LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 15/12-17 fra Foreningen Far om deres kopi af høringssvar til Beskæftigelsesministeriet om Udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven (indførelse af sorgorlov til fædre, medmødre og adoptanter)

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del Bilag 35
Offentligt

November 2017

Årgang 40

Ligestillingskatalog 2017

SÆRNUMMER

Ligestillingskatalog for børn og fædre

www.foreningenfar.dk

LIU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 15/12-17 fra Foreningen Far om deres kopi af høringssvar til Beskæftigelsesministeriet om Udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven (indførelse af sorgorlov til fædre, medmødre og adoptanter)

Forord

Danmark er i forandring og det har Danmark sådan set været siden istiden. Vi oplever alle en global

forandring og en hastig teknologisk udvikling, som præger arbejdslivet, uddannelseslivet og familielivet. Vi

kan ikke længere sige hvem, som er den bedste elev, studerende, medarbejder, leder, statsminister eller

forælder alene ved at kigge på køn. Ligestillingen er hoppet ud af skabet og den hopper næppe tilbage igen.

Det går fremad i erhvervslivet for kvinderne, selvom der er et stykke vej endnu. Der er flere kvinder end

mænd på Universiteterne i dag, men på familieområdet kører vi stadig i hestevogn i lovgivningen, som var

det en kvinde der læste på Universitetet, som ikke fik lov til at gå til eksamen, også selv om mænd er

kommet på barsel.

Vi lever i et samfund med åbenhed og fuld information, hvor det er ikke længere er muligt at holde fast i

fortidens magtbaser, som erhvervsleder, politiker, embedsfolk, forælder eller for den sags skyld som

diktator i en ukendt stat. Den eneste måde vi i fremtiden kan beskytte børnene på er med sandheden, lige

muligheder og gode værdier.

Det er faktisk mere simpelt end vi tror, alt det der med arbejdslivet og familielivet, for vi står med en

lovgivning som historisk er opbygget om den ene forælder i et samfund der lever ligeværdigt. Der er tale

om markant forskelsbehandling af børn og forældre i samme situation baseret på familieformer, forældres

juridiske status som bopæl og samværsforælder samt køn. Det har betydning for alle børn, forældre,

erhvervslivet og samfundet.

Hvordan mon familielovgivningen egentlig ville se ud, hvis vi lavede den i dag? For det er markant hvordan

der i Danmark, Norden og Internationalt mangler en ordentlig ligestillingsindsats for børn og fædre på

familieområdet. Handler ligestilling ikke om os alle og vil ligestillingen af børn og fædre i familielivet ikke

netop være den manglende brik, som vil sikre respekten for mennesker af begge køn i samfundet.

Foreningen Far har gennem 40 år lyttet til danske fædre og præsenterer nu for første gang i Danmark,

Norden og Internationalt et ligestillingskatalog med 348 punkter, fordelt på 12 temaer for børn og fædre.

Det gør vi for at komme med viden, erfaringer og inspiration til de politikere og offentlige ledere, som er

ansvarlige for at lave en moderne og ligeværdig lovgivning for alle familier, forældre og køn i samfundet.

Vi håber det kan bringe gode ting med sig for kvinder, mænd og børn i fremtiden. Vi skal have alle med i

fremtidens velfærdssamfund baseret på gode værdier, lige muligheder og samme retssikkerhed. De

punkter vi har glemt kan du indberette online:

https://da.surveymonkey.com/r/ligestillingskatalog.

God fornøjelse,

Jesper Lohse, Landsformand

Foreningen Far

Indholdsfortegnelse

Forord ......................................................................................................................................................... 2

KATEGORI 1

–

FORÆLDRESKAB (Punkt 1-25).............................................................................................. 4

KATEGORI 2

–

OFFENTLIG INFORMERING (Punkt 26-45) ........................................................................... 5

KATEGORI 3

–

FÆDREBARSEL (Punkt 46-66) .............................................................................................. 6

KATEGORI 4

–

BOPÆLSREGISTERING (Punkt 67-96) ................................................................................... 7

KATEGORI 5

–

BARNETS ØKONOMI (Punkt 98-119) ................................................................................... 8

KATEGORI 6

–

INTERNATIONALT (Punkt 120-140) ..................................................................................... 9

KATEGORI 7

–

OFFENTLIGE BØRNESAGER (Punkt 141-235) ..................................................................... 10

KATEGORI 8

–

VOLD MOD FAR OG BARN (Punkt 236-287) ...................................................................... 13

KATEGORI 9

–

FÆDRE ANSVAR (Punkt 288-299) ...................................................................................... 15

KATEGORI 10

–

ADVOKAT METODER (Punkt 300-316) ............................................................................ 15

KATEGORI 11

–

FINANSIERING, STATISTIK OG FORSKNING (Punkt 317-333) .......................................... 16

KATEGORI 12

–

HVORDAN KAN DET SKE I DANMARK? (Punkt 334-348) ................................................. 17

Grundprincipper for en ligeværdig familielovgivning............................................................................... 18

Kontakt os ................................................................................................................................................. 18

KATEGORI 1

–

FORÆLDRESKAB (Punkt 1-25)

De færreste mennesker i Danmark er klar over at barnets forældre i henhold til børneloven, ikke

registreres som den biologiske far og mor som udgangspunkt, men som biologisk mor, ægtemanden

og/eller medmor, mens den biologiske far og medfar ikke er nævnt. Det sker i en tidsalder med dna,

samlivsophør og sociale medier, hvor biologiske børn, forældre og søskende finder hinanden på helt nye

måder. Den eneste måde vi kan beskytte alle børn på i fremtiden er med sandheden, lige muligheder og

gode værdier.

Foreningen Far har stor respekt for to kvinder eller to mænd, der ønsker at leve sammen med kærlighed

og enlige forældre med ønskebørn. Det er bestemt ikke vores opgave, at sige hvad der er godt eller

hvordan mennesker skal leve. Indenfor videnskaben taler man allerede nu om, at man er blevet så god til

at transplantere en livmoder fra en kvinde til en anden, at man mener det i dag eller om få år er muligt at

transplantere en livmoder til en mand. Så hvem ved hvad fremtiden bringer.

Foreningen Far har respekt for mennesker, men må også bemærke at langt de fleste børn lever i biologisk

forældreskab og at det biologiske forældreskab er livsvarigt følelsesmæssigt, da det er barnets ophav. Det

opleves at børn som helhed hos enlige forældre er mest udsat, selvom der er ønskebørn hos enlige

forældre, som kan sammenlignes med ønske børn i andre familieformer i fremtiden.

