MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 3
Offentligt

Analyse af overvågningen og indberetningen af

nitratindholdet i grundvand i Danmark

Præsentation for

Miljø- og Fødevareudvalget

Karsten Sten Pedersen, Markedschef & Projektleder

Rasmus Dilling, Chefjurist

Joachim Raben-Levetzau, Senior konsulent

–

Vand og Natur

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Fem temaer i analysen

›

Formålet med EU-direktiverne

og de

juridiske krav

til overvågning og indberetning om nitrat i grundvandet

›

Opbygningen af og udviklingen i

overvågningssystemet i Danmark

med datakilder

›

Danmarks indberetninger og kommunikation med EU-Kommissionen

–

dvs. vurdering af:

•

om Danmarks indberetninger og det underliggende datagrundlag er i

overensstemmelse med EU-direktivkravene

udviklingstendenser

for nitratindholdet i grundvand

hvordan danske

myndigheder følger op

i forhold til EU-Kommissionen

›

Vurdering af i hvilket omfang

kvælstofreguleringen siden vandmiljøplan II

har været begrundet i hensynet til

nitratindholdet i grundvandet, som dette er blevet indrapporteret til EU.

›

Vurdering af konsekvenser af danske indberetninger:

•

i hvilket omfang den faktiske overvågning og indberetning af nitrat i grundvandet har betydet en

over- eller underestimering

af nitratindholdet

om det har ført til en selvstændig regulering (som udtryk for en eventuel overimplementering) af landbruget, som har haft

erhvervsøkonomiske konsekvenser

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Opsamling på konklusioner

Hovedkonklusioner

›

Danske myndigheder har i det store og hele indberettet i overensstemmelse med direktivkravene og

eksisterende vejledninger

›

Udviklingstendens for nitratindholdet generelt i grundvandet er indberettet som faldende

›

Vi har ikke konstateret regulering, eller begrundelser herfor, begrundet i det danske grundvands indhold af

nitrat som rapporteret til EU-Kommissionen

›

Rapporteringen af nitrat i grundvandet har ikke haft selvstændig erhvervsøkonomisk betydning

Andre konklusioner

›

Vejledninger/templates for overvågning og indberetning følges - enkelte forhold mangler/er under udbedring

(opfølgning overfor grundvandsforekomster i ringe tilstand)

›

Medlemsstaterne har råderum til at tilrettelægge nationale overvågningsprogrammer og indberetninger

›

Grundvandsdefinitionen er og har været klar

›

Danske myndigheder har fulgt op på data og indberetningerne med EU-Kommissionen

–

i enkelte tilfælde

med nogen forsinkelse

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Observationspunkter og anbefalinger

›

række mindre fejl i de digitale dataindberetninger

(dataformatfejl, fortegnsfejl, indtastningsfejl,

manglende indtastninger) i henhold til nitratdirektivet

›

Miljøstyrelsen kan som led i den

løbende dynamiske udvikling af overvågningsnettet

og ved

indrapporteringerne til EU,

skabe øget klarhed

ved at præcisere sammenhængen mellem indtag i skov-,

natur-, kyst- og byområder og landbrugets nitratforurening

›

Danmark har

ikke foretaget en opfølgende vurdering af grundvandsforekomster kategoriseret i ringe

tilstand,

som det anbefales i vejledning CIS 18, pga. manglende viden/metode.

›

Indsendelsen af vandplaner i første fase af vandrammedirektivet var forsinket, hvilket frem til 2014 har

resulteret i, at de danske

overvågnings- og rapporteringssystemer tidsmæssigt ikke levede op til

vandrammedirektivets bestemmelser

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

EU Direktiverne generelt

EU er klar i krav til overvågning/rapportering

forstået som:

›

Bindende normer

›

Anbefalinger til Medlemsstaterne (primært vejledninger)

›

Råderum/diskretion for medlemsstater

›

Direktiver skal læses selvstændigt

–

og i sammenhæng

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

EU Direktiverne

Nitratdirektivet

vedtaget i 1991:

•

Formål: nedbringe vandforurening forårsaget af nitrat der stammer fra landbruget,

•

Formål: forebygge yderligere forurening af denne art

•

Repræsentativitet beskrevet i vejledning fra 2004

Vandrammedirektivet

vedtaget i 2000:

