltaget, og ville ikke
begynde at gætte. Han huskede heller ikke, om PETmedarbejderne mødte rettidigt.
Det var stort set PETs møde, da ingen andre rigtig vidste noget på dette tidspunkt.
PET orienterede om det faktuelle, og det var nærmest kun datoerne for besøget. Der
var gætterier om opholdssted og program, men intet konkret. Desuden delte PET
nogle stærke bekymringer med Københavns Politi. Den første bekymring vedrørte,
at kineserne ville være meget sarte med hensyn til demonstrationer. Det blev sagt
i forlængelse af, at PET oplyste om det forventede trusselsniveau. Kinesernes be-
kymringer overfor demonstrationer var velkendte. Det blev nævnt under Danmarks
formandskab i 2002 og på ny under COP 15. Bekymringerne gav ikke anledning til
drøtelser, og PET gav ikke udtryk for, at de i denne forbindelse forventede noget
særligt af Københavns Politi, hverken direkte eller indirekte. Det var der intet af.
Formuleringen ”tabe ansigt” er muligvis anvendt af PET på mødet, men han huske-
de det ikke. Han havde hørt udtrykket før. Den anden bekymring, PET nævnte, var,
at det var vigtigt for Danmark, at det blev et godt besøg, ikke mindst af økonomiske
grunde. Han huskede ikke, om tallet 20 mia. kr. var fremme, men det blev nævnt, at
det havde en enormt stor betydning for Danmarks fremtidige økonomi, at det blev et
vellykket besøg. Ahørte huskede ikke, at det blev nævnt, at man risikerede, at kine-
serne rejste hjem, hvis de så et tibetansk lag, eller andre mulige konsekvenser. I gi-
vet fald ville han kunne huske det, for politiet kan jo aldrig garantere, at der ikke vil
dukke et lag op eller lignende. Han huskede det ikke, men han ville ikke tro, at det
var ham, der ledede mødet. Det har mest sandsynligt været Michael Agerbæk eller,
hvis han ikke har været der, Bent Olsen. Ahørte havde læst 1. udgave af operations-
befalingen inden mødet.
Om ahørtes tidligere forklaring, hvoreter:
”Ahørte havde ikke mere med den opera-
tionelle planlægning at gøre eter denne mail
[af 10. maj 2012],
bortset fra generelle ori-
enteringer som blev givet i operationel stab”,
oplyste han, at det harmonerer int med
hans mail af 10. maj 2012 til Michael Dekker Poulsen om strategien, og hvori blandt
andet anføres:”
… så kan vi altid udbygge den lidt når vi ved noget mere om besøget”,
for det var ahørte og ikke Claus Hjelm Olsen, der havde ansvaret for strategien, og
det var strategien, ahørtes mail handlede om. De var på det tidspunkt også i færd
med at planlægge besøg af Hilary Clinton, og for både hendes og den kinesiske præ-
sidents besøg gjaldt, at de vidste meget lidt om, hvad der skulle ske. Han valgte der-
for den samme strategi som ved Hilary Clintons besøg til besøget fra Kina. Hvis der
så kom noget mere konkret omkring strategien, var det muligt at stramme op eter-
følgende. Han havde i operationsbefalingen alene fokus på strategien. Manøvreideen
1958
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
i første operationsbefaling var sådan set in nok, men den var ikke særlig anvendelig,
da man på det tidspunkt ikke kendte så meget til besøgets program.
Den valgte strategi er givetvis forskellig fra nogle af de strategier, der tidligere er
brugt. Ændringen var, at det var en meget åbent formuleret strategi, der kunne bru-
ges, når man ikke vidste særlig meget om besøget, som det var tilfældet med beg-
ge besøg. Det var dybt utilfredsstillende på mange måder, blandt andet af hensyn til
planlægning af ressourcer. Ved valg af strategi forholdt ahørte sig ikke til, om stra-
tegien var anderledes i forhold til tidligere formulerede strategier, herunder ved tid-
ligere besøg fra Kina. Ressourcebehovet havde heller ikke betydning for den valgte
strategi. Han vurderede de konkrete besøg, og strategien for de to besøg udsprang
udelukkende af, at man ved formuleringen af strategien ikke vidste, hvad der skulle
ske under besøgene, og ikke af økonomiske overvejelser.
Foreholdt Johan Reimanns forklaring for kommissionen, hvoreter det på et mor-
genmøde blev nævnt, at man ville afvige fra den normale praksis, der var, at man
foretog en fuldstændig afspærring af eskorteruten, oplyste ahørte, at en sådan af-
spærring ikke er normal praksis. Fuldstændig afspærring er kun sket i 2009 ved
Obamas besøg og i 2005 ved Bush’ besøg. Når man valgte etapevis afspærring, af-
spærrede man objekterne ved at ”springe buk”, og på den måde gøre tingene succes-
sivt, og det var som forklaret af Johan Reimann for at spare ressourcer, men det har
intet med strategien at gøre.
Når der i operationsbefalingens afsnit om strategi også angives noget om demonstra-
tioner, er det, fordi demonstrationer altid er en ukendt faktor i forhold til de sikker-
hedsmæssige forhold og derfor skal håndteres som sådan. Demonstrationer må ikke
være til hinder for selve arrangementet. I strategien henvises også til trusselvurde-
ringen, der lægger niveauet. Trusselsvurderingen går videre end til at omhandle sik-
kerhed, men ahørte tænkte alene i sikkerhed, da han formulerede strategien. Den
senere ændring vedrørende politiaktion 04-01 skulle aldrig have været indføjet. Det,
der står der, er noget andet, end det ahørte har skrevet om strategien. Han mente
ikke med sin strategi, at der skulle skærmes for demonstranter. De skal have lov at
være synlige, men demonstrationen skal forløbe sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På
det første stabsmøde kendte man slet ikke til, om der ville være demonstrationer,
heller ikke fra autonome, men man er altid nødt til at forholde sig til det fra starten,
fordi der ote er demonstrationer, anmeldte såvel som uanmeldte, ved statsbesøg.
Ahørte læste 1. udgave af operationsbefalingen, men ikke de senere udgaver. Han
havde delegeret de øvrige opgaver i operationsbefalingen udover strategien til Claus
Hjelm Olsen. Ahørte havde meget arbejde. Han var chef for ca. 600 medarbejdere,
og han havde samtidig andre store opgaver, blandt andet planlægning af en ny ind-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1959
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sats på Christiania, et besøg af Retsudvalget på Christiania, et afsnit i beredskabs-
håndbogen om strategi, Distortion, bandekriminalitet og evaluering og udarbejdel-
se af retningslinjer i forbindelse med en netop afsluttet terrorøvelse. Han beskæti-
gede sig derfor ikke yderligere med operationsbefalingen vedrørende det kinesiske
statsbesøg.
Der var klare retningslinjer for, at han som overordnet leder skulle orienteres, hvis
planerne blev ændret på en måde, der ik strategisk betydning, og han havde tillid til,
at han i givet fald ville få en sådan orientering. Det gjaldt også ændringer, der skete
andre steder end i selve strategiafsnittet, hvis det kunne få strategiske konsekvenser.
Det er derfor helt skævt, at han ikke blev underrettet om tilføjelsen i afsnittet Ma-
nøvreide om politiaktion 04-01. Politiet er jo ikke sat i verden for at forhindre folk i
at ytre sig, og det ville få strategiske konsekvenser, hvis ændringen blev ført ud i li-
vet. Han burde derfor være blevet orienteret om denne tilføjelse, men det blev han
ikke. Hvis han var blevet orienteret, var afsnittet ikke kommet med i operationsbe-
falingen. Claus Hjelm Olsen burde have orienteret ham om det, forudsat at han hav-
de kendskab til tilføjelsen. Hvis Claus Hjelm Olsen har set tilføjelsen, undrer det af-
hørte, at Claus Hjelm Olsen ikke har nævnt det for ham. Ahørte havde initiativpligt,
hvis han blev bekendt med ændringer, der havde strategiske konsekvenser, men han
ik ikke et sådant kendskab.
Ahørte var enig i Peter Olesen Dahls forklaring til kommissionen, hvoreter:
”Den
overordnede operationsansvarlige, i 2012 Mogens Lauridsen, er med i afattelsen af før-
ste del omkring strategi og manøvre. Dereter er det den operationsansvarlige, i 2012
Claus Hjelm Olsen, der står for resten af indholdet.”
På stabsmøderne i operativ stab stillede ahørte spørgsmål om status og ressource-
behov for alle igangværende operationer, herunder til Claus Hjelm Olsen om besø-
get fra Kina. Ahørte erindrede ikke at have fået noget svar, der tændte et alarmsig-
nal. Foreholdt Claus Hjelm Olsens forklaring for kommissionen om, at han og af-
hørte sad på samme gang og talte sammen dagligt og at ahørte virkede godt inde i
planlægningen af besøget, oplyste ahørte, at det nok dækkede over, at ahørte lejlig-
hedsvis på møderne i operativ stab bad om nye inputs fra Claus Hjelm Olsen. Af-
hørte vidste godt, at man kunne hente operationsbefalingen elektronisk. De taktiske
befalinger lå også på Beredskabsportalen, men ahørte gjorde sig ikke bekendt med
indholdet. Hverken Claus Hjelm Olsen eller Peter Olesen Dahl opfordrede ham til
at hente dokumenterne elektronisk, men det ville også have været lidt mærkeligt,
hvis de gjorde.
Ahørte var bekendt med Henrik Oryés opgave forud for besøget. Det var egentligt
Claus Rønnegaard, der skulle have hat denne opgave, men Henrik Oryé ville helst
1960
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
slippe for den opgave, han var tildelt på Christiania, hvorfor ahørte, som han huske-
de det, byttede rundt, således at Henrik Oryé ik besøget fra Kina, og Claus Rønne-
gaard ik opgaven på Christiania.
Ahørte ik orientering, når der kom nye versioner af operationsbefalingen. Sådanne
orienteringer ik han mange af. Det medførte ikke, at han læste hver eneste nye ver-
sion. Han blev ikke bekendt med indholdet af 2.-4. udgave af operationsbefalingen
for det kinesiske statsbesøg før i eteråret 2015. Han kiggede dog i operationsbefalin-
gen i forbindelse med henvendelser fra pressen, men kun, hvor det burde have stået
noget om det, henvendelsen gik på, hvilket var i afsnittet om vedkommende poli-
tiaktions opgave samt i afsnittet vedrørende indsatsfasen, men han læste ikke i den
forbindelse afsnittet Manøvreide, hvilket er beklageligt. Hvis man vil være sikker på,
at en politiaktion skal gøre et eller andet, skriver man det under vedkommende po-
litiaktion. Her skulle det altså have stået under politiaktion 04-01. Han så ikke i de
taktiske befalinger.
Det er korrekt, at ahørte ændrede i operationsbefalingen for 2014 for at sikre sig, at
det blev tydeligt, at demonstranternes rettigheder blev tilgodeset, men det skete ikke
på baggrund af en konkret viden om, hvad der var sket i 2012. Ahørte havde sva-
ret pressen lere gange og havde også lere gange kigget i operationsbefalingen for
2012, men kun i afsnittene om de enkelte politiaktioner og i de fælles bestemmelser
til sidst i dokumentet. Han kiggede ikke i Manøvreideen. Selvom der havde været
episoder, der så lidt underlige ud, og uanset at forløbet måske kunne indikere, at de-
monstrationer var blevet hindret, fremgik det ikke af besvarelserne til Folketinget,
at Københavns Politi havde handlet forkert, og det var på den baggrund, han udtalte
sig til pressen. Han vidste ikke dengang, hvad der var foregået på gaden. Han vidste
heller ikke, hvordan nogle lag var endt på Station Amager.
Han var ikke blevet orienteret telefonisk af Johan Reimann om en opringning fra
Udenrigsministeriets protokolchef. Foreholdt Johan Reimanns forklaring herom til
kommissionen erindrede ahørte ikke, at Johan Reimann havde ringet og orienteret
ham om vigtigheden af, at besøget blev gennemført ordentligt og værdigt. Ahørte
har ikke hat en sådan samtale med Johan Reimann. Det ville også have været sær-
deles usædvanligt, hvis Johan Reimann havde kontaktet ahørte udenom Jørn Aabye,
der var ahørtes overordnede, og som gik meget op i, at kommandovejene blev fulgt,
men det kunne selvfølgelig ske, hvis Jørn Aabye ikke var der. Ahørte har kun talt én
gang direkte med Johan Reimann i forhold til sådan noget her, og det var, da han bri-
efede Johan Reimann som nytiltrådt politidirektør om det forestående COP 15-møde
over et par timer. Ellers har ahørte ikke hat sådanne samtaler med Johan Reimann.
