MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 185
Offentligt

Indhold

Artikel

42 Miljøretlig regulering af mineaktiviteter

i Grønland

Miljø

Regler

Tidsskrift for

Miljø

Arbejdsmiljø

47 Klip fra BAR’er mv.

Oversigt over nye love og regler

Lovforslag

Love

Bekendtgørelser

Seneste lovforslag

Nye love og regler

Oversigt over domme og afgørelser

Domme og afgørelser

Energi

51 Lovforslag og regler

52 Domme og afgørelser

Oversigter

53 Oversigter over seneste lovforslag

54 Oversigter over nye love og regler

55 Oversigt over domme og afgørelser

Intet på dette område

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

147

Artikel

Luftrammedirektivet, miljøbeskyttelsesloven

og luftforureningen på Nørreport Station

– med kommentar til EU-domstolens dom i sag C-404/13 og Natur- og Miljøklagenævnets

afgørelse i MAD 2014.302

Af professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet

De leste, der har opholdt sig på fjerntogsperro-

nen på Nørreport Station, har nok bemærket,

at luften er meget dårlig. Dette skyldes bl.a., at

koncentrationen af nitrogendioxid og partikler,

der i betydelig grad overstiger de af EU fastsat-

te grænseværdier for, hvornår udendørs luft er

sundhedsskadelig. Det er imidlertid sin sag for

miljømyndighederne at gøre noget ved proble-

met, som det fremgår af Natur- og Miljøklage-

nævnets nylige afgørelse i MAD 2014.302, hvor

nævnet ophævede et påbud efter miljøbeskyt-

telseslovens § 42 til Transportministeriet, Ba-

nedanmark, DSB og andre togoperatører om

at nedbringe luftforureningen på Nørreport

Station. Ophævelsen af påbuddet var konkret

begrundet med, at ombygningen af Nørreport

Station ikke var afsluttet, men samtidigt un-

derstreger nævnet nogle af de mange juridiske

tvivlsspørgsmål, som en sådan regulering rejser.

Dette er emnet for denne artikel, der indledes

med en indføring i EU’s regulering af luftkvali-

tet og omtale af EU-domstolens nylige dom i sag

C-404/13 af 19. november 2014 om EU-reglernes

direkte effekt og en kort omtale af det forslag til

luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid, som Miljø-

styrelsen sendte i høring lige før jul.

1. Regulering af ren luft – EU’s

luftrammedirektiv

Alle mennesker har brug for at trække vejret hele

tiden. Luften er et såkaldt fælles og gratis gode, der

samtidigt er livsnødvendigt. Er luften kraftigt for-

urenet, medfører det sundhedsskader og forkorter

menneskers levetid. Disse helt elementære betragt-

ninger var baggrunden for, at USA med vedtagelsen

af Clean Air Act i 1970 vedtog luftkvalitetsnormer

med bindende grænseværdier for luftens indhold af

bestemte forurenende stoffer betegnet National uni-

form Ambient Air Quality Standards. Regelgrund-

laget, der blev videreført med revisionen af Clean

Air Act i 1990, bygger på det princip, at luftkva-

litetsnormerne er retligt bindende. Hermed menes,

at luftkvalitetsnormerne er styrende for, hvilke nye

stationære emissionskilder der kan etableres, og at

det i områder, hvor grænseværdierne er overskre-

det, er forbudt at etablere nye stationære luftfor-

ureningskilder, medmindre der samtidigt sker en

modsvarende reduktion af udledningen fra eksiste-

rende kilder. For mobile kilder som køretøjer, sker

reguleringen ved, at der stilles krav til emissions-

systemerne.

Vedtagelsen af den første danske miljøbeskyt-

telseslov i 1973 indeholdt ikke en tilsvarende re-

gulering af luftforurening, men forudsatte i den

daværende miljøbeskyttelseslovs § 8, at ministeren

Se uddybende,

Pagh:

Amerikansk miljøret, 1994, s. 431 ff.

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

148

kunne fastsætte

vejledende

grænseværdier for luf-

tens indhold af forurenende stoffer – også betegnet

immissionsgrænser – der så indgik i miljømyndig-

hedernes administration af loven.

Det daværende EF (nu EU) var derimod inspi-

reret af den amerikanske model og vedtog i 1980

bindende grænseværdier for luftens indhold af

svovldioxid (SO

) og partikler, hvilket i 1982 blev

efterfulgt af grænseværdier for bly og i 1985 for

kvælstofdioxid (NO

Til forskel fra de amerikan-

ske regler indeholdt EU’s første luftkvalitetsnormer

ingen stillingtagen til retsvirkningen af eventuelle

overtrædelser af grænseværdierne, der derfor hav-

de karakter af en bindende resultatforpligtelse, jf.

sag 361/88

Kommissionen mod Tyskland

og sag

C-64/90

Kommissionen mod Frankrig

om kvæl-

stofdioxid.

EU’s fastsættelse af bindende miljøkvalitetsnor-

mer for luft og for vand

gav anledning til, at der i

1982 i den dagældende miljøbeskyttelseslovs § 8,

stk. 2 [nu § 14, stk. 2] blev indsat hjemmel til, at

Miljøministeren kunne fastsætte bindende mil-

jøkvalitetsnormer til opfyldelse af internationale

forpligtelser. Uanset den formelle gennemførelse af

EU’s luftkvalitetsnormer i de senere bekendtgørel-

ser opfattede Miljøstyrelsen imidlertid ikke regler-

ne som en bindende resultatforpligtelse, men anså

dem som »miljøkrav uden adressat«, selv om det

er oplagt, at reglerne netop forpligter de nationale

danske miljømyndigheder, dvs. Miljøstyrelsen, der

er den kompetente myndighed efter de danske reg-

ler.

Med luftrammedirektivet fra 1996 ændrede EU

reguleringen af luftkvalitet, så direktivet ikke ale-

ne fastsætter bindende grænseværdier, men også

anviser retsvirkninger på, hvad der skal ske, hvis

disse grænseværdier overskrides i form af krav om

vedtagelse af handlingsplaner og varsling af den

berørte offentlighed. I sag C-237/07

Janecek

fast-

slog EU-domstolen, at borgere, der berøres af over-

skridelser af luftkvalitetsnormer, skal have adgang

til ved domstolene at forpligte de kompetente myn-

digheder til at vedtage handlingsplaner, der sikrer

grænseværdierne overholdes.

Luftrammedirektivet er nu videreført i en ud-

bygget version med det reviderede direktiv 2008/50

om luftkvaliteten og renere luft i Europa, hvor der i

artikel 22 er indført en særlig anmeldelsesordning,

så Kommissionen så at sige kan dispensere fra di-

rektivets krav til luftkvalitet i bestemte zoner for en

begrænset periode, når bestemte betingelser er op-

fyldt. I sag T-369/09

Verenigin Milieudefensie Am-

sterdam m.l.

fandt Retten, at miljøorganisationer på

grundlag af Århus-konventionens artikel 9(3) har

krav på prøvelse af Kommissionens accept efter ar-

tikel 22. Retten henviste til, at selv om Kommissio-

nens dispensation efter luftrammedirektivets artikel

22 må anses for en generel retsakt, og forordning

1367/2006 om anvendelse af Aarhus-konventionen

kun omfatter forvaltningsakter, måtte forordnin-

gens begrænsning af NGO’ers klageadgang vige

for Aarhus-konventionens artikel 9(3), da begrebet

»handlinger« også måtte antages at omfatte gene-

relle retsakter.

Dommen blev imidlertid anket af

Kommissionen, Rådet og Parlamentet, og i dom

af 13. januar 2015 i de forenede sager C-401/12 P

– 403/12 P

Rådet, Parlamentet og Kommissionen

mod Verenigin Milieudefensie Amsterdam m.l.

af-

Niels Borre:

Miljøbeskyttelsesloven, 1973, s. 69;

Haagen Jensen:

Dansk Miljøret, bd. 3, 1978, s. 69 ff.

3. Se direktiv 80/779 om grænseværdier for svovldioxid

og partikler, direktiv 82/884 om grænseværdier for bly

i luften, og direktiv 85/203 om luftkvalitetsnormer for

nitrogendioxid.

4. Se tillige sag 59/89 Kommissionen mod Tyskland og

sag C-13/90 Kommissionen mod Frankrig om luftens

indhold af bly, samt sag C-14/90 Kommissionen mod

Frankrig og sag 186/91 Kommissionen mod Belgien

om luftens indhold af nitrogendioxid. I 1992 vedtog EU

direktiv 92/72 om luftforurening med ozon (O

), der til

forskel fra de tre første luftkvalitetsdirektiver ikke inde-

holdt en bindende resultatforpligtelse til at opfylde en

bestemt grænseværdi, men i stedet indeholdt regler om

varsling

5. Se fx direktiv 78/659 om kvalitetskrav til iskevand og

direktiv 79/923 om kvalitetskrav til skaldyrvande.

Angivelsen af EU’s bindende miljøkvalitetsnormer som

»miljøkrav uden adressat« er fortsat udbredt. Se fx Mo-

gens

Moe:

Miljøret (7. udg.) 2011, s. 80 ff. Dette er dog

ikke afstemt med, at Moe s. 321 erkender, at EU-dom-

stolen i sag C-237/07

Janecek

(MAD 2008.1281) fast-

slog, at luftrammedirektivet har direkte virkning og kan

påberåbes af borgerne.

Se hertil

Pagh:

TfM 2008.230.

Om dommen i sag T-396/09, se

Pagh:

TfM 2012.99.

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

149

viste EU-domstolens Store Afdeling, at artikel 9(3)

havde direkte effekt og ophævede derfor Rettens

dom, så det ikke er muligt for NGO’er at prøve dis-

se afgørelser.

Endvidere har EU-domstolen i forbindelse med

en præjudiciel forelæggelse fra Storbritanniens Hø-

jesteret i sag C-404/13

ClientEarth

taget stilling

til forholdet mellem de bindende grænseværdier i

direktivets artikel 13 og pligten efter artikel 23 til

at udarbejde handlingsplaner, når grænseværdierne

er overskredet, samt betydningen af dispensations-

reglen i artikel 22. Baggrunden for sagen var, at

Storbritannien ikke kunne overholde luftrammedi-

rektivets grænseværdier for kvælstofdioxid (NO

)

i 40 af de 43 zoner, som landet er inddelt i. Den

britiske regering søgte i 2011 Kommissionen om

dispensation efter artikel 22 i 24 zoner, men søgte

ikke om fristforlængelse for 16 zoner, da de britiske

myndigheder forventede, at grænseværdien i disse

zoner vil blive overholdt mellem 2015 og 2025.

Miljøorganisationen ClientEarth fandt, at det var

i modstrid med artikel 23, at grænseværdien blev

overskredet i de 16 zoner, og anlagde sag mod den

britiske regering med påstand om, at regeringen var

forpligtet til at revidere luftkvalitetsplanerne for de

16 zoner, så grænseværdierne for NO

hurtigst mu-

ligt og senest i 2015 kunne overholdes. Påstanden

blev afvist af High Court, der fandt, at sagen rejste

alvorlige økonomiske og politiske spørgsmål, som

lå uden for rettens kompetence. Efter appel gav den

britiske Højesteret ClientEarth medhold i, at artikel

13 var overtrådt og bad herefter om EU-domstolen

fortolkning af forholdet mellem luftrammedirekti-

vets artikel 13, 22 og 23.

EU-domstolen lagde til grund, at hvis en med-

lemsstat ikke kan opfylde grænseværdierne, er

medlemsstaten forpligtet til at ansøge Kommissi-

onen herom, da artikel 13 indebærer en resultat-

forpligtelse, der alene kan fraviges efter artikel 22.

Samtidigt fastslog dommen, at pligten til at vedtage

handlingsplaner for at sikre overholdelse af grænse-

værdierne efter artikel 23 gælder, uanset om der er

sket anmeldelse til Kommissionen efter artikel 22,

idet artikel 23 gælder uden tidsmæssig begræns-

ning. Det følger videre af artikel 23, at handlings-

planen skal sikre, at overskridelsesperioden bliver

kortest mulig.

Har en medlemsstat overtrådt kra-

vene til grænseværdi i direktivets artikel 13 uden at

benytte dispensationsreglen i artikel 22, skal bor-

gere, der berøres af en overskridelse af grænsevær-

dien, have adgang til at gøre forpligtelsen i artikel

23 gældende ved de nationale domstole, som skal

vedtage de nødvendige foranstaltninger såsom på-

bud for at pålægge den kompetente nationale myn-

dighed at vedtage luftkvalitetsplaner, der opfylder

kravene i artikel 23 og sikrer, at overskridelsen af

grænseværdierne ophører så hurtigt som muligt.

Kort sammenfattet må luftrammedirektivets

grænseværdier for ren luft i artikel 13 forstås på

den måde, at det er en bindende resultatforpligtel-

se. Overskrides grænseværdierne, er medlemssta-

ten forpligtet til at vedtage en handlingsplan efter

artikel 23. Såfremt Kommissionen har accepteret

handlingsplanen efter »dispensationsreglen« i di-

rektivets artikel 22, kan dette ikke anfægtes ved

de nationale domstole. Med dommen i de forenede

sager C-401/12 P – C-403/12 P

Rådet, Parlamen-

tet og Kommissionen mod Verenigin Milieudefen-

sie Amsterdam m.l.

synes det tillige udelukket, at

Kommissionens dispensationer kan prøves ved

EU-domstolen. Hvis der ikke er meddelt dispensa-

tion af Kommissionen til overskridelsen af græn-

seværdien efter artikel 22, kan berørte borgere

derimod ved de nationale domstolene få dom, der

pålægger den kompetente myndighed at vedta-

ge handlingsplan for forbedring af luftkvaliteten i

overensstemmelse med artikel 23, jf. sag C-404/13

ClientEarth.

Den bindende resultatforpligtelse medfører dog ikke,

at medlemsstaterne kan fravige indre markeds direkti-

ver og fx stille skærpede krav til emissionssystemer på

dieselbiler. Se sag C-405/07 P

Holland mod Kommissi-

onen

(MAD 2008.1750), hvor Holland havde søgt at få

Kommissionens accept efter miljøgarantien i TEUF art.

114, stk. 5 og 6 på at vedtage skærpede krav til diesel-

bilers emission for at opfylde luftrammedirektivets krav

til ren luft, hvilket Kommissionen afslog, da der ikke

forelå speciikke problemer i Holland. Kommissionens

afslag blev stadfæstet af Retten i Første Instans i sag

T-182/06 (MAD 2007.562), men ophævet og hjemvist af

EU-domstolen pga. manglende partshøring.

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

150

2. Den danske gennemførelse af luftram-

medirektivet

Uanset der har været problemer med den formel-

le gennemførelse af EU’s krav til luftkvalitet,

der i Danmark gennem de seneste tyve år sket en

markant reduktion af udledningen af svovldioxid

og kvælstofoxider fra stationære kilder, idet udled-

ningen er faldet med 95 % henholdsvis 55 % for

disse stoffer.

Den gældende danske gennemførelse af luft-

rammedirektivet er bekendtgørelse nr. 1326 af 21.

december 2011 om vurdering og styring af luftkva-

liteten, der gengiver luftrammedirektivets grænse-

værdier og krav om luftkvalitetsplaner, og hvoref-

ter Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed,

der skal inddele landet i zoner, overvåge luftkvali-

teten og vedtage de fornødne handlingsplaner. Mil-

jøstyrelsen har på dette grundlag inddelt Danmark

i tre zoner, hvor zone 1 omfatter Københavns og

Frederiksberg Kommuner, zone 2 Aarhus Kommu-

ne og zone 3 resten af landet.

Mens direktivets krav om handlingsplaner

for zoner, der ikke overholdt direktivets grænse-

værdier, ikke tidligere blev taget alvorlig, sendte

Miljøstyrelsen i 2010 et forslag til handlingsplan i

høring. I februar 2011 underrettede Miljøstyrelsen

Kommissionen om, at Danmark pga. af problemer

med overholdelse af grænseværdier med nitrogen-

dioxid i København agtede at bruge undtagelsen

i luftrammedirektivets artikel 22 og ville udsætte

fristen for opfyldelse af direktivets krav. Kom-

missionen gjorde i december 2011 indsigelse mod

dette, hvorefter Miljøstyrelsen igangsatte en række

projekter. På dette grundlag udsendte Miljøstyrel-

sen den 18. december 2014 et forslag til luftkva-

litetsplan for NO

i København i offentlig høring.

Ifølge forslaget afsættes der 149 mio. kr. til ren luft

i København, hvilket dels skal gå til renere busser

og dels til indsats mod forurening fra brændeovne

og øget kontrol af forurening fra skibe.

Den of-

fentlige høring slutter den 30. juni 2015, hvorfor

det endelige resultat ikke kendes,

10. Se

Pagh:

UfR 1992B.361.

11. Forslag til luftkvalitetsplanen betegnes også Miljøpro-

jekt 1601, 2004. Se Miljøstyrelsens hjemmeside:

http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2014/dec/

luftkvalitetsplan-skal-sikre-renere-luft-i-byerne/.

Sammenholdes forløbet i Danmark med de ovf.

omtalte sager fra EU-domstolen, har Danmark så

vidt vides ikke opnået dispensation fra Kommissi-

onen efter luftrammedirektivets artikel 22. Berør-

te borgere i København har derfor haft krav på, at

Miljøstyrelsen udarbejder en handlingsplan, der

kan bringe luften i København i overensstemmelse

med direktivets krav. Efter der nu foreligger forslag

til en luftkvalitetsplan, vil det næppe være muligt at

rejse sag om overtrædelse af direktivets artikel 23.

At dømme efter høringsmaterialet har Miljøstyrel-

sen imidlertid overset, at handlingsplaner for for-

bedring af luftkvaliteten er omfattet af miljøvurde-

ringsloven, da forslaget til plan ikke er ledsaget af

en miljøvurdering, hvilket vil kunne indbringes for

Natur- og Miljøklagenævnet efter miljøvurderings-

lovens § 16, stk. 2.

Miljøstyrelsens forslag til plan

kan endvidere give indtryk af, at Miljøstyrelsen har

sammenblandet direktivets artikel 22 og artikel 23,

idet Miljøstyrelsens plan fokuserer på en opfyldel-

se i 2015, selv om det af planen fremgår, at dette

er tvivlsomt. Hertil kommer, at det kan forekom-

me underligt at gennemføre en offentlig høring af

forslag til en plan, der efter sit indhold er iværksat,

inden høringsfristen er udløbet.

3. Sagen om Nørreport Station

For københavnere og andre, der regelmæssigt fær-

des på Nørreport Stations underjordiske perron for

fjerntog, er det ingen nyhed, at luften er forfærdelig.

Dette var baggrunden for, at Københavns Kommu-

ne i 2003 meddelte påbud efter miljøbeskyttelseslo-

vens § 42 til Banestyrelsen, Banedanmark og DSB

om i fællesskab at få reduceret luftforureningen

med nitrogendioxid (NO

) og partikler så EU’s

luftkvalitetsnormer blev overholdt. Påbuddet blev

påklaget til Miljøstyrelsen af alle tre adressater, der

bl.a. anførte, at miljøbeskyttelsesloven ikke inde-

holder hjemmel til at meddele solidarisk påbud,

og at påbuddet var unødvendigt vidtgående, og at

EU’s luftkvalitetsnormer ikke var anvendelige, da

man ikke kunne sammenligne kortvarige ophold

på en underjordisk perron med de generelle krav til

udendørs luft.