•

Formål: sikre beskyttelse af samtlige vandressourcer, herunder grundvand

•

Formål: sikre bæredygtig, koordineret og sammenhængende forvaltning af vandressourcerne på langt

sigt

•

Repræsentativitet beskrevet i CIS-vejledninger

Grundvandsdirektivet

vedtaget i 2006:

•

Formål: forebygge og kontrollere forurening af grundvand (generelt

–

ikke kun nitrat)

•

Formål: begrænse udledningen af forurenende stoffer til grundvandet

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Nitratdirektivet og repræsentativitet

Artikel 5 stk. 6:

Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører passende

overvågningsprogrammer med henblik på at vurdere effektiviteten

af de handlingsprogrammer, der er udarbejdet i medfør af denne artikel .

De medlemsstater, som lader artikel 5 gælde for hele deres

nationale område, skal overvåge nitratindholdet i vand

(overfladevand og grundvand) på udvalgte målesteder, som

gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i

vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed.

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Overvågningssystemet

NOVANA

(Nationale Overvågningsprogram for

Vandmiljø og Natura):

›

GRUMO

–

landsdækkende

grundvandsovervågning.

GRUMO stationsnet

–

antal indtag

Periode

start - 2015

I alt

Etablerede

Antal indtag

2324

Aktive

Antal indtag

1260

Lukkede

Antal indtag

1064

Heraf op til 10% af boringer placeret i skov-, natur-, kyst-

og byområder. Disse boringer kan være påvirket af

landbrugsaktivitet.

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Repræsentativitet af målinger

›

Udgangspunkt i Danmarks geologi og

kompleksitet

›

Danmark bruger konceptuelle modeller

›

Indtagene er placeret i hele landet og

tilpasses løbende til nationalt behov

›

Der måles i boringer med indtag i bestemt

dybde. Flest boringer i øverste 30 m

›

Grundvandets alder bestemmes

›

Fokus er på det yngste grundvand

–

det er

her effekten af indsatser først kan måles

›

Oprindeligt ca. 70 GRUMO-områder udpeget

af amter og stat

–

i dag knap 1300 indtag

›

Der måles både under landbrugsarealer og

under andre arealer

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Rapportering

Nitratdirektivet

›

Der rapporteres hvert 4 år (ND)

–

Artikel 10 rapport og dataindberetning

›

Specielt fokus på

'common points'

(ca. 80 % i seneste 3 perioder)

›

Kommissionen udarbejder en artikel 11 rapport og et 'Commission

Staff Working Document'

›

Kommissionen hører medlemslandene inden endelig fremlæggelse

›

Danmark har konsistent rapporteret faldende nitratindhold i grundvandet

Vandrammedirektivet

›

Der er rapporteret i to omgange 2009-2015 (i 2014-2015) og 2015-2021 (i 2016-2017)

›

Grundvandsforekomsters afgrænsning og metodisk tilgang til tilstandsvurdering ændret

fra 1. til 2. periode og kan ikke sammenlignes mellem perioderne

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Specifikt om metodeændringen

i 2008 (de 228 %)

›

Metode før og efter:

›

2000-2003

–

data aggregeret for 69 områder. 4 områder har

en median over 50 mg/l = 5,8 % af områderne.

›

2004-2007

–

(aggregering ikke tilladt) 1479 indtag heraf 251

med et gennemsnit over 50 mg/l = 17 % af indtag

›

De indberettede data behandles af kommissionens

konsulent og præsenteres i et CSWD

›

Danmark gør indsigelse i høringsprocessen og rapporten

korrigeres

›

Metodeændringen fremstår i kommissionens CSWD men

ikke i den formelle danske artikel 10 rapport

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Trend i rapporteret nitratindhold

Art. 10 rapportering til EU sammenligner

kun mellem forrige og aktuelle periode .

Eksempel: 2008-2011 til 2012-2015

(common points)

COWIs trendanalyse over tre perioder for 919

indtag, som er fælles for alle tre perioder

2004-2007

mg/l

0-25

25-40

40-50

>50

Antal filtre

543/59 %

104/11 %

58/6 %

214/23 %

2008-2011

Antal filtre

573/62 %

107/12 %

61/7 %

178/19 %

2012-2015

Antal filtre

586/63 %

97/10 %

68/7 %

168/18 %

Konklusion i Artikel 10 rapporter har for sidste 3 rapporteringsperioder entydigt vist at

nitratindholdet er faldende

(sammenligning med brug af "common points")

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Kvælstofreguleringen efter VMPII er ikke begrundet i

indberetninger til EU

Hovedkonklusioner

›

Vi har

ikke konstateret regulering,

der er vedtaget af Folketinget eller udstedt af ministeren,

begrundet i det danske grundvands indhold af nitrat som rapporteret til EU-Kommissionen.