Ahørte huskede, at Johan Reimann nogle gange var kommet forbi i KSN, når der
var store ting kørende.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1961
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var bortrejst lige eter besøget. Det var måske derfor, Peter Olesen Dahl blev
sat på sagen om bidrag til brug for Retsudvalgets spørgsmål, men ahørte vidste det
ikke. Det gjorde ikke den store forskel, om det var ahørte eller Peter Olesen Dahl,
der var postkontor. Man var alligevel nødt til at indhente udtalelser fra de folk, der
havde været en del af selve operationen.
Det var først onsdag morgen, den 30. september 2015, at ahørte nævnte for hor-
kild Fogde, hvad der var anført om politiaktion 04-01 under afsnittet Manøvreide.
Torben Mølgård Jensen og Jesper Kofoed var også til stede. Ahørte sagde, at der var
noget, der var rigtig galt i operationsbefalingen for 2012. Han havde forinden drøf-
tet landsretsdommen med horkild Fogde, men ahørte kunne ikke huske, hvornår
dette skete, heller ikke om det var den 24. september 2015, som horkild Fogde har
forklaret for kommissionen. Der blev talt en del om dommen i dagene eter dens af-
sigelse. Ahørte mente ikke, at horkild Fogde var bekendt med operationsbefalin-
gen, da ahørte præsenterede den for ham den 30. september 2015, for han blev no-
genlunde lige så rystet, som de andre var.
Ahørte kunne ikke huske, om han var blevet bekendt med indholdet af operations-
befalingen samme dag. Han havde bedt Plan-Sikkerhed udskrive operationsbefalin-
gen. Ahørte var ikke bekendt med, at det var horkild Fogde, der havde bedt om at
få det samlede materiale i sagen, og at det var Torben Mølgård Jensen, der havde sat
det i gang, men han vidste godt, at det var sat i værk.
Foreholdt Peter Olesen Dahls forklaring for kommissionen, hvoreter det var Peter
Olesen Dahl, der viste afsnittet, hvoreter demonstranter ikke måtte være synlige,
for ahørte, forklarede ahørte, at han ikke huskede det sådan. Ahørte fandt selv ud
af det. Det var ikke Peter Olesen Dahl, der gjorde ham opmærksom på det, og han
huskede ikke at have drøtet det med Peter Olesen Dahl. Han huskede heller ikke en
drøtelse med Peter Olesen Dahl om det principielle i, at den operationsansvarlige
kun var inde over i det indledende stade.
Foreholdt horkild Fogdes forklaring for kommissionen, p. 7, 3. afsnit, om mødet 24.
september 2015, kunne ahørte huske, at de talte sammen om politividnerne. Det,
horkild Fogde henviser til, kan ikke være afsnittet om politiaktion 04-01. Det pas-
ser ikke med, at horkild Fogde var meget rystet, da vidnet orienterede ham den 30.
september 2015. Det var først umiddelbart eter mødet den 24. september 2015, at
man begyndte at samle materiale sammen.
Foreholdt horkild Fogdes forklaring for kommissionen, p. 8, 1. afsnit, hvoreter det
var Jesper Kofoed og ikke ahørte, der orienterede horkild Fogde om manøvreide-
en for politiaktion 04-01, var det fortsat ahørtes opfattelse, at horkild Fogde ik op-
1962
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
lysningen fra ahørte. Det skete dog, mens både Jesper Kofoed og Torben Mølgård
Jensen var til stede. horkild Fogde, Jesper Kofoed, Torben Mølgård Jensen og af-
hørte holdt et møde. De talte om et eller andet i sagen. Ahørte gik ned og trak eller
hentede operationsbefalingen. Han blev nu opmærksom på afsnittet. Han gik tilba-
ge til mødet. Som ahørte huskede det, var Torben Mølgård Jensen og Jesper Kofoed
fortsat til stede. Det var hereter, ahørte orienterede horkild Fogde. Dereter havde
ahørte, som han huskede det, ikke ret meget med det at gøre.
Mødet afsluttet kl. 10:15.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1963
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 72
PROTOKOL
Den 6. april 2017 kl. 10:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Per Jensen
var mødt med bisidder advokat Birgitte Frølund.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Casper Andreasen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Hougaard, advokat John Petersen, advokat
Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Mikael Bernhot, advokat
Naja Wærness Larsen, advokat Nicolai Westergaard, advokat Niels Henrik Nielsen,
advokat Noaman Azzouzi, advokat Poul Heidmann, advokat Steen Bech, advokat
Stine Gry Johannessen og advokat Torben Koch var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Karina Bech.
Advokat Jacob Sand var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Bjerregaard Rasmus-
sen.
Advokat Jens Lund Mosbek var mødt ved advokatfuldmægtig Mette Graah.
Advokat Knud Meden var mødt ved advokat Bjørn Canning.
Per Jensen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om un-
dersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet ahøring-
stema med bilag.
Per Jensen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at ahø-
ringen lydoptages.
1964
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte var i 2012 vicepolitiinspektør i Rigspolitiet, National Operations- og Bered-
skabscenter (NOBC). Han refererede til politiinspektør Allan Nyring. Erik Jack Pe-
dersens nærmeste foresatte var Jakob Kristensen, ikke ahørte. Jakob Kristensen re-
fererede til ahørte.
Ahørte var ikke involveret i planlægningen af besøget, og han havde før besøget in-
gen kontakt til andre danske eller kinesiske myndigheder.
Ahørte blev orienteret af Erik Jack Pedersen om, at denne skulle deltage i brieingen
i Gedestalden den 12. juni 2012. Det er sædvanligt, at NOBC deltager i disse møder.
De drøtede ikke indholdet af operationsbefalingen forud for mødet.
Om ahørtes mail af 10. juni 2012, vedhætet 2. udgave af operationsbefalingen, for-
klarede han, at Rigspolitiets opgave alene var politiaktion 27-02, der forestod rekvi-
rering af personale fra andre politikredse. Det var det, han med mailen orienterede
sine chefer om. Hans mail blev blandt andet sendt til Birgitte Buch, der var hans fun-
gerende chef, fordi Allan Nyring på det tidspunkt var med Jakob Kristensen i Ukra-
ine. Det var i overensstemmelse med normal procedure, at han sendte operations-
befalingen til cheferne. Det var blot til orientering. Han forventede ikke, at nogen af
modtagerne skulle foretage sig noget i anledning af mailen.
Ahørte skimmede operationsbefalingen. Han læste strategien og det anførte om
politiaktion 27-02. Hereter vurderede han ressourcebehovet. Han hætede sig ikke
ved PETs trusselsvurdering eller andet i operationsbefalingen. Ahørte interesserede
sig kun for ressourceforbruget. Ahørte har derfor heller ikke hætet sig ved det, der
stod om manøvreideen for politiaktion 04-01. Han hætede sig endelig heller ikke
ved, at blandt andet afsnittet om politiaktion 04-01 var markeret med streg i marge-
nen. Det er en sædvanlig måde at markere ændringer i forhold til tidligere udgaver
på. Det er dog ikke en regel, men op til den enkelte planskriver. Heller ikke den 10.
juni 2012 drøtede ahørte og Erik Jack Pedersen formelt indholdet af operations-
befalingen, men de har måske hat en snak om det. Ahørte huskede det ikke. Han
talte ikke med Torben Mølgård Jensen om operationsbefalingen, og han kunne helt
udelukke, at han drøtede den med Jakob Kristensen, for han var på det tidspunkt i
Ukraine.
Ahørte huskede ikke at have set 3. og 4. udgave af operationsbefalingen.
Han ville ikke udelukke, at han og Erik Jack Pedersen i kafestuen har talt om bri-
eingen i Gedestalden den 12. juni 2012, men de havde ikke nogen egentlig drøtel-
se af, hvad der var sket. Ahørte erindrede ikke, at Erik Jack Pedersen fortalte noget
særligt fra brieingen, eller at han overhovedet problematiserede noget fra mødet
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1965
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
over for ahørte. Foreholdt Erik Jack Pedersens forklaringer for kommissionen og
Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter han i fortsættelse af mødet ori-
enterede ahørte og Jakob Kristensen om beslutningen om at køre busserne frem på
Højbro Plads, erindrede ahørte ikke, at Erik Jack Pedersen nævnte dette for ahør-
te, og Erik Jack Pedersen kunne umuligt havde nævnt det for Jakob Kristensen, der
var i Ukraine.
Ahørte havde overhovedet ikke været inddraget i bidragene til svar på Retsud-
valgets spørgsmål, og han havde således ikke drøtet besvarelserne af de konkrete
spørgsmål med Birgitte Buch. Han har i det hele taget ikke talt med Birgitte Buch
om retsudvalgsspørgsmål.
Mødet afsluttet kl. 10:50.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1966
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 73
PROTOKOL
Den 7. april 2017 kl. 09:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Torben Mølgård Jensen
var mødt med bisidder advokat Martin Cumberland.
Bisidderne advokat Allan Lund Christensen, advokat Anders K. Németh, advo-
kat Anders Valentiner-Branth, advokat Casper Andreasen, advokat Frantz Siger-
sted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hougaard, advokat Ja-
cob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe
Schebye, advokat Naja Wærness Larsen, advokat Niels Kahlke, advokat Poul Heid-
mann, advokat Rasmus Anberg og advokat Steen Bech var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Karina Bech.
Torben Mølgård Jensen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af
lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet
ahøringstema med bilag.
Torben Mølgård Jensen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig,
og at ahøringen lydoptages.
2012:
Ahørte var i 2012 chefpolitiinspektør i Rigspolitiet. Rigspolitiet var på det tidspunkt
inddelt i to store funktionsområder, politiområdet og et mere administrativt områ-
de. De to områder var fysisk adskilte, idet politiområdet lå i Ejby, mens det admi-
nistrative område, bortset fra IT-afdelingen, lå på Polititorvet. Ahørte var chefpoli-
tiinspektør i politiområdet, hvor horkild Fogde var politidirektør, og Troels Jensen
var stabschef. Ahørte var chef for en række afdelinger under politiområdet, blandt
andet Nationalt Beredskabscenter, hvis chef var politiinspektør Allan Nyring. NOBC
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1967
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
var placeret under Nationalt Beredskabscenter. I NOBC var vicepolitiinspektør Per
Jensen chef. Allan Nyring var således placeret mellem ahørte og Per Jensen. Allan
Nyrings souschef og stedfortræder var Vibeke Heidi Christensen.
Fra den 1. marts 2013 og indtil den 31. december 2015 var ahørte chefpolitiinspektør i
Københavns Politi, hvor han aløste Jørn Aabye Nielsen. Den 1. januar 2016 blev han
chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Forud for besøget i 2012 havde ahørte ingen kommunikation med andre myndighe-
der i anledning af besøget, heller ikke kinesiske. Han var slet ikke inddraget i plan-
lægningen og forberedelsen af besøget og deltog ikke i møder vedrørende besøget.
Når han videresendte Jørn Aabye Nielsens mail af 16. maj 2012 til rigspolitichef Jens
Henrik Højbjerg samme dag, har det nok været, fordi der ved statsbesøg er en ræk-
ke oicielle arrangementer, hvor rigspolitichefen har en rolle. Mailen er således nok
sendt som en slags personlig underretning.
Ahørtes eterfølgende mail af samme dag til horkild Fogde og Troels Jensen om, at
NOBC var koblet på sagn, og at PETs trusselsvurdering måtte være rimelig høj, var
udtryk for en generisk betragtning. Ahørte kendte ikke PETs trusselsvurdering den-
gang, men Københavns Politi var ressourcemæssigt langt den største politikreds, og
når Københavns Politi bad om assistance, sagde det noget om besøgets volumen. Det
er hans personlige erfaring, at det, der driver ressourcebehovet, ote er trusselsvur-
deringen. Hans mail var blot en betragtning om, at når Københavns Politi bad om
assistance, så måtte trusselsvurderingen have en vis tyngde. Ahørte kunne ikke hu-
ske, om han havde drøtet dette med Allan Nyring. NOBCs opgave i denne sammen-
hæng var logistisk. Behovet for assistance skulle afdækkes, og det skulle udpeges,
hvor assistancen skulle komme fra. Dette var rationalet bag mailen.
Forevist PETs interne trusselsvurdering af 16. maj 2012 oplyste ahørte, at han ikke
havde kendskab til den dengang. Han har først set den i forbindelse med indkal-
delsen for kommissionen. Den har ikke det indhold, som han troede, da han skrev
mailen til horkild Fogde og Troels Jensen. Den udtaler sig ikke om arrangementets
størrelse og peger ikke i sig selv i retning af en voldsom trussel. PETs anbefalinger
til Københavns Politi af 5. og 11. juni 2012 indeholdende blandt andet PETs eksterne
trusselsvurdering var i den mappe, som han modtog den 30. september 2015, eter at
Den Uahængige Politiklagemyndighed havde indledt en formel undersøgelse
PETs trusselsvurderinger kan være speciikke på den måde, at PET ud fra eterret-
ningsbilledet afgiver en speciik trussels- og sikkerhedsvurdering. Det, Københavns
Politi og Rigspolitiet modtager fra PET, er konklusionen. De får ikke hele baggrun-
1968
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
den med. En anden side af PETs virksomhed er den generelle trusselsvurdering, der
udgives af CTA. Denne trusselsvurdering udtaler sig om terrortrusler, og den inte-
resserer Rigspolitiet, fordi de har en forpligtelse til at forholde sig til den og vejlede
politikredsene om, hvad den måtte give anledning til af generelle tiltag.
