Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 30
Offentligt
Emne:
Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget - Tabte milliarder på nytteløs miljøsanering ved
nedrivning af bygninger
Jeg vil hermed gerne søge foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget for at fortælle om en meget
uhensigtsmæssig og dyr praksis med meget strenge miljøsaneringskrav ved nedrivning af bygninger, som de
danske bygherrer har været udsat for siden 2013. Der er desværre tale om tabte milliarder på nytteløs
miljøsanering ved nedrivning af bygninger, som er uden sidestykke. I vore Nabolande Sverige og Tyskland er
praksis en helt anden, herunder mere målrettet mod udsortering af farligt affald.
Kogsgaard Miljø har siden december 2012, hvor Folketinget vedtog et krav i Affaldsbekendtgørelsen om, at
der skal foretages en PCB screening og kortlægning i bygninger ved renovering eller nedrivning, som mange
andre miljørådgivningsfirmaer, oplevet en markant stigende efterspørgsel for rådgivning og undersøgelse
indenfor bygningsmiljø. Udgifter ved nedrivning af et småhus er steget fra typisk kr. 30.000 til kr. 100.000-
200.000, og en væsentlig del af de udgifter, som myndighedernes nu pålægger bygherre/grundejer ved at
stille krav om afrensning af ganske
al i delig i de dørs ali g, er stort set ude
iljø æssig gevi st…
Det er, som miljørådgiver, vores helt naturlige tilgang til nedbrydning af bygninger, at såvel arbejdsmiljø
som eksternt miljø skal sikres mod en væsentlig påvirkning, herunder skal bortskaffelse af beton, tegl og
mørtel til genanvendelse foregå i henhold til den enkelte kommunes anvisninger.
Vi finder det dog meget problematisk og uhensigtsmæssigt, at der er opstået en praksis, hvor almindelig
indendørs maling i fx stuehuse, altså selve det ca. 0,03 cm tykke malingslag, skal afrenses, hvis indholdet af
fx bly overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium på 40 mg/kg TS. Dette skal specielt ses i lyset af, at
der ikke er en praksis om, at afrensning kan fraviges ved bagatelagtige indhold, regnet som samlede
skønnede masse af bly i et malingslag på hele fladen.
I Kogsgaard Miljø finder vi det netop nødvendigt og rimeligt, at der i et vist omfang anvendes
proportionalitetsbetragtninger. Det er således i vores opgaveløsning blevet praksis at anbefale overfor en
kommune, at der IKKE per automatik stilles krav til afrensning af en malet væg, hvis selve malingslaget på
hele væggen ikke indeholder mere end fx nogle få gram bly. Det giver simpelthen ingen mening eller
væsentlig miljøgevinst, hvis der skal igangsættes en relativt omkostningstung miljøsanering og bortskaffelse
af et sådant malingslag, med stort set ingen forureningsmasse, til deponering.
I Kogsgaard Miljø er vores sunde fornuft og respekten for bygherrens pengepung kommet under pres, og vi
ser det som vores klare mission at være fortaler for, at alle aktører indenfor branchen anvender en kende
sund fornuft. Der skal gerne tages en konkret stilling til, om der i den enkelte sag skal stilles krav om
miljøsanering, hvor vi arbejder indenfor en åbent formuleret bagatelgrænse. Et krav om miljøsanering
medfører udgifter for bygherre/grundejer og krav bør derfor være velbegrundede.
Desuden er det et stort paradoks, at indholdet af bly og PCB må være væsentligt højere i spildevandsslam
og havnesediment, end niveauet for den praktiserede grænseværdi for uforurenet maling, og alligevel kan
spredes på arker eller klappes i åbe t farva d. Her skal det jo så haves i d e te, at ” ali g” skal forstås
som det ca. 0,03 cm tykke lag, som er påført ca. 10 cm bygningsmateriale.
Kogsgaard Miljø har illustreret en række cases, som viser, hvor utroligt begrænset mængde af fx bly, som
der i nogle situationer stilles krav om skal fjernes. Der er fx en case på, hvor der typisk stiller vilkår/krav om
afrensning af et specifikt malingslag med 100 mg bly/kg maling på et vægareal på 200 m
2
i et stuehus eller
parcelhus, som skal renoveres eller rives ned, hvorved der påføres en udgift til en boligejer på kr. 50.000-
100.000 for at fjerne ca. 4 gram bly!
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Henvendelse af 13/10-17 fra Kogsgaard jord & miljø rådgivning om tabte milliarder på nytteløs miljøsanering ved nedrivning af bygninger
1803119_0002.png
Vi kan få meget mere nedrivning for pengene, men mangel på bagatelgrænse betyder miljøudgifter uden
væsentlig miljøeffekt.
Bedste hilsner
Freddy S. Petersen
Civilingeniør
Virksomhedsejer