12. Om miljøvurderingslovens anvendelsesområde, se Pagh:

TfM 2014. 112.

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

151

Miljøstyrelsen lagde i afgørelsen fra 2005

(MAD 2005.1774) til grund, at påbuddet kunne

meddeles til alle tre virksomheder, og at der i mil-

jøbeskyttelseslovens § 42 er hjemmel til at regu-

lere luftforureningen på en underjordisk perron. I

relation til EU’s luftkvalitetsnormer lagde Miljø-

styrelsen til grund, at disse »omhandler udeluft« og

udtalte herefter, at styrelsen vurderer:

»at luften på en undergrundsstation som Nørreport

ikke kan

sidestilles med almindelig udeluft på grund af de fysiske

rammer på stationen. Luften på stationen er derfor ikke

automatisk omfattet af grænseværdierne i direktivet.

Der vil således være behov for at inddrage en vurdering

af, hvorvidt udeluftskrav kan danne udgangspunkt for krav

til luftkvalitet i en undergrundsstation og hvilke konkrete

tilpasninger, der vil være nødvendige, herunder inddragelse

af eksponeringsmæssige og sundhedsmæssige betragtninger.

(min fremhævelse).

Som det fremgår, lagde Miljøstyrelsen til grund, at

EU’s krav til luftkvalitet ikke var direkte gældende

for en undergrundsperron, men forholdt sig i øvrigt

ikke nærmere til, om der i miljøbeskyttelsesloven

er hjemmel til at regulere luftkvaliteten på perro-

nen. I forhold til NO

stadfæstede styrelsen herefter

påbuddet, men udsatte fristen til 2010, hvor man

antog, at problemet var løst med de forventede nye

IC4 tog. Derimod blev påbud om reduktion af par-

tikelforureningen ændret til et undersøgelsespåbud,

da partikelforureningen ikke var tilstrækkelig be-

lyst.

På grundlag af Miljøstyrelsens afgørelse i MAD

2005.1774 meddelte Københavns Kommune i 2010

et nyt påbud om at begrænse luftforureningen på

Nørreport Stations fjerntogsperron med partikler og

. Påbuddet blev meddelt til Banedanmark og

Transportministeriet samt til togoperatørerne: DSB,

DSBFirst og Svenske Jernbaner, men blev påklaget

af Transportministeriet, DSB og DSBFirst, der be-

stred at være rette påbudsadressat(er) og samtidigt,

fandt påbuddet unødvendigt vidtgående under hen-

syn til den korte tid folk opholder sig på perronen,

hvortil kom, at tidspunktet var uheldigt, fordi Nør-

report var under en større ombygning.

3.1 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i

MAD 2014.302

Uanset klagernes indsigelser kun vedrørte mere

afgrænsede juridiske spørgsmål, greb Natur- og

Miljøklagenævnet i afgørelsen af 8. juli 2014

(MAD 2014.302) sagen mere principielt an. Næv-

net var således tydeligvis i tvivl om, hvorvidt der

overhovedet er hjemmel i miljøbeskyttelsesloven

til at regulere forureningsforholdene på en under-

grundsperron, der er noget vanskeligt at henføre

til det »ydre miljø«, som er genstanden for miljø-

beskyttelsesloven. Herudover tog nævnet stilling

til, hvem der i givet fald er rette påbudsadressat

vedrørende nedbringelse af forureningen fra en

togstation. Med henvisning til Miljøklagenævnets

tidligere afgørelse i MAD 2010.1475 Mkn om støj-

gener fra Skjern Banegård fastslog nævnet, at mht.

forurening fra infrastrukturanlæg skal påbud rettes

til den der er ansvarlig for virksomheden, og hvis

denne ikke er etableret på ejendommen, skal påbud

rettes til den, der ejer/administrerer de pågældende

arealer.

I forhold til hjemmelsspørgsmålet tog Natur- og

Miljøklagenævnet udgangspunkt i, at miljøbeskyt-

telseslovens beskyttelsesobjekt er »det

ydre miljø«,

men at det efter forarbejderne samtidigt er uklart,

hvad dette begreb omfatter. Herefter konstaterede

nævnet, at den tidligere miljøminister i 1997 i et

svar til Folketinget havde oplyst, at Miljøstyrelsen

ikke ville udelukke, at miljøbeskyttelseslovens § 42

kunne inde anvendelse på Nørreport Station. I det-

te svar,

som kort er refereret i Natur- og Miljøkla-

genævnets afgørelse, anførte Miljøstyrelsen bl.a.:

»Miljøbeskyttelsesloven har til formål at medvirke til at vær-

ne landets natur og miljø [...], og loven tilsigter bl.a. særligt

at forebygge og bekæmpe forurening af luft, jf. lovens § 1.

Af § 2 fremgår bl.a. at miljøbeskyttelsesloven omfatter »al

virksomhed, som gennem udsendelse af faste, lydende eller

luftformige stoffer, ... kan medføre forurening af luft, ...«.

Lo-

ven omfatter herunder »transportmidler, og andre mobile

anlæg, som kan medføre forurening«,

jf. § 2, stk. 1, nr. 4).

13. FT 1997/98, 1. saml. Miljøudvalget, bilag 92 – se http://

webarkiv.ft.dk/?/samling/19971/udvbilag/00325777.

htm.

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

152

Udgangspunktet er således, at miljøbeskyttelseslovens

§ 42 giver tilsynsmyndigheden hjemmel til at gribe ind med

påbud og i yderste konsekvens evt.

forbud over for jernba-

neaktivitet, der medfører væsentlig luftforurening.

Det er

Miljøstyrelsens opfattelse, at det ved vurderingen af, om

miljøbeskyttelsesloven kan anvendes, bør tillægges vægt,

om den lokalitet hvor forureningen konstateres, er særligt

indrettet til ophold af mennesker, om et stort antal mennesker

rent faktisk opholder sig på lokaliteten, uanset om det kun er

af kortvarige perioder, og om disse mennesker også ved kort-

varige ophold kan udsættes for væsentlig forurening. Det bør

endvidere tillægges vægt, om

lokaliteten er offentlig tilgæn-

gelig eller har karakter af et offentligt tilgængeligt område.

I den konkrete sag er det således Miljøstyrelsens vurdering,

at det meget store antal ventende passagerer, der kortvarigt

opholder sig på Nørreport Station er omfattet af lovens be-

skyttelseshensyn på samme måde som andre beskyttelsesob-

jekter f.eks. naboer. [...].

Det er således Miljøstyrelsens opfattelse, at

luftforure-

ning af omgivelserne hidrørende fra lokomotivers tom-

gangskørsel under længerevarende ophold på stationer er

omfattet af § 42.

Det er endvidere Miljøstyrelsens vurdering,

at dette også er tilfældet

ved forureningen fra lokomotivers

kortvarige stationsophold, når lere lokomotiver successivt

med korte intervaller har faste stationsophold, såfremt

den samlede jernbanetraik på stationen er af varig eller

vedvarende karakter, og at luftforureningen af den grund

antager et for omgivelserne uacceptabelt niveau.

Det be-

mærkes, at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til tidligere sa-

ger vedrørende dette spørgsmål, og at endelig stillingtagen

til anvendelsesområdet for § 42 henhører under domstolene.

Miljøstyrelsen skal med henvisning til styrelsens ovennævn-

te vejledning [...] anbefale tilsynsmyndigheden, inden en

afgørelse efter § 42 træffes,

at anmode den ansvarlige for

jernbanedriften – her DSB – om en redegørelse for mulig-

hederne for at reducere forureningen på Nørreport Stati-

on.«

(mine fremhævelser).

Som udtalelsen viser, lagde Miljøstyrelsen vægt på,

at miljøbeskyttelsesloven § 2 også omfatter forure-

ning fra mobile anlæg som lokomotiver, og lagde

herefter til grund, at de af loven beskyttede omgi-

velser (»det ydre miljø«) også omfatter offentligt

tilgængelige områder, hvilket ifølge styrelsen var

tilstrækkeligt for, at miljøbeskyttelseslovens § 42

kunne inde anvendelse. Samtidigt lagde Miljøsty-

relsen til grund, at det var DSB, der som ansvarlig

for jernbanedriften måtte anses for den forpligtede.

Det fremgår dog samtidigt af udtalelsen, at Miljø-

styrelsen var i tvivl, jf. oplysningen om, at en ende-

lig afklaring af spørgsmålet henhører under dom-

stolene.

Uanset dette ministersvar og Miljøstyrelsens

tidligere afgørelse i MAD 2005.1774 vedrørende

Nørreport Station, var Natur- og Miljøklagenævnet

i tvivl om lovgrundlaget, da det af motiverne til mil-

jøbeskyttelsesloven udtrykkeligt fremgår, at loven

ikke omfatter forhold, der reguleres i arbejdsmil-

jølovgivningen eller i øvrigt håndteres efter anden

lovgivning. Nævnet rettede derfor under behand-

ling af klagesagen henvendelse til Energistyrelsen

og til Københavns Kommune for at få afklaret,

om der i byggeloven var hjemmel til at regulere

forureningsforholdene på en undergrundsperron

for tog. Energistyrelsen oplyste i svaret, at byg-

geloven normalt ikke inder anvendelse på større

infrastrukturprojekter, og at bygningsreglementet

ikke omfatter »broer, tunneller og andre anlæg til

traikale formål«, men at det i givet fald var Kø-

benhavns Kommune, der som byggemyndighed

havde kompetencen. Københavns Kommune oply-

ste, at der ikke i byggeloven er hjemmel til at stille

krav til renovering af en station og et eksisterende

ventilationsanlæg, men besvarede ikke nævnets ef-

terfølgende forespørgsel om bygningsreglementets

rækkevidde i relation til indeklimaproblemer på en

underjordisk perron. Natur- og Miljøklagenævnet

fandt det på denne baggrund uafklaret, om der i

byggelovgivningen var hjemmel til at beskytte pas-

sagerer mod forurening på en alukket perron, og da

nævnet ikke er klagemyndighed efter byggeloven,

kunne nævnet ikke tage stilling.

Da det imidlertid var udelukket at meddele på-

bud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, mens det

eksisterende ventilationsanlæg er under ombygning

for at forbedre luftudskiftningen, ophævede Natur-

og Miljøklagenævnet påbuddet, uden nævnet fandt

anledning til at tage stilling til, hvilken luftkvalitet,

der i givet fald kan kræves, men udtalte herefter

mere principielt:

»Sagen rejser i øvrigt det principielle spørgsmål, om miljø-

beskyttelseslovens § 42 giver tilsynsmyndigheden hjemmel til

at gribe ind med påbud om nedbringelse af sundhedsskadelig

luftforurening fra jernbaneaktivitet på en underjordisk per-

ron på en station.

De gennemkørende tog, som udgør den

primære årsag til forureningen af luften under jorden på

perronarealerne, er efter nævnets opfattelse ikke en del af

virksomheden »Nørreport Station«, hvorfor nævnet inder

det udelukket at stille krav til togene med hjemmel i miljø-

beskyttelseslovens § 42. Der kan derfor efter nævnets opfat-

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

153

telse rejses tvivl om rækkevidden af miljøbeskyttelseslovens

§ 42 i relation til en eventuel regulering af luftforureningen

på perronerne på Nørreport Station.«

(min fremhævelse).

3.2 Kommentarer til afgørelsen

Indledningsvis er der grund til at rose Natur- og

Miljøklagenævnet for, at nævnet ikke blot nøjes

med at ophæve afgørelsen, men forholder sig til

de vanskelige juridiske spørgsmål, som påbuddet

rejser.

I forhold til hjemmelsproblematikken må det

efter min opfattelse yderligere lægges til grund,

at EU’s luftkvalitetsnormer for udendørs luft ikke

inder anvendelse på luften på en underjordisk

perron, og der er intet i den danske gennemfø-

relse af luftrammedirektivet ved bekendtgørelse

1326/2011, som begrunder et andet resultat.

I relation til miljøbeskyttelseslovens § 42 må

det ligeledes tiltrædes, at § 42 ikke inder anven-

delse på gennemkørende tog, ligesom det må til-

trædes, at den rette påbudsadressat efter § 42 ikke

er togoperatøren, men den der ejer/administrerer de

arealer, hvor togstationen er placeret, som anført i

MAD 2010.1474 Mkn. Samme opfattelse fremgår

i øvrigt af Miljøklagenævnets afgørelse i MAD

2008.1614 Mkn, hvor kommunen efter klager fra

naboer havde nedlagt påbud efter miljøbeskyttel-

seslovens § 42 til DSB om begrænsning af tom-

gangskørsel. Selve påbuddet blev ophævet, fordi

sagen var utilstrækkelig oplyst, men i relation til

påbudsadressat udtalte nævnet, at det næppe var

DSB, der som togoperatør var rette påbudsadres-

sat, men derimod Banedanmark som ansvarlig for

det infrastrukturanlæg, hvorfra forureningen udgår,

hvor nævnet henviste til praksis mht. lufthavne. Jeg

er enig med nævnet, men mener, at det supplerende

kan anføres, at miljøbeskyttelseslovens § 42 angår

forurening fra fast ejendom, hvorfor det også af

denne grund må afvises, at togoperatøren kan være

påbudsadressat.

Sammenholdes dette med Ministersvaret fra

1997, var Miljøstyrelsen vurdering baseret på den

antagelse, at miljøbeskyttelseslovens § 42 kan an-

vendes på enhver forurening, der dækkes af miljø-

beskyttelseslovens § 2, hvilket ligeledes var grund-

laget for, at Miljøstyrelsen antog, at togoperatøren

kunne være påbudsadressat. Dette må afvises. Når

det gælder mobile kilder til forurening, er der i mil-

jøbeskyttelseslovens § 7 hjemmel til at regulere

forurening fra fx køretøjer, lokomotiver og andre

mobile kilder, og i § 15 a, er der hjemmel til, at de

største kommuner udlægger miljøzoner, hvor der

stilles særlige krav til lastbilers og bussers emissi-

on. Derimod er miljøbeskyttelseslovens kapitel 5

begrænset til forurening

fra fast ejendom.

Efter min

opfattelse må det derfor bero på en principiel mis-

forståelse, når Miljøstyrelsen på grundlag af miljø-

beskyttelseslovens § 2 afgrænser anvendelsesom-

rådet for § 42, hvorfor Miljøstyrelsens udlægning

i ministersvaret fra 1997 ikke kan tillægges større

betydning som retskilde til fortolkning af § 42.

Dette rejser imidlertid det næste spørgsmål om,

hvorvidt § 42 inder anvendelse for en forurening,

der holder sig inden for samme ejendom som for-

ureningskilden. Netop denne problemstilling var

ikke relevant i de tidligere sager om forurening

fra jernbanestationer (MAD 2008.1614 Mkn og

MAD 2010.1475 Mkn), hvor påbud om forure-

ningsbegrænsning var foranlediget af naboklager

og vedrørte »støjgener

uden for stationsarealet«,

som fremhævet i nævnets afgørelse om Nørreport

Station. Spørgsmålet er med andre ord, om miljø-

beskyttelseslovens beskyttelse af

det ydre miljø

kan

udstrækkes til at omfatte den faste ejendom, hvor-

fra forureningen udgår.

Skal dette besvares efter Miljøstyrelsens støjvej-

ledning (5/1984), fremgår det (s. 41), at støjen skal

måles i

skel

samt i »omliggende områder«. Dette

må nødvendigvis betyde, at støjvejledningen ikke

inder anvendelse inden for den forurenende virk-

somheds område, hvilket så vidt ses også svarer til

Natur- og Miljøklagenævnets praksis, hvorefter det

dog ikke altid kan kræves, at støjen overholdes i

skel, hvis den beskyttede recipient er længere væk.

Se. fx MAD 2008.1110 Mkn, hvor fastslået, at støj-

grænsen ikke kunne kræves overholdt ved skel til

skoven, men alene på skovstierne. For lugtgener

fastslog Miljøklagenævnet i MAD 2010.487 Mkn,

at grænsen ikke gælder i skel, men i nærmeste bo-

lig til lugtkilden, hvormed ligeledes er forudsat, at

miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42 ikke regulerer

lugtgener på den forurenende virksomheds område.

De eneste tilfælde, hvor det »ydre miljø« i for-

hold til miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42 omfat-

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

154

ter forurening inden for den forurenende virksom-

heds område, er i relation til affald og forebyggelse

af jordforurening. For affald kan fx henvises til UfR

2012.2102 H, hvor dommen samtidigt bekræftede

UfR 2006.1531 H om, at §§ 41 og 42 ikke kan an-

vendes til at meddele påbud om at fjerne en sted-

funden forurening. I relation til jordforurening er

udgangspunktet, at den forebyggende regulering

sker på grundlag af forbuddet mod forurening af

jord i miljøbeskyttelseslovens § 19, hvilket dog

ikke udelukker, at miljøgodkendelsesvilkår efter

miljøbeskyttelseslovens § 33 eller påbud efter § 41

indeholder konkrete krav til at forebygge jordfor-

urening på den forurenende virksomheds område.

Det principielle spørgsmål er, om der mht. luft-

forurening ved fortolkning af, hvad det »ydre miljø«

omfatter, skal sluttes analog til praksis vedrørende

støj- og lugtforurening, eller om der skal sluttes

analog til praksis vedrørende affald og jordforure-

ning. Efter min opfattelse er det oplagt, at luftfor-

urening er mere sammenlignelig med støj- og lugt-

forurening end med affald og jordforurening. På

linje med støj og lugt er luftforurening kendetegnet

ved, at den spreder sig fra kilden uden hensyn til

skel, mens jordforurening og affald er noget mere

permanent, der kan lyttes. Hertil kommer mere af-

gørende, at de langsigtede hensyn til arealanvendel-

se og beskyttelse af grundvand og overladevand,

der begrunder, at forebyggelse af jordforurening og

affald på den forurenende virksomheds område er

omfattet af miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42,

ikke gør sig gældende for luftforurening. Luftfor-

urening i et bestemt område forudsætter således, at

der tilføres ny forurenet luft på linje med støj og

lugt, hvorfor de langsigtede virkninger, der begrun-

der at miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42 omfatter

forurening af den forurenende virksomheds ejen-

dom, ikke gør sig gældende for luftkvaliteten.

Spørgsmålet er herefter, om det gør en forskel,

at den forurenende virksomheds område er

offent-

ligt tilgængeligt,

som Miljøstyrelsen anførte i mi-

nistersvaret fra 1997. Hvis dette kriterium lægges

til grund, vil indeklimaet i alle indkøbscentre, for-

14. Se uddybende om hvordan disse hensyn har betydning

for myndighedernes erstatningsretlige værn ved miljø-

skader,

Pagh:

Miljøansvar – en ret for hvem, 1998, s.

447 ff.

retninger, diskoteker, restauranter, sportshaller m.v.

være omfattet af miljøbeskyttelseslovens §§ 42,

hvilket vil være en ny hidtil ukendt forpligtelse for

de kommunale miljømyndigheder med uoverskue-

lige konsekvenser. Selv om § 42’s anvendelse be-

grænses til lokaliteter, hvor et stort antal mennesker

faktisk opholder sig, er denne begrænsning uden

større betydning, hvis man som Miljøstyrelsen an-

tager, at det trods alt begrænsede antal passager,

der kortvarigt opholder sig på Nørreport Stations

underjordiske fjerntogsperron, kan bringe forholdet

under miljøbeskyttelseslovens § 42.

Efter min opfattelse er der derfor god grund til,

at miljøbeskyttelseslovens § 42 anvendelse mht.

luftforurening følger de samme principper, som

gælder for støj og lugt, så reglen ikke kan anven-

des til at påbyde overholdelse af luftkvalitetskrite-

rierne på en underjordisk togperron. Derimod kan

analogien næppe fastholdes i forhold til udendørs

jernbaneperroner, da EU’s luftkvalitetsnormer om-

fatter al udendørs luft og dermed også luften på en

udendørs jernbaneperron. Det sidste har dog ingen

praktisk betydning, da luftkvaliteten på en uden-

dørs jernbaneperron næppe afviger fra luftkvalite-

ten på de tilgrænsede ejendomme og veje, da det

må være tilstrækkeligt, at kravene til målestationer

og disses placering i luftrammedirektivets bilag V

er overholdt.

Det anførte fører til, at der ikke i miljøbeskyt-

telseslovens § 42 er hjemmel til at regulere luftkva-

liteten på Nørrebro Stations underjordiske perron.

Spørgsmålet er herefter, om der i anden lovgiv-

ning er hjemmel til en sådan regulering. I relation

til Natur- og Miljøklagenævnets overvejelser om,

hvorvidt luftforureningen af undergrundsperronen

kan reguleres efter bygningsreglementets regler om

indeklima, er der efter min opfattelse ikke hjemmel

i byggeloven til at regulere problemet, da byggelo-

ven retter sig mod de bygningsmæssige forhold,

mens problemet i dette tilfælde er forureningen fra

de holdende og gennemkørende tog.

Selve lokomotivernes emission må anses for

udtømmende reguleret ved EU’s direktiv 97/68 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-

ning om foranstaltninger mod emission af forure-

nende luftarter og partikler fra forbrændingsmoto-

rer til montering i mobile ikke vejgående maskiner,

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

155

som ændret ved direktiv 2004/26,

der har karakter

af en indre markeds regulering. Det er derfor ikke

muligt at stille yderligere krav til lokomotivernes

emissionssystemer. Hvis lovgiver mener, at luft-

forureningen på enkelte jernbanestationer giver

anledning til, at der skal stilles yderligere krav om

fx begrænsning af togenes opholdstid på perronen,

er den mest adækvate løsning efter min opfattelse,

at dette sker ved ændring af jernbanelovgivningen,

eller hvis der ønskes en uafhængig miljømyndig-

hed, at dette sker ved en særregel i miljøbeskyttel-

sesloven.

15. Direktiv 97/68 med senere ændringer er i dansk ret gen-

nemført ved bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011 om

begrænsning af luftforurening fra mobile ikke vejgåen-

de maskiner m.v., der er udstedt på grundlag af miljø-

beskyttelseslovens § 7.

TfM 2015, 56

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

156

Miljø

Regler

Af specialistadvokat (L) Jacob Brandt,

Bech-Bruun advokatﬁrma

reregler, som ellers gælder for tilvejebringelse af

lokalplaner, landzonetilladelser og dispensationer

fra gældende lokalplaner. Dog kan dispensationer

fra lokalplaner først meddeles, når der er forløbet to

uger, efter kommunalbestyrelsen har givet skriftlig

orientering om dispensationsansøgningen efter reg-

lerne i planlovens § 20.

(L165 (fremsat den 18. marts 2015) Forslag til

om ændring af lov om planlægning (midlertidige

opholdssteder til lygtninge)).

Lovforslag

Lovforslag om midlertidig ændring af

planloven for at sikre hurtig indkvarte-

ring af ﬂygtninge

Formålet med lovforslaget er at give kommunerne

mulighed for hurtigt at kunne afhjælpe det akutte

behov for midlertidig indkvartering af lygtninge,

der blandt andet er forårsaget af den aktuelle situ-

ation i Syrien.

Lovforslaget er et led i udmøntningen af re-

geringens og KL’s integrationsaftale af 8. januar

2015, hvorefter regeringen blandt andet vil søge

Folketingets tilslutning til en midlertidig ændring

af planloven, således at kommunerne får mulighed

for at dispensere fra lokalplaners formåls- og an-

vendelsesbestemmelser med henblik på at kunne

imødekomme behovet for hurtig og midlertidig

indkvartering af lygtninge. Kommunernes behov

herfor skal ses i lyset af deres forpligtelser efter in-

tegrationsloven til at sørge for boliger til lygtninge.

Der foreslås indsat en særlig hjemmel i planlo-

ven, som giver kommunerne mulighed for på visse

betingelser at fravige lovens bestemmelser om til-

vejebringelse af lokalplaner, landzonetilladelse og

bestemmelser i lokalplaner m.v., ved bygge- og an-

lægsarbejder eller ændret anvendelse af eksisteren-

de bebyggelse med henblik på etablering af midler-

tidige opholdssteder til nyankomne lygtninge.

Hjemlen vil, i det omfang den konkret anven-

des, blandt andet indebære, at kommunerne i vidt

omfang ikke skal iagttage de hørings- og procedu-

TfM 2015, 57

Bekendtgørelser

Ændrede kriterier for vurdering

af kommunale projekter vedrørende

vandløbsrestaurering

Den 11. april 2015 trådte bekendtgørelse om krite-

rier for vurdering af kommunale projekter vedrø-

rende vandløbsrestaurering i kraft.

Bekendtgørelsen udgør sammen med bekendt-

gørelsen om tilskud til kommunale projekter ved-

rørende vandløbsrestaurering (som udstedes af

NaturErhvervstyrelsen) det juridisk/administrative

grundlag for tilskudsordningen til kommunale pro-

jekter vedrørende vandløbsrestaurering.

Tilskudsordningen til kommunale projekter

vedrørende vandløbsrestaurering trådte i kraft i

2012 og første ansøgningsrunde blev afviklet i

2013. Tilskudsordningen har til formål, gennem

forbedring af de fysiske forhold i vandløb, at bi-

drage til genopretning af gydepladser og passager

for vandreisk, at forbedre forholdene for den ak-

vatiske lora og fauna i øvrigt og at sikre en god

økologisk tilstand i vandløbet.

Med bekendtgørelsen sker der ændringer til kri-

teriebestemmelserne i §§ 4 og 5. Ændringerne be-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

157

tyder, at kravet til omkostningseffektivitet skærpes,

ligesom der indføres et nyt kriterium om maksimalt

ansøgt beløb pr. vandløbsindsats.

Ændringerne har sin baggrund i erfaringerne

fra behandling af ansøgninger i 2013 og 2014, som

viser, at der er behov for (yderligere) mekanismer,

som kan understøtte, at de afsatte midler går til de

mest måleffektive og mest omkostningseffekti-

ve projekter for dermed at sikre en prioritering af

indsatserne inden for den økonomiske ramme for

gennemførelsen af vandløbsrestaureringsindsatsen.

Udover disse ændringer er der foretaget mindre

justeringer i de teknisk/faglige kriterier. Kriterier

i den nuværende bekendtgørelse (nr. 1022 af 30.

oktober 2012) om »koordinerede indsatser« og om

forholdet til vandløbsregulativer er udgået, fordi de

har vist sig at være mindre velegnede som krite-

rier og desuden har bidraget til en forlængelse af

sagsbehandlingstiden, der ikke har stået i rimeligt

forhold til den administrative/faglige betydning.

(Bekendtgørelse nr. 370 af 8. april 2015 om kri-

terier for vurdering af kommunale projekter vedrø-

rende vandløbsrestaurering).

Som det er sædvanligt, når ikke-jurister gen-

nemfører disse skelforretninger, lægges der ofte,

på et forholdsvis løst grundlag, hævdsbetragtninger

ind i tvisten.

I den pågældende sag fandt dette udtryk ved, at

den for skelforretningen ansvarlige konkluderede,

at:

»Det er min opfattelse, at der er vundet hævd til midte af

diget.«

Domme og afgørelser

Af partner, advokat (H) Håkun Djurhuus,

Bech-Bruun advokatﬁrma

Landsretsdom

om hævdserhvervelse

På en given ejendom var der i 1905 tinglyst et do-

kument om fredskov, hvoraf det fremgik at skellet

mellem to ejendomme, oprindeligt havde været

beliggende øst for dige og grøft. Grøften var dog

blevet udvisket gennem tiden.

I forbindelse med fældning af træer på diget op-

stod der uoverensstemmelser mellem naboerne, og

der blev herefter gennemført skelforretning.

I retssagen var spørgsmålet, hvorvidt der var sket

en sådan hævdserhvervelse, idet udgangspunktet

var, at man i modsat fald ville lægge det tinglyste

dokument vedrørende skelfasering til grund.

Retten lagde, jf. det tinglyste dokument, til

grund, at skellet oprindeligt havde været placeret én

alen øst for fredskovsdiget. Den formelle tinglys-

ning blev altså udgangspunktet for afgørelsen, hvil-

ket selvsagt er det mest naturlige.

Spørgsmålet var herefter, hvorvidt naboen, der

ønskede en skelplacering midt på diget, kunne føre

bevis for sin påstand om at have erhvervet ejen-

domshævd. Den synbare råden over naboejendom-

men (halvdelen af diget) bestod i, at naboen havde

beskåret træer, hvis grene var i vejen for naboens

landbrugsmaskiner eller skyggede over naboens ju-

letræer. Retten fandt ikke, at en sådan råden havde

karakter af en ejers råden, og at der derfor ikke var

vundet hævd.

Sagen blev indbragt for Landsretten, der på

baggrund af en supplerende forklaring fra en sk-

ovridder, hvorefter skel traditionelt indes én alen

udenfor diget, tiltrådte Byrettens afgørelse, idet

også Landsretten fandt, at naboen ved sin beskæ-

ring og plantning af træer på fredskovsdiget ikke

havde benyttet diget på sådan en måde, som efter

forholdene på stedet måtte anses for en naturlig

råden for en ejer. Landsretten lagde sine præmis-

ser – vel lidt overraskende –

»… vægt på, at diget

som også anført i skønserklæringen er et gammelt

fredskovsdige, og diget derfor ikke må beskadiges

og beplantes.«

Vestre Landsrets 2. afdelings dom af 27. marts

2015 i sag B.L B-1448/13

TfM 2015, 59

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

158

Vilkår i § 8-tilladelse

var gyldigt

Sagen drejede sig om, hvorvidt vilkår om yderlige-

re forureningsundersøgelser samt sikring af grund-

vand i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder

fastsat i henhold til jordforureningslovens § 8 var

lovlige eller ej.

Ejeren af et areal, der var kortlagt på vidensni-

veau 2 og beliggende inden for et område med sær-

lige drikkevandsinteresser, ansøgte kommunen om

tilladelse til at igangsætte bygge- og anlægsarbejde

på arealet.

Det var ubestridt, at gennemførelsen af bygge-

og anlægsarbejderne krævede en tilladelse i hen-

hold til jordforureningslovens § 8.

Kommunen udstedte den endelig tilladelse på

vilkår om, at ejeren skulle foretage nogle yderlige-

re forureningsundersøgelser samt sikring af grund-

vandet i forbindelse med bygge- og anlægsarbej-

derne.

I ansøgningen om tilladelse i medfør af jordfor-

ureningslovens § 8 blev der blandt andet redegjort

for nogle tidligere forureningsundersøgelser i om-

rådet foretaget i 2009. Ved 2009-undersøgelserne

konkluderes blandt andet, at der på arealet var et

mindre område med forhøjet indhold af klorere-

de stoffer, TCE og nedbrydningsprodukter heraf,

samt at forureningen spredte sig via det sekundære

grundvand.

På baggrund af blandt andet undersøgelserne fra

2009 fandt kommunen, at der burde foretages en

supplerende undersøgelse.

Ejeren foranledigede den supplerende under-

søgelse iværksat, og anmodede kommunen om at

udstede § 8-tilladelsen hurtigst muligt.

Kommunen udstedte herefter § 8-tilladelsen,

hvilken dog efter noget korrespondance mellem

parterne om forureningen og grundvandsrisiko

imidlertid revideres, således at der i den endelige

§ 8-tilladelse blev fastsat vilkår om yderligere for-

ureningsundersøgelser og sikring af grundvandet.

Ejeren gjorde under den efterfølgende retssag

gældende, at vilkåret om yderligere forureningsun-

dersøgelser og vilkåret om sikring af grundvand i

§ 8-tilladelsen begge var ugyldige.

TfM 2015, 59

Kommunen gjorde gældende, at vilkårene var

gyldige, og Regionen indtrådte som biintervent til

støtte for kommunen.

Til støtte for sin ugyldighedspåstand gjorde

ejeren gældende, at vilkåret om yderligere for-

ureningsundersøgelser og vilkåret om sikring af

grundvand var uhjemlet.

Kommunen bestred at vilkårene var uhjemle-

de, og til støtte for kommunens friindelsespåstand

gjorde Regionen gældende, at fastsættelsen af vil-

kåret om yderligere forureningsundersøgelser lå

inden for det forvaltningsmæssige skøn der tilkom

kommunen.

Derudover gjorde Regionen gældende, at det

ikke forud for vilkårsfastsættelsen i den endelige

§ 8-tilladelse, med høj grad af sikkerhed, var godt-

gjort, at der ikke fandtes væsentlige forureninger/

hot spots, som kunne udgøre en risiko for drikke-

vandsindvindingen/grundvandet.

Landsretten tiltrådte disse betragtninger, og lag-

de til grund, at der på baggrund af den supplerende

miljøundersøgelse sammenholdt med den i øvrigt

foreliggende viden om forureningsforholdene, her-

under at arealet lå i et område med særlige drik-

kevandsinteresser, ikke var grundlag for at tilside-

sætte kommunens konkrete vurdering af, at det var

nødvendigt at stille krav om yderligere forurenings-

undersøgelser.

Landsretten mente altså, at kommunen havde

holdt sig inden for rammerne af sin skønsbeføjel-

se ved vilkårsfastsættelsen, fordi kommunen havde

foretaget en samlet afvejning af ovennævnte for-

hold og fundet, at de foreliggende oplysninger ikke

skabte den fornødne høje grad af sikkerhed for, at

der ikke var risiko for drikkevand og grundvand.

Vilkåret om yderligere undersøgelser var derfor

gyldigt.

På baggrund af nogle konkrete omstændigheder

omkring det planlagte byggearbejde, ville vilkåret

om grundvandssikring ikke blive aktuelt, og lands-

retten fandt derfor ikke anledning til at tage stilling

til spørgsmålet om gyldigheden af dette vilkår.

Kommunen blev følgelig frifundet.

Note: Det oplyses for god ordens skyld, at for-

fatteren til denne artikel førte sagen for Regionen.

Østre Landsrets 6. afdelings dom af 27. marts

2015 i sag B-2020-12

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

159

Arbejdsmiljø

Af arbejdsmiljørådgiver Gert Fuursted,

ArbejdsmiljøCentret A/S

fandt vi bl.a., at når arbejdet er anstrengende og ens

indlydelse på arbejdet er lav, er risikoen for lang-

varigt sygefravær øget. Den nye undersøgelse viser,

at de klassiske faktorer som rygning og inaktivitet

i fritiden også er forbundet med forhøjet risiko for

langvarigt sygefravær blandt ansatte i sundheds-

sektoren. Et interessant resultat er, at undervægtige

medarbejdere har en langt større risiko for sygefra-

vær end overvægtige. Det er et resultat, der er værd

at kigge nærmere på i fremtidige undersøgelser,

siger professor Lars Andersen fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som er

en af forskerne bag undersøgelsen.

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

Klip fra BAR’er mv.

Rygning, kropsvægt og fysisk aktivitet

påvirker sygefravær

Risikoen for langvarigt sygefravær blandt kvinde-

lige medarbejdere i ældreplejen stiger ved rygning,

lav fysisk aktivitet og under-/overvægt. Det viser

ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø.

Er du undervægtig eller overvægtig, ryger du

eller bevæger du dig kun lidt i fritiden, har du større

risiko end andre for at få langvarigt sygefravær. Det

viser nye resultater blandt 7.401 kvindelige medar-

bejdere i den danske ældrepleje.

I et nyt studie har forskere undersøgt sammen-

hængen mellem livsstil og sygefravær på mere end

tre uger i træk blandt kvindelige medarbejdere i æl-

dreplejen.

Man fandt en sammenhæng mellem rygning, inak-

tivitet og vægt og risikoen for langvarigt sygefravær.

Resultaterne viste, at:

– Risikoen for langvarigt sygefravær var forøget

med 35 procent for rygere sammenlignet med

ikke-rygere,

– jo mere undervægtig eller overvægtig, medar-

bejderne var, jo højere var risikoen for langva-

rigt sygefravær,

– risikoen for langvarigt sygefravær blev lavere,

jo mere fysisk aktiv, medarbejderne var i deres

fritid.

– Undervægtige har mest sygefravær

Vi har tidligere undersøgt, hvilke faktorer i arbejds-

miljøet, der kan give langvarigt sygefravær. Her

Høje krav og lav kontrol øger risiko for

blodprop i hjernen

Medarbejdere, som oplever at være udsat for både

høje krav og lav kontrol på arbejdet har 24 procent

større risiko for få en blodprop i hjernen, viser ny

forskning.

I et nyt studie har en gruppe forskere analyse-

ret sammenhængen mellem kombinationen af høje

krav og lav kontrol på arbejdet og risikoen for slag-

tilfælde blandt 196.380 kvinder og mænd fra 14

kohortestudier i seks europæiske lande.

Forskerne fulgte de 196.380 personer i gen-

nemsnitligt ni år, og de registrerede 2.023 før-

ste-gangs-slagtilfælde.

Resultaterne viser, at risikoen for at få et slag-

tilfælde på grund af en blodprop i hjernen var 24

procent højere, når man oplever at være udsat for

kombinationen af høje krav og lav kontrol på arbej-

det, i forhold til ikke at opleve netop denne kom-

bination af de to faktorer. Tallene var justeret for

alder og køn.

Der var til gengæld ingen sammenhæng mellem

høje krav og lav kontrol og slagtilfælde på grund af

hjerneblødning.

Vores nye resultater ligger int i tråd med re-

sultaterne af vores tidligere studier, som har vist,

at netop denne kombination af faktorer i arbejds-

TfM 2015, 60

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

160

miljøet, dvs. høje krav og lav kontrol, forhøjer ri-

sikoen for iskæmisk hjertekarsygdom med 23 pro-

cent. Iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde pga.

blodprop i hjernen har delvist fælles årsagsmeka-

nismer. Det giver derfor mening, at kombinationen

af høje krav og lav kontrol hænger sammen med

både iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde pga.

blodprop i hjernen, og det giver også mening, at de

to arbejdsmiljøfaktorer ikke har sammenhæng med

slagtilfælde pga. hjerneblødning, som har andre år-

sagsmekanismer, siger professor Reiner Rugulies,

NFA, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

der også er særskilte rum til dem, der har brug for

at kunne lukke en dør og koncentrere sig.

»Klynger er gode til at skabe et godt socialt mil-

jø og kammeratskab, og det er vigtigt for at dele vi-

den. Er der ikke et godt miljø, går man til den, man

har den bedste relation til, hvis man har et spørgs-

mål – og ikke til den, der er mest kompetent«, siger

Gitte Andersen.

Tidligere forsker i Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø Jan Pejtersen er knap så

begejstret for tanken om at rykke tættere sammen.

Han har blandt andet forsket i arbejdsmiljø i stor-

rumskontorer.