Om Michael Dekker Poulsens mail af 7. juni 2012 til blandt andre Erik Jack Peder-
sen, Rigspolitiet, med oplysning om, at operationsbefalingen nu lå på Beredskabs-
portalen, oplyste ahørte, at han ikke kendte Michael Dekker Poulsen dengang. Når
arrangementer havde en vis størrelse, kunne NOBCs involvering ske ved, at NOBC
sendte en repræsentant til at deltage i planlægningsmøderne for at afdække assistan-
cebehovet, og han ville tro, at det var tilfældet her, og at man har sendt Erik Jack Pe-
dersen. Det er nok baggrunden for, at Erik Jack Pedersen har fået mailen. Ahørte
ik ikke denne mail og havde på dette tidspunkt, den 7. juni 2012, ikke hørt om ope-
rationsbefalingen. Han var ikke bekendt med, hvem der fra Rigspolitiets side deltog
i brieingen i Gedestalden.
Om Per Jensens mail af 10. juni 2012, som ahørte modtog cc., og som var vedhætet
2. udgave af operationsbefalingen, oplyste ahørte, at han ikke huskede at have mod-
taget mailen, og at han med sikkerhed ikke har læst passagerne om PETs trusselsvur-
dering og politiaktion 04-01 under afsnittet Manøvreide. Disse afsnit er meget sær-
egne. Han havde ikke hverken før eller siden set sådanne passager i en operationsbe-
faling, og hvis han havde læst dem, ville han med sikkerhed have kunnet huske det.
Dengang modtog ahørte over 50 mails daglig, og der skete ote en vis ophobning af
mails. Han kunne ikke huske, hvordan det var med denne konkrete mail, men han
er måske først nået til at se mailen, eter besøget var slut. Desuden har han kun fået
mailen til orientering. Der var intet, han skulle forholde sig til. Han har sikkert blot
noteret sig, hvad ressourcebehovet var, og at Per Jensen tog sig af det. Det mandags-
møde, der henvises til, var det ugentlige chefmøde i Rigspolitiet. Der blev på disse
møder orienteret om de aktuelle begivenheder. Vibeke Heidi Christensen var Allan
Nyrings souschef og har måske modtaget mailen, fordi Allan Nyring ikke var til ste-
de på mandagsmødet. Ahørte vidste det ikke.
Da ahørte den 30. september 2015 første gang læste operationsbefalingens afsnit om
opgaven for politiaktion 04-01 under afsnittet Manøvreide, tænkte han, at det sim-
pelthen var løgn. Sådan kunne man ikke skrive. Formuleringen er i strid med politi-
ets opgave, der blandt andet er, at demonstranter skal have lov at ytre sig, og det kræ-
ver synlighed. Det ligger i politiets DNA. Det virker helt forkert, at demonstranter
ikke skulle have lov til at ytre sig. Det står også et ”forkert” sted i operationsbefalin-
gen og virker lidt påklistret. Han kunne ikke genkende det i den strategiske hensigt.
Hvis man virkelig ville det, der står, skulle man have skrevet det i strategien, ikke i
manøvreideen, fordi det ville være strategisk grundlæggende for opgaven. En så væ-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1969
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
sentlig beslutning skal stå i strategien, hvis det skal være godt planarbejde. Manøv-
reideen handler mere om, hvordan man gør tingene.
Operationsbefalingens strategi er helt normal, og formuleringen fandt han ikke på-
faldende. Den siger, at der forelå en trusselsvurdering, der udtalte sig om forskellige
opgaver, der skulle løses, og i lyset af den skulle der iværksættes en afpasset ofen-
siv indsats. Det betyder blot, at man skulle være klar til at tage initiativet. ”Fleksibel”
dækker over, at man skulle være klar til at håndtere det uforudsete. ”Mod eventuelle
demonstrationer” læste ahørte blot som, at man skulle kunne håndtere, hvis der var
demonstrationer, også hvis de var spontane og uanmeldte. Hvis man virkelig skul-
le have håndteret demonstrationerne på denne helt særlige og aldrig før sete måde,
skulle det have stået her, men det er helt vanvittigt og i strid med politiets DNA og
politiloven.
Ahørte så ikke nogen sammenhæng mellem trusselsvurderingen og det anførte om
opgaven for politiaktion 04-01. At kineserne var bekymrede for demonstrationer, var
egentlig ikke overraskende for ham. Han læser det som en serviceoplysning, f. eks.
om, man skulle være opmærksom på, at de kinesiske sikkerhedsfolk kunne reagere
anderledes, end man var vant til.
Foreholdt den taktiske befaling for 04-01, der gengiver operationsbefalingens ord-
lyd, men med tilføjelse af ”banner”, oplyste ahørte, at han ikke vidste, hvad hensig-
ten har været, eller hvem der har hat denne hensigt. Det ser ud til, at operationsbe-
falingens indhold er sivet ned i den taktiske befaling, men han vidste ikke hvordan
og hvorfor.
Generelt fastlægger operationsbefalingen den overordnede strategi og de overordne-
de mål. Den danner rammen, der opdeles i en række delelementer, som er de enkel-
te politiaktioner. Operationsbefalingen er derfor styrende for indsatslederne, der så
kan vælge at lave en taktisk befaling. Tanken er, at den speciikke taktiske plan skal
gengive operationsbefalingens generelle strategi og mål. Der er derfor intet usæd-
vanligt i, at den taktiske befaling for politiaktion 04-01 gengiver ordlyden fra opera-
tionsbefalingen. Det er meningen, at indsatslederne eller delingsføreren skal udføre
opgaven i overensstemmelse hermed. Indholdet suppleres på stabsmøder og af den
mundtlige kommunikation.
Om betjentes handlinger på gaden sker eter ordre eller ej, er meget opgaverelateret.
Bevogtning af et objekt er ote meget detaljeret beskrevet i planerne. Andre opgaver
er måske ikke særlig speciikt beskrevet, og i så fald må den enkelte betjent handle
eter konduite og ud fra situationen. Det ahænger også i høj grad af den brieing,
den enkelte har fået. Det er ikke et automatisk kommandosystem. Ahørtes erfaring
1970
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
var, at den menige betjent retter ind eter, hvad vedkommendes leder mundtligt bri-
efer om, og så kan der ligge noget skritligt, man skal sætte sig ind i. At fratage gen-
stande, for eksempel lag, kan også være et udslag af, at betjenten handler konkret
i situationen. Det ville ikke overraske ahørte, heller ikke selv om betjenten var en
del af en lerhed. En sådan handling behøver ikke have baggrund i brieingen eller i
planerne.
Erik Jack Pedersen har ikke talt med ahørte om, hvad der skete på brieingen i Ge-
destalden den 12. juni 2012. Erik Jack Pedersens forklaring herom, hvoreter det på
denne brieing blev besluttet at køre busser ind foran demonstrationen på Højbro
Plads, og at han oplyste det til sin chef, da han kom tilbage til Rigspolitiet eter bri-
eingen, siger ikke ahørte noget som helst. Erik Jack Pedersen var tre-ire ledelses-
led under ahørte, og ahørte ville have husket det, hvis Erik Jack Pedersen havde
gjort noget så usædvanligt som at gå direkte til ham med denne orientering. Ahørte
havde heller ikke hørt om det fra Per Jensen eller andre. Ahørte blev ikke bekendt
med beslutningen om at køre busser frem, før han læste om det i avisen for en må-
ned siden. Det hændelsesforløb, Erik Jack Pedersen har forklaret om, var ukendt for
ahørte. Ingen er kommet ind til ham og sagt: ”nu skal du høre, den er helt gal i Kø-
benhavns Politi”.
I Rigspolitiet blev folketingsspørgsmål visiteret af Ledelsessekretariatet til vedkom-
mende afdeling, i denne sag politiområdet, der dereter selv hørte politikredsen.
Denne sagsgang var ahørte ikke inde over. Det var Troels Jensens ansvar som stabs-
chef.
Ahørte blev eter sin bedste erindring ikke orienteret om status i sagen eller om,
hvorledes planlægningen af besøget var foregået og tilrettelagt ved sin tiltræden som
chefpolitiinspektør i Københavns Politi den 1. marts 2013. Der var mange andre al-
vorlige ting, der fyldte mere på dette tidspunkt, blandt andet bandeskyderier, åben-
lys hashhandel på Christiania og Nørrebro og attentatet på Lars Hedegaard. Der var
endvidere store ressourcemæssige udfordringer på grund af et ansættelsesstop, der
var indført en måned før hans tiltræden. Tibetsagen fyldte overhovedet ikke.
Han hørte første gang om sagen i Københavns Politi, da Mogens Kjærgaard Møller
i foråret 2013 fortalte, at der var dukket lag op på Station Amager. Mogens Kjær-
gaard Møller briefede i den forbindelse ahørte om sagen, herunder at der kørte er-
statningssager vedrørende ulovlig frihedsberøvelse, og om den almindelige omtale i
pressen. Det var en generel brieing.
Ahørte indgik ikke i nogen drøtelse med chefanklager Carsten Egebjerg Christen-
sen, Mogens Kjærgaard Møller eller horkild Fogde, om hvad der skulle ske. Ad-
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1971
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
spurgt oplyste ahørte, at de ikke drøtede, om det eventuelt kunne give anledning
til, at Københavns Politi på eget initiativ iværksatte en undersøgelse. horkild Fogde
sagde, at de skulle underrette om fundet. Københavns Politis øverste ledelse bestod
dengang af horkild Fogde, Mogens Kjærgaard Møller, stabschefen Martha her-
kelsen og ahørte. De havde hver deres områder, og ahørtes område omfattede ikke
klager. Det hørte under Mogens Kjærgaard Møller. For ahørte virkede det hele lidt
rodet, og han syntes, at det var mærkeligt, at statsbesøg kunne give anledning til an-
holdelser. Hans fokus var dog dengang på, at der ikke skulle ske det samme ved be-
søget i 2013, og han gik ikke så højt op i besøget året før. Han tænkte ikke over, om
Københavns Politis tidligere svar til retsudvalget var korrekte, for han havde ikke
overblik over, hvilke bidrag Københavns Politi havde afgivet, og hvad der var svaret.
Der er altid evalueringer eter en begivenhed som besøget i 2012. Her taler man om,
hvad der gik godt, hvad gik mindre godt, og hvad skal vi i givet fald gøre anderle-
des fremover. Hvis det kommer frem, at nogen er trådt ved siden af, og det er klart
strabart eller på anden måde retsstridigt, ville ahørte underrette om det, men det
ahænger af øjnene, der ser. Hvis det blot er uhensigtsmæssig adfærd, er det noget
andet. Han har ikke før i september 2015 været involveret i en drøtelse om, hvor-
dan man skulle forholde sig til, at betjente muligvis var trådt ved siden af i 2012. Han
kendte ikke til de konkrete klagesager. Når han hørte, der var frataget lag, var det for
ham ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der var sket noget ulovligt. Han havde
ikke vurderet det på detailniveau i 2013.
Ahørte kunne ikke huske, at byrettens dom af 18. februar 2014 blev nærmere drøtet
i Københavns Politis øverste ledelse. horkild Fogde orienterede om, at Københavns
Politi var blevet frifundet i fem ud af seks tilfælde. Dommen var ikke specielt påfal-
dende. Det, der var påfaldende, var, at den, der havde fået medhold, havde fået det
alene ud fra sin egen forklaring, da man ikke kunne identiicere de involverede poli-
tifolk. Det skete først en rum tid eter.
