Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 456
Offentligt
1895320_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 15. maj 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål 129 ad EUU alm. del af 18. april 2018
vedrørende jordejerskab og regler for erhvervelse af landbrugsjord i Letland.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 456: Kopi af miljø- og fødevareministerens svar på EUU alm. del - spm. 129 om jordejerskab og regler for erhvervelse af landbrugsjord
1895320_0002.png
Den 14. maj 2018
MFVM 510
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 129 (EUU alm. del) stillet 18. april efter
ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 129
”Kan
ministeren bekræfte, at Letland har vedtaget en landbrugsjordreform, hvor en jordinvestor skal
kunne tale lettisk for at kunne købe jord i Letland? Hvis ministeren kan bekræfte dette, bedes ministe-
ren redegøre for, hvorvidt sprogkundskaber ved køb af landbrugsjord er et sagligt kriterie inden for
EU-lovgivningen om etableringsretten, og hvorvidt der gælder særlige nationale værnsregler for salg af
landbrugsjord til udenlandske investorer?”
Svar
Der er til brug for besvarelsen af det første spørgsmål indhentet bidrag fra den danske ambassade i
Riga, som blandt andet oplyser at:
”Ambassaden kan bekræfte, at den lettiske regering d. 18. maj 2017 vedtog en ændring af landbrugslo-
ven, der medfører et krav om lettiskkundskaber.
Det fremgår af de relevante dele af lovens paragraf 28, at et subjekt vil kunne erhverve landbrugsjord
under følgende betingelser, hvis man er
1) en fysisk person, der [e] har modtaget et registreringsbevis på, at man er Unionsborger, og et do-
kument på sprogkundskaber på minimum B2 niveau, hvis man er borger i en anden medlemsstat,
et EEA-medlemsland eller Schweiz.
2) en juridisk person, som er [f] kapitalejer eller ejer af mere end halvdelen af de stemmeberettigede
kapitaldele i virksomheden samt retten til at repræsentere virksomheden, hvis man er borger i en
anden medlemsstat, et EEA-medlemsland eller Schweiz, som har modtaget et registreringsbevis
på, at man er Unionsborger, og hvis man har dokumentation på sprogkundskaber på minimum B2
niveau.
Det skal i øvrigt oplyses, at skalaen for sprogniveau er som følger:
A1: Elementært niveau, 1. eksamen
A2: Elementært niveau, 2. eksamen
B1: Let øvet niveau, 1. eksamen
B2: Let øvet niveau, 2. eksamen
C1: Avanceret niveau, 1. eksamen
C2: Avanceret niveau, 2. eksamen”
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 456: Kopi af miljø- og fødevareministerens svar på EUU alm. del - spm. 129 om jordejerskab og regler for erhvervelse af landbrugsjord
I forhold til det andet spørgsmål om sprogkundskaber som sagligt kriterium ved køb af landbrugsjord
er der indhentet bidrag fra Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Spørgsmålet
om erhvervelse af fast ejendom er ikke harmoniseret og dermed undergivet national
regulering. For den nationale regulering gælder dog, at traktatens grundlæggende principper skal re-
spekteres, hvilket i denne sammenhæng dels er det generelle forbud mod nationalitetsdiskrimination
og dels reglerne om kapitalens frie bevægelighed samt forbuddet mod restriktioner på fysiske og juri-
diske personers etableringsfrihed med henblik på udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Begrænsninger i de grundlæggende friheder vil efter Domstolens praksis undtagelsesvis kunne tilla-
des, hvis disse begrænsninger ikke udgør en forskelsbehandling, er begrundet i tungtvejende offentlige
interesser, er velegnet til at sikre det tilstræbte formål og er proportionale. Det vil sige ikke går videre
end nødvendigt for at nå det tilstræbte
formål. Hertil kommer, at såvel betingelserne i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder som retssikkerhedsprincippet skal overholdes.
Specifikt i forhold til det nævnte sprogkrav, er det vurderingen, at dette kan udgøre indirekte nationa-
litetsdiskrimination, der som udgangspunkt ikke er tilladt i henhold til traktaten. Tilsvarende vil gøre
sig gældende for andre krav, som direkte eller indirekte sigter på at diskrimere imod borgere eller virk-
somheder fra andre medlemsstater.
Det kan i øvrigt oplyses, at Kommissionen netop i relation til det lettiske krav om beherskelse af det
nationale sprog i en skriftlig besvarelse (E-007877/2017) af et spørgsmål stillet af medlem af Europa-
Parlamentet Bendt Bendtsen, har anført, at man fandt,
at et sådant ”sprogkrav svarer
til en forskelsbe-
handling på grundlag af nationalitet, hvilket i princippet er i strid med kapitalens frie bevægelighed,
der er nedfældet i traktaten.”
Kommissionen har endvidere i samme besvarelse oplyst, at man har taget kontakt til de lettiske myn-
digheder herom, og opfordret disse til at evaluere deres lovgivning i lyset af Kommissionens fortolk-
ningsmeddelelse om erhvervelse af landbrugsjord (EU tidende 2017/C 350/06) og træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med EU-lovgivningen så hurtigt
som muligt.”
I forhold til spørgsmålet om særlige nationale værnsregler for salg af landbrugsjord til udenlandske
investorer henvises til kommende besvarelser af spørgsmål 130 og 131 (EUU alm. del.).
2