Foreningen Far oplever:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

Barnets far er som udgangspunkt ægtemanden og ikke nødvendigvis barnets biologiske far

Fædre får ikke altid besked om biologisk forældreskab, hvorved barnet kan få registreret forkert far

Arbejdsgiveren har ret til besked om barnet før den biologiske far

Fædre har ikke nødvendigvis ret til at få deres navn med i barnets navn

Børn skal have det biologiske faderskab bestemt indenfor 6 mdr. selv om der sker fejl

Børn kan have forkert registrering af biologisk forældreskab på trods af DNA

Børn kan have forkert registrering af biologisk forældreskab på trods af samlivsophør

Børn kan have forkert registrering af biologisk forældreskab på trods af sociale medier

Børn kan have forkert registrering af biologisk forældreskab på trods af billedgenkendelse

Børn kan have forkert registrering af biologisk forældreskab på trods af MobilApp som finder al info

Fædre har ikke automatisk forældremyndighed som biologisk far

Fædre har ikke nødvendigvis forældremyndighed, fordi det først blev normalt efter 2007

Fædre oplever oftest at miste forældremyndighed, selvom de ikke er årsagen pga. anden forælders

manglende samarbejde

Fædre skal betale arv selvom de bliver bekendt med forkert registrering af biologisk forældreskab

Fædre skal betale børnebidrag selvom der er forkert registrering af biologisk forældreskab

Anonym sæddonation gør at børn skal leve i uvished om deres biologiske ophav

Anonym sæddonation gør at børn og forældre ikke kan få anerkendt det biologiske faderskab senere i

livet selvom de ændrer mening, fordi det biologiske forældreskab er følelsesmæssigt livsvarigt

Anonym sæddonation gør at børn og forældre ikke kan finde en donor i biologisk familie

Medmor har i dag samme rettigheder som biologisk far

Medmor er medtaget uden medfar i lovgivningen f.eks. to mænd der gerne vil have barn med rugemor

Fædre ønsker ikke altid abort, men har ikke et valg

Fædre ønsker ikke altid barnet, men har ikke et valg

Børn kan blive adopteret imod fars vilje baseret på ene forældremyndighed

Fædre vedkender sig ikke altid det biologiske forældreskab

Fædre tager ikke altid ansvar for det biologiske forældreskab

KATEGORI 2

–

OFFENTLIG INFORMERING (Punkt 26-45)

Der er i forbindelse med den offentlige informering med digital post en simpel forklaring på,

hvorfor posten ikke sendes til begge forældre. Der kan ikke i Danmark laves en liste over børn

under 18 år i forhold til forældremyndighed og orienteringsret. Det skyldes at data mangler i cpr.

registret eller på tilsvarende vis, hvorfor der ikke kan ske automatisering af offentlige informering

om børn til begge forældre.

Det betyder store omkostninger for samfundet i manuelle arbejdsgange på skoler, kommuner,

hospitaler og for staten. Foruden at der sker tab af viden, menneskelige fejl samt mistes

borgertilfredshed og respekt. Det virker som om ingen vil påtage sig ansvaret og informere

politikerne klart og tydeligt om data problemet. Dette på trods af at begge forældre har juridisk

ret til samme informering om deres børn.

Foreningen Far oplever:

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

Offentlige skrivelser ved fødsel sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser ved barsel sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser ved daginstitution sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser ved skoleindskrivning sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser vedr. start og stop af institution sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser vedr. start og stop af skolefritidsordninger sendes til begge forældre

Offentlige skrivelser på hospitalet sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser om sundheds og trivselsmålinger sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser vedr. familieforskning sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser på uddannelse.dk sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser ved tandpleje sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser om kommunale fritidstilbud sendes ikke til begge forældre

Offentlige skrivelser ved bekymringer for børn sendes ikke altid til begge forældre

Offentlige skrivelser på hospitalerne sendes ikke til begge forældre pga. manuelle procedurer

Offentlige skrivelser i kommuner og på hospitaler sendes ikke til begge forældre pga. menneskelige fejl

Offentlige skrivelser i kommuner og på hospitaler sendes ikke til begge forældre pga. kulturen

Offentlige skrivelser i kommuner og på hospitaler sendes ikke til begge forældre pga. manglende vilje

Forældre kan selvom de har fælles forældremyndighed ofte ikke modtage besked om barnets læge

Forældre kan selvom de ikke er årsagen stå uden fælles forældremyndighed og kan ikke få aktindsigt

Forældre får ikke altid udleveret alting ved aktindsigt og ved ikke hvad de ikke får udleveret

KATEGORI 3

–

FÆDREBARSEL (Punkt 46-66)

Da Danmark indførte tolv måneders barsel var hensigten, at barnet skulle opleve barsel med begge

forældre for kærlighed, omsorg og tryghed gennem hele livet. Det er ikke sket, fordi der ikke blev afsat en

tre måneders øremærket barselsperiode til far, som i resten af Norden. Danmark er derfor markant bagud

i Norden i forhold til fædrebarsel.

Det er ikke korrekt, når politikere og embedsfolk nævner at forældrene har et frit valg. Det har børn og

fædre ikke i dag. Barselsbekendtgørelsen paragraf 8 stk. 2 gør, at hvis forældrene er uenige står far og

barn uden rettigheder, da barselsdagpengene tildeles den forælder hvor barnet opholder sig mest. De

færreste helt almindelige fædre står derudover over barselssengen og begynder at skændtes om

barselsperioden og deres lille nyfødte barn. De børn der har mest behov for fars barsel er endvidere ofte

de børn der ikke får det f.eks. ved fødselsdepressioner eller social arv hos moderen.

Forældreansvarsloven siger intet om barsel, hvorfor far og barn reelt står uden rettigheder hvis

forældrene ikke bor sammen eller bliver skilt under forældreorlovsperioden, som de færreste forældre er

klar over kan bruges til barnet fylder 9 år. De færreste forældre ved at de skal forbeholde sig ret til

barselsdagpengene og det har ikke betydning, hvis der ikke er samvær med barnet.

Der kan på barselsområdet laves 3 modeller i Danmark henholdsvis en udvidelse med 3 måneder til far så

alle bliver glade, en øremærkning af 3 måneder af den nuværende periode som er det der vil have den

største effekt i samfundet eller en overførselsmodel, hvor far og mor hver har 3 måneder, som de valgfrit

kan give til anden forælder. En mulighed er et kompromis, hvor man udvider fars øremærkede barsel i

dag fra 14 dage til 2 måneder af forældreperioden og giver forældrene 1 måned ekstra. Så er fædrebarsel

debatten formentlig løst for alle til glæde for barnet, forældrene og samfundet.

Foreningen Far oplever:

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

Barnet har ikke ret til samme barsel med far og mor

Barnet har ikke ret til barsel med far, men kun til mor

Far har i dag 14 dages øremærket barsel, men begge forældre har ikke 3 måneders barsel

Familieøkonomien er styrende for, hvem som tager barsel i familien, når den ikke er øremærket.