Klaus Pedersens mail af 15. juli 2015 med gengivelse af lydilernes indhold er sendt til
en mailgruppe, der består af Københavns Politis øverste ledelse. Ahørte var en del
af denne gruppe, og han erindrede at have modtaget Klaus Pedersens mail. Ahørte
holdt ikke ferie på det tidspunkt, men det gjorde horkild Fogde og vicepolitidirek-
tøren, Anne Tønnes. For ahørte lød det mærkeligt ud fra, hvad han havde hørt om
sagen forud, især kommandoen om at ”tage laget fra dem.” Det stred mod en per-
ception, han havde om sagen. Hvis det virkelig var afvigende fra, hvad der var oplyst,
kunne det ende med disciplinærsager. Det skurrede i hans ører. Normalt ville han
have vendt situationen med horkild Fogde, der havde et bedre indblik i sagen end
ahørte, men horkild Fogde var på ferie, og ahørte tænkte, at han hellere måtte få
en second opinion. Han havde ikke en sag at slå op i, og det var også et spørgsmål,
1972
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hvor langt han kunne gå, for der kunne jo være tale om, at der skulle rejses disci-
plinærsag eller måske endda, at Den Uahængige Politiklagemyndighed skulle ind-
drages. Det var derfor, han straks mailede til Mogens Lauridsen. De havde en tele-
fonsamtale, sikkert næste morgen. Ahørte bad ham om at holde samtalen mellem
dem. Mogens Lauridsen sagde, at oplysningerne fra lydilen ikke nødvendigvis æn-
drede ved fundamentet på det, der tidligere var oplyst, fordi der godt i en konkret
situation kunne være givet denne besked om at tage lagene fra dem. Det berolige-
de ahørte noget. Mogens Lauridsen havde selv været til stede i 2012. Som ahørte så
det på det tidspunkt, var der ingen ”smoking gun”. Da ahørte desuden bemærkede,
at Klaus Pedersens mail også var sendt til horkild Fogde, valgte han derfor ikke at
gøre mere, før horkild Fogde kom hjem fra ferie. Ahørte vidste, at horkild Fogde
læste sine mails i ferien, og gik ud fra, at horkild Fogde reagerede, hvis noget var
galt. Ahørte og Mogens Lauridsen drøtede, så vidt ahørte huskede, ikke den del af
Klaus Pedersens mail, der vedrørte Golf-bilerne, eller Klaus Pedersens betragtnin-
ger herom i kombination med lere meldinger om demonstranter med tibetanske
lag. Det var heller ikke specielt påfaldende for ahørte, at man valgte at dække en
demonstration af. Det kunne betyde hvad som helst.
Ahørte overvejede vist ikke at gå dybere i sagen på dette tidspunkt. Han var i tvivl
om, hvorvidt oplysningerne i første del af Klaus Pedersens mail ændrede noget fun-
damentalt, men han var hæmmet af manglende indsigt. Han betragtede Klaus Pe-
dersens mail som ”gult lys”.
Ahørte svarede ikke på mailen af 10. september 2015 med Klaus Pedersens udkast
til svar til Rigspolitiet, og horkild Fogde drøtede ikke på det tidspunkt mailen med
ahørte. Han havde allerede fortalt horkild Fogde, hvordan han så på det eter mai-
len af 15. juli 2015 fra Klaus Pedersen, og horkild Fogde havde sagt, at han ville gå
videre med det, så ahørte opfattede sig som dekoblet igen. Det var ikke hans an-
svarsområde. Han kunne bare gøre opmærksom på sine overvejelser.
Ahørte var ikke inddraget i beslutningen om, at oplysningerne om golf bilerne ikke
kom med i orienteringen til Rigspolitiet, men han kan sagtens have givet udtryk for
sin opfattelse af, at oplysningerne om, at bilerne var på plads m.v. kunne være ler-
tydige.
Om ahørtes mail af 15. september 2015 til Jesper Kofoed og Mogens Lauridsen, cc.
horkild Fogde, om, at de eterfølgende havde hat stor fokus på, at den optræden,
politiet havde, ikke konkret måtte stride mod ytringsfriheden, og hvori ahørte an-
førte, at: ”… et lag på en stang kan jo for eksempel være et udmærket slagvåben”, op-
lyste han, at han lige siden Mogens Kjærgaard Møllers brieing i 2013 gik rundt med
en fornemmelse af, at der nok var nogle episoder, der ikke ville gå over i historien
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1973
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
som den bedste bench marking, men han overvejede ikke, at der kunne være givet
en ordre. Det var en træls sag. Det lå som en dyne over Københavns Politi, at de ikke
kunne håndtere demonstranterne. Han ville ønske, at han allerede havde læst opera-
tionsbefalingen i 2012, da han sad i Rigspolitiet, for så kunne ret meget være ændret,
men det gjorde han ikke. Ud fra den viden og funktion han havde i Københavns Po-
liti, gav det anledning til undren, og til, at han talte med horkild Fogde om det. Det
var klart, at besøget ikke var gået godt, men sagen var blevet behandlet af en række
myndigheder, herunder både klageinstanser og domstolene. For ahørte var det ro-
det, men det var mere en generisk fornemmelse. Sagen gik for ahørte først fra gult
til rødt senere, da han læste landsrettens præmisser, der sagde ham, at der var noget,
der var helt galt. Det, han tænkte på med sin mail, var, at det, Justitsministeriet skrev
om, at ”deltagere i demonstrationer heller ikke må fratages uskadelige efekter som f.
eks. lag” måske var lige kasuistisk nok, hvis det betød, at politiet aldrig måtte fratage
lag. Det var derfor, han skrev, at et lag kunne være et slagvåben. Københavns Politi
var træt af at høre om, at man ikke kunne håndtere ytringsfrihed. Der var iværksat
nogle initiativer herom. Desuden viste erfaringerne fra Bilderberg-besøget i 2014, at
der blev brugt meget tid på politilovens § 7. Under besøget fra Kina i 2013 var der
på forhånd udpeget demonstrationssteder, og det var også blevet evalueret. Med sin
mail henviste han til, at der allerede havde været fokus på alt dette.
Ahørte ik Østre Landsrets dom af 22. september 2015 et par dage eter afsigelsen. I
præmisserne anførte landsretten, at Københavns Politi samlet havde søgt at undgå,
at præsidenten så lag. Han havde ikke hat mulighed for at få de samme informatio-
ner, som landsretten havde hat, men eter præmissen var det klart for ham, at noget
var galt. Fundamentet for svarene til Folketinget skred. Det var på ingen måde rart.
Han tænkte på, hvad det var, de havde overset, og man tænkte, hvem der havde sagt
noget forkert. Der var en mærkelig stemning. Man plejer at kunne have tillid til folk
og på stole på det, man får oplyst.
horkild Fogde havde behov for virkelig at grave sig ned i sagen, og der blev holdt
lere møder, blandt andet et møde den 24. september 2015, hvor ahørte, horkild
Fogde, Jesper Kofoed og Mogens Lauridsen var til stede på horkild Fogdes kontor.
Der blev ikke sagt så meget. Alle lurede lidt på, hvad der var gået galt. Ahørte spurg-
te Mogens Lauridsen, om der var noget, de havde overset i planerne. Mogens Lau-
ridsen svarede noget i retning af, at der var vist var noget, der ikke var helt godt. Af-
hørte kunne ikke huske Mogens Lauridsens præcise ordvalg, men det var noget med,
at det ikke var ”specielt heldigt” eller ”noget møg” eller måske ligefrem ”noget lort”.
Dereter gik mødet lidt i stå. Det var klart, at noget var galt i den ene af planerne.
Det var ahørtes indtryk, at Mogens Lauridsen havde læst operationsbefalingen på
det tidspunkt. Mogens Lauridsen virkede ret beklemt, Det virkede ikke som om, det
var noget han havde vidst i længere tid. Som ahørte huskede det, stoppede horkild
1974
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Fogde diskussionen, idet han havde behov for at tænke tingene igennem for ikke at
gøre noget forkert. Det var ahørte enig i. De skulle passe på, at de ikke begyndte at
undersøge sig selv, hvis det kunne ende med et ansvar for nogen. Adspurgt oplyste
ahørte, at han ikke syntes, at Mogens Lauridsen underdrev sine oplysninger på dette
møde. De eterlod ahørte uden tvivl om, at der var noget galt.
Hen over weekenden 26.-27. september 2015 talte ahørte og horkild Fogde frem og
tilbage, og ahørte sagde, at de selv måtte anmelde sagen til Den Uahængige Politik-
lagemyndighed. horkild Fogde indkaldte til et møde med den øverste ledelse man-
dag, den 28. september 2015, hvor han meddelte at han havde besluttet, at anmelde
sagen til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Dereter blev alle bedt om at ind-
samle materiale i sagen. Det var først på dette møde, den 28. september 2015, at det
blev besluttet, at få alle planerne frem.
Den Uahængige Politiklagemyndighed kom den 30. september 2015 til København
for at modtage materialet. Næsten simultant hermed kom det indsamlede materia-
le, der blandt andet indeholdt operationsbefalingerne. Ahørte ik et ringbind fyldt
med alle planerne. Han bladrede i bilagene og foretog en hurtig skrålæsning. Først
ved anden gennemgang fandt han det, der var forkert. Han ringede til horkild Fog-
de, der opholdt sig i parolesalen, hvor han skulle have møde med Den Uahængige
Politiklagemyndighed. horkild Fogde havde i situationen valgt at tage mødet alene.
Ahørte orienterede horkild Fogde om det, der var galt i operationsbefalingen for
2012. Han vidste ikke, om horkild Fogde havde erfaret det på anden måde allerede.
Foreholdt Mogens Lauridsens forklaring for kommissionen om et møde, hvor han
oplyste horkild Fogde om, hvad der stod i operationsbefalingen, oplyste ahørte,
at der ikke havde været et sådant møde. Måske Mogens Lauridsen har ment mødet
op til weekenden. På det tidspunkt var operationsbefalingen ikke fremme. Mogens
Lauridsen blev ikke spurgt, hvor han havde oplysningerne fra. Der var den dag en
vis reluctance [tilbageholdenhed] med at gå videre med tingene. Det stoppede lige-
som der. Den 30. september 2015 var første gang, ahørte ik kendskab til planernes
indhold. Han har ikke set Mogens Lauridsen på horkild Fogdes kontor den dag.
2013:
Ahørte havde som chefpolitiinspektør det overordnede politimæssige ansvar for be-
søget. Dengang var der i Københavns Politi to fagområder i forhold til planlægning
af begivenheder, Eterforskningsområdet, der var ledet af Jørgen Skov, og Bered-
skabsenheden, der var ledet af Mogens Lauridsen. Sidstnævnte var overordnet ope-
rationsvarlig
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1975
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Mogens Lauridsen sad for bordenden på de løbende møder i Operativ Stab, også
kaldet ”Lille Stab” (tirsdagsmøderne). Man kategoriserede begivenhederne i katego-
ri 0-4. 2013-besøget var i kategori 3. Mogens Lauridsen udpegede Kim Lykke Øster-
gaard som operationsleder. Kim Lykke Østergaard stod dereter for planlægningen.
Ved siden af kørte et bagvagtssystem, hvor chebagvagten blev fordelt. I den uge,
man havde chebagvagten, var man overordnet operationsansvarlig. Det indebar
ikke, at man skulle sidde i KSN. Det gjorde den operationsansvarlige, i 2013 Kim
Lykke Østergaard. Den pågældende chebagvagt ik mandag udleveret en taske med
alt relevant materiale for den kommende uge. Jørgen Skov er tilsyneladende og må-
ske fejlagtigt blevet opfattet som chebagvagt under besøget. Hans rolle var blot at
tage vagten. Hans område, eterforskning, havde intet med besøget at gøre.
Ahørtes tilgang i 2013 var meget præget af Mogens Kjærgaard Møllers brieing til-
bage i foråret 2013. På et chefmøde sagde ahørte til Mogens Lauridsen, at det skulle
køre eter bogen. Ahørte gentog det på et møde på hans kontor, hvor de også snak-
kede om, at der skulle være opmærksomhed på, at der ikke kom berettigede klager,
og det gik Mogens Lauridsen videre med. Ahørte var også ret sikker på, at hor-
kild Fogde sagde til ham, at han måtte sørge for det. Man skulle således under besø-
get være opmærksom på balancen mellem på den ene side demonstranternes ret til
synlighed og på den anden side sikkerheden. Det handlede om at inde den rette ba-
lance. Det var sådan set hele ahørtes praktiske involvering i besøget. Han talte med
Kim Lykke Østergaard under besøget. På det tidspunkt var han bekendt med, at Kim
Lykke Østergaard var operationel leder, men ahørte var ikke sikker på, at han vidste
forinden, at Kim Lykke Østergaard var blevet udpeget.
Om Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013 til Jørgen Skov og cc. Anders Elle-
gaard, hvor han skriver, at der var en forholdsordre i 2012, oplyste ahørte, at navnet
Anders Ellegaard ikke siger ham noget. Ahørte vidste ikke noget konkret om, hvor-
fra Kim Lykke Østergaard havde sin viden eller sin opfattelse om besøget i 2012. Af-
hørte havde ikke drøtet noget tilsvarende med Jørgen Skov. Ahørte så først mailen,
da han blev ahørt af Den Uahængige Politiklagemyndighed i 2016.