›

Vi har

ikke konstateret begrundelser

for, at regulering er indført eller ændret under

henvisning til

krav fra EU-Kommissionen

som følge af de til EU indberettede grundvandsdata.

›

Vi har konstateret, at den nationale kvælstofregulering siden 1998 enten er vedtaget for at

implementere vandmiljøplan II eller for at videreføre reguleringsmekanismer, der kan spores

tilbage til vandmiljøplan II.

Baggrund for analysen

›

Analyse af begrundelser for love og lovændringer som udtrykt i lovbemærkningerne, samt af

politiske aftaler der danner baggrund for love og lovændringer.

›

Analyse af begrundelser for bekendtgørelser i høringsbreve, samt politiske aftaler der danner

baggrund for bekendtgørelser og bekendtgørelsesændringer.

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Over/underimplementering af EU-krav og

erhvervsøkonomiske konsekvenser

Hovedkonklusioner

›

De danske indberetninger af nitrat i grundvandet lever op til direktivernes formål og

rammerne for form og indhold, som stilles i diverse vejledninger

–

dermed er der

ikke tale

om at overvågningen resulterer i over/underestimering

›

De skriftlige rapporteringer i henhold til direktiverne peger for seneste perioder på

faldende

tendens i indholdet af nitrat i grundvandet

(og tekniske fejl i den digitale indrapportering er

nu rettet)

›

Der er

ikke konstateret selvstændig regulering af landbruget

begrundet i nitratindholdet i

grundvandet som indrapporteret til EU

›

Som følge heraf vurderes det, at

rapporteringen af nitrat i grundvandet ikke har haft

selvstændig erhvervsøkonomisk betydning

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Konklusion på efterlevelse af direktivkrav

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Ekstra slides

–

hvis der er spørgsmål

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Terminologi om grundvand

›

Grundvand

i EU direktiverne:

Vand under overfladen i den mættede zone

›

Mættet zone,

mættede zoner

–

teknisk er der tale om alt grundvand

Grundvand

findes i den mættede zone, og det gør ingen forskel om man taler om flere mættede

zoner

›

Grundvandsmagasin:

Sand-, grus- eller kalkaflejringer der giver mulighed for strømning eller

indvinding af betydelige mængder grundvand

›

Grundvandsalder

–

overvåges i DK og fokus er grundvand dannet efter 1940.

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Grundvandsspejl

Primære og sekundære

grundvandsmagasiner

–

begreberne bruges ofte i DK men

findes ikke i direktiverne

Hængende grundvand

–

optræder sjældent i DK, men er

en del af den mættede zone

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Rapporteringsproces ND

28 SEPTEMBER 2017

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Præsentation fra COWIs gennemgang af deres rapport Nitratovervågning og Indberetning til EU + invitation

Etablering af GRUMO områder

(MST miljøprojekt nr. 115, 1989)

›

Formålet med grundvandsovervågningen er, dels at følge mængden af kvælstof og fosfor i

grundvandet, dels at få kendskab til den generelle udvikling i grundvandsressourcens kvalitet

og kvantitet

›

Overvågning af udviklingen i grundvandet sker, dels gennem en række særligt udvalgte

indvindingsoplande, der repræsenterer karakteristiske nationale eller regionale

reservoirtyper, dels gennem det løbende tilsyn med kvaliteten af det grundvand, der

indvindes til vandforsyningsformål

›

Områderne er udvalgt således, at de er repræsentative for forskellige reservoirtyper og for de

enkelte regioner.

›

Hensigten med grundvandsovervågningen er at opnå en indgående forståelse for

grundvandets kvalitet og de naturlige og menneskeskabte kvalitetsændringer

›

For at beskrive sammenhængen mellem ændringer i landbrugsdriften og grundvandets

kvalitet kræves overvågning af vandkvaliteten i overfladenære, sekundære reservoire og

kilder under forskellige dyrkningsmæssige forhold.

28 SEPTEMBER 2017