Ifølge ham viser nogle undersøgelser, at åbne

kontorlandskaber skaber lere sociale relationer og

gør det lettere at udføre sit arbejde. Men modsat er

der undersøgelser, der viser, at ansatte i storrums-

kontorer har færre venskaber, fordi den fortrolige

og personlige samtale forsvinder. Og at man er

mindre tilbøjelig til at tale sammen, fordi man er

bange for at forstyrre eller blive overhørt.

Desuden føler ansatte i storrumskontorer sig i

højere grad generet af støj og har langt lere syge-

dage, end dem der har deres eget kontor, siger Jan

Pejtersen.

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

Hvert andet skrivebord står tomt

En ny opgørelse viser, at hver anden kontorarbejds-

plads ikke bliver brugt, fordi medarbejderen ikke er

der. Arkitekt foreslår, at vi rykker tættere sammen,

men det er ikke nødvendigvis en god løsning, siger

forsker.

Egentlig er I seks på kontoret. Men i dag er der

kun dig og to kolleger. De tre andre er på forret-

ningsrejse, holder ferie og er til møde hele dagen.

Og det er ikke usædvanligt, at mange skriveborde

rundt omkring på arbejdspladserne står tomme.

Faktisk står hvert andet skrivebord i gennemsnit

tomt hver dag. Det viser tal ifølge arkitektirma-

et Signal, der designer kontormiljøer og rådgiver

virksomheder om indretning af arbejdspladser.

Signal har indsamlet data blandt 450 danske

virksomheder gennem 15 år om, hvordan de bru-

ger deres kvadratmeter. Og de har spurgt, i hvor høj

grad medarbejderne deler viden med andre.

Ifølge arkitekt i Signal Gitte Andersen er det ær-

gerligt med de tomme pladser:

»Det betyder meget, hvordan vi sidder. Hvis

afstanden bliver for stor, holder vi op med at dele

viden og taler ikke med hinanden. Hver fjerde i un-

dersøgelsen deler i løbet af en dag slet ikke viden

med nogen«, siger hun.

I stedet for at have borde til alle ansatte, fore-

slår Gitte Andersen, at virksomhederne indretter

på en anden måde og kun har plads til det antal

medarbejdere, der hver dag møder op. Fx i form af

kompetenceklynger, hvor 8-10 medarbejdere, som

arbejder med det samme, sidder samlet – og hvor

Pjece: Fra stress til trivsel – et fælles

ansvar

Find viden og værktøjer til at forebygge og hånd-

tere stress, bliv inspireret af andre arbejdspladsers

erfaringer og ind vej til mere viden i denne fælles

pjece.

I dette hæfte inder du viden og værktøjer, når

du som leder med personaleansvar vil håndtere

og forebygge stress og fremme et godt psykisk ar-

bejdsmiljø på din arbejdsplads.

Kilde: www.cabiweb.dk

Farveskema gør det lettere at tale om

stress

Ved hjælp af et farveskema har ledelse og kolleger

i Næstved Kommune fået hul på den daglige dialog

om stress og arbejdspres. Dialogen har givet større

kendskab til hinandens stresssignaler, samt hvordan

man kan hjælpe hinanden.

TfM 2015, 60

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

161

Farveskemaet kan bruges til at tale om stress,

når det er nødvendigt. Her er det fra venstre So-

ia Mulla Kølmel, Kamilla Lykke Karberg, Lisbeth

Løvendahl og Dorthe Brinck Lillelund, som er i

gang med en dialog. Foto: Thomas Tolstrup.

Center for Miljø og natur har myndigheds-,

planlægnings- og driftsopgaver på en række områ-

der, der vedrører natur, vand, miljø, jordforurening,

råstof og varmeplanområdet. Centret består af en

centerleder, en affaldschef, en teamkoordinator

og følgende teams: Team Virksomheder og spilde-

vand, Team Jord og Vand, Team Natur og Landbrug

samt Affald og Rotter. Der er 47 medarbejdere i

Center for Miljø og Natur.

Nogle undlader at holde pause, og andre glem-

mer næsten at trække vejret, når de oplever belast-

ninger. Det var nogle af de reaktioner, der kom frem

i lyset, da medarbejderne i Team Center for Miljø

og Natur i Næstved Kommune brugte en dag på at

sætte fokus på stress. Baggrunden for dagen var en

APV, hvor mange gav udtryk for at opleve et højt

arbejdspres.

Dialogen om stress tog udgangspunkt i et be-

lastningsskema udarbejdet af kommunens HR-af-

deling, som er inspireret af input fra både itnes-

sverdenen og stresskonferencer. Skemaet, der

kaldes »Den personlige intensitetsskala«, inddeler

stress i fem belastningsgrader med hver sin farve,

hvor rød er meget stressbelastet, og orange er at

være understresset (se faktaboks om skemaet ne-

derst i artiklen).

Teamkoordinator Dorte Brinck Lillelund fortæl-

ler om formålet med dagen:

»Vi skulle blive bedre til at se og mærke faresig-

nalerne hos os selv og kollegerne for på den måde

at blive bedre til at hjælpe og passe på hinanden.«

Ud fra APV’ens resultater om arbejdsglæde og

gode kollegiale relationer vurderede centrets ledel-

se, at arbejdsklimaet var så tillidsfuldt, at de selv

kunne gennemføre dagen uden ekstern bistand.

Efter gennemgang af stressfarveskemaet blev

medarbejderne sendt to og to på en såkaldt »walk

and talk«.

Dorthe Brinck Lillelund fortæller:

»For at skabe tryghed og basis for en fortrolig

samtale havde ledelsen på forhånd sammensat,

hvem der skulle gå sammen. Det var vigtigt, at de

to personer havde en god og nær relation.«

At den fortrolige samtale lykkedes, bekræfter

spildevandsmedarbejder Pia Jeppesen:

»Selv om vi kender hinanden godt, gør walk and

talk samtalen om stress lettere. Man taler godt sam-

men, lidt ligesom når man fx kører bil.«

På gåturen talte kollegerne om, hvor ofte de

inden for de sidste tre måneder havde været på de

forskellige stressbelastningstrin, og hvordan de re-

agerede. Nogle sagde fx: »Når jeg er på gult trin

snerrer jeg«, og andre sagde: »På gult trin lukker

jeg min dør«. Udover at tale om reaktioner skulle

kollegerne tale om, hvad de godt kunne tænke sig,

at andre skulle gøre for dem, hvis de ser tegn på

belastning.

Tilbage fra gåturen mødtes hele teamet for at

dele de vigtigste ting fra dialogen. En teamkoor-

dinator fungerede som procesleder og skulle med-

virke til at sikre ejerskab til proces og løsninger.

Der blev appelleret til, at alle deltog ved at anven-

de udtrykket: »Ingen må melde hus forbi«. Dorthe

Brinck Lillelund præciserer:

»Man kan vælge, hvor privat det bliver, men

ikke undlade at byde ind. Hvis kollegerne ikke ken-

der hinandens reaktion, har de ingen værktøjer til at

hjælpe, hvis en kollega kommer i farezonen.«

»Selv om både reaktioner og ønsker til handlin-

ger fra kolleger og ledelse kan være forskellige, var

det godt at få snakken«, siger Dorthe Brinck Lil-

lelund. Også Pia Jeppesen var glad for den fælles

dialog:

– Det var rart at få stress italesat og høre erfarin-

ger fra nogle, som har prøvet det.

En aftale fra dagen er, at det altid er okay at gri-

be fat i en kollega, hvis man er i tvivl om, hvorvidt

kollegaen er belastet. Man kan fx åbne døren og

spørge: »Jeg har lagt mærke til, at du er lidt pres-

set, er der noget jeg kan gøre?« siger Dorthe Brink

Lillelund. Eller som Pia Jeppesen udtrykker det:

»Du er jo helt grøn i hovedet, kom lige med og få

en kop kaffe«. Det er rart, når kollegerne spørger

til ens velbeindende. Samstemmende siger Pia og

Dorthe:

»Er man presset, kan det betyde alverden, at der

er nogle, som viser interesse for en.«

TfM 2015, 60

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

162

Ifølge Dorthe Brink Lillelund skal det dog i

første omgang respekteres, hvis kollegaen svarer,

at han/hun bare har brug for lidt tid. Men der er op-

mærksomhed på hinanden, og teamkoordinatoren

skal altid være parat til at hjælpe en presset medar-

bejder med at prioritere opgaverne.

»Stressmødet har gjort os mere opmærksomme

på hinanden, og vi fanger lere signaler nu«, siger

Pia Jeppesen. »Alle kender de fem farver på belast-

ningsskemaet, og man kan altid henvise til farve-

skemaet og fortælle, hvis man er tæt på rød zone.«

»Det er dejligt, at vi kan bruge farveskemaet ak-

tivt i dagligdagen og på møder. Et rødt kort sender

et klart signal, som man ved, at der bliver reageret

på«, siger Pia Jeppesen.

Ledelsen meldte på dagen klart ud, at det ikke

skal være skamfuldt at sige, at man føler sig pres-

set. Omsorg for hinanden er vigtigt. Dorthe Brinck

Lillelund uddyber:

»Stress må ikke blive et individuelt problem.

Det er et fælles ansvar at hjælpe med at undgå

stress, for det går ud over alle, hvis vi skal undvære

en stressramt kollega. Så der er både den menne-

skelige omkostning for individet og en omkostning

i form af lere opgaver til de andre.«

Belastningsskemaets farver bruges på team- og

gruppemøder efter behov. Det kan åbne for en snak

om, hvorvidt der skal ændres i opgavefordelingen.

Efter stressdagen er processen med at forebygge

stress fortsat. Medarbejderne i Center for Miljø og

Natur har haft et forløb om arbejdsglæde, og lere

faglige grupper har gennemført en test af person-

lighedstyper for at lære hinanden endnu bedre at

kende. Dorthe Brinck Lillelund forklarer:

Det kan være svært, hvis en meget strukture-

ret person og en tidsoptimist arbejder sammen og

begynder at vise belastningstegn som følge af ar-

bejdspres. Den ene bliver måske endnu mere struk-

tureret, og den anden arbejder endnu mere i sidste

øjeblik. Det vil give gnidninger. Et bedre kendskab

til hinandens forskellige præferencer for måder at

arbejde på giver større forståelse, kan reducere ir-

ritation over forskelligheder og måske endda øge

anerkendelsen af hinandens styrker.

Centerets næste skridt er at arbejde med fælles

prioritering af opgaverne. Ingen skal føles sig ale-

ne med opgaverne, så det skal tydeliggøres, hvad

TfM 2015, 60

teamet skal nå, samt at teamet sammen er ansvarli-

ge for at nå opgaverne.

Som Dorthe Brinck Lillelund slutter af med at

sige:

»At tale om stress er et skridt på vejen til mere

fokus. Men stressforebyggelse er en vedvarende

opgave, for der er ingen gylden løsning.«

Kilde: www.frastresstiltrivsel.dk

Meget siddetid på jobbet og i fritiden er

relateret til smerter i nakke og lænd

Der er tre gange større sandsynlighed for smerter i

nakken og lænden, hvis man sidder ned otte timer

eller mere i løbet af et døgn.

Samlebåndsarbejde, produktionsarbejde, rengø-

ring, bygningsarbejde, renovationsarbejde, vejar-

bejde og pleje. Man skulle måske ikke umiddelbart

tro det, men det er alt sammen arbejde, hvor man

sidder så meget ned på jobbet og i fritiden, at det

kan medføre nakke- og lændesmerter.

Sandsynligheden for både nakke- og lændes-

merter er tredoblet, hvis man sidder ned i otte timer

eller mere i døgnet. Det viser to undersøgelser, som

forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø (NFA) og Universitetet i Gävle, Sverige,

har foretaget ved hjælp af bevægelsessensorer, som

omkring 200 testpersoner har båret i mellem to og

ire dage.

»Vi ser en ret klar sammenhæng mellem, hvor

meget folk sidder ned på arbejdet og i fritiden, og

hvor mange smerter de har i lænden. For smerter i

nakken er billedet lidt mere uklart, men der er også

en sammenhæng«, siger Andreas Holtermann, pro-

fessor i fysisk arbejde og helbred, NFA.

Smerterne i nakken og lænden kan skyldes en

langvarig inaktivitet af musklerne i nakke og lænd.

Medarbejdere med et manuelt arbejde bliver måske

ligefrem ramt hårdere, end de erhvervsgrupper man

traditionelt forbinder med siddeproblemer.

»Mange antager, at folk i manuelle job står op

hele tiden. Men det viser sig, at mange har meget

siddetid. Og til forskel fra dem, der arbejder på kon-

tor, så kan de ikke bare rejse sig op fra for eksempel

samlebåndet og hente kaffe. Derudover kan vi se,

at mange med manuelt arbejde sidder meget i deres

fritid, hvilket gør, at den totale siddetid over døgnet

bliver meget høj«, forklarer Andreas Holtermann.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

163

I disse studier blev siddetiden og smerterne målt

på samme tidspunkt. Det betyder, at det ikke var

muligt at undersøge, om det var siddetiden, der for-

årsagede smerten. Som det næste planlægger for-

skerne at undersøge i detaljer, hvordan siddetid på

jobbet og i fritiden påvirker risikoen for at udvikle

smerter i lænd og nakke et år frem i tid. Det skal

ske i et nyligt startet forskningsprojekt blandt 700

medarbejdere

Så meget sidder medarbejdere med manuelt ar-

bejde

–

Plejemedarbejdere:

2,7 timer på jobbet; 5,1 ti-

mer i fritiden

–

Samlebåndsarbejdere:

3,7 timer på jobbet; 4,8

timer i fritiden

–

Rengøringsassistenter:

2,9 timer på jobbet; 4,4

timer i fritiden

–

Bygningsarbejdere:

3,5 timer på jobbet; 5,2 ti-

mer i fritiden

–

Industrimedarbejdere:

2,3 timer på jobbet; 3,7

timer i fritiden

–

Renovationsarbejdere:

2,0 timer på jobbet; 6,0

timer i fritiden

–

Vejarbejdere:

4,5 timer på jobbet; 6,9 timer i

fritiden

Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk

gere tale om, at dele af afgørelsen skal indes i et

bilag.

De nye afgørelser skal også være med til at

understøtte den digitale kommunikation mellem

virksomhederne og Arbejdstilsynet. Via et link i

et høringsbrev eller i afgørelsen vil der bl.a. være

mulighed for at svare på høringen eller melde til-

bage på en afgørelse. Det sker via OnlineAt, som

er Arbejdstilsynets selvbetjenings-univers, hvor

virksomheder også inder alle deres sager med Ar-

bejdstilsynet.

Ligeledes med premiere i dag relancerer vi On-

lineAt som en integreret del af virk.dk – i et design,

som kan tilgås fra forskellige skærmstørrelser.

OnlineAt tilgår du på adressen: http://online.

at.dk

Der er kommet nye funktioner til, bl.a. et emne-

overblik, hvor virksomheden kan se de arbejdsmil-

jøproblemer, som Arbejdstilsynet har truffet afgø-

relse eller vejledt om. På den måde bliver det lettere

for virksomheden at få overblik over de samlede ud-

fordringer, der er i arbejdsmiljøet på virksomheden.

Desuden indeholder OnlineAt nu en tilsyn-

soversigt. Her kan virksomheden inde de enkelte

tilsynsbesøg og de afgørelser, som Arbejdstilsynet

har truffet. Virksomheden kan bl.a. se, om der sta-

dig kan komme lere afgørelser, og når vi har vur-

deret dens tilbagemelding. Virksomheden kan også

klikke på en afgørelse og se, hvad det næste skridt

i sagen er, og hvilke procestrin den skal igennem,

før sagen afsluttes.

Kilde: www.at.dk

Arbejdstilsynets afgørelser bliver mere

brugervenlige

Fra i dag får virksomhederne nye mere brugerven-

lige afgørelser fra Arbejdstilsynet. De nye afgørel-

ser vil bl.a. have en ny struktur, indeholde en mere

målrettet vejledning og være bedre integreret i On-

lineAt.

Når virksomheder fremover åbner en afgørelse

fra Arbejdstilsynet, vil de som det første typisk bli-

ve mødt med de helt centrale informationer, som de

skal forholde sig til og handle på: Selve afgørelsen,

en eventuel frist til at rette op på forholdene, deres

muligheder for tilbagemelding og deres pligt til at

orientere de ansatte om Arbejdstilsynets afgørelse.

Derefter følger de uddybende oplysninger med be-

grundelsen for afgørelsen først.

Fremover vil hver overtrædelse blive behandlet

for sig i sit eget dokument. Der er således ikke læn-

Tjenestebiler i social- og sundheds-

sektoren

I hjemmesygeplejen og i hjemmeplejen er bilerne

rullende arbejdspladser, der skal passe til medar-

bejderne. Bilerne opfylder ikke bare et behov for

transport. De skal også rumme en god plads til

medarbejderne, som skal kunne løse enkelte ad-

ministrative opgaver i et kontor på hjul. Ny bran-

chevejledning fra BAR SOSU hjælper ledelser og

arbejdsmiljø-organisationer i social- og sundheds-

sektoren med at træffe de rigtige valg, når der skal

anskaffes biler til hjemmesygepleje og hjemme-

pleje.

Kilde: www.arbejdsmiljoweb.dk

TfM 2015, 60

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

164

Nyt værktøj til nedrivningsbranchen

Inden man påbegynder nedrivning af en bygning,

kan det være nyttigt at få et indblik i hvilke miljø-

skadelige stoffer, den måtte indeholde. En ny rap-

port fra Miljøstyrelsen hjælper på vej.

Hvilke miljøskadelige stoffer gemmer der sig

i vinduer, døre, facader og tagkonstruktion på de

bygninger, der rives ned og saneres? Det spørgsmål

giver en ny rapport fra Miljøstyrelsen svaret på,

idet den blandt andet indeholder en oversigt over

nogle af de skadelige stoffer, der kan forekomme.

Det sker i form af et såkaldt stofkort og et byg-

ningsatlas. Stofkortet beskriver 15 forskellige stof-

fer med risici og retningslinjer for, hvordan det skal

håndteres. Bygningsatlasset informerer eksempel-

vis om, hvilke stoffer der har været anvendt i de

bestemte bygningsdele samt hvornår. Ifølge rappor-

ten er stofkortet dog ikke fyldestgørende, og skal

derfor anvendes med forsigtighed.

»Efter min vurdering er der alligevel tale om

et super godt planlægningsværktøj til at få tænkt

arbejdsmiljøet ind fra begyndelsen af en opgave«,

siger projektleder Martin Nerum Olsen, Teknolo-

gisk Institut. Han har stået i spidsen for styrelsens

projekt med titlen »Metoder til fjernelse af miljø-

problematiske stoffer«. Han fremhæver, at infor-

mationerne er formidlet i simple skemaer og ikke

i smarte databaser.

»Det er et bevidst valg. Vi tænker, at det kan øge

brugsværdien«, fastslår han. Rapporten peger også

på, at nedriverne selv efterlyser yderligere uddan-

nelse netop af hensyn til arbejdsmiljøet.

Udover kendskabet til de miljøskadelige stoffer

gennemgår rapporten metoder og teknologier, der

typisk anvendes i forbindelse med nedrivnings- og

saneringsopgaver. Her er det kommet bag på Ma-

rin Nerum Olsen, at arbejdet mange steder foregår

meget traditionelt.

Desuden inder han det tankevækkende, at der

forekommer meget sparsom dokumentation eksem-

pelvis i forhold til arbejdsmiljøet.

»Der er jo tale om hårdt fysik arbejde kombi-

neret med, at nedrivere især udsættes for støj, støv

og vibrationer«, siger han og tilføjer, »at set i det

lys er det godt, at rapporten peger på, at der er et

udviklingspotentiale for metoder til blæserensning

samt giver en kvalitativ vurdering af tilgængelige

metoder.«

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

Gevinst på knap 10 milliarder ved bedre

psykisk arbejdsmiljø

Hvis alle akademikere får et lidt bedre psykisk ar-

bejdsmiljø, end de har i dag, kan de øge produktivi-

teten og levere en ekstra værdi, der svarer til næsten

10 milliarder om året. Det viser nye beregninger.

Næsten 10 milliarder kroner om året. Så stor er

gevinsten ved at forbedre det psykiske arbejdsmil-

jø for jurister, økonomer og andre akademikere på

landets arbejdspladser. Det viser beregninger fra

Akademikerne, der er en parablyorganisation for

en række faglige organisationer, blandt andet DJØF

og Dansk Magisterforening.

»Den største gevinst opnås ved at gøre noget for

de medarbejdere, der har et dårligt psykisk arbejds-

miljø. Men vores undersøgelse viser, at der også er

meget store gevinster ved at forbedre arbejdsmil-

jøet for medarbejdere, der allerede har et godt ar-

bejdsmiljø«, siger formand for Akademikerne, Finn

R. Larsen.

Undersøgelsen viser, at 14 procent har et dår-

ligt psykisk arbejdsmiljø, 48 procent har et godt,

mens 38 procent i nogen grad har et godt psykisk

arbejdsmiljø.

I undersøgelsen er 28.000 akademikerne blevet

bedt om at vurdere deres produktivitet og psykiske

arbejdsmiljø.

Og ifølge undersøgelsen er der en klar sammen-

hæng mellem stress og dårlig ledelse, og så hvor

produktive akademikerne er. Medarbejdere, med et

rigtig godt psykisk arbejdsmiljø, er op til 37 pro-

cent mere produktive end dem, som har et dårligt

psykisk arbejdsmiljø.

For at få et billede af det potentiale, der ligger

i at forbedre det psykiske arbejdsmiljø har Akade-

mikerne beregnet, hvad produktivitetsgevinsten vil

være, hvis alle akademikere får et lidt bedre psy-

kisk arbejdsmiljø, end de har i dag.

Beregningerne er baseret på, at alle rykker et

trin op ad skalaen for, hvor godt deres psykiske ar-

bejdsmiljø er, og dermed øger deres produktivitet.

Blandt dem, som har et dårligt psykisk arbejds-

miljø, er de tre vigtigste ting for at få et bedre ar-

TfM 2015, 60

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

165

bejdsmiljø: Bedre ledelse, prioritering af et godt

psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen og mere tid til

kerneopgaven.

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

denne type arbejdspladser ser man også oftere, at

der bliver igangsat kollektive strategier, hvis der er

forhold, man synes skal ændres – såsom at man i

fællesskab henvender sig til ledelsen. På arbejds-

pladser med primært individuelt organiseret arbej-

de viser forskningen derimod, at medarbejderne har

mindre social og faglig interaktion med hinanden,

og der er en mere begrænset adgang til at søge

hjælp og støtte hos hinanden.

Forskningen viser desuden, at ledelsesstilen på

arbejdspladsen har en stor betydning for den enkel-

tes medarbejders valg af stresshåndteringsstrategi.

Hvis lederen opleves som ikke-støttende, eller taler

om travlhed som et vilkår – eller endda som no-

get positivt – for medarbejderne, er medarbejderne

mindre tilbøjelige til at søge ledelsens hjælp i for-

hold til at få nedsat arbejdsbyrden.

Alle de ovenstående eksempler på, hvordan so-

ciale og organisatoriske forhold på arbejdspladsen

betyder noget for stresshåndtering kan virke op-

lagte og logiske. Men det er dog ikke noget, der

har været stort fokus på hverken i forskningen eller

ude på virksomhederne. Og problemet med kun at

behandle stresshåndtering som noget, medarbejde-

ren selv skal klare er, at hvis medarbejderen ikke

lykkes med at håndtere stress, så bliver fokus rettet

mod medarbejderens uformåenhed – fremfor at se

på kulturen og de barrierer, der kan være til stede

på arbejdspladsen.

Hvis vi derimod i højere grad kan blive opmærk-

somme på de sociale eller arbejdsorganisatoriske

forhold, som enten fordrer til eller forhindrer stres-

shåndtering, kan vi fjerne ansvaret fra skuldrene af

den enkelte medarbejder. Det kan samtidigt også

åbne op for andre forebyggelsesmuligheder for

stress ved organisatorisk at gøre stresshåndterings-

strategier tilgængelige frem for at ændre individers

måde at håndtere stress på. Det kan eksempelvis

være at skabe lere samarbejdsmuligheder blandt

medarbejdere, som ellers har individuelt organise-

rede arbejdsformer – så de dermed også får bedre

muligheder for at søge social og faglig støtte hos

hinanden.

Kilde: www.frastresstiltrivsel.dk

Kultur og stresshåndtering hænger tæt

sammen

Stresshåndtering har ofte fokus på, hvordan det

enkelte individ håndterer stress. Men ny forskning

viser, at normer og kultur på arbejdspladsen betyder

meget for, hvordan den enkelte medarbejder vælger

at håndtere stress

Der indes et stort udvalg af kurser med fokus

på, at medarbejderne på arbejdspladsen skal lære

at håndtere stress effektivt. På kurserne lærer man,

hvordan man bedst håndterer et øget arbejdspres

og en følelse af stress. I den sammenhæng kom-

mer stresshåndtering ofte til at handle om hvilken

»type« man er som person. Handler man sig ud af

problemerne, læsser man af på sine kolleger, sø-

ger man hjælp hos andre eller ender man bare med

selvbebrejdelser?

Alle de spørgsmål er selvfølgelig også yderst

relevante i forbindelse med stresshåndtering. Man

bør bare også have blik for, at der kan være forhold

på arbejdspladsen, som spiller ind. Ny forskning vi-

ser nemlig, at sociale forhold på arbejdspladsen har

betydning for, hvordan den enkelte vælger at hånd-

tere stress. Det drejer sig eksempelvis om, hvilken

faglig kultur man indgår i, hvilken social gruppe-

kultur, man er del af, samt den måde arbejdet er

organiseret på.

Forskningen viser fx, at der i nogle fag- eller

sociale grupper kan være en indforstået opfattelse

af, at travlhed er en kvalitet, som man bør stræbe

efter. Der kan også være en tendens til at forsøge

at arbejde sig ud af tingene, i stedet for at ændre

på forholdene, eller en tendens til, at man klarer

tingene individuelt frem for kollektivt. Der kan

også være en indforstået opfattelse af, at det at søge

hjælp er et tegn på svaghed – og det inviterer ikke

til stresshåndteringsstrategier, hvor man rækker ud

mod andre i faggruppen.

Samtidig viser forskningen, at på arbejdspladser

hvor arbejdet foregår i teams eller grupper er der

større mulighed for at medarbejderne søger hjælp

hos hinanden, fordi man arbejder tæt sammen. På

TfM 2015, 60

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

166

Akustisk renovering fører ikke til bedre

trivsel

Folkeskolelærere oplever, at der bliver mindre støj,

men får ikke en målbar bedre trivsel som følge af en

akustisk renovering af klasseværelset. Det viser et

nyt forskningsprojekt, der har set på sammenhæn-

gen mellem trivsel og forbedringer i lydmiljøet.

Støj og dårlig akustik kan være et problem for

lærere og elever. Det har lere undersøgelser vist.

Derfor er det måske også nærliggende at tro, at man

kan forbedre trivslen hos lærerne, hvis man skaber

bedre lydforhold i klasseværelset. Men det er fak-

tisk ikke så enkelt at påvise sådan en sammenhæng.

Det viser et nyt projekt fra Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø, der er støttet af Ar-

bejdsmiljøforskningsfonden.

»Vi havde en forventning om, at det ville for-

bedre den generelle psykiske trivsel hos lærerne,

efter vi lavede en række akustiske forbedringer, så

de blev udsat for mindre støj«, fortæller seniorfor-

sker Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø.

I forsøget lavede man en forbedring af aku-

stikken i standardklasseværelser i to skoler, så ef-

terklangstiden blev nedsat fra 0,6 sekunder til 0,4

sekunder. Og målinger viste også, at lydniveauet i

timerne faldt med 2 dB(A).

»Effekten af den akustiske renovering gik der-

for helt, som vi havde forventet. Lærerne rapporte-

rede om mindre forstyrrende støj. Men det var ikke

muligt at se en sammenhæng mellem de akustiske

forbedringer, og hvor mange gange læreren skulle

tysse på eleverne eller valget af undervisningsme-

tode«, fortæller Jesper Kristiansen.

Med andre ord blev der ikke fundet tydelige

sammenhænge mellem den akustiske renovering

og for eksempel stress, mental anstrengelse, fysisk

anstrengelse, socialt klima i klassen, engagement i

arbejdet, generel jobtilfredshed eller overvejelser

om at skifte job.

Jesper Kristiansen advarer dog mod at tolke

resultatet i retning af, at det ikke er nødvendigt at

gøre noget for at nedbringe støjen i folkeskolen.

»Vi ved fra andre studier, at støj har en betyd-

ning, så resultaterne fra dette studie kan ikke stå

alene. Men undersøgelsens resultater tyder på, at

hvis målet er at forbedre lærernes trivsel, er aku-

TfM 2015, 60

stisk renovering af klasseværelserne måske ikke

det første sted, man skal sætte ind. Det viser os, at

trivsel er et komplekst begreb, der er påvirket af

mange andre ting i arbejdsmiljøet. Man kan ikke

bare skrue på et enkelt parameter og så måle en ef-

fekt af det«, siger han.

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

Topmotiverede medarbejdere trækker

de andre med

Sats på medarbejdere, der i forvejen er motiverede,

lyder rådet fra en gruppe amerikanske forskere, der

har undersøgt effekten af at motivere ansatte på ar-

bejdspladser.

I stedet for at bruge tid og kræfter på at motivere

hele holdet af medarbejdere, kan det langt bedre be-

tale sig at udse sig de medarbejdere, der i forvejen

er villige til at yde en ekstra indsats, og så bruge

dem som »trækheste« i teams på arbejdspladsen.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som en

gruppe forskere med professor Li Ning i spidsen

har foretaget på University of Iowa.

Forskerne undersøgte 87 forskellige teams med

gennemsnitligt otte medarbejdere på en stor ame-

rikansk virksomhed i den petrokemiske industri.

En af konklusionerne var, at medarbejdere, som i

forvejen var meget motiverede, typisk hjalp team-

et ved at udvise hjælpsomhed over for kollegerne

og lederskab på vegne af teamet. Jo mere centralt

placeret i et team den topmotiverede medarbejder

var, og jo større berøringslade han eller hun havde

til andre kolleger, jo bedre performede teamet som

helhed.

Forskerne konkluderer derfor, at man som leder

med fordel kan placere medarbejdere med evner og

vilje til at gøre en ekstra indsats centralt i teams,

hvor de kan påvirke de øvrige kolleger og løfte

teamets samlede performance.

»Undersøgelsen viser, at man som leder bør

være opmærksom på medarbejdere, som viser vilje

og evner til at gå forrest i et team – dels fordi de har

en positiv afsmitningseffekt på de andre kolleger,

og dels fordi de bidrager til styring og ledelse af

deres kolleger«, siger professor Li Ning.

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

167

At-vejledninger

Ændring af At-meddelelse 2.02.10 om

anhugningsgrej

Afsnittet om mærkning er blevet opdateret, således

det fremgår mere præcist hvilket anhugningsgrej

der skal CE-mærkes.

Kilde: www.at.dk

Ændring af At-vejledning A.1.8 om gravi-

de og ammendes arbejdsmiljø

At-vejledningen er blevet opdateret med nye fare-

sætninger i forbindelse med indførslen af CLP-for-

ordningen.

Kilde: www.at.dk

Ændringer i At-vejledning D.7.1 om ar-

bejdshygiejniske målinger

At-vejledningen er blevet opdateret, så der henvises

til de korrekte begreber og institutioner på området.

Kilde: www.at.dk

Ændringer i At-vejledning D.7.2 om ar-

bejdshygiejniske dokumentationsmålinger

At-vejledningen er blevet opdateret, så der henvises

til de korrekte begreber og institutioner på området.

Kilde: www.at.dk

Ændring i At-vejledning D.2.14 om vac-

cination af personer, der er beskæftiget

med kloakslam og spildevand

Teksten omkring vaccination med hepatitis A er

blevet ændret, så det er i overensstemmelse med de

gældende retningslinjer fra Statens Serum Institut.

Af de nye retningslinjer fremgår det, at man aldrig

skal starte forfra med en vaccinationsserie.

Kilde: www.at.dk

At-meddelelse nr. 2.01.2: »Gaffeltruckfø-

rercertiﬁkat«

I den seneste opdaterede udgave er lg. bortfaldet:

– Kravet om, at man skal være fyldt 18 år

– Kommentaren om, at gaffeltruckcertiikatet kan

inddrages ved grov forsømmelighed og af hel-

bredsmæssige grunde

November 1995 – Opdateret april 2015

Erstatter: Februar 1988

Kilde: www.at.dk

At-vejledning D.5.6-1: »Værnefodtøj«

I den seneste opdaterede udgave er lg. tilføjet:

– Værnefodtøj bør af hensyn til komforten – og på

længere sigt også føddernes sundhedstilstand –

kun have de værneegenskaber, som er nødven-

dige til det arbejde, der udføres.

– Værnefodtøjet skal passe til den enkelte medar-

bejder

April 2007 – Opdateret april 2015

Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.6 af april 1988

Kilde: www.at.dk

At-vejledning E.0.1: »Undervisningsplig-

tige unges arbejde«

Enkelte sproglige opdateringer (fx sikkerhedsorga-

nisation er udskiftet med arbejdsmiljøorganisation)

I den seneste opdaterede udgave er lg. bortfaldet:

– Vedr. underretning til forældre eller værge: …

Herudover kan underretningen ske ved, at der

indgås en ansættelseskontrakt med den unge,

som skal underskrives af forældrene. Der skal

generelt skrives ansættelseskontrakt, hvis den

unges ugentlige arbejdstid er 8 timer eller mere

Marts 2007

Erstatter At-meddelelse nr. 4.01.4 af marts 1999 om

unges arbejde – Opdateret april 2015

Kilde: www.at.dk

At-vejledning D.2.24: »Indretning og

brug af dagrenovationssystemer«

I vejledningen er det tydeliggjort, hvordan man la-

ver en risikovurdering af traikkens hastighed og

evt. forværrende faktorer, når der skal vælges klas-

se af relekstøj ved arbejde på traikerede veje.

Endvidere er der sket en sproglig opdatering:

– sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorgani-

sation,

– advarselsklæder til relekstøj.

Juli 2009

Erstatter At-vejledning A.0.1 af februar 2003 og

At-anvisning nr. 4.1.0.1 af november 1993 – Op-

dateret april 2015

Kilde: www.at.dk

TfM 2015, 61

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

168

Oversigt over nye love

og regler

Af Anders Etgen Reitz

og Søren Hassellund Klausen, IUNO

Ny politisk aftale om

en styrket arbejdsmiljø-

indsats

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti har netop indgået en afta-

le om »En styrket arbejdsmiljøindsats«. Formålet

med aftalen er at sikre, at det er trygt, sikkert og

sundt at gå på arbejde i Danmark. Dette skal ske

ved at målrette arbejdsmiljøindsatsen mod de virk-

somheder, der har de største problemer, og ved at

sikre, at dårligt arbejdsmiljø aldrig bliver en kon-

kurrenceparameter.

Aftaleparterne har i den forbindelse opstillet tre

prioriteringsområder og frem mod 2020 opsat mål-

sætninger inden for disse:

– 25 % færre alvorlige arbejdsulykker

– 20 % færre psykisk overbelastede

– 20 % færre med overbelastning af muskler og

skelet.

For at opfylde de fremsatte mål er der i aftalen ned-

fældet15 initiativer, hvoraf nogle vedrører myndig-

hedernes tilsyn, nogle skal sikre bedre information

til virksomhederne og nogle skal gøre det langt

mindre lukrativt at overtræde reglerne.

I det følgende gives en kort introduktion til nog-

le af initiativerne.

holder en række virksomheds- og brancherettede

parametre, der tilsammen skal identiicere de virk-

somheder, som forventes at have størst risiko for

problemer med arbejdsmiljøet. Som led i den nye

aftale vil disse parametre desuden blive suppleret

af information om anmeldelser af erhvervssygdom-

me, ligesom muligheden for at inddrage anmeldte

og anerkendte arbejdsskader skal undersøges. De

resterende 20 % af tilsynene udføres som vægtede

stikprøvekontroller, således at virksomheder med

mange ansatte samlet set vægtes relativt højt.

Selve tilsynet vil ifølge aftalen ske, der hvor ar-

bejdet reelt udføres, fx på byggepladsen.

Bedre information

Med den nye aftale får virksomheder lettere ad-

gang til information om, hvordan man lever op til

arbejdsmiljøreglerne. Det sker ved, at alle virksom-

heder får mulighed for at oprette en »personlig«

side på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor de kan

inde regler og informationsmaterialer, herunder

vejledninger fra branchemiljørådene, der specielt er

målrettet den pågældende virksomhed. Arbejdsmil-

jørepræsentanter skal også have adgang til denne

side.

Brud på reglerne

Den nye aftale indeholder også initiativer, der gør

det mindre lukrativt at bryde arbejdsmiljøreglerne.

Hvis en virksomhed får et forbud, som følge af

en grov arbejdsmiljøovertrædelse, sættes virksom-

heden under et skærpet tilsyn. Det betyder, at Ar-

bejdstilsynet efterfølgende kan komme på uanmeldt

besøg allerede få dage eller uger efter overtrædel-

sen er konstateret. På den måde får virksomheder,

der ikke forebygger forsvarligt mod alvorlige ar-

bejdsulykker øget opmærksomhed allerede første

gang, de begår en grov overtrædelse.

Selve bødestraffen bliver også forøget hvad an-

går overtrædelser som følge af skærpende eller sær-

ligt skærpende omstændigheder. Desuden differen-

tieres bødestørrelsen for disse kategorier afhængig

af antallet af ansatte.

Området for særligt skærpende omstændigheder

udvides til at omfatte tilfælde, hvor der sker skade

på liv eller helbred eller der er opstået fare herfor

for lere personer, og tilfælde hvor en virksomhed

Tilsynet målrettes

Et af initiativerne er, at virksomheder med de stør-

ste arbejdsmiljøproblemer, skal have lere tilsyn.

Det sker ved at 80 % – mod ca. 55 % i dag – af

de virksomheder, der udtages til tilsyn, vælges via

den såkaldte indeksmodel. Indeksmodellen inde-

TfM 2015, 62

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

169

Skærpende omstændigheder

Nugældende

Forslag

5.000

10.000

5.000

15.000

5.000

17.500

5.000

20.000

Særligt skærpende omstændigheder

Nugældende

Forslag

10.000

20.000

10.000

30.000

10.000

35.000

10.000

40.000

0-9 ansatte

1-34 ansatte

35-99 ansatte

100 eller lere ansatte

tidligere er idømt en bøde for grov eller alvorlig

overtrædelse af miljøloven inden for de sidste 4 år.

Aftalen bliver til lov

Ifølge aften vil der blive fremsat et lovforslag i

efteråret 2015, der skal ændre reglerne, således at

aftalens initiativer kan træde i kraft. De leste initi-

ativer forventes at træde i kraft den 1. januar 2016

[En styrket arbejdsmiljøindsats – Alle har ret til

et sikkert og sundt arbejdsmiljø]

Seneste lovforslag

– Se oversigten sidst her i hæftet

slidgigt i skulderen, der dog ikke været symptomgi-

vende på uheldstidspunktet. Den havde derfor ikke

haft indlydelse på medarbejderens arbejdsevne.

Efter de lægelige oplysninger lagde byretten til

grund, at det uheld, som medarbejderen havde væ-

ret udsat for, var årsagen til, at den forud bestående

lidelse blev symptomgivende og derved nedsatte

medarbejderens arbejdsevne væsentligt. Medarbej-

deren var derfor berettiget til erhvervsevnetabser-

statning samt tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse

for svie og smerte.

Den omstændighed at medarbejderen var særlig

sårbar var uden betydning i relation til den erstat-

ningsretlige kausalitets- og adækvansbedømmelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

[Vestre Landsrets dom af 4. marts 2015 – V.L.

B-1176-13]

Nye love og regler

– Se oversigten sidst her i hæftet

Oversigt over

domme og afgørelser

Særlig sårbar medarbejder havde krav

på erstatning

I forbindelse med sin ansættelse kom en medarbej-

der ud for et uheld og kom til skade med sin skulder.

Medarbejderen havde i forvejen en lidelse i form af

Forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen

afbrød forældelse

Højesteret fastslog i denne dom, at der ikke var ind-

trådt forældelse efter den gamle forældelseslov fra

1908.

Sagen handlede om en person, der var blevet på-

kørt. Skadevolder forelagde efterfølgende sagen for

Arbejdsskadestyrelsen, der skulle tage stilling til

om kravets størrelse. Arbejdsskadestyrelsen afgav

sin udtalelse den 14. november 2006, men allere-

de den 7. november samme år, havde skadevolder

gjort gældende at kravet var forældet. Skadelidte

anlagde herefter sag, for at få skadevolder til at an-

erkende, at det ikke var tilfældet.

Højesteret udtalte, at hvis skadevolder i for-

bindelse med forligsforhandlinger har givet en

forventning om, at forældelsesindsigelsen ikke vil

blive gjort gældende under forhandlingerne, følger

det af praksis, at der normalt foreligger en stiltiende

accept af, at forældelsen foreløbigt afbrydes i for-

handlingsperioden, og at skadelidte har en rimelig

frist til at anlægge retssag efter eventuelle forhand-

TfM 2015, 65

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

170

linger bryder sammen. Denne praksis er nu lovfæ-

stet i den nye forældelseslovs § 21, skt. 5.

Højesteret udtalte herefter, at indhentelse af ud-

talelser fra Arbejdsskadestyrelsen efter erstatnings-

ansvarslovens § 10 ofte sker med henblik på netop

gennem forligsforhandlinger at nå frem til en løs-

ning og derved undgå en retssag.

Da skadelidte herefter måtte have føje til at

antage, at parterne kunne opnå en forligsmæssig

løsning, uden sagsanlæg, fandt Højesteret, at ska-

devolder, ved at indhente en udtalelse fra Arbejds-

skadestyrelsen, stiltiende havde accepteret, at for-

ældelsen foreløbigt blev afbrudt.

Skadelidte havde ved sit sagsanlæg derfor af-

brudt forældelsen rettidigt efter, at parternes for-

handlinger måtte anses afsluttet.

[Højesterets dom af 10. april 2015 – Sag

305/2013]

Kammeradvokaten gennemgår Arbejds-

skadestyrelsens sagsbehandling

Kammeradvokaten har fornylig færdiggjort en un-

dersøgelse af sagsbehandlingen i 50 sager fra Ar-

bejdsskadestyrelsen. Kammeradvokaten fandt, at

Arbejdsskadestyrelsen i 90 % af tilfældene havde

truffet korrekte afgørelser. Herudover konkludere-

de Kammeradvokaten at de undersøgte afgørelser

var baseret på saglige og relevante overvejelser, at

antallet af meningsforstyrrende fejl var reduceret til

et absolut minimum og at begrundelserne generelt

fremstod som grundige og letforståelige.

Der er tale om en opfølgende undersøgelse, der

viser positive resultater.

[Ask.dk – Arbejdsskadestyrelsens sagsbehand-

ling er markant forbedret, viser ny undersøgelse fra

Kammeradvokaten]

TfM 2015, 65

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

171

Energi

Af advokat Marlene W. Plas og

advokat Trine Frydendahl Bjerregaard,

LETT Advokatpartnerselskab

en for ikke at inde det forventede reservoir eller

risikoen for, at reservoiret ikke har de forventede

egenskaber. Det er derfor hensigten, at den foreslå-

ede geotermiordning også skal kunne rumme denne

risiko.

Om den i lovforslaget foreslåede ordning frem-

går det blandt andet af lovforslagets bemærkninger,

at den ikke er en forsikringsordning eller forsik-

ringsaftale i gængs forstand, hvor forsikringssel-

skabet overtager den økonomiske risiko for en uvis

begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan

beregnes statistisk. Den foreslåede ordning har til

hensigt at begrænse rettighedshavernes risiko i for-

bindelse med geotermiboringer, og det er hensig-

ten, at ordningen skal være selvinansierende, men

med økonomisk sikkerhed fra staten fra 2015-2017.

Det vil kun være den rettighedshaver, som efter

frivillig ansøgning har fået et projekt godkendt af

et særligt etableret råd, der skal indbetale til ord-

ningen. I den situation, hvor efterforskningen ikke

resulterer i indvinding af geotermi, der kan udnyt-

tes til energiforsyning, dækkes dele af udgiften ved

boringen af ordningen. Ved den nærmere udform-

ning af ordningen er det hensigten at fastsætte et

loft for udbetaling, således at det ikke nødvendigvis

er samtlige af rettighedshaverens udgifter i forbin-

delse med boringen, som dækkes ind.

Formålet med den foreslåede ordning er at

fremme udnyttelse af geotermisk energi gennem

mulighed for at mindske den økonomiske risiko i

forbindelse med geotermiboringer hos rettigheds-

haverne til geotermitilladelser og samtidig at sikre

kvaliiceret faglig ekstern stillingtagen til projekter-

ne.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil geoter-

miordningen bygge på en struktur, hvor ansøge-

re gennem betaling får en større sikkerhed for at

kunne blive kompenseret for nogle af de afholdte

udgifter, hvis boringen ikke fører til det ønskede

resultat. Herved nedbringes den økonomiske risiko

i forbindelse med borearbejdet betragteligt. Det er

Lovforslag og regler

Ordning for økonomisk risikodækning

i forbindelse med geotermiboringer

Klima-, energi- og bygningsministeren har den 25.

marts 2015 fremsat forslag til lov om en ordning

for økonomisk risikodækning i forbindelse med ge-

otermiboringer.

Lovforslagets overordnede formål er at fremme

udnyttelsen af geotermisk energi, sådan at de ener-

gipolitiske målsætninger om hensyntagen til såvel

klima og miljø som forsyningssikkerhed understøt-

tes.

Det fremgår blandt andet af lovforslagets be-

mærkninger, at geotermisk energi er en miljøvenlig

energiform, der udgøres af store mængder energi,

som indes i den danske undergrund i form af varmt

saltvand. I Danmark er det i dag under visse om-

stændigheder muligt at udnytte den geotermiske

energi til for eksempel opvarmning i form af fjern-

varme. Udnyttelsen af geotermisk energi beinder

sig dog generelt på et lavt niveau i Danmark.

Flere projekter vedrørende efterforskning og

indvinding af geotermisk energi er opgivet eller

blevet forsinket på grund af især manglende mu-

lighed for at tegne et kommercielt produkt til en

acceptabel pris til afdækning af den boremæssige

risiko i et geotermiprojekt. Det er særligt risikoen

for, at boringen ikke når til reservoiret, som ikke i

dag kan afdækkes på forsikringsmarkedet, og det

er denne risiko, som geotermiordningen som ud-

gangspunkt især vedrører.

Det har dog på det seneste vist sig også at være

vanskeligt at forsikre geotermiboringer mod risiko-

TfM 2015, 66

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

172

kun ansøgere, der vælger at være omfattet af ord-

ningen, som skal betale for at deltage i ordningen.

En betingelse for deltagelse i ordningen vil

være, at boreprojekterne vurderes og godkendes af

et nyetableret råd bestående af eksperter med re-

levante kompetencer på området. Således vil geo-

logiske, boretekniske, fjernvarmetekniske og øko-

nomiske kompetencer i nødvendigt omfang skulle

være repræsenteret i rådet. Alene geotermiprojekter

med en acceptabel risikoproil vil kunne blive om-

fattet af ordningen.

Rådet vil skulle vurdere projektansøgningerne

fagligt og derved sikre det bedst mulige udgangs-

punkt for såvel gennemførelse af de enkelte projek-

ter som opbygningen og driften af ordningen.

Om ordningens økonomi bemærkes det blandt

andet, at ordningen kapitalopbygges ved et statsligt

indskud på 60 mio. kr., der indsluses i ordningen

i 2015-2017, samt via løbende betaling fra delta-

gerne gennem en betalingsstruktur, som bl.a. vil

komme til at afspejle, at den første boring har den

højeste risiko og de efterfølgende boringer en lave-

re risiko. Dersom rettighedshavere til eksisterende

geotermianlæg ønsker at udbygge produktionen

med nye boringer, kan disse indgå i ordningen efter

samme betalingsstruktur som for nye projekter. Det

forventes, at betalingen for deltagelsen i ordningen

vil udgøre en risikoafhængig procentsats af borin-

gens værdi.

Betalingen fra de deltagende rettighedshavere

er estimeret til 125 mio. kr. over en 10-årig peri-

ode, i tilfælde af at der bores 35 boringer i løbet

af perioden. Med den foreslåede ordning vil staten

nedbringe rettighedshavernes økonomiske risiko,

samtidig med at incitamentet og ansvaret for en

succesfuld gennemførelse af projektet bevares hos

rettighedshaveren.

L 176 fremsat 25/3 2015: Forslag til lov om en

ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse

med geotermiboringer.

ders produktionsprocesser og lov om elforsyning,

som vedrører ny ansøgningsprocedure og græn-

se på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og

husstandsvindmøller, investeringstilskud og drifts-

støtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for

Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen mv.

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af

lov om fremme af vedvarende energi (herefter be-

nævnt VE-loven), lov om tilskud til fremme af ved-

varende energi i virksomheders produktionsproces-

ser (i det følgende benævnt VE til proces-loven) og

lov om elforsyning.

Ifølge bemærkninger til lovforslaget skal lov-

forslaget blandt andet være med til at sikre, at Dan-

mark overholder vilkår i Europa-Kommissionens to

afgørelser fra oktober 2014 om støtte til elektricitet

fra solcelleanlæg, husstandsvindmøller og visse an-

dre anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Med lovforslaget foreslås derfor indført en ny

ansøgningsprocedure for pristillæg til elektricitet

fra solceller, husstandsvindmøller og visse andre

anlæg, som alene anvender vedvarende energi-

kilder. Det foreslås, at pristillæg til elektricitet

fremstillet på solcelleanlæg, husstandsvindmøller

og anlæg, som alene anvender andre vedvarende

energikilder end vind, biogas og biomasse, i alle

tilfælde gøres betinget af, at Energinet.dk har givet

tilsagn om pristillæg, inden projektet er påbegyndt.

Energinet.dk vil i den forbindelse skulle kontrollere

og bekræfte, at der er den fornødne tilskyndelses-

virkning.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår,

som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser

fra oktober 2014, hvor Europa-Kommissionen stil-

lede krav om en ændret ansøgningsprocedure. Den

ændrede ansøgningsprocedure foreslås indsat i lo-

ven, dog således at der indsættes et krav om tilsagn

om pristillæg, inden projektet påbegyndes, og ikke

blot et krav om, at ansøgning er indgivet, hvormed

sikres, at projekter ikke påbegyndes i tillid til en

støtte, som alligevel ikke kan opnås.

Ændringerne vil få virkning for anlæg nettilslut-

tet den 1. januar 2016 eller senere, medmindre disse

er omfattet af en overgangsordning.

Europa-Kommissionen har endvidere tilken-

degivet, at de vedtagne, men ikke ikrafttrådte, be-

stemmelser om mulighed for ekstra pristillæg på 1

Ændring af Lov om fremme af

vedvarende energi m.v.

Klima-, energi- og bygningsministeren har den 18.

marts 2015 fremsat forslag til lov om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi, lov om til-

skud til fremme af vedvarende energi i virksomhe-

TfM 2015, 66

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

173

øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære havvind-

mølleparker etableret efter udbud ikke kan godken-

des efter statsstøttereglerne, fordi der vurderes at

være andre og mindre indgribende måder at sikre

lokalt medejerskab på end gennem støtte. Lovfor-

slaget indeholder derfor forslag om ophævelse af

denne ikke ikrafttrådte støtteordning.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om,

at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme

(varmt vand eller damp) til procesformål i virksom-

heder og omstiller til biomasse, får mulighed for at

modtage både investeringstilskud og driftsstøtte.

Det foreslås med lovforslaget, at kraft-var-

me-værker, som leverer fjernvarme til proces-

formål, kan modtage både investeringstilskud til

konvertering fra fossilt brændsel til vedvarende

energikilder og driftsstøtte i form af pristillæg til

produktion af elektricitet baseret på biomasse efter

VE-lovens § 43 a eller § 45. Ændringen foreslås, da

virksomheder, som modtager fjernvarme til proces-

formål (efterfølgende benævnt procesvarmekun-

der), må forventes at ville opleve en prisstigning,

når kraft-varme-værket omstiller fra fossilt brænd-

sel til biomasse. Et investeringstilskud vil i nogen

omfang kunne kompensere for den forventede

prisstigning, som primært vil skyldes den afgifts-

forskel, der er mellem kul og biomasse. For så vidt

angår kul er det i sig selv et relativt billigt produkt,

der dog er belagt med afgifter, som procesvarme-

kunder i væsentligt omfang er fritaget for. Derimod

er biomasse relativt dyrere, men ikke belagt med

tilsvarende afgifter. Efter kraft-varme-værkets kon-

vertering må procesvarmekunder derfor forventes

at ville skulle betale mere for procesvarmen. Inve-

steringstilskuddet til konverteringsprojektet har til

formål at kompensere for den eventuelle prisstig-

ning hos procesvarmekunder, i det omfang det er

muligt efter EU’s statsstøtteregler, herunder Euro-

pa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskud til

konverteringsprojektet betinges bl.a. af, at det al-

lokeres videre til procesvarmekunderne via varme-

prisen.

Ved at give mulighed for at kraft-varme-værker

kan modtage både driftsstøtte og investeringstil-

skud, skabes det fornødne incitament til at konver-

tere fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Den foreslåede ændring er begrænset til

kraft-varme-værker, der leverer fjernvarme til pro-

cesformål. Forslaget omfatter således ikke de virk-

somheder, som både producerer procesvarme ho-

vedsageligt til eget forbrug og elektricitet til nettet.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om

pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølle-

parken Horns Rev 3, der er udbudt den 6. december

2013. Endeligt udbudsmateriale blev offentliggjort

den 6. februar 2015 med frist for modtagelse af en-

deligt tilbud den 16. februar 2015, og den endeli-

ge budpris blev godkendt politisk den 26. februar

2015. De foreslåede regler om pristillæg og afreg-

ningsvilkår fremgår også af de endelige udbudsbe-

tingelser. Formålet med dette lovforslag er således

at få reglerne sat ind i VE-loven.

Endelige foreslås det i lovforslaget at ophæve

ordningen med faste afregningspriser for elek-

tricitet produceret på visse decentrale kraft-var-

me-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som

brændsel med en effekt på til og med 5 MW (tre-

ledstariffen).

L 163 fremsat 18/3 2015: Forslag til lov om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser og lov om el-

forsyning.

Pristillæg til opgraderet biogas

I medfør af lov om naturgasforsyning og bekendt-

gørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser er fastsat bekendtgørelse nr.

299 af 25. marts 2015

om pristillæg til opgraderet

biogas leveret til det sammenkoblede system og

renset biogas leveret til et bygasnet.

Bekendtgørelsen vedrører pristillæg efter § 35

c i lov om naturgasforsyning til opgraderet biogas,

som leveres til det sammenkoblede system, og til

renset biogas, der leveres til et bygasnet.

Om pristillæg følger det blandt andet af § 2, at

Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg til op-

graderet biogas, som leveres til det sammenkoblede

system, og til renset biogas, der leveres til et bygas-

net, efter reglerne i §§ 35 c-35 f i lov om naturgas-

forsyning og reglerne i bekendtgørelsen.

Om måling, attestering, indberetning og under-

retningspligt følger det blandt andet af § 3, at pris-

TfM 2015, 66

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

174

tillæg efter § 35 c i lov om naturgasforsyning er

betinget af, at tilskudsmodtageren underretter Ener-

ginet.dk om alle forhold af betydning for berettigel-

sen til at modtage pristillæg og fastsættelsen af stør-

relsen og varigheden af pristillæg. Underretningen

skal ske, så snart pågældende forhold er indtruffet,

eller fra det tidspunkt, hvor tilskudsmodtageren er

blevet bekendt med, at forholdet vil indtræffe.

Producenter af biogas skal, jf. § 4, indberette de

måledata til Energinet.dk, som er nødvendige for at

foretage korrekt beregning af pristillæg efter § 35 c

i lov om naturgasforsyning.

Omkostninger ved indberetning og måling af

mængden af den rensede biogas, der leveres til et

bygasnet, skal afholdes af tilskudsmodtageren.

Om afslag på udbetaling eller bortfald af pris-

tillæg følger det af § 8, at Energinet.dk kan afslå at

udbetale pristillæg, hvis producenter af biogas ikke

indberetter de nødvendige måledata til korrekt be-

regning heraf eller ikke stiller de nødvendige oplys-

ninger til rådighed til brug for afgørelse om over-

holdelse af kriterierne for bæredygtig produktion.

Udbetalingen genoptages, når de nødvendige

måledata og oplysninger er modtaget og veriiceret

hos Energinet.dk.

Ifølge § 9 træffer Energinet.dk afgørelse om,

hvorvidt kriterierne for bæredygtig produktion,

som fastsat i bekendtgørelse om bæredygtig pro-

duktion af biogas, er opfyldt. Energinet.dk kan til

brug for afgørelsen og kontrol af de indberettede

oplysninger indhente yderligere oplysninger fra

tilskudsmodtagere, producenter af biogas og Na-

turErhvervstyrelsens Leverandørregister for gød-

ningsleverencer.

Hvis indberetninger sammenholdt med Energi-

net.dks opgørelse og kontrol viser, at der er afgivet

mangelfulde eller urigtige oplysninger, tilbagehol-

des udbetaling af pristillæg for den del af den ren-

sede eller opgraderede biogas, som kan henføres

hertil.

Klager og straffebestemmelser er reguleret i

§§ 10 og 11.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april 2015.

Bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2015 om

pristillæg til opgraderet biogas leveret til det sam-

menkoblede system og renset biogas leveret til et

bygasnet.

TfM 2015, 66

Pristillæg til elektricitet fremstillet på

visse solcelleanlæg mv.

I medfør af lov om fremme af vedvarende energi og

lov om elforsyning er fastsat bekendtgørelse nr. 300

af 25. marts 2015 om pristillæg til elektricitet frem-

stillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende

energianlæg end vindmøller.

Bekendtgørelsen vedrører pristillæg efter § 43

a, §§ 44-46, § 47, stk. 2, 3 og 9, og § 48 i lov om

fremme af vedvarende energi til elektricitet produ-

ceret ved andre vedvarende energikilder end vind-

kraft, herunder biogas, biomasse, vandkraft, bølge-

kraft og solceller.

Kapitel 2 omhandler pristillæg til elektricitet

fremstillet ved biogas eller forgasningsgas frem-

stillet ved biomasse som nævnt i § 43 a i lov om

fremme af vedvarende energi.

Det følger blandt andet af § 3, at Energinet.dk

træffer afgørelse om pristillæg til elektricitet produ-

ceret ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas

fremstillet ved biomasse, jf. § 43 a i lov om fremme

af vedvarende energi.

Pristillæg efter § 43 a i lov om fremme af vedva-

rende energi er betinget af, at den biogas, som an-

vendes til elproduktion, opfylder kriterierne for bæ-

redygtig produktion, som deineret i bekendtgørelse

om bæredygtig produktion af biogas. Energinet.dk

træffer en gang årligt afgørelse derom. Afgørelsen

har virkning for det pågældende indberetningsår.

For anlæg, som ikke udelukkende anvender gas-

ser omfattet af lovens § 43 a, stk. 1, træffes afgørel-

se på grundlag af andelen af brændværdi fra biogas

eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i det

foregående indberetningsår, beregnet med en deci-

mal af en procent.

Ifølge § 5 skal tilskudsmodtagere én gang årligt

indberette oplysninger til Energinet.dk om type og

vægt af den biomasse, som er anvendt til produk-

tion af biogas i det forløbne år. Indberetning skal

ske første gang senest den 1. september 2015 og

indeholde oplysninger for perioden 1. august 2014

til 31. juli 2015. Indberetningen skal attesteres af

producenten af biogas og indeholde en revisorer-

klæring, som bekræfter forhold vedrørende de an-

vendte biomasser samt produktionen og leveringen

af biogas. Revisorerklæringen skal påtegnes af en

statsautoriseret eller registreret revisor, og påteg-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

175

ningen skal vedrøre det anlæg, hvor den biogas, der

anvendes til elproduktion, er produceret.

Kapitel 3 vedrører pristillæg til elektricitet

fremstillet ved stirlingmotorer og andre særlige el-

produktionsanlæg med biomasse som energikilde

som nævnt i § 44 i lov om fremme af vedvarende

energi.

Det følger blandt andet af § 7, at Energinet.dk

træffer afgørelse om pristillæg til elektricitet pro-

duceret ved stirlingmotorer og andre særlige elpro-

duktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf.

§ 44, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi:

1) Der gives pristillæg efter lovens § 44, stk. 2,

eller § 44, stk. 5, jf. § 43 a, stk. 7, til hele el-

produktionen, når brændværdien af biomasse

på årsbasis overstiger 94 pct. af den samlede

brændværdi i de tilførte brændsler i anlægget.

2) Der gives pristillæg efter lovens § 44, stk. 3, til

andelen af elektricitet fremstillet ved biomasse,

når brændværdien af biomasse på årsbasis er 94

pct. eller derunder af den samlede brændværdi i

de tilførte brændsler i elproduktionsanlægget.

Energinet.dk træffer én gang årligt afgørelse om

ydelse af pristillæg. Afgørelsen har virkning for

det pågældende kalenderår og træffes på grundlag

af andelen af brændværdi fra biomasse i det fore-

gående kalenderår, beregnet med en decimal af en

procent.

Kapitel 4 vedrører pristillæg til VE-elektricitet

fra elproduktionsanlæg som nævnt i § 47, stk. 3 og

9, og § 48 i lov om fremme af vedvarende energi.

Det følger blandt andet af § 8, at Energinet.dk

træffer afgørelser om pristillæg efter § 47, stk. 3,

nr. 1, og § 48, stk. 3, nr. 1, i lov om fremme af ved-

varende energi til elektricitet produceret på anlæg,

som første gang er idriftsat med anvendelse af ved-

varende energikilder den 22. april 2004 eller sene-

re. For så vidt angår anlæg omfattet af § 47, stk. 3,

nr. 1, skal disse anlæg dog være nettilsluttet senest

den 19. november 2012, jf. dog § 4, stk. 4, i lov nr.

900 af 4. juli 2013. Energinet.dk træffer endvidere

afgørelse om pristillæg efter § 47, stk. 9, nr. 1 og 2, i

lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet

produceret på anlæg, som første gang er nettilsluttet

med anvendelse af vedvarende energikilder den 20.

november 2012 eller senere.

Pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk.

3, i lov om fremme af vedvarende energi gives til

elektricitet fra

1) bølgekraftanlæg og andre lignende anlæg til ud-

nyttelse af strømme i havet,

2) solenergianlæg og

3) brændselsceller, der anvender vedvarende ener-

gi, bortset fra anlæg, som anvender biogas mv.

eller biomasse som nævnt i lovens § 43 a og

§§ 44-46. Pristillæg er betinget af, at pågælden-

de anlæg har en el- og varmevirkningsgrad på

mindst 70 pct. af den tilførte energi eller mindst

20 pct. af den tilførte energi, hvis anlægget kun

er elproducerende.

Pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3,

i lov om fremme af vedvarende energi gives endvi-

dere til elektricitet produceret på andre anlæg end

de ovenfor i pkt. 1)-3) nævnte, bortset fra anlæg,

som anvender biogas mv. eller biomasse som nævnt

i lovens § 43 a og §§ 44-46 eller vandkraft i vand-

løb, på betingelse af, at anlægget

1) anvender teknologier eller energikilder, som

vurderes at have væsentlig betydning for den

fremtidige udbredelse af VE-elektricitet og

2) vurderes at være egnet til at levere elektricitet

ved regelmæssig drift i en rimelig periode.

Pristillæg efter § 47, stk. 9, nr. 1 eller 2, i lov om

fremme af vedvarende energi gives til elektricitet

produceret på anlæg, dog ikke til elektricitet fra sol-

celleanlæg. Pristillæg til elektricitet fremstillet ved

fødevarebaserede biobrændstoffer gives kun indtil

2020 og under forudsætning af, at anlægget første

gang er idriftsat inden den 31. december 2013.

Pristillæg til elektricitet, som fremstilles ved

vandkraft, jf. § 47, stk. 2, 3 og 9, og § 48 i lov om

vedvarende energi, kan højst udgøre 1.500.000 kr.

årligt.

Bestemmelserne om fravalg og genoptagelse af

pristillæg er reguleret i kapitel 5, og bestemmelser-

ne om underretning og måling er fastlag i kapitel 6.

TfM 2015, 66

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

176

Kapitel 7 omhandler afgørelser og klager, og

kapitel 8 omhandler straffebestemmelser.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april 2015.

Bekendtgørelse nr. 300 af 25. marts 2015 om

pristillæg til elektricitet fremstillet på visse sol-

celleanlæg og andre vedvarende energianlæg end

vindmøller.

Domme og afgørelser

Intet på dette område

TfM 2015, 67

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

177

Oversigter

Af Pernille Risgaard, P&Co

Energi

– L 163. Forslag til lov om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til

fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser og lov om elforsyning.

(Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW

for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstands-

vindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til

kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns

Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.).

– L 176. Forslag til lov om en ordning for økono-

misk risikodækning i forbindelse med geotermi-

boringer.

– L 177. Forslag til lov om ændring af lov om

varmeforsyning og byggeloven. (Kommuners

adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirk-

somhed samt bygningsopvarmning baseret på

vedvarende energi m.v.).

Oversigter over

seneste lovforslag

Nedenfor er en liste over de senest fremsatte lov-

forslag inden for områderne arbejdsmiljø, miljø og

energi, samt lovforslag af relevans for rapportering

inden for disse områder. Fremsatte lovforslag kan

indes på Folketingets hjemmeside.

Arbejdsmiljø

– L 182. Forslag til lov om ændring af lov om

erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med sent diag-

nosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

(Udvidelse af den sikrede personkreds).

– L 183. Forslag til lov om kommunernes inan-

siering af visse offentlige ydelser udbetalt af

kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-

løshedskasserne.

– L 184. Forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløs-

hedsforsikring og forskellige andre love. (Æn-

dring af investeringsregler som følge af Solvens

II, undtagelse af investeringsdel fra lov om of-

fentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling

af inansieringsbidrag m.v.).

– L 185. Forslag til lov om ændring af udlændin-

geloven og lov om ferie. (Udmøntning af aftalen

om en bedre au pair-ordning m.v.).

Miljø

– L 165. Forslag til lov om ændring af lov om

planlægning. (Midlertidige opholdssteder til

lygtninge).

Oversigter over nye love

og regler

Nedenfor er en liste af nye love og regler mv. inden

for områderne arbejdsmiljø, miljø og energi, samt

love og regler af relevans for rapportering inden for

disse områder. Love og regler mv. kan bl.a. indes

på Retsinformation og EU kommissionens hjem-

meside.

Arbejdsmiljø

Bekendtgørelser

– BEK nr. 358 af 08/04/2015. Bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om kommunernes

medinansiering af arbejdsløshedsdagpenge,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befor-

dringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.

TfM 2015, 69

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

178

– BEK nr. 369 af 08/04/2015. Bekendtgørelse om

organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v.

– BEK nr. 354 af 08/04/2015. Bekendtgørelse om

revision af de anerkendte a-kasser.

– BEK nr. 305 af 26/03/2015. Bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om betaling i 2015

af udgifter til transport m.v. i forbindelse med

lægebehandling, der er begæret af Arbejdsska-

destyrelsen eller Ankestyrelsen (Ændring af ho-

teldispositionsbeløb).

– BEK nr. 264 af 20/03/2015. Bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om fradrag i arbejds-

løshedsdagpenge mv.

– BEK nr. 263 af 20/03/2015. Bekendtgørelse om

det fælles datagrundlag og det statistiske da-

tavarehus på beskæftigelsesområdet.

– VEJ nr. 9154 af 23/03/2015. Vejledning til be-

kendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til

forsikrede ledige.

– VEJ nr. 9124 af 05/03/2015. Vejledning til be-

kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområ-

det.

– VEJ nr. 9107 af 26/02/2015. At-vejledning

2.10.2 om relekstøj.

– VEJ nr. 9123 af 20/02/2015. Vejledning om løn-

tilskud (januar 2015).

– VEJ nr. 9088 af 17/02/2015. Vejledning om

virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørel-

se af antal lønmodtagere efter lov om varsling

m.v. i forbindelse med afskedigelser af større

omfang.

EU forordninger

– Ingen forordninger mv.

Miljø

Bekendtgørelser

– BEK nr. 393 af 13/04/2015. Bekendtgørelse

om ændring af bekendtgørelse om udlægning

af områder for fælles indvinding af råstoffer fra

havbunden (Udvidelse af tilladt mængde i om-

råde 548-AA Køge).

– BEK nr. 370 af 08/04/2015. Bekendtgørelse om

kriterier for vurdering af kommunale projekter

vedrørende vandløbsrestaurering.

– BEK nr. 287 af 26/03/2015. Bekendtgørelse

om ændring af bekendtgørelse om udlægning

af områder for fælles indvinding af råstoffer fra

havbunden (Genudlægning af områder, årlige

lofter for indvinding, skærpede indberetnings-

krav og ændring af standardvilkår m.v.).

EU internationale aftaler

– Rådets afgørelse (EU) 2015/451 af 6. marts

2015 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af

konventionen om international handel med ud-

ryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES).

Energi

Bekendtgørelser & vejledninger

– BEK nr. 301 af 25/03/2015. Bekendtgørelse om

bæredygtig produktion af biogas.

Skrivelser & vejledninger

– SKR nr. 9133 af 09/03/2015. Skrivelse om rej-

ste spørgsmål om a-kassernes undersøgelse af

kravet om bopæl og ophold i Danmark.

– SKR nr. 9142 af 02/03/2015. Skrivelse om reg-

lerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse

med behandling af sager om gensidig forsørgel-

sespligt for samlevende i overgangsåret 2015.

– VEJ nr. 9180 af 01/04/2015. Anhugningsgrej.

– VEJ nr. 9179 af 01/04/2015. At-vejledning

D.2.14-2 om vaccination af personer, der er be-

skæftiget med kloakslam og spildevand.

– VEJ nr. 9178 af 01/04/2015. At-vejledning

D.7.2-2 om arbejdshygiejniske dokumentati-

onsmålinger.

– VEJ nr. 9177 af 01/04/2015. AT-vejledning

E.0.1-1 om undervisningspligtige unges arbej-

de.

– VEJ nr. 9181 af 01/04/2015. At-vejledning

D.5.6 -1 om værnefodtøj.

– VEJ nr. 9175 af 01/04/2015. At-vejledning

D.7.1-2 om Arbejdshygiejniske målinger.

– VEJ nr. 9176 af 01/04/2015. At-meddelelse

2.01.2 om gaffeltruckførercertiikat.

– VEJ nr. 9174 af 01/04/2015. At-vejledning

D.2.24-2 om indretning og brug af dagrenova-

tionssystemer.

– VEJ nr. 9173 af 01/04/2015. At-vejledning

A.1.8-4 om gravide og ammendes arbejdsmiljø.

TfM 2015, 69

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

179

– BEK nr. 300 af 25/03/2015. Bekendtgørelse

om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse

solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg

end vindmøller.

– BEK nr. 299 af 25/03/2015. Bekendtgørelse om

pristillæg til opgraderet biogas leveret til det

sammenkoblede system og renset biogas leveret

til et bygasnet.

– VEJ nr. 9189 af 31/03/2015. Vejledning til cir-

kulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt

byggeri m.v.

miljøer, som ændret ved lov nr. 607 af 18. juni

2012 § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, jf. arbejds-

miljølovens § 79 a, stk. 1, og § 26, stk. 2, jf.

stk. 3, i lov om røgfri miljøer for overtrædelse

af lovens § 6, stk. 1, og § 21, stk. 1, jf. § 4, ved

på et arbejds- og serveringssted at have tilladt,

at gæster røg, selvom Arbejdstilsynet to gange

havde påbudt virksomheden straks at sikre, at

der ikke ryges indendørs. Da serveringsarealet

fandtes at være over 40 m

, blev tiltalte dømt.

Vestre Landsrets dom af 4. marts, 2015. V.L. B

-1176-13. I forbindelse med ansættelse hos sag-

søgte kom sagsøgeren til skade med sin skulder.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren

overfor sin sagsøgte arbejdsgiver har krav pa

erstatning for yderligere tabt arbejdsfortjeneste,

svie og smerte samt for erhvervsevnetab.

Vestre Landsrets dom af 3. marts, 2015. V.L.

B-0474-13. Sagen omhandlede, hvorvidt

sagsøgte er erstatningsansvarlig for den arbejd-

sulykke, som sagsøger var udsat for under sin

virksomhedspraktik hos sagsøgte. Landsretten

henviste til bevisførelsen og fastslog, at det var

tilfældet.

Vestre Landsrets dom af 2. marts 2015. V.L. B

-0956-13. Sagen omhandlede, hvor stor en del

af det samlede erhvervsevntab på 50 %, der kan

tilskrives den arbejdsulykke, som sagsøgeren

har været udsat for. Sagen er en prøvelse af en

afgørelse fra Ankestyrelsen, hvorved sagsøge-

rens erhvervsevnetab som følge af arbejdsska-

den blev fastsat til 35 %.

–

EU forordninger

– Ingen forordninger mv.

Oversigt over domme og

afgørelser

Nedenfor er en liste over udvalgte domme fra Hø-

jesteret og Vestre Landsret. Desuden er der udvalgt

administrative afgørelser fra relevante nævn inden

for områderne arbejdsmiljø, miljø og energi. Disse

afgørelser kan indes på de relevante nævns og EU

kommissionens hjemmeside.

–

Arbejdsmiljø

Domme, Højesteret & Vestre Landsret

Ingen domme inden for området fra Højesteret.

– Vestre Landsrets dom af 19. marts, 2015. V.L.

S-1017-14. Sagen omhandlede tiltale for over-

trædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2, og stk. 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1,

om arbejdstilsynets bekendtgørelse om hejse-

redskaber og spil § 28, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,

jf. § 17, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at ar-

bejde med at stable dørkplader af jern med en

kran ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt og førte til alvorlig skade. Tiltalte

blev dømt af landsretten.

– Vestre Landsrets dom af 19. marts, 2015. V.L.

S-1166-14. Sagen omhandlede tiltale for over-

trædelse af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri

Afgørelser, Arbejdsmiljøklagenævnet

– Ingen afgørelser.

EU afgørelser

– Rådets afgørelse (EU) 2015/453 af 16. marts

2015 om udnævnelse af et medlem af og en

suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske

Arbejdsmiljøagentur for Danmark og Tyskland.

Miljø

Domme, Højesteret & Vestre Landsret

– Ingen domme inden for området fra Højesteret.

– Vestre Landsrets dom af 27. marts, 2015. V.L.

B-1448-13. Sagen vedrørte, hvor skellet går

TfM 2015, 70

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

180

mellem parternes ejendomme. Tvisten er opstå-

et efter sagsøgte har fældet træer på et dige, som

ifølge tinglyst dokument om fredskov m.v. fra

1905, ligger på sagsøgers ejendom.

Vestre Landsrets dom af 24. marts, 2015. V.L.

S-0354-15. Sagen vedrørte tiltale for overtræ-

delse af byggelovens § 30, stk. 1, litra c, jf.

§ 16 c, stk. 3, ved at have undladt efter komme

kommunens påbud om at lovliggøre en carpor-

ten ved at lukke en udkørsel, der er etableret til

naboejendommen og søge byggetilladelse til

den ændrede carport inden en given dato.

Vestre Landsrets dom af 23. marts, 2015. V.L.

B-1316-14. Sagen vedrørte, om der skal ske fri-

indelse over for eller stadfæstelse af en hegns-

synskendelse, og om en carport er placeret i

skel.

Vestre Landsrets dom af 20. marts, 2015. V.L.

B-0403-14. Sagen vedrørte, hvorvidt afgørel-

sen af sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet,

er ugyldig, og hvorvidt sagen skal hjemvises

til fornyet behandling og afgørelse i Natur- og

Miljøklagenævnet.

Vestre Landsrets dom af 12. marts, 2015. V.L.

B-2638-13. Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgte

ejerforening har kunnet træffe beslutning om

beskæring og fældning af træer og buske på et

fællesområde uden enstemmighed blandt ejer-

foreningens medlemmer. Sagen drejer sig end-

videre om, hvorvidt sagsøgte ejerforening er

forpligtet til at re-etablere arealet, og hvorvidt

omkostningerne herved skal afholdes af sag-

søgte.

Vestre Landsrets dom af 6. marts, 2015. V.L.

B-0344-14. Sagsøgeren har nedlagt påstand om,

at sagsøgte kommune tilpligtes at anerkende, at

sagsøgeren ikke er forpligtet til at reducere byg-

ningshøjden og sænke etageadskillelsen på en

ejendom i en kolonihave. Subsidiært har sagsø-

geren nedlagt påstand om, at kommunen tilplig-

tes at anerkende, at afslaget på dispensation for

en lokalplan er ugyldigt samt at kommunen skal

meddele dispensation i medfør af planlovens

§ 19. Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt

påstand om, at kommunen tilpligtes at anerken-

de, at afslaget på dispensation for en lokalplan

er ugyldigt.