Ahørtes ageren i forhold til besøgene i 2013 og 2014 var, at det ikke ligefrem havde
været sublimt politiarbejde i 2012. Det lød voldsomt og rodet, at et simpelt statsbe-
søg kunne kaste erstatningssager af sig, men det var først i 2015, at det blev konkret
for ham. Indtil da, var det en mere generisk fornemmelse, han havde. Han måtte blot
på sin vagt være sikker på, at tingene gik eter bogen.
Om Jørgen Skovs svar af 23. maj 2013, hvoreter han ville vende sikkerhedsniveauet
med ahørte, oplyste ahørte, at han var helt sikker på, at han ikke har talt med Jør-
gen Skov om dette. Der var daglige morgenmøder, men han havde ikke altid mulig-
1976
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
hed for at deltage. På de daglige morgenmøder talte man om, hvad der var sket i det
foregående døgn, og hvad der skulle ske i det kommende døgn, men ikke om mere
fremtidige begivenheder.
Mødet afsluttet kl. 11:20.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1977
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 74
PROTOKOL
Den 7. april 2017 kl. 11:30 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
KF 0766
var mødt med bisidder advokat Martin Cumberland.
Bisidderne advokat Allan Lund Christensen, advokat Anders K. Németh, advo-
kat Anders Valentiner-Branth, advokat Casper Andreasen, advokat Frantz Siger-
sted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hougaard, advokat Ja-
cob Sand, advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Naja Wærness Lar-
sen, advokat Niels Kahlke, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg og ad-
vokat Steen Bech var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Karina Bech.
KF 0766 bekrætede at have modtaget et overordnet genahøringstema med bilag.
KF 0766 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at ahørin-
gen lydoptages.
Ahørte forklarede, at PET har en funktionspostkasse, der tømmes af dem, der er til
stede. Det kan derfor ske, at man accepterer et møde uden at den, der er indbudt,
kan være til stede. Der vil dog altid være en til stede fra PET, hvis man har accepteret
mødet. Deltagelsen bliver accepteret, og så inder de bageter ud af, hvem der delta-
ger. Ahørte kunne henholde sig til sin tidligere forklaring, p. 1,4 og 5 om sin møde-
aktivitet op til besøget. At det af andres kalendere fremgår, at ahørte har været til
stede ved nogle af møderne, bestyrkede ikke ahørtes hukommelse af, hvilke møder
han har deltaget i. Han kunne ikke i dag, 5 år eter, huske hvilke specielle møder, han
har deltaget i.
1978
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012 og
fastholdt sin tidligere forklaring. Foreholdt Astrid Ruge Agerholms notater og for-
klaring, hvoreter PET deltog med en medarbejder, som hun ikke kendte, og at det
derfor ikke kunne være KF 0764,oplyste ahørte, at han meget vel og højst sandsyn-
ligt kan have deltaget, hvis KF 0764 ikke deltog. Ahørte kunne bare ikke huske det.
Om videokonferencen den 14. maj 2012 i Det Gule Palæ og foreholdt Ove Ullerups
og Astrid Ruge Agerholms forklaringer, hvoreter PET med sikkerhed var til stede,
fastholdt ahørte sin tidligere forklaring. Han huskede ikke, om han deltog. Han hav-
de ikke drøtet det med KF 0764 op til ahøringen i dag.
Ahørte fastholdt ligeledes sin tidligere forklaring om mødet med den kinesiske for-
trop den 25. maj 2012. Ahørte var i Bruxelles og kom først, da mødet var ved at være
forbi, for at hente KF 0764. Mødet fandt sted i Chr. VII’s Palæ og ikke i Det Gule
Palæ.
Om ahørtes mail af 31. maj 2012 til KF 0764 om hans samtale med KF 0765, og om
at de skulle holde sig til deres plan, oplyste ahørte, at KF 0764 var i London, og at
ahørte derfor var nødt til at maile til ham. ”Planen” må være deres atale om, hvem
der skulle deltage i mødet i Udenrigsministeriets mødelokale M2 den 1. juni 2012,
men det ændrer ikke på det faktum, at ahørte ikke kunne huske, om han deltog.
Han ville ikke afvise, at han var til stede på mødet. At mødet den 1. juni 2012 i Uden-
rigsministeriets mødelokale M2 er anført i ahørtes kalender, er ikke ensbetydende
med, at han var til stede. Han erindrede ikke, om han deltog, og fastholdt sin tidlige-
re forklaring herom. Foreholdt ahørtes mail af 31. maj 2012, hvori ahørte bekræter
sin deltagelse over for Ove Ullerup, oplyste ahørte, at det godt kunne være overve-
jende sandsynligt, at han deltog. Han ville ikke afvise det. Astrid Agerholm Ruges
mail af samme dag, hvori hun takker for mødet, gav ikke anledning til, at ahørte
erindrede, om han var til stede.
Ahørte erindrede ikke, om han samme dag, den 1. juni 2012, deltog i et stabsmøde i
Københavns Politi. Tidspunktet fremgår ikke, men han kunne af sin lommekalender
se, at han samme dag var til et internt møde i PET, og så kunne han ikke også have
været til møde i Københavns Politi. Han erindrede overhovedet ikke at have delta-
get i et stabsmøde med KF 0764 eller at være kommet lidt for sent til et stabsmøde.
Ahørte ville kunne huske, hvis han havde deltaget i et stabsmøde i Københavns Po-
liti, da han ikke var tovholder på besøget. Han kunne med 99 %’s sikkerhed udeluk-
ke, at han har deltaget i noget stabsmøde i Københavns Politi. Der er ingen klokker,
der ringer.
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1979
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Ahørte deltog ikke i arbejdsfrokosten den 4. juni 2012 med den kinesiske ambassa-
dør. Det første sommertogt foregik 4.-8. juni 2012. Han kan se af sin tjenesteafreg-
ning, at han startede på opgaven den 4. juni 2012 kl. 7.00 om morgenen. Togtet hav-
de været planlagt før den 31. maj 2012. Når ahørte over for Ove Ullerup i mail af 31.
maj 2012 har bekrætet sin deltagelse i mødet den 1. juni 2012, må det være fordi, der
er svaret fra funktionspostkassen, jf. ahørtes tidligere forklaring herom. Ahørtes
bekrætelse på deltagelse i mødet indebar blot, at én fra PET ville møde.
Ahørte havde ikke deltaget i noget møde, hvor Kinas syn på demonstranter blev
drøtet Ahørte havde sin viden om disse synspunkter fra KF 0764, som ahørte tid-
ligere har forklaret.
Ahørtes brieing af PETs egne folk skete på baggrund af PETs anbefaling af 11. juni
2012 til Københavns Politi, herunder trusselsvurderingen. Han tager altid udgangs-
punkt i trusselsvurderingen, når han briefer. Han var derudover i besiddelse af andet
relevant materiale, blandt andet den seneste udgave af programmet. Det handlede
meget om, hvem der gjorde hvad. Når brieingen var slut, måtte der for hver enkelt
ikke være tvivl om, hvilken opgave han eller hun havde, eller hvad der var blevet an-
befalet til Københavns Politi. De skulle være godt klædt på til at løte opgaven.
Ahørtes slideshow fra brieingen er sendt til livvagtslederen. Slideshowet er for-
mentlig sendt, fordi livvagtslederen har ønsket at få det. Når der på slidesiden om
trusselsvurderingen står:
”Ingen konkret trussel, men…”,
betyder, at der var noget, som
det ud fra trusselsvurderingen var vigtigt, at livvagterne ik at vide. De tre prikker
henviser til de næste bullitpoints. Falun Gong er nævnt i slideshowet, uanset de ikke
er nævnt i trusselsvurderingen, men det har sikkert fremgået af andre informatio-
ner, som ahørte var i besiddelse af. Oplysningen er kommet fra et andet sted eller
fra PET selv. At trusselsvurderingen er udbygget med dette ord, er ikke ensbetyden-
de med, at der er gjort noget særligt ud af trusselsvurderingen under brieingen.
”De-
monstrationen (Falun Gong)”
var ikke noget, ahørte briefede om i detaljer. Det var
anført på baggrund af KF 0764’s trusselsvurdering, og nærmere kunne ahørte ikke
komme det. Når der i slideshowet intet bullitpoint er om, at kineserne ikke var be-
kymret for præsidentens sikkerhed, selv om det fremgår af trusselsvurderingen, var
det, fordi han kun tager det med, som er af betydning for livvagternes opgaver. De
kolleger, han briefede, skulle klædes på til opgaven, og de var mest interesseret i, om
der var konkrete trusler.
”Tabe ansigt”
er nævnt, fordi det stod i trusselsvurderingen.
Ahørte kunne ikke forestille sig, at han har uddybet det. Brieingen handlede mest
om, hvad hver enkelt skulle lave. Der var jo ingen konkret trussel. Når det et andet
sted i slideshowet anføres, at en kineser uden badge ikke måtte komme i nærheden
af præsidenten, dækkede det over, at der tidligere var set hændelser, hvor uvedkom-
1980
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
mende var kommet tæt på en kinesisk VIP. Det kunne være en udfordring for ahør-
tes kolleger, også fordi kinesiske sikkerhedsfolk kunne reagere anderledes end for-
ventet. Kineserne havde selv lavet et utal af kort til deres stab og alle omkring dem,
så de kunne vide, hvem der var en del af besøget. Havde ahørte ikke forklaret det
under brieingen, og var der sket et eller andet, havde de stået skidt. Slideshowet be-
stod af 26 sider, og ahørte gennemgik alle 26 sider under sin brieing.
Foreholdt ahørtes tidligere forklaring, hvoreter
”[han] vidste ikke, hvem Michael Dek-
ker Poulsen er. Han hørte første gang navnet i forbindelse med denne sag”
, og at ahørte
den 11. juni 2012 har sendt en mail til Michael Dekker Poulsen vedhætet program-
met, oplyste ahørte, at mailen er sendt kl. 18.26, sikkert lige op til, at ahørte udar-
bejdede sit slideshow. På det tidspunkt af dagen er der ro til at lave tingene. Ahørte
briefede livvagterne den 13. juni 2012 og har sikkert været i gang med udarbejdelsen
af power pointshowet den 11. juni 2012. Der er så muligvis kommet et nyt program.
PET har givet hat Michael Dekker Poulsens mailadresse stående, og ahørte har blot
sendt en standardformular, der anvendes, når PET sender noget til politikredsene.
Det ville være hans bedste bud på, hvordan det er sket.
Mødet afsluttet kl. 12:35.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1981
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 75
PROTOKOL
Den 7. april 2017 kl. 12:45 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
Jakob Kristensen
var mødt med bisidder advokat Casper Andreasen.
Bisidderne advokat Allan Lund Christensen, advokat Anders K. Németh, advokat
Anders Valentiner-Branth, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar
Homann, advokat Hanne Rahbæk, advokat Henrik Hougaard, advokat Jacob Sand,
advokat John Petersen, advokat Jon Lauritzen, advokat Martin Cumberland, advokat
Niels Kahlke, advokat Poul Heidmann, advokat Rasmus Anberg og advokat Steen
Bech var mødt.
Advokat Henrik Garlik var mødt ved advokat Karina Bech.
Jakob Kristensen bekrætede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov
om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-
høringstema med bilag.
Jakob Kristensen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at
ahøringen lydoptages.
Ahørte var politikommissær i Rigspolitiet i National Operations- og Beredskabs-
center (NOBC) i 2012.
Ahørte var ikke inddraget i forberedelsen og tilrettelæggelsen af besøget fra Kina i
2012. Han var på tjenesterejse i Ukraine i perioden 5.-19. juni 2012, og han var i disse
dage ikke i kontakt med kolleger om besøget.
Han hørte ikke noget om, hvordan besøget var forløbet, da han kom hjem. Han talte
ikke med Erik Jack Pedersen om, hvad der var sket under brieingen i Gedestalden
1982
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
den 12. juni 2012. Ahørte talte heller ikke med Torben Mølgård Jensen om det, hver-
ken i 2012 eller senere. Ahørte har ikke hat fokus på besøget overhovedet.
Han blev ikke bekendt med indholdet af operationsbefalingen hverken dengang el-
ler senere.
Foreholdt Erik Jack Pedersens forklaring, hvoreter han orienterede ahørte og Per
Jensen, da han kom hjem fra Gedestalden, fastholdt ahørte, at han ikke har hat en
sådan samtale med Erik Jack Pedersen hverken under sit ophold i Ukraine eller eter,
at han kom hjem fra Ukraine den 19. juni 2012.
Mødet afsluttet kl. 12:50.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1983
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Protokol nr.: 76
PROTOKOL
Den 20. april 2017 kl. 13:00 blev Tibetkommissionen sat i Østre Landsrets lokaler på
Fremtidsvej 1, 2860 Søborg.
Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole
Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-
sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.
Som protokolfører fungerede kommissionens juridiske sekretær, dommer Finn
Haargaard.
KF 0764
var mødt med bisidder advokat Steen Bech.
Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat
Casper Andreasen, advokat Frantz Sigersted-Rasmussen, advokat Gunnar Homann,
advokat John Petersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Naja Wærness
Larsen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Niels Kahlke, advokat Poul Heid-
mann og advokat Stine Gry Johannessen var mødt.
Advokat Karen-Margrethe Schebye mødte tillige for advokat Arvid Andersen.
Advokat Jon Lauritzen var mødt ved advokat Signe Brock.
Advokat Steen Lassen var mødt ved advokatfuldmægtig Jakob S. Hedegaard.
Advokat Torben Koch var mødt ved advokat Niels Gyde Poulsen.
KF 0764 bekrætede at have modtaget et overordnet genahøringstema med bilag.
KF 0764 blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig.
2012:
Ahørte forklarede om sine kontakter til andre myndigheder op til besøget i 2012 og
foreholdt sin forklaring til kommissionen af 8. december 2016 herom, p. 1 nederst og
p. 5 nederst, at hans kontakt til Hofet primært gik gennem Astrid Agerholm Ruge.
Han havde desuden kontakt til Udenrigsministeriets Protokol. Han havde nogen-
1984
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
lunde lige meget kontakt til begge, da Hofet og Udenrigsministeriet arbejdede tæt
sammen om planlægningen.
Ahørte fastholdt, at han ikke deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012. Han
vidste ikke, om der deltog andre fra PET, men han troede det ikke. Foreholdt Astrid
Agerholm Ruges notat fra mødet kunne den PET-medarbejder, der deltog, godt have
været KF 0766, men ahørte kunne ikke sige det med sikkerhed. Det kunne også
være livvagtslederen, KF 0767. Ahørte troede ikke, at KF 0767 på det tidspunkt tid-
ligere havde arbejdet med sikkerhed i forhold til Kongehuset. KF 0767 kunne derfor
have været ukendt for Hofet på det tidspunkt. Ahørte kunne ikke forestille sig, at
andre PETmedarbejdere end KF 0766 eller KF 0767 kan have deltaget i dette møde.
Mødet i Det Gule Palæ, hvor Friis Arne Petersen deltog via videolink, kunne sagtens
have fundet sted den 14. maj 2012.
Informationerne fra dette møde var et af mange steder, hvorfra ahørte samlede ind-
tryk. Han havde også erfaringer fra tidligere besøg fra Kina og fra møder med re-
præsentanter fra Kinas ambassade. Kinas holdning til demonstranter var kendt. Det
var det samlede indtryk af disse informationer, der dannede baggrund for, at han
skrev om deres bekymring for at ”tabe ansigt” i trusselsvurderingen. Han kunne i
øvrigt henholde sig til sin tidligere forklaring herom. Han kunne lige så godt have
skrevet ”ikke blive fornærmet” i stedet for ”tabe ansigt”. Han kunne ikke i dag præ-
cist huske, hvordan Friis Arne Petersen formulerede sig på mødet, eller om udtryk-
ket i det hele taget stammer fra mødet i Det Gule Palæ. Når han skrev ”tabe ansigt”
i trusselsvurderingen, var det resultatet af en sammenskrivning af informationer fra
alle samarbejdspartnere og hans erfaringer fra tidligere besøg. Det var ikke en kob-
ling til noget præcist, som Friis Arne Petersen eller andre havde sagt. Dette er ikke
ensbetydende med, at formuleringen kom fra ahørte selv. Det var kendt for alle, at
Kina var mere sensibel end for eksempel vestlige lande. Han havde ikke skrevet no-
get tilsvarende i andre trusselsvurderinger, men det skyldtes nok, at han ikke tidlige-
re havde hat statsbesøg fra et land, hvor det betød så meget.
Trusselsvurderingen var til brug for Københavns Politi, der skulle have et billede af,
hvilken opgave de skulle løse. Der lå ikke mere i det. Opgaverne ved et statsbesøg
løses i samarbejde mellem PET og de involverede politikredse. Opgaven skulle løses
ved, at besøget blev afviklet på en så in og gelinde måde som muligt. Sikkerheds-
eskorten skulle sikre, f. eks. at demonstranter ikke løb ud og ind mellem bilerne, hvis
kortegen holdt stille, eller at demonstranter hindrede, at kortegen kom frem. Kon-
frontationer med demonstranter skulle således undgås. Det betød også, at demon-
stranterne ikke måtte komme for tæt på kortegen. Man skulle også sikre sig, at de-
monstranterne ikke kom til skade. Ahørte mente ikke, at dette burde være skrevet
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1985
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
mere direkte. Han troede, at Københavns Politi til fulde havde forstået meningen.
Han kunne ikke udtale sig om, hvorvidt Københavns Politi kunne have misforstå-
et det. Når han tog det med i sin trusselsvurdering, var det nok, fordi Kina var mere
sensibel, men det var ikke et udtryk for, at man skulle ”please” kineserne.
Foreholdt, at han tidligere har forklaret for kommissionen, at han skrev om kineser-
nes bekymring for demonstranter, fordi man ikke kunne vide, hvordan de kinesiske
sikkerhedsvagter ville reagere i en given situation, oplyste ahørte, at hans forklaring
i dag blot var eksempler på sikkerhedsrisici i forhold til demonstrationer.
Foreholdt ahørtes tidligere forklaring for kommissionen, p. 3 øverst, hvoreter kine-
sernes kultur er, at de ikke direkte siger, hvad de ønsker, forklarede ahørte, at kine-
serne kredser om emnet i stedet for at sige direkte, hvad deres holdning er. De mener
mere, end det de siger. Når trusselsvurderingen omtalte kinesernes ”bekymringer”,
betød det ikke, at Københavns Politi skulle håndtere demonstrationer, så præsiden-
ten ikke så dem. Ahørte videregav blot kinesernes bekymringer til Københavns Po-
liti.
Adspurgt, om der kunne være andre risici, der skulle tages højde for, end de i trus-
selsvurderingens afsnit 3-5 nævnte, oplyste ahørte, at der for eksempel skulle tages
højde for, at man holdt tidsplanen. Tingene skulle foregå punktligt eter program-
met og skulle afvikles pænt og ordentligt. Et skred i tidsplanen var dog ikke en sik-
kerhedsrisiko. Attentater kunne også være en sikkerhedsmæssig risiko, der skulle
tages højde for, men der var ingen konkrete eterretninger om risici i den forbindel-
se. Der var heller ikke konkrete eterretninger om risici ved demonstrationer, men
ud fra erfaringer fra tidligere besøg fra Kina var demonstrationer det, der lå lige for
at anføre. Der havde ved tidligere besøg været demonstrationer ved centrale steder.
Det var dog intet problem, hvis demonstranterne holdt sig inden for afspærringerne.
Ahørte kunne ikke huske, om han deltog i besøgsturen til objekterne mellem for-
tropsmøderne den 23. og 25. maj 2012. Det er korrekt, som Ove Ullerup har forklaret
for kommissionen, at ”
PET deltog. Det ville være helt typisk, hvis PET enten i mar-
gin af mødet eller under den eterfølgende køretur har drøtet sikkerhed med deres ki-
nesiske ’counterparts’. PET ville typisk have deltaget med en eller lere af de allerede
nævnte tre personer”
[KF 0764, 0765 og 0766].” Ahørte var ret sikker på, at KF 0765
ikke deltog, for han havde den daglige kontakt til Kinas ambassade og var ikke inde
i arbejdet med sikkerhed i forhold til Kongehuset. Det kunne sagtens have været KF
0767, der deltog i besøgsturen. Ahørte kendte besøgsstederne i forvejen og havde
ikke behov for at se dem på ny, og han kunne derfor sagtens have bedt KF 0767 om
at tage med i stedet for.
1986
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Om fortropsmødet den 25. maj 2012 kunne ahørte nu godt huske, at KF 0766 først
kom senere.
KF 0766 deltog heller ikke i det eterfølgende møde med Hofets kørselskoordinator
og MC-lederen. KF 0766 kom til mødet fra et andet møde. Det var naturligt, at han
blev inddraget i processen, da ahørte og han sammen stod for besøget, og det var
bedre, at han deltog i det omfang, han kunne, end at han slet ikke deltog.
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i mødet 1. juni 2012 i Udenrigsministeriets
mødelokale M2. Han erindrede heller ikke, om KF 0766 deltog. Ahørte erindre-
de desuden ikke Astrid Agerholm Ruges mail af 1. juni 2012 til blandt andre ahør-
te, hvori hun takkede for mødet. Den 28.-31. maj 2012 var ahørte i London, og han
kunne se af en gammel tjenesterejseafregning, at han kom hjem sent om atenen den
31. maj 2012. Foreholdt, at sikkerhed var et punkt på dagsordenen, oplyste han, at det
er standard på sådanne møder. Det ville dog nok være usædvanligt at have sikker-
hed på dagsorden, hvis PET ikke deltog. Man taler altid sikkerhed på disse møder.
Om KF 0766’s mail til ahørte af 31. maj 2012 oplyste ahørte, at han ikke vidste, om
den vedrørte mødet i Udenrigsministeriet dagen eter. Det kunne se ud som om, at
han og KF 0766 havde lavet en atale om, hvordan de delte arbejdet mellem dem,
og hvem der tog hvilke møder. Det var en travl periode, og der var også andre store
opgaver, der skulle dækkes ind. Det faktum, at KF 0766 mailede til ahørte, passer
meget godt med, at ahørte var i London. Ahørte og KF 0766 sad ellers lige over for
hinanden. Med ”planen” i KF 0766’s mail henvises der nok til deres plan for, hvem
der deltog i hvilke møder. Mødebekrætelsen, der er sendt fra KF 0766’s mail af 31.
maj 2012 til Ove Ullerup, skyldes muligvis, at invitationen er sendt til en fælles post-
kasse. En sådan mødebekrætelse var ikke ensbetydende med, at man i PET vidste,
hvem der konkret deltog i de enkelte møder. Det var blot en bekrætelse på, at PET
ville deltage med en medarbejder. Ahørte kunne i dag 5 år eter ikke præcist huske,
hvilke møder han deltog i. Hvis nogen fra PET har deltaget i mødet den 1. juni 2012,
må det være KF 0766 og/eller KF 0767. Ahørte kunne ikke forestille sig andre.
Om ahørtes tidligere forklaring om, at PETmedarbejdere ikke deltog i arbejdsfro-
kosten den 4. juni 2012 på den kinesiske ambassade, da mødet ”ikke var på PETs ni-
veau”, forklarede ahørte, at det burde have været præciseret, at han hermed mente
”vores”, det vil sige menige PET-medarbejderes, niveau. Både ahørte, KF 0765 og KF
0766 var sådanne menige medarbejdere. Det var et møde mellem ambassadør Li og
Ove Ullerup, og mødet var på dette niveau. Ahørte har ikke talt med KF 0766 om
KF 0766’s eventuelle deltagelse, mens ahørte var i London, og han erindrede ikke,
om de talte om det, da ahørte kom hjem fra London. Hvis bekrætelsen på PETs
mødedeltagelse, der kan være modtaget i fællespostkassen, er sendt på grund af en
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1987
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
misforståelse, har PET eterfølgende meldt abud til den kinesiske ambassade, evt.
gennem KF 0765, der havde den daglige kontakt til ambassaden.
Ahørte og KF 0766 har givet talt om kinesernes bekymring for og syn på demon-
stranter. Ahørte kunne dog ikke huske detaljer, og han havde ingen bemærkninger
til KF 0766’s forklaring herom, hvoreter det var et tema, der gik igen i den generel-
le snak på kongehuskontoret i PET. Ahørte havde dog ingen erindring om, at snak-
ken skete på ahørtes initiativ, som KF 0766 har forklaret. Det var ahørte og ikke
KF 0766, der formulerede trusselsvurderingen. KF 0766 har muligvis læst et udkast,
men han og ahørte havde ikke arbejdet sammen om formuleringen.
Ahørte var ikke vidende om, hvorvidt en PET-medarbejder deltog i stabsmødet
den 11. maj 2012. Han vidste heller ikke, hvor mange stabsmøder, der blev holdt i
Københavns Politi. Foreholdt Claus Rønnegaards forklaring, hvoreter en PETmed-
arbejder var kommet direkte fra et møde i Udenrigsministeriet eller Statsministeri-
et og for sent til et stabsmøde, hvor han skulle have sagt, at man skulle være meget
opmærksom på, at kineserne var bange for at tabe ansigt, kunne ahørte ikke huske
dette. PET plejer ikke at komme for sent til møder. Det kunne dog ikke udelukkes.
Ahørte vidste ikke, om der var andre dage end den 11. maj 2012 og den 1. juni 2012,
hvor der var møder både i Udenrigsministeriet og stabsmøder i Københavns Politi.