Der er færre fædre i Danmark end resten af Norden som tager barsel, fordi den ikke er øremærket

Barselsbekendtgørelsen paragraf 8 stk. 2 giver den forælder, hvor barnet opholder sig mest hos

barselsdagpengene ved uenighed, hvilket gør at barn og far står uden rettigheder i praksis

Fædre modtager ikke samme rådgivning, støtte og informering ved barsel

Fædre tilbydes ikke familiegrupper i alle kommuner

Fædre tilbydes ikke fædre grupper generelt i kommunerne

Barnets tilknytning, tryghed og psykologiske sundhed med far og mor i hele livet forringes

Barnets tilknytning, tryghed og psykologiske sundhed f.eks. ved forældres sygdom og død forringes

Der er fædre som ikke ønsker at tage barsel

Der er mødre som ikke giver fædre lov til at tage barsel

Der er arbejdsgivere som ikke giver fædre lov til at tage barsel, da de fyres

Mange fædre ved ikke at de kan afholde forældreorlov til barnet fylder 9 år

Forældreansvarsloven giver ikke ret til barsel og forældreorlov. Der kræves samvær.

Forældreansvarsloven forskelsbehandler fædre i kernefamilier og moderne familier i forhold til barsel

Fædre får ofte ikke samvær eller barsel med små børn hos Statsforvaltningen pga. kulturen

Fædre har ikke pligt til at tage barsel, kun mor

Mors karrierer muligheder forringes

Mors pension forringes

KATEGORI 4

–

BOPÆLSREGISTERING (Punkt 67-96)

Den mest alvorlige diskrimination af forældre i familielovgivningen må anses at være opdelingen af

almindelige forældre i bopæl og samværsforældre med vidt forskellige juridiske, økonomiske og

sagsbehandlingsmæssige rettigheder for børn og forældre i samme situation.

Der er tale om markant diskrimination, når begrebet anvendes som udgangspunkt i familierne som lever

ligeværdigt i dag, hvor de indenfor få dage skal afgøre hvilken status forældrene har og begrebet må anses

om den mest afgørende årsag til familiekonflikter i dag. Der er klar dokumentation for diskrimination, når

antallet af bør med bopæl hos far stadig er på niveau med 1980 på samme tid som der er sket en markant

udvikling i børn og fædres samvær. Forskellen kan ikke forklares med familiernes frie valg eller fædres

manglende ønske. Fædre der gerne vil, bør og i henhold til lovgivningen skal have bopæl for børnene får

det simpelthen ikke.

Foreningen Far oplever:

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

Familielovgivningen er historisk opbygget om en forælder i stedet for barnet og hele familien i et

samfund der i dag lever ligeværdigt. Det er fundamentet i lovgivningen som er forkert til samtiden.

Der er ikke frit valg til egen aftale om barnets økonomi og samvær, hvis forældrene ikke bor sammen

Der er ikke frit valg til skole hos begge forældre, hvis forældrene ikke bor sammen

Der er ikke frit valg til læge hos begge forældre, hvis forældrene ikke bor sammen

Der er ikke frit valg til tandlæge hos begge forældre, hvis forældrene ikke bor sammen

Der er ikke frit valg til kommunale aktiviteter hos begge forældre, hvis forældrene ikke bor sammen

Barnet har ikke sygesikringsbevis hos begge forældre, hvis forældrene ikke bor sammen

Barnet har ikke have pas hos begge forældre, hvis forældrene ikke bor sammen

Skoleskift sker uden samtykke fra begge forældre

Skift af skolefritidsordning sker uden samtykke fra begge forældre

Der tillades flytning af bopælsforældre længere væk fra barnets trygge omgivelser ved mindre samvær

Der tillades flytning af bopælsforældre længere væk fra barnets skole, kammerater og anden forælder

selvom der er 6 ugers varslingspligt. Der er ingen opsættende virkning

Børnegrupper kræver alene accept af bopælsforældre

Børnebisidder kræver alene accept af bopælsforældre

Børnepsykolog til barnet kræver alene accept af bopælsforældre

Barnet behandles ikke ens hos forældrene ved tilbageholdelse af barnet

Barnet behandles ikke ens hos forældrene ved manglende udlevering ved ferie

Barnet behandles ikke ens hos forældrene ved højkonflikt, da skyldsspørgsmålet ikke er gældende

alene i vejledning om samvær paragraf 14.1.1.2

Bopælsforældre kan true med mindre samvær ved uenigheder om andre ting

Børns bopæl hos fædre er på niveau med 1980 i markant modstrid med samfundsudviklingen

Fædrene har fået 7/7 i stedet for bopæl eller er røget mere eller mindre ud af børnenes liv

Fædrene oplever at børnene

” ortføres” ved

samlivsophør og holdes væk for at opnå bopælen

Børn får ikke bopæl hos fædre af historiske og kulturelle årsager hos det offentlige

Børn får ikke bopæl hos fædre, når barnet er lille, selvom der er fædre med 6-12 måneders barsel

Børn får oftest ikke bopæl hos fædre, når anden forælder fortæller usande historier uden konsekvens

Børn får oftest ikke bopæl hos fædre, når sagen trækkes i langdrag af forældre eller advokater

Børn får ikke bopæl hos fædre, selvom de har haft f.eks. 9 måneders barsel og er primær forælder

Børn behandles ikke ens hos forældrene i tilfælde af psykisk sygdom

Børn behandles ikke ens hos forældrene i tilfælde af vold

Børn behandles ikke ens hos forældrene i tilfælde af grænseoverskridende adfærd

Samværsforældre behøver ikke at tage ansvar for barnet

KATEGORI 5

–

BARNETS ØKONOMI (Punkt 98-119)

Hvis man er EU borger og arbejder i Danmark har man ret til børnecheck om man er gift eller skilt og

selvom barnet bor i et andet land pga. EU-lovgivningen. Det sker mens danske fædre/samværsforældre

bl.a. med 7/7 ordninger, forsørgelse af barnet og ekstra betalinger af sport, telefon og meget andet

–

ingenting modtager. Dette heller ikke selv om de bliver arbejdsløse og har et reelt behov i forhold til

børnene. Det kan i visse tilfælde betyde at de danske børn mister kontakt til deres far.

Forældrene kan ikke i dag fordele samvær og barnets økonomi som de selv ønsker det, hvis de ikke bor

sammen f.eks. hvis moren har mest behov for velfærdsydelserne, men barnet har det bedst i kortere eller

længere tid hos faren. Barnets økonomi er i høj grad afgørende for hvem der tildeles bopæl for barnet,

fordi kun bopælsforældre alene modtager velfærdsydelser for barnet. Det må anses at der sker meget

grov diskrimination af mennesker som har et reelt behov.

Barnets økonomi danner grundlag for en lang række familiekonflikter og for barnets samværsordninger,

fordi kun den ene forælder kan modtage velfærdsydelser. Fordelingen af barnets økonomi danner

systematisk grundlag for falske anklager mod fædre i større eller mindre omfang og social arv i

generationer for børn. Der er fædre som ikke tager ansvar og tænker mere i økonomi end i barnets bedste.

Foreningen Far oplever:

98.

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

106.

107.

108.

109.

110.

111.

112.

113.

114.

115.

116.

117.

118.

119.

Børnechecken sendes ud af landet, mens ca. 320.000 danske fædre/samværsforældre intet, modtager

Forældre skal registreres som bopæl og samværsforælder, hvis de ikke bor sammen på få dage, hvilket

skaber konflikter for ligeværdige forældre eller når en forælder ønsker barnets økonomi

Børne og unge ydelsen udbetales kun til moderen

Børnetilskud udbetales kun til moderen/bopælsforældre

Boligstøtte for børn udbetales kun til moderen/bopælsforældre

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende udbetales til moderen/bopælsforældre

Forhøjet SU for børn udbetales kun til moderen/bopælsforældre

Friplads i daginstitution tildeles til kun til moderen/bopælsforældre

Handicap ydelser tildeles moderen/bopælsforældre og følger ikke altid barnet

Samværsforældre har ikke mulighed for at få au-pair

Særligt tillæg for kommunalbestyrelses arbejde udbetales til moderen/bopælsforældre

Fri proces forhøjelse for barnet tildeles kun til moderen/bopælsforældre

Transport ved fraflytning længere væk er fælles ansvar, men bør være fraflyttende forælders ansvar

Der er gebyr for fædre på hospitalerne ved fødslen

Børnebidrag beregnes alene efter samværsforældres indtægt, selvom bopælsforælderen kan

være millionær og samværsforælderen arbejdsløs

Børnebidrag beregnes uden at tage højde for samværsforældres reelle mulighed for at betale ved

sygdom, arbejdsløshed eller rimelighed (f.eks. fraflytning, chika

e eller ” ortførelse”)

Børnebidrag beregnes så der ikke er incitament for samværsforældre til at skabe vækst og øget

indtjening i samfundet (det kommer bopælsforælderen og ikke nødvendigvis barnet til gavn)

Børnebidrag tildeles på trods af forsørgelsespligten overholdes i 9/5 og 10/4 samværsordninger og

uden hensyntagen til ekstra betalinger af sport, rejser m.v.

Begge forældre skal beslutte SFO, men samværsforældre skal betale fuldpris selvom det måske kun er

1-2 dages behov, hvis bopælsforælderen ikke vil betale

Forældre der ikke lever sammen, men samarbejder, diskrimineres i forhold til kernefamilier

Fædre ønsker ikke altid at betale børnebidrag og ønsker derfor 7/7 samvær

Mødre ønsker til tider at modtage børnebidrag og ønsker derfor ikke 7/7 samvær

KATEGORI 6

–

INTERNATIONALT (Punkt 120-140)

Bør og fædre står af kulturelle og historiske årsager ude rettigheder i a ge la de og ”ordre pu li ”

begrebet som skal beskytte retssikkerheden er udskrevet af dansk lovgivning i forhold til Europa og

Norden. Såfremt en dansk myndighed ikke kan afvise urimeligt høje bidrag, urimelige bidrag ved

manglende lovgivningsmæssige rettigheder for børn til begge forældre samt bidrag, hvor der eksempelvis

”bortholdes”

børn fra samvær, når det ikke er bedst for barnet, står danske børn og statsborgere i en

meget alvorlig situation i udlandet.

Foreningen Far oplever danske børn som mister en sund kontakt til forældre samt danske statsborgere,

som bliver økonomisk ruineret og fuldstændig ødelagt som mennesker uden hjælpe af de danske

myndigheder. Det er helt afgørende at danske børn ikke per automatik og uden grundige overvejelser af

de rettighedsmæssige og økonomiske regler får lov til at flytte fra Danmark til udlandet, da det kan være

bedst for barnet at forblive i Danmark hos anden forælder. De Nordiske familier er langt længere fremme

end resten af Europa og verden samt lovgivningen på familieområdet og vi bør derfor rets beskytte danske

børn og statsborgere på bedre og mere kvalificeret vis.

Foreningen Far oplever:

120.

121.

122.

123.

124.

125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

133.

134.

135.

136.

137.

138.

139.

140.

Fædre står i mange lande uden rettigheder pga. forældet lovgivning, kultur og retspraksis

Fædre oplever at de ikke er rets beskyttet

af ”ordre pu li ” egre et i Norde og Europa

Fædre oplever at stå uden rettigheder til håndhævelse af aftalt samvær

Fædre skal betale hustrubidrag for børn i udlandet i modstrid med ordre public

Fædre skal betale barselsbidrag for børn bosiddende i udlandet i modstrid med ordre public

Fædre skal betale børnebidrag for børn i udlandet i modstrid med ordre public

Fædre skal betale rets udgifter for børn i udlandet i modstrid med ordre public

Fædre skal betale ophold og transport for børn i udlandet i modstrid med ordre public

Fædre skal betale børnebidrag i en lang årrække i modstrid med ordre public

Fædre oplever at de får fængselsdomme i udlandet pga. forkerte oplysninger fra skat

Fædre oplever at børn bliver holdt væk i udlandet for at sikre barnets tilknytning

Fædre oplever at børn tager med moderen på rejse til udlandet pga. eneforældremyndighed og bliver

Fædre oplever at børn flytter med moderen til udlandet før tvangsanbringelser

Fædre oplever at børn systematisk bortføres af hemmelige netværk

Fædre oplever at mødre ansøger om asyl fra Danmark i udlandet

Fædre oplever tæskehold, hvis de forsøger at opretholde samvær med deres barn i udlandet

Fædre oplever at skulle betale børnebidrag selvom barnet er bortført

Forældre oplever at de selv må finde og hente deres bortførte børn hjem i udlandet

Forældre oplever manglende støtte i sager med børn i udlandet

Forældre oplever de ikke har råd til at føre sager om børn i udlandet

Forældre oplever at blive gift i Danmark, men skilt i andet land, uden at kende landet lovgivning

KATEGORI 7

–

OFFENTLIGE BØRNESAGER (Punkt 141-235)

Følger man barnet i den offentlige sagsbehandling og analyserer på tid, kvalitet, ligestilling, fleksibilitet og

omkostninger er det forholdsvis nemt at se hvordan det kan gå galt for børn og forældre i det offentlige.

Der er ved procesanalyse alt for mange skift af hænder for børn og forældrene mellem offentlige enheder

og personer, som gør at der tabes viden, opstår procestid og menneskelige fejl.

Når familielovgivningen samtidig diskriminerer børn og forældre i forhold til familieformer, bopæl og

samværsforældre samt køn har offentlige medarbejder ofte ikke mulighed for at lave et ordentligt stykke

arbejde. Der er tale om et velkendt ledelsesproblem i komplekse menneskelige processer med

forudsigelige overraskelser.

Foreningen Far oplever:

141.

142.

143.

144.

145.

146.

147.

148.

149.

150.

151.

152.

153.

154.

155.

156.

157.

158.

159.

160.

161.

162.

163.

164.

165.

166.

167.

168.

169.

170.

171.

172.

173.

174.

175.

176.

Fædre oplever diskrimination i lovgivning og offentlig praksis

Fædre oplever markant diskrimination pga. bopæl og samværsbegrebet i samme situation

Fædre oplever børnebisidder samarbejde mellem offentlige myndigheder og private mor/barn virk.

Fædre oplever ør e isidder sa ar ejde af ” o opol” karakter ed private or/ ar virk.

Fædre oplever børnebisiddere som ikke oplyser om baggrund og erfaring

Fædre oplever børnebisiddere som ikke har notatpligt

Fædre oplever børnebisiddere som ikke er underlagt aktindsigt fra private

Fædre oplever børnebisiddere som ikke overholder persondataloven

Fædre oplever børnebisiddere som hovedsageligt er kvinder

Fædre oplever børnebisiddere som alene er godkendt af bopælsforældre

Fædre oplever børnebisiddere som dokumentere samtaler uden hensyn til persondataloven

Fædre oplever ør e isiddere ude

y digheder e ka doku e tere ”professio alis e ”

Fædre oplever ør e isiddere ude

y digheder e ka doku e tere ” ør eattester”

Fædre oplever oftest at børnebisidning ikke er det neutrale tilbud til barnet som det fremstilles som

Fædre oplever oftest at de og barnet ikke har ret til en børnebisidder

Fædre oplever oftest at børnebisidningen ikke er transparent, hvorved retssikkerheden er i fare

Fædre oplever oftest at børnebisidningen sker efter ophold hos moderen

Fædre oplever oftest at børnesamtaler som har fokus på barnets perspektiv på kort sigt

Fædre oplever oftest at børnesamtaler sker efter ophold hos moderen

Fædre oplever oftest at børnesamtaler ikke altid er det bedste, da barnet fanges i en loyalitetskonflikt

Fædre oplever oftest forældrefremmedgørelse som skader barnet gennem hele livet

Fædre oplever oftest forældrefremmedgørelse som ikke har konsekvenser

Fædre oplever oftest forældrefremmedgørelse som gør at barnets kontakt fjernes

Fædre oplever oftest alvorlige konsekvenser som selvmordstanker pga. forældrefremmedgørelse

Fædre oplever oftest at social arv går igen i generationer pga. forældrefremmedgørelse

Fædre oplever oftest at forældrefremmedgørelse ikke behandles for barnet

Forældre oplever manglende forebyggelse

Forældre oplever manglende frit valg, hvis de ikke bor sammen

Forældre oplever manglende mægling, rådgivning og støtte

Forældre oplever at mægling ikke bør ske uden lige muligheder

Forældre oplever at mægling ikke bør ske ved alvorlige forhold

Forældre oplever lange ventetider

Forældre oplever lange sagsbehandlingstider

Forældre oplever subjektive vurderinger af sagsbehandlere i børnesager

Forældre oplever nyuddannede sagsbehandlere i børnesager

Forældre oplever personlige forhold f.eks. egne skilsmisser har betydning hos fagpersoner

177.

178.

179.

180.

181.

182.

183.

184.

185.

186.

187.

188.

189.

190.

191.

192.

193.

194.

195.

196.

197.

198.

199.

200.

201.

202.

203.

204.

205.

206.

207.

208.

209.

210.

211.

212.

213.

214.

215.

216.

217.

218.

219.

Forældre oplever det som ligner vennetjenester på ledelsesniveau

Forældre oplever gebyrer selvom der startes sag med god grund

Forældre oplever gebyrer selvom de vinder sagen f.eks. en nedsættelse/forhøjelse af børnebidrag

Forældre oplever store rets udgifter i børnesager og har måske ikke råd til at føre dem

Forældre oplever for mange personer og myndigheder involveret i børnesagerne

Forældre oplever at basale habilitetsregler og etik ikke overholdes

Forældre kan ændre aftaler med falske underskrifter uden at det opdages

Forældre oplever at kommunen varetager den eneforælder og statsforvaltningen den anden, hvis de

ikke bor sammen

Forældrene har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. kønsdiskrimination

Forældrene har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. kønsfordelingen

Forældrene har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. forældet lovgivning

Forældrene har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. belønning af forkert adfærd

Forældrene har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. manglende erfaring hos

sagsbehandlere som ikke selv er forældre

Forældre har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. manglende konsekvens

Forældre har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. manglende erkendelse og fejlrettelse

Forældre har et dårligt indtryk af statsforvaltningen pga. manglende informering om

lovgivningens diskrimination til ministerier og politikere

Forældre opgiver at klage, fordi de ikke ved hvordan

Forældre opgiver at klage fordi de giver op

Forældre opgiver at klage, for at beskytte deres børn fra værre situationer

Forældre opgiver at klage pga. sagsbehandlingstiden

Forældre opgiver at klage pga. gebyrer og evt. advokat omkostninger de ikke har råd til

Forældre opgiver at klage pga. diskrimination. Da de ved at de taber jfr. ikke mindst

ligebehandlingsnævnets henvisning i selv markante sager til at bopæl og samværsforældre begrebet

er besluttet ved lov. Dette selvom bopælstallene for børn i lighed med 1980 markant dokumenterer

diskrimination

Forældre opgiver at klage fordi klagen går til sagsbehandleren selv

Forældre oplever manglende hensyntagen til inhabilitet i børnesager

Forældre oplever at det er nemt at snyde systemet

Fædre oplever et markant overtal af kvindelige sagsbehandlere og fagpersoner

Fædre oplever mangelfulde oplysning baseret på køn

Fædre oplever kortere taletid baseret på køn

Fædre oplever mindre rådgivning baseret på køn

Fædre oplever at social arv går igen i generationer pga. kønsdiskrimination

Fædre oplever falske anklager baseret på køn

Forældre oplever manglende tværfagligt samarbejde i det offentlige

Forældre oplever manglende kontinuitet i sagerne i forhold til personer

Forældre oplever mange forskellige institutioner er involveret, som taber viden

Forældre oplever manglende konsekvens ved falske oplysninger og anklager

Forældre oplever manglende afvisning af gentagne sager, med samme emne

Forældre oplever at myndigheder problematiserer sager for børnene uden grund

Forældre oplever børn truer med selvmord eller begår selvmord pga. fejlbehandling

Forældre oplever at social arv går igen i generationer pga. fejlbehandling

Forældre oplever anbringelser hvor lovgivningen ikke er fulgt og støtte formentlig ville virke

Forældre oplever anbringelser for udenlandske borgere, hvor der tages ikke kontakt til ambassaden

Fædre oplever de ikke er taget i betragtning ved en anbringelse uden overvejelse om bopæl

og forældremyndighed for barnet var givet til den forkerte forælder

Fædre oplever oftest at det ikke tages i betragtning at barnets far kan give barnet den bedste opvækst

220. Forældrene oplever der mangler formel uddannelse og certificering af børnefaglige personer

221. Forældre oplever at der er mange personer og myndigheder inde over anbringelsessagerne, hvorved

viden går tabt, tiden går og fejl ikke opdages eller kan ændres på grund af barnets forankring

222. Forældre oplever at plejefamilier til tider gør det af økonomiske grunde

223. Forældre oplever at plejefamilier til tider ikke er certificeret og kvalitetsgodkendt godt nok

224. Forældre oplever at der blandt fagpersoner til tider er tale om en bølge af for mange anbringelser som

e slags ”mode"

fænomen jfr. Chicago effekten

225. Forældre oplever at fogedretterne ikke altid handler

226. Forældre oplever at fogedretterne ikke altid kan kontaktes

227. Forældre oplever at fogedretterne ikke altid håndhæver kontaktbevarende samvær

228. Forældre oplever at domstolene ikke altid tager udgangspunkt i bedst samarbejdende forældre

229. Politiet checker ikke mønstre af bekymringer medmindre ofret selv vil anmelde

230. Politiet inddrages ikke i sager hvor forældre dokumenteret fortæller usandheder til myndighederne

231. Falske sager tager sparsomme ressourcer fra rigtige sager, som derved ikke findes

232. Grænseoverskridende adfærd behandles ikke altid, fordi ofret forsøger at ligge det bag sig

233. Grænseoverskridende adfærd behandles ikke altid på grund af forældelsesfristen

234. Grænseoverskridende adfærd behandles ikke altid fordi der mangler dokumentation

235. Der er netværk og advokater som bevidst bruger falske anklager som metode i børnesager

KATEGORI 8

–

VOLD MOD FAR OG BARN (Punkt 236-287)

I forhold til voldsindsatsen er der meget alvorlige mangler i viden, forståelsen og statistikken hos

myndighederne i Danmark og der sker til stadighed en nærmest ensidig støtte af indsatsen for vold mod

kvinder. Det er derudover ofte kvindeorganisationer eller organisationer og projekter uden reel

kontaktflade til fædrene, som modtager støtte hvis det endelig sker.

Regnestykket stemmer simpelthen ikke. Det anslås at der er 13.000 fysisk voldsramte mænd i Danmark,

men der er hverken medtaget offentlig vold i form af diskrimination og forældrefremmedgørelse samt

psykisk og økonomisk vold, som ofte er det der rammer fædrene i nære relationer. Man har slet ikke på

voldsområdet i Danmark ydet støtte i forhold til kontaktfladen til børn og fædre gruppen, men giver støtte

til små projekter uden reel kontaktflade. Mandecentrene har kontakt til ca. 1.000 fædre, men Foreningen

Far står markant med størstedelen uden at modtage støtte til en indsats.

Foreningen Far mener bestemt at voldsramte kvinder skal have den hjælp og støtte de har behov for, men

der er to forhold som er markante. Forskellen i finansieringen er dels et problem for de børn og fædre

som rammes, men den skæve balance gør også af opgørelserne og forståelsen af vold mellem kønnene er

markant misvisende.

Foreningen Far oplever:

236.

237.

238.

239.

240.

241.

242.

243.

244.

245.

246.

247.

248.

249.

250.

251.

252.

253.

254.

255.

256.

257.

258.

259.

260.

Fædre får ikke altid besked om at de skal være far

Fædre får ikke altid deres navn på dåbsattesten, som efternavn eller mellemnavn

Fædre får ikke altid lov til at afholde barsel og forældreorlov

Fædre får ikke altid lov til at deltage i barnedåb

Fædre oplever de er blevet misbrugt til at blive far

Fædre bliver ufrivillige fædre efter få timers kontakt, selvom det er begge forældres ansvar

Fædre specielt oplever at de ikke får hjælp hvis de får en fødselsdepression

Fædre oplever at den sociale arv for anden forælder bryder frem på fødselstidspunktet

Fædre oplever ingen hjælp, når mødre har en efterfødselsreaktion og de mister kontakt med barnet

Fædre oplever de ikke får barnets bopæl, fordi mor ønsker barnets velfærdsydelser

Fædre oplever de ikke får barnets bopæl, fordi myndigheder mener mor har brug for barnets økonomi

Fædre oplever at de ikke får det samvær som er bedst for barnet, fordi mor vil have barnets økonomi

Fædre oplever oftest at barnet fjernes ved samlivsophør og holdes væk, så mor kan opnå bopælen

Fædre oplever oftest at blive udsat for forældrefremmedgørelse i forhold til barnet

Fædre oplever oftest at blive udsat for falske anklager, fordi mor vil have bopæl og barnet mest

Fædre oplever ikke at få samvær, fordi nogle mødre mener barnet altid har det bedst hos mor

Fædre oplever økonomisk afpresning f.eks. betal 500 kr. i brevsprækken eller køb ny cykel for samvær

Fædre oplever de udsættes for let og hård fysisk vold, men de ikke får hjælp

Fædre oplever de udsættes for psykisk vold gennem trusler, men ikke får hjælp

Fædre oplever de udsættes for psykisk vold ved at de får besked om at det ikke er deres barn alligevel

Fædre oplever de udsættes for psykisk vold ved at de først sent i livet får besked om at de har et barn

Fædre oplever de udsættes for økonomiske vold ved at far arbejder og laver mest hjemme

Fædre oplever falske anklager om at far ikke er god nok forælder på afgørelsestidspunkter

Fædre oplever falske anklager om at barnet ikke trives f.eks. i samværssager på afgørelsestidspunkter

Fædre oplever falske anklager om vold uden at det har konsekvenser

261.

262.

263.

264.

265.

266.

267.

268.

269.

270.

271.

272.

273.

274.

275.

276.

277.

278.

279.

280.

281.

282.

283.

284.

285.

286.

287.

Fædre oplever falske anklager om seksuelle overgreb uden at det har konsekvenser

Fædre oplever forældrefremmedgørelse i årevis af barn uden at det har konsekvenser

Fædre oplever manglende tilbud om samtale og støtte når de er voldsramte

Fædre oplever store mørketal i forhold til statistikkerne om vold mod mænd

Fædre oplever eskyld i ger o ”offer e talitet”, hvis far fortæller de er udsat for vold

Fædre oplever vold, som sjældent anmeldes, da konfliktniveauet hæves og det oftest skader far/barn

Fædre oplever en markant ubalance i offentlige midler til støtte af voldsramte mænd og kvinder

Fædre oplever at voldsindsatsen er forkert finansieret i forhold til kontaktflader og behov

Fædre har ingen §109 tilbud i forbindelse med samlivsophør og/eller vold

Fædre kan bestemt være voldelige mod kvinder, men fædre oplever markant diskrimination

Mødre kan bestemt opleve mange af de samme ting og i visse tilfælde andre typer af vold, men

oplever ikke den samme ubalance i anerkendelsen, støtten, statistisk indsamling og finansieringen af

vold mellem mænd og kvinder i nære relationer.

Forældre oplever uanset køn vold i nære relationer pludseligt ved samlivets ophør

Forældre oplever falske anklager om vanrøgt/omsorgssvigt

Forældre oplever falske indberetninger til kommune uden grund

Forældre opdager at fejl i forbindelse med vold ikke opdages, erkendes og rettes

Fædre oplever oftest at skyldsspørgsmålet ikke har betydning skadende for barnet

Fædre oplever oftest der træffes afgørelser baseret på subjektive sagsbehandleres vurdering

Fædre oplever at der sker systematiske børnebortførelser af hemmelige netværk

Fædre oplever i lighed med mødre at barnet udsættes for let og eller hård vold af anden forælder

Fædre oplever i lighed med mødre at anden forælder pga. alkohol bliver voldelig

Fædre oplever i lighed med mødre at anden forælder pga. fødselsreaktioner bliver voldelig

Fædre oplever i lighed med mødre at anden forælder pga. lykkepiller mv. bliver voldelig

Fædre oplever i lighed med mødre at anden forælder pga. pres i hverdagen bliver voldelig

Fædre oplever i lighed med mødre at anden forælder pga. social arv bliver voldelig

Fædre oplever systematisk hadtale af mødre, mødre netværk og ekstreme feminister

Fædre oplever systematisk stalking af mødre, mødre netværk og ekstreme feminister

Fædre oplever systematisk børnebortførelser af mødre, mødre netværk og ekstreme feminister

KATEGORI 9

–

FÆDRE ANSVAR (Punkt 288-299)

Foreningen Far taler ofte med kvinder i forhold til far rollen i familierne på alle niveauer og taler ofte med

fædre der skal beroliges. Gennem 12 måneder har vi alene kigget på principielle familiesager for mødre

herunder anbringelsessager og voldssager.

Foreningen Far oplever:

288.

289.

290.

291.

292.

293.

294.

295.

296.

297.

298.

299.

Fædre må tage ligeværdigt ansvar for børnene, hvis de får lov og forældrene er enige om det

Fædre må erkende biologisk faderskab

Fædre må tage barsel

Fædre må lade være med at fravælge kontakt med deres børn

Fædre må bruge tid på børnene

–

i stedet for kun arbejde, sport og venner - end børnene

Fædre må deltage i møder og aktiviteter

Fædre må lade være med at kræve 7/7 samvær for at slippe for børnebidrag

Fædre må forstå at fysisk, psykisk, økonomisk eller seksuel vold er fuldkomment uacceptabelt

Fædre må tage afstand fra sexchikane

Fædre må tage sin del af barslen, så morens job muligheder efter endt studie bliver de samme

Fædre må tage sin del af barslen, så morens karrieremuligheder bliver de samme

Forældre oplever ofte de samme ting som samværsforældre

KATEGORI 10

–

ADVOKAT METODER (Punkt 300-316)

Det er velkendte på familieområdet at advokater optræder kønsspecifikt i familiesagerne pga.

lovgivningens diskrimination og velkendte huller. Foreningen Far har i 2012, 2014 og 2016 bedt

advokatsamfundet og danske familieadvokater om en indsats i forhold til advokaters etik og metoder i

familiesager med børn i midten.

300. Forældre oplever at advokater optræder markant forskelligt kønsbestemt i forhold til klienter i

familiesager pga. velkendt diskrimination i lovgivning og praksis og fordi det kan ske stort set uden

konsekvenser

301. Forældre oplever at advokaterne trækker de to forældre fra hinanden med barnet i midten

302. Forældre oplever at advokater bevidst hæver konfliktniveauet for mødre

303. Forældre oplever at advokater bevidst mindsker konfliktniveauet for fædre

304. Forældre oplever at advokater retter, ikke fejl mod bedrevidende

305. Forældre oplever at advokater ønsker sagen bragt i retten for at opnå højere salær f.eks. i fri proces

306. Forældre oplever at advokater giver statsforvaltningen usande oplysninger om barnet

307. Forældre oplever at advokater dækker over voldelige forældre ved f.eks. at angribe anden forælder

308. Forældre oplever at advokater indirekte anbefaler mor at lave falske anklager

309. Forældre oplever at advokatsamfundet stort set ikke gør nogen i forhold til problemet

310. Forældre oplever at danske familieadvokater ignorere problemet med advokaters etik og metoder

311. Fædre oplever at advokater henviser til krisecenter uden rigtigt grundlag for at få en stærkere sag

312. Fædre oplever at advokater optrapper konflikter for at stille mor bedst

313. Fædre oplever at advokater trækker sagen i langdrag for at stille deres klient bedre

314. Fædre oplever at advokater trækker sagen i langdrag for økonomisk pres

315. Fædre oplever oftest at advokater skalerer formuen mod bedrevidende for at stille deres klient bedre

316. Fædre oplever at advokatnavne går igen i sager med grove falske påstande

KATEGORI 11

–

FINANSIERING, STATISTIK OG FORSKNING (Punkt 317-333)

Sammenligner man de offentlige indtægter i årsregnskaberne for de 4 største mor og barn organisationer

samt Foreningen Far, som er den ældste og største far og barn organisation i Danmark står det klart at

der sker diskrimination.

Foreningen Far har derudover dokumenteret at familieforskningen i Danmark har været baseret på mor

og barn besvarelser, da spørgeskemaerne simpelthen ofte ikke har været sendt til fædrene. Den statistik

som laves på familieområdet er end videre i høj grad kulturelt præget af kvindebevægelsens behov for

ligestilling. Der er ofte tegn på at projektet støtte, statistik og forskning er lavet af kvinder for kvinder.

317.

318.

319.

320.

321.

322.

323.

324.

325.

326.

327.

328.

329.

330.

331.

332.

333.

Der findes ikke statistik over forældremyndighed for alle børn under 18 år

Der findes ikke statistik over samvær ordninger for alle børn under 18 år

Færre børn har bopæl hos far end i 1980 i modstrid med samfundsudviklingen

Statistikker for vold mod mænd tager ikke højde for offentlig vold (diskrimination),

forældrefremmedgørelse af børn og psykisk vold som er det mest markante.

Der har været tale om hemmelige puljer, hvor Foreningen Far ikke har været orienteret

Der ligges ikke vægt på kontaktflader til børn og fædre i ansøgningsevalueringer

Der ligges ikke vægt på forebyggende indsats overfor børn og fædre i ansøgningsevalueringer

Der er ikke tale om uvildig behandling af ansøgere

Der gives ingen statslige midler til Foreningen Far sammenlignet med de 5 store mor/barn

organisationer jfr. årsregnskaberne

Der gives ingen statslige midler til Foreningen Far på trods af ca. 200.000 besøgende, 10.000

–

15.000

forældre i bruger-til-bruger grupper, 18 landsdækkende rådgivningscentre og 20.000 Facebook likes

Der gives ingen statslige midler til Foreningen Far på trods af ansøgninger for 20-25 millioner (200.000

-250.000 kr. modtaget i 2016 og 2017)

Der gives ingen statslige midler til Foreningen Far på trods af den formentlig markant største

kontaktflade til mænd udsat for vold i Danmark

Der gives statslige midler ensidigt til kvindelige råd med markant skæv kønsfordeling

Familieforskningen hos SFI har været baseret på mor og barn besvarelser i årtier

Familieforskningen hos SFI har været baseret på kvindelige besvarelser fundet i forskeres eget netværk

Familieforskningen hos SFI har været baseret på forskere og ekspertgrupper med 9/10 eller 10/10

deltagere som er kvinder

Familieforskningen har en blind vinkel i forhold til børn og fædre

KATEGORI 12

–

HVORDAN KAN DET SKE I DANMARK? (Punkt 334-348)

Ligestillingsoversigten rejser en række alvorlige spørgsmål om den politiske og ministerielle ledelse og læring

på familieområdet

sa t ”gatekeepi g” på forskellige iveauer i det so til tider lig er kvi desage s o opol

på ligestilllingsindsatsen. Hvorfor er der ingenting sket for børn og fædre? og hvordan kan det, få lov til at ske

i Danmark og Internationalt.

334.

335.

336.

337.

338.

339.

340.

341.

342.

343.

344.

345.

346.

347.

348.

Hvor har ligestillingsministeriet været for børn og fædre?

Hvor har børne- og socialministeriet været for børn og fædre?

Hvor har ligebehandlingsnævnet været for børn og fædre?

Hvor har institut for menneskerettigheder været for børn og fædre?

Hvor har SFI / VIVE været for børn og fædre?

Hvor har Kvinfos kønsligestilling været for børn og fædre?

Hvor er Dansk kvindesamfunds kønsligestilling været for børn og fædre?

Hvor har børnerådet været for børn og fædre?

Hvor har børns vilkår været for børn og fædre?

Hvor har ombudsmandens børnekontor været for børn og fædre?

Hvor har danske familieadvokaters kun kvindelige bestyrelse været for børn og fædre?

Hvor er EU for børn og fædre?

Hvor er FN Woman Committee on Gender Equality indsatsen for børn og fædre?

Hvor er politikerne for børn og fædre?

Hvor er ministeriernes ligeværdighed i embedsværket?

Det er markant hvordan væsentlige oplysninger og behovet for forandringer ikke kommer op gennem det

offentlige system til politikerne og det til tider holdes nede.

Handler det om kultur, belønningsstrukturer, lobbyisme, forandringsledelse, koordination, en travl hverdag,

ressourcer, global forandring eller en stoleleg om taburetter i Folketinget - eller skyldes det

” igarryge de

estyrelser” so vi oplevede

det i 50érne med mænd bare nu med kvinderne i det offentlige - eller handler

det simpelthen bare om samfundets forandring og modstand mod forandring.

Nok lidt af det hele er oplevelsen i Foreningen Far og det er alt sammen ligegyldigt, så længe

familielovgivningen, kulturen og praksis bliver positivt moderniseret og vi lære af det i Danmark. For en ting er

sikkert. Familielovgivningen og kulturen er ikke for børn. Det er veldokumenteret og kan siges med et ord.

Diskrimination.

Grundprincipper for en ligeværdig familielovgivning

Hvordan ville familielovgivningen egentlig se ud, hvis vi skulle lave den i dag? Er der behov for nytænkning af

de grundprincipper, som skal danne grundlag for en moderne familielovgivning med fokus på sunde børn og

hele familien.

Grundprincipperne i en moderne og ligestillet familielovgivning kan være:

§1

§2

§3

§4

§5

§6

§7

§8

§9

§10

Barnets forældre er den biologiske far og mor

–

med respekt for omsorgsforældre.

Barnets forældre skal have samme informering om barnet med hensyn til tid og metode

Barnet har ret til 3 måneders forældreorlov med hver af forældrene og forældrene har 6 måneders

forældreorlov de kan fordele som de finder det bedst for barnet og familien.

Alle forældre har fælles forældremyndighed

Barnet registreres med bopæl hos begge forældre og samvær 50%/50%, hvis forældrene ikke bor

sammen

Barnets indtægter og udgifter til/fra det offentlige fordeles 50%/50% mellem forældrene

Flytter en forælder længere væk end 80 km fra barnet registreres barnet med bopæl hos anden forælder

alene foruden at fraflyttende forælder varetager transport af barnet.

Forældrene kan selv lave anden aftale

Er der bekymring for barnet af en forælder eller myndighed behandles sagen af en børnesagkyndig

domstol og der kan inddrages en advokat og/eller certificeret bisidder for barnet

En domstol kan ved tungtvejende grunde træffe anden afgørelse

Kontakt os

Har du yderligere punkter som skal med på listen eller kommentarer er du velkommen til at indberette dette

online her:

https://da.surveymonkey.com/r/ligestillingskatalog

Støt Foreningen Far

Foreningen Far takker for medlemskab, sponsorater og donationer, som gør vores

frivillige indsats mulig i Danmark. Dit beløb bruges på gratis rådgivning,

informering til forældre, politikere og pressen, forældreundersøgelser samt

uddannelse af frivillige rådgivere af begge køn.

Medlemskab

Sponsorat

Donation

Læs mere om medlemsfordelene på

www.foreningenfar.dk

Kontakt os på

[email protected]

Send SMS FAR til 1231 og støt med 100 kr.

Koster donation plus alm. SMS-takst

www.foreningenfar.dk

Foreningen Far

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

[email protected]