Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 322
Offentligt
1865489_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Att: Tina Grønlund
e-mail: [email protected]
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Danmark
Telefon 3324 4266
[email protected]
www.skovforeningen.dk
08-03-2018
Vedr.: Anmodning om foretræde om etablering af en skovkontoordning
Efter aftale med Erling Bonnesen skal vi anmode om foretræde for Folketingets Skatteudvalg, hvor
vi ønsker at præsentere tankerne om etablering af en skovkontoordning for skovbrugserhvervet i
lighed med den gennem mange år eksisterende svenske ordning.
Formålet med ordningen er at tilskynde skovejeren til at geninvestere den størst mulige andel af
skovenes indtægter i skoven. Etableringen af ordningen blev anbefalet af Skovpolitisk Udvalg i
2011.
Investering i skoven er med til at øge produktionen af verdens mest miljøvenlige råstof, det gavner
klimaet samt skaber arbejdspladser og vækst i landdistrikterne.
I skovbruget er der ofte en stor tidsmæssig forskydning mellem indtægter og udgifter. Ideen med
skovkontoordningen er, at indtægter fra skovdriften kan indsættes skattefrit på en konto. Herefter
kan midlerne enten hæves til privatforbrug med fuld indkomstbeskatning eller anvendes til dæk-
ning af fradragsberettigede driftsudgifter i skoven.
I modsætning til virksomhedsskatteordningen vil en skovkontoordning gøre det mere attraktivt at
geninvestere skovens indtjening i skoven, da der ikke skal betales en aconto-skat.
Derimod vil der i forbindelse med hævning til privatforbrug ikke være forskel i beskatningen ved
en skovkontoordning i forhold til virksomhedsskatteordningen.
Skovforeningen skal samtidig anmode Skatteudvalget om, at medlemmer af såvel Erhvervsudval-
get som Miljø- og Fødevareudvalget inviteres til deltagelse i foretrædet.
Med venlig hilsen
Hans M. Hedegaard
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation