Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 84
Offentligt
1877311_0001.png
Til Ligebehandlingsnævnet,
Kopi:
Ligestillingsministeren
Ligestillingsudvalget
Folketingets ombudsmand
Folketingets præsidium
Foreningen Far skal hermed fremsende klage over Institut for menneskerettigheder i forhold til
kønsdiskrimination.
Det fremgår at følgende organisationer er repræsenteret i rådet i forhold til kønsdiskrimination:
Kvinderådet
KVINFO
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Sex & Samfund
Institut for menneskerettigheder er i henhold til vedtægterne §4 underlagt ligestillingsloven og fremgår selv
af ligestillingslovens §14. Det er vores oplevelse at Instituttet ikke har tilstrækkelig og nødvendig viden,
indsigt eller forståelse for kønsdiskriminationen af børn og fædre i Danmark og bryder med
ligestillingslovens §2, §4, §8, §9, §10a og §14.
Der er tale om markant kønsdiskrimination i rådet i forhold til repræsentanter vedr.
kønsdiskrimination
Der er tale om manglende indarbejdelse af ligestilling i planlægning og forvaltning, da man ikke har
været opmærksom eller gjort en indsats for at ændre sammensætningen i forhold til børn og fædre
Det er oplyst at der ikke er anmodet om at organisationer stiller med en mand og kvinde ved
udvælgelsen til rådet
Foreningen Far har gjort Institut for menneskerettigheder opmærksom på problemstillingen og
repræsentationen i rådet samt har anmodet Instituttet om at rette op på forholdet foruden, at vi har givet
Instituttet en række positive muligheder for at gøre dette. Institut for menneskerettigheder har ikke fundet
det relevant at bringe forholdet i orden.
Der henvises til ligestillingskataloget for børn og fædre, som nødvendigvis har måtte udarbejdes af frivillige
hos Foreningen Far for situationens alvor.
http://foreningenfar.dk/ligestillingskatalog-2017
Vi står som altid til rådighed for dialog og møder.
Vi finder der er et reelt problem.
Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
www.foreningenfar.dk