Foreholdt, at ahørte afsendte trusselsvurderingen til Københavns Politi få dage eter
den 1. juni 2012, kunne han ikke erindre, om hans påbegyndelse af udfærdigelsen af
anbefalingen og trusselsvurderingen havde en nærhed til mødet i Udenrigsministe-
riet eller stabsmødet den 1. juni 2012. Formuleringen af trusselsvurderingen i anbe-
falingen til Københavns Politi af 5. juni 2012 er en sammenskrivning af lere indtryk.
Ahørte huskede ikke at have deltaget i et møde, hvor der kom noget frem, der speci-
ikt har gjort, at han formulerede sig, som han gjorde. Der var således ikke ét specielt
møde, der skilte sig ud fra de andre.
Ahørte kunne ikke huske, om han havde oplysninger om, at der ville være demon-
strationer, da han skrev trusselsvurderingen. Demonstrationer var ikke noget, PET
frygtede. Der var jævnligt demonstrationer ved Kinas ambassade. Han vidste ikke,
om de havde udgjort en sikkerhedsmæssig risiko. Det var ikke hans, men KF 0765’s
område. Sådanne demonstrationer ville typisk blive anvist et bestemt sted, hvor de
skulle stå.
Ahørte havde i Københavns Politi givet hat kontakt til Claus Hjelm Olsen under
planlægningen af statsbesøget, men ahørte huskede ikke hvor eller hvornår, udover
stabsmødet den 12. juni 2012. Ahørte har muligvis også deltaget i det indledende
stabsmøde den 11. maj 2012 eller andre stabsmøder, men det var han som tidligere
1988
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
forklaret ikke sikker på, og han erindrede ikke andre stabsmøder, hvor han har talt
med Claus Hjelm Olsen. Ahørte havde ikke hat kontakt med Mogens Lauridsen.
Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring for kommissionen, hvoreter han
og ahørte havde mange samtaler, fordi programmet løbende blev ændret, fast-
holdt ahørte sin tidligere afgivne forklaring, hvoreter han kunne huske navnet Mi-
chael Dekker Poulsen, men ikke huskede, at han lige var hætet op på dette besøg.
Hvis Michael Dekker Poulsen var skriverkarl på besøget, har ahørte naturligvis hat
kontakt med ham, for det var typisk skriverkarlen, der var ahørtes kontakt i Kø-
benhavns Politi i forbindelse med planlægningen. Hvis der har været mange pro-
gramændringer, kan de sagtens have været i hyppig dialog. Det kan også sagtens
have vedrørt lytning af demonstrationen fra Rådhuspladsen til Højbro Plads.
Ahørte havde ingen forventning om, at der ville blive kørt biler ind foran demon-
strationen på Højbro Plads. Han blev meget overrasket, da han så, at det skete. Han
stod i porten til Prins Jørgens Gård og havde afsluttet adgangskontrollen. Han havde
udsyn til Højbro Plads og så bilerne køre frem. På det tidspunkt var de gæster, der
skulle gennem Prins Jørgens Gård, ankommet. Ahørte huskede ikke, om han tal-
te med sine kolleger i PET om sin overraskelse. Han talte ikke med nogen i Køben-
havns Politi om det, hverken med Mogens Lauridsen eller Claus Hjelm Olsen. Han
vidste ikke, hvor Henrik Oryé opholdt sig og var ikke i kontakt med ham.
Ahørte deltog i hele brieingen under det afsluttende stabsmøde i Københavns Po-
liti i Gedestalden den 12. juni 2012. KF 0767 kunne sagtens have deltaget sammen
med ahørte. Ahørte mente ikke, at han gennemgik PETs trusselsvurdering på det-
te møde. Det ville typisk være KSN-lederen, der gennemgik hele programmet på et
sådant møde. Ahørte huskede ikke, om han selv tog ordet. Der kan ikke have været
en drøtelse af, at demonstrationen var lyttet til Højbro Plads, og at biler og busser
skulle køres ind foran demonstrationen, for så var han ikke blevet så overrasket, som
han blev, da han så, at Golf-bilerne blev kørt ind foran demonstrationen. Han havde
ikke hørt om det tidligere.
Om KF 0766’s mail af 13. juni 2012 til en livvagtsleder, vedhætet slideshow fra KF
0766’s egen brieing af livvagterne, oplyste ahørte, at KF 0766 briefede de livvagter,
der var involveret i besøget. Han briefede alle livvagterne samlet. Det skete på bag-
grund af en atalt arbejdsdeling mellem ahørte og KF 0766, hvoreter KF 0766 bri-
efede PETs egne folk, mens ahørte deltog i Københavns Politis afsluttende brieing
af indsatslederne i Gedestalden. Ahørte mente, at de to brieinger fandt sted sam-
me dag. Ahørte var bekendt med, at KF 0766 havde udarbejdet et slideshow, men
ahørte var ikke bekendt med indholdet. KF 0766’s mail er sikkert sendt til KF 0767.
At den er sendt den 13. juni 2012 kunne sagtens passe med, at KF 0766 havde briefet
BILAG 17 Kommissionens protokoller
1989
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
dagen før, han sendte slideshowet til livvagtslederen, der måske under eller eter bri-
eingen bad KF 0766 om at sende slideshowet.
Mødet afsluttet kl. 14:25.
---- o ----
Tuk Bagger
formand
1990
BILAG 17 Kommissionens protokoller
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0537.png
Bilag 1-18
BILAG 18
Skriftlige besvarelser af kommissionens
spørgsmål
Vicepolitiinspektør Jørgen Bergen Skov, Københavns Politi
Spørgsmål:
Tjenestemæssig baggrund
a. Du bedes kort redegøre for din tjenestemæssige baggrund, herunder
navnlig i hvilken periode, du var ansat ved Københavns Politi, og hvilke
ansvarsområder du havde i 2012-2013.
Svar:
a. Jeg var i 2012 ansat i Rigspolitiet, og således ikke tjenestegørende i Kø-
benhavns politi. Jeg blev med virkning fra 1/1-2013 ansat som vikar for
lederen af Eterforskningsenheden ved Københavns politi, og havde på
daværende tidspunkt charge som vicepolitiinspektør. Som leder af Ef-
terforskningsenheden havde jeg ansvaret for eterforskningen af de sa-
ger, som var eterforskningsmæssigt de mest krævende, enten på grund
af deres omfang eller deres kompleksitet. I starten af januar 2013 startede
en større konlikt mellem to bandegrupperinger. Konlikten varede hele
foråret, og betød, at jeg havde ansvaret for en lang række eterforsknin-
ger, og større koordinerede aktioner på tværs af hele sjælland. Den 5/2-
2013 blev Lars Hedegaard udsat for et drabsforsøg, og den 8/3-2013 mod-
tog vi i enheden en anmeldelse fra rigspolitiet om et hackerangreb mod
CSC, der hoster politiets centrale datasystemer. Alle tre forhold lagde be-
slag på betydelig eterforskningsressourcer, og optog hele enheden.
1. Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaards mail til dig af 21. maj 2013
Spørgsmål:
I mailen anføres bl.a.:
Samtidig må du MEGET gerne give et besyv med omkring håndteringen af evt. de-
monstrationer, idet sidst vi havde besøg af en højtstående kineser var der forholdsor-
dre om, at demonstrationer og lign. absolut ikke måtte kunne ses fra eskorten eller ved
objekter!!! en restriktion, der mig bekendt blev overholdt og nærmest nidkært med an-
vendelse af den fornødne magt.
a. Deler du Kim Lykke Østergaards opfattelse af, at der under det kinesiske
statsbesøg i 2012 i Københavns Politi var den i mailen nævnte forholds-
ordre vedrørende demonstranter?
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
1991
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0538.png
Bilag 1-18
b. Hvis spørgsmålet besvares bekrætende, bedes du redegøre for, hvilke
personer i Københavns Politi der eter din opfattelse ligeledes var be-
kendt med en sådan forholdsordre, og på hvilket tidspunkt den eller de
pågældende eter din opfattelse ik viden om forholdsordren.
c. Kommunikerede du på nogen måde mailen videre til andre medarbej-
dere i Københavns Politi og i givet fald til hvem?
d. Foretog du dig i øvrigt noget i anledning af mailen?
e. Idet bemærkes, at justitsministeren i august 2012, bl.a. på baggrund af
indhentede bidrag fra Københavns Politi, i sine svar til Folketingets
Retsudvalg havde meddelt, at der ikke i 2012 forelå nogen forholdsor-
dre om politiets ageren overfor demonstranter, bedes du oplyse, om du
er bekendt med, om Kim Lykke Østergaards mail gav anledning til no-
gen former for tiltag ved Københavns Politi. I givet fald bedes du oplyse,
hvilke tiltag og af hvem de blev foretaget.
Svar:
a. Nej. Jeg var, som anført ovenfor, ny i politikredsen og enheden var op-
taget af store eterforskningsmæssige og pressemæssige sager. Der blev
ikke talt om det kinesiske besøg fra 2012, hverken i enheden eller på
chefmøderne. Min viden om besøget i 2012 var på det tidspunkt be-
grænset til en forståelse af at der ved et kinesisk præsidentbesøg var ble-
vet skredet ind over for nogle demonstranter ved at tage tibetanske lag
fra dem. Et forhold, som man i Beredskabsenheden og Ledelsessekreta-
riatet brugte tid på at svare på spørgsmål omkring.
b. Ikke relevant.
c. Jeg kunne, da jeg i sommeren 2016 i forbindelse med fremsendelsen af
mails til Tibetkommissionen, ik forevist mailen, ikke huske den, og var
faktisk overrasket over at jeg overhovedet havde mails vedr. besøget i
2013. Jeg kan af mit svar til Kim Lykke Østergaard udlede, at jeg forsøg-
te at hjælpe ham med den strategiske hensigt for besøget i 2013, og kan
af min mailboks se, at jeg ikke har sendt mailen videre. Af den videre
korrespondence med Kim Lykke Østergaard kan jeg se, at han den 24/5-
2013 oplyser, at han har fundet ud af at det i 2013 var Mogens Lauridsen,
som havde det strategiske ansvar for besøget. Jeg kan af min kalender se,
at jeg i den uge, hvor besøget fandt sted, stod som chebagvagt, og anta-
ger at det er årsagen til at Kim Lykke Østergaard i første omgang kon-
1992
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
taktede mig om den strategiske hensigt med besøget i 2013. Jeg erindrer
ikke at have kommunikeret med nogen om mailen.
d. Det husker jeg ikke at have gjort, og der er intet i min mailboks eller ka-
lender, som tilsiger at jeg har gjort det.
e. Det er jeg ikke bekendt med.
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
1993
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0540.png
Bilag 1-18
Vicepolitiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet
Spørgsmål:
1) Hvad var din beskætigelse i 2012?
2) Kommissionen har fra sagens materiale kendskab til, at du den 10. juni
2012 sendte eller videresendte Københavns Politis Operationsbefaling, 2.
udg., til en række medarbejdere i NBC, herunder Birgitte Buch. I hvil-
ken anledning havde du modtaget operationsbefalingen og fra hvem?
3) Hvad var årsagen til, at du sendte operationsbefalingen til NBC’s medar-
bejdere?
Svar:
ad. 1.: jeg var på daværende tidspunkt leder af national operations og bered-
skabscenter
ad. 2: så vidt jeg husker havde jeg selv hentet operationsbefalingen på Kø-
benhavns Politis hjemmeside, hvilket var sædvane.
ad 3.: Operationsbefalingen var vedhætet som en orientering om ressource-
forbruget til opgaveløsningen - til brug for et internt ledermøde i politiom-
rådet. Den blev sendt cc. til ledelsesgruppen til orientering.
1994
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Kontorchef Niels Steen Høyer, Eksportrådet
1.
Spørgsmål:
Hvad var din beskætigelse i 2012?
Svar
: Jeg var kontorchef i udenrigsministeriet, Eksportrådet. I forbindelse
med det kinesiske statsbesøg var jeg beskætiget med planlægning og gen-
nemførelse af erhvervskonferencen, der blev aholdt i Moltkes Palæ i sam-
arbejde med hovederhversorganisationerne. Derudover arbejdede jeg med
den praktiske del af erhvervslivets deltagelse i besøget i øvrigt.
2.
Spørgsmål
: Har du deltaget i møder vedrørende tilrettelæggelsen af det ki-
nesiske statsbesøg i 2012, herunder i møde i Udenrigsministeriet den 9. maj
2012 (videokonference), møde i Det Gule Palæ den 11. og/eller 14. maj 2012
(videokonference), møder med den kinesiske fortrop i dagene 23.-25. maj
2012, møde i M2 den 1. juni 2012 (videokonference) og frokostmøde med
ambassadør Li den 4. juni 2012?