– Vestre Landsrets dom af 5. marts, 2015. V.L.

B-0455-14 og V.L. B-0456-14. I den ene sag har

sagsøgeren principalt påstået NaturErhvervsty-

relsen tilpligtet at anerkende, at der ikke har væ-

ret grundlag for at kræve enkeltbetalinger for en

periode tilbagebetalt og principalt påstået Na-

turErhvervstyrelsen tilpligtet at udbetale yder-

ligere en enkeltbetaling, subsidiært et mindre

beløb med tillæg af rente fra sagens anlæg og til

betaling sker. Subsidiært har sagsøgeren påstået

NaturErhvervstyrelsen tilpligtet at anerkende, at

sagen skal hjemvises til fornyet behandling. I

den anden sag (adcitationssag) har sagsøgeren

principalt påstået Fødevareministeriets Klage-

center tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren har

partsstatus i relation til en afgørelse fra NaturEr-

hvervstyrelsen. Subsidiært har sagsøgeren på-

stået Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtet

at anerkende, at klagefristen i relation til afgø-

relsen først begyndte at løbe på det tidspunkt,

hvor sagsøgeren ik kendskab til afgørelsen.

–

Afgørelser, Natur & Miljøklagenævnet

– Afgørelse i sag om Aabenraa Kommunes vedta-

gelse af lokalplan for rekreativt område og by-

havn samt af lokalplan for erhvervshavn – med

tilhørende miljørapport (lokalplan nr. 68 med

kommuneplantillæg nr. 39 og lokalplan nr. 69).

Dato: 10.04.2015. Sagerne NMK-33-02412,

NMK-33-02452, NMK-41-00258 og NMK-41-

00259.

– Afgørelse i sag om Københavns Kommunes

afslag på en ansøgning om at anvende ejen-

dommen [adresse1] som cafe og selskabslokale.

Dato: 10.04.2015. Sag NMK-33-02905.

– Afgørelse i sag om Svendborg Kommunes en-

delige vedtagelse af Lokalplan nr. 581 og Kom-

muneplantillæg 2013.04 for solcelleanlæg ved

[...], Ulbølle. Dato: 09.04.2015. Sag NMK-33-

02766.

– Afgørelse i sag om etablering af støjvold på

beboelsesejendom i Allerød Kommune. Dato:

09.04.2015. Sag NMK-31-01303.

– Afgørelse i sag om Svendborg Kommunes afgø-

relse om, at der ikke er pligt til at beskære/fælde

træer. Dato: 08.04.2015. Sag NMK-33-02886.

TfM 2015, 70

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

181

– Afgørelse i sag om Gribskov Kommunes

dispensation til at overskride udnyttelsesgra-

den og afslag på retlig lovliggørelse af carports

højde – [adresse1], 3220 Tisvildeleje. Dto:

07.04.2015. Sag NMK-33-02854.

– Afgørelse i sag om opførelse af en pejs og skor-

sten samt en overdækket terrasse i Lyngby-Ta-

arbæk Kommune. Dato: 27.03.2015. Sag NMK-

502-00099.

– Afgørelse i sag om Viborg Kommunes landzo-

netilladelse til sammengravning af to eksistre-

rende Put and Take-søer. Dato: 27.03.2015. Sag

NMK-31-01460.

– Afgørelse i sag om Kolding Kommunes mil-

jøscreening af forslag til lokalplan 0521-51 –

[adresse1] – et grønt område. Dato: 27.03.2015.

Sag NMK-33-02879.

– Afgørelse i sag om dispensation fra afstands-

krav til hestehold/hestepension på ejendom i

Middelfart Kommune. Dato: 27.03.2015. Sag

NMK-139-00063.

– Afgørelse i sag om Randers Kommunes miljø-

screening af forslag til lokalplan 609 – [adres-

se1]. Dato: 27.03.2015. Sag NMK-41-00239.

– Afgørelse i sag om påbud vedrørende støv-

gener fra [virksomhed1], [adresse1]. Dato:

27.03.2015. Sagerne NMK-10-00837 og NMK-

10-00871.

– Afgørelse i sag om hestepension og ridehal

på landbrugsejendom i Middelfart Kommune.

Dato: 27.03.2015. Sag NMK-31-01116.

– Afgørelse i sag om Allerød Kommunes afgørel-

se om ikke at miljøvurdere forslag til Lokalplan

2-312 for tæt-lav boligbebyggelse ved Allerød

[...]. Dato: 27.03.2015. Sag NMK-41-00286.

– Afgørelse i sag om byggeaffald på fredet ejen-

dom i Vejle Kommune. Dato: 27.03.2015. Sag

NMK-522-00237.

– Afgørelse i sag om påbud om tilvejebringelse af

tilfredsstillende vandkvalitet. Dato: 27.03.2015.

Sag NMK-42-00414.

– Afgørelse i sag om Naturstyrelsens vedtagel-

se af de statslige vandplaner 2009-2015. Dato:

27.03.2015. Sagerne NMK-400-00214, NMK-

400-00347, NMK-400-00348, NMK-400-

00349, NMK-400-00350, NMK-400-00351,

NMK-400-00352, NMK-400-00353, NMK-

–

400-00354, NMK-400-00355, NMK-400-

00356, NMK-400-00357, NMK-400-00358,

NMK-400-00359, NMK-400-00360, NMK-

400-00361, NMK-400-00362, NMK-400-

00363, NMK-400-00364, NMK-400-00365,

NMK-400-00366, NMK-400-00367 og NMK-

400-00368.

Afgørelse i genoptaget sag om registrering af

§ 3-beskyttet natur i Brønderslev Kommune

(NMK-510-00098). Dato: 27.03.2015. Sag

NMK-510-00688.

Afgørelse i sag om undersøgelse af asbesthol-

digt materiale på [adresse1], Lindø, 5450 Otte-

rup. Dato: 26.03.2015. Sag NMK-11-00137.

Afgørelse i sagen om opstilling af 4 store vind-

møller inden for strandbeskyttelseslinjen ved

Kalvebod Syd, Københavns Kommune. Dato:

26.03.2015. Sag NMK-500-00466.

Afgørelse i sag om undersøgelse og afgræns-

ning af nedgravet asbest- og kulbrinteholdig

materiale på ejendommen [adresse1], 4040 Jyl-

linge. Dato: 26.03.2015. Sag NMK-11-00152.

Afgørelse i sag om Faaborg-Midtfyn Kommu-

nes afgørelse om adgangsforhold ved stranden

ved [adresse1], Millinge. Dato: 26.03.2015. Sag

NMK-512-00119.

Afgørelse i sag om påbud om ophør med fod-

ring og gødskning på overdrev på Mandø i Es-

bjerg Kommune. Dato: 26.03.2015. Sag NMK-

510-00715.

Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i

Faxe Kommune. Dato: 26.03.2015. Sag NMK-

512-00101.

Afgørelse i sag om støj fra boldbaner på

[...], [adresse1], Hillerød Kommune. Dato:

25.03.2015. Sag NMK-10-000849.

Afgørelse i sag om fjernelse af nåletræer i Nord-

djurs Kommune. Dato: 25.03.2015. Sag NMK-

510-00710.

Afgørelse i sag om etablering af pumptrackbane

i Vallensbæk Kommune. Dato: 25.03.2015. Sag

NMK-61-00080.

Afgørelse i sag om Allerød Kommunes tilla-

delse til salg af pizzaer fra dagligvarebutik på

[adresse1] i Allerød. Dato: 24.03.2015. Sag

NMK-33-02817.

TfM 2015, 70

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

182

– Afgørelse i sag om Silkeborg Kommunes af-

gørelse om ikke at miljøvurdere forslag til Lo-

kalplan 12-010 for et område til boligformål

ved Gub Sø. Dato: 24.03.2015. Sag NMK-41-

00270.

– Afgørelse i sag om anmodning om genoptagelse

af sagerne NMK-32-00030 og NMK-32-00031

om ekspropriation af arealer til [...] Sygehus.

Dato: 24.03.2015. Sag NMK-32-00034.

– Afgørelse i sag om landzonetilladelse til ændret

anvendelse af et tidligere pædagogisk ophold-

sted til indkvartering af asylansøgere i Lange-

land Kommune. Dato: 24.03.2015. Sag NMK-

31-01414.

– Afgørelse i sag om Helsingør Kommunes

landzoneafgørelse angående virksomhed i Åls-

gårde. Dato: 24.03.2015. Sag NMK-31-01247.

– Afgørelse i sag om klage over Tårnby Kommu-

nes tilsynsførelse ved nedrivning af ejendom.

Dato: 24.03.2015. Sag NMK-10-00907.

– Afgørelse i sag om etablering af et fælles pile-

rensningsanlæg for Rødding-Sprove i Vording-

borg Kommune. Dato: 23.03.2015. Sag NMK-

31-01262.

– Afgørelse i sag om undersøgelsespåbud ved-

rørende restforurening på [adresse1]. Dato:

23.03.2015. Sag NMK-11-00145.

– Afgørelse i sag om Hillerød Kommunes of-

fentliggørelse af forslag til lokalplan 393 for

et detailhandelscener i Hillerød og spørgs-

mål om indgåelse af udbygningsaftale. Dato:

20.03.2015. Sag NMK-33-02826.

– Afgørelse i sag om Gentofte Kommunes afgø-

relse om dispensation til udskiftning af blyind-

fattede vinduer. Dato: 20.03.2015. Sag NMK-

33-02856.

– Afgørelse i sag om Frederikssund Kommunes

afslag på dispensation fra lokalplan til hestestald

i område udlagt til bevaringsværdig beplant-

ning. Dato: 20.03.2015. Sag NMK-33-02530.

– Afgørelse i sag om opsætning af solcelleanlæg

på stativ på jorden inden for strandbeskyttelses-

linjen i Lolland Kommune. Dato: 20.03.2015.

Sag NMK-500-00606.

– Afgørelse i sag om afslag på dispensation til

etablering af en bær- og frugtplantage indenfor

fortidsmindebeskyttelseslinjen i Næstved Kom-

mune. Dato: 20.03.2015. Sag NMK-503-00091.

Afgørelse i sag om midlertidig skurby til bygge-

plads inden for strandbeskyttelseslinjen på ejen-

dom i Stevns Kommune. Dato: 20.03.2015. Sag

NMK-500-00605.

Afgørelse i sag om godkendelse til slagtekyl-

lingeproduktion i Vesthimmerlands Kommune.

Dato: 19.03.2015. Sag NMK-132-00714.

Afgørelse i sag om oprensning af voldgrav i

Vesthimmerlands Kommune. Dato: 19.03.2015.

Sagerne NMK-503-00078 og NMK-510-00547.

Afgørelse i sag om Odsherred Kommunes afgø-

relse om slusen ved Hov Vig Landkanal. Dato:

19.03.2015. Sag NMK-43-00468.

Afgørelse i sag om udvidelse af sø i Hedensted

Kommune. Dato: 19.03.2015. Sag NMK-510-

00650.

Afgørelse i sag om bibeholdelse af hæk inden

for strandbeskyttelseslinjen på ejendom i Guld-

borgsund Kommune. Dato: 19.03.2015. Sag

NMK-500-00596.

Afgørelse i sag om fjernelse af dige i Silkeborg

Kommune. Dato: 19.03.2015. Sag NMK-600-

00048.

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes ved-

tagelse af lokalplan for sognegård. Dato:

18.03.2015. Sag NMK-33-02845.

Afgørelse i sag om miljøgodkendelse af mo-

tocrossbane, [adresse1], Hanstholm. Dato:

18.03.2015. Sag NMK-10-00857.

Afgørelse i sag om Næstved Kommunes påbud

om fralytning af sommerhus i Karrebæksmin-

de. Dato: 18.03.2015. Sag NMK-30-00111.

Afgørelse i sag om klager over sprøjteskader

i haven på [adresse1], 6710 Esbjerg V. Dato:

18.03.2015. Sag NMK-10-00882.

Afgørelse i sag om Odsherred Kommunes af-

slag på udstykning. Dato: 18.03.2015. Sag

NMK-33-02486.

Afgørelse i sag om etablering af en sø på 3000

ved Aså-Gerå i Brønderslev Kommune.

Dato: 18.03.2015. Sag NMK-31-01147.

Afgørelse i sag om sandfodring ved Lønstrup

Strand. Dato: 18.03.2015. Sag NMK-522-

00225.

–

TfM 2015, 70

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

183

– Afgørelse i sag om Ballerup Kommunes VVM-

screening af regnvandssystem på [...]. Dato:

17.03.2015. Sag NMK-34-00288.

– Afgørelse i sag om tilsyn med overholdelse af

vilkår i landzonetilladelse til jordbærtunneller i

Lejre Kommune. Dato: 17.03.2015. Sag NMK-

33-02882.

– Afgørelse i sag om opstilling af husstandsvind-

mølle på en ejendom i Haderslev Kommune.

Dato: 17.03.2015. Sag NMK-31-01481.

– Afgørelse i sag om Esbjerg Kommunes afslag

på tilladelse til nedrivning af bevaringsværdig

bygning. Dato: 17.03.2015. Sag NMK-33-

02850.

– Afgørelse i sag om genoptagelse af sag om rå-

stoindvinding af sand, ler og grus i Hillerød

Kommune. Dato: 17.03.2015. Sag NMK-220-

00089.

– Afgørelse i sag om Naturstyrelsens afslag til

bibeholdelse af oplagsbeholdere, shelter og bål-

hytte på Munkholm. Dato: 17.03.2015. Sagerne

NMK-500-00517 og NMK-500-00528.

– Afgørelse i sag om Naturstyrelsens manglen-

de miljøvurdering af ny bekendtgørelse for

Saltholm Vildtreservat. Dato: 17.03.2015. Sag

NMK-41-00280.

– Afgørelse i sag om genoptagelse af sag om op-

førelse af [...] cafe og restaurant – Egnshisto-

risk udstilling og informationscenter – inden for

strandbeskyttelseslinjen på ejendom i Næstved

Kommune. Dato: 17.03.2015. Sag NMK-500-

00600.

– Afgørelse i sag om lysanlæg og hegn ved

kunstgræsbane i Odsherred Kommune. Dato:

16.03.2015. Sag NMK-33-02835.

– Afgørelse i sag om lavfrekvent støj og vibrati-

oner – påbud til [virksomhed1] om støjmåling.

Dato: 13.03.2015. Sag NMK-10-00802.

– Afgørelse i sag om opstilling af husstandsvind-

mølle på ejendom i Skive Kommune. Dato:

13.03.2015.

– Afgørelse i sag om Herning Kommunes dispen-

sation til om- og tilbygning af ejendommen

[adresse2], der sammatrikuleres med ejendom-

men [adresse1]. Dato: 13.03.2015. Sag NMK-

31-01517.

– Afgørelse i sag om Skive Kommunes vedtagelse

af Kommuneplan 2013-2025 – rammer for lo-

kalcenter på slagterigrunden. Dato: 12.03.2015.

Sag NMK-33-02357.

– Afgørelse i sag om Odder Kommunes tilladel-

se til udledning af overladevand fra [adresse1]

til regnvandsbassin ved Torrild og videre til

Stampmøllebæk. Dato: 12.03.2015. Sag NMK-

10-00760.

– Afgørelse i sager om henholdsvis VVM-

screening af og grusgravning på [adresse1], An-

derup, 6070 Christiansfeld. Dato: 12.03.2015.

Sagerne NMK-220-00086 og NMK-34-00383.

– Afgørelse i sag om ekspropriation til etablering

af spildevandsanlæg i Odder Kommune. Dato:

12.03.2015. Sag NMK-10-00777.

– Afgørelse i sag om [virksomhed1]s afslag på

aktindsigt i 2 auditrapporter. Dato: 12.03.2015.

Sag NMK-810-00120.

EU afgørelser

– Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2015/495 af 20. marts 2015 om oprettelse af en

observationsliste over stoffer med henblik på

EU-dækkende overvågning inden for vandpo-

litikken i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/105/EF (meddelt under

nummer C(2015) 1756).

Energi

Domme, Højesteret & Vestre Landsret

– Ingen domme inden for området oplyst fra Hø-

jesteret og Vestre Landsret.

Afgørelser, Energiklagenævnet

– Ikke aktuel interesse i dispensation fra tilslut-

ningspligt på grund af nyt naturgasfyr. 7/4-

2015. J. nr. 1021-14-46.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning da aftale

om det solcelleanlæg som ansøgningen angik

var indgået efter skæringsdatoen. 1/4-2015. J.

nr. 1011-14-144.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning da anmel-

delse ikke var sket rettidigt. 1/4-2015. J. nr.

1011-14-102.

TfM 2015, 70

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

184

– Ikke fritagelse fra tilslutningspligt på grund af

masseovn. 1/4-2015. J. nr. 1021-14-49.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning da anmel-

delse ikke var sket rettidigt. 31/3-2015. J. nr.

1011-14-112.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning da mang-

lende skriftlig dokumentation ophævet. 30/3-

2015. J. nr. 1011-14-105.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning for solcel-

leanlæg da ændring af antal paneler og inverter

var ny aftale. 30/3-2015. J. nr. 1011-14-139.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning da ikke do-

kumentation for aftale. 23/3-2015. J. nr. 1011-

14-143.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelle-

anlæg da ændring af inverter var ny aftale. 23/3-

2015. J. nr. 1011-14-150.

– Afslag på årsbaseret nettoafregning da ikke do-

kumentation for aftale. 17/3-2015. J. nr. 1011-

14-140.

EU afgørelser

– Ingen afgørelser

TfM 2015, 70

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler

185

Tidsskrift for

Miljø

Udgiver

ISSN 1603-8398

Redaktion

Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S

Gothersgade 137

1123 København K

Telefon 39135500

www.djoef-forlag.dk · [email protected]

Ansvarshavende redaktør

Redaktionschef Torben W. Nielsen

Ekstern redaktør, love, regler og domme

Pernille Risgaard, P&Co

Ekstern redaktør, artikler

Birgitte Mogensen, Board Management

Miljø

Håkun Djurhuus, advokat, Bech-Bruun advokatﬁrma

Jacob Brandt, advokat, Bech-Bruun advokatﬁrma

Arbejdsmiljø

Anders Etgen Reitz, advokat,

Søren Hassellund Klausen, advokat

IUNO advokatpartnerselskab

Gert Fuursted, arbejdsmiljørådgiver,

ArbejdsmiljøCentret A/S

Energi

Marlene Winther Plas, advokat,

Lett advokatpartnerselskab

Trine Frydendahl Bjerregaard, advokatfuldmægtig,

Lett advokatpartnerselskab

Abonnement og annoncer

Kontakt redaktionen

Kopiering og henvisning

Det er tilladt med kildeangivelse at tage fotokopi-

er til brug i enkeltstående, konkrete sager. Dette

tidsskrift eller dele heraf må i øvrigt ikke gøres til

genstand for mangfoldiggørelse eller elektronisk

informationssøgning.

Ansvar

Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S kan ikke

påtage sig ansvar for fejl eller mangler i det offent-

liggjorte materiale.

Layout og produktion

JurSats

Tryk

Ecograf, Højbjerg

TfM 2015, 70

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 185: Henvendelse af 6/1-18 fra professor, dr.jur. Peter Pagh om artikler om luftkvalitet og EU-regler