Svar
: Jeg har deltaget i lere af møderne vedrørende tilrettelæggelsen af det
kinesiske statsbesøg. Jeg er ikke i besiddelse af min kalender for den pågæl-
dende periode, men så vidt jeg erindrer har jeg deltaget i samtlige de nævn-
te møder undtagen frokostmødet hos den kinesiske ambassadør, som jeg
er usikker på. Hvad angår møderne med fortroppen deltog jeg i dele af for-
troppens program herunder det indledende og afsluttende møde.
3.
Spørgsmål
: I bekrætende fald hvilke møder?
Svar
: Se ovenfor
4.
Spørgsmål
: Har du under disse møder nævnt Danmarks økonomiske inte-
resse i statsbesøget. 
Svar
: Min opgave under forberedelsen af statsbesøget var at deltage i plan-
lægningen og gennemførelsen af erhvervskonferencen.   Jeg orienterede
faktuelt om disse forberedelser på de omtalte møder. Herunder om pro-
gramindhold, format og andre praktiske forhold. 
Danmarks økonomiske interesse i statsbesøget så vidt angår de konkrete
kommercielle ataler var ikke en del af mine arbejdsopgaver.
5.
Spørgsmål
: I bekrætende fald ved hvilket eller hvilke møder?
Svar
: Se svaret på spørgsmål 4
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
1995
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
6.
Spørgsmål
: Var PET repræsenteret på mødet/møderne?
Svar
: Jeg kan ikke huske, hvilke møder PET deltog i. Dog erindrer jeg, at
PET deltog i møderne i Det Gule Palæ.
7.
Spørgsmål
: Erindrer du, om der på mødet/møderne blev talt om kinesernes
bekymring for at tabe ansigt eller andre bekymringer?
Svar
: Jeg erindrer ikke at der på møderne blev talt om eventuelle bekym-
ringer.
8.
Spørgsmål
: Hvad blev der i givet fald talt om?
Svar
: Se ovenfor
9.
Spørgsmål
: Politikommissær Michael Dekker Poulsen har for kommissio-
nen forklaret følgende:
”Da KF 0764 senere ringede til ahørte, oplyste han, at han på et møde i
Udenrigsministeriet havde fået at vide, at ”nu kom de”, og at der skulle un-
derskrives ataler for 20 mia. kr. KF 0764 sagde også, at hvis de så et tibe-
tansk lag eller blev krænket, kunne man godt regne med, at de ville tage
hjem igen. Det virkede ikke, som om kineserne var specielt interesseret i at
besøge Danmark. Det var blot en mellemlanding. Telefonsamtalen med KF
0764 fandt sted relativ sent i forløbet. Det var eter udarbejdelsen af 1. udga-
ve af operationsbefalingen, dateret 10. maj 2012. Ahørte vil mene, at denne
datering er korrekt.”
Kan du bekræte, at der på mødet/møderne, som du deltog i, blev talt om, at
”nu kom de”, at der skulle underskrives ataler for 20 mia. kr., og at kineser-
ne ville tage hjem, hvis de så et tibetansk lag eller blev krænket?
Svar
: På planlægningsmøderne blev det meddelt at den kinesiske delegation
ville komme. Den i citation nævnte formulering har jeg ingen erindring om.
Det er på et relativt sent tidspunkt givet blevet nævnt, at omfanget af de ata-
ler, der skulle indgås, ville andrage i størrelsesordenen 20 mia. kr.
Jeg erindrer ikke, at der på møderne blev talt om, at den kinesiske delegati-
on ville tage hjem, såfremt de f.eks. måtte blive krænkede.
10.
Spørgsmål
: Hvem var det i givet fald, der kom med disse oplysninger på
møderne?
1996
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Bilag 1-18
Svar
: Hvem der konkret har givet de oplysninger jeg refererer, kan jeg ikke
huske.
11.
Spørgsmål
: Har du hat direkte samtaler med PETmedarbejdere og herun-
der talt med dem om disse emner?
Svar
: Nej
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
1997
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0544.png
Bilag 1-18
Politiassistent KF 0767, PET
Politiassistent KF 0767, PET, har indledningsvis oplyst:
”Spørgsmål 1-3 er besvaret ud fra faktuelle oplysninger fra min kalender og fra
min tjenesteplan.
De eterfølgende spørgsmål (4-6) er besvaret ud fra min hukommelse. I den
forbindelse vil jeg nævne, at begivenhederne/statsbesøget fandt sted for 5 år si-
den, og at statsbesøget på daværende tidspunkt ikke var anderledes end andre
statsbesøg, som jeg har deltaget i. Derfor har jeg ikke foretaget særskilte notater
eller lignende, som kan understøtte min hukommelse omkring besøget.”
Spørgsmål:
1: Møde i Det Gule Palæ den 11. maj 2012 med deltagelse af repræsentanter fra
Udenrigsministeriet, Hofet og PET
1a: Deltog du i mødet?
I bekrætende fald bedes du oplyse:
1b: Om Danmarks økonomiske interesser i statsbesøget blev nævnt eller
drøtet på mødet og i givet fald af hvem. Du bedes ligeledes oplyse om
indholdet af drøtelserne.
1c: Deltog der andre repræsentanter fra PET og i givet fald hvem?
1d: Erindrer du, om der på mødet blev talt om kinesernes bekymring for at
tabe ansigt eller andre bekymringer?
1e: Hvad blev der i givet fald talt om, og til hvilke andre danske myndighe-
der blev drøtel-serne videreformidlet af PET?
Svar:
1: Jeg har ikke deltaget i omhandlende møde den 11. maj 2012
Spørgsmål:
2: Besøgsturen til objekterne under besøget af den kinesiske fortrop den 23.-
25. maj 2012
2a: Deltog du i besøgsturen?
I bekrætende fald bedes du oplyse:
2b: Deltog andre PET-medarbejdere i besøgsturen
2c: Drøtede du eller andre PETmedarbejdere spørgsmålet om, hvordan de-
monstranter skulle håndteres, med de kinesiske sikkerhedsrepræsentan-
ter?
2d: I givet fald, hvad var indholdet af drøtelserne, og til hvilke andre danske
myndigheder blev de videreformidlet af PET?
1998
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0545.png
Bilag 1-18
Svar:
2: Jeg har ikke deltaget i omhandlende besøgsture i perioden 23.-25. maj 2012.
Spørgsmål:
3: Møde i Udenrigsministeriets mødelokale M2 den 1. juni 2012 med deltagelse
af repræsentanter fra Hofet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet og PET
samt ambassaden i Beijing via videolink
3a: Deltog du i mødet?
I bekrætende fald bedes du oplyse:
3b: Om Danmarks økonomiske interesser i statsbesøget nævnt eller drøtet
på mødet og i givet fald af hvem. Du bedes ligeledes oplyse om indhol-
det af drøtelserne.
3c: Deltog der andre repræsentanter fra PET og i givet fald hvem?
3d: Erindrer du, om der på mødet blev talt om kinesernes bekymring for at
tabe ansigt eller andre bekymringer?
3e: Hvad blev der i givet fald talt om, og til hvilke andre danske myndighe-
der blev drøtelserne videreformidlet af PET?
Svar:
3: Jeg har ikke deltaget i omhandlende møde i Udenrigsministeriet den 1. juni
2012.
Spørgsmål:
4: Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens brieing af indsatslederne i Køben-
havns Politi den 12. juni 2012 i ”Gedestalden”
4a: Deltog du i mødet?
4b: Hvordan blev der generelt briefet omkring håndteringen af demonstran-
ter?
4c: Blev det drøtet, hvordan den anmeldte demonstration på Højbro Plads
den 15. juni 2012 skulle håndteres af Københavns Politi, og hvad var i gi-
vet fald indholdet af drøtelserne?
Hvilke beslutninger blev trufet og af hvem?
4d: Deltog der andre repræsentanter fra PET og i givet fald hvem?
Svar:
4a: Jeg deltog i brieingen.
4b: Det blev oplyst, at demonstrationer var placeret så de ikke udgjorde en sik-
kerhedsrisiko for præsidentens kortege. Hvad der ellers blev sagt om de-
monstrationer under brieingen husker jeg ikke, da det ikke havde indvirk-
ning på min opgaveløsning som livvagtsleder. Jeg kan ikke huske hvem den
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
1999
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0546.png
Bilag 1-18
pågældende leder fra Københavns Politi var, som briefede om demonstrati-
oner.
4c: Højbro Plads blev nævnt blandt mange andre lokaliteter, men da den lokali-
tet ikke lå på min primære eskorterute, husker jeg ikke hvad der blev disku-
teret.
4d: Det husker jeg ikke.
Spørgsmål:
Politikommissær Michael Dekker Poulsen har for kommissionen forklaret føl-
gende:
”Da KF 0764 senere ringede til ahørte, oplyste han, at han på et møde i Uden-
rigsministeriet havde fået at vide, at ”nu kom de”, og at der skulle underskrives
ataler for 20 mia. kr. KF 0764 sagde også, at hvis de så et tibetansk lag eller
blev krænket, kunne man godt regne med, at de ville tage hjem igen. Det vir-
kede ikke, som om kineserne var specielt interesseret i at besøge Danmark. Det
var blot en mellemlanding. Telefonsamtalen med KF 0764 fandt sted relativ
sent i forløbet. Det var eter udarbejdelsen af 1. udgave af operationsbefalingen,
dateret 10. maj 2012. Ahørte vil mene, at denne datering er korrekt.”
I den anledning anmoder kommissionen dig om at besvare følgende:
5: PETs kontakt til Michael Dekker Poulsen op til besøget
5a: Kan du bekræte, at der på mødet/møderne, som du deltog i, blev talt
om, at ”nu kom de”, at der skulle underskrives ataler for 20 mia. kr., og
at kineserne ville tage hjem, hvis de så et tibetansk lag eller blev kræn-
ket?
5b: Hvem var det i givet fald, der kom med disse oplysninger på møderne?
5c: Har du hat direkte samtaler med PETmedarbejdere og herunder talt
med dem om dette emne?
Svar:
5: Jeg blev først tilknyttet opgaven som livvagtsleder i begyndelsen af juni må-
ned 2012. Politikommissær Michael Dekker Poulsen kender jeg kun af navn.
Jeg har aldrig mødt ham, og jeg erindrer aldrig at have talt med ham.
5a: Jeg har ikke hørt udtalelserne: ”nu kom de”, at der skulle underskrives ata-
ler for 20 mia. kr., og at kineserne ville tage hjem, hvis de så et tibetansk lag
eller blev krænket.
5b: Jeg har ikke hørt udtalelserne.
5c: Jeg har drøtet spørgsmål om sikkerhed og planlægning af livvagtsopgaven
med andre medarbejdere i PET, emnet omkring demonstranter blev kun i
meget begrænset omfang berørt, da de ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig
2000
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0547.png
Bilag 1-18
risiko for præsidenten. Hvad der nøjagtigt i den anledning blev talt om, har
jeg ingen erindring om.
Spørgsmål:
Din kollega KF 0766 har for kommissionen bl.a. forklaret, at han briefede PETs
livvagter den 12. juni 2012, og at han til brug for brieingen udarbejdede en sli-
deshow, som han dagen eter, den 13. juni 2012, mailede til dig, og hvoraf det af
en af siderne fremgår:
”Trusselsvurdering:
•Ingen konkrete trusler men …
•Kinas position i international storpolitik
•Kinas håndtering af menneskerettigheder
•Demonstrationer (Falun Gong)
•”Tabe ansigt” ved konfrontation med demonstranter
Diverse info
•Vigtigt
•Lad aldrig en kineser uden badge komme i nærkontakt med præsiden-
ten … Dette har været måden, hvorpå man har præsenteret sig som Falun-
Gong”
I den anledning anmoder kommissionen dig om at besvare følgende:
6. PETs interne brieing af livvagter den 12. juni 2012
6a: Hvordan blev der af KF 0766 briefet om de punkter, der er anført eter
den første bullit?
6b: Havde denne del af brieingen eter din opfattelse noget med sikkerhed
at gøre?
6c: Hvad var årsagen til, at du ik slideshowet tilsendt? Var det til brug for
brieing af underordnede?
6d: Hvordan briefede du dem i givet fald om disse punkter?
Svar:
6: Jeg deltog i PET´s interne brieing af livvagter den 12. juni 2012.
6a: Jeg kan ikke huske hvordan KF 0766 briefede livvagterne, jeg koncentrerede
mig om min livvagtstaktiske brieing af livvagterne.
6b: Da det var en brieing af livvagter drejede hele brieingen sig om sikkerhed.
6c: Jeg ik slideshowet tilsendt som vidensdeling, til at bruge som opslagsværk
i forbindelse med opgaveløsningen. Det var ikke til brug for brieing af un-
derordnede.
6d: Jeg har kun briefet dem om livvagtstaktiske emner.
BILAG 18 Skriftlige besvarelser af kommissionens spørgsmål
2001
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0555.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836267_0556.png